Nr. 37 12.08 2015 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. Sommerhilsen fra Friskolernes Hus Dispositionsbegrænsningen er udmeldt Elevopgørelse pr. 5 september Nye regler vedrørende inklusion, specialundervisning m.v. Obligatorisk lektiehjælp i folkeskolen - ikke i de frie grundskoler Fælles kronik af formændene for de frie grundskoler Åben Skole - ny animationsfilm svarer på hvorfor og hvordan Nye Fælles Mål træder i kraft fra skoleåret 2015/16 Barometret Navnenyt Kalender 1. Sommerhilsen fra Friskolernes Hus Det nye skoleår er nu startet, og vi har i Friskolernes Hus tydeligt kunne mærke, at I på skolerne har haft fokus på at blive klar til at tage imod børnene. Vi håber, at alle skoler er kommet godt i gang med skoleåret. Vores nye juridiske konsulent Dzenana Causevic er startet i Friskolernes Hus i Baaring den 3. august. Dzenana er kandidat i jura fra Odense Universitet, og vi er glade for nu at have fået tilført yderligere juridiske kompetencer til Friskolernes Hus. Dzenana kommer fra juridiske stillinger i hhv. Varde og Middelfart Kommune, og hun er her i august måned i gang med at blive indført i, hvad Dansk Friskoleforening består af og arbejder for. Vi glæder os til at møde jer på kurser og møder hen over efteråret, og vi er selvfølgelig klar ved telefonerne, hvis I løber ind i udfordringer, I har brug for hjælp til. Søren Stein Brinck, sekretariatsleder 2. Dispositionsbegrænsningen er udmeldt Undervisningsministeriet har den 2. juli sendt orientering ud angående udmøntningen af dispositionsbegrænsningen for 2015, som indebærer, at skolernes statstilskud beskæres med ca. 1 % i 2015. Ministeriet har sat tal på, hvor meget hver enkelt skole vil få reduceret sit tilskud med, men ministeriet har dog samtidigt forbeholdt sig, at tilskudsreduktionen kan blive ændret senere på året. Reduktionen genSkoleNyt udgives af Friskolernes Hus - et samarbejde mellem Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening. Skriv til os på [email protected] og find mere information på www.lilleskolerne.dk og www.friskoler.dk. Nr. 37Side 2 nemføres ved at trække i tilskudsudbetalingen ultimo november 2015. Tilskudsreduktionen skal bogføres i 2015. Begrundelsen for denne ekstraordinære besparelse midt i finansåret er, at finansministeriet har nedjusteret de pris- og lønforudsætninger, der var lagt ind i beregningen af tilskudstaksterne for 2015. Populært sagt er situationen den, at staten havde forudsat pris- og lønstigninger på ca. 1,5 % - nu har man på baggrund af overenskomstresultaterne nedjusteret skønnet til ca. 0,5 %, og derfor beskærer man tilskuddet tilsvarende. Ministeriet har valgt at bruge tilskud og aktiviteter for 2014 af hensyn til, at den endelige tilskudsreduktion kan beregnes så hurtigt som muligt. Tilskudsreduktionen vil ikke blive ændret, selvom skolens tilskud for 2014 skulle blive efterreguleret af en eller anden grund. Men tilskudsreduktionen kan dog blive genberegnet og dermed ændret, ”såfremt det i efteråret 2015 viser sig, at der er væsentlige aktivitetsforskydninger fra 2014 til 2015”. Liste over tilskudsreduktionen for alle skoler Undervisningsministeriets skrivelse om udmøntning Undervisningsministeriets hjemmeside om dispositionsbegrænsninger 3. Elevopgørelsen pr. 5. september En helt afgørende deadline hvert år er den 5. september, hvor de frie grundskoler skal opgøre, hvor mange elever, der går på deres skoler. Dette skal ske inden kl. 12.00. I år skal man være opmærksom på, at den 5. september falder på en lørdag. Hvis en elev, der er indmeldt i en fri grundskole efter skoleårets start og inden den 5. september, skal medtages i