568 05-06-15 - Økologisk Landsforening

HRS har nået målet
Misvisende fremstilling
Pakkerierne bliver presset
Målet var, at 65 procent af Hotel- og Restaurantskolens
samlede råvareforbrug skal være økologisk. Nu er målet
nået. Men hvad betyder det for økologien - nu og i fremtiden - at HRS nu prioriterer økologi så højt? Spørgsmålet
blev besvaret på en afsluttende økologi-konference.
Danske Svineproducenter mangler væsentlig pointe i
fremstilling af undersøgelse af slagteribemærkninger.
6DPOHWVHWHUGHULNNHÁHUHEHP UNQLQJHUWLO¡NRORJLVNH
og frilandgrise end konventionelle, men de fordeler sig
anderledes på slagtekoderne.
Dagligvarehandlens indkøbere interesserer sig mere for
pris og leveringssikkerhed end sorter og smag. Det ærgrer
Mogens Hansen fra Gartneriet Marienlyst. Han advarer om,
at øget prispres vil gå ud over kvaliteten af produkterne.
8
AKTUELT
9
MARK OG STALD
ØKOLOGI
20
MAD OG MARKED
ERHVERV
Guide: Find økologien
på Folkemødet 2015
side 6
5. juni 2015
nr. 568
35. årgang
Arla fastholder
afregningspolitik
Netop som Arla har startet en kampagne, der skal få
konventionelle mælkeproducenter til at omlægge til
økologisk produktion, er en gruppe utilfredse økologer ved at forlade selskabet
MÆLKEPRISER
AF KAJ LUND SØRENSEN
Der er meget stor efterspørgsel på
økologisk mælk i Tyskland, hvor de
økologiske mælkepriser er højere
end i Danmark. Derfor kan levering
WLO7\VNODQGVQDUWEOLYHDNWXHOWIRUÀUH
danske økologer. De bor alle i Vestsønderjylland, hvor de tilsammen
har 1.060 køer, der producerer omkring 11 millioner kg mælk.
'HÀUHP ONHSURGXFHQWHUHUPH
get utilfredse med forskelsbehandlingen af Arlas økologer syd og nord
for den dansk-tyske grænse.
- Vi forstår ikke den forskel, der er
i Arlas priser på økologisk mælk i forskellige lande. Arla betaler de tyske
økologer bedre, end de betaler danske økologer, siger Jens Skovsgaard,
som driver landbrug i Branderup syd
for Toftlund 30 km fra landegrænsen.
Økologi er hverken rød eller blå
Økologisk Landsforening har bedt de opstillingsberettigede partier om at svare på otte
spørgsmål, der giver et
ϐ‹‰‡”’‡‰‘’ƒ”–‹‡”‡•
holdning til økologi
FV2015: Allerede inden valget blev
udskrevet, var de opstillingsberettigede partier til Folketinget blevet
bedt om at svare på, om de for eksempel vil støtte, at en større del af
EU’s landbrugstilskud til Danmark
JUDGYLVW Á\WWHV RYHU WLO ODQGP QGV
indsats for miljø, klima og dyrevelfærd inden for de næste fem år. Kun
Venstre og Liberal Alliance svarer
nej til dette spørgsmål.
Lægger man svarene til grund for
den politik, der vil blive ført i næste
YDOJSHULRGH HU GHW NXQ LQGÁ\GHOVH
fra Liberal Alliance og Kristendemo-
kraterne, der kan få negative konsekvenser for udviklingen af økologien
i Danmark.
For de øvrige partier gælder det,
at der ikke er sammenhæng mellem bloktilhørsforholdet og støtten
til økologien. Med andre ord: Økologi
er hverken rød eller blå. Den er og
bliver grøn.
[email protected]
Læs mere side 4 og 5
38,1 øre skiller
På Arlas leverandørhjemmeside viVHV VHOVNDEHWV QRWHULQJ Sn GH ÀUH
hovedmarkeder.
Det aktuelle økotillæg pr. liter
mælk er ifølge ’Ejernettet’ 100 øre
i England, 108 øre i Tyskland og 91
øre i Sverige, mens merprisen i Danmark ligger nede på 69,9 øre. Med
en samlet produktion på 11 mio. kg
P ONRPnUHWNXQQHGHÀUHV¡QGHU
jyske mælkeproducenter til sammen
omsætte for yderligere næsten 4,2
mio. kr. om året, hvis deres mælk
blev afregnet til samme pris som deres tyske kollegaer modtager.
- Vi kan jo se, at mælkeprisen er
højere i andre lande, og med den
efterspørgsel, vi oplever nu, burde
prisen også være højere i Danmark,
mener kollegaen Hans Jørgen Andersen.
- Prisoversigten viser, at der er noget galt. Vi må gå ud fra, at Arla stadig tjener på den økologiske mælk,
de aftager i Tyskland til den høje
merpris, supplerer en anden kollega,
Aksel Lund.
Arla begrunder prisfastsættelsen
med, at økomælken skal produceUHV KYRU GHQ V OJHV PHQ GH ÀUH
sønderjyder bor så tæt på grænsen,
at de ikke mener, at dette argument
holder.
- Argumentet harmonerer heller
ikke med, at Arla lige nu vil øge den
danske produktion for at kunne eksportere mere. Den ekstra mælk vil
man sælge uden for Danmark. Der
er nogle ting i fremstillingen, som
ikke hænger sammen, pointerer Aksel Lund.
Gruppen synes, at alle danske
økologer i Arla skal være opmærksom på, at de får et meget lavt økotillæg i forhold til den aktuelle markedssituation.
Tyskland frister
Nu kommer mælken fra de sønderjyske Arla-leverandører måske fremover til at gå til et mejeri i Tyskland.
- Vi kan mærke, at efterspørgslen
på mælk er enorm i Tyskland, konstaterer Jens Skovsgaard.
Gruppen har her i foråret fået en
henvendelse fra et tysk mejeri, som
er interesseret i at aftage økologisk
P ON IUD 'DQPDUN 'H KDU DOOH ÀUH
haft besøg fra mejeriet og er meget
fristede af at levere til Tyskland til højere priser.
Læs mere side 10 og 11
2
ØKOLOGI & ERHVERV
5. juni 2015 nr. 568
0(11(6.(5
0(1,1*(5
Grundlov: Det store i det små og det små i det store
6.5(9(7
20‘.2/2*,«
Blå blok er ikke grøn
” 0HGODQGEUXJVSODQHQEHNHQGHUEOnEORNNXO¡URJHUNHQGHU
XGHQDWIRUWU NNHHQPLQHDWGH
VOHWLNNHKDUQRJHQJU¡QSURÀO
'HWY UVWHHUDWSODQHQVOHWLNNH
YLOJDYQHODQGEUXJHWVRPKHOW
enøjet kæmper og kæmper for
DWInPHUHJ¡GQLQJSnPDUNHUQH
RJÁHUHVYLQLVWDOGHQH'HWYDU
klogere at dreje landbruget i en
KHOWDQGHQUHWQLQJRJVDWVHODQJW
PHUHSn¡NRORJL
Hvis dansk landbrug bliver økoloJLVNYLOGHUEOLYHSURGXFHUHWPLQGUHP QJGHUVRPWLOJHQJ OG
V OJHVWLOK¡MHUHSULVHU
ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN, PRÆSIDENT FOR DN. JYLLANDS-POSTEN. 1. JUNI
2015.
‡ϐŒ‡”†‡•‡–‘”
” Herudover vil vi ved lov vedWDJHDWDOOHRIIHQWOLJHLQYHVWHULQJHURJWLOVNXGLQGN¡ERJOLJQHQGH
IUHPRYHUPnOUHWWHVHUKYHUYRJ
VHNWRUHUGHUVNDEHUEHGUHPLOM¡
RJWULYVHO(QVnGDQVHNWRUHU
GHQRSEORPVWUHQGHVHNWRU
der - som det offentlige - løser
VDPIXQGVP VVLJHXGIRUGULQJHU
og som ligesom det private gerne
YLOWMHQHHQVNLOOLQJSnGHWRJ
VRPOLJHVRPIULYLOOLJKHGVVHNWRUHQ
gerne anvender frivillig arbejdskraft. Det gælder fx økologiske
ODQGEUXJJU¡QQHVDPWVRFLDO¡NRQRPLVNHYLUNVRPKHGHU
JOSEPHINE FOCK, RASMUS NORDQVIST OG
ROSS JACKSON, KANDIDATER TIL FOLKETINGET FOR ALTERNATIVET. POLITIKEN. 30.
MAJ 2015.
Dumt at lade penge ligge
” -HJNDQLNNHIRUVWnDWPDQJH
DIMHUHUVnEDQJHIRU¡NRORJL'HW
HUGHUY NVWHQOLJJHURJGHWHU
da dumt at lade de penge ligge.
PEDER LARSEN, KANDIDAT TIL FOLKETINGET
FOR SF. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 30.
MAJ 2015.
LEDER
$)3(5.‘/67(5
Landet over er det dyrskuetid.
Ankom i køligt bygevejr forleden til
Aabenraa til lyden af smældende
ÁDJNULGKYLGHWHOWGXJHEOnKLPPHO
folk i gode støvler og masser af
VMDEEHQGHIHVWLYDOPXGGHUEU¡lende køer og brummende motorGHPRQVWUDWLRQHUSnGHVWUnOHQGH
kæmpemaskiner. Og sikke en dejlig
IRUQHPPHOVHDWVWLNNHKRYHGHW
LQGLVSLVHWHOWHWPHGYRUHVÁRWWH
¡NRDIGHOLQJ+DQQH1LHOVHQKDUQX
OLJHVnO QJHVRP‘P UNHWKDU
HNVLVWHUHWVDPPHQPHGHQÁRN
VROLGHIULYLOOLJHNU IWHUVLNUHWDWYL
endnu engang kan skabe en ramme
VRPGHWVMRYHVWHRJK\JJHOLJVWH
VWHGSnVNXHW0DVVHUDIPDGRJ
GXIWHRJVPDJHRJPXOLJKHGHUIRU
at snakke med vores konsulenter
RJSURGXFHQWHUQH6nGDQVNDOGHW
Y UHV VRQHQORNDOHIULVNHYDUHU
0DUNHGVVWHPQLQJ
2JPLGWLP\OGHUHWVWnUGHUHQ
beskeden men særdeles interessant
LQVWDOODWLRQVRPGHWKHGGHULNXQVWnernes sprog. Nemlig to wienerstiJHUPHGK\OGHUSnWY UVI\OGWPHG
dagligvarer indkøbt i Superbrugsen
i Rødekro. Varerne bestod af de ting
man typisk bruger af i et normalt
dansk køkken for at lave mad i
løbet af en dag. Den ene stige var
¡NRORJLVNGHQDQGHQNRQYHQWLRQHO
'HUHVOLJKHGYDUXWUROLJWVOnHQGH
RJ+DQQHRJKHQGHVPHGVDPPHQVYRUQH¡NRORJHUNXQQHYLVHDW
SULVHQIRUGHWVDPOHGHLQGN¡ELKYHU
DIGHWRJUXSSHURJVnYDUPHUHHQV
HQGIRUVNHOOLJHQHPOLJKHQKROGVYLV
NURJNU(QIRUVNHO
SnNXQSURFHQW
Denne installation siger mere end
Varerne bestod af de ting, man typisk bruger af i et normalt dansk køkken for at lave mad i løbet af en dag. Den ene
stige var økologisk, den anden konventionel. Foto: Per Kølster
PHJHWDQGHWLDOVLQOLGHQKHGQHPOLJDWYLKDUJMRUWGHWJRGWRJVDPWLGLJDWGHUHUHWVNULJHQGHPLVIRUKROG
PHOOHPKYDGGHÁHVWHIRUHVWLOOHUVLJ
GHWNRVWHUDWKDQGOH¡NRORJLVN
0LVIRUKROGHWU NNHUODQJWYLGHUHRJ
ODQJWLQGLGHSROLWLVNHU NNHULGHQ
ÀQDQVLHOOHYHUGHQLHUKYHUYHWRJVn
videre. De to stiger er ikke et bevis;
men de er en magtfuld demonstraWLRQDIKYRUGDQYLUNHOLJKHGHQNDQ
formidles med meget simple midler.
+DQQHPÁHUYRUHVKHOWLQGHUIRUGL
de stilfærdigt demonstrerer samtalens betydning og det at bruge sin
VWHPPHLHWV\VWHPVRPK\OGHUVLW
GHPRNUDWL'HWVWRUHLGHWVPn
9LVWnUPHGQRJOHVWRUHVDPIXQGVXGIRUGULQJHUVRPQHWRSQXWHJQHV
af demokratiets og valgets debattører. Og skal man tro medierne er
presset fra udlændinge noget af det
YLJWLJVWH0HQSUHVVHWNRPPHUPHUH
IUDRVVHOYRJYRUHVYLOMHWLODWKDQGOH
SnYRUHVYLGHQ9LVNDOLNNHIU\JWHIRU
vores demokrati og vores goder med
PLQGUHYLJLYHUDINDOGSnDWEUXJH
vores stemme.
Udgiver
‘NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ
6LONHERUJYHM
cE\K¡M
7OI
ZZZ¡NRORJLRJHUKYHUYGN
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
,UHQH%UDQGW
[email protected]
Journalist
-DNRE%UDQGW
[email protected]
87 32 27 27
Udkommer
XGJLYHOVHUnUOLJW
Oplag ,661
Redigerende/annoncer
$UQH%MHUUH
[email protected]
87 32 27 23
Journalist
Kaj Lund Sørensen
[email protected]
87 32 27 28
ERHVERV
3nGHWVQDUOLJH)RONHP¡GHSn%RUQKROPYLOYLVDPPHQPHGHWXWDODI
DQGUHOHJDOHRUJDQLVDWLRQHUK YH
YRUHVGHPRNUDWLVNHU¡VWHU0¡GHWHU
LNNHVRPQRJHQ\QGHUDWEHVN\OGH
GHWIRUHWHOLW UWP¡GHVWHGIRU
GM¡IIHUQHV'DQPDUN1HMLRJPHG
DWGHWHURVDOOHGHUPHJHWEUHGW
deltager i alle de folkelige organisaWLRQHUVnHUGHWIRONHWGHUP¡GHV
RJVQDNNHUVDPPHQ2JKHOGLJYLV
QRUPDOWRJVnDNNRPSDJQHUHWDI
vores folkevalgte.
,nUHUGHUVNnULJO GHQIRUGLIRONHtingsvalget amputerer politikernes
IUHPP¡GHRJIRUGLK¡MUHUDGLNDOH
antidemokratiske kræfter larmer
med deres ildevarslede tilstedeY UHOVH0HQPnVNHEOLYHUGHW
DQOHGQLQJHQWLODWGHUXGDIGHWWH
kakofoniske stemmemylder i endnu
K¡MHUHJUDGVNDEHVHQGHPRNUDWLVN
dagsordenen.
)¡U)RONHP¡GHWVNDOYLRJVnIHMUH
*UXQGORYVGDJMXQLRJVDPWLGLJ
KROGHYRUHVHJQHIRONHP¡GHUHOOHU
folkefester eller bare vores jubilæumsfester for vores økologiske land-
P QGVRPKDUVNDEWGHQHQRUPH
succes med statens - og dermed folNHWV‘P UNH(QLQGVDWVVRPHU
SDUUHWPHGGHWGHPRNUDWLVRPSn
VLQHJHQV UOLJHPnGHKDUÁDVNHW
VLJPHGQRJOHÁHUWDOVRPJHQQHP
DOOHnUHQHXDQVHWUHJHULQJHQV
NXO¡UKDUVLNUHWUDPPHURJUHWQLQJ
Sn¡NRORJLHQ
'DWRHQGHQMXQLYDURJVnGHQGDJ
IRUnUVLGHQKYRUNYLQGHUQH
ODQJWRPO QJHÀNGHUHVGHPRNUDWLVNHOLJHVWLOOLQJ-HJW QNHULJHQSn
+DQQHRJNYLQGHUQHLWHOWHWPHQ
RJVnSnDOOHYRUHVVHMHODQGP QG
RJSnDOOHDQGUHVRPEUXJHUYRUHV
UHWRJSOLJWWLODWYLVHÁDJHWVWHPPH
SnHQ¡NRORJLVNIUHPWLGRJJLYHGHQ
VWHPPHRJVWHPPHRSIRUGHVRUWH
VN\HUGHULEHGVWHIDOGHUPHGWLODW
VLNUHDWYLDOGULJJOHPPHUDWVHOYRP
GHPRNUDWLHWHUQRJHWE¡YOVnÀQGHV
der ikke noget alternativ. Det skal
J¡UHVEUXJHVOHYHVRJWLON PSHV
KHOHWLGHQGHWHULQJHQVHOYI¡OJH
'HWHUIULKHGHQVIRUXGV WQLQJ'HW
VPnLGHWVWRUH
Abonnement
Økologi & Erhverv
$YLVHQNRVWHULO¡VVDOJ 5HGLJHUHVXDIK QJLJWDISROLWLVNH¡NRQRPLVNH
(W nUVDERQQHPHQW NRVWHU og organisatoriske interesser.
NU HNVNO PRPV %HVWLO
SnPDLO
KPR#RNRORJLGN
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Tryk
6HQGGLWLQGO JWLOLE#RNRORJLGN
6NLYH)RONHEODG
2PIDQJ0D[DQVODJLQNOPHOOHPUXP
MENNESKER & MENINGER
5. juni 2015 nr. 568
INDHOLD:
3
Vi har modtaget:
AKTUELT
6-7
4 Syv ud af ni partier er positive over for økologi
5 Økologien er kommet for at blive
En uge efter valget blev udskrevet var der endnu ikke blevet talt meget
om økologi i valgkampen; men det bekymrer ikke Per Kølster, formand
for Økologisk Landsforening.
6 ØL er selvfølgelig til stede på Folkemødet 2015
7
Økologi har også en plads på kæphestenes marked
8 Hotel- og Restaurantskolen har nået målet
Målet var, at 65 procent af skolens samlede råvareforbrug skal være
økologisk. Nu er målet nået. Men hvad betyder det for økologien - nu
og i fremtiden - at HRS nu prioriterer økologi så højt? Spørgsmålet
blev besvaret på en afsluttende økologi-konference.
MARK OG STALD
9
ØKOLOGI & ERHVERV
Misvisende fremstilling af dyrevelfærd
Danske Svineproducenter mangler væsentlig pointe i fremstilling af
XQGHUV¡JHOVHDIVODJWHULEHP UNQLQJHU6DPOHWVHWHUGHULNNHÁHUH
bemærkninger til økologiske og frilandgrise end konventionelle, men
de fordeler sig anderledes på slagtekoderne.
12-13
10 Tyske mælkepriser frister sønderjyske økologer
Fire utilfredse Arla-andelshavere mener, at mejeriselskabets forskellige behandling af danske og tyske leverandører er uacceptabel. Derfor
er de nu tæt på en aftale om at levere deres 11 mio. kg økomælk til
Tyskland, hvor afregningen er markant bedre.
11 Manglende gennemsigtighed er et problem for Arla
Mens økologerne synes, at de ikke får nok for deres mælk, har Arla
har ladet de konventionelle tro, at de betaler økogildet. Når leverandørernes utilfredshed som nu popper op, bliver det et problem for
Arla, at de har ladet folk være i fred med deres forskellige antagelser.
11 Arla: Økologi skal give et bidrag til den samlede indtjening
- Vi har det princip, at vi skal give det økotillæg, der gør, at vi får den
mælk ind, som vi har behov for. Det begrunder, at prisen er, som den
er i Tyskland, siger Arla-chef, som forklarer den aktuelle prisforskel
på økomælk i Tyskland og Danmark med, at der er tale om forskellige
råmælksmarkeder.
14 Ensartet afstand mellem kernerne øger udbyttet
Enkornssåning giver en bedre udnyttelse af lys, vand og næringsstoffer. Gevinsten er fra tre til ni procent større udbytte i vintersæd.
Store muligheder i
rækkedyrkning og
radrensning
Forskningsprojektet RowCrop udvikler rækkedyrkningssystem, der
integrerer afgrøder, efterafgrøder
og målrettet ukrudtsbekæmpelse.
MAD OG MARKED
16 Fremtidens forbrugere køber meget mere økologi
17 De unge køber mest økologi
Forbrugere under 29 år er den gruppe, som køber mest økologi.
18 Dansk økologi står stærkt i udlandet
Danske producenter jagter nye kunder på messer i både Holland og
Kina.
Nu kan jeg ikke holde
min mund længere
landbrug såvel som det biodynamiÅrsagen er den lille notits på side
ske er langtidsholdbart.
2 i Økologi & Erhverv nr. 567, hvor
Angående kompostering eller ej,
Jørgen Bonde fra Skærtoft Mølle udhavde vi en langvarig debat inden
taler sig om forskellen på økologisk
for økologisk landbrug tilbage i
og biodynamisk jordbrug. Til Land1980’erne og 1990’erne, hvor der
brugsavisen har han udtalt, at økoi øvrigt også var meget fokus på
logi handler om, at man ikke skal
både jordfrugtbarhed og sædskifte.
sprøjte og bruge handelsgødning
Kompostering kan i nogle sam- altså hvad man ikke skal. Biodymenhænge være
namisk landbrug
fornuftig, men
handler om, hvad
har også nogle
man skal - altså
I det hele taget er det
bagdele. Blandt
kompostering,
erhverv, vi har valgt, så
jordens frugtkompliceret og kompleks, andet kan man
meget let miste
barhed, mere
at det er ganske fornuftigt, store mængder
rotation og om at
at vores regler lægger op til både kulstof og
skabe balancer.
En fordrejning og
den enkeltes faglighed og kvælstof ved tranogle påstande,
indsigt, når der skal dispo- ditionel milekompostering - nogle
der i høj grad
neres.
forsøg viser tab
undrer mig.
af helt op til 50
For et par
procent kvælstof.
uger siden læste
Kompostering er ikke noget, man
jeg en artikel i Merkurs medlemsskal i økologisk jordbrug - men kan
blad, hvor svinegylle blev betegnet
som kunstgødning - endda en artikel udemærket anvendes. Det er op til
den enkelte. I det hele taget er det
skrevet af en af vores egne folk i
erhverv, vi har valgt, så kompliceforeningen. Også en formulering,
ret og kompleks, at det er ganske
der enten viser manglende indsigt,
fornuftigt, at vores regler lægger op
eller som noget nyt kategoriserer
til den enkeltes faglighed og indsigt,
svinegylle i en gødningsgruppe, hvor
når der skal disponeres - ja, det
den aldrig har hørt til tidligere.
Dette er kun to af en række udta- kan være besværligt og kræver sin
mester.
lelser, der som udgangspunkt nedPå vores gartneri har vi gennem
gør økologisk jordbrug med en helt
årtier udelukkende brugt økologisk
urimelig argumentation i forhold til
biodynamisk jordbrug. Den egentlige kvæg- og hønsegødning i vores
grøntsagsproduktion og haft et
forskel, at man i det biodynamiske
alsidigt sædskifte med korn, kløverarbejder med en åndelig dimension
græsmarker med græssende køer
og anvender forskellige præparater
RJJU¡QWVDJHU-HJNHQGHUÁHUH¡NRtil bl.a. at formidle påvirkningen af
loger, der har lige så ideelle forhold.
kosmiske kræfter til planteverdeJeg kender, på den anden side, også
nen, holdes helt uden for debatten.
nogle biodynamikere, der importerer
Det er ellers denne holdningsdebat,
konventionel kvæggødning og har
der er interessant.
ret enkle sædskifter.
