Familieterapien om bord på Noas ark
Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation 4 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM OKTOBER 2015 8 Om at skrive historier i narrativ terapi 2. halvdel af Marcela Polancos artikel om Gentænkning af Narrativ terapi 16 36 Mænd anno 2015 Familieterapien om bord på Noas ark Hvordan fædres efterfødselsreaktioner kan forstås gennem feministiske forgreninger og diskursive kræfter danskstok.dk Hvad sker der med mænd, når de bliver fædre? 24 Relationel etik i terapeutisk praksis Ved at søge efter relationelle etiske praksisser kan terapeuter bidrage betydeligt til kulturens fremtidige trivsel Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation [email protected] LOKALE KONTAKTPERSONER Susan Harnow Nordjylland BESTYRELSEN (formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg 40 23 60 14 [email protected] Dorte Nikolajsen (kasserer – indmeldelse og kontingent) 61 36 41 01 [email protected] Eva Glück Cadan 24 76 62 53 [email protected] Pia Harboe Andersen 97 98 13 94 [email protected] Signe Bergman Johansen 41 11 81 88 [email protected] Lisa Romlund 41 18 21 00 [email protected] Jørgen MalmkjærMørch 30 31 11 02 [email protected] SUPPLEANTER: Klavs Lindequist 28 43 03 67 [email protected] Pia Harboe Andersen 97 98 13 94 [email protected] Kirsten Bakholm 30 52 74 40 [email protected] Vestjylland Mette Westergaard 21 68 69 76 mette_west@hotmail MEDLEMSKAB OG PRISER Personligt medlemskab 650,Institutionsmedlemskab 1.500,Studerende 350,- Sambo 300,(oplys sambos navn) Lilli Kristensen 23 30 63 18 lilli.kristensen@ holstebro.dk Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Østjylland Kontingentet indbetales på: Pia Harboe Andersen 97 98 13 94 [email protected] Sydjylland Dorthe Beck Frederiksen 50 48 47 11 [email protected] Fyn Louise Højvang Westergaard 61 33 05 03 [email protected] Reg.nr.: 1199 Kontonr.: 0004568826 v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling. SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Ansvarshavende redaktør: Susan Harnow Bladudvalg: Susan Harnow, Klavs Lindequist Materiale sendes til: [email protected] Materiale sendes som vedhæftet fil på e-mail. Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: 1/2 side: 1/4 side: 1/8 side: Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: www.danskstok.dk Webmaster: Jørgen Malmkjær-Mørch [email protected] Deadline for næste nummer: København 1. december 2015 Sydsjælland Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Helge Thomsen 21 17 57 71 [email protected] Susanne Johansen 23 45 97 84 [email protected] Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen 56 49 65 62 [email protected] Oplag: 500 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Grafisk design og layout: Appetizer.dk · Simon Johnsen Tryk: CS Grafisk ISBN 1600-2954 2 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM 4.500 kr. 2.250 kr. 1.125 kr. 500 kr. INDHOLD 36 16 Familieterapien om bord på Noas ark Mænd anno 2015 I HVERT NUMMER BØGER ARTIKLER 4Leder 6 8 Så nærmer vi os årsmøde 2015 5 Nyt fra bestyrelsen Bøger til inspiration 22Bogstafetten I morgen var jeg altid en løve 43Lokalt København Sydsjælland Østjylland 47Kursuskalender Medlemmers kurser og arrangementer Om at skrive historier i narrativ terapi 2. halvdel af Marcela Polancos artikel om Gentænkning af Narrativ terapi 16 Mænd anno 2015 FORENINGEN Hvad sker der med mænd, når de bliver fædre? 24 Relationel etik i 21 STOK indkalder til generalforsamling 2015 35 STOK’s Workshop 2016 Paolo Bertrando 42Mindeord Judith Klitgaard 48 STOKs årsmøde 2015 Mænd, børn og kvinder – ved tidens rand 2015 terapeutisk praksis Ved at søge efter relationelle etiske praksisser kan terapeuter bidrage betydeligt til kulturens fremtidige trivsel 36 Familieterapien om bord på Noas ark Hvordan fædres efterfødselsreaktioner kan forstås gennem feministiske forgreninger og diskursive kræfter 3 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM LEDER Susan Harnow Formand for STOK SÅ NÆRMER VI OS ÅRSMØDE 2015 ÅRSMØDETS TEMA om Mænd, børn og kvinder – ved tidens rand 2015 – og de tre undertitler: • Familieterapeutens position i mødet de 37 mulige familietyper • Kønnenes diskurser og magt • Barnets position i den genforhandlede familie har vakt genklang mange steder. Bladet afspejler denne gang de store kapaciteter, som det i år er lykkedes at få til at tale om disse temaer. Kenneth Gergen er jo allerede en kendt herre i Danmark. Dels er adskillige af hans bøger oversat til dansk, dels har han holdt oplæg her i landet mange gange. Stadig er han dog aktuel og i bevægelse, og vi er umådelig stolte over, at han vil oplæg på årsmødet. Kenneth Gergen vælger i sit oplæg blandt andet at sætte fokus på etikken i relationen mellem klient og behandler, og udfordrer os til overvejelser omkring vores fokus på empatisk lytning contra forpligtelsen til også til at tage stilling til levede værdier. Marcela Polanco er en nyere stemme på vores breddegrader. Hun stammer selv oprindelig fra Columbia men er nu bosat i USA. Hun udfordrer 4 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM i sit oplæg dels måden at forstå og praktisere den narrative teori på, men har også videreudviklet arbejdet omkring to-sprogethed, og forsøger at finde nye forståelser ved at udforske værdier og følelser knyttet til ordene i det oprindelige sprog. Kenneth Reinicke, vores 3 hovedoplægsholder, er allerede kendt fra mange artikler og kronikker om sine betragtninger omkring køn og kønnenes udvikling og muligheder. Reinicke sætter i sit oplæg blandt fokus på de til stadighed iboende Bladet afspejler denne gang de store kapaciteter, som det i år er lykkedes at få til at tale om disse temaer fordomme og forventninger, som stadig styrer kønnenes muligheder. Udover disse teoretiske opvarmnings artikler har vi også været heldige at modtage en praksisartikel om arbejdet med fædre, og deres vanskeligheder ved blandt at skulle skabe sig en ny far rolle og identitet og balancere i de maskuline og feminine værdier. Endelig har vi for første gang i den tid, jeg har været redaktør, modtaget henvendelser om praksisartikler, således at to praksisartikler må stå over og blive bragt i næste blad. Dermed er blad 1, 2016 allerede i sin vorden. Det er jo sådant noget, der kan gøre en til tider lidt presset redaktør mild og god. Så betalte vedholdenheden sig alligevel! En særlig tak til det nye medlem af bladudvalget Klavs Lindequist, som med stor entusiasme har kastet sig over oversættelses opgaver, som betyder at vi nu i langt højere grad kan bringe artikler fra det store udvalg som endnu ikke er blevet oversat til dansk. Det er fantastisk Klavs! Tak for din ildhu og flid. Vi ses til årsmødet! Susan Harnow NYT FRA BESTYRELSEN NYT FRA BESTYRELSEN Kontingent opkrævning Vi har varslet det længe: Nu flytter vi kontingentopkrævningen fra januar til november. Det har længe været sådan, at rabatten for medlemsdeltagelse i både årsmøde og kurser har svaret til et års kontingent. Vi har gerne villet have, at der var tydelig økonomisk fordel ved at være medlem af STOK. Imidlertid betyder det, at nytilkomne deltagere i årsmødet først betaler fuld pris og får jo så et medlemskab med i købet. Vi er selvfølgelig glade for, at de har fået øje på foreningen og vil gerne have dem til at blive. De forstår så ofte ikke, at de får en opkrævning igen i januar. Det betyder at de dropper ud for så måske at vende tilbage til næste årsmøde. Dette har vi længe gerne ville ændre på, og det gør vi nu. I vil derfor inden længe modtage den årlige kontingentopkrævning, og denne gang altså i november med henblik på at holde de nytilkomne medlemmer af STOK indenfor i varmen, og at vi på denne måde får et mere stabilt medlemstal. For jer gamle medlemmer betyder det blot, at I én gang skal betale kontingent på et andet tidspunkt end I plejer. Fremover vil november være fast indbetalingsmåned. Ved denne nye procedurer bliver det indeværende kontingent år altså 2 måneder kortere – derfor kompensere vi nuværende medlemmer med 100 kr, så opkrævningen denne gang vil lyde på 550 kr. Vi håber, at I faste medlemmer lever med denne forskydning. Lokal grupper De lokale grupper og de lokale kontaktpersoner er en vigtig krumtap i foreningens arbejde, og komplementere bestyrelsens arbejde med viden om, hvad optager medlemmer, og de hjælper med at omsætter årsmøde temaer ud til lokal praksis. Det er imidlertid også en erfaring, at det er hårdt og til tider ensomt arbejde. Vi har netop fået besked om, at Kirsten Bakholm, som er kontaktperson i Nordjylland trækker sig, og at endnu ingen har tilbudt at tage over. Det er vigtigt at påpege, at STOK er lige præcis den forening, vi gør den til. Vi skaber altså med andre ord foreningen mens vi er i den, og det betyder, at alle må bidrage til det. Jeg vil sige tak for indsatsen til Kirsten og kraftigt opfordre til, at andre af de tidligere deltagere i lokalarrangementerne i Nordjylland nu kvittere ved at give dette område en håndstrækning. Disse fine arrangementer skaber ikke sig selv. En erfaring fra andre grupper er, at det letter gevaldigt på motivation og fastholdelse at være mere en én kontaktperson. Flere steder er de 2 eller 3 om opgaven – det hjælper på arbejdsglæden. 5 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Kommunikation skaber din organisation I KOMMUNIKATION skaber din organisation demonstrerer forfatteren med en narrativ tilgang til kommunikation, hvordan organisationer skabes gennem interaktioner mellem ledere og medarbejdere og mellem organisation og omverden. Historier hjælper os med at skabe mening og er derfor vigtige både som organisationsudviklingsværktøj og positioneringsværktøj. Når man forstår historiers formende magt, bliver 6 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM de en kilde til både forståelse og udvikling. Bogen giver indsigt i arbejdet med identitet, vision og værdier, kultur, narrativ organisationsudvikling, intern kommunikation, kommunikationspolitikker, måling af kommunikation, employer branding og autokommunikation. 2. udgaven lægger mere vægt på de praktiske værktøjer i forhold til arbejdet med kultur, kommunikationspolitikker og måling af kommunikation. Bogen er også blevet suppleret med to nye kapitler om hhv. coordinated management of meaning, som er et supplement til den narrative tilgang, og om forandringskommunikation, da det er et emne, der fylder meget i de fleste organisationer. De fleste kapitler i bogen er i øvrigt blevet uddybet på baggrund af forfatterens undervisningserfaringer med den første udgave samt input fra studerende. Fredriks verden FREDERIK KUNNE være et hvilket som helst barn, der har svært ved at acceptere de sociale spilleregler. Det er fristende at diagnosticere et problem, når man har med en Frederik at gøre. Det er hjemmets fejl, det er pædagogens, institutionens, lidelsens. Skylden skal placeres, så man kan komme videre. Men det hjælper sjældent verdens Frederikker at skematisere dem, at veje og måle dem og handle ud fra det. Gennem en håndfuld forskellige fortællinger af den samme grundhistorie viser Gunnar Surland, hvor mange vinkler der er på en sag, og hvor mange faktorer der spiller ind, når det gælder børns trivsel. I stedet for at stemple og stigmatisere dem ud fra deres problematiserede personligheder bør vi som samfund debattere, hvordan vi kan give dem de bedste vilkår. Vi skal huske ikke at fokusere på problemet, men på barnet. BØGER TIL INSPIRATION Fra metateori til kommunikation DE TEORETISKE tilgange viser, hvor forskelligt analyser kan gribes an, og at refleksion på et metateoretisk niveau bidrager både til analyserne og til diskussion af resultaterne. Bogen indeholder udvalgte teorier og begreber fra teoretikere som Pierre Bourdieu, Jürgen Habermas og Niklas Luhmann og fra teoretiske retninger som dialogisk kommunikation, praksisteori, aktionsforskning, feministisk teori m.fl. - hele tiden holdt op imod og anvendt i forhold til kommuniGUNNAR SURLAND er født i 1953. Han tilbragte det meste af sin barndom og ungdom på døgninstitutioner. Har gennem voksenlivet arbejdet med pædagogik. Han har været leder af daginstitutioner, været beboerrådgiver, leder af PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), pædagogisk konsulent m.v. Alt sammen ud fra devisen om, at det hele tiden kan gøres bedre for børnene og deres familier. kation og medievidenskab. Kommunikationsvidenskabelige studier kan med fordel trække på sociologiske og metateoretiske perspektiver. Det afgørende er ikke, hvilken teori der er i spil, men at der er teori i spil – heller ikke hvilken empiri der arbejdes med, men at der er empiri med i analysen. Bogen viser, hvor vigtig en indflydelse de teoretisk bårne analyser har på analysens resultat, og hvordan teorien bidrager til at lade empirien fremstå i nyt lys. Det får du ud af at læse bogen: En fornemmelse af, at der er mange teoretiske muligheder for at berige kommunikative analyser, og at metateoretiske valg har betydning for analysernes udfald. 7 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM 2. HALVDEL AF MARCELA POLANCOS ARTIKEL OM GENTÆNKNING AF NARRATIV TERAPI Om at skrive HISTORIER i narrativ terapi AF MARCELA POLANCO Nova Southeastern University O V E R S Æ T T E L S E : 8 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM K L A V S L I N D E Q U I S T GENTÆNKNING FOR DET MESTE, når jeg har haft muligheden for deltage i terapiuddannelser, hvor videoer af Michael White og David Epston er blevet vist, beskriver tilhørerne White og Epstons arbejde som dybtfølt og ”magisk”. Deres arbejde er så anderledes, at det næsten synes at være uopnåeligt. Jeg husker, at David Epston engang svarede på en kommentar af denne art fra en kvinde blandt tilhørerne ved en af hans workshops, denne gang i Bogota, Columbia i 2008. Han svarede ved at gøre klart, at de ”magiske tricks” snarere var et resultat af ”hårdt arbejde”. Jeg er nået frem til, at det udsyn som magisk realisme og tosprogethed så at sige tilbyder, er et ”indsider indblik ” i Michael og Davids hårde arbejde, og det, som jeg kigger på her, som ligner den magiske realisme er den ”poetiske resonans”. Magisk realisme og tosprogethed hjælper os narrative terapeuter til at gentænke vores praksis. Disse sproglige og litterære genrer tilbyder en teoretisk forståelse, som hjælper os til at tage et dybere kig på det, som stammer fra Michaels ’magiske’ hårde arbejde og fortsætter med at være Davids poetiske hårde arbejde. Mit ”insider indblik” begyndte, da jeg oversatte nogle af Michael og Davids tekster til spansk. Jeg stod ansigt til ansigt med deres veltalenhed og deres excentricitet i ord og poesi. Deres skrifter havde en velkendt lighed med Garcia Marquez romaner. Den poetiske værdi af deres arbejde overskygger fortællingerne om folks levede begivenheder. Det var noget, der lå ud over den simple (og temmelig komplekse) intellektuelle proces, det er at fortælle historier. Måden, de formede spørgsmålene på, havde indflydelse på, hvordan erfaringer dannedes, begyndende med tilsyneladende simple minder. Helt nye realiteter blev skabt og genskabt i selve samtalen ved at låne betydningsfulde personer og usædvanlige og unikke hændelser fra folks historier og ved at invitere fremmede vidner, som ville tilbyde deres Magisk realisme og tosprogethed hjælper os narrative terapeuter til at gentænke vores praksis anerkendelse (White & Epston, 1990, White, 2007). For en distraheret læser kunne disse realiteter være blevet læst som repræsentationer af levede realiteter. Som deres oversætter fra en ”insiders indblik”, begyndte jeg at forstå at realiteterne blev dannet og erfaret på ny. Disse [realiteterne (red.)] hørte til samtalen og ikke til kendskabet til fortiden. De levede erfaringer blev ikke fortalt, men helt genoplevet inden for de nye syn på verden. Dette blev tydeligere for mig gennem en personlig og akademisk øvelse, hvor jeg oversatte en af Michaels fortællinger i hans ” Kort over Narrative Landskaber”. Det var historien om Thomas. Thomas havde ikke mange minder fra sine tidlige år, undtagen fra moderens selvmord, da han var 7 år gammel. Fra samtalerne havde han tilsyneladende simple minder. Thomas huskede, at han gik med sin mor, da de gik forbi en død hund, som var blevet ramt af en bil. Hans mor kommenterede: ” Børnene her i kvarteret har set nok af grimme ting allerede.” (p.156). 