Projekt 2 - ”Godt Købmandskab” – synopsis

”Godt købmandskab”
Formål:
I projekt 2 viser du, at du kan bruge din viden tværfagligt til at løse en virkelighedsnær
opgave. Du får mulighed for at gå i dybden med emner inden for den branche, der
interesserer dig mest.
Projektet er obligatorisk og kan sammenlignes med dit adgangskort til at gå videre i
uddannelsen.
Indhold
Du skal udarbejde et projekt under overskriften ”Godt købmandskab”.
Arbejdsform
Du kan vælge at arbejde alene eller i en gruppe. Vi anbefaler max. 3 personer i hver gruppe.
Produkt
Projektet laves som synopsis.
Du skal udarbejde en synopsis på 2-3 sider plus forside, indholdsfortegnelse og eventuelle
bilag. Synopsen danner grundlag for din mundtlige prøveeksamen.
Synopsen skrives med skriftstr.12, overskrifter min. skriftstr.14 og med 1½ linjeafstand.
Margin: venstre 3 cm, højre 2 cm, top 3 cm og bund 3 cm. Husk sidetal.
Læs mere om hvad din synopsis skal indeholde på de efterfølgende sider.
Forløb:
Opstart tirsdag den 12. maj 2015
Tirsdag den 19. maj 2015 senest
kl. 12.00
Prøveeksamen i perioden
11. – 18. juni 2015
HGi dog 3. og 4. juni 2015
Godkendelse af problemformulering
Efter godkendelse af din problemformulering
arbejdes der med synopsis og forberedelse
af prøveeksamen. Du arbejder på skolen i
de timer, som står på dit skema. Kun i
særlige tilfælde gives der lov til at arbejde
hjemme. Dine undervisere er til rådighed i
de timer og lokaler, som fremgår af skemaet.
Aflevering af synopsis til din lærer i to
eksemplarer (husk kopi til dig selv).
Derudover skal opgaven afleveres i
elevplan.
Sammen med synopsis skal du aflevere
udfyldt tjekliste – se bilag 3.
Varighed 30 minutter pr. elev
2
Prøveeksamen med intern censor
Du skal til prøveeksamen i dit projekt. Prøveeksamen varer 30 min. pr. elev incl.
bedømmelse.
Til fremlæggelsen skal du forberede dig og besvare/uddybe alle emnerne i din synopsis, som
om det var et almindeligt skriftligt projekt.
Forbered ca. 15 min. fremlæggelse pr. elev, derefter vil der blive spurgt ind til projektet af
lærer og censor. Du skal anvende et elektronisk præsentationsprogram til din fremlæggelse.
Det kunne være PowerPoint eller lignende.
Du skal til prøveeksamen komme med yderligere og supplerende informationer i forhold til
det, du har skrevet i synopsen, dvs. de beskrivelser, analyser og vurderinger, der har ledt dig
frem til besvarelsen af problemformuleringen.
Du kan evt. lave en foreløbig konklusion i synopsen, men den endelige konklusion skal
komme til fremlæggelsen. Her gentager du dit hovedspørgsmål fra problemformuleringen, og
svarer på det ved at samle op på alt det, som du, igennem arbejdet med synopsis og
projektet, har fundet ud af.



Husk ved gruppeeksamen, at alle elever skal være lige meget på banen
Husk at medbringe USB-nøgle med dit elektroniske materiale til eksamen
Husk at medbringe øvrige relevante materialer
Du skal tænke på, at vi som lærer og censor gerne vil underholdes, udfordres og overraskes,
så vi bliver interesseret i emnet!
Bedømmelse
Du får karakter efter 7-trins skalaen. Karakteren vil komme til at stå på dit eksamensbevis.
Karakteren omfatter både din synopsis, det faglige indhold, dit engagement og arbejde med
projektet, din fremlæggelse og eksaminationen til prøveeksamen.
Læs mere om bedømmelse, regler/krav samt eksamen i Den lokale undervisningsplan på
http://hg.ucholstebro.dk/pages/webside.asp?articleGuid=42754 .
3
Emne:
”Godt købmandskab”
Hovedemnet er meget bredt, og det giver dig mulighed for at lave mange forskellige typer af
opgaver.
Du kan vælge at lave en opgave, hvor du arbejder med undertitlen:

Profil af en virksomhed med import/eksport

Indkøb og kundebetjening i en virksomhed med eksport/import

Start af egen virksomhed

Markedsføringskampagne for internationalt produkt

Deltagelse på en international messe

……..eller din helt egen idé
Idékatalog til emner i grundforløbsprojektet:
Produktbeskrivelse, produktionsplanlægning, målgrupper, markedsføringsplan,
salgsplanlægning, budgetter, resultatopgørelse, balance, kasserapporter, segmenter,
salgsbrochurer, hjemmeside, produktpræsentation, visitkort, messe-stand, forretningsplan,
globalisering, nye produkter til ny livsform (danskernes liv og kultur), engelske/tyske/spanske
breve/reklamematerialer eller kulturelle forskelle mellem den danske og udenlandske kultur.
4
Hvordan laves en god synopsis?
En synopsis skal give lærer og censor overblikket over det arbejde, du har lavet.
Din synopsis er et forenklet projekt, hvor du laver en kortfattet oversigt over din
problemformulering, din arbejdsbeskrivelse, dine punkter og din foreløbige konklusion.
Synopsen skal, på en overskuelig måde, give lærer og censor indtryk af, at:
-
du har arbejdet grundigt med punkterne (beskrivelse, analyse, vurdering)
der er en rød tråd i projektet
der er en præcis sammenhæng mellem din problemformulering og din
foreløbige konklusion
En god synopsis kræver, at emnet undersøges meget grundigt. Der kan med fordel laves
en brainstorm, hvor alle ideer skrives ned.
Din synopsis skal fylde 2-3 sider plus forside, indholdsfortegnelse og eventuelle bilag.
Du tager udgangspunkt i de retningslinjer, som du kender fra Træningsprojekt A, B og C. Du
kan finde træningsmaterialerne på T-drevet i mappen ”Træningsprojekt” samt på
hjemmesiden under ”Elevhåndbog - Projektarbejde”. Husk at der i materialet er vejledninger
til, hvordan man i Word automatisk opretter indholdsfortegnelse, litteraturliste m.m.
En synopsis skal indeholde følgende:
1. Forside
2. Indholdsfortegnelse
3. Indledning
4. Problemformulering
5. Arbejdsbeskrivelse
6. Synopsens hovedpunkter
7. Foreløbig konklusion
8. Litteraturliste
9. Fodnoter
10. Bilag
5
Ad 1: Forside
Du må meget gerne være kreativ, blot din forside eller evt. titelblad angiver følgende:
-
Skolens navn
-
Uddannelsesretning
-
Projektets art: Projekt 2
-
Projektets emne og titel samt dato for færdiggørelse
-
Eget navn og navnene på de personer, som du evt. har udarbejdet projektet sammen
med
Ad 2: Indholdsfortegnelse
Se materialet ”Træningsprojekt B” for automatisk indsættelse af indholdsfortegnelse.
Ad 3: Indledning
HVAD vil jeg skrive om (nogle indledende linjer om dit hovedemne)?
HVORFOR vil jeg skrive om dette?
Eksempel:
I mit projekt: ”Godt Købmandskab” vil jeg starte en frisørsalon, hvor min idé er, at jeg vil lave en grøn
frisørsalon ”økologisk frisør”.
Da vi er i denne tid, hvor vi tænker meget over miljøet, og hvor vi vil være miljø - og allergivenlige, så
vil det være oplagt at starte som grøn frisør. De grønne frisører tænker over, hvilke produkter de skal
bruge for at være mest miljø – og allergivenlige.
Det gælder altså om at få fortalt, hvorfor dette interesserer dig.
Ad 4: Problemformulering
Problemformuleringen præsenterer det ene hovedspørgsmål, du gennem dit projekt vil finde svar på:
HVILKET spørgsmål vil jeg have svar på? I din problemformulering skal der indgå mål fra 6
kompetencer/fag samt dit sidste kursusfag. Se bilag 1: Kompetencer/mål.
Eksempel: Hvilke forudsætninger skal der til for at skabe en succesfuld grøn frisørsalon i Holstebro?
Brug modellerne til brainstorm og hv-spørgsmål – sorter i dine spørgsmål- og find det spørgsmål, der
interesserer dig mest, og som indeholder stof nok at skrive om. Brug dine klassekammerater og dine
lærere. Husk at din problemstilling ikke skal kunne besvares med et ja eller nej.
Din problemformulering skal godkendes af dine lærere.
Ad 5: Arbejdsbeskrivelse
HVILKE punkter/områder vil jeg have med?
HVORDAN vil jeg løse opgaven?
Her skriver du, hvilke punkter (gå tilbage til dine emner og hv-spørgsmål fra brainstorm-fasen), du vil
have med, og hvad du er nødt til at undersøge og udarbejde for at få svar på dit hovedspørgsmål i
problemformuleringen.
6
Eksempel:
Jeg vil udarbejde en forretningsplan, som jeg kan vise i banken, når jeg skal låne penge. For at kende
mine stærke og svage sider, samt trusler og muligheder for min virksomhed, vil jeg lave en SWOTanalyse. Derefter vil jeg ud fra Minervamodellen bestemme min målgruppe for at markedsføre min
virksomhed bedst muligt. Jeg har brug for at udarbejde reklamemateriale for min nye virksomhed, der
vil jeg……
Her fortæller du, hvordan du arbejder dig frem til en mulig løsning/svar på din problemformulering.
Her skal du bruge redskaberne, du har lært i de forskellige fag samt kursusfag.
Brug din mindmap som hjælp.
Eksempel:
Samfundsfag
Ad 6: Synopsens hovedpunkter
Det er de emner, du har med i dit projekt. Hvert emne, du har med, skal beskrives,
analyseres og vurderes. Der skal være en rød tråd, og man skal kunne se sammenhængen
med din arbejdsbeskrivelse.
I synopsis skriver du:

Indledende tanker

Afgrænsning af din undersøgelse af emnet

Fakta omkring din undersøgelse af emnet

Kort om hvordan du har behandlet hvert enkelt emne, og hvad du er kommet frem til
7
Ad 7: Foreløbig konklusion
HVAD fandt jeg så ud af?
Her gentager du dit hovedspørgsmål fra problemformuleringen og svarer på det ved at samle
op på det, som du igennem arbejdet med synopsis og projektet har fundet ud af.
Eksempel: I problemformuleringen stillede jeg dette hovedspørgsmål:
Hvilke forudsætninger skal der til for at skabe en succesfuld Grøn Frisør i
Holstebro?
Først undersøgte jeg.., og fandt ud af at…, derefter så jeg på… og den
foreløbige konklusion bliver derfor, at min målgruppe er for smal og at….
Ad 8: Litteraturliste
Litteraturlisten skal på systematisk vis anføre de kilder, der har dannet baggrund for
rapporten. Alle kilder skal opgives, dvs. bøger, tidsskrifter, Internet, databaser mv., samt en
fortegnelse over det materiale du selv har fremskaffet, fx ved interviews.
Bøger opgives med forfatternavn, bogens titel, by/forlag + årstal
Tidsskrifter/aviser:
Tidsskrift/avis + dato el. nr. + årstal, overskrift evt. med angivelse af forfatter.
Samtaler/interviews: (Titel) navn, firma, dato for samtalen
Internetkilder:
Fuld Internetadresse og dato skal anføres, fx:
http://www.businessweek.com/smallbiz/news/coladvice/trends/tr990715.htm (dato)
Billeder:
Internetlink skal også skrives ind i litteraturlisten
Ad 9: Fodnoter
Fodnoter er forklarende bemærkninger til teksten. De angiver, hvor du har din viden fra. De
bruges f.eks. i forbindelse med citater eller billeder.
Ad. 10: Bilag
Eventuelle bilag nummereres og placeres sidst i synopsen, fx tabeller, oversigter og
skemaer. Der skal henvises til bilagene i selve synopsis, og der skal kun medtages bilag, der
er relevante i forhold til problemformuleringen.
8
Bilag 1
Vi anbefaler, at der i projekt 2 indgår mål fra 6 kompetencer/fag samt dit sidste kursusfag.
Følgende beskrivelser kan du anvende, når du:
 Planlægger dit projekt og arbejder med problemformulering
 Er i gang med projektet
 Til repetition i læseferien
FÆLLES KOMPETENCEMÅL
1. Arbejde ansvarligt med merkantile arbejdsopgaver og
omstillingsprocesser selvstændigt og i grupper
2. Løse merkantile arbejdsopgaver inden for afsætning, handel og
service
3. Løse merkantile arbejdsopgaver ved at inddrage viden om
virksomhedens organisering, arbejdsmarkedsforhold og miljø- og
samfundsforhold
4. Løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kulturforståelse og
viden om internationale handelsrelationer
5. Løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af kommunikation og
kommunikationsteknologiske værktøjer
6. Løse merkantile arbejdsopgaver ved anvendelse af
virksomhedsøkonomi og inddragelse af samfundsøkonomiske
aspekter
9
MÅLPINDE
Som hjælp til at opfylde kravene, kan du benytte følgende oversigter over emner i de 6 forskellige
grundfag, som du møder igennem din erhvervsuddannelse.
Erhvervsøkonomi
Emner:
Etableringsbudget, herunder kapitalbehov og kapitaldækning
Resultatbudget og likviditetsbudget
Resultatopgørelse i beretningsform
Balance i kontoform
Egenkapital og privatforbrug
Afskrivning på biler og inventar
Momsafregning og momsregler
Kasserapport
Distributionskæde
