Maleren 02-2015 - Malerforbundet
Indvandrere tager chancen som malere Fokus på MAL-koder i 2016 SIDE 19 MEDLEMSBLAD FOR MALERFORBUNDET I DANMARK APRIL 02.15 MA N E LER SUCCES FOR AKKORD-DEBUT Bygningsmaler Nikolai Smith havde akkordoverskud på 21.556 kr., da han, firmaet og opmålerne testede akkorden Side 8 LEDER DER ER MASSER AF LIV I MALERFORBUNDET SIDE 18 LO Maleren 02|15 LEDER DER ER MASSER AF LIV I MALERFORBUNDET Det har ikke været lutter lagkage at være med i den daglige ledelse i Malerforbundet i årets første måneder. En række ubehagelige beslutninger har skullet træffes for at skabe balance i forbundets økonomiske forhold. Vi er nu på rette vej, og forventer et overskud – om end beskedent – når regnskabet for 2015 skal gøres op. Det har været min opgave at forklare medlemmerne, hvorfor og hvordan vi med enstemmig opbakning fra forbundets hovedbestyrelse har skabt en løsning, der fortsat sikrer den økonomiske baggrund for Malerforbundets selvstændighed. På de fleste generalforsamlinger i afdelingerne har jeg bl.a. haft fornøjelsen af at fortælle om den økonomiske tilpasning i forbundet, og efterfølgende har jeg stået på mål for en lang række spørgsmål fra generalforsamlingernes deltagere, vore medlemmer. Det har været udfordrende, men også en stor fornøjelse at mærke det engagement, medlemmerne har omkring deres fagforening. De vil bevare Malerforbundet som et selvstændigt forbund, og de er også parate til at yde deres bidrag til, at det skal lykkes. Om vi er lærlinge, seniorer eller svende, må vi give vores nøk til, at vi kan tilpasse os virkelighedens verden på det økonomiske område. Det har været spændende at opleve det liv, der er i Malerforbundet. Lysten til forandring, til at debattere og til at påvirke udviklingen i samfundet er i høj grad til stede, og det gælder både hos yngre og ældre medlemmer. Tak for mange gode input til det faglige arbejde fra medlemmerne på generalforsamlingerne. Foråret bliver ikke mindre travlt. Den 7. maj starter forhandlingerne om en revision af fagets prisliste med Danske Malermestre. Traditionelt er forhandlingerne en hård tørn, men prislisten er en vigtig del af løndan- Af Anne-Mette Markussen, Formand, Malernes Fagforening Fyn/JyllandSyd, HB-medlem Mig først eller 1. maj? 1. maj 1890 lød parolen: 8 timers arbejde. 8 timers fritid. 8 timers hvile. Og selv om disse ord er 125 år gamle, er de stadig aktuelle! Se, hvad der sker med medarbejdere i flybranchen og med arbejderne på Metrobyggeriet. Det viser, at der stadig er pres på os, pres på at forringe vores rettigheder og vores levebrød. Hvis vi går rundt og tror, at arbejdskamp er gået af mode, så er der nogen, der har bildt os noget forkert ind! Som da Vejlegården serverede stegt flæsk, og hele blå blok stod og kaldte det frihed! Ja, frihed for ham der sidder på flæsket, men ikke for dem der arbejder i køkkenet… nelsen inden for faget, og en prisliste, der er både overskuelig, detaljeret og ikke mindst mulig at tjene penge på, er til gavn for både svende og mestre. Ved sidste prislisterevision fik vi en forenklet , helt ny og moderniseret prisliste. Vi fik bl.a. fjernet en række betegnelser og behandlinger, som tiden var løbet fra. Denne gang går øvelsen alene på, at den skal forhandles, og at vi skal arbejde for at skabe en prisliste, der giver øget retfærdighed og motivation for at arbejde med akkorden. 2 MALEREN - 02 2015 Internet: Internet: http://www.maler.dk http://www.maler.dk e-mail-adresse: e-mail-adresse: [email protected] [email protected] Når LO til efteråret holder ordinær kongres i Aalborg, skal der vælges ny formand til afløsning af Harald Børsting, der går på pension. Foreløbig har tre kandidater meldt sig til posten, men Malerforbundet har taget stilling til fordel for den nuværende næstformand Lizette Risgaard På det lovgivningsmæssige plan har et flertal i Folketinget indgået en aftale om at forbedre arbejdsmiljølovgivningen. Højere bøder og flere kontrolbesøg er også efter vores opskrift, og vi havde også gerne set, at bøderne blev endnu højere. Men psykologisk er det også vigtigt, at virksomhederne har en ”gulerod”. Hvis de gør noget ekstraordinært, eller går længere end lovkravene, skal de kunne belønnes, så det frister endnu flere virksomheder til at gøre endnu mere for medarbejdernes arbejdsmiljø. Inden næste udgave af MALEREN kan statsministeren have udskrevet folketingsvalg. På mange områder har vi som lønmodtagerorganisation ikke haft grund til at være begejstrede for den nuværende regering, men i forbindelse med finansloven 2015 rettede den alligevel op på en række skævheder – desværre ikke på dagpengeområdet. Jeg tør ikke tænke på, hvad alternativet – en borgerlig regering – kan betyde for lønmodtagergruppen. Det er i hvert fald det alternativ, vælgerne skal have for øje, når valget kommer, og krydset skal sættes. Kresten Arbejdskamp i dag foregår ikke med knyttede næver på Fælleden, og heldigvis for det, men den er måske sværere at se i det samfund, vi har i dag, hvor vi er mere lige end dengang for 125 år siden. Der er jo ikke nogen, der dør af sult i dagens Danmark – det skulle da lige være den danske model? En undersøgelse blandt lønmodtagere i Danmark viser klart, at alle gerne vil have lige rettigheder, både i privatlivet og i arbejdslivet, og at dette i høj grad er fagforeningernes arbejde (=medlemmerne) der har sikret dette. De samme lønmodtagere siger i undersøgelsen, at der skal være frihed til at organisere sig (eller lade være), og her hopper kæden af for mig. De gule kalder det fagforeningstvang, men jeg vil kalde det sund fornuft at bakke op om den forening, der varetager mine interesser. Ligesom jeg ikke melder mig ind i en strikkeklub, når jeg hellere vil spille fodbold, melder jeg mig jo ikke ind i en religiøs klub for at være bedre stillet på arbejdsmarkedet?! Medlemmer af Malerforbundets hovedbestyrelse skriver på skift en kortere klumme om faglige emner under forbundsformandens leder. Denne gang afdelingsformand Anne-Mette Markussen. HAR DU KOMMENTARER ELLER SYNSPUNKTER TIL DENNE LEDER, ER DU VELKOMMEN TIL AT SKRIVE PÅ ADRESSEN [email protected] Udgivet af: Udgivet af: Malerforbundet i Malerforbundet i Danmark Danmark Lersø Parkallé 109 Lersø Parkallé 2100 Kbh. Ø 109 2100 Ø 00 Tlf. 39Kbh. 16 79 Tlf. 39 Fax: 3916 1679 7900 10 Fax: 39 16 79 10 Lizette får enstemmig opbakning fra Malerforbundet Redaktionsudvalg: Redaktionsudvalg: Kresten Vendelboe (ansv.) Jørn Erik Nielsen Hans Martin Andersen (ansvarsh.) Kim Dyrberg Carsten Dall Allan Larsen Allan Larsen Søren Christian Olsen Kim Dyrberg Anne Mette Markussen Martin B. Hansen Kim Lasse Petersen Hans Martin Andersen Carsten Dall (DJ) Næste nummer: Næste nummer: Udkommer senest den Udkommer 8. juni 2015.senest den xx frist for indlevering Sidste Sidste frist for af artikler: indlevering artikler: den 18. maj af 2015. den xx Tryk: Tryk: Kailow Graphic A/S Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter Miljøcertificeret efter ISO 14001 og ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001. efter OHSAS 18001. Malerforbundet støtter enstemmigt valget af LO’s nuværende næstformand Lizette Risgaard som kommende LO-formand ved kongressen til efteråret. Medlemmerne af Malerforbundets hovedbestyrelse var ikke i tvivl, da de på det ordinære møde i marts skulle tage stilling til, hvem forbundets delegerede til LO-kongressen foretrækker som afløser for den nuværende LO-formand Harald Børsting, der går på pension efter kongressen. Det blev 54-årige Lizette Risgaard, der får Malerforbundets stemmer, og den nuværende næstformand fremstår nu som favorit til posten blandt de tre kandidater, der foreløbig har meldt sig. Flere LO-forbund har allerede meldt ud, at de støtter Lizette Risgaard. De to øvrige kandidater er HK-formand Kim Simonsen og HKKF-formand Flemming Vinther. -Lizette Risgaard har i de snart otte år, hun har været LO’s næstformand, vist, at hun besidder alle de egenskaber, vi forventer af en LO-formand, siger forbundsformand Kresten Vendelboe, Malerforbundet. - Hun har givet plads til alle forbundene – uanset størrelse. Hun er god til at lytte til både medlemmer og forbund, og hun har været med til at forkorte afstanden mellem LO og de enkelte forbunds medlemmer, bl.a. gennem sin stærke involvering i OK-kampagnen. - Samlet set har hun alle de styrker, der skal til for at markere medlemmerne, forbundene og LO i medier og i samfundsdebatten, siger Kresten Vendelboe. Han understreger samtidig, at Malerforbundet ikke fravælger de to øvrige kandidater til formandsposten i LO, HK’s Kim Simonsen og HKKF’s Flemming Vinther. -Der er derimod tale om et tilvalg af Lizette Risgaard, siger Kresten Vendelboe, som også peger på, at Lizette Risgaard med sit valg af 3F-gruppeformand Arne Grevsen som næstformandskandidat er den eneste af kandidaterne, der kommer med et ”fuldt hold”. Fusion mellem LO og FTF Forbundsformanden peger samtidig på, at Lizette Risgaards udmelding omkring en fremtidig fusion mellem hovedorganisationerne LO og FTF ligger ganske godt i tråd med holdningen i Malerforbundet i Danmark. -Vi afventer med respekt det arbejde, der i øjeblikket er i gang i den nedsatte politiske styregruppe, siger Vendelboe. – Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Malerforbundet ikke kan se nogen fordel ved en fusion, og at vi er betænkelige ved vores position i en eventuel ny hovedorganisation. Men vi er helt åbne for et udvidet samarbejde på alle områder, hvis det giver mening. Bliver afgørelsen, at et flertal vælger fusionsvejen, vil vi naturligvis loyalt bakke op om denne beslutning, uanset vi gerne havde set en anden løsning. Rundt om Lizette Født 15. juli 1960. Har arbejdet administrativt i flere LO-forbund 2000-2007: Formand for HK/Service 2000-2007: Næstformand i LO Storkøbenhavn 2007-2015: Næstformand i Landsorganisationen Lizette om nyt arbejdsmiljø-udspil: Husk belønning Regeringen, Venstre, DF og de konservative har indgået en aftale om arbejdsmiljø. ”Alle har ret til et sikkert og sundt arbejds miljø”. Flere kontrolbesøg og højere bøder til virksomheder, der gentagne gange bryder arbejdsmiljøreglerne, er en del af løsningen. -Gå målrettet efter synderne. Det må aldrig kunne betale sig at sætte medarbejdernes sundhed på spil, men husk også at sætte gang i den belønningsordning, som parterne har foreslået og er enige om. På den måde motiveres virksomhederne økonomisk til at forbedre arbejdsmiljøet, siger Lizette Risgaard. 02 · 2015 - MALEREN 3 STORBYGGERI På størrelse med provinsby Akkord populær på Danmarks største maler-arbejdsplads DNU – Det Nye Universitetshospital – i Aarhus er Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeprojekt. DNU bygges sammen med det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby, til et samlet nyt hospitalskompleks. DNU bliver på størrelse med en dansk provinsby som f.eks. Ribe eller Skagen. Både patienternes oplevelse og personalets arbejdsforhold vil få et betydeligt løft ved indflytningen i nybyggeriet, hvor der er gjort klar til fremtidens krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder. Byggeriet vil strække sig frem til 2019, hvor den sidste byggeetape tages i brug. Afdelingsformand Kim Dyrberg har god kontakt med de mange malere, der virker på byggepladsen – her i snak med Thomas Ilgren. Byggeriet af Danmarks største hospitalsprojekt beskæftiger 40-60 bygningsmalere, og opmåler Henrik Andreasen har ikke haft så stor opgave i sine 24 år som opmåler. Tidspres påvirker malernes arbejde, som ellers forløber planmæssigt. FAKTA byggepladsrutinen. Der er stor forskel på at arbejde med flyttelejligheder og rå bygninger. Tempoet er også højere på en byggeplads, og endelig er der også noget med materialerne. Endnu er der i hvert fald ikke træværk, der skal behandles, siger Helgi Halldorsson med et smil. Akkord er god drivkraft John Rohde fra malerfirmaet Carsten Sørensen: - Vi prioriterer medarbejdere, der mestrer det danske sprog. Opmåler Henrik Andreasen fra Malernes Opmåler- og Beregnerkontor Øst/Vest holder godt fast i kortet. Det er her, han kan se, hvor han skal hen for at foretage opmålerarbejde på Danmarks største hospitalsbyggeplads. I første omgang er det væggene i mange bygninger à 38.000 etagekvadratmetre, der skal behandles, og bygningsmalere fra malerfirmaet Carsten Sørensen A/S og Globe Malerfirma A/S har i lang tid været godt i gang med arbejdet. De arbejder i mindre sjak, og rykker fremad i et vedholdende og koncentreret tempo. Tidspresset er stort, men der er ikke 4 MALEREN - 02 · 2015 Lars Christensen er sjakbajs på byggeriet, og synes, at arbejdet fungerer godt i de mindre sjak på femseks malere. stress på. Det er rutinerede og professionelle folk, der arbejder i et tæt fællesskab i de små sjak på fem-seks kolleger. -I mine 24 år som opmåler har jeg aldrig haft så travlt. Det er helt forrygende. Når både malerfirma og malersvende går ind for akkorden, så kan det virkelig blive til noget, siger Henrik Andreasen, der i spidsbelastningssituationer henter assistance hos kollega Jan Andreasen i Viborg. Det er på byggepladsen i Skejby ved Aarhus, de mellem 40 og 60 bygningsmalere er i sving med redskaberne. Med Region Midtjylland som bygherre opføres her hospitalsfaciliteter i tilknytning til det allerede eksisterende Skejby Sygehus. Der forventes -Den milde vinter har gjort det nemmere at arbejde nøgne lokaler, men der varmt herinde tili et ati de være beskæftigelse tilbliver bygningsmalere sommer, siger Helgi Halldorsson. varierende antal i de