9 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Fra denne hændelse, spørgsmål for spørgsmål, omhyggeligt formede, og ved at have inviteret vidner (outsider witnesses) kom en ny robust, fuldt udbygget, bæredygtig fortælling om det opmuntrende og kærlige forhold mellem Thomas og hans mor til live: ” Det var under disse samtaler Thomas pludselig blev opmærksom på nogle nye muligheder, der aftegnede sig på hans livs horisont, og over en periode begyndte han at udforske disse muligheder (p.171). Michael og Davids ordforråd formåede meget levende, ligesom i Garcia Marquez romaner, at overføre fornemmelser, indtryk eller verdenssyn. Jeg blev taget med ind i deres samtaler og følte, at hvis jeg var nødt til at flytte min arm, ville jeg røre deres arme ganske let. Jeg var ikke bare i gang med at læse og oversætte deres arbejde. Jeg blev ført ind i det. Det var meget ligesom, da jeg læste Garcia Marquezs ”100 Thomas pludselig blev opmærksom på nogle nye muligheder års ensomhed”. Jeg bliver ført ind i ”Macondo” et fantastisk sted, som han skabte så realistisk, at det faktisk blev til det Columbia, som jeg kender og husker fra diaspora. En af mange fortællinger om Davids arbejde(2004) kunne også illustrere, det jeg betragter som hans kunst, at skabe fortællinger ud fra menneskers liv. Dette er en fortælling om hans arbejde med Sasha og hendes mor Marie. Sascha oplevede ekstrem frygt for at sove alene om natten. Under deres samtaler inviterede David Maries kendskab til ”transfusion af mod” ind. Efter hans invitation var blevet accepteret, gik han videre til transfusion uden en nål. David begyndte med at spørge om den gang, Marie var kommet over en frygt, som hun havde. Han bad hende om at fremkalde denne hændelse i hukommelsen ”så modet kom frem i hendes krop. Derpå overføre den på den hvilken som helst måde, hun ønskede det, via sin hånd Sascha oplevede ekstrem frygt for at sove alene om natten. Under deres samtaler inviterede David Maries kendskab til ”transfusion af mod” ind. 10 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM til sin kære datters hånd.” David skrev: Maries bryst syntes at svulme, mens hun kaldte på, hvad jeg tænkte var hendes ”mod”, og det begyndte på en eller anden måde at løbe ned gennem hendes arm til hendes hånd og så videre til Sashas ventende højre hånd. Jeg vente mig mod Sasha og spurgte: ”Kan du allerede mærke det?” Efter et par sekunder meddelte hun, at det kunne hun. Jeg spurgte: ” Er det varmt og rart? Eller koldt og isnende?” Hun syntes det første. Vi fulgte det så rundt i hendes krop og det bevægede sig op ad hendes arm, ned i hendes hjerte, og til slut ved tyngdekraftens hjælp, nåede det enderne af hendes tæer...” Denne fortælling fanger ikke bare den ubegrænsethed, som får form af Davids brug af sprog, sådan som det sker i den magiske realisme. Den strækker realismen ud til at stille muligheder til rådighed, så mødres mod med en transfusion uden nåle kan overføres til døtre. Ved at benytte det magisk realistiske sprog åbnes der for udviklingen af de ekstraordinære, bæredygtige dybfølte fortællinger om menneskers liv, når ”man søger at se det fra deres sinds øje” (Epston, Personlig kommunikation, 31. maj 2007). Det får narrative terapeuter til ” at betragte sig selv som fredløse i ”grænselandene” mellem sprog... hvor man ikke hænger så meget ved konventionelle regler og regulativer, som man gør i ”moderlandene” (Epston, GENTÆNKNING Kommentaren antyder også, at forståelsen af at de narrative praksisser har indflydelse på frembringelsen af modfortællingen til den dominerende historie Personlig kommunikation, 12. november 2007). Derudover giver den magiske realismes form mulighed for, at hybride historier kan opstå i den narrative praksis. Jeg syntes, at konceptet hydrid var meget brugbart til at give svar på en ikke ualmindelig kommentar om, at den narrative praksis har indflydelse på, hvordan den dominerende fortælling forandrer sig i en position af underkastelse i forhold til mod-fortællingen og vice versa. Denne kommentar kritiserer den narrative terapi for, ikke at komme ud over magtforskellene i dette ulige forhold. Kommentaren antyder også, at forståelsen af at de narrative praksisser har indflydelse på frembringelsen af modfortællingen til den dominerende historie, og at praksissen gør dem til nye enkeltfortællinger. Hvis man forstår forholdet mellem fortællingen og modfortællingen som en hybrid, må den enes autoritet over den anden underlægges en grundig undersøgelse. Hvis man har to konfliktende stykker viden, bliver den velkendte enes storhed over den anden gjort mindre absolut. Deres uligheder bliver midlertidig vendt op og ned, når de bliver sammenstillet, så de kan åbne for afvisning og oprør (White 2002), og de bevarer deres indbyrdes forbundethed, hvorfra der genskabes fortællinger. Begrebet dominans mister fokus, da både den dominerende og den underkuede historie kommer fra to radikalt forskellige perspektiver på en gang. En ung kvindes beretning om anoreksi og anti-anoreksi i Maisels (2004) og andres skrifter illustrerer dette. For mig handler det at have en anti-anorektisk livsstil om at leve et liv, der i højere grad stemmer overens med mine egne værdier, overbevisninger og drømme end dem, som anoreksi står for. Det handler om aktivt at vælge mellem det liv, som anoreksi Vi fulgte det så rundt i hendes krop og det bevægede sig op ad hendes arm vil have mig til at leve og det liv, jeg selv forestiller mig. Det handler om at tage de anti-anorektiske udfordringer og risici, så snart det er muligt og acceptere midlertidige ”nederlag” når det ikke er muligt (og som det vigtigste - ikke at lade ”nederlaget” stoppe mig fra at stille mig op til udfordringen på et senere tidspunkt.) (p. 164) Kendskabet til anti-anoreksi, i dette eksempel, har relationen mellem de to sæt historier implicit. Det er ligesom at gøre historier tosprogede inden for et sprog (Polanco & Epston, 2009). Hver fortælling, anoreksi og anti-anoreksi, vil blive anset for at være to forskellige ”sprog” indeholdt i et sprog (eller meta-sprog) med hver deres ordforråd. Som en tosproget, er det så muligt at skifte fra et sprog til et andet og gå i dialog med hinanden, så de kan forny sig ud over den originale mono/ensprogede fortælling om dominans? Ligesom ved tosprogethed undermineres de enestående 11 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM kvaliteter ved fortællinger om dominans og underkastelse, når man går ind til en leg med sprog og begrebet hybriditet, for at give rum til genopfriskede og fornyede erfaringer kan blomstre, som er mere i overensstemmelse med menneskers fortrukne verdenssyn. Begrebet om hybriditet udvider forståelsen af eksternaliserende samtaler. (Epston, 2008; Freedman & Combs, 1996; Maisel, et. al. 2004; Morgan, 2000; White, 2007; White & Epston, 1990). Når man introducerer et sprogligt skift (Freedman and Combs, 2006), hvor problemet bliver placeret i en social og kulturel kontekst (i stedet for i konteksten af en persons følelse af identitet), og afslører dens kamuflerede diskursive begrænsninger, åbner et mellemrum sig mellem personen og det socialt konstruerede problem sig. Både personen og problemets identitet genskabes. De begynder at få deres egne ordforråd, politikker og praksisser, når de krydser gennem mellemrummet. Som personalerådgiver på ”Student Counseling Center” på ”Nova Southeastern University” har jeg forsøgt at lægge denne form for at historiegørelse ind i min narrative terapis praksis. Jeg er mere villig til at lege med ord og være omhyggelig opmærksom på menneskers vokabularier. Dette har resulteret i en udmøntning af nye vokabularier, mens vi arbejder med råmaterialet fra deres liv. Her er nogle af de ord vi har 12 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Jeg spurgte om Tatianas definition på ”elsker (love)” og hun svarede at det var et ”tomt” ord for hende opfundet: Mountain-Dew-lignende-erfaringer; Julemanden-er-ikke-en-rigtigt-formfor-sorg; egoistisk-mundfrygt; omsorgsfuldt-sind-kærlighed; Hvid-ris-agtig-partner; gulris-med-bønner-agtig-partner; hjertets sprog; hjernens sprog; intet-navn-forhold; Rå-mad-relationel-tilgang; Tredje-verdenskrigs-agtig-overlevelse; Undergrundsbane-relationel-tilgang; oplyst affære; føler-person; eller slutning-a-la-Sopranos. De følgende to fortællinger illustrerer hvordan, jeg har indarbejdet disse ideer i mine narrative samtaler, mere detaljeret. Det er vigtigt at vide, at dette er et arbejde under udvikling. Tatiana 1 Jeg mødte en kvinde, Tatiana, som kom til ”Student Counseling Center” på” Nova Southeastern University”, hvor jeg arbejder. Hun kom på grund af nogle ”forholdsproblemer”. Tatiana er en kvinde fra et latinamerikansk land, som emigrerede til USA mens hun var teenager. Hun beskrev sig selv som ”flydende” på både engelsk og spansk. Men hun identificerede spansk, som det sprog hun kunne ”føle” på. Tatiana og jeg havde en samtale på engelsk om ”elsker (love)”. Tatiana fortalte mig, at selvom hendes nuværende partner, en nordamerikansk mand, som hun havde mødt et 1 par måneder før vores møde, brugte ordet ”elsker (love)” til at udtrykke sine følelser for hende, kunne hun ikke bruge ordet. Jeg spurgte om Tatianas definition på ”elsker (love)” og hun svarede at det var et ”tomt” ord for hende. ”Elsker (love)” havde ingen mening for Tatiana; så derfor var der ingen grund til at bruge det. På dette tidspunkt skiftede jeg til spansk i samtalen, og jeg bad Tatiana om en oversættelse af ordet ”love” til dette sprog. Tatinana talte om ”amor”. Jeg spurgte hende om, ”amor” var fyldt med genkendelighed eller om det var tomt ligesom ordet ”love”. Vores samtale handlede nu om skelnen mellem ”amor” og ”querer”. For Tatiana blev ordet ”amor” mest brugt i romaner og ikke i hverdagen. Derfor var ordet ”querer” mere passende som et ord for hendes følelser. Jeg inviterede Tatiana til at definere dette ord så tæt som muligt på sine følelser, som førte os over til begrebet ”te quiero”. Disse ord fremkaldte en meget dyb erfaring, som forbandt hende til sin mors stemme når hun sagde disse ord ”yo te quiero, te quero mucho”. Tatiana tilføjede moderens udtryk i øjnene til dette minde, når hun strøg hende over kinden. Tatiana kunne føle varmen fra moderens stemme i hele sin krop. Ordet ”love” var tomt for For at beskytte disse personers identitet, er navnene og andre afslørende informationer ændret i denne artikel. GENTÆNKNING Tatiana indtog en lærende position for at opdage hvad ”te quiero” betyder på et nyt sprog, idet hun også udforskede nye praksisser for ”love” denne form for erfaringer for Tatiana. Tatianas følelser hørte kun til i den spanske kultur. Hun havde ikke oversat dem til den engelske kultur. Jeg inviterede Tatiana til muligheden for at oversætte ordet ”quiero” til ”love”, når engelsk var sproget i hendes nuværende forhold. Tatiana hilste denne idé velkommen med nysgerrighed. Tatiana fortalte mig, at hun nu fra hendes engelske sindsstemning kunne ”se” hvordan ”love” kunne se ud, ved at vide hvad det betød på spansk. Dette førte til at opdage, hvordan ”love” ville mærkes ved at erfare hendes partners varme, udtrykket i partnerens øjne, lyden af hans stemme og omsorgsfulde handlinger. Tatiana indtog en lærende position for at opdage hvad ”te quiero” betyder på et nyt sprog, idet hun også udforskede nye praksisser for ”love”. Sara Sara, en engelsktalende nordamerikansk kvinde, kom til ”Student Counseling Center” på grund af ”depression”. Ved vores første møde fortalte Sara mig, at hendes manglende evne til at give slip på en gammel ven, som hun håbede at få et mere intimt romantisk forhold til, bragte depressionen ind i hendes liv. Hun fortalte mig, at hun havde holdt disse håb for sig selv i over et år. Da hun til sidst diskuterede dem åbent med sin ven, gjorde han det klart, at han ikke søgte et romantisk forhold, men at han elskede hende. Forvirret over vennens følelser og hans omsorgsfulde handlinger over for hende samt hans insisteren på at fastholde venskabet, besluttede Sara at trække sig fra forholdet. Forvirringen sårede hende og gav følelser af afvisning og utilstrækkelighed. Vi talte om, hvad det betød for Sara at holde fast ved håbet om et intimt og romantisk forhold. Hun talte om sine længsler efter at blive mor og danne en familie. Vi talte også om følelserne af afvisning og Forvirringen sårede hende og gav følelser af afvisning og utilstrækkelighed utilstrækkelighed, som hun udviklede, når hun begyndte at sammenligne sig selv med sin vens kvindelige venner, idet hun søgte efter en grund til afvisningen. På vores næste møde fortalte Sara mig, at hun havde grædt. Tårerne fortalte Sara, mente hun, at vores forrige samtale foregik i hendes hjerne, men ikke i hendes hjerte. Sara sagde, at mine spørgsmål, ligesom hendes svar og refleksioner ikke kommunikerede med hendes hjerte. Hun fortalte også, at dette betød at hendes hjerne var stoppet med at græde, men ikke hendes hjerte. Vi talte om, at hendes hjerne og hendes hjerte talte to forskellige sprog. Det sprog, vi brugte under vore samtaler, var hjernens sprog. Jeg spurgte Sara, hvordan hun fandt ud af at tale med sit hjerte. Måske kunne hun lære mig at gøre det samme, for jeg var fascineret af at finde ud af, hvad hendes hjerte havde at sige. Sara svarede, at det vidste 13 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM hun ikke selv, og