1. No category

Afgiftsvejledning 2015
Samlet overblik over
afregning og godtgørelse af afgifter
Redaktionen er afsluttet december 2014. Afgiftsvejledning 2015 omhandler konkrete emner og forhold, som vi
har udvalgt. Bogens indhold er derfor vejledende, og konkrete forhold kan kræve konsultation.
Denne publikation er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse,
og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er
indeholdt i denne publikation, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer
eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået), hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i publikationen, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager Pricewaterhouse­
Coopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke
nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller
andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle
beslutninger truffet på baggrund af publikationen.
© 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettig­heder forbeholdes. I
dette dokument refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Stats­autoriseret Revisionspartnerselskab, som
er et medlemsfirma af Pricewaterhouse­Coopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en
særskilt juridisk enhed.
Kopiering af bogens materiale kan ske til eget brug til undervisning. Erhvervsmæssig udnyttelse af materiale
i bogen kræver skriftlig tilladelse af PwC. Enhver anvendelse af materiale skal tydeligt angive kilde, samt at
PwC har rettighederne til materialet.
Udgiver: PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup
Produktion: M&C 0431-14
Tryk: Cool Gray A/S
Oplag: XXXX
ISBN: 87-91837-41-3
ISSN: 2246-6975
Indhold
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
PwC’s afgiftsgruppe – kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Hvilke afgifter har vi i Danmark? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Energiafgifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Opdeling af forbruget af elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Elektricitet anvendt til proces – det vil sige til fx belysning, drift af maskiner,
edb-udstyr og ventilation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Måling af elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Liberale erhverv – specielle regler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Brændsler – olie, kul og gas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20.
Brændsler anvendt til proces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Brændsler anvendt til ”særlige processer”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Måling af energi fra brændsler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Udlejningvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Motorbrændstof . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Landbrug m.m. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Væksthuse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Afgift på affald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Forbrænding af affald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Affaldsvarmeafgift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Tillægsafgift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
CO2-afgift på affald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Deponering af affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
NOX-afgift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Metanafgift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Svovlafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Overskudsvarme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
3
Kraftvarmeværker og fjernvarmværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
El- og varmefremstilling – kraftvarmeproduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Stilstandsvarme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Elfremstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Elfremstilling på små elproduktionsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
CO2-kvoter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Vandafledningsbidrag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Trappemodel for betaling af vandafledningsbidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Spildevandsafgift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Privatforbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Dokumentation til brug for godtgørelse af energiafgifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Angivelse og betaling af energiafgifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Forældelse af afgiftskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
4
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Bilag
Bilag 1 – Godtgørelse af elafgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Bilag 2 – Godtgørelse af energiafgifter på brændsler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Bilag 3 – Godtgørelse af energiafgifter ved ”særlige processer” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Bilag 4 – Godtgørelse af energiafgifter ved landbrug m.m.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Bilag 5 – Godtgørelse af vandafgift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Bilag 6 – Satser for energi- og CO2-afgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Bilag 7 – NOX-afgift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Bilag 8 – Metanafgift på naturgas og biogas. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Bilag 9 – Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Bilag 10 – Bilaget til CO2-afgiftsloven (proceslisten). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 PwC’s Afgiftsvejledning 2015
5
Indledning
Vi har udarbejdet denne afgiftsvejledning til støtte for virksomheder, der ønsker et
overblik over reglerne for energiafgifter. Vores formål med vejledningen er at beskrive
de primære regler om, hvilke energiafgifter virksomhederne kan få godtgjort og hvordan. I vejledningen har vi også kommenteret på reglerne for enkelte miljøafgifter.
Vi har valgt at udarbejde vejledningen som et opslagsværk. Derfor giver den ikke svar
på alle afgiftsmæssige spørgsmål vedrørende energiafgifter.
Afgiftsvejledningen beskriver de regler, som er gældende for 2015.
Du kan også finde den elektroniske version af afgiftsvejledningen samt
kontaktoplysninger på www.pwc.dk/afgifter
Du er også velkommen til at kontakte vores team af specialister, som er fordelt
på PwC’s kontorer i Aarhus og København.
Aarhus
8932 0000
6
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
København
3945 3945
PwC’s afgiftsgruppe
– kontaktoplysninger
Hvis din virksomhed har specielle forhold, anbefaler vi, at du kontakter os for
oplysninger om, hvilke problemstillinger netop din virksomhed bør være særlig
opmærksom på.
Du kan kontakte os på www.pwc.dk/afgifter, eller via nedenstående
kontaktoplysninger:
Michael Troelsgaard
Ivan Ibsen
Joan Faurskov
Sebastian Houe
Cordtz
AarhusAarhusKøbenhavn
Aarhus
E: [email protected]
E: [email protected]
E: [email protected]
E: [email protected]
T: 8932 5516
T: 8932 5676
T: 3945 9463
T: 8932 5531
Anita Amalie
Anja Fie Schmidt
Mette Kroer
Anne Neerup
Davidsen
Jensen
KøbenhavnKøbenhavnKøbenhavn Aarhus
E: [email protected]
E: [email protected]
E: [email protected]
E: [email protected]
T: 3945 3165
T: 3945 3818
T: 3945 9040
T: 8932 0006
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
7
Hvilke afgifter har vi i Danmark?
I Danmark er der afgift på en lang række varer og produkter. Afgifterne deles
traditionelt op i følgende kategorier (listen er ikke udtømmende):
Energiafgifter
•Elektricitet
•Naturgas
• Olieprodukter (benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie m.m.)
• Kulprodukter (stenkul, jordoliekoks m.m.).
Miljøafgifter
•Affald
• Batterier (lukkede NiCd-batterier)
• Bekæmpelsesmidler (pesticider)
• Blyakkumulatorer (startbatterier)
• Bæreposer af papir og plast
• Dæk til motorkøretøjer
• Emballager til drikkevarer
• Engangsservice (bestik, tallerkener m.m.)
• Glødelamper og sikringer
• Kvælstof i gødning
• Kvælstofoxider (NOX )
• Kuldioxid (CO2)
•Metan
• PVC og ftalater (blødgøringsmidler)
•Smøreolie
•Spildevand
•Svovl
•Vand.
Afgift på nydelsesmidler
• Chokolade og sukkervarer
• Cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå, snus, cigaretter og røgtobak
• Kaffe og te
• Is (konsumis)
•Øl
•Vin
• Mandler, nødder, kokos, kerner m.m.
•Spiritus.
Andre afgifter
• Registreringsafgift (på biler)
• Spil (konkurrencer, lotterier, væddemål, online kasino og spilleautomater)
•Tinglysning
•Skadesforsikringer
• Reklamer (husstandsomdelte) (endnu ikke trådt i kraft)
• Sand, sten, grus m.m. (råstofafgift).
8
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Vi beskriver i denne afgiftsvejledning udelukkende reglerne vedrørende energiafgifter og visse miljøafgifter. Har du behov for vejledning i forhold til punktafgifter,
er du altid velkommen til at kontakte én fra afgiftsgruppen.
EU-harmoniserede afgifter
Nogle afgifter er EU-harmoniserede. Det betyder, at produktet er afgiftspligtigt
i alle EU-lande og er reguleret af fælles EU-regler.
Dette gælder for følgende afgifter:
•Energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
•Energiafgift af naturgas
•Energiafgift af kul
•Energiafgift af elektricitet
•Afgift af spiritus
•Afgift af vin
•Afgift af øl
•Afgift af tobaksvarer.
Elektronisk ledsagerdokument (EMCS)
Registrerede virksomheder kan inden for EU fremstille, opbevare og handle indbyrdes med varer omfattet af de EU-harmoniserede afgifter, uden at afgiften skal
betales. Afgiften skal således først betales, når varen overgår til forbrug.
For at sikre en vis kontrol med ovenstående, skal varerne sendes via det fælles europæiske elektroniske EMCS-system. Dette medfører, at der til hver forsendelse mellem
to EU lande skal udarbejdes et elektronisk ledsagedokument i EMCS-systemet.
EU’s minimumsafgifter
For de EU-harmoniserede afgifter er der i EU fastsat minimumsafgifter. Dette med­
fører, at den af det enkelte land fastsatte afgiftsbetaling aldrig kan være under de
i EU fastsatte minimumsafgifter. Det enkelte medlemsland kan dog godt vælge, at
afgiften er højere end EU’s minimumsafgifter.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
9
Energiafgifter
De fleste virksomheder har et forbrug af elektricitet og brændsler (fx naturgas) og
betaler derfor energiafgifter.
Energiprodukterne kan opdeles i følgende:
Brændsler
• Olieprodukter som benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie, gasolie m.v.
(mineralolieafgiftsloven).
•Kulprodukter som stenkul, jordoliekoks, affaldsvarme m.v. (kulafgiftsloven).
•Naturgas, biogas og bygas (gasafgiftsloven).
Brændsler er belastet med både energi- og CO2-afgift. Derudover skal der ofte betales
NOX-afgift, svovlafgift og i nogle tilfælde metanafgift.
Elektricitet
•Elektricitet (elafgiftsloven).
Ændring af afgiftssatserne
Satserne for elafgift, energi- og CO2-afgifter på de enkelte energiprodukter fremgår
af bilag 6. Afgiftssatserne på svovl fremgår også af bilag 6. Afgiftssatserne på NOX af
bilag 7 og afgiftssatserne på metan af bilag 8.
Afgiftssatserne bliver ændret hvert år 1. januar enten baseret på afgiftssatser fastsat i
lovgivningen eller på baggrund af nettoprisindekset.
Godtgørelse af energiafgifter
Virksomheder, der er momsregistrerede, kan ofte få godtgjort en andel af
energiafgifterne.
En del virksomheder kan også få godtgjort CO2-afgift, svovlafgift, NOX-afgift og
metanafgift.
10
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Hovedbetingelser for godtgørelse af energiafgifter
I afgiftslovene er der fire hovedbetingelser, der skal være opfyldt, for at en
virksomhed kan få godtgjort afgifter af energien:
1.Energien skal være forbrugt af virksomheden.
2.Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget.
3.Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof.
4.Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning
af vand eller komfortkøling.
Der er stor forskel på, hvor meget virksomheder kan få godtgjort i energiafgifter alt
efter virksomhedens aktiviteter, hvad energien anvendes til osv. Hvor stor en andel af
energiafgiften, virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1-5.
