læs nominering - Hygiejneugen – uge 38

GENTOFTE KOMMUNE
PLEJE & SUNDHED
Nominering af Gentofte kommune til hygiejneprisen 2015
Gentofte kommune har igennem flere år arbejdet systematisk med hygiejneindsatsen, og
kommunen startede etablering af en hygiejneorganisation i 2013. Organisationen består af
hygiejnekoordinatorer og ressourcepersoner ude i de enkelte områder. Hygiejnekoordinatorerne
repræsenterer Pleje og Sundhed (ældreområdet), social- og handicapområdet, sundhedsplejen,
omsorgstandplejen, en AC medarbejder fra rådhuset og pr. 1. maj så også en
hygiejnesygeplejerske.
Koordinatorerne planlægger sammen indsatsområder og aktiviteter for hele året.
Der er udpeget ressourcepersoner i ovenstående områder, og der arbejdes på at få inddraget
Børn, Unge og Fritid, kultur og bibliotek samt teknik og miljø. Der er enkelte ressourcepersoner
på nuværende tidspunkt.
Ressourcepersonerne tilbydes uddannelse i hygiejne, og der er oprettet en hygiejnesite på
kommunernes intranet, hvor vidensdeling er fokusområdet. Hygiejnenetværket har eget budget
til anskaffelse af udstyr, materialer eller undervisere.
Lederne i ovennævnte områder har fokus på hygiejnen, og betragter det som et vigtigt
indsatsområde. Jeg har kun oplevet en positiv tilgang, og et ønske om at tilrette indsatsen, så vidt
det overhovedet er muligt.
Ledelsens tilgang til hygiejneindsatsen afspejles i medarbejdernes holdning. Overvejende er de
positive, lyttende, ønsker at vide mere og efterleve hygiejneanvisningerne.
Jeg tiltrådte som hygiejnesygeplejerske 1. maj 2015, og det var kommunalbestyrelsen der
pressede på, for at der blev ansat en hygiejnesygeplejerske. Det politiske niveau er således også
positivt indstillet samt villig til at bruge midler på området.
Med venlig hilsen
Bettina Slott
Hygiejnesygeplejerske E-mail: [email protected]
Sikker mail: [email protected]
Gentofte Kommune | Pleje &Sundhed Kvalitet & Udvikling
Kontor: Rygårdsvænget 6 | 2900 Hellerup
Postadresse: Bernstorffsvej 161 | 2920 Charlottenlund
Dir.: 39 98 65 93 | Mobil: 30 54 89 27
Kvalitet og Udvikling
Telefon:
Mobil:
Bernstorffsvej 161, 2920
Charlottenlund
Hovedtlf.nr.: 3998 0000
www.gentofte.dk
Mandag-Onsdag 8.00-16.00
Torsdag 8.00-18.00
Fredag 8.00-14.00
Side 1 af 1