1. No category

Sundhedsfaglig Højskole
Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted
Skriftlig opgave
Titel:
Manglende medinddragelse af patienten i egen pleje og
behandling
Titel på engelsk:
Lack of patient involvement in their own care and
(ba-eksamen)
treatment
Prøvens art
Ekstern
(ekstern/intern):
Anslag/
Modul:
14
Måned /år:
Januar, 2015
Vejleder:
Pernille Bjørklund
Studerendes
Nadja Marie Asvig Storm, Pernille
navn(e):
Møller Andersen, Linea Pedersen
80,062
tegn:
Hold: STS2011
Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er
udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. BEK nr. 1016 af 24/08/2010 § 19
stk. 6)
Underskrift: Nadja Storm, Linea Pedersen, Pernille Andersen
Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College,
Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter, der ikke
nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med
forfatterens /-ernes tilladelse.
Udarbejdet af Pernille Andersen,
Linea Pedersen og Nadja Storm
Resume
Titel: Manglende medinddragelse af patienter i egen pleje og behandling
Formål: At undersøge hvilke barrierer der er til stede således patienterne ikke
medinddrages i egen pleje og behandling samt frembringe forslag så disse barrierer
potentielt kan nedbrydes
Metode: Bachelorprojektet er et litteraturstudie med en hermeneutisk tilgang. Problemformuleringen besvares ud fra relevante sygeplejefaglige undersøgelser, artikler og teorier. Vi har anvendt Kari Martinsen, Madeleine Leininger samt Michael Lipsky som teoretikere.
Konklusioner: Vi har gennem projektet identificeret barrierer inden for organisation og ledelse, manglende fælles forståelse samt manglende kompetencer og ressourcer i sekundær sektor. Dette er gjort ud fra problemformuleringen:
Hvilke barrierer, i sekundær sektor, påvirker sygeplejerskens praktisering af medinddragelse af patienten i egen pleje og behandling, og hvilke forslag kan man
komme frem til så disse barrierer potentielt kan nedbrydes?
Følgende forslag kan medvirke til, at ovennævnte barrierer potentielt kan nedbrydes: Fælles forståelse af medinddragelse, informerende pjece til patienter, ledelsen
skal give sundhedspersonalet kompetencegivende kurser i f.eks. Shared Decision
Making (SDM), kommunikation samt empowerment.
Abstract
Title: Lack of patient involvement in their own care and treatment.
Aim: To research which barriers are present in patient involvement and as a result
hinder this. To produce suggestions on how these barriers can be broken.
Methods: This bachelor project is literary study with a hermeneutic approach. Our
problem formulation is answered by means of relevant literature and theories. Our
theoretical foundation consists of theories from Kari Martinsen, Madeleine Leininger
and Michael Lipsky in this bachelor project.
Results: Through this bachelor project we have identified barriers related to organization and management, a lack of common understanding of patient involvement
and a lack of skills/resources in a hospital environment. We have answered the following problem formulation:
Which barriers in the hospital environment influence the involvement of the patient
in their own care and treatment by the hospital nurse, and how may these barriers
potentially be broken?
The following suggestions listed may contribute and help break down the identified
barriers; Common understanding of patient involvement, educational pamphlet for
patients, the management has to offer health care workers’ courses in Shared Decision Making, communication and empowerment.
Indhold
1. Indledning ..................................................................................... 1
2. Problembeskrivelse ......................................................................... 1
2.1 Love og retningslinjer ................................................................. 2
2.2 Curologisk perspektiv .................................................................. 4
2.3 Patientologisk perspektiv ............................................................. 5
2.4 Afgrænsning .............................................................................. 6
2.5 Problemformulering .................................................................... 7
2.6 Formål ...................................................................................... 7
2.7 Begrebskonkretisering ................................................................ 7
2.7.1 Medinddragelse .................................................................... 7
3. Metode .......................................................................................... 8
3.1 Projektets opbygning .................................................................. 8
3.2 Videnskabsteoretisk tilgang ......................................................... 8
3.2.1 Hermeneutisk tilgang ............................................................ 8
3.3 Begrundelse for teori valg............................................................ 9
3.4 Søgeproces............................................................................... 10
3.4.1 Valg af litteratur samt gennemgang ....................................... 10
4. Analyse ........................................................................................ 13
4.1 Barrierer for medinddragelse af patienten samt forslag til, hvordan
disse kan nedbrydes ........................................................................ 13
4.1.1 Organisation og ledelse (Linea) .............................................. 13
4.1.2 Manglende fælles forståelse (Nadja) ....................................... 17
4.1.3 Manglende ressourcer og kompetencer (Pernille) ..................... 19
5. Diskussion (Nadja) ......................................................................... 27
5.1 Diskussion af metode (Nadja) ..................................................... 29
6. Konklusion .................................................................................... 29
7. Perspektivering .............................................................................. 30
8. Bibliografi ..................................................................................... 32
9. Figurfortegnelse ............................................................................. 36
10. Bilagsfortegnelse .......................................................................... 37
1. Indledning
Sygeplejefaglige problemstillinger er noget vi ofte støder på gennem klinikperioder.
Derfor tager dette bachelorprojekt også udgangspunkt i oplevelser herfra, nærmere
betegnet sekundær sektor. Her har vi oplevet, hvor lidt patienter medinddrages i
egen pleje og behandling og hvordan samtaler samt beslutninger træffes hen over
hovedet på patienterne. Medinddragelse viser sig at være et stort ønske fra patienterne og undersøgelser viser, at sundhedspersonalet faktisk også ønsker at praktisere medinddragelse. Det er derfor et problem, når der tilsyneladende er et svigt i
forhold til dette ideal om medinddragelse i praksis. Dette bachelorprojekt tager afsæt i sekundær sektor og er udarbejdet som et litteraturstudie. Medinddragelse og
patientcentreret sygepleje har i de senere år og vil i årene fremover, være i fokus,
fra politisk, sundhedspersonalets samt patienters side. Patienter har gennem tiden
ændret rolle fra, at være passive og autoritetstro til, at kræve en mere aktiv rolle i
egne behandlingsforløb. Endvidere har patienter i dag en meget større viden om
sundhed og sygdom og sundhedspersonalet skal derfor vænne sig til tanken om, at
de ikke længere har monopol på denne viden. Når medinddragelse ikke udføres i
praksis, finder vi det derfor interessant at se på, hvilke årsager der ligger til grund
for dette når undersøgelser viser, at patienter klarer sig bedre og oplever bedre
livskvalitet når de medinddrages. Vi har i praksis oplevet, at kvalitetskrav om indfrielse af mål, har tendens til at overskygge sygeplejerske-patientrelationen. Fokus
bliver i stedet på at opfylde f.eks. dokumentationskrav frem for at tage sig tid til at
opbygge en relation med patienten. Sygeplejen er ifølge sygeplejeforsker, Kari Martinsen, altid relationel og omsorgen er en af de bærende værdier i sygeplejen. Omsorg kan dog hverken måles eller vejes og vi har i praksissituationer oplevet, hvordan målbare handlinger sættes foran f.eks. omsorg, relation og kommunikation. Vi
håber, at vi gennem dette litteraturstudie kan opnå viden om, hvilke tiltag der kan
anvendes for, at medinddragelse i højere grad implementeres og praktiseres af de
enkelte sygeplejersker i sekundær sektor.
2. Problembeskrivelse
Da bachelorprojektets omdrejningspunkt er medinddragelse i sekundær sektor,
beskrives love og retningslinjer, og dermed de overordnede rammer i forhold til
medinddragelse herefter. Det er vigtigt, at skildre såvel patientens som sygeplejerskens rolle og derfor gives et curologisk og patientologisk perspektiv på medinddragelse af patienten i egen pleje og behandling.
1
2.1 Love og retningslinjer
I følgende afsnit vil vi gennemgå, hvilke instanser medinddragelse af patienten er
igennem, før det når ud til sygeplejersken på afdelingen. Der beskrives hvad Sundheds- og Autorisationsloven, regional politik, klinisk retningslinje samt klinisk instruks i Region Nordjylland siger om medinddragelse. For at give et overblik over
de instanser regeringsvedtagne love skal tolkes igennem før de omskrives til regionale politikker, kliniske retningslinjer samt kliniske instrukser, illustreres disse instanser samt deres indbyrdes relation, herunder.
Autorisat
ionsloven
Sygeplej
ersken
Regional
politik
Sundhed
sloven
Klinisk
instruks
Klinisk
retningsli
nje
Figur 1 Overordnede instanser og deres indbyrdes relation
Som sygeplejerske arbejder man under Autorisationsloven som har til formål, at
styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsydelser (Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, 2011). Gennem arbejdet med love og retningslinjer, har
vi i kapitel 5 i Sundhedsloven set på gældende lovgivning om patienters medinddragelse i beslutninger. Formålet med Sundhedsloven er, at sikre patienten respekt, integration og selvbestemmelse. Sundhedspersonalet har ligeledes forpligtelse til, at informere patienter om forhold, der har betydning for deres helbredstilstand samt behandlingsmuligheder. Det fremgår, at behandlingen ikke må igangsættes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, som i øvrigt kan
tilbagekaldes på ethvert tidspunkt. I loven fremgår det, at al information skal videregives på en hensynsfuld måde samt være tilpasset den enkeltes forudsætninger
mht. alder, modenhed, erfaring m.v. (Forebyggelse, Retsinformation.dk, 2014). Det
fremgår altså i Sundhedsloven, at information skal være tilpasset den enkeltes forudsætninger. For at sygeplejersken skal kunne tilpasse information til den enkelte
2
m.h.t. alder, modenhed, erfaring m.v. skal der indgås en relation, da sygepleje altid er relationel uanset hvordan interaktionen er (Hansson, 2014, s. 242-247)
(Kirkevold, 2000, s. 185-187).
I sekundær sektor anvendes New Public Management som ledelsesstil (NPM). NPM
er en fælles betegnelse for en række forskellige organisationsmåder og styringsmetoder. NPM vandt indpas i Vesten op gennem 80’erne og defineres således af Marie
Danielsen:
”NPM er en samlebetegnelse for en række reformer inden for den offentlige sektors styring, finansiering, ledelse og organisation, som har
til formål at styre de markedsmæssige og kontraktmæssige relationer.
NPM består af en række elementer, der kan anvendes hver for sig,
men som samtidig hænger sammen i en overordnet filosofi for, hvordan den offentlige sektor bedst organiseres og ledes. Denne overordnede filosofi har sit primære udgangspunkt i økonomisk teori”
(Danielsen & Lange, 2013, s. 95).
Baggrunden for NPM er et politisk ønske om smidige, effektive offentlige organisationer, der leverer de kerneydelser, som er dem pålagt. NPM betyder konkret, at
man implementerer en række af det private erhvervslivs metoder i de offentlige
organisationer, hvor der overordnet set lægges vægt på en kombination af kundebetoning, fleksible organisationsformer, selvstændige og engagerede medarbejdere
samt visionære og stærke ledere (Danielsen & Lange, 2013, s. 94-96) (Munck,
2014, s. 24-26).
Det lovmæssige omkring medinddragelse fra regeringens side samt sektoriel ledelsesstil er beskrevet ovenfor. På baggrund af Sundhedsloven, udarbejder regionerne
politikker, kliniske retningslinjer samt kliniske instrukser. En regional politik, er en
beskrivelse af bærende værdier i regionens sundhedsstrategi og er lavet på baggrund af Sundhedsloven. I Region Nordjylland (RN), er der udarbejdet en politik for
medinddragelse af patienter og pårørende, hvor patientfokus er en af de bærende
værdier i RN’s sundhedsstrategi. Der påpeges i nævnte regionale politik, vigtigheden af en fælles forståelse for, hvad begrebet inddragelse af patienter og pårørende
betyder i RN og der uddybes med en beskrivelse af den individuelle og organisatoriske form for medinddragelse (Sundhed- Plan og Kvalitet samt sygehusene, 2013). I
opgaven beskæftiger vi os med den individuelle medinddragelse, da det er inden for
vores undersøgelsesområde, dog nævnes den organisatoriske form for medinddragelse i analysen, for at tegne et billede af hele medinddragelsespolitikken. RN har
ladet deres politik blive udmøntet i en klinisk retningslinje, som udarbejdes af ledelsen på det enkelte sygehus. En klinisk retningslinje er et evidensbaseret værktøj til
sundhedspersonale og patienter, når der skal tages beslutninger om eventuelle
3
sundhedsfaglige ydelser i kliniske situationer (Vester, 2013) (Sundhedskartellet).
Afslutningsvis, findes der en klinisk instruks som er afdelingsledelsens forskrifter
for, hvad sundhedspersonalet skal gøre i bestemte kliniske situationer (Brøgger,
2014) (Sundhedsstyrelsen, 2000). Til trods for, at der eksisterer en regional politik,
klinisk retningslinje og klinisk instruks for medinddragelse, kan der gennem Jane
Færchs kandidatspeciale, Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst, alligevel konstateres udfordringer for implementering af medinddragelse i praksis (Færch, 2008,
s. 14). Endvidere kan det betragtes som et stærkt signal, når Danske Patienter,
Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om, at udgive anbefalinger til styrket patientinddragelse, og dette kan tyde på, at medinddragelse af patienter, stadig er mangelfuldt (Danske Patienter, 2014, s. 1-2). Intentionerne fra
sundhedspersonale og regioner er altså til stede og regeringen har ligeledes fokus
på nødvendigheden af, at patientinddragelse opprioriteres så Danmark kan blive
foregangsland på området. Derfor har de i 2013 afsat 20 mio. kr. over en fireårig
periode til udvikling af en national strategi. (Kjeldsen, 2014, s. 1-3). I Sundhedsloven fremgår ordet ”medinddragelse” udelukkende i overskriften for kapitel 5
(Forebyggelse, Retsinformation.dk, 2014). Efter gennemlæsning af Sundhedsloven,
kan der ikke ses tydelige tegn på, at det er medinddragelse kapitel 5 omhandler og