Angående Jørgens udtalelse
Jeg har i øvrigt stor respekt for
er jeg et stort spørgsmålstegn.
den økolog, der ligger placeret i
Hvordan kan det ske, at du, der har
et område, hvor der er langt til
drevet økologisk landbrug i adskiløkologisk husdyrgødning, men med
lige år, udtaler dig så forsimplet
de nuværende gødningsregler gør
og i det store hele usandt. Jeg
sig umage for at få en balance i næhåber, det skyldes dårligt referat af
ringsstofhusholdningen - velvidende,
Landbrugsavisen. Enhver økologisk
at der kommer en opstramning på
landmand ved eller burde vide, at
jordens frugtbarhed, afgrøderotation området.
og ’balancer’ - et bredt dækkende
Lars Skytte - Skyttes Gartneri
begreb - i bund og grund er hele forDømmestrupvej 44 - 5792 Årslev
udsætningen for, at det økologiske
18 Coop og Meyers danner nyt partnerskab
Den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og adm. direktør for
Coop, Peter Høgsted, har givet hinanden håndslag på et partnerskab,
som skal skabe mere madglæde og øge udbuddet af økologiske varer
i Coops butikker.
ͳͻ ‡”‡”’Žƒ†•–‹ŽϐŽ‡”‡ƒ”‡†‡”‹Þ„‡Šƒ˜
Der bør være plads til 10-15 udendørs madmarkeder spredt rundt i
København. Det vurderer by-geograf og madmarkedsekspert Bjørn
Henrichsen.
21 Ungarsk vinbonde skiftede druerne ud
med østjyske rodfrugter
Den tidligere Kalø-elev David Szöke fra Ungarn har taget rejsen fra økologisk vinbonde til dansk gartner med speciale i rodfrugter.
20
Lave priser presser
pakkerierne
Mogens Hansen fra Gartneriet
Marienlyst undrer sig over at indkøberne går mere op i lave priser end
den gode smag.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
4
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
5. juni 2015 nr. 568
Syv ud af ni partier er
positive over for økologi
Da Økologi & Erhverv gik i trykken tirsdag formiddag, var der ikke mange de„ƒ––‡”‘’–‹Ž‘Ž‡–‹‰•˜ƒŽ‰‡–ǡ†‡”Šƒ”Šƒ†Ž‡–‘Þ‘Ž‘‰‹Ǧ¤•‡ˆ‘”†‹†‡ϐŽ‡•–‡
partier er enige om at støtte økologien på den ene eller anden måde
FOLKETINGSVALG 2015
AF IRENE BRANDT
På den ene side ønsker Liberal Alliance, at overlade det til forbrugerne
at afgøre, hvordan forholdet mellem
konventionelle og økologiske fødevarer skal være. Det er i hvert fald det,
partiets fødevarepolitiske ordfører,
Mette Bock, svarer på spørgsmålet:
Støtter du regeringens og VKO’s
mål om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i 2020 (til ca. 15
% af landbrugsarealet)?
Spørgsmålet er forud for valget
blevet stillet til alle de opstillingsberettige partier af kommunikationsafdelingen i Økologisk Landsforening.
På den anden side svarer Katarina Ammitzbøll på vegne af de Konservative, at hun ’vil gøre alt for at
fremme økologi’, hvilket blandt andet
også indebærer et stort ’ja’ til spørgsmålet.
Svarene fra de politiske partier viser, at opbakningen til økologi generelt er stor blandt de politiske partier.
Svarene fra Liberal Alliance og Kristendemokraterne skiller sig dog ud.
Liberal modstand
Mette Bock fra Liberal Alliance starter med at skrive, at hendes parti
intet har imod økologi, men det er
forbrugerne, der styre udviklingen.
Kommunerne skal også selv bestemme, om de vil omlægge de kommunale køkkener til økologi, og de
økologiske landmænd skal ikke have
privilegier (som for eksempel gratis
økologikontrol) som deres konventionelle kollegaer ikke nyder godt af.
Liberal Alliance vil dog gerne støtte en forenkling af papirarbejdet og
ÁHUHXGGDQQHOVHVWLOEXGWLOXQJHGHU
efterspørger uddannelser, der retter
sig mod økologisk produktion.
Kristendemokraterne siger nej
Simon Overby Kristensen fra Kristendemokraterne er enig med Mette
Bock på alle punkter på nær to: Han
ser gerne, at økologireglerne udvides
til også at omfatte klima, hvilket bør
gælde for alle EU lande. Og han støtter at landbrugsstøtten bliver mere
grøn i hele EU.
Venstre fastholder mål
Venstres Erling Bonnesen lægger ud
med at bekræfte, at hans parti fastholder 2020 målene om en fordobling
af det økologiske areal i Danmark.
”Vi vil fremme økologien gennem
udvikling og forskning. Vi skal sørge
for, at de danske økologiske producenter kan konkurrere med deres
europæiske kollegaer.
Uden for landets grænser skal vi
sikre markedsadgangen til de ha-
stigt voksende markeder i bl.a. Asien
og fremme eksporten af danske kvalitetsfødevarer – økologiske såvel
som konventionelt dyrkede – gennem vejledning af danske virksomheder på de nye eksportmarkeder,”
svarer Erilng Bonnesen.
Derefter er det nej fra Venstre til
at fjerne moms fra økologiske produkter. Der er i Venstre også et ønske om at fjerne kravet om 60% økologi i de offentlige gryder - og et nej
WLO DW Á\WWH ÁHUH ODQGGLVWULNWVPLGOHU
over til landmænds indsats for miljø,
klima og dyrevelfærd.
Venstre vil godt støtte klimakrav i
økologireglerne, hvis dette er et ønske fra erhvervet. Og så er partiet
positiv over for forslagene om at forHQNOHSDSLUDUEHMGHWRPÁHUHXGGDQnelsestilbud og en fastholdelse af
gratis økologikontrol.
DF er positiv over for Ø
I Dansk Folkeparti er man venlig
stemt over for økologi. På nær to
spørsgmål er svaret: Ja.
Til genmgæld ønsker DF ikke
klimakrav ind i økologireglerne. Og
René Christensen, der har besvaret
spørgsmålene på vegne af DF, kan
ikke svare på, om han ønsker uddannelsestilbudene inden for økologi
styrket, da han ikke kender niveauet
i dag. ”Men det er da noget, som
selvfølgelig skal fylde i forbindelse
med uddannelse”, lyder svaret.
Otte gange ja fra Enhedslisten
Per Clausen fra Enhedslisten har besvaret spørgsmålene på partiets vegne, og det er resulteret i otte ja-svar.
Det spørsgmål i undersøgelsen,
der mest deler vandene, handler om,
hvorvidt økologiske produkter skal
gøres billigere - for eksempel gennem fjernelse af momsen på økologiske varer. Hertil svarer Per Clausen:
”Afgifter og moms bør omlægges,
så de også afspejler produktionens
belastning af natur, miljø og sundhed. Vi kunne for eksempel starte
med at fjerne eller nedsætte momsen på økologiske produkter.”
Klimakrav som en del af økologireglerne, er også et spørgsmål, som
partierne ikke er enige om svaret på.
Per Clausen svarer ’ja’, og begrunder
sit svar:
µ'HW KDU YL ÁHUH JDQJH IRUHVOnHW
over for regeringen både nationalt
og i forhold til EU-reglerne. Vi lægger
meget vægt på, at økologien også
bliver førende i forhold til at løse
udfordringerne med den globale opvarmning.”
Ja, nej, ja, ?, ja, ja, ja og ja fra A
Orla Hav fra Socialdemokraterne er
også gennemgående positiv og svarer ’ja’ seks gange.
Men Socialdemokraterne mener
ikke, at et differentieret momssystem er realistisk.
Og om klimakrav skal indgå i økologireglerne, kan han ikke svare på.
”Det kommer helt an på de dokumenterede effekter på klimaet,”
svarer den socialdemokratiske fødevareordfører.
Målrettede Radikale
Ida Auken har svaret på vegne af Det
Radikale Venstre, som bestemt ikke
lever op til partiets ry for at være ’på
den ene side og på den anden side’.
Det er syv gange ja og én ’ved ikke’
fra den tidligere SF miljøminister.
Det bliver dog ikke gennem
momsfritagelser, at økologien får politisk støtte fra Det Radikale Venstre:
”Ved at støtte økologien, som vi
gør, samt skubbe på for at offentlige
indkøb også går mere i retning af
økologiske produkter, støtter vi økologien mere end det konventionelle
landbrug. Det er bedre at hjælpe
økologien til at blive konkurrencedygtig end at begynde med momsdifferentiering, der er et voldsomt
bureaukrati,” svarer Ida Auken.
Hel vejen med Alternativet
Folketingsvalgets yngste parti, Alternativet, går ind for et Danmark, der
er 100% økologisk om få årtier. Og
partiets positive tilgang til økologisk
landbrugsdrift afspejles også i svarene fra Christian Poll, der svarer på
partiets vegne.
Syv af partierne er enige om, at en
større del at EU’s landdistriktsmidler
skal understøtte landmænds indsats
for klima, miljø og dyrevelfærd.
Christian Poll sætter tal på:
”25% om fem år vil være et godt
mål i første omgang. Ideelt set bør
al landbrugsstøtte være betinget af
opfyldelse af bæredygtighedskrav.”
... og otte gange ja fra liste C
Katarina Ammitzbøll svarer på vegne
at Det Konservative Folkeparti. Og
det er resulteret i otte ja-svar uden
et eneste forbehold. Bureaukratiet
skal væk, offentlige køkkener skal
fremme økologi, momsen skal ned,
og der skal tilbydes mere uddannelse i økologi.
Med hensyn til landbrugsstøtten
er der heller ingen slinger i valsen
hos Det Konservative Folkeparti:
Vil du støtte, at en større del af
EU’s landbrugstilskud til Danmark
JUDGYLV Á\WWHV RYHU WLO ODQGP QGV
indsats for miljø, klima og dyrevelI UGLQGHQIRUGHQ VWHIHPnU"
”Ja. Fordi det konventionelle landbrug meget ofte tilsviner vandløb,
anvender hormoner, antibiotika til
svin og dyrene mistrives.”
Otte spørgsmål
om politiske
holdninger
til økologi
For et stykke tid siden bad kommunikationsafdelingen i Økologisk
Landsforening de partier, der er opstillingsberettigede til Folketingsvalget om at tage stilling til otte spørgsmål, som belyser det enkelte
partis holdning til økologi.
Spørgsmålene lød sådan – svarene kan du læse om i artiklen:
ɻ
Støtter du regeringens og VKO’s mål om en fordobling af det økologisk dyrkede areal i 2020 (til ca. 15 % af landbrugsarealet)?
Ja: O, Ø, A, B, Å, V & C
Nej: I & K
ɻ
Vil du arbejde politisk for at udligne prisforskellen mellem økologiske og konventionelle fødevarer, og derved motivere til et bæredygtigt valg ved køledisken - fx vha. lavere moms på økologiske
varer eller andre tiltag?
Ja: O, Ø, B, Å, & C
Nej: I, A, V & K
ɻ
Skal staten fastholde det nuværende mål om 60 % økologiske varer i offentlige køkkener og tilbyde kommuner, der ønsker mere
økologi, støtte til uddannelse og omlægningshjælp i køkkenerne?
Ja: O, Ø, A, B, Å, & C
Nej: I, V & K
ɻ
Støtter du økologernes ønske om at udvide de danske regler for
økologisk fødevareproduktion til også at omfatte klimakrav?
Ja: K, Ø, B, Å, & C
Nej: I & O
Ved ikke: A, V
ɻ
Vil du støtte forenklinger i papirarbejde og kontrol, der gør det lettere at være en lille økologisk producent med egen forarbejdning
eller gårdsalg?
Ja: I, O, Ø, A, B, Å, V, K & C
ɻ
Vil du støtte, at en større del af EU’s landbrugstilskud til Danmark
JUDGYLVÁ\WWHVRYHUWLOODQGP QGVLQGVDWVIRUPLOM¡NOLPDRJG\UHvelfærd inden for de næste fem år?
Ja: O, Ø, A, B, Å, K & C
Nej: I & V
ɻ
Vil du støtte styrkelse af uddannelse i økologi på Danmarks landbrugs- og kostuddannelser?
Ja: I, Ø, A, B, Å, V, K & C
Ved ikke: O
ɻ
Mener du, at det er rimeligt, at landmænd, som frivilligt underlægger sig økologikrav, fortsat skal fritages for ekstra betaling for
kontrol af de krav (ligesom i dag)?
Ja: O, Ø, A, V & C
Nej: I & K
Ved ikke: B, Å
Spørgsmålene er blevet besvaret af disse kandidater fra de
opstillingsberettigede partier:
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
ɻ
Mette Bock, Liberal Alliance, I
René Christensen, Dansk Folkeparti, O
Per Clausen, Enhedslisten, Ø
Orla Hav, Socialdemokraterne, A
Ida Auken, Det Radikale Venstre, B
Christian Poll, Alternativet, Å
Erling Bonnesen, Venstre, V
Simon Overby Kristensen, Kristendemokraterne, K
Katarina Ammitzbøll, Det Konservativ Folkeparti, C
SF, Socialistisk Foleparti, har ikke besvaret spørgsmålene.
AKTUELT
5. juni 2015 nr. 568
Økologien er kommet for at blive
En uge efter valget blev
udskrevet, var der endnu
ikke blevet talt meget om
økologi i valgkampen; men
det bekymrer ikke Per Kølster, formand for Økologisk
Landsforening
FOLKETINGSVALG 2015
$),5(1(%5$1'7
Da valget i sidste uge blev udskrevet
bad dagbladet Politiken de opstillingsberettigede partier om at udpege partiernes tre vigtigste mærkesager. Svarene viser, at økologi - på
markerne, i butikkerne og i gryderne
- ikke har topprioritet i de store partier. Socialdemokraterne lægger for
eksempel mest vægt på velfærd,
økonomi og håndfaste krav til udlændinge i Danmark. Til sammenligning
ønsker de to store borgerlige partier,
9HQVWUH RJ 'DQVN )RONHSDUWL PHUH
vægt på, at det skal kunne betale sig
DWDUEHMGHVNDEHOVHQDIÁHUHSULYDWH
arbejdspladser og en ny udlændinge
politik (Venstre) samt Stram udlændinge politik, Bedre ældreomsorg og
PHUHVXQGKHG'DQVN)RONHSDUWL
Blandt de små partier skal man
lede i rød blok efter partier, der taler
om natur, miljø og klima:
De radikale udtrykker partiets
ønsker med ordene: Grøn fremtid er
prisen værd.
6)¡QVNHUHQDPELWL¡VLQGVDWVWLO
gavn for klima og miljø. Enhedslisten
mener at grøn omstilling er vigtigere
end blind vækst. Alternativet ønsker
en seriøs grøn omstilling.
Befolkningen er interesseret
Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening mener, at befolkningen i Danmark har en større
interesse for miljø og klima, end den
aktuelle politiske debat har afspejlet
i begyndelsen af valgkampen.
- Når man hører, hvad folk inte-
Når der er valgkamp er det helt lovligt at hænge folk op i lygtepælene som her i Åbyhøj, hvor et kendt ansigt toner
IUHPLVNLOWHVNRYHQ.LP4YLVWHUpQDIÁHUHPHGURGLGHQ¡NRORJLVNHYHUGHQGHUVWLOOHURSWLO)RONHWLQJHWLnU3n
redaktionen kender vi til yderligere nogle stykker: I Nordjylland opstiller agronom og fritidslandmand Kjeld Lundager
Jørgensen for Det Radikla Venstre. Samme parti har også landmand Carsten Bech fra Rønde på kandidatlisten. Bestyrelsesformand for NRGI amba og Havvind Århus Bugt A/S Søren Egge Rasmussen fra Hjortshøj og landbrugselev
Rasmus Vestergård stiller begge op for Enhedslisten i Østjylland. Christen Sørensen, frugtavler fra Århus, opstiller for
6RFLDOGHPRNUDWHUQHL‘VWM\OODQG)RWR-DNRE%UDQGW
resserer sig for, så er klima og miljø
vigtige. I hverdagen tror jeg også de
ÁHVWHSROLWLNHUHY JWHUGLVVHHPQHU
højt; men det er bare ikke så synligt
i de store tv-debatter, siger Per Kølster, som er overbevist om, at de
ÁHVWH RJVn W QNHU Sn GHUHV E¡UQV
og børnebørns fremtid, når de skal
sætte deres kryds på valgdagen.
Udviklingen kommer ikke fra
Christiansborg
- Økologien er kommet for at blive.
Og et parti som Alternativet siger
det meget tydeligt, når de fremlægger ønsker om en total omlægning af
landbruget til økologi, siger Per Kølster og tilføjer:
- Men nu er det jo langt fra at det
kun er politikerne på Christiansborg,
der afgør om økologien skal udvikle
sig. Markedet og de strukturelle forhold i landbruget spiller en meget
afgørende rolle. Vi har for eksempel
set, at Coop satsning på økologi har
rykket rigtig meget på salget af økologi i butikkerne.
+YLV GHQ ÀQDQVLHOOH VHNWRU LNNH
kan følge op på markedets efterspørgsel så den danske produktion
af økologiske produkter kan udvikles, så er der ikke meget politikerne
på Christiansborg kan gøre.
- De kommende ændringer i EU’s
økologiforordning kommer også til at
få afgørende betydning for udviklingen af økologien i Danmark. Vi har
et stærkt ønske om at udvikle øko-
logien, så klima og natur bliver en
del af det økologiske regelsæt. Det
kræver handling i EU. Det betyder
dog ikke, at de danske politikere er
KHOWXGHQLQGÁ\GHOVH'HNDQIRUHNsempel starte med at lave en regelforenkling, som kan gøre det mere
attraktivt at omlægge sit landbrug til
økologisk drift, siger Per Kølster.
Han efterlyser en politisk tænkning, der er helhedsorienteret og
som går på tværs af siloerne, så
der kan banes vej for en bæredygtig
dagsorden.
2JGHWKDUGHUIDNWLVNY UHWÀQH
tendenser til i den afgående regering, siger Per Kølster
SAGT OM ØKOLOGI I VALGKAMPEN
“
Det vigtigste fødevarepolitiske
tema for os i denne valgkamp
og i almindelighed er en 100
procent økologisk omlægning af
den danske fødevareproduktion. Det er svært at
sætte et årstal på, hvornår det er muligt at opnå,
men i første omgang vil vi presse den nuværende
regering til at leve op til sine målsætninger på
området.
Det er vores opfattelse, at den nuværende
konventionelle produktion i Danmark står i
modsætning til naturen og dyrevelfærden, hvis
den samtidig skal være økonomisk rentabel. En
omlægning til økologi gør det muligt at have et
dansk landbrug, der både tager hensyn til natur
og dyrevelfærd, samtidig med, at producenten er
i stand til at opnå en pris på sine varer, der giver
en fornuftig fortjeneste.
PER CLAUSEN, ENHEDSLISTEN I FØDEVAREWATCH
“
Økologi som løsning bliver
valgkampens vigtigste fødevarepoliske tema. Der har været
meget snak om MRSA og andre
sundhedsmæssige katastrofer i fødevarebranchen, og den slags kan løses meget simpelt ved
at omlægge til økologisk drift. Vi er overbeviste
om, at vi kan gennemføre en fuldstændig omlægning til økologi i 2040. Samtidig går vi ind for, at
erhvervsstøtten kun skal gå til bæredygtige virksomheder. Det vil sige, at en fødevarevirksomhed
kun kan få støtte, hvis den er økologisk.
CHRISTIAN POLL, ALTERNATIVET I FØDEVAREWATCH
“
Det handler om at kigge på,
hvilke forhindringer lovgivningen
skaber. Al politik er jo i sidste
ende lokalpolitik, og det er
der, lovene skal slibes til. Der skal være mindre
kontrol med de små, giftfrie landbrug, og det skal
ikke være så tungt at drive økologisk landbrug.
Naturligvis skal der være regler, men det skal
ikke være sådan, at de drukner i papirnusseri.
KIM HYTTEL FRA ALTERNATIVET I JYDSKE VESTKYSTEN
ØKOLOGI & ERHVERV
5
Danske byer skal dyrkes
BYHAVER: Urban farming er en
del af løsningen på fremtidens
klima-, sundheds- og fødevareproblemer, mener Landsforeningen Praktisk Økologi, der med en
klar strategi vil samle alle landets
kommuner om et fælles fokus på
dyrkning af mad i byen. StrateJLHQHULGDJDÁHYHUHWWLO)¡GHYDreministeriet.
Landsforeningen Praktisk
Økologi vil med sin strategi gøre
de danske byer til verdens mest
biodiverse ved at skabe et øget
dyrkningsareal samt etablere
vilde naturarealer, både i sociale,
offentlige og private byrum. Urban farming er godt i gang med
at slå rod i andre lande, og det er
med udgangspunkt i de mange
positive resultater fra udenlandske byer, at Landsforeningen vil
forsøge at få danskerne til selv i
langt højere grad også at dyrke
deres mad i byerne.
Kom med din ko
OKSEKØD: Stor mangel på
økologisk oksekød betyder, at det
tillæg, leverandører af økologiske
N¡HUInUIUD)ULODQGHUVWHJHWPHG
6 kroner og 25 øre per kilo siden
nytår
Som det sker hvert år i april og
maj, er antallet af økologiske
køer, der sendes til slagtning,
faldet markant.
Da efterspørgslen efter økologisk oksekød samtidig er steget,
EHW\GHUGHWDW)ULODQGVWLOO JWLO
leverandørerne er øget til et nyt
rekordniveau.
Siden nytår er tillægget steget
fra 2 kroner og 50 øre per kilo til
8 kroner og 75 øre per kilo, og
GLUHNW¡UL)ULODQG+HQULN%LLOPDQQ
KnEHUDWGHWYLOInÁHUHSURGXFHQter til at sende dyr til slagtning i
de kommende måneder.
Alternativets
økonomiske bagmænd
BIDRAG: Efter kritik af at Alternativet først ville oplyse bidragsyderQHLIRUELQGHOVHPHGDÁ JJHOVHQ
af årsregnskabet, og altså efter
folketingsvalget, sætter partiet nu
navne og beløb på de to største:
Den dansk-canadiske ejer af selskabet Urtekram, Ross Jackson,
har givet to millioner kroner. Og
den i London bosiddende direktør for OnApp, Ditlev Bredahl, har
givet 450.000 kroner.
Den 42-årige Ditlev Bredahl,
der har en fortid som assistent
for Lone Dybkjær i Europa-Parlamentet, og som har grundlagt
selskabet OnApp der leverer
softwareprodukter.
6
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
5. juni 2015 nr. 568
Her er et udvalg af de debattører, du kan træffe på Folkemødet 2015
Per Kølster - 1, 4, 8, 12, 15 & 20
Mette Touborg - 5 & 15
Lars Hvidtfeldt - 1, 7 & 19
(Tallet efter navnet henviser til, hvilket arrangement du kan træffe personen ved).
Kim Qvist - 2
Pernille Oduncu - 2
GUIDE TIL FOLKEMØDETS ØKO-MØDER:
1 Ø mærket fejrer 25 år
Arrangør: Økologisk Landsforening.
11. juni 16:00 - 17:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
2 Næste generation økologi: Bæredygtighedens håndværkere
Arrangør: Økologisk Landsforening.
12. juni 10:00 - 11:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
Philip Dam - 2
Maria Gjerding - 1, 7 & 11
11 Økologi på Bornholm – hvorfor det?
Arrangør: Enhedslisten.
12. juni 14:30 - 16:30. C16 Enhedslisten - Cirkuspladsen
12 Økologi: 60% i offentlige køkkener - status og fremtid
Arrangør: Økologisk Landsforening.
12. juni 16:00 - 17:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
13 Skal ikke være duks i EU klassen til skade for dansk erhverv
Arrangør: Fremskridtspartiet.
13. juni 10:00 - 11:00. G24 Fremskridtspartiet - Allinge Havn
3 Oplev samtaler om økologi - dilemmaer og muligheder
Arrangør: Økologisk Landsforening.
