B ER L I N G SKE B U SI N ESS M A G A SI N / 3 . S E K T I O N / T O R S D A G 0 6 . 0 6 . 2 0 1 3
28 / perspektiv
Ingen virksomheder har endnu formået at tjene penge på de sociale medier. Den simple årsag er, at folk
ikke er der for at samle information, blive klogere eller købe produkter.
Det handler kun om synlighed
J
eg havde en samtale med kulturstrategen Christian Have om hans nye
bog »Synlighed er Eksistens 3.0«, der
handler om de radikale forandringer,
som sociale medier har skabt siden hans
første version af bogen udkom i 2004 – dengang vi endnu ikke havde hørt om Facebook, Youtube eller Twitter, og dengang
der fortsat var tre år til lanceringen af den
første iPhone.
De sociale medier, som snart alle på kloden er på, har totalt ændret spillereglerne
i verden. Christian Have gjorde mig opmærksom på et forhold, som jeg ikke havde tænkt nærmere over. Men det forklarer,
hvorfor mange store virksomheder tumler
hjælpeløst rundt på Facebook og LinkedIn,
og hvorfor det er så utroligt svært at tjene
penge på de sociale medier.
»Der er en manglende sammenhæng
mellem det egentlige produkt og virksomhedernes tilstedeværelse på de sociale medier. Uanset hvor mange followers og likes,
man samler sammen på Facebook eller
Twitter, er det meget sjældent, at det har nogen indflydelse på, hvor mange mennesker,
der køber ens produkt.
Der er mig bekendt ingen, som kan lave
forretning på de sociale medier – end ikke
de største og mest succesfulde. Og på de sociale medier er succes alene regnet som synlighed. Det handler om at være kendt – blæse være med for hvad.
Set med voksne menneskers øjne er der
noget helt galt med kommunikationen på
de sociale medier.
Vi har alle sammen fået et vidunderligt
lille apparat i lommen, der giver os adgang
til hele verdens samlede informationsmængde. Dette apparat bruger vi til at fotografere vores tallerken på restauranten eller
vores hund, vi har givet briller på, hvorefter vi deler informationerne med alle vore
venner – og de gør det samme med os. Hver
gang vi får en kommentar eller et like, bliver
vi glade og føles os betydningsfulde.
Uvidenhedens triumf
Vi klamrer os til vores smartphones med
earplugs, hører allesammen de samme iTu-
BUSINESS
kommunikation
Af Nils Elmark
Director i Incepcion Ltd.
www.incepcion.co.uk
[email protected]
nes top-40 musiknumre og deler de samme
ligegyldige billeder eller videoer med børn,
der falder af trehjulede cykler. På trods af,
at viden aldrig har været så tilgængelig som
i 2013, og på trods af, at vi efter Zuckerbergs
nye lov om, at mængden af informationer
på det mobile net bliver fordoblet hvert år
– har vi aldrig været så uvidende.
Indtil for otte år siden var der en direkte
sammenhæng mellem prisen på informationer og menneskehedens udvikling – det
stoppede med de sociale medier. Det er ikke
manglen på smartphones, som er årsag til
at 9z bliver overhalet af kineserne – det er
smartphonens skyld.
Selviscenesættelse
Christian Have har ret – og med ét trænger
det også ind i min bevidsthed:
F
En milliard men
nesker på Face
book er ikke online for
at hente information
eller blive klogere. De er
der ene og alene for selv
iscenesættelsens skyld.
En milliard mennesker på Facebook er
ikke online for at hente information eller
blive klogere. De er der ene og alene for selv
iscenesættelsens skyld.
Vi taler ikke engang om selvrealisering
på toppen af Maslows behovspyramide!
Havde vi bare gjort det. Vi taler om iscenesættelse, om at skabe et fantombillede af
sig selv for sig selv, om at blive kendt for at
være kendt. Moderne netværksmennesker
er fuldstændigt ligeglade med de andres informationer, med mindre de kan bruge dem
til at bygge deres eget image op.
Over for denne milliard selvcentrerede
mennesker står nogle millioner virksomheder, der invaderer det sociale medierum,
fordi de har kommercielle budskaber, de
håber, andre vil tage imod og reagere på,
sådan som de gjorde i de gamle medietider,
hvor folk søgte viden.
Naturligvis må det mislykkes. Virksomheder, der vil lave forretning på sociale medier, står over for en målgruppe, der er på
banen af helt andre årsager. Det bliver et
lydløst sammenstød mellem to selvcentrerede grupper, hvoraf ingen hører efter, hvad
den anden part siger.
Missing link
Det er her »the missing link« opstår – virksomheder og deres målgruppe er ganske
vist på samme platform – men de har helt
forskellige begrundelser for at være der, og
så bliver der ingen dialog.
Man kan selvfølgelig sige, at det er for
dårligt, at tre millioner danskere eller en
milliard verdensborgere på Facebook ikke
opfører sig anderledes. Men det må vi leve
med, for de fleste facebookere får det ud af
de sociale medier, som de er kommet efter.
Det kan man ikke sige om virksomhederne. Så måske skal de bare spille med, gå
ud og iscenesætte sig selv, nyde deres likes
og levere nogle statusopdateringer, de mange selviscenesættende mennesker kan bruge, når de skal bygge deres image op.
Det har altid virket. Forbrugere vælger
ikke blot virksomhed og produkt ud fra,
hvad produkter kan gøre for dem, men efter, hvad produkterne betyder for dem.