1. No category

Shared decision-making og medinddragelse af den
mandlige patient i klinisk praksis.
Bachelorprojekt
Antal tegn: 71.997
Julie Kjeldby Bondrup Jensen – 675645
Anemone Naur – 673105
Modul 14
F2012C
Dato for aflevering: 02.06.15
Institut for sygepleje- Professionshøjskolen Metropol
Vejleder: Gitte Rom
Opgaven må anvendes internt i uddannelsen
I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående
uddannelser" nr. 714 af 27. juni 2012 - § 18, stk. 6, bekræfter undertegnede
eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
Underskrift
Resumé
Indenfor den seneste årrække er der kommet mere fokus på vigtigheden af medinddragelse
af patienterne og pårørende i det danske sundhedsvæsen. Det ses, at medinddragelse kan
have en positiv effekt på patienternes oplevelse af indlæggelsesforløbet. Det belyses af
forskellig evidens baseret forskning, at der til brugen af medinddragelse kan benyttes
kommunikationsværktøjet Shared decision-making (SDM). Der undersøges i projektet, om
patienterne føler sig medinddraget, samt om sygeplejerskerne anvender SDM i daglig
klinisk praksis. Projektet tager afsæt i humanvidenskaben. Den videnskabsteoretiske
position er overvejende hermeneutisk. Metoden, der er anvendt, er det kvalitative
forskningsinterview. Der er interviewet patienter samt sygeplejersker. Det konkluderes, at
SDM ikke bliver opfyldt i tilstrækkelig grad i den kliniske praksis. Sygeplejerskerne
mangler konkrete færdigheder i anvendelsen af SDM, hvilket resulterer i, at patienterne
ikke føler sig medinddraget under indlæggelse.
Side 2 af 61
Abstract
Within the past few years there has been increased focus on the importance of patient and
caregiver involvement in the Danish health system. It appears that inclusion can have a
positive effect on patients' experience of their hospital stay. This is backed by research
evidence concluding that the use of the communication tool Shared decision-making
(SDM) can aid in patient involvement. The project examined whether patients feel
involved and if nurses use SDM in daily clinical practice. The project is based on social
science and the scientific theoretical position is predominantly hermeneutic. The method
used is qualitative research interviews of patients and nurses. It can be concluded that
SDM is not utilized sufficiently in clinical practice. The nurses lack specific skills in the
use of SDM, which results in patients that do not feel involved during hospitalization.
Side 3 af 61
Indholdsfortegnelse
1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling .......................................................................... 5 1.1 Shared decision-making: ........................................................................................... 6 1.2 Kronisk sygdom: ........................................................................................................ 8 1.3 Samfundsmæssigt perspektiv: ................................................................................ 10 1.4 Manden som patient: ............................................................................................... 10 1.5 Systematisk litteratursøgning:................................................................................ 11 2. Afgrænsning ................................................................................................................... 12 3. Problemformulering ...................................................................................................... 13 4. Metode og teori .............................................................................................................. 14 4.1 Den videnskabsteoretiske position: ........................................................................ 14 4.2 Metode til indhentning af det empiriske materiale: ............................................. 15 4.3 Data indsamlingsmetode. ........................................................................................ 15 4.4 Juridiske og etiske overvejelser: ............................................................................ 16 4.5 Analyse metode ........................................................................................................ 17 4.6 Teoretisk referanceramme: .................................................................................... 19 4.6.1 Zoffmanns relationstyper. ................................................................................... 19 4.6.2 Svend Aage Madsen: .......................................................................................... 19 4.6.3 Shared decision-making model .......................................................................... 20 5. Analyse ............................................................................................................................ 21 5.1 Medinddragelse og SDM. ........................................................................................ 21 5.2 Manden som patient ................................................................................................ 22 5.2.1 Sygeplejerskens syn på manden som patient:..................................................... 24 5.2.2 Relations dannelse .............................................................................................. 25 5.3 Kvaliteten af sygeplejen .......................................................................................... 27 5.3.1 Kvalitetssikring ................................................................................................... 27 6. Diskussion ....................................................................................................................... 29 7. Konklusion ..................................................................................................................... 31 8. Perspektivering .............................................................................................................. 32 9. Litteraturliste ................................................................................................................. 34 10. Bilagsfortegnelse .......................................................................................................... 38 Side 4 af 61
1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling
Forud for dette bachelorprojekt har begge studerende været på valgfaget
"forskningsmetoder" på modul 13. Vi har udarbejdet et pilotprojekt ,der omhandler,
hvordan patientenerne oplever at blive informeret under indlæggelsesforløbet. Yderligere
hvordan det psykosociale aspekt varetages af sygeplejersken. I vores pilotprojekt har vi
interviewet 2 patienter indlagt på en kirurgisk afd. Under vores analyse af det indsamlede
empiri, kom det til udtryk, at begge informanter samt pårørende ikke følte sig tilstrækkeligt
medinddraget samt informeret i eget sygdomsforløb.
"Jeg synes bare, det er lidt hast, det er den fornemmelse jeg får, at det bliver
forhastet. Det er ikke en maskine, man skal fikse, det er et menneske. Jeg har bedt
om lidt information og journalen, så jeg selv kan følge med i, hvad der sker i mit
sygdomsforløb. Det får man ikke, med mindre man selv beder om det. Jeg synes,
man burde få denne klarhed og information, uden man selv behøver at bede om
det"(Patientudtalelse 2015).
Pilotprojektet har ført til en undren over, hvordan sygeplejersken får medinddraget
patienten i eget sygdomsforløb og i den fælles beslutningstagen under indlæggelsen. Vi
ønsker at undersøge, om patienten bliver medinddraget i beslutninger vedrørende
indlæggelsesforløbet, samt om relationen har en betydning for dette.
Vi er som sundhedspersonale forpligtet til at arbejde ud fra sundhedsloven (2014). Ifølge
kapitel 5, patienternes ret til medindragelse, der bl.a. dækker over det informeret samtykke,
skal dette sikre, at patienterne er informeret og medinddraget i beslutningstagningen.
Yderligere påpeger sundhedsloven følgende i §16: “Patienten har ret til at få informationer
om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om mulige bivirkninger
og komplikationer"(ibid.)
Sygeplejerskens virksomhedsområder er rettet mod mennesker, som har behov for
sygepleje. Disse indeholder 4 forskellige områder: at udføre, formidle, lede og udvikle
sygepleje (De Sygeplejeetiske Retningslinjer 2014). I dette projekt, er det
virksomhedsområdet at formidle, vi primært har fokus på.
I retningslinjerne nævnes der bl.a., at det i praksis skal sikres, at der udøves : "Respekt for
selvbestemmelse – det vil sige, at den enkelte patient, såfremt det er muligt, bevarer
magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg" (ibid.).
Vi ønsker at undersøge, om patientens ret til selvbestemmelse bliver efterkommet i klinisk
praksis? Det er i vores pilotprojekt fremkommet som en mangel.
Side 5 af 61
1.1 Shared decision-making:
Videns centeret for brugerinddragelse i sundhedsvæsnet har som fokus at indsamle,
kvalificere og udvikle viden (Vibes 2015). Denne viden omhandler erfaringer i relation til
inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsnet. Deres definition på
brugerinddragelse lyder således:
" Ved inddragelse i eget forløb forstås således, at patienten er involveret i
planlægning og beslutninger af betydning for egen sygdomssituation.
Beslutningsstøtteværktøjer, som f.eks. Shared decision-making, hvor den
sundhedsprofessionelle og patienten deler viden gennem dialog, kan styrke
patientens forudsætninger for inddragelse i eget forløb." (Ibid.).
Vi ønsker at undersøge, hvorvidt patienterne er med til at tage beslutninger for deres eget
sygdomsforløb under indlæggelse i sundhedsvæsnet.
I følge Sundhedsstyrelsens rapport, Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed (2008),
belyser dokumenteret forskning, at patientinddragelse har en positiv virkning på
behandlingsudfald samt patient tilfredshed. Det ses, at patienter, der bliver medinddraget i
eget sygdomsforløb, viser mere interesse under indlæggelsen og responderer bedre på
behandling. Vi ønsker at undersøge, hvordan det sker i praksis, samt hvordan
sygeplejersken bidrager gennem hendes egen profession til at højne patienttilfredsheden?
Rapporten sætter fokus på et særlig begreb for patientinddragelse, som sundhedspersonalet
kan anvende i daglig klinisk praksis. Dette kaldes Shared decision-making (SDM) og på
dansk fælles beslutningstagen. SDM er et af de nyere begreber, der kan anvendes som
redskab til at skabe øget indflydelse og deltagelse fra patienterne. Begrebet tager
udgangspunkt i at lægen formidler den medicinske viden til patienten, og at patientens
perspektiver, præferencer og rettigheder inddrages i den kliniske samtale. SDM stræber
imod at etablere et partnerskab mellem sundhedspersonalet og patienten igennem dialog,
så der ikke opstår en magtrelation. Det belyses i rapporten, at udveksling af viden samt
information er en vigtig forudsætning for, at begrebet kan udføres i klinisk praksis.
Rapporten tager primært udgangspunkt i at det er lægerne der formidler (ibid.). Vi ønsker
at undersøge, om sygeplejerskerne også anvender SDM, da det efter egne observationer
primært er sygeplejersken, der er omkring patienten i daglig klinisk praksis. Da
sygeplejersken har bedre mulighed for at skabe en god relation til patient samt pårørende,
ønsker vi at se på, hvordan sygeplejerskens og patientens relation kan bidrage til
patientinddragelse gennem SDM?
Side 6 af 61
Artiklen Shared decision-making: A model for Clinical Practice (Elwyn G et. al. 2012),
definerer begrebet SDM som følgende:
"En tilgang til at opnå fælles beslutningstagen hvor personalet og patienterne
deler den bedst tilgængelige evidens, når de står med den opgave at træffe
beslutninger, og hvor patienterne støttes til at overveje mulighederne for at opnå
et evidensbaseret valg, der er det bedst mulige for den enkelte patient" (ibid.).
Artiklen påpeger, at selvom der findes meget dokumenteret evidens for SDM, er der en
stor mangel på dokumentation af, hvordan man anvender SDM I klinisk praksis. Der bliver
uddybende beskrevet, at sundhedspersonalet tvivler på, om patienterne ønsker
medinddragelse I eget sygdomsforløb grundet manglende evne til at overskue de vigtige
valg indenfor behandlingsmulighederne. Noget sundhedspersonale hævder, at de allerede
anvender SDM på trods af, at undersøgelser af patienternes erfaringer tyder på, at dette
generelt ikke er tilfældet (Ibid.) Dette har ført til en undren over, hvor vidt patienterne og
sundhedspersonalet deler den samme oplevelse af SDM?
I artiklen, medinddragelse i egen pleje og behandling, der er publiceret på DSR (Færch og
Harder 2009), er der beskrevet relevante begreber omhandlende fælles beslutningstagning.
Disse er blandt andet: Deltager i eget sygdomsforløb og medinddragelse. Der sættes i
artiklen spørgsmålstegn ved, om der er reel mulighed for at anvende medinddragelse i det
danske sundhedsvæsen? Samt hvilken betydning inddragelsen har for kvalitetsudviklingen
og ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsnet.
For at definere medinddragelse, er der i artiklen lavet et litteraturstudie, hvor der er
anvendt søgeordene: Medinddragelse, bruger-inddragelse/-indflydelse, patientinddragelse
og patientdeltagelse (74 hits). Gennemgangen af de 74 artikler påviser, at alle disse
begreber bruges men ikke defineres i den enkelte artikel (ibid.). Der mangler en afklaring
af, hvordan man præcis kan anvende medinddragelse i sygeplejen. Yderligere virker det
som om, at ordene bliver brugt tilfældigt i artiklerne (ibid.). Det er yderligere nævnt, at
ingen sygeplejeteoretikere taler direkte om medinddragelse, men at medinddragelsen bliver
set som god og omsorgsfuld sygepleje. Konklusionen er, at patienterne ofte ønsker at blive
inddraget i egen pleje og behandlingsmuligheder, men der via forskning og
patientberetninger vidnes om utilstrækkelig inddragelse under indlæggelse. Der sættes
spørgsmålstegn i artiklen om, hvorfor sygeplejerskerne på trods af et evidens baseret
grundlag samt sundhedspolitiske hensigtserklæringer, som støtter op om medinddragelsens
positive effekt, ofte ikke formår at inddrage patienten i praksis? (ibid.).
Side 7 af 61
Yderligere opleves det, at sygeplejersken føler, hun har formået at inddrage patienten, uden
patienten mærker til denne inddragelse. Der nævnes, at et af faldpunkterne kan være, at der
ikke findes en fælles model for, hvordan man inddrager patienterne i beslutningstagningen.
Det er derimod op til den enkelte afdelingsleder eller sygeplejerske at vælge, hvordan det
skal implementeres på de individuelle afdelinger. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan
sygeplejerskerne bruger inddragelse i praksis, og om patienterne føler, de bliver inddraget
samt hørt i beslutningstagningen.
I forskningsartiklen ”Desire for information and involvement in treatment decisions:
Elderly cancer patients´ preferences and their physicians´ perceptions” (Elkin et. al 2007),
er der forsket i, hvorvidt ældre patienter i alderen 70 år og op efter med nyligt
diagnosticeret cancer, ønsker medinddragelse i behandlingsforløbet. De medvirkenes
patienters læger blev spurgt indtil deres oplevelser af patienternes ønsker og præferencer
under et seperat interview. Patienterne var under interviewet ligeligt fordelt på kønnene.
