1. No category

MED MERE
NYT FRA SELANDIA – ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
MAJ 2015
TEM
Tale
n
Side
TAK FORDI I TROEDE
PÅ MIT TALENT
Side 14
BLIV ’FEJLTASTISK’
OG FÅ ET BEDRE LIV
Side 26
A
ter
12
NASER KHADER:
FORSKELLIGHED
GIVER PENGE I KASSEN
Side 30
INDHOLD
TALENTER SKAL OPDAGES
OG DYRKES
4
8
11
Vi havde på et tidspunkt en elev, som drev lærerne til vanvid. Han gjorde aldrig, som der blev
sagt. Han fandt altid på noget, der var mere spændende, end det lærerne bad ham om, og han
var over hele værkstedet med sine mange idéer og projekter. Lærerne var ved at gå ud af deres
gode skind, for uanset, hvordan de gav ham feedback, gjorde han alligevel, som det passede
ham. Da han startede i praktik, holdt vi vejret, for hvordan skulle det gå?
Starter kl. 9.00 – går hjem som pensionist
Skolen gennem tiden
Nye uddannelser på Selandia
TEMA: TALENTER
12
14
18
20
24
Selandia rykker elever op i talent-ligaen
Tak fordi I troede på mit talent
Det er aldrig for sent at blive et talent
Forvent jer meget af talenterne
Sådan spotter du et talent
26
28
30
Bliv ’fejltastisk’ og få et bedre liv
Vidste du at…
Forskellighed giver penge i kassen
Af Michael Kaas-Andersen
O
g det gik intet mindre end
fantastisk. Mester var fuld af begejstring, for han var lige præcis
den type elev, han godt kunne bruge nogle
flere af. Eleven var hurtig til at spotte,
hvor der var potentiale for udvikling. Blev
han færdig med en opgave før tid, fandt
han hurtigt noget andet at kaste sig over,
og han var altid fuld af gode idéer.
Den rette hylde til det åbenlyse talent
Det her er en af de historier, som jeg
bringer med mig. For den fortæller noget
om, at hvorvidt man lykkes og har succes
i høj grad handler om rammerne og forventningerne fra omgivelserne. De fleste
mennesker kan lykkes, når de får lov til at
udfylde nogle meningsfulde rammer.
Og sådan forholder det sig også med
Selandias talenter. Mange af dem har i
folkeskolen haft svært ved at finde den
rette hylde, men når de starter på Selandia
eller kommer ud i det virkelige liv, som
eleven i min historie, bliver det pludselig
åbenlyst, at de har talent.
2
med mere
sceu.dk
maj 2015
Jeg tror ikke, at ret meget er medfødt.
Under de rette forudsætninger er der
mange, der har talenter, der kan stimuleres og udfoldes. Det er også med det
udgangspunkt, at talenterne spottes på
Selandia, og i dag, hvor der er mere fokus
på talent, ville vi også have spottet eleven
fra min historie. Han lever nemlig op til
de fleste af talentkriterierne såsom vilje,
engagement og sociale kompetencer.
Det er ikke for sjov
Selandia udklækker ikke talentelever, fordi vi synes, det er sjovt (selvom det faktisk
er det). Vi gør det, fordi der er brug for
dem i erhvervslivet. Skal Danmark bevare
sit velfærdssamfund, skal vi have flere
dygtige og talentfulde faglærte. Og et fokus på talent er både med til at tiltrække
flere stærke elever, og gøre de elever vi
har endnu stærkere. Stærkere elever giver
kvalificerede medarbejdere, der samlet set
øger Danmarks konkurrenceevne.
En gave til alle
Talenter udfordrer både skolen og virksomhederne. De er med til at holde os
vågne og vakse. Kan vi rumme dem og
udfordre dem, er det er en gave for alle.
Men det kræver, at erhvervslivet og skolen
står sammen, så eleverne udfordres både
i skolen og på praktikpladsen. Vi håber,
at der er endnu flere virksomheder, der i
fremtiden vil høste gevinsten ved at få et
talent ombord. 
DE SEKS
TALENTKRITERIER
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Vilje
Engagement
Nysgerrighed
Social kompetent
Innovativ
Overblik
KOLOFON
Ansvarshavende redaktør
Maren Kaadt
Journalister
Ida Mørch
Stine Ruberg Øvre
Marie Lindberg Hansen
Mads Jensen
Design
Jannerup A/S
Tryk
Jannerup Offset A/S
Oplag
2.300
Web
www.sceu.dk
maj 2015
sceu.dk
med mere
3
FAKTA OM
HELLE JÜRGENSEN
• Født i 1958
• Uddannet laborant i 1980
• Har tidligere været ved
Personelmobiliseringskontoret og AMU center Vest- og
Sydsjælland
• Er frivillig i Hjemmeværnet
på 38. år
• Er gift med pensioneret
oberstløjtnant Hans Jürgen
Jürgensen
• Har ikke børn, men er moster
til to
Helle Jürgensen var ikke særlig glad for skolen, men hun har altid haft mange venner. På
mange måder er hun det, som man i dag kalder praktisk og socialt begavet. Her drøfter
hun en opgave med Britt Balshøj Nielsen.
Foto: Maren Kaadt
• Har aldrig fortrudt noget.
Men havde hun i sin tid vidst,
at kvinder også kan blive
soldater, kunne hun meget vel
have valgt den vej. Selv hvis
den havde krævet en tur på
gymnasiet
STARTER KLOKKEN 9.00
– GÅR HJEM SOM PENSIONIST
Der er stor aktivitet på Arla Foods i Slagelse hele døgnet. Natten, hvor al mælken skal
sendes afsted, er travlest, men om formiddagen skal telefonerne tages, eventuelle fejlleverancer
håndteres, 35.000 grønne mælkekasser skal vaskes, og skolemælken skal pakkes.
Som terminalchef på Arla Foods er det sammen med implementeringen af nye systemer
Helle Jürgensens ansvar. Og hun kan lide tempoet og de skæve arbejdstider.
Af Maren Kaadt
D
et er en livsstil at være chef
her på Arla Foods. Selvom det
bliver sagt lidt i sjov, så er det
rigtigt, at man som regel møder en morgen klokken 9.00 og først har fri, når man
går på pension, smiler Helle Jürgensen.
Talentudvikling er mit speciale
Helle Jürgensen har været 34 år på
arbejdsmarkedet og tilbragt de sidste
15 år ved Arla Foods, hvor hun stor4
med mere
sceu.dk
maj 2015
trives med kombinationen af at arbejde
med mennesker, it-systemer og logistik.
- Hvis der er en rød tråd i mit arbejdsliv,
så er det, at jeg altid har arbejdet med it
og at indføre nye rutiner. Jeg kan godt
lide at indføre forandringer og bruge it,
hvor det giver mening. Men nye it-systemer gør altid folk utrygge, siger Helle
Jürgensen.
Jeg kan godt lide at
indføre forandringer og
bruge it, hvor det giver
mening. Men nye
it-systemer gør altid folk
utrygge.
Hver eneste nat sender Arla Foods i Slagelse
750.000 liter mejeriprodukter afsted. Og når
Arlas medarbejdere ankommer til butikkerne, låser de sig selv ind og stiller produkterne
i kølerummet, så de er klar til butikkerne
åbner. Foto: Maren Kaadt
Hun var for eksempel som administra­
tionschef for AMU med til at indføre den
første computer i 1984, og hun kan stadig
huske den massive modstand:
det om at få alle med. Det kræver ofte
voksenpædagogik på trin 1 og masser af
forståelse og snak, fortæller Helle
Jürgensen.
set. Via headsettet får de for eksempel
en mundtlig besked såsom: ”To kasser
letmælk”. Medarbejderen svarer med: ”To
klar”, når kasserne er klar.
- De fleste var livsræde for computeren og
frygtede både for deres job og fremtid. Jeg
var med en baggrund som laborant vant
til maskiner, og jeg syntes bare, at det var
spændende, fortæller Helle Jürgensen.
Hun har altid brændt for at flytte mennesker - både i sit eksisterende job og i
de 16 år, hvor hun arbejdede for at gøre
ufaglærte til faglærte via AMU Vest- og
Sydsjælland.
- Lagermedarbejderne har begge arme
fri og kan derfor foretage bedre og mere
korrekte løft. Der opstår færre fejl, da
man ikke lige kommer til at springe noget
over, og ingen papirer bliver væk, fortæller
terminalchefen, der kun har godt at sige
om systemet.
Har du sat stikket i?
Da computeren blev indført, måtte hun
en dag køre helt til Næstved, fordi en kollegas computer bare ikke virkede. Da hun
ankom, blev kollegaen bedt om at sætte
stikket i, og så kørte alt fint.
- Det var på mange måder en god oplevelse. For det første følte min kollega sig
ikke ladt i stikken med det nye ”monster”.
For det andet driller jeg hende stadig, når
jeg af og til møder hende. For det tredje
lærte det mig at spørge, om de havde sat
stikket i, inden jeg sprang afsted, griner
Helle Jürgensen.
