1. No category

Elevhåndbog
Paletten rundt med billedanalyse
Navn:
Klasse:
Side 1 af 22
Paletten rundt i billedanalyse - undervisningsmateriale
Til analyse af billeder kan du opstille en analysemodel, som er intern og ekstern. Den
interne analyse drejer sig om, hvad du kan få ud af at se på billedet. Den eksterne analyse
drejer sig om oplysninger uden for billedet. Du kan undersøge noget om afsenderen,
litteraturhistorie, historiske begivenheder eller ismer i kunsten.
Begreber til indholdsanalyse
Indholdsanalysen er en undersøgelse af billedets motiv:
Hvad billedet forestiller eller handler om.
Bemærke stemningen: Positiv eller negativ, munter eller trist..?
Undersøg hvem og hvad, der er på billedet og hvor i billedet.
Planer - forgrund, mellemgrund, baggrund
Når du taler om forgrund, mellemgrund og baggrund, er det fordi, du lader som om, det er
et stykke virkelighed, du kan gå ind i.
Personer, handling, tid, sted, figurativt, nonfigurativt
Personer og genstande kan være hele eller beskåret. Bemærk deres stilling, udtryk,
påklædning og alder. Er der tale om bestemte personer og genstande fra virkeligheden?
Foregår der en handling?
Kan tid og sted fastlægges til en bestemt periode og et bestemt geografisk sted? Eller kan
vi blot konstatere, hvilken tid på døgnet det er? Er det ude eller inde?
Non - figurative billeder er billeder, der ikke umiddelbart forestiller noget, vi kender fra
virkeligheden. De kan analyseres ud fra nogle af disse begreber.
Titel eller tekst
Titlen eller teksten fortæller som oftest blot, hvad der er på billedet, eller hvordan det skal
forstås. En undtagelse er dog Christen Dalsgaards genremalerier, som har meget lange
titler, som fortæller sin egen historie. I tegneserier eller reklamer kan teksten handle om
noget, du ikke kan se på billedet fx replikker. Der tilføjes herved noget til billedet.
Begreber til analyse
Den formelle billedanalyse består i at finde ud af, hvordan eller med hvilke virkemidler har
kunstneren fået det til at forestille noget? eller fået modtageren til at opleve en stemning?
Side 2 af 22
Teknik
Et billede kan være:
Foto, olie, akrylmaleri, akvarel, tegning, grafik, collage, fresko, kalkmaleri eller andet?
Genre
Portræt, landskab, interiør, opstilling, figurbillede, non– figurativt, reklame, pressebillede,
plakat…..
Kommunikationsmodel - afsender - sagforhold - modtager
Disse forskellige genrer er tæt forbundet med den kommunikationssituation, de indgår i.
Af hvem, til hvem og med hvilket formål er billedet fremstillet?
Komposition
At finde kompositionen er at finde ud af, hvordan de forskellige former, flader, linjer og
farver er arrangeret på billedfladen.
Format
For det første er elementerne jo arrangeret på en flade, der har en facon: Rund, oval,
firkantet? Det betyder noget for opfattelsen, om et billede er i højformat eller bredformat.
Det er også vigtigt, om det er i frimærkestørrelse eller fylder en væg. Målene på et billede
angives med højde før bredde. H X B
Blikfang
Side 3 af 22
Er der en farveklat, en linje eller andet, der straks kalder på opmærksomheden? – og
eventuelt fører dig videre rundt i billedfladen.
Lodret/vandret
Billedets elementer kan være arrangeret i forhold til fx en lodret midterakse eller i forhold
til en vandret linje. Mange lodrette og vandrette linjer skaber tyngde, ro og harmoni.
Kompositionsformer - bevægelse - hvilepunkt - blikførende linjer
Begrebet komposition dækker over nogle usynlige blikførende linjer, som billeder er
bygget op omkring. Linjerne fremtræder af den måde, hvorpå elementerne er placeret i
forhold til hinanden.