12. juni 11:30 - 13:00; 13. juni 11:30 - 13:00 og 16:00 - 17:00.
A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
14 Grøn dannelse - et nyt folkeoplysningsprojekt?
Arrangør: Højskolerne.
13. juni 12:00 - 13:00. A1 Højskolernes Folkekøkken - Danchells Anlæg
4 Hvilket Madland skal Danmark blive?
Arrangør: Food Organisation of Denmark. Madkulturen.
12. juni 11:30 - 12:30. K26 Missionshuset - Mad med mening
15 Gør holdning til handling
Arrangør: Økologisk Landsforening.
13. juni 13:00 - 14:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
5 Lejre – Den økologiske kommune
Arrangør: Socialistisk Folkeparti.
12. juni 11:30 - 12:30. C15 SF - Cirkuspladsen
16 Fra cirkulær økonomi til cirkulær sundhed
Arrangør: Arla Foods. Sustainia.
13. juni 13:00 - 13:45. A24 Arla - Danchells Anlæg
6 Sæt pris på naturen
Arrangør: VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN.
12. juni 12:00 - 13:00. K25 elbæk strategi & kommunikation på Pilekroen
17 Turisme og økologi - hvordan kædes det sammen med Femern?
Arrangør: Netværk Syd.
13. juni 13:00 - 13:45. G14 Femern Belt Development - Allinge Havn
7 Landbrugets fremtid: Hvilken gris vejer mest?
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening. Dyrenes Beskyttelse.
12. juni 12:20 - 13:50. G25 Grøn Scene - Allinge Havn, inder- og ydermole
18 Madglæde på hospitalet
Arrangør: Region Hovedstaden og Bornholms Hospital.
13. juni 13:15 - 14:00. A2 Sundhedsteltet - Danchells Anlæg
8 Hvad kan Økologi lokalt?
Arrangør: Økologisk Landsforening.
12. juni 13:00 - 14:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
19 Den danske natur som et generøst spisekammer
Arrangør: Landbrug & Fødevarer.
13. juni 15:00 - 15:45. F1 Landbrug & Fødevarer - Ved Allinge Røgeri
9 Økologi - med eller uden magi?
Arrangør: Landbrug & Fødevarer.
12. juni 14:30 - 15:00. F1 Landbrug & Fødevarer - Ved Allinge Røgeri
20 Børn & Økologi
Arrangør: Økologisk Landsforening.
13. juni 15:00 - 15:50. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
10 Besøg Coop Økokassen og bliv klogere på økologi
Arrangør: COOP. 12. juni 14:30 - 16:00 og 13. juni 11:30 - 14:00.
J62 SuperBrugsen - Kæmpestranden
21 FairHandel - Økologi i Danmark
Arrangør: Økologisk Landsforening.
14. juni 12:00 - 13:00. A17 Økologiens telt - Danchells Anlæg
Ella Maria Bisschop-Larsen - 7
Økologisk Landsforening
er selvfølgelig til stede
på Folkemødet 2015
DEMOKRATI: Det er tredje år, at Økologisk Landsforening, ØL, er en del af
Folkemødet på Bornholm. Det første
år var foreningen inviteret til at være
med i debatten hos andre foreninger.
Sidste år tog ØL så skridtet videre og
havde sit eget telt samt et debattelt
sammen med Dyrenes Beskyttelse
og Danmarks Naturfredningsforening. I år er det helt på egne præmisser, at foreningen stiller op med
eget debattelt, Økologiens telt, i Danchells Anlæg.
- Økologi handler ikke bare om,
hvad landmanden gør ude på marken eller om, hvad forbrugerne lægger i indkøbskurven. Økologi er også
et projekt, der handler om at skabe
en bæredygtig omstilling i hele samfundet, siger ØL’s formand, Per Kølster.
Han glæder sig til Folkemødet - til
at tage del i både debatten og festen.
- Selvfølgelig skal ØL være til stede
på demokratiets markedsplads. Hele
året rundt mødes vi med politikere,
organisationer og embedsmænd
med det formål at forbedre økologiens vilkår. På Folkemødet er de der
alle sammen på én gang. Og er man
der ikke, så er man bare ikke synlige
i den debat, der foregår på Folkemødet, siger Per Kølster.
Han er selv oplægsholder på seks
debatmøder og ordstyrer på to andre
møder i forbindelse med Folkemødet.
[email protected]
AKTUELT
5. juni 2015 nr. 568
ØKOLOGI & ERHVERV
7
Økologi har også en plads på kæphestenes marked
0,9 pct. af de i alt 2.600 events på årets Folkemøde på Bornholm handler om økologi. Men lidt har også ret. I skrivende stund er der 24
arrangementer, hvor debatten handler om økologi. Læs mere om arrangementerne her
FOLKEMØDET 2015
$),5(1(%5$1'7
I næste uge starter årets helt store
marked for synspunkter og kæpheste: Folkemødet på Bornholm. I 2014
besøgte ca. 22.000 mennesker dagOLJWP¡GHWGHUYDUHUÀUHGDJH1RJHQ
NRP pQ GDJ ² DQGUH NRP IRUEL ÁHUH
dage.
'HÀNVROVNLQIDG¡ORJEXGVNDEHU
med sig hjem – og i år gentager det
hele sig. I hvert fald fadøllet og budskaberne – solskin er der jo aldrig garanti for i Danmark.
Lidt mere end halvdelen af gæsterne på Folkemødet i 2014 var helt
almindelige mennesker, som tog til
Bornholm fra hele landet, for at tage
del i debatterne på mødet. Resten var
politikere, lobbyister, erhvervsfolk, organisationsfolk og journalister.
I år er ingen undtagelse. 700 arrangører står bag de 2.600 events, som
handler om alt fra Afrika til økologi.
Debatter i Økologiens telt
Debatterne om økologi fordeler sig
på 13 forskellige lokaliteter i Allinge,
PHQGHÁHVWHIRUHJnUL'DQFKHOOV$Q
læg, hvor også Økologisk Landsforening, ØL, har sit telt: Økologiens telt.
ØL er vært ved otte forskellige arrangementer og lægger ud torsdag
eftermiddag med en markering af
Ø-mærkets 25 års jubilæum med en
politisk debat om, hvilken politik der
er nødvendig fremover, hvis økologi
skal fordobles i Danmark, som den
økologiske handleplan lægger op til.
Blandt debattørerne er: Per Kølster,
formand, Økologisk Landsforening.
Lars Hvidtfeldt, formandskab, Landbrug & Fødevarer. Signe Frese, miljøchef, COOP. Maria Reumert Gjerding,
folketingskandidat,
Enhedslisten.
Paul Holmbeck, direktør, Økologisk
Landsforening.
Den næste generation af økologiske landmænd og madhåndværkere
bliver også debatteret i Økologiens
telt. Men er du mere interesseret i,
hvordan økologi kan styrke den lokaOHHUKYHUYVXGYLNOLQJVnVNDOGXÀQGH
hen til Økologiens telt fredag kl. 13.
Og bliver du hængende i teltet efter
dette oplæg, kan du kl. 16 høre om,
hvordan det går med at nå målet om
60% økologi i de offentlige køkkener.
Fra holdning til handling
ØL er også initiativtager til debatten: Gør holdning til handling, som
tager udgangspunkt i, hvordan vi
kommer fra at have en holdning
om, at økologi nok er et godt valg,
til faktisk at agere på det og aktivt
vælge økologien til. Det er Mette Touborg, borgmester i Lejre Kommune,
Per Kølster, formand for Økologisk
Landsforening, Anne – Birgitte Agger,
direktør for Københavns Madhus/
Bornholm Økoløft og Mads Wolff,
GLUHNW¡U IRU &+25$ &211(&7,21
der tager snakken og Søren Dahl fra
Cafe Hack faciliterer debatten.
Tre samtaler
I ØL’s alsidige Folkemødeprogram
er der også blevet plads til en debat
med undervisningsminister Christine
Antorini, Søren Ejlersen fra Aarstiderne og ØL’s formand, Per Kølster
om mulighederne for at give børn
et undervisningstilbud, der blandt
andet inddrager økologisk jordbrug.
Årets sidste debat i Økologiens telt
handler om FairHandel. Her er det
de etiske principper for handel mellem store fødevarekæder og små fødevareproducenter, der er til debat.
Debattørerne er: Jens Visholm, fooddirektør i COOP, Birgitte Escherich,
FKHÀGHRORJL0DGPDUNHGHU1LOV-HV
persen, direktør for Bornholms Valsemølle, Paul Holmbeck, direktør for
Økologisk Landsforening og Marlene
1 VJDDUG ORNDO LOGVM O IUD ‘NROR
gisk Landsforening.
Ud over disse arrangementer er
der i Økologiens telt tre møder fredag
og lørdag, hvor to debattører sætter
sig på bænken ved teltet og drøfter
et aktuelt emne inden for økologi.
Flere debatter
Food Organisation of Denmark og
Madkulturen har inviteret et panel
af topledere og beslutningstagere
til at debattere, hvilken fødevareproduktion vi gerne vil have i Danmark.
Hvor ligger vækstmulighederne? Og
hvad skal madlandet Danmark være
kendt for om 20 år?
Blandt debattørerne er: Peder
Tuborgh, administrerende direktør
for Arla Foods, Trine Mach og Henrik Høegh, der begge er medlemmer af Folketingets Fødevareudvalg,
Per Kølster, formand for Økologisk
Landsforening og Karen Hækkerup,
administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.
'DQPDUNV
1DWXUIUHGQLQJVIRU
ening og Dyrenes Beskyttelse står
sammen bag debatmødet: Landbrugets fremtid: Hvilken gris vejer mest?
Bag denne overskrift gemmer sig
et set up, hvor to folketingsmedlemmer, Maria Gjerding fra Enhedslisten
og Daniels Rugholm fra de Konservative, møder en række vidner, som
VNDOKM OSHGHPPHGDWÀQGHVYDUHW
på de guldrandede spørgsmål: Skal
vi gå efter et 100 procent økologisk
landbrug? Er det konventionelle
landbrug vejen frem? Eller ligger svaret et sted midt imellem?
Arla Foods er vært ved arrangementet: Fra cirkulær økonomi til
Få tilsendt Økologi & Erhverv
to gange gratis
Send en mail til [email protected] med dit navn og adresse.
Skriv ’prøveabonnement’ i emnefeltet. - så sender vi avisen til dig.
“
Jeg har været en del af økologien siden dens begyndelse, så for mig er det naturligt
at holde mig opdateret om, hvad der sker i branchen. Det gør jeg gennem Økologi og
Erhverv. Avisen kommer bredt rundt og giver et godt billede af, hvad der rører sig inden
for økologien. Økologi og Erhverv er stedet, hvor økologisk information og diskussion
samles, og vil man have en et godt overblik og en bred viden, så anbefaler jeg avisen.
Per Hvitfeldt Grupe, planteavler, Lynge
ØKOLOGI
ERHVERV
ØKOLOGI & ERHVERV s ØKOLOGISK LANDSFORENING
s TLF. +45 87 32 27 00 s [email protected]
Bag Folkemødet
)RONHP¡GHWÀQGHUVWHGKYHUW
år i uge 24 i den nordbornholmske havneby Allinge.
)RONHP¡GHWHUHWQRQSURÀW
foretagende under Bornholms
Regionskommune.
Folkemødets mission er at
styrke demokratiet og dialogen i Danmark ved at skabe
en ramme om møder mellem
beslutningstagere og ved at
give borgerne mulighed for at
møde disse ansigt til ansigt.
Her deltager centrale personer
fra erhvervsliv og interesseorganisationer samt politikere
fra Folketinget, kommuner,
regioner og Europa-Kommissionens Repræsentation og
Europa-Parlamentet i Danmark.
$1121&(
GODT OVERBLIK OG BRED VIDEN
cirkulær sundhed. På dette møde
udfordrer Arla en række sundhedseksperter og økonomer til at overføre
tankerne fra den cirkulære økonomi
til en cirkulær sundhed.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
5. juni 2015 nr. 568
Hotel- og Restaurantskolen i Valby har omlagt sine undervisningskøkkener og kantiner til meget høje økologiprocenter på bare 18 måneder. At målet er nået så rigeligt blev fejret med en afsluttende
NRQIHUHQFHSnVNROHQKYRUGHOWDJHUQHRJVnÀNPXOLJKHGIRUDWVHXQGHUYLVQLQJVN¡NNHQHUQHLQGHIUD
Hotel- og Restaurantskolen har nået målet
Målet var, at 65 procent af skolens samlede
råvareforbrug skal være
økologisk. Nu er målet
nået. Men hvad betyder
det for økologien - nu og
i fremtiden - at HRS nu
prioriterer økologi så
højt? Spørgsmålet blev
besvaret på en afsluttende økologi-konference
OMLÆGNING
samlede indkøb af fødevarer til
60% økologi. Skolens kantine skulle
omstilles til 75% økologi. Og det er
lykkedes med stor succes. Egentlig
har storkøkkener ret til sølvmærket
allerede ved 60%. Vi besluttede dog
sidste år at gå efter de 75% for kantinen inden udgangen af 2014. Og vi
nåede målene godt og vel: Undervisningskøkkenerne er oppe på en økologiprocent på 66, og kantinerne er
nået op på 80%
Taget i betragtning, at økologiprocenten på HRS ved projektets start
lå på 9% er det en ret omfattende
omlægning, der har fundet sted.
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Vi fejrer i dag resultaterne af et omfattende økologisk omlægningsprojekt af Hotel- og Restaurantskolen,
som har varet i 18 måneder. Projektet er en del af skolens gennemgående SØB-strategi: Sundhed, Økologi
og Bæredygtighed skal fremmes og
styrkes på alle niveauer og områder.
I undervisningen, i det mad, vi spiser,
i skolens indkøb, hverdag etc., sagde
Mette Toftegaard Rasmussen, der
har stået i spidsen for projektet på
Hotel- og Restaurantskolen, HRS.
Hun fortsatte:
- Én af hovedmålsætningerne i
omlægningsprojektet lød på at omstille Hotel- og Restaurantskolens
Stor kunde - megen magt
HRS er med indkøb af 40.000 kg. råvarer om måneden uden undtagelse
den største enkeltkunde hos grossistvirksomheden Inco, som derfor
heller ikke rigtigt fandt, at de havde
noget valg, da HRS i 2013 fortalte
om skolens ambitiøse målsætning.
- Takket være de ambitiøse mål i
HRS er økologiprocenten i Inco vokset markant de seneste 18 måneder,
fortalte Lars Arendt fra Inco på konferencen.
- I dag har vi færre konventionelle
RJÁHUH¡NRORJLVNHYDUHQXPUHL,QFR
end da projektet startede, fortalte
Lars Arendt og fortsatte:
- I begyndelsen var vi skeptiske;
men kunden har altid ret. Så vi kiggede på vores indkøbsprocesser.
“
Økologi er dyrere. Det er et
vilkår, vi ikke
kunne ændre på.
så producenter har svært ved at
følge med efterspørgslen. HRS har
derfor været nødt til at tilpasse undervisningen efter sæsonen, sagde
Lars Arendt.
LARS ARENDT, INCO
Traditionelt kommer leverandørerne
til os; men med den mængde økologiske varer, vi havde til rådighed, var
vi nødt til at blive mere aktivt udfaUHQGHRJÀQGHOHYHUDQG¡UHUQHVnYL
kunne honorere kravene fra HRS.
Økologi er dyrere
Lars Arendt og Inco har under vejs
Y UHW Q¡GW WLO DW KnQGWHUH ÁHUH XGfordringer:
- Prisen var den ene. Økologi er
dyrere. Det er et vilkår, vi ikke kunne
ændre på; men vi kunne øge vores
volumen, så vi kunne opnå lavere
transportomkostninger. Og vi kunne
ÀQGH GH YDUHU YL NXQQH N¡EH L KHOH
SDOOHU JXOHU¡GGHU NDUWRÁHU HWF RJ
skaffe disse varer ind i store mængder, som også kan støtte omlægning
andre steder.
En anden udfordring handlede
om forsyningssikkerheden:
- Man kan ikke få økologiske, danske jordbær hele året. Andre varer
kan ikke fås i tilstrækkelig mængde,
Uensartede råvarer
En tredje udfordring handler om den
manglende homogenitet blandt de
økologiske råvarer.
- De økologiske varer er ikke så
ensartet som de konventionelle råvarer. Frilandsgrise har for eksempel
ikke et ensartet spæklag, som en
gris fra en opvarmet stald. Så vi har
været nødt til at gøre op med nogle
af de ting, vi har været vant til: Forholde os til sæsoner for eksempel
og til, at nogle varer har fået andre
egenskaber. Det udfordrer os fagligt,
men er også en mulighed for at blive
bedre i det arbejde vi laver til daglig
som henholdsvis købmand og kok,
sagde Lars Arendt.
Marked på HRS
Per Kølster, formand for Økologisk
Landsforening var også blandet talerne på afslutningskonferencen:
- Eleverne skal med ud på landet, så de i fremtiden kan stille krav
til producenten, hvor det hele ikke
bare handler om pris, pris og pris,
For i økologien er prisen bare én af
mange parametre, sagde Per Kølster
og fortsatte:
- Det er nødvendigt at understre-
JH GHWWH PHJHW ÀUNDQWHW )RUGL GHQ
QDWXUOLJH WLONQ\WQLQJ GH ÁHVWH GDQskere havde til landbruget i 50’erne i
dag er fuldstændig forsvundet.
Per Kølster havde også et forslag
til, hvordan samarbejdet direkte mellem producenterne og HRS kunne
styrkes:
- Forestil jer denne her hal, hvis
den mindst én gang om ugen blev
forvandlet til et marked, og elevernes udfordring blev at lave mad på
baggrund af det udbud, der er på
markedet. Udfordringen her er den
samme som alle andre steder: grænsen går dér, hvor grænsen går for,
hvad vi kan forestille os inden i vores
hoveder.
Reduktion af 80% af affaldet
Søren Kühlwein Kristiansen, rektor
på HRS, afviste i sit afsluttende indlæg ikke Per Kølsters idé. Men skolen har også sat sig et andet ambitiøst mål for fremtiden:
Madspildet skal nedbringes markant.
- Vi producerer i dag 110 ton affald om året. Det koster en formue at
komme af med. Det kan selvfølgelig
laves til brændstof; men vores målsætning er at komme ned på 22 ton
om året. For det er svineri at producere så meget affald. Og vi skal samtidig nå målet, uden at eleverne skal
opleve mangel på råvarer.
5. juni 2015 nr. 568
ØKOLOGI & ERHVERV
9
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
AF STINE HJARNØ JØRGENSEN, STRATEGISK ØKONOMIKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING
HØJT AFKAST PÅ SVIN
Efterspørgslen efter økologisk svinekød har det seneste
halvandet år været større end udbuddet, hvilket afspejler
sig i et rekordhøjt markedstillæg hos Friland – er det så nu,
at du skal etablere en økologisk svineproduktion?
En god investering er kendetegnet ved at give et godt økonomisk afkast, typisk udtrykt i investeringens afkastningsgrad. Med de nuværende afregningspriser kan den økologiske svineproduktion med gennemsnitlig effektivitet levere
et afkast på godt 7 pct. Markedstillægget går imidlertid
op og ned, og i perioder
har det gennemsnitlige
afkast været meget tæt
Det er
på nul dog uden at være
bedre at
negativt.
“
komme
langsomt men godt fra
start end at komme
hurtigt galt afsted.
For den enkelte landmand
er det meget mere end
afkastningsgraden, der
betyder noget for investeringslysten. De faglige
udfordringer i den økologiske svineproduktion og
glæden ved det daglige arbejde bør betyde allermest
– det er forudsætningen
for at ligge i top med effektiviteten, og selv i perioder med
et lavt markedstillæg opnår de dygtigste producenter en
acceptabel afkastningsgrad.
Den økologiske smågriseproduktion er arbejdsintensiv og
mindre kapitalkrævende sammenlignet med andre økologiske driftsgrene, og derfor er der mulighed for at etablere
en halv- eller fuldstidsproduktion med en relativ beskeden
investering. Der er mulighed for at komme i gang med en
begrænset økonomisk risiko, og der er rige muligheder
for at etablere et værdiskabende samarbejde med andre
økologer ift. leje af jord og afsætning af smågrise.
Selvom standardkalkulen og gennemsnitsbetragtningerne
viser et økonomisk potentiale, er det altid de konkrete rammer og forudsætninger, der skal afgøre projektets skæbne.
Det er vigtigt at komme så tæt på forudsætningerne for
den konkrete investering som overhovedet muligt, og det er
vigtigt at kende investeringens væsentligste risici.
Et godt råd er at være grundig og at have tålmodighed i den
proces, hvor du undersøger forskellige muligheder – det
er bedre at komme langsomt men godt fra start end at
komme hurtigt galt afsted.
I en undersøgelse af slagteribemærkninger er det især de hyppigere lungehindebetændelser hos konventionelle slagtesvin, der
betyder, at der samlet set ikke er forskel på antallet af økologiske slagtesvin - som på billedet - og antallet af konventionelle slagtesvin, der får bemærkninger. Foto: Irene Brandt
Misvisende fremstilling
af dyrevelfærd
Danske Svineproducenter
mangler væsentlig pointe i
fremstilling af undersøgelse
af slagteribemærkninger.
ƒŽ‡–•‡–‡”†‡”‹‡ϐŽ‡”‡
bemærkninger til økologiske og frilandgrise end
konventionelle, men de
fordeler sig anderledes på
slagtekoderne
DYREVELFÆRD
AF KAJ LUND SØRENSEN
Hvis grisen selv skulle vælge, ville de vælge den konventionelle produktionsform.
Det mener Henrik Mortensen, formand
for Danske Svineproducenter, som i sit
nyhedsbrev er ude med en hård kritik af
økologerne.
Baseret på en undersøgelse af slagteribemærkninger fremhæver han, at økoORJLVNH JULVH KDU ÁHUH VNDGHU HQG NRQventionelle. Henrik Mortensen mener,
at betegnelsen velfærdsgris klinger hult,
når de økologiske grise og frilandsgrisene
på en lang række punkter har større velfærdsproblemer end de konventionelle.
- Det er store mængder data fra den
uvildige kødkontrol på slagteriet, som
danner baggrund for forskernes undersø-
gelser, og på hele 13 ud af 21 punkter
KDYGH YHOI UGVJULVHQH ÁHUH VNDGHU HQG
tilfældet var blandt de konventionelle
grise, skriver han.
Væsentlig pointe udeladt
+DQVNULWLNGHUHUJHQJLYHWLÁHUHPHGLHU
har fået Dyrenes Beskyttelse til at nærlæse undersøgelsen om slagteribemærkninger.
I nyhedsbrevet fra Danske Svineproducenter beskrives økologi og friland
som særlig problematisk for dyrevelfærden, fordi der er en række af koderne,
som forekommer hyppigere hos økologiske- og frilandsgrise end konventionelle
grise. Men nyhedsbrevet nævner ikke, at
der tilsvarende er andre koder, der forekommer hyppigere i den konventionelle
svineproduktion end i økologi/frilands
svineproduktionen.
Dyrenes Beskyttelse gør opmærkVRP Sn DW GHU VDPOHW VHW LNNH HU ÁHUH
bemærkninger til økologiske og frilandsgrise, de fordeler sig blot anderledes på
slagtekoderne, end bemærkningerne til
konventionelle grise gør. Henrik Mortensen baserer sin artikel i Nyhedsbrevet fra
Danske Svineproducenter på en rapport
fra Videnscenter for Svineproduktion. I
rapporten omtales det, at antallet af bemærkninger er ens i de forskellige produktioonsgrene, men denne oplysning er
udeladt af både abstract og konklusion.
