Plads til alle
Psykologernes fagmagasin Nr. 02 | 2015 | 1. årgang Plads til alle Selvom flere og flere får psykiske lidelser, er der ikke job til dem på det danske arbejdsmarked. Årtiers politiske tiltag har ikke hjulpet. 6 Tilbageblik (1982) "På Psykologisk Institut er jeg blevet slået af, så stor en rolle frygt og angst spiller, når psykologistuderende skal indgå i en situation, hvor de skal fungere som psykologer. Klienter er bange for psykologer. Kommende psykologer er også bange for psykologer. Jeg tror, at den angst og frygt for psykologer hænger sammen med et bestemt billede af, hvad det vil sige at være psykolog. Og jeg tror, at dette billede, hvis det bliver styrende for, hvordan psykologer faktisk er psykologer, kan være med til at gøre psykologien til en hindring i forbindelse med et arbejde på græsrodsniveau." – Psykolog Søren Willert i artiklen Psykologi ingen hindring...!?, Dansk Psykolog Nyt, 1982. Psykologernes fagmagsin Nr. 02 | 2015 | 1. årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Næste nummer: 17. oktober 2015 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: [email protected] Dette nummer Forside: Monge Quentin (www.mongequentin.tumblr.com) Trykoplag: 10.723 ISSN 2445-6322: P (print) ISSN 2445-6330: P (online) DK ISSN: 0901-7089 Design og layout: e-Types Daily Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: 3370 7694, [email protected] (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: 3525 9706, [email protected] Annoncedeadlines: Nr. 3: 16.9 (produktannoncer) og 23.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 17.10 Nr. 4: 7.10 (produktannoncer) og 14.10 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 7.11 Nr. 5: 28.10 (produktannoncer) og 4.11 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 28.11 Abonnement 1.350 kr + moms + forsendelse [email protected] Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27 2100 København Ø T: 3526 9955 www.dp.dk Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Indhold Virkeligheden forfra Virtual Reality-teknologi vil revolutionere verden lige om lidt, og værktøjet kan blive enhver psykologs drøm i fremtiden, siger førende amerikanske forskere. 18 "Vi arbejder med at fastholde medarbejdere, der bliver syge, og vi har et samarbejde med Landsforeningen Autisme, hvorigennem vi har ansat flere folk med autisme. Men vi ansætter ikke folk, der har skizofreni eller andre psykiske lidelser alene fordi, de har en lidelse" Smæk til kognitiv adfærdsterapi Metoden er lovprist, men virker ikke så godt, som alle troede, viser ny forskning 24 9 Når klienten vil dø Aktiv dødshjælp: Psykologer er fanget i etisk dilemma mellem tavshedspligt og straffelov, skriver kronikør. 32 2015 | nr. 02 | | 3 Navigation Psykologi i billeder Foto: Jon Crispin Psykiatriens bagage Da det psykiatriske hospital Willard Psychiatric Center i New York, USA, lukkede og slukkede i 1995, gjorde personalet en overraskende opdagelse: På loftet stod 400 forladte kufferter, der havde tilhørt patienter, som var blevet indlagt på hospitalet mellem 1910 og 1960. Mange af de patienter, der kom til hospitalet – sammen med deres kufferter – led af svære psykiske lidelser, og mange kom aldrig hjem igen, men tilbragte resten af deres liv på hospitalet og blev begravet på en kirkegård overfor, når de døde. Hvis ingen pårørende henvendte sig for at få de ejendele, patienterne var ankommet med, blev de opbevaret på loftet. Den amerikanske fotograf Jon Crispin fik lov til fotografisk at dokumentere de efterladte kufferter og deres indhold – hver for sig fortæller de deres egen historie om ejermanden, og hvad de mange mænd og kvinder valgte at tage med sig i bagagen, da de blev indlagt i psykiatrien. www.willardsuitcases.com 2015 | nr. 02 | | 5 Det rum er gået konkurs 6 | | nr. 02 | 2015 melige arbejds marked Af Henning Due, journalist Illustration af Monge Quentin Engang var det vejen frem. Alle hyldede virksomheders sociale ansvar. Men i dag står det skidt til med at leve op til ansvaret – de største danske virksomheder rummer ikke psykisk sårbare, viser rundspørge. 2015 | nr. 02 | | 7 Inklusion anskernes mentale usundhed koster milliarder", "angst er blevet en folkesygdom", "angst koster Danmark mest i produktionstab". Det var forsidestof på landets aviser, da Sundhedsstyrelsen i starten af september måned offentliggjorde en ny rapport med overskriften Sygdomsbyrden i Danmark, som konkluderer, at psykisk sygdom topper listen over de sygdomme, der gør mest ondt i samfundsøkonomien. "Angst tegner sig for flest nytilkendelser af førtidspension og for de største omkostninger til tabt produktion, og skizofreni er årsag til de største omkostninger til behandling og pleje, konkluderer rapporten, der har kortlagt såkaldt byrdemål for 21 udvalgte sygdomme, som "alle belaster folkesundheden i Danmark markant". Et af rapportens mere opsigtsvækkende regnestykker viser, at alene angst og skizofreni gennemsnitligt kostede det danske samfund mere end 13 milliarder kroner årligt mellem 2010 og 2012, når udgifterne til sygedage, førtidspensioner og tidlig død bliver lagt sammen. Sammen med depression topper angst og skizofreni også listen over sygdomme, der belaster samfundsøkonomien mest på grund af "produktionstab". Omsat til mandetal drejer det sig ifølge Sundhedsstyrelsens rapport om cirka 274.000 danskere. Om Jørn Neergaard Larsen havde dem i tankerne, da han i august måned gav et af sine første interview som Venstres nye beskæftigelsesminister, er ikke utænkeligt. Beskeden var i hvert fald klar: Det bliver et centralt pejlemærke i regeringens arbejdsmarkedspolitik at beskæftige de tusindvis af voksne danskere, som har stået uden for arbejdsmarkedet i flere år. – Vi skal finde veje til, at både unge og ældre, som har en arbejdsevne eller en restarbejdsevne, får mulighed for at udnytte den, lød budskabet fra ministeren. Det er heller ikke utænkeligt, at den afgåede SR-regering gjorde sig lignende tanker, da Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes ministre gennemførte ikke færre end tre arbejdsmarkedsreformer – førtidspension og fleksjobordningen, kontanthjælp og sygedagpenge – og dermed forsøgte at løse 8 | | nr. 02 | 2015 en af de største arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i årtier: At forvandle danskere, der kæmper med fx misbrug, psykisk sygdom eller fysiske helbredsproblemer, fra minusser på de offentlige budgetter til plusser på virksomhedernes bundlinjer. Men i corporate-Danmark er der ikke meget hjælp at hente. Derude er de fleste døre stadig lukket for arbejdsledige danskere med psykisk handicap, viser en rundspørge, som magasinet P har gennemført blandt landets største private og offentlige virksomheder. Kun 10 ud af 33 af de adspurgte virksomheder oplyser, at de har formuleret en inklusions- eller mangfoldighedspolitik og arbejder systematisk med at hjælpe borgere med psykiske lidelser i arbejde. Psykisk udfordring værre end fysisk Skæver man til arbejdsløshedsstatistikken for lige netop den gruppe, ser det heller ikke for godt ud. I samtlige undersøgelser siden 2002, da SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – begyndte at undersøge området – har beskæftigelsesandelen været markant lavere for personer med psykiske lidelser sammenliget med personer med andre handicap eller helbredsproblemer. For personer med psykiske lidelser mellem 16-64 år, som var ansat på særlige vilkår, lå beskæftigelsesandelen på 25 procent, mens andelen var næsten dobbelt så høj for personer med fx mobilitetshandicap, som var ansat på særlige vilkår. SFI-undersøgelserne viser også, at beskæftigede personer med psykiske lidelser oftere er ansat på særlige vilkår sammenlignet med personer med andre typer handicap. Hele 42,3 procent af de beskæftigede med psykiske lidelser i den arbejdsduelige alder var sidste år ansat på særlige vilkår, mens det kun var tilfældet for 27 procent af de beskæftigede personer med fx mobilitetshandicap. Samtidig arbejder mennesker med psykiske lidelser gennemsnitligt blot 23 timer om ugen, hvor personer med handicap i det hele taget arbejder 30 timer om ugen. Hvorfor det forholder sig sådan, har Knud Kristensen, formand for landsforeningen SIND, ikke noget bud på. Inklusion Vi ansætter ikke folk, der har skizofreni eller andre psykiske lidelser alene fordi, de har en lidelse. – Stig Flindt, personalechef i Novo Nordisk – Vi ved, hvad der skal til for personer med fx mobilitetshandicap. De har måske brug for en kørestolsrampe, så de kan komme ind og ud af bygningen eller et hæve/sænkebord, så deres ryg ikke lider mere skade. Men så let er det ikke, når mennesker med psykiske funktionsnedsættelser skal ud at fungere på arbejdspladsen, måske fordi deres handicap er usynligt, siger han. Om igen Novo Nordisk, Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk er blot tre af de 23 store danske virksomheder, magasinet P har været i kontakt med, som ikke arbejder systematisk med at få ledige med psykiske lidelser i job. Hos Novo Nordisk forklarer personalechef Stig Flindt, at virksomheden prioriterer andre indsatser. – Vi arbejder med at fastholde medarbejdere, der bliver syge, og vi har et samarbejde med Landsforeningen Autisme, hvorigennem vi har ansat flere folk med autisme. Men vi ansætter ikke folk, der har skizofreni eller andre psykiske lidelser alene fordi, de har en lidelse, siger Stig Flindt. Men heller ikke de store offentlige arbejdsgivere har særligt stort fokus på området, viser Magasinet P’s undersøgelse. Blandt landets fem regioner, der bl.a. driver offentlige sygehuse og hospitaler og tilsammen beskæftiger cirka 120.000 mennesker, har kun Region Nordjylland og Region Midtjylland udarbejdet en officiel politik på området. Dette på trods af at Danske Regioner har en officiel arbejdsmarkedspolitik, som blandt andet indeholder et afsnit med overskriften "samfundsansvar og mangfoldighed", hvori der står, at Danske Regioner har en målsætning om at "skabe de bedste rammer for at løfte et samfundsansvar". Det skal bl.a. ske ved "at udvikle og modernisere overenskomstbestemmelser om ansættelse på særlige vilkår" og ved "at understøtte regionernes indsats for, at medarbejdersammensætningen afspejler mangfoldigheden i befolkningen". Landsforeningen SIND kritiserer den haltende indsats på området. – I årevis har man forsøgt at gøre denne gruppe parat til arbejdsmarkedet via offentlige beskæftigelsesindsatser med fokus på bl.a. rehabilitering og recovery, men arbejdsmarkedet er tydeligvis ikke blevet gjort parat til at modtage dem, siger formand Knud Kristensen. – Det er ikke i orden, at virksomhederne sidder på hænderne, når man tænker på, at der fra politisk side er et bredt forankret ønske om, at flere udsatte borgere skal i beskæftigelse, og når vi samtidig ved, at det især for psykisk syge er svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger han. Gammel sag Arbejdsmarkedets parter har ellers haft øje på problematikken i årevis. Allerede tilbage i 2000 satte Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO – hovedorganisationen for fagforeninger – sig sammen og skrev en aftale med overskriften Videreudvikling af den sociale indsats for et mere rummeligt arbejdsmarked. Intet mindre end "fremtidens vækst og velfærd" var dengang på spil, kan man læse på de indledende linjer i aftalen: "Demografien vil i en lang periode fremover bidrage negativt til arbejdsstyrken", og derfor "er det helt nødvendigt, at så mange som muligt får en mulighed for at spille en aktiv rolle på arbejdsmarkedet", skriver parterne. Lige så klart som problemet blev beskrevet, lige så klar var løsningen: "Flere med nedsat arbejdsevne skal integreres på arbejdsmarkedet, og færre skal udstødes og marginaliseres," konkluderede DA og LO. I stort set alle private og offentlige 2015 | nr. 02 | | 9 Inklusion Vi støder ofte ind i en række hårdlivede myter om psykisk sygdom, som vi forsøger at mane til jorden. I mange virksomheder kan der både blandt ledere og medarbejdere være forestillinger om, hvad forskellige psykiske diagnoser er, som ikke holder helt stik med virkeligheden. – Jakob Gudbrand, virksomhedschef i Odense Kommune overenskomster på DA/LO-området blev der indført såkaldt sociale kapitler – aftaler, der gjorde det muligt for parterne selv at tage et socialt ansvar på arbejdspladsen på to grundlæggende områder: Ved at fastholde eksisterende medarbejdere eller ved at rekruttere nye medarbejdere, der har såkaldt nedsat arbejdsevne. I dag – godt 15 år senere – kan dokumentet stadig graves frem med en Google–søgning, men det er godt gemt væk på DA’s hjemmeside. Muligvis fordi hensigtserklæringen, der teknisk set stadig står ved magt, for længst er taget ud af bunken med strategisk vigtige dokumenter, som LO’s og DA’s forhandlere medbringer til kaffe- og forhandlingsmøder. Eller som DA’s chefkonsulent på området, Henning Gade, formulerer det over for Magasinet P. – Virkeligheden har nok overhalet os indenom. Knud Kristensen fra SIND peger på, at der i dag findes værktøjer nok. Men problemet er ifølge ham, at ingen af dem er lovpligtige. – Der findes fleksjob, jobtilskudsordninger, praktikmuligheder og ikke mindst de sociale kapitler, som arbejdsgiverne selv har vedtaget og indskrevet i de fleste overenskomster sammen med LO, og som giver virksomhederne mulighed for at ansætte folk med handicap uden for overenskomsterne på individuelt tilpassede aftaler, siger han. 10 | | nr. 02 | 2015 – Men hvis virksomhederne alligevel ikke vil ansætte ledige med psykisk handicap frivilligt, bør de tvinges. Fx ved at der indføres klausuler i offentlige udbudsopgaver, der betyder, at de virksomheder, der har ansat folk med psykiske lidelser, får fortrinsret til de udbudte opgaver. Manglende viden Henning Gade erkender, at de store virksomheder kunne være bedre til at gøre en indsats på området. Men ifølge DA’s chefkonsulent er det ikke velvilje, arbejdsgiverne mangler, men viden. Et budskab, DA har haft med i årevis, men som ifølge Henning Gade stadig er aktuelt, fordi skoen fortsat trykker mest der. – Arbejdsgiverne har svært ved at gennemskue, hvilke konsekvenser det får for virksomheden at ansætte en person med et psykisk handicap. Der findes for lidt viden om psykisk sygdom, som er målrettet arbejdsmarkedet, siger han. Usikkerheden afspejles i en SFI-spørgeskemaundersøgelse i Årbog 2013, der undersøger virksomhedernes sociale engagement. Heri svarer en fjerdedel af de adspurgte offentlige og private arbejdsgivere, at ansættelse af personer med psykiske lidelser "i høj eller nogen grad" gør " andre medarbejdere utrygge", er "en belastning for medarbejdernes sociale fællesskab" og er "for stor en økonomisk byrde". Inklusion En ud af tre af virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen svarer desuden, at ansættelse af personer med en psykisk lidelse betyder "dårligere kvalitet i arbejdet", mens halvdelen af de adspurgte virksomheder svarer, at de "i mindre grad" eller "slet ikke" har "forbehold over for ansættelse af personer med en psykisk lidelse". Men den slags negative forestillinger om psykiske lidelser har ikke meget med virkeligheden at gøre, mener psykologernes formand, Eva Secher Mathiasen. – Man bliver jo ikke en mindre dygtig medarbejder, fordi man har en psykisk lidelse. Det betyder måske, at man ikke kan arbejde på fuld kraft 37 timer om ugen, men det betyder ikke, at man ikke er et aktiv for virksomheden, og at man ikke kan bidrage til at skabe økonomisk overskud i virksomheden, siger hun. Henning Gade mener ikke, at man kan klandre de store virksomheder for at være berøringsangste. – Forudsætningen for at psykisk syge ledige kan komme i betragtning til et job er, at jobcentrene præsenterer gruppen ordentligt for virksomhederne og afliver myter og alle mulige vilde forestillinger om psykisk sygdom. Vi oplever, at kommunerne mangler strategier til det, og så kan man ikke bebrejde virksomhederne for ikke at stå i kø til at ansætte psykisk syge, siger Henning Gade. En undersøgelse fra Psykiatrifonden fra tidligere på året peger i samme retning. Den viser, at et flertal af de kommunale medarbejdere, der i kølvandet på førtidspensionsreformen fra 2013 blev sat til at hjælpe psykisk sårbare med at få job ved at lave opsøgende og oplysende arbejde blandt virksomheder – de såkaldte ’fleksjobambassadører’ – synes, at de ved for lidt om psykiske lidelser og efterlyser råd om, hvordan de kan præsentere en ledig og psykisk sårbar borger over for virksomhederne. Men ifølge Henning Gade trykker skoen også et andet sted. – Visitationen skal forbedres ude i kommunernes jobcentre, så arbejdsgiverne kan få afklaret, hvad de ledige kan yde helt præcist i en arbejdssituation. Det er socialrådgiverne ikke gode nok til at vurdere, og der er der brug for en lægelig vurdering, siger Henning Gade. Hårdlivede myter I Odense Kommune, landets tredjestørste, mener virksomhedschef Jakob Gudbrand ikke, at det er jobcentrenes ansvar. – Selvom vi har sociallæger ansat, er det som udgangspunkt ikke jobcentrets spidskompetence. Vi er afhængige af et godt samarbejde med psykiatrien, siger han. Ifølge Jakob Gudbrand er jobcentrenes vigtigste opgave at formidle "relevant viden" videre til arbejdsgiveren og klæde virksomheden på til at tackle de problemer, der kan opstå, når man ansætter personer med en psykisk lidelse. – Det er også kommunernes opgave at lave en tæt opfølgning i starten af den lediges arbejdsperiode, forklarer han. Men Jakob Gudbrand erkender, at kommunerne generelt ikke har været gode nok til at hjælpe ledige med psykiske lidelser i arbejde. – Vi støder ofte ind i en række hårdlivede myter om psykisk sygdom, som vi forsøger at mane til jorden. I mange virksomheder kan der både blandt ledere og medarbejdere være forestillinger om, hvad forskellige psykiske diagnoser er, som ikke holder helt stik med virkeligheden, siger han. Det er den slags misforståelser, som jobcentrene ifølge Jakob Gudbrand arbejder med at afklare, både i forhold til den lediges diagnose og i forhold til hvilken betydning lidelsen kan få i de konkrete arbejdssituationer. – Fx hjælper vi lige nu en person, der er bange for at arbejde med vand og har social fobi, men er god til at organisere et lager. Den person har brug for at undgå visse opgaver – eksempelvis gulvvask – og kan have brug for at sidde alene i frokostpausen, siger han. Men når kollegerne bliver sat ind i problemstillingen, skaber det som regel en positiv udvikling i de sociale relationer, forklarer Jakob Gudbrand. Også kommunernes interesseorganisation, Kommunernes Landsforening (KL), mener, at det er for let købt af virksomhederne bare at skyde bolden tilbage til kommunerne. – Det her er først og fremmest en samfundsudfordring, og derfor skal virksomhederne selvfølgelig også tage et ansvar. Hvis disse mennesker skal i job, skal der skabes en god relation mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og der spiller virksomhederne 2015 | nr. 02 | | 11 Inklusion en afgørende rolle, siger Camilla Treldal Jørgensen, chefkonsulent i KL. – Kommunen kan hjælpe processen på vej, men i sidste ende må det være arbejdsgiverens og den psykisk sårbares pligt at få talt eventuelle myter til jorden og afklare, hvordan personens arbejdsevne er, siger hun og peger på, at Psykiatrifonden siden 2013 har tilbudt gratis rådgivning til virksomheder, der overvejer at ansætte ledige med psykiske lidelser. – Rådgivningen er ikke rigtig blevet brugt, og det er ærgerligt, når vi nu hører, at virksomhederne efterlyser mere viden, siger Camilla Treldal Jørgensen. På de knap to år, rådgivningen har eksisteret, har 49 virksomheder henvendt sig, oplyser Psykiatrifonden til Magasinet P, og der er primært tale om små virksomheder inden for handels-, transport– og hotelbranchen. Typisk henvender virksomhederne sig med spørgsmål af "akut karakter", hvor fx personalechefer ringer for at få rådgivning til at håndtere en syg medarbejder, forklarer Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden. Et af de dilemmaer, rådgivningen ofte hjælper med, er når chefer ikke kan være åbne omkring en række ledelsesmæssige mellemregninger ved ansættelse eller fastholdelse af psykisk sårbare personer. – Den personaleansvarlige skal kunne forklare, hvorfor man har andre arbejdsforventninger til den psykisk sårbare medarbejder, eller hvorfor han eller hun har andre og mere fleksible mødetider end de andre medarbejdere, siger Michael Danielsen. Men i den slags situationer findes der ikke nogen nem løsning, og i sidste ende kan velmenende, ’gode råd’ forværre situationen. Det vurderer Pernille Steen Pedersen, erhvervsph.d.