Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen
AAU
Maja Lundemark Andersen
 Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU.
 Har arbejdet med udvikling af empowerment som begreb i teori og praksis siden 1989
 Fokus på særligt udsatte grupper, snitflader mellem det sociale og sundhedsfaglige arbejde og professionsudvikling.
 Har de sidste 10 år forsket i socialt arbejde med afsæt i brugerperspektiver, og arbejdet med udvikling af professionelle kompetencer
Mål
 Inspirere til diskussion af, hvordan brugerperspektiver og empowerment kan styrke den professionelle refleksion
 Hvilke muligheder kan skabes i forhold til professionernes forståelse af sig selv, arbejdet og virkefeltet?
 Hvordan kan empowerment som begreb anvendes i undervisningen?
Dominerende varianter
 En neoliberal forståelse – borgeren skal have valgmuligheder – skal tage ansvar – forfølge egne mål
 En socialliberal variant – inddragelse og individuel myndiggørelse af mennesker – inddrage netværk til støtte og samarbejde
 En samfundskritisk tilgang – en kollektiv bevidstgørelse – forbedre handlemuligheder – påvirke strukturer og undertrykkende forhold.
Empowerment kan defineres som
 en proces, hvor magt blive udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål at underpriviligerede
individer og grupper:
 Kan øge deres ressourcer
 Styrke deres selvbillede
 Opbygge evne til at handle på egne vegne inden for psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder
Lee Staples 1993
Hvor kommer begrebet fra?









Paulo Freire – frigørende pædagogik
Internationalt anvendt som tilgang i udviklingslande
Udviklet i USA, Canada og England
Vinder indpas i Norden op gennem 80 erne
En del af projekt – og forsøgskulturen i 90 erne
Bliver mainstreamet – en form for brugerindflydelse
Forsvinder (stort set) med NPM
Relanceres i forbindelse med kontanthjælpsreformern 2014
Lanceres som en mulighed for at socialt og sundhdsfagligt
arbejde tager afsæt i sociale fremfor individuelle forklaringer(2013)
Værdier i empowerment
 Undgå at sætte stemplende etiketter på brugerne. Alle har evner som kan anvendes i forhold til aktuelle problemer
 Alle har rettigheder: retten til at blive hørt, retten til at definere og retten til at handle
 Brugere af socialt arbejde har ofte komplicerede problemstillinger. Praksis i socialt arbejde skal afspejle en forståelse af at samfundsmæssige forhold udgør stærkere kræfter end personlig faktorer.
Værdier fortsat
 Mennesker, der arbejder sammen kan opnå magt. Praksis i socialt arbejde skal afspejle denne viden
 Socialt arbejde udfordre ulighed og undertrykkelse.
Center for social action
Magt  Den rationelle forståelse, hvor magt begribes som en endelig størrelse – et nulsumspil, hvor magtafgivelse skal undgås.
 Magt kan også forstås som et uendelighedsbegreb. Magt er en strøm, der flyder, og udvikling af magt fører til magtfuldhed – ikke magt over.
Magt som kontinuum
 Inddragelse, indflydelse og medbestemmelse. Jens Guldager og Birgitte Roth Hansen 2002)
 Medindflydelse: Her oplyser klienten om sin situation som vedkommende selv ser den og kan hermed muligvis påvirke aføgrelser, ligesom klienten oplyses tilsvarende fra sagsbehandlerens side om, hvorledes denne vurderer klientens situation, retslige stilling mv.
Magt fortsat
 Medbestemmelse: her giver klienten sin mening til kende om sin situation, får sine synspunkter afvejet mod andres og er med til at træffe valg om den fremtidige indsats. Dette indebærer bla., at der kan træffes afgørelser, som ikke var truffet uden at klienten havde været medbestemmende, men også at der kan træffes afgørelser, som klienten er uenig i.
Selvbestemmelse
 Her definerer klienten selv karakteren af sine problemer og ressourcer, og træffer selv, inden for lovgivningens rammer og på baggrund af en dialog om mulige konsekvenser af forskellige valg – beslutning om, hvilken indsats (om nogen), der skal sættes i værk.
 Magt til …. Ikke magt over …
Magtesløshed
 Forskellige risikofaktorer kan føre til magtesløshed: fattigdom, lav status, store krav, ringe kontrol, stress, mangel på social støtte, mangel på ressourcer osv.
 Disse faktorer kan føre til en følelse af magtesløshed –
en oplevelse af at mangle kontrol over eget liv.
 Magtesløshed kan føre til sygdom og/eller forværring af sociale problemer
Klientisering
 Klientgørelse handler ikke kun om, at en person passiveres og bliver mere og mere afhængig af det sociale velfærdssystem.
 Klientgørelse handler også – og måske snarere – om en proces, som kendetegner de fleste møder mellem individer og velfærdsinstitutioner: nemlig en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til system sprog;
Klientisering fortsat
 Hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer
 Hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionerne råder over

