563 20-03-15 - Økologisk Landsforening
De kalder mig Øko-Dan Økologiske lucernefrø Nu rykker kyllingerne Fødevareminister Dan Jørgensen følte sig blandt venner, da han talte til økologerne på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. DLF Trifolium lancerer i år lucernefrø i den økologiske såsædsdatabase. Dermed er økologer forpligtet til at bruge udsæden, som er produceret på Lolland og Sjælland de seneste to år. Det er nødvendigt at bygge nye stalde og øge antallet af ugentlige slagtninger fra to til tre for at følge med efterspørgslen efter økologiske kyllinger. 5 AKTUELT 15 MARK OG STALD ØKOLOGI 18 MAD OG MARKED ERHVERV 20. marts 2015 nr. 563 35. årgang TEMA: MÆLK Mælk i fremgang Mælken er blevet kaldt økologitogets lokomotiv, men på det seneste har man med nogen ret kunnet spørge, om lokomotivet er gået i stå. Det er det ikke. Ganske vist er produktionen i en årrække kun steget ganske lidt, men nye kræfter banker på, og de økologiske mejerier forventer markant vækst i indvejning og salg det kommende år. Vi bringer i denne avis otte siders tillæg om økologisk mælk - fra ko til bord. Læs blandt andet om nye specialoste, de økologiske mejeriers planer og om den 26-årige Michael Bisgård, der turbo-omlægger en tom gård og 1. april leverer den første mælk fra sine 230 køer. side 7-14 FOTO: KAREN MUNK NIELSEN Uddannelseskrav presser små landbrug DYREHOLD: Hvis en ny bekendtgørelse vedtages uændret, skal landmænd og medarbejdere, der står for det daglige ansvar for en dyrebesætning, fra 1. juni have gennemgået en uddannelse på 60 timer - Landmændene er oprørte over udsigten til et uddannelseskrav, fastslår fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening. Kravet kan være en kendsgerning, hvis høringssvarene ikke fører til, at bekendtgørelsen ændres, inden den træder i kraft 1. juni. Uddannelseskravets overordnede formål er at sikre, at den person, der forestår den daglige drift af et er- hvervsmæssigt dyrehold har tilstrækkelig viden om forebyggelse og håndtering af de dyrevelfærdsproblemer og dyresundhedsproblemer. Står alene - Kravet, som det er fremlagt, vil øge SUHVVHW Sn GH VPn ODQGEUXJ 'H ÁHste ejere af små landbrug har en landbrugsmæssig uddannelse bag sig, men de overdrager også pasningen af dyrene til anden arbejdskraft, hvis de selv er væk fra bedriften én HOOHUÁHUHGDJH'HWYLOGHLNNHIRUVDW kunne gøre, hvis uddannelses- og kursuskravet indføres, siger Sybille Kyed. Hun tilføjer: - Økologisk Landsforening er selvfølgelig enig i, at det er vigtigt at sikre dyrenes velfærd, og at de mennesker, der ejer dyr, skal tilegne sig viden om dyrene, så de kan tage vare på dem på forsvarlig vis. Foreningen mener dog, at kravene, som de er formuleret i udkastet til bekendtgørelse, er udtryk for en overregulering, der ikke er behov for. ØL ser derfor overordnet ikke noget behov for at indføre et uddannelseskrav. En gennemgang af de øvrige høringssvar viser, at ØL som eneste part afviser uddannelseskravet. Det fremgår for eksempel af L&F’s høringssvar, at organisationen som udgangspunkt støtter bekendtgørelsen, dog er der forslag om mindre justeringer og et ønske om en klar GHÀQLWLRQSnKYHPGHUHURPIDWWHWDI uddannelseskravet. ”Vi antager, at det er ejeren eller den af ejeren udpegede driftsansvarlige, der har det daglige ansvar for pasning af dyrene,” skriver L&F i sit svar. Denne præcisering opstilles også af ØL som et krav, hvis bekendtgørel- sen stik mod foreningens anbefaling alligevel vedtages: ”Det er vigtigt at tydeliggøre, at der er tale om egentlig ansvarsoverdragelse for den daglige pasning, før end kravet om uddannelse udløses. Det skal være muligt for en ejer at stå for ansvaret og have uuddannede til at passe dyrene, hvis ejeren følger dyrene og derfor er den, der træffer beslutningerne,” skriver ØL. De store rammes også Sybille Kyed hæfter sig især ved, at bekendtgørelsen vil ramme de små landbrug, og at der ikke er nogen dyrevelfærdsmæssig begrundelse for at indføre et uddannelseskrav. - Økologisk Landsforening mener ikke, at der er sket en stigning af sager med dårlig dyrevelfærd. De dramatiske sager, der konstateres med dårlig dyrevelfærd, skyldes efter foreningens opfattelse ikke manglende viden men oftere, at ejeren af ejendommen kommer under pres og mister grebet om situationen, siger Sybille Kyed. Hun understreger, at de store landbrug også vil blive berørt af en ny bekendtgørelse: - Det er foreningens opfattelse, at egentlig erhvervsmæssige ejendomme altid vil blive drevet af personer med en landbrugsmæssig uddannelse. Enten vil ejeren eller en ansat medarbejder have en landbrugsmæssig uddannelse, og de står så for driften. ForHQLQJHQ ÀQGHU GHW IXOGW IRUVYDUOLJW DW der kan tilknyttes medhjælpere uden uddannelse på disse bedrifter. På disse ejendomme vil kravet derfor ikke have nogen praktisk betydning, det vil alene optræde som et ekstra lag af regler, der udvider den administrative byrde, siger Sybille Kyed. [email protected] 2 ØKOLOGI & ERHVERV 20. marts 2015 nr. 563 MENNESKER & MENINGER Økonomilogik SKREVET OM ØKOLOGI … ϐÞ ” Det er virkelig underligt for mange danskere at sidde og se på, af Dansk Folkeparti slår sig op på dyrevelfærd (…) Lige så snart det komPHUWLOSURGXNWLRQVG\UVnHU'DQVN)RONHSDUWLÁ¡MWHQGHOLJHJODGH DAN JØRGENSEN, FØDEVAREMINISTER. ÅBENT SAMRÅD I FØDEVAREUDVALGET, FOLKETINGET. 11. MARTS 2015. Ƭ¤ʹͲʹͲǦ¤ ” Vi har i Landbrug & Fødevarer hele tiden støttet regeringens økologiske mål, men det har set lidt sort ud at kunne nå at opfylde dem inden 2020. Derfor er det dejligt, at den stigende efterspørgsel på økologiske varer nu gør, at det er mere realistisk at nå målet. KAREN HÆKKERUP, ADM. DIREKTØR I LANDBRUG & FØDEVARER. EFFEKTIVT LANDBRUG. 11. MARTS 2015. ¤Þ ” Når man kigger på kendsgerningerne i det danske landbrug, må det da stå klart, at man burde satse på kvalitet og økologi frem for fortsat at kæmpe for et kapløb mod bunden, hvor de eneste konkurrenceparametre er at producere mest muligt, billigst muligt. LASSE HAUGAARD PEDERSEN, MEDLEM AF DSU’S FORRETNINGSUDVALG. FYENS STIFTSTIDENDE. 11. MARTS 2015. Per Kølster havde næsten 400 tilhørere, da han fremlagde bestyrelsens beretning på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. Foto: Jakob Brandt ” Økologerne render rundt med halm i træskoene og slår sig til tåls med at konkurrere inden for et regelsæt omkring økologi, som ikke har forandret sig i 25 år. Det er jo stigmatiserende. Vi er jo alle sammen enige om, at et økologisk æble fra Sydspanien eller en økologisk liter mælk produceret på baggrund af sojaskrå fra Brasilien intet har med økologi at gøre. Sporbarhed, transport – alt det som vi alle sammen godt forstår og som ligger bag forbrugernes bevidsthed om, at vi vil kunne se, hvor det hele kommer fra, for så kan vi stole på det – alt det er et vink med en vognstang til økologien og mærkningsordningen. Men det har endnu ikke givet sig udslag i nogen ændring af reglerne. ADVOKAT KNUD FOLDSCHACK, BESTYRELSESMEDLEM I SOLHVERVFONDEN, ØLLINGEGAARD OG SØVIND MEJERI. FØDEVAREWATCH. 10. MARTS 2015 Bum … ” Senest vil fødevareminister Dan Jørgensen fjerne landbrugets fonde fra Axelborg i forhold til det administrative, og han vil spæde bestyrelserne op med repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. Det er et direkte anslag mod det etablerede landbrug i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse vil af med 3/4 af vores nuværende svineproduktion, og ja, de vil have, at det, der skal være tilbage, skal være økologisk. Samtidig glemmer man, at økologisk produktion udleder 40 procent mere kvælstof og 45 procent mere fosfor end konventionel produktion. Det er en ekstrem ideologi uden faglighed og fornuft. BJARNE LARSEN, FORMAND DANAVL. EFFEKTIVT LANDBRUG. 7. MARTS 2015. Þ ” Jeg vil helt klart anbefale, at især gravide vælger at spise økologisk frugt, grønt og kornprodukter. PHILIPPE GRANDJEAN, PROFESSOR OG FORSKNINGSLEDER FRA SYDDANSK UNIVERSITET. POLITIKEN. 7. MARTS 2015. LEDER AF PER KØLSTER Generalforsamlingen og årsmøderne er vel overstået. Der er nye navne i de folkevalgtes rækker, og et nyt arbejdsår kalder. Forsamlingen har godkendt forslaget til foreningens strategi for de kommende år, en strategi, der er båret af en vision om, at vi vil en verden, der tænker og handler økologisk. Det er er store ord, men vi er også mange om at løfte. Næsten 400 deltog på vores generalforsamlingsweekend. En utrolig rekord, der vidner om en engageret foreningsskare og giver løfter om et energisk kommende år for økologien. Der er også brug for det. Indadtil skal vi arbejde energisk med at styrke foreningens økonomi. Ingen vej udenom og en meget spændende udfordring. Økonomi er jo meget mere end indtægter og udgifter. Det er strømme, der fortæller om vores evner til at skabe og organisere aktiviteter, og til at gennemføre dem med effekt og effektivitet. Pengene er redskaber til at sikre muligheder Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt [email protected] 87 32 27 29 Journalist Jakob Brandt [email protected] 87 32 27 27 Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.400 ISSN 1904 - 1586 Redigerende/annoncer Arne Bjerre [email protected] 87 32 27 23 Journalist Karen Munk Nielsen [email protected] 87 32 27 28 ERHVERV “ Det er den positive side af pengene, at de på denne måde formidler muligheder, som rigtigt forvaltet gør en forskel. for forandring. Pengene kommer fra os selv - altså medlemmerne, fra venner - altså sponsorer, fra VWDWVOLJHÀQDQVLHULQJVNLOGHUDOWVn landets borgere, fra kunderne altså landmænd, som bruger vores konsulenter, fra virksomheder, som ved, de kan forvente noget af os, og endelige fra private fonde med smukke formål. Mange mennesker deponerer således - via midlerne og bevillingen af dem - en tillid hos os til, at vi formår at løfte økologien og skabe forandringer. Og selvom det kan lyde halvreligiøst, så kan man mærke denne energi, forventningerne og glæden over alt det, der lykkes. Det er den positive side af pengene, Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: [email protected] Tryk Skive Folkeblad at de på denne måde formidler muligheder, som rigtigt forvaltet gør en forskel. Økonomi og økologi spejler hinanden på en sund måde. Økologi er et plusord, og med den rette etik i baghånden er ordet økonomi så sandelig også et positiv begreb. Begge handler om husholdning og om at ha’ styr på. Og det gælder for både økologien og for økonomien, at det handler om det, den enkelte gør, og det, fællesskabet gør. Samfundsøkologien og samfundsøkonomien er i lige så høj grad spejl af hinanden og vores ambitioner rækker til samfundet. Og den sunde husholdning starter på egen dørtærskel, hvad enten det er som medlem eller som forening. Som bevægelse er vi båret af evnen og viljen til at gå forrest med eksemplets magt. Det er det, den enkelte gør, økologisk såvel som økonomisk, som viser vejen. Det er gennem de mange eksempler og demonstrationskraften, at vi kan hæve os op på samfundsniveauet og gå forrest i at sikre en verden, der tænker og handler økologisk. Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: [email protected] Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum. MENNESKER & MENINGER ØKOLOGI & ERHVERV 20. marts 2015 nr. 563 INDHOLD: 3 TEMA: MÆLK AKTUELT 4 Uden overskud i 2015 er vi her ikke Det var ikke regnskaberne, der kastede glans over generalforsamlingen i Økologisk Landsforening ... 4 Forslag faldt på stribe På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening var der hverken opbakning til at fjerne svovl fra frugtproduktionen, at etablere et fagudvalg for mindre, alsidige landbrug eller at ændre foreningens navn. 7 Mælkebønder bliver i folden 6 ”Rammerne skal ændres, så landbruget kan udvikles 5 Dagens økologiske mælkeproducenter er det også om tre år, og halvdelen af dem forventer at lave mere mælk, viser spørgeundersøgelse. Hvordan sikrer vi den næste generation af økologer den bedste landmandsuddannelse? Spørgsmålet blev drøftet på et temamøde i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling. 7 Arla skal bruge mere mælk 6 Økologiske gårdbutikker har fået et udvalg Ifølge vice adm. direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard er det kun et spørgsmål om tid, før Arla åbner døren for nye danske leverandører af økologisk mælk. I forbindelse med generalforsamlingen i Økologisk Landsforening blev der etableret endnu et udvalg i foreningens regi. Det nye udvalg hedder: Fagudvalget for økologiske gårdbutikker og lokalt salg. De kalder mig Øko-Dan Fødevareminister Dan Jørgensen følte sig blandt venner, da han talte til økologerne på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. 8 Dansk mælk og ost i høj kurs Mejeriprodukter udgør over halvdelen af den samlede eksport af økologiske fødevarer, og salget til udlandet vokser. 8 Arla på fremmarch syd for grænsen MARK OG STALD Verdens største økologiske mejeri vil også være det største nationale økologibrand i Tyskland 15 Lucernefrøene er økologiske 10 Den Rå Hinge vender tilbage DLF lancerer i år økologiske frø af lucerne dyrket i Danmark. Det er et skridt i den rigtige retning, men prisen kan holde nogle fra at dyrke den. Det bobler og syder i de økologiske ostekar, hvor nye specialoste har kurs mod kunder i ind- og udland. 16 Økologi skal levere klima og natur 11 De små mejerier er også tørstige Økologi skal give forbrugerne garanti for bedre natur og mindre klimabelastning. Det er baggrunden for to forslag, Økologisk Landsforening lancerede først på måneden. Fælles er, at alle skal bidrage. Landets økologiske mejerier har kurs mod en tættere balance, men døren er åben for nye leverandører. 11 Søvind på egne ben 16 L&F og ØL er delvist enige, men naturmodel skiller 12 Michael tror på mælkeproduktion Landbrug & Fødevarers Økologisektion ønsker mindre detailregulering af naturkrav. Naturtiltag skal kunne puljes. Når EU’s mælkeproduktion gives fri første april, er Michael Bisgård klar til at levere. 230 økologiske kælvekvier står og tripper i startboksen på Hagens Mølle ved Skive 17 Sukker gør gyllen sur Ny forskning peger i retning af, at sukker kan erstatte svovlsyre som middel til at fjerne ammoniakdampe fra gylle. Opdagelsen kan være til stor fordel for det økologiske landbrug og ikke mindst naturen. 16 Økologi skal levere klima og natur Økologi skal give forbrugerne garanti for bedre natur og mindre klimabelastning. Det er baggrunden for to forslag, Økologisk Landsforening lancerede først på måneden. Fælles er, at alle skal bidrage. 13 Arla vender økonomien De senere år har økologiske mælkeproducenter ikke tjent mere end konventionelle. Med Arlas forhøjelse af økologitillægget fra marts, genvinder økologerne det tidligere forspring. 13 Kalves velfærd under lup 14 Gedemælk er ingen guldgrube Gedemælk er en sårbar niche med få producenter og svingende efterspørgsel. Det er en udfordring. MAD OG MARKED 14 Kendt praksis - ukendt risiko 18 Nu rykker kyllingerne To ud af tre økologiske mælkeproducenter fodrer kalve med mælken fra køer, der er behandlet med antibiotika. Om denne praksis, der er udbredt i hele kvægbruget, kan føre til resistens, er der ingen, der ved Det er nødvendigt at bygge nye stalde og øge antallet af ugentlige slagtninger fra to til tre for at følge med efterspørgslen efter økologiske kyllinger. 19 Møllerier valser gryn af nye sorter 24 Køernes forårsfest Både Per Grupe og Aurion forsøger sig med at valse havregryn af nye sorter. HUNXOPLQDWLRQHQSnÁHUHPnQHGHUVPnOUHWWHWLQGVDWVnUHIWHUnU 19 Dan Jørgensen bliver brugsuddeler på Fyn 20 Hele kulturen skal vendes på hovedet For Kristina Kristensen er det en spændende udfordring at løfte økologiprocenten fra tæt på nul til 90 og samtidig sikre de studerende på Aarhus Universitet mad til SU-venlige priser. ʹͲϐ 19 Ny slow-øko-butik i Give Ny slow-øko-butik i Give Borgerne i Give har fået en butik med fødevarer fra lokale økologer. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening 4 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 20. marts 2015 nr. 563 Uden overskud i 2015 er vi her ikke Økologisk Landsforenings politiske ledelse: Bestyrelsen Formand: Per Kølster, Mads Helms, Kim Qvist, Arne Juel Jensen, Birte Brorson, Karsten Kjærgaard, Anya Hultberg, Laust Stenger, Lis Roborg, Ole Sørensen, Philip Dam Hansen, Nelly Riggelsen, Christina Udby Hansen. 1. suppleant Anders Lund 2. suppleant Jørgen Sønderby. Frugt-, bær- og grøntudvalget Formand: Poul Rytter Larsen Næstformand Klaus Søgaard Axel Månsson, Lars Albrektsen Siebe Johannes Gorter. Suppleant: Lotte Lei. Kødudvalget Ole Chr. Andersen, Henrik Terkelsen, Harry Storgaard, Jakob Kortegaard Becher, Carsten Sørensen. Suppleant Erling Fischer Madsen. Mælkeudvalget Ole Sørensen, Frode Hjort Gregersen, Bjarne Nebel, Laust Krejberg, Mikkel Juhl Nielsen, Niels J. V. Rasmussen, Preben Lauridsen, Svend Otto Søgaard. Suppleant Finn Tang . Planteavlsudvalget Søren Moeslund Larsen, Kurt Hvid Frost, Hans Henrik Thomsen, Søren Bilstrup, Jørn Ussing Larsen, Allan H. Hansen, Lars Sørensen. Suppleant Gert Ladegaard Jensen. Svineudvalget Formand Randi Vinfeldt, næstformand Bertel Hestbjerg, Flemming Madsen, Karin Stavnskær, Arne Juel Jensen. Suppleant Preben Drastrup. Æg- og Fjerkræudvalget Flemming Haugaard, Lars Bredahl, Jens Otto Rasmussen, Frede Lorenzen, Uffe Stougård, Hans Johnsen, Jakob Kjær. Suppleant Hardy Eskildsen Ulandsudvalget Kristina G. Due, Jesper Saxgren, Klaus Sall, Emilie Qvist Kjærgaard, Peter Bach Nicolajsen, Inge Lis Dissing. 