1. No category

 Recovery, Inklusion, Livskvalitet og Magt Bachelor projekt, Januar 2015 Nikolaj Hansen PA11611 24570 TEGN Vejleder: Britt Skov Mauritzen Indholdsfortegnelse Indledning .................................................................................................................................................... 2 Problemformulering ................................................................................................................................ 2 Metode ........................................................................................................................................................... 2 Historisk perspektiv ................................................................................................................................. 3 Lovgivning .................................................................................................................................................... 4 Diagnoserne ................................................................................................................................................ 4 Skizofreni ................................................................................................................................................................ 5 Angst ......................................................................................................................................................................... 5 Case ................................................................................................................................................................ 5 Recovery – et begreb ................................................................................................................................ 6 Livshistorie ............................................................................................................................................................. 7 Recovery i praksis .................................................................................................................................. 10 Livskvalitet ............................................................................................................................................... 10 Selvet ..................................................................................................................................................................... 12 Livskvalitet i praksis ........................................................................................................................................ 13 Inklusion .................................................................................................................................................... 13 Fra udsat til deltager ........................................................................................................................................ 14 Magt ............................................................................................................................................................. 15 Henriks proces ........................................................................................................................................ 17 Konklusion ................................................................................................................................................ 20 Litteraturliste .......................................................................................................................................... 22 Bøger og tidsskrifter ........................................................................................................................................ 22 Internetsider ....................................................................................................................................................... 22 1 Indledning I denne opgave vil jeg komme ind omkring 4 udfordringer i pædagogisk praksis i psykiatrien. Recovery, Livskvalitet, Inklusion og Magt. Jeg vil komme ind på hvad recovery er, og hvordan vi som pædagoger bedst kan hjælpe borger med at opnå recovery. Derefter hvad livskvalitet er, hvordan vi finder ud af hvad livskvalitet er for borgeren og opnår det. Yderligere vil jeg kigge på inklusion, hvordan vi pædagoger bedst kan hjælpe borgeren med at blive inkluderet i samfundet. Afslutningsvis vil jeg kigge på hvilken magt, pædagogen har og hvordan vi bedst, bruger den, uden at frarøve borgernes frihed. Jeg har valgt disse 4 emner, da jeg i min 3. Praktik var på et socialpsykiatrisk bosted, for unge og voksne, hvor de arbejdede ud fra en recovery-­‐tilgang. I selve recovery tankegangen, er der et mål om at den enkelte borger, skal inkluderes i samfundet og leve et liv, med mindst mulig kontakt til psykiatrien. Derved bliver der også arbejdet med borgerens livskvalitet. Derfor lyder min problemformulering sådan: Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger, hjælpe borgere i psykiatrien, med at optimere livskvaliteten, ved at iværksætte støttende og autonomifremmende aktiviteter gennem recovery, med henblik på at inkluder borgerne i samfundet? Metode Jeg vil i opgaven bruge en blanding af fagbøger og andre kilder, til at belyse fagpersoners fortolkning, af de tre hoved emner, jeg berøre i opgaven. Ydermere vil jeg også trække på min erfaring fra min 3. praktik, på en døgninstitution for borgere med psykiske lidelser, og min erfaring fra sammen institution som vikar. Den case jeg har med i opgaven, omhandler en borger, fra institutionen, der er i gang med en recovery processen, for at forbedre hans chance for at blive inkluderet i samfundet og derved hans chance for livskvalitet. Jeg vil i opgaven hovedsaglige bruge fagene Pædagogik, min specialiseringen: Mennesker med Sociale Problemer, og dele fra tidligere opgaver og projekter fra undervisningen og de paragraffer i serviceloven, der omhandler døgninstitutioner og mennesker med sociale 2 problemer, da casen foregår i specialområdet og jeg mener, at