venstres - V-shop
NR. 2 MAJ 2014 Tema – valget 25. maj EP14: STEM NU DIT KRYDS ER AFGØRENDE MÆRKESAGER: SUND FORNUFT OG ARBEJDSPLADSER Mød Ulla Tørnæs og Venstres øvrige EP-kandidater Folkeafstemning PATENTREFORM: STEM JA TIL DANSKE JOB Mindre bureaukrati vil lette virksomheder G L VA E V A G D U - 2 / LEDEREN aldrig har sat deres ben i Danmark, så siger vi stop. For det giver en følelse af uretfærdighed og mistillid til EU, når den gode idé om, at arbejdsstyrken frit kan bevæge sig over landegrænserne, pludselig trækker sociale ydelser med sig. Selvfølgelig skal europæiske familier, der slår sig ned i Danmark, får arbejde og betaler skat have ret til de samme privilegier som alle andre i Danmark. Men de danske velfærdsydelser er designet og betalt af danskere, og derfor hører de til i Danmark. Derfor ønsker Venstre et værn, der kan sikre, at danske ydelser fortsatforbeholdes folk med en væsentligtilknytning til Danmark. Vi skal bygge videre på samarbejdet STEM PÅ VENSTRE – OG STEM JA TIL PATENTDOMSTOLEN Søndag den 25. maj går Danmark til valg. Der skal stemmes både til Europa- Parlamentet og om den fælles Euro pæiske Patentdomstol. Begge dele er vigtige for Danmark. Og for Venstre. I Venstre er vi stærke tilhængere af EU. Det er vi af mange grunde. For det første: Den oprindelige tanke om at binde Europa sammen på tværs af lande grænser for at skabe fred og forhindre konflikter gennem styrket samarbejde og økonomisk afhængighed er god. For det andet fordi et stærkt og tæt Europa er et ubetinget gode for Danmark. Omkring 500.000 danske arbejds pladser er bundet op på EU’s indre marked. Det indre marked har gjort det nemmere at være dansk virksomhed, fordi varerne frit kan transporteres over grænserne inden for EU. Og ser man på den økonomiske og jobmæssige betydning af det indre marked for hele EU i perioden fra 1992 til 2008 – ja, så har det løftet det europæiske bruttonational produkt med 2,1 procent og skabt 2,8 millioner job. Ikke alle forslag er lige gode Men der er også udfordringer ved EU. For selv om vi helt og fuldt støtter op om det europæiske projekt, så er det ikke ensbetydende med, at vi synes, at alle ideer fra EU er lige gode. Når EU vil tvinge en ordning om, at 40 procent af alle medlemmer i bestyrelser skal være kvinder i 2020, så siger vi fra. Og vi kæmper imod, for den slags skal ikke reguleres af EU. Når EU-Parlamentet fastholder at bruge over en milliard kroner på at rejse frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg, så kæmper vi imod, for det er spild af ressourcer. Det er ufornuftigt. Og når arbejdskraftens frie bevægelighed fører til, at danske velfærds ydelser efter arbejdstagerens korte ophold i Danmark skal sendes ud af landet til børnefamilier, hvor børnene måske Til gengæld bakker Venstre op, når EU kommer med forslag, der gavner Danmark og Europa. Det er derfor, vi siger ja til Den Europæiske Patentdomstol. For vi støtter alle forslag, der gør det nemmere at være dansk virksomhed, som skaber vækst og arbejdspladser – og det gør Patentdomstolen. Får vi et ja, så kan den lille eller mellemstore virksomhed med den gode idé sikre sig patent i 25 europæiske lande med bare én ansøgning. Det fjerner bøvl og bureaukrati. Det reducerer omkost ningerne. Og derfor er det sund fornuft at sige ja til en fælles patentdomstol. EU er et godt projekt. Det er et projekt, som Danmark skal være en del af, fordi det er et ubetinget gode for Danmark. Vi skal bygge videre på samarbejdet. Men når EU bliver ufornuftigt, skal vi være parate til at sige fra og søge andre løsninger. Det er den linje, Venstre står for. Og derfor skal Venstre have mest mulig indflydelse i EuropaParlamentet – for jo større stemme, jo mere indflydelse. Stem på Venstre den 25. maj. Og stem ja til Patentdomstolen. Lars Løkke Rasmussen Venstres formand INDHOLD / 3 INDHOLD TEMA 6 EP14: Sund fornuft, vækst og tryghed EU handler om det nære og det fjerne; om det vedkommende og det overordnede. Store reformer, internationale aftaler med USA og krisestyring handler i sidste ende også om dig og mig. Og derfor er valget søndag den 25. maj vigtigt. EP14: Stem – og styrk Venstre Løbet er utrolig tæt, og meningsmålinger viser, at EP-valget vil blive afgjort på decimaler. Din stemme kan være afgørende, så brevstem allerede nu. Læs her, hvor nemt du kan bidrage til et godt valgresultat for Venstre. Side 13 Patentdomstolen: Derfor skal vi sige ja Et ja ved folkeafstemningen er vejen til mere vækst og flere arbejdspladser. Så klart lyder meldingen fra danske virksomheder. Læs og hør de gode argumenter forud for valget den 25. maj. Side 14 4 DER SKAL GANG I VÆKSTEN Vækstforhandlinger Aktuelt 6 EP14: VENSTRES MÆRKESAGER Tema – valg den 25. maj 12 EP14: GÆT MED I KRYDS OG TVÆRS Tema – valg den 25. maj 14 SIG JA TIL PATENTREFORMEN Folkeafstemning 16 SEKS MYTER OM PATENTDOMSTOLEN Folkeafstemning 18 FAIR LØSNING ÅRSAG TIL SR-PROBLEMER Klummen 20 INTERVIEW MED NY KL-FORMAND Martin Damm Kommunalt 22 18 Regeringen blev undfanget i synd PETER KURRILD-KLITGAARD i Klummen LIDT AF HVERT Nyt og noter om bøger, navne og meget mere KOLOFON Liberalt Overblik – medlemsblad for Venstre, Søllerødvej 30, 2840 Holte. Tlf. 45 80 22 33. Mail [email protected]. Ansvarshavende: Claus Richter. Redaktør: Charlotte Wognsen. Redaktion: Martin Lünell Christensen, Christian Jørgensen. Layout: Hjaltelin Stahl. Tryk: Stibo Graphic. Oplag: 48.500. ISSN 1602 – 1878. Forsidefoto: Jens Bangsbo. 4 / A K T U E LT GANG I VÆKSTEN NU Af HELLE RAVN LARSEN Optimismen i dansk erhvervsliv skal genskabes. Der skal sættes langt mere gang i hjulene. Og det er bydende nødvendigt, at der skabes flere danske arbejdspladser. Det haster. Vi skal have gang i væksten nu. Derfor er det nødvendigt at fortsætte ad reformsporet. Så klar lyder meldingen fra Venstres finansordfører, Peter Christensen, der går efter at få gennemført en ambitiøs og målrettet vækstpakke sammen med SR-regeringen. ”Vi har fem hovedkrav til en ny vækstpakke. Ingen af vores krav er ultimative, men alle fem punkter sikrer til gengæld den vækst, der er nødvendig for at sikre fortsat velstand og velfærd i de kommende år”, siger Peter Christensen og uddyber indholdet af de fem hovedkrav: For det andet ønsker vi – modsat regeringen – at BoligJob-ordningen skal fortsætte. Den har vist sit værd, skabt rigtig mange arbejdspladser overalt i landet, sikret praktik pladser og begrænset sort arbejde. For det tredje skal det offentlige gå længere på literen. Flere offentlige opgaver skal sendes