det samme er gældende for De Sygeplejeetiske Retningslinjer (Råd, 2014, s. 1-12).
Det er problematisk, da der hermed åbnes op for en subjektiv fortolkning. Loven er
med til, at danne en ramme om de regionale tiltag på området. Dette udmøntes i
regionale politikker, kliniske retningslinjer samt kliniske instrukser som sygeplejersken, som sidste instans, skal implementere og praktisere. De 20 millioner kroner
regeringen har afsat ekstra til implementering af medinddragelse, tyder på, at det
er i implementeringsfasen, altså hos sygeplejersken der skal iværksættes tiltag. I
det næste afsnit vil vi derfor komme nærmere ind på sygeplejerskens rolle i forhold
til medinddragelse af patienten i dennes pleje og behandling.
2.2 Curologisk perspektiv
En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler viser, at 2/3 af afdelingens personale inddrager patienterne i ”mindre grad” eller ”slet ikke” (ViBIS, 2014,
s. 6, 21). Det vil sige, at mere end halvdelen af de ansatte ikke inddrager patienten
i tilstrækkelig grad. Sygeplejersker nævnes som værende nøglepersoner, når det
gælder medinddragelse og styrkelse af dette (ViBIS, 2014, s. 5). Vi betragter det
derfor som vigtigt at tydeliggøre, hvorfor patienter ikke inddrages og hvilken rolle
sygeplejersker spiller i dette. Der findes mange synonymer for medinddragelse
f.eks. patientindflydelse, patientinddragelse, patientinvolvering m.m. (Færch, 2008,
s. 27). Endvidere findes ingen klare definitioner på disse begreber i sundhedsvæse-
4
net, hvilket kan være med til at skabe forvirring og en manglende fælles forståelse
omkring betydningen af medinddragelse og hvorledes det praktiseres. Dette kan
lede til, at der opstår barrierer for implementering af medinddragelse i praksis. Tid,
fysiske rammer og personaleressourcer samt viden og metoder efterspørges af sygeplejersker i rapporten Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse,
før medinddragelse kan blive en realitet (ViBIS, 2014, s. 25-29, 41-42, 60-64). En
undersøgelse viser, at der dog ikke mangler vilje til medinddragelse af patienter
blandt sundhedspersonalet (ViBIS, 2014, s. 18-20, 41, 62). Vi undrer os derfor
over, hvilke årsager der kan være hindringer for at medinddragelse implementeres i
praksis.
2.3 Patientologisk perspektiv
Omkring 1900-tallet havde man en patriarkalsk samfundsstruktur, som var herskende i datidens sundhedsvæsen (Bjørnsson, 2013, s. 1-3). Endvidere herskede
en biomedicinsk tilgang, hvor kroppen blev opfattet som et apparat, og hvor det
var sundhedspersonalets opgave, at finde og udbedre fejlen (Birkler, Objektivitet og
subjektivitet, 2006, s. 58). Nedenstående citat fra masterprojektet Livskvalitet ud
fra et patientperspektiv tydeliggør, at den biomedicinske tilgang stadig eksisterer i
nutidens sundhedsvæsen:
”..hvis man var en mus eller kanin, så var det ligegyldigt, men der er
et menneske,.. det er nok hans måde, der hurtig, og alt det der.”
”..Der blev snakket hen over hovedet på mig hele tiden.., om nogle
væsentlige ting.., og jeg tænkte for pokker, hvorfor fortæller han ikke,
hvad han gør”. ”..det hader jeg bare”. (Frederiksen, 2009, s. 33).
Citatet viser, at patienten føler behov for at blive medinddraget, at blive opfattet
som et helt menneske og ikke blot som en sygdom. Nutidens patienter er i virkeligheden dem der har gennemgået den største forandring og er dermed ikke de
samme patienter som i 1900-tallet. Patienter har i dag og i fremtiden en anden tilgang til sundhedsvæsenet og patientrollen associeres i stedet med ”ekspertpatienter/forbrugerpatienter” (Bjørnsson, 2013, s. 1-3) (Aalborg Universitet, 2014, s. 31).
Dette ses også i Jane Færchs kandidatspeciale Patientdeltagelse i sygeplejefaglige
kontekst: ”Medinddragelse i egen pleje og behandling er i vid udstrækning blevet
formuleret som et ønske fra patienterne” (Færch, 2008, s. 8). Samtidig udtaler
Færch, at det er et ønske fra den nye generation af patienter, at der tages hensyn
til individuelle ønsker og behov, mulighed for indflydelse på egen pleje og behandling samt respekt og behandling ud fra et humanistisk perspektiv (Færch, 2008, s.
10-12). Derudover påpeger en undersøgelse, at patienter som inddrages i planlægning af og beslutning om deres eget forløb, klarer sig bedre og har bedre livskvali-
5
tet (ViBIS, 2014, s. 5). En patient udtaler i Færchs speciale og Færch uddyber efterfølgende:
”Patienten er sundhedsvæsenets største vigtigste og mindst udnyttede
ressource. Han efterlyser et sundhedsvæsen, der involverer patienten
og ikke kun interesserer sig for sygdom, men også for alle de dimensioner, der rammes i forbindelse med sygdom”. (Færch, 2008, s. 9).
Udtalelsen viser, at patienter har en anden indstilling i nutidens sundhedsvæsen.
De ønsker at blive set ud fra et holistisk perspektiv, hvor sygeplejen rummer alle
menneskets dimensioner. Den norske sygeplejeteoretiker Kari Martinsen siger, at
sygeplejens fundament er omsorgen igennem relationen og det er sygeplejerskens
opgave, at handle ud fra patientens liv og interesser (Kirkevold, 2000, s. 184-199).
Når medinddragelse kan tolkes som en del af fundamentet i sygeplejen, undrer det
os, at hver femte patient ikke føler sig tilstrækkelig inddraget (ViBIS, 2014, s. 22).
Det er, som Martinsen udtaler, i samarbejdet mellem patienten og sygeplejersken,
at individuelle ønsker og behov bliver identificeret (Kirkevold, 2000, s. 184-199).
2.4 Afgrænsning
Vi har problematiseret begrebet medinddragelse af patienter i egen pleje og behandling, ud fra perspektiverne: Love og retningslinjer, curologisk og patientologisk
perspektiv. Dette har ledt til undren over hvad årsagen er til, at patienter ikke
medinddrages i egen pleje og behandling. Det kan tænkes, at sundhedsvæsenet
stadig er præget af den biomedicinske arv og dette besværliggør en holistisk tilgang til patienten. De overordnede rammer til medinddragelse er tilsyneladende på
plads. Regeringen har udformet en Sundhedslov for at sikre patienters ret til selvbestemmelse og medinddragelse. Region Nordjylland har lavet en regional politik,
klinisk retningslinje samt klinisk instruks for at sikre det samme og patienter ytrer
samtidig ønske om, at blive medinddraget. Dér hvor udfordringen er i forhold til
implementering og udførelse, er tilsyneladende hos den udførende aktør, sygeplejersken, da det ikke sker i praksis. 2/3 af sundhedspersonalet fortæller nemlig, at
de ikke inddrager patienten tilstrækkeligt, til trods for at sundhedspersonalets vilje
er til stede. Det kan derfor være interessant at se på hvilke årsager, der ligger til
grund for manglende medinddragelse. Der påvises en manglende fælles forståelse
for begrebet, hvilket kan være en af de mulige barrierer for medinddragelse af patienten i praksis. Undersøgelser viser, at patienter oplever manglende medinddragelse, selv om de ønsker at blive medinddraget. Når individuelle ønsker og behov
tilgodeses bidrager det til, at patienter klarer sig bedre og oplever større livskvalitet. Der kan derfor konstateres en uoverensstemmelse mellem den ønskede og den
reelt praktiserede sygepleje.
6
2.5 Problemformulering
På baggrund af ovenstående problembeskrivelse afgrænses der til følgende problemformulering:
Hvilke barrierer, i sekundær sektor, påvirker sygeplejerskens praktisering af medinddragelse af patienten i egen pleje og behandling, og hvilke forslag kan medvirke
til, at disse barrierer potentielt kan nedbrydes?
2.6 Formål
Formålet med vores bachelorprojekt er, at undersøge hvilke barrierer der er til stede således, at patienterne ikke bliver medinddraget i egen pleje og behandling.
Derfor vil vi gennem dette litteraturstudie undersøge de tilstedeværende barrierer
samt identificere forandringspotentiale. Dette bachelorprojekt kan bidrage til en
større forståelse blandt sygeplejersker for vigtigheden af medinddragelsen af patienten samt hvordan barrierer for medinddragelse potentielt kan nedbrydes. Ydermere vil vi gerne bidrage til, at der opnås en fælles forståelse af, hvad begrebet
medinddragelse indebærer således det i højere grad er anvendeligt i praksis.
2.7 Begrebskonkretisering
Da medinddragelse er et centralt begreb i dette bachelorprojekt, konkretiseres det i
følgende afsnit.
2.7.1 Medinddragelse
Som nævnt i problembeskrivelsen (s.4-5), findes der ikke en klar definition på ordet ”medinddragelse”. Derfor finder vi det vigtigt, at der gennem dette bachelorprojekt foreligger en klar forståelse for hvilken definition vi tillægger ordet. Jurist
fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bekræfter, at der ikke findes en ministeriel definition, men henviser til rapporten Læger og sygeplejerskers forståelse af
patientinddragelse. Respondenterne bliver i undersøgelsen bedt om at prioritere tre
emner som svarer til deres forståelse af patientinddragelse. Emnerne er; informeret
samtykke, egenomsorg og fælles beslutningstagen (ViBIS, 2014, s. 6-7, 30, 32,
41). Den hidtil fundne litteratur, tyder på, at det ofte er ”informeret samtykke” som
danner forståelsen for medinddragelse. ”Egenomsorg” og ”fælles beslutningstagen”
sammen med ”informeret samtykke” fuldender i større grad begrebet, som vi mener det bør defineres. Egenomsorg, fælles beslutningstagen og informeret samtykke vurderer vi, med andre ord, som værende fyldestgørende for begrebet.
7
3. Metode
I dette afsnit vil vi starte med at redegøre for projektets opbygning. Dernæst beskrives den videnskabsteoretiske tilgang, hvorefter vores begrundelse for teorivalg
følger. Til sidst beskrives søgeprocessen samt valg af litteratur og gennemgang af
denne.
3.1 Projektets opbygning
Gennem udarbejdelse af problembeskrivelsen samt problemformulering har vi
valgt, at bachelorprojektet skal udarbejdes som et litteraturstudie. Projektet skrives og opbygges efter gældende opgavetekniske retningslinjer (VIA University
College, 2014) og på baggrund af Den gode opgave (Lotte Rienecker, 2008). Vi har
gennem udarbejdelsen af problembeskrivelsen, identificeret barrierer for praktiseringen af medinddragelse af patienten i egen pleje og behandling. Disse barrierer
kategoriseres inden for organisation og ledelse, manglende fælles forståelse samt
manglende kompetencer og ressourcer. Problemformuleringen besvares ud fra teorier og begreber som har sundhedsfaglig relevans. I analysen anvendes en hermeneutisk tilgang, eftersom vi har en forforståelse omkring medinddragelse af patienter i egen pleje og behandling. Forforståelsen er opstået gennem den seneste tids
mediedækning af manglende medinddragelse samt oplevelser af manglende medinddragelse i klinisk praksis. Dette leder os til tanken, at der må være barrierer, der
hindrer sygeplejerskers medinddragelse af patienten, når det ellers forlyder, at sygeplejersker gerne vil medinddrage patienter. Efterfølgende vil vi præsentere konklusionen. Sidst i bachelorprojektet afsluttes med en perspektivering, hvor vi berører fremtidsperspektiver for medinddragelse af patienter. Referencerne samt bibliografien er udarbejdet ved anvendelse af Words’ APA 6th edition.
3.2 Videnskabsteoretisk tilgang
I dette bachelorprojekt anvendes et humanistisk menneskesyn, hvis essens er, at
opnå forståelse for andre mennesker, handlinger og konsekvenserne af disse handlinger. Mennesket består ifølge Jacob Birkler, af subjektive tanker og følelser som
samtidig relateres til den verden mennesket er en del af (Birkler, Etik og
menneskesyn, 2011, s. 122-125). Det falder os derfor naturligt at anvende den
humanistiske tilgang, da patienten skal være centrum og beslutningstager for egen
pleje og behandling.
3.2.1 Hermeneutisk tilgang
Vi anvender en tekstfortolkende tilgang, der ligger indenfor en hermeneutisk forståelsesramme, hvilket er hensigtsmæssigt, når dette bachelorprojekt er et littera-
8
turstudie. Inden for den tekstfortolkende tilgang, lægges der nemlig vægt på forståelse og fortolkning af tekster (Birkler, Forståelse, 2013, s. 95-103) (Mathar,
2009, s. 48-54). Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse.
Et centralt begreb i hermeneutikken er forforståelse, hvilket Hans-Georg Gadamer
beskriver i sin teori. Gadamer beskriver, at forforståelse indebærer en forståelseshorisont som baseres på bl.a. fordomme, erfaringer m.m. Forståelsen bliver ifølge
Gadamer udvidet ved hjælp af den hermeneutiske cirkel (se Figur 2), da helheden
kun kan forstås gennem delene, og delene kun kan forstås gennem helheden – det
er altså en kontinuerlig proces. Når vi igennem livet tilegner os ny viden, tvinges vi
til med nye briller, at se på vores forforståelse og på den måde fører det os hen
imod en udvidelse af vores forståelse. Dette
kan også betegnes som en horisontsammensmeltning (Birkler, Forståelse, 2013, s. 95103) (Mathar, 2009, s. 48-54). Ved at anvende
den hermeneutiske cirkel bliver vores forforståelse sat på spil, når vi gennem litteraturen
tillægger os en ny forståelse for medinddragelse. Via denne tilgang, opnår vi en forståelse for
barrierer i sygeplejerskens tilgang til medindFigur 2 Den hermeneutiske cirkel
(Mathar, 2009, s. 49)
dragelse af patienten i egen pleje og behandling.
3.3 Begrundelse for teori valg
Ud fra problemformuleringen ønsker vi via teori at få svar på, hvilke barrierer der
er til hindring for medinddragelse af patienten i egen pleje og behandling. Vi vil
derudover redegøre for hvilke teorier, der danner rammen for vores analyse. Empowerment-begrebet anvendes for, at påpege og argumentere for, at patienterne
via empowerment kan få magten over eget liv samt pleje og behandling. Empowerment omtales både som et menneskesyn, en strategi og en metode. I sundhedsvæsenet har det, bl.a. til formål, at give patienten magten over sit eget liv
(Christiansen, Erfaring og refleksion, 2009, s. 139-141). Michael Lipsky’s teori anvendes til, at påpege sygeplejerskernes afværgemekanismer i forhold til medinddragelse, når sygeplejerskens rammer ikke stemmer overens med tilgængelige ressourcer. Michael Lipsky, cand.polit.scient. er bosiddende i USA (Lipsky, 2010). Hans
teori omhandler implementering af diverse politikker i det offentlige system og i
bogen Dilemmas of the individual in public services, 30th anniversary expanded
edition, gennemgår han, på et refleksivt niveau, sin teori fra 1980. Den norske sygeplejeplejeteoretiker, Kari Martinsen anvendes til omtale af relationen og omsor-
9
gens betydning i sygeplejen (Kirkevold, 2000, s. 184-199) og sygeplejeteoretiker,
Madeleine Leininger anvendes til beskrivelse af den humanistiske/holistiske tilgang i
sygeplejen (Egerod, 1998, s. 1-4).
3.4 Søgeproces
Følgende afsnit har til hensigt, at afdække vores litteratursøgning (bilag 1). Søgeprocessen er foretaget af flere omgange. Indledningsvist har vi søgt baggrundslitteratur, for at opnå den nødvendige viden for projektets udførelse og problembeskrivelse. For at afdække eksisterende litteratur om emnet, har vi startet med en bevidst tilfældig søgning på Google Scholar med fritekstsøgning, for at lade os inspirere til projektet, hvilket ifølge Rienecker og Jørgensen er velegnet i den første fase
af projektet (Jørgensen, 2008, s. 208-209). Vi har anvendt søgedatabaserne på VIA