Voksenpædagogik trin 1
- Når vi udsættes for forandringer og
udfordringer, kan de fleste finde tusinde
årsager til, at ting ikke kan lade sig gøre.
Mit udgangspunkt har altid været at finde
den løsning, der virker. Og så gælder
Jeg forstår det bedst,
når jeg har det mellem
hænderne, og derfor trives jeg
nok også bedst i job,
der ikke bliver alt for
akademiske.
Taler direkte til computeren
I 2008 implementerede Helle Jürgensen
et større it-system ved Arla Foods, som
også indebar, at mange mennesker skulle
flyttes rent mentalt. På det tidspunkt gik
lagermedarbejderne rundt med et stykke
papir, når de pakkede. Nu bærer de head-
I dag bruges systemet af alle medarbejdere, men det tog tid at nå dertil. I starten
var der mange protester, og der blev
klaget over, at headsettet generede og gav
hovedpine. Løsningen blev, at der var flere
modeller at vælge i mellem, forskellige
hårdhedsgrader på øre-dutterne og mulighed for at få en lille strikhue med, hvis det
gjorde det mere bekvemt.
- Mennesker, der udsættes for forandringer, skal høres og imødekommes, og det
blev de på den måde. I dag er der kun én
model headset, som medarbejderne tager
på straks ved ansættelsen, og det er der
aldrig et eneste pip om. Faktisk tror jeg, at
de i dag er lidt stolte over, at vi er så langt
fremme, at Mærsk kommer på besøg for
at se, hvordan vi gør, siger Helle Jürgensen med et smil.
maj 2015
sceu.dk
med mere
5
Måske er jeg en anti-akademiker-snob
Helle Jürgensen har aldrig gået op i fine
uddannelser. For hende betyder det noget,
at man kan og vil, og en uddannelse gør
ikke automatisk nogen bedre end andre.
Den skal tjene et formål.
- Jeg brænder for uddannelse, og i en stor
del af mit liv har jeg arbejdet for at få
flere i uddannelse. Men man skal tage en
uddannelse, fordi det har et mål, siger hun
med sikker stemme.
Selv har Helle Jürgensen en udpræget
praktisk intelligens. Egentlig drømte hun
om at blive akademiingeniør, men det
betød for meget skolegang for hende.
Gymnasiet var heller ingen drøm, så hun
valgte uddannelsen som laborant i stedet.
- Jeg forstår det bedst, når jeg har det
mellem hænderne, og derfor trives jeg
nok også bedst i job, der ikke bliver alt for
akademiske. Jeg kan godt lide, når man
taler rent ud af posen, og når målene er
klare. På Arla Foods skal jeg for eksempel
sørge for at tjene penge til landmændene.
Det er klar tale, og det kan jeg godt lide,
fortæller Helle Jürgensen.
En stemme på Selandia
Når Helle Jürgensen ikke bruger dagen
eller natten på Arla Foods, fungerer hun
også som næstformand for Selandias
bestyrelse, hvor hun repræsenterer Dansk
Industri.
- Jeg er glad for, at jeg stadig har muligheden for at pippe lidt med i forhold til
uddannelsen af mennesker. 16 år med
AMU gør, at interessen helt naturligt er
der. Samtidig kommer en stor del af mine
medarbejdere jo også fra Selandia, så jeg
har fordelen af både at kende systemet indefra og opleve behovene ude i erhvervslivet, siger Helle Jürgensen.
Helle Jürgensen har hele sit liv haft et opfindergen. En af hendes opfindelser er en elektrisk hjælpeskubbemotor til håndering af varer. Vi kender alle indkøbsvogne, der hele tiden trækker til den ene
side. Og man bliver helt skæv i ryggen af at styre dem. Ved Arla Foods bliver vognene meget tunge,
så derfor er den elektriske hjælpemotor en stor hjælp. Foto: Evan Foto
Jeg brænder for uddannelse, og en stor del af mit liv har jeg
arbejdet for, at flere skal have en uddannelse, men man skal tage
en uddannelse, fordi det har et mål, siger hun med sikker stemme.
Helle forlod i sin tid AMU, fordi hun
ikke troede på idéen om at sammenlægge
ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.
- Pædagogikken og udgangspunktet i forbindelse med de to grupper er så forskellig, at jeg ikke troede på, det ville blive en
succes. Jeg var nervøs for, at det hele ville
ende med at blive ungdomsuddannelser.
Mit hjerte brænder meget for de voksne
og de muligheder, der er med AMU. Men
jeg er nu også ret begejstret for EUX. Det
er bare en kanon mulighed, slutter Helle
Jürgensen. 
6
med mere
sceu.dk
maj 2015
Her har Daniel Wilson headsettet på, der løbende giver ordrer, når du selv svarer tilbage og melder
klar. En vigtig pointe i systemet, der hedder ”pick to voice” er, at det er dig, der styrer systemet. Melder
du ikke klar, kommer der ikke en ny ordre. På den måde er det noget lettere end at stå ved et samlebånd, hvor det er båndet, der styrer dig. Foto: Maren Kaadt
JUST IN
TIME
udlært som maskinarbejder i ’84 og har
i sin lange karriere betjent maskiner hos
Nilpeter i Slagelse og nu hos Pakma. Det
er derimod Lars Darslunds første dag
tilbage på jobbet, efter at svendeprøven til
industritekniker blev bestået med et 12tal på Selandia i Slagelse.
To forskellige generationer med samme
job. Men de er begge enige i, at deres veje
i uddannelsessystemet ikke har været ens.
Der er sket meget med skolen igennem
tiden.
Karakterer betyder meget.
Det er ikke en bestået/ikke
bestået verden mere.
12 eller særdeles veludført?
Johnny Thomsen bemærker som noget
af det første, at mange håndværksuddannelser i dag er blevet mere teoretiske og
fokuserer på, at de unge skal videreud­
danne sig. Selv havde han ingen intentioner om at læse videre, efter at han blev
udlært maskinarbejder med et ’veludført’
på svendebrevet. Han skulle med egne ord
”bare ud og tjene penge.”
Johnny Thomsen på 50 år har arbejdet
mere end 30 år som maskinarbejder, mens
industriteknikeren Lars Darlslund på 32
år drømmer om at læse videre til ingeniør.
Foto: Marie Lindberg Hansen
SKOLEN GENNEM TIDEN
Der er ikke meget kæft, trit og retning tilbage i skolen. Nu om dage handler det om
karakterskalaer og plads til den enkelte elev. Sammen med to generationer af håndværkere
ser Selandia tilbage på skoletiden før og nu.
8
med mere
sceu.dk
maj 2015
- Jeg var godt tilfreds med at lære at dreje
og fræse. Jeg havde ingen intentioner om
at sidde på kontor eller planlægge forløb.
Jeg skulle bare ud og tjene gode penge, så
derfor blev jeg ikke længe på skolebænken, siger han.
Af Marie Lindberg Hansen
Som helt nyudlært genkender Lars
Darlslund, at videreuddannelse og særligt
karakterer fylder meget på skolerne i dag.
et er ikke sådan lige at se
forskel. Begge er iført arbejdstøj
med gule dutter, der stikker
ud af ørerne til at beskytte mod larmen i
maskinrummet.
D
- Karakterer betyder meget. Din sidste
karakter står på dit svendebrev, og det
betyder noget, mener Lars Darlslund, som
har klare planer om at bruge sine gode
karakterer til at få sig en videregående
uddannelse.
Men der er forskel på Lars Darlslund
og Johnny Thomsen, som begge arbejder
som maskinarbejdere på Pakma Maskinfabrik i Korsør. Johnny Thomsen har
været i branchen i over 30 år. Han blev
Mere respekt, tak
I undervisningslokalerne på nutidens
erhvervsskoler er der ikke mange løftede
pegefingre. I dag har uddannelserne og
lærerne fokus på at finde potentialet i hver
DENGANG OG NU
– OM KARAKTERER
Den erfarne om karakterer:
- Jeg bestod med et ’veludført’ på
svendebeviset, og det var jeg da ganske tilfreds med. Men dengang jeg
blev udlært, var der ikke den store
karakterskala at vælge imellem.
Ikke-bestået, bestået, veludført og
særdeles veludført hed de. Der var
faktisk få, der dumpede. Man skulle
virkelig lave noget helt andet end
det, der stod på tegningerne for at
dumpe.
Den nyudlærte om karakterer:
- Underviserne på skolen vil have
alle igennem uddannelsen med så
høj en karakter som muligt. Og det
er godt. For det er ikke en bestået/
ikke-bestået verden mere. Den karakter, som kommer til at stå på dit
svendebrev betyder noget. Mesteren
kigger på, om der står 02 eller 12,
så det var vigtigt for mig at gøre det
godt.
enkelt elev og sikre, at eleverne selv tager
ansvar for deres uddannelse.
