Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) afsluttes med en intern bedømmelse (efter 7-trinsskalaen) af en individuel skriftlig synopsis. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Opgaven skal være relateret til egen organisation og behandle en ledelsesmæssig problemstilling inden for modulets fagområde i såvel et teoretisk som et praktisk perspektiv. Opgaven skal max. fylde 6 normalsider. Ved en normalside forstås 2400 enheder inkl. mellemrum. Omfanget er ekskl. titelblad, indholdsfortegnelse og litteraturliste, samt relevante bilag i begrænset omfang. Vejledningen omfatter følgende hovedpunkter: - Formål med eksamensopgaven Vejledning til synopsis til et problemorienteret projektarbejde Stof og inspiration til eksamensopgaven Formelle krav til eksamensopgaven Eksamen Aflevering Formål med eksamensopgaven Formålet med eksamensopgaven er, at I skal vise, at I har realiseret kompetencemålene, som fremgår af studievejledningen til LM1, og som er, at I Viden og forståelse - Skal have viden om forskellige perspektiver og teorier til fokusering og forståelse af forholdet mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes, samt viden om forskellige metoder til håndtering af heraf. - Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå og skelne mellem forskellige teorier og metoder, der fokuserer på de dynamiske samspil mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes. - Skal kunne identificere og reflektere eget perspektiv og forstå dets betydning for ledelsesmæssige etiske valg og beslutninger i de dynamiske samspil mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes. - - Skal have indsigt i og forståelse for ledelsens ret, pligt og ansvar for at træffe beslutninger og handle i relationerne mellem ledelse og medarbejdere Skal have indsigt i den sammenhæng, der er mellem organisatoriske udviklingsstrategier og medarbejdernes kompetenceudvikling. Færdigheder - Skal kunne iagttage og indsamle empiri på en relevant måde i forhold til en udvalgt problemstilling relateret til samspillet mellem ledelse og medarbejdere og medarbejdere indbyrdes. - Skal kunne vurdere forskellige teorier og metoder der retter sig mod samspillet mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes, og begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. - Skal kunne anvende begrundet udvalgt teori til at analysere og perspektivere empiriske problemstillinger i forholdet mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes i egen organisation, og skal kunne reflektere ledelsesbeslutninger i forhold hertil og begrunde konsekvenser for samspillet mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejderne indbyrdes. - Skal over for organisationens forskellige aktører kunne skabe og formidle forståelse for de dynamiske samspil mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes, i forhold til organisationens overordnede mission, visioner, strategiske mål og værdier. - Skal kunne reflektere og begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. Kompetencer - Skal kunne identificere og udvikle strategier for, kommunikere om og håndtere dynamiske relationer mellem ledelse og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes i egen organisation. - Skal kunne forholde sig til og anvende forskelle og konflikter som en mulig ressource i disse relationer. - Skal kunne identificere og formidle forståelsen af behov for egen og medarbejdernes kompetenceudvikling i samspillet mellem ledere og medarbejdere og mellem medarbejdere indbyrdes på en hensigtsmæssig måde i forhold til organisationens overordnede mission, visioner, strategiske mål og værdier. Vejledning til synopsis til det problemorienterede projektarbejde Ordet synopsis er græsk og betyder overblik. Det bruges bl.a. til at betegne en kortere skriftlig fremstilling af handling eller pointe i en film eller et skuespil, som grundlag for udarbejdelsen af selve manuskriptet, eller til at betegne et skriftligt oplæg til et foredrag. Endelig bruges det om et skriftligt forarbejde eller oplæg til et projektarbejde, herunder i uddannelsesmæssige sammenhænge ofte også i eksamenssammenhæng 2 om oplæg til en mundtlig eller skriftlig eksamensopgave, hvori (dele af) projektarbejdet gøres til genstand for eksaminationen eller opgaven. I studiemæssig sammenhæng kan man i forbindelse med et projektarbejde skelne mellem tre forskellige typer af synopser: 1. En synopsis til selve projektarbejdet 2. En synopsis til en mundtlig eksamens fremstilling af teoribearbejdning, proces og resultater i forbindelse med en - evt. delvis - gennemførelse af projektarbejdet. 