KVINDERS EMPOWERMENT - En undersøgelse af kvinders empowerment gennem mikro-kreditgrupper i Tanzania Kultur- og Sprogmødestudier Roskilde Universitet Forår 2015 8. semester - gruppe 30 Vedleder: Christian Groes Green Studerende: Astrid Louise Rasmussen Antal anslag: 82.015 1 RESUME: This project examines the concept of women’s empowerment with a narrative and feminist approach. The empirical production consists of narrative interviews with two women from the village Kimunyu in the Northeastern part of Tanzania. Research questions are as follows: In what way do two Tanzanian women narratively construct themselves with reference to their participation in micro-credit groups? And how do these narratives relate to the conception of women’s empowerment? These questions are sought answered by means of both a vertical narrative analysis of each interview as well as a horizontal discussion taking reflections upon the conceptualization of empowerment into account. Where the former aims to treat each narrative on its own terms, the latter works towards identifying the possibilities and challenges of the women’s empowerment through micro-credit groups. The theoretical framework consists of methodological theory on narratives, theory concerned with language and identity (Stuart Hall) as well as feminist theories on women’s empowerment and its compliance with the concept of power. By analyzing the narratives it has been possible to uncover how empowerment emerges both individually in the form of an inner ‘sense of self’, in the power over assets as well as collectively as the women are engaging in their community. In this way empowerment can be traced both directly as rights of disposal over assets and indirectly by narratively challenging norms and discursively defined power structures. However, this agency is contextually bound as to why the importance of considering how power relations influence and constrain the informants is underlined. Women’s empowerment are therefore both difficult to define and to measure as to why we must be aware of the processual possibilities of empowerment, in order not to miss the transformations that do actually occur. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: RESUME…………………………………………………………………………………..1 1. INDLEDNING .............................................................................................................................. 4 1.1 Motivation og problemfelt .................................................................................................................. 4 1.2 Afgrænsning .......................................................................................................................................... 5 1.3 Problemformulering ............................................................................................................................ 7 2. VIDENSKABSTEORETISK POSITION ............................................................................... 7 2.1 Socialkonstruktivisme ......................................................................................................................... 7 2.1.1 Kultur, sprog og repræsentation ................................................................................................................ 7 2.1.2 Kulturel identitet ............................................................................................................................................. 8 3. METODE ....................................................................................................................................... 9 3.1 En narrativ optik .................................................................................................................................. 9 3.1.2 Metodiske overvejelser .............................................................................................................................. 10 3.1.3 Narrativer som sociale konstruktioner .................................................................................................. 10 3.1.4 Narrativitet og repræsentativitet: ............................................................................................................ 11 3.1.5 At fortælle hvem man er - at formidle andres væren ....................................................................... 12 3.1.6 Interviewets situationelle og interaktive aspekt ................................................................................ 13 3.1.7 Interviewsituation, valg af informanter og interviewteknik .......................................................... 13 5. TEORI ......................................................................................................................................... 14 5.1 Projektets teoretiske ramme ........................................................................................................... 14 5.1.1 Empowerment ............................................................................................................................................... 14 5.1.2 Kvinders empowerment: Individuel, relationel og kollektiv ........................................................ 15 5.1.3 Empowerment som forandringsproces ................................................................................................. 15 5.1.4 Ressourcer, agens og resultater ............................................................................................................... 16 5.1.5 Empowerment på vægtskålen .................................................................................................................. 17 5.1.6 Operationalisering af empowerment ..................................................................................................... 18 6. ANALYSESTRATEGI ............................................................................................................ 18 7. VERTIKALE ANALYSER .................................................................................................... 19 7.1 Narrativ analyse af fortællingen om Safina: ............................................................................... 19 7.2 Narrativ analyse af fortællingen om Esther ................................................................................ 22 8. Metodisk diskussion .................................................................................................................. 26 8.1 En etnografisk tolket virkelighed .................................................................................................. 26 8.2 “Hvad ved de om kvinders empowerment”? .............................................................................. 27 9. Horisontal analysediskussion .................................................................................................. 29 9.1 Hvor starter empowerment-processen? ....................................................................................... 29 9.2 Fattigdom som tilstand og proces .................................................................................................. 30 9.3 At vælge ikke at vælge ...................................................................................................................... 31 9.4 Empowerment… noget med kvinder? .......................................................................................... 32 9.5 En nødvendig internalisering .......................................................................................................... 33 9.5.1 Afrunding ....................................................................................................................................................... 34 10. KONKLUSION ....................................................................................................................... 35 Litteraturliste: ................................................................................................................................ 36 3 1. INDLEDNING 1.1 Motivation og problemfelt I Kilimanjaro-regionen i den nordøstlige del af Tanzania 1 ligger landsbyen Kimunyu. Landsbybeboerne, der primært lever af landbrug og dyrehold, rammes i lange perioder hvert år af tørke, hvilket truer alt fra madsikkerhed, over sundhed til beboernes uddannelse. Kimunyu, og de resterende landsbyer i distriktet, har således været i søgelyset for en række udviklingsorganisationer og NGO’er, der ønsker at ruste landbyernes fattige befolkning til at håndtere klimaudfordringerne med uddannelse i såvel klimatilpasning som i etableringen af supplerende indtægtskilder. Dette projektet udspringer af et praktikophold hos NGO’en CARE Danmark i Tanzania i foråret 2015, der tilvejebragte muligheden for at observere og snakke med landsbybeboerne i Kimunyu. Ud af en række initiativer i landsbyen fandt jeg kvindernes deltagelse i mikrokreditgrupper særligt interessant, hvorfor projektet henter den overordnede motivation heri. Siden 2002 har CARE Tanzania løbende implementeret mikrokreditgrupper, såkaldt låne-spare-grupper, i distriktet med henblik på at styrke kvinders empowerment således, at de opnår større indflydelse i såvel familien som i samfundet2. Dette skal ses i relation til økonom Muhammad Yunus antagelse om, at kvinders mulighed for at tage lån “[...] creates a cascading effect that brings social benefits as well as economic benefits to the whole family and ultimately to the entire community” (Yunus 2007: 55). Da mænd og kvinder ikke har lige rettigheder til koncentionelle låne- og sparefaciliteter i Tanzania, og dermed muligheden for at investere i deres landbrug, mindre forretninger og familiens tilværelse, kan mikrokreditgrupperne derfor ses som et væsentligt initiativ til at påvirke kvindernes empowerment og dermed fordre ligestilling i samfundet. Etableringen af mikrokreditgrupperne kan siges at indskrive sig i et nutidigt udviklingsparadigme, hvor særligt kvinder anses som kilden til udvikling. Begrebet Women’s Empowerment er blevet et mantra inden for moderne udviklingsdiskurser og anses af et væld af udviklings-institutioner og NGO’er verden over som et væsentligt værktøj til bekæmpelsen 1 Tanzanias population tæller godt 49,2 millioner mennesker, hvoraf hver tredje, ifølge World Bank lever under den nationale fattigdomsgrænse (World Bank) 2 CARE's spare-låne-grupper består af ca. 30 medlemmer, der ugentligt bidrager mødes for at købe shares med hvilke de kan tage lån for at starte indkomstgenererende virksomheder. De bidrager endvidere med en mindre sum penge til en social fond, der fungerer som en art forsikring, som medlemmerne kan låne fra skulle et familiemedlem blive syg, eller datteren giftes. Grupperne er udelukkende finansieret af medlemmerne selv (CARE Danmark). 