Skolens indholdsplan - Vesterdal efterskole
INDHOLDSPLAN Skoleåret 2015-2016 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Skolens grundlag ..........................................................................................................................................4 Skolens værdigrundlag: ............................................................................................................................4 Resultat af selvevaluering ’13 ...................................................................................................................5 UndervisningsMiljøVurdering ’14 ...............................................................................................................6 Skolens organisation ....................................................................................................................................7 Skolens bestyrelse ....................................................................................................................................7 Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole: .....................................................................................................9 Medarbejderråd.......................................................................................................................................10 Elevråd ...................................................................................................................................................10 Skolens Elevgruppe....................................................................................................................................11 Elevlister .................................................................................................................................................11 Navn, adresse .....................................................................................................................................11 Køkkenhold .........................................................................................................................................13 Skema 14 Dagsstruktur ...........................................................................................................................................14 Årskalender.............................................................................................................................................15 Fagvalg ...................................................................................................................................................17 Periode A1 ..........................................................................................................................................17 Periode B1 ..............................................................................................................................................18 Periode A2 ..........................................................................................................................................19 Periode B2 ..........................................................................................................................................19 Periode A3 ..........................................................................................................................................19 Musikteater ..........................................................................................................................................19 Periode 4 .............................................................................................................................................19 Periode 5 .............................................................................................................................................19 Fag. Formål, indhold m.v. ...........................................................................................................................20 Valgfag ...................................................................................................................................................20 Krop og bevægelse .............................................................................................................................20 Friluftsliv ..............................................................................................................................................24 Sang og musik .....................................................................................................................................25 Drama .................................................................................................................................................29 Kunst og værkstedsfag ........................................................................................................................30 Medie ..................................................................................................................................................34 Prøveforberedende fag ...............................................................................................................................36 Dansk 36 Indholdsplaner .....................................................................................................................................43 Matematik ...............................................................................................................................................47 Indholdsplaner .....................................................................................................................................51 Engelsk ...................................................................................................................................................53 Indholdsplaner .....................................................................................................................................58 Fysik/Kemi ..............................................................................................................................................60 Indholdsplaner .....................................................................................................................................65 Biologi .....................................................................................................................................................68 Indholdsplan ........................................................................................................................................71 Geografi ..................................................................................................................................................71 Indholdsplan ........................................................................................................................................75 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 2 af 12 Historie ...................................................................................................................................................76 Indholdsplan ........................................................................................................................................78 Kristendomskundskab .............................................................................................................................80 Indholdsplan ........................................................................................................................................82 Samfundsfag ...........................................................................................................................................82 Indholdsplan ........................................................................................................................................87 Tysk 88 Indholdsplaner .....................................................................................................................................92 Idræt 94 Indholdsplan: .......................................................................................................................................96 Kunst, Håndværk og Design ...................................................................................................................97 Indholdsplan ........................................................................................................................................97 Film og medie .........................................................................................................................................99 Indholdsplan ........................................................................................................................................99 Samfundfag .......................................................................................................................................... 102 Indholdsplan ...................................................................................................................................... 103 Psykologi/filosofi ................................................................................................................................... 105 Indholdsplan ...................................................................................................................................... 105 Musikteori ............................................................................................................................................. 106 Indholdsplan ...................................................................................................................................... 106 Performance ......................................................................................................................................... 107 Indholdsplan ...................................................................................................................................... 107 Kor og motion ....................................................................................................................................... 108 Kor .................................................................................................................................................... 108 Motion for 10. klasse ................................................................................................................................ 109 PRO – prøvefri 10. klasse......................................................................................................................... 110 Indholdsplan ...................................................................................................................................... 110 Køkken ..................................................................................................................................................... 113 Dags- og ugerytme ............................................................................................................................ 113 Arbejdsopgaver ................................................................................................................................. 113 Weekend-forplejning.......................................................................................................................... 113 Skoledagens opbygning ........................................................................................................................... 114 Ugeplan ................................................................................................................................................ 115 Onsdagsaftener (fællesaftener) ......................................................................................................... 115 Medarbejdermøder ............................................................................................................................ 115 Gruppemøder .................................................................................................................................... 115 Fællesmøder ..................................................................................................................................... 115 Husmøder ......................................................................................................................................... 115 Introduktionsforløb ............................................................................................................................. 116 Gruppeweekender ............................................................................................................................. 117 Anderledes dage ............................................................................................................................... 117 Emneuge ........................................................................................................................................... 117 Forældreweekend og forældredag ..................................................................................................... 117 Brobygning, selvvalgt opgave og projekt opgave ............................................................................... 117 Snetur til Sverige ............................................................................................................................... 117 Musikteater ........................................................................................................................................ 118 Udtalelser.............................................................................................................................................. 118 Udtalelser/karakterer vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave .................................................... 118 Prøver ................................................................................................................................................... 119 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 3 af 12 Skriftlige prøver ................................................................................................................................. 119 Mundtlige prøver ............................................................................................................................... 119 Skoleårets afslutning ............................................................................................................................. 121 Hovedrengøring ................................................................................................................................. 121 Afslutningsdage ................................................................................................................................. 121 Arbejdsdage før sommerferie ............................................................................................................ 122 Tilsyn med elever ..................................................................................................................................... 123 Aftenvagt............................................................................................................................................... 123 Første-vagt ........................................................................................................................................ 123 Anden-vagt ........................................................................................................................................ 123 Tredje-vagt ........................................................................................................................................ 124 Weekendvagt ........................................................................................................................................ 124 Sovevagt/morgenvagt ........................................................................................................................... 124 Nattevagt ........................................................................................................................................... 124 Morgenvagt ....................................................................................................................................... 124 Bilag 1: Regnskab over flyttedage: ........................................................................................................... 126 Bilag 2: Vagtgrupper, planer for tilsyn, motion og samlinger ..................................................................... 128 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 4 af 12 Skolens grundlag Skolens værdigrundlag: Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker bedst i et humørfyldt og farverigt dagligt samvær præget af livsglæde, oplevelser, omsorg og krav om ansvarlighed. Målet er udvikling af elevernes personlighed med henblik på et positivt og aktivt engagement i skolelivet og tilværelsen i øvrigt. Respekten for det enkelte menneskes værdi og unikke egenskaber danner udgangspunkt for personlig og faglig udvikling. Forskellighed er en styrke, og der skal gives plads for den enkeltes tanker og meninger i et forpligtende fællesskab, hvor samværet bygger på tolerance og respektfuld samtale. indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 5 af 12 Resultat af selvevaluering ’13 Samlet set er det tydeligt, at Efterskole.dk spiller en meget stor rolle for især drengenes valg af efterskole— i hvert fald markerer over halvdelen, at det er der, de har ”mødt” os første gang. For drengene i 9. klasse er tallet endnu højere. Ca. 1/3 af eleverne på tværs af køn og årgange, hører første gang om os fra familie. Venner spiller en langt større rolle for pigerne end for drengene. De faktorer, der samlet set har haft størst betydning for elevernes valg af efterskole, er i prioriteret rækkefølge: 1. Den generelle stemning på skolen 2. Skolens valgfag 3. De fysiske rammer Den generelle stemning samt valgfag scorer meget højt hos alle grupper af respondenter, hvorfor det er områder, vi hele tiden skal have for øje, værne om og udvikle. Når vi ved, at en meget stor del af drengene finder os på Efterskole.dk, og at de samtidig vægter valgfag og stemning meget højt i deres valg af skole, er det klart, at vi i høj grad skal pleje denne platform, sørge for at vores valgfag bliver godt og fyldestgørende præsenteret, samt forsøge på bedst mulig måde at formidle skolens generelle stemning på siden. Fra Efterskole.dk er vores Facebook– og hjemmeside kun et klik væk, så disse skal naturligvis på samme måde i høj grad formidle stemning samt info om valgfag. Selvevalueringen har bekræftet os i vores formodninger om, at især stemning og valgfag er væsentlige faktorer for eleverne, og den understreger dermed vigtigheden af det arbejde, vi allerede nu er i fuld gang med på hhv. Facebook, hjemmeside og efterskole.dk. Vigtigheden af de fysiske rammer kommer heller ikke som nogen overraskelse for os. Disse skal som tidligere nævnt repræsentere et miljø, som er dynamisk og fordrende for den generelle stemning. Det er vigtigt, at eleverne kan se sig selv i disse rammer, og i det lys er det afgørende, at kommende elever kan se, at nuværende og tidligere elever har sat deres aftryk på skolen, hvad de således også selv kan komme til. PRO-klassen redesignede i skoleåret 12/13 vores hall-område, hvilket har haft en stor positiv betydning for rummets dynamik og stemning, og også i indeværende skoleår skal der foretages kosmetiske ændringer. De fysiske rammer skal give eleverne indtryk af at være en del af en historie, som de selv kan skrive videre på. Mht. PRO-klassen er konklusionen, at vi skal være skarpere i vores kommunikation vedr. PRO. De kommende elever skal kunne forstå konceptet, de skal vide, hvilke kompetencer PRO vil kunne bibringe dem, og de skal i særdeleshed forstå, at PRO ikke er en eliteklasse, men et åbent tilbud. Vi afholder i marts måned en informationsaften for de kommende 10. klasses elever, hvor de vil få indsigt i såvel den konventionelle 10. klasse og de valgfag, man her har mulighed for at vælge, samt PRO. Først efter dette møde skal eleverne tage stilling til, hvilken 10. klasse de ønsker at gå i. Selvevaluering ’15 Næste selvevaluering gennemføres ultimo november 2015 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 6 af 12 UndervisningsMiljøVurdering ’14 Vesterdal Efterskole har udarbejdet UMV ultimo 2014. Den samlede UMV kan ses her: UMV 2014 Næste UMV udarbejdes i 2017 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 7 af 12 Skolens organisation Skolens bestyrelse Forretningsorden for Bestyrelsen ved Vesterdal Efterskole 1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse og vælger formand, næstformand og sekretær. 2. Ordinære bestyrelsesmøder indkaldes af skolens kontor, når formanden begærer det. 3. Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes, når mindst 2 medlemmer af bestyrelsen ønsker det. (Jf. skolens vedtægter). Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes mindst 8 dages varsel. De kan dog i undtagelsestilfælde indkaldes med kortere varsel end 8 dage. 4. Indvarsling af bestyrelsesmøder sker skriftligt (post eller mail) med mindst 7 dages varsel med angivelse af forslag til dagsorden. 5. Punkter, der ikke er optaget på denne dagsorden, kan kun behandles og afgøres på bestyrelsesmødet, når samtlige medlemmer er til stede og enstemmigt beslutter at behandle punktet. 6. Der udarbejdes på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen en plan for årets bestyrelsesmøder. 7. Bestyrelsens beslutninger træffes på bestyrelsesmøder 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer er til stede. (Jf. skolens vedtægter). 9. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog med et kvalificeret flertal på 5 medlemmer. (Jf. skolens vedtægter) 10. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 11. Afstemningen skal ske skriftligt, når blot et medlem ønsker det. 12. Afgørelsen af en sag – undtaget de i pkt. 1 nævnte valg – skal udsættes til nyt møde, hvis 2 medlemmer ønsker det. Dette møde holdes i så fald i løbet af en måned. indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 8 af 12 13. Formanden – eller i dennes fravær næstformanden – leder forhandlingerne og afstemningerne og sørger for, at beslutningerne og eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. 14. Efter hvert møde udarbejdes referat, som tilsendes bestyrelsens medlemmer senest en uge efter mødet. Referatet godkendes og underskrives ved mødets afslutning af det refererede mødes deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i referatet. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. 15. Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i forhandlinger eller afstemninger, der angår forhold mellem skolen og vedkommende selv eller dennes nærmeste. Et bestyrelsesmedlem må ej heller deltage i forhandlinger eller afstemninger mellem skolen og tredjemand, hvis medlemmet har interesser heri, som strider mod skolens interesser. 16. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg bestående af 3 bestyrelsesmedlemmer samt forstanderen. Et forretningsudvalgs opgave er at bistå formanden med at udføre de trufne beslutninger og i øvrigt at servicere bestyrelsen. Bestyrelsen orienteres på det følgende møde om forretningsudvalgets arbejde. 17. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg til løsning af konkrete opgaver. 18. Før hver ordinær generalforsamling gennemgår bestyrelsen udkast til formandens beretning for perioden siden sidste generalforsamling og et oplæg til skolens virksomhed for den kommende periode. Ligeledes gennemgås skolens regnskab. 