det er de to fag i sammenhæng med serviceloven, der bedst kan formulere, mine 4 hovedemner og give et indblik i hvordan de kan implementeres i pædagogisk praksis. Historisk perspektiv I alt den tid mennesket har eksisteret, har der været handicappet og psykiske syge, men de er ikke altid blevet behandlet så godt, som i dag. Når der i fortællingerne fra gamle dage bliver nævnt, landsbytosserne, har det højst sandsynligt været en handicappet eller psykisksyg person. I 1855 blev der oprette åndssvageforsorgen og den første helbredelsesinstitution, i København, for idiotiske, svagsindige og epileptiske børn. De to første år var institutionen ikke statsstøttet, men i 1857, gav justitsministeriet lov til at drive et industrilotteri1, hvor overskuddet gik til institutionen og var starten på statsstøtten, sammen med statsstøtten blev institutionen også en plejeanstalt og navnet blev i 1862 ændret til Idiotanstalt, som tog ”tosser” i alle aldersgrupper ind. Det var dog først i 1902 at der kom enlige bestemmelser fra statens side, om at de skulle have en bestyrelse på mindst 3 personer, som skulle lave vedtægter om hvordan institutionerne skulle drives og der skulle laves et årsregnskab, så staten kunne se hvad støtten gik til2. Indtil 1905 var det nok med 2 institutioner, men ventelisterne blev for lange og det blev besluttede at bygge en idiotanstalt i Ribe, de næste 30 år kom der flere og flere idiotanstalter over hele landet3. Idiotanstalterne var store institutioner med mure omkring for at holde ”tosserne” væk fra resten af befolkningen, det var først i 1977 at der kom ændringer, da ”Bistandsloven”4, blev 1 I dag kaldt et varelotteri. 2 http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0201-­‐0400/0204-­‐1958/0204-­‐
1958_pdf/searchable_204-­‐1958.pdf. s. 14-­‐15. 3 Ibid. s. 15-­‐17. 4http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_social_for
sorg/Bistandsloven. 3 vedtaget, der gjorder det nemmere at få hjælp og rådgivning, men det var først i 1980, da åndssvageforsorgen blev underlagt amterne, at forholdene blev forbedret på institutionerne. Gennem historien kan vi se hvordan borgere, med forskellige former for handicap, er blevet gemt væk, fordi man troede, de var farlige, og hvordan det har været en lang kamp, for de borger, at komme hertil, hvor vi er i dag. Hvor de ikke bliver gemt væk og bare skal opbevares, men de bliver hjulpet til at, komme ud i samfundet igen og de har en chance for at blive ”raske” igen. Lovgivning Det var først i 1998 at serviceloven, som vi har i dag, blev vedtaget. Bistandsloven og især serviceloven har været med til at give handicappet og psykiske syge borgere, flere rettigheder. Som der skrives i §1, så er formålet med serviceloven, at tilbyde rådgivning og støtte for at undgå sociale problemer og yde almene serviceydelser også forebyggende ydelser. Yderligere tilgodese behovene ved borger, med fysisk, psykiske funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer5. Da min case, som jeg kommer ind på senere, er bygget på en borger, der bor på et socialpsykiatrisk bosted, er det især §107-­‐111, som omhandler botilbud til voksne, der kommer i spil og jeg vil kigge på. Som kort handler om at kommunalbestyrelsen skal tilbyde bolig/botilbud til borger med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelser, alt efter deres grad af funktionsnedsættelser og hvor godt borgeren kan klare sig uden støtte. I casen og opgaven, vil der også være andre parregraffer, fra serviceloven, som også vil blive berørt, i særdelshed §124-­‐124a, som omhandler magtanvendelser, og underpunkter dertil §125-­‐137, hvor udover fordybelsen af magtanvendelser også er omkring omsorgssvigt. Diagnoserne Da Henrik, som bliver beskrevet i min case, er diagnosticeret med skizofreni og angst, har jeg valgt, at give en kort beskrivelse, af de to diagnoser herunder. 5 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158071#Kap20 4 Skizofreni Skizofreni er en af de værre psykiatriske diagnoser og gå oftest i udbrud mellem 15-­‐30 års alderen. Syntomerne på skizofreni er delt op i to grupper, de positive og de negative. De positive er hallucinationer og vrangforestillinger, som at høre stemmer og se ting der ikke er der og at føle sig forfulgt og overvåget. I sjældne tilfælde katatone symptomer, hvilket kan være at være låst i kroppen og ikke kunne tale. De negative er initiativløs/energiforladt, at man trækker sig fra omverden, følelsesmæssigt og følelsesmæssige relationer, føler meget tristhed og angst og trang til isolation6. Angst Angst er en af de mere almindelige diagnoser, der er i dag ca. 250.000 i Danmark med angst7. Symptomerne er ofte både psykiske og fysiske. De psykiske kan være alt fra lidt uro/nervøsitet til panik og dødsangst og katastrofetanker. De fysiske kan være åndenød, svimmelhed, hjertebanken, smerter i brystet, ondt i maven og at man flygter fra steder, ting eller personer8. Case Henrik er en ung mand på 22, som kommer fra Kosovo. Han kom til Danmark med sin mor da han var 4-­‐5 år, på grund af borgerkrig i Kosovo, hans far kom nogle år efter da han var færdig med at kæmpe og havde Post-­‐traumatisk stress syndrom (PTSD). Henrik gik i skole og havde et par enkelte venner, men var meget genert og havde ikke vennerne med hjemme. Men da han kom op i teenageårene begyndte han at isolere sig på hans værelse mere og mere og til sidst kunne hans forældre ikke komme ind til ham mere. Han fik sin mad udenfor sin dør og han kom kun ud for at gå på toilet og komme i bad. Der gik et par år med det, hvor han trænede rigtig meget på en crossfit maskine, en motionscykel og vægte han havde på hans værelse, han stoppede en dag med at spise særlig meget og til sidst blev han så tynd at, han 6 http://www.psykiatrifonden.dk/guides/diagnoser/skizofreni.aspx (d. 21/8-­‐14) 7 http://www.psykiatrifonden.dk/guides/snak-­‐om-­‐det/hvad-­‐er-­‐angst.aspx (d. 23/8-­‐14) 8 http://www.psykiatrifonden.dk/guides/diagnoser/angst.aspx (d. 23/8-­‐14) 5 faldt om af det, hvorefter det lykkes forældrene at få ham indlagt på ”P2”9 i Haderslev, hvor