1. No category

University College Nordjylland
Sygeplejerskeuddannelsen
Hold:
Modul:
S12Vx
14, Bachelort-projekt
7. Semester
Afleverings dato:
04.06.2015
Forfattere:
Janne Kristiane Christensen [SV12 168] &
Laura Winther Sørensen [SV12 185]
Vejleder:
Antal anslag:
Lisbeth Støvring Andersen
71.869 inklusiv mellemrum
A KUT MYOKARDIE INFARKT ,
KOMMUNIKATION OG MED INDDRAGELSE
-
ACUTE MYOCARDIAL INFARCTION ,
COMMUNICATION AND PA TIENT
PARTICIPATION
Patientens oplevelse af kommunikation og medinddragelse ved
akut myokardie infarkt.
Patient’s experience with communication and patient
participation in acute myocardial infarction
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s
tilladelse jf.Bbekendtgørelsen af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010
DANSK RESUMÉ
I dette bachelor-projekt er emnet kommunikation og medinddragelse af patienten med akut
myokardie infarkt.
Problemformuleringen er udformet til: ”Hvilken betydning har kommunikationen mellem
sygeplejersken og patienten med akut myokardie infarkt for patienten, og hvordan kan denne
være med til at styrke patientens oplevelse af medinddragelse”.
Formålet med dette bachelor-projekt er, at undersøge patientens oplevelse af kommunikation,
og hvordan kommunikation kan styrke patientens oplevelse af medinddragelse. Opgaven er
udarbejdet på baggrund af et litteraturstudie. Der er i projektet anvendt en hermeneutisk
videnskabsteoretisk position ud fra Hans-Georg Gadamer med en induktiv tilgang til empirien.
Lisa Dahlager og Hanne Fredslunds udlægning af Steiner Kvales teori om meningsfortolkning
er anvendt til at bearbejde den indsamlede empiri.
På baggrund af fundene i konklusionen, forligger der i opgavens perspektivering forslag til,
hvordan disse fund kan anvendes i klinisk praksis.
(991 tegn inklusiv mellemrum)
ENGELSK RESUMÉ
In this project, the main themes are communication and participation concerning the patient
with acute myocardial infarction.
The main purpose in this project is to study what the communication between the nurse and the
patient means to the patient, with acute myocardial infarction, and how communication can
empower the patient to participate.
In this project we have applied a hermeneutic method and an inductive way to analyze our
literature, inspired by Lisa Dahlager & Hanne Fredslund’s way of applying Steiner Kvale’s
theory.
There is a perspective in the end of the project, which can give the reader an idea of what the
results can be used for.
(654 tegn inklusiv mellemrum)
.
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ............................................................................................................................. 1
1.1 Interesse for emnet............................................................................................................ 2
2.0
Problembeskrivelsen ........................................................................................................ 3
2.1
Samfundsperspektivet .................................................................................................. 3
2.1.1 Hvad koster hjerte-kar-sygdomme det danske samfund årligt? ................................ 3
2.2
Sygdom og behandling ................................................................................................ 4
2.2.1 Akut myokardie infarkt – AMI.................................................................................. 4
2.2.2 Behandlingen af AMI. ............................................................................................... 4
2.3
Sygeplejefaglig tilgang til AMI patienter .................................................................... 5
2.4
Patientperspektivet ....................................................................................................... 6
2.4.1 Kommunikation og AMI patienterne ........................................................................ 6
3.0 Problemafgrænsning ............................................................................................................. 8
3.1 Begrundet afgrænsning af problem til problemformuleringen på baggrund af
problembeskrivelsen ............................................................................................................... 8
4.0 Problemformuleringen .......................................................................................................... 9
5.0 Metode ................................................................................................................................ 10
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang............................................................................................ 10
5.2 Analysemetode ............................................................................................................... 12
5.3 Litteratursøgningen ......................................................................................................... 13
5.4 Empiri ............................................................................................................................. 15
5.4.1 “Nurse- patient communication: An exploration of patients’ experiences” ............ 15
5.4.2 “Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit”......... 15
5.4.3 “Patient participation during hospitalization for mycardial infarction- perceptions
among patients and personnel.” ........................................................................................ 15
5.4.4 ”A qualitative study on the role of patient-nurse communication in acute cardiac
care” .................................................................................................................................. 16
5.5 Etiske overvejelser .......................................................................................................... 17
6 .0 Analyse af empiri............................................................................................................... 18
6.1 Faktorer der spiller en rolle i kommunikationen og i medinddragelse. .......................... 18
6.1.1 Kommunikation og medinddragelse kræver engagement. ...................................... 18
6.1.2 AMI, kommunikation og medinddragelse i den akutte fase. ................................... 19
6.1.3 Patientens viden om sygdom og risikofaktorer. ...................................................... 19
6.1.4 Pårørendes betydning for patienterne. ..................................................................... 19
6.2 Kommunikationen mellem sygeplejersker og patienter. ................................................ 19
6.2.1 Paternalisme i sygeplejen til patienterne med AMI................................................. 21
6.3 Delkonklusion................................................................................................................. 22
7.0 Diskussion .......................................................................................................................... 23
7.1 Diskussion af fund fra analysen...................................................................................... 23
7.2 Delkonklusion................................................................................................................. 28
7.3 Diskussion af metode ..................................................................................................... 30
8.0 Konklusion ......................................................................................................................... 32
9.0 Perspektivering ................................................................................................................... 34
10.0 Referenceliste ................................................................................................................... 36
10.1 Anvendt reference system: Harvard........................................................................... 36
11.0 Bilag ................................................................................................................................... 1
11.1 Analysemetodens anvendelse (bilag 1) .......................................................................... 2
11.2 Dosisguide (bilag 2) ....................................................................................................... 3
11.3 CINAHL Complete søgning uden kriterier (bilag 3)...................................................... 7
11.4.CINAHL Complete søgning med kriterier (bilag 4) ...................................................... 7
11.5 PubMed søgning uden kriterier (bilag 5) ........................................................................ 8
11.6 PubMed søgning med kriterier (bilag 6)......................................................................... 8
11.7 Opsummeret CASP (bilag 7) .......................................................................................... 9
11.7.1 “Nurse-Patient communication: an exploration of patients´ experiences” .............. 9
11.7.2 “Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit” .... 10
11.7.3 ”Patient participation during hospitalization for myocardial infarction: perceptions
among patients and personnel” ......................................................................................... 11
11.7.4 ”A qualitative study on the role of patient-nurse communication in acute cardiac
care.................................................................................................................................... 12
1.0 INDLEDNING
I dette bachelorprojekt er formålet, at undersøge hvilken betydning kommunikation har mellem
sygeplejersken og patienten med akut myokardie infarkt, for patienten, og hvordan
kommunikationen kan være med til at styrke patientens oplevelse af medinddragelse.
Interessen for dette område opstod på baggrund af klinisk praksisoplevelser med hjerte-kar
patienter, samt på baggrund af vores refleksion over kommunikationen med disse.
I dette projekt vil der blive anvendt en hermeneutisk videnskabsteoretisk position med
udgangspunkt
i
Hans-Georg
Gadamers
teori
om
forståelse,
fordomme
og
horisontsammensmeltning. Hertil vil Lisa Dalhager & Hanne Fredslunds udlægning af Steiner
Kvales meningsfortolkning anvendes. Der vil blive anvendt en induktiv tilgang til vores fundne
empiri, for lade teksten vise hvad der findes interessant, i forhold til patienternes oplevelse af
kommunikation og medinddragelse.
Denne metode anvendes for at udvide vores horisont for hvordan patienterne oplever
kommunikationen med sygeplejersker, og hvordan denne kan have indflydelse på at styrke
patienternes oplevelse af medinddragelse i deres sygdoms- og behandlingsforløb.
Dette bachelor-projekt udformes og baseres på et kvalitativt litteraturstudie på baggrund af
artikler søgt i databaserne UCNbib.dk og PubMed.
Følgende artikler vil i dette projekt blive analyseret og diskuteret for at opnå besvarelse af vores
problemformulering. ”Nurse-patient communication: an exploration of patients’ experiences”
(McCabe, 2003), “Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit”
(Nakano, Mainz & Lomborg, 2008),“A qualitative study on the role of patient-nurse
communication in acute cardiac care” (Liljeroos, Snellman & Ekstedt, 2011) og “Patient
participation during hospitalization for mycardial infarction- perceptions among patients and
personnel.” (Höglund et al.,2010).
Efter analyse og diskussion af vores fund, på baggrund af empirien, vil vi besvare og konkludere
på vores problemstilling, for herefter at sætte denne i perspektiv til mulige tiltag i klinisk
praksis.
1|Side
1.1 Interesse for emnet
Vores interesse for emnet er blevet vakt på baggrund af oplevelser i klinisk praksis, hvor vi i
Akut Modtagelsen og på medicinske afdelinger har mødt patienter, som tidligere har oplevet et
akut myokardie infarkt (herefter AMI) eller indlæggelse grundet dette.
I mødet med denne patientgruppe reflekterer vi over, hvordan vi som sygeplejersker anvender
kommunikation i relationen med patienterne, og hvordan denne opleves af patienterne. I
forbindelse med dette undrer vi os over, hvilken rolle medinddragelse spiller for patienternes
oplevelse i sygdoms- og behandlingsforløb.
Hertil trækker vi også på vores erfaring fra tidligere praktikforløb og den viden vi har tilegnet
os igennem sygeplejeuddannelsen på University College Nordjylland. Her har vi oplevet, at
kommunikation spiller en væsentlig rolle i sygeplejen, denne også set i forhold til tillid og
relationer med patienter.
I det følgende afsnit vil der blive redegjort for interessante sygeplejefaglige problemstillinger
relaterede til AMI patienter, økonomi, behandling og kommunikation i sygeplejen.
2|Side
2.0 PROBLEMBESKRIVELSEN
2.1
Samfundsperspektivet
Hvert år i Danmark behandles der ca. 2,6 millioner borgere på et somatisk sygehus, og ud af
disse indlægges ca. 1,1 million borgere. (Danske Regioner, 2015) En del af disse indlæggelser
omhandler borgere, som bliver indlagt på grund af hjerte-kar-sygdomme. I 2011 levede mere
end 428.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom og ud af disse blev flere end 54.000 indlagt.
Hvert år kommer ca. 43.000 danskere til en eller flere ambulante konsultationer for hjerte-karsygdomme på sygehuset. (Statens institut for folkesundhed, 2013)
Én af de sygdomme, som udgør en stor del af hjerte-kar-sygdomme, er AMI. Antallet af
patienter med AMI udgjorde i 2011 i alt 72.707 borgere i den danske befolkning og statistikker
fra Hjerteforeningen viser, at der registreres ca. 8.500 nye tilfælde hvert år. (Hjerteforeningen,
2015)
De ovenævnte statistiske tal omkring hjerte-kar-sygdomme sættes i næste afsnit i perspektiv i
forhold til hvad Danmark har af årlige økonomiske udgifter til denne patientgruppe.
2.1.1 Hvad koster hjerte-kar-sygdomme det danske samfund årligt?
De seneste opgørelser fra Hjerteforeningen viser, at behandling af patienter, der indlægges med
hjerte-kar-sygdomme, koster det danske samfund ca. 4,6 milliarder kroner om året. Her
tillægges der også udgifterne til receptpligtigt hjertemedicin på ca. 2,4 milliarder kroner.
Opgørelsen af medicinudgifterne udgør det samlede beløb, som patienterne og sygesikringen
betaler (Hjerteforeningen, 2015).
Tallene og statistikkerne viser, at der er et reelt grundlag for at beskæftige sig med AMI
patienter, som patientgruppe. Ovenstående tal viser også at, der er stor sandsynlighed for at
sundhedsprofessionelle vil møde denne patientgruppe.
Der er mulighed for at spare mange økonomiske ressourcer for det danske samfund, hvis der
tages hånd om patienterne, første gang de indlægges, grundet AMI. Ellers kan dette resultere i
at der bruges mange ressourcer på genindlægges af disse patienter.
3|Side
Hvis der kommunikeres korrekt med disse patienter, er det ikke kun muligt at spare penge, men
det er også muligt at spare patienterne for mange smerter, ubehag og tid. Disse besparelser kan
opnås igennem kommunikation ved, at der arbejdes med at hjælpe patienterne i at lære, at
forebygge AMI, ud fra hvad de oplever er vigtigt i sygdoms- og behandlingsforløbet.
For at få indsigt i hvad patienterne gennemgår, vil vi kort beskrive AMI og behandlingen af
dette.
2.2
Sygdom og behandling
2.2.1 Akut myokardie infarkt – AMI
Som tidligere nævnt er AMI en af de sygdomme, som er relateret til hjertet. Et akut myokardie
infarkt betegnes også som en akut blodprop i hjertet, og opstår når en af koronararterierne eller
en af dens mange forgreninger lukkes til (Seibæk, Torp-Pedersen & Schroeder, 2010).
