1. No category

PBL
PROBLEMBASERET LÆRING
AALB O RG U NIV ER S IT ET S U D DA NNELS E R E R KE N DE TE G N E T V E D
PROBLE MBA S ER ET PROJEK TA R B EJD E, S O M TAG E R UDGA N G S P UN KT I
E T SÆT PRI NC IPPER F O R U D DA NNELS E, DE R UDG Ø R A A L B O RG M O DE L L E N
F O R PRO B LEMBA S ER ET L Æ RI N G ( P B L ) .
Modellen er internationalt anerkendt og er gennem tiden blevet mødt med stor interesse fra
universiteter, forskere og studerende fra både ind- og udland. Studieformen har udgangspunkt
i projektarbejde og bygger på autentiske problemer, deltagerstyring og samarbejde.
Aalborgmodellen giver studerende redskaber til selvstændigt at tilegne sig viden, færdigheder
og kompetencer på et højt fagligt niveau. Mange studerende får ligeledes under studiet
mulighed for at samarbejde med eksterne partnere om løsning af faglige problemer.
Læringsmodellen tager udgangspunkt i, at studerende lærer bedst ved at anvende teori- og
forskningsbaseret viden aktivt i deres arbejde med problemstillinger. Samtidigt understøtter
læringsmodellen udviklingen af de studerendes kompetencer inden for kommunikation og
samarbejde, og de studerende lærer at arbejde analytisk og resultatorienteret.
AALBORGMODELLEN
ER BASERET
PÅ F Ø L G E N D E
GRUNDPRINCIPPER
PRO B LEMET ER O MD R EJNING SP UN KTE T F O R DE N
ST U D ER END ES LÆ R E P RO CE S
Problemet kan være af både teoretisk og praktisk karakter. Det skal endvidere være autentisk og videnskabeligt funderet. ”Autenticitet” indebærer, at problemet har relevans uden for
universitetet. ”Videnskabeligt” indebærer, at det er muligt at begribe, analysere og behandle
problemstillingen teorisk og metodisk inden for en eller flere fagdiscipliner.
PROJEK TO RGA NIS ER ING S K A B E R RA M M E N
F O R PRO B LEMBA S ER E T L Æ RI N G
Et projekt udgør en tidsbegrænset og målrettet proces, hvor et problem kan formuleres,
analyseres og bearbejdes, så det resulterer i et håndgribeligt produkt. Eksempelvis en projektrapport. Projektet målstyres gennem problemformuleringen, der i lighed med projektets
metoder udvikles løbende gennem projektforløbet.
KU R S ER U ND ER ST Ø T T E R
PROJEK TA R B EJ DE T
For at sikre, at de studerende stifter bekendtskab med et bredt udvalg af teorier og metoder,
de kan benytte i projektarbejdet, deltager de studerende i obligatoriske og valgfrie kurser.
Kurserne forudsætter en høj grad af studenteraktivitet og består af forelæsninger, workshops, seminarer og øvelser.
SA MA R B EJD E D R I V E R E T
PRO B LEMBA S ER ET PROJ E KTA RB E J DE
En gruppe af studerende styrer og gennemfører i fællesskab et projekt over et længerevarende forløb, hvor gruppen tager udgangspunkt i et problem. De studerende støtter hinanden i indsatsen for at opnå de opstillede faglige mål. Samarbejdet rummer aspekter som
vidensudveksling, kollektive beslutningsprocesser, faglige diskussioner, handlingskoordinering og gensidig kritisk feedback. Gruppen samarbejder desuden tæt med vejleder(e) og
eksterne partnere, for eksempel virksomheder eller andre projektgrupper.