opgørelsen, skal skolen kunne dokumentere, at den har modtaget flyttebevis fra elevens tidligere skole, eller at den har sendt en kopi af elevens skriftlige indmeldelse med angivelse af første skoledag til elevens tidligere skole. Kopien skal være elevens tidligere skole i hænde senest den 5. september kl. 12. Når den 5. september, som i år, falder på en lørdag, skal kopien være elevens tidligere skole i hænde senest den førstkommende mandag kl. 12. Det er som bekendt på baggrund af antallet af elever pr. 5. september, skolen modtager statstilskud. Se tilskudsbekendtgørelsen 4. Nye regler vedrørende tilskud til inklusion, specialundervisning m.v. Alle skoler har modtaget orienteringsbrev fra Styrelsen for Undervisning og kvalitet om de nye regler vedrørende tilskud til inklusion, tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt tilskud til støtteundervisning i dansk for tosprogede elever. I maj måned vedtog man en lov, der forlænger den gældende inklusionsordning – dog med nogle justeringer. Ligeledes vedtog man et nyt tilskudssystem til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. De konkrete takster til specialundervisning fastsættes på finansloven, hvorfor det endnu er uvist, hvordan dette vil se ud i 2016. (fortsættes) Nr. 37Side 3 Orienteringsskrivelsen indeholder information om: • Tilskud til inklusion fra 1/8 2015 til 31/12 2015 og i finansårets 2016. • Tilskud til specialundervisning m.v. samt tilskud til støtteundervisning i dansk for tosprogede elever • Nye regler vedrørende specialundervisning pr. 2016 • Tilskud til personlig assistance • Tilskud til hjælpemidler til elever med særlige behov • Tilskud til befordring af elever med svære handicaps Læs orienteringsskrivelsen 5. Obligatorisk lektiehjælp i folkeskolen – men ikke i de frie grundskoler Lektiecaféer, faglig fordybelse og understøttende undervisning er et varmt emne i folkeskolen nu, hvor det er blevet obligatorisk for eleverne i alle landets folkeskoler. En del frie grundskoler arbejder også med forskellige variationer af de tre begreber og aktivitetstyper. Ofte melder spørgsmålet sig om, hvilke medarbejdere der kan stå for disse aktiviteter og hvilke regler, der gælder: er det pædagogarbejde, lærerarbejde, tilsynsarbejde eller måske undervisning? Fortolkningen af disse spørgsmål ligger hos skolens ledelse – naturligvis under respekt for de overenskomstmæssige regler, der gælder og i overensstemmelse med, hvordan aktiviteten er beskrevet og udfoldes i praksis. Som hjælp til denne fortolkning kan der være inspiration at hente i den beskrivelse, Undervisningsministeriet har udsendt 3. juli i en nyhedsmeddelelse om lektiehjælp og faglig fordybelse. 6. Fælles kronik af formændene for de frie gundskoler Tirsdag den 4. august bragte Politiken en kronik af de frie grundskolers formænd under overskriften »Må vi være fri?«. Kronikken er underskrevet af Peter Bendix Pedersen, Dansk Friskoleforening, Troels Borring, Efterskoleforeningen, Kurt Ernst, Danmarks Privatskoleforening, Thorkild Bjerregaard, Foreningen af Kristne Friskoler, Claus Diedrichsen, De tyske mindretalsskoler og Crilles Bacher, Private Gymnasiers grundskoler. Kronikken gør status for friheden 100 år efter grundloven af 1915 og forholder sig samtidigt til de frie skolers rolle og vilkår i 2015. Indlægget er også et forsøg på at adressere den udfordring, at de frie grundskoler i stigende grad bliver set på som politisk ukorrekte samtidigt med, at elevandelen stiger støt. Læs kronikken »Må vi være fri?