han begynder at få selvmords tanker. Henrik var indlagt i ca. 2 år, da han skulle besøge Bjerggade, som mulig ny bolig, men inden han kom indenfor løb han fra personalet, fra P2, og løb ned på Aabenraa havn og hoppede i. Heldigvis var der et par forbi perserende der så det, og hoppede i efter ham og fik ham ud af vandet. Derefter var han indlagt ca. 3 måneder mere før han kom til Bjerggade igen, og 1 måned hvor han var på besøg 1-­‐2 gange i ugen før han flyttede ind, i begyndelsen af marts i år. Et sted i det forløb begyndte han at få smerter i knæet som han giver skylden for hans selvmordsforsøg, efter mange undersøgelser menes det at være psykosomatisk. Det tog ham lang tid at, acceptere at smerterne var i hans hoved, efter snakke med læger, psykologer og personalt på bjerggade, accepterede han at smerterne i sin forstand ikke er ægte, men et overlevelseskort så han ikke skulle tænke på selvmord. I begyndelsen var Henrik meget genert og ”gemte” sig bag sorte hættetrøjer, et kæmpe uldendt skæg og lang hår ned foran øjnene og ville ikke kigge nogen i øjnene og gemte sig os bag pæle, døre og andet han kunne for at være sikker på ingen kunne se ham i øjnene. Han ville heller ikke give nogen hånden det var alder højst et ”fist bump”, og ville ikke spise maden vi lavede eller bruge bestik og glas, da han var meget bange for baktier. Jeg vil senere i opgaven komme ind på hvilken udvikling, Henrik har været igennem, den tid han har boet på Bjerggade, i forhold til recovery, livskvaliteten og inklusionen, som er de 3 emner jeg vil komme ind på. Recovery – et begreb Recovery er ikke et nyt begreb, første gang det kom frem var i 1972 efter en erfaringsindsamling af professor i rehabilitering William Anthony10. Men recovery kom først 9 En af de psykiatriske afdelinger af Haderslev sygehus. 10 Anthony, 1972, i Christensen, Jette. (2012). ”Recovery fra psykisk lidelse”. Frydenlund. s. 17. 6 rigtig til Danmark i 2000 da Videnscenter for Socialpsykiatri tog emnet op i tidsskriftet Socialpsykiatri11. Recovery betyder på dansk ”at komme sig”, altså der er mulighed for at komme sig fra sin psykiatriske diagnose. Der er så forskel på hvor meget den enkelte bruger kommer sig. Nogle bruger vil komme sig helt og leve et normalt med arbejde eller uddannelse og uden kontakt til psykiatrien og uden medicin, mens andre vil have brug for medicin resten af livet og andre igen vil have mere eller mindre kontakt med psykiatrien men stadig vil kunne opretholde et liv med arbejde eller uddannelse. Hvordan ”kommer man sig”? William Anthony har lavet en god beskrivelse af hvad recovery er: ”Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces, som forandre personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdommen. Recovery indebære udvikling af ny mening og formål i ens liv, mens man vokser ud over den psykiske sygdoms katastrofale følger”12. Det vil sige at recovery kigger dybt ind i den enkelte borger og arbejder med håbet om at det kan lade sig gøre at komme sig. Recovery koncentrere sig også om de følger, diagnoserne har bagt med sig, f.eks. diskrimination, udstødelse og tab. Ydermere er det vigtig at borgeren, har et ønske om et liv, hvor man bidrager til samfundet, det vil sige at den enkelte borger ikke kun bliver placeret i samfundet på grund af de udfordringer borgeren har, men der imod også blive set som en ressource for samfundet13. Livshistorie er et godt udgangspunkt til, at opnå recovery, da vi med livshistorien kan se hvad bagage borgeren har med, og vi kan derved bedre finde ud af hvad den enkelte borger har brug for, at vi går ind og hjælper med. Livshistorie Et hjælpemiddel vi som pædagoger kan bruge, for at hjælpe borgeren på vej er livshistorie. 11 Christensen, Jette. (2012). ”Recovery fra psykisk lidelse”. Frydenlund. s. 17, 18. 12 Anthony, 1993. I: Jensen, Pernille. (2006). ”En helt anden hjælp”. Akademisk Forlag. s. 24. 13 Jensen, Pernille. (2006). ”En helt anden hjælp”. Akademisk Forlag. s. 25. 7 Livshistorie er en for fortælling, som kendes ved, at fortælleren er, fortællingens hovedperson, og omhandler fortællerens eget liv, i modsætning til selvbiografi, som livshistorien ligner meget, kan livshistorien skrives som ung og den bliver først færdig når fortælleren er død, hvor selvbiografien oftest skrives hen mod slutningen af livet14. Livshistorien er som mange andre fortællingsformer, hovedsagligt en kronologisk fortælling, fra fødsel til nu. Men der kan også være flashbacks, hvis det kan hjælpe forståelsen at historien15, f.eks. hvis borgeren har oplevet en hændelse, som barn/ung, som kan forklare et handlemønster, borgeren har i dag. Livshistorien kan bidrage til at give meningsfulde oplevelser, og hjælpe borgeren med at få en sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, som er med til at give borgeren en ide om hvem de er og hvem de gerne vil være16, da livshistorien er borgerens egnen fortælling, hvor borgeren selv bestemmer hvad der er vigtigt for fortællingen. Topor har en 12 faktorer, der understøtter recovery-­‐processen, så den kan lade sig gøre, de enkelte faktorer kan ikke stå for sig selv, de skal alle opfyldes for at processen skal have størst effekt17: 1: Håb – om at der er mulighed for at komme sig fra sindslidelsen og komme ud og leve et ”normalt” liv. 2: Mening og sammenhæng – at sindslidelsen bliver vendt og for en positiv og meningsfuld effekt på livshistorien. 3: En både-­‐og-­‐tilgang -­‐ At borgeren både bliver mødt både på sindslidelserne og på andre egenskaber de har. 4: Behandlernes tilgang og adfærd -­‐ Borgeren skal mødes med respekt og blive hørt i det daglige og føler som et ligeværdigt menneske. 5: Partnerskab og brugerindflydelse – Borgerens behov bliver taget alvorligt og borgen bliver inddraget i behandlingsplanen. 6: Ikke at blive stigmatiseret – Borgeren skal 14 Sørensen, Mogens (2011). ”Livshistorie”. I: Sørensen, Morgens (red.) ”Dansk, kultur og kommunikation”, 3. Udgave, Akademisk Forlag. s. 325. 15 Sørensen, Mogens. ”Livshistorie”. I: Sørensen, Morgens (red.) (2011). Dansk, kultur og kommunikation, 3. Udgave, Akademisk Forlag. s 332-­‐333. 