I snit skærer billedets linjekompositioner hinanden. I sådanne snit finder du det punkt i
billedet, hvor blikket falder til hvile. Det kaldes derfor hvilepunktet. Linjekompositionen
styrer den måde, hvorpå blikket bevæger sig i billedet. Den lægger en rækkefølge for
blikkets vandring. Det er blikførende linjer.
Kompositionsformer
Det gyldne snit
Find det gyldne snit
Mål højden på billedet. Fx 12 cm. Du dividerer 12 med 3 = 4 cm. Afsæt 4 cm på højden,
først fra oven så fra neden. Sæt mærker.
Mål bredden på billedet. Fx 15 cm. Du dividerer 15 med 3 = 5 cm. Afsæt 5 cm på bredden
først fra den ene side, så fra den anden side.
Forbind dine punkter
Hvor punkterne skærer hinanden, er det gyldne snit
Vi taler om
Det gyldne snit højrevendt for oven
Det gyldne snit venstrevendt for oven
Side 4 af 22
Det gyldne snit højrevendt for neden
Det gyldne snit venstrevendt for neden
Siden oldtiden vidste man, at det var den smukkeste måde at dele et linjestykke på. Ro og
harmoni skaber det. Det gyldne snit er ikke mere mystisk, end en lodret midterakse. På en
smuk måde deler det gyldne snit billedet.
Det gyldne snit højrevendt
Efter forskellige geometriske former kan billedelementerne være arrangeret.
Diagonalkomposition skaber fart og
dynamik
Side 5 af 22
Trekantskomposition ro og harmoni
Trekantskomposition hvilende på grundlinjen skaber ro og harmoni.
Trekantskomposition - uro og dynamik
Trekantskomposition hvilende på spidsen skaber uro og dynamik. Den kan vælte.
Cirkelkomposition - ro og harmoni - det fuldendte
Side 6 af 22
Aksesymmetri - ro og harmoni
Brugen af symmetri skaber et statisk præg og giver ro og harmoni.
Asymmetrisk - uro - fart - dynamik
Brugen af asymmetri skaber uro, fart og dynamik.
Dynamisk eller statisk komposition
Endelig kan en komposition være dynamisk eller statisk. Virker billedet uroligt og i
bevægelse? eller virker det roligt og harmonisk? Mange skrå linjer kan virke dynamisk,
mens en kombination af lodrette og vandrette linjer virker statisk. En trekant hvilende på
grundlinjen skaber tyngde, ro og harmoni▲, mens en trekant hvilende på spidsen virker
ustabil, du ved ikke, til hvilken side den vil falde ▼
Side 7 af 22
Balance
Til slut kan man vurdere billedets balance. Er kompositionen i balance? Er der overvægt i
den ene eller anden side eller foroven? så billedet vælter. Venstre side af et billede kan
bære mest.
Synsvinkel – Perspektiv
Normalperspektiv 1
Normalperspektiv betyder, at du er i øjenhøjde med figuren, så du skaber identifikation.
Frøperspektiv 2
Du kan også anvende frøperspektiv, hvor du ser tingene nedefra og op, hvilket bevirker, at
du ser op til personen/situationen.
Side 8 af 22
Fugleperspektiv 3
En måde at skabe en stemning eller et specielt rum på er at undlade at se motivet under
et normalperspektiv og i stedet se det i fugleperspektiv. Det skaber overblik, og du ser ned
på tingene.
Rum og rumskabende virkemidler
Et billede er jo faktisk fladt, 2-dimensionelt; men ved hjælp af forskellige tricks kan billedet
virke 3-dimensionelt, det har et rum eller dybde. Der er perspektiv i billedet.
Overlapning
Overlapning er den simpleste form for rumskabende virkemiddel. Når en genstand lapper
ind over den anden, synes den at være forrest. Den liggende firkant er foran cirklen,
cirklen er foran den stående firkant, som er bagest i billedfladen.