-studerende ved Copenhagen Business School, CBS, og den psykologiske og psykiatriske privatklinik PPclinic. Hun er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.– afhandling, hvori hun undersøger, hvordan ledelsen i virksomheder kan hjælpe medarbejdere med psykiske problemer med at fungere på arbejdspladsen. Pernille Steen Pedersen har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling interviewet virksomhedsledere og ansatte med psykiske problemer, og hun er generelt ikke imponeret over rådgivningen på området. 12 | | nr. 02 | 2015 "Gode råd " I den seneste rådgivningspjece fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har Arbejdstilsynet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og NFA opstillet 20 anbefalinger til, hvordan arbejdspladser kan "tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med inklusion". Anbefalingerne, der ifølge pjecen bygger på "erfaringer og den seneste arbejdsmiljøviden på området", kan bruges som "inspiration og vejledning" til virksomheder, der ønsker at ansætte eller fastholde mennesker med psykisk eller fysisk nedsat arbejdsevne. Men pjecen indeholder ikke nok konkret vejledning til lederne, vurderer Pernille Steen Pedersen. – Der er tale om opmærksomhedspunkter, som i bedste fald får en virksomheds ledelse til at tænke: 'det er vigtigt, at vi bruger noget tid på dette her', men som i værste fald kan afskrække en virksomhed fra at gå ind i arbejdet, fordi man simpelt hen ikke bliver klogere på, hvordan det skal gribes an helt konkret i de daglige situationer på arbejdspladsen, siger hun. Andre anbefalinger som "de 6 guldkorn" kalder Pernille Steen Pedersen for "Peter Pan-råd", fordi de ifølge hende baserer sig på ønsketænkning. De 6 guldkorn er en række faktorer, der blev identificeret af Arbejdsmiljøinstituttet – det nuværende Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – og anbefales af bl.a. Søfartens Arbejdsmiljøråd, Brancearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser og Apropos Kommunikation, der er godkendt af Arbejdstilsynet som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Sidstnævnte, der samarbejder med Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø, og hvis opgaver er fastsat i arbejdsmiljøloven, skriver, at "et godt job bl.a. er bestemt af de seks faktorer, der kaldes ’de seks guldkorn’". Faktorerne betegnes som ’indflydelse’, ’mening i arbejdet’, ’belønning’, ’social støtte’, ’forudsigelighed’ og ’krav’ og bruges ifølge Pernille Steen Pedersen flittigt af arbejdsmiljøkonsulenter til at rådgive virksomheder om ansættelse eller fastholdelse af mennesker med psykisk handicap. Det undrer CBS-forskeren. – Hvad gavner det at rådgive en personaleansvarlig til at stille "passende krav" til en psykisk Inklusion En leder hverken kan eller skal agere coach eller terapeut. En leder skal lede. – Pernille Steen Pedersen, erhvervs-ph.d.-studerende ved Copenhagen Business School/PPclinic sårbar medarbejder og til at begrænse mængden af arbejdsopgaver, hvis lederen i praksis ikke har mulighed for at begrænse opgaverne?, spørger hun. Selvom den slags råd muligvis opfattes som brugbare af arbejdsgiveren, tager de ifølge Pernille Steen Pedersen ikke hensyn til, at psykisk sårbare ofte oplever handlinger anderledes, end andre gør, og derfor kan gøre mere skade end gavn i praksis. – Når man spørger medarbejderen (den psykisk sårbare, red.), hvordan det opfattes, at chefen – i et forsøg på at stille "passende krav" – har fjernet en del af bunken med arbejdsopgaver, kan handlingen tolkes meget negativt. Vi har med mennesker at gøre, som ofte overfortolker de signaler, som omgivelserne sender, og som derfor kan fortolke tilsyneladende hjælpsomme handlinger som en indirekte kritik af deres arbejdsindsats, siger Pernille Steen Pedersen. Ledelse er alt Rådgivningen udspringer ifølge hende af en sundhedsfaglig tilgang til psykisk sygdom, hvor lederen opfordres til at indtage en slags terapeutisk rolle i relationen til de ansatte. – Men en leder hverken kan eller skal agere coach eller terapeut. En leder skal lede, og for ham eller hende er brugbare ledelsesredskaber den afgørende faktor, siger Pernille Steen Pedersen. Samme budskab lyder fra Dansk Supermarked A/S, der gennem to årtier har samarbejdet med kommunale jobcentre og allerede midt i 1990’erne høstede de første erfaringer med at tilbyde praktikpladser til psykisk syge ledige. Ifølge Annette Vittrup, der er HR Partner i virksomheden, er det afgørende, at ledelsen evner at få hverdagen til at fungere og få folk til at arbejde godt sammen. Det handler med andre ord ikke om at bore rundt i, hvordan en psykisk syg medarbejder har det eller om at tage særlige hensyn til medarbejderens arbejdsmængde, men i stedet at få afklaret hvad der fungerer for den enkelte person. – Vi spørger, hvad personens tilstand betyder for ham eller hende, og hvordan vi bedst kan hjælpe, så arbejdsdagen fungerer bedst for både personen og for os. Det er også vigtigt at få afklaret, hvad vi må fortælle videre til kollegerne om personens tilstand, siger Annette Vittrup. – Hvis en kollega pludselig får et angstanfald og har brug for en pause fra arbejdet i butikken, er det vigtigt for de andre kolleger at vide, hvordan de kan hjælpe, siger hun. Annette Vittrup er ikke i tvivl om, at virksomheder kan skabe plus på den sociale og økonomiske bundlinje ved at ansætte ledige med psykiske lidelser. – Vi oplever, at det er værdifuldt at beskæftige vidt forskellige typer mennesker. Både fordi vi bliver klogere på, hvordan vores opgaver kan løses forskelligt, og fordi vi som mennesker bliver mere rummelige, når vi møder nogen, der er anderledes end os selv. Vores medarbejdere lærer at kunne fokusere på det positive ved det anderledes frem for det negative, siger hun. | 2015 | nr. 02 | | 13 Inklusion Sådan har vi lavet undersøgelsen Magasinet P har udvalgt 33 af landets største private og offentlige virksomheder. Vi har udvalgt virksomhederne ud fra deres aktie-værdi, omsætning og antal medarbejdere. Vi har stillet samtlige virksomheder følgende spørgsmål: Har I en CSR-politik, som også omfatter inklusion af psykisk sårbare borgere via beskæftigelse (løntilskudsordning, deltidsansættelse, fuldtidsansættelse mm.)? JA Jyske Bank Novozymes ISS Danske Bank Pandora TDC Dansk Supermarked A/S Region Nordjylland Region Midtjylland NEJ Novo Nordisk Nordea GN Store Nord Coloplast DSV William Demant Holding Chr. Hansen Holding A.P. Møller-Mærsk Carlsberg FLSchmidth & Co Tryg 16 | | nr. 02 | 2015 Vestas Wind Systems Arla Foods DONG Energy DLG Danish Crown Coop Danmark SAS Group Danfoss LEGO Danish Agro Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Hvor mange psykisk syge/ sårbare har I ansat? JA Novozymes 11 ISS 80 (minimum) Intet overblik Pandora DONG Energy Dansk Supermarked A/S Region Sjælland Danske Bank TDC Region Nordjylland Region Midtjylland Novo Nordisk Nordea GN Store Nord Coloplast DSV William Demant Holding Jyske Bank Chr. Hansen Holding A.P. Møller-Mærsk Carlsberg FLSchmidth & Co Tryg Vestas Wind Systems Arla Foods DLG Danish Crown Coop Danmark SAS Group Danfoss LEGO Danish Agro Region Syddanmark Region Hovedstaden Nyheder om psykologi Aktuelt Af Redaktionen Stigning i psykologklager Flere fejl i nordjyske socialtilbud På blot fire år er antallet af såkaldt “utilsigtede hændelser" eksploderet i Region Nordjyllands specialsektor. I 2011 registrerede regionen 79 hændelser, mens der blev registreret hele 824 hændelser i 2014. Det skriver Region Nordjylland i Årsrapport 2014-Patientsikkerhed. 97 procent af hændelserne handlede om medicinering, og i 41 procent af tilfældene havde en medarbejder glemt at uddele medicin til en beboer. Specialsektoren i Region Nordjylland dækker bl.a. socialpsykiatriske tilbud til borgerne, sikrede døgninstitutioner for børn og unge og et rehabiliteringscenter til traumatiserede flygtninge. Specialsektoren leverer også tilbud på specialundervisningsområdet til kommunerne i regionen. Ledigheden blandt psykologer stiger – men.. Mens ledigheden blandt AC's medlemmer konstant lå på 4,1 procent i maj og juni måned, steg arbejdsløsheden blandt psykologer fra 3 til 3,4 procent i perioden. Tallene skal ses i lyset af, at der på blot en måned er kommet 97 nye psykologer ud på arbejdsmarkedet, hvoraf 70 er kommet i job. Samtidig er jobvæksten blandt psykologer steget med 6,7 procent fra juni 2014 til juni 2015 mod blot 3,7 procent for akademikere generelt. Flere klienter end hidtil klager over behandlingen hos privatpraktiserende psykologer. Ifølge de seneste tal fra Patienterstatningen modtog Patienterstatningen ni klager over behandlingsskader i første halvår af 2015. Til sammenligning blev der kun klaget tre gange i første halvår af 2014, mens Patienterstatningen blot modtog to klager i løbet af 2013, viser rapporten. I alt blev der indsendt 5.117 anmeldelser til Patienterstatningen i første halvdel af 2015. Kommuner: Ikke nok specialundervisning til unge Børn og unge med psykiske lidelser må kigge længe efter specialundervisningen i skolen i de kommende år, advarer KKR Hovedstaden, et af Kommunernes Lnadsforenings (KL) fem kommunekontaktråd. En fjerdedel eller flere af kommunerne i hovedstadsregionen har vanskeligt ved at finde egnede tilbud, skriver KKR Hovedstaden i en rapport fra Rammeaftale 2016, der peger på, at der siden 2007 har været en generel nedgang i tilbud og pladser på børne- og ungeområdet i hovedstadsområdet. I rapporten peger KKR Hovedstaden på, at kommunerne i 2014 oplevede belægningsprocenter på omkring 100 procent på de tilbud, der er målrettet børne- og ungeområdet, og at det specielt er "børn med psykiske vanskeligheder", det går ud over. Det er særligt unge med angst, spiseforstyrrelser og unge, der er selvskadende eller har psykiske lidelser samtidig med misbrugsproblemer, som ikke skal regne med at få tilbudt specialundervisning i hovedstadskommunerne i den kommende tid, vurderer KKR Hovedstaden i rapporten. 2015 | nr. 02 | | 15 Videnskab Ny forskning Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet Børns udvikling i en 'stedfar'-familie Høje skilsmisserater i den vestlige verden, herunder Danmark, har ført til flere nye familieformer. De fleste skilsmisser fører nemlig til, at mange forældre stifter en ny familie på et tidspunkt. Flere og flere børns udvikling påvirkes derfor af, at de vokser op i en anden type kernefamilie, fx med biologisk mor og stedfar. Men hvordan påvirker det børns udvikling, sammenlignet med en opvækst i en 'traditionel' kernefamilie med biologisk far og mor? Det har en helt ny undersøgelse nu undersøgt og besvaret. 4.130 fem-årige børn og deres forældre blev besøgt i de to familietyper, hvor børnenes kognitive og social-emotionelle funktion, samt adfærdsproblemer blev grundigt vurderet. Desuden blev kvaliteten af mødrenes og fædrenes involvering med barnet undersøgt. Der blev også kontrolleret for social position, indkomst og uddannelse i begge familietyper. Resultaterne viste, at der ingen forskel var i børnenes udvikling i en 'traditionel' kernefamilie og en 'stedfar'-familie. Heller ikke angående kvaliteten af forældreinvolvering, bortset fra at stedfædre faktisk straffede mindre end biologiske fædre. Der var betydelig evidens for, at høj samspilskvalitet med børnene hos stedfædrene spillede en beskyttende og udviklende rolle, hvad angår både barnets kognitive og socialemotionelle velbefindende. Hertil kom, at i stedfar-familien var kvaliteten af samspillet mellem forældrene af stor betydning for børnenes trivsel. Dette støttes af tidligere undersøgelser, som har dokumenteret, at det ikke er familieformen, som spiller en rolle, men graden af eksempelvis konfliktløsning og kvaliteten af relationerne mellem forældrene, samt forholdet til deres børn. Kilde Berger, L.M. & Mc Lanahan, S. (2015). "Income, relationship Quality, and Parenting: Associations with Child Development in Two-parent Families". Journal of Marriage and the Family, 77, issue 4, pp. 996-105. 16 | | nr. 02 | 2015 Holdninger til ældre i individualistiske og kollektivistiske kulturer Det er almindeligt at møde den opfattelse, at østerlandske kulturer værdsætter og agter gamle mennesker mere end i vesterlandske kulturer på grund af stærkere kollektivistiske traditioner. Respekt for den ældste generation kan bunde i, at den viderefører en 'kulturel stafet' af tradition, erfaringer og kundskaber til den næste generation. Hvorimod ældre i den vestlige verden har mistet status til fordel for ungdommen, hvilket måske ses i generelt negative holdninger til ældre. Men en senmoderne verden – præget af globale hurtige forandringer, ændrede livsvilkår og normer – truer nu traditionelle kulturelle opfattelser. Spørgsmålet er da: Er kollektivistiske kulturer med århundreders generationsopfattelser 'resistente' over for sådanne historisk hurtige forandringer? For at svare på det spørgsmål har en metaanalyse behandlet 37 tværkulturelle undersøgelser. De sammenlignede direkte østerlandske og vesterlandske holdninger til ældre i 23 lande (bl.a. i Kina og USA) med i alt 21.093 deltagere. I modsætning til den almindelige opfattelse fandt man en generel mere negativ opfattelse af ældre i østen end i vesten. Den allermest nedsættende holdning til gamle fandt man i Østasien. Overraskende var også, at ældrerespekt var relativt mere fremherskende i individualistiske kulturer, fx i Europa og USA. Det kan muligvis forklares ved, at synet på individet og dets rettigheder kan reducere tendenser til 'alderisme'. Det ser altså ud til, at hastig global forandring samt et stigende antal seniorer i verden får markant forskellige konsekvenser for opfattelsen af ældre i forskellige kulturer. Kilde North, M. S. & Fiske, S. T. (2015). "Modern Attitudes towards Older Adults in the Ageing World: A Cross-Cultural Metaanalysis". Psychological Bulletin, vol. 141(5), pp. 993-1021. Videnskab Hvordan har mænd det med en kvindelig overordnet? Alkoholindtagelse i graviditeten: En sikker grænse for forbrug? Selv om relativt flere ledere er mænd, er det ikke et særsyn med en kvindelig leder. Færre kvinder er topledere, men de er næsten lige så hyppige som mandlige ledere på lavere niveauer i en organisation. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan en kvindelig overordnet påvirker sine medarbejderes oplevelser og adfærd. Det, vi ved meget lidt om, er, hvordan kønsroller spiller ind og påvirker relationen. Reagerer fx mænd anderledes, hvis deres overordnet er af hunkøn sammenlignet med en leder af hankøn? Det har en ny undersøgelse forsøgt at afklare. Man havde på forhånd den hypotese, at mænd ville føle sig truet på deres maskulinitet og ville optræde mere selvhævdende, dominerende, diskuterende, skråsikre og påståelige, når de havde en kvindelig overordnet. Men også at lederens stil kunne spille en rolle for relationen. Dette blev undersøgt gennem tre forskellige studier. Resultaterne bekræftede hypoteserne, og forskerne konkluderede, at mænd følte sig mere truede og reagerede klart mere negativt, når de havde en kvindelig chef end en mandlig. At mændene ofte følte sig tvunget til at markere deres mandlighed og status gennem selvhævdelse og selvforsvar. Det var således ikke i sig selv et problem at have mindre status, blot man arbejdede under én af samme køn. Men når modsat køn og status blev mikset, opstod følelsen af trussel samt negative reaktioner. Men hvad med lederstilen? Er den kvindelige overordnede i eksempelvis et arbejdsteam kendt som en særlig ambitiøs, karriereorienteret person med viljen til at vise sin autoritet? Eller uddelegerer hun som teamleder ansvar til andre i gruppen, mens hun tager det overordnede ansvar for projekterne fra start til slut? Det viste sig, at den uddelegerende og ikke-assertive kvindelige leder fik sine mandlige underordnede til at føle sig mindre truet og selvmarkerende. Kønsforholdet er derfor ikke fikseret, da den kvindelige leders stil spiller en vigtig rolle. Forskning har tidligere påvist sammenhænge mellem kommende mødres alkoholforbrug og skadevirkninger på børn. Det ser ud til, at jo højere mængder moderen indtager, desto værre konsekvenser for foster og barn. Men kan der selv ved mindre mængder opstå problemer? Det har en stor metaanalyse og review af flere undersøgelser prøvet at skaffe overblik over. Fremgangsmåde: Ud af 1.593 artikler blev udvalgt en række kohorte studier, som kunne påvise, hvordan forskellige mængder af alkohol i den prænatale periode senere påvirkede barnets udvikling. Fra 'moderat' (mindre end et dagligt forbrug) til 'binge' indtagelse (relativt store mængder koncentreret på fx en dag). Børnene var blevet vurderet vedrørende skolepræstationer, social adfærd, kognition, opmærksomhed, sprog, hukommelse samt visuel og motorisk udvikling. Resultater: 1) Baseret på otte studier af 10.000 børn helt fra seks måneder til 14 år, blev der konstateret en klar sammenhæng mellem moderens binge alkoholforbrug i graviditeten og barnets forringede kognitive udvikling. Med andre ord er opsamling af høj indtagelse fx til lørdag aften skadelig for barnet, selv om man er tørlagt de andre af ugens dage. 2) Baseret på tre højkvalitetsstudier af 11.900 børn, fra ni måneder til fem år, blev der påvist en klar sammenhæng mellem moderat prænatalt alkoholforbrug og barnets negative sociale adfærd. Forfatterne konkluderer, at et prænatalt binge-mønster skader børn gennem næsten 14 år, eksempelvis hvad angår sprog, opmærksomhed og hukommelse. Man kan her gætte på, at efter 14 år ses skaderne stadigvæk. Selv ved moderat indtagelse ses adfærdsmæssige problemer. Bruges resultaterne fra denne metaanalyse, bliver det vigtigt for kommende mødre at afholde sig fra at indtage alkohol, da der ikke er nogen kendt 'sikker mængde' at drikke, mens man er gravid. Kilde Netchaeva, E., Kouchaki, M., Sheppard, L. D. (2015). "A Man's (Precarious) Place: Men's Experienced Threat and Self-Assertive Reactions to Female Superiors". Personality and Social Psychology Bulletin, vol. 41(9), pp. 1247-1259. Kilde Flak, A.L., Su, S. Denny, C.H, Kesmodel, U.S. & Cogswell, M.E. (2014). "The Association of Mild, Moderate and Binge Alcohol Exposure and Child Neuropsychological Outcomes: A Meta-Analysis." Alchohol Clin. Exp. Res., 38(1), pp. 214-26. 