16 Clausen, Sigrid B. & Peter Clausen (2010) ”Pædagogik og livskvalitet”. Hans Reitzels forlag. s. 195. 17 Topor er al., 2002; Topor, 2002; 2003; 2004. I: Christensen, Jette. (2012). ”Recovery fra psykisk lidelse”. Frydenlund. s. 27. 8 ikke kun ses som en patient eller en diagnose med som et medmenneske. 7: Sociale relationer og netværk – Borgeren har brug for støtte fra familie og venner såvel som fagfolk, og indgå i meningsfulde sociale aktiviteter. 8: Empowerment – Borgeren har brug for at genvinde magt over eget liv og sygdomsforløb, og træffe vigtige valg i forhold til recovery-­‐processen. 9: Hurtig hjælp og mindst mulig indlæggelse – Hurtig hjælp til at forhindre en negativ spiral med indlæggelser og social eksklusion. 10: Medicin som valgmulighed – Topor mener at medicin kan være godt til at tæmme sindslidelserne, men kan os være med til at hæmme udvikling og derved recovery. 11: Materielle forudsætninger – Borgeren har brug for ordenlige boligforhold og forsørgelsesgrundlag der kan opretholde en rimelig levestandart. 12: Social inklusion, arbejde og aktiviteter – Borgeren skal have adgang til arbejde, uddannelse og/eller andet meningsfyldt beskæftigelse, der er med til at de kan føle sig normale og være intrigeret i samfundet18. Der vil dog nok altid være de tilfælde hvor brugerne aldrig vil kunne opretholde et liv uden de psykiatriske bosteder. Der hersker sin tvivl om man kan ”komme sig” helt fra en psykiske lidelse, altså total recovery, men det er svært at vurdere helt. Ifølge Marius Romme høre mange mennesker som aldrig har været i kontakt med psykiatrien stemmer19. De argumentere med at det kommer an på hvordan man lever med sine stemmer, kan man leve uden de genere ens hverdagsliv. Ydermere mener de at mange de symptomer der er kan med stor ret betragtes som håndteringsmåder og overlevelsesstrategier, så hvornår er det symptomer på psykiske lidelser20. Mette Bang udpeger en anden udfordring, at det har været svært for fagfolk at det er et begreb og ikke en metode, for der er ikke en bestemt metode der kan bruges til alle borger, da vejene til recovery er lige så forskellige som de borgere der i psykiatrien21, og der er ikke faste metoder, til hvordan recovery kan opnås. Der udover kan recovery være svært at måle da det er forskelligt hvor udbredte symptomer borger kan leve med og det er svært at vurdere hvornår de er væk. 18 Ibid. s. 27-­‐29. 19 Romme, 2000; Romme og Escher, 2003, i Jensen, Pernille (red.), Karl B. Jensen, Erik Olsen & Ditte Sørensen. (2004). ”Recovery på dansk”. Systime Academic. s. 25 20 Ibid. s. 25. 21 Bang, 2014. s. 33. 9 Derfor vil Henriks proces, som jeg kommer ind på senere i min opgave, kun være et eksempel på hvordan vi pædagoger kan arbejde med recovery. Recovery i praksis Mette Bang skriver i sin bog ”Fra traume til recovery” at det vigtigste når hun hjælper en borger med recovery-­‐processen er, at behandle dem forskelligt, selvom deres diagnoser og symptomer tilsyneladende er ens, da deres livshistorier er forskellige22. Yderligere skriver Bang at, hun har erfaret er symptomerne og psykoser træder i kraft når borgeren er presset, men at det er i de samme presset situationer at løsningen ligger23. Så i praksis er det vigtig at finde de situationer borgeren bliver presset, snakke med dem om hvad der sker i de situationer og hjælpe dem med redskaber til at de kan håndtere de situationer. Det der gør recovery svært er, som nævnt ovenfor, at det er et begreb og ikke en metode, men en ting der er fælles for alle recovery-­‐processer er at det bedste sted at starte er borgerens livshistorie, da vi der igennem kan opdage hvilke symptomer og traumer borgeren har haft og finde betydningen af dem. Ved at forstå betydningen borgerens symptomer, vil de give mening i fælles forståelsen af borgerens overlevelsesstrategi, og derved en fælles forståelse af hvorfor borgerne er hvor de er i dag. En stor del af recovery-­‐processen, er at også at skabe og opretholde livskvalitet, det kan også være en lang og hård proces for borgeren, hvor vi som pædagoger kan hjælpe. Livskvalitet Livskvalitet er noget vi alle opsøger, men det er svært at vurdere hvornår, livskvaliteten er opnået, da livskvalitet, for en borger, ikke er livskvalitet, for en anden. For at vi som pædagoger skal kunne gå ind og hjælpe med at opnå livskvaliteten skal vi have nogle mål at arbejde hen imod, der har Næss, 4 hovedområder24, som er en bred beskrivelse, men en af de 22 Ibid. s. 35. 23 Ibid. s. 36-­‐37. 24 Clausen, Sigrid B. & Peter Clausen (2010) ”Pædagogik og livskvalitet”. Hans Reitzels forlag. s. 18-­‐19. 10 mere udbredte. Når de 4 hovedområder er opfyldt, har borgeren bedre forudsætninger for livskvalitet, Næss’ 4 hovedområder består af25: 1. Jo mere et menneske er aktivt, det bedre livskvalitet har mennesket. Det at mennesket er aktivt betyder at interessere sig for noget uden for sig selv og deltage, som er med til at give udfordringer i livet og gøre livet mere meningsfyldt. 2. Jo flere sociale relationer et menneske har, det bedre livskvalitet har mennesket. Den sociale relation, skal være nær, varm og gensidig, med minimum et andet menneske. 3. Jo mere selvtillid et menneske har og troen på at kunne mestre livet , er der bedre livskvalitet. 4. Jo bedre grundstemning af glæde, lyst og velvære et menneske har, jo bedre livskvalitet har mennesket. Betydende at jo bedre mennesket har med sig selv, er mennesket mere åben og modtagelig over for verden omkring. Det vil sige der er en række mål her, vi som pædagoger kan arbejde efter, borgeren sal have fritidsaktiviteter/hoppyer, gerne hvor andre kan deltage og hvor borgeren kan se en mening med tingene. Borgeren skal gerne have venner udenfor institutionen og familien, der støtter dem, så de ikke bliver fastholdt i ”sygdommen”, på institutionen. Borgeren skal have styrket selvtilliden og troen på at kunne mestre livet og finde/genfinde glæden og lysten ved livet26. Der er altså både subjektive og objektive forudsætninger, for borgerne på institutionerne kan opleve livskvalitet. De subjektive forudsætninger er f.eks. at føle sig god nok og som nævnt ovenfor at føle familien og vennerne støtter og holder af dem, de objektive forudsætninger er f.eks. at der er nok personale, så der kan skabes muligheder for hygge og være der for borgerne, så de for oplevelsen af nydelse og lykke27. Hilling m.fl. skriver endvidere at positiv psykologi, med udgangspunkt i psykologiprofessoren Martin Seligmans formulering, kan have en stor effekt, for at borgeren kan opnå livskvalitet28. I stedet for at borgeren fokusere på det negative, skal vi som pædagoger hjælpe med at fokusere på det positive, altså bruge positiv psykologi, på den måde vise borgeren at ved at 25 Ibid. s. 19. 