Rettevejledning til prøven i skriftlig fremstilling D maj 2015 Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte, der udleveres 24 timer før selve afholdelsen af prøven (4 timer). Teksthæftet må ikke tages med til prøven, men et identisk teksthæfte med 3 opgaver bliver udleveret til selve prøven. Eksaminanden skal besvare én af de 3 opgaver. Hvert opgavesæt har et overordnet tema, der relaterer til eksaminandens hverdag og baggrund. Denne prøvetermins tema er – Her bor jeg Tekster og billeder i hæftet handler om, det sted, hvor vi bor, hvor vi skal fungere som gode naboer og hjælpe hinanden. Teksterne rummer både fortællinger, påstande og kommentarer om emnet i forskellige genrer og har til formål at hjælpe og inspirere eksaminanden til at fremme skrivelysten. Nogle af teksterne er konkret inddraget i opgaveformuleringerne. Hjælpemiddel Som hjælpemiddel må alene anvendes ordbøger. Opgave 1 Kommentar Redegør for synspunkterne i ”En overlæge som mig kan da sagtens flytte til Mjølnerparken” side 4 – 6 i teksthæftet. Kommentér synspunkterne. Giv din kommentar en passende overskrift. Du skal forestille dig, at din besvarelse skal læses af dine medkursister. Vejledning For at komme i gang med opgavebesvarelsen er det en god idé, hvis eksaminanden kort indleder sin besvarelse ved at præsentere artiklens kilde ved angivelse af forfatter, evt. fotograf, udgivelsesdato og medie. Men det er ikke noget krav. Det forventes, at eksaminanden kan demonstrere kendskab til genren kommentar. Som en del af besvarelsen er der et krav om en redegørelse for synspunkterne i interviewet ”En overlæge som mig kan da sagtens flytte til Mjølnerparken”. I redegørelsen skal eksaminanden fremdrage tekstens hovedsynspunkter, som de er udtrykt i teksten og derved undgå egne holdninger og kommentarer til disse. Dernæst skal eksaminanden kommentere synspunkterne ved at tage stilling til disses budskab, udtrykke sin egen personlige mening, begrunde og underbygge den med argumenter (påstand og belæg). Yderligere er der et krav om, at eksaminandens kommentarer har en overskrift, der passer til indholdet af kommentarerne. Til sidst skal eksaminanden i sin besvarelse være bevidst om modtagerforholdet, der i dette tilfælde er medkursisterne på VUC. Opgave 2 Analyse Analysér novellen ”Nabohjælp” side 11 – 12 i teksthæftet. I din analyse skal du blandt andet redegøre for forholdet mellem fortælleren og naboen. Overskrift: Nabohjælp 1 Du skal forestille dig, at din besvarelse skal uploades på opgavenet.dk Vejledning For at komme i gang med opgavebesvarelsen er det en god idé, hvis eksaminanden kort indleder sin besvarelse ved at præsentere novellens kilde ved angivelse af overskrift, forfatter, forlag og udgivelsesår. Det forventes, at eksaminanden demonstrerer kendskab til genren novelle og kan anvende en relevant analysemodel, der karakteriserer novellen med henblik på en række genremæssige elementer som fortællersynsvinkel, miljø, personer, sprogbrug, budskab og perspektivering. Det er ikke sikkert, at alle elementer inddrages, men valget er afhængig af novellens opbygning. Som en del af analysen er der et krav om at inddrage en redegørelse for forholdet mellem fortælleren og naboen. Dvs. eksaminanden skal kunne fremhæve væsentlige træk ved relationen mellem de to personer. I sin besvarelse skal eksaminanden være bevidst om modtagerforholdet, der i dette tilfælde er brugere af portalen opgavenet.dk Opgave 3 Diskussion Diskutér synspunkterne i teksterne ”MF’er vil forsvare sin ejendom med vold” side 8 og ”Selvtægt, nej tak!” side 9 i teksthæftet. Skriv derefter din