at det lige var gået op for hende nu. Vi talte om, hvad hun vidste hendes velkendte kultur havde at sige om disse former for sprog. Sara vidste, at diskurserne omkring hjernesprog gik på logik og kontrol, mens hjertes sprog var mere om følelser og mangel på kontrol. Denne samtale efterlod os med den opgave, det var, ikke kun at finde ud af at tale hjertes sprog, men også hvordan man kunne oversætte både hjertets og hjernes sprog, så de kunne tale sammen, hvis det behøvedes. På vores næste møde kom Sara med fantastiske nyheder. Hun havde fundet ud af at tale med sit hjerte. Hun var kommet i tanker om, at under vores første samtale havde hun fortalt om sine forældres forhold. Hun huskede, at de havde haft en citatbog, hvor de nedskrev deres kærlighed. Disse citater talte om deres kærlighed og ”specielle erfaringer”. Efter hendes far døde, da Sara var 3 år gammel, blev citatbogen en arv, der var dokumentationen på deres kærlighed. Sara havde fortalt sin mor om vores samtale. Hun havde lært, at hendes forældres citater blev deres hjerters sprog, og det blev sådan de talte med hinandens hjerter. Vi tænkte, at vi kunne lære at tale dette sprog gennem hendes forældres citatbog. Sara bad sin mor om, det ville være i orden med hende at få adgang til denne citatbog, men hendes mor vidste ikke, hvor den var. Under et senere 14 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Hun havde fundet ud af at tale med sit hjerte møde kom Sara med flere spændende nyheder - hendes mor havde fundet citatbogen. Sara tog en lille lommebog som bar tydelige tegn på tidens tand, op ad sin taske. Takket være Saras mors gavmildhed fik Sara lov til at dele citatbogen med mig. Jeg var beæret over være vidne til, at Sara læste sine forældres nedskrevne hjertesprog, som tydeligt afspejlede deres kærlighed til hinanden. Jeg var vidne til, hvordan sådan en ekstraordinær arv blev oversat til Saras forståelser af sit hjertesprog. Hun stoppede, når hun syntes, det var nødvendigt at dele billederne, der hørte sammen med citaterne med mig, eller at tale om, hvad hun forstod ved det. Dette tillod os at lære hjertets sprog at kende som et ny sprog om intimitet og håb, som gav hendes forældre usædvanlige erfaringer. Ved et opfølgende møde besøgte vi atter ideen om en dialog mellem, hvad Sara havde lært om hjertets sprog og hjernens sprog. Sara tænkte, så at sige, at hun var nødt til at blive en slags tosproget for at kunne tale både hjernens og hjertets sprog. Når Sara stod i mellemrummet mellem hjertets og hjernens sprog, opdagede hun journalisering og musik, som hendes nye hybride færdigheder. På denne måde kunne hjertet gå i dialog med hjernen og vice versa, når det var nødvendigt. Citater og sangtekster syntes at udvide hjertets ordforråd. Fra oversættelsen, påtog hjernens sprog sig en anden erfaring, da det ikke længere handlede om rationelle tanker, som forbandt hende med utilstrækkelighed, afvisning og ensomhed, men i stedet handlede det om erfaringer, som blev hentet ind af det poetiske sprog i sange og citater. Hjertets sprog hentede intime forbindelser, som hun havde forladt, ind i hjernens sprogerfaringer. Konklusion Dette dokument fosøgte at forene de flydende strømme i narrative praksisser, ved at Jeg var vidne til, hvordan sådan en ekstraordinær arv blev oversat til Saras forståelser af sit hjertesprog GENTÆNKNING trække på tosprogethed og magisk realisme. Meget ligesom White og Epston udviklede en ramme ved at trække fra territorier, der var fremmede for psykoterapi, kan der læres meget mere ved at krydse grænserne mellem felter. Studierne af tosprogethed udvider forståelsen af det ubegrænsede i sprog for både enkeltsprogede og mangesprogede. Når man tager afsæt i de multi-subjektiviteter som flersprogede lever i, får sproget fleksibilitet, fluiditet og bevægelse mod et legemliggjort sprog. Indenfor enkeltsprogetheden, åbner tosprogetheden for muligheden for at udvikle meta-sprog og deres korresponderende virkeligheder. Ved at begrænse tosprogethed til geografiske eller nationale kontekster eller en psykologisk udviklingsproces kan dens righoldighed gå tabt: ”Mist et sprog og du har gjort verden fattigere…. ”(Sommer, 2004,p. xvii). Magisk realisme giver narrativ terapi en særlig form for historiedannelse. Det bringer et frisk kig på historietilblivelsen i narrativ praksis, idet den tilbyder at bruge hybrid viden. Kunsten og håndværket i at danne historier ”a la Gacia Marques” løfter den poetiske rigdom i sprog, fra hvilket konstruktionen af det ekstraordinære og magiske ved livet bliver synligt. Dette åbner ikke bare for mulighed for mere kreative samtaler, men vigtigst også for samtaler der er mere samstemmende med menneskers fortrukne liv og mere dette mere bæredygtigt. R EFER EN C E R Ansre, G. (1979). Four rationalization for maintaining European languages in education inAfrica. African Languages, 5(2), 10–17. Geisinger, K. F. (1993, Winter). Psychological Testing of Hispanics. Journal of Educational Measurement, 30(4), 351–356. Bell-Villada, G. (2006). Conversations with Gabriel Garcia Marquez. Mississippi: Universityof Mississippi. Harrison, J. (1992). Salman Rushdie. New York: Twayne Publishers. Bowers, M. A. (2004). Magic (al) realism. New York: Routledge and Kegan Paul. Boyle, J. (1997). Imperialism and the English language in Hong Kong. Journal of Multilingualand Multicultural Development, 18(3), 169–181. Burck, C. (2004). Living in several languages: Implication for therapy. Journal of Family Therapy, 26, 314–339. Epston, D. (2004). Sasha, Amber, Joel Fay and Isha. Journal of Brief Therapy, (3–2), 97–106. Epston, D. (2008). Down under and up over: Travels with narrative therapy. Great Britain: AFT Publishing, Ltd. Faris, W. B. (2004). Ordinary enchanments: Magical realism and the remystification of narrative. Nashville: Vanderbilt University Press. Freedman, J., & Combs, G. (2006). Narrative therapy: The social construction of preferred realities. New York: W.W. Norton, Inc. Garcia Marquez, G. (1997, April 8). Botella al mar para el dios de las palabras. [Bottle at sea for the words god]. La Jornada. Retrieved June 15, 2007, from http:// www.mundolatino.org/ cultura/garciamarquez/ ggm6.htm#Botella%20 al%20mar%20para%20 el%20dios%20de%20 las%20palabras Garcia Marquez, G. (2004). Living to tell the tale. Barcelona: Penguin Books. Kachru, B. B. (1986). The power and politics of English. World Englishes, 5 (2–3), 121–140. Karamat, R. (2004). Bilingualism and systemic psychotherapy: Some formulations and explorations. The Journal of Family Therapy, 26, 340–357. Leal, L. (1967). El realismo magico en la literatura hispanoamericana. [Magical realism in the Hispanic literature]. Cuadernos Americanos, 153(4), 230–235. Maisel, R., Epston, D., & Borden, A. (2004). Bitting the hand that starves you. New York: W.W. Norton. Inc. Ministerio de Educacion Colombiano [Colombian Department of Education]. (2006, May 11). En Colombia no se Habla Ingles. [In Colombia English is not spoken]. Centro Virtual de Noticias. [Virtual News Center]. Retrieved June 11, 2007, from http:// www. mineducacion. gov.co/cvn/1665/foarticle-98777.pdf Morales, E. (2002). Living in Spanglish: The search for Latino identity in America. New York: St. Martin’s Press. Morgan, A. (2000). What is narrative therapy? An easyto-read introduction. Adelaide: Dulwich Centre Publications. Morson, G. S., & Emerson, C. (1990). Mikhail Bakhtin: Creation of a Prosaics. Stanford: Stanford University Press. Parkinson Zamora, L., & Faris, W. B. (1995). Magical Realism: Theory, History, Community, Durham & London: Duke University Press. Pennycook, A. (1994). The cultural politics of English as an international language. London: Longman. Phillipson, R. (1992). Linguistic imperialism. Oxford: Oxford University Press. Polanco, M., & Epston, D. (2009). Tales of travels across languages: Languages and their anti-languages. Journal of Narrative Therapy and Community Work, 4, 38–47. Richard, A. F. (1989, October). Psychological testing of linguisticminority students: knowledge gaps and regulations. Exceptional Childre, 56(2), 145–52. Scott, C. (2000). Translating Baudelarie. Exeter: University of Exeter Press. Sommer, D. (2004). Bilingual aesthetics: A new sentimental education. Durham & London: Duke University Press. Speedy, J. (2008). Narrative inquiry & psychotherapy. New York: Palgrave Macmillian. Tollesfon, J. (1991). Planning language, planning inequality: Language policy in the community.London: Longman White M., & Epston D. (1990). Narrative means to therapeutic ends. New York: W.W.Norton & Company. White, M. (2002). Addressing personal failure. International Journal of Narrative Therapy and Community Work, 3, 33–70. White, M. (2007). Maps of narrative practices. New York: W.W. Norton Inc. Zuleta, F. (1990). Bilingualism and family therapy. Journal of Family Therapy, 12, 255–265 15 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM ANNO 2015 AF KENNETH REINICKE Lektor, Ph.D Kønsforsker ved Roskilde Universitet 16 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM MÆND Hvad sker der med mænd, når de bliver fædre? Faderskabet er i hastig samfundsmæssig og kulturel forandring, og faderskabet handler både om manderoller, mænds relationer til børn og familie-arbejdslivsudfordringer. Selvom mænd stadigvæk i stor stil prioriterer deres arbejde og karriere højt, og bruger mange timer på det, så har mange mænd udviklet et meget tæt forhold til deres familier. DE NYE MÅDER som maskulinitet og faderskab er forbundet på, handler i vid udstrækning om nærvær og engagement, hvorimod sammensætningen af maskulinitet og faderskab tidligere i højere grad har handlet om forsørgerevne, autoritet og disciplin. Mange mænd beskriver, at de oplever følelser ved faderskabet, som de aldrig har oplevet før, og at de er overraskede over intensiteten af faderskabet. En tæt relation mellem far og barn bliver således mere og mere en selvfølgelig kvalitet i faderskabet, og en omsorgsorienteret maskulinitet er i stor udstrækning blevet et dominerende ideal i Danmark. Hvis man ser på meget af den nye forskning om faderroller, fremvises et klart billede af mænd, som deltager aktivt i deres børns liv, og denne forskning fungerer da også som et opgør mod de selvfølgeliggjorte forestillinger om kvinden og moderens naturlige overlegenhed. Forskningen i mænd som fædre har både handlet om fædres betydning for deres børn, om omsorg og arbejdsdeling og om hvilken betydning det har for mænd at blive fædre. Historisk set har faderskabet og den traditionelle maskulinitet haft svært ved at ”tale sammen”, selvom faderskabet naturligvis ikke har været en fast kulturel størrelse. Faderskab kan både betyde forsørger, det kan være orienteret imod følelsesmæssig nærhed, det kan betyde magt eller ansvarlighed og det kan betyde det hele på samme tid. Faderskabet er et af de tidspunkter i mænds liv, hvor det er mest sandsynligt at få mænd til at standse op og Historisk set har faderskabet og den traditionelle maskulinitet haft svært ved at ”tale sammen” reflektere over deres maskulinitet, fordi det at få børn kan give en dybere mening med livet og sætte store eksistentielle livsovervejelser i gang. Faderskabet er således for mænd en af de største muligheder for personlig forandring. Den kulturelle dagsorden for mænd og fædre har ændret sig i udbredt grad, og et flertal af fædre har opnået en markant anderledes og mere tæt relation til deres børn. Mænd er, som den norske mandeforsker Øystein Gullvåg Holter har formuleret det, i større udstrækning begyndt at være en familie i stedet for at have en familie. De nye hegemoniske maskulinitetsidealer, om det nærværende og omsorgsfulde faderskab, er ikke som identitetsprojekt slået igennem med samme styrke hos alle mænd. Men indenfor de sidste tre årtier har mænd 17 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM i stor udstrækning omfavnet deres faderskab på en langt mere vidtgående facon. En af de store ændringer i det moderne samfund, er at børn har fået nærværende fædre i hjemmet. Det store spørgsmål, man alligevel kan stille, er, hvad betyder egentligt mest - arbejdet eller børnene? Man ved ikke præcist, hvordan den tidlige far-spædbarn relation påvirker udviklingen af det generelle faderskab. Men der er ingen tvivl om, at det er positivt for mænd at udvikle et nært forhold til børn. Flere forskere hævder, at der skabes en såkaldt ”intimitetseffekt” gennem den direkte far-barn kontakt, som sensitiverer mænds omsorgskompetence, og nedtoner den ”ufølsomme” maskulinitet. Det nye faderskab Småbørnsfædre er nogle af dem, som har størst mulighed for at ændre deres masku- Mange mænd giver udtryk for, at forældreskabet giver en indre ro linitet på grund af deres kropslige og følelsesmæssige kontakt med børnene og på grund af den personlige omvæltning, som et faderskab ofte afstedkommer. Faderskabet er et af de områder, hvor det er relativt let for mænd at præsentere fortællinger, der er fyldt med følelser og udsagn om relationer. Men det står klart, at de forandringer der har fundet sted på fødselsområdet, ikke på samme måde har smittet af på ligestillingen, når det handler om ansvaret for børnenes omsorg. Et stort problem for mange fædre verdenen over er adskillelsen fra deres børn. Det sker ofte i forbindelse med samlivsbrud men kan f.eks. også indtræde hvis mænd bliver fængslet over en længere tid. Det kan være en stor udfordring for fædre at opretholde en relation til børn, som de ikke er samlevende Faderskabet er et af de områder, hvor det er relativt let for mænd at præsentere fortællinger, der er fyldt med følelser og udsagn om relationer 18 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM med. Samlivsbrud medfører i mange tilfælde større ændringer i forældrerollen for mænd end for kvinder, fordi de fleste mænd får mindre tid sammen med barnet end moderen, og dermed risikerer mænd at miste en føling med de hverdagsagtige forandringer i barnets liv. Vi ved efterhånden en del om, hvordan faderskabet påvirker mandens syn på sig selv som mand. Mange mænd giver udtryk for, at forældreskabet giver en indre ro, udvikler et rigere følelsesregister og giver en dyb tryghed, som i modsætning til arbejde og karriererelationer ikke bare lige kan tages fra dem. Ligeledes muliggør faderskabet ofte kønsoverskridende handlinger og giver mulighed for, at manden kan etablere et mere nuanceret billede af sig selv som mand. På den ene side kan forældreskabet betyde, at arbejdets betydning træder lidt i baggrunden, og faderskabet kan således beskytte imod usikkerhedsmomenter på arbejdsarenaen. På den anden side er der også en tendens at spore mellem arbejde, mandighed og faderskab forstået på den måde, at når arbejdslivet fungerer tilfredsstillende, så udvikles forældreevnen, og de optimale betingelser skabes for etableringen af et sundt faderskab. Men der er stadigvæk