i udbud. Det fremmer nemlig produktiviteten i den offentlige sektor, når den skal konkurrere med den private sektor. Vi kan på den måde sikre borgerne den bedste service til prisen. Jeg frygter, at regeringen har mistet reform- modet, så den højtbebudede vækstplan, som regeringen på det seneste har forsøgt at neddrosle forventningerne til, ender som en forårsfuser. Det ville være trist for Danmark og for danskerne Peter Christensen, finansordfører Det vil Venstre “For det første så skal de høje danske energiafgifter sættes ned, for de koster danske familier og virksomhederne dyrt – for dyrt. Derfor skal vi have genåbnet og genforhandlet energiforliget fra marts 2012, og f.eks. skal brænde afgiften helt væk. For det fjerde skal vi gøre det lettere og mere attraktivt at drive virksomhed. Erhvervslivets byrder skal reduceres, så der kan skabes flere job. Vi foreslår derfor et nabotjek af lovgivningen, så vi ikke regulerer danske virksomheder mere og hårdere, end de gør i vores nabolande. Det kan nemlig være med til at holde arbejdspladser i Danmark, så vi undgår, at gode danske arbejdspladser eksporteres til udlandet. Og endelig – for det femte - skal det kunne betale sig at arbejde. Det er en Venstre-mærkesag, og det foreslår vi også nu i forbindelse med vækstforhandlingerne. A K T U E LT / 5 01 Fem hovedkrav. Venstre har et klart mål for vækstforhandlingerne, som foregår i Finansministeriet. 02 SR-regeringen truer igen BoligJobordningen, som var VK-regeringens opfindelse. Men ordningen er en succes, som Venstre vil holde fast i som del af en vækstpakke. 01 03 03 Det bekymrer Venstres finansord fører, Peter Christensen, at ledende ministre i SR-regeringen har haft travlt med at nedtone deres iver efter reformer. 04 En del af finansieringen til vækst fremmende initiativer kan hentes ved besparelser i beskæftigelsessystemet, der er ualmindeligt dyrt set i forhold til resultaterne. 02 Helt konkret ønsker vi at indføre et nyt moderne loft over kontanthjælpen, så langt flere danskere får mere ud af at tage selv et lavt lønnet arbejde frem for at modtage offentlige ydelser”. Klar med forslag til finansiering Men kassen skal jo stemme, og en opfyldelse af Venstres krav koster. Så hvordan skal det finansieres? Peter Christensen forklarer, at Venstres fem krav bl.a. kan finansieres ved besparelser i beskæftigelsessystemet. Danmark bruger i dag ufatteligt mange penge på at forsøge at få flest mulige ledige tilbage på arbejdsmarkedet, men indsatsen er for dyr i forhold til resultatet. Derfor mener ordføreren, at der her og nu kan frigøres halvanden milliarder kroner stigende til fire milliarder kroner i 2020 ved at effek tivisere beskæftigelsesindsatsen og se på ydelserne. Men der er også en anden mulighed for at finansiere kravene: 04 “En anden mulighed, for at finde penge til at sætte skatter og afgifter ned, er en lavere vækst i det offentlige forbrug. Det var i øvrigt noget, regeringen selv benyttede sig af i sidste års vækstplan”, siger Peter Christensen. Venstres finansordfører peger på, at Venstre altid er klar til at forhandle og indgå aftaler med regeringen, hvis de trækker Danmark i den rigtige retning og gavner både danskerne og Danmark. ”Og det burde være lettere for SR-regeringen nu, hvor den er sluppet af med SF som regeringspartner. Men nu må vi se, hvor langt regeringen er parat til at gå. Desværre må jeg erkende, at jeg ikke ser alt for positivt på det fremtidige samarbejde med regeringen, da vi gang på gang hører regeringens ministre nedtone reformiveren”, siger Peter Christensen. DE FEM HOVEDKRAV Venstre møder op til forhand lingerne om en ny vækstpakke med fem hovedkrav: • D e høje energiafgifter skal ned • B oligJob-ordningen skal forlænges • F lere offentlige opgaver skal sendes i udbud • D et skal være lettere at drive virksomhed • D et skal kunne betale sig at arbejde. 6 / T E M A VA L G E T 2 5 . M A J EP14: SUND FORNUFT, VÆKST OG TRYGHED Parlament og patent: EU handler om det nære og det fjerne; om det vedkommende og det overordnede. Om fred og frihed og samhandel. Om de grænseoverskridende problemer, der binder os sammen, men også om at sætte grænser for lov givning. Og derfor handler EU om dig og mig og vores hverdag. Og netop derfor er din stemme vigtigt, når vi den 25. maj har valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om tilslutning til Den Europæiske Patentdomstol. Løbet er tæt, så din stemme kan blive afgørende! Såvel EU-samarbejdet som Patentdomstolen giver mening for dig og danske virksomheder. Og derfor er Venstres kampagne baseret på sund fornuft. For med gode løsninger kan vi sikre et EU med fokus på at skabe flere arbejdspladser. TEKST CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør VA L G E T 2 5 . M A J T E M A / 7 8 / T E M A VA L G E T 2 5 . M A J Af ULLA TØRNÆS, Venstres spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet V ULLA TØRNÆS algkampen er i fuld gang, og søndag den 25. maj skal danskerne stemme. Europa-Parlamentet er – lige som de danske kommunalbestyrelser og Folketinget – en politisk kampplads. Valget bliver afgørende for, om Venstre kan være med til at trække EU i den rigtige retning. En retning, hvor der er fokus på skabelse af arbejdspladser, bekæmpelse af velfærdsturisme, opretholdelse af tryghed imod grænseoverskridende kriminalitet og sund fornuft i lovgivningen. Hvis det skal lykkes, er der behov for, at Venstre bliver stærkt repræsenteret i Europa-Parlamentet. Mærkesag: Fokus på arbejdspladser Venstre går forrest, når det handler om at bevare og skabe nye danske arbejdspladser. Det gør Venstre i Danmark, og det gør Venstre i EU. 500.