1. Suppleant Sven Jensen 2. suppleant Niels Chr. Nielsen. Virksomhedsudvalget Formand Jørgen Bonde, næstformand Nelly Riggelsen, Brian Nybo, Henrik Biilmann, Petter Aagesen, Randi Kok, Sven Jensen. Gårdbutikker og lokalt salg Formand Niels Ebbe, næstformand Heidi Larsen, Elisabeth Rasmussen, Ulrik Salmonsen, Kirsten Moeslund Sivertsen. Suppleant Philip Dam Hansen. Det var ikke regnskaberne, der kastede glans over generalforsamlingen i Økologisk Landsforening ... Stemmekortene var i brug igen og igen på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening. Foto: Joachim Kjeldsen. HØRT PÅ GENERALFORSAMLINGEN: ... til gengæld blev generalforsamlingen med sit rekordstore fremmøde et bevis på, at medlemmerne bakker op om foreningen, også når resultatet ikke er kønt. - Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så regnskabet første gang. Jeg vil derfor gerne spørge formanden om, hvad man gør fremad, sagde Kristen Degn, der er én af foreningens folkevalgte revisorer. Regnskabet viste et underskud på 1,4 mio. kr. og en egenkital, der var skrumpet til få hundredetusinde kroner. Per Kølster svarede: - Det er klart, det er en sag, der giver anledning til spørgsmål her på generalforsamlingen. Men det har også givet anledning til mange spørgsmål i bestyrelsen. Selvfølgelig skal vi gøre noget for at forbedre egenkapitalen. Det er vi enige med banken om, og det har vi gjort. Det vil I se, når vi fremlægger budgettet. Vi arbejder med at generere et løbende overskud, der kan konsolidere foreningen - og ikke bare give sikkerhed men også frihed, så vi har et handlerum. “ “ “ Forslag faldt på stribe Man bliver ikke syg af at se på en gris. Debatten om MRSA bør handle om produktionsrammerne. Vi må diskutere, om kød skal være så billigt, at man er nødt til at holde dyr under forhold, hvor de skal have så meget medicin. RANDI VINFELDT, FORMAND FOR SVINEUDVALGET Faktaresistens har ramt mange – også nogle økologiske mælkeproducenter, der mener, de mangler kvælstof. PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING Jeg savner én ting i beretningen: vores ambitioner for økologien. Danmarks Naturfredningsforening har en vision om et økologisk Danmark om 30 år. Hvad er vores ambition? JENS CHRISTENSEN, RÅD & DÅD ØKOLOGISK GARTNERI På generalforsamlingen i Økologisk Landsforening var der hverken opbakϐ fra frugtproduktionen, at etablere et fagudvalg for mindre, alsidige landbrug eller at ændre foreningens navn GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT Er det godt eller skidt for økologien, når økologiske frugtavlere sprøjter deres afgrøder med svovl, azadirachtin (Neem) eller kaliumcarbonat? Spørgsmålet blev rejst på generalforsamlingen af Anders Lindgaard, som ønskede, at Økologisk Landsforening, ØL, følger op på en generalforsamlingsvedtagelse fra 2010 om at udfase brugen af sprøjtegifte i økologisk landbrug. )RUVODJHW ÀN HQ EODQGHW PRGWDgelse på økologernes generalforsamlingen. På den ene side afviste frugtavler Poul Rytter Larsen forslaget med ordene: - Vi arbejder hele tiden på at udvikle sorter og metoder, så vi i videst muligt omfang kan undgå udefrakommende midler. Vi har endnu ikke set løsninger, der kan erstatte svovl, at pakke jorden ind i plastik er ikke en mere økologisk dyrkning. Birte Brorson, der er omlægningskonsulent i storkøkkener, talte derimod for forslaget: - I min dagligdag holder jeg mange foredrag for køkkenfolk. Og jeg har svært ved at forklare, at man kan gøde økologiske marker med konventionel gylle, og at man i Sydeuropa sprøjter frugt med kobber og svovl. Poul Rytter Larsen pakkede det godt ind; men alt det, der skal pakkes ind, skal ikke være i økologien. Andre opfordrede Frugt- og grøntudvalget til at arbejde med problePDWLNNHQ RJ HW ÁHUWDO DI JHQHUDOforsamlingens deltagere stemte forslaget ned. Nej til udvalg for mindre landbrug Anders Lindegaard var - sammen med Susanne Hansen - også ophavs- mand til et forslag om, at ØL etablerer et udvalg for mindre og alsidige landbrug. Udvalget skal følge op på anbefalingerne fra det kompetenceudvalg, som sidste år afsluttede sit arbejde med at afdække de små landbrugs udfordringer. Forslaget blev nedstemt af generalforsamlingen - blandt andet med henvisning til, at der netop er etableret et nyt fagudvalg for gårdbutikker og lokalt salg. Dette udvalg er også udsprunget af anbefalingerne fra kompetenceudvalget, og derfor forventer bestyrelsen i ØL, at det nye udvalg tager en del af udfordringerne for de mindre, alsidige landbrug op. Nej til Økologi Danmark Det var ikke kun Anders Lindegaard, der måtte lide den tort at se sine forslag nedstemt på generalforsamlingen. Bestyrelsens forslag om en nyt navn i stedet for ’Økologisk Landsforening’ led samme skæbne. Blandt de stemmeberettigede var det kun bestyrelsen, der talte for et navneskifte. Philip Dam, der i bestyrelsen repræsenterer den unge generation af landmænd, gav blandt - Vi har en organisation med stigende omsætning. Det betyder, vi er udfordret på, hvordan vi organiserer og styrer det. Rutiner i sekretariatet skal forbedres, og vi samarbejder med revisionsselskabet Deloitte om at udvikle en bedre projektstyring og en løbende budgetopfølgning. Gode forventninger til 2015 Det dårlige resultat skyldtes primært tre ting: erstatningssager, nye regler i NaturErhvervstyrelsen, som har betydet nedskæringer i budgetterede projekter, samt en del langtidssygemeldinger i sekretariatet. - Tilsammen koster disse tre hændelser os mere end 2,2 mio. kr. Vi kunne altså - hvis vi havde været dem foruden - have fået et ganske ÁRW UHVXOWDW VDJGH VHNUHWDULDWVFKHI Torben V. Lauridsen. Mads Helms fra bestyrelsen supplerede: - Det er helt sikkert, at det primære fokus nu ligger på opbygning af egenkapitalen, og det kommer I til at se, når vi bliver præsenteret for budgettet for 2015. Vi kommer ikke her til næste år uden et overskud - for så er vi her jo ikke. I 2015 viser budgettet et overskud 1,5 mio. kr. Når foreningen dette mål, er egenkapitalen igen på ret kurs. [email protected] andet udtryk for, at ’landsforening’ er gammeldags. Argumenterne for ikke at skifte navn var mange. En anden ung landmand, Kristoffer Korshøj, sagde blandt andet: - Det er rigtig ærgerligt, hvis ’forening’ ikke fremgår af navnet, for det er forenings-Danmark, der har været med til at drive os hertil, hvor vi er i dag. Bestyrelsen havde foreslået det nye navn: Økologi Danmark - blandt andet med den begrundelse, at ’landsforening’ hører fortiden til, og at mange snubler i Økologisk Landsforening og kalder forening alt muligt andet. Til misforståelserne havde freelancejournalist Per Henrik Hansen en kommentar: - Desværre kan man ikke gardere sig mod sjusk i medierne, og jeg vil vædde på, at også det nye navn vil blive forvansket. Afstemningen viste, at ønsket om at skifte navn langt fra havde 2/3 opbakning, som vedtægterne kræver, når det er en navneændring, der stemmes om. AKTUELT 20. marts 2015 nr. 563 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Det mener medlemmerne: Næsten 400 medlemmer af Økologisk Landsforening tog imod fødevareministerens roser. Foto: Joachim Kjeldsen. Vi spurgte tre deltagere på Økologisk Landsforenings generalforsamling om deres holdning til økologireglerne. Er niveauet lagt det rigtige sted? JOHANNES LARSEN, LANDMAND MED KØDKVÆGOPDRÆT OG KORNPRODUKTION. De kalder mig Øko-Dan Fødevareminister Dan Jørgensen følte sig blandt venner, da han talte til økologerne på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT - Når mine borgerlige venner virkelig skal sætte ord på, hvor skidt en karl, jeg er, så kalder de mig Øko-Dan selvom nogle af dem synes, det er at gå for vidt, sagde fødevareminister Dan Jørgensen, da generalforsamlingen i Økologisk Landsforening blev sat på stand by en times tid, for at give plads for ministeren. - Jeg føler, jeg er i klub med jer, selvom vi ikke altid er enige om alt; men vi har et godt og konstruktivt samarbejde. I har visionerne i orden, og fagligheden er i orden. Det er derIRU , KDU Vn VWRU LQGÁ\GHOVH VRP , har, sagde Dan Jørgensen. Fødevareministeren havde mange roser med til sine tilhørere: - Jeg føler, vi har en fælles sag: dyrenes, naturens, sundhedens og kvalitetens sag. Vi har en kontrakt, der siger, vi kun har vores omgivelser til låns. Dyr, jord og vand skal behandles med omhu og respekt. Og det er disse værdier, der er årsag til, at vi er førende på økologi på verdensplan - et resultat, som I, der er her, har en stor del af æren for ovenikøbet har I formået at skabe vækst og udvikle økologien uden at springe over, hvor gærdet er lavest, sagde Dan Jørgensen. Taler og betaler 9LWDOHURP¡NRORJLPHGPDQJHÁRWWH ord i regeringen - men vi bruger også penge på det, sagde Dan Jørgensen og gennemgik de tiltag, regeringen har taget for via økonomisk støtte at udvikle den økologiske produktion i Danmark. - Jeg er kisteglad for, at det er lykkedes at samle hele regeringen om Økologiplan Danmark. Vi fastholder i planen, at vi fortsat skal være verdensmestre på økologi, og vi fastholder målsætningen om, at det økologiske areal skal være fordoblet. Vi bruger 400 mio. kr. på at støtte økologien, og Økologisk /DQGVIRUHQLQJV ÀQJHUDIWU\N NDQ ses ikke bare på hver eneste side i planen men næsten helt ned i hver eneste linje, sagde Dan Jørgensen. Han tilføjede: - Det bliver svært at nå de mål, vi allerede har sat os. Den ambition, vi har nu om at fordoble inden 2020, skal vi virkelig lægge os i selen for at nå! “ Det bliver svært at nå de mål, vi allerede har sat os. Den ambition, vi har nu om at fordoble inden 2020, skal vi virkelig lægge os i selen for at nå! Ros til detailhandlen Dan Jørgensen lagde ikke skjul på, at han er imponeret over detailhandlen. - Der er sket meget på et halvt år. Det går stærkt nu, og Coop, Kiwi og de andre dagligvarebutikker, der virkelig gør noget for økologien, har fortjent ros. Og det er fantastisk, at vi nu har det luksusproblem, at der ligefrem er mangel på økologiske fødevarer, sagde Dan Jørgensen. Ikke kun ros Men der var også torne på fødevareministerens roser til sit publikum. Dan Jørgensen efterlyste endnu større fokus hos de økologiske landmænd på både klimaindsats og dyrevelfærd. - Men jeg respekterer jer også for, at I ikke går i forsvarsposition, når I mødes med disse krav. Tværtimod. I er up front med løsninger - nogle gange endda inden, resten af verden har opdaget, at der er et problem, der skal adresseres, sagde Dan Jørgensen. Næste generation Foranlediget af spørgsmål fra salen tog Dan Jørgensen også udfordringerne for de unge, kommende økologiske landmænd op i sit indlæg. - Vi vil sikre en bedre økologisk uddannelse på landbrugsskolerne, RJ MHJ WURU YL ÀQGHU HQ O¡VQLQJ Sn NUDYHW RP VSU¡MWHFHUWLÀNDW VDJGH Dan Jørgensen. Han understregede, at den nye lov, der ændrer ejerstrukturen i landbruget, også skal hjælpe de unge landmænd ind i erhvervet. Få det fulde overblik på www.okologi.dk I to dage drøftede medlemmerne af Økologisk Landsforening økologi, økonomi, vision, mission, strategi og meget, meget mere. På foreningens hjemmeside, www.okologi.dk/GF2015, kan du ÀQGHRJO VHRPNRORJLVN/DQGV forenings nye vision: ɻ En verden, der tænker og handler økologisk - til glæde for mennesker, dyr og vores jord. ... den nye mission: ɻ Vi baner vej for mere og bedre økologi - med nye løsninger, samarbejde og markant interessevaretagelse. GHÀUHVWUDWHJLPnO ɻ Udbredelse ɻ Involvering ɻ Udvikling ɻ Forening ... og ikke mindst, hvad der gemmer sig bag strategimålene. Du kan også læse om de fem strategiske indsatsområder, som blev vedtaget på generalforsamlingen: ɻ Økonomisk bæredygtighed ɻ En levende og frugtbar jord ɻ Næste generation af økologiske landmænd ɻ Lokal økologi ɻ Profesionelle køkkener Ny medlemsgruppe Per Kølsters beretning, regnskaber og budgetter er ligeledes tilgængelige på hjemmesiden, hvor du også NDQÀQGHVOLGHVIUDO¡UGDJHQVIDJOLJH oplæg. Og sidst men ikke mindst kan du se vedtægtsændringen, som betyder, at de professionelle køkkener nu kan blive medlem af Økologisk Landsforening. [email protected] ” Jeg synes, økologireglerne er dér, hvor de skal være, fordi de løbende har tilpasset sig den virkelige verden. Det samme kan man ikke sige om naturplejereglerne. Her er der virkelig nogle knaster, der gør det svært for os landmænd. ANN KIRSTINE PEDERSEN, PERSONLIGT MEDLEM. ” Jeg synes, reglerne for brugen af konventionel gylle på økologisk jord burde strammes. Det er lidt træls at tænke på, at de økologiske gulerødder, jeg køber, kan være dyrket med konventionel gylle. Og det er jo heller ikke dét, forbrugerne forventer, når de køber økologiske produkter. Jeg synes derfor, det er en overgangsordning, der har varet for længe. JENS CHRISTENSEN, GARTNERILEDER. ” Generelt synes jeg, at de danske myndigheder tolker EU’s økologiregler meget fornuftigt, ud fra de produktionsvilkår vi har her i landet. Men økologireglerne skal selvfølgelig hele tiden udvikles; og det skal tage den tid, det tager, fordi så mange i fællesskab indgår i arbejdet. De nationale brancheaftaler, der kan gå skridtet videre end EU’s økologiregler, er vigtige, fordi de kan tage hensyn til de vilkår, der gør sig gældende nationalt – og det er jo ikke kun i Danmark, der er nationale brancheaftaler, som stiller ekstra krav til den økologiske produktion. 6 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 20. marts 2015 nr. 563 ”Rammerne skal ændres, så landbruget kan udvikles Hvordan sikrer vi den næste generation af økologer den bedste landmandsuddannelse? Spørgsmålet blev drøftet på et temamøde i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling GENERATIONSSKIFTE AF IRENE BRANDT To unge og uenige landmænd indledte diskussionen på temamødet om den bedste landmandsuddannelse: Anna Hesselager, elev på Kalø Økologisk Landbrugsskole og på mødet repræsentant for Øko-Opråb, samt Philip Dam Hansen, der driver gården Troldgaarden ved Hovedgård sammen med sin mor, Birgitte Dam. Derudover er han nyuddannet landmand fra Bygholm Landbrugsskole og bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening. $QQD+HVVHODJHUÀNI¡UVWRUGHW - I vores øjne virker udgangspunktet for vores uddannelse meget gammeldags og konventionelt. Vi vil gerne inddrage udviklingsinitiativer, og tale om økologi som udvikling, og vi har mange bud på, hvordan vi kan hjælpe udviklingen af økologien i gang. Vi vil gerne være med til at udvikle alternative ejerformer og generationsskifte; men det kræver, vi også får indblik i økonomi i uddannelsen, sagde Anna Hesselager og fortsatte: - Derfor skal der laves en ny bekendtgørelse til uddannelsen, der gør det muligt at tilbyde os en helhedstænkende og løsningsorienteret uddannelse. Rammerne skal ændres, så landbruget kan udvikles. En gruppe elever på Kalø Økologisk Landbrugsskole har etableret Øko-Opråb, som skal skabe synlighed omkring elevernes kritik af deres uddannelse. - Tiden er moden nu, til at vi laver en ordentlig økologisk landmandsuddannelse. Når der er landbrugsskoler til den konventionelle produktionsform, bør der også være landbrugsskoler, der uddanner landmænd til den økologiske produktion. For det er to forskellige produktionsformer. Mere økologi på landbrugsskolerne 'HUHIWHUÀN3KLOLS'DPRUGHWRJKDQ brugt sin taletid på at argumentere for, at økologiundervisningen skal styrkes på alle landets landbrugsskoler. - Jeg vil være ked af, hvis man adskiller uddannelserne. I stedet anbefaler jeg, at man kombinerer undervisningen, så man også lærer mere økologi på de almindelige landbrugsskoler, sagde Philip Dam Hansen og fortsatte: - Efter tre års orlov fra uddannelsen, hvor jeg etablerede mig som selvstændig landmand, valgte jeg at afslutte uddannelsen i september 2014. Jeg kom til at sidde i en svineklasse. Jeg ved derfor intet om malkekøer, fordi specialiseringen er så stor. Man kan kun vælge mellem mælk, svin og planteavl. Men vi har ekstensivt svinehold med gamle racer og fokus på god kvalitet og høj pris. Den viden, jeg har fra Troldgaarden, har betydet, at jeg selv har undervist på forskellige seminarer, hvor blandt andre mine lærere fra Bygholm, skulle lære at undervise eleverne på landbrugsskolerne i økologisk produktion. I panelet sad også Lone Andersen, der er viceformand i L&F’s primærbestyrelse og medlem af Landbrugsuddannelsesudvalget. Hun sagde: - Jeg er optaget af, at de unge får en landbrugsuddannelse, der er så god som muligt - uanset om målet er at blive konventionel eller økologisk landmand. I L&F arbejder vi også med diversitet i landbruget. Derfor er det også altafgørende, at uddannelsen favner den bredde, der er i landbruget. Jeg har stor forståelse for de unges kritik, og i det faglige udvalg er vi enige om, at der ikke må være begrænsninger for at uddanne i økologi i uddannelsen. Men det er ikke bekendtgørelsen, der står i vejen. Nøglen ligger i de lokale undervisningsplaner på skolerne. Mange forhindringer De traditionelle landbrugsskoler blev i den efterfølgende debat kritiseret for at fokusere for ensidigt på de tre store produktionsgrene: Kvæg, svin og planteavl. Landbrugselever, der ønsker at uddanne sig til at arbejde med fjerkræ, geder, får eller frugt- og grøntavl, kan ikke lære dette på skolerne, PHQ VNDO ÀQGH SUDNWLNSODGVHU KYLV de vil forfølge deres ønsker. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, at skaffe denne praktikplads, for enten er der ikke drifttimer nok på de mere ekstensive landbrug, eller også er der ikke økonomi i bedriften til at ansætte elever. Den sidste forhindring havde Mads Helms, økologisk mælkepro- De unge landmænd var mødt talstærkt frem på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening, og dagen efter var der temamøde om, hvordan de sikres den bedste uddannelse til økologiske landmænd. Foto: Jakob Brandt ducent og næstformand i Økologisk Landsforening, en kommentar til: - Man bør kunne honorerer de mangfoldige og mindre landbrug, så det også bliver mulighed for at udGDQQH ÁHUH HOHYHU L GH DOWHUQDWLYH landbrug - måske med mulighed for praktikpladstilskud eller su til praktik på små gårde. Tre spor Aage Dissing, der i sin tid var med til at etablere den første økologiske landbrugsskole i Danmark i Åbybro, bidrog også til debatten: - Da vi oprettede den første økologiske landbrugsskole, håbede vi, at denne diskussion ikke skulle strække sig frem til i dag. Men i dag har jeg svært ved at se, hvordan vi kan bygge en uddannelse op omkring en vision for en fremtid, vi gerne vil realisere. Jeg ser det som tre spor: konventionel landbrugsuddannelse, uddannelse til det økologiske landbrug, som det er i dag, og endelige en uddannelse, der er rettet mod visionen for fremtiden. Hertil svarede Anna Hesselager: - Det mener vi på ingen måde, det er! Vi har en masse holdninger til landbruget, som ikke handler om penge men om natur og biodiversitet. Det behøver ikke at være mindre konkret, fordi det er visionært. Man kan for eksempel lave projektundervisning. Økologiske gårdbutikker har fået et udvalg I forbindelse med generalforsamlingen i Økologisk Landsforening blev der etableret endnu et udvalg i foreningens regi. Det nye udvalg hedder: Fagudvalget for økologiske gårdbutikker og lokalt salg ÅRSMØDE AF IRENE BRANDT - Baggrunden for, at bestyrelsen har besluttet at oprette Fagudvalget for økologiske gårdbutikker og lokalt salg, er, at en gruppe medlemmer, som alle arbejder med gårdbutikker eller lokalt salg, har henvendt sig til foreningen. I ØL ser vi det nye fagudvalg som en fantastisk mulighed, fordi lokalt salg er et af foreningens nye indsatsområder, sagde Paul Holmbeck, direktør i ØL, på det stiftende møde for det nye fagudvalg. En lille snes medlemmer af ØL var mødt frem til mødet, der foregik i forbindelse med ØL’s generalforsamling og årsmøderne i foreningens etablerede fagudvalg. - Fagudvalget kan styrke afsætningen af produkter gennem gårdbutikker, stalddørssalg og lokalt salg til dagligvarebutikkerne og dermed hjælpe landmanden med at holde lønsomheden tæt på gården. I ØL’s sekretariat har vi viden om lovgivning og salg, som vi kan stille til rådighed for det nye udvalg. Og tilsvarende har Følgende blev valgt til fagudvalgets bestyrelse: ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ Niels Ebbe, Korsmedergaard, Randers. Valgt 1 år Kirsten Sievertsen, Stensbølgård, Kirke Hyllinge. Valgt 1 år Elisabeth Rasmussen, Stengården, Farum. Valgt 2 år Ulrik Salmonsen, Valnødlund, Roskilde. Valgt 1 år Heidi Larsen, Bakkegården, Ringsted. Valgt 2 år Philip Dam, Troldgaarden, Hovedgård. Suppleant. medlemmerne af fagudvalget viden om for eksempel kontrolbesøg, som kan deles med kollegaerne, sagde Paul Holmbeck Erfaringsdeling Én af initiativtagerne, Ulrik Salmonsen, tog også ordet på mødet: - Vi tog initiativet, fordi vi ikke har erfaringer med at være købmænd, og vi mangler en paraplyorganisation. Erfa-grupper er vigtige, når vi taler gårdbutikker, for der er mange ting, der hører med, når man vil starte en gårdbutik. Vi mangler rådgivning, for myndighederne giver en kold skulder. De vil først komme og godkende, når vi er færdige med byggeriet; men så risikerer vi, at det, vi har lavet, bliver underkendt, sagde Ulrik Salmonsen og fortsatte: - Det kræver også professionel hjælp at lære at markedsføre sig selv - hvilke kanaler, skal man vælge? Og er der støttemuligheder? Gennem erfa-grupperne kan vi også komme til at handle lidt mere med hinanden, for vi ved jo godt, hvad der sker med priserne, hvis vi skal handle gennem en grossist. På det stiftende møde var der kampvalg til de fem bestyrelsesposter og suppleant-posten. Tre bestyrelsesmedlemmer skulle vælges for ét år, to for to år. TEMA: MÆLK 20. marts 2015 nr. 563 ØKOLOGI & ERHVERV 7 TEMA: MÆLK Mælkebønder bliver i folden Dagens økologiske mælkeproducenter er det også om tre år, og halvdelen af dem forventer at lave mere mælk, viser spørgeundersøgelse Den økologiske mælkeproduktion er ikke en synkende skude, som landmændene er ved at forlade. Trods økonomisk pres forventer ni ud af ti, at der stadig bliver produceret økologisk mælk på deres bedrift om tre år. Kun fem procent forventer, produktionen er ophørt til den tid. Otte pct. er i tvivl. Tallene stammer fra en spørgeundersøgelse, Økologi & Erhverv har gennemført blandt 143 økologiske mælkeproducenter i sidste uge. Den peger på nogen optimisme blandt de 375 økologiske mælkeproducenter, der er tilbage, efter at 25 valgte at forlade branchen sidste år. Knap halvdelen af svarpersonerne i undersøgelsen angiver, at de til den tid KDUÁHUHN¡HUHQGLGDJPHQVOLJHVn mange fortsætter med uændret antal. Om undersøgelsen Økologi & Erhverv har kontaktet 143 mælkeproducenter via mail. ɻ 64 har svaret ɻ Gnsn. besætning: 174 køer ɻ Mejeri: Arla: 61 %, Thise: 17 %, Naturmælk: 14 %, andre: 8 % .YRWHDÁ¡VQLQJHQ DSULO JLYHU nem adgang til denne merproduktion, og 59 pct. regner allerede i år med at øge produktionen i forhold til 2014. Mejerierne forventer da også fem til syv procent større indvejning i år. Generelt vurderer mælkeproducenterne i undersøgelsen ikke, NYRWHDÁ¡VQLQJHQ InU QRJHQ VWRU EHtydning for den økologiske mælkeproduktion i Danmark. Det er andre faktorer som adgang til græsning, efterspørgsel og mælkepris, der regulerer produktionen. ’På den korte bane gør det ingen forskel, men på sigt skærpes konkurrencen og strukturudviklingen’, som en svarperson konstaterer. Dialog med bankerne Formand for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening, Ole Sørensen, genkender en lidt større tiltro til fremtiden blandt økologer end for blot et år siden, men han understreger, at der fortsat er brug for en stærk dialog med bankerne om økologernes kreditbehov. - Hvis vi skal levere gode resultater på bundlinjen hvert år, skal vi have høj selvforsyning. Det kræver mere areal, buffer-beholdninger og større likviditet, siger han. [email protected] Dansk mælk og ost i høj kurs Mejeriprodukter udgør over halvdelen af den samlede eksport af økologiske fødevarer, og salget til udlandet vokser. Michael tror på mælkeproduktion Når EU’s mælkeproduktion gives fri første april, er Michael Bisgård klar til at levere. 230 økologiske kælvekvier står og tripper i startboksen. side 12 side 8 De små mejerier er også tørstige Landets økologiske mejerier har kurs mod en tættere balance, men døren er åben for nye leverandører. Gedemælk er ingen guldgrube Gedemælk er en sårbar niche med få producenter og svingende efterspørgsel. Det er en udfordring. side 14 side 11 Arla skal bruge mere mælk Ifølge vice adm. direktør i Arla Foods, Povl Krogsgaard er det kun et spørgsmål om tid, før Arla åbner døren for nye danske leverandører af økologisk mælk I 2014 indvejede Arlas Foods’ 268 danske økologiske andelshavere i alt ca. 360 mio. kg mælk. Det er samme P QJGH VRP ÁHUH E¡QGHU OHYHrede i 2013. Strukturudviklingen i retningen af større bedrifter ser ud til at fortsætte, og i foråret bliver der givet et ekstra vrid på volumenknappen hos de økolgiske mælkeproducenter hos Arla. - Når kvoterne ophører i år, forventer vi at få fem procent mere mælk, men vi er ikke i tvivl om, at vi skal bruge noget mere. Når vi spørger vores salgsfolk, tror de, vi kommer til at mangle økologisk mælk i 2017, så i øjeblikket er vi i færd med at gennemgå salgsprognoserne med en tættekam, siger Povl Krogsgaard. Han oplyser, at Arla aktuelt ikke har en venteliste med potentielle omlæggere i Danmark, og han tør endnu ikke spå om, hvor mange nye leverandører Arla skal rekruttere for at sikre tilstrækkelige mængder af mælk i de kommende år. - Lige nu har vi en god balance, men når vi netop har hævet økotillægget med næsten 15 øre pr. kilo, er det fordi, vi skal bruge mere mælk, og det er ikke bare fem nye leverandører. De fylder jo ikke meget, er det tætteste Povl Krogsgaard kommer på en konkret udmelding om behovet for mere dansk mælk. Han forventer, at Arla er klar til at komme med mere præcise tal i løbet af næste måned. - Det har altid været den største udfordring for økologien at skabe en sund balance mellem udbud og efterspørgsel, påpeger Povl Krogsgaard. Han afviser samtidig de kritikere, som mener, at Arla burde have hævet prisen noget tidligere, så færre besluttede at lægge tilbage til konventionel drift. - Det er klart. Når nogen skal have ÁHUH SHQJH YLO GH DOWLG JHUQH KDYH haft dem tre måneder før, men vi er nødt til at gå efter salgstallene. I øjeblikket peger de i retning af voksende salg i både Danmark, Sverige og Tyskland. [email protected] 8 ØKOLOGI & ERHVERV TEMA: MÆLK 20. marts 2015 nr. 563 Som led i Naturmælks nye eksportstrategi deltog Søren Holm Lucassen fra Uhrenholt i årets BioFach-messe med masser af økologiske oste, VRPHIWHUSODQHQVNDOÀQGH vej til udenlandske kunder. Den økologiske mælkeproducent i gennemsnit Vi har hentet oplysninger om den økologiske mælkeproducent hos Danmarks Statistik. Sådan ser han/hun ud: 50,6 år gammel Arbejder ca. 45 timer om ugen Skylder 28 mio. kr. væk Dansk mælk og ost er i høj kurs Privatbilen er ikke ny og prangende, værdi: 162.000 kr. Har 163 køer, der hver yder 8.385 kg mælk om året Driver 208 ha Økologisk mælkeproduktion Bedrifter * 500 400 300 20 11 20 12 20 13 20 14 20 15 Mejerierne forventer større indvejQLQJ L nU HQG L GH VHQHVWH ÀUH nU Antallet af mælkeproducenter falder imidlertid fortsat støt. På eksportsiden er mejerivarer en vigtig spiller, der ved Danmarks Statistiks seneste opgørelse stod for over halvdelen af eksportværdien. 600 Indvejning, 1000 t * Prognose, oplyst af mejerierne Eksport af økologiske fødevarer 2008-2013 mio. kr. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2008 2009 2010 Eksport alle fødevarer undt. mejeri 2011 2012 2013 Eksport mejerivarer Mejeriprodukter udgør over halvdelen af den samlede eksport af økologiske fødevarer, og salget til udlandet vokser EKSPORT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Den økologiske mejeriproduktion er ikke kun motoren i Danmarks økologiske landbrug. Mejeriprodukter udgør også den markant vigtigste kategori, når det gælder eksport af økologiske fødevarer. *HQQHP ÁHUH nU KDU PHMHULYDUHU udgjort næsten halvdelen af den samlede eksport, og da Danmarks Statistik offentliggjorde tallene for udenrigshandlen i 2013, stod mejerierne for hele 55 procent af den samlede eksport på godt 1,5 mia. kr. Det svarer til en vækst på 57 pct. i forhold til året før, og selv om eksporttallene for 2014 endnu ikke er gjort op, er der ikke meget, som peger i retning af, at mejerierne løsner grebet om den førerposition. Ifølge chefkonsulent Ejvind Pedersen fra Landbrug & Fødevarer skal vi dog ikke forvente den samme eksplosive vækst i 2014-tallene. Han forventer tværtimod, at mejerieksporten lander på nogenlunde samme niveau som året før. - Det skyldes især, at verdensmarkedspriserne på mælk faldt meget i sidste halvår af 2014, siger Ejvind Pedersen. de tyske naturkostbutikker, og vi må fortsat sige nej til nogle, siger Mogens Poulsen. Thise på vej tilbage Det er ikke mindst Arlas voksende eksport, som vejer tungt i statistikken. Med datterselskaber og salgskontorer på de vigtigste nærmarkeder afsætter Arla en voksende andel af sin økologiske mælk uden for Danmark, men også nogle af de øvrige mejerier arbejder på at blive mindre afhængig af hjemmemarkedet. Thise Mejeri har gennem mange år været aktiv på de nære eksportmarkeder, men på grund af knaphed på mælk har selskabet været nødt til at opsige et par store aftaler med kunder i Tyskland og Holland, oplyser Mogens Poulsen, salgsdirektør hos Thise. - I dag ligger vores eksportandel på ca. 15 procent men med kraftig pil opad i både Tyskland og Sverige, siger han. Det er ikke mindst Vesterhavsosten, som er med til at åbne døren til udlandet. - Vi er inde i to tyske kæder og hos to store grossister, der leverer til Uhrenholt hjælper Naturmælk Gennem mange år har Naturmælk opbygget en solid base på hjemmemarkedet med salg til både detail og foodservice, men det sønderjyske PHMHUL KDU WURGV ÁHUH IRUV¡J KLGWLO ikke formået at etablere sig på eksportmarkedet. Ifølge Nelly Riggelsen, salgs- og marketingschef hos Naturmælk, koster det ganske enkelt for mange ressourcer, hvis mejeriet selv skal etablere og vedligeholde kontakten til de udenlandske kunder. 'HUIRUHURSJDYHQPHGDWÀQGHDIsætning uden for landets grænser ved årsskiftet blevet lagt i hænderne på det store fynske handelsselskab Uhrenholt. - De har salgskontorer over det meste af verden, og de har et godt logistisk set-up, som vi kan trække på, siger Nelly Riggelsen. Det nye samarbejde begyndte på verdens største økologimesse, Biofach i Nürnberg i februar, hvor Søren +ROP/XFDVVHQIUD8KUHQKROWÀNÁHUH interessante kontakter. - Vi har ikke fået konkrete ordrer i hånden, men vi har fået en interessant kontakt til Basic-kæden i Tyskland, siger Søren Lucassen. har deres egne økologiske mærker. Derfor har mejeriselskabet arbejdet en del med private label-produktion, men anført af et stort markedsføringsbudget er hovedfokus nu rettet mod at promovere Arla-navnet, og indsatsen begynder at give pote. - Vi har skabt en stærk position i Tyskland, hvor vi senest har overbevidst Edeka om, at vi skal listes i deres butikker, siger Matthias Brune. Med afsæt i de tyske forbrugeres store fokus på dyrevelfærd og sundhed forventer han, at det vil være muligt for Arla at øge økologisalget yderligere og udnytte, at ingen af de øvrige spillere på det tyske marked har hverken muskler eller økologisk mælk nok til at konkurrere på landsplan. [email protected] Arla på fremmarch syd for grænsen Verdens største økologiske mejeri vil også være det største nationale økologibrand i Tyskland EKSPORT: Selv om Tyskland er det europæiske land med den største samlede indvejning af økologisk mælk, er det Arla Foods, som er ved at tilkæmpe sig den mest fremtrædende rolle på det tyske marked for mejerivarer. På et marked domineret af mange mindre, regionale mejerier, udnytter Arla Foods sin position som verdens største økologiske mejeri. - Vi vil være det fremherskende nationale økologibrand, og det tror jeg også, at vi bliver, siger vice-adm. direktør Povl Krogsgaard, Arla Foods. Selskabet forventer, at 2015 bliver året, hvor det for alvor lykkes at få hul igennem til de største kunder på det tyske marked, hvor økologien skal være med til at bane vej for Arlas konventionelle mærkevarer. Positiv respons fra kunderne - Det er første gang, at vi på den måde bruger økologien til at fremme hele Arla-brandet, siger Povl Krogsgaard. Sidste år voksede det tyske økosalg - målt på råvaremængder - med over 20 pct. til 170 mio. l mælk, og væksten fortsætter i år. Mælken stammer både fra danske og tyske økologer. Men Arlas tyske marketingdirektør, Matthias Brune, oplever det ikke VRP HQ VWRU XGIRUGULQJ DW ÁHUH DI Arlas forædlede øko-produkter bliver fremstillet på basis af dansk mælk. - Siden vi lancerede vores eget brand i oktober 2013, har vi fået en utrolig positiv respons fra kunderne, siger han. Har skabt stærk position En af Arlas store udfordringer er derimod, at alle dagligvarekæderne 10 ØKOLOGI & ERHVERV TEMA: MÆLK 20. marts 2015 nr. 563 Osteriet er mest kendt for råmælksosten Rå Hinge. Her står Mogens Jensen med en rugbrødsformet udgave af råmælksosten, som modnes ved 8 grader på koldlageret. Den Rå Hinge vender tilbage Det bobler og syder i de økologiske ostekar, hvor nye specialoste har retning mod kunder i både indog udland SPECIALOST TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Nye økologiske specialoste popper hvert år op i køledisken hos landets førende ostebutikker, og et voksende antal bliver produceret i Danmark. Både Arla Unika-serien og nye oste fra små gårdmejerier har de seneste år bidraget til at løfte ostekategorien. $PPRQLDNOXJWHQÁnULQ VHQQnU PDQEHY JHUVLJLQGSnRVWHODJHUHWL Osteriet Hinge, hvor mejerist Mogens Jensen viser rundt mellem stativer med små og store oste med runde og ÀUNDQWHGH IRUPHU 'H HU DOOH Sn IRUsøgsstadiet, og som en stolt far, der IRUW OOHU RP VLQH E¡UQ EHUHWWHU GHQ 57-årige mejerist om, hvordan han arbejder med at skabe den rigtige smag og konsistens ved at justere lidt på opskrifterne, temperatur og lagring. - En god ost er en ost, som smager af