1. No category

Selskabsret
Kapitalselskaber
v/advokat Nicholas Liebach
Årsrapport, revision og
granskning, ubytte og gave m.v.
WWW.PLESNER.COM
Dagens program
•
Årsrapport, revision og granskning
– JSC kap. 19
•
Udbytte og gave m.v.
– JSC kap. 20
•
Spørgsmål
ÅRSRAPPORT, REVISION
& GRANSKNING
Årsrapport, revision og granskning
Pligten til at aflægge årsrapport
•
Reglerne om regnskabsaflægges findes i ÅRL
•
Alle erhvervsdrivende virksomheder har som UP pligt til at aflægge årsrapport, jf. ÅRL § 1,
stk. 1
•
–
”Erhvervsdrivende”: En virksomhed, der yder varer, rettigheder, pengemidler,
tjeneste(-ydelser) eller lignende, som den normalt modtager vederlag for, jf. ASL § 1,
stk. 2
–
Aktie- og anpartsselskaber anses pr. definition for at være erhvervsdrivende, jf. ASL
§ 1, stk. 2, 2. pkt.
For koncerner skal der som UP udarbejdes koncernregnskab
–
Koncernregnskabet skal vise koncernselskabernes aktiver og passiver, finansielle
stilling og resultat, som om der var tale om én virksomhed, jf. ÅRL § 115
Årsrapport, revision og granskning
Formål og målgruppe
•
Formål
–
At give (eksterne) regnskabsbrugere et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultat
–
At større regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger
•
•
Herunder i relation til placering af regnskabsbrugernes egne ressourcer, ledelsens
forvaltning af virksomhedens ressourcer og fordelingen af virksomhedens ressourcer
Målgruppe
–
Bredt defineret i ÅRL
–
Personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger
normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mulige
virksomhedsdeltagere (fx aktionærer eller anpartshavere), kreditorer, medarbejdere, kunder,
alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale (/skatte-)myndigheder, jf. ÅRL § 12,
stk. 2
Årsrapport, revision og granskning
Begreber i ÅRL
•
Generalklausulen
–
Årsrapporten skal give et ”retvisende billede” af virksomhedens økonomiske stilling
(dvs. aktiver, passiver, resultat m.v.), jf. ÅRL § 11, stk. 1
Årsrapport, revision og granskning
Grundlæggende forudsætninger for årsrapportens udarbejdelse
Retvisende billede
Klarhed og overskuelighed
Realitet frem for formalitet
Ikke vildledende eller misvisende oplysninger
+ skemaer
Det afgørende er om virksomheden faktisk
råder over aktivet (finansielt leasede aktiver)
Væsentlighed
Ikke oplysninger om irrelevante forhold
Neutralitetsprincip
Going concern
Periodisering
Enhver transaktion skal angives, positiv som negativ
Værdiændringer skal indregnes i det regnskabsår,
som de vedrører
Konsistens
Bruttoværdiprincip
Samme indregningsmetoder og målemetoder
for samme forhold
Hver transaktion skal indregnes for sig
Ikke modregne/udjævne
Formel kontinuitet
Reel kontinuitet
Primobalance for regnskabsåret skal svare til
ultimobalance for det foregående regnskabsår
Ikke ændring fra år til år af indregningsmetoder,
opstilling, klassifikation m.v.
Årsrapport, revision og granskning
Regnskabsklasserne
•
ÅRL opererer med en ”byggeklodsmodel”, hvor der arbejdes med regnskabsklasser som er
kategoriseret i A, B, C og D
•
Regnskabsklasse A indeholder de mest basale krav, mens regnskabsklasse D er den mest
omfattende
•
En virksomhed, som omfattes af en bestemt regnskabsklasse, skal opfylde de krav, der
gælder for den pågældende klasse
Årsrapport, revision og granskning
Regnskabsklasserne
A
B
Årsrapporter afgivet frivilligt
ÅRL § 7, stk. 1, nr. 1
Årsrapporter for små virksomheder
ÅRL § 7, stk. 1, nr. 2
C
D
Mellemstore og store virksomheder
ÅRL § 7, stk. 1, nr. 3
Børsnoterede og statslige
aktieselskaber m.v.