26 Ibid. s. 19-­‐20. 27 Ibid. s. 20. 28 Hilling, Steen, Birgitte Nør-­‐Hansen & Ewa Lizis-­‐Youngs. (2008). ”Hvad ved vi enlig om ´det gode liv´?”. Munkholm Forlag. s. 55. 11 fokusere på de positive ting, kan hjælpe med at opbygge flere positive egenskaber, på den måde til sidst opnå livskvaliteten29. Selvet En svensk psykiater, Kajandi, viderebygger på Næss’ forudsætninger for livskvalitet og formulere en teori, hvor han især lægger vægt på at i det pædagogiske arbejde, skal pædagogen ligge vægten på, at udvikle selvværdet, ved borgerne. Da selvværd, nydelse og lykke hænger sammen, da bedre selvværd giver større chance for følelsen af nydelse og lykke30. B. Clausen og Clausen, skriver at for at opnå en sammenhængende forståelse af selvværd, skal vi forstå udviklingen af selvet31. De referere til Stern, som efter egen forskning og andres, er kommet frem til 4 selvopfattelses områder, selvhandlen, selvsammenhæng, selveffektivitet og selvhistorie, som er vigtige lige fra spæd er vigtig for at kunne forstå kerneselvet32. De omhandler at spædbarnet lære at være bevidst omkring sine egne handlinger, sine egne grænser, følelser og historie, hvor hvis spædbarnet ikke har lært, en eller flere af disse selvopfattelser, vil det gøre livet meget pinefuldt som voksen, hvilket er tilfældet ved skizofrene. Det vil sige at i borgerens med diagnosen skizofrenis, opvækst er der sket hændelser, så borgeren ikke har lært de 4 selvopfattelses områder. I forhold til Henrik har det højst sandsynligt været at de da han var ung, flygtede hans mor, med ham, fra Kosovo og at hans far har PTSD, så han ikke har fået den rette og nok opmærksomhed og omsorg, som lille, som børn i de første år har brug for, da udefrakommende hændelser har tager opmærksomheden. Det kan have stor betydning, som Hilling m.fl. skriver, relationerne med andre mennesker, ses som grundlag for selvopfattelsen33. 29 Ibid. s. 56. 30 Clausen, Sigrid B. & Peter Clausen (2010) ”Pædagogik og livskvalitet”. Hans Reitzels forlag. s. 169. 31 Ibid. s. 170. 32 Ibid. s. 170-­‐171. 33 Hilling, Steen, Birgitte Nør-­‐Hansen & Ewa Lizis-­‐Youngs. (2008). ”Hvad ved vi enlig om ´det gode liv´?”. Munkholm Forlag. s. 93. 12 Livskvalitet i praksis Når vi som pædagoger, i praksis, skal hjælpe borgeren på vej mod livskvaliteten/glæden, er det vigtigt, først at finde ud af hvad borgeren mener er et godt liv og giver dem livsglæde. Det er dog ikke underordnet hvordan vi finder det svar, som Hilling m.fl. skriver, man kommer hurtigt til at spørger sig selv eller andre ”Hvad kan gøre dig lykkelig?”, som hurtigt kan få fokus over på, hvordan man kan få flest nydelser trukket til sig, dermed jagter man ”det behagelige liv” og ikke livskvaliteten34. Hvis vi som pædagoger spørger borgeren hvad der har betydning i livet, vil der komme andre svar, som arbejder mere mod livskvaliteten. Hvad er så forskellen? Hvis vi som pædagoger går ind og spørger borgeren, hvad det er der gør dem lykkelige, vil det være, lige nu og her svar, hvad vil gøre dem lykkelige lige nu. Det kunne lige så godt være at få lov til at slappe af på sofaen og se film hele dagen eller at få et nyt TV. Men hvis vi derimod spørger hvad det er der har betydning i livet, for borgeren, vil der komme svar som at få en kæreste og/eller venner, at flytte i egen bolig og at få et job, hvilke er med til at føre borgeren til livskvaliteten. Her kan livshistorien igen være et godt redskab, til at hjælpe borgeren, med at finde ud af hvad de ser som livskvalitet. At borgerne indser hvad livskvalitet er for dem er blot første skidt, derefter venter arbejdet hen imod livskvaliteten, hvor pædagogernes rolle er at hjælpe dem med, at få de små sejre i hverdagen, til at begynde med, så de for mod på de større udfordringer, i livet, som at få styr på sit liv og at kunne magte en hverdag. En anden del af pædagogernes rolle er at skabe et hyggeligt og trygt hjem på institutionen, hvor borgeren kan mærke trygt og omsorgsfuldt hjem. Derigennem giver vi som pædagoger, borgeren et bedre udgangspunkt, for at opnå livskvaliteten. Inklusion har en stor indflydelse på livskvaliteten, da livskvaliteten for de fleste er at være en del af samfundet, ved arbejde, venner og blive set som en vigtig og værdifuld del af fællesskabet. Inklusion Inklusion er et policy-­‐begreb, hvilket betyder, at man skal forstå inklusion på to niveauer. Det ene niveau er det politiske, hvor inklusion ses som en overordnet politisk vision for 34 Ibid. s. 76. 