Bachelor Børn og Sorg
2015 Camilla Sørensen PA11607 Børn og Sorg Vejleder. Mikkel Vinding Antal tegn: 49.149 UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK PÆDAGOGUDDANNELSEN AABENRAA Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Indholdsfortegnelse Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Problem formulering ......................................................................................................................................... 4 Afgrænsning ...................................................................................................................................................... 4 Begrebsafklaring ................................................................................................................................................ 5 Hyperarousal: ”Tendens til sammenfaren, irritabilitet, søvnproblemer, humørsvingninger og koncentrationsbesvær.” .................................................................................................................................... 5 Metode .............................................................................................................................................................. 5 Case ................................................................................................................................................................... 6 Når et barn mister ............................................................................................................................................. 6 Opsamling .................................................................................................................................................. 9 Del konklusion ............................................................................................................................................. 10 Reaktioner ved dødsfald.................................................................................................................................. 10 Man skal ikke lade sig stoppe af en afvisning .............................................................................................. 16 Omkring 7 års alderen ..................................................................................................................................... 17 Opsamling ................................................................................................................................................ 19 Tilknytning ....................................................................................................................................................... 19 Pædagogiske værktøjer ................................................................................................................................... 21 Tegninger ..................................................................................................................................................... 22 Marte Meo Metoden ................................................................................................................................... 23 Konklusion ....................................................................................................................................................... 24 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 26 2 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Indledning Hvordan kan man som pædagog tage smerten fra et barn som har mistet et familie medlem. Det kan være en mor, far, søster eller bror. Et nært familie medlem som ikke kan erstattes. At miste et nært familiemedlem er ikke noget et barn burde opleve eller gennemleve. Men det sker desværre at nogle børn skal vokse op uden en mor eller far. Hvor smerten hos barnet er så stor, at man ville ønske, at man som menneske og som professionel, kunne tage smerten væk og alt ville være i den skønneste orden. Men dette kan desværre ikke lade sig gøre. Man kan ikke tage smerten væk og man kan ikke påtage sig den smerte som barnet gennemlever eller kommer til at gennemleve. Barnets base som har været i familiens skød, er blevet tilintetgjort. Nu skal barnet have etableret en ny base, hvor ord som stabilitet, tillid, omsorg og tryghed indgår i. Barnet skal finde sig selv og sin egen rolle i den nye base. Altså, stadigvæk familiens skød, men på en anden måde, fordi der er et familiemedlem der mangler. Det at miste en forælder i barndommen kan have store konsekvenser for barnet og barnets fremtid, hvis barnet ikke får den rette støtte og vejledning1, som pædagoger blandt andet kan bidrage med i hverdagen. Selvom barnet får den støtte barnet har behov for igennem barndommen, så er der ingen garantier for at barnet ikke bliver præget af psykiske problemer såsom depression både i barndommen og i voksenalderen.2 Der er forskel på hvordan piger/kvinder og drenge/mænd sørger. Kvinder har en større tendens til at få en depression i et længerevarende sorgforløb, altså et kompliceret sorgforløb, end mænd har.3 Mænd er derimod mere modtagelige overfor symptomer for akutte belastningsreaktioner umiddelbart efter dødsfaldet. En akut belastnings situation kendetegnes ved at den efterladte bliver ramt af fortvivlelse, vrede, håbløshed og reagerer anderledes end normalt.4 På trods af at mændene er mere udsatte end kvinderne, umiddelbart efter et dødsfald, er der stor forskel på hvordan mænd og kvinder tænker ” Kvinder bruger 70 % af tiden på at bearbejde følelser og 30 % på at tænke logisk. Mænd bruger 30 % af tiden på at bearbejde følelser og 70 % på at tænke logisk.”5 Så selvom mænd kun bruger 30 % på at bearbejde deres følelser, så er de altså stadigvæk 1 Dyregrov, 2007 s.41 Dyregrov, 2007 s.42 3 Guldin, 2014 s.61 4 Guldin, 2014 s.118,119 5 Guldin, 2014 s. 61 2 3 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen mere udsatte i en akutbelastnings situation, som sorg i forbindelse med et dødsfald synes at være, end kvinderne er. Atle Dyregrov er en af grundlæggerne af Senter for Krisepsykologi i Norge. Han har forsket i hvordan børn sørger og hvordan de kan hjælpes til at få bearbejdet deres sorg. Han har skrevet et hav af bøger hvor han blandt andet beskriver hvordan fagfolk og omsorgspersoner kan støtte et barn i sorg. Dette leder mig hen på min problemformulering. Problem formulering Hvordan kan jeg som pædagog støtte et barn (skole fritids ordning) i at håndtere et dødsfald i den nærmeste familie? Afgrænsning Jeg har valgt at nævne Sønderborg Kommune i forbindelse med 24-7 kontakten i afsnittet Når et barn mister. Dette har jeg valgt at gøre fordi jeg selv er bosat i Sønderborg kommune og fordi det er relevant for mig som uddannet pædagog, at vide hvilke tilbud der er i dette område i forbindelse med sorgramte børn. Jeg vil endvidere koncentrere mig om børnegruppen i skole fritids ordnings alderen, mere specifikt 7 års alderen. Jeg vælger denne aldersgruppe ud fra mine erfaringer i min praktik. Jeg nævner lærer og pædagoger i nogle sammenhænge. Dette vælger jeg at gøre, fordi samarbejdet imellem skolen og skole fritids ordningen er nødvendig, og særligt i forbindelse med at et barn mister en forælder. Men også med henblik på at pædagogen er med i skolen og fungere som ”ekstra hænder” i timerne sammen med børnene og læreren. Så pædagogen ser børnene i skolen og skole fritids ordningen. Jeg vil komme ind på æstetiske læreprocesser og Marte Meo metoden, i afsnittet Pædagogiske værktøjer, men dette er kort beskrevet. 