Ældre Sagen årsrapport 2014

Ældre Sagen
årsrapport
2014
| www.aeldresagen.dk |
Forening
Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København k
www.aeldresagen.dk
Hjemstedskommune: København
Landsbestyrelse:
Søren Rand, landsformand
Ebbe Johansen, næstformand
Thomas Berntsen
Jytte Funch
Bent Guul
Tove Jørvang
Kai Nørrung
Niels Erik Tulstrup
Søren Udam
Direktion: Bjarne Hastrup, adm.direktør
Revision: PricewaterhouseCoopers
Skribenter: Michael Teit Nielsen og Bille Sterll
Redaktion: Bente Schmidt
Fotos: Mew
Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS
Cvr.: 10 62 54 08
ISBN: 978-87-89084-53-4
Oplag: 2.500
Indhold
1. 2014 – et år med vækst og udvikling. . . . . 2
13. Ældre Sagen internationalt. . . . . . . . . . . .. . . . . 41
2. Et kig ind i 2015................................ . . . . . 6
14. Samfundsansvar og etik.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
3. Fakta om ældre i Danmark. .............. . . . . . 7
15. Vores økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
4. Vores formål og strategi. .................. . . . 10
Ledelsespåtegning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
5. Ældre Sagens frivillige. ..................... . . . 14
Den uafhængige revisors erklæringer.. . . . . . . 50
6. Sundhed og samvær. ....................... . . . 18
Anvendt regnskabsog rapporteringspraksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
7. Omsorg og pleje............................... . . . 21
Årsregnskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . 54
8. Ældre Sagens medlemmer................ . . . 25
Resultatopgørelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . 54
9. Familie og bolig................................ . . . 30
Balance. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
10. Arbejdsliv og økonomi...................... . . . 32
Pengestrømsanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . 56
11. It og teknologi................................. . . . 35
Noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . 57
12. Synlighed og image. ......................... . . . 37
2
2014 – et år med vækst og udvikling Årsrapport 2014
1. 2014 – et år med
vækst og udvikling
Vi er meget tilfredse med 2014, som var et år præget af
vækst, udvikling og gode resultater på væsentlige områder. 2014 var et år, hvor vi i høj grad nåede de mål, vi
havde sat.
I oktober rundede Ældre Sagen medlem nummer
700.000, og ved årets udgang havde vi 708.768 medlemmer. Mere end hver anden dansker over 65 år er i
dag medlem af Ældre Sagen, og det samme er næsten
en tredjedel af alle danskere over 50 år.
I årsrapportens øvrige afsnit kan du læse mere om
årets indsats. Her vil vi kort fremhæve de vigtigste resultater.
Aktiviteter, der har bidraget til
at sikre fremtidens velfærd
▶▶ Vi har sikret bedre lovgivning om hjemmehjælp med
fokus på rehabilitering.
▶▶ Vi har arbejdet for fast tilknyttede plejehjemslæger,
og det er vedtaget.
▶▶ Vi har sat demens højt på den politiske dagsorden.
▶▶ Vi har argumenteret for, at ældremilliarden i finansloven for 2014 fortrinsvis skulle gå til svækkede ældre
i den enkelte kommune.
▶▶ Vi har arbejdet for, at kommunerne nedbringer ventetiden til genoptræning – med resultat i satspuljeaftale for 2015.
▶▶ Vi har bidraget til, at det er blevet lettere at blive fritaget for digital post fra det offentlige.
▶▶ Vi har arbejdet for at ændre tvungen pensionering
ved 70 år og fået ophævet flere aldersgrænser.
▶▶ Vi har arbejdet for nemmere efterregulering af folkepensionen. Dette er lykkedes med en ny, automatisk
ordning.
▶▶ Vi har arbejdet for at få kravet om lægeattest ved kørekortfornyelse ved 70 år udskudt eller helt fjernet.
Aldersgrænsen er fra marts 2015 hævet til 75 år.
Aktiviteter, der har styrket og udviklet
Ældre Sagens frivillige indsats
▶▶ Vi har fået over 1.700 flere frivillige.
▶▶ Vi har udgivet Frivilligt arbejde skaber bedre ældreliv om
det gode samarbejde mellem frivilligforeninger og
kommuner.
▶▶ Vi har udvidet og udviklet vores frivillige indsats med
skole- og børnehavevenner og frivillige på plejehjem.
▶▶ Vi har styrket den frivillige sociale indsats over for demente med for eksempel dans og havearbejde som
nye aktiviteter.
▶▶ Vi har fået flere besøgsvenner med hund.
▶▶ Vi har etableret en folkebevægelse mod ensomhed.
▶▶ Vi har hjulpet cirka 74.000 ældre med at komme på
nettet.
▶▶ Vi har forbedret arrangementskalenderen DET SKER.
Aktiviteter, der har fornyet Ældre Sagen
og øget vores synlighed
▶▶ Vi er synlige på sociale medier som Facebook, Twitter
og LinkedIn.
▶▶ Vi har fordoblet antallet af venner på Facebook fra
knap 40.000 til knap 80.000.
▶▶ Vi har opnået rekordhøjt antal medie-omtaler både
landsdækkende og lokalt.
▶▶ Vi har markeret Ældre Sagens synspunkter på Folkemødet på Bornholm.
▶▶ Vi var også i 2014 i Top 5 blandt almennyttige foreninger, vurderet af aldersgruppen 50+.
Vi nåede de fleste mål
Vi ønsker at være ambitiøse og så vidt muligt dokumentere virkningen af Ældre Sagens arbejde. Vi har derfor
valgt en række målepunkter og lagt et ambitionsniveau
for, hvad vi ønskede at opnå i 2014 – både i forhold til
samfundsforbedringer og i forhold til medlemmerne.
Det strategiske barometer viser, hvilke ambitioner vi
havde og hvilke resultater, vi faktisk nåede.
Flere frivillige
Vi har gennem flere år ønsket flere frivillige til at løse de
mange vigtige sociale opgaver, vi påtager os lokalt, og vi
har haft en anselig vækst de senere år. 2014 er det første år, hvor vi mere end indfrier ambitionerne. Antallet
af frivillige i Ældre Sagen er vokset med over 50 procent
på blot fem år, og i 2014 bød vi velkommen til frivillig
nummer 16.000.
Mere rådgivning
Sekretariatets professionelle rådgivere leverede i 2014
det højeste antal rådgivninger i vores historie, nemlig op
imod 30.000. Det er en del over ambitionen på mindst
26.000. Ældre Sagens rådgivning er gratis og åben for
2014 – et år med vækst og udvikling Årsrapport 2014
Samfundsforbedringer
Strategisk barometer1
Medlemmer
Resultat
2014
Ambition
2015
Antal registrerede frivillige
Flere frivillige betyder flere aktiviteter
og hjælp til flere
14.544
≥ 16.000
16.248
≥ 18.000
Antal rådgivninger
Flere rådgivninger betyder, at flere
mennesker bliver hjulpet
26.266
≥ 26.000
29.484
≥ 29.000
Medieomtaler
Flere medieomtaler betyder, at vores
holdninger og viden bliver bredt ud til flere
5.699
≥ 4.400
10.181
Antal unikke brugere på vores
hjemmeside, pr. måned
Flere mennesker får glæde af den viden og
de værktøjer, vi stiller til rådighed online
117.089
≥ 150.000
163.151
≥ 175.000
Image-rang hos 50+ blandt
almennyttige foreninger
En positiv vurdering, også blandt
ikke-medlemmer, skaber større lydhørhed
Nr. 4
Top 5
Top 5
Top 5
670.250
≥ 705.000
708.768
≥ 749.000
31,6 %
≥ 32,0 %
32,9%
≥ 32,7%
Medlemsandel i befolkningen
50 år og derover
Flere medlemmer og større medlemsandel er
tegn på interesse, opbakning og tilfredshed.
Giver os samtidig midler til at finansiere
arbejdet samt adgang til ny viden
2
Gentegningsprocent ved halv­
årlig kontingentopkrævning
Tegn på loyalitet og tilfredshed
hos vores medlemmer
96,7 %
≥ 96,5 %
96,6%
≥ 96,6 %
Medlemsandel i befolkningen
50-64 år, ultimo året
Tegn på god tilslutning fra yngre generationer
14,1 %
≥ 14,0 %
14,3%
≥ 14,2 %
Antal læsere af Ældre Sagen NU
Jo flere læsere, jo flere mennesker
har glæde af viden og inspiration
726.0002
≥ 750.000
721.0002
72 %
≥ 80 %
87%
≥ 80 %
27 %
≥ 30 %
36%
≥ 30 %
Andel af læsere, der giver magasinet Ældre Sagen NU bedømmelsen „godt“ eller „meget godt“
3
Tallet afspejler læsertilfredshed
heraf „meget godt“
Se afsnittet Rapporteringspraksis for en nærmere beskrivelse Vi har på grund af ændret mediestrategi ikke sat et ambitionsniveau
3
Første halvår 2
Ambition
2014
Hvorfor er dette vigtigt?
Antal medlemmer ultimo året
1
Resultat
2013
Målepunkt
3
4
2014 – et år med vækst og udvikling Årsrapport 2014
alle og betyder meget for de ældre og pårørende, der ringer ind. Samtalerne giver os desuden vigtige fingerpeg
om menneskers problemer og bekymringer.
Masser af omtale
Det er et strategisk mål for os at gøre foreningens arbejde synligt, og vi glæder os især over en styrket synlighed
af den store lokale indsats.
2014 gav os det hidtil højeste antal medieomtaler.
Medierne henvender sig i gennemsnit 10 gange om dagen til Ældre Sagen, og antallet af medieomtaler nåede i
alt 10.181. Heraf er 7.269 lokale omtaler.
I den årlige image-måling blandt almennyttige foreninger ligger Ældre Sagen fortsat i Top 5, vurderet af
danskere over 50 år.
Flere brugere på aeldresagen.dk
Med i gennemsnit 163.000 brugere om måneden på
vores hjemmeside, aeldresagen.dk, nåede vi målet på
150.000. Ligesom på frivilligområdet er vi meget tilfredse med, at vi nu mere end opfylder målene efter nogle år,
hvor vi har haft svært ved at nå dem.
Flere medlemmer
Vores mål var at vokse med knap 35.000 medlemmer,
og vi nåede en nettovækst på knap 39.000. Antallet
af danskere over 50 år vokser i disse år, men væksten i
medlemstal skyldes ikke alene demografi. På otte år er
Ældre Sagens medlemsandel i befolkningen 50+ øget fra
knap 25 procent til knap 33 procent.
Vi har fokus på den yngre del af vores målgruppes
vurdering af Ældre Sagen og holder øje med med-
lemsandelen af befolkningen i alderen 50-64 år. Vi fastholder vores medlemsandel på trods af, at danskerne
generelt føler sig yngre og i dag trækker sig senere tilbage fra arbejdslivet. Det ser vi som tegn på, at det lykkes os at forny foreningen og bevare relevans for nye
generationer.
Med så stor tilgang kunne man forvente problemer
med at fastholde medlemmerne. Alligevel nåede gentegningen et højt niveau i 2014, nemlig 96,6 procent.
Den store loyalitet ser vi som udtryk for stor tilfredshed.
Medlemsmagasin har mange
og tilfredse læsere
Læsertallet for medlemsmagasinet Ældre Sagen NU var
ligesom året før lidt over 700.000. Desværre lykkedes
det os ikke at øge læsertallet som ønsket. Alligevel ser
vi det som et godt tegn, at vi fastholder læsere i en tid,
hvor mange trykte medier mister læsere.
Samtidig glæder vi os over flotte resultater, når det
gælder læsertilfredsheden. Vores ambitionsniveau er
mere end nået, idet syv ud af otte læsere er tilfredse eller
meget tilfredse.
Laila Haslund
Laila Haslund har seks børnebørn i alderen 3-18 år, og de er enige om, at Lailas
pølsehorn ikke bare er Danmarks bedste,
men verdens bedste. Pølsehornene er
altid med, når familien tager på tur.
Laila bager på slump. Her er opskriften:
Pølsehorn
Ca. 7 dl vand
1 pakke gær
Lidt salt og sukker
Olie
Pizzamel og hvedemel. Halvt af hvert.
Godt med kærlighed til børnene.
Bland ingredienserne og ælt til en glat dej.
Lad dejen hæve mindst 1 time.
Del dejen i fire store boller, og rul dem
tyndt ud.
Skær dejen ud i 8 trekanter.
Læg 1 tsk. ketchup på den bredde ende
af dejen, og læg derefter en pølse på. Rul
sammen til et horn. Husk at spidsen af
dejen skal være nederst. Pensel med vand
eller sammenpisket æg.
Bag i 14-15 minutter ved 200 grader.
6
Et kig ind i 2015 … Årsrapport 2014
2. Et kig ind i 2015 …
Hvor langt vi når i forhold til de strategiske ambitioner
for 2015, måler vi på en række punkter, som fremgår af
det strategiske barometer (se side 3). For at nå målene
har vi planlagt en række aktiviteter i 2015. Her er nogle
af de vigtigste:
Aktiviteter, der bidrager til at sikre
fremtidens velfærd
▶▶ Kampagne mod ensomhed.
▶▶ Sætte ældres vilkår på dagsordenen op til folketingsvalget.
▶▶ Følge op på Ældrekommissionens anbefalinger:
Hvordan sikrer vi bedre plejehjem?
▶▶ Følge op på den nye hjemmehjælp med vægt på rehabilitering/hjælp-til-selvhjælp.
▶▶ Undersøge, hvordan hjemmehjælpsmodtagerne oplever udviklingen.
▶▶ Arbejde med Demensalliancen om Aldrig alene med
demens.
▶▶ Ny dokumentation om vilkårene for de mest svækkede og skrøbelige ældre.
▶▶ Arbejde for kortere ventetid på kommunal genoptræning.
▶▶ Undersøge hvordan livet for ældre i tyndtbefolkede
områder kan forbedres.
▶▶ Analyse af arbejdspladsernes praksis over for erfarne
medarbejdere.
▶▶ Viden og værktøjer om overgang fra arbejdsliv til
pension.
Aktiviteter, der styrker og udvikler
Ældre Sagens frivillige indsats
▶▶ Frivilligundersøgelse for at forbedre og udvikle vores
frivillige indsats.
▶▶ Forsøg med, at lokalafdelinger spreder deres aktiviteter geografisk.
▶▶ Aktiv hele livet – flere og nye motionstilbud.
▶▶ Udbrede vores holdninger til kommunernes frivilligpolitik.
▶▶ Profilere Ældre Sagen som spændende frivilligforening.
▶▶ Forny vores pc support telefonlinje.
Aktiviteter, der fornyer Ældre Sagen
og forøger vores synlighed
▶▶ Ny strategi for sociale medier som Facebook, Twitter
og LinkedIn.
▶▶ Forbedre medlemsmagasinet Ældre Sagen NU.
▶▶ Optimere hjemmesider på baggrund af brugerundersøgelser.
▶▶ Test af lokale elektroniske nyhedsbreve i fem lokalområder.
▶▶ Markere Ældre Sagen på Folkemødet på Bornholm.
▶▶ Markedsføring og salg af lotteri på hjemmesiden.
▶▶ Styrket hverveindsats.
Aktiviteter, der styrker vores forenings ressourcer
▶▶ Vælge ny it-platform for vores kommunikation på internettet.
▶▶ Forbedre Frivilligportalen.
▶▶ Nye webfaciliteter i form af bookingsystem til lokale
arrangementer.
▶▶ Undersøge muligheden for plast-medlemskort.
▶▶ Gennemføre Fremtidsstudiet 2015.
Fakta om ældre i Danmark Årsrapport 2014
3. Fakta om ældre i Danmark
Hvem er de ældre? Hvordan er det at være ældre? Og
hvordan har de ældre det? Vi møder mange stereotype
forestillinger om ældres forhold, som ikke tager udgangspunkt i fakta, men snarere bygger på myter og
fordomme.
Nogle har den opfattelse, at „alle ældre mennesker er
svage og bor på plejehjem“. Andre at „i dag er alle ældre
superfriske og har ikke behov for hjælp“. Begge dele er
forkerte.
Faktum er, at ældre mennesker er lige så indbyrdes
forskellige som mennesker i andre aldersgrupper.
Hvornår er man ældre?
Vi bliver alle ældre for hver dag, der går. Men hvad vil det
sige at være ældre, eller ligefrem være en ældre?
I mange sammenhænge kan det være praktisk at
lægge sig fast på en kronologisk aldersgrænse. Afhængigt af den konkrete sammenhæng kan det være relevant at tale om mennesker, der er fyldt 50, 60 eller 65
år (som er den gældende aldersgrænse for at modtage
folkepension) eller 80 år. Det vil sige, at vi kan tale om
aldersgrupperne 50+, 60+, 65+ og 80+.
Hvor mange ældre er der?
Ved udgangen af 2014 var lidt over 2,1 millioner danskere i aldersgruppen 50+. Heraf var lidt over en million
i aldersgruppen 65+. Den samlede danske befolkning
udgjorde 5,6 millioner personer.
Fordi vi lever stadigt længere, vil andelen af 65+ og
især 80+ vokse i de kommende år.
Hvor længe lever vi?
Middellevetiden for danske mænd er 78 år, mens den
for kvinder er 82 år. Der er dog væsentlige forskelle i befolkningen, som hænger sammen med geografi, uddannelse, beskæftigelse osv.
De senere år er den forventede levetid steget kraftigt.
I runde tal er den forøget med et helt år, for hver fire år
der er gået.
Det er en god nyhed, at forskning tyder på, at de ekstra leveår er forholdsvis sunde og raske og ikke blot en
forlængelse af den svækkede og afhængige periode til
slut i livet, som mange oplever.