ÅRL § 7, stk. 1, nr. 4
Årsrapport, revision og granskning
Årsrapportens bestanddele
Årsregnskab
Balance (størrelsen og sammensætningen af virksomhedens formue på balancedatoen)
Resultatopgørelse (opgørelse af virksomhedens indtægter og udgifter i regnskabsåret)
+ egenkapitalopgørelse og evt. pengestrømsanalyse
Ledelsesberetning og ledelsespåtegning
Redegørelse for omstændigheder af betydning for regnskabet,
som ikke fremgår af balancen, resultatopgørelsen eller noterne
Supplerende beretninger
Miljøregnskab, etisk målsætning, socialt ansvar, corporate governance politik m.v.
Årsrapport, revision og granskning
Årsrapportens bestanddele
•
Balancen
–
Indeholder oplysning om størrelsen og sammensætningen af selskabets formue
–
Består af aktiver, forpligtelser og egenkapital
–
Egenkapitalen = Forskellen mellem de indregnede aktiver og forpligtelser
–
Passiver = Summen af egenkapital og indregnede forpligtelser
AKTIVER
PASSIVER
Kapitalanvendelse
Kapitalfremskaffelse/finansiering
Definition
Definition
”Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af
tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele
forventes at tilflyde virksomheden”
”Virksomhedens forpligtelser, dvs. de eksisterende pligter for
virksomheder opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis
indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske
fordele”
Eksempler på aktiver
Eksempler på passiver
Anlægsaktiver (fx fast ejendom og produktionsanlæg), råvarer, lagre,
aktier og værdipapirer, goodwill, patenter, varemærker
Gæld, herunder udskudt skat, garantiforpligtelser,
pensionsforpligtelser
Årsrapport, revision og granskning
Regnskabsåret
•
Fastsættes i selskabets vedtægter, jf. SL § 28, stk. 1, nr. 7
•
Regnskabsårets længde = 12 måneder (følger som regel kalenderåret, men kan også omfatte andre
perioder)
•
Selskabets første regnskabsår kan være kortere eller længere end 12 måneder (dog max 18 måneder)
•
Ved omlægning af regnskabsåret må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder, jf. ÅRL § 15, stk. 3,
1. pkt.
–
Dog max 18 måneder ved etablering af koncernforhold, etablering af joint venture eller fusion
–
Omlægningen skal begrundes, jf. ÅRL § 13, stk. 3
Årsrapport, revision og granskning
Aflæggelse, godkendelse og indsendelse af årsrapport
•
Selskabets ledelse er ansvarlig for aflæggelse af selskabets årsrapport
–
Bestyrelsen har det overordnede ansvar
–
Direktionen (og selskabets medarbejdere) har ansvaret for udarbejdelse af årsrapporten
•
Det enkelte medlem af bestyrelsen/direktionen er ansvarlig for indholdet af årsrapporten efter de almindelige regler, jf. SL
§ 361
•
Årsrapporten underskrives af ledelsen, revideres og underskrives af selskabets revisor, godkendes på generalforsamlingen
og underskrives tillige af dirigenten
•
Generalforsamlingen vedtager/godkender årsrapporten med simpelt flertal, jf. SL § 105
•
Når generalforsamlingen er afholdt, skal årsrapporten uden ugrundet ophold indsendes til E&S (5 måneders frist for aktie/anpartsselskaber, dog 4 måneder for børsnoterede og statslige aktieselskaber)
Årsrapport, revision og granskning
Revisionspligt
•
Årsrapporter skal som UP revideres af selskabets revisor, medmindre selskabet ikke er omfattet af
revisionspligt
•
Formål: At sikre, at årsrapporten tilføres troværdighed (imødegå egeninteresser hos ledelse, aktionærer m.v.)
–
Revisor forsyner årsrapporten med en revisionspåtegning, hvorved revisor erklærer, om
årsrapporten giver et retvisende billede
Årsrapport, revision og granskning
Undtagelser fra revisionspligten
•
I 2006 blev ÅRL ændret, hvorved revisionspligten blev reduceret, således at visse selskaber omfattet af
regnskabsklasse B nu kan undlade at få deres årsrapporter revideret af revisor, såfremt følgende betingelser
er opfyldt:
–
•
Selskabet skal i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke have overskredet to af
følgende størrelser:
•
(1) en balancesum på 1,5 mio. kr.,
•
(2) en nettoomsætning på 3 mio. kr., og
•
(3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12 personer
Disse selskaber skal fortsat udarbejde og indsende årsrapporter, men kan undlade at få disse revideret af en
statsautoriseret eller registreret revisor, medmindre selskabet træffer beslutning herom
Årsrapport, revision og granskning
Regnskabsklasserne og revisionspligt
A
Årsrapporter afgivet frivilligt
B
Årsrapporter for små virksomheder
Ikke revisionspligt
+ Revisionspligt, dog undtagelser
for visse virksomheder
C
D
Mellemstore og store virksomheder
Børsnoterede og statslige
aktieselskaber m.v.
