Desk studie af højtuddannedes værdiskabelse i små og mellem
03/09/15 Desk studie af højtuddannedes værdiskabelse i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Dansk Magisterforening 2 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD Analytics [email protected] damvad.com Copyright 2015 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 3 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 Indledning og sammenfatning 5 1.1 Sammenfatning 5 1.2 Metode 6 1.3 Læsevejledning 7 De højtuddannedes arbejdsmarked 9 2.1 Arbejdsudbuddet af højtuddannede – nu og fremadrettet 2.2 Beskæftigelse og ledighed blandt nyuddannede 10 2.3 Lønniveau og lønudvikling 12 2.4 Arbejdsmarkedet for højtuddannede 13 2.5 Jobfunktioner 16 2.6 Arbejdsopgaver 20 9 De højtuddannedes værdiskabelse 22 3.1 Produktivitet 22 3.2 Innovation 27 3.3 Kompetencer 28 4 Litteraturliste 34 5 Bilag, temaskabelon 37 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 1 Indledning og sammenfatning Højtuddannede bliver i dag både ansat i den private uddannelser har de seneste år sat rekord hvert år, og offentlige sektor i en bred vifte af stillinger og men med den tidligere regerings indfasning af brancher. Til trods for, at mange magistre er ansat i Fremdriftsreformen, er der udsyn til loft over optaget den offentlige sektor og stadig bestrider klassiske på udvalgte uddannelser. job så som lektorer på landets universiteter og professionshøjskoler og sagsbehandlere i offentlige in- Det store udbud af højtuddannede i dag betyder, at stitutioner, er karrierevejene for de privatansatte den offentlige sektor ikke er i stand til at beskæftige højtuddannede mange. Her bærer de højtuddan- så mange nyuddannede kandidater fra især de hu- nede mange forskellige arbejdskasketter som fx di- manistiske, naturvidenskabelige og samfundsvi- rektør i en selvejende kulturinstitution eller salgsan- denskabelig uddannelser sådan som hidtil. Det har svarlig i en mellemstor industrivirksomhed. naturligt fået flere højtuddannede til at udforske den private sektor. Tiltag og tilskudsordninger såsom I desk studiets første del afdækkes den eksiste- Akademikerkampagnen. Viden pilot-ordningen og rende viden om de højtuddannedes arbejdsmarked. senest InnoBooster har medvirket til at bygge bro I andel del afdækkes den værdi, som de højtuddan- mellem de højtuddannede og de private virksomhe- nede skaber i små og mellemstore virksomheder. der og ikke mindst synliggøre den værdi, højtuddan- Studiet har særligt fokus på Dansk Magisterfor- nede skaber i mindre og mellemstore virksomheder. enings medlemmer – herunder særligt humanisti- Så hvem er egentlig den moderne højtuddannede, ske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabe- og hvordan kan de bidrage til at skabe værdi og lige kandidater med en lang videregående uddan- vækst i virksomhederne? nelse. Hvem og hvor er den moderne højtuddannede? Desk studiet anvender en definition af værdiskabelse, der er todelt. Dels dækker begrebet over den materielle værdi som ansættelse af højtuddannede skaber fx i produktivitetseffekt, beskæftigelseseffekt og omsætning. Men begrebet dækker også over immaterielle værdier, der ikke er fysisk og finansielle. Det kan være fx de højtuddannede medarbejderes viden og evne til at innovere, virksomhedens omdømme og brand, arbejdskultur og kapacitet til fornyelse, ledelseskvalitet og styring af sociale og miljømæssige eksternaliteter (Barton i Erhvervsmagasinet CSR, 17. september 2013). 1.1 Næsten halvdelen af nutidens højtuddannede arbejder i den private sektor – og blandt de samfunds- og naturvidenskabelige kandidater er det næsten to ud af tre. Langt de fleste højtuddannede er lønmodtagere, mens iværksættergenet i lidt højere grad har forankret sig hos de humanistiske kandidater. De selvstændige humanistiske kandidater kommer primært fra fagretninger såsom kommunikation, informationsviden og musik/æstetik. Den moderne højtuddannede har mange jobkasketter og afviger fra den traditionelle fortælling om, at kandidater fra de humanistiske, natur- og samfundsvidenskabelige uddannelser klassisk arbejder Sammenfatning inden for den offentlige administration eller med undervisning. Inden for den private sektor bestrider de Med en politisk målsætning om, at 25 pct. gennemfører en lang videregående uddannelse har der i en årrække været et stort fokus på at øge udbuddet af højtuddannede. Ansøgningen til de videregående højtuddannede en række forskelligartede funktioner, hvor deres ekspertise inden for rådgivning og analyse er gennemgående elementer. En række udvalgte funktioner er: DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 5 Analyse og evaluering har ansat en højtuddannet. Her fremhæver de ad- Projektledelse spurgte virksomheder, at de højtuddannede er med Konsulentbistand og rådgivning til at effektivisere det daglige arbejde, udvikle nye Kommunikation og marketing produkter og tilføre virksomheden ny viden og tek- Formidling og tekstproduktion nikker. Optimering og effektivisering Spørger man de højtuddannede selv, fremhæver de At ansætte en højtuddannet har en markant betyd- følgende kompetencer ved dem selv: ning for virksomhedens produktivitet, idet fælleseffekten for virksomhedens produktivitet stiger med Analytisk fremgangsmåde op mod 800.000kr – lidt afhængig af kandidatens Arbejde struktureret og være god til at plan- fagretning. Det betyder samtidig, at det er muligt at lægge opgaver, ressourcer og deadlines hen- ansætte op mod to nye medarbejdere (uden en vi- sigtsmæssigt deregående uddannelse) grundet løftet i produktivi- teten. Blandt mindre og mellemstore virksomheder resulterer ansættelsen af den første højtuddannede nye øjne i en stigning i antallet af nye ansættelser på op mod 7,9 ansatte. Især fremstillingssektoren oplever en Trække essensen ud af store informationsmængder og konkludere på den baggrund stor produktivitetsgevinst ved at ansætte den første kandidat. Se virksomheden og dens nøgleprocesser med Evnen til at udnytte teknologi i innovationsøjemed, herunder også effektivisering At have sans for kommunikation, formidling og retorik skriftligt og mundligt (både internt og eks- Samtidig oplever virksomheder, der ansætter en ternt) højtuddannet, en markant stigning i den årlige værditilvækst på gennemsnitligt 500.000kr. Endelig kan 1.2 Metode virksomhederne også mærke det bundlinjen, for ansættelsen af en højtuddannet øger den årlige brut- Desk studiet bygger på en gennemgang af eksiste- tofortjeneste med over en mio. kr. mere sammen- rende litteratur i form af rapporter, analyser, artikler, holdt med virksomheder, der ikke har højtuddan- dimittendundersøgelser mv., som er offentliggjort nede ansat. inden for de seneste 8-10 år, og som kortlægger arbejdsmarkedet for og værdien af højtuddannede, Årsagen til en stigning i produktiviteten er blandt an- akademikere – mere specifikt magistre, djøf’ere og det, at de højtuddannede er gode til at innovere virk- andre højtuddannede faggrupper. somhedernes produkter, processer, markedsføring og design. Ved at optimere virksomhedernes pro- Som en indledende proces har DAMVAD Analytics cesser, giver det en øjeblikkelig effekt på produkti- screenet i alt 50 forskellige publikationer for at vitet og bundlinjen. danne et overblik over hvilke temaer, det er muligt at belyse ud fra den eksisterende litteratur. DAMVAD Analytics har parallelt med dette desk studie gennemført en spørgeskemaundersøgelse På baggrund heraf har DAMVAD Analytics udviklet blandt mindre og mellemstore virksomheder, der en temaskabelon indeholdende en række overordnede temaer, som desk studiet besvarer. Under 6 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM hvert tema er der udarbejdet en række under- kandidater, men i enkelte analyser opgøres højt- spørgsmål, der fungerer som en rød tråd i desk stu- udannede som både bachelorer og kandidater. Det diet. vil altid være angivet i en fodnote, hvem målgruppen/respondentgruppen i de enkelte analyser er samt evt. svarprocenter i analysen. På den måde De overordnede temaer er: kan man hurtigt danne sig et overblik over dataArbejdsudbud Beskæftigelse og ledighed Arbejdsmarked Jobfunktion Arbejdsopgaver Produktivitet Innovation Kompetencer grundlaget. Fortløbende i desk studiet anvendes de to termer højtuddannede og kandidater uanset den oprindelige målgruppe i den inddragede analyse. Det er for Note: Temaskabelonen er vedlagt som bilag bagerst i desk studiet. Temaskabelonen er efterfølgende blevet modereret og udviklet yderligere på baggrund af en workshop med Dansk Magisterforenings projektgruppe. Desk studiet bygger på et bredt udvalg af anerkendt litteratur med et validt datagrundlag. Alle referencer forefindes i Kapitel 4 Litteraturliste. Alle figurer og tabeller er klippet direkte ind fra de oprindelige undersøgelser og litteratur, vi refererer til. I kildeangivelsen under figuren/tabellen fremgår referencen. Derfor er layout og farver således ikke ensrettet i figurer og tabeller. at skabe konsistens og gøre pointerne mere overskuelige. Højtuddannede anvendes i de tilfælde, hvor resultaterne viser den samlede fordeling eller udvikling for alle kandidater på tværs af fagområde, mens termen kandidat anvendes, når der henvises til en specifik gruppe af kandidater, fx humanistiske kandidater. I de tilfælde, hvor vi har specifikke beregninger og resultater for Dansk Magisterforenings medlemmer, anvendes de. I andre tilfælde inddrager vi eksempler fra fx humanistiske dimittendundersøgelser og medlemsanalyser fra Djøf for at udbygge datagrundlaget. 1.3 Læsevejledning Målgruppen Målgruppen for desk studiet er højtuddannede, der Desk studiet er inddelt i følgende kapitler: er uddannet inden for de seneste 8-10 år – det vil sige primært universitetsuddannede kandidater Kapitel 1: Indledning og sammenfatning med en humanistisk, naturvidenskabelig eller sam- Kapitel 2: De højtuddannedes arbejdsmarked fundsvidenskabelig uddannelse, og i mindre grad Kapitel 3: De højtuddannedes værdiskabelse sundhedsvidenskabelig eller teknisk uddannelse1. Kapitel 4: Litteraturliste Kapitel 5: Bilag, temaskabelon Hovedparten af desk studiets resultater og pointer er udvalgt, så de alene dækker udviklingen blandt Desk studiets kapitel 2 og afdækker det nuværende og fremtidige arbejdsmarked for de højtuddannede. 