kommende to år. I øjeblikket består arbejdet i spartling, opsætning af filt og førstegangs maling. Når så andre håndværkere og teknikere har foretaget deres installationer, vender malerne tilbage og fuldender arbejdet, bl.a. med loftsmaling i de rum, hvor lofterne skjuler rør og anden teknik. Vi møder bygningsmalere fra malerfirmaet Carsten Sørensen A/S på bygningens mange etager. Helgi Halldorsson arbejder traditionelt med flyttelejligheder, men er nu påbegyndt det første byggeplads-job, han har haft i mange år. -Man skal lige vænne sig til at arbejde i Han er kommet ind i et sjak, hvor samarbejdet er godt: -Hver kollega har sine styrker, og tilsammen fungerer det godt. Vi kender hver vores faglige plads i sjakket, og vi er effektive. Akkorden er en rigtig god drivkraft, og et akkord-snit på 220 kr. er nok værd at gå efter. -Vi har også været heldige med vejret. En mild vinter gør det hele meget nemmere. Der er lunt indendøre takket være isoleringen. Nu er jeg spændt på, om der bliver meget varmt her til sommer, så kan det godt blive lidt ubehageligt at arbejde i, siger Helgi Halldorsson. Kontakten mellem håndværkerne på den store byggeplads er begrænset. Bygningsmalerne føler ikke, at andre håndværkergrupper ”puster” dem i nakken for at komme i gang med deres opgaver. Tidspresset kommer generelt, fordi arbejdet skal afleveres til tiden. Det er primært sjakbajserne, der har kontakten med de øvrige håndværkere, og sjakbajs Lars Christensen synes, at samarbejdet mellem håndværkergrupperne går godt. -Vi går meget alene, og det tror jeg passer sjakket fint. Vi bliver ikke forstyrret, og kan koncentrere os om arbejdet. Er der så håndværkere, der skal ind på det område, vi arbejder på, melder de det i forvejen, og så kan vi tage det med i planlægningen, så det ikke bringer forstyrrelser ind i arbejdsrytmen, siger Lars Christensen. Sjakkene arbejder næsten selvstyrende og forsyner sig selv med arbejdsredskaber og materialer. -Der er et godt tempo, og opmåling/akkord passer perfekt ind i den rytme, der er i byggeriet, siger Lars Christensen. Den to år lange tidshorisont på maleropgaverne på sygehusbyggeriet betragter mange af bygningsmalerne som attraktiv. -Det er ikke så ofte, at man kan regne med at have beskæftigelse samme sted i så lang tid, så det er da lidt betryggende, siger Thomas Dalsgaard Ilgren. Han er glad for at arbejde i sit sjak: -Det er lidt et lotterispil, når et sjak bestående af seks forskellige mennesker skal arbejde tæt sammen. Nogle gange lykkes det – andre gange ikke. Vi har været heldige. Foretrækker byggeplads for flyttelejligheder Thomas Ilgren er glad for at arbejde på den store byggeplads – efter halvandet år på flyttelejligheder. -Jeg foretrækker faktisk byggepladsen. Det er meget regulært at arbejde lang tid ét Skrappere kontrol med social dumping Region Midtjylland har etableret skrappere kontrol med arbejdet på byggepladserne. Regionen har oprettet en telefonlinje og en hjemmeside, så mulige problemer kan blive undersøgt og stoppet. Telefonen vil alle hverdage i normal arbejdstid være åben for at modtage oplysninger om mulig snyd eller omgåelse af reglerne. Nummeret til kontrolenheden er 24 92 23 27. Oplysninger kan også sendes på [email protected] -Som bygherre kan vi til enhver tid bede om relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til forpligtelsen fastsat i arbejdsklausulen. Som bygherre kan vi kræve, at entreprenøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for ti arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation som f.eks. løn- og timesedler, lønregnskab, skatteindberetninger og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underentreprenørers og –leverandørers arbejdstagere, siger Jørn Mørup, afdelingschef ved regionens Koncern HR. Under hele byggeriet har man kunnet kontrollere, om entreprenørerne følger reglerne, men i december sidste år strammede man arbejdsklausulen, som sammen med telefonlinjen formodes at få en præventiv effekt. Klausulen skal efterleves ved alle nye entrepriseudbud og nye kontraktindgåelser. STORBYGGERI AFDELINGERNE Værkstedsklub skaber sammenhold og resultater Afdelingsformand Kim Dyrberg og opmåler Henrik Andreasen, Malernes Fagforening Øst/Vest og MOB Øst/Vest er flittige gæster på den store byggeplads, hvor et stigende antal bygningsmalere får beskæftigelse i de kommende år. Medlemmerne af værkstedsklubben i malerfirmaet i Slagelse er klar til at markere 25 års jubilæet. (Foto: Malerfirmaet Holger Christensen & Søn, Slagelse) Et 25 års jubilæum for en værkstedsklub er lidt usædvanligt, men de 20 svende og lærlinge i malerfirmaet Holger Christensen & Søn i Slagelse kan fejre jubilæet den 16. maj. Selv om der har været op- og nedture, er der takket være den ihærdige formand Jimmi Ravn stadig liv i klubben Billedet viser kun en mindre del af den store byggeplads, der er Danmarks største hospitalsprojekt. bestemt sted. Man har sit værktøj, arbejdstøjet og alle de ting, man flytter rundt med, samlet ét sted. Man får en tættere tilknytning til arbejdspladsen på den måde, og det er også med til at give et godt arbejdsmiljø, siger Thomas Ilgren. Arbejdsmiljøet på byggeriet er præget af en omhyggelig oprydning. Et tegn på et godt arbejdsmiljø, og bygningsmalerne taler da også om en god indstilling til arbejdsmiljøet. -Der er aldrig problemer med arbejdsmiljøet. Det prioriteres højt, siger Thomas Ilgren. Bemærkelsesværdigt er det også, at der udelukkende er danske malerkolleger på de forskellige sjak. -Det er én af vore prioriteter, at vi gerne vil have medarbejdere, der mestrer det danske sprog, siger John Rohde fra malerfirmaet Carsten Sørensen A/S.- Vi har fået mange ansøgninger fra udenlandske håndværkere, men har altså valgt medarbejdere, der har 6 MALEREN - 02 · 2015 den danske opfattelse af kvalitet, og som vi kan kommunikere med uden risiko for misforståelser. Bedre beskæftigelse i afdelingen I Malernes Fagforening Øst/Vest er der forståeligt nok tilfredshed med den indflydelse, sygehusbyggeriet har på beskæftigelsen. -Beskæftigelsen i afdelingen er selvfølgelig gunstigt påvirket af byggeriet, og vi håber naturligvis at få endnu flere i gang, når byggeriet skrider frem. Ledigheden her i vintermånederne 2015 har været betydelig mindre end i samme periode sidste år, siger afdelingsformand Kim Dyrberg, Malernes Fagforening Øst/Vest. -Medarbejderne kommer fra et stort geografisk område, og på et tidspunkt startes der også storbyggeri i Viborg, og det bliver spændende at se, hvordan det så vil påvirke beskæftigelsen. Nogle af de, der bor i Viborg, vil gerne være fri for at skulle køre til Aarhus, og søger måske arbejde i Viborg. Det vil tiden vise, men de store byggerier har i hvert fald skabt større mobilitet på beskæftigelsesområdet. Og for opmåler Henrik Andreasen er der heldigvis ikke tegn på, at interessen for at arbejde på akkord bliver svækket i de kommende år. -Tværtimod, konstaterer han. –Det er en stor tilfredsstillelse at komme rundt på byggepladsen og skulle måle op, og møde glade kolleger, som tjener en god hyre. Når formanden for værkstedsklubben i malerfirmaet Holger Christensen & Søn i Slagelse, Jimmi Ravn, lørdag den 16. maj byder velkommen til nuværende og tidligere medlemmer af den 25 år gamle klub, vil han blive mindet om, at der gennem årene har været et godt sammenhold mellem de ganske mange bygningsmaler-kolleger, der for en kortere eller længere periode har været medarbejdere i firmaet. For hensigten med at stifte klubben i 1990 var bl.a., at skabe sammenhold mellem malerne, og gennem lokalaftaler at sørge for gode arbejdsvilkår for firmaets malere. I formålsparagrafferne står også, at der skal arbejdes for obligatorisk opmåling, og at opmålt akkord skal fremmes i firmaet. -Akkordarbejde er stort set ude af firmaet i dag, erkender Jimmi Ravn. Og det er ikke hans skyld, for han har i mange år kæmpet for at fastholde akkorden, men de ”gamle” akkordsvende er ude af firmaet, og de yngre har ikke mod på akkorden. De er grundlæggende timelønssvende, og det står tilsyneladende ikke til at ændre. Til gengæld kan Jimmi som klubformand og tillidsrepræsentant glæde sig over, at alle bygningsmalerne er organiseret i Malerforbundet. -Det er vel efterhånden et særsyn i dag, men jeg tager fat i nyansatte og forklarer dem om vigtigheden af at være medlem af en OK-fagforening. Det er – ærligt talt – ikke alle, der er lige begejstrede for fagforeningen, og nogle vil da helst undgå den. Så det kræver lidt snak at få dem overtalt. Det er fagforeningen, der skaffer de overordnede goder, og så kan værkstedsklubben ved lokale forhandlinger f.eks. skaffe telefonpenge til svendene. Værkstedsklubben er også initiativtager til et par arrangementer om året, og de samler ganske mange af kollegerne, f.eks. til en gang bowling. Firmaet er ældre og familieejet, og der er også traditioner omkring juleafslutningen, der ligger fast, siger Jimmi Ravn. Han fortæller, at værkstedsklubben også administrerer gavekassen i forbindelse med medlemmernes runde fødselsdage. Hver 14. dag betaler medlemmerne 40 kr. i kontingent, og til gengæld sørger klubben så for at finansiere aktiviteter og gavechecks. Når en lærling består svendeprøven, eller en kollega fylder rundt, hædrer klubkassen det med en gavecheck på 1.000 kr. Firmaet har en mangeårig tradition for at have lærlinge, og de helt unge forsøger Jimmi Ravn også at engagere i det faglige arbejde. -Alle respekterer da klubbens arbejde, men personligt kunne jeg godt ønske mig lidt mere engagement og opbakning i det faglige arbejde, som faktisk er påkrævet, hvis vi vil opnå resultater til gavn for kollegerne, mener Jimmi Ravn. Så skal klubformanden udtrykke et ”gaveønske” i forbindelse med jubilæet Værkstedsklubben må det gerne være større engagement markerer jubilæet med og mere idérigdom, når det gælder om et åbenthus-arrangement at finde emner til lokalaftalen mellem i Malernes Fagforening firma og malere. Sjælland’s lokaler på -Det er ofte de ”mindre” goder, der gør Mariendals Allé 6, 4200 en forskel mellem de forskellige firmaer, Slagelse, lørdag den 16. og det er de små ting, der skaber det maj fra kl. 11-14. gode arbejdsklima, siger Jimmi Ravn. I hver udgave af MALEREN har Malerforbundets seks afdelinger mulighed for at fortælle om deres virksomhed på en side i bladet. I dette nummer har afdeling Sjælland valgt at bruge deres side til at pege på værdien af en godt ledet værkstedsklub. 02 · 2015 - MALEREN 7 AKKORD Bygningsmalerne gik til akkord-udfordringerne med et åbent sind, og resultatet blev godt. Opmåler Thomas Winandy fra MOB i Herning (th.) drøfter akkorden med Thomas Sørensen og Nikolai Smith. -Spændende at prøve akkorden – og få et godt resultat af forsøget, siger bygningsmaler Thomas Sørensen. Akkord-debut faldt godt ud Et sjak bygningsmalere fra malerfirmaet Lundorff i Randers havde ikke prøvet akkordarbejde tidligere. Med assistance fra MOB i Herning prøvede malerne og firmaet lønsystemet, og det blev en regulær succes. Svendene fik højere løn, og firmaet fik kvalitetsarbejde med få mangel-problemer. Bygningsmalerne Nikolai Smith og Thomas Sørensen havde kun et begrænset kendskab til opmåling og akkordarbejde, da opmåler Thomas Winandy fra Malernes Opmåler- og Beregnerkontor i Herning henvendte sig til de to bygningsmaleres arbejdsgiver, malerfirmaet Lundorff i Randers, for at aftale en projekt-opmåling i samarbejde med Danske Malermestre. Randers-firmaet havde selv tilkendegivet i en tidligere dialog med Malerforbundet og Danske Malermestre, at de gerne ville være med i et forsøg på at indføre akkord og opmåling i firmaet, og nu skulle det være. I forbindelse med et renoveringsprojekt 8 MALEREN - 02 · 2015 i Brabrand ved Aarhus fandt parterne, at netop dette projekt ville være velegnet til at danne grundlag for forsøget, der omfattede tre svende og to lærlinge. Aftalen om forsøget indeholdt også den betingelse, at Malernes Opmåler- og Beregnerkontor løbende skulle bistå med effektiv rådgivning, sparring og tæt kontakt under hele forløbet. Og da opmåler Thomas Winandy lige før jul sidste år kunne gøre resultatet op, var begejstringen stor hos både medarbejdere og firma: -I alt kom der 2168 timer på i projektet, så det har været en stor mundfuld at arbejde med, konstaterede Winandy. –Men det er blevet til et pænt overskud til svendene. 