Er en ældre altid syg og svækket?
Med alderen svækkes blandt andet muskelstyrken,
og samtidig stiger risikoen for forskellige sygdomme,
herunder risikoen for at få demens. Derfor er de fleste
modtagere af kommunal hjemmehjælp ældre. Langt de
fleste plejehjemsbeboere er oppe i årene, og aldersgruppen 65+ står for omkring halvdelen af alle sengedage på
landets hospitaler.
Omvendt er mere end tre ud af fire danskere på 65
år og derover ikke indlagt på sygehus i løbet af et år. Ud
af den godt en million danskere i aldersgruppen +65, er
det desuden kun cirka 120.000, der modtager hjemmehjælp, og cirka 40.000, der bor i plejebolig.
Det gælder altså for det store flertal af ældre, at de
ikke bor på plejehjem, ikke modtager hjemmehjælp og
ikke er indlagt på hospitalet.
Kort sagt: De fleste svækkede og syge er ældre, men
de fleste ældre er ikke syge og svækkede.
Er det slemt at blive ældre?
Ældre Sagens Fremtidsstudie viser, at et stort flertal
af de 70-74-årige – nemlig 84 procent – i høj grad eller
i nogen grad synes, at livet er fuldt af muligheder. Det
tilsvarende tal for de 80-84-årige er 70 procent. Flere tal
i Fremtidsstudiet viser desuden, at et flertal af ældre er
gladere og mere tilfredse, end mange måske tror.
Hvor mange penge har en pensionist?
Den enkeltes indkomstforhold som pensionist afhænger af, hvor meget man selv har sparet op i løbet af livet.
Jo mindre opsparing, jo mere må man forlade sig på folkepensionen.
Knap hver tredje folkepensionist har så lav indkomst
ved siden af folkepensionen, at den såkaldte personlige
tillægsprocent er 100.
Det svarer for en enlig folkepensionist til en årlig indkomst, der højest er omkring 180.000 kroner før skat,
og til højest godt 140.000 kr. for en samlevende pensio-
7
8
Fakta om ældre i Danmark Årsrapport 2014
nist. En væsentlig del af pensionisterne har dermed en
meget beskeden økonomi og er dybt afhængige af folkepensionen.
Hvor mange ældre fortsætter
med at arbejde?
Efterlønsordningen er de senere år blevet stærkt beskåret, aldersgrænsen sat op, og om få år hæves aldersgrænsen også for folkepensionen. Samtidig har 65-årige i dag bedre uddannelse og bedre helbred, end deres
forældre havde i samme alder. Derfor stopper vi senere
med at arbejde, og antallet af 65+ danskere, der fortsætter på arbejdsmarkedet, vokser.
I 2013 var 111.000 ud af godt en million 65+ fortsat
på arbejdsmarkedet; tallet er steget med 25.000 på blot
fire år.
Så ja, vi bliver flere ældre. Men stigningen opvejes i
store træk af, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet,
og derved ikke får folkepension og andre pensionsrelaterede offentlige ydelser.
Et andet forhold hjælper også på de offentlige finanser: De kommende pensionister kommer i højere grad til
selv at have sparet op til pensionen. Derfor vil de modtage mindre i folkepension og ydelser som boligydelse,
varmehjælp med mere. En stigende andel af fremtidens
folkepensionister vil betale mere i skat af den pension,
de selv har sparet op, end de modtager fra det offentlige
i form af folkepension med mere.
Har vi råd til, at der bliver
mange flere ældre?
I takt med at vi lever længere, bliver der flere ældre. Eksperter forventer, at mens der i dag er lidt over en million
danskere i aldersgruppen 65+, vil der om 40 år være omkring en halv million flere.
Alligevel kan velfærdssamfundet godt hænge sammen økonomisk. Det har de økonomiske vismænd
dokumenteret adskillige gange. Hovedårsagen er, at
aldersgrænsen for folkepension hæves i de kommende
år og bliver højere, jo længere vi lever. Aldersgrænsen
for efterløn er allerede sat op og vil blive hævet yderligere, og efterlønnen er i det hele taget blevet meget
lidt attraktiv for de fleste. Det betyder, at vi om fyrre
år vil være omtrent lige så mange folkepensionister og
efterlønsmodtagere som i dag, nemlig omkring en million.
Elsebeth Slangerup
Elsebeth Slangerup laver tit forloren hare til sine
gæster, og det er populært. Hendes opskrift lyder:
Forloren hare
500 g kalv og flæsk
1 pakke bacon
2 æg
Ca. 4 dl mælk
5 spsk. rasp
Salt og peber
Kom kødet i en skål og tilsæt rasp, æg, salt og peber.
Kom mælken i, mens du rører farsen. Når farsen
slipper skålen, er den færdig.
Lad farsen hvile mindst et kvarter,
før den kommes i et ildfast fad.
Pak farsen ind i bacon.
Kom haren i ovnen ved 200 grader.
Efter et kvarter hældes vand ved så det dækker
­bunden og de nederste to cm af haren.
Haren skal bage en times tid i ovnen.
Hæld skyen fra og brug den til at lave en opbagt
sovs. Kom gerne ribsgelé i, men ikke for meget.
Elsebeth serverer kartofler, kogte gulerødder,
­broccoli og ribsgelé til.
10
Vores mål og strategier Årsrapport 2014
4. Vores mål og strategier
Støtter
Vi beskytter, forsvarer og lindrer
Nærvær, indsigt, handlekraft
Herved
bidrager
vi til
Et godt
og langt liv
Styrker
Vi inspirerer, sætter ressourcer i spil,
udvikler og skaber nye muligheder
Ældre Sagens formål er, at flest muligt skal kunne leve et
godt og langt liv. Det formål forfølger vi ved at støtte og
styrke tilværelsen som ældre medborger.
Vi mener, at alder ikke i sig selv er afgørende. Den
enkeltes situation og behov er vigtigere; mennesket er
vigtigere end alderen.
Ældre er meget forskellige og ikke en homogen gruppe. Nogle har en relativt problemfri og tilfredsstillende
tilværelse, mens andre er svækkede og afhængige af
hjælp.
De ældre, der er svækkede eller under pres, forsøger
vi at støtte, forsvare og beskytte. For eksempel når vi
drøfter lovgivning med politikere. Her fokuserer vi netop
på dem, der har et dårligt helbred, er afhængige af pleje
og omsorg, har en svag økonomi, er fremmede over for
ny teknologi og så videre. Det gælder også i vores frivillige sociale indsats lokalt, der er målrettet ældre, som
er svækkede, føler sig ensomme eller mangler livsmod.
De ældre, der har en god og sikker tilværelse – og det
er heldigvis flertallet – styrker vi med aktiviteter, så de
kan bevare og udvikle deres ressourcer og meget gerne
bidrage til, at andre kan få et bedre liv. Det sker blandt
andet i form af vores mange arrangementer og tilbud til
medlemmer, for eksempel rabat på fitness.
Men det er for unuanceret at operere med en sorthvid opdeling i stærke og svage ældre. Nogle ældre har
helbredsproblemer i en periode, men genvinder helbre-
det. Andre har en svækket økonomi, men et godt helbred, eller et svækket helbred, men gode sociale relationer. Det er heldigvis de færreste ældre, der vedvarende
er svækkede eller truede på alle områder i deres liv.
Derfor søger vi at støtte og styrke. Begge dele gør vi
med det sigte, at Danmark skal blive et bedre land at
blive ældre i – også for dem, der i dag er yngre eller midaldrende.
VORES MISSION
Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle
kan leve et langt og godt liv.
▶▶ Hvor personen er vigtigere end alderen.
▶▶ Hvor alle har mulighed for at leve og udfolde
sig på egne betingelser.
▶▶ Hvor der er støtte og omsorg til dem, der har
behov for det.
Vi sætter livserfaring og viden i spil.
Vi forbinder overskud, behov og interesser i sociale netværk.
Vores mål og strategier Årsrapport 2014
Sådan bliver visionen til virkelighed
I Ældre Sagens strategi for 2012 til 2016 har vi formuleret en vision for, hvordan Ældre Sagen vil være og opfattes i 2016.
VORES VISION
Ældre Sagen – støtter og styrker
Vi er den foretrukne organisation.
Vi involverer frivillige og
medlemmer.
Sammen skaber vi mere
velfærd og livskvalitet i den
erfarne del af livet.
For at nå vores vision for 2016 og sikre, at Ældre Sagen
opnår den ønskede position – også set med omverdenens øjne – er vi i fuld gang med at forandre og udvikle
vores forening. Det har vi udtrykt i fire overordnede strategiske hensigter:
▶▶ Vi vil øge synligheden af vores holdninger, aktiviteter
og resultater.
Vi ønsker at være mere synlige både internt og eksternt
gennem traditionel medieomtale, sociale medier og nye
initiativer.
▶▶ Vi vil bidrage konstruktivt til et samfund i politisk og
teknologisk forandring.
Danmark er i forandring, og kommunernes trængte økonomi vil fremover lægge pres på sundhed, pleje og forebyggelse. Frivillige foreninger såvel som pårørende vil
blive søgt presset til at løse flere velfærdsopgaver. Tilbagetrækningsreformer udskyder pensioneringen for mange, og endelig sker der store teknologiske forandringer.
Vi ønsker i denne ombrydningstid at være en både
kritisk og konstruktiv medspiller, der bidrager med løsninger og ikke blot påpeger problemer.
▶▶ Vi vil sprede de gode eksempler og ideer og udvikle
vores lokale frivilligaktiviteter, herunder vores socialhumanitære indsats.
Vi vil sprede initiativer, der findes i enkelte lokalområder, til andre lokalområder og styrke Ældre Sagens lokale indsats.
▶▶ Vi vil sætte den nye generations kompetencer i spil
ved at organisere os på nye måder.
Vi vil udvide paletten af frivilligaktiviteter og dermed tiltrække flere og yngre frivillige.
Sådan arbejder vi
På landsplan varetager vores sekretariat med 119 medarbejdere mange opgaver. Sekretariatet hverver og servicerer medlemmer, producerer og udsender bladpakke
til alle medlemmer og skaffer gode medlemstilbud, der
kan bidrage til et godt og langt liv.
Sekretariatet udarbejder desuden analyser og forslag
til politiske beslutningstagere på nationalt niveau og
rådgiver både medlemmer og ikke-medlemmer.
Sidst, men ikke mindst, støtter sekretariatet – især
via Frivilligafdelingen – den frivillige indsats i lokalafdelingerne.
Ældre Sagens 217 lokalafdelinger fungerer næsten
udelukkende ved hjælp af frivillige. Vi har 16.248 frivillige, som tilsammen yder en indsats svarende til næsten
1.800 årsværk. De står for de mange medlemsarrangementer og for en stor social indsats, der gavner både
medlemmer og ikke-medlemmer, ligesom de er i dialog
med kommuner og regioner.
Ældre Sagen er altså en organisation, hvor de frivilliges indsats i lokalområderne er flettet sammen med
de ansattes arbejde i sekretariatet, og hvor det samspil
skaber værdi for samfundet, værdi for medlemmerne og
bidrager til, at flere kan leve et godt og langt liv.
Vores samlede aktiviteter er i hovedsagen baseret på
midler, vi får fra medlemmerne. Enkeltmedlemmer betaler 125 kroner pr. halvår, mens et familiemedlemskab
koster 205 kroner. pr. halvår. Denne forretningsmodel
er en klar styrke, fordi den gør os uafhængige og giver
os friheden til at sige vores mening over for politikere,
virksomheder og andre. Samtidig forpligter den os til at
gøre en samlet indsats, som mange ønsker at støtte.
VORES VÆRDIGRUNDLAG
Ældre Sagen er en medlemsstyret almennyttig
forening, som er neutral i partipolitisk, etnisk og
religiøs henseende, og som bygger på følgende
værdier:
Nærvær. Vi engagerer os i mennesker, lytter til
den enkelte og stiller os på dennes side.
Indsigt. Vi udbygger og udvikler vores viden –
i dybden og bredden.
Handlekraft. Vi tager ansvar ved at omsætte
vores viden og omsorg til handling. Vi har viljen
og evnen til at gøre en klar forskel og få ting til
at ske.
11
12
Vores mål og strategier Årsrapport 2014
Medlemstilbud
Virksomheder
M
IkkeAftale
Bladpakke
Sekretariat
Kurser
Bistand
Analyse
Værktøjer, IT
Lokal viden
Lokalafdelinger
Lokalarrangementer
Vores mål og strategier Årsrapport 2014
Medlemmer
Frivillig social indsats
Ældrepleje
-medlemmer
Pension, skat
Rådgivning
Påvirker
Folketinget
Ældremilliard
Påvirker
Kommuner
13
14
Ældre Sagens frivillige Årsrapport 2014
5. Ældre Sagens frivillige
Flere bliver frivillige i Ældre Sagen
Ældre Sagen tiltrækker stadig mange nye frivillige. Vi
følger en målrettet strategi for at skaffe flere frivillige,
og antallet er over de senere år vokset fra 10.835 ved udgangen af 2010 til 16.248 ved udgangen af 2014.
Ældre Sagens frivillige yder en stor og varieret indsats. Frivillige hjælper til både på plejehjem, ved arran-
2009
10.234
frivillige
2010
10.510
frivillige
2011
10.804
frivillige
2012
11.938
frivillige
2013
13.188
frivillige
2014
14.544
frivillige
2015
16.248
frivillige
gementer og som undervisere. Hovedparten af frivillige
arbejder inden for det sociale område, men væksten er
fordelt bredt over alle aktiviteter. Ældre Sagens frivillige
er i gennemsnit 70,6 år.
(I nedenstående figur repræsenterer en person 100 frivillige.)
Ældre Sagens frivillige Årsrapport 2014
Det arbejder vores frivillige med
Faggrupper
Antal frivillige personer
Social indsats
9.127
Arrangementer og aktiviteter
2.494
Organisationsarbejde
2.491
It og teknologi
2.315
PR og kommunikation
1.978
Motion og sundhed
1.518
Lokal indflydelse
494
Mange frivillige udfører flere typer opgaver. Hvis vi går ned
på lavest registrerede niveau påtager Ældre Sagens 16.248
frivillige i alt 27.549 opgaver svarende til, at cirka halvdelen
påtager sig to opgaver. Tabellen herover viser fordelingen af
frivillige på vores 7 hovedfaggrupper.
Stor interesse for lokal ældrepolitik
Fanø hædrer Kirsten
Med Kirsten Poulsen ved roret er Ældre Sagen
på Fanø vokset både i anseelse og medlemstal.
Blandt den lokale formands mange ideer er Fanø
Senior Sommerskole, som har kørt med fuldt hus
i fem år. I 2014 fik Kirsten Poulsen byrådets initiativpris på 20.000 kroner.
„Der er ingen tvivl om, at Kirstens engagement
er en gevinst for Fanø“, siger borgmester Erik
Nørreby.
Foto: Helle Kongevang
Frivillige strømmer til
I 2009 blev vi udfordret af daværende socialminister,
Benedikte Kjær. Hun ønskede 50 procent flere frivillige i Danmark. Vi tog udfordringen op og har i dag
hele 60 procent flere frivillige, end da udfordringen
blev givet.
I alt begyndte 3.858 mennesker som frivillige i Ældre
Sagen i 2014. Fordi der er en naturlig afgang blandt de
frivillige, skal der mere end to nye til, for at Ældre Sagens
frivilligtal stiger med 1.
De tre største
De tre største aktiviteter målt i antallet af registrerede frivillige er:
▶▶ 4.750 besøgsvenner
▶▶ 1.697 it-undervisning
▶▶ 1.382 uddeling af lokale blade
Landet over er den lokale ældrepolitik i fokus. Ældre
Sagens distrikter har holdt kurser for de ældrepolitisk
frivillige, så de bedre kan inddrage Ældre Sagens mærkesager i det lokale politiske arbejde.
I 2014 blev Ældre Sagen repræsenteret i Regionernes patientinddragelsesudvalg, og en temadag i oktober satte fokus på opgaverne i de regionale sygehusudvalg.
Interessen for det ældrepolitiske arbejde lokalt er
stor. Vi har holdt ti dialogmøder for koordinationsudvalgene og fem opfølgningsmøder, og her var bred opbakning til, at Ældre Sagen lokalt taler med én stemme over
for kommunen.
Ældre Sagens sekretariat støtter de lokale ældrepolitisk frivillige med analyser og information om udviklingen af ældrepolitikken lokalt.
Frivillige øger livskvaliteten
Frivillige skaber bedre ældreliv, lyder budskabet i den
frivilligkampagne, som landsbestyrelsen afsatte en million kroner til i 2014. Kampagnens budskab er, at frivillige hænder øger livskvaliteten hos det enkelte menneske. Målet er at få kommunerne til at samarbejde med
de frivillige foreninger frem for selv at rekruttere frivillige.
I begyndelsen af 2015 gennemfører vi 10 mini-konferencer rundt om i landet for kommunale ledere og
medarbejdere inden for ældreområdet og for eksempel
børnehaver og skoler, hvor frivillige også kan tænkes ind
til gavn for både ældre og yngre borgere.
Undervisning og service til frivillige
Besøgstal og tilbagemeldinger tyder på, at Ældre Sagens frivillige har taget godt imod den nye Frivilligportal på nettet. Den er blevet det naturlige sted at finde
værktøjer og inspiration og har mere end 1.800 unikke
besøgende pr. måned.
15
Birthe Engelshardt
Birthe Engelshardt har syv børnebørn
i alderen 8 til 20 år. De bliver forkælet
med „Momsepasta“, når de kommer på
besøg, og det er et hit!