+ Revisionspligt
+ Revisionspligt
Årsrapport, revision og granskning
Revision
•
Revisionen indebærer, at der foretages en uafhængig og kritisk undersøgelse af det
skriftlige materiale, der udgør årsrapporten, samt det regnskabs- og bogføringsmateriale,
som årsrapporten hviler på
•
Stikprøvekontrol
•
Revisor udfører kontrollen på baggrund af bl.a. ÅRL og bogføringsloven samt en række
bekendtgørelser, revisionsstandarder og principper m.v.
Årsrapport, revision og granskning
Revisionspåtegningen
•
Revisors kontrol munder ud i, at revisor afgiver en revisionspåtegning, som indeholder:
–
(1) en identifikation af det regnskab, der er revideret, herunder hvilken
regnskabsmæssig begrebsramme, der er anvendt (regnskabsklasse
–
(2) en omtale af at regnskabet (der er udarbejdet af ledelsen) er revideret
–
(3) en omtale af den udførte revision, herunder formål og karakter
–
(4) forbehold eller oplysning om, at revisionspåtegningen er uden forbehold
–
(5) en konklusion vedr. den udførte revision
–
(6) eventuelle supplerende oplysninger
Årsrapport, revision og granskning
Kravene til revisor
•
Offentlighedens tillidsrepræsentant
•
Krav om uafhængighed
•
Kan være en enkeltperson (revisor) eller et revisionsselskab
•
Vælges på generalforsamlingen med simpelt flertal, jf. SL § 105
•
Minoritetsrevisor: En minoritet på mindst 10% af selskabskapitalen kan kræve valg af
yderligere 1 revisor, jf SL § 144, stk. 2.
Årsrapport, revision og granskning
Kravene til revisor
•
Ingen tidsbegrænsning på valgperiode (men genvælges som regel hvert år på den ordinære
generalforsamling)
•
For minoritetsrevisorer skal der tages stilling til genvalg på den førstkommende ordinære
generalforsamling
•
Kan til enhver tid fratræde (under iagttagelse af reglerne om god revisorskik), og kan
afsættes af dem, som har valgt ham
–
Hvis der ikke er udpeget nogen suppleant for revisor, må DCL indkalde til
ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af ny revisor
–
Den tiltrædende revisor skal rette henvendelse til den fratrædende revisor, som har
pligt til at oplyse om årsagen til sin fratræden
Årsrapport, revision og granskning
Granskning
•
Hvis en kapitalejer har en formodning om, at selskabets ledelse eller stiftere har ageret
uretmæssigt, men uden at have den fornødne klarhed over selskabets forhold (fx fordi
ledelsen ikke ønsker at udlevere dokumenter eller oplysninger), kan kapitalejeren under
visse forudsætninger forlange en granskning
•
Granskning = En undersøgelse af visse nærmere angivne forhold vedrørende selskabets
forvaltning eller af visse regnskaber, jf. SL § 150
Årsrapport, revision og granskning
Granskning
•
Betingelser
–
HR: Beslutning om granskning træffes af generalforsamlingen med simpel stemmeflerhed, jf. SL § 105
•
–
U: Dog gælder, at enhver kapitalejer kan anmode skifteretten om at udnævne granskningsmænd, hvis
forslaget ikke støttes af det fornødne flertal, men dog opnår tilslutning fra mindst 25% af kapitalejerne
–
Anmodningen skal fremsættes senest 4 uger efter generalforsamlingen
–
Inden skifteretten træffer beslutning skal selskabets ledelse og revisor have adgang til at udtale
sig
–
Hvis anmodningen tages til følge, fastsætter skifteretten antallet af granskningsmænd
Forslaget om granskning skal fremgå af dagsordenen
•
Der kan dog altid træffes beslutning om granskning på den ordinære generalforsamling, også selvom der
ikke er fremsat forslag herom
–
Det skal kunne påvises, at der bag ønsket om granskning ligger en rimelig ejerinteresse, som ikke tilfredsstilles på
anden, mindre indgribende vis
–
Granskningsmænd skal opfylde samme uafhængighedskrav som gælder for revisorer
Årsrapport, revision og granskning
Granskning
•
Granskningsmændene afgiver en skriftlig beretning til generalforsamlingen
–
•
Granskningsmændenes honorar betales af selskabet
–
•
Skal fremlægges på selskabets kontor mindst 8 dage før afholdelse af GF
Fastsættes af skifteretten i de tilfælde, hvor skifteretten har udnævnt
granskningsmændene efter anmodning fra minoritetsaktionærer
Øvrige forhold
–
Ikke alle ”uregelmæssigheder” bør føre til en granskning
–
Risiko for misbrug af granskningsinstituttet
UDBYTTE & GAVE
Udbytte og gave
Baggrunden for udbyttereglerne
•
Formålet med investering i selskaber er at opnå et økonomisk overskud, hvilket kan ske:
–
i forbindelse med udbyttebetalinger (løbende overskudsdeling)
–
i forbindelse med salg af andelene (realisation)
–
i forbindelse med likvidation af selskabet, hvor der udloddes et likvidationsprovenu
•
Selskabets udbyttepolitik har bl.a. betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde
investorer
•
Samtidig udgør udbyttebetaling en situation, hvor der trækkes midler ud af selskabet (som
ved kapitalnedsættelse og likvidation), og SL indeholder derfor en række regler, der bl.a.