- Ansvar for egen læring. Det hører vi i
skolen i dag. Kommer du for sent til en
time, er det ikke sikkert, at det kommenteres første gang. For du har selv ansvaret
for at tage din uddannelse seriøst, siger
Lars Darlslund.
Han mener dog, at respekt er en mangelvare på skolebænken i dag.
- Der var mere respekt for læreren i
gamle dage. Det synes jeg, vi mangler i
dag. At de unge under uddannelse tager
I dag har uddannelserne
og lærerne fokus på at finde
potentialet i hver enkelt elev
og sikre, at eleverne selv tager
ansvar for deres uddannelse.
maj 2015
sceu.dk
med mere
9
retning. Han trives med, at man i dag
tager lidt mere afslappet på tingene.
- Det er nok mere løst i dag, og der bliver
svaret mere igen både i klasseværelserne,
og når man er i praktik i en virksomhed,
end hvis vi spoler nogle år tilbage. Vi
finder os ikke i lige så meget mere. Det er
noget i tiden, mener Johnny Thomsen.
Folk ved godt, at de skal
arbejde i mange år i det
samme job, så det handler om
at finde noget, man er glad for.
Lars Darlslund har haft en god tid som
praktikelev på maskinfabrikken Pakma i
Korsør. Også her er tingene ændret. Fra at
praktikelever i gamle dage fik lov at feje
gulve det første halve år af læretiden, er
der nu masser af ansvar forbundet med
at være i praktik. Foto: Marie Lindberg
Hansen
det lidt mere seriøst og finder respekten
frem. Men det må også være det eneste,
vi mangler fra gamle dage, griner han og
understreger, at han ikke er interesseret i
at komme tilbage til en tid, hvor lussinger
var tilladt i klasseværelserne.
Lærerens rolle i dag er ændret til i højere
grad at udfordre eleverne på deres viden.
Når de stiller spørgsmål, er det ikke kun
for at tjekke, om eleverne kan de rigtige
svar, men også for at få eleverne til at tænke selv og tænke nyt. Ifølge Lars Darlslund gør det, at man som nyuddannet kan
komme ud i en virksomhed og ikke bare
gøre som mester siger, men rent faktisk
også ændre noget til det bedre i virksomheden. Og så er nyudlærte meget værd for
arbejdslivet.
Johnny Thomsen ønsker sig heller ikke
tilbage til en tid med mere kæft, trit og
1800-tallet
1889
1921
1937
1956
1977
De første
håndværksskoler
opstår.
Den 1. lærlingelov
bliver vedtaget.
Her blev skolebaseret undervisning indført,
blandt andet for at
give håndværker­
eleverne flere og
bredere kompetencer end de, der
blot passede til
arbejdspladserne.
2. lærlingelov
vedtages. Her
indføres
blandt andet
en landsdækkende
svendeprøve.
3. lærlingelov
vedtages. Faglige
udvalg skal sikre,
at uddannelserne afspejler
arbejdsmarkedets
behov.
4. lærlingelov
vedtages.
Med denne
lov bliver
undervisningen
flyttet fra
aften- til
dagstimerne.
EFG indføres
sideløbende med
lærlingeloven.
EFG reformen
medfører blandt
andet et basisår for
alle erhvervsskole­
elever, ligesom de
almene fag, som
for eksempel dansk
og matematik, får
en større rolle i
uddannelsen.
- Folk ved godt, at de skal arbejde i mange år i det samme job, så det handler om
at finde noget, man er glad for, siger han.
Allerede et par dage efter den beståede
svendeprøve er Lars Darlslund på vej
videre i uddannelsessystemet. I hvert fald
i tankerne.
- Jeg vil gerne læse videre til ingeniør til
sommer. Om det bliver maskiningeniør
eller diplomingeniør i mekatronik, ved
jeg ikke endnu. Men jeg skal læse videre,
slutter han. 
sceu.dk
maj 2015
Bygningsmaler, murer, mømrer,
automatiktekniker, data og kommunikation, elektriker, industritekniker,
klejnsmed, rustfast smed, mekaniker, anlægsgartner, landbrugsuddannelsen, bager og konditor, ernæringsassistent, detailuddannelsen,
eventkoordinator, finansuddannelsen, handelsuddannelsen, skov- og
naturtekniker og kontoruddannelsen.
NYE UDDANNELSER PÅ SELANDIA
Selandia tilpasser hele tiden sine uddannelser til efterspørgslen fra erhvervslivet og et skiftende
arbejdsmarked. Det betyder, at du fra august 2015 nu også kan uddanne dig til rustfast smed
eller skov- og naturtekniker. Desuden kan du tage endnu flere erhvervsuddannelser med EUX.
Af Mads Jensen
1989
En ny reform
for erhvervsskolerne
vedtages, som
erstatter både
lærlingeloven
og EFG.
00’erne
I løbet af 00’erne
bliver der tilført en
række ændringer
til erhvervsskole­
reformen. Med reform-2000 kommer
der for eksempel
større fokus på elevernes individuelle
behov, og individuelt
tilrettelagte uddannelsesforløb bliver
obligatoriske.
2015
En ny erhvervsskolereform
træder i kraft
til august 2015.
Der indføres
blandt andet et
karakterkrav på
02 fra folkeskolen i dansk og
matematik som
adgangskrav til
erhvervsuddannelserne.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening
med mere
Med EUX får du to uddannelser i
en. Du får både et svendebrev/fagbrev og en gymnasial uddannelse.
På Selandia kan du tage følgende
uddannelser med EUX:
Tag dig en uddannelse!
En ting fortryder Johnny Thomsen i dag;
at han ikke læste videre til ingeniør. Han
har også en forklaring på, hvorfor så mange unge vælger at læse videre i dag:
ERHVERVSSKOLERNES HISTORIE. FRA 1800-TALLET TIL NU
10
UDDANNELSER MED
EUX HOS SELANDIA:
EUX Business
Fra august 2015 kan du tage EUX
Business hos Selandia. EUX Business er
efter erhvervs­skolereformen et krav for at
kunne tage kontor- og finansuddannelsen
og en mulighed på de øvrige HG uddannelser. På EUX Business kan du efter
to år komme i praktik, men det er også
muligt at læse videre på en videregående
uddannelse på samme vilkår som elever
med en gymnasial uddannelse.
Rustfast smed – et job, hvor der bliver
gået til stålet!
Fra august 2015 er det muligt at uddanne
sig til rustfast smed på Selandia.
Som rustfast smed arbejder du med at
svejse, bukke, klippe, bore, skære og efterbehandle rustfri materialer. Du fremstiller
typisk rustfri beholdere og rørsystemer.
Skov- og naturteknikker
– en uddannelse i pagt med naturen
Fra august 2015 kan du uddanne dig til
skov- og naturtekniker på Selandia. Som
skov- og naturtekniker arbejder du med
praktiske opgaver i skoven - enten som
skovarbejder eller naturvejleder.
Du kan læse mere om uddannelserne på
Selandias hjemmeside: www.sceu.dk
ADGANGSKRAV
TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE
FRA AUGUST 2015
For at blive optaget på en erhvervsuddannelse skal du have afsluttet
9. klasse/10. klasse med minimum
karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik fra
folkeskolens afgangsprøve eller have
afsluttet 9. klasse/10. klasse og have
en uddannelsesaftale om praktik i
en virksomhed.
maj 2015
sceu.dk
med mere
11
TEMA: TALENTER
TEMA: TALENTER
SELANDIA RYKKER
ELEVER OP
I TALENT-LIGAEN
Virksomheder bliver nødt til at satse på den intelligente
produktion, og til det skal virksomhederne bruge flere unge med
en stærk teknisk og faglig kunnen. Derfor har vi på
Selandia i dag endnu større fokus på at spotte og udvikle
talenter. Vi vil rykke mange af vores elever op i talent-ligaen og
give dem netop de kompetencer, virksomheder hungrer efter. Idéen
er at højne det generelle niveau på Selandia og samtidig tiltrække
endnu flere dygtige og motiverede elever til vores uddannelser.
Vi tror på, at nøglen til at udvikle talenter ligger i at motivere og
stimulere vores elever, så de opnår en optimal udnyttelse af
deres faglighed.
JOHN VINSBØL, UDVIKLINGSCHEF PÅ SELANDIA OG
CHEF FOR PROJEKT TALENTVEJEN
I dette nummer af Med Mere har vi fokus på talenter.
Læs blandt andet om:
• Den unge talentfulde Selandia-elev, som skal til VM i Skills for kokke. Læs om
hans hårde rejse hen mod den succes, han har i dag - og om, hvad han har gjort
for at komme så langt.
• Hvordan produktionschefen hos produktionsvirksomheden Nilpeter har skabt
sig et spændende arbejdsliv. Han fortæller sin historie og giver gode råd til,
hvordan andre kan få deres talent i spil.
• Hvilke forventninger talenteleven og restaurantchefen på Dragsholm Slot har
til talenter.
• En af landets dygtigste talentudvikleres arbejde med unge topatleter. Han
afslører, hvordan talenterne spottes, og hvilke faktorer der gør, at de bliver
blandt eliten.
