570 03-07-15 - Økologisk Landsforening
Et kendt ansigt Mange årsager til diarre Arla hæver øko-tillæg Den nye Miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen er et kendt ansigt i dansk landbrug. Landbruget hilser hende velkommen tilbage i ministeriet, og i Økologisk Landsforening håber formanden, Per Kølster, på, at miljø og landbrug kommer til at gå hånd i hånd i det nye ministerie. Diarre ved fravænning af grise har mange årsager. Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstress. Ledelsen hos Arla Foods har for anden gang i år besluttet at hæve betalingen til selskabets økologiske andelshavere, som 6. juli kan se frem til et løft på 22,4 øre per kg mælk. 5 AKTUELT 10 MARK OG STALD ØKOLOGI 21 MAD OG MARKED ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 35. årgang Kompromis sikrede ny økologiforordning Kompromisforslag reddede den kommende økologiforordning i EU fra de værste skæverter ØKOLOGIFORORDNING AF IRENE BRANDT (8·V ODQGEUXJV RJ ÀVNHULPLQLVWUH enedes medio juni om et nyt udkast til en revideret Økologiforordning. Dermed er EU Kommissionen klar til at kunne indlede forhandlinger med EU Parlamentet, som også skal drøfte Kommissionens forslag inden en endelig vedtagelse senere på året. Forud for mødet havde både Økologisk Landsforening, ØL, og Landbrug & Fødevarer, L&F, anbefalet et dansk nej til forslaget – også selvom det skulle lykkes at bløde op på de værste dele i forslaget. Organisationerne mener, at de økologiske landbrug står i en situation, hvor der er behov for at markere, at Økologilovgivning ikke bør laves uden om det økologiske erhverv. Og fødevareministeren valgte at stemme imod kompromisforslaget til en ny forordning. I en henvendelse til Fødevareministeren understregede de to organisationer, deres synspunkt: ”Foreningerne lægger vægt på, at Danmark sender et tydeligt signal til såvel Kommissionen som EU Parlamentet om, at det foreliggende forslag efter Danmarks opfattelse er til skade for økologien. (...) Forslaget vil ikke tilføje nyt værdifuldt til økologiudviklingen, der kan opveje de negative konsekvenser, som forslaget får for dansk økologi. Dertil kommer, at Kommissionen har tilsidesat væsentlige anbefalinger fra erhvervet til ønskede forbedringer af den nuværende økologiforordning under forberedelsen af forslaget.” Væsentlige ændringer Det oprindelige forslag, som Kommissionen fremlagde i marts 2014, indeholdt at økologiske produkter automatisk ville mister deres økologistatus, hvis der blev fundet pesticidrester i produkter. I kompromisset er dette erstattet af regler for, hvordan kontrollen skal forholde sig, hvis GHUÀQGHVSHVWLFLGUHVWHULHWSURGXNW for at afklare, om det kan skyldes svindel. Den årlige økologikontrol ønskede Kommissionen erstattet af risikobaseret kontrol, som vi ser det i den generelle fødevarekontrol. Også her er der lavet et kompromis, således, at det kun er udpegede lavrisiko virksomheder, der ikke skal have årlig kontrol. Intet nyt til økologien Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i ØL konstaterer, at økologerne på trods af, at der nu ligger et kompromisforslag, har grund til at være tilfredse. Der er foretaget væsentlige ændringer sammenholdt med det forslag, som Kommissionen fremlagde i marts 2014. Det er ændringer, som EUs økologer har stået sammen om at få igennem. - Uden ændringerne ville Kommissionens udkast have svækket udviklingen af økologi. Derfor er vi selvfølgelig tilfredse med, at de ikke er medtaget i det nye udkast, siger Sybille Kyed. Hun er dog ikke tilfreds med, at Kommissionen slet ikke har lyttet til økologerne, da forarbejdet blev lavet. - I Økologisk Landsforening ønsker vi at økologien skal have plads til at udvikle sig, men den nye forordning tilfører intet nyt til økologien. Tværtimod. Og de organisationer, der repræsenterer økologierhvervene er slet ikke blevet hørt. Det er ikke rimeligt, for oprindeligt udsprang det økologiske regelsæt af erhvervets egne initiativer, og erhvervet skal derfor fortsat være den drivende kraft i udvikling af økologireglerne, siger Sybille Kyed. Elvio Milleri og de italienske bagersvende hos Il Fiornaio har skabt et stærkt brød-brand på ryggen af en kompromisløs italiensk bagekultur. Nu følger en tilsvarende serie på basis af danske bagetraditioner og nordiske råvarer. Læs mere side 17 Små gårde og kvalitet tiltaler unge landmænd Landbrugselever vil producere mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne - Eleverne vil levere kvalitet, siger Thorkild Nissen, som er lærer og driftsleder for dyreholdet på Kalø Økologisk Landbrugsskoles landbrug. Hans erfaring er, at eleverne er meget motiverede for at forarbejde råvarer og se, hvad produkterne kan bruges til. - Mange vil gerne levere mere kvalitet, og så er det spændende at møde en slagter. Der er en interesse for at differentiere produkterne i steGHW IRU EDUH DW DÁHYHUH GHP XIRUDU bejdet ved stalddøren, siger han. Thorkild Nissen mener, at de danske andelsselskaber nærmest har sejret sig ihjel. - Det er sikker afsætning for land- manden, men det er til en lav pris. Og den eneste mulighed for at udvikle er at blive større og større. - Den anden vej er at specialisere sig, følge produkterne længere til dørs og måske afsætte på en anden måde for at få mere værdi hjem på gården, pointerer han. [email protected] Læs mere side 9 2 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 MENNESKER & MENINGER SKREVET OM ØKOLOGI … Respekt for egen krop og helbred ” Der er anerkendelse i, at man er en velorienteret forbruger, og at købe et fairtradeprodukt eller økologisk viser omverden, at man har en forståelse for, hvordan ens egen adfærd påvirker kloden. Det er en måde at tage hensyn på, og i en tid, hvor alle løber ironman og spiser palæo, er det også en måde at signalere på, at man har respekt for egen krop og helbred ved at købe mad uden eksempelvis sprøjtegift og medicinrester. TORSTEN RINGBERG, PROFESSOR I FORBRUGERADFÆRD. SJÆLLANDSKE. 20. JUNI 2015. Verden reddes lidt ad gangen ” Vi kan ikke redde verden fra den ene dag til den anden ved at vælge en øko-mælk, men hvis vi DOOHVDPPHQWU IIHUÁHUHE UHdygtige valg, så kan vi sammen redde verden lidt ad gangen. BIRTHE LINDDAL, SOCIOLOG OG FREMTIDSFORSKER. SJÆLLANDSKE. 20. JUNI 2015. Offerrollen er blevet selvforstærkende ” Det er meget tydeligt kommet frem i løbet af den netop overståede valgkamp. I er kørt frem med jeres egen dagsorden. En dagsorden, der går på, at I ingen penge tjener, I vil ikke omlægge til økologi, jeres rammevilkår er ringere end i sammenlignelige lande, I lever op til de regler, der er omkring fødevaresikkerhed og dyrevelfærd og vil derfor ikke høre mere om dette, I får prygl i medierne osv. Det er kort sagt alle andres skyld, og det må vi da kunne forstå. HENRIK ZOBBE, DIREKTØR, INSTITUT FOR FØDEVARE-OG RESSOURCEØKONOMI. KØBENHAVNS UNIVERSITET. LANDBRUGSAVISEN. 19. JUNI 2015. Superministerium? LEDER AF PER KØLSTER Det er jo en naturlig ting at kommentere det nylige regeringsskifte. Ikke mindst i lyset af, at det er en mindreWDOVUHJHULQJVRPVNDOÀQGHVLQVWLL forhold til det samarbejdende folkestyre. Vi har jo før oplevet – tilbage i 1980’erne – at der under en borgerlig regering blev ført en progressiv miljøpolitik. Pointen var dengang, at markedet skal trække udviklingen. Og mon ikke vi vil se det samme med vores nye regering. Med et Miljø- og Fødevareministerium får vi en sammensmeltning, som for en umiddelbar betragtning er udfordrende. Man kan give sig til at spekulere over ordstillingen med miljøet forrest. Det harmonerer nok ikke med, at brede kredse i landbruget mener, at der er brug for at tænke mere i produktion end i miljø. Men man kan jo med ligeså stor ret sige det modsatte, nemlig at landbruget er forvalter af noget, der ligner 2/3 af den danske landskab, og dermed en ekstremt betydningsfuld miljøforvalter. Ved at lægge de to ministerier sammen, er der - set med miljøets øjne - skabt en situation, hvor den dobbelte bundlinje integreres i samme ministerium. Så har vi til gode at se, hvordan balancen håndteres. Som økologer er det vores målsætning at få tingene til at hænge sammen, at kunne producere med naturen som medspiller og uden at forurene omverdenen. Fravalget af pesticider f.eks. er et klart forsigtighedsvalg, som i ligeså høj grad handler om produktet som vores fælles miljø og natur. Fravalget følges af de tilvalg, som er nødvendige for at skabe robuste dyrkningssystemer. Det første skridt til et økologiministerium er taget. Foto: Michael Bothager/Scanpix “ Ved at lægge de to ministerier sammen, er der - set med miljøets øjne - skabt en situation, hvor den dobbelte bundlinje integreres i samme ministerium. Så har vi til gode at se, hvordan balancen håndteres. Vi har i snart en længere årrække forsøgt at få lovgiverne og myndighederne med på at forstærke økologiens muligheder for at fremme indsatsen for såvel biodiversitet som klima. Vi har stræbt efter i stigende grad at få de økologiske regler til at harmonere med forventningerne. Og i samme åndedrag har vi arbejdet intenst på at skabe løsninger, som samtidig er ensbetydende med bureaukratiske forenklinger til fordel for såvel landmændene som den offentlige administration. Her har samarbejdet mellem Miljø- Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt [email protected] 87 32 27 29 Journalist Jakob Brandt [email protected] 87 32 27 27 Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586 Redigerende/annoncer Arne Bjerre [email protected] 87 32 27 23 Journalist Kaj Lund Sørensen [email protected] 87 32 27 28 ERHVERV ministeriet og Fødevareministeriet spillet en stor rolle. Og i revisionen af den gamle regerings handlingsplan for økologi var et af de markante tiltag, hvordan statsadministrationen i højere grad forstår, hvor økologien kan imødekommes med solidt samarbejde på tværs af ministerier og ’siloer’. Det er i den ånd, der kan vise sig endda store fordele for såvel miljøet som landbruget med superministeriet. Lad det være et ønske og et håb. Da Natur- og Landbrugskommissionen udkom med sine anbefalinger for mere end to år siden var det med samme tænkning, nemlig hvordan tingene kan spille sammen. Og der var dengang meget stor opbakning til kommissionens anbefalinger meget bredt. Siden har tingene stået i stampe, og der er i den grad brug for, at der bliver taget fat og skabt løsninger, som landbruget kan se sig selv i, og som kan skabe ro. Det store kompromis bestod i at tillade højere gødskning på visse jorde og mere natur på andre – meget enkelt sagt. Men hvordan dette skal gøres, er stadig et åbent spørgsmål - og i øvrigt et godt spørgsmål. Set Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: [email protected] Tryk Skive Folkeblad med økologiske briller handler det fortsat om at udnytte vores ressourcer bedre og skabe kvaliteter, som kan løfte sig på verdensplan. Vi har stadig til gode at se en væksttænkning, som handler mere om værdier end om kvantiteter. Vi er verdensførende på grønne energi- og miljøteknologier. Tænk, hvis Danmark også kunne blive verdensførende på økologisk landbrug! Økologien nærmer sig 10 procent af det samlede landbrug både i areal og forbrug. Og alt tyder på, at markedet vil vokse massivt. Og er der et marked, skal der også leveres. Spørgsmålet er, om vores nye regering og med den vores nye minister, Eva Kjer Hansen, for det integrerede ministerie kan se mulighederne for at fremme markedet for økologi. Den første og vigtigste forudsætning er at skabe betingelser for at de landmænd, der har lyst og mod til at lægge om, også bakkes op hele vejen rundt. Regeringens signaler er betydningsfulde, og går det som i 80’erne, så er der håb, når bare der er et marked. Ringen er sluttet. Det første skridt til et økologiministerium er taget. Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: [email protected] Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum. MENNESKER & MENINGER 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 3 Smag på Landskabet INDHOLD: AKTUELT 5 4 Biogas er nøglen til fordobling af det økologiske areal 4 Hænger politikken sammen? I et projekt, der ledes af Aarhus Universitet, vil forskere undersøge, om politiske tiltag, der vedrører miljø, klima og landbrug i Østersøregionen går i spænd med hinanden – eller spænder ben for hinanden. 4 Svensk omlægning halter 6 Kronik: Blokvogns-landbrug, øde land eller et levende land 7 Konkurrencen er hård Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening er inde i en støt udvikling, hvor de møder den hårde konkurrence om kunderne med nye tilbud, som kombinerer den traditionelle landbrugsrådgivning med helt nye ydelser. Et kendt ansigt - Aktionsplan for mere naturpleje 7 Landbrug og miljø skal gå hånd i hånd i ny regering. Workshop skal bringe viden i spil Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug er vært ved en workshop, hvor folk med viden, erfaring og interesse for bæredygtig produktion, socialøkonomiske tiltag og generationsskifte er meget velkomne deltagere. MARK OG STALD 8 Lettere at dyrke korn 9 10 Mange årsager til fravænningsdiarre Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstres. 10 Pludselig foderændring giver overgangssult Pludselig ophør af somælk resulterer ifølge forsker i overgangssult. En gradvis fravænning, hvor grisen gradvis æder mere og mere fast foder, vil være det optimale. 12 Hestebønner er en mulighed for dansk protein Et praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet til 30.000 økologiske æglæggere hos Øko-ægget ved Brande er der gode resultater med at anvende 7,5 pct. hestebønner i foderet. 13 Der kan bruges meget mere hestebønner Det mener Seges konsulent, som peger på, at det er oplagt at fodre svin med sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold 14 Ny roterende ukrudtsstrigle Nyt arbejdsprincip: Tænderne på ny strigle er monteret på en roterende og skråtstillet disk, hvilket gør det muligt at lave ukrudtsbekæmpelse inde i rækken. Andelsselskaber har sejret sig ihjel Landbrugselever vil hellere producere mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne. MAD OG MARKED 15 Madselskab åbner i Silkeborg Smag på landskabet har taget initiativ til en aktionsplan, som skal sikre opbakning til afgræsning af naturarealerne fra regering til forbruger. Foreningen peger på, at afregningsprisen for kødet fra afgræssende dyr er så lav, at der ikke længere er økonomi i at afgræsse enge, overdrev og hedearealer. ”Afregningsmodellen og modningsprocedurerne fra slagterierne tager ikke højde for smag og spisekvalitet, tilskudsreglerne tilgodeser ikke naturplejedyr, og der er sat alt for lidt penge af til naturpleje. Der bliver kun ydet støtte til 28.400 ha. i 2015, og der er stadig omkring et ti gange så stort areal, der ikke bliver plejet,” skriver Smag på landskabet i en pressemeddelelse. Aktionsplanen skal skabe opmærksomhed omkring de hindringer, der er for succesfuld naturpleje. ”De skal fjernes, og nye spor skal lægges ud, så det bliver attraktivt, at foretage naturpleje. Der er veje frem, men det kræver en aktiv medvirken fra politikere, ministerier, kommuner, forbrugere og landmænd,” skriver Smag på Landskabet. Smag på Landskabet opfordrer til, at der bliver plejepligt på naturarealer, og Aktionsplanen beskriver, hvad vi hver især kan gøre for at styrke naturplene - fra politiker til landbrugsrådgiver: fremadrettet. Naturpleje skal foregå i dialog mellem tilsynsførende og landmanden. Der er igen behov for at se på reglerne omkring dyr, der går ude i vinterhalvåret. Alle dyr kan gå ude, hvis de er vant til det, og de har et passende huld. Politikere: Skal sikre at der afsættes penge nok til naturpleje. Det er påfaldende, at det er nemt at få tilskud til dyrkning af markjorde, der dyrkes med sprøjtemidler og kunstgødning, men der er ikke afsat penge nok til landmænd, der gør en indsats for mere og bedre natur. Landmænd: Innovation og nytænkning på hvordan man får den bedste naturpleje tilpasset den enkelte naturtype. De naturplejende landmænd skal opsøge mulighederne for at udvikle naturplejeeffekten - for eksempel med, hvilke dyr der er mest velegnet til naturpleje, samtidig med at der bliver produceret sund og smagfuldt kød af en meget høj kvalitet. Landmændene skal sikre, at dyrene har et godt liv. Ministerier: De forskellige ministerier, der arbejder med natur og miljø, skal samarbejde om en bedre naturpleje. Der er behov for en fuldstændig nytænkning af tilskudsregler og især kontrol. Naturpleje kræver et offentligt tilskud, gerne tilpasset de forskellige naturtyper og arealstørrelser. Kontrollen skal være konstruktiv Borgerne i Silkeborg bliver de første, som møder det nye økologiske madkoncept, som de kulinariske iværksættere Kim og Birgitte Escherich i samarbejde med lokale ildsjæle vil sprede til 40-50 byer i hele landet. 16 Nordisk Brødhus har slukket ovnen 17 Nu skal der danske boller på bordet Il Fornaio har sat økologisk dej over til den ny brød- og kageserie Jalm & B, som bliver baseret på kompromisløse nordiske brødtraditioner og råvarer, og grossisterne tager godt imod. Kommuner, stat og private lodsejere: Kommuner stat og private lodsejere skal arbejde aktivt for at få plejet så meget natur som muligt, gennem hegningsprojekter og lignende. Vi opfordrer private lodsejere til at være mere aktive med at få plejet deres naturarealer. Plejetilskud skal tilfalde dyreholderen. Det er vigtigt, at vi kommer væk fra udbudsrunder, hvor der laves aftaler med højstbydende. Der skal også ses på, om dyreholderen magter opgaven. Der må ikke udlejes til personer, der ikke har et tilstrækkeligt antal dyr til at udføre opgaven. Slagterier: Slagterier skal sikre, at kødet bliver håndteret rigtigt - især med krav om den rigtige modningsproces. Forbrugere: Naturkød er et godt valg for dig, der gerne vil købe danske produkter og kende historien bag produktet. Hvis du vil støtte projektet så efterspørg Naturkød. Landbrugskonsulenter: Skal indgå aktivt i at sikre langsigtet succes med naturpleje alle led igennem. [email protected] 18 Bornholm kom i mål på kort tid Køkkenerne i Bornholms Regionskommune en økologiprocent på 60 pct. 19 Spelt-snack giver overarbejde hos Hasle-bager Produktionen af økologisk snack til Rema 1000 og SuperGros skaber nye job på Bornholm. 20 Stille start i Mejeriet Morgenlys Distributionen er den største udfordring for Martin Borre Nielsens nyetablerede Mejeri Morgenlys, hvor han efter et halvt års drift stadig er den eneste medarbejder. 21 Bedre tider i sigte for mælkebønderne 21 Eksportakademi er et hit To ud af tre af Økologisk Landsforenings 160 virksomhedsmedlemPHUKDUGHOWDJHWLHQHOOHUÁHUHDI eksportaktiviteterne under Organic Export Academy siden åbningen for to år siden. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening 4 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 3. juli 2015 nr. 570 Hænger politikken sammen? I et projekt, der ledes af Aarhus Universitet, vil forskere undersøge, om politiske tiltag, der vedrører miljø, klima og landbrug i Østersøregionen går i spænd med hinanden – eller spænder ben for hinanden Økologisk biogas rummer potentiale for at udnytte recirkulering af biomasse og restprodukter fra samfundet, gøre økologisk landbrug mere klimavenligt, øge den økologiske planteproduktion og derved øge konkurrenceevnen og give billigere foder og fødevarer Biogas er nøglen til fordobling af det økologiske areal Flere økologiske biogasanlæg er afgørende for en fordobling af det økologiske landbrugsareal. Det konkluderer en ny rapport offentliggjort af Energistyrelsen som et led i evalueringen af Energiforliget fra 2012 Økologisk biogas omdanner planter, husdyrgødning og anden biomasse til energi og økologisk gødning. Især adgangen til økologisk gødning er DIJ¡UHQGH IRU DW ÁHUH ODQGEUXJ NDQ blive økologiske. Derfor er udbygningen af økologisk biogas vigtig for at nå målet om en fordobling af det økologiske areal, hvilket er regeringens og størstedelen af oppositionens mål. En ny rapport ”Biogas i økologisk jordbrug”, som er et led i Biogas Taskforce-indsatsen i Energistyrelsen, beskriver status, erfaringer, udfordringer og løsninger for en udbygning af økologisk biogas i Danmark. - Økologisk biogas er en hjørnesten i et bæredygtigt landbrug og samfund, og analysen viser, at en udbygning kan have stor effekt på omlægning til mere økologi. Men der er også nogle særlige udfordringer ved økologisk biogas, vi som samfund er nødt til at løse, siger Michael Tersbøl, der er forfatter til rapporten og faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening. Økologisk biogas rummer potentiale for at udnytte recirkulering af biomasse og restprodukter fra samfundet, gøre økologisk landbrug mere klimavenligt, øge den økologiske planteproduktion og derved øge konkurrenceevnen og give billigere foder og fødevarer. Halter bagefter I øjeblikket bliver der bygget to nye økologiske gårdbiogasanlæg baseret på tysk teknologi, og når de tages i brug senere i år, er antallet af økoELRJDVDQO J L 'DQPDUN ÀUH KYRUDI ét er et forskningsanlæg. Udbygningen af øko-biogas halter med andre ord efter sit potentiale og efter konventionelle biogasprojekter. - I Danmark har biogas primært handlet om at afgasse gylle og anGHQÁ\GHQGHELRPDVVH(W¡NRORJLVN biogasanlæg omsætter derimod en stor andel fast materiale, og det kræver en anden teknologi, som p.t. ikke ÀQGHVKHUKMHPPHIRUNODUHU0LFKDHO Tersbøl om en af de aktuelle barrierer for en udbygning af økologisk biogas - Derudover ligger de økologiske EHGULIWHU JHRJUDÀVN VSUHGW KYLONHW vanskelliggør større fællesanlæg med volumen nok til at levere kraftvarme eller gas til naturgasnettet. Sidst, men ikke mindst er anlægspuljen til biogas i energiforliget brugt op, og elpristillæggets prognose er kraftigt dalende over de kommende år. Så alt i alt er der mange faktorer, som i øjeblikket bremser økologisk biogas. Og det er synd, for der er faktisk mange landmænd, der rigtig gerne vil i gang, siger Michael Tersbøl. I øjeblikket har 15 konkrete økologiske biogasprojekter rundt i landet svært ved at løfte sig fra skrivebordsstadiet. Biogas kan fordoble økologien Næsten alle partier i Folketinget - kun med undtagelse af Liberal Alliance - deler et fælles mål om en fordobling af det økologiske areal frem mod 2020. Rapporten konkluderer, at økologisk biogas er den vigtigste enkeltstående faktor, som kan afgøre, om målet nås. - Der er politisk ønske om at fremme økologisk jordbrug. Økologisk biogas kan ses som et middel til at fremme denne udvikling, da det er den mest effektive måde at sikre næringsstoffer til udvidelse af det økologiske areal. Men der er brug for politisk fokus og en særskilt handlingsplan på tværs af politikområder og ministerier blandt andet på en ny anlægsstøtteordning og afkobling af pristillægget fra naturgasprisen, siger Michael Tersbøl. [email protected] Rapporten kan læses på www.okologi.dk SAMMENHÆNG: Omkostningseffektiv beskyttelse af vandmiljøet i Østersøen samtidig med, at man sikrer et sundt og konkurrencedygtigt landbrug i området, kan være en udfordring, da landbrugs- og miljøinteresser kan trække i modsatte retninger. Et nyt EU-projekt, Go4Baltic, på Institut for Miljøvidenskab på AarKXV 8QLYHUVLWHW VLJWHU PRG DW ÀQGH løsninger på dette dilemma. FormåOHW PHG SURMHNWHW HU DW LGHQWLÀFHUH hvordan politiske tiltag påvirker udledning af næringsstoffer til havet og drivhusgasser til atmosfæren, og RP GHU RSVWnU NRQÁLNWHU HOOHU V\QHUgi. Resultaterne fra projektet vil give vigtige oplysninger, som kan lægge grunden for fremtidig politik, der sigter på at fremme miljøet og landbruget på en omkostningseffektiv måde. Þϐ Projektet vil indsamle viden om landbrugs- og miljøpolitiske tiltag, der vedrører vandmiljøet i Østersøen. Der vil være særlig fokus på de forhold og barrierer, der kan være involverede. Med denne viden kan forskerne yde myndighedsrådgivning og komme med forslag til tiltag, der NDQUHGXFHUHHXWURÀHULQJHQVRPHU et økosystems reaktion på et overskud af næringsstoffer, i Østersøen, og sikre sammenhæng mellem landbrugspolitik, politik vedrørende vandmiljøet og politik vedrørende klimaændringer. Forskerne vil undersøge, hvordan landmænd reagerer på politiske tiltag vedrørende næringsstoffer og klima og især til forskellige aktuelle og mulige støtteordninger. Forskerne vil analysere, hvordan landmænd opfatter og reagerer på nugældende lovgivning, om landmændene mener, at GLVVHUHJOHURJSROLWLNNHUHULNRQÁLNW eller i sammenhæng med hinanden, og hvordan landmænd reagerer og tilpasser sig til forskellige kombinationer af politiske virkemidler. Dette vil forskerne gøre ved at udføre omfattende undersøgelser i Danmark, Sverige, Polen og Estland. I hvert af disse lande vil et repræsentativt udvalg af landmænd (ca. 1000) få et spørgeskema. Har den nuværende politik de ønskede effekter? Hvordan reagerer landmændene på reglerne? Er politikken motiverende for at landbrugserhvervet udvikler nye teknologier, som kan reducere udledningen af næringsstoffer? Det er nogle af de spørgsmål, som projektet Go4Baltic søger svar på. [email protected] Svensk omlægning halter I 2014 voksede salget af økologiske varer i Sverige med 38 procent. Men samtidig stagnerer omlægningen af den svenske landbrugsjord SVENSK ØKOLOGI: For fjerde år i træk er størrelsen på de arealer i Sverige, der er under omlægning til økologi, faldet. Det skriver tidsskriftet Ekologiskt Lantbruk. I 2014 var 36.900 ha under omlægning i Sverige. Til sammenligning var der 109.000 ha under omlægning i 2010. Summen af den omlagt jord og jord, der er under omlægning til økologisk drift, udgjorde i 2014 17 pct. af det samlede landbrugsareal i Sverige – svarende til 502.200 ha, hvilker er stort set uændret i forhold til 2013. 63,6 pct. af de omlagte arealer bruges til høslæt og afgræsning. *HRJUDÀVN HU GHU VWRUH IRUVNHOOH fra län til län. 23 pct. af det økologiske areal ligger for eksempel i Västra Götalands län, som totalt kun har 17 pct. af det samlede landbrugsareal i Sverige. Skåne har stort set samme andel af landbrugsareal; men her dyrkes kun seks pct. af landbrugs- arealet økologisk. Jämtlands län har førerpladsen. Her dyrkes 34 pct. af jorden økologisk. Ikke overraskende Hos organisationen Ekologiska lantbrukarna kommer den manglende udvidelse af det økologiske areal i Sverige ikke som en overraskelse. - Det her kunne hvem som helst have regnet ud allerede for to år siden, siger foreningens direktør, Maria Dirke til Ekologiskt Lantbruk. Hun anklager regeringens defensive tilgang til økologi for at bære ansvaret for stilstanden. - Der er ingen tvivl om, at regeringens tilbageholdenhed bidrager til at færre er interesserede i at omlægge WLO ¡NRORJLVN SURGXNWLRQ RJ DW ÁHUH forlader den, siger hun. Maria Dirke mener ikke, at regeringen, som tiltrådte sidste efterår, er XQGVN\OGWDIDWGHVWDWVOLJHÀQDQVHU i Sverige pt. er meget stramme. Hun peger blandt andet på, at løbende indskrænkning af rådgivningen til de økologiske landmænd de senere år, også er med til at dokumentere regeringens manglende vilje til at bakke op om erhvervet. [email protected] AKTUELT 3. juli 2015 nr. 570 Det ville de blå før valget: Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative fremlagde sidste efterår en lovpakke med 16 punkter, der skal gøre det lettere at være landmand. Regeringsgrundlaget nævner 16-punktsplanen. 1. Landmænd skal have lov til at gøde mere. Partierne vil fjerne danske særregler, der begrænser udledningen af kvælstof 2. 6YLQHSURGXFHQWHUQH VNDO KDYH ORY WLO DW KDYH ÁHUH VYLQ SU KHNWDU jord. I dag må landmændene producere, hvad der svarer til 1,4 dyreenheder pr. hektar jord. De tre partier vil have det hævet til 1,7. Organisationen Landbrug og Fødevarer vurderer, at det vil øge svineproduktionen i Danmark med én til halvanden million slagtesvin om året 3. Handlingsplan for en ny og mere målrettet regulering, der er en forudsætning for at lempe reglerne for gødning 4. Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes 5. Regulering af staldanlæg og markarealer adskilles. Reglerne for ammoniakfølsom natur ændres 6. En række grøfter og afvandingskanaler skal ikke længere karakteriseres som vandløb og skal tages ud af vandplanerne 7. Den danske særregel om, at landmænd ikke må foretage jordbearbejdning inden 1. november ophæves 8. Der skal laves en samlet strategi for kontrollen af erhvervet 9. Landbruget skal have en konkurrencegaranti, der tilføres penge til sektoren 10. Hurtigere og mere effektiv behandling af miljøgodkendelser. Det skal maksimalt tage et halvt år at behandle miljøgodkendelser 11. En sikring af, at Danmark ikke i fremtiden indfører krav, der er skrappere end EU har lagt op til, eller skrappere end vores nabolande har indført 12. Vækstplan for dansk akvakultur 13. Gøre økologi mere konkurrencedygtig, blandt andet ved at tilpasse dyrkningsregler til nabolandenes regler 14. Statstilskud til kødkontrol på små slagtehuse hæves 15. %HGUHDGJDQJWLOÀQDQVLHULQJRJHWDEOHULQJVOnQWLOXQJHODQGP QG RJÀVNHUH 16. )LVNHULHWLQGGUDJHVLODQGEUXJHWVÀQDQVLHULQJVEDQN Ny Miljø- og fødevareminister er et kendt ansigt Landbrug og miljø skal gå hånd i hånd i ny regering FOLKETINGET AF IRENE BRANDT Med kun 34 folketingsmedlemmer har Venstre dannet en mindretalsregeringen, som i høj grad kommer til at forhandle sig igennem folketingsåret fra sag til sag og med skiftende ÁHUWDO 5HJHULQJVJUXQGODJHW VRP blev offentliggjort i søndags, kan derfor ikke anses for ret meget mere HQGHWÀQJHUSHJRPKYRUUHJHULQJHQ ønsker at bevæge sig hen, når og KYLVGHUNDQVDPOHVHWÁHUWDOL)RONHtinget om en given sag. Færre ministerier På ét punkt har den nye regeringen dog allerede sat sit tydelig aftryk: Antallet af ministerier er reduceret. For Økologi & Erhvervs læsere er det særligt interessant, at de tidligere Miljøministerie og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fremover skal styres af én minister, Eva Kjer Hansen, i et nyt ministerie: Miljø- og Fødevareministeriet. - Eva Kjer Hansen er et kendt ansigt i landbruget (hun var i perioden fra november 2007 - februar 2010 minister for fødevarer, landbrug og ÀVNHULUHGRJYLVHUIUHPWLOVDPDUbejdet med hende, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, ØL. Han tilføjer: - Med det nye ministerie, hvor miljø og landbrug skal gå hånd i hånd, har vi jo faktisk fået opfyldt et stort ønske i ØL om at få et Økologiministerie. Det siger jeg selvfølgelig med et glimt i øjet; men det er ikke desto mindre interessant, at disse for økologerne så interessante områder nu skal varetages af én minister; og jeg har da også bemærket mig, at det hedder Miljø- og fødevareministeriet og ikke Fødevare- og miljøministeriet. Per Kølster håber også, at den nye regering vil følge op på Natur- og Landbrugskommissionens forslag: - Der er stærke kræfter, som har ¡QVNHWGHWWHRJVRPKDUÁHUWDOL)ROketinget i dag; men det har stået i stampe et par år. Jeg håber, at den nye regering vil følge op på kommissionens anbefalinger og begynde at implementere disse, siger Per Kølster. Kvalitetsvækst Regeringsgrundlaget afspejler, at vækstdagsordenen stadig er fremherskende. For eksempel fremgår det af teksten, at: ”Regeringens miljøpolitik bygger også på grøn realisme. For det første vil vi give natur og miljø videre til de kommende generationer i god stand. Men en forudsætning for det er, at vi skaber vækst, job og velfærd. For det andet skal de miljøpolitiske mål opnås på den samfundsøkonomisk mest effektive måde. Vi skal have mest miljø for pengene. Regeringen lægger vægt på omtanke i brugen af pesticider og kemikalier. Så vi passer på grundvandet og drikkevandet. Og så forbrugerne kan handle trygt.” - Vi er parate til at indgå i en dialog med Eva Kjer Hansen om denne dagsorden, og vores budskab er, at vækst ikke nødvendigvis kun skal handle om kvantitet. Vi får svært ved at klare os, hvis vores landbrugsproduktion fortsat skal handle om at producere mest muligt billigst muligt. Det kan vores miljø og natur ikke klare, når landbruget lægger beslag på så store arealer, som det er tilfældet i Danmark. I stedet vil vi pege på, at vores force er råvare-kvaliteten, og her giver den store efterspørgsel på eksportmarkederne efter økologiske danske landbrugsprodukter et rigtig JRGWÀQJHUSHJRPKYRUIRUPHUH¡NRlogisk produktion ikke er det modsatte af vækst, siger Per Kølster. Eks-minister glæder sig I Landbrug & Fødevarer sidder adm. direktør Karen Hækkerup, der en kort periode selv var Fødevareminister under Helle Thorning Schmidt, og glæder sig til at samarbejde med Eva Kjer Hansen. Karen Hækkerup hæfter sig ved, at Eva Kjer Hansen tidligere har erfaring fra området, og har været i front for arbejdet med at afskaffe dansk enegang, når det gælder overimplementering af EU-regler. - Fødevareklyngen skaber liv og arbejdspladser i Produktionsdanmark. Det er vi stolte af. Men der er også klare udfordringer, hvis landmænd og fødevarevirksomheder skal kunne konkurrere på det globale marked, og skaffe indtægter til både danske familier og Danmark, siger Karen Hækkerup. Landbrug & Fødevarer ser frem til, at regeringen hurtigst muligt får vedtaget den fødevare- og landbrugspakke, som de borgerlige partier blev enige om før valget, og som er nævnt i regeringsgrundlaget. Planen indeholder bl.a. et opgør med den politisk bestemte undergødskning af vores marker, afskaffelse af randzonerne og en række andre tiltag, der kan få afgørende betydning for konkurrencekraften i fødevareklyngen. - De borgerlige partier har fremlagt en meget klar plan for fødevareklyngen, der for alvor kan sætte vores erhverv tilbage på vækstspoUHW9LKnEHUDWHWEUHGWÁHUWDODIGH erhvervsvenlige partier i Folketinget vil støtte planen, siger Karen Hækkerup. ØKOLOGI & ERHVERV 5 Venstre vil have mere og billigere økologi POLITIK: Under valgkampem præsenterede Venstre partiets økologiske vision, som handler om, at økologien skal fylde mere, og varerne skal være billigere. Det er Venstres målsætning, at økologi skal fylde 15 pct. af det danske landbrugsareal i 2020. Omstillingen skal samtidig være drevet af markedet, og derfor skal de økologiske varer ned i pris. ”Venstre vil vi gøre økologien mere konkurrencedygtig. De danske økologiske varer har svært ved at konkurrere med de konventionelle madvarer. Vi vil arbejde for at gøre det lettere og billigere at producere økologi herhjemme, så økologi bliver billigere for forbrugerne og institutionerne,” lyder det i Venstres vision. Foruden en forøgelse af øko-arealet og prisnedsættelser vil Venstre gennemføre et nabotjek af reglerne for danske frugtavlere, så de får de samme vilkår som deres europæiske konkurrenter. Derudover vil partiet styrke støtteordninger arbejde generelt for en markedsdrevet udvikling af økologi. Græs er fremtidens biomasse BIOMASSE: Med græs kan landbruget fordoble produktionen af biomasse og halvere nitratudvaskningen. Samtidig peger nye forskningsresultater på, at vi inden længe kan erstatte importeret proteinfoder med græs og bruge restproduktet til fremstilOLQJDIÁ\GHQGHEU QGVWRIIHU Det viser en række forsøg udført på Aarhus Universitet. Forskningen, der omtales i FiB-nyhedsbrevet, viser, at der kan udvindes protein, som kan bruges som foder til enmavede dyr som høns og grise. Høns og svin spiser græs PROTEIN: Forskere på AU-Foulum kan nu trække protein ud af græs, så det kan bruges som foder til enmavede dyr. Foreløbig er foderet testet på rotter, og de ser ud til at kunne lide det, så hvis høns og grise har det på samme måde, åbner det op for helt nye perspektiver. - Græs består af 20-25 procent SURWHLQ+DOYGHOHQHUÀEUHRJGHW gør det vanskeligt for enmavede dyr at udnytte proteinindholdet, oplyser seniorforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab til nyhedsbrevet fra FiB. Nu har forskerne fundet en teknik, som gør det muligt at skille ÀEUHQHIUDSURWHLQHWVnGHWNDQ bruges som foder til dyr med kun én mave. 6 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 3. juli 2015 nr. 570 På et eller andet tidspunkt kommer disse store forgældede ’herregårde’ til salg i forbindelse med tvangsaktion, konkurs, generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmænd, der har penge til at købe disse store herregårde. Foto: Bo Amstrup/Scanpix Blokvogns-landbrug, øde land eller et levende land KRONIK: Siden 1960 er der sket en voldsom strukturændring inden for dansk landbrug. For ca. 50 år siden var der ca. 200.000 landbrug og et levende land i landdistrikterne, i 1990 var der 80.000 landbrug og i 2010 ca. 40.000 landbrug. Antallet af heltidsbrug er procentvis faldet endnu mere, således at der i 2010 kun var 13.000 heltidsbrug. Det har haft voldsomme konsekvenser for livet i landdistrikterne og ikke mindst for kommunernes skatteindtægter. At der er visse størrelsesøkonomiske fordele i landbruget, er en given ting. De små husmandsbrug, man havde før, var for små til at kunne give en rimelig indkomst uden en anden indkomst fra beskæftigelse uden for bedriften. At mange af dem har udviklet sig til deltids- og fritidsbrug, er positivt. Der har gennem årtier bredt sig den opfattelse, at når der var økonomiske problemer – og dem har der været mange af – så var løsningen at blive større. Derfor vedtog regeringen og Dansk Folkeparti i 2010 lovforslag (L39) til ændring af lov om landbrugsejendomme. Loven ophæver den tidligere arealgrænse på 500 ha for erhvervelse og sammenlægning af landbrugsejendomme. Derudover ændrer den reglerne om bopælspligt og selveje, og det blev muligt for udenlandske selskaber at opkøbe store dele af Danmarks landbrugsjord. Loven blev en ulykke Loven blev vedtaget i Folketinget den 16. marts 2010 alene med regeringens og Dansk Folkepartis stemmer, mens hele oppositionen stemte imod loven. Bjarne Laustsen og Kristen Touborg udtalte under 3. behandlingen i Folketinget, at loven ville blive ophævet, dersom der kom en anden regering efter et kommende valg. Der kom en anden regering efter valget QHPOLJ·%¡UQHEDQGHQ·KYRUÁHUHDI)RONHtingets medlemmer havde en baggrund fra stenbroen og ’latinskolen’ uden kendskab til landbrug og landdistrikternes problemer. Loven blev ikke ophævet. Loven blev til ulykke og til stor skade for Danmark og ikke mindst for befolkningen i landdistrikterne. Der boede i 2010 ca. 800.000 mennesker i landdistrikterne; heraf var ca. 13.000 industrilandbrug. Mange af disse mindre og større landbrug blev nedlagt og opkøbt af jordsyge lykkeriddere, VRPOnQWHÁHUHSHQJHLEDQNHQHQGEDQNHQ KDYGHPHGGHWUHVXOWDWDWÁHUHEDQNHUJLN konkurs, og at 11.000 danske industri- landmænd nu skylder 362 milliarder kroner væk. Det må giver stof til eftertanke. Loven betød: ɻ - at selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget gik tabt, ɻ - at livet i landdistrikterne langsomt er ved at forsvinde, såsom arbejdspladser, håndværksvirksomheder, landbrugets rådgivning, skoler, forretninger, samt forsamlingshuse m.v. Der nedrives jo allerede mange bygninger i landdistrikterne. Det er vigtigt, at der er liv og aktivitet på landet. Landdistrikterne skal være sunde, livskraftige og bæredygtige områder for nuværende og kommende beboere, som ønsker at bo i fri natur og ikke kun for pengenes skyld. Det betyder endvidere, ɻ - at dyrevelfærden i de store industri- ɻ landbrug bliver forringet, fordi de levende dyr bliver sendt på lange transporter rundt i verden i stedet for at blive slagtet lokalt med meget kort transporttid, - at den såkaldte strukturudvikling får lov til at fortsætte med endnu større kraft, så vi om føje år vil have nogle få herregårde i Danmark, og hvem er det til glæde for? Næppe for Danmark og danskerne. Blokvognslandbrug På et eller andet tidspunkt kommer disse store forgældede ’herregårde’ til salg i forbindelse med tvangsaktion, konkurs, generationsskifte eller andet, og det er sikkert ikke de unge landmænd, der har penge til at købe disse store herregårde. Det vil sikkert gå, som det er gået for andre store danske virksomheder, at de bliver overtaget af udenlandske kapitalfonde, hvilket der ikke vil være problemer med. Disse kapitalfonde har mulighed for at drive store dele af Danmark som blokvogns-landbrug: man kommer op fra syd med udenlandsk arbejdskraft og landbrugsmaskinerne på blokvogne, tilsår markerne og tager avlen med retur efter høst. Men hvem er det til glæde for? Vi vil ikke have, at tyskerne køber vores sommerhuse ved Vesterhavet, men når det gælder store landområder, måske det halve Danmark, bliver der ingen hindring. $OGULJKDUVnVQ YHUWHWÁHUWDOL)RONHWLQget vedtaget en lov til gavn for så få jordsyge lykkeriddere, men til skade for store dele af Danmark og for så mange mennesker. Centralisme Hvorfor skal Fødevarestyrelsen og Natur- styrelsen og andre statsinstitutioner ligge i København? Med gode Internet forbindelser GHÁHVWHVWHGHUL'DQPDUNNXQQHPDQJH statsinstitutioner jo ligeså godt ligge forskellige steder i Danmark Der har gennem de seneste mange år bredt sig den opfattelse, at alt skal være i København, om det så er Danmarks Naturfredningsforening, er denne forening placeret midt i København i stedet for ude i naturen. Nu bliver det spændende, om en kommende regering vil og tør gøre noget ved udkants-Danmarks problemer. 