1. No category

04
FINANS
BERLINGSKE
BUSINESS
MANDAG 08-06-2015 2. SEKTION BUSINESS.DK
Rentefælden er en tikkende
bombe under landbruget
Krise. Begynder renterne på bank- og realkreditlån for alvor at stige, risikerer op
mod hver fjerde af landets 11.000 heltidslandmænd at gå konkurs eller på anden
måde for alvor at komme i problemer.
Af Bent Højgaard Sørensen
[email protected]
Mads Sixhøj
[email protected]
Anders Sebastian Kauffeldt,research
[email protected]
En tikkende bombe ligger under et af Danmarks største og vigtigste eksporterhverv,
landbruget. Gruppen af landmænd, der er
truet af konkurs, nærmer sig nu 2.000 på
grund af udsigten til stigende renter på bankog realkreditlån.
Som Berlingske Business tidligere har
beskrevet, har omkring 1.700 forgældede
landmænd en økonomi, der hænger i laser.
Mere end halvdelen af dem er så dårlige til
at tjene penge, at de vil gå konkurs, vurderer
landbrugets videncenter SEGES. De resterende kan kun reddes, hvis de får økonomisk
hjælp. Sådan er situationen, på trods af at
landmændene i øjeblikket er hjulpet af en
ekstremt lav rente. På den baggrund sparer
landmændene årligt milliarder af kroner
i renteudgifter i forhold til for blot fem år
siden. På det seneste er renten dog begyndt
at stige svagt, og det kan hurtigt kaste mange
flere landmænd ud i store problemer.
»Hver gang renten stiger omkring én procent, vil 250 landmænd komme i gruppen af
kriseramte landmænd,« siger Klaus Kaiser,
erhvervsøkonomisk chef i SEGES.
I beregningerne forudsættes, at renten på
korte lån stiger godt én procent og renten på
lange lån omkring 1,5 procent i forhold til
det, landmændene ifølge de seneste regnskaber har finansieret sig til.
»Det er det, vi anser som et mere normalt
renteniveau. Så længe renterne ikke bliver
højere, vil der være en gruppe på godt 1.700
kriseramte landmænd, hvoraf en del har
retning mod konkurs. Men hvis renten stiger endnu mere, kan det blive en tikkende
bombe for endnu flere landmænd, der
kommer i krise. Når en rentestigning på én
procent vil betyde omkring 250 ekstra kriseramte landmænd i gruppen, så der vil være
2.000 i det røde felt med risiko for konkurs.
Og stiger renten med to procent, snakker vi
om næsten 500 flere,« siger Klaus Kaiser.
Dermed vil over 2.200 bedrifter ud af i alt
11.000 bedrifter være under ekstremt hårdt
pres for at dreje nøglen om eller være tvunget
til at sælge, før de går konkurs. Henrik Zobbe,
direktør på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, er enig med Klaus Kaiser.
G R A F I K
Landmænd holdes i live af lav rente
De danske landmænd betalte i 2013 7,6 mia. kr. mindre i rente på deres gæld, end de gjorde i
2008, selv om gælden er vokset med 20 mia. kr. i perioden.
Det skyldes, at renten er faldet med 2,5 procentpoint. Stiger renten til niveauet i 2008, vil
tusindvis af landmænd komme i alvorlige problemer.
Landmændenes renteudgifter og gæld (mia. kr.)
20
16,8
Gæld i alt:
325,8 mia. kr.
Rente: 5,2 pct.
UDVIKLING 2008 - 2013
Renteudgifter: -7,6 mia. kr.
+20 mia. kr.
Gæld i alt:
343,9 mia. kr.
Gæld:
Rente: 4,6 pct.
15
Gns. rente:
Gæld i alt:
355,1 mia. kr.
Rente: 3,1 pct.
15,9
-2,5 pct.
Gæld i alt:
352,2 mia. kr.
Rente: 3,1 pct.
Gæld i alt:
345,8 mia. kr.
Rente: 2,7 pct.
10
11,1
11,4
11,0
Gæld i alt:
343,1 mia. kr.
Rente: 3,3 pct.
9,2
5
2008
2009
2010
2011
2012
2013
BERLINGSKE BUSINESS
INFOGRAFIK / KIÆR
KILDE / DANMARKS STATISTIK
»Det meste af den gæld, landmænd har
optaget op gennem nullerne, er optaget i
variabelt forrentede lån. Renten er helt i
bund og må nødvendigvis på et eller andet
tidspunkt gå op. Rentefælden kan blive en
bombe for landbruget, hvis det her virkelig
accelererer med voksende rentestigninger.
