Nr. 37
12.08 2015
INDHOLD
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Sommerhilsen fra Friskolernes Hus
Dispositionsbegrænsningen er udmeldt
Elevopgørelse pr. 5 september
Nye regler vedrørende inklusion, specialundervisning m.v.
Obligatorisk lektiehjælp i folkeskolen - ikke i de frie grundskoler
Fælles kronik af formændene for de frie grundskoler
Åben Skole - ny animationsfilm svarer på hvorfor og hvordan
Nye Fælles Mål træder i kraft fra skoleåret 2015/16
Barometret
Navnenyt
Kalender
1. Sommerhilsen fra Friskolernes Hus
Det nye skoleår er nu startet, og vi har i Friskolernes Hus tydeligt
kunne mærke, at I på skolerne har haft fokus på at blive klar til at tage
imod børnene. Vi håber, at alle skoler er kommet godt i gang med skoleåret.
Vores nye juridiske konsulent Dzenana Causevic er startet i Friskolernes Hus i Baaring den 3. august. Dzenana er kandidat i jura fra Odense
Universitet, og vi er glade for nu at have fået tilført yderligere juridiske
kompetencer til Friskolernes Hus.
Dzenana kommer fra juridiske stillinger i hhv. Varde og Middelfart
Kommune, og hun er her i august måned i gang med at blive indført i,
hvad Dansk Friskoleforening består af og arbejder for.
Vi glæder os til at møde jer på kurser og møder hen over efteråret, og vi
er selvfølgelig klar ved telefonerne, hvis I løber ind i udfordringer, I har
brug for hjælp til.
Søren Stein Brinck, sekretariatsleder
2. Dispositionsbegrænsningen er udmeldt
Undervisningsministeriet har den 2. juli sendt orientering ud angående
udmøntningen af dispositionsbegrænsningen for 2015, som indebærer,
at skolernes statstilskud beskæres med ca. 1 % i 2015.
Ministeriet har sat tal på, hvor meget hver enkelt skole vil få reduceret
sit tilskud med, men ministeriet har dog samtidigt forbeholdt sig, at
tilskudsreduktionen kan blive ændret senere på året. Reduktionen genSkoleNyt udgives af Friskolernes Hus - et samarbejde mellem Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening.
Skriv til os på [email protected] og find mere information på www.lilleskolerne.dk og www.friskoler.dk.
Nr. 37Side 2
nemføres ved at trække i tilskudsudbetalingen ultimo november 2015. Tilskudsreduktionen skal bogføres i 2015.
Begrundelsen for denne ekstraordinære besparelse midt i finansåret er, at finansministeriet har nedjusteret de pris- og lønforudsætninger, der var lagt ind i beregningen af
tilskudstaksterne for 2015. Populært sagt er situationen den, at staten havde forudsat
pris- og lønstigninger på ca. 1,5 % - nu har man på baggrund af overenskomstresultaterne nedjusteret skønnet til ca. 0,5 %, og derfor beskærer man tilskuddet tilsvarende.
Ministeriet har valgt at bruge tilskud og aktiviteter for 2014 af hensyn til, at den endelige tilskudsreduktion kan beregnes så hurtigt som muligt. Tilskudsreduktionen vil
ikke blive ændret, selvom skolens tilskud for 2014 skulle blive efterreguleret af en eller
anden grund. Men tilskudsreduktionen kan dog blive genberegnet og dermed ændret,
”såfremt det i efteråret 2015 viser sig, at der er væsentlige aktivitetsforskydninger fra
2014 til 2015”.
Liste over tilskudsreduktionen for alle skoler
Undervisningsministeriets skrivelse om udmøntning
Undervisningsministeriets hjemmeside om dispositionsbegrænsninger
3. Elevopgørelsen pr. 5. september
En helt afgørende deadline hvert år er den 5. september, hvor de frie grundskoler skal
opgøre, hvor mange elever, der går på deres skoler. Dette skal ske inden kl. 12.00. I år
skal man være opmærksom på, at den 5. september falder på en lørdag.
