Slides fra forelæsningen

Indholdsplan
Skoleåret 2014-2015
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 1 af 13
Indholdsfortegnelse
Skolens grundlag ..........................................................................................................................................4
Skolens værdigrundlag: ............................................................................................................................4
Resultat af selvevaluering 13 ....................................................................................................................5
Skolens organisation ....................................................................................................................................6
Skolens bestyrelse ....................................................................................................................................6
Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole: .....................................................................................................8
Medarbejderråd.........................................................................................................................................9
Elevråd .....................................................................................................................................................9
Skolens Elevgruppe....................................................................................................................................10
Elevlister .................................................................................................................................................10
Navn, adresse .....................................................................................................................................10
Køkkenhold .........................................................................................................................................12
Skema ........................................................................................................................................................13
Dagsstruktur ...........................................................................................................................................13
Afvigelser fra alm. skema ........................................................................................................................15
Årskalender.............................................................................................................................................16
Fagvalg ...................................................................................................................................................18
Periode A1 ..........................................................................................................................................18
Periode B1 ..............................................................................................................................................19
Periode A2 ..........................................................................................................................................20
Periode B2 ..........................................................................................................................................20
Periode A3 ..........................................................................................................................................20
Musikteater ..........................................................................................................................................20
Periode 4 .............................................................................................................................................20
Periode 5 .............................................................................................................................................20
Fag. Formål, indhold m.v. ...........................................................................................................................21
Valgfag ...................................................................................................................................................21
Krop og bevægelse .............................................................................................................................21
Friluftsliv ..............................................................................................................................................24
Sang og musik .....................................................................................................................................25
Drama .................................................................................................................................................29
Kunst og værkstedsfag ........................................................................................................................30
Medie ..................................................................................................................................................35
Prøveforberedende fag ...............................................................................................................................37
Dansk .....................................................................................................................................................37
Indholdsplaner .....................................................................................................................................44
Matematik ...............................................................................................................................................49
Indholdsplaner .....................................................................................................................................53
Engelsk ...................................................................................................................................................55
Indholdsplaner .....................................................................................................................................60
Fysik/Kemi ..............................................................................................................................................62
Indholdsplaner .....................................................................................................................................67
Biologi .....................................................................................................................................................72
Indholdsplan ........................................................................................................................................75
Geografi ..................................................................................................................................................76
Indholdsplan ........................................................................................................................................79
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 2 af 13
Historie ...................................................................................................................................................80
Indholdsplan ........................................................................................................................................82
Kristendomskundskab .............................................................................................................................84
Indholdsplan ........................................................................................................................................86
Samfundsfag ...........................................................................................................................................87
Indholdsplan ........................................................................................................................................91
Tysk .....................................................................................................................................................92
Indholdsplaner .....................................................................................................................................96
Idræt .....................................................................................................................................................99
Indholdsplan: ..................................................................................................................................... 101
Kreativt projekt ...................................................................................................................................... 103
Indholdsplan ...................................................................................................................................... 103
Film og medie ....................................................................................................................................... 105
Indholdsplan ...................................................................................................................................... 105
Samf10 ................................................................................................................................................. 108
Indholdsplan ...................................................................................................................................... 109
Musikteori ............................................................................................................................................. 111
Indholdsplan ...................................................................................................................................... 111
Kor og motion ....................................................................................................................................... 112
Kor .................................................................................................................................................... 112
Motion for 10. klasse ................................................................................................................................ 113
PRO – prøvefri 10. klasse......................................................................................................................... 114
Køkken ..................................................................................................................................................... 117
Dags- og ugerytme ............................................................................................................................ 117
Arbejdsopgaver ................................................................................................................................. 117
Weekend-forplejning.......................................................................................................................... 117
Skoledagens opbygning ........................................................................................................................... 118
Dags og ugeplan ................................................................................................................................... 118
Morgenmad ....................................................................................................................................... 118
Samling ............................................................................................................................................. 118
Rengøring ......................................................................................................................................... 118
Første formiddagsfag ........................................................................................................................ 118
Formiddagsservering ......................................................................................................................... 118
Andet formiddagsfag ......................................................................................................................... 118
Tredje formiddagsfag ......................................................................................................................... 118
Middagsmad ...................................................................................................................................... 118
Lommepengebank ............................................................................................................................. 118
Eftermiddagen ................................................................................................................................... 118
Aftensmad ......................................................................................................................................... 119
Stilletime ............................................................................................................................................ 119
Aftenaktiviteter ................................................................................................................................... 119
Ugeplan ................................................................................................................................................ 119
Onsdagsaftener (fællesaftener) ......................................................................................................... 119
Medarbejdermøder ............................................................................................................................ 119
Gruppemøder .................................................................................................................................... 119
Fællesmøder ..................................................................................................................................... 119
Husmøder ......................................................................................................................................... 119
Introduktionsforløb ............................................................................................................................. 120
Gruppeweekender ............................................................................................................................. 121
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 3 af 13
Anderledes dage ............................................................................................................................... 121
Emneuge ........................................................................................................................................... 121
Forældreweekend og forældredag ..................................................................................................... 121
Brobygning, selvvalgt opgave og projekt opgave ............................................................................... 121
Snetur til Norge ................................................................................................................................. 121
Musikteater ........................................................................................................................................ 122
Udtalelser.............................................................................................................................................. 122
Udtalelser/karakterer vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave .................................................... 122
Prøver ................................................................................................................................................... 123
Skriftlige prøver ................................................................................................................................. 123
Mundtlige prøver ............................................................................................................................... 123
Skoleårets afslutning ............................................................................................................................. 125
Hovedrengøring ................................................................................................................................. 125
Afslutningsdage ................................................................................................................................. 125
Arbejdsdage før sommerferie ............................................................................................................ 126
Tilsyn med elever ..................................................................................................................................... 127
Aftenvagt............................................................................................................................................... 127
Første-vagt ........................................................................................................................................ 127
Anden-vagt ........................................................................................................................................ 127
Tredje-vagt ........................................................................................................................................ 128
Weekendvagt ........................................................................................................................................ 128
Sovevagt/morgenvagt ........................................................................................................................... 128
Nattevagt ........................................................................................................................................... 128
Morgenvagt ....................................................................................................................................... 128
Bilag 1: Regnskab over flyttedage: ........................................................................................................... 130
Bilag 2: Vagtgrupper, planer for tilsyn, motion og samlinger ..................................................................... 132
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 4 af 13
Skolens grundlag
Skolens værdigrundlag:

Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse,
vække og engagere. Det sker bedst i et humørfyldt og farverigt dagligt
samvær præget af livsglæde, oplevelser, omsorg og krav om
ansvarlighed.

Målet er udvikling af elevernes personlighed med henblik på et positivt og
aktivt engagement i skolelivet og tilværelsen i øvrigt. Respekten for det
enkelte menneskes værdi og unikke egenskaber danner udgangspunkt for
personlig og faglig udvikling.

Forskellighed er en styrke, og der skal gives plads for den enkeltes tanker
og meninger i et forpligtende fællesskab, hvor samværet bygger på
tolerance og respektfuld samtale.
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 5 af 13
Resultat af selvevaluering 13
Samlet set er det tydeligt, at Efterskole.dk spiller en meget stor rolle for især drengenes valg af efterskole—
i hvert fald markerer over halvdelen, at det er der, de har ”mødt” os første gang. For drengene i 9. klasse er
tallet endnu højere. Ca. 1/3 af eleverne på tværs af køn og årgange, hører første gang om os fra familie.
Venner spiller en langt større rolle for pigerne end for drengene.
De faktorer, der samlet set har haft størst betydning for elevernes valg af efterskole, er i prioriteret
rækkefølge:
1. Den generelle stemning på skolen
2. Skolens valgfag
3. De fysiske rammer
Den generelle stemning samt valgfag scorer meget højt hos alle grupper af respondenter, hvorfor det er
områder, vi hele tiden skal have for øje, værne om og udvikle. Når vi ved, at en meget stor del af drengene
finder os på Efterskole.dk, og at de samtidig vægter valgfag og stemning meget højt i deres valg af skole,
er det klart, at vi i høj grad skal pleje denne platform, sørge for at vores valgfag bliver godt og
fyldestgørende præsenteret, samt forsøge på bedst mulig måde at formidle skolens generelle stemning på
siden. Fra Efterskole.dk er vores Facebook– og hjemmeside kun et klik væk, så disse skal naturligvis på
samme måde i høj grad formidle stemning samt info om valgfag.
Selvevalueringen har bekræftet os i vores formodninger om, at især stemning og valgfag er væsentlige
faktorer for eleverne, og den understreger dermed vigtigheden af det arbejde, vi allerede nu er i fuld gang
med på hhv. Facebook, hjemmeside og efterskole.dk.
Vigtigheden af de fysiske rammer kommer heller ikke som nogen overraskelse for os. Disse skal som
tidligere nævnt repræsentere et miljø, som er dynamisk og fordrende for den generelle stemning. Det er
vigtigt, at eleverne kan se sig selv i disse rammer, og i det lys er det afgørende, at kommende elever kan
se, at nuværende og tidligere elever har sat deres aftryk på skolen, hvad de således også selv kan komme
til. PRO-klassen redesignede i skoleåret 12/13 vores hall-område, hvilket har haft en stor positiv betydning
for rummets dynamik og stemning, og også i indeværende skoleår skal der foretages kosmetiske
ændringer. De fysiske rammer skal give eleverne indtryk af at være en del af en historie, som de selv kan
skrive videre på.
Mht. PRO-klassen er konklusionen, at vi skal være skarpere i vores kommunikation vedr. PRO. De
kommende elever skal kunne forstå konceptet, de skal vide, hvilke kompetencer PRO vil kunne bibringe
dem, og de skal i særdeleshed forstå, at PRO ikke er en eliteklasse, men et åbent tilbud. Vi afholder i marts
måned en informationsaften for de kommende 10. klasses elever, hvor de vil få indsigt i såvel den
konventionelle 10. klasse og de valgfag, man her har mulighed for at vælge, samt PRO. Først efter dette
møde skal eleverne tage stilling til, hvilken 10. klasse de ønsker at gå i.
Selvevaluering 15
Næste selvevaluering gennemføres ultimo november 2015
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 6 af 13
Skolens organisation
Skolens bestyrelse
Forretningsorden
for
Bestyrelsen ved Vesterdal Efterskole
1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart efter generalforsamlingens afholdelse og
vælger formand, næstformand og sekretær.
2. Ordinære bestyrelsesmøder indkaldes af skolens kontor, når formanden begærer
det.
3. Ekstraordinære bestyrelsesmøder skal indkaldes, når mindst 2 medlemmer af
bestyrelsen ønsker det. (Jf. skolens vedtægter). Ekstraordinære bestyrelsesmøder
skal indkaldes mindst 8 dages varsel. De kan dog i undtagelsestilfælde indkaldes
med kortere varsel end 8 dage.
4. Indvarsling af bestyrelsesmøder sker skriftligt (post eller mail) med mindst 7 dages
varsel med angivelse af forslag til dagsorden.
5. Punkter, der ikke er optaget på denne dagsorden, kan kun behandles og afgøres på
bestyrelsesmødet, når samtlige medlemmer er til stede og enstemmigt beslutter at
behandle punktet.
6. Der udarbejdes på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen en plan for
årets bestyrelsesmøder.
7. Bestyrelsens beslutninger træffes på bestyrelsesmøder
8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer er til stede. (Jf.
skolens vedtægter).
9. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Beslutninger om køb, salg og
pantsætning af fast ejendom træffes dog med et kvalificeret flertal på 5 medlemmer.
(Jf. skolens vedtægter)
10.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
11.
Afstemningen skal ske skriftligt, når blot et medlem ønsker det.
12.
Afgørelsen af en sag – undtaget de i pkt. 1 nævnte valg – skal udsættes til nyt
møde, hvis 2 medlemmer ønsker det. Dette møde holdes i så fald i løbet af en
måned.
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 7 af 13
13.
Formanden – eller i dennes fravær næstformanden – leder forhandlingerne og
afstemningerne og sørger for, at beslutningerne og eventuelt afstemningsresultat
indføres i en beslutningsprotokol.
14.
Efter hvert møde udarbejdes referat, som tilsendes bestyrelsens medlemmer
senest en uge efter mødet. Referatet godkendes og underskrives ved mødets
afslutning af det refererede mødes deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at
få sin afvigende mening indført i referatet. Formanden sørger for, at de trufne
beslutninger udføres.
15.
Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i forhandlinger eller afstemninger, der
angår forhold mellem skolen og vedkommende selv eller dennes nærmeste. Et
bestyrelsesmedlem må ej heller deltage i forhandlinger eller afstemninger mellem
skolen og tredjemand, hvis medlemmet har interesser heri, som strider mod skolens
interesser.
16.
Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg bestående af 3
bestyrelsesmedlemmer samt forstanderen. Et forretningsudvalgs opgave er at bistå
formanden med at udføre de trufne beslutninger og i øvrigt at servicere bestyrelsen.
Bestyrelsen orienteres på det følgende møde om forretningsudvalgets arbejde.
17.
Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg til løsning af konkrete opgaver.
18.
Før hver ordinær generalforsamling gennemgår bestyrelsen udkast til
formandens beretning for perioden siden sidste generalforsamling og et oplæg til
skolens virksomhed for den kommende periode. Ligeledes gennemgås skolens
regnskab.
19.
Den generalforsamlingsvalgte suppleant kan deltage i bestyrelsens møder
uden stemmeret
Således vedtaget den 24. maj 2005
(Underskrives af formand og bestyrelsesmedlemmer).
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 8 af 13
Bestyrelsen for Vesterdal Efterskole:
Ole Grønbæk, formand
Brydegaardsvej 20
5683 Haarby
tlf.: 64 76 10 91
Finn Schousboe, næstformand
Gl. Assensvej 18
5580 Nr. Åby
tlf.: 28 11 85 79
Lone E. Jensen
Gl. Assensvej 1
5580 Nr. Aaby
tlf.: 40 97 74 58
Bent Holm
Hestehaven 5
5500 Middelfart
tlf.: 64 41 19 14
Bente Fornitz
Berlin 32
5463 Harndrup
tlf.: 64 88 14 50
Kaj Madsen
Tybrindvej 30
5592 Ejby
tlf.: 64 46 15 98
Arne Vingum Jensen
Boltinggårdvej 30
5750 Ringe
tlf.: 62 62 51 50
Birgit Reimers Dyrholm, suppleant
Taulov Kirkevej 38
7000 Fredericia
tlf.: 28 40 52 20
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 9 af 13
Medarbejderråd
Medarbejderrådsformand er i skoleåret 2014-15 Frederik Nordahl. Medarbejderrådet holder møder 1-2
gange ugentligt. Mødet er delt i en åben del, hvor der ikke kan diskuteres personspørgsmål, og en lukket
del, hvor der tages sager op, der angår enkelte personer.
Elevråd
Der er tradition for et elevråd på skolen. Blandt elevrådets medlemmer vælges to repræsentanter til at
deltage i medarbejderrådsmødernes åbne del.
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 10 af 13
Skolens Elevgruppe
Elevlister
Navn, adresse
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 11 af 13
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 12 af
Køkkenhold
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 13 af
Skema
Dagsstruktur
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 14 af
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 15 af
Afvigelser fra alm. skema
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 16 af 13
Årskalender
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 17 af 13
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 18 af 13
Fagvalg
Periode A1
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 19 af
Periode B1
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 20 af
Periode A2
Periode B2
Periode A3
Musikteater
Periode 4
Periode 5
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 21 af
Fag. Formål, indhold m.v.
Valgfag
Krop og bevægelse
Formål
Formålet med undervisningen i ”Krop og bevægelse” er, at give eleverne begejstring for kropslig
udfoldelse. Gennem alsidige fysiske erfaringer
ønsker vi at skabe:
-
begejstring for bevægelse
social læring og samvær
sundhed og velvære, fysisk og mentalt
kropsbevidsthed og kropskontrol
alsidige kropslige erfaringer
selvværd og selvtillid
betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold
indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Begejstring for bevægelse
Tilbuddene inden for ”krop og bevægelse” skal først og fremmest give eleven lyst til kropslig
udfoldelse. Aldersgruppen fravælger ofte den etablerede foreningsidræt og de unge bærer præg af
ringe fysik træning. Udbuddene skal være alsidige og gerne en blanding af traditionelle og
utraditionelle bevægelsesformer.
Social læring og samvær
Gennem forskellige øvelser og discipliner oplever eleven sig selv i en social sammenhæng, hvor
samarbejde, gensidig respekt, ansvar og forståelse for psykiske og fysiske grænser er væsentlige
elementer.






