1. No category

Bilag 3 til byrådsindstilling om Forslag til Planstrategi 2015 - offentlig høring
Forslag
PLANLÆGNINGEN SIDEN SIDST
Planstrategi 2015, del 2
INDHOLD
FORORD ................................................................................................................................................... 3
SAMLET OVERSIGT OVER PLANLÆGNINGEN SIDEN FREMLÆGGELSE AF
FORSLAG TIL PLANSTRATEGI 2011 (PR 15. MARTS 2011) ..............................................................
5
BEFOLKNINGSTALLET I AARHUS KOMMUNE I 2050 .........................................................................
9
RESTRUMMELIGHED OG AREALBEHOV – RETTET FREM MOD 2050 ............................................. 15
SEGREGERINGEN I AARHUS ............................................................................................................... 25
OFFENTLIG HØRING .............................................................................................................................. 30
2
FORORD
Planstrategi 2015 består af en del 1, ”Klog vækst frem mod 2050”og nærværende del 2, ”Planlægningen
siden sidst”.
”Klog vækst frem mod 2050” er på en og samme tid udtryk for den langsigtede byudviklingsstrategi og de
emner der vil blive lagt særligt vægt på, når Kommuneplan 2017 skal udarbejdes i forlængelse af den endelige vedtagelse af planstrategien. Principielt bliver der tale om en fuld revision, men byrådet har udpeget
følgende fokusområder:

Aarhus – vækstdriver for hele landet
o
Her vil vi især fokusere på, hvordan vores byudviklingsstrategi skal danne grundlag for fremtidig økonomisk vækst. Der vil være fokus på vores regionale og nationale rolle og vores

samspil med nabokommunerne primært i Business Region Aarhus.
Gearet til storby
o
Her vil vi især fokusere på, hvordan vores byudviklingsstrategi skal udnytte arealressourcerne mest effektivt til at sikre de fysiske rammer for Aarhus’ forventede vækst og samtidig

skabe potentialet for endnu klogere vækst.
Bykvalitet og liveability
o
Her vil vi især fokusere på, hvordan vores byudviklingsstrategi skal sikre det gode bymiljø og
bidrage til, at Aarhus bliver en endnu bedre by – en by med høj livskvalitet og levestandard,

hvor man kan føle sig hjemme.
Aarhus for alle
o
Her vil vi især fokusere på, hvordan vores byudviklingsstrategi skal sikre social bæredygtighed og bidrage til et mangfoldigt Aarhus – en god by, hvor der er plads til alle.
”Planlægningen siden sidst” indeholder en obligatorisk liste over kommuneplantillæg og lokalplaner som
er vedtaget siden sidst – dvs. siden byrådets fremlæggelse af forslag til Planstrategi 2011.
Derudover er der 3 notater om henholdsvis befolkningsudviklingen frem til 2050, rummeligheden i den gældende kommuneplan og segregeringen i Aarhus. De 2 første udgør forudsætningen for planstrategiens 2
væsentligste grundpiller:

at vi vil være 450.000 aarhusianere i 2050 og have 250.000 arbejdspladser og

at der er plads til væksten indenfor de nuværende byområder og de nye byer ved Lisbjerg og i Nye
ved Elev.
Det 3. notat handler om den tendens der er til at vi i stigende grad bosætter os i adskilte områder, der afspejler hvilket indtægtsområde vi befinder os i. En tendens som byrådet vil modgå.
Forslag til Planstrategi 2015 er fremlagt i offentlig høring i perioden xx til xx.
Jacob Bundsgaard
Kristian Würtz
Borgmester
Rådmand for Teknik og Miljø
3
4
Samlet oversigt over planlægning siden fremlæggelse af Forslag til
Planstrategi 2011. (Pr. 15. marts 2011).
Kommuneplanlægning og gennemførte forudgående høringer om større sager, helhedsplaner og dispositionsplaner:





Kommuneplan 2013
Dispositionsplan for fiskeri-, træskibs- og lystbådehavn. Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Dispositionsplan for Lisbjerg - første etape. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009
Klimatilpasningsplan. Tilpasning til mere vand. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013.
Arkitekturpolitik Aarhus 2012
Kommuneplantillæg og gennemførte forudgående høringer for VVM-pligtige anlæg (konkrete enkeltanlæg,
der antages at påvirke miljøet væsentligt):




Letbane i Aarhusområdet - første etape. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009.
Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport for et biomassefyret kraftvarmeværk ved
Lisbjerg. Tillæg nr. 42 til Kommuneplan 2013
Ændret anvendelse af tankanlæg, Ceylonvej 3, Aarhus Havn. . Tillæg nr. 35 til Kommuneplan 2013.
APM Terminals Cargo Service. . Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013.
Vedtagne lokalplaner med tilknyttede kommuneplantillæg til Kommuneplan 2009:
Lokalplan 885. Høje huse på Viborgvej. Tillæg nr. 10.
Lokalplan 892. Ceres-grunden. Tillæg nr. 14.
Lokalplan 880. Golfbane ved Hårup. Tillæg nr. 17.
Lokalplan 888. Herredsvejs forlægning. Tillæg nr. 19.
Lokalplan 893. Boligområde ved Hjortshøjvej i Skæring. Tillæg nr. 25.
Lokalplan 899. Erhvervsbyggeri ved Åboulevarden og Fiskergade. Tillæg nr. 27.
Lokalplan 900. Idrætsanlæg i Skødstrup. Tillæg nr. 28.
Lokalplan 905. Højhus til cityformål ved Spanien og Værkmestergade. Tillæg nr. 32.
Lokalplan 909. Område til offentlige formål ved Testrupvej i Mårslet. Tillæg nr. 33.
Lokalplan 915. Erhvervsområde i det sydlige Skødstrup ved Djurslandmotorvejen. Tillæg nr. 35.
Lokalplan 922. Ungdomsboliger Bispehavevej 1-5 i Hasle. Tillæg nr. 36.
Lokalplan 925. Centerområde og erhvervsområde ved Ringvej Syd i Viby. Tillæg nr. 38.
Lokalplan 914. Nyt IKEA ved Graham Bells Vej i Skejby. Tillæg nr. 39.
Lokalplan 907. Letbane i Aarhus. Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup. Tillæg nr. 43.
Lokalplan 917. Centerområde syd for Ormslevvej i Stavtrup. Tillæg nr. 44.
Lokalplan 931. Centerområde Solbjerg Byport. Tillæg nr. 45.
Lokalplan 933. Område til boliger ved Berhardt Jensens Boulevard, Aarhus Midt. Tillæg nr. 46.
Lokalplan 935. Åbent land og jordbrugsområde ved Brydehøjvej i Harlev). Tillæg nr. 47.