19. Den generalforsamlingsvalgte suppleant kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret Således vedtaget den 24. maj 2005 (Underskrives af formand og bestyrelsesmedlemmer). indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 9 af 12 Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole: Ole Grønbæk, formand Brydegaardsvej 20 5683 Haarby tlf.: 64 76 10 91 Finn Schousboe, næstformand Gl. Assensvej 18 5580 Nr. Åby tlf.: 28 11 85 79 Lone E. Jensen Gl. Assensvej 1 5580 Nr. Aaby tlf.: 40 97 74 58 Bent Holm Hestehaven 5 5500 Middelfart tlf.: 64 41 19 14 Bente Fornitz Berlin 32 5463 Harndrup tlf.: 64 88 14 50 Kaj Madsen Tybrindvej 30 5592 Ejby tlf.: 64 46 15 98 Arne Vingum Jensen Boltinggårdvej 30 5750 Ringe tlf.: 62 62 51 50 Birgit Reimers Dyrholm, suppleant Taulov Kirkevej 38 7000 Fredericia tlf.: 28 40 52 20 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 10 af 12 Medarbejderråd Medarbejderrådsformand er i skoleåret 2014-15 Frederik Nordahl. Medarbejderrådet holder møder 1-2 gange ugentligt. Mødet er delt i en åben del, hvor der ikke kan diskuteres personspørgsmål, og en lukket del, hvor der tages sager op, der angår enkelte personer. Elevråd Der er tradition for et elevråd på skolen. Blandt elevrådets medlemmer vælges to repræsentanter til at deltage i medarbejderrådsmødernes åbne del. indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 11 af 12 Skolens Elevgruppe Elevlister Navn, adresse indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 12 af 12 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 13 af 12 Køkkenhold indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 14 af 12 Skema Dagsstruktur indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 15 af 12 Årskalender indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 16 af 12 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 17 af 12 Fagvalg Periode A1 indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 18 af Periode B1 indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 19 af Periode A2 Periode B2 Periode A3 Musikteater Periode 4 Periode 5 indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 20 af Fag. Formål, indhold m.v. Valgfag Krop og bevægelse Formål Formålet med undervisningen i ”Krop og bevægelse” er, at give eleverne begejstring for kropslig udfoldelse. Gennem alsidige fysiske erfaringer ønsker vi at skabe: - begejstring for bevægelse - social læring og samvær - sundhed og velvære, fysisk og mentalt - kropsbevidsthed og kropskontrol - alsidige kropslige erfaringer - selvværd og selvtillid - betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold - indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse Centrale kundskabs- og færdighedsområder Begejstring for bevægelse Tilbuddene inden for ”krop og bevægelse” skal først og fremmest give eleven lyst til kropslig udfoldelse. Aldersgruppen fravælger ofte den etablerede foreningsidræt og de unge bærer præg af ringe fysik træning. Udbuddene skal være alsidige og gerne en blanding af traditionelle og utraditionelle bevægelsesformer. Social læring og samvær Gennem forskellige øvelser og discipliner oplever eleven sig selv i en social sammenhæng, hvor samarbejde, gensidig respekt, ansvar og forståelse for psykiske og fysiske grænser er væsentlige elementer. Sundhed og velvære, fysisk og mentalt Kropsbevidsthed og kropskontrol Alsidige kropslige erfaringer Selvværd og selvtillid Betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold Indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 21 af Indholdsplan Valg A1: Fit for Fight Formålet med undervisningen er, at eleverne arbejder med deres grundform ud fra hvert deres niveau. I den konkrete undervisning vil eleverne stifte bekendtskab med forskellige styrketræningsprogrammer, løbeprogrammer samt konditionstest. Eleverne skal igennem forløbet opnå indsigt i og erfaringer med deres egen krop og dens udvikling. Derudover vil eleverne igennem forløbet blive undervist teoretisk i krop og sundhed, som har fokus på oplysning om kroppens behov og det brede positive sundhedsbegreb. Hip-hop sekvenser I valgfaget hiphopsekvenser vil eleverne blive introduceret for hiphop som dansestilart. De vil gennemforløbet arbejde med to kortere sekvenser, der senere sættes sammen. Timerne vil indeholde grundtræning af kroppen som en forudsætning for at kunne mestre dansen. Hver time starter med en grundig kropsopvarmning samt en styrkedel fokuseret særligt på arme, mave og ben-muskler og løbeturer kan forekomme! Derudover går vi ind og ser på vores sekvens med dansetekniske øjne og perfektionerer de endnu grove motoriske bevægelser, så de løbende finjusterer deres bevægelsesmønstre. Valg B1: Adventure race Direkte oversat betyder adventurerace ’eventyr løb’. Og i bedste eventyrstil er der i adventurerace altid flere prøvelser… Måske en sko med pludder, en prins på en jernhest, en mørk skov eller en gul og blå prinsesse dog ALTID med en lykkelig slutning. Adventurerace er løb, der kombinerer flere idrætsdiscipliner og udfordrende opgaver. Løb, i form af bl.a. orienteringsløb og terrænløb, er oftest det gennemgående element, blandet med cykling, forcering af diverse forhindringer, vand, udfordrende opgaver, samarbejdsøvelser, ’våben’ etc. Det er sjovt, til tider hårdt, udfordrende, anderledes og oftest beskidt. Forløbet afsluttes med et 6-timers adventurerace, som vil gå over stok og sten, gennem land og by og i tykt og tyndt. Så kom og sved med Ejvind og Flemse – du vil helt sikkert ikke fortryde det! Valg A2: Idræt 1-O-1 Udtrykket 101 (“One-oh-one”) bruges I det amerikanske uddannelses system til at beskrive alle former for intro-forløb. Titlen er i Vesterdals tilfælde særdeles rammende. Forløbet er nemlig på alle måder tænkt som et introduktions/ opstartsforløb. Dette gælder både fagligt og i særdeleshed socialt. Du vil i forløbet blive introduceret for de forskellige muligheder man som elev har for at dyrke idræt på - eller i nærheden af - Vesterdal. Aktiviteterne kan spænde meget bredt - fra kendte boldspil som håndbold, volleyball, fodbold, basketball mm. over softball, futsal, lacrosse, golf, ultimate, voldsbold, cricket, tennis, løb, lege, mountainbike, konkurrencer mm. Det præcise indhold fastlægger valgholdet i fællesskab, og hvis du har dyrket en lidt anderledes idrætsgren du mener andre bør introduceres for, prøver vi også at finde plads til det. På periodens valgfagsdag tager vi på tur med skolens bus Røde Ruth og prøver kræfter med nogle aktiviteter, som ikke kan opleves i Vesterdals umiddelbare nærhed. Fælles for alle aktiviteter er at glæde, humør og det legende element har en central plads. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 22 af Vild med dans I valgfaget Vild med dans arbejder eleverne hen imod at opnå kendskab til udvalgte standard/latin danse, som alle er pardanse. Parrene skal sammen udvikle en sekvens indenfor hver af de udvalgte danse. Timerne vil indeholde grundtræning af kroppen som en forudsætning for at kunne mestre dansen. Hver time starter med en grundig kropsopvarmning samt en styrkedel fokuseret særligt på arme, mave og ben-muskler og løbeturer kan forekomme! Derudover går vi ind og ser på vores sekvens med dansetekniske øjne og perfektionerer de endnu grove motoriske bevægelser, så de løbende finjusterer deres bevægelsesmønstre. Valg B2: Slagbold Målet er at eleverne - tilegner sig færdigheder inden for slagbold - samarbejder om at udvikle spillet - får indsigt i kroppens fysiske funktioner - får kendskab til faktorer der har betydning for et holds præstation Indholdet er: - Badminton - Tennis - Volleybold - Hockey - Squash - Diverse småspil Valg A3: Spring i luften I valgfaget Spring i luften vil eleverne blive præsenteret for discipliner inden for redskabs- og springgymnastikken på begynderniveau. Herunder vil timerne indeholde grundtræning af kroppen som en forudsætning for at kunne mestre spring og gymnastik. Hver time starter med en grundig kropsopvarmning samt en styrkedel fokuseret særligt på arme, mave og ben-muskler og løbeturer kan forekomme! De spring eleverne vil komme igennem er ruller, vejrmøller, araberspring, forlæns + baglæns salto, kraftspring, overslag, flikflak. Derudover håndstand, kolbøtter, balancetræning. Målet med faget er, at udfordre eleverne på deres mod og fysiske formåen. Når de opbygger dette og lærer springene, vil de turde mere og opleve en selvforglemmelse. Musikteaterdans Danserne skaber selv deres koreografier. Hvis eleverne vælger dans er de også indstillet på at deltage i den kreative proces for at skabe de danse vi selv skal vise. Gennem valgfaget og selve musikteaterugen bruger vi størstedelen af tiden i kometen med dans, improvisationsøvelser, øve koreografi, fysisk træning for at gøre os mere fleksible, stærkere og smidigere Danserne bruges også som statister i stykket. Valg 4: Amerikansk fodbold I dette forløb vil du blive præsenteret for amerikansk fodbold og en tillempet non-contact udgave af spillet kaldet flagfootball, hvor der spilles med de såkaldte flag-bælter. Du skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som spillene bygger på. Her tænkes for eksempel på sparke- og kasteteknik, løbemønstre og tackleformer. Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. Som en del af forløbet indlægges en eller flere ekskursioner til Middelfart, Kolding og Vejle, hvor vi skal træne indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 23 af Amerikansk fodbold med udstyr - det vil sige hjelme og skulder/ brystbeskyttelse. Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding. Bikini og bar mave Formålet med dette forløb er, at eleverne kommer i form både fysisk og mentalt. I undervisningen vil der blive arbejdet med styrke – og konditionstræning. Derudover vil der også være fokus på fordybelse og mentaloverskud igennem kropsbevidsthed. Eleverne bliver i undervisningen præsenteret for forskellige former for fysisk træning, hvilket vil danne grundlag for at eleverne selv udarbejder træningsforløb til dem selv samt resten af holdet. Valg 5: Verdensidræt Forløbet tager sit udgangspunkt i det faktum at stort set alle verdens lande har en eller flere idræts-discipliner, der i det pågældende land betragtes som værende national-sporten. Eleverne skal med andre ord på en ”rejse” verden rundt, med idrætten som fokus. Rejsen starter i Danmark, hvor håndboldspillet for godt og vel 100 år siden blev opfundet. Herfra videre til England for at spille fodbold, petanque i Frankrig, Tae Kwon Do i Korea, Capoeira i Brasilien, Baseball i USA, Hockey i Canada og så videre. Eleverne skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som disciplinerne bygger på. Her tænkes for eksempel på pitchet, slaget og brugen af gribehandsken i baseball. Derudover gennemgås også spillenes regler og de mest grundlæggende taktiske elementer. Afsluttende skal alle spil afprøves i deres helhed. I forbindelse med gennemgangen af de forskellige discipliner, vil eleverne desuden blive præsenteret for historiske og kulturelle fakta vedrørende disciplinerne. Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding. Helsetrip Helsetripholdet skal igennem en sundhedsrejse for krop og sjæl. De vil blive præsenteret for teori om sund kost og ernæring, naturlige hudplejeprodukter, meditation og mindfulness og herefter afprøve teorien. De skal desuden via hård fysisk træning få sved på panden og forbedre deres kondition, mærke deres krops muligheder og grænser. Der vil også være plads til elevernes egne ideer om, hvad velvære er for dem. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 24 af Friluftsliv Friluftsliv Fagets formål er, at eleverne igennem undervisningen tilegner sig færdigheder så glæden ved at opholde sig i det fri øges. Gennem oplevelser er det ligeledes ønsket, at eleverne får mod og lyst til også selv, på egen hånd, at dyrke friluftslivet i samvær med andre. Undervisningen vil blive bygget op omkring det at færdes i naturen og at overnatte i det fri. Undervisningen vil derfor bl.a. indeholde følgende af friluftslivets basisemner: kort og kompas, vandring, pionering, primitiv madlavning samt overnatning i det fri. Ud over de nævnte færdigheder vil forløbet også byde på forskellige andre udendørsaktiviteter som bl.a. klatring og diverse friluftslege. Legene skal være med til at skabe en holdfølelse og øge samarbejdsevnen. Der bestræbes at hele forløbet afvikles udendørs for bevidst at signalere: ”at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. Undervisningen tilrettelægges som hold- og gruppeundervisning. Samarbejde, respekt, oplevelse, sansning og fordybelse er vigtige aspekter ved friluftslivet. I undervisningen inddrages diskussioner af bredere karakter: regler for færdsel i naturen, forurening/larm/skidt, natur contra kultur, menneskets plads i naturen… Endelig må faget gerne bibringe eleven en forståelse for de moderne livsvilkår set i forhold til evig gyldige vilkår som at være: Tør, varm og mæt. Indholdsplan Valg 5: Friluftsliv Målet er at eleven gennem forskellige aktiviteter i det fri tilegner sig færdigheder i at begå sig i naturen får erfaringer med samarbejdets betydning får blik for naturens rekreative værdier prøver at overskride det vedkommende tidligere troede var ens grænse Indholdet er blandt andet: Kort- og kompaslære Vandaktiviteter herunder bygge tømmerflåde Primitiv madlavning, herunder anvendelse af naturens spisekammer Bygning med rafter Fiskeri, rejestrygning Overnatning i det fri Idræt med natur indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 25 af Sang og musik Formål: Formålet med undervisningen i sang og musik er, at eleverne udvikler deres evne til at udtrykke sig gennem musik, og til at opleve musik. Undervisningen skal give dem forudsætninger for at kunne tage aktiv del i musiklivet samt inspirere til selvstændigt at arbejde videre med musikken. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse og åbenhed overfor forskellige genre indenfor den rytmiske musik, samt styrke deres evne til at vurdere udtryk og udførelse indenfor denne musik. Centrale kundskabs og færdighedsområder: Musikundervisningen tager primært sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive musik. Der arbejdes herudover med at komponere og at improvisere. Der arbejdes med hovedområderne; rytmisk sammenspil, begynderguitar, sang, kor, musikteori. De fag, der tilbydes indenfor sang og musik vil oftest være: forskellige former for rytmisk sammenspil, akustisk sammenspil, sang og sangstemmen, begynderguitar, musikteori, musikteater. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 26 af Indholdsplan Valg A1: Det fede festband Det Fede Festband er årets første sammenspilshold. Vi spiller numre med lidt gang i, som gerne skal kunne lokke publikum ud på dansegulvet. Det første nummer vi spiller har jeg valgt, og så skal de selv komme på banen derfra, med hvad de som gruppe kunne tænke sig at spille. Valgfaget munder ud i en lille koncert for resten af skolen. Formål: Eleverne skal opnå en grundlæggende forståelse af sammenspil: De forskellige instrumenters rolle, en god sammenspilskultur og de enkelte numres form og dynamik. Valg B1: Rytmisk sammenspil: ”For de skrappe” Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb arbejdes særligt med rytmer/genrer inspireret af verdensmusik/afrocubansk musik.: reggae, latinrock, salsa, New Orleans funk, samba reggae, afropop mv. Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert-turné, hvor eleverne kommer til at spille for et publikum på friskoler, efterskoler og folkeskoler. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg B1: Begynderguitar I denne valgfagsperiode lærer eleverne at spille brugsguitar. De vil lærer alle grundelementerne til det at spille guitar. Eleverne lærer at spille de fleste spanske akkorder, Barré akkorder, fingerspil og skalaer. Det er hovedsageligt akustiske guitarer der vil blive spillet på. Dvs. Spanske og Westernguitarer. Hvis eleverne ikke har en guitar selv, udlåner vi gerne en til dem. I perioden vil de lære diverse genrebestemte sange. Sidst i perioden vil de være med til at fremføre en lille koncert for resten af skolen. Valg A2: Rytmisk sammenspil: ”NeoSoul & Acid-jazz” Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik med hovedvægt på 90’ernes neosoul og acidjazz. (det kunne være numre af bl.a. Erykah Badu, Alicia Keys, Incognito, Jamiroquai m.fl.) Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 27 af I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg B2: Rytmisk sammenspil: ”NeoSoul & Acid-jazz” Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik med hovedvægt på 90’ernes neosoul og acidjazz. (det kunne være numre af bl.a. Erykah Badu, Alicia Keys, Incognito, Jamiroquai m.fl.) Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Forløbet sluttes af med en koncert. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille for andre. Valg B2: Sangskrivning/komposition I sangskrivning og komposition får eleverne mulighed for at skabe noget musik som er deres eget. Vi kommer til at arbejde med, hvordan man kommer godt i gang med kreative processer, bl.a. via kreativ skrivning og forskellige improvisationsøvelser. Vi kommer også til at tage udgangspunkt i funktionsharmonik, genrekendskab og rytmik. Formål: Målet med dette valgfag er, at eleverne for nogle redskaber til at komme i gang med at lave deres egen musik. Der ud over for de også lidt musikteoretisk viden og forståelse for at igangsætte kreative processer. Valg A3: Begyndersammenspil I dette valgfag er vores mål først og fremmest at få erfaring med at spille band-sammenspil. Vi skal lære om orkesterdisciplin, rytmegruppe, og generelle grundlæggende musiske principper, både teoretisk og praktisk. MUSIKTEATER: Orkester & kor: Forløbet med musikteater er et tværfagligt samarbejde mellem musik, drama og de praktisk kreative fag. Der arbejdes med at skabe en forestilling, der er en kombination af musik, dans og drama. Udfra et fastlagt tema skal eleverne selv forfatte en forestilling, som opføres 4 –5 gange i slutningen af forløbet. I forløbet arbejdes der hovedsagligt med elevernes egne kompositioner fra Linje 4. Eleverne skriver selv sange og musik til forestillingen og bidrager også med ideer til, hvordan disse skal arrangeres og udføres. Udover arbejdet med at komponere og skrive sange vil undervisningen handle om at indstudere kor og orkester, hvor der arbejdes med de samme elementer, som gør sig gældende for sammenspilsundervisningen i øvrigt - dvs.: indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 28 af Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. Forløbet afsluttes med 8 offentlige forestillinger. Valg 4: Rytmisk sammenspil: ”Lets Party” Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb arbejdes især med numre indenfor genrerne: funk og disco. Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den fælles øvning. I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske og klanglige muligheder. Centralt for dette forløb er også formidlingen af det indøvede. Forløbet afsluttes med en koncert, hvor Sammenspilsholdet deltager i skolens musikfestival, der en festival for efterskoleelever med deltagelse af 6 andre efterskoler. Her får eleverne oplevelsen af at spille på en stor scene med professionel lydmand/PA-anlæg for et publikum på 400-500 efterskoleelever. Valg 4: One Hit Wonders På dette sammenspilshold tager vi fat i kendte numre fra ukendte bands. Vi starter ud med at spille et nummer jeg vælger. Derefter bliver eleverne delt i grupper, hvor de skal forberede et nummer, der skal præsenteres for og spilles af resten af holdet. Jeg hjælper så de individuelle grupper med hvordan de finder akkorder, finder ud af hvilke instrumenter der skal spille hvad, osv. Valgfaget ender ud med en koncert. Formål: I dette valgfag kommer eleverne rigtigt meget på banen selv. De lærer at arrangere musiknumre, og at igangsætte og styre sammenspil for hinanden. Valg 5: Sammenspil I dette musikvalgfag fokuserer vi på at finde, undersøge og afprøve interessante genre. Eleverne får både mulighed for; at spille musik indenfor de genre jeg præsenterer for dem, og selv at dykke ned i helt specifikke genre der interesserer dem. Vi kommer til at spille musik hele holdet sammen, og de for også mulighed for at dele sig op i mindre ensembler. Formål: I antipop lærer eleverne om mange forskellige genre, og dermed for de en forståelse for hvor alsidig musik kan være. De for også muligheden for at nørde lige præcis den slags musik de synes kunne være interessant at arbejde med. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 29 af Drama Formål for drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teaterets særlige kommunikationsform. Stk.2. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Stk. 3. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse ag den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Centrale kundskabs- og færdighedsområder I drama udvikler eleverne færdigheder i at skabe og udføre, opleve og bedømme dramatisk kunst. Undervisningen omfatter mange facetter af de grundlæggende processer i forbindelse med teaterarbejde: grundtræning af krop og stemme, improvisation, strukturering og realisering af spil, dramatisering, tekstrealisering og stykkeproduktion. Eleverne skal gennem egen praksis udvikle deres færdighed i at gøre fiktionen levende ved at påtage sig roller og forholde sig til andre roller. Der arbejdes med dramaets formsprog og virkemidler, så eleverne bliver i stand til at reflektere, vurdere og vælge i forbindelse med dramatisk fremstilling. Undervisningen omfatter kundskaber om teaterets forskellige udtryksformer og kunsttraditioner. Indholdsplan Valg A1: Flash mob/ Improv Everywhere Flash mob/ Improv Everywhere går ud på at vi skal finde på skøre, fantastiske, sjove og opsigtsvækkende ting at lave, ude blandt uvidende mennesker. Du er med omkring planlægningen af hele forløbet og udførelsen af det. Her kan i kan lade jer inspirerer af tideliger Flash mob/Improv Everywhere der er blevet udført verden over. I kommer ud to gange og afprøver det, henholdsvis Odense og Middelfart. e i med hovedet først. Det handler om legen, om parodien og om modet til at turde at fejle. Valg B1: Den hyperkomplekse teaterproduktion (forestilling) Her er du er med til at bygge en forestilling op fra bunden. At du som ung tale til med dit eget sprog, til andre unge. Her har du mulighed for at tage aktuelle emner op. Her handler også om at finde tillid til andre, at ture tage det næste skridt og tro på sig selv. Det hele slutter af med en forestilling som vises for naboskoler og forældre Valgfag A2: Mærk din medspiller I dette valgfag arbejder vi med sammenspillet imellem skuespillerene. Vi arbejder bl.a. med: kontaktimpro, kæppe (meyerhold), koncentration- og nærværsøvelser (Johnstone), repetition game (Meisner). Valgfaget er primært processorienteret, men hvis der stemning for det på holdet, vil der muligvis komme en visning til sidst. Formål: Eleverne bliver igennem dette valgfag bedre til at være nærværende, at lytte til hinanden og at reagere på det de andre gør. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 30 af Valgfag B2: Manuskript Manuskriptet til årets store musikteater skal udformes. Vi starter med idéen og derfra er det kun fantasien der sætter grænser. Vi vil arbejde med danskfaglige termer som opbygning, midte, vendepunkt, konflikt, uddybning m.m. Vi skal skabe de bedste forudsætninger for den fedeste forestilling. Hvordan valgfaget forløber afhænger i høj grad af eleverne og deres temperament og arbejdsmetoder. Læreren fungerer primært som vejleder. Valgfag A3: En skuespillers arbejde med sig selv Dette valgfag vil fokusere på, hvilke virkemidler skuespilleren kan benytte sig af for at levere en præstation, der er troværdig, seværdig og mindeværdig. Forløbet vil tage udgangspunkt i den enkelte, da hver jo har sine forcer. Vi vil arbejde med forskellige teknikker - lige fra etablerede teoretikere som fx Stanislavskij og til erfaringsdeling af div. cowboytricks, der bare fungerer. Forløbet ender IKKE med en forestilling, men måske med en arbejdsvisning, hvis vi kan se, det giver mening mod slutningen af forløbet. MUSIKTEATER – Skuespil Dette forløb er et kapitel for sig! Stykket, som vi selv har skrevet, rummer ca. 35 roller, hvoraf nogle er store og nogle er små, men alle er væsentlige! Nogle skuespillere skal som regel også medvirke i integrerede filmsekvenser. I musikteateret får du rig mulighed for at arbejde i dybden med din rolle og medvirke i et kæmpe setup! Valg 5: Revy Som afslutning på skoleåret laver eleverne deres egen 'REVY', hvor de med et glimt i øjet tager året, der gik, under behandling. Eleverne skal selv finde ud af, hvilken ramme revyen skal have, og hvad der skal fyldes i denne ramme. Forløbet afsluttes med en forestilling den sidste aften, eleverne er på skolen. Kunst og værkstedsfag Formål Formålet med undervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der knytter sig til skabende og håndværksmæssigt arbejde. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse. At eleverne ved at skabe, opleve og analysere bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fagområder skal have håndværksmæssig, kulturel samt kunstnerisk indhold. Udgangspunktet er elevernes arbejde med forskellige materialer og teknikker. I undervisningen veksles der mellem teori og praksis. Ved at vælge opgaver knyttet til elevernes interesseområde fremmes glæden ved arbejdet og det færdige produkt. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 31 af Indholdsplan Valg A1: Pimp dit værelse ”Pimp dit værelse” går i al sin enkelthed ud på at lave dekorative ting til værelset, så det nye værelse pimpes op. Vi starter med at sy, og derfor får alle et symaskinekursus. Man skal dernæst sy en lille sød slaskefrø i patchworkstof, der kan sidde på hylden eller bordet. Den næste opgave er, at alle skal lave en pude med applikationer i flere lag, hvor eleverne selv skal designe motivet. Dette er en større opgave, som kræver god tålmodighed og fingersnilde. Efter endt pudeprojekt er der flere muligheder for at lave sjove ting til værelset, f.eks. en holder til mobil og mobiloplader i filt, origami i alle afskygninger – en giraf eller en farverig kæde med kugler til vinduet. Valg A1: Keramik I dette forløb skal eleverne arbejde med at producere brugsting og skulpturer i både blå- og stentøjsler. Eleverne får en grundlæggende indføring i lerets egenskaber, arbejdsteknikker, tørringsog brændingsprocessen samt om div. overflade behandlinger, mens de selv arbejder og afprøver lerets muligheder. Eleverne skal prøve at dreje og div. skåle, krus, krukker og kander som de skal designe deres egen unikke og personlig docoration til. Skulpturelt skal eleverne arbejde med at lave en byste og et relief af et ansigt/hoved. De vil blive præsenteret for andres værker, så de kan lade sig inspirere og finde frem til det udtryk de selv ønsker at afprøve. Forløbet afsluttes med en udstilling af elevernes værker. Valg B1: Grafiske tryk I grafikkens verden har man mange forskellige måder at trykke på, alt efter hvilket ud”tryk” man leder efter. I valgfaget grafisk tryk skal vi afprøve flere trykkemetoder bl.a. linoleumstryk, serigrafi, tryk med ler og vi skal arbejde med fotooverførsel, hvor vi bruger en gammeldags trykpresse. Vi skal lave tryk på papir, pap, stof mm. Valg B1: X-citers X-citers er for alle, der har lyst til at eksperimentere, lege, bygge og opfinde. I X-citers arbejder vi med show-fysik/kemi. Her handler det f.eks. om, at lave forsøg, der vil få folk til at undre sig, forsøg der sprænger i luften og lave eksperimenter der kan vise/forklare hverdagens forunderlige fænomener. Vi skal bl.a. se på appelsinkanoner, lave små brintbomber, sprænge dåser i luften, bygge raketter, blande væsker og eksperimentere med tryk. Sammen skal vi udvikle og udvælge eksperimenter, der kan bruges til et afsluttende kemishow for resten af skolen: et show med hvide kitler, strithår, farver og eksplosioner. Valg A2: Julegaveværksted I julegaveværksted skal eleverne lave julegaver, store som små på to forskellige værksteder. Det vil sige, at de halvvejs i forløbet bytter værksted. Det ene værksted er et syværksted, hvor der skal syes fin uldfilt handsker, der varmer i kulden. Desuden vil der være mulighed for at lave mindre smågaver med afsæt i noget håndarbejde. Det kunne være et par grydelapper eller en lille fin mobiltaske. På det andet værksted skal der filtes. Det er lang og tålmodig proces, hvor man kan lave flotte sutsko og kaffekopholdere, samt andre småting i filt. Valg A2: I ”Slasketøj” skal alt produceres ud fra devisen, at det skal være rart at bevæge sig i, det skal være slasket, blødt og lækkert. Forløbet starter med et sykursus og derefter opstartes et taskeprojekt. Tasken er så stor, at indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 32 af man kan sidde i den og bære den som rygsæk. Den er praktisk til vasketøj eller som rejsetaske. Den har mange steps i tilblivelsen, men selve syteknikken er her forholdsvis simpel. Derudover vil der være mulighed for at sy et par haremsbukser, en buksedragt eller kjole. Der skal tegnes og tilpasses mønstre efter individuelle mål. Valg B2: Arbejd med lys og 3D former, lav din egen lampe af papir. Arbejd med mange forskellige materialer især papir men også træ, pap, metaltråd mm. Lim, klip og byg en mobile. Valg B2: Smykker Eleverne vil blive introduceret for og instrueret i forskellige smykkefremstillingsteknikker. De lærer først at lave smykker af ringe i kobber, bronze og sølv. Denne teknik bruges fortrinsvis til fremstilling af kæder i forskellige designs. Der gennemgås forskellige muligheder for at kombinere dette med perler. De skal lære at lodde, og der fremstilles mindre ting f.eks. fingerringe, ørepynt og div. charms. De skal også lære og afprøve forskellige knytte og flette teknikker i forskellige materialer samt at lave smykker i div. genbrugsmaterialer. Forløbet sluttes af med en fælles udstilling. Valg A3: Accessories Vi skal i dette forløb fremstille forskellige mindre accessories. Vi skal sy dejlige sutsko, flotte hårbånd, seje punge og clutches, smukke smykker og meget andet. Valg A3: Illustration og collage Lær at tegne illustrationer og lær hvordan du bruger collagen på nye måder. Bliv inspireret af andre kunstnere og deres måde at lave illustration og collage på. Musikteater – Scene og rekvisitter I musikteaterperioden skal du, hvis du vælger at blive en del af scene'-holdet, indgå i et tæt samarbejde med instruktøren, danserne, musikerne og medieholdet om at skabe den perfekte scene. Scenen skal ramme et helt bestemt udtryk, og samtidig skal den fungere rent praktisk for både skuespillere, musikere, dansere og medieholdet. Du skal kunne tænke i kreative tekniske løsninger, og du kommer til at anvende meget forskelligt værktøj. Musikteater - Kostumer I musikteaterperioden skal kostumeholdet først sætte sig godt i manuskriptet og få et overblik over de forskellige karakterer i stykket. Eleverne skal delvist finde kostumer i dramadepotet, genbrugsbutikker eller sy kostumer. Det vil hovedsagligt være kostumer til danserne, da de ofte skal have syet deres kostumer for at de bliver ens. Holdet skal løbende tilpasse kostumerne til skuespillere og dansere i forhold til selve stykket og rammerne og udviklingen i processen. Valg 4: Re-design I dette forløb skal der arbejdes med at re-designe tøj, tasker, sko og lignende (evt. fra genbrug). Det er super sjovt og meget individuelt, hvad man finder på. Et eksempel kunne være at klippe et par gamle cowboybukser i mindre stykker og sy dem sammen til en taske med skulderrem og lommer fra bukserne. Udfordringen ligger nemlig i at se mulighederne i det gamle tøj, sy det ind eller ud, sætte bånd, perler eller knapper på. Eleverne skal se det som større og mindre projekter og gå på eventyr i deres egen kreativitet. Valg 4: Raku keramik I dette forløb arbejdes der med den traditionelle Japanske brændingsforme Rakú. Eleverne får en grundlæggende indføring i brændingsformers historie, muligheder og begrænsninger. Der indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 33 af arbejdes med forskellige teknikker som plade- og pølseteknik, modellering samt drejning. Der afprøves også forskellige dekorationsformer. Eleverne skal lave salt og peber bøsser samt bordskånere, for at afprøve nogle af teknikkerne inden de begynder på at udføre deres egne ideer. Vi laver en ”mellembrænding” for at eleverne kan afprøve og stifte bekendtskab med brændingsformen og dens magi, før de arbejder videre med flere unikke værker. Forløbet afsluttes med en samlet udstilling af deres kreationer. Valg 5: Urban art Kunst i gadebilledet bl.a. streetart og graffiti, urban sketching, pasteups.. mm Valg 5: Genbrugsguld Eleverne skal skabe deres eget unikke møbler, ved at redesigne og omskabe et gammelt møbel. Det vil blive et meget individuelt forløb, alt efter om man vælger at male et maleri på en kommode, strikke nyt betræk til en stol eller måske at ombygge en reol til et serviceskab. Som introduktion skal eleverne se en masse andre genbrugsværker og dernæst vælge det møbel de vil bearbejde. De skal udvikle et nyt design dertil – derefter skal der saves, hamres, males og sikkert meget andet. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 34 af Medie Indholdsplan Valg A1: Musikvideo I dag kan man finde musikvideoer på Internettet, der nærmest fungerer som en 24 timers videokanal med mulighed for at få afspillet netop den video, man har lyst til at høre, på det tidspunkt man har lyst til at høre den. YouTube er et godt eksempel på dette. På den måde har musikvideoen fået nyt liv i en periode, hvor handling og form ellers var ved at blive en anelse stereotypiseret – og musikvideoens genkomst på det globale netværk har skabt nye pionere. Eleverne skal i dette forløb stifte bekendtskab med denne helt særegne udtryksform. Gennem en præsentation føres de ind i musikvideoens historien fra fødsel til i dag. Derefter skal de, med udgangspunkt i eksisterende musikvideoer, selv arbejde med korte, afgrænsede miniprojekter. Her kigges blandt andet på det særlige fænomen Stop-Motion. Som afslutning producerer eleverne, i større eller mindre grupper, deres egen musikvideo. Dette kan enten gøres til en selvkomponeret melodi eller til en ’kendt’ melodi. Valg B1: Foto I valgfaget Foto tager eleverne masser af billeder – både farvebilleder med digitalkamera og sort/hvidebilleder med analogkamera. Vi vil også tale om både egne og professionelles billeder, for at opøve kompetence i at forstå og beherske beskæringer, vinkler og andre fotografiske virkemidler. Undervisningen vil primært handle om praktisk fotoarbejde ud fra temaet ”den lille idé”, hvor eleverne udover at tage digitale billeder også prøver processen fra negativer i kameraet til billeder i fremkaldervæske i mørkekammeret. Eleverne arbejder med fælles temaer ved opstarten og derefter med selvvalgte projekter. Forløbet afsluttes med en fotoudstilling, som hænges op på skolen. Valg A2: DM i Kortfilm I DM i kortfilm skal der laves kortfilm. Du får muligheden for, i samarbejde med andre, at udtænke, skrive, filme, spille hovedrollen i, redigere og præsentere en færdig kortfilm. Du kan være med selvom du er helt ny I filmverdenen. Vi tager alle delene af filmproduktionen helt fra bunden. Hvis du allerede har erfaringer med at filme og redigere, er det ikke noget problem. Det betyder bare, at du har mere tid til at fokusere på den gode historie samt de ekstra lækre billeder og filmiske virkemidler. Alle kan være med. Der er brug for alle med lyst til at redigere, være skuespillere og kameramænd. Valgfaget ender ud med en kortfilm. Korfilmen skal vises for resten af skolen og kan sendes til kortfilmskonkurrencer. Valg B2: Adobe Photoshop Photoshop er et grundkursus i billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop. Eleverne vil, gennem arbejdet med små konkrete opgaver, blive indført i Photoshops væsentligste funktioner, værktøjer og arbejdsgange. Der vil i den forbindelse fokuseres på vigtige principper omkring kvalitet, farver og brug af billedformater, samt arbejdes med layout, grafisk komposition og typografering. Forløbet afsluttes med en udstilling af elevernes produktioner indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 35 af Valg A3: Gør en forskel ”Gør en forskel” er et forløb i kreativ eventmageri. Der arbejdes med kreative idégenereringsprocesser og udvikling af idéer, produkter, events og kampagner. Undervisningen foregår gennem oplevelsesbaseret eventmageri, altså gennem reel udvikling og afvikling af events, som giver gode gæsteoplevelser, og som alle har til formål at støtte op om humanitære projekter – herunder Danmarksindsamling. Forløbet er således i overvejende grad et praksisbaseret forløb, kombineret med teori på et need-to-know niveau. Musikteater 'MUSIKTEATERET' indeholder, i Vesterdals udgave, en næsten endeløs række af spændende udfordringer for medieholdet. Du kan designe og producere en fængende plakat, lave film og andre medie-sekvenser til selve stykket, fremstille billeder til en foto-udstilling, filme og live-redigere en eller flere forestillinger, producere en bag-om film samt meget, meget mere. Formål for foto Formålet med undervisningen i fotolære er at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle deres færdigheder i at bruge og forstå fotografiet som et personligt meddelelses og udtryksmiddel. Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk. Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Valg B1: Foto I valgfaget Foto tager eleverne masser af billeder – både farvebilleder med digitalkamera og sort/hvidebilleder med analogkamera. Vi vil også tale om både egne og professionelles billeder, for at opøve kompetence i at forstå og beherske beskæringer, vinkler og andre fotografiske virkemidler. Undervisningen vil primært handle om praktisk fotoarbejde ud fra temaet ”den lille idé”, hvor eleverne udover at tage digitale billeder også prøver processen fra negativer i kameraet til billeder i fremkaldervæske i mørkekammeret. Eleverne arbejder med fælles temaer ved opstarten og derefter med selvvalgte projekter. Forløbet afsluttes med en fotoudstilling, som hænges op på skolen. Valg 4: Kunstbilleder Der arbejdes med at se og beskrive objekter gennem grafik og foto. Der vil til hvert medie være en introduktion til materialer og teknikker – og efterfølgende fordybelse og afprøvning. Elever vil få et oplæg om specifikke kunstnere, hvis teknikker de skal afprøve og hvis værker de kan lade sig inspirere af. Eleverne skal til sidst udstille deres billedarbejde. Udstillingen skal vise de mange måder at arbejde med fotoet på, de forskellige udtryk teknikkerne hver især giver til billederne og billedernes fortælling sammen og hver for sig. Grafik:Eleverne skal præsenteres for og afprøve en grafikform der hedder Xerolitografi, hvor de "genbruger" deres digitale fotos til plantryk. Xerolitografi - er et plantryk, hvor farven duppes på med en svamp. Teknikken er den samme som ved litografi, men foregår her fra papir til papir. Udgangspladen er en fotokopi som ”lukkes” og gøres trykbar med gummi. Efter påføring af farve, som foregår ved at "duppe" med svamp, trykkes pladen på en dybtrykspresse. Foto: Eleverne skal starte med at lære de fotografiske grundteknikker og traditionel mørkekammerteknik. Undervisningen vil være baseret på det praktiske fotoarbejde ud fra et fælles tema. Der vil blive lagt særlig vægt på samtale om dybdeskarphed og lys og skygges betydning for billedet. I søgen efter ”Det gode billede” vil eleverne også se på professionelle fotografers kunstbilleder og i fotobøger. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 36 af Prøveforberedende fag Vesterdal Efterskole følger de af ministeriet beskrevne formål,slutmål og trinmål. Nedenstående formål trinmål og slutmål er derfor taget fra folkeskolens faghæfter. Dansk Formål Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Slutmål Efter 9. /10. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation lytte til norsk og svensk med forståelse Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 37 af vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog - skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til aterhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1 forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. Trinmål Efter 9. klassetrin Det talte sprog Elevernes analytiske og produktive forhold til talesproget danner afsæt for arbejdet med en stigende refleksion over talesproglige valg og virkemidler samt med en nuanceret og genrebevidst anvendelse af talesproget i både fremlæggelse, fortolkning og sociale sammenhænge. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 38 af Der arbejdes med samtale og længere mundtlig fremstilling samt med mødeteknik og forskellige former for debat. I forbindelse med fremlæggelser og præsentationer anvendes forskellige hjælpemidler til støtte for den mundtlige fremstilling, fx præsentationsprogrammer, whiteboard, tavle, overheadprojektor og lyd. Kropssprog, artikulation, stemmestyrke, tempo og rytme indgår centralt i elevernes arbejde med sikkerheden i mundtlig fremstilling. Eleverne skal arbejde med at udvikle ordforråd og begreber på et højere fagligt niveau gennemføre en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag med brug af forskellige udtryksformer samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser og eksperimenter tilrettelægge og gennemføre præsentationer på varieret måde tage notater og referere argumentere, dokumentere og begrunde lytte til andre elevers og lærerens oplæsning og fremlæggelse videreudvikle oplæsning med vægt på artikulation og fortolkning iagttage, vurdere og udarbejde medieproduktioner udtrykke sig i ord, tekst og drama lytte til norsk og svensk sprog og deltage i samtale om indhold og betydning samt sproglige forskelle og ligheder. Det skrevne sprog - læse Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske tekster. Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Elevernes selvstændige læsning udvikles, så de læser stadigt mere krævende tekster sikkert og flydende og med god forståelse. Læsevaner og læseinteresser drøftes ud fra deres individuelle læsestandpunkt. Der læses nu et større antal fiktive værker af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Elevernes forståelse af det læste konsolideres og udvikles gennem varieret arbejde med læsestoffet. Bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder – afhængig af genre, krav og læseformål – er med til at udvikle eleverne til at blive sikre og selvstændige læsere. Bearbejdningen af de fælles tekster foregår med vægt på fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskellige genrer. Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en bevidst og systematisk anvendelse af hensigtsmæssige strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter. Eleverne skal arbejde med at udvikle og vedligeholde læsefærdigheder øge og afpasse deres læsehastighed efter læseformål og teksttype udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster læse trykte og elektroniske tekster benytte forskellige læseforståelsesstrategier vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 39 af udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger forberede og gennemføre oplæsning for andre søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og opgaveløsning holde læsekulturen ved lige vurdere eget udbytte af det læste forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider anvende digitale bøger og lydbøger undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning i dansk, norsk og svensk. Det skrevne sprog - skrive Eleverne skal anvende skrivningens to funktioner; dels som en aktiv kommunikationsform, hvor der formidles et budskab, dels som en metode til at fastholde og udvikle tanker. Eleverne skal udfordres i de skriftlige opgaver ved at møde mange og forskellige skriveopgaver og autentiske skrivesituationer. Modtageren skal veksle og være årsag til bevidste valg i kommunikationen såvel sprogligt som indholdsmæssigt. Skrivning anvendes som et selvfølgeligt redskab i læseprocessen til at fastholde refleksioner over det læste. Eleverne vænnes til at tage noter, skrive logbog og blive mere og mere bevidste om skriftsproget som refleksionsmiddel. Skrivearbejdet tilrettelægges, så sproget gøres til genstand for fælles opmærksomhed i klassen både i de tekster, der læses, og i de tekster, eleverne skriver. Eksperimenter med sproglig variation og præcision, ordforråd eller sætningsbygning kan skærpe og udvikle det sikre, forståelige, klare og varierede sprog. I skriveforløbene indgår responsfaser, redigering af tekster og korrekturlæsning, og eleverne skal kunne forholde sig til korrekt sprogbrug i egne og andres tekster. Der arbejdes stadig med udvikling af en personlig håndskrift, og computeren anvendes som et arbejdsredskab i alle skriveforløb. Eleverne skal arbejde med at skrive selvstændigt og varieret med sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer skrive med bevidsthed om sammenhæng mellem situation, formål og tekst bruge læseerfaringer i deres egen skrivning bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer disponere tekster afpasset efter genre indsamle og udvælge stof i såvel trykte som elektroniske medier og disponere indholdet med bevidsthed om kommunikationen anvende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb vurdere og bearbejde egne og andres tekster – i forhold til indhold og udformning stave korrekt anvende korrekt tegnsætning i egne tekster skrive læseligt, tydeligt og hurtigt – med en personlig håndskrift anvende stavekontrol og relevante hjælpemidler og programmer på computer bruge ordbøger – trykte og elektroniske indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 40 af skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på computer foretage kritisk informationssøgning i digitale medier kommunikere via forskellige elektroniske medier med bevidsthed om afsenders og modtagers ansvar layoute egne tekster med relevante illustrationer og grafiske udtryk. Sprog, litteratur og kommunikation Eleverne kan nu raffinere deres arbejde med sprog og en mangfoldighed af teksttyper. De udvikler en sikkerhed i den sproglige og litterære analyse, de kan i stigende grad forholde sig fortolkende til tekster af enhver art fra ældre og nyere tid, og de kan produktivt kombinere de forskellige udtryksformer. Eleverne anvender de digitale medier og forholder sig kritisk til dem i både analyse, kommunikation og produktion. Med udgangspunkt i sammenhængen mellem indhold, betydning og form arbejdes der med samspillet mellem genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets muligheder og sprog og teksters æstetik. Sproglære indgår i arbejdet med sprog, sprogbrug og sprogrigtighed. Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af både indhold og udtryk. Arbejdet foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes individuelle tekstarbejde prioriteres. Eleverne skal arbejde med at undersøge og beskrive sproglige udtryk og forhold, herunder sprogbrug, sprogfunktioner og sprogets udvikling og etymologi beskrive og anvende sætningens opbygning og de vigtigste sætningsled analysere sproglige forhold iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler undersøge og vurdere kommunikation, herunder kommunikationsformer og mediebegrebet undersøge, beskrive, vurdere og perspektivere litterære sammenhænge, fx periode, forfatterskab, persontegning, miljøbeskrivelse, komposition, sproglige udtryk, genre, tema og motiv undersøge og vurdere samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer forholde sig til samspillet mellem forskellige udtryksformer iagttage, udarbejde og vurdere medieproduktioner benytte skolebibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser anvende internettet og andre kommunikationsformer til søgning af oplysninger og til kommunikation forholde sig kritisk til elektroniske mediers forskellige værktøjer og muligheder undersøge og beskrive ligheder og forskelle i betydning, stavning og udtale i dansk, norsk og svensk. 10. klassetrin Det talte sprog Der arbejdes med forskellige mundtlige fremstillingsformer i varierede situationer og sammenhænge. Analyse og vurdering af samtale- og fremstillingsformer spiller en væsentlig rolle i det fælles arbejde, og anvendelse af forskellige elektroniske og andre hjælpemidler og fokus på kropssprog og personlig fremtræden indgår centralt i elevernes arbejde med sikkerheden i mundtlig fremstilling. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 41 af Arbejdet med at planlægge og tilrettelægge mundtlige fremstillingsforløb foregår både individuelt og i mindre grupper. Eleverne skal arbejde med at tilegne sig et ord- og begrebsforråd på et højere niveau præsentere en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag, evt. med efterfølgende debat deltage i emne- og paneldiskussioner udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser og eksperimenter tilrettelægge og gennemføre præsentationer på varieret måde tage notater og referere argumentere, dokumentere og begrunde lytte aktivt til oplæsning og fremlæggelse videreudvikle oplæsning med vægt på artikulation og fortolkning iagttage, vurdere og udarbejde medieproduktioner udtrykke sig i ord, tekst og drama lytte til norsk og svensk sprog og deltage i samtale om indhold og betydning samt sproglige forskelle og ligheder. Det skrevne sprog - læse Der arbejdes med litterær og faglig læsning af tekster i skrevne og elektroniske medier. Læsehastighed, læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning. Elevernes læselyst og deres forståelse af det læste kvalificeres, udvikles og vedligeholdes gennem varierede samtaler om indhold og form og gennem præsentation af alsidigt læsestof. Der tilrettelægges individuelle, målrettede læseforløb med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. Arbejdet med og bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder – afhængig af genre, krav og læseformål – er med til at sikre, at eleverne bliver rutinerede og selvstændige læsere. Eleverne skal arbejde med at læse sikkert og selvstændigt i mange varierede teksttyper videreudvikle ordforråd og begrebsdannelse læse trykte og elektroniske tekster benytte forskellige læseforståelsesstrategier vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre udvikle hensigtsmæssig studieteknik udtrykke forståelse af det læste i forskellige skriftlige og mundtlige genrer undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger forberede og gennemføre oplæsning for andre søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og fordybelsesarbejde holde læsekulturen ved lige vurdere eget udbytte af det læste forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider anvende digitale bøger og lydbøger undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning på dansk, norsk og svensk. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 42 af Det skrevne sprog - skrive Eleverne skal anvende skrivningens to funktioner; dels som en aktiv kommunikationsform, hvor der formidles et budskab, dels som en måde at fastholde og udvikle tanker på. De forskellige skriftlige udtryksformer indbygges i større selvstændige eller gruppevise arbejdsforløb, fx projektarbejde og den obligatoriske selvvalgte opgave. Der er særligt fokus på at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst. Færdigheden i skriftligt at fastholde og bearbejde faglig viden og egne tanker, refleksioner og følelser trænes. Der arbejdes med tekstens klarhed og forståelighed og samspillet mellem genre, indhold, layout og situation. Responsarbejde, redigerings- og korrekturfaser er integrerede dele af skriveprocessen. Der arbejdes med udvikling af den personlige skrift samt skriftformer til særlige formål. Computeren anvendes naturligt og hensigtsmæssigt i forbindelse med skriftligt arbejde. Eleverne skal arbejde med at anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed tilpasset skriveformål og genre skrive med bevidsthed om sammenhæng mellem situation, formål og tekst bruge læseerfaringer i deres egen skrivning bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer disponere og organisere både kortere og længere tekster og publikationer indsamle og udvælge stof i såvel trykte som elektroniske medier og disponere indholdet med bevidsthed om kommunikationen anvende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for mundtlige og skriftlige forløb udarbejde målrettede skriftlige henvendelser til fx offentlige myndigheder, private virksomheder eller medierne vurdere og bearbejde egne og andres tekster i forhold til indhold og udformning stave korrekt anvende korrekt tegnsætning i egne tekster skrive læseligt, tydeligt og hurtigt – med en personlig håndskrift anvende alle computerens muligheder bruge ordbøger – trykte og elektroniske skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på computer foretage kritisk informationssøgning i digitale medier kommunikere via forskellige elektroniske medier med bevidsthed om afsenders og modtagers ansvar layoute egne tekster med relevante illustrationer og grafiske udtryk. Sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal nu selvstændigt og i grupper arbejde analytisk, fortolkende og produktivt med større, afgrænsede, ofte selvvalgte faglige aktiviteter. De skal blive sikre i at beherske en lang række fiktive og ikkefiktive udtryksformer og rette deres kritiske opmærksomhed på sprog, genre, situation og udtryksform, som de kender det fra samfundslivet og fra det litterære univers. Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af både indhold og udtryk. Sproglære indgår i arbejdet med sprog, sprogbrug og sprogrigtighed. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 43 af Eleverne anvender de digitale medier og forholder sig kritisk til dem i både analyse, kommunikation og produktion. Der arbejdes ligeledes målrettet med at træffe bevidste valg mht. medier, sproglig fremstillingsform og stil. Eleverne skal arbejde med at undersøge, analysere og beskrive sproglige udtryk og forhold, herunder sprogbrug, sprogfunktioner og sprogets udvikling og etymologi beskrive og anvende sproget med fokus på grammatik iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler undersøge og vurdere kommunikation, herunder kommunikationsformer og mediebegrebet analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer ved hjælp af fagudtryk og med en personlig tilgang forholde sig til samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse forholde sig til samspillet mellem forskellige udtryks - former iagttage, udarbejde og vurdere medieproduktioner benytte og vurdere skolebibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser anvende internettet og andre kommunikationsformer til søgning af oplysninger og til kommunikation forholde sig kritisk til elektroniske mediers forskellige værktøjer og muligheder undersøge og beskrive ligheder og forskelle i betydning, stavning og udtale i dansk, norsk og svensk. Indholdsplaner Dansk 9. klasse 15/16 årsplan – Rikke Friis Skov Krig og konflikt Eleverne skal demonstrere et analytisk kendskab over for de udvalgte tekster, samt forholde sig til teksternes indhold/tema, såvel analytisk og fortolkningsmæssigt. Hvilken rolle spiller litteraturen ift. et samfund, der er under krig og hvorfor er det vigtigt at læse/diskutere litteratur, der omhandler tidligere krige? Danskfagligt fokus: Analyse og fortolkning med vægt på tema/indhold. Udvalgte tekster: Bogfinken af Cecil Bødker. Tænk hvis der var krig i norden – Jane Teller Forandringer i verden Eleverne skal dykke grundigt ned i det moderne gennembruds litteraturhistoriske periode og behandle områder indenfor både kunst, litteratur og lyrik, med fokus på tematikkerne; Forandringer i verden. Forfattere som Herman Bang og Henrik Pontoppidan vil blive gennemgået og der perspektiveres til en verden i forandring 9. klasse projektopgave en er del af dette emne. Sex,drugs and rock and roll Kortfilm Kærlighedens mange ansigter ”Småfugle” ”Dennis” af Mads Matthiesen Eleverne vil blive undervist i en række analyseværktøjer specifikt rettet mod film, fx klippeteknikker, lyd og lyseffekter, kameraføring osv. Dette begrebsapparat skal de bruge til at analysere en række kortfilm. Desuden indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 44 af vil de, med udgangspunkt i Richard Raskins 7 parametre, skulle forholde sig sagligt til de gennemgåede films kvalitet Identitet og ungdomskultur Gennemgang af romanen Gerningsmænd. Eleverne skal udarbejde, henholdsvis, en anmeldelse af bogen og en decideret bograpport med fokus på de psykologiske lag i bogen og forholdet mellem ondskab og identitet. Der suppleres med artikler og andre produktioner af samme forfatter. Der lægges vægt på at eleverne er i stand til at kunne udføre et stykke selvstændigt litteraturanalytisk arbejde. Frida Karlo Eleverne skal stifte bekendtskab med Frida Karlo kunstværker og hendes liv. De skal kunne analyser ved at man arbejder sig ind i billedet. Dvs. at man gøre rede for det man ser, formen, så forholder man sig til det indhold man lige har beskrevet, for dernæst at fortolke sig frem til budskabet og så slutte af med at perspektivere billedet i forhold til hvad man ellers kender. Eleverne vil på klassen se en film som vil gie dem stor viden om hvorfor Frida lavede kunst som hun gjorde. Kropskultur Eleverne skal individuelt behandle en reklame, inden for temaerne kropsdebat, forbrugersamfund, manipulation og luxusfælden, og derefter udarbejde en synopsis. Det vil blandt andet være et forberedende arbejde til prøveform B, samt et arbejde i selvstændigt at kunne navigere i en verden med reklamer overalt. De skal i grupper præsentere deres synopsis for hindanden og gennemgåderes analyse og fortolkning. Respons bliver givet af de andre i gruppen Evolution Jagten på et menneske . Svend Åge Madsens roman har efterhånden nogle år på bagen, men er måske mere elevant, end nogensinde. Et gennemgående tema hos forfatteren er menneskets identitet. Hvor sidder den? Hvordan bliver den skabt? Og hvad skal der til, før vi mister den? Almenmenneskelige problemstillinger, som til stadighed diskuteres. Eleverne arbejder med romananalyse, sproglige virkemidler, sci- fiction som genre. Skriftlighed Eleverne skal i løbet af året præstere ca. seks skriftlige afleveringer, som knytter direkte op på FSA prøven. Eleverne får de rettede afleveringer tilbage ledsaget af fyldestgørende kommentarer, der vejleder den enkelte elev i, hvordan vedkommende bliver en bedre skribent, både hvad angår indhold, form, disposition og grammatik. Årsplan for dansk 10.A, B og C – skoleåret 2015-2016 lærere: AN, GH, MD Planen er inddelt kronologisk i de hovedområder, undervisningen vil beskæftige sig med. De nævnte tekster/billeder/værker m.v. er tænkt som et udgangspunkt for det aktuelle område. Skulle det vise sig, at undervisningen i et givent emne tager en anden retning end ventet, vil materialevalget også kunne ændre sig. Desuden vil eleverne også selv have indflydelse på materialet til nogle af områderne. 1. Minimalistiske noveller (1995 – 2005) ”Tilflyttere” Helle Helle ”Hår” Simon Fruelund Eleverne præsenteres for nyere minimalistiske, danske noveller fra den senmoderne periode. Vi gennemgår den senmoderne danske novelles karakteristika med fokus på fortæller og den minimalistiske fortællerstil, indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 45 af tema, motiv og tomme pladser. Analyseredskaber og genrekarakteristika genopfriskes, og eleverne arbejder gruppevis med analyse, fortolkning, perspektivering, relatering og vurdering af novellerne. Fordybelsesområder: Minimalistiske noveller 2. Hvor går grænsen - Faglitterære genrer (Subjektivitet >< objektivitet) I dette forløb vil eleverne blive præsenteret for faglitterære tekster, med indholdsmæssig fokus på etiske dilemmaer i et moderne samfund samt valg og konsekvenser. Eleverne skal beskæftige sig med avisens forskellige genrer indenfor opinion - og informationsgenrer. I arbejdet med disse skal eleverne kunne anvende og gennemskue layoutets betydning og virkning samt blive i stand til at anvende disse i egne tekster. Det vil ydermere være et fokus, at eleverne skal blive i stand til at vurdere, hvorvidt en journalist er subjektiv eller objektiv i sin vinkling, sit valg af layout, sine valg af kilder samt vurdere om journalist er tro mod sit eget valg af genre. Fordybelsesområde: Avisens tekster – Hvor går grænsen? Valg og konsekvenser 3. Selfie Dette forløb tager udgangspunkt i nutidens fascination af individet som et performativt, selvrealiserende og iscenesættende væsen. Under dette tema sætter vi fokus på billedanalyse, artikelanalyse samt elevernes mundtlighed. Målet er, at eleverne igennem analysearbejdet optimerer deres evne til refleksion, kritisk stillingtagen samt at udtrykke holdninger. Forløbet vil indeholde kunstbilleder af Michael Kvium og artikler fra både fakta- og opinionsgenren. Fordybelsesområder: ” identitet” ” Selfie” 4. De personlige dokumentarfilm I arbejdet med hovedværket ”Mig og min far – hvem fanden gider klappe” vil de filmiske analyseværktøjer blive repeteret, og vi vil undersøge brugen af filmiske virkemidler, der er karakteristiske for dokumentaren. Overordnet vil undervisningen handle om, at eleverne reflekterer over, hvordan de filmiske virkemidler anvendes i hovedværket som bevidste retoriske ressourcer. Undervisningen vil foregå som en vekselvirkning mellem analytiske og produktive delområder. De delområder som fokuseres særligt i arbejdet med ”Mig og min far – hvem fanden gider klappe” vil være: - Grænselandet mellem dokumentar og fiktion - Æstetisk fremstilling kontra at stille frem - Etiske dilemmaer - Performativ selvfremstilling - Identitetsskabelse gennem selvfremstilling Fordybelsesområder: De personlige dokumentarfilm 5. ”Den som fanden lytter til” I dette forløb vil hovedværket være genstand for litteraturanalyse med særligt fokus på; sprog og skrivestil, personkarakteristisk, tema og budskab samt perspektivering. Eleverne skal igennem forløbet reflektere over egen læseoplevelse, deres medvirkning til at give historien mening samt tage stilling til bogens tema(er). Fordybelsesområder: Tomme pladser og sproglige billeder 6. Tekster fra Guldalderen ”Indvielsen” af Schack Staffeldt ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger ”Paa Sneen” af Emil Aarestrup. En kort litteraturhistorisk gennemgang af perioden 1800 – 1850. Eleverne vil blive sat ind i den historiske og idé-historiske baggrund for perioden og skal på det grundlag forholde sig til de udvalgte digte. Der vil være et stærkt fokus på sproglige virkemidler, troper etc. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 46 af Fordybelsesområder: Lyrik fra guldalderen indtil 1850 7. Kortfilm – kærlighedens mange ansigter ”Småfugle” og ”Sidste gård” af Rúnar Rúnarsson Eleverne vil blive undervist i en række analyseværktøjer specifikt rettet mod fiktionsfilm, fx klippeteknikker, dramaturgi, lyd- og lyseffekter, kameraføring osv. Dette begrebsapparat samt Richard Raskins 7 parametre bruges til at analysere en række kortfilm. Endvidere læses novellen ”Sussie Sunshine” for at nuancere hovedområdes tema. Fordybelsesområder: Kortfilm, Kærlighedens mange ansigter 8.Rap – poesi eller palaver ? ( Kaliber, Raske penge, suspekt, L.O.C, Bikstok Røgsystem, Jokeren, Topgun) I dette forløb skal eleverne arbejde med forskellige danske raptekster med fokus på sproglige virkeligmidler samt sammenhængen mellem valg af virkemidler, rytme og tema. Derudover skal eleverne arbejde med argumentationsanalyse og forholde sig til rappens berettigelse som moderne poesi. I forløbet inddrages artikler, musikvideoer, interviews og tv-klip i det omfang, at det er meningsgivende for arbejdet med den enkelte tekst. Fordybelsesområder: ”Rappens mange tekster”, ”rap – poesi eller palaver?”, ”Moderne lyrik” 9. Reklamer I dette forløb arbejdes der primært med trykte reklamer. Arbejdet vil have to foki, nemlig decideret reklameanalyse samt en etisk vinkel på hele branchen. Eleverne vil igennem forløbet arbejde med forskellige analytiske værktøjer bl.a. appelformer og Asger Liebsts fascinationstegn. Igennem brugen af disse værktøjer vil eleverne blive i stand til at skille reklamerne ad og undersøge, hvilke virkemidler der bliver anvendt, og hvordan disse påvirker forbrugeren. Herudover vil eleverne blive stillet opgaver, hvor de skal tage stilling til etiske grænser, eller mangel på samme, i reklamebranchen. Fordybelsesområder: Reklamer og kønsdebat og Reklamer og identitet, 10. Det moderne gennembrud 1870 – 1890 ”Et Grundskud” ”Ørneflugt” af Henrik Pontoppidan ”Den sidste balkjole” af Herman Bang. Eleverne vil blive indført i perioden historisk, litteratur- og idéhistorisk. Eleverne vil arbejde analytisk med forskellige noveller fra perioden, men samtidig vil et fokus være at tydeliggøre litteraturen som et produkt af dens samtiden. Forløbets primær fokus vil være, novelleanalyse, relatering og perspektivering. Fordybelsesområder: Det moderne gennembrud 11. Skriftlighed Eleverne skal i løbet af året præstere ca. seks skriftlige afleveringer, som knytter direkte op på FS10 prøven. Eleverne får de rettede afleveringer tilbage ledsaget af fyldestgørende kommentarer, der vejleder den enkelte elev i, hvordan vedkommende bliver en bedre skribent, både hvad angår indhold, form, disposition og grammatik. Herudover vil der blive arbejdet med selvevaluerende skrivning i procesorienterede skriveforløb. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 47 af Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Slutmål Efter 9./10. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer eller problemer (repræsentationskompetence) forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 48 af Trinmål Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne, bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer forstå og anvende procentbegrebet kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler forstå og anvende formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer løse ligninger og enkle ligningssystemer og ved inspektion løse enkle uligheder bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer grafisk i arbejdet med geometri at kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 49 af kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. Slutmål for faget matematik efter 10. klasse Matematiske kompetencer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 50 af kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer forstå og anvende procentbegrebet kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler forstå og anvende kendte og ikke-kendte formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder i arbejdet med geometri at kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider og vinkler arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation i arbejdet med statistik og sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 51 af Indholdsplaner Matematikundervisningen er holddelt. Det vil sige, at eleverne fra 9. klasse samt de to 10.klasser inddeles i hold efter niveau og på tværs af klasserne. Der arbejdes ud fra en fælles indholdsplan, men der vil naturligvis være forskel på, hvor dybt de forskellige hold når ned i de respektive emner. Fælles årsplan matematik 10. Klasse 2015-16 Undervisere: Mette Eckhardt, Thomas Pedersen, Frederik Nordahl Dato 34 17/8 – 23/8 35 36 37 38 39 40 24/8 – 30/8 31/8 – 6/9 7/9 – 13/9 14/9 – 20/9 21/9 – 27/9 28/9 – 4/10 41 5/10 – 11/10 Lektione r UGE 2 INTRO Holddeling og matematikspil EMNE 0 2,25 ALGEBRA OG LIGNINGER (10,5 lektioner) Regnearternes hierarki, reduktion, ligningsløsning, uligheder m.m. 4 2 2,25 BRUG AF IT-VÆRKTØJER I MATEMATIK (6 lektioner) 4 Introduktion til Geogebra, brug af tekstbehandling (word) til matematik, 2 Regneark/Excel EFTERÅRSFERIE 42 19/10 – 25/10 43 2,25 ØKONOMI (10,5 lektioner) 26/10 – 1/11 44 4 Procent, lån, opsparing, renter, vækst m.m. (10,5 lektioner) 2/11 – 8/11 45 2 9/11 – 15/11 46 2,25 BROBYGNING 47 23/11 – 29/11 48 0 RUM - PLANGEOMETRI (9,25 lektioner) 30/9 – 6/12 49 2 Areal, rumfang, måleenheder, trigonometri 7/12 – 13/12 50 3,25 14/12 – 20/12 51 4 JULEFERIE 52+53 4/1 – 10/1 1 4 STATISTIK (6 lektioner) 11/1 – 17/1 Deskriptorer, diagrammer herunder boksplot 2 2 18/1 – 24/1 3 2,25 SANDSYNLIGHED OG KOMBINATORIK (12,25 lektioner) 25/1 – 31/1 Forskellige typer sandsynlighed: Statistisk og kombinatorisk sandsynlighed 4 4 SVERIGE 5 8/2 – 14/2 6 2 VINTERFERIE 7 22/2 – 28/2 8 2,25 FUNKTIONER OG SAMMENHÆNGE (12,5 lektioner) 29/2 – 6/3 9 4 Lineær funktioner og ikke lineær funktioner 7/3 – 13/3 10 2 MUSIKTEATER 11 MUSIKTEATER 12 29/3 – 3/4 13 2 4/4 – 10/4 14 2,25 11/4 – 17/4 REPETITION / FORBEREDELSE TIL SKRIFTLIG PRØVE (6,25 lektioner) 15 2 18/4 – 24/4 16 2,25 indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 52 af 17 18 19 20 21 22 23 24 25 25/4 – 30/4 2/5 – 8/5 9/5 – 15/5 17/5 – 22/5 23/5 – 29/5 30/5 – 5/6 6/6 – 12/6 13/6 – 19/6 20/6 – 26/6 2 SKRIFTLIG PRØVE 2,25 REPETITION / FORBEREDLSE TIL MUNDTLIG PRØVE (8,5 lektioner) 0 2 2,25 2 MUNDTLIGE PRØVER MUNDTLIGE PRØVER AFSLUTNINGSUGE Årsplan matematik 9.klasse 2015/16 – Ejvind Juelsgaard Uge 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4 5 6 7 8 9 introuge frøspil og matematikbegreber færdighedstest problemløsning som en proces geometri rumlige figurer geometri ingen matematik arbejde med alle de matematiske kompetencer i en større opgave efterårsferie introduktion til hjælpeprogrammer lineære funktioner 2. gradsfunktioner 2. gradsfunktioner projektuge hyperbel statistik statistik statistik juleferie juleferie algebra algebra plangeometri ingen matematik Sverige problemløsning som en en proces vinterferie skat renteberegning og vækstbegrebet indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 53 af 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 renteberegning og vækstbegrebet musikteater påskeferie sansynlighedsberegning og kombinatorik sansynlighedsberegning og kombinatorik trigonometri trigonometri trigonometri FP 9 tirsdag problemløsning FP 9 færdighedsprøve repetition evt. Forberede til mundtlig prøve evt. Forberede til mundtlig prøve evt mundlig prøve evt mundlig prøve Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. Stk. 2. Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund. Slutmål Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 54 af udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 55 af anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Trinmål Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindhold og specifik information inden for forskellige genrer af talt engelsk om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre, herunder turtagning og hensigtsmæssige gambitter afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 56 af vælge lytte- og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, itbaserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Efter 10. Klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde deltage i samtaler og diskussioner omudvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 57 af Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for udvalgte emneområder udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt forekommende genrer anvende centrale samtalemønstre afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt udnytte medierne, herunder de elektroniskemedier, i forbindelse med informationssøgning, kommunikation, videndeling og netværksdannelse anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som andetsprog anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i perspektiv anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 58 af Indholdsplaner Årsplan – Engelsk 9. Kl. 2015-16 Gennerelle mål for engelsk i 9. I dette skoleår, skal 9.klasse arbejde tværfagligt omkring en række temaer. Nogle er meget oplaget at deltage i med engelskundervisningen, mens andre er mindre oplagt, derfor vil der i perioder være en stører eller mindre koncentration af engelsklektioner. Engelsk skal både være et fag i sin egen ”ret” samt et redskab til at tilegne sig viden om historiske og samfundsfaglige sager/emner. I engelsk skal eleverne tilegne sig viden om sproget engelsk og om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. I undervisningen lægges der vægt på, at alt foregår på engelsk samt at eleverne er aktivt deltagende i den daglige undervisning. Målet er at eleverne i så mange kontekster som muligt får anvendt deres engelsk mundtligt såvel som skriftligt. Conflict and war: I dette forløb skal eleverne tilegne sig viden om, hvorfor konflikter og krige opstår. De skal forholde sig til begreber som grupperinger, fremmedhad, fordomme og diskrimination. Dette gøres bland andet ved at se på Englands rolle i 2.verdenskrig og brændpunkter rundt omkring i verden i dag. Sproguge: I denne uge skal klassen have en tværsproglig sproguge, hvor fokus især er grammatik og skriftlighed. Changing the world I dette forløb vil vi arbejde med forskellige begivenheder, der på forskellig vis har forandret verden. Vi vil fokusere på menneskerettighederne, eleverne skal bl.a. lave en minifremlæggelse om Mahatma Gandhi, Martin Luther King eller Nelson Mandela. De skal kigge på GLBT rettigheder rundt omkring i verden i dag, og skrive en artikel om et menneske derfor søger at gøre en forskel på det område. Sex, drugs and Rock ’n roll: I dette forløb skal eleverne især høre og læse sangtekster om sex og stoffer, sangene skal sættes i kontekst både politisk og samfundshistorisk. De skal også forholde sig til idoldyrkelse og alt det det medfører fra Cutting for Bieber til The Ice bucket challenge. Identity and Youth Culture: Under dette tema vil vi arbejde med forskellige ungdomstemaer så som identitet, individualitet, fremtidsdrømme og håb. I undervisningen vil vi undersøge ungdomskultur i forskellige engelsktalende lande og sammenligne disse med danske tendenser. Body Issues: I dette emne skal eleverne arbejde forskellige former for kropsdyrkelse og kærlighedsliv. De skal beskæftige sig med kropsmodifikationer og at kropsdyrkelse er blevet et projekt/besættelse for nogle bestemte grupper i det moderne samfund; - at du er din krop og den definerer dig som person. De skal også kigge på den seksualisering der er i samfundet i dag og på den modbevægelse, der er opstået – især i USA, i form at afholdenhed og ”The Virginity Pledge” Forberedelser til prøverne: Op til den skriftelig prøve arbejders der målrettet med de forskellige prøve discipliner. Derefter påbegyndes arbejdet med elevernes fordybelsesområde og out lines op til den mundtlig prøve. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 59 af Årsplan – 10.Å.B.C 2015-16 Gennerelle mål for engelsk i 10. A,B,C I engelsk på 10. årgang skal eleverne tilegne sig viden om sproget engelsk og om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. I undervisningen lægges der vægt på, at alt foregår på engelsk samt at eleverne er aktivt deltagende i den daglige undervisning. Målet er, at eleverne i så mange kontekster som muligt får anvendt deres engelsk, mundtligt såvel som skriftligt. Changing the World – (uge 34- 40 – 18 lektioner) I dette forløb vil vi arbejde med forskellige begivenheder, der ad forskellige veje har forandret verden. Vi vil også kigge på hvordan man i dag kan forandre verden, via fx politisk og religiøst engagement, volontør arbejde, velgørenhed, Ngo’er osv. Eleverne skal arbejde med og fremlægge om en (historisk) person der påvirker/har påvirket verden. Crime & Punishment – (uge 41– 51 – 18 lektioner) I dette emne skal eleverne arbejde forskellige former for kriminalitet og straf. I undervisningen vil vi arbejde med særligt fokus på terrorisme, amerikansk våbenkultur, samt retfærdighed og dødsstraf. Eleverne skal under forløbet reflektere over forskellige kulturers opfattelser af rettigheder, levevilkår og retfærdighed. The young body and mind - (uge 1 – 4 - 10 lektioner) Under dette tema vil vi arbejde med folkesundhed eller mangel på samme, både fysisk og mentalt: bl.a. ”Binging”, misbrug, plastik kirurgi, mentale sygdomme, når børn bliver voksne for tideligt. I undervisningen vil vi undersøge kropskultur i forskellige engelsktalende lande og sammenligne disse med danske tendenser. The American dream - the downsides - (uge 6 – 10 – 10 lektioner) I denne del af undervisningen vil vi arbejde med forskellige aspekter af amerikansk kultur. Med udgangspunkt i den amerikanske uafhængighedserklæring og Martin L Kings ”I have a dream” tale, vil vi i undervinsingen diskutere, om alle amerikanere har mulighed for at udleve den amerikansk drøm. Sex -uality - (uge 13 – 16 - 10 lektioner) I dette forløb vil der blive arbejdet med seksualitet og dennes påvirkning af livet i forskellige samfund og kulturer. Eleverne skal igennem arbejdet med emnet få indsigt i og viden om; Purity movement, teen pregnancies, Pro-live vs. Pro-choice, gay rights, match making. Forberedelser til prøverne: uge 17 – 22 -15 lektioner Op til den skriftelig prøve arbejders, der målrettet med de forskellige prøvediscipliner. Derefter påbegyndes arbejdet med elevernes trukne fordybelsesområde og outlines op til den mundtlig prøve. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 60 af Fysik/Kemi Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Slutmål Efter 9.. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber kende til vigtige stofkredsløb i naturen. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 61 af Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Efter 10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 62 af Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger. Trinmål Efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter (fælles med geografi) gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion, herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med biologi) forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse fossilt brændsel beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer (fælles med biologi 9. klasse). Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og geografi) beskrive, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden, herunder rumfart og enzymer kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 63 af Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med geografi) gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets elektriske energiforsyning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og geografi) kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger, enzymer og elektronisk styring kende enkle principper for transmission af information over store afstande, herunder satellitter, analog og digital transmission kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med biologi 9. klasse). Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster vurdere og anvende informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og data-loggere formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger. Efter 10. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 64 af kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 65 af Indholdsplaner Årsplan 9. klasse fysik/kemi SR årsplan 2015/16 Følgende stofområder skal behandles: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange Disse stofområder er behandlet i 5 temaforløb med lige vægt på fysik/kemi. I 9.klasse arbejdes tværfagligt og i projekter. 1 temaforløb: ”Krig og konflikt” Atomet, grundstoffer, det periodiske system og atombomben 2 temaforløb: Naturfagsuge Vand og væsker den kemiske del. I samarbejde med biologi og geografi. 3 temaforløb: Radioaktivitet 4 temaforløb: Sex drugs and rock and roll Slægten alkohol og organisk kemi 5 temaforløb: Når felter forandres Elektricitet, Elektromagnetisme, induktion og transformation. I samarbejde med biologi og geografi. Metodebeskrivelse: En vekselvirkning mellem fælles teoretisk gennemgang, fælles praktiske øvelser, gruppevis elevøvelser og forsøg. Eleverne skal skrive rapport til 4 emner og skal arbejde sideløbende med opgaver. Eleverne skal lave videoer til enkelte forsøg og emner. 10. B-fag fysik/kemi – Mette Eckhardt UGE Dato 34 35 36 37 38 17/8 – 23/8 24/8 – 30/8 31/8 – 6/9 7/9 – 13/9 14/9 – 20/9 Timer EMNE 2 4 2 2 4 Introduktion Grundstoffer og Det periodiske system Alkohol Alkohol Alkohol indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 66 af 39 21/9 – 27/9 40 28/9 – 4/10 41 5/10 – 11/10 42 EFTERÅRSFERIE 43 19/10 – 25/10 44 26/10 –1/11 45 2/11 – 8/11 46 9/11 – 15/11 47 BROBYGNING 48 23/11 – 29/11 49 30/12 – 6/12 50 7/12 – 13/12 51 14/12 – 20/12 52+53 JULEFERIE 1 4/1 – 10/1 2 11/1 – 17/1 3 18/1 – 24/1 4 25/1 – 31/1 5 NORGE 6 8/2 – 14/2 7 VINTERFERIE 8 22/2 – 28/2 9 29/2 – 6/3 10 7/3 – 13/3 11 MUSIKTEATER 12 MUSIKTEATER/PÅSKE 13 29/4 – 3/4 14 4/4 – 10/4 15 11/4 – 17/4 16 18/4 – 24/4 17 25/4 – 1/5 18 2/5 – 8/5 19 9/5 – 15/5 20 17/5 – 22/5 21 23/5 – 29/5 22 30/5 – 5/6 23 6/6 – 12/6 24 13/6 – 19/6 25 20/6 – 26/6 0 2 4 Alkohol Alkohol 2 2 4 2 Radioaktivitet Radioaktivitet Radioaktivitet Radioaktivitet 0 1 3 2 Radioaktivitet Radioaktivitet X-citers 2 4 0 2 Vand Vand 4 Vand 2 2 0 Lyd Lyd 2 2 2 2 2 0 0 0 4 2 0 0 0 Lyd Lyd Lyd Lyd Repetition SKRIFTLIGE PRØVER Vand Repetition Repetition MUNDTLIGE PRØVER MUNDTLIGE PRØVER AFSLUTNINGSUGE Status De fleste eleverne har haft faget i tre år og har været til afgangsprøve i 9.klasse. Eleverne kommer fra forskellige skoler og derfor kan det faglige grundlag være forskelligt. Værdisætning Jeg finder det af værdi, at Eleverne får mulighed for at undres over de fænomener og processer, der omgiver dem i hverdagen. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 67 af Eleverne får indsigt i den naturvidenskabelige tankegang, hvor eleverne arbejder med en problemstilling som de skal finde en løsning på. Eleverne tager ansvar for egen læring, og deltager aktivt i undervisningen. Konkrete mål Det betyder, at eleverne skal Arbejde med organisk kemi, herunder emnet alkohol. En masse spændende kemi, hvor eleverne også lærer om navngivning. Arbejde med svingninger og bølger under emnet lyd. Arbejde med emnet vand, hvor vi bl.a. arbejder med forskellige kemiske bindinger. Arbejde med atomet og kernekræfter, herunder radioaktiv stråling. Handleplan Jeg vil nå ovenstående mål ved Oplæg, samtale og demonstration Laboratoriearbejde Læsning/forståelse af tekst og illustrationer At eleverne tager billeder/filmer forsøg Evaluering Jeg vil anvende www.fysik-kemi-tjek.dk i løbet af skoleåret og her kan jeg følge med i elevernes besvarelse. Endvidere vil eleverne skulle aflevere skriftlige dispositioner over udvalgte forsøg og emner. Desuden vil jeg i den daglige undervisning af klassen observere hvorledes de arbejder. Derudover vil der undervejs i årets løb blive foretaget mundtlig evaluering af undervisningsformen. Afsluttende prøve Eleverne skal til mundtlig prøve i fysik/kemi. Prøven varer ca. 2 timer og foregår i fysik/kemi lokalet. Der vil være ca. 4-6 elever oppe på samme tid. Eleverne kan vælge at gå op som gruppe, men bedømmes individuelt. Eleverne starter med at trække et emne og skal derefter vise nogle laboratorieforsøg og dertil knytte relevant teori. Karakter gives individuelt. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 68 af Biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Slutmål Efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. Miljø og sundhed Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning formenneskets sundhed og den omgivende natur. Biologiens anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 69 af vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Trinmål Efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter redegøre for udvalgte gruppers livscyklus, herunder insekter og deres udvikling fra æg til voksen forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer kende forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller samt kønsceller gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles med fysik/kemi) forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed kende nogle økologiske forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, herunder betydningen af dna kende sammenhængen mellem dna, gener og proteiner redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med fysik/kemi og geografi) redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder artsdannelse give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske forhold. Miljø og sundhed indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 70 af Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik/kemi) forklare vigtige reguleringer af det indre miljø gennem hormonsystemet, herunder reguleringen af blodsukker og væskebalance forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med fysik/kemi) give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder kende virkningen af vaccination og behandling med antibiotika, herunder udvikling af resistens vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi) forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger. Biologiens anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder konventionelle og økologiske give eksempler på anvendelse af mikroorganismer give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og af følelser forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger, herunder hensynet til biologisk mangfoldighed give eksempler på og vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi, herunder anvendelsen af genmodificerede organismer forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket debattere mulige konsekvenser ved at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål om natur, miljø og sundhed designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og formidlingen af biologiske emner og problemstillinger i naturen og i laboratoriet anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger give eksempler på resultater af nyere biologisk forskning, som har betydning for menneskets erkendelse og livsvilkår anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 71 af formidle resultater og konklusioner af arbejdet med biologiske emner og problemstillinger gennem brug af alsidige metoder. Indholdsplan Biologi 9. kl. 2015/2016 – Ejvind Juelsgaard 5 lektioner Vandets betydning for liv. Vandets kredsløb og sammenhængen med kulstofkredsløbet. Fotosyntese 5 lektioner Økosystemer med fokus på biotoperne vandløb og sø 5 lektioner Kende til kroppens opbygning og funktioner, herunder de forskellige vævstyper, organerne, kredsløbene samt sanserne. Kende til kost og motions indvirkning på vores krop. 5 lektioner genetik –arvelighedslære. De to typer celledeling. 5 lektioner Evolution. Arters tilpasningsevne. Hvilken konsekvens kan en eventuel klimaændring få for arternes udvikling. Geografi Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender naturog kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Slutmål Efter 9. klassetrin Regionale og globale mønstre indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 72 af Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for levevilkår i verdens forskellige egne give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed. Kultur og levevilkår Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data somet arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser,målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 73 af Trinmål Efter 9. klassetrin Regionale og globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb og Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter ind i sammenhænge sætte fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i forhold til teorien om pladetektonik analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser. Naturgrundlaget og dets udnyttelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende bjergarter og mineraler i Danmark anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima – herunder menneskelige aktiviteter, der kan påvirke vejr og klima fælles med fysik/kemi) forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for rent drikkevand i andre dele af verden vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige dele af verden (fælles med fysik/kemi) gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og fysik/kemi). Kultur og levevilkår Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både iog ulande beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 74 af forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag kende til verdens energibalance og forskellen mellem energiproduktion og energiforbrug forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at begrunde levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser – herunder energi, vejr, klima, naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne oplevelser, iagttagelser og undersøgelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 75 af Indholdsplan Geografi 9. kl. 2015/2016 – Ejvind Juelsgaard 6 lektioner Introduktion til faget, kortlæsning. Hvilke informationer kan pumpes ud af politiske kort, jordbundskort, geologiske kort, temakort. Speciel fokus på forskellen mellem i- og ulande. Der arbejdes med elevernes mentale verdenskort. 8 lektioner spil hvor verdens ressourcefordeling og enkelte landes erhvervssammensætning får betydning for spillets udfald. Opdelingen i erhvervstyper. Videre arbejde med den demografiske transaktionsmodel. Kampen om ressourcerne som årsag til krig og konflikt 5 lektioner Vandets kredsløb. Landskabsdannelse med fokus på dannelse af det danske istidslandskab. Forskellige landskabstyper. 5 lektioner Meteorologi og klima. Klimaændringernes mulige konsekvenser: Ændrede dyrkningsmønstre, migrationer, væbnede konflikter. 5 lektioner Pladetektonik og vulkanisme indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 76 af Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 77 af Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. Trinmål Efter 9. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 78 af Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Indholdsplan Årsplan for Historie. 9 klasse. 15-16 Rikke Friis Skov I Faget historie vil vi som grundbog arbejde med ”Historie 9” som er en ny grundbog til historieundervisningen i 9. klasse. Bogen er struktureret efter Fælles Mål 2009, indeholder kanon og har fokus på arbejdet med kildemateriale. Bogen indeholder fire kapitler: Det gode liv Israel og Palæstina / konflikten uden ende? En hel verden? Industrialisering Kapitlerne er understøttet af et rigt billed- og kildemateriale. I ”Historie 9” er der spørgsmål til kildematerialet, hvor eleverne skal redegøre, analysere, vurdere og perspektivere det faglige indhold. Vi vil med udgangspunkt i tekst, billede og kilder arbejde så eleverne lære konkrete faglige arbejdsredskaber, der hører historiefaget Område: Det gode liv Emner der er gennemgået. Den lille kronprins På vikingernes tid Krig eller fred Under enevælden Industriens tid På vej mod velfærd Litteratur, links, film og billeder. Historie 9, side 10 – 47 indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 79 af Et land, to historier Israel og Palæstina / konflikten uden ende? Staten Israel bliver til Historie 9, side 54 – 84 Oliekrisen De Palæstinensiske flygtninge Intolerance i Europa – før og nu Antisemitisme i Europa frem til 1945 Antisemitisme – også i dag Undervisningsmateriale om antisemitisme, racisme og diskrimination: Hæfte 1, side 216 Undervisningsmateriale om antisemitisme, racisme og diskrimination: Hæfte 2, side 216 Auschwitz - Nazisterne Og Den Endelige Løsning, BBC, første del. En hel verden Terrorisme og menneskerettigheder Historie 9, side 146 - 182 Menneskerettigheder for alle Retfærdighed i verden En skæv verden De gode mod de onde? Område: Industrialisering Emner der er gennemgået. Litteratur, links, film og billeder. Teknologisk innovation Landbrugsrevolution: Transportrevolutionen Anden litteratur indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 80 af Kristendomskundskab Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Slutmål Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 81 af formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og sange. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. Trinmål Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er – nu og tidligere, og forholde sig til kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 82 af kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner. Indholdsplan Kristendom årsplan 9. kl. 15-16 Rikke Friis Skov I kristendomskundskab tilstræber vi at nå omkring de fire centrale kundskabs-og færdighedsområder: 1. Livsfilosofi og etik 2. Bibelske fortællinger 3. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng 4. Ikke -kristne religioner og andre livsopfattelser Formålet med undervisningen er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Gennem mødet med forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen, samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Vi vil arbejde ud fra forskellige temaer i tværfagligsammenhæng - Krig og konflikt - Forandringer i verden - Sex, drugs and rock and roll - Identitet og ungdomskultur - Kropskultur - Evolution Med fokus på de3 største verdensreligioner; kristendom, jødedom og islam. Målet er at vi med respekt og omtanke kigger sagligt og kritisk på etiske dilemmaer, traditioner og kulturmøder. Der vil i løbet af året blive inddraget forskellige indgange til faget, blandt andet: lytte og fortælle samtale - klassevis, gruppevis og i par debattere og diskutere Samfundsfag Formål Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 83 af Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Slutmål Efter 9./10. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over retsstatens betydning for demokratiet reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 84 af gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. Trinmål Efter 9. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i Danmark og EU gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer, og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN’s og NATO’s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder kan påvirke den politiske proces gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens retssikkerhed i et demokrati. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 85 af redegøre for hovedtræk ved udviklingen inden for den primære, sekundære og tertiære sektor give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektorer redegøre for de forskellige positioner i det økonomiske kredsløb redegøre for udbuds- og efterspørgselssiden i en markedsøkonomi redegøre for hovedprincipperne i markeds- og planøkonomi redegøre for den økonomiske globalisering forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund redegøre for centrale velfærdsprincipper og velfærdsmodeller redegøre for, hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber give eksempler på sociale institutioner og sociale normer give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 86 af Efter 10. klassetrin Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform reflektere over forbindelser mellem politiske ideer og andre værdianskuelser i samfundet og i eget hverdagsliv redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie og reflektere over samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektiv reflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og som deltager i et globalt samfund give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt give eksempler på, hvordan informationsteknologien påvirker politisk deltagelse og magtudøvelse lokalt, nationalt og globalt forklare, hvordan forskellige former for magt og ressourcer medvirker til konflikt og samarbejde på lokalt, nationalt og globalt plan anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv reflektere over mediernes rolle i den politiske proces analysere politisk retorik i den offentlige debat og selv udvikle politisk argumentation reflektere over retsstatens betydning og betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur diskutere og vurdere, hvordan centrale aktører på arbejdsmarkedet kan få tilgodeset deres interesser i den politiske beslutningsproces redegøre for og diskutere, hvordan markedsmekanismen spiller en rolle i det økonomiske kredsløb reflektere over, hvordan det enkelte individ som forbruger og producent indgår i det økonomiske kredsløb redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globaliseret verden give eksempler på, hvordan den økonomiske globalisering påvirker det enkelte individ som forbruger og producent diskutere og vurdere mulige individuelle og kollektive handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over, hvordan interesser hos forskellige aktører i samfundet har indflydelse på disse udsagn redegøre for og diskutere centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater reflektere over, hvordan den økonomiske situation i det danske samfund har betydning for den danske velfærdsmodel redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø reflektere over, hvordan såvel den enkelte samfundsborger som samfundet som helhed kan bidrage til bæredygtig udvikling reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget, herunder hvordan miljøpolitikken kan have indflydelse på samspillet mellem økonomisk udvikling og naturgrundlag. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 87 af Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem fremskaffe og anvende empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i arbejds-, uddannelses- og levevilkår, og i levevis, tilhørsforhold og forestillinger – blandt andet gennem egne undersøgelser skelne imellem institutioner og organisationer knyttet til velfærd, arbejde, uddannelse og meningsdannelse forklare forskelle i befolkningens leve- og arbejdsvilkår, uddannelse, livsformer, tilhørsforhold og forestillinger på baggrund af udviklingen i arbejdsdelingen og i politiske og kulturelle institutioner reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og hverdagslivet vurdere betydningen af og mulighederne for, at forskellige sociale og kulturelle grupper indgår i det økonomiske, politiske og sociale liv som aktive medborgere anvende deres viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handlemuligheder i relation hertil. Indholdsplan Samfundsfag årsplan 2015/2016 – Ejvind Juelsgaard 8 lek. Hvordan bidrager/deltager Danmark i internationale krige og konflikter? Hvordan fungere NATO, FN og EU? Institutionernes tilblivelse i en historisk kontekst. Deres opbygning og funktion 6 lek. Ungdomskultur i en globaliseret verden. Socialisering i grupper, levevilkårenes betydning. Identitetdannelse. 7 lek. Ideologier i det danske politiske system. Det danske politiske landskab og dets aktører. Hvem har ret til at beslutte noget? Hvornår kan man kalde noget for en demokratisk proces? 6 lek. Kriminalitet og straf. Hævn eller resocialisering? Tema sat ind i en sammenhæng med udviklingen af retsstaten. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 88 af Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Slutmål Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 89 af vælge relevante lytte- og læsestrategier vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Trinmål Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om nære og centrale emner fra dagligdagen lytte efter og forstå detaljer i talt tysk, som de forekommer i forskellige teksttyper inden for nære og centrale emner fra dagligdagen læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og sangtekster spørge om og udveksle meninger, holdninger og informationer inden for nære og centrale emner fra dagligdagen redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig med en klar og forståelig udtale og intonation anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 90 af anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning anvende kommunikationsstrategier i samtaler, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger anvende viden om sprogets opbygning, især ordklasser, verbernes former og kongruens, ordstilling og enkle konnektorer anvende retskrivning, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at være bevidste om ligheder mellem tysk og andre sprog være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer være bevidste om læsestrategier, herunder skimming og skanning være bevidste om kommunikationsstrategier, herunder brug af andre ord og vendinger turde bruge sproget uden at være sikker på, at det er sprogligt korrekt udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster, herunder også internettekster m.m. vælge praktisk-musiske udtryksformer i forbindelse med en fremlæggelse anvende viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende geografisk og historisk almenviden om tysktalende lande anvende almenviden fra skønlitteratur, sagprosa og medier om levevilkår, kulturer og kunst i tysksprogede lande anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen foretage interkulturelle sammenligninger på baggrund af deres almenviden. Slutmål efter 10. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster deltage i samtaler om kendte emner fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner. Sprog og sprogbrug indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 91 af Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte- og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser. anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af internettet anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 92 af vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol. Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Indholdsplaner Tysk 9. kl. 15-16 Sandra Larsen Generelle mål for tysk i 9.klasse I tysk skal eleverne tilegne sig de nødvendige sproglige kompetencer, således at de kan forstå og kommunikere viden, budskaber og holdninger indenfor de emner, vi arbejder med. Undervisningen har særligt fokus på at udvide elevernes ordforråd og lære dem forskellige kommunikationsstrategier. Emnerne overlapper med de andre fags emner, idet vi arbejde delvist tværfagligt. I tysk skal eleverne tilegne sig viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Målet er at eleverne i så mange kontekster som muligt får anvendt deres tysk mundtligt såvel som skriftligt. Krieg und Konflikt: I dette forløb arbejdes der med en grundforståelse af Tysklands nyere historie, for at forstå det tyske folks historiske og kulturelle arv. Forløbet starter med, at vi brainstormer og kortlægger fakta om før, under og efter 2. verdenskrig. Dernæst tages hul på et grundigere studie af Tysklands deling, DDR-tiden og genforeningen af Tyskland. Til sidst ser vi på Tyskland i dag. Sproguge: I denne uge skal klassen have en tværfaglig sproguge, hvor fokus især er på grammatisk forståelse, hvor eleverne gerne skulle kunne drage paralleller imellem sprogfagene og forstå et sprogs opbygning. Änderungen in der Welt: I dette forløb kigger vi på tyskere og tyske opfindelser, der har været med til at ændre verden. Vi ser også nærmere på den tyske kultur, og hvordan den adskiller sig fra andre kulturer. Sex, drugs and Rock ’n roll: Vi undersøger, hvordan de tyske unge fester og kommer omkring alkoholforbrug, festivaller og tyske stifter bekendtskab med forskellige tyske musikere. Eleverne skal under emnet lære at udtrykke deres holdninger i diskussioner, fortælle om egne erfaringer og sammenligne med danske forhold. Identität und Jugendkultur: indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 93 af Vi arbejder med, hvad identitet betyder for unge mennesker. Hvilke ungdomskulturer findes i Tyskland og i Danmark. Hvordan er det at være ung? Körperkultur: I dette emne skal eleverne arbejde forskellige former for kropsdyrkelse – bl.a. piercings, tatoveringer, spiseforstyrrelser og ekstrem træning. Forberedelser til prøverne: Op til den skriftlige prøve arbejder vi målrettet med de forskellige prøvediscipliner – lytte, læse, grammatik og skriftlig fremstilling. Derefter påbegyndes arbejdet med elevernes individuelle fremlæggelse til den mundtlige prøve. Tysk 10. kl. 15-16 Sandra Larsen Generelle mål for tysk i 10.klasse I tysk skal eleverne tilegne sig de nødvendige sproglige kompetencer, således at de kan forstå og kommunikere viden, budskaber og holdninger indenfor de emner, vi arbejder med. Undervisningen har særligt fokus på at udvide elevernes ordforråd og lære dem forskellige kommunikationsstrategier. I tysk skal eleverne tilegne sig viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og kunne kommunikere på tysk i et nuanceret sprog. Målet er at eleverne i så mange kontekster som muligt får anvendt deres tysk mundtligt såvel som skriftligt. Neue Deutsche Geschichte: I dette forløb arbejdes der med en grundforståelse af Tysklands nyere historie, for at forstå det tyske folks historiske og kulturelle arv. Forløbet starter med, at vi brainstormer og kortlægger fakta om før, under og efter 2. verdenskrig. Dernæst tages hul på et grundigere studie af Tysklands deling, DDR-tiden og genforeningen af Tyskland. Til sidst ser vi på Tyskland i dag. Under dette emne ser vi og arbejder vi med filmen ”Das Leben der Anderen”. Jugend: Vi ser på ungdomskulturer i Tyskland og i Danmark. Hvordan er det at være ung? Hvad interesserer unge sig for, og hvad laver de i deres fritid? Hvad er unges forhold til alkohol? Under dette emne arbejder vi med filmen ”Die Welle” og taler om, kærlighed, venskab og gruppepres. Deutsche Kultur: Eleverne skal undersøge tyskernes hverdag og traditioner og sammenligne med deres egen kultur. Vi ser også nærmere på Tysklands hovedstad Berlin samt Østrig, som et andet tysktalende land. Anders sein: Det kan både være populært og ensomt at være anderledes. Hvordan er det at vokse op i et fremmed land? Hvordan er det at leve med en spiseforstyrrelse? Hvorfor søger nogle unge ekstremiteter, som nynazisme? Vi arbejder med fordomme og ser bl.a. kortfilmen ”London liegt am Nordpol“. Forberedelser til prøverne: Op til den skriftlige prøve arbejder vi målrettet med de forskellige prøvediscipliner – grammatikforståelse og skriftlig fremstilling. Derefter påbegyndes arbejdet med elevernes individuelle fremlæggelse til den mundtlige prøve. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 94 af Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Slutmål efter 9. kl: Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende kropslige færdigheder udvikle og anvende idrætslige lege og spil gennemføre og udvikle øvelser og serier med redskabsopstillinger anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition forholde sig til idrættens internationale dimension bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 95 af Trinmål efter 9. kl Kroppen og dens muligheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at mestre tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast analysere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt sammensætte og udføre gymnastiske serier individuelt og i grupper udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder udøve sikker modtagning mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter anvende samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier anvende musik i forbindelse med, opvarmning og grundtræning udarbejde og vurdere disciplinrelevante opvarmnings- og grundtræningsprogrammer anvende grundlæggende principper for træningslære og elementær skadesforebyggelse udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer, herunder aerob og anaerobt arbejde anvende digitale muligheder i forbindelse med fysisk aktivitet, fysiologi og anatomi gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas kende til og være fortrolig med sikkerhed i og på vand. Idrættens værdier Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat erkende og beherske egne reaktioner, både fysiske og psykiske kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed, livsstil og levevilkår vurdere forskellige motionsformer reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter forholde sig til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping. Idrættens kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til idrættens funktion og betydning gennem tiderne diskutere indhold og kvaliteter i nye og gamle former for fysisk aktivitet vurdere idrættens betydning i internationale sammenhænge, herunder store idrætsbegivenheder forholde sig til tillempede former for ekstrem idræt undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud – inden for og uden for foreningerne gennemføre idrætsprojekter i tværgående emner og problemstillinger. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 96 af Indholdsplan: Årsplan idræt 9.klasse 2015/16 Uge 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 friluftstur til æbelø Krig og konflikt : fodbold Krig og konflikt : fodbold Krig og konflikt : battle og stratego Krig og konflikt : battle og stratego Kropssprog og kropslig udtryk kroppen som en maskine - hvordan fungerer den efterårsferie dans og udtryk dans og udtryk dans og udtryk dans og udtryk projektuge spring og parkour spring og parkour spring og parkour spring og parkour juleferie juleferie grundtræning, opvarmning til musik med fokus på forberedelse til skitur grundtræning, opvarmning til musik med fokus på forberedelse til skitur grundtræning, opvarmning til musik med fokus på forberedelse til skitur grundtræning, opvarmning til musik med fokus på forberedelse til skitur Sverige: friluftsliv i norden boldbasis vinterferie boldbasis boldbasis boldbasis musikteater påskeferie temabaseret undervisning: sundhed temabaseret undervisning: sundhed temabaseret undervisning: køn temabaseret undervisning: køn indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 97 af 17 18 19 20 21 22 23 24 temabaseret undervisning: sundhed skriftlige prøver skriftlige prøver fysisk træning fysisk træning fysisk træning evt mundlig prøve evt mundlig prøve køn Kunst, Håndværk og Design Mål I kreativt projekt kommer du til at arbejde med en række forskellige kreative værkstedsfag både praktisk og teoretisk. Der undervises blandt andet i maleri, filtning, dukkemageri, skulptur, akvarel, batikfarvning, grafik, skrotsmykker, tegning og papirfremstilling. Du kommer til at arbejde med nogle bundne opgaver for at lære de teknikker og metoder, der typisk anvendes indenfor hvert område. Sidst på skoleåret skal du planlægge og udføre en selvvalgt opgave indenfor et eller flere af de gennemgåede områder, hvor du gør brug af nogle af de teknikker, du har lært. OBS: En del af de emner, der arbejdes med i kreativt projekt, vil også være at finde blandt eftermiddagsfagene, så selv om du ikke vælger kreativt projekt som formiddagsfag, vil du alligevel få rige muligheder for at arbejde med de kreative fag, hvis du har lyst. Indholdsplan Årsplan Kunst, Håndværk og Design A fag 2015-16 Sara Rye og Anna Date Udvalgte begreber, som undervisningen tager udgangspunkt i: Komposition Farvelære Formgivning Udvikling (arbejde hen imod) af min egen personlige stil/udtryk Der skal “snuses” til forskellige håndværk Eleverne introduceres til udvalgte materialer, men tilgangen til materialet skal være eksperimenterende og skal give eleverne mod og lyst til at kombinere materialet/teknikken med andre også for dem ukendte materialer. LAMPER Formålet med forløbet er, at eleven udvikler sin evne til at afprøve idéer for at finde frem til den endelige form på et planlagt produkt som udvikles samt at eleven gennem eksperimenter med forskellige materialer øger sit kendskab til materialers egenskaber og anvendelsesmuligheder. Eleverne arbejder med tre forskellige overordnede metoder; rum- /objektanalyse, skitse og modelfremstilling. Desuden arbejder de med afprøvning af design og evt. udstilling. Arbejdsformen i forløbet veksler mellem læreroplæg og individuel opgaveløsning. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 98 af TRYK Eleverne skal afprøve flere forskellige trykkemetoder bl.a. linoleumstryk og serigrafi. De skal introduceres til streetarten som byder på f.eks. pasteups og stencils. GLAS Gennem forløbet med glas, skal eleverne opnå kendskab til både redskaber såvel som teknikker. Opstarten vil gå teoretisk til værks, hvorefter eleverne skal igennem flere bundne opgaver for at lære materialet at kende samt de forskellige arbejdsmetoder. I forløbet vil eleverne skulle benytte deres viden om farver og deres sammensætning og sammenkoble denne med de bundne opgaver. KERAMIK Gennem forløbet med keramik, skal eleverne opnå kendskab til båderedskaber, materialer såvel som teknikker. Opstarten vil gå teoretisk til værks, hvorefter eleverne skal igennem flere bundne opgaver for at lærematerialet samt de forskellige arbejdsmetoder at kende. Eleverne skal herefter selv designe en form ud fra de principper og teknikker de har lært. Denne skal udarbejdes i stentøjsler. Afslutningsvis skal deres forme brændes med udvalgte glasurer. Årsplan Kunst, Håndværk og Design B fag 2015-16 Sandra Larsen og Tracey Bailey ELECTRONICS Dette forløb skal ende med at holdet har skabt en hel modekollektion - og den skal hedde “ELECTRONICS”. Eleverne skal indledende reflektere over farver og gennemgå og afprøve teori om farvelære. Dernæst skal eleverne arbejde med ideudvikling i forhold til design af forskellige motiver med fokus på bl.a. balance, rytme og farver - alt dette med udgangspunkt i temaet elektronik. Herefter skal eleverne præsenteres for tekstiltryk – både historisk, men også som kunstart. De skal afprøve forskellige teknikker, simple som mere tekniske. Nu inddeles eleverne i grupper, som skal udvikle og designe et outfit til kollektionen “ELECTRONICS”. De arbejder i processen med trykteknikker, farver, diverse materialer, udvikler mønstre og syr tøjet på symaskine. Til sidst udstilles alle outfits og hver gruppe fremlægger deres forløb, ideer og inspiration. PAPER INSTALLATIONS I dette forløb skal et rum på skolen laves om til en installation. Der skal skabes et nyt rum og materialet er papir. Som opstart skal eleverne lave små figurer og former i papir for at blive bekendt med materialets muligheder. Til inspiration vil vi undersøge og sammenligne andres installationer. Eleverne skal arbejde i grupper og ideudvikle og skabe sammen. De skal forholde sig til installationens placering, hvilken farve og form dens enkelte dele skal have, og om dens udformning skal have lethed eller tyngde. Så skal selve papirarbejdet udføres og ophængningen skal laves så “rummet” indvies og udstilles. GLAS Eleverne introduceres til glasset og til de redskaber, man skal bruge. De skal prøve at skære og klippe i glasset, så de bliver fortrolige med materialet. De skal arbejde både i float- og kunstglas, samt afprøve forskellige dekorationsmetoder, mens de laver følgende bundne opgaver: en lille figur, et billede og et fad. Derefter skal de lave deres individuelle projekt, hvor de bruger deres erfaringer til at lave et personligt værk. Der knytter sig en del teori til arbejdet med glas og eleverne vil også blive introduceret til andre værker. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 99 af TEGN OG DESIGN I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med mange forskellige materialer og remedier for at eksperimentere med forskellige former for udtryk i både tegning og maleri. De vil blive stillet over for forskellige øvelser for at bryde med konventionerne om, hvordan man tegner og maler ”rigtigt” for derved at finde frem til deres personlige og helt unikke udtryk. De skal prøve at arbejde stort og ekspressivt, småt og detaljeret, male til musik, arbejde individuelt og i grupper, overtage hinandens tegninger, tegne voldsomt og forsigtigt. Alt sammen for at få variation og mangfoldighed i deres udtryk. Når de har eksperimenteret og lavet mange mindre billeder, skal de til sidst lave et individuelt afsluttende værk. Forløbet sluttes af med en fælles udstilling. Film og medie Film skal ses på efterskole – Men også analyseres, diskuteres og ikke mindst produceres. Vi har formet et mediefag med fokus på film, og her vil vi søge, at ruste eleverne til at blive kritiske forbrugere og producenter af visuelle medier. Eleverne kommer til at arbejde med filmanalyse, filmhistorie, drejebogsskrivning, videooptagelser, redigeringsteknik og lydfremstilling. I faget bliver teori og praksis blandet med henblik på, at eleverne producerer deres egne film. Filmproduktionen strækker sig over hele året og involverer hele medieholdet. Afslutningsvis præsenteres produktet for et publikum. Vi skal fx deltage i filmfestivalen for fynske efterskoler, og i den forbindelse skal eleverne også stifte bekendtskab med testscreenings, filmplakater og pressemeddelelser. Gregers og Silas Indholdsplan MEDIE A & B-FAG Vesterdal Efterskole 2015/2016 Undervisere; Gitte Hjarnø og Gregers Mortensen UGE Øvelse/ Indhold U34 Kort fælles introduktion – Fagets formål, indhold og struktur “Real Life Log” –Præsentationsvideo, Hands-on erfaring, filmes I grupper uden brug af stativ, særlige effekter ekstern mikrofon osv. Eleverne introduceres til kameraer samt grundlæggende funktioner i redigeringsprogrammet. U35 ”Real life” - filme U36 ”Real life”– filme + Redigere U37 ”Real life” – Redigere + Fremvisning. Der fokuseres på de enkelte produkters styrker og svagheder. Elevernes ’oplæres’ i at være respondenter på hinandens produktioner. ”Døren” U38 indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 100 af U39 Lille, koncentreret filmøvelse. Eleverne skal vise en person, der ankommer til og går ind ad en dør. Scenen slutter når døren lukker. Fokus på kontinuitet i klipningen og brug af kameraet som fortæller. Der er desuden fokus på optageteknik og stativ, samt lydudstyr, præsenteres. ”Døren” - Filme U40 “Døren” – redigere + Fremvisning U41 ”Dokumentar” – Filmanalyse, arbejde med dokumentar filmens væsen, opbygning og særlige fortælle-form. U43 ”Dokumentar” - Filmanalyse U44 ”Dokumentar” - filmanalyse U45 ”Mødet” Filmøvelse: Person A befinder sig på Location 1 (park, havn, gågade etc.). Personen sidder og venter på person B. Person B er på vej til mødet med person A. Man ser ikke hele person B’s ”rejse”, men uddrag fra flere forskellige locations. Person B ankommer til Location 1. Person A og B får øje på hinanden. De hilser og sætter sig begge hvor Person A tidligere sad. Person A og B har derefter en kort dialog. Scenens vendepunkt skal komme i denne sekvens. Fokus på optagelse af reallyd og dialog. Der filmes på locations væk fra skolen - Filme. U46 ”Mødet” - redigere U48 ”Mødet” - redigere U49 ”Mødet”- redigere U50 ”Lyd” – teoretisk oplæg om lyds helt særlige rolle i filmisk fortælling. Elevernes præsenteres via eksempler og dialog for de forskellige former for lyd (real, effekt, underlægning mm.), som man møder i moderne filmproduktion. U51 ”Lyd” – teoretisk oplæg Dato U2 “Copycat “ Filmøvelse En udvalgt scene fra en kendt film kopieres så præcist som muligt. Fokus på kamerabrug, skuespil, formidling af historie. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 101 af Der udarbejdes en fast drejebog, som skal følges under optagelserne. U3 ”Copycat” - filme U4 ”Copycat” – redigere + fremvisning. U6 ”Frame” – arbejdet med 6 minutters selvlavede kortfilm påbegyndes. – gruppeinddeling og idefase. U7 ”Frame” – Manuskript-skrivning. De ’rå’ ideer bearbejdes til færdige filmmanuskripter. U9 Filmweekend ”Frame” – Manuskript-skrivning. Manus færdiggøre og der kigges på scenografi, rekvisitter, scouting af skuespillere mm. U10 ”Frame” – Manuskriptskrivning og produktionsplan ”Frame” – filme Filmdag U11 ”Frame” - filme U14 ”Frame” - redigere U15 ”Frame” - redigere U17 FRAME ”Frame” - redigere U18 ”Års DVD” – De to mediehold skal i fællesskab producere en minde-DVD, som de øvrige elever får som gave den sidste dag. Indholdet vælges og fremstilles af eleverne i større eller mindre grupper. U20 ”Års DVD” U22 ”Års DVD” U23 ”Års DVD” indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 102 af Samfundfag Helårligt valgfag for 10. klasse. Fagformål Eleverne vil komme til at beskæftige sig med samfundsmæssige, sociologiske, psykologiske og filosofiske forhold, og de vil få indsigt i nogle af de strukturer, processer og begreber, der er en del af demokratiet og vores måde at leve sammen på. Undervisningen vil udvikle deres historie- og samfundsbevidsthed, deres kritiske sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere samfundsmæssige og menneskelige problemstillinger. En del af undervisningen vil handle om demokratiets opbygning og funktion, om det globale samfunds udfordringer og om en del af verdens konfliktpunkter. Endvidere vil eleverne skulle arbejde med forbindelsen mellem psykologisk viden, deres daglige tilværelse og samspillet mellem individer. Der knyttes forbindelse mellem filosofi og idehistorie til politiske partier og den verden vi lever i - i dag. Undervisningen vil veksle mellem afgrænsede kurser, holdundervisning, gruppearbejder og selvstændige projekter. Arbejdet med projekter kan føre til aktiviteter for hele skolen f.eks. at arrangere vælgermøde, tilrettelægge debataftener og være redaktører af skoleblad eller ungdomsbrevkasse. Mål Samfundsfag: Den dømmende, den lovgivende og den udøvende magt. Politiske partier. Stat, amt og kommuner FN og EU Retssystemet Medier, deres anvendelse og magt Vort samfund i en global sammenhæng Verdens brændpunkter, Palæstina, Somalia, Irak, Sri Lanka, Irland osv. Aktuelle begivenheder Sociologi: Demokratiets muligheder, forskellige opfattelser af demokrati Menneskerettigheder Samfundets udsatte: arbejdsløse, flygtninge/indvandrer, hjemløse, psykisksyge Samfundsopbygninger (forskellige boformer) Etik og moral fx om kropsdyrkelse, organdonation, aktivdødshjælp, Aids, hungersnød Psykologi: Et grundkursus i forskellige psykologiske teorier. ( af fx Freud, Jung, Eriksen, From, Cullberg) Individets og personlighedens udvikling. Analysere forskellige samfundsformer og menneskelige problemstillinger. Fx kærlighed, seksualitet, partnervalg, drømme, søskende-teori, krise, sorg/chok. Filosofi: grundkursus i forskellige filosoffer gennem tiderne, og knytte forbindelser til nutidige politiske partier/samfundssyn. Idehistorisk udvikling Demokratiets opståen og udvikling Forskellige etiske og moralske problemstillinger fx skyld og straf, skæbne, individets/personlighedens udvikling indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 103 af Indholdsplan Undervisere: Mathilde Damsgaard og Peter Aagaard Johnsen 1. Ideologi, samfund og mennesker (MD) I dette forløb vil vi arbejde med de tre store ideologier, demokratiets grundlæggende begreber, magtens tredeling og disses betydning for hverdagen i Danmark. Igennem arbejdet med dette område skal eleverne tilegne sig en fælles forståelse for samfundsfag samt tilegne sig et begrebsapparat der gør det muligt at have en faglig diskussion samt læse faglitteratur. 2. EU – ven eller fjende (MD) I dette forløb vil undervisningen have to overordnede fokusområder, dels at eleverne tilegner sig viden om EU's opbygning, funktion og magt, og at eleverne får indsigt i og forståelse for Danmarks fire forbehold og den kommende afstemning om retsforbeholdet d. 3/12 – 15. 3. Demokrati – verdens bedste styreform? (PA) I dette forløb vil der blive arbejdet i dybden med forskellige styreformer, deres stærke og svage sider samt deres konsekvenser for mennesker, der lever under dem. Her vil blive brugt eksempler både globalt og lokalt. Eleverne skal igennem undervisningen tilegne sig viden om de grundlæggende præmisser for de enkelte styreformer samt tilegne sig en grundlæggende forståelse for demokratiets værdier og begreber. Eleverne skal desuden forholde sig til det paradoks, det er , at vestlige lande vedtager demokratisk, at man vil ”tvangs-demokratisere” fx mellemøstlige lande med diktatoriske midler (krig). Kan en demokratisk beslutning retfærdiggøre alt? 4. Terroristernes ansigt (MD) Med udgangspunkt i forskellige begivenheder, skal eleverne arbejde med terrorisme både for at få en grundforståelse for, hvad det er, men også for at et mere nuanceret billede af terrorhandlinger og mennesker der begår dem. Eleverne skal igennem forløbet udfordres på deres egen opfattelse og billede af terrorisme samt få grundlæggende forståelse for dansk lovgivning og straf på området. 5. Økonomi – dine, mine og vores penge? (MD) Under dette emne vil der blive arbejdet med økonomi på makro -og mikroniveau. Igennem arbejdet skal eleverne tilegne sig viden om ideologiers sammenhæng med økonomiske strategier samt menneskesyn. Der vil blive arbejdet med forskellige velfærdsstatsmodeller samt årsager til at disse er under pres. Desuden skal eleverne undersøge og udarbejde et budget ud fra egne fremtidsplaner. Eleverne skal arbejde med begreber som; udbud, efterspørgsel, nytteværdi, ind- og udlån samt forskellige fattigdomsbegreber. 6. Mediernes magt (PA) I dette forløb vil vi arbejde med mediernes påvirkning af den politiske situation, diskutere mediernes ansvar, vores ansvar som medborger. Der vil være et særligt fokus på sociale medier i forbindelse med spredning af politiske budskaber. Eleverne skal igennem undervisning blive i stand til at tage kritisk stilling, gennemskue spin og medier strategier, samt reflekterer over sig selv om aktiv medspiller i mediernes påvirkning af dansk politik. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 104 af 7: Identitetsdannelse, sociologi og integration (PA) Eleverne skal kende til forskellige grundlæggende mekanismer og faktorer for individets identitetsdannelse, (Social arv) ligesom de skal beskæftige sig med betydningen af gruppeidentiteter, sociale arenaer etc. På baggrund af dette diskuteres begreberne integration/assimilation og akkommodation. Både som teoretiske begreber, men også hvorledes tendenserne kan ”spores” i vores hverdag. Her vil vi skulle beskæftige os med fx kulturel identitet, gruppeidentitet (Minoritet eller majoritet), religiøs identitet, national identitet etc. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 105 af Psykologi/filosofi Helårligt valgfag for 10. klasse. Fagets formål: PSYKOLOGI & FILOSOFI er et fag, hvor du skal forholde dig til dig selv, som et tænkende og følende individ i en kultur og et verdenssamfund. Du skal forholde dig til, hvorfor vi tænker og reagerer, som vi gør, hvorfor vi opfatter og oplever ting forskelligt eller ens. Du skal forholde dig til, hvad der styrer vores følelsesliv og tænkning. I dette skoleår arbejde vi med følgende fagområder: Filosofihistorie, Psykologiske Retninger, Trivsel & Mistrivsel, Hjernemanipulation, Døden samt Selvet, Identitet & Personlighed. Indholdsplan Undervisere: Tracey Bailey og Peter Aagaard Johnsen Filosofiens historie: (TB) Med Filmen Sofies verden som ramme gennemgår vi filosofiens historie fra Sokrates til Kierkegaard. Undervejs skal eleverne selv filosofere over forskellige forundringsspørgsmål om deres eget liv. Derefter skal eleverne i par undersøge de enkelte filosoffer dybere og lave oplæg til hinanden. Hjerne manipulation: (TB/PA) Hvorfor opfatter vi ting forskelligt, hvad er det, der påvirker vores oplevelser? Hvordan snydes vores hjerne, hvilke teknikker kan bruges til at manipulere os til at tænke og handle på en bestemt måde? Psykologiske retninger: (PA) Eleverne skal have en basisindføring i forskellige psykologiske retninger så som: Psyko-dynamikken, Behaviorismen, Eksistentiel og Humanistisk psykologi, Kognitiv psykologi, Socialpsykologi og Evolutionspsykologi. Derefter skal de kigge på forskellige cases, og forholde sig til dem med forskellige psykologiske retninger. Døden: (TB) Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige syn på døende og døden, både kulturelt og historisk. De skal introduceres for Johan Cullbergs krisefaser og på den form for sorgstøtte, der tilbydes bl.a. via Kræftens Bekæmpelse. Der ud over skal de forholde sig til og diskutere begreber som dødsstraf, aktivt dødshjælp og forskellige former for donationer. Trivsel og mistrivsel: (TB) Eleverne skal kigge på, hvad der sikrer dem god trivsel, og hvad der får dem til at mistrives. Dette føres videre i en undersøgelse af, hvad der sker med unge, der virkelig mistrives, hvilke psykiske lidelser der oftest rammer unge, og hvordan de hjælpes af behandlingssystemet i Danmark. Vi skal også kigge på, hvad man gør for/med de mennesker, der ligger uden for behandlingens rækkevide. Selvet, identitet og personlighed: (PA) Menneskets udvikling er et livslangt projekt, men hvordan er man blevet den, man er? Hvad påvirker personlighedens udvikling. Arv/miljø vil være kernepunkter i diskussionerne. Eleverne vil også blive introduceret for og skal forholde sig til søskendeteorien, fordoms-opbygning og mønsterbrydning. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 106 af Musikteori Spiller du meget musik, skal du gå i 10. klasse - og vil du gerne blive dygtigere, så har du mulighed for at vælge faget musikteori. Musikteori er et bogligt musikfag, der har ligeså mange undervisningstimer som f. eks engelsk eller matematik. Faget henvender sig til alle, der spiller musik og som har lyst til at dygtiggøre sig i de mere teoretiske dele af musikken. Udover nodelære, hvor du lærer at læse noder, så vil du også komme til at arbejde med harmonilære, musikanalyse, rytmelære, hørelære, skalaer og improvisation - alt sammen nyttige redskaber, hvis du vil være en dygtig musiker. Indholdsplan Musikteori Årsplan 2015-16 UGE 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 EMNE Introduktion og præsentation af faget Introduktion til nodesystemet Nodelære: Nodesystemet, nodelæsning og nodeskrivning. Herunder også introduktion til hørelæreprogrammet ”Earmaster” Dur- og molskalaer Intervaller: Introduktion til intervaller EFTERÅRSFERIE Harmonilære: Akkorder I Brobygning Harmonilære: Akkorder II JULEFERIE Funktionsanalyse: Kvintcirklen og den tonale kadence Musikanalyse Sverige Funktionsanalyse fortsat VINTERFERIE Harmonisering: Lær at sætte akkorder til sange Reharmonisering Komposition indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 107 af 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 MUSIKTEATER PÅSKE Aflytning og notation Satslære: lær at lave 2. stemmer / stemmeføring af akkorder SKRIFTLIGE PRØVER Improvisation og solospil Afsluttende skriftlig prøve i musikteori MUNDTLIGE PRØVER MUNDTLIGE PRØVER AFSLUTNINGSUGE Performance I faget Performance arbejder eleverne med at skabe, opleve og reflektere over dramatiske forløb. Valgfaget bygger på traditioner inden for drama og teater, og undervisningen kan spænde fra korte dramaforløb til visninger. Eleverne arbejder med drama og teater som oplevelses- og udtryksform, og der lægges vægt på glæden og udfordringen ved at bruge kroppen og stemmen som fortæller. Undervisningen omfatter de grundlæggende processer i forbindelse med teaterarbejde, De centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad i de enkelte forløb, men undervisningen tilrettelægges således, at eleverne kan tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle fem områder. Indholdsplan Krop og fysik: Eleverne skal i dette forløb arbejde med sin egen krop som med et instrument. Froløbet er delt op i mange forskellige fysiske projekter, hvor eleverne vil opdage at deres krop kan mere end de tror. De vil stifte bekendtskab med Akrobatik, det totalt ekspressive til standarddans og stomp. De vil skulle igennem hele forløbet skulle forholde sig til kropssprog og udstråling. Elevernes kondi og grundform er noget vil hele året vil have fokus på. Stemme og diktion: Eleverne skal i denne periode lære om stemme og diktion, her handler det om at bruge stemmen ordenligt. Eleverne vil få teknikker som de skal arbejde med og vil kunne bruge i andre skolesammenhænge og fag. Eleverne vil også stifte bekendtskab med Dubbing. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 108 af Scenefornemmelse: Eleverne skal i dette forløb lære at indtage rummet, give plads og tage den igen. De skal trænes i at være opmærksomme på, hvad der sker omkring dem, samt blive inde i deres eget univers. Selv om man syntes at man selv er den vigtigste på scenen, er det ikke sikkert publikum syntes det. Så her skal eleverne lære at være opmærksom på det de omgives af, medspiller, scenen og ikke mindst publikum. Karakteropbygning: I denne del af undervisningen vil eleverne ikke kun skulle arbejde med sig selv. De vil skulle gå ind og dybde analysere den tekst/karakter som de vil få til opgave at arbejde med. Finde frem til kernen og esensen af karakteren, og især hvordan man opbygger en karakter fra bunden. Teater-teknik: I dette forløb vil eleverne møde den tekniske del af teater. Hvordan en grundmakeup bliver lagt, skygger og masker. Samt special effects. Eleverne vil også prøve kræfter med lyd og lys, hvordan det kan forstærke eller forringe en forestilling. Kor og motion Kor Formålet med korundervisningen er, at eleverne i fællesskab får en oplevelse af at skabe et musikalsk udtryk gennem korsangen. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning med én ugentlig lektion af 75 minutters varighed. I korundervisningen arbejdes der med sang og sangteknik. Sangstemmens mange udtryksmæssige muligheder udforskes med det formål dels at give eleverne lyst til at synge og til i koret at skabe et fælles musikalsk udtryk. Der lægges særlig vægt på arbejdet med fælles puls, klang, intonation, rytmisk frasering, dynamik og flerstemmighed. Hver lektion indledes med 10-15 minutters opvarmning, hvor der arbejdes med grundlæggende sangteknik og stemmeopvarmning - herunder holdning, vejrtrækning, støtte og klang. I korundervisningen indstuderes flerstemmige korsatser primært hentet fra det rytmiske repertoire; pop, rock, soul og gospel. Satserne har forskellig sværhedsgrad, og undervisningen søges tilrettelagt så der igennem skoleåret vil være en progression i satsernes kompleksitet. Det er centralt for korundervisningen, at de numre, der arbejdes med, skal fremføres for et publikum. Der vil derfor i løbet af skoleåret være en række koncerter, hvor koret opfører de ting, der er arbejdet med. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 109 af Motion for 10. klasse Fælles-motion for 10. klasse Formålet med undervisningen i motion er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. 1 eller 2 gange ugentligt vil eleverne stifte bekendtskab med en række forskelligartede idrætsaktiviteter. Som for eksempel varierede løbe-aktiviteter/lege, diverse aerobe træningsformer, styrketræning med lav belastning samt kendte og ukendte boldspil. Eleverne gives mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Sideløbende med de praktiske aktiviteter vil eleverne blive indført i samspillet mellem fysisk aktivitet og livskvalitet. Det er målet at fysisk aktivitet opleves som glædesfyldt og ikke et tvunget nødvendigt onde. Fælles-motion er et af de få fag på Vesterdal efterskole hvor alle elever undervises i samlet flok. Derfor giver faget eleverne rig mulighed for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 110 af PRO – prøvefri 10. klasse PRO PRO er en prøvefri 10. Klasse. Eleverne har ikke boglige fag, men arbejder med større og mindre projekter i løbet af året. Ind i mellem vil der være forskellige kursusdage og fagdage. Der vil f.eks. være kursusdage der omhandler videoredigering, Photoshop, modellering m.m. PRO henvender sig til de elever som har lyst til at dygtiggøre sig inden for innovation, iværksætteri og ledelse. Fagets formål: Formålet med PRO er at udvikle elevernes evne til at være refleksive og nyskabende i forhold til viden, til samfundet og til virkeligheden. Undervisningens fokus er rettet mod nytænkning snarere end reproduktion, og undervisningen er af en karakter, der begunstiger og stimulerer kreativitet, giver næring til samarbejde, og som skaber mulighed for interaktion med den lokale og globale omverden. Indholdsplan PRO - Årsplan 2015-16 UGE FORLØB / PROJEKT 34 Teambuilding Forskellige samarbejdsøvelser, energizers m.m. 35 Intro til PRO Der arbejdes i dagsværksteder med fokus på samarbejde, kommunikation og idégenerering. 36 37 Projekt: Naturens dag Eleverne skal planlægge og afholde et arrangement til Naturens dag. Eleverne skal blive i weekenden hvor arrangementet afholdes d. 13/9. 38 Evaluering af Naturens dag PRO-modellen præsenteres. Der arbejdes med begrebsafklaring, gruppedynamik og roller. Google-drev oprettes m.m. 39 40 Projekt: VE Eleverne følger PRO-modellen med særligt fokus på afsæt, idégenerering og mellemlanding. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 111 af 41 Danish entrepreneurship award 2013. Skriftlig beskrivelse af idé m.m. klargøres. 42 EFTERÅRSFERIE 43 Danish entrepreneurship award 2013. Skriftlig beskrivelse af idé m.m. klargøres. Deadline d. 24/10-2013 44 Kursus i materialevalg og prototyper Eleverne lærer at lave forskellige modeller og arbejder med forskellige materialer. 45 46 47 Danish entrepreneurship award 2014. Finalen afholdes i Fredericia d. 19/11-2014. Kursusdage og evaluering. 48 49 PRO ”brobygning”- besøg på uddannelsesinstitutioner Projekt: Opgave fra virksomheder Eleverne arbejde med en opgave stillet af en virksomhed/kommune/forening m.m. 50 51 Projekt: Next Level. Introduktion og opstart af Next Level. Projekt: 4 hvide T-shirt og Danmarksindsamlingen Eleverne får udleveret hvide T-shirts, hvor opgaven er at generere så mange penge som muligt til danmarksindsamlingen. 52 JULEFERIE 2 3 4 Next Level: DM i entreprenørskab Eleverne følger PRO-modellen. Skriftlig beskrivelse deadline. 5 NORGE 6 Danmarksindsamlingen Eleverne følger PRO-modellen med særligt fokus på realisering, landing og evaluering. 7 VINTERFERIE 8 Kursusuge 9 10 Projekt: Opgave fra virksomheder Eleverne arbejde med en opgave stillet af en virksomhed/kommune/forening m.m. 11 indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 112 af 12 Next Level: DM i entreprenørskab. Finaledeltager offentliggøres. Eleverne følger PRO-modellen. 13 14 MUSIKTEATER MUSIKTEATER / PÅSKEFERIE indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 113 af Køkken Overordnet mål: At skabe sunde kostvaner hos de unge med henblik på at fremme sundhed og velvære. Gennem samarbejde at fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen og efterskolelivet. Gennem oplysning om sunde og usunde råvarer, at forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt. At eleverne opnår øget indsigt i behandling og bearbejdelse af fødevarer. Dags- og ugerytme Køkkenarbejde: Alle elever inddrages aktivt i køkkenarbejdet. Du er i køkkenet ca. to uger om formiddagen i løbet af skoleåret, hvor du er med at tilberede alle retter til den pågældende dag samt hjælper til med forefaldende arbejde. Hver dag er der 6 elever i køkkenet. Måltiderne: Vi serverer dagligt 6 måltider vekslende mellem hoved- og mellemmåltider. Der er mødepligt til morgenmad og middagsmad, hvor vi spiser sammen ved dækkede borde. Arbejdsopgaver Normale skoledage Eleverne møder i køkkenet kl. 7.45. De arbejder til i køkkenet til ca. kl.13.30 Der er i køkkenet en række opgaver, som skal varetages: Chefkok: Hjælper med at lave den varme mad. Den kolde kok: Hjælper med at lave aftensbuffeten. Bager: Bager dagens brød Den grønne kok: Hjælper med at lave vegetarmaden og salaterne Kræser: Sørger for at spisesalen er ren og pæn Opvasker: Vasker op og hjælper med vasketøjet. Weekend-forplejning Weekenden: Her har weekend-eleverne lavet kostplanen i samarbejde med køkkenet. Der serveres brunch enten lørdag eller søndag. indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 114 af Skoledagens opbygning Morgenmad Der serveres morgenmad fra kl. 7.10 til kl. 7.40. Morgenmaden er obligatorisk for alle elever. Samling Der afholdes formiddagssamling kl. 11.45. formiddagssamlingen varetages af skolens lærere og forstander således at hver lærer har en uge og forstanderen afholder resten af samlingerne. Samlingerne startes og sluttes oftest med en sang. Indholdet af samlingen kan være et aktuelt emne eller andet som der findes vedkommende for eleverne. Formålet med samlingen er at eleverne gennem foredrag og diskussion af forskellige emner får øjnene op for tilværelsens mange facetter af tilværelsen. Rengøring Rengøringen er organiseret således, at hvert elevhus er ansvarlig for et område på skolen. Et bestemt antal elever fra hvert hus skal gøre rent på skolens fællesområder, resten på husets fællesområder. De respektive huse aftaler selv – i samarbejde med deres huslærer(e), hvem der gør rent hvor. Første formiddagsfag Første formiddagsfag går fra 8.15 til 9.15. Der henvises til de enkelte fag for indholds og formålsbeskrivelser. Formiddagsservering Der er formiddagspause med servering fra kl. 9.15 til 9.35. Se i øvrigt køkkenafsnittet (4.5). Andet formiddagsfag Andet formiddagsfag går fra 9.35 til 10.35. Der henvises til de enkelte fag for indholds- og formålsbeskrivelser. Tredje formiddagsfag tredje formiddagsfag går fra 10.40 til 11.40. Der henvises til de enkelte fag for indholds- og formålsbeskrivelser. Middagsmad Der er middagsmad fra kl. 12.10 til ca. kl.12.50. Middagsmaden er obligatorisk. Der er i forbindelse med maden postomdeling og beskeder. Se i øvrigt køkkenafsnitet (4.5) Lommepengebank I umiddelbar forlængelse af middagsmaden er der lommepengebank på skolens kontor. Forældre og elever har mulighed for at sætte penge ind på en konto enten kontant eller via giro. Eleven kan hæve i middagspausen fra når middagssamlingen er slut og til der ikke længere er kø i banken. Eftermiddagen Eftermiddagen opbygning er forskellig fra dag til dag. Der henvises til dags og uge planen for placeringen af disse timer, og der henvises til de enkelte fag for indholds- og formålsbeskrivelser. Aftensmad Der serveres aftensmad fra kl. 17.30 til kl.18.00. Aftensmaden er frivillig. Se i øvrigt køkkenafsnittet Stilletime indholdsplan 15 Udskrevet: 24-09 Side 115 af Der er stilletime for eleverne fra kl. 18.30 –19.30 på hverdagene. Stilletimen er tænkt som det tidspunkt på dagen, hvor eleverne har mulighed for at ”geare” lidt ned, slappe af og få ro, eller hvor de har mulighed for at lave lektier. I stilletimen skal eleverne enten være i eget hus eller i et klasselokale, hvor der kan laves lektier. Skolen tilbyder i denne time lektiehjælp for de elever, der måtte ønske dette Aftenaktiviteter Der er mandag til torsdag aften en række frivillige tilbud til eleverne. Indholdet og formålet med aktiviteterne er i nogen grad et fælles anliggende mellem lærere og elever og kan derfor ikke præcist indholdsbeskrives. Skolen ønsker dog eleverne skal have et positivt og aktivt engagement i tilværelsen og ser frivillige aftenaktiviteter som en væsentlig mulighed her for. Ugeplan Onsdagsaftener (fællesaftener) Fællesaftenerne er obligatoriske arrangementer, der foregår hver onsdag kl. 19.45. Disse aftener består af en lang række – hovedsagligt kulturelle arrangementer der har til formål at styrke fællesskabsfølelsen i elevholdet gennem en række fælles oplevelser. Aftnerne har endvidere til formål at vise eleverne et mangfoldigt og rigt udbud af forskellige kulturelle tilbud, således at eleverne får et åbent, nysgerrigt og positivt forhold til forskellige kulturer og kulturelle tilbud Medarbejdermøder Der afholdes et medarbejdermøder om ugen. Medarbejdermødet er delt i to. Et åbent møde med elevdeltagelse og et lukket møde uden elever til stede. Der udarbejdes særskilte dagsordner og referater for disse møder. Personsager behandles udelukkende på lukkede møder. Gruppemøder Der afholdes ca. 10 gruppemøder i løbet af skoleåret. Møderne har til formål, at eleverne skal opleve nærheden og omsorgen fra en lille og tryg gruppe. Den enkelte elev skal opleve, at der er mindst 1 voksen der bekymre sig og passe på eleven. På gruppemødet planlægges gruppeweekenden og der tales om dagligdags problemer ved efterskolelivet. Fællesmøder Der er skemalagt ca10 fællesmøder i løbet af skoleåret. Fællesmødet har til formål gennem et møde der følger traditionelle demokratiske spille regler at løse evt. problemstillinger og uoverensstemmelser. Møderne har endvidere til for at lære eleverne om demokratiske spilleregler. Husmøder Der er husmøde hver tirsdag fra 13.55 til 14.25. Her har eleverne mulighed for at diskutere deres boområdes specifikke problemer. Formålet med husmødet er, at eleverne lærer at tage ansvar over for at få tingene i huset til at fungere, samt at udvise hensyn over for hinanden. Desuden er der ved samme anledning rengøringstjek på værelserne, hvor huslæreren tjekker at disse er rengjorte og opryddelige. indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 116 af 12 Introduktionsforløb Søndag d. 16. august: 13.00-14.00 Ankomst og indflytning i husene 14.00 Velkomst i Stjernen - og efter samling er der husmøde m. huslærerne 17.30 Aftensmad i spisesalen 19.00 Orienteringsløb rundt på skolen 21.15 Servering 22.00 I eget hus Mandag d. 17. august: Introduktionsdag Torsdag d. 20. august: 8.00 Rengøring på skolen/fællesområder i husene 8.30 Undervisning 14.10 Valgfag Aften: Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter. Fredag d. 21. august: 8.00 Rengøring på skolen/fællesområder i husene 8.30 Undervisning 13.15 Husmøde/værelsesrengøring 14.00 Motion 15.15 WEEKEND 16.15 Samling for alle, der bliver i weekenden Formiddag: Div. lege mv. på skolens område 13.30 Husmøde 14.15 Samling i Stjernen med efterfølgende Weekenden d. 21. – 23. august: Fagvalg – Periode A1 (Stjernen) Mandag d. 24. august: TEMA: ”Krop og omegn” gruppemøde 15.30 16.45 1. vagten laver aftensmad sammen med sin 8.45 Nye fag – Alle mødes i Valhalla gruppe (alle hverdage er det sådan) 10.45 Alle mødes igen i ”Valhalla” – Nye fag 17.30 Aftensmad (Alle hverdage) 13.30 Valgfagene fortsætter (Linje A1) 18.30 – 19.30 ”Stilletime” (Alle hverdage) 15.30 Kor/Motion for alle Aften: Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter. 2. vagten laver aftenservering sammen med sin gruppe. 21.15 Servering 22.00 I eget hus Tirsdag d. 18. august: 7.45 Rengøring på skolen/fællesområder og i husene (i Valhalla) 9.00 Alle mødes i Stjernen Inddeling i undervisningshold, hvorefter fagene begynder. 9.15 Pause – Servering i spisesal 9.35 Inddeling i nye undervisningshold (Pos 2 og 3). 13.05 Opsætning af personlige computere til Vesterdals net og printere. 14.30 Evt. fællessang, når konfiguration af computere er afsluttet 15.15 Motion (Alle mødes i Stjernen) Aften: Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter. Onsdag d. 19. august: Normal hverdag – med undervisning 9.45 Valgfag (Alle mødes i Stjernen) 13.00-16.00 19.45 Aktiviteter med klasserne Fællesaften (hver onsdag aften) onsdag –torsdag d. 26. – 27. august: Gruppetur – og ”Goddaw-fest”, når vi kommer tilbage torsdag. torsdag d. 5. september: Vi løber Ejby natløb Weekenden d. 31. aug – 1. september: TEMA: Kunst og kreaweekend Weekenden d. 8. - 9. september: TEMA: Krop og omegn Husk, at du skal deltage i mindst én af de tre første weekender - og du må meget gerne blive her i dem alle! indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 117 af 12 Første skoledage Skoleårets første dage følger ovenstående plan. Gruppeture Gruppeturen er en to døgns tur i kontaktgrupperne, der har til formål at ryste grupperne sammen. Det er samtidig en markering af slutningen på introforløbet. Velkomstfest Go’dawfesten afholdes torsdag i anden skoleuge. Det er en temafest med tema som fx melodigradprix Temaweekender i skolestarten De tre første weekender afholdes, planlægges og gennemføres af lærerne. Eleverne skal være på skolen i en af disse weekender, således det ikke kommer bag på eleven at det er sjovt at være her i weekenden. Gruppeweekender Langt overvejende af weekenderne er gruppeweekender – se kap7. Eleverne står for planlægningen og gennemførelsen af disse weekender. Elever der planlægger gruppeweekend har mødepligt hele weekenden Anderledes dage Der er i skoleåret skemalagt en række anderledes dage (se årskalender). Disse dage har varierende tema og plan, men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls- og indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af disse dage. Emneuge Der er i skoleåret ikke skemalagt en emneuge Forældreweekend og forældredag Der er i skoleåret skemalagt et forældrearrangement (se årskalender) Dette har til formål at styrke skolehjem kontakten. Igennem et socialt arrangement lærer forældre, elever og medarbejdere hinanden bedre at kende. Brobygning, selvvalgt opgave og projekt opgave Der er i skoleåret skemalagt halvanden anderledes uge. Disse uger har til formål at 9. kl får udarbejdet deres projektopgave som er en del af deres afgangsprøve. I den anden uge har 9. kl timer i fysik/kemi, biologi, geografi, kristendom. 10 kl. deltager i første uge i lovpligtig brobygning og udarbejder sideløbende en selvvalgt opgave som afleveres tirsdag i anden uge. Ugerne er endnu ikke planlagt, men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls- og indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af ugen. Snetur til Sverige Skolen tager i dette skoleår til Sverige (Se årskalender). Turens formål tager et oplevelsespædagogisk udgangspunkt og har til formål gennem oplevelser i det fri, at styrke elevernes lyst og evne til at begå sig i anderledes kulturer og miljøer. Turen skal lære eleven at klare sig udendørs under til tider barske betingelser, hvor det at være afhængige af hinanden og hjælpe hinanden er et vilkår. indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 118 af 12 Musikteater Skolen laver i dette skoleår musikteater. Musikteateret er en udvidelse af valgfagslinjen af samme navn. Forløbet er endnu ikke planlagt, men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls- og indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af musikteateret. Udtalelser Der skrives to udtalelser til hver elev. En midtvejsudtalelse og en endelig udtalelse. Midtvejsudtalelserne skrives på baggrund af skriftlige evalueringer fra formiddagsfagslærere, eftermiddagsfagslærere og fra køkkenet. Udtalelsen til jul er meget ”ærlig” der skrives om vores indtryk af elevens stærke og svage sider. Den endelige udtalelse er en traditionel udtalelse, der skrives som en del af efterskolebeviset. Udtalelserne bearbejdes i grupper og på medarbejdermøder, og efterbearbejdes af skolens forstander. Udtalelser/karakterer vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave Der udarbejdes en udtalelse til hver 9. kl. elev som en del af evaluering af elevens projektopgave. Udtalelsen læses højt for eleven hvorefter eleven har lejlighed til at give kommentarer. Udtalelsen vedlægges efterskole og prøvebevis ved skoleårets afslutning. Elever, der har gennemført obligatorisk selvvalgt opgave, modtager en mundtlig kritik af deres præstation samt en karakter indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 119 af 12 Prøver Der udarbejdes et regnskab for hver enkelt elev under hele prøveperioden, således at skolen sikrer sig, at de af ministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse overholdes. Skriftlige prøver Organiseringen af skriftlige prøver foregår som vist i nedenstående eksempel, der er sidste år plan. indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 120 af 12 Mundtlige prøver DAGSFORLØB(2014): Kl. Aktivitet: 07.30 Morgenmad 08.00 Samling i Stjernen Bemærkninger Mødepligt Mødepligt, også selv om man skal til prøve i løbet af formiddagen. 