12
med mere
sceu.dk
maj 2015
maj 2015
sceu.dk
med mere
13
TEMA: TALENTER
TEMA: TALENTER
- Mad skal også se lækkert ud, og derfor går
jeg meget op i detaljen. Foto: Ida Mørch
TAK FORDI I TROEDE
PÅ MIT TALENT
21-årige Kristoffer skal til VM i Brasilien:
- Det kan jeg takke Selandia og min praktikplads for
Af Ida Mørch
I
en alder af kun 21 år har den nyuddannede kok fra Selandia Kristoffer
Ringsing allerede et CV, de fleste vil
misunde. Han har været i praktik på et af
landets bedste og dyreste spisesteder, Falsled Kro på Sydfyn, og så har han været
med i et væld af kokkekonkurrencer under
sin uddannelse. Blandt andet var han i
2014 med til at vinde en international
konkurrence i Italien, og til efteråret tager
han til Brasilien for at forsvare Danmark
til VM i Skills.
16 af landets bedste kokke og kokkeelever under 23 år startede med at dyste
om at komme med til VM i Skills, og
da Kristoffer Ringsing til sidst stod som
vinder, troede han ikke sine egne øjne:
- Det var så sindssygt og vildt. Det var en
drøm, der gik i opfyldelse. Nu vil jeg gøre
alt for at vise verden, at Danmark er en
nation, der kan lave uforglemmelig mad.
De fandt mig
- Jeg har knoklet for at komme hertil, og
jeg bliver ved, for jeg vil så meget mere.
Men alle de muligheder, jeg har fået, kan
jeg takke skolen og min praktikplads for.
Skolen spottede mig og mente de kunne
udvikle mine kompetencer. Og nu skal jeg
snart dyste med verdens dygtigste unge
kokketalenter i Brasilien, siger en rørt
Kristoffer Ringsing.
Han fortsætter:
- Min oplevelse har været, at det er en
fordel at gå på en lidt mindre skole,
fordi der både er mere tid til én - og et
større fokus. Jeg har været ydmyg lige fra
starten, for jeg gik til kokkefaget med den
14
med mere
sceu.dk
maj 2015
indstilling, at jeg skulle lære så meget som
muligt. Allerede før jeg startede på skolen,
ønskede jeg at blive en af de bedste, og
derfor bliver jeg ved med at suge viden til
mig. Det handler meget om ens indstilling.
Det var så sindssygt og
vildt. Det var en drøm,
der gik i opfyldelse. Nu vil jeg
gøre alt for at vise verden,
at Danmark er en nation,
der kan lave uforglemmelig
mad.
Sådan gør jeg det bedst
- Jeg har min egen madstil, og den vil jeg
tage med og vise dem i Brasilien. Naturen
fylder meget i min tilgang til mad. Jeg
elsker, når der kommer friske fjordrejer,
nye asparges, en ultra mør sommerbuk, og
når der begynder at titte lækkerier op i de
danske skove. Vi har utrolig mange lækre
ting i naturen, og dem vil jeg gøre en dyd
ud af at bruge i Brasilien. Og så holder
jeg af de såkaldte fine tilberedninger, hvor
de forskellige smagsnuancer får lov at
komme til sin ret.
Dag og nat
Kristoffer Ringsing tænker på mad som
det første, når han vågner om morgenen og som det sidste, inden han går i seng:
- Det er måske lidt pinligt, men jeg
tænker på mad hele tiden - dag og nat,
og det har jeg gjort, siden jeg var en helt
lille dreng. Når jeg virkelig skal stresse af
og være lidt god ved mig selv, så laver jeg
mad. Det har bare altid ligget i kortene,
at jeg skulle være kok. Og gerne en af de
bedste.
Kristoffer Ringsing drømmer om en dag
at få sit eget spisested.
- Duften skal vække gæsternes interesse,
synet skal få deres mund til at løbe i vand,
og smagen skal de aldrig glemme. Sådan
skal det være, når man besøger mit spisested. Jeg vil have fokus på de gode råvarer,
og tingene skal smage af det, de er.
Man bliver dygtigere
Det er heller ikke altid let, når man er ung
og har tårnhøje forventninger til sig selv.
Og der vil altid være op- og nedture, når
man er en af de ambitiøse.
- Det er selvfølgelig dejligt, når det går
en godt, men når man fejler, kan det også
være hårdt, fortæller Kristoffer Ringsing.
Han fortsætter:
- Bliver man først rigtig dygtig inden for
sit fag, kan det også let stige en til hovedet, og det er farligt. Jeg tror på, at man
skal være ydmyg og have benene solidt
plantet på jorden, for på den måde bliver
jeg dygtigere. Jeg prøver også hele tiden
at udfordre mig selv, for ikke alle ting er
man lige stærk i, men med ihærdighed
kommer man langt.
Sådan bliver du et talent
Ifølge det unge kokketalent spiller flere
elementer ind for at blive et talent:
Mit bedste råd
over­hovedet, når det kommer
til at blive dygtig, er ihærdighed, for vi har alle et talent.
- Først og fremmest handler det om at
brænde for noget og så knokle derudaf.
Det er vigtigt, at man bliver ’spottet’, så
man bliver fagligt udfordret, men lige
så vigtigt at man får social støtte. Det
har gjort en stor forskel for mig, at min
familie støtter mig, især fordi jeg bruger
de fleste af mine vågne timer på mad.
- Mit bedste råd overhovedet, når det
kommer til at blive dygtig, er ihærdighed,
for vi har alle et talent. Og så er det noget
så basalt som humor. Jeg gør alt for at
have det godt og være glad, for så performer jeg meget bedre. Det handler også
lidt om held, og jeg var heldig at starte på
Selandia, hvor de opdagede mig, slutter en
glad Kristoffer Ringsing. 
maj 2015
sceu.dk
med mere
15
TEMA: TALENTER
KRISTOFFERS GOURMETHOVEDRET
Vagtel, svin, selleri, kartoffel og jordskok
ved 110 grader i ovnen i vandbad i 30
minutter.
MOSAIK
1 dl vand
1 dl eddike
1 dl sukker
5 jordskokker
Kog vand, eddike og sukker op. Skær
jordskokkerne tyndt. Sylt dem i syltelagen
i 10-15 minutter. Læg dem pænt som en
mosaik. Skær til.
CHIPS
2 bagekartofler
Olie til fritering
VAGTEL
10 stk. vagtel
10 g sennepskorn
1 pære i brunoise
Vagtlen udbenes. Skæres til. Vakuumeres
med urter. Pocheres i vandbad ved 55
grader i 25 minutter.
Hønsefonden reduceres med pæreresterne, løg, porre og vagtelskroget. Inden servering kommes blancheret sennepskorn
og tern af pære i saucen.
SVIN
1 svinekam
1 dl fløde
0.5 dl æggeblomme
0.5 dl æggehvider
Mel
50 g porre-aske
SELLERI PURÉ
1 stk. selleri
½ liter fløde
Puds svinekammen af. Halvér den og
skær ud i tynde strimler, lav en soufflefars. Steg de små fileter af. Vend i porreasken. Smør et tyndt lag af souffle-farsen
ud på et stykke film. Læg 5 stk. svinekam
på og rul stramt op. Pochér i 45 minutter
i vandbad ved 55 grader.
SAUCE MED PÆRE
1 liter hønsefond
Pære-rester
1 løg
1 porre
Vagtelskrog
16
med mere
sceu.dk
Skræl sellerien. Skær den ud i mindre
stykker. Kom i en gryde med fløden, og
tilføj vand, så det dækker. Kog mør. Sigtes
og blendes til pure. Smages til med salt.
Sættes i forme og fryses. Skæres ud i
ønskede stykker.
KARTOFFEL-FLAN
3 bagekartofler
3 dl æggeblommer
¼ bdt. persille
Lidt smør og fløde
Skræl kartoflerne. Kog dem møre. Lun
smør og fløde og pisk i kartoflerne, når
de er møre og sigtet for vand. Vend
derefter persille og æggeblommer i. Bages
maj 2015
Skæres på japansk mandolin. Skæres i
15 x 1 cm lange strimler, udvandes godt.
Friteres ved 140 grader i olie. Drysses
med salt.
CRUDITÉ
3 jordskokker
Skær tynde skiver af jordskokker og stik
dem ud med en udstikker med 1.5 cm i
diameter
STEGT PÆRE
5 pærer
1 dl sukker
2 dl sherryeddike
2 kviste rosmarin
Skræl pærerne. Skær 1 cm tykke skiver.
Udstik dem, så de bliver runde. Lav en
karamel af sukkeret. Kom eddiken på og
reducer sammen med rosmarinen. Kom
pærerne i en vakuumpose og vakuumer.
Inden servering tages pærerne ud, dryppes
af og steges op i smør. Drysses med en
smule salt.
SPRØD SVÆR
Sværene fra 1 svinekam.