4 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Begrebsafklaring Hyperarousal: ”Tendens til sammenfaren, irritabilitet, søvnproblemer, humørsvingninger og koncentrationsbesvær.”6 Psykopatologi: ”Specialister i psykopatologi, er specialist i psykiske sygdomme og årsager deraf.” 7 Metode Jeg har valgt at lave en case som er kvalitativ fordi den er bygget på mine erfaringer og observationer fra min praktik. Jeg vil koble teori og casen sammen løbende igennem hele opgaven, som vil have en analyserende tilgang. Derud fra vil jeg konkludere, hvad det er jeg er kommet frem til. I mit afsnit Når et barn mister, vil jeg inddrage oplysninger som jeg har fået efter telefonisk kontakt til Sønderborg Kommune. Jeg vil inddrage kræftens Bekæmpelse til at understrege vigtigheden af støtten til børn, som har mistet en forælder. Jeg refererer til dokumentaren ”En mur af tavshed”, hvor stifteren af den første sorggruppe i Danmark, Jes Dige medvirker. I Afsnittet Reaktioner ved dødsfald, vil jeg primært bruge Atle Dyregrov8 som er forsker og har forsket i børns sorg, derudover har han Dr.phil. Den højeste akademiske grad i Danmark, indenfor psykologi og de humanistiske fag. I afsnittet Man skal ikke lade sig stoppe af en afvisning, vil jeg igen bruge Atle Dyregrov og Kari Dyregrov. I afsnittet Omkring 7 års alderen, vil jeg bruge Asger Petersen og Atle Dyregrov, til at beskrive hvordan børn i 7 års alderen forstår og reagerer på et dødsfald. Til at beskrive Tilknytningsteorien, bruger jeg John Bowlby(1907-1990), som var engelsk læge og psykoanalytiker. Han har bygget sin tilknytnings teori ud fra et behavioristisk9 synspunkt. I afsnittet Pædagogiske værktøjer, kommer jeg ind på Tegninger, og hvordan de kan tydes når børn er i sorg. Her vil jeg bruge Karen Graversen og Atle Dyregrov. Jeg kommer også ind på Marte Meo metoden som Maria Aarts udviklet. Til sidst vil jeg konkluderer hvad jeg er nået frem til. 6 Begrebsafklaring - Hyperarousal Begrebsafklaring - Psykopatologi 8 Senter for krisepsykologi 9 Behaviorisme 7 5 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Case Tobias er en dreng på 7 år som går i 1. klasse. Tobias mistede sin far for en måned siden. Han faldt om på sit arbejde med et hjertestop. Tobias blev hentede af sin farmor i skolen, efter Tobias’ mor havde fået besked om at hendes mand var død på arbejde, og havde bedt hendes svigermor om at hente Tobias i skolen. Til alles store overraskelse, pædagoger i skole fritids ordning og lærerne på skolen, kom Tobias i skole og skole fritids ordningen nogle få dage efter faderens død. Tobias’ lærer og pædagoger i skole fritids ordningen havde haft et møde omkring familiens situation og var forberedt når Tobias kom tilbage. Udadtil virkede Tobias ikke påvirket af faderens død. Han legede med sine kammerater som han plejede at gøre, spillede fodbold og andre udendørs aktiviteter. Den første måned efter faderens død blev Tobias hentet af sin farmor, og Tobias virkede stadigvæk ikke påvirket af situationen. Men nu er Tobias begyndt at reagerer. Han kan ikke koncentrere sig i skolen og forstyrre undervisningen ved at være meget udagerende. Både mod lærer og elever. I skole fritids ordningen er Tobias knap så udagerende, men han holder sig tæt på en kvindelig pædagog som han har en god relation til. Tobias søger meget pædagogen. Nogen dage er bedre end andre for Tobias i skole fritids ordningen. Han kan være glad og så pludselig råbe vildt og usammenhængende hvorefter han bryder sammen i gråd. Tobias’ mor har svært ved at rumme både Tobias’ sorg og hendes egen. Mor fortæller til et møde med lærer og pædagoger der er tilknyttet Tobias, at han ødelægger ting hjemme i huset. Hun fortæller at han får de samme vredesudbrud derhjemme, som de har oplevet i skolen og i skole fritids ordningen. Mor fortæller også, at siden farens død, har hun ikke kunne få Tobias til at sove inde på sit eget værelse. Han er brudt sammen i gråd hver gang hun har forsøgt. Tobias har ikke haft lyst til at snakke med sin mor omkring faren. Hverken omkring hans død eller minder omkring faren. Det er sket to gange, at Tobias har råbt meget vredt ”min far er død!” op i hovedet på den pædagog han har en god relation til. Når et barn mister Når et barn mister en forældre, er der en handleplan på skolen og i skole fritids ordningen, hvor pædagoger og lærer som er klar til at reagere, alt efter hvordan barnet reagerer, efter det har 6 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen mistet. Dette vil jeg komme nærmere ind på længere nede i afsnittet. Det tværprofessionelle samarbejde imellem pædagoger, lærer og skole psykologen er vigtigt fordi barnets trivsel afhænger af hvor godt samarbejdet og kommunikationen er imellem de forskellige professioner. Sogne præsten er også en mulighed at få inddraget, alt afhængig af religion. Ifølge serviceloven § 1110 er kommunerne forpligtede til at tilbyde rådgivning til børn, unge og forældre, såvel familie rådgivning. I Sønderborg kommune er der noget der hedder 24-7 kontakten11. Det er en slags ”beredskab” af professionelle bestående af pædagoger, psykologer og socialrådgivere, som er klar til at rykke ud til familier i privaten, som akut har brug for hjælp. Det kan blandt andet være, vold i familien og misbrug, men det kan også være krisesituationer, som et dødsfald i familien. Man kan også henvende sig til 24-7 som anonym, og få rådgivning over telefonen. Det vil sige, at hvis et barn mister en forælder, og har behov for at få rådgivning og vejledning. Så kan barnet have en dialog med en fra 24-7 teamet, omkring alt det der er svært at snakke om i forbindelse med tabet af forælderen. Og måske om den forælder der også er ramt af sorg. I dette tilfælde er der også mulighed for at få anonym rådgivning. Det kan også være at barnet ønsker at få familie rådgivning, fordi det kan være svært at være barn i en familie hvor en af forældrene er døde. Fordi den efterladte forældre kan have rigeligt i at bearbejde sin egen sorg, og kan derfor have svært ved at have overskud og ressourcer, til at hjælpe barnet igennem sin sorg. 24-7 kontakten tilbyder også individuel rådgivning til børn som har mistet en forælder, hvis barnet ønsker det. De har ikke en decideret sorg gruppe i 24-7 kontakten, hvor det er muligt for barnet at snakke med andre børn der også har mistet en forælder. Men de henviser til kræftens bekæmpelses sorg grupper rundt omkring i landet. Kræftens bekæmpelse har som sagt sorg grupper i hele landet. En af dem ligger i Rødekro12 hvor de har en sorg gruppe som primært er for børn i alderen fra 6 - 12 år og en fra 13 – 20 år. Hvert år er der børn der mister en eller begge forældre. I diagrammet nedenfor kan man se hvor mange børn der har mistet en eller begge forældre i år 2013. 