184,49 kr. i timen i stedet for deres sædvanlige udbetaling på 145-155 kr. To fjerde års lærlinge kunne også glæde sig over en indtjening på 123,93 kr. i timen mod de sædvanlige 95,29 kr. For bygningsmaler Nikolai Smiths vedkommende blev det til et overskud på 21.556,43 kr. -En virkelig mærkbar lønstigning, erkender Nikolai, som også kunne glæde familien med lidt ekstra gode julegaver. Startede med undervisning Lundorff-firmaets ledelse var positivt indstillet til at forsøge akkord-systemet, som man ellers ikke har dyrket i firmaet. I projektets start var det også på tale, at forsøget skulle afsluttes med en kursus-dag, hvor Thomas Winandy skulle undervise medarbejderne i at bruge akkord og opmåling i hverdagen, men sådan er det ikke gået. -Nu har man imidlertid i et helt langt arbejdsforløb afprøvet akkorden, og kan henvise til det meget positive resultat, man opnåede. Vi kan så kun håbe, at firmaet mere permanent vil overveje at indført opmåling og akkord, siger Thomas Winandy. -Selv om vores erfaring med akkord ikke er så stor, så ved vi godt, hvad det drejer sig om, og vi gik til opgaven uden betænkeligheder, siger Nikolai Smith. Forsøget startede med et fyraftensmøde i firmaets hovedsæde i Randers. Herefter udpegede firmaet arbejdssted og medarbejderne, der skulle deltage i forsøget. Thomas Winandy foreslog, at arbejdspladsen blev opdelt i flere, men mindre akkordområder, så medarbejderne løbende mærkede den motivationsfaktor, der ligger heri. Men sådan blev det ikke, fordi byggepladsen ikke egnede sig til den form. I stedet blev til én stor akkordaftale. -Var den blevet splittet op i flere dele, havde svendene mærket fordelen ved akkorden hurtigere. Nu måtte de vente med at få et relativt stort beløb, når hele projektet var overstået. Det var en svaghed, mener Thomas Winandy. Huske ekstra behandlinger For Nikolai Smith og Thomas Sørensen var det af flere årsager interessant at prøve akkorden. -Ingen har samme motivationsgrad hver dag, men det er sjældent, begge er nede med humøret. Så den ene kan altid ”hive” den anden med op. Det er også én af fordelene, at makkerne kan støtte hinanden, så man fortsat kan opretholde akkord-niveauet. Man har jo en fælles interesse i, at en akkord falder gunstigt ud, siger Nikolai Smith. Thomas Winandy roser svendene for at have været omhyggelige med det administrative arbejde i forbindelse med akkorden. -Det ligger jo i akkordens kultur, at man sørger for at få noteret alle de ekstra behandlinger, opgaven lægger op til. Det har vi været meget opmærksomme, og Thomas Winandy har været meget hjælpsom på dette område, så vi ikke snød os selv, siger Nikolai Smith. For Thomas Winandy har forsøget også budt på andre arbejdsopgaver end sædvanligt. -De firmaer, vi er i fast opmåler-samarbejde med, ved præcist, hvornår opmåleren skal tilkaldes, så han kan få lavet sit arbejde korrekt. Her har der naturligt nok været flere opmåler-opgaver, fordi det var første gang, man arbejdede med det. Malerfirmaet Lundorff var også tilfredse med forsøget. Mangel-listen viste 15 punkter, som ikke var udført korrekt. Ekstra fokus på ekstra arbejde, som ikke var med i deres tilbud, var også en gevinst for firmaet. Det kan som bekendt være en dyr affære, hvis der bruges tid og materiale på arbejde, der ikke er beskrevet i udbuddet. -Firmaet frygtede lidt, at den nye arbejdsform kunne gå ud over kvaliteten af det endelige resultat. Men med det flot udførte stykke arbejde er firmaet også sikret arbejde for kommunen i fremtiden. Kvalitet til tiden har været nøgleordet for bygherren, og det har svendene fuldt ud levet op til, siger Thomas Winandy. Fremtiden er akkordusikker Om akkorden vinder yderligere indpas i malerfirmaet Lundorff er endnu usikkert. -Måske er der kun tale om en enlig svale, eller også vil man lige sunde sig over denne omgang. Man lader jo ikke et firma gå fra timeløn eller slumpakkorder den ene dag til akkordarbejde i alle led den anden dag. Nikolai Smith: - Vi havde jo en fælles interesse i, at akkordforsøget faldt godt ud. 02 · 2015 - MALEREN 9 GENERALFORSAMLING Første generalforsamling for Dorthe og Michael slut, og de to vestjyske malere konstaterede, at generalforsamlingen i afdeling Midtjylland var helt efter bogen. Når de to er blevet valgt til tillidsposterne, skyldes det ikke mindst den nu forhenværende organiser i afdelingen, Pernille Nielsen. Hun besøgte firmaet med næsten 25 malersvende og tre-fem lærlinge, og fik skabt en stemning for at få valgt både en TR og en AMR. Nu har de to fungeret et par år, og de trives med hvervene. Dorthe og Michael benyttede sig ikke af lejligheden til at kommentere beretningen eller stille spørgsmål til forbundsformand Kresten Vendelboe, der orienterede om Malerforbundets aktuelle status. -Vi ville jo godt lige se situationen lidt an. Næste år måske… Michael Bergmann og Dorthe Mortensen er forholdsvis nye tillidsfolk, og fik deres debut som generalforsamlingsdeltagere i Malernes Fagforening Midtjylland. - Vi undrer os over, at der ikke er flere medlemmer, der deltager. Dorthe Mortensen og Michael Bergmann var til deres første general forsamling i Malernes Fagforening Midtjylland. Det var en god oplevelse at få en faglig ”indsprøjtning”. Det blev en lang dag, men også en spændende dag. Dorthe Mortensen, tillidsrepræsentant, TR, og Michael Bergmann, arbejdsmiljørepræsentant, AMR, i malerfirmaet Ole Hansen i Ulfborg, var for første gang til en generalforsamling i deres fagforening Malernes Fagforening Midtjylland forleden. Og det var alt besværet værd. -Vi kommer igen til næste år, men da må fagforeningen godt holde generalforsamlingen lidt tættere på vores bopæl, så vi ikke skal køre så langt for at være med, lød det fra de to tillidsfolk. De bor til daglig i henholdsvis Lemvig og Haderup, og havde ca. halvanden times transport hver vej til generalforsamlingen, der blev holdt i Vejle. Dorthe og Michael har været valgt til posterne i et par år, men har først gennemgået grunduddannelserne i FIU-regi fornylig. Netop på G3-kurset gennemgik man et generalforsamlingsforløb fra start til 10 MALEREN - 02 · 2015 Halvér genoptjeningsperioden Men Dorthes og Michaels tilbageholdenhed kan nu ikke forklares med, at de var nybegyndere i generalforsamlings-sammenhæng. For der var heller ikke andre, der havde bemærkninger til afdelingsformand Hans Martin Andersen og bestyrelsens beretning for afdelingens aktiviteter i 2014. Hans Martin kom rundt i både det lokale og det nationale i beretningen, og han tog bl.a. udgangspunkt i problematikken omkring de medlemmer, der er faldet ud af dagpengesystemet: -Det burde ikke være så svært at finde en løsning. Halvér genoptjeningsperioden. Lad aktivering og løntilskud tælle med. Og frem for alt satse på opkvalificeringstilbud. Sørg for at stimulere virksomhedernes vilje til at sende folk ud i efteruddannelse i stedet for ledighed, lød afdelingsformandens forslag, som blev suppleret af denne betragtning: -Antallet af ledige er faldet, men vi er stadig ikke ude over de svære tider. Vi skal sikre, at vi har danske malersvende nok, når der igen kommer fuld tryk på beskæftigelsen. Det kræver en lang række tiltag, så det er vores kolleger, der får kvalifikationerne og kompetencerne, og dermed står forrest i jobkøen. Sig fra overfor nasseri Hans Martin Andersen kunne glæde sig over faldende ledighed. I 2009 var den på 30 procent – i 2014 var den på 13 procent. -Ledighedsprocenten er stort set uændret til trods for, at antallet af ledige er mindre. Det skyldes vores medlemstilbagegang, sagde afdelingsformanden, og oplyste, at medlemstallet i marts i år er på 1195 mod 1260 i samme måned i 2014. Tilbagegangen skyldes enten skift til andet arbejde eller fravalg af Malernes Fagforening. Stemmesedlerne blev flittigt brugt under generalforsamlingen, og Jørgen Smidstrup havde travlt med at samle dem sammen. -Det er et problem for vores organisation, når malere fravælger Malernes Fagforening og dermed bliver skruebrækkere. Sammenholdet er nu én gang vores styrke. Med én finger prikker man ikke særlig hårdt, men med fem fingre samlet til en knytnæve kan vi sammen slå vores rettigheder fast. Hans Martin Andersen gjorde det klart, at der skal siges fra over for nasseri og snylten på det faglige fællesskab. -Som fagforening gør vi alt, hvad vi kan for at tale kolleger fra at opsige deres beskyttelse, frasige sig fællesskabet og ikke at nasse på de rettigheder, vi alle sammen hver dag betaler til, og er en del af. De goder og rettigheder, vi har opnået gennem de sidste 150 år, er noget, vi har kæmpet os til. Måske er problemet, at de rettigheder og goder, vi alle bruger hver dag, er usynlige og desværre også tilfalder de gule skruebrækkere. -Men vi kan konstatere, at de gule skruebrækkere har mistet noget, vi andre har – fællesskabet. Men lad os slå fast: Er du ikke en del af Malernes Fagforening, er du ikke en del af fællesskabet. Skruebrækkeren er måske Der var også tid til smil ved en ellers alvorsfuld generalforsamling. Forbundsformand Kresten Vendelboe smiler, mens to af afdelingens seniorer er diskussionslystne. maler, men så længe der ikke er medlemskab af Malernes Fagforening er vedkommende aldrig en kollega, understregede Hans Martin Andersen. Skruebrækkere største problem Både Dorthe Mortensen og Michael Bergmann nikkede anerkendende til beretningen, og Michael tilføjede om afsnittet med de gule skruebrækkere: -Det er jo rigtigt. Det er vort største problem. Og det, der hjælper, er fagforeningens tilstedeværelse på arbejdspladsen. Medlemmerne vil møde fagforeningens folk og have mulighed for at få informationer og stille spørgsmål. Vi skal være mere synlige på arbejdspladserne. Det er de gule’s svaghed. De er mest aktive i indmeldelsesfasen. Når først man er blevet medlem, sker der ikke så meget ved de gule. Det skal være vores styrke, at medlemmet føler, at der bliver taget hånd om én hele tiden. Tillidsfolkene er godt tilfredse med deres arbejdsplads, men arbejder på at etablere en værkstedsklub, hvor det faglige kamme- Afdelingsformand Hans Martin Andersen, afdeling Midtjylland: -Vi har kæmpet os til goderne, som nasserne udnytter. ratskab og sammenholdet kan dyrkes. De vil også videreudvikle traditionen med deltagelse i kurser i bl.a. psykisk arbejdsmiljø for at styrke deres viden som tillidsfolk. -Som nye tillidsfolk mangler man meget viden, og kollegerne spørger om meget, så det er i alles interesse, at vi samler viden sammen. Vi skal også lære at bruge de sociale medier til at formidle oplysninger til kollegerne. En Facebook-side kan afhjælpe meget, så det må vi også arbejde på at få på firmaplan. Det chokerede mig lidt, at ikke flere mødte op til generalforsamlingen. Det er jo alletiders lejlighed til at få skabt et netværk af kolleger, man kan bruge som sparringspartnere som TR, siger Dorthe Mortensen. De to tillidsfolk lytter også til forbundsformandens orientering om Malerforbundets tilpasninger på omkostningssiden (Se side 16), om boligfællesskabet med Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og Byggefagenes A-kasse samt om de forestående prislisteforhandlinger med arbejdsgiverne. 02 · 2015 - MALEREN 11 SKULDERKLAP STYRK FÆLLESSKABET – OG FÅ ET ”SKULDERKLAP” MalerFællesskabet i Danmark (MFD), har et tilbud til dig som malersvend Hvis du som malersvend får en kollega med i fællesskabet, vil vi give dig et ”skulderklap” – svarende til tre måneders frikontingent i fagforeningen. Din kollega skal have betalt sit faglige kontingent i tre måneder, så opnår du tre kontingentfrie måneder i din fagforening. JA du kan endda få 3 måneder mere, hvis du får flere med i fællesskabet. Indmeldelsen gælder fra indsendelsesdatoen, men bemærk, der kan godt gå 4 måneder før du får ”skulderklappet” da ovenstående krav skal være opfyldt. Det er fællesskabet det gælder. Desto stærkere jeres malerfællesskab er på arbejdspladsen, desto flere resultater kan vi opnå i fremtiden. Din kollega er måske tidligere medlem, og tror der er gammel gæld. Det er der ikke, for vi ser ikke tilbage i tiden, kun fremad. Tilbuddet gælder selvfølgelig ikke for valgte og ansatte i afdelinger/forbund. Tilbuddet gælder heller ikke for lærlinge, som allerede nu opnår 2-3 måneders kontingentnedsættelse som svend. Din kollega skal være velkommen i fællesskabet igen, uanset årsagen til udmeldelsen. Du kan kontakte din lokale fagforening, for at få yderligere informationer, se www.maler.dk. Det er temmelig enkelt. I udfylder blanketten på www.maler. dk, med de nødvendige data for medlemsskabet. Bemærk at ovenstående ikke gælder a-kassemedlemsskab, men at din kollega selvfølgelig også er velkommen i a-kassen, selvom det ikke er et krav. Din kollega står frit for at vælge sin a-kasse. Hvis der ønskes medlemskab af Byggefagenes a-kasse udfylder din kollega de nødvendige data for dette i samme blanket. Gå ind på Malerforb undets hjemmes ide www.m aler.dk klik på ”B liv medle m”, klik dere fter på ”Skulder klap - jeg ønsker at indme lde en ko llega”. Hele fire nye medlemmer har Lona Luffe, bygningsmaler og TR for malerkollegerne på sygehusbyggeriet i Slagelse, meldt ind i Malerforbundet gennem Skulderklap-kampagnen. -Det burde være en selvfølge, at alle er medlem af deres OKfagforening, siger Lona, der sætter kollegerne stolen for døren, hvis de vægrer sig ved fagligt medlemskab Er du med – eller er du ikk’? Lona Luffe: - Skulderklap kampagnen er alletiders gode ideer, men det burde være en selvfølge, at kollegerne stod i deres OK-fagforening. Der bliver lyttet til Lona Luffe. Når TR’en for maler-kollegerne på sygehusbyggeriet i Slagelse, siger sin mening, bliver der lyttet. Det bliver der også, når det er det faglige medlemskab af Malerforbundet, Lona Luffe taler om. -Skal I være med i mit sjak, skal I være medlem af Malerforbundet. Ellers gider jeg ikke arbejde sammen med jer! Den melding kommer direkte fra Lona, og den kan ikke misforstås: -Det er kun rimeligt. Hvis man vil nyde godt af de forhold, forbundet har skabt gennem overenskomsterne, må man også bidrage til fællesskabet. Det samme gælder akkordarbejdet, som vi selvfølgelig alle sammen er i gang med her. Opmålerne skal kun måle op for MFD-medlemmer, så det er da klogt at få den bonus med i lønnen, forklarer Lona Luffe. Og det er også den forklaring, hun giver de, der endnu ikke er medlem af Malerforbundet, når hun er i gang med at hverve dem. Hele fire nye medlemmer af forbundet har Lona skaffet, og hun har fået en måneds frit forbundskontingent for hvert medlem som en del af Malerforbundets Skulderklap-kampagne, hvor medlemmer kan hverve et nyt medlem og få en måneds forbundskontingent som tak. (Se modstående side) fagforeningen. Som TR gider jeg ikke bruge tid på de