bibliotekerne, ViBIS (Videnscenter for Brugerinddragelse), PRI (Region Nordjylland)
og Retsinformation. Vi har søgt på Cinahl, Cochrane Library og Sygeplejersken da
disse databaser indeholder nyeste viden inden for praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Vi har benyttet systematisk søgning, kædesøgning, bevidst
tilfældig søgning og fritekstsøgning. Vi har anvendt MeSH termer og kontrollerede
emneord. På de internationale databaser samt Google Scholar, har vi brugt følgende søgeord: Patient involvement, patient participation, hospital settings, hindrance,
nursing care, nurse-patient relationship. På de danske databaser har vi brugt ord
som patientinddragelse, patientdeltagelse, sygeplejefaglig, medinddragelse, forståelse, livskvalitet, patientperspektiv. Vi har anvendt de boolske operatorer såsom
OG, AND, OR, NOT, for at indskrænke eller udvide mængden af resultater
(Jørgensen, 2008, s. 215-216). Vi har været opmærksomme på, at søge sundhedsfagligt samt afgrænset efter maks. 10 år gammelt litteratur, så vi er opdateret med
den nyeste litteratur om emnet. Litteraturen vi har fundet gennem søgning, er artikler, tidsskrifter, rapporter, bøger og dokumenter fra hjemmesider.
3.4.1 Valg af litteratur samt gennemgang
I det følgende afsnit præsenteres den litteratur, som er blevet anvendt gennem
udarbejdelsen af dette bachelorprojekt. Litteratur anvendt i opgaven, som fylder
mindre end 2 % er beskrevet og vedlagt som bilag 2.
Bachelorprojektet er opbygget på baggrund af bogen, Den gode opgave, skrevet af
Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen (Lotte Rienecker, 2008). Til beskrivelse af
projektets videnskabsteoretiske tilgang, anvender vi bogen Etik i sundhedsvæsenet,
kapitel 5 – Etik og menneskesyn (Birkler, Etik og menneskesyn, 2011) samt bogen
Videnskabsteori – en grundbog, kapitel 6 – Forståelse. Birklers Forståelse anvendes
10
yderligere til at beskrive Gadamers hermeneutiske tilgang, som danner rammen om
vores forståelse gennem dette bachelorprojekt (Birkler, Forståelse, 2013).
For at beskrive sygeplejerskens virkegrundlag samt den gældende lovgivning for
medinddragelse af patienten anvendes fra retsinformation.dk Autorisations- og
Sundhedsloven (Forebyggelse, Retsinformation.dk, 2014) (Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse, 2011). Endvidere anvendes Sundhedsloven samt De Sygeplejeetiske Retningslinjer, udgivet af Sygeplejeetisk Råd, til beskrivelse af manglende klarhed om medinddragelse i retningslinjerne (Råd, 2014). Denne litteratur rubriceres
som ”relevant litteratur i øvrigt” da det er retningslinjer samt love og bekendtgørelser (Larsen, 2009).
Til beskrivelse af den offentlige sektors organisations- og ledelsesform, New Public
Management, anvendes bogen, Sundhedsvæsenet på tværs – opgave, organisation
og regulering, kapitel 4 Finansiering og ressourcefordeling, skrevet af Marie Danielsen og Lene Bastrup Lange samt bogen At lede sygepleje – sygeplejerskens virksomhedsområde, kapitel 1 Ledelse, skrevet af Anne Munck (Danielsen & Lange,
2013) (Munck, 2014).
Inddragelse af patienter og pårørende i sundhedsvæsenet i Region Nordjylland,
skrevet af Sundhed- Plan og Kvalitet anvendes til at beskrive Region Nordjyllands
(RN) politik for medinddragelse (Sundhed- Plan og Kvalitet samt sygehusene,
2013). Patientens inddragelse i beslutninger vedrørende behandling, skrevet af
kvalitetskonsulent, Charlotte Vester, bruges til at beskrive RN’s kliniske retningslinje for medinddragelse gældende for Sygehus Thy-Mors (Vester, 2013). Patienters
og pårørendes inddragelse i behandlingen, skrevet af overlæge Frank Brøgger, anvendes til at beskrive RN’s kliniske instruks for medinddragelse på anæstesi- og
intensiv afdeling på Sygehus Thy-Mors (Brøgger, 2014). De tre ovenstående pridokumenter rubriceres som værende ”relevant litteratur i øvrigt”, da det er en politik, lokal retningslinje samt lokal instruks (Larsen, 2009).
Kandidatspecialet Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst, er udarbejdet af klinisk afdelingssygeplejerske Jane Færch i 2008. Kandidatspecialet er en litteraturbaseret afdækning af, hvordan patientdeltagelse kan forstås og udmøntes i en sygeplejefaglig kontekst, samt hvilke implikationer patientdeltagelse kan have for klinisk
sygeplejepraksis. Den anvendes gennem hele opgaven til at give et patient- og sygeplejerskeperspektiv på medinddragelse (Færch, 2008). Kandidatspecialet er bedømt ud fra vurderingsredskabet VAKS (Vurdering Af Kvalitative Studier) (H.
Høstrup, 2009) (bilag 3). Kandidatspecialet scorer 15,7 point i VAKS og kan derfor
anbefales. Det rubriceres som udviklingsbaseret viden, da det besidder et klart
11
formål samt beskrivelse af den sygeplejefagligt relevante problemstilling (Larsen,
2009).
Rapporten Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse fra 2014 er
udarbejdet af Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) sammen med Morten Freil, Annette Wandel et al. og i samarbejde med Lægeforeningen
og Dansk Sygeplejeråd. Rapporten er baseret på besvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 539 læger og 824 sygeplejersker på hospitaler i
Danmark. Formålet er, at belyse lægers og sygeplejerskers forståelse af og holdninger til patientinddragelse, oplevelser og opfattelser af vilkår for patientinddragelse i praksis (ViBIS, 2014). Undersøgelsen anvendes gennem hele opgaven for at
argumentere for problemstillinger i forhold til læger og sygeplejerskers forståelse af
medinddragelse. Undersøgelsen er bedømt ud fra vurderingsredskabet VAKS (Vurdering Af Kvalitative Studier) (H. Høstrup, 2009) (bilag 4). Rapporten scorer 15,5
point i VAKS og kan dermed anbefales. Undersøgelsen rubriceres som udviklingsog forskningsbaseret viden, da der fremgår en klar beskrivelse af den anvendte
metode samt transparent og stringent fremstilling af analyseresultaterne og diskussion (Larsen, 2009).
Rapporten Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle – Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne udarbejdet af Aalborg Universitet,
Sundhedskartellet samt Implement Consulting Group. Formålet med rapporten er,
at skabe et grundlag for debatten om fremtidige uddannelses- og kompetencebehov for Sundhedskartellets faggrupper. Derudover er formålet med rapporten samtidig, at sikre et solidt fundament når der drøftes nye bekendtgørelser og studieordninger for sundhedsfaglige uddannelser. Rapporten anvendes til argumentation
for forbedring af sygeplejerskeuddannelsen og til, at opnå bedre kvalitet i forhold til
medinddragelse af patienterne (Sundhedkartellet, 2014) (Aalborg Universitet,
2014). Rapporten rubriceres som udviklingsbaseret viden, da der er et klart beskrevet formål samt baggrunden for rapporten (Larsen, 2009).
Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og pårørende, udarbejdet af Ministeriet for Sundhed og forebyggelse anvendes til at styrke argumenter i analysen. Formålet med dialogpapiret er, at sammenligne internationale erfaringer, som med
fordel kan udbredes til det danske sundhedsvæsen. Det indeholder mange elementer og grunde til hvorfor medinddragelse af patienter er vigtig samt hvordan nuværende forhold kan forbedres (Forebyggelse, sum.dk, 2014). Dialogpapiret rubriceres, som “relevant litteratur i øvrigt” (Larsen, 2009).
12
Interventions for improving the adoption of shared decision making by healthcare
professionals (review) udarbejdet af forskere for The Cochrane Collaboration, er et
litteraturstudie. Forskernes hensigt er, at afdække hvordan Shared Decision Making
anvendes i praksis. Den anvendes i dette bachelorprojekt i analysen, som belæg for
et konkret forslag til hvordan medinddragelse kan implementeres i praksis (Légaré,
Stacey, Turcotte, & Cossi, 2014). Litteraturstudiet rubriceres som udviklings- og
forskningsbaseret viden, da der er et klart formål, klar beskrivelse for baggrunden
af undersøgelsen samt transparent og stringent fremstilling af analyseresultater og
diskussion (Larsen, 2009).
Teorier samt litteratur om hhv. Empowerment, Lipsky, Martinsen samt Leininger,
som anvendes i analysen ses beskrevet under afsnittet ”Begrundelse for teorivalg”
(s.11-12).
4. Analyse
Der er igennem arbejdet med opgaven identificeret barrierer for medinddragelse.
Disse barrierer analyseres herunder med relevante teorier og tekster.
4.1 Barrierer for medinddragelse af patienten samt forslag til, hvordan disse kan nedbrydes
Afsnittet opstilles efter identificerede barrierer: Organisation og ledelse, manglende
fælles forståelse samt manglende ressourcer og kompetencer. Under hver barriere
beskrives forslag til, hvordan disse potentielt kan nedbrydes.
4.1.1 Organisation og ledelse (Linea)
Som det fremgår i problembeskrivelsen s. 3, anvendes der i sekundær sektor New
Public Management (NPM) som ledelsesstil. Anne Munck nævner i bogen – At lede
sygepleje, at netop NPM, kan gribe ind i sundhedspersonalets ret til, at følge deres
egne faglige og personlige værdier i patientbehandlingen (Munck, 2014, s. 25).
NPM er som nævnt en fælles betegnelse for en række organisations- og styringsmetoder. NPM har med tiden fundet fodfæste i det danske sundhedsvæsen og formålet med NPM er, nyudvikling af velfærdsmodeller og bæredygtig økonomi. Alt
dette stiller krav til sygehusene og dets medarbejdere (Danielsen & Lange, 2013, s.
94-100) (Munck, 2014, s. 24-29). Der er løbende diskussion om, hvorvidt implementeringen af NPM-baserede principper i det offentlige har medført mindre eller
blot en anden regelstyring. Kvalitetssystemer, kliniske retningslinjer m.m. udspringer af NPM og er blevet krav til organisationerne (Munck, 2014, s. 24-29)
(Danielsen & Lange, 2013, s. 94-100). Sundhedspersonalet kan føle, at disse krav
13
griber ind i deres ret til faglige og personlige værdier i plejen af patienter. NPM ligger endvidere til grund for politikker, kliniske retningslinjer m.m. i Region Nordjylland (RN), som vi kommer ind på herefter.
I RN’s regionale politik, klinisk retningslinje samt klinisk instruks, er der indhold i
politikken, der ikke findes i hhv. retningslinje og instruks. Derfor kommer vi nu ind
på RN’s politik vedrørende medinddragelse af patienten, gældende for RN, klinisk
retningslinje for Sygehus Thy-Mors samt klinisk instruks, for anæstesi- og intensivt
personale på Sygehus Thy-Mors. Sidstnævnte er i øvrigt den eneste afdeling med
en klinisk instruks for medinddragelse af patienten. Med disse tre nedenstående
citater, er det vores hensigt at vise vejen fra den overordnede politik til den udførende aktør, sygeplejersken. I RN’s politik for medinddragelse, står der:
”Inddragelse i eget forløb sker i den løbende kontakt og samarbejde
mellem patient og sundhedspersonale. I Region Nordjylland vil vi sikre,
at patienters viden, ønsker og livssituation bevidst og systematisk inddrages i behandlingsforløbet, og vi vil give patienten mulighed for at
tage mest muligt ansvar” (Sundhed- Plan og Kvalitet samt
sygehusene, 2013)
Det vil altså sige, at medinddragelse skal ske gennem kontakt og samarbejde mellem patient og sundhedspersonale. Endvidere er der fokus på, at sikre patientens
viden, ønsker og livssituation inddrages i behandlingsforløbet. Derfor anvendes den
regionale politik af sygehuset til, at udforme en klinisk retningslinje. På Sygehus
Thy-Mors, har det udmøntet sig således:
”Patientens ønske om medinddragelse i beslutninger vedrørende behandlingen afklares på baggrund af samtale eller anden form for direkte kommunikation med patienten ved indledningen af og gennem hele
behandlingsforløbet. Der skal udvises respekt for patientens og de pårørendes tanker, følelser, værdier og holdninger. Det skal sikres, at
patienten så vidt det er muligt, har den fornødne viden til at kunne
træffe de nødvendige beslutninger.” (Vester, 2013)
Det ses i hhv. regional politik og klinisk retningslinje, at patienters viden anses som
en del af medinddragelse i egen pleje og behandling. Dog må vi påpege, at dette
ikke fremgår i den kliniske instruks for den udførende aktør, sygeplejersken. I
nævnte instruks for anæstesi og intensivt personale, fremgår det som et mål, at
patienter blot skal informeres om undersøgelser, behandlingsmuligheder, komplikationer, konsekvenser af fravalg af behandling, eventuelle tilbud om patient- og pårørendeundervisning:
”Patienten inddrages som aktiv medspiller og målet er at patienten informeres om undersøgelser, behandlingsmuligheder, komplikationer,
konsekvenser af fravalg af behandling, eventuelle tilbud om patientog pårørendeundervisning” (Brøgger, 2014)
14
Altså kan man være bekymret for, at patienter blot informeres om undersøgelser,
behandlingsmuligheder m.m. At information anses som værende medinddragelse,
ses også via Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse, når 34 %
anser informeret samtykke som medinddragelse og kun 25 % mener at patienters
behov, præferencer og viden, er en del af dét at medinddrage patienterne.
Det er ledelsens opgave, at afsætte tid, fysiske rammer samt personaleressourcer
til medinddragelse. Dette tilkendegiver sygeplejersker i Læger og sygeplejerskers
forståelse af patientinddragelse (ViBIS, 2014, s. 41, 63-64) (Kjeldsen, 2014, s. 13). Desuden efterlyser sygeplejersker mere viden om metoder til medinddragelse af
patienter samt klare retningslinjer. Ovenstående omtaler de i rapporten som de
største barrierer for medinddragelse af patienter (ViBIS, 2014, s. 6, 25, 29, 40-41).
I artiklen Personalet skal turde slippe kontrollen, bakker seniorprojektleder i KORA
(Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), Christina Holm-Petersen op om, at ledelsen skal gå forrest når medinddragelse skal implementeres (Kjeldsen, 2014, s. 1-3). Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk
Sygeplejeråd, har i Fire anbefalinger til styrket patientinddragelse, også beskrevet,
at de nuværende produktivitetskrav til sundhedsvæsenet, nødvendigvis må suppleres med nogle klare mål for kvalitet, patientsikkerhed og medinddragelse af patienter (Danske Patienter, 2014, s. 1-2). NPM skal sikre, at kvalitetskrav bliver opfyldt
og dette stiller krav til regioner såvel som de lokale sygehusledelser. Ledelsen stiller krav til sundhedspersonalet om, at de skal følge kliniske retningslinjer og kliniske instrukser, men som vist ovenfor, er der informationer der går tabt fra regional
politik til den endelige kliniske instruks. Med belæg i ovennævnte, kan vi argumentere for, at organisation og ledelse kan være en barriere, når der ikke skabes en
sammenhæng fra regional politik, klinisk retningslinje til klinisk instruks. Konsekvensen af manglende klarhed og sammenhæng, kan for sundhedspersonale og
patienter være, at den ydede pleje bliver subjektiv. Endvidere kan konsekvensen
for den enkelte patient være, at medinddragelsen i egen pleje og behandling bliver
usystematisk.
4.1.1.1 Forslag til nedbrydelse af organisations- og ledelsesmæssige
barrierer
Sygehus Thy-Mors har overordnede værdier og visioner som skal signalere hvad
der kendetegner sygehuset. Med henblik på at tydeliggøre ledelsens betydning for
at medinddragelse implementeres i praksis, nævnes de her under.
Sygehus Thy-Mors’ værdier som organisation er:

Indflydelse
15

Tillid

Ordentlighed

Professionalisme
Disse overordnede værdier kendetegner det daglige virke og samarbejdet på sygehus Thy-Mors (Kommunikation, 2014). Endvidere er deres vision for medinddragelse:
”[…] at vi vil inddrage patienten, dennes pårørende og øvrige netværk
i videst muligt omfang med henblik på at gøre vores tilbud og patientens oplevelse bedre med det formål, at vi tilpasser vores ydelser til de
ønsker og behov, der til en hver tid måtte være” (Kommunikation,
2014)
Det vil altså sige, at ledelsen stiller krav til sygeplejersker, for at sygehuset kan
leve op til førnævnte værdier og visioner. I sidste ende, er det nemlig sygeplejersken, der skal implementere overordnede visioner og kvalitetskrav. Netop implementering af overordnede kvalitetskrav omtales i Michael Lipsky’s teori (Lipsky,
2010). Lipsky er cand.polit.scient. og fremlagde først i 80’erne sine teorier om offentlige ansatte, som han omtaler som frontlinjearbejdere. Frontlinjearbejdere er
alt lige fra lærere, politibetjente, socialarbejdere, sygeplejersker m.m. som har
kontakt med offentligheden på daglig basis (Lipsky, 2010). Frontlinjearbejderne er i
virkeligheden beslutningstagerne i forhold til implementering af offentlige ydelser
(Lipsky, 2010). Ifølge Lipsky’s teori, er det altså sygeplejersken, som frontlinjearbejder, der i praksis implementerer overordnede visioner og kvalitetskrav fra ledelsen. Som nævnt i problembeskrivelsen, s. 4, beskrives sygeplejersker nemlig som
værende nøglepersoner, når medinddragelse skal implementeres (ViBIS, 2014, s.
5). Endvidere er det derfor sandsynligt, at det er sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der skal implementere ovennævnte visioner og værdier på Sygehus
Thy-Mors. For at sygeplejersker kan implementere medinddragelse i praksis, er det
ifølge artiklen Personalet skal turde slippe kontrollen ledelsen der skal gå foran med
et godt eksempel samt skabe de nødvendige rammer, hvis medinddragelse skal
lykkes. Den skal afsætte ressourcer, rekruttere og sætte dagsordenen, så den enkelte sygeplejerske kan implementere og udføre opgaven om medinddragelse i
praksis (ViBIS, 2014, s. 41, 63-64) (Kjeldsen, 2014, s. 1-3). Ledelsen kan som
konkret intervention tilbyde sygeplejersker kommunikationstræning (Riiskjær,
2014, s. 135).
Ledelsen kan skabe rammerne for sygeplejerskerne ved at sørge
for, at de enten sendes på disse kurser, eller at der lokalt skabes kompetenceudviklende kommunikationskurser. Der skal udarbejdes vagtplaner fra ledelsens side, ud
fra perspektivet om, at der vil forekomme kompetenceudviklende kurser. Konsekvensen kan ellers være, at sygeplejersken selv må sørge for opkvalificering, hvil-
16
ket kan være udfordrende for den enkelte i en travl hverdag. Endvidere vil forskellige kurser skabe forskellig praktisering af medinddragelse. En undersøgelse fra
Kolding sygehus viser nemlig en god effekt af kommunikationstræning (Riiskjær,
2014, s. 135) og læringsudbyttet vil i højere grad styrke sygeplejersker til, at medinddrage patienter og altså implementere dette overordnede kvalitetskrav, som
medinddragelse er. Endvidere kan kommunikationstræning samt andre kompetenceudviklende kurser sikre, at praktisering af medinddragelse i højere grad bliver
systematisk.
Sygeplejersken har, qua sin fagudviklende funktion, kompetencer til at udtale sig
om, hvad der skal implementeres og hvordan. Ifølge kompetenceprofilen for sygeplejersker fremgår det nemlig, at de har en klinisk funktion, en formidlende funktion, planlægnings, koordinerings- og ledelsesfunktion samt en fagudviklende funktion (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011). Der eksisterer i dag Patient
Ekspert Paneler, og det undrer os, at ledelserne ikke vælger at inddrage sygeplejerskerne i lignende implementeringspaneler? I Dialogpapir om øget inddragelse af
patienter og pårørende, beskrives netop dette eksisterende Patient Ekspert Panel
(PEP). Panelet består af 4-8 patienter og pårørende, som har til formål at fungere
som
høringsorgan,
når
nye
tiltag
skal
implementeres
i
sundhedsvæsenet
(Forebyggelse, sum.dk, 2014, s. 24). Når sygeplejersker i en undersøgelse nævnes
som værende nøglepersoner, når medinddragelse skal implementeres, mener vi
således, at det kunne være gavnligt, hvis sygeplejersker er en del af udviklings- og
implementeringsstrategien, da sygeplejersker ifølge kompetenceprofilen netop har
kompetencer til dette (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011) (ViBIS,
2014, s. 5).
For at barriererne inden for det organisations- og ledelsesmæssige perspektiv kan
nedbrydes, er det altså vigtigt, at ledelsen går forrest bl.a. ved at give sygeplejersker tid til kompetenceudvikling. Ledelsen skal sætte rammerne for sygeplejersker,
så de kan praktisere medinddragelse i hverdagen med patienterne. Derudover skal
ledelsen overveje, at inddrage sygeplejersker i implementeringsprocessen, da det
er sygeplejersker ”på gulvet”, der kan bidrage med praksisbaseret viden samt beskrives som nøglepersoner for implementering og fastholdelse af medinddragelse.
4.1.2 Manglende fælles forståelse (Nadja)
I artiklen Personalet skal turde slippe kontrollen, siger seniorprojektleder i KORA,
Christina Holm-Petersen, at der mangler en fælles forståelse for, hvad medinddragelse af patienter er og hvordan det præcis skal praktiseres (Kjeldsen, 2014, s. 13). Som nævnt i det curologiske perspektiv i problembeskrivelsen (s. 4), findes der
17
mange synonymer for medinddragelse og dette kan lede til en manglende forståelse for, hvad medinddragelse af patienter, indebærer. Denne manglende forståelse
er en barriere for implementering og praktiseringen af medinddragelse. I vores arbejde med dette bachelorprojekt, er det som nævnt i problembeskrivelsen (s. 4-5),
ikke lykkes at finde en klar definition på medinddragelse. Derfor tog vi kontakt til
en jurist i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Vi er blevet informeret om, at
der ikke foreligger en definition på medinddragelse da dette, ifølge juristen, ikke
kan simplificeres. Denne manglende definition bidrager ikke til en fælles forståelse
for begrebet, hvilket flere instanser har fokus på (Færch, 2008, s. 74) (Kjeldsen,
2014, s. 1-3) (ViBIS, 2014, s. 7). Yderligere nævnes der i Læger og sygeplejerskers
forståelse af patientinddragelse, et væld af forskellige opfattelser af medinddragelse
lige fra udelukkende informeret samtykke, til patientdeltagelse i tilfredshedsundersøgelser (ViBIS, 2014, s. 6-7, 30, 32, 41). Der eksisterer altså vidt forskellige opfattelser og forståelser af medinddragelse af patienterne. Forskellige forståelser vil
som konsekvens skabe forskellige mål:
”Forskellige forståelser skaber forskellige mål for inddragelsen og dermed forskellige forventninger til patientens rolle som bruger af sundhedsvæsenet” (ViBIS, 2014, s. 32).
Hvis medinddragelse bliver en subjektiv vurdering fra hver enkelt sundhedspersonale, kan man risikere, at se lige så mange forskellige praktiseringer at dette. I
Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og pårørende lavet af Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, bliver konsekvensen af forskellig og manglende fælles
forståelse af definitionen, at medinddragelsen bliver usystematisk og får kvalitetsmæssig betydning (Forebyggelse, sum.dk, 2014, s. 7). Det står altså uklart, hvad
der forstås ved medinddragelse, hvilket er en væsentlig barriere (Forebyggelse,
sum.dk, 2014, s. 7). Det er en fundamental problematik, når der ses en manglende
fælles forståelse for medinddragelse og dette leder til mange synonymer. Endvidere
opfordrer forskellige forståelser til subjektive vurderinger og dermed forskellige mål
for praktiseringen af medinddragelse. Nedenfor vil vi derfor fokusere på, hvilke forslag der kan bidrage til, at barrieren om manglende fælles forståelse, nedbrydes.
4.1.2.1 Forslag til nedbrydelse af barrieren om manglende fælles
forståelse
Det fremgår både i Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og pårørende samt
RN’s politik for medinddragelse, at der skelnes mellem individuel inddragelse og
organisatorisk inddragelse (Forebyggelse, sum.dk, 2014, s. 7-8) (Sundhed- Plan og
Kvalitet samt sygehusene, 2013). Denne opdeling må anses som værende vigtig
viden for sygeplejersker for, at kunne opnå denne fælles forståelse.
18

Individuel inddragelse betegner medinddragelse af patienter og pårørende i
forhold til den kommunikative metode, NEMT-principperne: Nærværende,
Enkelt, Målrettet, Troværdigt (Sundhed- Plan og Kvalitet samt sygehusene,
2013).

Organisatorisk inddragelse betegner inddragelse af patienter og borgeres
indflydelse i forhold til udvikling og evaluering af sundhedsvæsenet, f.eks.
LUP undersøgelser mv. (Forebyggelse, sum.dk, 2014, s. 8)
Sygeplejersker fokuserer i hverdagen på den individuelle inddragelse, men skal
have viden om den organisatoriske inddragelse for, at forstå medinddragelse som
helhed. Det er vigtigt at skelne mellem disse to former for medinddragelse, da den
individuelle medinddragelse skal udføres i forhold til NEMT-principperne og i den
organisatoriske har betydning for medinddragelse i forhold til udvikling og evaluering af sundhedsvæsenet. (Brøgger, 2014) (Sundhed- Plan og Kvalitet samt
sygehusene, 2013) (Vester, 2013). Som nævnt i problembeskrivelsen s. 3, inddrager vi den organisatoriske inddragelse, for at tegne et billede af hele aspektet for
medinddragelse ikke nødvendigvis følger med fra overordnet regional politik til klinisk retningslinje og klinisk instruks. For at opnå en fælles forståelse, er det vigtigt,
at der er en gennemgående klarhed for, hvad medinddragelse indebærer fra regional politik, klinisk retningslinje til klinisk instruks. Det ses nemlig kun i RN’s politik,
at der skelnes mellem individuel og organisatorisk medinddragelse og dette følger
således ikke beskrevet i hhv. klinisk retningslinje og klinisk instruks (Sundhed- Plan
og Kvalitet samt sygehusene, 2013) (Vester, 2013) (Brøgger, 2014). Klare retningslinjer for medinddragelse af patienter efterspørges også af sygeplejersker i
rapporten Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse (ViBIS, 2014,
s. 63-64). Hvis barrieren om manglende fælles forståelse skal nedbrydes, er det
nødvendigt, som seniorprojektleder i KORA, Christina Holm-Petersen og Videnscenter for Brugerinddragelse nævner, at der er en fælles forståelse for hvad medinddragelse af patienter indebærer (Kjeldsen, 2014, s. 1-3) (ViBIS, 2014, s. 7). Regeringen skal altså gå forrest og udarbejde en overordnet klar definition for medinddragelse. En klar definition, klare kliniske retningslinjer og kliniske instrukser, vil
gavne opnåelsen af en fælles forståelse og dermed bidrage til en klar og systematisk praktisering af medinddragelse.
4.1.3 Manglende ressourcer og kompetencer (Pernille)
Som det fremgår i problembeskrivelsen (s. 5), efterlyser sygeplejersker tid, fysiske
rammer, personaleressourcer, viden om og metoder til medinddragelse (ViBIS,
2014, s. 25-29, 41-42, 60-64). Ovennævnte faktorer, er barrierer for medinddragelse af patienter. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, skriver i Dialogpapir
19
om øget inddragelse af patienter og pårørende, at sundhedspersonalet, skal have
de rette kompetencer til medinddragelse, især hvis det skal implementeres som en
permanent del af hverdagen i sundhedsvæsenet (Forebyggelse, sum.dk, 2014, s. 6,
9-10). Det fremgår dog ikke af dialogpapiret, hvilke kompetencer de specifikt mener sygeplejersken skal have og det fremgår heller ikke fra sygeplejerskerne selv,
hvilke specifikke kompetencer de mangler (ViBIS, 2014, s. 29, 41, 63). Det kan
føre til manglende indsigt i, hvad medinddragelse indebærer, når sygeplejersker
mangler teoretisk og praktisk viden, siger forskerne fra undersøgelsen, Hindrance
for patient participation in nursing care (Sahlsten, Larsson, Plos, & Lindencrona,
2005, s. 225). Endvidere finder undersøgelsen, at manglen på kompetencer, gør
det svært for sygeplejersker, at indgå i en tillidsfuld sygeplejerske-patient relation.
Endnu et interessant fund i ovenstående undersøgelse er, at manglende kompetencer hos sygeplejersker, giver anledning til at denne ikke tør slippe magt og kontrol
over for patienter. Yderligere udviser sygeplejersker manglende selvindsigt i forhold
til attituden, der anvendes over for patienter (Sahlsten, Larsson, Plos, &
Lindencrona, 2005, s. 224). Netop sygeplejerskens personlige indstilling og adfærd
nævner Færch også i sit kandidatspeciale som betydningsfaktor i forhold til medinddragelse af patienter i egen pleje og behandling (Færch, 2008, s. 36).
Konsekvensen af sygeplejerskers manglende ressourcer bliver ifølge Michael Lipsky,
at de overordnede kvalitetskrav ikke bliver implementeret (Lipsky, 2010). Tid og
ressourcer til medinddragelse efterlyses af sygeplejersker i Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse (ViBIS, 2014, s. 6, 10, 25, 29, 34, 41, 60-61,
64). Det er derfor sandsynligt, at personalet bevidst eller ubevidst bruger nogle
afværgemekanismer for praktisering af medinddragelse, som Lipsky omtaler igennem hele bogen om sin teori. Problemet med implementering er nemlig, ifølge Lipsky, at disse frontlinjearbejdere med lav autoritet, arbejder under for store krav,
for store målsætninger og med for lidt ressourcer. Konsekvensen bliver ifølge Lipsky, at frontlinearbejderen vil gøre brug af nedenstående afværgemekanismer.