Lokalplan 934. Erhvervsområde ved Østhavnsvej på Aarhus Havn. Tillæg nr. 48.
Lokalplan 939. Erhvervsområde ved Viborgvej i Tilst. Tillæg nr. 50.
Lokalplan 924. Boligområde ved Nedergårdsvej i Skejby. Tillæg nr. 51.
Lokalplan 944. Blandet bolig og erhverv ved Blomstervej i Tilst. Tillæg nr. 52.
Lokalplan 930. Boligområdet Rosenhøj. Tillæg nr. 53.
Lokalplan 940. Biomassefyret Kraftvarmeværk ved Lisbjerg. Tillæg nr. 55.
Lokalplan 942. Marselisborg Gymnasium. Tillæg nr. 56.
Lokalplan 943. Cityerhverv Kannikegade. Tillæg nr. 57.
Lokalplan 946. Erhvervsområde Agro Food Park. Tillæg nr. 58.
Lokalplan 957. Erhvervsomåde Rosbjergvej, Årslev. Tillæg nr. 64.
5
Vedtagne lokalplaner med tilknyttede kommuneplantillæg til Kommuneplan 2013:
Lokalplan 901. Erhvervsområde ved Oliehavnen, Aarhus Havn. Tillæg nr. 4.
Lokalplan 928. Blandet byområde ved Vejlby Ringvej og Bryggervej, Aarhus Nord. Tillæg nr. 13.
Lokalplan 936. Boligområde ved Lille Elstedvej i Lystrup. Tillæg nr. 14.
Lokalplan 937. Område til boliger ved Skovvejen, Aarhus Midtby. Tillæg nr. 20.
Lokalplan 953. Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby. Tillæg nr. 16.
Lokalplan 959. Boligområde ved Skæring Parkvej i Skæring. Tillæg nr. 17.
Lokalplan 960. Boligområde pakhus 2013. Tillæg nr. 31.
Lokalplan 961. Etageboliger ved Chr. X´s Vej og Enghavevej i Viby. Tillæg nr. 26.
Lokalplan 963. Boligområde ved Egå Møllevej, Skæring. Tillæg nr. 10.
Lokalplan 964. Skole- og institutionsformål ved Ingerslevs Boulevard, Frederiksbjerg. Tillæg nr. 5.
Lokalplan 971. Center- og boligområde mellem Viby Ringvej og Stenkildevej i Viby.. Tillæg nr. 11.
Lokalplan 972. Cityområde ved Jægergårdsgade, Spanien og Værkmestergade. Tillæg nr. 19.
Lokalplan 974. Boliger ved Grete Løchtes Gade, Aarhus Ø. Tillæg nr. 6.
Lokalplan 975. Ny Dagligvarebutik - Runevej i Hasle. Tillæg nr. 9.
Lokalplan 978. Letbaneværksted og depot vest for Ringgadebroen, Aarhus. Tillæg nr. 3.
Lokalplan 979. Boligområde nord for Lisbjerg Bygade. Tillæg nr. 39.
Lokalplan 980. Boliområde ved Lergravvej i Trige. Tillæg nr. 7.
Lokalplan 981. Etageboligbebyggelse ved Thorvaldsensgade, Aarhus Midtby. Tillæg nr. 8.
Lokalplan 983. Børnedagtilbud og andre offentlige formål ved Jettesvej i Gellerup. Tillæg nr. 21.
Lokalplan 984. Etageboligbebyggelse ved Paludan-Müllers Vej, Katrinebjerg. Tillæg nr. 38.
Lokalplan 987. Dagligvarebutik ved Stavneagervej og Toftegårdsvej, Skæring.. Tillæg nr. 33.
Lokalplan 991. Erhvervsområde ved Søren Nymarks Vej og Axel Kiers Vej i Holme. Tillæg nr. 37.
Lokalplan 994. Boligområde ved Lauritshøj i Skødstrup. Tillæg nr. 40.
Lokalplan 995. Erhvervsområde ved Lægårdsvej i Lystrup. Tillæg nr. 47.
Lokalplan 1001. Ny boldbane i Gellerup, Brabrand. Tillæg nr. 46.
Vedtagne lokalplaner uden tilknyttede kommuneplantillæg:
Lokalplan 828. Boligområde og område til offentligt formål nord for Lisbjergskolen i Lisbjerg
Lokalplan 853. Bevarende lokalplan for boligbebyggelsen Finnebyen, Århus V
Lokalplan 854. Nyt boligområde nord for Østergårdsvej i Solbjerg
Lokalplan 862. Erhvervsområde - Midtkraftarealerne mellem Spanien og Sydhavnsgade, Århus Havn
Lokalplan 889. Plejeboliger ved Sandkåsvej, Lokalcenter Toftegården i Hasle
Lokalplan 890. Boligområde ved Virup Skovvej i Hjortshøj
Lokalplan 896. Boligområde ved Tronkærvej i Skødstrup
Lokalplan 898. Boligområde ved Segaltvej i Løgten
Lokalplan 902. Centerområde ved Skæring Hedevej, Skæring
Lokalplan 903. Idrætsanlæg ved Engelundsvej i Viby
Lokalplan 904. Boligbebyggelse øst for Sabrovej i Sabro
Lokalplan 906. Boligbebyggelse ved Grenåvej nord for Den Gamle Skolesti i Løgten
Lokalplan 908. Åben lav boligbebyggelse ved Løgten Østervej i Skødstrup.
Lokalplan 910. Dagligvarebutik ved Viborgvej i Hasle
Lokalplan 912. Erhvervsområde og vejanlæg nord for Djurslandsmotorvejen i Lisbjerg
Lokalplan 913. Centerområde ved Sønderskovvej og Lyshøjen i Lystrup
6
Lokalplan 916. Tankanlæg og dagligvarebutik ved rundkørslen Christian X's Vej i Viby
Lokalplan 919. Område til butiks- og boligerformål ved Grenåvej og Ny Studstrupvej i Skødstrup
Lokalplan 920. Boligområde ved Grimsbovej i Todbjerg
Lokalplan 921. Dagligvarebutik Gammel Kongevej i Viby
Lokalplan 927. Erhvervsområde Bøgeskov Høvej og Hasselager Centervej i Viby
Lokalplan 929. Erhvervsområde mellem Herningmotorvejen og Gammel Silkeborgvej i Harlev
Lokalplan 932. Ny vejstruktur - Gellerupparken og Toveshøj i Brabrand
Lokalplan 938. Boligområde ved Onsholtgårdsvej i Viby
Lokalplan 941. Boligområde syd for Laskedalen, Brabrand
Lokalplan 945. Boligområde ved Sønderbro
Lokalplan 947. Boligområde syd for Tingskov Alle i Tranbjerg
Lokalplan 948. Boligområde ved Ceres Allé (Ceresgrunden), Aarhus Midtby
Lokalplan 949. Boligområde og dagligvarebutik på Tilst Parkvej 2-4.