uorganiserede og deres problemer. Det bør simpelt hen være en selvfølge, at de er medlem af en OK-fagforening, men det er desværre nødvendigt, at vi fortæller de uorganiserede, hvad vi gør for dem som overenskomstbærende fagforening. I princippet kan de bare få lov at passe sig selv, for på et tidspunkt melder de sig ind, hvis de vil have del i fællesskabet. På en stor byggeplads som den i Slagelse fornemmer de uorganiserede hurtigt, at de ikke er med i fællesskabet. Og så kommer de, for hvem vil ikke gerne være med i det fællesskab, alle de andre er med i. -Vi bør koncentrere vores indsats om de, der er medlemmer, og vi skal passe endnu bedre på dem, og give dem en masse tilbud fra deres fagforening, som de måske ikke lige forventer, men som gør fagforeningsmedlemskabet til noget uundværligt. Og så skal vi have fagforeningens folk mere ud på arbejdspladserne. Det er ikke nok, der er aktive TR’er. Melde mere klart ud -Medlemmerne vil også hilse på og snakke med afdelingernes folk, og mærke, at de for alvor interesserer sig for deres forhold. Vi må også godt melde mere klart ud om det ene og det andet emne, der er relevant for malerne. Kort sagt: Vi må godt være mere synlige, og der må godt være kant på de udtalelser, der kommer på fagets vegne. Det får også medlemmerne til at respektere fagforeningen mere, fastslår Lona Luffe. Hun arbejder for malerfirmaet H. Friedman & Søn i København, men bor i Svendborg. Hver dag tager hun og en kollega til Slagelse, hvor de med Møllmann-sjakket udfører malerarbejdet på det nye psykiatriske hospital. Lona Luffe har også i en længere periode arbejdet for malerfirmaet Petersen & Andersen A/S i København. -Vi har gode arbejdsforhold, alle er organiserede – og et godt kollegialt fællesskab, siger Lona. For at styrke sammenholdet -Det er ikke for at få en måneds forbundskontingent gratis, jeg gør indsatsen, men for at styrke sammenholdet og tilslutningen til Nick Jensen og Lona Luffe er kolleger på sygehusbyggeriet i Slagelse, og han er den fjerde af de fire nye medlemmer, Lona har fået i Malerforbundet. 12 MALEREN - 02 · 2015 02 · 2015 - MALEREN 13 AKKORDFORSØG Tekst: Henrik Terney Foto: Søren Hytting De ca. 15 medarbejdere hos Maler-Svend fik orientering om akkorden som lønsystem på et møde i firmaet. Malermester Svend Poulsen, næstformand Kim Lasse Petersen, opmåler John Fogelberg og faglig sekretær Claus Jensen præsenterede akkorden. TR Torben Jensen (tv.) håber på et godt resultat for akkord-forsøget i Køge-firmaet. Nu vil Maler-Svend i gang med akkorden Akkorden er en god forretning for både mestre og svende, men alligevel er det de færreste, der arbejder på den måde. Men i Køge vil malermester Svend Poulsen nu gøre forsøget. Han vil af med timelønnen, når opgaverne er til det. Der har været talt om den længe – akkorden! Og både Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark har længe været enige om at slå et slag for akkordarbejdet. Organisationerne er enige om, at akkorden er en fordel for såvel mestre som svende – at det giver en højere indtjening. Ikke desto mindre har både firmaerne og de ansatte paraderne oppe: De vil helst beholde timelønnen. Svendene fordi de frygter for at tjene mindre og mestrene på 14 MALEREN - 02 · 2015 deres side fordi de er bange for, at akkord- og ikke mindst akkorderingssedler vil betyde en masse ballade i virksomheden. Men i Køge er malermester Svend Poulsen, firmaet Maler-Svend, nu klar til at gøre forsøget, faktisk mere end klar. For som han siger: -Jeg er simpelt hen træt af, at folk ikke tænker sig om. Hvorfor er det, at jeg gang på gang skal møde to af mine folk hos leverandøren, fordi de mangler en pose Polyfilla? Hvorfor kører de to, når én havde været rigelig? Beslutningen om at overgå til akkord havde været længe undervejs, men er nu så langt, at Svend Poulsen i løbet af april-maj måned forventer, at de første opgaver bliver udført efter opmåling og akkord. -Så snart vejret er til det, begynder vi. Der ligger et par udendørs opgaver, hvor vi skal male og renovere vinduer, som er helt oplagt at begynde med. Og så har vi en opgave i Industriens Hus, som også er egnet til akkord, fortæller han og fortsætter med, at omkring en tredjedel af de opgaver, han lander til virksomheden, vil kunne laves efter akkorden. -Vi har også mange småopgaver, forsikringsopgaver, som det nok ikke kan svare sig at måle op. Vi skal op i en mesterpris på 10.000-15.000 kr., før jeg forventer, at det kan betale sig, siger han. Forbeholdne virksomheder Mange virksomheder er forbeholdne over for ideen om at lade svendene overgå til akkord. Ikke mindst fordi de frygter for, at akkorde- ringssedlerne vil stå i kø og på det nærmeste udhule enhver akkord. Men Svend Poulsen er parat til at tage den kamp: -Det er klart, at de skal have betaling for det arbejde, der udføres. Men den der med at tage tre timer for at flytte fire gipsplader eller fjerne et par fyldte poser med byggeaffald – den går ikke. Det vil jeg ikke acceptere, og så må vi tage de slagsmål, det afstedkommer, siger han og understreger, at han bestemt ikke forventer problemer af nogen art andet end måske lidt indkøringsvanskeligheder, da det generelt er fornuftige folk, der arbejder i virksomheden. Og han er også helt på det rene med, at overgangen til akkord også stiller krav til ham, bl.a. skal der være præcise arbejdsbeskrivelser til de opgaver, han sender sine svende ud på. O<g så skal de materialer, svendene skal bruge, være til stede. Mesters ansvar med materialer -Det er klart, at det er mit ansvar, at materialerne er der, når de skal bruge dem. De skal lære at forudse, hvor langt de er i arbejdet og hvornår de skal bruge hvad. Jeg skal så til gengæld sikre mig, at materialerne er her på værkstedet, så jeg kan køre dem ud i det omfang, de skal bruge dem, forklarer han og fortæller, at han netop har opbygget en buffer på værkstedet af de mest gængse og anvendte materialer og produkter. -Det er selvfølgelig ikke gratis at have sådan en buffer, men omvendt er det nødvendigt, hvis du vil have akkorden til at fungere. Af Henrik Terney - Foto: Søren Hytting Med overgangen til mere akkordarbejde i firmaet forventer Svend Poulsen, at de ansatte vil være hurtigere til at klare opgaverne – og med færre fejl – hvad der i sidste ende vil betyde en højere indtjening til mester såvel som svende. -Jeg tror på, det er en fornuftig forretning. Jeg kommer til at tjene på det, men det gør de ansatte også Og dertil får de større ansvar for deres arbejde. De skal selv planlægge i langt højere grad end i dag. Det kan kun give større tilfredshed og arbejdsglæde, mener han. Positiv tillidsrepræsentant Og selv om der er usikkerhed over for akkorden blandt de knapt 15 ansatte, er stemningen overvejende positiv, fortæller Torben Jensen, der er malernes tillidsrepræsentant i firmaet: -Der er et par stykker, der har været meget usikre på, at de nu ville tjene lige så meget som før. Andre har spurgt ind til, hvordan regnestykket skulle se ud, indtil akkordens overskud bliver udbetalt. -Hvis du har en aftale om, at banken skal trække et vist beløb hver 14. Dag på kontoen, skal pengene selvfølgelig helst være der. Men det er jo også meget normalt at være nervøs, når du står over for noget nyt, siger Torben Jensen. Opmåler John Fogelberg og faglig sekretær Claus Jensen og næstformand Kim Lasse Petersen fra Malernes Fagforening Sjælland deltog i et møde med medarbejderne hos Maler Svend i Køge for at forklare om akkord-arbejdet. 02 · 2015 - MALEREN 15 ØKONOMI ARBEJDSMILJØ Malerforbundet agerer efter den økonomiske virkelighed AT tager fat på MAL-koderne – men først i 2016 Efter en årrække med betydelige underskud kan Malerforbundet se frem til et beskedent overskud i 2015. En række tilpasninger baner vejen for en forbedring i økonomien, der er nødvendig, hvis forbundets selvstændighed fortsat skal bevares. Selv med et solidt økonomisk fundament er det nødvendigt med balance i økonomien. Flere år med underskud på den daglige drift – inden for den seneste fireårige kongresperiode alene et samlet underskud på 45 millioner kroner – er ikke holdbart i længden og slet ikke for et fagforbund som Malerforbundet, der har et udtalt ønske om at bevare sin selvstændighed såvel økonomisk som strukturelt. Derfor har Malerforbundets daglige ledelse med fuld opbakning fra forbundets hovedbestyrelse realiseret en plan, der har til formål at nedbringe forbundets omkostninger og koncentrere kræfterne om at dække de faglige kerneområder for medlemmerne. -Vi står langt fra i en situation, hvor forbundet ikke kan leve op til sine økonomiske forpligtelser. Tværtimod er vores økonomi god og solid. Men vi kunne risikere at komme i en meget alvorlig situation, hvis vi ikke skred ind over for den økonomiske udvikling og vendte hvert eneste omkostningspunkt. Havde vi ikke gjort det, havde vi svigtet vort ansvar overfor medlemmer og forbund, understreger forbundsformand Kresten Vendelboe. På kongressen i oktober sidste år fremlagde hovedkasserer Ib Hansen den økonomiske situation og konsekvenserne af de betydelige underskud for forbundet. Siden har der været arbejdet på at finde en afbalanceret løsning på problemerne. -Det har betydet en række opsigelser og nedlæggelse af stillinger i forskellige dele af forbundet. Allerede i december opsagde vi forbundshusets tre servicemedarbejdere, rengørings- og kantinemedarbejder og viceværten. Deres arbejde varetages på anden måde, 16 MALEREN - 02 · 2015 når vi flytter i det nye bofællesskab til juni. I februar måned blev en EDB-medarbejder og en receptionist opsagt. Opmålere og organisere opsagt -Efterfølgende har vi fokuseret på opmålerne i MOB, og da denne afdeling i 2014 havde et underskud på to millioner kroner, blev det nødvendigt med en nedgang i medarbejdertallet fra 15 til 12. Tre fuldtidsansatte i henholdsvis København, Næstved og Kolding blev opsagt. Opsigelserne er en direkte konsekvens af, at der ikke bliver opmålt i et omfang, som personaleomkostningerne berettiger til. -På kongressen nedsatte vi organiseringsudvalget, som skal vurdere organiseringsindsatsen i forbundet, der bl.a. har omfattet de seks organisatorers arbejdsindsats. Målt på resultaterne af organisatorernes medlemshvervning, har indsatsen ikke været optimal, og vi har i den forbindelse set os nødsaget til at opsige de seks. Endelig er organisationssekretæren, der bl.a. har været koordinator for organisatorernes arbejde, også opsagt. Der er således i alt opsagt 15 personer i vores organisation. -Dermed er der skabt et økonomisk fundament for forbundets fremtidige virke, som er med til at sikre balance i økonomien. Det siger sig selv, at vi ikke år efter år kan køre med et underskud af den størrelsesorden, vi har opereret med, og bare hente pengene i formuen . Det er naturligvis på ingen måde holdbart, fastslår Kresten Vendelboe. Forbundsformanden understreger, at der i håndteringen af de økonomiske udfordringer ikke ligger en kritik af den hidtil førte økonomiske politik i forbundet. Malerbranchen kommer til at vente endnu et par år, inden MAL-koderne bliver opdateret og moderniseret. Efter kritik fra Malerforbundet, Danske Malermestre og Autobranchen Danmark lover Arbejdstilsynet, at man vil sætte fokus på MAL-koderne i første del af 2016. -Godt, at der kommer gang i arbejdet, men ærgerligt, at der skal gå endnu et år eller to, før der kommer konkrete resultater, siger forbundssekretær Tonny Olsen, Malerforbundet Vi skal passe på formuen – den er en styrke -Vi har alle et ansvar, mig selv indbefattet, og har alle bakket op om de omkostningskrævende beslutninger, der er truffet, og som har skabt ubalance i økonomien. De nuværende tiltag og beslutninger er derfor også truffet af en ansvarlig forbundsledelse, som har måttet konstatere, at udbyttet af organisatorernes arbejde har været for begrænset, og at opmåler-afdelingen ikke i længden kan arbejde med underskud, når interessen for akkord-arbejde tydeligvis er faldende. Kort sagt har vi været nødt til at vende minus til plus, og det er det, vi har gjort. -Nu er vi klædt på til virkelighedens verden, for ganske vist er vores formue god, men det bliver den ikke ved at være med underskud af den størrelse, vi har oplevet. Underminerer vi formuen, fjerner vi også vores styrke. Det må ikke ske. Derfor har vi foretaget disse nødvendige initiativer, slår Kresten Vendelboe fast. Han understreger samtidig, at der ikke er planlagt yderligere foranstaltninger, der vil medføre personalereduktioner i forbundet. -Efter tilpasningerne kan vi trods alt være glade for den realisme, enighed og handlekraft, der opleves i denne svære proces. Det viser med al mulig tydelighed, at vi er en stærk organisation, som i fællesskab vil fremtiden og er klar til at møde de udfordringer, som fremtiden bringer, siger Kresten Vendelboe. Selv om det først bliver i begyndelsen af 2016, Arbejdstilsynet tager fat på en revision af MAL.