0DQNXQQHMRXGÁ\WWHQRJOHDIVWDWHQV institutioner. Man kunne også indføre en differentieret erhvervsskat på f.eks. 30% i København og 15% i udkants-Danmark for at få nogle virksomheder til udkants-Danmark i stedet IRUDWGHÁ\WWHUWLOXGODQGHW Jeg håber, at kommende politikere må bestå af vågne, dygtige og fremsynede mennesker med fremdrift samt vilje og evne til at se ud over Valby Bakke, så Danmark ikke bliver reduceret som i 1864 til i 2064 til kun at være København. Af Knud Storgård Voldbyvej 81, Sjelle 8464 Galten Knud Storgård er tidligere computeringeniør. Han er af landmandsslægt og opvokset på en gård i Sall ved Hammel. I snart 40 år har han drevet et landbrug med fem ha i Sjelle i Skanderborg Kommune. Her driver han planteavl - i år med hvede. PORTRÆT 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Konkurrencen er hård Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening er inde i en støt udvikling, hvor de møder den hårde konkurrence om kunderne med nye tilbud, som kombinerer den traditionelle landbrugsrådgivning med helt nye ydelser RÅDGIVNING AF IRENE BRANDT Den strategiske økonomirådgivning er ét nyt tiltag i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening – hvor Stine Hjarnø Jørgensen er blevet ansat. - Tiltaget skal understøtte de landmænd, der oplever at deres nuværende økonomirådgiver kun kan se en tilbagelægning som eneste alternativ til den eksisterende økologiske produktion. Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde en strategiske økonomirådgivning, der tager udgangspunkt inden for de økologiske rammer – og det lader til, vi har ramt rigtigt, da der allerede nu er stor interesse for at få rådgivning hos Stine Hjarnø Jørgensen, fortæller afdelingsleder i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling Ole Bloch Engellyst. Unikke tilbud Ole Bloch Engellyst understreger, at Landbrugsafdelingen med ansættelsen af Stine Hjarnø Jørgensen og et øget samarbejde på tværs af huset men Økologisk Landsforenings Markedsafdeling og Projektservice nu kan tilbyde en unik rådgivning, der dækker fagområderne plante, kvæg, får, biogas, økonomi og ikke mindst rådgivning om produktudvikling, markedsføring, salg og netværk ind i detailleddet – alt sammen med et økologisk udgangspunkt. - Vi synes, det er en fantastisk spændende udvikling at kunne tilby- “ de så bred og mangfoldig rådgivning, og vi tror på, at mange økologiske landmænd vil kunne se store potentialer i denne rådgivning, siger Ole Bloch Engellyst. Afsætning De nye rådgivningstilbud er understøttet at tendenser inden for afsætningen af den økologiske produktion der bevæger sig i retning af mere direkte og/eller lokal salg af produktionen. - Vi understøtter både landmandens og detailhandlens ønsker om at producere og sælge økologiske fødevarer til danskerne. Det sker gennem bistand til indgåelse af partnerskabsaftaler, som både giver forsynings- og afsætningssikkerhed, hvilket jo er til gavn for alle parter, siger Ole Bloch Engellyst og fortsætter: - Andre landmænd har modet på Vi synes, det er en fantastisk spændende udvikling at kunne tilbyde så bred og mangfoldig rådgivning, og vi tror på, at mange økologiske landmænd vil kunne se store potentialer i denne rådgivning OLE BLOCH ENGELLYST, AFDELINGSLEDER og lysten til selv at sælge direkte til forbrugerne – enten gennem torvesalg, stalddørssalg eller i egen gårdbutik. Her er landmandens mulighed for at få rådgivning, der er baseret på et samarbejde mellem landbrugs- og fødevarerådgiverne, et helt enestående og unikt rådgivningstilbud, som vi er meget stolte af i Landbrugsafdelingen, siger Ole Bloch Engellyst og tilføjer: - Landbrugsafdelingen har det seneste år været inde i en stærk udvikling – vi er vokset fra omkring 16 mand til nu at være ca. 25 mand – heraf arbejder ca. 15 med direkte rådgivning. Selvom vi har været udfordret af forsikringssager, og af at nogle erfarne folk er rejst, så har vi i dag et meget stærkt hold af økologiske rådgivere. Udviklingsafdeling På den traditionelle landbrugsfaglige rådgivning mærker Landbrugsafdelingen, at konkurrencen er hård i nogle dele af landet. Flere DLBR virksomheder har i dag rådgivningstilbud inden for den økologiske proGXNWLRQSnHWHOOHUÁHUHRPUnGHU - Landbrugsafdelingens force HU ÁHUVWUHQJHW 0DQ NDQ VH GHW Vn- Ole Bloch Engellyst, Afdelingsleder Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening. dan, at vi er en væsentlig del af udviklingsafdelingen for økologiske landbrug. Dels arbejder rådgiverne sideløbende med rådgivningen også med udviklingsprojekter, hvor de hele tiden er med til at frembringe ny viden om den økologiske landbrugsproduktion. Det betyder, at vores rådgivere som helhed altid er opdateret på den aller nyeste viden, fortæller Ole Bloch Engellyst. Workshop skal bringe viden i spil Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug er vært ved en workshop, hvor folk med viden, erfaring og interesse for bæredygtig produktion, socialøkonomiske tiltag og generationsskifte er meget velkomne deltagere om, at deltagerne på workshoppen vil være aktive og bidrage med egne erfaringer og viden som supplement til de oplægsholdernes indlæg, hvori deltagerne vil blive præsenteret for forskning, cases og stof til inspiration, siger Lone Andreasen. AF IRENE BRANDT Tre emner I løbet af workshoppen bliver deltagerne introduceret til tre emner: ɻ Økologisk produktion og borgeren ɻ Løsning af sociale opgaver ɻ Generationsskifte, jordejer og jordbruger Det Samfundsnyttige Landbrug kan blive en løsning på nogle af de udfordringer, som landbruget og samfundet står overfor. Det er i hvert fald baggrunden for en workshop, projektet er vært for 26. august i Århus. - Med workshoppen vil vi sætte fokus på nogle af de konkrete arbejdsopgaver og løsninger, der er relevante at tage fat på, og diskutere, hvordan disse kan gennemføres, siger Lone Andreasen, der er projektleder i Det Samfundsnyttige Landbrug. Workshoppens fokusområder bliver diskuteret, perspektiveret og nuanceret af videnspersoner inden for de respektive felter. - Men vi har også en forhåbning Tre produktionscases I præsentationen af det første emne, Økologisk produktion og borgeren, får deltagerne kendskab til tre cases, som Det Samfundsnyttige Landbrug arbejder med. I casen Hegnsholt Hønseri orienteres forbrugeren om produktionen af slagtekyllinger. Forbrugeren tager ansvar ved at betale på forhånd for fremstillingen af en slagtekylling. Gården i byen ønsker at involvere forbrugeren i produktionen, ved at de køber en forbrugeraktie, der giver forbrugeren en række fordele vedr. besøgsmuligheder, levering af produkter i løbet af året samt invitationer til arrangementer. SAMFUNDSNYTTE Højvang Økologi vil gennemføre naturpleje i samarbejde med for eksempel kommuner og på baggrund heraf invitere kunder til at abonnere på månedlige leverancer fra naturplejestude. - Forskerne rapporterer, hvilke miljømæssige udfordringer, samfundet står overfor. Hvilke forhold peger de på, landbruget må tage ansvar for i deres produktion? Og hvordan skal landbrugsproduktionen indrettes for at fungere i god balance med naturen? Det er spørgsmål, vi drøfter på workshoppen, siger Lone Andreasen. Hun understreger, at økologisk landbrug, som Det Samfundsnyttige Landbrug baserer sig på, ønsker at tage denne udfordring op. Det sociale ansvar Dagens andet emne tager afsæt i, hvordan økologiske landbrug kan løse sociale opgaver på bedriften. Der arbejdes i kommuner og i selvejende socialøkonomiske virksomheder med involverende landbrug, ved at tilbyde borgere – uden for arbejdsmarkedet og med forskellige fysiske og psykiske handicaps - funktionstilpasset beskæftigelse. Tilbudene er lovbaserede i Serviceloven og Beskæftigelsesloven. Men ældre kunne også løse opgaver og indgå i tilpassede sammenhænge på øko- logiske landbrug og måske udskyde det tidspunkt, hvor samfundet må træde til. Andre grupper, som modtager hjælp fra samfundet - for eksemSHO NULJVYHWHUDQHU RJ Á\JWQLQJH YLO også kunne være målgrupper. - Kommunerne er ansvarlige for at lovgivningen overholdes. De kunne også være interesserede i at igangsætte indsatser, der bevirker at borgere senere og i mindre grad end ellers kommer under deres vinger. Nogen kommuner står allerede i dag selv for at udvikle og tilbyde funktionstilpasset beskæftigelse hos bl.a. landbruget, siger Lone Andreasen. 3n :RUNVKRSSHQ GU¡IWHV ÁHUH forskellige muligheder for at det samfundsnyttige landbrug udbredes i samarbejde med enten kommuner eller socialøkonomiske landbrugsvirksomheder. Der vil være deltagelse af både forskere og landmænd med erfaring inden for løsning af sociale opgaver. ske landbrug er det en udfordring, at den jord, der mange steder gennem 20-30 år har været dyrket økologisk, overtages af kapitalstærke konventionelle brug. Den kapital, det kræver for en ung landmand at overtage et selvejer-landbrug, er de unge ikke længere i stand til at stille med og/ HOOHUUHMVHKRVÀQDQVLHULQJVLQVWLWXWLRner, siger Lone Andreasen og tilføjer: - I Det Samfundsnyttige Landbrug arbejdes der med forskellige cases. I disse cases optræder forskellige måder at stille jord evt. produktionsbygninger til rådighed for økologiske landmænd således, at de alene bliver brugere og ikke ejere af jord/ produktionsbygninger. De økologiske landmænd kan dog stadig være ejere af deres virksomhed. På workshoppen præsenteres og drøftes tre cases fra Det Samfundsnyttige Landbrug, som alle har fokus på at hjælpe unge landmænd ind på de økologiske gårde. Generationsskifte Det tredje og sidste emne, der tages op til debat på workshoppen, handler om generationsskiftet inden for landbruget i almindelighed og inden for de økologiske landbrug i særdeleshed. - Generationsskiftet i landbruget udebliver. Specielt for det økologi- Få pladser Der er et begrænset antal pladser på workshoppen; men er du interesseret i at deltage skal du ind på hjemmesiden: www.detsamfundsnyttigelandbrug.dk og tilmelde dig senest 1. august. 8 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 MARK & STALD FAGLIGT TALT Da der blev striglet og dyrket på 12,5 cm rækkeafstand, var det svært at dyrke gode grøngødninger i korn. Med rækkesåning og radrensning på 25 cm vurderer Svend Daverkosen, tv., Barritskov, at der er meget bedre muligheder. AF POUL CHRISTENSEN, ØKOLOGIKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING FUND AF GULRUST I VÅRTRITICALE Der er netop konstateret gulrust i vårtriticale af sorten Dublet ved Skive og i Sønderjylland. Det er derfor vigtigt at holde ekstra godt øje med afgrøderne og være særligt opmærksom på eventuelle tegn på angreb. Lettere at dyrke korn De frygtede orangegule sporer På vårtriticalemarker ved Skive og i Sønderjylland er der fundet tydelige tegn på angreb af gulrust – de karakteristiske orangegule sporer på planternes blade. Angrebene forekommer både spredt i marken og i pletter, og særligt hvor afgrøden er tæt. I vårsæd udføres først en blindharvning, senere radrenses der to gange. Første gang meget langsomt, anden gang hurtigere ϐ I de senere år er der konstateret VWDGLJÁHUHDQJUHEDIJXOUXVWLV U i vårhvede, vinterhvede og triticale. I 2014 blev der konstateret gulrust i vårtriticalesorten Amerillo, men heldigvis var der ikke store udbyttetab. Det er på nuværende tidspunkt umuligt at vurdere, hvordan angrebene vil udvikle sig i 2015. De erfaringer, der hidtil er gjort, viser, at angrebenes styrke kan variere betydeligt. Det er dog før set, at udbredte gulrust-epidemier kan forårsage udbyttetab på op til 50 %. Der er derfor grund til at være påpasselig i sortsvalget. De seneste år har mange valgt at erstatte vårhvede med vårtiticale, da mange vårhvedesorter er modtagelige for gulrust. Risikovurdering ved valg af afgrøde og sort Med de nye fund af gulrust i vårtriticale vil det ikke være tilrådeligt at dyrke afgrøden på en stor del af markarealet. Der bør foretages samme risikovurdering ved valg af vårtriticale som ved valg af vårhvede og vintertriticale, og det kan anbefales at ændre markplanen for 2016, så vårbyg og havre erstatter vårtriticalen. Dyrkning af vårtriticale må afvente nye sorter, der har bedre resistens mod gulrust. Har du spørgsmål om gulrust, afgrøde- og sortvalg, er du velkommen til at kontakte mig eller en anden planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening. RÆKKEDYRKNING AF KAJ LUND SØRENSEN Vi har ikke alle svar på at kontrollere tidsler og skræpper, men det ser ud til, at tidslerne kan holdes godt nede. Vurderingen kommer fra Svend Daverkosen, leder af Barritskov, Aarstidernes gård ved Vejle Fjord. Han står i en hvedemark, hvor der har været stor forekomst af tidsler, og opfordrer en gruppe udenlandske og danske gæster til at komme igen om syv år for at se markerne. De ser både en havre- og en hvedemark, hvor der tidligere har været praktiseret ekstensiv afgræsning med stude i otte år. Sammen med en nabo producerede Barritskov i en årrække 500-600 stude om året på vedvarende græsarealer. Nu er der igen kommet en del korn i markplanen. Største udfordring - Som kornavlere er vores største udfordring ukrudt. Såvel tidsler og skræpper som korsblomstret ukrudt, siger han i havremarken. Det er andet år i omdrift efter at have ligget med græs i fem år. Ukrudtet blev tidligere opformeret, da godset kun havde striglen. Barritskov har derfor anskaffet den kombinerede såmaskine og radrenser Cameleon. Systemet, hvor der sås på 25 cm rækkeafstand. Efter såning forskubbes hele maskinen, så den kan radrense i mellemrummet på 18-19 cm mellem rækkerne. - Maskinen kører meget stabilt. Den bliver i rækken, når den radrenser, siger Svend Daverkosen. Målet med systemet er at kontrollere både rod- og frøukrudt, forbedre kornkvaliteten og øge udbytterne samt have muOLJKHGIRUÁHUHVDOJVDIJU¡GHU Koster jern Den otte meter brede bugserede maskine har stor kapacitet ved såning, og den kan ifølge Svend Daverkosen trækkes af en traktor med 125 HK. Men det koster noget jern. Han tog Cameleon i brug i 2014, og konstaterer efter at have dyrket 70 hektar med redskabet, at den stive jord giver anledning til meget slid på skærene. På Barritskov er der stor tilfredshed med resultatet i marken. - Det er lettere at dyrke korn på denne måde, mener Svend Daverkosen. På en mark står der stadig lidt korsblomstret ukrudt inde i rækken, men han vurderer, at der er radrenset på rette tidspunkt og er tilfreds med arbejdet. Jorden skal være tjenlig I vårsæd udføres først en blindharvning, senere radrenses der to gange. Første gang meget langsomt, anden gang hurtigere. Den tunge lerjord kan være vanskelig at arbejde med. - Vi skal lære, at jorden skal være tjenlig og med god krummestruktur ved såning. Hvis der dannes knolde, kan skæret på radrenseren ikke tage ukrudtet, og klumperne vil blive skubbet ind i rækken og dækker de små kornplanter ved første radrensning, fortæller han i en havremark, som han forventer vil give et udbytte på 5,5 ton pr. ha. Gode grøngødninger Svend Daverkosen mener, at det er en fordel ved Cameleon-systemet, at man kan bruge en normal såmaskine til at etablere efterafgrøderne mellem rækkerne hen i sæsonen i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. - Det var altid svært efter striglen og med 12,5 cm rækkeafstand. Det ser ud til, at vi kan lave meget gode grøngødninger nu, fortæller han. Til såning af grøngødning i både vinter- og vårhvede anvendes rajgræs og/ eller kløver. Totalt forandret Barritskov var for mange år siden blandt én af de første, der dyrkede vårhvede i rækker med 33 cm afstand. Den store rækkeafstand kostede 3-5 hkg i udbytte, RJ GHW YDU VY UW DW ÀQGH GH ULJWLJH PDskiner. Dette ser nu ud til at være totalt forandret. Barritskov deltager i projektet RowCrop, hvor der udvikles dyrkningssystemer med radrensede afgrøder. På Barritskov er man især optaget af at kunne radrense stubben efter høst mellem grøngødningsrækkerne. MARK & STALD 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Andelsselskaber har sejret sig ihjel Landbrugselever mener ikke, at det er fremtiden at afsætte til landbrugets store andelsselskaber. De vil hellere producere noget mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne FORARBEJDNING AF KAJ LUND SØRENSEN Michael Capion står sammen med ni andre elever i køkkenet på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Han er lige begyndt på et slagtekursus, hvor han skal lære at forarbejde kød og lave pølser med 95 pct. kød og uden mel eller andre tilsætningsstoffer. Landbrugseleven er meget skeptisk over for konventionelle pølser og håber at lære noget, han kan bruge fremover. - Min far og jeg har talt om selv at fremstille pølser, så det er godt, at jeg får muligheden for at prøve det her, siger Michael Capion, som er elev på grundforløbet. Han mener ikke, at det er fremtiden at afsætte til landbrugets store andelsselskaber og vil hellere producere noget mindre og i stedet selv forarbejde og afsætte produkterne. - Vi er mange i klassen, som er meget interesserede i mindre bedrifter og i selvforsyning, og jeg kunne også godt selv tænke mig at lave en mindre produktion, fortæller han. Det handler om håndværk Slagtemester Peter Steen giver en kort instruktion. - Vi gør, som man har gjort helt oprindeligt. Vi går meget op i det håndværksmæssige. - Det handler om at lave en god binding, så vi får en skærefast pølse. Det er svært uden tilsætningsstoffer som mel, men det bruger vi ikke. Hemmeligheden er teknikken og hvordan, vi arbejder med maskinen, siger han. - Binding laver I ved at have noJHWJURIWKDNNHWRJQRJHWÀQWKDNNHW kød. Det eneste, vi tilsætter i pølser- ne, er æggehvider. Ellers er der kun det fedt, der er i kødet, til at binde, forklarer Peter Steen, som ejer Gourmandiet i København og har vundet slagterprisen to gange. 