Miljøgodkendelse efter §12,3 i
Miljøgodkendelse Tillæg til udvidelse af malkekvægsbesætning Vestergårdsvej 10 og 14, 5471 Søndersø Miljømyndighed Nordfyns Kommune Godkendt den 18. maj 2015 Dokument nr. 480-2015-133634 Sags nr. 480-2014-144273 Indhold Miljøgodkendelse ...............................................................................................................................4 Baggrund .................................................................................................................................................... 4 Afgørelse..................................................................................................................................................... 4 Vilkår for godkendelsen ........................................................................................................................... 5 Forannoncering og partshøring ............................................................................................................. 7 Retsbeskyttelse ........................................................................................................................................10 Revurdering af miljøgodkendelse ........................................................................................................11 Bortfald ......................................................................................................................................................11 Klagevejledning ......................................................................................................................................11 Offentliggørelse .......................................................................................................................................12 Beliggenhed og planmæssige forhold ...............................................................................................15 Afstande til naboer .................................................................................................................................15 Øvrige afstande ......................................................................................................................................16 Landskab og planforhold ......................................................................................................................16 Indretning .................................................................................................................................................16 Bygningsoversigt......................................................................................................................................16 Bygningsoplysninger ...............................................................................................................................18 Produktion og drift ..................................................................................................................................18 Dyrehold ...................................................................................................................................................18 Staldsystem og -indretning ....................................................................................................................19 Ventilation ................................................................................................................................................19 Foder og fodersystem ............................................................................................................................19 Rengøring .................................................................................................................................................19 Bivirksomhed ............................................................................................................................................19 Olietanke ..................................................................................................................................................19 Energi- og vandforbrug .........................................................................................................................20 Risiko for uheld og minimering heraf ...................................................................................................20 Bedste tilgængelige teknik (BAT) .........................................................................................................21 Alternative muligheder og 0-alternativet ...........................................................................................23 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg.................................................................................23 Ammoniakfordampning ........................................................................................................................23 Støj .............................................................................................................................................................25 Lugt ............................................................................................................................................................27 Lys...............................................................................................................................................................27 Støv ............................................................................................................................................................27 Spildevand og overfladevand .............................................................................................................27 Sprøjteudstyr ............................................................................................................................................27 Skadedyr (Rotter, mus og fluer) ............................................................................................................27 Transport ...................................................................................................................................................28 Affald .........................................................................................................................................................29 Kemi, olie og medicin ............................................................................................................................29 Egenkontrol ..............................................................................................................................................29 Produktion af husdyrgødning ...............................................................................................................30 Opbevaring af husdyrgødning ............................................................................................................31 Kommunens samlede vurdering af anlægget .................................................................................31 Placering...................................................................................................................................................31 1 | Miljøgodkendelse BAT .............................................................................................................................................................32 Natur ..........................................................................................................................................................33 Støj .............................................................................................................................................................35 Lugt ............................................................................................................................................................35 Trafik...........................................................................................................................................................36 Øvrige gener ............................................................................................................................................36 Udbringningsarealer .........................................................................................................................37 Ejendommens udbringningsarealer ....................................................................................................37 Harmoniareal ...........................................................................................................................................37 Afsætning til trediepart ..........................................................................................................................38 Sædskifte ..................................................................................................................................................38 Handelsgødning......................................................................................................................................38 Husdyrgødning ........................................................................................................................................38 Forurening og gener fra udbringningsarealerne ..............................................................................38 Vandoplande ..........................................................................................................................................39 Nitrat og grundvand ..............................................................................................................................39 Nitrat og overfladevand ........................................................................................................................39 Fosfor og udvaskning af fosfor..............................................................................................................39 BAT .............................................................................................................................................................39 Kommunens samlede vurdering af arealerne ..................................................................................41 Lugtgener ved udbringning ..................................................................................................................41 Natura 2000 ..............................................................................................................................................41 En del af markerne grænser op til vandløb.......................................................................................43 Naturområder ..........................................................................................................................................44 Bilag IV-arter .............................................................................................................................................45 Kommunens vurdering af det samlede projekt ............................................................................45 Litteratur .............................................................................................................................................47 Bilag 5 .................................................................................................................................................53 2 | Miljøgodkendelse Ansøger Arne Dahl Vestergårdsvej 10 og 14, 5471 Søndersø Bedriftens adresse Vestergårdsvej 10 og 14, 5471 Søndersø Husdyrbrugets navn Matrikelnummer Vestergård 10a, Hårslev By, Hårslev Virksomhedens art Malkekvægsproduktion Godkendelse Anlæg til husdyrproduktion over 250 DE Ejer Arne Dahl Vestergårdsvej 10 og 14, 5471 Søndersø CVR-nummer 95723152 CHR-nummer 59990 P-nummer 1002857841 Kontaktperson Arne Jørgen Dahl Christensen Vestergårdsvej 10 og 14, 5471 Søndersø Tilført husdyrgødning Ingen Modtagere af husdyrgødning Biogasanlæg Konsulent Mette Larsen Baadegaard, Centrovice Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune 3 | Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse Baggrund Arne Dahl driver landbrugsejendommen på Vestergårdsvej 10 og 14 traditionelt med en produktion på 328 årskøer (stor race) med 258 kvier (6 mdr. - kælvning) og 70 småkalve (0-6 mdr.), i alt 589,8 DE med standardmælkeydelse. Ejendommens seneste miljøgodkendelse er meddelt den 24. marts 2009. Arne Dahl har søgt om udvidelse af husdyrproduktionen til 433 årskøer (stor race) med 490 kvier (6 mdr. - kælvning) og 140 småkalve (0-6 mdr.), i alt 867,8 DE med standard mælkeydelse. I forbindelse med udvidelsen opføres der en tilbygning til kostalden på 1.300 m2. Endvidere opføres tilbygning på vestlig side af opdrætsstalden. Tilbygningen skal rumme kvier og goldkøer. Desuden udvides ensilagopbevaring med 2 nye pladser i tilknytning til den eksisterende på hver 780 m2. Der ønskes ligeledes opført en ny gyllebeholder på 5.000 m3 ved ejendommen Bogensevej 158, som ejes af ansøger. Til husdyrproduktionen er der 431 ha ejet og forpagtet areal. En stor del af udbringningsarealerne ligger fordelt omkring ejendommen. De øvrige arealer ligger ved Harritslev, Reveldrup og ved Gamby. Placering af udbringningsarealer fremgår af kortbilagene. Udvidelser af husdyrproduktioner over IED-grænsen (250 DE for kvæg) er omfattet af § 12, stk. 2 i Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Beregninger af antal dyreenheder i denne miljøgodkendelse er beregnet efter retningslinjerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni 2014, bilag 1, afsnit G. Afgørelse Nordfyns Kommune godkender hermed husdyrproduktionen på 433 årskøer (stor race) med 490 kvier (6 mdr. - kælvning) og 140 småkalve (0-6 mdr.), i alt 867,8 DE med standard mælkeydelse i henhold til husdyrgodkendelseslovens § 12, stk. 3. Godkendelsen omfatter ligeledes udspredning af husdyrgødning, svarende til 732,9 DE på 431 ha ejede og forpagtede arealer, samt opførelse af tilbygning til kostald, tilbygning til opdræt og goldkøer, samt etablering af plansiloer, og opførelse af gyllebeholder på 5.000 m3 på Bogensevej 158. 