Momsepasta
3 dl makaroni eller f.eks. pastaskruer
400-500 g hakket oksekød
Olie og lidt smør (til bruning)
1 pose Mix Italiensk bolognese
(købes i supermarkeder)
5 dl vand
2 fed knust hvidløg
3/4 dl revet ost
Stil ovnen på 225 grader.
Kog makaronien som anvist på pakken.
Brun kødet i fedtstof på en stegepande.
Tilsæt Mix-blandingen, vand og hvidløg
og lad det småkoge i ca. 3 min.
Bland sauce og makaroni og hæld det i
et smurt ovnfast fad. Drys med revet ost.
Gratinér retten midt i ovnen i ca. 15 min.
Server med tomatsalat.
Ældre Sagens frivillige Årsrapport 2014
I foråret 2014 testede en række forskellige brugere
portalen, og efter en prøveperiode gik det nye listeværktøj i luften i april 2014. Arbejdet med at optimere portalen fortsætter, så især opdateringer og oprettelse af nye
frivillige kommer hurtigere gennem systemet.
Vi har også i 2014 tilbudt undervisning og support til
frivillige webmastere i forbindelse med de lokale hjemmesider, til redaktører af DET SKER og til brugere af listeværktøjet.
Vi har holdt 10 inspirationsdage om emnet Hold hjernen skarp. Inspirationsdagene er populære, og alle frivillige kan deltage. Hold hjernen skarp er en blanding af teori
og praktik.
Desuden har vi i 2014 afviklet 113 kurser og temadage, og 3.148 frivillige er blevet inspireret og fået ny viden
med hjem. De mest populære kurser er: Ledelse og samarbejde, it-kurserne, Hold hjernen skarp, Rejser og ture,
Frivillige på plejehjem og Vågetjenesten.
Også kurserne for frivillige ledere er populære. I 2014
har 130 frivillige fordelt på 21 lokalafdelinger tilmeldt
sig.
Ældre Sagen er årets
­forening i Tårnby
Med 6.000 medlemmer og omkring 100 frivillige,
der står bag alt fra søndagscafe over badminton
til madlavning for mænd, blev Ældre Sagen i Tårnby af Tårnby Foreningsråd valgt til årets forening i
2014. Ældre Sagen er Tårnbys største forening og
blandt de mest aktive.
Foto: Ivan Givskov
Karen sætter fut
i det frivillige arbejde
Karen Johansen, formand for Ældre Sagen i Ørbæk, fik årets frivilligpris i Nyborg Kommune.
Hun kom med i Ældre Sagen i Ørbæk i 2012, og
siden er antallet af frivillige i lokalafdelingen vokset fra 15 til 75, der står for over 25 forskellige
aktiviteter.
„Altid positiv, venlig, empatisk og hjælpsom.
Og så er du ikke bleg for igen og igen at ringe
til mig, når der er noget, du gerne vil have igennem. Du bider politikerne i haserne. Sådan skal
det være“, sagde formanden for Ældreudvalget i
Nyborg, Carsten Kudsk.
Foto: Inge Merete Kaaber
17
18
Sundhed og samvær Årsrapport 2014
6. Sundhed og samvær
Social indsats rykker
Især Ældre Sagens sociale indsats trækker frivillige til. Her er de tre største aktiviteter:
▶▶ 4.749 frivillige er besøgsvenner
▶▶ 1.163 frivillige tager sig af tryghedsopkald
▶▶ 599 frivillige arbejder med aktiviteter for mennesker med demens
tur-venner, kørestolsskubbere og aktivt samvær som
dans og havearbejde. Mange af vores 4.749 besøgsvenner har en besøgsvært, der har demens.
Få besøg af en hund
Ældre Sagen har omkring 100 besøgshunde, som skaber
liv og glæde på plejehjem og hos hjemmeboende ældre
rundt om i landet. Som besøgsven med hund er man frivillig på en lidt anden måde, fordi det er hunden, som er
i centrum for aktiviteten.
Vi vil halvere ensomheden
Kun for mænd
Ældre Sagen har startet en folkebevægelse, og målet
er at halvere antallet af ensomme i Danmark. 11. september 2014 inviterede vi en bred skare af organisationer, forskere og erhvervsfolk til en debat om, hvordan vi
sammen kan gøre en forskel for de 212.000 danskere,
der føler sig ensomme. Det kan være aktiviteter som Gåmed-Venner og Besøgsvenner.
Herreværelset er en af de frivillige sociale aktiviteter for
mænd, som er slået igennem i 2014. I Herreværelset
mødes mænd over en sildemad med øl og snaps. Derudover står frivillige bag en række aktiviteter, som skaber
rum for socialt samvær for mænd: fisketure, musikarrangementer, træværksteder og særlige mandeaftener.
Nye muligheder på demensområdet
Generationer mødes
i skoler og børnehaver
Vi vil gerne skabe nye muligheder i samværet med mennesker med demens – som aflasterer, besøgsvenner, gå-
Fra 2014 og tre år frem styrker Ældre Sagen indsatsen
for at få generationer til at mødes gennem samarbejder
Medlemsarrangementer i 2013 og 2014
Søndags-/musikcafé
Dans
Gymnastik/motion/gåture
Bowling/kegler/badminton/bordtennis
2014
2013
734
599
1.863
2.039
17.253
17.996
9.333
9.000
Sang(kor)-musik
653
428
Bræt- og kortspil
6.773
6.611
Petanque
5.828
5.472
792
536
1.670
1.638
162
153
Besøg/små ture
1.058
1.112
Billard
1.899
1.823
Sprogundervisning
3.150
3.303
11.003
8.078
3.398
3.155
Teater/opera/musik/festaften
Foredrag/litteraturkreds
Rejser
It-arrangementer, herunder undervisning
Diverse undervisning
Andre arrangementer
I alt
2.192
2.529
67.761
64.472
Anm.: Antallet angiver arrangementer i løbet af et år, fraregnet juni, juli og august. Tallene er skønnet på baggrund af stikprøveanalyse
af annonceringer i Ældre Sagen DET SKER (august) og er derfor behæftet med usikkerhed. Kilde: Ældre Sagen DET SKER, 2013-2014
E
R
KEBORG
IL
IN
FÉ
S
Sundhed og samvær Årsrapport 2014
DRINGSC
A
De mange tusind frivillige
sætter deres eget præg på
de lokale aktiviteter. Vi har
fundet et par af de mere finurlige. Kortet viser langt
fra alle tilbud!
LTEN
GA
AV
EVENN
ER
FANØ
TAASTR
JE
CY
KELPILO
T
RSØR
KO
ER
RNE S VEN
SJ
MOTI
O
N
IDTFYN
TRET
F.
P
A
EN
N T ERVEN
A K VA R I E
VI
ØBING
YK
SS
EC
M
OV
N
LE
N
CY
K
SYPIGE
UP
HØ
H
OSTRUP
GL
ER PÅ PLE
J
19
20
Sundhed og samvær Årsrapport 2014
Mænd bag komfuret
Søndervangsskolen i Hammel dufter af nybagte
boller og blomkålssuppe, når 24 mænd mødes til
Ældre Sagens „Madlavningskursus for entusiastiske mænd“. Mændene lærer både at lave mad og
få inspiration i køkkenet, men lige så vigtigt er
det gode samvær omkring maden og et glas vin.
Der står især gode gammeldags retter på menuen, når mændene mødes.
mellem frivillige og lokale skoler og børnehaver landet
over. Ved udgangen af 2014 var der generationsmødeaktiviteter i 16 lokalafdelinger, og flere er på vej.
Frivillige skole- og børnehavevenner bidrager med
livserfaring, energi og nærvær. De spiller skoleskak,
deltager i lektiecaféer, lærer skolebørn at strikke, tager
med på ture og får en hyggelig snak om stort og småt.
Vi har et godt samarbejde med lærere og pædagoger, og
både Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen
og BUPL bakker op om arbejdet.
Flere dyrker motion
Hver uge dyrker over 36.000 personer motion med Ældre Sagen. Det viser en stor undersøgelse, som vi har
gennemført blandt medlemmerne i 2014. De dyrker
ikke kun motion for at komme i bedre form, men også i
høj grad for at have det sjovt sammen med andre.
Antallet af medlemmer, som dyrker motion med
Ældre Sagen, er steget med 15 procent siden 2008, ligesom langt flere frivillige engagerer sig i motion. Især
motion for ældre, der er mindre mobile, vokser. I vores
motionsundersøgelse fra 2014 svarer mange desuden,
at de ikke tidligere har deltaget i gymnastik og idræt.
Det viser et behov for motion for denne gruppe.
De aktiviteter, der vokser, er stolemotion, motionsvenner, gå- og cykelture, træning i træningsmaskiner og
krolf. Og hver uge sørger 2.250 frivillige for, at disse aktiviteter kan gennemføres.
Så mange dyrker motion
med Ældre Sagen
Krolf, bowling, petanque
11.761
Motion for friske/rørige: seniormotion mm.
9.361
Badminton, dans, svømning,
vandgymnastik mm.
4.874
Ældre Sagen har udgivet en sangbog specielt for svage
ældre på bl.a. plejehjem og daghjem. Struktur, enkelhed
og genkendelighed er i fokus i bogen. Vi udgiver også nodehæfte til sangbogen. Begge sælges via hjemmesiden
både enkeltvis og som sæt.
Gå- og vandreture
3.062
Fitness/træningsmaskiner
2.681
Motion for mindre mobile
1.964
Stavgang
1.493
Hjælp til døende og deres nærmeste
I alt
Sangen har vinger
Vi ønsker at styrke og udvikle indsatsen for døende og
deres pårørende. Eksistens tæt på døden hedder et nyt
toårigt projekt, som Ældre Sagen har sat i gang i 2014.
Projektet skal udbrede Ældre Sagens vågetjeneste og
sorg- og livsmodsgrupper.
Vi har 350 frivillige fordelt på 40 lokalafdelinger.
Sorg- og livsmodsgrupperne tegner sig for 53 frivillige
fordelt på 14 lokalafdelinger. Projektet skal munde ud i
et aflastningstilbud til pårørende til terminalt syge under navnet Familievenner.
Cykelture
1.025
36.221
Vi har bedt 283 deltagere på 14 forskellige motionshold
besvare et spørgeskema. Derfor deltager de:
▶▶
▶▶
▶▶
▶▶
▶▶
▶▶
Jeg vil gerne holde mig i god fysisk form – 96 procent
Det er godt for mit helbred – 95 procent
For at være sammen med andre – 88 procent
For at have det sjovt – 80 procent
Det ligger tæt på, hvor jeg bor – 67 procent
Fordi jeg kender en eller flere på holdet – 66 procent
Omsorg og pleje Årsrapport 2014
7. Omsorg og pleje
Vi måler brugen af sundhedsog plejeydelser
Som en del af indsatsen på sundheds- og plejeområdet
har vi sat to undersøgelser i gang, som afsluttes i 2015.
Den ene ser på omfanget og indholdet i de indsatser, som
ældre får og på de sociale og økonomiske kendetegn for
de ældre, der modtager flest sundheds- og plejeydelser.
Den anden undersøgelse skal vise, hvordan ældre i
hverdagsrehabilitering oplever den hjælp og støtte, de
får fra personalet og på hvilken måde, der er forskel på
deres ressourcer til at deltage.
Vi forventer, at undersøgelserne bidrager med baggrundsviden til det politiske indflydelses- og udviklingsarbejde med hjemmehjælp, hverdagsrehabilitering og
ulighed i sundhed.
Rehabilitering og fremtidens
hjemmehjælp
I 2013 udkom Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger til fremtidens hjemmehjælp.
Ældre Sagens direktør sad med i kommissionen, og
vi fulgte hurtigt op med materiale til politikere og møderunde blandt politiske ordførere om vores holdninger.
Vores mål var at undgå, at rehabilitering blev en tvangsordning for hjemmehjælpsmodtagerne.
Vi ønskede også at øge kvaliteten af rehabiliteringen,
at sikre ressourcer til en helhedsorienteret rehabilitering, og at demente ikke bliver glemt.
En bred politisk aftale mundede i august 2014 ud i
et lovforslag om rehabilitering og hjemmehjælp. Alle
borgere, som modtager hjemmehjælp, skal tilbydes rehabilitering, før de kan få egentlig hjemmehjælp, hvis
kommunen skønner, at det kan forbedre personens
funktionsevne og nedsætte behovet for hjælp.
I december vedtog Folketinget, at alle kommuner
skal vurdere, om såvel ansøgere som eksisterende modtagere af hjemmehjælp kan få udbytte af rehabilitering,
før de får hjemmehjælp. Ældre Sagen var i intensiv dialog med Folketingets partier, socialministeren og andre
aktører. Under førstebehandlingen af lovforslaget spillede Ældre Sagens materiale og forslag således en vigtig
rolle i debatten.
Vi ønskede, at borgere, der selv vurderer, at de ikke
magter et rehabiliteringsforløb, kan takke nej uden at blive ramt af indskrænkninger i hjælpen af denne grund. Det
lykkedes at få understreget i loven, at hvis et rehabiliteringsforløb afbrydes – uanset grunden – skal kommunen
vurdere behovet for hjemmehjælp og give den, hvis der er
behov for det. Ældre Sagen vil nu arbejde for, at kommunerne lever op til lovgivningens ord og intentioner.
Regioner vil inddrage patienterne
Som noget nyt har regionerne i 2014 nedsat udvalg, der
arbejder med at inddrage patienterne bedre. Ældre Sagen er i hver region repræsenteret med ét medlem sammen med de øvrige syv fra Danske Patienter, Danske
Handicaporganisationer og Danske Ældreråd. Udvalgene fungerer som høringspart i regionen, og Ældre Sagen
arbejder for at bringe vores strategiske mærkesager om
medicinske patienter og genoptræning ind i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner.
Ældre Sagens repræsentanter og stedfortrædere er
alle rekrutteret fra vores fem regionale sygehusudvalg.
Her har frivillige i løbet af året arrangeret temadage i distrikterne med sundhedspolitiske emner, blandt andet
medicinske patienter, og de er i konstant dialog med regionale politikere, myndigheder og fagfolk.
Ældre patienter lider under
overbelægning
Sundhedsstyrelsen arbejder frem til udgangen af 2015
med at udmønte en national handlingsplan, der skal
forbedre forløbet for den ældre medicinske patient, der
ofte lider af flere sygdomme og tager flere slags medicin. Ældre Sagen deltager i en styregruppe under Sundhedsstyrelsen og varetager løbende de ældre patienters
interesser i medierne og over for politikerne.
Vi opfordrer til, at man fortsat bekæmper overbelægning på medicinske afdelinger og efterlyser opdaterede
tal, der giver landsdækkende overblik over den aktuelle
situation på sygehusene.
Regionale tal fra Region Hovedstaden viste med tydelighed i efteråret, at medicinske afdelinger fortsat lider under overbelægning. Derfor er vi glade for, at rege-
21
Berit Steinhauer Kirk
Berit Steinhauer Kirk er mormor til to drenge,
der netop er fyldt 3 år, og det er en bragende
­succes, hver gang der kommer boller i karry med
ris på bordet. Ingen slår mormors version ifølge
de to krudtugler.
Boller i karry – den hurtige version
Køb slagterens hjemmelavede medisterpølse,
og pres farsen ud i boller.
Kom kødbollerne i kogende vand og lad dem
koge ca. 6 minutter.
Lav saucen på lidt af kogevandet fra kødbollerne
og mælk. Rør karry ud i en kop, og kom det i
saucen, som jævnes med mel.
Smag til med salt og peber. Her er børnebørnene
meget hjælpsomme.
Omsorg og pleje Årsrapport 2014
ringen med SF og Enhedslisten i efteråret har afsat 725
millioner kroner over de næste fire år (2015-2018) til en
styrket indsats for ældre medicinske patienter, herunder indsats mod overbelægning.
Ældre Sagens Landsbestyrelse har haft nedsat et særligt udvalg, der følger op på den nationale handlingsplan og på aftaler mellem kommuner og regioner om
udskrivningsforløb. Udvalget har holdt fælles workshop
med Ældre Sagens fem sygehusudvalg for at udveksle
lokale erfaringer.
Flere kommuner giver hurtig
gentoptræning
I samarbejde med Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har vi igen i år undersøgt
kommunernes genoptræning. Undersøgelsen blev offentliggjort i januar 2015. Ældre Sagen har i flere år dokumenteret, at genoptræningen i kommunerne ikke
fungerer optimalt, blandt andet er der lange ventetider
i de fleste kommuner. Ventetiden er dog blevet kortere
i mange kommuner. Halvdelen giver nu genoptræning
inden for en uge. For et år siden var det kun 1/3 af kommunerne.
Også evalueringen af kommunalreformen pegede
på, at ventetiderne på genoptræning fortsat er et stort
problem, og at nogle patienter ikke får adgang til behandling af tilstrækkelig god kvalitet. En ny bekendtgørelse og vejledning om genoptræning kan forhåbentlig
rette op på problemerne.
Et skridt i den rigtige retning er, at hospitalerne nu
som noget nyt kan angive en maksimal ventetid på
genoptræning, som kommunen er forpligtet til at overholde. Flere af partierne har bakket op om Ældre Sagens
kritik af de lange ventetider på genoptræning i kommunerne, og Venstre og Liberal Alliance nævnte det i deres
sundhedsudspil. Vi har i efteråret 2014 talt med alle
sundhedsordførere om emnet.
Satspuljeaftalen for 2015 stiller en ventetidsgaranti i
udsigt, sådan som Ældre Sagen har arbejdet for gennem
flere år. Genoptræningsområdet fik den største portion
penge, 96,9 millioner kroner, til at afvikle de lange ventetider. Aftalen lægger op til en garanti på to uger, som
skal godkendes af KL i økonomiaftalen for 2016 – ellers
tilbageføres pengene til staten. Vi følger sagen tæt og
arbejder for, at alle får adgang til genoptræning med
maksimum én uges ventetid.
