(mentaliserer) barnets indre oplevelse

Johannes Møllehave: Min tilværelse har to
sider: det der overgår mig og den måde,
hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår
mig.
Livshistorier og narrativ tilgang
”at fortælle om sig selv er som at
opdigte en historie om, hvem og hvad vi
er, hvad der er sket, og hvorfor vi gør
som vi gør ( Bruner 2004;77)
Fra narrativ terapi til narrative
værktøjer i pædagogisk praksis
• Narrative erkendelses læreprocesser er
grundlæggende for mennesket
• Pædagoger/ lærere kan kvalificere og udvikle
praksis ved at anlægge et narrativt blik
• Vi kan præge eller påvirke indhold i barnets
selvfortælling
• Vi kan bidrage til at udvikle barnets narrative
kompetencer til at skabe mening og
sammenhæng i tilværelsen
At få ting til at passe
• Skemadannelser er mere end kognitiv
struktur
• Når vi skabes i interaktion, må vi opleve
at man i dag er den samme som i går og
i morgen, uanset at man konstant
forandrer sig . Mennesket som ikke klarer
at fastholde en vedvarende tidsmæssigt
strukturering , føler sig desorienteret og
får identitetsproblemer ( Clausen 1997;
48)
Vi konfronteres af sansninger som ikke passer i skemaet
Akkomodation / overskridende læring ved at omdanne eller revidere
forståelse (Illeris)
Vi skaber i forhold til forskellige kontekster hele tiden nye selvfortællinger
Kognitive læreprocesser er præget af et følelsesmæssigt indhold/ proces
Mening
Vi har behov for at skabe mening
Perception hjælper os med at navigere
ved at sortere og selektere i strømmen
af begivenheder, impulser, informationer mm
Dette gør vi ifølge Bruner vha narrativer.
Fortællingen består af begivenheder i tid som kædes sammen i en
rækkefølge for at opfylde et plot ( moral, retfærdiggørelse af
handling, tema eller intention )
Horsdal 1999; 11: Når vi fortæller om livet, vælger vi elementerne ud
og kæder dem sammen i en bestemt rækkefølge i et forløb, der
giver mening
Man kan ikke have en identitet for sig selv
•
•
•
•
•
•
•
•
Vi drager konklusioner om os selv på baggrund af vores
samspil med andre
Organisering og strukturering af oplevelser og handling
gør at vores identitet udvikles gennem de historier eller
narrativer vi fortæller om os selv.
Vi giver tilværelsen retning
En narrativ proces sammenkæder løsrevne oplevelser,
informationer og hændelser for at skabe mening
Samling af brudstykker i helheder skaber sammenhæng og
mening : Vi bliver de narrativer, vi fortæller
Fortællinger knytter intention, handling og resultat
sammen og hjælper os retrospektivt at forklare og fortolke
menneskelige handlinger og følelser (Horsdal 1999;11)
De karakteristika vi vælger at fortælle, siger noget om vor
nutid men udtrykker samtidig en sammenhæng med vor
baggrund (clausen;47)
Identitet tager udgangspunkt i jegéts evne til at udvælge
modificere og integrere delelementer med henblik på at
samle dem til et hele. (Benedicte Madsen)
Fortællinger konstrueres i relation
• Relation er gentagelse af bestemte
kommunikationshandlinger sådan at mønstret
genskaber og bekræfter sig selv (Øvreeide 2009;28)
• Barnets selv – andre billede er: hvordan barnet har fået
og organiseret sin kommunikation om sig selv og sine
omgivelser (ibid;89)
• Barnet opbygger egen individuel kommunikations og
samtale model dvs prototyper på samvær, væremåde
og kommunikation med andre
• Der ligger en relationel erfaring eller et relationelt
stempel til grund for enhver individuel forståelse (ibid;27)
Narrativ kompetence
• Evne til at skabe mening grundlægges gennem narrative
erkendelsesprocesser, hvor oplevelser og erfaringer
organiseres.