Informationer som gives til modtageren, begrænses eller undgås, da dette
vil mindske efterspørgslen (Lipsky, 2010).

Rationalisering og prioritering af ydelserne (Lipsky, 2010). Nogle ydelser bliver favoriseret i forhold til andre, i lyset af overordnede mål som frontlinjearbejderen, på grund af for store krav og for lidt ressourcer, ser sig nødsaget til at sætte over alt andet (Lipsky, 2010).

Når modtageren bliver presset ned i foruddefinerede og standardiserede løsninger (Lipsky, 2010)
20

Frontlinjearbejderen foretager vurderinger og valg om videre forløb, helt
uden modtagerens indblanding og uden dennes samtykke (Lipsky, 2010).
Lipsky skriver, at ledelsen er nødt til at begrænse udviklingen af afværgemekanismer, så den oprindelige intention med lovmæssige tiltag opfyldes (Lipsky, 2010).
Qua Lipsky’s teori om afværgemekanismer anser vi det som sandsynligt, at sygeplejersker i det daglige arbejde, bevidst eller ubevidst, gør brug af ovenstående
afværgemekanismer, når de oplever mangel på de nødvendige ressourcer, tid og
rammer (ViBIS, 2014, s. 60-64) (Færch, 2008, s. 52, 64, 67). Obligatoriske opgaver, eksempelvis dokumentation, bliver favoriseret frem for medinddragelse, grundet krav om opfyldelse af dokumentation, siger læger og sygeplejersker, afsluttende, i en undersøgelse (ViBIS, 2014, s. 60).
Ressourcer, kompetencer, viden, metoder, indstilling og adfærd er således store
barrierer for medinddragelse af patienter. Konsekvensen af mangel på ressourcer
og kompetencer bliver som før nævnt, at medinddragelse bliver subjektiv og usystematisk. Endvidere kan sygeplejersker have svært ved, at indgå i en tillidsfuld
sygeplejerske-patient relation samt svært ved at slippe magt og kontrol, når sygeplejersker føler mangel på kompetencer. Nedenfor kommer forslag til nedbrydelse
af barrierer i forhold til manglende ressourcer og kompetencer.
4.1.3.1 Forslag til nedbrydelse af barriererne om manglende ressourcer og kompetencer
Målrettede tiltag, der skal styrke sundhedspersonalets kompetencer i forhold til
medinddragelse af patienter, nævnes I Fire anbefalinger til styrket patientinddragelse:

Patientinddragelse som en del af uddannelsen

Samlet vidensudvikling og effektiv vidensdeling

Vejledninger for praksis

Tilstrækkelig tid og rette fysiske rammer (Danske Patienter, 2014, s. 1).
De fire elementer er, ifølge Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, vigtige for at medinddragelse kan lykkes. I det følgende behandles punktet
vedrørende Patientinddragelse som en del af uddannelsen, dog er alle fire anbefalinger relevante i forhold til medinddragelse. Sundhedskartellet mener, at medinddragelse i højere grad skal implementeres i sundhedsuddannelserne (Aalborg
Universitet, 2014, s. 60), så det bliver en naturlig del af virket som sygeplejerske
(Danske Patienter, 2014, s. 1-2). Endvidere bør sundhedsuddannelser tilpasses den
udvikling der sker i samfundet og sundhedsvæsenet, da patienter i stigende grad
21
stiller højere krav og ønsker (Aalborg Universitet, 2014, s. 22-23). Patienter besidder samtidig en ekspertviden i forhold til tidligere (Færch, 2008, s. 10-11), hvilket
gør ændringer i uddannelsen nødvendige for at følge trop med den generelle udvikling (Aalborg Universitet, 2014, s. 30-31). Kliniske situationer skal i fremtiden
handle om kundskabsbaseret praksis og hvile på mindst tre vidensformer: Den evidens/forskningsbaserede, den erfaringsbaserede og borgerens/patientens viden og
behov.
Dette
tydeliggøres
i
Sundhedskartellets
uddannelsesprojekt
(Sundhedkartellet, 2014, s. 20, 46) . Tilføjelse af borgerens/patientens viden og
behov i uddannelsen er med henblik på, at der kommer større fokus på patientcentreret sygepleje (Sundhedkartellet, 2014, s. 20). For at opnå håndterbare metoder,
nødvendige kompetencer og viden, efterspørger sygeplejersker mere uddannelse,
både i basisuddannelsen men også som efter- og videreuddannelse (Færch, 2008,
s. 78) (ViBIS, 2014, s. 63-64). Som tidligere nævnt, er efterspørgslen ikke gjort
mere specifik end ytret ønske om mere uddannelse samt viden/metoder (ViBIS,
2014, s. 29, 41, 63). Det er altså vigtigt, at medinddragelse implementeres i uddannelsesforløb, og er endvidere vigtige elementer til nedbrydelse af barrierer i
forhold til manglende kompetencer.
Når der tales hen over hovedet på patienter og der udføres handlinger uden at inddrage patienterne i disse, bliver sygdommen fokusområde frem for patienten. Som
nævnt i problembeskrivelsen s. 5, omtales den biomedicinske tilgang i sundhedsvæsenet i 1900-tallet (Bjørnsson, 2013, s. 1-3), og der gives et eksempel på, at
man stadig kan støde på den biomedicinske tilgang, som patient i nutidens sundhedsvæsen. En patient udtaler, at der bliver talt hen over hovedet på vedkommende og at der handles uden patientens viden om, hvad der bliver foretaget (se citat
s. 5) (Frederiksen, 2009, s. 33). Patienter ønsker, at blive set som hele mennesker,
skriver Frederiksen (Frederiksen, 2009, s. 33). Dette bakkes op af Færch, som omtaler, at behandling af patienter skal ske ud fra et humanistisk perspektiv (Færch,
2008, s. 5, 10, 57). Netop de humanistiske værdier, omtaler Madeleine Leininger,
amerikansk sygeplejeforsker, når hun beskriver sygeplejen som værende et humanistisk fag, og at mennesker skal ses som helheder. Hun udviklede i 70’erne en
teori kaldet Tværkulturel sygepleje (Egerod, 1998, s. 1-3). Denne defineres således:
''Jeg definerer sygepleje som en tillært humanistisk kunst og videnskab med fokus på individualiserede omsorgshandlinger, funktioner og
processer rettet mod sundhedsfremmende adfærd, der er af fysisk,
psykokulturel eller social betydning for de individer eller grupper, der
har behov for professionel sygepleje'' (Egerod, 1998, s. 1-3)
22
Det er gennem patienters præmisser, at sygeplejersker skal forstå hvordan patienter hjælpes bedst muligt, siger Leininger (Egerod, 1998, s. 1-3). Endvidere, skal
patientcentreret sygepleje i fokus, skriver Sundhedskartellet i Kompleks fremtid og
refleksive sundhedsprofessionelle (Sundhedkartellet, 2014, s. 20) og patientcentreret sygepleje anses som værende en holistisk tilgang inden for det humanistiske
område (Birkler, Etik og menneskesyn, 2011, s. 123). Idealet for en samlet inddragelsesproces i sundhedsvæsenet, beskrives af Videnscenter for Brugerinddragelse.
De har udarbejdet tre kriterier, som de mener, skal være til stede for, at medinddragelse kan lykkes (se Figur 3).
Figur 3 De tre kriterier for medinddragelse og deres indbyrdes relation (ViBIS,
2014, s. 33) .
Ledelserne kan anvende disse kriterier, i forhold til lokale tiltag der iværksættes
relateret til medinddragelse. Sundhedspersonalet skal give information der er tilpasset den enkelte patient, da dette giver patienter de bedste vilkår og ressourcer
til håndtering af sygdom samt til, at indgå i beslutninger vedrørende egen pleje og
behandling (ViBIS, 2014, s. 32-33). Dette fremgår også af Sundhedslovens Kapitel
5 (Forebyggelse, Retsinformation.dk, 2014). Sundhedspersonalet skal i større grad
være systematiske igennem hele behandlingsforløbet, hvor der anvendes dialog
med patienter for, at få viden om individuelle ønsker og behov. Sundhedspersonalet
skal respektere patienters viden, præferencer og ressourcer og at dette til alle tider
skal indgå i beslutningsfaserne vedrørende pleje og behandling (ViBIS, 2014, s. 32-
23
33). Det vil altså sige, at ovennævnte tre kriterier er idealet for en samlet inddragelsesproces, som kan anvendes af ledelser og derefter af sundhedspersonalet. For
at kunne yde en individuel og troværdig vurdering af patienters behov for omsorg,
er det ifølge sygeplejeteoretiker Kari Martinsen nødvendigt at indgå en relation med
patienten (Kirkevold, 2000, s. 184-199). Martinsen beskriver omsorg som et relationelt begreb og mener, at omsorg er sygeplejens værdigrundlag (Kirkevold, 2000,
s. 184-199). Denne viden om ovenstående teorier, kan være med til at styrke sygeplejerskens måde at medinddrage patienterne på. Patienter skal dog også have
redskaber til, at opnå viden om, hvordan de kan bidrage til at få mere indflydelse
på egen pleje og behandling. I modsætning til sygeplejersker, er patienten nemlig
ikke uddannet i at være patient. Derfor kommer vi nu ind på begrebet empowerment. Empowerment omtales både som et menneskesyn, en strategi og en metode.
I sundhedsvæsenet har det bl.a. til formål, at give patienten magten over sit eget
liv og er desuden en metode til at patienter kan opnå følelsen og oplevelsen af
medinddragelse (Christiansen, Erfaring og refleksion, 2009, s. 139-141). For at
denne metode kan resultere i, at patienten er modtagelig, skal sundhedspersonalet
tage udgangspunkt i patientens erfaringer og ressourcer, hvilket gøres gennem
dialog (Kirkevold, 2000, s. 184-199). Empowerment øger samtidig patientens autonomi, hvis sundhedspersonalet sørger for, at der, som Christiansen siger, er et subjekt-subjekt forhold mellem sygeplejersken og patienten (Christiansen, Erfaring og
refleksion, 2009, s. 139-141). Hvis omsorgen bliver relationel, som Martinsen siger,
opstår der en dialog, hvor patienters individuelle behov og ressourcer afdækkes.
Når dette sker via empowerment, afgiver sundhedspersonalet sin magt, så patienter selv varetager magten over eget liv og behandling (Kirkevold, 2000, s. 184199) (Christiansen, Erfaring og refleksion, 2009, s. 139-141). Endvidere, er det
sandsynligt, at dette bidrager til, at sygeplejersker ikke anvender afværgemekanismer. Dermed tør sygeplejersker afgive magt og autoritet, da empowerment giver tilstrækkelige ressourcer til både patienter og sygeplejersker.
Sygeplejersker efterlyser som tidligere nævnt viden om og metoder til medinddragelse (ViBIS, 2014, s. 25-29, 41-42, 60-64). En konkret metode er Shared Decision
Making (SDM), som defineres herunder:
”En proces, hvor patienten er involveret som partner med den sundhedsprofessionelle i at afklare acceptable medicinske handlemuligheder og i at vælge en foretrukken klinisk behandling” (Riiskjær, 2014, s.
127).
SDM giver ifølge Erik Riiskjær patienter muligheder for i højere grad, at udtrykke
værdier, præferencer samt deltagelse i beslutninger omkring egen pleje og behandling (Riiskjær, 2014, s. 127). Nedenfor vil vi præsentere SDM som metode til med-
24
inddragelse gennem et litteraturstudie, hvor 23.236 patienter og 1400 sundhedsprofessionelle har medvirket til data i forhold til hvad SDM er og hvordan de anvender metoden.
Når SDM skal implementeres, er det vigtigt at intervenere hos både patienter og
sygeplejersker, da dette giver bedre resultater end hvis man intervenerer hos enten
patienter eller sygeplejersker (Légaré, Stacey, Turcotte, & Cossi, 2014, s. 26).
Dette skriver de i Interventions for improving the adoption of shared decision making by healthcare professionals (review). Her har forskerne sammenlignet 39 forskellige undersøgelser, hvor SDM indgår. Formålet med litteraturstudiet er at fastslå effektiviteten af interventioner vedrørende sundhedspersonalets implementering
af SDM. Studiet baseres på undersøgelser fra Canada, Tyskland, USA, England,
Norge m.fl. (Légaré, Stacey, Turcotte, & Cossi, 2014, s. 6). De har identificeret ni
essentielle elementer, der i varierende grad kan anvendes til SDM, som sundhedspersonalet kan anvende i praksis.