4 | Miljøgodkendelse Miljøgodkendelsen bygger på ansøgning indsendt via husdyrgodkendelse.dk ”Ansøgningsskema nr. 65910, inklusive bilag. Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol, der har til hensigt at beskytte det omgivende miljø. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger, der er givet i forbindelse med ansøgningen, samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet under sagsbehandlingen. Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Nordfyns Kommune. Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en miljøteknisk redegørelse med beskrivelse af produktionens miljømæssige påvirkninger af omgivelserne samt kommunens bemærkninger og vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer samt kortbilag. Nordfyns Kommune finder, at husdyrproduktionen på Vestergårdsvej 10 og 14, kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. Der gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Nordfyns Kommune. Byggetilladelser vil blive givet særskilt. Vilkår for godkendelsen Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår: Generelt Produktionsforhold Nyt vilkår 1 1. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en kvægproduktion, svarende til 433 årskøer (stor race) med 490 kvier (6 mdr. - kælvning) og 140 småkalve (0-6 mdr.), i alt 867,8 DE med standard mælkeydelse. Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. Der tillades en fleksibilitet på +/- 5 % indenfor køer og opdræt forudsat, at det maksimale dyrehold på 867,8 DE ikke overskrides. Beregninger af antal dyreenheder er beregnet efter retningslinjerne i bilag 1, afsnit G til bek. 853 af 30. juni 2014 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 5 | Miljøgodkendelse Byggeri Nyt vilkår 1a 1a. Ny gyllebeholder ved bogensevej 158 Der skal etableres beplantning omkring beholderen i henhold til skitseforslag i den miljøtekniske redegørelse. Beplantningsplan skal inden etablering godkendes af Nordfyns Kommune. Endvidere skal placering af indkørsel til beholderen godkendes af Nordfyns Kommune. Se også bilag 4. Drift Nyt vilkår 1b. 1b. Staldsystemet Staldsystemet i den nye del af kostalden skal være dybstrøelse med lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal). Ny tilbygning til kvier og godlkøer skal være sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal). Husdyrgødning Nyt vilkår 8 8. Dybstrøelse Al dybstrøelse afhentes til biogasanlæg. Der vil således normalt ikke være noget lager af dybstrøelse. I enkelte situationer kan der tillades et mindre oplag. 8a. Afsætning af husdyrgødning Der skal afsættes 134,9 DE dybstrøelse til trediepart eller biogasanlæg. Dette skal dokumenteres ved tilsyn. Arealanvendelse Nyt vilkår 11 11. Næringsstoffer generelt Al husdyrgødning forventes behandlet på biogasanlæg. Der modtages 1 DE retur for hver DE der leveres. Der må maksimalt udbringes 732,9 DE på ejendommens udbringningsarealer og arealerne må ikke tilføres anden organisk gødning (f.eks slam). Dette svarer til 1,7 DE/ha med standard mælkeydelse. Nyt vilkår 12. 12. Udvaskning af kvælstof til overfladevand Udvaskningen af nitrat til overfladevand må ikke overstige 49,7 kg N/ha/år. Dette skal sikres gennem udlæg af 1,0 % ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens generelle krav. 6 | Miljøgodkendelse Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over NaturErhvervstyrelsens gældende krav kan erstattes af alternativerne: - Udlægning af mellemafgrøder. - Etablering af flerårige energiafgrøder. efter reglerne i kapitel 6 i Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække (Bek. nr. 903 af 29. juli 2014). Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over NaturErhvervstyrelsens gældende krav kan ikke erstattes af alternativerne: - Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed. - Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. jf. ovennævnte bekendtgørelse. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation for ovenstående for de seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber, ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen, mælkeafregninger, beregninger i Farm-N. Nyt vilkår 13 13. Arealer med aftale om overførsel af afgasset biomasse Returneret husdyrgødning fra biogasanlæg må ikke udbringes på aftalearealer, før de er miljøgodkendt efter § 16 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Der skal afsættes 134,9 DE. Andre vilkår 21. Frist for udnyttelse Godkendelsen skal være udnyttet senest 5 år fra godkendelsesdatoen. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejdet. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Forannoncering og partshøring Ansøgningen om udvidelse af husdyrproduktionen er forannonceret i ugeavisen Nordfyn den 3. marts 2015 og på Nordfyns Kommunes hjemmeside fra samme dato. I forbindelse med forannonceringen er der indkommet bemærkninger fra 2 naboer til ejendommen. Der er bemærket følgende: 7 | Miljøgodkendelse Beliggenheden af en stor landbrugsproduktion i nabolaget påvirker ejendomsvurderingerne, og vedkommende har fået nej til at omligge lån på denne baggrund. Der er meget transport, og dette er en stor gene, når man ligger tæt på ejendommen. Nordfyns Kommune har hertil bemærket: Natur- og Miljøklagenævnet har i flere sager behandlet spørgsmålet omkring af landbrugsejendommes påvirkning af ejendomsvurderingerne på de omkringliggende ejendomme, og har hertil bemærket at spørgsmålet om værdiforringelse af omkringliggende ejendomme efter nævnets opfattelse ikke er et hensyn, der indgår i vurderingen af en ansøgning efter husdyrbrugloven. Nordfyns Kommune kan derfor ikke tage stilling til dette spørgsmål. Der er redegjort for antallet af transporter i godkendelsen. Mange af transporterne vil være periodevise, ligesom de fleste vil foregå inden for normal arbejdstid. I forbindelse med partshøringen der er udsendt den 27. marts 2015 er der indkommet følgende bemærkninger fra en naboejendom til Bogensevej 158: Placeringen af gyllebeholderen ved Bogensevej 158 vurderes at påvirke landskabet, da området er højtbeliggende i landskabet. ”I udsendte materiale (udkast til miljøgodkendelse, side 29) bemærkes det, at en gyllebeholder på 5000 m3 vil virke stor i forhold til den øvrige bebyggelse i området. Dette foreslår man afhjulpet ved en ikke nærmere defineret beplantning. Man forholder sig ikke yderligere til områdets beskaffenhed eller til, hvilke mere specifikke påvirkninger et anlæg af det planlagte omfang, vil have på det nærmeste område. Ejendommen Bogensevej 158 er på nuværende tidspunkt at betegne som en ruin. Der er tale om et mindre bindingsværkshus, hvor den sidste beboer afgik ved døden i december 2009. Siden har bygningen har været ubeboet og er nu helt og aldeles tilgroet og faldet sammen. Anlæggelse af et gylleanlæg på adressen, kan således ikke betegnes som en anlæggelse af i forbindelse med eksisterende ejendom, da der reelt set ikke eksisterer en funktionel ejendom på Bogensevej 158. Planlagte anlæg bør derfor vurderes som en nyanlæggelse på barmark. Et gylleanlæg på 5000 m3 vil iflg. producenter af sådanne anlæg have et fysisk omfang på 36 til 38 meter i diameter og en højde på ca. 4 meter, hvoraf noget vil ligge under jordoverfladen. Hertil kommer det tilhørende pumpeanlæg og tilkørselsanlæg.” Man udtrykker bekymring ang. Antallet af transporter til og fra beholderen, samt oversigtsforholdene på stedet i forbindelse med ud- og indkørsel. ”at der fra Bogensevej 158 i udbringningsperioderne skal udbringes 8680 t. med 22 t. gyl-levogne svarende til ca. 400 læs i højsæsonerne forår og efterår. Hertil kommer den daglige levering af gylle fra biogasanlæg svarende til ca. 361 læs pr. år – dvs. daglige kørsler. Derved vil der årligt være tale om ca. 761 kørsler med tunge og langsomme kørertøjer; henholdsvis ca. 400 gyllevogne og ca. 361 lastbiler. Det undrer, at der i projekteringen af anlæggelse af en gyllebeholder på Bogensevej 158, der er beliggende på en bakke, ikke er foretaget en egentlig vurdering af de trafikale forhold vedr. oversigtforhold ifm. ud- og indkørsel ved påtænkte anlæg. Der vil i givet 8 | Miljøgodkendelse fald være tale om ud- og indkørsel til og fra trafikeret vej, hvor der netop på dette sted i retning syd er ringe oversigts-forhold”. Man stiller spørgsmål til de støjvurderinger der er lavet i forhold til naboejendommene, og ønsker bedre sikring af naboer mod støjen bl.a. ved et udvidet plantebælte. Man er uenig i den lugtvurdering der er lavet på baggrund af den lugt der forventes ved den daglige drift af beholderen.” I udsendte materiale (udkast til miljøgodkendelse, side 33) konstateres, at gylleanlægget ligger i et område med naboer, samt at ved den daglige pumpning af gylle og omrøring i den returnerede biomasse, vil der forekomme lugtgener fra anlægget. Det således ikke kun i de to sæsoner for udbringning af gylle, at der vil være lugtgener fra anlægget, men dagligt, da der dagligt skal pumpes gylle i anlægget og omrøres i gyllen. Det undre, at man i vurderingen af lugtgenerne i så høj grad nedtoner de daglige lugtgener fra anlægget, som man på side 33 i materialet indirekte medgiver, at gylleanlægget vil påføre naboerne”. Ansøger har til den disse bemærkninger kommenteret følgende: ”Nye anlæg skal som udgangspunkt placeres i forbindelse med det hidtidige bebyggelsesareal. Der er det, der søges til her. Ud fra højdekurver vurderes at ejendommen ligger i kuperet terræn, men da der er stillet vilkår til beplantning (vilkår 1a) vurderes det ikke at gyllebeholderen vil være særlig synlig i landskabet. Ansøger oplyser at det eksisterende skov/beplantning på ejendommen bibeholdes i størst muligt omfang, samtidig med der suppleres med den nye beplantning. Desuden vil gyllebeholderen blive gravet mest muligt i jorden. Ideelt så der kun er ca. 1 m kant over jorden. Ansøger har forventning om at grundvandet er dybt beliggende, så det vil være muligt. Derudover kommer teltoverdækning. Fra syd vil gyllebeholderen derfor være dækket af læhegn og med bagvedliggende skov/beplantning, fra nord ligger gyllebeholderen bag skov/beplantning. Fra øst (hvor nr. 157 og 161 ligger) vil der blive etableret ny beplantning og den eksisterende bibeholdes. Desuden er terrænet bag gyllebeholderen stigende, dvs. vest for beholderen. Der vil ikke være pumpeanlæg”. ”Biogasgylle leveres med lastbil på 38 t. Det betyder, der vil blive leveret ca. 230 læs biogasgylle til beholderne pr. år. Gyllebeholderen ligger centralt for ansøgers udspredningsarealer, så en del af de 400 transporter med traktor og gyllevogn ved udbringning kan ske direkte fra beholder til mark uden kørsel på vej. Desuden bemærkes, at der også i nudrift udbringes gylle på arealerne med traktor og vogn. Der er allerede stillet vilkår i forhold til at kommunen skal godkende placering af tilkørselsforhold (vilkår 1a). Det fremgår af Miljøstyrelsens elektroniske vejledning til miljøgodkendelse af husdyrbrug og helpdesk svar at regulering af trafik på vejene hører under færdselsloven”. ”Nordfyns kKommune har allerede i godkendelsen redegjort for at støjkrav er opfyldt. Det bemærkes at kommunens jf. oplysningerne er regnet støjbelastning ved skel til naboer (hvor krav allerede er opfyldt). Normalt forudsættes kun, at krav skal være opfyldt ved udendørs opholdsarealer ved beboelsen. 