Vi følger Ældremilliarden
Efter langvarigt politisk arbejde på Christiansborg opnåede Ældre Sagen en væsentlig sejr, da et flertal i slutningen af 2013 vedtog at tilføre ældreområdet en milliard
kroner ekstra hvert år. Pengene ligger i en pulje, som
kommunerne kan søge til en lang række tiltag for ældre.
Og milliarden bliver i det store hele brugt til vigtige
og gode formål inden for ældresektoren. Det viser en
gennemgang af kommunernes ansøgninger, som Ældre
Sagen lavede i samarbejde med vores lokalafdelinger i
foråret 2014.
Pengene går især til støtte til demente, rehabilitering
og forbedret praktisk hjælp og personlig pleje. Vi har diskuteret mange af de kommunale ansøgninger på vores
kurser for frivillige, og her er meldingen, at mange lokalafdelinger er relativt tilfredse med de aktiviteter og initiativer, der er blevet sat i værk. Ældre Sagen følger både
evalueringerne af 2014-projekterne og udviklingen i de
projekter, der bliver sat i gang eller fortsætter i 2015.
Finanslov 2015
Finanslovsaftalen for 2015 rummer en række gode perspektiver set med Ældre Sagens øjne. Aftalen tager fat
på at løse presserende problemer for både de svageste
hjemmehjælpsmodtagere og ældre medicinske patienter – centrale arbejdsområder for Ældre Sagen.
I aftalen er der er afsat midler til et såkaldt klippekort, så kommunerne kan give mere hjælp til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Samtidig åbner aftalen
for mere selvbestemmelse – modtagerne kan selv bestemme, hvad den ekstra hjælp skal bruges til. Derudover sætter finansloven penge af til at mindske overbelægningen på medicinske afdelinger.
23
24
Omsorg og pleje Årsrapport 2014
Faste læger gavner svage ældre
Faste læger på plejecentrene, der også underviser personalet i sundhedsfaglige spørgsmål, giver tryghed og
øger livskvaliteten for beboerne. Det reducerer medicinforbruget og antallet af unødvendige indlæggelser og
giver et bedre samarbejde mellem læger og plejepersonale. Det viser en evaluering af et forsøg med faste læger i plejecentrene, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, udgav i 2014.
Som led i efterårets finanslovforhandlinger blev det
vedtaget at sætte 1 million kroner af til at styrke praktiserende lægers arbejde de kommende fire år, blandt andet ved at knytte faste læger til plejecentre i hele landet.
Forsøget med faste læger blev sat i gang under daværende socialminister Benedikte Kiær og sundhedsminister Bertel Haarder i 2010. Beboere på syv plejecentre
i fem kommuner fik tilbud om at skifte til en læge fast
tilknyttet deres plejecenter. Initiativet kom i stand, efter
at Ældre Sagen tilbage i 2008 satte en offentlig debat i
gang om fast tilknyttede læger i plejecentre.
Demente ældre bør have en ledsager
Et af resultaterne af Ældre Sagens arbejde er, at fødevareministeren nu har lovet at forbedre ældremaden
i 2015. Desuden blev der afsat 11 millioner kroner over
tre år via satspuljen til at forbedre måltider for ældre i
hjemmeplejen og på plejehjem.
Ældre Sagens direktør sidder med i en ny Måltidstænketank, nedsat af fødevareminister Dan Jørgensen. Måltidstænketanken skal frem til foråret 2015 arbejde med at styrke måltidskulturen i Danmark. Også
her har vi sat fokus på kvaliteten af ældremad, blandt
andet vakuumpakket mad i kommunernes madservice.
Underernæring blandt ældre er et problem, der går
ud over både helbred og livskvalitet. I december 2014
gik Ældre Sagen med i et nyt Forum for Underernæring
stiftet af Landbrug og Fødevarer, Dansk Selskab for klinisk Ernæring og Kost & Ernæringsforbundet, der har til
formål at skabe opmærksomhed og komme med nye
løsninger på området.
Behov for viden om øget konkurrence
Demente plejehjemsbeboere sendes ofte alene fra plejecentre til læge, tandlæge og hospital uden at kunne redegøre for, hvem de er, og hvorfor de er kommet. Ældre
Sagen mener, de bør ledsages af en kompetent person,
som har styr på deres identitet og sygdomsprofil.
Sundhedsloven giver alle ret til gratis befordring til
læge og hospital, men ikke til en ledsager. Derfor har vi
foreslået social- og sundhedsministrene, at det skrives
ind i den sociale servicelov og sundhedsloven, at demente og andre med kognitive svækkelser har krav på
en ledsager. Begge ministre har svaret positivt, men har
ikke bud på, hvor lovgrundlaget skal findes. Derfor presser vi fortsat på over for de to ministre og andre folketingspolitikere.
Det er svært at vurdere, om øget konkurrence på ældrepleje er til fordel for pris og kvalitet. Produktivitetskommissionen anbefaler en mere udstrakt brug af konkurrence, og Finansministeriet analyserer i øjeblikket
forskellige muligheder.
Ældre Sagen advarer indtil videre mod at drage vidtgående konklusioner på en baggrund, der stadig ikke er
tiltrækkeligt belyst.
Vi har bedt professor Tine Rostgaard, AUC, om at
samle erfaringer fra de nordiske lande. Tine Rostgaards
analyse konkluderer, at man ikke entydigt kan sige, at
der er økonomiske eller kvalitetsmæssige gevinster ved
at udbyde omsorg og pleje af ældre. Tværtimod er der
brug for mere forskning og indsigt i konsekvenserne af
at udsætte området for konkurrence.
Frisk mad til ældre
Tæt på døden
Ugegamle, vakuumpakkede måltider til ældre fyldte
medierne i efteråret 2014, da de ældre ikke har lyst til
at spise maden. Ældre Sagen arbejder politisk for at få
erstattet vakuumpakkede måltider med frisklavet mad
til borgere, der får mad leveret fra kommunen. Udover
at være aktiv i medierne har Ældre Sagen henvendt sig
til fødevareministeren, socialministeren og sundhedsministeren og bedt om forbedret ældremad og måltider
i kommunerne. Socialministeren har ligeledes været
kaldt i samråd om emnet.
I publikationen Tæt på døden, som vi har udarbejdet i
løbet af 2014 og som udkommer i april 2015, fortæller
15 mennesker om at have døden tæt inde på livet. Vi
har talt med pårørende, hospitaler, plejecentre, hjemmeplejer, et hospice, en præst og en antropolog om at
miste en nærtstående og om at arbejde med og for døende. Formålet med udgivelsen er at aftabuisere døden,
udbrede kendskabet til den bedst mulige død og støtte
op om, at sundhedspersonale får flere kompetencer i at
lindre.
Ældre Sagens medlemmer Årsrapport 2014
8. Ældre Sagens medlemmer
Mere end hver anden
over 65 år er medlem
Medlemmerne udgør rygraden i Ældre Sagens arbejde.
Jo flere medlemmer, jo stærkere bliver den folkelige
forankring. Medlemmerne er afgørende for Ældre Sagens indflydelse og giver den nødvendige økonomi til
foreningens arbejde. Når vi sætter ældres vilkår på den
offentlige dagsorden, er indsatsen ikke kun til fordel
for medlemmerne, men rækker langt ud over medlemskredsen.
Vores medlemmer er loyale – og der bliver stadig flere
af dem. I 2014 rundede vi medlem nummer 700.000.
Mere end hver anden dansker over 65 år er medlem, og
næsten en tredjedel af alle danskere over 50 år er medlem af Ældre Sagen.
Udviklingen er naturligvis hjulpet af den almindelige udvikling i befolkningen, hvor vi bliver flere over 60
år. Men det forklarer kun en fjerdedel af stigningen. De
sidste tre fjerdedele skyldes, at en voksende andel af befolkningen melder sig ind.
Aldersfordeling for
eksisterende medlemmer 2014
50-59 år
<50 år
1 %
7 %
60-64 år
15 %
≥80 år
17 %
65-69 år
24 %
70-79 år
36 %
Ældre Sagens medlemsandele i forskellige aldersgrupper
over 50 år, 2014, procent
60 %
50 %
40 %
Medlemsandel for hele 50+ = 32,9 %
30 %
20 %
10 %
0%
50-54 år
55-59 år
60-64 år
65-69 år
70-74 år
75-79 år
80+ år
25
26
Ældre Sagens medlemmer Årsrapport 2014
Medlemsudviklingen
(antal medlemmer i tusinder ved årets udgang)
709
670
632
469
476
2004
2005
492
2006
512
2007
531
2008
Tilfredse medlemmer
Vores medlemmer er generelt tilfredse med vores indsats. En undersøgelse blandt 1.200 medlemmer i 2014
viste, at hele 87 procent af medlemmerne har en positiv
eller meget positiv vurdering af Ældre Sagen, og 86 procent af vores medlemmer vil helt sikkert eller sandsynligvis anbefale andre et medlemskab.
87 procent af medlemmerne mener, at Ældre Sagen
fremstår troværdig, og 70 procent finder, at Ældre Sagen i den offentlige debat er konstruktiv og peger på
løsninger.
Det mest udbredte motiv til at være medlem er at
støtte en god sag ved at være med i en forening, der gør
meget for ældre. Sekundært er det adgangen til medlemsfordele og rabatter, der gør medlemskab attraktivt.
550
2009
570
2010
596
2011
2012
2013
2014
709.000 medlemmer
Ældre Sagen nåede i 2014 et medlemstal på
708.768 – og det ligger over vores målsætning på
705.000.
I forhold til 2013 er det en nettovækst på
38.518 medlemmer. Brutto fik vi 75.561 nye
medlemmer; den største tilgang siden Ældre Sagens første leveår tilbage i 1987.
Stigningen i medlemsandel har været markant de senere år. Over fem år er andelen af danskere over 65 år, som er medlem af Ældre Sagen,
vokset fra 44,6 til 52,2 procent.
Ældre Sagens medlemmer Årsrapport 2014
At vi i så høj grad lykkes med at hverve medlemmer
og fastholde dem, tilskriver vi flere forhold:
og forespørgsler, personligt, telefonisk eller via e-mail
og almindelig post.
▶▶ Velfærden er generelt under pres, og mange vil derfor
gerne støtte vores indsats.
▶▶ Ældre Sagen gør en forskel, opnår resultater, har en
høj synlighed og et godt omdømme i befolkningen.
▶▶ Medlemmerne får mange gode oplevelser gennem
lokale aktiviteter, bladpakke og øvrige aktiviteter.
▶▶ Vi er blevet markant bedre til at hverve nye medlemmer.
Mange ringer til Ældre Sagens rådgivning
Fordele trækker medlemmer til
Som medlem af Ældre Sagen har man en række fordele,
og det sætter mange medlemmer pris på, viser flere
medlemsanalyser. Næsten hvert tredje medlem nævner
fordelene som en primær årsag til indmeldelse, mens
næsten hver femte ser fordelene som en vigtig grund til
at fortsætte medlemskabet.
Bladet Ældre Sagen TILBUD udkommer typisk med
36 sider og omkring 250 faste partnere, der dækker
bredt. Blandt andet tilyder vi 1.500 steder, hvor medlemskortet kan benyttes. Vores medlemmer værdsætter især rejser, kultur, telefoni, restauranter, sundhed
og fitness. I 2014 har vi desuden tilføjet endnu et forsikringsselskab, GF, som et alternativ til CODAN.
Nyhedsbreve og lotteri vokser
Dialogen med medlemmerne udbygges fortsat med
månedlige nyhedsbreve. Godt 240.000 medlemmer
modtager hver måned en e-mail med tilbud og informationer, blandt andet baseret på erfaringer fra medlemsrådgivningen.
Markedet for lotterier er siden midten af 00’erne
stagneret, og Ældre Sagen har også mærket en vigende
interesse frem til 2011. Siden er kurven dog vendt, og vi
har haft en stabil og stigende omsætning i årene 2012,
2013 og især i 2014.
I 2014 nåede Ældre Sagens lotteri 17,2 millioner kroner i omsætning og en indtjening på 9,6 millioner kroner
og bidrager således stadig i høj grad til Ældre Sagens arbejde. Derfor tester og udvikler vi løbende lotteriet, der i
2014 bidrog med 2,1 millioner kroner mere end året før.
I lighed med tidligere år gennemførte vi i 2014 fire lotterier: Forårslotteri, Sommerlotteri, Fødselsdagslotteri,
og Julelotteri.
Medlemsadministration
Fra udgangen af 2007 til indgangen af 2015 er Ældre Sagens medlemsskare vokset fra 512.000 til næsten 709.000 medlemmer. Trods stigningen håndterer
Medlemsservice henvendelser og administration med
samme arbejdsstyrke. Vi har forbedret vores kommunikation og effektiviseret arbejdsgangen. I løbet af et år
modtager Medlemsservice over 150.000 henvendelser
Jurister, socialrådgivere og økonomer i Ældre Sagens
rådgivningsafdeling mærker også, at velfærden er under
pres, og det giver flere henvendelser. I 2014 gennemførte vi 29.484 telefoniske rådgivninger. Siden 2010 er
antallet af rådgivninger steget fra lidt over 19.000 til det
nuværende niveau.
Kommunernes overdragelse af pensionsudbetalinger til Udbetaling Danmark har udløst en del henvendelser, ligesom Rådgivningen har en løbende dialog
med og en direkte kviklinje til Udbetaling Danmark,
hvor vi kan påpege uhensigtsmæssigheder og fejl i
sagsbehandlingen.
Rådgivningens mange kontakter med både medlemmer og ikke-medlemmer giver vigtig viden, som bruges
i Ældre Sagens arbejde både politisk og i medierne. Ud
over rådgivning producerer afdelingen den årlige bog,
Værd at Vide, som udgives i mere end 20.000 eksemplarer og opdateres løbende på aeldresagen.dk.
27
Cecilie Larsen
og Lillian Malle
Mormor Lillian Malle og hendes barnebarn,
Cecilie Larsen, ses mindst en gang om ugen, og
de spiser sammen en gang om måneden. De har
lavet deres egen version af klassikeren Spaghetti
Carbonara:
Mormors Spaghetti Carbonara (4 personer)
500 g frisk båndpasta
2 pakker bacon i tern
½ l fløde
1 fed hvidløg
Salt og peber
Det 3. krydderi
Pynt:
Reven parmesan ost
Evt. lidt hakket persille
Steg bacon ved høj varme. Kom fløden på
­panden og lad den simre til den tykner.
Hak hvidløget og kom det i sovsen.
Kog pastaen al dente og smag sovsen til med
­krydderierne.
Bland til sidst det hele sammen og pynt med
reven parmesanost og hakket persille.
30
Familie og bolig Årsrapport 2014
9. Familie og bolig
Pårørende på dagsordenen
En undersøgelse, som Ældre Sagen gennemførte i 2014
blandt befolkningen, viser, at mere end to ud af tre har
erfaring med at være pårørende – og lige nu er hver
femte dansker pårørende. Undersøgelsen blev offentliggjort i Ældre Sagens blad NU og fulgt op af en vidensdag
sammen med andre aktører fra forskellige organisationer, der også har pårørende som deres interesse.
Medierne havde i sensommeren stærkt fokus på pårørendes ansvar og muligheder, og Ældre Sagen markerede sig som en vigtig aktør.
Ældre Sagen har i 2014 sat en undersøgelse i gang hos
Danmarks Statistik, der belyser, hvor meget pårørende
til hjemmehjælpsmodtagere hjælper deres forældre og
andre familiemedlemmer, og hvordan det påvirker deres arbejdsliv og privatliv. Undersøgelsen forventes færdig i første kvartal af 2015.
Demensalliancen – Tænk demens ind i
plejeboligen
Sammen med FOA, PenSam og Alzheimerforeningen
har vi stiftet Demensalliancen, der under mottoet Aldrig
alene med demens vil gøre Danmark til et foregangsland
for demensramte og deres pårørende.
Antallet af mennesker med demens vokser i takt med
den demografiske udvikling. Allerede i dag skønnes mellem 70.000 og 100.000 at være demente. De har brug
for en plejebolig, der er indrettet til demente, samt sensor- og GPS-teknologi, så de ikke kommer til skade, når
de går ud. Men kun en ud af otte – 6.000 af 48.000 plejeboliger – er indrettet til demente, selv om to tredjedele
af beboerne i plejeboliger er demente.
Både dansk og udenlandsk forskning dokumenterer,
at beboere og personale trives bedre, når boligerne er
indrettet for demente. Ældre Sagen har i analysen Byg
demensboliger vurderet behovet for demensindrettede
plejeboliger. Vi foreslår, at der bygges 1.400 boliger om
året de næste 10 år. Det er ikke dyrere at bygge for borgere med demens, når det gøres fra byggeriets start.
Kommuner, politikere og relevante institutioner
har taget godt imod analysen, som var vores hovedforslag til finanslov 2015. Det betød blandt andet, at
der i Satspuljen blev afsat 50 millioner kroner i alt til
demensindretning af plejeboliger i årene 2015, 2016
og 2017.
I november 2014 har vi opdateret denne analyse
med nye tal for plejehjemsbyggeri samt GPS- og sensor-teknologi. Den nye analyse hedder Tænk demens ind
i plejeboligen. Vi foreslår, at mindst 1.000 plejeboliger
årligt bygges om og indrettes til demente de næste 10
år, og at der opføres mindst 1.000 nye demensindrettede plejeboliger om året de næste 10 år. Demensindretning og demenssikring af plejeboliger bør være et
lovkrav i almenboligloven på linje med kravet om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger.
