De gode historier om samarbejde mellem klubber og skoler i lyset af skolereformen. Eksempel på specialundervisning og ’skolen i klubben’ – når undervisningen er forlagt til klubben. “Vi bliver mere og mere ens, jo mere vi samarbejder” – et ligeværdigt samarbejde med forståelse for hinandens faglige kompetencer. Fritids- og ungdomsklubben Basen oplevede, at nogle elever fra Torstorp Skole hyppigt kom over i klubben, mens de egentlig skulle være i skolen, og da en lærer, som havde været på et kursus om anderledes undervisningsformer, ringede til klubben og spurgte, om de var interesserede i et samarbejde, sprang klubben straks til. Udgangspunktet for projektet er, at kombinationen af pædagoger med fokus på personlig udvikling og lærere med styr på det faglige skaber en mulighed for et alternativt skoletilbud til skoletrætte unge. Alternativklasse Klokken 9.50 møder de første børn ind på fritids- og ungdomsklubben Basen i Høje Taastrup. Deres undervisning på Torstorp Skole er allerede startet, og resten af deres klasse er samlet til den almindelige undervisning på skolen. Som en del af samarbejdet mellem Basen og Torstorp Skole har drengene fået tilbudt at være med i Alternativklassen, som har til hensigt at samle op på de børn i 6.-9. klasse, som af den ene eller anden grund holder sig væk fra den normale undervisning i skolen. Alternativklassen er et alternativt skoletilbud, som i følge pædagogen Maiken handler om at give de unge et pusterum og nogle redskaber, der hjælper dem til at komme tilbage i deres klasse på Torstorp Skole. “Børnene har forskellige forudsætninger for at være i Alternativklassen. For nogle handler det om at være skoletræt, og for andre handler det om personlige problemer, der blokerer for, at man “Det er ikke så stressende at være her overhovedet kan komme i skole eller være klar til som det er i skolen. I skolen stresser læreren med en masse spørgsmål - her at modtage undervisning.” får man tingene forklaret stille og roEller som en dreng i 8. klasse udtrykker det: “Jeg ligt”. kunne ikke overskue at være i skolen – så ville jeg hellere hænge ud i City2 (det lokale indkøbsDreng fra 8. klasse center, red.)”. Hovedformålet med Alternativklassen er, at børnene får nogle redskaber og kompetencer, så de kan indgå i den normale skolegang igen sammen med den klasse, de kommer fra. Denne torsdag er der to drenge i Alternativklassen, og mens den ene dreng sidder i en af klubbens sofaer og læser i sin frilæsningsbog, tager pædagogen og læreren en samtale med den anden dreng med henblik på at lave en plan for, hvordan han kan komme tilbage til Torstorp Skole og følge den normale undervisning sammen med sin klasse, som han har været væk fra i flere måneder. Til samtalen bliver de enige med drengen om, at han er med i klassens matematiktimer, og de har aftalt med drengens matematiklærer, at han starter med at være med ‘på en lytter’ i den første tid. Drengens mor fortæller, at Alternativklassen har virket som inspiration og motivator for, at drengen nu har mod på og lyst til at tage sin skolegang mere seriøst. “Min søn er kommet så meget videre gennem det her projekt. Han er blevet livsglad igen, fået lyst til skolen og fået viljen til at tage en uddannelse.” Og det er netop dét, der er Alternativklassens formål: at give de unge et pusterum og nogle redskaber til at vende tilbage til den klasse, de kommer fra. Fokus på det personlige i et uformelt rum Alternativklassen er et alternativt skoletilbud for unge i 6.-9. klasse fra Torstorp Skole, hvor fokus på det pædagogiske arbejde med de unge overskygger det faglige for en periode. “Hvis man har nogle store personlige problemer, kan det være svært overhovedet at lære noget fagligt,” som læreren Mikkel, som er tilknyttet Alternativklassen, udtrykker det. Når en elev starter i Alternativklassen, bruges der god tid på at skabe tillid og på at lære den unge godt at kende. Det er vigtigt for at finde ind til den unges egentlige problemer og for at lægge en realistisk plan for at nå det mål, som den unge sætter sig i samarbejde med Alternativklassens lærer og pædagog. Den unges egen fortælling og livshistorie danner grundlaget for det pædagogiske arbejde med den enkelte elev og dennes personlige problemer. En pige fra 7. klasse peger på muligheden for at kunne vende personlige problemer med en voksen som en betydelig del af Alternativklassen: “Hernede kan man snakke med pædagogen om personlige ting og problemer, som man måske ikke kan få