Kog sværene helt møre. Blend til en
grød på en thermo-mixer sammen med
lidt salt. Smøres ud på en silikonemåtte.
Tørres i ovnen ved 110 grader. Friteres
derefter sprødt i friture. 
LICENSE
TO BUILD
TEMA: TALENTER
TEMA: TALENTER
DET ER ALDRIG FOR SENT
AT BLIVE ET TALENT
Selandia har mødt produktionschefen hos Nilpeter A/S, Michael Nielsen. Han fortæller
om sit spændende arbejdsliv og giver gode råd til, hvordan andre kan få succes ved at bruge
deres talent. Han afslører også, hvad virksomhederne kan gøre for at få det bedste ud af
deres medarbejdere.
Af Ida Mørch
1
979 var året, hvor Michael Nielsen
blev færdiguddannet som maskinarbejder, og meget er sket siden. Hans
nysgerrighed og stædighed har ført ham
langt. Det lå ikke i kortene, at Michael
Nielsen skulle styre produktionen i en stor
international produktionsvirksomhed.
Der er flere grunde til, at Michael Nielsen
er kommet så langt, som han er, og han
giver gerne sit bud på, hvad andre kan
lære af det:
- Det handler rigtig meget om ens
indstilling til tingene. Jeg har altid været
meget nysgerrig og tænkt innovativt.
Jeg har ville være med til at udvikle ting
til det bedre, og det har jeg fået lov til.
Derfor har jeg også den tilgang til mine
medarbejdere eller praktikelever, at viser
UDDANNELSE OG KARRIERE – MICHAEL NIELSEN
Uddannelse:
1975 Folkeskole afsluttet med udvidet teknisk forberedelseseksamen
1975-79 Lærling som maskinarbejder, Maskinfabrikken SVEN i Holbæk,
RIMAS i Ringsted, Pedershaab Maskinfabrik i Ringsted
1982-1992 Merkonom og lederuddannelse på aftenskole med ophold i 1984-85,
samlet otte år to aftener om ugen
2010 Uddannelse i produktions- og processtyring samt LEAN-uddannelse
Erhvervserfaring:
1979-81 Forsvaret, våbenmekaniker, befalingsmand i Gardehusarregimentet
1981-83 Maskinarbejder, Pedershaab Maskinfabrik
1983-84 Maskinarbejder, Klee & Weilbach i Glostrup
1984-85 Formand/gruppeleder/programmør, K&W
1985-92 Værkfører, K&W
1992-98 Værkstedschef, K&W
1998-99 Værkstedschef, GPV Industri i Glostrup
1999-99 Servicechef, I. Kjellersgaard i Ishøj
1999-02 Værkfører i maskinfabrikken, Wolfking/CFS i Slagelse
2002-08 Driftsleder i maskinfabrikken, Nilpeter i Slagelse
2008-10 Chef for forsyning, maskinfabrikken, logistik, delmontage, Nilpeter
2010-12 Produktionschef, maskinfabrikken, logistik, delmontage, hovedmontage,
Nilpeter
2012-nu Produktionschef, maskinfabrikken, logistik, delmontage, hovedmontage,
Tecnical Development, Nilpeter
18
med mere
sceu.dk
maj 2015
de initiativ og har sans for forbedringer
og nytænkning, så får de i den grad lov.
Måske skal de yde lidt ekstra i starten,
men det lønner sig i længden. Det gjorde
det jo også for mig.
Ta’ det roligt
- Jeg forstår godt, at unge indimellem
kan miste pusten, for der er så mange
uddannelser og muligheder i dag, og de
skal helst have valgt karrierevej, før de kan
læse og regne, siger Michael Nielsen med
et smil.
Man kan sagtens blive
en succes og få et fantastisk
arbejdsliv, selvom man tager
tingene lidt, som de kommer.
Han fortsætter:
- Ej, det, jeg mener, er bare, at man ikke
skal miste håbet, hvis man ikke finder sin
rette hylde første gang. Man kan sagtens
blive en succes og få et fantastisk arbejdsliv, selvom man tager tingene lidt, som de
kommer. Det er aldrig for sent at blive et
talent, og det vigtigste er at finde noget,
man brænder for og så gøre sit bedste. Jeg
anede heller ikke, hvad jeg ville, og det er
jo gået meget godt alligevel.
Produktionschef hos Nilpeter A/S, Michael
Nielsen, påpeger, at er man først spottet som
et talent, er man det hele livet. Her er han i
sit rette element i virksomhedens produk­
tionshal i Danmark. Foto: Ida Mørch
Virksomhedernes ansvar
Samfundet har i en årrække været
domineret af efterskælvene af finanskrisen, men hos Nilpeter A/S har man
efterspurgt praktikelever i mange år - og
helst de dygtigste. Derfor mener Michael
Nielsen, at virksomhederne også selv har
et ansvar:
- Vi har virkelig brug for flere praktik­
elever, og derfor har vi etableret et tæt
samarbejde med skolen, hvor vi har en
løbende dialog omkring vores behov.
Vi vil også gerne have nogle rigtig
dygtige elever, men i stedet for at forvente, at de fra starten har alle de kompetencer, vi drømmer om, så gør vi nu selv
noget.
Han fortsætter:
- De unge tænker anderledes, end vi ældre
gør, og det er bestemt ikke dårligt. Derfor
er det afgørende, at vi som virksomhed
ikke har fokus på, om de har et talent,
men hvor de har det. Man kan ikke træne
hvem som helst til hvad som helst, så
det handler om, at vi skal finde netop de
ting, som medarbejderne har et potentiale
inden for.
Vi er bedre, end vi tror
- Måske lyder det som en floskel, men vi
mennesker er ofte langt bedre, end vi selv
tror. Og det bliver vi mere bevidste om,
desto ældre vi bliver. Derfor håber jeg,
at de unge derude vil tænke i nye baner
og ikke begrænse sig selv i deres uddannelsesvalg. Man behøver ikke at blive
advokat eller læge for at få en spændende
karriere. Så spring ud i tingene med et
kæmpe drive, et godt humor og med
lære-iver, så kan det kun gå godt. 
Det er afgørende,
at vi som virksomhed ikke har
fokus på, om de har et talent,
men hvor de har det.
maj 2015
sceu.dk
med mere
19
TEMA: TALENTER
TEMA: TALENTER
På disken står mere end 50 snapse med forskellige krydderurter og smag. Alt fra hvid
asparges, dild, havtorn og rosmarin, som er
den Zabrina Petersen nyder duften af.
Foto: Maren Kaadt
KLAUS OG ZABRINAS
BUD PÅ DE FEM
VIGTIGSTE EGENSKABER SOM TJENER
1. God situationsfornemmelse. Du
skal hurtigt kunne spotte, hvem
gæsterne er, og hvem de er afsted
med.
2. Du skal have lyst til at være
værten, der giver gæsterne en
god oplevelse og får dem til at
føle sig godt tilpas.
3. Du skal sætte dig grundigt ind i
stedets historie, råvarer og menu,
så du kan svare på de mange
spørgsmål.
4. Du skal formå at bevare roen og
ikke lade dig hyle ud af den.
5. Du skal kunne lide, at der er
tempo på hverdagen.
FORVENT JER MEGET
AF TALENTERNE
Masser af drive, nysgerrighed og lysten til selv at opsøge viden er blot nogle af de kvaliteter,
du kan glæde dig til med en talentelev i din virksomhed. Mød restaurantchef Klaus Hald,
som har ansat talenteleven Zabrina Petersen.
bliver forholdsvis hurtigt forældet, så det
at være nysgerrig, tænke anderledes og selv
opsøge ny viden er den kompetence, vi
særligt udvikler ved talenteleverne. Det er
kvaliteter, som erhvervslivet efterspørger
og i den grad kan nyde godt af, fortæller talent­koordinator på Selandia Laila
Hansen.
Det gør talentvirksomheden
Klaus Hald giver løbende sine tjenerelever
skriftlige opgaver. Zabrina Petersen har
for eksempel fået en opgave om vin. Her
skal hun blandt andet beskrive vin med
forskellige ord og redegøre for den franske
vinlov.
- Opgaven er ikke anderledes end den opgave, jeg giver til andre tjenerelever. Men
jeg forventer, at Zabrina gør mere ud af
den og leverer lidt mere, end opgaven lægger op til. Jeg forventer også, at hun som
talentelev er rollemodel for andre unge og
på den måde er med til at øge den faglige
stolthed og trække flere til uddannelsen,
fortæller Klaus Hald.
Af Maren Kaadt
F
or nogle måneder siden kontaktede
Klaus Hald Selandia. Han manglede en dygtig tjenerelev. Det passede
med, at talenteleven Zabrina Petersen snart
skulle i praktik. Egentlig havde Zabrina
Petersen besluttet sig for et praktikophold i
udlandet og havde næsten pakket kufferten
for at drage til Island. Men tilbuddet om at
blive en del af teamet på Dragsholm Slot
kunne hun ikke takke nej til.
dag startede hun. Klaus Hald introducerede hende for personalet med disse ord:
Zabrina Petersen syntes, det var en fed
introduktion.