forskel på moderen og faderens rolle. Faderen kan vælge MÆND forældrerollen aktivt til og blive hædret og æret for det, men han kan også stadigvæk lade være uden at blive konfronteret med forventninger om det modsatte fra familie, venner og sundhedspersonale. Men der sker langsomt en forandring hen imod en mere omsorgsorienteret maskulinitet. Mange fædre er blevet bevidste om, at der er andet i verden end et fedt arbejde, og at de risikerer at gå glip af en hel masse og snyde sig selv for noget værdifuldt, hvis de ikke prioriterer deres børn. Der er sket markante forandringer til forventningerne både hos mændene selv og deres partnere. Førhen stod moderen med pligterne og ansvaret for børnene alene, mens faderen gennem sin forsørgelse skulle sikre de gode rammer. I dag forventes det, at mænd både kan agere forsørger og være en tilstedeværende kærlig og omsorgsfuld person for sine børn. Ligeledes, hvor fædres identitet førhen hovedsageligt bestod af forsørgerrollen, kræver faderrollen nu en bred vifte af krav og aktiviteter, hvoraf mange af disse kræver et aktivt engagement i børns liv og opvækst. Selvom at den kulturelle dagsorden for mænd og fædre har ændret sig markant, er der dog også stadigvæk mange modsætningsfyldte forhold på spil i konstruktionen af faderskabet; nærvær og engagement over for de Selvom at den kulturelle dagsorden for mænd og fædre har ændret sig markant, er der dog også stadigvæk mange modsætningsfyldte forhold på spil i konstruktionen af faderskabet Mange fædre er blevet bevidste om, at der er andet i verden end et fedt arbejde kulturelt overleverede mandlige dyder om ansvaret for familiens økonomi. Faldet i antallet af traditionelle kernefamilier har ligeledes øget opmærksomheden på, hvordan man får forældreskabet til at fungere selvom ægteskabet ikke længere er intakt, eller måske aldrig har været det. Hvordan opbygger og opretholder man positive og konstruktive forældrerelationer, når man ikke er samboende. Det er ligeledes ikke alle forældre, som er i stand til at håndtere samlivsbrud og skilsmisser på en konstruktiv vis. Mange fædre står i et dilemma omkring hvorvidt de skal kæmpe for at se deres børn så meget som muligt eller rette ind efter moderens ønsker. Mænd og barselsorlov Er der specielle forhold, der gør sig gældende, når mænd bliver fædre, og for eksempel skal beslutte, om de ønsker at holde barselsorlov? Der er ingen tvivl om, at mange mænd fokuserer på, at rammerne skal være i orden i form af en sund økonomi, hvis de skal tage forældreorlov. Dette aspekt af mandigheden må man ikke undervurdere, selvom mange mænd nu også fokuserer på at være nærværende og omsorgsfulde fædre. Barselsorlov til mænd er et område, som berører nogle af de mest sejlivede kulturelle forestillinger, nemlig kvinden som omsorgsgiver og manden som forsørger. Mænd der tager barselsorlov, er et illustrativt eksempel på, at de dominerende maskulinitetsformer ikke er klart afgrænsede fra mere underordnede maskuliniteter og traditionelle feminine handlemønstre. Børneomsorg, husarbejde og intime relationer er i dag i stor udstrækning medkonstituerende for skabelsen 19 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM og omdannelsen af de mest eftertragtede mandighedsformer. Erfaringerne fra de andre nordiske lande viser, at mænd tager den orlov, der er øremærket, men ikke den periode, der er til forhandling. I dag tager danske mænd stadigvæk kun 8-9 procent af den samlede barselsorlov. Det indikerer, at mange danske familier stadig indretter sig traditionelt, når barslen skal fordeles. Den meget ulige fordeling af barslen har konsekvenser for ligestillingen mellem kvinder og mænd på mange måder. Undersøgelser viser dog, at mænd gerne vil holde længere barsel, hvis loven reserverer barselsperioderne til mænd, og hvis mænd kan få fuld løn under barslen. Barselsorlov er et omdrejningspunkt for mange ligestillingsmæssige diskussionsfelter og mænds orlov i Danmark er i stor udstrækning led i det politiske spil. Spørgsmålet om mænd og barsel er gået fra at være ”no politic” til ”high politic”. Der er en udbredt tendens til, at viden og forskning nedtones i debatten, og det er i særdeleshed ideologiske forhold der ligger til grund for politikernes attituder. Et ofte hørt argument i den danske debat er at politikere ikke skal blande sig i familiens prioriteringer på barselsområdet, og der har været en stærk tendens til at specielt politikere med udgangspunkt i frihedsidealer har fokuseret på fleksibiliteten i barselslovgivningen og familiens 20 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Mange mænd former i dag deres maskulinitet og faderskab ud fra nogle helt nye forudsætninger såkaldte ”frie” valg. Der er ligeledes blevet fremhævet, at øremærkning af barselsorlov er formynderi og unødvendig detailregulering. Virkningerne for familien af at mænd går på barsel handler bl.a. om far-barn relationen, arbejdsdelingen og familieopløsninger. Virkninger for arbejdsmarkedet handler bl.a. om mænds forhandlingsposition, sammenhæng mellem lovgivning og overenskomster, fordelingen af det kollektive reproduktionsansvar mellem private og offentlige arbejdsgivere, løn, karrieremuligheder og pension. Der er dog i mange sammenhænge en relation mellem mænds uddannelsesniveau og længden på mænds barselsorlov. Tendensen er klar; jo længere uddannelse, des længere barselsorlov holder mænd. Men mange mænd former i dag deres maskulinitet og faderskab ud fra nogle helt nye forudsætninger, og mange mænd udtrykker, at de f.eks. ikke ser barsel som trussel imod maskuliniteten. Tværtimod ser de det som maskulint og ansvarligt at træffe valget om at holde barselsorlov, og der er en spirende tendens til at se negativt på de mænd, som kun ønsker at prioritere deres karriere. Men det kan stadigvæk have konsekvenser for mænd at nedbryde den maskuline arbejdstradition og forestillingen om den evigt arbejdende mand og pludselig på en mandedomineret arbejdsplads begynde at give udtryk for, at man ønsker at sætte familien højere end karrieren. Man skal ikke undervurdere hvilke arbejdskulturelle, familiære og personlige sværdslag der skal tages, hvis mænd vælger at tage et opgør med de traditionelle forventninger til mænd på arbejdsmarkedet i form af f.eks. beslutninger om at tage barselsorlov, gå på nedsat tid eller søge arbejde i kvindedominerede erhverv. Barselsorlov er et omdrejningspunkt for mange ligestillingsmæssige diskussionsfelter og mænds orlov i Danmark er i stor udstrækning led i det politiske spil MEDDELELSER STO K I N DKALDE R T IL G E N E R A L FO R S A M L IN G 2 0 1 5 Generalforsamlingen afholdes fredag d. 13. november kl. 17.15 på Hotel Svenborg D A G S O R D E N : 1. Valg er dirigent/mødeleder. Der kan vælges to dirigenter. 2. Valg af referent(-er) 3. 6. Fastsættelse af kontingent samt budget for nyt regnskabsår 7. Forslag til vedtægtsændringer 8. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning Valg af formand 4. Valg til bestyrelse – 3 er på valg Beretning fra udvalgene: Bladudvalg Kursusudvalg Forskningsudvalg 5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab 9. 10. Valg af bestyrelsessuppleanter 11. Valg af 2 revisorer 12. Eventuelt 21 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM I morgen var jeg altid en løve ”Da jeg var i isolation, så verden helt håbløs ud. Ti uger er lang tid at være i isolation….og selv om medarbejderne sad hos mig, så var det netop det, de gjorde, de sad. Og de så. De havde ikke lov til at tale med mig. Heldigvis var nogle af dem ulydige, de gjorde livet mere leveligt.” (s. 153) ”I MORGEN var jeg altid en løve” har siden 2008 styrket min modstand mod forsimplede og individfokuserede forklaringsmodeller om mennesker i social eller følelsesmæssig nød. I den bog bliver jeg bekræftet i nødvendigheden af at gå op imod – og til tider vise ulydighed overfor umenneskelige systemer. Arnhild Lauveng var i 10 år patient på psykiatriske afdelinger i Norge med diagnosen skizofreni. Fra hun var 17 til hun var 27 år gammel. Hun har siden hen virkeliggjort sin drøm om at blive uddannet psykolog. Bogen er et stærkt vidnesbyrd, som viser behovet for et paradigmeskifte indenfor psykiatrien og i mine øjne indenfor samtlige af vel- 22 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM færdssamfundet ”væsener”. På side 67 skriver A. Lauveng om en ydmygende episode, som er svær at se som andet end hjerteløs manipulation, og hun prøver at forstå: ”Måske mente de, at jeg ikke registrerede smerte, fysisk og psykisk, på samme måde som dem, eller at ydmygelsen ikke gjorde mig noget, fordi jeg var så vant til at blive ydmyget. Det ville ikke have været så mærkeligt… for der var tale om mennesker, som vadede i min smerte… og havde skullet forholde sig til mit blod og min selvskadende adfærd og mine skrig. Hvis de så også skulle have forholdt sig til, at jeg var et menneske ligesom dem, og at jeg følte smerten og ydmygelsen lige Historisk set har faderskabet og den traditionelle maskulinitet haft svært ved at ”tale sammen” så godt, som de ville have følt den, ja, så ville deres arbejde måske være blevet alt for hårdt.” Der tilbydes mange videnskabelige forklaringer på smerte, skrig, selvskadende adfærd og ydmygelser, og de fleste af disse forklaringer forsøger at fjerne lidelsen så langt som muligt fra den, der forklarer. Psykiatriske diagnoser er oplagte og bekvemme. Nye opdagelser om hjernen producerer også forklaringer, som gør os i stand til at adskille ”os” fra ”dem” og fritager os fra tanken om, at vi – eller vores datter - en dag kunne være den som skriger, sulter sig eller mister livslysten. Svend Brinckmann skriver i sin artikel ”Languages of BOGSTAFETTEN suffering” (2014) om 5 lidelsessprog: det diagnostiske, moralske, eksistentielle, religiøse og politiske. Han diskuterer det problematiske i, at det diagnostiske er blevet så dominerende, og han argumenterer for nødvendigheden af at have flere sprog for menneskelig lidelse til rådighed. En konsekvens af det diagnostiske lidelsessprogs udgrænsning af f.eks. det politiske er, at patienter (eller udsatte familier) får hele opmærksomheden og strukturer, som bidrager til deres vanskeligheder, forbliver i mørket: fattigdom, ensomhed, ringe bolig, farligt lokalområde, undertrykkende behandlingsmiljøer… Systemisk og narrativ terapis historie og teoretiske fundament inviterer til samtaler med brug af både moralsk, eksistentielt, politisk og – vil jeg tilføje - poetisk lidelsessprog. Du tænker måske som læser på flere? A. Lauvengs bog er en gribende bekræftelse af den systemiske og narrative terapis insisteren på et rigt sprog og en rig forståelse for menneskelig lidelse. Én ting er som fagperson at pege på systemfejl og se kritisk på andre fagpersoners arbejdsformer og etik. En anden er at have øje for egne I morgen var jeg altid en løve Arnhild Lauveng Akademisk Forlag 155 sider små handlingers betydning i hverdagen og at pege fingeren mod sig selv. Det hjælper bogen også med. A. Lauveng skriver på s. 69 om den forårsdag, hvor hun skulle med sin mor hjem i nogle timer. Det var meget pludseligt blevet sommervejr, og A. Lauveng havde kun vintertøj. Hun måtte derfor klæde sig i nederdel og en pyjamasoverdel: ”Mor kom og blev fulgt ind på mit værelse af en smilende, sukkersød medarbejder, som fortalte at ”Arnhild har glædet sig sådan, til du skulle komme, og hun har pyntet sig så fint til turen hjem!”” A. Lauveng og hendes mor kommenterede ikke på dette, men købte nyt sommertøj på vejen hjem. A. Lauveng forstætter: ”For det gjorde ikke så meget… at jeg gik ud og så ud som et fugleskræmsel, hvis der ikke var nogen alternativer til det. Men det er skrækkelig ydmygende at blive rost for at se pæn og pyntet ud, når man ved, at man ser farlig ud, fordi det siger så meget om, hvilken standard ens præstationer bliver målt efter” Jeg hørte engang Karina Pedersen, mønsterbryder og borgerlig-liberal blogger, fortælle fra sin barndom om, når endnu en socialrådgiver havde været på besøg og ”talt i det der heppe-sprog” til moderen: ”Det er rigtig flot, og du er nået langt, men vi mangler liiige det sidste stykke” Og moderens ”Dumme kælling”, så snart døren var faldet i efter socialrådgiveren. Jeg har talt i heppesprog. Jeg kan høre det for mig, og det er ikke rart - men det er godt! For ubehaget ved f.eks. at genhøre sit nedladende ”heppesprog”, i forbindelse med læsning af tekster som A. Lauvengs, er en effektiv bremse - skulle det dukke op igen. Jacob Mosgaard efterlyste i sin bogstafet andre inspirationskilder end fagbøgerne i Systemisk Forum. Lad mig derfor afslutte, og overdrage bogstafetten til Trine Svarrer, med et digt af Ursula Andkjær Olsen (2015): SOM smerteflader det MÅ være meningen, at mennesket skal blive sig smerten mere bevidst det MÅ være meningen, at mennesket skal blive sig smerten – den egne og andres – mere bevidst og derefter lindre den 23 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM i terapeutisk praksis AF KENNETH J. GERGEN The Tao Institute O V E R S Æ T T E L S E : 24 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM K L A V S L I N D E Q U I S T RELATIONEL ETIK ”Moralsk udvikling i den enkelte, og moralske fremskridt i det menneskelige væsen i det hele taget, er et spørgsmål om at genskabe menneskelige selver, således at de forstørrer forskellighederne i de forhold, som konstituerer disse selver” —Richard Rorty, Philosophy and Social Hope FÆLLES FOR næsten alle etiske koder inden for områderne terapi, rådgivning og socialt arbejde er et engagement i velfærden for den, der modtager støtten. Om det er et engagement i trivslen, en hjælp i lidelsen, deres fulde udvikling eller deres autonomi, er der en underlæggende og ofte formaliseret etisk holdning som går ud over det mangeårige medicinske krav om ”ikke at gøre skade. ” Alligevel, på trods af overflade-plausibiliteten, er der alvorlige, ubesvarede spørgsmål som lurer nedenunder. Et spørgsmål, der træder frem er ”For hvis skyld? ” Det er én sag for terapeuten at lytte til og tage imod klientens behov, men hvad siger dette om den stemme som omsorgsgiveren bringer ind i relationen? Som omsorgsgivere står vi ofte over for nogle, hvis livsform ikke passer overens med de værdier, som vi selv bringer med ind i forholdet. Hvad hvis vi synes at klientens livsmøn- I hvilken grad, vil klientens gevinst betyde et tab for andre stre er usmagelige, uetiske eller endda onde. Skal vi lytte empatisk i lang tid til en tyrannisk og grov far, en sexistisk arbejdsgiver, en pædofil, en racistisk taler eller en bølle - Dem som har en opførsel som måske er helt acceptabel og tilfredsstillende for dem selv, men ikke for andre? Hvad hvis vores klienter støtter terrorisme, mand/dreng forhold eller neonazisme? Skal omsorgsgiverne forblive stille, nysgerrige, accepterende og håbe kun at give et bidrag til klientens trivsel på hans eller hendes vilkår. Hvis forholdet er