Kort beskrevet er en af de hyppigste årsager til blodpropper i hjertet, at der opstår en mindre
rift inde i koronararterien eller dennes forgreninger. Denne rift starter en proces, hvorved der
dannes en trombose, som medfører at koronararterien i et vist omfang lukkes til (ibid.). Alt efter
hvor arterien leverer sin blodforsyning til i hjertet, vil der opstå svækkelser, skader og
vævshenfald, afhængig af størrelsen på blodproppen og dens placering (ibid.).
Ved vævshenfald vil det døde væv blive erstattet af arvæv, som har en nedsat evne til at
kontrahere sig. Dette henfald vil ske over tid. Efter et større AMI kan hjertet blive varigt
svækket, og omfanget af svækkelsen afhænger af, hvor meget hjertemuskelvæv der er faldet
hen (ibid.).
2.2.2 Behandlingen af AMI.
Ved akut koronarsyndrom planlægges behandlingen ud fra EKG’et, hvor det forsøges at
lokalisere blodproppens placering. Ved ST-depression gives Magnyl og lavmolekylært Heparin
til forebyggelse af trombe-dannelse. Ved ST-elevation kræver det hurtig behandling, som
genåbner det kar, som er tillukket. Patienten får Acetylsalicylsyre, som tyggetablet, hvilket er
en trombe-opløsende tablet. Til behandling af AMI anvendes også en akut perkutan
intervention, som betegnes PCI. For og før at denne procedure udføres, gives også intravenøs
Heparin og Clopidrogrel, som er yderligere blodfortyndende (ibid.).
PCI udføres oftest mens patienten er vågen. Der indføres et kateter i lysken, som føres op til
hjertet, hvor lægen ved hjælp af røntgenbilleder kan se, hvor katederet befinder sig. Herefter
4|Side
føres en ballon ind i det helt eller delvist lukkede kar. Ud over ballonen indsættes en stent, som
bliver siddende, efter ballonen har været pustet op for at udvide karret eller holde karret åben
(Seibæk, Torp-Pedersen & Schroeder, 2010).
Patienterne går igennem og oplever meget på kort tid, derfor er det også svære vilkår for
kommunikationen. Grundet hurtigt reaktionstid på AMI og højteknologisk behandling, som
foregår akut, samt den korte indlæggelse efterfølgende, kan det være begrænset hvor stor
adgang patienterne har til sygeplejersken. Der er derfor relevant at sygeplejerskerne er
opmærksomme på patienternes behov og brugen af kommunikation til disse patienter i dette
korte forløb (Jørgensen,2012).
2.3
Sygeplejefaglig tilgang til AMI patienter
Patienter diagnosticeret med AMI, som efterfølgende får udført en PCI, bliver herefter indlagt
på hjerteafdelingen i en kort periode. En vigtig del af sygeplejerskens kompetencer i
varetagelsen af sygeplejen til patienter med AMI, kan forklares på baggrund af sygeplejerskens
genstandsområde, ”at udføre sygepleje” til patienterne (Winther & Madsen, 2011b).
Sygeplejersken skal kunne lede, formidle og udvikle sygepleje. Herunder befinder sig også
sygeplejerskens virksomhedsråde (ibid.).
At yde sundhedsfremmende og bevarende sygepleje til en patient, der er indlagt med AMI, er
eksempelvis at formidle nye tiltag og hvordan disse kan implementeres i vedkommendes
hverdag, og motivere patienten til at ændre livsstil. Dette kan ske ved at motivere patienten til
for eksempel at spise sundere, motionere eller stoppe med at ryge, alt efter hvilke behov
patienten har for selv at kunne være med til forebygge nye tilfælde af AMI (ibid.).
Det er en sygeplejefaglig opgave at hjælpe patienten med rehabilitering, både fysisk og psykisk
samt socialt efter AMI-tilfældet og behandlingen af denne. Sygeplejersken har også en
koordinerende funktion i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere (ibid). Dette kan være ved
at hjælpe patienten i et aktivt tilbud omkring rehabiliteringsforløb, for eksempel i et
træningscenter, eller støtte patienten i at opsøge råd og vejleding i forbindelse med forestående
livsstilændringer.
Samtidig med overnævnte, er en del af sygeplejerskens funktion at støtte patienten i at varetage
egenomsorg og derved også varetagelse af de grundlæggende behov. I forbindelse med dette er
det også sygeplejerskens opgave at støtte patienten i behandlingen ud fra lægens ordinationer,
5|Side
eksempelvis vejlede patienten i nyopstartet medicin for eksempel blodfortyndende medicin
(Winther & Madsen, 2011a; Suhr &Winther, 2011).
Herudover er det også en vigtigt del i sygeplejerskens virksomhedsområde at yde lindrende
sygepleje og omsorg for patienten. Være der for patienten, trøste, dæmpe, hjælpe, mildne, være
nærværende, vise engagement og respekt for patienten (Winther & Madsen, 2011b).
I udførelsen af sygeplejen er sygeplejersker underlagt den danske Sundhedslov, hvorved vi er
forpligtede til at udvise samvittighedsfuldhed og omhu (Hybel, 2013).
2.4
Patientperspektivet
I de seneste årtier har patienternes erfaringer, interesser og perspektiver bevæget sig ind i en
mere central betydning for sundhedsvæsenet og sundhedsforskning. Dette er sket på baggrund
af omfattende og dybdegående samfundsmæssige forandringer, men også i kraft af
institutionelle forandringer relateret til sygdom og sundhed (Jensen, 2012).
I slutningen af det 20. århundrede skete der en lovmæssig ændring i form af retsmæssige tiltag,
hvorved informeret samtykke fra patienterne og øget valgmuligheder til patienterne blev
vedtaget (Jensen, 2012; Hybel, 2013).
Samtidig med de lovmæssige ændringer er der også sket samfundsmæssige udviklinger
sideløbende med udviklingen af nye behandlingsformer, bioteknologiske fremskridt og
informationsteknologien (Jensen, 2012).
Udviklingen i informationsteknologien har medført udviklingen af internettet, hvorved borgere
og patienter har fået adgang til den nyeste viden omkring behandlingsmuligheder på samme
niveau som sundhedsprofessionelle. Det er en udfordring både for patienterne og de
sundhedsprofessionelle, da denne teknologi er med til at give patienterne øget kritisk bevidsthed
i forhold til sundhedsvæsenet, de sundhedsprofessionelle og de tilgængelige behandlingerne
(ibid.).
2.4.1 Kommunikation og AMI patienterne
Fra et patientologisk synspunkt er det vigtigt sygeplejersken, som udgangspunkt, viser interesse
for patienten og patientens livsfortællinger. Dette giver sygeplejersken en indsigt i patientens
tanker, følelser og værdier, og hvordan patienten ønskes opfattet. Herudover kan livshistorien
også anvendes i forhold til at forstå patientens behov, viden og ressourcer (Winther & Madsen,
2011a).
6|Side
Kommunikation kan have betydning for relationen mellem sygeplejerske og patient (Wilkinson
et al. 2008; Tagney, 2008). En undersøgelse foretaget omkring sygeplejersker, som indgik i et
forsøg på at udvikle deres kommunikative evner viste, at sygeplejersken har mulighed for, at
forstå hvilke behov patienten har i forhold til sin sygdom ved brug af kommunikationen.
Utilstrækkelig kommunikation kan føre til frustration, utilfredse og ikke informerede patienter
og pårørende (Wilkinson et al. 2008).
Undersøgelser viser, at AMI patienter ikke er tilfredse med den information de får. De
udtrykker at sundhedssystemet fejler ved ikke at give den sufficiente information i forhold til
hvad patienterne udtrykker, de har behov for, under indlæggelse og i forbindelse med
udskrivelsen (Wilkinson et al. 2008; Tagney, 2008).
Samme undersøgelser viser også patienternes medinddragelse ved akutte indlæggelser
nedprioriteres, samt at indlæggelser påvirker patienternes fremtidige sundhed (Wilkinson et al.
2008). Dette kan have en indvirkning i hvordan patienterne håndterer deres forløb fremadrettet
og hvilke oplevelser de har i denne forbindelse (Wilkinson et al. 2008; Tagney, 2008).
Der ses en stigning i antallet af patientklager. De typer af klager, der forekommer handler oftest
om uforståelig information, mangelfuld og utilstrækkelig information eller fejlinformation
ifølge Patientklagenævnet (Jørgensen, 2012).
Undersøgelser viser, at patienter ikke er tilfredse med den kommunikation, de møder på
sygehuset.
I
en
spørgeskemaundersøgelse,
foretaget
i
2004,
af
Enheden
for
brugerundersøgelser, blandt 22.000 indlagte patienter, viser det sig at mere end 25% af
patienterne oplever, at plejepersonalet ikke lytter til de behov, som patienterne ytrer (ibid.).
7|Side
3.0 PROBLEMAFGRÆNSNING
3.1 Begrundet afgrænsning af problem til problemformuleringen på
baggrund af problembeskrivelsen
Der er i forbindelse med patientgruppen med AMI flere relevante områder at arbejde med, som
blandt andet kan omhandle selve informationen til disse patienter omkring sygdom og
behandlingsforløb. Det kan i denne sammenhæng være relevant at arbejde med, hvordan
sygeplejersken kan støtte patienten i at mestre sin sygdom og hvilken betydning dette kan have
for patienternes rehabilitering, samt livsstilændringer i forhold til AMI.
Vi ønsker med dette projekt at rette fokus mod selve patienternes oplevelser af
kommunikationen og betydningen af denne i forhold til hvordan kommunikationen kan styrke
patienternes oplevelse af medinddragelse.
Valget af patientgruppen med hjerte-kar-sygdomme, herunder patienter med AMI, er begrundet
ved at det statistisk set er påvist, at disse udgør en stor patientgruppe. Der er hermed også stor
sandsynlighed for, at vi vil møde denne patientgruppe mange steder i sundhedsvæsenet. Både
fordi patienterne kan indlægges akut med AMI og i forbindelse med, at de tidligere har haft et
AMI og indlægges grundet anden sygdom eller årsag.
Det opleves fra vores praktiske perspektiv, at der er baggrund for, at arbejde med patienter med
AMI, samt kommunikation og information til disse patienter under indlæggelse.
For at blive klogere på hvilke behov denne patientgruppe har, ønsker vi, at undersøge hvordan
patienterne oplever kommunikationen med sygeplejerskerne. Derudover ønsker vi, at
undersøge hvordan patienterne i deres kontakt med sygeplejerskerne kan inddrages i deres
behandling.
8|Side
4.0 PROBLEMFORMULERINGEN
Ud fra vores afgrænsning af problembeskrivelse er vi kommet frem til følgende
problemformulering:
”Hvilken betydning har kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med akut
myokardie infarkt, for patienten, og hvordan kan denne være med til at styrke patienternes
oplevelse af medinddragelse? ”
Vi vil besvare vores problemformulering i to dele. I analysen besvarer vi spørgsmålet om
kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med AMI, og i diskussionen besvares
hvordan denne kan være med til at styrke patienternes oplevelser af medinddragelse.
9|Side
5.0 METODE
5.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Vi vil i dette projekt anvende den humanistiske videnskabsteoretiske position, fordi vi mener
det vil være muligt på baggrund af denne, at få en forståelse for hvordan patienterne oplever
kommunikationen med sygeplejerskerne. Vi finder det også interessant at undersøge hvordan
patienterne føler sig medinddraget i behandlingsforløbet på baggrund af kommunikationen med
sygeplejerskerne. Dette gøres på baggrund af den videnskabsteoretiske position arbejder med
mennesket som subjekt, og derved mennesket som et følende, tænkende, handlende og
kommunikerende individ (Birkler, 2011).
Inden for den videnskabsteoretiske position vi har valgt, vil vi anvende den hermeneutiske
ontologi, fordi vi finder den passende i besvarelse af vores problemformulering, da den har
baggrund i hermeneutikkens interesse for menneskets oplevelser, forståelse af objekter og
hændelser. Dette begrundes i at objekter i hermeneutikken først bliver interessant at arbejde
med, når subjektets egen mening herom inddrages (Birkler, 2011; Friberg & Öhlén, 2014).
Dette ses særlig relevant for vores problemformulering, da vi ønsker at opnå en større forståelse
for, hvad kommunikation har af betydning for AMI patienternes oplevelser, samt hvilken
indflydelse denne har på patienternes oplevelse af medinddragelse, set fra patientens perspektiv.
Epistemologien i hermeneutikken vil i dette projekt tage udgangspunkt i filosof Hans-Georg
Gadamer (herefter Gadamer), og de begreber hans teori beskriver (ibid.).