3. En synopsis til en skriftlig eksamens projektopgaves fremstilling af proces og resultater i forbindelse med en - evt. delvis - gennemførelse af projektarbejdet. Nr. 1 er den, som vi anvender i forbindelse med eksamensopgaven til PL1, Ledelse og medarbejdere 1 (LM1) og Ledelse og organisation 1 (LO1). På Det Personlige Lederskab 2 (PL2) og Ledelse og medarbejdere 2 (LM2) anvendes en kombination af nr. 1 og 2-synopsis. Synopsis på disse moduler skal derfor både rumme et afsnit om det valgte projektarbejde og et afsnit om den studerendes disponering af sin fremstilling til den mundtlige eksamen af teoribearbejdning, proces og resultater i forbindelse med en - evt. delvis gennemførelse af projektarbejdet. Til Ledelse og Organisation 2 (LO2) anvendes som udgangspunkt alle 3 synopsisformer, idet den endelige skriftlige projektopgave i LO2 dog alene indeholder synopsis til den mundtlige eksamens fremstilling (synopsisform nr. 2). Synopsisform nr. 1 anvendes som et nødvendigt arbejdsredskab til at afgrænse og beskrive selve projektarbejdet, mens synopsisform nr. 3 anvendes til at udfolde den teoretiske og metodiske fremstilling i projektopgaven. Man kan også sige, at der er en progression i de tre synopsistyper: Synopsisopgaven i PL er en forudsætning for opgaverne i PL2, LM og LO: Man er nødt til at udarbejde en synopsis til afgrænsning og beskrivelse af indholdet af et projektarbejde for at kunne fremstille en – evt. delvis – gennemførelse af dette projekt til en mundtlig eksamen (og lave en synopsis for sin mundtlige fremstilling heraf) som i PL2, LM2, eller i en skriftlig projektopgave (og lave en synopsis for sin skriftlige fremstilling heraf) som i LO2. Formål Den type synopsis, du skal skrive i LM1, handler altså om dine ideer, forestillinger og planer for gennemførelsen af et problemorienteret projektarbejde. Formålet er at afgrænse og give retning for det problemorienterede projektarbejde. 3 I synopsen redegøres for projektets tema, problemformulering, teori og metode, empiri og disposition (jf. s. 4: Indholdsmæssige krav til synopsis til det problemorienterede projektarbejde). En synopsis er således et forarbejde, et forstadie, et koncentrat eller en hypotese for, hvordan du kunne tænke sig at arbejde med et projektarbejde. Udarbejdelsen af synopsis kan således også betragtes som det første skridt i arbejdet med selve det problemorienterede projekt. Synopsen til det problemorienterede projektarbejde lægger ikke alene op til en synliggørelse af dine faglige kvalifikationer, men også til en synliggørelse af dine kompetencer til at beskrive, analysere og reflektere, hvordan du bedst muligt kan bruge og udvikle dem i et projekt, der handler om at kompetenceudvikle dig selv og din organisation. Ordet projekt kommer af latin. Et projekt er noget, som man "kaster fremad eller foran sig". At arbejde projektorienteret forudsætter således evne og fantasi til at forestille sig, hvordan et givet tema, en given sag, du selv, dit arbejde eller din organisation kunne se ud i fremtiden, når noget er anderledes end det er i dag. Ordet problem betyder i denne sammenhæng slet og ret "afstanden mellem den nuværende og den fremtidige ønskede situation". At arbejde problemorienteret betyder altså at arbejde med at tilegne sig viden, kvalifikationer og kompetencer, som skal til for at overvinde denne afstand. En problemformulering er derfor en relativt kort og præcis formulering af denne afstand mellem det nuværende og det fremtidigt ønskede, dvs. af forestillingen om det fremtidigt anderledes og af hvordan man - projektorienteret - vil arbejde på at overvinde denne afstand. Det er altså karakteristisk for det problemorienterede projektarbejde, at det tager udgangspunkt i en forestilling om, at noget kunne være anderledes. Det anderledes skal netop forstås som det mål, der giver retning for