1. No category

FRA HELVEDE
TIL PARADIS
– magasinet for os
der arbejder grønt
APR IL 2 0 1 5
– NÆSTEN DA
LÆS MERE SIDE 8-9
MARKANT JA
TIL OVERENSKOMSTER
LÆS MERE SIDE 3
MØD GLS-A’S
NYE FORMAND
SLUT MED
FROSNE FINGRE
KOM MED
I CIRKUS
LÆS SIDE 7
LÆS SIDE 10-11
LÆS SIDE 16
NR. 3
LEDER
AF FLEMMING H. GRØNSUND, REDAKTØR
VI ER DE ANSVARLIGE
Overenskomstresultatet på hele det offentlige område
samt hos de privatansatte i jordbrug og på gartnerierne (GLS-A) er netop blevet vedtaget med et så højt
stemmetal, at det må skabe misundelse hos Nordkoreas diktator Kim Jong-Il. Hele 92% af 3F medlemmerne
på GLS-A området og næsten 80% på det offentlige
område stemte ja til forliget stemte ja
I modsætning til valgene i Nordkorea er det ikke snyd
eller trusler, der er årsagen til det fine resultat. Årsagen
er, at 3F medlemmerne endnu en gang har udvist nøjsomhed og ansvarlighed udfra et oprigtigt ønske om at
sikre deres arbejdspladser både nu og i fremtiden.
Lønstigningerne i 2015 bliver for både de offentligt og
privatansatte omkring 1,5 %. Til sammenligning har
det store tyske fagforbund IG Metal i februar forhandlet en lønstigning på 3,4% hjem til deres medlemmer.
Fagbevægelsen og dens medlemmer har med vedtagelsen af overenskomstresultaterne givet arbejdsgiverne de bedste vilkår til at skabe ordentlige rammer for
at fastholde beskæftigelsen eller i bedste fald vækst
med etablering af nye arbejdspladser.
NULVÆKST – NEJ TAK
På det offentlige områder vil meget afhænge af, hvem
der vinder folketingsvalget.
V-formand Lars Lykke Rasmussen har meddelt, at han
vil holde de offentlige udgifter i ro frem til 2020.
Hvis det sker, vil det uundgåeligt betyde besparelser
og afskedigelser i den offentlige sektor og så hjælper
det lige fedt, at de ansatte har sagt ja til et magert
overenskomstforlig.
Lykke Rasmussens indstilling til den offentlige sektor
er ideologisk set forståelig, da manden er liberal ven-
stremand, men samfundsøkonomisk er indstillingen
dybt uansvarlig, for uden en velfungerende og effektiv offentlig sektor kan intet privat erhvervsliv fungerer
optimalt.
GAMMEL VIN
På GLS-A området har arbejdsgiverforeningen netop
skiftet førstemand. Kammerherre hofjægermester
Gerner Wolff-Sneedorff trådte tilbage i slutningen af
februar og som nyvalgt leder er HR- og IT direktør for
Danish Agro Peter Andersen netop tiltrådt.
I dette nummer af GRØNT fortæller Peter Andersen
om sine visioner som nyvalgt formand.
Men der er desværre ikke meget nyt under solen.
GLS-A mener fortsat ikke, at det er deres opgave i
samarbejde med 3F at sikre, at alle på jordbrugsområdet overholder overenskomstens bestemmelser.
Og Peter Andersen ønsker i lighed med sin forgænger
at fjerne aftalte goder fra overenskomsterne som bl.a.
arbejdsmarkedspensionen og løn under efteruddannelse. Udover at ønskerne er urealistiske på det moderne arbejdsmarked, sender den nyvalgte formand
desværre nogle signaler, som ikke er særlige konstruktive og visionære, og det er en skam.
For derved mister hele branchen muligvis en historisk
chance for i fællesskab at løfte jordbruget ud af det
dårlige image om underbetaling og umenneskelige
arbejdsvilkår som i årevis har præget erhvervet.
3F medlemmerne har igen i år vedtaget et forlig, som
bør og kan sikre, at der skabes flere arbejdspladser i
Danmark.
Fremtiden vil vise om arbejdsgiverne og politikerne
også ønsker denne udvikling.
38. årgang
ISSN 2246-2805
Ansvarshavende
redaktør:
GRØNT er Danmarks største fagmagasin
for den grønne branche.
Flemming Grønsund
3F Valby · Mølle Allé 26 · 2500 Valby
Tlf. 8892 2704
Har du en god ide til en artikel eller sag,
du mener bladet skal omtale, så ring eller skriv til journalisterne – eller send en
mail til:
[email protected]
Redaktionsudvalg:
Rita Olsen, 3F Aarhus - Rymarken
Thomas Møller, 3F Aarhus - Rymarken
Oplag:
Udgiver:
GRØNT – magasinet for os, der arbejder
grønt udgives af Melgaard & Wöhlisfelt
I/S på vegne af Det Grønne Repræsentantskab.
Adresse:
Melgaard & Wöhlisfelt I/S
Bollervej 4 · Fiskbæk · 8831 Løgstrup
CVR 3482 8415
Redaktion:
GRØNT redigeres af et udvalg under
repræsentantskabet. Magasinet er uafhængigt af 3F og artikler i bladet er ikke
nødvendigvis dækkende for repræsentantskabets holdninger.
2
Redaktionen består af:
Kenneth Wöhlisfelt
journalist (Sjælland)
T: 6037 8500
E: [email protected]
Kristian Melgaard
journalist (Jylland)
T: 3511 4243
E: [email protected]
Indlæg og artikler:
GRØNT udsendes til 3F afdelinger med
kollektivt abonnement, eksterne abonnenter, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer indenfor den grønne branche.
Oplag 1. halvår 2014: 11.000
Annoncesalg:
Rosendahls Mediaservice
Jette Sterndorff-Jessen
[email protected]
Oddesundvej 1 · 6715 Esbjerg N
T. 76 10 11 47 · F. 76 10 11 23
www.rosendahls-mediaservice.dk
Fagforeninger med
kollektivt abonnement
Bygge,- Jord og Miljøarbejdernes
Fagforening København, 3F København,
3F Frederiksborg, 3F Nordøstsjælland,
3F Nordsjælland Syd, 3F Frederiksværk Frederikssund, 3F Slagelse, 3F Storebælt,
3F Midt og Østsjælland, 3F Bornholm,
3F-Aalborg , 3F Midtfjord, 3F Bjerringbro
& Omegn, 3F Randers, 3F Aarhus –
Rymarken, 3F Silkeborg, 3F Esbjerg,
3F Fredericia, 3F Als, 3F Skiveegnen, 3F
Ringkøbing Skjern, 3F Holstebro og 3F Vest.
