FAKTAARK PORTMAN Performancemodul PORTMAN Performance Vores Performance modul giver dig adgang til beregninger af performance. Modulet inkluderer 3 forskellige metoder til beregning af afkastprocenter samt performance attribution og risikokorrigerede nøgletal. Modulet understøtter styringen af og opfølgningen på dine investeringsbeslutninger og giver dig et overblik over afkast og risici. 3 METODER TIL BEREGNING AF AFKAST I PORTMAN Performancemåling er en vigtig disciplin inden for finansiering til besvarelse af: Hvad er afkastet på porteføljen? Hvordan er afkastet opnået? Skyldes porteføljens afkast held eller dygtighed? PORTMAN giver dig muligheden for at anvende gængse internationale anerkendte beregningsmetoder og leve op til anbefalinger i GIPS-standarden i relation til performancemåling. Fælles for de 3 metoder (MWR, IRR og TWR) er, at grundlaget, det absolutte afkast, beregnes ud fra det løbende afkast samt realiserede og urealiserede afkast (under hensyntagen til kundens ønsker og konfigurationer). PORTMAN tilbyder adskillige konfigurationsmuligheder til denne beregning. Ved opgørelsen af selve det absolutte afkast, kan PORTMAN tilbyde valget imellem en lang række af opgørelseskurser, bl.a. officielle kurser, slutkurser, seneste handlede kurser m.fl. + FOR AT ANVENDE BESKREVET FUNKTIONALITET SKAL DU HAVE ADGANG TIL FØLGENDE MODULER: Performance modul Benchmark modul Performancemodul www.aloc.vitecsoftware.com • [email protected] DANMARK: +45 6313 6100 • DK-5000 • ODENSE C • EDISONSVEJ 4 NORGE: NO-0185 • OSLO • BISKOP GUNNERUS' GATE 14 + Hos Vitec har vi specialiseret os i at udvikle software til finansiel styring. Det er midlet. Målet er at styrke vores kunders konkurrenceevne. Performancemodul BEREGNINGSMETODER I PORTMAN PENGEVÆGTET AFKAST (MWR) Udtrykker afkastet på den gennemsnitlige investerede kapital i opgørelsesperioden. Ved pengevægtet afkast anvendes en periodes såkaldte gennemsnitsbeholdning, hvor hver enkelt beholdningsstørrelse i løbet af perioden indgår med en vægt, der svarer til andelen af perioden. Ved beregning af afkastprocenten opgøres gennemsnitsbeholdninger af alle aktiver i porteføljen inkl. kontantbeholdning. Afkastprocenten kan herefter beregnes som det absolutte afkast i forhold til gennemsnitsbeholdningen. IRR (Interal Rate of Return) IRR defineres som den diskonteringsrente, der for en given periode medfører, at den diskonterede værdi af ultimo værdi og cash flows i perioden netop matcher periodens primo værdi. Metoden er helt analog til beregning af effektiv rente for obligationer. TIDSVÆGTET AFKAST (TWR) PÅ PORTEFØLJENIVEAU GIPS-standarden er anbefalet af Den Danske Finansanalytikerforening. TWR udtrykker afkastet pr. investeret krone, der har været investeret i hele opgørelsesperioden. Perioden, der måles over, opdeles i et antal delperioder, der svarer til antallet af eksterne indskud/udtræk. Hver periode tildeles samme vægt, afkastet beregnes for hver delperiode, og der udregnes en afkastprocent for hele perioden som et geometrisk gennemsnit af de enkelte delperioders afkast. TWR beregnes typisk på daglig basis. TWR PÅ FONDSKODENIVEAU Udover muligheden for, at afkastet beregnes for en portefølje som en helhed, giver modulet desuden også mulighed for, at afkastet kan beregnes pr. fondskode og pr. fondskode inkl. 1. anskaffelse. Hvis man ønsker at vise en større dataljeringsgrad i rapporteringen ud til kunderne. Modulet giver mulighed for fire måder: Tidsvægtet afkast (TWR) pr. fondskode Tidsvægtet afkast (TWR) pr. fondskode inkl. 1. anskaffelse Tidsvægtet afkast (TWR) pr. fondskode inkl. nettotilgang Tidsvægtet afkast (TWR) pr. fondskode (Dietz) Der beregnes på baggrund af daglige afkast på den enkelte fondskode. Mulighed