noget. Gennem mange år er IRUEUXJHUQHY QQHWWLODWVSLVHRVWH som ikke smager af ret meget. RåP ONVRVWHQH HU GH PHVW LQWHUHVsante. Her kan man virkelig smage nuancerne fra stalden, siger Mogens Jensen. Ved almindelig osteproduktion EOLYHU P ONHQV QDWXUOLJH LQGKROG DI bakterier og vitaminer ødelagt under varmebehandlingen. Han betragter GHWGHUIRUVRPHQV UOLJXGIRUGULQJDW udvikle nogle helt nye oste på basis af UnP ONHQVRPEOLYHUSXPSHWGLUHNWH ind i ostekarret fra staldens malkeanO JSnGHQDQGHQVLGHDIY JJHQ Hinge Afrika – tur retur Efter ti år på det afrikanske Fan Milk i Nigeria vendte Mogens Jensen sidste år tilbage til det mejeri, hvor han i 2001 selv var med til at lancere lanGHWVI¡UVWH¡NRORJLVNHUnP ONVRVWH RJ KDQ Q\GHU KnQGY UNHW PHG GH levende oste, som ikke altid udvikler sig som forventet. - Foderet spiller en stor rolle for osten. Der er ingen tvivl om, at godt K¡ JLYHU HQ EHGUH P ON VLJHU 0Rgens Jensen, som har en drøm om at ODYHHQRVWDIP ONIUDN¡HUGHUHU fordret med lucerneensilage. Indtil der bliver tale om en egentlig produktion, laver han kun ost af O P ON RP XJHQ PHQ KDQ håber, at det på et tidspunkt kommer op på 1.000 l om dagen, så der EOLYHU EDVLV IRU DW DQV WWH HQ PHGarbejder. Vi dyrker sundhed Optimalt set-up for alle 1nU GX DUEHMGHU PHG UnP ONVRVW er den største udfordring malkehyJLHMQHQ 'HQ HU ODJW L K QGHUQH Sn ODQGPDQG RJ IRUKHQY UHQGH IRUmand for Økologisk Landsforening, Evald Vestergaard, som grundlagde og stadig ejer mejeriet. I begyndelsen var han selv med til at drive det, men det var for meget både at stå for produktion, salg og logistik, og i dag har han lavet en aftale om, at NaturP ONVWnUIRUGULIWHQ - Det er et optimalt set-up og en god ansvarsfordeling, hvor vi kan WU NNH Sn 1DWXUP ONV VWRUH NQRZKRZVLJHU(YDOG9HVWHUJDDUG Han nyder at kunne koncentrere sig om at drive landbruget, mens NaWXUP ONV¡UJHUIRURVWHQHRJVDOJVarbejdet. I Urtefarm dyrker, tørrer og forarbejder vi en voluptatur audicillamurter. aut voluptat eoslang række økologiske De tørrede ursunte nonsed omnihit et accum aut ter sælges bådemi, som rene urter men indgår qui untes eatus blandinger alicab ipit, også i forskellige til voloreperbåde dyr og rum nat ipietus, Vel produkeaquo mennesker. Vi stårnobisitatio. for at fremstille ter sælges både på det id Danske og det tet som voluptatur, oditinum maxim ut Europæiske marked. eat eat verunt ut fugition rest, omnimint Skal være din nye samarbejdspartmaioUrtefarm con perumqu atend tur, oditinum ner når det gælder og sundhed? id maxim ut eat urter eat verunt ut fugition rest, omnimint maio con perumqu. ”Lad mad være medicin og medicin være maio con perumqu mad,” for både dyr og mennesker Sønderskovgårdvej 5 DK-6650 Brørup Tel. +45 5115 1565 www.urtefarm.dk Flere små mejerier lancerer i år nye økologiske specialoste. I øjeblikket arbejGHUPHMHULVW0RJHQV-HQVHQPHGÁHUHXGJDYHUDI5n+LQJHPHQGHWOLOOHPLGWjyske gårdmejeri, som drives af Naturmælk, har også andre oste i pibelinen. 1DWXUP ON KDU L IRUYHMHQ VXFFHV med at drive gårdmejeriet Kristiansminde ved Varde, og også mejeriet betragter samarbejdet med Hinge som en optimal løsning for begge parter. - Vi har styr på salg og logistik og KDUW WNRQWDNWWLOHQVWRUNXQGHSRUtefølje, så det er en supergod kombination for begge parter, siger marketingchef Nelly Riggelsen. Økologi er lig kvalitet Efter hendes vurdering tilfører ostene fra gårdmejerierne en ekstra diPHQVLRQL1DWXUP ONVVRUWLPHQW “ Råmælksostene er de mest interessante. Her kan man virkelig smage nuancerne fra stalden MOGENS JENSEN, OSTERIET HINGE - De har et andet fokus på den KnQGY UNVP VVLJHPHWRGHGHUJ¡U DWGHNDQODYHQRJOHPHJHWVS QGHQ- de ting, som giver os nogle anderledes produkter, siger Nelly Riggelsen. For at sikre den rigtige smag og NRQVLVWHQVKDU1DWXUP ONQHGVDWHQ arbejdsgruppe, som løbende smager RVWHQHWLO'HWVNHULW WGLDORJPHG ostegrossist HKI, hvor direktør Poul Larsen er begejstret for udviklingen i den danske osteproduktion. 9LNDQVOHWLNNHXQGY UHRVWHQH fra de små gårdmejerier, som arbejder med små ostekar og har bedre PXOLJKHG IRU DW Y UH LQQRYDWLYH VLger Poul Larsen. HKI har et større sortiment af danske specialoste, og ni ud af ti er økologiske. - Det handler om, at de producentHUGHUW QNHUK¡MNYDOLWHWDXWRPDWLVN RJVn W QNHU ¡NRORJL VLJHU +.,GLUHNtøren, som ofte spiller ping-pong med mejeristerne, som efter hans mening har en tendens til at sende deres nye oste lidt for hurtigt i handlen. - Her holder jeg lidt i bremsen, så vi kan sikre os, at ostene har den rigtige smag og karakter, før de forlader mejeriet, siger Poul Larsen. TEMA: MÆLK 20. marts 2015 nr. 563 De små mejerier er også tørstige INDVEJNING AF JAKOB BRANDT Den samlede danske indvejning af økologisk mælk faldt i sidste kvartal af 2014, og efter en turbulent periode for den økologiske mejerisektor giver udsigten til det snarlige kvoteophør forhåbninger om en bedre balance mellem indvejning og efterspørgsel. Umiddelbart er tørsten efter mere mælk størst hos Thise, som på kort tid gik fra 80 andelshavere og en indvejning på over 90 mio. kg mælk til aktuelt 67 andelshavere og en indvejning på ca. 80 mio. kg mælk. Mejerichef Poul Pedersen ser dog ÁHUH SRVLWLYH WHJQ L PDUNHGHW VRP bestyrker ham i troen på, at mælken er på vej tilbage til Salling-mejeriet. - Telefonen har ringet lidt mere HQGLGHVHQHVWHnURJYLInULnUÀUH nye andelshavere og har kontakt til ÁHUHPHGKHQEOLNSn6DPWLGLJ ser det ud til, at vores nuværende leverandører øger produktionen med 7-8 procent, når kvoterne ophører, siger Poul Pedersen, som glæder sig over den positive udvikling. Han vurderer, at Thise reelt kun mangler 5-6 mio. kg mælk for at have en sund balance. De økologiske mejerier ɻArla Foods: Andelshavere Indvejning 268. 360 mio. kg. ɻThise Mejeri: Andelshavere: Indvejning: 67 80 mio. kg ɻNaturmælk: Andelshavere: Indvejning: 32 34 mio. kg ɻØllingegaard Leverandører: Indvejning: 8 8-9 mio. kg ɻThem Leverandører: Indvejning: 4 8 mio. kg Øllingegaard kan bruge mere Også Øllingegaard drømmer om mere mælk. Det lille nordsjællandVNHPHMHULKDUJHQQHPÁHUHnUY UHW på udkig efter nye leverandører, og den situation er der ikke ændret på, oplyser direktør Steen Jespersen. Mejeriet, som ejes af Solhvervsfonden, indvejer aktuelt 8-9 mio. kg mælk. - Mejerimarkedet er meget turbulent, og det er umuligt at forudsige noget som helst, siger direktøren. (IWHU ÁHUH nU PHG XQGHUVNXG Sn bundlinjen håber han, at 2015 bliver året, hvor der både bliver bedre balance i økonomien og mellem indvej- Søvind på egne ben (IWHU ÁHUH nUV VNUDQWHQGH GULIW DI mejerierne Øllingegaard og Søvind har Solhvervsfonden valgt at bortforpagte driften af Søvind Mejeri til selskabet Søvind Mejeri Aps. Det nye driftsselskab er ejet af tidligere mejerichef på Søvind, Finn Kristensen, og Lars Staunsbæk, direktør på Mammen Mejeri. Med Finn Kristensen som daglig leder vil de sammen forsøge at sætte mere skub i produktionen på det lille østjyske mejeri. Den mest påtrængende mission bliver at genetablere produktionen af skimmelost, som blev indstillet i efteråret. - Vi skal fortsat lave produkter til Øllingegaard, men vi får desuden adgang til Mammens logistik og kundekreds, siger Finn Kristensen efter sit comeback på Søvind. Solhvervsfonden har gennem årene pumpet anselige beløb ind i driften, men nu kan fonden koncentrere sig om driften af Øllingegaard. - Vi er glade for at overdrage driften til så kompetente personer og dermed styrke osteproduktionen på Søvind, siger fondens formand Knud Foldschack. [email protected] Mange potentielle omlæggere OMLÆGNING: Grøn vækst konsulent Mads Vinther fra Økologisk Landsforening forventer ikke, at mejerierne får problemer med at ÀQGHODQGP QGVRPHUYLOOLJH til at lægge om, så længe de er garanteret en afsætning. - Når vi er ude og tilbyde omlægningstjek, er to ud af tre mælkeproducenter positive over for at lægge om til økologi, siger Mads 9LQWKHUVRPJHQQHPÁHUHnUKDU rejst rundt i hele landet for at tilbyde gratis omlægningstjek. Der er udsigt til øget indvejning, når mælkekvoterne forsvinder til foråret, så reelt mangler Thise Mejeri kun 5-6 mio. kg mælk. Foto: Thise Mejeri ning og efterspørgsel. Derfor ser han gerne et par nye leverandører banke på døren. Det gælder også hos Naturmælk. Naturmælk holder døren på klem - Lige nu har vi den mælk, vi skal bruge, men vi er nødt til hele tiden at tænke langsigtet. Vi er i tæt dialog med landmændene, og vi forsøger altid at holde døren åben, hvis nogen henvender sig, siger mejerichef Leif Friis Jørgensen. Som en lille spiller oplever han, at mejeriet er meget følsomt over for udsving i mælkeprisen, så det er altafgørende hele tiden at afkode, hvad der sker i markedet. Leif Friis Jørgensen pointerer i den forbindelse, at Naturmælk ikke følger en traditionel vækststrategi men arbejder ud fra en ’værdivækststrategi’, som skal sikre en rolig vækst, hvor alle kan følge med. EU: Mens stjernekokke og forbrugere i voksende tal efterspørger upasteuriseret mælk, så advarer EU nu mod at lempe for salget af den rå, ubehandlede mælk. Det Europæiske Center for Fødevaresikkerhed står bag en rapport, hvoraf det fremgår, at det stadig bør frarådes at drikke ubehandlet mælk. Rapporten anslår, at der i årene fra 2007 til 2013 har været 27 udbrud af sygdomme, som kan relateres til indtagelse af rå-mælk. Herhjemme fastholder Fødevarestyrelsen, at risikoen ved ikke at behandle mælken stadig er alt for stor. Der er derfor ikke tiltag på vej, som kan lempe reglerne for stalddørssalg af rå-mælk i Danmark. Grænsen for det ugentlige stalddørssalg vil derfor også fremover være ved 70 l om ugen. t . es .. M ælk m Mejerichef Finn Kristensen har overtaget driften af Søvind Mejeri via Søvind ApS, som han ejer sammen med Lars Staunsbæk. 11 EU advarer mod råmælk DSV Frø Danmark %S w )nergiveN w Holstebro w 8lf. w [[[.dsvfroe.dk w butik.hunsballe.dk Landets økologiske mejerier har kurs mod en tættere balance, men døren er åben for nye leverandører ØKOLOGI & ERHVERV Øg foderoptagelsen med %HGVWHIRUG¡MHOLJKHG 6W¡UUHIRGHURSWDJHOVH 0HVWP ONLWDQNHQ Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark! 12 ØKOLOGI & ERHVERV TEMA: MÆLK 20. marts 2015 nr. 563 Omlagt på bare ni måneder Fra Michael Bisgård køber ejendommen, til han leverer den første mælk, går der kun ni måneder. Hurtigere kan det næppe gøres Med en hel tom gård som udgangspunkt har Michael Bisgårds helt store udfordring været hvor hurtigt, han kunne stable en økologisk mælkeproduktion på benene og begynde at få penge i kassen. Uden dyr, uden omlagte marker og uden mælkekvote skulle alt planlægges ned til mindste detalje for ikke at snuble i de økologiske regler. Uden kvote er 1. april den tidligst mulige dato for mælkeleverance. Det blev derfor pejlemærket i planlægningen. Køer på omlægningsgræs Michael Bisgård overtog gården 1. juli 2014, og herfra begyndte eftersøgningen på jerseykvier til besætningen. De 230 kælvekvier, der nu står i stalden, er købt i 16 forskellige besætninger. 1. juli er også markernes omlægningsdato. Det betyder, at Michael Bisgård efter 1. juli i år kan høste omlægningsfoder, som må indgå i foderrationen med 100 procent. Men fra 1. april til 1. juli skal der tænkes utraditionelt. Kløvergræsmarkerne må gerne anvendes, men foderet herfra må kun udgøre op til 20 procent af den daglige ration. Den undtagelse får han brug for, når køerne skal på græs fra sidst i april til 1. juli hvor afgræsningen kan komme til at udgøre en større andel af fodringen. Får hjælp til projektet - Det er en hurtig omlægning, og vi kan også kun gøre det, fordi vi får hjælp af andre, siger Michael. Lige nu kører en lastbil til gården med økologisk kløvergræsensilage fra en økolog 45 km væk. Heldigvis har det ikke været svært at købe grovfoder i år, og Michael Bisgård samarbejder med en økologisk planteavler i området og sin far, der selv er økologisk mælkeproducent og har grovfoder i overskud. Det er også hos ham, kvier, der kælver inden 1. april, opstaldes og malkes. [email protected] Omlægningsregler Normalt tager det to år at omlægge en ejendom, men vil man gøre det hurtigere som på Hagens Mølle, er de væsentligste regler: ɻ ɻ ɻ ɻ Indsætning af ikke-økologiske dyr må ske ved etablering af ny besætning Omlægning af dyr til mælkeproduktion: 6 måneder Afgrøder høstet 12 mdr. efter omlægningsdatoen må indgå i foderrationen med op til 100 pct. Kløvergræs fra første omlægningsår må indgå med op til 20 pct. Strøelsen ligger oven på de gamle madrasser og består af en blanding af snittet halm, kalk og vand. Michael Bisgård er vokset op med DH-køer men har valgt at opbygge en jerseybesætning. Sengebåsene var nemlig ikke lange n valgte en af de store racer. Michael tror på mælke Når EU’s mælkeproduktion gives fri første april, er Michael Bisgård klar til at levere. 230 økologiske kælvekvier står og tripper i startboksen på Hagens Mølle ved Skive OMLÆGNING AF KAREN MUNK NIELSEN Med sine blot 26 år er Michael Bisgård et særsyn i økologernes rækker. Han er ung, han er nyetableret på egen gård, og han vil være mælkeproducent. Og det bliver han om et par uger, når vi runder 1. april, og mælkekvoterne forsvinder. Montører går ganske vist stadig og skruer på malkestalden, men ikke længe endnu, så Thises tankbil kan snart hente den første jerseymælk på Hagens Mølle ved Skive. - Ko- og kalvestald bliver klar; så må drivveje og hegning ordnes bagefter, konstaterer Michael Bisgård, som også har gang i byggeriet af nogle enorme plansiloer for enden af stalden. Derinde går de 232 kælvekvier, som malkebesætningen skal etableres på. Alene i april kælver 130 kvier – resten følger hurtigt efter, så der bliver masser at se til for Michael og fodermesteren Bjørn, når kalvestalden fyldes af nyfødte, og de mange unge køer skal malkes til. Det sjoveste arbejde Michael Bisgård glæder sig. - Jeg arbejder meget, men det er det sjoveste arbejde, jeg nogensinde har haft, smiler den hurtigsnakkende unge økolog. Bag sig har han en uddannelse som agrarøkonom fra Bygholm Landbrugsskole og en opvækst på et økologisk kvægbrug 15 km fra Hagens Mølle. - Jeg tror på den økologiske mælkeproduktion, men man skal have respekt for omkostningerne. Jeg har valgt en low cost strategi, og jeg bygger det op, så det er simpelt at passe, siger Michael Bisgård, der havde en stor opsparing med sig, da han købte Hagens Mølle med 66 ha af kreditforeningen, efter den havde stået tom siden efteråret 2013. En ribbet gård Gården var tom, ribbet for alt bortset fra en punkteret trillebør og gammel gylle, der stod op til staldgulvet. Ingen dyr. Ingen maskiner. Ingenting. - Det tog en måned at gøre rent og rydde op alene i kostalden. Gyllen skulle røres op, der skulle vand i, og samtidig virkede pumpen ikke. Alt inventar blev pillet ned og sat op igen med nye bolte. Sengebøjlerne blev rykket sammen, så de passer til jerseykøer, husene til malkerobotter blev fjernet, og vi har sat en traditionel 2x12 malkestald ind, fortæller Michael Bisgård om projektet, som blev skudt i gang med overtagelsen af gården 1. juli. Lejerne i sengebåsene blev i øvrigt også ændret. Der lå nogle slidte, gamle madrasser, som Michael Bisgård ikke var sikker på, var det rigtige. Han endte i stedet med at lave halmkummer. - Vi har sat en bagkant på og fylder op med snittet halm, vand og kalk, som vi blander i fuldfodervognen. Det giver en dejlig madras at ligge på, og blandingen gør, at halmen lettere bliver i kummerne, forklarer han. Siden har han lejet jord, så han i dag driver 205 ha, og købt kvier ind. Det sidste var sværere end det første. Kvier har et halvt års omlægningstid, før de kan levere økologisk mælk, så alle kvier købt efter 1. oktober skulle være økologiske. Hvis nogle få omlægningskvier kælver før, oplægningsperioden er gået, skal de derfor malkes fra. TEMA: MÆLK 20. marts 2015 nr. 563 Hagens Mølle Michael og Lene Bisgård, der er sygeplejerske, overtog Hagens Mølle 1. juli 2014 og gik straks i gang med omlægningen. Markdriften er udliciteret. ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ Overtager Hagens Mølle 1/7 2014 Ejer 66 ha og lejer 140 ha 100 ha kan afgræsses Mål: 220 malkekøer Leverer mælk fra 1. april Mejeri: Thise Sæsonkælvning Sengebåsestald fra 1999 Malkestald 2x12 Investering efter køb: ca. 7,5 mio. kr. Markplan 2015 45 ha ærtehelsæd 38 ha byghelsæd 25 ha vinterrug 72 ha kløvergræs 25 ha vedv. græs Maskinpark ɻ Traktor ɻ Minilæsser ɻ Fuldfodervogn ɻ Tipvogn til møg Arla vender økonomien 13 Linkogas går økologisk ØKOLOGI-TILLÆG: De senere år har økologiske mælkeproducenter ikke tjent mere end konventionelle. Med Arlas forhøjelse af økologitillægget fra marts, genvinder økologerne det tidligere forspring gynder så småt at tikke ind, men mængden af afsluttede økologiske regnskaber er endnu for begrænset til, at driftsøkonomerne i SEGES tør melde ud om resultatet. - Usikkerheden er alt for stor på nuværende tidspunkt, siger William Schaar Andersen. DRIFTSRESULTAT: Arlas 15-øre til sine økologiske leverandører giver et tiltrængt løft til økonomien i mælkeproduktionen. På en gennemsnitsbedrift med 150 køer og en ydelse på 8500 kg mælk betyder forhøjelsen af tillægget 190.000 kr. ekstra til landmanden på årsbasis. Det er meget tæt på den forskel i indtjeningen, som økologer og konventionelle historisk har haft, men som siden 2013 er blevet ædt op af andre omkostninger. Med Arla som den absolut største aftager af økologisk mælk får opskrivningen af tillægget betydning for hele branchens resultat. Den bliver da også mødt med tilfredshed langt uden for Arlas egne rækker. Således var der ros til Arla fra et samlet mælkeudvalg i Økologisk Landsforening, da det holdt sit årsmøde i begyndelsen af marts. De første 2014-regnskaber be- ØKOLOGI & ERHVERV 2015 går i nul SEGES’ seneste kvartalsprognose er fra december, og den er lavet før Arla hævede økologitillægget. Ifølge den ender mælkeproducenter med 80160 køer med et resultat omkring en halv million kr. Prognosen for 2015 er noget mere dyster med et minus på 148.000 kr. Arlas forhøjelse, der trådte i kraft her i marts, gør dog, at de økologiske producenter kan redde sig i land med et 0-resultat. [email protected] BIOGAS: Biogasselskabet Linkogas ved Rødding er tæt på en aftale med 25-30 økologer om at levere biomasse til anlægget. Falder aftalen på plads, skal der i 2016 bygges en økologisk linje på det 25 år gamle anlæg, skriver Jyske Vestkysten. En separat økologisk linje vil være en milepæl for dansk økologisk biogas, som fortsat har et egentligt gennembrud til gode. Gener efter yverbetændelse VELFÆRD: Almindeligvis betragtes køer med yverbetændelse som raske, når mælken efter behandling igen kan leveres til mejeriet. En ny undersøgelse foretaget på Danmarks Kvægforskningscenter viser imidlertid, at køerne er påvirket i væsentlig længere tid efter behandling, end man hidtil har troet. Ifølge Ny Kvæg Forskning ligger køerne mindre ned end raske, og 10 dage efter behandling er der fortsat forskel. Det rejser spørgsmålet, om yverbetændelse burde udløse ophold i sygeboks med blødt underlag. nok til at opfylde fremtidige krav, hvis han eproduktion - Men når vi får kalve, får vi også brug for mælk, og vi må gerne fodre omlægningsmælken op, lyder Michael Bisgårds løsning på det problem. Gældsforskrækket Michael Bisgård kalder sig selv både teknologi- og gældsforskrækket. De to forskrækkelser går hånd i hånd i opbygningen af Hagens Mølle. Løsningerne er teknologisk enkle, og dermed er omkostningerne heller ikke unødvendigt store. Valget af traditionel malkestald frem for robotter er ét eksempel på dette. Mælkemålere investerer han ikke i, for ’vi vil forsøge at holde øje med køerne med øjne og hænder’, som han formulerer det. Sæsonkælvning er et andet eksempel. At alle kvier kælver de næste par måneder er selvfølgelig praktisk for hurtigst muligt at komme i gang med at levere mælk, men sæsonkælvning er også meningen på længere sigt, hvor køerne skal kælve i maj-juni. - Så udnytter vi afgræsningen maksimalt med billigt protein, og vi starter dem op på det foder, de skal fortsætte på hen over sommeren. De får ikke et foderskift i den første del af laktationen, forklarer Michael Bisgård. - Desuden kan køerne kælve ude. Vi har ikke bygget kælvningsbokse men laver en gold- og kælvningsfold på 3,5 ha i stedet, tilføjer han. Udvikling i driftsresultat 80-160 køer Laktosefri vokser Siden 2013 har økologisk mælk ikke været en bedre forretning end konventionel. Med Arlas forhøjelse af tillægget med 14,9 øre rykker økologerne nu en smule fra. Prognosen for 2015 går i 0, men i 2016 er der igen penge at tjene på mælk, forudser Seges’ decemberprognose, som på dette punkt dog er meget usikker. * = prognose 1000 kr. 600 400 Sover godt om natten Økonomisk har det været en stor mundfuld at købe gård og dyr uden at have en mælkeproduktion at betale med, men det har ikke været et SUREOHP DW ÀQGH HQ EDQN GHU YLOOH ÀQDQVLHUHHWDEOHULQJHQ Michael Bisgård erkender, at ejendommen er ’skæv’, når pengene primært er investeret i dyr frem for jord og bygninger. - Men når man som jeg kan leje jord, er det en god måde at komme i gang på. De investerede penge skal give størst muligt afkast, og jeg vil ikke eje en masse jord, før jeg har råd til det, siger han. Han er indstillet på et par hårde opstartsår, men ifølge budgetterne vil det ikke vare længe, før driften giver overskud. - Jeg sover godt om natten. Vores nulpunktspris ligger betydeligt under gennemsnittet, siger han og kan i tilgift glæde sig over, at mælkeprisen lige nu er højere end forventet. - Så måske går det ligefrem bedre, end vi har budgetteret, smiler han. 200 0 -200 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* -400 -600 -800 Konv. Økol. Økol. m. Arla-tillæg Kilde: Videncentret for Landbrug, bearbejdet af Ø&E Kalves velfærd under lup PROJEKT: Det kommende år sætter forskere ved AU fokus på diarré og dødelighed hos kalve På papiret har økologiske kalve det godt. De får mælk i tre måneder, får lov at gå sammen med andre kalve, så de kan lege og udvikle social adfærd, og de kommer på græs om sommeren. Alligevel – eller måske på grund af dette – er dødeligheden højere hos økologiske end konventionelle kalve. Nu skal årsagerne ÀQGHV I et projekt om kalvevelfærd vil forskerne vurdere dyrevelfærden i januar-marts og juni-august i 30 økologiske og 30 konventionelle malkekvægsbesætninger. Desuden indsamler de data om dødelighed og medicinforbrug i alle 60 besætninger for 2014 og 2015. 0nOHW HU DW ÀQGH XG DI KYRU RJ hvordan man kan forbedre velfærden for de økologiske kalve i deres første halve leveår, skriver DCA i et nyhedsbrev. [email protected] LAKTOSEFRI: Efterspørgslen på laktosefri mælkeprodukter vokser og vokser, og der kommer hele tiden nye produkter til, ligesom ÁHUHRJÁHUHPHMHULHUEHJ\QGHUDW producere mælkeprodukter, hvorfra laktiosen er blevet fjernet. Intet tyder på, at markedet bliver mættet de første mange år. I Sverige købte forbrugerne i 2013 til sammen 87.000 ton laktosefri produkter. Samme år købte de danske forbrugere kun 3.400 ton. Skulle det lykkes danskerne en dag at matche svenskerne på salget af laktosefri mælk, så er der stadig tale om et lille marked. ,I¡OJH0HMHULÀUHQLQJHQVEODG0Hjeri, blev der i solgt 4,6 mio. kg mælkesubstitutter mellem 2012 og 2013. Til sammenligning blev der i samme periode solgt 505 mio. liter mælk. Mejerierme anser alligevel markedet for vigtigt, fordi der er tale om nye kunder, som tidligere købte vegetabilske drikkeprodukter som mandel-, soja- eller risdrik. I Coops Irma-butikker vokser salget af de laktosefri produkter også, men mersalget resulterer ikke i en negativ påvirkning på udviklingen i markedet for de vegetabilske laktosefri produkter, tværtimod kan Irma spore en stigning som til dels skyldes et højere fokus på laktosefri mælk, oplyser Irma til Økologi & Erhverv. 14 ØKOLOGI & ERHVERV TEMA: MÆLK 20. marts 2015 nr. 563 Gedemælk er ingen guldgrube Skyr-salget eksploderer SYRNET: Salget af økologisk skyr har udviklet sig eksplosivt over de seneste år, oplyser både Arla og Thise. Hos sidstnævnte har Skyr overhalet yoghurtkategorien. Skyr i mange smagsvarianter bliver brugt i et utal af sammenhænge af især de unge proteinhungrende og meget sundhedsorienterede forbrugere. Det er hovedårsagen til, at Thise i dag bruger mere mælk på skyr-produkter end på yoghurt. Mejeriet har netop investeret 20 mio. kr. i nyt procesudstyr og ansat yderligere 18 medarbejdere til at fremstille og pakke det syrnede produkt. I øjeblikket fremstiller mejeriet 10 mio. kg skyr om året. Salgsdirektør Mogens Poulsen komprimerer årsager til skyrens sejrsgang i tre ord: Det nordiske N¡NNHQÀWQHVVRJVODQNHNXUH Arla er verdens største økologiske mejeri MEJERI: Samlet er den økologiske produktion i USA verdens største med 1,4 mia. kg mælk i 2014, men det rokker ikke ved, at Arla Foods er verdens største økologiske mejeri med en indvejning på 817 mio. kilo. Det fremgår af en opgørelse, som Landbrug & Fødevarer har lavet. Nummer to på listen er amerikanske Organic Valley som estimeret indvejede 700 mio. kilo. Tredjepladsen tilfalder ligeledes amerikanske, Horizon Organic, som sidste år modtog 410 mio. kg mælk. Franske Lactalis indtager fjerdepladsen for en indvejning på et sted mellem 200 og 250 mio. kg mælk. Den samlede franske økologiske mælkeproduktion udgjorde sidste år 531 millioner kg mælk, og alene i 2014 voksede produktionen med 7,7 pct. Det østrigske mejeri Berglandmilch bliver femmer på listen med en indvejning på 230 mio. kg mælk. Gedemælk er en sårbar niche med få producenter og svingende efterspørgsel. Det er en udfordring NICHE AF NILS WÜRTZENFELD Produktion af økologiske gedemælksprodukter er ikke kun et begrænset foretagende, men også en produktion, der hele tiden må indrette sig på nye udfordringer. En af de tilbagevendende af slagsen har i årevis været det store arbejde, der er forbundet med at producere mælken, og det har fået konsekvenser IRUÁHUHJHGHODQGEUXJ Færre geder Tebstrup Gedeosteri ved Skanderborg solgte i 2012 sine økologiske geder til en anden producent, og samme år måtte en stor gedeproducent ved Skærbæk erklære sig fallit og sælge sine op mod 800 geder. For nylig måtte også Knuthenlund på Lolland vinke farvel til sin brægende besætning, da man ikke kunne afsætte kødet. Dette har betydet et fald i antallet af økologiske malkegeder fra 2763 i 2012 til kun 1816 i 2013. Tebstrup mangler mælk Konsekvensen er lige nu, at Tebstrup Gedeosteri mangler mælk. - I øjeblikket kan vi kun udbyde to produkter – en skære- og en friskost. 'HW VN\OGHV DW YL EHÀQGHU RV L HQ meget lille branche, der hele tiden står over for udfordringer. Ser man på landbruget generelt, er mange mælkeproducenter presset, og da gedemælk er en nicheproduktion, betyder det, at vi står over for endnu ÁHUH IDNWRUHU GHU SnYLUNHU RP GHW kan løbe rundt, forklarer Dorthe Sørensen. Kvalitet koster På Lille Raneladegård ved Ebeltoft og Øselund Gedeosteri ved Varde er billedet mere positivt, da begge EHGULIWHUIRUWLGHQKDUHQÀQRPV Wning af deres gedemælksprodukter. Hos Øselund understreger Barbara Sønderby dog, at branchen går op og ned. - Før jul så det fantastisk ud, men lige nu oplever vi et dyk. Sådan er vil- kårene, når der er tale om en nicheproduktion. Tingene går langsomt, og selvom vi mærker en efterspørgsel, er den ikke overvældende. Kunderne vil gerne have kvalitetsvarer til discountpriser, og det er svært for os at tilbyde det sidste, siger Barbara Sønderby. På Tebstrup Gedeosteri vurderer Dorthe Sørensen, at gedeosteproduktion næppe bliver nogen guldgrube, da markedet svinger meget. - De steder, hvor der produceres gedemælk, skal der ligeledes godt management og landmandsskab til, og man skal have lyst til at drive en nicheproduktion for at få en tilstrækkelig produktion ud af gederne. Malkegeder Bestanden af malkegeder er siden 2012 gået betydeligt ned ifølge NaturErhvervstyrelsens registreringer. 3000 2000 1000 0 2010 2011 2012 2013 Kendt praksis – ukendt risiko To ud af tre økologiske mælkeproducenter fodrer kalve med mælken fra køer, der er behandlet med antibiotika. Om denne praksis, der er udbredt i hele kvægbruget, kan føre til resistens, er der ingen, der ved ANTIBIOTIKA AF KAREN MUNK NIELSEN Thise på BioFach i Kina EKSPORT: Selv om Thise Mejeri aktuelt ikke svømmer rundt i overskudsmælk, deltager det jyske mejeri med en stand på BioFach i Kina i sidste uge af maj. På længere sigt er det ambitionen at udbygge Thises spæde salg af UHT-mælk til Kina og supplere det med eksport af ost. En af udfordringerne ved at producere gedemælk er at kødet ikke er en efterspurgt vare. Foto: Karen Munk Nielsen Det er helt almindelig praksis at fodre kalve med mælk, der ikke må leveres til mejeriet, fordi koen f.eks. er behandlet med antibiotika. I besætninger med mange sådanne behandlinger risikerer kalvene en langvarig påvirkning med ganske små restkoncentrationer af antibiotika. Om det påvirker kalvens tarmsystem og for eksempel øger risikoen for at udvikle resistente bakterier, er der ingen af de eksperter, Ø&E har talt med, der ved. Professor Karl Pedersen, DTU Veterinærinstituttet, vurderer umiddelbart, at mælkeproducenternes praksis ikke giver anledning til resistensudvikling pga. meget lave koncentrationer, men han har ingen konkrete undersøgelser at hænge denne vurdering op på. Han påpeger, at resistensudvikling i husdyrbruget generelt er underbelyst. Fokus ligger på overvågning af problemer relateret til zoonoser, dvs. sygdomme der smitter fra dyr til mennesker, men ikke resistensudvikling generelt hos husdyrene. Svære anbefalinger Dyrlæge Henrik Læssøe Martin, SEGES, peger på, at det er vanskeligt at komme med klare anbefalinger til landmændene om framalket mælk. - Det er ikke tilladt at fodre med antibiotika-holdigt foder, men det kan være svært at svare på, præcis hvornår mælken er fri for antibiotika, efter at koen er behandlet. Forskellige antibiotika nedbrydes i forskellig hastighed afhængigt af dosis og det enkelte behandlede dyr. Optimalt bør man afvente udløbet af tilbageholdelsestiden, inden mælken anvendes til kalvene, men i mange tilfælde vil indholdet af antibiotika dog være forsvindende lavt inden da. Den første mælk kasseres Det er Henrik Læssøe Martins indtryk, at mælkeproducenter er opmærksomme på problemet og typisk kasserer de første udmalkninger efter behandling. Det er også det billede, der tegner sig i en frisk spørgeskemaundersøgelse, som Økologi & Erhverv har foretaget blandt 143 mælkeproducenter. 64 har besvaret spørgsmålet om anvendelse af framalket mælk. To tredjedele anvender altid, ofte eller jævnligt mælk fra antibiotikabehandlede køer men kasserer typisk mælken de første ét til to døgn efter behandling. En enkelt venter til efter udløb af normal tilbageholdelsesfrist. 20 pct. anvender sjældent mælk fra behandlede køer og 16 pct. gør det aldrig. Der bliver anvendt markant mindre antibiotika i økologiske besætninger end i konventionelle. Behandlingsindekset er ca. det halve. Framalket mælk Økologiske mælkeproducenter har besvaret dette spørgsmål: I hvilket omfang anvender du tilbageholdt mælk fra antibiotikabehandlede køer til kalvefodring? Pct. Altid 34 Ofte 22 Jævnligt 8 Sjældent 20 Aldrig 16 20. marts 2015 nr. 563 ØKOLOGI & ERHVERV 15 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF BIRGITTE K HØYER, JYSK ØKOLOGI KALVE PÅ GRÆS I skrivende stund skinner den spæde marts-sol forsigtigt med lovning på, at nu kommer foråret snart med græsvækst og planlægningen af den kommende afgræsningssæson. Og afgræsningen til køerne er der styr på. Men hvad med kalvene? For de bliver oftest glemt, mest fordi de jo bare skal ud på den samme mark, som de var sidste år. Marken, der ligger med god udsigt fra stuehuset og let adgang med tilskudsfoder. Men dette er den perfekte opskrift Når kalve til at smitte dyrene med bliver græsmarksparasitter. lukket ud For at få succes med de første gang, skal man små kalve på græs, er der huske, at disse kalve nogle ting, man skal være opmærksomme på – rene kun lige har lært at marker, rigeligt udbud og æde og omsætte grov1. og 2. års græssere. “ foder, og at det derfor er et stort chok for vommen med et helt nyt fodermiddel. Når afgræsningssæsonen starter, er marken ren, hvis der ikke har været græssende dyr på den året før. Ved 15. juni GHÀQHUHVHQUHQPDUN ved ikke at have haft dyr i indeværende sæson. Dette er vigtigt at huske, da man ellers udsætter sine små kalve for unødigt pres. Især oocysterne, som forårsager coccidiose, er utroligt modstandsdygtige og overlever snildt vinteren. De har dog svært ved at overleve UV-stråling fra solen og dør derfor, når marken bliver slættet gentagende gange, og de bliver udsat for lyset. Så vidt det er muligt, skal 1. års græssere derfor altid på en ren mark, og skifte til en ny mark ca. 15. juni. 2. års græssere har udviklet immunitet IRUGHÁHVWHSDUDVLWWHUOXQJHRUPXQGWDJHWnUHWI¡URJNDQ håndterer et større smittepres. Men fordi de har været ude tidligere, kan de også være raske smittebærere, og man skal derfor ikke lukke 1. års og 2. års græssere sammen. Når kalve bliver lukket ud første gang, skal man huske, at disse kalve kun lige har lært at æde og omsætte grovfoder, og at det derfor er et stort chok for vommen med et helt nyt fodermiddel. Samtidig skal kalven vende sig til helt nye omgivelser, og det er derfor vigtig, at det gøres så let for den som muligt. Sørg altid for, at den kan æde sig mæt i det grovfoder, den har fået på stald. Derved sikres den bedste overgang. Kalven vil helt sikkert begynde at græsse hurtigt, da græsset har en god smagbarhed. Og er der rigeligt udbud, vælger den også det, der er bedst for den. Er der sparsomt udbud, vil den græsse tættere på klatterne, og derved tættere på smittekilderne. En af lucernes fordele er dens tørkefølsomhed, der her er illustreret med et billede fra 2013. I kløvergræsmarkens urtestriber gror lucernen llystigt, mens alt andet er tørkeramt. Lucernefrøene er økologiske DLF lancerer i år økologiske frø af lucerne dyrket i Danmark. Det er et skridt i den rigtige retning, men prisen kan holde nogle fra at dyrke den SÅSÆD: For første gang nogensinde er der i år økologisk udsæd af lucerne i frødatabasen. Det er DLF Trifolium, der lancerer frø af sorten Creno, som er en hovedsort på området. Og salget går foreløbigt rimeligt godt, lyder det fra salgschef Jørn Lund Kristiansen, som dog ikke løber tør for frø foreløbig. Der er på nuværende tidspunkt solgt et par ton, hvilket