Layout & tryk:
Rosendahls · www.rosendahls.dk
Deadline næste udgivelse:
18. maj 2015
OK-2015
MARKANTE JA TIL ALLE AFTALER
Muligheden for at stemme
elektronisk førte til, at
mange flere stemte om
overenskomsterne på både det
private GLS-A område og det
offentlige område.
På GLS-A-området vendte hele 92% af 3F
medlemmerne tommelfingeren opad til
forliget og stemmedeltagelsen var tilmed
betragteligt højere end i 2013. I 2015 steg
stemmeprocenten til 25% mod kun godt
20% i 2013.
3F havde ved dette års afstemning gjort
det lettere for tillidsvalgte at foretage elektronisk afstemning direkte på arbejdspladserne og derudover sendte fagforbundet
både e-mail og sms til medlemmerne med
opfordring om at stemme.
Det har hjulpet gevaldigt på deltagelsen.
Således benyttede to ud af tre muligheden
for at stemme elektronisk.
FLERE OFFENTLIGE STEMMER
Mens ”kun” hver fjerde privatansatte
gartner stemte til GLS-A-overenskomsten
var næsten halvdelen af de offentligt ansatte aktive i stemmeboksen.
Samlet deltog 43% af medlemmerne i
afstemningen som derved havde en markant højere stemmeprocent end på GLS-A
området.
På statens overenskomst stemte hele 77%
ja, mens 78% af ansatte på det kommunale område sagde ja.
Men bag ved disse tal er der store forskelle. Således stemte mere end 70 % af de
457 stemmeberettigede medlemmer hos
3F Silkeborg, Horsens og Frederiksborg
nej til resultatet, mens at der i den modsatte ende var godt 98% enighed om et ja
til resultatet hos 3F Sydfyns 204 stemmeberettigede medlemmer.
Her er top 10 over de 3F afdelinger, hvor stemmedeltagelsen ved GLS-A-fortliget var højest. Afdelinger med færre end
50 medlemmer på brancheområdet indgår ikke i opgørelsen.
Navn
Stemmeberettiget
Ja
Nej
Ja i %
Nej i %
% i alt
3F BJMF
88
35
1
97
3
40,91
3F Køge Bugt
69
22
5
81
19
39,13
3F Storebælt
85
24
5
83
17
34,12
3F Odense GOPS
708
228
11
95
5
33,76
3F Midtjylland
150
47
3
94
6
33,33
3F Østfyn
257
82
3
96
4
33,07
3F Vestlolland
70
21
2
91
9
32,86
3F Kolding
52
15
2
88
12
32,69
3F Fr.Værk - Fr.Sund
94
24
5
83
17
30,85
3F Vojens
190
43
14
75
25
30,00
GRØNT bringer her top fem10 over de 3F afdelinger hvor stemmedeltagelsen var højest. Afdelinger med færre end 50 medlemmer på brancheområdet
indgår ikke i opgørelsen.
Her kan man se hvorledes stemmerne fordelte sig på det offentlige område.
Stemmer i procenter
Overenskomstområder
Staten - Gartnere og landbrugarbejdere mv.
Landsbykirkegårde
Kommunerne, gartnere og specialarbejdere
København og Frederiskberg kommuner,
faglærte gartnere og øvrige håndværkere
Stemmeberettigede
Ja %
Nej %
Stemme %
1.251
73,7
26,3
43,8
519
81,4
18,6
40,5
8.866
80,9
19,1
43,3
583
49,4
50,6
44,4
43,0
3
OK-15
DET KOMMUNALE OMRÅDE
PÅ PLADS
Som omtalt på side 3 blev
overenskomsterne på det
offentlige område vedtaget
med stort flertal. Her kan du
skabe dig et overblik, og hele
overenskomsten kan du læse på
www.dengronneportal.dk
Staten
År 2015
1,60
0,45
År 2016
1,50
0,80
LØNNEN
År 2017
2,32
2,50
De samlede generelle lønstigninger i overenskomstperioden udgør 5,42 % incl.
forventet udmøntning fra reguleringsordningen.
Lokalløn i perioden
-
2,10
5,42
5,85
Der er aftalt en videreførelse
af reguleringsordningen, idet
reguleringsordningen omlægges
til en ny kombineret ordning
kaldet ”Reguleringsordningen og
Privatlønsværnet”.
Reguleringsordningen og privatlønsværnet udmøntes pr. 1.
oktober 2015, 1. oktober 2016
og 1. oktober 2017. Dog er
ordningens udmøntning pr. 1.
oktober 2016 suspenderet, såfremt udmøntningen er positiv.
Det offentlige område
De generelle lønstigninger incl. udmøntning fra reguleringsordningen fordeler sig
således over de 3 år:
KL
REGULERINGSORDNINGEN
4
Da prisudviklingen i aftaleperioden skønnes at udgøre 4,77 %, betyder det at reallønnen er sikret.
Stigning i procent
Stigning i alt
Hertil kommer 0,40 % til generel anvendelse ved organisationsforhandlingerne (1.april 2016).
Pr. 1. januar 2016 forhøjes alle ATP-satser med 168 kr. årligt.
OK-
OM BØRNENE
TRYGHEDSPULJEN
Faderens nuværende ret til seks ugers forældreorlov udvides
med én uge, så faderen får ret til syv ugers øremærket forældreorlov med løn. Bestemmelsen omfatter også medmødre
samt mandlige adoptanter.
Den nuværende ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse udvides med fem dage således, at den ansatte har
ret til frihed med løn i op til 10 arbejdsdage pr. år ved barnets
hospitalsindlæggelse.
Tryghedspuljen finansierer f.eks. uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med afskedigelse. Parterne er enige om, at der i
den aktuelle situation fortsat er behov for fokus på tryghed
for medarbejdere, der berøres af personalereduktioner som
følge af budgetbesparelser, organisationsændringer, lukning
af institutioner/nedlæggelse af arbejdspladser og kapacitetsmæssige ændringer.
OK-15
PSYKISK ARBEJDSMILJØ
UDDANNELSE
Til at understøtte indsatsen om psykisk arbejdsmiljø etableres et rejsehold.