10 Retsinformation Sønderborg Kommune 12 Sorggrupper, Kræftens bekæmpelse 11 7 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Ifølge Danmarks Statistik13 er der 16 børn på 7 år, som har mistet enten en eller begge forælder i 2013, i Region Syddanmark. Det vil sige, at det er nødvendigt at have rådgivning og sorggrupper tilgængelige for børn og deres familier, såsom 24-7 kontakten og Kræftens bekæmpelses sorg grupper. I kræftens bekæmpelse er det blandt andet frivillige der hjælper til i sorg grupperne og er sammen med børnene. De kommer på kurser i hvordan man håndterer et barn i sorg. Jes Dige er pædagogisk/psykologisk konsulent i kræftens bekæmpelse og uddannet psykolog. Jes Dige tog initiativet til at lave tilbuddet om sorg grupper for børn, og i 1991 blev landets første sorg gruppe for børn etableret i Aalborg14. Han har efterfølgende udgivet undervisningsmateriale til voksne som blandt andet er til gavn for pædagoger og lærer. Jes Dige har også medvirket i en dokumentar film, hvor man ser ham og sorg gruppen for teenager. Dér kommer der for det første fokus på at børn og unges behov for at dele deres sorg med andre, men også hvor lidt skolerne og skole fritids ordningerne er forberedte på at tage sig af et barn der mister. Dokumentaren ”en mur af tavshed”15 er af ældre dato nu. Men Jes Dige og kræftens bekæmpelse kæmper stadigvæk med at få alle landets skoler, skole fritids ordninger og institutioner til at lave en sorg handleplan.16 13 Danmarks Statistik, børn og unge(alle 0-29 årige) 2014 Jes Dige den første sorg gruppe/ nyt initiativ på skolerne 15 En mur af tavshed – dokumentar med Jes Dige og teenagegruppen 16 Sorg handleplaner 14 8 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen ”Næsten alle skoler og institutioner har i dag en sorg-handleplan. I dag har 98 % af landets folkeskoler, 80 % af privatskolerne og 90 % af daginstitutionerne en sorg-handleplan, hvilket er yderst glædeligt. Vi arbejder dog fortsat på, at nå 100 % dækning.”17Det er altså ikke alle skoler der har en sorg handleplan. For at øge opmærksomheden omkring et følelsesbetonet emne som børn i sorg, har kræftens bekæmpelse lavet kurser18, udelukkede for at undervise/uddanne professioner som pædagoger og lærer. Det har de gjort af den simple årsag, at pædagoger og lærer ikke har nok kendskab og erfaring med, hvordan de skal takle et barn i sorg. Det er vigtigt for et barn som har mistet, at barnet kan føle sig tryg og har tillid til at pædagogen stadigvæk er den samme, og at relationen ikke har ændret sig imellem barn og pædagog, fordi barnets liv har ændret sig markant. Man kan sige at pædagogen er et stabilt holdepunkt for barnet, som befinder sig i en kaotisk tid. Opsamling I forhold til casen, ville det være oplagt at pædagogen foreslog 24-7 kontakten til Tobias’ mor. Så både Tobias og hans mor kunne få individuel rådgivning, men også familie rådgivning hvis dette havde interesse for familien. I familie rådgivningen er der også mulighed for at lillebror, farmor, mor og Tobias kan deltage. Pædagogen, Tobias har en god relation til, skal lade Tobias blive ved hende, hvis hun er hans faste holdepunkt i hverdagen. Eftersom Tobias’ far ikke er død af kræft, er det så muligt for Tobias at deltage i en af kræftens bekæmpelses sorg grupper? Efter telefonisk kontakt med sorg gruppen i Rødekro19 har jeg fundet ud af, at hvis der er plads i sorg gruppen som er alderssvarende til Tobias, så vil de selvfølgelig ikke nægte Tobias i at deltage. Men den er beregnet til børn hvis forældre er døende eller er døde af kræft, som står først i køen. Men de ville på ingen måde nægte Tobias i at deltage hvis der altså var plads i gruppen. Pædagogen kunne også undersøge om der er plads i sorg gruppen i Rødekro. Det ville være godt for Tobias at vide at han ikke er alene med alle sine følelser, og at det er okay og normalt at reagere som han gør. Dette vil jeg komme nærmere ind på i næste afsnit Reaktioner ved dødsfald. 17 Citat; Sorghandleplaner Kursus for pædagoger/lærer 19 Telefonisk kontakt med Sorggruppen for børn i Rødekro 18 9 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Del konklusion Der er som sagt ingen sorggruppe for børn i Sønderborg kommune, men 24-7 kontakten. Der er som tidligere nævnt 16 børn der har mistet en eller begge forældre i region Syddanmark i 2013. Så min opfordring, vil helt klart være at få etableret en sorggruppe for børn som har mistet en forælder. Jeg ved godt at Kræftens bekæmpelse har en sorggruppe i Rødekro. Men det er klart min opfordring at der også skal være en sorggruppe for børn som har mistet en forælder til en ulykke, selvmord, hjertekarsygdomme osv. Dyregrov mener at børn som har mistet, skal have hjælp fra fagpersoner så hurtigt som muligt20 ”tab i barndommen, som ikke bliver bearbejdet, kan påvirke personlighedsudviklingen og give grundlag for psykiske problemer senere i livet. I sådanne situationer vil man ved kriseintervention ( når kontakten etableres tidligt, efter hændelsen er indtruffet) hjælpe barnet til at bearbejde sine mange følelser og tanker og til at udtrykke og acceptere sin sorg.”21 Det vil barnet blandt andet have mulighed for i en sorg gruppe hvor der er fagpersoner tilknyttet og hvor der er et tværprofessionelt samarbejde. Reaktioner ved dødsfald Børn reagerer forskelligt når de mister en forælder. Der er ikke et skema man kan hive frem og så se hvordan barnet vil reagerer efter x antal uger, måneder eller år. Det er en proces barnet skal igennem og det er individuelt hvordan barnet takler og kommer igennem tabet af en forælder. Når et barn gennemgår en følelsesmæssig belastning som tabet af en forælder er, er der en forsvarsmekanisme der går i gang. Nogle børn reagerer ikke med voldsomme følelser og virker umiddelbart upåvirket af tabet. Det er det man kalder for en chokreaktion.22 Dette kan vække bekymring og forvirring hos den efterladte forælder fordi deres barn ikke synes at reagere på tabet af enten far eller mor. Men det er det Atle Dyregrov kalder for ”umiddelbare sorgreaktioner 20 Dyregrov, s. 139 Dyregrov, s. 140 22 Dyregrov, s. 21 21 10 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen hos børn”23 og den ses også hos voksne. Hvis barnet mister en forælder efter et længere varende sygdomsforløb, så vil chokreaktionen være mindre prægende end hvis barnet pludseligt mister en forælder. Det skyldes blandt andet at barnet formentlig er blevet informeret omkring sygdommen og at der er mulighed for at tage afsked med forælderen.24 Ifølge Atle Dyregrov er de oftest sete sorgreaktioner hos børn disse” Angst Stærke erindringer Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skyld, selvbebrejdelser og skam Skoleproblemer Fysiske gener”25 En typisk sorgreaktion hos et barn som har mistet, vil oftest være angst. Det kan være angsten for at miste den forælder der er tilbage, som barnet frygter. Det kan også være at barnet frygter og har angst for at ligge sig til at sove selv. Dette kan blandt andet skyldes de erindringer barnet har fra hændelsen omkring dødsfaldet. Barnet har måske ikke haft tid til at tænke på dødsfaldet i løbet af dagen, fordi det har været optaget af leg osv. Men når barnet bliver lagt i seng, så er der tid til at tænke over tingene, på forælderen barnet har mistet, hvordan dødsfaldet skete osv. Men hvis barnet ikke har haft tid til at bearbejde de ting det tænker på i løbet af dagen, så kan erindringer komme om aften, som uvelkomne erindringer. Barnet kan også tillægge dødsfaldet fantasi. Det betyder at barnet forestiller sig hvordan dødsfaldet skete som indre billeder, som kan forårsage søvnløshed. Nogle børn kræver at ligge sammen med