2015 | nr. 02 | | 17 Du er nu tilbage i Afghanistan Af Thomas Møller Larsen, journalist Virtual Reality til masserne bliver en realitet inden for et halvt år. Teknologien har vist sig som effektivt værktøj i psykologien og bør få øget opmærksomhed fra psykologer, mener førende amerikanske forskere på området. 18 | | nr. 02 | 2015 Teknologi D Foto: Sabah Arar/Scanpix u tager et elektronisk headset på. Hele dit synsfelt er nu omsluttet af et tredimensionelt, digitalt univers, som du kan kigge rundt i ved at bevæge hovedet. I ørene har du surround lyd, som ændrer sig efter din position og retning i det virtuelle rum, du befinder dig i. I rummet møder du mennesker, du kan tale med. Det landskab, I står i, ligner til forveksling et virkeligt sted. Fra julen 2015 og frem rammer en bølge af virtual reality headsets elektroniksupermarkederne i hele verden – de kommer fra Facebook, Sony, HTC og andre store spillere på teknologi-markedet. – Virtual Reality giver adgang til førstehåndsoplevelser, der er langt mere overbevisende end i traditionelle medier som film og bøger. Og jeg tror, Virtual Reality bliver et paradigmeskifte inden for medier på samme måde, som printpressen var det, siger Jim Blascovich til magasinet P. Han er professor i psykologi og assisterende direktør på Research Center for Virtual Environments and Behavior ved University of California, USA. Til daglig forsker han i beslutningsprocesser, samarbejdsmønstre og anden social adfærd ved hjælp af Virtual Reality. Ifølge Jim Blascovich og andre amerikanske forskere på området, bør verdens psykologer spærre øjnene op. Blandt andet fordi virtual reality har vist sig nyttig inden for behandling af angst og i behavioristisk forskning. Revolutionerende teknologi Indtil for få år siden havde virtual reality ellers status som nicheteknologi, der kun var relevant for enkelte faggrupper – fx piloter, bildesignere og eksperimenterende psykologer. Men det ændrede sig med ét i 2012, da den amerikanske opstartsvirksomhed Oculus offentliggjorde en udviklerversion af headsettet Oculus Rift, som teknologisk set var alle tidligere headsets langt overlegent, og som samtidig var langt billigere. Siden da har virtual reality nydt massiv opmærksomhed blandt nogle af verdens største teknologi-virksomheder og i den globale teknologipresse. Facebook købte sidste år Oculus for to milliarder dollars og vil i første kvartal af 2016 lancere en færdigudviklet version af headsettet. Og direktør for Oculus, Brendan Iribe, sagde sidste år til teknologimediet TechCrunch, at ambitionen var at "putte en milliard mennesker ind i virtual reality". HTCs kommende headset Vive vil måske blive lanceret allerede i julen 2015. Og Sonys headset Morpheus står til en lancering i 2016. Faktisk er der allerede simple modeller på markedet – fra blandt andre Google – som via en mobiltelefon og en billig pap- eller plasticmaske med to linser kan skabe virtual reality. Når virtual reality nyder så stor opmærksomhed i teknologiverdenen, så skyldes det, at det er den første teknologi i menneskehedens historie, der kan snyde sanserne til at tro, at man er et andet sted, end man er. Dette er veldokumenteret i den psykologiske litteratur. Mange af studierne kan man læse om i bogen Infinite Realities fra 2012. Bogen er skrevet af Jim Blascovich og hans kollega Jeremy Bailenson, som er professor i psykologi, stifter af Stanford Universitets Virtual Human Interaction Lab, og som til daglig forsker i emner som adfærd, selvrepræsentation, kommunikation og empati i virtual reality. Teknologiens medrivende karakter kan også bevidnes i et utal af bruger-uploadede videoer på YouTube fra det seneste års tid. Videoerne viser, hvordan brugernes kroppe har det med at bevæge sig, som om de er et andet sted. Medieindholdet til virtual reality kan deles op i to kategorier: Tredimensionelle videoer i 360 grader på den ene side – og på den anden side computergenerede universer, som man kan bevæge sig rundt i via controllere eller ved sporingsudstyr, som kan registrere, hvordan man bevæger lemmerne. 2015 | nr. 02 | | 19 Teknologi At skabe og bruge virtual realityverdener er en psykologs drøm: at føre patienterne ind i det her univers og teste, træne og behandle dem. – Albert Rizzo, professor i psykologi ved Institute for Creative Technologies på University of Southern Carolina "En psykologs drøm" Psykologer har længe arbejdet med spørgsmålet: Hvad kan man bruge en teknologi til, som snyder sanserne til at tro, at man er et andet sted? Indtil videre har teknologien vist sig effektiv inden for blandt andet behandling af forskellige former for angst. Såkaldt Virtual Reality Exposure Therapy – altså eksponeringsterapi i virtual reality – er i mange år blevet brugt på eksperimentel basis til behandling af posttraumatisk stress, social angst og fobier. Terapiformen fungerer på følgende måde: En traumatiseret patient tager headsettet på og befinder sig nu i et dynamisk, computergenereret scenarie, der ligner det fysiske scenario, som traumatiserede ham. Når han bevæger sig rundt i denne verden, bliver han løbende konfronteret med de følelser, der omgiver hans erindringer. Forskellige parametre kan ændres af terapeuten såsom situationen, tidspunktet på dagen eller mængden af mennesker. – At skabe og bruge virtual reality-verdener er en psykologs drøm: at føre patienterne ind i det her univers og teste, træne og behandle dem, siger Albert Rizzo, der er professor i psykologi ved Institute for Creative Technologies på University of Southern Carolina og en af pionererne inden for Virtual Reality Exposure Therapy. Gennem årene har hans medarbejdere bygget en række virtuelle verdener, som er designet til at 20 | | nr. 02 | 2015 behandle psykiske, kognitive og fysiske problemstillinger. Én af disse verdener kaldes Virtual Iraq/ Afghanistan og bruges aktuelt til at behandle krigsveteraner med Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) rundt omkring i USA. Levende forskningsfelt Søger man i de videnskabelige databaser, finder man ud af, at der er foretaget ganske meget psykologisk forskning på området. Og de studier, Magasinet P er bekendt med, konkluderer, at Virtual Reality er et effektivt terapeutisk værktøj. Rebekah Nelson, ph.d. ved Florida State University, samlede i 2012 op på seks studier af behandling af soldater og krigsveteraner med posttraumatisk stress. – Alt i alt viste studierne i dette review, at VRET (Virtual Reality Exposure Therapy, red.) er gavnlig for både soldater i tjeneste og veteraner med kamprelateret PTSD, skriver hun. I en review-artikel fra 2014 konkluderer traumeforsker ved George Mason University i USA Jennifer DiMauro dog, at traditionel eksponeringsterapi er lidt bedre til at behandle posttraumatisk stress, end Virtual Reality Exposure Therapy er. Omvendt konkluderer Mark Powers, psykologiprofessor ved Texas Universitet i USA, og Paul Emmelkamp, psykologiprofessor ved Amsterdam Universitet i en review-artikel fra 2008, at Virtual Teknologi Reality Exposure Therapy er "meget effektivt til behandling af fobier", og at det sågar er "lidt men signifikant mere effektivt", end det er at eksponere patienter for angstudløsende faktorer i den fysiske verden. Med til billedet hører dog, at næsten alle studierne på området er foretaget med udstyr, som er nutidens udstyr langt underlegent. Teknologien har udviklet sig hastigt, efter at nogle af verdens største teknologi-virksomheder har investeret milliarder i den. Og de forskere, magasinet P, har talt med, har skiftet tidligere tiders dyrebare og kluntede udstyr ud med udviklerversioner af Facebooks kommende headset. – Jeg tror, der vil komme en masse debat blandt psykologer. Men teknologien vil uundgåeligt bevæge sig fremad, og når priserne kommer ned, vil vi se meget mere forskning på området. Forskningen vil blive mere systematisk. Og om fem til ti år vil virtual reality være standardværktøj inden for de terapiformer, hvor det har vist sig at have værdi, vurderer Albert Rizzo. Indtil videre er kendskabet til teknologien dog lavt blandt psykologer. I 2012 publicerede Deborah Schwartzman med flere et studie, hvor de spurgte 262 amerikanske terapeuter, som ikke selv brugte Virtual Reality, om deres holdninger til teknologien, og hvorfor de ikke brugte den. Konklusionen lød blandt andet, at psykologerne manglede kendskab, og at investeringsomkostningerne var for høje. Men snart vil headsettene altså kunne købes for få tusinde kroner i elektroniksupermarkederne. – Vi vil trække psykologien sparkende og skrigende ind i det 21. århundrede. Vi har værktøjerne, ikke til at erstatte psykologerne, men til at forbedre deres færdigheder og gøre forskellige typer af behandlinger mere effektive, siger Albert Rizzo. Han medgiver dog, at forskningen på området stadig er relativt spinkel. Og derfor tilbyder han at give alt det software, hans team har udviklet, gratis til psykologer over hele verden – forudsat, at de arbejder med eksponeringsterapi og vil bidrage med deres resultater til forskningen. Albert Rizzo fortæller desuden om, hvordan hans forskerhold også bruger virtuelle verdener til at træne mennesker emotionelt, inden de skal ud i belastende situationer i den virkelige verden – det kan fx være soldater, politimænd og brand- mænd. Teknologien kan også bruges til diagnosticering. Fx kan symptomer på ADHD spottes, hvis man placerer børn sammen i et virtuelt klasseærelse. I virtual reality kan hver eneste lille bevægelse og fokusskift nemlig spores. En ny bølge af internetafhængigheder på vej? Virtual reality giver dog også anledninger til bekymring. Blandt andet fordi brug af udstyret kan føre til voldsomme fysiske reaktioner – fx når forsøgspersoner skal krydse en afgrund via en virtuel planke i virtual reality og træder ved siden af. Derfor bruger Jim Blascovich og Jeremy Bailenson i nogle forsøg 'spottere', som kan gribe forsøgspersoner, der tror, de er overhængende fare. Underholdning kan gøres lige så medrivende. Pornobranchen er i fuld gang med at skabe den næste generation af indhold til virtual reality. Det samme er spilbranchen, filmbranchen, reklamebranchen, sociale medier og journalistiske medier. Spørgsmålet er, om en teknologi, der er langt mere medrivende end todimensionelle skærme, vil føre en ny bølge af internetafhængigheder med sig. Det har ikke været muligt for Magasinet P at finde nogen velfunderede prognoser, hvad dét angår. Men Jim Blascovich mener, at virtual reality snart vil vise sig som 'dual use' teknologi. – Jeg tror på den negative side, at afhængighed af visse aktiviteter vil blive mere interessant og overbevisende med Virtual Reality, siger han. Meget tyder dog på, at den første generation af virtual reality headsets ikke kommer til at skabe masseafhængighed. Med den nuværende teknologi er det nemlig både mentalt hårdt og anstrengende for øjnene at opholde sig i virtual reality i timevis, siger forskerne. – Jeg tror ikke, at teknologien - til at begynde med - er god nok til, at folk vil tilbringe seks til syv timer i Virtual Reality i streg. Efter en time eller to er jeg klar til at komme tilbage til den virkelige verden, siger Albert Rizzo. Men teknologien kan udvikle sig hurtigt, understreger Jim Blascovich: – Måske vil Virtual Reality en dag tage form af kontaktlinser eller noget à la Google Glass, hvor lag af information bliver lagt oven på hinanden. | 2015 | nr. 02 | | 21 P-listen De bruger flest penge på psykisk sundhed i EU* Norge Luxemborg 18 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat og privat betaling. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 12 % af BNP. 13,4 % af sundhedsbudgettet. Ingen info om finansiering. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 7,7 % af BNP. Storbritanien Frankrig Tyskland 13 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 9,6 % af BNP. 12,9 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat og sociale forsikringer. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 11,6 % af BNP. 11 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem private sundheds-forsikringer. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 11,1 % af BNP. Holland Sverige Danmark 11 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem basale sundhedsforsikringer. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 12 % af BNP. 10 % af sundhedsbudgettet. Ingen info om finansiering. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 9,4 % af BNP. 8 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 11,2 % af BNP. Malta Belgien 6,7 % af sundhedsbudgettet. Finansieres gennem skat. Det totale, årlige sundhedsbudget udgør 8,7 % af BNP. 6 % af sundhedsbudget. Finansieres gennem skat, forsikring og privat betaling. Totalt årligt sundhedsbudget er 11,8 % af BNP. 22 | | nr. 02 | 2015 * % af landets totale sundhedsbudget, der går til psykiske sundhedsydelser Kilde: Europa-Kommissionen: ”Mental health Systems in the European Union Member States, Status of Mental Health in Populations and Benefits to be Expected from Investments into Mental Health.” European profile of prevention an promotion of mental health (EuroPoPP-MH) (2013) Psykologiske test fra Hogrefe Psykologisk Forlag Hogrefe Psykologisk Forlag fører en lang række test til psykologer og beslægtede faggrupper. CAARS - ADHD hos voksne DP-3 - Udvikling FAST - Familiemønstre NEO-PI-3 Personlighed PCL:YV Psykopati, unge PEP-3 - Udviklingsforstyrrelser ABAS-II Adaptive færdigheder Terapiens superstjerne får ridser i lakken Af Henning Due, journalist 24 | | nr. 02 | 2015 Metoder Kognitiv adfærdsterapi er et populært alternativ til medicin i den danske sundhedssektor, fordi behandlingsmetodens effekt kan måles og vejes. Men nu viser det sig, at metoden bliver mindre og mindre effektiv med årene, konkluderer opsigtsvækkende analyse. Ingen ved hvorfor. SMC Images/Polfoto D epression, stof– og alkoholmisbrug, angst, traumer, spiseforstyrrelser, OCD. Listen over psykiske lidelser, som behandles med kognitiv adfærdsterapi, er blevet længere og længere de senere år i takt med, at danske sundhedsmyndigheder er begyndt at anbefale metoden som et effektivt og bivirkningsfrit alternativ til medicinsk behandling. Metodens popularitet og udbredelse skyldes især, at den i årtier har stået som den eneste psykologiske behandlingsmetode af psykiske lidelser med en målbar effekt. Kognitiv adfærdsterapi er med andre ord en såkaldt evidensbaseret behandlingsmetode, og derfor har den i årtier spillet en afgørende rolle, når Sundhedsstyrelsen skal vende tommelfingeren op eller ned og anbefale en ny metode til behandling af psykiske lidelser. Men netop effekten af metoden bliver der nu sat et stort spørgsmålstegn ved. Det sker i en ny opsigtsvækkende forskningsundersøgelse – en såkaldt metaanalyse – hvor forskere har gennemgået 70 udvalgte forskningsundersøgelser fra perioden 1977 til 2014, som alle har undersøgt effekten af kognitiv adfærdsterapi som behandlingsmetode til såkaldt unipolar depression, der omfatter både enkeltstående og tilbagevendende sygdomsanfald. Undersøgelsen blev publiceret 11. maj i det anerkendte amerikanske tidsskrift Psychological Bulletin, og den har givet genlyd i resten af verden – på Twitter, blogs og i andre nyhedsmedier – fordi den konkluderer, at "kognitiv adfærdsterapis dæmpende effekt på depressionssymptomer har været støt aftagende" siden introduktionen af behandlingsmetoden for fire årtier siden. Med andre ord: Da man i første omgang begyndte at måle på metodens effekt, var den god. Da man senere målte effekten, var den ikke så god. Og efterhånden, som årene er gået, og man måler, får effekten dårligere og dårligere karakterer. – Vi blev ret overraskede over resultatet, fordi vi arbejdede ud fra en tese om, at effekten blev bedre over tid. Vi tænkte, at en metode, der har været brugt i 40 år, måtte kunne forbedres, men i stedet så vi det modsatte, siger Tom Johnsen til magasinet P. Han er norsk psykolog og forsker ved UiT the Arctic University of Norway og står bag undersøgelsen – der er den første af sin art – sammen med kollegaen Oddgeir Friborg fra Tromsø Universitet. Metaanalysen dækker som nævnt forskningsundersøgelser i en periode på 37 år, og analyseparametrene var patienternes selvrapportering, terapeuternes bedømmelser og såkaldte remissionsrater – målinger af sygdomssymptomernes gradvise aftagen. Billigere end medicin Kognitiv adfærdsterapi blev udviklet af den amerikanske psykolog Albert Ellis og den amerikanske psykiater Aaron T. Beck i 1950'erne og 1960'erne. Dengang spillede psykoanalysen en dominerende rolle i behandlingen af psykisk