1. No category

//
BRANCHESEKTION
H K L U F T FA R T
MEDARBEJDER­
FUSION I
AALBORG
LUFTHAVN
GODT PÅ VEJ
En fusion kan være næsten lykkelig.
Det har man oplevet i Aalborg Lufthavn,
hvor SAS ønskede at afgive sine
handlere, og hvor Aalborg Lufthavn
meget gerne ville overtage dem
F
Jane Kanstrup og
tillidsrepræsentant
Vivi Rindsig.
AF K IRST E N M A R IE J UEL J ENSEN / FOTO L A RS HO RN
RA 1. JANUAR I ÅR er SAS-handler-
ne i Aalborg Lufthavn fusioneret
med resten af handlerne, så alle
nu er ansat af Aalborg Lufthavn.
De to medarbejdergrupper har været
vant til at arbejde få meter fra hinanden, men vidste meget lidt om hinandens opgaver. Nu arbejder alle i én stor
afdeling, har lært hinanden at kende
og fundet en fælles tilgang til arbejdsdagen.
- Det er som at få et nyt job og er en positiv øjenåbner for os alle sammen. Vi
har fundet ud af, at selv om vi er forskellige, gør vi mange ting ens, fortæller Vivi Rindsig, tillidsrepræsentant for
handlerne i Aalborg Lufthavn, der står
for alt fra check-in og information til
passagerledsagelse.
/ I
Michéle Tang checker en passager ind
SÅDAN SIKRER
MAN EN GOD
FUSION
⁄ Planlæg processen i tæt samarbejde mellem TR
og ledelse.
⁄ Sørg for løbende
information og
mulighed for
spørgsmål/svar.
⁄ Sørg for gradvis
indfasning af ny
hverdag.
⁄ Vis, at I gerne vil
lytte og prøve at
forstå hinanden.
/HK
FRIVILLIGT AT INDGÅ I FUSIONEN
Der har i flere år været snak om, at de to
medarbejdergrupper skulle lægges sammen.
- SAS har ønsket at sælge sine medarbejdere på de såkaldte udestationer
fra, og både ledelsen i SAS og Aalborg Lufthavn har gjort det på en ordentlig måde. Det var frivilligt for alle
SAS-medarbejdere, om man ville lade
sig overtage af Aalborg Lufthavn, eller om man ville lave en aftrædelsesaftale. Ud af 18 medarbejdere valgte 12
at indgå i fusionen. De fleste, der stoppede, nærmede sig pensionen, forklarer
Tony Bügel, der er tillidsrepræsentant
i SAS-klubben og næstformand i HK
Luftfart.
For mange SAS-medarbejdere har
det været en vigtig del af deres arbejds­
identitet at arbejde for netop SAS, og
de har forladt flyselskabet med knust
hjerte.
LUFTFART
Alligevel har det ikke været så svært
for de to arbejdskulturer at smelte sammen, som man kunne tro. For det har
samtidig været positivt at overgå fra en
virksomhed i krise til en virksomhed i
udvikling.
- Der har været en stor nysgerrighed
fra begge medarbejdergrupper til at blive
klogere på hinanden, og alle har arbejdet
meget med at rydde misforståelser af vejen. Det er måske, som når man er blevet droppet af en kæreste. Så har man
fået en ny kæreste, som man lige skal
lære at kende, siger Tony Bügel.
GNIDNINGSFRI FUSION
Da datoen for fusionen var fastlagt til 1.
januar 2015, lavede ledelsen i Aalborg
Lufthavn en plan for hele overtagelsesprocessen i samarbejde med tillidsrepræsentanter og mellemledere.
Noget af det første, vi gjorde, var at
holde et informationsmøde for alle med-
Jane Kanstrup og tillidsrepræsentant Vivi Rindsig.
FEM VIGTIGE SKRIDT
⁄ SAS-medarbejderne fik frit valg
mellem ansættelse i Aalborg
Lufthavn og aftrædelsesaftale.
⁄ Ledelsen lavede plan for
fusionsprocessen i samarbejde
med tillidsrepræsentanter og
holdt informationsmøde for alle
medarbejdere.
⁄ Overenskomstvilkår blev forhandlet på plads for SAS-medarbejderne.
⁄ Udspil til ny vagtplan blev
debatteret på medarbejderseminar.
⁄ Medarbejdergrupperne arbejdede på hver deres vagtplan fra
samme kontor i fire uger, inden
en fælles vagtplan trådte i kraft.
arbejdere, hvor vi åbent fortalte, hvordan
vi ville gøre tingene. Vi gjorde meget ud
af at fortælle SAS-medarbejderne, at vi
rigtig gerne ville have dem. Vi vidste, vi
her fik en medarbejdergruppe, som var
meget loyal og havde masser af erfaring,
fortæller Kim Bermann, vice- og driftsdirektør i Aalborg Lufthavn.
SAS-medarbejderne flyttede over
på samme overenskomst som Aalborg
Lufthavn-medarbejderne. Derefter lavede ledelse og tillidsrepræsentanter et udspil til en ny, fælles vagtplan. Den blev
fremlagt på et seminar for medarbejderne, som kunne komme med bud på,
hvordan alle funktioner - fra informationsdisk til de gateansvarlige - skulle fungere. Vivi Rindsig mener, denne proces
har gjort fusionen relativt gnidningsfri.
- Det betød meget, at der blev inviteret til seminar, hvor vi blev rystet sammen, og alle fik lov at udtrykke deres
forventninger til fusionen. I forhold til
overenskomsten blev vi også ret hurtigt
enige. SAS-medarbejderne måtte afgive
noget - for eksempel skal de møde tidligere, end de var vant til. Til gengæld fik
de frugtordning, massageordning og andre sociale goder, fortæller hun.