forælderen, eller nægter at sove i sin deres egen seng. Simpelthen på grund af angsten for at miste igen og de ubehagelige erindringer der kan forekomme, i forbindelse med dødsfaldet26. Når et barn mister en forældre pludseligt, altså et uventet dødsfald, så er barnets fareberedskab som Dyregrov kalder det, forøget. Det vil sige at 23 Dyregrov, s. 20 Dyregrov, 2007 s. 20,21 25 Dyregrov, 2007 s. 22 26 Dyregrov, 2007 s. 24, 25,26 24 11 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen barnet hele tiden er opmærksom på, at der skal ske noget uventet. Reaktionerne barnet reagerer på, såsom lys påvirkning, høje lyde eller noget uventet i barnets omgivelser, vil få barnet til at reagerer ved at fare sammen27. Med andre ord et nervevrag.”Et sådan fareberedskab (hypersensitivitet) kan på længere sigt give hovedpine og muskelsmerter og vil næsten altid medføre tab af koncentration og problemer med hukommelsen”28 Mai-Britt Guldin nævner også i sin bog Tab og Sorg (2014) at hvis man oplever et uventet dødsfald, så kan sorgen udvikle sig til posttraumatisk stresslidelse. Fordi den psykiske stresstilstand man er i, ikke ophører efter længere tid på grund af det uventede dødsfald. Posttraumatisk stresslidelse forbinder man oftest med mennesker som har oplevet eller været ude for noget traumatisk, som krig f.eks.29 Der er mange soldater som kommer hjem efter en udsendelse i et krigsramt land, som så får konstateret posttraumatisk stresslidelse. ”(…) PTSD er en psykisk overfølsomhedsreaktion med angst og hyperarousal30, som kan medføre alvorlige indskrænkninger i livsudfoldelse og arbejdsevne (Videbech et al.,2010).”31 Det vil sige at hvis et barn mister og sorgreaktionerne viser tegn til posttraumatisk stresslidelse, så er der behov en intervention. Det kunne blandt andet være i form af en sorg gruppe og rådgivning, som nævnt i tidligere afsnit. Dermed ikke sagt at der ikke er behov for en intervention selvom barnet ikke er traumatiseret og lider af posttraumatisk stresslidelse. Det er dog vigtigt at kunne aflæse om barnet er traumatiseret eller om det er normale sorgreaktioner barnet reagerer på efter dødsfaldet.32 En intervention ville også være oplagt i skolen og skole fritids ordningen. Det kunne være én af de tiltag pædagogerne/lærerne tog for at informere resten af klassen og gruppen i skole fritids ordningen. Børn har brug for at blive informeret omkring hændelsen. Ikke kun barnet som har mistet, men også resten af børnegruppen. Samtaler med børnene både enkeltvis men også i grupper er nødvendige for at børnene kan få bearbejdet de tanker og følelser de har omkring dødsfaldet 33. I dette tilfælde Tobias’ far. Samtalerne skal foregår i trygge og støttende rammer. 27 Dyregrov, 2007 s. 24 Dyregrov, 2007 s. 24 29 Guldin, 2014 s. 121,122 30 Definition på Hyperarousal 31 Guldin, 2014 s. 122 32 Dyregrov, 2007 s.38 33 Dyregrov, 2011 s. 115,116,117 28 12 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen En metode pædagogen kunne benytte sig af, for at børnegruppen og Tobias kan bearbejde sorgen kunne blandt andet være at tegne. Men dette vil jeg komme nærmere ind på i afsnittet Pædagogiske Værktøjer. Vrede er også en normal sorgreaktion hos børn. Vreden kan komme til udtryk ved at barnet bliver udagerende, slår, sparker og ødelægger ting. Disse vredesudbrud kan skyldes forskellige grunde. En af grundene kunne være at barnet forsøger at få den efterladte forælder’ opmærksomhed. Som tidligere nævnt, kan det være svært for barnet at få bearbejdet sin sorg, hvis den efterladte forælder har rigeligt i sig selv og sin egen sorg. Denne opmærksomheds krævende adfærd vil få den efterladte forælder til at reagere. Barnet tvinger simpelthen forælderen til at få øjne op for at barnet stadigvæk eksisterer og at det også har brug for opmærksomhed, for at få sine behov dækket.34 Drenge og piger sørger ikke ens. For drengenes vedkommende er vrede og udagerende adfærd en af de sorgreaktioner som oftest ses. Drenge udtrykker i mindre grad deres sorg verbalt, men deres adfærd bliver mere voldsom. Dette kan blandt andet skyldes, at de desperat prøver på at få de triste og sørgelige tanker lidt på afstand.35 Dyregrov har lavet en undersøgelse36 som viser at drenge og piger er forskellige i deres sorgreaktioner og reagerer forskelligt på et dødsfald. Undersøgelsen er baseret en virkelig hændelse. En 13 årig dreng mister livet efter han får en rutsjebane i baghovedet og dør øjeblikkeligt. Undersøgelsen viser hvordan klassen reagerer på et pludseligt dødsfald iblandt venner/ klassekammerater. At miste en ven/veninde, kan svare til at miste et nært familie medlem i den alder, altså 13 år. Grunden til at sorgen kan være så stor, er på grund det venskab og den fortrolighed der ligger i venskabet. Drenge og piger er også forskellige på det punkt. Piger opsøger i højere grad, veninder/venner og forældre for at tale om deres følelser omkring dødsfaldet og tabet, i forhold til drengene.37”Drenge knytter deres savn til aktiviteter, og savnet føles størst, hvis vennen ikke er der i forbindelse med sportsaktiviteter eller andre ting, de plejede at lave sammen”.38 Klassen bliver stillet en række spørgsmål lige efter det uheldige dødsfald. Som Dyregrov og hans kollegaer har lavet konklusioner ud fra. En af de 34 Dyregrov, 2007 s. 30,31 Dyregrov, 2007 s. 31 36 Reactions Following the Sudden Death of a Classmate, Atle Dyregrov, Rolf Gjestad, Anne Marie Bie Wikander, Synne Vigerust 37 Dyregrov, 2011 s. 77 38 Dyregrov, 2011 s. 78,79 35 13 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen konklusioner de er kommet frem til er blandt andet ”c) Teaching and support staff needs to be aware of possible differences in the two genders regarding how they experience and react to such events and how they seek support from friends, family and others following such losses”39. Det vil sige at pigerne bliver mere følelsesmæssigt påvirket, forstået på den måde, at de har et større behov for at bearbejde deres tanker og følelser verbalt, omkring dødsfaldet end drengene har.40 Pædagoger og lærer skal altså være opmærksomme på at drenge og piger ikke reagerer ens når de sørger. Så de har mulighed for at give børnene så stor og optimal støtte som overhovedet muligt. Pigerne har øvet sig i at snakke sammen siden de har lært at tale det verbale sprog. Dermed menes der, at de allerede er rigtige gode til at snakke sammen, også i svære situationer som et dødsfald. Dialogerne pigerne har med hinanden og deres forældre, kan være en hjælp til at de får bearbejdet sorgen.41 Pigerne er også gode til at få skrevet deres følelser ned i form af dagbøger osv. Drengene derimod, har som tidligere nævnt, svære ved at have en dialog omkring de svære ting. Så derfor har Dyregrov og hans kollegaer udviklet en metode, som et hjælpemiddel til at hjælpe drengene igennem deres sorg.42 Dette kan pædagoger bruge som en vejledning til at arbejde med et barn i sorg og den er særlig god til drenge. ” Hjælp til drenge og mænd Ritualer Aktivitetsbaserede ”samtaler” - spille kort, kigge i album osv. Sætningsudfyldning, brevskrivning, andre ”bløde” metoder Skrive på pc Fortælle historier Video og musik Bruge konkret materiale Besøge vigtige steder 39 Reactions Following the Sudden Death of a Classmate, Atle Dyregrov, Rolf Gjestad, Anne Marie Bie Wikander, Synne