Sundhed og velvære, fysisk og mentalt
Kropsbevidsthed og kropskontrol
Alsidige kropslige erfaringer
Selvværd og selvtillid
Betydning af livslang fysisk udfoldelse og vedligehold
Indsigt i nye og gamle traditioner for kropslig udfoldelse
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 22 af
Indholdsplan
Valg A1: Sport 101
Udtrykket 101 (“One-oh-one”) bruges I det amerikanske uddannelses system til at beskrive alle former for
intro-forløb.
Titlen er i Vesterdals tilfælde særdeles rammende. Forløbet er nemlig på alle måder tænkt som et
introduktions/ opstartsforløb. Dette gælder både fagligt og i særdeleshed socialt.
Du vil i forløbet blive introduceret for de forskellige muligheder man som elev har for at dyrke idræt på - eller i
nærheden af - Vesterdal.
Aktiviteterne kan spænde meget bredt - fra kendte boldspil som håndbold, volleyball, fodbold, basketball mm.
over softball, futsal, lacrosse, golf, ultimate, voldsbold, cricket, tennis, løb, lege, mountainbike, konkurrencer
mm.
Det præcise indhold fastlægger valgholdet i fællesskab, og hvis du har dyrket en lidt anderledes idrætsgren du
mener andre bør introduceres for, prøver vi også at finde plads til det.
På periodens valgfagsdag tager vi på tur med skolens bus Røde Ruth og prøver kræfter med nogle aktiviteter,
som ikke kan opleves i Vesterdals umiddelbare nærhed.
Fælles for alle aktiviteter er at glæde, humør og det legende element har en central plads.
Valg B1: Adventure race
Direkte oversat betyder adventurerace ’eventyr løb’. Og i bedste eventyrstil er der i adventurerace altid flere
prøvelser… Måske en sko med pludder, en prins på en jernhest, en mørk skov eller en gul og blå prinsesse dog ALTID med en lykkelig slutning. Adventurerace er løb, der kombinerer flere idrætsdiscipliner og
udfordrende opgaver. Løb, i form af bl.a. orienteringsløb og terrænløb, er oftest det gennemgående element,
blandet med cykling, forcering af diverse forhindringer, vand, udfordrende opgaver, samarbejdsøvelser,
’våben’ etc.
Det er sjovt, til tider hårdt, udfordrende, anderledes og oftest beskidt. Forløbet afsluttes med et 6-timers
adventurerace, som vil gå over stok og sten, gennem land og by og i tykt og tyndt. Så kom og sved med Ejvind
og Flemse – du vil helt sikkert ikke fortryde det!
Valg A2: Slagbold
Målet er at eleverne
- tilegner sig færdigheder inden for slagbold
- samarbejder om at udvikle spillet
- får indsigt i kroppens fysiske funktioner
- får kendskab til faktorer der har betydning for et holds præstation
Indholdet er:
- Badminton
- Tennis
- Volleybold
- Hockey
- Squash
- Diverse småspil
Valg B2+Valg4: Dans
Du vil blive en del af en koreografi og vi vil afprøve forskellige dansegenrer som er inspireret af funk, moderne,
dancehall, house, rytmisk gymnastik og latinamerikanske danse.
I dans arbejder vi med kroppens styrke og smidighed som en forudsætning for at lære dansens teknikker så vi
kan opføre en mindre opvisning på skolen.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 23 af
I timerne vil det i høj grad blive dyrket, at man ikke skal være bange for sin krop. Man vil blive udfordret i
forskellige former for bevægelser, med et twist af det improviserede, for til sidst at opnå en størrer forståelse
og indsigt i, hvad kroppen egentlig kan og hvilke slags bevægelser man kan sammensætte. Alt dette sker
gradvist, og undervisningen vil bære stort præg af, at dansen først og fremmest er for sjov og udfordrer den
enkelte.
Valg A3: Spring i luften
I valgfaget Spring i luften vil eleverne blive præsenteret for discipliner inden for redskabs- og
springgymnastikken på begynderniveau. Herunder vil timerne indeholde grundtræning af kroppen som en
forudsætning for at kunne mestre spring og gymnastik. Hver time starter med en grundig kropsopvarmning
samt en styrkedel fokuseret særligt på arme, mave og ben-muskler og løbeturer kan forekomme!
De spring eleverne vil komme igennem er ruller, vejrmøller, araberspring, forlæns + baglæns salto, kraftspring,
overslag, flikflak. Derudover håndstand, kolbøtter, balancetræning. Målet med faget er, at udfordre eleverne
på deres mod og fysiske formåen. Når de opbygger dette og lærer springene, vil de turde mere og opleve en
selvforglemmelse.
Valg 4: Amerikansk fodbold
I dette forløb vil du blive præsenteret for amerikansk fodbold og en tillempet non-contact udgave af spillet
kaldet flagfootball, hvor der spilles med de såkaldte flag-bælter.
Du skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som spillene bygger på. Her tænkes for eksempel
på sparke- og kasteteknik, løbemønstre og tackleformer. Derudover gennemgås også spillenes regler og de
mest grundlæggende taktiske elementer.
Som en del af forløbet indlægges en eller flere ekskursioner til Middelfart, Kolding og Vejle, hvor vi skal træne
Amerikansk fodbold med udstyr - det vil sige hjelme og skulder/ brystbeskyttelse.
Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding.
Valg 5: Verdensidræt
Forløbet tager sit udgangspunkt i det faktum at stort set alle verdens lande har en eller flere idræts-discipliner,
der i det pågældende land betragtes som værende national-sporten.
Eleverne skal med andre ord på en ”rejse” verden rundt, med idrætten som fokus.
Rejsen starter i Danmark, hvor håndboldspillet for godt og vel 100 år siden blev opfundet. Herfra videre til
England for at spille fodbold, petanque i Frankrig, Tae Kwon Do i Korea, Capoeira i Brasilien, Baseball i USA,
Hockey i Canada og så videre.
Eleverne skal gennem øvelser tilegne sig de forskellige elementer som disciplinerne bygger på. Her tænkes
for eksempel på pitchet, slaget og brugen af gribehandsken i baseball. Derudover gennemgås også spillenes
regler og de mest grundlæggende taktiske elementer.
Afsluttende skal alle spil afprøves i deres helhed.
I forbindelse med gennemgangen af de forskellige discipliner, vil eleverne desuden blive præsenteret for
historiske og kulturelle fakta vedrørende disciplinerne.
Hver lektion vil starte med fælles opvarmning og slutte med udstrækning/ afspænding.
Valg 5: Helsetrip
Helsetripholdet skal igennem en sundhedsrejse for krop og sjæl. De vil blive præsenteret for teori om sund
kost og ernæring, naturlige hudplejeprodukter, meditation og mindfulness og herefter afprøve teorien. De skal
desuden via hård fysisk træning få sved på panden og forbedre deres kondition, mærke deres krops
muligheder og grænser. Der vil også være plads til elevernes egne ideer om, hvad velvære er for dem.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 24 af
Friluftsliv
Friluftsliv
Fagets formål er, at eleverne igennem undervisningen tilegner sig færdigheder så glæden ved at opholde sig i
det fri øges.
Gennem oplevelser er det ligeledes ønsket, at eleverne får mod og lyst til også selv, på egen hånd, at dyrke
friluftslivet i samvær med andre.
Undervisningen vil blive bygget op omkring det at færdes i naturen og at overnatte i det fri.
Undervisningen vil derfor bl.a. indeholde følgende af friluftslivets basisemner: kort og kompas, vandring,
pionering, primitiv madlavning samt overnatning i det fri.
Ud over de nævnte færdigheder vil forløbet også byde på forskellige andre udendørsaktiviteter som bl.a.
klatring og diverse friluftslege. Legene skal være med til at skabe en holdfølelse og øge samarbejdsevnen.
Der bestræbes at hele forløbet afvikles udendørs for bevidst at signalere: ”at der ikke findes dårligt vejr, kun
dårlig påklædning”.
Undervisningen tilrettelægges som hold- og gruppeundervisning. Samarbejde, respekt, oplevelse, sansning og
fordybelse er vigtige aspekter ved friluftslivet.
I undervisningen inddrages diskussioner af bredere karakter: regler for færdsel i naturen, forurening/larm/skidt,
natur contra kultur, menneskets plads i naturen…
Endelig må faget gerne bibringe eleven en forståelse for de moderne livsvilkår set i forhold til evig gyldige
vilkår som at være: Tør, varm og mæt.
Indholdsplan
Valg 5: Friluftsliv
Målet er at eleven gennem forskellige aktiviteter i det fri
tilegner sig færdigheder i at begå sig i naturen
får erfaringer med samarbejdets betydning
får blik for naturens rekreative værdier
prøver at overskride det vedkommende tidligere troede var ens grænse
Indholdet er blandt andet:
Kort- og kompaslære
Vandaktiviteter herunder bygge tømmerflåde
Primitiv madlavning, herunder anvendelse af naturens spisekammer
Bygning med rafter
Fiskeri, rejestrygning
Overnatning i det fri
Idræt med natur
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 25 af
Sang og musik
Formål:
Formålet med undervisningen i sang og musik er, at eleverne udvikler deres evne til at udtrykke sig gennem
musik, og til at opleve musik. Undervisningen skal give dem forudsætninger for at kunne tage aktiv del i
musiklivet samt inspirere til selvstændigt at arbejde videre med musikken.
Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes
følelsesmæssige og intellektuelle udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv
som en del af et fællesskab.
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse og åbenhed overfor forskellige genre indenfor den rytmiske
musik, samt styrke deres evne til at vurdere udtryk og udførelse indenfor denne musik.
Centrale kundskabs og færdighedsområder:
Musikundervisningen tager primært sit udgangspunkt i elevernes arbejde med at gengive musik. Der arbejdes
herudover med at komponere og at improvisere.
Der arbejdes med hovedområderne; rytmisk sammenspil, begynderguitar, sang, kor, musikteori.
De fag, der tilbydes indenfor sang og musik vil oftest være: forskellige former for rytmisk sammenspil, akustisk
sammenspil, sang og sangstemmen, begynderguitar, musikteori, musikteater.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 26 af
Indholdsplan
Valg A1: Musik og bevægelse: ”Beat it”
Der arbejdes med elementær rytmisk træning og SDS (sang, dans, spil).
Med udgangspunkt i forskellige enkle afrocubanske og brasilianske rytmer arbejdes der med begreber som
puls, groove, periodefornemmelse, improvisation og musikalsk udtryk.
Der arbejdes også mere teknisk med trommespil og perkussion, og eleverne opnår nogen fortrolighed med de
gængse slagteknikker på både congas/djembe (spilles med hænderne) samt surdo, caixa, repenique (spilles
med stikker).
Der arbejdes også med stomp og bodypercussion, hvor dans og bevægelse vil være en del af det musikalske
udtryk.
Endvidere vil vi arbejde med improvisation og solospil. Eleverne vil også skulle lave deres egne små
kompositioner/performances med brug af Stomp og bodyperkussion.
Valg A1: Gademusikant
I dette valgfag er vores mål at spille en dag på gaden i Odense. Vi vil arbejde på at sammensætte en gadeperformance som fungerer i virkeligheden, og undervejs vil vi indøve en solid række sange, samtidig med at vi
arbejder med ting som: Udtryk, udstråling, stil, musik der fænger, hvordan man “sætter scenen” og meget
mere.
Faget slutter med en ”arbejdsdag” på gaden i Odense, hvor der spilles live. Eventuelt er holdet delt i flere
bands, som står på hver deres location. I løbet af dagen reflekteres der over elevernes performance, og om
muligt foretager vi ændringer for at se deres effekt.
Valg B1: Rytmisk sammenspil: ”For de skrappe”
Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb
arbejdes særligt med rytmer/genrer inspireret af verdensmusik/afrocubansk musik.: reggae, latinrock,
salsa, New Orleans funk, samba reggae, afropop mv.
Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og
becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne
formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til
at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til
musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå
vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den
fælles øvning.
I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet
udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske
og klanglige muligheder.
Forløbet sluttes af med en koncert-turné, hvor eleverne kommer til at spille for et publikum på friskoler,
efterskoler og folkeskoler.
Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne skal opnå fortrolighed med at spille
for andre.
Valg B1: Begynderguitar
I denne valgfagsperiode lærer eleverne at spille brugsguitar. De vil lærer alle grundelementerne til det at spille
guitar. Eleverne lærer at spille de fleste spanske akkorder, Barré akkorder, fingerspil og skalaer. Det er
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 27 af
hovedsageligt akustiske guitarer der vil blive spillet på. Dvs. Spanske og Westernguitarer. Hvis eleverne ikke
har en guitar selv, udlåner vi gerne en til dem.
I perioden vil de lære diverse genrebestemte sange. Sidst i perioden vil de være med til at fremføre en lille
koncert for resten af skolen.
Valg A2: Rytmisk sammenspil: ”NeoSoul & Acid-jazz”
Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik med hovedvægt
på 90’ernes neosoul og acidjazz. (det kunne være numre af bl.a. Erykah Badu, Alicia Keys, Incognito,
Jamiroquai m.fl.)
Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og
becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne
formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til
at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til
musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå
vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den
fælles øvning.
I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet
udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske
og klanglige muligheder.
Forløbet sluttes af med en koncert. Der indgår således et element af formidling i undervisningen, idet eleverne
skal opnå fortrolighed med at spille for andre.
Valg A2: Rock
Dette valgfagsforløb er genrebestemt på forhånd. Genren er ROCK. Det er både elevvalgte og lærervalgte
rocksange der bliver indstuderet. Sangene man instuderer har flere forskellige undergenrer. Så som:
Indierock, poprock, sydstats rock, Glam rock, progressiv rock, alternativ rock, post rock, garage rock osv.
Alt i alt vil der i dette forløb blive fyret op under kedlerne og spillet vild spade.
Målet med forløbet, er at tilegne sig rockmusikkens egenskaber på ens eget instrument.
Alle instrumenter er velkomne.
Valg B2: Begyndersammenspil:
I dette valgfag er vores mål først og fremmest at få erfaring med at spille band-sammenspil. Vi skal lære om
orkesterdisciplin, rytmegruppe, og generelle grundlæggende musiske principper, både teoretisk og praktisk.
Valg B2: Sangskrivning/studieteknik
I dette forløb komponerer man sange med tilhørende tekster og derefter indspiller dem. Eleverne vil blive
undervist i en musikteori, der er baseret på at komponere egne sange. De vil lære studieteknik, så de selv kan
komponere sangene på computeren og indspille deres instrumenter.
Målet i dette forløb bliver at komponere sange til den forestående musikteaterperiode.
Valg A3: Country og Folk
I dette valgfag vil vi undersøge genrerne Country og Folk, og indstudere sange herunder. Vi vil i øvrigt snakke
om kulturen og historien bag genren.
Valg A3: Hits på hits
I dette sammenspilsforløb er alle instrumenter, lige fra violin til jødeharpe, velkomne. Sangene man vil
indstudere er fra diverse hitlisters top ti. Både nye og gamle hitlister. Det kan være sange inden for de 3
kategoriserede hitlister: Salgsbaserede hitlister, Airplay hitlister og Stemmebaserede hitlister. Sange som
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 28 af
Another brick in the wall, 9 to 5, With or wihtout you og Black or white er sange som har været i top ti på en
hitliste og vil være sange man kunne indstudere. I afslutningen på forløbet vil man spille sangene på den store
scene til Vesterdal-festivalen.
MUSIKTEATER: Orkester & kor:
Forløbet med musikteater er et tværfagligt samarbejde mellem musik, drama og de praktisk kreative fag.
Der arbejdes med at skabe en forestilling, der er en kombination af musik, dans og drama. Udfra et fastlagt
tema skal eleverne selv forfatte en forestilling, som opføres 4 –5 gange i slutningen af forløbet.
I forløbet arbejdes der hovedsagligt med elevernes egne kompositioner fra Linje 4. Eleverne skriver selv
sange og musik til forestillingen og bidrager også med ideer til, hvordan disse skal arrangeres og udføres.
Udover arbejdet med at komponere og skrive sange vil undervisningen handle om at indstudere kor og
orkester, hvor der arbejdes med de samme elementer, som gør sig gældende for
sammenspilsundervisningen i øvrigt - dvs.:
Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og
becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne
formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til
at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til
musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå
vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den
fælles øvning.
Forløbet afsluttes med 8 offentlige forestillinger.
Valg 4: Rytmisk sammenspil: ”Lets Party”
Der arbejdes med indstudering af et alsidigt udvalg af numre indenfor den rytmiske musik. I dette forløb
arbejdes især med numre indenfor genrerne: funk og disco.
Centralt i undervisningen står arbejdet med puls- og rytmefornemmelse, dynamik, melodispil, intonation og
becifringer samt det musikalske udtryk som helhed. Der lægges i denne proces vægt på, at eleverne
formår at sætte deres personlige præg på musikken, og ikke udelukkende kopierer andre kunstnere. Evnen til
at lytte og samtidig spille sammen med andre skærpes. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til
musikken og komme med bud på, hvordan den fremføres. Gennem undervisningen skal de forstå
vigtigheden af, at et godt produkt kræver en aktiv og vedvarende indsats gennem indstuderingen og den
fælles øvning.
I undervisningen inddrages relevante instrumenter og sang. Den enkelte elev får gennem sammenspillet
udviklet sine egne færdigheder på sit instrument og derigennem et større kendskab til instrumentets tekniske
og klanglige muligheder.
Centralt for dette forløb er også formidlingen af det indøvede. Forløbet afsluttes med en koncert, hvor
Sammenspilsholdet deltager i skolens musikfestival, der en festival for efterskoleelever med deltagelse af 6
andre efterskoler. Her får eleverne oplevelsen af at spille på en stor
scene med professionel lydmand/PA-anlæg for et publikum på 400-500 efterskoleelever.
Valg 4: Sammenspil – Danish Dynamite
Mange har en tendens til kun at kigge efter kæmpehits i det store udland, men vi kan skam også godt selv! I
denne periode skal vi lave nedslag i Danmarks samlede musikalske bagkatalog. Vi skal finde de store danske
sange frem – lige fra Gasolin’ til Grand Avenue, fra Daimi til Dizzy og fra Birthe Kjær til Barbara Molekko.
Valg 5: Revymusik
I dette forløb skal vi øve en række numre i samarbejde med revy-holdet. Det kan være egne kompositioner,
covernumre i egne arrangementer eller noget helt tredje. Vi skal være klar til at akkompagnere revyholdet til
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 29 af
forestillingen på skoleårets sidste aften. Derfor er det også muligt, at nogle af sangene skal synges af
skuespillerne, mens sangerne på sammenspilsholdet udgør koret.
Drama
Formål for drama
Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama
som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teaterets særlige kommunikationsform.
Stk.2. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en
mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.
Stk. 3. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse ag den dramatiske udtryksforms særlige
kropslige, æstetiske og sociale muligheder.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
I drama udvikler eleverne færdigheder i at skabe og udføre, opleve og bedømme dramatisk kunst.
Undervisningen omfatter mange facetter af de grundlæggende processer i forbindelse med
teaterarbejde: grundtræning af krop og stemme, improvisation, strukturering og realisering af spil,
dramatisering, tekstrealisering og stykkeproduktion.
Eleverne skal gennem egen praksis udvikle deres færdighed i at gøre fiktionen levende ved at
påtage sig roller og forholde sig til andre roller.
Der arbejdes med dramaets formsprog og virkemidler, så eleverne bliver i stand til at reflektere,
vurdere og vælge i forbindelse med dramatisk fremstilling.
Undervisningen omfatter kundskaber om teaterets forskellige udtryksformer og kunsttraditioner.
Indholdsplan
Valg A1: Improteater
Vi skal beskæftige os med impro- og teatersport, herunder metoderne longform og outdoor impro.
Eleverne vil blive præsenteret for en masse teatersportsdiscipliner, opøve kompetencer indenfor komik,
samarbejde, spontanitet og kreativitet. Det gælder om at sige ja og springe i med hovedet først. Det handler
om legen, om parodien og om modet til at turde at fejle.
Valg B1: Den hyperkomplekse teaterproduktion (forestilling)
I dette valgfag skal eleverne skabe deres egen forestilling. De skal med udgangspunkt i deres egne naturlige
ressourcer og kompetencer devise deres egen teaterproduktion. Genre, form og indhold er udelukkende
bestemt ud fra elevernes kompetencer og idéer. Vi skal arbejde med hybrider (blanding af genrer) og danne
nye scenekunstneriske udtryk. Kun fantasien sætter grænser og formålet er at arbejde udfra tesen af at alt kan
lade sig gøre.
Valgfag A2: Den fysiske skuespiller
Der arbejdes i dybden med skuespillerens instrument - sig selv.
Dette valgfagsforløb kommer til at omhandle kroppens sceniske udtryk. Vi skal arbejde fysisk-ekspressivt og
berører emner som kontaktimprovisation, viewpoints, dansetater, analysere kropsprog og arbejde med
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 30 af
grundlæggende fysisk træning som; kondition, styrke, smidighed, akrobatik, dans, biomechanik og
impulsarbejde. Dette forløb kan udmunde i en arbejdsvisning, hvis eleverne ønsker det.
Valgfag B2: Manuskript
Manuskriptet til årets store musikteater skal udformes. Vi starter med idéen og derfra er det kun fantasien der
sætter grænser. Vi vil arbejde med danskfaglige termer som opbygning, midte, vendepunkt, konflikt,
uddybning m.m. Vi skal skabe de bedste forudsætninger for den fedeste forestilling. Hvordan valgfaget
forløber afhænger i høj grad af eleverne og deres temperament og arbejdsmetoder. Læreren fungerer primært
som vejleder.
Valgfag A3: En skuespillers arbejde med sig selv
Vi vil arbejde primært ud fra Stanislavskijs teorier om den naturalistiske skuespiller. Vi skal arbejde med
personkarakteristikker, det magiske hvis, indre monolog og indre billeder, troværdighedstræning,
mål/modstand, sanseerindring og dristighedsøvelser m.m. Vi vil arbejde med korte tekster og danne små
naturalistiske sekvenser, som kan udmunde i en arbejdsvisning - hvis eleverne ønsker det.
MUSIKTEATER – Skuespil
Dette forløb er et kapitel for sig! Stykket, som vi selv har skrevet, rummer ca. 35 roller, hvoraf nogle er store og
nogle er små, men alle er væsentlige! Nogle skuespillere skal som regel også medvirke i integrerede
filmsekvenser. I musikteateret får du rig mulighed for at arbejde i dybden med din rolle og medvirke i et
kæmpe setup!
Valg 5: Revy
Som afslutning på skoleåret laver eleverne deres egen 'REVY', hvor de med et glimt i øjet tager året, der gik,
under behandling. Eleverne skal selv finde ud af, hvilken ramme revyen skal have, og hvad der skal fyldes i
denne ramme. Forløbet afsluttes med en forestilling den sidste aften, eleverne er på skolen.
Kunst og værkstedsfag
Formål
Formålet med undervisningen er at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder der knytter sig til
skabende og håndværksmæssigt arbejde.
De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt
blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide over planlægning til udførelse.
At eleverne ved at skabe, opleve og analysere bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret
måde.
Centrale kundskabs- og færdighedsområder
De enkelte fagområder skal have håndværksmæssig, kulturel samt kunstnerisk indhold.
Udgangspunktet er elevernes arbejde med forskellige materialer og teknikker. I undervisningen
veksles der mellem teori og praksis. Ved at vælge opgaver knyttet til elevernes interesseområde
fremmes glæden ved arbejdet og det færdige produkt.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 31 af
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 32 af
Indholdsplan
Valg A1: Pimp dit værelse
”Pimp dit værelse” går i al sin enkelthed ud på at lave dekorative ting til værelset, så det nye værelse pimpes
op.
Vi starter med at sy, og derfor får alle et symaskinekursus. Man skal dernæst sy en lille sød slaskefrø i
patchworkstof, der kan sidde på hylden eller bordet.
Den næste opgave er, at alle skal lave en pude med applikationer i flere lag, hvor eleverne selv skal designe
motivet. Dette er en større opgave, som kræver god tålmodighed og fingersnilde.
Efter endt pudeprojekt er der flere muligheder for at lave sjove ting til værelset, f.eks. en holder til mobil og
mobiloplader i filt, origami i alle afskygninger – en giraf eller en farverig kæde med kugler til vinduet.
Valg A1: Keramik
I dette forløb skal eleverne arbejde med at producere brugsting og skulpturer i både blå- og
stentøjsler. Eleverne får en grundlæggende indføring i lerets egenskaber, arbejdsteknikker, tørringsog brændingsprocessen samt om div. overflade behandlinger, mens de selv arbejder og afprøver
lerets muligheder. Eleverne skal prøve at dreje og div. skåle, krus, krukker og kander som de skal
designe deres egen unikke og personlig docoration til.
Skulpturelt skal eleverne arbejde med at lave en byste og et relief af et ansigt/hoved. De vil blive
præsenteret for andres værker, så de kan lade sig inspirere og finde frem til det udtryk de selv ønsker
at afprøve.
Forløbet afsluttes med en udstilling af elevernes værker.
Valg B1: Antibodies
En flaske er ikke en flaske! - Men hvad er det så? Vi har alle en forståelse for hvad forskellige genstande skal
bruges til! - I Antibodies skal denne forståelse nedbrydes for at åbne muligheden for, ved at manipulere
genstanden, at bruge den til helt andre formål end den var fremstillet for.
Vi skal eksperimentere med- og udforske forskellige genbrugsmaterialer og fremstille brugskunst til værelset,
gangen eller til en udstilling. I forskellige korte forløb skal vi arbejde med et bredt udvalg af materialer og
teknikker, så du er rustet med erfaring og gode ideer, til at arbejde videre med et individuelt projekt som du
selv er med til at definere.
Du vil i forløbet fremstille forskellige produkter af genbrugsmaterialer f.eks.: lamper, hylder, urtepotter, skåle
eller kasser, lysestager, tøj, vægkunst, skulpturer, små møbler eller noget helt andet hvis du har en
god ide!
Valg B1: X-citers
X-citers er for alle, der har lyst til at eksperimentere, lege, bygge og opfinde.
I X-citers arbejder vi med show-fysik/kemi. Her handler det f.eks. om, at lave forsøg, der vil få folk til at undre
sig, forsøg der sprænger i luften og lave eksperimenter der kan vise/forklare hverdagens forunderlige
fænomener. Vi skal bl.a. se på appelsinkanoner, lave små brintbomber, sprænge dåser i luften, bygge
raketter, blande væsker og eksperimentere med tryk. Sammen skal vi udvikle og udvælge eksperimenter, der
kan bruges til et afsluttende kemishow for resten af skolen: et show med hvide kitler, strithår, farver og
eksplosioner.
Valg A2: Julegaveværksted
I julegaveværksted skal eleverne lave julegaver, store som små på to forskellige værksteder. Det vil sige, at de
halvvejs i forløbet bytter værksted.
Det ene værksted er et syværksted, hvor der skal syes fin uldfilt handsker, der varmer i kulden. Desuden vil
der være mulighed for at lave mindre smågaver med afsæt i noget håndarbejde. Det kunne være et par
grydelapper eller en lille fin mobiltaske.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 33 af
På det andet værksted skal der filtes. Det er lang og tålmodig proces, hvor man kan lave flotte sutsko og
kaffekopholdere, samt andre småting i filt.
Valg B2: Sløjd/knivmageri
I dette forløb skal eleverne fremstille forskellige produkter i træ. I forløbet vil eleverne få mulighed for at skæfte
en snittekniv, hvori der kan inddrages bløde metaller og ben. Derudover skal eleverne fremstille valgfrie små
træ-produkter.
Forløbet udvikler elevernes motoriske færdigheder, materiale- og værktøjskendskab samt skærpet fokus på
håndværk og design generelt.
Valg B2: Smykker
Eleverne vil blive introduceret for og instrueret i forskellige smykkefremstillingsteknikker. De lærer først at lave
smykker af ringe i kobber, bronze og sølv. Denne teknik bruges fortrinsvis til fremstilling af kæder i forskellige
designs. Der gennemgås forskellige muligheder for at kombinere dette med perler.
De skal lære at lodde, og der fremstilles mindre ting f.eks. fingerringe, ørepynt og div. charms.
De skal også lære og afprøve forskellige knytte og flette teknikker i forskellige materialer samt at lave smykker
i div. genbrugsmaterialer.
Forløbet sluttes af med en fælles udstilling.
Valg A3:
I ”Slasketøj” skal alt produceres ud fra devisen, at det skal være rart at bevæge sig i, det skal være slasket,
blødt og lækkert. Forløbet starter med et sykursus og derefter opstartes et taskeprojekt. Tasken er så stor, at
man kan sidde i den og bære den som rygsæk. Den er praktisk til vasketøj eller som rejsetaske. Den har
mange steps i tilblivelsen, men selve syteknikken er her forholdsvis simpel. Derudover vil der være mulighed
for at sy et par haremsbukser, en buksedragt eller kjole. Der skal tegnes og tilpasses mønstre efter individuelle
mål.
Valg A3: Læderværksted:
Eleverne skal fremstille punge, skeder til knive, nøgleringe samt andre valgfrie læderprodukter. Eleverne skal i
forløbet lave små bundne opgaver for at lære forskellige teknikker, men får ellers mulighed for at gøre egne
erfaringer med materialet.
I forløbet vil der indgå forskelligt teori om læderdesign, materialer og værktøjer, som både skærper elevernes
sans for teknikker og detaljer samt kvalitet af læderprodukter.
Musikteater – Scene og rekvisitter
I musikteaterperioden skal du, hvis du vælger at blive en del af scene'-holdet, indgå i et tæt samarbejde med
instruktøren, danserne, musikerne og medieholdet om at skabe den perfekte scene. Scenen skal ramme et
helt bestemt udtryk, og samtidig skal den fungere rent praktisk for både skuespillere, musikere, dansere og
medieholdet. Du skal kunne tænke i kreative tekniske løsninger, og du kommer til at anvende meget forskelligt
værktøj.
Musikteater – kostumer og design
I musikteaterperioden skal kostumeholdet først sætte sig godt i manuskriptet og få et overblik over de
forskellige karakterer i stykket. Eleverne skal delvist finde kostumer i dramadepotet, genbrugsbutikker eller sy
kostumer. Det vil hovedsagligt være kostumer til danserne, da de ofte skal have syet deres kostumer for at de
bliver ens. Holdet skal løbende tilpasse kostumerne til skuespillere og dansere i forhold til selve stykket og
rammerne og udviklingen i processen.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 34 af
Valg 4: Re-design
I dette forløb skal der arbejdes med at re-designe tøj, tasker, sko og lignende (evt. fra genbrug). Det er super
sjovt og meget individuelt, hvad man finder på. Et eksempel kunne være at klippe et par gamle cowboybukser
i mindre stykker og sy dem sammen til en taske med skulderrem og lommer fra bukserne. Udfordringen ligger
nemlig i at se mulighederne i det gamle tøj, sy det ind eller ud, sætte bånd, perler eller knapper på. Eleverne
skal se det som større og mindre projekter og gå på eventyr i deres egen kreativitet.
Valg 4: Tegn og mal som en gal
I dette forløb skal eleverne afprøve med mange forskellige materialer og remedier for at
eksperimentere med forskellige former for udtryk i både tegning og maleri. De vil blive stillet over for
forskellige øvelser for at bryde med konventionerne om hvordan man tegner og maler ”rigtigt” for
derved at finde frem til deres peronlig og helt unikke udtryk. De skal prøve at arbejde stort og
ekspressivt, småt og detaljeret, male til musik, arbejde individuelt og i grupper, overtage hinandens
tegninger, tegne voldsomst og forsigtigt. Alt sammen for at få variation og mangfoldighed i deres
udtryk. Når de har eksperimenteret og lavet mange mindre billeder, skal de til sidst lave et individuelt
afsluttende værk.
Forløbet skuttes af med en fælles udstilling i hall ‘en og i spisesalen.
Valg 4: Grøn sløjd:
Udendørs træ-arbejde ved bålplads. Holdet skal designe og bygge møbler/artikler til en bålplads. I forløbet har
eleverne mulighed for at arbejde med selvstændige træ-projekter efter eget valg.
Ud over at fremstille produkter af træ, vil der være fokus på naturen og bål-pladsen som rum. Vi skal lave
forskellige aktiviteter der gør naturen tilgængelig og rar at bruge, såsom let madlavning, fremstilling af tegnekul
og generel nyttig vidensdeling om naturen, herunder spiselige planter, vejrforhold, lejrpladser, mm.
Valg 5: Raku keramik
I dette forløb arbejdes der med den traditionelle Japanske brændingsforme Rakú.
Eleverne får en grundlæggende indføring i brændingsformers historie, muligheder og begrænsninger. Der
arbejdes med forskellige teknikker som plade- og pølseteknik, modellering samt drejning. Der afprøves også
forskellige dekorationsformer.
Eleverne skal lave salt og peber bøsser samt bordskånere, for at afprøve nogle af teknikkerne inden de
begynder på at udføre deres egne ideer.
Vi laver en ”mellembrænding” for at eleverne kan afprøve og stifte bekendtskab med brændingsformen og
dens magi, før de arbejder videre med flere unikke værker.
Forløbet afsluttes med en samlet udstilling af deres kreationer.
Valg 5: Grafik
I forløbet skal eleverne afprøve forskellige trykke-teknikker, på papir, stof og andre hårde materialer (fliser,
træ). Hovedsageligt skal eleverne arbejde i teori og praksis med forskellige trykke-metoder og design af
skabeloner, negativer osv. Derudover får eleverne mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt projekt hvor grafik
kan kombineres med syning eller papirfremstilling.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 35 af
Medie
Indholdsplan
Valg A1: Musikvideo
Intro.
”Subterranean Homesick Blues” fra ”Bringing it all back home”, Marts 1965
Promotional film clips (”Don’t look back”, 1965 dokumentar)  forløber til musikvideo
Top af diverse lister, en af de første som ikke bare var baseret på et ”live-feed” – altså koncertoptagelser.
Indhold.
Teori – Musikvideoens historie, væsen, udvikling  inspiration, idé-bank.
Praksis – kamera, redigeringsprogrammer, distribution og præsentation.
Små bundne film-øvelser  indsigt i teknik, afprøvning af forsk. metoder– gruppe/teams
Original Produktion - gruppe
Dvoted, Oregon
Original Produktion
Musikvideo/ kunstfilm/ Fortælling – fra ide til færdigt produkt (planlægge, optage, redigere)
Gerne clearet/ original musik.
- mulige ideer  stop-motion, animation, koreograferet dans, green-screen, trick-skud, installationer, effekter,
videofiltre. M.a.o filmverdenens mørke afkroge.
Deltagere.
- Alle med lyst og interesse (også film/ medie-elever.)
Valg A2: Adobe Photoshop
Photoshop er et grundkursus i billedbehandlingsprogrammet Adobe Photoshop. Eleverne vil, gennem arbejdet
med små konkrete opgaver, blive indført i Photoshops væsentligste funktioner, værktøjer og arbejdsgange.
Der vil i den forbindelse fokuseres på vigtige principper omkring kvalitet, farver og brug af billedformater, samt
arbejdes med layout, grafisk komposition og typografering.
Forløbet afsluttes med en udstilling af elevernes produktioner.
Valg B2: Samtidskunst med store armbevægelser
Storslået kunst, videokunst, installationer, avantgarde maleri, 'fisk i blendere' etc. Her skal vi udforske
kunstens afkroge, nicher og grænser – og udfordre dem! Vi skal ikke holde os indenfor en bestemt disciplin
eller genre, men snarere udfordre genrekonventionerne og således skabe noget helt nyt. Intet er for stort, for
småt eller for mærkeligt!
Valg A3: DM i kortfilm
I DM i kortfilm skal der laves kortfilm. Du muligheden for, i samarbejde med andre, at udtænke, skrive, filme,
spille hovedrollen i, redigere og præsentere en færdig kortfilm. Du kan være med selvom du er helt ny I
filmverdenen. Vi tager alle delene af filmproduktionen helt fra bunden. Hvis du allerede har erfaringer med at
filme og redigere, er det ikke noget problem. Det betyder bare, at du har mere tid til at fokusere på den gode
historie samt de ekstra lækre billeder og filmiske virkemidler.
Alle kan være med. Der er brug for alle med lyst til at redigere, være skuespillere og kameramænd. Valgfaget
ender ud med en kortfilm. Korfilmen skal vises for resten af skolen og kan sendes til kortfilmskonkurrencer.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 36 af
Musikteater
'MUSIKTEATERET' indeholder, i Vesterdals udgave, en næsten endeløs række af spændende udfordringer
for medieholdet. Du kan designe og producere en fængende plakat, lave film og andre medie-sekvenser til
selve stykket, fremstille billeder til en foto-udstilling, filme og live-redigere en eller flere forestillinger, producere
en bag-om film samt meget, meget mere.
Formål for foto
Formålet med undervisningen i fotolære er at eleverne i arbejdet med at se og vælge motiver skal udvikle
deres færdigheder i at bruge og forstå fotografiet som et personligt meddelelses og udtryksmiddel.
Eleverne skal udvikle færdighed i at analysere, vurdere og præsentere egne og andres fotografiske udtryk.
Eleverne skal opnå kendskab til og mulighed for at arbejde med forskellige fotografiske teknikker og få
forståelse af deres betydning i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.
Valg B1:Digital foto
Digitalt foto er for dig der gerne vil tage billeder.
Vi skal omkring kameraets funktioner og hvordan man rent teknisk bruger kameraet. Vi skal se på, hvordan
man komponerer billeder. Vi skal bruge computer til efterbehandling.
Vi skal blandt andet tage portrætfoto, landskabsfoto, time lapse og manipulere med billeder.
Valgfaget er for alle, der har lyst til at tage billeder. Det er en fordel, men ikke et krav, at have et kamera med
mulighed for manuelle indstillinger.
Til sidst skal vi udstille vores billeder for resten af skolen.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 37 af
Prøveforberedende fag
Vesterdal Efterskole følger de af ministeriet beskrevne formål,slutmål og trinmål. Nedenstående formål trinmål
og slutmål er derfor taget fra folkeskolens faghæfter.
Dansk
Formål
Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes
indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse.
Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre.
Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til
samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og
læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer.
Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
Slutmål
Efter 9. /10. klassetrin
Det talte sprog
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen
anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd
udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form
forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler
læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste
lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige
fremstilling
beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation
lytte til norsk og svensk med forståelse
Det skrevne sprog - læse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
beherske forskellige læseteknikker
afpasse læsemåde efter formål, genre og medie
fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 38 af




bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse
vurdere eget udbytte af det læste
forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk
læse norske og svenske tekster med forståelse.
Det skrevne sprog - skrive
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form
skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation
beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og kunne læse korrektur på egne og andres tekster
præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler
beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift
anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som
kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb
bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen.
Sprog, litteratur og kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til aterhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og
grammatik












udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden
gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed
demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og andre
udtryksformer
gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler
gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre
udtryksformer
forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem
litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon, jf. bilag 1
forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer
udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner
anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt
anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation
indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog.
Trinmål
Efter 9. klassetrin
Det talte sprog
Elevernes analytiske og produktive forhold til talesproget danner afsæt for arbejdet med en stigende refleksion
over talesproglige valg og virkemidler samt med en nuanceret og genrebevidst anvendelse af talesproget i
både fremlæggelse, fortolkning og sociale sammenhænge.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 39 af
Der arbejdes med samtale og længere mundtlig fremstilling samt med mødeteknik og forskellige former for
debat. I forbindelse med fremlæggelser og præsentationer anvendes forskellige hjælpemidler til støtte for den
mundtlige fremstilling, fx præsentationsprogrammer, whiteboard, tavle, overheadprojektor og lyd.
Kropssprog, artikulation, stemmestyrke, tempo og rytme indgår centralt i elevernes arbejde med sikkerheden i
mundtlig fremstilling.
Eleverne skal arbejde med at