4 af fattigdom. Det er således ikke overraskende, at FN’s Udviklingsprogram, UNDP, placerede målet om at “[...]fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvindernes rettigheder” (web 1: UNDP), som det tredje, ud af de i alt otte, udviklingsmål. I den internationale udgave lyder målsætningen imidlertid: “[...]to promote gender equality and empower women” (web 2: UNDP), der med begrebet empowerment synes at favne bredere end de rettigheder, som den danske udgave tilstræber. Dette var en yderligere motivationsfaktor til at undersøge begrebet empowerment, da jeg fandt det interessant, at empowerment-begrebet, i min optik, dårligt lader sig oversætte til dansk, hvor rettigheder, styrkelse og selvstændig ikke synes at rumme samme mening og bevægelse som empowermentbegrebet. Hvor kvinders rettigheder synes at pege mod mere endeligt ønskede målsætninger, der kan sættes flueben ved og optegnes i diagrammer, synes empowerment at indbefatte mere og andet end det. Men hvad dækker begrebet egentlig over, og hvorledes viser empowerment sig narrativt hos to kvinder i et tanzaniansk landbrugssamfund? 1.2 Afgrænsning Jeg har valgt at indsnævre projektet problemfelt til en undersøgelse af, hvorledes kvinders deltagelse i mikrokredit-grupper i et tanzaniansk landbrugssamfund kan siges at bidrage til deres empowerment. Jeg har derfor foretaget narrative interview med to kvinder i landsbyen Kimunyu med henblik på at få indblik i, hvorledes de sprogligt konstruerer sig selv i henhold til deltagelsen i disse grupper. Da jeg ønsker at give plads til informanternes narrativer og oplevelser i og uden for mikro-kreditgrupperne, afgrænser jeg mig fra en dybere analyse og diskussion af mikrokredit som udviklingsstrategi, samt af de bagvedliggende økonomiske præmisser. Projektet er ikke en evaluering af CARE’s arbejde i Tanzania, hvorfor jeg kun overfladisk vil beskæftige mig med, hvorvidt organisationens initiativer rent faktisk har påvirket kvindernes empowerment i Kimunyu. Det er således i højere grad kvindernes fortællinger i henhold til empowerment-begrebet, der er i fokus, og de af CARE implementerede mikro-kreditgrupper er således blot undersøgelsens udgangspunkt, idet disse antages at kunne genere empowerment. Kvindernes italesættelser kan ikke ses uafhængigt af deres sociale og kulturelle kontekster. Projektet vil imidlertid udelukkende beskæftige mig med de specifikke historiske, 5 kulturelle og politiske strukturer i Tanzania refleksivt og i det omfang, kvinderne selv gør dem relevante i fortællingerne om sig selv. Empowerment som udviklingsfokus er ikke forbeholdt kvinder. Når jeg alligevel vælger udelukkende at beskæftige mig med, og interviewe, kvinder, skyldes det som udgangspunkt, at kvinderne udgør majoriteten af mikro-kreditgrupperne i Kimunyu, samt at initiativet i overvejende grad har kvinder for øje. Jeg er hermed opmærksom på, at mandlige italesættelser - af såvel egen som kvindernes empowerment - potentielt set kunne bidrage med andre og interessante perspektiver på begrebet. Dette vurderer jeg imidlertid er et andet projekt værdigt. Jeg har teoretisk afgrænset projektet til at beskæftige sig med tre overordnede teoretiske optikker; en kulturteoretisk optik, med hvilken projektets videnskabsteoretiske positionering sættes, en narrativ etnografisk optik, der danner baggrund for produktionen af empiri, samt feministiske perspektiver på empowerment-begrebets implikationer, muligheder og begrænsninger. Samtlige optikker tillægger kontekst, sprog, identitet, magt og relationer væsentlig betydning, hvorfor jeg vurderer, at de med fordel kan supplere hinanden i projektet. Jeg søger hermed at afgrænse projektet til en undersøgelse af empowerment-begrebet med en kulturel og sproglig indgangsvinkel, da jeg er af den overbevisning, at en sådan tilgang kan bidrage til en nuanceret forståelse af begrebet. Det er imidlertid udelukkende kvindernes egne fortællinger, erindringer og drømme, samt de diskurser der kan udledes heraf, der er i fokus for projektet, hvorfor undersøgelsen hverken skal anses som repræsentativ for empowermentbegrebet eller for kvinders empowerment generelt. Projektet søger med andre ord ikke at drage endelige konklusioner på, hvorvidt de respektive informanter har opnået empowerment gennem mikro-kreditgrupperne, men et indblik i hvorledes de gennem deres narrativer gør empowerment. 6 1.3 Problemformulering Hvorledes konstruerer to tanzanianske kvinder sig selv narrativt i henhold til deres deltagelse i mikro-kreditgrupper? Og hvorledes kan disse narrativer ses i relation til begrebet kvinders empowerment? Med et fokus på sprog, identitet og narrativer samt feministiske perspektiver på magt og agens, søger jeg således at undersøge, hvorledes de kvindelige informanter narrativt kan siges at gøre empowerment i henhold til deres deltagelse i mikro-kreditgrupper. 2. VIDENSKABSTEORETISK POSITION 2.1 Socialkonstruktivisme Projektet er positioneret inden for den socialkonstruktivistiske videnskabstradition, der anser menneskelig erkendelse som socialt konstrueret. Den videnskabsteoretiske ramme er inspireret af kulturteoretikeren Stuart Halls (1997) begrebssætning om sprog og repræsentation samt hans dialektiske forståelse af forholdet mellem kultur og individ. Vi skal i det følgende se nærmere på disse begreber med henblik på at rammesætte projektets socialkonstruktivistiske position. 2.1.1 Kultur, sprog og repræsentation Jeg tilslutter mig i projektet Stuart Halls kulturbegreb, som det står beskrevet i bogen Representation - Cultural Representations and Signifying Practices (1997). Hall beskriver heri, hvorledes kultur og sprog uløseligt hænger sammen, idet kultur anses som et sæt af delte betydninger, der sprogligt konstrueres og udveksles mennesker imellem. Sproget fungerer som et såkaldt repræsenterende system, hvor såvel verbale som nonverbale3 tegn anvendes til at repræsentere følelser, koncepter og ideer. Således gør sproget os i stand til at transportere og transformere betydning i de interaktioner, vi dagligt indgår i. Dette betyder imidlertid også, at sprogets mange betydningstilskrivninger spiller en væsentlig rolle i reguleringen og 3 De nonverbale tegn skal forstås således, at sproget omhandler mere end de konkrete ytringer, idet gestikulationer, påklædning, symboler, lyde og billeder, på samme vis kan fungere som tegn og dermed organiseres i betydningssystemer (Hall 1997: 18, 19). 7 organiseringen af sociale praksisser og adfærdsformer, da sproget diskursivt er i stand til at påvirke kulturelle regler og normer (Hall 1997: 1-4). Hall henviser til to forskellige repræsentationssystemer: sproget og konceptuelle kort. Hvor vi med sproget bliver i stand til at forbinde såvel konkrete som komplekse objekter og fænomener i den fysiske verden med begreber i vores bevidsthed, henviser de konceptuelle kort til måden, hvorpå de mentale repræsentationer organiseres og klassificeres. Således figurerer der i - men også imellem - kulturer en række overordnede konceptuelle kort, der gør os i stand til at kommunikere meningsfyldt med hinanden i kraft af disse fælles fortolkningskort. Det betyder imidlertid også, at mening kan gå tabt i interaktionen mellem individer, der ikke deler samme konceptuelle kort (Hall 1997: 18). Således figurerer der i ethvert kulturmøde en række fortolkninger, der kan såvel fordre som forhindre fælles forståelse. Med sprogsystemet oversættes de konceptuelle kort til tegn, der repræsenterer de begreber, som vi ønsker udtrykke os om. Konstruktionen af mening er således forudsat af, at vi har adgang til et fælles forståeligt sprog. Vi skal senere se nærmere på udfordringerne ved ikke at have et fælles forståeligt verbalt sprog tilgængeligt mellem interviewer og informant, samt hvorledes brugen af tolk påvirker produktionen af mening. 2.1.2 Kulturel identitet Forståelsen af sproget, som afgørende for produktionen af viden, viderefører Hall i sin forståelse af kulturel identitet som en dynamisk, sproglig og kontekstuel proces. Således beskriver han, i artiklen Cultural Identity and Diaspora (1990), kulturel identitet som“[...] the names we give to the different ways we are positioned by, and position ourselves within, the narratives of the past” (Hall 1990: 225). Identitet forstås således som den sproglige proces, hvori vi konstruerer en følelse af et ‘selv’ gennem indre og ydre positioneringer. Dette giver således en optik til at undersøge, hvorledes de kvindelige informanter såvel oplever som internaliserer eksterne positioneringer og magtstrukturer. Konstruktionen af kulturel identitet skal hermed ligeledes ses som kontekstuel, i og med “[...] we all write and speak from a particular place and time, from a history and a culture which is specific. What we say is alway ‘in context’, positioned” (Hall 1990: 222). Disse kontekstuelle positioneringer udfolder sig således i både fortid, nutid og fremtid, hvorfor identitet kan siges at indbefatte såvel ‘at være’ som ‘at blive’. 8 Hall efterlader os således i et videnskabsteoretisk felt, der anfægter, at verden ikke har betydning i sig selv, men tillægges betydning gennem sprogets repræsenterende funktion. Jeg tilslutter mig således en forståelse af menneskelig erkendelse som socialt, relationelt og kontekstuelt konstrueret (Hall 1997: 2-4). De begreber og forforståelser, som projektet opererer med, er således socialt og historisk afhængige størrelser, som nødvendigvis orienterer og nuancerer det analytiske genstandsfelt. Kvindernes narrativer skal derfor ikke ses som en objektiv afspejling af deres levede liv, men vil uundgåeligt være medieret af konteksten, inden for hvilken de udspiller sig. En forståelse af identitetens socialtkonstruerede karakter åbner imidlertid for forståelsen af, at kvindernes oplevelse af positioner og relationer sprogligt kan udfordres og forhandles. Projektet skriver sig hermed ind i en socialkonstruktivistisk tilgang til produktionen af viden, hvilket påvirker alt fra valg af teori over produktionen af empiri til analysen af denne. Således skal vi i det følgende se nærmere på den metodeteoretiske tilgang til projektet. 3. METODE 3.1 En narrativ optik Følgende afsnit vil præsentere projektets metodiske tilgang til produktionen af empiri, samt de overvejelser og refleksioner, der knytter sig til denne. Jeg har anlagt en grundlæggende narrativ optik på projektet, der viser sig i antagelsen af sprogets betydning for konstruktionen af mening, men ligeledes i projektets prioritering af den viden, som de kvindelige informanter frembringer. Med denne tilgang søger jeg at lade kvindernes stemmer få plads til at udfolde sig for dermed at kunne undersøge, hvorledes de kan siges at gøre empowerment narrativt. Jeg er således gået til empiriproduktionen i forståelsen af denne som såvel socialt, relationelt som processuelt konstrueret, hvilket nødvendigvis indbefatter refleksioner over, hvorledes jeg har påvirket denne. Som beskrevet i indledningen er projektet opstået i løbet af et praktikforløb hos CARE Danmark i landsbyen Kimunyu i Tanzania, og valget af genstandsfelt er således et resultat af tilstedeværelsen i landsbyen samt observationer af og interview med landsbyens kvinder. Således tager projektet udgangspunkt i en interesse for de mikro-kreditgrupper, som jeg over flere måneder har observeret samt i en fascination af de kvinder, jeg har mødt som led i mit praktikforløb. Dette kræver nødvendigvis en refleksion over, hvilken rolle jeg har spillet i produktionen af empiri, samt hvorledes det har påvirket projektets vidensproduktion. 