er knapt halvdelen af beholdningen. Frøene har været undervejs et stykke tid. De første blev dyrket på Lolland i 2013 og resten på Sjælland i 2014. DLF valgte dog ikke at sende dem på markedet sidste år. - Vi havde 2-3 ton, men dokumentatioQHQIRUVSLUHHYQHQÀNYLI¡UVWLPDUWVVn vi syntes ikke, det var rimeligt, når salget af frø allerede var i gang, forklarer Jørn Lund Kristiansen. Fra 60 til 100 kr./kg 0HQ QX HU GH KHU RJ PHG NYDOLÀFHUHGH økologiske frø i databasen skal økologerne benytte udsæden. En af konsekvenserne er, at prisen for at etablere en hektar lucerne i år bliver noget højere end de foregående år. Konventionel lucerne koster omkring 60 kr./kg, mens den økologiske handles til omkring 100 kr./kg. Et betragteligt hop opad, når man tager i betragtning, at der skal 25-30 kg frø til en hektar lucerne. Men omvendt ikke dyrere end rødog hvidkløverfrø. I DLF er man da også spændt på, om prisen vil påvirke lysten til at dyrke økologisk lucerne. For dyrt En af dem, der mener, det vil ske, er økologikonsulent Carsten Sørensen, Økologikonsulenten, der primært har kunder i det sydjyske. Jeg oplever, at landmænd, der i en årrække har dyrket lucerne, tager den af markplanen. Det er en skam, for det er en afgrøde med mange gode egenskaber, men 2.500-3.000 kr./ha er for meget, når man kan etablere kløvergræs for det Lucerneareal Arealet med økologisk lucerne til slæt er dalende. Foruden lucerne i renbestand indgår lucerne også i græsblandinger på et areal svarende til slætarealet. ha 1000 800 600 400 200 0 2010 2011 2012 2013 halve, siger Carsten Sørensen, der vurderer, at en konkurrencedygtig pris på lucernefrø vil ligge omkring 75 kr./kg. Bestøvning er en udfordring I Økologisk Landsforening hilser planteavlskonsulent Sven Hermansen de nye frø velkommen. Han ser også en udfordring i prisen. - Men det er et fremskridt, fordi vi gerne vil bruge økologiske frø til økologiske afgrøder, og det er positivt, at der nu er en ny frøafgrøde, som kan dyrkes i Danmark, siger han. Og det er da også ganske rigtigt, at frøene nu to år i træk er blevet dyrket på dansk grund. Normalt lægger Frankrig og andre sydligere lande jord til frøproduktionen. Ifølge avlschef i DLF, Birthe Kjærsgaard blev der i 2014 høstet 240 kg/ha i renvare med 95 pct. spireevne, hvilket KXQÀQGHUDEVROXWWLOIUHGVVWLOOHQGH - Men det var også et godt år. Vi har prøvet tidligere uden held, og vejret har stor betydning for resultatet, siger hun. En af de væsentlige udfordringer er lucernens afhængighed af insektbestøvning. Sydpå bruger man bladskærerbier, PHQGHÀQGHVLNNHSnYRUHEUHGGHJUDGHU - I 2014 blev frøene dyrket hos en avler, der gennem en årrække har dyrket hvid- og rødkløver, og det kan måske have en positiv betydning for bestanden af humlebier og andre vilde bier i området, siger Birthe Kjærsgaard. Honningbier kan nemlig ikke gøre det helt store i lucerne, hvis blomster har et langt kronrør. [email protected] 16 ØKOLOGI & ERHVERV Slagtesvin inkl. alle tillæg 26 kr. 25 24 23 22 21 Uge 39 Uge 12 Noteringen X Friland A/S giver i uge 12 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 12: 10,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 3. uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. X Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 12: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 863,89 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 15,67 kr. 25-30 kg: 15,83 kr. 30-40 kg: 12,78 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. X Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 12: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 5,00 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 4,00 kr./kg. Restgruppe: 1,50 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. X Økologi skal levere klima og natur Økologi skal give forbrugerne garanti for bedre natur og mindre klimabelastning. Det er baggrunden for to forslag, Økologisk Landsforening lancerede først på måneden. Fælles er, at alle skal bidrage Svin Basisnotering (70,0-93,9) uge 12: 9,20 kr. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. MARK & STALD 20. marts 2015 nr. 563 REGLER AF KAREN MUNK NIELSEN Krav om efterafgrøder eller græsmarker, der binder kulstof i jorden og minimum ét naturelement pr. 5 ha mark - det er hovedpunkterne i to forslag fra Økologisk Landsforening, der kan sikre, at økologi er lig med en indsats for klima og natur. Sådan er det nemlig ikke nu. Principielt skal økologien bl.a. bevare og styrke naturen og en frugtbar jord, men reglerne for den økologiske drift giver ingen garantier på netop disse områder. Koblet op på afgrødekoder For at mindske klimabelastningen vil ØL forpligte økologer til at lagre mere kulstof i jorden. Midlet er målrettet brug af efterafgrøder. Modellen indebærer, at alle bedrifter får et C-bindingskrav på 60 kg/ha for planteavlsbedrifter og 500 kg/ha for andre bedrifter. Skillelinjen gå ved en grovfoderandel i marken under eller over 70 pct. C-bindingskravet skal derefter opfyldes gennem sædskiftet, hvor alle afgrøder tildeles en C-værdi. Ifølge forslaget skal efterafgrødeblandinJHU RJ 1ÀNVHUHQGH HIWHUDIJU¡GHU have en værdi på 400 kg/ha, græs, træer og buske på 1000 kg/ha og øvrige afgrøder nul. - Det er enkelt for landmanden. Når man indberetter sin markplan, får man automatisk beregnet sin Cbinding og kan se, om man opfylder kravet, forklarer Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i ØL. Lattergas en del af problemet Planteavlsbedrifter kan opfylde kravet med for eksempel 15 pct. efterafgrøder i sædskiftet. Ud over C-bindingskrav omfatter IRUVODJHW HQ U NNH VSHFLÀNNH NUDY som er målrettet husdyrproducenter: alle afgrøder sået efter kløvergræs skal følges af en efterafgrøde, og man må ikke etablere vintersæd efter kløvergræs bortset fra vinterraps sået før 10. august. - C-bindingskravet er mindre relevant på kvægbedrifter, som i forvejen lagrer meget kulstof i jorden. Problemet på disse bedrifter er risikoen for at udlede lattergas, der er en kraftig drivhusgas, - en risiko, der vokser med stigende kulstofbinding. Derfor disse bestemmelser, siger Sybille Kyed. Ofte skal man gøre mindre På naturfronten vil ØL indføre krav om naturelementer på eller ved alle marker over 5 ha bortset fra græsmarker og permanente afgrøder. Jo VW¡UUHPDUNHUMRÁHUHHOHPHQWHU Hun betoner, at eksisterende naturelementer og for eksempel randzoner tæller med i opgørelsen. - Ofte handler det ikke om at gøre en masse ekstra men om at undlade at gøre noget. Lade være med at sløjfe skel, lade døde træer stå, lade være med at dræne de våde pletter og lade stendynger ligge. Det er frivilligt, hvad landmanden vælger at gøre, men det er ikke frivilligt at tage stilling, sagde Sybille Kyed, da hun præsenterede forslaget. Hun understreger, at ØL lægger vægt på, at modellen skal være administrativt enkel og kunne kombineres med rationel drift. Derfor er der ikke krav om naturplaner, og naturelementerne skal ikke anmeldes eller tegnes ind på markkort men blot kunne forevises ved kontrol. Til gengæld får man heller ikke ekstra tilskud for indsatsen. Naturen i agerlandet har brug for en hjælpende hånd. Natureksperten: 'HUHUPDQJHÁHUHOLJKHGHU mellem en konventionel og økologisk afgrøde, end der er forskelle. Der er lidt mere frihøjde i den økologiske, fordi udbyttet er ODYHUH2JMDGHUHUÁHUHDUWHURJ ÁHUHLQGLYLGHUPHQGHWHULNNHHW frirum, der i virkeligheden gør en forskel. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs “ Klimaeksperten; -RUGHQHUHWVWRUWNXOVWRÁDger, og det ændrer sig kun langsomt. Vi kan lagre mere med nedmuldning af afgrøderester, ÁHUnULJHJU VPDUNHURJPLQGUH jordbearbejdning, men lagring i jorden løser ikke problemet. Det er den fossile energi, der skal udfases - også i det økologiske landbrug. Professor Jørgen E. Olesen “ L&F og ØL er delvist enige, men naturmodel skiller Landbrug & Fødevarers Økologisektion ønsker mindre detailregulering af naturkrav. Naturtiltag skal kunne puljes REGLER: Der er stor sandsynlighed for, at danske økologer i fremtiden bliver forpligtet på en indsats for klima og natur. Landbrug & Fødevarers Økologisektion er nemlig langt hen ad vejen enig med Økologisk Landsforening om, at opgaven skal løftes. Klimamodellen er de to parter enige om, og enighed mellem organisationerne er afgørende, hvis for- slaget skal blive del af dansk økologilovgivning. Mindre detailregulering Naturmodellen er derimod ikke i mål endnu. Landbrug & Fødevarer foretrækker en mindre detailregulering af indsatsen. - Vi vil gerne en indsats for naturen, men vi foretrækker en regulering på bedriftsniveau frem for på PDUNQLYHDX +YLV UHJOHUQH HU IRU ÀUkantede, frygter vi, det bliver til gene for landmændene i hverdagen, siger økologichef Kirsten Lund Jensen, Landbrug & Fødevarer. - Der skal være ’køleskabe’ i landskabet, men mad, man ikke kan komme hen til, har ingen værdi. Derfor skal der også være korridorer, lyder chefkonsulent i ØL, Sybille Kyeds forklaring på, at antallet af tiltag følger arealets størrelse. - Vi skal understøtte økosystemernes egne reguleringsmekanismer, og VWRUH PRQRWRQH PDUNHU HU L NRQÁLNW med dette, tilføjer hun. Kirsten Lund Jensen påpeger, at der er forskellige ’skoler’ inden for naturtiltag og -bevarelse, og at de anbefalede indsatser afhænger af hvilke fagfolk, man spørger. Hun ser derfor frem til resultatet af vidensyntesen ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’, som ICROFS fremlægger i slutningen af april, og som også omhandler naturen. Kirsten Lund understreger, at der er mere, der samler end skiller parterne i spørgsmålet. Derfor fortsætter drøftelserne om en fælles indstilling da også i den kommende tid. EU-skal også på banen Når det er muligt at indføre danske regler på området, skyldes det, at EU-forordningen ikke regulerer indsatser for natur og klima. Men såvel ØL som L&F mener, EU på længere sigt skal spille med. - EU-forordningen er under revision lige nu, og vi stiller forslag på området, men om det bliver taget op i denne runde er dog usikkert, siger Sybille Kyed. [email protected] MARK & STALD 20. marts 2015 nr. 563 Sukker gør gyllen sur 17 § %(6791,1*9LOGHELHUHUL tilbagegang, og det betyder forringet dyrkningssikkerhed for en række afgrøder. I et nyt projekt, BeeFarm, skal der udvikles et værktøj, der sætter landmanden i stand til at vurdere udbuddet af bi-ressourcer i form af redesteder og blomster gennem sæsonen. Værktøjet udvikles i samarbejde med økologiske producenter af rødkløverfrø og æbler, skriver LandbrugsInfo. Projektet ledes af Københavns Universitet. Ny forskning peger i retning af, at sukker kan erstatte svovlsyre som ϐmoniakdampe fra gylle. Opdagelsen kan være til stor fordel for det økologiske landbrug og ikke mindst naturen GYLLEFORSURING ØKOLOGI & ERHVERV 180 kr. AF NILS WÜRTZENFELD I fremtiden kan økologer måske forsure gyllen med sukker eller majsensilage og dermed begrænse ammoniakfordampningen. Foto Karen Munk Nielsen Hvem skulle have troet, at sukker kunne være sundt? Det er ikke desto mindre konklusionen blandt forskere på Aarhus Universitet, der har fundet frem til, at sukker kan skåne naturen for ammoniak-udledninger, hvis det blandes i gylle som et økologisk alternativ til svovlsyre. Ammoniakfordampning fra husdyrgødning er en af de største kilder til luftforurening herhjemme. Derfor har det konventionelle landbrug i årevis tilsat svovlsyre til gyllen for at forsure den, hvilket kan reducere fordampningen med op til 70 pct. Økologer kan ikke bruge svovlsyre, men nu tyder meget altså på, at de kan ty til sukker for at skåne naturen. - Vores forskning viser, at sukker umiddelbart har samme effekt som svovlsyre, og at det kan reducere fordampningen op til 70 pct. I vores forsøg har vi anvendt helt almindeligt sukker, og lige nu forsøger vi at teste både sojamelasse, roemelasse, ostevalle, majsensilage, halm og foderroer som alternativer, forklarer Maibritt Hjorth, der er kemiker og adjunkt på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. En stor fordel ved disse alternativer er, at den enkelte landmand i et vist omfang vil kunne bruge restprodukter fra sit landbrug. Det er også interessant for konventionelle landmænd, da alternativerne er lettere at håndtere end svovlsyre. Lange udsigter Selvom opdagelsen er godt nyt for landbruget, bør man dog vente lidt, før hælder sukkerkrukkens indhold i gylletanken. - Selvom resultaterne indtil videre er positive, mangler vi at få styr på GHKnUÀQHEDODQFHUKYDGQHGEU\GHV i hvilken fart og rækkefølge, og hvordan opnår vi de ønskede pH-værdier uden at bruge for mange penge? Samtidig skal vi også vide, hvor meget sukker der skal bruges og hvor ofte, forklarer Maibritt Hjorth, der sammen med sine kolleger fortsætter laboratorietestene et par måneder endnu. Herefter skal AgroTech foretage pilotforsøg, og bagefter er det håbet, at Jørgen Hyldgård Staldservice A/S skal opskalere og sælge teknologien. - Det kan godt have lange udsigter, før metoden er dokumenteret og godkendt til praksis. Alene at blive optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste kan tage over et halvt år, men vi er fortrøstningsfulde og arbejder YLGHUHPHGÁHUHWHVWVXQGHUVWUHJHU Maibritt Hjorth. Det er den aktuelle pris for handlet foderhvede, men der er stort set ingen aktivitet på markedet, konstaterer ØkoKornbasen. Forarmet smånatur En ny undersøgelse af biodiversiteten i småbiotoper viser, at sammenlignet med øvrige udyrkede naturarealer rangerer småbiotoperne blandt den mest kulturpåvirkede og forarmede natur i Danmark. De problemer, resten af naturen har med påvirkningen fra landEUXJVGULIWHQLIRUPDIHXWURÀHULQJ pesticider, dræning og tilgroning, er i småbiotoperne mangedoblet. Rapporten ’Småbiotoper 2007 og 2013’ er udgivet af DCE. ProtecFruit: Vand kan forebygge æbleskurv Þ Ǧ ProtecFruit viser, at vanding på strategiske tidspunkter i foråret kan forebygge angreb af æbleskurv Æbleskurv (Venturia inaequalis) er en frygtet svampesygdom i æbleproduktion. Den giver plettede frugter og dermed lavere indtægt til frugtavleren. Æbleskurv-svampen overvintrer i de visne blade, hvorfra ascosporerne slynges ud og smitter de unge blade i foråret. Ascosporerne modnes løbende og slynges ud efter regn. Når sporen lander på et æbleEODG NDQ GHQ NXQ LQÀFHUH EODGHW såfremt bladet er fugtigt længe nok. Netop sporernes behov for bladfugtighed har givet ideen til at ramme skurvsvampen på dette svage punkt. Hvis bladene ikke er fugtige ret længe, men tørrer ud, vil ascosporerne dø uden at skade æbletræet. De tørre blades taktik I projektet ProtecFruit forsøger vi på to måder at udnytte ‘de tørre blades taktik’, dels med regntag og dels med ‘strategisk vanding’. Smalle regntag over æblerækker bevirker, at skurv ikke kan angribe træet. Bladene er for tørre til, at VYDPSHVSRUHUQHNDQLQÀFHUHGHP Ved ‘strategisk vanding’ snyder man svampen. Her vandes jordoverÁDGHQSnVWUDWHJLVNW¡UUHWLGVSXQNter i foråret, så sporerne fra de gamle blade slynges ud. Men de slynges op i et tørt træ i en tør periode, så VSRUHUQHG¡UXGHQDWLQÀFHUH Når det efterfølgende regner, er puljen af modne ascosporer nedbragt, og dermed lavere risiko for skurvangreb. I 2014 gav strategisk vanding en god effekt i forsøget i Pometet i Tåstrup. I sorten ’Elstar’ opnåede vi ÁHUHVDOJEDUH EOHUHIWHUEORW tre vandinger i foråret. Andelen af salgbare æbler steg fra 60 % til 75 % efter vandinger hhv. den 2/4, 25/4 og 2/5 2014. Det strategiske tidspunkt Det strategisk rette tidspunkt er afgørende for vandings-effekten, og det fastlægges ud fra to vurderinger. Først vurderes, om der er en stor mængde modne sporer. Det NDQ HQWHQ DÁ VHV Sn VNXUYYDUVlingsprogrammet Rimpro eller vurderes ud fra vejret. I varmt vejr modner sporer hurtigt. Den anden vurdering gøres ud fra vejrudsigten. Her skal man holde øje med varsel af regnvejr og høj luftfugtighed. Den foreløbige vejledning for strateJLVNYDQGLQJHUI¡OJHQGH z Vand, når der er udsigt til mindst 24 timers tørvejr med under 85 % RH (tjek www.yr.no), og derefter er udsigt til nedbør. z Vand fra kl. 7-9 om morgenen, to gange med en times pause. z Vand med 2 x 1 mm vand eller mere. z Vand med sprinklere, der giver store dråber, og som kun rammer MRUGRYHUÁDGHQLNNHWU HW z I perioden fra museøre til kronbladsfald vil det være en fordel at vande ofte, for da modner ascosporerne hurtigt. Forsøgene fortsætter i ProtecFru- NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Maren Korsgaard, akademisk medarbejder, Inst. for Plante- og Miljøvidenskab, afd. for afgrødevidenskab, Københavns Universitet. it, så strategien kan forbedres. En forudsætning for strategisk vanding er selvfølgelig, at foråret byder på længere perioder med tørt vejr. Sådanne forår har vi ofte, så strategisk vanding kan forventes at kunne reducere æbleskurv i mange sæsoner. vejledning. Spred vand på jorden under træet i 5-10 minutter tidligt om morgenen og gentag det en time senere. Gentag vandingen, når nye strategiske tidspunkter opstår fra løvspring til Skt. Hans. Det kan UHVXOWHUHLÁHUHS QH EOHU Prøv selv Har du lyst til selv at afprøve strategien, behøver du et æbletræ, en vejrudsigt og en vandslange. De store dråber, man kan lave ved at holde HQÀQJHUSnVODQJHQHUJRGHWLODWIn sporerne slynget