en reel dialog, hvorfor skulle vi som omsorgsgivere ikke forvente at klienten giver os en ret til at sige vores mening; hvorfor skulle vores syn på det gode udslettes i udvekslingen? Der er mere: Relationen mellem omsorgsgiveren og klienten kan være meget vigtigt for klientens endegyldige trivsel. Men det er en meget afgrænset relation, fokuseret som det er, på dyaden. Af- hængigt af, hvad der kommer ud af den dyadiske proces, bliver mange andre påvirket – på godt og ondt. I hvilken grad, f.eks., vil klientens gevinst betyde et tab for andre. Sådanne tab kan ikke kun opleves af klientens familiemedlemmer og venner, men også i klientens omgangskreds, arbejdsplads, eller stedet hvor klienten praktiserer sin religion. På samme måde forbliver omsorgsgiveren ikke upåvirket af den terapeutiske udveksling, og resultaterne kan have rungende virkninger på det netværk, som han eller hun er ansvarlig overfor. Og hvor skal vi trække grænsen i form af etiske efterklange? Er det kun den sociale verden, som deles umiddelbart mellem terapeut og klient, som vi skal give opmærksomhed? Ved at transformere relationer forandrer vi kulturer, og på skift, deres relationer til andre kulturer. Sådanne spørgsmål bliver endnu mere udfordrende, når ikke alle parter er enige om værdien af det tera- 25 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM peutiske udkomme. Klientens kone kan være meget glad for resultaterne af mandens behandling, mens børnene kan være utilfredse. En klients selvværd kan være blevet styrket, men familiemedlemmer oplever en sårende forsømmelse. En tyran bliver måske hjulpet, men ofrene er såret osv. Hvor er det stemmerne fra dem i det udvidede netværk, der har en aktie i det terapeutiske forhold? Selvfølgelig er dette ikke lette spørgsmål. Der har aldrig været overordnede bestemmende kriterier for det dydige liv. Men en fortsat dialog er essentiel; i det følgende ønsker jeg at udvide diskussionen ved først grundigere at betragte den relationelle proces og dens implikationer og forestillinger om selvet og andre. I denne diskussion vil jeg udfordre forestillingen om det uafhængige selv og autonome moralske handlinger. Derefter, med en mere fyldig forestilling om selvet på plads, vil jeg undersøge oprindelsen til den menneskelige værdi – moral og lignende. På det tidspunkt kan vi overveje potentialerne for en fyldestgørende relationel etisk holdning og implikationerne for omsorgsgivende praksisser. Meningens relationelle opståen Lad os spørge os selv, her fra begyndelsen, hvad det er at tilbyde hjælp eller støtte til andre? Mere specifikt, kan de, der er i omsorgsgiveres roller, selv afgøre om deres handlinger rent faktisk tilbyder hjælp eller støtte? Kan en omsorgs- 26 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Det er alt sammen meget godt, men jeg behøver ikke din sympati. Jeg har brug for en recept på antidepressiver. Hvor er det stemmerne fra dem i det udvidede netværk, der har en aktie i det terapeutiske forhold? giver lytte følsomt til den anden, uden at den anden har bekræftet at han/hun har gjort dette? Og hvis den andens stemme skal være med til at fastlægge betydningen af omsorgsgiverens handlinger, så opfordres der til en dramatisk re-visiualisering af både den individuelle og den etiske handling. Overvej: En klient taler i lang tid om sine følelser af ensomhed, isolation og ubetydelighed. Terapeuten lytter intenst, idet han åbner sig selv for at føle betydningen af disse ytringer. Langsomt svarer han: ” Det du fortæller mig, berører mig meget, og jeg kan føle, at du kæmper bravt med en intens depression”. Så svarer klienten: ” Det er alt sammen meget godt, men jeg behøver ikke din sympati. Jeg har brug for en recept på antidepressiver.” Eller overvej en klient som måske ville svare. ” Jeg er nødt til at fortælle dig, hvor taknemmelig jeg er. Jeg føler du til fulde anerkender dybden af min depression. Og dette betyder at jeg kan betro dig med at hjælpe mig til at finde en måde.... en måde stille og roligt at forlade dette liv på”. I kraft af dette forstår vi at betydningen af terapeutens handlinger ikke er begrænset til selve hans ytringer. Betydningen af dem bliver til ved klientens svar. Og dog skal vi ikke dermed konkludere, at det er klienten, der skaber betydningen af terapeutens svar. For klientens respons er ikke i sig selv betydning/ fyldestgørende alene. Hvis terapeuten ikke er opmærksom på dette og går videre med en serie spørgsmål, vil terapeutens kommentarer ikke give mening for klienten. Hvis han begynder at tale om de skadelige bivirkninger af anti-depressiver eller de skadelige sociale konsekvenser af selvmord, diskvalificerer han klientens ytringer. Hvis han udsteder en recept på medicin - for at hjælpe mod depression eller selvmord - understøtter han klientens ytringer. Og alligevel afhænger hverken klientens RELATIONEL ETIK eller terapeutens handlinger af selve udvekslingen. Begge er deltagere i traditioner af samtaler, og evnen til at generere forståelse afhænger af deres overholdelse af de relevante ritualer om samtaler som ligger foran denne. Eller, mere generelt, vi behøver ikke bare hinanden for at ”skabe betydning”, men vi er også afhængig af den forudgående sociale koordineringstradition. Herfra kan vi konkludere at vi ikke er skaberne af vore handlingers betydning, men betydning formes i en kontinuelig proces af koordineret handling - en proces, der både går for ud for og følger efter selve handlingerne. Vi bør heller ikke begrænse den proces, det er at skabe betydning, til kun at være et sprogligt samarbejde. Koordination vil ofte medtage kropslige bevægelser, sådan som holdning, blik eller gestik, som ofte kan være mere signifikant end det verbale indhold. Ydermere kan koordineringsprocessen også medtage de omgivende objekter sammen med den specielle kontekst af tid og sted. På samme måde som koordination giver ord indhold ved at bruge dem, så får de forskellige objekter, som vi omgiver os med, betydning. Denne ”kop” bliver et redskab til at drikke te med; Dette ”ur” er et apparat til at tælle tid sammen med. For at omskrive Wittgenstein (1953), betydning kommer af de former for liv i hvilke vi kollektivt er engageret. I denne proces bliver alt, hvad vi tager for at være virkeligt, rationelt og godt bragt til live. Alt, hvad vi synes er betydningsfuldt i livet, er helligt, objektivt sandt eller værdigt til engagement er født i relationer. Som jeg har foreslået i mit tidligere arbejde (Gergen 2009) rejser dette synspunkt også fundamentale spørgsmål angående de traditionelle opfattelser af det autonome individ og af moralsk handling. Hvis al betydning bliver født i koordinerede handlinger så problematiseres, ”individet”, ”individuelle sind” og ”moralsk tanke”. Alle er biprodukter af relationelle traditioner. På samme måde, moralsk handling kan aldrig finde sted alene. Handlinger bliver moralske eller amoralske i relationelle traditioner. Og betydningen af enhver handling er åben for en fortløbende genfortolkning, eftersom traditioner og relationer ændres over tid. Lad os så vende os mod de moralske handlingers tradition, og de udfordringer de stiller i en omsorgsgivende relation. De moralske handlingers orden Alle er biprodukter af relationelle traditioner Hvis det hverken er fra en individuel handling eller en social interaktion at menneskelig forståelse opstår, men en proces af koordineret handling, hvad er så implikationerne i en kontekst af mangfoldige og konfliktende syn på det gode. Lad os se på problemet, ved først at spørge til oprindelsen af godt og ondt i en relationel definition. Første ordens moral: Farerne ved dissonans Almindeligvis antager vi at verden lider, fordi der er mennesker, som har en ødelagt samvittighed, som er på jagt efter deres mål, uden hensyntagen til konsekvenserne for andre eller som mangler karakter eller intelligens. Men fra et relationelt synspunkt kan vi overveje den modsatte hypotese: der er ikke fravær af det gode i verden; på vigtige områder lider vi snarere under dens mangfoldighed. Hvordan er det sådan? Hvis vi sporer På samme måde som koordination giver ord indhold ved at bruge dem, så får de forskellige objekter, som vi omgiver os med, betydning 27 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM alt det, vi synes, er meningsfuldt i livet til relationer, så må vi også kigge på relationer som kilden til vore formodninger om det gode og det onde. På et grundlæggende niveau kan vi sige at næsten alle relationer vil generere i det mindste rudimentære forståelser af det gode versus det onde. De er essentielle for at understøtte koordinationsmønstre. Afvigelser fra accepterede mønstre kan udgøre en trussel. Når vi har udviklet harmoniske former for at relatere os til hinanden - i at tale og at handle - sætter vi pris på denne ”måde at leve på”. Det, som griber ind i, undergraver eller ødelægger denne måde at leve på, bliver defineret som ”ikke godt” eller det onde. Lad os kigge på denne bevægelse fra rudimentær koordination til værdiskabelse i første ordens morals optik. For at fungere inden for enhver levedygtig relation, kræves det, at man tager i mod de værdier, der er imma- nente i mønstrene, uanset om vi udtaler vore værdier eller ej. Når man forbereder aftensmad med ens ægtefælle, f.eks., ser vi at første ordens moral er på arbejde. Vi etablerer og understøtter det, der er ”godt for os”. I dette tilfælde er der ingen udtalte regler, ingen moralske påbud, ingen ” rettighedserklæringer” for ægtemænd og hustruer. Reglerne er alle implicitte, men de berører næsten alt det, vi gør, fra tonen og lejet i vore stemmer til vore kropslige bevægelser rundt i køkkenet, til hvordan maden skal laves og til hvornår og om hunden skal have godbidder. En forkert bevægelse i vores aftensmadsdans og vi kan begge blive den anden ”moralsk overlegen”. Deraf følger, at hvis det er helt sevet ind i en specifik relation, kan man ikke træde uden for de eksisterende koordinationsmønstre og gøre noget anderledes. At gøre dette ville være uforståeligt. For at vende tilbage til køk- Ad den samme åre overvejer de fleste mennesker ikke at slå deres bedste ven ihjel For at fungere inden for enhver levedygtig relation, kræves det, at man tager i mod de værdier, der er immanente i mønstrene, uanset om vi udtaler vore værdier eller ej 28 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM kenet, vil ingen af os kaste mad på den anden, spytte på hinanden eller slå den anden med en pande. Vi giver os ikke af med den slags aktiviteter, fordi de er uforståelige for os: De ville aldrig forekomme som muligheder i etiske overvejelser. Vi fortsætter med at have et normalt hjemmeliv, fordi det er vores måde at leve på. I kraft af dette bliver første ordens moral fundamentalt fornuftig inden for én bestemt måde at leve på. Ad den samme åre overvejer de fleste mennesker ikke at slå deres bedste ven ihjel; ikke på grund af et princip, som de blev præsenteret i deres tidlige liv, og ikke fordi det er ulovligt. De er næsten utænkeligt. Vi lever stort set vore liv i vore behagelige huse af første ordens moral. Så hvad tilskriver vi, som værende kilden til amoralsk adfærd. Vi må igen kigge på første ordens moral. Lige så snart mennesker begynder at koordinere bliver første ordens moral skabt. Når vi stræber efter at finde gensidigt tilfredsstillende måder at være med hinanden på, begynder vi at etablere et lokalt ”det gode” eller ”måden vi gør det på”. Som et resultat af dette er der myriader af traditioner om det gode, og overalt hvor folk samles succesfuldt, vil de sætte ny muligheder i gang. Denne tilstand beskriver ikke kun talløse lokale traditioner i familier, blandt venner og i samfundet. Det gælder også for de store religioner i Verden som for regeringer, videnskaberne, RELATIONEL ETIK I en pluralistisk Verden af det gode, vil enhver handling blive bedømt efter en mangfoldighed af alternative traditioner uddannelse, kunst, osv.: Alle understøtter forestillinger om det gode, noget helligt og andet sekulært, noget udtalt og noget implicit. Det er i mangfoldiggørelsen af det gode at scenen er sat for sociale konflikter. I en pluralistisk Verden af det gode, vil enhver handling blive bedømt efter en mangfoldighed af alternative traditioner. Alle måder at leve på kan være fremmede eller odiøse for dem, der ikke deltager i dem. Og hvis disse måder at leve på synes at hæmme eller true ens egne traditioner, er svaret modstand. Den kan være minimal som i ligegyldighed, undgåelse og hadefuld sladder eller moderat som i at boykotte den anden, skilsmisse eller fratagelse af rettigheder. I tilfælde af mere truende handlinger hælder impulsen mod udryddelse. Dette opnås typisk gennem forskellige former for forsvar (overvågning, politiarbejde) begrænsninger (fængsling, tortur) eller mere radikalt gennem udryddelse (dødsstraf, invasion, bomber). På alle disse måder kommer en hård skal til at beskytte det gode indenfor mod det onde udefra. På samme tid kan de, der er udenfor blive bevæget til modstandshandlinger. Deres egne traditioner er nu truet. Nu går vi ind i et velkendt mønster af vedvarende angreb og modangreb, alt i det godes navn. Så snart denne dødedans er undervejs, er det ikke den anden som er den største fjende, men koreografiens tradition. Selvfølgelig når traditionelle omsorgsgivende relationer aldrig sådanne dødelige proportioner. Men majoriteten af de, der er i omsorgsgivende professioner vil genkende de ofte subtile stemmer af antipati, som de har for dem, de behandler. De møder måder at leve på hvor fiasko, svaghed, ødselhed, dovenskab, ufølsomhed, undertrykkelse, ondskab, fordomsfuldhed og uansvarlighed er fremherskende. Som en konsekvens, undgår de dem, afviser dem og prøver på at bortforklare dem. Der er den andens stemme, som råber på opmærksomhed, men der er også en moralsk modstemme fra ens egne traditioner. Så ligger udfordringen mellem de konfliktende måder at leve på, som hver især er vurderet på deres bestanddele. Den anden ordens moral: At koordinere koordination Alle måder at leve på kan være fremmede eller odiøse for dem, der ikke deltager i dem Ved at anvende fremstillingen af den relationelle proces i spørgsmålet om moralsk pluralisme, erfarer vi at selve produktionen af det gode også etablerer forholdene for det der er mindre godt eller det onde. I kraft af dette vil der, så længe som forskelligartede grupper af mennesker koordinerer deres handlinger for at generere harmoni og opfyldelse være konfrontationer mellem det gode og det onde. På grund af den hurtige udvikling og spredning af kommunikations teknologier e-mail, mobiltelefoner, twitter, 29 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Vi bliver bevæget hen mod kontrol, straf, fængsling og ultimativt at udrydde det, som vi har været medvirkende til at skabe. Konflikt er endemisk. internet, sociale netværk og lignede - kan vi forudse, at sådanne forskelle