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af EU’s indre marked, og alene hensynet til dem betyder, at Venstre ikke ser noget alternativ til et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde. Det indre marked er en af EU’s absolut største succeser, men det kan blive endnu bedre og skabe endnu flere arbejdspladser. En forbedring vil være oprettelsen af den fælles Europæiske Patentdomstol, som vi også skal stemme om den 25. maj. Patentdomstolen vil gøre det langt nemmere og billigere for danske virksomheder at beskytte deres opfindelser, ideer og produkter i EU. Faktisk kan danske virksomheder tilsammen spare op mod 150 millioner kroner på patentansøgninger. Penge, som i stedet vil kunne bruges til udvikling og vækst. Endelig er det afgørende, at Danmark stopper med at overimplementere regler fra EU. Det er simpelthen at gamble med danske arbejdspladser, når den danske SR-regering frivilligt gør så meget, at vi sender arbejdspladser ud af Danmark. Det skader danske virksomheder, og det koster danske job. Derfor vil Venstre arbejde for et nabotjek af vores lovgivning, så vi ikke overimplementerer. Mærkesag: Bekæmp velfærdsturisme Venstres linje er krystalklar. EU’s frie bevægelighed er godt for Danmark. Men der skal være balance mellem ret og rimelighed. Det har aldrig været meningen, at EU-borgere efter ganske kort tid skulle have fuld adgang til danske sociale ydelser. EU er ikke en social union – det er sund fornuft. Derfor vil Venstre arbejde for at bekæmpe velfærdturisme med holdbare løsninger i samarbejde med andre bekymrede lande som Tyskland, Finland, Storbritannien, Holland og Østrig. Mærkesag: Bekæmp grænseoverskridende kriminalitet Globaliseringen og moderne it giver kriminelle nye muligheder for at begå kriminalitet. Lad os ikke stikke danskerne blår i øjnene; kriminaliteten bekæmpes ikke med Dansk Folkepartis grænsebomme, men ved at dansk politi får hjælp af det europæiske politisamarbejde EUROPOL til at efterforske og arrestere tyvebander, menneskesmuglere, VA L G E T 2 5 . M A J T E M A / 9 FORNUFT VS. UFORNUFT DET ER FORNUFTIGT, AT EU: DET ER UFORNUFTIGT, AT EU VIL: • Vil arbejde for en frihandelsaftale med USA • Tvinge børsnoterede virksomheder til at oprette kvindekvoter i deres bestyrelser • Har sikret arbejdskraftens frie bevægelighed over EU’s landegrænser • Tvinge fiskehandlere til at skilte deres fisk med latinske betegnelser • Samarbejder om grænseoverskridende miljøproblemer • Have ens barselsregler i hele EU, hvilket vil gøre det danske arbejdsmarked langt mindre fleksibelt end i dag • Har sikret minimumskrav på to års reklamationsret, når man handler i et andet medlemsland eller over internettet • Tvinge skolerne til en bestemt skolemælk og en bestemt frugtordning. • Har sikret billigere mobiltelefoni i hele EU og forbedret rettighederne for fly passagerer i EU • Har vedtaget fælles regler for fødevarer – det skaber tryghed for forbrugerne og gør det overskueligt for producenterne. terrorister og pædofile. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at flest mulige bliver straffet for deres ulovligheder, så danskerne kan leve trygt. Men trygheden er truet. Om bare ét år kan Danmark ikke længere være med i EUROPOL. Vores retsforbehold vil lukke os ude af samarbejdet. Netop derfor arbejder Venstre for, at vi skal have afskaffet retsforbeholdet og i stedet have en tilvalgsmodel, som vi kender fra Storbritannien. Det giver Danmark mulighed for at være med i politisamarbejdet, men sikrer samtidig, at vi fortsat kan føre en fast og fair udlændingepolitik. Mærkesag: Mindre bureaukrati – mere sund fornuft Venstre ser ikke noget alternativ til et stærkt og forpligtende samarbejde i EU. Men EU er ikke perfekt og bliver til tider for bureaukratisk. Derfor skal der sættes grænser for, hvad EU skal blande sig i. EU skal f.eks. ikke regulere barselsordninger, mælke- og frugtordninger, skatteanliggender og skolepolitik. Til tider bliver der også truffet tåbelige beslutninger i EU, og derfor vil Venstre i Europa-Parlamentet f.eks. kæmpe for, at EU dropper det famøse rejsecirkus mellem Strasbourg og Bruxelles. Brok er ikke nok. Der skal løsninger til EU skal samarbejde om det, der giver mening – det er sund fornuft. Derfor arbejder vi i Venstre konstruktivt for at finde løsninger. Det gør vi i Folketinget, og det gør vi i Europa- Parlamentet. Vi ved nemlig, at brok ikke er nok. Der skal løsninger til. 10 / T E M A VA L G E T 2 5 . M A J DIN EP-KANDIDAT “500.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af EU. Lad os forbedre det indre marked, så vi kan skabe endnu flere arbejdspladser i Danmark” Ulla Tørnæs, spidskandidat Facebook – søg på: Ulla Tørnæs eller se tørnæs.dk “Et stærkt EU, hvor EU er rette forum. Enkel og effektiv lovgivning. Øget konkurrence evne og flere job. Det sikre valg” Nils Juhl Andreasen, Københavns Omegn nilsjuhlandreasen.venstre.dk “Danmarks mål er fred, sikkerhed og vækst. Midlet er fælles standarder, oplysning, lige implementering og en styrkelse af det indre marked” Asger Christensen, Trekantområdet Facebook – søg på: Asger Christensen i EU “Jeg vil arbejde for et sundt EU med sund økonomi-, energi- og miljøpolitik” Ole Davidsen, Fyn oledavidsen.dk EUROPA GÅR TIL VALG “Sig ja til samarbejde og indflydelse, og nej til isolation og sure miner. Vi er EU – der er ikke noget dem og os” Diego Gugliotta, Sjælland Syd Facebook – søg på: Diego Gugliotta – Venstre i Europa “Samarbejdet i Europa har skabt fred, frihed og velstand for borgere. Det er et godt grundlag for at skabe sikkerhed, sikre værdier og frihed” Poul-Erik Høyer, Nordsjælland Facebook – søg på: Poul Erik Høyer EP 2014 “Midt- og Vestjyllands kandidat med jordnære holdninger til naturen, erhvervslivets vilkår og det at være borgernes døråbner til EU” Harry Jensen, Vestjylland harryjensen.dk “Marcus Knuth i EP: Økonom, MBA og kaptajn af reserven. Jeg står for at værne om stærke danske værdier, dansk erhverv og dansk landbrug” Marcus Knuth, Vestsjælland marcusknuth.dk Borgerne i samtlige 28 EU-lande skal vælge kandidater til Europa-Parlamentet, der efter valget vil have 751 pladser. Nationalt har landene haft fire datoer at vælge imellem som VA L G E T 2 5 . M A J T E M A / 11 Erfaring og fornyelse: Venstre stiller med 16 kandidater til EP-valget søndag den 25. maj. I hele landet kan man stemme på enhver af kandidaterne. Find dem på nettet, og læs mere om deres holdninger. “Mere Danmark i Europa – mere Europa i verden” Morten Løkkegaard, Århus Facebook – søg på: Morten Løkkegaard “Mere EU: Indre marked, frihandelsaftaler, bankunion, fri bevægelighed. Mindre EU: Sundhedspolitik, skat, detailstyring, velfærdsturisme” Jess Myrthu, Sydjylland Facebook – søg på: Jess til Europa – Stem på Myrthu “Valget er vigtigt, for EU kan gøres langt mere liberalt, hvis vi vil og tør kæmpe kampen. Og det vil jeg gerne” Nicolai Svejgaard Poulsen, VU Facebook – søg på: Svejgaard14 “Det handler om at skabe lige konkurrencevilkår i Europa, så vi kan fastholde og skabe nye arbejdspladser i Danmark” Jens Rohde, Nordjylland Facebook – søg på: Jens Rohde “Klar i mælet – jordnær – resultatorienteret. Stem på en erfaren politiker og erhvervs kvinde med øje for sund fornuft – ud med teknokratiet” Irene Simonsen, Østjylland irenesimonsen.dk “Kan vi melde os ud af EU – måske, men ikke Europa. 