600.000
kroner ventes de store svineproducenter
at have i underskud på bundlinjen. Og
stiger renten bare en halv procent, bliver
underskuddet godt 170.000 kroner større.
Når landbruget har så store gældsposter i
variabelt forrentede lån, bliver det jo et problem. Især nu, hvor mange landmænd er så
hårdt pressede. Mange risikerer derfor at
blive skubbet ud over kanten,« siger Henrik
Zobbe.
I år ventes f.eks. de store svineproducenter
ifølge instituttet i gennemsnit på bundlinjen
at få et underskud på godt 600.000 kr. Stiger
renten bare en halv procent, bliver underskuddet godt 170.000 kr. større, viser prognosen for rentefølsomheden, som instituttet
har foretaget.
Landmænd mister modet
Renteproblemerne kommer oven i, at
afdragsfriheden over de næste år udløber for
tusindvis af landmandsfamilier. Samtidig
kæmper erhvervet med et svulmende bjerg
af gæld på i alt 365 mia. kr., og flere og flere
landmænd er ved at tabe modet på grund af
elendige priser på produkterne. Priserne er
på lavpunktet, bl.a. fordi Rusland boykotter
fødevarer fra EU, og Kinas efterspørgsel er
faldet. Dansk landbrugs to største driftsgrene, svine- og mælkeproducenterne kan
således se frem til et underskud i år.
Ifølge Jens Schjerning, analytiker i AgroMarkets, et finansielt rådgivningsfirma med
speciale i landbrug, vil en rentestigning i den
lange rente ikke betyde det store for landbruget. Derimod er det stigninger i den korte
rente, der vil ramme landmændene, da de i
høj grad har lån med variabel rente. Han tror
ikke på en snarlig stigning i den korte rente,
men han slår samtidig fast, at landmændene
under alle omstændigheder er i problemer.
»Lige nu er renten nul procent, så en dansk
gennemsnitslandmand betaler kun administrationsbidrag til realkreditten og afdrager
næsten ingen gæld til banken. Og han kan
fortsat ikke bringe sin gæld ned,« siger Jens
Schjerning,
Hvis man medregner bankgæld og anden
gæld, har danske landmænd sat alt ind på
variable lån, der udgør 90 pct. af hele gælden.
Op mod 60 procent er lån med afdragsfrihed,
så alt er også sat ind på afdragsfrie lån, ifølge
Jens Schjerning. Han peger på, at afdragsfriheden for mange landmænd udløber i år og
frem til 2022. Især i 2017-19 udløber mange af
disse populære lån.
BERLINGSKE
BUSINESS
05
BUSINESS.DK 2. SEKTION MANDAG 08-06-2015
Hasses kamp for svinefarmen
Overlevelse. Efter samråd med sin bank investerede svinefarmer
Hasse Bergkrantz i 00erne i spekulative rente- og valutaswap.
Af Bent Højgaard Sørensen
[email protected]
1.000 søer, en masse smågrise, fire medarbejdere, 210 hektar jord og en farm med høj effektivitet. Disse ting er hverdag for landmand Hasse
Bergkrantz på »Nordgård« ved Herlufmagle en
halv snes kilometer nord for Næstved.
Hans historie kunne have været en solstrålehistorie, for Hasse Bergkrantz er blandt landets
største og mest effektive svineproducenter.
Men sådan er virkeligheden ikke. Selv om
den 44-årige landmand er en dygtig og effektiv
svineproducent, bl.a. fordi han har godt styr
på sine omkostninger, hører han til Danmarks
omkring 1.700 mest forgældende og økonomisk
pressede landmænd.
Hasse Bergkrantz er uddannet agrarøkonom
og har været selvstændig landmand siden 2003.
Hans bank- og realkreditgæld er på godt 40 mio.
kr., og det vil gården i dag næppe kunne sælges
for i fri handel. Kun hvis han er ualmindeligt
heldig.
»Inden finanskrisen i 2008 gik jeg ind i nogle
bankforretninger, jeg nok ikke skulle være gået
ind i,« erkender Hasse Bergkrantz.
Efter samråd med sin bank investerede han
i spekulative valuta- og renteswap. Og det har
givet ganske betydelige tab. Tabet på Hasse
Bergkrantz samlede spekulationer er ikke gjort
endeligt op. Men for tiden er hans årlige tab på
den risikofyldte renteswap 800.000 kr.