13 samfundets bestræbelser på at skabe et samfund, hvor alle borgere uanset økonomisk baggrund eller lignende har lige adgang til at deltage i fællesskabet. Inklusion er her et dannelsesideal, der forsøger at få alle borgere til at deltage i fællesskabet. Det andet niveau er det pædagogiske, hvor inklusion ses som noget, hvor der stræbes efter at skabe udviklings – og læringsmiljøer, der inkluderer alle i samfundet. Her lægges der vægt på, at alle har ret til deltagelse i læring og uddannelse. For begge niveauer gælder dog, at man skal undgå at udskille borgere til særlige institutioner på grund af deres særlige behov35. Dette kan være besværligt i visse tilfælde, hvis vi igen kigge på Henrik, han ville have svært ved på nuværende tidspunkt, at indgå i ”normale” sociale forums, som uddannelse, arbejde og det at have venner, hvor der ikke er en form for pædagogisk personale, til at støtte ham. Som Struve skriver i bogen inklusion, nogle borgers funktionsnedsættelser er så komplicerede at inklusion ikke er løsningen36, men der er ikke nødvendigvis tale om eksklusion, da at være inkluderet betyder, at borgeren har mulighed for at være med i at definere, hvad der er tilladt og værdsættes i et fællesskab37. Den mulighed har borgerne på en døgninstitution, sammen med de andre borgere, derved kan de øve sig i et forum, hvor alle har udfordringer, i forhold til de sociale spilleregler, med støtte fra pædagoger, efter behov. Ifølge Madsen, har det stor indflydelse på borgers chancer, for at bliver medborger, hvis de indgår i almene fællesskaber, som skole, arbejde fritidsaktiviteter38. Fra udsat til deltager Hvordan kan vi som pædagoger så hjælpe borgerne fra at være udsat til at deltage i almene fællesskaber? For at hjælpe borgerne med at komme fra at være udsat til at være en deltager i samfundet, skal pædagogen kunne placere sig i 2 forskellige sociale positioner, først som ulige medborgere, som en der viser hvordan man agere i sociale situationer, derved videregiver sin viden, kompetencer og erfaring, men også en der har brug for borgeren, så borgeren føler sig 35 Pedersen, Carsten. m.fl. (2009) ”Inklusionens pædagogik”. Hans Reitzels forlag. s. 13. 36 Struve, Kaj. (2009). ”Inklusion – ideal og virkelighed”. ViaSysteme. s. 38. 37 Madsen, Bent. ”Kapitel 8 Socialpædagogik”. I: Erlandsen, Torsten, Niels Rosendal Jensen, Søren Langer & Kirsten Elisa Petersen. (red.). (2013). ”Socialpædagogik – en grundbog”. Hans Reitzels Forlag. s. 126. 38 Ibid. s. 127. 14 værdsat og ønsket, dernæst som ligeværdig medborgere, som indgår på lige fod i de sociale sammenhæng39. Ifølge Metner og Storgår, har strukturen stor indflydelse, når borgeren skal lære sociale kompetencer. Det er vigtig at starte med en stram struktur, hvor pædagogen placere sig, i den ulige, sociale position, derved går foran, og viser hvordan man reagere/handler i bestemte sociale relationer, og efterhånden løsner mere og mere, indtil at borgeren selv skal finde en passende reaktion og handlemønster, i en given situation40. Endvidere understreger de at, når pædagogen er i gang med træningen, med borgeren, er det vigtig at det første mål, altid vil være umuligt, ikke at opnå, som de kalder et snublemål, det er vigtigt at borgeren selv er med til at sætte målene. Da det giver borgeren mod og styrke til, at forsætte med målene. Magt I den pædagogiske praksis, kan det ikke undgås at der vil blive brugt magt. Det vigtigt er, at vi pædagoger er bevidste omkring, hvordan vi bruger den magt har, over de borgere vi arbejder med. Der er flere beskrivelser af magt, jeg har valgt at beskæftige mig med, Michael Foucault, Pirre Bourdieu og Berit Baes fortolkninger af pædagogernes magt. Foucault mener at forholdet mellem pædagogik og magt følges ad, og ændres i takt med at menneskesynet ændre sig, gennem historien. Pædagoger og lærer havde en stor rolle i disciplineringen af borgere, så de bliver styrebare. I dag styres borgere ikke, gennem det de ikke må, men gennem, det der forventes, af dem41. Endvidere mener han at magt handler om frihed og udfoldelse af individualitet, og ikke handler om at forhindre borgers udfoldelse. Magt er en forhandlingspædagogik, mellem borger og pædagog, magten er altså ikke noget man har men noget der udspiller sig i relationer42. 39 Ibid. s. 128. 40 Metner, Lene & Peter Storgård. (2014). ”K.R.A.P.”. 1. udgave, 14. oplag. Dafolo Forlag. s. 129-­‐
130. 41 Jensen, Anders F. & Rasmus S. Hansen. (2006). ”Magtens kartografi”. Forlaget UP. s. 61 og 65. 42 Ibid. s. 62-­‐63. 15 Bourdieu er enig med Foucault, i at magt er noget der sker i relationen mellem mennesker. Han mener magt fungere på to niveauer, først fordelingen, af goder, derefter godernes symbolværdi udadtil43. Den som har goder, med størst symbolværdi, ligger øverst i hierarkiet. Du skal kunne passe ind i det sociale hierarki, for at kunne inkluderes i samfundet, det kan man kun hvis man indgår, i magtkampen om goderne. Det er pædagogens rolle at lære borgerne, dominansstrukturens værdier og redskaber til at kunne indgå, så det kommer naturligt for borgeren44. En anden ting Foucault og Bourdieu, er enige i, er at magten er blevet mere usynlig, de mener begge at det kan være et problem. Da usynligheden, gør magten svære at forholde sig til, og ændre på, efter behov. Ud fra den praksis jeg har oplevet er jeg dog mere enig med, Brit Bae, og definitionsmagten, hun beskriver i Tidsskriftet, Social kritik. Hun beskriver at definitionsmagten, betyder at pædagogen er i en overlegen position, i forhold til borgeren, når det gælder synes af sig selv. Den måde pædagogen reagere, på borgerens reaktionsmønstre og handlinger, deri ligger definitionsmagten. Denne magt, kan bruges både til at styrke og til at nedbryde borgerens selvstændighed og respekten for sig selv og andre45. Brugen af definitionsmagten er i alle sociale relationer, hvor den ene har brug for den anden, som i relationen mellem pædagog og borger, især når borgeren har en psykisk sygdom, som gør dem psykisk sårbare. Derfor er det vigtigt, at pædagogen er bevidst om dette magtforhold og bevidst om hvordan definitionsmagten bliver brugt46. En af måderne vi, som pædagoger, kan hjælpe os selv, med at bruge definitionsmagten, så det gavner borgeren, er ved at bruge recovery og inklusions tankegangen. Ved at behandle borgeren, som et ligeværdigt menneske, så når vi ser borgeren gøre noget uhensigtsmæssigt, spørger vi venligt og undrende ind til, hvad de laver, og ikke belærende. Processerne, recovery og inklusion, jeg har gennemgået ovenfor, er nogle personlige processer, som på nogle punkter arbejder med de sammen udfordringer, for at opnå livskvaliteten. Der ikke ligger en facit liste på forhånd ved recovery og livskvalitet, den skal 43 Ibid. s. 132. 44 Ibid. s. 133-­‐135. 45 Bae, Berit. (1996). ”Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse”. I: Social kritik, årg. 8, nr. 47. Foreningen Selvskabet. s. 7-­‐8. 46 Ibid. s. 8. 