Ad 1) Energien skal være forbrugt af virksomheden
Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden er den reelle forbruger af energien.
Energi, som ikke kan anses for at være forbrugt af virksomheden, er fx:
• Energi indkøbt med henblik på videresalg.
• Energi, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom
– dette gælder uanset, hvem der betaler for energien.
• Energi, der anvendes til fremstilling af varme eller kulde, som efterfølgende afsættes.
Ad 2) Momsen på energiforbruget skal være fradragsberettiget
Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden har fradrag for moms.
Dette skyldes, at virksomheder kan få godtgjort energiafgifter i samme omfang, som den
enkelte virksomhed har fradrag for moms. Det vil sige, at en virksomhed med delvis fradrag
for moms kan få godtgjort energiafgifter delvist.
Ad 3) Energien må ikke være anvendt til motorbrændstof
Det er en betingelse for at få godtgjort energiafgifter, at virksomheden ikke har anvendt
energien til motorbrændstof. Dette gælder alle former for motorbrændstof – også motorbrændstof, der anvendes i stationære motorer.
Virksomheder kan dog få godtgjort afgift af elektricitet, der anvendes i eldrevne motorer.
Se afsnittet ”Motorbrændstof”.
Derudover gælder der specielle regler for virksomheder inden for landbrug – herunder jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl.
Se afsnittet ”Landbrug”.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
11
Ad 4) Energien må som hovedregel ikke være anvendt til rumvarme, opvarmning
af vand eller komfortkøling
Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort energiafgift af brændsler, der anvendes
til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling. Dette gælder, uanset om energiforbruget er baseret på olie, gas eller kul.
Virksomheder, der anvender elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller til komfortkøling, kan dog få godtgjort en andel af elafgiften, se bilag 1.
Der er således forskel på, om en virksomhed anvender brændsler eller elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling.
12
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Elektricitet
Afgiften på elektricitet (elafgiften) består fra 1. januar 2014 af kun én afgift kaldet
”elafgift”. Tidligere bestod afgiften på elektricitet af energiafgift, tillægsafgift, energispareafgift, eldistributionsbidrag og energieffektiviseringsbidrag.
Elafgiftssatsen, der er gældende fra 1. januar 2015, fremgår af bilag 6.
Opdeling af forbruget af elektricitet
Virksomheders forbrug af elektricitet anses som procesenergi, medmindre elektriciteten er anvendt til rumvarme, opvarmning af vand eller komfortkøling.
Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften af forbruget
af elektricitet til proces. For den del af virksomhedernes elforbrug, der er anvendt til
rumvarme, opvarmning af vand (fx i elradiatorer og elvandvarmere), eller anvendt
til komfortkøling, kan virksomhederne få godtgjort en mindre andel af elafgiften.
Elektricitet anvendt til proces – det vil sige til fx belysning,
drift af maskiner, edb-udstyr og ventilation
Virksomheder kan som hovedregel få godtgjort størstedelen af elafgiften for elektricitet anvendt til proces. Se hvor stor en andel virksomheder kan få godtgjort i bilag 1.
Hvornår er der tale om procesenergi?
Procesenergi er fx:
•Drift af maskiner, værktøj og produktionsanlæg.
•Belysning og edb-udstyr.
•Pumper og motorer.
•Ventilation i virksomhedernes lokaler (dog ikke komfortkøling).
•Elektricitet anvendt til pumper og ventilatorer i forbindelse med levering
af varme og kulde.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
13
Elektricitet anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling
Virksomheder kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften for elektricitet,
der anvendes:
•til opvarmning af varmt vand i vandvarmere og varmepumper,
•i elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning og/eller
•til fremstilling af komfortkøling (fx aircondition).
Den andel af afgiften, som virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1.
Midlertidig rumvarme
Virksomheder, der anvender elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt
placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov, kan dog få godtgjort
afgift af elektricitet efter de almindelige regler for procesenergi. For at rumvarmen
kan anses for midlertidig, er det en betingelse, at den midlertidige rumvarme supplerer den eksisterende rumvarme (varmeforsyning), eller at der er tale om opvarmning
af lokaler, hvor der normalt ikke er behov for rumvarme.
Elektricitet anvendt til varmetæpper
Virksomheders opvarmning af indgangspartier i fx forretninger og portsluser til
lagerlokaler med luftvarme – såkaldte varmetæpper – anses for rumopvarmning,
og virksomhederne kan få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet
anvendt hertil.
Elektricitet anvendt til airconditionanlæg
Virksomheder kan ligeledes få godtgjort en mindre andel af elafgiften af elektricitet,
som anvendes til nedkøling i fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, når nedkølingen
sker af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort.
Der vil ikke være tale om elektricitet anvendt til komfortkøling, hvis der sker nedkøling af et rum, hvor der ikke opholder sig medarbejdere, fx serverrum og lignende,
samt lokaler, hvor kølingen primært sker af hensyn til varerne.
Elektricitet anvendt til hårde hvidevarer m.v.
Virksomheder kan efter procesreglerne få godtgjort afgift af elektricitet, der er brugt
til drift af elapparater og hårde hvidevarer, fx almindelige vaske- og opvaskemaskiner, og til opvarmning af vand, hvis varmelegemet er en integreret del af vaske- eller
opvaskemaskinen.
14
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Måling af elektricitet
Hvis virksomheder anvender elektricitet til både rumvarme, opvarmning af vand,
komfortkøling og proces, skal de, for at få godtgjort elafgiften af elforbruget til
proces, som udgangspunkt måle deres forbrug af elektricitet. Forbruget skal kunne
opdeles i:
•proces og
•rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling.
Ved en manglende måling kan der anvendes en standardmetode fastsat i lovgivningen. Anvendes en standardmetode vil det ofte medføre, at virksomheden kun får
godtgjort en mindre del af elafgiften i forhold til, hvis forbruget af elektricitet var
målt. Se afsnittet ”Standardmetoder”.
Blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme,
opvarmning af vand og komfortkøling
Virksomheder, der har et blandet forbrug af elektricitet til proces og rumvarme,
opvarmning af vand samt komfortkøling, og som ikke kan foretage en fordeling ved
måling af elforbruget, kan ved hjælp af standardmetoder beregne det afgiftsbeløb,
som de ikke kan få godtgjort.
Standardmetoder
Virksomheder, som ikke måler elforbruget til rumvarme, opvarmning af vand eller
komfortkøling, kan i stedet vælge at opgøre afgifterne efter standardmetoder.
Der er fire standardmetoder til at opgøre den elafgift, som virksomhederne ikke kan
få godtgjort:
1.Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i 12 måneder – dækker både
rumvarme og komfortkøling, men ikke opvarmning af vand.
2.Den fremstillede mængde varme opgjort efter varmemåler, ganget med
1,1 og omregnet til kWh.
3.Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned i 12 måneder
– dækker både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling.
4.Den installerede effekt ganget med den faktisk målte driftstid – dækker
både rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
15
Eksempel efter punkt 3 (2015-satser)
Betalt elafgift
(100.000 kWh · 87,80 øre
pr. kWh)
=
87.800 kr.
=
÷ 400 kr.
Fradrag for rumvarme
(2.000 Watt¹ · 350 timer ·
=
12 mdr. · 87,40 øre pr. kWh)
÷ 7.342 kr.
Tillæg for rumvarme
(2000 Watt¹ · 350 timer ·
12 mdr. · 49,80 øre pr. kWh)
Andel af elafgiften, der ikke kan godtgøres (100.000 kWh · 0,4 øre
pr. kWh)
Elafgift virksomheden kan få godtgjort
=
4.183 kr.
=
84.241 kr.
1) Effekt
Det vil ofte koste op til tre gange så meget at anvende metode 1-3 i forhold til, hvis
virksomhederne vælger at måle forbruget af elektricitet til rumvarme, opvarmning af
vand eller komfortkøling. Denne løsning giver således ikke en optimal godtgørelse af
elafgift, hvorfor vi anbefaler, at disse standardmetoder kun anvendes, hvis etablering
af målere er dyr og/eller teknisk vanskelig.
Komfortkøling i sommermånederne
Virksomheder, der kun anvender komfortkøling i maksimalt fire kalendermåneder
i løbet af et kalenderår, og som ikke samtidigt anvender elektricitet til rumvarme
i samme lokaler, kan vælge kun at betale 10 kr. pr. m2 i månederne maj, juni, juli
og august for de rum, hvor der anvendes komfortkøling. Dette gælder uanset, at
virksomhederne anvender elektricitet til komfortkøling i andre kalendermåneder, så
længe de maksimalt anvender komfortkøling i fire kalendermåneder i løbet af et kalenderår. De fire kalendermåneder fastsættes ud fra påbegyndte kalendermåneder.
Det vil sige, at anvender virksomhederne komfortkøling to dage i juli, vil virksomhederne have anvendt komfortkøling i juli måned, altså én kalendermåned.
Virksomheder, der anvender denne standardmetode, skal kunne dokumentere, at der
kun er foretaget komfortkøling i fire måneder i kalenderåret. Dette kan ske ved en
log eller ved en erklæring fra en energikonsulent eller lignende.
Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder
Virksomheder, der har anvendt ovennævnte standardmetoder til at opgøre den andel
af forbruget af elektricitet, virksomhederne ikke kan få godtgjort, har mulighed for
efterfølgende at opsætte målere og anvende 12 måneders måleresultater til at få
godtgjort yderligere elafgift for de tre foregående år. Der skal desuden ske et fradrag
på 10.000 kr. i det beløb virksomheden kan få godtgjort yderligere efter endt måling.
16
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Der er desuden følgende betingelser for, at en regulering kan finde sted:
•Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT.
•Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling.
•Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 12 måneders
varighed.
•Virksomheden skal betale 10.000 kr. for at foretage en regulering – det vil sige,
at det kun vil være beløb over 10.000 kr., der udbetales.
•Reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor.
•Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode.
•Virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede.
For virksomheder der tidligere har fået godtgjort for meget i elafgift er det en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af
den elafgift, som virksomhederne tidligere har fået godtgjort. Dette betyder, at har
virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder vil de som udgangspunkt have fået godtgjort for lidt i elafgift og betingelsen vil derfor altid være opfyldt.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
17
Liberale erhverv – specielle regler
Følgende virksomheder (liberale erhverv) kan som udgangspunkt ikke få godtgjort
elafgiften af elektricitet.