Teorien af Gadamer arbejder ud fra tre hermeneutiske principper: forforståelse, den
hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltning. Det er ved brug af disse begreber, at man
forholder sig til, hvordan viden erkendes og hvordan forståelsen opnås. I følge Gadamer
betyder dette, at forforståelsen altid er til stede, enten i form af individets meninger,
forventninger eller fordomme om noget bestemt. Dette vil sige, at forforståelsen opstår idet
mødet med omverden sker, og derved går forforståelsen forud for enhver forståelse (ibid.).
I de hermeneutiske principper anvendes den hermeneutiske cirkel, ved at denne genskaber en
forståelse, når sygeplejersken sætter sin forforståelse og fordomme i spil. Dette er med til at se
patienternes individuelle ønsker, hensigter, motiver samt ressourcer og dermed opnå en
horisontsammensmeltning (Ibid.). Fordi vi ønsker at udvide vores forståelse omkring
kommunikationens betydning for patienterne, er det på baggrund af vores forforståelse. Der
tales her om forståelsens cirkularitet, idet det vi forstår, kun kan forstås på baggrund af det vi
10 | S i d e
allerede forstår. Det vil sige, at når der er sammenhæng mellem helhed- og delforståelse, opnås
der en forståelse. Det er et vekselforhold mellem at helheden forstås i kraft af dens dele, og
delene forstås i kraft af helheden. Så ved at forstå helheden, vil man også kunne forstå de enkelte
dele og omvendt (Birkler, 2011).
I de hermeneutiske principper beskriver Gadamer en horisont, som et synsfelt der omfatter alt,
hvad der kan ses fra ét bestemt synsfelt. Horisonten er derved individets tilgang til verden. Det
er herigennem verden forstås, da horisonten rummer al ens nuværende forforståelse. Horisonten
er ikke statisk, men den er hele tiden i bevægelse i takt med, at vi får ny viden, lærer nye ting
og der sker en horisontudvidelse (Birkler, 2011; Friberg & Öhlén, 2014).
En ny forståelse sker i mødet mellem to horisonter, ved at man sætter sig ind i en anden horisont
end den der startes ud med, hvorpå der kan opstå horisontsammensmeltning (Ibid.). Dette søger
vi at opnå ved at søge empiri, der belyser patienternes oplevelser af kommunikationen.
Vi vil anvende den induktive tilgang til empirien i analysen, idet vi vil læse litteraturen og lade
empirien inspirere os til, at fortælle hvad den ønsker at vise (Birkler, 2011; Priebe & Landström,
2011). Det vil sige at vi sætter vores forforståelse i spil og derved forsøger at forstå helheden
ved at se på de enkelte dele i empirien og derved opnå en ny forståelse for AMI patienternes
oplevelse af kommunikationen med sygeplejerskerne.
Det er i projektets diskussionsafsnit, at hermeneutikken i særdeleshed vil anvendes, da vi vil
benytte hermeneutikken til at skabe et grundlag for forståelsen af hvilken teori, som er
interessant at inddrage i diskussionen.
11 | S i d e
5.2 Analysemetode
Vi vil anvende Lisa Dahlager og Hanne Fredslunds (herefter Dahlager og Fredslund) udlægning
af Steinar Kvales (herefter Kvale) teori om meningsfortolkning. Det er en hermeneutisk metode,
der bygger på en induktiv begrundelsesform. Denne form vil understøtte den
videnskabsteoretiske tilgang, som vi ønsker, fordi vi søger patienternes subjektive oplevelse af
kommunikationen (Dahlager & Fredslund, 2007). Denne hermeneutiske analyse metode er
stringent og bygger på at fastholde en bestemt analysetilgang.
Vi vil undersøge patienternes subjektive oplevelse af kommunikation i vores empiri for at få en
forståelse for, hvilken betydning denne har for patienterne med AMI. På baggrund af dette vil
vi være i stand til at kunne diskutere, hvordan kommunikation kan styrke patienternes oplevelse
af medinddragelse.
For at belyse ovenstående, vil vi gennemlæse vores valgte empiri, således at vi får et
helhedsindtryk af denne (ibid.).
Herefter vil vi identificere meningsbærende enheder, når fokus er rettet mod hvad empirien
fortæller. Herefter vil vi kode de meningsbærende enheder i farver, og gennemlæse teksten med
disse, og på baggrund heraf, vil temaerne dannes (ibid.).
I tilfælde af mange dannede temaer, og nogle af disse overlapper hinanden, vil vi
operationalisere samt lave strukturering af disse i over- og undertemaer, således at vores empiri
herefter analyseres (ibid.).
For at illustrere hvordan ovenstående om meningsfortolkning er udført forud for vores analyse,
se vedlagt bilag (bilag 1).
I rekonteksttualiseringen vil fokus rettes imod de dannede temaer, og empirien vil ses i forhold
til vores problemformulering (Dahlager & Fredslund, 2007).
12 | S i d e
5.3 Litteratursøgningen
Vi vil i dette afsnit redegøre for vores proces i litteratursøgningen, og give et kort indblik i de
overvejelser som blev gjort i forbindelse med dette. Søgeprocessen startede med en simpel
søgning på ucnbib.dk og Google Scholar, for at undersøge om der i forvejen eksisterede
relevante studier, bøger eller andet materiale omkring vores valgte emne. Som udgangspunkt
var vores søgeord:

Danske; kommunikation, patientinddragelse, AMI.

Engelske; Nurse-patient, communication, acute cardiac care
Ud fra denne søgning fandt vi tre bøger samt forskelligt materiale bl.a. rapporter og statistikker
udgivet fra Sundhedsstyrelsens og Hjerteforeningen omkring sygdommen og omkostningerne
for det danske samfund vedrørende hjerte-kar-sygdomme.
Herefter har vi med udgangspunkt i vores klinisk sygeplejefaglige problemstilling struktureret
vores litteratursøgning. Til den sygeplejefaglige problemstilling er der fundet søgeord, der
angav essensen af det vi ønskede at finde empiri omkring. Disse søgeord er efterfølgende
inddelt i blokke, hvorfra vi har baseret vores søgning i videnskabelige databaser (bilag 2).
Søgningen er lavet i både CINAHL Complete og PubMed.
Valget af disse databaser er begrundet med at CINAHL Complete er en sundhedsfaglig
database, hvor hovedvægten ligger på sygepleje. PubMed er en sundhedsfaglig database, hvor
emneområdet først og fremmest er medicin, men sygepleje også afdækkes.
Søgeordene er oversat fra dansk til engelsk idet databaserne er opbygget til brugen af disse.
Søgningen i CINAHL Complete blev gjort ved brug af kontrollerede søgeord i CINAHL
Headings og søgeordene, med undtagelse af søgeordet patient admission, som blev ”exploded”
for at udbrede søgningen. Søgningen blev også foretaget som ”Relevancy Ranked” da vi på
denne måde fik vist det mest nøjagtige match for søgeordet, hvorefter dette bliver efterfulgt af
en liste over udtryk, som muligvis kunne have relevans (bilag 3). Selektionskriterierne i
CINAHL, er at artiklerne skulle være inden for de sidste 15 år og være på enten dansk, norsk,
svensk eller engelsk for at opnår den bedste forståelse af artiklerne.
CINAHL Complete søgningen gav artiklerne: ”Skills in taking an accurate cardiac patient
history”(Tagney, 2008) og ”Communication skills training for nurses working with patients
with heart disease” (Wilkinson et al., 2008) som er brugt til understøttelse i
problembeskrivelsen (bilag 4).
13 | S i d e
Herefter blev der foretaget en søgning i PubMed, som resulterede i en enkelt artikel, som er
relevant for problemformuleringen. De resterende viste artikler, beskrev hovedsageligt den
medicinske behandling af AMI, eller var kvalitative artikler vedrørende omkostninger ved
indlæggelser af denne patientgruppe og fandtes irrelevante for vores problemformulering (bilag
5). Selektionskriterierne for artiklerne i PubMed er, at artiklerne skulle være inden for de sidste
15 år og være på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk for at opnår den bedste forståelse af
artiklerne. PubMed søgning gav artiklen ”Nurse-patient communication: an exploration of
patients’ experiences” (McCabe, 2003) som er anvendt som empiri (bilag 6).
Efter søgningen i henholdsvis CINAHL og PubMed, hvor overstående artikler blev fundet,
valgte vi, at anvende nogle de samme søgeord fra disse søgninger, på to struktureret
fritekstsøgninger på ucn.bib.dk under valg af rubrikken internationale artikler.
Første søgning ”søgning nr. 1.” resulterede i artiklen: “Patient perception and assessment of
admission to acute cardiac care unit” (Nakano, Mainz & Lomborg, 2008)
Anden søgning ”Søgning nr. 2.” i denne database resulterede i følgende artikler: “a qualitative
study on the role of patient-nurse communication in acute cardiac care” (Liljeroos, Snellman
& Ekstedt, 2011) og “Patient participation during hospitalization for mycardial infarctionperceptions among patients and personnel.” (Höglund et al.,2010)
Artiklernes abstracts blev gennemgået for at udvælge de artikler, som handlede om patienternes
oplevelse af sygeplejen i forbindelse med AMI. Efter gennemgangen af abstracts på
søgningerne i de forskellige databaser fandt vi fire brugbare artikler, og udvalgte de artikler til
analysen, som var mere konkrete i forhold til problemstillingen.
De fire fundne artikler blev valgt på baggrund af at, de beskriver hvordan sygeplejerskernes
kommunikation opleves af patienterne med AMI. Samtidig med disse oplevelser får vi også
belyst, hvordan sygeplejersken bedst muligt igennem kommunikation kan styrker patientens
oplevelse af medinddragelse under behandling.
Ud fra ovenstående søgninger blev der også fundet artikler, som er blevet anvendt i
problembeskrivelsen, idet disse viste sig brugbare i forhold til dette.
14 | S i d e
5.4 Empiri
Vores empiriske materiale består af fire forskningsartikler, som vi fandt relevante til
besvarelsen af vores problemformulering.
5.4.1 “Nurse- patient communication: An exploration of patients’ experiences”
Artiklen “Nurse- patient communication: An exploration of patients’ experiences” af Cathrine
McCabe bygger på en kvalitativ undersøgelse med udgangspunkt i en fænomenologiskhermeneutisk metode. Der er foretaget flere ustrukturerede interviews med patienter, der er
blevet uskrevet fra indlæggelse på et sygehus i Irland. Formålet med artiklen er, at undersøge
hvilke oplevelser patienterne har med sygeplejerskens måde at kommunikere på.
Inklusionskriterierne er at patienterne har haft erfaring med daglig kommunikation med
sygeplejersker under indlæggelse og at patienterne har været indlagt i minimum fire dage
Artiklen er udgivet 13. maj 2003 i ”Issues in Clinical Nursing”
5.4.2 “Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care
unit”
Artiklen “Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit” af Anne
Nakano, Jan Mainz og Kirsten Lomborg bygger på en kvalitativ undersøgelse med
udgangspunkt i en kvalitativ deskriptiv metode, hvortil der blev udført semi-strukturede
interviews af 30 patienter, som er diagnosticeret med ACS (akut korononar syndrom). I denne
artikel undersøges patienternes opfattelse og vurdering af plejen og behandling givet af
sygeplejerskerne. Inklusion af deltagere til undersøgelsen er foregået over perioden 1. april
2000 til den 21. oktober samme år på Kardiologisk afdeling M1 Silkeborg. Inklusionskriterier
er at patienterne er diagnosticeret med ACS, i stand til at kommunikere med interviewer og
værende dansk talende.
Artiklen er udgivet i juni 2007 i ”European journal of cardiovascular Nursing”
5.4.3 “Patient participation during hospitalization for mycardial infarctionperceptions among patients and personnel.”
Artiklen “Patient participation during hospitalization for mycardial infarction- perceptions
among patients and personnel” af Anna T. Höglund, Bengt Arnetz og Judith E. Arnetz.
Forskerne har i deres undersøgelse anvendt en kvalitativ metode, hvorved data er indsamlet ved
hjælp af fokusgruppeinterviews og herefter blevet bearbejdet efter en induktiv tilgang.
15 | S i d e
Undersøgelsen, som artiklen bygger på, ønsker at undersøge og beskrive patienters og
personalets opfattelse samt oplevelse af patientinddragelse i beslutningstagningen under
indlæggelse for AMI. Inklusion af deltagere til undersøgelsen er foregået i 2005, fra tre
forskellige hospitaler i Stockholm, Sverige. Patienterne deltog i grupper på fire til seks personer
til interviews. Interviewene var fordelt over året 2005 på et af de tre hospitaler.
