1. No category

B0129043 – SMH/IDJ
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
DOM
Afsagt den 26. januar 2015 af Østre Landsrets 11. afdeling
(landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Birgitte Grønborg Juul).
11. afd. nr. B-129-09:
Finansiel Stabilitet A/S tidl. FS Finans
A/S tidl. Roskilde Bank tidl.
Bankaktieselskabet af 24.aug. 2008
(advokat Claus Høeg Madsen)
mod
HSH Nordbank AG
(advokat Erik Malberg og advokat Eivind Einersen)
-2-
Indhold
SAGENS ANLÆG OG PARTERNES PÅSTANDE ............................................................................................... 3
SAGSFREMSTILLING .................................................................................................................................... 4
TIDLIGERE ANSVARLIGE LÅN FRA HSH NORDBANK TIL ROSKILDE BANK A/S .................................................................... 4
SCANDINOTES .................................................................................................................................................... 6
ANDEN KAPITALFREMSKAFFELSE ............................................................................................................................. 7
ROSKILDE BANKS SOLVENS ..................................................................................................................................10
ÅRSRAPPORTEN FOR 2005 OG 2006 ....................................................................................................................12
FORLØB I 2007 ................................................................................................................................................14
LÅNEAFTALERNE................................................................................................................................................16
FINANSTILSYNETS UNDERSØGELSE I EFTERÅRET 2007 OG EFTERFØLGENDE KRAV OM NEDSKRIVNINGER ...............................21
ÅRSRAPPORT FOR 2007 .....................................................................................................................................26
FORLØB I 2008 ................................................................................................................................................29
SKØNSERKLÆRINGERNE ......................................................................................................................................41
DEN SUPPLERENDE SKØNSERKLÆRING....................................................................................................................90
FINANSTILSYNETS ERKLÆRING VEDRØRENDE REGLERNE OM OIV .................................................................................90
NY ROSKILDE BANK A/S’ STÆVNING MOD DIREKTIONEN, BESTYRELSEN OG REVISIONEN I DEN GAMLE ROSKILDE BANK A/S
(”ANSVARSSAGEN”) ...........................................................................................................................................93
FORKLARINGER ......................................................................................................................................... 95
PROCEDURE ............................................................................................................................................ 133
RETSGRUNDLAGET .................................................................................................................................. 167
LANDSRETTENS BEGRUNDELSE OG RESULTAT ......................................................................................... 172
ADGANG TIL MODREGNING I HENHOLD TIL LÅNEVILKÅRENE ......................................................................................172
SIGNIFIKANTE OG MATERIELLE HÆNDELSER FØR UDBETALINGEN AF LÅNET DEN 14. DECEMBER 2007 ...............................174
OVERHOLDELSE AF SOLVENSKRAV I 2007 .............................................................................................................181
KONKLUSION ..................................................................................................................................................181
SAGSOMKOSTNINGER .......................................................................................................................................181
-3-
Sagens anlæg og parternes påstande
Denne sag drejer sig om, hvorvidt HSH Nordbank AG efter Roskilde Bank A/S’ sammenbrud var berettiget til at modregne et lån på 100 mio. kr., som er ydet til Roskilde Bank
A/S, og hvor det i låneaftalen er angivet, at der er tale om et ”efterstillet/ansvarligt lån”,
med et lån på 100 mio. kr., som Roskilde Bank A/S samtidig ydede til HSH Nordbank AG.
Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt Roskilde Bank A/S har undladt at overholde et
vilkår for lånet om at informere HSH Nordbank A/S om ”signifikante og materielle hændelser” forud for lånets udbetaling den 14. december 2007, der ”har påvirket bankens finansielle stilling eller forventninger til regnskabsåret 2007 siden offentliggørelsen af regnskabet for 3. kvartal 2007”, og om HSH Nordbank A/S derfor har ret til at træde tilbage fra
låneaftalen, eller Roskilde Bank A/S er erstatningsansvarlig.
Endelig drejer sagen sig om, hvorvidt Roskilde Bank A/S burde have været lukket, fordi
banken ikke overholdt solvenskravene, og om HSH Nordbank AG derfor kan gøre et erstatningskrav gældende som simpelt krav i konkursboet efter Roskilde Bank A/S.
Baggrunden for sagen er, at HSH Nordbank AG ved et lånetilbud af 9. december 2007 tilbød Roskilde Bank A/S at yde et lån med status af ansvarlig lånekapital på 100 mio. kr.
Efter tilbuddet var en af betingelserne for lånet, at Roskilde Bank A/S ville ”funde” HSH
Nordbank AG, Copenhagen Branch, med minimum DKK 100 mio. ”så længe nærværende
position er i HSH Nordbank, Copenhagen Branch’s bøger”. Låneaftalen blev indgået den
11. december 2007, og lånet udbetalt den 14. december 2007. Samme dag indsatte Roskilde Bank A/S 100 mio. kr. på en aftalekonto i HSH Nordbank AG. Efter Roskilde Bank
A/S’ sammenbrud i sommeren 2008 hævede HSH Nordbank AG den 28. august 2008 låneaftalen og afgav modregningserklæring. Roskilde Bank A/S protesterede.
Finansiel Stabilitet A/S, der har overtaget Roskilde Bank A/S’ krav, har anlagt denne sag
den 9. oktober 2008 ved Københavns Byret for at få det af Roskilde Bank A/S ydede lån
tilbagebetalt med renter.
Ved byrettens kendelse af 12. januar 2009 er sagen henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, som principiel.
-4-
Finansiel Stabilitet A/S har nedlagt påstand om, at sagsøgte, HSH Nordbank AG, skal betale til Finansiel Stabilitet A/S 100.421.798,06 kr. med procesrente fra den 18. september
2008, subsidiært fra sagens anlæg.
HSH Nordbank AG har påstået frifindelse.
Parterne er enige om opgørelsen af kravet og rentepåstanden.
Sagsfremstilling
Tidligere ansvarlige lån fra HSH Nordbank til Roskilde Bank A/S
Forud for det lån på 100 mio. kr., som HSH ydede Roskilde Bank A/S i december 2007, og
som denne sag vedrører, ydede HSH Nordbank AG (HSH) og bankens forgænger LandesBank Kiel fra år 2000 og frem til Roskilde Bank A/S’ (Roskilde Bank) konkurs en række
ansvarlige lån til Roskilde Bank:
1. Lån på 225 mio. kr., jf. låneaftale af 4. december 2000.
2. Lån på 30 mio. EUR, jf. låneaftale af 31. oktober 2005.
3. Lån på 200 mio. kr., jf. låneaftale af 14. november 2006.
4. Lån på 200 mio. kr., jf. låneaftale af 21. juni 2007 (samt tillægslåneaftale af 29. november 2007).
Af vilkårene for lån nr. 1, der vedrørte ”kapitalbeviser”, fremgår blandt andet, at lånet
havde en løbetid på 10 år med mulighed for førtidig indfrielse efter 7 år under forudsætning af Finanstilsynets godkendelse. Forrentningen var indtil den 14. december 2007, hvor
der kunne ske førtidsindfrielse, 7,8 pct. p.a. af den pålydende værdi. Efter den 14. december 2007 og resten af løbetiden steg renten til en højere sats fastsat på baggrund af CIBORrenten med tillæg af 4,25 procentpoint p.a. Det fremgår endvidere, at kapitalbeviserne er
ansvarlig kapital i Roskilde Bank A/S i form af supplerende kapital, jf. bank- og sparekasseloven. Endelig fremgår, at kapitalbeviserne er efterstillet al anden ikke efterstillet gæld
og af kapitalbevisejerne kun kan kræves tilbagebetalt før den aftalte forfaldsdato, såfremt
Roskilde Bank A/S træder i likvidation eller erklæres konkurs.