Værdighed i ældreplejen
Ældre Sagen har i 2014 samarbejdet med FOA og DSR
om at sætte værdighed i ældreplejen på den politiske dagsorden. Hensigten er at skabe en bred debat
både blandt politikere, regioner, kommuner, ledere og
medarbejdere i ældreplejen og blandt ældre og pårørende.
Målet er at få værdighed forankret i lovgivningen. Inspirationen er hentet fra Norge og Sverige, der gennem
flere år har arbejdet for at få en mere værdig ældrepleje.
Det fremgår af begge landes lovgivning, at hjælpen til
svækkede ældre skal indrettes med respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret, egenværd og
livsførelse. Derudover lægges der vægt på, at tilværel-
Familie og bolig Årsrapport 2014
sen fortsat skal være tryg og meningsfuld, selvom man
er svækket og er blevet afhængig af hjælp fra andre.
I 2014 er der produceret følgende materialer:
▶▶ En kronik om behovet for at få værdigheden skrevet
i lovgivningen.
▶▶ Tre små videofilm, der illustrerer, hvad værdig ældrepleje er.
▶▶ 10 elementer, der kan være fundamentet for en værdig ældrepleje.
▶▶ Undersøgelser om befolkningens og medarbejdernes
opfattelse af værdig ældrepleje.
22. januar 2015 blev konferencen „Skal vi have en værdighedsgaranti?“ afholdt på Christiansborg. Her deltog
oplægsholdere fra Norge og Sverige, der fortale om nordiske erfaringer med værdighed. Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen,
samt flere socialpolitiske ordførere deltog.
Politikere hæver alderen
for lægetjek ved nyt kørekort
I dialog med Ældre Sagen foreslog de borgerlige partier
først på året at sætte alderen op til 75 år for første lægeundersøgelse og forlænge perioden mellem lægetjek
efter 75 år. Regeringen og justitsministeren ønskede en
vurdering fra Sundhedsstyrelsen af de trafiksikkerhedsmæssige effekter af at ændre reglerne.
Ældre Sagen har gentagne gange opfordret justitsministeren til at tage spørgsmålet op og fremhævet ny
forskning om trafiksikkerhed. I efteråret fremsatte ministeren så et forslag om at hæve alderen fra 70 år til 75
år for krav om lægeattest ved kørekortfornyelse.
Lovforslaget er nu blevet vedtaget. Det er et første
vigtigt skridt, at de mange bilister under 75 år nu kan
fortsætte med at køre bil uden at skulle til lægen, alene
fordi de er fyldt 70 år.
Vi ser helst, at reglen om, at alle over en bestemt
alder skal have en lægeerklæring, bliver erstattet af et
system, der ligner det svenske. Her er det ikke alderen,
men helbredet, der afgør, om man skal undersøges af en
læge, før kørekortet bliver fornyet.
Mange medlemmer henvender sig om dette emne,
og vi samarbejder fortsat med trafikforskere, så vi er
ajour med den nyeste viden, ligesom vi bidrager til debatten i medierne. Forskning viser, at obligatoriske lægeundersøgelser ikke øger trafiksikkerheden blandt ældre bilister.
Samtidig skubber vi til myten om ældre bilister som
farlige, og vi udbreder kendskabet til videnskabelige resultater, der viser, at ældre bilister selv regulerer deres
kørsel, at kvinder dropper kørekortet tidligt, og at ældre
ikke fylder i uheldsstatistikken. Et tema om kørekort i
NU og NYT i februar er blevet fulgt op med mindre artikler og læserbreve om kørekortregler.
Rejsekortet halter
Flere og flere trafikselskaber tilbyder rejsekort som eneste billetform ud over enkeltbilletter og periodekort.
Ældre Sagen deltager i debatten om rejsekort, fordi brugervenligheden fortsat langt fra er god nok, ikke mindst
for ikke-digitale.
Højere billetpriser og en ny struktur for rabatter på
Rejsekortet har betydet, at priserne er steget ekstra meget for pensionister på nogle rejser. En del medlemmer
har henvendt sig med dette problem, og vi har derfor
holdt møde med DSB, hvor vi påpegede problemerne.
Rigsrevisionen er ved at undersøge Rejsekortets brugervenlighed, og vi har fremlagt Ældre Sagens kritikpunkter over for Rigsrevisionen.
31
32
Arbejdsliv og økonomi Årsrapport 2014
10. Arbejdsliv og økonomi
Væk med aldersgrænserne
Ældre Sagen arbejder for, at der skal være plads til dem,
der kan og vil på arbejdsmarkedet. Vi har gennem flere
år forsøgt at få ændret lovgivningen, så færre ældre i
job er omfattet af aldersgrænser. Derfor var det et stort
skridt, da beskæftigelsesministeren i 2014 foreslog, at
det fremover ikke må skrives ind i ansættelseskontrakter, at en medarbejder automatisk blive sagt op, når
vedkommende fylder 70 år. Loven blev vedtaget af Folketinget i december 2014.
Særligt tilbud til ledige seniorer
Ældre Sagen har i foråret 2014 haft særligt fokus på
ledige seniorer. En spørgeskemaundersøgelse viser, at
det er svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet,
når man først er røget ud som senior. Ældre Sagens
undersøgelse fik stor omtale i pressen, og mange seniorer trådte frem og fortalte om deres oplevelser. Det
fik politikerne på banen, og i forbindelse med beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at ledige over 50
år skal have et aktivt tilbud senest efter tre måneders
ledighed.
I sidste kvartal af 2014 spurgte Ældre Sagen over 900
ledere i danske virksomheder om deres holdninger til
seniorer på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen giver stor
viden om ledernes erfaringer med at fastholde seniorer
på arbejdsmarkedet og ledernes ønsker til seniorerne.
Resultaterne offentliggøres primo 2015.
Ældre Sagens Seniorkurser tilbyder foredrag til arbejdspladser om senkarrierer, overgangsfasen og tiden
efter at folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Seniorkurser har faste aftaler med virksomheder, pensionsselskaber og kommuner om foredrag og kursusforløb, også i 2015.
Kalenderårsmodel
– med 18 års forsinkelse
Ældre Sagen foreslog tilbage i marts 1996, at pensionen
skulle beregnes ud fra skatteoplysningerne og efterreguleres på grundlag af årsopgørelsen. På den måde kan
man undgå, at pensionister, der ikke selv gør opmærksom på, at deres indkomst er faldet, risikerer at få for
lidt i pension. Forslaget blev omsider vedtaget i 2014.
Med virkning fra 2015 beregnes folkepensionen ud
fra forskudsopgørelsen og efterreguleres ud fra årsopgørelsen. Fremover skal folkepensionister stort set ikke
indsende oplysninger om indkomst. Fra 2016 gælder
det også for boligstøtten.
Ældre Sagen har støttet forslaget, og under behandlingen af lovforslaget fik vi ændret reglerne, så ældrecheck og varmetillæg også reguleres automatisk på
baggrund af SKATs oplysninger om indkomsten. Fremover er det kun helbredstillæg, der ikke efterreguleres,
og kun selvstændige, der selv skal oplyse om indkomstændringer i løbet af året.
Godt samarbejde med Udbetaling
Danmark
I 2013 overtog Udbetaling Danmark udbetalingen af
pension og boligstøtte, og vi har i dag et godt samarbejde med Udbetaling Danmark.
Ældre Sagen har arbejdet for at forbedre de digitale
ansøgninger, og Udbetaling Danmark følger efter opfordring fra Ældre Sagen hurtigere op på manglende
ansøgninger om folkepension/opsat pension. Samarbejdet med Udbetaling Danmark har også haft fokus på
ældre, der står i en skrøbelig situation, for eksempel hvis
de skal flytte i ældrebolig eller mister en ægtefælle og i
den forbindelse risikerer at miste boligydelse.
Bedre regulering af ATP-pension
ATP har med virkning fra 2014 vedtaget en ny bonuspolitik, så der kommer bedre regulering af ATP-pensioner
under udbetaling. Ældre Sagen er tilfreds med, at de
nuværende pensionister også i 2015 får reguleret deres ATP-pension med 1,5 procent, så pensionen i højere
grad følger prisudviklingen.
Kritik af forskelsbehandling
i pensionsselskaber
Muligheden for at omlægge kapitalpension til aldersopsparing med en skatterabat har vist, at de kunder, der
var garanteret en bestemt pension, blev behandlet vidt
forskelligt, når værdien af garantien skulle opgøres i de
forskellige livsforsikringsselskaber. Det har Ældre Sagen
ligesom mange andre kritiseret over for erhvervsministeren.
Finanstilsynet har nu fastsat detaljerede regler for
beregningen af omvalgsbonus, der vil give mindre forskel mellem de enkelte selskabers opgørelse.
Afdragsfrit gælder også pensionister
Nogle realkreditinstitutter har været tilbageholdende
med at yde afdragsfri lån til pensionister med lav indkomst, men stor friværdi. Ældre Sagen har rejst spørgsmålet over for erhvervsministeren, der har lovet, at
Arbejdsliv og økonomi Årsrapport 2014
Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik vil blive
ændret, så det fremgår, at pensionister godt kan optage
afdragsfri lån, hvis de har tiltrækkelig sikkerhed.
Ny kommission ser på
modregning i pension
I løbet af 2014 er diskussionen af samspilsproblemer for
pensionsopsparing taget til. Flere beregninger viser, at
det ofte ikke kan betale sig at spare op i en pensionsordning med løbende udbetaling, fordi den modregnes i
pensionstillæg og ældrecheck og andre ydelser som boligydelse, varmetillæg og helbredstillæg, samtidig med,
at der skal betales indkomstskat. Skatteministeren har
nu nedsat en pensionskommission med eksperter, der
skal afgive rapport i 2016.
Ældre Sagen ønsker at bidrage til kommissionens arbejde, fordi Ældre Sagen i højere grad end andre aktører
repræsenterer pensionisterne. Ældre Sagen har fremlagt vores synspunkter for kommissionen.
33
Otto Bergmann
Hos Otto Bergmann står der ofte
flæskesteg med kartofler, brun sovs og
rødkål på menuen. Og kartoflerne må
gerne moses i sovsen.
Flæskesteg med kartofler og sovs
Otto koger kartoflerne med skræl på,
men piller dem, når de er kogte.
Sværene på svinekammen gnides med
salt, før stegen bliver sat i ovnen. Efter
en time hæles et glas koldt vand over
stegen, der steger ved 200 grader. Skru
ned til 175 grader og lad stegen stege
færdig – ca. halvanden time. Mærk med
en stikkepind om stegen er færdig. Hvis
kødet føles sejt og strikkepinden skal
trykkes ned, så er stegen ikke færdig.
Sovsen er selvfølgelig med fløde, og den
bliver smagt til med salt, peber og lidt
sukker. Husk også at varme rødkålen.
It og teknologi Årsrapport 2014
11. It og teknologi
Over 2000 frivillige hjælper med it
Hjælp til at bruge computeren er et eftertragtet tilbud. I januar 2014 rundede Ældre Sagen 2.000 it-frivillige.
En undersøgelse for 1. halvår 2014 viser, at mere end
200 lokalafdelinger har et eller flere it-tilbud. 170 lokalafdelinger tilbyder it-undervisning, og 133 har åben datastue eller it-cafe. Derudover har 141 lokalafdelinger
tilbud om pc-hjælp i hjemmet; det er 30 lokalafdelinger
flere end i 2013.
92% af Ældre Sagens
lokalafdelinger
har et it-tilbud.
Senior PC Supporten tæller nu 65 frivillige. De lokale
it-kurser spænder fra tænd-og-sluk-kurser for begyndere over billedbehandling, slægtsforskning, brug af regneark og digital post og netbank.
Mange lokalafdelinger tilbyder også undervisning i
mobile enheder som smartphones og tablets.
Vores Seniorsurf-dag den 9. oktober 2014 havde igen
i år stor opbakning fra lokalafdelinger, biblioteker og
kommuner, der samarbejder om at give ældre en god
førstegangsoplevelse med computer.
71% underviser i it.
16.000 kursister
Lidt over
har deltaget i et af Ældre Sagens it-kurser i 2014.
1.313 frivillige underviser i brug af it.
838 er frivillige i en datastue.
316 er frivillige pc-hjælpere.
35
36
It og teknologi Årsrapport 2014
Mange ældre fritaget for digital post
Teknologi letter træningen
Ny teknologi kan motivere ældre borgere til at træne
via videoskærme. Det var en af konklusionerne på rapporten Teknologi i eget hjem, som Ældre Sagen udgav i
begyndelsen af 2014. Undersøgelsen viser, at borgerne
er glade for træningsteknologier, og medarbejdere og
ledelse synes, teknologien er spændende.
Rapporten giver en række vigtige anbefalinger om,
hvordan brugen af teknologi via videoskærme kan blive
en succes for brugere. Den afdækker dog også en del
tekniske problemer, som tager opmærksomheden fra
selve træningen, ligesom manglende internet-dækning
er et problem flere steder i landet.
I 2014 har vi haft et ad hoc-udvalg om telesundhed.
Udvalget har afholdt tre møder og udarbejdet anbefalinger og gode råd til frivillige, herunder Ældre Sagens
medlemmer af patientinddragelsesudvalg, som arbejder med telemedicin. Resultatet af udvalgets arbejde er
trykt bagerst i pjecen om velfærdsteknologi.
80 procent af al kommunikation mellem borgere og
myndigheder skal ved udgangen af 2015 være digital.
Fra 1. november 2014 blev det som udgangspunkt obligatorisk for alle borgere i Danmark at have en digital
postkasse. Ældre Sagen har aktivt arbejdet for, at de
borgere, der ikke er digitale, kan blive fritaget. Ved udgangen af oktober var 362.550 personer over 65 år blevet fritaget. Det er forsat muligt at blive fritaget.
To gange har vi i løbet af 2014 bedt TNS Gallup undersøge, hvordan kommunerne udruller digitaliseringen i
praksis.
I alt 78 borgerservicechefer deltog i den første undersøgelse. Den viste de udfordringer, kommunerne står
med, og borgerservicechefernes forventninger til, hvordan Borgerservice vil udvikle sig. Resultaterne fik i løbet
af sommeren og efteråret god presseomtale.
I den følgende undersøgelse blev i alt 15 borgerservicemedarbejdere og -chefer interviewet. Undersøgelsen viste, hvordan de arbejder med digitaliseringen, når
de ansatte er i kontakt med borgerne, hvilke borgere
der er fokus på, og hvordan de ansatte vurderer, at de
offentlige digitale løsninger fungerer. En følgegruppe på
seks it-frivillige var med til at bestemme undersøgelsernes indhold, og resultaterne indgår i Ældre Sagens fortsatte arbejde omkring digitaliseringens udfordringer.
Ældre Sagen er løbende i dialog om digitaliseringsprocessen med Digitaliseringsstyrelsen, KL og andre aktører.
255.000 ældre har aldrig
været på nettet
Nye tal fra Danmarks Statistik om IT-anvendelse
i befolkningen og Ældre Sagens beregninger viser, at omkring 255.000 ældre over 65 år aldrig
har været på internettet. I 2013 var tallet cirka
320.000.
Synlighed og image Årsrapport 2014
12. Synlighed og image
Ældre er på mediernes dagsorden
Antallet af medieomtaler steg markant i 2014. Ikke
mindst de frivilliges store indsats i lokalpressen giver
meget positive resultater. Næsten to tredjedele af Ældre
Sagens medieomtale har Ældre Sagens frivillige som kilder.
Pressen henvender sig i gennemsnit 10 gange i døgnet til Ældre Sagens sekretariat, som har døgnvagt på
pressetelefonen. Herudover har Ældre Sagens lokalafdelinger og frivillige tæt kontakt med lokale journalister, og denne kontakt er de seneste år blevet udbygget
betydeligt.
I alt nåede antallet af medieomtaler i 2014 op på næsten 17.000. Heraf er cirka to tredjedele lokale medieomtaler.
Mange platforme øger synligheden
Det fragmentariske mediebillede betyder, at det er helt
nødvendigt at være synlig med samme sag i mange
flere medier og på mange flere platforme end tidligere,
hvis vi vil markere os og sætte dagsordenen. Ved at udnytte de mange forskellige medieplatforme øger Ældre
Sagen synligheden betydeligt. Rutinemæssigt koordinerer vi nu presseomtale med nyheder på hjemmesiden og med indlæg på sociale medier som Twitter og
Facebook.
En sammenligning med andre medlemsorganisationer viser, at Ældre Sagen ligger flot i antal medieomtaler. Kun Kræftens Bekæmpelse ligger lidt højere, og det
skyldes omtaler i forbindelse med Landsindsamlingen
på TV2.
Flot image
I AIM Creates undersøgelse af de almennyttige foreningers image opnåede vi fine resultater i 2014. Befolkningens kendskab til Ældre Sagen var klart bedre i
2014 end i 2013. Vi opnåede også en bedre vurdering
end året før og ligger fortsat i Top Fem, når danskere
i aldersgruppen 50+ vurderer, hvor godt de synes om
foreningerne.
Den danske befolkning ser Ældre Sagen som en forening, der i højere grad end gennemsnittet:
▶▶
▶▶
▶▶
▶▶
er aktiv.
er troværdig.
har stor synlighed i pressen.
har stor indflydelse.
Ældremilliarden i medierne
Ældremilliarden og fordelingen af den var årets store
emne i vores medieomtale både lokalt og i den landsdækkende presse. I gennemsnit har Ældre Sagen udtalt
sig om ældremilliarden 50 gange hver måned. Digitalisering, ensomhed, indsatsen for at halvere antallet af
ensomme og pårørendes mange problemer har været
andre store pressesager i 2014.