Inklusionskriterier er at patienterne for nyligt skulle være udskrevet fra et indlæggelsesforløb
med MI og yngre end 75 år.
Artiklen er udgivet september 2010 i ”Scandinavian Journal of Caring
Sciences”
5.4.4 ”A qualitative study on the role of patient-nurse communication in acute
cardiac care”
Artiklen ”A qualitative study on the role of a patient-nurse communication in a cute cardiac
care” af Maria Liljeroos, Ingrid M. Snellman og Mirjam H. Eksted bygger på en kvalitativ
undersøgelse. Der anvendes narrative fortællinger og en fænomenologiske-hermeneutisk
metode i tilgangen til at fortolke betydningen af kommunikationen i forholdet mellem
sygeplejersker og patienter efter at patienterne har oplevet et AMI. Inklusion af deltagere til
undersøgelsen er foregået i en periode på to måneder fra et svensk hospital.
Inklusionskriterierne er at patienternes primære diagnose er AMI, og at de har været indlagt i
det der i artiklen kaldes CCU – Coronary Care Unit på et svensk middelstort hospital, samt at
de er svensktalende.
Artiklen er udgivet 1 december 2011 i ”Journal of Nursing Education and
Practice”
Artiklerne er vurderet på kvalitet og relevans ved brug af CASP (bilag 7) set i forhold til
besvarelse af problemformuleringen.
16 | S i d e
5.5 Etiske overvejelser
Vi anvender i udarbejdelsen af dette projekt et litteraturstudie, på baggrund af en
litteratursøgning, hvor vi har fundet frem til relevant litteratur, som er gjort til genstand for
vores analyse. Fordi vi foretager os et litteraturstudie, er der ingen åbenlyse etiske overvejelser
i forbindelse med indsamling af empiri, da denne måde bygger på allerede indsamlet, bearbejdet
og eksisterende empiri og teori. (Stryhn, 1999).
Dog er det væsentligt at påpege, at der i udførelsen af et litteraturstudie ligger etiske
overvejelser i forhold til, at der ikke foretages en forvrængning af den fundne litteratur og i
bearbejdelsen af denne (ibid.).
17 | S i d e
6 .0 ANALYSE AF EMPIRI
På baggrund af meningsfortolkning af vores fundne empiri med udgangspunkt i Dahlager og
Fredslunds udlægning af Kvales teori, er der på baggrund af vores induktive analyse
fremkommet to temaer, og nogle undertemaer (Dahlager & Fredslund, 2007).
6.1 Faktorer der spiller en rolle i kommunikationen og i medinddragelse.
6.1.1
Kommunikation
Patienterne
udtrykker,
at
og
medinddragelse
inddragelse
af
patienterne
kræver
kræver
engagement.
engagement
fra
sundhedsprofessionelle, og at dette også gælder for patienterne selv. De mener, at de som
patienter selv skal involvere sig og deltage i behandlingsforløbet. Patienterne giver også udtryk
for, at de ønsker, at sundspersonalet engagerer sig i patienterne og har interesse i at medinddrage
dem og delagtiggøre dem i behandlingen.
Det kommer til udtryk i vores empiri, at patienterne oplever, at tempoet er højt og der sker
meget på én gang, når patienten indlægges. Når sygeplejerskerne kommer og sætter sig ved
siden af patienterne og giver dem information om situationen, oplever patienterne dette som en
lettelse. Det kommer til udtryk hos patienterne, at uanset sygdom og diagnose, at denne skal
forklares til patienten. For patienterne er det underordnet, hvem der giver informationen om
diagnosen, det vigtigste er at denne gives.
Desuden lægges der vægt på, fra patienternes side, at sundhedsprofessionelle spørger ind til om
patienterne har forstået den givne information, eller om patienterne har spørgsmål hertil. Det er
vigtigt for patienterne, idet de oplever at sundhedsprofessionelle ikke er ret gode til at følge op
på den information, som er givet og sikre sig, at denne er forstået.
Patienterne udtrykker, at de mange gange ikke er i stand til, at være en del af den medicinske
beslutning, på baggrund af manglende faglig viden. Hvis lægerne skal vælge mellem forskellige
behandlingsmuligheder, så siger patienterne, at de har ret til at kende dem og ønsker at modtage
information om dette. For patienterne udtrykker i denne forbindelse, at patientinddragelse
handler om, at patienten får information om alternativer til behandlingen, sådan at de kan være
med til at tage en beslutning om denne.
I forhold til at modtage information fra sundhedsprofessionelle, ønsker patienterne både
informationen givet mundligt og skriftligt. Dog giver patienterne udtryk for, at den mundtlige
information er den vigtigste i forhold til at modtage og forstå informationen.
18 | S i d e
Patienterne udtrykker, at de er i tvivl om, at kunne deltage aktivt i beslutningstagningen i deres
forløb. Desuden fremkommer det, at det er vigtigt for patienterne, at blive oplyst og forstå
muligheden for at kunne deltage i deres sygdoms- og behandlingsforløb.
6.1.2 AMI, kommunikation og medinddragelse i den akutte fase.
Det viser sig, at patienterne ikke kan overskue at blive fuldt medinddraget i den akutte fase ved
AMI. Det angives, at de ikke vil kunne være i stand til at håndtere medinddragelse på dette
tidspunkt.
Der gives udtryk for, at patienterne stoler på sundhedsprofessionelle, og at dette er tilstrækkeligt
for patienterne på dette tidspunkt i indlæggelsen. Det skaber tryghed for patienterne, at
sygeplejerskerne fortæller, hvad der sker omkring dem, hvorved patienterne kan følge med i
forløbet.
6.1.3 Patientens viden om sygdom og risikofaktorer.
Ifølge vores empiri giver patienterne udtryk for, at have kendskab til risikofaktorer og
konsekvenser ved rygning, nedsat motions og aktivitetsniveau samt indtagelse af usund kost. I
denne sammenhæng finder patienterne det mere relevant, at tale om, hvordan de kan
implementere livsstilændringer i deres dagligdag.
Patienterne beskriver, at de har svært ved at huske, hvad sygeplejerskerne har talt med dem om,
når de ikke oplever, at dette er relevant i forhold til deres egne individuelle behov.
6.1.4 Pårørendes betydning for patienterne.
Patienterne giver udtryk for, at det har stor betydning for dem, at sygeplejersken inddrager de
pårørende i forløbet, idet patienterne oplever øget tryghed herved. Patienterne siger, at de
pårørende kan være med til at modtage og forstå information, og de er være i stand til at kunne
genfortælle informationen for patienterne efterfølgende. Desuden oplever patienterne også, at
de pårørende har en bedre forståelse for sygdommen og selve behandlingsforløbet, når
patienterne udskrives og kommer hjem.
6.2 Kommunikationen mellem sygeplejersker og patienter.
I analysen af empirien fremkommer det, at den direkte henvendelse ved brug af navn fra
sygeplejersken til patienten har stor betydning. Henvendelsen opleves af patienterne som
19 | S i d e
værende interesse for og en forespørgsel om patienternes velbefindende. Dette beskriver
patienterne, som en måde hvorpå at de oplever at få opmærksomhed.
Det kommer til udtryk hos patienterne, at det betyder meget for dem, at sygeplejerskerne er
opmærksomme på dem og deres behov, også selv om de ikke har tilkaldt sygeplejerskerne, men
at de ser dem, når patienterne mindst venter det.
Sygeplejerskerne beskrives som omsorgsfulde samtidig med, at de opfattes professionelle.
Patienterne forklarer, at det føles, som sygeplejerskerne sætter sig i deres sted, når de tager sig
af patienterne, og at sygeplejerskerne ved hvad patienterne har brug for, uden at de siger det.
Desuden kommer det også til udtryk i vores empiri, at patienterne giver udtryk for at de har
behov for og at de fortjener sygeplejerskernes sympati, blot fordi de er indlagt på hospitalet og
væk fra egne og vante opgivelser.
Patienterne giver udtryk for, at de oplever studerende som værende meget forstående.
Patienterne oplever, at de kan tale med de studerende, at de giver sig tid til at sidde ned, og lytte
til patienterne og tale med dem om patienternes bekymringer. Patienterne føler sig set og hørt,
og oplever at der er tid til dem. Patienterne nævner også de erfarne sygeplejersker. Patienterne
er ikke i tvivl om, at det faste og erfarne personale er dygtige til deres job, men hos patienterne
er det vigtigt, at sygeplejerskerne giver sig tid til dem og ikke kun til faste gøremål.
Patienterne beskriver også sygeplejerskerne som søde og venlige, og giver udtryk for at de også
er rolige og professionelle. Patienterne beskriver, at sygeplejerskernes positive udstråling er
med til, at patienterne kan tage det med ro, slappe af i sygehusets rammer og føle sig hjemme.
Patienterne oplever samtidig, at de også kan have en god samtale med sygeplejerskerne.
Det beskrives også hvordan sygeplejerskerne skaber en god atmosfære med patienterne
igennem brug af humor, samt når patienterne og sygeplejerskerne ler samme. Dette ses i
empirien specielt ved udlevering af medicin, hvor brugen af humor forekommer.
Patienterne beskriver humoren, som havende en afslappende effekt, og at den er med til at give
et frirum fra sygdommen. Patienterne udtrykker, at humoren er med til at skabe muligheder for
at stille yderligere spørgsmål og få information, hvor situationen ikke opfattes så alvorlig. Det
er med til at patienterne oplever, at de har mulighed for at åbne op for deres individuelle
bekymringer og behov.
20 | S i d e
6.2.1 Paternalisme i sygeplejen til patienterne med AMI.
En af patienterne giver i empirien udtryk for at have en negativ fornemmelse omkring
sygeplejerskens fremtoning. Patienten har svært ved at sætte en finger på, hvad det helt præcist
er, at denne fornemmelse omhandler, men at det føles som om, at sygeplejersken ønsker at
fremstå som en autoritet over for patienten. For patienten virker det som om, at sygeplejersken
nyder denne position. Desuden viser det sig, at patienterne ikke ønsker at være til besvær,
forstyrre sygeplejerskerne, eller være en såkaldt byrde, da patienterne samtidig påpeger at
sygeplejerskerne virker til at have travlt og har meget at se til.
Som tidligere nævnt beskrives sygeplejerskerne som værende søde, rolige og professionelle,
men det fremhæves også i empirien, at det også opleves at nogle af sygeplejerskerne tager
tingene i egen hånd, ændre medicinen og tidspunkterne for denne samt ikke lytter til
patienternes egne erfaringer med medicin og håndteringen af denne. Det beskrives her af
patienterne, at de føler det som om, at sygeplejerskerne vil belære patienterne om, hvad der er
bedst for dem uden hensynstagen eller forklaring på, hvorfor medicinen og deres vaner herved
skal ændres.
Patienterne beskriver det som skræmmende, når sygeplejerskerne forsøger at tage over for
patienterne, når sygeplejerskerne ikke tager hensyn til patienterne eller kender dem og deres
behov. Patienterne beskriver, at de oplever sig selv som sårbare og forsømte, når deres behov
ikke efterkommes, og de ikke får den hjælp de efterspørger. Det kommer til udtryk, at de ikke
begriber at sygeplejerskerne ikke kan sættes sig i deres sted, hvad dette angår.
Patienterne oplever, at sygeplejerskerne kommer ind på stuen hele tiden, for at udføre praktiske
gøremål, som at måle blodtryk, og at de kun er der et øjeblik, hvorefter de forsvinder ind til en
anden patient. I forbindelse med dette beskrives det også, at patienterne er begyndt at få den
opfattelse af at sygeplejerskerne ikke har tid til at sætte sig ned og tale med patienterne, men at
de derimod vil forsømme deres arbejde ved dette.
21 | S i d e
6.3 Delkonklusion
For at besvare den første del af vores problemformulering, som omhandler betydningen af
kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med AMI for patienten, har vi på taget
udgangspunkt i patienternes oplevelser i analysen og fundet frem til følgende.
Patienterne har gjort det klart, at der opstår et større behov for information, når sygdom som
AMI opstår. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne kommunikerer med patienterne og giver dem
information. Dette ses i forhold til hvad der foregår omkring patienterne i det akutte forløb,
samt at den efterfølgende information også bør tilpasses patienternes behov og hvad patienterne
mener, der relevant at tale om. Dog er det også en vigtig faktor, at sygeplejerskerne sikrer sig,
at patienterne har forstået informationen. Patienterne bemærker studerende, som værende gode
til at lytte til patienternes behov, og at de giver sig tid til at, patienterne føler sig set og hørt. I
forhold til at modtage sygepleje, beskriver patienterne, at de har behov for sygeplejerskens
sympati grundet indlæggelse, og at de er taget ud af deres vante omgivelser.