•Advokater
•Arkitekter
•Bureauer (dog ikke rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration)
•Forlystelser, herunder teater- og biografforestillinger
•Landinspektører
•Mæglere
•Reklamevirksomheder
•Revisorer
•Rådgivende ingeniører.
Hvis virksomhederne både har ovenstående aktiviteter og andre aktiviteter, kan
virksomhederne få godtgjort en del af elafgiften. Der skal derfor ske en fordeling af
forbruget af elektricitet mellem de ovenstående aktiviteter og de andre momspligtige
aktiviteter.
Hvis virksomhederne ikke har foretaget en fordeling af forbruget ud fra måling,
kan en fordeling som udgangspunkt ske ud fra omsætningen.
Liberale erhverv kan dog få godtgjort en del af elafgiften af den elektricitet, der
anvendes til opvarmning af vand, rumvarme og komfortkøling, se afsnittet ”Blandet
forbrug af elektricitet til proces og rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling”.
Se satserne vedrørende godtgørelse af elafgift i bilag 1.
18
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
19
Brændsler – olie, kul og gas
Hvilke afgifter er der på brændsler?
Brændsler er belastet med både energi- og CO2-afgift. Derudover vil brændsler ofte
være belastet med NOX-afgift, og i nogle tilfælde svovl- og metanafgift.
Opdeling af forbruget af brændsler
Brændsler betragtes som udgangspunkt for anvendt til rumvarme og opvarmning af
vand. Kun hvis anvendelsen er direkte beskrevet i loven som procesenergi, kan virksomheder få godtgjort energiafgiften.
Brændsler anvendt til proces
Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften på brændsler, der anvendes til procesformål.
Hvornår er der tale om procesenergi?
Et brændsel vil som udgangspunkt være anvendt til procesformål, såfremt energien
er anvendt til følgende:
•energien er anvendt til en produktion, hvor varen undergår en forandring, og
•energien er anvendt til fremstilling af en vare, der er bestemt til afsætning.
Eksempler på procesforbrug
Energi anvendt til følgende formål anses blandt andet for procesenergi:
•Produktion og forarbejdning af varer.
•Opvarmning af særlige rum eller særlige procesanlæg.
•Nedkøling af serverrum og andre lokaler, hvor medarbejderne ikke har en fast
arbejdsplads.
Hvor meget kan man få godtgjort i energiafgift?
Virksomheder kan få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Den del af energiafgiften, som virksomhederne ikke kan få godtgjort, fremgår af bilag 2.
Kan man få godtgjort CO2 -afgift?
Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort CO2-afgift på brændsler.
Dog godtgøres CO2-afgiften, når brændslerne anvendes til procesformål i virksom­
heder, der har tilladelse til udledning af CO2 (i henhold til CO2-kvoteordningen).
20
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Tilsvarende godtgøres CO2-afgiften af varmeleverancer fra kvoteomfattede virksomheder, når varmen anvendes til procesformål (fx opvarmning af malekabiner med
fjernvarme). Se afsnittet ”CO2-kvoter”.
Ikke-kvoteomfattede virksomheder omfattet af proceslisten har mulighed for at få et
bundfradrag i betalingen af CO2-afgift på brændsler, se bilag 10.
Brændsler anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling
Virksomheder kan som udgangspunkt ikke få godtgjort afgiften på brændsler, der er
anvendt til rumvarme, opvarmning af vand samt komfortkøling.
Hvis en række specifikke forhold er opfyldt, behandles brændsler, der anvendes til fx
rengøring, som anvendt til proces. Og virksomhederne kan få godtgjort energiafgiften efter de almindelige regler, se afsnittet ”Brændsler anvendt til proces”.
Brændsler anvendt til rumvarme
Ved rumvarme forstås brændsler, som virksomheder anvender til at opvarme lokaler,
der anvendes til:
•Produktion
•Lager
•Salg
•Kontorer
•Pakkerier.
Brændsler anvendt til opvarmning af vand
Ved opvarmning af vand forstås i denne forbindelse vand, som virksomheder sælger
eller fx bruger til:
•Rengøring af lokaler og produktionsanlæg
•Bad
•Opvask
•Vask af hænder.
Brændsler anvendt til komfortkøling
Ved komfortkøling forstås fx klimaanlæg eller airconditionanlæg, hvor kølingen sker
af hensyn til de ansattes eller kundernes komfort.
Brændsler anvendt til ”særlige processer”
Virksomheder kan som nævnt ovenfor få godtgjort størstedelen af energiafgiften. Der
skal dog ikke ske en nedsættelse af virksomhedernes godtgørelse, hvis der er tale om
”særlige processer”.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
21
Hvornår er der tale om ”særlige processer”?
Definitionen for ”særlige processer” er fastsat i lovgivningen. Der er anvendt brændsler til ”særlige processer”, når brændslet er anvendt til følgende processer:
•Brændsler, der anvendes til kemisk reduktion og i elektrolyse.
•Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i metallurgiske processer.
•Brændsler, der anvendes direkte til opvarmning i mineralogiske processer.
Ved ovenstående processer kan virksomheder få godtgjort energiafgiften fuldt ud.
Det er dog yderligere en betingelse, at energiforbruget anvendes direkte til processer
omfattet af proceslisten, se bilag 10.
Vedrørende godtgørelse af CO2-afgift, se afsnittet ”Kan man få godtgjort CO2-afgift?”.
Kemisk reduktion og elektrolyse
Ved kemisk reduktion forstås elektronoptagelse, der sker som et led i produktionsprocessen (pkt. 23 på proceslisten). Ved elektrolyse udskilles stoffer ved hjælp af
elektricitet, fx ved aluminiumsfremstilling (fx pkt. 23 på proceslisten).
Metallurgiske processer
Ved metallurgiske processer forstås opvarmning af metaller, hvor der sker en forandring af metallets indre fysiske struktur (pkt. 30 på proceslisten).
Mineralogiske processer
De mineralogiske processer omfatter fx fremstilling af glas og glasprodukter, fremstilling af keramiske produkter, fremstilling af mursten, teglsten og bygge-materialer
af brændt ler, fremstilling af cement, kalk og gips samt fremstilling af produkter af
beton, gips og cement m.m. (punkt 10, 11a og b, 12, 13, 29 og 30 på proceslisten).
Måling af energi fra brændsler
Hvis hele energiforbruget ikke anvendes til procesformål, skal virksomhederne som
udgangspunkt måle sit energiforbrug til procesformål, for at få godtgjort energiafgiften af energiforbruget til procesformål. Dette er fx tilfældet, hvis virksomhederne
anvender brændsler i anlæg, som fremstiller varme/kulde, der anvendes
til både:
•proces og
•rumvarme, opvarmning af vand og/eller komfortkøling.
Ved manglende måling, vil virksomhederne som hovedregel ikke være berettiget til
at få godtgjort energiafgifter.
22
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Der er dog en række undtagelser, hvor virksomhederne kan undgå at opsætte målere
og i stedet anvende standardmetoder til at opgøre energiafgifter af energiforbruget
til rumvarme eller opvarmning af vand og/eller komfortkøling.
Standardmetoder
Virksomheder kan undlade at opsætte målere og i stedet vælge at opgøre energiafgiften af forbruget til rumvarme og komfortkøling eller energiafgiften af forbruget til
opvarmning af vand efter følgende standardmetoder:
•Rumvarme og komfortkøling: Rumvarmeafgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned (omfatter ikke energiforbruget til opvarmning af vand).
•Opvarmning af vand: Forbruget af varmt vand kan skønnes, når forbruget til
varmt vand er under 50 GJ pr. år. Forbruget kan som udgangspunkt fastsættes til
0,2 GJ varmt vand pr. ansat pr. måned. Hvis det varme vand også bruges til badning, skal der regnes med et større forbrug.
På baggrund af ovenstående standardmetoder kan virksomhederne beregne det
beløb, som deres godtgørelse af energiafgift skal reduceres med.
Måleresultater kan anvendes for tidligere perioder
Virksomheder, der ikke tidligere har målt det godtgørelsesberettigede energiforbrug,
har mulighed for at opsætte målere og anvende et helt års måleresultater til at få
godtgjort yderligere energiafgifter for de tre foregående år. De tre foregående år fastsættes fra det tidspunkt, hvor der sker en korrekt direkte måling. Der skal desuden
ske et fradrag på 10.000 kr. i det beløb virksomheden kan få godtgjort yderligere
efter endt måling.
Der er desuden følgende betingelser for, at en regulering kan finde sted:
•Regulering kan kun ske med tilladelse fra SKAT.
•Regulering kan maksimalt ske for afgiftsperioder op til tre år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling.
•Reguleringen skal være baseret på en efterfølgende måling af mindst 12 måneders
varighed.
•Virksomhederne skal betale 10.000 kr. for at foretage en regulering – det vil sige, at
det kun vil være beløb over 10.000 kr., der udbetales.
•Reguleringsbeløb over 200.000 kr. skal være attesteret af en revisor.
•Der skal fremlægges månedsvise registreringer af målervisninger i den pågældende 12-måneders-periode.
•Virksomhedernes produktions- og afgiftsmæssige forhold skal være uændrede.
Det er desuden en betingelse, at det beløb, virksomhederne vil få godtgjort ved måling, udgør mindst 75 % af den energiafgift, som virksomhederne tidligere har fået
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
23
godtgjort. Denne betingelse vil reelt set kun være aktuel såfremt virksomhederne har
fået godtgjort for meget i energiafgifter. Dette skyldes, at har virksomhederne anvendt en af ovenstående standardmetoder vil de som hovedregel have fået godtgjort
for lidt i energiafgifter og betingelsen vil derfor være opfyldt.
Særregel for fordeling
Der kan ses bort fra hovedreglen om måling af energiforbruget til procesformål, hvis:
•anlægget har en fremløbstemperatur på over 90° C (hedtvandsanlæg og
dampanlæg)
•energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, varmt vand og kulde, som ikke kan
godtgøres, udgør under 10 % af den samlede fremstillede mængde energi
•energiforbrug på andre anlæg til rumvarme, opvarmning af vand og produktion af
kulde, som ikke kan godtgøres, udgør mindre end 200 GJ årligt, og energiforbruget
skal kunne sandsynliggøres.