Lokale ledere og medarbejderrepræsentanter kan i enighed anmode om gratis
bistand fra rejseholdet. Rejseholdet tilstræbes etableret ultimo 2015. Rejseholdets bistand målrettes behov på arbejdspladserne og kan udføres i samarbejde
med kommunens arbejdsmiljøkonsulenter, MED-udvalg mv.
Parterne iværksætter desuden en formidlingsindsats om et godt psykisk arbejdsmiljø og gevinsterne herved, fx lavere sygefravær, bedre trivsel, højere produktivitet og større omstillingsevne.
Der anvendes 20 mio. kr. årligt
til supplerende finansiering af et
uddannelsesløft ”fra ufaglært til
faglært”. Uddannelsesløftet er
målrettet ikke-uddannede/kort
uddannede.
Herudover er der aftalt yderligere
midler til kompetencefonden
-15
FLEKSJOB
Den nye fleksjobordning finder
anvendelse for personer, der ansættes i fleksjob 1. juni 2015 eller
senere. Lønnen fastsættes efter
den relevante overenskomst og
de fleksjobansatte er omfattet af
centralt og lokalt aftalt kvalifikationsløn, funktionsløn, resultatløn,
lokalt aftalte forhåndsaftaler
samt reglerne om lokal løndannelse. Lønnen beregnes efter en
brøk, der tager højde for beskæftigelsesgrad og arbejdsintensitet.
VED AFSKEDIGELSE
SOCIAL DUMPING
Ansatte, som opsiges af årsager,
som er begrundet i virksomhedens forhold, fx besparelser eller
omstruktureringer, har ret til
frihed med løn i op til to timer til
at søge vejledning i vedkommendes a-kasse/fagforening.
Der er mellem parterne enighed om, at kommunen på anmodning fra en i
kommunen ansat tillidsrepræsentant skal informere denne om, hvilke overenskomster, lokalaftaler og kutymer kommunen har oplyst skal overholdes for de
arbejdsfunktioner, vikarer fra vikarbureauer udfører i kommunen. Ved uenighed
kan der optages lokale drøftelser, og sagen kan rejses fagretsligt. Parterne vil
desuden i perioden drøfte kommunernes erfaringer med anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler.
5
OK-15
SÅDAN SER
GLS-A-OK UD
Som nævnt på side 3 blev GLS-A overenskomsten vedtaget med
stort flertal.
Overenskomsten gælder for de næste tre år og får betydning for
de mere end 30.000, der arbejder på det private område indenfor
jordbrug, gartneri, planteskole, skovbrug, golfbaner og agroindustrien m.v.
Udover de mere økonomiske forhold har parterne indgået en aftale om at modvirke omgåelse af overenskomsten.
Aftalen forpligter parterne til at sikre lige vilkår i branchen og forhindre virksomheder, der forringer løn- og ansættelsesvilkår ved
brug af underleverandører. Det er en forpligtende aftale, der dog
ikke omfatter økonomisk kædeansvar.
SÆRLIG
OPSPARING
Den særlige opsparingskonto
fordobles fra en til to procent i
løbet af de tre år, og vil således
udgøre 2% af den ferieberettigede løn i 2017.
LØNNEN
Set over de tre år, overenskomsten dækker stiger månedslønnen
med mere end 1.000 kroner. Lønnen reguleres hver år pr. 1. marts
med følgende beløb:
2015
2016
2017
Grundløn i kr.
2,10
2,25
2,40
Særlig opsparing, %
0,3
0,4
0,3
Genetillæg, %
1,5
1,6
1,7
Løn under sygdom m.v.
141,50
143
144,50
Elevløn i %
1,9
1,9
1,9
FORÆLDREORLOV
Den nye aftale om delt forældreorlov træder i kraft pr. 1. juli 2015 eller senere.
Forældre af samme køn sikres lige adgang til forældreorlov.
Forældreorloven forhøjes med to uger til 13 uger. Af disse 13 uger har hver
forælder ret til at holde fem uger. Holder den ene forælder ikke sine fem uger,
bortfalder betalingen.
Arbejdsgiver betaler fuld løn, dog max. 149,50 kr. pr. 1. juli 2015.
VED FYRING
UDDANNELSE
Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer,
virksomhedslukning har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamtaler
på virksomhedens adresse ved afskedigelse.
Vejledningen/samtalen placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen.
Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede muligheder for at blive
opkvalificeret til faglært niveau og
kompetenceafklaret således, at
det bliver tydeligt, hvad medarbejderen mangler for at blive
faglært. Det indebærer samtidig
en styrkelse af uddannelsesplanlægningen i virksomheden.
Et uddannelsesløft kan bedst
fremmes, hvis medarbejderne,
også mens de er i beskæftigelse,
får afklaret, hvilke kompetencer
de har, og hvordan de bedst kan
løftes.
SENIORFRIDAGE
Medarbejderne kan nu vælge at indgå i en seniorordning, når de fylder 60 år.
Tidligere kunne medarbejderne vælge en seniorordning fem år før pension.
Med forligsmanden Ole Hasselgaard i midten underskriver GLS-Aformand Peter Andersen og formanden for Den Grønne Gruppe,
Arne Grevsen, her aftalerne om den nye overenskomst.
6
PORTRÆT
DE GRØNNE JOBS
SKAL BLIVE I DANMARK
Den nye formand for GLS-A, Peter
Andersen, åbner for at pension
eller uddannelse flyttes ud af
overenskomsten.
I februar 2015 fik Gartneri-, Land-og
skovbrugets Arbejdsforening, GLS-A, ny
formand for første gang i organisationens
historie.
Gerner Wolff-Sneedorff, der havde været
formand siden GLS-A blev stiftet i 2005,
trak sig tilbage midt i valgperioden.
Hans afløser blev organisationens næstformand siden 2013, den 37-årige Peter
Andersen, og du kan møde ham her til en
snak om fremtidens udfordringer.
Hvordan ønsker du dig at fremtidens grønne sektor udvikler sig?
Den grønne sektor i Danmark vil fortsat
være en vigtig del af det danske samfund
og dansk erhvervsliv.
Det er vigtigt, at vi sørger for, at holde erhvervet inden for Danmarks grænser.
Sektoren leverer ikke blot mange tusinde direkte jobåbninger, men er ligeledes
vigtig for følgeerhvervene. Sektoren skal
fortsat levere arbejdspladser til både den
ufaglærte og den højt specialiserede ekspert og samtidig uddanne unge mennesker, så vi også i fremtiden har nogle af
verdens bedste landmænd, dyrepassere,
gartnere og skovarbejdere.
dygtige i forhold til de øvrige arbejdsgiverforeninger.
