Forklaring på en betinget garanteret pension En betinget pensionsgaranti er en garanti, som er knyttet til din pensionsordning i Bankpension. Garantien betyder, at din pension kun kan falde gradvist og med en maksimal procentsats i år med små eller negative afkast. Der er forskel på den samlede pension og den betinget garanterede pension I din pensionsprognose frem til pensionering indregnes de afkast, som fremgår af prognoseforudsætningerne for din investeringsprofil. Prognosen for alderspensionen er nutidsværdien af den betinget garanterede pension plus et ugaranteret personligt tillæg. Når du går på pension, oplyses de to beløb hver for sig. Beregning af pensionsudbetaling og betinget garanti I alle de pensionsbeløb, som du ser på din pensionsoversigt, har vi indregnet, at pensionen ved udbetaling omregnes ud fra en rente på 3 % p.a., også kaldet omregningsrenten. Det betyder, at når du går på pension, forhøjer vi din betinget garanterede pension, således at den afspejler en forventning om, at du fremadrettet vil få et afkast på 3 % p.a. i udbetalingsperioden. Bliver afkastet højere end de 3 % p.a., vil din faktiske pensionsudbetaling vokse (efter eventuel modregning af negative afkast fra tidligere år). Bliver det faktiske afkast derimod mindre end 3 % p.a., vil din udbetalte pension falde. Dog sikrer din betinget garanterede pension, at der er en nedre grænse for, hvor meget din årlige pension kan falde. I pensionsoversigten er alderspensionen en prognose, som bygger på de forventninger, vi har til afkast m.m. Disse forventninger, som er fastsat af bestyrelsen, er Bankpensions prognoseforudsætninger og kan findes på Bankpensions hjemmeside under ”Om Bankpension” – ”Dokumenter”. Afkastet afhænger af den investeringsprofil, du har valgt. Til investeringsprofilen er der knyttet en grundlagsrente, som styrer, hvor meget den udbetalte betinget garanterede pension aftrappes med årligt. Bankpension har 6 forskellige investeringsprofiler med forskellige grundlagsrenter: Investeringsprofil Meget lav risiko Lav risiko Mellem risiko Mellem risiko - passiv Høj risiko Meget høj risiko Grundlagsrente* ½% 0% -1 % -1 % -2 % -5 % *) Grundlagsrente justeret med Bankpensions sikkerhedstillæg Før du går på pension, har du en betinget garanteret grundlagspension, der ikke kan falde i tilfælde af dårligt investeringsafkast. Det er illustreret i nedenstående figur, som viser forløbet for den betinget garanterede pension før og efter pensionering. Når du går på pension, forhøjes din pension – jf. ovenstående. Herefter kan pensionen årligt maksimalt falde med forskellen mellem grundlagsrente og omregningsrente. Side 1 Den udbetalte betinget garanterede pension aftrappes hvert år med en procentsats, der svarer til forskellen mellem grundlagsrenten og omregningsrenten. Hvis din pensionsopsparing eksempelvis er investeret i Lav risiko, nedsættes den udbetalte betinget garanterede pension med 3 % om året (forskellen mellem grundlagsrenten på 0 % og omregningsrenten på 3 %). Betinget garanteret pension før og efter pensionering 60.000 Pension forhøjes Kroner 50.000 40.000 Betinget garanteret omregnet pension som aftrappes med forskellen mellem grundlagsrenten og omregningsrenten Betinget garanteret grundlagspension som ikke er afhængig af afkast 30.000 20.000 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 Pensionering Nedenstående tabel viser, hvor stor den udbetalte pension er det første år efter pensionering med en grundlagspension på 50.000 kr. I de efterfølgende år aftrappes den betinget garanterede pension, som beskrevet ovenfor. Betinget garanteret omregnet pension ud fra en grundlagspension på 50.000 kr. Investeringsprofil Meget lav risiko Lav risiko Mellem risiko Mellem risiko - passiv Høj risiko Meget høj risiko Grundlagsrente ½% 0% -1 % -1 % -2 % -5 % Livsvarig alderspension (medlem født 1970) 67.994 kr. 72.814 kr. 84.148 kr. 84.148 kr. 98.310 kr. 168.470 kr. Ratepension med 10-årig udbetaling 56.337 kr. 57.753 kr. 60.755 kr. 60.755 kr. 64.001 kr. 75.459 kr. Du kan få en pensionsoversigt, som viser grundlagspensionen, ved at kontakte Bankpension. Personligt tillæg Ud over grundlagspensionen er der eventuelt et ugaranteret pensionstillæg. I forbindelse med udlodning af Bankpensions fælles reserver afskaffes pensionstillægget, og i stedet indføres et ugaranteret personligt tillæg. Da det personlige tillæg ikke er garanteret, kan den samlede pension, dvs. summen af betinget garanteret pension og det personlige tillæg, falde med mere end forskellen mellem grundlagsrenten i din investeringsprofil og omregningsrenten på 3 %. Side 2 Vilkår for ændring af den betingede garanti Din garanti er betinget, og det betyder, at din pension kan nedsættes – også ud over den ovenfor beskrevne forskel mellem grundlagsrente og omregningsrente. Det kan blandt andet ske i følgende tilfælde: 1. Hvis vi over en femårig periode udbetaler flere invalidepensioner, end vi har regnet med i prisen for dækningen. Eller vi kan konstatere, at vores medlemmer lever længere end beregnet, og at vi dermed skal udbetale pension i flere år. I disse tilfælde kan vi forhøje prisen for dækningerne og dermed nedsætte pensionerne. Sker det modsatte, tilbagebetaler vi overskuddet i form af en bonus. 