Det har talenteleven med fra skolen
Talentelever deltager hver måned i
konkurrencer, arrangementer eller særlige
faglige aktiviteter. Kokkene på Selandia
har for eksempel skrevet en kogebog. Anlægsgartnerne har lavet særligt udfordrende haveanlæg, og Zabrina Petersen har i
fællesskab med andre talenter blandt andet
eksperimenteret med desserter og flydende
nitrogen.
Fed introduktion
Om tirsdagen hørte Zabrina Petersen om
muligheden for at blive elev på Dragsholm
slot. Torsdag var hun til samtale, og man-
- Det gav mig endnu mere lyst til at gøre
mig umage og suge viden til mig, siger
hun og lægger ikke skjul på, at hun stiller
høje krav til sig selv.
- Vi underviser ikke talenteleverne i
specielle fag. Men vi udfordrer dem endnu
mere på deres evne til at tænke innovativt
og opsøge viden. Den faglige viden
20
med mere
sceu.dk
maj 2015
- Zabrina er vores nye tjener- og talentelev
fra Selandia. Hende kan I roligt forvente
jer meget af. Det gør jeg, og det gør hun
også selv.
DET FORVENTER KLAUS HALD SIG
AF EN TALENTELEV
•
•
•
•
•
•
•
Stor nysgerrighed og ”sult” efter viden
Stiller spørgsmål, der får virksomheden til at tænke en ekstra gang
At talenteleven selv opsøger ekstra viden
Energi og drive, der smitter
Vilje til at kende hjørnerne af sit fag
Lysten til at excellere inden for sit fag
At eleven er med til at fremme en stemning, hvor alle uanset fag og placering gør
sig umage
• At eleven som rollemodel øger sin faglige stolthed og trækker flere unge til faget
Zabrina er vores nye
tjener- og talentelev fra
Selandia. Hende kan I roligt
forvente jer meget af. Det gør
jeg, for det gør hun også selv.
Klaus Hald oplever især en forskel i de
mange nysgerrige spørgsmål, som han
jævnligt får fra Zabrina Petersen:
- Jeg kan godt lide at få spørgsmålene. For
selvom de tager tid, får de mig til at tænke
en ekstra gang og være skarp på årsagen
til, hvorfor vi gør, som vi gør. Af og til kan
det være anledning til at gøre noget på en
ny og bedre måde, og så er de jo pludselig
med til at spare tid og højne kvaliteten,
siger Klaus Hald.
Talentelevens forventninger til
virksomheden
Zabrina Petersen forventer ikke forskelsbehandling:
maj 2015
sceu.dk
med mere
21
TEMA: TALENTER
Det gav mig endnu mere lyst til at gøre mig umage og suge
viden til mig, siger hun og lægger ikke skjul på, at hun stiller høje
krav til sig selv.
- Jeg forventer ikke at blive behandlet som
noget særligt, men jeg vil gerne have svar
på mine spørgsmål, så jeg kan udvikle mig
og blive dygtigere. Jeg vil jo gerne bidrage
med det allerbedste, jeg kan, smiler hun.
- Jeg synes stadig, at arbejdet i køkkenet er
interessant. Men jeg brænder for kontakten med mennesker og for at give andre
gode oplevelser, og i køkkenet kommer
man for lidt ud til min smag.
Zabrina Petersen glæder sig til opgaven
med vinene.
Zabrina Petersen går åbent til de mange
oplevelser, der venter forude, for selvom
hun har masser af ambitioner om at nå
langt, har hun endnu ikke lagt sig helt fast
på retningen.
- Jeg ved, at den opgave er lavet til mig
som elev, så jeg kan blive dygtigere, og det
sætter jeg stor pris på. Jeg glæder mig til
at fordybe mig i området, siger Zabrina
Petersen.
Talent-titlen satte gang i ambitionerne
Zabrina Petersens ambitioner blev kickstartet, da hun blev spottet som talent. Inden da var hun stadig i tvivl om, hvorvidt
hun ville være kok eller tjener. I dag er hun
ikke i tvivl.
- Normalt vil jeg helst vide alting fem
minutter før, men da jeg ikke kan se, hvad
fremtiden bringer, har jeg besluttet mig for
at tage det, som det kommer og nyde vejen
derhen, smiler Zabrina Petersen. 
En tjener skal meget mere end at folde servietter. Flambere, kende til vin, skære kød,
betjene kassen, have kendskab til råvarer og formå altid at sætte gæsten i centrum er
bare nogle få af en tjeners opgaver. Der er meget, man skal sætte sig ind i, så det er
ifølge Klaus Hald slet ikke det samme at bruge gymnasie-elever, som tilfældet er på
mange restauranter. Foto: Maren Kaadt
22
med mere
sceu.dk
maj 2015
FAKTA OM PROJEKT
TALENTVEJEN
Projekt Talentvejen er et netop
afsluttet samarbejde med 13 skoler
og utallige virksomheder. Men Selandia har fortsat fokus på talenter
og vil fortsætte det gode arbejde.
I forbindelse med projektet er der
udarbejdet et særligt screeningsværktøj, hvor der ud over en faglig
vurdering er fokus på egenskaberne:
vilje, engagement, nysgerrighed,
social kompetence, innovation og
overblik. Zabrina Petersen har i
forbindelse med den udvælgelse
deltaget i et særligt tilrettelagt
talentforløb.
VIL DU GERNE HAVE
EN TALENTELEV?
Selandia har lige nu talentelever
inden for kokke, tjenere, anlægsgartnere, bygge- og anlæg og
Handelsskolen, men på sigt vil vi få
endnu flere talentelever. Vil du høre
mere, eller kunne du tænke dig en
talentelev, så kontakt Laila Hansen
på [email protected] eller på 28442511.
Med sine 800 år er Dragsholm Slot et af de ældste slotte i Danmark. Stedet fungerer
både som hotel og restaurant. De cirka 20 ansatte bor i mere eller mindre grad på
Dragsholm Slot, og det giver et stort sammenhold blandt personalet. Zabrina
Petersen og Klaus Hald er begge sikre på, at netop fordi de ansatte kender hinanden
så godt, arbejder de også endnu bedre sammen. Foto: Maren Kaadt
EN FREMTID
DU VOKSER
MED
TEMA: TALENTER
TEMA: TALENTER
SÅDAN SPOTTER DU
ET TALENT
af Ida Mørch
V
som professionel fodboldspiller og har
en trænerkarriere i Brøndby IF, som blev
danske mestre og pokalvindere med Kenneth Heiner-Møller. Derudover har han
UEFAs højeste træneruddannelse.
Selandia har talt med en af landets
dygtigste talentudviklere - Kenneth
Heiner-Møller - om, hvordan man finder
et talent og udvikler det. Han ved, hvad
han taler om. I dag arbejder han som
konsulent og teamleder for Talent- og
Kompetenceudvikling i Team Danmark.
Siden 2006 har han været landstræner
for kvindelandsholdet i fodbold. Han er
uddannet cand. psych., har en baggrund
Udviklingen har taget en drejning
- I Team Danmark er vi meget opmærksomme på ikke at udpege talenterne i en
alt for tidlig alder. Tidligere troede man,
at tidlig udvælgelse var kilden til succes,
men udviklingen har taget en drejning.
Engang var man et talent, hvis man var
født tidligt på året, og dermed havde
bedre fysiske forudsætninger i forhold til
sin årgang og kom tidligt på førsteholdet. Man fik de bedste træningstider og
de bedste trænere. Og det gav altså den
her matthæuseffekt: ”mere skal komme
til dem, der allerede har”. Det er meget
svært at spotte, hvem der bliver et talent,
i lever i et konkurrencepræget
samfund, hvor kravene til den
enkelte bliver større og større.
Virksomhederne efterspørger unge
nyuddannede på ekstraordinært højt
fagligt niveau. På Selandia er vi også
begyndt at have endnu mere fokus på
talenter, så vi kan være med til at uddanne
netop de unge, som erhvervslivet efterspørger.
Værdisættet er formuleret med inspiration
fra Team Danmark og de olympiske værdier
samt FN´s børnekonvention og er et værdisæt for talentudvikling i Danmark.
ØGE ANTALLET OG
KVALITETEN AF TALENTER
I DANSK IDRÆT
HELHED
Fokus på
talenters
samlede miljø
UDVIKLING
Fokus på færdigheder og med
det langsigtede
mål for øje
ENGAGEMENT
Træneren er afgørende for
talentets udvikling og
fastholdelse
SAMARBEJDE
Mød talentet i
centrum og
involvering af
nøglepersoner
TRIVSEL
Glæde til træning og evne
til at håndtere modgang
TUDVIKLING
VÆRDISÆT FOR TALEN
ÆT
IDR
NSK
DA
I
24
med mere
sceu.dk
maj 2015
Talent-ekspert Kenneth Heiner-Møller.