Desuden påpeger patienterne, at de pårørendes tilstedeværelse og inddragelse i
behandlingsforløbet skaber tryghed. Dette gælder både under indlæggelse og efter udskrivelse,
da de pårørende er i stand til at genfortælle patienterne information. Inddragelsen af pårørende
medvirker også til, at de har en øget forståelse for behandlingsforløbet. Sygeplejerskernes
udstråling og brug af humor, får patienterne til at slappe af og føle sig hjemme. Endvidere viser
det sig, at humor er med til at skabe en god og uformel atmosfære, som skaber frirum for
patienterne til stille spørgsmål til sygeplejerskerne i forhold til information og behov.
Herudover viser det sig, at patienterne oplever, at de er en byrde for personalet, og de har
opfattelsen af, at sygeplejerskerne forsømmer deres arbejde, hvis de sætter sig ned og taler med
patienterne. Desuden kommer det frem, at patienterne finder det skræmmende, når
sygeplejerskerne vil ændre og bestemme over patienternes faste vaner, og de føler sig især
sårbare, når sygeplejerskerne ikke imødekommer patienternes behov.
22 | S i d e
7.0 DISKUSSION
7.1 Diskussion af fund fra analysen
I følgende afsnit vil vi diskutere vores fund fra analysen, og dermed besvare anden del af vores
problemformulering om hvilken betydning kommunikationen har for at styrke patientens
oplevelse af medinddragelse.
Ifølge patienterne i empirien opstår et øget behov for information, når de bliver syge. Hilde
Eide og Tom Eide (herefter Eide & Eide), som blandt andet er teoretikere inden for
kommunikation, beskriver i forhold til dette, at en af sygeplejerskernes vigtigste opgaver er, at
give patienten den information som vedkommende efterspørger (Eide, H & Eide, T, 2009).
Patienterne i vores empiri giver udtryk for, at de ønsker at blive inddraget, og de føler dette
sker, når de modtager information, og dermed føler sig medinddraget i deres behandlingsforløb.
Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken afklarer patientens behov for information, så denne
bliver relevant og tilpasses herefter (ibid.).
Patienterne udtrykker, at de foretrækker mundtlig information, men at udlevering af skriftlig
information kan være med til at understrege den information, de har modtaget. Ifølge Eide og
Eide er både skriftlig og mundtlig kommunikation med til at formidlingen af information
forstærkes (ibid.). Desuden finder patienterne det vigtigt, at de modtager information, men knap
så vigtigt hvem der giver dem informationen. Det kræver interesse for patienten og omtanke fra
sundhedsprofessionelle at give patienten information, da det er afgørende for at patienten hører,
forstår og husker den nødvendige information (ibid.).
Patienterne udtrykker, at de ikke er i stand til at tage en medicinsk beslutning grundet
manglende faglig viden, men at de har ret til at kende til behandlingsmulighederne. Patienten
har, ifølge Sundhedsloven, ret til at modtage information omkring sin sygdomstilstand og
behandlingsmulighederne herfor (Hansson, 2012). Der kan også opstå situationer, hvor
patienterne ikke ønsker denne information, og sundhedsprofessionelle skal respektere
patientens ønske herom (ibid.). Sygeplejerskerne skal respektere patienternes autonomi og ret
til at træffe valg samt støtte patienterne i at gøre dette på et informeret grundlag (Eide, H &
Eide, T, 2009).
Når sundhedsprofessionelle formidler faglig information til patienterne, kan de gøre det ud fra
”Best Practice”-princippet, hvor patienten forklares om den behandling, hvor der ligger evidens
til grund for behandlingen. Dette er også med til at undgå, at sundhedsprofessionelle kan
23 | S i d e
påvirke patientens valg, da dette ellers ville være overgreb og magtanvendelse over for
patienten (Hansson, 2012). Dog kan det være problematisk at anvende dette princip, da
patienten kan have en anden forståelse af ord og faglige begreber end de
sundhedsprofessionelle. Derfor er det vigtigt, at afklare hvad patienten forstår, sådan at dette
ikke misforstås og patientens behov værdier kan inddrages (ibid.).
I empirien, udtrykker patienterne, at de ikke kan overskue at blive fuldt medinddraget i den
akutte fase. I den forbindelse skriver Eide og Eide, at det er vigtigt at informere og
kommunikere med patienten, da det er med til at gøre situationen forudsigelig for patienten og
give en øget følelse af tryghed (Eide, H & Eide, T, 2009). Patienterne i empiren giver også
udtryk for, at sygeplejerskerne skaber tryghed, når de fortæller, hvad der foregår omkring dem.
På trods af hvad Eide og Eide beskriver, kan det med afsæt i svenske psykiater Johan Cullbergs
(herefter Cullberg) teori om traumatisk krise begrundes, at patienter i chokfasen har nedsat
tanke- og vurderingsevne. Det kan herfor antages at patienterne ikke nødvendigvis er i stand til
at tage en adækvat beslutning på baggrund af den information, de modtager. Selvom at
patienterne søger at få information, er det på baggrund af Cullbergs teori ikke sikkert, at de er i
stand til at træffe en rationel beslutning på et informeret grundlag, når de befinder sig i en kritisk
tilstand (Kopp, 2013).
Hvis patienten ønsker at blive medinddraget, er det vigtigt, at vedkommende får informationer
og forstår disse. Patienterne i vores empiri giver udtryk for, at have svært ved at huske de
informationer de får, primært fordi disse ikke opleves at være relevante for patienterne.
Undersøgelser viser, at patienter har svært ved at huske information fra sundhedsprofessionelle
(Hansson, 2012). Det er problematisk, hvis patienten ikke kan huske eller forstå den givne
information, og dermed kan det være svært for patienten at deltage i beslutningstagningen
(ibid.).
I Sundhedsloven er sygeplejersker underlagt både lovgivning og etiske retningslinjer med
hensyn til kommunikation, hvilket har til formål at sikre kommunikation med patienten. Med
afsæt i dette, skal sygeplejersken give patienten mulighed for at kunne udtrykke behov, tilegne
sig viden og forståelse for deres sygdoms- og behandlingsforløb. Herudover skal
kommunikationen være med til at forventningsafstemme, at patienternes forventninger er
realistiske og stemmer overens med de ydelser sundhedsvæsenet tilbyder (Jørgensen, 2012)
24 | S i d e
Patienterne stiller også større krav til viden omkring deres sygdom, og hvilke muligheder de
har for behandling (ibid.) Ifølge hvad Steen Wackerhausen (herefter Wackerhausen) skriver om
patienters øgede forventninger til kommunikationen, så vil den automatisk kræve at den givne
information er relevant for patienten og gives til patienten på den rigtige måde. Wackerhausen
beskriver, at symptomer og sygdom er overskyggende emner eller fokus for sygeplejersken i
samtalen med patienten. Det kan medføre, at patienten ikke får mulighed for at tale om
individuelle emner (Jørgensen, 2012).
Patienterne efterspørger individuel sygepleje og føler sig sårbare, når deres individuelle behov
ikke efterkommes. Undersøgelser foretaget af Bolster og Manias, som begge har en ph.d i
sygeplejevidenskab, viser at sygeplejerskerne er mere fokuserede på at følge retningslinjer og
faste procedurer end at yde individuel sygepleje til patienterne (ibid.). Patienterne oplever, at
det er skræmmende, når sygeplejerskerne, uden at tage hensyn til patienterne og uden at de
kender dem, vil overtage og ændre deres vaner. Desuden føler patienterne sig som byrder for
sygeplejerskerne. Patienterne begynder at have den opfattelse, at sygeplejerskerne har travlt og
vil forsømme deres arbejde, hvis de sætter sig ned og taler med patienterne. Samme
undersøgelse af Bolster og Manias viser også, at det er på baggrund af sygeplejerskernes egne
vurderinger, om hvad patienternes behov er, at de yder sygepleje (ibid.). Det forbavsede
sygeplejerskerne, at undersøgelsen viser, at sygeplejerskerne er mere fokuserede på at følge
faste procedurer og retningslinjer end at yde individuel sygepleje, samt at medinddrage
patienterne (ibid.).
Det fremkommer også i empirien, at patienterne er i tvivl om hvorvidt de må stille spørgsmål
til de sundhedsprofessionelle med henblik på sygdoms- og behandling, samt om de må deltage
aktivt i deres behandlingsforløb. Samtidig oplever patienterne, når de stiller yderligere
spørgsmål, at de får utilstrækkelige svar herpå. Hertil kan der dannes en parallel til en kvalitativ
undersøgelse foretaget af engelske sundhedsforsker, Aled Jones (herefter Jones). Denne
undersøgelse viser, at sygeplejerskerne ikke stiller patienterne spørgsmål om bekymringer eller
reaktioner på sygdom. Undersøgelsen viser også, ifølge Jones, at sygeplejerskerne er mere
styrende i samtalen end hvad patienterne er interesseret i. Denne styring af samtalen kan
medføre, at patienten ikke føler sig mødt og få følelsen af, at de ikke må stille spørgsmål eller
deltage aktivt i deres behandlingsforløb. Når patienterne ikke føler sig imødekommet, kan der
fremstå et asymmetrisk magtforhold (ibid.). I en magtasymmetrisk relation er det vigtigt at
25 | S i d e
inddrage patienten, og lade vedkommende give udtryk for sin situation, tage stilling og handle
ud fra sin situation, for at undgå at paternalisme og magtmisbrug (Hansson, 2012).
Patienterne i vores empiri udtrykker, at de mener, at medinddragelse kræver engagement fra
patienterne selv og sygeplejerskerne, hvor begge parter har en gensidig indstilling om at nå et
fælles mål. Dette kan sammenlignes med hvad psykoanalytisk terapiforskning viser, om
begrebet arbejdsalliance. Det er en gensidig positiv indstilling mellem sygeplejerske og patient
om at samarbejde om at nå et fælles mål, og som er med til at skabe gode behandlingsresultater
(Eide, H & Eide, T, 2009). Det er vigtigt at lytte til den anden part, møde vedkommende med
respekt og vise at begge arbejder pålideligt for at kunne opbygge en arbejdsalliance. Det er
vigtigt patienten stoler på, at aftaler og rutiner overholdes samt at vedkommende får den hjælp
og støtte som vedkommende har krav på. Dette er også med til at opbygge tillid i relationen og
skabe øget tryghed hos patienten (ibid.). Undersøgelser viser, at patienternes ønsker om at blive
inddraget i deres situation øges, når sundhedsprofessionelle involverer patienterne. (Hansson,
2012) Inddragelse af patienterne medfører at de engagerer sig og tager initiativ. Dettes sker
også, når patienterne oplever, at positive relationer med de sundhedsprofessionelle (ibid.).
Patienterne kan også få modsatte oplevelser af relationer, som kan opstå, hvis
sundhedsprofessionelle ignorerer patienternes behov og patienterne oplever, at de
sundhedsprofessionelle giver dem utilstrækkelig information (ibid.).
Patienterne giver udtryk i empiren, at pårørendes inddragelse spiller en stor rolle i forhold til,
at patienterne føler sig medinddraget. Det er vigtigt, når pårørende involveres og inddrages, at
der bliver indhentet informeret samtykke fra patienten og dermed accept for inddragelse af
pårørende. (Hybel, 2013) Dog er det vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom på ikke at miste
fokus fra patienterne, da pårørende også kan have en negativ indvirkning, hvis de er
opmærksomheds- og tidskrævende (Nordlyk, 2012). Dette kan også resultere i, at det ikke er
patienterne, der inddrages men derimod de pårørende. Det kan i nogle tilfælde føre til at de
pårørende skaber mere forvirring og fortvivlelse end gavn for patienterne og de
sundhedsprofessionelle (ibid.).
Patienterne i vores undersøgelse giver udtryk for, at indlæggelse er grundlag nok for, at de
fortjener sygeplejerskernes sympati. Patienterne søger kontakt med sygeplejerskerne og ønsker
at blive set og hørt. Denne følelse genfindes i beskrivelsen af at patienterne ønsker omsorg, når
de indlægges på et sygehus. Patienterne føler sig isoleret fra omverdenen og fra kontakt til
pårørende, når de tages ud af deres faste og trygge rammer. Patienterne søger relationer samt
26 | S i d e
fællesskaber og søger at finde dette hos medpatienter og sundhedsprofessionelle (Riis &
Birkelund, 2012)
Patienterne i empirien udtrykker, at sygeplejerskernes udstråling giver patienterne ro, og får
dem til at slappe af. Især de sygeplejestuderende er med til at patienterne føler sig set og hørt,
når de sætter sig ned og signalerer, at de har tid til at tale med patienterne.
