Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen

Genrepædagogik i
fremmedsprogsundervisningen
Glymur 2015
Hvad skal vi lære af dette oplæg?
• I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære
fremmedsproget dansk
• I skal se et undervisningsforløb, der er lavet med udgangspunkt i
genrepædagogik
• I skal se genrer i tekster i lærebogssystemet “Tænk” og “Ekko”
• I skal prøve at bruge dele af “ Undervisnings - og
læringskredsløbscirklen”, når I planlægger et forløb i
danskundervisningen
• I skal opleve at anvende CL- strukturer i arbejdet med at undervise
med udgangspunkt i genrepædagogik
Baggrunden for at arbejde med
genrepædagogik i Danmark
•Danmark er der fokus på at arbejde med fagsprog i
grundskolen i disse år
!
•Det er et formuleret krav i fælles mål fra 2009 - “ Alle
faglærere skal arbejde med læsning og fagsprog som
en integreret del af fagdidaktikken”
!
•I bekendtgørelsen for læreruddannelsen står der, at alle
linjefag opfordres til at overveje, hvordan de “kan bidrage
til udviklingen af elevernes sprog både mundtligt og
skriftligt.”
!
•Internationalt er der fokus på at styrke fagsproget
Genrepædagogik i
fremmedsprogsundervisningen hvorfor?
• Genrepædagogik kan anvendes i alle fag
• Det handler ikke om at lære genrer, men om at styrke
fagligheden
• Pædagogikken er stilladserende og dialogisk
• Fagets måde at bruge sprog og tekster på er i fokus
Genrepædagogik i
fremmedsprogsundervisningen hvorfor?
• Systemisk funktionel grammatik - en ny og funktionel
måde at anskue grammatikundervisning på
• Eleverne får et større overblik over sprogindlæringen
• Eleverne lærer et metasprog om sprog
• Læseforståelsen øges
Hvorfra kommer genrepædagogik?
• Australsk genrepædagogik opstod i 1980’erne -1990érne
• Pædagogikken opstod i forstadsskolerne i Sydney, på skoler
med mange aboriginees med engelsk som andetsprog
• Den almindelige undervisning løftede ikke denne gruppe elever
• Man strammede op på disciplinen
• Man underviste i tydelige modeltekster (stilladsering)
• Klassen fik gennemgået genretræk og sproglige virkemidler
• Sammen dekonstruerede lærer og elever teksterne i betydning
Vores udgangspunkt for undervisning i
genrepædagogik
• Udgangspunktet for den gennemgang af genrepædagogik vi
laver i dag er taget i bogen “ Lad sproget bære” af Britt
Johansson og Annika Sandel Ring
• De arbejder på Knutbyskolan i Sverige, en skole med 98%
fremmedsprogede elever
• De ser undervisningen som et sæt af mundtlige og skriftlige
tekster
• De ser sproghandlinger ind i en kulturel kontekst
• De har et funktionelt syn på det at bruge sproget
Model af en funktionel tilgang til sprog
Alle sproghandlinger sker i en kontekst og har derfor
forskelligt formål - forskellig fra kultur til kultur
Hvad er genrepædagogik?
Genrepædagogik står på 3 ben
Genrepædagogik står på 3 ben
Ben 1
• En teori om læring
- Vygotskis
sociokulturelleperspektiv
• Zonen for
nærmeste udvikling
• Forudsætninger og
potentialer - læring
gennem stilladsering
Ben 2
• Opbyggelse af genreforståelse
• Opbyggelse af et metasprog
om sprog gældende i alle fag
• Fokus på fagets sprog
• Bevidsthed om fagets brug af
sproget, gør det lettere for
eleverne at lære sproget og
lære på sproget
Ben 3
Hallidays Systemiske
funktionelle grammatik
!
!
• Sproget bruges til at skabe
betydning i en kulturel
kontekst
!
• Sproget et vores værktøj til
kommunikation
!
• Med udgangspunkt i SFG er
sproget betydningsskabende
!
• Grammatik er analyse af
funktionelle sproghandlinger
Model af genrer i skolen
• Skolegenrer bevæger sig i feltet fra det, der er tættest på vores forståelse
af verden, til de genrer der er mest reflekterende, monologiske og
distancerede fra vores forståelse af hverdagen.
• Abstraktionsniveauet i en genre er vigtig for elevernes forståelse af teksten.