egen mening om emnet. Giv din diskussion en passende overskrift. Du skal forestille dig, at din besvarelse skal læses af dine medkursister. Vejledning Bedømmelse Bedømmelseskriterier: 2 For at komme i gang med opgavebesvarelsen er det en god idé, hvis eksaminanden kort indleder sin besvarelse ved at præsentere de to relevante artikler ved angivelse af overskrift, forfatter, evt. fotograf, udgivelsesdato og medie. Det forventes, at eksaminanden har kendskab til genren diskussion. Som en del af besvarelsen skal eksaminanden give udtryk for sin egen mening om emnet generelt, der i dette tilfælde handler om selvtægt eller ej. I diskussionen skal eksaminanden stille de to artiklers hovedsynspunkter op over for hinanden og gøre rede for enighed/uenighed hos de to forfattere ved at fremhæve påstande, der er begrundet og underbygget med argumenter (påstand og belæg). Efterfølgende skal eksaminanden give udtryk for sin egen mening om emnet. Her kan eksaminanden lade sig inspirere af de to artiklers forskellige synspunkter og bruge dem som afsæt for egen stillingtage n til debatpunktet. Men det er ikke noget krav. Kravet om en passende overskrift skal afspejle diskussionens fokuspunkt(er). Eksaminanden skal være bevidst om modtagerforholdet, der i dette tilfælde er medkursisterne. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan: a) skrive i et overvejende korrekt og sammenhængende sprog b) anvende viden om ordklasser, sætningsanalyse og sproglig karakteristik af tekster c) skrive analyserende, diskuterende og kommenterende på et elementært niveau i forskellige genrer d) svare relevant på opgavespørgsmålet i forhold til emne, målgruppe og medie e) kommunikere nuanceret, klart og relevant. Der gives én karakter. Vejledning i karakterfastsættelse Komposition Indledning, emnebehandling, afslutning 12 – veldisponeret 7 – disponeret 02 – acceptabel Kohærens i teksten; dvs. den indholdsmæssige sammenhæng mellem tekstens forskellige dele; ord, sætninger og afsnit (den røde tråd) Kohæsion i teksten; dvs. den syntaktiske sammenhæng, hvor der i teksten henvises til bestemte tider, steder, ting og personer. Lingvistisk kompetence 12 – sikkerhed 7 – stort set sikkerhed 02 – tilstrækkelig sikkerhed Sociopragmatisk kompetence 12 – relevant og med klart fokus 7 – relevant og nogenlunde klart fokus 02 – tilstrækkelig relevans og fokus Danskfaglige begreber 12 – sikkert, velovervejet 7 – overvejende sikkert 02 – usikkert, netop tilstrækkeligt 3 Ortografi (stavning og tegnsætning) Morfologi (adjektiv-, verbe- og substantivendelser og køn) Syntaks (ord og ordgruppers sammenstilling til sætninger, herunder inversion) Leksikon (ordforråd) Idiomatisk sprogbrug (faste udtryk som ofte ikke direkte kan oversættes til et andet sprog) Skriveidé: en bevidsthed om, hvem man skriver til, og med hvilken hensigt man skriver. Skriveideen har konsekvenser for valg af genre, indhold og sproglig form Modtagerforhold (hensigtsmæssig brug af sproget i forskellige situationer) Sproghandlinger: Analysere på et elementært niveau i forskellige genrer Kommentere synspunkter fra én eller flere tekster i teksthæftet Vurdere, begrunde og diskutere fordele og ulemper eller lignende. Omfang 12 – fyldig, fyldestgørende 7 – passende 02 – netop tilstrækkelig Karakter 12 – den fremragende præstation 10 – den fortrinlige præstation 7 – den gode præstation 4 – den jævne præstation 02 – den tilstrækkelige præstation 00 – den utilstrækkelige præstation - 3 – den ringe præstation 4 Relevant besvarelse på alle opgavespørgsmål i forhold til emne, den angivne genre og konteksten.
© Copyright 2024