-5-
HSH har fremlagt en illustration, som viser den ”step-up”-mekanisme, der var i rentevilkårene, og som indebar en rentestigning, såfremt Roskilde Bank udlod at udnytte adgangen
til førtidsindfrielse.
Den ansvarlige lånekapital kunne efter reglerne i lov om finansiel virksomhed kun
medtages fuldt ud i basiskapitalen indtil 3 år før forfaldstidspunktet, svarende til
tidspunktet for rentestigningen. Herefter reduceredes den del af lånekapitalen, der kunne
medtages i basiskapitalen, gradvist med 25 pct. pr. år.
Lån nr. 2-4 var i låneaftalerne betegnet ”Subordinated Term Loan Agreement”. Af vilkårene for disse lån fremgår blandt andet:
(1)
“The loan is subordinated and constitutes direct, unconditional, unsecured and subordinated obligations of the Borrower and constitutes
supplementary capital within the meaning of Section 136 of the Act on
Financial Business.
In the event of liquidation or bankruptcy of the Borrower, the Loan
shall be subordinated to all other unsubordinated debts of the Borrower
but shall rank ahead of hybrid core capital (Tier 1) within the meaning
of Section 132 of the Act on Financial Business.”
Af lånetilbuddet af 12. marts 2007 vedrørende lån nr. 4 fremgår blandt andet:
”Som nævnt kan vi på indikativ basis tilbyde Roskilde Bank A/S et ansvarligt
lån (ansvarlig kapital) (og herved deltagelse i ScandiNotes® V) på følgende
vilkår:
Beløb:
Løbetid:
Rente basis:
Marginal til og med år 5:
Marginal fra år 5-8:
DKK 200.000.000
5 år plus option på yderligere 3 år
6 måneders CIBOR rente i DKK plus Marginal
0,95% p.a.
2,45% p.a.
Det er en forudsætning, at Lånet skal kunne efterleve Lov om Finansielle Virksomheders krav for supplerende kapital og at løbetiden dermed ikke vil kunne
forkortes.
…
HSH Nordbank kan tilbyde det ansvarlige lån udbetalt før udstedelsen af ScandiNotes® V, i form af forlænget løbetid på det ansvarlige lån, såfremt der
måtte være behov herfor. Tilbuddet om førudbetaling og løbetidsforlængelse
vil blive baseret på en konkret vurdering…”
-6-
Alle lånene var undergivet dansk ret. Af lånene er alene lån nr. 1 tilbagebetalt.
ScandiNotes
Lån nr. 2-4 indgik i HSH’s såkaldte ScandiNotes-program, der var serier af obligationer
baseret på supplerende lånekapital til banker. Det var ligeledes HSH’s hensigt, at lånet på
100 mio. kr., som sagen vedrører, skulle indgå i ScandiNotes-programmet.
I HSH’s brochure fra oktober 2005 om ScandiNotes III fremgår blandt andet:
”I forlængelse af de foregående to års udstedelser kan HSH Nordbank AG,
Copenhagen Branch nu tilbyde ScandiNotes® III 2010/2015, som i lighed med
de tidligere udstedelser er en statisk CLO baseret på supplerende lånekapital til
22 banker.
…
ScandiNotes® III er endvidere konstrueret, så den tager højde for forskellige
investorønsker. Den udgøres således af tre obligationsserier: ScandiNotes® III
Senior, ScandiNotes® III Mezzanine og ScandiNotes® III Junior, hvor Senior
er variabelt forrentet i EUR, mens Mezzanine samt Junior er 2 % -obligationer
i DKK og dermed blåstemplede. ScandiNotes® III Senior er foranstillet de to
øvrige obligationsserier, mens ScandiNotes® III Mezzanine er efterstillet Senior og foranstillet Junior. Denne opdeling giver derfor investor en mulighed
for at investere i netop den afkast-/risikoprofil, der ønskes.”
I en præsentation fra HSH om ScandiNotes V fremgår det blandt andet:
”En investering i ScandiNotes® V er kun egnet for finansielt sofistikerede investorer, som er i stand til at vurdere kvaliteter og risici ved en sådan investering og som har tilstrækkelige ressourcer til at bære ethvert tab, som en sådan
investering måtte kunne medføre...

ScandiNotes® V er en statisk ”true sale” CDO baseret på 15 lån med
status af ansvarlig lånekapital til regionale danske finansielle institutioner med en maksimal løbetid på 8 år og en forventet løbetid på 5 år.

Lån med status af ansvarlig lånekapital bidrager kun med 100% til
basiskapitalen i de første 5 år, hvorefter solvens-påvirkningen reduceres
årligt med 25% ned til 0%.
…
…
-7
Kombinationen af faldende solvens-påvirkning og stigende lånemarginal har bevirket, at danske banker historisk har indfriet disse lån, så
snart muligheden har foreligget.”
I en artikel fra Jyllandsposten af 5. juli 2010, Erhverv og Økonomi, om ScandiNotes står
der blandt andet:
”Milliardtab på Scandinotes
Investorer har indtil nu tabt 1,5 mia. kr. på de stærkt kritiserede Scandinotesobligationer, som er udstedt af HSH Nordbank.
…
Ved at købe obligationerne ydede man lån til en række mindre og mellemstore
banker som Roskilde Bank, EBH Bank, Amagerbanken og Aarhus Lokalbank.
Flere af bankerne havde en dobbeltinteresse ved udstedelsen, idet de både
solgte obligationerne og samtidig fik lån fra dem.
Ifølge HSH Nordbank henvendte Scandinotes sig ikke til almindelige kunder
uden særlig viden om investeringer.
Således fastslog banken i prospektet, at Scandinotes kun var for finansielt sofistikerede investorer. Alligevel solgte en række banker obligationer til almindelige kunder.
Det gik først op for mange, at der var tale om yderst risikable investeringer, da
krisen ramte banksektoren. Hver obligation er inddelt i flere kasser med forskellig sikkerhed, og de private investorer har typisk skudt penge i den mest risikable kasse, som kaldes junior-tranchen, og hvor stor set alle penge er tabt.
Flere banker har erkendt, at de ikke har gjort deres arbejde godt nok, da de
solgte Scandinotes til almindelige kunder, og har derfor holdt kunderne skadeløse. Andre banker har afvist at have handlet erstatningspådragende. To banker
- Diba Bank og Ringkjøbing Landbobank - har ligefrem afvist at følge kendelser, de har tabt i Pengeinstitutankenævnet. Der er i alt udstedt for 7,2 mia. kr.