Hvis en elev, der er indmeldt i en fri grundskole efter skoleårets start og inden den 5.
september, skal medtages i opgørelsen, skal skolen kunne dokumentere, at den har
modtaget flyttebevis fra elevens tidligere skole, eller at den har sendt en kopi af elevens
skriftlige indmeldelse med angivelse af første skoledag til elevens tidligere skole. Kopien
skal være elevens tidligere skole i hænde senest den 5. september kl. 12.
Når den 5. september, som i år, falder på en lørdag, skal kopien være elevens tidligere
skole i hænde senest den førstkommende mandag kl. 12.
Det er som bekendt på baggrund af antallet af elever pr. 5. september, skolen modtager
statstilskud.
Se tilskudsbekendtgørelsen
4. Nye regler vedrørende tilskud til inklusion, specialundervisning m.v.
Alle skoler har modtaget orienteringsbrev fra Styrelsen for Undervisning og kvalitet om
de nye regler vedrørende tilskud til inklusion, tilskud til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand samt tilskud til støtteundervisning i dansk for tosprogede
elever.
I maj måned vedtog man en lov, der forlænger den gældende inklusionsordning – dog
med nogle justeringer. Ligeledes vedtog man et nyt tilskudssystem til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
De konkrete takster til specialundervisning fastsættes på finansloven, hvorfor det endnu
er uvist, hvordan dette vil se ud i 2016. (fortsættes)
Nr. 37Side 3
Orienteringsskrivelsen indeholder information om:
• Tilskud til inklusion fra 1/8 2015 til 31/12 2015 og i finansårets 2016.
• Tilskud til specialundervisning m.v. samt tilskud til støtteundervisning i dansk for tosprogede elever
• Nye regler vedrørende specialundervisning pr. 2016
• Tilskud til personlig assistance
• Tilskud til hjælpemidler til elever med særlige behov
• Tilskud til befordring af elever med svære handicaps
Læs orienteringsskrivelsen
5. Obligatorisk lektiehjælp i folkeskolen – men
ikke i de frie grundskoler
Lektiecaféer, faglig fordybelse og understøttende undervisning er et varmt
emne i folkeskolen nu, hvor det er blevet obligatorisk for eleverne i alle landets
folkeskoler. En del frie grundskoler arbejder også med forskellige variationer af
de tre begreber og aktivitetstyper.
Ofte melder spørgsmålet sig om, hvilke medarbejdere der kan stå for disse aktiviteter og hvilke regler, der gælder: er det pædagogarbejde, lærerarbejde, tilsynsarbejde eller måske undervisning? Fortolkningen af disse spørgsmål ligger
hos skolens ledelse – naturligvis under respekt for de overenskomstmæssige
regler, der gælder og i overensstemmelse med, hvordan aktiviteten er beskrevet
og udfoldes i praksis.
Som hjælp til denne fortolkning kan der være inspiration at hente i den beskrivelse, Undervisningsministeriet har udsendt 3. juli i en nyhedsmeddelelse om
lektiehjælp og faglig fordybelse.
6. Fælles kronik af formændene for de frie gundskoler
Tirsdag den 4. august bragte Politiken en kronik af de frie grundskolers formænd under overskriften »Må vi være fri?«. Kronikken er underskrevet af Peter
Bendix Pedersen, Dansk Friskoleforening, Troels Borring, Efterskoleforeningen,
Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening, Thorkild Bjerregaard, Foreningen af
Kristne Friskoler, Claus Diedrichsen, De tyske mindretalsskoler og Crilles Bacher, Private Gymnasiers grundskoler.
Kronikken gør status for friheden 100 år efter grundloven af 1915 og forholder
sig samtidigt til de frie skolers rolle og vilkår i 2015. Indlægget er også et forsøg
på at adressere den udfordring, at de frie grundskoler i stigende grad bliver set
på som politisk ukorrekte samtidigt med, at elevandelen stiger støt.
Læs kronikken »Må vi være fri?«
Friskoleforeningen er aktiv i skoledebatten
Udover den ovenfor omtalte kronik, har Dansk Friskoleforening i de seneste
uger været meget aktiv i debatterne om grundskole. Der går næsten ikke en dag,
hvor Friskoleforeningen ikke nævnes i et landsdækkende eller lokalt dagblad,
radio, tv m.v. Følg med på Facebook og Twitter, hvor vi løbende lægger links til
disse nyheder.