9 | Miljøgodkendelse Der vil ikke være pumpeanlæg ved gyllebeholderen. Ved levering af gylle læsser lastbilen af direkte i gyllebeholder. Ved udkørsel med gyllevogn suges gyllen direkte fra tanken til gyllevogn. Det bemærkes, at angivelsen af støjkilderne i tabel 10 bør være de samme som i tabel 8 i udkast til godkendelsen”. ”Der vil som angivet ovenfor ikke være daglig pumpning og omrøring af gylle. Biogasgyllen leveres direkte i beholderen og da der desuden er teltoverdækning på gyllebeholderen vurderes risiko for lugtgener i det daglige at være minimale. Lugtgenerne vil kun være i de koncentrerede perioder, hvor der udbringes gylle på markerne”. Nordfyns Kommune har følgende bemærkninger til de indkomne bemærkninger: Placeringen af gyllebeholderen ved Bogensevej 158 er vurderet bl.a. på baggrund af landskabet det pågældende sted, samt det hensigtsmæssige i placeringen i forhold til ejendommens øvrige arealer. Det er på den baggrund vurderet at beholderen kan placeres det ansøgte sted, mod at der etableres en fornuftig beplantning omkring beholderen. Dette er sikret gennem vilkår1a, hvor det endvidere er angivet at Nordfyns Kommune skal godkende en beplantningsplan inden etablering. Dette for at sikre at beplantningen bliver tæt og med stedsegrønne elementer så formålet med beplantningen sikres. Nordfyns Kommunes driftsafdeling har endvidere vurderet at ind- og udkørsel til beholderen vil kunne ske under tilfredsstillende oversigtsforhold. Mht. transporter vurderes det at med det angivne antal transporter med levering til beholderen, som vil udgøre under 1 om dagen, vil de omkringliggende ejendomme ikke blive belastet i væsentlig grad. I forbindelse med udkørsel af gyllen vil der være aktivitet ved beholderen, men der er hidtil også blevet kørt gylle ud på arealerne, og der vil derfor ikke opleves en væsentlig stigning i antallet af transporter. I forbindelse med støjen, er der lavet beregninger af støjbelastningen hos de nærmeste naboer. Støjberegningerne er lavet på baggrund af den fælles nordiske beregningsmetode beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Det vurderes således at de beregnede støjbelastninger ved naboejendommene kan benyttes ved vurderingen af naboernes påvirkning. Mht. påvirkning af lugt henvises til ansøgers bemærkninger ovenfor. Retsbeskyttelse Ifølge § 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 39 før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39, hvis: 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 10 | Miljøgodkendelse 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Revurdering af miljøgodkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 40 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering af denne tillægsgodkendelse skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Revurdering af miljøgodkendelsen er således planlagt til 2023. Bortfald Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejdet. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i medfør af kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006 med senere ændringer. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i henhold til § 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og organisationer klageberettigede. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget hos Natur- og Miljøklagenævnet senest den 15. juni 2015. 11 | Miljøgodkendelse En evt. klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor godkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrgodkendelseslovens § 81, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering på Nordfyns Kommunes hjemmeside 18. maj 2015. Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af godkendelsen: Arne Dahl, Vestergårdsvej 10 og 14, 5471 Søndersø Naboer: Jette Havndrup Kraaer, Vestergårdsvej 13, 5471 Søndersø Michael Lau Torp Nielsen, Hjortebjergvej 8, 5471 Søndersø Runa Birkholm Nielsen, Bogensevej 137, 5471 Søndersø Susan Bahn, Kongepennen 1, Fraugde, 5220 Odense SØ Claus Henrik Nielsen, Hjortebjergvej 14, 5471 Søndersø Boet efter Margit Thomsen, Hjortebjergvej 18, 5471 Søndersø Carsten Juul Nielsen, Vestergårdsvej 7, 5471 Søndersø Jørgen Thomsen, Hjortebjergvej 18, 5471 Søndersø Alex Juul Thomsen, Kildebjerggård 50, 5690 Tommerup Gert Juul Thomsen, Rugårdsvej 90, 5463 Harndrup Steen Juul Thomsen , Hjortebjergvej 26, 5471 Søndersø Sandie Kit Asmussen, Nørreløkke 21, 5471 Søndersø Henrik Dalgaard Asmussen, Nørreløkke 21, 5471 Søndersø Peter Harry Christensen, Vestergårdsvej 19, 5471 Søndersø Birgitte Mølgaard Christensen, Vestergårdsvej 19, 5471 Søndersø Lars Jørn Olsen, Vestergårdsvej 29, 5471 Søndersø Kenneth Jørgensen, Adelgade 94B, 5400 Bogense 12 | Miljøgodkendelse Bortforpagtere og udlejere af gyllebeholdere: Berith Dahl, Vestergårdsvej 10, 5471 Søndersø Hjortebjerg Real Estate A/S, Hjortebjergvej 26, 5471 Søndersø Peter Harry Christensen, Vestergårdsvej 19, 5471 Søndersø Torben Eriksen, Hjortebjergvej 12, 5471 Søndersø Hanne Maibom Lehnskov Eriksen, Hjortebjergvej 12, 5471 Søndersø Steffen Frydenlund, Toftevej 37, 5400 Bogense Aase Kirstine Poulsen, Bogensevej 161, 5471 Søndersø Michael Jørgensen, Bogenseven 157, 5471 Søndersø Anne-Marie Larsen, Viernevej 4, 5471 Søndersø Niels Christian Nielsen, Flytterupgyden 51, 5471 Søndersø Kirsten Stamphøj Jespersen, Ralgyden 59, 5471 Søndersø Arne Andersen, Ømosevej 17, 5400 Bogense Vandværker: Hårslev Vandværk, v/ Max Hansen, Bogensevej 130, 5471 Søndersø Gamby Hindevad Vandværk, v/ Niels Rasmussen, Huggetvej 27, 5400 Bogense Bogense Forsyningsselskab, Tyrekrogværket, Harritslevvej 1, 5400 Bogense / Bogense forsyningsselskab, Fynsvej 5, 5400 Bogense Organisationer: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg E-post: [email protected] Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe. Epost: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø; E-post: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, v/ Leo Jensen, [email protected] Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. E-post [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E-post: [email protected] 13 | Miljøgodkendelse Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: [email protected] DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5471 Søndersø; e-post: [email protected] / [email protected] Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. E-post: [email protected] Naturstyrelsen, C. F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ. E-post: [email protected] Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens § 90. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til § 12, stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006 med senere ændringer og litteraturliste bagerst i den miljøtekniske redegørelse. Venlig hilsen Lise-Lotte Kragh 64 82 81 15 [email protected] 14 | Miljøgodkendelse Miljøteknisk Redegørelse Den Miljøtekniske Redegørelse skal belyse, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget, opfylder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Derudover skal redegørelsen belyse, hvilke konsekvenser de forskellige typer af påvirkninger, som den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring, vil kunne forventes at have på omgivelserne. Redegørelsen danner grundlag for de vilkår, som er meddelt i tilknytning til godkendelsen. Anlægget Beliggenhed og planmæssige forhold Afstande til naboer Vestergårdsvej 10 og 14 ligger i landzone uden for samlet bebyggelse. Efter opførelse af de tilbygninger som er indeholdt i ansøgningen vil staldanlæggets placering i forhold til nærmeste naboer blive som angivet i nedenstående tabel og figur. Afstandene er målt til ejendomme uden landbrugspligt. Tabel 1. Afstanden fra staldanlæg til nærmeste naboer uden landbrugspligt. Vestergårdsvej 13 (enkelt bolig) Ca. 113 meter Hjortebjergvej 7 (enkelt bolig) Ca. 266 meter Hårslev Byzone Ca. 700 meter Enkelt bolig 113 m Byzone 700 m Samlet bebyggelse 700 m Figur 1. Oversigt over ejendommens placering i forhold til samlet bebyggelse og byzone. 15 | Miljøgodkendelse Virksomheden er placeret hensigtsmæssigt i landzone i et landbrugsområde med god afstand til samlet bebyggelse og byzone. Nærmeste naboejendom er placeret ca. 113 meter fra ny tilbygning til ungdyrstald. Øvrige afstande Nedenstående tabel viser øvrige afstande angivet i meter. Tabel 2. Afstande til anlæg. Ikke-almene vandforsyningsanlæg Ca. 600 meter Almene vandforsyningsanlæg 915 meter Vandløb (herunder dræn) og søer Ca. 175 meter Offentlig vej og privat fællesvej Ca. 90 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter Beboelse på samme ejendom Ca. 16 meter Naboskel Ca. 100 meter Afstandskrav til vandforsyning, vej mv. i henhold til § 8 i Lov om miljøgodkendelse mv. af Husdyrbrug, er alle overholdt. Disse afstande ændres ikke ved det ansøgte. Landskab og planforhold De nye bygninger bygges i tilknytning til de eksisterende bygninger og er erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri. Bygge- og beskyttelseslinjer Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer. Der er ingen kirkebygge- eller skovbyggelinjer i nærheden af ejendommen. Områder af særlige landskabelige, geologiske interesser m.v. Anlægget ligger uden for biologisk interesseområde og i kommuneplanens områder af særlig kulturhistorisk, kystkulturmiljø, bevaringsværdige landsbyer og landsbyejerlav, lavbundsarealer udpeget som potentielle vådområder eller rekreativeområder. Natur Anlægget ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3 og fredninger efter Naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Landbrugsområde Ejendommen er beliggende i et område som i Nordfyns Kommuneplan er udlagt til landbrugsområde. Indretning Bygningsoversigt Ejendommens bebyggede erhvervsareal er på ca. 5.900 m². I forbindelse med det ansøgte opføres ca. 2.600 m2 yderligere. Oversigt over ejendommen kan ses på nedenstående figur 2. 16 | Miljøgodkendelse Figur 2. Oversigt over bygninger på ejendommen. 4 3 2 11 1 5 8 9 12 10 7 6 Figur 3: Oversigt over placering af gyllebeholder ved Bogensevej 158 13 17 | Miljøgodkendelse Tabel 3: Oversigt over ejendommens bygningers anvendelse Anvendelse Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Kostald Kviestald Ansøgt udvidelse af goldko og kviestald Småkalve Kostald med dybstrøelse Småkalve Ansøgt udvidelse af kostald Ensilageplads Udvidelse af ensilageplads, del 1 Udvidelse af ensilageplads, del 2 Gyllebeholder, 3000 m3 Gyllebeholder, 1000 m3 Gyllebeholder, 5000 m3 Bygningsoplysninger Udvidelsen af dyreholdet foregår ved tilbygninger til de eksisterende staldanlæg. Eksisterende kostald forlænges ved tilbygning mod øst, og der etableres kostald og kælvningsbokse. Eksisterende stald til kvier udvides med tilbygning mod vest og der etableres plads til kvier og goldkøer. Endvidere etableres to nye plansiloer til ensilage. Disse placeres i tilknytning til den eksisterende plansilo. Desuden etableres en gyllebeholder på 5.000 m3 ved ejendommen Bogensevej 158. Denne benyttes til returgylle fra biogasanlæg. Produktion og drift Dyrehold Malkekvægsbesætningen udvides fra 328 årskøer (årskøer (stor race)) og 328 kvier (0 mdr – kælvning, til 433 årskøer (stor race) med 490 kvier (6 mdr. - kælvning) og 140 småkalve (0-6 mdr.), i alt 867,8 DE med standard mælkeydelse. 18 | Miljøgodkendelse Fordeling af dyreholdet på ejendommen ses i nedenstående tabel. Tabel 4. Fordelingen af dyreholdet og antal dyreenheder (DE) i ansøgt drift. Dyrehold Køer (stor race) Småkalve Køer (stor race) goldkøer Kvier Staldafsnit Alders- og vægtgrænse 1, 5 og 7 4 og 6 0-6 mdr. 3 2 og 3 6-25 mdr. Antal DE 373 504,05 140 37,82 60 81,08 490 244,88 I alt 867,83 Beregninger af antal dyreenheder er beregnet efter retningslinierne i gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, Beregninger af antal dyreenheder i denne miljøgodkendelse er beregnet efter retningslinjerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni 2014, bilag 1, afsnit G. Staldsystem og -indretning Den nye del af kostalden indrettes med dybstrøelse med lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal), mens den nye stald til opdræt og goldkøer indrettes med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal). Ny stald til småkalve indrettes med dybstrøelse. Ventilation Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. Foder og fodersystem Foder opbevares i udendørs plansilo og i foderlade. Det forventes ikke at give støvgener i forbindelse med håndtering af foder og halm. Rengøring Malkestald og anlæg rengøres efter hver malkning. Øvrige stalde rengøres efter behov. Rengøringsvand føres til gyllebeholder. Bivirksomhed Der er ingen bivirksomhed på ejendommen. Olietanke På ejendommen er der to overjordiske olietanke fra 1989 og 1995 på hhv. 1.200 l og 2.500 l. Tankene er placeret i maskinhuset. 19 | Miljøgodkendelse Tanke skal drives i henhold til reglerne i Bekendtgørelse om etablering af og drift af olietank, rørsystemer og pipelines, nr. 1321, af 21. december 2011. Energi- og vandforbrug Ejendommen er tilsluttet almen privat vandforsyning, (Maderup Vandværk), og der er ingen drikkevands- eller markvandingsboringer på ejendommen. Det anslåede årlige forbrug af vand, diesel og energi fremgår af Tabel . Tabel 5. Virksomhedens forbrug af olie, el og vand. Produkt Årligt forbrug før udvidelse Årligt forbrug efter udvidelse Procentvis stigning Vand 12.700 m3 17.900 m3 40 % Dieselolie 28.000 liter 30.000 liter 7% El 265.000 kWh 340.000 kWh 28 % Der er etableret varmegenindvinding i forbindelse med mælkenedkøling. Overskudsvarmen benyttes til opvarmning af vand i malkestalden, og hvad der i øvrigt bruges af varmt vand på ejendommen. Vaskeanlægget til mælketank og malkeanlæg er et CIP-anlæg. Anlægget er besparende mht. energi, vand og rengøringsmidler. Staldene er naturligt ventilerede, der er derfor ikke forbrug af el til ventilationsanlæg. Der er skumringsrelæ på lys i stalden, så lyset kun er tændt når der er behov. Udendørsbelysning er monteret med bevægelsescensor, så det kun tænder ved behov. De opstillede malkerobotter er med den nyeste teknologi, og derved så besparende på energi og vand som det pt. er muligt. Spildvarmen fra teknikrummets maskiner bruges til opvarmning af kontorbygning og omklædningsrum, som derfor ikke har supplerende varme. Der er opsat belysning, der tænder og slukker ved hjælp af bevægelsessensor, og hvor det er muligt benyttes energisparepærer. Der er opsat dagslysstyring på belysningen i staldene. Risiko for uheld og minimering heraf Mulige uheld er at gyllebeholder eller dieseltank springer læk, eller at der sker uheld i forbindelse med gylleudbringning. I disse situationer skal Falck og evt. slamsuger tilkaldes og kommunen orienteres. Eksisterende gyllebeholdere er på henholdsvis 1.000 m3 og 3.000 m3 og er fra 1988 og 2006. Endvidere ønskes opført en ny gyllebeholder på Bogensevej 158, på 5000 m3. Gennem overvåget læsning af gyllevogn er der minimal risiko for uheld. Læsning af gyllevogn sker på opsamlingsplads med befæstet areal og afløb til fortank. 