Non-verbal kommunikation afslører mere end vi selv er bevidste om. Ifølge professor i
psykologi, Daniel Sterns intersubjektivitetsteori har det non-verbale sprog stor betydning for,
hvordan vi fremstår. Det har også betydning for udviklingen af kontakt, tillid og tryghed i
relationer med andre (Eide, H & Eide, T, 2009). Det non-verbale sprog er vigtigere end
umiddelbart antages, fordi det hele tiden udtrykkes om sygeplejersken er indstillet på at hjælpe
patienten, hvilke er afgørende for om patienten føler tryghed i relationen (ibid.).
En sygeplejerske beskrives af en patient, som havende en fremtoning, som virker negativ på
patienten, uden at patienten kan sætte en finger på hvad det er, men at det føles som om
sygeplejersken ønsker at fremstå som en autoritet over for patienten. Dette kan relateres til hvad
Eide & Eide beskriver omkring non-verbal kropssprog.
Sygeplejerskernes non-verbale
fremtoning fortolkes hele tiden af de patienterne. Sygeplejerskens kropssprog afspejler om de
er lyttende og til stede i relationen, samt giver deres opmærksomhed til patienterne. Det nonverbale kropssprog som sygeplejersken udviser, kan også være afgørende for om patienterne
oplever, at sygeplejerskerne tager sig tid til at lytte til patienterne og deres behov (ibid.).
Det er vigtigt, at der er kongruens mellem den non-verbale og verbale kommunikation, ellers
fremstår sygeplejersken hverken pålidelig eller tillidsvækkende over for patienten (ibid.).
Det kommer til udtryk i empirien, at det har en stor betydning for patienterne, at
sygeplejerskerne henvender sig direkte til patienten ved navn, og spørger dem hvordan de har
det. Eide & Eide beskriver, at det ved brug af verbal kommunikation er vigtigt, at
sygeplejersken anvender empati i relationen med patienten. Ved at sygeplejersken sætter sig
ind i hvad patienterne føler og tænker, oplever patienten en styrkelse af sin selvtillid (ibid.).
Ved at anvende det Eide og Eide kalder ”verbalt følge” samt anvende anerkendelse og
opmuntring i kommunikation, kan sygeplejersken vise patienten at vedkommende lytter (ibid.).
Disse elementer er med til at give patienten en følelse af blive mødt (ibid.).
27 | S i d e
Dette virker også støttende og bekræftende for patienten men kan også være med til at berolige
patienten, og nedsætte følelser af usikkerhed (Eide, H & Eide, T, 2009.).
Patienterne udtrykker i empirien, at humor er med til at skabe en god, uformel, og knap så
alvorlig atmosfære, hvor der er frihed til stille sygeplejerskerne spørgsmål. Humor er et element
i kommunikationen og relationen, som kan virke på flere måder. Oftest kan humor være med
til at lette den tunge stemning og give en befriende pause for patienter fra sygdommen. Humor
kan desuden være med til at skabe en bedre kontakt og tillid. (ibid.)
Ifølge Eide & Eide, er det vigtigt, når der anvendes humor i relationen, at denne er venligt ment,
og sygeplejersken er opmærksom på at mennesker er forskellige, og modtager humor herefter
(ibid.). For at gensidig humor lykkedes, er det vigtigt, at både sygeplejersken og patienten ser
relationen an forud for brugen af humor. Humor kan være et redskab, der kan anvendes i forhold
til situationer, tanker og ideer. Humor bør ikke rettes direkte mod patienten, da det kan resultere
i, at patienten i stedet føler sig krænket (ibid.).
7.2 Delkonklusion
Det kommer frem, at patienterne oplever, at de føler sig medinddraget i deres
behandlingsforløb, når de får information. Det viser sig at informationen bør formidles
mundtligt og skriftligt, for at denne bedst muligt opnås at blive forstået og husket af patienten.
Information om behandling kan gives ud fra Best-Practice princippet, da dette princip bygger
på at fortælle patienten om evidensbaseret behandling. Denne metode undgår at påvirke
patientens valg om behandling, og dermed undgås også magtanvendelse over for patienten.
Patientens forståelse af ord og faglige begreber skal afklares i forbindelse med dette princip,
sådan at patientens værdier og behov medinddrages.
De viser sig, at der er øgede krav og forventninger til sundhedsprofessionelle fra patienterne
om at modtage information om sygdom og behandling. Sygeplejerskerne bør give patienterne
relevant information til patienterne, ud fra deres behov, så patienterne oplever at blive
medinddraget.
Det kommer frem, at sygeplejerskerne er mere fokuserede på at følge retningslinjer og faste
procedurer, end at yde individuel sygepleje og medinddrage patienterne.
28 | S i d e
Det viser sig også, at patienterne er i tvivl om hvorvidt de må deltage aktivt, og stille de
sundhedsprofessionelle spørgsmål om sygdom og behandling. Hertil viser det sig at
sygeplejerskerne er styrende i kommunikationen, hvilket medfører, at patienterne ikke føler sig
mødt, og at de aktivt må deltage i deres behandlingsforløb. Det viser sig samtidigt, at det er
vigtigt, at inddrage patienten for at undgå paternalisme og magtmisbrug.
Det kommer frem at begrebet ”arbejdsalliance” er en arbejdsmåde, hvorpå både sygeplejersken
og patienten gensidigt er engageret i at nå et fælles mål. Dette er med at skabe gode
behandlingsresultater. Det viser sig, at når sundhedsprofessionelle involverer patienterne,
medfører det at patienterne engagerer sig og tager initiativ i tilgangen om at deltage i deres et
behandlingsforløb. Dette opleves også at være gældende, når patienterne oplever positive
relationer med sundhedsprofessionelle.
Patienterne føler sig inddraget, når deres pårørende inddrages, da de kan være med til at
genfortælle patienterne information efterfølgende. Dog er det vigtigt at være opmærksom på,
at pårørendes inddragelse ikke overskygger patienterne og deres behov.
I forhold til hvordan kommunikationen kan styrke patientens oplevelse af medinddragelse, viser
det sig, at non-verbal og verbal kommunikation kan anvendes. Sygeplejerskerne kan igennem
non-verbal kommunikation vise om, de er indstillet på at hjælpe patienten. Dette afgørende for
om patienten føler sig tryg i relationen, og kan være afgørende for om patienterne oplever, at
sygeplejerskerne tager sig tid til at lytte til deres behov, og dermed inddrager patienternes
værdier og behov. Verbalt følge, anerkendelse og opmuntring i kommunikationen kan også få
patienten til at føle, at sygeplejersken lytter til vedkommendes værdier og behov.
Sygeplejersken kan også ved anvendelse af empati, sætte sig ind i hvad patienten tænker og
føler, hvilket er med til at styrke patientens følelse af medinddragelse.
Det viser sig, at humor er med til at skabe en atmosfære, hvor patienterne har mulighed for at
stille sygeplejerskerne spørgsmål om sygdom og behandling, og styrke følelsen af
medinddragelse, når de selv tager initiativ.
29 | S i d e
7.3 Diskussion af metode
Dette afsnit indeholde en diskussion af vores valgte videnskabsteoretiske position og metode.
I projektet har vi valgt at arbejde med en hermeneutisk tilgang, hvilket har været med til at
udvide vores horisont, udfordre, ændre samt udvikle vores forståelse omkring AMI patienternes
oplevelser af kommunikationen og medinddragelse.
Hermeneutikken kan begrundes ved, at der i vores problemformulering foreligger en
forforståelse om, hvad der er interessant at undersøge med henblik på begreberne
kommunikation og medinddragelse. Hermeneutikken støtter vores interesse og nysgerrighed
for, at undersøge hvordan patienterne, i vores empiri, oplever kommunikationen og hvordan
kommunikation kan styrke patienternes oplevelse af medinddragelse (Friberg & Öhlén, 2014).
Med udgangspunkt i den hermeneutiske videnskabsteoretiske position, har vi valgt at have en
induktiv tilgang til vores empiri (Priebe & Landström, 2014). I den induktive tilgang valgte vi
at anvende Dalhager og Fredslunds udlægning af Kvales teori omkring meningsfortolkning.
Denne metode er med til at åbne empiren op. Det er en fordel, at det er op til empirien at vise
læseren, hvad empirien ønsker at fortælle, og at læseren ikke skal søge efter noget bestemt
(Dalhager & Fredslund, 2007).
Samtidig er denne metode fra Dahlager og Fredslund stringent og forstørrer sandsynligheden
for akademisk transparens, hvis andre skulle eftergøre vores undersøgelse. Da de på baggrund
af denne metode, også vil være i stand til at foretage en analyse af samme empiri, og komme
frem til lignende meningsbærende enheder. Derved vil de opnå at finde samme resultater i
analysen, som de resultater vi har fundet. (Dalhager & Fredslund, 2007).
Dog skal det påpeges at operationaliseringsprocessen præges af den enkeltes forfatters
forforståelse, fordomme og erfaringer i forhold til at strukturere de fundne temaer i over og
undertemaer. Dette kan medføre varierende udformninger af analyse og fortolkning af
empirien. Disse variationer ville til dog til nøds ske i små udsving, idet samme empiri danner
grundlag for analysen.
I meningsfortolkningen af vores empiri, oplevede vi, at det var svært i vores
operationaliseringsproces at inddele vores meningsbærende enheder i temaer, sammenlægge og
skære ned på antallet af temaer til overordnede helheder/temaer. Det er svært at operationalisere
30 | S i d e
grundet, at der ikke foreligger en klar guide til dette, men at det er på baggrund af ens fordomme
og forforståelse at meningsbærende enheder operationaliseres.
I vores diskussion læner vi os op af den deduktive tilgang til empirien, da vi ønsker at finde
relevant teori i forhold til at belyse vores fund (Priebe & Landström, 2014). Dog diskuteres der
på baggrund af de fund, vi har fundet i den induktive tilgang til empirien i analysen, så det er
derfor også denne tilgang, som afspejler sig, da empirien har vist, hvad der er relevant at
fremhæve.
31 | S i d e
8.0 KONKLUSION
På baggrund af vores projekt vil vi besvare vores problemformulering, som lyder: ”Hvilken
betydning har kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med AMI for patienten og
hvordan kan denne være med til at styrke patientens oplevelse af medinddragelse?
Patienter har øget behov for information ved opstået AMI. Patienterne oplever, at information
tilpasses, hvis de gives på baggrund hvad patienterne udtrykker om deres situation og behov.
Dette er med til at patienterne føler sig medinddraget. Det er vigtigt, at informationen
kommunikeres mundtligt til patienten, og understøttes af skriftlig information. Formidles
information således, er det med til at dette bedre forstås og huskes af patienten. Det er
underordnet for patienten, hvem der giver patienten informationen, bare at denne formidles.
Når patienten skal informeres omkring sygdom og behandlingsmuligheder, er det vigtigt at
informationen ikke farves af sundhedspersonalets præferencer og der sker magtmisbrug. Derfor
kan Best-Practice princippet anvendes i forhold til at informere patienten, da princippet handler
om at informere om den behandling, som er evidensbaseret. Herved undgås magtovergreb og
paternalisme i sygeplejen og patienten bliver medinddraget.
Det viser sig, at sygeplejerskerne er mere fokuserede på at følge retningslinjer og faste
procedurer, end at yde individuel sygepleje og medinddrage patienterne. Dette kan være
problematisk i forhold til den sygepleje og dermed kommunikation som patienterne
efterspørger i forhold til at føle sig medinddraget i deres behandlingsforløb.
Ifølge Sundhedsloven har patienterne ret til at modtage information om deres sygdom og
behandlingsmuligheder. Dog er det problematisk i forhold til patienternes oplevelse af
medinddragelse, hvis de oplever at være i tvivl om, hvorvidt de må stille de
sundhedsprofessionelle spørgsmål til sygdommen og behandlingen.
Inddragelse af pårørende i patienternes behandlingsforløb, giver også patienten en oplevelse af
medinddragelse. Patienten skal give informeret samtykke til at pårørende må inddrages. De
pårørende kan være med til at modtage information, som de kan genfortælle til patienten
efterfølgende. Inddragelsen af de pårørende er også med til, at de opnår en større og bedre
forståelse for patientens sygdoms- og behandlingsforløb, så de kan være med til at støtte
patienten i forløbet. Dog er det vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom på, at den pårørende
ikke overskygger patienten og dennes behov.
32 | S i d e
I brugen af kommunikation til patienterne med AMI, kan non-verbal kommunikation, verbal
kommunikation og humor anvendes for styrke patientens oplevelse af medinddragelse.
Kommunikation er med til at gøre situationen forudsigelig for patienten, og skabe tryghed for
patienten.
Non-verbal kommunikation afslører om sygeplejersker er indstillet på at hjælpe patienten, og
kan være med til at udvikle kontakt og tillid i relationen. Non-verbal kommunikation er
afgørende for om patienten føler sig tryg i relationen. Det har positiv indvirkning på patienten
oplevelse af medinddragelse, at sygeplejersken igennem non-verbal kommunikation viser
patienten, at vedkommende tager sig tid til at lytte til, hvad patienten udtrykker omkring
individuelle behov.