GRU PPER NES PRO B LEMBA S ER ED E P ROJ E KTA RB E J DE
S K A L VÆ R E EKS EM P L A RI S K
Studieordningens rammer, understøttet af vejlederen, sigter mod, at de studerendes projektarbejde er eksemplarisk i indhold og fremgangsmåde. Eksemplariteten består i, at
læringsudbyttet fra det konkrete projektarbejde kan overføres til lignende situationer, den
studerende vil møde i sit professionelle arbejde. Dette forudsætter en forståelse for problemets kontekst og for rækkevidden af gruppens konklusioner. Projektets eksemplaritet sikrer,
at de studerende gennem projektarbejdet tilegner sig viden og kompetencer, som de kan
anvende i en bredere sammenhæng end selve projektet.
D E ST U D ER END E HA R A N SVA R
F O R EG EN LÆ RI N G
De studerende har en betydelig frihed til selv at vælge projekternes - og dermed centrale
dele af studiets - indhold inden for studieordningens rammer og målbestemmelser. Samtidig bærer de studerende ansvaret for en væsentlig del af den løbende, faglige selvvurdering. Evnen til kritisk at vurdere kvaliteten af egen indsats og eget videngrundlag i forhold
til en given problemstilling er en vigtig målsætning for det problembaserede projektarbejde.
Gruppen støttes af en eller flere vejledere, der medvirker til, at gruppens arbejde opfylder
studieordningens krav. Det er dog alene de studerende, der har ansvaret for samarbejdet i
gruppen, tilrettelæggelse af læringen og for projektets forløb og resultat.
G R U ND PR INC IP P E R
PROB LE M E T S OM U DGA NG SPUNK T
PROJE KTORGAN ISE RIN G I G RUPPER
PROJE KTE T U N DE RSTØT TES AF KURSER
SAM A RB E JDE - GRU PPE R, V E JLE DER, EKSTERNE PARTER
E KSE MPLA RITET
A N SVAR FOR E GE N L ÆRI NG
RA MMER NE
P RA KS I S
1
4
V I S I ON FOR U DDA N N E LS E
STUD EREND E
2
5
STU DIE ORDN IN G
ANSAT TE
3
6
E VA LU E RIN GSFORM
SAMARBEJD SPARTNERE
ST Ø T T EF U NK T IO N E R
7
LOKA LE R OG U DSTYR
8
STU DIE ORGA N ISATION OG ADMINI STRATI V STRUK TUR
9
FORSKN IN G I P BL
F IG U R 1
FIGUREN IL LUSTRE RE R SAMSPILLE T ME LLE M AALBORG M O D E LLE NS G R U ND P R I NC I P P E R F O R
P B L , UDDANNE LSE RNE S RAMME R, AKTØRE RNE S PRAKS I S SA M T ST Ø T T E F U NK T I O NE R PÅ A AU.
TAL L ENE I PARE NTE S HE NVISE R TIL DE E NKE LTE AFS NI T I D E N V I D E R E G E NNE M GA NG A F
AALBORGMODE LLE N PÅ DE E FTE R F Ø LG E ND E S I D E R .
1
VISION FOR
UDDANNELSE
AALBORG U NIV ER S IT ET HA R EN K LA RT F O RM UL E RE T V I S I O N FO R
PROB LE MBA S ER ET PROJEK TA R B EJD E O G L Æ RI N G I UDDA N N E L S E RN E .
Universitetets målsætning beskriver rammerne for eksamen, fagmoduler og det videnskabelige personales pædagogiske kompetencer, der tilsammen danner grundlag for
den problembaserede læringsform.
Universitetet har som mål at styrke de studerendes kompetencer inden for problemidentifikation, problemanalyse, problemformulering, problembehandling, kommunikation, samarbejde samt evaluering af arbejdsprocessen og kvaliteten af eget arbejde.
De studerende opfordres til kritisk at vurdere projektarbejdets udgangspunkt og
resultater i et perspektiv, der rækker ud over den enkelte fagdisciplin og arbejdets
organisatoriske rammer.
Aalborgmodellen anvendes på alle universitetets hovedområder.
Universitetets ledelse støtter og tager ansvar for den løbende udvikling af Aalborgmodellen.
De studerende kender Aalborgmodellen for PBL og arbejder i overensstemmelse med
denne.