20 | Miljøgodkendelse Håndtering af kemikalier sker pt. på møddingsplads med afløb til fortank. Opbevaring af kemikalier sker i rum med fast bund og uden afløb. Samlet set synes risikoen ved håndteringen af husdyrgødning, olie, kemikalier, veterinære hjælpemidler samt døde dyr at være lav. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Ansøger har indsendt følgende redegørelse for anvendelse af BAT: Det kan oplyses, at følgende elementer af god driftsledelse praktiseres: De gældende regler for foder og fødevarer efterleves gennem branchekoden ”Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen” (GMP - Good Manufacturing Practice). Derved sikres, at produkterne produceres under forhold, der ikke er til fare for miljøet samt menneskers og dyrs sundhed Foderforbruget og foderets sammensætning registreres kontinuerligt. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 4.1.4. Fodringen optimeres løbende sammen med konsulent. Staldindretning lever i øvrigt op til produktions- og miljøstandarderne i ”Arlagården”. Udarbejdelse af mark- og gødningsplaner med følgende gødningsregnskab i samråd med planteavlskonsulent med henblik på optimal udnyttelse af næringsstofferne og det mindst mulige tab af næringsstoffer til miljøet. Inddragelse af faktorer som jordtype, klimatiske forhold, regnmængder og almindelig god praksis for planteavl er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 5.1. Udarbejdelse af sprøjteplan og sprøjtejournal, som følges op med markbesøg af konsulent gennem vækstsæsonen med henblik på aktuel behovsbaseret sprøjtning. Udbringning af husdyrgødning på optimale tidspunkter i forhold til både næringsstofudnyttelse og hensynet til naboer. Gyllen bliver afhentet fra fortank I til afgasning i Nordfyns Biogas. Dybstrøelsen vil løbende blive afhentet direkte fra stald til afgasning i Nordfyns Biogas. Afgasset biomasse leveres retur til opbevaring i gylletank. Det tilses efter gældende regler at flydelaget opretholdes. Gennem aflæsning af seperate målere vil der blive ført journal over vand- og eneriforbrug (BAT). Der foretages løbende service og vedligeholdelse på anlæggene (BAT). Fodring Med disse tiltag vurderes det, at der er taget de nødvendige foranstaltninger i forhold til BAT. Foderforbruget og foderets sammensætning registreres kontinuerligt. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 4.1.4. 21 | Miljøgodkendelse Fodringen optimeres løbende sammen med konsulent. Opbevaring af husdyrgødning Den nye gyllebeholder overdækkes. Beregning i husdyrgodkendelse.dk viser at overdækning reducerer ammoniakfordampningen med ca. 368 kg N/år. Da overdækningen er en del af det ansøgte, er det ikke relevant at regne yderligere på dette. Det kan konkluderes at gyllebeholderen opfylder BAT-krav. Der vil fortsat blive etableret tæt og fuldt dækkende flydelag på eksisterende gylletanke. Dette er defineret som BAT i EU-referencedokument, pkt. 4.8.2.4. Gylletankene er tilmeldt ordning om 10-årig beholderkontrol. Der føres lovpligtig logbog jf. de beskrevne regler i vejledning ”Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning” med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol af, at flydelaget opfylder kravene. Den producerede dybstrøelse afhentes direkte fra stald til biogasanlæg. Energi og vand De væsentligste strømforbrugende aktiviteter er i forbindelse med malkning og mælkekøling og pumpning af gylle. Ved valg af løsninger hertil vil der blive lagt vægt på bl.a. et lavt ressourceforbrug. Anlæggene kontrolleres løbende og vedligeholdes således at de altid kører energimæssigt optimalt. Vedrørende brændstof i øvrigt søges alle transporter indrettet efter at være så effektive som muligt. Der er naturlig ventilation i alle stalde, der bruges således ikke energi til dette. Vand- og elforbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Gennem den daglige drift vil der være fokus på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Der følges op på eventuelle afvigelser gennem aflæsning af separat måler. Dette er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 4.1.4. Programmer til reparation og vedligeholdelse der sikre at udstyr er i god teknisk stand der er defineret som BAT i EU referencedokumentet, pkt. 4.1.6 22 | Miljøgodkendelse Rengøring af malkeanlæg følger anvisningerne i egenkontrolprogrammet ”ARLA-gården”. I dette er såvel lovkrav (bl.a. Hygiejneforordningen) som branchekrav (Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger) indarbejdet med hensyn til rengøringskrav i forhold til fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljø og mælkens sammensætning. F. eks. vaskes malkeanlæg dagligt af veterinære og kvalitetsmæssige hensyn, og der anvendes godkendt desinfektionsmiddel til malkeanlæg og -tank i anbefalet dosering jf. retningslinierne. Der er ingen markvanding på Vestergårdsvej 10 og 14. Det synes ikke muligt at foretage yderligere vandbesparende foranstaltninger, da det ikke vurderes at der forbruges mere end nødvendigt. Udbringning af husdyrgødning Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og foregår endvidere i videst muligt omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gylleudbringning sker med slæbeslanger. På sort jord og i fodergræs nedfældes gyllen direkte. Af ”Vejledende emmissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)” fra Miljøstyrelsen 2010 fremgår det at gældende lovregulering af udbringning af husdyrgødning vurderes som værende BAT. Alternative muligheder og 0-alternativet 0-alternativet Den nærværende ansøgte udvidelse bygger hovedsageligt videre på den eksisterende bygningsmasse med tilbygninger. Der er ikke fundet andre økonomisk rentable alternativer, da det ansøgte søger at udnytte de eksisterende produktionsrammer bedst muligt. 0-alternativet er et uændret dyrehold på 589,8 DE. En udvidelse kan foretages under hensyntagen til de påkrævede miljøhensyn på forudsætninger og vilkår som beskrevet i denne miljøgodkendelse. 0-alternativet vil ikke give mulighed for at stille krav til at reducere N-udvaskning og reducere ammoniakfordampning. 0-alternativet vil alene være underlagt den generelle miljøregulering.” Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Ammoniakfordampning Reduktion af ammoniak Udvidelse af husdyrproduktioner over 75 DE udløser krav om generel ammoniakreduktion. Idet ansøgningen er modtaget den 19. august 2015 er kravet 30 % reduktion. 23 | Miljøgodkendelse Kravet gælder i forhold til et fastsat referencestaldssytem. Kravet gælder for udvidelser, nye staldanlæg og for stalde, der renoveres. For det eksisterende staldanlæg er der en ammoniakfordampning på ca. 4.047 kg N pr. år. Fordampningen fra anlægget øges med ca. 1.922 kg N pr. år med det ansøgte. Det giver således en samlet fordampning af kvælstof fra husdyrproduktionen på ca. 5.969 kg pr. år for det ansøgte. Lovens krav om ammoniakreduktion på 30 % er overopfyldt med ca. 951 kg N pr. år. Natur og ammoniakpåvirkning Kortbilag 1 viser hvordan anlægget er placeret i forhold til omgivende natur. På kortet er der angivet en række punkter 1-3. For hvert punkt er ammoniakdepositionen beregnet. Nedenstående tabel viser beregningerne. Tabel 6. Naturpunkter hvor ammoniakdepositionen er beregnet. Naturpkt 1 2 3 4 5 6 7 Type Overdrev Eng Eng Mose Mose Mose Mose §7/§3 §7 og §3 §3 §3 §3 §3 §3 §3 Målsætning A C B B A A Merdeposition 0,0 0,3 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 Totaldeposition 0,0 1,1 0,5 0,4 0,2 0,1 0,0 Ejendommen Vestergårdsvej 10 og 14 er beliggende omgivet af en række naturområder, hvoraf enkelte er højt målsatte. Naturområdet Hjortebjerggård, naturpkt. 2, er beliggende nordøst for ejendommen. Området er besigtiget senest i 2000, og der er ved den lejlighed ikke fundet nogen rødlistede eller fredede arter, eller arter omfattet af bilag 4. Naturpkt 3, Hårslev NV, er et engområde. Området ligger ca. 250 m syd for ejendommen. Området er besigtiget i 2013/2014. Der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen fredede eller rødlistede arter, eller arter omfattet af bilag 4. Naturpkt. 4, Hårslev NV, er et moseområde beliggende ca. 300 m syd for ejendommen. Området er besigtiget i 2013/2014. Der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen fredede eller rødlistede arter, eller arter omfattet af bilag 4. Naturpkt. 5, Hårslev Mark, er et moseområde beliggende nordøst for ejendommen. Området er besigtiget i 2013/2014. Der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen fredede eller rødlistede arter, eller arter omfattet af bilag 4. Naturpkt. 6 er et moseområde beliggende øst for Bogensevej. Området er besigtiget i 2013/2014. 24 | Miljøgodkendelse Der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen fredede eller rødlistede arter, eller arter omfattet af bilag 4. Naturpkt. 7, er et mose/engområde, Tørveland, beliggende syd for ejendommen. Området er A-målsat, og sidst besigtiget i 2013/2014. Der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen fredede eller rødlistede arter, eller arter omfattet af bilag 4. Det vurderes at baggrundsbelastningen i området er ca. 12 kg kvælstof/ha/år. Enge og moser/rigkær har en kritisk kvælstofværdi (tålegrænse) på ca. 15-25 kg kvælstof/ha/år. Det vurderes således at merdepositionen på naturområderne på mellem 0,1 og 0,3 kg/ha/år, ikke vil påvirke områderne i væsentlig grad. Støj De væsentligste støjkilder er driftsstøj i forbindelse med aflæsning og blanding af foder, malkning, samt trafikstøj i forbindelse med håndtering af husdyrgødning og grovfoder på ejendommen, samt transport til og fra ejendommen. Der er andet sted redegjort for den ekstra transport som vil følge af udvidelsen af dyreholdet. Støj fra malkning vurderes at være uændret, ligesom det vurderes at malkestaldens beliggenhed medføre at der ikke kan forventes støjgener hos de nærmeste naboer. Det vurderes dog at der kan forekomme støj i forbindelse med sugning af gylle ved afhentning til biogasanlæg, samt i forbindelse med udkørsel. Tabel 7: Støjkilder og driftstid Støjkilde Driftsperiode Nudrift Driftstid/døgn (t) Gyllesugning 8 min pr. time (Påfyldning af 07-22 gyllevogn/lastbil) Periode på år Feb-maj Aug-okt Ansøgt Driftstid/døgn (t) 8 min pr. time 07-22 Periode på år Hele året På baggrund af de oplyste støjkilders placering, kildestyrke og drifttid, er der lavet en beregning af støjbelastningen af nærmeste naboejendomme. I beregningen er anvendt følgende kildestyrker: Tabel 8: Støjkilder og kildestyrkeved Vestergårdsvej 10 Støjkilde Kildestyrke dB(A) Traktor i tomgang ved læsning af gylle Lastbil i tomgang ved læsning af gylle 96 91 Dokumentation for kildestyrke Traktorstøj Data fra støjdatabogen Lastbil Data fra støjdatabogen Da sugning af gylle til traktor er det højeste støjniveau, er beregningen lavet på baggrund af denne kildestyrke. 25 | Miljøgodkendelse Støjbelastningen er beregnet ved skel ved naboer mod nord og nordvest. Der er fra støjkilden og til disse naboer åbent terræn uden bygninger imellem. Tabel 9: Beregnet støjbelastning hos naboer til Vestergårdsvej 10 Beregningspunkt Mandag-fredag Alle dage Kl. 7-18 (8 timer) Kl. 18-22 (1 time) Lørdag Lørdag Kl. 7-14 (7 timer) Kl. 14-18 (4 timer) Søn- og helligdag Kl. 7-18 (8 timer) dB(A) dB(A) Vestergårdsvej 13 28 28 Vestergårdsvej 7 24 23 Alle dage Kl. 22-7 (½ time) dB(A) 0 0 Ved gyllebeholder på Bogensevej 158, vil der være aktivitet omkring levering af afgasset biomasse, samt udkørsel af afgasset biomasse fra beholderen til de omkringliggende marker. Tabel 10: Støjkilder og kildestyrker ved Bogensevej 158 Støjkilde Kildestyrke dB(A) Gyllepumpe (traktor) 96 Gyllepumpe lastbil (levering fra biogasanlæg) 91 Dokumentation for kildestyrke Traktorstøj Data fra støjdatabogen Lastbil Data fra støjdatabogen Støjbelastningen er beregnet ved skel ved naboer mod nord og nordvest. Der er fra støjkilden og til disse naboer åbent terræn uden bygninger imellem. Tabel 11: Beregnet støjbelastning vej naboer til Bogensevej 158 Beregningspunkt Mandag-fredag Alle dage Kl. 7-18 (8 timer) Kl. 18-22 (1 time) Lørdag Lørdag Kl. 7-14 (7 timer) Kl. 14-18 (4 timer) Søn- og helligdag Kl. 7-18 (8 timer) dB(A) dB(A) Bogensevej 161 31 31 Bogensevej 157 25 25 Alle dage Kl. 22-7 (½ time) dB(A) 0 0 Kommunens vurdering. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 bør støj ved de omkringliggende boliger ikke være højere end de vejledende støjgrænser. Tabel 12: Miljøstyrelsens vejledende retningslinier for støj. 26 | Miljøgodkendelse Områdetype Mandag-fredag Kl. 7-18 (8 timer) Lørdag Kl. 7-14 (7 timer) dB(A) Enkeltboliger landzone 55 dB(A) Alle dage Kl. 18-22 (1 time) Lørdag Kl. 14-18 (4 timer) Søn- og helligdag Kl. 7-18 (8 timer) dB(A) 45 dB(A) Alle dage Kl. 22-7 (½ time) Alle dage Kl. 22-7 Maks. værdi dB(A) 40 dB(A) 55 dB(A) Der er i den eksisterende miljøgodkendelse for ejendommen, stillet vilkår om at miljøstyrelsens generelle retningslinier mht. støj skal overholdes. Det vurderes at dette vilkår fortsat er gældende. Lugt Vægtet gennemsnitsafstand for lugt er på hhv. 154 meter til enkeltbolig og 736 m til byzone. Alle afstande beregnet fra lugtcentrum. Ingen ejendomme ligger indenfor de beregnede geneafstande. Lys Der vil fortsat være natbelysning (vågelys) i kostalden. Der vil være udendørs belysning i forbindelse med driftsbygningerne af hensyn til mandskabstrafik til og fra stald. Det vurderes at udendørsbelysning er placeret, således at det ikke er generende for de nærmeste naboer. Støv Støv kan forekomme i forbindelse med kørsel i tørre perioder. Generelt er der ingen aktiviteter på ejendommen, der er særligt støvende. Spildevand og overfladevand Afløb fra ensilagepladser bliver ledt til gyllebeholder og udbragt i henhold til reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Rengøringsvand fra malkerum vil fortsat blive ført til gyllebeholder. Mængden er indregnet i kapacitetsberegningerne. Vand fra vaskeplads og befæstede arealer vil ligeledes blive ført til gyllebeholder. Vand fra vaskepladser og ensilagepladser samt øvrigt befæstet areal, opbevares fremover i den lille gyllebholder. Sanitært spildevand ledes til ejendommens nedsivningsanlæg. Sprøjteudstyr Pesticider håndteres på fyldeplads med betongulv og afløb til gyllebeholder. Pesticider opbevares i aflåst rum med fast bund og uden afløb. Sprøjte rengøres i marken efter endt brug. Skadedyr (Rotter, mus og fluer) Der lægges vægt på hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved konstatering af deres tilstedeværelse. Deres tilstedeværelse forebygges gennem daglig oprydning af foderrester m.m. og døde dyr placeres under kadaverkappe, så de ikke er tilgængelige for skadedyr. 27 | Miljøgodkendelse Bedriften er tilmeldt fast ordning med rottebekæmpelsesfirma. Fluer vil uændret blive bekæmpet efter behov i dybstrøelsesafsnit (primært kalvebokse). For at reducere mængden af fluer muges der ved småkalvene hver anden uge. Transport Det ansøgte giver anledning til i alt ca. 113 ekstra transporter til ejendommen. Dette skyldes bl.a. at der bliver lastbilkørsel med afhentning af gylle, samt returnering af afgasset biomasse. Desuden vil der forekomme kørsel i forbindelse med høst af grovfoder og halmkørsel. Aktiviteter der er forbundet med høst og andre spidsbelastninger i markarbejdet kan strække sig over de sene aftentimer. Dog forekommer denne kørsel ikke i områder med byzone. Tabel 13: Oversigt over kørsler til og fra virksomheden. Transporttype Antal læs pr. år Periode Før Efter Tidspunkt Hyppighed Lastbil Foder 52 52 6-19 Hver uge Mælkeafhentning 185 185 0-24 Hver 2. dag Løsvarer 24 24 6-19 Hver 2. dag Sækkevarer 12 12 6-19 1 gang pr. måned Diverse 12 12 6-19 Efter behov Døde dyr 52 52 6-19 Efter behov Fyringsolie, brændstof 12 12 6-19 Hver måned og handelsgødning Afh. af dybstrøelse 0 102 06-19 Efter behov Afhentning af gylle 0 361 6-19 Løbende 7 gangeugentligt Afhentning af dyr til 24 24 6-17 Ca. hver anden uge slagt Traktor Udbringning af afgas470 245 7-20 Forår og efterår set biomasse Transport af dyr/gylle 75 25 7-17 Hver 2. uge Udbringning af 80 0 7-18 Feb-Juni dybstrøelse Flytning af gylle til 170 0 7-18 Hele året Ømosevej 17 Kørsel med halm 30 26 7-22 Hver 2. uge Kørsel med græsensi40 60 7-22 Juni-Okt lage Kørsel med majs 220 350 7-22 Oktober I alt 1.458 1.571 Det er oplyst at biogasanlæg forventer at hente gylle med lastbiler med kapacitet på 38 t. Med 13.700 t gylle til afhentning (overfladevand blandes ikke i gyllen) bliver det ca. 361 læs. Fast husdyrgødning forventes at blive afhentet i lastbil (container) med 18 t/læs, svarende til 102 læs. Det forudsættes, at de ca. 135 DE, der skal afsættes leveres direkte hos modtagere, herunder til Ømosevej 17. 28 | Miljøgodkendelse Det forudsættes endvidere, at der bliver ca. 14.000 t gylle til udbringning. Dette fordeles forholdsmæssigt mellem gylletanken på Vestergårdsvej 10 og den ansøgte nye gyllebeholder på Bogensevej 158. Jf. ansøgningen opbevares 38 % af gødningen i gylletank på Vestergårdsvej 10. Dvs. der bliver ca. 5.320 t der skal udbringes fra beholder på Vestergårdsvej med 22 t gyllevogn, svarende til ca. 245 læs. Dvs. der sker en reduktion i antallet af transporter fra udbringning af husdyrgødning med traktor fra Vestergårdsvej 10 Med det ansøgte ophører ugentlig transport af kvier til ansøgers anden ejendom. Affald Kemi, olie og medicin Opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af råvarer fremgår af nedenstående tabel. Al bortskaffelse sker i overensstemmelse med kommunens retningslinjer og generel lovgivning. Tabel 14: Oversigt over råvarer og hjælpestoffer. AFFALDSTYPE OPBEVARING TRANSPORTØR MODTAGER MÆNGDE EAK OLIE MASKINHUS FODERSTOF- FODERSTOF- CA. 100 L 13.02.08 OLIE- OG MASKINHUS VOGNMAND CA. 5 16.01.07 GENBRUGSSTATION CA. 2 16.06.01 CA. 0 KG 02.01.08 CA. 3 KG 16.05.04 MAKS. 2,5 18.02.08 OLIE/KEMI FORRETNING MASKINVÆRKSTED FORRETNING BRÆNDSTOFFILTRE BLYAKKUMULATORER BEKÆMPELSESMIDLER VÆRKSTED AFLÅST RUM SELV VOGNMAND VOGNMAND UDEN AFLØB SPRAYDÅSER MEDICIN KEMI RUM KONTOR I STALD SELV DYRLÆGE GENBRUGSSTATION DYRLÆGE KG KANYLER KONTOR I STALD CA. 2,5 KG 18.02.02 VOGNMAND CA. 2 T 15.01.01 DYRLÆGE DYRLÆGE FAST AFFALD PAP/PAPIR CONTAINER VOGNMAND PLAST CONTAINER VOGNMAND VOGNMAND CA. 5 T 15.01.02 GLAS/LYSSTOFRØR VÆRKSTED SELV GENBRUGSSTATION CA. 20 20.01.21 JERN/METAL VÆRKSTED JERNHANDLER JERNHANDLER CA. 100 KG 02.01.10 Egenkontrol Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, sprøjtejournal, produktionsopgørelser for markbrug og kvæghold, driftsregnskab, samt egne løbende registreringer. Ejendommen er med i egenkontrolprogrammet ”Arlagården”. 29 | Miljøgodkendelse Vand- og elforbrug bliver løbende kontrolleret med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl, samt vurdere muligheden for at reducere forbruget. Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes løbende. De tekniske installationer og hjælpemidler vedligeholdes og kontrolleres løbende jf. leverandørens vejledning for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Al læsning af gylle overvåges. Gyllen pumpes til gyllevogn med traktordreven pumpe. Risikoen for gylleulykker i forbindelse med opbevaring og læsning synes således minimal. Der laves obligatorisk gødningsplan med tilhørende gødningsregnskab. Med hensyn til fodring udarbejdes allerede i forvejen foderplan af konsulent med henblik på optimal udnyttelse af næringsstofferne. Der søges til stadighed at tilgodese produktionshensynet i forhold til miljøbelastningen. Foranstaltninger ved ophør af produktionen Der vil blive taget kontakt til kommunen ved eventuel ophør af produktionen med henblik på en miljømæssig korrekt afvikling. Produktion og opbevaring af husdyrgødning Produktion af husdyrgødning Husdyrgødning forekommer på flydende og fast form. Produktionen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 15: Beregnet produktion af husdyrgødning i ansøgt drift (tons). Type Antal Staldsystem Årskøer (stor race) Småkalve (0-6 mdr.) Kvier (8-27 mdr.) Årskøer (stor race) Årskøer (stor race) Kvier (8-27 mdr.) Kvier (6-8 mdr.) I alt Norm* prod. t. pr. dyr* flydende/fast Produktion Produkti(flydende) on (fast) t. t. 1.436 1.397 Dybstrøelsesstald m. spalter ved foderbord Dybstrøelse 113 12,71/12,36 140 0/1,89 Drænet gulv m. skraber Sengestald m. spalter og rundskyl Sengestald m. drænet gulv og skraber Sengestald m. spalter og rundskyl Dybstrøelse 258 6,44*1,0331/0 1.716 29,02/0 6.094 210 265 110 29,02/0 3.192 185 6,44*1,033/0 1.231 47 0/5,52*0,681 176 13.669 * normtal for husdyrgødning 2013 1 Korrigeret for alder 30 | Miljøgodkendelse 1.838 Derudover opsamles en del regnvand fra befæstet areal og plansiloer, svarende til ca. 1.000 m3. . Dette giver i alt ca. 14.700 m3 gylle og vand, som opsamles i gyllebeholderne og ca. 1.838 tons dybstrøelse. Overfladevand og opsamling fra ensilagepladser opbevares fremadrettet separat i den lille gyllebeholder. Opbevaring af husdyrgødning Virksomheden har i alt opbevaringskapacitet til ca. 9.300 tons gylle i de to eksisterende gyllebeholdere, kanaler og lejet kapacitet. Opbevaringskapaciteten vil i fremtiden være følgende: Tabel 16: Oversigt over opbevaringskapacitet Beholder Lille beholder Vestergårdsvej 10 Stor beholder Vestergårdsvej 10 Lejet beholder Ømosevej 17 Kanaler Vestergårdsvej 10 Ny beholder Bogensevej 158 I alt Størrelse 1.000 m3 3.000 m3 3.800 m3 1.500 m3 5.000 m3 14.300 m3 Der er således opbevaringskapacitet til ca. 11,7 måneder, hvilket vurderes at være rigeligt i den pågældende bedrift. Al dybstrøelse afhentes og køres direkte til biogas. Der vil således normalt ikke være noget lager med dybstrøelse. Der stilles vilkår om dette i godkendelsen. Kommunens samlede vurdering af anlægget Placering Det nye staldanlæg opføres i forbindelse med eksisterende ejendom. Nordfyns Kommune vurderer, at virksomheden er placeret hensigtsmæssigt i landzone i et landbrugsområde med rimelig afstand til nærmeste naboer, samlet bebyggelse, byzone og sommerhusområde. At der er taget de nødvendige landskabelige hensyn, idet udvidelsen sker i forbindelse med eksisterende ejendom, at farve- og materialevalg samt beplantning vil gøre at anlægget ikke vil skille sig væsentligt ud i omgivelserne. Gyllebeholderen som opføres på Bogensevej 158, opføres i tilknytning til eksisterende mindre ejendom. Det vurderes dog at gyllebeholderen, som er på 5.000 m3, kan virke stor i forhold til de øvrige bygninger i området, men der er stillet om beplantning omkring beholderen, og det vurderes at kunne afhjælpe dette. Der er stillet vilkår om beplantning omkring beholderen, som skal godkendes af Nordfyns Kommune inden etablering, ligesom indkørsel til beholderen skal placeres i samarbejde med Nordfyns Kommune. 31 | Miljøgodkendelse BAT Kommunen har i dette afsnit vurderet, hvorvidt ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse eller begrænsning af ammoniakemissionen fra anlægget ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Fastsættelse af emissionsgrænseværdi Kommunen har beregnet den emissionsgrænseværdi, som er opnåelig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i henhold til Miljøstyrelsens ’Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 11 og § 12. Miljøstyrelsen maj 2011.’ Beregningen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 17: Beregning af emissionsgrænseværdien opnåelig ved anvendelse af BAT. Antal Emission opnåelig ved Samlet anvendelse af BAT. Kg ammoniakStaldsystem NH3-N pr. årsdyr t emission. Kg NH3-N per år Årskøer Dybstrøelsesstald m. 50 60% dybstrøel497 (stor race) spalter ved foderse/40% spalter bord 0,6*10,04 + 0,4*9,8 =9,94 Småkalve Dybstrøelse 140 1,89 264,6 (0-6 mdr.) Kvier (8-27 Drænet gulv m. 258 3,99*1,0331 1.063,4 mdr.) skraber Årskøer Ekst. Kostald 150 9,8 1.470 (stor raSengestald m. ce) spalter og rundskyl Årskøer Ekst. kostald 110 7,31 804,1 (stor raSengestald m. ce) drænet gulv og skraber Årskøer Ny stald, goldkøer 60 7,32 438,6 (stor raog opdræt, sence) gestald med spalter og rundskyl Kvier (8-27 Sengestald m. 185 3,99*1,0331 762,5 mdr.) spalter og rundskyl Årskøer Ny kostald, 63 60% dybstrøel563,7 (stor radybstrøelse, spalter se/40% spalter ce) ved foderbord 0,6*10,04+0,4*7,31 =8,95 Kvier (6-8 Dybstrøelse 47 3,15*0,6801 100,7 mdr.) I alt 5.964,6 Type Anlæggets emissionsgrænseværdi er således 5.965 kgNH3-N pr. år. 32 | Miljøgodkendelse Vurdering af opfyldelse af emissionsgrænseværdien Med den ansøgte drift er der en samlet ammoniakudledning 5.969 kg NH3-N per år. Det betyder, at kommunens beregnede emissionsgrænseværdi er overskredet med 4 kg NH3-N per år. Der er i det indsendte regnet med en direkte udbringning af dybstrøelse på 90 %. Når biogasanlægget tages i drift i 2015, og leveringen af dybstrøelse dermed kan påbegyndes vil al dybstrøelse blive kørt direkte til biogasanlæg. Der vil således ikke længere være oplag af dybstrøelse på ejendommen. Regnes der med en direkte udbringning på 100 % vil den samlede ammoniakudledning fra ejendommen falde til 5.920 kg NH3-N pr. år, og ejendommens emmisonsgrænseværdi er dermed overholdt med 44 kg NH3-N pr. år. Det vurderes således at emmisionsgrænseværdien er overholdt. Vurdering af valg af teknologier Den nye kostald er en dybstrøelsesstald med spalter ved foderbord. Der findes ikke teknologiblad for denne staldtype. Der findes et teknologiblad omkring BAT på fodring, reduceret tildeling af råprotein til malkekøer. Ansøger har dog valgt ikke at anvende fodertiltag. Valg af teknologi er frit for ansøger, så længe den opnåelige emissionsgrænseværdi ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi overholdes. I dette tilfælde reduceres emissionen ved fast overdækning af ny gyllebeholder og ved direkte bortkørsel af fast gødning. Endvidere etableres skrabere i ny sengestald til opdræt og goldkøer. Effekten af disse tiltag er beregnet automatisk i ansøgning. Kommunen vurderer, at den ammoniakreducerende effekt af de valgte teknologier og teknikker er veldokumenteret med teknologiblad for gulvsystemet og beregninger i ansøgning på effekten af fast overdækning af gyllebeholder. Natur Påvirkning af natur fra anlægget § 7 natur Der er ikke noget natur omfattet af Husdyrgodkendelseslovens § 7, som med det ansøgte bliver merbelastet. § 3 søer Der ligger flere søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 i nærområdet omkring ejendommen. Disse er dog ikke medtaget i ovenstående tabel, da de nærmeste ligger omkranset af § 3 natur som er oplistet i tabellen. Der er desuden ingen registrerede naturdata for disse søer. Med det ansøgte vil merdepositionen med ammoniak på søerne være 0,2-0,3 kg N/ha/år. Søerne vurderes, at være næringsrige pga. deres størrelse og placering tæt ved dyrkede landbrugsarealer og beboelser. Der må ikke ske tilstandsændringer af naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Miljøstyrelsen skriver i den digitale vejledning at: ”…. en merbelastning på mindre end 1 kg ammoniak pr. hektar pr. år i udgangspunktet ikke udgør et væsentligt merbidrag, og derfor ikke kan medføre en tilstandsændring af et konkret § 3-område. Dette fordi merbelastnin- 33 | Miljøgodkendelse gen i denne situation er så lav, at det ikke er muligt biologisk at påvise, at det ansøgte dermed har nogen effekt på området.”