9 Med afsæt i bogen Analysing Narrative Reality (2009), samt artiklerne The Active Interview (1997) og Narrative Ethnography (2008), af sociologerne Jaber F. Gubrium og James A. Holstein, vil jeg løbende redegøre for projektets narrative optik samt de metodiske overvejelser, der vedrører produktionen af empiri. 3.1.2 Metodiske overvejelser Da jeg havde et ønske om at give plads til de kvindelige informanters italesættelser, søgte jeg umiddelbart at gå primært eksplorativt til værks. Jeg har dog fundet det nødvendigt at pålægge projektet en forståelsesmæssig ramme i form af perspektiver på narrativer, udvikling, magt og agens for dermed at kunne fokusere den producerede empiri. Jeg har imidlertid forsøgt at lade mig styre af en nysgerrighed, ligesom jeg har tilstræbt en åbenhed for alternative perspektiver, for dermed ikke at lade teorien prædeterminere empiriproduktionen. Projektet er således dels kvalitativ deduktiv i sin tilgang, i kraft af de processuelle slutninger jeg undervejs har draget, men nødvendigvis også deduktiv, da teoretiske perspektiver på empowerment er efterprøvet i analysen af empirien. Empirien vil altså på sin vis være et produkt af en på forhånd tilsigtet ramme om de foretagne interview. Dog har kvindernes egne perspektiver ligeledes virket tilbage på brugen af teori, hvorfor der kan siges at være tale om en vekselvirkning mellem metode, teori og empiri. Den teoretiske ramme kommer direkte til udtryk i min interviewguide (Bilag 1), der er struktureret efter temaer, der relaterer sig til kvindernes deltagelse i mikro-kreditgrupper samt til en række samfunds- og familiemæssige strukturer, som jeg således har forventet, at kvinderne ville forholde sig til. 3.1.3 Narrativer som sociale konstruktioner Projektets tilgang til empiriproduktionen er inspireret af Gubrium og Holsteins (1997, 2008, 2009) behandling af interview som en aktiv proces, hvori mening etableres, udfordres og forhandles interviewdeltagerne. Narrativer er således såvel individuelle fortællinger om levet liv, men ligeledes påvirket af interviewets sociale narrative miljø og den samfundsmæssige og kulturelle kontekst inden for hvilket, interviewet udspiller sig (Gubrium & Holstein 2009: xvi). Ifølge Gubrium og Holstein tilskrives informanter hermed et handlingspotentiale, da de i den narrative leveringsproces aktivt kan prioritere mellem, forhandle, transformere og pynte på deres fortællinger. Informanten skal således ikke anses som et lager af informationer 10 og erfaringer, hvorfor der ligeledes er tale om produktionen af empiri frem for indsamlingen af en sådan. De historiske og kulturelle ressourcer, som informanten trækker på i interviewets interaktive miljø, kan med andre ord forhandles i den konkrete anvendelse, hvorfor der er tale om fortællinger, der konstrueres såvel før, under som efter selve interviewet (Gubrium og Holsten 1997: 42, 114, 117). Udfaldet af det narrative interview afspejler med andre ord ikke en “indre” statiske livsfortælling, men er snarere et produkt af interviewets sociale interaktion mellem interviewdeltagerne og det narrative miljø 4 . Måden hvorpå kvinderne narrativt konstruerer sig selv, i henhold til deltagelsen i mikro-kreditgrupperne, afhænger derfor af den konkrete kontekst og situation inden for hvilken, narrativerne udspiller sig. Hvorledes kvinderne kan siges at være empowered søges derfor ikke afsløret, men analyseret i henhold til interaktionen mellem mig som interviewer, min tolk, informanterne og det narrative miljø. 3.1.4 Narrativitet og repræsentativitet: Forståelsen af interviewsituationens interaktive karakter giver således anledning til at undersøge i hvilket omfang, jeg har påvirket konstruktionen af kvindernes narrativer. Empiriproduktionen vil nemlig nødvendigvis være påvirket af min tilstedeværelse og beslutninger i samtlige led af forskningsprocessen - udformningen af min interviewguide, den konkrete interaktion under interviewene samt behandlingen og analysen af udsnit af de transskriberede interview (Gubrium & Holstein 2009: 9-12). Således giver kvindernes narrativer ikke adgang til en valid og objektiv sandhed, hvis reliabilitet og generaliserbarhed kan efterprøves, ligesom de hverken kan siges at være repræsentative for kvindernes grundlæggende selvforståelse eller for marginaliserede kvinder i Tanzania generelt. Styrken i denne tilgang til empiriproduktionen kan således siges at ligge i det dialektiske forhold mellem narrativer og deres narrative miljø, da det er gennem kvindernes italesættelser og fortielser, at vi får indblik i de sociale kræfter, som former identiteter, handlinger og relationer.Således kan narrativerne siges [...] to discern the big stories of local culture with a constant eye toward their individual articulation. Approach the big and little stories as reflexively related, not categorically distinct, dimensions of narrativity” (Gubrium & Holstein 1997: 127). Det er således i kvindernes fortællinger om, hvem og hvad de er, at 4 Gubrium og Holstein skriver om de narrative miljøer: "The meanings of stories are poorly understood without careful consideration of the circumstances of their production and reception, which we broadly call their narrative environments (Gubrium og Holstein 2008: 252) 11 vi bliver i stand til at undersøge det respektive narrative miljø, der såvel former som formes af narrativerne. 3.1.5 At fortælle hvem man er - at formidle andres væren Ifølge Gubrium og Holstein frembringes narrativer således i en mangfoldighed af sociale kontekster på tværs af tid og sted. Således skriver de, at “[...] Stories not only are told in interviews, but they also went their way through the lives of storytellers” (Gubrium & Holstein 2009: 2), hvilket kan ses i relation til Halls antagelse af, at [...] though we speak, so to say ‘in our own name’, of ourselves and from our own experience, nevertheless who speaks, and the subject who is spoken of, are never identical, never exactly in the same place” (Hall 1993: 222). Således er narrativer, ifølge Gubrium og Holstein, nødvendigvis en iscenesat performance, der i henhold til det narrative miljø har særlige formål for øje. kvinderne kan hermed siges bevidst som ubevidst at konstruere såvel internaliserede som ønskede roller igennem fortællingen om sig selv.. Dette giver en opmærksomhed på, at der i min analyse af de narrative interview nødvendigvis vil være tale om en analyse af en analyse af en analyse: informantens rekonstruktion af levet liv, tolkens analyse af disse narrativer og min analyse af oversættelsen. Jeg har således valgt at operere med en analytisk distinktion mellem hovedperson og fortæller, der har til formål at undersøge den selekteringsproces, i hvilken fortælleren belyser erfaringer, erindringer og relationer, som hun finder relevante i fortællingen om hovedpersonen5. Det er med andre ord væsentligt for konstruktionen af hovedpersonens selvkonstruktion, hvorledes fortælleren prioriterer erfaringer i der og da som væsentlige for sit her og nu. Det er således, ifølge Gubrium og Holstein, af væsentlig betydning, hvorledes narrativernes betydningsindhold er medieret af det narrative miljø og den interaktive aktivitet. Metoden betegner de narrativ etnografi, der involverer “[...] direct, intensive observation of the field of study - in this case, the multifaceted field of narrative practice” (Gubrium og Holstein 2008: 241). Således har min tilstedeværelse i landsbyen og min observation af kvinderne i mikrokreditgrupperne nødvendigvis haft betydning for min tilgang til interviewene og stemningen under interviewene, ligesom den etnografiske tilgang i de konkrete interviewsituationer har 5 Denne distinktion er inspireret af Tekla Canger (2007: 34). 12 fokuseret min opmærksomhed på, hvorledes det omgivende miljø medierer formationen af fortællinger. 3.1.6 Interviewets situationelle og interaktive aspekt Med en forståelse for interviewsituationens situationelle og interaktive karakter må jeg således overveje, hvilken rolle jeg spiller i interaktionen, samt hvorledes min tilstedeværelse har påvirket såvel det sagte som det udsagte. Således er det værd at vurdere, hvorledes min position som ung, kvindelig mzungu (swahili for hvid) kan have påvirket interviewets interaktive rum, ligesom det må overvejes, hvorvidt mit ærinde som universitetsstuderende i et landbrugssamfund, hvor de færreste har taget en længere uddannelse end secondary school, kan have påvirket interviewets magtrelationelle aspekt. Dette kan således have påvirket ikke blot oplevelsen af det narrative råderum, men ligeledes de positioneringer, der har fundet sted. De diskursive rammer, vi befinder os indenfor, har således konsekvenser for måden, hvorpå et interview udfolder sig, hvorfor analysen af narrativerne må̊ have denne komplekse, gensidige relation mellem interaktive aktiviteter og det narrative miljø for øje. Måden hvorpå vi gensidigt identificerer hinanden konstrueres ikke blot i den konkrete interaktion, men relaterer sig til de fortolkningsmæssige ressourcer, vi i den enkelte kontekst har til rådighed (Gubrium & Holstein 2007: 32). 3.1.7 Interviewsituation, valg af informanter og interviewteknik Med en bevidsthed om interviewets interaktionelle karakter, har jeg i udarbejdelsen af min interviewguide søgt at reflekterer over de ord, udtryk og forforståelser, jeg er gået ind til interviewsituationen med. Det, med det formål ikke at søge at verificere eller falsificere visse forforståelser eller hypoteser. Jeg har benyttet mig af et semistruktureret interview med overordnede parametre med det formål at lade interviewene bevæge sig inden for mit genstandsfelt. Informanterne har imidlertid haft rig mulighed for undervejs at påvirke og overskride disse rammer i henhold til, hvad de fandt relevant i fortællingen om sig selv. Interviewsituationen har således i høj grad taget sig ud i form af en samtale mellem mig, min tolk og kvinderne - en form for improviseret, struktureret samtale (Holstein & Gubrium 1997: 123). Interviewene blev foretaget i maj 2015 og fandt sted hjemme hos de respektive kvinder, med henblik på at skabe trygge rammer for interviewsituationen. Kvinderne er primært udvalgt på baggrund af deres deltagelse i mikro-kreditgrupper og andre faktorer som 13 familiestruktur, uddannelse og beskæftigelse, har således ikke været udvælgelseskriterier. Selvom kvinderne indgår i forskellige mikro-kreditgrupper kender de imidlertid hinanden i kraft af det lille landsbysamfund. 5. TEORI 5.1 Projektets teoretiske ramme Følgende afsnit vil redegøre for projektets teoretiske ramme og kontekstuelle positionering. De udvalgte feministiske teorier skal forstås som den teoretiske værktøjskasse, med hvilken analysen af den producerede empiri er fokuseret. Således skal vi i det følgende se nærmere på Naila Kabeer og Jo Rowlands teorier på empowerment med henblik på en operationalisering af begrebet. 