Trædrejning v/ Ejler Lungskov Hvad gemmer der sig i en træknude? Træ er et fascinerende materiale, og på dette værksted undervises der i forskellige drejeteknikker, formgivning samt efterbehandling af træet. Værkstedet kræver ikke forudgående kendskab til drejning. Medbring gerne selv værktøj og materialer. Enkelte træstykker kan købes hos underviseren. Deltagere fra 16 år. Holdnr. 01.29-15 Smykkeværksted for børn & voksne v/ Carina Cecilia Saatterup Vi fremstiller smykker med enkle teknikker og skaber unikke smykker til din personlige stil. Vi arbejder i sølvtråd, kæder, perler, skrot, hestehår m.m. Medbring: Fladtang, bidetang og hvad du har af spændende materialer i gemmerne, f.eks. perler, skrot, gamle smykker. Oplæg tilsendes inden kurset, med inspiration og forhandlerliste. Materialer: Et mindre udvalg af materialer kan købes hos læreren, men medbring gerne selv. Fællesudgift: 100 kr. til et mindre begynderkit og lån af værktøj. Holdnr. 05.29-15 Strik v/ Anne Marie Nielsen Flotte finesser og fede fiduser strikket med hestetømmeteknikken Med udgangspunkt i teknikken, der traditionelt bruges til at strikke hestetømmer, kan der strikkes flotte kanter, laves raffinerede opslagninger, elegante aflukninger og mange andre flotte strikkede finesser. Vi vil også anvende teknikken til at lave tekstile smykker, hvor vi blandt andet skal strikke med perler. Ved at strikke hestetømmer skal vi endvidere designe effektgarner, som vi vil anvende til blandt andet strikkede og hæklede boligtekstiler i sjove, farverige og tredimensionelle former. Undervisningen tilrettelægges efter deltagernes særlige ønsker og niveau. Der bliver masser af udfordringer, både for garvede strikkere og for absolutte nybegyndere uanset alder (børn under 10 år dog ifølge med en voksen). Medbring: Forskellige typer garn, både tykke og tynde (gerne rester) forskellige tykkelse strikkepinde og hæklenåle der passer til garnerne, saks, nåle, notesbog og blyant. Holdnr. 06.29-15 Morgenyoga v/Carina Cecilia Saatterup (fx. kl. 8.00 – 9.00 – tirsd/ons/tors/fre) Oplev hvor skønt det er at starte dagen med øvelser som styrker, strækker & smidiggør ikke kun fysisk men også på et mentalt plan. Undervisningen er et fint mix af mere krævende, muskulære stillinger og rolige, dybdegående og rekreative stillinger. Undervisningsformen er afslappet, humoristisk og grundig. Medbring behageligt tøj evt. egen yogamåtte. Holdnr. 13.29-15 OBS. Separat tilmelding - pris 150 kr. KREATIVE DAGE 13. - 17. JULI 2015 Lilleskov Teglværk Lilleskovvej 69, 5690 Tommerup. Fælles hver dag: Morgen samling kl. 9.45 i Cafeen. Undervisning fra kl.10.00 til 15.00 Frokostpause kl. 12.00 til 13.00 Torsdag: Fællesspisning og underholdning. Kl. 15.00 hjælpes vi alle med at gøre klar til fællesspisning. Der er underholdning efter spisningen. Der kan købes billetter til spisningen, også gæstebilletter (voksne 110 kr. børn (5 -14 år) 55 kr.) - eller man kan selv medbringe sin mad. Fredag: Udstilling og afslutning. Undervisningen slutter kl. 12.00. 12.30 til 13.30 arrangerer alle udstilling. 13.30 til 15.00. Udstilling (offentlig åben). 15.00 til 15.15 samlet afslutning og tak for denne gang Vigtigt: Alle hjælper med at tage udstillingen ned og med at sætte borde m.m. på plads. Valg af værksteder: Værkstedet vælges for alle 5 dage. Børn under 10 år skal være i følge med en voksen, hvor ikke andet er beskrevet. Deltagerbetaling: Voksne 900 kr. Børn indtil 18 år 450 kr. Udover deltagerbetaling afregnes forbrug til underviser. Tilmelding senest 1. juni. Tilmelding gerne via vores hjemmeside: www.verninge.husflid.dk eller på tlf. 6476 2294 Først i juni udsendes mail/brev, med bekræftelse og indbetalingsoplysninger. 