Dette afspejler sig f.eks. i kontingentsatserne, på vores barseludligningsordning
samt feriepengeordning.
Det er vigtigt at overenskomstsystemet
ikke bliver for indskrænkende. Til syvende
og sidst er det arbejdsgiverne, der skaber
arbejdspladserne og praktikpladserne til
3F’s medlemmer.
Din forgænger i formandsstolen mente ikke, at overenskomstsystemet var brugbart
på det grønne område. Er du
enig i den betragtning?
Hvad er din holdning til de
mange uorganiserede virksomheder, der benytter underbetalt, udenlandske ansatte?
Både min forgænger og jeg respekterer
og efterlever de overenskomster, der er
indgået på området og de udgør en ramme for arbejdsbetingelserne.
Det, jeg kan se som en udfordring, er det
faktum, at overenskomsterne i dag omhandler flere og flere elementer ud over
løn – eksempelvis efteruddannelse, arbejdsmarkedspension, barsel, løn under
sygdom med videre.
Det er altsammen med til lægge et anseeligt beløb til den faktiske løn.
Mange af disse elementer – f. eks. pension og uddannelse – mener jeg får mere
og mere karakter af samfundsopgaver og
dermed politikernes, frem for alene de organiserede virksomheders opgave. Det er
måske tid til at se på om der er områder,
som skal løftes ud af overenskomstsystemet og over i lovgivningen i stedet.
Hvordan skal GLS-A udvikle sig
i de kommende år?
BLÅ BOG
GLS-A skal fastholde sin position som den
toneangivende arbejdsgiverorganisation i
den grønne sektor.
Vi besidder erfaringen og har den rette
ekspertise på alle områder, både inden for
det fagretlige system, men også inden for
arbejdsmiljø og uddannelsesområdet.
Vores medlemmer skal også i fremtiden
være trygge ved at den rådgivning GLS-A
giver er den bedste rådgivning, man kan
få på området. GLS-A skal være de grønne
virksomheders førstevalg, når de melder
sig ind i en arbejdsgiverforening, og derfor
er det vigtigt, at vi fortsat er konkurrence-
Peter Andersen, 37 år.
Sidder i koncernledelsen for Danish
Agro som direktør med ansvaret for
koncernens HR og IT funktioner.
Danish Agro Koncernen beskæftiger ca.
3500 medarbejdere og vil i 2015 have
en omsætning i niveauet 31 mia. kr.
Han har siddet i bestyrelsen i GLS-A
siden 2010 og været næstformand
siden 2013. Derudover sidder han i
øjeblikket med i hoved-udvalget for
jordbrugets uddannelser.
Privat er han gift med Henriette og
de har tre børn. Familien bor i Strøby
Egede ved Køge på Sjælland.
Jeg har ikke nogen holdning til virksomheder, der ikke er medlemmer af GLS-A.
Jeg kan have en holdning til, at de selvfølgelig skal følge gældende lovgivning, men
det er fagbevægelsens opgave at kræve
overenskomst.
7
ARBEJDSMILJØ
PÅBUD
BRØD PERMAFROSTEN
Efter halvandet år med
polarkulde og permafrost blæser
forårets lune vinde igen over
Samsøs smukke kirker
Tre påbud fra Arbejdstilsynet var den isbryder, der skulle til for at slå hul i det tykke
lag is, der havde lagt sig over samarbejdet
mellem ansatte og ledelse på de fem kirkegårde på Samsø.
Siden Samsø Pastorat blev skabt som en
fusion af de fem sogne på Kattegat-øen
1. juni 2014 har samarbejdet mellem den
nye kirkegårdsleder og de ansatte gravere
og gravermedhjælpere været mildest ikke
eksisterende.
Det endte da også med, at Arbejdstilsynet
gik ind i sagen, og i januar 2015 udstedte
hele tre påbud.
– Og det har hjulpet på klimaet, vurderer
Hans Schmidt, der som formand for 3F på
Samsø har bistået de ansatte på kirkegårdene med at gennemføre sagen.
-Vi oplever nu, at menighedsrådet har forstået, at det var alvorligt ment, da vore medlem-
IKKE FORLÆNGET
Kontrakten mellem Samsø Pastorat og Anders Christensen om at lede arbejdet
på Samsøs kirkegårde løber frem til udgangen af 2017.
Men det står allerede nu klart, at han ikke får forlænget sin kontrakt. Det oplyser flere uafhængige kilder til Magasinet GRØNT. Det har ikke været muligt at få
en kommentar fra Anders Christensen.
mer sidste efterår klagede over den måde,
den nye kirkegårdsleder opførte sig på.
BARSKE TIDER
Inden de fem sogne blev lagt sammen til
et, var der ti gravermedhjælpere tilknyttet
de fem kirker, og de kunne i vidt omfang
tilrettelægge arbejdet selv.
Men det nye menighedsråd ville stramme
op og skære ned – og man ansatte så en
leder fra fastlandet som kirkegårdsleder.
Anders Christensen hedder han, og han
fik fire år til at rette op på tingene. Anders
Christensen er desuden leder af Brabrand
Kirkegård ved Aarhus, og passer jobbet på
Samsø to dage om ugen.
Og så skete der ting og sager.
Med et slag blev gamle kotymer og metoder lagt i graven, og nye vilkår blev indført.
PSYKISK TERROR
Rækken af nye tiltag er næsten endeløs,
men på intet tidspunkt blev medarbejderne inddraget i processen. Således skriver
Arbejdstilsynet i den 107 sider lange rapport om forholdene:
DYRE PAUSER
Da Anders Christensen tiltrådte som kirkegårdsleder var noget af det første, han gjorde, at fjerne gravermedhjælpernes pauser.
Men det blev dyrt for kirkekassen. For man
kan ikke bare fjerne pauser.
Der er tale om en kotyme, der skal opsiges,
men det ville hverken leder eller arbejdsgiver
forholde sig til trods flere henvendelser fra 3F.
-Til sidst måtte jeg sende et krav med påstand om efterbetaling. Vort krav blev via 3F
sendt til Kirkeministeriet, og menighedsrådet fik klar besked på at rette ind og betale.
Kravet lød på 145.000 kroner, som nu kan
udbetales til fire nuværende gravermedhjælpere og en tidligere.
Det var nu tidligere arbejdsmiljørepræsentant Anders Chr. Jensen,
der skabte opmærksomhed om de dårlige arbejdsforhold.