Mette Kirk Majland - Genreskrivning i skolen
Opgave
Nu skal I arbejde. I skal vælge at skrive én af følgende
to tekster.
Tekst 1 - Skriv en personlig beretning om, hvordan I
lavede og nød den første kop kaffe fredag morgen,
inden I tog på arbejde.
Tekst 2 - Skriv en instruktion i, hvordan man laver en
kop kaffe.
The teaching learning cycle
Et undervisnings- og læringskredsløb
Hvordan arbejder man efter
“ The teaching learning cycle” ?
Fase 1 Opbygning af viden
• Formulerer et klart mål for, hvad eleverne skal lære
• Elever og lærer udforsker sammen emnet
• Eleverne aktiverer allerede opnået viden om emnet
• Læreren får indsigt i elevernes forforståelse om emnet
• Opbygning af ordforråd
Fase 2 Modellering og dekonstruktion
• Læreren modellerer og dekonstruerer for eleverne
• Eleverne præsenteres for en modeltekst inden for den genre
man ønsker at arbejde med
• Teksten skilles ad i struktur (makroniveau) og sproglige
virkemidler (mikroniveau)
• De forskellige dele studeres og diskuteres af lærer og elever i
fællesskab
• Læreren er den styrende og viser eleverne, hvordan man skal
gøre
Fase 3
Fælles Tekstkonstuktion
( stilladsering)
• Lærer og elever skriver i fællesskab en tekst inden for den
valgte genre
• Læreren er den styrende i projektet - stiller spørgsmål til de
forskellige niveauer og sproglige valg i teksten
• Fokus på struktur (makro) og sproglige virkemidler (mikro)
• Struktur, sætninger og ordvalg hentes fra gennemgåede tekster
og plancher i klasseværelset
• Denne stilladsering udvikler elevernes læse- og
skrivefærdigheder
Fase 4
Individuel tekstkonstruktion
• Eleverne skriver nu en individuel tekst med
udgangspunkt i den fælles formulerede modeltekst.
• Strukturer kopieres
• Sætningssammensætning og ordvalg hentes i
modeltekst og på plancher i klasseværelset.
Praksisforløb om “ Dyr og kæledyr”!
Forløbet er afprøvet på flere skoler i Hafnarfjördur
Et uv.forløb om dyr og kæledyr.
Et undervisningsforløb for 8. klasse!
!
The teaching learning cycle
Et undervisning- og læringskredsløb
• I dette forløb
arbejdes der
kun med fase 1
og 2 i “The
teaching
learning cycle”
Hvordan arbejder man efter
“ The teaching learning cycle”
Fase 1 Opbygning af viden
• Formulerer et klart mål for, hvad eleverne skal lære
!
Mål:
Læse: Eleverne skal kunne læse og forstå en simpel fagtekst
Skrive: Eleverne skal kende kompositionen af en fagtekst og
være i stand til at bruge opnået viden om struktur inden for genren
aktivt.
Tale: Eleverne skal øve sproget mundtligt og der igennem
opbygge et produktivt ordforråd inden for emnet.
Lytte: Eleverne skal øve deres evne til at kommunikere på talt
dansk.
Fase 1 Opbygning af viden om emnet
• Elever og lærer udforsker sammen emnet
Fælles
brainstorm om
islandske og
danske dyr
!
!
Eleverne
brainstormer på
islandsk og
dansk
Fase 1 Opbygning af viden om emnet
• Elever og lærer udforsker sammen emnet
Fase 1 Opbygning af viden om emnet
• Elever og lærer udforsker sammen emne
• Eleverne
opbygger
ordforråd
• Øver udtale
gennem en
taskbaseret
opgave
Fase 1 Opbygning af viden om emnet
• Elever og lærer udforsker sammen emne
• Eleverne øver
ordforråd
Fase 2 Modellering og dekonstruktion
• Eleverne præsenteres for en modeltekst inden for den
genre man ønsker at arbejde med
• Teksten skilles ad i
struktur
(makroniveau) og
sproglige virkemidler
( mikro niveau)
• De forskellige dele
studeres og
diskuteres af lærer
og elever i
fællesskab
• Læreren er den
styrende og viser
eleverne, hvordan
man skal gøre
Fase 2 Modellering og dekonstruktion
!