Scandinotes i fem forskellige serier.”
Anden kapitalfremskaffelse
I foråret 2007 fremskaffede Roskilde Bank også kapital ad anden vej. Af en fondsbørsmeddelelse af 28. februar 2007 fra Roskilde Bank fremgår således blandt andet, at banken i
marts-april 2007 udvider aktiekapitalen med nominelt 11.407.320 kr.
Af prospektet om aktiekapitaludvidelsen fremgår blandt andet:
Baggrund for emissionen
-8-
Roskilde Bank har i de seneste år haft en massiv vækst i forretningsomfanget.
Væksten skyldes stigende kundetilgang af både privat- og erhvervskunder samt
flere forretninger med eksisterende kunder. Banken ønsker at fastholde de interne målsætninger omkring kernekapitalkrav hvilket har øget behovet for
yderligere egenkapital.
Anvendelse af provenu
Provenuet fra aktiekapitaludvidelsen vil blive anvendt til at styrke bankens
egenkapital, solvensprocent og likviditet, så banken er gearet til at fortsætte
væksten med nye filialetableringer, fortsat kundetilgang og vækst i forretningsomfanget.
Aktiemissionen tilfører banken et provenu på ca. 341 mio. kr. hvilket vil bringe
bankens egenkapital op på ca. 2.835 mio. kr. Provenuet medfører endvidere at
bankens solvens øges med 1 procentpoint til ca. 14 % (inkl. ansvarlig lånekapital).
…
Risikofaktorer i forbindelse med forretningsaktiviteterne
Markedsrisici
Roskilde Banks bestyrelse og direktion har fastlagt klare retningslinjer for
hvilke risici banken ønsker at acceptere. Den grundlæggende holdning er at
banken ikke ønsker at påtage sig væsentlige risici. Indtjeningen skal baseres på
ordinær bankdrift og ikke på spekulation med væsentlige risici.
…
Likviditetsrisici
Bankens umiddelbare likviditetsberedskab opgøres efter retningslinjerne i lov
om finansiel virksomhed § 152. Det er Roskilde Banks målsætning at have et
solidt likviditetsberedskab som til enhver tid sikrer bankens likviditetsbehov.
Beredskabet består blandt andet af bundne kredittilsagn fra en række indenlandske og udenlandske institutioner.
Banken ønsker til enhver tid at have en betryggende overdækning i samlede
trækningsmuligheder i forhold til behovet. Der ønskes og arbejdes løbende på
at opnå og opretholde en god spredning i både långivere og forfald i interbankmarkedet.
Kreditrisici
Kreditrisiciene er risikoen for at låntagerne ikke honorerer deres forpligtelser.
Risiciene styres med udgangspunkt i bankens kreditpolitik, der skal sikre at der
sker en afbalancering mellem indtjening og risiko, samt at risikotagning altid er
forkalkuleret. Bankens primære kundegruppe er mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder samt private kunder med primær beliggenhed på Sjælland.
Banken ønsker at sikre en fornuftig spredning af sine engagementer på brancher.
-9-
Det overvåges løbende at der er en acceptabel risikospredning i udlånsporteføljen både på kunder og brancher.
Bankens kreditpolitik og forretningsgange revurderes til stadighed som led i
bankens udlånsekspansion, og der er i forbindelse hermed indført en række
forbedringssystemer, herunder risikoklassificering af kunderne med henblik på
at opnå en styrket kreditovervågning og vurdering af tilbagebetalingsevnen.
Banken foretager løbende individuelle nedskrivninger af lån og hensættelser på
garantier, når der er objektive kriterier for værdiforringelse. Nedskrivningsbehovet opgøres som regnskabsmæssig værdi, fratrukket nutidsværdien af forventede betalinger, inklusiv den skønnede realisationsværdi af eventuelle stilede sikkerheder.
Udlån hvor der ikke er individuel objektiv indikation af værdiforringelser indgår i en gruppevis vurdering af nedskrivningsbehovet. Som følge af at bankens
systemer og modeller endnu ikke er i fuld overensstemmelse med de specifikke
regnskabsregler er der udøvet visse kvalificerede skøn over indregning og måling af nedskrivninger på udlån m.v. Det gælder specielt på de gruppevise nedskrivninger på udlån m.v. Det manglende datagrundlag og de derfor udøvede
skøn vurderes ikke at have væsentlig beløbsmæssig effekt.
Bankens nedskrivninger og hensættelser udgjorde i 2006 0.0 % af de samlede
udlån og garantier. Den akkumulerede nedskrivningsprocent er opgjort til 0,7
%.
Nedskrivningssaldoen pr. 31.12.2006 udgør 258 mio. kr. hvoraf hensættelser
på garantier udgør 24 mio. kr.
I 2004 udgjorde nedskrivningerne 36 mio. kr. I 2005 og 2006 er der netto tilbageført nedskrivninger på henholdsvis 44 mio. kr. og 17 mio. kr. Det positive
niveau for udlån m.v. skyldes de fortsat stabile konjunkturer.”
Roskilde Bank meddelte i en fondsbørsmeddelelse af 11. april 2007, at aktieudvidelsen var
fuldtegnet, og at der dermed var tilført banken et bruttoprovenu på 342 millioner kroner.
I en række ensartede breve af 9. marts 2007 havde Roskilde Bank opfordret kunder, som
ikke var aktionærer i banken, til at investere ”i en af Danmarks bedste bankaktier”. Efter
bankens sammenbrud blev der indgået forlig mellem Finansiel Stabilitet og Forbrugerombudsmanden om erstatning til kunder, som havde investeret i bankens aktier på grundlag af
dette brev.
Af en fondsbørsmeddelelse af 30. marts 2007 fremgår endvidere, at Roskilde Bank har
optaget et obligationslån på 750 mio. EUR (5,5 mia. kr.).
- 10 -
Yderligere fremgår af en fondsbørsmeddelelse af 29. juni 2007 fra Roskilde Bank blandt
andet, at banken udsteder obligationslån i form af hybrid kernekapital på 30 mio. EUR.
Der blev samme dato udsendt en fondsbørsmeddelelse om det ansvarlige lån på 200 mio.
kr. ydet af HSH (lån nr. 4).
I Roskilde Banks kvartalsrapport for 1. kvartal 2008 hedder det i ledelsesberetningen
blandt andet:
”Likviditet
Bankens overdækning i forhold til § 152 var ved udgangen af 1. kvartal 2008
47,4 % mod 45,2 % i 1. kvartal 2007.
Banken har pr. 23. april optaget et syndikeret lån på modværdien af 1,3 mia. kr.
fra en række udenlandske banker. Desuden har banken i marts måned 2008
optaget lån 225 mio. kr.
Banken har den 23. april etableret et kortfristet likviditetsprogram (”commercial paper program”) på 1 mia. euro. Programmet er en del af bankens mål om
at udvide kredsen af långivere. Programmet forventes yderligere at styrke bankens adgang til kortfristet finansiering på op til 12 måneder.”