udvikle ordforråd og begreber på et højere fagligt niveau
gennemføre en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag med brug af
forskellige udtryksformer
samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper
udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser og eksperimenter
tilrettelægge og gennemføre præsentationer på varieret måde
tage notater og referere
argumentere, dokumentere og begrunde
lytte til andre elevers og lærerens oplæsning og fremlæggelse
videreudvikle oplæsning med vægt på artikulation og fortolkning
iagttage, vurdere og udarbejde medieproduktioner
udtrykke sig i ord, tekst og drama
lytte til norsk og svensk sprog og deltage i samtale om indhold og betydning samt sproglige forskelle
og ligheder.
Det skrevne sprog - læse
Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske tekster. Læsehastighed,
læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning.
Elevernes selvstændige læsning udvikles, så de læser stadigt mere krævende tekster sikkert og flydende og
med god forståelse. Læsevaner og læseinteresser drøftes ud fra deres individuelle læsestandpunkt.
Der læses nu et større antal fiktive værker af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Elevernes forståelse af
det læste konsolideres og udvikles gennem varieret arbejde med læsestoffet.
Bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder – afhængig af genre, krav og læseformål – er med til at
udvikle eleverne til at blive sikre og selvstændige læsere.
Bearbejdningen af de fælles tekster foregår med vægt på fortolkende, kreativ og kritisk forståelse af forskellige
genrer.
Den fagfaglige læsning prioriteres gennem en bevidst og systematisk anvendelse af hensigtsmæssige
strategier. Der arbejdes med før-læseaktiviteter, under-læseaktiviteter og efter-læseaktiviteter.
Eleverne skal arbejde med at







udvikle og vedligeholde læsefærdigheder
øge og afpasse deres læsehastighed efter læseformål og teksttype
udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt varierede tekster
læse trykte og elektroniske tekster
benytte forskellige læseforståelsesstrategier
vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer
anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og
genre
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 40 af










udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer
undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger
forberede og gennemføre oplæsning for andre
søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og opgaveløsning
holde læsekulturen ved lige
vurdere eget udbytte af det læste
forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde
anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider
anvende digitale bøger og lydbøger
undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning i dansk, norsk og svensk.
Det skrevne sprog - skrive
Eleverne skal anvende skrivningens to funktioner; dels som en aktiv kommunikationsform, hvor der formidles
et budskab, dels som en metode til at fastholde og udvikle tanker.
Eleverne skal udfordres i de skriftlige opgaver ved at møde mange og forskellige skriveopgaver og autentiske
skrivesituationer. Modtageren skal veksle og være årsag til bevidste valg i kommunikationen såvel sprogligt
som indholdsmæssigt.
Skrivning anvendes som et selvfølgeligt redskab i læseprocessen til at fastholde refleksioner over det læste.
Eleverne vænnes til at tage noter, skrive logbog og blive mere og mere bevidste om skriftsproget som
refleksionsmiddel.
Skrivearbejdet tilrettelægges, så sproget gøres til genstand for fælles opmærksomhed i klassen både i de
tekster, der læses, og i de tekster, eleverne skriver. Eksperimenter med sproglig variation og præcision,
ordforråd eller sætningsbygning kan skærpe og udvikle det sikre, forståelige, klare og varierede sprog.
I skriveforløbene indgår responsfaser, redigering af tekster og korrekturlæsning, og eleverne skal kunne
forholde sig til korrekt sprogbrug i egne og andres tekster.
Der arbejdes stadig med udvikling af en personlig håndskrift, og computeren anvendes som et arbejdsredskab
i alle skriveforløb.
Eleverne skal arbejde med at













skrive selvstændigt og varieret med sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed i forskellige
fiktive og ikke-fiktive genrer
skrive med bevidsthed om sammenhæng mellem situation, formål og tekst
bruge læseerfaringer i deres egen skrivning
bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer
disponere tekster afpasset efter genre
indsamle og udvælge stof i såvel trykte som elektroniske medier og disponere indholdet med
bevidsthed om kommunikationen
anvende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for
mundtlige og skriftlige forløb
vurdere og bearbejde egne og andres tekster – i forhold til indhold og udformning
stave korrekt
anvende korrekt tegnsætning i egne tekster
skrive læseligt, tydeligt og hurtigt – med en personlig håndskrift
anvende stavekontrol og relevante hjælpemidler og programmer på computer
bruge ordbøger – trykte og elektroniske
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 41 af




skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på computer
foretage kritisk informationssøgning i digitale medier
kommunikere via forskellige elektroniske medier med bevidsthed om afsenders og modtagers ansvar
layoute egne tekster med relevante illustrationer og grafiske udtryk.
Sprog, litteratur og kommunikation
Eleverne kan nu raffinere deres arbejde med sprog og en mangfoldighed af teksttyper. De udvikler en
sikkerhed i den sproglige og litterære analyse, de kan i stigende grad forholde sig fortolkende til tekster af
enhver art fra ældre og nyere tid, og de kan produktivt kombinere de forskellige udtryksformer.
Eleverne anvender de digitale medier og forholder sig kritisk til dem i både analyse, kommunikation og
produktion.
Med udgangspunkt i sammenhængen mellem indhold, betydning og form arbejdes der med samspillet mellem
genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets muligheder og sprog og teksters æstetik. Sproglære
indgår i arbejdet med sprog, sprogbrug og sprogrigtighed.
Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse,
fortolkning, perspektivering og vurdering af både indhold og udtryk.
Arbejdet foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes individuelle tekstarbejde prioriteres.
Eleverne skal arbejde med at














undersøge og beskrive sproglige udtryk og forhold, herunder sprogbrug, sprogfunktioner og sprogets
udvikling og etymologi
beskrive og anvende sætningens opbygning og de vigtigste sætningsled
analysere sproglige forhold
iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre
grafiske virkemidler
undersøge og vurdere kommunikation, herunder kommunikationsformer og mediebegrebet
undersøge, beskrive, vurdere og perspektivere litterære sammenhænge, fx periode, forfatterskab,
persontegning, miljøbeskrivelse, komposition, sproglige udtryk, genre, tema og motiv
undersøge og vurdere samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse
analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer
forholde sig til samspillet mellem forskellige udtryksformer
iagttage, udarbejde og vurdere medieproduktioner
benytte skolebibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser
anvende internettet og andre kommunikationsformer til søgning af oplysninger og til kommunikation
forholde sig kritisk til elektroniske mediers forskellige værktøjer og muligheder
undersøge og beskrive ligheder og forskelle i betydning, stavning og udtale i dansk, norsk og svensk.
10. klassetrin
Det talte sprog
Der arbejdes med forskellige mundtlige fremstillingsformer i varierede situationer og sammenhænge. Analyse
og vurdering af samtale- og fremstillingsformer spiller en væsentlig rolle i det fælles arbejde, og anvendelse af
forskellige elektroniske og andre hjælpemidler og fokus på kropssprog og personlig fremtræden indgår centralt
i elevernes arbejde med sikkerheden i mundtlig fremstilling.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 42 af
Arbejdet med at planlægge og tilrettelægge mundtlige fremstillingsforløb foregår både individuelt og i mindre
grupper.
Eleverne skal arbejde med at












tilegne sig et ord- og begrebsforråd på et højere niveau
præsentere en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag, evt. med
efterfølgende debat
deltage i emne- og paneldiskussioner
udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser og eksperimenter
tilrettelægge og gennemføre præsentationer på varieret måde
tage notater og referere
argumentere, dokumentere og begrunde
lytte aktivt til oplæsning og fremlæggelse
videreudvikle oplæsning med vægt på artikulation og fortolkning
iagttage, vurdere og udarbejde medieproduktioner
udtrykke sig i ord, tekst og drama
lytte til norsk og svensk sprog og deltage i samtale om indhold og betydning samt sproglige forskelle
og ligheder.
Det skrevne sprog - læse
Der arbejdes med litterær og faglig læsning af tekster i skrevne og elektroniske medier. Læsehastighed,
læsesikkerhed og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning.
Elevernes læselyst og deres forståelse af det læste kvalificeres, udvikles og vedligeholdes gennem varierede
samtaler om indhold og form og gennem præsentation af alsidigt læsestof. Der tilrettelægges individuelle,
målrettede læseforløb med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau.
Arbejdet med og bevidstheden om hensigtsmæssige læsemåder – afhængig af genre, krav og læseformål – er
med til at sikre, at eleverne bliver rutinerede og selvstændige læsere.
Eleverne skal arbejde med at

















læse sikkert og selvstændigt i mange varierede teksttyper
videreudvikle ordforråd og begrebsdannelse
læse trykte og elektroniske tekster
benytte forskellige læseforståelsesstrategier
vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer
anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og
genre
udvikle hensigtsmæssig studieteknik
udtrykke forståelse af det læste i forskellige skriftlige og mundtlige genrer
undersøge og anvende forklaringer på ord, begreber og vendinger
forberede og gennemføre oplæsning for andre
søge bøger og andre tekster til læsning, projekter og fordybelsesarbejde
holde læsekulturen ved lige
vurdere eget udbytte af det læste
forstå, bruge og bedømme forskellige kilder på en hensigtsmæssig måde
anvende computeren til støtte for læsning og orientere sig på websider
anvende digitale bøger og lydbøger
undersøge ligheder og forskelle i udtale, betydning og stavning på dansk, norsk og svensk.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 43 af
Det skrevne sprog - skrive
Eleverne skal anvende skrivningens to funktioner; dels som en aktiv kommunikationsform, hvor der formidles
et budskab, dels som en måde at fastholde og udvikle tanker på.
De forskellige skriftlige udtryksformer indbygges i større selvstændige eller gruppevise arbejdsforløb, fx
projektarbejde og den obligatoriske selvvalgte opgave. Der er særligt fokus på at styre skriveprocessen fra ide
til færdig tekst. Færdigheden i skriftligt at fastholde og bearbejde faglig viden og egne tanker, refleksioner og
følelser trænes.
Der arbejdes med tekstens klarhed og forståelighed og samspillet mellem genre, indhold, layout og situation.
Responsarbejde, redigerings- og korrekturfaser er integrerede dele af skriveprocessen.
Der arbejdes med udvikling af den personlige skrift samt skriftformer til særlige formål. Computeren anvendes
naturligt og hensigtsmæssigt i forbindelse med skriftligt arbejde.
Eleverne skal arbejde med at


















anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed tilpasset skriveformål og genre
skrive med bevidsthed om sammenhæng mellem situation, formål og tekst
bruge læseerfaringer i deres egen skrivning
bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer
disponere og organisere både kortere og længere tekster og publikationer
indsamle og udvælge stof i såvel trykte som elektroniske medier og disponere indholdet med
bevidsthed om kommunikationen
anvende forskellige skrivestrategier (fx hurtigskrivning, tankekort og brainstorm) som afsæt for
mundtlige og skriftlige forløb
udarbejde målrettede skriftlige henvendelser til fx offentlige myndigheder, private virksomheder eller
medierne
vurdere og bearbejde egne og andres tekster i forhold til indhold og udformning
stave korrekt
anvende korrekt tegnsætning i egne tekster
skrive læseligt, tydeligt og hurtigt – med en personlig håndskrift
anvende alle computerens muligheder
bruge ordbøger – trykte og elektroniske
skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på computer
foretage kritisk informationssøgning i digitale medier
kommunikere via forskellige elektroniske medier med bevidsthed om afsenders og modtagers ansvar
layoute egne tekster med relevante illustrationer og grafiske udtryk.
Sprog, litteratur og kommunikation
Eleverne skal nu selvstændigt og i grupper arbejde analytisk, fortolkende og produktivt med større,
afgrænsede, ofte selvvalgte faglige aktiviteter. De skal blive sikre i at beherske en lang række fiktive og ikkefiktive udtryksformer og rette deres kritiske opmærksomhed på sprog, genre, situation og udtryksform, som de
kender det fra samfundslivet og fra det litterære univers.
Ud fra elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse,
fortolkning, perspektivering og vurdering af både indhold og udtryk.
Sproglære indgår i arbejdet med sprog, sprogbrug og sprogrigtighed.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 44 af
Eleverne anvender de digitale medier og forholder sig kritisk til dem i både analyse, kommunikation og
produktion. Der arbejdes ligeledes målrettet med at træffe bevidste valg mht. medier, sproglig fremstillingsform
og stil.
Eleverne skal arbejde med at












undersøge, analysere og beskrive sproglige udtryk og forhold, herunder sprogbrug, sprogfunktioner og
sprogets udvikling og etymologi
beskrive og anvende sproget med fokus på grammatik
iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre
grafiske virkemidler
undersøge og vurdere kommunikation, herunder kommunikationsformer og mediebegrebet
analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer ved hjælp af fagudtryk og med en
personlig tilgang
forholde sig til samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse
forholde sig til samspillet mellem forskellige udtryks - former
iagttage, udarbejde og vurdere medieproduktioner
benytte og vurdere skolebibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser
anvende internettet og andre kommunikationsformer til søgning af oplysninger og til kommunikation
forholde sig kritisk til elektroniske mediers forskellige værktøjer og muligheder
undersøge og beskrive ligheder og forskelle i betydning, stavning og udtale i dansk, norsk og svensk.
Indholdsplaner
Dansk 9. klasse 2014/15 - Tanja Frederiksen
Dan Turéll og Claus Høxbroe
Eleverne præsenteres for begge forfattere. Vi gennemgår deres karakteristiske fortællerstil og den fonetiske
fremstilling. Eleverne skal forholde sig til analyse og fortolkning indenfor for lyrik og hovedhensigten og
temaerne i digtene vil stå centralt for undervisningen. Vi vil kigge på ligheder og forskelligheder indenfor
forfatternes skrivestil, komposition, rytme, sprog og stil.
Eleverne arbejder gruppevis med analyse, fortolkning, perspektivering, relatering og vurdering og
sammenligning af de 2 forfattere. Der perspektiveres til rap og poetryslam.
Fordybelsesområder: Forfatterne, lyrik, prosa, arv og miljø, storbyen
2. Kunsten at lyve - fiktion, fantasi og fup.
Noveller. “Manden der blandt andet var en sko” Jens Blendstrup.
Drama: “Splinten i hjertet” Line Knutzon
Alle digtere lyver, men ikke alle løgnere er digtere. Vi skal arbejde med fiktionsbegrebet og karakterisere den
gode historie. Eleverne skal arbejde med virkemidler og foretage en sproglig analyse. Begreber som
konnotation og denotation præsenteres, ligeledes intertekstualitet. Analyser for både noveller og drama
foretages og vi vil også komme ind på den utroværdige fortæller.
Fordybelsesområder: Kunsten at lyve, noveller, drama, fiktion, kærlighed
3. Hovedværk: “Hold kæft og vær smuk” Vita Andersen
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 45 af
Gennemgang af Vita Andersens novellesamling. Personskildringer, menneskesyn og samfundssyn vil stå
centralt for undervisningens fokus. Eleverne skal derudover blandt andet arbejde med ligestilling, kvindesyn og
der suppleres med artikler og andre produktioner af samme forfatter.
Fordybelsesområder: Forfatteren, arv og miljø, 70’er tendenser, ligestilling, kærlighed, tryghedsnarkoman.
4. Virkelighedens verden - sagprosa - journalistik
Eleverne vil blive præsenteret for avisens elementer gennem udvalgte artikler, reportager, pressefotos m.m.
og anvende analyseredskaber indenfor indhold, layout, stemme og udgiver. Det vil være et fokus at eleverne
skal blive i stand til at vurdere, hvorvidt en journalist er subjektiv eller objektiv i sin vinkling, sit valg af layout,
sine valg af eksperter, samt vurdere om journalist er tro mod sin valg af genre. Vi vil berører temaer som
presseskik, kildekritik, de 5 nyhedskriterier og ytringsfrihed.
Fordybelsesområder: sagprosa, avisen, presseetik, ytringsfrihed.
5. Ungdommens ansigt (litteraturhistorisk forløb) digte, noveller, billeder
Eleverne skal arbejde med noveller, lyrik og billeder fra Emil Aarestrup til Naja Maria Aidt. Vi vil undervejs
karakterisere ungdomssynet indenfor de litterære perioder og forholde os historisk til konteksten og forfatterne.
Litteraturhistoriske begreber præsenteres og eleverne skal danne sig et overblik over perioden fra romantikken
og op til samtiden.
Fordybelsesområder: Identitet, ungdomssyn, arv og miljø, litteraturhistorie, dansk kunst
6. “Gerningsmænd” Kim Fupz Aakeson
Gennemgang af romanen Gerningsmænd. Eleverne skal udarbejde, henholdsvis, en anmeldelse af bogen og
en decideret bograpport med fokus på de psykologiske lag i bogen og forholdet mellem ondskab og kærlighed.
Der suppleres med artikler og andre produktioner af samme forfatter. Der lægges vægt på at eleverne er i
stand til at kunne udføre et stykke selvstændigt litteraturanalytisk arbejde.
Fordybelsesområder: Ondskab, kærlighed, identitet, arv og miljø, forfatteren, tryghedsnarkomaner
7. Reklamer - skal vi tro på alt hvad vi ser?
Eleverne skal individuelt behandle en selvvalgt reklame, inden for temaerne kønsdebat, forbrugersamfund,
manipulation og luxusfælden, og derefter udarbejde en synopsis. Det vil blandt andet være et forberedende
arbejde til prøveform B, samt et arbejde i selvstændigt at kunne navigere i en verden med reklamer overalt. De
skal i grupper præsentere deres synopsis for hindanden og gennemgå deres analyse og fortolkning. Respons
bliver givet af de andre i gruppen.
Fordybelsesområder: forbrugersamfund, kønsdebat, identitet
8. 80’ernes punkere, poeter og bz'ere
Eleverne skal dykke grundigt ned i denne litteraturhistoriske periode og behandle områder indenfor både
kunst, litteratur og lyrik, med fokus på tematikkerne; arbejdsløshed, storbyen, ungdomssyn, oprør og
velfærdstaten i krise. Forfattere som Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen vil blive gennemgået og der
perspektiveres til det moderne billede af velfærdsstaten og storbysbilledet. Derudover skal eleverne selv
udarbejde parafraser over udvalgte digte.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 46 af
Fordybelsesområder: No future generationen, modernisme, postmodernisme, kærlighed, arv og miljø,
identitet, ungdomssyn, oprør.
9. Musikvideoer
Eleverne vil blive introduceret for forskellige former for musikvideoer, såsom den performative, den lyriske og
den narrative video. De vil i grupper blive bedt om at lave en analyse og fortolkning, især med fokus på
filmiske virkemidler og kunstnerens fremtoning. Eleverne skal derefter undervise de andre grupper og selv
finde relevante spørgsmål til videoerne, samt besvare dem. Dette er et forberedende arbejde i prøveform B og
synopsisforberedelse.
Fordybelsesområder: Video, symboler, virkemedler, tekstens intertekstualitet
10. Hovedværk: “Adams æbler” Anders Thomas Jensen
Udover almene filmiske virkemidler og analysearbejde, vil eleverne beskæftige sig med karakteriseringen af
temaet fra tabu til vittighed. Arbejdet vil blandt andet ligge i at sprogliggøre Anders Thomas Jensens form for
humor. Vi vil gå i dybden med personkarakteristikkerne og kigge på handlemuligheder, arv og miljø samt
identitetsbegrebet. Derudover vil eleverne blive præsenteret for Freuds forsvarsmekanismer og behandle dem
i forhold til filmens hovedpersoner. Det religiøse aspekt i filmen vil også blive taget op og blandt andet
perspektiveret til jobs bog.
Fordybelsesområder: Identitet, fra tabu til vittighed, arv og miljø, Anders Thomas Jensen, dansk humor
11. Skriftlighed
Eleverne skal i løbet af året præstere ca. seks skriftlige afleveringer, som knytter direkte op på FSA prøven.
Eleverne får de rettede afleveringer tilbage ledsaget af fyldestgørende kommentarer, der vejleder den enkelte
elev i, hvordan vedkommende bliver en bedre skribent, både hvad angår indhold, form, disposition og
grammatik. Derudover vil eleverne blive præsenteret for notatteknik, bograpporter, kreative skriveøvelser,
poetryslam m.m.
Årsplan for dansk 10. A+B – skoleåret 2014-2015 lærere: SP & PA
Planen er inddelt kronologisk i de hovedområder, undervisningen vil beskæftige sig med. De nævnte
tekster/billeder/værker m.v. er kun tænkt som udgangspunkter. Skulle det vise sig, at undervisningen i et
givent emne tager en anden retning end ventet, vil materialevalget også kunne ændre sig. Desuden vil
eleverne også selv have indflydelse på materialet til nogle områder.
1. Nyere noveller (1995 – 2005)
Eleverne præsenteres for nyere, danske noveller fra den senmoderne periode. Vi gennemgår den
senmoderne danske novelles karakteristika med fokus på fortæller og den minimalistiske fortællerstil, tema og
motiv. Analyseredskaber og genrekarakteristika genopfriskes, og eleverne arbejder gruppevis med analyse,
fortolkning, perspektivering, relatering og vurdering af novellerne.
Fordybelsesområder: Nyere, minimalistiske noveller
”Tilflyttere” Helle Helle
”Sushi sunshine” Jakob Ejersbo
”Tyngde” Jens Blendstrup
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 47 af
(Evt. Naja Maria Aidt ”Bøn til et lille stykke af himlen”, ”Som englene flyver”.)
2. Kortfilm – kærlighedens mange ansigter
”Småfugle” og ”Sidste gård” af Rúnar Rúnarsson
”Kom” af Marianne Olesen Ulrichsen
”Dennis” af Mads Matthiesen
”Helium” af Anders Walter
Eleverne vil blive undervist i en række analyseværktøjer specifikt rettet mod film, fx klippeteknikker, lyd- og
lyseffekter, kameraføring osv. Dette begrebsapparat skal de bruge til at analysere en række kortfilm. Desuden
vil de, med udgangspunkt i Richard Raskins 7 parametre, skulle forholde sig sagligt til de gennemgåede films
kvalitet – og om de overhovedet ér kortfilm...
3. Identitet
Eleverne skal beskæftige sig med emnet identitet i bred forstand. Med udgangspunkt i forskellige tekster,
primært skønlitterære, skal de forholde sig til egen og andres identitet.
Tekster: ”Mugge bliver tre”, ”Surfer”, ”Skabt for hinanden” m.fl.
4. Reklamer (levende)
Analyse og fortolkning af udvalgte reklamer. Eleverne opnår bevidsthed om reklamernes virkemidler og
kommunikationsforhold. Forholde sig til reklamers betydning ift. unge og samfundet. Etik og moral ift. produkt
og målgruppe.
Udvalgte tekster: JBS – undertøj, evt. Diesel, Coca Cola.
5. Tekster fra Guldalderen
”Indvielsen” af Schack Staffeldt, ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger, ”Paa Sneen” af Emil
Aarestrup (Flere tekster, evt. kunstbilleder inddrages efter behov)
En kort litteraturhistorisk gennemgang af perioden 1800 – 1850. Eleverne vil blive sat ind i den historiske og
idé-historiske baggrund for perioden og skal på det grundlag forholde sig til de udvalgte digte. Der vil være et
stærkt fokus på sproglige virkemidler, troper etc. Ligeledes skal eleverne kende til filosofiske begreber som
Platons dualisme, panteisme og Organismetanken.
Fordybelsesområder: Lyrik fra Guldalderen indtil 1850
6. Se dagens lys. (Hovedværk)
Svend Åge Madsens roman har efterhånden nogle år på bagen, men er måske mere elevant, end nogensinde.
Et gennemgående tema hos forfatteren er menneskets identitet. Hvor sidder den? Hvordan bliver den skabt?
Og hvad skal der til, før vi mister den? Almenmenneskelige problemstillinger, som til stadighed diskuteres.
Eleverne arbejder med romananalyse, sproglige virkemidler, sci-fi som genre og temaet identitet.
7. Musikvideoen
Analyse og fortolkning af musikvideoen som genre. Særligt fokus på filmiske virkemidler, billede/lydside,
komposition, locations og ’rum’, målgruppe.
Udvalgte tekster: Green Day ’When september ends’.
8. Faglitterære tekster og journalistik
Demonstrere analytisk beredskab over for udvalgte tekster, samt gøre rede for forskellige genrer og
fremstillingsformer. Eleverne skal opnå indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation.
Fokus på kommunikationsforhold og kritisk stillingtagen til vinkling og subjektivitet/objektivitet. Endelig vil der
være fokus på grammatik og korrekt tegnsætning.
Udvalgte tekster: Artikler mm.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 48 af
9. Krig i verden
Demonstrere et analytisk beredskab over for de udvalgte tekster, samt forholde sig til teksternes indhold/tema,
såvel analytisk og fortolkningsmæssigt. Hvilken rolle spiller litteraturen ift. et samfund, der er under krig, og
hvorfor er det vigtigt at læse/diskutere litteratur, der omhandler tidligere krige?
Danskfagligt fokus: Analyse og fortolkning med vægt på tema/indhold.
Udvalgte tekster: Bogfinken af Cecil Bødker, Ti fingre til eller fra af Merete Pryds Helle. (Evt. War President af
Morten Sabroe)
10. Michael Kvium
Med udgangspunkt i Michael Kviums værker, vil eleverne arbejde med både udtryk, budskab og
form. Gennem undervisningen skal eleverne tilegne sig et begrebsapparat, der sætter dem i stand til at
beskæftige sig med, analysere og forholde sig til kunstværker. De skal også forholde sig til kunstens
berettigelse. Er samtidskunst kunst - eller selviscenesættelse? Kan selviscenesættelsen være selve kunsten?
Kan kunsten bringe os tættere sammen, jf. Karrierebar, Hornsleth etc? Skal den provokere, underholde eller
bare pynte? Hvad er i det hele taget kunstens funktion?
Fordybelsesområder: Kunstneren og evt. Tema
11. Punk-romantik
Med udgangspunkt i digte og andre tekster af hhv. Michael Strunge, Søren Ulrich Thomsen og Dan Turéll skal
eleverne beskæftige sig med 80’erne som litterær periode. De skal beskæftige sig med punk-kultur og qua
deres arbejde blive i stand til at vurdere, om udtrykket ”Punk-romantiker” (brugt om Michael Strunge) giver
mening til at beskrive denne del af litteraturen.
12. Dansk spillefilm – Hovedværk
”Bænken” af Per Fly, 2000
Vi skal se og arbejde med den danske spillefilm Bænken. De filmiske analyseværktøjer vil blive repeteret, og
vi vil tale om, hvilke filmiske virkemidler, der er karakteristiske for spillefilmen. Et fokus vil være, at eleverne
forholder sig analytisk til, hvordan de filmiske virkemidler er brugt i etableringen af problemstillinger omkring og
udviklingsforløbene hos hovedkaraktererne i filmen. Et andet vil være at arbejde med og diskutere filmens
overordnede tema, ligesom eleverne naturligvis også skal beskæftige sig med socialrealisme som genre.
Fordybelsesområder: Socialrealisme, Karakteropbygning i film, værdier i den moderne familie
13. Skriftlighed
Eleverne skal i løbet af året præstere ca. seks skriftlige afleveringer, som knytter direkte op på FS10 prøven.
Eleverne får de rettede afleveringer tilbage ledsaget af fyldestgørende kommentarer, der vejleder den enkelte
elev i, hvordan vedkommende bliver en bedre skribent, både hvad angår indhold, form, disposition og
grammatik.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 49 af
Matematik
Formål
Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen
således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende
dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre
kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer
redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.
Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og
samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse
med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.
Slutmål
Efter 9./10. klassetrin
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem
i stand til at








stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan
forventes(tankegangskompetence)
erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne
(problembehandlingskompetence)
udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller
(modelleringskompetence)
udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge og
vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence)
danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer
eller problemer (repræsentationskompetence)
forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk
symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)
udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og fortolke
andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)
kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i deres
muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence).
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 50 af
Trinmål
Efter 9. klassetrin
Matematiske kompetencer
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne
indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og
begrænsning (tankegangskompetence)
opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og
vurdere løsningerne, bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence)
opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra
virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler
(modelleringskompetence)
udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og
arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence)
afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres
indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)
forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte
mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)
indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige
måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation
(kommunikationskompetence)
kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende
dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til
beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence).
Matematiske emner
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til
i arbejdet med tal og algebra at









kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge arbejde med talfølger og
forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere
regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer
forstå og anvende procentbegrebet
kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler
forstå og anvende formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable
anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer
arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer
løse ligninger og enkle ligningssystemer og ved inspektion løse enkle uligheder
bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer grafisk
i arbejdet med geometri at




kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber
fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger
benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes
beliggenhed
undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 51 af








kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens
kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade
og rum
udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning
arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider
og vinkler
arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser
bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer
arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri
gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation
i arbejdet med statistik og sandsynlighed at




anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data tilrettelægge og gennemføre
enkle statistiske undersøgelser
læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier
udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår
forbinde sandsynlighed med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller.
Slutmål for faget matematik efter 10. klasse
Matematiske kompetencer
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne
indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og
begrænsning (tankegangskompetence)
opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og
vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence)
opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra
virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler
(modelleringskompetence)
udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og
arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence)
afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres
indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence)
forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises samt oversætte
mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence)
indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige
måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation
(kommunikationskompetence)
kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger samt anvende
dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til
beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence).
Matematiske emner
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til
i arbejdet med tal og algebra at
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 52 af





















kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
arbejde med talfølger og forandringer med henblik på at undersøge, systematisere og generalisere
regne med brøker, bl.a. i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer
forstå og anvende procentbegrebet
kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler
forstå og anvende kendte og ikke-kendte formler og matematiske udtryk, hvori der indgår variable
anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst
arbejde med funktioner i forskellige repræsentationer
vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder i arbejdet
med geometri at
kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber
fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger
benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes
beliggenhed
undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt
kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens
kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade
og rum
udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras’ sætning
arbejde undersøgende med enkel trigonometri i forbindelse med retvinklede trekanter og beregne sider
og vinkler
arbejde med enkle geometriske argumenter og beviser
bruge it til tegning, undersøgelser, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer
arbejde med koordinatsystemet og forstå sammenhængen mellem tal og geometri
gengive algebraiske sammenhænge i geometrisk repræsentation
i arbejdet med statistik og sandsynlighed at




anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data
tilrettelægge og gennemføre enkle statistiske undersøgelser
læse, forstå og vurdere anvendelsen af statistik og sandsynlighed i forskellige medier
udføre og tolke eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår forbinde sandsynlighed med tal vha.
statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 53 af
Indholdsplaner
Matematikundervisningen er holddelt. Det vil sige, at eleverne fra 9. klasse samt de to 10.klasser inddeles i
hold efter niveau og på tværs af klasserne. Der arbejdes ud fra en fælles indholdsplan, men der vil naturligvis
være forskel på, hvor dybt de forskellige hold når ned i de respektive emner.
Fælles årsplan matematik 2014-15.
Undervisere: Mette Eckhardt, Frederik Nordahl, Anders Brønholt
Dato
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
18/8 – 24/8
25/8 – 31/8
1/9 – 7/9
8/9 – 14/9
15/9 – 21/9
22/9 – 28/9
29/9 – 5/10
6/10 – 12/10
Lektione
r
UGE
3
0
4
3
2
2
4
2
EMNE
Introduktion og præsentation af faget - Holddeling - matematikspil
Brug af IT-værktøjer i matematik (9 lektioner): Introduktion til Geogebra
Brug af IT-værktøjer 2: Brug af tekstbehandling (word) til matematik
Brug af IT-værktøjer 3: Regneark/Excel
Tal og Algebra (8 lektioner)
EFTERÅRSFERIE
20/10 – 26/10
27/10 – 2/11
3/11 – 9/11
10/11 – 16/11
1
2
4
2
Økonomi – lån/opsparing og renter, vækst (9 lektioner)
3
2
3
0
Geometri og måling (8 lektioner)
4
2
1
Statistik og sandsynlighed (9 lektioner)
2
Statistik og sandsynlighed - fortsat…
2
2
4
0
4
Funktioner (9 lektioner)
2
4
Repetition / Forberede til skriftlig prøve (10 lektioner)
Brobygning
24/11 – 30/11
1/12 – 7/12
8/12 – 14/12
15/12 – 21/12
JULEFERIE
5/1 – 11/1
12/1 – 18/1
19/1 – 25/1
NORGE
2/2 – 8/2
VINTERFERIE
16/2 – 22/2
23/2 – 1/3
2/3 – 8/3
9/3 – 15/3
16/3 – 22/3
MUSIKTEATER
MUSIKTEATER
6/4 – 12/4
13/4 – 19/4
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 54 af
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
20/4 – 26/4
27/4 – 3/5
4/5 – 10/5
11/5 – 17/5
18/5 – 24/5
25/5 – 31/5
1/6 – 7/6
8/6 – 14/6
15/6 – 21/6
22/6 – 28/6
2
2
0
1
0
3
2
1
Skriftlig prøve
Repetition / Forberede til mundtlig prøve (7 lektioner)
MUNDTLIGE PRØVER
MUNDTLIGE PRØVER
AFSLUTNINGSUGE
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 55 af
Engelsk
Formål
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og
færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler
bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle.
Stk. 2.
Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale
kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at
eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling.
Stk. 3.
Undervisningen inddrager emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede
verden, så eleverne kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får
eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede
sig til et liv i et globalt samfund.
Slutmål
Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en række udvalgte
emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans
forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk
forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og
samfundsmæssig relevans
udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende sprog
afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre for
informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde
deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et
sprog afpasset situationen
udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer
og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for
udvalgte genrer
kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier
anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for
udvalgte emneområder
udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter
tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges
stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 56 af



anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt
forekommende genrer
anvende centrale samtalemønstre
afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at










vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål
vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer
vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser
være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse
udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen
anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog
vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller
opgave
anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske
oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt
udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning,
kommunikation, videndeling og netværksdannelse
anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i
lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som
andetsprog
anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it
kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer
anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som
modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 57 af
Trinmål
Efter 9. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at









forstå hovedindhold og specifik information inden for forskellige genrer af talt engelsk om en række
udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans
forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte
regionale og sociale varianter af talt engelsk
forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og
samfundsmæssig relevans
udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og
situationer
udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og
fremlægge et forberedt stofområde
deltage i samtaler og diskussioner om udvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et
sprog afpasset situationen
udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer
og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for
udvalgte genrer
kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier
anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at







anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for
udvalgte emneområder
udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter
tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges
stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes
anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt
forekommende genrer
anvende centrale samtalemønstre, herunder turtagning og hensigtsmæssige gambitter
afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






vælge lytte- og læsestrategier i forhold til teksttype, situation og formål
vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer
vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser
være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse
udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen
anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 58 af




vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, i forhold til den foreliggende aktivitet
eller opgave
anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, itbaserede ordforrådsprogrammer, grammatiske
oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt
udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning,
kommunikation, videndeling og netværksdannelse
anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i
lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som
andetsprog
anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it
kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer
anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som
modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.
Efter 10. Klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk inden for forskellige genrer om en række
udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans
forstå hovedindhold og specifik information af lyd- og billedmedier, der også omfatter udvalgte
regionale og sociale varianter af engelsk talt i et autentisk tempo forstå skrevne tekster inden for
forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans
udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og
situationer
udtrykke personlige erfaringer, redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde
deltage i samtaler og diskussioner omudvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner i et
sprog afpasset situationen også med flere indfødte sprogbrugere
udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer
og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for
udvalgte genrer
kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier
anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 59 af
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at







anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden for
udvalgte emneområder
udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter
tale og skrive engelsk, således at centrale grammatiske regler følges
stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes
anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt
forekommende genrer
anvende centrale samtalemønstre
afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre.
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at










vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål
vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest omskrivninger, overbegreber og synonymer
vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden om skriveprocessens faser
være bevidste om egne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse
udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen
anvende viden om ligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog
vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller
opgave
anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske
oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol, hensigtsmæssigt
udnytte medierne, herunder de elektroniskemedier, i forbindelse med informationssøgning,
kommunikation, videndeling og netværksdannelse
anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis.
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i
lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes som
andetsprog
anvende viden om kultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, lydog billedmedier samt it
kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer samt kunne sætte denne viden i
perspektiv
anvende viden om kultur- og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som
modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 60 af
Indholdsplaner
Årsplan 9. klasse engelsk 14/15 – Lærer: TB
Gennerelle mål for engelsk i 9.
I engelsk skal eleverne tilegne sig viden om sproget engelsk og om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. I
undervisningen lægges der vægt på, at alt foregår på engelsk samt at eleverne er aktivt deltagende i den daglige
undervisning. Målet er at eleverne i så mange kontekster som muligt får anvendt deres engelsk mundtligt såvel som
skriftligt.
Rich and Poor: uge 34-37 (9 lektioner)
I dette forløb skal eleverne tilegne sig viden om forskellene på rig og fattig i forskellige engelsktalende lande, især med
fokus på den skæve fordeling der er på velstand. Eleverne skal lave mundlige præsentationer for mindre grupper og
bearbejde temaet skriftlig.
Minorities: uge 38-40 + 43 (11 lektioner)
I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med forskellige typer at minoriteter bl.a. The Amish, Skinheads og ”naturfolk”.
De skal forholde sig til integration og diskrimination i engelsktalende lande og sammenligne med dem selv og deres egen
baggrund – i denne periode er der en hel fagformiddag hvor de skal arbejde med lytte, læse og sprogbrugstest samt lave
en free writing aflevering
Sproguge – uge 41
I denne uge skal klassen have en tværsproglig sproguge, hvor fokus især er er grammatik og skriftlighed.
Crime and punishment: uge 44-50 (9 ½ lektioner)
I dette emne skal eleverne arbejde forskellige former for kriminalitet og straf. I undervisningen vil begrebet retfærdighed
blive diskuteret med særlig fokus på dødsstraf og terrorisme. Derudover vil vi arbejde med den amerikanske våbenkultur,
og herunder med særlig fokus på skoleskyderier. I dette forløb skal eleverne lave mundlige præsentationer for en større
gruppe og bearbejde temaet skriftlig.
Teen issues: uge 2-9 (14 lektioner)
Under dette tema vil vi arbejde med forskellige ungdomstemaer så som identitet, seksualitet, misbrug og kropsdyrkelse. I
undervisningen vil vi undersøge ungdomskultur i forskellige engelsktalende lande og sammenligne disse med danske
tendenser.
Is this entertainerne? uge 10 - 17 (11 lektioner)
Dette tema vil byde på forskellige tekster om og fra underholdningsbranchen, eleverne skal forholde sig til
underholdningsbegrebet i dag og til hvordan det påvirker mediebilledet. De skal kigge på deres eget og andre unges
forbrug af underholdningsmedier. I dette forløb skal eleverne igen lave mundlige præsentationer for en større gruppe og
bearbejde temaet skriftlig.
Forberedelser til prøverne: uge 17 – 23 (13 lektioner)
Op til den skriftelig prøve arbejders der målrettet med de forskellige prøvediscipliner. Derefter påbegyndes arbejdet med
elevernes fordybelsesområde og out lines op til den mundtlige prøve.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 61 af
Årsplan 10. klasse engelsk 14/15 – Lærere: TB og ÅN
Gennerelle mål for engelsk i 10. A og B
I engelsk på 10. årgang skal eleverne tilegne sig viden om sproget engelsk og om kultur- og samfundsforhold i
engelsktalende lande. I undervisningen lægges der vægt på, at alt foregår på engelsk samt at eleverne er aktivt
deltagende i den daglige undervisning. Målet er, at eleverne i så mange kontekster som muligt får anvendt deres engelsk,
mundtligt såvel som skriftligt.
Use & Abuse of the body - (uge 34 – 39 - 11 lektioner + 3 til prøveset)
Under dette tema vil vi arbejde med forskellige former for spiseforstyrrelser, kropsudsmykning/ændringer samt sunde og
usunde former for sportsgrene. I undervisningen vil vi undersøge kropskultur i forskellige engelsktalende lande og
sammenligne disse med danske tendenser. Derudover vil vi i et udsnit af undervisningen arbejde med alkohol- og
stofmisbrug i forbindelse med ungdomskulturer.
Changing the World – (uge 40- 45 – 11 lektioner)
I dette forløb vil vi arbejde med forskellige begivenheder, der ad forskellige veje har forandret verden. Vi vil også kigge på
hvordan man i dag kan forandre verden, via fx politisk og religiøst engagement, volontør arbejde, velgørenhed, Ngo’er osv.
Eleverne skal arbejde med og fremlægge om en (historisk) person der påvirker/har påvirket verden.Eng10
Crime & Punishment – (uge 45 – 51 – 14 lektioner)
I dette emne skal eleverne arbejde forskellige former for kriminalitet og straffe. I undervisningen vil begrebet retfærdighed
blive diskuteret med særlig fokus på dødsstraf. Derudover vil vi arbejde med den amerikanske våbenkultur, og herunder
med særlig fokus på skoleskyderier.
The American dream - the downsides - (uge 2 – 9 – 12 lektioner)
I denne del af undervisningen vil vi arbejde med forskellige aspekter af amerikansk kultur. Med udgangspunkt i den
amerikanske uafhængighedserklæring og Martin L Kings ”I have a dream” tale, vil vi i undervinsingen diskutere, om alle
amerikanere har mulighed for at udleve den amerikansk drøm.
The Media - (uge 9 – 12 - 10 lektioner)
I dette forløb vil der blive arbejdet med forbrug og misbrug af medier, herunder sociale medier, mediernes påvirkning samt
underholdning i verden i dag. Eleverne skal igennem forløbet reflektere og diskutere valg og fravalg af medier i deres liv
samt brugen af og betydningen for deres hverdag som borgere i en globaliseret verden.
Forberedelser til prøverne: uge 15 – 24
Op til den skriftelig prøve arbejders, der målrettet med de forskellige prøvediscipliner. Derefter påbegyndes
arbejdet med elevernes trukne fordybelsesområde og out lines op til den mundtlig prøve.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 62 af
Fysik/Kemi
Formål
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske
forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og
sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed
med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi – og
forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.
Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne
iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse
og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores
kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal
videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om
menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.
Slutmål
Efter 9.. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og
hændelser
kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber
kende til vigtige stofkredsløb i naturen.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning
give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling
give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling
kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund




gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning
beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger
beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers
belastning af miljøet
beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 63 af
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at







identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser
planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr
anvende et hensigtsmæssigt fagsprog
læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster
formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger
anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og
formidling
skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.
Efter 10. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener
benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge
beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer
gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område
analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets
forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen
kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er
indbyrdes afhængige
kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden
kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og
energikvalitet
vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling
kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet
kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder
kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet
sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a.
ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 64 af
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater
vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr
benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde
vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven
formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger.
Trinmål
Efter 9. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at









anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og
farver
beskrive vigtige forhold der har indflydelse på vejr og klima, herunder menneskelige aktiviteter (fælles
med geografi)
gøre rede for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og
sammenhænge, herunder solsystemet, stjernehimlen og halveringstid
beskrive eksempler på organiske og uorganiske kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion,
herunder syre/base, redoxprocesser og ligevægt
forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder
proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med biologi)
forklare principper i og anvende grundstoffernes periodesystem
kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser, herunder alfa-, beta- og gammaprocesser
forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet, herunder anvendelse fossilt
brændsel
beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af
nitrogenholdig gødning i moderne landsbrugsformer (fælles med biologi 9. klasse).
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








kende udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder
gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets
forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen
kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og
naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og geografi)
beskrive, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet
beskrive, hvordan behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden,
herunder rumfart og enzymer
kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes
afhængige
kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 65 af
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning, herunder elektrisk energiforsyning
give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige
dele af verden (fælles med geografi)
gøre rede for energiomsætninger, nyttevirkning og tab i energikvalitet i forbindelse med samfundets
elektriske energiforsyning og brug af solceller, solfangere, biogas og brændselsceller
beskrive industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer
vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de
interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og geografi)
kende eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen, herunder mikrobølger, enzymer og
elektronisk styring
kende enkle principper for transmission af information over store afstande, herunder satellitter, analog
og digital transmission
kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med biologi 9. klasse).
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






formulere enkle problemstillinger, opstille og efterprøve hypoteser samt vurdere resultater
læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster
vurdere og anvende informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold
benytte fysisk eller kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde
vælge og benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler der passer til opgaven, herunder feltudstyr og
data-loggere
formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger.
Efter 10. klassetrin
Fysikkens og kemiens verden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





anvende fysiske og kemiske begreber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener
benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge
beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer
gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område
analysere menneskeskabte indgreb i stofkredsløb.
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at

gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets
forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 66 af




kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er
indbyrdes afhængige
kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk viden
kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.
Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og
energikvalitet
vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad, energikvalitet og bæredygtig udvikling
kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet
kende udvalgte detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder
kende til handlemuligheder i forhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet
sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a.
ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater
vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr
benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde
vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven
formidle resultater af arbejde med fysiske, kemiske eller tekniske problemstillinger.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 67 af
Indholdsplaner
Årsplan
9. klasse fysik/kemi 14/15 – Anders Brønholt
Lektioner
UG
E
Dato
EMNE
34
18/8 – 24/8
2
Introduktion til faget
35
25/8 – 31/8
2
Elektricitet
36
1/9 – 7/9
2
Elektricitet
37
8/9 – 14/9
0
38
15/9 – 21/9
3
Elektricitet
39
22/9 – 28/9
2
Elektricitet
40
29/9 – 5/10
2
Elektricitet
41
6/10 – 12/10
2
Syrer/Baser
42
EFTERÅRSFERIE
43
20/10 – 26/10
2
Syrer/Baser
44
27/10 –2/11
2
Syrer/Baser
45
3/11 – 9/11
2
Syrer/Baser
46
10/11 – 16/11
0
47
BROBYGNING
48
24/11 – 30/11
0
49
1/12 – 7/12
2
Syrer/Baser
50
8/12 – 14/12
2
Syrer/Baser
51
15/12 – 19/12
0
52
JULEFERIE
2
5/1 – 11/1
2
Alkohol
3
12/1 – 18/1
2
Alkohol
4
19/1 – 21/1
2
Alkohol
5
NORGE
6
2/2 – 8/2
7
VINTERFERIE
0
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 68 af
8
16/2 – 22/2
2
Alkohol
9
23/2 – 1/3
2
Alkohol
10
2/3 – 8/3
2
Lyd, Lys og bølger
11
9/3 – 15/3
2
Lyd, Lys og bølger
12
16/3 – 22/3
2
Lyd, Lys og bølger
13
MUSIKTEATER
14
MUSIKTEATER/PÅSKEF
ERIE
15
7/4 – 12/4
2
Lyd, Lys og bølger
16
13/4 – 19/4
0
17
20/4 – 26/4
2
Lyd, Lys og bølger
18
27/4 – 3/5
2
Lyd, Lys og bølger
19
4/5 – 10/5
0
20
11/5 – 13/5
2
21
18/5 – 24/5
0
22
26/5 – 29/5
2
Repetition
23
1/6 – 7/6
2
Repetition
24
8/6 – 14/6
0
MUNDTLIGE PRØVER
25
15/6 – 21/6
MUNDTLIGE PRØVER
26
22/6 – 28/6
AFSLUTNINGSUGE
Repetition
10. A-fag fysik/kemi – Mette Eckhardt
UGE
Dato
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
18/8 – 24/8
25/8 – 31/8
1/9 – 7/9
8/9 – 14/9
15/9 – 21/9
22/9 – 28/9
29/9 – 5/10
6/10 – 12/10
Timer EMNE
2
0
4
3
4
2
4
2
Introduktion
4
Radioaktivitet
Grundstoffer og Det periodiske system
Alkohol
Alkohol
Alkohol
Alkohol
Alkohol
EFTERÅRSFERIE
20/10 – 26/10
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 69 af
44
45
46
47
48
49
50
51
52
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27/10 –2/11
3/11 – 9/11
10/11 – 16/11
2
4
2
Radioaktivitet
Radioaktivitet
Radioaktivitet
2
2
2
2
Radioaktivitet
Radioaktivitet
X-citers
X-citers
4
2
2
Vand
Vand
Vand
2
Vand
4
2
4
2
4
Vand
Vand
Lyd
Lyd
Lyd
2
4
0
0
0
2
0
2
2
2
0
0
Lyd
Lyd
BROBYGNING
24/11 – 30/11
1/12 – 7/12
8/12 – 14/12
15/12 – 19/12
JULEFERIE
5/1 – 11/1
12/1 – 18/1
19/1 – 21/1
NORGE
2/2 – 8/2
VINTERFERIE
16/2 – 22/2
23/2 – 1/3
2/3 – 8/3
9/3 – 15/3
16/3 – 22/3
MUSIKTEATER
MUSIKTEATER/PÅSKEFERIE
7/4 – 12/4
13/4 – 19/4
20/4 – 26/4
27/4 – 3/5
4/5 – 10/5
11/5 – 13/5
18/5 – 24/5
26/5 – 29/5
1/6 – 7/6
8/6 – 14/6
15/6 – 21/6
22/6 – 28/6
SKRIFTLIGE PRØVER
Repetition
Repetition
Repetition
MUNDTLIGE PRØVER
MUNDTLIGE PRØVER
AFSLUTNINGSUGE
Status
De fleste eleverne har haft faget i tre år og har været til afgangsprøve i 9.klasse. Eleverne kommer fra
forskellige skoler og derfor kan det faglige grundlag være forskelligt.
Værdisætning
Jeg finder det af værdi, at
- Eleverne får mulighed for at undres over de fænomener og processer, der omgiver dem i hverdagen.
- Eleverne får indsigt i den naturvidenskabelige tankegang, hvor eleverne arbejder med en
problemstilling som de skal finde en løsning på.
- Eleverne tager ansvar for egen læring, og deltager aktivt i undervisningen.
Konkrete mål
Det betyder, at eleverne skal
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 70 af
• Arbejde med organisk kemi, herunder emnet alkohol. En masse spændende kemi, hvor eleverne også lærer
om navngivning.
• Arbejde med svingninger og bølger under emnet lyd.
• Arbejde med emnet vand, hvor vi bl.a. arbejder med forskellige kemiske bindinger.
• Arbejde med atomet og kernekræfter, herunder radioaktiv stråling.
Handleplan
Jeg vil nå ovenstående mål ved
 Oplæg, samtale og demonstration
 Laboratoriearbejde
 Læsning/forståelse af tekst og illustrationer
 At eleverne tager billeder/filmer forsøg
Evaluering
Jeg vil anvende www.fysik-kemi-tjek.dk i løbet af skoleåret og her kan jeg følge med i elevernes besvarelse.
Endvidere vil eleverne skulle aflevere skriftlige dispositioner over udvalgte forsøg og emner.
Desuden vil jeg i den daglige undervisning af klassen observere hvorledes de arbejder.
Derudover vil der undervejs i årets løb blive foretaget mundtlig evaluering af undervisningsformen.
Afsluttende prøve
Eleverne skal til mundtlig prøve i fysik/kemi.
Prøven varer ca. 2 timer og foregår i fysik/kemi lokalet. Der vil være ca. 4-6 elever oppe på samme tid.
Eleverne kan vælge at gå op som gruppe, men bedømmes individuelt. Eleverne starter med at trække et
emne og skal derefter vise nogle laboratorieforsøg og dertil knytte relevant teori. Karakter gives individuelt.
Status
Eleverne har haft faget i tre år og har været til afgangsprøve i 9.klasse. Eleverne kommer fra forskellige skoler
og derfor kan det faglige grundlag være forskelligt.
Værdisætning
Vi finder det af værdi, at
- Eleverne får mulighed for at undres over de fænomener og processer, der omgiver dem i hverdagen
- Eleverne får indsigt i den naturvidenskabelige tankegang, hvor eleverne arbejder med en
problemstilling som de skal finde en løsning på
- Eleverne tager ansvar for egen læring, og deltager aktivt i undervisningen
Konkrete mål
Det betyder, at eleverne skal
• Arbejde med organisk kemi, herunder emnet alkohol
• Arbejde med svingninger og bølger under emnet lyd
• Arbejde med emnet vands egenskaber m.m.
• Arbejde med atomet og kernekræfter, herunder radioaktiv stråling
Handleplan
Vi vil nå ovenstående mål ved
 Oplæg, samtale og demonstration
 Laboratoriearbejde
 Læsning/forståelse af tekst og illustrationer
 At eleverne tager billeder/filmer forsøg
Evaluering
Vi vil anvende www.fysik-kemi-tjek.dk i løbet af hele skoleåret og her kan vi følge med i elevernes besvarelse.
Endvidere vil eleverne skulle aflevere skriftlige dispositioner over udvalgte forsøg og emner.
Desuden vil vi i den daglige undervisning af klassen observere hvorledes de arbejder.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 71 af
Derudover vil der undervejs i årets løb blive foretaget mundtlig evaluering af undervisningsformen.
Afsluttende prøve
Eleverne skal til mundtlig prøve i fysik/kemi.
Prøven varer ca. 2 timer og foregår i fysik/kemi lokalet. Der vil være ca. 4-5 elever oppe på samme tid, men
eleverne eksamineres og bedømmes individuelt. Eleverne starter med at trække et emne og skal derefter vise
nogle laboratorieforsøg og dertil knytte relevant teori. Karakter gives individuelt.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 72 af
Biologi
Formål
Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og
sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på
vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige
arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de
andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden.
Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne
iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes
interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores
kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de
får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med
naturen – lokalt og globalt.
Slutmål
Efter 9. klassetrin
De levende organismer og deres omgivende natur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger
til forskellige livsbetingelser
kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer
redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse.
Miljø og sundhed
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig
udvikling
forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning formenneskets sundhed og den omgivende
natur.
Biologiens anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at

undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 73 af



vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr
forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning
forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser
planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet
læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster
anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og
formidling
kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse
anvende et hensigtsmæssigt fagsprog
formidle resultatet af arbejdetmed biologiske problemstillinger
skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.
Trinmål
Efter 9. klassetrin
De levende organismer og deres omgivende natur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at















anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og
tilpasning til levesteder
klassificere hvirveldyr og deres gruppering inden for fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr samt
udvalgte leddyr, herunder hovedgrupper af insekter
redegøre for udvalgte gruppers livscyklus, herunder insekter og deres udvikling fra æg til voksen
forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til
forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer
kende forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller samt kønsceller
gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder
beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer
beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af
nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles med fysik/kemi)
forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres
betydning for den biologiske mangfoldighed
kende nogle økologiske forskelle på udvalgte danske og udenlandske økosystemer, herunder
betydningen af klimaforhold, jordbundsforhold, økosystemets alder og årstider
redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, herunder betydningen af dna
kende sammenhængen mellem dna, gener og proteiner
redegøre for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og
naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med fysik/kemi og geografi)
redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder artsdannelse
give eksempler på, hvordan biologisk mangfoldighed kan påvirkes af geografiske og fysik-kemiske
forhold.
Miljø og sundhed
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 74 af
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at










forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige
træk ved kroppens energiomsætning
forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning, herunder
proteiner, kulhydrater og fedtstoffer (fælles med fysik/kemi)
forklare vigtige reguleringer af det indre miljø gennem hormonsystemet, herunder reguleringen af
blodsukker og væskebalance
forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår
kende til biologiske virkninger og anvendelser af ioniserende stråling (fælles med fysik/kemi)
give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder
kende virkningen af vaccination og behandling med antibiotika, herunder udvikling af resistens
vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de
interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi)
forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel
lokalt som globalt
vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt
analysere tilhørende interessemodsætninger.
Biologiens anvendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at







vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, herunder
konventionelle og økologiske
give eksempler på anvendelse af mikroorganismer
give eksempler på, hvordan anvendelse af dyr både kan påvirkes af biologisk viden og af følelser
forklare den biologiske baggrund for udvalgte naturplejeindgreb og naturgenopretninger, herunder
hensynet til biologisk mangfoldighed
give eksempler på og vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi, herunder
anvendelsen af genmodificerede organismer
forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket
debattere mulige konsekvenser ved at ændre på menneskers arveanlæg i såvel krops- som kønsceller.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at










formulere og genkende relevante biologiske problemstillinger
opstille og afprøve naturfaglige hypoteser på baggrund af egne undersøgelser
læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster
give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med spørgsmål
om natur, miljø og sundhed
designe og gennemføre relevante undersøgelser og vælge udstyr, der passer hertil
formulere konklusioner på grundlag af egne og andres resultater
videreudvikle og eksperimentere med anvendelsen af it-baserede hjælpemidler i arbejdet med og
formidlingen af biologiske emner og problemstillinger i naturen og i laboratoriet
anvende it til søgning af data og informationer om relevante biologiske problemstillinger
give eksempler på resultater af nyere biologisk forskning, som har betydning for menneskets
erkendelse og livsvilkår
anvende biologiske begreber og viden om biologiske processer i forskellige sammenhænge
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 75 af

formidle resultater og konklusioner af arbejdet med biologiske emner og problemstillinger gennem brug
af alsidige metoder.
Indholdsplan
Årsplan for Biologi 2014/2015 – Lærer: NH
I årets arbejde med faget, hvor Biologi er et udtræksfag, arbejdes der løbende med, biologisk systematik.
Økologi
Økosystemer
Natur og erhverv
Miljø og sundhed
Fotosyntese og respiration
Nitrogens kredsløb i naturen
Vands kredsløb i naturen
Kulstofs kredsløb i naturen
Fødekæder
Levesteder og livsvilkår
Evolution
Darwins rejser og opdagelser
Livets opståen og udvikling
Menneskets oprindelse
Cellebiologi
Plantecellen
Dyrecellen
Cellernes formering og samarbejde
Levende organismers opbygning
Genetik
DNA-molekylets hemmelighed
Genslejsning
Fastlæggelsen af menneskets genom
Virus
Bakterier
Menneskets fysiologi
Kroppen og de vitale organer
Skelettet og musklerne
Fordøjelsessystemet
Hjernen
Øret
Øjet
Sexologi – befrugtning
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 76 af
Geografi
Formål
Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte
forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende
geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om
samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med
natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og
geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.
Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne
iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle
elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem
lyst til at lære mere.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender naturog kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af
naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i
forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.
Slutmål
Efter 9. klassetrin
Regionale og globale mønstre
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan
beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling
give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion,
ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening.
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb
beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden
beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber
beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag for
levevilkår i verdens forskellige egne
give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed.
Kultur og levevilkår
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at

kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 77 af






beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i
danske forhold
beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund
kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer
vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget
give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf
give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at







undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af
geografiske kilder og hjælpemidler
anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data somet
arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng
foretage undersøgelser,målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i
natur- og kulturlandskabet
læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster
anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering,
bearbejdning og fremlæggelse
anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog
skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.
Trinmål
Efter 9. klassetrin
Regionale og globale mønstre
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




sætte det globale vindsystem, det globale vandkredsløb og Jordens inddeling i klimazoner og
plantebælter ind i sammenhænge
sætte fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv i forhold til teorien om pladetektonik
analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på kloden
anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og
miljømæssige konsekvenser.
Naturgrundlaget og dets udnyttelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden
kende til dannelsen af bjergarter samt have kendskab til almindelige forekommende bjergarter og
mineraler i Danmark
anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og
kystklima
beskrive vigtige forhold, der har indflydelse på vejr og klima – herunder menneskelige aktiviteter, der
kan påvirke vejr og klima fælles med fysik/kemi)
forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 78 af





anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, mennesker
bor på rundt i verden
kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for rent drikkevand i andre dele af verden
vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de
interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi)
give eksempler og forklaringer på, hvordan energiproduktion kan ske på bæredygtig måde i forskellige
dele af verden (fælles med fysik/kemi)
gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og
naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles med biologi og fysik/kemi).
Kultur og levevilkår
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at










forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både iog ulande
beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder
årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning
anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende
begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og
Human Development Index (HDI)
kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder
kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt
betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål
forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af
naturgrundlag
kende til verdens energibalance og forskellen mellem energiproduktion og energiforbrug
forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf
forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være
årsag til konflikter
vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






begrunde levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og
hjælpemidler
analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse af
naturgrundlaget gennem arbejde med kort, data og egne undersøgelser – herunder energi, vejr, klima,
naturkatastrofer, forbrug, fødevareforsyning, bæredygtighed og befolkningsforhold
anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne oplevelser,
iagttagelser og undersøgelser i natur- og kulturlandskabet
læse, forstå og vurdere informationer i både trykte og digitale faglige tekster
indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille
og formidle grafiske afbildninger og præsentationer
kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 79 af
Indholdsplan
Geografi 9. kl. EJ 2014/2015
6 lektioner
Introduktion til faget, kortlæsning. Hvilke informationer kan pumpes ud af politiske kort,
jordbundskort, geologiske kort, temakort. Speciel fokus på forskellen mellem i- og ulande. Der
arbejdes med elevernes mentale verdenskort.
4 lektioner
spil hvor verdens ressourcefordeling og enkelte landes erhvervssammensætning får
betydning for spillets udfald. Opdelingen i erhvervstyper. Videre arbejde med den
demografiske transaktionsmodel.
5 lektioner
Landskabsdannelse med fokus på dannelse af det danske istidslandskab. Forskellige
landskabstyper.
5 lektioner
Meteorologi og klima.
Klimaændringernes mulige konsekvenser: Ændrede dyrkningsmønstre, migrationer, væbnede
konflikter.
5 lektioner
Pladetektonik og vulkanisme
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 80 af
Historie
Formål
Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og
forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og
samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens
formålsbestemmelse.
Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres
indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse
af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal
give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i
kontinuitet og forandring.
Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan
de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid
og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse,
analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.
Slutmål
Udviklings- og sammenhængsforståelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i
relation
til omverdenens historie
forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske
og globale eksempler
gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske
perioder
forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global
sammenhæng.
Kronologisk overblik
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk
karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i
indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering
af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 81 af
Fortolkning og formidling
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at







analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder
definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik
indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom
formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag
søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at
bearbejde disse oplysninger
vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden
udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb.
Trinmål
Efter 9. klassetrin
Udviklings- og sammenhængsforståelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til
forskellene
give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende
begivenheder og samfundsforandringer
karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative
sider
kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte
kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og
konsekvenser
kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige
fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter.
Kronologisk overblik
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at


kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er
ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor
forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.
Fortolkning og formidling
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at


søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres
kildeværdi
formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 82 af
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til
forskellene
give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende
begivenheder og samfundsforandringer
karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative
sider
kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte
kunne beskrive forskellige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og
konsekvenser
kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige
fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter.
Indholdsplan
Pensum for faget Historie. 9A. 2014 – 2015. NH
Område:
Emner der er gennemgået.
Den lille kronprins
Det gode liv
På vikingernes tid
Litteratur, links, film og billeder.
Historie 9, side 10 – 47
Krig eller fred
Under enevælden
Industriens tid
På vej mod velfærd
Et land, to historier
Staten Israel bliver til
Israel og Palæstina
/ konflikten uden
ende?
Historie 9, side 54 – 84
Oliekrisen
De Palæstinensiske
flygtninge
Antisemitisme i Europa frem
til 1945
Intolerance i
Europa – før og nu
Antisemitisme – også i dag
Undervisningsmateriale om antisemitisme,
racisme og diskrimination: Hæfte 1, side 216
Undervisningsmateriale om antisemitisme,
racisme og diskrimination: Hæfte 2, side 216
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 83 af
Auschwitz - Nazisterne Og Den
Endelige Løsning, BBC, første del.
Område:
En hel verden
Emner der er gennemgået.
Litteratur, links, film og billeder.
Terrorisme og
menneskerettigheder
Historie 9, side 146 - 182
Menneskerettigheder for alle
Retfærdighed i verden
En skæv verden
De gode mod de onde?
Kildekritik.
(Fagdag)
Manipulation – film baseret
på historiske hændelser –
subjektiv eller objektiv.
Avisens/artiklens politiske
tilhørsforhold.
Flammen og Citronen, 2008
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE4949
06/flammen-citronen-og-os-andre/
http://www.besaettelsebefrielse.dk/Illustrationer/nekrolog%20Fla
mmen%20og%20Citronen%201.jpg
http://avisen.dk/historikere-advarer-om-attro-paa-flammen-og-citronen_8847.aspx
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 84 af
Kristendomskundskab
Formål
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den
religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.
Stk. 2.
Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig
sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for
værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og
livsanskuelser.
Stk. 3.
Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre
religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og
medansvar i et demokratisk samfund.
Slutmål
Efter 9. klassetrin
Livsfilosofi og etik
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens
betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu
samt ikkekristne religioner og livsopfattelser
vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og
livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen
udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i
kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser.
Bibelske fortællinger
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et
nutidigt og historisk perspektiv
forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål
give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund.
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at


forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder
folkekirkens betydning i Danmark
forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 85 af

formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer og
sange.
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres
oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og
samfund
forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag
for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen
forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv.
Trinmål
Efter 9. klassetrin
Livsfilosofi og etik
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag
identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker
og bagvedliggende værdier
diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag.
Bibelske fortællinger
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



forholde sig til og tolke udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente
diskutere grundlæggende tilværelsesspørgsmåls tydning i lyset af de bibelske fortællinger
kende til de bibelske fortællingers indflydelse på dansk og europæisk kultur.
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



diskutere forskellige udlægninger af, hvad kristendom er – nu og tidligere, og forholde sig til
kristendommens rolle i kultur og samfund, herunder folkekirkens organisation og betydning
diskutere og forholde sig til de kristne grundbegreber og deres tolkning af tilværelsen
diskutere og forholde sig til symboler, ritualer og salmers almene funktion og betydning.
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 86 af



kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning
for danske forhold herunder deres relation til det omgivende samfund
kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og
sammenholde værdierne bag disse
beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner.
Indholdsplan
Kristendomskundskab 9. klasse 2014/15
Vesterdal Efterskole
Tanja Frederiksen
I kristendomskundskab tilstræber vi at nå omkring de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder:
1. Livsfilosofi og etik
2. Bibelske fortællinger
3. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
4. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
Formålet med undervisningen er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for
livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Gennem mødet med forskellige former
for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen, samt i andre religioner og livsopfattelser, skal
undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for
medmennesket og naturen.
Vi vil primært arbejde udfra temaet “fra fødsel til død” og sammenligne ligheder og forskelligheder
mellem de 3 største verdensreligioner; kristendom, jødedom og islam.
Målet er at vi med respekt og omtanke kigger sagligt og kritisk på etiske dilemmaer, traditioner og kulturmøder.
Der vil i løbet af året blive inddraget forskellige indgange til faget, blandt andet:
lytte og fortælle
samtale – klassevis, gruppevis og i par
debattere og diskutere
dramatisere
læse og skrive
synge
iagttage og fremstille billeder
stille spørgsmål og foretage undersøgelser
opstille og behandle problemstillinger
reflektere og ræsonnere
interviewe
dokumentere
fremlægge
benytte audiovisuelle og elektroniske medier
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 87 af
Samfundsfag
Formål
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske
forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf.
folkeskolelovens formålsbestemmelse.
Stk. 2.
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet
værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både
påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.
Stk. 3.
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske
spilleregler og grundværdier.
Slutmål
Efter 9./10. klassetrin
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at









redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform
redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for
samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark
give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk
deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt
anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare
politiske udsagn i den offentlige debat
se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og
interesser
reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv
reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces
reflektere over retsstatens betydning for demokratiet
reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale
aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser
redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen
redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering
redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater
redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 88 af




forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier
reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund
reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget
diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund
give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige
sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem
forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab
give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter
reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper
vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens.
Færdigheder på tværs af de tre områder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at


fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger,
blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder
indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder.
Trinmål
Efter 9. klassetrin
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at









give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer
skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner
politiske rettigheder og politisk deltagelse
gøre rede for begrebet parlamentarisme og for hovedtræk i grundlovens bestemmelser om styreformen
i Danmark, herunder magtens tredeling
gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskutere samspillet mellem de politiske
beslutningsprocesser i Danmark og EU
gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer, og give eksempler på, hvordan de har
betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på
politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt
give eksempler på internationale organisationer og aftaler, som Danmark deltager i, og diskutere FN’s
og NATO’s betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan
give eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende
tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser
gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme,
socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag
give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk
placering, til alder og køn og etnicitet og religion
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 89 af



give eksempler på brug af politisk retorik i den offentlige debat og forklare, hvordan politiske nyheder
kan påvirke den politiske proces
gøre rede for de rettigheder og pligter, borgeren i Danmark har efter grundloven
gøre rede for ideen om retsstaten og borgerens retssikkerhed og diskutere betydningen af borgerens
retssikkerhed i et demokrati.
Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at












redegøre for hovedtræk ved udviklingen inden for den primære, sekundære og tertiære sektor
give eksempler på væsentlige interesseorganisationer inden for de tre sektorer
redegøre for de forskellige positioner i det økonomiske kredsløb
redegøre for udbuds- og efterspørgselssiden i en markedsøkonomi
redegøre for hovedprincipperne i markeds- og planøkonomi
redegøre for den økonomiske globalisering
forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i
det danske og globale samfund
redegøre for centrale velfærdsprincipper og velfærdsmodeller
redegøre for, hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske
velfærdsstat
redegøre for hovedprincipper i bæredygtig udvikling
redegøre for centrale problemstillinger knyttet til sammenhænge mellem økonomisk vækst og miljø
forklare betydningen af forbruger- og producentadfærd for belastningen af miljø og naturgrundlag.
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at









give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber
give eksempler på sociale institutioner og sociale normer
give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund
fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis,
tilhørsforhold og forestillinger
give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet
give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller
marginalisering i forhold til samfundet
reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis,
tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet
reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv
anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer
og konflikter.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 90 af
Efter 10. klassetrin
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at













skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform
reflektere over forbindelser mellem politiske ideer og andre værdianskuelser i samfundet og i eget
hverdagsliv
redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie og reflektere over samspillet
mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektiv
reflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og som deltager i et globalt samfund
give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk
deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt
give eksempler på, hvordan informationsteknologien påvirker politisk deltagelse og magtudøvelse
lokalt, nationalt og globalt
forklare, hvordan forskellige former for magt og ressourcer medvirker til konflikt og samarbejde på
lokalt, nationalt og globalt plan
anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare
politiske udsagn i den offentlige debat
se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og
interesser
reflektere over forholdet mellem politik, kultur og religion i samfundet og i eget hverdagsliv
reflektere over mediernes rolle i den politiske proces
analysere politisk retorik i den offentlige debat og selv udvikle politisk argumentation
reflektere over retsstatens betydning og betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et
demokratisk samfund.
Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at














redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur
diskutere og vurdere, hvordan centrale aktører på arbejdsmarkedet kan få tilgodeset deres interesser i
den politiske beslutningsproces
redegøre for og diskutere, hvordan markedsmekanismen spiller en rolle i det økonomiske kredsløb
reflektere over, hvordan det enkelte individ som forbruger og producent indgår i det økonomiske
kredsløb
redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globaliseret verden
give eksempler på, hvordan den økonomiske globalisering påvirker det enkelte individ som forbruger
og producent
diskutere og vurdere mulige individuelle og kollektive handlinger i relation til virkninger af økonomiens
globalisering
forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier
reflektere over, hvordan interesser hos forskellige aktører i samfundet har indflydelse på disse udsagn
redegøre for og diskutere centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater
reflektere over, hvordan den økonomiske situation i det danske samfund har betydning for den danske
velfærdsmodel
redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø
reflektere over, hvordan såvel den enkelte samfundsborger som samfundet som helhed kan bidrage til
bæredygtig udvikling
reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget, herunder hvordan
miljøpolitikken kan have indflydelse på samspillet mellem økonomisk udvikling og naturgrundlag.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 91 af
Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at








gøre rede for væsentlige kendetegn ved det moderne samfund, for dets vigtigste sociale institutioner
og for dets opdeling i sociale grupper og fællesskaber
gøre rede for, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale
grupper og fællesskaber og kan give anledning til konflikter imellem dem
fremskaffe og anvende empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i arbejds-,
uddannelses- og levevilkår, og i levevis, tilhørsforhold og forestillinger – blandt andet gennem egne
undersøgelser
skelne imellem institutioner og organisationer knyttet til velfærd, arbejde, uddannelse og
meningsdannelse
forklare forskelle i befolkningens leve- og arbejdsvilkår, uddannelse, livsformer, tilhørsforhold og
forestillinger på baggrund af udviklingen i arbejdsdelingen og i politiske og kulturelle institutioner
reflektere over, hvad egne og andres forhåndsopfattelser af mennesker med anderledes vilkår, levevis
og gruppeidentitet betyder for gensidig accept og samspil i arbejdslivet, det politiske liv og
hverdagslivet
vurdere betydningen af og mulighederne for, at forskellige sociale og kulturelle grupper indgår i det
økonomiske, politiske og sociale liv som aktive medborgere
anvende deres viden og færdighed i at beskrive og vurdere sociale og kulturelle forhold til at deltage i
en demokratisk debat om sociale og kulturelle problemstillinger og foreslå handlemuligheder i relation
hertil.
Indholdsplan
Årsplan i Samfundsfag 9. kl – Lærer NH
Følgende emnevalg er konkretiseret i fælles mål for faget. Herunder hovedpunkterne:
Politik. 1. Magt, beslutningsprocesser og demokrati. 2. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug. 3. Sociale og
kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet.
”Hvad vil det sige at være dansker i dag”?
Det danske samfund
De politiske Ideologier
Demokrati
Den danske Grundlov
Folketinget
Det danske retssystem og kriminalitet
EU og internationale organisationer
Medierne – Den 4 statsmagt
Økonomi, produktion og forbrug
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 92 af
Tysk
Formål
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til
at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige
bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme
elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at
eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres
videre udvikling.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende
lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.
Slutmål
Efter 9. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner
læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale
og nære emner
deltage i samtale om centrale og nære emner
redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner på
baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer
udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner.
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt
udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner
anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk
anvende relevante lytte- og læsestrategier
anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse
anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes.
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at



vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk
udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog
vælge relevante lytte- og læsestrategier
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 93 af







vælge relevante kommunikationsstrategier
udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af
internettet
anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation,
informationssøgning og i forbindelse med netværk
uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster
vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det
sproglige udtryk
vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser
anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol.
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i
tysktalende lande
drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur
anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende
vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.
Trinmål
Efter 9. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at







forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om nære og centrale
emner fra dagligdagen
lytte efter og forstå detaljer i talt tysk, som de forekommer i forskellige teksttyper inden for nære og
centrale emner fra dagligdagen
læse og forstå hovedindhold og detaljer i forskellige teksttyper, fx prosa, nyhedstekster, reklamer og
sangtekster
spørge om og udveksle meninger, holdninger og informationer inden for nære og centrale emner fra
dagligdagen
redegøre i et enkelt sprog inden for nære og centrale emner
præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog
udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





udtrykke sig med en klar og forståelig udtale og intonation
anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner
anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk
anvende lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer
anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 94 af



anvende kommunikationsstrategier i samtaler, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge
andre ord og vendinger
anvende viden om sprogets opbygning, især ordklasser, verbernes former og kongruens, ordstilling og
enkle konnektorer
anvende retskrivning, så kommunikationen lykkes.
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at











være bevidste om ligheder mellem tysk og andre sprog
være bevidste om lyttestrategier, herunder lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer
være bevidste om læsestrategier, herunder skimming og skanning
være bevidste om kommunikationsstrategier, herunder brug af andre ord og vendinger
turde bruge sproget uden at være sikker på, at det er sprogligt korrekt
udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af
internettet
anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation,
informationssøgning og i forbindelse med netværk
uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster, herunder også internettekster m.m.
vælge praktisk-musiske udtryksformer i forbindelse med en fremlæggelse
anvende viden om skriveprocessens faser
anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt.
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




anvende geografisk og historisk almenviden om tysktalende lande
anvende almenviden fra skønlitteratur, sagprosa og medier om levevilkår, kulturer og kunst i
tysksprogede lande
anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og
uden for skolen
foretage interkulturelle sammenligninger på baggrund af deres almenviden.
Slutmål efter 10. klassetrin
Kommunikative færdigheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at





forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner
læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster
deltage i samtaler om kendte emner
fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter
udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner.
Sprog og sprogbrug
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 95 af
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt
udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner
anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk
anvende relevante lytte- og læsestrategier
anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse
anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes.
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at









vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk
udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog
udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier
udnytte de muligheder, der er, for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af
internettet
anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation,
informationssøgning og i forbindelse med netværk
uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster
vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det
sproglige udtryk
vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser.
anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at




anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i
tysktalende lande
sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner
anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og
uden for skolen
vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at






vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk
udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog
udnytte deres viden om lytte- og læsestrategier og om kommunikative strategier
udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og uden for skolen, heriblandt ved hjælp af
internettet
anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation,
informationssøgning og i forbindelse med netværk
uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 96 af



vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter det
sproglige udtryk
vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser
anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave- og grammatikkontrol.
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at
anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende
lande
sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner
anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden
for skolen
vise forståelse for andres levevis og deres kulturer.
Indholdsplaner
Årsplan TYSK 9.klasse 2014-15 - SL
Deutsche Kultur (10,3)
Typisch Deutsch
Brennpunkt Deutsch:
Deutsche Sitten und Gebräuche
Die deutsche Mentalität:
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Mentalitet.htm
Wie sind die Deutschen?
1,3
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Mittagspause_und_Essen.htm
Mittagspause und Essen
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Die_Stellung_der_Frau.htm Die Stellung der Frau
1,0
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Der_Tagesrhythmus.htm
Der Tagesrhytmus
1,0
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Die_Wohnung.htm
Wo wohnen die deutschen? 0,6
Österreich:
Der Sprung! 4 – Textbuch
Grüss Gott in Österreich
2,6
Kennst du Ernst Jandl
0,3
1,3
0,7
Jugend (8,3)
Jugendkultur:
Super 9 - Textbuch:
0,5
Super 9:
Alkohol:
http://jugend.a-connect.de/alkohol.php
http://jugend.a-connect.de/alkopops.php
PS Praktisk Sprog Aug. 2009:
Crazy:
Referat fra Skolekom:
Der Film:
Jugendkulturen
Generation Kick
1,2
Jugend und Alkohol
0,6
Alkopops
1,6
Jugendschutzgesetz: Für die Jugend stehen alle Türen
offen – aber nicht alle!
1,2
Der Jugendfilm Crazy
Crazy
3,2
Schule
0,8
Schule – und dann? (5,4)
Das deutsche Schulsystem:
Der Nordschleswiger:
(tekst fra Emu)
Vielleicht wird alles gut
1,6
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 97 af
Der Film:
Zukunft
Der Sprung! 4 – Textbuch
Die Welle
Mein Arbeitsplatz ist...
Ich möchte Friseur werden
Meine Zukunftspläne
0,5
1,3
0,9
Neue Deutsche Geschichte (9,3)
Der Nordschleswiger 2.3. Okt. 2009:
Sang - Rammstein:
Der Sprung! 4 – Textbuch
Du bist dran - Seite 74:
Film:
Der Dokumentarfilm DR2:
Sang – Westernhagen:
Geteiltes Deutschland: DDR und BRD
Stein um Stein
Die Berliner Mauer und die Grenze
Fluchtversuche
Zusammen
Wiedersehen
0,6
Die DDR
Das Leben der Anderen
Berlinmuren – Flugten til friheden (uddrag)
Freiheit
0,8
0,8
1,8
0,9
1,2 Das
2,7
0,5
= 33,0
Skriftlige opgaver og forberedelse til den mundtlige prøve indlægges under hvert overordnede emne i årets løb.
Grammatiske fokuspunkter er:
- Navneord, kendeord og køn
- Verber og kongruens
- Analyse
- Forholdsord
- Ordstilling
- Stedord
Emnerne tillæres ved hjælp af skriftlige øvelser, onlineøvelser, grammatikspil og fælles repetition.
Årsplan - TYSK B-fag 10. klasse 2014-15 - SL
Deutsche Kultur (8,8)
Typisch Deutsch
Brennpunkt Deutsch:
Deutsche Sitten und Gebräuche
Die deutsche Mentalität:
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Mentalitet.htm
Wie sind die Deutschen?
1,3
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Mittagspause_und_Essen.htm
Mittagspause und Essen
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Die_Stellung_der_Frau.htm Die Stellung der Frau
1,0
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Der_Tagesrhythmus.htm
Der Tagesrhytmus
1,0
http://www.e-tysk.dk/Kultur/OMHtmlExport/Die_Wohnung.htm
Wo wohnen die deutschen? 0,6
Österreich:
Der Sprung! 4 – Textbuch
Grüss Gott in Österreich
2,6
Kennst du Ernst Jandl
0,3
1,3
0,7
Jugend (12,1)
Jugendkultur:
Super 9 - Textbuch:
0,5
Jugendkulturen
Engel und Joe – elevbog, Forlaget Mols
http://www.filmszene.de/filme/engel-joe
Generation Kick
Drehbuch teil 1 s. 5-10
Anmeldung
Der Film:
Engel und Joe
1,2
4,5
2,5
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 98 af
Alkohol:
http://jugend.a-connect.de/alkohol.php
http://jugend.a-connect.de/alkopops.php
PS Praktisk Sprog Aug. 2009:
Schule – und dann? (5,1)
Das deutsche Schulsystem:
Der Nordschleswiger:
(tekst fra Emu)
Der Film:
Zukunft:
Der Sprung! 4 – Textbuch
Jugend und Alkohol
0,6
Alkopops
1,6
Jugendschutzgesetz: Für die Jugend stehen alle Türen
offen – aber nicht alle!
1,2
Schule
0,8
Vielleicht wird alles gut
1,6
Die Welle
Mein Arbeitsplatz ist...
Ich möchte Friseur werden
Meine Zukunftspläne
0,5
1,3
0,9
Freizeit:
http://www.t-online.de/eltern/freizeit/id_62877160/das-machen-teenies-in-ihrer-freizeit-am-liebsten.html
Nur TV und PC? Was Jugendliche in ihrer Freizeit am liebsten machen 1,3
Neue Deutsche Geschichte (14,8)
Eine Brücke 3:
Der Nordschleswiger 2.3. Okt. 2009:
Sang - Rammstein:
Der Sprung! 4 – Textbuch
Du bist dran - Seite 74:
Film:
Der Nordschleswiger nr.2 2013/2014
Der Dokumentarfilm DR2:
Sang – Westernhagen:
Das Brandenburger Tor
3,7
Geteiltes Deutschland: DDR und BRD
0,8
Die Berliner Mauer in Zahlen
0,5
Stein um Stein
0,8
Die Berliner Mauer und die Grenze
1,8
Fluchtversuche
Zusammen
1,2 Das
Wiedersehen
0,6
Die DDR
2,7
Das Leben der Anderen
Deutschland feiert ein Fest
0,6
Was Schüler zum Tag der deutschen Einheit sagen
0,7
Berlinmuren – Flugten til friheden
Freiheit
0,5
= 40,8 normalsider
0,9
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 99 af
Idræt
Formål
Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser,
erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen
udvikling.
Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle
forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det
samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed
og kropskultur.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et
forpligtende fællesskab.
Slutmål efter 9. kl:
Kroppen og dens muligheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at
 anvende kropslige færdigheder
 udvikle og anvende idrætslige lege og spil
 gennemføre og udvikle øvelser og serier med redskabsopstillinger
 anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter
 udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik
 planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning
 forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori
 planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen
 bevæge sig med fortrolighed og omtanke i og på vand.
Idrættens værdier
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at
 indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse
 erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer
 forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer
 anvende viden om fysiske og biologiske faktorer i idrætten
 erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet
 forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance.
Idrættens kultur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at
 forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition
 forholde sig til idrættens internationale dimension
 bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer
 orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse
 vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer
 anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 100 af
Trinmål efter 9. kl
Kroppen og dens muligheder
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at
 mestre tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast
 analysere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre
 skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt
 sammensætte og udføre gymnastiske serier individuelt og i grupper
 udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder
 udøve sikker modtagning
 mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter
 planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter
 anvende samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser
 udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier
 anvende musik i forbindelse med, opvarmning og grundtræning
 udarbejde og vurdere disciplinrelevante opvarmnings- og grundtræningsprogrammer
 anvende grundlæggende principper for træningslære og elementær skadesforebyggelse
 udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer, herunder aerob og
anaerobt arbejde
 anvende digitale muligheder i forbindelse med fysisk aktivitet, fysiologi og anatomi
 gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas
 kende til og være fortrolig med sikkerhed i og på vand.
Idrættens værdier
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at
 forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat
 erkende og beherske egne reaktioner, både fysiske og psykiske
 kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed, livsstil og levevilkår
 vurdere forskellige motionsformer
 reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter
 mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter
 forholde sig til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping.
Idrættens kultur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i
stand til at
 kende til idrættens funktion og betydning gennem tiderne
 diskutere indhold og kvaliteter i nye og gamle former for fysisk aktivitet
 vurdere idrættens betydning i internationale sammenhænge, herunder store idrætsbegivenheder
 forholde sig til tillempede former for ekstrem idræt
 undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet
 afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud – inden for og uden for foreningerne
 gennemføre idrætsprojekter i tværgående emner og problemstillinger.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 101 af
Indholdsplan:
Årsplan Idræt 9. kl. 2014/2015
Undervisere: Anna Date og Silas Pedersen
Fagbeskrivelse:
Undervisningen i idrætsfaget vil tage udgangspunkt i en såvel teoretisk del som praktisk del af faget. Vi vil
vægte alsidige idrætslige læringsforløb, hvor eleverne opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der
medfører kropslig og almen udvikling. Endelig vil undervisningen give eleverne forudsætninger for at tage
ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Ideer:
boldbasis - spilhjulet
boldforløb - teambold
Teori omkring vigtigheden af opvarmning
Opvarmningssekvenser
De skal sammensætte et opvarmningsforløb i grupper
Bevægelse/dans
Gammeldags lege/lege/tumling – opfind egne lege
Træningsteori om løb(op mod ½ marathon)
Tirs 19/8
Intro og leg
Fre 22/8
Tirs 26/8
Fre 29/8
Spil og lege
Spil og lege
Spil og lege
Tirs 2/9
Fre 5/9
Bold
Bold
Info:
Forforståelse+erfaringer
Forventninger
Prøvefag
Teori/praksis
Rammer ude/inde
– kom omklædt!!!
Gruppearbejde
Silas Samarbejdsøvelser
British Bulldog
Silas
Haleklemmefange
Kaosspil
Obs! Ejby natløb aftenen
forinden
Tirs 9/9
Tirs 16/9
Fre 19/9
Fre 26/9
Tirs 30/9
Fre 3/10
Tirs 7/10
Efterårsferie
Tirs 21/10
Fre 24/10
Bold
Bold
Bold
Bold
Bold
Bold
Bold
Krop og træning
Krop og træning
Opvarmningsøvelser
Etik og moral (Doping)
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 102 af
Tirs 28/10
Krop og træning
Evt lanciersøvning
Fre 31/10
Krop og træning
Evt lanciersøvning
Tirs 4/11
Krop og træning
Evt lanciersøvning
Fre 7/11
Lanciers
Evt lanciersøvning
Tirs 11/11
Lanciers
Obs: mangler
musiktourelever
Evt. lanciersøvning
OSO + galla
Fre 28/11
Tirs 2/12
Fre 5/12
Tirs 9/12
Fre 12/12
Tirs 16/12
Juleferie
Tirs 6/1
Fre 9/1
Tirs 13/1
Tirs 20/1
Tirs 3/2
Vinterferie
Tirs 17/2
Fre 20/2
Tirs 24/2
Fre 27/2
Tirs 3/3
Fre 6/3
Tirs 10/3
Fre 13/3
Tirs 17/3
Fre 20/3
Musikteater
Tirs 7/4
Fre 10/4
Fre 17/4
Fre 24/4
Tirs 28/4
Tirs 12/5
Tirs 19/5
Tirs 26/5
Fre 29/5
Tirs 2/6
Fre 5/6
Krop og træning
Krop og træning
Krop og træning
Krop og træning
Krop og træning
Krop og træning
Krop og træning
Krop og træning
Krop og træning
Krop og træning
Krop og træning
Musik og bevægelse
Musik og bevægelse
Musik og bevægelse
Musik og bevægelse
Musik og bevægelse
Musik og bevægelse
Musik og bevægelse
Musik og bevægelse
Musik og bevægelse
Musik og bevægelse
Prøveforberedelse
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 103 af
Kreativt projekt
Mål
I kreativt projekt kommer du til at arbejde med en række forskellige kreative værkstedsfag både praktisk og teoretisk. Der
undervises blandt andet i maleri, filtning, dukkemageri, skulptur, akvarel, batikfarvning, grafik, skrotsmykker, tegning og
papirfremstilling. Du kommer til at arbejde med nogle bundne opgaver for at lære de teknikker og metoder, der typisk
anvendes indenfor hvert område. Sidst på skoleåret skal du planlægge og udføre en selvvalgt opgave indenfor et eller
flere af de gennemgåede områder, hvor du gør brug af nogle af de teknikker, du har lært.
OBS: En del af de emner, der arbejdes med i kreativt projekt, vil også være at finde blandt eftermiddagsfagene, så selv
om du ikke vælger kreativt projekt som formiddagsfag, vil du alligevel få rige muligheder for at arbejde med de kreative
fag, hvis du har lyst.
Indholdsplan
Årsplan - Kreativt projekt A fag 2014-15
Tekstiltryk og syning (SL)
Vi starter med at gennemgå og afprøve teori om farvelære.
Herefter skal eleverne præsenteres for tekstiltryk – både historisk, men også som kunstart. De skal afprøve
forskellige teknikker, simple som mere tekniske, og designe deres eget mønster. Mønstret skal laves på et
stykke stort stof, som klippes til dele, der skal syes en t-shirt af. Derfor skal eleverne i denne periode også
lære at sy på maskine.
Parafraser (TF)
Parafraser indenfor billedkunsten handler om både at se bagud og fremad på én gang. At være bevidst
om den kunst der er skabt og bruge den som afsæt for et nyt værk. I dette forløb skal eleverne
beskæftige sig en hel del med billedanalyse og billedfortolkning af nogle af de største og kendte værker,
hvorefter de skal lave en nyfortolkning af det valgte billede. Eleverne har stort set frie rammer hvad angår
materialer, dog skal det være velbegrundet og stå parallel med analysen af det oprindelige billede.
Street art (SL)
Her skal eleverne stifte bekendtskab med forskellige streetart kunstnere og få et indblik i streetarten som
kunstart. Vi skal se en film om bl.a. den store street art kunstner Banksy og diskutere de forhold, kunstnerne
arbejder under og kunstartens tendenser, vilkår og udbredelse. Der skal herefter arbejdes med nogle simple
street art teknikker - stencils , paste up’s og sampling. Eleverne får til sidst lov til at lave deres eget street art
projekt.
Bogkunst (TF)
Eleverne skal i dette forløb arbejde med et skulpturelt aspekt af billedkunsten. Forløbet er delt i to projekter, som
hele tiden kører sideløbende med hinanden. 1. Individuelt skulpturelt projekt. Eleverne skal bl.a. forholde sig til
dimension, form og forhold. 2. Fælles installationsprojekt. Eleverne skal forholde sig til rummet og den fælles
opagve. Ideén er at eleverne skal udforme et komplekst stykke kunst af et simpelt materiale.
Vi kigger og analyserer udvalgte emner af papirkunsteren, Peter Callesens værker.
Filt (JK)
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 104 af
Eleverne skal i denne periode få kendskab til filtning både praktisk, teoretisk og historisk. De skal gennem
bundne opgaver tilegne sig færdigheder og viden vedrørende forskellige processer i produktfremstilling med
filt. Senere i forløbet skal de arbejde enkelt- eller gruppevis med en større selvvalgt opgave, hvori der kan
inddrages andre materialer f.eks. læder eller stof.
Årsplan - Kreativt projekt B fag 2014-15
Tekstiltryk og syning (AN)
Vi starter med at gennemgå og afprøve teori om farvelære.
Herefter skal eleverne præsenteres for tekstiltryk – både historisk, men også som kunstart. De skal afprøve
forskellige teknikker, simple som mere tekniske, og designe deres eget mønster. Mønstret skal laves på et
stykke stort stof, som klippes til dele, der skal syes en t-shirt af. Derfor skal eleverne i denne periode også
lære at sy på maskine.
Glas (TB)
Eleverne introduceres til glasset og til de redskaber, man skal bruge. De skal prøve at skære og klippe i
glasset, så de bliver fortrolige med materialet. De skal prøve at arbejde både i float- og kunstglas, samt
afprøve forskellige dekorationsmetoder , mens de lave følgende bundne opgaver: en lille figur, et billede og et
fad. Derefter skal de lave deres individuelle projekt ,hvor de bruger deres erfaringer til at lave en personlige
værk.
Der knytter sig en del teori til arbejdet med glas og eleverne vil også blive introduceret til andre værker.
Genbrugsguld (TB)
Her skal der saves, hamres og males på gamle møbler for at lave sit eget helt unikke møbel. Det vil jo blive et
meget individuelt forløb, alt efter om man vælger at male et maleri på et kommode, strikke nyt betræk til en
stol eller måske at totalt at ombygge en reole til et serviseskab - så undervisningen vil blive meget individuel.
Som introduktion skal eleverne se en mange andre genbrugsværker.
Blyantstegning (AN)
Eleverne skal arbejde med iagttagelsestegning, via forskellige bundne opgaver og opstillinger skærpes deres
evne til at tegne det de ser frem for at tegne konventionerne. De skal arbejde med at måle proportioner, se
lys/skygge farver foruden den elementære farvelærer. De skal prøve forskellige tegneremedier som kul,
blyant, farvekridt/pastel,– så de oplever remediernes egenskaber og muligheder.
Teoretisk arbejdes der med Betty Edwards og hendes måde at anskue tegningskunst på.
Skulptur ( TB)
I dette forløb skal eleverne arbejde med forskellige materialer og udtryk, de skal lave en naturalistisk og mere
ekspressionistisk menneskefigurer i ostevoks og gips. De skal lave skabninger i træmodelleringsmasse og
skråt.
Der vil være en introduktion af materialerne, fulgt op af en afprøvning, inden de skal lave de egentlige skulptur.
Her vil vi også kigge på og søget inspiration i andre kunstneres værker.
Filt (JK)
Eleverne skal i denne periode få kendskab til filtning både praktisk, teoretisk og historisk. De skal gennem
bundne opgaver tilegne sig færdigheder og viden vedrørende forskellige processer i produktfremstilling med
filt. Senere i forløbet skal de arbejde enkelt- eller gruppevis med en større selvvalgt opgave, hvori der kan
inddrages andre materialer f.eks. læder eller stof.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 105 af
Film og medie
Film skal ses på efterskole
– Men også analyseres, diskuteres og ikke mindst produceres.
Vi har formet et mediefag med fokus på film, og her vil vi søge, at ruste eleverne til at blive kritiske forbrugere
og producenter af visuelle medier.
Eleverne kommer til at arbejde med filmanalyse, filmhistorie, drejebogsskrivning, videooptagelser,
redigeringsteknik og lydfremstilling.
I faget bliver teori og praksis blandet med henblik på, at eleverne producerer deres egne film.
Filmproduktionen strækker sig over hele året og involverer hele medieholdet. Afslutningsvis præsenteres
produktet for et publikum.
Vi skal fx deltage i filmfestivalen for fynske efterskoler, og i den forbindelse skal eleverne også stifte
bekendtskab med testscreenings, filmplakater og pressemeddelelser. Gregers og Silas
Indholdsplan
for Film og medie A- og B-fag 2014-2015
Undervisere; Silas Pedersen og Gregers Mortensen
UGE
Øvelse/ Indhold
U34
Kort fælles introduktion – Fagets formål, indhold og struktur
“Real Life Log” –Præsentationsvideo, Hands-on erfaring,
filmes I grupper uden brug af stativ, særlige effekter
ekstern mikrofon osv.  Eleverne introduceres til kameraer samt grundlæggende
funktioner i redigeringsprogrammet.
U35
”Real life” - filme
U36
”Real life”– filme + Redigere
U37
U39
”Real life” – Redigere + Fremvisning. Der fokuseres på de enkelte produkters styrker og
svagheder. Elevernes ’oplæres’ i at være
respondenter på hinandens produktioner.
”Døren”
Lille, koncentreret filmøvelse. Eleverne skal vise en person, der ankommer til
og går ind ad en dør. Scenen slutter når døren lukker.
Fokus på kontinuitet i klipningen og brug af kameraet som
fortæller. Der er desuden fokus på optageteknik og stativ, samt
lydudstyr, præsenteres.
”Døren” - Filme
U40
“Døren” – redigere + Fremvisning
U41
”Dokumentar” – Filmanalyse, arbejde med dokumentar filmens
væsen, opbygning og særlige fortælle-form.
U38
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 106 af
U43
”Dokumentar” - Filmanalyse
U44
”Dokumentar” - filmanalyse
U45
”Mødet”
Filmøvelse:
Person A befinder sig på Location 1 (park, havn, gågade etc.). Personen
sidder og venter på person B. Person B er på vej til mødet med person A. Man
ser ikke hele person B’s ”rejse”, men uddrag fra flere forskellige locations.
Person B ankommer til Location 1. Person A og B får øje på hinanden. De
hilser og sætter sig begge hvor Person A tidligere sad. Person A og B har
derefter en kort dialog. Scenens vendepunkt skal komme i denne sekvens.
Fokus på optagelse af reallyd og dialog.
Der filmes på locations væk fra skolen
- Filme.
U46
”Mødet” - redigere
U48
”Mødet” - redigere
U49
”Mødet”- redigere
U50
”Lyd” – teoretisk oplæg om lyds helt særlige rolle i filmisk fortælling.
Elevernes præsenteres via eksempler og dialog for de forskellige
former for lyd (real, effekt, underlægning mm.), som man
møder i moderne filmproduktion.
U51
”Lyd” – teoretisk oplæg
Dato
U2
“Copycat “
Filmøvelse
En udvalgt scene fra en kendt film kopieres så præcist som muligt.
Fokus på kamerabrug, skuespil, formidling af historie.
Der udarbejdes en fast drejebog, som skal følges under
optagelserne.
U3
”Copycat” - filme
U4
”Copycat” – redigere + fremvisning.
U6
”Frame” – arbejdet med 6 minutters selvlavede kortfilm påbegyndes.
– gruppeinddeling og idefase.
U7
”Frame” – Manuskript-skrivning. De ’rå’ ideer bearbejdes til
færdige filmmanuskripter.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 107 af
U9
Filmweekend
”Frame” – Manuskript-skrivning. Manus færdiggøre og der kigges på scenografi,
rekvisitter, scouting af skuespillere mm.
U10
”Frame” – Manuskriptskrivning og produktionsplan
”Frame” – filme
Filmdag
U11
”Frame” - filme
U14
”Frame” - redigere
U15
”Frame” - redigere
U17
FRAME
”Frame” - redigere
U18
”Års DVD” – De to mediehold skal i fællesskab producere en
minde-DVD, som de øvrige elever får som gave den sidste dag.
Indholdet vælges og fremstilles af eleverne i større eller
mindre grupper.
U20
”Års DVD”
U22
”Års DVD”
U23
”Års DVD”
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 108 af
Samf10
Samfundsfag 10. klasse
Fagformål
Eleverne vil komme til at beskæftige sig med samfundsmæssige, sociologiske, psykologiske og filosofiske
forhold, og de vil få indsigt i nogle af de strukturer, processer og begreber, der er en del af demokratiet og
vores måde at leve sammen på.
Undervisningen vil udvikle deres historie- og samfundsbevidsthed, deres kritiske sans og færdighed i at
iagttage, analysere og vurdere samfundsmæssige og menneskelige problemstillinger.
En del af undervisningen vil handle om demokratiets opbygning og funktion, om det globale samfunds
udfordringer og om en del af verdens konfliktpunkter.
Endvidere vil eleverne skulle arbejde med forbindelsen mellem psykologisk viden, deres daglige tilværelse og
samspillet mellem individer. Der knyttes forbindelse mellem filosofi og idehistorie til politiske partier og den
verden vi lever i - i dag. Undervisningen vil veksle mellem afgrænsede kurser, holdundervisning,
gruppearbejder og selvstændige projekter. Arbejdet med projekter kan føre til aktiviteter for hele skolen f.eks.
at arrangere vælgermøde, tilrettelægge debataftener og være redaktører af skoleblad eller
ungdomsbrevkasse.
Mål
Samfundsfag: Den dømmende, den lovgivende og den udøvende magt.
Politiske partier.
Stat, amt og kommuner
FN og EU
Retssystemet
Medier, deres anvendelse og magt
Vort samfund i en global sammenhæng
Verdens brændpunkter, Palæstina, Somalia, Irak, Sri Lanka, Irland osv.
Aktuelle begivenheder
Sociologi:
Demokratiets muligheder, forskellige opfattelser af demokrati
Menneskerettigheder
Samfundets udsatte: arbejdsløse, flygtninge/indvandrer, hjemløse, psykisksyge
Samfundsopbygninger (forskellige boformer)
Etik og moral fx om kropsdyrkelse, organdonation, aktivdødshjælp, Aids, hungersnød
Psykologi:
Et grundkursus i forskellige psykologiske teorier. ( af fx Freud, Jung, Eriksen, From, Cullberg)
Individets og personlighedens udvikling.
Analysere forskellige samfundsformer og menneskelige problemstillinger.
Fx kærlighed, seksualitet, partnervalg, drømme, søskende-teori, krise, sorg/chok.
Filosofi:
grundkursus i forskellige filosoffer gennem tiderne, og knytte forbindelser til nutidige politiske
partier/samfundssyn.
Idehistorisk udvikling
Demokratiets opståen og udvikling
Forskellige etiske og moralske problemstillinger fx skyld og straf, skæbne,
individets/personlighedens udvikling
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 109 af
Indholdsplan
Årsplan – Samf 10 – 2014-15
I løbet af skoleåret skal eleverne i 10.a og 10.b have følgende forløb:
Politik i DK - NH
Igennem arbejdet med dette emne, skal eleverne tilegne sig viden om direkte-, indirekte demokrati og politiske
ideologier. Desuden skal de tilegne sig viden om folketinget og partiernes politik indenfor: økonomi, integration og
uddannelse. De skal derudover undersøge enkelte paragraffer fra grundloven.
Tilegnelsen af viden, vil ske igennem undersøgelse, diskussion, illustrationer, videoklip, alene og igennem
gruppearbejde.
International politik ( TB)
Efter en gennemgang af forskellige internationale organisationer: EU, NATO, FN, NGO skal eleverne forholde sig til
og diskutere de forskellige instanser, deres indflydelse og magt samt hvordan de påvirker deres liv og Danmark
som land.
Vi skal også undersøge og diskutere Globalisering og situationen i nogle af verdens brændpunkter- og hvordan de
forskellige organisationer spiller ind i disse konflikter. Eleverne skal arbejde med begreber som suverænitet,
vetoret, nødvendigmagtanvendelse, overgreb, menneskerettigheder, HDI, Maslows behovspyramide,
parlamentarisme, slyngelstater mv.
Målet er, at eleverne får en bredere vide om, og derved bliver bedre i stand til at reflektere over den måde
organisationerne påvirker verdenssamfundet. At der bliver tydeligere for dem, hvordan den ene handling får
afsmittende virkning på andre sammenhænge.
Magt spil: Uge 50 NH & TB
Har vi sat af til div. magt og politik spil/scenarier, så eleverne afprøver noget af den teori, de har lært. De vil derved
komme til at analysere på og få en dybere indsigt i nogle af de politiske spil der er i gang i verden i dag, både
nationalt og internationalt.
”Hvad vil det sige at være dansker”? -NH
Igennem arbejdet med dette emne, skal eleverne undersøge og diskutere lignende spørgsmål:
Hvor får man sin danskhed fra?
Hvad er danske kerneværdier?
Handler danskhed om, at man har dansk som modersmål eller at man taler dansk med en
dansk dialekt?
Handler danskhed alene om, at have eller have tilegnet sig bestemte kulturelle vaner?
Handler danskhed om, hvorvidt man er eller føler sig som en del af det nationale fællesskab?
Handler danskhed om, at man er født i DK og aldrig har boet andre stede?
Hvis I flyttede til et andet land, hvor meget mener I, I skulle indordne jer
De skal derudover spille spillet ”Cocktail of living”, hvor de ud fra stereotype billeder, skal danne deres eget land.
Målet med forløbene er at eleverne opnår viden om det danske samfund og dets historiske forandringer.
Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskole- lovens
formålsbestemmelse.
Eleverne skal kunne skelne mellem forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform. Målet er
desuden at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.
Etik: (TB)
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 110 af
Med udgangspunkt i Etisk råds arbejde, funktion og sammensætning skal eleverne forholde sig til og diskutere
forskellige etiske dilemmaer, kropsændringer & kropskultur, organdonation, aktivdødshjælp, designerbørn,
forpligtelser ved at være forbruger etc.
Målet er, at eleverne skal komme udover deres forudindtaget holdninger, se på sager fra flere vinkler samt kigge
på det store billede, se sammenhænge og konsekvenser ved forskellige beslutninger og tiltag. Eleverne skal
arbejde med og forholde sig til begreber som; formodet samtykke, hjernedødskriteriet, livsforlængelse vs.
livsforbedrende, etisk glidebane, bærerdygtighed mv.
I undervisningen vil eleverne møde dilemmaer, som kræver en personlig stillingtagen samt at debatten i klassen er
bred og nuanceret.
Uge 35 – 41 10 lektioner
Uge 41
Uge 43- 49 10 lektioner
Uge 50
Uge 2-10 12 ½ lektioner
Uge 11-23 14 lektioner
Uge 24 1 lektion
10A
International politik (TB)
10B
Politik i Danmark (NH)
Politik i Danmark (NH)
International politik (TB)
Etik (TB)
….at være dansker (NH)
Evaluering
….at være dansker (NH)
Etik (TB)
Evaluering
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 111 af
Musikteori
Spiller du meget musik, skal du gå i 10. klasse - og vil du gerne blive dygtigere, så har du mulighed for at
vælge faget musikteori. Musikteori er et bogligt musikfag, der har ligeså mange undervisningstimer som f. eks
engelsk eller matematik. Faget henvender sig til alle, der spiller musik og som har lyst til at dygtiggøre sig i de
mere teoretiske dele af musikken. Udover nodelære, hvor du lærer at læse noder, så vil du også komme til at
arbejde med harmonilære, musikanalyse, rytmelære, hørelære, skalaer og improvisation - alt sammen nyttige
redskaber, hvis du vil være en dygtig musiker.
Indholdsplan
Musikteori Årsplan 2014-15
Lærer
Dato
Lektione
r
UGE
EMNE
34
18/8 – 22/8
2
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
25/8 – 29/8
4
2
3
2
2
2
4
NH Introduktion og præsentation af faget
Introduktion til nodesystemet
NH Nodelære:
NH Nodesystemet, nodelæsning og nodeskrivning.
NH Herunder også introduktion til hørelæreprogrammet ”Earmaster”
NH Dur- og molskalaer
NH
NH Intervaller: Introduktion til intervaller
NH
2
4
2
2
FN
FN
FN
FN
Harmonilære: Akkorder I
0
4
0
2
FN
FN
FN
FN
Harmonilære: Akkorder II
2
4
2
NH Funktionsanalyse:
NH Kvintcirklen og den tonale kadence
NH Musikanalyse
2
NH Funktionsanalyse fortsat
2
4
2
4
2
NH
NH
NH
FN
FN
1/9 – 5/9
8/9 – 12/9
15/9 – 19/9
22/9 – 26/9
29/9 – 3/10
6/10 – 10/10
EFTERÅRSFERIE
22/10 – 26/10
27/10 – 31/10
3/11 – 7/11
10/11 – 13/11
Brobygning
24/11 – 28/11
1/12 – 5/12
8/12 – 12/12
15/12 – 29/12
JULEFERIE
5/1 – 9/1
12/1 – 16/1
19/1 – 21/1
NORGE
2/2 – 6/2
VINTERFERIE
16/2 – 20/2
23/2 – 27/2
2/3 – 6/3
9/3 – 13/3
16/3 – 20/3
MUSIKTEATER
Harmonisering:
Lær at sætte akkorder til sange
Reharmonisering
Komposition
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 112 af
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
PÅSKE
7/4 – 10/4
13/4 – 17/4
20/4 – 24/4
27/4 – 30/4
4/5 – 8/5
11/5 – 13/5
18/5 – 22/5
26/5 – 29/5
1/6 – 5/6
4
0
4
2
0
2
2
2
4
FN
Aflytning og notation
FN
FN
Satslære:
lær at lave 2. stemmer / stemmeføring af akkorder
SKRIFTLIGE PRØVER
FN
FN
FN
FN
Improvisation og solospil
Afsluttende skriftlig prøve i musikteori
8/6 – 12/6
MUNDTLIGE PRØVER
15/6 – 19/6
MUNDTLIGE PRØVER
22/6 – 26/6
AFSLUTNINGSUGE
Kor og motion
Kor
Formålet med korundervisningen er, at eleverne i fællesskab får en oplevelse af at skabe et musikalsk udtryk
gennem korsangen.
Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning med én ugentlig lektion af 75 minutters varighed.
I korundervisningen arbejdes der med sang og sangteknik. Sangstemmens mange udtryksmæssige
muligheder udforskes med det formål dels at give eleverne lyst til at synge og til i koret at skabe et fælles
musikalsk udtryk. Der lægges særlig vægt på arbejdet med fælles puls, klang, intonation, rytmisk frasering,
dynamik og flerstemmighed. Hver lektion indledes med 10-15 minutters opvarmning, hvor der arbejdes
med grundlæggende sangteknik og stemmeopvarmning - herunder holdning, vejrtrækning, støtte og klang.
I korundervisningen indstuderes flerstemmige korsatser primært hentet fra det rytmiske repertoire; pop,
rock, soul og gospel. Satserne har forskellig sværhedsgrad, og undervisningen søges tilrettelagt så der
igennem skoleåret vil være en progression i satsernes kompleksitet.
Det er centralt for korundervisningen, at de numre, der arbejdes med, skal fremføres for et publikum. Der vil
derfor i løbet af skoleåret være en række koncerter, hvor koret opfører de ting, der er arbejdet med.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 113 af
Motion for 10. klasse
Fælles-motion for 10. klasse
Formålet med undervisningen i motion er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og
refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling.
1 eller 2 gange ugentligt vil eleverne stifte bekendtskab med en række forskelligartede idrætsaktiviteter. Som
for eksempel varierede løbe-aktiviteter/lege, diverse aerobe træningsformer, styrketræning med lav belastning
samt kendte og ukendte boldspil.
Eleverne gives mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at
forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af.
Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Sideløbende med de
praktiske aktiviteter vil eleverne blive indført i samspillet mellem fysisk aktivitet og livskvalitet. Det er målet at
fysisk aktivitet opleves som glædesfyldt og ikke et tvunget nødvendigt onde.
Fælles-motion er et af de få fag på Vesterdal efterskole hvor alle elever undervises i samlet flok. Derfor giver
faget eleverne rig mulighed for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 114 af
PRO – prøvefri 10. klasse
PRO
PRO er en prøvefri 10. Klasse. Eleverne har ikke boglige fag, men arbejder med større og mindre projekter i
løbet af året. Ind i mellem vil der være forskellige kursusdage og fagdage. Der vil f.eks. være kursusdage der
omhandler videoredigering, Photoshop, modellering m.m.
PRO henvender sig til de elever som har lyst til at dygtiggøre sig inden for innovation, iværksætteri og ledelse.
Fagets formål:
Formålet med PRO er at udvikle elevernes evne til at være refleksive og nyskabende i forhold til viden, til
samfundet og til virkeligheden.
Undervisningens fokus er rettet mod nytænkning snarere end reproduktion, og undervisningen er af en
karakter, der begunstiger og stimulerer kreativitet, giver næring til samarbejde, og som skaber mulighed for
interaktion med den lokale og globale omverden.
PRO - Årsplan 2013-14
UGE
FORLØB / PROJEKT
34
Teambuilding
Forskellige samarbejdsøvelser, energizers m.m.
35
Intro til PRO
Der arbejdes i dagsværksteder med fokus på samarbejde, kommunikation og idégenerering.
36
Projekt: Naturens dag
Eleverne skal planlægge og afholde et arrangement til Naturens dag.
Eleverne skal blive i weekenden hvor arrangementet afholdes d. 8/9.
37
Evaluering af Naturens dag
PRO-modellen præsenteres. Der arbejdes med begrebsafklaring, gruppedynamik og roller.
Google-drev oprettes m.m.
38
39
Projekt: VE
Eleverne følger PRO-modellen med særligt fokus på afsæt, idégenerering og mellemlanding.
40
41
Danish entrepreneurship award 2013. Skriftlig beskrivelse af idé m.m. klargøres.
Tur til Danfoss Universe
42
43
EFTERÅRSFERIE
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 115 af
Danish entrepreneurship award 2013. Skriftlig beskrivelse af idé m.m. klargøres.
Deadline d. 25/10-2013
44
Kursus i materialevalg og prototyper
Eleverne lærer at lave forskellige modeller og arbejder med forskellige materialer.
45
46
47
Danish entrepreneurship award 2013. Finalen afholdes i Fredericia d. 21. Nov.
Kursusdage og evaluering.
48
49
Projekt: Opgave fra virksomheder
Eleverne arbejde med en opgave stillet af en virksomhed/kommune/forening m.m.
50
51
Projekt: 4 hvide T-shirt og Danmarksindsamlingen
Eleverne får udleveret hvide T-shirts, hvor opgaven er at generere så mange penge som muligt til
danmarksindsamlingen.
Projekt: Next Level. Introduktion og opstart af Next Level.
52
JULEFERIE
2
3
4
Next Level: DM i entreprenørskab
Eleverne følger PRO-modellen. Skriftlig beskrivelse deadline d. 7/2-2014
Danmarksindsamlingen
Eleverne følger PRO-modellen med særligt fokus på realisering, landing og evaluering.
5
NORGE
6
Next Level: DM i entreprenørskab
Eleverne følger PRO-modellen. Skriftlig beskrivelse deadline d. 7/2-2014
Danmarksindsamlingen
7
Faglig/kursus uge
8
VINTERFERIE
9
10
Projekt: Opgave fra virksomheder
Eleverne arbejde med en opgave stillet af en virksomhed/kommune/forening m.m.
11
Next Level: DM i entreprenørskab. Finaledeltager offentliggøres d. 14/3-2014
Eleverne følger PRO-modellen.
12
13
MUSIKTEATER
MUSIKTEATER / PÅSKEFERIE
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 116 af
14
Next Level: DM i entreprenørskab. Finalen afholdes d. 4/4-2014
15
16
Evaluering af Next Level
Faglig uge med inspirations besøg
17
18
19
20
Projekt: Internationalt
I dette projekt handler det om at samarbejde med andre på et andet sprog.
Arbejde om et fælles projekt med andre ude i den store verden.
21
22
23
24
Afsluttende projekt
Eleverne vælger selv et afsluttende projekt.
Igennem projektet skal eleverne vise at de mestrer PRO-modellens forskellige faser.
Eleverne præsentere deres projekt for klassens lærere, elever og eksterne samarbejdspartnere.
25
Evaluering
26
Afsluttende uge
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 117 af
Køkken
Overordnet mål:
 At skabe sunde kostvaner hos de unge med henblik på at fremme sundhed og velvære.
 Gennem samarbejde at fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af
undervisningen og efterskolelivet.
 Gennem oplysning om sunde og usunde råvarer, at forebygge kostrelaterede sygdomme på længere
sigt.
 At eleverne opnår øget indsigt i behandling og bearbejdelse af fødevarer.
Dags- og ugerytme
Køkkenarbejde: Alle elever inddrages aktivt i køkkenarbejdet. Du er i køkkenet ca. to uger om formiddagen i
løbet af skoleåret, hvor du er med at tilberede alle retter til den pågældende dag samt hjælper til med
forefaldende arbejde. Hver dag er der 6 elever i køkkenet.
Måltiderne:
 Vi serverer dagligt 6 måltider vekslende mellem hoved- og mellemmåltider.
 Der er mødepligt til morgenmad og middagsmad, hvor vi spiser sammen ved dækkede borde.
Arbejdsopgaver
Normale skoledage
Eleverne møder i køkkenet kl. 7.45. De arbejder til i køkkenet til ca. kl.13.30
Der er i køkkenet en række opgaver, som skal varetages:
Chefkok: Hjælper med at lave den varme mad.
Den kolde kok: Hjælper med at lave aftensbuffeten.
Bager: Bager dagens brød
Den grønne kok: Hjælper med at lave vegetarmaden og salaterne
Kræser: Sørger for at spisesalen er ren og pæn
Opvasker: Vasker op og hjælper med vasketøjet.
Weekend-forplejning
Weekenden: Her har weekend-eleverne lavet kostplanen i samarbejde med køkkenet. Der serveres brunch
enten lørdag eller søndag.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 118 af
Skoledagens opbygning
Dags og ugeplan
Dags og ugeplan er del af bilag 1
Morgenmad
Der serveres morgenmad fra kl. 7.10 til kl. 7.35. Morgenmaden er obligatorisk for alle elever.
Samling
Der afholdes formiddagssamling kl. 11.45. formiddagssamlingen varetages af skolens lærere og forstander
således at hver lærer har en uge og forstanderen afholder resten af samlingerne. Samlingerne startes og
sluttes oftest med en sang. Indholdet af samlingen kan være et aktuelt emne eller andet som der findes
vedkommende for eleverne.
Formålet med samlingen er at eleverne gennem foredrag og diskussion af forskellige emner får øjnene op for
tilværelsens mange facetter af tilværelsen.
Rengøring
Rengøringen er organiseret således, at hvert elevhus er ansvarlig for et område på skolen. Et bestemt antal
elever fra hvert hus skal gøre rent på skolens fællesområder, resten på husets fællesområder. De respektive
huse aftaler selv – i samarbejde med deres huslærer(e), hvem der gør rent hvor.
Første formiddagsfag
Første formiddagsfag går fra 8.15 til 9.15. Der henvises til de enkelte fag for indholds og formålsbeskrivelser.
Formiddagsservering
Der er formiddagspause med servering fra kl. 9.15 til 9.35. Se i øvrigt køkkenafsnittet (4.5).
Andet formiddagsfag
Andet formiddagsfag går fra 9.35 til 10.35. Der henvises til de enkelte fag for indholds- og formålsbeskrivelser.
Tredje formiddagsfag
tredje formiddagsfag går fra 10.40 til 11.40. Der henvises til de enkelte fag for indholds- og
formålsbeskrivelser.
Middagsmad
Der er middagsmad fra kl. 12.10 til ca. kl.12.50. Middagsmaden er obligatorisk. Der er i forbindelse med
maden postomdeling og beskeder. Se i øvrigt køkkenafsnitet (4.5)
Lommepengebank
I umiddelbar forlængelse af middagsmaden er der lommepengebank på skolens kontor. Forældre og elever
har mulighed for at sætte penge ind på en konto enten kontant eller via giro. Eleven kan hæve i
middagspausen fra når middagssamlingen er slut og til der ikke længere er kø i banken.
Eftermiddagen
Eftermiddagen opbygning er forskellig fra dag til dag. Der henvises til dags og uge planen for placeringen af
disse timer, og der henvises til de enkelte fag for indholds- og formålsbeskrivelser.
indholdsplan 14-1
Udskrevet: 22-09
Side 119 af
Aftensmad
Der serveres aftensmad fra kl. 17.30 til kl.18.00. Aftensmaden er frivillig. Se i øvrigt køkkenafsnittet
Stilletime
Der er stilletime for eleverne fra kl. 18.30 –19.30 på hverdagene. Stilletimen er tænkt som det tidspunkt på
dagen, hvor eleverne har mulighed for at ”geare” lidt ned, slappe af og få ro, eller hvor de har mulighed for at
lave lektier.
I stilletimen skal eleverne enten være i eget hus eller i et klasselokale, hvor der kan laves lektier. Skolen
tilbyder i denne time lektiehjælp for de elever, der måtte ønske dette
Aftenaktiviteter
Der er mandag til torsdag aften en række frivillige tilbud til eleverne. Indholdet og formålet med aktiviteterne er
i nogen grad et fælles anliggende mellem lærere og elever og kan derfor ikke præcist indholdsbeskrives.
Skolen ønsker dog eleverne skal have et positivt og aktivt engagement i tilværelsen og ser frivillige
aftenaktiviteter som en væsentlig mulighed her for.
Ugeplan
Onsdagsaftener (fællesaftener)
Fællesaftenerne er obligatoriske arrangementer, der foregår hver onsdag kl. 19.45. Disse aftener består af en
lang række – hovedsagligt kulturelle arrangementer der har til formål at styrke fællesskabsfølelsen i elevholdet
gennem en række fælles oplevelser. Aftnerne har endvidere til formål at vise eleverne et mangfoldigt og rigt
udbud af forskellige kulturelle tilbud, således at eleverne får et åbent, nysgerrigt og positivt forhold til
forskellige kulturer og kulturelle tilbud
Medarbejdermøder
Der afholdes ca. 3 medarbejdermøder på to skoleuger. (Se kap. 6.1) Medarbejdermødet er delt i to. Et åbent
møde med elevdeltagelse og et lukket møde uden elever til stede. Der udarbejdes særskilte dagsordner og
referater for disse møder.
Gruppemøder
Der afholdes ca. 10 gruppemøder i løbet af skoleåret. Møderne har til formål, at eleverne skal opleve
nærheden og omsorgen fra en lille og tryg gruppe. Den enkelte elev skal opleve, at der er mindst 1 voksen der
bekymre sig og passe på eleven. På gruppemødet planlægges gruppeweekenden og der tales om dagligdags
problemer ved efterskolelivet.
Fællesmøder
Der er skemalagt ca10 fællesmøde i løbet af skoleåret (Se kap. 6.1). Fællesmødet har til formål gennem et
møde der følger traditionelle demokratiske spille regler at løse evt. problemstillinger og uoverensstemmelser.
Møderne har endvidere til for at lære eleverne om demokratiske spilleregler.
Husmøder
Der er husmøde hver fredag fra 11.45 til 12.10. Her har eleverne mulighed for at diskutere deres boområdes
specifikke problemer. Formålet med husmødet er, at eleverne lærer at tage ansvar over for at få tingene i
huset til at fungere, samt at udvise hensyn over for hinanden.
Desuden er der hver tirsdag i tidsrummet 14.20 – 14.30 rengøringstjek på værelserne, hvor huslæreren tjekker
at disse er rengjorte og opryddelige.
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 120 af 13
Introduktionsforløb
14.10
15.15
19.45
Undervisning (Pos 5)
Undervisning (Pos 6)
Fællesaften (hver onsdag aften)
Søndag d. 17. august:
Torsdag d. 21. august:
13.00-14.00
Ankomst og indflytning i husene
8.00
14.00
Velkomst i Stjernen
Rengøring på skolen/fællesområder i
husene
- og efter samling er der husmøde m.
8.30
Undervisning
huslærerne
14.10
Valgfag
17.30
Aftensmad i spisesalen
Aften:
Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter.
19.00
Orienteringsløb rundt på skolen
Fredag d. 22. august:
21.30
Servering
8.00
22.30
I eget hus
Mandag d. 18. august: Introduktionsdag
Rengøring på skolen/fællesområder i
husene
8.30
Undervisning
Div. lege mv. på skolens område
13.15
Husmøde/værelsesrengøring
13.30
Husmøde
14.00
Motion
14.15
Samling i Valhalla med efterfølgende
15.15
WEEKEND
16.15
Samling for alle, der bliver i weekenden
Formiddag:
gruppemøde
15.30
Fagvalg – Periode 1 (Alle mødes i Valhalla)
16.45
1. vagten laver aftensmad sammen med sin
Weekenden d. 24. – 25. august:
TEMA: ”Krop og omegn”
gruppe
(alle hverdage er det sådan)
Mandag d. 26. august:
Nye fag – Alle mødes i Valhalla
17.30
Aftensmad (Alle hverdage)
8.45
18.30 – 19.30
”Stilletime” (Alle hverdage)
10.45
Alle mødes igen i ”Valhalla” – Nye fag
Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter.
13.30
Valgfagene fortsætter (Linje A1)
2. vagten laver aftenservering sammen med
15.30
Kor/Motion for alle
Aften:
sin gruppe.
onsdag –torsdag d. 28. – 29. august:
21.30
Servering
Gruppetur – og ”Goddaw-fest”, når vi
22.30
I eget hus
kommer tilbage torsdag.
Tirsdag d. 19. august:
8.00
Rengøring på skolen/fællesområder og i
husene (i Valhalla)
9.00
Alle mødes i foredragssalen ”Valhalla”.
Inddeling i undervisningshold,
hvorefter fagene begynder.
9.25
Pause – Servering i spisesal
9.45
Samling i Valhalla
10.10
Inddeling i nye undervisningshold (Pos 2 og
3).
13.05
Opsætning af personlige computere til
Vesterdals net.
14.30
Evt. fællessang, når konfiguration af
computere er afsluttet
15.15
Kor og motion (Alle mødes i Valhalla)
Aften:
Aftensamvær omkring forskellige aktiviteter.
Onsdag d. 20. august:
Normal hverdag – med undervisning
9.45
Valgfag (Alle mødes i Valhalla)
13.05
Undervisning 9.klasse/Lektietime 10. klasse
torsdag d. 5. september:
Vi løber Ejby natløb
Weekenden d. 31. aug – 1. september:
TEMA: Kunst og kreaweekend
Weekenden d. 8. - 9. september:
TEMA: Krop og omegn
Husk, at du skal deltage i mindst én af de tre
første weekender
- og du må meget gerne blive her i dem alle!
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 121 af 13
Første skoledage
Skoleårets første dage følger ovenstående plan.
Gruppeture
Gruppeturen er en to døgns tur i kontaktgrupperne, der har til formål at ryste grupperne sammen. Det er
samtidig en markering af slutningen på introforløbet.
Velkomstfest
Go’dawfesten afholdes torsdag i anden skoleuge. Det er en temafest med tema som fx melodigradprix
Temaweekender i skolestarten
De tre første weekender afholdes, planlægges og gennemføres af lærerne. Eleverne skal være på skolen i
en af disse weekender, således det ikke kommer bag på eleven at det er sjovt at være her i weekenden.
Gruppeweekender
Langt overvejende af weekenderne er gruppeweekender – se kap7. Eleverne står for planlægningen og
gennemførelsen af disse weekender. Elever der planlægger gruppeweekend har mødepligt hele
weekenden
Anderledes dage
Der er i skoleåret skemalagt en række anderledes dage (se årskalender). Disse dage har varierende tema
og plan, men følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens
kontor indsamler formåls- og indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af disse dage.
Emneuge
Der er i skoleåret ikke skemalagt en emneuge
Forældreweekend og forældredag
Der er i skoleåret skemalagt et forældrearrangement (se årskalender) Dette har til formål at styrke skolehjem kontakten. Igennem et socialt arrangement lærer forældre, elever og medarbejdere hinanden bedre at
kende.
Brobygning, selvvalgt opgave og projekt opgave
Der er i skoleåret skemalagt halvanden anderledes uge (se kap. 6.1.) Disse uger har til formål at 9. kl får
udarbejdet deres projektopgave som er en del af deres afgangsprøve. I den anden uge har 9. kl timer i
fysik/kemi, biologi, geografi, kristendom. 10 kl. deltager i første uge i lovpligtig brobygning og udarbejder
sideløbende en selvvalgt opgave som afleveres tirsdag i anden uge. Ugerne er endnu ikke planlagt, men
følger de af undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler
formåls- og indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af ugen.
Snetur til Norge
Skolen tager i dette skoleår til Norge (Se årskalender). Turens formål tager et oplevelsespædagogisk
udgangspunkt og har til formål gennem oplevelser i det fri, at styrke elevernes lyst og evne til at begå sig i
anderledes kulturer og miljøer. Turen skal lære eleven at klare sig udendørs under til tider barske
betingelser, hvor det at være afhængige af hinanden og hjælpe hinanden er et vilkår.
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 122 af 13
Musikteater
Skolen laver i dette skoleår musikteater (se kap 6.1). Musikteateret er en udvidelse af eftermiddagslinjen af
samme navn se formål under kap. 4.1. Forløbet er endnu ikke planlagt men følger de af
undervisningsministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse. Skolens kontor indsamler formåls og
indholdsbeskrivelser i forbindelse med afholdelse af musikteateret.
Udtalelser
Der skrives to udtalelser til hver elev. En midtvejsudtalelse og en endelig udtalelse. Midtvejsudtalelserne
skrives på baggrund af skriftlige evalueringer fra formiddagsfagslærere, eftermiddagsfagslærere og fra
køkkenet. Udtalelsen til jul er meget ”ærlig” der skrives om vores indtryk af elevens stærke og svage sider.
Den endelige udtalelse er en traditionel udtalelse, der skrives som en del af efterskolebeviset. Udtalelserne
bearbejdes i grupper og på medarbejdermøder, og efterbearbejdes af skolens forstander.
Udtalelser/karakterer vedrørende selvvalgt opgave/projektopgave
Der udarbejdes en udtalelse til hver 9. kl. elev som en del af evaluering af elevens projektopgave.
Udtalelsen læses højt for eleven hvorefter eleven har lejlighed til at give kommentarer. Udtalelsen
vedlægges efterskole og prøvebevis ved skoleårets afslutning. Elever, der har gennemført obligatorisk
selvvalgt opgave, modtager en mundtlig kritik af deres præstation samt en karakter
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 123 af 13
Prøver
Der udarbejdes et regnskab for hver enkelt elev under hele prøveperioden, således at skolen sikrer sig, at
de af ministeriet fastsatte krav til undervisningsforpligtigelse overholdes.
Skriftlige prøver
Organiseringen af skriftlige prøver foregår som vist i nedenstående eksempel, der er sidste år plan.
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 124 af 13
Mundtlige prøver
DAGSFORLØB(2014):
Kl.
Aktivitet:
07.30
Morgenmad
08.00
Samling i Stjernen
Bemærkninger
Mødepligt
Mødepligt, også selv om man skal til prøve i
løbet af formiddagen.
08.30 – 09.00 Rengøring af fællesområder og Dog ikke på ”skolen”
værelser.
09.00
Samling i Stjernen for alle der
skal på udflugt eller aktivitet.
I løbet af den mundtlige
prøveperiode skal man deltage
i 6 ting (prøver eller aktiviteter),
hvoraf én skal være rengøring.
Om formiddagen må man kun opholde sig i
eget hus eller i Lilleskoven.
10.00 – 10.30 Servering i Spisesalen
12.15
Varm mad
12.45
Lommepengebank
Mødepligt
14.30 – 16.30 Eftermiddagsfag
man – tors
Torsdag er der ikke motion. Fredag er der
husrengøring. Er man færdig med prøven har
man fri kl. 14.00.
16.45
2.vagten og delvis 3.vagten
Rengøring af skolen
Skolen må først forlades kl. 17.00 – hvis man er færdig med sin rengøring
17.30
Aftensmad
18.30 – 19.30 Stilletime
1.vagten
Kontrol af værelser!
Bixen åbner efter stilletimen, - når værelser og skole er OK !
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 125 af 13
Skoleårets afslutning
Hovedrengøring
Plan(2014)
Mandag den 23. juni:
Tirsdag den 24. juni:
Elevernes værelser skal være pakket sammen.
Det foregår i stilletimen samt i yderligere én time (Fra 18.30–20.30)
Alle ting fra vægge og loft skal være pillet ned.
Alle ting i skabe og skuffer skal være tømt og pakket i poser eller kasser.
Opholdstuerne skal være ryddet. Vægge og loft skal være renset for ophæng.
Alt dette skal være afsluttet inden kl. 20.30!!!!!!
HOVEDRENGØRING:
Alle lærere og elever møder til samling kl. 8.00 i Valhalla.
Madras-betræk skal eleven enten tage med hjem eller smide væk!
Det bliver meget lange dage. Der er ikke fri før vi er færdige med dagens
opgave. Derfor bestemmer den lærer man gør rent sammen med, hvornår man
har fri!
Onsdag den 25. juni:
HOVEDRENGØRING:
Skolens elevtelefoner kan ikke benyttes denne dag!
Formål
Formålet med hovedrengøringsdagene er at eleverne får oplevelsen af at aflevere skolen i lige så pæn
stand som de modtog den. Dagene starter med fælles undervisning i de opgaver der er på dagen. Eleverne
får i løbet af dagen oplevelsen af at det kan betale sig at hjælpe hinanden og at gå systematisk til værks.
Afslutningsdage
Plan(2014)
torsdag den 26. juni:
AFSLUTTENDE TUR:
fredag den 27. juni:
AFSLUTTENDE TUR / Afsluttende fest
lørdag den 28. juni:
Afhentningsdagsdag:




kl. 10.30
kl. 11.00
kl. 13.00
kl. 14.00


kl. 15.00
kl. 17.00
Brunch
Rengøring og klargøring af Stjernen.
Aflevering af værelser
Forældre ankommer / pakning af værelser til biler
Kaffe i hall og spisesal.
Sidste samling i Stjernen
Tak for året! Farvel og på gensyn!
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 126 af 13
Formål
Afslutningsdagene har til formål at eleverne får sagt farvel til hinanden og til lærerne på en god måde. Der
skal være tid til at mindes og til at snakke om skoleåret der gik, men der skal også være en række
aktiviteter der ligeledes har det overvejende formål at mindes og styrke det sociale sammenhold.
Arbejdsdage før sommerferie
Dagsplan for arbejdsdag:
Mandag den 2. juli:
kl. 08.00
kl. 08.30
kl. 10.00
kl. 10.30
kl. 12.00
kl. 14.30
Fælles kaffe med rundstykker.
Køkkenet
Lærermøde
Formiddagskaffe
Køkkenet
Lærermøde/diverse arbejdsopgaver.
Lettere frokost.
Køkkenet
Diverse arbejdsopgaver.
kl. 16.00
Slut
Arbejdsopgaver:
Defineres efter behov og aftales på lærermødet
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 127 af 13
Tilsyn med elever
Aftenvagt
Første-vagt
1. vagten møder kl. 16.10 og læser i vagtbogen. 1.vagten hjælper 2.vagten med værelsestjek 1. vagten
mødes med sin gruppe i køkkenet kl. 16.45 og laver aftensmad sammen med denne. 1. vagtens gruppe
spiser aftensmad før de øvrige elever, og skal være færdige med dette og klar til at servicere de andre
elever, når spisesalen åbnes kl. 17.30. Under aftensmaden sørger 1. vagten for at måltidet afvikles så det
er hyggeligt at være i spisesalen, samt at 1. vagtens gruppe får serveret, fyldt fade, ryddet brugt service af
osv. Maden ryddes ud tidligst kl. 18.00, og eleverne skal forlade spisesalen senest kl. 18.10. Derefter
vaskes op og køkken og spisesal rengøres. Endvidere sørges for at en elev tørrer borde af i hall og på
lærerværelse. 1. vagten skal også sørge for at flaget tages ned.
I stilletimen sørger 1. vagten for, at der er ro på skolen og yder lektiehjælp til evt. interesserede fra kl. 18.30
- 19.30 i klasselokalerne.
Efter stilletimen kan 1. vagten tilbyde en aftenaktivitet, eller være på skolen sammen med eleverne som det
aftales med vagtgruppen.
Inden vagtens afslutning går 1. vagten en runde og lukker og slukker på skolen, hvor det er muligt.
1. vagten har fri kl. 22.00.
Anden-vagt
2. vagten møder kl. 16.10, og starter med at læse i vagtbogen. Der tjekkes om nogen er fraværende eller
syge her på stedet. 2. vagten sørger for at vagttelefonen omstilles og tager denne med sig.
Vagten starter med en runde i alle husene, hvor det tjekkes om alle værelser ser ordentlige ud. Hvis dette
ikke er tilfældet skal eleverne blive på værelset til det er godkendt og i orden. Ved runden i husene tilses
også evt. syge elever.
Fra kl. 17.30 - 18.00, mens der er aftensmad, er 2. vagten i spisesalen og sørger sammen med 1. vagten
for, at måltidet afvikles, så det er hyggeligt at være i spisesalen. 2. vagten tager sig også af diverse
opgaver (besvare telefon, udlevere musiknøgle etc.) så 1. vagten kan koncentrere sin energi i køkken og
spisesal.
I stilletimen går 2. vagten en runde i husene og sørger for at der er ro, samt tilser evt. syge igen.
Efter kl. 19.30 skal vagten være på skolen eller beboelsesområderne sammen med eleverne.
2. vagten laver aftenservering sammen med sin gruppe og serverer den senest kl. 21.15. Kl. 21.45 ryddes
serveringen til side og 2. vagten sørger for at der er ryddet op i hallen. Udgangslisten tjekkes om alle elever
er kommet tilbage til skolen.
Kl. 22.00 skal eleverne være på eget boområde, og der skal være ro. 2. vagten siger godnat og
kontrollerer, at alle elever er til stede, samt at der er lukket og slukket overalt på skolen. Det er et stort
arbejde at lukke og slukke overalt, og det er derfor ofte at 2. vagten får lidt hjælp af de andre i vagtgruppen,
men det er 2. vagtens ansvar at alle døre og vinduer er låst inden vedkommende går hjem. 2. vagten
noterer i vagtbogen, hvordan aftenen er forløbet. Inden vagtens afslutning bør man tjekke, at den lærer, der
har sovevagten, har husket at tænde lys, samt evt. at orientere sovevagten, hvis der noget denne bør være
opmærksom på (evt. uro i et af husene, syge elever eller lign.)
2. Vagten har fri kl. 23.00 og kan herefter tage hjem.
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 128 af 13
Tredje-vagt
3. vagten møder i løbet af aftenen for at tilbyde en aftenaktivitet – oftest dog i tidsrummet 19.30 – 21.30.
Tidspunkt og omfang aftales i vagtgrupperne.
Der bør altid være mindst én aktivitet om aftenen. Puljen af 3. vagtstimer bruges efter aftale med
vagtgruppen. Ikke afholdt 3. vagt aftales med vagtgruppen – aflyses en 3. vagt lang tid i forvejen aftales
dette med forstanderen.
Weekendvagt
Weekendvagten dækker tidsrummet fredag kl. 15.15 til søndag kl. 16.00 og deles af to lærere (enkelte
weekender er der dog tildelt en ekstra weekendvagt).
Lærer 1: Har vagt
fredag
Søndag
15.15 – 24.00
09.00 – 16.00
Lærer 2: Har vagt
lørdag
09.00 – 24.00
Ekstra:
7,4 timer – placeres efter behov, men samlet.
Denne fordeling sikrer, at enhver weekendvagt har en fridag i løbet af weekenden.
Der er ingen stilletime fredag, lørdag og søndag.
Fredag og lørdag skal eleverne være på boområderne (der hvor de skal sove) kl. 23.00, med mindre
vagterne og gruppen har besluttet noget andet, men hvis en elev ikke deltager i et fælles arrangement, skal
eleven være på boområderne efter 23.00.
I weekenden må eleverne gerne overnatte i andre huse og på andre værelser, dog drenge i drengehuse og
piger i pigehuse. Både fredag og lørdag skal eleverne skrive sig på en soveliste - også selvom de sover på
deres eget værelse.
Tidligere elever på weekendbesøg må ikke sove i de blandede huse.
Har en elev, der bor i et blandet hus, sovende gæster af modsat køn må gæsten finde et drenge/pigehus af
tilsvarende køn at sove i. (21-8-97)
Vagtlæreren sørger for at sovelisten ligges frem, således at eleverne kan skrive sig på denne senest kl.
20.00. Der må ikke være flere end 12 elever i et hus (14 i Fisken) og højst 3 elever på samme værelse. Det
er ikke tilladt at sove i opholdsstuen. Endvidere skal mindst én værelsesbeboer være på skolen i
weekenden for at andre elever kan sove på værelset (16-03-98).
Weekendsovelisten skal ligge i vagtbogen efter godnatrunden.
Sovevagt/morgenvagt
Nattevagt
De lærere der bor på skolen har sovevagt fordelt på faste ugedage. Sovevagten har ansvaret i tidsrummet
23.00 – 07.15 søndag - torsdag, og i tidsrummet 24.00 – 9.00 fredag og lørdag nat. Den lærer, der har
sovevagten, skal sørge for at tænde udendørslyset, inden vagten påbegyndes. Sovevagten kan kontaktes
af 2. vagten inden denne slutter sin vagt, såfremt 2. vagten vurderer, at der er ting sovevagten bør være
særlig opmærksom på.
Morgenvagt
Morgenvagtens opgave:
Morgenvagten møder kl. 07.15
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 129 af 13
1. Morgenvagten orienterer sig i ”vagtbogen” om eventuelle hændelser ”siden sidst”. Vagtbogen er
tilgængelig på alle computere og kan derfor nås hjemmefra via internettet.
2. Sygemeldinger modtages på lærerværelset eller på kontoret fra kl. 7.15
Eleverne skal være på plads i spisesalen kl. 7.20.
Morgenvagten siger ”godmorgen” til eleverne ved at gå rundt kl. 07.20 og kontrollere, at alle elever er
kommet op.
Ved elevers fødselsdag ønsker morgenvagten ”tillykke”.
Dagens eventuelle fødselar popper op på intranettets forside
Samlet ”Velbekomme” er signal til at forlade spisesalen. (senest 7.35)
Morgenvagten følger op på sygemeldinger samt for-sent-elever:
 Noterer sygefravær og oversovning i vagtbogen