1 Undersøgelser fra fx IDA eller DI, som alene beskæftiger sig med ingeniører, medtages ikke i dette desk studie. DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 7 Her er fokus på at kortlægge beskæftigelse, sektor, branche samt deres jobfunktioner og arbejdsopgaver. I kapitel 3 kortlægges den materielle og immaterielle værdi, som en højtuddannet skaber i små og mellemstore virksomheder. Det kan både være produktivitetstilvækst samt vækst målt på omsætning og bundlinje. Samtidig kortlægger vi i kapitlet de kompetencer, som højtuddannede (magistre) besidder af både generel, faglig og personlig karakter, som de bringer i spil på arbejdspladsen og herunder også deres bidrag til innovation og nytænkning. 8 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 2 De højtuddannedes arbejdsmarked I dette kapitel beskriver vi de højtuddannedes ar- steget til ca. 790.000 personer, mens det forventes bejdsmarked. Det er bl.a. arbejdsudbuddet af højt- at være 953.000 personer i 2040. Fremskrivningen uddannet arbejdskraft nu og fremadrettet, deres be- illustrerer det samlede antal højtuddannede under skæftigelse/ledighed, arbejdsmarkedet i form af 80 år både i og uden for arbejdsstyrken. Beregnin- branchetilknytning, andelen af selvstændige og an- gerne baserer sig på en bred afgrænsning, hvor delen, der er taget til udlandet. Samtidig beskriver vi både lange og mellemlange videregående uddan- deres jobfunktioner og arbejdsopgaver, og konkrete nelser er medtaget – det drejer sig fx om journalist- eksempler og cases bliver inddraget løbende2. uddannelsen, diplomingeniøruddannelsen og bibliotekarer (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Alle afsnit er struktureret med en samlet beskrivelse Akademikerne, 2004:10). af eksempelvis de højtuddannedes beskæftigelsesstatus, branchetilknytning eller jobfunktioner, hvor- Hvis man tager udgangspunkt i en smal afgræns- efter der følger en nærmere beskrivelse udspecifi- ning af arbejdsudbuddet, som kun viser personer, ceret for humanister, samfundsvidenskabelige kan- der har/vil gennemføre en lang videregående ud- didater etc.34 dannelse, så var arbejdsudbuddet i 2014 på ca. 279.000 personer. Fremskrivningen viser, at der i 2.1 Arbejdsudbuddet af højtuddannede – nu 2030 vil være ca. 459.000 personer, og 582.000 og fremadrettet personer i 2040 jf. den smalle afgrænsning. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Samme analyse har ligeledes inddelt de nyeste og Akademikerne viser, at udbuddet af akademisk fremskrivninger på uddannelsesretninger. De viser, arbejdskraft siden år 2000 er steget fra 318.000 per- at den største vækst i arbejdsudbuddet vil ske soner til de nuværende ca. 512.000 personer i blandt dimittender med en humanistisk, naturviden- 20145 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Aka- skabelig eller samfundsfaglig uddannelsesprofil demikerne, 2004:4-6). En tidligere analyse fra Ar- (Ibid:10). Hvor udbuddet af dimittender med en hu- bejderbevægelsens Erhvervsråd i 2012 viste, at ud- manistisk profil stiger med 133 pct. i perioden 2014- buddet tilbage i 1990 var på 108.000 personer (Ar- 2040, så stiger udbuddet af naturvidenskabelige di- bejderbevægelsens Erhvervsråd & AC, 2012: 2, 4- mittender med 118 pct. og samfundsvidenskabelige 8). Så over de seneste 24 år er arbejdsudbuddet af med 113 pct. Sundhedsvidenskabelige dimittender højtuddannede således steget med lidt mere end stiger med 93 pct., mens tekniske dimittender stiger 400.000 personer. med 73 pct.6 Stigningen i antallet af højtuddannede viser sig ved, at højtuddannede fremover udgør en Ved en fastholdelse af den nuværende udvikling, vil stigende andel af arbejdsstyrken i de enkelte alders- det akademiske arbejdsudbud om 15 år i 2030 være grupper. 2 4 Der er undervejs i desk studiet indsat case-eksempler i infobokse, som viser fordelingen eller udviklingen inden for et særligt fagområde. På den måde er det muligt at sammenligne resultaterne for alle højtudannede med denne specifikke faggruppe. Eksemplerne er udvalgt ud fra en vægtning, der afspejler Dansk Magisterforenings medlemsfordeling – således, at der er flest case-eksempler for humanistiske kandidater og dernæst samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske kandidater. 3 Det har ikke i alle tilfælde været muligt at fremskaffe analyser udarbejdet med alle højtuddannede som målgruppe. Derfor vil disse afsnit i stedet gå mere i dybden med resultater for udvalgte fagområder. Det tilstræbes at påvise en udvikling inden for temaet – fx branchetilknytning. Men flere analyser har dog ikke målt udviklingen over tid, hvorfor det heller ikke er muligt i dette desk studie at gå i dybden hermed. 5 Befolkningens fremtidige uddannelsesniveau opgøres ved at fremskrive den nuværende dynamik i uddannelsessystemet – dvs. samme tilgangsmønster/frafald/studietider mv. som i dag. Derudover fastholdes de højtuddannedes erhvervsfrekvenser opdelt på køn, alder og herkomst på det nuværende niveau. Dog korrigeres der for tilbagetrækningsreformen (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd & Akademikerne, 2014:2-3). 6 Fremskrivningerne baserer sig på den smalle afgrænsning. DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 9 Djøf’ernes arbejdsmarked frem mod 2030 skrivninger af, hvilke konsekvenser det får for udbuddet af humanistiske kandidater nominelt eller i En analyse foretaget af DAMVAD for Djøf i 2010 konkluderer, at antallet med en Djøf‐uddannelse vil vokse med 78 pct., og Djøf-arbejdsstyrken vil udgøre ca. 171.000 personer i 20307. andele af den samlede højtuddannedes arbejds- Opgjort i absolutte tal er den fremtidige udvikling parallel til den udvikling, der har fundet sted i den 10‐årige periode fra 1999‐2009, hvor Djøf‐arbejdsstyrken voksede med 36.000 personer. I fremskrivningsperioden øges Djøf‐arbejdsstyrken med ca. 37.500 personer fra 2010 til 2020 og dernæst igen med yderligere ca. 37.500 personer fra 2020 til 2030. fastlægge præcis, hvilke kandidatuddannelser, der styrke efter modellens fulde indfasning. Det kan skyldes, at universiteterne stadig arbejder med at skal begrænse optaget og hvilke, der skal øge optaget. 2.2 Beskæftigelse og ledighed blandt nyuddannede (Djøf, 2010:43) Det seneste notat om nyuddannedes beskæftigelMed et politisk fastsat mål om, at 25 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en lang videregående uddannelse i 2020 og de seneste års massiv tilstrømning til disse, tyder intet på, at denne udvikling vil vende. Det er dog vigtigt at tage højde for, at dimensioneringsmodellen indført af den tidligere regering i vil påvirke det fremtidige udbud af kandidatuddannede. Modellen er indført på de videregående uddannelser, hvor loftet over optag på bacheloruddannelserne indfases i 2015-2018, mens loftet over optag på kandidatuddannelsernes indfases fra 20182020 på uddannelser med forhøjede ledighedstal. For de humanistiske uddannelser har det betydet et loft over optag, der på sigt vil betyde langt færre kandidatuddannede fra de humanistiske uddannelser (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2015). Det vil påvirke det grundlag, ovenstående beregninger baserer sig på, hvorfor fremskrivningerne må tages med forbehold. Der findes endnu ingen frem- 7 Beregningerne baserer sig overordnet på tilgangen af djøf’ere via uddannelsesinstitutioner og indvandring samt afgang i form af tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og udvandring. Fremskrivningen skal således ses som en fremskrivning af, hvordan arbejdsstyrken af djøf’ere ser ud, hvis 10 sessituation fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (marts 2014) viser, at 83 pct. af de nyuddannede højtuddannede i 2011 var i beskæftigelse (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2014:12) 8. Tallene baserer sig på opgørelser fra Danmarks Statistik. Ser man samlet på de nyuddannede, har der i perioden 2006-2011 været et fald andelen i beskæftigelse mv. fra 88 pct. i 2006 til de 83 pct. i 2011. I perioden er det faktiske antal nyuddannede højtuddannede steget med 30 pct. frem til 2009 og derefter faldet lidt igen i 2010. Beskæftigelsen har været stigende frem til 2009, hvorefter den er faldet en anelse både i 2010 og 2011. Ser på man beskæftigelsen på tværs af uddannelsesretninger, har der været en lille stigning i beskæftigelsen blandt nyuddannede højtuddannede fra 2006 til 2008, hvorefter der er sket et lille fald frem mod 2011 (Ibid.). Dimittender fra sundhedsvidenskabelige uddannelser oplever den højeste beskæftigelsesfrekvens på 94 pct. I 2011, mens kandidater fra humaniora og teologi har den laveste be- alt fortsætter, som situationen var tilbage i 2010. Små ændringer i gennem‐ førelsesprocenter, optagelse, tilbagetrækning mv. vil medføre, at de samlede tal vil ændres. 