Definér og forklar problemet

Præsentér muligheder

Diskutér fordele og ulemper

Afklaring af patientens værdier og præferencer

Diskutér patientens evner og ressourcer

Præsentér det kendte og giv anbefalinger

Tjek at patienten har opnået klarhed og forståelse

Læg en klar plan sammen med patienten

Planlæg opfølgning
Disse ni elementer kan altså anvendes som hjælp til sundhedspersonalet i praksis,
så SDM anvendes og patienter dermed medinddrages i egen pleje og behandling.
SDM bliver således en metode der hjælper både sundhedspersonalet og patienter
så begge parter involveres (Légaré, Stacey, Turcotte, & Cossi, 2014, s. 6). Som
undersøgelsen her ovenfor viser, er SDM en metode til at medinddrage patienter i
egen pleje og behandling, og det fremgår, at brugen af SDM øger patienters ejerskab over egen pleje, behandling og sygdom (Légaré, Stacey, Turcotte, & Cossi,
2014, s. 7). Når patienter får hjælpemidler til at træffe en beslutning, viser undersøgelsen, at patientens viden og ressourcer øges, hvorved deres vidensgrundlag
for, at træffe en beslutning er større og mere sufficient (Légaré, Stacey, Turcotte, &
Cossi, 2014, s. 7). Denne viden, kan med fordel overføres til danske forhold. Dansk
Selskab for Patientsikkerhed har i samarbejde med ”Hej Sundhedsvæsen” lavet en
pjece til patienter hvor der er fortrykte spørgsmål (Patientsikkerhed). Disse
25
spørgsmål har til formål, at hjælpe patienter med forslag til, hvad de kan spørge
sundhedspersonalet om i mødet med sundhedsvæsenet (bilag 5). På den måde
guides patienter til, hvordan de kan blive mere styrende i egen pleje og behandling.
Som led i at klæde patienter på til, at være styrende i eget behandlingsforløb, er
det vigtigt, at patienter føler, deres ressourcer er relevante i forhold til medinddragelse. I Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og pårørende beskrives, hvordan patientuddannelse er et vigtigt element for medinddragelse. Størstedelen af
landets kommuner anvender allerede patientuddannelse som et tilbud til patienter
med kroniske sygdomme (Forebyggelse, sum.dk, 2014, s. 21). Patientuddannelse
får altså en central placering i at medinddrage patienter, hvilket vi er meget enige i.
Dog mangler der at blive beskrevet hvordan patientuddannelse skal foregå hos patienter, der ikke lever med kroniske sygdomme. Patienter kan, som det omtales i
Frederiksens masterprojekt føle, at beslutningerne tages hen over hovedet på dem
(Frederiksen, 2009, s. 33). Undersøgelser nævner endvidere, at det i mange tilfælde er op til sygeplejerskers subjektive holdninger, hvorvidt og hvor meget patienter
medinddrages i egen pleje og behandling (Færch, 2008, s. 11-12, 14, 55)
(Sahlsten, Larsson, Plos, & Lindencrona, 2005). Derfor kan et konkret løsningsforslag til patientuddannelse i forhold til medinddragelse være en informerende pjece.
Denne pjece vil have til formål, at give patienter viden om og forståelse for, at
sundhedspersonalet gerne vil høre og anvende patienters ønsker, behov, præferencer og viden til at individualisere pleje og behandling. Pjecen vil samtidig give sygeplejersker indblik i, hvad medinddragelse er fra patienters perspektiv, og dermed vil
SDM ifølge Interventions for improving the adoption of shared decision making by
healthcare professionals (review), have en større effekt, når man intervenerer hos
sygeplejersker og patienter (Légaré, Stacey, Turcotte, & Cossi, 2014, s. 26). Dog
skal man have in mente, at en sådan pjece ikke kan være fyldestgørende og dermed ikke kan opfylde hele kriteriet for medinddragelse af patienter. Pjecen kan give
patienter information om, at deres præferencer er værdifulde for sundhedsvæsenet.
Baseret på undersøgelser i dette bachelorprojekt, vil vi herunder nævne vigtige
indholdselementer i en sådan pjece:

Informeret samtykke: Patienter skal oplyses om, at behandlingen ikke
kan gå i gang, før der er givet informeret samtykke og at dette til enhver tid
kan trækkes tilbage (Forebyggelse, Retsinformation.dk, 2014).

Fælles beslutningstagen: Det er vigtigt at patienter føler, at der foretages
en fælles beslutning om den pleje og behandling, som skal modtages eller
fortsættes. De skal altså informeres om, at det er vigtigt de har følelsen af,
at være ligeværdige i enhver beslutning af betydning for deres egen pleje og
26
behandling (Forebyggelse, sum.dk, 2014, s. 12) (Færch, 2008, s. 10)
(ViBIS, 2014, s. 33, 41)

Egenomsorg: Det er vigtigt at patienter hjælpes til, at få viden om, hvordan de kan drage egenomsorg. F.eks. skal der tales med patienten om dennes krav og ressourcer, så der er balance mellem de krav der stilles til behandlingen og de ressourcer patienten er i besiddelse af (Forebyggelse,
sum.dk, 2014, s. 9) (ViBIS, 2014, s. 33) (Færch, 2008, s. 5, 38).

Patientens forventninger: Patienter skal føle personalet gerne vil høre
forventninger til indlæggelsen og forstå hvor vigtige disse oplysninger er for
personalet i forhold til at individualisere pleje og behandling (Forebyggelse,
sum.dk, 2014, s. 9-10) (ViBIS, 2014, s. 33, 41) (Sundhed- Plan og Kvalitet
samt sygehusene, 2013)