Kilde: Ukendt
og hvem der ikke gør, før efter puberteten.
Man kan sagtens se, hvem der har gode
forudsætninger for at blive et talent, men
mange flere faktorer influerer på, om en
person bliver et talent, siger Kenneth
Heiner-Møller.
Et talent står aldrig alene
- I arbejdet med talentudvikling er vi
blevet langt mere opmærksomme på den
enkeltes miljø og ser talentudviklingsstrategierne i en større sammenhæng, end vi
gjorde tidligere. De skal selvfølgelig stadig
have de fysiske forudsætninger, men vi
mener, at der er andre afgørende faktorer
for, om et talent bliver en del af eliten.
Også forskningen peger i den retning.
Blandt de væsentligste er træneren, der
omgiver den enkelte, at der i miljøet
fokuseres på potentiale og resultater, frem
for opnåede resultater i en for ung alder
og så den enkeltes vilje til at træne. Så alt
i alt ser vi mere helheds- og fremtidsorienteret på et talent. Derfor har vi blandt
andet, i samarbejde med Dansk Idræts
Forbund, udarbejdet talentHUSET, hvor
vi har identificeret fem værdier, som skal
udgøre en ramme for dansk talentud­
vikling.
og ude i virksomhederne vil det med stor
sandsynlighed kunne måles i virksomhedens salg eller i en høj grad af tilfredshed i
trivselsundersøgelserne.
Sundt med bump på vejen
- Ofte bliver der fokuseret på talenternes resultater her og nu, men vi tænker
længere frem. Det vigtigste for os er, at de
kan præstere i længden, og derfor har vi
lidt andre fokuspunkter. Det kan faktisk
være sundt med et par bump på vejen
frem for at blive båret frem uden at opleve
modgang. Modvind kan give modstandsdygtighed, som kommer talentet til gavn
senere. For at komme til tops er det altafgørende, at talentet har passionerede og
engagerede trænere og personer omkring
sig. Nogle ildsjæle som måske lige gør dét
ekstra, der skal til for at udvikle talentet.
Og det er jo præcis det samme inden for
skoleområdet og ude i virksomhederne: Hvis en lærer formår at undervise
differentieret og motivere, så kan det ses
i elevernes eksamener og præstationer,
Det giver et kick
- Jeg brænder for at arbejde med talenter
og topatleter. At hjælpe andre mennesker
til at yde sit ypperste, giver mig et kick.
Jeg kan huske en helt ung gut, som jeg var
fodboldtræner for i Lyngby. Han spillede
på 2. junior. Det vil sige, at han som 15årig ikke var blandt de bedste i Lyngby og
derfor ikke blandt de bedste 250 bedste
i sin årgang i landet. Han spiller i dag
… Det er meget svært at
spotte, hvem der bliver et
talent, og hvem der ikke gør,
før efter puberteten...
i Randers, har haft over 200 superligakampe og lever i dag af at spille fodbold.
Der var mange andre, der umiddelbart så
bedre ud end ham, og som blev udtaget til
diverse landshold. Men han selvtrænede
mere, trænede bedre og trivedes i miljøet.
Det er bare endnu et eksempel på, at
det ikke nødvendigvis er dem, der bliver
prikket tidligst på skulderen, der bliver de
største talenter.
Det samme kan uddannelseschef på
Selandias Kokke- & Tjenerskole, Ivan
Kousholt, nikke genkendende til:
- Det er ikke altid dem, som bliver spået,
som de største talenter, der faktisk bliver
det. På samme måde kan nogle af dem,
der har haft det svært i folkeskolen også
blive talenter, når de kommer på Selandia.
Det, at komme ind i et helt andet miljø,
hvor vi arbejder på andre måder, kan
tænde en ny glød i eleverne. Og den glød
er vores undervisere ofte gode til at pleje
og få til at vokse. 
maj 2015
sceu.dk
med mere
25
BLIV ’FEJLTASTISK’
OG FÅ ET BEDRE LIV
Af Ida Mørch
M
ere end hver tredje dansker
rammes af angst, depression
eller alvorlig stress. Hvorfor
egentlig? Og hvad kan man gøre ved det?
Det er ingen hemmelighed, at langt flere
danskere rammes af stress, depression
og angst end tidligere. Også forsikringsselskaberne kan mærke den tendens.
Psykiske sygdomme bliver i stigende grad
anmeldt som arbejdsskader, og det koster
dyrt både for arbejdspladserne, for den
enkelte og for samfundet generelt.
Selandias chefpsykolog Janne Risager
Jensen forstår godt, at langt flere i dag går
ned med flaget. Hun ser også den tendens
hos Selandias elever, men hun mener
bestemt, at både erhvervslivet og vi selv
kan gøre noget for at mindske risikoen for
at blive syge:
- De rollemodeller vi ser i dag, er de her
såkaldte supermennesker, der giver udtryk
for, at de er gode til alt og har styr på det
hele. Men sådan er den virkelige verden
ikke, og derfor spejler vi os i en falsk virkelighed. Jeg må indrømme, at det ideal,
som er dominerende i dag, har bevæget sig
over i det urealistiske. Vi skal have nye og
ærlige rollemodeller, så vil vi også se flere
glade danskere.
Du er ikke perfekt. Og hvad så?
En ny trend vinder indpas i Danmark, og
i 2012 var en af de hotteste forbrugertrends begrebet ’flawsome’, som på dansk
kaldes ’fejltastisk’. Det er en kombination
af ordene ’flaw’ (fejl) og ’awesome’ (sej).
Budskabet er, at ingen er perfekte, og at
det er en naturlig ting at lave fejl. I begrebet ’fejltastisk’ ligger der også, at man
skal være mere realistisk. Man kan godt
arbejde virkelig hårdt og opnå en masse,
men det har en pris og koster på en anden
konto.
- Det handler om at være autentisk, være
den man er og blive bevidst om styrker og
svagheder, så man ikke lever i en urealis­
tisk verden. Jeg håber, at denne tendens
vil sætte andre værdier på dagsordenen, så
vi i højere grad kan være de mennesker, vi
i virkeligheden er. Vi har lov at fejle, for
kun ved at prøve os frem og lave fejl, lærer
vi. En fejl er kun en fejl, hvis man ikke
lærer af den. Det er da en befriende tanke,
siger Janne Risager Jensen.
Skyd ikke jer selv i foden
I mange år har erhvervslivet gået efter at
ansætte de såkaldte ’perfekte’ typer, men
det har også en bagside.
- Perfektionister har langt større risiko for
at få depression eller gå ned med stress,
for fejler de, føler de sig som en fiasko. Og
en måde at undgå det på er netop at tage
den nye tendens seriøst, for det vil give
den enkelte et bedre liv, fortæller Janne
Risager Jensen.
Det handler om at være
autentisk, være den man er og
blive bevidst om styrker
og svagheder, så man
ikke lever i en urealistisk
verden.
Hun fortsætter:
- Virksomhederne kan faktisk med
enkelte metoder hjælpe medarbejderne på
vej; Fortæl, hvad der forventes i jobbet, giv
dem en god introduktion til virksomheden og arbejdsopgaverne, når de starter, og
fortæl, hvem de skal gå til, hvis der opstår
problemer, eller de har spørgsmål. 
FACEBOOK-FÆLDEN
Flere undersøgelser tyder på, at stress-belastningerne stiger mest hos de unge. De er
særligt udsat for påvirkningen fra elektroniske og sociale medier. Reality-programmerne er én ting, men unges liv påvirkes også af eksempelvis Facebook, Snapchat og
Instagram, hvor de bombarderes med andres iscenesættelse af deres perfekte liv.
Et nyt studie fra Michigan Universitetet afslører, at jo mere du er på Facebook, desto
mindre glad og tilfreds, er du.
- På overfladen giver Facebook en uvurderlig mulighed for at få opfyldt et basalt
menneskeligt behov for social kontakt, siger psykolog Ethan Kross, der er hovedforfatter bag undersøgelsen, men i stedet for at forstærke velvære, fandt vi frem til, at
Facebook-brug gør det modsatte – det underminerer det, siger han.
26
Selandias chefpsykolog Janne Risager Jensen.
Foto: Ukendt
med mere
sceu.dk
maj 2015
TRE ÅR
FOR LIVET
Det er en hård situation
at sidde i, når man er
arbejdsløs. Og det er hårdt
arbejde at søge job og fortælle
andre, hvad man er god til,
når man måske selv er blevet
i tvivl om, hvad man kan, og
hvad man vil.
Efter værkstedets afslutning står den
enkelte deltager klar med en kompetencemappe. Den indeholder alle de erfaringer,
som deltageren har opbygget gennem for
eksempel uddannelse, job og foreningsarbejde samt en individuel plan for deltagerens videre forløb. De får også afklaret
deres kundskaber inden for matematik og
dansk med henblik på eventuelt forbedring af disse. Og det kan være godt at få
afklaret, hvad det egentlig er, man kan,
fortæller Louise:
Deltagerne er igennem forskellige øvelser
under Afklaringsværkstedet og bruger
også hinanden til at udveksle erfaringer og
tanker omkring job og uddannelse.