8
ARBEJDSMILJØ
”De ansatte har oplyst følgende grunde
til det dårlige klima og her nævnes der
topstyring uden høring og indflydelse.
Der anvendes fra kirkegårdsleder et ”nedladende og uforskammet sprogbrug” og
der bruges ord som ”psykisk terror”.
Der anvendes en aggressiv facon og der tales dårligt om andre og der gives eksempler
på konkrete fyringstrusler i andres påhør.
Der gives udtryk for at man er bange for
kirkegårdslederen og at der er mere kritik
end ros, som om det aldrig bliver godt nok.
NYE VINDE
Efter Arbejdstilsynets tre påbud i januar 2015 er der kommet andre boller på
suppen i menighedsrådets håndtering af
sagerne.
– Vi har nu en oplevelse af, at menighedsrådet har indset, at kirkegårdslederen malede et skønmaleri, når han aflagde rapport til rådet, fortæller Hans Schmidt, og
han fortsætter:
– Efter vinterfyringerne har både kirkegårdsledelsen og menighedsrådet gjort
meget for at ændre på forholdene. Jeg
kan bl.a. nævne, at der nu er indført månedlige medarbejdermøder, at der i maj
skal vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant og at der er indført MUS-samtaler
med referat igen. Man har også fået fornyet aftalen om, at gravermedhjælperne
selv kan tilrettelægge deres arbejdstid, så
de kan gå tidligere om fredagen.
Hans Schmidt nævner som et sidste tegn
på det gryende forår, at Anders Christensen har inviteret sine medarbejdere fra
Brabrand Kirkegård til Samsø, hvor de
over lidt grill-mad kan mødes med kollegerne på Samsø.
Hans Schmidt slutter således:
– Jeg vil godt på nuværende tidspunkt
konkludere, at vi er kommet fra Helvede
til Himlen – næsten da.
Om man kommer i Paradis på Samsø vil
vise sig om få måneder. Fristen for at rette op på det psykiske arbejdsmiljø er sat
til 15. juni, og senest 15. august skal der
være udarbejdet arbejdspladsvurderinger
og valgt ny arbejdsmiljørepræsentant.
Hans Schmidt, 3F-Samsø er tilfreds med resultaterne af et solidt fagligt stykke arbejde.
BRUG EN TRILLEBØR
”Hvor man før ”ikke skulle ødelægge sig selv”, hvis en maskine kunne klare opgaven, og have maskiner på de enkelte kirkegårde. Dette er nu ændret, så kun
to gravere må bruge maskinerne, som køres rundt fra Tranebjerg. Det nævnes,
at det er hårdt at køre jord og perlesten i perlegrus, især hvis der er en stigning,
som f.eks. på kirkegården i Koldby.”
”Før havde man en havetraktor med vogn og nu er der indkøbt ældre materiel
og hvor man før brugte jobrotation, så er der dikteret en arbejdsgang, hvor man
belastes af ensformigt arbejde hele dagen, som f.eks. ved at lægge på knæ hele
dagen til grandækning.”
Disse citater stammer fra Arbejdstilsynet rapport om arbejdsforholdene på
Samsø.
Under et kontrolbesøg
konstaterede Arbejdstilsynet, at gravermedhjælperne
ofte kunne bruge 4/5 af
arbejdstiden med at dække
med gran uden rotation.
9
UDDANNELSE
Stine Egede Nielsen og Kasper Søgaard er nybagte have-og parkingeniører, og ses her i den skaterpark, de har været med til at planlægge.
Foto: Michael Schlosser
SLUT MED FROSNE FINGRE
Flere anlægsgartnere har fået
øjnene op for uddannelsen som
have- og parkingeniør. Både
undervisere og studerende er
begejstrede for kombinationen af
de to uddannelser.
2014. I løbet af den fireårige uddannelse
har de fået indgående kendskab til bl.a.
plantekendskab, parkdrift og klimatilpasning i kombination med ledelse og økonomi. En fagkombination, som erhvervet
har efterspurgt siden midten af 90’erne.
EKSTRA INDSATS
VIL UDVIKLE LEDEREVNERNE
– Anlægsgartnerne er interesserede studerende, der kan sætte undervisningen
ind i den faglige ramme, de har med fra
deres tidligere uddannelse. Det gavner
både dem selv og deres medstuderende,
og det udfordrer os undervisere positivt.
Sådan siger Anne Mette Dahl Jensen, der
underviser andet års-studerende på haveog parkingeniøruddannelsen på Skovskolen i Nødebo.
Uddannelsen som have- og parkingeniør
er en forholdsvis ny mulighed for sporskifte for anlægsgartnere. De første dimittender blev sendt ud i verden i sommeren
10
gav god mening at se i retning af have- og
parkingeniøruddannelsen, som typisk fører til en mellemlederstilling. Og jeg kunne
lige så godt gå i gang med det samme;
jeg var jo vant til lav indkomst i forvejen.”
Det var også den fagkombination, der tiltalte 27-årige Stine Egede Nielsen, da hun
for tre år siden blev færdig med sin anlægsgartneruddannelse. Hun gik direkte
til det nye studie.
-Jeg var glad for at arbejde som anlægsgartner, og jeg er meget glad for faget i
det hele taget. Under min uddannelse
gjorde det dog indtryk på mig, at min mester havde ødelagt ryggen, og han var ikke
en gang fyldt 50 år. Det havde jeg ikke lyst
til skulle ske for mig.
Samtidig havde jeg lyst til at udvikle mig
på det ledelsesmæssige område, så det
33-årige Kasper Søgaard har også taget
springet fra anlægsgartner til have- og
parkingeniørstuderende. Efter at have arbejdet i flere mindre anlægsgartnerfirmaer fik han lyst til luftforandring, især for at
få flere faglige udfordringer. Og det skulle
vise sig, at det gav god mening i forhold til
det, han kom med.
– Efter mange år med praktisk arbejde var
jeg spændt på, om jeg overhovedet kunne
finde ud af at studere. Jeg havde jo næsten glemt, hvordan det var at gå i skole.
Det med at skrive større opgaver og ikke
mindst at bruge computeren til det var nyt
for mig.
UDDANNELSE
HAVE- OG PARKINGENIØRUDDANNELSEN
Uddannelsen som have- og parkingeniør udbydes af Erhvervsakademi Sjælland i samarbejde med Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning (Skovskolen) på Københavns Universitet og Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde.
Undervisningen foregår primært på Skovskolen i Nordsjælland. Desuden har uddannelsen to praktikperioder og afsluttes med
et bachelorprojekt.