Forbedringspotentiale: Patienter skal hurtigt kunne få oplysninger om
hvem og hvordan man henvender sig, hvis de oplever fejl og forbedringspotentiale. Håndtering af forbedringspotentialer er en ledelsesmæssig opgave
og pjecen skal derfor indeholde kontaktoplysninger til relevante personer.
(Kjeldsen, 2014, s. 1-3).
Sundhedspersonalet skal samtidig synliggøre overfor patienter, at muligheden for
ovenstående visioner er til stede. Det er, som nævnt, sygeplejersker der står for
implementeringen i praksis og det er endvidere vigtigt, hvis medinddragelse skal
realiseres, at ledelsen er foregangsmænd, f.eks. med konkrete metoder såsom
SDM, empowerment samt kommunikationstræning. Det er en ledelsesmæssig opgave at afsætte tiden, ressourcerne og rammerne til implementering af medinddragelse f.eks. ved hjælp af efter- og videreuddannelse. Lykkes dette fra ledelsens
side, vil medinddragelse ifølge flere fund i undersøgelser, blive implementeret af
sygeplejersker og modtaget af patienter (Kjeldsen, 2014, s. 1-3) (ViBIS, 2014, s.
29, 60)
5. Diskussion (Nadja)
Ifølge flere undersøgelser, og som ovenfor beskrevet, skal ledelsen være den overordnede instans der sikrer, at sygeplejersker har tid, kompetencer og ressourcer til
at implementere medinddragelse i praksis (ViBIS, 2014, s. 29, 60) (Kjeldsen, 2014,
s. 1-3) (Sahlsten, Larsson, Plos, & Lindencrona, 2005, s. 225-226). Metoder såsom
SDM, kan øge medinddragelse af patienter og det er derfor en ledelsesmæssig opgave, at sørge for kompetenceudvikling for sundhedspersonalet. Uanset hvilken
metode ledelserne vælger at bruge til at øge medinddragelse, skal dette ske f.eks.
ved hjælp af kurser eller lignende. Som undersøgelsen Interventions for improving
27
adoption of shared decision making by healthcare professionals (review) viser, er
der størst effekt ved, at iværksætte tiltag hos både hos patienter og sygeplejersker
(Légaré, Stacey, Turcotte, & Cossi, 2014, s. 26). Forslaget om en informerende
pjece i analysen s. 26-27, kan være en håndterbar og overskuelig måde for både
patienter og sygeplejersker, for at opnå viden om medinddragelse. Særligt, når det
ifølge undersøgelser, er nødvendigt, at der er en fælles forståelse for begrebet
medinddragelse, når dette skal implementeres. Det kan dog være en stor udfordring, hvis de øverste instanser, regering, regioner og ledelser, ikke har sikret de
rette rammer, ressourcer samt kompetencer til dette (Kjeldsen, 2014, s. 1-3)
(ViBIS, 2014, s. 29, 60). Når ledelsen ikke sikrer, at sundhedspersonalet har en
fælles forståelse, siger Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse,
at konsekvensen vil være, forskellige mål (ViBIS, 2014, s. 32). Forskellige mål, må
lede til, at medinddragelsen bliver en subjektiv vurdering fra sundhedspersonalets
side, hvilket Færch skriver i sit kandidatspeciale, Patientdeltagelse i sygeplejefaglig
kontekst (Færch, 2008, s. 11-12, 14, 55). Når der fra øverste instans, Sundhedsloven udelukkende står, at personalet har forpligtelse til at informere patienten i forhold der har betydning for deres helbredstilstand samt behandlingsmuligheder
(Forebyggelse, Retsinformation.dk, 2014), indbyder det ikke til medinddragelse i
dens hele form, som nævnt i begrebskonkretiseringen (s. 7). I RN’s politik står der
nemlig uddybende om medinddragelse, at det inddeles i en individuel og organisatorisk medinddragelse (Sundhed- Plan og Kvalitet samt sygehusene, 2013). Alene
denne opdeling, med forklaring af, hvad det indebærer, giver et klart billede af,
hvad medinddragelse er. Dog er det beklageligt, når denne uddybning om medinddragelse ikke er at finde i hverken klinisk retningslinje eller klinisk instruks (Vester,
2013) (Brøgger, 2014). Endvidere står der i den kliniske instruks, at patienter inddrages som aktive medspillere og målet er, at patienter informeres om undersøgelser, behandlinger m.m. (Brøgger, 2014). Som beskrevet i analysen (s. 14), kan
man blive bekymret for, at patienter blot informeres. Derudover, kan det ses som
en modsigelse, når der står, at patienter skal ses som aktive medspillere, og derefter står, at målet blot er at informere patienter om undersøgelser, behandlinger
m.m. Man kan derfor diskutere, om der er en klar fælles forståelse for medinddragelse, når patienten ses som aktiv medspiller ved blot at blive informeret. Sundhedspersonalet skal hente viden fra regering, region og lokale forhold for, at få et
helt billede af, hvad medinddragelse indebærer. Som fundet i analysen, efterlyser
sygeplejersker mere tid, hvis medinddragelse skal implementeres, og det kan derfor ikke forlanges at det skal være så omstændeligt at finde en klar definition på
medinddragelse samt hvad det indebærer. Problemet er, at der ifølge jurist fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, ikke findes en overordnet definition på med-
28
inddragelse, hvilket kun er med til at besværliggøre opnåelsen af en fælles forståelse. Konsekvensen af manglende fælles forståelse og manglende tid bliver i sidste
ende, at sygeplejersker, som skal implementere medinddragelse i praksis, udøver
det ud fra en subjektiv vurdering. Medinddragelse bliver ifølge Dialogpapir om øget
inddragelse af patienter og pårørende dermed usystematisk og patienter kan risikere, at få en meget varierende kvalitet af medinddragelse i praksis (Forebyggelse,
sum.dk, 2014, s. 7). Undersøgelser viser endda, at patienter der medinddrages i
egen pleje og behandling, klarer sig bedre og har bedre livskvalitet (Færch, 2008,
s. 29) (ViBIS, 2014, s. 5), hvorved patienter må anses som en stor og vigtig ressource for sundhedsvæsenet.
5.1 Diskussion af metode (Nadja)
I følgende afsnit ønsker vi, at være reflekterende over bachelorprojektets anvendte
metode. Dette bachelorprojekt er et litteraturstudie med en tekstanalyserende,
hermeneutisk tilgang. Vi er opmærksomme på, at vores konklusion er påvirket af
den udvalgte litteratur og den valgte metode til analyse og fortolkning. Andre der
måtte udføre en lignende opgave kan nå frem til et andet resultat. Vi har gennemlæst den engelske litteratur uafhængigt af hinanden for derefter at sammenligne
forståelsen af disse. Dette gøres for at undgå huller i diverse oversættelser anvendt
i bachelorprojektet. Bachelorprojektet kan generaliseres inden for sekundær sektor,
da ledelsesstil og personalemæssig sammensætning er forskellig i andre sektorer.
På det overordnede plan kan projektet dog generaliseres i andre sektorer endda
hele sundhedsvæsenet, ud fra de overordnede principper om, at der skal foreligge
en fælles forståelse og personalet skal have rette kompetencer, tid og ressourcer
for at kunne udføre medinddragelse i praksis. Ud fra fundne barrierer for medinddragelse af patienten har vi anvendt teoretikerne; Michael Lipsky, Kari Martinsen og
Madeleine Leininger. Havde vi anvendt andre teoretikere ville projektet sandsynligvis have set anderledes ud. Vi er derfor klar over, at konklusionen i denne opgave
ikke dækker det fulde spektrum af medinddragelse.
6. Konklusion
Herunder følger konklusionen på dette bachelorprojekt. Problemformuleringen er
indsat herunder, da denne har været styrende for analyse og diskussion og dermed
er det, vi har søgt at konkludere på.
Hvilke barrierer, i sekundær sektor, påvirker sygeplejerskens praktisering af medinddragelse af patienten i egen pleje og behandling, og hvilke forslag kan man
komme frem til så disse barrierer potentielt kan nedbrydes?
29
Vi har gennem dette projekt identificeret barrierer inden for organisation og ledelse,
manglende fælles forståelse samt manglende kompetencer og ressourcer, i sekundær sektor. Nævnte barrierer, kan påvirke sundhedspersonalets praktisering af
medinddragelse i praksis. Endvidere er vi gennem projektet kommet med forslag
til, hvordan disse barrierer potentielt kan nedbrydes ved, at der fra regeringens
side skal være en klar definition på medinddragelse. Derved kan sundhedspersonalet opnå den fælles forståelse der er nødvendig for, at udføre medinddragelse i
praksis. Ledelsen i sekundær sektor, skal gå i front og afsætte tid og ressourcer
samt sørge for efter- og videreuddannelse til de ansatte. Sundhedspersonalet skal
gennem basis, efter- og videreuddannelse i f.eks. kommunikation, empowerment
og SDM, have mere viden om og metoder til, at medinddrage patienterne så det
derved bliver en del af praksis i hverdagen. Når patienter føler sig medinddraget i
beslutninger, der angår egen pleje og behandling viser undersøgelser, at de klarer
sig bedre og opnår bedre livskvalitet. Det er derfor af største vigtighed, at sundhedspersonalet får de rette kompetencer, den nødvendige tid samt viden om praktisering af medinddragelse.
7. Perspektivering
Vi mener, at dette bachelorprojekt kan bidrage til, at gøre opmærksom på de mulige barrierer sygeplejersker oplever i praksis i forhold til medinddragelse. Medinddragelse er og bliver en fast del af fremtidens sygepleje, hvormed det er nødvendigt, at kigge på hvordan sygeplejersker i fremtiden kan implementere nye tiltag i
forhold til medinddragelse. Vi har gennem projektet set, hvordan det bliver tydeligt,
at praktisering af medinddragelse har svære kår. Med vores viden omkring Lipsky’s
teori om frontlinjearbejderen og dennes afværgemekanismer, skal ledelsen sørge
for, at krav og ressourcer følges ad. Sygeplejersker skal have mere uddannelse i
metoder som empowerment, SDM og kommunikation, hvis det forventes, at de skal
kunne implementere og udføre medinddragelse i praksis. Endvidere skal metoderne
være håndterbare og praksisanvendelige. Uddannelsen for sygeplejersker er desuden ved at blive revideret og den vil træde i kraft i 2016. Som det bl.a. fremgår af
Sundhedskartellets uddannelsesprojekt, er medinddragelse og patientcenteret sygepleje i fokus på fremtidens sundhedsuddannelser (Sundhedkartellet, 2014, s.
20). Der omtales også et bud på, hvad problemet med den nuværende uddannelse
er:
”Og problemet er, at vi har fået skabt en uddannelse som bygger på skabeloner og
former de enkelte studerende efter én skabelon. Men den komplekse virkelighed er
jo ikke skabt efter én skabelon. Den udvikler sig jo uforudset” (Aalborg Universitet,
2014, s. 23)
30
Citatet viser et behov for ændring af den nuværende sygeplejeuddannelse, hvilket
især er vigtigt, når der i fremtiden vil være et øget behov for sundhedspædagogiske kompetencer hos sundhedspersonalet. Disse kompetencer påkræves i fremtiden, da de nye patienttyper forudsætter, at sundhedspersonalet skal kunne tænke
selvstændigt
og
behandlinger
skal
tilpasses
den
enkelte
patient
(Aalborg
Universitet, 2014, s. 22). Som et sidste fremtidsperspektiv, ser vi det som værende
vigtigt, at sygeplejersker er vidende om hvilke regionale politikker, kliniske retningslinjer samt kliniske instrukser der findes på afdelingsniveau. Der kan indføres
krav for ansættelse, at disse regionale politikker, kliniske retningslinjer samt kliniske instrukser gennemgås med f.eks. afdelingssygeplejersken. For nyansatte, kan
introforløb være både på det generelle plan, men også på lokalafdelingsplan. På
den måde, vil sygeplejersker have viden om medinddragelse samt andre relevante
arbejdsområder, allerede ved job start. Det vil skabe klarhed samt øge den fælles
forståelse når afdelingens kliniske retningslinjer m.m. gennemgås, og det kan forhåbentlig være med til, at man distancerer sig fra en subjektiv og usystematisk
medinddragelse af patienter i egen pleje og behandling. De 20 millioner kroner regeringen har afsat til implementering af medinddragelse i praksis, kan med fordel
blandt andet give sygeplejersker bedre kompetencer via kompetencegivende kurser
såsom kommunikationstræning. Sygehusledelser kan se på ressourcer, måske i
form af hvordan de afsætter tid og fokus til medinddragelse og regeringen kan udarbejde en overordnet definition af medinddragelse.
31
8. Bibliografi
Birkler, J. (2006). Objektivitet og subjektivitet. I J. Birkler, & C. Fandt (Red.),
Videnskabsteori - en grundbog (1 udg., s. 50-65). København: Munksgaard
Danmark.
Birkler, J. (2011). Etik og menneskesyn. I J. Birkler, & M. Toft (Red.), Etik i
sundhedsvæsenet (1 udg., s. 118-129). København: Munksgaard Danmark.
Birkler, J. (2013). Forståelse. I J. Birkler, & M. Toft (Red.), Videnskabsteori - en
grundbog (1 udg., s. 93-116). København: Munksgaard.
Bjørnsson, K. (25. Januar 2013). Patientkultur i historisk perspektiv.
Sygeplejersken, s. 22-24.
Brøgger, F. (31. Oktober 2014). pri.rn.dk. (K. L. Borck, Red.) Hentede 18.
November 2014 fra Region Nordjylland:
https://pri.rn.dk/pri/A/Sider/7f8b5756-e2e8-47b9-b6ee-3c75afc64172.aspx
(s. 1-3)
Christiansen, K. L. (2009). Erfaring og refleksion. I K. L. Dorit Ibsen Vedtofte, & D.
I. Vedtofte (Red.), Pædagogik - for sundhedsprofessionelle (1 udg., s. 139141). København: Gads Forlag.
Christiansen, K. L. (2009). Erfaring og refleksion. I E. Hoffmann (Red.), Pædagogik
- for sundhedprofessionelle (s. 139-141). København: Gads Forlag.
Danielsen, M., & Lange, L. B. (2013). Finansiering og ressourcefordeling. I B. R.
Hjortbak, & B. R. Hjortbak (Red.), Sundhedsvæsenet på tværs - opgaver,
organisation og regulering (2. udgave udg., s. 93-116). Aarhus:
Munksgaard.
Danske Patienter, L. D. (14. Maj 2014). dsr.dk. Hentede 1. November 2014 fra
Dansk Sygeplejeråd: http://www.dsr.dk/Artikler/Sider/Politiske-udspil.aspx
(s.1-2)
Egerod, I. (1998). Dansk Sygeplejeråd. (Fagredaktør, Red.) Sygeplejersken(1), s.
38-40. Hentede 14. december 2014 fra DSR.dk:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1998-01-38-1-Sygepleje.aspx
Forebyggelse, M. f. (19. November 2014). Retsinformation.dk. Hentede 10.
November 2014 fra Retsinformation.dk:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#K5 (s.1-73)
32
Forebyggelse, M. f. (August 2014). sum.dk. Hentede 11. December 2014 fra
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Dialogpapir-om-oegetinddragelse-af-patienter-og-paaroerende.aspx (s. 1-25)
Frederiksen, J. (2009). Livskvalitet set ud fra et patientperspektiv. Aarhus
Universitet, Institut for Folkesundhed. Aarhus: Afdeling for
Sygeplejevidenskab (s. 1-77).
Færch, J. (2008). Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst. Aarhus Universitet,
Institut for Folkesundhed. Aarhus: Afdeling for Sygeplejevidenskab (s. 199).
H. Høstrup, L. S. (17. September 2009). dasys.dk. Hentede 21. November 2014 fra
Dansk Sygepleje Selskab: http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf
(s. 1-9)
Hansson, B. (2014). Sygeplejerskens relation til patienten. I D. Danbjørg Boe, T.
Nina, & M. Toft (Red.), Patient - Grundbog i sygepleje (1 udg., s. 241-262).
København: Forfatterne og Munksgaard.
Jørgensen, L. R. (2008). Den gode opgave - Håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser (3 udg.). Frederiksberg: Forlaget
Samfundslitteratur (s. 5-412).
Kirkevold, M. (2000). Kari Martinsens omsorgsteori. I M. Kirkevold, & J. H.
Andersen (Red.), Sygeplejeteorier (A. Bonnevie, Ovs., 2. udg., s. 184-200).
København: Munksgaard.
Kjeldsen, S. B. (17. Januar 2014). Personalet skal turde slippe kontrollen.
Sygeplejersken(1), s. 26-28.
Kommunikation, s. o. (9. oktober 2014). sygehusthymors.rn.dk. Hentede 5.
december 2014 fra Mission, vision og værdier:
http://sygehusthymors.rn.dk/Genveje/Kvalitet/Vaerdier-og-maal/Missionvision-og-vaerdier (s.1)
Larsen, K. B. (2009). Rubricering af litteratur i sygeplejerskestudiet. Rubricering af
litteratur i sygeplejerskestudiet, 1-3. Viborg/Thisted: VIA University College.
Légaré, F., Stacey, D., Turcotte, S., & Cossi, M. e. (2014). Interventions for
improving the adoption of shared decision making by healthcare
33
professionals (review). The Cochrane Collaboration, John Wiley & Sons, Ltd
(s.1-166).
Lipsky, M. (2010). Street-Level Bureaucracy (2 udg.). New York, USA: Russel Sage
Foundation (s. 1-267).
Lotte Rienecker, P. S. (2008). Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på
videregående uddannelser (3 udg.). København: Forlaget
Samfundslitteratur.
Mathar, H. (2009). Videnskabsteori og pædagogik. I K. L. Dorit Ibsen Vedtofte,
Pædagogik - For sundhedsprofessionelle (1 udg., s. 48-54). København:
Gads Forlag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, I. o. (9. August 2011). retsinformation.dk.
Hentede 9. december 2014 fra retsinformation.dk:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178#Kap13 (s. 121)
Munck, A. (2014). Ledelse. I J. F. Leni Abrahamsen, & T. G. Dorte Samson Eldrup
(Red.), At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde (1 udg., s.
15-36). København: Gads Forlag.
Patientsikkerhed, D. S. (u.d.). hejsundhedsvaesen.dk. Hentede 23. december 2014
fra HejSundhedsvæsen: http://hejsundhedsvaesen.dk/godt-du-spoer/online/
(s. 1-2)
Riiskjær, E. (2014). Patienten som partner. I D. Danbjørg, N. Tvistholm, & M. Toft
(Red.), Patient - Grundbog i sygepleje (s. 121-148). København: Forfatterne
og Munksgaard.
Råd, S. (20. Maj 2014). dsr.dk. Hentede 18. November 2014 fra Dansk
Sygeplejeråd:
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeR
etningslinier.aspx (s. 1-11)