Metoden var et struktureret interview med 62 forskellige spørgsmål, delt op i fire temaer:
Præferencer for at kende til overleveles raten, medvirkning til at tage beslutninger,
indvilgelse i behandlings muligheder, samt hvilken social baggrund og daglig funktionsevne patienten havde. Det forekom, at under behandlingsforløbet ønskede cirka halvdelen
af patienterne (52 %) en passiv rolle i beslutningsprocessen. I lægernes interview kom man
frem til, at der kun i ca. 44 % af tilfældene, forekom overensstemmelse i lægernes
opfattelse af patientens præferencer og ønsker for forløbet. Konklusionen på forskningen
er dermed, at det ikke er forudsigeligt, hvor meget patienten ønsker at deltage i eget
sygdomsforløb. Derfor finder vi det vigtigt at inddrage samt informere patientenerne i
beslutningsprocessen. Vi finder det vigtigt, at der tages højde for patientens egne ønsker
samt præferancer i behandlignsforløbet.
Denne artikel er mest henvendt til, hvor vidt lægerne inddrager patienterne på deres egne
præferencer. Den er dog stadig relevant, da den belyser, at patientens ønsker ikke altid er
som vi tror, og det derfor er vigtigt at behandle alle patienterne som individuelle individer.
1.2 Kronisk sygdom:
I artiklen, En personcentreret kommunikations-og reflektionsmodel- Fælles
beslutningstagen i plejen af patienter med kroniske sygdomme, bliver der sat fokus på,
hvordan kommunikation og refleksion i samtalen mellem sygeplejersken og patient
påvirker medinddragelsen af patienterne (Harder et. al. 2009). Der bliver i artiklen set på,
Side 8 af 61
hvordan sygeplejersken anvender refleksion uden samtalen. I den ikke-situationelle
refleksion anvendte sygeplejersken deres generalle viden baseret på forskning og erfaring,
hvorimod der i den situationelle refleksion også blev anvendt viden fra hver enkelt patients
situation. Når den situationelle refleksion var tilstede, kunne sygeplejersken støtte
patienterne i deres egne overvejelser ang. behandling og sygdomsforløb. Dette, gav
sygeplejersken mulighed, for at hjælpe patienten til at få uddybet de emner, der var vigtige
for den enkelte patient. Det blev konkluderet, at der sjældent fandt fælles refleksion sted,
hvilket medførte, at sygeplejersken og patienten sjældent fandt fælles indsigt i patientens
situation, og derved blev beslutningerne taget ud fra en sundhedsprofessionel vinkel (ibid.)
På baggrund af dette, ønsker vi at undersøge, hvordan og hvilke redskaber
sygeplejerskerne anvender i den kliniske samtale i daglig klinisk praksis, som kan støtte
brugen af SDM?
For at vi som sygeplejersker kan medvirke til at yde patientcentreret omsorg samt styrke de
kronisk syge patienters empowerment i eget sygdomsforløb, anses det som en
forudsætning at der lægges vægt på den fællesbeslutningstagen, og at det sker i fællesskab
mellem patient og den sundhedsprofessionelle (ibid.). Patienter med kroniske sygdomme
står overfor at skulle tage mange beslutninger samt ansvar for deres sygdom. Dog oplever
kronisk syge patienter, der anses som værende ressource stærke og med god
sygdomsindsigt, at de sundhedsprofessionelle undervurderer deres erfaringsbaseret viden i
beslutningstagningen (Ibid.). Hvordan kan vi som sygeplejersker bliver bedre til at vurdere
vores patienters erfaringsbaseret viden i klinisk praksis, og hvilke barrierer kan være
grunden til at vi ikke altid som sundhedsprofessionelle formår at tage højde for vores
patienters perspektiver og bruge disse i beslutningstagen? Særligt kommer det til refleksion
hos os, hvordan mon den mindre resurse stærke patientgruppe af kronisk syge patienter
oplever at blive medinddraget i den kliniske beslutningstagen, når selv de resurse stærke
patienter giver udtryk for ikke at føle sig medinddraget. Disse spørgsmål kan være med til
at få konkretiseret, hvilke områder af sygeplejen, vi skal have mere fokus påf or at opnå en
bedre medinddragelse af patienterne i den fælles beslutningstagen.
Set udfra et samfundsmæssigt perspektiv, kan dette understøttes af den danske kvalitetsmodel, med retnings linjen Patientens og pårørendes inddragelse som partner, der har
følgende til formål:
"At patienters og pårørendes viden, ønsker, behov og kendskab til egen situation
efterspørges og anvendes i behandlingsforløbet, og at de kan få indflydelse og
Side 9 af 61
mulighed for at handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af egen
sygdom, med respekt for at hensynet til patienten er det overordnede mål"(
DDKM 2012).
1.3 Samfundsmæssigt perspektiv:
Vi har valgt at have fokus på den ældre medicinske patient diagnosticeret med KOL, da
dette er en kronisk folkesygdom, som ca. 340.000 mennesker lever med (Danmarks
lungeforening 2013). Yderligere forekommer der ca. 23.000 indlæggelser på danske
hospitaler årligt grundet KOL (ibid.). En patient, der bliver indlagt med KOL, er typisk
indlagt mellem 3-10 dage. Disse indlæggelser koster det danske sundhedsvæsen mange
penge. KOL koster op mod ca. 3 milliarder årligt i sygehus- og sygesikringsomkostninger,
svarende til 10 % af de samlede udgifter til personer over 40 år (ibid.). Mange af disse
indlæggelser er genindlæggelser. En genindlæggelse er defineret som en akut indlæggelse,
som finder sted indenfor 30 dage efter udskrivelse fra sygehus, uanset på hvilket sygehus
genindlæggelsen finder sted (Regioner 2009). Det fremgår i sundhedsstyrelsens rapport,
Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed (2008), at patienterne responderer bedre på
behandlingen ved hjælp af medinddragelse. Det kan derfor tænkes, at nogle af
genindlæggelserne kan undgås, hvis patienterne er bedre inddraget i egen sygdom og føler
sig informeret. Der er ifølge regeringen fremlagt et nyt udspil på sundhedsområdet (Jo før
– jo bedre | Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle)(Regeringen
2014). Der er afsat 1,5 mia. kr til kronisk syge, hvor målet er at reducere antallet af
genindlæggelser hos KOL patienter med 20 %( ibid.). Da der er stort fokus på dette emne
rent samfundsøkonomisk, finder vi det relevant at tage op til undersøgelse, hvorvidt SMD
kan medvirke til, at patienterne påtager sig en mere aktiv rolle i eget sygdomsforløb, og om
dette kan medvirke til en reducering af genindlæggelser?
1.4 Manden som patient:
Når vi, som sundhedspersonale, skal arbejde med mænd i rollen som patienter, har det vist
sig som en forudsætning, at vi tilegner os en række kommunikative og relationelle
kompetencer. Dette styrkes på baggrund af undersøgelser, der viser, at de mandlige
patienter påpeger, at der kunne ske forbedringer på områder vedrørende planlægning,
information om behandling, efterbehandling, samt kontinuitet i sygdomsforløbet (Madsen
2014). Det ses, at mænd ikke engagerer sig i særlige høj grad i rollen som patient, men
lægger mere fokus på livet efter indlæggelse. De negligerer det at være patient og ønsker
ikke at påtage sig en aktiv patientrolle (ibid.). Ved at vi, som sygeplejersker, inddrager
Side 10 af 61
patientens køn i vores overvejelser omkring medinddragelse, sættes der fokus på, hvordan
vi bedre kan støtte patienterne og forbedre vores kommunikation til dem (ibid.) Vi ønsker
at undersøge, om sygeplejerskerne i deres daglige arbejde tager højde for forskellen på
kønnet af deres patienter? Samt hvilke aspekter der fylder særligt hos mænd under
indlæggelsesforløbet ? og hvordan opnår vi at få medinddraget mændene i egen
behandling, når flere undersøgelser beskriver ,at mænd generelt bare har svært ved at
forholde sig til den aktive patient rolle?
1.5 Systematisk litteratursøgning:
Til at belyse vores problemstilling med udviklings- forsknings- og evidensbaseret viden,
har vi benyttet os af tre forskellige former for litteratursøgning. Den ikke systematiske
litteratursøgning, kædesøgning og den systematiske litteratursøgning. Vi har benyttet os af
den ikke systematiske litteratursøgning til at indhente materialer i form af rapporter og
pjecer b.la. fra sundhedsstyrelsen.
Vi har benyttet os af kædesøgning ud fra et kandidat speciale omhandlende
medinddragelse, skrevet af Jane Færch (Færch 2008) og forholdt os kritisk til litteraturen,
da denne var af ældre dato. Desuden fandt vi ikke hendes referencer brugbare til at belyse
vores problemstilling.
Under vores systematiske litteratursøgning har vi b.la. søgt i databasen CINAHL, da denne
rummer relevante forskningsartikler b.la. med henblik på evidens- og forskningsbaseret
sygepleje. Da vi er særligt interesseret i at finde forskning samt litteraturstudier, der
belyser problemstillingen fra sygeplejerskens og patientens synsvinkel, mener vi, at
CINAHL er god at bruge, da denne indeholder meget kvalitativ forskning (Hørmann
2013). Databasen indeholder referencer til ca. 3000 tidsskifter, herunder Sygeplejersken og
Klinisk sygepleje. Yderligere dokumentationstyper er bøger samt ph.d-afleveringer (ibid.).
På CINAHL, fandt vi via vores søgestrategi frem til artiklen "Desire for Information and
Involvement in Treatment Decisions: Elderly Cancer Patients' Preferences and Their
Physicians' Perceptions" (Elkin et. al 2007). Se uddybning i søgeprotokol (Bilag 1), samt
søgehistorik (Bilag 2).
Yderligere har vi benyttet os af databasen Psycinfo, der dækker psykologiske aspekter
inden for sygeplejen, sociale forudsætninger og lignende. Her fandt vi frem til artiklen
Communication and decision making about lift-sustaining treatment: Examing the
Side 11 af 61
experiencens of resident physisicans and seriously-ill hospitalived patients (Deep K et. al.
2008). (Bilag 3). Vi fandt dog ikke artiklen relevant ved den kritiske læsning.
For at få en bred søgning, samt få undersøgt vores problemstilling fra forskellige vinkler
af, har vi yderligere søgt i databasen PubMed. PubMed er verdens største medicinske
database. Hovedområdet er primært medicin, men også sygeplejen dækkes. Det vægtes, at
artiklerne, som bliver publiceret på denne database, er blevet peer-revieewed, og at der er
udstukket etiske retningslinjer for forskerne. Dette er med til at gøre materialet validt samt
at sikre kvaliteten af forskningen (Hørmann 2013). På PubMed fandt vi frem til artiklen:
How Does an Online Patient-Nurse Communication Service Meet the Information Needs
of Men with Recently Diagnosed Testicular Cancer? (Wibe T et al 2012), som vi vælger at
inddrage i perspektiveringen (Bilag 5).
Yderligere søgte vi på Google på SDM. Her fandt vi frem til artiklen Shared decisionmaking: A Model for Clinical practice (2012). Vi udførte en kritisk læsning og vurderede
artiklens evidens samt validitet til at være relevant til belysning af vores projekt.
2. Afgrænsning
Dette bachelor projekt er inspireret af vores modul 13 opgave, hvor vi har udarbejdet et
kvalitativt studie, hvor forskningen konkluderede, at vores indlagte mandlige informanter
ikke følte sig tilstrækkeligt medinddraget samt informeret i eget sygdomsforløb. Yderligere
er et af sygeplejerskernes virksomhedsområder at formidle (De sygeplejeetiske
retningslinjer 2014), hvoraf vi i dette projekt ønsker undersøgt ,om dette sker
fyldestgørende.
I ovenstående problemstilling fremgår det, at det danske sundhedsvæsen årligt bruger op
imod 3 mia. kr. i sygehus- og sygesikringsomkostninger på KOL patienter, hvilket b.la.
skyldes mange genindlæggelser ( Regioner 2009). Der bliver i rapporten
Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed (Sundhedsstyrelsen 2008), belyst at
dokumenteret forskning viser, at patienter, der bliver medinddraget i eget
behandlingsforløb, responderer bedre på behandling samt viser større patienttilfredshed.
Rapporten præsenterer begrebet SDM, der kan anvendes som et redskab til at skabe øget
indflydelse og deltagelse fra patienterne af i de behandlingsmæssige beslutninger. Dette for
at opnå en god medinddragelse af patienten (Ibid.)
Det fremgår I artiklen Medinddragelse I egen pleje og behandling via et litteraturstudie,
hvor der er gennemgået 74 artikler omhandlende inddragelse, at det er op til hver enkelt
Side 12 af 61
afdeling at udarbejde retningslinjer for brugen af SDM (Færch og Harder 2009).
Derudover belyser litteraturen, at sundhedspersonalet ikke altid har den samme opfattelse
af, hvad der er bedst for patienten, som patienten selv har. Dette kan medføre, at patienten
ikke bliver medinddraget (Elkin et. al 2007).
Vi har valgt at have fokus på den kroniske syge mandlige patient på baggrund af forskning,
der dokumenterer og beskriver, at selv den ressource stærke patientgruppe, som lever med
kronisk sygdom, ikke føler at de sundhedsprofessionelle tager højde for deres
erfaringsbaseret viden i SDM (Harder et. al. 2009). Grundet den mandlige patient ofte ikke
identificerer sig selv som syg, samt at de negligerer det at være patient (Madsen 2014), kan
det give udfordringer i kommunikationen, og dermed vanskeliggøre SDM i daglig klinisk
praksis.
Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken anvender SDM i daglig
klinisk praksis, samt hvilke rebskaber hun benytter sig af i denne forbindelse? Tager
sygeplejersken højde for kønnets rolle under indlæggelsen, samt hvordan sikre hun at få
medinddraget mændene i egen behandling, når flere undersøgelser beskriver, at mænd
generelt bare har svært ved at forholde sig til rollen som patient?
Set udfra et samfundsmæssigt perspektiv er der meget fokus på økonomien, der bruges på
genindlæggelser af kroniske syge, og vi finder det derfor relevant at tage op til
undersøgelse, hvor vidt SDM spiller en rolle i form af reduktion af genindlæggelser?
(Sundhedsstyrelsen 2008).
Vi ønsker at få belyst, hvordan den indlagte mandlige patients adfærdsmønster spiller ind
på ,om patienterne ønsker at deltage aktivt i den fælles beslutningstagen under
indlæggelsen? Yderligere ønsker vi undersøgt, om kvaliteten af sygeplejen lever op til
gældende krav ud fra DDKM (2012).
3. Problemformulering
Hvordan anvender sygeplejersken Shared decision-making til den kronisk syge mandlige
patient i daglig klinisk praksis? Hvordan oplever den mandlige kronisk syge patient at
blive medinddraget i fælles beslutningstagen under indlæggelsesforløbet? Og hvilke
konsekvenser kan det have, for kvaliteten af sygeplejen, hvis patienten ikke får mulighed
for at deltage aktivt i beslutningsprocessen?
Side 13 af 61
4. Metode og teori
4.1 Den videnskabsteoretiske position:
Som vores problemstilling lægger op til, arbejder vi inden for humanvidenskaben. Denne
kendetegner sig ved at have forståelse af menneskelige handlinger, hvilket vil sige, at der
heller ikke er et bestemt facit, på det vi ønsker undersøgt. Humanvidenskaben består af to
videnskabsteoretiske positioner, den hermeneutiske og den fænomenologiske (Birkler 2013
).Vi arbejder grundet vores problemformulering, ud fra en overvejende hermeneutik
tilgang. Dette gør vi, da vi via vores forforståelse, der b.la. dækker over vores egen
erfaringer på området, samt den nye viden vi har tilegnet os gennem den fundne litteratur,
er med til at give os en bestemt opfattelse af, hvordan sygeplejerskerne medinddrager
patienterne i fælles beslutningstagen. Vi ønsker derfor at undersøge, hvordan og hvad
sygeplejerskerne og patienterne forstår samt tænker om ovenstående emner.
Hermeneutikken vil gerne forstå, hvordan mennesker lever, tænker og forstår verden, og er
kort sagt læren om forståelse. Den klassiske hermeneutik blev brugt til at fortolke gamle
tekster, med forståelse som mål (Dahlager og Fredslund 2013). I den nyere hermeneutik
beskriver den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002), hvordan begrebet forståelse
ikke blot bliver brugt som en metode til at nå et mål, men skal ses som en betingelse, vi
skal bruge for at skabe ny viden (ibid.). Når vi skal tilegne os ny viden, gøres det igennem
vores forforståelse, som ifølge Gadamer, er de fordomme, vi allerede har på forhånd om et
emne eller subjekt. Menneskets fordomme er således vores forventninger og formninger,
som kendetegner vores måde at være til stede på. Den hermeneutiske pointe er således den,
at vi til en hver tid vil fortolke den verden, vi er en del af (ibid.) Yderligere centrale
begreber Gadamer lægger vægt på inden for hermenautikken er den hermeneutiske cirkel,
vores situation, horisont, samt horisontsammensmeltning.
Under indsamlingen af vores empiri, vil vi benytte os af en mere fænomenologiske tilgang.
Dette gør vi, fordi vi ønsker at forholde os mest muligt åbent over for, hvad vores
informanter tænker og føler, om de temaer vi ønsker undersøgt. Vi har i fænomenologien
mulighed for at benytte os af begrebet epoché, der dækker over, at vi som forskere har
mulighed for at se bort fra alle forudfattede holdninger og meninger (Birkler 2013).
Edmund Husserl (1859-1938) regnes i dag som fænomenologiens grundlægger, og mener i
hans teori, at videnskab skal gå til sagen selv og undersøge bevidsthedsfænomenerne
Side 14 af 61
direkte, som de kommer til syne i vores erfaring (ibid.) Derfor vælger vi at benytte en mere
fænomenologisk tilgang under indsamlingen af vores empiri.
Et vigtigt begreb inden for fænomenologien er livsverden. Denne dækker over den verden
eller fænomener, som vores informanter oplever i førstehåndperspektiv. Der lægges vægt
på at undersøge selve oplevelsen af et givent fænomen, og videnskab på et
fænomenologisk grundlag arbejder således ud fra et mål om at indfange den menneskelige
erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden (ibid.) Altså hvordan vores
informanter selv vurderer, føler og beskriver det at blive medinddraget i eget
sygdomsforløb, samt hvordan de oplever, om der benyttes fælles beslutningstagen under
indlæggelsen.
4.2 Metode til indhentning af det empiriske materiale:
Da vores forskningsformål handler om at få viden om samt forståelse af vores informanters
oplevelser, intentioner, handlinger og motiver af forskellige oplevelser, benytter vi os af
den kvalitative metode. Den kvalitative metode inddrager informanternes individualitet i
den kvalitative undersøgelse (Bjerg 2013).Vi mener derfor, at metoden lægger sig godt op
af vores problemformulering. Vi udvælger vores informanter udfra relevansen i forhold til
problemstillingen, og ikke udfra om de er repræsentative i forhold til den generelle
population (ibid.) Overordnet set er de kvalitative metoder langt mindre systematiske end
de kvantitative (Birkler 2013)
Der ses på baggrund af ovenstående en sammenhæng af vores videnskabsteoretisk position
og den metode der anvendes, da det ifølge Høyer, er vigtigt ,at metodevalgene lægger op
til at skaffe data om det ,der ønskes viden om (Høyer 2013).
4.3 Data indsamlingsmetode.
Vi anvender under vores dataindsamling det semi-struktureret interview. Ved denne form
for interview har undersøgeren på forhånd fastlagt nogle emner, som ønskes belyst (Kvale
og Brinkmann 2009). Vi benytter os af det semi-strukturerede forskningsinterview, da
dette er oplagt til at beskrive og analysere processer samt forløb som mennesker
gennemgår alene eller i grupper (Christensen et al. 2013). Denne metode beskrives til at
være velegnet inden for humanvidenskaben (Christensen et. al. 2013). Den giver os som
forskere mulighed for at fokusere på vores informanters oplevelser og opfattelser af deres
liv og omverden (Kvale og Brinkmann 2009). Dette mener vi, i relation til vores
Side 15 af 61
problemformulering er hensigtsmæssigt, da det via denne metode kan give mulighed for at
få et uddybet syn på vores på forhånd valgte temaer. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009)
skal der i almindelige interviewundersøgelser indgå mellem ti til femten informanter, eller
indtil man opnår datamætning (ibid.). Grundet bachelorprojektets størrelse samt den
tidsramme, vi har til rådighed, vælger vi at inddrage fire informanter. Fordelene, ved at vi
benytter os af det kvalitative interview, er , at vi får et indgående og detaljeret kendskab til
de fænomener, vi ønsker at undersøge. Ydereligere giver det os mulighed for at opnå
indsigt i og forståelse for vores informanters livssituation (Christensen et. al. 2013). En
ulempe, som vi er opmærksomme på, er at kvaliteten af undersøgelsen i høj grad afhænger
af kvaliteten af hvert enkelt interview (ibid.).
Vi har inden interviewet er fundet sted udarbejdet en interviewguide. Denne indeholder
forskellige temaer. Vi ønsker at forstå, hvordan vores informanter oplever disse temaer
(Bilag 7). Som tidligere nævnt, vil vi under indsamlingen af vores empiri benytte os af en
mere fænomenologisk tilgang. Dette anvendes blandt andet, da det ifølge Kvale og
Brinkmann (2009) er en vigtig forudsætning for et godt interview, at intervieweren under
hele forløbet er bevidst om sin egen forforståelse, herunder de fordomme der kan komme i
spil under interviewet. Dette gør vi for at være tro imod vores informanter, og for at lade
deres meninger og holdninger komme til udtryk ,uden at vi negligerer, hvad de siger. Vi
får ved denne metode også mulighed for at se på ,om der dukker nye temaer op, der kan
belyse vores problemformulering ud fra andre vinkler (ibid.).
Efter interviewet er udført, skal materialet transskriberes. Dette gøres for at kunne bruge de
mundtlige data til at analysere på. Transskriptionen er en fortolkningsproces, hvor det talte
sprog kommer på skrevne tekst (ibid.). Det samme materiale kan komme til udtryk på
forskellige måder, alt efter hvordan udskriveren vælger at sætte punktummer samt
kommaer (ibid). Vi har valgt at transskribere ordret for at være tro mod det sagte.
4.4 Juridiske og etiske overvejelser:
Inden interviewet begynder, informerer vi de fire informanter om deres rettigheder i
forbindelse med interviewet, samt at deres data bliver anonymiseret.
Dette gør vi ud fra de juridiske retningslinjer, som sikrer at dataindsamlingen overholder
de gældende etiske og juridiske overvejelser (Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk
2013). Vi indhenter et skriftligt informeret samtykke. For at der kan gives et informeret
samtykke, forudsætter det, at patienten er fornuftshabil og kan overskue konsekvenserne af
Side 16 af 61
sin stillingtagen til medvirken (ibid.).Vi behandler alle vores former for data udfra
persondataloven (nr. 429), der sikrer at informanterne er dækket af de juridiske
retningslinjer, når de deltager i forskningsprojektet (Justitsministeriet 2000). Yderligere
informerer vi vores informanter om formålet med undersøgelsen, så informanterne er
trygge ved at indgå i intervieweundersøgelsen.
Under interviewet vil vi have de sygepleje etiske retningslinjer (2014) med i vores
overvejelser. Disse ligger blandt andet vægt på, i forbindelse med etisk praksis, at udvise
omhu for patientens integritet. Vi bestræber os på at afholde interviewet i et aflukket
lokale, så informanten kan føle sig anonym, og vi kan værne om hans/hendes integritet.
4.5 Analyse metode
Vi vil udfra vores problemformulering analysere det indsamlede empiri fra en
hermeneutisk tilgang. Til dette vil vi benytte os af Dahlager og Fredslunds (2013) firetrins
analyse samt åben og lukket kodning.
Metoden er beskrevet som en dekontekstualisering, hvor man udtager dele af den
indsamlede data for en nærmere betragtning, hvorefter man rekontesktualiserer materialet
igen på en ny måde. Denne proces er styret af ens problemformulering (ibid).
Første trin: Helhedsindtryk. Her skal hele interviewet samt det transskriberede materiale
læses og/eller lyttes igennem for at få et overblik over materialet (ibid). Under første trin af
analysen vil vi høre vores interviews igennem flere gange for at danne os et samlet
helhedsindtryk. Vi vil transskribere vores indsamlede empiri og læse dette igennem, for at
danne os et samlet overblik af vores materiale.
Andet trin: Meningsbærende enheder identificeres. Fokus er her, hvad teksten siger. Man
skal ikke undre sig over eller prøve at forstå en dybere mening med det indsamlede empiri
(ibid.). Under andet trin af modellen ønsker vi at organisere vores materiale. Vi forholder
os tro til vores empiri, og vores fokus ligger på hvad vores empiri siger. Vi prøver ikke at
forstå en dybere mening med den indsamlede empiri her.
Vi ser på, hvilke udsagn vores informanter kommer med og organiserer dem i forskellige
temaer. Dette gøres ved hjælp af kodning. Kodning eller kategorisering indebærer, at der
knyttes nøgleord til de forskellige udsagn i temaerne i transskriptionen. Dette gøres, så
man kan identificere og lave en mere systematisk begrebsliggøreslse af et udsagn (Kvale
og Brinkmann 2009). Vi vil benytte os af både åben- og lukket kodning, da disse oftest
Side 17 af 61
bruges i flæng. Charmas (2005) definerer koder som umiddelbare, korte udsagn der
definere den handling eller oplevelse, der beskrives af interviewpersonerne. Målet er at
samle og udvikle kategorier, der giver en fuldstændig beskrivelse af de oplevelser og
handlinger, som interviewpersonerne udtrykker. (ibid.).
Vi har udfra vores problemstilling en bestemt forforståelse, der leder til vores
problemformulering. Denne ønsker vi at belyse med bestemte temaer og benytter os her af
lukket kodning. Vi har på baggrund af den fundne litteratur på området en bestemt
teoretisk referenceramme, som vi ønsker at analysere vores empiri med. Vi har på forhånd,
5 valgte koder. Disse er information om informanten, medinddragelse og
fællesbeslutningstagen, kommunikation og relation, manden som patient og
kvalitetssikring.
Vi benytter os ligeledes af åbenkodning, da vi er interesseret i at finde ud af, hvad der
vægter hos vores informanter, og vi er her opmærksomme på vores forforståelse under
kodningen (ibid.). Fordelene ved at benytte den åbne kodning er, at det giver plads til
uventede aspekter og emner (ibid.). Vi husker dog at forholde os kritisk og udvælger kun
det, der kan belyse vores problemformulering.