Størrelsesforskel
Jo længere en genstand er væk fra dig, jo mindre ser den ud. Hvis du ved, hvilken størrelse
genstanden har i virkeligheden, fungerer det.
Side 9 af 22
Linearperspektiv
Ved hjælp af indad førende linjer, der synes at ville mødes et sted i horisonten, skabes en
fornemmelse af dybde. Tænk på jernbaneskinner eller en landevej.
Lys/skygge
Ved brug af skygger får genstanden plasticitet og skaber rum omkring sig.
Farver
Farverne kan skabe rum i et billede, fordi nogle farver: varme som røde og orangespringer frem imod dig, mens andre: kolde som blå og violet- træder tilbage.
Side 10 af 22
Forgrund, mellemgrund og baggrund
Opdeling i for- mellem- og baggrund eller blot for- og baggrund giver dybde i billedet.
På 2. billede deler horisontlinjen billedet i for- og baggrund, og personen står nu i rum.
Farveperspektiv
Opdeling i for-, mellem- og baggrund kan understøttes af farver, så de varme farver
(rødlige eller brunlige) er i forgrunden, de lidt køligere (grønlige) i mellemgrunden og de
kolde (blålige) i baggrunden. Dette kaldes farveperspektiv og anvendes ofte i
landskabsbilleder.
Luftperspektiv
Når farverne toner lysere i baggrunden, virker det også dybdeskabende. Det skyldes, at
farverne i et landskab ude i naturen bliver lysere, jo længere de er borte og dermed sløret
af luften. Dette fænomen kaldes luftperspektiv.
Side 11 af 22
Lys/skygge
Lys og skygge er meget vigtige for opfattelsen af billedet.
Egenskygge
På selve genstanden opstår egenskygge, fordi lyset jo ikke kan gå om hjørner. Egenskygge
gør, at genstanden ser 3-dimensionel ud - du kan gribe om den, hvilket kaldes plasticitet.
Der er egenskygge på de store træstammer i forgrunden, du kan gribe om den 3-D effekt.
Side 12 af 22
Slagskygge
Slagskygge er den skygge, genstanden kaster på noget andet og skaber rum omkring sig.
Slagskyggen falder jo på noget, og dette noget er i rummet uden om genstanden.
Clairobscur
Nogle vigtige virkemidler er forskellen i lys og skygge. Dette virkemiddel kaldes
clairobscur. Det betyder blot lys-mørke.
Tenebroso
Er forskellen mellem lys og skygge meget udtalt, så lyset rammer udvalgte genstande som
en projektør, mens resten stort set ligger hen i mørke, hedder det tenebroso.
Side 13 af 22
Symbolsk lys
I nogle billeder er lyset højst unaturligt. Det kaldes symbolsk lys.
Farver
Farverne er af stor betydning for din opfattelse af et billede. Her er forskellige
farvebegreber:
I princippet kan alle farver (kulører) blandes af tre grundfarver eller primærfarver:
Primærfarver - gul - rød - blå
Primærfarver
Spektralbåndet er i farvelæren blevet indesluttet
i en cirkel, hvor hver farve har deres plads i en
tolvdelt kreds. Fordeles primærfarverne i
kredsen vil der være 3 pladser imellem hver
farve som endnu er ubesat. På cirklen ligger der
farver imellem primærfarverne. Disse farver
kaldes sekundærfarver. Således er en
sekundærfarve blandet af to primærfarver.
Mellem gul og rød ligger orange. Mellem rød og
blå ligger violet. Mellem blå og gul ligger grøn.
Sekundærfarver - orange - violet - grøn
Side 14 af 22
Orange er varm og glødende i kredsen. Den ejer den gules lys og
den rødes varme og bliver derved glødende. Orange er
komplementær til blå.
Violet er den mørkeste farve i kredsen. Den er i kraft af rød og blå,
som er kold og varm blevet neutral. Violet er let påvirkelig af de
omgivende farver. Den samme violette kan derfor både virke kold
og varm alt efter, hvilken farve den ligger op til. Violet er
komplementærfarve til gul.