Lokalplan 950. Nedrivning af Komponentværkstedet, Spanien 20
Lokalplan 951. Ny vej mellem Randersvej og Lisbjerg Parkvej i Lisbjerg.
Lokalplan 952. Åben lav boligbebyggelse nord for Fløjstrupvej i Malling
Lokalplan 954. Erhvervsområde til pladskrævende varegrupper ved Havkærvej og Viborgvej i Tilst
Lokalplan 955. Tæt-lav boligbebyggelse ved Åmarksvej, Egå
Lokalplan 956. Dagligvarebutik ved Kolt Skovvej i Hasselager
Lokalplan 958. Udvidelse af Idrætsanlæg ved Engelundsvej og Onsholtgårdsvej i Viby
Lokalplan 966. Boliger og dagligvarebutik mellem Oddervej og Krekærlundsvej i Malling
Lokalplan 967. Boliger og butikker Nordre Strandvej og Åvej, Risskov
Lokalplan 968. Erhvervsområde mellem Tueager og Tangen i Skejby
Lokalplan 969. Boligområde mellem Dollerupvej og Silkeborgvej, Aarhus Midtby
Lokalplan 977. Byomåde med boliger og butikker ved Dollerupvej, Aarhus Midtby
Lokalplan 986. Boligområde ved Højvænget i Beder
Lokalplan 989. Åben lav boligbebyggelse ved Nymarksvej i Mårslet
Lokalplan 992. Boligområde syd for Onsholtgårdsvej, Viby
Lokalplan 998. Boligområde nord for Lisbjerg Skole
7
8
3. juli 2015
Befolkningstallet i Aarhus Kommune i 2050
Opsummering og konklusion
Det er uhyre svært at sige noget håndfast om, hvad befolkningstallet vil være i 2050 på grund af både statistiske usikkerheder og manglende viden om
samfundsudviklingen og konjunkturerne på så langt sigt.
BORGMESTERENS
AFDELING
Et skøn på baggrund af fremskrivninger af egne prognoser og Danmarks
Statistiks tal angiver et spænd mellem 407.000 og 442.000 aarhusianere i
2050.
Budget og Regnskab
Aarhus Kommune
Tager man et simpelt aritmetisk gennemsnit af disse to tal, lander man alt
andet lige på 424.000 aarhusianere i 2050. Hvis man derimod tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes eget skøn på befolkningsfremskrivningen til
2050 – som vi jo sædvanligvis gør – forventer vi godt 440.000 aarhusianere i
2050.
Budget og Regnskab
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Dette tal er som nævnt særdeles usikkert, og der findes en række endogene
og exogene faktorer, som kan påvirke tallet i både opadgående og nedadgående retning.
Men med et fortsat stærkt og koncentreret politisk fokus og en bevidst satsning på vækst i befolkning og arbejdspladser, kan det fremtidige indbyggertal i 2050muligvis øges til eksempelvis 450.000 indbyggere, om end dette
tal, som det også fremgår nedenfor, ikke alene baserer sig på er en matematisk/prognostisk befolkningsfremskrivning men er også udtryk for en politisk målsætning,
Beregning af befolkningstallet i Aarhus Kommune i 2050
Nedenstående skøn for befolkningstallet i Aarhus Kommune i 2050
tager udgangspunkt i metoden, der anvendes til Aarhus Kommunes befolkningsprognose.
Aarhus kommunes befolkningsprognose tager udgangspunkt i historiske data pr. 1. juli vedrørende befolkningens sammensætning
på alder, fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring og flytninger,
De forskellige kvotienter vedr. fertilitet, dødelighed osv. beregnes
ud fra de seneste 3 år, hvor de enkelte år vægtes med henholdsvis
0,2, 0,3 og 0,5 med størst vægt på det sidste år.
Prognoser/fremskrivninger er naturligvis behæftet med usikkerhed, der knytter sig til de forskellige kvotienter, der indgår i befolkningsfremskrivningen. Usikkerheden vedrører især den fremti-
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 89 40 21 44/
89 40 21 82
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]/
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 12/016629-6
Sagsbehandler:
Lars Mark Christensen,
Nils Tjell og Mogens Kjær
dige nettoindvandring af udenlandske statsborgere samt personer,
der ikke er født ved fremskrivningens start.
Fremskrivningens usikkerhed er stigende over tid. Udviklingen i
antal døde er forbundet med stor usikkerhed, hvor den dog over
længere tid har haft en faldende tendens. Men dødeligheden kan
dog anses for at være enklere at modellere end fertilitet og vandringer, fordi den har et antal personer at gå ud fra, som grundlag
for fremskrivningen.
I fremskrivningen er fertiliteten i hele fremskrivningsperioden forudsat at følge den kortsigtede fertilitet altså over 3 år, mens den
langsigtede fertilitet kan have et helt andet niveau.
Tabel 1: Skøn på befolkningsfremskrivning til 2050 i Aarhus Kommune.
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
421.985
441.856
Antal pr. 1. juli
327.477
344.839
359.690
374.477
388.680
403.637
Til sammenligning kan nævnes, at Danmarks Statistik i maj 2015
har offentliggjort en befolkningsfremskrivning på kommunale niveau frem til 2040.
For Aarhus kommunes vedkommende skønner Danmarks Statistik
følgende befolkningsudviklingen.
Tabel 2: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Aarhus
Kommune
2015
2020
2025
2030
2035
2040
Antal pr. 1. januar
326.246
347.291
363.621
378.115
387.770
395.015
Tabellen viser, at Danmarks Statistik forventer ca. 395.000 århusianere i 2040, og at befolkningsvæksten har en tendens til at flade ud/aftage hen over årene.
Danmark Statistiks anvender en lidt mere detaljeret fremskrivningsmetode, hvor de forskellige kvotienter også beregnes på køn.
Den kortsigtede fertilitet beregnes på historiske data i perioden
2011-2014, og den beregnes ud fra kvindernes baggrund som
dansk eller udenlandsk, indvandrere med vest- og ikke-vestlig
baggrund og om den er efterkommere med vest- og ikke-vestlig
10
baggrund. Her udover anvender Danmark Statistik den langsigtede
fertilitet som nås 10 år inden i fremskrivningsperioden.
I befolkningsprognosen opereres normalt med et tiårigt perspektiv.
Jo mere fremskrivningsperioden udvides, jo større bliver usikkerheden om dels tallene, dels om hvilke faktorer, der kan tænkes at
influere tendenserne, der ligger til baggrund for tallene.