8 Beskæftigelsesperioden måles fra 4-19 måneder efter, at kandidaten har fuldført sin uddannelse. Beskæftigelse dækker over kandidater: i beskæftigelse, under uddannelse eller i udlandet. DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM skæftigelsesgrad på 76 pct. – se figur 2.1. Her fremgår det også, at kandidater med en naturvidenskabelig uddannelse i 2011 havde en beskæftigelsesgrad på 83 pct. De andre uddannelsesretninger ligger på en beskæftigelsesgrad på mellem 85 og 87 pct. Udviklingen skal derudover ses i det perspektiv, at antallet af universitetskandidater steg markant fra 2006 til 2011. Fx steg antallet af humanistiske dimittender fra 39.000 til 50.000 i denne årrække (DEA, 2012:8). Ca. hver femte højtuddannet er ledig i mere end seks mdr. Ledighedsandelen var i 2006 på 12 pct., faldt til 9 pct. i 2008 og endte på 17 pct. i 2011 9. Uddannelses- og Forskningsministeriet understreger dog, at gunstige konjunkturer også spiller en rolle i udviklingen i beskæftigelsesprocenten for højtuddannede, og omvendt for udviklingen siden 2008. DEAs undersøgelse Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder viser, at ét år efter afsluttet uddan- Teologi er den uddannelsesretning, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen i perioden på syv procentpoint, mens de tekniske videnskaber er faldet med to procentpoint. nelse er 82,1 pct. af de humanistiske dimittender fra dimittendårgang 2001 i et job, der matchede deres uddannelse10 (DEA, 2012:15). Det er sammenholdt med henholdsvis 96,7 pct. og 97,5 pct. af de samfundsvidenskabelige og tekniske dimittender. Over tid kommer flere og flere humanister i et job, der matcher deres uddannelse. Således stiger andelen af humanister i et matchende job fra 82,1 pct. i 2002 FIGUR 2.1 Andel i beskæftigelse mv. for nyuddannede kandidater fordelt på hovedområde 2006-2011 Kilde: Tabellen stammer fra Notatet om nyuddannedes beskæftigelse (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2014:12). 9 Ledige dækker over kandidater, som er registreret som ledige eller uden for arbejdsmarkedet. 10 I DEAS rapport omfatter dimittender både bachelor og kandidater i beskæftigelse i perioden 2001-2008. Derfor anvender vi begrebet dimittend i de tilfælde, hvor vi refererer til denne undersøgelse. DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 11 til 86,5 pct. i 2009. Andelen af kandidater fra en 2.3 Lønniveau og lønudvikling samfundsvidenskabelig eller teknisk uddannelse i et matchende job forbliver på et stabilt, højt niveau. I opgørelsen af lønniveau tager vi udgangspunkt i Danmarks Statistiks standardberegnede måneds- En nyligt offentliggjort artikel fra Arbejderbevægel- fortjeneste, hvilket er det lønbegreb, som kommer sens Erhvervsråd fra marts 2015 beskriver, at mel- nærmest en månedsløn på lønsedlen. Standardbe- lem hver fjerde og hver femte dimittend er ledig i regnet månedsfortjeneste tegner et øjebliksbillede mindst seks måneder efter endt studie (Arbejderbe- af lønudgifterne for samtlige medarbejder i en given vægelsens Erhvervsråd, 2015a). Det er i særdeles arbejdsfunktion. Det betyder, at gennemsnitlig stan- hed humanistiske kandidater (hver tredje), samt dardberegnet månedsfortjeneste kun er en vejle- kandidater med en naturvidenskabelig, pædagogisk dende løn, da der kan være variation i lønnen som kandidatuddannelse (hver fjerde), der er ledige i følge af bl.a. geografi, anciennitet, ansvar og kon- mere end seks måneder efter endt studie. Sammen- kret jobindhold inden for samme arbejdsfunktion. holdt hermed er ca. 5 pct. af sundhedsvidenskabelige kandidater ledige i mere end seks måneder (Ar- I 2013 var den gennemsnitlige månedsløn for en bejderbevægelsens Erhvervsråd, 2015b). højtudannet i den private sektor 58.062,72kr, mens gennemsnitslønnen i den offentlige sektor var på I samme analyse fra Arbejderbevægelsens Er- 50.672,2311. Den årlige procentvise stigning fra hvervsråd er der ligeledes lavet en opgørelse over, 2012-2013 var på 1 pct. i både den offentlige og pri- hvilken betydning det har for livindkomsten at være vate sektor. Sammenligner man med 2009-lønnin- i længerevarende ledighed efter endt uddannelse. gerne, er der sket en stigning på 7 pct. på tværs af Ti år efter første job tjener disse kandidater i gen- de to sektorer. Hvor den procentvise lønstigning i nemsnit 72.000 kr. (2015-priser) mindre end deres den private sektor var 10 pct. fra 2009-2013, lå den medkandidater, der kom i job med det samme. Det på 4 pct. i den offentlige sektor (Danmarks Statistik, svarer til 5.000 kr. om måneden, hvis månedsløn- statistikbanken, egne beregninger). nen er 35.000 kr. Startlønnen er højere for privatansatte magistre Humanisternes ledighed fem år efter dimission Dansk Magisterforenings egen lønstatistik fra au- Fem år efter dimission er andelen af ledige humanister faldet til 3,4 pct., mens ledigheden blandt de samfundsvidenskabelige og de tekniske dimittender ligger på henholdsvis 1,2 pct. og 1,5 pct. gust/september 2014 viser, at startlønnen for en humanistisk magisteransat i staten, og som er uddannet i 2013 i gennemsnit er 33.055kr. i måneden, mens en nyuddannet kommunalt ansat, humani- (DEA, 2012:11). Se figur 2.2 nedenfor stisk magister tjener 32.056kri måneden12. En privatansat, humanistisk magister tjener i gennemsnit 32.169kr. pr måned. 11 Lønningerne er inkl. Pension (Dansk Magisterforening) Humanistiske magistre omfatter: cand.phil., mag.art., cand.art., cand.pæd., cand.comm., mag.art.soc. cand.scient.soc., cand.interpret., 12 12 cand.ling.merc., cand.public., konservator, cand.theol., cand.mag.SIS, master of arts., cand.negot., musikterapeut, dr.phil. og lic.phil. DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM En statsligt ansat, naturvidenskabelig magister13 2.4 Arbejdsmarkedet for højtuddannede uddannet i 2013 tjener i gennemsnit 34.897kr., mens en privatansat tjener 38.400kr. i måneden14. En analyse gennemført af CEBR og Djøf i 2013 vi- Den gennemsnitlige startløn beror sig dog i flere til- ser, at andelen af privatbeskæftigede højtuddan- fælde på et lille antal medlemmer, så lønstatistikken nede i 2010 var gennemsnitligt 46,6 pct. Ser man må tages med forbehold. på tværs af uddannelsesretninger, så er 64,3 pct. af Lønniveauet er højere for privatansatte magistre Blandt magistre, der er dimitteret ti år tidligere i 2004, er det gennemsnitlige lønniveau på 44.210kr. pr måned for offentligt ansatte humanister i kommuner, regioner og staten, mens en privatansat humanist i gennemsnit tjener 43.257kr. Sammenholdt kandidaterne med en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse ansat i den private sektor, 61,5 pct. med en samfundsvidenskabelig uddannelse, 46,5 pct. med en humanistisk uddannelse og endelig 18,1 pct. af de sundhedsvidenskabelige kandidater (CEBR og Djøf, 2013b:13). hermed tjener en naturvidenskabelig offentlig ansat magister gennemsnitligt 45.110kr., mens en privatansat tjener 49.621kr. i måneden. I sidstnævnte tilfælde er lønforskellen mellem en privatansat natuvidenskabelig magister og en offentlig ansat således Den største stigning i antallet af privatansatte på tværs af alle videregående uddannelser kan tilskrives kandidater fra samfunds- og teknisk/naturvidenskabelige uddannelser, som står for 45 pct. af den samlede stigning i perioden 2005-2010 (Ibid.). 4.511 kr. i måneden. Sammenholdt hermed er forskellen på en privatansat naturvidenskabelig magister og en privatansat humanistisk magister 6.364kr. i måneden. Den største lønforskel tegner sig således mellem uddannelseskategorier og ikke mellem offentlig og privatansatte. Alt i alt kan man sige, at lønudviklingen både på tværs af de to uddannelseskategorier og på tværs af årene er steget stabilt. Samtidig viser lønstatistikken, at privatansatte magistre tjener mere end deres offentligt ansatte med-medlemmer både som nyuddannet og efter ti år på arbejdsmarkedet. Statistikken viser også, at de naturvidenskabelige magistre tjener mere end deres offentligt ansatte studiekammerater. 13 Naturvidenskabelige magistre omfatter: mag.scient., cand.stat., lic.scient., dr.scient., cand.scient.san, cand.scient.san.publ., cand.it. og master of public health. 14 For de overenskomstansatte offentligt ansatte dækker tallene over nettomånedsløn uden eget og arbejdsgivers pensionsbidrag og inklusive alle faste, varige tillæg, dog eksklusiv eventuelt merarbejdtillæg. For privatansatte dækker tallene over nettomånedsløn inklusive pensionsbidrag. DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 13 Humanister får i stigende grad ansættelse i den private sektor I 1983 var ca. 15 pct. af humanisterne ansat i den private sektor. Det fremgår af KUs Kandiatundersøgelse fra 2013. I 2002 var 42 pct. af dimittenderne fra perioden 1992-2002 privatansatte. Til sammenligning hermed viser beregninger fra Krakas analyse af Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre fra 2014, at knap 40 pct. af de nyuddannede magistre arbejder i den private sektor i 2011 – et år efter deres dimission. Kilde: (KU, 2013:6), (Kraka, 2014:25) I nabolande som Tyskland og Holland samt også i USA er andelen af højtuddannede ca. 60 pct. – og forskellen er især andelen af højtuddannede inden for private serviceerhverv (Produktivitetskommissionen, 2014:67). Flere humanister er selvstændige En opgørelse i DEAs analyse Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder viser, at over 96 pct. af de samfundsvidenskabelige dimittender fem år efter deres dimission er ansat som lønmodtagere, mens det tilsvarende er 92 pct. af humanisterne (DEA, Blandt magistrene er der ligeledes en svag tendens til, at nyuddannede magistre med en samfundsvidenskabelig uddannelse har en tættere tilknytning til den private sektor end de humanistiske eller naturvidenskabelige magistre. 2012:11). Til gengæld er 4,6 pct. af de humanistiske dimittender selvstændige fem år efter dimission, mens det tilsvarende er tilfældet for 2,6 pct. for tekniske og 2,4 pct. for samfundsvidenskabelige dimittender. FIGUR 2.2 Andel beskæftigede I den private sektor, dimittender fra 2010 Kilde: (Kraka, 2014:25). 