Grøn er kølig og frisk. Den ejer den blå farves kølighed og lyset fra
den gule. Grøn er komplementærfarve til rød. Imellem en
sekundærfarve og en primærfarve ligger tertiærfarven.
Blander du primærfarverne to og to i ligeligt forhold, får du sekundærfarverne.
Gul + rød = orange - Rød + blå = violet - Gul + blå = grøn
Tertiærfarver
Blander du 3 primærfarver- og det kan jo gøres på utallige måder – får tertiærfarverne.
Mellem gul og orange ligger gulorange
Mellem orange og rød ligger rødorange
Mellem rød og violet ligger rødviolet
Mellem violet og blå ligger blåviolet
Mellem blå og grøn ligger blågrøn
Mellem grøn og gul ligger gulgrøn
Sammenfatning
Side 15 af 22
"Farver er lysets børn, og
lyset er farvernes moder.”
Johannes Itten
http://www.idamarie.dk/idamarie/Farvelaere/kompendi
um.htm
Farvekontrast
En farves virkning er fuldstændig afhængig af de farver, der omgiver den. Man opererer
derfor med forskellige farvevirkninger kaldet farvekontraster.
Egenkontrast - rød - blå - gul
Disse farver har intet tilfælles og står skarpt over for hinanden.
Komplementærkontrast
To farver der står lige over for hinanden i farvecirklen kaldes komplementærfarver.
Side 16 af 22
Kulde – varme kontrast
Om en farve opleves som varm eller kold afhænger af de omgivende farver. Men generelt
er den rød-orange side af farvecirklen varm, og den blå-violette side er kold.
Neutralerne sort - hvid
Sort - hvidt - gråtoner
Foruden kulørfarverne er der også gråtoner eller en såkaldt gråtoneskala, som spænder fra
helt hvidt over alle gråtoner til dybsort. Disse farver kan bruges alene eller til at lysne eller
beskygge kulørfarverne med.
Side 17 af 22
Ud over kulørerne har vi også neutralerne. Disse kan indgå i ren form i billedet eller
blandes i kulørerne, så de brækkes.
Farvesymbolik
Hvid
Renhed, kyskhed og uskyld.
Rød
Glæde, blod, ild, kærlighed, revolution, energi, impulsivitet og seksualitet
Violet
Værdighed og for katolikker sorg
Sort
Den stærke sorg.
Blå
Himmelen, uendeligheden, loyalitet, ro og følsomhed
Gul
Falskhed
Grøn
Håb, lykke
Side 18 af 22
Farvesymbolik og farvernes konnotative betydning
Grøn
Håb, liv, vækst, virksomhed, genskabelse, genfødelse, fornyelse
Blå
Tro, glæde, sandhed, indsigt, visdom, himlen, Jomfru Marias farve
(Himmeldronningen), troskab (forglemmigej), ærlighed, uskyld, troskyldighed,
havet, fjernhed, længsel, melankoli, vemod (the blues)
Violet
Anger, bod, faste, bedring
Rød
Ild, blod, kærlighed, Helligånd, pinse, liv, lidenskab, varme, stærke følelser,
hensynsløst mod, opofrelse, fare, kamp, krig
Orange
Glæde, opløftelse, lyst sind
Gul
Jordens farve, visnende løv, forræderi, skinsyge, jalousi, misundelse, falskhed,
Judas farve, jødedommens farve, fejhed.
Gud, guddommeligt, verdens lys, herlighed, hellighed, glæde, modent korn
Sort
Intethed, sorg, nat, skræk, ulykke, tilintetgørelse, død, alvor, mismod, tungsind,
andagt, syndsbevidsthed, anger, bod, forsagelse
Hvid
Hellighed, Kristi farve, renhed, uskyld, lys, sejr, jomfruelighed, ærlighed, troskab,
visdom, velsignelse, glæde, godhed, ære, venskab, fred, overgivelse (hvidt flag).