Som anlægsgartner kan man søge ind via kvote 2 inden 15. marts 2016. Ud over at være faglært anlægsgartner skal man
have fire fag på HF/gymnasieniveau: Dansk A, Matematik B, Engelsk C samt enten Biologi eller Kemi på B-niveau. Disse fag
kan tages på aftenskole eller som HF enkeltfag. Se mere om suppleringsfag på eksempelvis www.vuc.nu.
Med en fuld studentereksamen kan anlægsgartnere også søge ind via kvote 1, senest 5. juli 2015.
Se mere om uddannelsen på www.hopi.dk
Det viste det sig dog hurtigt, at jeg havde flere fordele i mange af
fagene, fx plantekendskab, parkdrift og den praktiske del af projektering. Det har givet ekstra overskud til de fag, som har været
nye for mig, fx jura, ledelse & organisation og IT.
Det krævede en ekstra indsats i starten at komme på niveau med
dem, der kom lige fra gymnasiet. Men når det lykkes – og det
gjorde det! – er det en stor tilfredsstillelse, siger Kasper.
Let og
ergonomisk
hækklipning!
FÅR DIALOGEN I GANG
– De studerende med anlægsgartnerbaggrund kan i sagens natur
nemt sætte sig ind i, hvad de skal bruge den viden til, vi forsøger
at give dem. Det smitter positivt af på deres medstuderende og
sætter dialogen i gang. Samtidig er de meget engagerede, når vi
har undervisere udefra eller er på ekskursion. De ved jo, hvordan
arbejdslivet er ude i virkeligheden og kan derfor nemt forholde
sig til det, de ser og hører. På den måde er de medvirkende til, at
vi på uddannelsen har et tæt og godt forhold til erhvervet, siger
underviser Anne Mette Dahl Jensen.
FROSNE FINGRE
Ud over at have flere fordele i selve undervisningen forventer både
Kasper Søgaard og Stine Egede Nielsen, at deres anlægsgartnerbaggrund kommer dem til gode, når de er færdiguddannede.
– Vi har jo selv siddet i en skurvogn, og har prøvet at skulle følge
tegninger og vi ved, hvad der kan genere dem, der skal arbejde
efter dem. Vi kender arbejdsforholdene og selv har prøvet at have
frosne fingre under vinterarbejdet, slutter Stine Egede Nielsen og
Kasper Søgaard.
• Hurtigere og mere sikkert
• Passer til enhver hækklipper
• Ergonomisk fornuftig arbejdsstilling
• Aflaster arme, skuldre og ryg
Med FlexLiften bliver hækklipningen til
en fornøjelse.
Det smarte ergonomiske
ophæng reducerer hækklipperens vægt til kun
ca. 1,5 kg og mindsker
dermed belastningen af
ryg, skuldre og arme til
et minimum.
Nul besvær!
Reducerer
vægten med
hele 80%
1.756,2.19 5,-
Scan og se video
Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV | Tlf. 89 14 14 89
[email protected] | www.flextrading.dk
11
FAGLIGT NYT
AFVISER MILLIONKRAV
3F Odense GOPS kræver 3,3 millioner kroner fra det fynske gartneri Markhaven i efterbetaling af løn og for brud på overenskomsten. Markhaven har siden 2012 hyret folk via firmaet Dubravo,
som i højsæsonen har leveret omkring 30 personer, der ikke har
fået løn efter overenskomsten.
Hos 3F Odense GOPS siger formand Charlotte Vincentz Petersen:
– Folk kan ikke leve et anstændigt liv med familie og fritid i Danmark, når de tjener så ringe en løn for så meget arbejde. Uanset hvad arbejdsgivere kalder den form for ansættelse, skal det
ikke være muligt at underbyde lønmodtagernes rettigheder i den
grad. Vi stopper ikke med at forfølge kravene, og vores mission er
helt klart at få stoppet alle former for løndumping.
Gartneriet Markhaven og arbejdsgiverforeningen GLS-A har afvist
3F’s krav på 3,3 millioner kroner. Det er sket med henvisning til,
at der er tale om entreprisearbejde, der falder uden for overenskomsten.
Dubravos advokat, Søren Aagaard fra Advodan, har meddelt
3F-afdelingen, at Dubravo ikke vil efterbetale ifølge 3F’s krav, fordi hans klient ”hverken aftaleretligt eller på andet grundlag er
forpligtiget til at følge en overenskomst”.
Kilde: Fagbladet
VRED ARBEJDSGIVER
MÅ AF MED 30.000
Anne var glad den sommerdag i juni 2012, hvor hun begyndte
som landbrugselev hos en gårdejer ved Faxe, men glæden blev
med tiden vendt til en sund skepsis.
– Det er ikke et sted, jeg vender tilbage til, siger Anne i dag.
Hun ser tilbage på de to år med blandede følelser, fordi gårdejeren
var meget udadvendt reagerende, som det vist hedder, når man har
svært ved at styre sit temperament. Noget der blandt andet medførte ”skideballer i flæng” og hyppig udskiftning af medarbejdere.
Gårdejeren havde også lidt svært ved at læse uddannelsesafta-
æt
ngss
i
n
v
Sko
Danmarks største udvalg af godkendt, påkrævet
beklædning til motorsavsbrug.
Sætpris fra 995,- kr
(model standard gummistøvler, overall og hjelmsæt)
til 3500,- kr (goretex airstream læderstøvler og
stretch-air kevlar extreme bukser, hjelmsæt efter ønske).
Priser excl. moms. Lagerføres i størrelse
46-58/41-47, nogle læderstøvler str. 37-50
Dansk Skovkontor A/S . Tlf. 57 83 01 10 . www.dansk-skovkontor.dk
12
lens bestemmelser om bl.a. arbejdstid, så samarbejdet endte 17
dage før aftalens udløb med en sygemelding fra Anne i juni 2014.
Gårdejerens reaktion var, at han stoppede med at udbetale løn.
Anne henvendte sig derfor i 3F Midt & Østsjælland og herfra
endte sagen i det såkaldte Tvistighedsnævn, som tilkendte Anne
30.000 kr.
Dels havde hun ikke modtaget hverken overtidsbetaling eller løn
for de timer, hun havde arbejdet udover de 37 timer, som var
fastlagt som normal arbejdstid om ugen.
Hun havde heller ikke fået weekendtillæg. Heller ikke fritvalgskontoen på en procent af den udbetalte løn var indbetalt.