projektarbejdet. Det betyder, at man i synopsen til det problemorienterede projektarbejde ikke skal dokumentere færdige og entydige løsninger på, hvordan man kan realisere det anderledes. Synopsen er jo netop en foreløbig hypotese om, hvordan man gennem projektarbejdet kan kvalificere sine forestillinger om mulige løsninger: Med udgangspunkt i en hypotese om en sammenhængende teoretisk og praktisk forståelse af problemet (dvs. afstanden fremtid-nutid) opstiller og afprøver man så efterfølgende i selve projektarbejdet nogle teoretiske og praktiske muligheder for at realisere forestillingerne om det fremtidigt anderledes. En problemformulering vil derfor også i sin første form ofte være foreløbig, fordi en række erfaringer og teoretiske forståelsesperspektiver undervejs i arbejdet med synopsen, eller siden hen med projektet, kan give anledning til justeringer og ændringer af den. 4 Justeringer af synopsis undervejs i arbejdet med den, eller undervejs i det efterfølgende projektarbejde, skal derfor ikke opfattes som forsinkelser i arbejdsprocessen, men tværtimod som en naturlig del af den. Verden står ikke stille, mens man skriver synopsis, endsige bagefter mens projektarbejdet udvikler sig. Din faglige, teoretiske indsigt ændrer sig. Din professionelle kompetencer udvikler sig og åbner nye muligheder i synopsis- og projektforløbet. Projektarbejdets kontekst ændrer sig. Dine empiriske undersøgelser af den afdækker nye sider af den. Derfor er justeringer også udtryk for evnen til løbende at lade sig forstyrre af og reflektere forandringer og forskelle, der gør en forskel. Og forstyrrelser og forskelle bliver netop mere synlige, jo mere de kan ses i perspektiv af en synopsis til det problemorienterede projektarbejde. Indholdsmæssige krav til synopsis til det problemorienterede projektarbejde Synopsen til det problemorienterede projektarbejde skal relateres til din egen organisation. Synopsens elementer Disponeringen af de elementer, der indgår i synopsen er relativt fast struktureret. Det hænger sammen med, at hensigten med at udarbejde en synopsis for det problemorienterede projektarbejde er kort og præcist at gøre rede for, hvordan man ser den røde tråd mellem følgende indholdselementer i et efterfølgende projektarbejde: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Temaet og dets kontekst Problemformulering og centrale problemstillinger Teorifragmenter og metodisk tilgang Empiri Tilrettelæggelse af projektarbejdet Professionel kompetenceudvikling og erfaringer fra arbejdet med at udarbejde synopsen Der skal således i synopsen i en udstrækning, som er relevant i forhold til studievejledningen for LM1 og det på modulet gennemgåede stof, gøres rede for konsistensen mellem projektarbejdets problemformulering, teori, strategi, metode og empiri og i forbindelse hermed for forskellige forståelser og handlemuligheder i forhold til problemformuleringen. I det følgende folder vi i den angivne rækkefølge beskrivelsen af de enkelte indholdselementer ud med den ikke uvæsentlige tilføjelse, at den angivne rækkefølge hvori synopsens elementer stilles op og beskrives, sjældent svarer kronologisk til den måde, som du i praksis vil arbejde med at indholdsudfylde synopsens elementer på – snarere tværtimod, idet den praktiske arbejdsproces ofte indebærer, at du vil springe frem og tilbage mellem indholdselementerne med henblik på at sikre konsistens imellem dem. 5 Som det fremgår af det følgende er det helt centrale indholdselement problemformuleringen. 1. Temaet og dets kontekst Temaet vælges inden for modulets fagområde. Det betyder at det skal tage udgangspunkt i en personlig ledelsesmæssig udfordring. Dets relevans skal fremgå af en konkret situations- og kontekstdefineret beskrivelse af dets genstandsområde, der altså skal være relateret til din egen organisatoriske sammenhæng. Præciseringen af konteksten er en væsentlig forudsætning for at forstå dine forskellige konkrete baggrunde for den professionelle kompetenceudvikling (s.d.), som du ser som en målsætning for og et resultat af arbejdet med det projekt, som synopsen vedrører. Der er generelt en tendens til at genstandsområde/kontekst for temaet er for bredt og generelt formuleret - “ en omverden/ organisation i hastig forandring” er f.eks. ikke tilstrækkeligt til en begrundet forankring af en problemformulering i din hjemorganisation og i dine personlige erfaringer herfra. Desuden er en præcisering nødvendig for forståelsen af, i hvilke kontekster dit empiriske materiale indsamles og af, hvorvidt de metoder, som du i den forbindelse vælger at benytte dig af, er hensigtsmæssige og konsistente i forhold til den formulerede problemstilling. 