• Det lille barn, som kravler hen over gulvet for at få fat i en
eftertragtet genstand, lærer noget om vejen ad hvilken
man når til en destination, og denne rejse mod et mål er
efter min opfattelse fortællingens urform ( Horsdal 1999; 55)
• Barnet knytter begivenheder sammen for at skabe
mening i form af en fortælling
• Narrativ niveau er afhængig af barnets omgivelser
At sætte på plads
• Samtalen med voksen skaber den
sammenhængende fortælling
• Barnets refleksion er en del af udvikling af
narrativ kompetence
• Ved at sætte ord på barnets oplevelser får barnet
mulighed for at få beskrevet oplevelser og ”sat
mere på plads” i sin forståelse af sin egen
fortælling
Nutidens krav om refleksivitet,
samarbejds og omstillingsevne samt
nødvendighed af sociale og
kommunikative færdigheder peger på
betydning af narrative kompetencer
(Horsdal 2000;133)
Tilgange for oplevelse af sammenhæng
Medfortæller og dialogbaseret tilgang
• Gennem samspil, kommunikation med barnet
præges indhold i barnets selvfortælling
• Benævnelse af det der sker, foreslå
fortolkninger af oplevelser og følelser
Der etableres kontakt mellem det kognitive
og det affektive system, sat ord på temaer
der følelsesmæssigt er svære, disse bliver sat i
en sammenhæng. Dette har stor betydning
for barnets koncentration og regulering af
egen adfærd ( øvreeide 2009;18)
Identitetsmarkører: kendes ved det som vi
opfatter som positivt
• Gennem kommunikation udsender vi direkte eller indirekte
signaler om sider eller aspekter ved os selv som vi ønsker
andre skal lægge mærke til
• Giver oplysning om en rettethed, det man er optaget af
• Pejlemærke der hjælper med målrettet og relevant støtte
til barnets selvfortælling
.. Styrker vores oplevelse af at være et subjekt og
selv have kontrol over situationen, og vi oplever
os positivt bekræftet . Markører vil ofte være i
grænselandet mellem det synlige og usynlige
hos personen, sådan at der udløses en positiv
spænding, når de udløses (ibid ;186)
Triangulering
• Den voksne rettet opmærksomhed mod noget, barnet
er optaget af og som ligger uden for relationen, hun
benævner hvad barnet er optaget af.
• Italesættelsen hjælper barnet til at udvikle sprog om
sig selv og omverden
• Den voksne reagerer på og benævner både det der står
i fokus for barnets opmærksomhed og barnets indre
tilstand, sådan som det kommer til udtryk i barnets
reaktion, eller sådan som den voksne forestiller sig
(mentaliserer) barnets indre oplevelse (ibid;99)
Selvfortælling er neuralt mønster. Oplevelser i interaktion og
relation bearbejdes og omsættes i hjernen som neurale netværk.
Den levede erfaring oversættes til neurobiologisk struktur
• Alle former for læring, hukommelse og
motorisk, kognitiv og følelsesmæssigt
udvikling kan forklares ved forøgelse af
eksisterende neurale kredsløb,
forandringer af eksisterende nerveceller
og neurale kredsløb og tilvækst af nye
nerveceller. Disse muligheder er udtryk for
hjernens platicitet eller nervesystemets
evne til at forandre sig.(hart 2009;94)
• Fortælling kombinerer tid , rum kropslig
erfaring, sprog følelse episodisk
hukommelse meningskonstruktion,
defor har fortælling stor betydning for
neural integration og vækst i synaptisk
styrke ( Horsdal 2008;185)
Øvelse
• Kommunikation mellem voksen
barn : hvordan taler personale til
barnet, hvilke fortællinger udspiller
sig i kommunikationen ?
• Kommunikation i
personalegruppen : hvordan
omtaler og beskriver personalet
barnet over for hinanden?
• Kommunikation med
børnegruppen: hvordan omtaler
personalet barnet over for de
andre børn ?
• Måden hvorpå pædagogen
iscenesætter og præger børnenes
samvær og indbyrdes
kommunikation ?
det talte sprog,
benævnelser
værdier ,
holdninger,
attituder
Regler
rutiner
Er forestillinger om
børn og unge, samt
deres problemer og
resurser som eksisterer
i institutionen.
Diagnoser
fysisk indretning
faglighed , teori,metoder
,behandlingsformer
pædagogisk tiltag, indsats
Særlige former for fortællinger som
pædagogisk arbejde udfoldes indenfor
Jeg er en
som tit
bliver skældt
ud af de
voksne ..