Samlet set ingen forskel
Forskerne bag rapporten fra Videncenter
for Svineproduktion har ikke villet gå ind
i, om der er slagteribemærkninger, som
har større betydning for dyrevelfærden
end andre. De har vægtet dem alle ligeOLJWRJEORWNYDQWLÀFHUHWRJVDPPHQOLJQHW
de to produktionsformer.
Dyrenes Beskyttelse mener, at en logisk konsekvens af denne tilgang, hvor
alle bemærkninger er lige vigtige, må
være, at den samlede forekomst kan tages som udtryk for at, den ene type produktion ikke er bedre end den anden, når
det gælder slagteribemærkninger.
Selvom der ikke er statistisk sikker
forskel på antal bemærkninger for kronisk lungehindebetændelse, så er det
især de hyppigere lungehindebetændelser hos konventionelle grise, der betyder,
at der samlet set ikke er forskel på de to
produktionsformer i andel af grise, der
får bemærkninger.
Et godt grundlag
Dyrenes Beskyttelse hilser undersøgelsen velkommen, fordi den giver et godt
grundlag at arbejde videre med. Foreningen har sat undersøgelsen på dagsordenen i samarbejdet med Friland for at
drøfte de enkelte kategorier af bemærkninger med henblik på lavest mulige niveau af sygdomme og skader.
10
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
5. juni 2015 nr. 568
'HÀUHV¡QGHUM\VNHP ONHSURGXFHQWHUHUXWLOIUHGVHPHG
IRUVNHOVEHKDQGOLQJHQDI$UODV¡NRORJHUV\GRJQRUGIRU
GHQGDQVNW\VNHJU QVH‘NRWLOO JJHWGHUL'DQPDUN
OLJJHUSn¡UHSUOLWHUHU¡UHL7\VNODQG'HKDU
KDIWEHV¡JDIHWW\VNPHMHULRJHUW WSnDWODYHHQDIWDOH
RPOHYHULQJV\GSn)UDYHQVWUHPRGK¡MUHHUGHW+HQULN
3HWHUVHQ+DQV-¡UJHQ$QGHUVHQ$NVHO/XQGSODQWHUnGJL
YHU&KULVWLDQ3HWHUVHQRJ-HQV6NRYVJDDUG
)RWR.DM/XQG6¡UHQVHQ
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 23:
9,60 kr.
Friland A/S giver i uge 23
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud
over á conto udbetalingen ydes
økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen
- for uge 23: 14,50 kr./kg for alle
grise. Søer (slagtes ca. hver 3.
uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 23:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 1.012,93 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,57 kr. 25-30
kg: 17,84 kr. 30-40 kg: 14,52 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 23: Kalve u/12 mdr.: 2,35
kr./kg. Stude og kvier: Variabelt
tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,00 kr./kg. Køer: 8,75
kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg.
Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt
aftegnes med variabelt tillæg +
kontrakttillæg.
X
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace
fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey,
(3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr.
Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96
kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14
kr. Priserne er inkl. afhorning og
studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
Tyske
mælkepriser
frister økologer
Fire utilfredse Arla-andelshavere i Sønderjylland
mener, at mejeriselskabets forskellige behandling af
danske og tyske leverandører er uacceptabel. Derfor
er de nu tæt på en aftale om at levere deres 11 mio.
kg økomælk til Tyskland, hvor afregningen er markant bedre
MÆLKEPRISER
AF KAJ LUND SØRENSEN
Der er meget stor efterspørgsel på
økologisk mælk i Tyskland, hvor de
økologiske mælkepriser er højere
end i Danmark. Derfor kan levering til
Tyskland snart blive aktuelt for nogle
sønderjyske økologer. Det er Jens
Skovsgaard, Henrik Petersen, Hans
Jørgen Andersen og Aksel Lund, som
overvejer muligheden. De bor alle
i Vestsønderjylland, hvor de tilsammen har 1.060 køer der producerer
omkring 11 millioner kg mælk.
38 øre mere i Tyskland
- Vi forstår ikke den forskel, der er i
Arlas priser på økologisk mælk i forskellige lande. Arla betaler de tyske
økologer bedre, end de betaler danske økologer, siger Jens Skovsgaard.
'H ÀUH P ONHSURGXFHQWHU HU
generelt utilfredse med forskelsbehandlingen af Arlas økologer syd og
nord for den dansk-tyske grænse.
Alle bor de tæt ved grænsen. Jens
Skovsgaard driver landbrug i Branderup syd for Toftlund 30 km fra landegrænsen.
På Arlas leverandørhjemmeside
YLVHV VHOVNDEHWV QRWHULQJ Sn GH ÀUH
hovedmarkeder.
Det aktuelle økotillæg pr liter
mælk er ifølge ’Ejernettet’ 100 øre
i England, 108 øre i Tyskland og 91
øre i Sverige, mens merprisen i Danmark ligger nede på 69,9 øre.
- Vi kan jo se, at mælkeprisen er
højere i andre lande, og med den
efterspørgsel, vi oplever nu, burde
prisen også være højere i Danmark,
mener Hans Jørgen Andersen.
Hænger ikke sammen
- Prisoversigten viser, at der er noget
galt. Vi må gå ud fra, at Arla stadig
tjener på den økologiske mælk, de
aftager i Tyskland til den høje merpris, supplerer Aksel Lund.
Arla begrunder prisfastsættelsen
med, at økomælken skal produceUHV KYRU GHQ V OJHV PHQ GH ÀUH
sønderjyder bor så tæt på grænsen,
at de ikke mener, at dette argument
holder.
- Argumentet harmonerer heller
ikke med, at Arla lige nu vil øge den
danske produktion for at kunne eksportere mere. Den ekstra mælk vil
man sælge uden for Danmark. Der
er nogle ting i fremstillingen, som
ikke hænger sammen, pointerer Aksel Lund.
Gruppen synes, at alle danske
økologer i Arla skal være opmærksomme på, at de får et meget lavt
økotillæg i forhold til den aktuelle
markedssituation.
Tyske økologer undrer sig
Ifølge Christian Petersen, som er
planteavlsrådgiver i Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig
i Tinglev, er økologernes markdrift
mere kompliceret, udbytteudsvingene er større, der er større risiko,
GHUHUPHUHDUEHMGHRJGHÁHVWHKDU
investeret i mere jord.
- For dette bør man have en merpris, og nu har vi opdaget, at den rigWLJH PHUSULV IDNWLVN ÀQGHV IRUNODUHU
han.
- Det er det, vi reagerer på. Der
er simpelthen for stor forskel, siger
Jens Skovsgaard, som kender tyske
økologer, der undrer sig over, at danskere kan producere til den lave pris.
Ifølge Henrik Petersen udgør
økologer en minoritet i Arla, og han
vurderer, at det er derfor, bestyrelsen ikke ønsker at hæve øko-prisen
yderligere.
Envejskommunikation
Firemandsgruppen har forgæves forsøgt dialog med Arla.
- Vi har haft møde med to regionschefer, og vi har haft kontakt til et
bestyrelsesmedlem uden resultat. Vi
kan ikke gøre mere.
- Arla har meldt ud, at økologerne
tjener godt i forhold til konventionelle, derfor er der ingen grund til at
hæve økotillægget yderligere, fortæller de.
De synes ikke, at orienteringen eller kommunikationen med det landmandsejede selskab har været god.
Som eksempel nævner de, at det på
det årlige møde i februar ikke kom
frem, at der var meget høje økomælkepriser i Tyskland, og at afsætning
var god.
Tysk mejeri søger dansk mælk
Nu kommer mælken fra de sønderjyske Arla-leverandører måske fremover til at gå til et mejeri i Tyskland.
- Vi kan mærke, at efterspørgslen
på mælk er enorm i Tyskland, konstaterer Jens Skovsgaard.
Gruppen har her i foråret fået en
henvendelse fra et tysk mejeri, som
er interesseret i at aftage økologisk
P ON IUD 'DQPDUN 'H KDU DOOH ÀUH
haft besøg af mejeriet og er meget
fristede af at levere til Tyskland til højere priser.
Tre muligheder
9LDUEHMGHUVHUL¡VWSnDWÀQGHDQGUH
samarbejdspartnere, fortæller Aksel
Lund.
Hans Jørgen Andersen opridser
tre konkrete muligheder: At blive andelshavere i Tyskland, at blive kontraktleverandør til mejeriet eller at
levere til en dansk eksportør.
Forhandlingerne er så fremskredne, at Aksel Lund forventer, at der
kan laves en aftale i løbet af to uger.
Den nuværende kontrakt med
Arla skal siges op inden 1. september for at de kan skifte fra 1. januar.
- Vi er alle vokset op som andelshavere, så det er en stor beslutning
at opsige Arla-kontrakten, erkender
Henrik Petersen.
- Ja, det er alvor, supplerer Jens
Skovsgaard.
Økologer i 20 år
$OOH ÀUH KDU Y UHW ¡NRORJHU L VQDUW
20 år.
- Vi er glade for at være økologer.
Det er det, vi brænder for, men vi er
også blevet økologer for at tjene bedre, påpeger Jens Skovsgaard.
- Vi lagde om for at øge
indtjeningen, men vi oplever, at mælkeprisen jævnes ud, tilføjer Hans Jørgen Andersen.
Han erkender, at det kan blive
svært at komme tilbage til Arla, hvis
der om tre år er for meget økomælk
på markedet og prisen falder. Han
vurderer samtidig, at det i så fald
måske heller ikke er så økonomisk
interessant. For ham er worst case
scenariet, at komme tilbage og levere konventionel mælk, men det betragter han også en mulighed, fordi
det vil give ham nogle nye frihedsgrader i driften.
MARK & STALD
5. juni 2015 nr. 568
ØKOLOGI & ERHVERV
11
Manglende gennemsigtighed
er et problem for Arla
Nu, hvor leverandørernes utilfredshed popper
op, er det et problem for
Arla, at de har ladet folk
være i fred med deres
forskellige antagelser,
siger konsulent, som
mener, at Arla i strid
med virkeligheden har
ladet de konventionelle
mælkebønder tro, at de
betaler øko-gildet
MÆLKEPRISER
AF KAJ LUND SØRENSEN
De uafklarede forhold mellem konventionelle og økologiske mælkepriser i Arla bunder i manglende oplysninger og manglende forståelse.
Mange økologer synes ikke, at de får
nok for deres mælk. Samtidig tror de
konventionelle, at de betaler for økologerne.
- Mens økologerne mener, at de
ikke får den pris, de skal have, har
Arla ladet de konventionelle tro, at
de betaler øko-gildet. Men nu er det
et problem for Arla, at de har ladet
folk være i fred med deres forskellige antagelser. Nu mangler Arla det
regnestykke, der viser virkeligheden,
forklarer Christian Petersen, planteavlskonsulent i den tyske landboforening i Tinglev.
Som bestyrelsen har besluttet
Han fremhæver transparens som
hos Friland Food og Danæg, der
begge har separate regnskab for den
økologiske omsætning.
- Arla mangler et regnskab som
i Danæg, hvor der er kalkuleret et
dækningsbidrag for de forskellige typer æg, fastslår han.
- Arla svarer altid, at de danske
økologer får de priser, som man har
EHVOXWWHW L EHVW\UHOVHQ WLOI¡MHU -HQV
6NRYVJDDUG3nOLQMHPHGDQGUHKDU
han mange gange efterlyst informationer og et separat regnskab for
økologien, når han gennem årene
siden 1998 har deltaget i leverandørmøder.
“
Hos de tyske
mejerier har
øko-prisen
aldrig været koblet til den
konventionelle pris. Det er
nu tydeligt, at det er et problem, at Arla holder prisen
kunstigt nede.
CHRISTIAN PETERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT I
DEN TYSKE LANDBOFORENING I TINGLEV
Også vrede i Tyskland
Christian Petersen fortæller, at der
også i Tyskland er vrede over Arlas prispolitik blandt de økologiske
Arla-leverandører. Det kom frem ved
dette års BioFach, hvor Jakob Jakobi,
VRP HU IRUPDQG IRU HW W\VN PHMHULudvalg, direkte opfordrede til at boykotte Arla, fordi Arlas økologiske pris
var koblet til den konventionelle pris.
+RV GH W\VNH PHMHULHU KDU ¡NR
prisen aldrig været koblet til den konventionelle pris. Det er nu tydeligt,
at det er et problem, at Arla holder
prisen kunstigt nede, siger Christian
Petersen.
Arla: Økologi skal bidrage til den samlede indtjening
Arla Foods forklarer den
aktuelle prisforskel på
økomælk i Tyskland og
Danmark med, at der
er tale om forskellige
råmælksmarkeder
MÆLKEPRISER
AF KAJ LUND SØRENSEN
- Vi har det princip, at vi skal give det
økotillæg, der gør, at vi får den mælk
ind, vi har behov for. Det begrunder,
at prisen er, som den er, i Tyskland,
siger Arla-chef, som forklarer den aktuelle prisforskel på økomælk i Tyskland og Danmark med, at der er tale
om forskellige råmælksmarkeder.
7LO NULWLNNHQ IUD GH ÀUH V¡QGHUM\ske mælkeproducenter svarer chef
for medlemsservice i Arla Foods,
Henrik Damholt Jørgensen, at årsagen ganske enkelt er det forhold, at
priserne fastsættes af markedet – at
prisforskellen er begrundet i forskelle i råmælksmarkedet.
- Det hænger sammen med, at vi
har set en meget kraftig stigende efterspørgsel på økologiske færdigprodukter i Tyskland, og det kalder på
alle de, der producerer disse varer.
Og så skal vi give det økotillæg,
der gør, at vi får den mælk ind, vi har
behov for, siger Henrik Damholt Jørgensen.
Vurderer tillæg hele tiden
Arla har ifølge Henrik Damholt Jørgensen gennem årene haft en meget stabil prissætning på økologisk
mælk forstået på den måde, at det
ikke er ret ofte, at selskabet har reguleret på økotillægget.
- Men med den aktuelle markedssituation, hvor vi bredt ser en
stigende interesse for økologi, har
vi forpligtet os på at se på tillægget
løbende. Det betyder i realiteten måned for måned.
- Det er er situationsvurderinger,
og vi følger udviklingen på råmælksmarkeder hele tiden, forklarer han.
Henrik Damholt Jørgensen fortæller, at såvel den relative som den absolutte pris er noget, man hele tiden
går ind og ser på og vurderer, om den
ligger rigtig.
Tillæg skal matche behov
Han pointerer, at det i helt overveMHQGHJUDGHUVnGDQDWP ONHQDIsættes, hvor den produceres. Den
friske mælk transporteres kun en vis
afstand.
- Vi forsøger at tiltrække 150-200
millioner kg i Centraleuropa og i Danmark, og derfor er vi nødt til løbende
DWKROGH¡MHPHGRPWLOO JJHWPDWcher det behov, vi har, siger han.
$UODFKHIHQ SRLQWHUHU DW PHMHULselskabet har et ønske om at rekruttere mælk i blandt andet Danmark
og Tyskland, og derfor den 2. marts
satte prisen op i Danmark med 2
eurocent, hvorved forskellen mellem
“
Vi ser den økologiske mælk som
en del af den samlede forretning.
Den skal give penge til alle andelshavere. Inklusiv de konventionelle. Sådan
er det.
HENRIK DAMHOLT JØRGENSEN , CHEF FOR MEDLEMSSERVICE I ARLA FOODS.
den økologiske og konventionelle
pris blev større.
- Når vi efterspørger mere økologisk mælk er det fordi, vi ser en afsætningsmæssig basis, der kan give
JRGLQGWMHQLQJWLOI¡MHUKDQ
-R PHUH PDUNHGHUQH Á\GHU VDPPHQ MR PLQGUH EHJUXQGHOVH HU GHU
for at have forskellig prisdannelse i
forskellige lande, erkender Henrik
Damholt Jørgensen, men som det
er i dag, mener han, at der er en begrundelse for forskellen.
der er med til at betale økotillægget,
og alle skal også have noget tilbage
derfra.
6HOVNDEHW KDU MR L VLGVWH HQGH
NXQ pQ EXQGOLQMH 'HW HU GHQ GHU
bruges til at betale alle vores landmænd, betoner han.
Arla-chefen slår samtidig fast, at
der er god grund til at give et økotillæg, fordi der er en ekstra omkostning ved økologisk drift, og der er
brug for, at nogle vil producere økomælken.
Kun én bundlinje
,QGWMHQLQJHQ VNDO Y UH WLO JO GH RJ
gavn for alle leverandører.
- Vi ser den økologiske mælk som
en del af den samlede forretning.
Den skal give penge til alle andelshavere. Inklusiv de konventionelle.
Sådan er det.
- Økologi skal give et bidrag til den
VDPOHGHLQGWMHQLQJVRP¡NRORJHUQH
selv skal have del i, men som også
vil være et bidrag til mælkeprisen
IRUDOOH'HWHUMRDOOHDQGHOVKDYHUH
Ingen snydes
Han vurderer, at når der kigges over
længere perioder, så er der ikke nogen, som snyder hinanden.
- Der skal være en balance, og
den er der over tid. Man kan roligt
sige, at hverken konventionelle eller
økologer har grund til at være misundelige på hinanden, konkluderer
Henrik Damholt Jørgensen.
$UODRYHUYHMHULNNHDWODYHHWPHUH
transparent regnskab for økologisk
og konventionel mælk.
Ked af at miste leverandører
Udsigten til, at nogle vælger at afsætte mælken til anden side, ærgrer
Henrik Damholt Jørgensen.
- Vi har klart meldt ud, at vi ønsker
mere økologisk mælk, ikke mindre.
Så hvis der er økologer, som forlader
os, så er vi kede af det. Det er der
ikke tvivl om, understreger han.
Han synes, at Arla i kommunikationen med økologerne har meldt ud
ÁHUHJDQJHLnUDWPDQIRUVWVDW¡Qsker at have en ledende position på
¡NRORJLVN P ON RJ DW PHMHULHW JnU
i en offensiv rolle ved at hæve økotillægget.
Fordelen ved at være leverandør
til Arla Foods er ifølge Henrik Damholt Jørgensen, at kontrakten som
andelshaver aldrig siges op på grund
af manglende afsætning.
- Landmanden kommer ikke i den
situation, at han ikke får afhentet sin
mælk. Vi henter altid mælken. Det er
den sikkerhed, man har hos os. Og
så får man den bedst mulige pris,
udtaler han.
Aktuelt eksporteres cirka 40
pct. af Arlas danske økomælk
til Tyskland og Holland. 98
pct. af den indsamlede mælk
i Danmark afsættes pt. som
økologisk
12
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
5. juni 2015 nr. 568
Store muligheder i
rækkedyrkning og radrensning
Forskningsprojektet
RowCrop udvikler rækkedyrkningssystem, der
integrerer afgrøder, efterafgrøder og målrettet
ukrudtsbekæmpelse
RÆKKEDYRKNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
Den store udfordring for mange
økologer er at bekæmpe aggressivt
ukrudt og samtidig øge udbytterne.
På Foulumgaard under Aarhus
Universitet var der sidste uge demonstration af nogle af aktiviteterne
i RowCrop, der fokuserer på de nye
muligheder i rækkedyrkning af både
korn og efterafgrøder. Et nyt dyrkningskoncept gør det muligt at radrense i både korn og efterafgrøder
og dermed lave effektiv ukrudtsbekæmpelse samtidig med dyrkning af
NY OVWRIÀNVHUHQGHHIWHUDIJU¡GHU
- Vi skal udnytte de fremskridt, der
er sket i udviklingen af radrensere.
De har vundet indpas og har fået
større kapacitet, og det giver os nye
muligheder inden for økologisk planteavl, vurderer chefkonsulent Inger
Bertelsen, Seges Økologi.
25 cm rækkeafstand
I RowCrop arbejdes udelukkende
med 25 cm rækkeafstand i korn.
Ideen er at bruge den øgede rækkeafstand til at lave et nyt dyrkningskoncept.
- I økologien er der udfordringer
i form af ukrudt, der skal reguleres,
og vi vil også gerne have nogle gode
Ved et højt ukrudtstryk vil radrensning ifølge He
ges, være en fordel. Han vurderer, at 25 cm ræ
ter. Her er det enkeltkornssåning på 37,5 cm ræ
Rækkesåning og etablering af efterafgrøder med radrenser skal give gode efterafgrøder og højere udbytter. Et nyt
element i det nye rækkedyrkningskoncept er, at man kan lave en mekanisk bekæmpelse efter høst, selvom man har
efterafgrøder. Foto: Kaj Lund Sørensen.
efterafgrøder. Hidtil har vi skullet
vælge mellem de to ting, konstaterer
hun.
- Vi kan etablere gode efterafgrøder, når vi lægger dem ud i foråret i
korn. En anden mulighed er at satse
på efterafgrøder sået efter høst, men
i praksis er det svært at nå dette inden 10. august. Derfor har det nogle
steder ikke været en god løsning, siger konsulenten.
%HJJH PHWRGHU NRQÁLNWHU GHVuden med at lave ukrudtsbekæmpelse efter høst.
Større robusthed
- I RowCrop vil vi lave et dyrkningssystem, hvor vi med radrenseren har
mulighed for at holde kornet rent så
lang tid, som det er nødvendigt – måske to eller tre radrensninger – og så
derefter etablere efterafgrøden.
- Det andet element i det nye
dyrkningskoncept er, at vi vil lave en
mekanisk bekæmpelse efter høst,
selvom vi har efterafgrøder, forklarer
hun.
Det vil sige, at dyrkningssystemet
skal fjerne stubben mellem efterafgrøderne med radrenserne, så man
får en bekæmpelse af den del af
RYHUÁDGHQGHULNNHHUUDGUHQVHWWLGligere. Målet er en øget robusthed i
systemet.
Ved arrangementet blev der demonVWUHUHW ÀUH V W UDGUHQVHUH PHG Vnudstyr til etablering af efterafgrøder.
De kamerastyrede radrensere var
Cameleon, Gaspardo, Garford Robocrop og Thyregod.
Enkeltkorns-såmaskinen er en udviklingsmaskine bygget ud fra en
Variosem-maskine, som kan så med
præcision i en lang række afgrøder,
siger Ole Green, Kongskilde. Foto:
Kaj Lund Sørensen.
Rækkedyrkning i det langvarige sædskifteforsøg
I første sæson i nyt
dyrkningskoncept er der
radrenset efter høst af
rækkesået korn uden at
lave skade på efterafgrøden
I den første sæson har Erling Nielsen renset efter høst af kornet uden
at lave skade på efterafgrøden.
- Det stiller nye krav til udstyret.
Jo kraftigere hovedafgrøde, jo mere
stub og halm får vi også, lyder vurderingen.
RÆKKEDYRKNING
Afprøver skær
Han afprøver blandt andet hvilke
skær, der skal til for at fjerne stubben, og har foreløbig gode erfaringer
PHGHWÁDGWVN UVRPVN UHUXQGHU
stub og ukrudt i JB4-jorden.
Der afprøves to redskaber. Dels
Kongskilde-konceptmaskinen, som
har en trykrulle med en skære-ring,
hvor hensigten er, at skære-ringen
skal åbne jorden for tanden med det
ÁDGHVN U
Dels har han selv bygget et redskab til formålet.
AF KAJ LUND SØRENSEN
I de langvarige økologiske sædskifteforsøg på AU Foulum er Erling
Nielsen fra Aarhus Universitet i gang
med at udvikle det nye dyrkningskoncept.
I parcellerne, der nu har ligget
samme sted gennem 19 år, forekommer der lige som ude på bedrifterne
problemer med rodukrudt som tidsler, svinemælk og følfod.
Erling Nielsen, Aarhus Universitet, afprøver blandt andet Kongskilde-konceptmaskinen, som har en trykrulle med en skære-ring, hvor hensigten er, at
VN UHULQJHQVNDOnEQHMRUGHQIRUWDQGHQPHGGHWÁDGHVN U)RWR.DM/XQG
Sørensen.