Roskilde Banks solvens
Roskilde Bank oplyste i en fondsbørsmeddelelse af 20. december 2006, at den samlede
solvens ved udgangen af året ville udgøre 12,7 pct. – ca. 2 pct. over det af banken fastsatte
solvensbehov på 10,75 pct.
I årsregnskabet for 2006 er det angivet, at bankens solvens er 13 pct.
Ifølge bankens kapitalberedskabs-rapportering pr. 31. marts 2007, der er indberettet til Finanstilsynet, er det opgjorte solvensbehov 10,75 pct.
Ifølge bankens kapitalberedskabs-rapportering pr. 30. juni 2007 er det opgjorte solvensbehov 10,20 pct.
I halvårsregnskabet for 2007 er solvensen angivet til 13 pct.
Ifølge bankens kapitalberedskabsrapportering pr. 30. september 2007 er det opgjorte
solvensbehov 10,30 pct.
- 11 -
I regnskabskommentarerne til bankens kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 er det anført
blandt andet, at bankens solvens er 13 pct. og bankens opgjorte solvensbehov 10,30 ultimo
3. kvartal.
Ifølge bankens kapitalberedskabsrapportering pr. 31. december 2007 er det opgjorte
solvensbehov 10,48 pct.
I årsregnskabet for 2007 er under regnskabskommentarerne til hoved- og nøgletal anført
blandt andet, at bankens solvens er 12 pct. og bankens opgjorte solvensbehov 10,50 pct.
Finanstilsynet skrev den 11. marts 2008 til Roskilde Bank blandt andet:
”Ved efterprøvningen af bankens solvensbehov ultimo 2007 har Finanstilsynet
taget udgangspunkt i den samme model, der anvendtes ved vurderingen af bankens solvensbehov ultimo 2006, jf. rapport af 3. januar 2007 om undersøgelse i
Roskilde Bank A/S.
Den underliggende forudsætning for anvendelse af denne model er, at bankens
risiko er ”normal” på de områder, der ikke er blevet undersøgt. Det vil sige, at
det forudsættes, at 8 %’s kravet kan dække disse risici. Erfaringerne fra den
sidste hovedundersøgelse, viste, at bankens risici var normale, når bortses fra
risicierne på de store ejendomsengagementer. Tilsynet har ved vurderingen af
bankens solvensbehov ultimo 2007 antaget, at dette fortsat var tilfældet.
Det acceptable solvensbehov skal således som minimum dække bankens normale risici samt de kreditreservationer, som undersøgelsen ultimo 2007 resulterede i. Disse kreditreservationer er så efterfølgende blevet korrigeret for individuelle nedskrivninger i bankens regnskab for 2007.
Det er herefter tilsynets opfattelse, at det af banken opgjorte solvensbehov på
10,48 ikke på nuværende tidspunkt giver tilsynet anledning til at indlede en
dialog med banken med henblik på at fastsætte et højere solvensbehov.”
Af Finanstilsynets redegørelse af 24. november 2008 til Finansudvalget for Finanstilsynets
tilsyn med Roskilde Bank fremgår blandt andet:
”Roskilde Bank A/S tjente gennem perioden godt på sin eksponering i ejendomsbranchen. Forudsætningen for denne indtjening, nemlig et opadgående
marked, forsvandt imidlertid ved udgangen af 2006. Baggrunden var en årrække med stigende priser på fast ejendom. Blandt de centrale områder for
Roskilde banks ejendomsudlån var større udlejningsejendomme og nyopførte
ejerlejligheder.
- 12 …
Med reduktionen i den høje indtjening var Roskilde Bank A/S’ buffer til at
modstå fremtidige tab reelt begrænset, da solvensoverdækningen ultimo 2007
udgjorde 1,4 pct. (11,9-10,5) af de risikovægtede poster – svarende til 430 mio.
kr., idet der skal tages højde for, at hybrid kernekapital kun kan medregnes, såfremt kernekapitalen udgør mindst 5 pct. af de risikovægtede poster.”
Årsrapporten for 2005 og 2006
Roskilde Bank oplyste i en fondsbørsmeddelelse af 1. august 2006 blandt andet, at årsrapporten for 2005 blev ændret, således at resultatet blev opskrevet med 41 mio. kr. og egenkapitalen med 46 mio. kr. Baggrunden herfor var et pålæg fra Fondsrådet (nu Finanstilsynet) om at tilbageføre gruppevise nedskrivninger på udlån på 57 mio. kr. Herefter var årets
korrigerede resultat (efter skat) 431 mio. kr. og egenkapitalen 1.705 mio. kr.
Af Roskilde Banks årsrapport for 2006 (hovedtal) fremgår blandt andet, at årets resultat
efter skat var 517 mio. kr. og egenkapitalen 2.494 mio. kr. Også dette år blev der
tilbageført nedskrivninger på udlån med 17 mio.kr.
Af Roskilde Banks daværende revisionsselskab, Ernst & Youngs påtegning af 9. februar
2007 fremgik, at revisionen ikke havde givet anledning til forbehold.
Af Ernst & Youngs revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2006 fremgår blandt
andet:
”4.1
Kort redegørelse for den udførte revision
Vores revision af årsrapporten for banken udføres med baggrund i en vurdering
af væsentlighed og risiko i bankens regnskabs- og forretningsmæssige forhold.
Hovedformålet med vores revision har været at kunne afgive en revisionspåtegning på bankens årsrapport for 2006. Vi henviser i øvrigt til vores tiltrædelsesprotokollat af den 11. februar 2000.
…
På de områder, hvor revisionen er udført af Intern Revision, har vi stikprøvevist gennemgået dennes arbejdspapirer. Vi er på baggrund heraf af den overbevisning, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de udarbejdede revisionsplaner og revisionsprogrammer samt er af en sådan kvalitet, at vi kan basere
vores afsluttende revision på det udførte arbejde.
Som følge af sygdom i Intern revision har vi sidst på året og ved statusrevisionen assisteret Intern revision med blandt andet opfølgning på engagementsrevi-
- 13 -
sionen, revision af de gruppevise nedskrivninger samt revisionen af datterselskaberne.
…
5.1.1 Nedskrivninger på udlån garantier
…
Vi har som et led i vores revision kontrolleret at kreditscoren/ratingen på de
enkelte engagementer er foretaget i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier for rating.
Intern Revision har foretaget 388 stikprøver på engagementer, hvoraf 106 engagementer var over 50 m.kr. Vi har stikprøvevist gennemgået Intern revisions
arbejder. Vores gennemgang af Intern revisions arbejder har dækket ca. 41 %
af det samlede udlån pr. november 2006.
…
Individuelle nedskrivninger
Systemer og data til brug for dokumentation af objektiv indikation og vurdering af de fremtidige tilbagediskonterede betalingsstrømme er forbedret i løbet
af året.
I overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen har banken, på de udlån og
garantier, hvor det er vurderet, at der er indtruffet objektiv indikation (OEI) for
værdiforringelse, foretaget nedskrivning til nutidsværdien af de forventede
fremtidige betalinger.
