Else Dam Jensen Røde Møllevej 30 Røde Mølle 9520 Skørping [email protected] Landzonetilladelse, etablering af husstandsvindmølle, matr. nr. 9a Ersted By, Aarestrup, Røde Møllevej 30, 9520 Skørping. Rebild Kommune meddeler hermed tilladelse til opstilling af en 25 kW husstandsvindmølle på ovennævnte ejendom. Møllen etableres som en trevinget mølle type SWP-25, Solid Windpower A/S. Møllen får en totalhøjde til vingespids på 25 meter og en navhøjde på 18 meter over terræn. Møllen placeres ca. 260 meter vest for ansøgers beboelse. Ejendommen er noteret med landbrugspligt. Vilkår. 1. at møllen fjernes uden udgift for det offentlige, såfremt den har været ude af drift i mere end 1 år. CENTER PLAN, BYG OG VEJ Hobrovej 110 9530 Støvring 99 88 99 88 [email protected] www.rebild.dk DATO: 28. april 2015 SAGSNR.: 20140232 SAGSBEHANDLER: Kay Jacobsen DIREKTE TLF.: 9988 7674 DIREKTE E-POST: [email protected] Lovgrundlag. Tilladelsen meddeles efter planlovens § 35, stk. 1. Der er foretaget naboorientering efter planlovens § 35 stk. 4, der ikke har givet anledning til bemærkninger. Der henvises til afgørelse om ikke VVM-pligt, dateret d. 17. februar 2015. Begrundelse. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at møllens placering ved ejendommens bygninger vil være i strid med fredningskendelse og natura-2000 område. Herudover etableres møllen i overensstemmelse med Vindmøllecirkulæret, Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009, samt retningslinjer fastsat i Kommuneplan 2013. Det fremgår af retningslinjer fastsat i Kommuneplan 2013, at der kan opstilles husstandsvindmøller i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse. Disse skal som udgangspunkt opføres med rørtårn, men kan efter en konkret vurdering opføres med gittermast. Det fremgår endvidere, at husstandsvindmøller som udgangspunkt skal være forsynet med 3-bladede rotorer. Kommunen vurderer, at der i det konkrete tilfælde, ikke forekommer nogle særlige landskabelige og visuelle hensyn der forhindrer, at der kan opstilles mølle som ansøgt. Møllen opstilles langs et levende hegn. Der er i forbindelse med behandlingen af sagen foretaget besigtigelse af ejendommen. Det vurderes desuden, at opstilling af møllen ikke vil være i strid med de hensyn, der skal varetages igennem landzoneadministrationen, herunder de natur- miljø- og landskabsinteresser, der er i området. Øvrige forhold. Tilladelsen efter planloven offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside www.rebild.dk, den 30. april 2015, og efterfølgende i lokalaviser i Rebild Kommune. Tilladelsen bortfalder hvis den ikke udnyttes senest 3 år fra dato, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Tilladelsen kan ikke udnyttes forinden klagefristens udløb, og kun såfremt der ikke modtages klager. Du vil straks blive underrettet om eventuelle klager. Sagen behandles efterfølgende efter byggeloven, hvorefter du vil blive nærmere orienteret om udfaldet. Klagevejledning. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter planlovens § 58, stk. 1, og § 60, stk. 1. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort En eventuel klage skal være Natur- og Miljøklagenævnet i hænde senest torsdag den 28. maj kl. 23.59. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen bliver først videresendt til behandling, når gebyret er betalt og du har endeligt godkendt din klage. Gebyret tilbagebetales hvis du får helt eller delvist medhold i din klage. Vejledning om klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Rebild Kommunens afgørelse kan desuden indbringes for domstolene. En eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentlig, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Med venlig hilsen Kay Jacobsen bygningskonstruktør Kopi til: Danmarks Naturfredningsforeningen, [email protected] DOF - Hovedkontor, [email protected] DOF – Rebild, [email protected] Aalborg historiske museum, [email protected] Energinet.dk, [email protected]
© Copyright 2024