Nr. 37Side 4
7. Åben Skole
En animationsfilm på 1,5 minutter fortæller nu kort og klart, hvad Åben Skole er,
hvem der kan deltage, hvordan man deltager og hvorfor det er en god idé.
Del gerne filmen på skolens hjemmeside eller i andre relevante sammenhænge.
For tredje år i træk afholdes Åben Skole den første torsdag i november – i år den
5. november. Fra september kan man hente opdateret kampagnemateriale via
www.aabenskole.dk
Tilmeld skolen nu til arrangementet og vær sikker på, at skolen kommer med på
Danmarkskortet: [email protected]
Yderligere oplysninger
Kontakt Maria Boesen: [email protected]
Animationsfilm om Åben Skole
8. De nye Fælles Mål er trådt i kraft. Hvordan skal
skolen forholde sig?
Hver enkelt frie grundskole skal tage stilling til i hvilket omfang skolen følger folkeskolens Fælles Mål, hvor den ny ”pakke” nu fuldt ud er trådt i kraft. Skolen har
tre muligheder: Følge Fælles Mål fuldt ud, følge Fælles Mål delvist eller følge sine
egne mål for undervisningen.
På skolens hjemmeside skal man offentliggøre undervisningsmålene og dermed
redegøre for sin stillingtagen. De tre muligheder kan i kort form beskrives således:
1)Skolen følger Fælles Mål fuldt ud.
På skolen skal man kunne genfinde den samme benævnelse af fag, fagrække, progression og læringsmål som i folkeskolen. Undervisningens pejlemærker er fagenes kompetenceområder, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, således
som de er formuleret i Fælles mål. Læseplanerne for folkeskolens fag skal også
følges.
Skolen skal også følge Fælles mål for folkeskolens obligatoriske emner: Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt Uddannelse
og job.
Skolen er ikke forpligtet til at følge vejledninger for de tværgående emner: Innovation og entreprenørskab, IT og medier, Sproglig udvikling samt Elevernes
alsidige udvikling; men skolen skal dog formulere, hvordan den i sit samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Skolen er heller
ikke forpligtet til at lave understøttende undervisning, og den er ikke forpligtet
til at lave læringsmålstyret undervisning (pædagogisk/didaktisk metode).
Nr. 37Side 5
2)Skolen følger Fælles Mål delvist
En fri grundskole kan vælge, at den for nogle fag følger Fælles Mål, mens den for
andre fag eller fagområder har sine egne undervisningsmål.
I de fag skolen vælger eller siger, at den følger Fælles Mål, eksempelvis faget engelsk, skal skolen benævne faget som i folkeskolen, samt følge de samme læringsmål som i folkeskolen, altså de samme kompetenceområder, kompetencemål,
kompetencemål på trinniveau opdelt i videns- og færdighedsmål samt folkeskolens læseplan.
I de fag skolen følger sine egne undervisningsmål, skal disse beskrives i henholdsvis slutmål, delmål og undervisningsplaner. Hvor det er muligt, kan skolens
undervisningsmål beskrives som tillæg eller afvigelser fra Fælles Mål.
3)Skolen følger sine egne undervisningsmål
Der er ikke sket ændringer i kravene til de skoler, der følger deres egne undervisningsmål. Der er ikke noget krav om, at frie grundskoler skal have de samme
benævnelser for fag, den samme progression, de samme timetal m.v. som i folkeskolen. Den frie grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen. Undervisningen skal give eleverne samme muligheder for at erhverve
sig viden, færdigheder og kompetencer som hvis eleven gik i en anden skoleform.
Det betyder, at der er en række målkrav, som skal opfyldes, og at der en række
krav om beskrivelser af disse mål.
Den frie grundskoles slutmål skal kunne sammenlignes med folkeskolens kompetencemål og være af samme kvalitet, og man skal kunne finde de samme kompetenceområder begge steder.