Gammel mad satte dagsordenen
Det lykkedes flere gange i 2014 at sætte dagsordenen i
medierne. Senest i oktober, hvor det kom frem, at flere
kommuner leverer vakuumpakket frokost til en uge ad
gangen. Ældre Sagen var i alle medier og kritisere ordningen. Den gamle mad var tophistorie i flere dage, og
det fik socialministeren til at tage kraftig afstand fra
denne form for kommunal besparelse.
Fuldt telt på Folkemødet
Igen i 2014 deltog Ældre Sagen aktivt i Folkemødet på
Bornholm med eget telt. Her var vi vært for fire politiske debatter under overskrifterne: Fremtidens arbejdsmarked – trends og muligheder, Generationsmødet,
Det selvhjulpne velfærdssamfund samt Livet på landet.
Vi samlede centrale aktører som socialminister Manu
Sareen, Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, Dansk
Folkepartis Pia Kjærsgaard og minister for By, bolig og
landdistrikter, Carsten Hansen.
Mange besøgende tog aktivt del i paneldebatterne,
og lokalforeningen på Bornholm bidrog med lokalpolitiske debatter, som fik teltet til at summe af liv. Desuden
deltog vi i arrangementer hos andre organisationer om
37
38
Synlighed og image Årsrapport 2014
pensionssystemet, underernæring, tandpleje, velfærdsteknologi, kvalitet og værdighed i ældreplejen samt
fremtidens ældreboliger. Et grundigt forarbejde op til
Folkemødet sikrede, at vi var synlige på Twitter, Facebook, på vore hjemmeside og i pressen.
Nyhedsbrev inspirerer lokalt
To gange om måneden udsender vi nyhedsbrev til PRansvarlige i lokalafdelingerne. Nyhedsbrevet bringer
gode ideer og gode pressehistorier til inspiration og
medvirker til den markant øgede synlighed i pressen
lokalt. På den måde fungerer nyhedsbrevet som idekilde for lokalafdelingerne indbyrdes. Presseteamet
har også haft glæde af de mange cases, der er blevet
efterlyst i nyhedsbrevet.
For at imødekomme mediernes stigende ønske om
levende mennesker, der underbygger Ældre Sagens budskaber i medierne, indsamler vi cases til pressen. En god
case illustrerer aktuelle problemer og gør det nemmere
at afsætte historien.
Læserne tilfredse med
Ældre Sagens blade
Ældre Sagens medlemmer læser meget. Hvert nummer
af Ældre Sagen NU bliver i gennemsnit læst i 49 minutter. Indholdet i vores blade har i højere grad end sidste
år relevans for vores læsere mener 43 procent af læserne
mod 31 procent i 2013.
Temaer i Ældre Sagens medlemsmagasin er komponeret, så læseren ser en sag fra forskellige vinkler, som
både dækker følelser og samfundsforhold. På Facebook
kommer vi i dialog med læserne om vores temaer. De
ældrepolitiske artikler, der lægger sig op ad temaet,
bringer vi i nyhedsavisen Ældre Sagen NYT.
Læserne er overvejende tilfredse med vores blade, og
tilfredsheden stiger især blandt mænd, viser vores læserundersøgelse.
Ældre Sagens blade NU, NYT, DET SKER og AKTIV har
i en årrække søgt og modtaget årlige tilskud til distribution fra Kulturminisiteriet, det såkaldte distributionstil-
Læserundersøgelse
Ældre Sagen NU
2013
2014
Tilfreds
46%
51%
Meget tilfreds
27%
36%
2013
2014
Tilfreds
44%
60%
Meget tilfreds
22%
19%
2013
2014
Tilfreds
39%
59%
Meget tilfreds
32%
25%
Ældre Sagen NYT
Ældre Sagen DET SKER
skud til ideelle foreningsblade. I 2014 har vi fået knap 7
millioner kroner – mod 8 millioner kroner i 2013 – fordelt på 19 blade: 16 udgaver af Ældre Sagen DET SKER
samt NU, NYT og AKTIV.
Nedgangen i distributionstilskuddet fortsætter i de
kommende to år, da reglerne for tilskud er ændret til
fordel for tilskud til elektroniske medier.
Flere sider og annoncer i DET SKER
I 2014 har vi forsøgt os med annoncer i arrangements­
kalenderen, DET SKER, der hidtil har været et annoncefrit blad. Fra juni 2014 og året ud testede vi annoncer i
de områder, som ønskede at deltage. Områderedaktører og distriktsformænd i ni af de 16 blade sagde ja.
Hvert af de ni blade fik i den forbindelse fire sider ekstra pr. udgave; tre sider til annoncer og en side til redaktionel tekst. Det har øget sidetallet i DET SKER yderligere
til i alt 1.304 sider i 2014 for alle 16 udgaver til sammen.
I oktober og november 2014 gennemførtes tre læser­
undersøgelser og en fokusgruppe-undersøgelse for at
teste, hvad medlemmerne/læserne synes om annoncer
i DET SKER.
Det første blad i 2014, februar-nummeret, havde
premiere på nyt layout med hovedfarverne blå og rød.
Bladhovedet er blåt, og den røde farve på forsiden markerer, hvilket område i landet hver enkelt udgave af DET
Synlighed og image Årsrapport 2014
SKER dækker. Desuden har vi fået en klar markering af
kommune-navnene inde i bladet. Samtidig bliver DET
SKER nu trykt i en meget kraftigere papirkvalitet. Læsere og redaktører har taget meget positivt imod det nye
layout.
I 2014 viser optællingen, at Ældre Sagens frivillige
har gennemført i alt 67.700 arrangementer, og omfanget af arrangementer er en væsentlig del af det frivillige
arbejde.
Ældre Sagen AKTIV
Bladet til foreningens frivillige har gennemgået en
designmæssig konceptudvikling og har i løbet af året
givet mere plads til formandens leder på side 2. Der
er desuden strammet op på temadelen, som indleder
bladet.
Aeldresagen.dk
Vi har fået en ny og forbedret forside på vores hjemmeside aeldresagen.dk. Forsiden tager udgangspunkt
i de brugertest, vi har foretaget, og i en analyse af brugernes adfærd på siden.
Vores fokus på brugeradfærd og brug af søgemaskineoptimering samt en skærpet redaktionel linje har båret frugt: I 2014 voksede antallet af besøgende pr. måned på aeldresagen.dk til 163.000 mod 117.000 i 2013,
en stigning på næsten 40 procent. Faktisk er antallet af
unikke besøgende på aeldresagen.dk fordoblet på blot
to år.
2014 var også året, hvor vi for alvor kom på det sociale medie Twitter. Antallet af følgere er i skrivende stund
godt 850, mere end en fordobling siden nytår. Især mediefolk og politikere udveksler synspunkter på Twitter,
og blandt Ældre Sagens følgere er flere folketingspolitikere, politiske partier, medier, journalister og organisationer.
Tilslutningen til Ældre Sagens Twitterprofil steg markant under Folkemødet på Bornholm, hvor det hurtige
medie var meget benyttet, og under symposiet om ensomhed, hvor en lang række frivilligorganisationer tweetede fra mødet.
Ældre Sagens eget sociale medie 1000interesser.dk
gik i luften i 2013 og er i vækst. I 2014 er hjemmesiden
blevet udviklet og udbygget, og redaktionen har arbejdet med at styrke brugernes engagement og bidrag
samt formidlingen af de enkelte interesser via andre sociale medier.
Flere politikere har opdaget Ældre Sagen i de sociale
medier, og de taler om og refererer direkte til Ældre Sagen.
Også fremgang på sociale medier
På Facebook fulgte 78.296 mennesker Ældre Sagen ved
udgangen af 2014 mod 46.189 året før.
Engagementet er højt, og indholdet når ud til et bredt
publikum i alder, interesser og livssituationer. Facebook
skaber dialog mellem både yngre og ældre, pårørende,
plejepersonale, medlemmer og ikke-medlemmer. Facebook har i 2014 spillet en vigtig rolle i at skabe synergi
mellem Ældre Sagens kanaler ved at linke og henvise til
indhold.
Følg Ældre Sagen på mobilen
I 2014 fik Ældre Sagen sin første app til både
smartphone og tablet. Med appen får brugerne
en let genvej til medlemstilbud, kalender og Værd
at Vide (kun i tabletudgaven). Ved årets udgang er
appen downloadet 11.500 gange til smartphone
eller tablet.
39
Janek Palsbo
Janek Palsbo laver gullaschsuppe, når
børnebørnene kommer på besøg. Den
kan nemlig med fordel laves dagen før,
så Janek kan bruge tiden sammen med
børnene i stedet for at stå i køkkenet.
Gullaschsuppe (til 6 personer)
Lidt olivenolie til stegning
1 løg (hakket)
500 g oksekød i tern
3 spiseskefulde sød paprika
2 l oksekød suppe (frost eller bouillon)
300 g kartofler (skrællede og skåret
i tern)
1 pastinak (skrællet og hakket)
1 gulerod (skrællet og hakket)
3 fed hvidløg (hakket)
1 dåse hakkede tomater
1 bladselleri (hakket)
1 rød peber frugt (skåret i tern)
Frisk persille
Creme fraiche
1. Opvarm olivenolien i en stor, tyk­
bundet gryde ved medium varme.
2. Tilsæt løg og sautér indtil løget begynder at blive blødt.
3. Tilsæt oksekød og paprika og svits
indtil kødet er brunt på alle sider.
4. Tilsæt bouillon og bring blandingen
i kog under jævnlig omrøring. Lad
det simre til kødet er mørt – det tager
ca. 40 minutter.
5. Rør kartofler, pastinak, gulerod og
hvidløg i suppen. Lad suppen simre
i ca. 15 minutter eller til grøntsagerne er møre. Tilsæt tomater, selleri
og peberfrugt og lad det simre i yder­
ligere et kvarters tid.
6. Tilsæt persille og smag til med salt
og friskkværnet peber.
7. Top hver portion med 1 spiseskefuld
creme fraiche og server suppen med
groft brød.
Ældre Sagen internationalt Årsrapport 2014
13. Ældre Sagen
internationalt
HelpAge International
besøgte København
Ældre Sagen er også engageret internationalt og er
medlem af flere internationale organisationer, som arbejder verden over med at forbedre ældres vilkår.
Ældre Sagen er medlem af HelpAge International,
som arbejder for at forbedre forholdene for ældre i verden, særligt i udviklingslandene, og for at sikre ældres
rettigheder i forbindelse med bistands- og nødhjælpsarbejde.
I foråret besøgte to medarbejdere fra HelpAge International København til et seminar om menneskerettigheder for ældre, hvor også Ældre Sagen holdt et
oplæg. Under besøget arrangerede Ældre Sagen møder
for Help­Age International, blandt andet med Udenrigsministeriet.
Hastrup præsident for
internationalt netværk
Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup blev i 2014 valgt
som præsident for IFA, International Federation on Ageing. Det er et netværk, der forbinder organisationer som
Ældre Sagen, forskere, embedsmænd, politikere og den
private sektor med henblik på vidensdeling, udvikling
og forskning.
IFA har konsultativ status ved FN, ILO og WHO. IFA
besluttede i 2014, at man fra 2015 vil holde årlige topmøder om relevante emner inden for ældreområdet.
Møderne holdes i København og er døbt „Copenhagen
Summit“. Emnet for det første Copenhagen Summit er
rehabilitering.
AGE – en europæisk platform
Ældre Sagen var i 2001 med til at stifte AGE, der er en
europæisk platform for ældreorganisationer i EU. Cirka
150 organisationer er medlemmer. AGE søger indflydelse på den politik, der behandles i EU-organerne, og har
fokus på en bred vifte af områder: Diskrimination, aktiv
aldring, social beskyttelse, pension, pleje og sundhed,
transport, ny teknologi og social tryghed.
Ældre Sagen er repræsenteret i bestyrelsen for AGE
ved næstformand Ebbe Johansen, der er vicepræsident.
Derudover deltager Ældre Sagen i ekspertgrupper vedrørende pension, ligebehandling og sundhed.
41
42
Samfundsansvar og etik Årsrapport 2014
14. Samfundsansvar og etik
Som almennyttig forening er Ældre Sagen en organisation, hvis aktiviteter gavner mange andre end vores
medlemmer:
▶▶ Vi varetager ældres interesser over for Folketing og
kommuner til gavn for alle landets ældre.
▶▶ Vores frivillige sociale indsats gælder alle, uanset om
de er medlemmer eller ej.
▶▶ På vores hjemmeside er viden, råd og vores blade frit
tilgængelige, og vi ønsker, at flest muligt får gavn af
dem.
▶▶ Telefonrådgivningen er åben for alle – også for yngre
pårørende.
Vi stræber efter at pege på samfundsmæssige problemer og deres løsning på en rimelig og afbalanceret
måde. Vores ærinde er at fremlægge konkrete og konstruktive løsningsforslag gennem dialog.
Vores medlemmer har børn og børnebørn, hvis fremtid ligger dem på sinde, og derfor skal Danmark være et
godt land at blive ældre i – også for kommende generationer.
Vi bestræber os på, at vores forslag til forbedringer
først og fremmest tilgodeser dem, der har størst behov.
Tilbud med bredde og service
Gennem samarbejder med udvalgte partnere stiller vi
produkter, ydelser og service til rådighed for vores medlemmer til en attraktiv pris.
Vi lægger vægt på, at vores tilbud er enkle at bruge og
forstå, at de har en god kvalitet, og at de leveres med et
højt serviceniveau.
Vi indgår ikke eksklusivaftaler og tjener ikke på aftalerne. De fordele og tilbud, vi kan opnå, går direkte til
medlemmerne.
Vores medlemstilbud repræsenterer en bredde, så
alle kan være med, uanset helbred og økonomi. Et eksempel er mobiltelefoner, hvor vi tilbyder både avancerede modeller og helt enkle.
Vores ambition er, at vi med over 700.000 medlemmer bag os kan påvirke erhvervslivet til også at tænke
på vores medlemmers behov, fx når det gælder høreapparater, mobiltelefoner eller anden teknologi.
Undskyld vi forstyrrer …
Vi hverver hele tiden nye medlemmer, men vi sørger
for at holde omkostningerne til medlemshvervningen i
bund. De seneste år har vi hvert år haft færre hverveudgifter per nyt medlem.
Vores medlemshvervning kontakter hvert år over en
halv million mennesker, og vi oplever desværre nogle få,
som føler sig forstyrret og generet fx af telefonhvervning, eller som fortryder indmeldelse.
Selv om det drejer sig om ca. 50 klager pr. 50.000
telefonopkald, er det beklageligt, og det er et område,
som vi følger nøje med løbende evaluering af kvalitet og
service.
Det må du som frivillig
Hos os skal der være klare retningslinjer, når nogen udfører frivilligt arbejde i vores regi og i Ældre Sagens navn.
Det skylder vi alle parter, og derfor underskriver vores
frivillige på det sociale område en aftale, der regulerer
deres indsats og udstikker retningslinjerne for det.
Som frivillig i Ældre Sagen skal man:
▶▶ forholde sig neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs
henseende.
▶▶ udføre sit arbejde ulønnet.
▶▶ respektere tavshedspligt og undlade at videregive
personlige oplysninger uden samtykke.
▶▶ ikke modtage penge, arv eller gaver.
▶▶ ikke håndtere penge eller medicin.
▶▶ ikke påtage sig professionelle pleje- eller træningsopgaver.
▶▶ ikke have nøgle til brugerens bolig.
▶▶ ikke påtage sig andres lønnede arbejde.
▶▶ være i besiddelse af Ældre Sagens ID-kort med billede.
▶▶ være omfattet af Ældre Sagens forsikring for frivillige.
▶▶ være ledet af frivillige.
Troværdig og faglig rådgivning
Høj faglig kvalitet og høj troværdighed er kendetegnene
for vores rådgivning. Rådgiverne i Ældre Sagen arbejder
ud fra en række grundprincipper:
▶▶ Vi giver plads og lytter, støtter og er imødekommende over for det enkelte menneske, som ringer til os.
▶▶ Vores rådgivning er helhedsorienteret og prøver at
tage højde for aspekter i problemstillingen, som
spørgeren måske ikke er opmærksom på.
▶▶ I familiekonflikter vælger vi ikke side.
▶▶ Vi råder ikke til omgåelse af lovgivningen, herunder
socialt bedrageri.
Samfundsansvar og etik Årsrapport 2014
▶▶ Vi ser kritisk på virksomheder, der har opført sig kritisabelt, uanset om virksomheden samarbejder med
Ældre Sagen.
▶▶ Vi vægter det enkelte menneskes værdighed højere
end mediernes behov for en god historie.
▶▶ Vi sikrer løbende faglig udvikling og deling af viden i
rådgivningen.
▶▶ Vi diskuterer og evaluerer løbende etikken i vores
rådgivning.
Styr på ressourcerne
Vi arbejder for at anvende foreningens midler ansvarligt
med de bedst mulige resultater. Sekretariatets ledelse
er derfor styrket på en række punkter:
▶▶ Vi udarbejder årsplaner for sekretariatets afdelinger
med klare mål og koordinering af leverancer og ressourcer på tværs af afdelingerne.
▶▶ Vi arbejder med kvartalsvis opfølgning på succeskriterierne for målstyring og projektstyring.
▶▶ Hvert år leverer vi strategisk afrapportering af aktiviteter.
▶▶ Vi har budgetopfølgning fra dag til dag.
▶▶ Vi har fokus på god personaleledelse.
▶▶ Vi forbedrer løbende vores it-styring og datasikkerhed.
Ældre Sagens forvaltningssystem bygger på vedtagne
etiske retningslinjer, forsigtig og strategibaseret budgettering og tæt budgetopfølgning.
På den måde sikrer vi bedst, at vi udnytter vores ressourcer optimalt og lever op til forvaltningsrevisionens
krav om sparsommelig, produktiv og effektiv drift, fordi
vi modtager offentlige midler.