Med baggrund i ovenstående, hvor vi kan ligge to forskellige, om
end meget usikre prognoser til grund, forventes befolkningstallet i
2040 at være mellem 395.000 og 404.000 mennesker. I forhold til
at udvide fremskrivningen til 2050 har vi umiddelbart kun egne
befolkningstal at forholde os til. Jf. tabellen ovenfor viser kommunens egne fremskrivninger, at der er 442.000 mennesker i Aarhus
Kommune i 2050. Nedenfor laves en fremskrivning af Danmarks
Statistiks tal, som fra 2040 til 2050 kun forefindes for hele landet.
Tabel 3: Danmarks Statistiks befolkningsprognose for hele landet
2015
2030
2035
2040
2045
2050
5.659.715 6.025.201 6.115.101 6.180.267 6.227.288 6.271.485
Fra 2015 til 20351 vokser befolkningen i Danmark ifølge prognosen
(tabel 3) med ca. 455.000 mennesker. I samme periode forventes
Aarhus at vokse med 62.000 mennesker (jf. tabel 2). Dvs. at 13,6
procent af befolkningstilvæksten forventes at kunne lokaliseres i
Aarhus kommune.
Danmarks Statistiks tal for hele landet viser (jf. tabel 3), at befolkningen samlet ventes at vokse med godt 91.000 mennesker fra
2040 til 2050. Hvis vi som nævnt ovenfor antager, at 13,6 procent
af denne befolkningstilvækst falder i Aarhus kommune, havner vi
på et befolkningstal i Aarhus på ca. 407.000 mennesker i 2050,
når fremskrivningen appliceres i forhold til Danmarks Statistiks
egne tal (jf. tabel 2)2 – altså noget under den simple fremskrivning
af Aarhus kommunes egen befolkningsprognose. Alle tal er som
nævnt behæftet med store usikkerheder
Med dette sammenligningsgrundlag, der indikerer, at der i 2050 vil
være mellem 407.000 og 442.000 aarhusianere har vi et billede af,
1
Denne periode vælges, fordi der må antages, at være mindre usikkerhed forbundet med tal
inden for en kort tidshorisont. Da der ønskes en fremskrivning på meget lang sigt, vælges to
tiårige perioder som sammenligningsgrundlag for tiårsperioden 2040-2050.
2
13,6 procent af 91.000 giver en befolkningstilvækst i Aarhus Kommune på ca. 12.400 fra 2040
til 2050. Dette tal lægges til tallet for 2040, som fremgår i tabel 2 (DS-tal), hvorved tallet på ca.
407.000 mennesker i 2050 fremkommer.
11
hvor stor usikkerheden er i forhold til prognosetal med et 35-årigt
sigte. Det næste afsnit tager ikke hensyn til udgangspunktet, men
er udelukkende en diskussion af, hvilke udviklingstendenser og
”trends”, der kan præge fremtidens befolkningstilvækst i den ene
eller anden retning.
Tendenser og udviklinger der kan påvirke befolkningstallet
Demografiske og konjunkturmæssige udsving
Det lange tidsperspektiv for befolkningsfremskrivningerne, gør at
der kan være store udefrakommende tendenser som krige, naturkatastrofer og finanskriser, der influerer væsentligt på befolkningstilvæksten i Aarhus kommune. Indvandringen er som tidligere
nævnt et væsentligt aspekt, som kan bevirke store udsving.
Udviklingen i de økonomiske konjunkturer – som historisk set har
udvist en cyklisk tendens og dermed er svær at forudsige - både i
Danmark og omverdenen spiller selvsagt også en rolle i forhold til
befolkningsudviklingen.
Fra land til by – stigende urbaniseringsgrad
En af drivkræfterne bag Aarhus kommunes befolkningstilvækst er
den stigende, og muligvis accelererende vandring fra land til by.
Nedenfor ses hvordan de store byer (København og Aarhus har
stor tilflytning mens sammenligningsbyer/kommuner har fald i
tilflytningstallene).
Tabel 4: Tilflytning til udvalgte kommuner
København
Langeland
Tønder
Norddjurs
Aarhus
Brønderslev
Frederikshavn
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
35.737 36.517 36.411 38.067 39.725 40.940 42.265 42.955 44.333
646
621
552
642
539
500
556
478
525
1.765
1.792
1.633
1.417
1.464
1.483
1.485
1.454
1.461
1.880
1.828
1.659
1.466
1.684
1.605
1.823
1.803
1.787
15.439 15.814 16.176 16.396 16.617 16.804 17.850 18.333 17.850
1.914
1.830
1.598
1.530
1.537
1.542
1.502
1.573
1.620
2.177
2.154
1.844
1.708
1.842
1.835
1.906
1.817
1.879
Det ses tydeligt, hvordan storbyerne i de senere år har haft stor
befolkningstilvækst, ligesom det indikeres, at dette sker på bekostning af landkommunerne. Ser man på landsdelen er tendensen
ligeledes klar. Det samlede antal tilflytninger i Region Midtjylland
er faldet, mens Aarhus kommunes er steget.
12
Tabel 5: Tilflytning til Region Midtjylland
Region Midtjylland
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
23.495 23.414 22.268 20.821 20.907 21.141 22.078 22.168 22.285
Tabellen viser, at der formentlig også internt i regionen er en tendens til en vandring fra de mere landlige kommuner og til regionens hovedby. Tilsammen udtrykker de to tabeller klart, at storbyerne har den største tiltrækningskraft og at dette sker på bekostning af landkommunerne. Dette kan opsummeres i begrebet urbanisering, hvor befolkningerne i stigende grad samler sig i metropoler (og satellitter). Der er megen forskning om, hvordan denne
tendens vil udvikle sig i fremtiden herunder, hvilken rolle de såkaldte "second-tier" byer kommer til at spille i de kommende år.
Almindeligvis antages, at de store byer generelt har en regional
tiltrækningskraft, som giver stabil befolkningstilvækst, men der er
også røster, som mener at udviklingen med tiden vil føre til, at kun
en metropol vil have fremgang særligt i lande, hvor der er stor
størrelsesmæssig forskel på den største og næststørste by som
eksempelvis i Danmark og Frankrig.
Samarbejdet og organiseringen omkring Business Region Aarhus
(BRAA) kan givetvis være med til at sikre, at Aarhus på i hvert fald
det mellemlange sigt bevarer en uændret urban tiltrækningskraft.
Dette hænger tæt sammen med infrastrukturelle udbygninger og
kommunens evne til at udbygge disse og byens øvrige faciliteter
og tilbud.
Udkantsdanmark er i de senere år blevet kraftigt italesat som politisk indsatsområde. Hvis der indføres reelle og betydningsfulde
reformer på området, der tilgodeser udkantsområderne, herunder
de dele af Region Midtjylland, der sørger for vandringen fra landet
til Aarhus, kan det ikke udelukkes, at dette kan bremse urbaniseringstendenserne en smule.