Guld
Gud, guddommeligt, verdens lys, herlighed, hellighed, kongelighed, gavmildhed,
storsindethed, ædelmodighed, visdom, modent korn.
Sølv
Helgener, Jomfru Maria, veltalenhed, renhed
Side 19 af 22
Analysemodel til faste billeder - læs og brug lodret
Analysemodel til faste billeder
Hvad? 
Titel og tekst: Hvad og
hvorfor?
Genre: Sagprosa - Billede
Hvordan? 
Hvilke kompositionslinjer
anvender billedet:
 Det gyldne snit; højre
eller venstre vendt for
oven eller for neden?

Art: Maleri; foto;
tegning….

Trekantskomposition.
Ro, harmoni
Trekantskomposition.
Uro, dynamik

Diagonalerne.
Venstre mod højre:
Fart, spænding
og dynamik
 Aksesymmetri: Lodret
eller vandret akse. RO

Farver:
 Primær-sekundær- og
tertiærfarver
 Varme farver
 Kolde farver
 Komplementærfarver
 Egen- og
komplementærkontrast
 Farvesymbolik
Cirkelkomposition:
Ro, harmoni.

Kommunikationsmodel:
Afsender: Hvem?
Sagforhold: Hvad?
Modtager? Hvem?
Hvordan? 
Spiral. Uro
 Strålesymmetri eller
Asymmetri
Billedets konnotative
betydning =
medbetydninger.
 Hvilke medbetydninger
har billedet?
 Hvor og hvordan
fremtræder
medbetydningerne?
 Er medbetydningerne
lavet bevidst af
afsenderen og hvorfor?
 Hvilke elementer i
billedet fremhæver
særligt
medbetydningerne?
 Er der sammenhæng
mellem billedets
medbetydninger og
faktiske betydning?
Side 20 af 22
Billedets denotative
betydning = faktiske
betydning:
 Er billedet dynamisk
eller statisk?
Emne: Hvad viser billedet? Hvilket synspunkt bruger
billedet? = afstand
Hvad sker der i billedet?
 Helhedsbillede;
helbillede; halvbillede,
delbillede,
detaljebillede, close up
Hvor foregår billedet?
Sted, miljø, rum;
fantasirum?
Hvornår foregår billedet?
Tid
Er det et naturalistisk eller
abstrakt billede?
Er der elementer, som
særligt fremhæves i
billedet?
Hvilket format har
Hvilke planer bruger
billedet?
 Forgrund;
mellemgrund og
baggrund
 Er der planvirkning
eller dybdevirkning i
billedet?
Hvilken synsvinkel bruger
billedet? = perspektiv
Interteksttualitet:
Hvor, hvordan og hvorfor er der
brugt interteksttualitet i
billedet?
Fortolkning:
 Giv dine egne
sammenhængende
fortolkninger af billedet.
 Hvad er billedets hensigt
og budskab?
Perspektivering:
 Hvilke andre temaer,
tekster, billeder,
litterære- og
kunstneriske perioder,
sange, salmer, oplevelser
og film kan du
perspektivere billedet til?
Vurdering:
 Passer indhold og
budskab sammen?
 Hvad synes du om
maleriet?
 Fugleperspektiv:
Overblik; elementerne
virker mindre; man ser
ned på
”personerne/tingene/
 Højperspektiv
 Normalperspektiv:
Identifikation.
 Lavperspektiv:
 Frøperspektiv: Virker
større. Man ser op til ”
personerne/tingene”
RUM:
 Overlapning
Side 21 af 22
billedet:
Højde X Bredde?
Størrelsesforskelle
Linearperspektiv
Lys/skygge
Farveperspektiv;
luftperspektiv
 Forgrund;
mellemgrund og
baggrund
Lys/Skygge:
 Egenskygge;
slagskygge
 Plasticitet
 Clair-obsur og
Tenebroso
 Symbolsk lys




Side 22 af 22