…
Vi har som et led i vores revision gennemgået det af Intern revision udførte arbejde. Vi har ved vores stikprøvevise gennemgang konstateret at nedskrivningsengagementer kan anses at have OEI, at videngrundlaget (regnskaber
mv.) i langt de fleste tilfælde er opdateret samt at der foreligger et skøn over
betalingsrækker for de enkelte engagementer. Af de samlede nedskrivninger
har vi gennemgået 102 mio. kr., svarende til 62 % af nedskrivninger pr. 31. december 2006.
Vi har konstateret en samlet difference på individuelle nedskrivninger på ca. 3
mio. kr., fordelt på 6 engagementer, hvor der efter vores opfattelse ikke var
OEI. Beløbet burde være indtægtsført pr. 31/12 2006. Det er vores vurdering,
at beløbet er ubetydeligt for årsrapporten, og vi har opsummeret beløbet i afsnit
4.4.
Systemer til beregning af nutidsværdi af de forventede fremtidige betalinger fra
udlån forefindes. Vi har konstateret at der ikke i alle tilfælde foreligger tilstrækkelig dokumentation for fordelingen af, forventede betalingstømme (betalingsrækken). Vi har drøftet bankens anvendelse af betalingsrækker med
bankens kreditchef, der oplyser at banken arbejder på at forbedre opstillingen
af betalingsrækker, der bedre afspejler fordelingen af de forventede betalinger
- 14 -
på udlån, kassekredit, garantier m.v. samt mere præcist afspejler den tidsmæssige placering af de forventede fremtidige betalingsstrømme.
Ved vurdering af nedskrivningsbehov har banken i de fleste tilfælde vurderet,
at nedskrivning vedrører kredit med kort afvikling, hvorfor tilbagediskontering
kun har begrænset effekt.
…
Finanstilsynet har gennemgået bankens vejledninger for fremgangsmåder for
henholdsvis gruppevise nedskrivninger på udlån og gruppevise hensættelser på
garantier. Banken har i skrivelse af 29. januar 2007 besvaret finanstilsynets høringsbrev vedr. en række fejl i de foreliggende beskrivelser. En del af de beskrevne fejl efterlever banken allerede pr. 31/12 2006, men beskrivelserne var
ikke opdaterede. Banken har oplyst, at fejl og mangler ved den bestående model hurtigst vil blive udbedret.
Det er ledelsens vurdering, at de usikkerheder der er tilbage i modellen, er
ubetydelige for den samlede opgørelse og præsentation af de gruppevise nedskrinvinger i årsrapporten for 2006. Vi er enige i ledelsens vurdering.”
Forløb i 2007
Den 23. april 2007 afgav Ernst & Young revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af
årets løbende overskud pr. 31. marts 2007 på 133.878.000 kr. fratrukket skat. Af protokollatet fremgår endvidere:
”Bankens model for gruppevise nedskrivninger er uændret i forhold til 31. december 2006, og følger fortsat ikke alle regnskabsbekendtgørelsens specifikke
regler. Forudsætningen for at undlade at følge de specifikke regler er, at Bankens bestyrelse og direktion ved enhver ekstern regnskabsrapportering vurderer
og dokumenterer, at de usikkerheder der er tilbage i modellen, er ubetydelige
for regnskabsvurderingen, jf. også Finanstilsynets brev af 5. februar 2007.
Vi har fået oplyst, at der pr. 31. marts 2007 foreligger dokumentation for, at
driftsvirkningen af gruppevise nedskrivninger er 0 kr., ligesom det er dokumenteret, at modellens usikkerheder er ubetydelige for kvartalsregnskabet pr.
31. marts 2007.
Vi skal anbefale, at dokumentationen foreligges og behandles af bestyrelsen i
forbindelse med behandlingen af kvartalsregnskaberne.”
I Roskilde Banks kvartalsrapport fra 1. kvartal 2007, som er sendt til Fondsbørsen den 26.
april 2007, er det blandt andet anført, at der er foretaget nedskrivninger på udlån på 1 mio.
kr. Det fremgår, at der ikke er foretaget revision eller review af kvartalsrapporten.
- 15 -
Den 7. august 2007 anmodede Roskilde Bank Finanstilsynet om tilladelse til at førtidsindfri lånet på 225 mio. kr., som banken havde modtaget fra HSH (lån nr. 1). Af brevet fremgår blandt andet, at der i efteråret 2007 var planlagt optagelse af yderligere 100 mio. kr. i
ansvarlig indskudskapital. Det fremgik ligeledes, at banken efter tilbagebetalingen ville
opfylde både solvenskrav og krav til minimumskapital, jf. lov om finansiel virksomhed.
Endelig oplyste banken, at bankens solvens- og kernekapitalprocent var henholdsvis 13,2
pct. og 7,8 pct. ultimo juni 2007.
Finanstilsynet meddelte tilladelse hertil den 13. september 2007 under henvisning blandt
andet til oplysningen om den planlagte yderligere optagelse af 100 mio. kr. i ansvarlig indskudskapital i efteråret 2007.
Den 15. oktober 2007 meddelte Finanstilsynet, at selv om optagelsen af yderligere 100
mio. kr. i ansvarlig lånekapital var indgået i vurderingen for tilladelsen, ville det på grund
af ”de nuværende markedsforhold” ikke være i strid med forudsætningerne for tilladelsen,
hvis Roskilde Bank afventede normaliseringen af markedsforholdene, idet optagelsen af
den planlagte ansvarlige indskudskapital skulle være sket senest den 31. december 2007.
Den 7. august 2007 afgav Ernst & Young revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af
årets løbende overskud i Roskilde Bank pr. 30. juni 2007 på 308.622.000 kr. fratrukket
skat. Af protokollatet fremgår tilsvarende som i protokollatet af 23. april 2007, at bankens
model for gruppevise nedskrivninger fortsat ikke følger alle regnskabsbekendtgørelsens
specifikke regler.
Det fremgår af halvårsrapporten for 2007, som er sendt til Fondsbørsen den 9. august 2007,
blandt andet, at der ultimo 1. halvår 2007 var foretaget nedskrivninger på udlån for 16 mio.
kr. Det er anført, at der ikke er foretaget revision eller review af halvårsrapporten.
Den 22. oktober 2007 afgav Ernst & Young revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af
årets løbende overskud pr. 30. september 2007 på 368.941.000 kr. fratrukket skat og med
en bemærkning om, at skønt der var mindre ændringer i bankens model for gruppevise
nedskrivninger, fulgte modellen fortsat ikke alle regnskabsbekendtgørelsens specifikke
regler.
- 16 -
Det fremgår af kvartalsrapporten for 1.-3. kvartal 2007, som er sendt til Fondsbørsen den
25. oktober 2007, blandt andet, at der er foretaget nedskrivninger (hovedtal) for 38 mio.
kr., svarende til 0,1 pct. af bankens lån og garantier. Det er oplyst under hovedforhandlingen, at ingen af nedskrivningerne vedrører de kunder, som har dannet grundlag for syn og
skøn i denne sag. Det er endvidere anført i ledelsesberetningen, at basisindtægterne udvikler sig bedre end forventet som følge af fortsat høj vækst i forretningsomfanget. Resultatet
efter skat er 369 mio. kr., og egenkapitalen ultimo perioden er 2.684 mio. kr. Om bankens
likviditet er anført blandt andet:
”Stærk likviditet
Det er Roskildes Banks målsætning at have et solidt likviditetsberedskab som
til enhver tid sikrer bankens likviditetsbehov. Beredskabet består blandt andet
af bundne kredittilsagn fra en række indenlandske og udenlandske finansielle
institutioner samt uudnyttet ramme fra EMTN-låneprogrammet.