14 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM af de tekniske dimittender, der søger ud sammenholdt med de samfundsvidenskabelige og humaniFIGUR 2.3 Dimittendernes beskæftigelsestype fem år efter afsluttet uddannelse, pct. (DEA) stiske dimittender. Det viser samme analyse af DEA – Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder (Ibid.: 10). FIGUR 2.4 Udvandringer i perioden 2001-2010 blandt dimittenderne, pct. (DEA) Kilde: (DEA, 2012:11) I en Kandidatundersøgelse fra det Humanistiske Kilde: (DEA, 2012:10) Fakultet på Københavns Universitet fra 2013 har ca. 6 pct. af respondenterne angivet, at de er selvstændige (KU, 2013:22). Det er især kandidater fra me- Internationalisering på Aarhus Universitet starte deres egen. Blandt de selvstændige humani- I Aarhus Universitets Beskæftigelsesundersøgelse fra 2013 er det gennemsnitligt 6 pct. af de højtuddannede, der befinder beskæftigelse i udlandet15. Mere konkret er det 6 pct. af kandidaterne fra Faculty of Arts og 7 pct. fra Business and Social Sciences, 4 pct. fra Health og 5 pct. fra Science and Technology. stiske kandidater på KU har 82 pct. startet en virk- (AU, 2013:13) die-, kommunikations- og informationsvidenskab (12,4 pct.) og musik/æstetiske fag (8,3 pct.), der vælger at gå ind i virksomhed som medejer eller somhed enten alene eller i samarbejde med andre. Det er overvejende små virksomheder med mellem en og fem ansatte. Kandidatundersøgelsen viser samtidig, at hver tredje selvstændig, humanistisk kandidat har et løn- Nyuddannede magistre arbejder primært i brancherne ”Offentlig administration”, ”Undervisning” og ”Sundhed” Ser man nærmere på, hvilke brancher der i 2011 beskæftigede magistre året efter deres dimission, er arbejde ved siden af, og 10 pct. modtager supple- især branchen ”Offentlig administration, undervis- rende dagpenge (Ibid.). ning og sundhed” en stor aftager af nyuddannede Ca. hver tiende dimittend rejser ud kandidater (Kraka, 2014:27). Blandt beskæftigede Omtrent hver tiende dimittend rejser til udlandet ef- magistre er halvdelen ansat i denne branche i 2011 ter dimission – her er det en marginalt større andel - året efter deres dimission. Til sammenligning er 15 mellem 1. april 2012 og 31. marts 2013. Svarprocenterne for de to årgange er henholdsvis 44 pct. og 45 pct. (AU, 2013:6-7). Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2013 omfatter to årgange af kandidatdimittender fra Aarhus Universitet: de kandidater, der afsluttede deres uddannelse mellem 1. april 2008 og 31. marts 2009, og DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 15 knap hver tredje kandidat med en samfundsviden- somheder. Til sammenligning blev 18 pct. af de ny- skabelig uddannelse ansat i ”Offentlig administra- uddannede kandidater fra samfundsvidenskabelige tion, undervisning og sundhed” året efter, de dimit- og andre uddannelser ansat i virksomheder med terede. mindre end 50 ansatte (Ibid.:28). De fire andre brancher, hvor flere magistre er ansat, er: ”Erhvervsservice”, ”Information og Kommunikation”, ”Handels og transport mv.” og ”Kultur, fritid og anden service”. Sammenlignet med nyuddannede kandidater med en samfundsvidenskabelig uddannelse, er der især en tendens til, at magistre er mindre repræsenteret i brancherne ”Erhvervsservice”, ”Finansiering og forsikring” og ”Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed”. Til gengæld er magistrene i højere grad ansat inden for ”Information og kommunikation” og ”Kultur, fritid og anden service” (Ibid.) Humanisterne arbejder i højere grad i små virksomheder sammenholdt med andre kandidater En analyse udgivet af Kraka i 2014 viser, at knap halvdelen af de nyuddannede kandidater fra 2010, som i 2011 var ansat i den private sektor, var beskæftiget i større virksomheder. Størst var andelen blandt dimittender med andre uddannelser end magistre eller samfundsvidenskabeligt uddannede, hvor 56 pct. var ansat i større virksomheder et år efter, de dimitterede. Omvendt var tallet 43 pct. for nyuddannede magistre (Kraka, 2014: 28f). I hvilke brancher arbejder de privatansatte humanistiske kandidater fra Københavns Universitet? Næsten hver femte privatansatte respondent arbejder i en virksomhed i informationsbranchen16, som primært dækker over brancherne ”forlag og udgivelser” samt ”produktion af film, tv og musik”. Det er især kandidater fra medie-, kommunikations- og informationsvidenskab, der trækker andelen af ansatte i informationsbranchen op. Knap 15 pct. af de privatansatte arbejder inden for undervisning. Det gælder især kandidater fra dansk, større gymnasiesprogfag og arkæologiske fag. Cirka halvdelen af de beskæftigede i undervisningsbranchen angiver, at de er ansat i gymnasier eller på erhvervsskoler. Hver tiende arbejder inden for kulturbranchen, og det er særligt kandidater fra musik/æstetiske fag. Ca. 8 pct. er beskæftiget inden for pengeinstitutter, ”Finans, forsikring og pension”. Det gælder især kandidater fra historie, filosofi og idehistorie. ”Finans, forsikring og pensionsbranchen” ansætter hver fjerde kandidat fra en af disse uddannelsesretninger og er dermed den største aftager af kandidater herfra i den private sektor. Endelig har flere privatansatte respondenter angivet, at de arbejder inden for marketing/reklame, rådgivning og medieproduktion. (KU, 2013:15) Til gengæld blev en større andel af de nyuddannede magistre ansat i især små virksomheder med min- 2.5 Jobfunktioner dre end 50 ansatte. I 2011 var 27 pct. af de privatansatte nyuddannede magistre ansat i små virk- I begyndelsen af 2007 fik Akademikernes Centralorganisation gennemført en undersøgelse af højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse 17 16 Kandidatundersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle kandidater dimitteret fra Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet i perioden 2007-2011, er inviteret til at deltage. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i vinteren 2012-2013 blandt 4.266 færdiguddannede kandidater. 1.773 kandidater har besvaret spørgeskemaet helt/delvist. Det giver en samlet svarprocent på 41 % (KU, 2013:4). 17 Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 4.000 højtuddannede fra dimittendårgangene 1997 og 2002. 16 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM (AC, 2007). I undersøgelsen så man bl.a. nærmere på, hvilke jobfunktioner de højtuddannede udfører. Jobfunktioner blandt humanistiske kandidater tæller bl.a. undervisning, kommunikation og marketing De humanistiske kandidater finder, som nævnt oven for, både ansættelse i den private sektor og offentlige sektor, men der er forskel på, hvilke funktioner, de løser i de to sektorer. Der har desuden været en udvikling over årene i forhold til jobfunktionerne. De humanistiske kandidaters jobfunktioner anno 2002 AC-undersøgelsen viser, at to ud af tre humanistiske kandidater ansat i den offentlige sektor tilbage i 2002 startede med at undervise typisk som gymnasielærer eller som underviser på universiteter og højskoler (AC, 2007:102-103). Derudover sad ca. hver femte humanist med administration og sagsbehandling, når de blev ansat i den offentlige sektor. I den private sektor startede næsten halvdelen af humanisterne i funktioner inden for salg, marketing, reklame eller kommunikation. Endvidere sad ca. en tredjedel af humanisterne ansat i den private sektor med sagsbehandling og administration, mens ca. 20 pct. varetog it-funktioner. Det kan være fx være i krydsfeltet mellem webdesign og kommunikation (Ibid.). Spørgeskemasvarene er efterfølgende blevet koblet til Danmarks Statistiks Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforhold (IDA) (AC, 2007:1). DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 17 De humanistiske kandidaters jobfunktioner anno deres arbejdstid på tolkning, HR-opgaver og forsk- 2013 ning, jf. figur 2.5 nedenfor (KU, 2013:18-19). Kandidatundersøgelsen på Humanistisk Fakultet på belyse, hvilke jobfunktioner de humanistiske kandi- Jobfunktioner blandt samfundsvidenskabelige kandidater tæller bl.a. konsulentbistand, rådgivning og økonomi daterne bestrider i deres jobs i dag. Samlet set va- De samfundsvidenskabelige kandidater finder også retager de medvirkende humanistiske kandidater ansættelse i både den private sektor og offentlige især opgaver inden for tekstproduktion, analyse og sektor. Her har der også været en udvikling over evaluering, administration og sagsbehandling samt årene i forhold til jobfunktionerne. Københavns Universitet i 2013 kan være med til at projektledelse. Kun et fåtal – under 10 pct. - bruger FIGUR 2.3 Fordeling af de humanistiske kandidaters jobfunktioner, KU Kandidatundersøgelse 2013 Kilde: (KU, 2013:19) 18 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM De samfundsvidenskabelige kandidaters jobfunktio- Da Djøf’s kandidatundersøgelse ikke er så detalje- ner anno 2002 ret, hvad angår jobfunktioner er det svært at lave en De samfundsvidenskabelige kandidater blev i 2002 direkte sammenligning af jobfunktionerne i de to år. typisk ansat i konsulentfunktioner og til administra- Men det synes umiddelbart at være de samme job- tion i den offentlige sektor (Ibid.:103-105). Det gæl- funktioner, der går igen – nemlig sagsbehandling og der både specialister som jurister og universitets- administrationsarbejde som fuldmægtig, konsulent- økonomer samt generalister som fx statskundska- arbejde projektarbejde. bere og sociologer. I den private sektor arbejder de samfundsvidenska- De højtuddannede selvstændige arbejder i en funktion med formidling/kommunikation, tekstproduktion og projektledelse belige kandidater også ofte med rådgivning og ad- De tre mest repræsenterede jobfunktioner er, lige- ministration, mens en mindre del er beskæftiget som hos de privatansatte højtuddannede, formidling med undervisningsopgaver eller økonomifunktioner og kommunikation, tekstproduktion og projektle- – både i den private og offentlige sektor. delse (KU, 2013:18). De selvstændige angiver i højere grad at arbejde inden de forskellige jobfunktio- Blandt de offentligt ansatte kandidater er de domi- ner med undtagelse af administration, vejledning, nerende arbejdsområder administration og sagsbe- undervisning, HR og analyse end offentligt og pri- handling, analyser og evaluering samt undervis- vatansatte. ningsopgaver. Samfundsvidenskabelige kandidater ansat i den private sektor arbejder i høj grad med I sammenligning med lønmodtagere bruger de selv- formidling og kommunikation, tekstproduktion og stændige i særdeleshed mere tid på kulturformid- projektledelse. ling, innovation, markedsføring og udviklingsopgaver. De samfundsvidenskabelige kandidater anno 2014 Djøf foretager hvert andet år en kandidatundersø- Kandidaterne får ofte titel af konsulent, adjunkt/lektor eller gymnasielærer gelse blandt nyuddannede medlemmer ift. deres ar- I samme KU kandidatundersøgelse er de humani- bejdsmarkedsstatus18. Undersøgelsen viser, at de stiske kandidater blevet bedt om at angive deres blandt de kandidater, der er dimitteret i perioden stillingsbetegnelse – hvilke fremgår af figur 2.6. 