. Endvidere skriver Danmarks Miljøundersøgelser på deres hjemmeside: ” For søer og vandløb spiller afsætning fra luften en ringe rolle; primært fordi søer og vandløb ofte har en lille overflade, og fordi de modtager betydelige mængder kvælstof fra overfladeafstrømning, dræn og direkte udløb. For enkelte danske søer kan bidraget fra luften dog være et problem. Det gælder naturligt næringsfattige søer som er omgivet af skov og næringsfattige jorder, fx i området syd for Silkeborg og Esrum Sø i Nordsjælland.”. På baggrund af at merbelastninger er under 1,0 kg ammoniak pr. år, vurderes det, at der ikke er grundlag for at stille skærpede vilkår mht. ammoniakdepositionen på de omtalte søer med henvisning til ovennævnte. Natura-2000 Nærmeste Natura-2000 område ligger 5,9 km nordvest for bedriften. Det vurderes således, at det ansøgte anlæg hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke Natura 2000-området væsentligt herunder skade området. Fredskov Nærmeste område med Fredskov ligger 1,6 km øst for anlægget. Der er beregnet ammoniakdeposition for denne skov, benævnt Grevelshøj, og skoven vil efter udvidelsen modtage 0,1 kg ammoniak mere end hidtil. Skoven er blevet besigtiget i 2014, og på baggrund af denne besigtigelse blev skovnaturindekset beregnet til 7, hvilket indikerer at skoven indeholder meget begrænset skovnatur, og skoven er på den baggrund blevet vurderet til ikke at være ammoniakfølsom. Det vurderes således at der ikke vil ske nogen påvirkning af disse områder. Yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter eller bilag IV-plantearter Nordfyns Kommune vurderer, at der kan forekomme forskellige arter af flagermus, Markfirben, Springfrø, Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander i området. Arterne er Bilag IV-arter, der ifølge Naturbeskyttelseslovens kap. 5 ikke må forstyrres forsætligt med skadelig virkning for arten eller bestanden, og yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges. Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer og søger bl.a. føde over åbent terræn og langs skovbryn og levende hegn. Brun Flagermus, Dværgflagermus og Sydflagermus er alle almindelige på Fyn og er ikke truet. Markfirben kan forekomme i området. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder. Det kan være heder, klitter, overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger, som ofte enten er beskyttede naturtyper eller som ikke er i landbrugsmæssig drift. Arten anvender linjeformede terrænelementer som levende hegn og stengærder som spredningskorridorer. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændige lysåbne vandhuller. Rasteområder findes især i fugtige områder nær ynglestederne. 34 | Miljøgodkendelse Springfrø yngler i vandhuller af vedvarende eller tidvis karakter. Rasteområder er under sten, træstød, gnavergange og under løv i primært løvskove eller eks. i eng- og overdrevsområder. Stor vandsalamander overvintrer på land gravet ned i jordbunden eller under sten, træstammer og lignende. De yngler i både store søer som små vandhuller. Uden for yngletiden er salamanderen primært i skove og enge. Det som kan skade flagermusenes yngle og rasteområder er hvis gamle, hule træer fældes eller hulrum i bygninger lukkes. For markfirbenet er det vigtigt, at stengærder, markhegn og markskel og solbeskinnede skrænter ikke fjernes. For Stor vandsalamander gælder, at vandhuller der opfyldes eller drænes, opdyrkning af arealer nær vandhuller og øget næringsstoftilførsel vil kunne beskadige dens yngle- og rasteområder. Frøer er bl.a. afhængige af, at vandhuller ikke opfyldes eller drænes, at vandhulsnære arealer ikke opdyrkes og at lav vegetation nær vandhullerne ikke fjernes. Der er ikke registeret nogen forekomst af bilag IV-plantearter på landjorden i området. I vandoplandet omkring Æbelø er der registeret forekomst af Marsvin. Med det ansøgte projekt vil der ikke blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder for de omtalte arter. I de ovenstående afsnit er det vurderet, at ingen af de omliggende naturområder vil blive påvirket med ammoniak fra anlægget i en sådan grad, at der skal stilles skærpede vilkår. Det vurderes således, at der med det ansøgte ikke er risiko for at skade raste- eller yngleområder for bilag IV-arter. Støj På grund af ejendommens placering, i god afstand fra nærmeste nabo, vurderes det ansøgte ikke at give øgede støjgener for nærmeste nabo. Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden igennem en akkrediteret måling for egen regning eftervise, hvad støjniveauet fra virksomheden er og hvilke tiltag, der kan reducere støjen til et niveau under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Støjmåling og redegørelse for reducerende tiltag fra et akkrediteret firma, kan maksimalt kræves én gang pr. år, og skal foretages i overensstemmelse med miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder. Der er stillet vilkår om dette i miljøgodkendelsen. Lugt Der ligger ingen ejendomme, samlet bebyggelse eller byzone inden for de beregnede lugtgeneafstande. Lovgivningens beskyttelsesniveau for lugt fra anlægget er dermed overholdt. Der er således ikke grundlag for, at stille skærpede vilkår mht. til den konstante lugt fra anlægget. Når gyllen pumpes, eller der omrøres i den returnerede biomasse og bringes ud vil der altid forekomme lugtgener fra anlægget. Anlægget ligger i et område med naboer. Det er en tidsbegrænset periode af året, hvor lugtgener fra udbringningen vil forekomme. Derudover er udbringning af gyllen en naturlig nødvendighed for bedriften. Det vurderes derfor, at der ikke skal stilles skærpede vilkår til anlægget mht. til lugt ved udbringning af husdyrgødning. Der er dog erfaring for at afgasset biomasse lugter mindre end gylle. 35 | Miljøgodkendelse Trafik Antallet af transporter forøges fra 1.458 til 1.561. Det er hovedsageligt afhentning af gylle og returnering af afgasset biomasse, som er årsagen til det forøgede antal transporter, ligesom det øgede dyrehold vil betyde flere transporter med halm og snittet majs. Langt det meste af udbringningsarealet ligger i nærheden af gyllebeholderen på Bogensevej 158, hvor ejendommens nye gyllebeholder opføres. Transportvejen er derfor så minimal, som den kan være. Øvrige gener Den nye udvidelse af kostalden bygges i forlængelse af det eksisterende anlæg i østlig retning, mens udvidelsen af stalden til opdræt og goldkøer opføres mod vest. I begge tilfælde ligger der ingen naboer i umiddelbar nærhed. Områder hvor der vil være meget transport inde på bedriften med kørsel af foder ind til stalden, vil foregå imellem egne bygninger, og det vurderes at naboer hermed vil være mindst muligt generet af dette. Det vurderes derfor, at gener fra den daglig drift, såsom belysning fra stald og kørsel, støv, affaldsproduktion og affaldshåndtering er begrænset til et minimum og at der ikke skal stilles særlige vilkår på disse områder. 36 | Miljøgodkendelse Udbringningsarealer Ejendommens udbringningsarealer Ejendommen og alle udbringningsarealerne ligger i et område, der er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser. Der er marker beliggende i indvindingsområde til Bogense vandværk, Hårslev vandværk og Gamby-Hindevad Vandværk. Vandværkerne er derfor part i denne ansøgning om udvidelse og høres dermed i forbindelse med partshøringen. En stor del af ejendommens arealer ligger i nitratfølsomt område. Ejendommens arealer ligger alle i oplandet til Det Nordlige Lillebælt. Al husdyrgødning ønskes leveret til biogasanlæg, og modtages retur efter princippet 1 DE leveret, 1 DE returneret. Harmoniareal Bedriftens udbringningsarealer er vist på kortbilagene. Der er et udbringningsareal på ca. 431,16 ha ejet og forpagtet areal. Der er endvidere aftale om afsætning af 135 DE husdyrgødning til biogasanlæg. Der er således husdyrgødning fra 732,9 DE til udbringning på de 431,16 ha. Dette medfører et dyretryk på 1,7 DE/ha. Alternativ afsætte ansøger husdyrgødningen (afgasset) til modtagere. Hele udbringningsarealet er beliggende i Nordfyns Kommune. Nedenstående tabel viser en oversigt over ejede og forpagtede udbringningsarealer. Tabel 18: Oversigt over ejede og forpagtede udbringningsarealer. Ejede arealer: Matrikelnummer Vestergårdsvej 10 og 14 10a, 10z, 10r, 9n, 15f, Hårslev by, Hårslev 5c, Skovby by, Skovby 10g, Kærby by, Skovby Bogensevej 34 4a, 30b, 5g, 5f, Gamby By, Hårslev Lundsgårdvej 12 3g, 4g, Kærby by, Skovby 11i, Tofte by, Skovby 4f, Kolshave by, Guldbjerg 3d, 16b, Harritslev By, Skovby 11, Harritslev Hgd., Skovby Flytterupgyden 49 9b, 2e, Vierne By, Hårslev Bogensevej 158 8k, 8i, Hårslev By, Hårslev Bogensevej 131 8p, 6b, 12d, 13a, Hårslev By, Hårslev Forpagtede arealer: Hjortebjergvej 30 11s, 30, 4aa, 7a, Hårslev By, Hårslev Hjortebjergvej 14 4o, 4m, Hårselv By, Hårslev Stavelsager 10 5b, Kærby by, Kærby Vestergårdsvej 19 11s, 11by, Hårslev By, Hårslev 37 | Miljøgodkendelse Hjortebjergvej 12 4n, Hårslev By, Hårslev Toftevej 37 14e, 14a, 14f, tofte By, Skovby Bogensevej 161 6c, 12g, 13g, 13b, Hårslev By, Hårslev Bogensevej 157 13i, 12e, Hårslev By, Hårslev Viernevej 4 Flytterupgyden 51 3n, 2b, 3p, 3a, Vierne By, Hårslev 3o, 3b, 3m, Lykkesborg, Hårslev 6e, 6c, Vierne By, Hårslev Ralgyden 59 10a, 7d, 11b, Prisak, Hårslev Afsætning til trediepart Ejendommen har indgået aftale med Nordfyns biogas, hvortil den overskydende gylle fra 135 DE skal afsættes til. Da der ønskes 5 år til at udnytte denne godkendelse, vil Biogasanlægget være i gang, når behovet bliver aktuelt. Sædskifte Beregningerne er foretaget på baggrund af referencesædskiftet K6. Referencesædskifte K6 har et udvaskningsindeks på 92 og en fosforfraførsel på henholdsvis 21,7 og 24,8 kg fosfor/ha/år, afhængig af om det er JB4 eller JB5 jordbundstype. Der er ikke stillet vilkår til valg af sædskifter, da udvaskningsberegningerne er foretaget på baggrund af referencesædskifter. Handelsgødning Der tilføres handelsgødning til arealerne efter gødningsnormen. Anden organisk gødning Efter udvidelsen vil der ikke blive modtaget hverken slam eller andre affaldsprodukter til udbringning. Husdyrgødning Det ansøgte dyretryk svarer til en total udbragt mængde på ca. 70.657 kg kvælstof og 10.387 kg fosfor årligt. I nudrift udbringes husdyrgødning svarende til i alt 68.846 kg kvælstof og 10.516 kg fosfor årligt. Forurening og gener fra udbringningsarealerne På baggrund af ansøgningen og tilgængelige kortværk er der foretaget vurdering af risikoen for forurening og gener fra udbringningsarealerne. 38 | Miljøgodkendelse Vandoplande Alle arealer ligger i oplandet til Det Nordlige Lillebælt. Nitrat og grundvand Ca. 348 ha af ejendommens i alt 431 ha ligger i Nitratfølsomme indvindingsområder. Nitrat og overfladevand Ejendommens arealer er fordelt således mellem nitratklasserne: Tabel 19. Arealer fordelt på nitratklasser Nitratklasse Antal Ha Nitratklasse 0 223,3 ha Nitratklasse 1 207,8 ha Nitratklasse 2 0,00 ha Nitratklasse 3 0,00 ha Udbringningsarealer der ligger inden for nitratklasser medfører en reduktion i antal dyreenheder, som må udbringes per ha. Det skyldes, at mængden af kvælstof som reduceres fra rodzonen til vandområdet er mindre i jord, som ligger i nitratklasser. I dette tilfælde kan der som udgangspunkt kun udbringes 92,77 % af det generelle harmonikrav. Men idet der i ansøgt drift udlægges 1,0 % ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens generelle krav, kan der reelt udbringes 1,7 DE/ha ved en standard mælkeydelse. Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den maksimale tilladte udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen beregnet til 50,2 kg N/ha. Den reelle udvaskning med tiltag er beregnet til ca. 49,7 ved anvendelse af 1,0 % ekstra efterafgrøder. Der stilles vilkår om at anvende udlæg af 1,0 % ekstra efterafgrøder ud over NaturErhvervstyrelsens generelle krav. Fosfor og udvaskning af fosfor Det samlede indhold af fosfor i husdyrgødningen er beregnet til 12.476 kg fosfor hvoraf 2.089 kg afsættes til tredje part. Dette fordeles på de 431 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer. Der udbringes således ca. 24,1 kg fosfor pr. ha. Sædskiftet K6 frafører som et arealvægtet gennemsnit ca. 22,2 kg fosfor pr. ha. Der er således et fosforoverskud på 1,9 kg fosfor pr. ha på arealerne. Skrånende arealer Der er enkelte af arealerne, som har terrænhældning over 6˚ ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde. Det skal sikres at der ved udkørsel af husdyrgødning ikke kan ske afstrømning til disse. BAT BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: 39 | Miljøgodkendelse - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), krav om nedfældning på arealer med sort jord og græsmarker, krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha krav til efterafgrøder Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og foregår endvidere i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gylleudbringning sker med slæbeslanger i afgrøder og udbringning af gyllen på sort jord og græsmarker sker ved nedfældning. Nedfældning af gyllen reducerer ammoniakfordampningen. Jf. rapport fra ”Udredningsgruppen vedr. Ammoniak” fra marts 2006 reduceres ammoniakfordampningen med helt op til 90 % ved nedfældning i sort jord. Hvis udbringning af flydende husdyrgødning sker ved nedfældning, vil der være en meromkostning i forbindelse med selve udbringningen på grund af et højere energiforbrug samt slidtage på nedfælderskær. Til gengæld vil der som regel være et højere afgrøde-udbytte som følge af et lavere ammoniaktab samt en bedre placering af gyllen i jorden. Alt i alt vil dette i mange tilfælde betyde, at der er en økonomisk gevinst ved nedfældning på sort jord og marker med fodergræs, mens der kan være et økonomisk tab pga. øgede markskader ved nedfældning i eksempelvis marker med vintersæd, jf. blandt andet ”Udredningsrapport for teknologier” fra Miljøstyrelsen 2006 og AgroTech-rapport fra september 2008, ”`Nedfældning af gylle i vintersæd – en evalueringsrapport”. Nedfældning af gylle vil endvidere reducere lugtgener i forbindelse med udbringning. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Desuden udarbejdes der hvert år et lovpligtigt gødningsregnskab, som sikrer at de generelle regler ikke overtrædes. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er enkelte stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. Der findes ikke BAT-blade i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. BAT i denne produktion efterlever forskrifterne i BREF-dokumentet og husdyrgødningsbekendtgørelsen. Nordfyns Kommune vurderer, at anvendelsen af BAT for udbringning af husdyrgødning er tilstrækkelig i forhold til husdyrgodkendelseslovens krav. 40 | Miljøgodkendelse Kommunens samlede vurdering af arealerne Lugtgener ved udbringning Der vil være risiko for lugtgener i forbindelse med udbringning, da en del af arealerne ligger i tilknytning til de to byer Hårslev og Gamby. Der udbringes afgasset biomasse som er leveret retur fra biogasanlæg. Det er fra biogasbranchen oplyst, at afgasset biomasse lugter mindre ved udbringning end gylle. Det vurderes at der ikke er behov for at stille særlige vilkår omkring udbringning af gylle. Natura 2000 Ejendommen og alle udbringningsarealerne tilhørende ejendommen ligger i oplandet til Det Nordlige Lillebælt. Det Nordlige Lillebælt Alle udbringningsarealerne afvander til Det Nordlige Lillebælt. Kystvandene i Hovedvandopland Lillebælt/Fyn er det nordlige Lillebælt fra Æbelø til Strib, Snævringen ved Middelfart og det sydlige Lillebælt ned til farvandet syd for Langeland. To større fjordområder, Gamborg Fjord og Helnæs Bugt, samt en række mindre nor og kystlaguner støder til de åbne områder. Til forskel fra de andre danske stræder har Lillebælt en kort og meget smal del, Snævringen, med meget kraftig strøm og turbulens, der præger området. De mere åbne dele af Lillebælt er delt i en nordlig og en sydlig del ved Snævringen. Det Nordlige Lillebælt strækker sig fra Æbelø i nord til Fænø lige syd for Middelfart. Det samlede afstrømningsopland til det Nordlige Lillebælt er på 398 km2. Typiske vanddybder er 20 m, dybest ved Tragten nord for Middelfart. Tilstrømning af vand sker primært via farvandet nord for Fyn mod nordøst og fra syd via Snævringen. Der kan opstå periodisk stillestående vand i de dybere områder. I det op til 25 m dybe nordlige Lillebælt er vandmasserne meget ofte lagdelt med et relativt ferskt overfladelag og et salt bundlag. En del af Det Nordlige Lillebælt er udpeget som Natura 2000 område. Området er klassificeret som sårbart område. Kvælstof og Natura-2000 Der må ikke godkendes husdyrproduktioner, der kan være til hinder for at miljømålene for overfladevandene kan opfyldes i overensstemmelse med forpligtelsen overfor EU’s Habitatdirektiv. Ifølge Miljøstyrelsens ”Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk”, 14. marts 2011, lægger Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning et objektivt kriterium til grund for vurderingen af, om det kan udelukkes, at et husdyrprojekt, når det overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande (nitratklasserne), kan have en skadesvirkning på et Natura 2000-vandområde som følge af nitratudvaskningen. Ifølge vejledningen medfører nitratudvaskning fra en ansøgt husdyrproduktion ikke skadevirkning på overfladevande, hvis: 41 | Miljøgodkendelse - 1. antallet af dyreenheder i det opland, hvor projektet agtes gennemført, ikke har været stigende siden 1. januar 2007. Hvis der har været andre kilder til nitratudvaskning end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette også inddrages i vurderingerne (projektets kumulative påvirkning), - 2. og nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 % (1 % hvis vandområdet er et lukket bassin/særligt sårbart) af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det opland, hvor projektet agtes gennemført (projektets påvirkning i sig selv). Hvis en ansøgt husdyrproduktion ud fra ovenstående kriterier ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande, er der jævnfør Miljøstyrelsens digitale vejledning ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til kvælstofudvaskning til overfladevande udover husdyrlovens generelle krav om begrænsning af kvælstofudvaskningen fra arealer omfattet af nitratklasse I-III. Vurdering af den kumulative påvirkning Anlægget og de 431 ha udbringningsarealerne ligger i kystoplandet til Det Nordlige Lillebælt. Husdyrtrykket i oplandet Det nordlige Lillebælt er i perioden 2007 til 2014 steget fra 21.607 til 21.663 DE i 2014. Forklaringsgraden er for perioden 2007-2014 på 0,071. Stigningen i antal DE er på 56 DE, svarende til 0,26 %. På baggrund af ændringen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen af 10. december 2014, samt Kammeradvokatens vurdering, er der indført en regel om, at der kan ses bort fra stigninger i husdyrtryk, når disse er under 1 %. Kammeradvokaten har konkluderet, at det vil være i overensstemmelse med habitatdirektivet, hvis det fagligt kan dokumenteres, at den merudledning, som en stigning i husdyrholdet under 1 pct. afstedkommer, er ubetydelig i forhold til de generelle kvælstofreducerende tiltag i oplandet, og desuden ikke medfører en forsinkelse af Danmarks opfyldelse af sine mål efter vandrammedirektivet eller andre EU-forpligtelser. Nordfyns Kommune kender ikke til andre projekter i oplandet, som kan medføre ændringer i husdyrtrykket i oplandet, så stigningen bliver større end 1 %. I den fremsendte ansøgning er den maksimale kvæstofudvaskning 50,2 kgN/ha, mens den reelle kvælstofudvaskning beregnet til maks. 49,7 kgN/ha. Det er her oplyst at der anvendes sædskifte K6 med et udvaskningsinddeks på 92. Beregning af det ansøgtes kvælstofbidrag i sig selv I dette afsnit er det beregnet, hvor stor en andel udvaskningen af nitrat fra husdyrgødningen i det ansøgte projekt udgør af den samlede nitratudvaskning til Det Nordlige Lillebælt. Uden tilførsel af husdyrgødning til ejendommens arealer er udvaskningen af kvælstof til overfladevande beregnet til 52,2 kg N/ha/år 42 | Miljøgodkendelse Til vandområdet er udvaskningen med udbringning af husdyrgødning mindre end, når der ikke udbringes husdyrgødning. Dette skyldes bl.a. det valgte sædskifte i kombination med jordbundstyperne i området, samt at der anvendes 1,0 % ekstra efterafgrøde. Påvirkning fra projektet i sig selv. Ifølge Habitatdirektivets artikel 6, pkt. 3 skal kommunen sikre sig, at det ansøgte projekt ikke skader lokaliteter, der er en del af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, herunder vandområder. Af ovenstående beregninger fremgår det, at kvælstofbidraget fra udvaskningen til Det Nordlige Lillebælt, som følge af udspredning af husdyrgødning på ejendommens arealer, ikke øges i forbindelse med det ansøgte. Nordfyns Kommune vurderer, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke indebærer forringelse af de vandoplande, som arealerne afvander til. Ligeledes vurderes det at det ikke kan give anledning til væsentlig miljøpåvirkning eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder) nr. 408 af 1. maj 2007, Miljøministeriet, samt Miljøstyrelsens Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskningen af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven”, af juni 2010. Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning til overfladevand fra den ansøgte husdyrproduktion i sig selv, da den ansøgte drift i sig selv ikke vurderes at have en skadevirkning på Nærå Strand, Nordlige Bælthav eller Det Nordlige Lillebælt som følge af nitratudvaskning fra udbringning af husdyrgødning. Ovenstående vurdering er lavet ud fra Miljøstyrelsens vejledning om vurderinger af nitrats påvirkning af overfladevand, som beskrevet i ”Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven” af 24. juni 2010, med efterfølgende ændringer. Fosfor og Natura-2000 Det ansøgte projekt har et fosforoverrskud på 1,9 kg fosfor pr. ha som et arealvægtet gennemsnit. Alle arealerne er fosforklasse 0. 177 ha af arealerne er beliggende i oplande til meget sårbare eller sårbare Natura 2000 områder. Da overskuddet ikke overstiger de begrænsninger som følger af harmonireglerne er der ikke belæg for at stille skærpede vilkår. Vandløb En del af markerne grænser op til vandløb. Mark 29-1 grænser op til vandløbet Bogense Bybæk. Vandløbet er i Kommuneplanen for Nordfyns Kommune målsat som gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk 43 | Miljøgodkendelse Mark 3-0 og 11-1 grænser op til vandløbet Storå. Vandløbet er i Kommuneplanen for Nordfyns Kommune målsat som gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk Mark 44-3 grænser op til Skovsgårdebækken. Vandløbet er i Kommuneplanen for Nordfyns Kommune målsat som egnet som fiskevand til lyst/og eller erhvervsfiskeri. Nordfyns Kommune vurdere at driften af de omkringliggende arealer ikke vil påvirke vandløbene i negativ retning. Naturområder En del af markerne grænser op til naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Marken 29-1 grænser op til et engområde, (V Harritslev) langs Bogense Bybæk. Området er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og D-målsat, og betegnet som et naturområde af regional eller lokal betydning i Nordfyns Kommuneplan 2009-2021. Området er besigtiget i 1995, og der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen arter der er omfattet af rødlisten, eller som er fredet. Mark 30-0 grænser også op til naturområdet, N Kærby, som er et D-målsat moseområde. Området er besigtiget i 1995, der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen arter omfattet af fredninger, rødlisten eller som er registreret som bilag IV arter. Hertil Mark 27-0 grænser op til to C-målsatte naturområder. Området er besigtiget i 2013/2014, men der er ved besigtigelsen ikke fundet nogen arter omfattet af fredninger, rødlisten eller som er registreret som bilag IV arter. Mark 34-3 og 14-1 grænser op til en A-målsat mose øst for Bogensevej. Området er besigtiget i 1991. Der er ved disse besigtigelser ikke fundet nogen fredede eller rødlistede arter. Mark 18-1 grænser op til et A-målsat overdrev kaldet Hjortebjerggård. Området er besigtiget i 1910 og 2000. Der er ved disse besigtigelser ikke fundet nogen arter omfattet af fredninger, rødlisten eller som er registreret som bilag IV arter. Mark 11-1grænser op til et C-målsat engområde, Hårslev NV. Området er besigtiget i 2003. Der er ved denne besigtigelse ikke fundet nogen fredede eller rødlistede arter. Mark 44-0 er beliggende op af et D-målsat moseområde. Området er besigtiget i 2013/2014, men der er ved besigtigelsen ikke fundet nogen arter omfattet af fredninger, rødlisten eller som er registreret som bilag IV arter. Det vurderes at baggrundsbelastningen i området er ca. 12 kg kvælstof/ha/år. Enge og moser/rigkær har en kritisk kvælstofværdi (tålegrænse) på ca. 15-25 kg kvælstof/ha/år. Nordfyns kommune vurderer at ingen af arealerne ved naturarealerne er beliggende på skrånende terræn, og der er derfor ikke stillet vilkår til udbringning op til naturarealerne, da det ikke vurderes at der vil være forøget risiko for afstrømning af næringsstoffer til naturområderne. 