5.1.1 Empowerment Empowerment er blevet et mantra inden for nyere udviklingsteori, og begrebet benyttes i dag af alt fra kønsteoretikere, over økonomer til et væld af NGO’er verden over. Begrebet fremstår imidlertid som en uhåndgribelig størrelse, og der synes at figurere samme antal definitioner som organisationer, der søger at realisere empowerment. Dette kan siges at relatere sig til begrebets forbindelse til det mindst lige så omdiskuterede magtbegreb, hvorfor en undersøgelse af empowermentbegrebet nødvendigvis implicerer opmærksomhed på dette. Dette projekt tilslutter sig grundlæggende Michel Foucaults forståelse af magt som en flydende og relatonel størrelse, der eksisterer som handling frem for besiddelse. I kraft af magtbegrebets relationelle natur, argumenterer Foucault for, at det ofte fører til en internalisering af en række repressive praksisser, der udtrykker sig i disciplinerede kroppe, handlinger og diskurser. Oplevelsen af denne disciplinering kan vække modstand, der kan siges at føre til en art empowerment, men en sådan modstand mod magtfulde diskurser kan ligeledes efterlade subjekterne med status quo (Foucault 1979: 68). De følgende teorier tager afsæt i Foucaults magtbegreb, men hvor Foucaults teori i overvejende grad er fokuseret på det mandlige subjekt, tager Kabeer og Rowlands direkte afsæt i magt fra et kønsperspektiv med det formål at undersøge, hvorledes diverse magtstrukturer påvirker kvinders mulighed for at handle selvstændigt og træffe frie valg. 14 5.1.2 Kvinders empowerment: Individuel, relationel og kollektiv I bogen Questioning Empowerment: Working with Women in Honduras (1997) argumenterer køns- og udviklingsforsker, Jo Rowlands, for nødvendigheden af at undersøge empowerment som en dynamisk og kontekstuel proces frem for et statisk slutprodukt. Således udfordrer hun en binær forståelse af magtrelationer, hvor jo mere magt én person har, desto mindre har en anden, med et magtbegreb, der indbefatter såvel magt over, magt med og magt indefra (Rowlands 1997: 14). Empowermentprocessen involverer således a) en aktivering af individets indre styrke og selvværd, der kan b) styrke udnyttelsen af magten over og allokationen af ressourcer med henblik på at c) fremme magten med andre til kollektivt at skabe udvikling. Empowerment er således både individuel, relationel og kollektiv og dermed mere end blot: “[...] participation in decision-making; [as] it must also include the processes that lead people to perceive themselves as able and entitled to make decisions” (Rowlands 1997: 14). Måden, hvorpå disse faktorer viser sig i forskellige empowermentprocesser, varierer således fra kontekst til kontekst. Dog argumenterer Rowlands for, at: “[...] there is a ‘core’ to the empowerment process common to different situations which consists of increases in self-confidence and self-esteem, a sense of agency and of ‘self’ in a wider context, and a sense of dignidad (being worthy of and having a right to respect from others)” (Rowlands 1997: 129-30). Det er således, ifølge Rowlands, med en styrkelse af selvværd og selvforståelse, at kvinder bliver i stand til at udfordre de internaliserede magtstrukturer, der kan siges at opretholde ulige magtrelationer, eksempelvis mellem mænd og kvinder. Med Rowlands bliver vi således opmærksomme på, at empowerment kan operere inden for tre gensidigt afhængige sfærer: En individuel, der relaterer sig til udviklingen af selvbevidsthed med hvilken internaliseret magt kan udfordres. En relationel, der involverer udviklingen af evnen til at forhandle og dermed influere magtrelationer, samt en kollektiv, der anfægter magten til at tackle problemer i fællesskab (Rowlands 1997: 13). Vi skal i det følgende videre se nærmere på empowerment-begrebet som en forandringsproces, der implicerer muligheden for at påvirke beslutningsprocesser. 5.1.3 Empowerment som forandringsproces I artiklen Resources, Agency, Achievements - Reflections on the Measurements of Women’s Empowerment (1999), definerer professor i køns- og udviklingsstudier, Naila Kabeer, 15 empowerment som “[...] the process by which those who have been denied the ability to make strategic life choices acquire such an ability” (Kabeer 1999: 435). Kabeers beskæftigelse med begrebet empowerment er således i overvejende grad fokuseret på forandringsprocesser i henhold til kvinders råderum, hvor empowerment uafværgeligt hænger sammen med disempowerment, idet adgangen til dette råderum nødvendigvis må ses i relation til fornægtelsen af denne. En grundlæggende forudsætning for empowerment involverer hermed tilegnelsen af indflydelse i henhold til væsentlige tilværelsesmæssige beslutninger (som hvor man skal bo, hvorvidt man skal giftes, have børn samt med hvem etc.), hvor muligheden ikke tidligere forelå. Der er med andre ord tale om en bevægelse væk fra en position, der kan siges at være disempowered til en empowered position. Empowerment implicerer således, at en forandringsproces finder sted, hvorfor et individ med stor handlefrihed ikke nødvendigvis kan siges at være empowered. Således skriver Kabeer, at “[...] empowerment entails a process of change. People who exercise a great deal of choice in their lives might be powerful but they are not empowered [...] because they were never disempowered in the first place” (Kabeer 1999: 437). En forståelse af empowerment, som magten til at træffe valg, kræver imidlertid tilstedeværelsen af mulige alternativer. Dette kan med fordel ses i henhold til relationen mellem fattigdom og disempowerment, hvor det at træffe beslutninger ikke nødvendigvis handler om velovervejede valg, men om overlevelse: “There is a logical association between poverty and disempowerment because an insufficiency of means for meeting one’s basic needs often rules out the ability to exercise meaningful choice” (Kabeer 1999: 437). Når empowerment-begrebet sættes i relation til udvikling, er det således med henblik på at forbedre individers mulighed for at træffe beslutninger, der vedrører de stratetiske livsbeslutninger i en kontekst, hvor dette tidligere ikke var en mulighed (Kabeer 1999: 437). 5.1.4 Ressourcer, agens og resultater Ifølge Kabeer indbefatter vejen til empowerment tre gensidigt afhængige dimensioner: a) ressourcer (forudsætninger), b) agens (proces) og b) resultater. Ressourcer skal i Kabeers optik forstås som den mangfoldighed af sociale relationer, som et individ indgår i, som eksempelvis familiære, markeds- og samfundsmæssige relationer. Disse ressourcer kan vise sig i såvel eksisterende fordelinger, men ligeledes i den fremtid som de gør krav på, hvilket nødvendigvis reflekterer de diskurser, normer og regler, som de institutionelle arenaer stiller til rådighed. Disse ressourcer er, ifølge Kabeer, en forudsætning for, at individer kan udøve 16 agens, der udgør det processuelle handlerum, hvori individer kan påvirke og forhandle beslutningsprocesser, træffe frie valg samt selvstændigt definere målsætninger for dernæst at handle på dem (Kabeer 1999: 437). Der er imidlertid, med agensbegrebet, ikke blot tale observer- og målbare handlinger, men ligeledes en indre “sense of agency”, der kan ses i relation til Rowlands benævnelse af magt indefra (Kabeer 1999: 438). Forholdet mellem denne indre “sense of agency” og den bredere forståelse af ressourcer er interessant i henhold til projektets narrative indgangsvinkel, da kvindernes narrativer - om relationer, erindringer og drømme - således kan siges at give indblik i hvilke ressourcer, de har til rådighed, ligesom italesættelser, der vedrører hensigter, meninger og motivationer kan belyse, hvorledes de oplever deres beslutningsmæssige råderum. Med en opmærksomhed på narrativernes narrative miljø, og dermed konteksten for kvindernes italesættelser, synes Kabeers distinktion mellem passiv og aktiv agens ligeledes at være af væsentlig betydning. Hvor den passive form for agens henviser til de valg, der træffes, hvor ingen eller få alternativer er til rådighed, refererer aktiv agens til de valg og handlinger, der har tydelige formål for øje (Kabeer 2005: 15). Med Kabeer bliver vi således opmærksomme på, hvorledes kvindernes narrativer afspejler, hvilke valg de kvindelige informanter har (og ikke har) til rådighed. Den sidste dimenssion, Kabeer benævner, er empowermentprocessens resultater, der kan ses som en art vurdering af, hvorvidt processen har medført empowerment eller ej. Dette synes imidlertid at frembringe en række spørgsmål, der vedrører forandringsprocesser og deres målsætninger, hvorfor vi i det følgende skal se nærmere på powermentbegrebets målbarhed, samt de problematikker dette kan medføre. 5.1.5 Empowerment på vægtskålen En af de grundlæggende problematikker ved beskæftigelsen med empowerment er et spørgsmål om begrebets målbarhed. For hvorledes måler man (dis)empowerment, og hvilke konsekvenser har sådanne målinger? Vi har med ovenstående teorier set, hvorledes empowerment først og fremmest skal forstås som en proces, da det relaterer sig til individers ofte uforudsigelige handlinger, der udspiller sig i et netværk af komplekse kontekster. Empowerment kan imidlertid ligeledes ses som et resultat af forandringsprocessen, set i henhold til en række på forhånd givne målsætninger. Kabeer advarer imidlertid om at drage optimistiske slutninger på, hvorvidt der er opnået empowerment eller ej uden at have 17 empowerment-begrebets forskellige dimensioner for øje. Eksempelvis har en kvinde muligvis startet sin egen virksomhed efter deltagelsen i en mikro-kreditgruppe, men hun har ikke nødvendigvis opnået råderet over indtjeningen og dermed agens. Kabeer pointerer således, at forsøget på at måle empowerment ofte er baseret på den overbevisning, at “[...] we can somehow predict the nature and direction that change is going to assume. In actual fact, human agency is indeterminate and hence unpredictable in a way that is antithetical to requirements of measurement’ (Kabeer 1999: 462). Vi må således være forsigtige, når det kommer til at drage konklusioner på empowerment-processer, hvis ikke vi skal ende op med forsimplede øjebliksbilleder, der hverken afspejler processens kompleksitet eller stabilitet. 5.1.6 Operationalisering af empowerment Rowlands og Kabeer efterlader os således i et analysefelt, der anser empowermentbegrebet som en kompleks, dynamisk og relationel størrelse, der vanskeligt lader sig måle. Således må empowerment først og fremmest anses som en proces, idet empowerment implicerer en såkaldt proces of change. Med Rowland bliver vi opmærksomme på at lade begrebet favne såvel magt over, magt med og magt indefra, ligesom Kabeer understreger hvorledes begrebet dialektisk indbefatter såvel ressourcer, som agens og opnåelsen af resultater. Empowermentbegrebets er således et flydende begreb, og enhver undersøgelse af empowermentprocesser vil således tage form af den partikulære kontekst indenfor hvilken, de analyseres. En undersøgelse af hvorledes kvindernes deltagelse i mikro-kreditgrupper kan påvirke deres empowerment må således nødvendigvis ses i henhold til de diskursive rammer, indenfor hvilke de udspiller sig - som såvel proces og resultat. 