2. Problemformulering og centrale problemstillinger Det er problemformuleringen, som udpeger og fokuserer dit tema og dets kontekst. Mens en tema- eller emneformulering mest har karakter af en overordnet afgrænsning ("Hvad skal det handle om?") er en problemformulering retningsgivende for, i hvilken retning synopsisarbejdet og det efterfølgende projektarbejde orienterer sig og for, hvordan du har tænkt dig at arbejde med det ("Hvad gør du med henblik på hvad?"). Husk at et problem defineres som afstanden mellem en ønsket og en eksisterende tilstand. Med henblik på at afgrænse og præcisere problemformuleringen kan det evt. være en god idé at skelne mellem en relativt kort overordnet problemformulering på den ene side, og en eller flere dertil relaterede centrale problemstillinger eller del-problemformuleringer på den anden side. Det er hér vigtigt, at du gør dig klart, og i synopsen forklarer, hvordan disse del-problemformuleringer er relateret til den overordnede problemformulering og bidrager til at kvalificere forståelsen af og arbejdet med denne. 6 Vær opmærksom på, at tid, ressourcer og opgavens tilladte omfang kræver en afgrænsning, dvs. en prioriteret udvælgelse af de mulige problemstillinger, som du vælger at gøre til genstand for projektarbejdet. Udvælgelsen blandt mulige problemstillinger skal i synopsen være synlig, og du skal begrunde din prioritering. Vær dog opmærksom på, at udvælgelse og prioritering i starten af arbejdet med synopsen vil have karakter af hypoteser, der kan ændre sig efterhånden som synopsisarbejdet skrider frem. Afslutningsvis kan du evt. pege på (betydningen af) andre problemstillinger, som ikke er medtaget i synopsen, men som også kunne have været væsentlige. Det kan være dem, som du var nødt til at vælge fra, eller nogle, som du evt. er stødt på undervejs i din arbejdsproces. 3. Teorifragmenter og metodisk tilgang Teorier og metoder skal beskrives og begrundes kort og præcist. Hér gøres der i synopsen rede for, hvilke teoretiske overvejelser der kan kvalificere projektarbejdets hovedtema, dets afgrænsning i form af en problemformulering og dets bearbejdning, teoretisk og i praksis. Det er vigtigt at gøre rede for relevansen af teorifragmenter og analyse- og fortolkningsteorier og -metoder i forhold til problemformuleringen, dvs.: Hvad der er din begrundelse for at vælge netop disse teorier og metoder i forhold til det overordnede problem eller de prioriterede problemstillinger. I den forbindelse kan det også fremgå, hvilke andre teoretiske/metodiske indfaldsvinkler der kunne have været relevante, og hvad der er din begrundelse for ikke at medtage dem. Endvidere er det ud over disse begrundelser også nødvendigt, at du gør dig klart og redegør for, hvordan du har tænkt dig at arbejde konkret med teorier og metoder i forhold til den kontekst og det materiale, som er dit empiriske udgangspunkt. 4. Empiri Det skal fremgå af synopsen, hvordan du konkret vil fremskaffe og indsamle det empiriske materiale, som indgår i dit projektarbejde, og hvilke metoder du anvender til at bearbejde det. Der er mange muligheder, men også hér er en velbegrundet afgrænsning nødvendig: Du skal udvælge dem i forhold til dine muligheder, ressourcer, tid og - selvfølgelig - opgavens afgrænsede problemstillinger. Husk, at også hér er det problemformuleringen, der sætter rammer for udvælgelse og omfang af empirien. I en redegørelse for udvælgelsen kan man med fordel vurdere fordele og ulemper ved såvel valgte som fravalgte metoder til behandling af empiri. Husk at du i det projektarbejde, som synopsen lægger op til, hverken forventes at lave en empirisk dækkende eller blot en empirisk repræsentativt dækkende undersøgelse af ”virkelighederne derude”. 