• Eleverne
præsenteres for en
modeltekst inden
for den genre, man
ønsker at arbejde
med
• Teksten læses
med CL- strukturen
Rollelæsning
• Fokus på
overskrifter for
hvert afsnit - 7 f'ord
Fase 2 Modellering og dekonstruktion
• Læreren modellerer
og dekonstruerer for
eleverne.
• CL - strukturen Quiz
og byt bruges til at
øve mundtlighed og
sikre læseforståelse
• Gruppearbejde
3x3
!
• Eleverne vælger
et af følgende 10
dyr: Hund, kat,
polarræv,
rensdyr, kanin,
panda, pingvin,
løve, flodhest og
muldvarpe
!
• Teksten læses
med CLstrukturen
Rollelæsning
• Ark med fraser til fremlæggelse udleveres og
gennemgås
Succeskriterier for
fremlæggelsen:
1. Læsning og forståelse af fagteksten med fokus på de 7’f ord
!
2. Planchen indholder de 7, f’ord
og forklaringer i et forståeligt
dansk
!
3. Planchen bruges i fremlæggelsen, som udgangspunkt
for det mundtlige arbejde.
!
4. Den mundtlige fremlæggelse er
fri og foregår på et forståeligt og
enkelt dansk. Fraser fra det
udleverede ark benyttes.
Den mundtlige fremlæggelse
• Eleverne kan vælge at lave to produkter. En planche eller en
power point.
• Begge dele skal indeholde de 7 f' ord som overskrifter
• Nøgleord under overskrifterne som udgangspunkt for
fremlæggelsen
• En tegning af dyret påført forklarende ord om dyrets
udseende
• Eleverne kan øve deres fremlæggelse ved at indtale den på
voicememo på deres smart phone - udtale og sammenhæng
øves.
Hvordan fastholder man de øvrige
elevers opmærksomhed?
• Der udleveres en efterlæsningsopgave “tip en
tier” til klassekammeraterne i klassen
• Klassekammeraterne
løser opgaverne under
fremlæggelsen
• Reel kommunikation
mellem eleverne
• Stilladsering i form af
formulerede og nedskrevne spørgsmål
Evaluering af forløbet - kahoot.it
• Hele forløbet
evalueres med en
fælles kahoot.it
• Feedback og
underholdningseffekt er stor.
Hvad er Sproglig funktionel grammatik ?
Inden for sprogvidenskab plejer man at inddele beskrivelsen af sprog i
flere områder:
• Grammatik
• Semantik
• Pragmatik
• Fonologi
• Tekstlingvistik
• Tekstanalyse
• Samataleanalyse
Den funktionelle grammatik indeholder alle disse i en samlet pakke
Sprog - et tegnssystem til kommunikation
• Genrepædagogik handler ikke om sproglig korrekthed
• Genrepædagogik handler om; Hvilket sprog skal jeg bruge, og hvordan skal
jeg organisere det for at opnå det, som jeg vil kommunikere…
!
• Halliday siger : “Alle mennesker har de biologiske forudsætninger for at lære
sprog, så det er de sociale sammenhænge, der er afgørende for, hvordan
sproget udvikles.”
!
• Sproglig funktionel grammatik ser sproget som fire forskellige lag oven på
hinanden:
!
• Kontekst
• Semantik - betydningsniveau
• Leksikongrammatik - ord + grammatik på sætningsniveau
• Fonologi
Kontekst - Situationskontekst for
kommunikationen
Der er tre variabler i sproget,som har betydning for kommunikationen.
!
1. Kommunikationsfelt
2. Kommunikationsrelation
3. Kommunikationsmåde
!
Kommunikationsfelt
!
• Emnet teksten handler om (Udvikling fra det nære til det abstrakte)
• Man opbygger en begrebsbank i forhold til emnet
• Fagord + grammatik som eleverne behøver for at kunne udtrykke
forskellige betydninger om et givent emne
!
Kontekst - Situationskontekst for
kommunikationen
Kommunikationsrelation
!
• Relationen mellem deltagerne i teksten (talere/ tilhørere, læser/ skribent)
• Hvordan taler vi til hinanden, og hvordan er relationen mellem de forskellige
deltagere?
• I undervisningen bygger man en begrebsbank op om, hvordan sproget
skaber relationer og roller
!
Kommunikationsmåde
!
• Den anvendte kommunikationsmåde tale eller skrift (udvikling fra talesprog
til skriftsprog)
• Sprogets rolle i kommunikationen.