10 kødhakkemaskiner i gang Så gør eleverne klar til at hakke de to portioner kød på 0,5 kg og 1,5 kg, og lidt efter kører 10 kødhakkemaskiner for fuld kraft. Kødet er fra skolens eget landbrug – lammehals og nakkekam af gris, der har en naturlig fedtmarmorering. Purløg, løg, citron, timian og peber gøres klar. Landbrugseleverne skal lave to varianter: En mild og en mere udenlandsk inspireret krydret pølse. Interesse for at differentiere Ifølge Thorkild Nissen, som er lærer og driftsleder for dyreholdet på Kalø Økologisk Landbrugsskoles landbrug, er eleverne meget motiverede for at forarbejde råvarer og se, hvad produkterne kan bruges til. - Mange vil gerne levere mere kvalitet, og så er det spændende at møde en slagter. Der er en interesse for at differentiere produkterne i steGHW IRU EDUH DW DÁHYHUH GHP XIRUDUbejdet ved stalddøren, siger han. Grænser for stordriftsfordele Thorkild Nissen mener, at de danske andelsselskaber nærmest har sejret sig ihjel. - Det er sikker afsætning for landmanden, men det er til en lav pris. Og den eneste mulighed for at udvikle er at blive større og større. Jeg afviser ikke stordriftsfordele. Det går godt et stykke tid, og så går det ned ad bakke. Så kommer der stordriftsulemper, vurderer han. I mælkeproduktionen mener Thorkild Nissen, at man er nået til grænsen ved 700 køer. Så er der ikke meget mere at hente. I større besætninger mister man i stedet en masse på logistik, kommunikation og manglende kendskab til dyrene. - Mange mister meget ved at fortsætte mod endnu større bedrifter. Det er kun få, der kan komme længere ad den vej, forklarer han. På Kalø Økologisk Landbrugsskole lærer eleverne, hvilke krav der er til forarbejdning af råvarerne og direkte afsætning til forbrugerne. Her er 10 af dem i gang med at forarbejde kød og lave pølser med 95 pct. kød og uden andre tilsætningsstoffer end æggehvider. Den anden vej - Den anden vej er at specialisere sig, følge produkterne længere til dørs og måske afsætte på en anden måde for at få mere værdi hjem på gården, pointerer han. Det kan ifølge Thorkild Nissen føre til, at man måske kan leve af at have 50 køer i stedet for 500. Lavere kapitalkrav ved etablering af nicheproduktion Workshops på møllerier, slagterier og mejerier inspirerer elever til at etablere produktioner, hvor kapitalbehovet for at komme i gang, ikke er så stor FORARBEJDNING: Formålet med projektet ’Fra landbrugselev til økologisk fødevareproducent’ er at styrke deltagernes viden og kompetencer om produktion og afsætning af økologiske kvalitetsfødevarer, for derved DW IDVWKROGH RJ WLOWU NNH ÁHUH XQJH med interesse for økologisk landbrug samt at bidrage til næste generation af økologiske landmænd. Formålet er desuden at styrke deltagernes viden om nicheproduktioner med lave HWDEOHULQJVRPNRVWQLQJHU RJ ÁHUH arbejdstimer og større indtjening pr. ha. Atypiske producenter Projektleder Peder Bligaard, Økologisk Landsforening, har fået gode tilbagemeldinger fra de mange landbrugselever fra forskellige skoler, der har været på endagsbesøg på bedrifter, hvor råvarerne forarbejdes og/eller afsættes direkte til forbrugerne. Eleverne har været på besøg hos 10 lidt atypiske producenter – enten mindre landbrug eller producenter, der gør tingene på en bestemt måde. Der har været mellem 10 og 30 elever ved hvert arrangement. ϐ - Tråden i projektet er, at landmanden ikke har været nødt til at købe mange hektar jord. Vi har fokuseret på områder, hvor kapitalbehovet for at komme i gang ikke har været stort, fortæller han. Ud over slagterkurset omfatter aktiviteterne et mejerikursus, hvor mejeristen viser, hvordan der laves ost, samt et bagekursus. Desuden er der besøg med fokus på kyllingeopdræt, biodynamisk ægproduktion, økologisk svineproduktion, en mindre planteavler og samarbejde mellem producenter. - Eleverne kommer ud af undervisningslokalerne og møder landmand, som selv forarbejder og/eller afsætter deres produktion. De snakker med landmanden og ser, hvordan GHJ¡UWLQJHQH'HWÁ\WWHUQRJHWQnU eleverne kommer ud på bedrifterne. Der er ingen tvivl om, at de skal ud til landmændene og se og høre, understreger Peder Bligaard. - De bliver introduceret til noget nyt og ser det i virkeligheden. Det er DEVROXWGHQEHGVWHPnGHDWInÁHUH til at arbejde med økologi, vurderer han. ϐ Målgruppen i projektet, der startede i januar 2014, er elever, som er på vej til at afslutte faglært landmand eller overbygningsuddannelsen. Eleverne kommer fra Vejlby, Gråsten, Asmildkloster og Kalø Økologisk Landbrugsskole. Aktiviteterne er gennemført i projektet ’Fra landbrugselev til økologisk fødevareproducent’, der er støttet af NaturErhvervstyrelsen. [email protected] 10 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 3. juli 2015 nr. 570 Foderændring giver fravænnings-anoreksi Noteringen X Svin Basisnotering (70,0-94,9) uge 27: 9,60 kr. Friland A/S giver i uge 27 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 27: 14,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 6,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. X Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 27: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 1.013,92 kr. (-5,79). Kg-regulering: 12-25 kg: 19,55 kr. 25-30 kg: 17,83 kr. 30-40 kg: 14,51 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. X Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 27: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 9,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,50 kr./kg. Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 5,25 kr./kg. Køer samt ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5 og tyre > 24 mdr.: 8,75 kr./kg. Ungtyre 12-24 mdr.: 2,25 kr. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. X Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Pludseligt ophør af somælk resulterer ifølge forsker i overgangssult. En gradvis fravænning, hvor grisen gradvis æder mere og mere fast foder, vil være det optimale FRAVÆNNING AF KAJ LUND SØRENSEN Der er markante ernæringsmæssige forskelle mellem naturlig og kommerciel fravænning. Det fastslår sektionsleder Charlotte Lauridsen, Foulum. - Under naturlige forhold foregår fravænning over en 3-mdr. periode. Somælken fortsætter med at være tilgængelig, mens grisen indtager ny føde, og mens tarmen vænner sig mikrobiologisk og immunologisk til disse fødekilder. Den langsomme skift fra total afhængighed af somælk til total afhængighed af fast I¡GHELEHKROGHUQ ULQJVVWRÀQSXWRJ forebygger sult, forklarer forskeren. Fravænnings-anoreksi I kommerciel produktion foregår fravænning på én dag, og somælk er ikke tilgængelig til at understøtte overgangen til tørstoffoder. Pludseligt ophør af somælk resulterer ifølge Charlotte Lauridsen i overgangssult og fravænnings-anoreksi. Hun taler om ugunstige effekter på tarmens arkitektur og begrænset, ingen eller negativ vækst i en periode umiddelbart efter fravænning. I et enkelt forsøg, hvor der ses på foderindtag og tilvækst, synes et foderindtag på mindre end 200 g pr. dag at være relateret til høj forekomst af diarre. - Foderindtag har betydning. Det handler om at få grisene til at æde. Grisene skal æde mindst 200 g foder pr. dag, understreger hun. Forskeren vurderer, at gradvis fravænning, hvor grisen gradvis æder mere og mere fast foder, vil være det optimale. Bioaktive stoffer i foderet (UQ ULQJHQ KDU VWRU LQGÁ\GHOVH Sn tarmens mikrobiota, immunfunktion og tarmvævets barrierefunktion, men der er mange mekanismer, hvorved tarmens infektionsrobusthed kan påvirkes. Ernæring og bioaktive stoffer i føden kan være et strategisk værktøj til forebyggelse af E.coli-diarre i økogrise. Ifølge Charlotte Lauridsen har eksempelvis cikorierod overordnet set en gavnlig effekt på sundhedsstatus hos smågrise efter fravænning ved syv uger. I undersøgelser er der fundet en øget koncentration af mælkesyre i gødningen, men der er dog ingen effekt på fravænningsdiarre. Ifølge Charlotte Lauridsen, forsker ved AU-Foulum, er der mange mulige årsager til VNDOY UHHQHIIHNWLYIRUG¡MHOVHHQQRUPDOPLNURÁRUDHWHIIHNWLYWLPPXQV\VWHPRJHQ Mange årsager Forsker peger på ung alder, lav kropsvægt, pludselig fravænning, svag immunstatus, dårlige staldforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstress FRAVÆNNINSDIARRE AF KAJ LUND SØRENSEN - Foderindtag har betydning. Det handler om at få grisene til at æde. Grisene skal æde mindst 200 g foder pr. dag, understreger Charlotte Lauridsen, forVNHUYHG$8)RXOXP+HUÁ\WWHVJULVHQHIUDIDUHK\WWHQHQPHJHWWLGOLJYLQWHUmorgen. Foto: Kaj Lund Sørensen Har ikke brug for zink Vi skal have en so, der føder 12 levende grise, og så skal vi fravænne ved ni uger. Så er alle problemer løst. Det siger Preben Drastrup fra Nibe. Han fravænner ved 9-10 uger og har ikke brug for zink. For at dække grisenes proteinbehov efterlyser svineproducenten muligheden for at kunne tilsætte ’økologiske aminosyrer’. Han vurderer, at han i så fald sagtens vil kunne fravænne ved syv uger. 'HWHUGHWGHUDUEHMGHVPHGL2UJDQRÀQHU\VLJHUODQGVNRQVXOHQW Erik Fog, Seges. ,SURMHNWHW2UJDQRÀQHU\DUEHMGHVGHUSnDWXGYLQGHSURWHLQPHGK¡MW methionin-indhold af kløvergræs. En af udfordringerne i dansk svineproduktion generelt er ifølge sektionsleder på AU-Foulum, Charlotte Lauridsen et temmeligt højt antibioWLNDIRUEUXJ +XQ YLVHU HQ ÀJXU RYHU forbruget i Danmark, hvor de antibiotiske vækstfremmere er regnet med. Det er især til de fravænnede grise, at det samlede antibiotikaforbrug stiger mere end antallet af producerede grise. 'HÁHVWHXGEUXGVNHULGHI¡UVWH to uger efter fravænning, hvor E. coli kan være vigtigste årsag. Det er et kæmpestort problem på verdensplan, hvor mere end 50 procent af grisene kan rammes, og tab af grise kan være 17 pct., siger hun. Mange faktorer På en workshop om ’Sunde maver - sunde grise’ giver hun en status på viden og erfaringer om mavetarmsundhed og diarré hos fravænnede økologiske grise. Et arrangement, hvor der også er fokus på mulighederne for at udfase brugen af kobber og zink i foderet. - Også økologiske grise får diarre efter fravænning, konstaterer forskeren. Fagområdet er meget komplekst og påvirket af mange forskellige faktorer. Hun peger på nogle af de faktorer, der påvirker udvikling af diarre efter fravænning. - Ung alder og lav kropsvægt. De små og svage grise kan ikke klare sig. Ligesom i konventionel produktion føder søerne store og uensartede kuld. Der kan være enorm forskel på grisenes vægt ved fravænning, og det er måske her, problemet ligger, siger Charlotte Lauridsen. Svag immunstatus 0LNURÁRUDHQ L WDUPHQ HU QRUPDOW stabil og relativt moden omkring fem uger. Derfor giver det anledning MARK & STALD 3. juli 2015 nr. 570 Sunde maver med hvidløg og lakrids Hos Vestjyllands Andel er blandingerne afstemt med de mikromineraler, der er godkendt. Produktchef Torben Jensen kan ikke svare på, om man kan gå ned på 15 mg Cu i smågriseblandinger og opnå samme resultat, som med de 150 mg Cu, der er tilladt i dag. Han beklager, at nogle af de kobberkilder, der er mere fordøjelige og langsomt omsættelige, ikke er godkendt i økologisk produktion. Vestjyllands Andel bruger botaniske elementer i blandingerne – hvidløg, rosmarin, oregano, lakrids og seks andre. Det er mest baseret på litteraturstudier. Svineproducenter oplever ifølge Torben Jensen, at det har positiv virkning på grisenes mavefunktion såvel som ædelyst. Og så er det billigt at bruge. Produktchefen advokerer desuden for udvidet sundhedskontrol i soholdet som et fokusområde. Formålet er at afdække hvordan søernes skift fra stald til mark og retur og de store foderskift på kort tid påvirker immuniseringen. Sådan virker zink til undren, når de økologiske grise, der først fravænnes ved syv uger, får diarre. Hun peger på, at det er et problem, at fravænningen foregår meget pludseligt. Og det sker på et tidspunkt, hvor immun-kompetencen er meget lille. - Fravænning af konventionelle JULVH ÀQGHU W\SLVN VWHG QnU JULVHQ er i sin svageste immunstatus. Den passive immunstatus fra soen er ved at være i bund, og grisens eget aktive forsvar lige er begyndt at øges, forklarer hun. Hygiejne og stress Som andre faktorer, der kan føre til diarre efter fravænning, nævner hun dårlige opstaldningsforhold, dårlig hygiejne og fravænningsstress – både social stress og sygdomsstress i forbindelse med fravænningen. Alt dette fører til ændringer i tarmens fysiologi, mikrobiologi og immunologi, og kombineret med, at grisen ved fravænning udsættes for en lang række sygdomsfremkaldende virus, kan fravænningsdiarre opstå. Sammen med Lawsonia, E. coli, clostridium, coronavirus, rotavirus og parasitter øges forekomsten af diarre efter fravænning. Uenighed om fodermidler Foulum-forskeren nævner, at en sund tarm ikke bare er fravær af mave-tarmsygdomme. Der skal være en effektiv fordøjelse og absorption af foderet, en normal og stabil mikroflora samt et effektivt immunsystem og en status af velvære. Om det er 100 pct. økologisk fodring eller ikke har ifølge Charlotte Lauridsen nok ingen betydning, men alternative fodertyper kan måske påvirke både negativt og positivt. Dyrlæge Niels Hjørnholm, LVK, er mere kategorisk. Han mener, at hvor der er problemer med diarre omkring fravænning, skal man kun fodre med byg og sojaskrå. Ærter, lupin, hestebønner og solsikker skal man ikke eksperimentere med. Produktchef i Vestjyllands Andel, Torben Jensen, mener, at hestebønner er godt i rationen til grise – op til 10-12 procent i svinefoder er ok. Vestjyllands Andel ligger på 6 pct. hestebønner i foder til ungsvin og slagtesvin. 11 Tjek det nye udlæg UDLÆG: Nye udlæg bør vurderes efter høst af grønkorn. Udlæg af græs og kløvergræs kan skades af høje temperaturer, især i kombination med stærkt solskin og mangel på nedbør. Hvor der kun er begrænsede skader, kan en isåning være særdeles hensigtsmæssig. Er det nye udlæg totalt ødelagt eller befængt med ukrudt, kan en ny etablering til august være nødvendig, anbefaler LMO i Afgrødenyt. Overvej behovet for helsæd GROVFODER: Lige nu ser det fornuftigt ud med græsset, men majsen er 2-4 uger bagefter. Skal der suppleres med helsæd, er det vigtigt at vælge det rigtige høsttidspunkt, ligesom det er afgørende at passe på udlægget. - Tag et tjek på foderbeholdningerne, og vurder det forventede udbytte. Er der ikke tilstrækkelig med grovfoder, så supplér om nødvendigt med f.eks. helsæd eller indkøbt majs, hvis der er behov for det, anbefales det i PlanteNyt 2115. Majsen udvikler sig meget langsomt i det kølige vejr, og i en del marker er det gået ud over plantetallet. I år er der ikke stor forskel på tidlig og sent sået majs. Konsulenterne på Seges forventer, at udbytteniveauet i år reduceres med 2500 FE pr. ha. t . es .. M ælk m til diarre DSV Frø Danmark %S w )nergiveN w Holstebro w 8lf. w [[[.dsvfroe.dk w butik.hunsballe.dk fravænningsdiarre, og en sund tarm ikke bare er fravær af mave-tarmsygdomme. Der status af velvære. Foto: Kaj Lund Sørensen Store mængder zink er det bedste værktøj til at forhindre eller forsinke diarre hos smågrise. Det siger Charlotte Lauridsen, forsker ved AU-Foulum. Hendes kollega, professor Hanne Damgård Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab i Foulum siger, at ’liden tue kan vælte stort læs’. - Selv om zink er et mikromineral, skal det tilføres konstant. Daglig tilførsel er nødvendig, forklarer hun. Zink er vigtig for dyr i vækst. Det er et mikronæringsstof, der indgår i rigtig mange enzymer. Den diarrehæmmende effekt består i, at zink har en antimikrobiel effekt i mavetarmkanalen, hvilket giver en reduktion af E.coli-populationen. Ifølge Hanne Damgård Poulsen er der i årtier brugt 2.500-3.000 mg Zink pr. kg foder de første uger efter fravænning til at reducere diarre og øge tilvæksten. Men effekten er kun positiv i de første to uger efter fravænning. - Såvel danske som udenlandske forsøg viser, at zink-doseringen skal op på 2.500 ppm i de første to uger efter fravænning for at forebygge diarre og øge tilvæksten, siger professoren, som også nævner, at der er en kendt effekt af zink hos underernærede børn i udviklingslande, som lider af diarre. ØKOLOGI & ERHVERV Øg foderoptagelsen med %HGVWHIRUG¡MHOLJKHG 6W¡UUHIRGHURSWDJHOVH 0HVWP ONLWDQNHQ Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark! 12 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 3. juli 2015 nr. 570 Hestebønner er en god mulighed for dansk protein til høns Et praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet til 30.000 økologiske æglæggere er der gode resultater med at anvende 7,5 pct. hestebønner i foderet HESTEBØNNER $).$-/81'65(16(1 Hos Axel Månsson Øko-ægget Aps ved Brande producerer 81.000 æglæggende høner årligt 27 mio. æg. Axel Månsson forventer, at antallet af høns i år øges med 30.000, så der i alt vil være 111.000 høns. I to af staldene med 2 hold på hvert 15.000 dyr har produktionschef Janne Beck gennemført to såkaldte praksisforsøg med hestebønner som proteinkilde i foderet. Nu konkluderer hun, at det helt klart et muligt at fodre økologiske æglæggere med hestebønner. - Hestebønner er en god mulighed IRUDWÀQGHSURWHLQL'DQPDUNVLJHU hun. I forsøget er der anvendt 5 pct. hestebønner i startblandingen og 7,5 pct. i fase 1 og fase 11 blandingerne. Forskeren Sanna Steenfeldt fra AU-Foulum vurderer, at der ikke noget kæmpepotentiale for fodring med hestebønner til æglæggere, fordi man er nødt til at give hønerne mere råprotein for at opfylde deres aminosyrebehov, og dette proteinoverskud skal udskilles. Foto: Kaj Lund Sørensen For lidt methionin 'HUHUGRJGHQVYDJKHGYHGKHVWHbønner, at methionin-indholdet er QRJHWODYW'HWEHW\GHUDWYLNRPPHU til at ligge rigeligt høj i proteintildeling, for at få nok methionin i foderet. Og når kvaliteten af proteinet ikke er i top, kan det gøre en foderblanding meget dyr, forklarer Janne Beck. Som eksempel nævner hun, at startblandingen i forsøget bliver 18 kr. dyrere pr. 100 kg. Fase 1 blandingen bliver dog kun 7 - 8 kr. dyrere pr. 100 kg. Erfaringerne med hestebønner i foderet har dog ikke forskrækket Axel Månsson. Han tror, at han vil øge hestebønne-andelen lidt og overvejer selv at begynde at blande noget af foderet, der indtil nu er blevet indkøbt som færdigfoder. KHVWHE¡QQHU DI EHJJH VRUWHUQH 'Lvine og Fuego. Sådan lyder den foreløbige konklusion. Forskeren peger på, at det er interessant, at sorten Fuego ikke giver bagslag for noget som helst hos hønerne. Produktionsresultater med ferPHQWHUHW'LYLQHOnSnOLQMHPHGNRQtrolholdet. *UXSSHQ GHU ÀN SFW XEHhandlede hestebønner, har højeste æglægningsprocent, oplyser Sanna Steenfeldt. 'HUHULQJHQIRUVNHOSnIRGHUXGnyttelse, dødelighed, fjerdragt, trædepuder og gødningskonsistens, og der er ingen velfærdsmæssige problemer i forsøget, tilføjer hun. Nogle kvalitetsparametre på æg er påvirket, men ikke nødvendigvis negativt. I forsøget har hun brugt høneafstamningen Hisex White. 