ud. Vælg dagen efter ovenstående PROTECFRUIT er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet. 18 ØKOLOGI & ERHVERV 20. marts 2015 nr. 563 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF HENRIK BIILMANN, ADM. DIREKTØR HOS FRILAND A/S SEND FLERE GRISE I denne uge har tillægget for økologisk svinekød sat ny rekord med 16 kroner per kilo. Jeg er glad for, at det ikke blot nu, men gennem en længere periode, har været en rigtig god forretning at producere økologiske grise. Kunderne står nemlig i kø. Ikke kun i Danmark men også i udlandet, hvor der på en række markeder er mangel på økologisk svinekød. Som ansvarlig for driften af Friland piner det mig selvfølgelig at se en efterspørgsel, som vi ikke er i stand til at imødekomme. Derfor Økologi vil jeg også opfordre alle handler leverandører af økologiske om en grise til at kigge deres sysund balance, og alle stemer igennem og sikre, at de nu også udnytter de- prognoser tyder på, at res tilladelser og kapacitet efterspørgslen komfuldt ud. mer til at stige “ FOTO: COLOURBOX Nu rykker kyllingerne Det er nødvendigt at bygge nye stalde og øge antallet af ugentlige slagtninger fra to til tre for at følge med efterspørgslen på økologiske kyllinger yderligere. Samtidig står Friland klar med råd og vejledning til landmænd, som er interesserede i at omlægge produktionen til økologi, samt til eksisterende leverandører, som ønsker at udvide produktionen. Blandt andet i form af materiale og vejledning til brug for møder med banker. Netop ÀQDQVLHULQJHUQHPOLJHQDIGHKHOWVWRUHXGIRUGULQJHUQnU det handler om at omlægge til økologi eller udvide eksisterende produktion. Det er dermed også en af de væsentligste grunde til, at efterspørgslen i dag er markant højere end udbuddet. Økologi handler om en sund balance, og alle prognoser tyder på, at efterspørgslen kommer til at stige yderligere. Derfor er der akut behov for, at vi også øger udbuddet, hvis vi i fremtiden skal sikre, at forbrugerne har adgang til dansk økologisk svinekød, der hvor de køber ind. Jeg er helt på det rene med, at det ikke er en udfordring, vi kan løse i morgen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at de mange dygtige danske landP QGRJ)ULODQGLI OOHVVNDENDQÀQGHO¡VQLQJHUVnYLEOLver i stand til at følge med forbrugernes voksende appetit på økologi. Eller sagt med andre ord. 6HQGÁHUHJULVH BYLINE AF JAKOB BRANDT Der blæser yderst positive vinde om den økologiske kylling, som oftere og oftere lander på middagsbordet i de danske husholdninger. Trods en markant merpris i forhold til deres konventionelle artsfæller, vinder øko-kyllingen terræn, og HKScan Denmark, der slagter og sælger kyllinger under mærket Rose, oplevede i 2014 en vækst på 32 procent i salget af økologiske kyllinger. Det var især det danske marked, der drev væksten. HKScan forventer, at den positive udvikling fortsætter i de kommende år, og arbejder p.t. på at øge produktionen af økologisk kylling markant. - Vi ser en klar tendens hos forbrugerne i retning af øget fokus på kvalitet og dyrevelfærd, og samtidig er det tydeligt, at forbrugerne i langt højere grad end tidligere er villige til at betale mere for at få bedre fødevarer. Alt sammen til fordel for økologiske produkter og for vores kyl- linger, siger salgschef for Danmark i HKScan Denmark Anders Olsen. Ni ud af ti bliver solgt i Danmark HKScan Denmark slagter økologiske kyllinger to gange ugentligt. Samlet slagter virksomheden mellem 9.600 og 14.400 økologiske kyllinger om ugen. Ni ud af ti kyllinger bliver solgt i Danmark. - Det har overrasket os, at vi i en situation, hvor vi ikke rigtig kan sige, at Danmark er ude af den økonomiske krise, har oplevet en markant stigende efterspørgsel på økologiske kyllinger, der trods alt er dyrere end de konventionelle kyllinger. Det har betydet, at vi har haft vanskeligt ved at levere de økologiske kyllinger, som detailhandlen efterspørger, siger Anders Olsen. Sødam bygger om Nogenlunde enslydende meldinger lyder fra Sødams Øko Fjerkræslagteri ApS, som i øjeblikket er i færd med at bygge om, så det bliver muligt at gå fra ligeledes to til tre ugentlige slagtninger. Direktøren for det sønderjyske fjerkræslagteri Michael Orbesen oplyser, at det især er salget af hele kyllinger, som giver travlhed. - Vi kan bestemt ikke klage. Sidste år voksede vores salg med 20 procent, og vi vækster fortsat temmelig meget og salget vil vokse endnu mere i fremtiden, forudser Michael Orbesen, som etablerede slagteriet i 2010. Når ombygningen er færdig, vil den daglige slagtekapacitet være øget fra 2.500 til 5-6.000 kyllinger. Sidste år indledte Sødam et samarbejde med De 5 Gaarde, men samarbejdet blev aldrig den helt store succes, og ifølge Michael Orbesen er det ved at fade ud. Til gengæld forhandler han om levering til et par dagligvarekæder, og de positive forventninger til fremtiden er årsagen til, at slagteriet i øjeblikket er i dialog med et par økologer, som overvejer at etablere en kyllingeproduktion. Tror på øget eksport Også HKScan er i dialog med de økologiske producenter om at øge antallet af økologiske slagtninger, og virksomheden IRUYHQWHU L nU DW VODJWH SURFHQW ÁHUH økologiske kyllinger end i 2014. - Men det er en lang proces, fordi det kræver, at der bygges nye stalde hos producenterne, påpeger salgschefen. De første nye anlæg hos HKScan’s økologiske producenter ventes at stå klar i løbet af juni. Fra juli og frem forventer HKScan at kunne slagte tre hold økologiske kyllinger om ugen på fabrikken i Vinderup, hvor sælgerne også forudser øget HIWHUVS¡UJVHO Sn ÁHUH HNVSRUWPDUNHGHU Trods væksten i salget af økologiske kyllinger, udgør de fortsat kun godt to procent af virksomhedens samlede salg af kylling i Danmark. MAD & MARKED 20. marts 2015 nr. 563 Møllerier valser gryn af nye sorter Dådyr Gryn er Aurions bud på havregryn af en speciel sort. DAGLIGVARER: De danske dagligvarekæder har siden årsskiftet intensiveret kampen om kunderne med tilbud på alt fra økologisk oksekød til biodynamisk juice. Den øgede fokus på økologi glæder Jesper Uggerhøj, kædedirektør i Irma, der var blandt de første danske kæder til at indføre øko-varer på hylderne. Han opfordrer branchen til at udnytte det nuværende momentum. - Jeg synes, at vi skal have et fælles delmål, der hedder en andel på 20 pct. økologi inden for få år. Det ville være fantastisk, hvis vi kunne lykkes med det. Der er et enormt potentiale i markedet, siger han til FødevareWatch. Helsingør får sit eget fødevarevarefællesskab Maria Carlsen bruger biodynamiske grøntsager fra Højbo som trækplaster til ny økobutik, hvor både inventar og papirposer stammer fra genbrug. Ny slow-øko-butik i Give Ny slow-øko-butik i Give Borgerne i Give har fået en butik med fødevarer fra lokale økologer BUTIK 7(.672*)272-$.2%%5$1'7 0HQV PHGOHPPHUQH DI NRORJLVN Landsforening stemte om foreningens regnskab på generalforsamlingen på Vingsted Hotel & KonferenFHFHQWHU nEQHGH 0DULD &DUOVHQ HQ ny øko-butik i Give. I en tid hvor dagligvarekæderne udfordrer hinanden med billige priser på økologi, håber hun, at et udvalg af primært lokale økologiske produkter kan skabe en forretning, hvor tallene på bundlinjen får en anden farve end ØL-regnskabet i Vingsted. At dømme efter antallet af gæster og kunder på åbningsdagen tegner det lyst. Der var rift om smagsprøverQHSn&KULVV+HGDJHUVRVWHRJLVHQ fra det lokale gårdmejeri Engmark. - Kunderne har taget bedre imod os, end vi havde forventet, så vi VHU O\VW Sn IUHPWLGHQ VLJHU 0DULD &DUOVHQHIWHUHQXJHVGULIW ret kundernes lyst til at komme i en butik, hvor de kan få klar besked om producenterne bag varerne. Inventar og papir er genbrug Både hun og hendes medhjælpende mand har arbejde ved siden af butikken, hvor parret har gjort rigtig meget ud af at præsentere varerne i gamle genbrugsmøbler for at skabe en hyggelig stemning. I caféhjørnet ud mod gaden kan kunder nyde en kop te eller kaffe i gamle, tunge herreværelsesmøbler. - Vi vil hele vejen igennem lave noget, som er bæredygtigt, og vi vil gerne have, at kunderne bliver K QJHQGHRJInUHQVQDNVLJHU0DULD &DUOVHQ GHU EOD DUEHMGHU VRP coach og yogalærer, når hun ikke står bag disken. For hende er det en gammel drøm at åbne en økologisk slowbutik, og hun frygter ikke konkurrencen fra Kiwi, som ligger lige om hjørnet, eller byens øvrige dagligvarebutikker. Efter hendes vurdering har de seneste måneders fokus på billig økologi i dagligvarehandlen kun stimule- Sælger alt stykvis - Vi skal kun have specielle varer, VRPGXLNNHNDQÀQGHL.LZL1RJHW som har en historie, og som folk er stolte af at producere. $I VDPPH JUXQG KDU 0DULD &DUOVHQEUXJWODQJWLGSnDWRSVSRUH lokale producenter, og hun henter VHOY GH ÁHVWH YDUHU XGH KRV SURGXcenterne. 'HUHUÁHUHRJÁHUHPHQQHVNHU som bor alene, og hos os kan man N¡EHWRNDUWRÁHUHW JRJWUHJXOHrødder, hvis man har lyst til det. 6DPWLGLJSODQO JJHU0DULDVNRbutik at tilbyde færdigpakkede forudbestilte poser med frugt og grønt og andre lækkerier til weekenden. Åbningstider: ɻ +YHUGDJH ɻ /¡UGDJ Dan Jørgensen bliver brugsuddeler på Fyn 681'+(' )¡GHYDUHPLQLVWHU 'DQ Jørgensen har tidligere kritiseret dagligvarehandlen for at stille for mange usunde varer i børnehøjde i stedet for at promovere sunde og økologiske fødevarer på de bedste positioner i butikkerne. &RRSVGLUHNW¡U3HWHU+¡JVWHGYDU i sommer noget utilfreds med kritik- 19 Vi skal udnytte det nuværende momentum Både Per Grupe og Aurion forsøger sig med at valse havregryn af nye sorter HAVRE: Landets bedste bagere har gennem mange år arbejdet med at skabe nye spændende brødtyper ved at bage med nye eller genopdagede NRUQVRUWHU0HQQnUGHWJ OGHUKDYregryn, er der ikke sket en tilsvarende udvikling. Sidste år lancerede Per Grupe en testproduktion af ’sølvgryn’, som er valset af en gammel havresort, og nu er også Aurion klar til at eksperimentere med havregryn af alternative sorter. Første bud på det er Dådyr Gryn, som er valset af en gammel havresort, som bliver dyrket på Livø, hvor den er dådyrenes livret. Per Grupes forsøg med at lancere sølvgryn tyder dog på en vis konservatisme blandt landets havregrynsspisere og i salgsleddet. - Alle snakker om lokale varer, men der bliver valgt med tegnebogen hele vejen rundt. Der er et gab mellem efterspørgslen og det, vi laver på marken, og hvis ikke vi får de to ender bundet sammen, kommer varerne fra Ukraine eller andre steder, advarer Per Grupe. Han er selv klar til at vove pelsen med en ny testproduktion af sølvgryn, som han vil tilbyde til gårdbutikker og fødevarefællesskaber. [email protected] ØKOLOGI & ERHVERV ken af den danske detailhandel. 1XJLYHUKDQGHQVRFLDOGHPRNUDtiske minister mulighed for at bevise, at det er muligt at påvirke danskerne WLODWVSLVHVXQGHUHQnU&RRSVWLOOHU en SuperBrugsen i Odense-bydelen Hjallese til rådighed for den rapkæftede minister, skriver Berlingske. Her får Dan Jørgensen en måned til at bevise, at han kan få danskerne til at bide i det økologiske æble og lade buræggene blive på hylden, uden at det går ud over indtjeningen. - Hele projektet handler om, hvordan vi kan få folk til at vælge det sunde alternativ, alt efter hvordan vi indretter en butik, siger Dan Jørgensen til avisen. [email protected] LOKAL ØKOLOGI: Der måtte køres ekstra stole ind, da der i sidste uge blev afholdt stiftende generalforsamling i Helsingør Økologiske Fødevarefællesskab. Ifølge Helsingør Dagblad lagde 70-80 mennesker vejen forbi informationsmødet, og langt de ÁHVWHGHOWRJGHUHIWHULGHWQ\H fødevarefællesskabs stiftende generalforsamling. 9LÀNPHGOHPPHUVRP EHWDOWHNRQWDQWSnVWHGHWRJÀN GHVXGHQWLONHQGHJLYHOVHUIUD interesserede, som vil melde sig ind, når vi har en bankkonto, fortæller den nye formand for Helsingør Økologiske Fødevarefællesskab , Pernille Køng til avisen. Initiativtagerne havde håbet at NXQQHP¡QVWUHPLQGVWPHGlemmer. Da realiteten allerede nu er mere end dobbelt så mange medlemmer, er det svært for formanden at få armene ned. - Det er jo fantastisk. Simpelthen, siger Pernille Køng. Nyt fødevarefællesskab på vej i Frederikssund LOKAL ØKOLOGI: Initiativtagerne til Frederikssund Økologiske Fødevarefællesskab har nu besluttet at holde stiftende generalforsamling i foreningen bag fællesskabet WRUVGDJ GHQ DSULO 'HW VNHU NORNNHQL/DQJHV0DJDVLQ hvor alle som er interesseret i lokal økologi kan møde op, skriver Frederiksborg Amts Avis. Økologi rykker på landet Nu får Dan Jørgensen mulighed for at vise sit værd som øko-købmand. DAGLIGVARER: Detailkædernes priskrig på øko-varer rykker ved opfattelsen af økologi som et storE\I QRPHQ%nGH&RRSRJ'DQVN Supermarked melder om øget salg i landdistrikterne, skriver FødevareWatch. 20 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 20. marts 2015 nr. 563 Hele kulturen skal vendes på hovedet For Kristina Kristensen er det en spændende ÞÞ § ¤ͻͲ sikre de studerende på Ǧ OMLÆGNING TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Efter ni år som kantineleder hos Vestas i Aarhus valgte Kristina Kristensen for et år siden at skifte potter og pander i nordbyen ud med en mere centralt placeret arbejdsplads som direktør for Studenterhusfonden. Her har hun siden stået i spidsen for omlægningen af seks produktions- og syv modtagekøkkener, som dagligt bespiser tæt på 6.000 studerende og ansatte ved Aarhus Universitet. For Kristina Kristensen byder skiftet fra kantinen hos den danske vindmøllegigant til et universitet, hvor 44.500 studerende forsøger at få SU’en til at række længst muligt, SnÁHUHIDJOLJHXGIRUGULQJHU(IWHUHW år på posten har hun nu for alvor sat turbo på omlægningen, og hun ser frem til, at køkkenerne snart får de første økologiske spisemærker. ¤ - Jeg følte, at vi havde løst opgaven på Vestas, hvor vi lå på 80 procent økologi, og det, der særligt motiverer mig i det nye job, er muligheden for at være med til at påvirke de studerende på et stadie i deres liv, hvor de selv skal til at lave mad, siger Kristina Kristensen. Hun beskriver det som en ekstra udfordring at vide, at maden sam- tidig er den energikilde, som skal holde de studerende skarpe hele dagen. Det stiller ekstra krav til menuerne. - Da jeg kom, lå økologiprocenten på 3-4. I dag ligger den tæt på 50. For ikke at miste kunder er priserne ikke blevet sat op, selv om råvarerne er dyrere. For at holde budgettet har Kristina Kristensen samtidig indført månedlige opgørelser, som det enkelte køkken kan bruge som et værktøj til at planlægge råvareindkøb og menuer. Salatbaren er et hit Hjertet i kantinemaden er en stor salatbar med friske råvarer fra Aarstiderne. - Aarstiderne er meget skarpe på grøntsager, og vi har en tæt dialog, så vi får leveret årstidens grøntsager, når kvaliteten og prisen er bedst, siger Kristina Kristensen. Den tætte dialog med både leverandører og de studerende er en vigtig forudsætning for en succesfuld omlægning. - Der er forbavsende mange, som ikke ved noget om økologi, og vi bruger både Facebook og Instagram til at give dem viden om økologi. ¤ Hos Vestas, hvor kantinen modtog ÁHUHSULVHUIRUVLQIURNRVWEXIIHWKDYde Kristina Kristensen et lidt større spillerum rent økonomisk, men ellers tæller de samme dyder med mindre kød, mere grønt og mindre spild. Hvis den nuværende prisudvikling på økologiske råvarer fortsætter, vurderer hun, at det er realistisk at nå målet om 90 pct. økologi i 2020, som er fastsat af Studenterhusfondens bestyrelse. - Jeg har prøvet det før, så jeg ved, hvad der skal til. Men det vil kræve store forandrin- ger på mange niveauer, men først og fremmest handler det om at vende arbejdskulturen på hovedet. For at forberede dem på den fælles rejse, som venter forude, indkaldte Kristina Kristensen allerede på sin anden arbejdsdag hele personalet til fyraftensmøde. Her fortalte hun dem, hvem hun var, og hvor hun ville hen. - Når man omlægger et køkken, vælger man konsekvent ikke de nemmeste løsninger. Derfor er vi nødt til at gøre det smart, og de ansatte var overvejende positive. Mange syntes, at det var spændende – den første måned, men begejstringen stilnede noget af, da de blev mødt af nye arbejdsgange og krav, siger Kristina Kristensen. Undervejs i processen måtte hun skille sig af med en del medarbejdere, som enten ikke evnede eller havde lyst til at være med på rejsen. - I dag er alle ti ledere undtagen en skiftet ud. Det kan lyde brutalt, men hvis Studenterhusfonden skal nå i mål, er der ifølge Kristina Kristensen kun plads til medarbejdere, som alle trækker i samme retning. - Der er tale om en løbende tilpasning, og processen er ikke helt færdig endnu. Det er nødvendigt, at alle hjælper hinanden, og når en chauffør venter på, at den sidste mad bliver pakket til et af modtagekøkkenerne, kan han sagtens benytte ventetiden til at hjælpe med praktiske opgaver i køkkenet. Ved at gennemgå alle arbejdsrutiner har Kristina Kristensen været i stand til at reducere medarbejderstaben betragteligt, og i dag arbejder 53 fastansatte og 30 studenterar- ϐ §bejdere til universitetet KANTINE: I løbet af det seneste år er yderligere ni ansatte fra Vestas fulgt i Kristina Kristensens fodspor. Lokket af de spændende udfordringer og visheden om, at de igen vil få en chef, som brænder for kvalitetsfødevarer, der bliver lavet fra bunden af økologiske råvarer. En af dem er Søren Malberg, som leder Nobel Kantinen, der primært