500.000 danske arbejdspladser beror på Europa. Østjysk fornuft kalder på max indflydelse” Aleksander Aagaard, Kronjylland Facebook – søg på: Aleksander Aagaard “Et stærkt EU prioriterer de fælles grænseoverskridende problemer. Et fornuftigt EU lader nærhedsprincippet gælde i størst mulig udstrækning” “Jeg vil bruge min EU-erfaring til at arbejde for gode løsninger for både Danmark og EU, som kan understøtte vækst og høj livskvalitet” Henrik Frost Rasmussen, Bornholm Facebook – søg på: Frost Rasmussen Sanni Aakjær-Olesen, København sanniaakjaerolesen.venstre.dk valgdag. I Danmark er det suverænt statsministerens beslutning, men der er tradition for at vælge den sidst mulige valgdato. Uanset valgdagen må landene først begynde optællingen af stemmer søndag den 25. maj. Det danske resultat præsenteres efter kl. 23.00, når Italien som det sidste land lukker valglokalerne. Følg med på tv, hvor både DR og TV 2 dækker valgaftenen. 12 / T E M A VA L G E T 2 5 . M A J EU PÅ KRYDS & TVÆRS Vind præmier: Gæt med på denne kryds & tværs og vind skøn chokolade eller en bid af Bornholm. S U R R E M Ø N T F O D E S T E R F I L E O B E L R E E L D M Å M E G A E K A N L Ø S N I U S L E M P Æ L F O S K E L E D 3 6 P I D S L L A T O D N E E M N M A U T R O K O K R Ø S T S K E R S E L E V G E N E N G E R A R I R T E G E T E 2 5 8 Find løseordet i felterne 1-8. Send ordet samt dit navn og din postadresse i en mail til [email protected] senest søndag den 1. juni. Hovedgevinsten er en tur for to med LOF-bussen den K Ø T E R T N A N A A N D R N Æ K T A M A B U L S P E I R L T E A A G N L E D I N E E S N E N O K P 4 I D A T S N J A N U D E E R K I H E K S G A R I E A N I E N G E N T A N D A R Y L E R E D E E E N R T I E E U R O P T R O L I T N A G E R I F E 1 O L I V E N B L E 7 J A G E R 14. juni til Folkemødet på Bornholm – se note bagerst i bladet. Derudover trækkes der lod om 10 æsker lækker chokolade. Vindernavnene bringes i næste udgave af Liberalt Overblik. VA L G E T 2 5 . M A J T E M A / 13 DIN STEMME TÆLLER – STEM NU! Løbet er utrolig tæt, og meningsmålinger viser, at EP-valget vil blive afgjort på decimaler. Din stemme kan være afgørende, så brevstem allerede nu. Læs her, hvor nemt du kan bidrage til et godt valgresultat for Venstre. Sidste frist er den fredag den 23. maj. Af CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør En søndag i maj kan byde på andre fristelser end en tur hen til stemme lokalet. Så hvis weekenden med EP-valg den 25. maj er reserveret til en arbejdsdag i haven eller en tur i sommerhuset, så kan du alligevel bakke op om Venstre ved at brevstemme. Sådan gør du Uanset, hvor du bor, kan du stemme på ethvert folkeregister i Danmark. •Find adressen på Folkeregistret i din bopælskommune eller opholdskommune •Medbring legitimation •I brevstemmelokalet kan du se en oversigt over alle partier og kandidater •Du får udleveret en kuvert og en seddel, hvor du øverst skriver f.eks. “Venstre” •Du kan stemme personligt ved at skrive kandidatens navn på linjen nedenunder •Du får også en kuvert og en seddel, hvor du skal stemme om Danmarks tilslutning til EU’s Patentdomstol •Sedlerne puttes i kuverterne, som du lukker og afleverer. Venstres næstformand, Kristian Jensen, opfordrer alle Venstre-folk til at stemme, selv om de på selve valgdagen er forhindret: “EP-valget handler om et Europa- Parlament med borgerligt-liberalt flertal. Europa har ikke brug for socialister, der vil regulere alt. Venstre vil sætte grænser for EU-lovgivning, så vi kan fokusere på fælles udfordringer, hvor sund fornuft taler for et samarbejde”. “Folkeafstemningen er uhyre vigtig, og det er ikke nogen gratis omgang at vælge sofaen. Et samlet dansk erhvervsliv og de faglige organisationer beder om et “ja” til Patentdomstolen, fordi det vil skabe vækst og arbejds pladser i Danmark. Her må vi alle bakke op”, siger Kristian Jensen, der selv har brevstemt. EP14: KAMPAGNEN KØRER Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, bakker fuldt og helt op om spidskandidat Ulla Tørnæs, og forårets kampagneaktiviteter er fortsat her i maj, hvor de to toppolitikere den 2. maj havde kick off møde med vælgerne i Aarhus. De besøger bl.a. Velux i Hørsholm og Danfoss på Als. De holder cafémøde med borgerne i Frederikssund, laver gadeaktivitet i Nykøbing Falster og en række andre fælles ting. Se billeder og følg Ulla Tørnæs’ kampagne på facebook. com/ullatoernaes. Følg også med i Venstres Nyhedsbrev samt Flickr på venstre.dk under “Nyheder”. Din stemme kan sikre Venstre f remgang ved det tredje valg i træk. Så står vi stærkt rustet forud for det kommende folke tingsvalg. Brevstem allerede nu eller senest fredag den 23. maj Kristian Jensen, Venstres næstformand Foto: Hung Tien Vu 14 / T E M A VA L G E T 2 5 . M A J JA TIL PATENT – VEJEN TIL FLERE JOB På tværs af geografi, brancher og størrelser håber danske virksomheder, at vælgerne den 25. maj vil stemme “ja” til Den Europæiske Patentdomstol. Mød her tre ledere, der hellere vil bruge penge på udvikling og vækst end gebyrer og dyre konsulentregninger. Af CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør Der er lutter gode grunde til at stemme “ja” til EU’s Patentdomstol, når danskerne den 25. maj skal til folkeafstemning. “Forenkling” og “besparelse” er ord, der går igen, når man drøfter sagen med danske erhvervsledere. Et “ja” vil frigøre både tid og penge, så der i stedet kan komme fokus på udvikling og vækst. Det handler om retssikkerhed På havnefronten i Esbjerg ligger hovedkontoret for Ocean Team Group, der globalt har 115 medarbejdere. Virksomheden har specialiseret sig i rensning af tekniske systemer, og kunderne er koncentreret omkring energisektoren. Adm. direktør Jens Peter Thomsen har fem patentansøgninger ude. “Ansøgningsgebyret er på 150.000 kr. pr. patent, og så kommer et hav af andre udgifter i hvert land og senere nationale fornyelsesgebyrer. Vi kan slet ikke løfte opgaven selv og har hyret et konsulentbureau. Man spørger sig selv, om man orker, men vi har potentiale til et eksporteventyr, så patenterne er nødvendige, hvis vi skal udbygge og fastholde markeder”. For Jens Peter Thomsen handler patent-diskussionen også om retssikkerhed. For med en fælles patentdomstol vil man kunne skabe et langt enklere juridisk system til fordel for erhvervslivet: “Bliver vores patent kopieret og dermed krænket i f.eks. både Italien, Irland og Ungarn, så skal vi anlægge tre retssager – én i hvert land. Det kan blive til mange dyre sager, og på udebane i et fremmed retssystem føler man sig dårligt stillet. Med EU’s Patentdomstol