kun vil forværres. Med hver kommunikative forbindelse vil nye former for værdsættelse (og devaluering) blive sendt i omløb. Antagonisme er næsten uundgåelig. Udfordringen er ikke at skabe en konfliktfri eksistens, men at lokalisere måder at tilnærme sig konflikter på, som ikke læner sig mod gensidig udslettelse. Når nu de menneskelige omstændigheder er således, hvordan går vi så videre? Lad os her vende tilbage til skitsen af den relationelle proces, og nu introducere den anden ordens morals potentialer. Som skitseret overfor kan første ordens moral være essentiel for en tilfredsstillende måde at leve på; det er en kilde til harmoni, tillid og retning. På samme tid og på grund af dens enorme potentiale for variation og mangfoldighed, står vi også over for en fortløbende pro- 30 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Antagonisme er næsten uundgåelig duktion af det onde. Vi bliver bevæget hen mod kontrol, straf, fængsling og ultimativt at udrydde det, som vi har været medvirkende til at skabe. Konflikt er endemisk. På samme tid er det vigtigt at notere sig at første ordens moral hviler på logik og bestemte enheder. I den vestlige kultur er enheden individet; det er fra individets evne til at resonere og samvittigheden moralske handlinger udspringer (eller ikke). Det er individet, som typisk bliver holdt ansvarlig for genstridige handlinger, uanset om det er i de små udvekslinger i hverdagslivet eller ved domstole. Ca. den samme logik bliver anvendt når større enheder skal holdes moralsk ansvarlige. På skift fordømte er politiske partier, erhvervslivet, fagforeninger, lobbyister, religioner, terroristgrupper, hære og nationer. Dets repræsentanter kan blive straffet, tortureret eller ødelagt bare fordi han/hun var medlem af enheden. Fra et relationelt synspunkt er et af de større resultater af den første ordens moral at den kommunikative forbindelse skæres over. Og når dette er sket, kan den koordineringsproces hvorfra virkelighed, rationalitet og følelsen af det gode udledes, blive ødelagt. Potentialerne for en fortsat generering af første ordens moral bliver således bragt til ende. Når den eliminative impuls er sat i gang, går vi mod gensidig udslettelse. Vi driver mod betydningens ende. Ved at udrydde alle de, hvis værdier ikke er identiske med ens egne, vil der kun være en stemme tilbage - nemlig ens egen. Det er præcis her vi behøver en anden ordens moral, det vil sige, en proces, der kan genoprette muligheden for første ordens moral. Den kan virkeliggøres via ens tidligere immersion i første ordens moral, fordi uden hinanden er der ingen værdier, intet, der er værd at leve for. Når flere første ordens moraler konflikter, RELATIONEL ETIK driver vi alle sammen mod den moralske betydnings ende. Vi skal beskytte og genoprette den kollektive værdsættelsesproces sammen. I kraft af dette, bliver det at engagere sig i anden ordens moral, at opretholde muligheden for moral af enhver form. Anden ordens moral hviler ikke på logikken af enhedernes forskelligheder, men på den relationelle proces i at handle sammen. På denne måde er der ingen onde handlinger begået af en enkelt person, fordi betydningen af alle handlinger kommer af relationer. At holde individer ansvarlige for oprørske handlinger er ikke bare vildledt, men et resultat af fremmedgørelse og gengældelse. Nå det gælder anden ordens moral, bliver individuel ansvarlighed erstattet af relationel ansvarlighed, som er en ansvarlighed, der stammer fra relationel deltagelse ( McNamee og Gergen, 1999). Det er kun sammen, vi kan bygge bro over fremmedgø- relsens sprække og gensidig ødelæggelse. Når det individuelle ansvars hjul er sat i gang, løber relationer typisk af sporet. Bebrejdelser bliver efterfulgt af undskyldninger og modbebrejdelser. I relationelt ansvar går vi uden for denne tradition, og værdien af relationer bliver det primære. I relationel ansvarlighed nærmer vi os etikkens domæne. Det vil sige, at vi bevæger os fra moral som en konvention til en principfast samvittighed af udvidet samvittighed. Vi erstatter etiske udsagn for både ”omsorg for sig selv” og ”omsorg for hinanden” med omsorg for relationen. Vi skal beskytte og genoprette den kollektive værdsættelsesproces sammen At øve relationel etik Hvad er implikationerne af en relationel orientering for den terapeutiske relation? Som udgangspunkt ved vi, at det er utilstrækkeligt, at omsorgsgiveren kun lytter og anerkender klientens livsverden. Det er heller ikke tilfredsstillende at bruge den omsorgsgivende relation til Det er heller ikke tilfredsstillende at bruge den omsorgsgivende relation til at retfærdiggøre og udvide rækkevidden af ens egne værdiers traditioner at retfærdiggøre og udvide rækkevidden af ens egne værdiers traditioner. I begge tilfælde opretholder man de splittende forhold fra første ordens moral. Udfordringen er så at udvikle relationelle praksisser, som bevæger sig mod relationelt ansvar, hvilket vil sige, måder at fortsætte på, som placerer den primære værdi på den skabende proces i selve det at relatere sig til hinanden på. Dette er en central udfordring for begge (eller alle) deltagere i en omsorgsgivende relation. ”Hvordan kan vi, med vore forskelligheder, indbygge retninger som vi begge kan værdsætte?” Men så udvides ansvaret for relationen. ”Hvordan trækker vores relation dem ind, der ikke er tilstede, men som er nære og kære?” Og efterfølgende: ” Hvordan kan vi her være lydhøre over for de bredere fællesskaber, som vi er med i; er der måder, hvorpå vi kan være lydhøre over for det globale samfund, så vores relation bidrager til gensidige levedygtige måder at leve på?” Dette er ikke lette udfordringer, og det, at de er nye i den terapeutiske verden, gør det svært at trække meget på de eksisterende traditioner. Men for at stimulere dialogen om disse emner, lad mig kort berøre udstrækningen af mikro-praksisser, som jeg finder rige på potentiale i omsorgsgivende relationer: - At dele fortællinger: Når man trækker på Michael Whites(2007) bevidningsprojekter og ”Public Conversati- 31 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM ons project”s arbejde (www. publicconversations.com), er det klart at et vigtigt middel til at opnå anerkendelse af andres ellers fremmede måder at leve på, er at lytte til deres fortællinger. ”Her er hvorfor jeg er begyndt at gøre disse ting, at tro på disse ting, etc.” Selvfølgelig er dette den primære vej for omsorgsgiveren til at opnå empati for deres klienter. De lytter til deres fortællinger og ved at gøre dette, begynder de at anerkende deres klienters livsverden. Men i det relationelle ansvars tjeneste, er den samme praksis til råde for omsorgsgiveren. Terapeuter kan også dele fortællinger fra deres liv, som kan give indsigt i alternative værdiers verdner. Man kan lære en hel del af en klient, som fortæller, hvorfor forældre ikke skal ’spare på spanskrøret og derved ødelægge barnet’ (spare the rod and spoil the child); men klienten kan også lære af meget af terapeuten, som fortæller en historie om, Terapeuter kan også dele fortællinger fra deres liv, som kan give indsigt i alternative værdiers verdner hvordan det er at være barn under sådanne omstændigheder, eller hvordan hans/ hendes forældre erstattede tæsk med forståelse. - At åbne for selvets gloser: Som jeg har foreslået andetsteds (Gergen 2008), er vi multi-væsener. Vi indeholder ikke bare multipersonligheder, men vi har også en mangfoldighed af konfliktende værdier med os. For hver værdi, som vi optager, kan vi også lokalisere modværdier. Ved at værdsætte at være centreret, tager vi ingen risici; ved at afsætte tid til vore familier svigter vi vores ansvar over for samfundet; ved standhaftigt at bidrage til arbejdspladsen glemmer vi vore kroppe. For alt vi gør, kan vi også finde værdi i, ikke at gøre det. At undersøge disse ofte undertrykte værdier kan være en effektiv måde at krydse forskellighedernes grænser, og bringe de mange traditioner, man er en del af, aktivt i spil. Hvis en klient er en uansvarlig dranker eller spiller, At undersøge disse ofte undertrykte værdier kan være en effektiv måde at krydse forskellighedernes grænser, og bringe de mange traditioner, man er en del af, aktivt i spil 32 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM f.eks., indeholder han/hun også mange grunde til ikke at være det. Ved at bringe disse traditioner, repræsenteret ved disse værdier, op i lyset, kan klienten bringes ind i en mere lovende relation med andre. På samme tid kan terapeuter trække på deres egne mangfoldige fortællinger, ved at stille refleksive spørgsmål ved de særlige værdier, som de indeholder på ethvert tidspunkt. Ved at udvide området for tilgængelige stemmer, undgår man fjendtligheder mellem modparter. - Fantasi Udveksling: Direkte ansigt til ansigt kommunikation behøver ikke at være essentiel for at krydse betydningers grænser. F.eks., er jeg meget tiltrukket af den måde, som Peggy Penn (2009) har gjort brug af brevskrivning, som en metode til at genetablere klienters relationer til dem, de blevet uvenner med. F.eks. kan en datter, som har afskåret sig selv fra en misbrugende far, opmuntres til at skrive til ham og forklare sine følelser. Hun ville engagere sig i skrivningen ikke nødvendigvis, med den intention at sende brevet. Hun ville snarere, i fantasien erfare det at udtrykke sig direkte og effekten på faren heraf. Senere kan datteren måske spørges om at tage farens rolle i at svare på sådan et brev. Nu bliver der tilføjet nye og signifikante dimensioner til fantasien, fordi klienten ikke kun vil blive åbenbart bevidst om farens ”side af fortællingen”, men ville forestille sig ham som angerfuld. Ved at RELATIONEL ETIK Menneske er ofte afskåret fra at udforske alternativer til de foretrukne måder at leve på, pga. frygt for at være nødt til at indrømme svagheder, sårbarheder eller inkonsistens rollespille sig gennem denne udveksling, sker der ofte en markant optøning i relationen. - Etablering af tilstedeværelse af andre: Det er inden for relationer, vi kræver multi-værendes mangfoldige resource. Som lige beskrevet kan vi hente disse stemmer gennem dialog eller de kan blive ”reinkarneret” inden for selve terapien. Jeg tænker her specielt på Karl Tomms (1998) arbejde og hans praksisser med at undersøge de internaliserede andre, som klienten bringer med sig til terapi. Tomm spørger klienterne om dem, der ikke er tilstedes, følelser eller synspunkter. F.eks. hvis en klient er meget kritisk over for sin ægtefælle, en arbejdsgiver eller en nabo kan terapeuten bede klienten om at tage den devaluerede andens rolle. Hvad ville han eller hun sige, hvilken historie ville han eller hun fortælle? Hvis klienten er nedtrykt, hvilke positive kendetegn ville betydningsfulde andre se i ham/hende. Nogle terapeuter nærmer sig samme mål ved at stille en stol i rummet, der så kan repræsentere den fraværende anden. Den fraværende person bliver nu fremtrædende i den efterfølgende dialog. Ved at bringe konfliktende værdier til bevidsthed kan man bevæge sig ud over moralske polariteter. - Anerkendende spørgsmål: Menneske er ofte afskåret fra at udforske alternativer til de foretrukne måder at leve på, pga. frygt for at være nødt til at indrømme svagheder, sårbarheder eller inkonsistens. Vores kulturelle lektioner efterlader os ofte med ønsket om, at fremvise perfektion i vores personligheder. Men især i familiesituationer bruger mange terapeuter anerkendende spørgeteknik til at opmuntre gensidig forståelse, bygge relationer, hjælpe til at overvinde konflikter og bringe fred i familier ( Cooperider, Silbert, and Mann, (2008). F.eks. kan deltagere blive bedt om at kommentere de positive Hvad ville han eller hun sige, hvilken historie ville han eller hun fortælle? kendetegn eller handlinger hos hinanden.Ved at opbygge et gensidigt hensyn, bliver kravet om perfektion eller sammenhæng reduceret; man kan lettere indrømme mangler eller ambivalenser. I kraft af dette begynder de at gå ind i, integrere eller genkende mangfoldighederne og nye relationelle muligheder kan komme til syne. - Refleksioner om følgevirkninger: Til slut må jeg nævne de terapeutisk orienterede filosoffer (eller filosofisk orienterede terapeuter) som kan tale om emner, der behandler mangfoldige værdier i direkte dialog (se f.eks. Schuster, 1999). Dette kan indeholde abstrakte diskussioner om emner, der beskriver fundamentale værdier, værdirelativitet og dyder. Men vigtigere, fra mit eget perspektiv, sådanne diskussioner kan omhandle det bredere netværk af relationer i hvilke den enkelte er engageret, og konsekvenserne af forskellige handlinger. ”Hvad er følgevirk- 33 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM ningerne af det, du gør for din familie, samfundet, eller hele verden?” En sådan diskussion kan flytte sig ud over abstrakte emner om værdier til at stå over for betydningen af klientens relationer og deres fortsatte vitalitet. Disse få praksisser er kun illustrationer af mulighederne for at bevæge sig fra en første til en anden ordens etik i en omsorgsgivende relation. De åbner et rum til at virkeliggøre mangfoldige syn på det gode og betydningen af den relationelle proces fra hvilken det opstår. De bringer uensartede stemmer i spil, så de kan skabe måder at leve på, som de kan integreres i. I betragtning af at det enkelte menneske befinder sig i en relationel proces, kan de nære en proces, som er livgivende for os alle. Konkluderende tanker Som jeg foreslår, strækker terapeutens etiske holdning langt ud over den terapeutiske relation. Den terapeutiske livsverden laver krusninger på et stort hav af relationer. Det er på denne måde, at den relationelle etik også her er en der indarbejder - uden at forsvare - alle traditioner af moralsk værdi. Den søger at bevæge sig ud over de lokale verdner, i hvilke vi hviler, og bygge broer mellem dem. Dette betyder ikke, at vi som terapeuter skal ofre vore værdier, eller sympatisere med de tilbøjeligheder, som klienterne får tilfredsstillelse af. Men det betyder at modstå fristelsen 34 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Ved at søge efter relationelle etiske praksisser kan terapeuter bidrage betydeligt til kulturens fremtidige trivsel til at have ret; at kende det gode. Det betyder at gøre processen, hvor mangfoldige verdner gensidigt kan smelte sammen, mulig. Bliver denne relationelle orientering nu grundlaget for at vil endelig kan træffe afgørelse om, hvad der er gode og onde handlinger - f.eks. dem som fostrer positive vs.negative relationer. Overhovedet ikke; At gøre sådanne krav gældende ville være at gentage første ordens morals splittende biprodukter. Det, der er foreslået her, er et ikke-grundlæggende fundament, dvs. en etik uden ultimative grunde til bedømmelser. Hvis alt det, vi har kært eller betragter som værdifuldt - alt det, der er meningsfuldt eller kostbart i livet - finder deres oprindelser i