Skriftlig fremstilling

24‐11‐2010
Funktion = f
y = f(x)
y = output
x = input
Indre øre og svimmelhed: otoneurologisk udredning – ørelægens perspektiv
Søren Vesterhauge
Balancesystemet
Funktion = f
• Hypofunktion = hypoexibilitet = parese/paralyse
– Infektion, traumer (sanseceller, neuroner etc.)
• Hyperfunktion = hyperexibilitet
– Især ved migræneassocieret sygdom
• Variabilitet = variable responser over tid
– Især ved migræneassocieret sygdom
• Modificerede funktionsændringer
– Hos alle: habituation/ændringer i balancestrategien/regeneration etc.
indre øre
CNS-processer:
buegange
otolithorganer
integrering
syn
sammenligning med
tidligere oplevede
stimuluskombinationer
perifere
centrale
kinaesthesi
tryk og berøring
re-programmering
og fejlsignalering
posturale
reflekser
sensations
transportssygesymptomer
motor commands
Udgangspunkt
• Balancesystemet er et system = mere end summen af sine enkeltelementer
• Balancesystemet er komplekst og derfor sårbart
• At kunne stå/gå/orientere sig visuelt er vitalt
• Systemet har stor plasticitet, hvilket viser sig ved en stor indlæringskapacitet og ved degeneration, hvis det ikke bruges
refleksaktivering
kompensatoriske
øjenbevægelser
Undersøgelser
• Anamnese
– Omstændigheder omkring sygdomsdebut
– Svimmelhed/dizziness/balanceproblemer
– Anfald/fluktuationer i styrke/konstans
• Iagttagelse af patientens adfærd
– Bevægelser/hastighed/sikkerhed/brug af hjælpemidlet (stok/rolator)
• Fysisk undersøgelse
1
24‐11‐2010
Undersøgelser
Rombergs prøve
• Anamnese • Iagttagelse af patientens adfærd
• Fysisk undersøgelse
P
– Kliniske undersøgelser: Rombergs prøve, blindgang, nystagmus Bartels brille, Dix‐Hallpike, supine roll test, impulstest…..
– Laboratorietests: videonystagmografi, kalorisk
prøve, smooth pursuit, sakkader, VAT, VEMP, høreprøver
P
Rombergs prøve: P samlede fødder
P korslagte arme, og
P lukkede øjne
Udvidet Rombergs prøve:
P hovedet bagudbøjet (fjerner P
normale otolithstimuli), eller
hæl‐mod‐tå (fjerner normale proprioceptive stimuli)
8
Buegangsfunktion
Paralytisk nystagmus
9
10
Headshake test
Spontan‐ og positionsnystagmus
1Spontannystagmus: • Patienten siddende eller bedre liggende (pt. kan blive rundtosset og er i forvejen svimmel).
• 2Hz; 10‐15 sekunder.
• Hvis der er forskel i laterale bueganges følsomhed, vil den mest følsomme buegang sende et signal om en større bevægelse end den mindst følsomme (paralytiske) – det vil medføre nystagmus i retning mod det mest følsomme øre. Altså paralyse → nystagmus mod det raske øre
siddende
1Positionsnystagmus
1rygleje
1venstre sideleje
1højre sideleje
1Nystagmus retning:
1horisontal
1vertikal
1rotatorisk
1Latenstid
1Trætbarhed
11
2
24‐11‐2010
Hyppigheden af enkeltdiagnoser på Hamlet
Tilbage til virkeligheden
%
35
• Anamneseoptagelsen er et fokuseret interview, hvor patientens svar afføder det næste spørgsmål. I den proces bygger der sig et billede op i terapeutens hoved, der hedder:
30
– Sandsynlig diagnose
– Sandsynlige differentialdiagnoser
25
• Den objektive undersøgelse styres af disse ræsonnementer, men skal også have en bredde, der muliggør nye ræsonnementer.
• Udgangspunktet vil altid være terapeutens viden og erfaring mht. diagnoser, fysiologi og patofysiologi og epidemiologi. Vi må ikke overse noget banalt (hyppigt), men vil også gerne gå hjem med den intellektuelle/faglige tilfredstillelse, at i dag har jeg gennemskuet noget komplekst.
• På Hamlet har vi valgt en anden, mere rigid standard:
20
15
10
5
– ½ times anamneseoptagelse
– 1 times laboratorieundersøgelser
– ½ times lægesamtale 0
BPPV
Hvordan stilles diagnoserne:
• BPPV fordi det er den hyppigste diagnose
• Migrænesvimmelhed fordi den er næsthyppigst og så absolut den vanskeligste
• Neuritis vestibularis fordi den oftest misforstås
central
PLF
Menière anden
perifer
neurit uklass
WAD
Klassifikation af BPPV
BPPV, migrænesvimmelhed og neuritis vestibularis
og hvad kan vi gøre for patienterne
mav
1.