12 pct. i Foulum I et andet forsøg med hestebønner til økohøner på AU-Foulum har forskeren Sanna Steenfeldt også gode erfaringer. Ud fra de opnåede resultater for de forskellige produktionsparametre er det muligt at formulere fuldfoderet med op til 12 pct. hele ubehandlede Kun et supplement Ifølge Niels Finn Johansen, konsulent ved Seges Økologi, er der god sammenhæng mellem resultaterne i forsøget i Foulum og forsøget hos Øko-ægget. 'HUHUHQWHQGHQVWLOK¡MHUH Jproduktion hos Øko-ægget, påpeger han. - Det er en svaghed ved hestebønner, at methionin-indholdet er noget lavt. Det betyder, at vi kommer til at ligge rigeligt høj i proteintildeling for at få nok methionin i foderet, siger produktionschef på Øko-ægget, Janne Beck. Foulum-forskeren vurderer dog ikke, at der inden for fjerkræ er noget kæmpepotentiale for fodring med hestebønner. - Man er nødt til at give hønerne mere protein for at opfylde deres aminosyrebehov, og dette proteLQRYHUVNXGVNDOXGVNLOOHV'HWNRVWHU energi, og der er et miljøproblem, idet det høje proteinindhold i foderet øger udskillelsen af N i gødningen. 'HUIRUNDQKHVWHE¡QQHUNXQEOLYHHW supplement, konstaterer hun. Sortsvalg afgørende Fjerkræ tåler ikke et højt indhold af vicin og convicin og skal derfor IRGUHV PHG VRUWHQ 'LYLQH GHU LNNH indeholder vicin og convicin. Til genJ OGLQGHKROGHU'LYLQHOLGWWDQQLQHU hvilket dog ikke er et problem for fjerkræ. - Måske kan vi bare bruge hestebønner, som de er, hvis vi tænker os godt om ved sortsvalget. 'HW KM OSHU LNNH Sn YLFLQLQGholdet at fjerne skallen. Fermentering hjælper lidt, men det er en G\U SURFHV +YLV PDQ Y OJHU 'LYLQH uden vicin og convicin, går det tilsyneladende godt nok uden at lave nogen forarbejdning, pointerer Lars Egelund Olsen, økologikonsulent ved Seges. MARK & STALD ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 13 Det er ikke i hestebønner, vi bruger meget energi på at optimere, men hvis der bliver brug for dem, skal vi nok ændre på dette, siger Axel Månsson, som driver næsten 1.000 ha, hvoraf de 800 ha er med grønsager. Foto: Kaj Lund Sørensen ’Vi ved, hvordan bønner skal dyrkes’ - De, der skal dyrke salgsafgrøder, vil have et dækningsbidrag, der svarer til korn eller højere. Hvis prisen ikke er god, og hvis risikoen i hestebønnedyrkning er stor, bliver de ikke dyrket. - Hestebønner er det bedste bud på en god proteinafgrøde, vi har haft i mange år, men der skal være stabile aftagere. Prisen må ikke svinge 100 kr., fortæller konsulenten. Dyrkningssikkerheden i hestebønner er øget, og afgrøden giver fordele i sædskiftet. Eksempelvis kan hestebønner levere 100 kg kvælstof pr. ha til den efterfølgende vårbyg, vurderer økologikonsulent Hestebønner som andenrangsafgrøde Axel Månsson ved Brande har 23 hektar med hestebønner. Det er sorten Divine. Den er sået sidst i marts, RJPDUNHQHUÁRWUHQ Axel Månsson har gode erfaringer med striglen og klarer ukrudtet med denne. Der er etableret udlæg efter sidste strigling. Hvis man har rækkedyrkning inde på ejendommen, skal det ifølge Inger Bertelsen, Seges, også overvejes i hestebønner. - Det er en simpel kultur i stedet for korn i vores grøntsagssædskifte, siger den midtjyske økolog, som driver næsten 1.000 ha, hvoraf de 800 ha er med grønsager. - Hestebønner er en andenrangskultur i sædskiftet. Det er ikke der, vi bruger meget energi på at optimere, men hvis der bliver brug for hestebønnerne, skal vi nok ændre på dette, siger Axel Månsson. Ved temadagen om hestebønner til økologisk fjerkræ provokeres grøntsagsavleren til at smage på bladene. - De smager skidegodt! Måske skal den på sortiments listen, udbryder han. HESTEBØNNER AF KAJ LUND SØRENSEN Chefkonsulent Inger Bertelsen, Seges Økologi, mener, at man generelt har rigtig godt fat på, hvordan hestebønner skal dyrkes, og at planteavlere har fået troen på, at det kan lade sig gøre at dyrke hestebønner. Hun vurderer, at dyrkningssikkerheden er øget, og at hestebønner har nogle sædskiftemæssige fordele. Således har hestebønner en forfrugtsværdi, der i vårbyg svarer til 100 kg kvælstof pr. ha. - Hestebønner kan godt konkurrere med vårbyg. Hvis vi har 3 ton udbytte i hestebønner og 4,5 ton pr. ha i vårbyg, så er det økonomisk attraktivt med hestebønner ved en prisforskel på 80 kroner pr. hkg, forklarer chefkonsulenten. I beregningen er der hverken indregnet forfrugtsværdi eller større dyrkningsusikkerhed i hestebønnerne. Sammenlignet med en god brødhvede er hestebønner ikke økonomisk attraktive. Som gennemsnit af de seneste 14 år ligger udbyttet på 32 hkg pr. ha, men bedre dyrkningsteknik og bedre sorter har resulteret i 42 hkg. pr. ha som gennemsnit af de seneste fem år. Nye sorter på vej Og nye sorter er ifølge Inger Bertelsen på vej. I Landsforsøgene 2014 var den mest dyrkede sort ude på bedrifterne også den, der i forsøgene gav det største udbytte. Fuego gav næsten 48,8 hkg pr. ha. Tendensen er, at de tanninfri sorter giver lidt lavere udbytter. Hun peger på, at der til fjerkræ er en god grund til at vælge sorten Di- vine, som gav 45,3 hkg pr. ha, fordi det er den eneste vicin- og convicinfri sort. Efterspørgsel og rimelige priser Hvorvidt hestebønner er interessante i foderblandinger afgøres af prisen på foderet, og det styres af prisen på alternativerne. Forudsætningerne for at knække koden til at knække proteinforsyningen er stabile priser og stabile udbytter. Så skal planteavlerne nok dyrke dem. Det mener Christian Petersen, konsulent i LHN i Tinglev. ’Der kan bruges meget mere hestebønner til husdyrene’ Det mener Seges konsulent, som peger på, at det er oplagt at fodre svin med sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold Til slagtesvin er et højt indhold af tanniner i foderet ikke godt. Derfor skal svin fodres med eksempelvis sorten Fuego, der har et relativt lavt tannin-indhold. Det kom frem ved en temadag om hestebønner til økologisk fjerkræ og svin i Brande. Her slår økologikonsulent ved Seges, Lars Egelund Olsen, fast, at der kan bruges meget mere hestebønner til husdyrene. - Vi har langt igen, hvis vi skal bruge dansk bælgsæd til de økologiske husdyr, vi har i dag, understreger han. Hvor stort er problemet? Konsulenten forsøger at rokke ved gængse antagelser om ulemper ved hestebønner i foderet. Han mener, at indholdet af tanniner i de mo- derne sorter af hestebønner er af en helt anderledes lavere målestok end i de gamle sorter. - Tidligere var det sådan, at man var lidt bange for indholdet af tanniner i hestebønner, når de skulle bruges i foderet til svin, men vores og VSPs forsøg viser, at det niveau af tanniner, som der er i den tanninholdige sort Fuego, ikke har den store betydning. Vi har set nogle VSP-forsøg, hvor smågrise fodres med 25 procent hestebønner, uden at det har den store effekt, forklarer Lars Egelund Olsen. Han mener, at betydning af tannin er meget lille i moderne sorter, og konkluderer, at Fuego godt kan anvendes til svinefoder, selv om det er en sort, der indeholder tannier. Lars Egelund Olsen stiller også spørgsmål ved, om det er nødvendigt at forarbejde hestebønner til slagtesvin. - Bitterstoffet tannin sidder i skallen. Det kan fjernes ved afskalning men ikke ved fermentering, men hvis tannin i moderne sorter ikke har den store betydning til svin, ser jeg ikke noget stort problem, forklarer han. samme aminosyresammensætning. - Forsøget viser, at det er muligt at fortrænge en andel soja med ubehandlede hestebønner, konkluderer Tove Serup. Et resultat, der er i overensstemmelse med større forsøg i konventionel svineproduktion. I forsøget er der fodret med den populære sort Fuego, som har et rimeligt udbytte også målt i protein. Hestebønner fortrænger soja Tove Serup, som også er konsulent ved Seges Økologi, viser resultatet af et fodringsforsøg med hestebønner til økologiske slagtesvin. I et lille pilotforsøg med 180 slagtesvin hos en landmand er noget af sojaen i foderet udskiftet med 10 kg hestebønner til at erstatte 5,5 kg soja og 4,5 kg korn for at opnå Bedre tilvækst I pilotforsøget er der opnået en bedre tilvækst end kontrolholdet uden hestebønner i blandingen. En daglig tilvækst på 809 g pr. dag med ubehandlede hestebønner og 749 g i varmebehandlede mod 791 g i kontrolgruppen. Foderforbrug lå lavt – på 2,64 og 2,68 FE pr kg tilvækst med heste- bønner, hvor landsgennemsnittet for økologiske svin ligger på 3 FE. Og kødprocenten viste sig også at være bedre på ubehandlede hestebønner – 59,3 og 58,0 mod 57,6 pct. i kontrolgruppen. Ifølge Tove Serup havde de hestebønnefodrede svin også en god gødningskonsistens. Hun betegner det som et ’pænt og overraskende positivt resultat’ og tilføjer, at det er en myte, at hestebønner giver ædevægring. Den kan dog forekomme ved mere end 10 procent hestebønner i foderet. [email protected] 14 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 Ny roterende ukrudtsstrigle Nyt arbejdsprincip: Tænderne på ny strigle fra Einböck er monteret på en roterende og skråtstillet disk, hvilket gør det muligt at lave ukrudtsbekæmpelse inde i rækken UKRUDTSREGULERING AF KAJ LUND SØRENSEN Den østrigske maskinproducent Einböck præsenterer to nye ukrudtsstrigler på markedet. De to nye modeller hedder Aerostar Exact og Aerostar Rotation. - Aerostar Rotation har en helt anderledes opbygning, end hvad vi normalt ser ved ukrudtsharver, forklarer Leif Jensen, Yding Smedie, som importerer striglen. Tænderne har en tykkelse på 6 mm og er monteret på en roterende disk. Diskens diameter er 50 cm og er skråtstillet, så de aggressive tænder renser inde i rækken. Tændernes aggressivitet kan reguleres hydraulisk, så det enkelt fra førersædet i traktoren kan tilpasses varierende forhold med jordtyper og afgrødestadie. De roterende disks sidder med 15 cm afstand i 1,5 meter brede sektioner. Det bidrager ifølge Einböck til, at redskabet er godt til at følge jordRYHUÁDGHQ Tænderne på Aerostar Rotation er monteret på en roterende disk, der er skråtstillet, så de aggressive tænder renser inde i rækken. Tændernes aggressivitet kan reguleres hydraulisk fra traktoren til varierende forhold med jordtyper og afgrødestadie. Foto: Kaj Lund Sørensen Producenten fremhæver desuden, at rotor-striglen er velegnet til at arbejde i systemer, hvor der er dødt plantemateriale på jordRYHUÁDGHQ (LQE|FN SHJHU RJVn på, at redskabet kan anvendes til ukrudtsbekæmpelse før såning, hvor det med en aggressiv indstilling kan trække rødder op på overÁDGHQ (W SULQFLS VRP NHQGHV IUD kvik-up harverne. God gennemgang Aerostar Exact er monteret med 600 mm lange tænder med det velkendte knæk for enden. Harven har en tandafstand på 25 mm, men da den er opbygget som 6 bullet, har harven en god gennemgang, således at det oprensede ukrudt ’løber igennem’ harven i stedet for at slæbe. På hver bulle sidder tænderne med 15 cm mellemrum, og med 6 buller betyder det, at når harven har kørt over jorden, har der været en tand i jorden for hver 25 mm. På almindelige ukrudtsharver er der monteret bærehjul forrest på rammen, men på Aerostar Exact er der også monteret bærehjul bagest på maskinen for optimal styring af arbejdsdybden. Som standard er maskinen udstyret med hydraulisk tandregulering. Maskinen kan leveres i 6 og 12 meter arbejdsbredde. Røde redskaber fra Østrig - Vi er meget stolte af at præsentere disse nyheder fra Einböck. Vi ved, at de røde maskiner fra Østrig er vel- kendte for kvalitet, og vi glæder os til at præsentere dem for de danske jordbrugere, siger Leif Jensen. Begge maskiner er netop vist frem på Borgeby Fältdagar og i gulerodsmarken hos Hedely I/S i Bording. Yding Smedie markedsfører også mere specielle redskaber til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder som børsterenser, bøjlehakke og rækkefræser. Økologer lægger vægt på høj mælkeydelse som avlsmål En spørgeskemaundersøgelse foretaget i forskningsprojektet SOBcows viser, økologiske mælkeproducenter lægger større vægt på højere mælkeydelse gennem avlsarbejdet, end forskerne havde forventet Hidtil har det den økologiske mælNHSURGXNWLRQDOHQHY UHWGHÀQHUHW ud fra kriterier for fodrings- og markdriftsprincipper. Der har ikke været principper for, hvordan avlsmaterialet anvendes, men det vil vi udfordre i det økologiske forskningsprojekt SOBcows. Derfor har vi sat os tre mål. SOBcows tre mål: DWGHÀQHUH¡NRORJLVNHDYOVPnO og baseret på disse beregne konsekvensen af at foretage avlsarbejde i økologiske linjer fremfor som hidtil at anvende det avlsmateriale, som er frembragt i det traditionelle avlsarbejde 2. at undersøge muligheden for at udvælge de køer, som avlsmæssigt er disponeret for at producere mælk med en sundhedsfremmenGHIHGWV\UHSURÀOPHGKHQEOLNSnDW kunne sælge denne mælk som et særligt økologisk nicheprodukt 3. at undersøge muligheden for at lave et økologisk nicheprodukt baseret på oprindelige danske racer Interessante resultater Først gik vi i gang med at fastsætte de økonomiske vægte i et økologisk avlsmål, og vi har allerede nu fået de første foreløbige resultater. Først beregnede vi de økonomiske vægte ved hjælp af modelsimuleringer, hvor forudsætningerne var gennemsnitlige danske produktionsforhold for den økologiske mælkeproduktion og aktuelle priser på økologisk mælk og foder. Disse beregninger viste på grund af de højere økologiske mælkepriser, at der skal lægges mere vægt på ydelsesegenskaber i den økologiske produktion, hvis der alene fokuseres på produktionsøkonomi. Efterfølgende har vi gennemført en spørgeundersøgelse, hvor vi har sendt spørgeskemaer ud til alle økologiske mælkeproducenter. Cirka 50 pct. af de adspurgte svarede, og det er en ret høj svarprocent. Undersøgelsen viste også, at de økologiske producenter ønsker endnu mere vægt på ydelsesegenskaberne. Disse resultater gransker vi for øjeblikket yderligere. Vi sender bl.a. et tilsvarende spørgeskema ud til alle konventionelle landmænd for at få klarlagt deres prioritering i avlsarbejdet. Desuden vil vi hen over sommeren og efteråret foretage beregninger over, hvad det vil betyde for egenskaber, der relaterer sig til sundhed og robusthed, hvis man ændrer NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Morten Kargo, AU Foulum og Seges, Line Hjortø, Seges avlsmålet, så høj mælkeydelse får større vægt. Disse beregninger vil desuden blive foretaget under forudsætning af et avlsmål baseret på de økologiske principper - altså et avlsmål med en større vægt på egenskaber, der har med sundhed og holdbarhed at gøre. Alt i alt er vi i en meget spændende proces med spændende resultater, som vi glæder os til at diskutere med økologiske mælkeproducenter. Projektet SOBcows startede i efteråret 2014 og hører under forskningsprogrammet Organic RDD 2. Projekt partnerne er fra AU i Foulum, SEGES Kvæg og Økologi, Naturmælk, RYK – Registrerings og Ydelseskontrol, VikingGenetics og NordGen. Læs mere her: http:// icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/sobcows/ 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 15 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF DORTE RÜBNER LAURIDSEN FØDEVARERÅDGIVER, ØKOLOGISK LANDSFORENING KEND DINE KUNDER OG RAM PLET MED ØKOLOGIEN Når forbrugerne træffer deres valg i supermarkederne, er GHW L ÁHUH RJ ÁHUH WLOI OGH GH ¡NRORJLVNH YDUHU GHU YLQGHU SODGVLLQGN¡EVNXUYHQ'HWHURJVnGHWKHOWLQGO\VHQGHYDOJ YLOPDQJHDIRVPHQH*DQVNHHQNHOW0HQGHNULWHULHUVRP forbrugerne lægger til grund for deres valg er mange og forVNHOOLJH 6RP JDPPHO DQDO\VHpige er jeg optaget af at DIG NNH KYRUIRU IRUEUXJHUQH Y OJHU VRP GH J¡U Hvad er eksempelvis deres afvejning mellem dansk ¡NRORJLVNNYDOLWHWRJXGHQODQGVN ¡NRORJLVN VLGVWnævnte måske til en lavere pris? “ Det er helt klart blevet nemmere at vælge økologiske produkter, men udbuddet og mangfoldigheden skulle gerne blive endnu større 2J KYRU HU IRUEUXJHUHQV SU IHUHQFHU RJ KROGQLQJHU Sn YHM KHQ QX HIWHU L PDQJH nU DW KDYH Y UHW SU JHW DI NULVHQ L VDPIXQGHW"'HWHUYLJWLJYLGHQIRUDWNXQQHGULYH¡NRORJLHQ YLGHUH 'HW HU KHOW NODUW EOHYHW QHPPHUH DW Y OJH ¡NRORJLVNH SURGXNWHUWDNWLON GHUQHRJSURGXFHQWHUQHPHQXGEXGGHWRJPDQJIROGLJKHGHQVNXOOHJHUQHEOLYHHQGQXVW¡UUH 6RPI¡GHYDUHUnGJLYHULNRORJLVN/DQGVIRUHQLQJHUMHJLGLD ORJ PHG PDQJH HQJDJHUHGH YLUNVRPKHGHU VRP KDU IRNXV Sn ¡NRORJLHQV NHUQHY UGLHU L IRUP DI NYDOLWHW JRG VPDJ WURY UGLJSURGXNWLRQRJG\UHYHOI UG'HQIUHPWLGLJH¡NRORJLVNHIRUEUXJHUHURJVnRSWDJHWDIGLVVHSDUDPHWUHRJKDU VPDJQ\GHOVHNYDOLWHWRJWLOOLGWLOSURGXFHQWHQVRPY VHQWOLJHYDOJNULWHULHU 0HQ GHQ IUHPWLGLJH ¡NRORJLVNH IRUEUXJHU NU YHU HQGQX PHUH ·YDOXH IRU PRQH\· 'HW HU GHUIRU Q¡GYHQGLJW DW Y UH NQLYVNDUS Sn NRQFHSWHW SRVLWLRQHULQJHQ RJ PnOJUXSSHQKYLVSURGXNWHWVNDOVWnGLVWDQFHQ(WYLJWLJWUHGVNDEL SURGXNWXGYLNOLQJHQHUDWDQDO\VHUHPnOJUXSSHQVKROGQLQJWLO NRQFHSWHWRJY UGLHUQHEDJVnGHWUDPPHUSOHWSnPDUNedet - og derved giver den merværdi til mærket, som kan JLYHHQPHUSULVWLOSURGXFHQWHQLVLGVWHHQGH )RUQRJOHIRUEUXJHUHHU¡NRORJLHQHQGULYHUIRUN¡ELVLJVHOY ,DQGUHHUGHUEHKRY IRUHWDUJXPHQW² HW·UHDVRQWREX\· )RUPnUYLGHWWHYLO¡NRORJLHQYHMHHQGQXWXQJHUHLLQGN¡EVNXUYHQHIUHPRYHU %LUJLWWH(VFKHULFKLPLGWHQJO GHUVLJWLODWSU VHQWHUHERUJHUQHL6LONHERUJIRUGHWQ\H¡NRORJLVNHPDGNRQFHSWVRPSnÁHUH punkter er identisk med tankerne bag Præstø Madmarked, som hun åbnede i 2013. Madselskab åbner i Silkeborg Borgerne i Silkeborg bliver de første, som møder det nye bæredygtige madinitiativ, som den kulinariske iværksætter Birgitte Escherich i samarbejde med lokale ildsjæle ønsker at sprede til 40-50 byer i hele landet LOKAL ØKOLOGI AF JAKOB BRANDT *UXQGO JJHUHQ DI 3U VW¡ 0DGPDUNHG %LUJLWWH (VFKHULFK HU QX NODU WLO DW JHQoptage ambitionen om at organisere og LQVSLUHUHORNDOHLOGVM OHLKHOHODQGHWWLODW RSUHWWH ¡NRORJLVNH ·PDGVHOVNDEHU· KYRU EHJUHEHUVRPE UHG\JWLJKHGRJIRUHE\JJHOVHEOLYHUGHJUXQGO JJHQGHY UGLHU Via moderselskabet Madselskabet VLJWHU KXQ RJ HQ ORNDO SDUWQHU PRG DW nEQHGHQI¡UVWHEXWLNL6LONHERUJOLJHHIWHUVRPPHUIHULHQ 'HWHUNXQHWKDOYWnUVWLGVLGHQDWURG L ¡NRQRPLVW\ULQJHQ WYDQJ VHOVNDEHW EDJ 3U VW¡0DGPDUNHGLNQ RJI¡UWHWLOHQ politianmeldelse af selskabets tidligere GLUHNW¡U 3U VW¡ 0DGPDUNHG RJ \GHUOLJH WUH madmarkeder bliver i dag drevet videre DIQ\HHMHUHPHQV%LUJLWWH(VFKHULFKKDU VXQGHW VLJ Vn PHJHW DW KXQ QX HU NODU WLO HW Q\W IRUV¡J Sn DW YLUNHOLJJ¡UH GU¡PPHQRPDWVNDEHHQE UHG\JWLJXGJDYH DIIUHPWLGHQVI¡GHYDUHIRUV\QLQJRJJ¡UH ORNDO¡NRORJLWLOJ QJHOLJIRUERUJHUHLDOOH GHOHDIODQGHW Lokal kok bliver daglig leder I Silkeborg bliver det kokken Kristian Bornemann, som bliver daglig leder af 6LONHERUJEXWLNNHQ 6DPPHQ PHG WR ORNDOHPHGLQYHVWRUHUVN\GHUKDQSHQJHLDW LQGUHWWHODQGHWVI¡UVWH0DGVHOVNDELORNDOHUVRPWLGOLJHUHKXVHGHGHOLNDWHVVHRJ WDNHDZD\UHVWDXUDQWHQ6LGHEHQHW .ULVWLDQ%RUQHPDQQKDUDUEHMGHWPHG PDG L PDQJH VDPPHQK QJH JHQQHP nU RJ KDU VHQHVW ODYHW PDG WLO HYHQWVLKHOHODQGHWYLDHQRPE\JJHWE\EXVLÀUPDHW&RRNKRXVH)RUKDPEOLYHU etableringen af Madselskabet Silkeborg UHDOLVHULQJHQ DI HQ GU¡P VRP KDQ DOOHUHGH KDYGH GD KDQ L PLGWHQ DI ·HUQH JLNSn'HQNRORJLVNH/DQGEUXJVVNROH 'HWKDUKHOHWLGHQY UHWPLQWDQNH at tallerkenen skal serveres tæt ved, KYRUUnYDUHUQHNRPPHUIUDVLJHU.ULVWLDQ %RUQHPDQQ Han ser frem til at samarbejde med et WHDPDIHUIDUQHIRONPHGVW UNHKROGQLQJHU WLOI¡GHYDUHU Får behov for investor %nGH KDQ RJ WHDPHW EDJ 0DGVHOVNDEHW ser derfor frem til samarbejdet med en VWULEHORNDOH¡NRORJHUIUDGHWPLGWRJ¡VWM\VNH RPUnGH RJ GH KnEHU DW GHW VQDUW EOLYHUPXOLJWDWV WWHQDYQHSnÁHUHVDPDUEHMGVSDUWQHUH ,I¡UVWHRPJDQJJnUYLHIWHUDWHWDEOHUH ÀUHIHP EXWLNNHU L QRJOH DI ODQGHWV VW¡UVWHE\HUVnYLNDQYLVHDWNRQFHSWHW HUE UHG\JWLJW'HUHIWHUYLOYLJnSnMDJW HIWHUHQLQYHVWRUVnYLInUPXOLJKHGIRUDW Madselskabet Silkeborg 'HQI¡UVWHEXWLNXQGHU0DGVHOVNDbet åbner efter planen i uge 32 på (ZDOGVYHMLGHQV\GOLJHGHODI6LONHborg og består af: ɻ%XWLNRJFDIpPHGPDVHUDIORNDO ¡NRORJL ɻ 7DNHDZD\ PHG UHWWHU IUD VNLIWHQGHYHUGHQVN¡NNHQHU etablere en smidig organisation omkring Madselskabets kommende net af lokale EXWLNNHU ,I¡OJH %LUJLWWH (VFKHULFK HU GHU JnHW OLGWLQÁDWLRQLORNDOHYDUHURJ¡NRORJL )RU 0DGVHOVNDEHW HU GHW HQ VHOYI¡Ogelig norm, at vi spiser den mad, der er RPNULQJRVRJDWGHQHU¡NRORJLVNVnYL NDQ IUHPWLGVVLNUH ¡NRV\VWHPHW 'pW GHU optager os ekstremt meget, er at skabe E UHG\JWLJKHG L KHOH I¡GHYDUHN GHQ ² uanset om der er tale om en banan fra 6\GDPHULNDHQN\OOLQJIUD7KHPHOOHUHPEDOODJH'HWKDQGOHURPDWW QNHQ\WRJ DWW QNHYLGHUH Efter planen skal de lokale madselVNDEHUEHWDOHUHQSURFHQWGHODIRPV Wningen til moderselskabet, der til gengæld bistår butikkerne med uddannelse, PDUNHGVI¡ULQJ VRFLDOH PHGLHU GHVLJQmanual, sortiment, opskrifter, produktiRQVSODQHURJDYOHUOLVWHUPP 3n GHQ PnGH NDQ YL VNDEH V\QHUJL PHOOHP YRUHV YLGHQ RP E UHG\JWLJKHG I¡GHYDUHU RJ VXQGKHG VLJHU %LUJLWWH (VFKHULFK VRP HU EnGH JODG RJ \GP\J over udsigten til igen at arbejde med et NRQFHSWKXQEU QGHUIRU 16 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 3. juli 2015 nr. 570 Via salg af brødkuponer rejste ’brødmændene’ Morten Ingemann, Henrik Elkjær og ejer Simon Clemens fra Brød & Co mere end 300.000 kr. på tre dage. Foto: Irene Brandt Gæster redder bageri kun 75.000 kr., kunne bære. - Vi havde hverken råd til møbler eller service, så vi byttede os til det for brød, og hvis vores gæster ikke havde hjulpet os nu, ville jeg være nødt til at sælge eller lukke bageriet. Det vejlensiske bageri Brød og Co var truet af lukning, men kunderne ville noget andet og kom det nødlidende bageri til undsætning. BRØD AF JAKOB BRANDT I løbet af kun tre dage indsamlede kunderne hos det populære øko-bageri over 300.000 kr., som bl.a. blev brugt til at betale for ombygningen af en fejlbehæftet stenovn. Pengene blev rejst via en netindsamling, hvor Brød og Co solgte såkaldte brødkuponer. For 1.000 kr. ÀN NXQGHUQH HNVHPSHOYLV SDSLU Sn 30 brød, som de kan indløse ét ad gangen. - På to dage indsamlede vi 120.000 kr. Det er helt sindssygt, siger bageriejer Simon Clemens, som kunne tælle til 360.000 kr., før bageriet sagde stop. - Man skal ikke blive grådig. For os handler det bare om at få lov til at være her, siger den jyske brødentusiast. Indsamlingen var nødvendige på grund af et mislykket ovnbyggeri, som er beskrevet på følgende måde på bageriets facebookside 14. juni: Parat til at sælge - ’Brød & Co er til salg’. Det var faktisk, hvad jeg havde planlagt og sagt til det meste af personalet, at jeg ville poste på Facebook her til aften. Sagen er den, at kassen er tom, og vi har levet på ’dampe’ de sidste fem måneder siden ovnen blev lukket.’ Forud var gået et langt forløb, som tog en forkert drejning, da det viste sig, at bageriets nybyggede stenovn ikke fungerede. - Det kostede os 250.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste plus udgifter til ombygning af ovnen og reparation af et sodskadet loft, siger Simon Clemens. Det var mere end det kun to år JDPOHÀUPDVRPKDQHWDEOHUHGHIRU to år siden med en startkapital på Nordisk Brødhus har slukket ovnen Salget vokser Da Brød og Co åbnede, solgte bageriet 40 brød på en god lørdag. Den seneste rekord lyder på 480 brød, mens antallet af fastansatte er vokset fra to til tolv. Den store opbakning er overvældende for Simon Clemens, men det kommer ikke helt bag på ham: - Jeg tror, det handler om, at de kan se, at vi arbejder for det, og at vi giver os tid til at snakke med vores gæster. Med afsæt i den ombyggede ovn og omsætningen i det tilhørende bondekøkken/restaurant er Brød og Co nu tæt på at følge budgettet. Åbningen af den økologiske butik SpiGod blev begyndelsen på enden for Lennart Ribers (t.h.) ambition om at sælge billig økologi til borgerne på Nørrebro. Lennart Ribers drøm om at drive et økologisk bageri og supermarked på stenbroen endte med et bjerg af ubetalte regninger KONKURS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Det værste, der kan ske, er, at butikken går konkurs. Men jeg lever videre, sagde Lennart Ribers, da Økologi & Erhverv sidste år besøgte hans nyåbnede øko-butik SpiGod i Rantzausgade på Nørrebro i København. Måske øjnede den unge iværksætter allerede dengang, hvor det bar hen ad, men drevet af et smittende engagement formåede han alligevel at få varer på hylderne og ÀNDQVDWQRJOHXQJHPHQQHVNHUWLODW passe butikken. Med en stor muret stenovn som det glødende centrum havde han halvandet år tidligere åbnet Nordisk Spisehus lige rundt om hjørnet. Det var et på samme tid både rustikt, råt og hyggeligt bageri, hvor der hurtigt blev trængsel på genbrugsmøblerne. Den kokke-uddannede Lennart Ribers var drevet af en ungdommelig iværksætterild og en tro på, at man kan, hvad man vil, hvis man kæmper hårdt nok for det, men drømmen om at åbne den økologisk discountbutik SpiGod markerede tilsyneladende grænsen for, hvad hans noget anarkistiske forretningskoncept kunne bære. I dag er begge dele lukket, og bag sig efterlader Lennart Ribers et bredt spor af ubetalte regninger. Pengene kom i anden række I begyndelsen fungerede Nordisk Brødhus som et bageri, men siden begyndte Lennart Ribers også at servere morgenmad, og snart kunne kunderne om aftenen købe dagens ret for 80 kroner. Konceptet havde alle ingredienser til en succes og høstede rosende omtale i pressen, men det kneb med at betale regningerne. - Det har aldrig været pengene, der er lykken for mig. Det vigtigste for mig er, at jeg kender dem, jeg handler med, sagde han sidste år til Ø&E i forbindelse med åbningen af SpiGod. Det sidste ville grossist Anders Kok fra Biogan have ønsket, at han gjorde, da Lennart Ribers torsdag aften 16. oktober rullede op foran lageret i Lystrup – dagen efter åbningen af SpiGod. Starthjælp fra Skærtoft Den unge kok havde udviklet sine færdigheder som bager på kurser hos Skærtoft Mølle på Als, hvor mølOHU-¡UJHQ%RQGHÀNVWRUUHVSHNWIRU hans faglige evner som bager, og han besluttede at hjælpe ham i gang. - Han er en dygtig bager og var med til at støtte bevægelsen hen mod det gode brød, men han havde utrolig svært ved at holde styr på papirarbejdet, erkender Jørgen Bonde. Allerede i begyndelsen af 2014 begyndte betalingerne at halte, og da Skærtoft havde leveret to partier mel uden at få penge den anden vej, lukkede Jørgen Bonde for kreditten, og han har afskrevet sit tilgodehavende i 2014-regnskabet. Derfor var Lennart Ribers nødt til DWÀQGHDQGUHOHYHUDQG¡UHURJNRlogi & Erhverv har været i kontakt PHGÁHUHJURVVLVWYLUNVRPKHGHUVRP i dag fortryder, at de sendte varer til butikken på Nørrebro. Hentede varer i Jylland Udfordringerne blev ikke mindre, da Lennart Ribers i oktober 2014 åbnede butikken SpiGod, som lå i samme bygning som bageriet. For at få varer på hylderne henvendte han sig til Biogan i Lystrup. - Han blev meget fortørnet over, at jeg bad om pengene forud, men da han stod og skulle åbne butikken, endte det med, at han tilbød selv at hente varerne og overføre pengene samme dag, siger Anders Kok. Trods forsikringer om, at pengene var overført, så Biogan aldrig en krone. - Alle kan komme i økonomisk uføre, men jeg bliver mavesur, når nogen lyver mig direkte op i ansigtet, siger Anders Kok, som efter tre uger lod sagen overgå til en advokat. I sine 19 år som grossist har han aldrig oplevet en tilsvarende sag, men forløbet har fået Biogan til at stramme op på kreditreglerne, så nye kunder skal betale forud de første tre gange. Bekymrede kunder Økologi & Erhverv ville gerne have hørt Lenart Ribers version af forløbet, men i lighed med de grossister og andre leverandører, som har penge til gode, har det ikke været muligt at få kontakt med ham. Det har heller ikke været muligt at opspore nogle af de kunder, som valgte at skyde penge ind i Nordisk Spisehus, da Lennart Ribers i foråret 2014 begyndte at sælge ’bidder af en af Nørrebros store successer’ i form af andele i Nordisk Brødhus à 10.000 kroner. - Der er ikke nogen social vinkel på det her. Vi er ikke konkursramte og skal reddes, og det handler heller ikke om, at andelshaverne skal til at stå bag disken. Jeg gør det, fordi jeg savner andelstanken i vores samfund, sagde Lennart Ribers ved den lejlighed til Metro Express. , GDJ HU GHU ÁHUH LQGO J Sn YLUNsomhedens facebookside, hvor kunder og leverandører udtrykker bekymring for, hvad der er sket med deres penge. Det samme gør nogle af 1430 kunder, som i foråret investerede i en såkaldt Tipster-deal på to gourmetpizzaer til halv pris (80 kr.). De skal indløses inden 1. september… Af siden fremgår det, at Lennart Ribers forventer snart at genåbne bageriet på en ny adresse. MAD & MARKED 3. juli 2015 nr. 570 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Nogle af de italienske bagersvende i det københavnske bageri Il Fornaio kan godt så småt begynde at vænne sig til at ælte mere dansk bagekultur ind i dejen, når det københavnske bageri i løbet af efteråret lanceUHUÁHUHQ\HSURGXNWHUSn basis af danske bagetraditioner og råvarer. Navnet Jalm & B er et akronym, som er dannet af forbogstaverne i navnene hos grundlæggeren og ejerne af Trianon Bageri. Nu skal der danske boller på bordet Il Fornaio har sat økologisk dej over til en ny brød- og kageserie, som bliver baseret på kompromisløse nordiske brødtraditioner og råvarer BRØD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Landets største foodservicegrossister har taget så godt imod den første forsmag på Il Fornaios nye danske brød- og kagebrand Jalm & B i form af forskellige typer wienerbrød, at bageriets direktør, Susanne Boye Nielsen, har fået travlt med at rekruttere nye bagere med de rigtige kompetencer. De skal være med til at ælte dejen til de mange nye Jalm & B-produkter, som Il Fornaio vil basere på danske bagetraditioner. Det københavnske bageri Il ForQDLRKDUJHQQHPÁHUHnUKDIWVXFFHV med en serie italiensk-inspirerede brød, men efter sammenlægningen PHG7ULDQRQRJÁ\WQLQJHQWLOQ\HRJ langt større rammer er tiden og markedet modent til at sætte danske boller, brød og kager på menuen, vurderer direktør Susanne Boye Nielsen. - Der bliver tale om to helt selvstændige økologiske linjer, hvor Il Fornaio bygger på kompromisløs italiensk kvalitet, mens Jalm & B bygger Bagerne hos Trianon har udviklet to nye økologiske Jalm & %XGJDYHUDIQDSROHonshatten. Her den klassiske hat, hvor PDUFLSDQHQHUWLOVDW saltbagte mandler, mens en anden version bliver med EOHPDUFLSDQ(IWHUHQWXU i ovnen bliver de undertrukket med mørk chokolade med Mariager Sydesalt. på kompromisløs nordisk kvalitet, siger den københavnske brøddronning. Hun håber, at det er muligt at udnytte økologiens nuværende momentum til at skabe en solid position for Jalm & B. Første skridt på lang rejse - Vi er i gang med et stort skifte. En anden måde at bage brød på med surdej og langtidshævning. Det er en rejse, som er utroligt spændende, siger hun til Økologi & Erhverv. I øjeblikket arbejder senior brand manager Anne Christine Lauritzen sammen med bagerne fra Trianon på at udvikle nye opskrifter på spændende morgenbrød, rugbrød og et større sortiment af kager til Jalm & B, og hun glæder sig over, at hovedparten af bagersvendene fra Trianon er gået ind i arbejdet med stor entusiasme. - Den største udfordring bliver at ÀQGHGHULJWLJHUnYDUHUVLJHUKXQRP Jalm & B, som bliver det tredje brand i virksomheden, som det seneste år har undergået store forandringer. I VHSWHPEHU Á\WWHGH ,O )RUQDLR WLO GHW nuværende og langt større bageri i Kastrup. Firmaerne smelter sammen Byggekraner og lokale byggeplaner tvang Il Fornaio væk fra de trange rammer i det gamle bageri på Amager. I stedet for at bygge nyt, rykkede Il Fornaio ind hos det 70 år gamle københavnske bageri Trianon, som råder over markant bedre produkti- onsfaciliteter. De er hovedårsagen til, at det allerede i løbet af efteråret er muligt at lave en større lancering af Jalm & B-produkter. Oprindeligt var det planen, at både Il Foranio og Trianon skulle køre videre i nogle år som to selvstændige virksomheder med fælles bageri. - Det er to virksomhedskulturer, som skal smelte sammen, men mødet mellem det italienske temperament og det ’lidt mere nede på jor- “ Det vil give os en masse synergieffekter, og vores professionelle kunder betragter os allerede som ±ϔǤnon overtaget af Il Fornaio til årsskiftet, med Elvio og Ǥ SUSANNE BOYE NIELSEN den’ danske temperament er gået utroligt godt, siger Susanne Boye Nielsen. Tilsammen havde de to selskaber sidste år en bundlinje på 4,2 mio. kr., og hvis bundlinjen skal blive endnu bedre, er der ifølge direktøren god fornuft i hurtigt at samle alle aktiviteterne under ét selskab, som arbejGHUXGIUDHQI OOHVÀORVRÀ - Det vil give os en masse synergieffekter, og vores professionelle kunder betragter os allerede som ét ÀUPD'HUIRUEOLYHU7ULDQRQRYHUWDJHW af Il Fornaio til årsskiftet, med Elvio og mig som ejer af det hele. Dermed bliver Il Fornaio en virkVRPKHGPHGÁHUHHQGDQVDWWH KYRUDI ODQJW GH ÁHVWH KYHU GDJ KDU hænderne nede i dejen. Ovnene bager i døgndrift Selskabet har endnu ingen aftaler med detailhandlen om at sælge den nye brødserie Jalm & B, men direktøren er overbevist om, at der er et stort salgspotentiale i en kvalitets- brødserie, som er baseret på danske råvarer og traditioner. De tre brødserier supplerer desuden hinanden godt og sikrer samtidig en optimal udnyttelse af bageriet, hvor stenovnene stort set kører i døgndrift. Trianons bagere arbejder hele natten, så det konventionelle brød kan være klar til kunderne næste morgen. Herefter overtager de primært italienske bagersvende bageriet, hvor de i dagtimerne laver bakeoff brød til Il Fornaio-serien. Selskabet vil køre videre med en konventionel brødserie, men det er WDQNHQJUDGYLVWDWRPO JJHÁHUHRJ ÁHUHSURGXNWHUWLO¡NRORJL Succes for nyfortolket wienerbrød - Vi har en færdig speltbolle bagt med tre slags speltmel, som kommer fra Skærtoft Mølle, og vi udvikler i øjeblikket på et mørkt kernerugbrød med økologisk mask fra danske bryghuse, siger Anne Christine Lauritzen. Hun ser frem til at bygge videre på den umiddelbare succes, det gav, da selskabet i starten af året lancerede økologisk wienerbrød, som var udviklet i samarbejde med Michelinkokken Mikkel Maarbjerg. De første skud på Jalm & B-serien omfatter ud over tebirkes og smørcroissanter to nyfortolkninger af den klassiske spandauer, hvor den gule creme er skiftet ud med marcipanmakronmasse og fyldt med hhv. rabarberstykker og hele æblebåde. Der er også blevet plads til en orangesnegl med appelsinkompot. 18 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 3. juli 2015 nr. 570 I kantinen på Vibegård i Rønne er maden slet ikke det vigtigste produkt, oplyser daglig leder Jens-Peter Jørgensen t.h. Bornholm kom i mål på kort tid Med en god slutspurt nåede køkkenerne i Bornholms Regionskommune en økologiprocent på 60 procent OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Der har været knaster og udfordringer undervejs, men som i mange af landets øvrige køkkener viser omlægningen af Bornholms kommunale køkkener ifølge lokal projektleder Janne Westerdahl fra ØkoLøft Bornholm, at dér hvor køkkenlederne går forrest, er det muligt at rykke rigtig langt på kort tid uden at øge budgettet. Det er også tilfældet for kantinen på Center for Afklaring og Kompetenceudvikling, som ligger på Vibegård i Rønne, hvor maden dybest set ikke er det vigtigste produkt. - I virkeligheden kunne vi lige så godt have arbejdet med træ eller noget helt andet, siger kantinens driftskoordinator Jens-Peter Jørgensen. Sammen med yderligere tre fastansatte udgør han det køkkenfaglige personale på en arbejdsplads, som har op til 20 personer i arbejdsprøvning ad gangen. Sammen har de på kun ét år taget rejsen fra en næsten ren konventionel kost til at lave måltider, hvor tæt på 70 procent af råvarerne er økologiske. - Omlægningen har været en sjov og spændende proces for alle, og det er dejligt, at nogen har opdaget, at vi er her, siger Jens-Peter Jørgensen, som i lighed med 34 andre af øens kommunale køkkenfolk har deltaget i et fem uger langt omlægningskursus hos ØkoLøft Bornholm. Ideelt at arbejde med mad Maden bliver serveret til 80-150 personer fra kommunens IT-afdeling, døgnplejen og et 10. klassecenter. Køkkenet er desuden ansvarlig for maden til møder og andre kommunale arrangementer. Under omlægningen til økologi betegner Jens-Peter Jørgensen det som ren luksus af have så mange hænder til rådighed, men i modsætning til et køkkenuddannet personale har de ca. 50 personer, som årligt får testet arbejdsevnen i køkkenet, behov for megen rådgivning. Tidligere, da Bornholm modtog PDQJHÁ\JWQLQJHIUDGHQGDY UHQGH NRQÁLNW L -XJRVODYLHQ GUHY 9LEHJnUG et stort økologisk gartneri, men ifølge Jens-Peter Jørgensen er det sæsonbetonede markarbejde ikke så ideelt i forhold til at teste arbejdsevnen hos borgerne hen over året. Han fremhæver derimod arbejdet med at producere god mad fra bunden som en ideel beskæftigelse for mennesker i arbejdsprøvning, da de både oplever, at der er brug for og bliver sat pris på deres indsats. S-borgmester bakker op Det er Dagrofa, som leverer råvarerne til køkkenet, og selv om en del produkter er bornholmske, efterlyser Jens-Peter Jørgensen i dobbelt for- VWDQGÁHUHP UNHGHSURGXNWHU 9LYLOJHUQHKDYHÁHUHORNDOHYDrer, men vi har brug for tunge grøntsager – ikke havtorn, siger Jens-Peter Jørgensen. Som i resten af landets kommuner er indkøbsaftalerne en af de store udfordringer i forhold til Bornholms kommunale køkkeners ambiWLRQRPDIEHQ\WWHÁHVWPXOLJWORNDOH varer. Bornholm har et erklæret mål at benytte mindst 40 procent lokale råvarer. En vision som EU’s udbudslovgivning gør sit til at spænder ben for, men det stopper ikke de bornholmske politikere. Under afslutningsfesten for ØkoLøft Bornholm udtalte øens borgmester, Winni Grosbøll (S): - Vi skal have mere økologi i gryGHUQH ÁHUH ORNDOH ¡NRORJLVNH I¡GHvarer på markerne og i gryderne og nye indkøbsaftaler skal gøre dette ØkoLøft Bornholm sigter mod 60 procent økologi ɻSammen med Københavns Madhus igangsatte Bornholms Regionskommune i 2013 et økologisk omlægningsprojekt ‘Økoløft Bornholm’, der skulle gøre øens fødevareindkøb 60 pct. økologisk medio 2015. ɻ Omlægningsprojektet omfatter 6 daginstitutioner 8 plejecentre, 4 skoler, 8 kantiner og 12 sociale institutioner. ɻI alt 74 medarbejdere har deltaget i et 2-5-ugers omlægningskursus. muligt. Vi er i mål med de 40 pct. lokale varer, men kampen går videre. Ny indkøbsaftale i støbeskeen Uden at gå i detaljer oplyser Janne Westerdahl, at kommunen er tæt på at have strikket en ny indkøbsaftale sammen, som både holder sig inden for juraens rammer og i højere grad end hidtil gør det muligt for de lokale producenter at komme til fadet. Samtidig har kommunen lavet en analyse af behovet for varer, og hvad der kan dyrkes på de bornholmske marker. Sammen med tilbuddet fra ØkoloJLVN5nGJLYQLQJKRV*HÀRQRPJUDWLV økologitjek af de bornholmske landbrug skal det alt sammen være med til at gøde jorden for mere økologi og ÁHUHORNDOHDUEHMGVSODGVHUSn¡HQ Der er plads til mere økologi på Gaarden Bornholms nybyggede Madkulturhus ’Gaarden’ skal udvikle sig til en miniudgave af River Cottage og udbrede kendskabet til de bornholmske fødevarer TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT et kulinarisk møde- og udviklingssted for øens madglade gæster og de bornholmske producenter. Siden åbningen i foråret har det