2012-2014, og som er i arbejde – har de i størst om- Som man kan se i figuren, er de fem mest alminde- fang en funktion som fuldmægtig (24 pct.), Konsu- lige stillingsbetegnelser: konsulent, adjunkt/lektor, lent (ikke juridisk eller økonomisk) (17 pct.) og pro- gymnasielærer, AC-fuldmægtig og projektleder jektmedarbejder (9 pct.) (Djøf, 2014:9). Ibid.:21). Kategorien konsulent er en samlekategori, der dækker over fx udviklingskonsulent og proces- I undersøgelsen er der desværre ikke skelnet mel- konsulent, ligesom redaktørbetegnelsen dækker lem offentlig og privatansættelse, hvorfor det ikke er over både web-, forlags- og andre redaktørjobs. muligt at gå yderligere i dybden med besvarelserne. 18 Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, som Djøf udsendte i april 2014 til knap 4.000 nyuddannede kandidater. Der blev indsamlet 1.388 svar, hvilket svarer til en svarprocent på 39 pct. (Djøf, 2014:5). DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 19 at arbejdsopgaverne ikke ændrer sig markant i de FIGUR 2.4 Typiske stillingsbetegnelser, KU Kandidatundersøgelse 2013 første år af RUC-dimittendernes karriere. DAMVAD Analytics er på nuværende tidspunkt i gang med at gennemføre en analyse af Arts kandidaters karriereveje og kompetencer for Faculty of Arts på Aarhus Universitet (DAMVAD Analytics, 2015). Analysen er netop igangsat, og som led heri gennemføres der i alt 60 kvalitative interview med Arts kandidater om blandt andet deres arbejdsopgaver, kompetencer og værdiskabelse på jobbet. I undersøgelsen er afdækket en række cases, som illustrerer de arbejdsopgaver, som kandidat udfører. Kilde: (KU, 2013:21) Note: Oplysningerne er blevet udsøgt for enslydende betegnelser og herfra er stillingsbetegnelserne kategoriseret. Figuren viser de hyppigst forekommende stillingsbetegnelser. Da figuren er lavet på baggrund af respondenternes egne beskrivelser, viser den kun tendenser. Opgørelsen kan ikke bruges til at identificere f.eks. det præcise antal af gymnasielærere, da nogle måske har brugt betegnelsen undervisningsadjunkt og dermed falder i en anden kategori. 2.6 Arbejdsopgaver Roskilde Universitet har i 2012 gennemført en beskæftigelsesundersøgelse, hvor dimittenderne er spurgt ind til, hvilke arbejdsopgaver de udførte i både deres første og evt. nuværende job 19. De fire arbejdsopgaver, som mere end en fjerdedel af dimittenderne har angivet som primære arbejdsopgaver i deres første job, er; ”Formidling, kommunikation og tekstproduktion”, ”Administration, sekretariatsfunktion og sagsbehandling”, ”Projektledelse og planlægning” samt ”Analyse, evaluering og forskning” (RUC, 2013:60-63). Der er kun meget små forskelle i angivelsen af arbejdsopgaver blandt de dimittender, der har svaret med udgangspunkt i deres nuværende – og ikke første job. Det tyder på, 19 Deltagere i dimittendundersøgelsen er alle kandidater fra RUC i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011, samt dimitterede bachelorer i samme periode, der ikke senere er indskrevet på en kandidatuddannelse 20 Case - Markedsføring og hjemmeside-redigering Simon arbejder i en midlertidig stilling på en højskole, hvor han bistår i arbejdet med at styrke markedsføringen af højskolen udadtil. Simon arbejder løbende på at optimere og redigere højskolens hjemmeside, udarbejde brochurer og promovere højskolens profil på de sociale medier. Kandidat, AU Arts, Medievidenskab (DAMVAD Analytics, 2015) I Djøf’s medlemsundersøgelse fra 2014 har medlemmerne angivet, at deres primære arbejdsopgaver består af ”Analyse og metode”, ”Sagsbehandling (fx lovgivningsarbejde og juridiske afgørelser) ”, ”Projektledelse”, ”Forbedre processer og arbejdsgange” og ”Kommunikation” (Djøf, 2014:9). Der vil naturligt være et vist overlap mellem de dimittender, der har medvirket i RUC’s beskæftigelsesundersøgelse og ligeledes medvirker i Djøf’s undersøgelse. Dog er det vores forventning, at medlemmerne i Djøf’s undersøgelse i højere grad har en på RUC. Der er indsamlet svar fra 5.524 dimittender, heraf 3.984 kandidater og 1.540 bachelorer – og den gennemsnitlige svarprocent er på 20 pct. (RUC, 2013:15). DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM samfundsvidenskabelig profil sammenholdt med de desværre ikke undersøgt, hvilke arbejdsopgaver medvirkende dimittender i RUC’s undersøgelse. kandidaterne udfører. Case - Ledelsesopgaver i en kulturinstitution Marie er administrerende direktør i en selvejende kulturinstitution med fokus på musik og talentudvikling, samt igangsættelse af projekter på tværs af de kulturelle brancher. Maries arbejdsopgaver går overordnet set ud på at styre organisationen i den rigtige retning. Marie har den daglige ledelse på kontoret, overblik over og ansvar for organisationens (frem)drift og økonomi, samt ansvar for at sikre en solid fundraising-indsats, så institutionen har midler til at igangsætte projekter. Kandidat AU Arts, Klassisk Arkæologi (DAMVAD Analytics, 2015) Case - Underviser på Aarhus Universitet Rikke arbejder som udviklingskonsulent på Århus Universitet og er uddannet i Religionsvidenskab. Rikke varetager en række forskellige administrative opgaver i sin stilling, hvor hun bruger meget tid på at ”forske” i digitale medier og udvikle online kurser i formidling. Derudover underviser Rikke i faget retorik på Aarhus Universitet. Kandidat, AU Arts, Religionsvidenskab (DAMVAD, Analytics 2015) Interessant er det, at der stort set er et 100 pct. sammenfald mellem de arbejdsopgaver, som kandidaterne udfører – hvilket tyder på, at disse arbejdsopgaver er ”repræsentative” for mange humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater. Den eneste forskel er, at Djøf medlemmerne har angivet det at forbedre processer og arbejdsgange som en typisk arbejdsopgave – og som måske lægger nært beslægtet økonomi- og statskundskabsuddannelserne. I de eksisterende dimittendundersøgelser fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, medlemsanalyser for Djøf og Dansk Magisterforening samt tilsvarende andre relevante analyser har man DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 21 3 De højtuddannedes værdiskabelse I dette kapitel går vi i dybden med de højtuddanne- en lidt lavere produktivitet end de samfundsviden- des værdiskabelse i små og mellemstore virksom- skabelige (Ibid.: 29). heder. Der ses både på den materielle værdiskabelse i form af produktivitetseffekt og beskæftigelseseffekt, men også på den immaterielle værdiskabelse i form af kompetencer, bidrag til innovation og nytænkning på arbejdspladsen. 3.1 Signifikant positiv fælleseffekt Analysen viser også, at medarbejdere fra alle typer af videregående uddannelser (korte, mellemlange og lange) har en signifikant positiv fælleseffekt uanset fagområde. Medarbejdere med en teknisk, sundheds- og naturvidenskabelig uddannelse har Produktivitet den største fælleseffekt på produktiviteten, hvis man ser inden for fremstilling, mens medarbejdere I dette afsnit ser vi på produktivitet som den værdi, der skabes per fuldtidsansat højtuddannet medarbejder (årsværk). Værditilvækst er et mål for, hvor meget en medarbejder bidrager til at forøge værdien af varer og tjenester. med en samfundsvidenskabelig uddannelser har den største fælleseffekt inden for den private sektor. Der er en tendens til, at medarbejdere med en lang videregående uddannelse har en større fælleseffekt end medarbejdere med korte og mellemlange videregående uddannelser (Ibid.: 2)21. Stor individuel effekt på produktivitet I 2010 dokumenterede en analyse fra DEA både en positiv individuel effekt og fælleseffekt af højtuddan- Opdelt på fagområder viser en analyse fra CEBR for In- Djøf, at sundhedsvidenskabelige og samfundsvi- dividuel effekt betyder, at den uddannede selv op- denskabelige kandidater med en lang videregående når en højere produktivitet, hvilket typisk afspejles i, uddannelse hver bidrager med 800.000 kr. i fælles- at personer med en uddannelse får en højere løn effekt i den private sektor (CEBR og Djøf 2013b:18). end personer uden en uddannelse. Fælleseffekt be- Fælleseffekten er målt ved total faktor produktivite- tyder, at det kan have en positiv effekt på produkti- ten, som består af virksomhedernes samlede pro- viteten i hele virksomheden, hvis der anvendes duktion og fraregnet indsatsen af kapitalapparatet mere højtuddannet arbejdskraft. og arbejdskraften (egen-effekten). De humanistiske net arbejdskraft på produktivitet (DEA 2010: 2)20. kandidater bidrager med 270.000 kr., mens de tekAnalysen viser, at produktiviteten for den enkelte er niske kandidater bidrager med 170.000 kr. (figur højere, jo længere uddannelse vedkommende har 3.1). uanset fagområde. Den viser også, at det er medarbejdere med en samfundsvidenskabelig uddan- I undersøgelsen er produktivitetseffekten alene be- nelse, der giver den højeste individuelle produktivi- regnet på baggrund af uddannelse og ikke jobfunk- tet. Medarbejdere med en lang videregående ud- tion eller branche. Tallene afslører således ikke, om dannelse inden for det humanistiske, tekniske, der er tale om en sådan forskel i effekt, når der ses sundheds- og naturvidenskabelige fagområde giver 20 Analysen inkluderer personer med humanistiske, kunstneriske og pædagogiske uddannelser (HUM), personer med samfundsvidenskabelige, formidlings- og erhvervssproglige uddannelser samt politi/forsvar (SAM), personer med tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige 22 uddannelser (TEK). I rapporten opdeles analysen også på undergrupperne bachelor-, kandidat- og forskeruddannelser med betegnelsen ’lange videregående uddannelser’ (LVU). 