7 5. Tilrettelæggelse af projektarbejdet. Det drejer sig i synopsen til projektarbejdet om at gøre rede for, hvordan du vil tilrettelægge og gennemføre projektarbejdet, altså om, i hvilken rækkefølge du vil gøre hvad for at realisere projektet. Her kan du bl.a. gøre rede for, hvordan du forestiller dig at processen skal udvikle sig i forhold til din problemformulering som en gensidig vekselvirkning mellem teoribearbejdning, handling og indsamling og bearbejdning af empiri. 6. Professionel kompetenceudvikling. Det er problemformuleringen, der bestemmer afgrænsning og relevans af den professionelle kompetenceudvikling, som redegørelsen for dette punkt fokuserer på. Egen professionel kompetenceudvikling er således også en integreret del af processen med at lave en synopsis for projektarbejdet, fordi redegørelsen for problemformuleringen indeholder en beskrivelse af nogle af de relationer, som konstituerer dine ledelsesmæssige relationer i din egen organisatoriske sammenhæng. Når synopsen udarbejdes vil overvejelserne omkring, hvordan projektarbejdet kan bidrage til eller forudsætter din egen professionelle kompetenceudvikling ofte have samme visionære hypotetiske karakter som selve synopsens problemformulering: Som en problemformulering, der ved hjælp af fx Kompetencebroen beskriver afstanden mellem en ønsket og en eksisterende tilstand, samt den proces (forankret i din deltagelse i uddannelsesforløbet, herunder i arbejdet med din LMP/PUP) hvorved afstanden mellem de to punkter søges overvundet gennem tilegnelse af ny kompetence og ny indsigt i din egen lederrolle. I relation til modulet Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer, som inden for den organisatoriske kontekst netop fokuserer og afgrænser ledelsesmæssige kompetenceudvikling som det primære emneområde, vil der desuden ofte også være tale om, at indholdet af den professionelle kompetenceudvikling er meget direkte forbundet til selve problemformuleringen for projektarbejdet. Det betyder at dette punkt i synopsen om din professionelle kompetenceudvikling også skal indeholde en redegørelse for, hvordan arbejdet med at udarbejde synopsen til det problemorienterede projektarbejde har bidraget til din professionelle kompetenceudvikling. Stof og inspiration til eksamensopgaven Stof og inspiration til din eksamensopgave i LM1 kan du f.eks. hente fra dit Professionelle Udviklings Projekt (PUP), som du har udarbejdet på modulet PL eller fra det problemorienterede Leder-Medarbejder Projekt (LMP), som du har udarbejdet på modulet LM1, og som tager udgangspunkt i leder-medarbejder 8 udfordringer i egen organisation. Her har du allerede øvet dig i at udarbejde scenariebeskrivelser og fortællinger i forbindelse med et problemorienteret udviklingsprojekt, som du måske kan bruge helt, delvist eller omarbejdet som udgangspunkt for din opgave. Det er ikke noget krav at du bruger eller inddrager dit LMP/PUP. Men fra arbejdet med Kompetencebroen og dit LMP/PUP har du i hvert fald nogle erfaringer med at udarbejde scenariebeskrivelser og fortællinger og anlægge forskellige perspektiver på dem og reflektere og vælge, hvordan du vil positionere dig i forhold til dem. På samme måde, som Kompetencebroen er bygget op over forskelle på fortidige, nutidige og fremtidige fortællinger, perspektiver og fortolkninger vil du også i din opgave kunne lege med de forskellige tidsperspektiver som udgangspunkt for essayets refleksioner af det anderledes mulige, synopsens problemformulering eller casens plot. Du kan f.eks. hente inspiration i forhold og erfaringer, der konkret har (haft) betydning for din professionelle kompetenceudvikling i arbejdet med din LMP/PUP, som fx - egne ledelsesmæssige eller organisatoriske forforståelser, begivenheder, tanker, arbejdshypoteser, metabetragtninger, læringspointer, erfaringer, refleksioner f.eks. fra K-teams, strategi- eller metodeovervejelser eller metodeerfaringer f.eks. med reflekterende teams. - ledelsesteori og -praksis: Der kan her f.eks. være tale om kompetencer i at forstå og reflektere ledelsesteori, analyser, metoder og redskaber, som er behandlet i modulet, og i at omsætte dem til praksis og handling gennem egen lederadfærd eller i udviklings- og forandringsinitiativer i egen hjemorganisation. - arbejdet med kommunikationsprocesser, teori- og