Forskellen mellem indlån og udlån – på i alt 12 mia. kr. – er afdækket med optagelse af langfristede lån fra interbank- og obligationsmarkedet på i alt 14,5
mia. kr.
Banken har som mål at opfylde kravet om likviditet i § 152 med 100 % over
mindstekravet. Overdækningen pr. 30. september 2007 er 126 %.
Banken foretager daglig opgørelse og fremskrivning af den nuværende likviditet, ligesom der udarbejdes langsigtede prognoser efter vækstforventningerne
for at sikre en optimal planlægning af ny låneoptagelse og den samlede likviditetssituation.
Samtidig arbejder banken med både likviditetsscenarier og et stressscenarie for
at sikre at alle elementer indgår i overvejelserne for likviditetsplanlægningen.
Udover det talmæssige overblik, så er kontakten med markedet vigtig for at
kunne optimere likviditetsstyringen. Banken har derfor gennem de sidste 20 år
besøgt – og modtaget besøg fra – danske og udenlandske banker, for at sikre at
likviditetskilderne har den nødvendige information om banken og at banken
selv kender de aktuelle vilkår. Dette arbejde er yderligere styrket i år ved etableringen af en Capital Markets afdeling, der løbende og systematisk har kontakt
med markedet…”
Det er endelig anført, at der ikke er foretaget revision eller review af kvartalsrapporten.
Låneaftalerne
Marc Dalgas, der i Roskilde bank var ansvarlig for afdelingen for Capital Markets, skrev i
en e-mail af 9. november 2007, kl. 11.12, blandt andet således til Bo Kolbe Nielsen
Madsen og Torben Lykke Hansen, HSH:
- 17 -
”Just to confirm.
1) HSH will bridge DKK 100 million Tier 2 with a view to including this
amount in a new ScandiNotes issue next year at a Margin of 200bps and a
tenor of approx 5 years and 8 months (to be adjusted to meet a new
ScandiNotes issue date) and a step up thereafter for 3 years
2) In return Roskilde Bank will fund HSH to the expected issue date….
3) Funding date is December 14, 2007
4)Roskilde bank will on a best efforts basis seek to sell DKK 25 million or
more of the ScandiNotes 5 Junior Tranche held on your books.
5) We will confirm in the Mandate Letter that from the release of the 207 3Q
figures to the Funding Date their has not occurred any Material Adverse
Change at Roskilde Bank.
6) We look forward to receiving your written confirmation ASAP today and a
confirmation by return email of this email no later than 11:45 am today. In return we will call the maturing DKK 225 Tier 2 loan for repayment and not proceed with the step-up”.
Bo Kolbe Nielsen Madsen, HSH, svarede i en e-mail samme dag kl. 11.27:
”Affirmative.
(Re1): As we today do not know if a ScandiNotes VI issue will materialize in
2008 HSH has the right to sell all or part of this loan an any investor during the
lifetime of this loan.
Offer on its way”
HSH sendte senere samme dag et endeligt tilbudsbrev til Roskilde Bank, hvoraf fremgår
blandt andet:
”Endeligt tilbudsbrev – Subordinated Term Loan Areement
Under henvisning til løbende drøftelser angående Roskilde Bank A/S’s deltagelse i ScandiNotes® VI, har vi hermed fornøjelsen af at fremsende nedennævnte endelige tilbud på et år med status af ansvarlig lånekapital (Lånet) med
HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch som långiver og Roskilde Bank A/S
som låntager.
Formålet med Lånet er at forsyne Roskilde Bank A/S med ”tier 2” kapital.
HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch forbeholder sig ret til at sælge l¨net
helt eller delvist til andre investorer, alternativt at inddrage lånet i ScandiNotes® VI.
Dette endelige tilbud har dog som forudsætning, at Roskilde Bank A/S bekræfter samtlige nedenstående betingelser:
- 18 o Roskilde Bank A/S bekræfter hermed, udnyttelse af muligheden for
den 14. december 2007 fuldt og helt at indfri supplerende kapital for
DKK 225 mio. med juridisk udløb den 14, december 2010.
o
Roskilde Bank A/S bekræfter videre, at der ikke har været signifikante
og materielle hændelser, der hverken har påvirket bankens finansielle
stilling eller forventninger til regnskabsåret 2007 siden offentliggørelsen af regnskabet for 3. kvartal 2007.
o Roskilde Bank A/S bekræfter yderligere, på ”best-effort” basis at
distribuere et beløb på minimum DKK 25 mio. af ScandiNotes® VI udstedelsens junior tranche til udvalgte kunder, dog inden den 14. december 2007.
o Roskilde Bank A/S bekræfter endeligt, at ”funde” HSH Nordbank AG,
Copenhagen Branch med minimum DKK 100 mio. så længe nærværende position er i HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch’s bøger.
Det er planen at børsnotere ScandiNotes® VI i løbet af 3. kvartal 2008…
Som nævnt kan vi på endelig basis tilbyde Roskilde Bank A/S et ansvarlig lån
(ansvarlig lånekapital) (og herved deltagelse i ScandiNotes® VI, skulle det
materialisere sig) på følgende vilkår:
Beløb:
Løbetid:
Rente Basis:
Marginal til og med år 5:
Marginal fra år 5-8:
DKK 100.000.000
5 år og 9 mdr. plus option på yderligere 3 år
3 måneders CIBOR rente plus marginal
2,00% p.a.
3,50% p.a.
Lånet udbetales senest 14. december 2007.
Det er en forudsætning, at Lånet skal kunne efterleve kravene i Lov om Finansielle Virksomheder for ansvarlig lånekapital og at løbetiden dermed ikke vil
kunne forkortes.
Lånet kan overdrages/sælges og vil blive overdraget til et dertil indrettet kapitalcenter og pantsat/overdraget til sikkerhed for ScandiNotes® VI udstedelsen,
alternativt solgt uden hindring af nogen art til tredjepart.
Vi beder venligst Roskilde Bank A/S acceptere ovennævnte vilkår og betingelser, ved at returnere vedlagte genpart af nærværende skrivelse i underskrevet
stand senest i dag.
Et standardlånedokument, svarende til lånedokumentationen for ScandiNotes®
V, vil blive udarbejdet som dokumentation for Lånet og Lånet vil være underlagt disse vilkår. Standardlånedokumentation vil bl.a. indeholde vilkår omkring
forudsætninger samt låntagers forpligtelser, som er sædvanlige for denne type
lån…”
- 19 -
Tilbuddet er accepteret ved Roskilde Banks påtegning. Det fremgår, at Roskilde Banks
bestyrelse den 14. november 2007 bemyndigede direktionen til at optage ansvarlig lånekapital på 100 mio. kr. i HSH i henhold til tilbudsbrevet.