Økonomisk etik
Ældre Sagens landsbestyrelse har vedtaget et sæt etiske
retningslinjer vedr. økonomiske dispositioner. Hovedindholdet er:
▶▶ Årsrapport med årsregnskab og regnskabsnoter udleveres til alle på opfordring.
▶▶ Vi bruger ikke unødige midler på lokaler, administration og repræsentation m.v.
▶▶ Foreningens midler kan ikke anvendes til formål, der
på nogen måde tilgodeser direktionens, landsbestyrelsens, administrationens eller frivilliges personlige
økonomiske interesser.
▶▶ Samme person eller personens ægtefælle/samlever
kan ikke varetage hvervene som både formand og
kasserer i lokalbestyrelser.
▶▶ Frivillige, herunder valgte til landsbestyrelsen, modtager ingen økonomisk kompensation for deres frivillige arbejde.
▶▶ Rejser afholdes så økonomisk forsvarligt som muligt.
▶▶ En uafhængig revisor fører stikprøvekontrol med, at
ovenstående retningslinjer overholdes.
43
44
Vores økonomi Årsrapport 2014
15. Vores økonomi
Landsforeningens økonomi i 2014
Det er medlemmerne, der er kernen i vores økonomi.
Medlemskontingenter udgør hele 83 procent vores indtægter.
Udover kontingenter er også lotterier og arv indtægtskilder, der kommer fra medlemmerne. De indtægter, der ikke hidrører fra medlemmerne, nemlig bidrag,
tilskud og øvrige indtægter, udgør kun en ottendedel af
vores samlede indtægter.
Vi bruger midlerne på 3 områder, der udgiftsmæssigt
er omtrent lige store:
Landsforeningens indtægter,
fordeling 2014
▶▶ Vores lokale aktiviteter, dvs. vores frivilliges socialhumanitære indsats, uddannelse af og støtte mv. til
vores frivillige i lokalområderne
▶▶ Landsdækkende aktiviteter, herunder rådgivning om
juridiske og sociale spørgsmål, udarbejdelse af analyser, dialog med Folketinget, pressearbejde mv.
▶▶ Servicering og hvervning mv. af medlemmer, herunder produktion og forsendelse af bladpakken
Samlet blev resultatet før hensættelser 17,6 mio. kroner
i 2014. Årsagen til overskuddet var både uventet større
Udgifternes fordeling på
hovedgrupper 2014, 1.000 kr.
Øvrige indtægter 3 %
Bidrag og tilskud mv. 8 %
Arv 1 %
Lotterier 5 %
Lokalt relaterede
udgifter 32 %
Medlemsrelaterede
udgifter 33 %
Medlems­
kontingenter
og -gaver 83 %
Landsrelaterede
udgifter 34 %
5 års oversigt
Hovedtal i mio. kr.
2010
2011
2012
2013
2014
Samlede indtægter
151,6
154,3
157,6
164,4
178,5
Lokalt og regionalt relaterede udgifter
41,1
44,4
46,8
49,8
51,5
Landsrelaterede udgifter
44,2
47,7
49,3
50,9
54,7
Medlemsrelaterede udgifter i alt
46,8
47,9
49,1
49,5
52,6
Der er anvendt på:
Udgifter i alt
132,1
140
145,2
150,2
158,7
Øvrige poster
14,8
10,8
8,4
11,3
14,8
Årets resultat
4,7
3,5
4,0
2,9
5,0
162,9
165,5
166,4
174,2
174,4
43,8
43,5
45,0
48,2
49,5
100
105
112
115
119
3
4
3
3
2
570.000
596.000
632.340
669.616
708.768
Aktiver
Egenkapital i alt
Antal ansatte i sekretariatet
Antal ansatte i flex/skånejob mv. lokalt
Medlemstal ved årets udgang
Vores økonomi Årsrapport 2014
Lokalafdelingernes økonomi 2010 – 2014
i 1000 kr.
2010
2011
2012
2013
2014
35.284
34.447
31.633
32.523
34.608
Offentlige tilskud
9.959
10.157
10.851
11.178
11.684
Diverse indtægter
5.137
4.857
3.219
2.684
2.270
Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet
1.990
2.315
2.310
3.296
2.951
160
173
181
138
108
52.530
51.949
48.194
49.819
51.621
15.044
15.473
15.896
16.703
17.558
312
966
1.814
2.978
2.795
Udbetalt fra landsforeningen i alt
15.356
16.439
17.710
19.681
20.353
Indtægter i alt
67.886
68.388
65.904
69.500
71.974
Arrangementsudgifter
43.511
42.834
37.250
37.346
38.473
Transport, husleje, honorarer m.v.
22.901
24.734
27.240
30.897
30.325
Udgifter lokalt i alt
66.412
67.568
64.490
68.243
68.798
117
286
273
314
316
66.295
67.282
64.217
67.929
68.482
1.591
1.106
1.687
1.571
3.492
Indtægter
Arrangementsindtægter
Renteindtægter
Indtægter ekskl. udbetalinger fra landsforeningen
Udbetalinger fra landsforeningen
Andel af kontingentindtægt
Øvrige tilskud fra sekretariatet
Udgifter
Heraf dækket af arvemidler
Udgifter i alt
Årets resultat lokalt
indtægter som følge af en større medlemsfremgang end
forudset og uventede besparelser og effektiviseringer i
driften. Hertil kommer ekstraordinære indtægter såsom arv, som vi ikke kan fremskrive og bruge til vedvarende udvidelser.
Vi ønsker ikke at spare op til mere end den nødvendige egenkapital. De midler, vi får ind, skal virke aktivt for
Ældre Sagen formål. Derfor har vi besluttet at hensætte
midler til konkrete aktiviteter i 2015, således at resultatet i 2014 efter hensættelser blev et overskud på 5 mio.
kroner, hvoraf de 3,5 mio. kroner udgøres af overskud
fra lokalafdelingerne.
Lokalafdelingernes økonomi 2010-2014
Omsætningen i vores 217 lokalafdelinger var i 2014 på
51,6 mio. kroner. Dertil kommer tilskud fra landsforeningen på godt 20 mio. kroner, så indtægterne i alt
blev 72 mio. Det svarer til, at den gennemsnitlige lokalafdeling i Ældre Sagen årligt har indtægter på lidt over
300.000 kroner.
Dermed består godt en fjerdedel af de lokale indtægter af den andel af landsforeningens medlemskontingenter, som lokalafdelingerne modtager. Det
beløb beregnes ud fra areal og medlemmer i lokalafdelingen.
Knap halvdelen af de lokale indtægter stammer fra
medlemmers betaling for forskellige arrangementer
(kurser, undervisning, foredrag, mv.), hvor deltagerbetaling skal dække en del af omkostningerne i forbindelse
med aktiviteten.
Endelig er der lokale indtægter i form af offentlige tilskud, som lokalafdelingen modtager som støtte til sin
frivillige sociale indsats (besøgsvenner, aktiviteter på
plejehjem mv.) samt anerkendelse af den forebyggende
indsats, der ligger i medlemsarrangementerne.
Lotterier bidrager til at
­finansiere vores arbejde
Vi har fire gange årligt et medlemslotteri. Formålet er at finansiere vores frivillige sociale indsats
lokalt og samtidig give medlemmerne mulighed
for at spille i en god sags tjeneste. I et typisk lotteri spiller godt en snes tusinde medlemmer for
lidt over 4 mio. kr.
I 2014 genererede vores lotterier et overskud
på 9,6 mio. kroner.
45
Jette Eriksen
Børnebørnene bliver tit passet hos mormor og morfar, og ofte står der frikadeller med hvid sovs på menuen.
Mormors frikadeller
500 g kalv og flæsk
50 g mel
1 æg
1 dl mælk
1 helt løg
1 tsk. salt
1 tsk. peber
Rør mel, æg og mælk sammen til en
jævning. Tilsæt det til kødet og rør godt.
Tilsæt så fint revet løg, salt og peber,
og rør til farsen synger i skålen. Form til
frikadeller og steg på panden.
Hvid sovs
50 g margarine
2 dl mælk
1 dl mel
2 dl kartoffelvand
1 tsk. salt
Smelt margarinen i en kasserolle. Kom
melet i og rør til en smørbolle. Tilsæt
kartoffelvand og rør til sovsen er jævn.
Tilsæt mælk og salt og giv sovsen et
opkog.
Der hører selvfølgelig kartofler til retten.
Ledelsespåtegning Årsrapport 2014
Ledelsespåtegning
Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014 for Ældre Sagen.
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens
aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af foreningens aktiviteter og pengestrømme for 2014.
Vi anser endvidere årsberetningen for at indeholde en retvisende redegørelse for foreningens aktiviteter, mål og resultater, herunder af de retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen
af foreningen.
Årsrapporten godkendes.
København, den 23. marts 2015
Direktion:
Bjarne Hastrup
adm. direktør
Landsbestyrelse:
Søren Rand
landsformand
Ebbe Johansen
næstformand
Jytte Funch
Søren Udam
Kai Nørrung
Bent Guul
Thomas Berntsen
Tove Jørvang
Niels Erik Tulstrup
49
50
Den uafhængige revisors erklæringer Årsrapport 2014
Den uafhængige revisors
erklæringer
Til delegeretforsamlingen i Ældre Sagen
Påtegning på årsregnskabet
Vi har revideret årsregnskabet for Ældre Sagen for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014, der omfatter
anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance,
pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A tilpasset foreningens forhold.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen
anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden
væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en
hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision
mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra SocialBørne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om
udlodning af overskud fra spil, lotteri samt heste og
hundevæddemål“.
i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici
for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset
om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab,
der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at
udforme revisionshandlinger, der er passende efter
omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.
En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en
vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.
Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om
der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med
„Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra Social- Børne- og
Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning
af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål“.
Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Revisors ansvar
Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk
revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf.
„Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra Social- Børne- og
Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning
af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål“. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt
planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad
af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig
fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014 i overensstemmelse
med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold.
Det er ligeledes vor opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter,
at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er
i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab
og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud
fra Social- Børne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra spil, lotteri samt
heste og hundevæddemål“.
Den uafhængige revisors erklæringer Årsrapport 2014
Andre erklæringer i henhold til anden
lovgivning og øvrig regulering
Erklæring om ikke-finansielle oplysninger
i årsrapporten
Efter aftale med ledelsen har vi i tilslutning til revisionen af Ældre Sagens årsregnskab for 2014 specifikt
gennemgået de ikke-finansielle resultater, der indgår
i det strategiske barometer anført på side 3 i årsrapporten.
Ledelsen har ansvaret for at disse oplysninger er dokumenterede og dækkende for Ældre Sagens virksomhed. Vort ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion om oplysningerne.
Det udførte arbejde
Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med den
internationale standard om andre erklæringsopgaver
med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Standarden kræver, at vi tilrettelægger og
udfører vort arbejde med henblik på at opnå begrænset
sikkerhed for, at de ikke-finansielle resultater, der indgår
i det strategiske barometer ikke indeholder væsentlig
fejlinformation og er i overensstemmelse med den på
side 52 beskrevne rapporteringspraksis.
Vort arbejde har omfattet en vurdering af den anvendte rapporteringspraksis, en analyse af sammenhængene til foreningens reviderede årsregnskab for
2014 og stikprøvevis sammenholdelse til underliggende
dokumentation.
Det er vor opfattelse, at det udførte arbejde giver et
tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.
Konklusion
Under vort arbejde er vi ikke blevet bekendt med forhold
eller oplysninger der giver os anledning til at konkludere
at rapporteringen om resultater ikke er dokumenterede
og dækkende for Ældre Sagens virksomhed.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst
ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere
handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse
med årsregnskabet.
Hellerup, den 23. marts 2015
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Erik Stener Jørgensen
statsautoriseret revisor
Mikkel Sthyr
statsautoriseret revisor
51
52
Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis Årsrapport 2014
Anvendt regnskabsog rapporteringspraksis
Årsregnskabet
Regnskabet for Ældre Sagen er aflagt i overensstemmelse
med årsregnskabsloven (klasse A) tilpasset foreningens
forhold og efter samme regnskabspraksis som sidste år.
føres efter forfaldsprincippet. Realiserede og urealiserede kursgevinster og –tab på obligationer føres i resultatopgørelsen.
Resultatopgørelse
Balance
Medlemsindtægter og indtægter i lokalafdelinger medtages i regnskabet ved indbetaling, da opkrævningsperioden for medlemskontingentet følger kalenderåret. Indbetalinger modtaget sidst på året, som vedrører det følgende år, medtages under periodeafgrænsningsposter.
Anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen
fratrukket akkumulerede afskrivninger.
Tilskud til konkrete projekter indtægtsføres i takt med
projektets gennemførelse. Bidrag mv. indtægtsføres på
indbetalingstidspunktet.
Arv og gaver indtægtsføres ved indbetaling til Ældre Sagen. Arvet løsøre indtægtsføres med den af skifteretten
opgivne værdi. Arv øremærket til lokale formål hensættes under reserver i lokalbestyrelserne.
Salgsindtægter indtægtsføres ved fakturering.
Omkostninger omfatter omkostninger til distribution,
salg, reklame, administration, lokaler, lønomkostninger
til personale mv.
Fællesomkostninger er fordelt baseret på lønsum til
medarbejdere i de enkelte funktioner.
Afskrivninger:
▶▶ Ejendommen afskrives med 1 procent om året, efter
at der er reguleret for grundens værdi og selve ejendommens scrapværdi. Tekniske installationer afskrives lineært over 10 år.
▶▶ Driftsmidler afskrives lineært over 4 år. Større it-anskaffelser afskrives med 45 procent i anskaffelsesåret,
og resten afskrives lineært over 3 år. Biler afskrives
over 5 år. I det omfang, det i øvrigt findes hensigtsmæssigt, afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret.
Finansielle poster: Renter af bankindestående og obligationer periodiseres til regnskabsåret, mens båndlagte
midler relateret til de enkelte lokalbestyrelser indtægts-
Obligationer optages til den laveste værdi af den børsnoterede kurs på balancedagen eller kurs pari – dog optages udtrukne obligationer til kurs pari.
Tilgodehavender måles til amortiserset kostpris, der
sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af
nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver
omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår, og måles til kostpris.
Hensættelser: Til aktiviteter, der er besluttet igangsat,
hensættes de forventede omkostninger.
Finansielle forpligtelser omfatter gæld til leverandører
mv., opgjort til amortiseret kostpris, der sædvanligvis
svarer til nominel værdi.
Anden gæld: Rente-swap indgået til fastlåsning af
fremtidige rentebetalinger indregnes til dagsværdi i balancen i posten anden gæld. Værdiregulering indregnes
på egenkapitalen indtil de sikrede rentebetalinger realiseres. På dette tidspunkt indregnes værdiændringer
sammen med de sikrede renter.
Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i
efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.
Pengestrømsanalyse
Pengestrømsanalysen præsenteres efter den indirekte
metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt foreningens likvider ved
årets begyndelse og afslutning.
Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis Årsrapport 2014
Pengestrømme vedrørende driften opgøres som
driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter,
ændring i driftskapital.
Pengestrømme vedrørende investeringer omfatter
betalinger i forbindelse med anlægsaktiverne.
Pengestrømme vedrørende finansieringen omfatter
optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld mv.
Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer i lokalbestyrelser med fradrag af kortfristet bankgæld.
Ikke-finansielle oplysninger
Dette afsnit beskriver rapporteringspraksis for de ikkefinansielle oplysninger, som er medtaget i det strategiske
barometer, som indgår i ledelsens beretning i kapitel 1.
Indholdet i det strategiske barometer er bestemt af Ældre Sagens ledelse ud fra en vurdering af, hvilke konkrete
målepunkter som er velegnede til at sige noget om organisationens evne til at opfylde sit formål. Ældre Sagen er
lydhør over for medlemmer såvel som andre interessenter og har løbende strukturerede og uformelle processer i
gang, som sikrer, at organisationen fokuserer på det, der
opfylder formålet og er væsentligt for medlemmerne.
Data i strategisk barometer indgår i den løbende strategiske opfølgning, som ledelsen foretager regelmæssigt,
og fremkommer således:
Antal registrerede frivillige: Flertallet af frivillige er
selv medlem af Ældre Sagen. For sådanne frivillige, der
indrapporteres fra lokalbestyrelserne, gælder, at de
bliver registreret i vores medlemskartotek som ydende
en frivillig indsats. Der sker løbende en opdatering af,
hvilke medlemmer som også er frivillige. Frivillige, der
ikke er medlemmer, registreres særskilt, men i øvrigt på
samme måde.
Antal rådgivninger: Rådgivningen varetages fra sekretariatet. Antallet af rådgivninger opgøres på basis af en
løbende registrering foretaget af medarbejderne i rådgivningen.
Medieomtaler: Optælling af medieomtaler sker ved, at
Infomedia dagligt foretager skanninger af stort set alle
danske medier og herefter foretager en udvælgelse med
fokus på, at Ældre Sagen omtales i forbindelse med emner som sundheds-, pensions- og arbejdsmarkedspolitik. På basis af dette sker der månedligt i Ældre Sagens
Kommunikationsafdeling en gennemgang af Infomedias database med henblik på yderligere at sikre, at omtaler, der ikke lever op til dette, frasorteres.
Antal unikke brugere samt antal besøgende på hjemmesiden: Opgøres ud fra sædvanlige metoder, idet der
tages udgangspunkt i en månedsvis statistik.
Imagerang blandt almennyttige foreninger, i 50+
befolkning: Kilde er den imageundersøgelse blandt almennyttige foreninger i Danmark, som i 2014 blev gennemført af AIM Create, i tidligere år af Nielsen Co.