Når sygeplejerskerne anvender empati i kommunikationen med patienten, og sætter sig ind i
patientens tanker og følelser, styrkes patienten oplevelse af at blive medinddraget. I verbal
kommunikation, kan sygeplejersken anvende verbalt følge, anerkendelse og opmuntring i
kommunikationen, for at få patienten til at føle, at sygeplejersken lytter, hvilket har stor
betydning for patienterne.
Humor er et kommunikativt virkemiddel, som virker godt i relationen, hvis humoren er
venligtsindet. Humor kan være med at løse situationer op og få patienterne til at slappe af.
Humor er med til at skabe en atmosfære, og frirum med mulighed for at patienterne kan stille
sygeplejerskerne spørgsmål om sygdom og behandling, og styrke følelsen af medinddragelse,
når de selv tager initiativ. Desuden er det vigtigt, at sygeplejersken anvender humor i kendskab
til patienten. Sygeplejersken skal være opmærksom på, at humoren rettes mod andet end
patienten som situationer eller ideer, ellers vil patienten kunne føle sig krænket.
Ved at benytte af begrebet arbejdsalliance i sygeplejen, hvor både sygeplejersken og patienten
er gensidigt engageret i at nå et fælles mål og hermed skabe gode behandlingsresultater. Når
patienterne oplever, at sygeplejerskerne engagerer sig og medinddrager patienterne, medfører
dette at patienterne engagerer sig og tager initiativ til at deltage i deres et behandlingsforløb.
33 | S i d e
9.0 PERSPEKTIVERING
Udarbejdelsen af dette bachelor-projekt har givet os en forståelse af og et større indblik i,
hvilken betydning kommunikation har for patienter med AMI, og hvordan kommunikation kan
styrke patienternes oplevelse af medinddragelse. Vi har fået en forståelse for hvilke elementer
i kommunikation, som fremmer patienternes oplevelse af medinddragelse. Vi ønsker at udbrede
perspektiveringen til at inkludere sygdomme, der kan gå under sygdomsbetegnelsen ”hjertekar-sygdomme”.
Vi finder denne perspektivering relevant for andre faggrupper end sygeplejersker inden for
sundhedsvæsnet, idet kommunikation og medinddragelse er centrale emner, som flere
faggrupper berører.
Sundhedsprofessionelle vil kunne forbedre deres arbejde kommunikativt med patienterne, og
dette vil kunne gøres ved kommunikationskurser, hvor der gennemgås simulationstræning og
kommunikationstræning med en skuespiller.
Sundhedsprofessionelle vil kunne forbedre deres kommunikative evner, ved deltagelse i
kommunikationskurser, hvori der gennemgås simulations- og kommunikationstræning med
skuespillere, som agerer patienter. Formålet med disse kurser, er at gøre sundhedsprofessionelle
opmærksomme på patienternes oplevelse af kommunikationen samt hvordan de kan styrke
patienternes medinddragelse.
Patienterne efterlyser at mundtlig information understøttes af skriftlig information og at denne
skriftlige kommunikation har betydning for patienterne. Skriftlige informationer eller
materialer kan gøres mere tilgængelig for patienterne ved at det placeres synligt på afdelingen
og derved gøres nemt tilgængelig for patienterne. Placeringen kunne være midt i afdelingen
eller et sted hvor patienterne ofte passere.
Skriftlig information eller materiale kunne også gøres tilgængelig ved brug af teknologi. Der
kunne opsættes en tablet eller en skræm med touch display, hvorved patienterne kan anvende
denne til at søge information, på oprettede databaser med konkret information omkring hjertekar-sygdomme. Indbygget i tabletten eller touch skærmen befinder sig en funktion, hvorved
patienterne kan hente den fundne information ned fra databasen til egne computere, tablet eller
Iphone.
34 | S i d e
I udviklingen af en databasen til hjerte-kar-syge patienter, er det relevant at inddrage
Hjerteforeningen og tilknyttede patienter, som kan være med til at sætte præg på hvilken
information de oplever, at de som patienter har behov for.
Der kunne også i dette samarbejdes udvikles en dansk applikation, hvorved patienterne kan gå
ind og se tilbud om rehabilitering, rehabiliterende tiltag og lignende. Patienterne har mulighed
for at gøre dette på eget initiativ, når de har overskud til det, hvilket også give patienterne en
mulighed for at styrke deres medinddragelse. I applikationen findes felter, hvor titlen på felterne
afspejler indholdet. Her kunne overordnede titler baseres på KRAM-princippet (Bjerregaard,
2013):
K: ”Kost-vejledning”, ”Kostpyramiden”, ”Kogebog med opskrifter”, ”Madhold”, ”Chat med
diætisten”.
R: ”Rygestop-kurser”, ”Andre patienters udtalelser og oplevelser med rygestop”.
A: ”Udregning af genstande og promiller” ”Alkoholens betydning specifikt i forhold til hjertekar-sygdomme” ”Alkoholfrie sociale arrangementer”
M: ”Gå for hjertet”, ”Cardio-træning”, ”Holdtræning”. ”Træningsplaner” ”Chat med
fysioterapeuten”.
Denne løsning vil være mulig for patienter at anvende både under indlæggelse, efterfølgende
ved udskrivelse til eget hjem, i rehabiliteringen og med de pårørende.
Ovenstående tiltag kan være med til at holde sygeplejersken og andre faggrupper
opmærksomme på at kommunikation har en betydning for patienterne, og at de ved brug af
kommunikation kan være med til at styrke patienternes medinddragelse.
35 | S i d e
10.0 REFERENCELISTE
10.1 Anvendt reference system:
Harvard
Birkler, J., 2011. Videnskabsteori. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Bjerregaard, L. Sundhedsfremmende, - bevarende og forebyggende sygepleje. I S. Hundborg
& B. Lynggaard red. 2013. Sygeplejens fundament. 2. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk forlag, s. 289303.
Dahlager, L. & Fredslund, H. Hermeneutisk Analyse. I S. Vallgårda & L. Koch red. 2007.
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. Udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s.
157– 201.
Danske regioner, 2015. Fakta om sundhedsvæsenet – sundhedsvæsenet i tal. [Online]. Kbh.
Tilgængelig fra:
http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og+%C3%B8kono
mi/kopi+af+fakta+om+sundhedsv%C3%A6senet [Lokaliseret 03.04.2015]
Eide H. & Eide T., 2009. Kommunikasjon i relasjoner – samhandling, konfliktløsning, etikk. 2.
udgave, 3 oplag. Oslo.: Gyldendal Norsk forlag.
Friberg, F. & Öhlén J. Fænomenologi og hermeneutik. I M. Henricson red. 2014. Videnskabslig
teori og metode – fra ide til eksamination. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 333-359.
Hansson, B. Den professionelle relation. I K. Jørgensen red. 2012. Kommunikation – for
sundhedsprofessionelle. 2. udgave, 1 oplag. Kbh.: Gads forlag, s. 33-53.
Hjerteforeningen, 2015. Fakta om hjertekarsygdomme. [Online]. Kbh. Hjerteforeningen.
Tilgængelig fra:
http://www.hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/fakta-om-hjertekarsygdomme/
[Lokaliseret 03.04.2015]
Hybel, U. Sundhedsloven. I S. Hundborg & B. Lynggaard red. 2013. Sygeplejens fundament.
2. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk forlag, s. 647-659.
Höglund, A.T., Arnetz, B. & Arnetz, J. E. 2010. Patient participation during hospitalization for
mycardial infarction- perceptions among patients and personnel, [Online] Scandinavian
Journal of Caring Sciences, nr. 24. s.482-489.
36 | S i d e
Jensen, U. J. Patientperspektiver i en sundhedspraksis under forandring. I B. Martinsen, A.
Norlyk & P. Dreyer red. 2012. Patientperspektivet – en kilde til viden. Kbh.: Munksgaard
Danmark, s. 17-30.
Jørgensen, K. Kommunikation i sundhedsvæsenet. I K. Jørgensen red. 2012. Kommunikation –
for sundhedsprofessionelle. 2. udgave, 1 oplag. Kbh.: Gads forlag, s. 14-32.
Kopp, K. Stress uro og angst. I S. Hundborg & B. Lynggaard red. 2013. Sygeplejens fundament.
2. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk forlag, s. 126-138.
Liljeroos, M., Snellman I. M. & Eksted M.H. 2011. A qualitative study on the role of a patientnurse communication in a cute cardiac care, [Online] Journal of Nursing Education and
Practice, Vol 1, nr 1. s. 17-24.
McCabe, C., 2003.Nurse- patient communication: An exploration of patients’ experiences.
[Online] Issues in Clinical Nursing, nr 13 s. 41-49.
Nakano, A., Mainz, J. & Lomborg, K. 2007. Patient perception and assessment of admission to
acute cardiac care unit. [Online] European journal of cardiovascular Nursing, nr. 7 s. 10-15.
Norlyk, A. Korte indlæggelsesforløb og restitution i eget hjem. I B. Martinsen, A. Norlyk & P.
Dreyer red. 2012. Patientperspektivet – en kilde til viden. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 175190
Priebe, G. & Landström C. Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger –
grundlæggende videnskabsteori. I M. Henricson red. 2014. Videnskabslig teori og metode – fra
ide til eksamination. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 33-51.
Riis, A.H. & Birkelund R. Kommunikation i et dialogisk perspektiv. I K. Jørgensen red. 2012.
Kommunikation – for sundhedsprofessionelle. 2. udgave, 1 oplag. Kbh.: Gads forlag, s. 54-79.
Seibæk, M., Torp-Pedersen, C. & Schroeder, T.V. Hjerte-kar-sygdomme. I S. Schulze & T.V.
Schroeder red. 2011. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave, 3 oplag. Kbh.: Munksgaard Danmark,
s. 331-392.
Statens Institut for Folkesundhed, 2013. DANSK HJERTEREGISTER - ÅRSBERETNING 2013.
[Online]. Kbh. Syddansk universitet.
37 | S i d e
Tilgængelig
fra:
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/%C3%A5rsberetning_2013.pdf
[Lokaliseret 03.04.2015]
Stryhn, H., 1999. Etik og sygepleje. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Suhr, L. & Winther, B. Klinisk beslutningstagen i sygeplejen. I L. Suhr & B. Winther red. 2011.
Basisbog i sygepleje – krop og velvære. 2. udgave, 1 oplag. s. 85-89.
Tagney, J., 2008. Skills in taking an accurate cardiac patient history. [Online] British Journal
of Cardiac Nursing, Vol. 3 nr. 1 s. 8-13.
Wilkinson, S., Linsell, L., Perry, R & Blanchard, K. 2008. Communication skills training for
nurses working with patients with heart disease [Online], British Journal of Cardiac Nursing,
Vol. 3 nr. 10 s. 475-481.
Winther, B. & Madsen, K. H. Patientologi. I L. Suhr & B. Winther red. 2011. Basisbog i
sygepleje – krop og velvære. 2. udgave, 1 oplag. (a) s. 51-68.
Winther, B. & Madsen, K. H. Sygeplejeprofession. I L. Suhr & B. Winther red. 2011. Basisbog
i sygepleje – krop og velvære. 2. udgave, 1 oplag. (b) s. 19-50.
38 | S i d e
11.0 BILAG
11.1 Analysemetodens anvendelse (bilag 1)
11.2 Dosisguide (bilag 2)
11.3 CINAHL Complete søgning uden kriterier (bilag 3)
11.4.CINAHL Complete søgning med kriterier (bilag 4)
11.5 PubMed søgning uden kriterier (bilag 5)
11.6 PubMed søgning med kriterier (bilag 6)
11.7 Opsummeret CASP (bilag 7)
1|Side
11.1 Analysemetodens anvendelse (bilag 1)
Eksempel på anvendelse af analysemetode på artiklen: ”a qualitative studie on the role of
patient-nurse communicztion in acute caardiac care.” (Liljeroos, Snellmann & Ekstedt, 2011)
Meningsbærende enheder
“What surprised me is that I
wasn’t at all worried anymore;
[the nurses] were calm,
objective, professional, so to
speak.” (Liljeroos, s. 20)
“If I start to have doubts or
wonder about something, all I
have to do is call, I’ve felt that
all this time. There are no
problems. It’s like what some of
the nurses say: “that’s what
we’re here for and that’s what
so great, it give me a feeling of
security”. (Liljeroos, s. 20)
“Of course I was worried. Not
that I was having panic attacks
all the time but I was worried and
kept thinking I hope nothing
happens and I have another
setback. You don’t go around
constantly brooding but you live
with your fear all the time,
especially when you’re alone”.