Af HSH’s interne Credit Application af 13. november 2007, der er HSH’s danske filials
indstilling til det tyske hovedkontor om at bevilge lånet, fremgår, at der er tale om et ”subordinated loan”. Endvidere fremgår blandt andet følgende:
”[T]he requested line should cover a new subordinated loan to RB (counter
value of DKK 100 mill.) At the same date RB will repay DKK 225 mill, in this
loan Copenhagen Branch is committed with DKK 25 Mio. The line increase
refers to the net amount of DKK 75 mill=EUR 10 mill.
…
5. Analysis
5.1 Notes on the application/object/project Global Head Book
Copenhagen Branch requests an increase of the credit line by EUR 10 mill, 102
months. The required line is needed for a new subordinated loan of EUR 13.5
mill (counter value of DKK 100 mill) which will replace a DKK 225 mill subordinated loan with final maturity December 14th, 2007 (here HSH Nordbank
participated with DKK 25 mill = EUR 3.4 mill).
The main facts of the new subordinated loan are:
- Tenor:
5 years plus 6 months and option to further 3 years
(in total 102 months)
- Interest base:
3 months CIBOR
- Margin:
+ 2.00% p.a. for 5 years and 6 months
+ 3.50% p.a. for year 6 to 8
The new subordinated loan is depending on the following bilateral conditions:
- RB will refund us for at least DKK 100 mill (EUR 13.5 mill) for the duration of the subordinated loan
- RB will on best effort basis sell at least DKK 25 mill (EUR 3,4 mill) of the
pending ScandiNotes V Junior tranche
- RB confirms that no Material Adverse Change has occurred after the release of their 3Q 2007 figures
Subordinated loans in Denmark must have a maturity of at least 8 years to fulfil
the legal requirements to be stated as capital. Due to the step-up margin after 5
years it could be strongly expected that the subordinated loan will be called. So
the real tenor is only 5 years.
…
Aggregate Appraisal
RBs financial fundamental scan be deemed good. The instalment og the requested line for a subordinated loan can be backed by the following reasons: i)
RBs sound financials with solid earnings, good assets quality and adequate capitalisation; ii) RBs strong regional franchise. The fact that the risk manage-
- 20 -
ment systems of RB are still to be improved can be mitigated by their overall
conservative attitude to risk.
With regard to the subordinated status of the new loan Copenhagen Branch
confirmed that the requested amount is covered by the KWG § 10 Abs. 6 allocation given by BU Finanzen
The total lines for RB will amount to EUR 151 mill = 21% of RB equity as at
30.09.2007. After a successful placement of ScandiNotes® V we expect the
total lines to decrease by EUR 27 mill to EUR 124 mill (=17.3% of RBs equity
– subordinated loan will represent only 2% of the equity) which seems more
appropriate in relation to the size of the bank.
In face of the above mentioned we support the application under the following
conditions:
Conditions
- RB has to confirm in the Mandate Letter that from the release of the
Interim Report Q3 2007 no Material Adverse Change has occurred
- Copenhagen Branch should try to sell down this new subordinated loan
within the next nine months or to convert the loan into the prospective
ScandiNotes® transaction.”
HSH’s hovedkontor godkendte låneanmodningen den 28. november 2007.
I en fondsbørsmeddelelse af 14. november 2007 oplyste Roskilde Bank, at banken ville
førtidsindfri det ansvarlige lån på 225 mio. kr. (lån nr. 1). Det oplystes samtidig, at banken
havde optaget ny ansvarlig kapital på 100 mio. kr. og 200 mio. kr. pr. henholdsvis 1. maj
2007 og 21. juni 2007 samt hybrid kernekapital på 30 mio. EUR pr. 29. juni 2007 blandt
andet til erstatning for det omhandlede ansvarlige lån samt udvidet aktiekapitalen. D0et
fremgik endelig, at banken efter tilbagebetalingen opfyldte både solvenskravet og kravet til
minimumskapital i lov om finansiel virksomhed.
Af låneaftalen af 11. december 2007, der har overskriften ”Subordinated Term Loan
Agreement”, og som blev indgået mellem Roskilde Bank som ”borrower” og HSH, Copenhagen Branch, som ”lender”, fremgår blandt andet:
”1. The facility
(1) The Lender agrees to lend to the Borrower an amount of DKK 100,000,000
for a period of 8 years and 5 months and the Borrower shall have an option to
prepay on or after the 5th year and 5th month anniversary (the “Facility”) in
each case computed from of the Drawdown Date…
…
1. Interest and payments
…
- 21 -
This Clause 4 (4) shall be interpreted in a manner that the Loan always constitutes supplementary capital within the meaning of Section 136 of the Act on
Financial Business, and, if necessary, the parties shall in good faith seek the
consent of the Danish Financial Supervisory Authority in order to pursue the
purpose of this Clause 4 (4)…
5. Liability and Security
(1) The Borrower is liable for all obligations stated in this Agreement to the
full extent of its assets. The Borrower does not pledge any assets as security
for this Loan.
…
9. Subordination, reduction and deferral
(1) The Loan is subordinated and constitutes direct, unconditional, unsecured
and subordinated obligations of the Borrower and constitutes supplementary
capital within the meaning of Section 136 of the Financial Business Act.
In the event of liquidation or bankruptcy of the Borrower, the Loan shall be
subordinated to all other unsubordinated debts of the Borrower but shall rank
ahead og hybrid core capital (Tier 1) within the meaning of Section 132 of the
Financial Business Act.
…
10. Event of default
(1) The Lender may declare the Facility to be cancelled and/or the Loan immediately due and repayable with accrued interest thereon plus a sum equal to the
amount of any other documented loss or expense sustained by the Lender in the
event that the Borrower enters into liquidation or is declared bankrupt.”
Lånet blev den 14. december 2007 udbetalt til Roskilde Banks konto i Danmarks Nationalbank. Roskilde Bank udsendte samme dag en fondsbørsmeddelelse herom.
Samme dag indskød Roskilde Bank 100 mio. kr. på en aftalekonto i HSH. Oprindeligt var
kontoen placeret i HSH’s filial i København, men da filialen blev nedlagt, blev kontoen
flyttet til det tyske hovedsæde. Roskilde Bank tilbagebetalte endvidere det ansvarlige lån
på 225 mio. kr. til HSH.
Finanstilsynets undersøgelse i efteråret 2007 og efterfølgende krav om nedskrivninger
Finanstilsynet skrev den 12. oktober 2007 til Roskilde Bank, at man planlagde en afgrænset undersøgelse af banken. Undersøgelsen var en opfølgning af en tidligere undersøgelse,
som Finanstilsynet havde gennemført i 2006. Af brevet fremgår følgende blandt andet:
- 22 -
”Under henvisning til § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har
Finanstilsynet planlagt en afgrænset undersøgelse af banken, jf. lovens § 346,
stk. 2.
Hovedformålet med undersøgelsen er at foretage en gennemgang af bankens
opgjorte solvensbehov pr. ultimo september 2007.