Skolen skal minimum fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens
fagkreds naturligt kan opdeles i (de humanistiske fag, naturfagene og de praktisk
musiske fag), og for folkeskolens obligatoriske emner. Skolen kan vælge at fastsætte slutmål for de enkelte fag, som den underviser i, eller for flere fag under ét,
hvis skolen fx har tilrettelagt undervisningen tværfagligt.
Der stilles krav om specifikke delmål (svarende til folkeskolens kompetencemål
på trinniveau) for fagene dansk, regning / matematik, engelsk, geografi, biologi
og fysik / kemi. En fri grundskole sætter delmål for fag og fagområder på aldersog klassetrin, der er relevante i forhold til skolens praksis. Der vil derfor ikke
altid kunne foretages en direkte sammenligning mellem den frie grundskoles delmål og folkeskolens kompetencemål på trinniveau, f.eks. når en fri grundskoles
progression i undervisningen afviger fra folkeskolens.
Den frie grundskole skal udarbejde undervisningsplaner, der gør det sandsynligt, at skolens undervisning både agter at lede og faktisk fører mod de endelige
mål (svarende til folkeskolens læseplaner). Undervisningsplanerne skal angive
udviklingen hen mod slutmålene, beskrive på hvilke klasse- eller alderstrin der
arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det
samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Skolen skal som minimum udarbejde tre undervisningsplaner, nemlig én for hvert af
fagområderne humanistiske fag, naturfag og praktisk musiske fag.
Nr. 37Side 6
Barometret
Analyse: De frie grundskoler bedst til at løfte eleverne fagligt
»De frie grundskoler skaber bedre resultater for eleverne end folkeskolerne. Det viser
en ny analyse fra tænketanken CEPOS, som med udgangspunkt i 9. klasses afgangskarakterer har beregnet, hvor gode de enkelte skoler er til at løfte eleverne fagligt.
Analysen bygger på tal fra Undervisningsministeriet, som via en ”socio-økonomisk
reference” tager højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Dermed er det
muligt at tegne et billede af, om den enkelte skoles elever har klaret afgangsprøverne
bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrund«.
Læs analysen: De frie grundskoler bedst til at løfte eleverne fagligt
Leder: Det frie skolevalgs ansvar
»Det er godt, at friskoleloven giver forældrene mulighed for at åbne f. eks. muslimske
friskoler. Men forældrene har fortsat et ansvar for, at deres børn bliver fuldt ud integrerede i Danmark.
Danmark er et frit og demokratisk land. Derfor sætter vi pris på frihed; derfor prioriterer vi demokratiske værdier og frihedsrettigheder højt.
Det gælder heldigvis også på skoleområdet« (Fyens Stiftstidende 12.08.15).
Kronik: Vi vil have en stærk og stolt skole
»Folkeskolen er pulsen på fremtidens samfund. Derfor skal vi respektere den, være
stolte af skolen, og derfor skal vi bestandigt styrke den med viden, kompetencer og
ledelse« (Politiken 12.08.15)
Kronik: Må vi være fri?
»Det er dobbeltmoralsk og visionsløst, når de frie skoler vurderes som politisk ukorrekte, samtidig med at stadig flere familier vælger frie skoler. De frie skoler balancerer mellem traditionen for frihed til mangfoldighed på den ene side og det stigende
krav om at stå mål med folkeskolen på den anden side. Så hvordan sikrer vi, at der
kan være plads til friheden til at være et reelt alternativ til folkeskolen?«
(Politiken 04.08.15)
Første skoledag på Middelfart Friskole, 2015
Nr. 37Side 7
Navnenyt
Skriv til os på [email protected], hvis du har nyt til navnenyt-rubrikken eller til SkoleNyt i det hele taget.
Studsgård Friskole
Jørgen Madsen er ansat som ny skoleleder ved Studsgård Friskole, der ligger ca. 15 km sydvest for Herning. Jørgen har flere års ledererfaring i rygsækken og kommer fra en stilling som skoleleder ved Lundgaardskolen i Tjørring. Han afløser Sascha Qvortrup, som
kun nåede at være skoleleder i få måneder. Studsgård Friskole er oprettet i 2002 og omfatter 0.-9. klasse. Skolen har aktuelt ca. 70
elever, men har et stort potentiale, hvilket fremgår af, at skolen i 2009 var oppe på 152 elever.