sygdom, men Aaron Beck var blevet skeptisk over for 2015 | nr. 02 | | 25 Metoder den psykoanalytiske forståelse af depression, der blev kendt som en folkesygdom i samme periode. Aaron T. Beck arbejdede ud fra den dengang banebrydende tese, at folks følelser og adfærd i høj grad er bestemt af, hvordan de tænker. Ud af det sluttede han, at man kunne forandre en persons psykiske velbefindende ved at ændre personens tænkning og lære personen at se og genkende sine egne tanke- og handlingsmønstre. Metoden blev formaliseret i slutningen af 1970'erne, og med udgangspunkt i Becks oprindelige manual er der efterfølgende blevet udviklet forskellige varianter, fx skemabaseret terapi og mindfulness-baseret kognitiv terapi. I Danmark har kognitiv adfærdsterapi spillet en voksende rolle i de seneste 10-15 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler metoden til behandling af "let til moderat depression" med den formelle begrundelse, at den er "signifikant bedre end ventelistekontrol (kontrolgruppen får behandling efter at have stået på venteliste, red.) og/eller placebo i forhold til reduktion af depressive symptomer målt ved behandlingens afslutning". Men også kroner og ører spiller en væsentlig rolle i forklaringen på kognitiv adfærdsterapis popularitet i det danske sundhedsvæsen. I Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger til behandling af depression fremhæves et dansk modelstudie, som konkluderer, at "behandling af depression i almen praksis uden for hospitalssektoren med kognitiv psykoterapi som førstevalgsbehandling er mere omkostningseffektiv end medicinsk behandling." Alt sammen gode videnskabelige og økonomiske argumenter for at bruge kognitiv adfærdsterapi til behandling af depression og andre psykiske lidelser, som der nu stilles spørgsmålstegn ved i den norske forskningsundersøgelse. Placebo på spil En oplagt forklaring på opdagelsen har nordmændene svært ved at få øje på. – Årsagen til den aftagende effekt er svær at forklare ud over det faktum, at brug af kognitiv adfærdsterapi til behandling af depression ikke har ført til systematiske forbedringer, skriver Tom Johnsen og Oddgeir Friborg i artiklen. En del af forklaringen kunne ifølge dem være, at metodens tilsyneladende simple mål 26 | | nr. 02 | 2015 – at "ændre utilpasset kognition for at lette følelseslidelser" – har gjort den særlig attraktiv blandt ikke-specialiserede faggrupper og har skabt en misforstået opfattelse af, at metoden er let at lære og anvende. Det kan igen have forringet behandlingseffekten over tid, fordi mindre kvalificerede terapeuter har taget metoden til sig gennem årene, mener nordmændene. Placeboeffekten – patientens forventning til en behandlingsmetode og dens helende virkning – kan ifølge Johnsen og Friborg også spille en rolle. De peger på, at placeboeffekten er stærkere ved introduktionen af nye behandlingsmetoder, og at kognitiv adfærdsterapi i begyndelsen af den såkaldte 'kognitive behandlingsæra' (i 1970'erne, red.) blev opfattet som den bedste behandling til en række psykiske lidelser. Siden har nyere undersøgelser vist, at andre psykoterapeutiske metoder har lige så stor effekt, og den viden kan have lagt låg på patienternes forventninger til metoden, vurderer Tom Johnsen og Oddgeir Friborg. Men også terapeuternes egne forventninger kan være aftaget over tid. Metoder Det virker nogle gange som om, vores profession ikke kan være stolt af sit arbejde, hvis ikke det kan præsenteres og dokumenteres på samme måde, som lægevidenskaben kan med medicin. – Scott Miller, ph.d. og leder af International Center for Clinical Excellence, USA SMC Images/Polfoto Det vurderer Stig Poulsen, lektor ved Center for Psykoterapiforskning ved Københavns Universitet. – Styrken af en eventuel placeboeffekt afhænger i høj grad også af, hvor entusiastiske behandlerne er i forhold til deres arbejde med terapien, siger han. Stig Poulsen peger på, at kognitive terapeuter i de senere år har været vidne til en stor udvikling inden for den såkaldte tredje bølge af psykoterapi, der blandt andet dækker over mindfulness og metakognitiv terapi, mens udviklingen af den mere traditionelle kognitive terapi har stået i stampe. Det kan også have ført til en generel afmatning, mener han. – Her peger forskerne selv på det interessante dilemma, at deres opdagelse i sig selv kan fremme den aftagende effekt af kognitiv adfærdsterapi, når den nye viden spreder sig til befolkningen og andre behandlere via medier og internettet, siger Stig Poulsen. Han tøver ikke med at bruge ord som "banebrydende" og "tankevækkende" om opdagelsen, men han mener ikke, at den norske undersøgelse har slået ridser i metodens omdømme. – Det her betyder ikke, at det ikke er en valid og effektiv behandling, men blot at den ikke er så virksom, som man først antog, siger Stig Poulsen. Drilsk depression Esben Hougaard, der i årtier har forsket i kognitiv adfærdsterapi og er professor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, er knap så overrasket. Han påpeger, at der allerede tilbage i 1990'erne blev fremlagt en lignende canadisk undersøgelse med samme resultat på en forskningskonference, som dog aldrig nåede ud til offentligheden. Heller ikke Esben Hougaard kan give nogen entydig forklaring på opdagelsen, men han afviser, at placebo-effekten kan forklare kognitiv adfærdsterapis aftagende effekt. – Den blev først for alvor kendt i Danmark i løbet af 00'erne og indsigten i, at andre psykoterapeutiske metoder virker lige så godt, er først kommet frem i løbet af de seneste fem år. Derfor kan den aftagende begejstring for metoden, som placeboeffekten tager højde for, ikke forklare metodens aftagende effekt i for eksempel Danmark, siger Esben Hougaard. Nicole Rosenberg, adjungeret professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og ledende psykolog ved Institut for Klinisk Medicin i Psykiatrien i Region Midtjylland, ser andre forklaringer. Hun peger blandt andet på, at nåleøjet for at få tilbudt behandling i psykiatrien er blevet mindre for depressionsramte patienter i dag, og at patienter, der får tilbudt kognitiv adfærdsterapi, derfor er mere syge end hidtil og sværere at behandle. Den udvikling hænger ifølge Nicole Rosenberg sammen med de politiske krav fra skiftende regeringer til de psykiatriske sygehuse, der skal levere hurtigere behandling, færre individuelle behandlingsforløb og flere standardiserede gruppe behandlingsforløb til patienterne. 2015 | nr. 02 | | 27 Metoder Det er ikke sådan, at kun relationen mellem behandler og patient er den helbredende faktor. Det ville betyde rent kaos. – Det levner ikke plads til at tilpasse metoden ud fra en individuel behovsanalyse, og det kan muligvis forklare noget af den aftagende effekt, siger hun. – Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at depression er en drilsk lidelse, der dækker over mange årsagsfaktorer af både social og biologisk karakter. Hvis man så oven i købet kun tilbyder patienterne standardiserede behandlingstilbud, der kører efter faste manualer, er det forventeligt, at behandlingen rammer forbi mange problematikker hos patienterne, hvilket også har en negativ effekt på behandlingen, siger hun. For meget metodefokus Selvom Tom Johnsen og Oddgeir Friborg også selv har svært ved at forklare deres opdagelse, tøver de ikke med at advare andre forskere og behandlere mod at stirre sig blinde på effektmålinger af en specifik behandlingsmetode som kognitiv adfærdsterapi. Bekymringen bunder i, at kun 10 til 20 procent af de målbare effekter af psykoterapeutisk behandling kan tilskrives selve behandlingsmetoden – altså de dele af terapien som fx kan skrives ned i behandlingsmanualer. Det, som Tom Johnsen og Oddgeir Friborg beskriver som de 'teknik-specifikke terapifaktorer' i forskningsartiklen. Til gengæld kan mellem 30 og 50 procent af de målbare effekter tilskrives faktorer som personlighedstræk, temperament og behandlingsmotivation – de såkaldte 'klientfaktorer' – samt relationen mellem klienten og terapeuten og forventningerne til klientens bedring – de såkaldte 'fællesfaktorer'. Det er et godt råd, som også politikere burde tage til sig, mener Rolf Holmqvist. Han er professor i klinisk psykologi ved Linköpings Universitet i Sverige og har bl.a. forsket i forholdet mellem psykoterapi og andre former for psykologisk behandling. – For mange patienter er kognitiv 28 | | nr. 02 | 2015 adfærdsterapi helt sikkert en god behandlingstype, også selvom effekten af metoden generelt aftager over tid. Men det ændrer ikke på, at man stadig bør undersøge, hvilken metode, der er mest effektiv for den enkelte patient. Giver behandlingen ikke resultat, bør behandlingsmetoden ændres, eller man bør skifte terapeut, siger han. Rolf Holmqvist har med egne øjne set, hvor galt det kan gå, når sundhedsmyndigheder og politikere satser for enøjet på én behandlingsform med håbet om at kunne spare statskassen for årlige milliardudgifter. I 2009 lancerede den svenske regering den såkaldte rehabiliteringsgarantin, der dels skulle forebygge, at borgere blev langtidssygemeldte eller gik på førtidspension på grund af kroniske smerter eller psykisk sygdom og dels skulle hjælpe sygemeldte borgere hurtigere tilbage i job. I den forbindelse satsede regeringen stort på kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi til behandling af depression. Men en evaluering fra det svenske Karolinska institutet, der blev udsendt i 2011, konkluderede, at hverken sygefraværet eller antallet af førtidspensioneringer blandt gruppen af sygemeldte borgere med psykiske lidelser, som modtog behandling via rehabiliteringsgarantin, faldt, når man sammenlignede dem med en referencegruppe, der ikke havde modtaget behandling via rehabiliteringsgarantin. Hillevi Busch, projektleder hos Karolinska institutet, udtalte efterfølgende til Svenska Dagbladet, at ordningen ganske enkelt ikke var "omkostningseffektiv". Rolf Holmqvist ser især én forklaring på fiaskoen: – I Sverige findes der ingen viden om, hvorvidt psykologisk behandling virker i den kliniske hverdag, hverken kognitiv adfærdsterapi eller andre behandlingsmetoder, og det skyldes, at der ikke findes krav om, at man skal evaluere, om behandlingen virker, siger han. SMC Images/Polfoto – Esben Hougaard, professor ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet Metoder Medicinmisundelse spøger Skal effekten af psykoterapi dokumenteres, er der ifølge Rolf Holmqvist behov for langt mere forskningsfokus på relationen mellem behandler og patient i stedet, og det har evidensorienterede forskere, som fylder en stor del af det psykologiske forskningsfelt i dag, ikke øje for, mener han. – Når vi ved, at der er stort set lige god effekt ved brug af forskellige psykoterapeutiske metoder, giver det ikke mening at bruge forskningskronerne på at undersøge effekterne af forskellige behandlingsmetoder, siger Rolf Holmqvist. Han peger på, at forskerne i stedet burde "evidensprøve" samspillet mellem behandleren og metoden, men da det i praksis er en meget kompliceret proces, bør evidensmålinger nærmere fokusere på resultaterne af behandlingen, mener den svenske professor. Her kommer den amerikanske psykolog Scott Miller på banen. Han er ph.d., leder af International Center for Clinical Excellence i USA og er blandt andet kendt for at have udviklet to registreringsskemaer, der bygger på klientens selvrapportering og personlige præferencer, som terapeuten kan bruge til at måle effekten af behandlingen og til at arbejde detaljeret med sin relation til klienten. Scott Miller ser den norske undersøgelse som et wake-up call og efterlyser større selvransagelse blandt sine psykologkolleger. – Ideen om at psykoterapi skulle virke som medicin holder ikke, og når vi taler specifikt om kognitiv adfærdsterapi, findes der ingen ingredienser i behandlingen, som kan dokumenteres at have én specifik effekt. Psykologstanden begår en fejl, når den antager, at psykoterapi har samme videnskabelige dokumentationsstyrke, som medicin har. Ikke dermed sagt, at metoderne ikke virker. De virker bare ikke som medicin, siger Scott Miller. Han kalder fænomenet "medicinmisundelse". – Det virker nogle gange, som om vores profession ikke kan være stolt af sit arbejde, hvis ikke det kan præsenteres og dokumenteres på samme måde, som lægevidenskaben kan med medicin, siger han. Relationen tæller Scott Miller mener ikke, psykologiens største udfordring er aftagende effekter af specifikke psykoterapeutiske behandlingsmetoder, for "det er der intet nyt i", men nærmere opgøret med det, han kalder "det medicinske paradigme". – Grunden til at vores fag ikke forbedrer sig – at de overordnede behandlingsresultater ikke forbedrer sig – er, at vi anlægger den forkerte forskningslinse. Vi bør anlægge et kontekstuelt blik, som desværre klinger dårligt med det medicinske paradigme, fordi de faktorer, som læger opfatter som støj, fejl og placebo, bør opfattes som årsagsforklarende faktorer, siger Scott Miller og begynder at remse en række tal op: – Vi ved, at behandleren er otte-ni gange vigtigere end behandlingsmetoden i forhold til effekten. Vi ved også, at hele 90 procent af forskellene på de resultater, som terapeuter registrerer ved effektmålinger af deres behandling, kan forklares med behandlerens evne til at danne relationer med klienten. Og så virker det skørt at fokusere forskningen på effekten af kognitiv adfærdsterapi og andre metoder i stedet for at undersøge, hvad klienterne oplever, der virker for dem, siger han. Men Esben Hougaard fra Aarhus Universitet er ikke enig. Han anerkender, at metode ikke er den eneste vigtige faktor i behandlingen af psykiske lidelser, men han advarer mod at tilskrive de relationelle faktorer mellem behandler og klient en lige så stor betydning. – Metoden spiller en rolle. Det er ikke sådan, at kun relationen mellem behandler og patienten er den helbredende faktor. Det ville betyde rent kaos, og hvis vi helt forlader evidenstanken, forlader vi også tanken om at blive klogere på, hvad der faktisk virker, siger han. For Esben Hougaard står der især ét funklende og nedslående budskab tilbage, når debatten om den norske undersøgelse klinger af. – Gennem årene har vi ikke formået at forbedre kognitiv adfærdsterapi. Den oprindelige metode, som Aaron Beck udtænkte, dominerer stadig, og når der ikke er blevet opfundet en bedre metode, må vi bare se i øjnene, at der ikke er sket de store forandringer siden 1970'erne, man kunne have håbet på.| 2015 | nr. 02 | | 29 Udgivelser Kulturblik Af Redaktionen Film Experimenter. The Stanley Milgram Story Michael Almereyda, BB Films Productions m.fl (2015) 1960'erne var eksperimenternes tid i USA, også i videnskaben psykologi. Filmen portrætterer en af datidens kontroversielle forskere, socialpsykologen Milgram, der blev verdensberømt for sit forsøg, hvor han – for at forstå Holocaust – testede menneskers lydighed over for autoriteter gennem fiktiv elektrochok. www.eksperimentermovie.com Podcast The Story of Psychology Todd Daniel, Missouri State University/iTunes (2011) Psykologi har en lang fortid, men en kort historie, sagde den tyske psykolog og professor Herman Ebbinghaus. Denne podcast i hele 58 afsnit afdækker de vigtigste filosofiske, religiøse og kulturelle tendenser, der har bidraget til dannelsen af moderne psykologi. Serien udforsker både den vestlige og østlige tænkning i fortællingen om, hvordan psykologi blev til – fra før Socrates – og fortæller om de vigtigste bevægelser inden for faget gennem historien. www.itunes.apple.com Tidsskrift Intimitet Sosiologi i dag Novus forlag (2015) Et nyt nummer af det norske tidsskrift Sosiologi i dag er på gaden med bidrag fra en lang række danske forskere og skribenter. Temaet er intimitet, og emnerne spænder lige fra nye digitale metoder til observation af fysisk nærhed til unge mænd mellem homosocialitet og homoseksualitet. www.ojs.novus.no 30 | | nr. 02 | 2015 Video Neurophilosophy Patricia Churchland/Serious Science (2015) Har filosofi og neurovidenskab noget med hinanden at gøre? Det mener den canadisk-amerikanske filosof Patricia Churchland, som skabte begrebet 'neurofilosofi' i 1986 og siden har høstet stor international anerkendelse for sine bøger og forskning om samme emne. I dette kvarter lange videointerview fortæller hun om neurofilosofi og den nyeste forskning. www.serious-science.org Film The Stanford Prison Experiment Kyle Patrick Alvarez, Coup d'Etat Films m.fl. (2015) Den amerikanske psykologiprofessor Philip Zimbardos eksperiment med 21 studerende, der skal agere henholdsvis vagter og fanger i et simuleret fængsel i kælderen på Standford University, USA, i 1971, er blevet til en thriller, der allerede har høstet priser på filmfestivaler. Eksperimentet skulle sætte fokus på, hvordan mennesker kan begå grusomme handlinger i situationer med deindividualisering og dehumanisering. www.stanfordprisonexperimentfilm.com Opslagsværk Moderne psykoterapi – teorier og metoder Francisco Alberdi, Bent Rosenbaum og Per Sørensen/Hans Reitzels Forlag. Den første samlede og opdaterede beskrivelse af de dominerende psykoterapeutiske retninger og deres anvendelse i psykiatrisk og psykoterapeutisk praksis i en dansk sammenhæng. De over 700 sider er skrevet af en lang række erfarne psykiatere og psykologer. www.hansreitzel.dk Min klassiker Gudestemmer i hjernen Julian Jaynes, The Origin of Consciousness in the Breakdown of the Bicameral Mind, 1976 Af Lars Hem, lektor emeritus phil.dr. Aarhus Universitet En dag i begyndelsen af firserne fortalte Boje Katznelson (professor emeritus, red.) mig begejstret om en bog, han lige havde læst, hvor forfatteren fremsatte de mest absurde teorier om karakteren af den menneskelige bevidsthed – som at mennesker for 4.000 år siden slet ikke var bevidste i vor forstand, men handlede på grundlag af stemmer, de hørte fra deres guder, på samme måde og på det samme neurologiske grundlag som nutidens skizofrene hører stemmer, de adlyder. Da Boje ikke er en mand, der let lader sig imponere, fik jeg fat i den. Og jeg blev ikke skuffet. Jeg læste den første gang i ét hug på nogle få dage. Jaynes teori går ud på, at de mennesker, som befolkede de første civilisationer, der økonomisk var organiseret som redistributive paladsøkonomier, virkelig hørte guderne tale til sig. De adlød deres stemmer, som de hørte, når de henvendte sig til de billeder, de havde af guderne i deres hjem. Jaynes mener, at de første civilisationer forudsatte denne mentalitet, som han kalder bikameralitet. Han tager de skriftlige vidnesbyrd fra den tid på ordet. Og han giver et neurologisk bud på, hvordan dette kunne ske ved at lokalisere gudernes stemmer til den del af højre hjernehalvdel, som i den venstre halvdel kaldes Wernickes området og er central for vor sprogbrug. Rudimenter af en bikameral funktionsmåde genfinder vi i vor tid i eksempelvis hypnose og hos skizofrene. Jaynes er genuint tværvidenskabelig i sit forsøg på at underbygge det synspunkt, at den refleksive selvbevidsthed, vi tager for givet som en menneskelig artsegenskab, er et kulturprodukt, og han bestræber sig på at lokalisere dette kulturprodukt i rum og tid. Bevidstheden er en måde at bruge hjernen på, som opstod i civilisationer i det østlige middelhav godt 1.000 år før vor tidsregning. Bogen er fuld af overraskende og ofte øje-åbnende synspunkter og argumentationsgange, selvom tiden har undergravet mange af de kendsgerninger, forskellige argumentationsgange bygger på. Den afgørende dyd ved bogen er dog, at den stiller spørgsmålet om menneskelig mentalitet og bevidsthed på en original og frugtbar måde. Det er måske vanskeligt i dag at acceptere mange af de svar, Jaynes giver på sine spørgsmål. Men det stiller os bare over for opgaven at finde bedre svar på hans spørgsmål. Klassiker-stafet Psykologer fortæller om en bog, der gjorde en forskel for deres virke. Lars Hem giver stafetten videre til Dorthe Berntsen, professor, Aalborg Universitet. 