vil vi kunne nøjes med at anlægge én retssag, og det internationale dommerpanel vil være neutralt og uafhængigt”. Det handler om indflydelse Adept Water Technologies i Herlev har udviklet en unik metode til at rense vand uden Dansk Folkepartis modstand mod Patent domstolen handler om nationalromantik. Men det dur ikke for os, der lever i en international og global virkelighed Jens Peter Thomsen, direktør, Ocean Team Group kemi, f.eks. i tandlægestole. Virksomhed en har fire patenter, og direktør Michael Reidtz Wick finder det nuværende patentsystem langsomt og usmidigt: “Et patent gælder i 20 år, og den lange ansøgningsproces på flere år æder af den tid. Det hæmmer vores markeds føring og dermed vores indtjening. En fælles patentdomstol vil sikre hurtigere og ikke mindst billigere sagsbehandling. Vi bruger en halv mio. kr. på patenter, og de penge vil jeg hellere bruge på udvikling VA L G E T 2 5 . M A J T E M A / 15 og nye ansatte end på at flytte papir”. “Siger vi ja til EU’s Patentdomstol, så får Danmark også indflydelse på, hvordan patenterne skal håndteres. Vi har frie, åbne markeder, og så er det optimalt med fælles spilleregler. Mit budskab til nej-sigerne er, at et nej vil være usolidarisk”, siger Michael Reidtz Wick. Det handler om at skabe værdi PLUM A/S i Assens er førende på markedet, når det gælder effektive og brugervenlige løsninger til håndhygiejne og førstehjælpsløsninger. Virksomheden med 90 ansatte eksporterer 75 procent af EU skal handle om fornuftigt samarbejde. Og Patentdomstolen er yderst fornuftig Michael Reidtz Wick, direktør, Adept Water Technologies Alle, der ønsker fremgang for dansk erhvervsliv, kan bidrage ved at stemme ja. Vi har ikke råd til sofavælgere Poul Bertelsen, direktør, PLUM produktionen. PLUM har fire patenter, og yderligere en patentansøgning behandles nu på 10. år! Direktør Poul Bertelsen er frustreret: “Det er svært at lægge strategi for virksomheden og fokusere på udvikling og vækst. Det koster at udvikle unikke produkter, og derfor ligger virksomhedens værdi i selve beskyttelsen. Uden patenter bliver vores værdi udhulet. Frem for at bruge over en halv mio. kr. på patenter, kunne vi ansætte nogle flere ingeniører og udvide”. Poul Bertelsen beklager dybt, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten er banner førere for et “nej”. For dem handler folkeafstemningen om værdipolitik; ikke om at forbedre mulighederne for dansk erhvervsliv. Det handler om at stemme Venstres EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at virksomhedernes udsagn taler for sig selv. Og det umage makkerskab mellem DF og EL bygger kun på deres fælles modstand mod det europæiske samarbejde: “Vi skylder vores virksomheder og arbejdspladser at stemme ja. Og her forventer jeg klart, at Venstres medlemmer bakker op og møder talstærkt frem søndag den 25. maj”. 16 / VA L G E T 2 5 . M A J SEKS MYTER OM PATENTDOMSTOLEN Dansk Folkeparti og Enhedslisten har travlt med at føre skræmmekampagne, men faktum er, at Patentdomstolen vil være en kæmpe fordel for dansk erhvervsliv. Venstre punkterer her seks myter. Af MARIANNE LYNGHØJ PEDERSEN MYTE 1: Danmark er bedst tjent ved at stå uden for Enhedspatentet Nej! Hvis Danmark ikke er en del af samarbejdet, vil danske virksomheder gå glip af en række fordele. Et “nej” vil betyde unødvendigt bøvl og bureaukrati fordi virksomhederne skal lave to patentansøgninger for at opnå patent i både Danmark og EU. Danmark får kun en regional afdeling af Patentdom stolen, hvis vi stemmer “ja”. Det vil sikre, at danske patent havere kan forsvare sig på dansk med en dansk dommer til stede. MYTE 2: Danske patenthavere risikerer at miste deres danske patent, hvis de taber en retssag ved Den Europæiske Patentdomstol Nej! Et dansk patent bliver udstedt af Patent- og Varemærke styrelsen på grundlag af Patentloven og har gyldighed i Danmark. Enhedspatentet udstedes af Den Europæiske Patentmyndighed og har gyldighed i 25 EU-lande. Det danske patentsystem vil eksistere parallelt med EU’s Enhedspatent. Den Europæiske Patentdomstol får ikke kompetence til at træffe afgørelse i tvister om nationale patenter – heller ikke danske patenter. Tvister om patenter udstedt af Patent- og Varemærkestyrelsen vil fortsat skulle behandles ved danske domstole. MYTE 3: Danske patenthavere skal forsvare deres rettigheder i et andet land på et fremmed sprog Denne myte beror på uvidenhed om, hvordan systemet fungerer i dag. I dag skal danske virksomheder med patent i et andet EU-land forsvare deres rettigheder ved lokale domstole i det pågældende EU-land på det pågældende sprog – f.eks. i Rumænien på rumænsk. Med Enhedspatentet sikres det, at man altid skal forsvare sit patent ved en specialiseret regional domstol. Sagen føres på enten det lokale sprog, tysk, fransk eller engelsk. Føres sagen i Danmark, kan man vælge dansk som processprog. Af gørelsen kan ankes til Den Centrale Europæiske Patentdomstol. Med andre ord: Med Enhedspatentet sikrer man både en bedre retsstilling, og at man kan føre sin sag på f.eks. engelsk. MYTE 4: Enhedspatentet åbner for software-patenter Nej! Det fælles europæiske patent kommer ikke til at ændre grundlaget for udstedelse af patenter. Grundlaget for det europæiske patentsystem i dag er Den Europæiske Patentkonvention, efter hvilken man ikke kan udtage software-patenter. Man kan altså ikke udtage software-patenter i EU i dag, og det kan man heller ikke, når Enhedspatentet indføres. MYTE 5: Enhedspatentet er kun en fordel for store virksomheder Tværtimod! Enhedspatentet reducerer bøvl og bureaukrati for danske virksomheder. I dag koster det omkring 240.000 kr. at få patent i hele EU. Med Enhedspatentet vil det kun koste omkring 37.000 kr. at få patent i 25 EU-lande. Det er en klar fordel for små og mellemstore virksomheder. Derudover bliver retspraksis langt enklere, da det bliver fælles EU-lovgivning, der regulerer Enhedspatentet frem for 25 forskellige nationale lovgivninger. En klar fordel for små og mellemstore virksomheder. MYTE 6: Spanien og Italien deltager ikke i det fælles europæiske patent, fordi landene har politiske og tekniske betænkeligheder Nej! Årsagen er en sproglig protest, fordi hverken spansk eller italiensk bliver et af de officielle sprog i det fælles europæiske patent. IDE ENT PAT U VA L G E T 2 5 . M A J / 17 01 PARTER ENIGE Spørgsmålet om Patentdomstolen har skabt forbrødring blandt arbejdsmarkedets parter. Både i fagbevægelsen og blandt arbejdsgiverne er der opbakning til et “ja” den 25. maj: “Det nye enhedspatent er til gavn for danske industrivirk somheder og er dermed også med til at fastholde og skabe arbejdspladser her i landet til gavn for Metals medlemmer. Derfor har jeg også tænkt mig at stemme klart ja” “For et lille land, som i allerhøjeste grad lever af, at vores virksomheder kan lave nye produkter baseret på viden, så har vi om nogen glæde af at få styrket patentreglerne” KARSTEN DYBVAD, adm. direktør i DI til dr.dk CLAUS JENSEN, formand for Dansk Metal, Facebook EF/EU/EP I TAL • DEN 2. OKTOBER 1972 STEMTE 63,4 procent af danskerne “ja” til Danmarks optagelse i EF med virkning fra 1. januar 1973. Valgdeltagelsen var på hele 90,1 procent. • EP-VALG HOLDES HVERT FEMTE ÅR i EU’s edlemsstater. Søndag den 25. maj 2014 er det 8. gang m siden 1979, danskerne vælger parlamentarikere til Europa-Parlamentet. • DANMARK HAR I ALT 13 PLADSER i EuropaParlamentet, hvilket er stadfæstet i Lissabon-traktaten. • FOLKEAFSTEMNINGEN OM PATENTDOMSTOLEN bliver den 7. EU-folkeafstemning i Danmark. Tidligere har danskerne stemt om Danmark i EF, EFPakken, Maastricht-traktaten, Maastricht-traktaten + Edinburgh-afgørelsen, Amsterdam-traktaten og euroen. 18 / K L U M M E N FAIR LØSNING LAGDE GRUNDEN TIL REGERINGENS PROBLEMER Én ting er sikkert: Når dette læses, vil der maksimalt være godt et år til næste folketingsvalg. Ingen kan være i tvivl om, at statsminister Helle Thorning (S) står over for en kæmpe udfordring. For i mange årtier med meningsmålinger er det aldrig set, at en dansk regering – vedvarende – har været så upopulær som den nuværende. Og man har heller aldrig før set, at så lang tids efterslæb er vendt til fremgang. I forrige valgperiode red “rød blok” i lang tid højt i meningsmålingerne. Det varede til omkring det tidspunkt, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale 2011 indledte en markant og overraskende offensiv med sit udspil om en efterlønsreform. Derefter sivede vælgerne langsomt til de borgerlig-liberale partier – og var valget kommet et par uger senere, ville det for modentlig have resulteret i, at VK-regeringen var fortsat. Folketingsvalget var dårligt overstået, før der igen var blåt flertal i meningsmålingerne. Der har været udsving op og ned, men billedet har stort set været klart og vist flertal til Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det ville være nemt at give Socialistisk Folkeparti skylden – fordi partiet ikke var moden til en regeringsdel tagelse. Men det har mere været et problem for SF end for regeringen. Det ville også være nemt at give De Radikale skylden med anklager om, at partiet bestemmer for meget og forhindrer venstrefløjen i at føre den politik, den gerne vil. Men så glemmer man, at De Radikale historisk set næsten altid (med 2001-11 som den markante undtagelse) har været partiet i midten, uden hvem intet flertal er muligt. Der er altid nogen i et parlament, der i praksis er mere uundværlige end andre. Nej, regeringens problemer begyndte reelt set længe før debatten om de mange løftebrud. De kan alle – på et eller andet plan – føres tilbage til den strategi, som ThorningSchmidt og Søvndal lagde i tiden i opposition. Baseret på erfaringer fra 1990’erne og 00’erne ræsonnerede Socialdemokraterne, at den sædvanlige alliance mellem dem og De Radikale før og under en valgkamp ville risikere at åbne en flanke på værdifronten, hvor der er store forskelle mellem de to partiers vælgere. Så i stedet valgte man det hidtil usete: At gøre S lidt mere rødt, at lade Søvndal gøre SF lidt mindre rødt og så lave fælles programmer, hvori man lovede guld og grønne skove til alt og alle, men til gengæld holdt sig fra at adressere en række ømtålelige spørgsmål. Så kunne De Radikale køre sololøb, og man kunne altid sige: Ja, men dette er altså vores p olitik, S, R og SF lovede ting, de vidste, at de ikke kunne holde – men ellers kunne man ikke vinde K L U M M E N /19 og så må vi glatte uenighederne ud efter valget. Det var faktisk smart, for på den måde kunne De Radikalegå efter vælgere, der var lidt til højre på økonomiske spørgsmål og pænt til venstre på værdipolitikken, mens S-SF kunne gå efter de vælgere, der var lidt til venstre på fordelingspolitik og nærmere midten på indvandring og integration. En optimal kollektiv stemmemaksimering. Man overså blot to ting – i hvert fald hos SF. For det første, at der efter en valgsejr i 2011 skulle laves et fælles regeringsgrundlag, og at De Radikale ville sidde med som den matematisk tungeste aktør. For det andet, at en SRSF- regering i praksis ville skulle forholde sig realpolitisk til en række akutte spørgsmål, hvor Enhedslistens og SF’s socialis tiske ideologier næppe ville egne sig godt. Alt det vidste de. Og det var forudsigeligt, at det ville kunne give problemer – de valgte bare at ignorere det. På den måde blev regeringen undfanget i synd: Partierne lovede tilsammen ting, de burde have vidst, at de ikke kunne holde – men ellers kunne man ikke vinde. Man gav vælgerne urea listiske forhåbninger, som man fra første dag efter valget viste, at man ikke ville indfri – og dermed kunne man dårligt regere. De sure frugter høster regeringen i dag. Men siger meningsmålingerne nu noget om, hvordan det vil gå ved næste valg? Ikke nødvendigvis. Pressen spekulerer i Helle Thornings exit til fordel for Mette Frederiksen. Det ville givetvis kunne ændre dynamikken og markere en ny start for en træt og nedslidt regering. Læg dertil, at den mere folkelige Frederiksen konsekvent er mere populær blandt vælgerne – og nu og da blandt de mest populære politikere overhovedet. Man skal nok være varsom med at overfortolke betydningen af personer frem for politisk indhold, men der er god grund til at antage, at en betydende andel af de vælgere, der i 2010-11 rykkede mod venstre, og som siden 2011 er rykket mod højre, er vælgere, for hvem netop personer og symbolik betyder mere end ideologi. Mere centralt står spørgsmålet om den økonomiske udvikling. Går det godt, stemmer vælgerne overvejende på den regering, der sidder. Går det skidt, får oppositionen som regel en chance. Signalerne er p.t. blandede, men de seneste vurderinger fra bl.a. Nationalbanken og topchefer lyder på, at dansk økonomi er på vej frem. Et statsministerskift vil give dét en “fortælling”, som vil være god for Socialdemokraterne at gå til valg på. Men vil det være nok? Det er ikke set før, at en dansk regering, der så længe har været så meget bagud, på så kort tid har hentet sejren hjem. Men fortiden er ikke altid den bedste prognose for fremtiden. 