Vigerust. S. 15 40 Dyregrov, 2007 s.69 Dyregrov, 2011 s. 77 42 Dyregrov, 2011 s. 78,79,80,81,82 41 14 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen - hændelsesstedet -gravsted Møde hjælpere ( politi, rednings- og sundhedspersonale) Strukturen i samtalen: - fakta - tanker – reaktioner - ændret siddeposition under samtalen Udvikling af andre udtryksfærdigheder - finde eget ”udtrykssprog” ”43 Drengene bliver mødt der hvor de føler sig trykke og sikre, nemlig ”på deres hjemmebane”44. Det gør de fordi at denne arbejdsmetode er aktivitetsbaseret, og derfor har de lettere ved at udtrykke deres følelser og tanker. Fordi drengene, for det første kan være i bevægelse, men også fordi at man møder drengene, til det de er gode til, og så arbejder videre derfra. Hvis man tager udgangspunkt i casen, så kunne pædagogen tage Tobias med ud og spille fodbold, fordi Tobias elsker at spille fodbold. Og imens de skyder på mål så kunne pædagogen starte en dialog. F.eks. om en sjov hændelse der er sket ved afhentnings situation i skole fritids ordningen, hvor Tobias’ far var med. Starte små fortællinger imens de hygger sig med fodbold, det ville måske få Tobias til at åbne op og gøre det lettere for ham at få udtrykt sig. Savn, længsel og tristhed er også en normal sorgreaktion. Her er det igen individuelt hvordan det kommer til udtryk hos barnet. Nogle børn er helt utrøstelige når de græder og det plejer som regel at komme i perioder. De kan også fortælle at de græder over andre ting, for ikke at gøre den efterladte forælder ked af det, over at de savner den afdøde. Et barn som har mistet en forælder kan også komme til at savne sin mor eller far utroligt meget, når de sammenligner dem selv med de andre børn som har begge deres forældre. Den glæde de ikke selv har længere, ved at have begge sine forældre. Savnet er også det som barnet forbinder med alle de hverdags ting som de gjorde sammen med den afdøde. Alt lige fra sengetids ritualer til afhentnings ritualer i skole fritids ordningen. 45 43 Dyregrov, 2011 s.81 Dyregrov, 2011 s.81 45 Dyregrov, 2007 s.26 44 15 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Børn kan også finde tryghed i ”at dvæle ved minder”46 af den afdøde. Det betyder at barnet blandt andet, kan forlange at få fortalt historier om den afdøde om og om igen. Dette er med til at formindske tabet af den afdøde. Ved at overtage den afdødes plads f.eks. sengepladsen, kan også give barnet tryghed og nærhed til den afdøde. For nogle børn er nærheden til den afdøde så stærk at deres fantasi får dem til at se den afdøde, og de har svært ved at forstå at det kun er deres fantasi der får dem til at se den afdøde, og at oplevelsen ikke er virkelig. Skoleproblemer er ikke ualmindelige når et barn mister, i dette tilfælde Tobias som mister sin far. Koncentrationsevnen vil ikke være den sammen som den var førhen, fordi at barnet kan være plaget af tankemylder. Erindringer, angst og tanker kan være nogle af de ting som fylder i skoletiden.47 Det vil sige at indlæringen ikke vil være den sammen i en periode. Dette kan gøre at barnet bliver rastløst og begynder at forstyrre i timerne. Man kan sige at barnet prøver ikke på at være på tværs eller uopdragen, men har simpelthen ikke ro i kroppen til at kunne rumme alle de store tanker og følelser til at kunne sidde stille i længere tid af gangen. Man skal ikke lade sig stoppe af en afvisning Pædagogen må ikke stoppe med at tilbyde et barn i sorg sin hjælp. Man skal ikke tage en afvisning personligt, hvis barnet ikke ønsker at tage imod den hjælp man tilbyder.48 Tværtimod skal Pædagogen blive ved med at tilbyde sin støtte og vejledning. På et tidspunkt føler barnet sig klar til at have en dialog omkring det, der fylder hos barnet og måske om hele hændelsen. Men det skal være på barnets præmisser.49 Så hvis pædagogen ikke fortsætter med at tilbyde sin hjælp, så kan barnet mistolke det, som at han eller hun er blevet glemt i sin sorg. Det kan virke voldsomt ikke at skåne et barn der lige har mistet en forælder. Tendensen til, at undlade at fortælle alle informationer, synes at være det rigtige at gøre. Men tværtimod. Barnet kan føle sig overset, udenfor og ikke involveret, selvom barnet i den grad er involveret. Pædagogen skal støtte barnet i at sætte ord på sine følelser. Store, stærke og overvældende 46 Dyregrov. 2007 s.27 Dyregrov, 2007 s.34 48 Dyregrov og Dyregrov, 2008 s. 223 49 Dyregrov og Dyregrov, 2008 s.233, 234 47 16 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen følelser, som et dødsfald medføre, kan være svære at rumme for et barn, og det kan være svært for barnet at skelne imellem følelserne. Pædagogen skal derfor hjælpe barnet med at sætte begreber på disse følelser. 50 Pædagogen skal være med til at normalisere de tanker og følelser der medfølger et tab. Barnet skal vide at det er legalt at have tanker, følelser og adfærd, der både kan være sårende, triste og utrøstelige. Hvis barnet ikke ønsker at tale om selve hændelsen, så kan det være fordi at smerten er så stor, at barnet har behov for at det skal indtages bid for bid, for bedre at kunne kapere de stærke følelser.51 Når barnet begynder at åbne op for pædagogen, er det vigtigt at pædagogens mimik er den samme som barnets, uden overdrivelser. Det er vigtigt at pædagogens toneleje er roligt og varmt og at pædagogen er lyttende og anerkender det barnet fortæller.”Traumatiserede børn vil hurtigt begynde at beskytte dig, hvis de fornemmer, at du har svært ved at tage imod, hvis de indtryk, de beskriver, vækker afsky i dig m.v. Hvis dette sker, forstår de, at du ikke kan tage imod, og de vil holde vigtig information tilbage.” 52 Pædagogen skal derfor være meget opmærksom på sin mimik og sit kropssprog. En god idé til at pædagogen bliver bevidst om sit kropssprog, er at øve sit kropssprog via Marte Meo Metoden.53 Metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Jeg vil komme nærmere ind på Marte Meo Metoden i afsnittet PædagogiskeVærktøjer. Omkring 7 års alderen Børn som endnu ikke er fyldt 7 år, er ikke så langt i deres udvikling at de kan forstå en sammenhæng imellem liv og død. Derfor tænker de ikke på døden som noget permanent og uigenkaldeligt. Men de kan derimod finde på at spørge ind til hvornår far kommer hjem igen, eller om han ikke fryser nede i jorden. Omkring 7 års alderen får børnene en bedre forståelse af døden og det døden indebærer. Nemlig at den er permanent, uigenkaldelig og den er en del af livet. Alligevel er det lidt svært for et 7 årig barn at forstå, at de også selv skal dø en dag, og at døden 50 Dyregrov, 2011 s.126 Dyregrov, 2011 s.133 52 Dyregrov, 2011 s. 138 53 Marte Meo Metoden 51 17 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen rent faktisk også kan ske for dem.54De har stadigvæk en konkret tankegang og derfor er det vigtigt at de får noget konkret de kan forholde dem til, som kan hjælpe dem igennem deres sorgarbejde. Det kan være i form af ritualer, symboler som de forbinder med den afdøde, besøge gravstedet, se på billeder af afdøde osv.55 Børn i denne alder er også bevidste om, og går meget højt op i retfærdighed. Døden er ikke en undtagelse. Børn kan komme med udsagn som ””hvor er det uretfærdigt at Peter er blevet kørt over”. Denne retfærdighedsfølelse bunder nok i en følelse af afmagt. Noget er