-kodesystemet, går Malerforbundet positivt ind til arbejdet for at få forbedret systemet, så det fortsat kan være et nyttigt og godt redskab til at fremme arbejdsmiljøet inden for malerfaget. Malerforbundet har sammen med Danske Malermestre og Autobranchen Danmark klaget over Arbejdstilsynets sendrægtige håndtering af en modernisering af MAL-koderne, der blev indført i 1993. Organisationerne bad i 2011 for første gang om en revision, og i 2012 gav Arbejdstilsynet tilsagn om at medvirke i arbejdet, men siden er intet sket, bortset fra at organisationerne har rykket tilsynet. Den manglende revision af MAL-koderne har senest fået producentorganisationen Danmarks Farve- og Limindustri til at tilkendegive, at de ikke længere kan stå inde for MAL-kodens korrekthed, og organisationen har ophævet branchens aftale om, at MAL-koderne skal fremgå af etiketten på produktet. Nu er producenterne frit stillet med hensyn til, om koden skal fremgå af etiketten eller kun i databladet. I hverdagen er MAL-koderne et stærkt redskab i bestræbelserne på at give malerne mulighed for at vælge de mindst farlige produkter. En revision er hårdt tiltrængt, for i de 22 år, systemet har fungeret, er der sket meget. Nye produkter er kommet på markedet, og andre har forladt det. For at skabe et retvisende overblik over produkterne er det nødvendigt med en aktuel opdatering. Inviterer til samarbejde -Vi er glade for tilbagemeldingen fra Arbejdstilsynet, som inviterer til et samarbejde omkring revisionen, der vil gå i gang i begyndelsen af 2016. Arbejdstilsynets direktør, Peter Vesterheden, inviterer til et indledende møde med organisationerne, inden selve revisionsarbejdet går i gang i 2016, og skal det drøftes, hvordan man kan sikre, at reglerne bliver mere tidsvarende samtidig med, at beskyttelsesniveau bevares, siger forbundssekretær Tonny Olsen, Malerforbundet. -Med industriens manglende brug af MAL-koderne på etiketterne betyder det også, at malerne nu skal finde oplysningerne på sikkerhedsdatablade og tekniske datablade for produkterne, og det gør søgningen mere besværlig, fastslår Tonny Olsen. Arbejdstilsynets direktør erkender i sit svar til organisationerne, at MAL-kodesystemet trænger til en kraftig revision, og desuden skal det tilpasses CLP-forordningen (EU-forordning om krav til materialer og stoffer) med nye krav om klassificering og mærkning. Kodenummer 1993 00-1 MAL-koderne er nødvendige -Det har været vigtigt for os med klagen over Arbejdstilsynet, som også er tilgået beskæftigelsesministeren, at alle parter har kunnet se, at vi fra organisationerne mener, at MAL-koderne er en nødvendig del af vort arbejdsmiljøarbejde. Jeg synes også, at Arbejdstilsynets reaktion er et bevis på, at man anerkender problemet. Nu skal vi have sat turbo på arbejdet. Der er allerede gået alt for mange år, hvor MAL-koderne er blevet syltet af Arbejdstilsynet. Vores medlemmer og branchen kan ikke være tjent med, at arbejdet igen går i glemslen, understreger forbundssekretær Tonny Olsen. 02 · 2015 - MALEREN 17 INTEGRATION Her får indvandrere en chance – og de ta’r imod den Mustafa Ahmad Mohammad, 27, og fra Syrien, blev lidt sur, da han så plakaterne med statsminister Helle Thorning-Schmidts opfordring til at lade flygtninge og indvandrere gøre en arbejdsindsats, hvis de vil nyde godt af goderne i det danske samfund. -Jeg har da villet arbejde fra den første dag, jeg opholdt mig i Danmark. Det lyder næsten, som om hun mener, at vi er dovne og ugidelige. Jeg vil gerne arbejde, men vi skal da have en arbejdsplads at være på, siger Mustafa. Det har han nu, hvor han er voksenlærling i firmaet Maler Dan i Vemmelev ved Slagelse. Her er malermester Dan Jensen åben for integrationen. Gennem de seneste fem-seks år har han beskæftiget både lærlinge og udlærte af anden etnisk oprindelse end dansk, og han har fået hele to priser for sin indstilling til integration. Mustafa kom til Danmark via Grækenland, hvor han også havde arbejdet som maler, så han blev ansat som voksenlærling. Til december ventes det, at han består svendeprøven. De skal ville have en uddannelse. Samtidig må jeg også sige, at vi som professionel virksomhed skal arbejde professionelt. Vi kan ikke leve af at være velgørende, og for begge parter er det den bedste løsning, at der stilles de samme krav til indvandrerne som til de danske medarbejdere. Der må ikke være forskel på behandlingen af de to grupper, og i firmaet optræder de da også som en samlet gruppe, siger Dan Jensen. I forbindelse med rekrutteringen af de udenlandske medarbejdere har Dan Jensen Kom bare an, statsminister. Malermester Dan Jensen i Vemmelev ved Slagelse yder en aktiv integrationsindsats og beskæftiger både bygningsmalere og lærlinge af anden etnisk oprindelse end dansk. Svendene i firmaet trives med kolleger, der i starten godt kan have lidt svært ved det danske. -Jeg har fået lov til at arbejde med alle mulige opgaver inden for fagets rammer, og jeg trives både med det faglige og med kollegerne, siger Mustafa Ahmad Mohammad. I en længere periode har han nu arbejdet sammen den erfarne bygningsmaler Ayad El-Akkawi, der fungerer som formand på byggepladsen i Søborg, og senest er også polske Adrian Zlotnik kommet ind i sjakket. De er – naturligvis, som de siger – alle medlemmer af Malerforbundet. Malermester Dan Jensen beskæftiger ca. 25 svende og lærlinge i sit firma, og han er ikke tilbageholdende med at knytte de nyudlærte til firmaet efter at uddannelsen er overstået. Det håber Mustafa på, at han oplever. Ayad El-Akkawi (th.) har været en god støtte for Mustafa, som ikke mestrede det danske sprog. 18 MALEREN - 02 · 2015 De skal ville faget -For mig er det vigtigt, at lærlingene vil faget. fået god hjælp fra jobcentret i Slagelse og Slagelse Sprogcenter. Her har man bl.a. hjulpet med en stor del af det papirarbejde, der følger med engagementet. -Et firma som vores har ikke ressourcer til at bruge mange timer på kontorarbejdet i forbindelse, erkender Dan Jensen. Da Mustafa begyndte i malerfirmaet, kunne han kun lidt dansk. For at gøre integrationen mere smertefri, fik Mustafa lov til at arbejde sammen med andre arabisktalende i firmaet det første halve år, men samtidig går han på intensivt dansk-kursus på sprogcentret om aftenen fire-fem dage om ugen. - Mustafa og Ayad arbejder godt sammen i malerfirmaet Maler Dan, hvor man er åbne over for integration. føre samtaler i telefonen, så dem i den anden ende kan forstå, hvad jeg siger. -I starten havde jeg mange problemer med sproget – også på teknisk skole. Men kammeraterne har været gode til at hjælpe mig, når det har knebet. Der er nogle tekniske betegnelser, jeg har haft svært ved at lære, men nu går det bedre, siger Mustafa, og bekræftes af malermester Dan Jensen: -Udlændinge lærer rigtigt meget sprogmæssigt af at være ude på arbejdspladserne, siger han. Dan Jensen arbejder på at sprede udlændingene på forskellige sjak, så de får afprøvet deres danskkundskaber. De lærer ikke noget af at arbejde sammen med arabisktalende i en flerårig lang periode. Udfordringerne ligger i, at de skal snakke med danske kolleger, når de arbejder sammen. Og samarbejdet med andre kolleger fungerer godt. De fire ikke-danske medarbejdere er selvfølgelig også med i firmaets værkstedsklub, som står for en række sociale aktiviteter i løbet af året, bl.a. en skitur til Sverige for alle medarbejdere. -Vi har et godt sammenhold, siger Mustafa, som ikke har haft problemer med at vænne sig til den lidt ”hårdtslående” danske humor: -Nej, nej, vi giver bare igen, siger Mustafa, som i øvrigt har en bror, der også skal være lærling i Slagelse-firmaet. Mange problemer med sproget Fik læreplads ved tilfældighed -Det var hårdt i starten, husker Mustafa. –På job om dagen og i skole om aftenen. Men det har alligevel fungeret, og i dag kan jeg også Ayad El-Akkawi er en af veteranerne hos Maler Dan. Han har været i Danmark i 26 år, og er godt integreret. Han er formand på byggepladsen i Søborg, og er bindeled mellem kollegerne og firmaet. Mustafa Ahmad Mohammad (foto) arbejder på en byggeplads i Søborg ved København, hvor han her er i gang med at gøre rent på arbejdsstedet. Oprindeligt ville han være it-supporter, men på daværende tidspunkt var det svært at få et job som uddannet supporter, så han valgte det fra. Tilfældigvis mødte han Dan Jensen, som tilbød ham en læreplads i firmaet. -Jeg blev fastansat som maler i firmaet lige efter svendeprøven, og har altid været glad for at arbejde her. Det er rummeligt firma, hvor der er plads til alle, der vil levere en kvalificeret arbejdsindsats. Her afhænger det ikke af hudfarve eller oprindelse. Alle bliver behandlet ordentligt og ensartet, og alle blander sig med alle. Mester har et puslespil, der skal gå op, og han skal selvfølgelig ikke tage hensyn til, at nogle helst vil arbejde med bestemte kolleger. Vores styrke i firmaet er netop, at alle kan arbejde sammen med hinanden. Vi kan arbejde både alene og i sjak og med alle, siger Ayad El-Akkawi. Han hjælper ofte med de praktiske problemer, der kan opstå, når en ny ikke-dansker skal integreres. -Jeg hjalp Mustafa med mange praktiske problemer i starten, men i dag er han et helt andet menneske, som klarer sig fint – både i firmaet og i samfundet. I firmaet møder vi tillid, og det er altafgørende for, at man får et vellykket resultat med integrationen. Men har man viljen, kan man alt. Det er derfor, det er så vigtigt at få arbejde hurtigt. Kommer en udlænding først til at sidde derhjemme uden et job, og måske gøre det i 10 år, så er det næsten umuligt at komme videre. Det kan den pågældende ikke selv gøre for, men derfor er det vigtigt, at der er firmaer, som tager et ansvar for integrationen, og gør noget konkret i stedet for at pege fingre af de fremmede, siger Ayad El-Akkawi. 02 · 2015 - MALEREN 19 KONFERENCE Svendeprøve-revision for bygningsmalerne Uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet: -Der er er skruet højt op til forventningerne om højere kvalitet i uddannelserne inden for vort fag. Skal medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg have et uddannelsestilbud? Ændringen af erhvervsuddannelserne fra august. Praktikcentrene. Det var nogle af de emner, deltagerne i Malerfagets faglige Fællesudvalg’s årlige konference drøftede Solide og ensartede grundforløb på bygningsmaleruddannelsen er til stor gavn for både elever, lærere og andre, der har indflydelse på uddannelsen. Derfor var det et af de vigtigste punkter på den årlige konference for medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg. Det er Malerfagets faglige Fællesudvalg, der arrangerer konferencen, som i år blev afviklet på Hindsgavl Slot ved Middelfart. Grundforløb 2 på bygningsmaleruddannelsen var i fokus, og konferencedeltagerne blev præsenteret for en drejebog, de kan ”støtte” sig til i arbejdet, som foregår i tæt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. -Derfor er det også vigtigt, at alle implicerede ved, hvad forventningerne er. Drejebogen er et fælles bidrag fra fællesudvalget og skolerne, som bygningsmaleruddannelsen bygger på i det nye regi, som træder i kraft 1. august i år, og den indeholder anvisninger på, hvad undervisningen skal indeholde i fremtiden. Drejebogen fik en god introduktion over for medlemmerne af uddannelsesudvalgene, så de også fik øjnene op for, at den er et godt værktøj for dem. Målet er gode og ensartede grundforløb over hele landet, og det betyder, at elever, der skifter skole af den ene eller anden årsag, får den samme undervisning, uanset hvor de befinder sig, fortæller uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet. Han oplyser, at fællesudvalget i forhold til hovedforløbet på uddannelsen også har en drejebog om dette forløb på vej. -Her er det igen gode og ensartede undervisningsplaner på skolerne, vi vil understøtte med drejebogen. Det skal også være klart til den nye erhvervsuddannelses start til august, siger Søren Kjærsgaard. Malerfagets faglige Fællesudvalg afviklede en god konference i Middelfart med bred deltagelse fra hele malerbranchen. I forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreforms indførelse tilføres malerfaget også en række nye uddannelsesgrene, herunder EUX-uddannelsen, en uddannelse på gymnasialt niveau. Skruet op for kvaliteten -Der er dermed skruet højt op for kvaliteten og mulighederne for at få højere kompetencer inden for vort fag. Skolerne skal kunne tilbyde eleverne, at man kan tage de uddannelsesspecifikke malerfaglige fag på et højere niveau, og der skal også tilbydes talentspor. Der er mange udfordringer for skoler og uddannelsesudvalg i indførelsen af de mange nye elementer i erhvervsuddannelsen, men her har konferencen bidraget til at ”klæde” uddannelsesudvalgs-medlemmerne ordentligt på, påpeger Søren Kjærsgaard. Også udviklingen af skolepraktikcentrene blev diskuteret på konferencen. Der er ikke knyttet skp-centre til alle erhvervsskoler, men de centre, der har været i drift, er på meget forskelligartede niveauer. Det viser Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af centrene. -Udgangspunktet er godt nok, men der er selvfølgelig plads til forbedringer, og da vi har skp og ingen adgangsbegrænsning til nogle af vore uddannelser, er vi som malerfag interesserede i at følge udviklingen på centrene tæt. Vi har været rundt på samtlige centre, og gennemfører i regi af Malerfagets faglige Fællesudvalg vores evaluering, som følges op her i foråret. Heri indgår også erfaringer fra de lokale uddannelsesudvalg. Det er en spændende ny udfordring, der står foran os – med en række nye uddannelser, ny kvalitet og indhold og ikke mindst kompetencer på højere niveauer. Formanden for Malernes Fagforening Øst/Vest, Kim Dyrberg, var blandt de aktive debattører. Svendeprøver revurderes -Det betyder, at vi også må revurdere svendeprøvernes indhold. Ikke fordi de er dårlige, men fordi de måske ikke måler på alle de elementer, den nye uddannelse indeholder. Konferencen har flest bygningsmaler-deltagere, så det var fra denne gruppe, der kom flest inspirationer. Det er nok også her, behovet for ændringer er størst, for svendeprøverne til