01 01 Peter Kurrild-Klitgaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Han har i mange år været en markant borgerlig kommentator og skrevet artikler, kronikker og bøger, samt redigeret bl.a. “Partier og partisystemer i forandring” (2008). Kurrild-Klitgaard er medstifter af og bestyrelsesmedlem i den borgerlige tænketank CEPOS, og på Berlingske er han både klummeskribent, blogger og fast skribent i panelet på “Groft Sagt”, hvor tonen er spids og satirisk. Foto: Morten Germund, Scanpix Danmark 2 0 / K O M M U N A LT KOMMUNERNES FØRSTEMAND Kalundborg-borgmester, Martin Damm (V), har sat sig i den magtfulde stol som formand for Kommunernes Landsforening. Mød her et målrettet konsensus-menneske, der vil kæmpe for kommunernes frihed og gå forrest, når det gælder et Danmark i balance. Af CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør Afstanden fra Kalundborg Kommune til KL’s domicil i det indre København kan gøres op i kilometer. Den politiske tyngde ved at blive formand for KL kan hverken måles eller vejes, men posten er én af landets mest indflydelsesrige. Det er dog svært at af kode, da Liberalt Overblik møder Martin Damm på formandskontoret på 4. sal – det er småt, nødtørftigt møbleret, og placeringen mellem to lange gange sikrer kun indirekte sollys. “Det betyder intet, for jeg skal ikke være her ret meget. Mail og telefon ophæver den fysiske binding, og jeg vil hellere møde folk ude omkring. Det er den personlige kontakt, der rykker”, siger Martin Damm, der den pågældende uge har klaret møder i både Rebild, Fredericia og Roskilde kommuner. Så hvad driver KL-formanden, når det tydeligvis ikke er drømmen om et stort, lyst og luftigt hjørnekontor med udsigt til havnefronten? Det gør resultater! “Jeg er ret målrettet. Jeg kan slet ikke med, at man løber rundt og har processer alene for processernes skyld. I stedet skal vi prioritere og træffe bevidste valg. Jeg er til hænger af målstyring, og jeg er hverken borgmester eller KLformand for at sidde og administrere. Indflydelse skal bruges til at skabe udvikling – det er spændende”, siger Martin Damm. . Vi ser borgerne i øjnene Det kommunale selvstyre er et mantra i kommunerne, og en del af KL-indflydelsen skal bruges på at fastholde skillelinjen mellem kommunerne og Folketinget. Damm mener, det er en iboende konflikt, at politikerne på Christiansborg ikke kan nære sig, når det gælder om at lovgive i kommunerne: “Når de kigger ud af vinduerne, ser de Slotspladsen. Når vi borgmestre kigger ud af rådhuset, så ser vi borgerne i øjnene. Landspolitikerne skal kendes deres rolle, for det er i kommunerne, politikken udmønter sig på de store velfærdsområder, og pressen har særligt sit fokus på enkeltsager”, lyder det fra Martin Damm, der mener, at forventningerne bedst afstemmes via tæt samarbejde. Kontakt og koordinering Internt i Venstre samarbejdes der bl.a. i Kommunalpolitisk Kontaktudvalg. På Martin Damms opfordring udvides kredsen nu til også at omfatte Venstres repræsentanter i KL’s bestyrelse og relevante ordførere på Christiansborg. Et andet forum er de fem regionale Kommune Kontakt Råd (KKR), hvor alle partier mødes omkring kommunalpolitik. Venstre tilføjer nu et regionalt element, så Venstre-borgmestre og lokale folketingsmedlemmer samles i forbindelse med KKR-møderne. De lavt hængende frugter i kommunerne er plukket. Så vi skal tænke v isionært, når den offentlige sektor skal gå længere på literen Martin Damm, formand for KL K O M M U N A LT / 21 01 Jeg ser flere fordele: Vi har grundlæggende brug for at tale sammen, så lad os mødes og finde fælles fodslag. Og så er det smart at holde regionale møder, når vi alligevel skal samles. Vi er alle travle folk. 01 “Jeg forventer faktisk, at Folketinget snart leverer, når det gælder regelforenkling, for kommunerne soder til i lag-på-lag lovgivning. Beskæftigelsesreformen bliver lakmusprøven på de gode viljer”, siger den nyvalgte KL-formand Martin Damm (V). Foto: Joachim Rode Fokus på det skæve Danmark Selv har KL-formanden travlt med at løse skævvridningen af Danmark. Han bor i landsbyen Mullerup på Vestsjælland og ved, at det er helt banale ting, der skal til, for at folk bosætter sig i yderområderne: “Danmark er et lille land med korte afstande. Så vi må kunne optimere infrastrukturen, så alle egne er sikret bl.a. mobildækning, bredbånd og ordentlig transport. Så vil folk bo uden for storbyerne. Og transport går jo begge veje: Folk tager ind til byen for at arbejde, men virksomhederne i f.eks. Kalundborg har også brug for, at ansatte kan komme fra storbyen og ud”, siger Martin Damm, der mener, at samfundet som helhed har sovet i timen. F.eks. undrer det ham, at det i dag tager lige så lang tid at tage toget fra Kalundborg til København som det gjorde i 1954. Et Danmark i balance er en fælles udfordring for kommuner, regioner og stat, og derfor har KL søsat “Danmark i forandring”. Analysearbejdet skal ifølge Martin Damm påvirke alle fremtidige politikområder, og der vil blive stillet krav til regeringen. I dialog om sanktioner Økonomi og demografi udfordrer kommunerne, og krisen har tvunget alle led til at effektivisere. Myten om, at konkurrence udsættelse af opgaverne er “farligt”, er slået ihjel. Damm mener, at kommunerne er blevet gode til at lære af hinanden. “Krisen har ikke været sjov, men den har været sund. Vi driver det offentlige mere rationelt end nogensinde før. Men at være kommunalpolitiker i dag handler i højere grad om at være skarp på drift, for ellers er der ikke råd til visioner og udvikling”. På ét punkt føler Martin Damm, at staten behandler kommunerne uretfærdigt. Kommuneaftalerne er et-årige, og overforbrug sanktioneres med bøder. Det har skabt en mærkelig mekanisme, hvor kommunerne af skræk for straf bruger mindre, hvorefter staten året efter henter gevinsten. “Som KL-formand vil jeg gerne gå i dialog med regeringen om en flerårig sanktionsaftale. Målinger pr. år giver ikke mening, når kommunerne jonglerer med store anlægsopgaver, der strækker sig over flere år. Lige nu er systemet meget firkantet, så sanktionssystemet må ses over længere tid”, siger Martin Damm, der netop har overstået det konstituerende møde i KL’s bestyrelse. Holdet er sat. Forude venter foreløbig fire år med at kæmpe for kommunerne. 