sket, uden at jeg ville have det.”56 Hvis børn i 7 års alderen oplever noget traumatisk som et dødsfald kan være, så kan dette have en indvirkning på deres udvikling af deres følelsesregister. Det at de kan adskille og kende forskel på de forskellige følelser og have empati for andre, kan tage skade hvis de er udsat for noget traumatisk i den alder. I førskolealderen og i det første skoleår, henholdsvis 5, 6 og 7 års alderen, lærer børnene at skelne imellem de forskellige følelser og deres betydning. Denne udvikling fortsætter op igennem teenage årene og deres voksenliv, hvor den dybere mening og forståelse af de forskellige følelser går op i en højere enhed. Men hvis der er et brist undervejs i form en traumatisk hændelse i 5, 6 og 7 års alderen. Så kan dette have en indvirkning på hvordan barnet som voksen kan føle empati for andre, udtrykke deres følelser og i det hele taget have svært ved at håndterer følelser.57 Derfor skal pædagoger som er sekundære omsorgspersoner, være ekstra opmærksomme på, at et barn som er traumatiseret udvikler kompetencer til at kunne styrer og kontrollere sine følelser.58 Det kan de blandt andet gøre ved at sætte ord på de følelser som pædagogen selv viser, og som andre børn viser. Pædagogen skal sætte begreber på de forskellige følelser. F.eks. hvis Peter vælter ned fra klatretårnet, slår sig og græder. Og pædagogen og det traumatiserede barn, ser at Peter falder ned. Så skal pædagogen sætte ord på den følelse Peter viser i det øjeblik han vælter ned. Eller hvis det traumatiserede barn, selv sætter den korrekte følelse på at Peter falder ned. Så skal pædagogen bekræfte det traumatiserede barn i at det er det rigtige begreb at komme på den følelse. Pædagogen kan også sætte ord på de følelser barnet viser. ”Jeg kan se du er ked af det” kunne være en anerkende måde og tilgang til at bekræfte 54 Dyregrov, 2007 s. 15-19 Dyregrov, 2007 s. 18 56 Petersen, 2000 s. 64 57 Dyregrov, 2011 s.57 55 18 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen barnet i at det er den følelse barnet har. Hvis det vel og mærke er den følelse barnet viser og har. Barnet vil højst sandsynligt rette pædagogen hvis antagelsen er forkert. Opsamling Når man tager udgangspunkt i casen, så er det tydeligt at Tobias er i chok, da han vender tilbage i skolen og skole fritids ordningen efter nogle få dage efter faderens død. Tobias’ far døde ikke efter et længere varende sygdoms forløb. Så derfor har Tobias ikke være forberedt på dødsfaldet, og derfor er Tobias prægede af en chokreaktion. Angst er også en af de sorgreaktioner Tobias har. Det kan blandt andet være derfor at han nægter at sove i seng egen seng, af frygt for at miste sin mor. Det kan også være de erindringer der kommer om aften, når Tobias har ro, som gør at Tobias har angst for at sove selv. De forestillinger der kan komme i forbindelse med erindringerne omkring dødsfaldet og hvordan det skete kan også være angst. Det kan også være erindringerne der bliver tillagt fantasi, så Tobias får oplevelsen af at se hans far. Dette har Tobias ikke givet udtryk for. Men som Dyregrovs undersøgelse viste, har drenge generelt svære ved at sætte ord på deres følelser og tanker. Det kan også være den nærhed Tobias får til sin far, når han ligger hans forældres seng. Grunden til Tobias’ vredesudbrud overfor moren, kan skyldes at han prøver på at rive moren ud af hendes egen sorg, så hun kan tage sig af Tobias, så hans behov for opmærksomhed, og omsorg bliver dækket. Tobias’ vredesudbrud er ikke ualmindelige, hverken i skolen, skole fritids ordningen eller i hjemmet. Det kan skyldes savnet, tristhed og koncentrationsbesvær som gør at Tobias bliver udagerende. Tilknytning John Bowlby mente at tilknytningsadfærden ses i alle former for adfærd. Det betyder at en person (barn) opretholder nær kontakt til en anden person(voksen/forælder)som klare sig betydeligt bedre i livet. Personen vil opsøge tilknytningspersonen, når personen har behov for det. Det kan være når personen er ked af det, er syg, har behov for omsorg, søger trøst osv., altså differentieret 19 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen følelser. Tilknytningspersonen stiller en sikkerhed for personen i og med at personen ved at han/hun altid kan regne med at tilknytningspersonen vil være der til at reagere i forskellige situationer.59 ”… tilknytningsteori, er en måde at begrebsliggøre menneskers tilbøjelighed til at skabe stærke følelsesmæssige bånd til ganske bestemte andre mennesker og forklare de mange former for emotionel ulykke og personlighedsforstyrrelser, herunder angst, vrede, depression og emotionel frakobling, som ufrivillig separation og tab giver anledning til.”60 Man kan sige at tilknytningsteorien er baseret på den biologiske overlevelsesmekanisme.61 Den mindre stærke kobler sig på den der er stærkere. Hvis man ser det ud fra dyrenes verden og perspektiv, så er der en alfa han/hun og resten af flokken følger ham/hende. Det sammen kan man sige om barnet og forældrene. Barnet imiterer og kopiere de primære omsorgspersoner som er forældrene. Derfor har forældrene en stor rolle i forhold til barnets personligheds udvikling. 62 Forældrene lærer deres børn, ud fra deres egen reaktion og ageren i forskellige sammenhænge, hvordan man bør opføre sig. Det er både i sociale sammenhænge og i adskillelses sammenhængende. F.eks. hvis barnets forældre ikke krammer nære venner og familie medlemmer, så vil barnet højst sandsynligt heller ikke gøre det. Tværtimod vil barnet måske føle det som en akavet situation og føle sig malplaceret, hvis barnet er på besøg hos en kammerat, og det er normalt i kammeratens familie at man krammer, og barnet så får en krammer af kammeraten og hans forældre. Det vil være at overskride barnets grænser og personlige rum. Det afhænger igen af relationen til kammeraten og hans forældre. Barnet er ikke vant til den relations tilknytning, fordi det har barnet ikke lært at imitere/kopiere fra sine forældre. 63 Tilknytningsadfærd ses tydeligt i barndommen, men tilknytningsadfærden skal betragtes som at den følger en person, fra vugge til grav. Selvom man er voksen, har man stadigvæk en tilknytningsadfærd. Tilknytningsadfærden kommer særligt til syne ved voksne, når de er bange, syge eller kede af det. Ved børn omfatter tilknytningsadfærden protester hvis barnet bliver efterladt hos en fremmede eller er alene. At barnet klynger sig til forælderen eller følger efter 59 Bowlby, 1994 s.35 Bowlby, 1996 s. 135 61 Guldin, 2014 s.53 62 Guldin, 2014 s.53,54 63 Guldin, 2014 s. 53 60 20 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen forælderen. Gråd som så fremkalder omsorg idet forælderen trøster barnet, sådan fungerer kalden, på forælderen også, fordi den også fremkalder omsorg.64 Bowlby så tilknytningsadfærden som menneskets adfærdsudrustning, som han kaldte det. Det er en vigtigt del, og rummer menneskets adfærdsmønstre. Det er blandt andet menneskets adfærdsudrustning, som styre hvordan vi som mennesker takler livets udfordringer. Bowlby har delt sin tilknytnings teori op i nogle punkter. Én af punkterne hedder emotionelt engagement. ”Mange af de stærkeste emotioner opstår under dannelse, opretholdelse, afbrydelse og fornyelse af tilknytningsforhold. At danne et bånd betegnes som at forelske sig, at opretholde et bånd