6. ANALYSESTRATEGI Den empiriske produktion vil i det følgende blive behandlet i henhold til to primære analysestrategier: en vertikal analyse og en horisontal analysediskussion. Hvor den vertikale analyse tager udgangspunkt i de enkeltstående narrativers italesættelser af erindringer, udfordringer og drømme, der relaterer sig til deres deltagelse i mikro-kreditgrupperne, søger den horisontale analyse at diskutere de perspektiver og tendenser, som den vertikale analyse har frembragt. Første del af analysen vil således fokusere på det unikke og særegne, mens 18 anden del vil beskæftige sig med det fælles og overordnede. De to analyser vil således nødvendigvis være hinandens forudsætninger. 7. VERTIKALE ANALYSER 7.1 Narrativ analyse af fortællingen om Safina: Følgende fortælling omhandler 54-årige Safina, der er bonde og fraskilt mor til fire. Analysen af interviewet har til formål at give indblik i, hvorledes Safina fremfortæller og positionerer sin hovedperson i henhold til oplevelsen af magtstrukturer og handlerum. “I was married […] I was, but we are not living together anymore [...] we separated in 1990” (Safina: 1), fortæller Safina og tilføjer eftertænksomt, “in May 1990” (Safina: 1). Således indleder hun fortællingen om sin hovedperson med, hvad der skal vise sig at være et grundlæggende omdrejningspunkt i narrativet - separationen fra sin mand. Og hun har god grund til at huske den præcise måned for separationen, fortæller hun. Hun stod nemlig med sin nyfødte datter på armen, da hendes mand gjorde hende opmærksom på, at “[...] he had to marry another wife” (Safina: 4). Da de ikke var officielt gift, men blot traditionelt splejset i form af en bunke schillings i betaling for aftalen, var det muligt for Safina at forlade sin mand. Havde brylluppet stået, måtte hun sluge nedværdigelsen og blive i forholdet (Safina: 4). Det er nemlig en “tradition”, at når brylluppet har stået, så bliver man - om man vil det eller ej, fortæller Safina. “Just for the kids” “Many women in this community are just tolerating their situations. Because they understand that if they divorce, they might lose the kids. They stay just for the kids, not for their husband, for the marriage or the relationship [...] there is no communication […] no relationship going on.” (Safina: 4) Ovenstående citat giver indblik i, hvorledes Safina oplever, at kvinderne i hendes samfund er underlagt visse kulturelle- og politiske strukturer. Kvinderne er således bevidste om, at hvis de lader sig skille, they might lose their kids, hvilket henviser til den lovmæssige fordeling af børn efter skilsmisse, der siger, at børn under syv år skal blive hos moren, mens børn i alderen syv år og opefter tildeles faren (Safina: 8). Der er således tale om nogle overordnede 19 strukturer, der påvirker kvindernes handlingsrum, hvorfor valget om at lade sig skille nødvendigvis må ses i henhold til valgets konsekvenser. Safina synes indirekte at positionere sin hovedperson i modsætning til de kvinder, der bare tolererer deres situationer, en position hun dog hurtigt ser, hvad indbefatter og tilføjer: “But I was not married, officially married (Safina: 4)” for dermed ikke at positionere sin hovedperson i modsætning til de kvinder, der ofrer egen lykke for børnenes skyld. Således har hun umiddelbart truffet en beslutning i overensstemmelse med egne ønsker i et samfund, der kan siges at være underlagt en ulige magtfordeling. Den agens, som beslutningsprocessen indbefatter, synes imidlertid at være mere eller mindre passiv i sin fremkomst, da Safinas mulighed for at fravælge ægteskabet kan siges at tage form af en “heldig” position. Således fortæller hun: If I was officially married I would never leave my house. Never. Only because I was not officially married I decided to stay at home [parents home]. It is something for pare women – they are not aloud to leave their house, leave their husband and kids and go way. After being official married you cannot leave. De nationale love, og den kulturelle opretholdelse af disse, kan således siges at indskrænke hovedpersonens handlingsrum, idet valget om at blive i ægteskabet kan synes truffet, hvor alternativerne er små. Hun italesætter med andre ord ikke et handlingspotentiale for sin hovedperson til at forhandle og udfordre de kulturelle normsætninger, som medierer hendes agens. Safinas italesættelser kan således siges at bidrage til opretholdelsen af et begrænset diskursivt handlingsrum - sprogligt i kraft af sine common sense forståelser af de kulturelle værdier, hvor et generaliseret you fungerer normregulerende. Det er således udelukkende på grund af sit uofficielle ægteskab, at hun kan siges at have agens til at fravælge en position som fravalgt. Hermed involverer beslutningen enten en accept af degraderingen, så at sige, eller en skilsmisse, der anses som uacceptabelt i samfundet. “Jeg er min egen forsøger” Den første tid var svær, fortæller Safina, med henvisning den ægteskabelige separation, der til en begyndelse konstituerede forholdet. Således positionerer hun som udgangspunkt sin hovedperson i overensstemmelse med de kvinder, som hun før positionerede sig i modsætning til, hvilket synes at tjene det formål, at lade hovedpersonen gennemgå en 20 narrativ transformation fra afhængig til uafhængig. Erindringerne, der vedrører følelsen af at være fravalgt og “alone with everything [...] not just a baby” (Safina: 2) formuleres hermed som en tilstand i datid, i hvilken Safina tager afsæt med henblik på at konstruere et narrativ, hvor hovedpersonen i kraft af en styrket indre magt ligeledes får magt over økonomiske anliggender og dermed muligheden for at investere i fremtiden. Safina begyndte således at deltage i en mikro-kreditgruppe for at kunne investere i sit landbrug og mindre forretninger med henblik på at kunne støtte sine børns uddannelse. Således fortæller hun: “Today I’m supporting myself [...] I’m independent” (Safina: 8) positioneringer hun sætter i modsætning til “andre” nødvendigvis økonomisk afhængige kvinder: In our culture women are not allowed to choose. It is for the husband to make decisions [...] In the pare [tribe] community it is not an easy thing for women to talk before men. Men are the ones to take decisions […] if a man says: This money is for only this weekend you cannot propose anything. So maybe women sometimes admire me because they are not allowed to speak before men (Safina: 9). Ovenstående giver indblik i, hvorledes Safina konstruerer sin hovedperson i henhold til en oplevelse af et ulige magtfordeling mellem mænd og kvinder - et binært system, hun tilskriver sit stammesamfund, hvor kvinder ikke taler før mænd, og mændene træffer beslutningerne. En kvindes adgang til lån og opsparinger gennem mikro-kreditgrupper garanterer med andre ord ikke hendes empowerment. I kraft af sin status som single, er Safina imidlertid i stand til at italesætte en position for sin hovedperson, der kan siges at udfordre det binære system. Således udtrykker hun, i henhold til at have magten over egne ressourcer: That makes me feel strong. I am the one deciding to take the loans and what I want to do with the money [...] And it’s for me, nobody else […]. The married women they just take the loan and bring it to their home […] but the husband will take the money and say: This money should be going to this and this and this [...] the money I save are mine and no one can take a decision. Only me (Safina: 10). Der synes således at være tale om konstruktionen af en styrket sense of ‘self’, der kan udfordre oplevelsen af ulige magtforhold mellem mænd og kvinder. Denne konstruktion er 21 imidlertid ligeledes med til at reproducere og opretholde selv samme diskursive strukturer, da Safina nødvendigvis må italesætte disse diskurser i forsøget på at udfordre dem. Kvinder er for og fra mænd Denne selvbevidste position som Safina fremfortæller skal imidlertid ses i henhold til konteksten, inden for hvilken den konstrueres. Empowerment og disempowerment kan med andre ord godt eksistere samtidigt, hvorfor denne indre magt ikke nødvendigvis fører til selvstændighed, lighed og magt i andre kontekster. Således udtrykker Safina i henhold til mænds magt over de økonomiske ressourcer: “It’s fine. We should respect men and their decisions [...] It’s in the books, in the Quran, in the Bible” (Safina: 11). Der kan med denne antagelse siges at være tale om en internalisering af en ulige magtfordeling mellem mænd og kvinder. Således er kvinder “for men” and “made from men” (Safina: 11), hvilket hun uproblematisk tilskriver religiøse antagelser. Med Safinas narrativer bliver vi således opmærksomme på, hvorledes økonomisk selvstændighed, i Safinas tilfælde, kan siges at føre til en form for forstærket selvværd i kraft af råderet over egne ressourcer. Det kan imidlertid argumenteres, at det ikke så meget er adgangen til magten over disse ressourcer, men det faktum at hun er den eneste, der har magt over dem, der konstruerer dette selvværd. En opmærksomhed på konteksten er således nøglen til en forståelse for, hvorledes empowerment og disempowerment diskursivt kan eksistere samtidig, samt hvorledes positioner udfordres og reproduceres. 7.2 Narrativ analyse af fortællingen om Esther Følgende fortælling omhandler 42-årige Esther, der er gift og mor til otte børn: Fire “from the womb” (Esther: 1), tre fra sin mands anden kone og sin afdøde svogers efterladte søn. Med otte børn omkring sig har Esther aktivt deltaget i mikro-finansgrupper, for at “accompany” (Esther: 3) sin mands indtjening og bidrage til skoleudgifterne. Esther er nemlig fra Wandastammen, og de har brug for lighed og balance. Grød, geder og kvindegrupper Esther deltager i fem mikro-kreditgrupper: to regulære spare-låne-grupper og tre såkaldt kvindegrupper. Med pengene fra disse grupper dyrker hun tomater, holder kyllinger og geder, 22 ligesom hun har investeret i en grødforretning, hvor hun sælger hirsegrød til en nærliggende motorcykelgarage (Esther: 5). Med oprensningen af sine investeringer synes Esther at positionere sin hovedperson som proaktiv og selvstændig; en konstruktion der er gennemgående for hendes narrativ. Det er ikke blot sin familie, hun investerer i gennem mikro-finansgrupperne, hun er ligeledes proaktiv, når det kommer til at bidrage til lokalsamfundet. Således fortæller hun: In the women’s groups we establish projects. Last project we started this [points at a group of white plastic chairs]. If anyone has a ceremony she can use these chairs so she can proceed well with her ceremony [...] if one from the group is having a funeral the group supports her by providing the chairs. We also provide contributions to the women (Esther: 4). Kvindegrupperne består hermed ikke blot af kvinder, de er ligeledes for kvinder. Investeringen i plastikstole støtter således her, så she can proceed well with her ceremony. Foruden den fælles investering i mindre projekter, bidrager kvinderne