« Friskoleforeningen er aktiv i skoledebatten Udover den ovenfor omtalte kronik, har Dansk Friskoleforening i de seneste uger været meget aktiv i debatterne om grundskole. Der går næsten ikke en dag, hvor Friskoleforeningen ikke nævnes i et landsdækkende eller lokalt dagblad, radio, tv m.v. Følg med på Facebook og Twitter, hvor vi løbende lægger links til disse nyheder. Nr. 37Side 4 7. Åben Skole En animationsfilm på 1,5 minutter fortæller nu kort og klart, hvad Åben Skole er, hvem der kan deltage, hvordan man deltager og hvorfor det er en god idé. Del gerne filmen på skolens hjemmeside eller i andre relevante sammenhænge. For tredje år i træk afholdes Åben Skole den første torsdag i november – i år den 5. november. Fra september kan man hente opdateret kampagnemateriale via www.aabenskole.dk Tilmeld skolen nu til arrangementet og vær sikker på, at skolen kommer med på Danmarkskortet: [email protected] Yderligere oplysninger Kontakt Maria Boesen: [email protected] Animationsfilm om Åben Skole 8. De nye Fælles Mål er trådt i kraft. Hvordan skal skolen forholde sig? Hver enkelt frie grundskole skal tage stilling til i hvilket omfang skolen følger folkeskolens Fælles Mål, hvor den ny ”pakke” nu fuldt ud er trådt i kraft. Skolen har tre muligheder: Følge Fælles Mål fuldt ud, følge Fælles Mål delvist eller følge sine egne mål for undervisningen. På skolens hjemmeside skal man offentliggøre undervisningsmålene og dermed redegøre for sin stillingtagen. De tre muligheder kan i kort form beskrives således: 1)Skolen følger Fælles Mål fuldt ud. På skolen skal man kunne genfinde den samme benævnelse af fag, fagrække, progression og læringsmål som i folkeskolen. Undervisningens pejlemærker er fagenes kompetenceområder, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, således som de er formuleret i Fælles mål. Læseplanerne for folkeskolens fag skal også følges. Skolen skal også følge Fælles mål for folkeskolens obligatoriske emner: Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt Uddannelse og job. Skolen er ikke forpligtet til at følge vejledninger for de tværgående emner: Innovation og entreprenørskab, IT og medier, Sproglig udvikling samt Elevernes alsidige udvikling; men skolen skal dog formulere, hvordan den i sit samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Skolen er heller ikke forpligtet til at lave understøttende undervisning, og den er ikke forpligtet til at lave læringsmålstyret undervisning (pædagogisk/didaktisk metode). Nr. 37Side 5 2)Skolen følger Fælles Mål delvist En fri grundskole kan vælge, at den for nogle fag følger Fælles Mål, mens den for andre fag eller fagområder har sine egne undervisningsmål. I de fag skolen vælger eller siger, at den følger Fælles Mål, eksempelvis faget engelsk, skal skolen benævne faget som i folkeskolen, samt følge de samme læringsmål som i folkeskolen, altså de samme kompetenceområder, kompetencemål, kompetencemål på trinniveau opdelt i videns- og færdighedsmål samt folkeskolens læseplan. I de fag skolen følger sine egne undervisningsmål, skal disse beskrives i henholdsvis slutmål, delmål og undervisningsplaner. Hvor det er muligt, kan skolens undervisningsmål beskrives som tillæg eller afvigelser fra Fælles Mål. 3)Skolen følger sine egne undervisningsmål Der er ikke sket ændringer i kravene til de skoler, der følger deres egne undervisningsmål. Der er ikke noget krav om, at frie grundskoler skal have de samme benævnelser for fag, den samme progression, de samme timetal m.v. som i folkeskolen. Den frie grundskoles undervisning skal stå mål med den, der gives i folkeskolen. Undervisningen skal give eleverne samme muligheder for at erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer som hvis eleven gik i en anden skoleform. Det betyder, at der