• Er det sproget eller kropssprog, der sikrer at kommunikationen lykkes?
Systemisk funktionel grammatik
Semantik
!
• Handler både om indholdets betydning og udtrykkets betydning
• Ord og ordgrupper kan beskrives ud fra, hvilke ordklasse de tilhører, eller ud
fra deres funktion i en specifik sætning
!
• “Skoven er grøn “ Skoven og grøn er her begge deltagere - er er en proces
!
• “Vi leger i skoven “ Vi er deltager leger en proces i skoven en
omstændighed.
!
Skoven er iflg. den leksikale grammatik et navneord i begge sætninger
!
!
Metasprog om den funktionelle grammatik
Mikroniveau - sproglige virkemidler
Processer (farves grønne) inddeles i følgende typer:
!
Relationelle, verbale,mentale og materielle processer
!
Deltagere (farves røde)
!
• Deltagere kan være en eller flere ting eller personer
• De udtrykker, hvem eller hvad der indgår i processen
• De sproglige værktøjer til at udtrykke deltagere er
substantiver, pronominer og adjektiver eller grupper af disse
!
!
!
!
Metasprog om den funktionelle grammatik
Mikroniveau - sproglige virkemidler
Omstændigheder (farves blå)
• Omstændigheder siger noget om, under hvilke omstændigheder
processen foregår
• De sproglige værktøjer til at udtrykke omstændigheder er ofte
forholdsordsled, tids- og stedsadverbialer eller adverbier
!
Forbindere ( farves gule )!
• Sammenknytter begivenheder i teksten!
• Forbindere er forskellige alt efter, hvilken funktion de har!
• Logiske forbindere (og, men, for at) !
• Tidsforbindere (efter, først, senere) !
• Årsagsforbindere (fordi, derfor) !
• Afklarende forbindere (dvs. nemlig) !
• Forbindere, der ordner ideer i for eksempel argumentation (for det
første, desuden..)
Et eksempel på
“Den personligt berettende tekstgenre”
Opgave :
!
• Gå sammen 2 x 2
!
• Analyser én af
gruppens tekster
!
• Find makroniveau/
struktur og mikroniveau/ sproglige
virkemidler
Metasprog om den funktionelle grammatik
Den berettende tekstgenre (struktur = makroniveau)
Teksten skilles ad i struktur(makroniveau) og sproglige virkemidler ( mikroniveau)
!
Den personligt berettende genre
- et eleveksempel
Opgave
• Hvilken struktur/
makroniveau har
teksten?
• Hvilke sproglige
virkemidler er
brugt?
Opgave
• Teksten "Sød tøs
blogger løs" læses
som rollelæsning
!
• Hvilken genre er
teksten ?
• Hvilke sproglige
virkemidler bruger
teksten?
• Hvor mange faser i
"The teaching
learning cycle” kan
man arbejde sig
igennem ud fra
denne side ?
Opgave
• Teksten "Mettes
konfirmation" læses
som rollelæsning.
• Hvilken genre er
teksten ?
• Hvilke sproglige
virkemidler bruger
teksten?
• Hvor mange faser i
"The teaching
learning cycle" kan
man arbejde sig
igennem ud fra
denne side ?
Opgave
• Gå sammen i grupper af 3
(skolevis eller årgangsvis)
• Arbejd efter “The teaching learning
cycle” i planlægningen af et
undervisningsforløb, der omhandler
enten - Skole og fritid - eller Konfirmation
• Tag udgangspunkt i tekster fra
materialet “Ekko” eller “Tænk”
• Inddrag CL- strukturer som
strukturer til opbygning af viden og
mundtlighed
Fase 1 Opbygning af viden
Emne - En skoledag
• Formulering af et klart mål:
• Brain storm på ordet “skoledag” eller “konfirmation” på
modersmålet islandsk - Alt det eleverne allerede ved
om skoledag - skrives på tavlen
• Ordene oversættes til dansk - lærer og elever sammen
• Ordene skrives på kort og eleverne laver en sætning
med det ord, som de møder i CL- strukturen Quiz og
byt
Hvad er Sproglig funktionel grammatik ?
Inden for sprogvidenskab plejer man at inddele beskrivelsen af sprog i flere
områder:
• Grammatik
• Semantik
• Pragmatik
• Fonologi
• Tekstlingvistik
• Tekstanalyse
• Samataleanalyse