Under den åbne kodning kom følgende koder til syne: Barriere for fælles beslutningstagen,
barriere for sammenhængende sygdomsforløb, videreuddannelsesniveau, kvaliteten af
sygeplejen, sammenhængende sygdomsforløb, tillid og tryghed og relation.
Tredje trin: Operationaliseringen. Det er her man organiserer kategorierne fra trin to
(Dahlager og Fredslund 2013).Da trin to ofte ender ud i en masse forskellige kategorier,
skal vi her kigge kritisk på, hvilke der er relevante for vores problemformulering samt se,
om der er nogle af kategorierne, der har det samme tema og kan slås sammen til en
kategori. Under operationaliseringen har vi kigget vores kategorier grundigt igennem, og
diskuteret hvilke der overlapper hinanden. Vi vil her sammenfatte vores koder yderligere.
Fjerde trin: Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning. Dette er sidste trin i
analysen, hvor man skal knytte kategorierne sammen. Der vil i dette punkt af analysen
fremkomme et mønster, hvor det overordnede tema samler en række andre
temaer/kategorier (ibid). Vi har igen gennemgået vores kategorier med nye øjne og har
fundet frem til tre hovedkategorier og tre underpunkter. Vi mener, at vores sammenfattede
kategorier kan belyse vores spørgsmål i problemformuleringen.
Side 18 af 61
4.6 Teoretisk referanceramme:
I det følgende afsnit vil vi kort præsentere den udvalgte teori, vi vælger at anvende i
analyse af det emperiske matriale.
4.6.1 Zoffmanns relationstyper.
Vibeke Zoffmann er sygeplejerske, MPH, ph.d. og har siden maj 2014 været ansat som
forskningsleder på forskningsenheden for kvinder og børns sundhed, Juliane Marie
Centeret, Rigshospitalet (Phbibliotek 2015 ).
Vibeke Zoffmann arbejder udfra en teori, der beskriver tre forskellige relationsformer i
mødet mellem den professionelle og patienten (Zoffmann 2013).
Jeg-du-distanceret professionel dominans: I denne relation er det den professionelle, der
har styringen. Hun tager ikke patientens erfaringer med, og patienten forventes at følge den
professionelles forslag. Dette kan føre til, at patienterne får en passiv rolle (ibid.).
Jeg-du-sløret sympati: I denne relation bruger sygeplejersken sine egne erfaringer til at
skabe kontakt til patienten. Dette kan bl.a. gøres ved at sygeplejersken betoner
lighedspunkter i de to parters erfaringsgrundlag (ibid.).
Jeg-du- sorteret gensidighed: I denne relation er det både patienten og den professionelle,
der deltager aktivt. Patienten ses her som den endelige problemløser, og det er den
professionelles rolle at støtte og give viden videre, så patienten kan træffe det bedst mulige
valg (ibid.).
De tre relations former forekommer sjældent i ren form, hvor den professionelle kan veksle
imellem brug af dem. Valget af relations form forventes at ske afhængigt af situationen
(ibid.).
4.6.2 Svend Aage Madsen:
Vi har valgt at analysere vores empiri udfra Svend Aage Madsens forskning om manden
som patient. Madsen er p.hd, chefpsykolog og klinikchef på Rigshospitalet. Han har den
seneste årrække forsket i mænds sundhed. Han beskriver via dansk og international
forskning, hvilke faktorer der spiller ind på mænds sundhedspsykologi, samt adfærd når
det gælder kontakt til sundhedsvæsnet (Madsen 2014). Der bliver i Madsens forskning
stillet fokus på, hvordan sundhedsvæsnet kan blive bedre til at imødekomme mænd på
forskellige niveauer og tage højde for forskellige aspekter af deres sundhed. Madsens
pointe er, at den sundhedsmæssige ulighed imellem kønnet som patient ikke skyldes
Side 19 af 61
biologiske forhold, men lægger i psykologiske, kulturelle og samfundsmæssige årsager.
Hovedpointen er, at få det danske sundhedsvæsen til at blive bedre til at møde "den
maskuline psyke", når det gælder forebyggelse og overordnet forståelse af mandens
selvoplevelse som patient (ibid.) Derfor mener vi, at denne forskning vil kunne hjælpe til
at belyse vores problemstilling med referencer til hans hovedpointer.
4.6.3 Shared decision-making model
Vi vælger at benytte artiklen Shared decision-making: A Model for Clinical practice til at
analysere vores empiri med. Artiklen er fra 2012, og publiceret i Journal of General
Internal Medicine. Artiklens formål er at oversætte dokumenterede principper for SDM til
en klinisk tre-trins model (bilag 8), der kan anvendes i praksis. Første trin Choise
talk, indebærer, at man sikrer patienten er velkendt med de forskellige muligheder af fx
hvilke forskellige behandlinger, der er til rådighed. Andet trin Option talk, dækker over at
man går ind og giver en mere detaljeret information om behandlingerne. Tredje trin
Decision talk, referer til, at man støtter patienten i at overveje de forskellige muligheder og
beslutningen om, hvad der er bedst.
Det fremgår i artiklen, via 86 randomiserede forsøg, at brugen af SDM fører til større viden
hos patienterne, mere tillid til beslutningerne, samt at patienten får en mere aktiv rolle i
inddragelsensprocessen. SDM er oprindeligt et kommunikationsværktøj, der er lavet til
lægerne, og indebærer at man har en god relation til patienten, for at denne kan anvendes
mest optimalt (Elwyn G et al. 2012). Vi mener dog, at modellen også kan anvendes til
andet plejepersonale, da det er vigtigt at medinddrage (ibid.).
Formålet er at gøre modellen nem at huske for de sundhedsprofessionelle, samt at
modellen skal kunne bruges som en guideline til at udvikle personalets kompetencer indenfor medinddragelser og fælles beslutningstagen. Ifølge artiklen er kernen i SDM, at den
individuelle selvbestemmelse hos patienterne er det mål, man ønsker at opnå. For at dette
kan lade sig gøre, må sundhedspersonalet støtte, informere og vejlede, så patienterne bliver
istand til at tage den bedst mulige beslutning i lige netop deres tilfælde. Det konkluderes, at
SDM ikke kan stå alene, og der er behov for tilstedeværelsen af en god relation imellem
patienten og den sundhedsprofessionelle. Modellen blev afprøvet i klinisk praksis, og
konklusionen var, at tidsfaktoren kunne spille ind som en barriere. Yderligere blev det
pointeret, at jo bedre relationen var, jo oftere forekom der fælles beslutningstagen. I
Side 20 af 61
diskussionen påpeges, at der er behov for yderligere træning med at anvende modellen i
klinisk praksis (Elwyn G et al. 2012).
5. Analyse
I dette afsnit vil vi systematisk analysere vores empiri. Indenfor den hermeneutiske
fortolkning er formålet at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning.
Da vi alle besidder forskellige forståelser og for-forståelser, vil vores fortolkning altid kun
være én ud af flere mulige fortolkninger. Dette vil sige, at denne fortolkning ikke er
endegyldig (Dahlager og Fredslund 2013). Vi er i vores arbejde med fire-trins analysen
kommet frem til tre hovedtemaer, Medinddragelse og SDM, Manden som patient og
Kvaliteten af sygeplejen. Derudover har vi fundet tre underpunkter, som vi mener er med
til at belyse vores problemformulering. Disse er, sygeplejerskens syn på manden som
patient, relations dannelse og kvalitetssikring. De informanter, der har medvirket i
projektet, består af en basis sygeplejerske, der har været ansat på afdelingen i otte år, hende
betegner vi som (basis spl.) ved citationer. Yderligere deltog en klinisk udviklings
sygeplejerske, der er halvt i plejen og sidder halvt med administrative opgaver. Denne
sygeplejerske er i gang med en videreuddannelse indenfor patientinddragelse. Hende
betegner vi som (udviklings spl.) ved citationer. Vi havde oprindeligt planlagt at inddrage
to mandlige patienter, men dette kunne desværre ikke lade sig gøre på værtsstedet. Den
sidste informant, der havde mulighed for at deltage, var en indlagt mandlig patient på 80
år, med ny opdaget KOL. Han betegnes som (pt.) ved citationer.
5.1 Medinddragelse og SDM.
Som nævnt i problemformuleringen ønsker vi at undersøge, hvordan sygeplejerskerne
anvender SDM i daglig klinisk praksis, og i hvilket omfang de anvender det. Begge
sygeplejersker var klar over, hvor vigtigt medinddragelse var, men det er tvivlsomt,
hvorvidt dette bliver gjort tilfredsstillende.”Vi er i et system hvor vi gerne vil hjælpe og
gøre og lige ordne, så kan det lige gå ikke? Og så ordner vi det hele for dem. Men vi har
faktisk ikke medinddraget patienterne .." (udviklings spl.).
Udviklings sygeplejersken, nævner her, at de ofte prioriterer at informere i stedet for at
inddrage. Dette gør hun bl.a. grundet tidspresset på afdelingen. Hun fortæller, at hendes
opfattelse er, at sygeplejerskerne ikke får medinddraget patienterne korrekt på afdelingen.
Side 21 af 61
Som nævnt i den teoretiske referenceramme findes der en model til anvendes af SDM, der
kan hjælpe til, at sundhedspersonalet går fra niveauet imformation til fælles
beslutningtagen. (Elwyn G et al. 2012). Modellen beskriver 3-trin, der kan anvendes i
praksis (Bilag 8). Hovedemålene i SDM er at give oplysninger samt støtte patienten i
beslutningstagen processen (Elwyn G et al. 2012). Vi kan udfra sygeplejerskens citat,
referere til, at der kun opnås det ene mål for SDM at give oplysninger. For at nå til det
endelige mål af SDM, kræver det yderligere, at man har opbygget en god relation til
patienten (ibid.). Vi kan forestille os, at den gode relation kan være svær at opnå, da
sygeplejersken nævner, at de oplever et stort tidspres på afdelingen. Dette mener vi kan
fremtræde som en barriere for at opnå SDM. Vi mener, at sygeplejerskerne benytter sig af
første trin i modellen, Choise talk, da sygeplejerskerne beskriver, at de informerer
patienterne omkring hvilke behandlings tilbud, der er tilrådighed. Dette kan gøres
mundtligt eller skriftligt via. pjeser ( ibid.). Det ses, at sygeplejerskerne ikke anvender de
resterende trin i modellen (Bilag 8). Sygeplejersken siger yderligere, at de meget gerne vil
hjælpe og ordne tingene for deres patienter, men faktisk ikke medinddrager dem. Vi kan
konkludere, at patienterne ikke bliver medinddragert tilstrækkeligt efter SDM-modellen.
Dette fører til, at beslutningerne for den videre behandling tages af sundhedspersonalet,
uden at der tages højde for patientens præferancer. Ved at anvende SDM sikrer vi os, at
give patienten mulighed for at foretage de valg, som patienten finder bedst for ham, og
ikke hvad vi, som sygeplejersker tror eller mener, der er bedst for patienten (Elwyn G et al.
2012). Vi mener, at det er nødvendigt med en konkret implementering i afdelingen, så alle
sygeplejersker er bevidste om, hvordan man anvender SDM i kliniske praksis.
Sammenholdt med at SDM er en længerevarende proces, vil det være hensigtsmæssigt at
de forskellige vagtlag kan videreføre processen. Dog skal personalet være opmærksom på,
at det bedste resultat opnås, hvis patienten og sygeplejersken har en god relation.
5.2 Manden som patient
Som det fremgår i vores problemstilling har vi en vis forforståelse, af hvordan manden som
patient bliver medinddraget i den fælles beslutningstagen. Vi har i ovenstående kigget på,
hvordan sygeplejerskerne oplever at medinddragelse og SDM sker i klinisk praksis, og vi
ønsker yderligere at undersøge, hvordan den mandlige patient oplever at blive
medinddraget. Under vores interview var vores informant meget kortfattet i sine svar og
havde svært ved at forholde sig til sin indlæggelse. Han distancerer sig selv en del af det at
Side 22 af 61
være indlagt, og hans primære fokus lå på at komme hjem. Vi spurgte vores informant, om
hvorvidt han oplever at blive medinddraget i eget indlæggelsesforløb.
“Nej jeg oplever slet ikke medinddragelse.., så i dag kom der lige pludselig en
sygeplejerske ind og sagde jeg skulle til Hillerød.. på noget genoptræning… jeg
føler mig utryg… Jeg er fuldstændig overladt til mig selv, bortset fra når min
hustru kommer en time om dagen" (Pt. udtalelse).
Det patienten her siger er, at han ikke selv føler at har noget at sige eller bidrage med til sin
egen situation. Han føler altså, at han har en passiv patient rolle. Han beskriver, at det er
sundhedspersonalet der, tager beslutningerne for forløbet. Vores informant sættes i en rolle
som patient, der er svær for ham at forholde sig til. Meget tyder på, at en engageret og
involveret patient opnår bedre behandlingsmæssige resultater end den passive patient
(Danske Regioner 2006). Derfor kan man anvende SDM for at opnå bedre medindragelse,
og styrke patienten til en aktiv rolle under indlæggelsesforløbet.
Det er et vigtigt paradox at have med i sine overvejelser, hvordan mænds forståelse af
sundhedspsykologi og sundhedsadfærd fremtræder (Madsen 2014).