Hasse Bergkrantz er langtfra den eneste
landmand, der har lidt store tab på »udlånsfesten«. Det anslås, at danske landmænd i løbet
af få år har mistet et tocifret milliardbeløb på de
investeringer og spekulationer, de i 00erne foretog sammen med bankerne.
I øjeblikket er renten helt i bund. Han risikerer at måtte dreje nøglen om, hvis renten stiger
for meget.
»Jeg hører til de 25 procent af Danmarks bedste og mest effektive svineproducenter, når man
måler på omkostninger og indtjening. Hvis
renten på mine lån på kort sigt stiger kraftigt,
samtidig med at priserne på mine produkter er
uændrede, vil jeg ikke kunne overleve mange
år mere, hvis jeg ikke præsterer en endnu bedre
indtjening end i dag,« siger Hasse Bergkrantz på
klassisk sydsjællandsk dialekt over en kop kaffe
og oste- og marmelademadder ved køkkenbordet i det hyggelige stuehus.
Det er sidst på formiddagen. Han gør sin
pressede økonomiske situation op efter at have
vist Berlingskes medarbejdere rundt i den store
stald.
»Var renten sidste år steget med bare ét
procentpoint, ville jeg have fået et underskud på
400.000 kr., men det endte med et nulresultat,«
siger Hasse Bergkrantz.
Håber at overleve som landmand
Han købte ejendommen i 2003 og byggede stalden med plads til 1.000 søer i 2007-08. I samme
periode købte han landbrugsjord til rimelige
priser, omkring 150.000 kr. pr. hektar. Men byggeriet af den store stald og siloer kostede 22 mio.
kr. Byggeriet blev 20 procent for dyrt, bl.a. fordi
en entreprenør, en bygmester og et installationsfirma, som han havde kontrakter med, gik
konkurs. Nye håndværkere måtte hyres for at
gøre byggeri og installationer færdigt.
Trods den økonomisk pressede situation
håber han på at overleve som landmand.
»Bliver renten nogenlunde på det niveau,
den er i dag, altså stiger og falder lidt, og jeg kan
holde det gennemsnitlige indtjeningsniveau,
kan jeg langsomt arbejde gælden af. Inden jeg
fylder 65 år, skulle jeg gerne have sat lidt penge
af til min pension, for jeg kommer ikke til at
tjene meget på at sælge ejendommen til den tid.
Mit håb er, at ejendommen kan realiseres uden
et tab,« siger Hasse Bergkrantz.
Landmanden kan godt se, at han har været
for naiv, da han i 2007 under byggeriet af svinestalden på 2.800 kvadratmeter f.eks. tog en
renteswap på 20 mio. kr. i euro.
»Jeg ærgrer mig i den grad over, at jeg spekulerede i rente- og valutaswap. Jeg sagde jo ja tak til
bankens produkter. Det var brandærgerligt og
dumt,« siger Hasse Bergkrantz.
Han håber, at politikerne vil lempe rammevilkårene, f.eks. gennem en lempelse af miljøreglerne, så han kan gøde sine marker mere,
ligesom blandt andet hans tyske kolleger må.
Det vil forbedre Hasse Bergkrantz’ økonomi.
G R A F I K
Rentestigninger koster landmænd dyrt
Rentestigninger er en stor trussel for mange landmænd. Eksempelvis vil en typisk landmand
med et større svinebrug få en ekstraregning på 174.000 kr., hver gang renten stiger med 0,5
procentpoint.
Forventet driftsresultat pr. bedrift før aflønning
af brugerfamilien i 2015 (1.000 kr.)
Forventet
2015-resultat
Alle brug
Merudgift ved
en rentestigning
på 0,5 procent
-52
-100
48
-101
-114
13
Mellemstore brug
30
-14
44
Store brug, heraf:
38
-104
142
Plantebrug
234
94
140
Konventionelle malkekvægbrug
328
159
169
Økologiske malkekvægbrug
358
198
160
-617
-791
174
16
-45
61
696
631
65
Deltidsbrug
Svinebrug
Minkfarme
Potteplantegartnerier
Hasse Bergkrantz kan godt se, at han har været for naiv, da han i 2007 under byggeriet af svinestalden
på 2.800 kvadratmeter f.eks. tog en renteswap på 20 mio. kr. i euro. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Resultat efter finansielle poster ved
en rentestigning
på 0,5 procent
BERLINGSKE BUSINESS
INFOGRAFIK / KIÆR
KILDE: INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI, KU