som at elske nogen og at miste en partner som at sørge over nogen. Trussel om tab vækker på samme måde angst, og virkeligt tab giver anledning til sorg, mens begge situationer er tilbøjelige til at skabe vrede. Uhæmmet opretholdelse af et bånd opleves som en kilde til sikkerhed og fornyelse af et bånd som en kilde til glæde. Da sådanne emotioner sædvanligvis afspejler tilstanden i en persons følelsesmæssige bånd, er emotionens psykologi og psykopatologi for en stor del de følelsesmæssige bånds psykologi og psykopatologi.”65 Når barnet uhæmmet opretholder et bånd til tilknytningspersonen, som oftest vil være en forælder, så føler barnet sikkerhed. Når barnet føler sikkerhed, så vil barnet automatisk holde op med at vise tilknytningsadfærd og i stedet begynde at udforske sin verden. Dette kaldte Bowlby for en sikker base.66 En base hvor barnet kan gå fra og til som barnet lyster, indimellem barnets udforskninger. Pædagogiske værktøjer Begrebet pædagog er ifølge pædagogisk psykologisk opslagsbog67 en ”professionel person, der beskæftiger sig med omsorg, opdragelse, dannelse…”68 Det vil sige at det er pædagogens ansvar at sørge for at et barn udvikles og trives, så socialiseringen af barnet kan lykkes. Barnets møde med 64 Bowlby, 1996 s. 137 Bowlby, 1996 s. 138 66 Bowlby, 1996 s. 140 67 Jerlang og Jerlang, 2010 s. 214 68 Jerlang og Jerlang, 2010 s. 214 65 21 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen verden er empirisk. Det vil sige at barnet mærker og oplever verden præcis som den er.69 Barnet udforsker verden og derigennem drager barnet sig nogle erfaringer. Barnet tillægger følelser til de erfaringer barnet gør sig, igennem sin udforskning og oplevelser.70 Det vil sige at når et barn mister en forælder, tillægger og forbinder barnet det empiriske møde, med nogle bestemte følelser. Barnet befinder sig i sin egen subjektive verden, som er omsluttet af den objektive verden. Men imellem de to verdner, befinder det potentielle rum sig. Det er altså et rum hvor der er mulighed for udvikling af kreativiteten. Når kreativiteten udvikles, får barnet en bedre forståelse af sig selv, (den subjektive verden) og af sin omverden (objektive verden). Når disse erfaringer kobles sammen er der sket en udvikling pga. den æstetiske læreproces, der sker undervejs. Det vil sige at barnet har fået en bedre forståelse af det der førhen var uklart. Når barnet er kreativt, får barnet bearbejdet de indtryk (det empiriske) til et udtryk. 71 Pædagogen har altså mulighed for at kunne støtte igennem kreative aktiviteter. Barnet får mulighed for at bearbejde sine tanker og følelser igennem det æstetiske udtryk, som vil være det færdige produkt barnet laver. Tegninger Tegninger kan være en af de kreative udtryksformer pædagogen kunne tilrettelægge som aktivitet for at støtte et barn i sorg. Ud fra tegninger kan man fortolke forskellige følelsesmæssige tilstande hos et barn. Symboler i en tegning, kan udadtil virke uden betydning. ”… tegningen er et symbolsk udtryk for barnets sindstilstand…”72 Men hvis et barn bliver ved med at tegne de samme symboler i en række forskellige tegninger, så er det nok fordi, at det har en betydning for barnet. Dermed er det ikke sagt at barnet tegner symbolerne bevidst. Indtil 10 års alderen vil barnet tegne hvad barnet føler og husker, så de symboler de tegner, vil i de fleste tilfælde være ubevidste.73 Man kan ud fra barnets tegninger se hvordan barnet trives. Dermed menes der, at hvis et barn er i sorg, så kan barnets tegning afspejle dette, i form af symboler. F.eks. er cirkler et symbol for at barnet ikke 69 Austing, 2013 s. 22,23 Austing, 2013 s. 23 71 Austing, 2013 s. 24,25 72 Graversen, 1992 s. 87 73 Graversen, 1992 s. 88 70 22 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen vil lukke op for omverden.74 Så hvis et barn tegner en tegning, hvor cirkler indgår i, så er barnet ikke parat til at lukke op for verden endnu. Skyer kan være et symbol for noget farligt, trusler og angst. Men det kommer an på hvor barnet vælger at placerer skyen. Hvis skyen er placeret foran en bil og ikke oppe på himlen, så tolkes det som at barnet har angst. Symboler for sorg kan blandt andet være stjerner, snevejr og regn.75 Dyregrov nævner også tegninger som et hjælpemiddel, til at barnet kan få sin sorg bearbejdet og udtrykt. Barnet kan ”rette” op på skaderne via tegningen.76 F.eks. hvis en forælder dør i en bilulykke, og barnet tegner den ødelagte bil, hvorefter barnet tegner en ny bil oveni den ødelagte bil. Marte Meo Metoden Marte Meo er en metode, hvor pædagogen og barnet er et udviklingsstøttende samspil. Pædagogen og barnet bliver filmet imens de er i et udviklingsstøttende samspil. 77 Bagefter kan pædagogerne analysere filmen og reflektere over egen praksis. Marte Meo metoden er ressource orienteret, det vil sige at man kigger på de ressourcer/styrke som barnet allerede besidder. Man fokusere altså på det barnet kan, frem for det barnet ikke kan. ”Hvad barnet/ den unge/ældre allerede mestrer, og hvad han/hun har brug for hjælp til. Hvad den voksne/hjælperen allerede gør, som er udviklingsstøttende for barnet/den unge/ældre. Hvad den voksne/hjælperen har brug for at gøre mere af, eller gøre på en bestemt måde for at hjælpe barnet/den unge/ældre videre i sin udvikling.”78 74 Graversen, 1992 s. 39 Graversen, 1992 s. 39, 42,43 76 Dyregrov, 2011 s. 127, 128 77 Marte Meo Metoden 78 Marte Meo Foreningen i Danmark 75 23 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Marte Meo betyder ”egen kraft” og det er vel også det metoden bygger på, hvis pædagogen skal have fokus på de allerede eksisterende ressourcer barnet har, for endvidere at støtte udviklingsstøtten i samspillet med barnet. I afsnittet Man skal ikke lade sig stoppe af en afvisning, nævnte jeg at pædagogen kunne blive bevidst om sit kropssprog via Marte Meo metoden. Pædagogen får et helt andet syn på sig selv og sit kropssprog, når filmen skal analyseres. Det kan godt være at pædagogen ikke har været bevidst om hvilke signaler pædagogen udsendte før. Metoden er altså også en god måde at reflektere over eget kropssprog. Hvis pædagogen sidder med sine arme overkors, så udsender pædagogen et signal om at han/hun er lukket, fordi kropsproget er lukket. Det kan godt være at det ikke har været pædagogens hensigt, men at det bare har været fordi at pædagogen sidder afslappet i den stilling. Men for barnet virker pædagogen lukket og ude af stand til at modtage. Konklusion Igennem opgaven har jeg tilegnet mig ny viden om hvordan sorg ramte børn kan reagerer og hvorfor de reagerer som de gør. Jeg kan konkludere ud fra casen, at Tobias er et sorg ramt barn, som reagerer ganske normalt ifølge Atle Dyregrovs opstilling af hvordan sorg ramte børn kan reagere. Der er ikke noget unormalt i Tobias’ reaktion. Tobias har mistet en af sine primær omsorgs personer nemlig hans far. Ifølge Bowlby’ tilknytningsteorien, så har Tobias mistet sin tilknytningsperson som kunne stille sikkerhed for ham. Man kan sige at der er sket et brud i Tobias’ adfærdsudrustning, fordi det er igennem tilknytningspersonen, at Tobias tilegnede sin tilknytningsadfærd. Den ene af Tobias’ to baser, er blevet ødelagt. Hvilket betyder at det emotionelle bånd Tobias havde til sin far er blevet vendt fra at være positivt til negativt, fordi