Det kommer til udtryk under interviewet, at vores informant ikke har lyst til at påtage sig
en aktiv patient rolle, idet han ikke ønsker at forholde sig til hverken medinddragelse eller
hans planer for indlæggelsesforløbet. Han fralægger sig ansvaret og bruger meget sin kone
som kompensation. Hans høje alder og hans tilgang til sundhedspersonalets autoritet gør
også, at han ikke stiller spørgsmålstegn ved beslutningerne, der bliver truffet. Dette får
ham til at fremtræde i en passiv patient rolle. Han siger, han føler sig utryg og refererer
hurtigt til sin kone, eftersom hun kan give ham ro og tryghed. Det kan ved hendes
tilstedeværelse medvirke til, at han ikke skal forholde sig til de valg eller tilbud han får
stillet, da hun overtager ansvaret.
Svend Aage Madsen (2014) beskriver i sin forskning omkring manden som patient, at der
ses en stor forskel på, hvordan mænd og kvinderne opfatter det at være patient og være
hospitalsindlagt (ibid.). Det karakteristiske ved mænds sundhedspsykologi samt adfærd ser
ud til at være, at mænd ønsker at beskæftige sig mindst muligt med forhold vedrørende
deres egen fysiske og psykiske sundhedstilstande. En af forklaringerne kan være, at mænd,
oftest vil være fri for bekymringerne og er gode til at lægge fokus på noget andet end
sygdom og rehabiliteringstilbud. Der skal også tages højde for, i hvilken kontekst mænds
sundhedsadfærd udspiller sig, da dette også har indflydelse på hvordan adfærden bliver
(ibid.).
Side 23 af 61
Mænd engagerer sig ikke i så høj grad i patientrollen, men fokuserer i stedet på livet efter
sygdom. Det synes at være mænds strategi at gøre patientrollen så lille som mulig under
indlæggelse samt at fralægge sig ansvaret under sygdomsforløbet. Dette kan altså opfattes
som en barriere og gøre det svært at nå den fælles beslutningstagen. Madsens forskning
kan på den måde relatere sig til at vores informant på den måde, at han ikke påtager sig den
aktive patientrolle og ikke stiller sig kritisk overfor at skulle have indflydelse på
behandlingsforløbet. Dette resulterer i at det efterlader ham med en følelse af utryghed
under indlæggelsesforløbet.
Vi kan således konkludere, at der er behov for at sundhedspersonalet er yderligere
opmærksomme på kønnet af deres patienter, og på hvordan mænds sundhedspsykologi og
adfærd kan påvirke, at mænd indtager en mere passiv patient rolle. Yderligere skal vi være
opmærksomme på, hvilken kontekst mændene er i og tage højde for denne i målet om at
opnå medinddragelse.
5.2.1 Sygeplejerskens syn på manden som patient:
Hvis vi ser på, hvilke overvejelser sygeplejerskerne gør sig i forbindelse med kønnet på
deres patient, når de skal medinddrage, fremtræder der ud fra vores indsamlet empiri en vis
forskel på hvilken en af sygeplejerske vi spørger. Basis sygeplejersken svarer kort og godt
nej, til om hun tager højde for, hvilket køn hendes patienter er, og om det spiller en rolle,
når hun skal sikre medinddragelse. Hvorimod den kliniske udviklings sygeplejerske svarer
følgende.
”Øhhh jamen det gør man jo altså sådan, jeg tror det lægger helt sådan
underbevidst at vi jo tænker over er det en dame, eller en herre vi kommer
indtil…Måske er jeg lidt mere direkte til mændene.. og der er også noget med
hvordan man kommunikere med dem” ( Udviklings spl.)
Det ses, at den kliniske udviklingssygeplejerske er opmærksom på kønnet af hendes
patient, og gør sig nogle overvejelser omkring hvordan og på hvilken måde hun
kommunikerer til dem. Dette er en god ting, da der som nævnt tidligere er en væsentlig
forskel på mænd og kvinders sundhedspsykologi- og adfærd.
Udviklings sygeplejersken påpeger kommunikationens betydning i arbejdet med sine
patienter, og det at formidle sygepleje, er et af sygeplejerskens fagspecifikke kompetencer
(Rath 2009). Det sygeplejersken her gør, er at hun formidler viden via god
kommunikation, hvor hun har medtænkt den forskel, der er på mænd og kvinderes
sundhedsadfærd. For at skabe en god dialog med manden som patient, fortæller udviklings
Side 24 af 61
spl. at hun er mere direkte. Den tankegang kan understøttes med Madsens retningslinjer for
sundhedsvæsnets kommunikation med mænd. Disse beskriver, at man skal gå direkte til
samtalen, stille konkrete spørgsmål, lade være med at spørge om følelser først og give råd
og opstille valgmuligheder (Madsen 2014).
Udviklings spl. påpeger, at vi som sygeplejersker ønsker, at patienten påtager sig en aktiv
patient rolle, og bestræber os på at opnå et godt indlæggelsesforløb via medinddragelse.
Der er trods dette aldrig to patienter, der er ens, og man må vurdere individuelt hver gang,
hvad der er bedst for patienten.
Det kunne hos vores interviewet patient muligvis åbne op for at få ham til at deltage mere
aktivt ved at trække på hans ressourcer, samt være opmærksom på at benytte sig af konens
aktive rolle i hans sygdomsforløb. Særligt når vores informant har fået diagnosticeret en
kronisk sygdom, er det væsentligt at medtænke de pårørendes betydning, da disse både
skal optræde beskyttende, hjælpende, reddende, kontrollerende og lignende (Grøn 2011).
Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken medtænker, hvordan den syges relation er til hans
tætte pårørende, i denne forbindelse han kone.
5.2.2 Relations dannelse
Den relationen, der udspiller sig imellem sygeplejersken og patienten, kan have en stor
betydning for i hvor høj grad, der opnås SDM. Under vores åbne kodning af materialet,
fremtrådte relation og kommunikation som gennemgående temaer. Ved dette citat bliver
patienten spurgt ind til, hvordan kommunikationen er ved informationsgivning ved blandt
andet stuegang, samt om han føler, at han bliver hørt: "Ja jeg tror sku nok de høre efter,
men om de retter sig efter det, det ved jeg ikke. Så får jeg bare et smil også går de videre.
Efter stuegang, sidder jeg tilbage med den følelse, at jeg ikke forstår halvdelen af hvad de
siger" (pt. udtalelse).
Det informanten her siger er, at han får lov til at udtrykke sig, men samtidig udtrykker en
tvivl om hans personlige erfaringer og meninger bliver medtænkt i beslutningstagen af
sundhedspersonalet. Yderligere påpeger patienten, at den information han modtager, ikke
er forståelig. Dette kan føre til den jeg-du-distanceret professionel dominans som i følge
Vibeke Zoffmann (2013) er præget af, at sundhedspersonalet har den vægtende viden og
sætter sin lid til sit eget potentiale. En begrænsning, der kommer til udtryk i den jeg-dudistanceret professionel dominans er, at der i vores informants tilfælde ikke bliver taget
højde for hans individuelle behov. Dette kan resultere i, at sundhedspersonalet mangler en
Side 25 af 61
konkret personbundet viden om, hvad netop vores informant har behov for af information,
samt hvad hans holdning er i beslutningstagningen under indlæggelse. Når
sundhedspersonalet arbejder udfra denne relation, har det vist sig, at patienterne har en
overvejende utilfredshed med de professionelle. Dette kan føre til, at patienterne føler, at
de bliver mødt med en snæver interesse fra personalet. Et sådan møde kan mindske
patientens forventninger samt resultere i modstand imod de sundhedsprofessionelle (ibid.).
Vi mener,at det i informantens citatet ses, at det er den jeg-du-distanceret professionel
dominans, og dette kan føre til manglende brug af SDM under hans indlæggelsesforløb.
Ser vi på hvordan sygeplejersken opfatter brugen af SDM og medinddragelse, er
holdningen dog en anden. Ved dette citat beskriver udviklings sygeplejersken, hvordan hun
anvender den fælles beslutningstagning:
"Når vi skal tage en beslutning sammen, så tager man patientens erfaring, og så laver vi
en beslutning sammen med min viden, og med lægens viden og med brugerens viden.. og
det er jo ret omstændigt.. så nu skal vi ligesom finde ud af hvordan gør vi det.. øhhm..
mindst tidskrævende" (udvikling spl.)
I citatet beskriver sygeplejersken, at hun både anvender patientens samt hendes egen
erfaring i beslutningstagningen. Denne relation kaldes ifølge Vibeke Zoffmann (2013) jegdu-sorteret gensidighed. I denne relation er målet at sikre en patientcentreret indsats, hvor
man anvender patienten som en samarbejdspartner. Det er vores overbevisning, at denne
relations type er den mest optimale ved anvendelse af SDM, da man både anvender
patienten og den sundhedsfagliges viden til at opnå fælles beslutningstagning.
Sygeplejersken nævner, at hun vil bruge patientens erfaringer og hendes egen viden for at
bestræbe sig på at nå et fælles mål. Dette kan understøttes af Gardamas teori om
forståelsens cirkulation (Birkler 2013). Gadamer siger, at man har brug for at kende alle
delene, for at kunne skabe en helhed. Dette kan gøres ved, at sygeplejersken anvender sin
forforståelse ved at sætte den i spil. Dette kan man ifølge Gadamer gøre ved at være åben
og ydmyg over for en evt. afkræftelse af forforståelsen. Dette kan føre til at sygeplejersken
opfatter patienten som en samarbejdspartner, og er opmærksom på vigtigheden af hans
mening i beslutningstagningen. Gadamer ser kommunikation som et grundvilkår, når
forståelsen er målet. Via Gadames horisontsammensmeltning, kan sygeplejersken ved
inddragelse, lade samtalen bane vej til ny viden. Ved hjælp af samtale kan patienten være
åben og fortælle om hans oplevelser. Sygeplejersken behøver ikke have samme holdning,
Side 26 af 61
men skal huske på at det uforståelige kan være meningsfuldt for patienten, da det er
dialogen i mødet med patienten, der er essentiel (Ibid.).
Hvis vi som sygeplejersker arbejder ud fra denne teori, kan vi arbejde hen imod at sikre, at
den mandlige patient føler sig medinddraget i den fælles beslutningstagen under
indlæggelsesforløbet.
5.3 Kvaliteten af sygeplejen
Ordet kvalitet kan oversættes med egenskab (Mainz et al 2011). Kvaliteten kan defineres
som de samlede egenskaber ved en ydelse, der betinger ydelsens evne til at opfylde
specificerede behov og forventninger (ibid.).
Vi spurgte ind til sygeplejersken, om hvordan hun behandler den vigtige information, både
fra lægen og patienten, med henblik på at sikre kvaliteten af sygeplejen:
"øhh jeg tror der er rigtig meget information der går tabt , fordi jeg indhenter
rigtig meget information, men det er ikke sikkert at jeg har tid, eller får
prioriteret at skrive det ned.. øhhm og det kan man sige , det er jo en del af at det
kan gå galt engang imellem.. At vi ikke for skrevet det ned, og det er fordi, jeg
synes der er rigtig mange opgaver i forvejen på computeren" (udviklings spl.)
Konsekvensen heraf kan være at der går vigtig information tabt til det næste vagthold, da
sygeplejersken prioriterer at informere patienten i stedet for at dokumentere den vigtige
viden videre til hendes kollegaer. Kvaliteten af sygeplejen kan bliver forringet, da den
manglende dokumentation, kan resultere i at patientens viden og holdninger ikke bliver
videreført til næste vagthold, og patienten dermed kan opleve et usammenhængende
patientforløb. Derudover er det er lovkrav at dokumentere. Dette beskrives i lovgivning;
Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (Ministeriet for sundhed og forebyggelse
2013), hvor der lægges vægt på vigtigheden i at dokumentere. Denne bliver beskrevet som
et redskab til at skabe ro og kontinuitet i et patientforløb. Yderligere bliver
sygeplejejournalen beskrevet som et kommunikations og planlægningsredskab (ibid.).
5.3.1 Kvalitetssikring
Som nævnt i ovenstående, kan der være forskellige barrierer, der spiller ind på, hvordan
kvaliteten af sygeplejen udspiller sig. Kvalitet er en bred term, og der findes flere måder at
måle den på. Under vores interview med vores indlagte informant, lagde han vægt på at
god kvalitet i sygeplejen for ham, bl.a. var at han følte sig tryg og informeret, samt at
sygeplejerskerne var synlige for ham. I nedenstående citat bliver han spurgt ind til,
Side 27 af 61
hvordan og hvem han bliver informeret af:"Det er noget sløseri, først får jeg noget af vide
og en halv time senere noget andet, jeg taler med 117 forskellige mennesker hele tiden. Så
klapper jeg sku i så gider jeg ikke mere, så giver jeg op"
I dette citat giver patienten udtryk for, at han ikke synes at informationerne i sygeplejen er
struktureret. Dette medvirker til, at han ikke har lyst til at deltage aktivt i sit
indlæggelsesforløb, og kvaliteten af sygeplejen bliver derfor forringet, da dette skaber en
barrier for anvendelse af SDM.
Som nævnt tidligere er DDKM (2012) et redskab man kan bruge til at måle kvaliteten på
bl.a. de danske sygehuse. Der forekommer hvert 4 år akkreditering på de danske hospitaler,
og for at afdelingerne kan bestå uden anmærkninger skal diverse retningslinjer overholdes.