2015 | nr. 02 | | 31 | nr. 02 | 2015 Af Mai Sisse Øllgaard Heinecke, cand.psych. E n kvinde er alvorligt syg af kræft. Hun har et langt behandlingsforløb bag sig og har nu fået at vide, at hun ikke længere har udsigt til at blive rask, for kræften spreder sig hurtigt. Forløbet har været opslidende og smertefuldt – for både hende selv og hendes nærmeste. Hun går nu med konkrete tanker om at afslutte sit liv ved egen hånd, inden sygdommen gør det, for hun magter ikke lidelsen og den barske og måske lange proces frem mod enden, hun står over for. Hun har brug for at tale fortroligt om sine overvejelser med nogen, og hun kan ikke tale med sin mand eller børn om det. Derfor tager hun emnet op med psykologen på det hospice, hvor hun lige nu er. Det sætter psykologen i et voldsomt dilemma. For psykologen er i henhold til dansk straffelov forpligtet til at bryde sin tavshedspligt og gribe ind, når hun har begrundet mistanke om, at en klient vil begå selvmord og derfor er i overhængende livsfare. Samtidig siger psykologens professionelle og faglige, etiske retningslinjer, som hun også er bundet af, at psykologen skal udvise respekt for klientens rettigheder og værdighed, hvilket også indebærer respekt for klientens autonomi. Debatten om aktiv dødshjælp har i flere omgange været oppe at vende i medier og på den offentlige dagsorden, oftest med en patient- eller pårørendehistorie som afsæt. Men hvor bliver de professionelle af i denne debat? Hvilke etiske dilemmaer oplever de professionelle? Og hvad betyder forbuddet mod aktiv dødshjælp for netop psykologer, der møder mennesker, som ønsker at dø, og som har et stort behov for at bringe temaet op i den terapeutiske samtale? Hvilke konsekvenser har forbuddet for os som psykologer og vores arbejde? Disse spørgsmål er dukket op i forbindelse med mit arbejde hos Kræftens Bekæmpelse og Livslinjen og fik mig til at undersøge sagen nærmere i mit speciale. Ifølge straffelovens §253 er vi alle forpligtet til at forhindre, at nogen tager livet af sig selv, hvis dette kan gøres uden at være til fare for os selv eller andre. Straffeloven Illustration af Monge Quentin Du må ikke lade folk 32 | dø Et etisk dilemma: Forhindrer det danske forbud mod aktiv dødshjælp psykologer i at give klienter den nødvendige og bedste støtte? 2015 | nr. 02 | | 33 Fagkronik Hver dag er der mennesker i Danmark, der får konstateret en livstruende sygdom, får at vide, at behandlingen ikke lykkedes, overvejer hvordan de skal magte at komme igennem den sidste tid – og mange andre smertefulde situationer, der leder til tanker om at blive fri for at leve videre. De har brug for samtalen om det. står over alt andet, også tavshedspligten, og derfor har vi psykologer pligt til at forhindre, at vores klienter tager livet af sig selv – også selvom det kan virke velovervejet og rationelt, som det ofte er i tilfælde med aktiv dødshjælp. Men som det fiktive eksempel oven for viser, kan situationen være ekstremt dilemmafyldt. Så hvad gør psykologer, der arbejder med mennesker, som kandiderer til aktiv dødshjælp? I forbindelse med mit speciale fik jeg mulighed for at interviewe tre psykologer, der arbejder med disse mennesker. Det viste sig, at de på meget forskellig vis håndterede samtaler, hvor fremskyndelse af døden var oppe som tema. Èn psykolog havde ringe erfaring med, at klienterne tog emnet op. Psykologen mente, at det muligvis kunne forklares med, at klienterne med disse overvejelser ikke tager kontakten eller emnet op for at undgå modstand og lov-mæssige sanktioner. Den anden psykolog henviste til lovgivningen, når klienterne tog emnet op, og påpegede over for klienterne, at det var nødvendigt at gå videre med informationen, hvis de i samtalen ville gå nærmere ind på emnet og konkrete informationer kom frem. Psykologen gav udtryk for, at det var rart at støtte sig til lovgivningen, men at det samtidig kunne føre til en følelse af svigt af klienten på det punkt, som lå dem mest på sinde. Den tredje psykolog havde bred erfaring med at gå ind i samtalerne om aktiv dødshjælp og fik til tider også konkrete informationer om fremskyndelser af døden, men foretog sig ikke noget for at forhindre det – hvilket er i strid med den danske lovgivning. Til gengæld påpegede psykologen, at klienterne her havde mulighed for at tale frit og få et rum til refleksion. 34 | | nr. 02 | 2015 Min pilotundersøgelse peger altså på, at der inden for denne lille niche i sundhedspsykologien er en gråzone, hvor der findes vidt forskellige praksisser. Dette betyder naturligvis også, at klienterne får forskellige behandlinger. Konklusionen på undersøgelsen er, at forbuddet mod aktiv dødshjælp kan føre til to handlemåder hos psykologerne og dermed konsekvenser for dem og deres arbejde: De kan vælge at bryde tavshedspligten og følge loven. For psykologen kan det give tryghed at følge loven, men kan også betyde, at man føler, at man svigter klienten. For klienten – og den professionelle samtale – betyder denne handlemåde fra psykologen, at man ikke kan tale frit om det, der ligger klienten allermest på sinde: ønsket om at dø. Emnet bliver et lukket no-go-land. Psykologen kan også vælge at fastholde tavshedspligten og dermed bryde loven ved at lade emnet komme ind i samtalen og få konkret kendskab til fremskyndelse af døden. For klienten giver det et åbent, støttende rum til at tale frit og dermed mulighed for at få flere refleksioner over sin situation. Men for psykologen er det risikofyldt: Man kan risikere sanktioner, og man kan risikere isolation fra kollegaer, der arbejder i samme gråzone. Min undersøgelse er ikke omfattende – tre psykologer udgør selvsagt ikke et stort empirisk materiale, der viser det fulde billede af, hvordan psykologer i Danmark arbejder med mennesker, der har rationelle overvejelser og ønsker om at dø. Men fordi de tre arbejder med netop disse klienter i en grundlæggende modsætningsfyldt gråzone, giver de alligevel visse indsigter i det dilemma, psykologer står over for på spørgsmålet om aktiv dødshjælp. Denne indsigt får mig til at stille spørgsmålet: Hvad kan vi gøre for at sikre den bedste professionelle ydelse til de, der søger hjælp? Skal og kan vi ændre på de rammer, Fagkronik Illustration af Monge Quentin som vi som psykologer er underlagt, sådan at vi ikke havner i denne knibe og uden bekymring kan give en ydelse, som ikke giver os en følelse af at svigte og samtidig giver klienterne plads til refleksion over det, som ligger dem så meget på sinde? I USA har man lavet en løsning. Med inspiration fra den amerikanske psykologforenings (APA) retningslinjer kunne vi overveje mulighederne for at give en særlig dispensation til psykologer, sådan at de kan have kendskab til overvejelser og planlægning af fremskyndelser af døden, uden at være forpligtet til at forhindre dem, hvis psykologerne vurderer selvmordet til at være rationelt. En sådan dispensation ville befri psykologerne for at foretage sig noget strafbart samtidig med, at de giver klienterne støtte og plads til refleksion. En løsning som denne vil naturligvis lede til en lang række af spørgsmål, blandt andet hvordan vi som psykologer skal være i stand til vurdere, om et selvmord er rationelt eller ej. Til besvarelse af dette spørgsmål kan den amerikanske professor ved det psykologiske institut på Arkon Universitet, USA, James L. Werth's teorier og retningslinjer være til inspiration. Han har blandt meget andet udarbejdet en lang række retningslinjer til hjælp for psykologen i vurderingen af klientens ønske om at fremskynde døden (Werth & Holdwick Jr, 2000). Denne diskussion af hvad det vil kræve af os som psykologer og det resterende samfund, at en sådan dispensation trådte i kraft, er en større diskussion, som der skal nedsættes udvalg til at varetage, og jeg vil derfor ikke gå nærmere ind i dette her. Men løsningen – eller et bud på den – er allerede derude. Hver dag er der mennesker i Danmark, der får konstateret en livstruende sygdom, får at vide at behandlingen ikke lykkedes, overvejer hvordan de skal magte at komme igennem den sidste tid – og mange andre smertefulde situationer, der leder til tanker om at blive fri for at leve videre. De har brug for samtalen om det – og samtalen om det svære er dét, vi psykologer kan og skal. Lad os kaste lys på gråzonen og finde løsninger på, hvordan vi kan støtte disse mennesker uden at risikere at blive retsforfulgt. Emnet er ubeskrevet i både danske tidsskrifter, pressen og fra politisk hold. Nu er bolden givet op. | Mai Sisse Øllgaard Heinecke er cand.psych. og afleverede sit speciale Konsekvenserne af forbuddet mod aktiv dødshjælp for danske psykologer. Et kombineret litteratur- og empiristudie på Københavns Universitet i juni 2015. 2015 | nr. 02 | | 35 Leder På flugt Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening 36 | | nr. 02 | 2015 To fotos fra den europæiske flygtningekrise er gået verden og de sociale medier rundt i de seneste uger. Det ene er det tragiske billede af en lille tre-årig syrisk dreng, der er druknet på overfarten mellem Tyrkiet og Grækenland, og hvis lig er skyllet op på strandkanten. Drengen døde sammen med sin mor og storebror, da flugtbåden kæntrede. Det andet er billedet af en uniformeret dansk politimand, der sidder på hug på asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Padborg med en lille syrisk pige foran sig. De leger hvaffor en hånd vil du ha'?, og pigen griner hjerteligt. De to fotos markerer hver for sig en yderlighed i den krisesituation, vi har set udspille sig de seneste år i kølvandet på de konflikter i verden, der skaber flygtningestrømme: Kontrasten mellem den lille døde dreng, der ligger alene i vandkanten, og den grinende lille pige, der leger med en politimand, er hård og slående. Begge børn er på flugt, men mens den ene blev overladt til sin egen tragiske skæbne, bliver den anden for en stund hjulpet af en politimand, en myndighedsrepræsentant. De to fotos markerer også hver for sig et vendepunkt – i folkestemningen. Den døde dreng i vandkanten fik os til at vågne op. Drengen gjorde det, som hverken rækken af bekymrede rapporter fra nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer eller tusinder af presserapporteringer om livsfarlig flugt, angreb på landsbyer eller døde flygtninge på Middelhavet gennem flere år har kunnet. Billedet gjorde det tydeligt for os, at behovet for fælleseuropæisk handling er øresønderrivende. 'Se her,' var det som om, billedet af drengen sagde, 'er dette, hvad vi har at tilbyde børn, der flygter fra krig?' Svaret rejste sig som en storm, da billedet af den døde dreng nåede avisernes forsider: Nej! En storm, der også nåede til Danmark, da de første store flygtningestrømme i begyndelsen af september krydsede den dansk-tyske grænse, og flygtningene – i protest mod at blive tilbageholdt af de danske myndigheder for at blive tvangsregisteret og dermed miste muligheden for at søge asyl i Sverige, deres egentlige destination – vandrede i flok ud på motorvejene i Sønderjylland og Lolland på vej mod Sverige. Hundredevis af danskere satte sig i biler, kørte mod grænsen og samlede flygtninge op for at køre dem videre til den svenske grænse. De risikerede sigtelser for menneskesmugling, men var ligeglade. Atter hundreder samlede mad, tøj, bleer, medicin, bind og andre basale fornødenheder og dannede velkomstkomiteer på hovedbanegården i København, hvor togene med flygtninge fra grænsen rullede ind. Billedet af den danske politimand med den lille pige på motorvejen blev således et nyt vendepunkt. Politiet opgav at tvangsregistrere flygtninge, men gik mange kilometer med dem på motorvejen for i stedet at beskytte dem. Det er ikke nødvendigvis en god løsning, at vi som borgere skrider til handling. Den bedste løsning er selvfølgelig en koordineret og professionel indsats fra en myndighed eller organisation med erfaring og viden. Men borgeraktivismen er udtryk for frustration over den handlingslammelse, som vores politikeres gav os indtryk af i de dage, når de ikke kommunikerede, hvordan vi skal komme ud på den anden side af en meget alvorlig situation: Vi kan ikke bare se til. Gør noget, ellers gør vi! Den anstændighed og humanisme, som danskernes civile ulydighed er udtryk skal vi skal holde fast i. Den repræsenterer vores værdier, og det er dem, der vil være garantien for et Danmark, et Europa og en verden, der hænger sammen på lang sigt. For uanset i hvilket omfang vi tager imod asylansøgere, flygtninge og migranter i de store menneskestrømme og hvilke initiativer, vi etablerer, som hjælper i nærområder eller bringer konflikter til ophør, så står vores værdier lige nu en historisk prøve. Man skal ikke undervurdere, hvilken betydning det har, at vi som nation reagerer på en ekstraordinær situation, yder vores bidrag til og tager P – kalender sep / okt medansvar for at bringe verden i balance. De valg, vi træffer, vil få helt afgørende betydning for hvilket liv, de mennesker, der lige nu er på flugt, vælger at leve på den anden side af krisen. Om de kommer til at tro på det Europa, og det Danmark, som vi tror på. Værdier er ikke meget værd, hvis ikke de gælder, når det gælder. | 29 sep–01 okt 5–8 okt International conference: Ethnic minority youth, drugs, gangs and street life Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet www.psy.au.dk 17th International Society of Addiction Medicine (ISAM) Congress: Addiction: From Biology to Recovery. Translating research evidence to improve clinical practice and community resilience. Dundee University, Skotland www.isamdundee2015.com 14–17 sep KBS Thematic Meeting: Alcohol's Harm to Others – Perceptions, Policies and Approaches. A thematic conference of the Kettil Bruun Society, Alcohol's Harm to Others – Perceptions, Policies and Approaches. Helsinki, Finland www.nordicwelfare.org 2 okt Ph.d.-forsvar ved Sofie Pedersen The ought to be, how to be, or not to be. A study of standards and subjectification processes in high school. Københavns Universitet www.psy.ku.dk 13–17 okt 6th ICEEPSY International Conference on Education and Educational Psycholgoy (sponsored by the Future Academy). Istanbul, Tyrkiet www.futureacademy.org.uk 16–19 okt World Congress of the World Federation for Mental Health (WFMH2015) Kairo, Egypten www.wfmh2015.com Følg med i psykologien Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her. Tegn abonnement på magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til [email protected] eller se mere på www.dp.dk 2015 | nr. 02 | | 37 LANDSINDSAMLIN SØNDAG 8. NOVEMG DU GØR DET – VI E BER R DER Som frivillig i Dansk Flygtningehjælp gø r du en kæmpe fors i Danmark! Søndag kel for flygtninge 8. november 2015 kan du hjælpe de ma flygtninge, som befin ng e millioner af der sig i krigszoner og nærområder ve som indsamler til år d at melde dig ets Landsindsamlin g. Meld dig i dag – så er du med til at redde liv. Tilmeld dig nu: vi-erder.dk eller 3373 5111 Læs fagartikler på nettet Følg med i magasinet P’s nye digitale, faglige rum, ”Psykologi & Viden”, hvor psykologer kan publicere fagartikler og dele deres viden, forskning eller praksisbaserede erfaring med andre. Lige nu kan du for eksempel læse den tidligere socialchef og PPR-leder Alex Madsen artikel om folkeskolens forældresamarbejde – og om nye og for folkeskolen usædvanlige måder at samarbejde med forældre på. Du kan også blive klogere på, hvordan professionelle kan skelne mellem ADHD-diagnose og en reaktiv/uhæmmet tilknytningsforstyrrelse hos omsorgssvigtede børn i en artikel skrevet af psykolog Mette Bremer og seniorforsker Ole Jakob Storebø. Eller gå ombord i en nuanceret og grundig beskrivelse af den viden, man har omkring følgevirkninger af procedurerelaterede smerter ved præmature børn, og hvad kroniske smerter gør ved hjernens udvikling og ved nervesystemet – skrevet af psykolog Charlotte Jensen og musikterapeut Maiken Bjerg. Besøg ”Psykologi & Viden” på www.dp.dk Selskab for Børnesagkyndige *HQHUDOIRUVDPOLQJ 13. november 2015 kl. 17.45 Hotel Comwell Kongebrogaarden, Kongebrovej 63, 5500 Middelfart Der indkaldes hermed til generalforsamling i Selskab for Børnesagkyndige. &HQWUDOWSn *DPPHO.RQJHYHM 0¡EOHUHWVDPWDOHUXP XGOHMHVXJHQVI¡UVWHGDJHLVXSHU SURIHVVLRQHORJVPXNSV\NRORJ SUDNVLV(OHYDWRUHJHQG¡UWHOHIRQRJ DQGUHJRGHIDFLOLWHWHU +HQYHQGHOVHWPM#PDLOGN Lokaleleje i KBH og Aarhus 35-95 kr./t. www.phuset.dk Uddannelse i psykoanalytisk psykoterapi med børn og unge Modul 1 Nyt hold starter februar 2016. Modul 1 er et basiskursus på 4 semestre og består af: ♦ ♦ ♦ ♦ Personlig psykoanalyse eller psykoanalytisk psykoterapi Teoriundervisning Gruppesupervision Spædbarnsobservation 'DJVRUGHQ 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år ved formand Michael Kaster 4. Forelæggelse af regnskab ved kasserer Flemming Jensager. 5. Fastlæggelse af arbejdsopgaver for det kommende år. 6. Behandling af indkomne forslag. 7. Valg af styrelse + 2 suppleanter. På valg som medlem af styrelsen er Ole Ottesen (genopstiller ikke), Helge Kolodziej (genopstiller). På valg som suppleanter til styrelsen er Knud Hjulmand (genopstiller) og Pia Scheuer (genopstiller ikke, men opstiller som medlem). 