21 I analysen antages det, at der er en kausalitet, hvor højtuddannet arbejdskraft forårsager en højere produktivitet. Dette er dog ikke dokumenteret i analysen. DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM på kandidater med forskellige uddannelsesbag- nelse, bidrager en person med en lang videregå- grund i samme jobfunktion. Under afsnit 3.3 Kom- ende uddannelse med ca. 2 personer uden uddan- petencer fremgår det, at humanistiske og sam- nelse (mellem 1,7 og 3,2 personer) (DEA, 2010:3). fundsvidenskabelige kandidater i vid udtrækning har de samme jobfunktioner og udfører de samme arbejdsopgaver. Det tyder på, at fælleseffekten i ovenstående beregninger ikke til svarer virkeligheden, hvorfor effekt-differencen forventeligt må være mindre, når man sammenholder humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater. Godt at blande fagligheder I analysen er der også set på, i hvor høj grad produktivitetseffekt af at ansætte højtuddannede bliver mindre jo flere højtuddannede, der er i forvejen. Gevinsten ved at ansætte højtuddannede er aftagende, men det viser sig først for alvor ved andele over 40 pct. (Ibid.:3). Højtuddannede bidrager til nye ansættelser Det er også analyseret, hvorvidt det er bedre at Hvis man udelukkende tager hensyn til den indivi- have en blanding af personer med forskellige typer duelle effekt af uddannelse, bidrager en person med af videregående uddannelser i forhold til kun at en lang videregående uddannelse med mellem 1,2 have en enkelt type uddannet ansat. En kombina- og 1,6 personer uden uddannelse. Hvis man tager tion af flere forskellige uddannelsesniveauer bety- hensyn til, at der også er en fælles effekt af uddan- der, at en aftagende gevinst indtræder langt senere. Ud fra analysen kan det dog ikke konkluderes, at FIGUR 3.1 Højtuddannedes bidrager mest til fælleseffekt fordelt på fagområder Kilde: (CEBR og Djøf, 2013b) DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 23 der er særlige ”kombinationer” af de højtuddannede, som er mere værdifulde end andre (Ibid.:39). I en artikel fra Mandag Morgen i juni 2014 fremgår det, hvordan humanister kan bidrage med værdifuld viden og kompetencer i en ellers sundhedsvidenskabelig og teknisk organisation som Novo Nordisk: ”Hvis man skal lave et innovationsprojekt om produktudvikling, så skal det handle om dem, som skal bruge produktet. Og kan 10 ingeniører i et mørkt rum ikke tænke sig til. Det er helt klart, at de antropologer, vi har ansat, giver os indsigt i brugernes behov, som vi ikke ellers ville kunne få andre steder” (Senior Vice President, Device R&D, Novo Nordisk) (Mandag Morgen, 2014) Stor beskæftigelseseffekt ved at ansætte første højtuddannede i MMV’er At virksomheder, der har eller ansætter den første højtuddannet, har en højere produktivitet end virksomheder uden højtuddannet arbejdskraft (både mindre, mellemstore og store virksomheder) bekræftes også i andre studier. Det viser bl.a. en analyse foretaget af IDA, der både inkluderer fagforeningens kernemedlemmer (ingeniører) og andre højtuddannede med en lang videregående uddannelse (IDA, 2012:7). 24 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM I særlig høj grad oplever virksomheder, der ansæt- 3.3). Højtuddannede har den største beskæftigel- ter den første højtuddannede relativ stor fremgang i seseffekt i fremstillingssektoren, hvor samfundsvi- beskæftigelse. De mindre og mellemstore virksom- denskabelige kandidater bidrager med 3,2 medar- heder, der i perioden 2001-2008 ansatte den første bejdere uden uddannelse, mens de naturvidenska- højtuddannede, oplevede vækst på 7,9 person pr belige, tekniske og sundhedsvidenskabelige kandi- virksomhed (figur 3.2). Øvrige mindre og mellem- dater bidrager med 3,1 medarbejder uden uddan- store virksomheder uden højtuddannede havde i nelse. De humanistiske kandidater bidrager med samme periode en gennemsnitlig vækst på 1,7 per- henholdsvis 1,9 personer uden uddannelse i en son pr. virksomhed (Ibid.:2). fremstillingsvirksomhed, mens det tilsvarende er 1,7 Beskæftigelseseffekt varierer fra fagområde til fagområde personer i den private servicesektor (CEBR, 2010 i Regeringen og Vækstforum, 2011:6). Beskæftigelseseffekten målt ift. vækst i antal ansatte er ikke den samme for alle fagområder (figur FIGUR 3.2 Højtuddannedes bidrag til vækst i antal ansatte per virksomhed Kilde: (IDA 2012:2) DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 25 En analyse foretaget af CEBR for Djøf viser lig- Antagelserne, der ligger til grund for dette, er flere: nende resultater. Den påviser en positiv sammenhæng mellem mange højtuddannede og høj produk- tivitet i virksomheder målt i værditilvækst pr. årsværk. Særligt i brancherne Kultur & Fritid, Informa- tion & Kommunikation og Videnservice er tendensen størst (CEBR og Djøf 2013a:24). De eksisterende analyser, der ligger til grund for dette desk studie, påviser generelt kun positiv sammenhæng og ikke kausalitet mellem antagelserne og produktivitet. Værditilvækst ved at ansætte højtuddannede En nyere analyse fra CEBR for Djøf viser, at privat- At personer med en høj uddannelse udfører opgaver mere effektivt end personer med en lavere uddannelse At ansatte med en lavere uddannelse lærer af at omgås og observere medarbejdere med høj uddannelse At højtuddannet arbejdskraft bidrager til en mere effektiv ledelse og organisering af virksomheden At højtuddannet arbejdskraft er med til at foretage produkt - eller markedsmæssige innovationer (fx nye serviceydelser eller ændret markedsføringsstrategi), der gør, at virksomheden er i stand til at sælge produktet til en høj pris At højtuddannede foretager tekniske innovationer i virksomheden, som er med til at styrke hele virksomhedens produktivitet (CEBR og Djøf, 2013b) ansatte højtuddannede i gennemsnit er forbundet med en værditilvækst ud over deres egen løn på Højtuddannede bidrager til bundlinjen 500.000 kr. årligt (fælleseffekt) (CEBR og Djøf, CEBR har gennemført en undersøgelse af 60 dan- 2013b). Til sammenligning udgør værditilvæksten ske virksomheder, der har ansat en viden medar- for ansatte med en kort videregående uddannelse bejder, og sammenlignet med en kontrolgruppe af 250.000 kr. årligt. virksomheder uden (CEBR i Vækstforum Sjælland 2014-2015:12). I de 60 virksomheder i interventionsgruppen steg den årlige bruttofortjeneste i gennemsnit med ca. 3 mio. kr. i kontrolgruppen var den stigning kun på 1,9 mio. kr. FIGUR 3.3 Højtuddannedes bidrag med ekstra produktivitet ift. ikke-uddannede Kilde: (CEBR, 2010 i Regeringen og Vækstforum, 2011:6). Note: Tabellen beskriver hvor meget ekstra produktivitet en medarbejder med en lang videregående uddannelse skaber i en virksomhed i forhold til en medarbejder uden uddannelse. Opgørelsen tager højde for både såkaldte individuelle og fælles effekter, og måles i forhold til forøgelse af den såkaldte totalfaktorproduktivitet. 26 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 3.2 Innovation Studiet refererer til en undersøgelse af Sørensen & Junge (2010), der påviser, at virksomheder med Definitionen af innovation følger i dette desk studie højtuddannede ansat er markant mere produktive OECD’s Oslo-manual. Den definerer innovation på grund af de højtuddannedes bidrag til innovation. som introduktion af et nyt eller væsentlig forbedret Undersøgelsen antager, at der knytter sig bestemte produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væ- jobfunktioner og arbejdsopgaver til bestemte ud- sentligt forbedret proces eller markedsføringsme- dannelser (Sørensen og Junge, 2010:1f). Resulta- tode eller en væsentlig organisatorisk ændring22. terne skal derfor ses i denne sammenhæng. Innovation i private virksomheder handler derfor Højtuddannede inden for tre fagområder; de sam- om, at de højtuddannede er i stand til at omsætte fundsfaglige, de tekniske/naturvidenskabelige og denne nytænkning til kommerciel værdi. Der skel- de humanistiske kandidater bidrager alle, men på nes der mellem fire innovationstyper: forskellig vis og i forskellig grad (CEBR og Djøf - Produktinnovation 2013a:25). Nedenstående figur 3.4 viser bidraget. - Procesinnovation Fluebenet indikerer, om de højtuddannede inden for - Organisatorisk innovation fagområdet bidrager til den pågældende type inno- - Markedsføringsinnovation vation. Fx bidrager de højtuddannede inden for SAMF og TEK med en produktivitetseffekt på + 7 Innovation kan derved ske igennem en række så- pct. inden for produktinnovation. kaldte drivere, hvor de interessante her er at se på den medarbejderdrevne innovation, der er inspireret af de idéer, som medarbejderne får. FIGUR 3.4 Højtuddannedes bidrag til innovation Virksomheder med højtuddannede ansat er mere innovative Virksomheders produktivitet øges ved innovation, og virksomheder med højtuddannede ansat er markant mere produktive. Det er de bl.a., fordi højtuddannede øger sandsynligheden for innovation, hvilket styrker virksomhedernes konkurrenceevne (CEBR og Djøf 2013a:25). Studiet afdækker ikke præcis, hvordan innovationen sker i praksis, men antager, at de højtuddannede bidrager til de fire typer af innovation ved at udvikle og optimere produkter, processer, organisering og/eller markedsføring Kilde: Sørensen & Junge CEBR 2010 i CEBR og Djøf 2013a:25 ved hjælp af de kompetencer, de har tilegnet sig i deres uddannelser. 22 Oslo Manual - Guidelines for Collecting and Interpreting Innovation Data, 3rd Edition, 2005 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 27 3.3 Kompetencer Specifikke kompetencer: Knytter sig i højere grad til de højtuddannedes faglighed. Dette afsnit beskriver både de kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger af de nyuddannede Private virksomheder efterspørger generelle kompetencer som ansvarlighed og problemløsning kandidater, samt de kompetencer, som de højtud- En undersøgelse foretaget af Styrelsen for Univer- dannede selv oplever at have fået med sig fra deres siteter og Internationalisering (2012) viser, at private uddannelse. virksomheder i høj grad efterspørger en række generelle kompetencer, når de ansætter nyuddan- I vores gennemgang af de højtuddannedes kompe- nede. Top scorerne blandt kompetencer er ”Ansvar- tencer anvender vi et todelt kompetencebegreb: lighed”, ”Problemløsende” og ”Omstillingsparat” (fi- Generelle kompetencer: Går på tværs af fagom- gur 3.5)23. Det bakkes bl.a. også op i den spørge- råder, fx evnen til at tænke analytisk, tilegne sig skemaundersøgelse, DAMVAD har foretaget for ny viden, have forretningsforståelse mv. Dansk Magisterforening – hvor formålet har været at kortlægge højtuddannedes værdiskabelse i små- FIGUR 3.5 Efterspurgte kompetencer blandt private virksomheder Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, 2012: 8 23 Undersøgelsen er baseret på et elektronisk spørgeskema sendt til 1076 private virksomheder i Danmark. 