Der gælder helt særlige regler for opgørelse af energiforbruget i disse anlæg, som ikke
beskrives i denne vejledning.
24
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Udlejningsvirksomhed
Virksomheder, der udlejer fast ejendom, kan ikke få godtgjort afgifter af fx elektricitet og vand, som forbruges af lejerne. Dette uanset, om lejerne betaler for forbruget
eller ej.
Det er den virksomhed, der forbruger vand og energi, der kan få godtgjort afgiften.
Det er derfor lejer, der i givet fald kan få godtgjort afgifter.
Virksomheder, der som led i erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom leverer elektricitet, vand og varme, skal mindst én gang årligt udfærdige en specifikation
af afgifterne til lejeren.
Det er herefter forholdene ved lejer, der er afgørende for, om lejer kan få godtgjort
afgifter helt eller delvist.
Fakturering af elektricitet og vand direkte fra forsyningsvirksomhed
Hvis lejeren modtager en faktura på sit el- og vandforbrug direkte fra forsyningsvirksomheden, gælder de almindelige regler for godtgørelse af energiafgifter.
Elektricitet og vand opkrævet via huslejen
Hvis lejer bliver opkrævet betaling for elektricitet, vand m.v. via huslejen, kan lejer
anvende den specifikation af energiforbruget eller afgiftsbeløbene, som udlejer fremsender minimum én gang årligt til at få godtgjort el-, vand- og energiafgifter.
Udlejers godtgørelse
Udlejer kan få godtgjort el- og vandafgift for forbruget på fællesarealer – fx trappeopgange og p-plads – hvor udlejer ikke har udspecificeret afgifterne for lejer.
Feriehoteller, svømmehaller, forsamlingshuse m.m.
Feriehoteller, feriecentre, hoteller, moteller, idrætshaller, svømmehaller, udstillingshaller, forsamlingshuse og medborgerhuse, som har forbrugt elektricitet og vand i
forbindelse med momspligtig udlejning, kan få godtgjort el- og vandafgift efter de
almindelige regler i samme omfang, som de har fradrag for moms. Dette uanset, at
der er tale om udlejning.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
25
26
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Motorbrændstof
Virksomheder kan som hovedregel ikke få godtgjort miljø- og energiafgifter af olie,
LPG-gas og naturgas, der anvendes som motorbrændstof.
Eksempler på forbrug af motorbrændstof, hvor der ikke ydes godtgørelse, er drift af:
•Registrerede motorkøretøjer, fx person-, vare- og lastbiler
•Stationære motorer, fx kølemaskiner
•Entreprenørmateriel m.v.
•Trucks
•Motorkompressorer.
Trucks
Virksomheder kan ikke få godtgjort miljø- og energiafgifter af motorbrændstof, som
anvendes i trucks. Virksomheder kan dog få godtgjort elafgift for forbrug af elektricitet i eldrevne trucks efter de almindelige regler, se afsnittet ”Elektricitet”.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
27
28
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Landbrug m.m.
Elektricitet anvendt til landbrug m.m.
Virksomheder inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,
dambrug eller pelsdyravl, som anvender elektricitet til dette formål, kan få godtgjort
elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet ”Elektricitet” samt bilag 1.
Brændsler anvendt til landbrug m.m.
For energiforbrug inden for ovenstående typer erhverv nedsættes godtgørelsen af
energiafgiften for forbrug til procesformål med en mindre procentandel, se bilag 4.
Der bør foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en virksomheds aktiviteter kan
henføres til en af ovenstående typer erhverv.
Motorbrændstof anvendt til landbrug m.m.
Virksomheder, der har momspligtige aktiviteter inden for landbrug m.m., er omfattet
af specielle regler i forhold til godtgørelse af energiafgifter på motorbrændstof.
Dette medfører, at disse landbrugsvirksomheder m.m. kan få godtgjort energiafgiften på motorbrændstof efter særlige regler, der gælder for landbrugssektoren m.m.
Disse virksomheder kan dog ikke få godtgjort afgifter på motorbrændstof, der er
anvendt i registrerede køretøjer, fx personbiler og lastbiler.
Virksomhederne kan ikke få godtgjort CO2-afgift, svovlafgift og NOX-afgift af energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
29
Væksthuse
Elektricitet anvendt til væksthuse
Væksthuse kan få godtgjort elafgift efter de almindelige regler. Se afsnittet ”Elektri­
citet” samt bilag 1.
Brændsler anvendt til væksthuse
Nedsættelsen af godtgørelsen af energiafgift af brændsler i forbindelse med procesformål gælder ikke for energiforbrug af brændsler i væksthuse. Væksthuse kan
i stedet få godtgjort hele energiafgiften undtaget den andel der udgør EU’s minimumsafgift. EU’s minimumsafgift afhænger af hvilket type brændsel der anvendes.
Dette skyldes, at der gælder særlige regler for brændsler, anvendt til opvarmning af
væksthuse.
CO2-afgiften på brændsler godtgøres som udgangspunkt ikke. Væksthuse kan i
stedet opnå et fast bundfradrag i betalingen af CO2-afgift på brændsler, som baseres
på historiske data. Er væksthuset kvoteomfattet, kan væksthuse få godtgjort CO2afgiften på brændsler anvendt til proces. Dette gælder ligeledes for CO2-afgift af
varme anvendt til proces, der leveres fra en produktionsvirksomhed med tilladelse til
udledning af CO2, se afsnittet ”CO2-kvoter”.
30
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Afgift på affald
Afgift på affald kan deles op i følgende:
•forbrænding af affald og
•deponering af affald.
Forbrænding af affald
Brændbart affald betragtes i dag som et brændsel på lige fod med fx olie, kul eller
gas. Afgiften på affald, der forbrændes, er derfor fastsat med udgangspunkt i niveauet for de fossile brændsler som fx olie, kul og gas.
Afgiften på brændbart affald er opdelt i tre afgifter:
•Affaldsvarmeafgift – afgift på den mængde varme, der leveres fra affaldsforbrændingsanlægget, og den varme, som virksomheden selv anvender
fra anlægget til rumvarme og varmt vand.
•Tillægsafgift – der skal betales en tillægsafgift pr. GJ produceret varme. Tillægsafgiften beregnes i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald.
•CO2 -afgift på ikke-bionedbrydeligt affald – der skal betales en afgift af
mængden af CO2-indholdet i affaldet. Afgiften beregnes i princippet ud fra energiindholdet i det brændbare affald.
Der skal desuden beregnes NOX-afgift og i mange tilfælde svovlafgift ved forbrænding af affald, se afsnittene ”NOX-afgift” og ”Svovlafgift”.
Affaldsvarmeafgift
Varme produceret ved forbrænding af affald pålægges affaldsvarmeafgift. Der er således tale om en afgift på den leverede eller udnyttede varme. Afgiftssatserne ændres
hvert år, se bilag 6.
Fritaget for affaldsvarmeafgift
Under visse forudsætninger er følgende affald fritaget for affaldsvarmeafgift:
•Biomasseaffald
•Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald
•Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning
(fra 1. januar 2015)
•Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineralolieprodukter
mv.) i hele selvstændige læs (fra 1. januar 2015).
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
31
Kan man få godtgjort affaldsvarmeafgiften?
Virksomheder, der anvender varme til procesformål, kan få godtgjort affaldsvarmeafgiften efter de almindelige regler for godtgørelse af energiafgift af brændsler,
se afsnittene ”Brændsler anvendt til proces” og ”Brændsler anvendt til ”særlige
processer””.
Tillægsafgift
Tillægsafgiften er en afgift på den brændværdi, der er i affaldet, og skal betales, uanset om energien udnyttes eller ej. Som eksempel, skal der også betales tillægsafgift af
bortkølet varme.
Den effektive afgiftssats er fastsat på baggrund af den producerede mængde varme,
se bilag 6.
Fritaget for tillægsafgift
Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for tillægsafgift:
•Biomasseaffald.
•Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald.
•Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning
•Affald uden indhold af ikke-bionedbrydeligt affald (fx plast, mineraloliepprodukter mv.) i hele selvstændige læs (fra 1. januar 2015).
•Talolie og VE-affald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.).
Farligt affald er fra 1. januar 2015 ikke længere fritaget for tillægsafgift.
Kan man få godtgjort tillægsafgiften?
Visse virksomheder, der anvender varme til procesformål og som indgår en aftale
med varmeproducenten, kan få godtgjort tillægsafgiften efter de almindelige regler
for godtgørelse af energiafgift af brændsler, se afsnittene ”Brændsler anvendt til proces” og ”Brændsler anvendt til ”særlige processer””.
CO2 -afgift på affald
Der skal betales CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel.
Afgiftssatserne ændres hvert år, se bilag 6.
32
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Fritaget for CO2 -afgift
Følgende affald er under visse forudsætninger fritaget for CO2-afgift:
•Biomasseaffald.
•Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald.
•Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning.
•Talolie og VE-affald (fx træaffald, husdyrgødning m.m.).
•Affald med et vægtindhold af ikke-bionedbrydeligt affald på mindre end 1 %.
Farligt affald er fra 1. januar 2015 ikke længere fritaget for CO2-afgift.
Deponering af affald
Der skal ligeledes betales afgift ved deponering af affald. Afgiften fremgår af bilag 6.
Afgiften ved deponering af affald gælder ligeledes for affald, der deponeres med
henblik på senere forbrænding.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
33
NOX-afgift
Udledning af NOX
Der skal betales NOX-afgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af
NOX (NO2-ækvivalenter) til luften. Størstedelen af udledningerne af NOX kommer fra
forbrænding af fossile brændstoffer som fx naturgas, afbrænding af biomasse og fra
en række forskellige produktionsprocesser.
Registrering for NOX-afgift og måling af udledningen af NOX
Fra 1. januar 2015 skal visse energi- og affaldsanlæg samt industrianlæg med en
indfyret effekt på mere end 10 MW, der forbrænder kvælstofholdige produkter,
som udgangspunkt registres hos SKAT. Disse virksomheder skal foretage måling
af udledningen af NOX til luften og betale NOX-afgift på baggrund af den udledte
mængde, se bilag 7.
Den nye målergrænse på 10 MW er dog kun gældende, hvis en lignende målergrænse
skal overholdes efter Miljøstyrelsens regler. Før 2015 var grænsen 30 MW uanset
kravene efter andre regler.