derfor dannet rammen om en vifte af arrangementer og workshops med mad som fællesnævner. Det er Bornholms Museum og foreningen ’Gourmet Bornholm – en del af Regional Madkultur’, som driver det kulinarisk branchehus i fællesskab. meregler, som siger, at økologi er sølv, mens lokalt er guld, og er et produkt både lokalt og økologisk, er det ekstra glasur på kagen, siger Mikkel Bach-Jensen. Hjertet i Garden er et stort åbent køkken med udsigt over Østersøen. Det bliver benyttet i forbindelse med diverse madkurser, og Mikkel Bach-HQVHQRSO\VHUDWGHUHUÁHUHDI¡HQV økologiske producenter, som har kurser i støbeskeen. De bornholmske fødevareproducenter har fået et nyt omdrejningspunkt i form af madkulturhuset Gaarden. Det er bygget i forbindelse med landbrugsmuseet Melstedgård syd for Gudhjem. Det nye madhus skal fungere som Økologi er sølv – lokalt er guld Mikkel Bach-Jensen fra sidstnævnte forening er daglig leder af huset, og han tror på, at økologien kan komme til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af det bornholmske fødevarelandskab. - Vi arbejder efter nogle dog- Mange kunder står på spring - Jeg ved, at der er lang vej endnu, men det er vores ambition at blive en bornholmsk udgave af River Cottage. Han har noteret sig, at mange attraktive aktører med stor indkøbsvolumen i øjeblikket står på spring IRUDWInÀQJUHL¡NRORJLVNHYDUHUIUD LOKALE VARER Madkulturhuset Gaarden ved Melsted er det frøste af sin art i Danmark. Bornholm. De potentielle kunder omfatter både kommunale storkøkkener i København, landsdækkende dagligvarekæder og andre. - Udfordringen bliver at øge den bornholmske produktion, og der er måske behov for nogle rammeaftaler, der gør det nemmere at etablere sig som økologisk producent, siger Mikkel Bach-Jensen. MAD & MARKED 3. juli 2015 nr. 570 Spelt-snack giver overarbejde hos Hasle-bager Produktionen af økologisk snack til Rema 1000 og SuperGros skaber nye job på Bornholm Som bager i en by med ca. 2.000 indbyggere og to dagligvarebutikker blev produktionen af økologiske speltsnacks redningen for det lille bageri, som ellers ifølge Jan Thorsen var dømt til lukning. BAGERI Bindeleddet er Borngros Det er Borngros, som skabte kontakten til Rema 1000. Det bornholmske selskab bygger sit forretningskoncept på at sælge bornholmske specialiteter til detailhandlen. Samarbejdet begyndte tilbage i 2009, da bagermesteren kontaktede Borngros for at høre, om de ville forhandle en økologisk müsli, som han lavede til en økologisk købmand på øen. Siden er bageriet begyndt at proGXFHUHÁHUHEnGHNRQYHQWLRQHOOHRJ økologiske produkter til Borngros, men ifølge Martin Johansen, som er logistikansvarlig i Borngros, er speltkiksene langt det vigtigste produkt. Opskriften blev udviklet af Jan Thorsen efter inspiration fra et udenlandsk produkt. TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Her i butikken er det mest turister, der køber de økologiske speltsnacks. Bornholmere køber Marie-kiks. Ekspedienten puster ud bag disken hos Bager Thorsen efter nogle travle dage, hvor Bornholm har været oversvømmet af folkemøde-gæster. Forude venter turistsæsonen, men ude i bageriet er der andre og mere påtrængende udfordringer. Bagermester Jan Thorsen har set forkert på den seneste bestilling fra discountkæden Rema 1000, som KYHUPnQHGDIWDJHUÁHUHSDOOHU¡NRlogiske speltkiks fra bageriet i Hasle. - Efter årsskiftet fordobler vi produktionen, når vi får en ny stor kunde, siger Jan Thorsen, som har travlt med spelt-dejen, hvor orange stykker af revet gulerod titter frem. Næste sending skal leveres en dag tidligere end forventet. Det betyder, at arbejdsdagen, som begyndte kl. 02.00, først slutter ved 18-tiden. Og i morgen har den bornholmske bager udsigt til samme lange arbejdsplan. %RUQKROPV 9DOVHP¡OOH OHYHUHU EnGH ¡NRORJLVN VSHOW RJ ODQGVKYHGH WLO -DQ 7KRUVHQV¡NRORJLVNHVQDFNNLNVVRPHUEOHYHWVnVWRUHQVXFFHVDWGHWVQDUW EOLYHUQ¡GYHQGLJWDWXGYLGHEDJHULHW Netto, men produktionsmæssigt er det langt bedre med en kæde som løbende aftager produkterne, da det lille bageri slet ikke er gearet til så store produktioner. Derfor har Jan Thorsen allerede slået de første streger til et større bageri. - Jeg forventer, at vi kan blive ved med at vokse, og at vi får mulighed for at automatisere produktionen, siger han til Økologi & Erhverv. ɻ Økologien hos Borngros omfatter desuden: Rugkiks med peber og SXUO¡J ÁHUH YDULDQWHU DI EnGH Q¡GGHU ERUQKROPVN U¡JHW KDYVDOW PHO og ketchup. De nøglehulsmærkede, ¡NRORJLVNHVSHOWJURYELGder med grahamsPHOKDYVDOWRJ gulerod er et af de to produkter, som Borngros sælger til Rema 1000, og en ny N GHKDUInHW¡MQHQH op for de bornholmske ’kiks’. Planlægger udvidelse - Vi prøver hele tiden at udvikle nye produkter, og vi er på vej med en ny snack-serie til en anden dagligvarekæde, siger Martin Johansen. Det første år leverede Borngros en enkelt ordre på 28 paller med 20.000 poser speltsnacks til LOKALE VARER AF JAKOB BRANDT Madfællesskabet er betegnelsen på et nyt tværgående partnerskab mellem København, Lejre og Bornholm kommuner. Intentionerne bag partnerskabet er at styrke den lokale fødevareforsyning og skabe nye job. Populært sagt går det ud på at gøre Lejre og Bornholm til Københavns økologiske baghave. Vækstforum har støttet projektet med 400.000 kr., og de tre kommuner ser spændende perspektiver i at udvikle nye salgskanaler, som kan sikre friske råvarer til hovedstadens mange køkkener og butikker. Inspirationen til at etablere et bæredygtigt fødevaresystem er blandt andet inspireret af lignende initiativer i byer som New York og Toronto, og tankerne bag den danske pendant blev præsenteret på biblioteket i Allinge under folkemødet på Bornholm. En global tendens Københavns Madhus kommer til at fungere som sekretariat og overordnet drivkraft bag projektet. I dag køber Københavns Kommune ca. 40 pct. af sine økologiske råvarer fra udenlandske leverandører, men Madhusets direktør, Anne-Birgitte Agger, vil gerne have mere lokal økologi i gryderne. Hun beskriver ønsket om lokale varer som en stærk global tendens, og hun håber, at de mange gode intentioner bag Madfællesskabet relativt hurtigt kan omsættes til lokale produkter. - Selvforsyning er ikke kun noget, vi snakker om i Lejre, på Bornholm og i København. Det er et tema mange steder i verden, sagde hun. Ud over de klare miljømæssige fordele ved at handle lokalt skal kendskabet til, hvem der producerer råvarerne, være med til at skabe 19 Vion Food Group investerer i øko-svin København får to økologiske baghaver Nyt madfællesskab skal gøre Bornholm og Lejre vil Københavns økologiske spisekammer ØKOLOGI & ERHVERV større madglæde hos de ansatte ude i køkkenerne. Bedre forhold mellem land og by Emil Bruun Blauert fra Chora Connection – Center for Bæredygtighed og Resiliens, som er videnspartner i projektet, peger desuden på, at Madfællesskabet handler om at genskabe et bedre forhold mellem land og by. Han mener, at der er et påtrængende behov for at skabe udvikling af landregionerne i stedet for afvikling. - I dag udvikler byerne sig uafhængigt af, hvad der sker på landet. Så giver vi landdistrikterne lidt penge for at råde bod på vores dårlige samvittighed, siger han. Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), er enig i, at der er behov for en udvikling af den lokale fødevareproduktion, som ikke kun er drevet af støttekroner, og selv om klippeøen hidtil har været mere optaget af god mad, end om den er økologisk, ser hun meget gerne en udvikling i retning af mere økologi på Bornholm. - Vi har brug for en efterspørgsel, der kan drive udviklingen i en anden retning. Men vi er nødt til at tage hensyn til, at der er tale om private virksomheder (landbrug, red), så vi har en pragmatisk tilgang til Madfællesskabet, og det kan godt være, at der går 5-10 år, før der begynder at ske noget. Vigtigt at holde momentum I dag er tre procent af de bornholmske landbrugsarealer dyrket af økologer, mens det tilsvarende tal i Lejre Kommune ligger på 11 pct. Lejre-borgmester Mette Touborg (SF) opfordrer til hurtigt at sætte handling bag ordene: - Ellers er jeg bange for, om vi kan holde fast i det nuværende momentum, inden luften går af ballonen i løbet af 1-3 år. Paul Holmbeck, direktør for Økologisk Landsforening, roser partnerne bag det nye fællesskab: - Madfællesskabet er et meget spændende initiativ, som vi gerne vil være med til at bakke op om. Jeg tror, at økologi i kombination med lokale varer er en vinder, siger direktøren. SVINEKØD: Den hollandske kødproducent Vion Food Group (VFG) vil investere tocifret millionbeløb i effektivisering af driften på produktionen af økologisk svinekød. Det er en del af en større plan for konsolidering af selskabets slagteaktiviteter, skriver Fødevarewatch. Den hollandske slagterikoncern og Danish Crown-rival vil investere næsten 30 mio. kr. i effektiviseringen af en af sine fabrikker i hjemlandet, skriver VFG i en pressemeddelelse. Selskabet vil samle alle sine aktiviteter relateret til økologisk svinekød og produkter, som har fået selskabets egen velfærdsmærkning, Good Farming Star på en fabrik i byen Groenlo. - Investeringen i vores produktionsfaciliteter vil gøre os i stand til at arbejde på en mere effektiv og ÁHNVLEHOPnGH'HWYLOVW\UNHYRres fokus på at optimere værdien af de svin, som vi slagter, siger Frans Stortelder, driftsdirektør for selskabets svinekødsforretning, Vion Pork, som oplever en stærk vækst i efterspørgslen på økologisk svinekød. Forbrugerne foretrækker øko-pilsner ØL: Royal Økologisk Pilsner smager bedre end både Grøn Tuborg og Carlsberg Pilsner. Konkurrencen om pilsnermarkedet i Danmark er stor, men forbrugerne er ikke i tvivl. Royal Økologisk Pilsner smager bedre end både Grøn Tuborg og Carlsberg Pilsner. Det viser en ny blindtest fra analysevirksomheden Wilke, hvor hele 46 pct. af forbrugerne foretrækker smagen af den nye økologiske pilsner, mens kun 26 pct. peger på Grøn Tuborg og 28 pct. på Carlsberg Pilsner. Lantmännen satser stort på glutenfri havre GLUTENFRI: Efterspørgslen på glutenfri produkter vokser, og den svenske Lantmännen-koncern tror nu på, at det segment sammen med økologien rummer et stort eksportpotentiale. Den store Lantmännen-koncern, som i Danmark blandt andet ejer Havnemøllerne, Unibake og Schulstad, ser nu muligheder i at kombinere trenden med økologien, og man går også efter international succes med produktionen, skriver FødevareWatch. Lantmännen har som led i satsningen underskrevet kontrakter med 70 økologiske landmænd om leveringen af samlet 5.000 ton glutenfri økologisk havre, skriver Lantbruk.com. 20 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 3. juli 2015 nr. 570 Martin Borre Nielsen nyder det håndholdte arbejde med de økologiske mejeriprodukter. Stille start i Mejeriet Morgenlys “ For mig er der ingen vej tilbage. Det er nu eller aldrig. MARTIN NIELSEN OM BESLUTNINGEN OM AT ÅBNE EGET MEJERI Distributionen er den største udfordring for Martin Borre Nielsens nyetablerede Mejeri Morgenlys, hvor han efter et halvt års drift stadig er den eneste medarbejder Han kritiserer desuden de store industrimejerier for at pumpe og homogenisere mælken i stykker og skille den ad i forskellige bestanddele til forskellige produkter. - Der er ingen smag tilbage i den mælk, de bruger, siger Martin Nielsen, som så vidt muligt arbejder med hele mælken i mejeriets produkter som ud over friskoste og skimmeloste omfatter yoghurt, mens kunderne kan få koldskål på bestilling. Han håber desuden snart at få gang i produktionen af smør, og på sigt drømmer han om, at kunne tappe frisk mælk. MEJERI AF JAKOB BRANDT Hver uge sender Naturmælk en eller to beholdere med 300 l økologisk mælk til Sørbymagle ved Slagelse. Modtageren er Martin Borre Nielsen, som før jul sidste år åbnede et lille enmandsbetjent mejeri, som satser på at producere økologiske produkter i en kvalitet, som de store industrimejerier kun kan drømme om. +DQV VW¡UVWH NXQGH HU RVWHÀUPDHW *UDQG Fromage, som efter det første besøg på mejeriet købte alle Martin Nielsens salgsklare oste. - For mig var det spændende at få besøg af en mand, som har smagt alle oste i verden, og at han så vælger at købe alle mine oste, siger Martin Nielsen. Mejeri Morgenlys kan desuden glæde sig over et voksende salg til lokale kunder, og VHQHVWHUÁHUHDIPHMHULSURGXNWHUQHEOHYHWWLOgængelige via netbutikken landmad.dk. - På salgssiden bliver den største udfordring at få mere gang i det lokale marked, siger Martin Nielsen. Der er ingen vej tilbage Det er nu et halvt år siden, at han blev herre i eget mejeri i Sørbymagle, som er en lille by med godt 1.000 beboere otte km sydøst for Slagelse. Her oplevede Martin Nielsen masser af støtte fra lokale håndværkere og borgere under arbejdet med at indrettet bygningen, som også huser et lille mejeriudsalg. Efter mange år som lønmodtager er mejeriet realiseringen af en gammel drøm, men han er overrasket over, hvor dyrt det har været at komme i gang. - For mig er der ingen vej tilbage. Det er nu eller aldrig. Jeg gør det på min måde og udvikler mejeriet i takt med, at jeg får råd. Jeg bor billigt og har ingen Mercedes. Alt, hvad jeg tjener, ryger ind i mejeriet. Brie blev til Hvilebjerg Osten For en mejerist er det altid interessant at udvikle oste i nye rammer med en anderledes bakWHULHÁRUDRJKDQDIVO¡UHUDWKYLGVNLPPHORVWHQ Hvilebjerg, som er opkaldt efter Sørbymagles højeste punkt, egentlig skulle have været en brieost. - Bare en lille temperaturændring på halvanden grad kan ændre osten, og efter 14 dages lagring havde den ændret karakter og var ikke længere en brieost, siger Martin Nielsen, som nøje havde noteret alle data om osten. Derfor var det også nemt at starte en produktion af den nye ost, som er tilsat valnødder. - Jeg kan se, at det især er ostene, som kunderne efterspørger, og mine skimmelkulturer bliver bedre og bedre. Jeg vil vise, hvad jeg kan 43-årige Martin Nielsen blev udlært som mejerist på Løgismose Mejeri. Han har siden fun- geret som mejerichef på det nu lukkede Nimb Mejeri i Tivoli og var senest tilknyttet Marjatta, som er et biodynamisk gårdmejeri for udviklingshæmmede ved Tappernøje. - Jeg kunne se, at der var et marked for små gårdmejerier og at interessen for lokale produkter var eksploderet. Hans mejeri, som er indrettet i lejede lokaler i en svinestald fra 1999, er et modsvar til de forarmede produkter, som efter Martin Nielsens opfattelse dominerer mejerimarkedet. +DQ RSOHYHU DW ODQJW GH ÁHVWH PHMHULHU EORW producerer dét, som kæderne vil have uden selv at have holdninger til hvilke produkter, de vil lægge navn til. - Jeg vil vise, hvad jeg kan, og hos mig kan du ikke købe light-produkter. Det meste mælk bliver splittet ad *RGRVWLQGJnULHQOLJQLQJPHGS+Y UGLWHPSHUDWXUP ONHV\UHEDNWHULHURJWLGRJÁHUHDI de første batch mislykkedes. Hans største frygt er listeria-bakterien. - Jeg er hysterisk med hygiejne. Ikke engang min egen kone får lov til at komme ind i mejeriet, siger den sjællandske mejerist. Må sige nej til mange kunder Den 29. oktober 2014 landede den første mælk på mejeriet, men åbningen af mejeriet blev forsinket et par måneder, da fødevaremyndighederne forlangte, at han etablerede et separat kølerum. Selv om Martin Borre Nielsen ikke bruger penge på markedsføring, har rygtet om hans mejeriprodukter spredt sig til København, og han lægger ikke skjul på, at hans største udfordring p.t. er logistikken. - Jeg får mange kontakter fra København, men jeg kan ikke få varerne transporteret derind. Det er frustrerende at måtte sige nej til kunder. Som eneste ansatte har han mange kasketter på, og han er nødt til at køre med nogle ret skrappe handelsbetingelser for at sikre likviditeten og for at få døgnets 24 timer til at slå til. - Det er afhentning hos mig og 14 dages kredit, ellers er det no go hos mig. Mejeriet efterlyser lokal mælk Hidtil har Mejeriet Morgenlys fået mælk fra Naturmælk, men Martin B. Nielsen håber, at han i fremtiden kan aftage økologisk ko-, fåre- og gedemælk fra lokale landbrug. Han efterlyser i den forbindelse økologer med små dyrehold. Han håber samtidig, at salget vil vokse, så han får råd til et par ansatte og lidt løn til sig selv. - Det går langsomt frem ad, så jeg er meget optimistisk. Som eneste ansatte i mejeriet skal Martin Borre Nielsen udfylde mange roller, og han har benyttet mange forskellige arbejdsuniformer, siden han begyndte at indrette mejeriet for et år siden . MAD & MARKED 3. juli 2015 nr. 570 Arla hæver igen øko-tillægget De økologiske mælkeproducenter har udsigt til en lysere fremtid efter at ledelsen hos Arla Food for anden gang i år har besluttet at hæve økotillægget, så det ligger i underkanten af en krone MEJERI: Mens det globale mejerimarked er under pres, får manglen på økologisk mælk nu Arla Foods til for anden gang i indeværende år at hæve øko-tillægget. , EHJ\QGHOVHQ DI PDUWV ÀN P Okeprisen et løft på 2 eurocent pr. kg mælk. Nu kan Arlas økologiske andelshavere se frem til et yderligere løft på 3 eurocent. Dermed har Arla i år hævet det økologiske tillæg til 92,3 danske øre pr. kg mælk. De nye priser træder i kraft per 6. juli, hvor Arla samtidig sænker acontoprisen på al mælk med en eurocent pr kg. Ændringerne fremgår af en meddelelse til Arlas andelshavere mandag. Fald i den danske produktion Mens den hjemlige produktion af økologisk mælk faldt med 11,1 pct. i første kvartal af 2015 i forhold til samme kvartal sidste år, kan Arla Foods notere markant fremgang i salget på det tyske marked. To-cifrede vækstrater har på kort tid gjort Arla til markedsleder på det tyske økologimarked, hvor råvaremangel nu ligner den største udfordring. ’Markedsudviklingen for økologiske mejeriprodukter er positiv, og vi ser en stor efterspørgsel efter økologisk mælk. På samme tid er der hård konkurrence om økologisk rå mælk. Derfor hæves økotillægget med 3 eurocent i Centraleuropa og Danmark’, skriver Arla til andelshaverne. Matthias Brune, Arlas tyske marketingsdirektør, beskrev i sidste uge markedssituationen til FødevareWatch: - Vi har en situation, hvor vi ikke har nok økologisk mælk på det tyske marked, så prisen har udviklet sig særdeles positivt, mens prisen for konventionel mælk er gået en smule ned. Der er dermed et speFLÀNW LQFLWDPHQW L UHWQLQJ DI GHQ økologiske mælk, hvor vi kan se og udnytte fokus på økologi, som blandt forbrugerne også er omgærdet af en masse positivt, i modsætning til den konventionelle mælk, der er kommet under pres. En naturlig udvikling I foråret proklamerede Arla, at selskabet har behov for yderligere 200-250 mio. kg mælk i løbet af de kommende to-tre år og med afsæt i prisudviklingen på det europæiske mejerimarked betragter Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, forhøjelsen af økotillægget som en naturlig udvikling. - Så må vi håbe, at det vil tilskynGH ÁHUH ODQGP QG WLO DW RPO JJH deres produktion til økologi. Det er der behov for, hvis vi skal dække den stigende efterspørgsel, siger han. [email protected] Eksportakademiet er et hit 1-2 November 2015 Malmø-messen Nordic Organic Food Fair vokser EKSPORT: Med 200 udstillere er Malmø-messen vokset til Skandinaviens største økologimesse. Til november er det tredje gang, at Malmø er vært for messen Nordic Organic Food Fair, som forløber over to dage. Sideløbende med økomessen afvikles Natural Products Scandinavia, som er en fagmesse for alle, der arbejder med naturlige skønhedsprodukter, ernæring, sundhed og livsstil. 