opretholdelsen af bånd er blevet vendt til afbrydelse af bånd. Jeg kan heraf konkludere at det ligger til grund for Tobias’ vrede og angst, i forbindelse med hans fars død. For at pædagogen kan støtte Tobias bedst muligt, ville det være oplagt at tilegne sig viden omkring sorg ramte børn først og fremmest. Kræftens Bekæmpelse har kurser man kan tilmelde sig, hvor pædagogen får råd og vejledning om hvordan man kan støtte et barn som Tobias. Der er 98 % af landets folkeskoler der 24 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen har en sorg handleplan. En intervention i Tobias’ klasse, ville gavne Tobias men også hans klasse og gruppen i skole fritids ordningen. Interventionen skal holdes så hurtigt som muligt for at forebygge kompliceret sorg. Det er pædagogen og læren i Tobias’ klasse der indbyrdes har aftalt hvem der tager sig af hvilken del, ud fra den sorg handleplan, skolen og skole fritids ordningen har. Dyregrov har også lavet vejledninger til hvordan man som fagpersoner kan støtte barnet, og at man skal være opmærksom på at drenge og piger ikke sørger ens. Derfor kan jeg konkluderer at det er derfor, at Tobias ikke har haft lyst til at tale om sin far, fordi som Dyregrovs forskning viser, så har drenge svære ved at tale om et dødsfald end pigerne har. De pædagogiske tiltag som kan hjælpe Tobias igennem hans sorg kan være kreative aktiviteter. Pædagogen kan sørge for at papir og farver ligger til rådighed hele tiden, så Tobias kan tegne. Det kunne hjælpe Tobias med at bearbejde hans sorg, fordi han har mulighed for at få hans indtryk, altså dødsfaldet, lavet om til et udtryk, selve tegningen. Det er igennem den æstetiske læreproces i selve tegne processen, at Tobias får mulighed for at få sine tanker og følelser ned på papiret, så det bliver et udtryk. Tobias behøver heller ikke sætte ord på sine tanker og følelser når han tegner, de kan komme ned på papiret uden ord. Pædagogen kan ud fra Tobias’ tegninger få en idé om hvor langt han er i sin sorgproces, pga. de symboler som Tobias ubevidst præger tegningerne med. Marte Meo er også en metode pædagogen kunne benytte sig af. Pædagogen skal stille åbne spørgsmål, være bevidst om sit kropsprog, være lyttende og ikke stille spørgsmåls tegn ved det Tobias har lyst til at snakke om. Pædagogen skal støtte Tobias i at sætte ord på sine følelser, fordi det kan være svært at rumme så store stærke følelser. Dette kommer også til udtryk igennem Tobias’ vredesudbrud. Tobias vil ud med alle de tanker og følelser som er så store at han ikke kan rumme dem. Derfor ville det være oplagt, at Tobias skulle gå i en sorg gruppe. 25 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Litteraturliste Austring, Bennyé D. (2013). Fortælling hjælper børn på plads i verden. I: Mark, Kirsten (2013). Pædagogers arbejde med sprog og billeder. 1. Udgave, 1. Oplag. Akademisk Forlag Axelson, Barbro Lennéer (2011). Tab. 1. udgave, 1. oplag. København: Hans Reitzels Forlag Begrebsafklaring - hyperarousal, internet: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-ogsygdomme/oevrige-sygdomme/posttraumatisk-stresslidelse/ (hentet d. 9.1.2015) Behaviorisme, internet: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/behavi orisme (hentet d. 8.1.2015) Behaviorisme, John Bowlby, internet: http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1408 (hentet d. 6.1.2015) Bowlby, John (1979). At Knytte og bryde nære bånd. Oversat af Bjørn Nake (2000). 2. Oplag. Frederiksberg: DET lille FORLAG Bowlby, John (1988). En sikker base. Oversat af Bjørn Nak (2003). 5. Oplag. Frederiksberg: DET lille FORLAG Bugge, Kari Elisabeth og Eline Grelland Røkholt (2010). Børn og unge i sorg. 1. udgave, 1. oplag. København: Munkgaard Danmark Børn, unge og sorg, internet: http://www.bornungesorg.dk/ (hentet d. 16.12.2014) Danmarks Statistik, børn og unge(alle 0-29 årige) 2014, internet: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp (hentet d.18.12.2014) Dyregrov, Atle (2007). Sorg hos børn. 2. Udgave, 1.oplag. Dansk Psykologisk Forlag Dyregrov, Atle (2011). Børn og traumer. København K: Hans Reitzels Forlag Dyregrov, Kari og Atle Dyregrov (2008). Støtte ved dødsfald hvordan kan vi hjælpe?. 1. Udgave, 1. Oplag. Dansk Psykologisk Forlag En mur af tavshed – dokumentar med Jes Dige og teenagegruppen, internet: https://www.youtube.com/watch?v=r2KPdlqiSuw (hentet d.19.12.2014) Fredman, Glenda (2002). Samtaler om døden – at hjælpe børn og familier gennem sorg. 1. udgave, 1. oplag. København Ø: Psykologisk Forlag A/S 26 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Graversen, Karen (1992). Børns tegninger – og hvad de fortæller om barnets trivsel. Borgens Forlag Guldin, Mai-Britt (2014). Tab og sorg en grundbog for professionelle. 1. Udgave, 1. Oplag. København: Hans Reitzels Forlag Hillgaard, Lis, Lis Keiser og Lie Ravn (2006). Sorg og krise. 2. udgave, 5. oplag. København K:Hans Reitzels Forlag Jerlang, Espen og Jesper Jerlang (2010). Pædagogisk-psykologisk opslagsbog. 3. Udgave, 1. Oplag. København K: Hans Reitzels Forlag Jes Dige den første sorg gruppe/ nyt initiativ på skolerne, internet: http://krisepsy.netflexcloud.no/media/Workshop_2_-_Dige.pdf (hentet d.19.12.2014) John Bowlby tilknytningsteori, internet: http://www.abebe.org.br/wp-content/uploads/JohnBowlby-Attachment-Second-Edition-Attachment-and-Loss-Series-Vol-1-1983.pdf (hentet d. 6.1.2015) Kursus for pædagoger/lærer, internet: http://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/5/125/1385245777/kursusoplgsorggruppeledere20 14.pdf (hentet d.19.12.2014) Marte Meo Foreningen i Danmark, internet: http://martemeo.dk/index.php/metoden (hentet d. 7.1.2015) Marte Meo Metoden, internet: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade/udgivelser/fokus/2010/nr.-4-temaudredning-af-den-hjerneskaderamte-borger/marte-meo-metoden-2013-udviklingsstottenderelationer (hentet d.8.1.2015) Petersen, Asger (2000). Det utrolige mørke – om sorg og krise. 2. Udgave, 1.oplag. Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag Protektor, internet: http://www.bornungesorg.dk/om-boern-unge-og-sorg/protektor/ (hentet d.16.12.2014) Reactions Following the Sudden Death of a Classmate, internet: http://krisepsy.netflexcloud.no/media/Reactions_Following_the_Sudden_Death_of_a_Classmate. pdf ( hentet d. 5.1.2015) Retsinformation – serviceloven, internet: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215#Kap14 (hentet d. 18.12.2014) Senter for krisepsykologi, internet: http://www.krisepsyk.no/ (hentet d. 8.1.2015) 27 Bachelor Børn og Sorg Camilla Sørensen Sorg grupper, kræftens bekæmpelse, internet: http://www.cancer.dk/omsorg/sorggrupper-boernunge/sorggruppe-region-syddanmark-redigering/ (hentet d. 19.12.2014) Sorg handleplaner, internet: http://www.cancer.dk/omsorg/sorg-i-skole-og-institution/omsorghandleplaner/ (hentet d.19.12.2014) Sønderborg Kommune, internet: http://sonderborgkommune.dk/borger/24-7-raadgivning-tilboern-unge-og-foraeldre (hentet d.16.12.2014) Tegninger, internet: http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-sygdom-ifamilien/boern-tegner-og-fortaeller/ (hentet d. 16.12.2014) Telefonisk kontakt med Sorggruppen for børn i Rødekro: Telefon nummer: 30381513 Znoj, Hansjörg (2006). Kompliceret sorg. 1. udgave, 1. oplag. Dansk Psykologisk Forlag 28
© Copyright 2024