Standardsatser og ingen måling af udledningen af NOX
Hvis virksomheder ikke foretager (og ikke skal foretage) måling af den udledte
mængde NOX, betales NOX-afgiften ud fra standardsatser på de enkelte brændsler,
se bilag 7.
Godtgørelse af NOX-afgift
Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort NOX-afgift.
Virksomheder, der igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag foretager en
reduktion af deres udledning af NOX, kan dog anmode om at få godtgjort en del af
NOX-afgiften.
Endvidere er der i særlige tilfælde mulighed for at opnå et bundfradrag i betalingen
af NOX-afgift.
34
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Metanafgift
Der skal betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Metanafgiften er bl.a. relevant for kraft-varmeværker. Gasturbiner anses ikke for at være stempelmotorer, hvorfor gasturbineanlæg
ikke er berørt af metanafgiften.
Godtgørelse af metanafgift
Det er i visse tilfælde muligt for virksomheder at få godtgjort en andel af den betalte
metanafgift, såfremt virksomhedernes faktiske emission af uforbrændt metan ligger
under de standarder, som er fastsat i lovgivningen.
Metanafgift af naturgas
Metanafgift af naturgas opkræves af leverandøren af naturgas, medmindre virksomhederne er registreret for metanafgift. I sidstnævnte tilfælde skal virksomhederne
selv afregne metanafgiften.
Metanafgift af biogas
Virksomheder, der anvender biogas, skal registreres hos SKAT og afregne
metanafgift.
Afgiftssatsen
Se bilag 8 for en oversigt over afgiftssatserne på metan.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
35
Svovlafgift
Udledning af svovl
Der skal betales svovlafgift af brændsler, hvor der ved forbrænding sker udledning af
svovl til luften. Der skal alene betales afgift af brændsler med et svovlindhold på over
0,05 %. Omfattet af afgiftspligten er bl.a. kul- og mineralolieprodukter, affald, halm,
træpiller med et svovlholdigt bindemiddel og andre brændsler, der har et svovlindhold på over 0,05 %.
Afgiftssatsen
Afgiftssatsen afhænger af produktet og kan beregnes efter produktets vægt, indholdet af svovl i brændslet eller af den mængde svovl, der rent faktisk udledes ved
forbrænding af produktet, se bilag 6.
Godtgørelse af svovlafgift
Virksomheder kan normalt ikke få godtgjort svovlafgiften. Hvis der sker binding af
svovl, kan virksomhederne dog få godtgjort en andel af svovlafgiften.
Virksomheder, der forbruger kul- eller olieprodukter til energitunge processer, kan i
visse tilfælde opnå et særligt bundfradrag ved beregning af svovlafgiften.
36
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Overskudsvarme
Udnyttelse af overskudsvarme fra procesformål
Virksomheder skal betale afgift af overskudsvarme, hvis de ved særlige installationer
udnytter overskudsvarme fra procesformål til rumvarme, opvarmning af vand eller
komfortkøling. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i
rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller opvarmning af vand. Der er således
tale om overskudsvarme fra en produktionsproces, som efterfølgende udnyttes til
ikke-procesformål. Der kan eksempelvis være tale om overskudsvarme fra damp anvendt til papirfremstilling eller overskudsvarme fra virksomhedens procesovne.
Udnyttelse i samme rum, som varmen produceres i
Virksomheder skal dog ikke betale afgift af overskudsvarme, som stammer fra procesformål, motorer eller køleanlæg, når varmen umiddelbart anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen produceres i.
Der er specielle regler for opgørelse af afgiftsbeløb for varm procesluft, der nyttiggøres i andre lokaler, se bilag 6.
Betaling af overskudsvarmeafgift
Virksomhedernes betaling af overskudsvarmeafgift sker ved at modregne afgift af
overskudsvarme i den afgift, som virksomhederne ellers kan få godtgjort til procesformål. Afgiftens størrelse er afhængig af, hvilken proces overskudsvarmen vedrører.
De forskellige afgiftssatser fremgår af bilag 6.
Kun betaling af overskudsvarmeafgift i vinterhalvåret
Virksomheder skal kun betale afgift af nyttiggjort overskudsvarme i vinterhalvåret,
det vil sige i perioden fra 1. oktober til 31. marts.
I sommerhalvåret er der ikke et ret stort varmeforbrug til rumvarme, men der forbruges ofte varmt vand, fx til rengøring, bad m.v. Afgiftsmæssigt er det derfor ofte
en stor fordel at anvende overskudsvarmen til fremstilling af varmt brugsvand i fx
administrationsbygninger.
Salg af overskudsvarme
Der skal afregnes overskudsvarmeafgift hele året, hvis overskudsvarmen sælges.
Ved afsætning af overskudsvarmen udgør afgiften ofte en fast procentdel af det vederlag, som virksomhederne får for varmeleverancen. Procentdelen fremgår af bilag 6.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
37
Kraftvarmeværker
og fjernvarmeværker
El- og varmefremstilling – kraftvarmeproduktion
Der gælder særlige regler for kraftvarmeværker, der fremstiller elektricitet og fjernvarme. Nedenfor har vi kort beskrevet reglerne.
Vær opmærksom på, at der er tale om yderst komplicerede regler, og vi anbefaler, at
der tages kontakt til PwC ved konkrete spørgsmål og problemstillinger.
Der gælder andre regler for anlæg, der udelukkende producerer elektricitet,
se afsnittet ”Elfremstilling”.
Fordeling af forbruget af brændsler til el- og varmeproduktion
Fordelingen af forbruget af brændsler (fx naturgas, olie eller kul) til henholdsvis elog varmeproduktion udgør grundlaget for kraftvarmeværkernes betaling af miljø- og
energiafgifter.
Kraftvarmeværkerne kan vælge mellem to metoder til at foretage fordelingen af
brændsler. De to metoder er benævnt:
1.Varmevirkningsgrad 1,20
2.Elvirkningsgrad 0,67.
Kraftvarmeværkerne skal vælge metode forud for ét kalenderår ad gangen.
Godtgørelse af energiafgift på brændsler
Kraftvarmeværkerne kan få godtgjort hele energiafgiften på brændsler, som kan
henføres til elproduktionen. Derimod skal der betales fuld energiafgift på brændsler,
som kan henføres til fjernvarmeproduktionen.
Godtgørelse af CO2 -afgift på brændsler
For alle kraftvarmeværker skal der betales fuld CO2-afgift af brændsler, som kan
henføres til fjernvarmeproduktionen.
For brændsler, som kan henføres til elproduktionen, er det afgørende for godtgørelsen af CO2-afgiften, om kraftvarmeværket er omfattet af CO2-kvoteordningen.
Kraftvarmeværker inden for kvotesektoren er fritaget for CO2-afgift af brændsler til
elproduktion. Kraftvarmeværker uden for kvotesektoren skal derimod betale fuld
CO2-afgift af brændsler til elproduktion.
38
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Kompensation for CO2 -afgift
I 2014 kunne de ikke-kvoteomfattede kraftvarmeværker opnå en kompensation for
CO2-afgiften på brændsler til elfremstilling. Kompensationsbeløbet bestod af et fast
beløb, som blev fastsat på baggrund af kraftvarmeværkernes historiske energiforbrug
i bestemte basisår.
Disse regler ændres som følge af et fremsat lovforslag. Lovforslaget medfører, at de
ikke-kvoteomfattede kraftvarmeværker fra 1. januar 2015 ikke længere har mulighed for at opnå en kompensation for CO2-afgiften på brændsler til elfremstilling.1
Elforbrug til fremstilling af elektricitet ved samtidig produktion af varme
Elforbrug, der anvendes direkte til elfremstilling, er fritaget for elafgift. Dette gælder
bl.a. for elforbrug, der kan henføres til elfremstilling på kraftvarmeværker.
For det elforbrug, der kan henføres til varmefremstilling, godtgøres elafgiften efter
de almindelige procesregler.
Godtgørelse af NOX- og metanafgift
Det er i visse tilfælde muligt for værkerne at få godtgjort NOX-afgift og metanafgift.
Der henvises til afsnittene ”NOX-afgift” og ”Metanafgift”.
Stilstandsvarme
Stilstandsvarme og opvarmning af kedler og olietanke m.v. anses for procesenergi.
Det betyder, at kraftvarmeværker og fjernvarmeværker kan få godtgjort energiafgifter af dette energiforbrug efter de almindelige regler vedrørende procesforbrug. Det
kræves dog, at forbruget er målt.
Varmeproduktion på spidslastkedler, elkedler og varmepumper
Kraftvarmeværker kan få godtgjort en del af elafgiften og energiafgiften på brændsler, der anvendes til fremstilling af varme på andre anlæg end kraftvarmeenheden
(den såkaldte ”elpatronordning”).
Der vil typisk være tale om varmefremstilling på spidslastkedler og elkedler eller i
varmepumper.
1. Lovforslaget er ved redaktionens afslutning ikke færdigbehandlet.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
39
Krav til værkerne
For at opnå godtgørelse af elafgift og energiafgift på brændsler gælder der følgende
krav:
1. Momsregistreret varmeproducent med kraftvarmekapacitet
Virksomheder har kraftvarmekapacitet, når den samlede varmeleverance i mindst
75 % af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 % af energiproduktionen i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.
2.Anlægget leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller andre lignende
fjernvarmenet
Ordningen kan således ikke anvendes for interne varmenet m.v.
3. Anlægget drives af den virksomhed, der har kraftvarmekapaciteten
Det er således et krav, at den virksomhed, som råder over kraftvarmeenheden,
står for indkøb af brændsler og er ansvarlig for driften af det varmeproducerende
anlæg (fx spidslastkedler). Det er dog ikke en betingelse, at der er tale om samme
juridiske enhed.
Hvis værkerne opfylder alle ovenstående krav, kan værkerne få godtgjort en andel af
elafgiften og energiafgiften på brændsler samt eventuelt en andel af CO2-afgiften.
Godtgørelse af miljø- og energiafgifter – opgørelsen
Der skal ske en samlet opgørelse af den andel af elafgiften eller energi- og CO2-afgiften på brændsler, som værkerne kan få godtgjort. Dette medfører, at hvis grænsen
for godtgørelse af CO2-afgift er højere end den betalte CO2-afgift for det anvendte
brændsel, vil forskellen skulle modregnes i godtgørelsen af energiafgiften. Dette er fx
aktuelt for værker, der anvender naturgas til varmeproduktion, se bilag 6 og bilag 9
for satserne.