Det rigtige tidspunkt
8GIRUGULQJHQHUDWÀQGHGHWULJWLJH
såtidspunkt for efterafgrøderne, som
vi sår ved sidste radrensning, fortæller Erling Nielsen, som vurderer, at
20. maj er seneste tidspunkt for såning af efterafgrøderne i vårsæd.
I projektperioden indtil udgangen
af 2017 følger han naturligvis udviklingen i ukrudtsmængde og i udbytter.
I RowCrop er rækkeafstanden generelt 25 cm, i Foulum er den 24 cm.
MARK & STALD
5. juni 2015 nr. 568
ØKOLOGI & ERHVERV
13
Ukrudtsmængden skal halveres
Rækkedyrkning reducerede ukrudtet i hestebønner fra en dækning
på 50 pct. til 10 pct.
Bedste effekt blev opnået ved en blindharvning
kombineret med en eller
to radrensninger
RÆKKEDYRKNING
AF KAJ LUND SØRENSEN
HQQLQJ6M¡UVOHY/\QJYLJPDVNLQNRQVXOHQWL6HNNHDIVWDQGYLOSDVVHJRGWLQGSnPDQJHEHGULI NNHDIVWDQG)RWR.DM/XQG6¡UHQVHQ
Ukrudtsmængden skal halveres ved
at forbedre ukrudtsbekæmpelsen.
Det er ifølge Lars Egelund Olsen,
konsulent Seges Økologi, målet i
Optimek-projektet, hvor der udvikles
mere effektive mekaniske metoder
til ukrudtsbekæmpelse.
Henning Sjørslev Lyngvig, maskinkonsulent i Seges, står i parceller
med hestebønner sået ved forskelige
rækkeafstande og teknik i Foulum.
Han vurderer, at en såning med skiveskær mange steder vil være bedste løsning til at få placereret frøene
rigtigt i otte cm dybde.
- For at kunne radrense, skal vi op
på 25 cm rækkeafstand. Jo større
rækkeafstand man vælger, jo bedre
effekt mod ukrudtet, men til gengæld bliver planternes vokserum i
række mindre optimal, fordi de står
tættere i rækken, forklarer han.
Et kompromis
Den optimale rækkeafstand bliver
derfor et kompromis mellem god renholdelse og udbytte.
Når rækkeafstanden øges fra
12,5 til 50 cm, reduceres planteafstanden i rækken fra 16 til 4 cm.
Henning Sjørslev Lyngvig kan ikke
sige, hvad det betyder for udbyttet,
men peger på, at man måske skal
overveje at reducere udsædsmængden ved 50 cm rækkeafstand.
Danske forsøgsresultater viser, at
der ikke er noget udbyttetab ved at
gå fra 12,5 til 25 cm rækkeafstand
i hestebønner. Og svenske forsøg viser ifølge Henning Sjørslev Lyngvig,
at det ikke koster udbytte at gå op på
50 cm rækkeafstand.
- Den optimale rækkeafstand
afhænger af ukrudtstrykket. Ved et
højt ukrudtstryk vil radrensning være
en fordel, siger maskinkonsulenten,
som vurderer, at 25 cm rækkeafstand vil passe godt ind på mange
bedrifter.
Lars Egelund Olsen oplyser, at resultaterne fra sidste år viser, at der
er en god effekt af radrensning i forhold til strigling i hestebønner.
- Vi reducerede ukrudtet fra en
dækning på 50 pct. til 10 pct. Bedste
effekt blev opnået ved en blindharvning kombineret med en eller to radrensninger, siger han.
To slags teknik
Parcellerne med Fuego hestebønner
er sået med to forskellige slags tek-
3HWHU1LHOVHQIUD9lGHUVWDGRSOHYHU
JHQHUHOWHQ¡JHWLQWHUHVVHIRUU NNHVnQLQJRJUDGUHQVQLQJLÁHUHDIJU¡GHURJKDQYXUGHUHUDWNRQFHSWHWEOLYHUPHUHXGEUHGWLIUHPWLGHQ
)RWR.DM/XQG6¡UHQVHQ
nik. Dels med en Väderstad og dels
med en Kongskilde prototype.
17. april blev der sået med en
Väderstad Spirit skiveskærssåmaskine. Der er sået på 12,5 og 25 og
37,5 og 50 cm rækkeafstand.
Peter Nielsen fra Väderstad oplever generelt en øget interesse for
U NNHVnQLQJ RJ UDGUHQVQLQJ L ÁHUH
afgrøder, og han vurderer, at konceptet bliver mere udbredt i fremtiden.
Han nævner et eksempel på en
nordjysk økolog, som med gps på sin
Spirit kan placere kernerne præcist,
hvor de skal ligge i forhold til gyllen,
der er nedfældet lige ved rækken
forud for såning.
Prototype fra Kongskilde
, SDUFHOOHUQH L 2SWL0HNSURMHNWHW L
Foulum er der også sået hestebønner med en præcisionssåmaskine –
en ny prototype fra Kongskilde.
Det åbner ifølge Ole Green,
Kongskilde, nye og spændende muligheder for renholdelse.
Enkeltkorns-såmaskinen er en
udviklingsmaskine, som kan så på
rækkeafstande fra 25 til 37,5 cm
rækkeafstand.
- Vi har bygget videre på den gamle Variosem maskine. Det er samme
teknik, der anvendes i majs og roer.
En vakuummaskine, hvor vi ændrer
på blæseren for at ændre på udsædsmængden.
- Det er ikke en højhastighedsmaskine, men den kan så med præcision i en lang række afgrøder, siger
Ole Green om redskabet, der lige
kommet fra fabrikken i Polen og præsenteres på Agritechnica til efteråret.
Der er sået 50 planter pr. kvm
svarende til 320 kg pr. ha den 21.
april.
- Tanken er at udvikle en præcisionssåmaskine til ’mønstersåning’,
så vi kan radrense tættere på planten både mellem rækkerne og i rækken, fortæller Ole Green. Denne teknik afprøves i år i roer.
‹‘”ƒˆϐ‹‡”‹‰ƒˆ‰”ސƒˆ‰”Þ†‡”‡”‡˜‡Œ–‹Ž
mere proteinfoder, gødning og bioenergi
Forskningsprojekterne
—Ž–‹Žƒ–‘‰”‰ƒ‘ϐ‹nery vil hjælpe økologiske landmænd til på én
gang at skaffe protein
til de enmavede dyr og
forbedre gødningsforsyningen til planteproduktionen. Projekterne vil
anvende et helt nyt pilotanlæg i Foulum til opskalering af processerne
Forsyning med økologisk proteinfoder til de enmavede dyr, bedre og
mere robuste sædskifter i områder
med få kreaturer og bedre udnyttelse af næringsstofferne og højere
udbytter er nogle af de centrale
udfordringer i økologisk landbrug. I
dag anvendes konventionelt protein
på dispensation til økologiske svin
og fjerkræ. Samtidig importeres
konventionel gødning for at sikre
Q ULQJVVWRÀQGKROGHW L MRUGHQ Sn
økologiske bedrifter uden husdyrhold. Der er akut brug for løsninger
til disse udfordringer.
Derfor fokuserer to økologiske
SURMHNWHU 2UJDQRÀQHU\ RJ 0XOWLPlant på at udvikle metoder til at
udvinde proteiner af grøntafgrøder.
I kombination med ny teknologi,
som gør det muligt at bruge restprodukterne fra denne proces til
produktion af biobrændstof, kan de
Q\HUDIÀQHULQJVPHWRGHUEDQHYHMHQ
for et nyt og mere bæredygtigt produktionssystem med bedre sædskifter, højere udbytter og mindre
miljøbelastning.
Lovende resultater
OrganoFinery koncentrerer sig om
ELRUDIÀQHULQJPHGHQSDWHQWHUHWPHtode, hvor der anvendes mælkesyrefermentering til udfældning af proteiQHU 5HVWHUQH IUD SURWHLQUDIÀQHULQJ
kan bruges til gødning og energipro-
duktion. Et af projektets mål er at
LGHQWLÀFHUH DIJU¡GHU GHU HU HJQHGH
til økologisk planteavlsbedrifter med
et generelt behov for kvælstof.
,2UJDQRÀQHU\VI¡UVWHnUHUGHUSn
forsøgsbasis høstet rødkløver, kløvergræs, lucerne og olieræddike, og
SURWHLQUDIÀQHULQJVPHWRGHQHUDISU¡vet i laboratorieskala. Forhold som
høsttidspunkter, gødningsmængder,
proteinindhold og aminosyresammensætning i hele planter bliver undersøgt, og resultaterne er lovende.
Der blev opnået en tilfredsstillende
mængde protein med en aminosyresammensætning, der er mere optimal end sojaprotein til fjerkræfoder.
Opskalering til efteråret
Det er planen at opskalere metoden
på et helt nyt pilotanlæg i Foulum til
efteråret i samarbejde med bl.a. det
¡NRORJLVNH SURMHNW 0XOWL3ODQW RJ HW
stort strategisk Bio-Value-program.
Aarhus Universitet har desuden
netop etableret et såkaldt HTL-
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
2*)‘'(9$5(6<67(0(5
Af Mette Lübeck, Institut for Kemi og Biovidenskab,
Aalborg Universitet
anlæg, som laver bio-olie på basis
af plantemateriale, og i tilknytning
til det, bliver der etableret et pilotanlæg til udvinding af proteiner fra
grøn biomasse. Samspillet mellem
de to anlæg giver mulighed for en
markant mere effektiv anvendelse
af biomassen.
, 2UJDQRÀQHU\ DUEHMGHV GHU Sn
DWELRUDIÀQHUHK¡VWHQIUDV\YKHNWDU
rødkløver til efteråret, når proteinanlægget står klar. Det udvundne
protein skal bruges i fodringsforsøg
for at vurdere fordøjelighed og egnethed som foder til æglæggende
høner. Senere skal fjerkræfoder
baseret på kløverprotein afprøves
i stor skala i økologiske fjerkræbesætninger. Der vil blive foretaget
økonomiske analyser og markedsanalyser af konceptet og set på
mulighederne for at implementere
ELRUDIÀQHULQJVWHNQRORJLHQLSUDNVLV
2UJDQRÀQHU\ HU HW 2UJDQLF 5'' SURMHNWNRRUGLQHUHWDI,&52)6'HOHGHVDI$DOERUJ8QLYHUVLWHWLVDPDUEHMGHPHG6HJHVRJEnGH.¡EHQKDYQV
8QLYHUVLWHW $DUKXV 8QLYHUVLWHW VDPW
ÀUPDHUQH %LRWHVW )HUPHQWDWLRQH[SHUWV$JUR7HFKRJ,)$8ELGUDJHU
/ V PHUH KWWSLFURIVGNIRUVNQLQJGDQVNIRUVNQLQJRUJDQRÀQHU\
14
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
5. juni 2015 nr. 568
Ensartet kerneafstand øger udbyttet
Enkornssåning giver en
bedre udnyttelse af lys,
vand og næringsstoffer.
Gevinsten er fra tre til ni
procent større udbytte i
vintersæd
- Det giver for uens plantedække
og koster udbytte, men jo mere, vi
sætter fokus på metoden, jo større
chance er der for, at nogen udvikler
såmaskiner til opgaven, fortæller
Helle Elander, som håber, at nogle af
ÀUPDHUQHDOOHUHGHHULJDQJ
- Korn skal sås med stor præcision, og det koster udbytte, når afstanden mellem kornplanterne i rækken
ikke er ensartet, understreger planteavlskonsulenten, som forventer
højere udbytter bare ved bedre såning med enkornssåmaskine.
ENKORNSSÅNING
7(.67)272.$-/81'6‘5(16(1
Vi ved, at det betyder meget i majs,
og det er logisk, at det også betyder
noget i korn.
Det mener planteavlskonsulent
i Centrovice, Helle Elander, som i
en demo ved Aarup sammenligner
traditionel såning af vårbyg med enkornssåning, hvor der er nøjagtig ens
afstand mellem kernerne i sårillen.
- Princippet, hvor kernerne aldrig
klumper sammen, er godt. Hvor der
er kørt med enkornssåmaskine er
der ingen ’klumpsåning’. Det er tydeligt, at planterne står med præcis
lige stor afstand i rækkerne, vurderer hun.
Undgår spring og klumper
Rækkeafstanden er 12,5 cm, og hvor
der er sået 300 planter pr. kvm står
SODQWHUQHÀQWPHGFPDIVWDQG
Enkelte steder er der små spring,
men ingen af kernerne er lagt oven i
hinanden som ved den konventionelle maskine. Referencen er sået med
en almindelig Lemken såmaskine.
Helle Elander illustrerer forskelOHQ YHG DW O JJH KnQGÁDGHQ LQG
mellem nogle planter i rækken, hvor
der er sået med den konventionelle
maskine. Her er der både spring og
klumper.
Enkornssåning giver en markant mere ensartet fordeling af kernerne i rækkerne, og når den enkelte plante har mere
plads, udnyttes alle vækstfaktorer mere effektivt, men planteavlskonsulent i Centrovice, Helle Elander, vurderer, at
det først og fremmest er vintersæd, der kvitterer for såmetoden, fordi vårbyg ikke har samme buskningspotentiale.
I parcellerne med 200 planter pr.
NYPHUGHUÀUHFPPHOOHPSODQWHUQH
og med 100 planter pr. kvm er afstanden otte cm.
Planterne står perfekt. Jo lavere
plantetal, jo mere udtalt er effekten.
Fremtidens teknologi?
Det er ifølge den fynske konsulent
afgørende, at udsæden er jævnt fordelt. Fordelene ved enkornssåning
er en markant mere ensartet fordeling af planterne i marken.
Når den enkelte plante har mere
plads, skal planterne i meget mindre
grad konkurrere om lys, vand og næringsstoffer. Det betyder, at pladsen
og alle vækstfaktorer udnyttes mere
effektivt.
Enkornssåmaskiner kendes især
fra roe- og majssåning. Demoen på
Vestfyn er etableret med en prototype af en Kverneland Accord forsøgsmaskine udlånt af Københavns
Universitet. Måske er det fremtidens
teknologi.
Fungerer godt
- Den fungerer meget godt. Kernerne
suges op mod en skive og falder af,
når vakuummet forsvinder. Men det
er forsøgsudstyr, og den virker endnu
ikke optimalt. Teknikken er slet ikke
udviklet færdig til markedet, pointerer hun.
Enkelte steder i rækkerne er der
VPn VSULQJ DQGUH VWHGHU VWnU ÁHUH
planter tæt på hinanden eller på
samme sted. Det er det, som kaldes
’klumpsåning’ eller ’tue-såning’.
Vinterhvede og hybridrug
Men potentialet ved såmetoden ligger først og fremmest i vintersæd,
hvor det øger udbyttet med 3-9 pct.
sammenlignet med en traditionel såmaskine.
I tyske forsøg giver enkornssåning
3-5 pct. større udbytte i vinterhvede
og 4-9 pct. mere hybridrug.
- Det er særligt vigtigt, at kernerne
placeres med samme afstand ved
tidlig såning af hybridudsæd, hvor
der anvendes lave udsædsmængder, påpeger Helle Elander.
Omvendt har hun kun meget små
forventninger til gevinst i vårbyg.
- Vårbyg har ikke samme buskningspotentiale. Vårbyg-demoen er
kun for at præsentere princippet,
forklarer hun.
'HU HU HQ ÁRW IUHPVSLULQJ L .:6
Irina vårbyggen, der er sået den 20.
april. Den er på 100 procent uanset
om såningen er foretaget med enkornssåmaskine med 4-5 km i timen
eller med den traditionelle maskine.
Der var et godt såbed i JB6-jorden, hvor kernerne blev placeret i 4
cm dybde.
Såning i gitteragtigt mønster
undertrykker ukrudtet
Forskning på Københavns Universitet viser,
at en afgrøde selv kan
klare ukrudtsbekæmpelsen. Når afgrøden sås
ved høj tæthed i et ensartet gitteragtigt mønster, bliver mængden af
ukrudt reduceret helt op
til 72 pct.
ǧ%
$).$-/81'6‘5(16(1
Planteavlskonsulent i Centrovice,
Helle Elander, tøver med at vurdere
såmetodens relevans for økologer.
Hun peger dog på, at økologer nok
skal prioritere en høj udsædsmængde for at dække jorden.
Men tanken bag såmetoden, hvor
kernerne sås med nøjagtig samme
afstand i rækken, er faktisk opstået
med fokus på afgrødens konkurrenceevne i forhold til ukrudt – en bedre
ukrudtskontrol ved at fordele kernerne ensartet.
Geo-såning
På forskningsplan arbejdes der med
geo-såning, hvor kernerne placeres i
et gitteragtigt mønster med nøjagtig
samme geometriske afstand mellem
alle kerner. Det vil sige, at kernerne
sås i kvadrater, så der er præcis lige
stor afstand til de øvrige planter i såvel rækken som mellem rækkerne.
Københavns Universitet præsenterede sidst i 2014 ny forskning,
som viser, at når afgrøden sås ved
høj tæthed i et ensartet gitteragtigt
mønster, klarer den selv ukrudtsbekæmpelsen.
Ifølge resultaterne fra Institut
for Plante- og Miljøvidenskab på KU
bliver konkurrencetrykket over for
ukrudt mindre, jo større og jo mere
uensartet afstand, der er mellem
kornplanterne.
Ukrudtet taber
De nye forskningsresultater viser,
at ukrudtet får langt sværere ved at
vinde kampen i afgrøder som majs,
korn og bønner, når såmetoden ændres.
Ukrudtsbekæmpelsen på marken
forstærkes blot ved at droppe den
traditionelle måde at så afgrøderne
på.
I forsøg med hvede og majs fører
såning ved høj tæthed i et ensartet
gitteragtigt mønster til, at ukrudtet
bliver undertrykket, og reultatet bliver ifølge professor Jacob Weiner,
Institut for Plante og Miljøvidenskab,
større høstudbytte på marker med
meget ukrudt.
Forsøg med hvede og majs viser ifølge professor Jacob Weiner på KU, at såning ved høj tæthed i et ensartet gitteragtigt mønster undertrykker ukrudtet
og giver større høstudbytte på marker med meget ukrudt. På billedet udføres
enkornssåning med forsøgsmaskinen fra Københavns Universitet i demoen
ved Aarup. Foto: Helle Elander
45 pct. større udbytte
Forsøg på danske hvedemarker og
studier af majs på colombianske
marker viser, at ændrede så-mønstre og ændret afgrødetæthed medførte en kraftig reduktion i ukrudtets
samlede biomasse.
Mængden af ukrudt blev reduceret helt op til 72 procent mens
kornudbyttet steg med mere end 45
procent.
Fidusen er at styrke afgrødens
forspring i vækst, så den får en konkurrencefordel i forhold til ukrudtet.
Jacob Weiner vurderer, at det vil
kræve nye billige teknologier, før det
kan anvendes og håndteres i praksis
på markniveau.
MARK & STALD
5. juni 2015 nr. 568
ØKOLOGI & ERHVERV
15
›„‡‡†–‰Þ”‡Ž•‡‘ˆ—‰Ž‡‹ϐŽ—‡œƒŠ‘•ϐŒ‡””§
Billedet viser spredepladen monteret, så frøene spredes fremad og lander på jorden før skærene på radrenseren, så
frøene renses ned i jorden. Foto: Claus H. Jensen, Thyregod A/S.
‡‹–‹Ž•¤‹‰ƒˆ‡ˆ–‡”ƒˆ‰”Þ†‡‹ƒŒ•
Ved bredspredning af efterafgrøde i
majs opnås den bedste fremspiring,
hvis frøene spredes foran skærene
på radrenseren, så frøene renses
ned i jorden. Bedste fremspiring kan
opnås med rillesåning. Det forklarer
landskonsulent Martin Mikkelsen,
Seges i PlanteNyt 2086.
Landsforsøg i 2014 tyder på, at
græsefterafgrøden i majs spirer bedre, hvis spredepladen vender fremad, så frøene lander foran skærene
på radrenseren, end hvis spredepladen vender bagud, så frøene lander
på jorden bagved skærene, men før
efterharven på radrenseren.
Hvis spredepladen vender bagud,
er det let at vende pladen 180 grader, så frøene spredes fremad.
I Landsforsøgene i 2014 er der
udført demonstrationer i ti majsmarker med en radrenser, hvor frøene i
den ene side af radrenseren er sået
med fremadrettede spredeplader og
i den anden side med nyudviklet udstyr til rillesåning fra Thyregod A/S.
Med den nyudviklede metode er frøene sået i tre såspor lavet af en efterharvetand og dækket med jord af to
harvetænder.
I forsøgene er opnået samme
markspiring med de fremadrettede
spredeplader som med Thyregods
nyudviklede metode. I andre Lands-
forsøg i 2014 har markspiringen
med Thyregods nyudviklede metode
været højere end bredspredning
med bagudrettede spredeplader,
men lavere end korrekt rillesåning
med skiveskær og trykhjul.
På sigt er målet såudstyr, som
kan placere frøene på fast bund i
ensartet dybde i 3 såspor med 15
til 17 cm rækkeafstand mellem to
majsrækker, så der er 20 cm på hver
side af majsrækken uden efterafgrøde, dvs. at efterafgrøden er væk fra
majsrækken, så efterafgrøden generer væksten af majs mindst muligt.
[email protected]
‡†”‡ˆ‘”Š‘Ž†ˆ‘”„—”ŠÞ•
Fødevareministeren har lanceret en
handleplan, der skal forbedre forholdene for fjerkræ. I en ny handlingsplan for høns og kyllinger, sætter
regeringen penge af til at støtte de
landmænd, der er villige til at omlægge deres burægproduktion.
Tiltagene omfatter øget omlægning af burægproduktionen blandt
andet via 40 millioner kroner i tilskud
i 2015 til producenter, der ønsker
at omlægge til en produktionsform,
hvor hønsene ikke går i bure
Endvidere er der lovgivning for
opdræt af hønniker, som nu blandt
andet får mere plads.
Der er bedre velfærd for æglæggende høner ved, at der for eksempel indføres et forbud mod næbtrimning, og der igangsættes initiativer
mod høj dødelighed, og der følges op
på udviklingen af tidlig kønsselekteULQJIRUDWXQGJnDÁLYQLQJDIKDQHN\Olinger.
Endelig fokuseres på bedre velfærd for slagtekyllinger ved, at der
blandt andet igangsættes forskningsprojekter,
der
kortlægger
forekomsten og årsagerne til trædepudesvidninger hos økologiske
slagtekyllinger.
Desuden vil Fødevarestyrelsen
blandt andet gennemføre en kampagne med fokus på ulovlig indførsel
af fjervildt, reglerne for stalddørssalg
lempes og overvågningsprogrammet
IRUIXJOHLQÁXHQ]DMXVWHUHV
[email protected]
§’‡„ŒÞ”‡Ž‘’¤Þ‘Ž‘‰‹•‡„‡†”‹ˆ–‡”
Afgræsning er den mest effektive
måde at bekæmpe kæmpebjørneklo
på. Afhugning eller afpudsning gennem sæsonen kan modvirke frøsætning, men metoden er tidskrævende,
og man skal være opmærksom på,
at kæmpebjørneklo vil sætte skærPHQ ODYHUH RJ ODYHUH MR ÁHUH JDQJH
den bliver afhugget.
Det oplyser landskonsulent Birgit
,QJYRUVHQ 6HJHV ‘NRORJL Sn /DQGbrugsinfo.
Skærmen kan sættes helt ned til
en halv meters højde eller der under.
Nye planter vil spire frem over 4–6
år, indtil frøbanken er tømt. Ved etablerede bestande af kæmpebjørneklo
er det derfor nødvendigt at lægge en
langsigtet strategi over 6–8 år.