hver især med 1000 shillings, ca. 4 danske kroner - når der er bryllup eller begravelse i landsbyen - med hvilke de køber kul og majs til den traditionelle ret makande (Esther: 5). Esther fremfortæller således en position for sin hovedperson, der gennem mikrokreditgrupperne kan siges at have opnået en form for magt med andre til at fremme udvikling, som Rowlands har beskrevet det. I fællesskab er kvinderne altså i stand til at agere i overensstemmelse med deres oplevelser af landsbysamfundets behov. Narrativet kan således siges at åbne op for alternative forståelser af indflydelse, hvor helheden står stærkere end summen af enkeltindivider. Hermed kan kvinderne formulere egne ønsker, behov og normer for dernæst at handle på dem kollektivt. Det er således interessant, at Esther ikke blot deltager i mikro-kreditgrupper med henblik på at investere i forbedringen af sit eget liv. Hun konstruerer ligeledes en position for sin hovedperson, som én der investerer i samfundet. Kvinderne påvirker måske ikke direkte bredere magstrukturer i deres samfund, men der kan siges at være tale om en kollektiv agens, der bidrager til Esthers magt indefra, som Kabeer benævner det, hvilket understreger vigtigheden af at undersøge samfund og empowerment kontekstuelt. “Why shouldn’t we cooperate with each other?” Denne indre styrke i kraft af samarbejde, italesætter Esther ligeledes i henhold til hjemmets rammer, hvor hendes identitetsarbejde i høj grad synes centreret om et spørgsmål om lighed 23 mellem kvinder og mænd. Således konstruerer hun narrativet igennem en position for sin hovedperson, der udfordrer en diskursiv antagelse af kvinder som underordnet mænd. Dette gør hun i overvejende grad i kraft af en etnisk positionering: I have lived in the pare community for many years and pare6 women are different from wanda women. We are very focused on equality. Balance between men and woman […] I have lived here in the village [pare tribe] and seen that the woman are not the ones to make the decisions or to choose. Wandan women like balance, so if maybe my husband has […] he is planning […] he should cooperate with his wife. We use discussion […] discuss with each other. We in ronda we like equality, we need balance. Because after being married I expect that my husband needs help from me. So why shouldn’t we cooperate with each other? (Esther: 6) Således positionerer Esther sin hovedperson i overensstemmelse med stammen Wanda, der i modsætning til parestammen er focused on equality og søger indflydelse gennem discussions. Med en større gruppe af individer i ryggen bliver hun endvidere i stand til, ikke blot at sætte pris på lighed, men at forvente balance og kræve samarbejde. Således tager hun lån i mikrokreditgrupper: “[...] to accompany [her] husband [and] to support [her] husband” (Esther 3), i og med “you should always cooperate with your partner” (Esther: 3). Esther fortæller således sin hovedperson ind i et fælles etnisk fællesskab, ved at identificere hende med pronominer som we og us i forståelsen af en fælles stammeidentitet. Således står fortællingen nødvendigvis i modsætning til et indirekte them og their, der henviser til en pareidentitet. Det er således i konstruktionen af den ‘anden’, at Esther konstituerer sin egen identitet; En konstruktion, der nødvendigvis afspejler det narrative miljø. Således synes Esther at tale op imod oplevelsen af en diskurs om ulighed mellem tanzanianske mænd og kvinder, hvilket ligeledes kan anses som et resultat af min tilstedeværelse som hvid vestlig kvinde. Således søger konstruktionen af den selvstændige og indflydelsesrige position måske fælles grund i en forventning om, at jeg besidder en sådan. Der kan ligeledes være tale om en direkte udfordring af oplevelsen af en sådan diskurs, som hun forventer, at jeg abonnerer på. Hvad end der er tale om det ene, andet eller noget helt tredje, så kan Esther siges at turde kræve at blive lyttet til, kræve en plads i beslutningsprocesser og en position i diskussioner, hvilket afspejler et narrativt handlingsrum, 6 Landsbyen Kimunyu ligger ved bjerggruppen Pare i Samedistriktet i det nordøstlige Tanzania. Pare betegner -‐ foruden bjerggruppen -‐ den stamme, der er bosat her. 24 der, hvad end dette har gennemgået en udviklingsproces eller ej, kan siges at tillade disse tankemønstre. “You can keep your cows, just don’t hit my children” Dette narrative handlingsrum udforsker Esther ligeledes i henhold til opdragelsen af sine børn. Således ønsker hun “[her] daughters to live the way [she] used to live with her husband” (Esther: 2), hvor “real love” (Esther: 6) er forholdets grundsten: Således fortæller hun: I don’t worry about the wealth of the husbands that will marry my daughters. They can keep their cows, just don’t hit my children. I only have one girl from my own womb and the other girl is my husband’s. But the way I raised my husbands kids is the same way I raised the ones I gave birth to. What I admire is true love. True love […] even when they are in the marriage I say: I need you to have the discussions. Not like the pare women […] the pare women that are not allowed to speak. I admire real love […] not just a wealth or whatever. I want my children to have real love. I have a real love. My husband has given me a real love. (Esther: 6). Esther positionerer således videre sin hovedperson i modsætningen til parekvinderne, der ikke diskuterer med deres mænd, da de ikke er allowed to speak, ligesom hun italesætter en position for sin hovedperson, der ikke er styret af et behov for penge. Det er således vigtigere, at hendes døtre finder real, og true love, end en rig mand, der ikke behandler dem ordentligt. Således trækker Esther på en kulturel forståelse af døtre som forretning, hvor kvæg bruges som medgift ved ægteskab - en forretning der kan siges at reducere kvinden til et spørgsmål om indtjening. På samme vis udtrykker hun “[...] If you earn money and can’t pay school fees, you are making selfish choices” (Safina: 2), for dermed at positionere sin hovedperson i modsætning til de forældre, der ikke mener at have råd til deres børns uddannelse. Således fremfortæller Esther et handlingsrum for sin hovedperson, hvori hun kan udfordre diskursive rollefordelinger og dermed konstruere alternative positioner. Konstruktionen af en position, hvorfra hun kan påvirke beslutningsprocesser i såvel hjemmet som i lokalsamfundet. Denne umiddelbare empowerment involverer imidlertid ligeledes konstruktionen af empowerment, som hun tildeler kvinderne fra parestammen og dermed reproducerer diskursernes tilstedeværelse. Denne grænsedragning synes således nødvendig for konstruktionen af egne ønskede identifikationer. 25 8. METODISK DISKUSSION I overensstemmelse med min metodiske tilgang til produktionen af empiri, som konstrueret i samspillet mellem informanten, min tolk og jeg som interviewer, vil jeg i det følgende belyse overvejelser over, hvilken rolle forforståelser, interviewsituationen og den kontekstuelle interaktion har spillet for udfaldet af empirien. 8.1 En etnografisk tolket virkelighed En af de væsentlige påvirkninger af produktionen af empiri skal hentes i min brug af tolk under de foretagede interview. Dette har udfordret den narrative tilgang, da jeg hermed ikke har haft adgang til informanternes specifikke ord, udtryk og formuleringer, ligesom tolken har medieret samtlige spørgsmål og svar. Der vil således nødvendigvis være nuancer af italesættelserne, der ikke lader sig oversætte til engelsk, ligesom sprogbarrieren har gjort det svært at klargøre, hvorvidt spørgsmålene og svarene var i overensstemmelse med intentionerne bag. Således oplevede jeg flere gange, at tolken stillede spørgsmålet for dernæst at spørge mig igen, hvad jeg mente. Dette gav flere steder anledning til såvel forvirring, frustration som grin, og må anses som kilden til en mulig fordrejning af informanternes narrativer. Således må min tolk som filter og fortolker ses som værende af væsentlig betydning for udfaldet af min undersøgelse. Dog ser jeg ligeledes, at tilstedeværelsen af tolken har været indgangsvinkel til en afslappet interviewsituation, da hun var i stand til at foretage interviewet på pare (stammesprog), som de taler i landsbyen. Den afslappede atmosfære viste sig således i indforståede jokes og et utal af high- og low fives, der satte en venskabelig ramme om interviewet. På trods af sprogbarrieren var det således muligt at skabe et slags kvindeligt rum, hvor vi alle i kraft af klap, grin, løftede øjenbryn og anerkendende lyde syntes at forvente og benytte fælles konceptuelle kort. Eksempelvis opstår der i interviewet med Safina en situation, hvor hun til spørgsmålet om, hvorfor det i overvejende grad er kvinder, der deltager i mikro-kreditgrupperne, svarer “men don’t like to cooperate”, der ledsages af et interaktivt “you know?” (Safina: 9). Dette starter en umiddelbart indforståethed om mænd og samarbejde, der viser sig i fælles latter og et anerkendende “yeah” (Safina: 9) fra min side. Hvad end der er tale om eksisterende fælles konceptuelle kort eller ej, synes dette at bidrage til en venskabelig interaktion, der kan siges at virke tilbage på det narrative miljø. Dette ses ligeledes mellem informanterne og tolken, hvor de i flere situationer synes 26 at dele fælles kulturelle koder, der ikke lader sig overføre til hverken oversættelse eller skrift. Således starter spørgsmålet, om hvad der karakteriserer parekvinder, en tydelig indforstået interaktion mellem Safina og tolken, der begge er født og opvokset i dette stammesamfund. På samme vis henvender Esther sig direkte til min tolk, under sin forklaring af nødvendigheden af samarbejde i et parforhold, og spørger “[...] are you married? [...] and how old are you? You must know.” (Esther 3), hvilket ligeledes synes at henvise til en fælles forståelse af kulturelle koder. Der er således tale om aspekter af interviewene, som skabes i interviewsituationens interaktionelle dynamikker, der vanskeligt lader sig overføre til en skriftlig produktion. Det har således været vanskeligt at transskribere interviewsituationerne uden at miste væsentlige verbale og nonverbale tegn, der uafværgeligt har påvirket sproghandlingernes modalitet. Eksempelvis sænkede Safina sin stemme betydeligt, da min mandlige tanzanianske kollega på et tidspunkt kom gående forbi, hvilket ikke viser sig i ord og sætninger, der direkte kan analyseres på. Den narrative etnografiske tilgang har imidlertid haft betydning for måden, hvorpå jeg, bevidst som ubevidst, har fremhævet nogle citater frem for andre, da jeg har vurderet, at disse stemmer overens med en samlet oplevelse af interviewpersonen. 