1. No category

15.07.15
Kontakt: Underdirektør Jytte Tandrup
[email protected]
tlf. 39 62 16 16 | www.dsk.dk
Hvor stor en andel af den disponible indkomst bruger danskerne på mad- og
drikkevarer?
Baggrund
Når man diskuterer prisniveau på dagligvarer, kan man ikke isolere diskussionen fra,
hvor meget indkøb af varerne ”fylder” i husholdningernes budgetter.
For at få et overblik over betydningen af dagligvarepriserne i de forskellige lande, kan
det derfor være interessant med en tværgående, international sammenligning af,
hvor stor en andel af husholdningens disponible indkomst, der går til indkøb af madog drikkevarer, ligesom det kan være interessant at se på udviklingen over tid.
Internationalt perspektiv
Det svenske ICA-Nyheder har tidligere offentliggjort en analyse, udarbejdet af Berkeley Universitet på baggrund af tal fra USDA (det amerikanske landbrugsministerium)
og Euromonitor. Det fremgik heraf, at irlænderne og englænderne er de nationaliteter, der anvendte den mindste del af den disponible indkomst på mad – i disse lande
anvendtes henholdsvis 7,2 pct. og 8,8 pct. af indkomsten på mad. Nyere opgørelser
fra Eurostat angiver, at tallene skulle være henholdsvis 8,2 og 9,30 pct. for henholdsvis Storbritannien og Irland.
Så stor en andel af den disponible indkomst bruges på mad (%):
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Kilde: ICA-Nyheder 21. juni 2012. Analyse udarbejdet af Berkeley Universitet. Grafik: DSK.
På verdensplan varierer tallene stærkt, hvor eksempelvis Indien og Kina ligger på
35,4 pct. og 32,9 pct., mens flere udviklingslande ligger helt op mod 40 – 50 pct. Eksempelvis anvender husholdningerne i Pakistan 48 pct. af den disponible indkomst
på mad.
Men også i Europa er der store udsving i anvendelsen af den disponible indkomst.
Landbrug & Fødevarer har i sommeren 2014 offentliggjort tal, hvor andelen svinger
mellem 7,20 pct. i Luxembourg og op til 17,60 pct. i Letland. Det fremgår af oversig-
15.07.15
Kontakt: Underdirektør Jytte Tandrup
[email protected]
tlf. 39 62 16 16 | www.dsk.dk
ten, at danskerne har det femte laveste forbrug på fødevarer i EU. Der er kun fire
lande - Irland, Østrig, Storbritannien og Luxembourg, der anvender en lavere andel af
den disponible indkomst på mad.
Forklaringerne på det lave danske dagligvareforbrug kan være vanskelige at isolere.
Det er dog tydeligt, at der er en klar tendens mellem indkomsten og andelen af forbruget, hvilket også underbygges af, at Luxembourg er det land med det laveste dagligvareforbrug i forhold til andel af indkomst.
En anden forklaring kan være den udbredte tilbudskultur, som er væsentligt mere
udbredt i Danmark end i Sverige. I Danmark sælges godt 30 pct. af alle varer på
kampagne, mens det i Sverige er godt 20 pct., der sælges på kampagne 1. Der er en
høj grad af prisbevidsthed hos de danske forbrugere, discountsektoren er stor og
priskonkurrencen er hård – alt sammen faktorer, der hjælper med til at reducere den
andel af den disponible indkomst, som anvendes på fødevarer.
Derudover tæller udespisning ikke med i de opgivne tal. Vi ser i disse år i Danmark
en stadigt stigende vækst i udespisnings-området, så også her kan en del af forklaringen søges.
Danskernes forbrug
Danmarks Statistik gennemfører løbende store forbrugerundersøgeler. Den seneste
undersøgelse, der dækker årene 2011 – 2013, viser, at en dansk husstand har et årligt forbrug på i alt 315.106 kr.2, og at en dansk husstand i gennemsnit består af 2,1
personer. Totalt var der i Danmark i alt 2,6 mio. husstande.
Af det totale forbrug på i alt 315.106 kr. anvender danskerne 33.246 kr. på fødevarer
og 10.248 på drikkevarer og tobak. Ser man på de enkelte poster inden for ”husholdningsbudgettet”, er udgiften til kød den, der fylder mest. Herefter kommer varegrupperne brød, pasta m.v., frugt og grønt og endelig mejeriprodukter.
Sammenligner man disse tal med tidligere opgørelser fra Danmarks Statistik, har andelen af danskernes indkomst, der anvendes til mad, drikke og tobak ikke forandret
sig væsentligt i de senere år. Det bliver interessant over de kommende år at se, om
en spirende interesse for kvalitetsfødevarer og øget tendens til udespisning vil influere på tallene de kommende år.
Udviklingen i danskernes forbrug over tid
Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig markant.
Siden 1981 er forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udgøre 24
pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgøre mindre end 15 pct. i 2011.
Omvendt er andelen af udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra 25,6
pct. i 1981 til 28,9 pct. i 2011. Beklædning og fodtøjs andel af privatforbruget er faldet
1
Konkurrence- og Forbrugerredegørelse – Tilbud i den danske dagligvarehandel
Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelser og beregninger fra Berlingske Research, offentliggjort i Berlingske
15. marts 2015.
2
15.07.15
Kontakt: Underdirektør Jytte Tandrup
[email protected]
tlf. 39 62 16 16 | www.dsk.dk
fra at udgøre 5,5 pct. i 1981 til 4,2 pct. i 2011, mens andelen af udgifterne til transport
og kommunikation er steget en smule de sidste 15 år fra 13,3 pct. til 14,2 pct.
Denne tilbagegang i forbruget af mad- og drikkevarer fremgår også meget tydeligt i
omsætningen i dagligvarehandlen. I Danmarks Statistiks opgørelse over detailomsætningsindekset fra maj 2015 ligger fødevarer og andre dagligvarer på index 94,8
når man sætter 2010 som index 100, og tallene sæsonkorrigeres og renses for prisudvikling. Der har således været en kvantitativ tilbagegang på mere end 5 procentpoint i dagligvarehandlen på blot 5 år3.
Hvad er så forklaringen på, at danskerne anvender en stadigt mindre del af den disponible indkomst på køb af mad- og drikkevarer? Forklaringerne kan være mange.
Landbrug og Fødevarer peger på, at fødevarer er blevet billigere i løbet af de senere
årtier, og at de mange produktivitetsgevinster, der er opnået i fødevarevirksomhederne, er kommet forbrugerne til gode ved lavere priser. Herudover fremhæver
Landbrug og Fødevarer, at den faldende procentsats kan ses som en funktion af en
kontinuerligt stigende disponibel indkomst, hvor en mindre del af indkomsten anvendes til fødevarer. Den stigende indkomst benyttes altså på andre varer end fødevarer
til tilberedning i hjemmet4, eksempelvis er der meget, der tyder på, at danskerne i
stadigt højere grad spiser ude. Af Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse, som
er omtalt ovenfor, fremgår det, at danskerne anvender i alt 17. 523 kr. årligt på restaurant, kantine og hoteller – altså godt halvt så meget, som danskerne i øvrigt anvender på fødevarer.
3
4
Nyt fra Danmarks Statistik nr. 307 af 22. juni. marts 2015
http://www.lf.dk/Aktuelt/Vidste_du_at/Danskerne_bruger_10_pct_af_indkomsten_paa_fodevarer.aspx