er en række målkrav, som skal opfyldes, og at der en række krav om beskrivelser af disse mål. Den frie grundskoles slutmål skal kunne sammenlignes med folkeskolens kompetencemål og være af samme kvalitet, og man skal kunne finde de samme kompetenceområder begge steder. Skolen skal minimum fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i (de humanistiske fag, naturfagene og de praktisk musiske fag), og for folkeskolens obligatoriske emner. Skolen kan vælge at fastsætte slutmål for de enkelte fag, som den underviser i, eller for flere fag under ét, hvis skolen fx har tilrettelagt undervisningen tværfagligt. Der stilles krav om specifikke delmål (svarende til folkeskolens kompetencemål på trinniveau) for fagene dansk, regning / matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik / kemi. En fri grundskole sætter delmål for fag og fagområder på aldersog klassetrin, der er relevante i forhold til skolens praksis. Der vil derfor ikke altid kunne foretages en direkte sammenligning mellem den frie grundskoles delmål og folkeskolens kompetencemål på trinniveau, f.eks. når en fri grundskoles progression i undervisningen afviger fra folkeskolens. Den frie grundskole skal udarbejde undervisningsplaner, der gør det sandsynligt, at skolens undervisning både agter at lede og faktisk fører mod de endelige mål (svarende til folkeskolens læseplaner). Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Skolen skal som minimum udarbejde tre undervisningsplaner, nemlig én for hvert af fagområderne humanistiske fag, naturfag og praktisk musiske fag. Nr. 37Side 6 Barometret Analyse: De frie grundskoler bedst til at løfte eleverne fagligt »De frie grundskoler skaber bedre resultater for eleverne end folkeskolerne. Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, som med udgangspunkt i 9. klasses afgangskarakterer har beregnet, hvor gode de enkelte skoler er til at løfte eleverne fagligt. Analysen bygger på tal fra Undervisningsministeriet, som via en ”socio-økonomisk reference” tager højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Dermed er det muligt at tegne et billede af, om den enkelte skoles elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrund«. Læs analysen: De frie grundskoler bedst til at løfte eleverne fagligt Leder: Det frie skolevalgs ansvar »Det er godt, at friskoleloven giver forældrene mulighed for at åbne f. eks. muslimske friskoler. Men forældrene har fortsat et ansvar for, at deres børn bliver fuldt ud integrerede i Danmark. Danmark er et frit og demokratisk land. Derfor sætter vi pris på frihed; derfor prioriterer vi demokratiske værdier og frihedsrettigheder højt. Det gælder heldigvis også på skoleområdet« (Fyens Stiftstidende 12.08.15). Kronik: Vi vil have en stærk og stolt skole »Folkeskolen er pulsen på fremtidens samfund. Derfor skal vi respektere den, være stolte af skolen, og derfor skal vi bestandigt styrke den med viden, kompetencer og ledelse« (Politiken 12.08.15) Kronik: Må vi være fri? »Det er dobbeltmoralsk og visionsløst, når de frie skoler vurderes som politisk ukorrekte, samtidig med at stadig flere familier vælger frie skoler. De frie skoler balancerer mellem traditionen for frihed til mangfoldighed på den ene side og det stigende krav om at stå mål med folkeskolen på den anden side. Så hvordan sikrer vi, at der kan være plads til friheden til at være et reelt alternativ til folkeskolen?