skiltetekniker- og autolakereruddannelsen er løbende blevet udviklet. Diskussionen gik bl.a. på, om alle opgaver ved en svendeprøve skal være løst for at få svendebrevet, eller om det er tilstrækkeligt med en fortsat samlet beståelse. Vi skal drøfte inspirationerne på et kommende møde i det faglige fællesudvalg, hvorefter arbejdet med en ”ny” svendeprøve sættes i gang efter sommerferien. -Konferencedeltagerne kom med mange positive impulser omkring alle emnerne, og med de mange nye elementer i malerfagets uddannelser, er det vigtigt med engagerede uddannelsesudvalgs-medlemmer, siger Søren Kjærsgaard: -I Malerfagets faglige Fællesudvalg har vi drøftet en egentlig grunduddannelse af udvalgsmedlemmerne, så de er bedre rustet til at løfte opgaverne på skolerne. På konferencen fremgik det tydeligt, at medlemmerne også var af den opfattelse, og de kom med en række input, som vi nu arbejder videre med, siger Søren Kjærsgaard. Skills på konference-niveau Konferencen fik også sit eget lille Skills-element. DM i Skills blev i år holdt i København, og nåede nye højder på succes-skalaen. -Skills-delen af konferencen var et utraditionelt element i konferencen, der jo ellers består af klassisk dialog og diskussion mellem deltagerne. Vi er malere og tænker også med hænderne. I dialogen kan emnerne nemt forekomme lidt abstrakte. Derfor var det udviklende at få lejlighed til at udføre nogle praktiske opgaver med relation til håndværket. Deltagerne fik lejlighed til at afprøve de praktiske opgaver, folkeskolens afgangselever ved besøgene på erhvervsskolerne også får, og det var en god oplevelse at få et indblik i Skills-stafetten på konferencen. Konferencedeltagerne fik også lejlighed til at afprøve deres Skills-kunnen. (foto: John Hinnum) Traditionsrig konference Malerfagets faglige Fællesudvalg holder traditionen tro en årlig konference med medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg inden for bygningsmaler-, skiltetekniker- og autolakereruddannelserne. I år foregik konferencen på Hindsgavl Slot ved Middelfart, og havde i øvrigt deltagelse af medlemmer fra svendeprøvekommissionerne i bygningsmaler- og skilteteknikeruddannelserne. Også censorkorpset ved den afsluttende faglige prøve i autolakereruddannelsen deltog i konferencen. -Jeg tror også, det i fremtiden bliver alle implicerede i uddannelserne, der samles til konferencen. Der er god mening i at have svendeprøvekommissionsmedlemmerne med, for de kan også bruge den meget brede viden, konferencen formidler, siger uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet. SPOT SYMPATIKONFLIKTER HÆDRET FOR 25 ÅRS BESTYRELSESARBEJDE 5.000 KR. TIL DANMARKSMESTEREN I SKILLS En portion fra et lokalt funderet legat kommer til at forsøde opholdet i Brasilien for Danmarksmesteren i Skills, Marco Brems fra Hedensted. Marco er medlem af Malernes Fagforening Midtjylland, og han fik en check på 5.000 kr. ved afdelingens generalforsamling til at gøre økonomien bag opholdet lidt lettere. Afdelingsformand Hans Martin Andersen overrakte og ønskede held og lykke ved VM i Skills, der holdes i Sao Paolo til august. På generalforsamlingen i Malernes Fagforening Midtjylland blev afdelingens kasserer, Jesper Høj, hædret for 25 års jubilæum som bestyrelsesmedlem. Afdelingsformand Hans Martin Andersen hyldede jubilaren for det faglige engagement og overrakte et diplom til minde om begivenheden. JEPPE FRISKER LUFTHAVNEN OP 7 4 1 3 2 5 6 BLOKADE Au2kunst, Silovej 42, 2690 Karlslunde Fredensborg Udlejning, Benediktevej 4, 3480 Fredensborg 22 MALEREN - 02 · 2015 KØBENHAVNERE LUFTEDE FANERNE Næstformand Gert Hansen, afdelingsformand Susanne Rasmussen, faglig sekretær Jimi Pedersen og faglig sekretær René Jensen havde gang i fanerne, da FPU, Flybranchens Personale Union, indkaldte til fejring af Den Danske Model foran Arbejdsretten. De tre repræsenterede Malernes Fagforening Storkøbenhavn ved arrangementet, som med taler af bl.a. LO’s næstformand Lizette Risgaard markerede opbakning til FPUs og Serviceforbundets kamp for at sikre, at medarbejderne ved Ryanair med danske overenskomster kommer til at arbejde på ordentlige og anstændige vilkår. 5 8 7 2 9 5 6 7 8 1 1 2 7 6 9 3 1 8 6 3 1 4 7 4 8 6 8 4 9 5 3 02 · 2015 - MALEREN SUDCL_ 2011 Jeppe Bjørnberg, autolakereren, der blev kunstner, er nu færdig med sit forskønnelsesprojekt af medarbejderfaciliteterne i Københavns Lufthavn. I MALEREN’s februar-udgave fortalte vi om Jeppes arbejde – han arbejder i øvrigt med mellemrum stadig som autolakerer – og beskrev, hvordan hans kunst fik stemningen i vejret blandt de medarbejdere, der bevægede sig rundt på området – bl.a. ved synet af dette stykke natur. GARANTI OPHØRT 2-TAL SERVICE APS, GL. MØLLEVEJ 8, 4200 SLAGELSE MORGEN Malerservice, Fladsken 7-9, 4220 Korsør Midtgaard, Ørstedsvej 15, 6760 Ribe Bruno Vad Hauge ApS, Tværtoften 51, 7400 Herning IMT Restaurering APs, Byvejen 25, Køng, 5620 Glamsbjerg Håndværkerkompagniet, Thorsgade 1, kld., 5000 Odense C. Tidligere næstformand i afdeling Fyn og hovedbestyrelsesmedlem i Malerforbundet, Niels Vejlø, fylder 75 år den 3. maj 2015. Det faglige arbejde har altid haft en stor plads i Niels’ liv. I årene 1975-1983 var han kasserer i den daværende Svendborg-afdeling, som han også senere blev formand for. Det var i 1995, han blev medlem af forbundets hovedbestyrelse, hvor han især gjorde sig bemærket med en betydelig viden om opmålernes arbejde. Den viden demonstrerede han ofte under overenskomstforhandlingerne, hvor han også var med i forhandlingsudvalget. I dag følger han stadig levende med i forbundets arbejde, og var så sent som i oktober sidste år gæst på forbundets kongres. Selv om det i dag er seniorlivet, Niels dyrker, er han stadig aktiv i samfundsdebatten i lokalområdet. Fra Malerforbundet skal lyde tak for mange års faglig indsats og et stort tillykke med håb om alt godt fremover. Kresten © www.pibfeatures.com Nob-Malerfirmaet ApS, Sørupvej 2, 4894 Øster Ulslev Eratiba ApS, Fjordvænget 5, 4000 Roskilde Albyg af 2014 IVS, Taastrupgårdsvej 61, 1.th., 2630 Tåstrup Baloo Malerforretning ApS, Reginehøjvej 47, 3. Tv., 8200 Aarhus N Siig Enterprise ApS, Nydamsvej 4,2 tv., 8200 Aarhus N Stake Nr. 1691 ApS, Vordingborgevej 422, 4690 Haslev Lindholm Services ApS, Sindshvilevej 19, kld.,, 2000 Frederiksberg Heda Entreprise ApS, Brynet 8, kld., 7100 Vejle KL-A ApS, Teglstrupvej 34, 2100 København Ø Decoart Maciej Niemiec, Moszcenica 23, 38-321 Moszczenic, Polen Wojciech Ciesielski Uslugi Remontowo-Budowlane, Jankowice 22, 14120 Dabrowono, Warminsko-Mazurskie, Polen Zo-Lap Bt, Jozef Attila 83, Szigethalom, Ungarn Multi-Job, Obieze 16, 77-230 Slupski, Polen Uslugi Budowlaene, Teodorow 22, 21-470 Teodorow, Krzywda, Polen Smartlakering ApS, Egegårdsvej 3B, 5260 Odense S Patryk PR Contraktor Reglinski, Ul. Prokowska , lok 1., 83-300 Kartuzy , Polen Tømrerfirmaet Torben Antonsen ApS, Bygholm Søpark 15B, 8700 Horsens Christies-Jt2013 pS, Aabenraavej 17, 6100 Haderslev Tækkefirma Troels Due ApS, Østersøvej 15, 4872 Idestrup Elite-STV v/ Lars Steeentofte, Øresunds Allé 17, 2791 Dragør Murermester Christian Roed, Virum Stationsvej 141 D, st.th., 2830 Virum Tømrerfirmaet Løvenskjold, Nymarken 24, 5491 Blommenslyst Fp Bolig ApS, Klostervej 28 B, 5000 Odense C MB Anlæg og Teknik ApS, Gråstenvej 18, 8382 Hinnerup MKO Ejendomsrenovering v/Martin Kjær Olsen, Langelunden 3, 2990 Nivå Srebro-Pol, Lugwald 43c, 11-001 Lugwald, Werminskoe-Mazurskie, Polen Imonés Pavadinimas, TOP, 2 UAB, Darius ir Gireno, 14-25, LT 87344 Telsiasi, Litauen SMARTLAKERING ApS, Egegårdsvej 3B, 5260 Odense S. Patryk PR, Contaktor Reglinoki, Ul. Prokowski 6, Kuluzi, Polen NIELS VEJLØ FYLDER 75 ÅR 23 Afgået ved døden Velkommen i Malerforbundet Storkøbenhavn Bygningsmalere: 160833 Niels Osted Nielsen 020844 Henning Tage Christensen Sjælland 041124 060652 070335 120627 Helge Christian Lars Allerup Finn Bøgelund Frederiksen Henrik Borre Kjeld Roland Andersen Øst/Vest 270177 Holger Bach Nielsen 010429 Erik Petersen Nordjylland 040337 Erik Dahl Foldager 040747 Peter Esmarch Andersen 170464 Michael Maymann Strellner Midtjylland 051043 Kristian Marius Jensen 220267 Bettina Sønder 300432 Per Heinrich Thielemann Fyn/JyllandSyd 221235 Kurt Otto Nielsen 280142 Preben Andersen Lønstatistik Bygningsmalere Januar 2015 København/Sjælland Fyn/JyllandSyd Nordjylland Øst-/Vestjylland Midtjylland Landsgennemsnit 239,10 kr. 213,35 kr. 202,64 kr. 223,22 kr. 241,51 kr. 224,45 kr. Februar 2015 København/Sjælland Fyn/Jylland Syd Nordjylland Øst-/Vestjylland Midtjylland Landsgennemsnit 237,22 kr. 205,02 kr. 227,93 kr. 221,38 kr. 234,73 kr. 229,01 kr. Marts 2015 København/Sjælland* 262,87 kr. Fyn/Jylland Syd 206,28 kr. Nordjylland 199,23 kr. Øst-/Vestjylland 218,30 kr. Midtjylland 231,64 kr. Landsgennemsnit 223,98 kr. * Fortjeneste pr. time er høj, idet der er afsluttet en ombygning uden timeopgørelse Michael Nielsen · Allan Sørensen · Radoslava Georgieva · Jacob Larsen · Mathias Haulik Mønster · Jackie Sørensen · Kenneth Frandsen · Morten Tophøj Jørgensen · Johanne Lundby Dreyer · Mille Skovgaard Birkelund · Julie Marie Nielsen · Fernando Fidelis · Mette Günther Jensby · Tonny Schøn Valentin · Sean Ahrens Mikkelsen · Kasper Rosenbeck Jakobsen · Christian Månsson Rasmussen · Rune Galsgaard Nielsen · Jannick Jacky Jørgensen · Asta Elisabeth Brendstrup Bødker · Christina Lauersen · Martina Wirtess · Nadia Chouikh Christensen · Hasan Hussein Omarieh · Martin Møller · Uffe Norre Bay · Mia Henrijette Krogager · Azzeddine Mortada · Line Meldgaard Johansen · Melina Nguyen Nielsen · Dennis Poulsen · Nadia Linette Dannaher · Camilla Jensen-Terpet · Josefine Printz Pedersen · Malene von Appen Petersen · Mette Lea Samsø Sørensen · Michelle Bødker · Frederikke Praus · Maibritt Jørgensen · Emil Thylkjær · Søren Hansen Boytang · Katrine Holby Gøtze · Michael Nielsen · March Boisen Petersen · Alban Hasani Osmani · Belinda Marie Søvang Thomsen · Thomas Hajn Nedergaard · Celine Vinther Kristiansen · Line Dalsø Larsen · Alex Pedersen · Talip Yilmaz · Simon Broberg Grønhøj · Lennart Kirchner Krab · Mads Nordahl Jeslund · Sabrina Andersen · Sara Midtgaard Rabæk Lauridsen · Daniel Jachmann · Camilla Birkholm Andersen · Benjamin Andreas Klietsch Bodal · Line Larsen · Kia Kronborg Rostrøm · Mark Christensen · Michelle Annika Boesen · Lene Clausen · Karina Kristensen Larsen · Claus Paarsgaard Beck Johansen · Jesper Tejsner Smedegaard · Mustafa Yildiz · Susanne Jørgensen · Louise Palmqvist Nielsen · Nick Trædmark Jensen · Dorthe Edslev · Jack Frandsen · Weirya Cherahy · Per Kilstrand · Lasse Bo Mørk Thomsen · Jonas Juul Jensen · Christine Holst Gravesen · Abdirahman Abdi Hassan · Christine Lindegaard Jensen · Kia Riel Nelander Petersen · Sandra Schmidt Hansen · Kenneth Borup Steen · Lone Villadsen Randrup · Sandra Brunkow Simonsen · Simone Fridahl · Sune Nørbo Meng · Falko Lewin · Dennis Skatt Christensen · Mehmet Salih Sen · Pernille Olivia Bay Therkildsen · Nick Bjerg Therkildsen · Andreas Lytzhøft Wenkens · Peter Larsen · Andreas Boy Holst · Danni Petersen Nielsen · Camilla Kallesen · Simon Schiang · Nicki Theede · Jesper Lehman Pedersen · Finn Strandberg Christensen · Hans Peter Johannsen · Steven Birk Jensen · Erkan Ataman · Maria Matzen Larsen · Anne Marina Bjerg · Sahra Annemette Lindblad Jensen · Morten Pihl Flintholm · Philip Mielow Olsen · Katja Granholm Madsen · Stine Pedersen Rowland · Simon Steensig · Fin Melgaard Christensen · Chris Monsrud Doran · Henriette Strøe · Miriam Silke Lodwick · Katja Mathiasen · Mikkel Kyhl Larving · Signe Christensen · Jacob Magnus Berner · Alexander Enevoldsen Kirszner · Ebbe Jensen · Jessica Toft · Simon Gaarde Müller · Patrick Lund · Kate Nielsen · Michelle Dræbye Slyngborg · Marcus Morgen · Mathias Lang-daluege · Stiine Hansen · Anas El Barrani · Pernille Holmegaard Amby Dynesen · Ibrahim Issam Kaddoura · Jimmy Lindholm · Mikkel Molbjerg Madsen · Jesper Højer Larsen · Martin Hovgaard Nørregaard Hansen · Peter Bärenwald · Emilie Witt Rasmussen · Burt Rubin · Mette Hedegaard Pedersen · Helle Wiggers · Mikkel Jørgen Hoxer Mikkelsen · Mathias Rohr Jensen · Dorthe Iversholt · Lars Mørk Petersen · Morten Thomsen · Maria Juul Vindelev · Patrick Pedersen · Line Aagaard · Maria Hjerrild Rasmussen · Alper Oruc · Mette Skajbæk Nielsen · Mikkel Ib Glæsner Grøn · Kenneth Egesby Linke · Kitt Haugaard Johansen · Martin Bak · Mads Holleufer · Mikael Rais Christensen · Mikkel Riel · Anne Andersen · Alexander Claus Valdsgaard Darel · Patrick Dam Andersen · Benjamin Kayser · Bjørn Knudsen · Katharina Warratz · Martin Parmo Rasmussen · Henriette Wammen · Loise Sofie Bøgelund · Kim osorio Krog · Viginijus Kasparas · Gabriel Soare · Mindaugas Joksas · Julius Urbonavicius · Constantin Lupu · Rolandas Pocjus · Karolis Petrauskas · Costel Babuc · Adrian Arnautu · Mocofanu Marian · Peter Miklos · Coruti Cristian · Constantin Rita · Zamfirache Alin · Matei Gabriel Farvel og tak fra Malerforbundet Fyn JyllandSyd Charlotte Pedersen Lenette Harry Ahmed Abou-Khadra Mads Keilstrup Gylling Susanne Freiberg Weber Holger Rasmussen Rasmus Schrøder Sven Petrich Rikke Charl. Kaasing Jensen Jesper Bruhn Vogensen Carsten Nielsen Nathasja Helene Elneff Maria Kohave Jensen Sahra Stoldt Clausen Eckart Werner Schwitkowsky Maria Emmy Bering Jørgensen Lone Jenny Hansen Ditte Majken Knigge Elise Dahl Bjerring Heidi Blidegn Janni Krintel Pedersen Marie-Louise Løkke Sarah Jensen Østergaard Mads Søegaard Schmidt Nordjylland Kate Meland Vestergaard Elisa Porsmose Nadia Vigstrøm