Analyse af: Bøgeskov i maj

Analyse af: Bøgeskov i maj
Titel
Bøgeskov i maj, 1857
Maler: P.C. Skovgaard. Ny Carlsberg Glyptotek, København.
Genre: Billede
Art: Maleri, tempera, naturalistisk, Guldaldermaleri.(Romantikken)
Kommunikationsmodel
Afsender: P.C. Skovgaard. Glyptoteket i København.
Sagforhold: Børn og en hund i en bøgeskov i maj.
Modtager: Betragteren, besøgende på Glyptoteket.
Billedets denotative betydning/faktiske betydning
Hvad ser jeg på billedet: Nogle børn og en hund i en bøgeskov i maj samt en
himmel.
Hvad sker der i billedet: Syv børn i alderen 4-14 år er på en tur sammen med
en hund i en bøgeskov i maj. De tre større børn og hunden befinder sig på
skovstien, de fire yngre børn befinder sig til venstre for stien. De sidder i en
græsset under et stort bøgetræ. De to grupper børn er hver især i samtale med
hinanden. Hunden på stien står med siden til og kigger ind i skoven.
Side 1 af 5
Hvornår: Billedet foregår i maj, hvilket kan aflæses af billedets farver, samt bladene på træerne.
Type: Billedet er et naturalistisk billede fra Guldalderen (Romantikken)
Fremhævede elementer: De tre børn og hunden i forgrunden.
Format: h x b: Billedet måler 27 x 20,5 cm; i kopi.
Komposition
Der er en form for trekantskomposition, hvor trekanten hviler på grundlinjen,
hvilket skaber ro og harmoni. Endvidere er der anvendt aksesymmetri omkring
den lodrette akse. Dette giver ligeledes ro og harmoni og giver et statisk præg.
Dog er der flest elementer omkring venstre side af maleriet; men det er helt i
overensstemmelse med, at venstre side af et billede kan bære mest rent kompositorisk. Kompositionen er alt i alt med til at udtrykke og skabe ro og harmoni..
Synspunkt
Maleriet er et helhedsbillede, da man kan se personerne i hel figur samt i et
landskab, som man kan se ind i.
Planer: Der er anvendt planer i form af: For - mellem - og baggrund, hvilket bevirker, at der er dybde og perspektiv i maleriet.
Forgrund: Her befinder de tre store børn, noget græs og hunden sig.
Mellemgrund: Græsset, de yngre børn og de store træer.
Baggrund: De mindre træer og himlen.
Opbygningen i planer bevirker, at der er dybdevirkning i maleriet.
Synsvinkel
I billedet er der anvendt normalperspektiv, hvilket bevirker, at betragteren kan
identificere sig med personerne.
Rum
Side 2 af 5
Overlapning: Som rumskabende middel er anvendt overlapning. Hunden foran
pigerne. Den ene pige foran pigen på skovstien. Børnene til venstre for skovstien, her er også anvendt overlapning. Træerne overlapper også hinanden.
Størrelsesforskel: Der er anvendt størrelsesforskel ved børnene og specielt ved
træerne.
Linearperspektiv: Ved hjælp af inadførende linjer, der synes at mødes et sted i
horisonten, skabes en fornemmelse af dybde. Det viser sig ved skovstien, som
er en inadførende linje.
Lys/skygge: Ved brug af egenskygge og slagskygge får billedet plasticitet (3 Deffekt) og skaber rum omkring sig. Det ses ved det store træ til venstre, andre
træer og børnene på skovstien. Egenskygge er den skygge, der opstår på selve
genstanden, fordi lyset ikke kan gå rundt om hjørner. I billedet ses det blandt
andet på det store træ til venstre for skovstien og på hunden. Egenskyggen bevirker, at genstanden kommer til at se 3-D ud. Man kan gribe om genstanden.
Slagskygge er den skygge, genstanden kaster fra sig på noget andet. Slagskyggen skaber rum omkring genstanden. Slagskygge falder jo på noget, og dette
noget er jo i rummet uden om genstanden. I billedet er der slagskygge på skovstien, omkring børnene, hunden og træerne. Til venstre for skovstien er der
slagskygge i græsset.
Farver: Farver kan skabe rum i billedet, fordi nogle farver (varme som rød og
orange) springer frem imod en; mens andre farver (kolde som blå og violet)
Side 3 af 5
træder tilbage. I billedet ses det specielt på skovstien, hunden, den største pige, trækronerne(varme) og himlen(kolde).
For- mellem- og baggrund
Opdelingen giver dybdevirkning. Opdelingen i planer understøttes af farverne:
de varme(rødlige og brunlige), som er i forgrunden, de lidt køligere(grønlige),
som er i mellemgrunden og de kolde(blålige) i baggrunden. Dette kaldes farveperspektiv.
Luftperspektiv: Farverne tones lysere i baggrunden, hvilket giver en dybdevirkende effekt. Farverne i naturen bliver lysere, jo længere der er borte og dermed sløret af luften. Dette kaldes luftperspektiv.
Farverne: De anvendte farver er overvejende varme farver. Der er anvendt
varme farver som: rød, orange og gylden i forgrunden(farveperspektiv): Pigens
kjole, hunden og skovstien. Farverne springer frem mod betragteren, mens de
køligere (grønlige) træder lidt tilbage, og de kolde blå/violet træder tilbage, de
er i baggrunden: himmel/skyer. Se endvidere ovenfor.
Der er anvendt sekundærfarver
Gul/rød ≈ orange
Rød/blå ≈ violet
Side 4 af 5
Gul/blå ≈ grøn
Farvekontraster
Komplementærkontrast
Gul/violet
Rød/grøn
Blå/orange
Kulde/varmekontraster: Himlen/træer/børnene
Fortolkning af billedets medbetydninger
Billedet udstråler medbetydninger i form af: Idyl, hygge, ro, glæde, harmoni,
samvær og fred. Det sande, det gode og det skønne eller sommer, sol, søndag
og skovtur
Billedets faktiske betydning og medbetydninger harmonerer fint med hinanden
og understøttes af de anvendte elementer.
Fortolkning
Ved at være i Guds natur, kan jeg finde fred, ro, harmoni og glæde.
Perspektivering:
Med lethed kan billedet perspektiveres til andre romantiske billeder og tekster.
Der er et yndigt land, Danmark mit fædreland. Endvidere kan det perspektiveres til: I skovens dybe stille ro….
Vurdering:
Et meget flot og veludført værk, specielt inden for den anvendte teknik.
Side 5 af 5