Eksterne samarbejdspartnere har kendskab til Aalborgmodellen og samarbejder aktivt
med universitetet om de studerendes projektarbejde.
Universitetets samarbejde med eksterne samarbejdspartnere er med til at sikre studerende mulighed for at arbejde med nutidige og fagligt relevante problematikker.
2
STUDIEORDNING
AALB ORG MO D ELLENS G R U ND PR INC IPP E R E R I N DA RB E J DE T I A L L E
STUDI EO R D NING ER . D ET T E IND EBÆ R E R, AT STUDI E O RDN I N G E RN E
har det problembaserede projektarbejde som et centralt og gennemgående element.
sikrer, at de studerendes problemformuleringer tager udgangspunkt i autentiske problemstillinger.
indeholder karaktergivende, problembaseret projektarbejde.
beskriver generelle læringsmål, der understøtter udvikling af kompetencer inden for
problembaseret projektarbejde samt læringsmål inden for uddannelsens specifikke
faglige områder.
indeholder obligatoriske grundmoduler, valgfrie moduler og obligatoriske projektmoduler.
præsenterer de studerende for eksempler samt grundlæggende teori og metode i de
obligatoriske grundmoduler, som projektarbejdet bygger på.
sætter en overordnet temaramme, som problemer, projektforslag og valgfrie moduler
kan formuleres og udbydes inden for.
i samspil med projektvejledningen sikrer, at de studerendes problemformulering
muliggør et eksemplarisk projekt inden for projektets temaramme og studieordningens læringsmål.
giver de studerende mulighed for at anvende relevant erfaringsbaseret viden sammen
med viden og færdigheder, der formidles under temarammen.
lægger op til, at studerende kan samarbejde med og/eller søge studieophold i private
eller offentlige organisationer nationalt og internationalt.
3
E VA LU E R I N G S F O R M
PROJEKTFO R LØ B A F S LU T T ES MED EKSA M E N , H VO R DE ST UDE RE N DE S
I N DI VI D U ELLE PR Æ STAT IO NER I PROJ E KTA RB E J DE T B E DØ M M E S .
DER LÆGGES VÆ GT PÅ B ED Ø MMELS E A F DE N E N KE LTE S V I DE N , FÆ RDI G HEDER OG KO MPET ENC ER . B ED Ø MMELS EN F O RE GÅ R I F O RB I N DE L S E M E D
FREMLÆGG ELS E O G D IS KU S S IO N A F PROJ E KT E T, H E RUN DE R G RUP P E N S
F R EMGA NG S MÅ D E O G R E S ULTATE R.
De studerendes projektarbejde bedømmes individuelt ved en eksamen, hvor hele gruppen samt vejleder(e) og censor er til stede og deltager i samtalen.
Eksaminator har under eksamen fokus på kvaliteten af projektarbejdet, herunder om
hver enkelt studerende har tilegnet sig projektmodulets læringsmål i overensstemmelse med studieordningen.
Hvad angår grundmoduler og valgmoduler bedømmes de studerende individuelt, og
under tilrettelæggelse af eksamen vælges den eksamensform, der bedst understøtter
evalueringen af modulets læringsmål.
4
STUDERENDE
STUDEREND E PÅ A A LB O RG U NIV ER S IT ET A RB E J DE R P RO B L E M BA S E RE T,
HV ILK ET IND EBÆ R ER , AT D E STUDE RE N DE
fra studiets start får kendskab til Aalborgmodellen for PBL og begrundelserne for
anvendelse af denne læringsmodel.
modtager støtte til at integrere den problembaserede, projektorienterede arbejdsmetode i deres studier.
modtager støtte til at løse eventuelle konflikter, der måtte opstå i arbejdet.
gennem hele studiet udvikler strategier for projektsamarbejde, projektorganisering
og styring af læreprocesser.
er motiverede og tager ansvar for at arbejde problembaseret i deres studie.
er motiverede for at skabe synergi mellem forskellige samarbejdskulturer ved at samarbejde med eksterne aktører og indgå i tværfaglige læringsmiljøer.
støtter hinanden i deres akademiske arbejde og bidrager til en stærk samarbejdskultur på studiet.
får frihed til selv at styre deres projektarbejde inden for projektmodulets rammer.
får mulighed for at deltage aktivt i evaluering af uddannelserne. Det er en forudsætning, at de studerende udviser engagement i forhold til forbedringer, kritisk analyse
og konstruktiv feedback.
har indflydelse på udviklingen af uddannelserne ved systematiske evalueringer og
gennem repræsentation i studienævnene.