Som universitetsby afhænger befolkningstilvæksten i Aarhus i høj
grad også af tendenserne på det uddannelses-/forskningsmæssige
område herunder universitetet og andre uddannelsesinstitutioners
nationale konkurrencedygtighed. De senere år er optaget af studerende fladet ud, og befolkningstilvæksten i nogen grad ligeså. Dette skyldes til dels en ændret strategi i forhold til internationale
studerende fra universitetets side, men i de kommende år skal det
også vise sig, om grænsen for optag nås eller måske allerede er
nået. I hvert fald er regeringernes mål om andele af ungdomsårgange, der tager lange videregående uddannelser allerede nu
overopfyldt.
13
Aarhus-mål og byplanlægning
En ubekendt i forhold til befolkningstallet i fremtiden, som kommunen dog i hvert fald indirekte kan påvirke, er de fortsatte bestræbelser om vækst og intentionerne om via byplanlægningen at
understøtte disse ambitioner – det vil med andre ord sige eksplicit
at have vækst som formuleret målsætning og ”arbejdsprogram”.
Fortsat fokus på fortætning vil sammen med den almindelige udbygning af Aarhus vil således kunne påvirke befolkningsvæksten
og der igennem kunne styrke urbaniseringstendensen. I den forbindelse kan også nævnes udviklings- og udbygningstakten i ”de 4
nye byer” Lisbjerg og Nye på kort sigt samt Malling og Harlev på
længere sigt som særskilt vil have betydning for udviklingen i befolkningstallet.
Til gengæld kan konjunkturer og boligpriser betyde, at Aarhus får
stadigt sværere ved at fastholde børnefamilierne, som flytter til
omegnskommunerne for at ”få mere hus for pengene” 3. Kommunens evne til at skabe og fastholde arbejdspladser, særligt til højt
uddannede, bliver selvsagt afgørende for både befolkningstilvækst
og fastholdelse af alumner.
3
14
Jf. konklusionerne fra Fremforsks efterspørgselsanalyse for Aarhus Kommune, 2014
Bilag til Forslag til Planstrategi 2015
HP 15/9-2015
Restrummelighed og arealbehov – rettet frem mod 2050.
Planstrategiforslaget forholder sig til befolkningsudvikling i Aarhus Kommune frem mod 2050, som svarer til
den vi har set det seneste år med en tilvækst på 4-5.000 personer om året. Det sættes også som mål, at der
frembringes 2.000 arbejdspladser pr. år.
I denne redegørelse er det opgjort hvordan kommuneplanens arealbeholdning og principper for fortætning
og omdannelse kan skaffe plads til de 125.000 nye borgere og de 70.000 nye arbejdspladser.
Der tages udgangspunkt i en boligudnyttelse i snit på 2,1 personer/bolig, svarende til det der er situationen i
Aarhus i dag og et gennemsnit på 80 kvm pr bolig, hvilket skulle kunne dække behovet for både familieboliger og boliger til unge/ældre. Med hensyn til arbejdspladser er der taget udgangspunkt i et behov for 20 kvm
pr. arbejdsplads. Det er en norm for kontorarbejdspladser, men der er naturligvis arbejdspladser, der kræver
meget mere areal.
Kommuneplanens restrummelighed. Ubebyggede arealer.
Den samlede restrummelighed i kommuneplanen er opgjort i juni 2015. Samlet set er der en arealbeholdning
på godt 1.500 ha af det arealudlæg, der var grundlaget for byudviklingen i Kommuneplan 2009. Arealforbruget er ret konstant på ca. 50 ha om året. Såfremt denne udvikling fortsætter svarer arealbeholdningen således direkte omsat til ca. 30 år. Det skal bemærkes at kommuneplanrammerne har en tidshorisont på 12 år
svarende til den periode kommuneplan efter planloven skal omfatte. Når der er betydeligt mere areal, end
det der modsvarer forbruget, er det af hensyn til fleksibilitet og fordelingen i anvendelse.
Boligarealerne
I kommuneplanen er der udlagt et samlet boligareal på 7.500 ha svarende til ca. 15 % af kommunens samlede areal. Heraf er 663 ha ubebyggede. 176 ha er lokalplanlagte og mere eller mindre klar til at tage i brug.
Mange af de lokalplanlagte områder er planlagt og udstykket til parcelhuse, hvilket giver en meget lav udnyttelsesgrad af arealerne. Det er således forventningen, at der samlet set ikke kommer til at ske en højere
udnyttelse af arealerne end 15 boliger pr. ha i snit. Da der overvejende er tale om familieboliger i forstæderne, vil der til gengæld bo flere mennesker i hver enhed end snittet på 2,1.
De lokalplanlagte boligarealer skønnes på den baggrund at kunne rumme ca. 11.000 personer.
De ubebyggede kommuneplanlagte arealer udgør 487 ha. Efter planstrategiforslaget vil der blive opereret
med noget højere tætheder i boligområderne. Et niveau på 40 boliger pr. ha svarer til en blanding af rækkehuse og etageboliger. På den baggrund vil restarealerne i kommuneplanen kunne rumme knap. 20.000 boliger, hvilket kan omsættes til ca. 43.000 personer.
De udlagte boligområder vil således samlet set kunne huse mindst 54.000 personer.
15
Hvis der i højere grad planlægges efter etageboliger vil der kunne skaffes plads til mange flere. Som eksempel kan det fremhæves, at boligkarréerne ved Stadion Allé, som i almindelighed betragtes som boliger i topklasse, har en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 250. Hvis de kommuneplanlagte arealer omsættes til
denne tæthed, vil der være plads til over 300.000 personer i boligerne. Sådanne tætheder vil det naturligvis
være urealistisk at operere med på restarealerne i f.eks. Mårslet, men det er absolut ikke urealistisk i dele af
de nye byer.
Erhvervsarealerne
Det samlede arealudlæg til erhvervsformål i kommuneplanen er på ca. 2.800 ha. Heraf er 789 ha ubebyggede. 379 ha er lokalplanlagte og mere eller mindre klar til brug.
Arealforbruget til erhverv har været på et lavt niveau siden Kommuneplan 2009, hvor der blev tilføjet betydelige erhvervsarealer på bar mark. Den samlede restrummelighed modsvarer et etageareal på 4,4 – 4,5 mio.
kvm, hvis der anvendes en bebyggelsesprocent på 60. Det er den generelle tæthed i dag og ikke et udtryk
for fortætning.
70.000 kontorarbejdspladser fylder rundt regnet 1,4 mio kvm. Bar mark arealerne bør således alene kunne
dække behovet for arbejdspladser.
Det bør også overvejes om der ikke er en så stor rigelighed, at nogle af arealerne med fordel kan konverteres til boligområder.