16 laves i samarbejde med borgeren, derfor vil det næste afsnit, kun være hvordan Henriks proces har været indtil nu, og ikke et svar på hvordan alle borgers proces er. Det vil kunne ses i afsnittet herunder, at vi pædagoger, har brugt vores magt igennem Henriks proces. Men som ikke indgår i afsnittet er, de mange drøftelser, der har været i personalegruppen, om hvornår og om vi misbrugte vores magt, i forhold til Servicelovens paragraffer 124-­‐137, om retten til selv og medbestemmelse. Henriks proces Henriks symptomer at han føler sig overvåget og han er angst for bakterier, men efter et par måneder hvor vi arbejdet intensivt på at han ikke skulle isolere sig igen og arbejdede med hans livshistorie, fandt vi fælles frem til hvad det var med bakterierne, fandt vi ud af at det ikke var bakterierne der var problemet, men at han var et nyt sted og det var noget andet bestik vi havde og han var vandt til alt på P2 blev steriliseret så han var bange for vi ikke gjorder ordenligt rent. Efter vi havde fortalt ham nok gange at det hele blev gjort rent i opvaskemaskine, og pressede ham, for at han ikke skulle sulte, løste det sig hurtigt, vi blev faktisk nød til at hjælpe ham til at holde tilbage, da han begyndte at overspise, fordi han enlig selv mente han var for tynd. I forhold til at give hånd, fandt vi frem til at han ikke har fået nok berøring og opmærksomhed som barn, sammen med de år hvor han har været totalt isoleret, har forværret det. Det er også blevet forbedret efter flere måneders træning, vi startede langsom ud med at han fik lov til at vaske hænder både før og efter han havde givet hånden, efter hånden som han blev mere opmærksom på at det ikke var farligt, og han heller ikke der fik bakterier. I dag kan han endda give korte kram til det af personalet han har det bedst med. Efter han selv lagde mærke til at det så mærkeligt ud at rende rundt med hættetrøje og hår ned over øjnene midt om sommeren og han mente folk kiggede underligt på ham når han var nede i byen, fik han klippet sit skæg og sat sit hår op i en hestehale og går med en kasket. Som han har fået det bedre, har han smidt kasketten og fået hans hår klippet, så han har halvlangt hår, som han sætte når han skal ud i samfundet. En af grundene til at Henrik er gennemgået så stor en forandring på så kort tid er, at vi kendte ham inden han flyttede ind, så han fik ikke en lang periode til at falde på plads og falde hen i, 17 mens vi lærte ham at kende og fandt ud af hvordan vi bedst kunne komme ind på ham. Ydermere var han opsat på fra starten, at han gerne ville fremad, det er en stor del af det han selv kunne opfylde det første af Topors 12 faktorer, håbet om at kunne komme sig fra sin psykiske lidelse47. De fleste af andre faktorer, har institutionen, arbejde og hans familie kunne opfylde. Faktorerne 2 til 9 plus 11 og 12, har vi fra Bjerggades, Montagens side kunne hjælpe med at opfylde, gennem livshistorien har vi hjulpet Henrik, med at finde mening i hans liv, sørget for at han ikke føler sig stigmatiseret, ved at inkludere ham i fællesskabet på institutionen, givet ham hans egen lejlighed, giver ham muligheden for selv-­‐ og medbestemmelse i hverdagen og viser ham at han har mere at byde på, end hans diagnoser. Montagen er med til at give ham en beskæftigelse, som giver ham yderligere mening med livet og udvider hans sociale netværk. Familien er også en del af det sociale netværk. Den eneste faktor vi som pædagoger ikke kan hjælpe med, er nr. 10, medicin som valgmulighed, vi kan i stedet støtte dem i at komme til en læge, som kan vurdere om og hvad slags medicin, der er brug for. Vi har været med til at finde det frem, som Henrik synes er det meningsfulde i livet og givet han indblik i at sindslidelserne, ikke er alt i hans liv, og behandlet ham som et ligeværdigt menneske, de områder han begynder at kunne håndter det. Dog presser vi ham stadig ud i nogle af de svære situationer, for at kunne hjælpe ham håndtere dem. Det har vist sig, han får mest ud af, at vi giver ham et skub, når han skal lære nye ting eller opleve noget nyt. Vi står dog altid klar, til at hjælpe ham, hvis det bliver for meget for ham og angsten begynder at tage overhånd. Et godt eksempel på hvor vi har presset ham, var da vi skulle på koloni, ved Gammelbro camping, han ville ikke med i starten. Vi prøvede at fortælle ham hvad vi skulle på turen, som at ud og se Årø, spil kort og andre spil, grille, sove i hytter osv. Men det hjalp ikke han mente ikke han ville synes det var sjovt. Til sidst fik hans kontaktperson på Bjerggade overtalt ham og vi fik ham med. Da vi kom frem havde han brug for lidt tid i den hytte han skulle sove i, for at se den an, men efter en time kom han ud og var med til at lege vandkamp og grille over bålet. Han var den sidste af borgerne der gik i seng. Næste dag var han den første der stod op og var klar med det samme til at starte dagen. Vi tog til Årø hvor han var meget fascineret 47 Topor er al., 2002; Topor, 2002; 2003; 2004, i Christensen, Jette. (2012). ”Recovery fra psykisk lidelse”. Frydenlund. s. 27. 18 over færgen og hyggede sig med at komme ud og se naturen. Yderligere på turen var han med til at leje sofacykler og cykle rundt og se campingpladsen og vandet, han var med til at spille minigolf og lege rundt på hoppepude og legepladserne. På den sidste aften af turen har Henrik brug for noget ene tid med noget personale, så han og jeg går ned og sætter os på stranden, hvor han fortæller at det har været de bedste dage i hele hans liv og han vil ikke have turen til at slutte endnu. Siden den dag har vi kunne mærke at han fik livsglæde og en mening med livet, han skal ud og opleve verden. De eneste faktorer vi ikke har kunne opfylde for Henrik indtil nu er, et socialt netværk udover de and andre bruger på Bjerggade og Montagen, personalet og familien. Henrik er startet med at arbejde på Montagen (et beskyttet værksted), hvor de laver forskellige ting for firmaer, som f.eks. har samle eller pakke opgaver. Der er endda planer om at han skal starte i et nyt projekt, i Aabenraa kommune, som