Gårdejeren havde også i et par måneder trukket for meget i lønnen for kost, ligesom han ikke havde udbetalt det fulde beløb i
kørselsgodtgørelse, når Anne var på skole.
FAGLIGT NYT
HVIS DU BLIVER SYG,
ER DU FYRET
En anlægsgartnerelev, som var under uddannelse hos en mindre
anlægsgartnervirksomhed i Stenløse på Sjælland, fik en advarsel
af arbejdsgiveren på grund af for meget sygdom.
I advarslen skrev arbejdsgiveren ”efter en gennemgang af dit sygefravær må vi konstatere at det ligger væsentligt højere end det
acceptable. Vi forventer en mærkbar nedgang. I modsat fald vil vi
tage din stilling op til overvejelse.”
Nogle uger efter advarslen blev eleven syg igen og herefter ophævede arbejdsgiveren uddannelsesaftalen. Under ansættelsen
havde eleven også modtaget en påtale for at komme for sent.
Eleven kontaktede sin 3F afdeling, som protesterede over ophævelsen, som de ikke fandt rimelig.
Ved en gennemgang af elevens ansættelsesforhold blev der tillige
fundet uregelmæssigheder ved afregning af overtid og gartnereleven havde ikke modtaget det særlige ferietillæg på 2,3 %.
På et efterfølgende forligsmøde måtte virksomheden acceptere,
at ophævelsen af uddannelsesaftalen ikke var lovlig, da man som
udgangspunkt ikke kan fyre en elev på grund af sygdom, særligt
når arbejdsgiver ikke havde indhentet oplysninger om årsagen til
sygdommen.
Sagen blev løst med en godtgørelse til gartnereleven på 29.000 kr.
STRESS GAV DÅRLIG
HUKOMMELSE
En anlægsgartnerlev under voksenuddannelsen var ansat hos en
anlægsgartner i Hvidovre. Eleven havde over en længere periode
følt at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen var belastet
og havde medført, at eleven følte sig meget presset på arbejdspladsen.
Det dårlige arbejdsmiljø medførte at eleven fik vanskeligt ved at
huske og derved blev arbejdspresset fra arbejdsgiveren endnu
større.
Arbejdsgiveren mente ikke, han havde mulighed for at ændre på
forholdene og ophævede uddannelsesaftalen.
Eleven kontaktede derfor sin 3F fagforening, som protesterede
over ophævelsen. 3F mente ikke ophævelsen var rimelig da årsagen til problemet ikke var begrundet i elevens forhold, men
skyldtes arbejdsgiveren. Ved et efterfølgende forligsmøde blev
der opnået enighed om en godtgørelse til eleven på 42.000 kr.
en og læs
d
o
-k
R
Q
n
a
Sc
dannelser
om vores ud urser...
og AMU-k
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 131 • 4000 Roskilde
Roskilde
Tekniske
Skole
13
ARBEJDSMILJØ
PRAKTIKANTER ER
OGSÅ DÆKKET
Erhvervsskolen Hansenberg i Kolding forsøgte
at smutte fra ansvaret for en arbejdsulykke på
skolen, men den gik ikke.
En dyrepasserelev, der var i virksomhedspraktik på erhvervsskolen Hansenberg kom alvorligt til skade, da hun fik en 600
kilo tung halmballe ned over det ene ben.
Skolen mente ikke, at den havde ansvaret for ulykken, da
kvinden ikke var ansat af skolen, men den går ikke, siger både
Retten i Kolding og Vestre Landsret. Landsretten fastsatte erstatningen for mén efter ulykken til 51.800 kroner, som skolen skal betale.
Kvinden havde gennemgået grundforløbet på Hansenberg,
og skulle på hovedforløbet som dyrepasser-elev. Mens hun
ventede på det, blev hun af Kolding kommunes Jobcenter
sendt i virksomhedspraktik på Hansenberg.
Hun passede kalve på Hansenbergs gård, og skulle på ulykkesdagen hjælpe til med at lave en ny indhegning til kalvene
på gårdspladsen. Forinden havde hun drøftet med gårdens
driftsleder, hvordan indhegningen kunne laves, og man blev
enige om at lægge nogle EUR-paller på jorden, og så sætte
bigballer ovenpå.
KØRTE MINILÆSSER
En ung mand, der var i skolepraktik, hentede en halmballe
med en teleskoplæsser og kørte hen til de tre EUR-paller, den
skulle stå på.
Den kvindelige dyrepasserelev stod foran teleskoplæsseren,
og da hun så, at pallerne lå skævt bad hun føreren hæve
ballen op, mens hun med foden rettede pallerne til.
Pludselig gled den 600 kilo tunge halmballe ned fra teleskoplæsserens gafler. Den ramte kvinden i brystet og derefter ned
14
på benet. Det gjorde meget ondt, og hun blev siden opereret
i knæet tre gange.
AFVISTE KRAV
Hun gik til 3F i Kolding, der krævede erstatning af Hansenberg. Fagforeningen mente ikke, at arbejdet var udført på en
sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Hansenberg afviste kravet med den begrundelse, at kvinden
ikke var ansat af skolen og heller ikke var elev på skolen. Hun
var sendt til skolen af Jobcentret, og skolen havde derfor ikke
ansvaret for hende, mente Hansenbergs advokat.
Han tilføjede, at kvinden selv havde været skyld i ulykken,
fordi hun stak foden ind under ballen.
INGEN INSTRUKTION
Men hverken Retten i Kolding eller Vestre Landsret køber skolens forklaring.
_ Kørslen blev udført af en ung med kun to måneders praktik,
og selvom han havde fået instruktion, havde Hansenberg en
særligt skærpet forpligtelse til at tilrettelægge arbejdets udførelse, og at skolens faste folk burde have overvåget arbejdet
personligt, siger retterne.
At kvinden så sætter foden ind under en hængende halmballe må tilskrives et øjebliks ubetænksomhed på grund af
hendes manglende erfaring og instruktion, og derfor skal erstatningen ikke nedsættes som følge af egen skyld, hedder
det i domstolenes afgørelse.
Erstatningen udregnes til 14.787 kroner i tabt arbejdsfortjeneste, da hun fik et arbejdstillæg oveni starthjælpen fra det
offentlige. Dertil kommer en godtgørelse for svie og smerte
på 175 kr. pr. dag i 296 dage. I alt 51.800 kroner.
Endelig skal Hansenberg betale sagens omkostninger for
begge retter med 53.333 kroner.