Ud over erhvervsarealerne er der en mindre restrummelighed 57 ha på arealer udlagt til offentlige formål.
Denne restrummelighed omsættes også til et antal arbejdspladser.
Perspektivarealerne
Perspektivarealerne er arealer udpeget til byudvikling efter kommuneplanens tidshorisont. Arealerne kan dog
tages i brug, når behovene viser sig. Det kan være tilfældet i forhold til understøttelse af letbanestrækninger,
som det er tilfældet med den aktuelle planlægning for Nye.
Det samlede bruttoareal for perspektivarealerne udgør 1.316 ha. Et areal ved Framlev på 86 ha er øremærket til en forsat erhvervsudvikling i relation til motorvejskrydset ved Aarhus V, mens de resterende 1.230 ha
skal dække det fremadrettede behov for nye byer og byområder.
Det er vurderingen, at langt størstedelen af arealerne vil blive anvendt til boliger som kombineres med byfunktioner, navnlig i de stationsnære områder. Hvis der tages udgangspunkt i et lavt niveau på 40 boliger pr.
ha kan perspektivarealerne omsættes til ca. 50.000 boliger eller 110.000 personer. Da børnefamilierne formentlig vil være i overtal i de nye byområder, vil persontallet formentlig være endnu højere.
Bar mark arealerne samlet
Som det fremgår, vil bar mark arealerne samlet set og rigtigt disponeret kunne skaffe plads til boliger og
arbejdspladser for de 125.000 nye borgere frem mod 2050. Med prioriteringen af byudviklingen gennem
byomdannelse, genanvendelse og fortætning udgør bar mark arealerne en ressource, der opfylder det supplerende byudviklingsbehov. I første omgang er arealerne ved Lisbjerg og Nye prioriteret højt som nye by-
områder, der bliver understøttet af letbanen. Perspektivarealerne er en ressource, som kan aktiveres i takt
med de behov, der opstår, herunder navnlig kommende letbanelinjeføringer.
Byomdannelsesområderne
En stor del af den boligmasse, der er under opførelse og er blevet opført i den senere år ligger i byomdannelsesområderne. Der er fremadrettet store potentialer og der kommer jævnligt nye områder til.
Byomdannelsesområderne omfatter ældre erhvervsområder hvor produktionen er ophørt eller i væsentlig
tilbagegang.
Byomdannelsen er godt i gang i følgende områder:
Nordhavnen:
Fortsat plads til 4.000 boliger/8.000 personer og 12.000 arbejdspladser
Ceres:
Fortsat plads til 1.100 boliger/2.500 personer og 7.000 arbejdspladser
Godsbanearealet:
Forsat plads til 600 boliger/1.300 personer og 2.500 arbejdspladser
Finlandsgade:
Fortsat plads til mindst 1.000 boliger/2.200 personer og 5.000 arbejdspladser
Engtoften
:
120 boliger/250 personer. Boligerne er under opførelse
Der er byomdannelse på vej i følgende områder:
Arealer ved Søren Frichs Vej: 3.000/6.400 personer og 1.000 arbejdspladser
Bryggervej (påbegyndt):
1.800 boliger/4.000 personer
Frederiks Pl. (påbegyndt):
150 boliger/350 personer og 1.500 arbejdspladser
Tulipgrunden, Brabrand:
Mindst 250 boliger/600 personer
Rutebilstationen:
300 boliger/650 personer og 1.200 arbejdspladser
Trekanten/Ringgadebr.:
400 boliger/840 personer og 200 arbejdspladser
Arresøvej:
480 boliger/1050 personer og 100 arbejdspladser
Hertil kommer omdannelsen af nogle områder, der ikke er tidligere erhvervsområder. Det handler om de to
byhospitaler:
Amtssygehuset:
1.800 boliger/3.000 personer (beregnet ud fra små boliger)
Kommunehospitalet:
2.000 arbejdspladser (universitet, skønnet)
og Gellerup:
800 boliger/1.800 personer og 1.000 arbejdspladser
Der suppleres endvidere løbende med nye områder. De seneste er:
Psyk. Hospital:
1.000 boliger/2.200 personer
Valdemarsgade:
250 boliger/550 personer
Denne kendte byomdannelse giver samlet plads til over 35.000 personer og over 30.000 arbejdspladser.
Der er desuden en række byomdannelsesområder, hvor det er mere usikkert, hvad der kommer til at ske.
Det handler om områder som Viby Gasværk, Øster Kringelvej i Egå, Teknologisk og ridehalsgrunden ved
Marselis Boulevard, Malling, Midtkraftarealerne og Mindet. I det tidligere FDB-område, Sønderhøj, er der
endvidere overvejelser om yderligere nybyggeri til erhverv
17
I forbindelse med kommuneplanrevisionen vil de udpegede 34 byomdannelsesområder blive revurderet.
Nogle erhvervsområder er omdannede og vil udgå af listen. Nogle erhvervsområder er ikke længere at karakterisere som omdannelsesparate men i god gænge som erhvervsområder og vil derfor også udgå. Og det
vil desuden blive vurderet om der er kommet flere erhvervsområder til, der er ved at blive afviklet.
Den kendte byomdannelse har måske et 15-års perspektiv og dækker dermed den overvejende del af behovet for boliger og arbejdspladser i perioden frem til 2030.
Frem mod 2050 vil der komme mange nye byomdannelsesområder til. Det er ikke til at sige så meget om
potentialerne i, hvad der kommer, men baseret på den nuværende kadence er det vurderingen at byomdannelsen giver plads til mellem 50 og 75 % af byudviklingsbehovet.
Fortætning
Byfortætningen er godt i gang og pågår hele tiden. Der bliver lagt nye tagetager på etageboligblokke, udnyttet tagetager, bygget i mellemrum og bygget mere efter nedrivninger.
Navnlig i Midtbyen er der mange eksempler gennem de seneste år og der er mange flere på vej: Thorvaldsensgade, Knudrisgade, Vesterbro Torv, Hovedbiblioteket. Det sker også i forstæderne, fx ungdomsboliger
ved vandtårnet, Højbjerg Plads mv. Potentialerne for fortætning er vanskelige at gøre op. Der er tale om
enkeltprojekter og der findes ikke pålidelig statistik.
Det bidrager også til usikkerheden, at fortætningen i et betydeligt omfang er sket på baggrund af nedrevne
boliger. Det er dog sikkert at meget af den nye boligmasse er opstået ved fortætning. Og det er vurderingen,
at minimum 10 % af boligudbygningen fremadrettet vil kunne forventes at komme fra den spredte fortætning.
Hertil kommer en mængde ombygninger af eksisterende bygninger til boliger. Det er der flere eksempler på
dels i byomdannelsesområder og dels i Midtbyen.
Fortætningen bidrager også til nye arbejdspladser, om end der først og fremmest etableres boliger.