8. Eventuelt Forslag til dagsordenen skal være styrelsen i hænde senest fredag den 23. oktober 2015. Forslag modtages på mail: [email protected]. Generalforsamlingen afholdes som en del af selskabets seminar med professor ved Oslo Universitet Annika Melinder, der vil undervise i børnesagkyndigt arbejde, metodebrug og kvalitetssikring. Medlemmer af selskabet, der har tilmeldt sig seminaret, er automatisk tilmeldt generalforsamlingen og den efterfølgende middag. Medlemmer af selskabet, der ikke har tilmeldt sig seminaret, men som ønsker at deltage i generalforsamlingen og ønsker at tilmelde sig den efterfølgende middag på hotellet, kan rette henvendelse til Michael Kaster på mail: [email protected]. Deltagelse i generalforsamlingen er gratis, mens man for deltagelse i den efterfølgende middag vil blive opkrævet betaling. Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose Uddannelsen kan søges af psykologer med autorisation og læger med igangværende uddannelse i børne- og ungdomspsykiatri. Holdundervisning og gruppesupervision finder sted i København på seminardage a 5-8 timer torsdage og fredage i 4 blokke pr. semester. Der til supervision og seminar en hverdagsaften på Skype (el. lign.) 4 gange pr. semester. Grundkursus i klinisk hypnose del 1 og 2 med cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal Første del: 9.-10. januar og anden del: 6.-7. februar 2016 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø Se nærmere på hjemmesiden: www.dspbu.dk Inge Lehmann's Legat af 1983 Administreret af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Legatet skal fortrinsvis anvendes til forskningsophold eller videregående forskningsuddannelse i udlandet for forskere på Ph.d.-niveau. Kun Ph.d.-studerende med særlige omstændigheder omkring udlandsopholdet, primært i form af begrundede ekstraordinære projektomkostninger, kan komme i betragtning. Legatet tildeles (1) forskere inden for geofysik - primært til studier af jordens indre og dens overfladelag - eller (2) forskere inden for empirisk psykologi. Ansøgning skal dreje sig om et forskningsprojekt, der specifikt kan udføres ved udlandsopholdet. Der skal benyttes et ansøgningsskema, som udfyldes online og indsendes elektronisk via www.royalacademy.dk. Bilag til din ansøgning skal vedhæftes elektronisk som én samlet PDF-fil. Som bilag (maks. 6 sider) skal vedhæftes følgende: en generel beskrivelse af rejsens formål, en udførlig projektbeskrivelse inkl. en udførlig metodebeskrivelse, budgetoverslag samt oplysninger om ansøgerens kvalifikationer evt. bilagt referencer Ansøgningsfrist torsdag den 1. oktober 2015. Yderligere informationer kan fås på Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs hjemmeside www.royalacademy.dk eller ved henvendelse til sekretæren: Mette Danielsen: [email protected]. 40 | | nr. 02 | 2015 Målgruppe: Psykologer, som er nybegyndere eller let øvede i klinisk hypnose. Formål: At få deltagerne i gang med at bruge hypnose både på sig selv og andre. Form: Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, praktiske hypnoseøvelser og supervision. Inge Guldal har en lang efteruddannelse i klinisk hypnose bag sig. Se www.ingeguldal.dk. Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelserne. Tilmelding og fuld annonce: www.klinisk-hypnose.org. Det er billigst at blive medlem og tage del 1 og 2 samlet til Early bird pris. Betal 300 kr. i medlemskab og 6.000 kr. for del 1 og 2 inden 09.11.15. Early Bird pris ind til 09.11.15: del 1 og 2: 6.000 kr. for medlemmer og 7.000 for ikke-medlemmer. Efter 09.11.15 er prisen for del 1 og 2: 7.000 kr. for medlemmer og 8.000 for ikke-medlemmer Efter 09.11.15 er prisen for del 1: 4.500 kr. for medlemmer og 5.000 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. DISPUK Narrative og poststrukturalistiske perspektiver AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER, PSYKIATERE & LÆGER MED CAND.PSYCH. ANNE ROMER 14 mødedage, kl. 9-16, svarende til 86 timer, som konverteres til 40 timer i forhold til autorisationskriterierne Holdstart i Snekkersten den 5. oktober 2015 Kursusnr. 780-15 2-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKOTERAPI Gæstelærer 2016: Todd May & John Winslade 18 dages undervisning samt 8 dage i læsegrupper pr. år. Med Anette Holmgren Holdstart i crhus den 18. Manuar 2016 Kursusnr. 791-16 1-ÅRIG INTENSIV SPECIALISTUDDANNELSE I SUPERVISION FOR PSYKOLOGER OG ANDRE AKADEMIKERE Formålet med dette uddannelseforløb er, at deltagerne lærer de narrative principper og metoder i supervision, at deltagerne udvikler færdigheder til at yde supervision og konsultation i mange forskellige kontekster. Med Anne Romer Holdstart i Snekkersten den 1. marts 2016 Kursusnr. 793-16 DESIGN & DRIVE – specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer Start december 2015 – slut juni 2017 Organisationspsykologerne Willer, Bryld & Strøier starter nyt hold på specialistuddannelsen Design & Drive for arbejds- og organisationspsykologer og psykologer i eller på vej mod ledelse. En grundig beskrivelse af uddannelsen kan ses på www.wbs-organisationspsykologer.dk Nordens narrative uddannelseshus www.dispuk.dk Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet et stort antal specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau! Vi udbyder følgende specialistkurser: 2 årig specialistuddannelser: Kognitiv adfærdsterapi – Voksen eller B&U området Kognitiv adfærdsterapi og CFT (compassionfokuseret terapi) – Voksen området. Det tværgående modul: Modulet indeholder temaer, som er fælles for mindst to af specialistuddannelserne. Modulet består af 60 timers kursusvirksomhed. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik: 30 timer – Formålet er, at psykologen opnår et kvalificeret vidensniveau og en kompetence inden for tilrettelæggelse og gennemførelse af en klinisk psykologisk undersøgelse. Voksenmodulet: Indhold: lovgivning og etik, psykoterapeutisk behandling, personlighedsforstyrrelser og personlighedsteorier, samt assessment CFT (compassionfokuseret terapi) Underviser Christina Schlander. Cool Kids (7-12 årige) og Chilled Cool Kids (13-17 årige) Underviser Lisbeth Jørgensen og Kristian Bech Arendt. NEO PI-3 – Certificeringskursus Undervisere: Louise Meldgaard Bruun, Claus Werchmeister, Christian Møller Pedersen, Torben Østergaard Christensen og Dorthe Petry. 3 dage Workshops: Dr. Chris Irons – februar 2016 – 3 dage Professor Russell Kolts – august 2016 – 2 dage Supervision, personlig udvikling og egenterapi: Individuelt eller gruppeforløb. LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk 2015 | nr. 02 | | 41 Ä Forsknings- og formidlingskursus 2016 TID OG STED: Dr. Poul Nissen, autoriseret psykolog, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi Forår 2016:Askovfondens lokaler, Struenseesgade 9, 4. sal, 2200 København N. Tirsdag den 8. marts, onsdag den 23. marts og torsdag den 31. marts 2016. Herefter vejledningsforløb, som aftales individuelt. Tilmeldingsfrist 1. marts 2016. Efterår 2016: Askovfondens lokaler, Struenseesgade 9, 4. sal, 2200 København N. Tirsdag den 6. september, onsdag den 21. september og torsdag den 29. september 2016. Herefter vejledningsforløb, som aftales individuelt. Tilmeldingsfrist 1. september 2016. Formål: At give de specialiststuderende indføring i forskningsmetodologi, således de bliver i stand til at vurdere videnskabelige undersøgelser, foretage systematisk litteratursøgning samt undersøge, analysere og beskrive en faglig problemstilling på basis af et systematisk indsamlet materiale. Form: Forelæsning, opgaver, læsning, udarbejdelse af forskningsspørgsmål, diskussion fremlæggelse af eget projekt, vejledning, gruppedrøftelse. Mål: Udarbejdelse af skriftlig opgave eller lignende i henhold til specialistuddannelsens bestemmelser inden for det fagområde den studerende ønsker specialistgodkendelse på et postgraduat videnskabeligt niveau. Undervisere: Poul Nissen og medarbejdere fra Københavns og Aarhus universitet. Godkendelse: Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening og opfylder således kravene til specialistuddannelserne. Tilmelding, pris og nærmere oplysning: Poul Nissen, [email protected] tlf. 4035 0011, Pris 9.500 kr. Max antal 20. Prisen inkluderer den vejledning, der er brug for samt forplejning. Sektionen for Privatansatte Psykologer Supervisionstræningskursus 18. og 19. november 2015 Vi afvikler igen vores to-dages kursus i supervisionsteori og metode, hvor du vil blive trænet i supervisior rollen. Kurset henvender sig til psykologer, der superviserer andre faggrupper, internt og eksternt. Kravene til autorisation er imødekommet. Kurset indeholder bl.a.: đƫƫ!+.!0%/'!ƫ)+ !((!.ƫ"+.ƫ/0.1'01.ƫ og metode i gruppesupervision đƫƫ+*0.'01 2%'(%*#ƫ+#ƫ.))!/D0*%*# đƫƫ%.!'0!ƫ/1,!.2%/%+*ƫ"ƫ/1,!.2%/%+* đƫƫ!ƫ 5*)%/'!ƫ,.+!//!.ƫ%ƫ#.1,,!/1,!.2%/%+* đƫƫ*/'!(%#$! !.ƫ/+)ƫ#.1* 2%('Q. Undervisere: sor Asger Neumann 10ċČƫ* ċ,/5$ċƫ Helle Frelle-Petersen * ċ,/5$ċČƫ/,!%(%/0ƫ+#ƫ/1,!.2%/+.ċ Sted: Psykologgruppen, Park Alle 15, 4.th., 8000 Aarhus C. Kursusafgift: Kr. 5.500,Tilmeldingsfrist: 15. oktober 2015, max. 12 deltagere. Tilmelding og kursusbeskrivelse: [email protected], tlf. 21 45 25 34. 42 | | nr. 02 | 2015 Generalforsamling og netværksmøde Kom til netværks- og inspirationsmøde den 2. december 2015 kl. 17.00-20.30 Foredrag ved topleder i Børnefonden Bolette Christensen om det at anvende sin psykologfaglighed som chef. Om udfordringer og dilemmaer og om en ganske almindelig hverdag som topleder i en privat organisation. Vi serverer mad og et glas gløgg og ønsker hinanden glædelig jul. Der vil ved samme lejlighed være demokratiske procedurer vedr. Sektionen for Privatansatte Psykologers generalforsamling. Der skal vælges nye medlemmer ind i styrelsen, så tænk over, om det vil være noget for dig. Tilmelding via Mit DP senest den 25. november 2015. Vi ses den 2. december 2015 kl. 17 i Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, lokale 2A. De bedste hilsner fra Stine, Niels og Sofie, Sektionen for Privatansatte Psykologer UDDANNELSE I GRUPPEANALYTISK PSYKOTERAPI OG GRUPPEANALYSE OPU: 2 – ÅRIG ORGANISATIONSPSYKOLOGISK UDDANNELSE Uddannelsen er modulopbygget over fire år, hvert år kan tages selvstændigt. OPU er målrettet ledere og konsulenter fra private og offentlige organisationer. Uddannelsen giver deltagerne praktisk og teoretisk indsigt og giver deltagerne mulighed for at udvikle deres kompetencer til at håndtere og foregribe organisationspsykologiske opgaver og problemstillinger, såsom samarbejdsproblemer, fusioner, opgave- og strukturændringer, lederudvikling, tværgående projektarbejde mm. De to første år udgør tilsammen GAU–B: Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi – Uddannelse til gruppeterapeut. Alle fire år udgør tilsammen GAU-D: 4–årig Diplomuddannelse i Gruppeanalyse – Uddannelse til gruppeanalytiker. Uddannelsen retter sig mod psykologer, psykiatere og andre med interesse for gruppeterapi og gruppeanalyse. Uddannelsen er godkendt som led i specialistuddannelsen i psykoterapi af Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Teori og supervision omfatter 10 hele fredage i 2016. Terapi tilbydes i privat gruppeanalytisk gruppe én gang ugentlig og er inkluderet i prisen. Pris: for 1. år 45.000 kr. i 2016. Ansøgningsfrist: 15. november 2015. MBT: KURSUS I MENTALISERINGSBASERET GRUPPETERAPI Kurset henvender sig til læger og psykologer samt andet sundhedsfagligt eller socialfagligt personale med akademisk baggrund eller interesse for mentaliseringsbaseret gruppeterapi. Gennem teorioplæg, supervision og egen terapi bibringes deltagerne viden og praktiske færdigheder samt en forståelse for de dele af gruppeanalytisk tænkning som er fundament for MBT gruppeterapi. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening som led i specialiseringsmodulet på Arbejds- og Organisationspsykologisk Specialistuddannelse. OPU forløber over 16 torsdage kl. 16.00 – 21.30, samt 3 konferencer pr. år. Pris: for 1. år inkl. konferencer 58.100 kr. i 2016. Ansøgningsfrist: 15. november 2015. K&L: KONSULTATION OG LEDELSE Videreuddannelse for ledere og konsulenter med vægt på træning af egne færdigheder. Uddannelsen henvender sig til personer, der har gennemgået OPU ved IGA København eller Århus, MPO ved Roskilde Universitetscenter eller har tilsvarende kvalifikationer. Uddannelsen omfatter fire moduler af to dage. Pris: 25.000 kr. i 2016. Ansøgningsfrist: 15. november 2015. Undervisningen omfatter 10 hele dage i 2016. Pris: 19.000 kr. i 2016. Ansøgningsfrist: 15. november 2015. Yderligere oplysninger og ansøgningsskemaer findes på www.iga-kbh.dk 2015 | nr. 02 | | 43 FIRQGHQ XGGHOHUSHQJHWLOSURMHNWHU PnOUHWWHWE¡UQRJXQJHPHGV UOLJHEHKRY Børneforeningen - Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge er nedlagt og midlerne overført til en ny fond, 4c fonden. med Professor Edna Foa 3URORQJHGH[SRVXUHHUHQHYLGHQVEDVHUHWEHKDQGOLQJVPHWRGHWLOSRVWWUDXPD WLVNEHODVWQLQJVUHDNWLRQ 'HQEHQ\WWHVLIRUVYDUHWSV\NLDWULHQRJNULVHFHQWUH3URORQJHGH[SRVXUHKDU JRGHIIHNWSnRIUHIRU376'VRPI¡OJHDIXO\NNHUYROGVHNVXHOOHRYHUJUHERJ NULJVWUDXPHU3nVHVVLRQHUNDQDOYRUOLJ376'EHKDQGOHV Fonden ønsker at understøtte nytænkning og medvirke til at fremme initiativer omkring udsatte børn og unge. Fonden uddeler midler to gange årligt. Ansøgningsfrist for næste uddelingsrunde er d. 30. oktober 2015 og med uddeling inden årets udgang. Ansøgninger med fokus på nytænkende indsatser over for børn og unge med særlige behov vil blive prioriteret. Der anvendes særlige ansøgningsskemaer, som kan rekvireres pr. mail til bestyrelsesformand Bo Ertmann, [email protected]. 7LOSV\NRORJHURJO JHU 1\nULJJUXQGXGGDQQHOVHL NRJQLWLYHEHKDQGOLQJVIRUPHU 0¡GYHUGHQVEHU¡PWHSURIHVVRU(GQD)RD WLOZRUNVKRSL.¡EHQKDYQPDUWV Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer fra 3. generations kognitiv terapi: Mindfulness, ACT, Compassionate Mind. Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger ZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGN. 'HUYLOJnIOHUHnUI¡U(GQD)RDNRPPHUWLOEDJHWLO.¡EHQKDYQLJHQ VnNRPPHGGHQQHJDQJ 'HDGOLQHIRUWLOPHOGLQJRNWREHU 3ULVNUSOXVPRPV 7LOPHOGLQJPHUHLQIRUPDWLRQZZZFDVSHUDDHQFRP Center for Dialektisk Adfærdsterapi og PTSD www.casper-aaen.com +HUWRIWHIWHUPLGGDJH(IWHUnU RNWREHU+DQV%RQGHJ.P. Müller - en pionér inden for sexologi og kropskultur. QRYHPEHU0LFKDHO9LUNHO\VWTantra, tao og ”healing love”. 6WHG3V\NLDWULVNDXGLWRULXP5LJVKRVSLWDOHW+HQULN+DUSHVWUHQJV9HMRSJDQJ D.¡EHQKDYQ%HJJHGDJHNOGratis adgang for alle interesserede. Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet. Evidensbaseret behandling af PTSD Arrangører: Sex & Samfund, Dansk Forening for Klinisk Sexologi & Sexologisk Forskningscenter, AAU. <GHUOLJHUHRSO\VQLQJHURPDUUDQJHPHQWHUQH ZZZVH[RJVDPIXQGRJZZZNOLQLVNVH[RORJLGN 3V\NRORJLVN3V\NLDWULVNSUDNVLV /LOOH.LUNHVWU GH.EK. 7LG12/9 2016 – 8/6 2018. Centralt beliggende lokale i Aarhus C XGOHMHVGDJHSUXJH 8QGHUYLVHUH Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby og speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil Andersen. (W3V\NRG\QDPLVNNOLQLNI OOHVNDEL LQGUHE\InUHWOHGLJWORNDOHWLOXGOHM QLQJPDQGDJRJIUHGDJSU 7LOPHOGLQJSidste frist 1. maj 2016. 6XQGKHGVVW\UHOVHQSRLQWHUHULVLWUHIHUHQFHSURJUDPYLJWLJKHGHQDIDWNRJQLWLY DGI UGVWHUDSLLQGJnUVRPHWEHKDQGOLQJVWLOEXGWLOLNNHSV\NRWLVNHOLGHOVHU ,QWHUHVVHUHGHNDQKHQYHQGHVLJWLO SV\NRORJ#DQHWWHEUXVWDGGN PDLO#PHUHWHERMHGN DVNI#JHWQHWGN Moaiku ,QVWLWXWIRU3HUVRQOLJKHGV7HRULRJ3V\NRSDWRORJL,373 Relationel Traumeterapi Skjulte livsvalg – fokus på teenagefasen i psykoterapeutisk proces ♦♦♦♦♦♦♦ +HQYHQGHOVHWLO/HLI*UXQGDKO± WOIHOOHU OHLIJUXQGDKO#PDLOWHOHGN 3.-6.november 2015 i København ,373afholder i november debatmøde om NKR Borderline samt i foråret 2016 flere møder og kurser – ikke mindst afholder vi i april måned jubilæumsseminar. Til dette seminar har vi inviteret Glen O. Gabbard, Andrea Fossati, Anthony Bateman og Sabine Herpertz foruden en række danske forskere inden for personlighedsforstyrrelser. Pris: 4600 kr ved tilmelding før 29/9 2015 – derefter 5000 kr <GHUOLJHUHRSO\VQLQJHUom arrangementerne samt tilmelding, kan findes på www.iptp.dk under arrangementer. Dannelse af identitet - forhold til indre og ydre autoritet - samt omstrukturering af hjernen står centralt i teenageårene. Hvordan præges vi i ungdomsårene ? hvordan viser disse prægninger sig i vores relationer som voksne ? og hvilken rolle spiller de i psykoterapeutisk proces ? Psykomotorisk færdighedstræning og systemisk gruppeproces er de praktiske metoder, der anvendes til at bevidstgøre og åbne mønstre. Traumer og tilknytning 14.-16.januar 2016 i København Dette kursus præsenterer Relationel Traume Terapi som en metode, der kan opbygge større tryghed og mestringskapacitet i forhold til de kraftfulde tilstande, der åbnes i relationen mellem terapeut og klient, når vi arbejder med traumer. Kurset rummer træning i kropslige selvregulerings-færdigheder, som støtter os som terapeuter i at kunne deltage i gensidig regulering af emotioner og arousal-tilstande sammen med klienten. Kurset arrangeres af Dansk Psykoterapeutforening. For praktiske oplysninger gå til http://psykoterapeutforeningen.dk Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykomotoriker, psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information: moaiku#brantbjerg.dk ZZZ.moaiku.dk 44 | | nr. 02 | 2015 0¡EOHUHW7HUDSLORNDOH PXGOHMHV HOOHUGDJHRPXJHQPGU LYHOHWDEOHUHWNOLQLNEHOLJJHQGHL KMHUWHWDIcUKXVPIUD+RYHG EDQHJnUGHQRJ5XWHELOVWDWLRQHQ 5\HVJDGHVDO .RQWDNW DJQHV#SV\NRORJDOOLDQFHQGN HOOHU 0HQWRUV¡JHVQX Fagligt kompetent og struktureret, evt. nyudd. el. ledig psykolog/anden akademiker søges til en del timers støtte for specialeskrivende studerende med ADHD-lign. symptomer i København. %LOOHWPUNtil [email protected] eller til Dansk Psykolog Forening, att. Heidi Strehmel, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Navigation Valg til MP Pensions bestyrelse Opstilling af kandidater Den igangværende valgperiode udløber 31. december 2015. Derfor skal MP Pensions medlemmer snart vælge fem nye bestyrelsesmedlemmer til pensionskassen. Der skal vælges tre bestyrelsesmedlemmer for en fire årig-periode og to bestyrelsesmedlemmer for en to-årig periode. På www.mppension.dk/mpvalg2015 kan du læse meget mere om bestyrelsesvalget, om betingelserne for at stille op og om de formelle krav til et kandidatur. Der er frist for modtagelse af kandidaturer 19. oktober 2015, kl. 12.00. Ønsker du at stille op til valget, skal du finde mellem 25 og 50 stillere, som alle skal være medlemmer af pensionskassen. På vores hjemmeside kan du også læse om, hvad man ifølge Finanstilsynet skal leve op til som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed som MP Pension. Sæt dit kryds online Du kan stemme online i perioden 19. november 2015 til 10. december 2015 kl. 12.00. Du får en personlig kode med posten. Læs mere på www.mppension.dk/mpvalg2015. Venlig hilsen MP Pension Selskabet Interkulturel Psykologi Hospitalssektionen Inviterer til debatmøde og indkalder til generalforsamling: LQYLWHUHUWLOcUVP¡GHRJ*HQHUDOIRUVDPOLQJ Psykologer, etik og menneskerettigheder Onsdag den 28. oktober 2015 kl. 16.30-18 Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø I Selskabet Interkulturel Psykologi (SIP) finder vi det væsentligt at få drøftet de etiske dilemmaer, som psykologer kommer ud for, især i arbejdet med særlige udsatte grupper som etniske minoriteter, flygtninge og asylsøgere. Hvilken prioritering får vores etiske regler, samfunds- og sikkerhedsmæssige interesser og overholdelsen af menneskerettighederne i vores arbejde som psykologer og samfundsborgere? Kom og deltag i debatten, gerne med egne eksempler. Læs i øvrigt indlægget på www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/debatforum. Indkaldelse til generalforsamling i SIP Der afholdes generalforsamling i SIP onsdag d. 28. oktober 2015 kl. 18-19.30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø i forbindelse med ovenstående debatmøde. mandag d. 30. november 2015 kl. 9.30 Janne Østergaard Hagelquist holder i år oplæg under titlen: “Mentalisering i hospitalssammenhæng” Efterfølgende generalforsamling. 