Mindre bestande kan ifølge Birgit Ingvorsen bekæmpes ved rodstikning. Roden skæres over med en
skarp spade lige under vækstpunktet, så planten dør. Det vil sige, at
der skal være nogle cm rod på den
væltede plante.
Erfaringer fra praksis viser dog,
at det kan være svært at slå planten
ihjel, og at en stor del af roden skal
graves op, hvis det skal lykkes. Er der
blomsterstand, skal den fjernes, så
der ikke sker eftermodning af frø.
Hvis man i bekæmpelsen af bjørneklo anvender afgræsning helt ned
til en sø eller et vandløb, skal man
sikre sig, at det er tilladt i forhold til
GHWVSHFLÀNNHYDQGO¡EVUHJXODWLY
‘–”‘Žǡ’¤„—†‘‰„Þ†‡
Fra 2015 er bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke omfattet af
krydsoverensstemmelse.
Man har pligt til at bekæmpe
kæmpebjørneklo, hvis kommunen
har vedtaget en indsatsplan for bjørneklo.
Hvis kommunen ved en kontrol
ÀQGHU N PSHEM¡UQHNOR VRP LNNH
er bekæmpet efter indsatsplanens
bestemmelser, får ejeren/brugeren af arealet et påbud om at foretage bekæmpelsen med en frist på
mindst 14 dage. Hvis et påbud ikke
efterkommes, kan det straffes med
bøde, og kommunen kan iværksætte
bekæmpelsen.
[email protected]
FJERKRÆ: Fødevarestyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om
AI-overvågning hos fjerkræ og opdrættet fjervildt. Bekendtgørelsen om
SOLJWWLORYHUYnJQLQJIRUDYL ULQÁXHQ]DKRVIMHUNU RJRSGU WWHWIMHUYLOGW
træder i kraft 1. juli 2015.
Udover mindre redaktionelle ændringer, er det eneste, der er ændret
ift. høringsversionen, formuleringerne i paragraf 3 om tidlig varsling for
DYL ULQÁXHQ]DLHUKYHUYVIMHUNU KROG
Her fremgår det, at ejeren af fjerkræhold eller opdrættet fjervildt, der
skal være registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister, straks skal
XQGHUUHWWH)¡GHYDUHVW\UHOVHQLWLOI OGHDIHQHOOHUÁHUHDII¡OJHQGHK Qdelser i besætningen: Det gælder ved et fald i indtagelse af foder eller
vand på over 20 pct. inden for et døgn. Styrelsen skal også orienteres
ved et fald i ægproduktionen, udover det normale produktionsniveau, på
samlet over 5 pct. over to dage. Endelig skal styrelsen underrettes ved
en overdødelighed på 3 pct. i løbet af tre dage i forhold til den forventede
dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder.
7000
danskere brugte søndag den 31. maj på at tage til åbent hus hos de
¡NRORJLVNHVYLQHSURGXFHQWHU0HGGHWÁRWWHGHOWDJHUDQWDOVOnU6RIDULQ\
besøgsrekord.
‡‹ƒ”‘ˆƒ•–‡Þ”‡•’‘”‹‰”ސ–•ƒ‰‡”
6(0,1$5,QVSLUHUHWDIKROODQGVNHDYOHUHKDUÁHUHGDQVNHJU¡QVDJVDYOHre valgt at lægge deres produktion om til faste kørespor for at minimere
jordpakning og til at øge deres produktivitet. På et todages seminar 15.
RJMXQLHUGHUEHV¡JSnÀUHDIGLVVHJnUGH'HWHU6NLIWHN U‘NRORJL
på Tåsinge, Barritskov/Årstiderne ved Juelsminde, Brdr. Kjeldahl på
Samsø og Birkemosegaard ved Slagelse.
På et seminar på Samsø vil internationale eksperter præsentere erfaringer fra Holland og Tasmanien. Man kan deltage en eller begge dage.
Tilmelding snarest.
Seminaret, der arrangeres af CTF Europe.dk. afvikles i forbindelse med
en international CTF konference i Prag 18. og 19. juni.
‡†‡›‡•–‡ˆ‘”•‹‰‹‘’‘•–‘‰”‘†—†˜‹Ž‹‰
KOMPOST: GartneriRådgivningen og AgroTech inviterer den 11. juni til at
besøge Københavns Universitet i Tåstrup, hvor nogle af landets fremmeste forskere vil give en introduktion til deres arbejde med kompost og
rodudvikling.
Lektor Jakob Magid vil tage deltagerne med på en markvandring til en
mark, som igennem mange år har fået tilført kompost baseret på husholdningsaffald samt en række andre organiske gødninger. Han vil fortælle om de effekter, som forsøget har vist på udbyttet, jordens indhold
af organisk stof, rumvægt, struktur, bearbejdnings- og smuldreevne mv.
Ph.d. studerende Camilla Ruø Rasmussen vil herefter vise os
DeepRootLab´s første faciliteter. DeepRootLab er under opførelse, men
allerede nu kan man få et indblik i, hvordan det ser ud og kommer til at
fungere. DeepRootLab vil give helt nye muligheder for at studere dyb rodvækst, dvs. rodvækst ned til 4-5 meter og ikke mindst få mere information om røddernes aktivitet i de dybe jordlag under markforhold.
Arrangementet er åbent for alle økologiske frugt- og grønsagsproducenter. Tilmelding senest 10. juni.
Ž–‡”ƒ–‹˜‡‹Ž†‡”–‹Žˆ‘†‡”’”‘–‡‹
WORKSHOP: På en workshop tirsdag 16. juni kan man få mere viden
om alternative kilder til foderprotein og møde de førende internationale
eksperter på området.
DCA, Aarhus Universitet afholder i samarbejde med blandt andet Nordisk
Ministerråd og Agro Business Park en stor international workshop om
mulighederne for at udnytte biomasse til fremstilling af foderprotein i
1RUGHQRJ‘VWHUV¡RPUnGHW
Sammen med eksperter fra Sverige, Polen, Island og Letland vil forskere
fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet desuden præsentere
den nyeste viden på området, og deltagerne har ved lejligheden mulighed for at komme med feedback. Deltagerne vil også få mulighed for at
besøge Aarhus Universitets laboratorier, hvor helt nyt udstyr til ekstraktion af protein fra grøn biomasse vil blive demonstreret.
:RUNVKRSSHQÀQGHUVWHGL$JUR%XVLQHVV3DUNL)RXOXP
16
ØKOLOGI & ERHVERV
5. juni 2015 nr. 568
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF BIRGITTE NYGAARD, PROJEKTLEDER I
ØKOLOGISK LANDSFORENING
EN FEST TIL LANDMÆND - LAVET
AF LANDMÆND
I aften går mere end 500 landmænd og medhjælpere
til fest for at fejre, at det i år er 25 år siden, de første Ømærkede produkter kom på hylderne.
3nEDUHÀUHPnQHGHUHUGHWO\NNHVDWHWDEOHUHIHP¡NR
fester fordelt i hele landet. Det skyldes udelukkende, at
lokale grupper af landmænd har taget arbejdshandskerne
på og har investeret tid og
ressourcer i planlægningen.
Selv om tiden har været
Kreatiknap og pengene små, er
viteten,
resultatet fem fantastiske
viljen,
og helt unikke fester, der
energien og ikke
er lige så mangfoldige som
mindst glæden ved
økologien.
“
fællesskabet har vist
Alle grupper har lagt sig
vejen.
i selen for at lave netop
den fest, som de ønsker.
Kreativiteten, viljen, energien og ikke mindst glæden ved
fællesskabet har vist vejen – det kan alle gæsterne nyde
godt af til festerne.
I Sønderjylland er der inviteret til fest på Slottet i Gram til
lyden af sangerinden Ester Brohus og gregorianske toner i
skæret af stearinlys. For de midtjyske økologer byder festen
på stående tapas med jazz musik og senere middag i den
smukke trælade på Gothenborg. I Nordjylland er cirkusteltet rejst, og der er langt op til et brag af en bondebal, som
en del af den årlige musikfestival ved de smukke omgivelser ved Halkær Kro.
På Fyn er der fest på godset (Skovsgaards Gods), hvor gæsterne kommer til at stifte bekendtskab med både guitaren,
klaveret, harmonikaen, trommerne og endda kontrabassen.
Og øko-festen på Sjælland inddeles med en øko-parade
gennem Roskilde dyrskueplads med musik og tambourmajor, som slutter foran scenen på Øko-Campen til en stor
fødselsdagsreception, hvor alle interesserede er inviteret.
Senere indtages festteltet.
Fælles for alle festerne er, at vi sammen skal skåle for vores fælles røde Ø-mærke, se tilbage på økologiens historie
og skue fremad mod de næste 25 år. Vi skal kort sagt feste
og hygge os i hinandens selskab.
Vi skylder alle medlemmerne af de fem festgrupper en stor
tak. GODT GÅ-ET! Også en stor tak til de virksomheder og
landmænd der har sponsoreret mange af råvarerne til festen.
Rigtig god fest til alle.
Fremtidens forbrugere har blikket stift rettet mod hylderne med de økologiske fødevarer, viser fremtidsstudie fra Firstmove.
Foto: Morten Telling, Moxtell
Fremtidens forbrugere
køber meget mere økologi
Fremtidsstudie fra bureauet
Firstmove viser, at det kan
blive nødvendigt for økologerne at sætte turbo på
produktudviklingen og
hæve kvalitetsbarren, hvis
de skal dække fremtidens
efterspørgsel efter økologi
FORBRUG
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Trendsættende forbrugere – de såkaldte
ÀUVWPRYHUH N¡EHU L GDJ FD SURFHQW
økologisk. Det viser et nyt fremtidsstudie, som strategi- og udviklingsbureauet
Firstmove har lavet for Økologisk Landsforening.
Firstmoverne udgør de tre procent
af befolkningen, der erfaringsmæssigt
handler først på nye værdier og trends,
VRP W\SLVN WRWUH nU VHQHUH ÀQGHU YHM WLO
den brede befolkning. Bliver det også tilI OGHW IRU ÀUVWPRYHUQHV ¡NRNXUV EOLYHU
der behov for masser af innovation og
vækst i den økologiske branche.
Ifølge Helle Bossen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening (ØL) tegner rapporten fra Firstmove et godt billede af, hvordan de økologiske varer skal
udvikle sig og hvilke værdier, der skal indarbejdes i dem for at leve op til kravene
hos fremtidens forbrugere.
- Salget af øko-varer er steget mange
år i træk, og det meget høje økologiforEUXJ KRV ÀUVWPRYHUQH HU HQGQX HQ LQdikator på, at udviklingen vil fortsætte
fremover, siger hun.
På forkant med udviklingen
Det er altid vanskeligt at spå om de fremtidige forbrugsmønstre, som kan blive
påvirket af mange udefrakommende faktorer, men tendensen i rapporten tegner
et klart billede af, at økologien fremover
vil få en endnu mere fremtrædende placering i danskernes madvaner.
Ved at nærstudere svarene i den 140
sider lange rapport får fødevareproducenterne ifølge fødevarerådgiver Dorte Rübner Lauridsen, ØL, de bedst mulige kort på
hånden i arbejdet med produktudvikling
og markedsføring af deres produkter.
- Man kan selvfølgelig aldrig være helt
sikker på hvilke tendenser, der slår igennem på mainstreammarkedet, men rapporten er et utrolig relevant redskab, som
kan hjælpe os til at være på forkant med
udviklingen, når vi skal rådgive fødevareproducenterne, siger hun.
- Det er tydeligt, at økologien i endnu
højere grad end tidligere er blevet pejle-
P UNHWIRUÀUVWPRYHUQHVRPO JJHUVWRU
vægt på både nydelse, kvalitet og smag,
siger Dorte Rübner Lauridsen.
Højere standarder
Hun hæfter sig samtidig ved, at fremtidens forbrugere går meget op i, at alle
led i produktionen lever op til høje etiske
og bæredygtige standarder. Du skal være
din vare bekendt. Fremtidens fødevarer
VNDOGHUPHGOHYHRSWLOÁHUHY UGLHUVRP
rækker ud over kravene i økologireglerne,
og det stiller nye krav til producenterne.
Ifølge Kirsten Poulsen, som er indehaver
af Firstmove, er et mere helhedsorienteret syn på fødevarerne en meget klar
tendens.
- Kvalitet og naturlighed er nogle af de
Y UGLHU GHU SU JHU ÀUVWPRYHUQHV YDOJ
af fødevarer. Og de lægger vægt på ærlighed, ordentlighed og omhu, og vil vide
hvor maden kommer fra. Det matcher
godt med økologien, siger hun.
Tæt på 100 procent
,I¡OJH VWXGLHW IRUELQGHU ÀUVWPRYHUQH
blandt andet økologi med sundhed, naturlighed, stærk kontrol og hensyntagen
til natur og dyr. Deres øko-andel i forbruget af basisvarer som grønt, mælk, æg,
smør og kaffe ligger helt oppe på næsten
100 procent - også hos de studerende.
MAD & MARKED
5. juni 2015 nr. 568
PRIS: Coop uddeler i samarbejde
med Madkulturen Årets Lokale
Vare 2015 til Danmarks bedste
lokale fødevarer inden for kategorien tørvarer. Coop og Madkulturen ønsker på den måde at
hædre de lokale fødevarer, som
smager godt, har en god historie
og adskiller sig kvalitetsmæssigt
fra de øvrige varer. Lokale producenter fra otte landsdele dyster
om titlen, når professionelle
dommere og forbrugere kårer
otte lokale vindere og en national
vinder for at sætte spot på de
produkter og lokale producenter, der kan give danskerne nye
smagsoplevelser.
Den nationale vinder modtager
50.000 kr. og de lokale vindere
5.000 kr.
—Þ„‡”
de unge
mest
ލ‘Ž‘‰‹
FORBRUG
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Økologisk Landsforening har netop
offentliggjort et nyt markedsnotat,
VRP UXPPHU ÁHUH LQWHUHVVDQWH WDO
over udviklingen i det økologiske forbrug.
I gennemsnit køber danskerne
økologi for 1429 kr. årligt, men der er
meget stor forskel på, hvem der stopper mest økologi i indkøbskurven.
Som det har været tilfældet gennem mange år, er det stadig børnefaPLOLHUQHVRPN¡EHUÁHVW¡NRORJLVNH
varer, men som noget nyt er det nu
IRUEUXJHUH XQGHU nU VRP HU ÁLWtigst til at hive de Ø-mærkede produkter ned fra hylderne.
Markedsrapporten, som bygger
på tal fra GfK ConsumerScan, viser,
at 10,3 procent af de unges fødevareforbrug er økologisk mod 8 procent
året før. Den udvikling forklarer mar-
kedschef Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening med følgende
ord:
- De unge er meget bevidste om,
at de med deres indkøb har stor
LQGÁ\GHOVH Sn KYRUGDQ I¡GHYDUHUQH
bliver produceret. De tilhører en generation, der ønsker at tage ansvar
og gøre en forskel. Derfor interesserer de sig i stigende grad for økologi,
siger han.
Han kan i øvrigt glæde sig over, at
der er fremgang i salget i alle alderskategorier, hvor gruppen 60+ har
den laveste økologiandel med 7 pct.
mod 6,5 pct. i 2013.
]‘Ž‘‰‹‡”‘‰•¤ˆ‘”ˆƒ––‹‰”Þ˜‡
Hvor økologien tidligere primært var
forbeholdt de mere velstillede husVWDQGHYLVHUWDOOHQHVDPWLGLJDWÁHre forbrugere i dag prioriterer at købe
økologiske fødevarer, selv om de har
et stramt husholdningsbudget.
Opgørelsen over økologiforbruget per husstand viser nemlig, at
husstande med den laveste årlige
indkomst (under 100.000 kroner)
har et højt økologiforbrug på 9,7 procent. Det placerer dem på en delt
andenplads efter de mest velstillede
husstande med en årlig indkomst på
over 600.000 kr.
Tallene dokumenter ifølge Henrik
Hindborg, at det godt kan lade sig
gøre at kombinere økologi og studieliv på et stramt budget.
'HUHUÁHUHWLQJPDQNDQJ¡UH
for at skabe luft til økologi i SU-budgettet. Eksempelvis kan man spare
mange penge ved at bage sig eget
brød og i det hele taget lave mad fra
bunden, bruge sæsonens grønt, spise mindre kød og undgå madspild,
siger han.
Ž‡”‡ƒ”ƒ–‡–‡†‡•‡”
0DUNHGVQRWDWHW IUD ‘/ YLVHU ÁHUH
andre interessante sammenhænge
mellem økologiforbruget, uddannelsesniveau, bosted og familiestatus.
En meget iøjnefaldende tendens
er, at økologiforbruget vokser, jo
længere uddannelse forbrugerne
har. Mens folk uden uddannelse kun
køber 5,5 pct. økologi, er procenten
mere end tre gange så høj (17,3 pct.)
hos forbrugere med en lang videregående uddannelse.
- Det illustrerer meget tydeligt, at
de mennesker, der er mest veluddannede, tror på, at de kan gøre en
forskel via deres handlinger, siger
Henrik Hindborg.
Et anden velkendt forskel i indN¡EVP¡QVWHUHW HU JHRJUDÀVN IXQGHret, idet husstande i København har
et markant større forbrug end hustande i resten af landet. Ikke mindre
end 12,8 pct. af madindkøbet i hovedstadens husstande bestod sidste
år af økologiske fødevarer, mens
landsgennemsnittet lå på 8,6 pct.
ބ‡Šƒ˜ˆÞ”‡”ƒ
Henrik Hindborg tror ikke på, at det
er muligt at ændre det skæve Danmarkskort, da det formentlig altid
vil være borgerne i en metropol som
København, som går forrest.
I den forbindelse glæder han sig
over, at erfaringerne viser, at det københavnske indkøbsmønster breder
sig til resten af landet med nogle års
forsinkelse.
I forhold til familiestatus er det familier med børn i alderen 0-6 år og
singlehusholdninger, som præsterer
de højeste økologiandele med henholdsvis 13,3 pct. og 10,7 pct.
En halv mio. kr. Så meget forbedrede
øko-grossisten Biogan bundlinjen fra
2012 til 2013, og sidste år fulgte et
lignende hop. Dermed endte bundlinjen i 2014 med et plus på 2,5 mio.
kr. Det fremgår af det årsregnskab,
som Lystrup-virksomheden offentliggjorde i sidste uge.
- Vores resultat er tilfredsstillende, siger grossist Anders Kok.
Væksten i salget skyldes både tilgang af nye kunder og et øget salg
til de eksisterende kunder – både i
Danmark og i resten af Norden, som
Biogan efterhånden betragter som
sit hjemmemarked.
- Vi har fået en bedre distributionsgrad i Danmark, men den er stadig ikke tilfredsstillende. Vi er kun en
lilleput, som skal holde fast i at udvikle dét, som vi i forvejen er gode til,
siger den jyske tørvaregrossist.
‡Š‘˜ˆ‘”ϐŽ‡”‡Š§†‡”
Biogan har i øjeblikket ikke ressourcer til at lave alt det salgsarbejde,
som er nødvendigt for at skabe yderligere vækst i de øvrige nordiske lande, og Anders Kok overvejer derfor,
om det vil være muligt at ansætte
ÁHUH K QGHU L /\VWUXS Vn KDQ VHOY
kan få mere tid til at skabe et bedre
fodfæste i Norden.
I øjeblikket oplever han en voksende interesse for økologien, og det
har tiltrukket nye leverandører, som
ønsker en bid af et voksende marked.
‡‡•Šƒ”„‡Š‘˜ˆ‘”
fremgang i 2015
IS: Selv om hele selskabets
kapital er ædt op, beskriver ejer
Jørgen Nielsen årets resultat hos
den midtsjællandske is-producent Skee Is som tilfredsstillende.
Selskabet formåede sidste år
at øge indtjeningen med over
en halv mio. kr. til et plus på
188.000 kr., og han forventer i
indeværende år at øge produktionen af proteinis og genskabe
kapitalen.
- Vi skal helst have dobbelt op i
forhold til sidste år, mindst – og
det både i top og bund, siger han
til Food Supply.
1429
Så mange kroner bruger danske
forbrugere i gennemsnit på økologi om året.
Ž›–‹‰„‹†”‘‰–‹Ž„—†Ž‹Œ‡Š‘•Ž‘”ƒ‹‘
›–•‘Ž‹†–’Ž—•Š‘•‹‘‰ƒ
Den jyske grossist kom
ud af 2014 med et overskud på 2,5 mio. kr.
17
%”‡–•Ž‘ƒŽ‡˜ƒ”‡”ʹͲͳͷ
Det er nu de yngste forbrugere, som køber mest
økologi, viser ny markedsrapport fra Økologisk
Landsforening
‘”„”—‰‡”‡—†‡”ʹͻ
år er den gruppe, som
Þ„‡”‡•–ލ‘Ž‘‰‹
ØKOLOGI & ERHVERV
'HU EOLYHU VQDUW EHKRY IRU ÁHUH K QGHU L %LRJDQV Q\LQGUHWWHGH SDNNHUL L
Lystrup, som pakker varer til kunder i hele Norden.
- Vi oplever et øget konkurrencepres fra nye aktører, som spidser blyanten, når de skal ind på markedet,
siger Anders Kok.
Det udmønter sig i et øget prispres, som i sidste ende minimerer
indtjeningen, men Anders Kok håber, at Biogan med investering i nye
pakkemaskiner vil være i stand til at
ODQFHUH ÁHUH Q\H SURGXNWHU VRP YLO
bidrage positivt til omsætning i de
kommende år.
[email protected]
BAGERI: Forrige år præsterede
den økologiske brødfabrik Il
Fornaio et overskud på knap 1,8
mio. kr. I regnskabet for 2014 er
bundlinjen vokset til 3,3 mio. kr.
Det forbedrede resultat skyldes
primært ekstraordinære indtægWHULIRUELQGHOVHPHGÁ\WQLQJHQDI
bageriet, som i efteråret indgik et
partnerskab med Trianon Bageri
København. Sammen er det planen at de vil skabe Københavns
største og bedste lokale bageri,
med det italiensk inspirerede Il
Fornaio ved roret.
- Ekstraordinære indtægter i
IRUELQGHOVHPHGÁ\WQLQJHQDI
bageriet til ny adresse udgør en
væsentlig andel af overskuddet.
Det ordinære resultat ligger på
niveau med 2013, lyder det i
årsberetningen.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
5. juni 2015 nr. 568
Dansk økologi står stærkt i udlandet
Danske producenter
jagter nye kunder på
messer i både Holland og
Kina
I forhold til sin størrelse er Danmark
særdeles stærkt repræsenteret på
de økologiske eksportmarkeder. I
slutningen af maj deltog danske
producenter således både i messer
i Kina og Holland.
På BioFach i Shanghai deltog
seks danske producenter på messens eneste nationale fællesstand,
som var arrangeret af Landbrug &
Fødevarer.
Chefkonsulent Ejvind Pedersen
er godt tilfreds med forløbet på messen, som var domineret af asiatiske
stande og stadig er en lilleput i forhold til BioFach i Nürnberg.
I den kinesiske udgave var der
kun ca. 350 udstillere. Det var dog
en lille fremgang i forhold til året før,
og det var tydeligt for Ejvind Pedersen, at de kinesiske indkøbere især
er interesseret i animalske produkter
fra Vesten.
- Hos kineserne er det væsentligste incitament for at købe økologi
stadig fødevaresikkerheden, mens
dyrevelfærd spiller en langt mindre
rolle end i Europa.