AKTUELT
AGENT FINDER
PRAKTIKPLADSER
Der er rift om praktikpladserne til elever på landets erhvervsskoler. Derfor tager Jordbrugets UddannelsesCenter Århus nu et nyt
våben i brug for at sikre de unge den plads i de grønne erhverv,
de skal have for at gennemføre uddannelsen.
31-årige Michael Sejer er blevet ansat som praktikpladskonsulent
ved praktikcentret på JU Århus.
– Vi tror på, at det gode match i praktikpladssøgningen er afgørende for både mester og elev. Begge parter skal kunne se potentialet i hinanden, før de kaster sig ud i en længerevarende
praktikaftale, og det er én af de ting, vores nye medarbejder skal
være med til at sætte fokus på, forklarer uddannelseschef på JU,
Peter L. Moesgaard.
– Lige nu løser vi problemstillingen med mangel på praktikpladser
ved at ansætte vores elever midlertidigt her på skolen, men det er
klart, at det allerbedste for fremtidens faglærte – og for erhvervslivet – er, at de gør deres erfaringer ude i en virksomhed, siger
Peter L. Moesgaard.
Michael Sejer kommer fra en sælgerstilling på et stort, østjysk
havecenter og er uddannet planteskolegartner fra Jordbrugets
UddannelsesCenter Århus i 2008.
Michael Sejer er landets første grønne praktikagent
ANTIBIOTIKA
SKAL BEGRÆNSES
Regeringen har indgået aftale med Enhedslisten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti om ambitiøs handlingsplan der
skal bekæmpe husdyr MRSA.
Den fire-årige handlingsplan er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra den ekspertgruppe, der blev nedsat i efteråret.
Der iværksættes initiativer på følgende områder:
• Reduktion af antibiotikaforbrug til svin med 15 pct. fra 2015
til 2018.
• Hygiejnetiltag for alle der arbejder i svinestalde
• Reduktion af smitte i de enkelte besætninger
• Overvågningsprogrammer for udviklingen i husdyr-MRSA
• Styrket forskning i smitteveje for husdyr-MRSA.
• International indsats -herunder pres for at fremme EU antibiotikastrategi
Handlingsplanen kritiseres af landbruget for at være for restriktiv
og ambitiøs, mens andre kritiserer den for at være for vattet.
Du kan læse hele handlingsplanen på www.dengronneportal.dk
under menupunktet MRSA.
15
DU KAN MISTE GRØNT
Hvis du er en af de ca. 700 3F-ere, der har fravalgt at
modtage Fagbladet, risikerer du fremover også at miste
Magasinet GRØNT.
Repræsentantskabet har besluttet, at de medlemmer, der
ikke modtager Fagbladet, heller ikke fremover vil modtage GRØNT.
Fra nytår begyndte vi at distribuere GRØNT sammen med
Fagbladet. Det sparer rigtigt mange penge. Men de 700
abonnenter, der af mange forskellige årsager har valgt
ikke at få Fagbladet, skal have GRØNT tilsendt med posten. Og det koster næsten lige så meget at sende de
700 blade, som det koster at distribuere de øvrige godt
10.000 blade med Fagbladet , og dermed koster det
mere at sende bladet end du betaler for baldet.
Du kan beholde GRØNT ved at tilmelde dig Fagbladet på
din medlemsside.
DENGRONNEPORTAL.DK
BLOKADERAMTE VIRKSOMHEDER
3F har varslet og iværksat strejke og blokade mod følgende virksomheder på det grønne område. 3F medlemmer må ikke påtage sig arbejde eller udføre service for
virksomhederne.
Blokadelisten vil løbene blive opdateret i magasinet og på
hjemmesiden, dengronneportal.dk
Siden sidst har vikarbureauerne Baltic Workforce og Admin
ApS erklæret sig konkurs, men blokaden opretholdes indtil
konkursdekretet er afsagt:
Blokane omfatter følgende vikarbureauer:
AndreasAgro Aps , Arbejdsudleje, Vikar Experten, E-Work
ApS, Baltic Workforce, Admin ApS.
Desuden omfatter blokadevarslet disse firmaer:
MT Ejendomsservice, Valby og Skandinavisk Landskabs
Pleje (SLP), Fredericia.
Hvis du ser at en af ovennævnte blokaderamte virksomheder udfører opgaver for en virksomhed eller offentlig
institution, bedes du kontakte Flemming H. Grønsund på
tlf. 8892 2704 / [email protected]
LÆSERKONKURRENCE
Vind billetter til
CIRKUS ARENA
Sammen med Cirkus Arena sætter vi cirkusbilletter, popcorn og et program på spil. Er det dig, der skal i cirkus med familien?
I anledning af Cirkus Arenas 60-års jubilæum har Benny Berdino overladt cirkusmanegen til Signe Lindkvist og Uffe Holm. De to
har sammensat en forestilling, der byder på uforudsigelighed, vildskab og gode grin.
Der vil traditionen tro være mulighed for at opleve masser af dyr – både elefanter, hunde og heste – og farlige stunts. Motorcykelartisterne DIORIO TRUPPE byder på et legendarisk motorcykelnummer, hvor de som en bisværm suser rundt i metalkuplen ”Globe
of Death”. I år vil hele syv motorcykler køre samtidigt – med livet som indsats og døden som modstander.
I cirkusmanegen kan man derudover møde en vaskeægte kanonkonge, opleve tryllenumre, man umuligt kan gennemskue, følge
smidige akrobater i deres elegante luftkunster, beundre yndige cirkusprinsesser og så selvfølgelig lade sig underholde af Uffe og
Signe, der styrer slagets gang i et hæsblæsende tempo.
Du kan deltage i konkurrencen på vores hjemmeside, dengronneportal.dk.
Gå ind under fanen ”Medlemstilbud” så bliver det måske dig, som skal i cirkus.
dengronneportal.dk
GRØNT – MAGASINET FOR ANLÆGSGARTNERE | BLOMSTERBINDERE | GROUNDSMEN | DYREPASSERE | ELEVER | FRILANDSGARTNERE
GARTNERIARBEJDERE | LANDARBEJDERE | GREENKEEPERE | AGRO-INDUSTRIEN | DYREASSISTENTER | MASKINFØRER | PLANTESKOLEGARTNERE
SERVICEGARTNERE | SKOVARBEJDERE | VÆKSTHUSGARTNERE | KIRKEGÅRDSANSATTE | GRØNNE GÅRDMÆND | JORDBRUGSTEKNOLOGER