3URJUDP 9:30-10:00: Kaffe og morgenbrød. 10:00-10:10: Velkomst. 10.10-12:30: Oplæg: Mentalisering i Hospitalssammenhæng. 12:30-13:15: Frokost. 13:15-16:00: Oplæg - fortsat. 16:00-16:10: Pause - kaffe og kage 16:10: Generalforsamling, dagsorden ifølge vedtægterne. På denne kursusdag vil Janne Østergaard Hagelquist introducere mentaliseringsbegrebet og beskrive, hvordan begrebet og de dertilhørende behandlingsstrategier kan anvendes i mødet med patienter i Psykiatrien og i mødet med indlagte børn og deres forældre. Fokus vil være på betydningen af de professionelles forståelse for baggrunden for adfærden hos patienter, familier og børn præget af krise og angst. Desuden vil der blive lagt vægt på at arbejde traumeinformeret både i forhold til patienter og indlagte børn og deres forældre. Dagen igennem vil der være fokus på praksis, og der vil blive givet en gennemgang af en række redskaber og modeller til mødet med patienter, børn, forældre og samarbejdspartenere fra JØH’s nye bog ”Mentaliseringsguiden”. Endelig dagsorden udsendes 2 uger før generalforsamlingen. Arrangementet er tilrettelagt for Hospitalssektiones medlemmer og er gratis. 6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 7LOPHOGLQJefter først til mølle, senest 1. november 2015 på: [email protected]. 6HGHWIXOGWRSVODJpå sektionens hjemmeside på www.dp.dk. Kreds København-Frederiksberg Kreds Fyn Forslag til dagsordenen skal sendes til forkvinde Inge Loua, [email protected], senest onsdag d. 30. september 2015. *HQHUDOIRUVDPOLQJL.UHGV)\Q v. psykolog Jens Hardy Sørensen 19. november 2015 kl. 17.00 25.-26. januar 2016, København. Pris kr. 3200 Generalforsamling vil bestå af møde fra kl.17.00, efterfulgt af fælles spisning kl. 19. Vi holder mødet i lokaler på Restaurant Krenkok. Underviser: Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Jens Hardy Sørensen. Kurset vil give basal viden om virkning og bivirkninger ved de psykofarmaka, som er aktuelle ved behandling af unge og voksne. Blandt de temaer, kurser vil berøre, er: Affektdysregulering, emotionelle styringssystemer, neurotransmittere, psykiske problemer og sygdomme, kroniske smerter, søvnforstyrrelser samt og opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelser samt deres behandling. Impulsivitet, kompulsivitet og misbrug. Psykoterapi og psykofarmakologisk behandling. Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening. Tilmelding via webben, hvor du også kan se den fulde annonce www.lsrt.dk/kursus - tryk på det arrangement i kalenderen, du ønsker at se mere om. Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte vores kursusadministration, [email protected]. 46 | indkalder til Psykofarmakologi voksne (3.10) | nr. 02 | 2015 Middagen vil bestå af 2 retters menu samt 2 gl. vin/øl/sodavand. 'DJVRUGHQWLOP¡GH: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Beretning af kredsens virksomhed i 2015 v. formanden 4. Fremlæggelse af regnskab v. kassereren 5. Valg til bestyrelsens 8 bestyrelsespladser og 2 suppleantpladser - kandidater kan stille op på mødet. Følgende genopstiller: Tina la Cour, Sille Schandorph, Fani Pørtner og Lene Roed Kirkedal. 6. Evt. 7LGRJVWHGDen 19. november kl.17.00 er der generalforsamling; derefter spisning kl. 19.00. Arrangementet foregår på Restaurant Krenkok, Vestergade 75, 5000 Odense C. 'HOWDJHUJHE\UGratis for medlemmer af Kreds Fyn at deltage i generalforsamlingen. Foreningen betaler for maden, hvorfor afmelding af mad bedes ske i god tid. Lad os vide, hvis der er nogen hensyn ifm. maden, når du melder dig til. 7LOPHOGLQJSenest 13. november 2015. Tilmelding sker via mail til [email protected] med oplysning om navn, medlemsnummer samt oplysning om, hvorvidt du ønsker at spise med. Skriv "GF" i emne-feltet. ,QGNRPQHIRUVODJsendes til vores sekretær på [email protected] senest 13. november 2015. 'HUJDUDQWHUHVGHSHUIHNWHUDPPHUWLOPDVVHUDIK\JJHRJWLODWQHWY UNHPHGGLQH NROOHJDHULNUHGVHQ+YLVGXKDUO\VWWLODWV WWHGDJVRUGHQHQIRUSV\NRORJHUVPXOLJ KHGHUSn)\QRJKDURYHUVNXGDWJLYHDIHUGHUWDEXUHWWHUOHGLJHLHQPXQWHURJ YHOIXQJHUHQGHVW\UHOVH 0HUHLQIRUPDWLRQVDPWGDJVRUGHQfølger på vores hjemmeside www.dp.dk/ decentrale-enheder/kreds-fyn/ eller på vores facebookgruppe ’DP Kreds Fyn’. Navigation ´ 1/%#0&T25;%*T'4&+06+&-156$#41)&78+.*'.56$47)'&'02Í&+0-.+'06T '&&'66'7&56;4'4&7ET8=-(4#'057$.+/126#)'.5' #($Í&'$+..'&'1).;&T '56+.2Í814'5*,'//'5+&''..'4$'5?)'0#(814'5$76+--'4T 6RQ\3- +.$7&&'6)=.&'46+.1)/'&7)'HHfFNEI'..'45Í.=0)'.#)'4*#8'5T -HU[HZ[PZRTPRYVMVU :\ISPTP]HUZRLSPNILS`ZUPUN 0UKI`NNL[OHYKKPZR .LQJMXH 3L[ 3PSSL :[HIPS[ Samlet pris 5.790.SPAR 1.1 04.- Vejl. pris 6.894.- /HYK\IY\NMVY]LQSLKUPUNLSSLYL[WHYNVKLYrKLYK\TLYLLUK ]LSRVTTLU[PSH[YPUNL[PS4H[OPHZZVTLY]VYLZ:VU`HTIHZZHK¥Y 4H[OPHZOHYZ[VY]PKLUVNLYMHYPUNPUKLUMVYIY\NHMKLUUL[`WL\KZ[`Y 9PUN[PS4H[OPHZWr[SMLSSLYZLUKLUTHPS[PSOHTWr WZ`JO'RHTLYHO\ZL[KR :W¥YNNLYULVTLULUL[PTL KAMERA - VIDEO - OBJEKTIVER - LYD & LYS - KORT & BATTERIER - STATIVER - TASKER & REMME - TILBEHØR - KIKKERTER - PRINTER OG SCANNER - BRUGT UDSTYR KAMERAHUSET APS AMAGER CENTRET REBERBANEGADE 3, 2300 KØBENHAVN S TLF. 30 62 02 72 [email protected] Åbningstider: Mandag - fredag Lørdag Søndag 10.00-19.00 10.00-17.00 11.00-16.00 KAMERAHUSET NÅR VIDEN ER VIGTIG ^^^RHTLYHO\ZL[KR KAMERAHUSET APS FREDERIKSSUNDSVEJ 17 2400 KØBENHAVN NV TLF. 35 83 82 50 [email protected] Åbningstider: Mandag - torsdag 9.00-18.00 Fredag 9.00-18.00 2015 | nr. 02 | | 47 Lørdag 9.00-14.00 Den 1. søndag i måneden 11.00-15.00 Kreds København-Frederiksberg Psykologfagligt Selskab for Autisme (PSA) Inviterer til Hypnose i praksis - grundkursus del 3 )\UDIWHQVP¡GHRJ*HQHUDOIRUVDPOLQJ v. psykolog Inge Guldal mandag den 26. oktober 2015 16.-17. januar 2016, København. Pris kr. 3200 — Fyraftensmøde kl. 17.30-19.30: Intensive Interaction og ASF — Kurset skal få dig aktivt videre med din hypnoterapeutiske praksis. Cand.psych.aut. og Intensive Interaction-koordinator Ditte Rose Andersen Intensive Interaction er en ny tilgang i dansk specialpædagogik. Den er rettet mod at fremme meningsfuld kommunikation og sociale samspil. Metoden fremhæver denne læring som højeste prioritet i arbejdet med mennesker med kommunikative handicap, herunder ikke mindst ved ASF. Tilgangen bygger på vores omfattende (og voksende) viden fra udviklingspsykologi og spædbarnsforskning. På fyraftensmødet giver Ditte Rose Andersen en introduktion til tilgangen med fokus på dens særlige anvendelighed i forhold til kernevanskelighederne ved ASF. Vi sætter fokus på: Hypnotisk flow, mod til at improvisere, din personlige stil, slip manus og brug det, der er - også kaldet utilization. Tips og tricks i brugen af hypnose både på dig selv og andre. Anker og triggers. Det hypnotiske sprog. En forståelse for strukturen og linjen i din hypnosebehandling. Dette er et " hands on" kursus, så du direkte kan gå hjem og bruge teknikkerne og de udleverede scripts. — Generalforsamling i PSA kl. 19.30-20.30 — Selskabet afholder den årlige generalforsamling med beretning om årets aktiviteter og valg til styrelsen. Som medlem af styrelsen kan du være med til at gøre ny viden om autismefaglig forskning og intervention tilgængelig for danske psykologer i et uformelt, arbejdsomt og fagligt forum. Er du ikke medlem af PSA, kan indmeldelse ske på dagen. Underviser: Cand.psych. specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal. Kurset er tidligere godkendt i Dansk Psykolog Forening med 12 timer i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3 samt emneområde 3.99 Øvrige: 12 timer. Se dagsorden for generalforsamling og det fulde kursusopslag på PSAs hjemmeside på www.dp.dk under ’arrangementer’. ____________ Tilmelding via webben, hvor du også kan se link til den fulde annonce: lsrt.dk/kursus 6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Der serveres sandwich, snacks og vand. 3ULVGratis for medlemmer (indmeldelse kan ske på dagen). Tilmelding dog nødvendig af hensyn til forplejning! 7LOPHOGLQJPr. mail [email protected] senest 12. oktober 2015. Har du spørgsmål til det praktiske, kan du kontakte kursusleder Louise Svendsen via vores kursusadministration [email protected]. Gerontopsykologisk Selskab Kreds Frederiksborg Generalforsamling og Kursus Generalforsamling og kursus 30.-31. oktober 2015 Sted: Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, Århus C for alle psykologer, ansatte og selvstændige i frederiksborgkredsen .XUVXV Kursus ved Michael Porsager: Eksistentialisme, Kierkegaard og død Fredag 30. oktober 2015 kl. 10-17: 3V\NRG\QDPLVNSV\NRWHUDSLPHG OGUHv/ den engelske psykolog PAUL TERRY. Kurset er gratis. Lørdag den 31. oktober 2015 kl. 9-17: .RJQLWLYDGI UGVWHUDSL&%7PHG OGUH LQWHUYHQWLRQRYHUIRUSHUVRQHUPHGRJXGHQGHPHQVv/den engelske psykolog IAN ANDREW JAMES. Tid og varighed: 9. oktober 2015 kl. 9.00-15.00. Sted: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 C, 3400 Hillerød. Til- og afmeldingsfrist: Til [email protected] senest 2. oktober 2015. Max 25 deltagere. Pris for medlemmer af Gerontopsykologisk Selskab kr. 2500. Ikke-medlemmer kr. 3000. Kurset er godkendt til den Gerontopsykologiske Specialistuddannelse under intervention 12 timer Tilmeldelse sker ved indbetaling af kursusgebyr på selskabets konto i Lån & Spar Bank: 0400 4012601927. (Tilmelding via EAN er mulig, send en mail til [email protected] med EAN nr. og kontaktperson). Du bedes også sende en mail til [email protected] og angive dit navn, e-mail samt tlf. nr. Program: Morgenmad: Kursus: Frokost: Generalforsamling iht. vedtægterne: kl. 09.00-09.30 kl. 09.30-12.15 kl. 12.15-13.00 kl. 13.00-15.00 *HQHUDOIRUVDPOLQJ Selskabet indkalder til generalforsamling den 30. oktober 2015 kl. 17.15-18.45. Dagsorden iht. vedtægterne. Indkomne forslag sendes til formanden på [email protected] senest 15. oktober 2015. 6XSHUYLVLRQVJUXSSHL.¡EHQKDYQ Tilmelding til Generalforsamlingen, hvor det fremgår, om man ønsker at deltage i efterfølgende middag i byen kl. 19.15, sendes til kasserer Susanne Bollerup Overgaard på [email protected] senest den 15. oktober 2015. Se det fulde opslag på selskabets hjemmeside på www.dp.dk. 'HUHUQXSODGVWLOQ\HLJUXSSHQVRPKDUY UHWLJDQJLIOHUHnU 'HOWDJHUDQWDOPD[ 'XNDQInIOHUHRSO\VQLQJHURPVXSHUYLVLRQVJUXSSHQYHGKHQYHQGHOVHWLO WKRPDVLYHUVHQ#ZHEVSHHGGN/ VPHUHRPPLJSnZZZWKRPDVLYHUVHQGN 9HOP¡GW 6W\UHOVHQ 48 | | nr. 02 | 2015 'HUDUEHMGHVXGIUDHQEUHGNRJQLWLYPRGHO 7KRPDV,YHUVHQDXWRULVHUHWSV\NRORJ JRGNHQGWVSHFLDOLVWRJVXSHUYLVRULSV\NRWHUDSLRJLSV\NRWUDXPDWRORJL NARRATIVEPERSPEKTIVER DQQH#QDUUDWLYHSHUVSHNWLYHUGN NYE GODKENDTE UDDANNELSER OG KURSER... 2-årig Kognitiv Uddannelse (børn og unge) Med start 8. feb 2016. 90 timers teori og 60 timers supervision af nationale og internationale eksperter på området. Pris: 55.000,- kr alt inkl. (beløbet kan deles i 2 rater - OBS få 10% rabat ved tilmelding inden 15. nov 2015). 5 dage i META-kognitiv terapi Med start 6. okt. 2015. Underviser er Specialistpsykolog Pia Callesen er den eneste i Danmark med den officielle metakognitive uddannelse fra Prof. Adrian Wells i Manchester. Pris: 10.500,- kr Advanced-level Kognitiv terapi mod vrede og aggression Ray er den største internationale kapacitet indenfor behandling af vrede børn og voksne. 21. okt. 2015 Kl. 9-16. Pris: 2800,- kr (er du tidligere CEKTOS’ kursist kommer du med for kun 1000,- kr). Alle kurser afholdes på CEKTOS København. Læs mere her www.cektos.dk Mød Professor Ray Novaco (Indiana University, USA) VWHUEURJDGH VDO .ºEHQKDYQ WOI NARRATIV SUPERVISIONSGRUPPE - AUTORISATION SKYND DIG - 2 PLADSER TILBAGE )RUOºEȏGDJHȏ6WDUWRNWREHUȏ.ºEHQKDYQ 3ULV ȏ UDEDW IRU QU SHUVRQ IUD VDPPH DUEHMGVSODGV .U\GVIHOW IRU LGHHU HUIDULQJHU IDJOLJ NODUKHG RYHU HJHW UHSHUWRLUH XGYLNOLQJ DI NRQNUHWH DQYHQGHOLJH I¨UGLJKHGHU ȆQDUUDWLY O\WQLQJȇ RJ VSºUJVP§OV SURGXNWLRQ %HYLGQLQJ GYV Y¨UGV¨WWHOVH DI VXSHUYLVDQGHQ L JHQIRUW¨OOLQJHQ DI ULJHUH I¨UGLJKHGHU L UHODWLRQ WLO DUEHMGVRSJDYHQ Ζ JUXSSHQ YLO LQGJ§ WU¨QLQJVºYHOVHU VRP GHW IRUYHQWHV DW GX GHOWDJHU L IRU DW O¨UH RJ OHJH PHG Q\H VDPWDOH LGHHU 8QGHUYLVQLQJ RJ ȊWLSV RJ WULFNVȋ YLO LQGJ§ L VXSHUYLVLRQHQ RPNULQJ GH PHVW JUXQGO¨JJHQGH WHUDSHXWLVNH VDPWDOH EHJUHEHU RJ LGHHU WLO DW NRPPH YLGHUH L HQ VDJ 'X YLO I§ ºMH S§ GLW HJHW IDJOLJH UHSHUWRLUH RJ ȴQGH XG DI KYDG GHU YLUNHOLJ EHW\GHU QRJHW IRU GLJ 0LQ GHOWDJHUH PD[ )¨UUH GHOWDJHUH JLYHU DQGHQ SURFHQWIRUGHOLQJ RJ ¨QGULQJ DI DQWDO GDJH IUD WLO KHOH GDJH 7¨OOHU DOWLG VRP WLPHU L JUXSSH 6WDUW RNWREHU 6XSHUYLVRU $QQH 6D[WRUSK &DQG SV\FK L SV\NRWHUDSL RJ DUEHMGV EºUQ RJ YRNVQH VDPW DUEHMGV RJ RUJDQLVDWLRQVSV\NRORJL narrativeperspektiver.dk Skolen for Eksistentiel Psykologi og Psykoterapi Efteruddannelse i eksistentiel fænomenologisk psykoterapi med bl.a. professor Ernesto Spinelli Kilder til mening Seminar med Peter la Cour Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar med professor i psykoterapi, Mick Cooper, London, 9 teoridage med professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli, London, 4 dages teori med psykologerne Ulla Giersing (specialist i sundhedspsykologi og psykoterapi) og Peter la Cour (specialist i sundhedspsykologi) samt af supervision og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og specialister i psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte Sandros og Vibe Strøier. Mening i livet er af central betydning for det psykiske velvære, men meningsdimensionen har ofte været lidt svær at indarbejde i klinisk psykologisk sammenhæng – måske fordi det nemt er kommet til at handle om lidt hverdagsfjerne filosofiske overvejelser. Med tyskeren Tatjana Schnells empiriske arbejder over kilder til mening er der imidlertid givet en ny mulighed for at gå lidt mere konkret til værks rent teoretisk, og med den såkaldte SoMeCaM (kortmetode) kan man arbejde fokuseret og tidsafgrænset med, hvad der er kilder til mening i klienternes liv. I alt 96 timers teori, 60 timers supervision og 60 timers personligt udviklingsarbejde. Oplægget gennemgår både de teoretiske og praktiske sider af denne nye eksistentielle arbejdsmetode. Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer. Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi. Peter la Cour er ph.d., specialist i sundhedspsykologi og til daglig leder af Videnscenter for funktionelle lidelser. Han har interesseret sig for og skrevet om eksistens og sundhed gennem mange år. PRIS: 75.000 kr. inkl. moms. Tilmelding senest 30. november 2015. STED: Københavnsområdet. TILMELDING: [email protected] DATO: 11. november 2015 TID: 14.30-17.00 STED: Sankt Knuds Vej 36, 1 sal, Frederiksberg PRIS: 550 kr. TILMELDING: [email protected] www.eksistentiel-skole.dk 2015 | nr. 02 | | 49 Dansk Retspsykologisk Selskab inviterer til Har du penge Ɵl gode hos UBVA? :RUNVKRSRPSROLWLDIK¡ULQJHU ved Kristina Kepinska Jakobsen, Norge Ifølge ophavsretsloven kan medievirksomheder m.Ň. i et vist omfang bruge ophavsretligt beskyƩet stof uden Ɵlladelse fra ophavsmændene, hvis de har en aŌale med Copydan. Brugerne skal betale for aŌalerne, og Copydan sender så vidt muligt pengene Ɵlbage Ɵl ophavsmændene. Betalingen Ɵl akademikere, der har medvirket i radio- og tv-udsendelser, forvaltes af UBVA under Akademikerne. Læs mere på www.ubva.dk. Du kan søge penge fra UBVA, hvis du i din egenskab af akademisk forfaƩer eller akademisk uddannet ekspert har leveret ophavsretligt beskyƩet indhold Ɵl radio- eller tv-udsendelser, der inden for de sidste 3 år er udsendt i Danmark eller lagt på www.dr.dk/ bonanza. Kristina Kepinska Jakobsen (cand.psych) er ansat som lektor ved den Norske Politihøjskole og er Ph.d.-studerende ved Det Juridiske Fakultet, hvor hun forsker i politiets afhøringspraksis af traumatiserede personer. Workshoppen afholdes i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 københavn Ø onsdag 25. november 2015 kl. 10.00 – 15.30. Kristina vil dele teoretisk og praktisk viden om udviklingen af politiets afhøringspraksis i danske og internationale kontekster. Temaer inkluderer afhøringer af vidner, forurettede og sigtede, dog med fokus på teknikker i forhold til sigtede personer, hvor sammenhænge mellem afhøringsteknikker og falske tilståelser belyses. Arrangementet er gratis for medlemmer af DRS, ikke-medlemmer er meget velkomne til en pris af 300 dkr. Kursusgebyret for ikke-medlemmer bedes indbetalt i forbindelse med bindende tilmelding via bankoverførsel til Lån og Spar Bank, reg.nr. 0400 kontonummer 4012609979. Se nærmere om vedtægterne for UBVAs reƫghedshaverpulje på www.ubva.dk, punktet ”Legater”. I forbindelse med indbetalingen noteres følgende i tekstfeltet: Navn og medlemsnummer i Dansk Psykolog Forening. Bindende tilmelding stiles til Ulla DamgaardSørensen på [email protected] senest 7. november 2015. Ansøgning og dokumentaƟon skal sendes pr. mail Ɵl leder af UBVA-sekretariatet Henrik Faursby Ahlers på [email protected]. Frokost og forplejning gennem dagen er inkluderet. Der er ingen ansøgningsfrist, bortset fra ovennævnte 3-års frist. Vi ser frem til en lærerig dag! 3n6W\UHOVHQVYHJQH 8OOD'DPJDDUG6¡UHQVHQ Venlig hilsen UBVA 'DQVN6HOVNDEIRU.OLQLVN+\SQRVH 6HQLRUWU I Begynderkursus i Klinisk Hypnose RNWREHU Vil du holde et oplæg? Andet efterårsmøde i Seniortræf afholdes lørdag den 31. oktober 2015 fra kl. 10.30 til kl. 13.30. Som altid i Dansk Psykolog Forenings kantine i Stockholmsgade 27, København Ø. 0RGXOLørdag d. 24/10 2015 kl. 9.30 - søndag d. 25/10 2015 kl. 16. 