Christensen Lone Strandskov Fredell Kim Jeppesen Christina Hollen Appel Charlie Zeeberg Martin Uffe Nielsen Karina Pedersen Guna Titel Turcu Ionel Cirjan Florian Sjælland Ditte Dreiø Jensen Rasmus Hansen Nadir Elnur Sadiqzade Rainer Kronow Petersen Nel Michala Dam Charlotte Godthelp Jensen Jeanette Britt Skipper Andreas Petersen Jørgen Stahl Hansen Jette Søndergaard Mia Møller Hanne Gammelby Malene Jackie Jensen Vicki Skovsen Noomi Yvonne Grønvall Christensen Morten Henrik Jacobsen Allan Drasing Eriksen Laila Haugaard Pedersen Tommy Korp P Andersen Lone Wilstrup Møller Elvedin Begic Øst/Vest Rita Larsen Poul Haugaard Laursen Maria Emilie Borup Harring Kai Christiansen Steffen Alholt Jensen Casper Lindeborg Madsen Mette Grønfeldt Fisker Karsten Kjeldsen Nielsen Iben Valeur Mia Damgaard Mæhlisen Bo Sølund Nielsen Karina Karlsson Jette Berg Thomas Christensen Brita Emilie Larsen Mario Munir Khuri Anita Jensen Jannik Fricke Brønniche-Lange Peter Kynde Vivi Tolvej Tranekær Patrycja Czyzewska Meisner Hans Jørgen Rex Christensen Stefan Møller Hansen Storkøbenhavn Jakob Hartmund Rolandsen René Ammitzbøll Hansen Nikolaj Rohde Aleksander Carl Drejfald Carsten Jensen Gitte Andersen Hasan Bölükbasi Patrick Bondo Jørgensen Ronja Nanna Junget Izzet Deniz Göksel Kizilkaya Rasmus Holmboe Jønch Mischa Pavlovski Andresen Michéle Have Rodam Brian Lönnqvist Gry Trampedach Jørgensen Jonas Birk Jensen Stephanie Bahne Würtz Jonas Jordy Bahr Madsen Henrik Petersen Lisbeth Friis Fredskov Jonathan Aamand Tommy Nyby Jørgensen Bjørn Vang Hansen Tina Annette Mølholt Steinfath Sandra Elisabeth Rasmussen Monica Yasmin Tews Petersen Brian Mikael Bøge Håkansson Joachim Vincent Billekop Martin Brinkman Sandell Rene Hofmann Pedersen Midtjylland Mette Kølbæk Knudsen Daniel Lindberg Jensen Majken Balling Kaj Villy Pedersen Winnie Skovgaard Marianne Mikkelsen Danni Johns Tina Lunddahl Pedersen Pia Arndt Martin Møller Buch Anne-Mette og Mariann byttede plads Deltagerne i Malernes Fagforenings afdeling Fyn/ JyllandSyd godkendte på generalforsamlingen i marts et forslag fra afdelingsbestyrelsen og fagforeningens daglige ledelse om et generationsskifte. Forslaget gik ud på, at afdelingens hidtidige næstformand Anne-Mette Markussen overtog posten som afdelingsformand efter den mangeårige formand Mariann Lauridsen, som i stedet overtog Anne-Mettes post som næstformand. Der var rekordmange deltagere til generalforsamlingen, og både formand og næstformand udtrykker glæde over den interesse og opbakning, der blev dem til del. -Det giver fornyet energi til at arbejde videre for medlemmernes forhold og afdelingens virke fremadrettet, siger Anne-Mette Markussen og Mariann Lauridsen. Ældre i front på jobmarkedet Ældre over 65 år arbejder mere på arbejdsmarkedet end for 10 år siden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Alligevel fastslår en højesteretsdom nu, at efter 65 års alderen er de ældre ikke velkomne i en A-kasse. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at i tiden fra 2004 til 2013 er beskæftigelsen blandt ældre over 65 år steget med 45.820 personer. Årsagen til ændringen er bl.a. en mentalitetsændring. Virksomhederne er mere fokuseret på de styrker og kompetencer, som de ældre har, og generationerne af ældre er også mindre nedslidte end for 10-20 år siden, og flere er i dag højtuddannede. Tendensen er dog også, at højtuddannede bliver længere på arbejdsmarkedet end lavtuddannede. Forsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, mener, at arbejdsmarkedet har ændret sig. I dag er det ikke naturligt at stoppe på arbejdslivet som 65-årig. -I dag er det nærmest diskrimination, hvis folk fyres på grund af alder. Derfor kan det også være naturligt, at de har adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis de bliver ramt af ledighed i en kort periode. Stor opbakning til fagbevægelsen Stadigt flere medlemmer af Danmarks OK-fagforeninger i LO og FTF mener, at fagforeningen er nødvendige for at varetage deres interesser. Det er konklusionen af en ny stor undersøgelse blandt godt 2.800 lønmodtagere. Hele af 89 procent af LO’s medlemmer er helt eller delvist enige i, at fagforeninger er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser. Forskere ved Aalborg Universitet har udarbejdet undersøgelsen. Tilsvarende undersøgelser blev lavet i 1992 og 2002, og de tre undersøgelser giver et godt indblik i lønmodtagernes syn på deres arbejdsliv og politik over tid. Undersøgelsen viser samtidig, at medlemmerne ønsker, at deres løn- og arbejdsvilkår bliver reguleret gennem overenskomster, indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Desuden viser undersøgelsen, at der blandt lønmodtagerne er stor opbakning til velfærdsstaten med fri og lige adgang til sundhed, ældreomsorg , folkepension m.m. 02 · 2015 - MALEREN 25 VOGNMALEREN NR. 1 2015 · 10. ÅRGANG NICKLAS FIK OPFYLDT DRØM OM AUTOMALER-UDDANNELSE Malerforbundets og Autobranchens Arbejdsgiverforening har succes med kampagne for at skaffe praktikpladser på normale vilkår til lærlinge Se side 28 26 MALEREN - 02 · 2015 KORTERE VENTETID Uenigheder bliver behandlet hurtigere Tvistighedsnævnet, som er retsinstansen, der afgør tvistigheder mellem praktiksteder og elever på erhvervs-uddannelsesområdet, har fået en kortere sagsbehandlingstid. Tidligere var sagsbehandlingstiden ofte op til 12 måneder. Med virkning fra 2014 er den nede omkring fem-seks måneder. Uenigheder mellem praktiksteder og elever har tidligere været en langstrakt affære, men nu kan parterne i en tvistighed glæde sig over en væsentlig nedsættelse af sagsbehandlingstiden. Det viser årsberetningen for 2014 fra Tvistighedsnævnet, som er en retsinstans, hvor uenigheder mellem praktiksteder og elever behandles. -Der er mange årsager til, at man kan nedsætte behandlingstiden, siger uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet. – I en lang periode har man arbejdet med en stor bunke af sager, og den bunke er blevet mindre, fordi man med flere mødedage har kunnet afvikle flere sager end normalt. Proceduren omkring afviklingen af sagerne er også blevet strammet, så der er givet skarpere frister for, hvor hurtigt de implicerede skal sende replik til klageskrift. Reglerne omkring omberamning af sager er ligeledes blevet skærpet. Tilsammen har det givet en mere professionel og effektiv drift af Tvistighedsnævnets arbejde, og det gavner alle parter. Søren Kjærsgaard fortæller, at man fra nævnets side har anmodet parterne – repræsentanter fra arbejdsgivere og arbejdstagere – om at stramme lidt op på forligsbestræbelserne, så der arbejdes mere intenst på at opnå forlig i sagerne i god tid før sagsbehandlingen i nævnet, så mødedagene kan inddrages til behandling af andre sager. Erstatningssager fra konkursbo kan genoptages -Alle parter har bidraget til at gøre sagsbehandlingsprocessen mere effektiv, og det har været mærkbart ved behandlingen af de ca. 60 sager, der har været behandlet i nævnet i 2014. En række af sagerne føres videre – enten til landsret eller Højesteret, og her har to områder særligt været i søgelyset. - Den ene er forlængelse af uddannelsesaftaler i forbindelse med barsel. Inden for malerfaget har der ikke været rejst sager om dette emne, men det har været tilfældet inden for andre områder. En højesteretskendelse slår nu fast, at hvis eleven ønsker en forlængelse af uddannelsesaftalen, og tilkendegiver det over for det faglige udvalg, så skal forlængelsen bevilges. Virksomheden kan selvfølgelig nægte det, men så er det i strid med lov om ligebehandling, og eleven tilkendes en erstatning. De kvindelige elever i erhvervsuddannelsessystemet får med denne kendelse bekræftet retssikkerheden om et fuldt uddannelseskrav, siger Søren Kjærsgaard. -Det andet er, når et firma går konkurs, og eleverne mister uddannelsesaftale. Gennem Tvistighedsnævnet har man tidligere kunnet få stadfæstet, at man uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, og dermed principielt har været berettiget til at få erstatning. Der har ikke været et firma til at betale erstatningen, og Lønmodtagernes Garantifond, LG, har nægtet at betale erstatningen. -Men en højesteretsdom fra november 2014 har givet to elever ret i, at de hver især har krav på en erstatning à 30.000 kr. Det har LG valgt at respektere, og man har tilkendegivet, at man vil genoptage sager, der er blevet afgjort siden juni 2012, siger Søren Kjærsgaard. 02 · 2015 - MALEREN 27 PRAKTIKPLADS Kommer på uanmeldt besøg Nicklas Steinhausen synes, at det er en god indsats, Peter Kallestrup og hans kolleger gør for at skaffe praktikpladser. Peter Kallestrup fra praktikpladskampagnen besøger Skive Au2lak og indehaver Michael Pedersen for at gøre firmaet interesseret i lærlingene. Nicklas Steinhausen har sin storebror som arbejdskammerat på værkstedet i Skive. Nicklas Steinhausen elsker sit fag, og håber på at få job på Skive-værkstedet, når han er færdig med svendeprøven. Målet nås for autolakerernes lærlinge-projekt Det kører godt for den praktikpladskampagne, som Malerforbundet og Autobranchens Arbejdsgiverforening har haft i gang siden efteråret. Målet var at skaffe 30 ordinære praktikpladser, og det antal skal nok nås, siger kampagnens leder, Peter Kallestrup -Han er den ultimative lærling. Har hænderne skruet godt på. Møder til tiden, arbejder og lærer, når han er på arbejdspladsen. Og så mestrer han også kundepleje og har en række andre gode egenskaber, som gør, at ethvert værksted vil være glad for at have ham. De meget rosende ord kommer fra Peter Kallestrup, tidligere uddannelsesleder på auto-uddannelsen på Teknisk Skole Silkeborg. Siden efteråret har han sammen med et hold senior-kolleger været dynamoer i en kampagne, der har haft til formål at skaffe 30 ordinære praktikpladser. Det sker ved at besøge godkendte uddannelsessteder over hele landet og motivere indehaverne af værkstederne til at tage en lærling på ordinære vilkår – enten i delperioder eller i en hel praktikperiode. 28 MALEREN - 02 · 2015 Lærlingen, Peter Kallestrup omtaler, er Nicklas Steinhausen. Han er nu ikke en af de lærlinge, kampagnen har skaffet en praktikplads, men Peter Kallestrup har gødet jorden for flere lærlinge i virksomheden Skive Au2lak, hvor der generelt er en positiv stemning over for lærlinge. Indehaver Michael Pedersen fortæller, at man gerne tager lærlinge fra lokalområdet, som man kender lidt til i forvejen. Sådan er det også forløbet med Nicklas, som også var blevet set an under et praktikophold i virksomheden, og i øvrigt også har sin storebror som lærlinge-makker i virksomheden. Kampagnen, som formodentlig forlænges til udgangen af juni i år, må betegnes som en succes. Alle grundforløbselever på automaleruddannelsen har udarbejdet en ansøgning, og Peter Kallestrup har holdt en samtale med hver enkelt elev. I 2014 er der indgået 95 ordinære aftaler, og de 14 er aftalt gennem projektet. I 2015 er tallet i slutningen af februar 11 ordinære aftaler, og otte af disse er foregået gennem projektet. Målet på 30 ordinære aftaler gennem projektet er dermed tæt på at blive realiseret. Ansvar for at tage en lærling -Selvfølgelig vil vi alle gerne have den ”ultimative” lærling, siger Skive-firmaets indehaver Michael Pedersen. –Men sådan er det jo ikke i den virkelige verden. Der er lærlinge, der ikke har håndelaget og heller ikke kan komme til tiden om morgenen. Men det er ikke noget gennemgående billede af situationen. De sidste mange lærlinge, vi har haft, har været virkelig gode og meget seriøse i forholdet til deres arbejdsplads. Branchen bevæger sig i retning af en række ganske store værksteder og så de mindre værksteder, og på sidstnævnte er der oftest ikke plads til en lærling. Det påfører de større som f.eks. os et større ansvar til at tage lærlingene, så vi fortsat kan holde en god standard i faget, siger Michael Pedersen. I Skive Au2lak vurderer de lærlingene som en investering i faget og dets fremtid: -Lærlingene indgår i produktionen, og er dermed også en investering for firmaet, siger Michael Pedersen. Vildt glad for lærepladsen Nicklas Steinhausen har ikke noget imod at være en ”investering”. -Jeg er ligeglad med, hvad man kalder det. Jeg er vildt glad for at have fået lærepladsen her, og jeg er vild med selve arbejdet. Det er et job, hvor man virkelig ser, hvordan slutresultatet er. Om det er godt eller mindre godt. Og så er selve arbejdspladsen af en størrelse, hvor der er så mange kolleger, man hele tiden kan spørge til råds, at man altid føler sig tryg. -Når der f.eks. kommer en lastbil ind på malerværkstedet, så skal den slibes ned, og så har du samtidig fornøjelsen af at bygge den op igen, bl.a. med stafferinger Det er da drønspændende. Der er ikke to opgaver, der er ens. Stafferingerne er nye fra den ene bil til den anden, og de indeholder alle sammen de faglige udfordringer, man har brug for, siger Nicklas Steinhausen. Han kan gode lide den vekselvirkning, der er mellem skoleophold og arbejdet på praktikstedet. -Det fungerer super godt og er en fin afveksling i hele forløbet, siger Nicklas Steinhausen, der har planer om at sende en ansøgning til firmaet om ansættelse efter uddannelsens afslutning: -Jeg vil gerne være her i mange år, så kan man altid på et tidspunkt vurdere, om der skal lidt afveksling til. Jeg bor i Skive, og har ikke planer om at flytte. Det er dejligt at kunne cykle på arbejde hver dag, og være fri for at skulle køre en masse kilometre. Nicklas synes godt om initiativet med at hjælpe de uddannelsessøgende til en ordinær læreplads. -Vi skal være