Vi har valgt at se nærmere på retningslinjen 2.1.2 - Patientens og pårørendes inddragelse
som partnere (ibid.) dennes indhold er blandt andet:
"Partnerskab handler ikke kun om at give patienten valgmuligheder og mulighed
for at bestemme. Det handler også om, at patienten og behandleren sikrer sig
fælles udgangspunkt ved, at patienten stiller spørgsmål, forstår sin sygdom,
bidrager med viden om egen situation og aktivt tager del i behandlingen. Det
handler ikke om, at den professionelle kan overdrage sit ansvar til patienten."
I retningslinjen er der 5 indikatorer der bliver lagt vægt på ved akkrediteringen. Vi vil
analysere ud fra de 2 indikatorer, der har mest relevans for vores problemformulering.
Indikator 1: Sygehuset har en politik for, hvorledes man aktivt inddrager patienter og
pårørende som partnere ved planlægning og gennemførelse af behandlingen (DDKM
2012).
Under vores interview med de to sygeplejersker, spurgte vi blandt andet ind til om de
kendte til nogle retningslinjer for bruger inddragelse.
Sygeplejerskerne kunne ikke nævne nogle retningslinjer de kendte til og basis
sygeplejersken sagde følgende citat: "Vores kvalitetskoordinator plejer at være god til at
kyle information ud når der kommer noget helt banebrydende.. og det ikke bare er en
ordstillingen der er ændret i et dokument" (Basis spl.)
Sygeplejersken har ikke sat sig ind i, hvad der findes af retningslinjer, og det kan derfor
være svært at opretholde en tilfredsstillende kvalitet i sygeplejen, når man ikke kender til
gængse retningslinjer. Vi mener, hun stoler på at kvalitetskoordinatoren siger til, hvis der
kommer noget ny viden, og fralægger sig derfor ansvaret for selv at opsøge ny viden om
brugerinddragelse.
Side 28 af 61
Indikator 3: Sygehuset planlægger og gennemfører behandlingen med patienten og
pårørende som partnere i overensstemmelse med sin politik (DDKM 2012).
Vi spurgte sygeplejersken, om hun kendte til nogle retningslinjer, og om medinddragelse
var et emne de drøftede på afdelingen:”Øhhm. Altså det er jo noget vi snakker om, men om
de er direkte skrevet ned, det er de vel nok. det har jeg ikke haft tid til at undersøge.. haha
.. men det er noget vi snakker om og selvfølgelig skal patienterne inddrages…” (Basis spl.)
Som nævnt i problemstillingen kan en af barrierene med medinddragelse være, at der ikke
findes nogle overordnede retningslinjer, og at hvert enkelt hospital eller afdeling har ansvar
for at lave sin egen politik (Færch og Harder 2009).
Basis sygeplejersken kendte heller ikke til, hvilken retningslinje indenfor
brugerinddragelse de arbejdede ud fra på afdelingen. Hun gav tidsbarrieren skylden, og
mente ikke at der som sygeplejerske er tid til at sætte sig ind i afdelingens procedurer.
Det kan derfor være svært at arbejde stringent og vide, hvis ansvar inddragelsen er, hvis
man ikke kender afdelingen politik. Vi kan derfor være i tvivl om patienten bliver
inddraget nok, og vi mener derfor ikke DDKM's (2012) 2 nævnte indikatorer for
inddragelse af patienten og pårørende, bliver opfyldt komplet. Ifølge indholdet af
retningslinjen nævner DDKM (2012) at de ikke foreskriver en bestemt metode til at
gennemføre intentionerne i denne standard, og man fx kan benytte metoden Shared
decision-making (ibid.).
6. Diskussion
Vi har i problemstillingen en forforståelse for, at der ikke er meget fokus på SDM, samt
hvordan dette bliver anvendt. Yderligere har vi valgt at have fokus på den mandlige
patient, da der ses en væsentlig forskel på mænd og kvinders sundhedsadfærd. Vi er i
analysen blevet bekræftet i vores forforståelse om, at manden som patient ikke bliver
ordentligt medinddraget, samt at sygeplejerskerne ikke anvender SDM på et
tilfredsstillende niveau, ifølge den DDKM (2012). Vi kunne muligvis have opnået et andet
resultat af analysen, hvis vi havde indsamlet emperi på en afdeling, hvor SDM var blevet
implementeret og var en fast del af arbejdsstrukturen. Dette havde givet mulighed for at
analysere på flere trin i SDM-modellen, og det udfaldende resultat havde muligvis set
anderledes ud. Yderligere kan det tænkes, at fundet med at manden som patient ikke bliver
inddraget tilstrækkeligt, kunne have set anderledes ud, hvis vi havde haft mulighed for at
få flere informanter. Dette havde givet et bredre perspektiv fra patienternes synspynkt. Det
Side 29 af 61
kan diskuteres hvorvidt alderen på vores informant spiller en rolle i de fundende
resultaterne. Selvom Madsen (2014) siger, at manden som patient generelt distancerer sig
fra rollen som den aktive patient, kan det tænkes, at informanter i en yngre aldersgruppe,
kunne have givet et anderledes resultat.
Den teori, vi har valgt at benytte til at belyse vores indsamlede empiri, mener vi, afdækker
vores forskellige vinkler på problemformuleringen. Madsens (2014) litteratur om mænds
sundhed og sygdom er den første samlede fremstilling, der belyser mænds sundhed i
Danmark. Hans forskning indeholder både dansk og international forskning, og vi mener
derfor, at han er væsentlig at bruge.
Vi valgte at interviewe vores informanter hver for sig, hvilket har den fordel, at
informanten ikke blev påvirket af andres tilstedeværelse under interviewet. Ulemperne ved
dette kan være, at vi ikke har mulighed for at belyse interviewpersonernes interaktion med
hinanden (Christensen et. al. 2013). Vi mener, det kunne være hensigtsmæssigt at supplere
vores interview med observationsstudier for at få et mere nuanceret billede af, hvordan
sygeplejerskerne anvender SDM i klinisk praksis. Dog grundet bachelor projektets
størrelse samt tidsramme fandt vi ikke dette muligt.
Under undersøgelsens udførelse var vi først tilknyttet et værtsted, hvor afdelingen aflyste
sent i forløbet. Det nye værtssted kunne kun fremskaffe en patient, der lå indenfor vores
inklusionskriterier, da den anden udvalgte informant skulle udskrives, da vi ankom. Vi
havde dagen forinden interviewene, været på besøg på afdelingen. Dette, kan ses som en
ulempe, da interviewpersonerne kendte til vores problemstilling, og dermed har haft tid til
at tænke over, hvad vi evt. ville spørge ind til. Dette kan medvirke til, at interview
personerne på forhånd havde en forforståelse om emnet. Vi mener, at dette ses tydeligt i
svarene hos udviklings sygeplejersken, da hun havde været på arbejde dagen forinden.
Basis sygeplejerske som vi interviewede, havde ikke på forhånd kendt til emnet, og der ses
en tydelig forskel i deres svar. Dette kan muligvis også skylde deres forskellige
uddannelsesniveauer.
Ulemperne ved at benytte sig af det kvalitative forskningsinterview kan være, at det ligger
nederst i evidens hierarkiet, samt det kvantitative forskning i nogle henseender er mere
anerkendt (Egerod 2007).
Når vi skal vurdere vores hermenautiske fortolkning af den produceret viden, er der tre
kvalitetskrav, vi tager højde for. Det første er kravet om reliabilitet. Da vi arbejder indenfor
Side 30 af 61
den hermeneutiske fortolkning, vil den viden vi er kommet frem til, aldrig kunne blive
reproduceret, fordi vi hver i sær går ind i en forståelsesproces med forskellig forståelse.
Dette medvirker til, at vi har hver vores forståelse via vores situation, forforståelse og
forståelseshorisont (Dahlager og fredslund 2013). Vi har ved hjælp af Dahlager og
Fredslunds fire-trins model (2013), forsøgt redegjort og argumenteret for
forskningsprocessen. Vi har via vores analyse fundet frem til en bekræftelse af vores
problemstilling. På trods af dette, befinder vi os stadig indenfor den kvalitative forskning,
og sammenholdt med antallet af informanter, vurderer vi validiteten til ikke at være
fyldestgørende (ibid.). Vi mener, at vores resultater omkring SDM og sundhedspersonalets
anvendelse af dette, kan generaliseres og refereres til forsknings artiklen shared decision
making: A Model for Clinical practice (2012), der også belyser problematikkerne i den
kliniske anvendelse. Dog skal vi være opmærksomme på, at det ifølge den hermeneutiske
tænkning, ikke er muligt at forstå et fænomen uafhængigt af dets kontekst (Christensen et.
al. 2013).
7. Konklusion
Vi kan udfra vores analyse af empirien konkludere, at sygeplejerskerne ikke i tilstrækkelig
grad anvender SDM i klinisk praksis. Det er kommet til udtryk, at sygeplejerskerne ikke
anvender SDM i den ønskede grad, grundet tidsperspektivet, opnormeringen af patienter,
samt manglende konkrete færdigheder. Det ses, at ikke alle sygeplejersker er bekendt med
en konkret retningslinje eller model for SDM på afdelingen. Dette kan have den betydning,
at de informerer i stedet for at medinddrage. Det har en afgørende betydning, hvorvidt
patienten påtager sig en aktiv eller passiv patientrolle under SDM. Yderligere kan vi
konkludere, at relationen imellem sygeplejersken og patienten har stor betydning for at
opnå målet om at skabe medinddragelse. Dette er understøttet af evidens baseret forskning
og andre undersøgelser på området (Elwyn G et al. 2012).
Vi kan ligeledes konkludere, at den mandlige kronisk syge patient ikke oplever sig
tilstrækkeligt medinddraget under indlæggelsesforløbet. Det ses, at manden distancerer sig,
samt ikke ønsker at deltage i beslutningerne. Vi har fundet frem til, at det er en vigtig
forudsætning at medtænke mandens sundhedsadfærd i sin sygepleje og i arbejdet med
medinddragelse. Det ses, at manden som patient distancere sig fra selve patientrollen og
primært påtager sig en passiv patientrolle. Dette kan være en væsentlig barriere i den fælles
beslutningstagen. Yderligere ses det, at patientens relation til de nære pårørende, har stor
Side 31 af 61
betydning for mandens tryghed samt velvære under indlæggelsen. Det ses, at den kronisk
syge mand under indlæggelsen ønsker, at den pårørende i en hvis grad overtager den aktive
patientrolle.
Vi kan konkludere, at kvaliteten af sygeplejen bliver forringet, ved at patienten ikke
deltager aktivt i beslutningsprocessen. Dette konkluderer vi på baggrund af DDKM (2012),
der benyttes til at måle kvaliteten ud fra bestemte retningslinjer og indikatorer. De
konkrete konsekvenser, der fremtrådte i vores analyse, var, at sygeplejerskerne ikke kendte
til hvilken konkrete retningslinjer, der blev anvendt på afdelingen. Det kan derfor
vanskeliggøre brugen af SDM, når afdelingen ikke har en ensartet arbejdsmetode. Dette
kan påvirke kvaliteten af det sammenhængende patientforløb, da der ikke fremtræder
kontinuitet i sygeplejen.
8. Perspektivering
Vi er i vores projekt blevet opmærksomme på, at brugen af SDM ikke er tilfredsstillende i
den kliniske praksis. Patienterne bliver ikke tilstrækkeligt medinddraget i eget
indlæggelses- og sygdomsforløb, hvilket ifølge sundhedsstyrelsens rapport (2008) kan
have konsekvenser i form af, at patienterne ikke responderer tilstrækkeligt på
behandlingen. En yderligere konsekvens kan være, at patienterne fralægger sig ansvaret i
forhold til deres sygdom. Dette kan resultere i hyppige genindlæggelser (ibid.). For at
imødekomme denne problemstilling, ser vi det som en mulighed, at afdelingerne får en fast
implementeringsprocedure af SDM-modellen. Dette kan gøre sygeplejerskernes arbejde
mere kontinuerligt, foruden at patienterne får mulighed for at deltage aktivt og tage ansvar
for eget sygdomsforløb (Sundhedsstyrelsen 2008). Vi kan referer til sygeplejerskens
virksomhedsområde "formidling", der dækker over at formidle sygepleje. Det indebærer at
vi skal kunne formidle viden om samt argumentere for væsentlige problemstillinger
indenfor sygepleje i forhold til patienter og pårørende (Rath 2009). Vi mener, at vi via en
god implementering af SDM kan højne sygeplejerskens virksomhedsområde formidling,
samt øge forståelsen af det formidlede til patienter og pårørende.
I relation til sygeplejerskens virksomhedsområde at udvikle sygeplejen, mener vi, at man
evt. igennem elektronisk opfølgning efter udskrivelse, også kan forhindre genindlæggelser.
Refereret til artiklen How Does an Online Patient-Nurse Communication Service Meet the
Information Needs of Men with Recently Diagnosed Testicular Cancer? (Wibe T et al
2012) er det konkluderet, at man via en elektronisk opfølgning kan hjælpe patienterne til at
Side 32 af 61
få opfyldt deres informationsbehov samt øge deres følelse af kontrol. Deltagerne i denne
kvalitative undersøgelse sagde, at de ønskede, de var blevet tilbudt adgang til en sådan
tjeneste tidligere i deres sygdom forløb. Yderligere førte dette til forbedret
patientsikkerhed, da man tidligt kunne opspore forværring hos patienten (ibid.).