har til formål at sikre, at udbyttebetalinger ikke vilkårligt udhuler selskabskapitalen
Udbytte og gave
Generelt om udbytte
•
Udbytte kan udloddes i form af:
–
Ordinært udbytte, jf. SL § 180
–
Ekstraordinært udbytte, jf. SL § 182
Udbytte og gave
Ordinært udbytte
•
Generelt om ordinært udbytte
–
Hjemmel: SL § 180
–
Ordinært udbytte udloddes på grundlag af den seneste godkendte årsrapport, og
spørgsmålet behandles på den ordinære generalforsamling i umiddelbar forlængelse
af godkendelsen af årsrapporten
–
DCLs forslag til, om og i givet fald hvor stort et beløb, der skal udloddes som ordinært
udbytte, fremgår af årsrapporten
• Generalforsamlingen kan ikke beslutte at udlodde et højere beløb en foreslået af
ledelsen (men derimod gerne et lavere beløb)
–
DCL har dermed vetoret i relation til udlodning
Udbytte og gave
Ordinært udbytte
•
Betingelser for udlodning af ordinært udbytte
–
Skal være indstillet eller tiltrådt af DCL til godkendelse på selskabets ordinære
generalforsamling
–
Skal ske på baggrund af den godkendte årsrapport
–
Kan alene uddeles på grundlag af frie (disponible) reserver, jf. SL § 180, stk. 1
–
Udbyttet må ikke overstige, hvad der forsvarligt under hensyn til selskabets – og i
moderselskaber, koncernens – økonomiske stilling, jf. ASL § 179, stk. 2, 1. pkt.
Udbytte og gave
Ekstraordinært udbytte
•
Generelt om ekstraordinært udbytte
–
Hjemmel: SL § 182
–
Bestemmelser om ekstraordinært udbytte blev indført i 2004
–
Formål: At give selskaber adgang til løbende at tilpasse deres kapitalstruktur efter selskabets behov samt skabe
øget fleksibilitet
–
Generalforsamlingen kan selv beslutte eller bemyndige DCL til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært
udbytte
•
–
Bemyndigelsen skal ikke optages i selskabets vedtægter
Vedtagelseskrav: Simpelt flertal, jf. SL § 105
Udbytte og gave
Ekstraordinært udbytte
•
Hvilke midler kan udloddes som ekstraordinært udbytte?
–
Midler, der kan udloddes som ordinært udbytte
–
Overskud optjent i indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancens
udarbejdelse, medmindre disse beløb er uddelt, forbrugt eller bundet
–
Frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i indeværende regnskabsår
Udbytte og gave
Ekstraordinært udbytte
•
Betingelser for udlodning af ekstraordinært udbytte
–
Beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte skal optages i DCLs protokol, jf. SL § 183, stk. 6
–
A/S
–
•
HR: Der skal vedlægges balance: enten 1) balancen fra seneste årsrapport eller 2) der udarbejdes en
mellembalance, som skal undergives review af en revisor (medmindre selskabet ikke er underlagt
revisionspligt) SL § 183, stk. 1.
•
U: Hvis udbyttebeslutningen træffes mere end 6 mdr. efter balancedagen i senest godkendte årsrapport,
skal der udarbejdes mellembalance, jf. SL § 183, stk. 2
ApS
•
HR: DCL vurderer selv om der er behov for at vedlægge balance jf. SL § 183, stk.3, 1. pkt.