40
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Elfremstilling
Elfremstilling på små elproduktionsanlæg
Ingen elafgift af elektricitet
Der skal ikke betales elafgift af elektricitet, som fremstilles på produktionsanlæg,
hvis kapacitet er mindre end 150 kW.
Der er fx tale om elfremstilling på små dieselgeneratorer.
I disse tilfælde kan virksomhederne dog ikke få godtgjort energiafgift og CO2-afgift
af de brændsler, som anvendes til elfremstilling, fx dieselolie.
Mulighed for registrering for elafgift
SKAT kan efter anmodning tillade, at der skal betales elafgift af elektricitet, der
fremstilles på:
•anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere end 50.000 kWh, eller
•stationære anlæg med en kontinuerlig fremstilling af elektricitet.
Det er en betingelse, at den fremstillede elektricitet er helt eller delvist godtgørelsesberettiget efter reglerne for godtgørelse af elafgift, se afsnit ”Elektricitet”.
Hermed kan virksomheder få godtgjort energiafgiften på brændsler, der anvendes til
fremstilling af elektricitet, når der skal betales elafgift af den elektricitet, virksomheden fremstiller. Virksomheder kan ikke få godtgjort CO2-afgiften på brændsler, der
medgår til fremstilling af elektricitet.
Pligt til registrering for elafgift
Virksomheder, der fremstiller elektricitet på anlæg med en kapacitet på over 150 kW,
skal registreres for elafgift og betale elafgift til SKAT. Dette gælder dog ikke, hvis der
er tale om et anlæg, der fremstiller elektricitet på baggrund af vedvarende energi, fx
et solcelleanlæg.
Derudover skal virksomheder (net- og transmissionsvirksomheder), der leverer elektricitet til forbrug i Danmark, registreres for og betale elafgift.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
41
Hvornår er en registrering relevant?
Det kan være en fordel for momsregistrerede virksomheder med anlæg til fremstilling af elektricitet til eget brug på fx byggepladser m.v. at blive frivilligt registreret
som elproducent.
I denne situation vil virksomhederne skulle betale elafgift af den fremstillede elektricitet. Ved forbrug til procesformål, opvarmning eller komfortkøling skal der dog kun
betales elafgift af den del, som virksomhederne ikke kan få godtgjort. Se satsen for
elafgift i bilag 6 samt satserne for godtgørelse i bilag 1.
Elfremstilling ved vedvarende energi, herunder solceller m.v.
Hvis man fremstiller elektricitet ved vindkraft, solcelleanlæg eller anden vedvarende
energi, skal man som hovedregel ikke betale elafgift, såfremt man selv anvender
elektriciteten. Det er et krav, at udnyttelsen foregår direkte. Elektriciteten må således
ikke sendes gennem det offentlige elnet.
Der gælder fordelagtige afregningspriser ved salg til elnettet af elektricitet fremstillet
ved hjælp af vedvarende energi. De senere år er særligt solcelleanlæg blevet mere og
mere populære blandt både husejere og virksomheder.
Reglerne er imidlertid for komplekse til at beskrive i denne vejledning. Vi anbefaler,
at der tages kontakt til PwC for yderligere rådgivning.
42
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
CO2-kvoter
Kort sagt er formålet med kvoteordningen at begrænse udledningen af drivhusgasser
ved hjælp af et system med omsættelige emissionskvoter.
Hvem er omfattet?
Kvoteordningen omfatter bl.a. følgende typer af virksomheder:
•Energiproducerende anlæg med en indfyret effekt på over 20 MW, herunder kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og industrianlæg.
•Raffinaderier og koksværker.
•Virksomheder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller over
en vis størrelse.
•Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse.
•Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse.
En CO2-kvote er en ret til at udlede 1 ton CO2 pr. år.
Godtgørelse af CO2 -afgiften – kvoteomfattede virksomheder
Virksomheder omfattet af kvoteordningen kan få godtgjort CO2-afgiften af brændselsforbruget til procesformål, der er anvendt i produktionsenheder med tilladelse til
udledning af CO2.
Godtgørelse af CO2 -afgiften – ikke-kvoteomfattede virksomheder
Ligeledes kan ikke-kvoteomfattede virksomheder få godtgjort hele CO2-afgiften af
CO2-kvoteomfattet fjernvarme, der anvendes til procesenergi (fx opvarmning af
malekabiner med fjernvarme).
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
43
Vand
Vandafgift og drikkevandsbeskyttelsesafgift
Virksomheder kan få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesafgiften i
samme omfang, som de har fradrag for moms – se bilag 5. Se de aktuelle afgiftssatser
i bilag 6.
Det er underordnet for godtgørelsen, hvad virksomhederne anvender vandet til.
Virksomheder kan således få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesafgiften, uanset om vandet er brugt til produktion af varer, til bad, til rengøring eller
til kaffe m.v.
Liberale erhverv – også mulighed for godtgørelse
Virksomheder med liberalt erhverv kan modsat elafgiften også få godtgjort vandafgiften og drikkevandsbeskyttelsesafgiften. Se desuden afsnittet ”Liberale erhverv
– specielle regler”.
44
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Vandafledningsbidrag
Virksomheder betaler vandafledningsbidrag af den mængde vand, der ledes til kloakken. Vandafledningsbidraget beregnes normalt af den samme mængde som mængden af ledningsført vand. Vandafledningsbidraget opkræves af forsynings-selskabet,
og størrelsen varierer fra kommune til kommune.
Mulighed for at få godtgjort vandafledningsbidraget
Virksomheder med erhvervsejendomme kan få godtgjort vandafledningsbidraget
for vand, der medgår i produktionen af varer eller af anden grund ikke udledes til
kloaksystemet.
Betingelsen for at virksomheder kan få godtgjort vandafledningsbidraget, er, at
virksomhederne kan måle, opgøre eller beregne den vandmængde, hvoraf virksomhederne ønsker at få godtgjort vandafledningsbidraget.
Virksomheder skal anmode den, der administrerer spildevandsanlægget, om at få
godtgjort en del af vandafledningsbidraget.
Trappemodel for betaling af vandafledningsbidrag
Der er indført en trappemodel for betaling af den variable del af vandafledningsbidraget. Trappemodellen medfører, at virksomheder med et vandforbrug over 500
m3 kan opnå en reducering af deres betaling af vandafledningsbidrag i tre ”trapper”
alt afhængig af, hvor stort et vandforbrug virksomhederne har. Trappemodellen bliver gradvist indfaset, hvilket betyder, at besparelsen bliver større og større for hvert
år i perioden 2015 til 2017.
Virksomhederne skal selv tilmelde sig trappemodellen, og tilmeldingen skal ske for
hver af virksomhedernes ejendomme. Det er også muligt at tilmelde sig trappemodellen, hvis man lejer en ejendom. I denne situation skal der dog indgås en aftale (fx via
en fuldmagt) med udlejer omkring tilmelding til trappemodellen. Det er en betingelse for at kunne tilmelde sig trappemodellen, at virksomhederne sælger varer eller
tjenesteydelser mod vederlag fra ejendommen.
Tilmeldingen sker via Naturstyrelsens hjemmeside.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
45
Spildevandsafgift
Virksomheder skal betale spildevandsafgift af hus- og industrispildevand, der enten:
•udledes i søer, vandløb, havet eller
•nedsives eller udledes på marker og lignende med henblik på nedsivning.
Godtgørelse af spildevandsafgift – proces med stort vandforbrug
Momsregistrerede virksomheder kan i særlige tilfælde få godtgjort en andel af spildevandsafgiften. Dette gælder for virksomheder, der har processer med et større vandforbrug, eksempelvis virksomheder i fiskeindustrien og virksomheder der fremstiller
vitaminer eller papir.
Forhøjelse af spildevandsafgiften
Spildevandsafgiften på forurenende stoffer i spildevandet blev 1. oktober 2014 forhøjet med 50%.
46
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Privatforbrug
Der er ikke krav om, at virksomheder skal måle energiforbruget til privatforbrug,
hvis der udelukkende skal ske en fordeling af energiforbruget mellem energi, der er
anvendt til privat og erhvervsmæssigt forbrug.
Fordeling af energiforbruget – standardsatser
Virksomheder kan derfor foretage en fordeling af energiforbrug mellem privat og
erhvervsmæssig anvendelse med udgangspunkt i følgende standardsatser:
Energitype
Standard privatforbrug pr. år
Elektricitet til opvarmning
80 kWh pr. m2 til opvarmning
Elektricitet til opvarmning af vand 3.000 – 3.600 kWh til opvarmning af vand for 1-4 personer
Elektricitet til belysning
2.000 kWh til lys og husholdning for lejligheder
4.000 kWh til lys og husholdning for parcelhuse
Olieforbrug
2.500 liter for et enfamiliehus på 120 – 130 m2
Gasforbrug
2.200 m3 for et enfamiliehus på 120 – 130 m2
Hvis boligen er større eller mindre, skal virksomhederne foretage en forholdsmæssig
beregning ud fra ovenstående standardsatser.
Der er ikke fastsat et standardforbrug for privatforbrug af vand. Virksomheder kan
dog normalt fastsætte privatforbruget af vand til 170 m3 pr. år for en helårsbolig.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
47
Dokumentation til brug for
godtgørelse af energiafgifter
Virksomheder kan udelukkende få godtgjort energiafgifter og vandafgift, hvis virksomhederne kan fremlægge fakturaer, der opfylder fakturakravene.
Dokumentation – udlejning
Virksomheder, der som led i udlejning leverer elektricitet, vand og varme, skal
mindst én gang årligt udfærdige en specifikation, der kan danne grundlag til brug
for de momsregistrerede lejeres godtgørelse af energiafgifter.
Acontofakturaer
Virksomheder, som kun får aflæst forbrugs/afregningsmåler én gang om året, kan på
baggrund af acontofakturaer løbende få godtgjort energiafgifterne. Virksomhederne
skal foretage en korrektion af de energiafgifter, de har fået godtgjort, når års-opgørelsen modtages.