Virksomhedstyper, ejerformer og hæftelse
Idé, idégrundlag, mål og S.W.O.T.-analyse
Organisationsprincipper og arbejdsdelingsprincipper
Bruttofortjeneste og bruttoavanceprocent
Virksomhedens bogføring af konti for omkostninger, indtægter, aktiver
og passiver
Vareregnskab (varesalg, vareforbrug, varelager, varedibitorer og
varekreditorer
Sæt kryds:
Salg og service
Emner:
Maslows behovspyramide, Købemotiver, Rådighedsbeløb,
Forbrugsvaner
Købsadfærd – herunder: købstyper, købsroller, beslutningsproces,
købevaner
Kundebetjening – herunder betjeningsformer, kropssprog, reklamationer
Butiksindretning, Varernes placering, Butiksmiljø
Købeloven
Virksomhedens omverden – herunder: Økonomi Teknologi, Kultur
Befolkning, tidsmæssige svingninger
Udviklingen i salgs- og servicesektoren
Idé, Mål, Politikker, SWOT-analyse
Målgrupper, Segmenter
Konkurrenceanalyse, Skydeskivemodellen, Potentielle marked
Markedsandele
Sæt kryds:
10
Dansk
Emner:
Grundlæggende Kommunikation og formidling
Nyhedsformidling og sagprosa – subjektiv og objektiv
Virksomhedskommunikation – intern / ekstern
Reklamer
Hjemmesider
Anvendelse af medier – kollektive, sociale og personlige
Skønlitteratur – tekst og billede
Identitet og udvikling
Sæt kryds:
IT
Emner:
Word
Grundlæggende funktioner, samt brevfletning, indholdsfortegnelse,
typografi, skabeloner, fodnote
Excel
Grundlæggende funktioner, samt diagrammer, relativ kopiering af
formler
PowerPoint
Publisher
Outlook
Kommunikation
Internet: Informationssøgning
Teori:
(bl.a. hardware og software, datakommunikation, arbejdsmiljø,
datasikkerhed, copyright, persondataloven)
Sæt kryds:
Engelsk
Emner:
Handelsbreve, Forretningsgange, Ansøgninger
Handel over internettet, International handel
Ungdomskulturer internationalt
Kulturforståelse (USA)
Virksomhedsprofil, Virksomhedskultur
Forretningsetik
Iværksætteren, Karriereplanlægning
Præsentationsteknik
Sæt kryds:
11
Samfundsfag
Emner:
Danskernes liv – socialisering – samfundstyper – familiens funktioner –
biologisk og social arv
Indvandring – indvandringens konsekvenser – indvandrere og
arbejdsmarkedet
Dansk kultur og kulturforskelle Demokrati – grundlov – rettigheder og pligter – magtens tredeling –
strukturreform – stat, kommuner og regioner – politiske beslutningsprocesser
Arbejdsmarkedet – arbejdsstyrken – arbejdsløshed – erhvervsstruktur –
organisationer på arbejdsmarkedet – overenskomster – lovgivning på
arbejdsmarkedet
Globalisering – typer af globalisering – konsekvenser af globaliseringen
Miljø- og ressourceproblemer – globale miljøproblemer – internationalt
samarbejde – Danmarks miljøpolitik
Sæt kryds:
Valgfag
Emner:
Butikslinjen
Kreativ/salg
Dekoration og design
Udvidet dekoration
Multimedielinjen
Personlig udvikling
Fitness
Tysk begynder
Spansk begynder
Sæt kryds:
Kursusfag
Emner:
Event og Promotion - på den kreative måde
Butiksdrift
Visuel markedsføring 1 modeshow
Visuel markedsføring 2 indretning af butik i modelform
Kundebetjening og salgspsykologi
Kulturforståelse
Sæt kryds:
12
Bilag: 2
Andre eksempler på indledning og problemformuleringer
Eksempel 1
Indledning
Jeg vil i mit projekt have fokus på Viasat. Viasat udbyder TV-kanaler på et marked præget af hård
konkurrence. Jeg ser selv mange af programmerne på de kanaler, som Viasat udbyder. Jeg synes, at det