•
U: Hvis udbyttebeslutningen træffes mere end 6 mdr. efter balancedagen i senest godkendte årsrapport,
skal der udarbejdes mellembalance, jf. SL § 183, stk. 3, 2. pkt.
–
Der skal foreligge mindst én godkendt årsrapport, jf. 2. selskabsdirektiv art. 15, stk. 2, litra b
–
Ved udlodning af andre værdier end kontante midler (fx værdipapirer eller andre aktiver) skal der udarbejdes en
vurderingsberetning jf. SL §§ 36 og 37
Udbytte og gave
Øvrige forhold vedr. udbytte
•
HR: Selskaber har ikke pligt til at betale udbytte, men fastsætter selv dets udbyttepolitik
–
•
•
Selskabet kan ikke i fx vedtægterne forpligtes til at udbetale et vist minimumsbeløb
U1: Selskabets vedtægter kan fastsætte, at DCL skal tilstræbe, at der hvert år betales udbytte med en given størrelse (fx
5% af selskabets overskud for det foregående regnskabsår), forudsat at selskabets økonomiske forhold og
selskabslovgivningen i øvrigt tillader dette
–
”Anti-udsultningsbestemmelse”
–
DCL har fortsat vetoret (medmindre chikanøs udsultning) SL §§ 180 og 182
–
En tilbageholdende udbyttepolitik vil i særlige tilfælde kunne være i strid med generalklausulen i SL §§ 127 og
108, se fx U1985.183H
U2: Tredjemand eller selskabets moderselskab garanterer, at selskabets (øvrige) kapitalejere modtager et vist
mindstebeløb i udbytte hvert år, jf. U1959.138H
Udbytte og gave
Særligt om præferenceaktier
•
Det kan i selskabets vedtægter bestemmes, at visse andele har ret til at modtage forlods udbytte (=
præferenceaktier)
•
Præferenceretten knyttes til en bestemt kapitalklasse, jf. SL § 45, 2. pkt. forudsætningsvis
•
En præferenceret til at modtage forlods udbytte kan aldrig medføre et ubetinget krav på at modtage udbytte
→ kun hvis selskabets økonomiske forhold tillader det og såfremt DCL i øvrigt indstiller udbyttet til
udbetaling, kan præferenceretten håndhæves
Udbytte og gave
Vedtagelseskrav til udbytte
•
HR: Beslutning om udbytte træffes af generalforsamlingen med simpelt flertal, jf. SL § 105
•
U1: Vedtægterne stiller større krav til vedtagelse
•
U2: Hvis beslutningen indebærer, at ikke alle kapitalejere modtager en forholdsmæssig del
af udbyttet (skævdeling), skal beslutningen tiltrædes af samtlige de kapitalejere, hvis
økonomiske rettigheder forringes, jf. SL § 45, 1. pkt.
–
Dette gælder også i tilfælde, hvor selskabet har flere kapitalklasser, idet SL § 107,
stk. 3 ikke finder anvendelse
Udbytte og gave
Vedtagelseskrav til udbytte
•
Særligt vedrørende etablering af kapitalklasser med præferencekapitalandele
(uden for de tilfælde hvor der er tale om kapitalforhøjelse til fordel for en
tredjemand)
– Beslutning om etablering af kapitalklasser (uden for tilfælde af
kapitalforhøjelse) → krav om samtykke fra samtlige de kapitalejere, hvis
retsstilling forringes, jf. SL § 45, 1. pkt. forudsætningsvist
– Hvis der allerede er etableret kapitalklasser i selskabet og der træffes
beslutning om en vedtægtsændring, som indebærer ændring i en klasses ret til
at modtage udbytte (fx ved at den anden klasse gives forlodsret) → krav om
2/3 flertal til selve vedtægtsændringen, jf. SL § 106, stk. 1, samt 2/3 flertal i
den klasse hvis retsstilling forringes, jf. SL § 107, stk. 3
Udbytte og gave
Vedtagelseskrav til udbytte
•
Særligt vedrørende etablering af ny kapitalklasse med præferencekapitalandle til
fordel for tredjemand (forlodsret til udbytte)
– Kapitalforhøjelse til fordel for tredjemand, hvorved fortegningsretten fraviges
→ UP: krav om 2/3 flertal, jf. SL § 106, stk. 1 (se § 162, stk. 2.)
PLUS
– Kapitalforhøjelse til fordel for tredjemand, hvorved kapitalejernes ret til
udbytte formindskes til fordel for andre end kapitalejernes og
medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab → krav om 9/10 flertal,
jf. SL 107, stk. 2, nr. 1.