48
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
49
Angivelse og betaling
af energiafgifter
Godtgørelse af energiafgifter
Virksomheder får i praksis energiafgifter og eventuelt CO2-afgift godtgjort ved et
fradrag i momstilsvaret på momsangivelsen. Fristen for at angive og betale moms
afhænger af virksomhedens årlige omsætning. Derudover kan virksomhederne foretage en regulering af deres godtgørelse af energiafgifter og eventuelt CO2-afgift ved
hjælp af efterangivelser til SKAT.
Afregning af miljø- og energiafgifter
Det vil i de fleste tilfælde være forsyningsvirksomhederne, der varetager afregningen
af miljø- og energiafgifter til SKAT. Derfor vil de fleste virksomheder også betale
deres miljø- og energiafgifter til forsyningsvirksomhederne via en faktura fra
forsyningsvirksomhederne.
Nettoafregning
Virksomheder med et stort energiforbrug til proces har mulighed for at blive forbrugsregistreret og foretage en nettoafregning af miljø- og energiafgifter af gas,
elektricitet og varme til SKAT. Dette indebærer, at virksomheden kan få leveret energien uden miljø- og energiafgifter. Virksomheden skal herefter afregne de miljø- og
energiafgifter, som virksomheden ikke kan få godtgjort.
Der er to betingelser, der skal være opfyldt for at blive forbrugsregistreret:
1.Virksomhederne skal have et årligt forbrug over 75.000 m3 gas, 100.000 kWh elektricitet eller 4.000 GJ varme.
2.Godtgørelsen af energi- og CO2-afgift af gas-, eller varmeforbruget for de enkelte
energiformer skal samlet udgøre mindst 80 % af energiafgiften og 30 % af CO2afgiften, eller godtgørelsen af elafgift af elforbruget skal udgøre mindst 87 %
af den samlede elafgift.
Der findes ikke en lignende bestemmelse om nettoafregning for virksomheder med
et stort olieforbrug.
50
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Forældelse af afgiftskrav
Virksomheder
For afgiftskrav gælder en 3-årig forældelsesfrist regnet fra angivelsesfristens udløb.
Det vil sige, at fx en godtgørelse af elafgift for elektricitet faktureret i maj 2012 forælder 25. juni 2015 (såfremt der er tale om en virksomhed, der afregner moms hver
måned).
I særlige tilfælde kan virksomheden søge om genoptagelse ud over 3-års-fristen.
Dette gælder fx, hvis hidtidig praksis ændres.
Myndigheder
Der gælder også en 3-årig forældelsesfrist for myndighedernes mulighed for at korrigere et afgiftskrav tilbage i tiden. Myndighederne har dog mulighed for at korrigere
et afgiftskrav 10 år tilbage i tiden, hvis det vurderes, at virksomheden har handlet
groft uagtsomt. Dette vil specielt være tilfældet for områder, hvor myndighederne
mener, at afgiftsreglerne er klare og præcise, og at virksomhederne derfor burde
være bekendt med og overholde reglerne.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
51
52
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Bilag 1
Godtgørelse af elafgift
Elektricitet
Elafgift
Procesformål
- Rumvarme
- Opvarmning af vand
- Komfortkøling
2014
2015
2014
2015
Hele elafgiften
undtaget 0,4 øre
pr. kWh
Hele elafgiften
undtaget 0,4 øre
pr. kWh
42,10 øre pr. kWh
49,80 øre pr. kWh
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
53
Bilag 2
Godtgørelse af energiafgifter på brændsler
Olie, kul og
naturgas
Procesformål
- Rumvarme
- Opvarmning af vand
- Komfortkøling
2014
2015
2014
2015
Energiafgift
Hovedregel:
Godtgørelsen
nedsættes med
4,50 kr. pr. GJ.
Alternativt kan
anvendes 6,27 %
Hovedregel:
Godtgørelsen
nedsættes med
4,50 kr. pr. GJ.
Alternativt kan
anvendes 8,26 %
-
-
CO2-afgift1
Mulighed for
bundfradrag
Mulighed for
bundfradrag
-
-
1.Gælder kun ikke-kvoteomfattet brændselsforbrug. Ved kvoteomfattet brændselsforbrug godtgøres 100 % af CO2-afgiften.
54
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Bilag 3
Godtgørelse af energiafgifter ved ”særlige processer”
”Særlige processer”1
2014
2015
Hele elafgiften undtaget 0,4 øre
pr. kWh
Hele elafgiften undtaget 0,4 øre
pr. kWh
100 %
100 %
Mulighed for bundfradrag
Mulighed for bundfradrag
Elektricitet
Elafgift
Brændsler
Energiafgift
CO2
-afgift2
1.Elektricitet og brændsler anvendt til kemisk reduktion og i elektrolyse samt opvarmning i metallurgiske og mineralogiske
processer.
2.Gælder kun ikke-kvoteomfattet brændselsforbrug. Ved kvoteomfattet brændselsforbrug godtgøres 100 % af CO2-afgiften.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
55
Bilag 4
Godtgørelse af energiafgifter ved landbrug m.m.
”Landbrug m.m.”1
2014
2015
Hele elafgiften undtaget 0,4 øre
pr. kWh
Hele elafgiften undtaget 0,4 øre
pr. kWh
98,20 %
98,20 %
0%
0%
Elektricitet
Elafgift
Brændsler
Energiafgift
-afgift2
CO2
1.Elektricitet og brændsler til processer inden for jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller
pelsdyravl.
2.Godtgørelsen gælder også for brændsler anvendt til motorbrændstof. Det er en betingelse, at der anvendes farvet
brændstof.
56
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Bilag 5
Godtgørelse af vandafgift
Godtgørelse af vandafgift
2014
2015
Vandafgift
100 %
100 %
Drikkevandsbeskyttelsesbidrag
100 %
100 %
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
57
Bilag 6
Satser for energi- og CO2 -afgifter
Energitype
Vand
Vandafgift
kr./m3
Drikkevandsbeskyttelsesbidrag
kr./m3
Elektricitet
Elafgift
kr./kWh
Gas
Naturgas og bygas (nedre brændværdi på 39,6 MJ)
kr./Nm3
Bygas i særlige bygasnet (nedre brændværdi på 39,6 MJ)
kr./Nm3
Naturgas, der anvendes som motorbrændstof (nedre brændværdi på 39,6 MJ)
kr./Nm3
Biogas (nedre brændværdi på 39,6 MJ)
kr./Nm3
Mineralolie – satser ved dagtemperatur
58
Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
kr./l
Anden gas- og dieselolie
kr./l
Let dieselolie (max. 0,05 % svovl)
kr./l
Svovlfattig dieselolie (max. 0,005 % svovl)
kr./l
Svovlfri dieselolie (max. 0,001 % svovl)
kr./l
Svovlfri dieselolie med 6,8 % biobrændstoffer (svovlindhold max. 0,001 %)
kr./l
Fuelolie
kr./kg
Fyringstjære
kr./kg
Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
kr./l
Anden petroleum
kr./l
Autogas (LPG)
kr./l
Flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
kr./kg
Anden flaskegas (LPG)
kr./kg
Raffinaderigas
kr./kg
Smøreolie og lign.
kr./l
Bioolie
kr./l
Biomethanol
kr./l
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
2014
2015
5,460
5,860
0,670
0,670
0,833
0,878
Energiafgift
CO2-afgift
Energiafgift
CO2-afgift
2,845
0,377
2,158
0,384
2,845
0,377
2,158
0,384
2,923
0,377
2,976
0,384
-
-
0,098
-
Energiafgift
CO2-afgift
Energiafgift
CO2-afgift
2,944
0,443
2,997
0,451
2,577
0,443
1,955
0,451
2,830
0,443
2,881
0,451
2,626
0,443
2,674
0,451
2,626
0,443
2,674
0,451
2,612
0,413
2,660
0,420
2,921
0,529
2,215
0,539
2,629
0,476
1,994
0,485
2,944
0,443
2,997
0,451
2,577
0,443
1,955
0,451
1,782
0,270
1,814
0,274
3,277
0,499
3,335
0,508
3,305
0,499
2,507
0,508
3,305
0,495
2,507
0,504
2,577
0,443
1,955
0,451
-
-
1,955
-
-
-
0,860
-
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
59
Kul
Kulprodukter efter brændværdi eller
kr./GJ
- Stenkul, koks, cinders og koksgrus
kr./ton
- Jordoliekoks
kr./ton
- Brunkulsbriketter og brunkul
kr./ton
- Talolie, trætjære m.v.
kr./ton
Afgift af overskudsvarme
Fra tung og let proces
kr./GJ
Fra ”særlige processer” beskrevet i loven2
kr./GJ
Fra tung og let proces (eget industrielt kraftvarmeværk)
kr./GJ
Fra ”særlige processer” beskrevet i
loven2
(eget industrielt kraftvarmeværk)
Salg af overskudsvarme (%-andel af vederlag)
kr./GJ
% af kr.
Svovlafgift
Opgjort efter svovlindholdet i afgiftspligtige brændsler
kr./kg
Opgjort efter udledt svovldioxid i luften
kr./kg
Træpiller med svovlholdigt bindemiddel
kr./ton
Halm
kr./ton
Affald
kr./ton
Opgjort for nyttiggjort varme eller elproduktion – forbrug af eget træaffald m.v.
kr./GJ
Affald
Affaldsafgift ved deponering
kr./ton
Affaldsafgift ved deponering, farligt affald
kr./ton
Affaldsvarmeafgift3
kr./GJ
Tillægsafgift4
CO2-afgift pr. ton udledt CO2 ved afbrænding af
kr./GJ
affald5
kr./ton
1.Satsen afhænger af kulproduktet.
2.Overskudsvarme fra bl.a. kemisk reduktion og elektrolyse samt opvarmning i metallurgiske og mineralogiske processer.
3.Er beregnet som affaldsvarmeafgift med fradrag af tillægsafgiften divideret med 1,20.
4.Tillægsafgiften pålægges først farligt affald fra 2015.
5.Gælder dog ikke affald, der er bionedbrydeligt. For virksomheder, som ikke har tilladelse til udledning af CO2, anvendes
en standardemissionsfaktor på 28,34 kg. CO2 pr. GJ affald.