08.30 – 09.00 Rengøring af fællesområder og Dog ikke på ”skolen” værelser. 09.00 Samling i Stjernen for alle der skal på udflugt eller aktivitet. I løbet af den mundtlige prøveperiode skal man deltage i 6 ting (prøver eller aktiviteter), hvoraf én skal være rengøring. Om formiddagen må man kun opholde sig i eget hus eller i Lilleskoven. 10.00 – 10.30 Servering i Spisesalen 12.15 Varm mad 12.45 Lommepengebank Mødepligt 14.30 – 16.30 Eftermiddagsfag man – tors Torsdag er der ikke motion. Fredag er der husrengøring. Er man færdig med prøven har man fri kl. 14.00. 16.45 2.vagten og delvis 3.vagten Rengøring af skolen Skolen må først forlades kl. 17.00 – hvis man er færdig med sin rengøring 17.30 Aftensmad 18.30 – 19.30 Stilletime 1.vagten Kontrol af værelser! Bixen åbner efter stilletimen, - når værelser og skole er OK ! indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 121 af 12 Skoleårets afslutning Hovedrengøring Plan Mandag den 23. juni: Tirsdag den 24. juni: Elevernes værelser skal være pakket sammen. Det foregår i stilletimen samt i yderligere én time (Fra 18.30–20.30) Alle ting fra vægge og loft skal være pillet ned. Alle ting i skabe og skuffer skal være tømt og pakket i poser eller kasser. Opholdstuerne skal være ryddet. Vægge og loft skal være renset for ophæng. Alt dette skal være afsluttet inden kl. 20.30!!!!!! HOVEDRENGØRING: Alle lærere og elever møder til samling kl. 8.00 i foredragssalen Madras-betræk skal eleven enten tage med hjem eller smide væk! Det bliver meget lange dage. Der er ikke fri før vi er færdige med dagens opgave. Derfor bestemmer den lærer man gør rent sammen med, hvornår man har fri! Onsdag den 25. juni: HOVEDRENGØRING: Skolens elevtelefoner kan ikke benyttes denne dag! Formål Formålet med hovedrengøringsdagene er at eleverne får oplevelsen af at aflevere skolen i lige så pæn stand som de modtog den. Dagene starter med fælles undervisning i de opgaver der er på dagen. Eleverne får i løbet af dagen oplevelsen af at det kan betale sig at hjælpe hinanden og at gå systematisk til værks. Afslutningsdage Plan(2014) torsdag den 26. juni: AFSLUTTENDE TUR: fredag den 27. juni: AFSLUTTENDE TUR / Afsluttende fest lørdag den 28. juni: Afhentningsdagsdag: kl. 10.30 kl. 11.00 kl. 13.00 kl. 14.00 kl. 15.00 kl. 17.00 Brunch Rengøring og klargøring af Stjernen. Aflevering af værelser Forældre ankommer / pakning af værelser til biler Kaffe i hall og spisesal. Sidste samling i Stjernen Tak for året! Farvel og på gensyn! indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 122 af 12 Formål Afslutningsdagene har til formål at eleverne får sagt farvel til hinanden og til lærerne på en god måde. Der skal være tid til at mindes og til at snakke om skoleåret der gik, men der skal også være en række aktiviteter der ligeledes har det overvejende formål at mindes og styrke det sociale sammenhold. Arbejdsdage før sommerferie Dagsplan for arbejdsdag: Mandag den 2. juli: Arbejdsopgaver: kl. 08.00 kl. 08.30 kl. 10.00 kl. 10.30 kl. 12.00 kl. 14.30 Fælles kaffe med rundstykker. Køkkenet Lærermøde Formiddagskaffe Køkkenet Lærermøde/diverse arbejdsopgaver. Lettere frokost. Køkkenet Diverse arbejdsopgaver. kl. 16.00 Slut Defineres efter behov og aftales på lærermødet indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 123 af 12 Tilsyn med elever Aftenvagt Første-vagt 1. vagten møder kl. 16.10 og læser i vagtbogen. 1.vagten hjælper 2.vagten med værelsestjek 1. vagten mødes med sin gruppe i køkkenet kl. 16.45 og laver aftensmad sammen med denne. 1. vagtens gruppe spiser aftensmad før de øvrige elever, og skal være færdige med dette og klar til at servicere de andre elever, når spisesalen åbnes kl. 17.30. Under aftensmaden sørger 1. vagten for at måltidet afvikles så det er hyggeligt at være i spisesalen, samt at 1. vagtens gruppe får serveret, fyldt fade, ryddet brugt service af osv. Maden ryddes ud tidligst kl. 18.00, og eleverne skal forlade spisesalen senest kl. 18.10. Derefter vaskes op og køkken og spisesal rengøres. Endvidere sørges for at en elev tørrer borde af i hall og på lærerværelse. 1. vagten skal også sørge for at flaget tages ned. I stilletimen sørger 1. vagten for, at der er ro på skolen og yder lektiehjælp til evt. interesserede fra kl. 18.30 - 19.30 i klasselokalerne. Efter stilletimen kan 1. vagten tilbyde en aftenaktivitet, eller være på skolen sammen med eleverne som det aftales med vagtgruppen. Inden vagtens afslutning går 1. vagten en runde og lukker og slukker på skolen, hvor det er muligt. 1. vagten har fri kl. 22.00. Anden-vagt 2. vagten møder kl. 16.10, og starter med at læse i vagtbogen. Der tjekkes om nogen er fraværende eller syge her på stedet. 2. vagten sørger for at vagttelefonen omstilles og tager denne med sig. Vagten starter med en runde i alle husene, hvor det tjekkes om alle værelser ser ordentlige ud. Hvis dette ikke er tilfældet skal eleverne blive på værelset til det er godkendt og i orden. Ved runden i husene tilses også evt. syge elever. Fra kl. 17.30 - 18.00, mens der er aftensmad, er 2. vagten i spisesalen og sørger sammen med 1. vagten for, at måltidet afvikles, så det er hyggeligt at være i spisesalen. 2. vagten tager sig også af diverse opgaver (besvare telefon, udlevere musiknøgle etc.) så 1. vagten kan koncentrere sin energi i køkken og spisesal. I stilletimen går 2. vagten en runde i husene og sørger for at der er ro, samt tilser evt. syge igen. Efter kl. 19.30 skal vagten være på skolen eller beboelsesområderne sammen med eleverne. 2. vagten laver aftenservering sammen med sin gruppe og serverer den senest kl. 21.15. Kl. 21.45 ryddes serveringen til side og 2. vagten sørger for at der er ryddet op i hallen. Udgangslisten tjekkes om alle elever er kommet tilbage til skolen. Kl. 22.00 skal eleverne være på eget boområde, og der skal være ro. 2. vagten siger godnat og kontrollerer, at alle elever er til stede, samt at der er lukket og slukket overalt på skolen. Det er et stort arbejde at lukke og slukke overalt, og det er derfor ofte at 2. vagten får lidt hjælp af de andre i vagtgruppen, men det er 2. vagtens ansvar at alle døre og vinduer er låst inden vedkommende går hjem. 2. vagten noterer i vagtbogen, hvordan aftenen er forløbet. Inden vagtens afslutning bør man tjekke, at den lærer, der har sovevagten, har husket at tænde lys, samt evt. at orientere sovevagten, hvis der noget denne bør være opmærksom på (evt. uro i et af husene, syge elever eller lign.) 2. Vagten har fri kl. 23.00 og kan herefter tage hjem. indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 124 af 12 Tredje-vagt 3. vagten møder i løbet af aftenen for at tilbyde en aftenaktivitet – oftest dog i tidsrummet 19.30 – 21.30. Tidspunkt og omfang aftales i vagtgrupperne. Der bør altid være mindst én aktivitet om aftenen. Puljen af 3. vagtstimer bruges efter aftale med vagtgruppen. Ikke afholdt 3. vagt aftales med vagtgruppen – aflyses en 3. vagt lang tid i forvejen aftales dette med forstanderen. Weekendvagt Weekendvagten dækker tidsrummet fredag kl. 15.15 til søndag kl. 16.00 og deles af to lærere (enkelte weekender er der dog tildelt en ekstra weekendvagt). Lærer 1: Har vagt fredag Søndag 15.15 – 24.00 09.00 – 16.00 Lærer 2: Har vagt lørdag 09.00 – 24.00 Ekstra: 7,4 timer – placeres efter behov, men samlet. Denne fordeling sikrer, at enhver weekendvagt har en fridag i løbet af weekenden. Der er ingen stilletime fredag, lørdag og søndag. Fredag og lørdag skal eleverne være på boområderne (der hvor de skal sove) kl. 23.00, med mindre vagterne og gruppen har besluttet noget andet, men hvis en elev ikke deltager i et fælles arrangement, skal eleven være på boområderne efter 23.00. I weekenden må eleverne gerne overnatte i andre huse og på andre værelser, dog drenge i drengehuse og piger i pigehuse. Både fredag og lørdag skal eleverne skrive sig på en soveliste - også selvom de sover på deres eget værelse. Tidligere elever på weekendbesøg må ikke sove i de blandede huse. Har en elev, der bor i et blandet hus, sovende gæster af modsat køn må gæsten finde et drenge/pigehus af tilsvarende køn at sove i. (21-8-97) Vagtlæreren sørger for at sovelisten ligges frem, således at eleverne kan skrive sig på denne senest kl. 20.00. Der må ikke være flere end 12 elever i et hus (14 i Fisken) og højst 3 elever på samme værelse. Det er ikke tilladt at sove i opholdsstuen. Endvidere skal mindst én værelsesbeboer være på skolen i weekenden for at andre elever kan sove på værelset (16-03-98). Weekendsovelisten skal ligge i vagtbogen efter godnatrunden. Sovevagt/morgenvagt Nattevagt De lærere der bor på skolen har sovevagt fordelt på faste ugedage. Sovevagten har ansvaret i tidsrummet 23.00 – 07.15 søndag - torsdag, og i tidsrummet 24.00 – 9.00 fredag og lørdag nat. Den lærer, der har sovevagten, skal sørge for at tænde udendørslyset, inden vagten påbegyndes. Sovevagten kan kontaktes af 2. vagten inden denne slutter sin vagt, såfremt 2. vagten vurderer, at der er ting sovevagten bør være særlig opmærksom på. Morgenvagt Morgenvagtens opgave: Morgenvagten møder kl. 07.15 indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 125 af 12 1. Morgenvagten orienterer sig i ”vagtbogen” om eventuelle hændelser ”siden sidst”. Vagtbogen er tilgængelig på alle computere og kan derfor nås hjemmefra via internettet. 2. Sygemeldinger modtages på lærerværelset eller på kontoret fra kl. 7.15 Eleverne skal være på plads i spisesalen kl. 7.30. Morgenvagten siger ”godmorgen” til eleverne ved at gå rundt kl. 07.30 og kontrollere, at alle elever er kommet op. Ved elevers fødselsdag ønsker morgenvagten ”tillykke”. Dagens eventuelle fødselar popper op på intranettets forside Samlet ”Velbekomme” er signal til at forlade spisesalen. (senest 7.40) Morgenvagten følger op på sygemeldinger samt for-sent-elever: Noterer sygefravær og oversovning i vagtbogen Vurderer om syge elever yderligere skal tilses indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 126 af 12 Bilag 1: Regnskab over flyttedage: 1. flyttedag: Vi flytter en skoledag fra mandag d. 21/9 (uge 39) til søndag d. 27/9 (uge 40). Indholdsbeskrivelse søndag (Efterskolernes dag): 08.30: 09.00: 09.15: 09.45: 10.00: 11.30: 12.30: 18.00: Morgenmad Samling i Stjernen Rengøring - fællesområder Rengøring—huse Klargøring på hold, korprøver m.m. Frokost Alle elever fordelt på div. hold (Rundvisere, krea, film, idræt, drama, sammenspilshold, PRO, 10. klasse, 9. klasse) Aftensmad indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 127 af 12 2. flyttedag Flytter vi en skoledag fra fredag d. 11/3 (uge 10) til lørdag d. 19/3 (uge 11). Indholdsbeskrivelse lørdag (premieredag musikteater). 9.00: 09.30: 10.00: 12.00: 15.30: 18.00: 19.30: Morgenmad Rengøring De respektive hold lægger sidste hånd på forberedelserne af musikteateret. Frokost Premiere Aftensmad Forestilling Desuden 1 Vi flytter en skoledag fra fredag d. 6/5 til søndag d. 1/5. Da det er indenfor samme uge, er der ikke tale om en egentlig flyttedag. Indholdsbeskrivelse søndag indhentes af skolens ledelse, når detailplanlægningen har fundet sted. Desuden 2 Vi flytter en skoledag fra fredag d. 13/11 til søndag d. 8/11. . Da det er indenfor samme uge, er der ikke tale om en egentlig flyttedag. Indholdsbeskrivelse søndag: Uddannelsestema: 09.30: Morgenmad 10.00: Rengøring 10.30: Oplæg og div aktiviteter vedr. studie– og uddannelsesvalg. 12.10: Frokost 13.00—15.00 Oplæg og div aktiviteter vedr. studie– og uddannelsesvalg fortsat. Aktiviteterne koordineres af Vesterdals to uddannelsesvejledere og involverer alle elever. Dagens formål er at opkvalificere elevernes uddannelsesvalg, således at de ikke blot vælger den ”slagne” vej, men vælger en vej, som både er realistisk og vedrørende for den enkelte elev. indholdsplan 15-1 Udskrevet: 24-09-1 Side 128 af 12 Bilag 2: Vagtgrupper, planer for tilsyn, motion og samlinger Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Vagtlærere 2015/2016 Udskrevet d. 1. juli 2015 AFTENVAGTER: Mandag: Tracey, Flemming, Sara, Gregers Tirsdag: Frederik, Mathilde, Mette, Lasse Onsdag: Thomas, Ejvind, Peter Torsdag: Rikke, Anna, Sandra, Gitte SOVEVAGTER: Har du brug for en lærer i tidsrummet 23.00 – 7.30 (efter at 2. vagten er taget hjem) – er der altid en lærer på skolen, der har ”sovevagt”. Gå efter den lærerbolig, hvor udelamperne er tændt. Her kan du se, hvilke lærere der har sovevagt: Før jul: Efter jul: Søndag: Gregers Thomas Mandag: Tracey Gregers/Tracey Tirsdag: Frederik/Peter Frederik Onsdag: Thomas Peter Torsdag: Gitte/Peter Gitte Weekendvagter: Weekendvagterne går på skift mellem lærerne – se på vagtplanen, hvem der har weekendvagt/sovevagt. FORDELING AF HUSLÆRERE: Skytten: Lasse & Mathilde Fisken: Mette & Frederik Vægten: Sandra & Gitte Vædderen: Anna & Ejvind Vandmanden: Flemming & Sara Løven: Thomas Jomfruen: Tracey & Rikke Tyren: Gregers Stenbukken: Peter Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Uge Man-dag Sønden dag den Mandag 1 33 10-aug 16-aug 34 17-aug 23-aug Udskrevet d. 01-07-2015 Skoleåret 2015-16 Vagtplan 2 Tirsdag 3 1 2 Onsdag 3 1 2 GM FS TB LH FN MD TP EJ Torsdag 3 1 2 Fredag Sovevagt Weekend 3 AN SL GH AN Grp. tur RS AN SL Modtage F+S L 1 2 TP EJ ME TP GM PA 35 24-aug 30-aug SR GM FS ME LH FN 36 31-aug 06-sep TB SR GM MD ME LH PA TP FS EJ FS 37 07-sep 13-sep FS TB SR FN MD ME EJ PA SL GH RS 38 14-sep 20-sep GM FS TB LH FN MD TP EJ AN SL GH 39 21-sep 27-sep 40 28-sep 41 05-okt 42 12-okt 18-okt 43 19-okt 25-okt FS TB SR LH FN MD PA TP AN SL GH SL SR GM AN 44 26-okt 01-nov GM FS TB ME LH FN EJ PA Anderledes døgn MD LH PA GH 45 02-nov 08-nov SR GM FS MD ME LH TP EJ RS AN SL ME AN TP PA 46 09-nov 15-nov TB SR GM ME MD TP TP TP AN 47 16-nov 22-nov FS GM GM ME 48 23-nov 29-nov Osodage LH FN MD EJ PA GH RS AN FN SR FN LH 49 30-nov 06-dec FS TB SR ME LH FN TP EJ SL GH RS LH PA PA MD 50 07-dec 13-dec GM FS TB MD ME LH PA TP AN SL GH AN FS TB TB PA ME LH FN PA TP RS AN SL 04-okt SR GM FS MD ME LH EJ PA GH RS AN 11-okt TB SR GM FN MD ME TP EJ SL GH RS Ejby natløb SR Forl. weekend FS RS GH GH ME GM FN FN SL LH TB RS TB PA PA PA PA MD GH RS EJ PA SR AN PA Efterårsferie Efterårsferie GM FORÆLDREWEEKEND GH Forl. weekend PÆD PA TP Brobygningsuge/projektopgave SR GM FS FN MD ME EJ PA SL RS AN SL Juleferie 51 14-dec 20-dec 52 21-dec 27-dec 53 28-dec 03-jan 1 04-jan 10-jan TB SR GM LH FN MD TP EJ GH RS AN PA SL FN FN 2 11-jan 17-jan FS TB SR ME LH FN PA TP SL GH RS ME AN GM GM 3 18-jan 24-jan GM FS TB MD ME LH EJ PA AN SL GH MD TP TP SL 4 25-jan 31-jan SR GM FS FN MD ME TP EJ 5 01-feb 07-feb TP TP TP 6 08-feb 14-feb 7 15-feb 21-feb 8 22-feb Juleferie Juleferie LH Snetur PA Snetur TB SR GM LH FN MD PA TP RS AN SL Vinterferie ME EJ Vinterferie 28-feb FS TB SR ME LH FN EJ PA GH RS AN 9 29-feb 06-mar GM FS TB MD ME LH TP EJ SL GH RS 10 07-mar 13-mar SR GM FS FN MD ME PA TP AN SL GH 11 14-mar 20-mar GM TP GH 12 21-mar 27-mar ME GH PA 13 28-mar 03-apr GM 14 04-apr 15 11-apr 16 18-apr GH Filmweekend AN Årsmøde PA Forl. weekend GH GH ?? ?? ?? PA PA PA PA PA PA PA GM PA MD PA TB GM Påske FS PA PA TP LH FN MD EJ PA RS AN SL 10-apr TB SR GM ME LH FN TP EJ GH RS AN LH TB TB EJ 17-apr FS TB SR MD ME LH PA TP Motionsdøgn RS GH GH SL 24-apr GM FS TB FN MD ME EJ PA PA PA PA SL GH RS SL ME TB Kr. Himmelfart TP TP TP 17 25-apr 01-maj SR GM FS LH FN MD TP EJ 18 02-maj 08-maj TB SR GM ME LH FN 19 09-maj 15-maj FS TB SR MD ME LH PA TP 20 16-maj 22-maj 21 23-maj 29-maj GM FS TB LH FN MD TP EJ 22 30-maj 05-jun 23 06-jun 12-jun 24 13-jun 25 20-jun SR SL St. Bededag LH Pinse PA SR RS PA PA PA RS AN SR RS TP PA GH RS AN PA LH PA MD SR GM FS ME LH FN PA TP SL GH RS GH SL GH ME TB SR GM MD ME LH EJ PA AN SL GH EJ MD FN RS 19-jun FS TB SR FN MD ME TP EJ RS AN SL FS FN GM SR 26-jun GM FS TB LH FN MD PA TP GH RS AN SL FN MD ME EJ PA AN SL GH AN GM TP Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Udskrevet d. 01-07-2015 Skoleåret 2015-16 08A - Særlige vagter SÆRLIGE VAGTER: Start kl. 1 2 3 4 5 10 9 6 8 13 14 15 16 16-08-2015 : Godnat vagt 21:30 22-08-2015 Ekstra weekendvagt Første 18-09-2015 Lukkevagt fredag inden forlænget weekend 15:15 20-09-2015 Vagt forlænget weekend 08:00 21-09-2015 08:00 Vagt forlænget weekend 21-09-2015 Modtage efter forlænget weekend 18:00 27-09-2015 Eft. Dag Ekstra weekendvagt 09-10-2015 : Fredag før efterårsferien (samtaler) 17:30 18-10-2015 : Søndag efter efterårsferien 18:00 29-10-2015 Aftensovevagt anderledes døgn 29-10-2015 Aftensovevagt anderledes døgn 07-11-2015 Ekstra vagt forældreweekend Lukkevagt forlænget weekend 12-11-2015 16:10 12-11-2015 Vagt forlænget weekend 18:30 13-11-2015 Vagt forlænget weekend 08:00 15-11-2015 Vagt forlænget weekend 16:30 15-11-2015 Modtagevagt forlænget weekend 18:00 18-12-2015 : Fredag før juleferien 14:30 03-01-2016 : Efter juleferien 18:00 05-02-2016 : Fredag efter Sneturen 12:00 Fredag 05-02-16 kl. 18.30 til søndag 07-02-16 kl.18.00 07-02-2016 Søndag efter Snetur 18:00 12-02-2016 : Fredag før vinterferien 15:15 21-02-2016 : Søndag efter vinterferien 18:00 27.02.2016 : Ekstra weekendvagt filmweekend 10-03-2016 Lukkevagt forlænget weekend 15:15 13-03-2016 Modtage søndag 18:00 14-03-2016 Mandag i musikteater (2.vagt) 16:10 15-03-2016 Tirsdag i musikteater (2.vagt) 16:10 16-03-2016 : Onsdag i musikteater (2.vagt) 16:10 17-03-2016 : Torsdag i musikteater (2.vagt) 16:10 18-03-2016 Fredag i musikteater (2.vagt) 16:10 19-03-2016 Lørdag i musikteater (2.vagt) 16:10 20-03-2016 Søndag i musikteater (2.vagt) 16:10 21-03-2016 Mandag i musikteater (2.vagt) 16:10 22-03-2016 Tirsdag i musikteater (2.vagt) 16:10 23-03-2016 Onsdag efter musikteater 16:10 01-04-2015 kl. 18.30 til 06-04-15 kl.18.00 28-03-2016 Mandag 2. påskedag modtage 18.00 14-04-2016 Sovevagt motionsdøgn 23:00 14-04-2016 Sovevagt motionsdøgn 23:00 21-04-2016 Vagt inden St. bededag 16.10 22-04-2016 : St. Bededag torsdag 18:30 22-04-2016 : fredag 09:00 24-04-2016 16.30 Søndagsvagt 24-04-2016 18.00 Søndagsvagt 04-05-2016 Vagt inden Kr himmelfart 16:10 04-05-2016 18:30 til 08-05-2016 18:00 Søndag efter Kr. himmelfart 08-05-2016 18:00 13-05-2016 Vagt inden Pinse 15:15 14-05-2016 Pinse lørdag 16:30 15-05-2016 : Pinse søndag 16:30 16-05-2016 : Pinse mandag 09:00 16-05-2016 : 2. PINSEDAG 18:00 18-06-2016 Ekstra weekendvagt Sidste 21-06-2016 Rengøringsvagt (forlænget 1. vagt) 22:00 22-06-2016 : Rengøringsvagt (forlænget 1. vagt) 22:00 23-06-2016 Afsluttendetur nattevagt 23-06-2016 Afsluttendetur nattevagt 24-06-2016 Nattevagt sidste nat 24-06-2016 Nattevagt sidste nat 25-06-2016 Sidste dag 08:00 Slut kl. 23:00 18:30 18:00 18:00 23:00 = = = Timer VAGT 1,50 PA AN 7,40 3,25 10,00 10,00 5,00 SR PA PA PA FS 7,40 19:00 23:00 = = 1,50 5,00 6,00 6,00 PA GM SR LH GH 7,40 18:30 23:00 15:15 18:00 23:00 18:00 23:00 18:30 2,25 4,50 7,25 1,50 5,00 = = = 3,50 5,00 6,50 71,50 23:00 22:00 23:00 5,00 = = 6,50 5,00 PÆD PA PA PA PA SL LH PA TP GH ME EJ AN 7,40 18:30 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 23:00 18:30 3,25 5,00 6,83 6,83 6,83 6,83 6,83 6,83 6,83 6,83 6,83 2,25 = 23:00 07:00 07:00 18.30 23:00 15:30 18.00 23:00 18:30 84,50 5,50 *2/3 *2/3 6,00 4,50 5,50 6,50 11,00 = 1,50 = 5,50 6,00 2,33 2,25 ?? 23:00 18:30 23:00 23:00 18:00 23:00 5,00 3,25 6,50 6,50 9,00 5,00 PA PA GM TP GH TB PA MD TP ME GH PA PA GM AN SR SL PA PA PA PA SR PA RS LH TP TP TP SL GM 7,40 23:00 23:00 1,00 1,00 6,00 6,00 3,00 3,00 16:00 8,00 GH PA RS FS PA GM TP Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Skoleåret 2015-16 Morgenvagter Uge Mandag den: 33 10-08 1 2 3 1 34 17-08 35 24-08 36 31-08 37 07-09 2 3 1 2 38 14-09 39 21-09 40 28-09 41 05-10 42 12-10 43 19-10 44 26-10 45 02-11 46 09-11 47 16-11 48 23-11 49 30-11 50 07-12 51 14-12 52 21-12 53 28-12 1 04-01 2 11-01 3 18-01 4 25-01 5 01-02 6 08-02 7 15-02 8 22-02 9 29-02 10 07-03 11 14-03 12 21-03 13 28-03 14 04-04 15 11-04 16 18-04 17 25-04 18 02-05 19 09-05 20 16-05 21 23-05 22 30-05 23 06-06 24 13-06 25 20-06 3 1 2 3 1 2 3 1 1 2 3 1 2 3 1 2 1 3 2 3 1 2 3 1 2 3 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag TP SL RS MD SL AN EJ ME LH GM EJ RS GM FN SR MD EJ AN SL TB GH PA AN TB AN TB AN MD GH SL SL TP EJ SL LH MD EJ TB AN SR PA RS GH TB AN LH FN LH LH FN PA MD FS SR GH Tysklandstur Efterårsferie FN RS GM ME TP GH GM TP RS ME ME RS LH PA TB SR ME PA AN MD TP SR AN EJ PA Brobygningsuge/projektopgave Juleafslutning Juleferie Juleferie FS SL RS GH MD TB PA MD RS FS FS LH FN PA FN FN SR AN EJ Snetur SR TB ME RS RS EJ SR Snetur FS MD TB FS GH PA SL TB GM Vinterferie FN GH GM Musikteater Musikteater GH SL SL FN TP RS SL FS FS PA GM MD AN GH MD FS PA TB GM ME PA PA TP PA = Valgfagsdag FS FN GM TP ME GM TP PA GM ME TP PA TP Film- og naturdag Påske FN ME PA ME GH SR EJ Korstævne St. Bededag SR Filmfestival Skr. Prøver Kr. Himmelfart LH PA SR LH PA TP PA EJ FS PA EJ TP PA (Tur) Skr. Prøver Musikfestival/Anderledes Pinse Mundtlige prøver Afslutningsuge Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Uge Tirsdag den: 0 33 11-08 1 34 18-08 2 35 25-08 3 36 01-09 4 37 08-09 5 38 15-09 6 39 22-09 7 40 29-09 8 Skoleåret 2015-16 Tirsdagsmotion Lærer 1 Lærer 2 Lærer 3 Lærer 4 MD MD MD MD MD MD MD MD PA PA PA PA PA PA PA PA SL SL SL SL SL SL SL SL RS RS RS RS RS RS RS RS MD MD MD GM GM GM 41 06-10 42 13-10 9 43 20-10 10 44 27-10 11 45 03-11 12 46 10-11 (Musiktour) 13 47 17-11 14 48 24-11 Brobygningsuge/projektopgave OSO + fagdage 15 49 01-12 16 50 08-12 17 51 15-12 18 52 22-12 1 29-12 2 05-01 19 3 12-01 20 4 19-01 21 5 26-01 22 6 02-02 23 7 09-02 24 8 16-02 9 23-02 25 10 01-03 26 11 08-03 27 12 15-03 28 13 22-03 29 14 29-03 30 15 05-04 31 16 12-04 32 17 19-04 33 18 26-04 34 19 03-05 35 20 10-05 36 21 17-05 37 22 24-05 38 23 31-05 39 24 07-06 40 25 14-06 41 26 21-06 Efterårsferie MD MD MD GM GM GM FS FS FS FS FS FS AN AN AN AN AN AN Juleferie Juleferie MD MD MD GM GM GM MD MD GM GM MD MD MD GM GM GM ME ME ME SL SL SL ME ME SL SL Norge Vinterferie ME ME ME SL SL SL Musikteater MD MD FN FN SR SR LH LH Motionsdøgn MD Filmfestival FN FN SR MD MD MD MD FN FN FN FN LH Skr. Prøver SR SR SR SR Mundtlige prøver Mundtlige prøver Afsluningsuge LH LH LH LH Vesterdal Efterskole Gl. Assensvej 12 5580 Nørre Aaby Skoleåret 2015-16 Fredagsmotion Uge Fredag den: 0 33 14-08 1 34 21-08 2 35 28-08 3 36 04-09 4 37 11-09 5 38 18-09 6 39 25-09 7 40 02-10 8 41 09-10 42 16-10 9 43 23-10 10 44 30-10 11 45 06-11 Lærer 1 Lærer 2 Lærer 3 Lærer 4 SR SR SR LH LH LH FS FS FS AN AN AN Anderledes dag SR SR SR LH LH LH FS FS FS AN AN AN SaLHmtaler Samtaler Efterårsferie GM LH TB TP Anderledes døgn GM LH TB TP 12 46 13-11 Pædagogisk dag 13 47 20-11 Brobygningsuge/projektopgave 14 48 27-11 15 49 04-12 16 50 11-12 17 51 18-12 18 52 25-12 53 01-01 1 08-01 19 2 15-01 Samtaler Samtaler 20 3 22-01 21 4 29-01 Snetur Norge Snetur Norge 22 5 05-02 23 6 12-02 24 7 19-02 8 26-02 GM GM GM LH LH LH TB TB TB TP TP TP Juleafslutning Juleafslut Juleferie Juleferie GM GM GM SR SR SR AN AN AN TP TP TP Vinterferie GM GM SR SR AN AN 25 9 04-03 26 10 11-03 27 11 18-03 Musikteater 28 12 25-03 Musikteater Påske 29 13 01-04 30 14 08-04 31 15 15-04 32 16 22-04 33 17 29-04 34 18 06-05 35 19 13-05 36 20 20-05 37 21 27-05 38 22 03-06 39 23 10-06 40 24 17-06 41 25 24-06 TP TP Forlænget weekend ME ME RS RS FS FS SL SL Motionsdøgn St. Bededag ME RS FS SL Kr. Himmelfart Skr. Prøver ME RS FS SL Anderledes dag ME ME RS RS FS FS Mundtlige prøver Mundtlige prøver Mundtlige prøver Afsluningsuge SL SL Skoleåret 2015-16 Tirsdage+samling+klaver Uge nr 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 1 2 3 1 2 3 1 2 1 3 2 3 1 2 3 1 2 3 1 Uge 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 Tirsdage Samling Gruppemøde TP Husmøde TP Gruppemøde TP Husmøde FN Gruppemøde TP Fællesmøde TP Gruppemøde SR Fællesmøde RS Klaver Man Ons Tor Fre FN FN FN FN FN FN AN FN FN FN FN AN FN LH AN FN FN AN LH FN LH LH AN FN LH AN FN LH FN FN AN FN LH AN LH AN AN AN AN (Ferie) Gruppemøde AN Fællesmøde TP Gruppemøde GH/TB Vejledning Fællesmøde TP LH AN (Opgaver) (Galladag) TP Gruppemøde GM (Norge) Fællesmøde TP Gruppemøde TB LH FN FN LH Fællesmøde LH Gruppemøde GH Fællesmøde TP Gruppemøde TP LH LH AN LH SL GM FN LH AN AN AN LH LH FN FN LH LH LH LH AN AN LH FN LH AN AN FN FN LH FN AN LH AN LH FN FN FN AN FN AN (Juleferie) (Juleferie) FN (Sverige) Fællesmøde Ferie Gruppemøde Fællesmøde TP Gruppemøde MD LH Musikteater Påske Fællesmøde TP Gruppemøde EJ Fællesmøde TP Gruppemøde ME Fællesmøde TP (Prøver) TP Gruppemøde TP Fællesmøde Musikfestival Gruppemøde PA Fællesmøde FS (Prøver) TP (Prøver) (Afslutning) AN FN AN LH FN AN LH FN AN LH AN LH AN LH FN FN FN AN AN LH
© Copyright 2024