0RGXOFredag d. 20/11 2015 kl. 9.30 - lørdag d. 21/11 2015 kl. 16. 6WHGInternatkursus på Hotel HUSET, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart. Ved selskabets undervisere. 3ULVIRUEHJJHPRGXOHU 7.000 kr. For ikke-medlemmer 8.000 kr. 7LOPHOGLQJRJVS¡UJVPnO Randi Abrahamsen, tlf. 21 27 42 58, e-mail: [email protected]. Tilmelding senest d. 9/10 2015. Se mere på www.hynoseselskabet.dk. Institut for Psykoterapi af Personlighedsforstyrrelser IPPF Det sidste efterårsmøde afholdes 28. november 2015– dette møde annonceres ligeledes i P - Psykologernes fagmagasin. Aktuelt har ingen tilmeldt sig listen som fremtidig oplægsholder ved et Seniortræf, hvorfor vi kan tilbyde dig - psykolog eller psykologistuderende - en mulighed for at møde op med et emne eller en problemstilling, der interesserer dig. Dansk Psykolog Forenings kantine er ikke ’Speakers Corner’, men du vil møde et interesseret, positivt og veloplagt publikum, der er klar til at lytte til dig og give en kvalificeret feed-back. Du har chancen for “at stille op” allerede på det kommende møde den 31. oktober. Aftale herom træffes ved henvendelse til Heidi Strehmel, Dansk Psykolog Forening på tlf. 35 26 99 55. Dit emne vil i så fald blive annonceret på Seniortræfs hjemmeside på www.dp.dk, da annoncering i magasinet ikke kan nås inden mødet. Ang. oplæg til det sidste efterårsmøde, kontakt da Heidi snarest, så du og dit oplæg kan fremgå af mødernes annoncering. For almindelig deltagelse i mødet d. 31. oktober bedes tilmelding foretaget på tlf. 35 26 99 55 senest onsdag den 28. oktober af hensyn til bestilling af smørrebrød samt oplysning om dørkode. 0DVWHUFODVVYHG0DULH)LWJHU Alene-i-verden / alene-i-nuet 5HIOHNVLRQHURPNULQJGHQVFKL]RLGHG\QDPLN QRYHPEHUDIKROGHVKHOGDJVVHPLQDUPHGGHQVYHQVNHSV\NRDQDO\WLNHU RJSV\NRORJ0DULD)LWJHU +YRUOHGHVXGVSLOOHUGHQV UOLJHVFKL]RLGHIRUPIRUWLONQ\WQLQJVLJLUHODWLRQHU±KHU XQGHULGHQWHUDSHXWLVNHUHODWLRQ")RNXVYLOY UHGHSURFHVVHUGHUDNWXDOLVHUHVL IRUELQGHOVHPHGGHVnUEDUHRJPRGV WQLQJVI\OGWHIRUV¡JSnDWWU GHXGDIGHQ VFKL]RLGHWLOEDJHWU NQLQJ 0DULD)LWJHUYLONQ\WWHWHRULHUDI5RVHQIHOWRJ6WHLQHUWLOHWNOLQLVNPDWHULDOH 'HUYLOEOLYHSODGVWLOHQWLOWRVXSHUYLVLRQHURJFDGHOWDJHUH 3ULVNULQGEHWDOHVSnNRQWRǦ7LOVHPLQDUHWYLOY UHNDIIH VDPWHQOHWIURNRVWLQNOXGHUHW 7LGQRYHPEHUNO± 6WHG3DO JDGHVDO.¡EHQKDYQ. 7LOPHOGLQJRNWREHU Nina Koeller & Anne O. Wilhelm-Hansen 50 | | nr. 02 | 2015 QVNHURPIUHPO JJHOVHDIFDVHVPHGGHOHVVDPWLGLJWWLO.DUHQ'DPKROWSnPDLO SV\NRORJ#GDPKROWHX Forstander til Holmstrupgård Har du mod på at sætte dig i spidsen for 120 dygtige medarbejdere i en af Danmarks bedste behandlingsinstitutioner indenfor området? Er du en erfaren og dynamisk leder, der ser det enkelte menneske, og kan du skabe tillid omkring dig til sammen med andre at sikre Holmstrupgårds fremtid? Så hører vi gerne fra dig. Job- og personprofil kan sammen med andet relevant materiale ses på www.holmstrupgaard.rm.dk eller www.hcvestergaard.dk Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår. Grundlønnen udgør 570.000 kr. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg indenfor rammen af lokal løndannelse. Information om stillingen kan fås hos formanden for bestyrelsen, Jette Hansen, tlf. 4074 9339, generalsekretær Lars Bundgaard, Jysk Børneforsorg, tlf. 8673 3010/4054 3692, socialdirektør Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland tlf. 7847 0008 eller chefkonsulent Hans Chr. Vestergaard, tlf. 7022 0272/2275 6772. Psykolog [Genopslag] Sociallægeinstitutionen har en 2-årig psykologstilling til forventet besættelse pr. 1. december 2015. Der kan blive mulighed for forlængelse eller permanentgørelse af stillingen. Stillingen kan søges af autoriserede eller specialistuddannede psykologer med erfaring i udredning af psykiske og beskæftigelsesmæssige problemkomplekser og gerne erfaring med organisationspsykologisk intervention. Hele stillingsopslaget kan læses på www.aarhus.dk/job eller www.sociallaegeinstitutionen.dk Ansøgningsfrist: 15. oktober 2015. Ansættelsessamtaler finder sted den 22. oktober 2015. Ansøgning fremsendes elektronisk til konsulentfirmaet H.C.Vestergaard på [email protected] Ansøgningsfrist: 12. oktober 2015 Yderligere oplysninger: Ledende psykolog Berit Steen på tlf. 8940 3093. Psykologer til spændende og udviklende miljø Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri 9LV¡JHUYHONYDOL¿FHUHGH psykologer til interessante og GynaPiske arEeMGsopgaYer PeG tiltr Gelse tiPer pr Xge i %¡UQHRJ8QJGRPVSV\NLDWULVNNOLQLNL 1 VWYHG %¡UQHRJ8QJGRPVSV\NLDWULVNNOLQLNL +ROE N 3V\NRWHUDSHXWLVNNOLQLNRJ6HOYPRUGVIRUHE\JJHOVHL5RVNLOGH <Gerligere oplysninger .RQWDNWSV\NRORJIDJOLJOHGHQGH NRRUGLQDWRU$QQHWWH$QEHUWIRU\GHUOLJHUH RSO\VQLQJHU $IGHOLQJHQY JWHUJUXQGLJXGUHGQLQJ SV\NRWHUDSHXWLVNDUEHMGHRJIRUVNQLQJK¡MW $IGHOLQJHQKDUJRGNHQGWHVXSHUYLVRUHU 6HGHIXOGHRSVODJSn ZZZUHJLRQVMDHOODQGGN-RE TXLFNQURJ WWW.REGIONSJAELLAND.DK Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på kr. 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn. 2015 | nr. 02 | | 51 Dialog mod Vold søger psykolog til afdeling i København Vi søger en psykolog, 37 timer om ugen, til vores afdeling i København. Du vil indgå i et kompetent behandlerteam, som består af 7 psykologer og 2 terapeuter. Dialog mod Vold er et behandlingstilbud til personer, der udøver vold i nære relationer samt deres partner og børn. Vi arbejder ud fra en kognitiv tilgang med mindfulness som en integreret del af vores praksis. Behandlingsmodellen består af individuel terapi, gruppeterapeutiske forløb, mentaliseringsbaseret parterapi samt behandling til børnene i de voldsramte familier. Viden om motiveringsarbejde, teoretisk forståelse af vold, dets udtryk og konsekvenser, samt faktorer, der beskytter og udfordrer risiko, vil være en fordel. Vi søger en kollega, som anerkender behovet for evidensbaseret praksis og som kan være med til at omsætte dette til solid klinisk effektivitet. Stillingen indebærer kliniske opgaver i huset og med vores samarbejdspartnere i kommuner og Kriminalforsorgen. Ønsket om kontinuerlig professionel udvikling vægtes højt, hvor kompetencer såsom undervisning, formidling og konsultation ses som en integreret funktion af psykologrollen. Da vi tilbyder behandling udenfor arbejdstid kan der være forlængede arbejdstimer. Vi lægger vægt på: Ř At du er metodisk og fagligt stærk. Ř At du brænder for at gøre en forskel for voldsramte familier. Ř At initiativ, uhøjtidelighed og ansvar er ord, der passer på dig. Ř At du kan møde mennesker der lever under svære vilkår, i øjenhøjde. Ř At du er indstillet på at arbejde efter de metoder, som vi har udviklet til behandlingen. Ř At du kan arbejde alene og besidder robusthed til at være sammen med mennesker, der er præget af aggression. Vi tilbyder: Tilknytning til en udviklingsorienteret og passioneret organisation. Ř Et alsidigt job med spændende udfordringer. Ř En arbejdsplads i udvikling. Ř En aktiv og engageret psykologgruppe. Ř Supervision. Ř Vi har afdelinger i Odense, København og Aarhus. Se hjemmeside: dialogmodvold.dk Hvis du har spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Ulla Damgaard-Sørensen på telefon 2021 0494 eller email: [email protected] Ansøgningsfrist er d. 9. oktober 2015 kl. 12. Ansøgningen sendes pr. mail til [email protected] med CV og markeres ”psykolog”. Samtaler afholdes onsdag 14. oktober 2015. Dialog mod Vold er en del af AskovFonden. Se mere www.askovfonden.dk AskovFonden er en NON profit organisation, der siden starten i 1943 har arbejdet for at skabe sociale løsninger for mennesker der er udsatte. AskovFondens indsatser bliver udviklet med afsæt i de behov, der opstår i samfundet. 52 | | nr. 02 | 2015 Psykolog til Psykologisk Pædagogisk Center Da en af vores gode medarbejdere gerne vil hjem til Jylland, søger vi en psykolog til Psykologisk Pædagogisk Center, PPC, hvor den primære opgave er varetagelsen af den pædagogiske psykologiske konsulentfunktion på skolerne og daginstitutionerne i område Syd. Vi tilbyder: Hvis du lige er den medarbejder, vi søger, tilbyder vi til gengæld engagerede og veluddannede kollegaer i et godt, uhøjtideligt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor du får frihed til at planlægge din egen hverdag samt har muligheden for hjemmearbejdsdag. Vi er en del af en organisation, der er i løbende udvikling, hvor vi sætter tværfagligt samarbejde i højsædet, ligesom vi løbende modtager supervision. Centret består bl.a. af 19 psykologer, hvoraf 8 har specialistgodkendelser, som det også er muligt at sparre med. Vi forventer: Som kandidat til stillingen forventer vi, at Du er uddannet psykolog gerne med autorisation. Kandidater uden autorisation påbegynder ved ansættelsen uddannelses forløbet til autorisation (2 timers ugentlig supervision). Du har interesse i at arbejde tværfagligt Du har erfaring og /eller interesse i at arbejde med psykologiske vurderinger samt konsulent-, rådgivnings- og supervisionsopgaver Du arbejder ud fra en ressource- og relationsorienteret tænkning Du har lyst til at arbejde med fornyelse og udvikling Du har kørekort og egen bil, da jobbet kræver en del kørsel Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. Stillingen er på 37 timer pr. uge og til besættelse pr. 1.12.2015. Mere information: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte leder af PPC, Lisbeth Sten Jensen, tlf. 5473 2950 eller TR og psykolog Anita Bruun, tlf. 5473 2950. Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er den d. 6. oktober 2015. Samtaler: Vi forventer, at der vil blive afholdt samtaler tirsdag dag den 13. oktober -15 Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning til [email protected] ___________________ Mere om Psykologisk Pædagogisk Center: Psykologisk Pædagogisk Center er organiseret under Familie og Forebyggelse i Guldborgsund Kommune. Centret løser opgaver inden for social- og skolelovgivningen. Personalet består af psykologer, specialkonsulenter, sprog-/talekonsulenter samt kontor- og Servicepersonale, i alt ca. 35 medarbejdere. På centret er ansat 19 Psykologer, fordelt på 2 grupper. En gruppe på 9 områdepsykologer fordelt på 3 områder/ distrikter og en gruppe på 9 psykologer, der primært løser opgaver inden for sociallovgivningen, herunder varetager en eller flere specialistfunktioner. Du kan læse mere om PPC på http://www.guldborgsund.dk/da/Borger/ Boern_og_unge/Stoette_til_boern_og_familier/PPC.aspx PH.D.-STIPENDIER I PSYKOLOGI, SOCIOLOGI, STATSKUNDSKAB OG ØKONOMI ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Netop nu er der mulighed for at søge et ph.d.stipendium i psykologi, sociologi, statskundskab eller økonomi ved Copenhagen Graduate School of Social Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Start 1. februar 2016. Ansøgningsfrist den 1. november 2015. Læs mere om ph.d.-studiet og ansøgningsprocedurer på http://samf.ku.dk/phd-skolen/ Her finder du også det fulde ansøgningsopslag, og links til de enkelte institutters ph.d.-websites. Information om ph.d.-programmet på de enkelte institutter 7 Institut for Psykologi: Informationsmøde tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 10.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K, Institut for Psykologi, lokale 3-2-M202 (Kantinen). http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/ 7 Sociologisk Institut: Sociologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i sociologi på: http://www.soc.ku.dk/english/research/ph.d/ 7 Institut for Statskundskab: Informationsmøde torsdag den 24. september 2015 fra 14.00 til 15.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 2. sal, lokale 4.2.26. (Frokoststuen)1353 København K, Institut for Statskundskab. http://polsci.ku.dk/uddannelser/phd/ 7 Økonomisk Institut: Informationsmøde torsdag den 8. oktober 2015 kl. 15.00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21 (Det Store Seminarrum). http://www.econ.ku.dk/phd/ Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der ikke kan benyttes som grundlag for ansøgning. Det fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/til_ ansogere/ansoegning/aktuelle_opslag/ eller www.ku.dk/stillinger kø b e n h av n s universitet Mere om Guldborgsund Kommune: Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk 2015 | nr. 02 | | 53 Psykolog til Bakkeskolen, specialskole for børn med autisme Vores erfarne og dygtige psykolog har valgt at gå på pension og vi har derfor en psykologstilling på 37 timer ledig til besættelse 1. november. Bakkeskolen er en kommunal specialskole i Gladsaxe Kommune for elever med ASF og forsinket udvikling. Eleverne kan være normalt begavede eller mentalt retarderede i forskellige grader. Skolen er kendetegnet ved et dynamisk og udviklingsorienteret miljø med en solid faglighed. Vi har de seneste år haft særlig fokus på at udvikle vores praksis i forhold til fællesskaber samt fysisk aktivitet og læring. Vi søger en autoriseret psykolog med følgende kvalifikationer 5 ,!,$)"( 7,)*"/)" ( *" komorbiditeter, herunder ADHD. 5 7,) ) /,*+-3&*'*"$-&0$ )*" ,!,$)" eller i gang med specialisering i børneneuropsykologi. 5 )-&.$'&*")$.$0 ( .* ,$, % . med børn og unge med ASF. 5 ,!,$)"( .06,!"'$" , %-+,* -- , Opgaverne for vores kommende psykolog vil primært bestå af 5 -3&*'*"/) ,-7" '- , 5 %' )$)"*",8"$0)$)"!+ ,-*)' *" ledelse. 5 .7.. ) -(.' ,!*,'7( ' 0 , 5 %' )$)"*",8"$0)$)"!!*,6', 5 *,($'$)"!+-3&*'*"!"'$" +,*' ( stillinger. Har du lyst til at være en del af PPR i Svendborg Kommune? En af vores kollegaer går på pension - derfor mangler vi en psykolog på fuld tid pr. 1. januar 2016 PPR er en stabil, dynamisk og selvstændig enhed i en spændende Børn og Unge forvaltning, og betjener Svendborg og Ærø kommuner i et nært samarbejde med alle øvrige faggrupper på børn- og ungeområdet. Vi forventer: Interesser og kompetencer i forhold til: • pædagogisk psykologisk rådgivning og konsultation overfor dagtilbud og skoler • udredningsarbejde og indsats ift. indlæring, udvikling, personlighed og kontekst • samarbejde med og intervention ift. individ og grupper, børn, forældre og professionelle • tværfagligt samarbejde og projektarbejde både internt i PPR og med eksterne samarbejds-partnere • psykologuddannelse evt. med autorisation Vi tilbyder: • en spændende arbejdsplads i en selvstændig PPR-organisation, som udvikler sig løbende • 42 dygtige, sjove og samarbejdsvillige kolleger • et ledelsesteam, der skaber gode rammer og arbejdsvilkår for den enkelte medarbejder • et godt arbejdsklima og et selvuhøjtideligt og udviklingsorienteret miljø – og tid til at fastholde og udvikle dette Yderligere oplysninger: • Læs mere: www.pprsvendborg.dk • Kontakt PPR-chef Hans Jørn Søberg Tlf. 62 23 45 24 eller Psykologfaglig afd. leder Jacob Bogh Sønderby tlf. 62 23 45 33 Der er tradition for tæt vejledning og rådgivning på baggrund af observationsforløb i klasserne. Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med professionelle og engagerede kolleger og mulighed for deltagelse i relevante kurser og netværk samt supervision. Ansøgningsfrist: Senest mandag d. 9. november 2015 kl. 12.00 via www.svendborg.dk/job. Samtaler forventes afholdt onsdag d. 25. november 2015 mellem kl. 8 og 15. Arbejdstiden ligger primært mellem 8.15 og 16.20. Møder og kurser kan ligge eftermiddage og aftner. Der indhentes straffe- og børneattest. Aflønning efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn. Læs mere på www.gladsaxe.dk Ansøgning senest 18. oktober 2015. Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder 54 | Psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning | nr. 02 | 2015 Læs mere om Svendborg Kommune på www.svendborg.dk Direktør til konsulenthus Kjerulf & Partnere blev etableret i 2001 og har sat sig solidt i markedet for erhvervspsykologiske konsulentydelser, dvs. udvikling af talenter, ledere og bestyrelser, åbne lederkurser, erhvervspsykologiske test samt rekruttering. Vores målsætning er at være det foretrukne valg på det danske marked – og det lykkes helt godt! Vi ønsker at styrke vores forretning og vores ledelse, hvilket indebærer, at vi ønsker at etablere os med en direktør for hvert af de tre områder. Direktørerne for erhvervspsykologiske test og for rekruttering er på plads, men vi mangler direktøren for lederudvikling og åbne kurser. Det kunne være dig, hvis du har følgende karakteristika: Er uddannet cand. psych. (et ufravigeligt krav) Har min. 5 års ledererfaring Har forretningsforståelse og er udviklingsorienteret Er ambitiøs og passioneret ift. fag og forretning Har lyst til at være partner i et konsulenthus, der baserer sig på faglig stolthed og venskab Du kan læse mere om Kjerulf & Partnere på www.kjerulf-partnere.dk Vil du vide mere om jobbet, så kontakt adm.direktør Stig Kjerulf eller partner Lone Schilling Andersen på tlf. 33 13 13 44. Ansøgninger sendes til [email protected] – ansøgningsfrist den 12. oktober 2015. Autoriseret psykolog til individuel stresshåndtering Ønsker du at beskæftige dig med arbejdsrelateret stress? Hos Grow People kan du hjælpe mennesker med at reducere stress for at bringe glæden og overskuddet tilbage. LEDENDE PSYKOLOG MED KLINISK FUNKTION I BØRNEOG UNGDOMSPSYKIATRISK AMBULATORIUM, DRONNING INGRIDS HOSPITAL Du har erfaring med individuel stresshåndtering og ledercoaching i praksis, og du kan arbejde 1-2 dage om ugen. Du ser dig selv som dygtig, nysgerrig og åbensindet. Ansøgningsfrist den 9. oktober 2015. Forventet opstart den 1. november 2015. Du kan se den fulde jobbeskrivelse på www.growpeople.dk/job. Vi søger en psykolog ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk ambulatorium, pr. 1. november 2015 eller efter nærmere aftale. Du skal have interesse for ledelse og organisation, da ca. 1/4 af arbejdstiden er afsat til ledelse af psykologgruppen i hele området. Har det din interesse så kontakt: ledende overlæge Jacob Lindholm, på telefon +299 34 4807 eller e-mail [email protected] eller se hele stillingsannoncen på: www.gjob.dk Cand. Psych. Aut. Pernille Rasmussen Hauser Plads 32 2. sal, 1127 København K 2015 | nr. 02 | | 55
© Copyright 2024