Den vurdering er Helene Birk,
eksportchef i Økologisk Landsfor-
Eksportchef Helene Birk glæder sig
over den stærke position, som dansk
økologi er ved at tilkæmpe sig på
eksportmarkeder - både i og uden
for Europa.
ening, enig i. Hun var i Shanghai for
at levere et oplæg om dansk økologi
og knytte nye kontakter til grossister
og detailhandel.
- Danmark bliver betragtet som
foregangsland, og jeg blev interviewet
til mange medier. De var især interesseret i at høre mere om, hvordan vi
har udviklet økologien og det danske
kontrolsystem, siger Helene Birk.
De danske udstillere bestod af
mejerierne Thise, Them og Arla,
samt Friland, Dueholm Æg og Organic Nature.
Private label i Holland
Andre producenter valgte et mere
nærliggende mål og deltog i private
label-messen PLMA i Amsterdam,
hvor 4000 udstillere kæmpede om
opmærksomheden fra indkøbere fra
hele verden.
Markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg deltog i messen sammen med medlemsvirksomhederne Ørbæk Bryggeri, Woodshade,
Euro Poultry, T2You og Q-Kaffe.
-HJ WURU DW GH KHU P¡GHU ÁHUH
indkøbere fra både Norden og Europa end på BioFach, siger Henrik
Hindborg.
Dansk
Supermarked
havde
således 20 indkøbere med i Holland,
hvor også Food from Denmarks store
I OOHVVWDQG NXQQH P¡QVWUH ÁHUH
økologiske produkter. [email protected]
Coop og Meyers
bag partnerskab
Den gastronomiske
iværksætter Claus Meyer og adm. direktør for
Coop, Peter Høgsted, har
givet hinanden håndslag
på et partnerskab, som
skal skabe mere madglæde og øge udbuddet
af økologiske varer i
Coops butikker
PARTNERSKAB
AF JAKOB BRANDT
- Vi ønsker sammen at skabe en bevægelse, der forandrer og forbedrer
dansk madkultur for de mange, siger Claus Meyer og Peter Høgsted i
en fælles pressemeddelelse om det
nye partnerskab mellem Coop og
Meyers.
Partnerskabet skal udnytte Meyers gastronomiske kompetencer og
Coops indsigt i danskernes madvaner og vareønsker til at skabe nye og
bedre produkter på hylderne.
Hidtil har hovedparten af produkterne fra Claus Meyers madunivers
primært været forbeholdt kunder i
København.
Med den nye partnerskabsaftale
med Coop bliver varerne fremover
WLOJ QJHOLJH IRU ODQJW ÁHUH NXQGHU
og størstedelen af varerne bliver formentlig økologiske. Det oplyser både
Meyers og Coop.
- Coop er med 1,5 millioner medlemmer og 5 millioner ugentlige gæster i vores 1.200 butikker stærkt til
stede i danskernes madliv, men vi
har historisk ikke været forbilledligt
dygtige til at udfordre den danske
madkultur fra dette udgangspunkt.
Med denne aftale tager vi et ambi-
tiøst initiativ som led i vores strategi,
’Sammen om bedre mad’, siger adm.
direktør Peter Høgsted, Coop.
50 produkter i støbeskeen
Adm. direktør Steen Halbye, Meyers,
YDUVOHU ÁHUH Q\H ¡NRORJLVNH SURGXNter.
- Meyers har gennem 20 år forsøgt at forbedre madkulturen i Danmark, og vi søger altid en økologisk
løsning, så økologien vil fylde rigtig
meget, siger han.
Den vurdering er food-direktør
Jens Visholm, Coop, enig i. Men han
pointerer samtidig, at der ikke er
plads til ’hyldevarmere’ blandt de ca.
50 Meyer-produkter, som partnerne
i øjeblikket er ved at udvikle og teste. Hovedparten af dem bliver efter
planen lanceret allerede i løbet af
2015.
- Vi vil gøre meget, for at varerne
bliver økologiske. Det afgørende er,
at vi kan producere dem til en pris,
hvor vi tror på, at vi kan sælge dem.
Hvis økologien gør varen dobbelt så
dyr, er det et spørgsmål, om vi skal
lave dem, siger Jens Visholm.
En del af de mange nye produkter skal efter planen produceres hos
Meyers, mens det bliver nødvendigt
DW ÀQGH VDPDUEHMGVSDUWQHUH VRP
kan producere resten.
– ikke alle produkter vil blive tilgængelige i alle vores butikker og
kæder, men kunderne vil komme til
at møde Meyer-produkter i alle Coopkæderne, siger food-direktøren.
Bedre brød til alle
Mange forbinder primært Meyers
med kvalitetsbagværk og økologi, og
selv om aftalen omfatter en bredere
kategori af varer, vil partnerskabet i
første omgang ikke mindst blive synligt på brødsiden.
Under overskriften ’Bedre brød
til alle’ varsler Coop og Meyers en
oprustning af samarbejdet med dan-
Går alt efter planen vil mange af Coops 100 butiksbagerier få et Meyer-sortiment som her i Kvickly Sundby. Foto:
Martin Kaufmann
ske bønder om dyrkning af økologisk
brødkorn. Et omfattende efteruddannelsesprogram af Coops bagere er
allerede i gang, og 40 Kvickly-bagere
har været på skolebænken.
- Vi har desuden indgået avleraftaler med 30 økologer, som skal producere nordiske kornsorter til Grupe &
Meyer-melserien, siger Steen Halbye.
Den øgede indvejning af økologisk korn skal blandt andet benyttes
i de ti Kvickly-bagerier, som i en testperiode frem til sommerferien bager
brød efter Meyers opskrifter.
- Der er tale om en testperiode, og
hvis forbrugerne er glade for vores
initiativ, kan man sagtens forestille
VLJ DW ÁHUH EXWLNNHU I¡OJHU HIWHU VLger Steen Halbye.
Coop råder over ca. 100 butikker
med eget bageri, og kategorichef
for brød, bageri og bake-off Thomas
Møller-Larsen oplyser at Meyer-brødene kun er tre kroner dyrere end
bageriernes hidtil dyreste brød, og
han har ikke fantasi til at forestille
sig, at det ikke denne gang vil lykkes
for Coop at få indarbejdet økologien i
alle bagerierne.
Samtidig bliver Meyers sortiment
af økologisk mel, kerner og brødblandinger til brug for bagning i hjemmet
udvidet, og kunderne kan deltage i
bageworkshops i hele landet, hvor
mange tusinde danskere kan opleve,
at man ikke behøver et svendebrev
som bager for at lande et saftigt, luftigt brød med et højt indhold af fuldkornsmel hjemme i ovnen.
Varer for trecifret millionbeløb
Partnerskabet mellem Meyers og
Coop kommer i naturlig forlængelse
af Coops Madmanifest.
Målet er at lancere nye og bedre
varer for et trecifret millionbeløb,
ambitiøse projekter for både medarbejdere og kunder skal bidrage til en
mere spændende madkultur for hele
Danmark, og Claus Meyer ser store
perspektiver i samarbejdet.
- Meyers har gennem 25 års engagement skabt masser af begejstring
omkring madlavning, nye fødevarer,
nye madrelaterede ideer og banebrydende restauranter, men vores initiativer har aldrig for alvor – i hvert fald
ikke direkte - nået de mange. Det vil
vi gøre med denne aftale, siger Claus
Meyer.
Smagen er det vigtigste
Produkterne vil blive prissat, så de
har potentiale til at blive købt af
mange i alle Coops butikker, men
ifølge Steen Halbye betyder det ikke,
at Meyers vil gå på kompromis med
kvaliteten.
- Det vil fortsat være smagen,
som er det vigtigste.
Hverken han eller Coop frygter en
udvanding af Meyer-brandet, når der
bliver skruet op for volumen og ned
for priserne for at ramme et niveau,
som Coop-kunderne er villige til at
betale.
- Hidtil har vi også været drevet
lidt kompromisløst uden at skele til
prispunktet, siger Steen Halbye.
Det bliver der ændret på, men
han forventer, at stordriftsfordele vil
gøre det muligt at sænke priserne til
et spiseligt niveau for Coop, uden at
0H\HUV EOLYHU Q¡GW WLO DW ÀUH UHW PHget på den kompromisløshed, som
hidtil har kendetegnet produktionen
bag det københavnske brand.
MAD & MARKED
ØKOLOGI & ERHVERV
5. juni 2015 nr. 568
19
(UIDULQJHUQHIUDDQGUHVWRUE\HUYLVHUDWGHUHUÁHUHIRUKROGVRPVNDOY UHSnSODGVKYLVPDQ¡QVNHUDWVNDEHQRJHWDIGHQV\GODQGVNHPDUNHGVVWHPQLQJKYRUNXQGHUQHN¡EHUIULVNHJU¡QWVDJHU
N¡GRJÀVNIUDVPnXGHQG¡UVERGHU
)RWR&RORXUER[
‡”‡”’Žƒ†•–‹ŽϐŽ‡”‡ƒ”‡†‡”‹Þ„‡Šƒ˜
Der bør være plads til
10-15 udendørs madmarkeder spredt rundt
i København. Det vurderer by-geograf og madmarkedsekspert Bjørn
Henrichsen
TORVEHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Med en privat operatør ved roret til
at koordinere driften og sikre det
rette mix af råvarer via differentieret
stadeleje vil det ifølge Bjørn Henrichsen være muligt at skabe et netværk
af små, udendørs markeder i København, som kan blive en interessant
salgskanal for lokale økologer.
Han har skrevet speciale om Torvehallerne, og sidste år blev han ansat af Københavns Erhvervsservice
under kommunen til at kortlægge,
hvad der skal til, hvis København
skal lykkes som en markedsby på
linje med Barcelona, Paris, London
eller New York.
Med afsæt i erfaringerne fra de
byer har Bjørn Henrichsen regnet på,
hvad der skal til for at sparke ny livs-
Der er for få økologiske råvarer på Flæsketorvet
Kødbyens Mad & Marked på Flæsketorvet i hjertet af København
efterlyser økologiske producenter
til det ugentlige marked, som er
arrangeret af en gruppe frivillige.
Intentionerne er at skabe et
markedsmiljø, hvor alle har mulighed for at komme og spise lidt
mad og samtidig handle ind til aftensmaden i boder med årstidens
IULVNHUnYDUHURJN¡GRJÀVN
Men siden åbningen d. 4. april
har det primært udviklet sig til et
streetfoodmarked med et kæmpe
udbud af forskellige former for
fastfood og take-away, som man
kender fra USA’s storbyer.
Hidtil er det derimod kun lykkedes at tiltrække et par primærproducenter blandt markedets
50-60 boder.
Derfor efterlyser arrangørerne
nu økologiske producenter, som
har lyst til at sælge deres produkter på markedet. Det biodyna-
miske landbrug Kiselgården har
været med fra starten. Det bliver
drevet af Ask og Amy Rasmussen,
som dyrker grøntsager og salat i
HQNYDOLWHWPDQVM OGHQWÀQGHUL
supermarkedet.
- Vi synes, at markedet er
et fedt projekt, men danskerne
er endnu ikke vant til at gå på
markedet, som de gør i Sydeuropa. Udfordringen har været,
at vi er meget få producenter,
og så er det vanskeligt at skabe
en markedsstemning, siger Amy
Rasmussen.
Kiselgården skal sælge for
mindst 8-10.000 kr. på en dag,
hvis markedet skal være en
god forretning, og det er de ikke
nået op på endnu, oplyser Amy
Rasmussen.
'HUIRUKnEHUKXQDWÁHUH
producenter vil bakke op om
projektet, så københavnerne kan
få et rigtigt råvaremarked.
kraft ind i den skrantende torvehandel, og hvis København griber det
professionelt an, tror han på, at det
vil være muligt at genskabe noget af
den torvestemning, som gik tabt, da
KDQGOHQPHGN¡GÀVNIUXJWRJJU¡QW
rykkede ind i dagligvarekæderne.
Flere har knækket koden
Alene i København har den udvikling
UHGXFHUHW DQWDOOHW DI VODJWHU ÀVNH
og grøntbutikker fra ca. 300 i 2000
til kun 180 i 2012, og det er efterhånden sådan, at producenterne
skal gå i Netto eller Kvickly, hvis de
vil se deres kunder i øjnene.
Det skaber større afstand mellem
producenter og kunder, og gennem
årene er der gjort mange forsøg på
at etablere forskellige former for lokale fødevaremarkeder, men hidtil
har ingen for alvor forsøgt at kopiere
de succesrige modeller fra udlandet,
påpeger Bjørn Henrichsen.
Op til OL i Barcelona i 1992 udviklede den catalanske hovedstad
Vestens mest effektive markedsnetværk med 400 stader fordelt på
40 markeder, som tilsammen står
for 40 procent af ferskvaresalget i
byen. Staten og kommunen ejer 51
procent af et stort engros-marked
syv km fra Barcelonas centrum. Det
fungerer som forsyningsåre til markederne.
Brug for private operatører
Bjørn Henrichsen tror dog mere på
den måde, som Paris og New York
har organiseret torvehandlen på.
Hans konklusioner er samlet i en
større rapport, hvor en af pointerne
er, at kommunen med fordel kan
RYHUODGHGHWWLOHQHOOHUÁHUHSULYDWH
operatører at koordinere torvehandlen. Den model bliver både brugt i
New York, som har 140 farmers marNHWV IRUGHOW Sn ÀUH RSHUDW¡UHU RJ L
Paris, hvor det enkelte marked typisk
holder åbent på to faste ugedage.
- De har knækket koden. Når de
SURIHVVLRQHOOHRSHUDW¡UHUGULYHUÁHUH
markeder i samme by, som holder
åbent på forskellige dage, er de med
til at sikre arbejde til stadeholderne
hver dag, og det er helt afgørende,
siger Bjørn Henrichsen.
Han er i dag ansat i Lejre Kommune, hvor han skal være med til at
realisere kommunens ambition om
at udvikle sig til Københavns økologiske spisekammer. I den forbindelse
arbejder han på at etablere et pilotprojekt, som kan skabe et markedsnetværk på i første omgang en håndfuld markeder i forskellige kvarterer i
hovedstaden.
Det kan gøre det økonomisk attraktivt for de lokale producenter at
levere råvarer til københavnske markeder uden at de selv behøver at stå
på torvet hver dag.
- Det er afgørende, at kommunen
stiller nogle af byens bedst beliggende
pladser relativt billigt til rådighed for
markederne, siger Bjørn Henrichsen.
Erfaringerne fra hans markedsbesøg i udlandet viser, at en af nøglerne
til succes er, at kunderne kan være
sikre på, at de stort set kan købe alle
de friske, lokaltproducerede varer,
som de skal bruge i den daglige husholdning. Derfor er markedsoperatørerne nødt til at kunne lokke stadeholdere til med lave huslejer for at
sikre et bredt udbud af varer.
Lykkes det, tror han, at der er
plads til 10-15 lokale markeder med
10-15 stader i København.
For dyrt at bruge Torvehallerne
Den mission er ikke blevet realise-
Nøglen til succes
ɻ
Attraktiv placering, hvor
folk kommer naturligt
forbi
ɻ
Mindst 25.000 borgere i
5-10 minutters gåafstand
fra markedet
ɻ
Lav og differentieret
stadeleje, som sikrer det
rette mix af råvarer
ɻ
Et netværk af markeder
som sikrer daglig afsætning og fast arbejde til
de personer, som passer
staderne
ret i Torvehallerne på Israels Plads i
København, og efter Bjørn Henrichsens vurdering skyldes det primært,
at ejendomsselskabet Jeudan, som
ejer Torvehallerne, går efter at tjene
mest muligt på hver enkelt stadeplads.
- De driver Torvehallerne som en
udlejningsvirksomhed, der sætter
huslejerne så højt, som markedet
kan bære, så de fokuserer naturligt
på de koncepter, der sælger mest.
Derfor er Torvehallernes handel
domineret af caféer, bagerier og salg
af diverse delikatesser, mens den
rene råvarehandel ikke kan være
med på grund af de opskruede huslejer.
Det har skabt et levende byrum,
men intentionerne om at højne madkulturen og skabe en sydlandsk markedsstemning er ikke indfriet.
20
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
5. juni 2015 nr. 568
“
Jeg kunne også bare selv
begynde at handle med
konventionelle produkter,
men det kommer aldrig til at ske.
MOGENS HANSEN, GARTNERIET MARIENLYST
Smagen kommer
i anden række
Indkøberne har ikke
længere tid til at snakke
smag og sorter
‘NRORJLVNHNDUWRÁHURJJXOHU¡GGHUHUGHWRVW¡UVWHSURGXNWHUKRV0DULHQO\VWKYRUSDNNHULHMHU0RJHQV+DQVHQHUHQLJ
PHG&RRSLDWSULVHUQHSn¡NRORJLVNHJU¡QWVDJHUYDUIRUK¡MHXGHLEXWLNNHUQH
Priser presser pakkerier
Rodfrugt-gartneriet
Marienlyst roser Coop
for at sætte økologien på
dagsordenen, men
ambitionen om at
’”‘ϐ‹Ž‡”‡•‹‰’¤Þ‘Ž‘‰‹
har bredt sig til hele
dagligvaremarkedet, og
det udløser øget prispres
PAKKERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Lige nu er det lavsæson for gartneriejer Mogens Hansen fra Harlev, men
han kan kigge tilbage på et travlt år
med en god omsætning. Hvordan
aktivitetsniveauet bliver i pakkeriet
Marienlyst det kommende år, er han
mere usikker på.
Siden Coop proklamerede, at dagligvaregiganten ville sænke priserne
på økologi, har Mogens Hansen oplevet, at det har været vanskeligere
at lukke aftalerne med kunderne og
han har udsigt til snart at miste en af
pakkeriets største kunder.
- Normalt har vi på forhånd sikret
afsætning for ca. 75 pct. af produktionen. Det er vi slet ikke oppe på i
år, hvor vi producerer mere på ’chancen’. Supermarkederne er blevet
bange for at låse sig fast på en for
høj pris. Jeg tror, at de er usikre på,
hvor økologien er på vej hen, siger
Mogens Hansen.
Samtidig roser han Coop for at
skabe øget fokus omkring økologien.
- Det er et godt initiativ. Det tvinger resten af markedet til også at
W QNH L ¡NRORJL RJ HIWHU WUHÀUH nU
hvor det er gået den modsatte vej,
oplever vi en stigende interesse for
nye økologiske varer, siger Mogens
Hansen.
Rigtigt at sænke priserne
Efter hans vurdering er der ingen
tvivl om, at kursen i retning af lavere
SULVHUYLO In ÁHUHDIGHJHQHUHOWPHget prisbevidste danske forbrugere
til at købe mere økologi, og det kan
sætte mere skub i hele økologien.
- Jeg er enig med Coop i, at priserne burde sættes ned. Avancerne
ude i butikkerne var for høje, siger
den jyske økolog og pakkeriejer, som
har været i branchen siden 1982.
De første år dyrkede han grøntsager til torvesalg i Aarhus. Senere
meldte de første supermarkeder sig
som kunder, og han stod og håndpakkede grøntsagerne i brune papirposer til Coop.
I dag er hele processen effektiviseret, og Mogens Hansen driver et
næsten fuldautomatisk pakkeri syd
for Aarhus, hvor rodfrugterne kommer ind i den ene ende og kommer
vaskede og detailpakkede ud i den
anden. Pakket på paller af en robot.
Gennem årene har de økologiske
NDUWRÁHURJJXOHU¡GGHUXGYLNOHWVLJWLO
masseprodukter, og det har skærpet
kravene til producenterne, og p.t. er
det ikke alt, som går i den retning,
som Mogens Hansen gerne vil.
Prisfald kunne mærkes fra dag et
Når den jyske gartner kigger på den
aktuelle markedsudvikling, føler han
derfor både grund til at udtrykke begejstring og bekymring.
Hans bekymring går især på kædernes voksende prisfokus, og han
beskriver det nærmest som en naturlov, at Coops beslutning om at
sænke priserne på økologi lynhurtigt
bredte sig til den øvrige dagligvarehandel, som i modsætning til Coop
ikke har givet løfter om selv at betale
prisfaldet ved at skære i avancen.
- Grundlæggende synes jeg, at det
er positivt, at Coop sætter fokus på
økologien, men man skal ikke kende
meget til markedsmekanismer for at
vide, at lavere priser smitter af ned
gennem systemet, og vi kunne mærke det fra dag ét.
Men så længe salget vokser, kan
den jyske gartner godt leve med, at
Coops økologiske offensiv har bidt
toppen af priserne.
”ސ–‹ϐŽ‡”‡ˆƒ”˜‡”
Markplanen for i år er det bedste bevis på, at han stadig ser optimistisk
på markedssituationen. Sammen
med den faste håndfuld af underleverandører har han planlagt en
produktion på samme størrelse som
sidste år.
Samtidig glæder han sig over, at
kunderne i øjeblikket er villige til at
WDJH ÁHUH QLFKHSU JHGH SURGXNWHU
ind. Her har indkøberne mindre fokus på prisen. Det seneste år har han
blandt andet solgt majroer, ræddiker,
EOnNDUWRÁHURJNXO¡UWHEHGHURJKDQ
forventer, at det salg vil vokse.
Samtidig satser han på at øge
eksporten til de nære eksportmarkeder.
Foodservice rykker
Marienlyst har leveret rodfrugter og
grøntsager til foodservice gennem
mange år, men mængderne har været små. Det er de ikke længere.
- Vi har arbejdet med foodservice
gennem 25 år, men det er først nu,
YLRSOHYHUDWGHWÁ\WWHUQRJHWRJMHJ
forventer at sælge mere den vej i de
kommende år, siger Mogens Hansen.
Gartner Mogens Hansen efterlyser
indkøbere, som går mere op i smagen på de produkter, de køber, end i
hvad de koster.
- For ti år siden kunne vi snakke
om forskellige kartoffelsorter. Skulle
vi dyrke sorter med en bedre smag,
selv om de gav lavere udbytte. Det er
der slet ikke plads til at snakke om i
dag. Det handler kun om kvalitet, leveringssikkerhed og laveste pris. Det
er lidt deprimerende, siger Mogens
Hansen fra Marienlyst.
Fortsætter kæderne med at presse priserne yderligere, kan det efter
hans vurdering ikke undgås, at det
Sn HW WLGVSXQNW YLO NXQQH DÁ VHV L
kvaliteten af de produkter, som producenterne kan levere.
De små pakkerier er under pres
For ti år siden blev Marienlyst ofte
foretrukket som leverandør til dagligvarekæderne, fordi pakkeriet i Harlev havde en ren økologisk produktion, hvor der ikke var nogen risiko
for, at produkterne blev blandet sammen med konventionelle produkter.
Sådan er det ikke længere, da de
største kunder konstant arbejder på
at luge ud i antallet af leverandører.
+YLV LQGN¡EHUQH NDQ ÀQGH HQ
leverandør, som både kan levere
0RJHQV +DQVHQ YLO JHUQH KDYH LQGN¡EHUQH WLO DW IRNXVHUH PHUH Sn
VPDJRJVRUWHUHQGSnNLORSULV
seks slags konventionelle kartofler og også har en enkelt økologisk
variant, foretrækker de den. Vi har
PLVWHWÁHUHNXQGHUSnGHQNRQWRRJ
jeg oplever ikke længere, at det er en
fordel at være en ren økologisk virksomhed, som det var for ti år siden,
siger Mogens Hansen.
Det ærgrer den økologiske gartner, som altid har kæmpet for rene
linjer og været modstander af at tillade virksomheder med parallelproduktion, da de i hans øjne mindsker
økologiens troværdighed.
- Den kamp har jeg tabt, erkender
Mogens Hansen, men det får ham
ikke til at gå på kompromis med sine
principper.
- Jeg kunne selvfølgelig bare selv
begynde at handle med konventionelle produkter, men det kommer aldrig til at ske.
Detailsalg friske gulerødder
Mio. kr.
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1000 tons
2010
2011
2012
Værdi mio. kr.