334 af de 1076 adspurgte virksomheder responderede på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 31. 28 Gruppen af respondenter dækker alle størrelser af virksomheder. Der er dog en overvægt af virksomheder, som har fra 50 til 249 ansatte, og virksomheder, der har mere end 500 ansatte. DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM og mellemstore virksomheder (DAMVAD Analytics, 2015). Overordnet set oplever de deltagende virksomheder, at de akademiske medarbejdere har betydning for virksomhedens bundlinje. De akademiske medarbejdere bidrager med øget effektivitet i det daglige arbejde, udvikling af nye produkter og tilførsel af ny viden og teknikker. Samtidig påpeger de, at akademikerne har en god forretningsforståelse. De bidrager bl.a. med at styrke udvikling af nye idéer, belyser virksomhedernes udfordringer på nye måder og taler kundernes sprog Akademikerkampagnen har foretaget et stort casestudie, hvor arbejdsgivere inden for en række brancher forsætter ord på de kompetencer, de efterspørger. I boksen er et uddrag af de kompetencer fortalt med arbejdsgivernes egne ord (Akademikerne, 2014). Bred enighed om generelle kompetencer såsom at være kommunikativ, analytisk, struktureret og effektiv Som et led i ”Udvalget for Kvalitet og Relevans i de videregående uddannelser”s (Kvalitetsudvalget) arbejde, har Teknologisk Institut gennemført en kvalitativ undersøgelse baseret på interview med 82 højtuddannede (Teknologisk Institut, 2014) 24. I undersøgelsen er de højtuddannede blevet bedt om at vurdere deres generelle/almene kompetencer. Her nævner de bl.a. evnen til hurtigt at sætte sig ind i noget nyt og at levere høj kvalitet i opgaveløsningen, stor selvstændighed samt evnen til at strukturere og planlægge egne opgaver (Ibid.4749). Igennem deres uddannelse oplever de højtuddannede at være blevet skolet til at kunne trække på en faglig viden og kunne bruge den, når der er behov for det, og det giver dem et generelt beredskab, og en analytisk og metodisk kapacitet, som er Konsulent & Rådgivning: "Vi har brug for en medarbejder, som kan tænke rummeligt og har forståelse for materialer og som kan projektstyre. Og som tør udfordre kunderne, både når det gælder løsninger, design og kvalitet" (s.53). kendetegnet for højtuddannede. Produktion, Salg og Detail: "Vi skulle i gang med at lave en designmanual, vi skulle lave en kommunikationsstrategi, og jeg havde behov for at have én, som ville være med til at lave pressemeddelelser og lignende ting, og altså være med til at højne vores kvalitetsniveau på det skrevne og på det talte" (s.90). eller uddannelse. Det at kunne se tingene i et bre- De højtuddannede peger også på kommunikation som en væsentlig kompetence uanset fagområde dere perspektiv og ud fra dette lægge en strategi eller en plan, ser flere også som en kompetence, som de indirekte har erhvervet gennem studiet, og som nu giver nogle fordele på arbejdsmarkedet sammenholdt med andre ansatte. Kombineres resulta- Håndværk og Byggeri: "Vores skuldre er blevet lettede, fordi vi har fået styr på vores kvalitetssikring og vores registrering. En masse arbejdsprocesser er blevet mere effektive, og der er blevet lavet aftaler om, hvordan vi gør tingene, så de bliver gjort ensartet. Vi har fået defineret en målsætning samtidig med, at vi også har fået lavet en struktur og en organisationsplan" (s. 159). terne af en række undersøgelser om højtuddannedes kompetencer fås en udbygget liste over generelle kompetencer illustreret nedenfor. Kilde: Akademikerne AC, 2014 24 De kvalitative interview med de nyuddannede er gennemført som telefoninterview med vægt på at interviewe kandidater og bachelorer og i mindre grad dimittender med en professionsbachelorgrad. Derfor omtales de medvirkende som dimittender i de tilfælde, hvor der refereres til denne undersøgelse (Teknologisk Institut, 2014:11). DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 29 komme i spil fx i forhold til sparring med ledelsen. De højtuddannedes generelle kompetencer: Det giver dimittenderne en særlig indsigt i virksom- hedens grundprocesser og forretningsgrundlag, for Analytisk fremgangsmåde Arbejde struktureret og være god til at planlægge opgaver, ressourcer og deadlines hensigtsmæssigt Arbejde selvstændigt med en opgave Have et kritisk blik for brugen af kilder og referencer ift. analyser, tekstproduktion mv. Påtage sig en ny type opgave ved at bruge evnen til at sætte sig ind i et nyt område, analysere og syntetisere og lave en plan Se virksomheden og dens nøgleprocesser med nye øjne Trække essensen ud af store informationsmængder og konkludere på den baggrund Evnen til at udnytte teknologi i innovationsøjemed, herunder også effektivisering At have sans for kommunikation, formidling og retorik skriftligt og mundligt (både internt og eksternt) Tænke ud af boksen. "ellers bliver det for abstrakt, det jeg kan komme med" (Ibid.:39-40). Selv om de interviewede fortæller, at de i høj grad anvender deres faglige viden i jobbet, er en stor del af de nyuddannede ansat i job med mange praktiske jobfunktioner. Undersøgelsen understreger samtidig, at nogle højtuddannede har en forventning om, at de qua deres uddannelse skal ud at bruge deres faglighed til at skabe innovation og vækst i fx mindre og mellemstore virksomheder, men de møder til gengæld først krav og forventninger til deres genelle og mere praktiske kompetencer. Kilde: DAMVAD Analytics, 2015; KU, 2013:29; AU, 2013; Teknologisk Institut, 2014 Uddrag fra offentliggørelsen: De generelle kompetencer er en forudsætning for at kunne anvende de specifikke kompetencer På tværs af fagretningerne understreger flere af de interviewede dimittender i analysen af Teknologisk Institut, at de gennem uddannelsen har opnået en faglig tilgang, som de trækker på, uden at de nødvendigvis sidder og "slår op i de gamle lærebøger hele tiden" (Ibid.:44). Andre peger på, at teorien har rustet dem i forhold til at anskue problemer på en bestemt måde og begrunde, hvorfor de anvender en bestemt faglig tilgang. En cand. mag. ansat i et kommunikationsbureau vurderer fx, at faget videnskabsteori har vist sig at være nyttigt i forhold til at forklare forskellige tilgange til en opgave. ”Match mellem nyuddannede bachelorer og kandidaters kompetencer og SMV’ernes behov for højtuddannet arbejdskraft” ”Når de små og mellemstore virksomheder for første gang ansætter en person med en videregående uddannelse, sker det ofte i forbindelse med vækst og specialisering - herunder også internationalisering, som det var tilfældet for en cand.ling.merc. fra CBS, som fik job i et skrædderi. Derfor efterspørger de ofte nogle andre kompetencer på et højere niveau, som en person med videregående uddannelse bliver en slags symbol for. De job, som de bliver ansat i, er ikke desto mindre ikke typiske specialistjob. Udtryk som blæksprutte bruger de nyansatte ofte selv til at karakterisere deres job, og mange oplever, at de i høj grad selv er med til at tegne deres job, fordi de i mange anseender er blevet ansat i grænselandet mellem det, der har været virksomhedens kerneforretning og nye markeds- og vækstmuligheder. ” (Teknologisk Institut, 2014:43) I samme undersøgelse påpeger de medvirkende dimittender, at deres generelle kompetencer er en forudsætning for at kunne bringe deres specifikke kompetencer i spil. Flere af de interviewede vurderer, at en operationel hands-on indsigt er en forudsætning for, at deres akademiske kompetencer kan 30 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM Match mellem tilegnede og efterspurgte generelle og faglige kompetencer Figur 3.6 viser forskellen mellem de generelle og faglige kompetencer, som de humanistiske kandi- FIGUR 3.6 Tilegnede vs. efterspurgte kompetencer, KU Kandidatuddannelse (2013) Kilde: (KU, 2013:30) DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 31 dater fra KU oplever at have tilegnet sig gennem de- andre faggrupper, samt deres praktisk anvendelige res uddannelse sammenholdt med de kompeten- viden inden for fagområdet. Der er ingen kandidater cer, de oplever bliver efterspurgt på arbejdsmarke- fra Science & Technology, som mener, at deres ev- det (KU, 2013:30). ner fra uddannelsen er utilstrækkelige ift. de krav, de møder på arbejdsmarkedet (Ibid.:22-24). I dette tilfælde er det mest interessant at dvæle ved de kompetencer, hvor der er den største difference Møde mellem fagligheder skaber innovationspotentiale mellem de opnåede og forventede kompetencer. En erfaringsopsamling fra Vækstforum Sjælland beskriver, hvilken værdi det skaber for virksomhe- Hvad angår de faglige kompetencer såsom det at derne i regionen, at ansætte højtuddannede. De have opnået faglig og metodisk viden, så mener de højtuddannedes kompetenceniveau har en betyd- humanistiske kandidater fra KU, at deres kompeten- ning for virksomhederne, men også andre faktorer cer er stærke. Til gengæld mener kun ca. halvdelen spiller ind. Det er fx den diversitet i ansatte i virk- af de medvirkende kandidater, at deres faglige og somheden, og det innovationspotentiale, der opstår metodiske viden er efterspurgt på arbejdsmarkedet. i mødet mellem fagligheder. Omvendt fremhæver de humanistiske kandidater det at arbejde projektorienteret, at samarbejde på tværs af faggrupper, deres innovative og kreative Case - Samfundsvidenskabelig kandidat hjælper rygcenter evner, deres IT-færdigheder og generelle