5
A N S AT T E
H ELE U NIV ER S IT ET ET S V ID ENS KA B E L I G E P E RS O N A L E
PRAKTIS ER ER A A LB O RG MO D ELLEN. DE T T E I N DE BÆ RE R, AT DE T
V ID ENS K A B ELIG E PE RS O N A L E
bliver introduceret til Aalborgmodellen og dens anvendelse gennem interne aktiviteter,
efteruddannelseskurser og lignende.
sørger for, at modellen anvendes og tilpasses undervisningen og studiets faglige målsætning.
vejleder de studerende i projektarbejde ud fra grundprincipperne i Aalborgmodellen
for PBL, herunder i samarbejde, løsning af konflikter og projektorganisering.
understøtter tværfagligt gruppesamarbejde, hvor dette er muligt.
efterlever universitetets retningslinjer for projektvejledning, hvad angår vejledningens
form og omfang.
er repræsenteret i studienævn og har indflydelse på udvikling og ajourføring af studieordninger samt opfølgning på semesterevalueringer.
spiller en central rolle i udviklingen af semestertemaer, organisering af kurser og
andre akademiske aktiviteter i forbindelse med varetagelse af undervisningen.
har kontakt til eksterne samarbejdspartnere, som bl.a. er med til at sikre studiets
samfundsmæssige relevans.
6
SAMARBEJDSPA R T N E R E
DE T E R E N FO R U D SÆ T NING F O R A R B EJD ET M E D AUT E N TI S KE P RO B L E M ST I LLI N GE R, AT UNIV ER S IT ET ET HA R TÆ T KO NTA KT T I L E KSTE RN E SA M A RB E J DS PA RT NER E. D ET T E IND EBÆ R ER, AT UN I V E RS I T E T E T
sikrer, at eksterne samarbejdspartnere har kendskab til Aalborgmodellen.
faciliterer og understøtter kontakten mellem universitetets ansatte, studerende og de
eksterne samarbejdspartnere.
sikrer, at de studerende gennem samarbejde med eksterne partnere får mulighed for
at arbejde med autentiske problemstillinger i projektarbejdet.
understøtter forskningsprojekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere,
som kan inspirere de studerende i deres projektarbejde.
sikrer forbindelse til eksperter, der kan indgå som eksterne censorer og bedømmere
af de studerendes projektarbejde.
har en politik for, hvordan samarbejdet kan foregå under hensynstagen til fortrolighed
og ophavsret.
sikrer, at feedback fra eksterne partnere om projektforløb, uddannelser og kandidaternes færdigheder er med til at sikre uddannelsernes samfundsrelevans.
7
LOKALER
OG
UDSTYR
UN I VE RSI TE T ET ST ILLER LO K A LER O G U D ST Y R TI L RÅ DI G H E D M E D H E N B L I K
PÅ AT FRE MME LÆ R ING EF T ER A A LB O RG MO DE L L E N . DE T TE I N DE BÆ RE R, AT
U NIV ER S IT ETE T
giver adgang til informationer og systemer, som de studerende kan bruge under projektarbejdet.
skaber rum for, at de studerende kan samarbejde. Dette kan ske ved at stille grupperum, mødelokaler eller virtuelle rum til rådighed for studerende i projektperioden.
stiller undervisningslokaler til rådighed, der dækker behovet for varierende undervisningsaktiviteter.
har et universitetsbibliotek, der giver de studerende adgang til den nyeste forskning
via fagblade, tidsskrifter og fagbøger.
stiller laboratorier til rådighed, hvor projektgrupper har mulighed for at eksperimentere.
i et vist omfang stiller computere, forskningsudstyr og software til rådighed for studerende på kurser og i projektarbejde.