2013
2014
18
16
14
12
10
80
60
40
20
0
Mængde i tusind tons
Detailsalg friske kartofler
Mio. kr.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1000 tons
Kilde: Danmarks Statistik
2010
2011
Værdi mio. kr.
2012
2013
2014
Mængde i tusind tons
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
MAD & MARKED
5. juni 2015 nr. 568
Ungarsk vinbonde skiftede druerne
ud med østjyske rodfrugter
David Szöke har taget
rejsen fra økologisk
vinbonde i Ungarn til
dansk gartner med
speciale i rodfrugter
GRØNTSAGER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Mens politikerne op til Folketingsvalget har travlt med at diskutere
konsekvenserne af det voksende
DQWDOÁ\JWQLQJHRJLQGYDQGUHUHVRP
i disse år kommer til Danmark, er
ungarskfødte David Szöke et godt
eksempel på vellykket integration.
Siden 2007 har han været fastansat på Gartneriet Marienlyst ved
Harlev syd for Aarhus, og sidste år
åbnede han og hustruen Monika den
økologiske webshop Jeksen Grønthandel – din gårdbutik på nettet.
Den har de drevet i fællesskab
ved siden af deres lønarbejde, men
i sidste uge valgte parret at lukke
webbutikken. Ikke fordi forretningen
gik dårligt, men døgnet havde ganske enkelt ikke timer nok, til at det
ungarske par kunne få arbejdsliv og
privatliv til at hænge sammen.
For lidt tid til Paprika
9LÀNYRUHVI¡UVWHEDUQVLGVWHnURJ
efter sommerferien begynder min
kone på en uddannelse, og så har vi
ikke længere tid til også at drive webbutikken, siger David Szöke.
Han fortsætter i jobbet på Marienlyst og glæder sig over, at de meget
lange arbejdsdage som både gartner
og web-købmand er fortid.
Arbejdsdagen startede ofte kl.
05 om morgenen og sluttede først
bag computeren sent om aftenen
efter vareturen. Det gav ikke meget
tid sammen med familiens et-årige
datter med det grønthandlerrigtige
navn, Paprika.
- Den største udfordring var at få
hverdagen til at hænge sammen,
siger den 32-årige iværksætter,
som første gang blev præsenteret
for dansk landbrug, da han fulgte Organic Farmer-uddannelsen på Kalø
ØKOLOGI & ERHVERV
21
Nyt fødevarefællesskab
åbner i Næsteved
GRØNTSAGER: Den 11. juni danner Munkebocentret i Næstved
rammen om den første udlevering af lokaltproducerede økologiske grøntsager fra Næstved
Økologiske Fødevarefællesskab,
NØFF.
Ifølge indkøbsansvarlig, Susanne
Heinsmann, har det nyfødtede
fødevarefællesskab allerede ca.
50 medlemmer, men hun håber
DWÁHUHQ\HDQVLJWHUP¡GHURS
på åbningsdagen, hvor poserne
indeholder grøntsager, asparges
og jordbær fra Bakkegården i
Gyrstinge.
Axfood laver egen økobutik i Stockholm
Da hård frost i 2007 ødelagde David Szökes drøm om et liv som økologisk vinbonde i Ungarn, ringede den tidligere
Kalø-elev til sit gamle praktiksted i Danmark, hvor han og hustruen Monika i fritiden har drevet en økologiske webshop.
Økologisk Landbrugsskole fra 20032005.
Brugte orlov på Kalø
Populært sagt kan man sige, at
David Szöke blev frosset ud af Ungarn, hvor han i 2005 etablerede en
økologisk vingård sammen med sin
IDUVRPXGRYHUDWXQGHUYLVHSnÁHUH
universiteter også arbejder som økologirådgiver for ungarske vinbønder.
Faderens interesse for økologi
smittede allerede i en ung alder af
på sønnen, og da David i 2003 via
sin far hørte om muligheden for at
blive uddannet til økologisk landmand på Kalø, tog han orlov fra sit
hortonom-studie.
- I Ungarn er det ikke muligt at få
en ren økologisk uddannelse, og jeg
vil kun arbejde med økologi, siger den
grønne web-købmand.
I dag er familien Szöke faldet
rigtig godt til i Danmark, og ud over
familie og venner savner David stort
set kun Ungarns mere solrige klima et paradoks for en mand, som forlod
sit hjemland på grund af sen frost i
2007.
Frosten ødelagde vinstokkene
Under den engelsksprogede uddannelsen som organic farmer kom han
i praktik hos Mogens Hansen, der
driver Gartneriet Marienlyst syd for
Aarhus.
Han faldt godt i hak med den jyske rodfrugtproducent, men efter to
år i Danmark vendte han planmæssigt hjem til Ungarn og færdiggjorde
sit studium.
Her etablerede han og faderen
samtidig en økologisk vingård, som
skulle producere druemost.
- Det gik godt de første par år,
PHQLPDMÀNYLVHQIURVWVRP
ødelagde hele høsten og alle de yngste vinstokke, siger David Szöke.
Uden udsigt til indtægter og uden
penge til at reetablere vinmarken ringede han til sit gamle praktiksted fra
tiden i Danmark. Kort efter var han
tilbage i Danmark, hvor han stadig
arbejder på fuld tid for Mogens Hansen.
I sæsonen bruger han mest tid
i marken, men når der er behov for
det, tager han desuden en tørn ved
kartoffelvaskeren og kamerasorteringsanlægget.
- Jeg er meget glad for mit arbejGHKYRUMHJVHOYKDUVWRULQGÁ\GHOVH
på min dag, men efter syv år havde
jeg lyst til at bruge mit hoved. Derfor
besluttede vi at åbne en webbutik,
hvor vi kørte ud med varer til kunderne på alle hverdage.
Har han aldrig fortrudt, at han
forfulgte drømmen om at få sin egen
virksomhed, men som nybagt far er
han også blevet klar over, at det er
nødvendigt at prioritere familielivet.
SVERIGE: Som den første svenske dagligvarekæde etablerer
Axfood en testbutik med økologiske og bæredygtige varer, skriver
Dagligvarehandlen.no.
Den nyåbnede pilotbutik hedder
Hemköp Reko og ligger i på
Torsplan i Stockholm, hvor der
inden 2025 skal bygges 6.000
nye boliger.
- Målgruppen er moderne storbymennesker, som arbejder hårdt,
træner efter arbejdet og på vej
hjem smutter forbi Hemköp Reko
for at købe noget sundt, godt og
nyttigt, siger pressechef Claes
Salomonsson til Dagligvarehandlen.no.
Hansens Flødeis skal
levere festival-is
IS: Den sjællandske isfabrik
Hansens Flødeis har indgået en
aftale med Roskilde Festival, der
sikrer virksomheden eneret til at
levere økologisk is til festivalen
de næste tre år.
Aftalen med Roskilde Festival
betyder, at Hansens Flødeis har
eneret til at levere is til festivalen
og er indgået i forlængelse af
Roskilde Festivals indsats for at
hæve barren for økologisk, lokal
og bæredygtig festivalbespisning,
skriver Fødevarewatch.
Svaneke Bryghus lancerer alkoholfri øl
Efter et halvt års intenst udviklingsarbejde
præsenterede Svaneke
Bryghus forleden Danmark første økologisk,
alkoholfri øl.
Det bornholmske bryggeri har tidligere lanceret både økologisk øl og
Ø-mærkede sodavand, men begge
dele er gledet ud af sortimentet på
grund af svigtende salg, men denne
gang forventer Daniel Barslund,
adm. direktør i Svaneke Bryghus, at
økologien er kommet for at blive.
- At brygge en alkoholfri øl er ikke
EDUHQRJHWPDQJ¡UIRUGLPDQÀQGHU
det lystigt. Det kræver først og fremmest et klart standpunkt: Vil man
fjerne alkoholen fra en færdig øl? Eller vil man brygge en øl uden alkohol
op fra bunden? Førstnævnte bringer
et balanceret produkt ud af balance.
Sidstnævnte åbner muligheder men det er svært, forklarer brygme-
ster Jan Paul, Svaneke Bryghus.
Ved at lade øllen gennemgå en
meget speciel gæringsproces, har
bryghuset skabt en alkoholfri øl, som
rent faktisk smager af øl - plus lidt til,
lover bryghuset.
Første indlysende fordel ved øllen
er selvfølgelig, at den kan nydes ved
enhver lejlighed og der alligevel er
grønt lys for at køre bilen hjem. Men
den er også tænkt som et naturligt
og velsmagende alternativ til sodavand, oplyser bryghuset. jb@okologi.
Svaneke Greenlight er navnet på ny alkoholfri øko-øl, som bliver brygget fra
bunden hos Svaneke Bryghus på Bornholm.
22
ØKOLOGI & ERHVERV
5. juni 2015 nr. 568
ɻ ANNONCER
„ Bog-nyt
„ TID & STED
18. juni kl 9.30–15.00. Workshop
om lokal produktion, pakning og
markedsføring af økologiske mel.
Falslevgård, Hadsundvej 112,
9550 Mariager. Deltagelse er gratis, tilmelding til Jette Hallenberg,
tlf. 8740 6646 eller e-mail jxc@
seges.dk senest den 10. juni. Arr:
Seges.
19. og 20. juni kl. 10-19. Symposium om de nye nordiske køkkener.
Multisalen, Københavns Universitet (KUA), Njalsgade 128, København S. Se oplysninger på http://
madmedier.dk. Arr: mad+medier.
23. juni. Sankt Hans i Økologiens
Have. Kl. 18.00: Rundvisning. Kl.
19.00: Christian Alvad spiller. Kl.
20.15: Båltale. Rørthvej 132, 8300
Odder. Nærmere oplysninger på
www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.
27. og 28. juni kl.10–17. Kulinarisk Sydfyn Fødevaremarked
2015. Svendborg Centrum. Oplysninger på tlf.: 6022 2782 og
http://kulinarisksydfyn.dk/wp/.
Arr: Kulinarisk Sydfyn.
Juli
4. juli kl. 9–14. Farmers Market,
Sorø. Mød og køb hos producenterne, eller sælg/forær din egen
rug, så resultatet bliver bedst
muligt. Prøv de meget forskellige typer bagværk fra danske
rugbrød over tysk pumpernickel
og irsk sodabrød til svensk sursöda – og prøv at tilsætte forskellige krydderier.
avl i »Frit lejde boden«. Norgesvej
2, Sorø. Hjemmeside: www.haverefugiet.dk. Arr: Farmers Market.
August
15.-16. august. Økologisk Livsstilsfestival. Den Økologiske Livsstilsfestival lægger hovedvægt på
fødevarer, byggeri, tøj design og
meget mere. Gram Slot, Slotsvej
54, 6510 Gram. Se oplysninger
på http://gramslot.dk/oekologisklivsstilsfestival-aktivitet/.
Arr:
Gram Slot.
Oplysninger til
Tid & Sted
mailes til
[email protected]
The Impact of Nutrition on your Health and Immune System
'u har nu en enestående mulighed for at opleve én af verdens førende ernæringseksperter,
QnU%ULDQ&OHPHQWIUD86$J VWHU'DQPDUN±RJGHQQHJDQJ$DOERUJ
Torsdag den 11. juni kl. 16.30-20.30
AXGLWRULHW%\JQLQJ±129,$OIUHG1REHOV9HM$DOERUJ‘
Tilmelding og betaling sker via Billetto: https://billetto.dk/nutrition
%HJU QVHWDQWDOSODGVHU±YLIRUYHQWHUKHOWXGVROJW+XVNDWSULQWHRJPHGEULQJHNYLWWHULQJVRPLQGJDQJVELOOHW
Sunde grønne retter. Anne Hjernøe. 240 s. 300 kr. Politikens
Forlag.
Over 100 opskrifter med sunde
og velsmagende grøntsager i
centrum. De kan sagtens stå
alene, men hvis man synes, kan
man mange steder supplere
dem med ƥsk, skaldyr eller lidt
kød.
Større og mindre retter, som kan
samles til et komplet måltid, og
som kan være med til at gøre
det hjemlige køkken endnu
grønnere og sundere.
Studietur til Nordtyskland
Direkte afsætning og forbruger-involvering
Honningkager. Lise Lotz. 48 s.
100 kr. Forlaget Vingefang.
At putte honning i kager har man
tradition for i mange lande, og i
heftet her er mange opskrifter,
der viser, at de lækre resultater
kan være meget forskelligartede både i udseende og smag.
Og der er sæson hele året.
- samt mobile hønsehuse, skovhaver og andre nye trends
Økologisk Landsforening, Organic by Nørskov og Økologisk Rådgivning udbyder:
Tyskerne er rigtig dygtige til at afsætte lokale og regionale produkter, og vi besøger både afsætningssteder samt gårdbutikker. Vi skal se, hvordan de tyske økologer og deres samarbejdspartnere håndterer og
afsætter egne produkter, eller andres lokale, direkte til forbrugerne. Vi besøger de forskellige salgssteder
(gårdbutikker, abonnementssalg, Hof- og Bioladen, ”butikken i byen” m.m.) samt snakker strategi og økonomi bag de forskellige afsætnings setup.
/RNDOH¡NR JHUIRUWVDWHQDIGHPHVWHIWHUVSXUJWHSURGXNWHUKYRUIRUYLLJHQLnUEHV¡JHUÀHUHORNDOHSURduktioner baseret på mobile hønsehuse, herunder 2 helt nye modeller/fabrikater. Vi ser også på, hvordan
æggene kan kombineres med slagtekyllinger, samt lokalt slagteri.
*HRJUD¿VNEHY JHUYLRVJHQQHP6FKOHVZLJ+ROVWHLQ+DPERUJUHJLRQHQRJ/QHEXUJHU+HLGH
Rejseplan: Udrejse: mandag d. 22. juniNOIUDSSODGVY6FDQGLF+RWHO.ROGLQJNDQEOLYH
DIKHQWHWYHGEDQHJnUGHQ2SVDPOLQJRJI OOHVWXUVWDUWYHG6FDQGLQDYLDQ3DUN)OHQVEXUJ
Hjemkomst: onsdag d. 24. juniNO6FDQGLF+RWHO.ROGLQJ'HUYLOY UHI OOHVDIVOXWQLQJYHG
6FDQGLQDYLD3DUN)OHQVEXUJ
Pris: Vi forventer en max pris på 3.900,- kr pr deltager ex moms'HWWHG NNHUWUDQVSRUWL9,3NRQIHUHQFHbus, 2 nætter i dobbeltværelse, Helnan Hotel Reinstorf, samt fuld forplejning (hovedmåltider+festmiddag).
Ekstra tillæg for enkelt værelse.
My New Roots. Sarah Britton.
256 s. 300 kr. Politikens Forlag.
Uimodståelige sunde retter til
alle årstider – og på dansk trods
titlen. Sarah Britton er canadier
men bor i København. Bogen er
opdelt i fem årstider med forsommer og sensommer, hvilket
giver glimrende mening.
Alle 100 opskrifter er på vegetariske retter, de Ʀeste er veganske, mange er glutenfri og nogle
ren rawfood.
Tilmeldingsfrist: 8. juni'HUHUEHJU QVHWDQWDOSODGVHUGHOWDJHUHLDOW0DLOWLOPHOGLQJWLOYRUHV
UHMVHHNVSHUW+DQV-¡UJHQ%[email protected] eller turleder Niels
Nørskov: [email protected],WLOI OGHDIRYHUERRNQLQJJ OGHUI¡UVWWLOP¡OOHSULQFLSSHW+XVNHJHQUHMVHIRUsikring.
Lav mad på termokande. 12 kr.
77 s. iBooks.
Interaktiv e-bog med 19 opskrifter på lækre og nærende
måltider, der er så billige, at alle
har råd til økologi. Det er nemt,
sparer tid og energi - og man
slipper for, at maden brænder
på. Det kræver bare, at man
har en madtermokande, som
endnu ikke er så almindelige i
danske husholdninger.
Yderligere information i iBooks
og på: peter.arklint.dk/ipad/
AB
ØKOLOGI
Sprog:$OW\VNSU VHQWDWLRQYLOEOLYHRYHUVDWWLOGDQVN'HUYLORJVnIRUHNRPPHSU VHQWDWLRQHUSnHQJHOVN
Indhold: Vi planlægger at se følgende bedrifter og emner:
z Gut Wittschapp. Æg-aktie system og gårdbutik.
z%HV¡JKRV.DW]HQGRUIHU+RIRJ*XW:XONVIHOGHVRPEHJJHSURGXFHUHUIRUDUEHMGHURJ
leverer øko og demeterprodukter i stor skala, samt har stor gårdbutik, samt butik i byen.
z'LUHNWHDIV WQLQJDIORNDORJUHJLRQDOSURGXNWHUDERQQHPHQWRJJnUGEXWLNNHU
z'HWDLOKDQGHOPHGDIV WQLQJDIORNDORJUHJLRQDOSURGXNWHUKHUXQGHURVWHULRJEDJHUL
z Eksempel på solidarisk landbrug/community supported agriculture/Regional Wert.
z:DOGJDUWHQ+RI6NRYKDYHUPHGEODK¡QVRJGLUHNWHVDOJ
ERHVERV
Arbejde - Køb
Salg - Bytte
Har du, hvad du behøver,
eller har du for meget af
noget?
Vi bager med rug. Line Friis. 48 s.
100 kr. Forlaget Vingefang.
Lær om rug og lær at bage med
Bestil annonce på
87 32 27 23
eller [email protected]
23
ØKOLOGI & ERHVERV
5. juni 2015 nr. 568
$1121&(5ɽ
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktik-
greenf.dk
100 % økologisk
Flydende gødning til væksthuse og friland
pladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Økologiens Have
Se avisens hjemmeside på
www.oekologiogerhverv.dk
Reception på Skiftekær
Tirsdag d 16. juni fra kl 13-16
Nyt fra mark og stald
Landbrugsafdelingen
Der vil blive serveret lettere forplejning, lidt
musik og sang, samt de nødvendige drikkevarer.
Der vil være muligheder for arrangerede markvandringer i løbet at dagen.
Jeg glæder mig til at
fejre dagen med dig.
Overholder DU max 4
tons hjullast??
Økologisk vinterraps
er en gambling
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på
tlf. 87 32 27 23 eller
[email protected]
I anledning af min 60 års fødseldag den 16. juni
holdes åbent hus for venner, kolleger, forretningsforbindelser og naboer i den nye hal på
Skiftekær, Søren Lolks Vej 2, 5700 Svendborg
Rørthvej 132, 8300 Odder
www.ecogarden.dk
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
Triticale sælges. Ca. 25 ton.
Økologisk. Små kerner. -5-10
% foderværdi. Ved Randers.
140 kr. afhentet. Tlf. 2097 0273.
www.oekologisk-spisemaerke.dk
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
„ KORT & GODT
De næste numre
Udkommer
19. juni
03. juli
Annoncedeadline
09. juni
23. juni
Nr.
569
570
14. august 04. august
571
28. august 18. august *572
11. sep.
01. sept.
573
* Tema om grøntsager
Venlig hilsen
Direktør
Peter Bay Knudsen
Skiftekær Økologi APS
Se oplysninger om
annoncering på
www.oekologiogerhverv.dk
Mobil 4021 5553
Rådgivning med mening
Biogasafgrøder i Foulum
Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget
- det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015
Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen
Rapsjordloppens cyklus
Tysk vinterhvede
klarer sig godt
Læs om det på
http://fagligtteam.blogspot.com/
Carsten Markussen
Claus Østergaard
Bjarne Hansen
Poul Christensen
Jens Christian Skov
Kirstine Lauridsen
Mads S. Vinther
30 62 72 15
20 45 74 65
21 15 87 06
30 62 75 45
23 44 65 57
20 43 61 04
30 62 90 16 (Omlægning)
Malene Storm Kræfting
Martin Beck
Michael Tersbøl
Iben Alber Christiansen
Peter Søndergaard
Stine Hjarnø Jørgensen
20 26 10 72
23 42 49 80
51 53 27 11
61 97 49 09
61 97 49 03
29 36 70 69
CN
AGRO
Kalvehytte I
Kalve Express
Kalvehytte II
Forværk
Grisehytte
ID nr. 42742
ØKOLOGI
ERHVERV
BLIV
ØKO-VEN
OKOLOGI.DK/
MEDLEM
VIL
DU HAVE
MERE
ØKOLOGI I
DANMARK?
Bliv Øko-ven og støt Økologisk Landsforeningens arbejde
for mere økologi på danske marker og middagsborde.
Sammen sikrer vi dyrevelfærd, rent grundvand, rig natur og mad uden
sprøjtegift. Det koster kun 230 kr. om året. Du får også tilsendt magasinet
Økologisk med masser af viden om økologi. Læs mere på okologi.dk/medlem
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected]
ØKOLOGI
ERHVERV
5 juni 2015 nr. 568
Forsvaret indleder
økologisk offensiv
Forsvaret forlanger, at
fremtidige forpagtere
af Forsvarsministeriets
landbrugsarealer driver
jorden økologisk
OMLÆGNING
AF JAKOB BRANDT
I bestræbelserne på at opfylde ambitionen om at fordoble det økologiske areal inden 2020 får regeringen
nu en hjælpende hånd fra forsvaret.
Kommende lejere af Forsvarsministeriets landbrugsarealer forpligtiger
sig til at drive jorden økologisk, og da
forsvaret råder over 2250 ha, vil det
samlet svarer til, at det økologiske
areal bliver forøget med ca. en procent i forhold til det samlede økologiske landbrugsareal i Danmark.
- Som en stor dansk arbejdsplads
har Forsvaret muligheden for at gå
forrest, når det gælder grøn omstilling. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi
nu stiller klare krav til økologi også
hos vores forpagtere af landbrugs-
arealerne, udtaler forsvarsminister
Nicolai Wammen og fortsætter:
- Det er ikke bare uniformerne,
der er grønne i Forsvaret. Frem til
2017 har vi afsat 100 millioner
kroner til initiativer, der skal styrke
grønne investeringer og udviklingsprojekter i Danmark. Lige nu har vi
over 20.000 m2 solcelleanlæg på
Forsvarets kaserner, ligesom vi arbejder på at miljø- og energioptimere vores lejre i missionsområderne
rundt omkring i verden. Det hele
handler om at bruge mindre energi
og bruge den på en smartere måde.
Vi gør det både af hensyn til klima
og miljø, for at opnå militære fordele, og fordi der kan spares penge.
Det er ganske enkelt sund fornuft,
siger ministeren.
Alt er økologisk i 2020
Det er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der forvalter Forsvarsministeriets landbrugsarealer, og her
har man pr. 1. april 2015 bortforpagWHW GH I¡UVWH DUHDOHU WLO FHUWLÀFHUHW
økologisk drift. Pt. drives ca. 20 pct.
af landbrugsarealerne økologisk cer-
Ikke alle militære øvelsesområder er lige velegenede til økologisk landbrug, og som forpagter kræver det under alle
omstændigheder en vis tillid til udlejer.
Foto: Colourbox
WLÀFHUHWPHQVFDSFWGULYHVKHOW
uden brug af pesticider og gødning.
- Vi forventer, at samtlige 2250 ha
bortforpagtede arealer vil være økologisk drevet i 2020, hvor de sidste
nuværende 5-årige forpagtningskontrakter udløber, fortæller Boie Skov
Frederiksen i Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse.
Mulighederne for drift på arealerne afhænger af arealtypen:
I sikkerhedszoner omkring skydeWHUU QHU RJ Á\YHVWDWLRQHU NDQ GHU
af sikkerheds-grunde ikke udsæt-
tes dyr. Her kan forpagteren i stedet
dyrke afgrøder som korn eller græs
til hø.
På øvelsesområder kan forpagteren udsætte græssende dyr og dermed også opfylde Forsvarets behov
for naturpleje på områderne.