8.2 “Hvad ved de om kvinders empowerment”? Min repræsentation af de kvindelige informanter må således ses som et produkt af interviewsituationens interaktionelle miljø og min oplevelse af kvinderne i dette. Hermed bliver min tilstedeværelse i interaktionerne ligeledes af væsentlig betydning, og mit forsøg på at undersøge, hvorledes og hvorvidt kvinderne gør empowerment må derfor nødvendigvis ses i henhold til de forforståelser, jeg er gået ind til interviewene med. Der ligger nemlig et dilemma i, at de repræsentationer som præger forskningsfeltetet uafværgeligt vil være en del af den anerkendelse, som jeg har til rådighed. Således synes udgangspunktet for empowermentbegrebet at positionere empiri-objekterne i en art magtesløs position, der skal hjælpes til empowerment - en positionering der nødvendigvis har påvirket såvel kvindernes narrative handlingspotentiale som prioriteret projektets produktion af viden. Det betyder med andre ord, at selv et ønske om at nuancere repræsentationen af kvinderne som ofre for ulige magtforhold, vil være medieret af selv samme diskurser og dermed til en vis grad bidrage til opretholdelsen af disse. 27 Væsentligt at benævne er ligeledes min akademiske tilgang til interviewsituationen. Således spurgte min tolk mig i dalla-dallaen på vej til Kimunyu, “Hvad ved de [de kvindelige informanter] om kvinders empowerment”?, et spørgsmål, der åbner op for en række væsentlige refleksioner. For hvad ved de egentlig om empowerment? Kvinderne har ikke gennemgået en længere uddannelse, og har ikke, så at sige, været tvunget til at reflektere over deres livssituation. Der er med empowerment tale om et akademisk begreb, der konnoterer visse betydninger, som kvinderne i et tanzaniansk landbrugssamfund måske aldrig er blevet præsenteret for. Jeg søgte derfor at bevæge mig uden om dette i form af åbne spørgsmål angående dagligdag, drømme og erindringer, for dermed at få indblik i alternativer til hegemoniske diskurser. Af såvel interviewsituationerne som transskriberingen af disse fremgår det imidlertid, at dette til dels ligeledes afgrænser kvindernes narrative handlingsrum, ligesom den akademiske tilgang, trods bevidstheden om problematikken, alligevel syntes at spænde ben for måden, hvorpå interaktionen flød. Dette ses eksempelvis i følgende, hvor jeg synes direkte at søge indblik i samfundsmæssige diskurser, der med spørgsmål som what does it mean? og udtryk som perception ikke lader sig overføre: Interviewer: Tolk: Interviewer: Tolk: Interviewer: Tolk: Interviewer: In a village like this. What does it mean to be divorced? How many women? No, I mean in this society? The meaning of divorce? […]How does people perceive a divorced woman in this community? – Is there a specific way you talk about someone who has been divorced? Or are there maybe different rules of what you can or cannot do? Do you understand? She is talking about the sex. Those who experience divorce. Male or female who are experiencing the divorce. Yes. What about them? (Safina: 3) Der opstår således forvirring, idet spørgsmålet synes enten for akademisk, åbent eller abstrakt til at kunne transporteres til informanten. Denne problematik ses ligeledes i interviewet med Esther, hvor spørgsmålet “What is expected of a woman in a relationship”? (Esther: 3) ikke forstås af informanten. Refleksionerne angående spørgsmålet: “Hvad ved de egentlig om kvinders empowerment”? kan imidlertid ligeledes siges at have medført, at jeg er gået til interviewsituationen med en antagelse om, at de ikke vil forstå, hvilket indirekte kan have påvirket et udgangspunkt i en ulige magtrelation. Konteksten og forventningen om fælles konceptuelle kort kan således siges at have påvirket produktionen af empiri, hvorfor analysen ligeledes vil hvile på denne 28 problematik. Af såvel de narrative analyser som den metodiske diskussion fremgår det således, at kvindernes empowerment afhænger af konteksten, inden for hvilken den fremfortælles, samt at min tilstedeværelse i interviewsituationerne kan siges at have medieret udfaldet af disse. 9. HORISONTAL ANALYSEDISKUSSION Følgende afsnit vil rette et horisontalt blik på projektet med henblik på at diskutere, hvorledes kvinderne narrativt konstruerer sig selv i henhold til deres deltagelse i mikro-kreditgrupperne, og hvorledes dette kan ses i relation til empowermentbegrebet. 9.1 Hvor starter empowerment-processen? Jeg har i dette projekt undersøgt kvinders empowerment med udgangspunkt i informanternes deltagelse i mikro-kreditgrupper, da disse grupper antages at give kvinder en velfortjent chance for at kunne støtte familien, samfundet og nationen for den sags skyld og dermed forbedre deres livsvilkår. Denne forståelse, af mikrokredit som udviklingsstrategi, synes imidlertid at pege på en forståelse af udvikling som en kausalkæde, der starter med empowerment, fører over i økonomisk vækst og ender i en nedbringelse af fattigdom. Med denne fortid-nutid-fremtids-diskurs kan det imidlertid diskuteres, at agens og valgmuligheder sidestillet, hvilket ikke efterlader megen plads til disse begrebers relationer til magtbegrebet, ulighed og strukturelt begrænsende rammer. Med Kabeer og Rowlands bliver vi imidlertid opmærksomme på at anse empowerment, ikke som en forudsigelig og uproblematisk rejse fra fattigdom til empowerment, men som processer og resultater der er påvirket af et væld af interne og eksterne magtstrukturer. Således anbefaler Kabeer, at empowerment anses som “[...] the process by which those who have been denied the ability to make strategic life choices acquire such an ability” (Kabeer 1999: 1). Der er således, med empowermentbegrebet, tale om en proces frem for en statisk endestation - en bevægelse fra en disempowered til en empowered position, der ikke kan aflæses kausalt. Men hvor starter empowermentprocessen, og hvorledes kan vi undersøge denne proces uden at stoppe den? Det processuelle blik leder os muligvis væk fra at vurdere empowerment i henhold til snapshots af virkeligheden, men det synes ligeledes at efterlade os i en art status quo, hvorfra vi vanskeligt kan sige noget om, hvorvidt der er tale om 29 empowerment eller ej. Det er således svært at vurdere, hvorvidt der er tale om en egentlig udviklingsproces, idet dette kræver en viden om, hvor kvinderne var før, hvor de er nu, og hvor vil være i fremtiden. I forsøget på at imødekomme et processuelt blik på empowermentbegrebet har jeg således søgt ikke at vurdere, hvorvidt kvinderne er empowered eller ej, men at undersøge hvorledes de narrativt kan siges at gøre empowerment. Dog synes intentionen om at anse empowerment som en evigt fortløbende proces udfordret af ovenstående dilemma, og det fremgår således, af såvel interviewsituation som af analyserne, at også jeg til en hvis grad søger at tage pulsen på kvindernes empowerment som en form for tilstand. Dette kan på den ene side pege på en form for indgroet forståelse af, at udvikling har et fast forankret start og slutpunkt. Det kan imidlertid ligeledes åbne op for nogle af de problematikker, der gemmer sig i min operationalisering af empowermentbegrebet. For hvorledes kan vi egentlig forstå empowerment som både proces og resultat? Hvor starter processen, og hvilke resultater skal kvinderne opnå gennem mikro-finansgrupperne for at kunne kalde sig empowered? 9.2 Fattigdom som tilstand og proces I en forståelse af empowerment som mulig tilgang til udryddelsen af fattigdom, synes der således at mangle en afklaring af, hvad fattigdom indbefatter, samt hvorledes dette påvirker forståelsen af kvindernes empowermentprocesser. Således pointerer Kabeer, at der er en logisk sammenhæng mellem fattigdom og disempowerment, da individers mangel på ressourcer til at skaffe sig basale fornødenheder, som mad, tøj og bolig, ofte udelukker muligheden for at kunne træffe valg, der vedrører strategiske fremtidsudsigter (Kabeer 1999: 437). Dette synes imidlertid udelukkende at pege på en forståelse af fattigdom i dens absolutte form, hvor overlevelse altid optager førsteprioritet, hvilket kan siges at skygge for den mangfoldighed af ikke-fysiske prioriteter, som kvinderne italesætter. Det synes med andre ord ikke tydeliggjort, hvilke basale fornødenheder kvinderne skal mangle for at kunne opfylde en position som fattig, at strategic life choices nødvendigvis divergerer kontekster og individer imellem, samt at disse nødvendigvis må ses som såvel fysiske, sociale som kulturelle behov. Der er således en fare for, at der med empowerment, som strategi til at bekæmpe fattigdom, opstår en uhensigtsmæssig overfokusering på fattigdom som tilstand, der resulterer i en antagelse af, at kvinders empowerment udelukkende handler om evnen til at kunne 30 dække disse basale fornødenheder. Der synes således, i relation til kvinders empowerment, at være et behov for ligeledes at anse fattigdom processuelt forstået således at empowerment ligeledes rettes mod de mekanismer, der genererer og transmitterer tilstanden. Den narrative tilgangs sproglige og kontekstuelle blik har her et potentiale til at åbne op for et indblik i måden, hvorpå kvinderne selv oplever og italesætter en tilstand som fattig samt forestillinger om udvikling. Således befinder de kvindelige informanter sig begge under den nationale fattigdomsgrænse, men de forholder sig forskelligt til denne position. Safina fortæller således følgende, i henhold til at spørgsmål om hvorledes hun kan se en forskel på før og efter, hun startede i en mikro-kreditgruppe: “Life is difficult. I don’t see the differences yet. I can’t say it has changed my life as my goals and purposes have not been reached” (Safina: 6). Af citatet fremgår det således, at Safina anser sit liv som difficult, idet hun har mål, hun ikke har fået opfyldt. Hun tilføjer hertil: “Maybe when I can touch an actual house I can answer you” (Safina: 6). Safina synes hermed at abonnere på en forståelse af udvikling som et håndgribeligt slutresultat (et hus), der kan hjælpe hende ud af en position, hvor livet er svært. Esther, derimod, fortæller umotiveret: “My life is not very difficult and I believe I have been able to satisfy the needs of all my kids” (Esther: 2). Hun synes således at have opfyldt basale fornødenheder for sig selv og sin familie, hvorfor hun på sin vis positionerer sig selv i enden af en udviklingsproces, hvor life is not very difficult. Disse italesættelse er udtryk for de forskellige nuancerne i kvindernes narrativer, hvilket understreger vigtigheden i at undersøge disse narrativer på deres egne præmisser. En forståelse for sammenhængen mellem fattigdom og empowerment implicerer således en opmærksomhed på de partikulære kontekster, som sammenhængen søges undersøgt i henhold til. 9.3 At vælge ikke at vælge Empowerment er således defineret som magten til at træffe frie valg. Det kan imidlertid argumenteres, at empowerment ligeledes omhandler magten til ikke at træffe valg. Dette indbefatter naturligvis, at kvinden har et valg til rådighed, som hun vælger af afslå. Hvor det kan argumenteres for, at det at blive valgt i nogle kontekster kan siges at anfægte associationer med en magtfuld position som populær og eftertragtet, synes mandens valg af kone i muslimsk tradition at medføre andre konsekvenser. Ingen af de to kvinder har således selv valgt (i Safinas tilfælde tidligere ægtefælle) deres ægtefæller, hvilket i Kabeers forståelse af empowermentbegrebet kan siges at relatere sig til magten til at tage strategiske 31 