servicerer de humanistiske fag på Aarhus Universitet. - Som kok handler det om at få lov til at udfolde sig og give kunderne nogle gode oplevelser. Jeg kan se, at jeg kan gøre en forskel her. Vi har godt gang i butikken. Folk kan godt lide, at der sker noget nyt, og jeg oplever, at vi kører på en fed bølge. Kristina Kristensen glæder sig over gensynet med sine tidligere ansatte: - Jeg kan ikke tiltrække med stor løn men med store udfordringer, siger hun om baggrunden for, at ni ansatte fra Vestas har valgt at følge i hendes fodspor. [email protected] Søren Malberg laver alt fra bunden i de populærer burgere med bøf, syltet coleslaw, pesto og rucola i en kartoffelbolle. bejdere i køkkenerne. De øvrige arbejder i administrationen, i serviceafdelingen eller med rengøring. - Vi er en sæsonvirksomhed, og jeg vil gerne have ændret vores overHQVNRPVWVnYLEOLYHUPHUHÁHNVLEOH Vi har behov for, at de ansatte kan arbejde ekstra på de tidspunkter, hvor vi har mest travlt og blive kompenseret i form af en længere sommerferie, når der ikke er studerende på universitetet. Þ Ud over den ujævne sæson er der også stor forskel på kostvanerne i universitetets forskellige kantiner. Salatbaren er i høj kurs blandt KXPDQLVWHUQHVRPRJVnW OOHUÁHVW vegetarer, mens de IT-studerende havde svært ved at slippe de fritureVWHJWHSRPIULWWHURJÀVNHÀOHWHU Den sidste udfordring har Kristina Kristensen løst en gang for alle, da hun valgte at skrotte alle frituregryderne af hensyn til arbejdsmiljøet i køkkenerne. - Det er meget usundt at gå i røg fra frituren. I stedet for pomfritter laYHUYLULJWLJHNDUWRÁHULRYQHQ Kristina Kristensen skal sikre, at de studerende på Aarhus Universitet i 2020 får tilbudt en kantinemad, hvor 90 pct. af råvarerne er økologiske. ¤Þ I forbindelse med omlægningen har Studenterhusfonden fået 1,7 mio. kr. til efteruddannelse af medarbejderne sammen med ØkoLøft Aarhus. Det giver mulighed for, at alle kan komme to-tre uger på skolebænken. MAD & MARKED 20. marts 2015 nr. 563 ØKOLOGI & ERHVERV 21 Meyer åbner gigantisk pop up-restaurant Salatbaren med råvarer fra Aarstiderne er et hit hos de studerende i Nobelparkens kantine. De studerende er generelt positive over for økologiens indtog - så længe det ikke øger prisen. MAD: Kendiskokken Claus Meyer skaber Danmarks største midlertidige pop up-restaurant med plads til 2.500 spisende gæster, når han til sommer indtager fodboldklubben Nykøbing FCs stadion på Falster. Det skriver Lolland-Falsters Tidende. Ideen bag arrangementet, der afvikles 27. juni, er bl.a. at sætte fokus på landsdelens fødevareproducenter, der får mulighed for at få en bod under arrangementet. De studerende: - Lækkert med økologi – bare prisen ikke stiger... “ Når man omlægger et køkken, vælger man konsekvent ikke de nemmeste løsninger. Derfor er vi nødt til at gøre det smart. KRISTINA KRISTENSEN, DIRKETØR FOR STUDENTERHUSFONDEN Økologi til SU-priser Fra Studenternes Hus i hjertet af Aarhus driver Studenterhusfonden 12 kantiner, konferenFHFHQWHUJ VWHKXVRJÁHUH caféer for Aarhus Universitet og for INCUBA Science Park. ɻAarhus Universitet Ansatte: 11.550 Studerende: 44.500 ɻ Studenterhusfondens kantiner dækker to tredjedele af Universitet. Resten serviceres af forskellige udbydere. Fastansatte: 53 Studenterhjælp: 30 Omsætning: 30 mio. kr. Leverandører: Hørkram Foodservice, Aarstiderne ɻMenu Dagens ret: Salatbar: En fyldig suppe: Tre stk. øko-frugt: 38 kr. 28 kr. 25 kr. 10 kr. - Maden er blevet meget lækrere, siden den blev økologisk. Især salaten og brødet. Nogen gange køber jeg bare en bolle, fordi de smager så godt, siger antropologistuderende 6RÀH0LUSRXULDP Hun sidder sammen med tre medstuderende i kantinen i Nobelparken, som danner rammen om mange af de humanistiske fag på Aarhus Universitet. Både hun og de andre ved bordet er enige om, at det er positivt, at der er kommet mere økologi på menukortet, men velviljen over for økologien rækker kun så længe omlægningen af kantinen ikke medfører, at de skal betale mere for maden. - Jeg synes, det er fedt med økologi, så længe det ikke går ud over prisen, siger historiestuderende Jonas Helms. Ingen siger ham imod. Alle de studerende, som avisen taler med denne torsdag, roser derimod maden – ikke mindst salatbaren, som gør det muligt at sammensætte nye spændende salater hver dag. For ÁHUHKDUNDQWLQHPDGHQOLGWNDUDNWHU af forkælelse, som de kun tillader sig ved særlige lejligheder, og når Mie Holm næsten altid medbringer en madpakke på universitetet, handler det udelukkende om, at madpakken er billigere. - Og så slipper jeg for at stå i kø… De rene råvarer erstatter bagemix SPRØJTERESTER: En ny undersøgelse fra European Food Safety Authority (EFSA) viser, at der i 1,5 % af Europas fødevarer i 2013 fandtes pesticidrester, der oversteg den tilladte grænseværdi. EFSA har testet både rå og bearbejdede fødevarer solgt i 27 EU-medlemslande, og mens der i 54,6 % af alle fødevarer ikke blev fundet nogen sprøjterester ovehovedet, så indeholdt 1,5 % dog værdier så alvorlige, at der kan rejses sanktioner mod de ansvarlige. I de testede fødevarer blev der især fundet overskredne værdier i jordbær, salat, havre og ferskener. Madlavningskurser i Steensgaards hestestald Det krævede en større faglig opgradering, da universitetets eget bageri erstattede bagemix med stenformalet mel fra Mejnerts Mølle Et af de områder, som Kristina Kristensen valgte at omlægge, da hun blev direktør for Studenterhusfonden, var brødproduktionen, som i dag er næsten 100 procent økologisk. Tidligere blev stort set alt bagværk lavet på basis af færdige blandinger, men i januar blev mixblandingerne udskiftet med rene økologiske råvarer. De er fri for de forskellige hjælpe- og tilsætningsstoffer, som er faste ingredienser i opskrifterne i de ÁHVWHNRQYHQWLRQHOOHEDJHULHU Flest pesticider i jordbær Der er trangt i det lille bageri i Nobelparken, og det var svært for bagerne at vænne sig til en arbejdsdag, hvor poserne med færdige mixblandinger blev skiftet ud med rene råvarer. Men overgangen viste sig at blive en faglig stor udfordring for bagerne, som ikke var vant til at arbejde med for- og surdej og det noget tungere stenformalede mel. - Den største udfordring er at have de rigtige folk på de rigtige pladser, og når det gælder fagfolk som slagtere og bagere, har jeg svært ved at ÀQGHGHPGHUXGH'HUIRUNDQYLEOLYH nødt til at uddanne dem selv. I dag er det en tidligere ansat fra Vestas, som leder bageriet. [email protected] UNDERVISNING: Med støtte fra Realdania har Steensgaard Gods på Fyn påbegyndt en omfattende renovering af en gammel hestestal, som fra foråret 2016 skal fungere som formidlingscenter. ’Det er planen, at Hestestalden skal danne rammen om foredrag og madlavningskurser, hvor vi med afsæt i egne råvarer kan dele vores begejstring for, og viden om kvalitetsfødevarer med de besøgende. Planen er, at vi vil lave madlavningskurser til voksne, der f.eks. ønsker at lære at lave deres egne grillpølser, men også til børn, så de kan få en fornemmelse af hele frajord-til-bord konceptet og opleve glæden ved at lave mad helt fra bunden’, skriver Steensgaard i sit seneste nyhedsbrev. 22 ØKOLOGI & ERHVERV 20. marts 2015 nr. 563 ɻ ANNONCER TID & STED www.oekologiogerhverv.dk 26. marts kl. 08-18. Madkursus for køkkenpersonale. Hvordan man laver billig, velsmagende, økologisk mad i hverdagen og sammenhænge mellem kost, adfærd og indlæringsevne. Horne Efterskole, Højskolevej 5, 9850 Hirtshals. Se program på www.madoglaering. dk. Arr: Horne Efterskole og Landsforeningen Mad&Læring. 26. marts kl. 19-22. Beskæring af frugttræer m.m. og vand i haven. Carl Magnus Jensen fra Havlykke Planteskole ved Juelsminde vil gennemgå beskæring af frugttræ- er, frugtbuske m.m. Fritidscenteret, Vestergade 15, lokale 8, 8900 Randers C. Tilmelding på tlf. 8642 0049. Arr: Byøkologisk Forum Randers. Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen Oplysninger til Tid & Sted mailes til [email protected] Møde i projekt ’Det samfundsnyttige landbrug’ Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget Forbehandling af kløvergræs der skal pløjes - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen Carsten Markussen Claus Østergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther 30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (Omlægning) Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47 61 97 49 03 29 36 70 69 Find kvikrødderne Gulurt, igen igen Økologisk Landsforening vil gerne takke sponsorerne for deres støtte til generalforsamlingen Tørring af græsog lucernehø med biogasenergi Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/ Salg af økologisk netbutik Jeg ønsker at udskille købmandsdelen fra mit landbrug og afhænder derfor min Netbutik og tilhørende abonnementskasse salg. Mit engagement og virke ligger først og fremmest på produktionssiden, og købmandsdelen kræver for meget af min tid. Derfor ønske om salg. Buresødal netbutik er meget velfungerende og indeholder PHJHWDXWRPDWLNRJÀHNVLEOHO¡VQLQJHU Nuværende hjemmeside, administration, kundebestilling, ordrehåndtering, lagerstyring, fakturering, betaling, bogholderi og udkørsel, er fuldt sammenhængende og integreret. +MHPPHVLGH RJ DGPLQLVWUDWLRQ HU PHJHW ÀHNVLEHOW LQGUHWWHW og kan tilpasses købers behov. Nuværende kundedatabase med i alt 3500 kunder (aktive og inaktive) følger med. Ipads og udviklet ruteplans-program for udkørsel af varer, følger med. (Meget velfungerende med online registrering af kunders leveringer og tom emballage, samt integreret GPS navigation). Også mulighed for overtagelse af nuværende godkendte lager og pakkefaciliteter. En butik med potentiale for den rigtige køber. Se butikken på www.buresodal.dk Henvendelse til Steen Jensen på mobil: 20 13 75 21 20. marts 2015 nr. 563 ØKOLOGI & ERHVERV 23 $1121&(5ɽ KORT & GODT Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Læs om de økologiske spisemærker på Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.oekologisk-spisemaerke.dk www.ecogarden.dk Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges Økologisk kompost til forskellige formål sælges Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10 email: [email protected] Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik- Farmergødning IS v. N/E Mortensen Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: [email protected] Tlf. 9864 7122 - 6019 1852 Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller [email protected] ØKOLOGI 8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk Økologiske blåmuslinger fra line Udkommer 10. april 24. april 08. maj 22. maj 05. juni 19. juni 03. juli Annoncedeadline 24. marts 14. april 28. april 12. maj 26. maj 09. juni 23. juni Nr. 564 565 566 567 568 569 570 Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk ØKOLOGI Tidlige: Solist Princess ERHVERV De næste numre Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges ERHVERV ²O VPHUHSnZZZRNRÀVNGN Arbejde Bytte Salg Køb Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 www.danorganic.com Øko-majsensilage sælges med foderanalyse. Tlf: 2170 2242. pladser søges. Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk 300 tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale samt kløvergræswrap sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163. [email protected] Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected] Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet ID nr. 42742 BAG OM ØKOLOGIEN ... SÅDAN GØR DU KLIMAREGNSKABET BEDRE SÅDAN GØR DU KLIMAREGNSKAB ET BEDRE ØKOLOGI ERHVERV Klimaoptimer ing Økologisk be dri K med svinepro ft limaoptim dukti ering Øon k o og planteavl lo g med æ isk bedrift gprodu ktion SÅDAN GØR DU KLIMAREGNSKABET BEDRE Klimaoptimering SÅDAN GØR DU KLIMAREGNSKABET BEDRE Økologisk bedrift med g planteavl in Klimaoptimer nggisk eriolo ptimØk ft Klimao bedrima ft lkekvægbedri isk Økolog dproduktion med kø teavl og plan SÅDAN GØR DU KLIMAET REGNSKAB BEDRE anbefalingerne i hæfterne, kan man sænke udledningen af klimagasser med 30-50 procent. Der er lavet beregninger for fem forskellige bedriftstyper: mælk, oksekød, svin, høns og planteavl. På svinebrug er den indsats, der giver den største reduktion, at plante popler i farefoldene. Træer er allerede standard i ægproduktionen, så her er et biogasanlæg den post, der rykker mest. Ser man bort fra vindmøller, der på alle bedrifter giver et stort positivt bidrag, skal mælkeproducenterne have fokus på klog gyllehåndtering, mens planteavlerne skal binde kulstof i jorden i højere grad end i dag. Kødproducenterne skal udnytte kløvergræs i sædskiftet og plante læhegn. Hæfterne kan ses på hjemmesiden www.okologi.dk. [email protected] Hjælp klimaet Fem nye hæfter guider til klimaindsats på forskellige bedriftstyper Klimaet har brug for, at vi både som privatpersoner og virksomheder tager kloge beslutninger om forbrug og adfærd. Ifølge klimaekspert og professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet er vores forbrug af fossilt brændstof det altoverskyggende problem og udfordring på verdensbasis. På den nære bane er der imidlertid også andre poster, man kan rykke på og derved sænke udledningen af klimagasser. Løsninger er forskellige Som man kan løse i denne avis, foreslår Økologisk Landsforening at udvide økologireglerne med klimatiltag, og foreningen har netop sat sidste punktum i fem hæfter, der beskriver, hvordan man optimerer sin bedrift i forhold til klimaet. Følger man Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected] ØKOLOGI ERHVERV 20. marts 2015 nr. 563 Køernes forårsfest Birgitte Nygaard er projektleder i Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, hvor hun koordinerer de mange indsatser op til Økodag, som nu på 11. år markerer, at de økologiske køer er på græs hele sommeren. ǤǤǤ¤ϐ¤¤ indsats år efter år I ugerne op til Økodag og ikke mindst på selve dagen, bliver der arbejdet igennem på mere end 70 værtsgårde. Der er meget, der skal planlægges, og rigtig mange mennesker lægger tid og begejstring i at gennemføre køernes forårsfest. Dertil kommer arbejdet med at planlægge dagen, og dette arbejde ligger i hænderne på projektleder Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforenings Markedsafdeling. Når man beder hende fortælle om arbejdet, der går forud for Økodag, så går der ikke mange sekunder, før hun fortæller om, hvor fantastisk det er at se køerne blive sluppet ud på græs efter en lang vinter i stalden, og hvor meget familien Danmark elsker begivenheden, og hvor dejligt det er, at landmændene vil åbne deres gårde for alle de forårsglade mennesker. Det er med andre ord ret tydeligt, at Birgitte Nygaard er begejstret for sit arbejde. - Forbrugerne kan på Økodag ved selvsyn konstatere, at økologien gør en forskel. Når de ser de dansende køer, så er ingen i tvivl om, at køer og informationsmapper til værterne skal også udvikles og produceres og endelig skal der laves materialer til pressen. Og alt skal være helt klart senest 14 dage inden Økodag - Det sker alt sammen i et tæt samarbejde med mejerierne, for dette samarbejde er en hjørnesten i planlægningen og afviklingen af Økodag, siger Birgitte Nygaard. hører hjemme på en græsmark, siger Birgitte Nygaard. Et års planlægning Sidste år var det 193.000 danskere, der lagde vejen forbi én af de 72 gårde, der havde inviteret forbrugerne til at se køerne danse. Og inden forKnEHQWOLJ HQGQX ÁHUH NDQ Q\GH N¡ernes foråskådhed 19. april i år, har Birgitte Nygaard været i gang med planlægningen i næsten et helt år. Planlægningen af næste års Økodag starter nemlig allerede et par uger efter køernes forårsfest. - Så snart jeg har evalueringerne fra landmandsværterne og de besøgende på gårdene, så går jeg i gang med at se på, hvad der skal ændres, eller hvad der har været særligt vellykket, siger Birgitte Nygaard. Finder løsninger Udover de besøgende og landmændene er der mange interessenter, der skal inddrages i planlægningen. - Det kan til tider være en udfordrende opgave at få alle ender til at nå sammen; men i projektgruppen HUYLJRGHWLODWÀQGHHQO¡VQLQJVLJHU Birgitte Nygaard. Fortæl det Når alle erfaringer er blevet samlet og vurderet, ligger arbejdet med den næste Økodag lidt i dvale hen over sommeren; men i løbet af efteråret går det løs igen. Så tager Birgitte Ny- gaard fat på næste fase, som handler om at kontakte mejerierne og samPHQPHGGHPÀQGHXGDIRPGHUHU nye landmænd, der ønsker at være Økodag-værter. Dereftyer er der indsatser, der skal prioriteres, budskaEHU GHU VNDO GHÀQHUHV 6n VNDO GHU laves et budget, og årets tema skal udvikles. Markedsføringsmaterialer Royalt islæt I år er der endda lidt større travlhed end sædvanligt. Dels skal Økodag også være den dag, hvor forbrugeren kan være med til at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum. Dels har kronprinsesse Mary taget imod invitationen til at deltage på Økodag. - Vi er i fuld gang med at lave et program for kronprinsesse Marys besøg, så hun får en god oplevelse på Økodag, siger Birgitte Nygaard, som håber, at kronprinsessen får selskab af sine prinser og prinsesser, for hun er sikker på, at uanset herkomst, så elsker alle børn at se køerne danse til deres forårsfest. [email protected]
© Copyright 2024