Besøg skolen på www.studsgård-friskole.dk
Gjerrild-Bønnerup Friskole
Når eleverne på Gjerrild-Bønnerup Friskole møder ind til første skoledag mandag 10. august er det også første rigtige skoledag for
Jesper Mathiesen som overtager posten som skoleleder efter Lene Refsgaard, der i en længe-re periode har fungeret som konstitueret
leder. Jesper Mathiesen kommer med en flere års ledererfaring i bag sig og har allerede et kendskab til skolen, som han har besøgt
hyppigt i månederne op til sommerferien. Gjerrild-Bønnerup Friskole ligger nord for Grenå og er oprettet i 1991. Skolen tilbyder 0.-9.
klasse og har de seneste 20 måneder oplevet en tilgang på 20 elever, således at skolen nu har ca. 130 elever.
Besøg skolen på www.gbfriskole.dk
Gregers Krabbe Friskolen
Lars Øgendahl Overgaard er ansat som ny skoleleder ved Gregers Krabbe Friskolen, der ligger tæt på Skørping mellem Aalborg og
Hobro. Skolelederskiftet kommer efter at Palle Fogh efter seks år skole leder valgte at gå på pension tidligere på året. Lars Øgendahl
Overgaard kommer fra en lærerstilling ved Klostermarksskolen, der er en privatskole i Aalborg. Gregers Krabbe Friskolen er oprettet
i 2005 og har ca. 90 elever på 0.-9. klassetrin. Desu-den har skolen tilknyttet både vuggestue og børnehave.
Besøg skolen på www.gregerskrabbefriskolen.dk .
Rudme Friskole
Ved skoleårets start går Annemarie Schriver fra at være lærer til være skoleleder ved Rudme Friskole. Annemarie Schriver har en master i etik og værdier og har 16 års erfaring som lærer ved frie grundskoler bag sig. Hun har gjort lynkarriere på Rudme Friskole, hvor
hun blev ansat som lærer i januar måned 2015. Rudme Friskole, der ligger ved Ringe på midtfyn, blev oprettet i 1858 og er således en
af landets ældste friskoler. Skolen har knap 80 elever på 0.-7. klassetrin og har desuden en børnehave.
Besøg skolen på www.rudmefriskole.dk .
Ny leder?
Kom til fyraftensmøder
for nyansatte ledere i efteråret
2015 - læs mere her
Nr. 37Side 8
Kalender
»Fyraftensmøde for nye ledere«
2.9.-10.12
Vartov, København/Friskolernes Hus, Middelfart
»Skolens digitale univers«
2.9.-29.10
Friskolernes Hus
»Inspirationskursus for idrætslærere«
16.-18. september
Gymnastik- og Idrætshøjskolen, Viborg
»Kreativitet og dannelse«
24. september
Rødding Højskole
»Læsevejleder modul II«
23.-25. september
Thaisen Hus, Ringe, Fyn
»Fri skole anno 2015«
1.-2. oktober
Den frie Lærerskole, Ollerup
»Frie skolers fællesmøde«
12.-14. november
Gymnastikhøjskolen, Ollerup
»Powerkursus: Klasseledelse«
2. December
Friskolernes Hus, Middelfart
Tre faste
nyhedsbreve
• SkoleNyt udkommer
hver anden onsdag
• BestyrelsesNyt
udkommer 1. onsdag i
hver måned.
• Den frie Skole
udkommer hver
anden måned.
Redaktøren denne uge
Peter Højgaard Pedersen/
Jeanette Ebenhardt Veggerby
Maren Skotte
[email protected]
Redaktion
Maren Skotte
Søren Stein Brinck
Peter Højgaard Pedersen
Jeanette Ebenhardt Veggerby
Kontakt vedrørende
nyhedsbreve
[email protected]
Friskolernes Hus
- et samarbejde mellem Dansk
Friskoleforening og
Lilleskolerne
Middelfartvej 77, Båring
5466 Asperup
www.friskoler.dk
62 61 30 13
eller
Ny Kongens Gade 10, 1,
1472 København K
www.lilleskolerne.dk
44 22 79 20