8
S T U D I E O R GA N I S AT I O N
O G A D M I N I S T R AT I V
STRUKTUR
ADMI N I STRATIO NEN A F U D DA NNELS ER NE VA RE TAG E S P RI M Æ RT A F S KO L E R,
STUDI E RÅ D, ST U D IENÆ V N O G T EK NIS K A DM I N I STRATI V T P E RS O N A L E .
ADMI N I STRAT IV E B ES LU T NING ER O M U D DA N N E L S E RN E TAG E S A F S KO L E R O G
STUDI EN Æ V N. IND EN F O R HV ERT U D DA N N E L S E S P RO G RA M UDP E G E S
SE MESTER KO O R D INATO R ER , S O M HA R OV E RB L I K OV E R DE T SA M L E DE
S EMEST ER PRO G RA M .
UN I VE RSI TE T ET HA R ETA B LER ET O RGA NISATO RI S KE O G A DM I N I ST RATI V E
STRUKTURER , D ER MU LIG G Ø R EN EF F EK T I V O G UDV I KL I N G S O RI E N T E RE T
AN VE N DE LS E A F A A LB O RG MO D ELLEN. D E T T E S KE R V E D, AT S KO L E R,
STU D IER Å D O G ST U D IENÆ V N I SA M A RB E J DE S I KRE R, AT
de studerende får det fornødne kendskab til Aalborgmodellen og kompetencerne til at
kunne praktisere denne igennem deres studieforløb.
det er muligt for studerende at samarbejde på tværs af studier under projektarbejde,
hvis problemstillingen fordrer dette.
der på baggrund af semesterevalueringer sker en løbende udvikling af studierne inden
for rammerne af Aalborgmodellen.
studerende, videnskabeligt personale og teknisk administrativt personale deltager i
opfølgningsarbejdet på semesterevalueringer.
semesterevalueringer og sammenfatningen af evalueringsdata offentliggøres på
skolernes hjemmesider.
9
FORSKNING I PBL
DE R FOR EGÅ R PÅ A A LB O RG U NIV ER S IT E T M Å L RE T T E T F O RS KN I N G
I N DE N F O R PRO B LEMBA S ER ET O G PROJ E KTO RI E N T E RE T L Æ RI N G.
F O R MÅ LET MED D ENNE F O R S KN I N G E R, AT
dokumentere effekten af Aalborgmodellen både internt og eksternt.
udvikle et internt system til forbedring af Aalborgmodellen.
dokumentere effekten af aktuelle og nye måder at bruge Aalborgmodellen på.
sammenligne uddannelsespraksis med uddannelsesteori.
sammenligne indsamlede data og forskningsresultater med internationale forskningsresultater.
UN I VE R S IT ET ET U ND ER ST Ø T T ER D EN N E FO RS KN I N G G E N N E M
forskningsenheder, der bedriver fagdidaktisk og almen didaktisk forskning.
et tæt samarbejde mellem de fagdidaktiske miljøer og studiemiljøerne med henblik
på at udvikle Aalborgmodellen på basis af praksis.
en tværfakultær enhed - p.t. i form af et PBL-akademi - der sikrer synergi og sammenhæng mellem fakulteternes og studiernes pædagogiske aktiviteter.
FORSKN I N GEN I PB L TAG ER B L . A . U D GA NG SP UN KT I UN I V E RS I TE T E T S E VALUE RI N GSRE S U LTAT ER O G G IV ER D ERV ED M UL I G H E D F O R AT DO KUM E N T E RE
RE SULTATER SA MT T ILPA S S E O G U DV IK LE A A L B O RG M O DE L L E N FO R P B L .
FOR YDERLIGERE
I N F O R M AT I O N
P B L ACA D EMY
P B L . A AU. DK