2.
3.
4.
canalothiasis i posteriore buegang
canalothiasis i laterale buegang
cupulothiasis i laterale buegang
canalolithiasis i anteriore buegang
16
Dix‐Hallpikes prøve
Epleys manøvre
3
24‐11‐2010
Supine roll test for lateral buegangs BPPV
Klassifikation af BPPV
1.
2.
3.
4.
canalothiasis i posteriore buegang
canalothiasis i laterale buegang
cupulothiasis i laterale buegang
canalolithiasis i anteriore buegang
Positiv, når en horisontal nystagmus slår ned mod gulvet = geotrop nystagmus
Hvis den horisontale nystagmus slår op mod loftet = ageotrop nystagmus, drejer det sig om cupulolithiasis
19
Definitiv vestibulær migræne
Sandsynlig vestibulær migræne
A. Mindst fem anfald af vestibulær symptomer af moderat eller
svær intensitet.
B. Aktuel eller tidligere migræneanamnese med eller uden aura
iht. the International Classification of Headache Disorders
(ICHD)
C. Migrænesymptomer under mindst 50% af de vestibulære
anfald
ƒ
A. Mindst tre anfald med vestibulære symptomer af
moderat eller svær intensitet.
B. Mindst et af følgende fænomener:
ƒ
ƒ
Hovedpine med mindst to af de følgende karakteristika:
ensidig og pulserende
smerteintensiteten moderat eller svær, forværring ved fysisk aktivitet
ƒ
ƒ
ƒ
ƒ
Fotofobi
Fonofobi
Visuel aura
Aktuel eller tidligere migræneanamnese med eller uden
aura iht. ICHD kriterierne
Hovedpine eller fotofobi eller fonofobi eller visuel aura i
forbindelse med mindst 50% af anfaldene
Mindst 50% af anfalde optræder i forbindelse med
menstruation.
21
22
Vestibular Evoked Myogenic Potentials
cVEMP
Mulig vestiblær migræne
•
A. Mindst tre anfald med vestibulære symptomer af
moderat eller svær intensitet.
B. Mindst et af følgende fænomener:
ƒ
ƒ
ƒ
ƒ
•
•
•
•
Isolerede vestibulære anfald gennem mere end et år
Anamnese med tilbagevendende svære hovedpiner hos
førstegrads slægtninge
Gentagende provokation af migræneprovokatører, som
søvnmangel, fødemidler eller drikke, stress, ophør af
stress, lugte
Respons på akut eller profylaktisk anti-migræne medicin
•
•
Ca. 15 år gammel metode, hvor man sender en serie klik ind i patientens øre og samtidig registrerer EMG fra SCM.
Patienten spænder SCM
Klikkene forstyrrer signalet fra sacculus til SCM
På EMG’et får vi et karakteristisk respons
VEMP er det største metodologiske fremskridt i mere end 100 år fordi vi nu også kan beskæftige os med otolithfunktion.
Abnorme VEMP‐responser har medført dokumentation af vestibulærfunktionen
med god sammenhæng med patienternes klager hos patienter vi tidlige ikke ”forstod”.
VEMP er abnorm hos patienter med migrænesvimmelhed.
23
4
24‐11‐2010
Neuritis vestibularis
Definition:
2akut indsættende monosymptomatisk konstant og voldsom gyratorisk svimmelhed med:
2 faldtilbøjelighed mod syge øre
2 horisontal‐rotatorisk nystagmus mod raske øre (med uret/venstrerettet eller mod‐uret/højrerettet)
2 kvalme og opkastninger
2 énsidig kalorisk hyporefleksi
Forekomst: 3,5 tilfælde/100.000 indbyggere pr. år, dvs. ca. 200 tilfælde om året i DK.
Forløb:
forløbet
karakteristika
håndtering
1.‐3. dag
kvalme SN hæmmes ikke ved fiksation
Prednisolon i ”voksendosis” aftrappet over ca. 2‐3 uger
3.‐5. dag
kvalmen mindre
patienten bevæger sig lidt
SN kan hæmmes ved fiksation
starte balancetræning
fx Cawthorne‐øvelser
5.‐7. dag
fiksationshæmning af nystagmus balancetræning med statisk og dynamisk Alexander grad 1
stabilisering
2.‐3. uge
kun svag nystagmus BBB
sengeleje
supp. Anautin®
fortsat balancetræning på niveau over daglige krav
5