15. juni sidste betalingsfrist. Fordelingen på holdene sker efter “først til mølle”. Er der spørgsmål, så kontakt: Bente Eriksen, tlf. 6476 2294 Træffes bedst aften. Træffer du os ikke - lyt til vores telefonsvar. www.verninge.husflid.dk Kreative Dage 13. – 17. juli 2015 Filt Strik Pileflet Rollespil Smedning Trædrejning Keramik/Raku Smykkeværksted Børsteværksted Morgenyoga Stenhugning Malekursus Knivmageri Birkebark Papirflet Tegning VELKOMMEN TIL VERNINGE HUSFLIDS PROGRAM FOR “KREATIVE DAGE” 13. – 17. juli 2015 Velkommen til Verninge husflid program til en spændende og anderledes ferie for kreative i alle aldre. Vi tilbyder 16 forskellige værksteder, hvor der er tid til ro og fordybelse, og hvor der under kyndig vejledning fra velkvalificerede undervisere kan skabes unikke brugsting og kunstværker. Rigtig god fornøjelse med programmet. På gensyn i uge 29. Bente Eriksen, kursusleder Keramik/Raku v/ Elly Pedersen Raku stammer fra Japan. Det er lavbrændt porøst lertøj, som er fremstillet af et charmotterigt ler. De forglødte og glaserede ting sættes i en rødgløende ovn, og brændes op til en 800-900 grader. De varme ting tages ud af ovnen, og redukceres i f.eks. savsmuld. Det er en spændende måde at brænde på, som giver mange flotte resultater. Materialer: Købes hos læreren. Der vil være en fælles udgift til gas og glasur på ca. 200 kr. Derudover betales der for anvendte materialer. Medbring: Forklæde og værktøj – hvis I har. Holdnr. 07.29-15 Tegning v/Birgitte Thorlacius Glæden ved at se og tegne Kurset henvender sig til alle aldre,til begyndere og mere øvede. Vi vil gå på jagt efter motiver i og omkring teglværket.Vi vil øve os i hurtige skitser og mere langvarige studier. Medbring tegneblokke i forskellige størrelser f.eks A4 og A3, tegneredskaber blyanter 2B og 6B.En billig skitsebog kan også bruges,et siddeunderlag. Holdnr. 04.29-15 Malekursus v/ Helle Madsen På malekurset lader vi os inspirerer af omgivelserne, naturen og landskabet. Vi arbejder både med maleri og med hurtige skitser, tegnet med blyanter eller farver. Vi deler inspiration og erfaringer. Vi maler med akryl på lærred Du skal selv medbringe alle materialer. Tag gerne et staffeli med, hvis du har et. Holdnr. 12.29-15 Børsteværksted v/ Navarana Lodberg Her kan du binde dig en uundværlig opvaskerbørste, neglebørste, pensel, håndkost o.m.a. Materialerne er Heste,- gede- el. vildsvinebørster. Materialepris: efter forbrug Aldersgrænse: Minimum 10 år. Holdnr. 09.29-15 Birkebark v/Karen Bak Rolskov Birkebark er et dejligt, smidigt, stærkt og holdbart naturmateriale, som i Danmark kendes helt tilbage fra bronzealderen (en dåse af birkebark er fundet i Egtvedpigens grav). Det er bl.a. en gammel nordskandinavisk tradition at anvende birkebark til tasker, dåser til opbevaring af madvarer, tagdækningsmateriale og sko. Strimler af bark kan flettes til tasker, knivskeder, kurve, knapper mm. Hele stykker bark kan foldes til fade og kantsys med rødder. Hele stykker bark kan også sys med rødder eller ”tampes” sammen til dåser med træbund og evt. -låg. Medbring: Stort skæreunderlag, hobbykniv, lang skærelineal, saks, klemmer, falseben, evt. stikpasser med stilleskrue og lille spids syl. Birkebark kan købes af underviser. Holdnr. 