– U: Generalklausulen i ASL § 108 (væsentlig/åbenbart urimelig skævdeling)
Udbytte og gave
Forfaldstidspunkt, tilbagebetaling og hæftelse
•
Forfaldstidspunkt
–
HR: Udbyttet forfalder til betaling på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer
beslutning om at udlodde udbytte
• Udbytte betales til de, som er legitimeret over for selskabet til at modtage
udbytte (fx via navnenotering eller forevisning af ihændehaveraktie)
–
U1: Generalforsamlingen træffer bestemmelse om forfaldstidspunkt vedrørende det
konkrete udbytte
–
U2: Selskabets vedtægter regulerer spørgsmålet om forfaldstidspunkt vedrørende
udlodning af udbytte
Udbytte og gave
Forfaldstidspunkt, tilbagebetaling og hæftelse
•
Tilbagebetaling og hæftelse
– HR: Hvis udbetaling af udbytte er sket i strid med ASL, skal aktionærerne
tilbagebetale de udbetalte beløb med tillæg af renter, jf. SL § 194, stk. 1
– U: Aktionæren var i god tro om udbetalingens lovlighed
• Fx hvor betingelserne i ASL ikke er opfyldt
• Fx hvor en betaling, som reelt udgør et udbytte, fremstår som en
anden type disposition (fx konsulenthonorar) → maskeret udbytte
– Her gælder tilbagebetalingspligten uanset modtagerens gode
tro, jf. SL § 194, stk. 1, 2. pkt., modsætningsvis
– Hvis de udbetalte beløb ikke kan hentes hos modtagerne, hæfter de
personer, der har medvirket til beslutningen eller dennes gennemførelse,
eller som har medvirket til opstillingen eller godkendelsen af den urigtige
årsrapport efter de almindelige erstatningsregler, jf. SL § 194
Udbytte og gave
Generelt om gaver
•
Der sondres traditionelt set mellem forretningsmæssigt motiverede bidrag og gaver
•
Forretningsmæssigt motiverede bidrag
–
Selskabet yder et bidrag (i form af kontanter eller aktiver) til formål eller projekter, som indirekte eller på længere
sigt kan antages at føre til fordele for selskabet
•
•
Fx markedsføringstiltag, fratrædelsesordninger for selskabets direktion, frynsegoder til medarbejdere,
gratialer samt lejlighedsgaver til jubilæer hos medarbejdere eller forretningsforbindelser, bidrag til politiske
partier, etc.
Gaver
–
Selskabet yder et bidrag (i form af kontanter eller aktiver) uden at modtage vederlag herfor, og uden at dette er
forretningsmæssigt motiveret
•
Fx et pengebeløb, der gives til sociale, kulturelle eller humanitære formål
Udbytte og gave
Forretningsmæssigt motiverede bidrag
•
HR: Beslutninger om ydelse af forretningsmæssigt motiverede bidrag kan træffes af DCL
–
Gælder også tilfælde, hvor der er tale om relativt store beløb
–
DCL skal holde sig inden for rammerne af selskabets formålsbestemmelse og træffer i øvrigt beslutningen under
sædvanligt ansvar
•
U: Beslutningerne kan løftes op på generalforsamlingsniveau (simpelt flertal)
•
Betingelser
–
Bidraget er forretningsmæssigt motiveret
–
Det skal med rimelighed kunne godtgøres, at bidraget indirekte eller på længere sigt kan antages at føre til fordele
for selskabet
Udbytte og gave
Gaver
•
HR: Beslutning om ydelse af gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål træffes af
generalforsamlingen med simpelt flertal, jf. SL § 195, 1. pkt., og § 105
•
U1: Hvis betingelserne i SL § 195 for at yde gaven ikke er opfyldt = krav 9/10-vedtagelse på GF jf. SL § 107,
stk. 2, nr. 1.
•
U2: Hvis gavens værdi alene er af ringe betydning i forhold til selskabets økonomiske stilling, kan bestyrelsen
træffe beslutning om at give gaven, jf. SL § 195, 2. pkt.
•
Betingelser
–
Gaveelement (udslag af gavmildhed) – ingen modydelse
–
Ikke forretningsmæssigt motiveret
–
Almennyttigt eller dermed ligestillet formål
–
Det må anses for rimeligt at yde gaven, henset til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt
omstændighederne i øvrigt (konkret vurdering)
Selskabsret
advokat Nicholas Liebach
WWW.PLESNER.COM