Foto: Stine Ruberg Øvre
VIDSTE DU AT…
SELANDIAS AFKLARINGSVÆRKSTED HJÆLPER
LEDIGE BORGERE TILBAGE TIL JOB OG UDDANNELSE
Kurser, efteruddannelser, jobsøgning og CV-skrivning. Mulighederne og spørgsmålene kan
være mange, når man står uden for arbejdsmarkedet. Derfor kan ledige over 30 år få inspiration og hjælp til at finde en ny vej i deres uddannelses- og arbejdsliv ved at deltage i Selandias
Afklaringsværksted.
Af Stine Ruberg Øvre
Et menneskeligt og fagligt klap
Louise Kamille Engel er konsulent fra
Selandia og styrer slagets gang i Afklaringsværkstedet. For hende er det vigtigt
at møde deltagerne med empati, men
samtidig få dem til at reflektere over, hvad
de kan gøre ved deres situation.
- Jeg hjælper dem til at svare på spørgsmålene; hvad kan du, hvad vil du, og hvor
giver det mening at bruge det i forhold
til arbejdsmarkedet? De skal reflektere
over deres eget liv, og hvad de kan gøre
fremadrettet.
Louise forklarer, at det er en vigtig afklaringsproces, deltagerne er igennem under
28
med mere
sceu.dk
maj 2015
værkstedet. Gennem øvelser og samtaler
får deltagerne en klarlægning af den viden
og de færdigheder, som de har. Og de
bliver klogere på, hvilke kurser de mangler
for at kunne påbegynde et job eller en
uddannelse.
Kim Dahl Nielsen har deltaget i værkstedet i marts 2015. Han er 55 år og blev
uddannet som smed i 1980. Nu er Kim
klar til at udvide sine færdigheder:
- Jeg er klar over, at jeg måske har min
alder imod mig, men min indstilling er,
at hvis jeg ikke prøver, så sker der ikke
noget. Jeg kan se i jobannoncerne, hvad
virksomhederne efterspørger i forhold til,
da jeg blev uddannet. Det er derfor, jeg
gerne vil efteruddanne mig.
- Det er en hård situation at sidde i, når
man er arbejdsløs. Og det er hårdt arbejde
at søge job og fortælle andre, hvad man
er god til, når man måske selv er blevet i
tvivl om, hvad man kan, og hvad man vil.
Inspiration og nye muligheder
John Ulrichs, jobkonsulent fra Jobcenter
Slagelse, er ikke i tvivl om, at den viden,
som Selandia og VEU-Center Vestsjælland har om erhvervslivet og uddannelsesområdet, bidrager til, at borgerne ser nye
muligheder i deres arbejdsliv. John Ulrichs
fortæller:
- Borgerne bliver motiverede, når de for
eksempel bliver præsenteret for foredragsholdere i Afklaringsværkstedet, som
fortæller om deres fag. Eller når de bliver
præsenteret for en konsulent, der kan fortælle om de nyeste regler på SU-området.
Netop fordi det hjælper dem til at se nye
muligheder og giver dem konkrete svar
på, at det ikke nødvendigvis er en forhindring at skulle modtage SU i en periode.
Afklaringsværkstedet har eksisteret siden
april 2014 og er blevet til efter et ønske
fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. Jobcenter Slagelse visiterer borgere til at deltage
i det fire dage lange Afklaringsværksted,
som er fordelt på to uger. 
maj 2015
sceu.dk
med mere
29
Naser Khader kan lidt af hvert. Han er
blandt andet Adjunct Fellow ved Hudson
Institute i Washington, mellemøstekspert,
samfundsdebattør, foredragsholder, forfatter, vært på P1s prisvindende radioprogram Arabiske Stemmer og politiker. Han
tog også studentereksamen i Danmark,
som en af de første med indvandrerbaggrund.
FORSKELLIGHED GIVER PENGE
I KASSEN
Af Ida Mørch
- Far, far skynd dig. Vi bliver
nødt til at gå ned på gaden
med tæpper. Der står
nogle piger og fryser. De har
næsten ingen tøj på, og det
er koldt.
D
isse ord var nogle af de første,
samfundsdebattør og politiker
Naser Khader sagde, da han i
1974 kom til Danmark og kiggede ned på
gaden fra familiens lejlighed på Istedgade.
Hans far havde boet nogle år i Danmark
som ufaglært fremmedarbejder. Naser
Khader var 11 år, da han, hans søskende
og mor flyttede op til deres far i Danmark.
- Jeg var fremmed, så anderledes ud og
kunne ikke et ord dansk. Det var da hårdt.
30
med mere
sceu.dk
maj 2015
Men ikke en brøkdel så hårdt, som at se
sin far blive forfulgt i sit eget hjemland.
I dag er jeg min far dybt taknemlig over,
at han fik min familie og mig til mulighedernes land. Danmark er et fantastisk
land at leve i, siger Naser Khader.
Du kan, hvis du vil
- Jeg er godt nok træt af, at så mange går
rundt om den varme grød, når det kommer til spørgsmålet om integration. Alle
kan blive integreret, hvis de vil. Selvfølgelig har samfundet og virksomhederne
også et ansvar for en vellykket integration,
men når alt kommer til alt, har den enkelte hovedansvaret for at blive integreret,
understreger Naser Khader.
Ifølge Naser Khader er de tre vise ord til
succes og en vellykket integration: flid,
drive og social kompetence:
- Det første år i Danmark havde jeg
meget hjemve og følte afsavn. Jeg havde
svært ved at sove, jeg græd meget og
kunne ikke lide at være i Danmark. Jeg
savnede mine skolekammerater og ville
hjem til mine bedsteforældre, som jeg
holdt meget af. Men så startede jeg i
den danske skole og fik mange venner,
og så ændrede alting sig. Jeg startede i
almindelig dansk skole i 7. klasse, og i 10.
Jeg var fremmed,
så anderledes ud og kunne
ikke et ord dansk. Det var da
hårdt. Men ikke en brøkdel så
hårdt, som at se sin far blive
forfulgt i sit eget hjemland. I
dag er jeg min far dybt
taknemlig over, at han fik min
familie og mig til
mulig­hedernes land. Danmark
er et fantastisk land
at leve i.
NASER KHADER
Jeg har mange gode
eksempler på, hvordan firmaer med stor differentiering i
medarbejderskaren simpelthen
tjener flere penge. Det er netop
en del af deres strategi.
NASER KHADER
klasse fik jeg klassens højeste gennemsnit.
Lige efter begyndte jeg så på Rysensteen
Gymnasium på Vesterbro. Jeg var en af
de første i Danmark med anden etnisk
baggrund end dansk, der fik en studentereksamen. Og jeg knoklede.
Naser Khader opfordrer til, at han selv
og andre med anden etnisk baggrund
end dansk tager ved lære af adoptivbørn.
Adoptivbørn ser ofte også anderledes ud
og kan opfattes som anderledes, men det
er ikke altid den selvopfattelse, de har, og
det gør tingene langt nemmere i forhold
til en vellykket integration
Mangfoldighed i virksomheden giver
øget afkast
Flere undersøgelser viser, at har en
virksomhed først ansat én medarbejder
med anden etnisk baggrund end dansk, så
stiger sandsynligheden for, at de ansætter
flere.
- Jeg har mange gode eksempler på,
hvordan firmaer med stor differentiering
i medarbejderskaren simpelthen tjener
flere penge. Det er netop en del af deres
strategi, understreger Naser Khader.
Han fortsætter:
- Der er dette her ejendomsmæglerfirma
i Florida, som har ansatte med flere forskellige nationaliteter. En latinamerikaner
er ansat til at servicere latinamerikanere
i byen i salg og køb af huse, og de har en
afrikaner til at tage sig af de afrikanske
kunder og så videre. Det har virkelig skabt
en succesfuld virksomhed.
Naser Khader understreger også, at virksomhederne skal være åbne og inkluderende, men altid have fokus på at ansætte den
bedste arbejdskraft uanset baggrund. 
NASER KHADER
Naser Khader er født den 1. juli
1963 i Damaskus, Syrien. Han har
boet i Danmark siden 1974 og er
dansk statsborger. Han er politiker,
forfatter, debattør, foredragsholder,
rejseleder og Senior Fellow ved den
amerikanske tænketank Hudson
Institute.
VIDSTE DU, AT…
Naser Khader var ateist efter han
havde boet få år i Danmark. I dag
beskriver han sig selv som en kulturkristen muslim, som stadig søger
efter religiøse svar.
VIDSTE DU, AT…
Naser Khader optræder som en af
de mest betydningsfulde personer i
Danmark i det 20. århundrede i bogen ”Det 20. århundrede”, udgivet
1999 på Aschehoug.
maj 2015
sceu.dk
med mere
31
MADE
FOR
ERHVERVS
LIVET