en relationel proces, så kan vi ønske at nære og opretholde denne proces. Som kontrast vil det, at vi går ind i kampen mellem de konkurrerende goder, betyde at vi bevæger os mod enden. Fra det nuværende standpunkt, lægger vi også overvejelserne om, hvad der er moralsk eller etisk i enhver kultur eller historisk overskridende mening fra os. Relationel etik inviterer os snarere til at ændre vores fokus fra abstrakte argumenter til praksissens domæne. Relationel etik bliver grundlæggende set opnået i en fortsat relationsproces. Som jeg ser det, befinder terapeutiske professioner sig i optimal position til at skabe lige netop sådanne praksisser. Næsten unikt blandt professioner indrømmes terapeuter friheden til at eksperimentere med relationsbyggende praksisser, overveje deres potentialer og dele dem med offentligheden. Ved at søge efter relationelle etiske praksisser kan terapeuter bidrage betydeligt til kulturens fremtidige trivsel. R E FER EN C E R Gergen, K.J. (2008) Therapeutic challenges of multi-being. Journal of Family Therapy, 30, 4, 335-350. Schuster, S.C. (1999) Philosophy and practice: An alternative to counseling and psychotherapy. New York: Praeger. Gergen, K.J. (2009) Relational Being: Beyond Self and Community. New York: Oxford University Press. Tomm, K., Hoyt, M., & Madigan, S. (1998) Honoring our Internalized Others and the Ethics of Caring: A conversation with Karl Tomm, in M. HOYT (ed.), The Handbook of Constructive Therapies, San Francisco, CA, Jossey-Bass, 198-218. McNamee, S. & Gergen, K.J. (1999) Relational responsibility: Resources for sustainable dialogue Thousand Oaks, CA.: Sage. Penn, P. (2009) Joined Imaginations, Chagrin Falls, OH, Taos Institute Publications. White, M. (2007) Maps of Narrative Practice. New York: W.W. Norton. Wittgenstein, L. (1953) Philosophical Investigations. Trans. G. Anscombe. New York: WORKSHOP STOK’S WORKSHOP 2016 Reservér datoen allerede nu: PAO LO B E RT R A N D O i København d. 8 og 9. april 2016 VENLIG HILSEN S T O K ’ S K U R S U S U D VA L G 35 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Familieterapien om bord på NOAS ARK AF TORBEN PEDERSEN SKOVBY Torben Pedersen Skovby arbejder som familieterapeut for Gladsaxe Familie og Ungecenter. Han har i en årrække været optaget af familiebehandling på mandlige præmisser, og har i den forbindelse været indvolveret i TV, radio, dokumentarfilm, artikler og workshops om emnet 36 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM KØNSROLLER Hvordan fædres efterfødselsreaktioner kan forstås gennem feministiske forgreninger og diskursive kræfter I FORHOLD TIL dyrs kønsroller, har man længe ment, at der var en medfødt forskel, som forklarede de to køns positioner i naturen. Men ny forskning viser, at teorien ikke holder stik. Faktisk jongleres der frit med kønsroller. Hos strudse ligger far på æggene om natten, mens mor tager tørnen om dagen, men når ungerne er dukket frem, er det imidlertid kun far, der tager sig af dem. Hos bjørne deltager far kun i kønsakten, hvorefter ansvaret de næste tre år udelukkende er mors. Dette består bl.a. i at beskytte ungerne mod hanbjørne, herunder også deres far, som kan finde på at æde ungerne. Hos søheste er det far, der bærer ungerne og til sidst føder dem, og hos nogle papegøjearter, er det mor, der har et harem af hanner. Faderen hos kejserpingvinerne Eksemplet peger på den pointe, at vi som familieterapeuter allerede arbejder på Noas ark står i to måneder på Antarktis’ iskolde og vindomsuste is og ruger et æg på sine fødder, mens moderen mæsker sig i fede fisk. Fisk som muligvis skifter køn efter behov. Jeg bliver nok aldrig ansat som familieterapeut på Noas Ark, men i så fald skulle jeg holde tungen lige i munden. Prøv at tænke på, hvis jeg byttede om på mine noter fra sidste samtale, og spurgte bjørnefar om hvordan hans graviditet var forløbet. Eller hvis jeg spurgte papegøjemor, hvad der er blevet trådt på i hendes liv, eftersom hun i dag er en kvinde, og ikke en mand som i går. Hvis de forskellige dyr endda begyndte at lave familie på tværs af arter, kunne jeg komme ud for at have samtale med søhestefar, som lige har født, og bjørnemor, der ser sig selv som en naturgiven eneforsørger. Her kunne jeg så forsøge at lade den ene italesætte den andens færdigheder og værdier, som kan komme deres lille familie til gavn. Hvis du som læser synes, at det er et syret eksempel, så er jeg absolut ikke uenig. Men eksemplet peger på den pointe, at vi som familieterapeuter allerede arbejder på Noas ark. I hvert fald i forhold til den forskellighed der er på familiernes tilrettelæggelse af mors og fars position i familien. Der er sket kolossale forandringer på få år, og der er nu en bred vifte af kønsroller, 37 mulige familietyper og en masse nye positioneringer, som udfordrer og ændrer gamle kønsdiskurser. Da jeg som årgang 1977 var barn, skiftede fædrene sjældent ble, men blev ofte liggende på køkkenbænken efter at aftensmaden var indtaget. Måske kom de med 37 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM en bøvs, som så kunne være et signal til at mødrene kunne tage opvasken, og resten af ulvetimen med ungerne. Til gengæld blev fædrene hurtigt defineret som den negativt ladede ”bløde mand”, hvis de trådte ud af den stereotype kønsrolle. Måske var det sådanne eksempler fra den daglige trummerum, som gjorde, at der få år tidligere for alvor kom gang i kvindefrigørelsen, og blev skabt vidt forskellige grene af feminisme. Grene som jeg synes er en stor inspirationskilde både i forhold til, hvad det har skabt af muligheder og begrænsninger for det enkelte individ, men også fordi de skabte to meget forskellige anskuelser af begrebet ”køn”. Anskuelser som spænder fra fastlåste stereotype forældreroller (mor trøster og far tumler !) til at alle forældrepositioner er mulige uafhængig af køn. Anskuelser, som vi i mine øjne bliver nødt til at kende, når vi arbejder med familien anno 2015, og de spændingsfelter der kan følge med. Spændingsfelter som ikke kun ses i forældrenes positioneringer i forhold til hinanden (hvem trøster og tumler?), men også i form af indre positioneringskampe f.eks. i form efterfødselsreaktioner hos fædre. Herom senere. Kvindebevægelser Kvindefrigørelsen vandt frem fra slutningen af 1960-erne, og holdningerne var mange og forskelligartede, men som en fælles kerne i al datidens feminisme var kvinders selvstændighed, og målet var 38 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Til gengæld blev fædrene hurtigt defineret som den negativt ladede ”bløde mand”, hvis de trådte ud af den stereotype kønsrolle Begrebet køn er til gengæld opstået på grund af magtens krav ligestilling, lighed og ligeværd. Der er særligt to grene af feminismen, som fra hvert sit yderpunkt, giver et billede af, hvad der kan være på spil i de familier, vi møder. Den radikale feminisme er optaget af forskellene mellem mænd og kvinder, og påpeger og hylder kvindens anderledeshed, deres bidrag samt måde at være på. I Danmark var det Rødstrømpebevægelsen, der med deres kvindefrigørelses feminisme repræsenterede radikale elementer fra bl.a. USA. The New York Redstockings, der gav navn til de danske rødstrømper, skabte i 1969 det berømte ”Redstockings Manifesto”, hvor flere af fællestrækkene mellem de to bevægelser er tydelig. Det er ”a theory of, by and for women”, baseret på kvinders egne erfaringer. Kvinders skæbnefælleskab var udgangspunktet, fordi alle kvinder er undertrykte i kraft af deres køn, og de organisatoriske enheder var basisgrupperne. Denne retning går i offensiven for at skabe nye muligheder og rum for kvinderne i samfundet, og taler om følelsen af et fælles ”søsterskab”, og den ser den offentlige sfære som noget, der er skabt for og af mænd. I stedet er fokus på privatsfæren, bl.a. med hensyn til børnefødsler og seksualitet, og at kvinden skal generhverve retten til samt kontrollen over sin egen krop. (Dahlerup, 1998; Russell og Carey, 2007) Kroppen var ligeledes i centrum i den poststrukturalistiske feminisme, om end på en helt anden måde. Denne retning var bl.a. inspireret af den franske filosof Michel Foucaults tanker om kroppen og seksualitet, til at hævde at køn (både det biologiske og det sociale) er historisk skabt, og at begrebet, som alt andet, er underlagt kraften i diskursive praksisser. Den poststrukturalistiske feminisme mener, at køn er en social konstruktion, og at der derfor ikke findes en medfødt kvindelighed eller mandighed. Begrebet køn er til gengæld opstået på grund af magtens KØNSROLLER krav, og da magten har mange måder at udfolde sig på gennem disse diskursive praksisser, betragtes konstruktionen af køn som flydende. Magtfunktionerne i den enkelte kvindes liv må destabiliseres, så mangfoldige identitetsbetydninger kommer frem. (Russell og Carey, 2007; Davies og Harré, 2000) Ambitionen er som Bronwyn Davies udtrykker det i artiklen ”The problem of desire”: ”As a feminist, I desire a world in which anyone´s sex/ gender is made relevant only in the biological reproduction. I desire a world in which there are multiple ways of being available to everyone, that multiplicity not being organized around male/female dualism” (Davies 2000:37). Hun interesserer sig for, hvordan og hvorfor børn bliver maskuline eller feminine, og påpeger, at den måde køn er konstrueret på i vores samfund gør, at børn, for at være gode mennesker i og medlemmer af samfundet, skal lære kodekset for hvad mandighed og kvindelighed er. Børn bliver derfor underlagt nogle diskurser, som gør, at de ikke som frie subjekter kan vælge, hvordan de kan variere deres egen seksualitet. (Davies, 1993). Fædre og roller Inspirationen til at inddrage de to grene af feminismen kommer af, at der det sidse års tid er strømmet ind med fædre med efterfødselsreaktion i vores familiecenter. De er henvist fra sundhedsplejen, som på en fin og respektfuld måde har øje for dem, men som også sender dem videre, fordi de ikke ved hvad de skal gøre med dem. De fleste kommer ind af døren med en følelse af, at de ikke kan trække på de kønsroller, de så hos deres egne forældre. Ikke at det er noget nyt, for oplevelsen af at kunne og skulle skabe sin egen kønsidentitet er en del af at leve - på godt og ondt. Men med deres egen lille baby i armene, kan det pludselig ramme som en tung hammer. I den nye position som far, udspiller kontrasterne mellem de to opfattelser af køn sig i fuldt flor. Alt er muligt uafhængig af køn, samtidig med at den moderne far er spærret inde i sin egen kønsrolle. På den ene side er ligestilling en selvfølgelig del af hans egen og omgivelsernes tanker om at være en familie. Han har alle muligheder for at skabe den far, han gerne vil være, men også al ansvaret. På den anden side er det, at han er af hankøn spækket med normer, forventninger, konventioner I den nye position som far, udspiller kontrasterne mellem de to opfattelser af køn sig i fuldt flor og standarter, der handler om hvordan han som far skal tænke og føle, og hvad han skal ville, gøre og kunne. Normer osv. som ofte er modsatrettede. F.eks. oplever flere fædre, jeg taler med, at det både kan være rigtig og forkert at græde. For gråd er tegn på svaghed, og at man ikke kan indtage beskytterpositionen, samtidig med at det er flot at kunne vise sine følelser, for det er i følelsernes udtryk, man som par kan lære hinanden at kende. En far, som havde været tæt på at miste sin kone og datter under fødslen, fortalte mig, at han havde oplevet fødslen som traumatisk i situationen, men at han hurtigt havde været god til at lukke ned og tage sig sammen, så han kunne være der for dem, som han skulle. Han vidste godt, at man burde dele oplevelsen med nogen, men de gange han var begyndt på det, var det druknet i svar som ”det er sku bare hårdt at føde…”. Så nu vidste hverken venner, kollegaer eller familie, hvad der Børn bliver derfor underlagt nogle diskurser, som gør, at de ikke som frie subjekter kan vælge, hvordan de kan variere deres egen seksualitet 39 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM rent faktisk var sket, hvilket han syntes var rart, men også lidt usmart, fordi han isolerede sig i bunker af arbejde, og var blevet aggressiv over for hans nærmeste. Senere i samtalerne fortalte han mig med flovhed i stemmen, at han i månederne op til fødslen, havde mistet lysten til at blive far, og særligt tre temaer gik igen fra mange af mine forløb med andre fædre. Balancen mellem 1) hans ideal om nærvær, tilstedeværelse og engagement overfor hans kommende datter og 2) ønsket om at bevare kontrol og selvstændighed i sit eget liv, endte med at blive så ambivalente følelser, at ingen af dem føltes som mulige. Samtidig fandt han 3) ikke nogen hjælp i sin egen fars tilgang til tilknytning, og der opstod følelser af ensomhed, lammelse og svaghed. Følelser der efterhånden punkterede den ellers naturgivne og pålagte glæde over at skulle være far. Som tidligere nævnt er det hans egen opgave at skabe en passende ”farkonstruktion” ud fra en uendelige mængde af multiverselle facitlister. Altså lister, som tillader mange sandheder (fordi køn kan ses som en social konstruktion), samtidig med at der kun er plads til få facit (fordi man kun er noget i kraft af sit køn). Det er en kompleks proces, og nemmere bliver det ikke af, at mor er i en lignende proces. Hun kan vælge mellem ligeså mange multiverselle facitlister, der handler om hende som hunkøn og 40 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Forskning fra bl.a. USA viser, at nybagte fædres testosteronniveau falder, og at østrogenniveauet stiger, når de er sammen med deres spædbarn Dette sker samtidig med at begge har hormonforandringer, som gør sårbarheden større mor. Dette sker samtidig med at begge har hormonforandringer, som gør sårbarheden større. For ikke kun kvinder påvirkes af hormonforandringer i forbindelse med at blive forælder. Forskning fra bl.a. USA viser, at nybagte fædres testosteronniveau falder, og at østrogenniveauet stiger, når de er sammen med deres spædbarn. Anden forskning viser, at fædre har et lavere testosteronniveau, end mænd som ikke har børn, særligt i kulturer, hvor fædrene er sammen med deres børn. Derudover påvises det, at manden producerer mere laktose i mælkekirtlerne, i forbindelse med hans barns fødsels, hvilket gør at han bliver mere sensitiv, og bekymrer sig mere. En forøget produktion, som man tidligere troede kun skete hos ammende kvinder. (Gettler, 2010) Samtaler om roller og diskurser I min forberedelse til samtalerne, har jeg forsøgt at finde inspiration fra andre, der arbejder med efterfødselsreaktion hos fædre. De er desværre ganske få. En far gav mig et hint til, hvad en grund kunne være; at mor stadig ses som den vigtigste. Dette illustreres måske bedst ved et eksempel, der skærer biologien i form af graviditet og amning fra: at de fleste nok tænker at adoptivmor er vigtigere end adoptivfar. Den inspiration