for enten primo markedsværdi eller primo markedsværdi inkl. 1. anskaffelse. Disse afkastberegninger kan anvendes på for alle aktiver, og der er mulighed for enten markedsværdibasis eller eksponeringsværdibasis for derivater. Vitec Produktlinje PERFORMANCE PERFORMANCE ATTRIBUTION PORTMANs attributionanalyse foretager en dekomponering af det opnåede merafkast på porteføljen i forhold til en angivet benchmark. Resultatet kommer i en rapport, der måler performance og attribution på alle aktivklasser delt op på allokering og selektering i f.eks. brancher. Herunder er der frit valg af segmentering af de enkelte aktivklasser. Modellen bygger på en 1. periodemodel, hvor der er mulighed for både en geometrisk - og en additionsberegning på basis af enten primo markedsværdi eller total segment yield. RISIKOKORRIGEREDE NØGLETAL PORTMAN giver mulighed for at beregne afkasttal, hvor der er korrigeret for risiko, således man kan opnå et mere nuanceret overblik over over det opnåede porteføljeafkast og den tilhørende risiko. PORTMAN kan beregne Sharpe Ratio, Tracking Error og Information Ratio. Disse beregninger er baseret på enten daglige eller månedlige afkast for portefølje og benchmark. Nøgletallene kan vises som månedlige eller årlige afkastprocenter. Der beregnes fra 3 og 6 mdrs horisont - og op til 10 års horisont. BENCHMARKS Når man skal vurdere et afkast, er det vigtigt at kunne sætte det i forhold til, hvad man ellers kunne have opnået på markedet, for at kunne lave vurderingen om afkastet er godt eller dårligt. Benchmark modulet giver dig adgang til tre forskellige typer af benchmarks; Indeks. Hvis man ønsker at anvende et kendt indeks som f.eks. MSCI World. Værdier herfor kan importeres. Anvende andre porteføljer i PORTMAN som reference. Hvis man f.eks. har en modelportefølje som benchmark. Strukturede benchmarks. Man kan opbygge egne benchmarks. Disse kan frit sammensættes af indeks eller enkeltpapirer efter behov. Herefter kan disse benchmarks linkes sammen med udvalgte porteføljer og anvendes som sammenligningsgrundlag i vurderingen af afkastet. Hvis man ønsker at udføre mere detaljerede performancesammenligninger, kan man anvende de strukturede benchmarks. Her er der mulighed for, at den enkelte bestanddel i benchmarket kan sættes sammen med en aktivklasse i porteføljen. På den måde kan man også måle performance for den enkelte aktivklasse i forhold til benchmark. DANMARK: +45 6313 6100 • DK-5000 • ODENSE C • EDISONSVEJ 4 www.aloc.vitecsoftware.com • [email protected] NORGE: NO-0185 • OSLO • BISKOP GUNNERUS' GATE 14 Performancemodul NOTAT OMKRING BEREGNINGSMETODERNE Hvis du gerne vil vide mere omkring beregningsmetoderne, så har vi udarbejdet et mere detaljeret notat omkring de forskellige metoders styrker og svagheder igennem eksempler. Dette notat er du velkommen til at rekvirere ved henvendelse til os. TWR-CONTROL For at kontrollere, hvordan en TWR-afkastprocent er fremkommet, kan man anvende TWR-control, som viser de data, der er brugt ved beregningen. TWR-control kan anvendes til at verificere TWR-beregninger på alle niveauer (beholdning, gruppe og total) og giver endvidere mulighed for at kopiere de bagvedliggende beregninger over i f.eks. Excel til analyseformål. TWR-vinduet giver et overblik over de eksterne bevægelser, der er registreret i perioden, således brugeren kan sikre, at timingen af disse er korrekt. Endvidere kan TWR-control benyttes til kontrol af IRR-beregninger, idet vinduet kan vise det cashflow, der ligger til grund for IRR-beregningen. Performancemodul www.aloc.vitecsoftware.com • [email protected] DANMARK: +45 6313 6100 • DK-5000 • ODENSE C • EDISONSVEJ 4 NORGE: NO-0185 • OSLO • BISKOP GUNNERUS' GATE 14
© Copyright 2024