44 | Miljøgodkendelse Det vurderes at der under normale omstændigheder sker en ammoniakdeposition på ca. 1 kg N/ha/år i afstande op til 20-30 meters afstand fra markkanten. Det er ikke muligt at beregne en randpåvirkning af naturarealer i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, men i ”worst case”-situationen, hvor det antages at naturområdet påvirkes med 1 kg N/ha/år. Tålegrænsen for enge, kalkholdige overdrev og kalkrige moser er 15-25 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området vurderes at være ca. 12 kg N/ha/år, og det vurderes således at den luftbårne påvirkning af områderne i forbindelse med udbringning, ikke vil påvirke områdernes tilstand. Ingen marker ligger indenfor 1.000 meter af naturområder, der er beskyttet efter husdyrlovens § 7. Og det vurderes derfor at ingen områder påvirkes i forbindelse med udbringningen. Markernes placering i forhold til Natura2000, (EF habitatområde, EF Ramsarområde, EF fuglebeskyttelsesområde): Ingen arealer ligger inden for EF habitatområde, EF ramsarområde eller EF fuglebeskyttelsesområde. Bilag IV-arter Mulig forekomst af bilag IV-arter er beskrevet under afsnittet om anlægget og natur. Med det ansøgte vil den tidligere markdrift fortsætte. Der vil ikke blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder for de omtalte arter. Det vurderes således, at den ansøgte markdrift ikke vil udgøre en risiko for at skade rasteeller ynglesteder for de internationalt beskyttede arter, bilag IV-arterne. Kommunens vurdering af det samlede projekt Nordfyns Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Det vurderes, at når godkendelsens vilkår overholdes, så kan husdyrbruget drives uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne vurderes, at kunne ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven herunder, at projektet ikke skader 45 | Miljøgodkendelse bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. 46 | Miljøgodkendelse Litteratur Litteratur Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994) udgivet af MLK Fyn, revideret 2002. Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006 med senere ændringer. Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK nr. 1486 af 4. december 2009. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1283 af 08. december 2014. Bekendtgørelse erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni 2014 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietank, rørsystemer og pipelines, nr. 1321 af 21. december 2011. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer. Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 1984. Kommuneplan 2009-2021. BREF-dokument for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme, nr. 1427 af 16. december 2014. Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 463 af 21. maj 2007. Teknisk notat om ammoniakværktøj. Af Camilla Geels et al. Danmarks Miljøundersøgelser, december 2006. Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen), Miljøstyrelsen, 2010- Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk, 28. februar 2011, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens supplerende vejledning af 14. marts 2011 omkring udvaskning til overfladevand 47 | Miljøgodkendelse Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport, nr. 566: Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til brug ved fremtidige miljøgodkendelser Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), 2010, Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens teknologiblade Lægmandsrapport. Odense Pilot River Basin. Miljøcenter Odense. Miljøministeriet. 2007. Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december 2005. Bilag 3. Harmoniserede tålegrænser. WWW2.dmu.dk. Deposition af kvælstof fra 2006 og 2007. Skov og Naturstyrelsen. Opdatering af ammoniakmanualen af 15. december 2005. Bilag 1. Baggrundsbelastning. Danmarks Naturdata. WWW.miljoeportal.dk. Landbrugets Byggeblad. nr. 95.03-03. Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Revideret den 28. oktober 2009. Odense Fjord. Natura 2000 Basisanalyse. Fyns amt 2006. Vandplan 2010-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13. Vandplan 2010-2015. Lillebælt/Fyn. Hovedopland 1.12. Miljøstyrelsens: Bilag til notat om Miljøklagenævnets praksis i sager om miljøgodkendelser af husdyrbrug af 6. juli 2009. Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen juni 2010. Forudsætninger for de økonomiske beregninger i teknologibeskrivelse vedrørende slagtesvin. BAT pilotprojekt fra Miljøstyrelsen. August 2009. WWW.Naturstyrelsen.dk Natura 2000 basisanalyse for Habitatområde EF-fuglebeskyttelsesområde Odense Fjord www.dmu.dk. Nedfald af kvælstof Lov om naturbeskyttelse nr. 9 af 3. januar 1992 med senere ændringer. 48 | Miljøgodkendelse 49 | Miljøgodkendelse 50 | Miljøgodkendelse 51 | Miljøgodkendelse Bilag 4: Gyllebeholder på Bogensevej 158 Beplantning Planlagt gyllebeholder 52 | Miljøgodkendelse Bilag 5 Oversigt over ejendommens vilkår på baggrund af miljøgodkendelse af 24. marts 2009 og Tillæg til miljøgodkendelse af xx. maj 2015 Produktion 1. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en kvægproduktion, svarende til 433 årskøer (stor race) med 490 kvier (6 mdr. - kælvning) og 140 småkalve (0-6 mdr.), i alt 867,8 DE med standard mælkeydelse. Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der følger af anden lovgivning. Der tillades en fleksibilitet på +/- 5 % indenfor køer og opdræt forudsat, at det maksimale dyrehold på 867,8 DE ikke overskrides. Beregninger af antal dyreenheder er beregnet efter retningslinjerne i bilag 1, afsnit G til bek. 853 af 30. juni 2014 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 1a. Ny gyllebeholder ved bogensevej 158 Der skal etableres beplantning omkring beholderen i henhold til skitseforslag i den miljøtekniske redegørelse. Beplantningsplan skal inden etablering godkendes af Nordfyns Kommune. Endvidere skal placering af indkørsel til beholderen godkendes af Nordfyns Kommune. Se også bilag 4. 1b. Staldsystemet Staldsystemet i den nye del af kostalden skal være dybstrøelse med lang æde plads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal). I ny opdrætsstald skal staldsystemet være af samme type, henholdsvis dybstrøelse. 2. Fluer Der skal gennemføres effektiv fluebekæmpelse i staldene i overensstemmelse med retningslinierne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 3. Opbevaring af foder Opbevaring af foder skal ske så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) 4. Begrænsning af lugtgener Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. 5. Uheld og driftsforstyrrelser 53 | Miljøgodkendelse Virksomheden skal indrettes og drives så spild og andet ukontrolleret udslip af gylle og andre forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Gødning 6. Påfyldningsplads for gylle Ved påfyldning af gylle skal der anvendes faste pumpesteder, som er indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild ved påfyldning af gyllevogne opsamles. Afløbet skal være dimensioneret således, at også større spild kan opsamles. Etablering af påfyldningspladser skal kun ske ved ejede opbevaringsanlæg, der indgår i miljøgodkendelsen. Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan anvendes, hvis ejeren dokumenterer, at systemet ikke kan give anledning til spild af gylle udenfor gyllebeholderen. 7. Dybstrøelse i stalden I kvægstaldene skal der strøes halm eller andet tørstof i mængder der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen 8. Udbringning af dybstrøelse Al dybstrøelse afhentes til biogasanlæg. Der vil således normalt ikke være noget lager af dybstrøelse. I enkelte situationer kan der tillades et mindre oplag. 8a. Afsætning af dybstrøelse Der skal afsættes 134,9 DE dybstrøelse til trediepart eller biogasanlæg. Dette skal dokumenteres ved tilsyn. 9. Opbevaring på andre ejendomme Aftaler om opbevaring af husdyrgødning på andre ejendomme skal være skriftlige og gældende for mindst 5 år, og kommunen skal have kopi af de til enhver tid gældende aftaler. Transport 10. Transport af husdyrgødning Transport af husdyrgødning gennem Hårslev By skal ske på hverdage mellem 7.00 og 17.00 54 | Miljøgodkendelse Arealanvendelse 11. Næringsstoffer generelt Al husdyrgødning forventes behandlet på biogasanlæg. Der modtages 1 DE retur for hver DE der leveres. Der må maksimalt udbringes 732,9 DE på ejendommens udbringningsarealer og arealerne må ikke tilføres anden organisk gødning (f.eks slam). Dette svarer til 1,7 DE/ha med standard mælkeydelse. 12. Udvaskning af kvælstof til overfladevand Udvaskningen af nitrat til overfladevand må ikke overstige 49,7 kg N/ha/år. Dette skal sikres gennem udlæg af 1,0 % ekstra efterafgrøder udover NaturErhvervstyrelsens generelle krav. Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over NaturErhvervstyrelsens gældende krav kan erstattes af alternativerne: - Udlægning af mellemafgrøder. - Etablering af flerårige energiafgrøder. efter reglerne i kapitel 6 i Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække (Bek. nr. 975 af 29. juli 2013). Udlæg af ekstra efterafgrøder ud over NaturErhvervstyrelsens gældende krav kan ikke erstattes af alternativerne: - Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed. - Separering og forbrænding af fiberfraktion af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. jf. ovennævnte bekendtgørelse. Der skal ved forlangende foreligge dokumentation for ovenstående for de seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber, ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen, mælkeafregninger, beregninger i Farm-N. 13. Arealer med aftale om overførsel af husdyrgødning Returneret husdyrgødning fra biogasanlæg må ikke udbringes på aftalearealer, før de er miljøgodkendt efter § 16 i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Der skal afsættes 134,9 DE. 14. Eng-områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 På engområderne ved storåen (mark 5-0, matr.nr. 67, Hårslev By, Hårslev og del af mark 1-0 og 4-0, matr. nr. 10a, Hårslev By, Hårslev), der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, må der ikke tilføres mere end 1,6 DE husdyrgødning pr. hektar. Dette skal på forlangende dokumenteres gennem gødningsregnskaber for de seneste fem år. Engområderne fremgår af kortbilag 1. 55 | Miljøgodkendelse Kontrolvilkår og egenkontrol 15. Udbringning af husdyrgødning Der skal til enhver tid overfor tilsynsmyndigheden, kunne fremlægges sædskifte og gødningsplaner, som kan dokumentere, at gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse. 16. Produktionsomfang Til dokumentation for, at produktionen ligger indenfor godkendelsens rammer, skal der, hvis tilsynsmyndigheden kræver det, indsendes kopier af de relevante dele af afsluttede årsdriftsregnskaber. Kopierne skal indsendes senest 4 uger efter, at kravet er meddelt virksomheden. 17. Støj Virksomheden skal overholde miljøstyrelsens generelle retningslinier med hensyn til støj. Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. støj fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden igennem en akkrediteret virksomhed for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. Støjmåling kan maksimalt kræves én gang pr. år, og skal foretages i overensstemmelse med miljøstyrelsens til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder. 18. Lugtprøver Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og / eller behandling af afkastluften, således at lugten udenfor staldene formindskes. Andre vilkår 19. Ændringer Virksomheden skal drives som ansøgt. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles tilsynsmyndigheden. Inden etablering, udvidelse eller ændring af anlæg omfattet af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, skal der indgives en anmeldelse til kommunalbestyrelsen jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 20. Ophør af drift Ved ophør af driften, skal kommunen orienteres og virksomheden skal foretage oprydning i et sådan omfang, at forureningsfare udgås. Andre vilkår 21. Frist for udnyttelse Godkendelsen skal være udnyttet senest 5 år fra godkendelsesdatoen. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejdet. 56 | Miljøgodkendelse Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. 57 | Miljøgodkendelse
© Copyright 2024