skal hjælpe psykiske syge og andre borger med lettere funktionsnedsættelser, med at blive klar til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Selvom Henrik er nået langt i sin recovery-­‐proces har han stadig lang vej igen. Da han i de år han har isoleret sig selv har hans udvikling stort set stået stille. Man kan mærke på ham at han på nogle punkter ikke har gennemlevet teenager årene, f.eks. havde han svært ved, i starten, at være omkring piger, hvis de rørte ham for længe på armen, eller kommer for tæt på, fik han rejsning og blev meget genert. Da han kun er ca. halvanden år yngre end mig, har han ofte brugt mig til at have de snakke om piger og seksualitet, som man normalt har med venner og/eller ens far, men i dette tilfælde gik jeg ind og tog en ligeværdig social position. De snakke, vi har haft, har resulteret i at han gerne vil have en kæreste, engang, og har oprettet en profil på et datingsite, men som han selv siger: Jeg vil gerne vente lidt, med at finde en kæreste, men jeg vil gerne kigge om der er nogle pæne piger. Her går jeg ind, og er i en ligeværdig relation, med Henrik, hvor vi snakker frit om oplevelser med piger og seksualitet. 19 Konklusion Recovery er en tilgang der kommer fra en forståelse om at det er muligt at komme sig fra alvorlige psykiske lidelser, at de ikke nødvendigvis er livsvarige, som førhen var fastslået. Selvom recovery har en lang historie er, den ikke rigtig brudt igennem over hele psykiatrien. Det ville hjælpe begrebet at få nogle faste teorier, koblet på, så det bliver mere håndgribeligt for fagfolk og mere målbart for kommunerne. Gennem forskning, er der fundet nogle faktorer der hjælper recovery-­‐processen på vej, der i blandt håb om at recovery kan lykkes, mening med livet og omgivelserne, det sociale netværk og at borgeren har indflydelse på sit eget liv, som er meget vigtige. Det står klart gennem opgaven og i litteraturen om recovery, at det er en lang indre rejse og udviklingsproces, som kun den enkelte borger selv kan gennemføre, men i de fleste tilfælde vil de have behov for ydre hjælp, igennem pædagoger, terapeuter eller andre professionelle. I løbet af, jeg skrev opgaven og læste litteraturen, gik det op for mig at, inklusion er en stor del af recovery processen. Da inklusion er med til at opfylde nogle af Topors forudsætninger for recovery. Når vi skal hjælpe borgerne kræver det først og fremmest at borgeren har tillid til en og at vi kender borgeren, livshistorien er en god måde at lære borgeren at kende, så der er et fælles grundlag at arbejde ud fra. Men det kræver også, at pædagogen, giver noget af sig selv, for at skabe en gensidig tillid. Så længe vi, som professionelle, familie og venner kan hjælpe med at opfylde de 12 faktorer er, chancen for recovery og inklusion stor. Dermed giver vi også borgeren, et bedre udgangspunkt for livskvalitet. Da for at opnå livskvaliteten, har er det vigtig at have en mening med livet som recovery hjælper med at finde, det er også vigtig at blive have et socialt netværk, der hjælper både recovery-­‐processen og inklusionen, da hvis de lykkes, har borgeren, et arbejde, der giver mening og venner der støtter og holder af dem. Som set under afsnittet, Henriks proces, er han blevet presset og vi pædagoger har brugt, den magt vi har, sammentidlig med at være bevidste omkring, hvordan vi brugte den. Hvis vi ikke havde haft den udvikling, gennem historien, som jeg var inde på i starten, af opgaven, ville vi ikke være nået til, at et handicap, ikke gør folk farlige, og de behøver ikke at være gemt væk og Henrik havde ikke chancen og håbet om at blive ”rask” og inkluderet, i samfundet. 20 Indtil nu har Henriks proces været en succes. Han har flyttet sig fra, at være mentalt bagud, bange for berøring, ikke kunne kigge folk i øjnene, angst for bakterier og havde selvmordstanker. Til at have ny energi på livet, turde kigge folk i øjnene og have berøring. Han er godt på vej til at kunne stå på egne ben, men han har en lang rejse foran sig endnu. Jeg vil konkludere ud fra litteraturen og hvad praksis, har vist, er recovery og inklusion muligt og den giver et bedre udgangspunkt for at borgerne kan opnå livskvalitet. 21 Litteraturliste Bøger og tidsskrifter Bae, Berit. (1996). ”Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse”. I: Social kritik, årg. 8, nr. 47. Foreningen Selvskabet. Bang, Mette. (2014). ”Fra traume til recovery”. Forlaget Brinch. Christensen, Jette. (2012). ”Recovery fra psykisk lidelse”. Frydenlund. Clausen, Sigrid B. & Peter Clausen. (2010). ”Pædagogik og livskvalitet – Nydelse og lykke i arbejdet med børn og unge”. Hans Reitzels Forlag. Hilling, Steen, Birgitte Nør-­‐Hansen & Ewa Lizis-­‐Youngs. (2008). ”Hvad ved vi enlig om ´det gode liv´?”. Munkholm Forlag. Jensen, Anders F. & Rasmus S. Hansen. (2006). ”Magtens kartografi”. Forlaget UP. Jensen, Pernille. (2006). ”En helt anden hjælp”. Akademisk Forlag. Jensen, Pernille (red.), Karl B. Jensen, Erik Olsen & Ditte Sørensen. (2004). ”Recovery på dansk”. Systime Academic. Madsen, Bent. (2005). ”Socialpædagogik”. 1. udgave, 9. oplag. Hans Reitzels Forlag. Madsen, Bent. ”Kapitel 8 Socialpædagogik”. I: Erlandsen, Torsten, Niels Rosendal Jensen, Søren Langer & Kirsten Elisa Petersen. (red.). (2013). ”Socialpædagogik – en grundbog”. Hans Reitzels Forlag. Metner, Lene & Peter Storgård. (2014). ”K.R.A.P.”. 1. udgave, 14. oplag. Dafolo Forlag. Pedersen, Carsten. m.fl. (2009) ”Inklusionens pædagogik”. Hans Reitzels forlag. s. 13. Struve, Kaj. (2009). ”Inklusion – ideal og virkelighed”. ViaSysteme. Sørensen, Mogens (2011). ”Livshistorie”. I: Sørensen, Morgens (red.) Dansk, kultur og kommunikation, 3. Udgave, Akademisk Forlag. Internetsider http://www.psykiatrifonden.dk/guides/diagnoser/skizofreni.aspx (d. 14/11-­‐14) http://www.psykiatrifonden.dk/guides/snak-­‐om-­‐det/hvad-­‐er-­‐angst.aspx (d. 14/11-­‐14) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158071#Kap20 (19/12-­‐14) http://www.statensnet.dk/betaenkninger/0201-­‐0400/0204-­‐1958/0204-­‐
1958_pdf/searchable_204-­‐1958.pdf (19/12-­‐14) 22