Jeg er en med krudt
bag i …
Institutionslogikker er en
aktiv medspiller
i det daglige
pædagogiske
arbejde og
opretholder
orden struktur
og
forudsigelighed
Den dialektiske relation: Barnet påvirkes af konteksten
og forandres derved, men samtidig har barnets adfærd
og væremåde virkning på omgivelserne
Vi er alle
fødte til at
deltage i
hinandens
nervesystem
Keld Fredens
2004 ; 18
• Barnet
indtager en
position …
• voksnes
beskrivelser
og kategoriseringer af børn
skaber
bestemte
forudsætninger for,
hvordan børn
opfatter sig
selv
Positioner i
det sociale
rum
Betingelser
Opfattelser af
og
perspektiver
på
virkeligheden
At tale
handle
og tænke
Betingelser
Habitus
kropslige
erfaringer
Model frit efter Paludan
Fra impuls gennem fortælling( narrativ
dialog) til selvfortælling
Impuls
Går hjem
mark
Svarer
Bevidner
(tykner)
Den
betydningsfulde anden
?
Historie om at
jeg står på en ski
dvs
Norgesmester
Ski
Fortæller
nu historie
til mor
Modnarrativer , det narrative blik
bringer os tættere på barnet
• Idet identitet er narrativt konstrueret, kan disse
blive skadet narrativt, men kan også repareres
narrativt (nelson 2002;10)
• Alternative positive fortællinger, der erstatter de
negative fortællinger.
• Selvfortællingen repræsenterer aldrig hele
sandheden
• Gennem fortolkning og ”sætte ord på ”
selvfortællingen tillægges barnet værdi og giver
os mulighed for at forstå barnet på dets
præmisser
Litteratur
• Bruner, Jerome(2004) at fortælle historier – i juraen , i
litteraturen og i livet
• Clausen,Birthe Juhl & Lauritzen,Jørn (1997) Livshistorier i
pædagogisk arbejde, Semiforlag
• Hart, Susan (2009) Den følsomme hjerne
• Horsdal, Marianne (1999) Livets fortællinger en bog om
livshistorier og identitet
• Horsdal, Marianne (2000) Livets fortællinger I:Kvan 58/2000
• Horsdal, Marianne (2008) at lære , at huske , at være gensyn med fortællingen
• Øvreeide, Haldor (2009) At tale med børn – metodiske
samtaler med børn i svære livssituationer
Bevidning
• Oplevet problem
• vanskeligheder
Den fortællende
Den lyttende
• Udtryk /poetisk
dokument
• Billede
• Resonans
• Transport
• Refleksion
Den fortællende
bliver lyttende
Eksternalisering er relation mellem mig og problemet
Filosofi
poststrukturalisme
internaliserende
Eksternaliserende
At være…
At have ….
Jeg er …..
Vores sprog skaber en virkelighed/
oplevelse som er inden i os
Eksoficering af det velkendte
Man får liv til at se problemet på en ny
måde
Vækker nysgerrighed på en selv
Tillægsord
Navneord
Ex. Jeg er stærk
Styrken kan du se nu
Spørgsmål
Det at være en god ven
Hvordan kan du få fat på følelsen af at
være en god ven ?
Eksempler på internaliserende og eksternaliserende
sprogbrug
Internaliserende spørgsmål
•
•
•
•
•
Hvordan føles det når du er stresset?
Hvad gør du når du er stresset?
Hvorfor er du stresset?
Hvis skyld er det, at du er stresset?
Hvad synes du om dig selv, når du er stresset?
Eksternaliserende spørgsmål
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Forestil dig at du holder stressen ud i strakt arm og kigger på den
Hvordan kunne den se ud?
Er den stor eller lille?
Hvilken form har den? ( et væsen?)
Hvordan for den fat i dig? Hvad er dens strategi og tricks
Lister den sig ind på dig eller brager den ind i dig?
Hvisker den eller råber den? Hvad siger den?
Har den nogen allierede? ( dårlige samvittighed, overskuelighedsfølelse..)
Hvad tramper stressen på, som du sætter pris på?
Hvad synes du om at stressen har den indflydelse på dig?
Hvorfor synes du dette? Fordi HVAD er vigtigt for dig?