Højhuse kan være et instrument til at komprimere byen meget. Der er flere højhuse på vej og det vil blive
vurderet i hvilket omfang højhuspolitikken kan målrettes mere.
Systematisk fortætning
Bystrategisk kan der skrues op på fortætningen på flere måder. I forbindelse med kommuneplanrevisionen
vil der blive vurderet forskellige tiltag. Det kan handle om enkle tiltag, som at give mulighed for flere boliger
på grunde i villaområder, muligheder for at stille krav om tættere byggeri, når der nedrives, eller at give mulighed flere etager i nogle af forstædernes etageboligområder.
Bydelscentrene er i fokus i planstrategien og det er givet, at der er potentialer i navnlig mange af de ældre
centerområder i forstæderne. Fortætningsmulighederne vil både underbygge en ofte tiltrængt fornyelse og
skabe grundlag for mere aktivitet. Fortætningsmulighederne vil blive vurderet i forhold til det enkelte center.
For virksomhederne er der store potentialer i de eksisterende ældre erhvervsområder, hvor der er meget
ledig kapacitet i områder, der ikke kan klassificeres som byomdannelsesområder efter planlovens definition.
Dertil er aktivitetsniveauet i områderne for højt. I sådanne områder vil det blive vurderet hvordan kommuneplanen kan være incitament til nye investeringer og navnlig i de stationsnære erhvervsområder vil der blive
tale om at styrke mulighederne for at indpasse mange flere arbejdspladser.
Fordelene ved fortætning er størst, hvor den kompakte by kan udnyttes infrastrukturelt. Fortætning kan lede
flere passagerer over i den kollektive trafik og derved forbedres fremkommeligheden i byen. Derfor er potentialerne for udnyttelse af arealerne langs letbanen – fortætningsmuligheder og uudnyttede arealer - undersøgt. Der er taget udgangspunkt i et nærområde indenfor 700 m fra hvert af letbanens standsningssteder/stationer. Kendte projekter er indregnet i potentialerne og der er anvendt det samme talgrundlag for bar
mark arealerne og byomdannelsesområderne som i de ovennævnte afsnit.
Potentiale for letbanens linje 1 mellem Aarhus H og Lystrup: Boliger for yderligere 53.000 personer og
70.000 arbejdspladser. Lisbjerg og Nye har de store rummeligheder.
Potentiale for letbanes linje 2 mellem Aarhus Ø og Brabrand ekskl. fælles strækning med linje 1: Boliger for
yderligere 24.000 personer og 12.000 arbejdspladser. Forbindelse til Søften indgår i en kommende etape af
linje 1. Der er ikke beregnet herpå.
Den nuværende nærbanes etaper Kommunegrænsen - Aarhus H, Lystrup – kommunegrænsen og Risskovlinjen: Boliger for yderligere 21.000 personer og 20.000 arbejdspladser. Perspektivarealet ved Malling indgår
ikke i beregningen.
Der ses således at være potentialer for yderligere ca. 100.000 personer og ca. 100.000 arbejdspladser indenfor nærområderne til de to første linjer af letbanen, end det kundeunderlag, der findes i dag. Hvis der ses
frem mod 2050 vil der være yderligere letbanelinjer og -etaper i spil.
Samlet vurdering
I redegørelsen er gennemgået de muligheder kommunen har for indplacere 125.000 nye personer og 70.000
arbejdspladser frem mod 2050. Virkemidlerne er at anvende bar mark arealer, byomdannelse og fortætning.
Som i den hidtidige byudvikling bliver der tale om en kombination. Der vil blive ved med at være fokus på
byomdannelsen og vi kan forvente at den giver grundlag for mindst 50 % af byudviklingsbehovet. Fortætningen forventes at tilvejebringe 10 % af behovet og resten vil så skulle hentes på bar mark, hvor der vil være
fokus på at tilvejebringe kundeunderlaget for letbanen i Lisbjerg og Nye i en lang årrække frem.
Den mere intensive udnyttelse af byen og bar mark arealerne vil resultere i et mere behersket arealforbrug
end hidtil. Forbruget skønnes med den ovennævnte fordeling og en udnyttelse af bar mark arealerne med 40
boliger pr ha at kunne reduceres til ca. 30 ha årligt.
Kombinationen af byomdannelse, bar mark og fortætning er også afspejlet i beregningen af potentialerne
langs letbanen, hvor det jo viser sig, at der er plads til langt størstedelen af de boliger og arbejdspladser, der
skal til frem mod 2050, alene i de to første letbanelinjer.
19
Mulighederne i de ældre erhvervsområder vil blive kortlagt nærmere og tiden vil vise i hvilket omfang det kan
lykkes med mere blandet by nogle steder og en mere intensiv udnyttelse til erhverv andre steder. Potentialerne her vil med tiden erstatte de byomdannelsesområder, der udpeges i Kommuneplan 2017, således at
der over tid vil være et fortsat flow i byomdannelsen og dermed en konstant ressource.
Samlet set er det således vurderingen, at der vil være en fast og generel ressource i kombinationen af bar
mark arealer, byomdanelse og fortætning i meget lang tid fremover og i hvert fald til på den anden side af
2050.
Bilag
Kort 1. Ubebyggede boligarealer 2015
Kort 2. Ubebyggede erhvervsarealer 2015
Kort 3. Ubebyggede arealer og letbane
Segregeringen i Aarhus
10. juni 2015
Danmark er et af verdens mest homogene samfund, forstået på den måde at
forskellen i indtægt mellem rige og fattige er relativt lav og langt de fleste
befinder sig i området midt i mellem. Der er imidlertid en tendens til, at vi i
stigende grad bosætter os i adskilte områder, der afspejler hvilket indtægtsområde vi befinder os i, ligesom der også ses en tydelig sammenhæng mellem indkomstområde og sundhed, uddannelsesniveau og graden af tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne tendens, eller måske rettere dette forhold,
kaldes segregering og ses tydeligt i en by som Aarhus. Se eksempelvis nedenstående tabel, hvoraf fremgår at andelen af fattige i 2007 i Danmark var
3,7 % mens andel eksempelvis i Gellerup sogn var 19 %. Samtidig var der
26 % fattige børn og 51 % uden for arbejdsstyrken i Gellerup.
SUNDHED OG OMSORG
HR
Aarhus Kommune
Sekretariat
Rådhuset
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
Direkte telefon: 51 57 52 12
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 15/008555-6
Sagsbehandler:
Jes Bak Sørensen
Sundhedsstyrelsen peger på, at der er en effekt af et lokalområdes socioøkonomiske og etniske befolkningssammensætning i forhold til, hvordan
børnene klarer sig i skolen, hvordan de senere klarer sig på arbejdsmarkedet, og på deres indkomst som voksne. De boligområder som er ramt negativt af segregeringen er generelt kendetegnet ved, at der bor en større andel
borgere med færre ressourcer end i resten af Aarhus. Eksempelvis viser
oplysninger fra BoSocData, at 29 % er på en helbredsbetinget overførselsindkomst mod 12 % i Aarhus samlet og 39 % af de 18-64-årige er udenfor
arbejdsmarkedet mod 18 % i Aarhus samlet.