2. Hvis Finanstilsynet nedsætter den maksimale rente, som vi må indregne i grundlagspensionen og den betinget garanterede pension under udbetaling. Det vil blandt andet sige, at hvis Finanstilsynets oplyste diskonteringssatser, som styrer opgørelsen af hensættelserne, falder kraftigt, som det skete hen over årsskiftet 2014/2015, vil pensionen kunne nedsættes. Skal vi ændre din garanti, kræver det altså, at nogle objektive kriterier opfyldes. Du kan læse den præcise formulering af de tilfælde, hvor grundlagspensionen og den betinget garanterede pension under udbetaling kan nedsættes, i vores Pensionsregulativ § 8, stk. 1, som du finder her. Eksempel Tabellen nedenfor viser et eksempel på et udbetalingsforløb for en pensionist med forskellige årlige afkast. Eksemplet viser, at din samlede pensionsudbetaling består af en betinget garanteret pension plus et personligt tillæg. Den betinget garanterede pension falder årligt, mens størrelsen af det personlige tillæg afhænger af afkastet i den valgte investeringsprofil. Over tid og med positive afkast vil den betinget garanterede del af den samlede pension falde, mens den ugaranterede del – det personlige tillæg – vil stige. Forudsætningerne er følgende: Investeringsprofil: Lav risiko Pension beregnet med omregningsrente på 3 % til 57.753 kr. Garanti beregnet med grundlagsrente på 0 % Grundlagspension på 50.000 kr. årligt Medlem: 65 år og pensioneret 10-årig ratepension Ingen bonusopskrivning Der er et personligt tillæg på 12.247 kr. ved udbetalingsstart. Ud over den betinget garanterede pension vil der fra 1. januar 2016 være et personligt tillæg. Det personlige tillæg er ikke garanteret og er derfor afhængigt af investeringsafkastet. Som en konsekvens af omregningen vil den samlede pension forventes at stige eller falde med forrige års afkast fratrukket omregningsrenten på 3 %. Der er allerede på Side 3 forhånd indregnet et afkast på 3 % p.a., hvorfor det faktiske årlige afkast skal være større, før pensionen kan stige. Udbetalingen kan falde med mere end 3 % (forskel mellem grundlagsrente og omregningsrente i Lav risiko), fordi det personlige tillæg ikke er garanteret. Den del af pensionen, som er betinget garanteret, kan dog ikke falde med mere end grundlagsrenten fratrukket omregningsrenten. I eksemplet i nedenstående tabel falder den samlede udbetalte pension med 1 % efter år 1. Det er udregnet som første års afkast på 2 % minus omregningsrenten på 3 %. Afkastet i år 2 på -1 % medfører efterfølgende en nedsættelse af den udbetalte pension på 4 % i år 3 (afkast på -1 % minus omregningsrenten på 3 %), mens der året efter kommer en stigning på 6 % (afkast på 9 % minus omregningsrenten på 3 %) osv. I tabellen ses endvidere, at den betinget garanterede pension er bestemt af forskellen mellem grundlagsrenten og omregningsrenten. År Afkast* 1 2 3 4 5 2% -1 % 9% 3% N/A Afkast minus omregningsrente (3 %) -1 % -4 % 6% 0% N/A Samlet pension 70.000 kr. 69.300 kr. 66.528 kr. 70.520 kr. 70.520 kr. Grundlagsrente (0 %) minus omregnings rente (3 %) -3 % -3 % -3 % -3 % -3 % Betinget garanteret pension 57.753 kr. 56.020 kr. 54.340 kr. 52.710 kr. 51.128 kr. Personligt tillæg 12.247 kr. 13.280 kr. 12.188 kr. 17.810 kr. 19.391 kr. *) Efter pensionsafkastskat (PAL) Som nævnt er udbetalingen ved pension sammensat af den betinget garanterede omregnede pension og et personligt tillæg. Hvis det personlige tillæg er nul, vil den samlede pensionsudbetaling blive lig med den betinget garanterede pension. Det skal nævnes, at Bankpension løbende har anvendt bonus til at opskrive den betinget garanterede pension eller inddække et eventuelt underskud fra tidligere år, hvor det ikke har været muligt at opnå et afkast på 3 %. Denne anvendelse af bonus er ikke garanteret, og det betyder, at vi fremover kan beslutte, at bonus i stedet anvendes på anden vis - fx til at forhøje det ugaranterede personlige tillæg. I eksemplet er bonus anvendt til at forhøje det personlige ugaranterede tillæg, og ikke den betinget garanterede pension. Side 4
© Copyright 2024