er en spændende virksomhed, som ser ud til at klare sig godt.
Jeg vil i min rapport med fokus på Viasat og jeg vil undersøge og lave følgende: Jeg vil starte med at
lave en virksomhedsprofil som præsentation. Jeg vil også lave en mindre konkurrentanalyse, hvor jeg
vil prøve at få et overblik over TV-udbydere i Danmark. Derefter vil jeg finde ud af Viasats målgruppe
og lave en mindre markedsanalyse for at få overblik over, om målgruppen er tilfreds med de
programpakker, som Viasat udbyder. Når jeg undersøger sortimentet er det også oplagt at analysere
virksomhedens markedsføring og vurdere, om denne passer godt til deres målgruppe.
Det vil også være relevant at undersøge Viasats kundeservice. Er kunderne tilfredse med den hjælp og
behandling, de modtager?
Det kunne være interessant at finde ud af, hvordan Viasat bliver finansieret, og hvordan deres
ejerforhold er. Hvis der findes tilgængelige regnskaber, vil jeg finde virksomhedens omsætning og
resultat for de sidste år.
Finanskrisen har påvirket mange virksomheder, og jeg vil undersøge, om Viasat er blevet påvirket af
finanskrisen, og om det har haft en indflydelse på programmer og priser.
Problemformulering
Hvordan lever Viasat op til deres vision om, at være Danmarks foretrukne TV-operatør?
Eksempel 2
Indledning
I mit temaprojekt har jeg valgt at arbejde med Ecco og opstart af en franchisebutik i Holstebro. Jeg vil
i min rapport lave en kort præsentation af Ecco som virksomhed og komme ind på, hvad franchise er
og hvilke fordele og ulemper, der er ved at opstarte og være en franchisebutik under Ecco-koncernen.
Jeg vil også arbejde med butikkens koncept, og herunder gå mere i dybden med valg af beliggenhed og
valg af markedsføring. I den sammenhæng vil jeg lave en reklame for min franchisebutik og komme
ind på forskellige medievalg samt deres fordele og ulemper i forhold til min målgruppe. Jeg vil også
analysere min reklame ud fra AIDA-modellen.
Sidst i opgaven vil jeg arbejde med de økonomiske aspekter ved en opstart så som startbudget og
finansiering. Jeg vil også vurdere finanskrisens betydning for butikken.
Det hele vil jeg runde af med en SWOT-analyse, for at kunne konkludere på min rapport.
Problemformulering
Hvilke forudsætninger skal der til for at åbne en Ecco-franchisebutik i Holstebro, og er det realistisk?
13
Bilag: 3
Tjekliste
- Vedlægges dit temaprojekt
Navn og klasse:
Branchevalg: Detail □ Handel □ Kontor □ Event □
Indhold – fag/kompetencer
Har du noget med fra dit seneste kursusfag:
Har du noget med fra dansk
Har du noget med fra sprogfag/viser du internationale kompetencer
Har du noget med fra IT
Har du noget med fra samfundsfag
Har du noget med fra erhvervsøkonomi
Har du noget med fra salg & service
Har du noget kreativt med
Har du undersøgt noget/arbejdet selvstændigt
Har du vurderet de punkter, som du har beskrevet
□
□
□
□
□
□
□
□
□
Formelle krav
Har du husket skriftstr. 12, 1½ linieafstand
Har du lavet forside
Har du lavet indholdsfortegnelse
Har du lavet indledning/problemformulering
Har du lavet arbejdsbeskrivelse
Har du lavet en foreløbig konklusion
Har du lavet fodnoter
Har du lavet litteraturliste
Har du lavet bilag
Har du afleveret opgaven i elevplan
□
□
□
□
□
□
□
□
□
□
14