Aarhus er i øvrigt kendetegnet ved en ung og veluddannet befolkning. Eksempelvis bor op mod halvdelen af alle 20-24-årige i Region Midtjylland i
Aarhus. 76 % af befolkningen har et middelhøjt eller højt uddannelsesniveau
mod 68 % i hele regionen. Samtidig er der en relativ høj andel aarhusianere
med udenlandsk herkomst - 15,7 %, hvoraf 2/3 har en ikke-vestlig baggrund.
Sammenlignet med resten af Region Midtjylland har Aarhus en mindre andel
unge under 16 år og ældre over 65 år, men en meget større andel fra 16 til
64 år. I Aarhus er der i sammenligning med hele regionen en relativt stor
andel, der bor alene og en relativt mindre andel, der er gifte eller samleven-
de – samtidig er der en relativt mindre andel med hjemmeboende børn. I
Aarhus bor 55 % af befolkningen i lejerbolig og 45 % i ejerbolig, til sammenligning er det henholdsvis 34 % og 66 % i hele Region Midtjylland. Den gennemsnitlige indkomst i Aarhus ligger lidt under regionsgennemsnittet. De 10
% der har den laveste indkomst i Aarhus ligger lavest i hele regionen og
samtidig ligger de 10 % der tjener mest i Aarhus på en 5. plads i Region
Midtjylland, hvilket resulterer i en relativ stor forskel mellem høj og lavindkomst grupperne. De lave indtægter skyldes til dels, at andelen af studerende er næsten dobbelt så stor i Aarhus som i hele Region Midtjylland.
Region Midtjylland har i forbindelse med sundhedsprofilen i 2013 lavet en
sociogeografisk inddeling af hele regionen på sogneniveau. Det socialt set
stærkeste sogn i Region Midtjylland er Risskov og det socialt set svageste er
Gellerup. Sognene er fordelt i fem sociogeografiske kategorier. Til at beskrive sognenes sociale styrke benyttes:
 Andel med kort uddannelse
 Andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder
 Gennemsnitlig bruttoindkomst
De blå søjler i ovenstående figur viser, at befolkningen i Aarhus er fordelt på
sogne tilhørende alle fem sociogeografiske grupper. Kommunens sociogeografiske profil viser tegn på en todelt struktur, idet hovedparten af befolkningen bor i sogne i henholdsvis gruppe 1 og 2 (59 %) og gruppe 4 og 5 (33 %).
Kun 8 % af befolkningen bor i sogne i gruppe 3. Kommunen har en socio-
26
geografisk profil, der især afviger ved en større andel af befolkningen i den
mest velstillede kategori af sogne, gruppe 1, og en betydelig mindre andel af
befolkningen i den midterste kategori af sogne, gruppe 3. Den gule linje viser
fordelingen på de fem kategorier i hele regionen.
På nedenstående kort er sognene i Aarhus opdelt i de fem sociogeografiske
grupper. Det fremgår, at de socialt stærkeste sogne (de lysere farver) overvejende ligger mod kysten mens de socialt svagere sogne (de mørke farver)
overvejende ligger i den vestlige del af det sammenhængende byområde.
Nedenstående kort er suppleret med de almennyttige boligområder, der i
2013 var betegnet særligt udsatte områder, udsatte boligområder og boligområder med risikofaktorer på baggrund af ministeriets kriterier for bedømmelse af boligområder. I næsten alle tilfælde ligger de socialt udfordrede
boligområder i sociogeografisk gruppe 4 eller 5 sogne. Det tyder således på,
at de socialt udfordrede boligområder er stærkt medvirkende til sognenes
indplacering i de sociogeografisk grupper. Der er indenfor enkelte sogne stor
27
forskel på beboersammensætningen – særligt der hvor de socialt udfordrede
boligområder ligger tæt på villa og parcelhuskvarterer.
Nedenstående tabel viser, at de +25-årige aarhusianere i de socialt
udfordrede boligområder er kendetegnet ved, at en større andel end i resten
af Aarhus har et lavt uddannelsesniveau, at en større andel ikke er i arbejde
og at en større andel har en anden etnisk oprindelse end dansk.
28
Referencer
Diderichsen, F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed – årsager og
indsatser. København: Sundhedsstyrelsen 2011. ISBN: 978-87-7104-196-8
LINK
Larsen FB, Friis K, Lasgaard M, Pedersen MH, Sørensen JB, Jakobsen
LMA, Christiansen J. Hvordan har du det? 2013 – Sundhedsprofil for
region og kommuner. Bind 1. Aarhus: CFK • Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; 2014. ISBN-nr: 978-87-92400-47-5 LINK
29
OFFENTLIG HØRING
Forslag til Planstrategi 2015 er fremlagt til offentlig høring i perioden xx – xx.
Foruden nærværende redegørelsesdokument, består planstrategiforslaget af et strategipapir Klog vækst
frem mod 2050. Dette dokument indeholder byrådets langsigtede byudviklingsstrategi og strategien for arbejdet med Kommuneplan 2017.
Sammen med planstrategiforslaget offentliggøres Aarhus Kommunes Lokal Agenda 21-redegørelse 2015.
Alle dokumenter kan ses på hjemmesiden xxxxx
Hvordan mener du, Aarhus skal udvikles frem mod 2050?
Alle borgere, interesseorganisationer og virksomheder m.fl. opfordres til at kommentere planstrategien og
fremsende deres ideer, forslag og synspunkter senest den xx til
E-mail:[email protected]
Alternativt kan også postadressen benyttes:
TEKNIK OG MILJØ
Kommuneplanafdelingen, Ledelsessekretariatet
Rådhuset, Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Borgermøder
….
Den videre proces
Når den offentlige høring er gennemført, vil de modtagne bemærkninger, forslag og ideer indgå i byrådets
beslutningsgrundlag om den endelige vedtagelse af Planstrategi 2015. Dette vil ske i foråret 2016. Herefter
skal der udarbejdes et Forslag til Kommuneplan 2017, som mere detaljeret følger op på de valgte strategier.
Forslaget til Kommuneplan 2017 fremlægges i offentlig høring i vinteren 2016/2017. Endelig vedtagelse af
Kommuneplan 2017 forventes at ske i efteråret 2017.
Kontaktperson
Kommuneplanchef
Niels-Peter Mohr
Tlf.: 89402620
Email: [email protected]