10.29-15 Filtning v/Mette Stalfest Møller Hele ugen skal vi lege med sæbevand, og uld i skønne farver. Vi vil have fokus på at lære håndværket fra bunden. Hver dag vil der været et oplæg, der sikre at vi opnår færdigheder i forskellige grundteknikker. Vi skal lave unika til boligen, varme tøfler, cover til iPad og iPhone og små tasker. Puder, krukker og hynder og meget mere som vi finder på, mens vi arbejder. Vi skal lære forskellige dekorationsteknikker og arbejde med reserveringer. Alle er velkomne både øvede og nybegyndere. Børn under 10 år i følge med voksne. Materialer kan købes. Medbring: håndklæder, saks, og en opvaskebalje. Holdnr.11.29-15 Smedning v/ Peder Callesen Der vil i smedjen være mulighed for at lave bestik til grill af fjederstål. Det vil være muligt at smede en bålgrill, også kaldet vikingegrill, værktøj til drejebænk og tømmerarbejde og knivblade i helstål og mønstersmedet. Er der ønsker om noget specielt, eller vil du lave en bålgrill, så bedes du ringe til mig på tlf. 4044 8723, så jeg kan tage materialer med. Materialeudgifter: Fællesudgift til kul ca. 200 kr. pr. deltager. Derudover betales for anvendte materialer. Børn over 12 år kan deltage. Holdnr. 03.29-15 Rollespil v/ Lucas Pedersen Rollespillet ”Sort Tand” Dette år vil rollespils workshoppen starte med at lave våben, hvorefter vi vil bruge våbnene til at bekæmpe hinanden med. Årets tema er: Pirater. Vi skal plyndre skibe og finde skatten som Sort Tand har gemt. Det er en workshop hvor vi skal hygge os, lege med hinanden og mod hinanden. Deltagere under 10 år skal følges med en voksen. Udgifter til materialer: 100 – 250 kr. alt efter hvor meget man ønsker at fremstille. Holdnr. 15.29-15 Flet med genbrugsmaterialer v/Else Marie Schjerning Flet med lange strimler. Flet en taske, kurv eller æske af papir. Vi fletter af forskellige slags papir samt af forskellige genbrugsmaterialer. Der bliver undervist i fletteteknikker, dekoration, overfladebehandling og montering af lukketøjer og hanke. Du får nærmere besked om ”materialer og værktøj” inden kurset. Holdnr. 16.29-15 Pileflet – en rejse ind i fortiden – og tilbage igen v/ Marianne Landrock Pilen var et af de første naturmaterialer, mennesket begyndte at forarbejde til nytte i hverdagen. Og som sådan er den blevet brugt hele vejen op gennem menneskets historie. Begyndere vil lære de grundlæggende fletteteknikker. Øvede og let øvede vil lære fra de irske, tyske, engelske, franske, hollandske og polske teknikker. Alt er muligt, kun håndelag og teknikkendskab begrænser. Medbring: Stor syl, bankejern, grensaks, skarp kniv (ikke hobbykniv), et tungt lod eller sten (3-5kg.), et lagen eller et håndklæde. Der vil være mulighed for at låne eller købe værktøj. Materialeudgifter: 100 - 300 kr. Holdnr. 02.29-15 Stenhugning v/ Anders Christensen I årtusinder er der overalt på jorden blevet udformet stenskulpturer i alle størrelser. Kom og hug din egen figur til stuen eller haven. Kun fantasien sætter grænser for mulighederne. Der arbejdes i granit, som er en hård bjergart og vi bruger hammer, mejsel og evt. vinkelsliber. Medbring sikkerhedsbriller, hørerværn, arbejdshandsker, mejsler, hammer og flere stykker marksten/granit. Ud over kursusprisen skal der påregnes fællesudgifter på 45o kr. pr. deltager. Aldersgrænse: Minimum 14 år. Holdnr. 14.29-15 Knivmageri og smykker v/ Carsten Plagborg. Lav din egen personlige kniv. Med udgangspunkt i en færdig klinge designer og bygger vi et flot knivskæfte, hvor vi bruger træ, ben, horn, plastik, metal m.m. Når kniven er færdig, laver vi en skede, som passer til kniven. Der kan også laves diverse natursmykker af rester fra knivskæftningen. Materialer kan købes på kurset, men man må også gerne medbringe egne materialer. Materialeudgifter: Pris for kniv og skede: ca. 200-400kr. Alle kan deltage, dog børn under 12 år i følge med voksne. Holdnr. 17.29-15
© Copyright 2024