« (Politiken 04.08.15) Første skoledag på Middelfart Friskole, 2015 Nr. 37Side 7 Navnenyt Skriv til os på [email protected], hvis du har nyt til navnenyt-rubrikken eller til SkoleNyt i det hele taget. Studsgård Friskole Jørgen Madsen er ansat som ny skoleleder ved Studsgård Friskole, der ligger ca. 15 km sydvest for Herning. Jørgen har flere års ledererfaring i rygsækken og kommer fra en stilling som skoleleder ved Lundgaardskolen i Tjørring. Han afløser Sascha Qvortrup, som kun nåede at være skoleleder i få måneder. Studsgård Friskole er oprettet i 2002 og omfatter 0.-9. klasse. Skolen har aktuelt ca. 70 elever, men har et stort potentiale, hvilket fremgår af, at skolen i 2009 var oppe på 152 elever. Besøg skolen på www.studsgård-friskole.dk Gjerrild-Bønnerup Friskole Når eleverne på Gjerrild-Bønnerup Friskole møder ind til første skoledag mandag 10. august er det også første rigtige skoledag for Jesper Mathiesen som overtager posten som skoleleder efter Lene Refsgaard, der i en længe-re periode har fungeret som konstitueret leder. Jesper Mathiesen kommer med en flere års ledererfaring i bag sig og har allerede et kendskab til skolen, som han har besøgt hyppigt i månederne op til sommerferien. Gjerrild-Bønnerup Friskole ligger nord for Grenå og er oprettet i 1991. Skolen tilbyder 0.-9. klasse og har de seneste 20 måneder oplevet en tilgang på 20 elever, således at skolen nu har ca. 130 elever. Besøg skolen på www.gbfriskole.dk Gregers Krabbe Friskolen Lars Øgendahl Overgaard er ansat som ny skoleleder ved Gregers Krabbe Friskolen, der ligger tæt på Skørping mellem Aalborg og Hobro. Skolelederskiftet kommer efter at Palle Fogh efter seks år skole leder valgte at gå på pension tidligere på året. Lars Øgendahl Overgaard kommer fra en lærerstilling ved Klostermarksskolen, der er en privatskole i Aalborg. Gregers Krabbe Friskolen er oprettet i 2005 og har ca. 90 elever på 0.-9. klassetrin. Desu-den har skolen tilknyttet både vuggestue og børnehave. Besøg skolen på www.gregerskrabbefriskolen.dk . Rudme Friskole Ved skoleårets start går Annemarie Schriver fra at være lærer til være skoleleder ved Rudme Friskole. Annemarie Schriver har en master i etik og værdier og har 16 års erfaring som lærer ved frie grundskoler bag sig. Hun har gjort lynkarriere på Rudme Friskole, hvor hun blev ansat som lærer i januar måned 2015. Rudme Friskole, der ligger ved Ringe på midtfyn, blev oprettet i 1858 og er således en af landets ældste friskoler. Skolen har knap 80 elever på 0.-7. klassetrin og har desuden en børnehave. Besøg skolen på www.rudmefriskole.dk . Ny leder? Kom til fyraftensmøder for nyansatte ledere i efteråret 2015 - læs mere her Nr. 37Side 8 Kalender »Fyraftensmøde for nye ledere« 2.9.-10.12 Vartov, København/Friskolernes Hus, Middelfart »Skolens digitale univers« 2.9.-29.10 Friskolernes Hus »Inspirationskursus for idrætslærere« 16.-18. september Gymnastik- og Idrætshøjskolen, Viborg »Kreativitet og dannelse« 24. september Rødding Højskole »Læsevejleder modul II« 23.-25. september Thaisen Hus, Ringe, Fyn »Fri skole anno 2015« 1.-2. oktober Den frie Lærerskole, Ollerup »Frie skolers fællesmøde« 12.-14. november Gymnastikhøjskolen, Ollerup »Powerkursus: Klasseledelse« 2. December Friskolernes Hus, Middelfart Tre faste nyhedsbreve • SkoleNyt udkommer hver anden onsdag • BestyrelsesNyt udkommer 1. onsdag i hver måned. • Den frie Skole udkommer hver anden måned. Redaktøren denne uge Peter Højgaard Pedersen/ Jeanette Ebenhardt Veggerby Maren Skotte [email protected] Redaktion Maren Skotte Søren Stein Brinck Peter Højgaard Pedersen Jeanette Ebenhardt Veggerby Kontakt vedrørende nyhedsbreve [email protected] Friskolernes Hus - et samarbejde mellem Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup www.friskoler.dk 62 61 30 13 eller Ny Kongens Gade 10, 1, 1472 København K www.lilleskolerne.dk 44 22 79 20
© Copyright 2024