Forskningen er tiltænkt patienter med cancer, men vi mener at kronisk syge også kan have
glæde af dette. Vores mandlige patient følte sig ikke informeret og medinddraget
tilstrækkeligt, og det kunne tænkes, at han har nogle spørgsmål efter udskrivelsen. Ved
hjælp af en elektronisk opfølgning kunne det evt. forebygges, at han blev genindlagt, da
man kan rådgive og inddrage ham også efter indlæggelsen.
Side 33 af 61
9. Litteraturliste
Bøger:
Birkler J 2013. Videnskabs teori, Munksgaard, København, 1. udg., s.44-47, 95-110.
Charmaz 2005. I: Kvale S og Brinkamm S 2009. Interview introduktion til et håndværk,
Hans Reitzels Forlag, københavn, 2. udg., s. 224
Egerod I 2007. Dokumentation og kvalitetsudvikling, Nyt Nordisk Forlag, København, 2.
udg., s. 66-67.
Kvale S og Brinkamm S 2009. Interview introduktion til et håndværk, Hans Reitzels
Forlag, københavn, 2. udg., s. 119-137, 199-206.
Madsen S 2014. Mænds sundhed og sygdom, Samfundslitteratur, Frederiksberg C, 1. udg.,
s.101-107.
Mainz J et. al. 2011. Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard Danmark, København, 1.
udg., s. 23-24.
Kapitler i bøger:
Bjerg O 2013, Metoder og erkendelsesteori. I: S. Vallegårda A & Koch Lene (red.),
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. Udg., s. 42-60.
Christensen U, Nielsen A og Schmidt L 2013. Det kvalitative forskningsinterview. I: S.
Vallegårda A & Koch L (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard,
København, 4. Udg.,s. 61-90.
Dahlager L & Fredslund H. 2013, Hermeneutisk analyse. I: S. Vallegårda A & Koch Lene
(red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard, København, 4. Udg., s.
157-181.
Grøn L. 2011, Kronisk sygdom, egenomsorg og "kronisk hjemmearbejde". I: B. K. Nielsen
(red.), Sygeplejebogen 3- Teori og metode, Gads Forlag, 3. udg., s. 359-387.
Hørmann E. 2013, Studier af litteratur. I: S. Glasdam (red.), Bachelorprojekter inden for
det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag,
København, 1. udg., s. 35-83.
Side 34 af 61
Høyer K 2013, Hvad er teori, og hvordan forholder teori sig til metode?. I: S. Vallegårda A
& Koch Lene (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, Munksgaard,
København, 4. Udg., s. 17-41.
Rath U. 2009, Virksomhed som sygeplejerske. I: S. Pedersen (red.), Sygeplejebogen 1Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, Gads forlag, 3. udg., s. 77-94.
Zoffmann V. 2013, patient-sygepleje-relationen. I: S. Hundborg & B. Lynggaard (red.),
Syplejens fundament, Nyt Nordisk Forlag, København K, 2. udg., s. 728-739.
Internetkilder:
Danmarks lungeforening 2013, hvor hyppig er KOL, lokaliseret d. 10.04.15
på:https://www.lunge.dk/hvor-hyppig-er-kol
Danske Regioner 2006. Patienten som et aktiv- den active patient. Opdateret d. 01.11.06.
Lokaliseret d.22.05.15
på:http://www.regioner.dk/~/media/migration%20folder/upload/publikationer/kvalitetsrefo
rm/kvalitetsreformbrugerinddragelse001.pdf.ashx
DDKM 2012- IKAS, 2.1.2 - Patientens og pårørendes inddragelse som partnere , Sidst
opdateret: 22-08-2012, lokaliseret d. 31.03.15 på:
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse/Generelle-patientforløbsstandarder/Patientinddragelse-2.1.1-2.1.4/2.1.2.aspx Færch J 2008. Patientdeltagelse I sygeplejefaglig kontekst. Lokaliseret d. 01.04.15 på: http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Kandidatspecialer/166jf2008.pdf Justitsministeriet 2000. Lov om behandling af personoplysninger. Lokaliseret d. 11.04.05
på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828
Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser,
2. udg., Lokaliseret d. 01.05.15 på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979
Ministeret for sundhed og forebyggelse 2014, Bekendtgørelse af sundhedsloven,
lokaliseret d. 26.03.15
på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Kap5
Side 35 af 61
Phbibliotek 2015. Sygeplejeteoretikere Vibeke Zoffmann-Præsentation. Opdateret d.
07.05.15. Lokaliseret d. 22.05.15 på: http://phbibliotek.libguides.com/content.php?
pid=258412&sid=4524488
Regeringen 2014,Regeringens sundhedsudspil - jo før jo bedre, lokaliseret d. 01.04.15
på:http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2014/Sundhedsudspiljo-foer-jo-bedre-aug-2014/Sundhedsudspil-Jo-foer-jo-bedre-aug-2014.ashx
Regioner 2009, Indlæggelsestid og genindlæggelser, lokaliseret d. 09.04.15
på: http://www.regioner.dk/~/media/Filer/Økonomi/Analyser/Styr%20på%20regionerne%
202010/Styr%20på%20regionernes%20økono_Kap_6.ashx
Sundhedsstyrelsen 2008, Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed, lokaliseret d.
30.03.15 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/soeg?q=patientinddagelse
Sygeplejeetisk råd 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinker, 2. udg., Lokaliseret d.29.03.15
på: http://www.dsr.dk/ser/Sider/Nyheder/Nye-sygeplejeetiske-retningslinjer.aspx
Sygeplejerskeuddannelsens ledernetværk 2013. Juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter. Opdateret d. 14.06.13. Lokaliseret d.11.04.15
på:https://lms.intrapol.phmetropol.dk/cnnet/filesharing/SADownload.aspx?FileId=867442
&FolderId=222582&ElementId=54109
Vibes 2015. Definition af brugerinddragelse, Sundhedsvæsnet, København. Lokaliseret d.
24.04.10 på: http://www.vibis.dk/om-brugerinddragelse/definition-af-brugerinddragelse
Artikler: Deep K S, Griffith C H,Wilson J F2008. Communication and Decision Making about liftsustaining treatment: Examing the Experiences of Resident Physisicans and Seriously-lll
Hospitalized Patients. Lokaliseret d. 24.03.15 på:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2585663/
Elkin E.B, Kim S.H.M, Casper E.S, Kissane D.W, Schrag D 2007. Desire for Information
and Involvement in Treatment Decisions: Elderly Cancer Patients' Preferences and Their
Physicians' Perceptions: Lokaliseret d. 30.03.15 på:
http://jco.ascopubs.org/content/25/33/5275.full
Side 36 af 61
Elwyn G, Frosch D, Thomson R,Joseph-Williams N, Lloyd A, Kinnersley P, Cording
E,Tomson D, Dodd C, Rollnick S, Edwards Barry A 2012. , Shared Decision Making: A
Model for Clinical Practice. Lokaliseret d. 28.03.15
på:http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3445676/
Færch J og Harder I 2009. Medinddragelse i egen pleje og behandling, Lokaliseret d.
01.04.15 på: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2009-17-54-1Medinddragelse.aspx
Harder I, Kirkevold M, Zoffman V, 2009: En personcentreret kommunikations og
reflektionsmodel - fælles beslutningstagning i plejen af patienter med kroniske sygdomme.
Lokaliseret d. 01.04.15 på: http://klinisksygepleje.munks.gyldendaluddannelse.dk/klinisk-sygepleje-online/2009/2009-3/en-personcentreret-kommunikationsog-refleksionsmodel-faelles-beslutningstagning-i-plejen-af-patienter-med-kroniskesygdomme/
Wibe T,Hellesø R, Varsi C, Ruland C, Ekstedt M, 2012. How Does an Online PatientNurse Communication Service Meet the Information Needs of Men with Recently
Diagnosed Testicular Cancer? Lokaliseret d. 13.04.15 på:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3518960/ Side 37 af 61
10. Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Søgeprotokol fra CINAHL
Bilag 2: Søgehistorik fra CINAHL
Bilag 3: Søgeprotokol på Psycinfo
Biliag 4: Søgehistorik fra Psycinfo
Bilag 5: Søgeprotokol fra PubMed
Bilag 6: Søgehistorik fra PubMed
Bilag 7: Interviewguide
Bilag 8: Shared decision-making model
Bilag 9: Dokumentation for dataindsamling - modul 13
Bilag 10: Informeret samtygge – modul 13
Billag 12: Dokumentation for dataindsamling – modul 14
Bilag 13: Informeret samtygge – modul 14
Bilig 14: Informeret samtygge – modul 14
Side 38 af 61
Bilag 1
Søgeprotokol fra CINAHL
Artikel: Desire for Information and Involvement in Treatment Decisions: Elderly Cancer
Patients' Preferences and Their Physicians' Perceptions.
ELEMENT
DEFINITION
BAGGRUND
Hvad søger du information
om?
Redegørelse for
søgeområdet.
DEN STUDERENDES
BEMÆRKNINGER
Oplever patienterne sig
med inddraget og
informeret i eget
sygdomsforløb.
Hvad skal sygeplejersken
gøre hvis patienten ikke
ønsker at være
medinddraget i eget
sygdomsforløb?
PROBLEMSTILLING
Hvad søger du information
om?
INKLUSIONSKRITERIER
Hvad søger du information
om?
EKSKLUSIONSKRITERIER
Hvad søger du information
om?
SØGESTRATEGI
Hvordan søger du
information?
Redegørelse for de
valgte problemområder
der ønskes information
om?
.
Forskning der omhandler
shared-desicion making
Sygeplejerskens rolle til at
informere i
sygdomsforløbet.
Hvad ønsker du at Mænd
medtage i søgningen?
Ramt af cancer
Fællesbeslutningstagen
Hvad ønsker du at ikke
Patienter under 65år.
at medtage i søgningen?
Informationskilder
søgeord,
Database: Cinahl
Afgrænsning af
søgeperiode
Søgeord: Shared decision
making, cancer, men
Kombination: AND (Dette
bruges til at afgrænse
søgningen, og sikre at alle
søgeordene indgår)
1)Vurdering af
artiklernes relevans
Afgræsning: 2005-2015.
I alt 16 match
1) Kvalitativt
studie, udgivet Fra Health
Kombinationer af
søgeord,
STRATEGI FOR
UDVÆLGELSE OG
Hvor meget skal
sygeplejersken
medinddrage patienten i
eget forløb?
Vigtigheden i at blive
medinddraget
Side 39 af 61
KRITISK GENNEMGANG
Hvordan vurderer du
informationen?
2)Gyldighed
3)Anvendelighed i
relation til de stillede
spørgsmål.
Outcomes Research Group
, Institut for Epidemiologi
og Biostatistik , Institut for
Medicin og Psykiatrisk
Afdeling , Memorial Sloan
- Kettering Cancer Center ,
New York , NY
2) Er publiceret på Cinahl i
2007 og forfatterne er:
Elena B. Elkin, Susie H.M.
Kim,
Ephraim S. Casper,
David W. Kissane and
Deborah Schrag
IDENTIFIKATION
Navn for den eller de
personer, der udfylder
søgeprotokollen og
foretager søgningen
3) Litteraturen Belyser
problemstillingens
relevans .ved at der ikke
ses overensstemmelse I
forholdet mellem hvad den
professionelle tror er
bedste for patienten og
hvad patienten selv ønsker.
Anemone Naur og Julie
Kjeldby Bondrup Jensen.
Side 40 af 61
Bilag 2
Søgehistrorik fra CINAHL.
Artikel: "Desire for Information and Involvement in Treatment Decisions: Elderly Cancer
Patients' Preferences and Their Physicians' Perceptions
Tuesday, April 14, 2015 6:08:12 AM
#
Query
Limiters/Expanders
Last Run Via
Results
Limiters - Published Date: 20050101shared decision making
20151231; Peer Reviewed; Sex: Male
AND cancer AND men
Search modes - Boolean/Phrase
Interface - EBSCOhost
Research Databases
Search Screen Advanced Search
Database - CINAHL
Plus with Full Text
16
Limiters - Published Date: 2005010120151231; Peer Reviewed; Sex: Male
S4 shared decision making
Narrow by SubjectAge: - aged: 65+ years
Search modes - Boolean/Phrase
Interface - EBSCOhost
Research Databases
Search Screen Advanced Search
Database - CINAHL
Plus with Full Text
204
Limiters - Published Date: 20050101S3 shared decision making 20151231; Peer Reviewed; Sex: Male
Search modes - Boolean/Phrase
Interface - EBSCOhost
Research Databases
Search Screen Advanced Search
Database - CINAHL
Plus with Full Text
410
Limiters - Published Date: 20050101shared desision making
20151231; Peer Reviewed; Sex: Male
AND cancer
Search modes - SmartText Searching
Interface - EBSCOhost
Research Databases
Search Screen Advanced Search
Database - CINAHL
Plus with Full Text
0
Limiters - Published Date: 20050101shared desision making
20151231; Peer Reviewed; Sex: Male
AND cancer
Search modes - Boolean/Phrase
Interface - EBSCOhost
Research Databases
Search Screen Advanced Search
Database - CINAHL
Plus with Full Text
0
S5
S2
S1
Side 41 af 61
Bilag 3
Søgeprotokol fra Psycinfo:
Artikel: Communication and Decision Making about lift-sustaining treatment: Examing the
Experiences of Resident Physisicans and Seriously-lll Hospitalized Patients
ELEMENT
DEFINITION
DEN STUDERENDES
BEMÆRKNINGER
Shared desicion making,
BAGGRUND
Hvad søger du information
om?