(Liljeroos, s. 20)
“There was a nurse here talking,
but what we talked about, I
hardly remember. It was a bit
about the disease and risk
factors and that sort of thing”.
(Liljeroos, s. 20)
“They talked about smoking and
exercise and eating properly.
But I know all of that anyway.
So it’s you know, it’s like you
hear it too much. But ‘how do
you do it?” (Liljeroos, s. 21)
“Of course sometimes you think
it’s hell bit I know what this is
all about, that I shouldn’t drink
and I shouldn’t smoke. Now I
know…everything is off limits”.
(Liljeroos, s. 21)
“I felt I had no right to
complain//I was ashamed of
myself//That’s why I didn’t
want to say anything”.
(Liljeroos, s. 21)
They have work to do and you
don’t want to be a burden. So I
didn’t say anything”. (Liljeroos,
s. 20)
Farveinddelt meningsbærende
enheder.
“What surprised me is that I
wasn’t at all worried anymore;
[the nurses] were calm, objective,
professional, so to speak.”
(Liljeroos, s. 20)
“If I start to have doubts or
wonder about something, all I
have to do is call, I’ve felt that all
this time. There are no problems.
It’s like what some of the nurses
say: “that’s what we’re here for
and that’s what so great, it give
me a feeling of security”.
(Liljeroos, s. 20)
“Of course I was worried. Not that
I was having panic attacks all the
time but I was worried and kept
thinking I hope nothing happens
and I have another setback. You
don’t go around constantly
brooding but you live with your
fear all the time, especially when
you’re alone”. (Liljeroos, s. 20)
Operationaliserings
processen
Sympati, tillid,
relation mellem
sygeplejersken og
patient, empati og
omsorg.
Sygeplejerskens
tilstedeværelse,
omsorg, se og høre
patienten.
Over og
undertemaer
Kommunikation og
medinddragelse
kræver engagement
Sygeplejerskens
tilstedeværelse,
omsorg, se og høre
patienten.
Kommunikation
mellem
sygeplejersker og
patienter
“There was a nurse here talking,
but what we talked about, I hardly
remember. It was a bit about the
disease and risk factors and that
sort of thing”. (Liljeroos, s.20)
Sygdom,
risikofaktorer
Patientens viden
om sygdom og
risikofaktorer
“They talked about smoking and
exercise and eating properly. But
I know all of that anyway. So it’s
you know, it’s like you hear it too
much. But ‘how do you do it?’”
(Liljeroos, s. 21)
“Of course sometimes you think
it’s hell bit I know what this is all
about, that I shouldn’t drink and I
shouldn’t smoke. Now I
know…everything is off limits”.
(Liljeroos, s. 21)
“I felt I had no right to
complain//I was ashamed of
myself//That’s why I didn’t want
to say anything”. (Liljeroos, s. 21)
Sygdom,
risikofaktorer
Patientens viden
om sygdom og
risikofaktorer
Sygdom,
risikofaktorer
Patientens viden
om sygdom og
risikofaktorer
Patient rettigheder,,
klager fra patienterne.
Paternalisme I
sygeplejen til
patienterne med
AMI
They have work to do and you
don’t want to be a burden. So I
didn’t say anything”. (Liljeroos, s.
20)
Patient rettigheder,,
klager fra patienterne
Paternalisme I
sygeplejen til
patienterne med
AMI
Kommunikation
mellem
sygeplejersker og
patienter
2|Side
11.2 Dosisguide (bilag 2)
DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning
Navn: Janne Christensen & Laura Winther Sørensen
Hold, modul: S12V, Modul 14 – Bachelor
Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen
Vejleder: Lisbeth Støvring
Titel: Bachelor-projekt
1. Beskriv
dit emne
Problemstilling:
Hvilken betydning har kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med
AMI og hvordan kan denne være med til at styrke patientens oplevelse af
medinddragelse.
Stikord på dansk:
akut myokardie infarkt, korononar
sygdomme, sygeplejen, indlæggelse,
struktur, dokumentation, patient pleje,
erfaringer, følelser, kommunikation,
hjerte patienter, beslutningstagning,
sygeplejerske-patient relation, patienter,
hjerte sygdom, medinddragelse
Stikord på engelsk:
Acute myocardia infarct, cardiovascular
disease, nursing care, patient
admission, structure, documentation,
patient care, experiences (life
experiences), emotions,
communication, cardiac patients,
decision making, nurse-patient relation,
cardiac care, patients, heart disease,
shared decision making, patient
participation
3|Side
2. Beskriv din
søgestrategi
Database eller
Begrundelse for valg af database eller
informationskilde informationskilde
Dato /
periode
for
søgning
CINAHL Complete er en sundhedsfaglig
database, hvor hovedvægten ligger på
sygepleje.
01.04.2015
CINAHL Complete
PubMed er en sundhedsfaglig database, hvor
emneområdet først og fremmest er medicin, men
sygepleje dækkes også.
01.04.2015
PubMed
Hjemmesidens materialesamling dækker
hovedsageligt fagområderne: Buisness, ledelse og
HR, pædagogik, sundhed og teknologi.
Databasen indeholder materialetyperne; Bøger,
artikler, internationale artikler, tidsskrifter, aviser og
studieprojekter.
Internationale artikler som vi har søgt på indeholder:
Elektroniske artikler som UCN bibliotek har købt
Fuldtekst artikler som ligger gratis på nettet
Beskrivelse af artikler fra databasen CINAHL
Complete
06.03.2015
og
01.04.2015
Bibliotekt.ucn.dk
(Internationale
artikler)
Blok 1 –
Blok 2 –
Blok 3 –
kommunikation: patientgruppen: plejen:
Database 1
–Cinahl
Complete:
Kontrollerede
emneord:
Kontrollerede
emneord:
Kontrollerede
emneord:
Communication
Cardiac patients
Nursing care
Kontrollerede
emneord:
Kontrollerede
emneord:
Kontrollerede
emneord:
Communication
Nurse-patient
relations
Patientcentered care
Database 3 Kontrollerede
–
emneord:
UCN.Bib.dk:
Communication
Kontrollerede
emneord:
Kontrollerede
emneord:
Nursing
Patient
participation
Patient
perspective
Acute cardiac
care
Database 2
– PubMed:
3. Beskriv
din
søgestrategi
4|Side
4. Beskriv dine
selektionskriterier
Publikationsår Sprog
Database 1
– Cinahl
Complete:
2000 – 2015
Dansk,
Engelsk,
Svensk,
Norsk
Database 2
– PubMed:
2000- 2015
Dansk,
Engelsk,
Svensk,
Norsk
Aldersgruppe Publikationstype
Database 3
2000 – 2015
–
UCN.Bib:dk:
Fuld tekst
5.
Søgeresultat
Blok 1
Blok 2
Blok 3
Database 1
Cinahl
Complete:
Communication+ Nursing
174.517
Care+
248.411
Cardiac
patients+
5.594
Database 2
PubMed:
Communication
[MeSH]
375.617
31.255
Patientcentered care
[MeSH]
11.867
Patient
participation
Acute cardiac
care
Nursing
Acute cardiac
care
Communication
Database 3
UCN.BiB.dk:
søgning nr.
1
Data base 3
–
UCN.Bib.dk
søgning nr.
2
Patient
perception
Nurse-patient
relations
[MeSH]
5|Side
F.eks. Blok
1 AND Blok
2
F.eks. Blok
1 AND Blok
2 AND Blok
3
F.eks. Blok 1 AND
Blok 2 AND Blok
3 med
selektionskriterier
Database 1
Cinahl
Complete:
12.594
46
29
Database 2
PubMed:
5908
169
147
Database 3
UCN.Bib.dk:
søgning nr.
1
14.708
9.148
Database 3
UCN.Bib.dk:
søgning nr.
2
19.951
12.557
5.
Søgeresultat
(fortsat)
6|Side
11.3 CINAHL Complete søgning uden kriterier (bilag 3)
11.4.CINAHL Complete søgning med kriterier (bilag 4)
7|Side
11.5 PubMed søgning uden kriterier (bilag 5)
11.6 PubMed søgning med kriterier (bilag 6)
8|Side
11.7 Opsummeret CASP (bilag 7)
CASP er sammensat til afkrydsning af de enkelte elementer heri. Dette er gjort for
overskuelighedens skyld. For udlevering af mere dybdegående CASP, ret henvendelser til
forfatterne for udlevering af disse.
11.7.1 “Nurse-Patient communication: an exploration of patients´ experiences”
Screening Questions
YES
NO
Can’t tell
1. Was there a clear statement of the
X
aims of the research?
2. Is a qualitative methodology
X
appropriate?
3. Was the research design appropriate to
X
address the aims of the research?
4. Was the recruitment strategy
X
appropriate to the aims of the
research?
5. Was the data collected in a way that
X
addressed the research issue?
6. Has the relationship between
X
researcher and participants been
adequately considered?
7. Have ethical issues been taken into
X
consideration?
8. Was the data analysis sufficiently
X
rigorous?
9. Is there a clear statement of findings?
X
10. How valuable is the research?
Undersøgelsen vurderes
valid idet
forskeren diskuterer fundene i forhold til
tidligere litteratur og kommer med direkte
forslag om behovet for yderligere
forskning, samt tænker resultaterne ind i
den nuværende praksis.
Forskerne diskutere ikke hvordan fundene
kan overføres til andre befolkningsgrupper,
og reflektere ikke over om der er andre
områder resultaterne kan overføres til.
9|Side
11.7.2 “Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care
unit”
Screening Questions
YES
NO
Can’t tell
1. Was there a clear statement of the
X
aims of the research?
2. Is a qualitative methodology
X
appropriate?
3. Was the research design appropriate to
X
address the aims of the research?
4. Was the recruitment strategy
X
appropriate to the aims of the
research?
5. Was the data collected in a way that
X
addressed the research issue?
6. Has the relationship between
X
researcher and participants been
adequately considered?
7. Have ethical issues been taken into
X
consideration?
8. Was the data analysis sufficiently
X
rigorous?
9. Is there a clear statement of findings?
X
10. How valuable is the research?
Undersøgelsen
vurderes
valid idet
forskeren diskuterer fundene i forhold til
tidligere litteratur og kommer med direkte
udtalelser i forhold til hvordan fund kan
tænkes ind i klinisk praksis.
Forskerne diskutere ikke hvordan fundene
kan overføres til andre befolkningsgrupper,
og reflektere ikke over om der er andre
områder resultaterne kan overføres til.
10 | S i d e
11.7.3 ”Patient participation during hospitalization for myocardial infarction:
perceptions among patients and personnel”
Screening Questions
YES
NO
Can’t tell
1. Was there a clear statement of the
X
aims of the research?
2. Is a qualitative methodology
X
appropriate?
3. Was the research design appropriate to
X
address the aims of the research?
4. Was the recruitment strategy
X
appropriate to the aims of the
research?
5. Was the data collected in a way that
X
addressed the research issue?
6. Has the relationship between
X
researcher and participants been
adequately considered?
7. Have ethical issues been taken into
X
consideration?
8. Was the data analysis sufficiently
X
rigorous?
9. Is there a clear statement of findings?
X
10. How valuable is the research?
Undersøgelsen
vurderes
valid idet
forskeren diskuterer fundene i forhold til
tidligere litteratur og kommer med direkte
udtalelser i forhold til hvordan fund kan
tænkes ind i klinisk praksis.
Det diskutere ikke hvordan fundene kan
overføres til andre patientgrupper.
11 | S i d e
11.7.4 ”A qualitative study on the role of patient-nurse communication in
acute cardiac care.
Screening Questions
YES
NO
Can’t tell
1. Was there a clear statement of the
X
aims of the research?
2. Is a qualitative methodology
X
appropriate?
3. Was the research design appropriate to
X
address the aims of the research?
4. Was the recruitment strategy
X
appropriate to the aims of the
research?
5. Was the data collected in a way that
X
addressed the research issue?
6. Has the relationship between
X
researcher and participants been
adequately considered?
7. Have ethical issues been taken into
X
consideration?
8. Was the data analysis sufficiently
X
rigorous?
9. Is there a clear statement of findings?
X
10. How valuable is the research?
Undersøgelsen
vurderes
valid idet
forskeren diskuterer fundene i forhold til
tidligere litteratur og kommer med konkrete
tiltag til hvordan fund kan tænkes ind i
klinisk praksis.
Forskerne diskutere ikke hvordan fundene
kan overføres til andre patientgrupper, men
reflektere over hvorledes resultaterne kan
anvendes i andre instanser/ områder i
forhold til patientgruppen. Dette ses fx ved
rehabiliterings instansen, og undersøgelse
er foretaget på baggrund af indlagte
patienter.
12 | S i d e