Järvinen og Mik‐Meyer: At skabe en klient
Hvem hjælper hvem med hvad?
 De mange betydninger af hjælp og støtte
 Hvem tager sig af hvilke former for hjælp?
 Empowerment som et godt begreb i en tværgående tværfaglig og tværsektoriel indsats
 Fastholder fokus på, hvem der skal definere problem og løsning
 Mindsker risiko for normative vurderinger
At skabe et empowering møde
 Den professionelle rolle er en formidling af magt.
 Etablering af kontakt er en forudsætning for et menneskeligt møde
 Et møde må defineres på baggrund af kontakt, kommunikation, dialog og ligeværdighed (ikke lige stillet)
Retten til at definere
 At dele viden
 Anerkendelse af forskellige perspektiver og sandhedsregimer
 Undersøge deltagernes forskellige definitioner af situationen
 Handlinger afhænger af definitioner på ”sandheder”
Kontakt er afgørende
 Tuning in
 Anerkendelse
 Dele viden og ”kvittere for modtagelsen”
 Forestillinger skal udtrykkes eksplicit
 Perspektiver skal byttes så forskellige sandheder italesættes og bringes i spil
 Antagelser bruges som afsæt for undersøgelse
Parallelle processer: ledelse ‐professionelle ‐
brugere
 Dele viden
 Være professionel i rollen
 Autentisk personlig – ikke privat
 Arbejde med klientgørelse og klientisering som processer, der hæmmer enhver form for empowerment
 Sæt fokus på forskelle i perspektiver og narrativer
Borgerens perspektiv
 Spørg hvilke forandringer brugerne ønsker. Respekter 




deres ønsker og tilbyd dit partnerskab – også når de ikke ønsker forandringer
Vær opmærksom på detaljer, der er vigtige for brugerne
Undersøg hos brugerne, hvad det næste skridt er
Arbejd med brugernes mål – bank på til deres drømme
Stil simple spørgsmål – undlad at antage eller formode
Giv magten fra dig – lad være at holde oplysninger tilbage
Krav til professionerne
 Professioner, der kan indgå partnerskab med borgeren 



og som samarbejder bredt og orienterer sig i kontekster og diskurser
Professioner, der tager afsæt i borgernes perspektiver eller hjælper med at genfinde dem
Professioner, der har et højt fagligt beredskab, dygtige kommunikatører, og som tør udvikle og afprøve nye ideer Indsatser i tre dimensioner: individ, gruppe, samfund
Personer som magter kontakt, og et menneskeligt møde med faglige input
Nye krav til borgerne
 At formulere sine problemstillinger og at prioritere 




indsatser
Tage aktivt del i udarbejdelse af egen profil
Selv stå i spidsen for sin egen sag/deltage så aktivt som muligt evt med hjælp
At drive det daglige liv og stå i spidsen for nødvendige interventioner
At forvente og kræve en central placering i det tværsektorielle sociale arbejde
Anvende de professionelle som konsulenter
The power to name
the power to act
 Empowerment som tilgang i det sociale arbejde kan styrke samarbejdet mellem relevante aktører – brugere, pårørende, netværk, lokalsamfund, men også det frivillige arbejde, organisationer og foreninger.
 Empowerment kan medvirke til kritisk refleksion over de professionelle roller i socialt og sundhedsfagligt arbejde.
 Empowerment kræver omstilling, klarhed og kommunikative kompetencer hos de professionelle
 Empowerment kan bruges af de professionelle som en ”go between” brugernes perspektiver og de institutionelle krav
Igangsætte refleksion?
 Empowerment kan styrke et bruger perspektiv som afsæt for arbejdet.
 Fastholde brugernes ret til selv at definere problem og indsats  Empowerment kan bruges som aktiv fastholdelse af den professionelle hjælp som faciliterende
 Empowerment styrker den professionelle bevidsthed og magt, relationer og problemhåndtering
Kontakt information
Maja Lundemark Andersen
[email protected]