22 / LIDT AF HVERT BØGER DEBATMØDER Med grønt lys fra Venstres Hovedbe styrelse gennemfører MF Esben Lunde Larsen og regionsrådsformand i region Syddanmark, Carl Holst (V), tre debat møder om en civilsamfundsstrategi for Venstre. Hvad skal samfundet og den enkelte løse selv set 10 år frem? Mødet i Sorø har været holdt. Onsdag den 21. maj er alle V-medlemmer velkommen til debat på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, Odense S. Mandag den 2. juni er der debat i RemisenBrande, Gl. Arvadvej 1, Brande. Begge gange kl. 19-21. MIN AFSKED MED ISLAMISMEN ULVE, FÅR OG VOGTERE af Ahmed Akkari af Bent Jensen Denne bog har vakt stor debat. Som imam var Akkari én af hovedpersonerne under Muhammedkrisen i 2006, hvor han aktivt optrappede konflikten. I dag tager han afstand fra sine handlinger og de ekstreme miljøer, og han har personligt undskyldt over for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Bogen fortæller om hans liv og afslører bl.a., hvordan muslimske miljøer indoktrinerer unge og styrer ghettoerne via selvbestaltede shariadommere. Længe undervejs. Længe ventet. Men i år har professor i historie Bent Jensen så udgivet sit to-bindsværk “Ulve, får og vogtere – Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991”. Værket bygger på et omfattende materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver. Meget af materialet er for første gang anvendt i dansk historieforskning. Politisk har bøgerne forventeligt fået kritik i radikale og socialdemokratiske kredse. People’s Press, kr. 299,95 Gyldendal, samlet pris, kr. 799,95 FOLKEMØDET – VENSTRE Venstre stiller igen i år 12.-15. juni til Folkemødet på Bornholm med et rigt og varieret program, der blander politisk debat med fællesskab, hygge og underholdning. Ligesom de forrige to år, kan du møde Venstres politikere i Venstres stand på festivalpladsen og deltage i debatter i Venstres Hus. Kom og vær med til Danmarks politiske festival! Venstres program ses snart på venstre.dk og folkemødet.dk. FOLKEMØDET – LOF Liberalt Oplysningsforbund, LOF, gentager i år succesen med en én-dags bustur fra København til Folkemødet på Bornholm. Det sker lørdag den 14. juni til en særpris på kun kr. 450. Der er turleder på bussen, og målet er den politiske markedsplads i Allinge, hvor Venstres formand taler, og hvor man kan få masser af inspiration om politik og foreninger. Seneste tilmelding 2. juni på lof.dk. LIBERAL SUCCES Venstre og Liberalt Oplysnings Forbund, LOF, fik stor succes, da man i fællesskab for første gang gennemførte Den Liberale Højskole i marts. 45 deltagere var med på Højskolen Østersøen i Aabenraa, hvor gode diskussioner blev ansporet af oplæg fra Venstre-politikere og eksperter udefra. Der var fokus på ideologisk tankegods i form af liberale værdier og rollen som liberal verdensborger. LIDT AF HVERT / 23 NYT OM NAVNE 01 02 03 05 04 01 Rund dag: I dag er det Lars’ fødselsdag… Torsdag den 15. maj fylder Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, 50 år. Det markeres på dagen med bl.a. en reception. Du kan sende Lars en fødselsdagshilsen på hans facebook.com/larsloekke. Foto: Evan Hemmingsen 02 Folketinget: Efter valget af Inger Støjberg som politisk ordfører, har Venstres Folketingsgruppe omkon stitueret sig. Gruppeformand er fortsat Kristian Jensen. Ny næstformand er Hans Chr. Schmidt (foto). Gruppe sekretær er fortsat Lars Chr. Lilleholt. Ved samme lejlighed har en række folketingsmedlemmer fået nye ord førerskaber. Se ordførerlisten på venstre.dk – klik på “Personer”. 03 EU/EP: I april blev tidl. MEP Anne E. Jensen (V) genvalgt til landsformand for Europabevægelsen, og den tværpolitiske organisation er aktiv forud for EP-valget den 25. maj. “Vi arbejder for, at befolkningen forholder sig politisk til EU frem for at tale for og imod. EP-valget er en kæmpe oplysningsopgave for os, og vi ser det som vores fornemste opgave at få folk til at stemme. Derudover må vi have et ja ved folkeafstemningen om Patentdomstolen. Det giver kun god mening”, siger Anne E. Jensen. Foto: Henrik Bjerregrav 04 Mere hæder: Folketingets næstformand Bertel Haarder (V) oplever en stime af hæder. Tidligere i år modtog han Den Berlingske Fonds Hæderspris EP14: HOTLINE EP14: V-SHOP Frem til valget den 25. maj kan du ringe eller skrive til Venstre med spørgsmål om Venstres EU-politik eller holdning til Patentdomstolen. Venstres Center for Kommunikation og Politik besvarer henvendelserne. Du kan skrive til [email protected] eller ringe på tlf. 33 37 54 00 – alle dage fra kl. 8-17. Det kan nås endnu, hvis I lokalt mangler kampagneartikler til EP-valgkampen. Blandt de nye varer i Venstres webshop er en ny plasticpose med logo, klistermærker til frugt og det orange V i en ny størrelse. Klik ind og bestil på v-shop.dk. samt den svenske Letterstedske Nordiske Fortjenstmedalje. Og i april modtog han så den islandske Jon Sigurdsson Pris, opkaldt efter den berømte islandske frihedskæmper. Haarder fik prisen for sin indsats for det nordiske og dansk-islandske samarbejde og for hans rolle ved den endelige deling af den islandske håndskriftsamling for 25 år siden. Foto: Henrik Bjerregrav 05 Ny kreds: MF Jakob Ellemann-Jensen blev i april valgt til ny folketings kandidat i Aarhus Syd-kredsen. Dermed skifter Venstres EU-ordfører fra Fyn til det jyske. “Jeg er glad for at være blevet kandidat i Danmarks næststørste by, der på alle områder har et kæmpe potentiale”, siger Jakob Ellemann-Jensen, der første gang blev valgt til Folketinget i 2011. I kredsen afløser han tidl. minister Lykke Friis, der har valgt at forlade politik. 06 EP14: En lang række Venstre-profiler medvirker i en kampagne, hvor de anbefaler Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Ulla Tørnæs, den 25. maj. Blandt anbefalerne er formand Lars Løkke Rasmussen, tidl. formand for Folketinget Christian Mejdahl og MF’erne Søren Pind, Ellen Trane Nørby og Inger Støjberg. Kampagnen er synlig i annoncer i lokale og regionale aviser, som banner på netaviser, på outdoorreklamer, de sociale medier og venstre.dk. Se også tørnæs.dk. 06 Lille land Store idéer Danmark er et lille land med originale idéer. Det skaber arbejdspladser – og det er godt. Men originale idéer har det med at blive kopieret, hvis ikke vi passer godt på dem. I dag er det ikke nok at have patent på sin idé i Danmark. Man skal have det i alle europæiske lande, og det er både dyrt og besværligt at få. Én fælles europæisk patentdomstol vil gøre det lettere og billigere. Danske lønmodtagere og danske arbejdsgivere er enige om at beskytte vores originale idéer mod kopiering – og dermed passe godt på vores danske arbejdspladser. Pas godt på Danmarks originale idéer: Ja Stem ja til én fælles europæisk patentdomstol den 25. maj
© Copyright 2024