forretningsforståelse som utilstrækkelige ift. de krav, de møder på arbejdsmarkedet (Ibid.). I AU’s beskæftigelsesundersøgelse fra 2013 fremhæver AU Arts kandidater ligeledes manglende evner til at samarbejde projektorienteret og på tværs af faggrupper, samt også manglende formidlingsog præsentationsteknikker som utilstrækkelige ift. arbejdsmarkedets krav (AU, 2013:21). Da AU’s beskæftigelsesanalyse er gennemført på hele univer- Næstved Rygcenter beskriver, hvordan ansættelsen af en højtuddannet har påvirket virksomheden positivt: ”… hun kan udfordre mig, når vi sammen skal til at lægge den rigtige strategi og håndtere nogle udfordringer på en anden måde, end vi har været vant til”. Mikkeline bruger sine kompetencer til at finde et berøringspunkt mellem den vare, som virksomheden tilbyder og så den varer, der efterspørges i markedet: ”Jeg regner med at skulle være ambassadør for Næsteved Rygcenter ude i markedet – det marked, der ligger ud over de eksisterende kunder”. sitetet, er det muligt at sammenligne kandidaternes vurdering af egne kompetencer på tværs af de respektive fakulteter. Mikkeline, Kandidat i psykologi og kommunikation Kilde: Vækstforum Sjælland: Videnmetro Magasinet 2014-2015 Kandidater fra Business & Social Sciences fremhæver deres kompetencer inden for formidlings- og præsentationsteknik samt evner til at samarbejde med andre faggrupper som utilstrækkelige. Sammenholdt hermed mener de sundhedsvidenskabelige kandidater fra Health Fakultetet ikke, at deres Erfaringsopsamlingen peger også på, at virksomhederne får adgang til nye kunder og markeder ved at ansætte højtuddannede, fordi de højtuddannede har en systematisk tilgang til strategiudvikling og implementering. evner slår til, hvad angår det at kunne håndtere komplekse problemstillinger, at samarbejde med 32 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM Case - Samfundsvidenskabelig kandidat sparker døre ind for Dansk Interiør Design Astrid spiller en afgørende rolle for at udvikle virksomhedens nye markeder: ”Astrid kan både sparke døre ind, lave de rigtige strategier og følge dem, og ikke mindst ændre hjemmesiden, så vi får nye potentielle kunder”. Hun skal gøre det gennem en markedsførings- og udviklingsstrategi for virksomheden: ”Jeg synes, det er spændende at skulle bygge firmaets markedsføringsafdeling op helt fra bunden af, og så finde på nye innovative løsninger, så det kan gøres uden at have et millionbudget i ryggen”. Astrid, Bachelor i Handel i Kommunikation og Kandidat i Ledelse Kilde: Vækstforum Sjælland: Videnmetro Magasinet 2014-2015 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 33 4 Litteraturliste Akademikerne AC (2014): Akademikere skaber vækst i private virksomheder Arbejderbevægelsens Erhvervsråd & AC (2012): Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover. København Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2014): Det fremtidige arbejdsudbud blandt akademikere. København Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2015a): Dimittendledighed handler også om faglærte. AE’s hjemmeside, 12. marts 2015 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2015b). Oplæg: Udvikling i og konsekvenser af dimittendledighed, Onsdag d. 20. maj, Christiansborg v. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Barton, Helena i Erhvervsmagasinet CSR d.17.09.2013: Værdiskabelse – virksomhedens raison d’etre, http://www.csr.dk/v%C3%A6rdiskabelse-%E2%80%93-virksomhedens-raison-d%E2%80%99etre CEBR og Djøf (2013a): Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder CEBR og Djøf (2013b): Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling. København (jf. rapport 9) DAMVAD udarbejdet for Djøf (2010): Djøf’ernes arbejdsmarked frem mod 2030 - Udbud af og efterspørgsel efter samfundsvidenskabelig og erhvervsøkonomisk arbejdskraft. København DAMVAD Analytics (2015). Analyse af AU Arts kandidaters karriereveje og kompetencer. Aarhus: Aarhus Universitet, Faculty of Arts (igangværende, ikke offentliggjort) DAMVAD Analytics (2015). Magistre og akademikeres værdiskabelse i virksomheder. Spørgeskemaundersøgelse blandt små- og mellemstore virksomheder (igangværende, ikke offentliggjort) 34 Danmarks Statistik. Statistikbanken (www.statistikbanken.dk) Dansk Magisterforening (2014): Offentlig og privat lønstatistik fra Dansk Magisterforenings hjemmeside, opdateret i september 2014, http://www.dm.dk/LoenOgAnsaettelse/LoenOgIndkomst DEA (2010): Produktivitet og videregående uddannelse DEA (2012): Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder, Baggrundsrapport DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM Djøf (2014): Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014. København: Djøf. IDA (2012): Højtuddannede styrker virksomhedernes vækst Kraka (2014): Arbejdsmarkedet for nyuddannede magistre. København: Kraka KU/Det Humanistiske fakultet. Københavns Universitet. (2013): Kandidatundersøgelse 2013. København: Københavns Universitet Mandag Morgen (2014). Artikel: ”LEGO, Novo og Carlsberg på jagt efter humanister”, udgiver den 30.06.2014 Produktivitetskommissionen (2014): Uddannelse og innovation. København: Produktivitetskommissionen Regeringen og Vækstforum (2011): Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov RUC (2013): Kandidatundersøgelsen 2012. Roskilde: Roskilde Universitet Stage, Ingrid & Butler, Gitte G. (2012): Humanister skal sikre vækst. København: Dansk Magisterforening Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2012): Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Sørensen & Junge (2010): Innovation og produktivitet, CEBR for Økonomi- og Erhvervsministeriet Teknologisk Institut. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014): Match mellem nyuddannede bachelorer og kandidaters kompetencer og SMV'ernes behov for højtuddannet arbejdskraft Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Notat om nyuddannedes beskæftigelse, 24. marts 2014 Uddannelses- og Forskningsministeriet (2015). Dimensionering af de videregående uddannelser, artikel: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-uddannelse/dimensionering Vækstforum Sjælland: Videnmetro Magasinet 2014-2015 Aarhus Universitet (2013): Beskæftigelsesundersøgelsen 2013 - Rapport for kandidatdimittender. Aarhus: Aarhus Universitet DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 35 36 DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 5 Bilag, temaskabelon Tema Undersøgelsesspørgsmål Arbejdsudbud Ledighed Beskæftigelse Hvilken udvikling har der været i arbejdsudbuddet? Hvilken udvikling har der været i forhold til de højtuddannedes ledighed? Hvilken udvikling har der været i forhold til de højtuddannedes beskæftigelse? Hvilken udvikling har der været i de højtuddannedes ansættelsesmønstre og karriereveje? Hvilken lønudvikling har der været blandt de højtuddannede? Arbejdsmarked Hvilken udvikling i brancher har der været i forhold til de højtuddannedes beskæftigelse? Hvordan har udviklingen været i forhold til andelen af selvstændige? Hvordan har udviklingen været i forhold til andelen i projektansættelser? Hvordan har udviklingen været i forhold til fordelingen på beskæftigelse i det offentlige og det private? Hvordan har udviklingen været i forhold til søgning til udlandet? Hvilken udvikling har der været i de højtuddannedes ansvarsområder? Hvilken udvikling har deres været i de højtuddannedes jobfunktioner? Hvilken udvikling har der været i de højtuddannedes arbejdsopgaver? Jobfunktion/ansvar (høj prioritet) Opgaver (høj prioritet) Kompetencer Primære fokus: Hvilke generelle og specifikke kompetencer har de højtuddannede? o Generelle kompetencer: Går på tværs af fagområder fx evnen til at tænke analytisk, tilegne sig ny viden, have forretningsforståelse mv. o Specifikke kompetencer: Knytter sig i højere grad til de højtuddannedes faglighed (her vil rapporten indeholder eksempler inden for udvalgte fagområder, men dækker ikke specifikke kompetencer på alle fagområder) Hvad fremhæves som særlige styrker? Kompetencer koblet til arbejdsopgaver – i hvilke arbejdsopgaver kommer de højtuddannedes generelle og specifikke kompetencer særligt til deres ret? Innovation Værdi Har de højtuddannede særlige forudsætninger for at skabe innovation? Har de højtuddannede en evne til at tilføre ny viden til virksomheden? Bidrager de højtuddannede til at udvikle eksisterende viden og metoder? Har de højtuddannede et kendskab til nye metoder og teknikker? Giver ansættelse af højtuddannede virksomheden adgang til nye fagområder og videnområder? Bidrager de højtuddannede til øget anvendelse af ny teknologi? Fungerer de højtuddannede som ”brobyggere eller oversættere” ift. at sætte eksisterende viden i spil på en ny måde? Hvilken værdi skaber det for virksomheden, at de højtuddannede har et højt kompetenceniveau? Hvilke effekter skaber en øget diversitet i ansatte i virksomheden? Er der en værdi i interaktion og arbejdsdeling mellem kompetenceniveauer? DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM 37 Produktivitet Vækst og bundlinje 38 Hvilken værdi skaber mødet mellem fagligheder? Skaber de højtuddannede øget evidensbasering i virksomhederne og med hvilken værdi? Giver ansættelse af højtuddannede adgang til øget netværk i og uden for branchen? Giver ansættelse af højtuddannede adgang til nye kunder og/eller markeder? Bidrager de højtuddannede til en optimering af processer, produkter og services? Bidrager de højtuddannede til effektivisering? Er der en produktivitetseffekt af at ansætte højtuddannede? Bidrager de højtuddannede med kendskab til vækstfremmende initiativer? Er der en beskæftigelseseffekt af at ansætte højtuddannede? Sker der en øget produktudvikling af at ansætte højtuddannede? Sker der en øget eksport af at ansætte højtuddannede? Har det haft nogen mærkbar effekt på virksomhedernes/organisationernes bundlinje, at man har ansat højtuddannede? DESK STUDIE AF HØJTUDDANNEDES VÆRDISKABELSE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER | DAMVAD.COM
© Copyright 2024