metodeovervejelser, konflikter, barrierer, modstand, delsuccesser, sejre, ah-ha-oplevelser, positionsskift og alternative forståelser, som både kan være udtryk for en ny eller ønsket adfærd hos de(n) studerende eller i hjemorganisationen eller i den/de organisation(er), som er i fokus for opgaven. - Nye forståelser af forskellige ledelsesmæssige relationer, f.eks. i form af teoretisk indsigt, erkendelse og viden, eller i form af ny erkendelse af egen ledelsespraksis i forhold til din organisations forskellige kulturer, værdier, adfærd og kontekster. En mulighed er også at du henter stof fra din log-skrivning, hvis du arbejder med en sådan i dit uddannelsesforløb, med henblik på at fastholde dine refleksioner om såvel din egen professionelle kompetenceudvikling som den faglige og pædagogiske progression i læringsprocessen. 9 Formelle krav til udarbejdelsen af eksamensopgaven Omfang Opgaven udarbejdes individuelt og skal max. fylde 6 normalsider. Omfanget er ekskl. titelblad, indholdsfortegnelse og litteraturliste samt relevante bilag i begrænset omfang. Ved en normalside forstås 2400 enheder inkl. mellemrum. Forside og indholdsfortegnelse Forsiden er fri, men skal dog indeholde følgende oplysninger: - Navn på forfatter - CLS. Diplomuddannelsen i ledelse. Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer - Om opgaven må udlånes Det følgende blad skal indeholde opgavens titel og en indholdsfortegnelse med sideangivelse og en oversigt over evt. bilag – angivet med navn eller nummer. Udlån af eksamensopgaven På opgavens forside anføres om den må udlånes fx til andre studerende eller tredje part. Såfremt det ikke positivt er anført, at ”opgaven må udlånes”, går Center for ledelse og Styring ud fra at opgaven ikke må udlånes. Litteraturfortegnelse og kilder Sidste blad i opgaven reserveres til fortegnelse over anvendt litteratur, materiale og kilder, der angives således: Anvendte bøger med angivelse af forfatter, titel, forlag, trykkested og trykkeår. F.eks. Haslebo, Gitte, Nielsen, Kit Sanne(Red): Erhvervspsykologi i praksis, Dansk psykologisk Forlag, København 1998. For evt. håndbøger må yderligere anføres hvilke afsnit, der er benyttet. Anvendte tidsskriftsartikler med angivelse af forfatter, artiklens titel og tidsskriftets navn, årgang, nummer og sidetal. Anvendte dagblade og lignende med angivelse af navn på dagbladet, dato og år. Internt skriftligt materiale fra egen eller andre organisationer med angivelse af emne/overskrift, navn på organisation, og evt. dato. F.eks.: Situationsbestemt Ledelse, upubliceret materiale, Forlaget Metropol, januar 2001. Personer, virksomheder eller institutioner man har indhentet oplysninger hos. Der kan her være tale om ikke publiceret materiale m.v., hvilket anføres. F.eks.: Samtale med personalet i NN-institution, oktober 2002. Elektroniske kilder, fx hjemmesider, angives med fuldstændig web-adresse og hvilken dato kilden var aktiv og tilgængelig. Eksamen Modulet Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer afsluttes med en intern bedømmelse (efter 7-trinsskalaen) af en individuel skriftlig synopsis. Evaluering af eksamensopgaven sker ud fra følgende kriterier: - Problemafgrænsning, herunder evne til at præsentere præmisser, baggrund eller kontekst for forskellige fortolkninger af og perspektiver på den ledelsesmæssige udfordring, som er opgavens tema. 10 - Overholdelse af de indholdsmæssige og formelle krav til den valgte opgavetype (jf. ovenfor) Evalueringer og konklusioner/perspektiveringer. Selvstændighed og kreativitet. Meddelelse af karakter Tidspunktet for meddelelse af karakter fremgår af studievejledningen for LM1. Aflevering I sørger selv for, at eksamensopgaven mangfoldiggøres, og at der inden afleveringsfristens udløb er afleveret 2 eksemplarer på Center for ledelse og Styring Professionshøjskolen Metropol Lindevangs Allé 10 DK 2000 Frederiksberg Afleveringsfristen fremgår af studievejledningen for LM1. Eksamensopgaver, der ikke er afleveret inden tidsfristen udløb, betragtes som bortfaldne. Udsættelse af afleveringen af eksamensopgaven kan normalt kun ske ved sygdom, dødsfald i nærmeste familie, fødsel og lignende. Ved sygdom skal der foreligge lægeerklæring. 11
© Copyright 2024