Sahlsten, M., Larsson, I., Plos, K., & Lindencrona, C. (2005). Hindrance for patient
participation in nursing care. Nordic College of Caring Sciences (19), s. 223229.
Sundhed- Plan og Kvalitet samt sygehusene. (23. oktober 2013). pri.rn.dk. (J.
Kjær-Rasmussen, Red.) Hentede 10. november 2014 fra Region Nordjylland:
34
https://pri.rn.dk/pri/Sider/7e3b5506-106f-4e40-bee9-08676f11a8b7.aspx
(s. 1-5)
Sundhedkartellet, A. U. (2014). Kompleks fremtid og refleksive
sundhedsprofessionelle - Om videreudvikling og forbedring af
sundhedsuddannelserne. Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi.
Hellerup: Implement Consulting Group (1-49).
Sundhedskartellet, K. L. (u.d.). kl.dk. Hentede 22. december 2014 fra
Kommunernes Landsforening:
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_58230/cf_202/Hvad_er_en_klinisk_ret
ningslinje_-_og_hvorfor_anbe.PDF (s. 1)
Sundhedsstyrelsen. (20. november 2000). Vejledning om udfærdigelse af
instrukser. Sundhedsstyrelsens vejledning af 20. november 2000.
København: Sundhedsstyrelsen (s. 1-2).
Vester, C. (19. november 2013). pri.rn.dk. (L. S. Løndal, Red.) Hentede 10.
november 2014 fra Region Nordjylland:
https://pri.rn.dk/pri/ThyMors/Sider/03079b77-b43f-46a2-9171547b9fb7acbd.aspx (s. 1-4)
VIA University College. (August 2014). Viauc.dk. (L. S. Andersen, Redaktør)
Hentede November 2014 fra Viauc.dk:
http://www.viauc.dk/sygeplejerske/viborg/Documents/Statistik_noegletal/U
ddannelsesdokumenter/Uddannelsesdokumenter%20E2014/Opgavetekniske
%20Retningslinier%20-%20revOkt2014.pdf (s. 1-12)
ViBIS, M. F. (2014). Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse - En
spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler. København:
Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (s.1-65).
Aalborg Universitet, I. C. (april 2014). Bilagssamling - Kompleks fremtid og
refleksive sundhedsprofessionelle. 1-102. København: Implement Consulting
Group.
35
9. Figurfortegnelse
Figur 1 Overordnede instanser og deres indbyrdes relation ...................... 2
Figur 2 Den hermeneutiske cirkel (Mathar, 2009, s. 49) .......................... 9
Figur 3 De tre kriterier for medinddragelse og deres indbyrdes relation
(ViBIS, 2014, s. 33) . ......................................................................... 23
36
10. Bilagsfortegnelse
Bilag 1 – Dokumentation af søgeproces
s. 39
Bilag 2 - Gennemgang af litteratur < 2 %
s. 41
Bilag 3 – VAKS af Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst
s. 42
Bilag 4 – VAKS af Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse s. 46
Bilag 5 – Hej Sundhedsvæsen, spørgsmål patienter kan stille
s. 50
37
Bilag 1 – Dokumentation af søgeproces
Hvor?
Navn på database
VIA Bibliotek
VIA Bibliotek
VIA Bibliotek
Hvordan?
Specifikke søgeord –
alene eller i kombination (AND/OR)
Fritekst eller frase
Bestemt felter – titel,
emneord
Citation – at søge en
bestemt artikel
Artikler der ligner –
Related Articles
Referencer
Patientdeltagelse
Afgrænsning
Fx kildetype, tid,
sprog, tidsskrifter i
en bestemt emnegruppe m.m.
Hits
Søgeresultat
Brugbare hits
Relevans
Sygeplejepraksis
41
1
0
1
Livskvalitet
31
4
0
1
15,775
1
0
1
66
20
0
0
3
1
Sygehus Thy-Mors
12
3
Forslag
103
19
0
1
1
1
103
3
0
2
2
1
102
3
0
1
26
1
Patientperspektiv
Ledelse
Virksomhedsområde
VIA Bibliotek
Patientologi
EMNE: Sygeplejeuddannelsen
Relation
Pri.rn.dk
Medinddragelse
Sygeplejersken.
dk
Patientinddragelse
Sygeplejersken.
dk
Sygeplejersken.
dk
Uddannelsesrapport
Retsinformation.dk
Autorisationsloven
Retsinformation
Sundhedsloven
ViBIS.dk
Sygeplejerske, forståelse, pa-
Patientinddragelse
Under stuegang
Bekendtgørelse,
2014
38
tientinddragelse
Cochrane Li
brary
Shared decision making
Cinahl+
Sum.dk
Hindrance
Dialogpapir om øget
inddragelse
Patientinddragelse
Patientdeltagelse
Medinddragelse
Patient involvement
Patient participation
Patient involvement
AND hospital setting
Google
Scholar
Google
Scholar
Patient participation
Health care
Interventions
348
23
17
0
0
1
1
18
1
1
149
46
542
3 millioner
1,520.
000
2,240.
000
0
0
0
0
0
0
39
Bilag 2 - Gennemgang af litteratur
Som styrkelse af argumentation for at sygeplejen altid vil være relationel, anvendes
bogen, Patient – grundbog i sygepleje, anvender vi kapitel 10 - Sygeplejerskens
relation til patienten af Birgitte Hansson.
Fire anbefalinger til styrket patientinddragelse, skrevet af Danske Patienter, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, bruges til at styrke argumentet for problematikken om medinddragelse. De fire anbefalinger rubriceres som ”relevant litteratur i
øvrigt” (Larsen, 2009), da der gives relevante synspunkter på medinddragelse i et
fremtidigt perspektiv. Personalet skal turde slippe kontrollen, skrevet af journalist
Susanne Bloch Kjeldsen anvendes til beskrivelse af afsatte økonomiske midler fra
regeringen, manglende definition samt til at styrke argumentet om det ledelsesmæssige ansvar for medinddragelse. Rubriceres pga. før skrevne under ”relevant
litteratur i øvrigt” (Larsen, 2009).
Patientkultur i historisk perspektiv, som er skrevet af Kirsten Bjørnsson og publiceret i tidsskriftet ”Sygeplejersken”, anvendes for at belyse fortidens samfundsstruktur samt beskrivelse forandringen af patienterne gennem tiden. I bogen Videnskabsteori – en grundbog, anvendes kapitlet, Objektivitet og subjektivitet, skrevet
af Jacob Birkler – Cand. mag. i filosofi og psykologi. Birklers litteratur anvendes til
beskrivelse af den biomedicinske tilgang.
Hindrance for patient participation in nursing care, skrevet af Monica Sahlsten, Inga
Larsson, Kaety Plos og Catharina Lindencrona udgivet i tidsskriftet Nordic College of
Caring Science anvendes til styrkelse af argumentet for, at sygeplejersken mangler
kompetencer. Det rubriceres som værende forskningsbaseret viden da der er en
velbeskrevet stringent metode, etiske overvejelser samt en transparent og stringent fremstilling af analyse og diskussion (Larsen, 2009).
Masterprojektet Livskvalitet set ud fra et patientperspektiv fra 2010 er udarbejdet
af Jette Frederiksen ved Institut for Folkesundhed. Projektet har vi brugt til at inddrage patientudtalelser omkring deres oplevelse af medinddragelse (Frederiksen,
2009). Den rubriceres udviklingsbaseret viden, for er der et klart formål, beskrivelse af relevante problemstilling samt en klar analyse og fremstilling af resultater/konklusion (Larsen, 2009).
40
Bilag 3 – VAKS af Patientdeltagelse i sygeplejefaglig kontekst
Formelle krav
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
helt
4
Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via
eksisterende litteratur.
X
Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant.
Det er beskrevet hvordan
informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af
data er overholdt (Helsinki
deklarationen).
Det er beskrevet om der er
relevante godkendelser (fx
Datatilsyn, Etisk komité).
X
Forskerne har beskrevet
hvordan undersøgelsen
kan påvirke informanterne.
Forskeren har beskrevet
hvad man vil gøre, hvis
undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
Kommentarer og begrundelser
Fremgår tydeligt under
punkt 2
Fremgår tydeligt af indledning og under punkt 2
Ej relevant, fremgår der-
X
for ikke
Ej relevant, fremgår der-
X
for ikke
Ej relevant, fremgår der-
X
for ikke
Ej relevant, fremgår der-
X
for ikke
I alt point: 1,3
Troværdighed
Formålet er klart beskre-
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
helt
Kommentarer og begrundelser
4
X
vet.
Formålet er beskrevet i
afsnittet 2.5.
Metoden er beskrevet.
X
Metoden er tydelig beskrevet under punkt 3
Metoden er begrun-
X
Metoden er tydelig be-
det.
grundet under punkt 3
41
Metoden er velvalgt i for-
X
hold til formålet.
Der er en beskrivelse af
hvordan data blev registreret(digitalt, video, notater,
feltnoter osv.).
Der er anvendt triangule-
Redegjort for under afsnit
X
3
X
ring.
Forskningsprocessen er
beskrevet.
Redegjort for under afsnit
X
3
I alt point:3,9
Overførbarhed
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
helt
Kommentarer og begrundelser
4
Udvælgelse beskrevet
Udvælgelse af informanter
eller kilder er beskrevet.
X
Der er en beskrivelse af
informanterne.
x
Beskrevet under punkt 3
Det er begrundet hvorfor
disse informanter skal deltage.
Konteksten (det sted og
den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet.
Det er beskrevet hvilket
tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne.
X
Begrundet under punkt 3
under punkt 3
X
X
I alt point: 3
42
Konsistens
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
helt
Kommentarer og begrundelser
4
Fremgår af afsnittet ”ana-
Der er beskrevet en logisk
sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren
har udviklet.
Der er en beskrivelse af
analyseproces.
X
X
Analyseprocessen er beskrevet i afsnit 3
Der er en klar fremstilling
af fundene.
X
Fundene er klart fremstil-
Fundene er troværdige.
X
lyse”
let i analysen
Fundene er troværdige (se
analyse og diskussion)
Eventuelle citater er resonable /understøttende
for tolkningen.
X
Der er overensstemmelse
mellem undersøgelsens
fund og konklusioner.
X
I analysen inddrages citater, der virker understøttende for fortolkningen
Der er overenstemmelse
mellem fund og konklusioner
I alt point: 4
43
Transparens
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
helt
Kommentarer og begrundelser
4
Forskeren har beskrevet sin
baggrund og sine antagelser eller forforståelse.
X
Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se
hvem der har inspireret til
analysen).
Der er en beskrivelse af,
om temaer udsprang af
data eller om de var formuleret på forhånd.
Det er beskrevet hvem der
gennemførte undersøgelsen.
Der et beskrevet hvordan
forskeren deltog i forskningsprocessen
Forskeren har beskrevet,
om hans/hendes position
har betydning for fundene.
X
Tydelig beskrevet i indledningen og i baggrunden
X
X
X
Ikke beskrevet
X
I alt point: 3,5
Kan denne artikel anbefales?
Anbefales (≥ 15) 15,7
Anbefales med forbehold (≥ 10<15)
Anbefales ikke(<10)
44
Bilag 4 - VAKS af Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse
Formelle krav
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via
eksisterende litteratur.
Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant.
Det er beskrevet hvordan
informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af
data er overholdt (Helsinki
deklarationen).
Det er beskrevet om der er
relevante godkendelser (fx
Datatilsyn, Etisk komité).
Forskerne har beskrevet
hvordan undersøgelsen
kan påvirke informanterne.
Forskeren har beskrevet
hvad man vil gøre, hvis
undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
helt
Kommentarer og begrundelser
4
X
Fremgår tydeligt i del 1
X
Fremgår tydeligt af del 1
X
Fremgår ikke i rapporten
X
Fremgår ikke i rapporten
Fremgår ikke i rapporten
X
Fremgår ikke i rapporten
X
I alt point: 1,3
Troværdighed
Formålet er klart beskre-
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
helt
Kommentarer og begrundelser
4
X
vet.
Formålet er beskrevet i
punkt 2.2
Metoden er beskrevet.
X
Metoder er tydeligt beskrevet under punkt 3
Metoden er begrun-
X
Metoder er tydelig begrun-
det.
det under punkt 3
45
Metoden er velvalgt i for-
Beskrives under punkt 3
X
hold til formålet.
Der er en beskrivelse af
hvordan data blev registreret(digitalt, video, notater,
feltnoter osv.).
Der er anvendt triangule-
Redegjort for under afsnit
X
3
Spørgeskema suppleret
X
ring.
med enkelte kognitive interviews
Forskningsprocessen er
beskrevet.
Redegjort for under afsnit
X
3
I alt point:4
Overførbarhed
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
helt
Kommentarer og begrundelser
4
Udvælgelse beskrevet
Udvælgelse af informanter
eller kilder er beskrevet.
X
Der er en beskrivelse af
informanterne.
x
Beskrevet under punkt 3
Det er begrundet hvorfor
disse informanter skal deltage.
Konteksten (det sted og
den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet.
Det er beskrevet hvilket
tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne.
X
Begrundet under punkt 3
under punkt 3
X
X
Beskrevet i afsnit 3
I alt point: 3,8
46
Konsistens
Der er beskrevet en logisk
sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren
har udviklet.
Der er en beskrivelse af
analyseproces.
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
helt
Kommentarer og begrundelser
4
X
Fremgår af del 2
Analyseprocessen er ikke
klart beskrevet
X
Der er en klar fremstilling
af fundene.
X
Fundene er troværdige.
X
Fundene er klart fremstillet i del 2
Fundene er troværdige (se
del 2)
Eventuelle citater er resonable /understøttende
for tolkningen.
X
I bilag inddrages citater,
der virker understøttende
for fortolkningen af resultaterne
Der er overenstemmelse
Der er overensstemmelse
mellem undersøgelsens
fund og konklusioner.
X
mellem fund og konklusioner i del 2
I alt point: 3,7
47
Transparens
Forskeren har beskrevet sin
baggrund og sine antagelser eller forforståelse.
Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se
hvem der har inspireret til
analysen).
Der er en beskrivelse af,
om temaer udsprang af
data eller om de var formuleret på forhånd.
Det er beskrevet hvem der
gennemførte undersøgelsen.
Der et beskrevet hvordan
forskeren deltog i forskningsprocessen
Forskeren har beskrevet,
om hans/hendes position
har betydning for fundene.
Vurdering
Helt uenig
enig
1
2
3
helt
Kommentarer og begrundelser
4
X
Tydelig beskrevet i forord
og del 1
X
Ej klart beskrevet
X
X
X
Tydelig beskrevet i forord
og del 1
Klart beskrevet i del 1
Ej beskrevet
Ej beskrevet
X
I alt point: 2,7
Kan denne artikel anbefales?
Anbefales (≥ 15) 15,5
Anbefales med forbehold (≥ 10<15)
Anbefales ikke(<10)
48
Bilag 5 – Hej Sundhedsvæsen
Vi sender dig her de spørgsmål, som du har valgt at få tilsendt fra Hej Sundhedsvæsen. Vi
håber, at spørgsmålene kan være en hjælp til din næste samtale på sygehuset eller hos lægen. Husk, at det vigtigste for dig er at forberede dig i forvejen inden en samtale og tænke
over hvilke spørgsmål, du særligt gerne vil have svar på.
På http://www.hejsundhedsvæsen.dk kan du også finde flere konkrete redskaber, der kan
være en hjælp. Du kan hente en smertedagbog, en symptomdagbog, en medicinliste og den
samlede spørgeguide Godt du spør’ med flere forslag til spørgsmål.
Her er nogle spørgsmål, du kan stille
......når du er i tvivl
1. Det her er nyt for mig. Vil du sige det igen?
2. Kan du forklare det med andre ord?
3. Hvem kan jeg ringe til hvis jeg får sm! erter?
4. Der er noget, der bekymrer mig, skal jeg sige det nu?
5. Skal jeg til kontrol efter jeg er udskrevet?
......når du skal undersøges
1. Er der andre måder at blive undersøgt for de samme symptomer på?
2. Hvad giver undersøgelsen svar på?
3. Er der risici eller ubehag forbundet med undersøgelsen?
4. Hvordan kan jeg forberede mig?
5. Hvornår får jeg svar på undersøgelsen, og hvem skal jeg ringe til, hvis svaret ikke
kommer?
6. Hvad er de næste skridt i forbindelse med undersøgelsen?
......når du er i behandling
1. Bliver jeg helt rask af behandling! en?
2. Hvilke bivirkninger kan jeg fo! rvente?
3. Er der andre muligheder end operation?
4. Hvordan kan jeg forvente at have det efter operationen?
5. Hvilke muligheder er der for bedøvelse, hvis jeg skal opereres?
6. Hvilke risici er der ved behandlingen?
......om din medicin
1. Hvad får jeg medicinen for?
2. Hvilke bivirkninger skal jeg holde øje med?
3. Hvorfor har min medicin et andet navn en den plejer?
4. Hvorfor skal jeg tage en anden dosis eller mængde end jeg plejer?
5. Hvor længe skal jeg tage medicinen?
6. Hvem skal jeg kontakte hvis jeg får bivirkninger?
......når du er indlagt
1. Hvad er næste skridt i mit forløb?
2. Hvilke prøver eller undersøgelser skal være i orden, før jeg kan blive udskrevet?
3. Hvem kontakter mine pårørende efter operationen, hvis jeg ikke selv kan?
4. Kan jeg få besøg uden for besøgstiden?
49
5. Jeg vil gerne have mine pårørende med til samtaler eller stuegang. Hvordan kan vi arrangere det?
6. Hvem sørger for, at kommunen eller hjemmeplejen får besked om min situation?
......når du er hjemme igen
1. Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg er hjemme igen?
2. Hvem har ansvaret for min behandling?
3. Kan behandlingen påvirke mit sexliv?
4. Skal jeg komme ! til kontrol eller behandling, efter at jeg er udskrevet?
5. Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg får smerter eller problemer derhjemme?
6. Er der noget jeg ikke må gøre?
Skriv dine egne spørgsmål her
Med venlig hilsen
Hej Sundhedsvæsen
- et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk! Selskab for Patientsikkerhed.
Følg os på Facebook
Tlf: 38 62 21 71
E-mail: [email protected]
Hej Sundhedsvæsen har som mål at øge patientsikkerheden ved at fremme, at patienter og
pårørende får mere indflydelse på egen behandling og forløb og er med til at undgå fejl. Vi
vil øge patientsikkerheden ved at samle og dele gode råd, viden, redskaber og inspiration
til, hvordan man som patient eller pårørende kan være med til at undgå fejl og sikre, at man
får den bedst mulige behandling, når man er i kontakt med sundhedsvæsenet
50