Antal medlemmer: Opgøres ud fra medlemskartotek
over betalende aktive medlemmer.
Gentegningsprocent: Opgøres som den andel af medlemskaberne, der efter at have modtaget kontingentopkrævning, og inden for ½ år, har betalt kontingentet
og dermed bekræftet medlemskabet. Det angivne tal er
gennemsnittet af gentegningsprocenten ved de to halvårlige opkrævninger.
Medlemsandel i befolkningen 50-64 år samt i 50+:
Opgøres ved at sammenholde antal medlemmer i aldersgruppen med den samlede danske befolkning i
samme aldersgruppe, ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose, idet der tages udgangspunkt
i alderen ved årsskiftet. Antal medlemmer i aldersgruppen estimeres som det antal medlemmer, hvis alder er
kendt til at være i dette interval, tillagt en forholdsmæssig del af de medlemmer, hvis fødselsår er ukendt.
Antal læsere af magasinet Ældre Sagen NU: Opgøres
af den uafhængige organisation Indeks Danmarks læserundersøgelser efter sædvanlige principper for læserundersøgelser. Tallet dækker læsertallet for 1. halvår,
da opgørelsen for 2. halvår kommer for sent til at kunne
tages med i rapporten.
53
54
Resultatopgørelse Årsrapport 2014
Resultatopgørelse
Beløb i 1.000 kr.
Note
Regnskab 2014
Regnskab 2013
Medlemskontingent og gaver
1
147.902
133.468
Lotterier
2
9.635
7.483
2.384
4.253
13.600
14.000
4.943
5.235
178.464
164.439
16.861
18.110
Arv
Bidrag og tilskud mv.
3
Øvrige indtægter
Indtægter i alt
Lokalt
4
Frivillige
5
Lokalt relaterede udgifter i alt
34.585
31.722
51.446
49.832
Kommunikation
6
21.302
19.303
Rådgivning
7
13.214
13.661
Samfundsanalyse
8
20.180
17.917
Landsrelaterede udgifter i alt
Udgifter vedr. Ældre Sagens aktivitetsområder i alt
Brutto resultat
Medlemsadministration og medlemspleje
54.696
50.881
106.142
100.713
72.322
63.726
9
8.608
8.521
Medlemskaber og Marked
10
29.630
27.418
Medlemsblad
11
14.393
13.566
52.631
49.505
19.691
14.221
-1.911
-1.890
17.780
12.331
Medlemsrelaterede udgifter i alt
Resultat før finansielle poster og projekthensættelser
Finansielle poster, netto
12
Resultat før hensættelser
Hensat arv til lokale formål
4
Resultat før projekthensættelser
Hensat til konkrete projekter
15
150
50
17.630
12.281
12.656
9.419
12.656
9.419
4.974
2.862
4
3.492
1.571
17
1.482
1.291
4.974
2.862
Projekthensættelser i alt
Årets resultat
Årets resultat disponeres således:
Overført til reserver i lokalbestyrelser
Overført til egenkapitalen
I alt
Balance Årsrapport 2014
Balance
Beløb i 1.000 kr.
Note
Regnskab 2014
Regnskab 2013
14
AKTIVER
Ejendommen Nørregade 49
72.198
74.062
Driftsmidler
0
0
Obligationer
0
10.000
Depositum
6
6
72.204
84.068
120
104
Tilgodehavender
3.198
2.794
Periodeafgrænsningsposter
3.018
1.819
Anlægsaktiver i alt
Salgsartikler
Diverse lokale aktiver
Likvider
Likvide beholdninger og obligationer lokalt
16
1.947
1.948
57.317
50.293
36.631
33.218
Omsætningsaktiver i alt
102.231
90.176
Aktiver i alt
174.435
174.244
49.466
48.202
31.232
27.740
PASSIVER
Egenkapital
17
Lokale reserver
Arv lokale formål
3.681
3.847
4
34.913
31.587
Hensættelser til konkrete projekter
15
19.008
14.441
Lån ejendommen
18
29.913
33.066
1.582
10.000
11.000
9.321
Reserver lokalt
Lån ejendom kortfristet
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Periodeafgrænsningsposter
6.767
6.699
Diverse lokale passiver
3.665
3.580
Anden gæld
18.121
17.348
Kortfristet gæld i alt
41.135
46.948
174.435
174.244
Passiver i alt
Eventualforpligtigelser mv.
19
Samlede lønudgifter
13
55
56
Pengestrømsanalyse Årsrapport 2014
Pengestrøms­analyse
Beløb i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
Årets resultat
4.974
2.862
Afskrivninger
2.554
3.880
Forskydning i hensættelser
4.567
4.052
Forskydning i hensættelser til lokale formål mv.
Forskydning i tilgodehavender
Forskydning i leverandørgæld mv.
Forskydning i salgsartikler
Driftens likviditetsvirkning
-166
-264
-1.602
627
2.387
1.166
-16
80
12.698
12.403
Ombygning af ejendom
-437
0
Køb af driftsmidler
-253
-1.608
Investeringer
-690
-1.608
Lån i ejendommen
-1.571
0
Indfrielse banklån
-10.000
0
Salg/køb af obligationer
10.000
20.490
Likviditet fra finansiering
-1.571
20.490
Årets nettolikviditetsforskydning
10.437
31.285
Likvide midler pr. 1. januar
83.511
52.226
Likvide midler pr. 31. december
93.948
83.511
Likvider
57.317
50.293
Likvide beholdninger og obligationer lokalt
36.631
33.218
93.948
83.511
der fordeler sig således:
Noter Årsrapport 2014
Noter
Note 1. Medlemskontingent og gaver
Beløb i 1.000 kr.
Medlemskontingent
Medlemsgaver
Regnskab 2014
Regnskab 2013
146.542
132.470
1.360
998
Medlemskontingent og gaver i alt
147.902
133.468
Medlemmer ultimo året
708.768
669.616
Medlemskontingentet er ændret med stigning på 10/15 kr. for enkelt/familiemedlemsskaber for 2. halvår.
Note 2. Lotterier
Beløb i 1.000 kr.
Indtægter
Regnskab 2014
Regnskab 2013
17.214
15.648
Udgifter inkl. gevinster
7.579
8.165
Lotterier i alt
9.635
7.483
Note 3. Bidrag og tilskud mv.
Beløb i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Bidrag fra samarbejdspartnere mv.
Regnskab 2013
0
0
Tips/lotto puljemidler
13.600
14.000
Bidrag og tilskud mv. i alt
13.600
14.000
Satspuljemidler og projekttilskud er medtaget under de enkelte funktioner, der har afholdt udgifterne til projekterne.
Fra Tips og lottopuljen til landsdækkende formål har Ældre Sagen i 2014 modtaget 13.600 t.kr. Midlerne er øremærket til at „varetage de ældres interesser og gøre en social indsats for ældre“. Ældre Sagen har forbrugt midlerne til delvis
dækning af vore aktiviteter indenfor Frivillige, Samfundsanalyse samt Rådgivning. De samlede udgifter på de 3 områder udgør netto 67.979 t.kr.
57
58
Noter Årsrapport 2014
Noter
fortsat
Note 4. Lokalt
Beløb i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
Arrangementsindtægter
34.608
32.523
Offentlige tilskud
11.684
11.178
Diverse indtægter
2.270
2.684
Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet
2.951
3.296
Indtægter
Renteindtægter
Indtægter ekskl. udbetalinger fra Landsforeningen
108
138
51.621
49.819
17.558
16.703
Udbetaling fra Landsforeningen
Andel af kontingentindtægt
Øvrige tilskud fra landsforeningen
2.795
2.978
Udbetalt fra Landsforeningen i alt
20.353
19.681
Indtægter lokalt i alt
71.974
69.500
Arrangementsudgifter
38.473
37.346
Transport, husleje, honorarer mv.
30.325
30.897
Udgifter lokalt i alt
68.798
68.243
316
314
68.482
67.929
3.492
1.571
20.353
19.681
3.492
1.571
16.861
18.110
Udgifter
Heraf dækket af hensættelser og arvemidler
Udgifter i alt
Årsresultat lokalt
Indgår i resultatopgørelsen på følgende måde:
Udbetalt fra Landsforeningen
Årsresultat lokalt
Lokalt i alt
Beløb i 1.000 kr.
Reserver lokalt
Saldo pr. 1. januar
Hensatte arvemidler
Anvendte arvemidler
Resultat lokalt
I alt til fremtidig disponering lokalt
Lokale reserver
Arv lokale formål
Reserver i alt
27.740
3.847
31.587
0
150
150
0
-316
-316
3.492
0
3.492
31.232
3.681
34.913
Arvemidler til lokale formål er midler, der i henhold til testamenter o. lign. skal anvendes lokalt.
Antallet af lokalbestyrelser/distrikter er 217/10.
Noter Årsrapport 2014
Noter
fortsat
Note 5. Frivillige
Beløb i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
Projekttilskud
1.955
2.825
Distributionstilskud
4.030
3.648
Projekttilskud partnere
1.345
1.147
Indtægter i alt
7.330
7.620
Lønninger mv.
19.349
18.285
Kursusaktiviteter, DET SKER mv.
Udgifter
21.844
19.956
Afskrivninger
722
1.101
Udgifter i alt
41.915
39.342
Frivillige i alt
34.585
31.722
Note 6. Kommunikation
Beløb i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
0
1.118
Lønninger mv.
10.613
9.464
Hjemmeside, presse mv.
Projekttilskud
Udgifter
10.289
10.382
Afskrivninger
400
575
Udgifter i alt
21.302
20.421
Kommunikation i alt
21.302
19.303
Note 7. Rådgivning
Beløb i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
Lønninger mv.
8.718
8.756
Værd at Vide og andre projekter
Udgifter
4.167
4.373
Afskrivninger
329
532
Udgifter i alt
13.214
13.661
Rådgivning i alt
13.214
13.661
59
60
Noter Årsrapport 2014
Noter
fortsat
Note 8. Samfundsanalyse
Beløb i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
12.829
11.209
6.868
6.028
Udgifter
Lønninger mv.
Øvrige udgifter
Afskrivninger
483
680
Udgifter i alt
20.180
17.917
Samfundsanalyse i alt
20.180
17.917
Note 9. Medlemsadministration og medlemspleje
Beløb i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
Lønninger mv.
5.614
5.427
Øvrige udgifter
Udgifter
2.782
2.765
Afskrivninger
212
329
Udgifter i alt
8.608
8.521
Medlemsadministration og medlemspleje i alt
8.608
8.521
Note 10. Medlemsskaber og Marked
Beløb i 1.000 kr.
Annonceindtægter
Regnskab 2014
Regnskab 2013
7.966
7.249
8.369
8.604
Udgifter
Lønninger mv.
Hvervning, medlemstilbud, PBS gebyr mv.
28.911
25.541
Afskrivninger
316
522
Udgifter i alt
37.596
34.667
Medlemsskaber og Marked i alt
29.630
27.418
Noter Årsrapport 2014
Noter
fortsat
Note 11. Medlemsblad
Beløb i 1.000 kr.
Annonceindtægter
Distributionstilskud
Regnskab 2014
Regnskab 2013
11.534
10.895
3.000
4.929
14.534
15.824
2.367
2.475
Trykning
12.454
12.458
Porto
14.014
14.307
Indtægter i alt
Udgifter
Lønninger mv.
Afskrivninger
92
150
Udgifter i alt
28.927
29.390
Medlemsblad i alt
14.393
13.566
Ældre Sagen NU og Nyt udkommer 6 gange om året, i alt 12 blade. Opgjort på basis af medlemstallet ultimo året udgjorde omkostningen til udgivelse pr. blad pr. medlem 1,69 kr. I 2013 var det tilsvarende tal 1,69.
Note 12. Finansielle poster, netto
Beløb i 1.000 kr.
Finansielle indtægter
Finansielle udgifter
Kursregulering obligationer
Finansielle poster, netto i alt
Regnskab 2014
Regnskab 2013
220
544
2.134
2.436
3
2
-1.911
-1.890
Note 13. Samlede lønudgifter
Beløb i 1.000 kr.
Lønudgifter er i regnskabet fordelt på de enkelte aktiviteter og specificeres på følgende måde:
Lønninger inkl. pensionsbidrag
Sociale bidrag
Samlede lønudgifter i alt
Medarbejderstaben fordeler sig således:
Fastansatte
Regnskab 2014
Regnskab 2013
66.402
62.667
611
603
67.013
63.270
Antal
Antal
105
100
Projektansatte
4
4
Timelønnede/vikarer
9
10
Elever
Ansatte i sekretariatet
Flexjob/skånejob mv. lokalt
I alt
1
1
119
115
2
3
121
118
Antal medarbejdere er beregnet som årsværk. Stigningen i medarbejdertallet inkluderer barselsvikarer.
61
62
Noter Årsrapport 2014
Noter
fortsat
Note 14. Ejendommens værdi og driftsmidler
Beløb i 1.000 kr.
Ejendom
Ombygning
Ejendom i alt
Driftsmidler
71.442
15.689
87.131
8.797
Årets tilgang
0
437
437
253
Årets afgang til kostpris
0
0
0
-404
71.442
16.126
87.568
8.646
6.425
6.644
13.069
8.797
714
1.587
2.301
253
Anskaffelsespris pr. 1. januar
Anskaffelsespris pr. 31. december
Afskrivninger pr. 1. januar
Årets af- og nedskrivninger
Tilbageførte afskrivninger på afhændede aktiver
Af- og nedskrivninger pr. 31. december
Bogført værdi pr. 31. december
0
0
0
-404
7.139
8.231
15.370
8.646
64.303
7.895
72.198
0
Offentlig ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011
67.000
Heraf grundværdi
13.520
Note 15. Hensættelser til konkrete projekter
Beløb i 1.000 kr.
Diverse projekter
Hensat i alt
Saldo pr. 1. januar
14.441
14.441
Anvendte hensættelser
-8.089
-8.089
Årets hensættelser tilbageført
-44
-44
Hensat i året
12.700
12.700
Saldo pr. 31. december
19.008
19.008
Årets hensættelser kan relateres til tyndt befolkede områder 200 t.kr., demens 300 t.kr., Strategi 2017-2021 1.000 t.kr.,
frivilligportalen fase 2 2.800 t.kr. og ny IT platform 8.400 t.kr.
Anvendte hensættelser for året kan relateres til Lokale nyhedsbreve 34 t.kr., skrøbelige ældre 1.025 t.kr., digitaliseringsundersøgelse 292 t.kr., pårørende 370 t.kr., interessentanalyse 300 t.kr., analyse medlemmer ikke medlemmer 484 t.kr.,
forbedring VAV 164 t.kr., Web faciliteter 1716 t.kr., støtte til døende 607 t.kr., sangbog svage ældre 399 t.kr., ensomhed
1.232 t.kr., frivillighed/borgernes velfærd 658 t.kr., App/WEB sites udvikling 600 t.kr. og fremtidsstudiet 208 t.kr.
Noter Årsrapport 2014
Noter
fortsat
Note 16. Likvide beholdninger og obligationer lokalt
Beløb i 1.000 kr.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
Arv, reserveret til lokale formål
Obligationer
341
1.076
Likvide beholdninger
3.340
2.771
Arv, reserveret til lokale formål i alt
3.681
3.847
Likvide beholdninger lokalt
32.950
29.371
Likvide beholdninger og obligationer lokalt i alt
36.631
33.218
Note 17. Egenkapital
Beløb i 1.000 kr.
Egenkapital pr. 1. januar
Rente-swap, årets markedsværdiregulering
Resultatdisponering
Egenkapital pr. 31. december
Regnskab 2014
Regnskab 2013
48.202
44.985
-218
1.926
1.482
1.291
49.466
48.202
Note 18. Lån ejendommen
Ejendommen er finansieret med 31.495 t.kr. realkreditlån. i 2014 er afdraget 1.572 t.kr. Ejendommen er stillet som
sikkerhed for lånet. Der er indgået rente-swap aftale, således at renten er fastlåst indtil 31/12-2018. Markedsværdien
på den indgåede rente-swap aftale er -5.615 t. kr.og er indregnet under anden gæld i balancen med modpost på egenkapitalen.
Stående banklån med udløb 30/6-2014 på 10.000 t.kr. til fast rente er indfriet.
Note 19. Eventualforpligtelser mv.
Beløb i 1.000 kr.
Leasingforpligtelser, kontorinventar
Lokalt er der herudover indgået lejemål med opsigelsesperioder på 0 til 5 år.
Regnskab 2014
Regnskab 2013
1.303
3.382
63
Ældre Sagen er en forening:
Vores frivillige
udveksler erfaring og
ideer i 10 geografiske
distrikter
Foreningen er
organiseret i 217 lokale
afdelinger, ledet af frivillige
lokalbestyrelser
708.768
medlemmer
I de 58 kommuner,
hvor der er to eller flere
lokalafdelinger, danner de
sammen et Koordinationsudvalg,
der er fælles talerør over for
kommunen
Delegeretforsamlingen,
der består af landsbestyrelsen
samt lokalbestyrelsernes formænd,
er øverste besluttende myndighed.
Den vedtager foreningens strategi
og budget samt vælger
landsbestyrelsen
Landsbestyrelsen
ansætter direktionen, som
forestår den daglige drift af
sekretariatet
Ældre Sagen
▶ er en almennyttig forening, der arbejder for et
samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv.
▶ er partipolitisk, religiøst og etnisk neutral.
▶ har 709.000 medlemmer.
▶ har 16.200 frivillige.
▶ har sekretariat i København med 119 medarbejdere.
▶ er finansieret hovedsageligt af medlemskontingent.
| Ældre Sagen | Nørregade 49 | 1165 København K | Tlf. 33 96 86 86 | www.aeldresagen.dk |