6LGVWHnUEOHYPHVVHQEHV¡JWDIÁHUH end 3.300 branchefolk fra 51 lande, og med et nordisk økologimarked, som har rundet 23 mia. kr., forventer DUUDQJ¡UHUQHÁHUHJ VWHULnU Fødevaremessen henvender sig primært til indkøbere fra foodservice og catering-branchen, men også mange indkøbere fra detailhandlen SOHMHUDWÀQGHYHMWLOPHVVHQVRP i år øger antallet af udstillere med over 50 pct. til ca. 200. Hovedparten af det dusin danske producenter, som deltog på fællesstanden på Nordic Organic Food Fair i 2014, var så tilfredse med udbyttet, at de også har købt en plads på Økologisk Landsforenings fællesstand, som får plads til 14 udstillere, og der er kun én enkelt ledig plads tilbage på standen. Listen tæller virksomhederne: Biogan, Biosynergy (Is fra Skarø), Fynbo Foods, Herrens Mark, Mejnerts Mølle, Nordic Chufa, Smily Rainbow, Skee is, Solhjulet, Tea2you, Them, Tvedemose Økologi, Valsemøllen og Q-kaffe & Kakao. To ud af tre af Økologisk Landsforenings 160 virksomhedsmedlemmer har ϐ af eksportaktiviteterne under Organic Export Academy siden åbningen for to år siden Økologiske fødevarer er reelt de billigste FN-RAPPORT: - Reelt er økologiske fødevarer billigst, fordi der er omkostninger forbundet med forurening fra konventionelt landbrug, konkluderer Dr. Ulrich Hoffmann, der er mangeårig chefrådgiver i FN’s handelsorganisation. Han står blandt andet bag FN rapporten ’Wake up before it’s too late’ om global fødevareforsyning, skriver Økologisk Landsforening i sit nyhedsbrev. - Verden er nødt til at se på landmænd som andet og mere end producenter af varer. De er også forvaltere og leverandører af fælles goder: Vand, jord, biodiversitet og landskab. Hvis man alene ser på omkostningerne af kvælstofforurening fra det konventionelle landbrug globalt og indregner dem i fødevareprisen i supermarkedet, så skulle priserne være 22 procent højere. Derfor er der brug for et paradigmeskifte, hvor de reelle omkostninger ved produktionen afspejles i forbrugerpriser, skatter og afgifter. Det kan synliggøre, at den økologiske produktion af fødevarer er den billigste, siger Ulrich Hoffmann. DRIKKEVARER: Ejerkredsen bag Bornholms økologiske mosteri skyder yderligere fem mio. kr. ind i virksomheden for at geare den til fremtidens vækst. - Den nye kapital er nødvendig for vores fortsatte udvikling og skal igennem en række investeringer tilsikre, at produktionen og dens kapacitet er gearet til at kunne følge med den fremtidige efterspørgsel, forklarer adm. direktør for Bornholms Mosteri, Morten Kolind. TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Overrasket over interessen Berlin-turen er ifølge eksportskoleleder Helene Birk et ganske godt eksempel på en af de populære aktiviteter, som er med til at styrke den danske eksportindsats. Den store interesse kommer dog lidt bag på hende. Ud af Økologisk Landsforenings ca. 160 medlemsvirksomheder har 104 deltaget i en HOOHUÁHUHDIDNWLYLWHWHUQHSn2UJDQLF 21 Ny kapital på vej til Bornholms Mosteri EKSPORT I forrige uge deltog en håndfuld virksomheder i den seneste af Organic Export Academy’ inspirationsture til Tysklands pro-økologiske hovedstad, Berlin. I løbet af den to dage lange tur ÀNGHOWDJHUQHLQVSLUDWLRQWLOQ\HSURdukter og til hvilke typer emballagedesign og fødevarekoncepter, der er gode til at stjæler forbrugernes opmærksomhed i en af Europas og økologiens frontløberbyer. Med Tysklands-turen blev der lagt låg på aktiviteterne hos Organic Export Academy i første halvår af 2015. Eksportuddannelsen, som er organiseret af Økologisk Landsforening åbnede for knap to år, og den har haft så meget succes, at eksportchef Helene Birk er glad for at have fundet økonomi til at drive den eksportforberedende kursusvirksomhed videre i 2016. ØKOLOGI & ERHVERV Ø-mærket får isen til at smage bedre Messen Nordic Organic Food Fair er det næste store pejlemærke for Organic Denmarks arbejde med at sælge mere økologi på de nære markeder. Export Academy. Det svarer til, at to ud af tre virksomheder har valgt at få hjælp til at få deres produkter solgt uden for landets grænser. - Jeg er overrasket over, hvor højt virksomhederne har prioriteret det. Totalt har 137 deltagere hentet viGHQ Sn ÁHUH HQG VHPLQDUHU workshops og inspirationsture, siger Helene Birk. På vej mod tre mia. kr. Gennem de seneste måneder er der DIKROGWÁHUHVHPLQDUHUPHGSU VHQtation af markedsrapporter fra de vigtigste nærmarkeder og nye økoORJLVNH DUNHW\SHSURÀOHU IRU KKY GHW svenske og det tyske marked. Interessen for at deltage har været så stor, at de pågældende seminarer vil blive afholdt igen i efter sommerferien, oplyser Helene Birk. På den baggrund betegner hun eksportakademiet som et godt sted at skabe netværk mellem de økologiske producenter, og efter hendes vurdering vidner eksportiveren om, at det ikke er urealistisk, når ØL peger på, at eksporten af økologi i 2020 vil runde tre mia. kr. IS: Isen smager bedre, hvis vi ved, at den er økologisk. Det fremgår af smagstest som Tænk KDUODYHW7HVWHQYLVWHDWÁHUHLV bliver bedømt mere positivt, når smageren ved, hvilken is der er tale om. Smagspanelet på 69 personer var klar over, hvilken is de smagte på, og det betød noget for deres oplevelse af smagen. Størst forskel var der på isen fra Vebbestrup og Irmas Økologisk -HUVH\Á¡GHLVGHUEHJJHHU¡NRlogiske is. Her blev isen bedømt væsentligt bedre, hvis testpersonerne vidste, hvilken is der var tale om, end hvis de blindsmagte den. 22 ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 ɻ ANNONCER TID & STED 4. juli kl. 9–14. Farmers Market, Sorø. Mød og køb hos producenterne, eller sælg/forær din egen avl i »Frit lejde boden«. Norgesvej 2, Sorø. Hjemmeside: www.haverefugiet.dk. Arr: Farmers Market. 8. juli kl. 19-22. Markvandring: Se det nye ’spelt’. Hvede er ikke bare hvede. Det kan man ved selvsyn få at se på Mørdrupgård ved Lynge den 8. juli. Her vil økolandmand og melproducent Per Grupe vise rundt og fortælle om arbejdet med at ƥnde egenskaber i gamle kornsorter og bruge dem i nye specialsorter. Mørdrupgård, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge. Arrangeret af Økologisk Landsforening i projektet ’Økologisk sortsudvikling, nye samarbejder og produkter’ (OKOSORT). 9. august kl. 10.30–15.30. Biodynamisk forenings sommermøde om jordens frugtbarhed. Åbent for alle interesserede. Bemærk tilmelding. Sted: Østagergård ved Jystrup. Se program på www.biodynamisk.dk. Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. 25. august kl. 09.30-16.30. Halmbaseret biogas - status og perspektiver. Ørnumvej 6, 4220 Korsør. Kontaktperson: Knud Tybirk, tlf.: 8999 2500, mail [email protected]. Arrangør: Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM). Oplysninger til Tid & Sted mailes til [email protected] Efter sommerferien kommer høst og efterår med glæder og udfordringer. Er du klar til dem? Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected] rygsækken, da det er umuligt at Guske alting. Se hele annoncen på www.biodynamisk.dk og læs på http://www.naturmaelk.dk/anne-larsen-og-claus-steffensen Kig evt. på www.facebook.com/gestgaarden Vi må sælge Gestgården på grund af sygdom og nærer de bedste ønsker for gårdens fremtid! Seriøst interesserede kan henvende sig til Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, tlf. 8619 9445, [email protected] Rådgivning med mening Det er nu, du kan se dit rodukrudt. Tæl det og læg en strategi for bekæmpelsen. Kontakt planteavlskonsulent Poul Christensen, 3062 7545 Carsten Markussen, planteavl Claus Østergaard, planteavl Bjarne Hansen, tværfaglig Poul Christensen, planteavl Jens Christian Skov, får og geder Kirstine Lauridsen, kvægbrug Mads S. Vinther, omlægning Malene Storm Kræfting, planteavl Martin Beck, planteavl Michael Tersbøl, biogas Iben Alber Christiansen, kvægbrug Peter Søndergaard, omlægning Stine Hjarnø Jørgensen, økonomi Lars Lambertsen, omlægning, svineproduktion 3062 7215 2045 7465 2115 8706 3062 7545 2344 6557 2043 6104 3062 9016 2026 1072 2342 4980 5153 2711 6197 4909 6197 4903 2936 7069 6197 4906 ERHVERV Arbejde Bytte Salg Køb Bog-nyt Gestgården ved Nr. Nebel er til salg. 30 dejlige malkekøer med horn. Dybstrøelsesstald til køer og kvier. 43 ha god lavbundsjord. Næsten selvforsynende med foder. Rummelig bolig. Andelshaver i Naturmælk. Økologisk siden 1995. Demetergodkendt siden 2007. Ned med rodukrudtet August ØKOLOGI Biodynamisk gård sælges SANK – Spis af naturens køkkenhave. Johanne Stege Bjørndahl og Julie A. Swane. 256 s. 279,95 kr. Turbine. Lær de mange spiselige planter at kende fra de giftige og uspiselige lær at ƥnde dem GUor de er sunde og fri for forurening, og lær at plukke dem med omtanke for naturen og GUor det er tilladt at sanke. Derefter er tiden inde til at tage p en deIlig sanke-tur, GUorefter man kan afpr³Ue opskrifter i bogens bageste del. Og så er det jo gratis at sanke, så alle kan Uære med. ,en tag bogen med i %LHQŘ(WVW\NNHƳ\YHQGHQDWXUKLstorie. Noah Wilson-Rich. 224 s. 299,95 kr. Turbine. 5i Ued alle, GUad en bi er for en st³rrelse Ŕ eller g³r Ui 'onningbier og Gumlebier måske lidt, men der er omkring 20.000 arter af bier, som er uundUærlige i best³Uning af mange planter, som Ui er afGængige af, og de er meget forskellige. Dyk ned i biernes forunderlige Uerden, lær noget mere om deres liU og leUned, og læg mærke til GUad det egentlig er, der summer omkring blomsterne. !liU bidt af bier, ikke stukket. AB www.oekologisk-spisemaerke.dk Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen Overholder DU max 4 tons hjullast?? Økologisk Sortsudvikling Markvandringer 2015 Husk 1-2 år uden kløver i sædskiftet Udvikling af vårhvedesorter til specialmel Tid: Onsdag den 8. juli kl. 19.00 – 22.00 Sted: Mørdrupgård, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge Markvandringen tager udgangspunkt i Per Grupes økologiske planteavlsbedrift og melvirksomhed, Kornby Mølle. I 2015 er der udlagt markforsøg med 20 sorter af økologisk vårhvede, som bliver selekteret for at ¿nde egnede sorter til økologisk specialmel. På markvandringen ser vi også på Mørdrupgårds mange andre aktiviteter med dyrkning og forædling af økologisk korn. Trist vårbyg Fremtidens forskning i økologisk landbrug Økologisk Landsforening er vært med en forfriskning og en snack. Ærterodråd Projektet har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram under Fødevareministeriet. Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/ ØKOLOGI & ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 23 $1121&(5ɽ 100 % økologisk Flydende gødning til væksthuse og friland Tlf. 5152 3774 Hvis du savner noget i avisen, så lad os det endeligt vide. Vi vil gerne levere det bedst mulige produkt (og hvis du får lyst til at reklamere for det, er det helt i orden). Ambrolauri Tlugi afd. 13 1 års bakkeplante 10-17 cm Klar til udplantning i aug/sep Øko nr. 21158 - Pindstofte Økologi - 2324 5020 Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Markvandring Grønsager - og direkte afsætning Tirsdag den 25. august fra 19 – 21 Se mere om avisens på hos Den Socialøkonomiske Virksomhed – Råd & Dåd Smba Blushøj 4, Attrup, 9460 Brovst www.raaddaad.dk www.oekologiogerhverv.dk Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Vi skal se på 4 ha alsidigt økologisk gartneri - ca. 35 forskellige kulturer. Alt bliver solgt lokalt: Abonnementskasser, vejboder, lokalkøbmand, lokalbrugs og lokalt hotel. Gartnerriet har være økologisk siden 1992, og er omdrejningspunkt for 8 medarbejdere på særlige vilkår. Gartner og Driftsleder Jens Christensen viser rundt og fortæller, sammen med nogle af medarbejderne. Økologisk Landsforening er arrangør og vært ved øl og vand. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder Kontaktperson, økologikonsulent Peter Søndergaard [email protected] eller 6197 4903 Andelshaver søges Lyder det som noget for dig/jer så kontakt os. Gård sælges, økologisk siden 1995: ca. 40 ha agerjord JB 4, godkendt til 53 DE, limousine avls/brugs kødkvæg besætning på ca. 38 moderdyr. Beliggende ved Sevel, Holstebro kommune. For yderligere oplysninger kontakt Nybolig Landbrug Holstebro 97422500. Sag 91415. Økologisk korn sælges fra høsten 2015. Helst direkte fra marken. Ca. 11 ha hvede og 8 ha vårbyg. Tlf. 2191 1163. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. ra her ltu Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller [email protected] ge ita Da køerne er omdrejningspunktet i vores produktion er det vigtigt at du trives med dem. Men der er også mulighed for andre produktioner, hvis du har den rigtige ide, men mangler et sted at udleve den. ieties var l are R E O UETO-SE T PE N P O L LI N A T Søgård Andelsbrug har to ejere, Marie Pedersen og Ole Nielsen. Produktionen er 170 jersey køer og 180 ha. Vi dyrker grovfoder og lejer ud til gulerods- og kartoffeldyrkning. Vi leverer til Thise Mejeri og har lidt kødsalg. Forædlings- og sortsdag 2015 AS Søgård Andelsbrug søger nye andelshavere. AndelshaverÀokken er skrumpet ind. Så pt. er vi kun to! Det skal vi have gjort noget ved! Det er svært for næste generation at komme til at erhverve sig et landbrug. Det har vi løsningen på! Så hvis du/I har mod på landbruget, lyst til samarbejde og synes økologi betyder noget, så ring eller skriv. Det er ikke stedet, hvor du bliver rig men stedet hvor du har en god hverdag, med plads til både sjov og alvor. Børn ingen hindring. Godt humør og mod på livet er en fordel. Vi ser på helheden i både arbejde og familielivet. Opdrætsanlæg, økologisk for muslinger og østers i Limfjorden afhændes. Her har du eller I en mulighed for produktion eller til eget forbrug. Erling 2213 9532 mail: [email protected] D IN G www.ecogarden.dk Og så for øvrigt ønskes GOD SOMMER til alle læsere Vi er tilbage med et nyt nummer 14. august Arrangementet er gratis. Ingen tilmelding. Rundvisning på engelsk. onsdag 26. august Hof Großholz, ved Eckernförde De næste numre Der er fremvisning af dyrkning- og sammenligning af frøfaste og gængse sorter i økologisk avl. Yderligere oplysninger: www.bingenheimersaatgut.de AnnonceUdkommer deadline Nr. 14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 11. sept. 01. sept. 573 25. sept. 15. sept. 574 * Tema om grøntsager Søgård Andelsbrug Blåbjergvej 1 7280 Sdr Felding Email: [email protected] KORT & GODT Økologisk Normannsgran biocu greenf.dk Se oplysninger om annoncering på Tlf.: + 2464 5548 www.oekologiogerhverv.dk CN AGRO Kalvehytte I Kalve Express Kalvehytte II Forværk Grisehytte ID nr. 42742 BAG OM ØKOLOGIEN ... ØKOLOGI ERHVERV Bidrag til biodiversitet Diversitet i sorter og dyreracer Klima Dyrevelfærd: Nye løsninger, der giver bedre dyreliv Sundere råvarer Frontløber 2016 ϐ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ Innovativt samarbejde i produktion lokalt ɻ Innovativt samarbejde langs produktionskæden ɻ Samarbejde med lokalsamfundet ɻ Den gode ambassadør: Åbenhed og dialog med borgerne og samfundet §Þ ɻ Nye veje til lønsom direkte afsætning ɻ Nye råvarekvaliteter ɻ Gårdbaseret forarbejdning og salg ɻ Optimering af drift, indtjening og ressourceforbrug i økologi. Send navn og kontaktoplysninger sammen med en kort beskrivelse af, hvorfor vedkommende nomineres, samt inden for hvilken kategori, vedkommende ønskes nomineret i, til: [email protected] Ǧǡǡǡ ǡǦÞǡ §Þǡ¤ ǡ Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har besluttet at genoplive kåringen af økologiske frontløbere, som fandt sted i 2013. Kåringen skal foregå i forbindelse med generalforsamlingen i foreningen 11. marts 2016, men inden Frontløber 2016 kan kåres, skal vi have nomineret tolv kandiGDWHUIRUGHOWSnÀUHNDWHJRULHURJ det skal du hjælpe os med. Kåring af Frontløber 2016 skal inspirere til nytænkning hos de økologiske landmænd, ved at synliggøre og anerkende de innovative og passionerede økologiske frontløbere, som går i front med nye typer samarbejde og løsninger, der udvikler og udbreder økologi. ϐǣ § ɻ Innovativt generationsskifte og ejerformer ɻ Styrket mulighed for opstart for unge; er selv unge og har fundet en alternativ vej ɻ Godt uddannelsessted/ praktikværter eller samarbejde med landbrugsskoler ɻ Styrkelse af jordens frugtbarhed ɻ Nye løsninger, der fremmer recirkulering af næringsstoffer til økologisk landbrug Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected] ØKOLOGI ERHVERV 3. juli 2015 nr. 570 FOTOT: SIMON FRØSIG CHRISTENSEN ] ͺͲǤͲͲͲ§¤ ¤§ ǡͶͷ Þ Der er over 145 mad- og drikkevareboder på årets Roskilde Festival, som startede sidste weekend. Og her vil cirka 45 procent af maden i år være økologisk. - Roskilde Festival tager ansvar for den verden, vi er en del af og forsøger at begrænse den negative miljøpåvirkning, vi laver som festival. Derfor er økologi det naturlige valg, når det kommer til mad og drikke. Når vi spørger vores deltagere, om det er vigtigt, at festivalen påvirker dem til at handle miljørigtigt, er der massiv opbakning til dette. Vi omlægger over en million måltider mad til økologi, forklarer Mikkel Sander, projektleder for Roskilde Festivals mad- og drikkestrategi. Roskilde Festival lægger sig dermed i kølvandet på NorthSide, der for to uger siden gennemførte en festival, hvor alle madboderne minimum serverede 60 pct. økologisk mad. Roskilde Festival har et mål om, at økologi-niveauet når 90 procent i 2017. I år er maden i Gloriaområdets madboder minimum 60 pct. økologisk. Nogle boder er op til 90 pct. økologisk. Musikernes måltider er op til 70 % økologisk og produceres fortrinsvist fra lokale råvarer. Musikernes måltider er op til 70 pct. økologisk og produceres fortrinsvist fra lokale råvarer. Som et led i øko-satsningen har Roskilde Festival besluttet, at en række SURGXNWHU XGHOXNNHQGH ÀQGHV L HQ økologisk variant. I år vil man for eksempel kun kunne købe Hansens is på festivalen. Ligesom al juice og saft fra i år leveres af JuicOrganic. For disse økologiske virksomheder er den unge målgruppe interessant. - Vi kommer i kontakt med en masse unge mennesker, som lærer vores produkter at kende. Vi vil gerne gøre det muligt for alle at købe gode økologiske varer til en fornuftig pris, og det matcher godt med den unge målgruppe, som rigtig gerne vil økologi, men ikke nødvendigvis har så mange penge, siger Hans Osterman Petersen, direktør i JuicOrganic. Også Hansens is betragter Roskilde Festival som et godt udstillingsvindue over for de unge. - Gennemsnitsalderen for festivalgæsterne er lidt yngre end de kunder, vi normalt har fat i. Så det bliver rigtig interessant at se, hvordan de tager imod vores is, siger Anders Eibye, medejer af Hansens is. § Som ny partner indgår Roskilde Festival et samarbejde med Natur- mælk. Frem til 2017 skal de være PHGWLODWVW\UNHGHQ¡NRORJLVNSURÀO på festivalen, og allerede i år stammer alle mejeriprodukter på dyrskuepladsen fra det sønderjyske mejeri. - For os har det været afgørende i valget af samarbejdspartner, at Naturmælk er leveringsstabile og samtidig har været lydhøre over for madbodernes behov og ønsker. Derfor har de oprettet et lokallager på festivalen, hvor boderne kan hente ekstra forsyninger, og Naturmælk har også arbejdet på at udvikle en smelteost, der er særligt god til pizza, som er noget, boderne sælger meget af på festivalen. I Naturmælk KDUYLY UHWKHOGLJHDWÀQGHHQVDParbejdspartner, der fra begyndelsen har set det som en fælles indsats at sikre økologien på festivalen, og det er et samarbejde, vi er meget stolte af, forklarer Lars Orlamundt, salgsog kommerciel ansvarlig på Roskilde Festivalen i en meddelelse. [email protected]
© Copyright 2024