60
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Energiafgift
CO2-afgift
Energiafgift
CO2-afgift
71,80
-1
54,50
-1
2.012,00
444,10
1.526,00
452,10
2.371,00
506,90
1.799,00
516,00
1.365,00
301,30
1.036,00
306,80
2.766,00
–
–
–
Energiafgift
Energiafgift
62,70
50,00
71,80
54,50
52,30
41,70
59,80
45,40
38,00
33,00
Afgift
Afgift
22,60
23,00
11,30
11,50
45,30
46,10
26,10
26,50
10,20
10,40
0,79
0,81
Afgift
CO2-afgift
Afgift
475,00
–
475,00
160,00
–
475,00
33,30
–
18,90
26,50
–
26,50
–
166,90
CO2-afgift
170,00
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
61
Bilag 7
NOX-afgift
NOX-afgift
2014
2015
kr./kg
25,90
26,40
Gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof
øre/l
4,60
4,70
Anden gas- og dieselolie
øre/l
4,60
4,70
Svovlfri dieselolie
øre/l
4,60
4,70
Afgift pr. kg NO2-ækvivalenter udledt til luften
Standardsatser – satser ved dagtemperatur
62
Fuelolie
øre/kg
14,70
15,00
Fyringstjære
øre/kg
13,30
13,50
Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
øre/l
4,60
4,70
Anden petroleum
øre/l
4,60
4,70
Autogas
øre/l
9,00
9,20
Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved
raffinering af mineralsk olie og anvendes som
motorbrændstof
øre/kg
16,70
17,00
Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved
raffinering af mineralsk olie
øre/kg
4,80
4,90
Naturgas, dog ikke til motorer
øre/Nm3
4,10
4,20
Naturgas til motorer (inklusive stationære)
øre/Nm3
14,40
14,60
Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks
kr./GJ
2,60
2,60
Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
øre/l
4,30
4,30
Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g/l)
øre/l
4,30
4,30
Kul, koks, brunkul, orimulsion og petroleumskoks
kr./ton
82,90
84,40
Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg
med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
5,20
5,30
Biogas og andet flydende VE til andet end motorer i
store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./GJ
1,30
1,30
Halm og anden fast biomasse bortset fra træflis i store
anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
kr./ton
eller
kr./GJ
35,00
eller
2,30
35,60
eller
2,40
Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over
1.000 kW
kr./GJ
2,30
2,40
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Bilag 8
Metanafgift på naturgas og biogas
Satser ved dagtemperatur
2014
2015
Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3,
der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg
øre/Nm3
6,50
6,60
Biogas, der anvendes som motorbrændstof i
stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt
på over 1.000 kW
kr./GJ
1,10
1,20
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
63
Bilag 9
Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk
Max. afgiftsbelastning på fjernvarme ab værk
2014
2015
Energiafgift
Brændsler
kr./GJ
59,80
45,40
Elektricitet
kr./MWh
263,00
212,00
kr./GJ
13,20
13,50
CO2-afgift
Brændsler
64
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
Bilag 10
Bilaget til CO2 -afgiftsloven (proceslisten)
Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling.
1. Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst
200 m2 i gartneriet dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.
2. Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid.
3. Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et
tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både
elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der direkte
eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og som
anvendes i lokaler, hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvidere omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,1
kWh elektricitet og 2 MJ brændsel pr. kg ostepulver med et tørstofindhold på
mindst 90 pct., højst 0,7 kWh elektricitet og 14 MJ brændsel pr. kg vallebaserede
mælkeprodukter samt kaseiner og kaseinater med et tørstofindhold på mindst 90
pct. og højst 0,35 kWh elektricitet og 7 MJ brændsel pr. kg af andre fremstillede
mælkebaserede produkter med et tørstof-indhold på mindst 90 pct.
4. Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder
foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask,
roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug
til tørring af korn og frø. Til fremstillingen af varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh
pr. t færdigt foderstof.
5. Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller
slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position 2301.10 i EU’s
kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde.
6. Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt. Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. t færdigt foderstof.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
65
7. Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt
planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske
stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU’s
kombinerede nomenklatur og modificeret stivelse henhørende under position
3505 i EU’s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske
eller animalske fedt- og oliestoffer.
8. Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær.
9. Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- og papmasse eller
andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på
højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring.
10. Der anvendes direkte ved fremstilling af glas.
11. Der anvendes direkte ved fremstilling af
a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit,
ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer,
blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende
mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU’s kombinerede
nomenklatur,
b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU’s kombinerede nomenklatur,
c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v. henhørende under position
4410, 4411 og 4412 i EU’s kombinerede nomenklatur og preskorkplader eller
d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren.
Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d nævnte varer er
dog også omfattet, i det omfang elektriciteten udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår. Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser ydes der endvidere tilbagebetaling
for elektricitet anvendt direkte til fremstilling af slaggeuld, stenuld og lignende
mineralsk uld samt de under litra b nævnte varer for et forbrug på op til 150 kWh
pr. t isoleringsmateriale.
12. Der anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til fremstilling af porebeton.
13. Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding
af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, gips,
66
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
moler, bentonit og andre ler-arter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt
gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct.
fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige
anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af
calcium-carbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til
opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet. Desuden omfattes
elektricitet anvendt direkte ved produktion af moler og bentonit for den del af
forbruget, der ikke overstiger 60 kWh pr. t færdigt materiale.
14. Der anvendes direkte ved fremstilling af vegetabilske olier, sukkerstoffer og
proteiner på baggrund af olieholdige frø, nødder og frugter. Videreforarbejdning
af vegetabilsk olie til teknisk eller kemisk brug er også omfattet. Forbrug af elektricitet ved ekstraktion eller presning af olie fra frugter og nødder m.v. samt ved
ekstraktion eller presning af proteinstoffer fra den oliefrie kage er omfattet.
15. Der anvendes direkte til fremstilling af K-sorbat.
16. Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende
under position 2301.20 i EU’s kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk
og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette
gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet
separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af
elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra
solubles.
17. Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under
position 17.01 i EU’s kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og
sukkerrør.
18. Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position
11.08 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80
pct.
19. Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt.
20. Der anvendes direkte til frysning af vand til is henhørende under position 22.01 i
EU’s kombinerede nomenklatur. Det er en forudsætning, at mindst 75 pct. af den
fremstillede is afsættes til uafhængige aftagere. Uafhængige aftagere er andre
virksomheder end dem, som er forbundet med den pågældende virksomhed,
ved at samme ejere direkte eller indirekte ejer 90 pct. eller mere af kapitalen i
hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over 90 pct. eller mere af en
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
67
eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses for en og samme person.
21. Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af
calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang
pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke
afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter
på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elektricitet
anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark er
dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker.
Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling
af æggebakker af andre materialer er også omfattet.
22. Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspapir og pap.
23. Der anvendes direkte ved fremstilling af hydrogen, argon, inaktive gasser, nitrogen, dinitrogenmonoxyd, ozon og oxygen, herunder påfyldning af disse gasser
i trykbeholdere, i det omfang gasserne anvendes i virksomhedens produktion i
stedet for indkøbte gasser eller gasserne afsættes.
24. Der anvendes direkte ved fremstilling af mineralske eller kemiske gødningsstoffer henhørende under kapitel 31 i EU’s nomenklatur samt anvendes direkte ved
fremstilling af kaliumnitrat og magnesiumsulfat henhørende under henholdsvis
position 28.34.21 og position 28.33.21 i EU’s kombinerede nomenklatur samt
direkte ved fremstilling af salpetersyre, svovlsyre og fosforsyre, uanset om disse
finder anvendelse ved gødningsfremstilling.
25. Der anvendes direkte ved fremstilling af vitaminer henhørende under position
29.36 i EU’s kombinerede nomenklatur.
26. Der anvendes direkte ved fremstilling af enzymer henhørende under position
35.07 i EU’s kombinerede nomenklatur.
27. Der anvendes direkte ved fremstilling af hormoner og andre steroider, der
hovedsageligt anvendes som hormoner, henhørende under position 29.37 i EU’s
kombinerede nomenklatur.
28. Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter
samt stenkuls-tjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf.
68
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
29. Der anvendes direkte til fremstilling af cement.
30. Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte
slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning
til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved fx sandblæsning m.v., til metalvarme-behandlingsanlæg og til ventilation
af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til
over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i
fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af
smeltet glas.
31. Der anvendes direkte ved fremstilling af kemiske stoffer og produkter, når
mindst 75 pct. finder anvendelse ved fremstilling af varer henhørende under
position 38.08 i EU’s kombinerede nomenklatur.
32. Der anvendes direkte ved fremstilling af regenereret plastic i form af pellets, pulver eller granulat på baggrund af plasticaffald m.v. eller direkte ved fremstilling
af gummipulver på baggrund af brugte dæk (gummiaffald).
33. Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under 1-16 nævnte varer, i det omfang
elektriciteten anvendes i inddampningsanlæg, hvor mindst 40 pct. af væsken fordampes ved en temperatur på under 90 pct. af væskens kogepunkt under normalt
tryk, dog højst 4 kWh pr. t bortdampet væske.
34. Der anvendes direkte til blanding m.v. af forskellige gummiarter med henblik på
fremstilling af ubearbejdede plader, bånd eller batch af ikke vulkaniserede gummiblandinger, samt fremstilling af kalandrede transportgummibånd på basis
heraf ikke yderligere forarbejdet end vulkaniseret.
35. Der anvendes direkte til fremstilling af syntetiske organiske pigmenter og fremstilling af præparater hermed.
36. Der anvendes direkte til fremstilling af katalysatorer under position 38.15 i
EU’s kombinerede nomenklatur. For elektricitet ydes dog højst tilbagebetaling
i følgende omfang: Op til 4.000 kWh pr. t produceret ammoniakkatalysator, op
til 2.000 kWh pr. t produceret røgrensnings-katalysator, op til 2.500 kWh pr. t
produceret olie- og gasrensningskatalysator og op til 1.500 kWh pr. t produceret
øvrig katalysator. Tilbagebetaling af afgift af afgiftspligtige varer efter dette
nummer udelukker tilbagebetaling efter andre numre i dette bilag.
37. Der anvendes direkte til fremstilling af aminosyrer ved en aerob fermenteringsproces, dog højst 2 kWh elektricitet pr. kg aminosyrer.
PwC’s Afgiftsvejledning 2015
69
www.pwc.dk
Succes skaber vi sammen ...
Revision. Skat. Rådgivning.