OVERGANG TIL FÆLLES VAGTSKEMA
I de første fire uger efter fusionen arbejdede alle fra samme kontor. De forhenværende SAS-medarbejdere tog sig
af SAS-flyene, mens de gamle Aalborg
Lufthavn-medarbejdere håndterede de
andre flyselskaber. Først i uge fem overgik de til fælles vagtplan.
- Det er en stor mundfuld, fordi vi
alle har fået nye kollegaer, arbejdsopgaver og systemer at arbejde med. Vi har
forskellige oplæringsforløb i gang, og ledelsen er åbne for, at vi skal justere på
vagtplanen efterhånden. Jeg er imponeret over, hvor meget alle viser, at de virkelig vil det her, siger Vivi Rindsig. ⁄⁄
/ III
OM HK LUFTFART
Er du ansat inden for luftfarten,
hører du hjemme i HK Luftfart, en
ud af syv branchesektioner under
HK/Privat. Branchesektionen har ca.
1.600 medlemmer i hele landet og
er ledet af en bestyrelse, der vælges
hvert 4. år på et delegeretmøde.
/
Formand
Betina Hvolbøl Thomsen,
mobil: 30 56 97 07,
e-mail: betinathomsenhk@
gmail.com
Redaktionssekretær
Yasemin Yigit (DJ),
tlf.: 33 30 44 01,
e-mail: [email protected]
DEADLINE FOR
KOMMENDE NUMRE
Har du en idé til en artikel til
HK Luftfarts sider i HK/Privatbladet, kan du kontakte:
Johnny Hauge,
mobil: 27 15 76 12 ,
e-mail:
[email protected]
NR. 4
Udkommer 24. april
Deadline er overskredet
NR. 5
Udkommer 22. maj
Deadline er 17. april
NR. 6
Udkommer 19. juni
Deadline er 15. maj
TRUET AF LAVPRISSELSKABER OG UENGAGEREDE POLITIKERE …
MAN SKULLE TRO, at så intelligente politikere
/ FAGLIGT
SYNSPUNKT
Lone Skov
Al Awssi
Tillidsrepræsentant SAS
/HK
som Joachim Olsen og Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance gjorde sig den ulejlighed at læse
på lektien, inden de hyldede Ryanairs indtog i
Danmark. Men desværre. De to herrer valgte at
begejstres over de ”næsten gratis” flybilletter og
i forbifarten nævne, at hvis SAS gik konkurs,
så var det absolut ligegyldigt, fordi:
”Vi har jo Ryanair og Norwegian”.
Naturligvis skal der være fri og stærk konkurrence i flybranchen, som i alle øvrige brancher. Men det, vi oplever i disse år, er en så
kreativ regelshopping - hvilket næppe har været intentionen i EU’s regler om arbejdskraftens
frie bevægelighed - at det burde få de ansvarlige politikere til at træde i karakter. Omgåelsen
af de aftaler, som oprindeligt har haft en hel anden tiltænkt virkning, er ikke blot ved at ødelægge arbejdsvilkårene for et stort antal ansatte
globalt, men kan også føre til, at myndighederne ikke magter at udføre de nødvendige tilsyn
med flyselskabernes sikkerhed.
Vi er alle sammen nødt til at forstå, at
discountflyvning - ud over discountlønninger ­- altså også kan betyde discountkvalitet og,
værst af alt, discountsikkerhed. Vi ser en voldsom dekonstruktion i flybranchen. Det vil sige,
at et flyselskab ender med at bestå af en direktion, en flok jurister og revisorer. Ground
handling og stewardesser er solgt fra til vikarbureauer, og piloterne danner deres egne små
to-tre-mandsvirksomheder. Hvem undersøger,
om hviletider overholdes, om sundhedstilstanden er i orden, og at evnen til i det hele taget at
løfte opgaverne er til stede? Når medarbejderne ikke mere er ansat i luftfartsselskabet, skal
myndighederne holde styr på forholdene i tusindvis af små selskaber. Det er de slet ikke
gearet til, og det magter de ikke.
LUFTFART
Begge dele er et politisk problem og kan kun
løses ad politisk vej, og det er næsten allerede
for sent. Politikerne burde i denne sammenhæng bemærke SAS-direktør Lars Wigelstorp
Andersens udtalelser til Ugebrevet A4. ”Vi
minder i al stilfærdighed om, at vi årligt lægger syv til otte milliarder kroner i skattebetalinger til de skandinaviske samfund. Så det er jo
ikke helt uden omkostninger, hvis SAS eventuelt flytter ud af landene”, siger han. Skulle SAS således vælge at skabe samme
selskabskonstruktioner som Ryanair og Norwegian, så er der det beløb mindre til den skandinaviske velfærdsmodel; en model, de fleste
danskere gerne ser bevaret. Og nej, det er ikke,
som Ryanairs direktør David O’Brien muntert
bemærkede, Helena Christensen, der er en danske model, men den danske arbejdsmarkedsmodel. I sin enkelhed er den med til at skabe et
stabilt og alligevel fleksibelt arbejdsmarked med
sin tre ben bestående af overenskomster, høj organisationsgrad og trepartssamarbejde. Der er
ingen garanti for, at den fornuftige måde, vores
arbejdsmarked er skruet sammen på, kan bestå,
når presset øges fra selskaber som fx Ryanair i
kombination med ligegyldige politikere.
Så får vi et politisk styret, lovgivningsmæssigt stramt reguleret arbejdsmarked, og set i lyset af de her nævnte to lovgiveres udtalelser, så
er den danske model bestemt at foretrække.