livsbeslutninger og dermed empowerment. De kulturelle og ægteskabelige strukturer, der tillader en muslimsk mand at tage flere koner, er således berørt af begge kvinder såvel direkte som indirekte. Hvor Esther delvist tager sig af sin mands anden kones børn, bliver Safina separaret fra sine børn, da hendes mand tager en ny kone. Denne fravælgelse og umiddelbare disempowerment eksisterer imidlertid side om side med kvindernes empowerment. Således reagerer Safina på sin mands polygami i form af skilsmisse, mens Esther aktivt deltager i diskussioner i ægteskabet. Adgangen til beslutningsprocesser har således mange aspekter, hvorfor der evigt må tages forbehold for konteksten, inden for hvilken disse valg tages. At vælge ikke at vælge, kan således ligeledes ses som magten til at træffe valg. Således har “[...] so many men from the village” (Safina: 3) banket på Safinas dør for at overbevise hende om at blive gift igen en opfordring hun afslår gang på gang. Det er med andre ord ikke et spørgsmål om ikke at være eftertragtet, men magten til at sige nej, og magten til at tage valg kan ligeledes ses som magten til ikke at tage valg. 9.4 Empowerment… noget med kvinder? Jeg har således i projektet taget udgangspunkt i empowerment i henhold til en forståelse af dets kontekstualitet. Således synes begge kvinder at positionere sig selv i, hvad kan anses som empowered positioner, hvad end dette er i familien eller i samfundet. Men kan disse positioner egentlig siges at være empowered positioner? Som tidligere diskuteret ligger der en problematik i, at det synes svært unat undersøge, hvorvidt kvinderne har gennemgået en egentlig udviklingsproces. Dette skyldes dels begrebets flydende og kontekstuelle karakter, og dermed problemerne med dets målbarhed. Det kan imidlertid ligeledes diskuteres, at dette henter grundlag i en forventning om, at kvinders empowerment udelukkende omhandler kvinder, hvilket ligeledes gør det svært at vurdere, hvorvidt der er tale om egentlige empowermentprocesser. Kvinders empowerment handler nemlig ligeledes om relationer mellem køn, etniciteter, klasser, seksualiteter etc., og relaterer sig således til en mangfoldighed af intersektioner mellem disse. Det kan således argumenteres, at begrebet i overvejende grad henviser til de processer med hvilke, kvinderne kan påvirke disse mange sociale relationer. Empowerment involverer hermed, i tråd med Hall, såvel interne som eksterne positioneringer. Det er med andre ord ikke nok at italesætte en umiddelbart empowered position, det kræver nødvendigvis at denne positionering stilles til rådighed og accepteres af 32 eksterne aktører. Dette sætter således fokus på den mangfoldighed af magtrelationer, som kvinderne indgår i, og som kan siges at påvirke deres narrative handlingsrum. Således må denne indre ‘sense of self’, som synes afgørende for kvindernes empowerment, nødvendigvis ses i relation til måden, hvorpå denne selvbevidsthed anfægtes i forskellige kontekster. 9.5 En nødvendig internalisering Det relationelle aspekt af empowermentprocesserne giver hermed indblik i nuancerne i denne selvbevidsthed, der kan siges på en og samme tid at indbefatte empowerment og disempowerment. Dette ses eksempelvis i henhold til, hvad Rowlands benævner internaliseringen af ulige magtforhold, hvor italesættelsen af ligestilling ligeledes giver indblik i dets modsætning. Således kan Esthers positionering af sin hovedperson som en der sætter pris på lighed og balance, siges ligeledes at indbefatte en internalisering af ulighed og ubalance, da det netop er i udfordringen af sidstnævnte at førstnævne positioner søges indtaget. Således konstruerer Esther sin egen position gennem konstruktionen af den ulige, der sættes i relation til parekvinder. Det synes altså nødvendigt sprogligt at træde ind i selv samme position, som forsøges udfordret. De narrative udfordringer kan imidlertid siges at afspejle de subjektpositioner, som magtfulde diskurser stiller til rådighed i forskellige kontekster. Her synes kvinders empowerment i sig selv at konstruere og tilbyde en subjektposition som underordnet mænd, hvilket nødvendigvis påvirker og indskrænker kvindernes handlingsrum, samt fremsætter en nødvendighed af at snakke op imod denne diskurs i forsøget på at fremstille alternativer. Dette gælder ligeledes i henhold til mikro-kredit som vejen til kvinders empowerment, hvilket kan siges at positionere kvinder som mere effektive og ansvarsfulde i henhold til udstedelsen af lån - repræsentationer, der i sig selv kan siges at opretholde normative diskurser og tilbyde et begrænset antal af subjektpositioner. På trods af begrebets velmenende intentioner kan det altså argumenteres, at kvinders empowerment som udviklingsstrategi og målsætning ligeledes kan virke modsat, hvilket henter grundlag i måden, hvorpå begrebet på forskellig vis italesættes og betydningsudfyldes. Det kan imidlertid argumenteres, at empowerment ligeledes kan ligge i magten til at turde tage ligestilling i sin mund. Hermed kan Esthers oplevelse af et handlingsrum, der tillader en sådan udfordring, siges at give hende adgang til den empowered modsætning til internaliseringen af disempowerment. Der er således tale om væsentligheden af en forståelse 33 af, hvorledes informanternes selvværd lader sig transportere til forskellige sammenhænge - en indre magt til at kræve andres respekt, hvilket nødvendigvis implicerer tilstedeværelsen af selvrespekt. 9.5.1 Afrunding Empowerment forstået som en forandringsproces, eksempelvis gennem mikro-kreditgrupper, møder således problemer, når det søger at formulere universelle forestillinger om, hvad forandring indebærer, og hvorledes det viser sig. Som Kabeer pointerer er menneskelig agens nemlig “[...] indeterminate and hence unpredictable in a way that is antithetical to requirements of measurement” (1999: 462). Vi må således være forsigtige, når det kommer til at drage konklusioner på empowerment-processer, hvis ikke vi skal ende op med forsimplede øjebliksbilleder, der hverken afspejler processens kompleksitet eller stabilitet. Således har projektet ikke søgt at vurdere, hvorvidt kvinderne i kraft af deres deltagelse i mikro-kreditgrupper kan siges at opnå empowerment, men hvorledes de sprogligt og kontekstuelt gør empowerment. Empowerment er således ikke en statisk tilstand, der kan måles uafhængigt af dens kontekstuelle ramme, men snarere processuel og relationel handling. Det er således ikke mikro-kreditgrupperne i sig selv, der tillader kvindernes empowerment, men snarere den kontekst indenfor hvilken, mikrokredit tilbydes, der giver mulighed for empowerment. Empowermentbegrebet er således en svær definer- og målbar størrelse, og måske er i det i virkeligheden heri dets styrke ligger. Måske er det netop i dets udefinerbarhed, at kvinderne selv kan få ejerskab over begrebet, og der åbnes en handlingsrum, hvori empowerment kan lade sig udfolde og transformere, uden dette søges vurderet i henhold til fastsatte målsætninger. 34 10. KONKLUSION Jeg har i dette projekt beskæftiget mig med en narrativ, feministisk tilgang til begrebet kvinders empowerment med henblik på at undersøge, hvorledes to tanzanianske kvinder narrativt konstruerer sig selv i henhold til deres deltagelse i mikro-kreditgrupper, samt hvorledes narrativerne kan ses i relation til empowermentbegrebet. Af de fremstillede narrativer fremgår det, at empowerment viser sig såvel individuelt i form af en indre ‘sense of selv’, i magten over indtjening og kollektivt i kraft af kvindernes engagement i deres lokalsamfund. Således viser kvindernes empowerment såvel direkte som indirekte: Direkte, i kraft af deres råderet over deres lån i mikro-kreditgrupperne, og indirekte, gennem sproglige udfordringer af narrative handlingsrum og normer. Hvor der nogle steder synes at være tale om en tydeligt indtaget empowered rolle, viser empowerment sig andre steder blot som sproglige ansatser. Empowerment kan således ses som en art subjektposition, som diskursivt stilles til rådighed i interaktioner mennesker imellem - en position der narrativt kan anfægtes, udfordres og nægtes. Der er imidlertid tale om en position, der ikke er tilgængelig for alle til hver en tid, hvilket understreger vigtigheden i at være opmærksom på, hvorledes magtrelationer kontekstuelt påvirker denne subjektposition. Indikationer på kvinders empowerment må således nødvendigvis holdes op imod et spørgsmål om, hvorledes den partikulære kontekst har formet empowerment-processerne. Adgangen til nye ressourcer, som eksempelvis lån og opsparing i mikro-kreditgrupper, kan således åbne op for nye muligheder for kvinderne, men der er tale om muligheder, som de ikke nødvendigvis kan realisere. Dette kan ses i henhold til intersektionen af et væld af sociale relationer og individuelle narrativer, der nødvendigvis former det udgangspunkt, hvorfra kvinderne fortolker disse nye muligheder. Empowerment er således en svært definer- og målbar størrelse, og vi må derfor holde de kontekstuelle muligheder for empowerment for øje, hvis ikke skal misse de transformationer, der rent faktisk finder sted. 35 Litteraturliste: Artikler: Gubrium, Jaber F.; James A. Holstein (2008): Narrative Ethnography. I: N. H. Biber, Sharlene; Leavy, Patricia: Handbook of Emergent Methods. The Guilford Press. Gubrium, Jaber F.: James A. Holstein (1999): The Active Interview Hall, Stuart (1990): Cultural identity and Diaspora. I: Identity: Community, Culture, Difference. Red. Rutherford, Jonathan, 222-237. London: Lawrence and Wishhart. Bøger: Canger, Tekla (2007): Mellem minoritet og majoritet - et ikke-sted, Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet. Foucault, Michel (1979): Discipline and Punish: The Birth of the Prison. Vintage Books. University of Michigan Hall, Stuart (1997): Representation - Cultural Representation and Signifying Practices, SAGE Publications and The Open University. Kabeer, Naila (2005): Gender Equality and Women’s Empowerment: A Critical Analysis of the Third Millennium Development Goal. I: Gender and Development, side 13-24 Rowlands, Joe (1997): Questioning Empowerment: Working With Women in Honduras. Oxfam Publicationas. Oxford. Websider: Care Danmark: http://www.care.dk/care-tema/spare-lane-grupper/ (lokaliseret 15/5/15) UNDP: FN’s udviklingsprogram. 2015-målene: 8 globale mål for udvikling. http://www.dk.undp.org/content/denmark/da_dk/home/mdgoverview/ (lokaliseret 17/5/15) UN Millenium Developement Goals and Beyond 2015: http://www.un.org/millenniumgoals/gender.shtml (lokaliseret 17/5/15) Kabeer, Naila (1999): Resources, Agency, Achievements: Reflections of the Measurement of Women’s Empowerment. I: Development and Change vol. 30. Side 435-464. Blackwell Publishers Ltd. http://www.utsc.utoronto.ca/~kmacd/IDSC10/Readings/research%20design/empowerment.pd f (lokaliseret 17/5). Yunus, M (2008): Should Microfinance be Commercialized? http://bigthink.com/videos/shouldmicrofinancebecommercialized (lokaliseret 17/5/15) World Bank: http://www.worldbank.org/en/country/tanzania (Loaliseret 17/5/15 36
© Copyright 2024