Vurderer om syge elever yderligere skal tilses
Herefter låser morgenvagten op på skolen, i Stjernen og på musikgangen, så eleverne kan påbegynde
rengøringen. (Pedelfunktionen låser op i Gl. Hovedbygning)
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 130 af 13
Bilag 1: Regnskab over flyttedage:
1. flyttedag:
Vi flytter en skoledag fra mandag d. 22/9 (uge 39) til søndag d. 28/9
(uge 40).
Indholdsbeskrivelse søndag (Efterskolernes dag):
08.30:
09.00:
09.15:
09.45:
10.00:
11.30:
13.00:
18.00:
Morgenmad
Samling i Stjernen
Rengøring - fællesområder
Rengøring—huse
Klargøring på hold, korprøver m.m.
Frokost
Alle elever fordelt på div. hold
(Rundvisere, krea, film, idræt, drama,
sammenspilshold, PRO, 10. klasse, 9.
klasse)
Aftensmad
2. flyttedag:
Vi flytter en skoledag fra fredag d. 14/11 (uge 46) til søndag d. 2/11
(uge 45).
Indholdsbeskrivelse søndag:
Uddannelsestema:
09.30:
Morgenmad
10.00:
Rengøring
10.30:
Oplæg og div aktiviteter vedr. studie– og
uddannelsesvalg.
12.10:
Frokost
13.00—15.00
Oplæg og div aktiviteter vedr. studie– og
uddannelsesvalg fortsat.
Aktiviteterne koordineres af Vesterdals to studievejledere og
involverer alle elever. Dagens formål er at opkvalificere elevernes
uddannelsesvalg, således at de ikke blot vælger den ”slagne” vej,
men vælger en vej, som både er realistisk og vedrørende for den
enkelte elev.
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 131 af 13
3. flyttedag:
Vi flytter en skoledag fra fredag d. 15/3 (uge 13) til lørdag d.
28/93(uge 13).
Indholdsbeskrivelse lørdag (Lillebælt Halvmarathon):
08.00:
10.00:
12.00:
17.30:
Morgenmad
Klargøring til Lillebælt Halvmarathon,
opstilling af ”vejside-underholdning”, pynt,
musikinstrumenter, indstudering af
slagsange m.v.
Starten går på Halvmarathon. Elever
holder liv i deres poster langs ruten. Når
sidste løber passerer, ryddes op, pakkes
sammen og tingene fragtes tilbage til
Vesterdal.
Aftensmad.
Desuden...
Flytter vi en skoledag fra mandag d. 23/3 (uge 13) til lørdag d.
28/93(uge 13).
Indholdsbeskrivelse lørdag (premieredag musikteater). Da det er
indenfor samme uge, er der ikke tale om en egentlig flyttedag:
9.00:
09.30:
10.00:
12.00:
15.30:
18.00:
19.30:
Morgenmad
Rengøring
De respektive hold lægger sidste hånd på
forberedelserne af musikteateret.
Frokost
Premiere
Aftensmad
Forestilling
indholdsplan 14-15 C
Udskrevet: 22-09-1
Side 132 af 13
Bilag 2: Vagtgrupper, planer for tilsyn, motion og samlinger
Vesterdal Efterskole
Gl. Assensvej 12
5580 Nørre Aaby
Vagtlærere
2014/2015
Udskrevet d. 18. september 2014
AFTENVAGTER:
Mandag:
Tracey, Flemming, Peter, Anders
Tirsdag:
Silas, Mette, Sandra, Gregers
Onsdag:
Thomas, Ejvind, Frederik
Torsdag:
Tanja, Anna, Jens, Nicolai
SOVEVAGTER:
Har du brug for en lærer i tidsrummet 23.00 – 7.30 (efter at 2. vagten er taget hjem) – er
der altid en lærer på skolen, der har ”sovevagt”. Gå efter den lærerbolig, hvor udelamperne
er tændt.
Her kan du se, hvilke lærere der har sovevagt:
Søndag:
TP
Mandag:
TB
Tirsdag:
GM
Onsdag:
FN
Torsdag:
PA
Weekendvagter:
Weekendvagterne går på skift mellem lærerne – se på vagtplanen, hvem der har
weekendvagt/sovevagt.
FORDELING AF HUSLÆRERE:
Skytten:
Tracey & Anders
Fisken:
Mette & Frederik
Vægten:
Sandra & Jens
Vædderen:
Anna & Ejvind
Vandmanden:
Flemming & Silas
Løven:
Thomas
Jomfruen:
Tanja & Nicolai
Tyren:
Gregers
Stenbukken:
Peter
Vesterdal Efterskole
Gl. Assensvej 12
5580 Nørre Aaby
Uge
Man-dag Sønden
dag den
Mandag
1
33
11-aug
17-aug
34
18-aug
24-aug
Udskrevet d. 18-09-2014
Skoleåret 2014-15
Vagtplan
2
Tirsdag
3
1
2
Onsdag
3
1
2
Torsdag
3
1
AB TB FS GM ME SL TP EJ
2
Fredag
3
JK NH TF
Grp. tur
Sovevagt
Weekend
JK
F+S
L
1
2
TP
EJ
ME
TP
PA
TF
GH
GH
AN
GM
NH
GM
FN
AN
35
25-aug
31-aug
PA AB TB SP GM ME
36
01-sep
07-sep
FS PA AB SL SP GM FN TP
37
08-sep
14-sep
TB FS PA ME SL SP EJ FN
TF AN JK
JK
TB
TB
38
15-sep
21-sep
AB TB FS GM ME SL TP EJ
NH TF AN
NH
PA
PA
PA
39
22-sep
28-sep
SP GM ME FN TP
JK NH TF
SP
SL
AN
TP
EJ
40
29-sep
05-okt
PA AB TB SL SP GM EJ FN
AN JK NH
FS
PA
TF
41
06-okt
12-okt
FS PA AB ME SL SP TP EJ
TF AN JK
42
13-okt
19-okt
PA
AN JK NH
Modtage
Ejby natløb
FS EJ FS
AB
Efterårsferie
PA
GM
Efterårsferie
Anderledes døgn
SP
PA
43
20-okt
26-okt
TB FS PA GM ME SL
44
27-okt
02-nov
AB TB FS SP GM ME FN TP
NH TF AN
JK NH TF
45
03-nov
09-nov
PA AB TB SL SP GM EJ FN
AN JK NH
46
10-nov
16-nov
FS PA AB ME SL SP TP EJ
47
17-nov
23-nov
48
24-nov
30-nov
Osodage GM ME SL FN TP
TF AN JK
GM
EJ
TB
AB
49
01-dec
07-dec
TB FS PA SP GM ME EJ FN
NH TF AN
AN
JK
FN
NH
50
08-dec
14-dec
AB TB FS SL SP GM TP EJ
JK NH TF
SP
TP
GM
FS
FORÆLDREWEEKEND
PÆD
AN
TP
Brobygningsuge/projektopgave
PA AB TB ME SL SP FN TP
JK
NH
FN
FS
PA
AB
PA
ME
SP
PA
FN
TP
TP
TP
ME
FN
PA
PA
AN JK NH
SL
SP
JK
Juleferie
51
15-dec
21-dec
52
22-dec
28-dec
1
29-dec
04-jan
2
05-jan
11-jan
FS PA AB GM ME SL EJ FN
TF AN JK
JK
TB
TB
FN
3
12-jan
18-jan
TB FS PA SP GM ME TP EJ
NH TF AN
NH
FS
PA
AN
4
19-jan
25-jan
AB TB FS SL SP GM FN TP
5
26-jan
01-feb
TP
TP
TP
6
02-feb
08-feb
7
09-feb
15-feb
8
16-feb
22-feb
9
23-feb
01-mar
Juleferie
Juleferie
Norge
Norge
PA
PA AB TB ME SL SP EJ FN
AN JK NH
TB FS PA SP GM ME FN TP
02-mar
08-mar
AB TB FS SL SP GM EJ FN
NH TF AN
09-mar
15-mar
PA AB TB ME SL SP TP EJ
JK NH TF
16-mar
22-mar
23-mar
29-mar
14
30-mar
FS PA AB GM ME SL FN TP
PA
SP
ME
05-apr
JK
AB
PA
PA
Filmweekend
TF AN JK
11
13
EJ
Vinterferie
FS PA AB GM ME SL TP EJ
AN JK NH
Årsmøde
NH
AN
SL
FN
JK
GM
SP
GM
TF
PA
KRH
SR
SR
TF
ME
GM
TP
TP
TB
TP
TP
PA
SP
PA
TP
PA
Påske
SP GM ME EJ FN
PA
Vinterferie
ME
JK NH TF
10
12
NH
PA
PA
PA
TF AN JK
PA
EJ
TB
AB
NH TF AN
FS
SP
TP
JK
AB TB FS ME SL SP TP EJ
JK NH TF
NH
AN
FN
15
06-apr
12-apr
16
13-apr
19-apr
TB FS PA SL SP GM
17
20-apr
26-apr
Motionsdøgn
18
27-apr
03-maj
PA AB TB GM ME SL FN TP
SL
19
04-maj
10-maj
FS PA AB SP GM ME EJ FN
AN JK NH ½marathon
St. Bededag
SL
PA
PA
PA
PA
AN (tp/pa) SL
AB
GM
PA
PA
PA
FS
TP
TP
TP
PA
PA
JK
PA
TF
GM JK
Kr. Himmelfart
PA
20
11-maj
17-maj
TB FS PA SL SP GM AN
21
18-maj
24-maj
AB TB FS ME SL SP TP EJ
22
25-maj
31-maj
23
01-jun
07-jun
PA AB TB SP GM ME EJ FN
JK NH TF
TB
AB
TB
NH
24
08-jun
14-jun
FS PA AB SL SP GM TP EJ
AN JK NH
FN
TF
PA
SP
25
15-jun
21-jun
TB FS PA ME SL SP FN TP
TF AN JK
FS
GM
GM
SL
26
22-jun
28-jun
AB TB FS GM ME SL EJ FN
NH TF AN
PA
GM ME SL FN TP
TF AN JK
SL
Pinse
NH TF AN
AB
TP
Vesterdal Efterskole
Gl. Assensvej 12
5580 Nørre Aaby
Udskrevet d. 18-09-2014
Skoleåret 2014-15
08A - Særlige vagter
SÆRLIGE VAGTER:
Start kl. Slut kl.
1
2
3
4
5
10
9
6
8
13
14
15
16
17-08-2014 : Godnat vagt
21:30
23-08-2014
Ekstra weekendvagt
Første
19-09-2014
Lukkevagt fredag inden forlænget weekend 15:15
20-09-2014
Vagt forlænget weekend
08:00
21-09-2013
Vagt forlænget weekend
08:00
22-09-2013
Modtage efter forlænget weekend
18:00
28-09-2014
Ekstra weekendvagt
Eft. Dag
10-10-2014 : Fredag før efterårsferien (samtaler)
17:30
19-10-2014 : Søndag efter efterårsferien
18:00
22-10-2014
Aftensovevagt anderledes døgn
22-10-2014
Aftensovevagt anderledes døgn
01-11-2014
Ekstra vagt forældreweekend
13-11-2014
Lukkevagt forlænget weekend
16:10
13-11-2014
Vagt forlænget weekend
18:30
14-11-2014
Vagt forlænget weekend
08:00
16-11-2014
Vagt forlænget weekend
16:30
16-11-2014
Modtagevagt forlænget weekend
18:00
19-12-2014 : Fredag før juleferien
14:30
04-01-2015 : Efter juleferien
18:00
29-01-2015 : Torsdag efter Norgesturen
12:00
Torsdag 29-01-15 kl. 18.30 til søndag 01-02-15 kl.18.00
01-02-2015
Søndag efter Norge
18:00
06-02-2015 : Fredag før vinterferien
15:15
15-02-2015 : Søndag efter vinterferien
18:00
20-03-2015
Vagt forlænget weekend
15:15
23-03-2015
Modtage mandag
18:00
24-03-2015
Tirsdag i musikteater (2.vagt)
16:10
25-03-2015 : Onsdag i musikteater (2.vagt)
16:10
26-03-2015 : Torsdag i musikteater (2.vagt)
16:10
27-03-2015
Fredag i musikteater (2.vagt)
16:10
28-03-2015
Lørdag i musikteater (2.vagt)
16:10
29-03-2015
Søndag i musikteater (2.vagt)
16:10
30-03-2015
Mandag i musikteater (2.vagt)
16:10
31-03-2015
Tirsdag i musikteater (2.vagt)
16:10
01-04-2015
Onsdag efter musikteater
16:10
01-04-2015 kl. 18.10 til 06-04-15 kl.18.00
06-04-2015
Mandag 2. påskedag modtage
18.00
14-04-2015
Motionsdøgn
14-04-2015
Motionsdøgn
30-04-2015
Vagt inden St. bededag
16.10
30-04-2015 : St. Bededag
torsdag
18:30
01-05-2015 :
fredag 09:00
03-05-2015
Søndagsvagt
16.30
03-05-2015
Søndagsvagt
18.00
Ekstra weekend halvmarathon/bliveweekend
09-05-2015
Lørdag
Ekstra weekend halvmarathon/bliveweekend
09-05-2015
Lørdag
Ekstra weekend halvmarathon/bliveweekend
09-05-2015
Søndag
13-05-2015
Vagt inden Kr himmelfart
16:10
13-05-2015 18:30 til 17-05-2014 18:00
17-05-2015
Søndag efter Kr. himmelfart
18:00
22-05-2015
Vagt inden Pinse
15:15
23-05-2015
Pinse
lørdag
16:30
24-05-2015 : Pinse
søndag
16:30
25-05-2015 : Pinse
mandag
09:00
25-05-2015 : 2. PINSEDAG
18:00
20-06-2015
Ekstra weekendvagt
Sidste
23-06-2015
Rengøringsvagt (forlænget 1. vagt)
22:00
24-06-2015 : Rengøringsvagt (forlænget 1. vagt)
22:00
25-06-2015
Afsluttendetur nattevagt
25-06-2015
Afsluttendetur nattevagt
26-06-2015
Nattevagt sidste nat
26-06-2015
Nattevagt sidste nat
27-06-2015
Sidste dag
08:00
23:00
18:30
18:00
18:00
23:00
=
=
=
Timer
VAGT
1,50
AN
JK
7,40
3,25
10,00
10,00
5,00
NH
PA
PA
PA
SP
7,40
19:00
23:00
=
=
1,50
5,00
8,00
8,00
PA
GM
SP
TF
AN
7,40
18:30
23:00
15:15
18:00
23:00
18:00
23:00
18:30
2,25
4,50
7,25
1,50
5,00
=
=
=
3,50
5,00
6,50
71,50
23:00
22:00
23:00
18:30
23:00
23:00
23:00
23:00
23:00
23:00
23:00
23:00
23:00
18:30
5,00
=
=
6,50
5,00
3,25
5,00
7,33
7,33
7,33
7,33
7,33
7,33
7,33
7,33
2,25
=
23:00
84,50
5,50
8,00
8,00
18.30
23:00
15:30
18.00
23:00
2,33
4,50
5,50
6,50
11,00
=
1,50
=
5,50
7,40
7,40
7,40
18:30
2,25
23:00
18:30
23:00
23:00
18:00
23:00
5,00
??
3,25
6,50
6,50
9,00
5,00
PÆD
PA
PA
PA
SP
PA
NH
PA
TP
PA
ME
EJ
NH
PA
SP
ME
TB
TP
PA
TP
JK
AB
PA
PA
PA
AB
NH
SL
PA
PA
PA
PA
GM
AN
JK
AN
PA
FS
SL
TP
TP
TP
PA
AB
7,40
23:00
23:00
1,00
1,00
6,00
6,00
3,00
3,00
16:00
8,00
GM
EJ
SP
AN
PA
JK
TP
Vesterdal Efterskole
Gl. Assensvej 12
5580 Nørre Aaby
Skoleåret 2014-15
Morgenvagter
Uge
Mandag den:
33
11-08
1
34
18-08
2
35
25-08
1
36
01-09
2
37
08-09
1
38
15-09
2
39
22-09
1
40
29-09
2
41
06-10
42
13-10
1
43
20-10
2
44
27-10
1
45
03-11
2
46
10-11
47
17-11
1
48
24-11
2
49
01-12
1
50
08-12
2
51
15-12
1
52
22-12
1
29-12
1
2
05-01
2
3
12-01
1
4
19-01
5
26-01
6
02-02
7
09-02
1
8
16-02
2
9
23-02
1
10
02-03
2
11
09-03
1
12
16-03
13
23-03
14
30-03
2
15
06-04
1
16
13-04
2
17
20-04
1
18
27-04
19
04-05
1
20
11-05
2
21
18-05
1
22
25-05
2
23
01-06
1
24
08-06
25
15-06
26
22-06
2
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
TP
SP
SL
SP
SL
PA
TP
FS
PA
TB
NH
TB
JK
ME
TF
SL
PA
EJ
SP
AN
TB
TF
NH
GM
SL
FS
NH
GM
EJ
NH
NH
PA
PA
EJ
FS
EJ
TF
TB
FS
TB
TP
TP
FS
AN
NH
FN
AB
JK
FN
ME
AB
PA
AN
TF
AN
Efterårsferie
PA
TF
GM
FS
PA
PA
AN
TB
TF
SP
AN
PA
FN
ME
ME
TP
FN
AB
FN
TP
PA
SP
GM
SP
TP
Brobygningsuge/projektopgave
Juleafslutning
Juleferie
Juleferie
SL
EJ
SL
AN
NH
TB
TB
TF
SP
AB
ME
TP
SP
JK
FS
AB
GM
JK
AB
FN
GM
AB
PA
SP
TF
PA
FS
Norge
Norge
EJ
NH
Vinterferie
SL
EJ
NH
ME
SL
AN
FS
GM
FS
EJ
TB
TF
EJ
AN
TB
Musikteater
Musikteater
ME
TB
ME
GM
TP
JK
EJ
EJ
SL
PA
SL
JK
TF
GM
AN
PA
FS
NH
JK
JK
PA
TP
FN
= Valgfagsdag
Påske
NH
JK
JK
TP
AN
FN
GM
GM
TP
PA
ME
AB
ME
AB
FN
PA
SL
SP
TF
St. Bededag
TP
Skr. Prøver
Kr. Himmelfart
FN
AB
FN
PA
TP
AB
PA
ME
SP
TP
PA
(Tur)
Musikfestival/Anderledes
Pinse
Mundtlige prøver
Afsluningsuge
Vesterdal Efterskole
Gl. Assensvej 12
5580 Nørre Aaby
Skoleåret 2014-15
Tirsdagsmotion
Uge
Tirsdag den:
Lærer 1
Lærer 2
Lærer 3
Lærer 4
0
33
12-08
Bold
Styrke
Puls
Bevægelse
1
34
19-08
2
35
26-08
3
36
02-09
4
37
09-09
5
38
16-09
NH
NH
NH
NH
NH
AB
AB
AB
AB
AB
FS
FS
FS
FS
FS
TF
TF
TF
TF
TF
6
39
23-09
7
40
30-09
8
41
07-10
42
14-10
9
43
21-10
10
44
28-10
11
45
04-11
12
46
11-11
13
47
18-11
14
48
25-11
15
49
02-12
16
50
09-12
17
51
16-12
18
52
23-12
1
30-12
2
06-01
19
3
13-01
20
4
20-01
21
5
27-01
22
6
03-02
23
7
10-02
24
8
17-02
9
24-02
25
10
03-03
26
11
10-03
27
12
17-03
28
13
24-03
29
14
31-03
30
15
07-04
31
16
14-04
Motionsdøgn
32
17
21-04
Filmfestival
33
18
28-04
34
19
05-05
35
20
12-05
36
21
19-05
37
22
26-05
38
23
02-06
39
24
09-06
40
25
16-06
41
26
23-06
Tysklandstur
NH
NH
AB
AB
EJ
EJ
EJ
EJ
AB
AB
AB
AB
FS
FS
TF
TF
Efterårsferie
FN
FN
FN
FN
ME
ME
ME
ME
Brobygningsuge/projektopgave
OSO + fagdage
EJ
EJ
EJ
AB
AB
AB
FN
FN
FN
ME
ME
ME
Juleferie
Juleferie
TP
TP
TP
GM
GM
GM
TP
GM
JK
JK
JK
SL
SL
SL
JK
SL
Norge
Vinterferie
TP
TP
TP
TP
TP
GM
GM
GM
GM
GM
JK
JK
JK
JK
JK
SL
SL
SL
SL
SL
Musikteater
FS
PA
FS
PA
FS
FS
FS
FS
PA
PA
PA
PA
FN
FN
SL
SL
Skr. Prøver
FN
FN
FN
FN
Mundtlige prøver
Mundtlige prøver
Afsluningsuge
SL
SL
SL
SL
Vesterdal Efterskole
Gl. Assensvej 12
5580 Nørre Aaby
Skoleåret 2014-15
Fredagsmotion
Uge
Fredag den:
Lærer 1
Lærer 2
Lærer 3
Lærer 4
0
33
15-08
Bold
Styrke
Puls
Bevægelse
1
34
22-08
2
35
29-08
3
36
05-09
JK
JK
JK
AB
AB
AB
ME
ME
ME
TF
TF
TF
4
37
12-09
5
38
19-09
6
39
26-09
7
40
03-10
8
41
10-10
42
17-10
Anderledes dag
JK
JK
JK
AB
AB
AB
ME
ME
ME
TF
TF
TF
Samtaler
Efterårsferie
TP
TP
TP
AB
AB
AB
FS
FS
FS
JK
JK
JK
9
43
24-10
10
44
31-10
11
45
07-11
12
46
14-11
Pædagogisk dag
13
47
21-11
Brobygningsuge/projektopgave
14
48
28-11
15
49
05-12
16
50
12-12
17
51
19-12
18
52
26-12
1
02-01
2
09-01
19
3
16-01
Samtaler
20
4
23-01
21
5
30-01
Norge
Norge
22
6
06-02
23
7
13-02
24
8
20-02
9
27-02
25
10
06-03
26
11
13-03
27
12
20-03
28
13
27-03
29
14
03-04
30
15
10-04
31
16
17-04
32
17
24-04
33
18
01-05
34
19
08-05
Skr. Prøver
35
20
15-05
Kr. Himmelfart
36
21
22-05
Anderledes dag
37
22
29-05
38
23
05-06
39
24
12-06
40
25
19-06
41
26
26-06
TP
TP
TP
AB
AB
AB
FS
FS
FS
JK
JK
JK
Juleafslut
Juleferie
Juleferie
TP
GM
FN
EJ
DK-indsamling
Vinterferie
TP
TP
TP
TP
TP
GM
GM
GM
GM
GM
FN
FN
FN
FN
FN
EJ
EJ
EJ
EJ
EJ
Musikteater
Påske
FS
FS
FS
JK
JK
JK
EJ
EJ
EJ
TF
TF
TF
St. Bededag
FS
FS
JK
JK
EJ
EJ
Mundtlige prøver
Afsluningsuge
TF
TF
Skoleåret 2014-15
Tirsdage+samling+klaver
Uge
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
Tirsdage
Samling
Gruppemøde
TP
Husmøde
TP
Gruppemøde
TP
Husmøde
TP
Gruppemøde
TP
Fællesmøde
TP
Gruppemøde
TF
Fællesmøde
SP
(Ferie)
-
Gruppemøde
TP
Fællesmøde
FN
Gruppemøde
TB
Fællesmøde
TP
(Opgaver)
-
(Galladag)
TP
Gruppemøde
Norge (GM)
Fællesmøde
AN
Gruppemøde
TP
(Juleferie)
-
(Juleferie)
-
Gruppemøde
SL
Fællesmøde
Vejledning
Gruppemøde
TP
(Norge)
-
Gruppemøde
ME
(Ferie)
-
Fællesmøde
TP
Gruppemøde
GM
Fællesmøde
NH
Gruppemøde
TP
Fællesmøde
EJ
(Musikteater)
-
(Påske)
-
Gruppemøde
JK
Fællesmøde
TP
(Filmfestival)
TP
Gruppemøde
TP
(Prøver)
-
Fællesmøde
AB
Gruppemøde
TP
Fællesmøde
PA
Gruppemøde
FS
(Prøver)
-
(Prøver)
-
(Afslutning)
-
Klaver
Man
Tir
Ons
Tor
FN
FN
FN
FN
FN
NH
FN
FN
FN
AN
FN
FN
NH
NH
AN
FN
FN
NH
NH
FN
FN
FN
FN
FN
FN
FN
FN
FN
NH
FN
NH
NH
FN
FN
FN
FN
FN
FN
FN
NH
NH
NH
FN
FN
FN
FN
FN
FN
NH
NH
NH
FN
FN
FN
AN
AN
FN
NH
FN
AN
FN
FN
FN
NH
NH
NH
NH
NH
FN
FN
FN
FN
FN
NH
NH
NH
NH
FN
FN
AN
AN
AN
AN
NH
NH
NH
NH
FN
FN
FN
FN
AN
AN
AN
AN
FN
FN
FN
FN
FN
FN
FN
AN
AN
AN
FN
AN
AN
AN
AN
AN
AN
AN
AN