sagt til sine forældre eller sin lærer.” Læring i Alternativklassen foregår i et uformelt forum og udspringer ofte af ganske almindelige samtaler med de unge eller i forlængelse af forskellige aktiviteter, som når drengene en gang om ugen tager i fitnesscenter sammen med læreren, eller når der for eksempel opstår mulighed for at snakke om samfunds-opbygning (samfundsfag) under et besøg på Christiania. I Alternativklassen handler læring i første omgang om meget andet end det rent faglige, og Karin, som er leder i Basen, begrunder dette med, at “det jo ikke hjælper noget, at vi herovre laver det samme, som de laver ovre på skolen.” “Læreren kan lære os en masse, mens pædagogen kan – hvordan skal jeg sige det – noget andet. Pædagogen kan mere noget fysisk og psykisk, hvis man kan sige det sådan.” Dreng fra 8. klasse I det uformelle forum åbner de almindelige samtaler med de unge for masser af muligheder for læring. For eksempel da en pædagog sidst på dagen snakker med en dreng fra Alternativklassen om, hvordan rockere i Danmark financierer deres organisation. Det skaber en mulighed for at hjælpe drengen med at reflektere over, blandt andet hvordan samfundet er bygget op. Mere traditionel undervisning kan i perioder også være nødvendig, som for eksempel når en gruppe elever skal op til en prøve i skolen og har brug for noget ekstra undervisning og hjælp op til prøven. Hovedfokus ligger på den unges personlige udvikling og de pædagogiske målsætninger – det betyder dog ikke, at det faglige glemmes og lægges til siden. Lærerne i Alternativklassen har de unges faglige niveau i baghovedet og ved, hvilket niveau de bør ligge på i forhold til resten af deres klasse. “Jeg ville ønske, at det aldrig sluttede” Når eleverne bliver spurgt om, hvad Alternativklassen betyder for dem, er der stor enighed om, at det betyder meget for dem at have et sted at komme, når problemerne er steget dem over hovedet. En dreng fra 8. klasse siger således: “Det var ikke fedt at skulle starte her, men når man er her, så er det bare fedt. Det er ikke så stres“Det handler om, at tage sig af nogle af de sende at være her, som det er i skolen. I børn fra Torstorp Skole, som har ekskluderet skolen stresser læreren med en masse sig selv og har en adfærd, som ikke passer ind i skolen – det kan både være, hvis man er skospørgsmål – her får man tingene forklaletræt, eller hvis man har nogle personlige proret stille og roligt.” blemer, som gør at man ikke er parat til at Og en anden dreng fra 9. klasse, som for modtage faglig læring. Vi giver dem et pustekort tid siden kom ud af Alternativklassen rum og nogle redskaber til at kunne komme tilfor at følge sin klasse på skolen, siger: bage til den klasse de kommer fra”. “Jeg ville ønske, at det aldrig sluttede.” Samtidig fortalte han, at AlternativklasMaiken, pædagog i Basen sen havde hjulpet ham til at komme igennem sin skolegang. “Vi bliver mere og mere ens, jo mere vi samarbejder” Samarbejdet mellem pædagogen og læreren i Alternativklassen er vigtig, da læreren ved noget om, hvilket fagligt niveau den unge skal være på, mens “pædagogen er rigtig god til at spotte nogle ting, som jeg måske ikke får spottet,” som læreren Mikkel siger, “omvendt kan jeg så hive nogle faglige ting op af værktøjskassen.” Både Mikkel og Maiken, som er henholdsvis lærer og pædagog i Alternativklassen, peger på det ligeværdige samarbejde som værende det vigtigste i samarbejdet. Mikkel forklarer uddybende, at de år, han har været i Alternativklassen, har givet ham en større forståelse for pædagogers arbejde, og at han oplever, at pædagogerne har fået en større forståelse af, hvad det er at være lærer – som følge af folkeskolereformen og “Jeg er lærer, men nu går jeg altså ind og pædagogernes gang på skolen. tager min store pædagogkasket på - som “Det er vigtigt for samarbejdet, at man forlærer. Vi bliver jo mere og mere ens, jo står hinandens fag,” siger han og fortæller, mere vi samarbejder”. at det for ham ligger meget naturligt at arbejde ud fra pædagogiske målsætninger og Mikkel, lærer i Alternativklassen ikke kun med et fagligt sigte. Samarbejdet om Alternativklassen har eksisteret siden 2002, og Basens leder, Karin, har været med lige fra start. Hun forklarer, at samarbejdet fra start har fungeret rigtig godt. Dette skyldes hovedsageligt, at skoleledelsen og klubledelsen har et godt samarbejde, og at der er lagt nogle klare aftaler. Yderligere peger hun på, at skole og klub arbejder mod det samme mål.