Redegørelse for
søgeområdet
PROBLEMSTILLING
Hvad søger du information
om?
Redegørelse for de valgte Svært syge/kronisk syge
problemområder
der patienters mulighed for at
ønskes information om?
deltage i
fællesbeslutningstagen.
Patient inddragelse.
Lægen/sygeplejerskens
rolle i at inddrage
patienten.
INKLUSIONSKRITERIER
Hvad søger du information
om?
Det etiske aspekt i at
inddrage patienten.
Hvad ønsker du at medtage Indlagte eller svært syge
i søgningen?
patienter.
Mænd
Engelsk sproget artikler
Peer-reviewed udgivelser
EKSKLUSIONSKRITERIE
R
Hvad søger du information
om?
Hvad ønsker du at ikke at
medtage i søgningen?
SØGESTRATEGI
Hvordan søger du
information?
Informationskilder
STRATEGI FOR
Patienter under 65 år.
Systematiske
litteratursøgning på
Psykeinfo.
Søgeord
Søgeord: nurse, oncology,
patient, hospitalized,
serverely ill, shred decicion
Kombinationer af
making.
Søgeord
Der bliver først søgt på
søge ordende separat,
Afgrænsning af
derefter kombineres de
søgeperiode
med AND for at afgrænse
søgningen. 4 hits.
Afrænsning fra 20052015.
1)Vurdering af artiklernes 1) Kvalitativt studie,
Side 42 af 61
UDVÆLGELSE OG
KRITISK
GENNEMGANG
Hvordan vurderer du
informationen?
IDENTIFIKATION
relevans
forfatternes navn og titel
står klart: Kristy S. Deep,
2) Gyldighed
MD, MA, Charles H.
Griffith, MD,
3) Anvendelighed i relation MSPH,and John F.
til de stillede spørgsmål.
Wilson, PhD2
2) Publiceret på psykeinfo i
2008
3) Artiklen omhandler den
svært syge patient, samt
samarbejdet med
behandleren.
Navn for den eller de
Anemone Naur og Julie
personer, der udfylder
Kjeldby Bondrup Jensen.
søgeprotokollen og
foretager søgningen
Side 43 af 61
Bilag 4
Søgehistrorik fra Psycinfo.
Artikel: Communication and Decision Making about lift-sustaining treatment: Examing the
Experiences of Resident Physisicans and Seriously-lll Hospitalized Patients
Tuesday, April 14, 2015 6:10:32 AM
#
Query
Limiters/Expanders
S2
S1
hospitalized OR
serverely ill patient
nurse OR oncology OR
patient
Results
Interface EBSCOhost
Research Databases
Search Screen Advanced Search
Database PsycINFO
4
Limiters - Publication Year: 2005-2015;
Peer Reviewed; Language: English;
Population Group: Male
Search modes - Boolean/Phrase
Interface EBSCOhost
Research Databases
Search Screen Advanced Search
Database PsycINFO
488
Search modes - Boolean/Phrase
Interface EBSCOhost
Research Databases
Search Screen Advanced Search
Database PsycINFO
25,074
Search modes - Boolean/Phrase
Interface EBSCOhost
Research Databases
Search Screen Advanced Search
Database PsycINFO
603,483
(shared decision
S4 making) AND (S1 AND Search modes - Boolean/Phrase
S2 AND S3)
S3 shared decision making
Last Run Via
Side 44 af 61
Bilag 5
Søgeprotokol fra PubMed.
Artikel: How Does an Online Patient-Nurse Communication Service Meet the Information
Needs of Men with Recently Diagnosed Testicular Cancer?
ELEMENT
DEFINITION
DEN STUDERENDES
BEMÆRKNINGER
BAGGRUND
Redegørelse for
Spiller medinddragelse og
Hvad søger du information
søgeområdet.
informations givning en
om?
rolle i forhold til
genindlæggelser?
PROBLEMSTILLING
Hvad søger du information
om?
Hvilken rolle spiller
kommunikation og
medinddragelse på tryghed
for den enkelte patient?
Redegørelse
for
de Hvordan kan vi med nye
valgte problemområder tiltag og brugen af
der ønskes information information samt
om?
kommunikation, sikre at
genindlæggelserne
mindskes?
INKLUSIONSKRITERIER
Hvad søger du information
om?
EKSKLUSIONSKRITERIER
Hvad søger du information
om?
Hvad ønsker du at Aldersgruppe 65 +
medtage i søgningen?
Human
Hvad ønsker du at ikke
at medtage i søgningen?
Ønskes bestemte
aldersgrupper og
publikationstyper f.eks.
ikke medtaget?
Kvinder
Børn
SØGESTRATEGI
Hvordan søger du
information?
Informationskilder
søgeord,
Systematiske
litteratursøgning
Pubmed.
Søgeord: Nurse,
information, shared
decision making.
Der bliver først søgt på
søgeordende separat,
derefter kombineres de
med AND for at afgrænse
søgningen.
19 hist.
søgeperiode 2005-2015
Kombinationer af
søgeord,
Afgrænsning af
søgeperiode
STRATEGI FOR
UDVÆLGELSE OG
KRITISK GENNEMGANG
1) Vurdering af
artiklernes relevans
1) Artiklen vurderes som
nyre evidensbaseret
forskning. Er udgivet
Side 45 af 61
Hvordan vurderer du
informationen?
IDENTIFIKATION
2012, samt er skandinavisk
2)Gyldighed
forskning.
Dog fremgår forskernes
3)Anvendelighed
i professioner ikke
relation til de stillede uddybende på i artiken.
spørgsmål.
2) Er publiceret på Pubmed
dec. 2012.
Navn for den eller de
personer, der udfylder
søgeprotokollen og
foretager søgningen
3) Vi finder artiklen
anvendelig I forholdt til at
udvikle sygeplejens
virksomhedsområder I
form at 1) EN elektroninsk
kommunikation, der skal
mindske genindlæggelser I
relevant til vores
problemstilling.
Anemone Naur og Julie
Kjeldby Bondrup Jensen.
Side 46 af 61
Bilag 6
Søgehistrorik fra PubMed
Artikel: : How Does an Online Patient-Nurse Communication Service Meet the
Information Needs of Men with Recently Diagnosed Testicular Cancer?
Search
#17
Add
Query
Items found
Time
Search ((((shared decision making AND
19
05:48:26
19
05:48:25
106626
05:48:25
7
05:47:44
7
05:46:27
506518
05:44:25
"last 10 years"[PDat])) AND (nurse AND
"last 10 years"[PDat])) AND (men AND
"last 10 years"[PDat])) AND (information
AND "last 10 years"[PDat])
#16
Add
Search ((((shared decision making AND
"last 10 years"[PDat])) AND (nurse AND
"last 10 years"[PDat])) AND (men AND
"last 10 years"[PDat])) AND (information
AND "last 10 years"[PDat]) Filters:
published in the last 10 years
#15
Add
Search shared decision making Filters:
published in the last 10 years
#12
Add
Search ((((men AND "last 10
years"[PDat])) AND (nurse AND "last 10
years"[PDat])) AND (information AND
"last 10 years"[PDat])) AND (shared
decision making AND "last 10
years"[PDat] AND Humans[Mesh] AND
aged[MeSH])
#11
Add
Search ((((men AND "last 10
years"[PDat])) AND (nurse AND "last 10
years"[PDat])) AND (information AND
"last 10 years"[PDat])) AND (shared
decision making AND "last 10
years"[PDat] AND Humans[Mesh] AND
aged[MeSH]) Filters: published in the last
10 years; Humans; Aged: 65+ years
#5
Add
Search information Filters: published in the
last 10 years
Side 47 af 61
#3
Add
Search nurse Filters: published in the last
107630
05:44:03
190099
05:43:22
10 years
#1
Add
Search men Filters: published in the last 10
years
Side 48 af 61
Bilag 7
Interview-guide
Tematisering:
På baggrund af vores problemstilling, lægges der op til at vi ønsker at undersøge hvorledes
sygeplejersken anvender SDM i klinisk praksis, samt hvordan sygeplejersken sikre at den
kronisk syge mandlige patient indgår i fællesbeslutningstagen ,under eget
indlæggelsesforløbet? Yderligere ønsker vi svar på om det kan have konsekvenser for
kvaliteten af sygeplejen, hvis patienterne ikke for mulighed for at deltage aktivt i
fællesbeslutningstagen?
Ud fra en bred og omfattende litteratursøgning på området, bl.a. af forsknings- evidens- og
udviklingsbaseret viden, fandt vi frem til flere forsknings artikler der belyser at SDM i
teorien skulle bidrage til et bedre og mere sammenhængende patient forløb. Dog
konkluderes det, at dette i klinisk praksis ikke er tilfældet. Det meste forskning der er lavet
på området omhandler hvordan lægerne anvender SDM , og det er meget sparsom hvad der
findes om sygeplejerskens rolle i anvendelsen af SDM. Yderligere har vi en forhåndsviden
af hvordan patienterne samt pårørende opfatter at bliver medinddraget i eget
sygdomsforløb. Dette har vi da vi på modul 13, undersøgte hvordan indlagte patienter
oplevede at de blev medinddraget. Her blev det gjort klart, at der fremtrådte
væsentligeproblemstillinger herom.
Formalia.
Informanterne præsenteres for sammentyggeerklæring,
Informanterne informeres om deres rettigheder
Informanterne modtager information om risici og fordele ved at deltage i projektet.
Det sikres at informanterne deltager frivilligt, og til en hver tid har ret til at trætte sig ud af
interviewet.
Informanterne vil være anonyme, interviewet optages på bånd, og bruges kun af forskerene
til relevant brug.
Design:
Tidsinterval : 20-30 min. pr. interview.
2 sygeplejersker og 2 mandlige kronisk syge patienter
Side 49 af 61
Hos patienterne forventes en alder over 65+, hvis muligt.
Vi bestræber os på at holde interviewene i samtalerum, for at beskytte informanternes
integritet.
Indlagte patienter på en somatisk afdeling i Region Hovedstaden.
4 hovedtemaer
Spørgsmål til Sygeplejersken:
Information om informanten:
Hvor længe har du været sygeplejerske?
Hvor længe har du været ansat på afdelingen?
Hvilken stilling er du ansat i?
Hvordan
Medinddragelse og fællesbeslutningstagen
Hvordan sikre du et sammenhængende sygdomsforløb for patienterne?
Hvordan sikre du at den indlagte patient bliver informeret tilstrækkeligt?
Oplever du at der er resurser til dette?
Hvem ser du der tager beslutningerne for patientforløbet?
Hvordan medinddrager du patienten i indlæggelsesforløbet?
Hvilke barriere kan der være ved dette?
Kommunikation og relation
Hvad lægger du vægt på i dit møde med din patienten?
Hvad gør du for at opnå en god relation til patienten?
Hvilke barrier ser du der kan være i forholdt til at danne en god relation?
Manden som patient
Hvilke overvejelser gør du dig i forbindelse med kønnet på din patient?
Hvilke forskelle kan der være på mænd og kvinders evne til at tage ansvar under eget
sygdomsforløb?
Side 50 af 61
Hvordan tager du højde for dette i din sygepleje?
Kvalitetssikring
Hvordan oplever du normeringen i hverdagen?
Hvilken betydning har det for de indlagte patienter?
Hvordan sikre du at arbejde ud fra den nyeste evidens baseret viden?
Har I nogle retningslinjer omhandlende information og medinddragelse af patienterne, som
i arbejder fra? Hvilke?
Spørgsmål til patienterne:
Information om patienten:
Fortæl lidt om dig selv…
Hvor længe har du været indlagt?
Hvad er du indlagt med?
Hvor mange gange har du været indlagt?
Medinddragelse og fællesbeslutningstagen
Hvordan oplever du dit sygdomsforløb?
Hvordan føler du at du bliver informeret omkring indlæggelsesforløb og planer?
Oplever du at der er resurser til dette?
Hvem ser du der tager beslutningerne for patientforløbet?
Oplever du at blive medinddrager i indlæggelsesforløbet? Hvordan?
Hvilke barriere kan der være ved dette?
Kommunikation og relation
Hvad lægger du vægt på i dit møde med sundhedspersonalet under indlæggelse?
Hvad gør du for at opnå en god relation til sygeplejersken?
Hvilke barrier ser du der kan være i forholdt til at danne en god relation?
Side 51 af 61
Hvordan bliver der lyttet til dine personlige erfaringer?
Manden som patient
Hvad har dit fokus under indlæggelsen?
Hvordan ser du mulighederne for at tage ansvar under eget sygdomsforløb?
Føler du at sygeplejen bliver udført med fokus på dig som individuel person? Kan du
uddybe dette?
Kvalitetssikring
Hvordan oplever du tilstedeværelsen af sygeplejersken i hverdagen?
Hvilken betydning har det for dig?
Har du nogle præferencer til hvordan sygeplejen kan forbedres?
Hvordan vil du vurdere kvaliteten af sygeplejen under din indlæggelse?
Side 52 af 61
Bilag 8
Shared decision-making Model
Side 53 af 61
Dataindsamling modul 13
Bilag 9
Side 54 af 61
Side 55 af 61
Informeret samtygge modul 13
Bilag 10
Side 56 af 61
Ddataindsamling modul 14
Bilag 11
Side 57 af 61
Side 58 af 61
Informeret samtygge – modul 14
Bilag 12
Side 59 af 61
Informeret samtygge- modul 14
Bilag 13
Side 60 af 61
Informeret samtygge – modul 14
Bilag 14
Side 61 af 61