taknemmelige for, at vi får hjælp. Det er enormt svært at skaffe sig selv en læreplads, og kan skolen give det sidste skub i den rigtige retning, er det bare alletiders løsning. Tidligere uddannelsesleder på Teknisk Skole Silkeborg, Peter Kallestrup, har ligesom sine projekt-kolleger kørt mange kilometre for at besøge godkendte uddannelsessteder inden for autolakerer-branchen. -Projektet blev sat i gang som en støtteforanstaltning. Vores indsats skal ikke hindre de unge i selv at gøre en indsats for at skaffe en praktikplads. Og selv om det er lykkedes at skaffe et pænt antal ordinære praktikpladser, har det ikke været nemt. Branchen erkender nok at have et ansvar for den kommende vognmaler-generation, men man giver ikke ved dørene. Der skal også være en mening med det, hvis man skal tage en lærling, pointerer Peter Kallestrup. Han besøger altid autolakerer-firmaerne uden at melde sin ankomst på forhånd. -Det er min erfaring, at ejerne af autolakerer-værkstederne er meget interesserede i at drøfte uddannelsesforhold. Jeg er blevet utroligt godt taget imod i firmaerne, når jeg har været rundt. Firmaerne vedgår deres ansvar og forpligtelser for uddannelsen, men når det kommer til en vurdering af deres egne muligheder for at knytte en lærling til firmaet, kommer der ofte mange modargumenter, og så har de svært ved at kunne overskue et lærlingeforløb på 3 1/2 år. Vi vil selvfølgelig helst have eleverne placeret i et helt forløb, men er også glade for aftaler på eksempelvis et år, siger Peter Kallestrup. Stille og roligt den rigtige vej Han tøver ikke med at beskrive kampagnen som en succes. -Men det tager tid. Det går stille og roligt den rigtige vej, siger Peter Kallestrup, som med erfaring fra kampagnen konkluderer, at en aktion, hvor man går fra firma til firma og spørger ind til deres behov for en lærling, også giver resultater. -Det er den personlige kontakt, der giver resultater, og man skal ud i firmaerne. Det er ikke nok at have en fortravlet indehaver i telefonen. Det er ikke det rigtige forum, hvis argumenterne skal slå an. Peter Kallestrup vil ikke udelukke eget engagement i et lærlinge-projekt, der har mere permanent karakter. -Men spørgsmålet er, om organisationerne fortsat vil give ressourcer til arbejdet. Men jeg mener, at det vil være en god investering. 02 · 2015 - MALEREN 29 Skolehjems-elever slipper for at betale 12.375 kr. Hidtil har eleverne, der bor på erhvervsskolernes skolehjem i undervisningsforløbet, selv skullet betale for opholdet. Nye regler gør det nu til en pligt for arbejdsgiverne at betale udgiften Arbejdstilsynets krav lukkede skp-center Teknisk Skole Silkeborg lukkede skolepraktikcenter i Fredericia, da det efter påbud fra Arbejdstilsynet var umuligt at skabe økonomi i centret. Det hører til sjældenhederne, at en virksomhed må lukke, fordi Arbejdstilsynets påbud bliver for omkostningstunge for ejerne af virksomheden. Men det er sket for det skp-center, som Teknisk Skole Silkeborg, TSS, for nogle år siden etablerede i Fredericia. Udgifterne til at få godkendt faciliteterne af Arbejdstilsynet blev for store, og derfor valgte TSS at lukke centret. Fredericia-centret var dimensioneret til fem autolakerer-lærlinge, men TSS havde behov for at have 10 lærlinge på værkstedet. Det gav problemer med at følge Arbejdstilsynets krav. AT ønskede bedre udsugning og bedre omklædningsfaciliteter, og TSS investerede ca. en halv million kroner i indretningen, men alligevel fulgte et påbud fra AT, og det fik Silkeborg-skolen til at lukke værkstedet. -Der kunne hele tiden findes udgifter, siger uddannelseschef Karsten Jul, TSS, til Motor-magasinet. Han tilføjer: -Når vi lejer et værksted til skolepraktik, er det på grund af et ønske om at adskille eleverne fra skolen, så de også følger, at de reelt er lærlinge. I det konkrete tilfælde har der været for lidt plads til for mange elever, og der har hele tiden været udgifter. Nu har vi truffet beslutningen om at lukke værkstedet, og flytter de ca. 10 elever til Silkeborg eller Taastrup. Der er fundet en løsning for alle, siger Karsten Jul. Han fortæller også, at dialogen med AT har foregået over halvandet år, men det ville blive for dyrt, hvis skolen skulle efterleve ATs krav. TSS’ store udbygning i Silkeborg, der ventes færdig i 2016, indeholder et skolepraktik-værksted med plads til 50 elever. 30 MALEREN - 02 · 2015 12.375 kr. Så mange penge vil de elever, der bor på erhvervsskolernes skolehjem, spare i fremtiden. Hidtil har eleverne selv skullet betale 495 kr. pr. uge i de 25 uger, skoleopholdet har varet. Beløbet har dækket elevernes betaling for opholdet, men i forbindelse med en lovændring for skolehjemmene, som var inspireret af forligsskitsen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO fra 2014, hvor organisationerne anbefalede politikerne at se på elevernes egenbetaling, så eleverne blev fritaget for betalingen. -Kort før jul vedtog Folketinget så, at det nu påhviler arbejdsgiverne at betale elevernes egenbetaling, og de kan igen få udgiften refunderet via AUB, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Forud for lovens fremsættelse drøftede vi med Danske Malermestre og ABAF, Autobranchens Arbejdsgiverforening, indholdet af loven, og blev enige om at bakke op omkring forslaget. Det er især autolakerer- og skilteteknikereleverne, der får glæde af ordningen, fordi de tilhører den gruppe elever, der oftest bor på skolehjem. Der er dog også bygningsmaler-eleverne i yderområderne, der bor på skolehjem, siger uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet. Han erklærer sig tilfreds med lovændringen, som vil gøre det endnu mere attraktivt at vælge én af de uddannelser. -Beløbet til skolehjemmene har helt klart belastet elevernes økonomi. Nu er de frigjort for den forpligtelse, og det er glædeligt, fastslår Søren Kjærsgaard. Ny hjælp til langtidssyge Er du sygemeldt, eller må du ofte melde dig syg, så er der nu målrettet hjælp at hente i PensionDanmarks sundhedsordning. Ordningen udvides nemlig med et team af erfarne sygeplejersker, der skal hjælpe langtidssyge, som risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet. Foreløbig har PensionDanmark ansat fem sygeplejersker, der er klar til at rådgive og hjælpe langtidssyge medlemmer med at få bugt med deres problemer. På den måde får de bedre muligheder for at komme i gang med jobbet igen. Alle medlemmer, der har adgang til sundhedsordningen via deres pensionsordning i PensionDanmark, kan ringe til PensionDanmarks team af erfarne sygeplejersker. De sidder klar til at rådgive dig og måske hjælpe gennem et behandlingsforløb. Du kan ringe på 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8 og 16. Velkommen i Malerforbundet Vognmalere: Henrik Lindbjerg Hansen · Martin Østergaard · Lasse Høegh Thomsen · Casper Høholt Graarup Jensen · Ditlev Bützow Nielsen · Bestem, hvordan pensionen skal udbetales Som noget nyt kan du få udbetalt en del af din pension, selv om du stadig er i job. Det kan fx være en god idé, hvis du har valgt at gå ned i tid frem mod pensionsalderen. Du kan typisk begynde udbetalingerne, når du fylder 60 år. Tidligere kunne de månedlige pensioner kun udbetales, når du stoppede med at arbejde, og udbetalingen skulle omfatte hele opsparingen. Sådan er det ikke mere. De mere fleksible muligheder betyder, at du nu fx kan: - Starte delvis udbetaling af såvel den livsvarige alderspension som af ratepensionen - Vælge at få udbetalt den livsvarige pension og ratepensionen på forskellige tidspunkter. - Vælge at få ratepensionen udbetalt i en periode på mellem 10 og 20 år – fx udbetaling i 12 år. - Vælge at lade din alderspension stå – og vente med at hæve pengene til du har brug for dem. Du bevarer dine forsikringer og din sundhedsordning, mens du er i job. Du kan læse mere om dine muligheder på pension.dk/pension Farvel og tak fra Malerforbundet Storkøbenhavn Rasmus Daner Ole Verner Rachlitz Trab Fyn/ JyllandSyd Jesper Bønnelykke Christensen Mads Mose Hyllested Per Grave Mindre administrationsudgift hos PensionDK Nordjylland Det bliver nu endnu billigere for de 660.000 medlemmer at have deres pensionsordning i PensionDanmark. I 2015 sænker PensionDanmark nemlig de omkostninger, som medlemmerne betaler til administration, til 336 kr. pr. medlem mod 372 kr. i 2014 og 396 kr. i 2013. Det svarer til et fald på 15 pct. på to år. Sjælland Diana Lindholm Kevin Stenberg Ferdinandsen Ole Dyhr Stærkt afkast på pensionen PensionDanmark fik et samlet investeringsafkast på 16,2 mia. kr. før skat i 2014. Afkastet blev på 10,5 pct. for de yngre medlemmer (alder 40 år) og 10,6 pct. for de ældre medlemmer (alder 65 år) Så godt bliver afkastet næppe i år, mener PensionDanmark selv, men en ny afkastsammenligning fra analysehuset Morningstar viser, at PensionDanmark ligger helt i top på fem-års sigt med et samlet afkast på 58,4 pct. for et medlem med 10 år til pensionering. Natarbejde ælder hjernen Ny undersøgelse viser endnu engang, at natarbejde og skiftende arbejdstider påvirker vores helbred – og sikkerheden på arbejdspladsen og balancen mellem privatliv og arbejdsliv. Nu viser ny forskning, at natarbejde med skiftende arbejdstider også kan give nedsat arbejds funktion og hukommelse. 10 års skiftende arbejdstider med natarbejde ælder hjernen med ekstra seks år i forhold til job med almindelige arbejdstider i dagtimerne. Franske og engelske arbejdsmarkedsforskere har lavet undersøgelsen, og ca. 4000 ansatte og pensionerede natte – og skifteholdsarbejdere har været med i undersøgelsen, hvor det viste sig, at natarbejde er forbundet med en langtidspåvirkning af hjernens funktion, så med arbejdere, der arbejder om natten, også på lidt længere sigt husker dårligere, er mere uopmærksomme og har sværere ved at koncentrere sig. Især ansatte, som skifter mellem dag-, eftermiddag- og natarbejde er udsat for at blive ramt af problemet. Natarbejde virker som stress på organismen og stress ledsages af stresshormoner, som kommer ud i blodbanerne. Den tilstand påvirker hjernens funktioner, ikke mindst de områder, der har med hukommelse at gøre. De udenlandske forskere påpeger, at det er vigtigt, at ansatte med natarbejde og skiftende arbejdstider får tilbud om lægetjek. 02 · 2015 - MALEREN 31 Nysgerrighed skal man ha’ som maler Bygningsmalerne Anne Grethe Toghøj og Sandra Aarenstrup bliver aldrig færdige med at lære nyt. Forleden afsluttede de tre års efteruddannelse som restaureringshåndværkere på Syddansk Erhvervsskole. – Det har været det hele værd, synes de, der nu glæder sig til at afprøve den nye viden i hverdagen. Det var to erfarne, men også to nysgerrige og innovative bygningsmalere, der på Syddansk Erhvervsskole i Odense sammen med en flok håndværkerkolleger med murer, tømrer og snedker som stillingsbetegnelser forleden kunne modtage diplom som bevis på, at de har bestået prøven som restaureringshåndværker. Anne Grethe Toghøj og Sandra Aarenstrup hedder bygningsmalerne, der nu skal bruge deres nyerhvervede viden om gamle restaureringsteknikker. Anne Grethe arbejder til daglig på Valdemar Slot på Sydfyn, mens Sandra i øjeblikket er ledig. -Jeg har altid været meget interesseret i restaureringsarbejde, så selv om jeg er blevet uddannet som maler i en sen alder, så var det helt naturligt, at jeg ville bruge energi på restaureringsdelen, som varer tre år, siger Anne Grethe Toghøj. Også Sandra Aarenstrup har kærlighed til restaureringsarbejde. Hun har bl.a. praktiseret det på Valdemar Slot og i Den Fynske Landsby i Odense. -Man bliver aldrig færdig med at lære nyt, og jeg synes, at kursusmodulerne har levet helt op til mine forventninger. Jeg har lært en masse nyt om det gamle, og det er viden, jeg umiddelbart kan bruge i praksis, når jeg igen får et job, siger Sandra Aarenstrup. Det var restaurering af kalkmalerier i en kirke på Bågø nær Assens, de to skulle udføre som et led i færdiggørelsen af uddannelsen. -Der er tid til at forberede opgavens løsning og udførelse, men ikke ubegrænset tid. Vi arbejder under det samme tidspres, som vi gør på arbejdet, og det er meget realistisk, siger de to bygningsmalere, der løste deres opgave på kirken sammen med andre bygningshåndværkere: -Det er godt at prøve det tværfaglige samarbejde i løsning af udfordringerne. Man får gensidig respekt for andres håndværk, og kan lære af hinandens arbejdsmetoder, siger Sandra og Anne Grethe. Sandra er stor tilhænger af at bruge linolie ved restaureringsopgaver, og det havde hun også lejlighed til ved projektet på Bågø. -Med linolie kan træet stadigt ”ånde” – det bliver ikke lukket inde. Det er gavnligt ved restaurering, hvor linolies mange gode egenskaber kommer til deres ret, siger Sandra. De to fynboers trang til videreuddannelse stopper ikke med dette 32 MALEREN - 02 · 2015 kursus. De vil uddanne sig videre, men de håber også, at flere kolleger får interesse for de videregående efteruddannelsesforløb som f.eks. restaureringshåndværkeruddannelsen. Som Anne Grethe Toghøj siger: -Det er vigtigt, at de unge forstår nødvendigheden af at bevare noget af det, vi har, og lære, hvordan man arbejder med de gamle teknikker. Der er ikke mange, der kan det mere. Der er ikke mange tilbage, der kan de gamle teknikker. Hvis ikke vi har malere med denne uddannelse, forsvinder en del af vores kulturarv. Måske kan vi få hjælp udefra, men det er da ærgerligt, når vi blot selv kan lære os teknikken. Anne Grethe Toghøj har nu sammen med Sandra Aarenstrup papir på, at hun har gennemgået uddannelsen som restaureringshåndværker.
© Copyright 2024