jeg trods alt har fundet, kommer for det meste fra sundhedsvæsnet, og fortæller mig at det skal behandles med kognitiv terapi og antidepressiv medicin. Jeg må indrømme, at jeg i starten blev grebet af en faglig usikkerhed, og nogle etiske overvejelser over, om jeg kunne tillade mig at have en narrativ tilgang. Det gør jeg nu stadig, men heldigvis har jeg en kollega, der ligner Foucault på en prik. Det minder mig om hans (altså den rigtige Foucaults) optagethed af, hvordan selvet skabes gennem de diskurser, det er KØNSROLLER underlagt. Hvordan normer, forventninger, konventioner og standarter bliver målestok for, i det her tilfælde, faderens oplevelse af et succesfuld faderskab. En målestok som fædrene ofte oplever som umulig at opnå tilfredsstillelse i, fordi niveauet for hvad de skal tænke og føle, og hvad de skal ville, gøre og kunne, er så højt og indeholder så mange modstridende antagelser, at de knækker nakken. Antagelser som er så magtfulde og dominerende, at vi slet ikke får øje på, at de bare er antagelser, men ser dem som sande, og derfor handler derefter. Ligesom kvindefrigørelsen var et oprør mod den måde mange mænd og kvinder definerede kvindekønnet på, ønsker jeg at skabe en platform, som giver mulighed for farfrigørelse. En platform, hvor den enkelte far kan frigøre sig fra de diskurser som han finder vanskelige at se sig selv i, men også hvorfra han kan gøre sig til far. Altså positionere sig på baggrund af de dominerende diskurser og efterfølgende få en fornemmelse af, hvor han selv står, og hvad han står for. Ofte oplever fædrene, at begivenhederne i forbindelse med at han er blevet far, har stor indflydelse på hans forhold til moderen og barnet, så når det er okay med ham, bliver de inviteret med til samtalerne. Her er jeg inspireret af Saxtorph og Romers diskurskort, og Allan Wades ”Respons based therapi”. Gennem spørgsmål som dekonstruerer får den enkelte far øje på, hvor diskurserne kommer fra, om Det er en bevægelse fra at være passiv tilskuer i eget liv, til at være aktiv deltager de giver mening og om han vil leve op til dem. Det bliver muligt at omdefinere begrebet efterfødselsreaktion til efterfødselsrespons. Det er en bevægelse fra at være passiv tilskuer i eget liv, til at være aktiv deltager, og hvor responsen ses som en modstand mod værdier og intentioner, som er blevet trådt på. Gennem generobring af værdighed, kan han få en oplevelse af at kunne forme og gribe ind i livet, i overensstemmelse med de intentioner han har for hans familie. (Saxtorph og Romer, 2009) En familie som måske sidder og lytter på, og hvor mor - men også den lille baby - kan komme med ideer til, hvilke evner der kræves for at skabe den modstand, en efterfødselsrespons er. L IT TERATU R Dahlerup, D. (1998). Rødstrømperne 1-2. Gyldendal. Davies, B. (1993). Frogs and Snails and Feminist Tales. Preschool children and Davies, B & R. Harré (2000). Positioning: The Discursive Production of Selves. A body of Writing 1990-1999. Walnut Creek: AltaMira Press, 87-106. Gender. Hampton Press. Davies, B. (2000). The subject of poststructuralism. A body of writing 1990- 1999. Walnut Creek: AltaMira Press, 133-144. Davies, B. (2000). The problem of desire. A body of writing 1990- 1999. Walnut Creek: AltaMira Press, 37-54. Davies, B. (2000). The concept of agency. A body of writing 1990- 1999. Walnut Creek: AltaMira Press, 55 - 68. Russell, S. & Carey, M. (2007): Narrativ Terapi. Spørgsmål og svar. Hans Rietzels, København. Gettler, L. T (2010). Direct Male care and Hominin evolution: Why Male-Child Interaction is More Than a Nice Social Idea. American Anthropologist, Vol 112, Issue 1, 7-21. Saxtorph, A. & Romer, R. (2009). Narrativ gruppeterapi. Gruppeterapi i narrative og poststrukturalistiske perspektiver. Sparre A.S. & Jørgensen, K. (Red.) Syv fortællinger om narrativ praksis. Dansk Psykologisk Forlag. Heede, Dag (2002). Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag. Skovby, T. P. (2014, 16. Juli) Frigørelse med livet som indsats. Politiken. Kronikken. Hermann, S. (2000). Michel Foucault – pædagogik som magtteknologi. Olsen, S. og Pedersen, P. (Red.): Pædagogik I sociologiske perspektiver. Forlaget PUC. Skovby, T. P. (2012). ”Og hvad skal vi så finde på til dig, kære far”. Farfrigørelse – i poststrukturalistiske, narrative og radikale perspektiver. Fokus på familien, vol 2. Madsen, S.Aa. & Lind, D. & Munch, H. (2002). Fædres tilknytning til spædbørn. Hans Reitzels Forlag. 41 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM MINDEORD Judith Klitgaard er død Judith har været et stort aktiv i STOK i gennem rigtig mange år. Både som revisor, men især som kontaktperson på Sydsjælland. Judith var souschef i Kvinde Krise Centret i Herfølge, og var stærkt optaget af at give kvinder mulighed for et liv uden vold. JUDITH var en stor faglig kapacitet på sit felt, og udover altid at være optaget af at se det hele menneske i forhold til voldshistorien, var Judith også den der sikrede den faglige udvikling i huset, og den der stod for sparing til medarbejderne. Judith var derfor også aktiv i LOKK og bidrog til stadig for en faglig udvikling af kvinde krise centrene på landplan. Også i STOK har Judith insistereret på at bidrage med fyraftens møder til nye og gamle medlemmer af STOK og gjort 42 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM møderne mulige ved at bruge krise centrets lokaler Judith fik konstateret kræft i bugspytkirtlen i august i år, og på daværende tidspunkt havde kræften allerede spredt sig, var aggressiv og uhelbredelig. Judith fik besked om, at hun havde meget kort tid tilbage at leve i. Judith var optaget af, at få en så god sidste tid som muligt og nåede blandt andet at komme et lille smut til Tønder festival, som var en årelang tradition i familien. at hun havde fået den chokerende besked og skrev med stort overskud til sidst: ”Mit medlemskab af foreningen har været af stor betydning for mig, både personligt og fagligt. Jeg ønsker alle det bedste i årene frem.” Kære Judith Du har også haft stor betydning for foreningen. Vi vil savne dit engagement og dit altid imødekommende og søde væsen. Susan Harnow Judith skrev mig en kort hilsen om sin sygdom i dagene efter, LOKALT KØBENHAVN Workshop om Forældregrupper Tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 17.00 – 19.00 i Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads, København V WORKSHOPPEN omhandler Forældregrupper i psykiatrien i et socialkonstruktionistisk perspektiv. Vi vil fortælle om rammerne, indholdet og erfaringerne med sådanne forløb. Forældregruppen er for forældre der er i ambulant behandling for en spiseforstyrrelse. Gruppen tilbydes med udgangspunkt i vores viden om, at når mennesker slås med psykiske vanskeligheder så påvirker det de pårørende – og børn er særligt udsatte pårørende. I forældregruppen bringer, vi sammen med patienterne, børnenes stemmer ind og sætter fokus på hvordan børnene trives i deres liv, med særligt øje for påvirkninger fra spiseforstyrrelsen. Én gang i forløbet inviteres den anden forældre eller en anden nærtstående voksen til barnet med ind. Lise Kristensen og Nana Storm er socialrådgivere og psykoterapeuter i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Stolpegård, Region Hovedstadens psykiatri. 43 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM LOKALT SYDSJÆLLAND Den gud, vi kan kalde Øko Som tidligere annonceret åbner vi i STOK Sydsjælland for endnu en aften med psykolog Erik Vinter i Gregory Batesons univers. Se omtale af Erik Vinter i forrige nummer af medlemsbladet. Arrangementet finder sted på Krisecentret, Vordingborgvej 82, 4681 Herfølge Onsdag d. 28. oktober kl. 19.00 - 21.30 VI BLEV IKKE færdige i foråret, så aftenen er som sådan en fortsættelse af dette inspirerende arrangement, hvor Erik Vinter supplerede Nora Batesons dokumentariske portræt sin far ”A Daughter’s Portrait - an ecologi of mind”, som indledningsvis blev vist denne aften. Det skal dog understreges, at Eriks oplæg ved dette efterårsarrangement lægges tilrette på en sådan måde, at nye deltagere sagtens kan være med. Med udgangspunkt i en kort omtale af nogle fælles træk ved (meget) store mentale systemer, herunder Batesons syn på evolutionsprocessen, tænkning og ”det hellige”, vil EV indlede med at tale om Batesons opfattelse af, at mennesket hænger sammen med og er forbundet med naturen. At det, der forbinder os, er et mønster, - eller et metamønster. Han vil videre tale om det begreb, som Bateson omtaler som ”det kybernetiske selv” set i forhold til den traditionelle vesterlandske opfattelse af selvet. Og så vil han komme ind på metakommunikation og på kontekstbegrebet. Bateson var som bekendt ikke i egentlig forstand familieterapeut, men med hans særlige tilgang til menneskelige samspils- og kommunikationsproblemer vil EV i løbet af aftenen åbne mulighed for at berøre forskellige familieterapeutiske vinkler og problemstillinger, alt efter tilhørernes interesser og motivation. Der er mange muligheder, et utal af oplagte temaer. Her følger blot et par ideer til inspiration: Set i lyset af Batesons tankeunivers, som i høj grad er præget af modvilje imod enhver form for ortodoksi og dogmatisme, kunne én oplagt mulighed være dialog om begreberne ærbødighed og uærbødighed i forhold til vedtagne terapeutiske sandheder/fordomme. Et andet muligt debatemne kunne være ”Åben dialog”, som ifølge EV i høj grad er inspireret af Batesons synspunkter. Arrangørgruppen består af Judith Klitgaard, Lisa O’Reilly Hansen og Susanne Johansen. Vi modtager meget gerne ideer til kommende arrangementer. Disse kan mailes til nedenstående adresser eller sendes sammen med tilmelding, - senest 19/10: [email protected] eller [email protected] Medlemmer er velkomne til at tage en gæst med. Ved tilmelding tilbydes interesserede et lille kompendium tilsendt, som Erik Vinter har skrevet til lejligheden. Det indeholder væsentlige emner og tankegange i Batesons teori og lægger op til et klarere billede af, hvad der menes med ”mentalprocessen” og vendingen ”den gud, vi kan kalde Øko”. - FOR ARRANGØRGRUPPEN S U S A N N E J O H A N S E N , S A M S I G T. D K 44 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM ØSTJYLLAND En aften med Harlene Anderson om Kollaborativ praksis i terapi og socialt arbejde Vi har til vores næste arrangement fået den enestående mulighed, at kunne invitere medlemmer og interesserede til at tilbringe et par timer i selskab med den amerikanske psykoterapeut og forfatter Harlene Anderson. STOK ØSTJYLLAND INVITERER HERMED TIL: ”En aften med Harlene Anderson om Kollaborativ praksis i terapi og socialt arbejde.” Arrangementet finder sted torsdag den 8. oktober kl. 19.00- 21.00 i lokaler udlånt af Netværk der virker Ungdomscentret Lillehammervej 3 8200 Aarhus N Da dette arrangement er forbundet med et beskedent honorar til Harlene Anderson, tillader vi os undtagelsesvis at sætte en pris på 100,- for at deltage. Der vil blive serveret kaffe, the og frugt/sødt. Et lille uddrag fra præsentation af Harlene Anderson ”Harlene Anderson is recognized internationally as being at the leading edge of postmodern collaborative practic- es, providing an environment that encourages successful problem-solving, increased competence and confi-dence and successful sustainable outcomes. First developed for use with families and mental health systems, her approach has proven effective with a variety of individuals and groups in various contexts including: daily life, organizations, businesses, higher education, and research.” Læs mere på: http://www.harleneanderson.org/index.html BEDSTE HILSNER K O N TA K T G R U P P E N S T O K Ø S TJ Y L L A N D 45 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM A N NONCER SYSTEMISK NARRATIVT FORUM ANNONCEPRISER FOR MEDLEMMER: 1/1 side: 4.500 kr. (B: 175 x H: 252 mm) 1/2 side: 1/4 side: 2.250 kr. 1.125 kr. (B: 175 x H: 123 mm) (B: 85 x H: 123 mm) 1/8 side: 500 k.r (B: 85 x H: 58 mm) Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles. 46 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM KURSER Kursuskalender Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation Medlemmers kurser & arrangementer OKTOBER 2015 8.-9. 20. 22.-23. 22.-23. 22.-23. Alle kan tale om traumer 9.-11. Intro: Narrativ ledelse 14. DISPUK, Snekkersten DISPUK, Snekkersten 10. 17. 23. 30. 30. Gruppelederuddannelsen Videregående Terapi&Supervision/Ingelise Nordenhof Pitstop: Borderline set indefra Inpraxis Mentalsering med narrative toner Narrative Perspektiver v Anne Saxtorph Gruppelederuddannelse Modul II Terapi&Supervision/Ingelise Nordenhof APRIL 2016 13.-15. Gruppelederuddannelse Modul I Terapi & Supervision /Ingelise Nordenhof Gerald Monk: Narrativ parterapi Vinther og Mosgaard Kurser NOVEMBER 2015 9. MARTS 2016 Pitstop: Klangen af et menneske Inpraxis MAJ 2016 26.-27. 30. maj - 1. juni Gruppelederuddannelse Modul II Terapi&Supervision/Ingelise Nordenhof 3 Egenterapi-dage med Maggie Carey Helene Grau & Maria Lykke Intro: Ledelse & Konsulentarbejde DISPUK, Århus Intro: Narrativt Konsulentarbejde DISPUK, Snekkersten SEPTEMBER 2016 5. Hvordan taler man med børn om problemer DISPUK, Snekkersten Foredrag med Jacob Holdt på DISPUK DISPUK, Snekkersten Intro til narrative samtaler DISPUK Snekkersten Intro: Narrativ coaching & vejledning DISPUK, Århus 47 SYSTEMISK NARRATIVT FORUM S T O K S Å R S M Ø D E 2015 13.-14. NOVEMBER 2015 MÆND, BØRN OG KVINDER – VED TIDENS RAND 2015 H OV E D O P LÆG S H OL D ERE: KE NNE T H GE RG E N , U SA M A RCE L A P OL A N CO, C O LU M B IA KE N NE T H RE I NI C K E , D K Familieterapeutens position i mødet med de 37 mulige familietyper Kønnenes diskurser og magt Barnets position i den genforhandlede familie PRAKTISKE OPLYSNINGER NÆRMERE OPLYSNINGER: Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg Dorte Nikolajsen [email protected] DELTAGERPRIS: Signe Bergmann Johansen [email protected] Medlemmer:Ikke-medlemmer: nkeltværelse E Dobbeltværelse Uden overnatning kr. 3.295,- kr. 3.095,- kr. 2.495,- kr. 3.945,kr. 3.745,kr. 3.145,- TILMELDING OG BETALING: Når medarbejdere på institutioner med institutionsmedlemsskab (støttemedlemsskab) deltager i kurser og årsmøde udløses der rabat efter følgende: 1 -4 5-9 1 0 -1 4 1 5-1 9 2 0 -24 d e l t age re : 1 rabat d e l t age re : 5 rabat te r d e l t age re : 10 rabatt e r d e l t age re : 15 rabat te r d e l t age re : 20 rabat te r o sv. Tilmeldingen sker direkte til Hotel Svendborg på dette link: Sidste tilmelding er 16. oktober 2015 https://hotelsvendborg.nemtilmeld.dk/7/ Lisa Romlund [email protected] Jørgen Malmkjær-Mørch [email protected] Eva Glück Cadan [email protected] Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation Forening for personer og grupper, som interesserer sig for og beskæftiger sig med systemisk og narrativ terapi, konsultation, organisation, ledelse, forskning og undervisning
© Copyright 2024