Undersøgelsen, der planlægges gennemført i uge 50, 2007 forventes at omfatte
følgende:
1. Engagementer, der udgør mindst 10 pct. af bankens basiskapital.
2. Engagementer, som Finanstilsynet gennemgik i oktober 2006, som nu
udgør mindre end 10 pct. af basiskapitalen.
3. Den kreditmæssige behandling af større engagementer.
4. Bankens kreditrisikostyring på områder, hvor banken er særligt
eksponeret.
5. Kriterier for udvælgelse af dat vedrørende svage engagementer, der
indberettes til tilsynet.
6. Bankens likviditet.
7. Gennemgang af grundlaget for bankens opgørelse af solvensbehovet pr.
ultimo september 2007.”
Til brug for undersøgelsen bad Finanstilsynet om nærmere angivet materiale, herunder:
”…
2.
En oversigt over bevillingsbeføjelserne for ledende medarbejdere på
kreditområdet.
…
4.
Kontroljournaler/oversigter, der anvendes i bankens kreditstyring f.s.v.a.
store engagementer og finansiering af fast ejendom.
5.
Rapporter om bankens kreditrisici, som er sendt til bankens bestyrelse i
indeværende år.
Analyser og stresstests af bankens portefølje af lån til ejendomsfinansiering f.s.v.a. følsomhed overfor ændringer i forudsætninger, f.eks. rente,
udviklingen i ejendomspriser og udlejningsforhold.
7.
Det seneste materiale til brug for bestyrelsens overvågning/opfølgning
vedr. hvert af de store engagementer.
8.
Forretningsgange vedrørende finansiering af fast ejendom samt store
engagementer, herunder forretningsgange for bevilling, værdiansættelse
af sikkerheder, løbende overvågning/opfølgning af engagementer, fastsættelse af nedskrivninger og hensættelser på udlån og garantier samt forretningsgange for intern klassifikation.
- 23 -
9.
Oversigt over engagementer, som overstiger 5 pct. af bankens basiskapital med følgende oplysninger.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Debitors identifikationsnummer
Debitors navn
Engagementets størrelse, jf. § 145 i lov om finansiel virksomhed
Værdi af sikkerheder
Aktuel saldo
Overtræk/restance
Nedskrivning/hensættelse pr. 31. december 2005 og pr. 30. juni 2006
Branche
Intern klassifikation
Kundeansvarlig filial/enhed
Alle engagementer skal opgøres i henhold til bestemmelserne i § 145 i
lov om finansiel virksomhed. Alle beløb bedes angivet i hele tusinde.”
Finanstilsynet anmodede endvidere Roskilde Bank om i skemaform at besvare en række
spørgsmål om blandt andet bankens systemer til sikring af efterlevelse af regnskabsbekendtgørelsens krav om kvartalsvis vurdering af, om der er objektiv indikation for, at bankens indlån er værdiforringede (OIV).
Finansiel Stabilitet har meddelt ikke længere at være besiddelse af det fuldstændige
materiale, som blev sendt til Finanstilsynet, og herunder det, der vedrørte de store
engagementer, som der særligt skulle oplyses om, jf. det første punkt i brevet om
undersøgelsens omfang og punkt 7 og 9 i listen over det krævede materiale.
Efter at Finanstilsynet havde gennemført undersøgelsen, vendte Finanstilsynet ved brev af
4. januar 2008 til Roskilde Bank tilbage vedrørende nedskrivningsbehovet for 2 nærmere
bestemte engagementer (kunde 5 og 7 i det gennemførte syn og skøn). Finanstilsynet
gjorde i brevet opmærksom på, at banken efter regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 2 og
3, først skal vurdere, om der er OIV (objektiv indikation for værdiforringelse) i et givent
engagement. Hvis der er OIV, skal banken foretage en tabsberegning via opstilling af
skønnede betalingsrækker.
Af brevet fremgik videre, at opstilling af betalingsrækker kun kan undlades, hvis debitors
sikkerheder er likvide, kan realiseres på anfordring og dækker engagementet fuldt ud inklusive rentetilskrivninger. Tilsynet påbød herefter Roskilde Bank at udarbejde betalingsrækker for de 2 engagementer.
- 24 -
Efter en revurdering af engagementerne, og selv om Roskilde Bank ikke var enig i Finanstilsynets opfattelse af nedskrivningsbehovet, besluttede Roskilde Bank at foretage yderligere nedskrivninger i overensstemmelse med Finanstilsynets tilkendegivelser, således at
nedskrivningerne for kunde 5 blev ca. 131 mio. kr. og for kunde 7 ca. 61 mio. kr. Herudover blev der for to yderligere engagementer, kunde 4 og kunde 16, nedskrevet
henholdsvis 12 mio. kr. og 47 mio. kr. Nedskrivningerne for 2007 blev godkendt på et
bestyrelsesmøde den 14. januar 2008. Ved en fondsbørsmeddelelse af samme dag meddelte
Roskilde Bank, at banken øgede nedskrivningerne i 4. kvartal til i alt 267 mio. kr.
(265.581.000 kr. ifølge årsregnskabet).
Fordelt på de enkelte kvartaler i 2007 var nedskrivningen (akkumuleret):
1. kvartal:
2. kvartal:
3. kvartal:
4. kvartal:
kr. 1,228 mio.
kr. 16,234 mio.
kr. 38,299 mio.
kr. 265,581 mio.
Roskilde Banks samlede udlån og garantier var på ca. 44 mia. kr.
Finanstilsynet redegjorde i en rapport af 7. februar 2008 for de væsentligste konklusioner
af undersøgelsen i Roskilde Bank. Af rapporten fremgår blandt andet:
”1.1. Bevillingsprocessen m.v.
…
Ved undersøgelsen i 2006 kunne tilsynet konstatere, at bankens kreditudvalg
havde bevilget ændringer i 28 ud af de 32 indberettede engagementer ved
anvendelse af direktionsinstruksens bestemmelse om ”presserende tilfælde”.
Dette indebærer, at bestyrelsen først efterfølgende får mulighed for at udtrykke
sin holdning til engagementsudvidelsen.
…
Finanstilsynet kunne konstatere på undersøgelsen i 2007, at banken fortsat,
som alt overvejende hovedregel, lader kreditudvalget bevillige ændringer i de
ved denne undersøgelse gennemgåede engagementer ved anvendelse af
direktionsinstruksen bestemmelser om presserende tilfælde.
Tilsynet skal henlede bankens opmærksomhed på pkt. 31, pkt. 5 i § 71vejledningen, hvoraf fremgår, at bestyrelsen skal foretage bevillinger af de
betydende engagementer i pengeinstituttet. Det er Finanstilsynets vurdering, at
alle engagementer gennemgået ved denne undersøgelse er betydende
engagementer i Roskilde Bank.
- 25 o Finanstilsynet skal på denne baggrund give banken påbud om ændring
af det ovenstående forhold. Fristen er fra modtagelsen af denne
rapport.
…
1.2 De gennemgående engagementer
Banken indberettede i alt 33 engagementer, hvoraf 31 engagementer relaterede
sig til ejendomssektoren. De gennemgåede engagementer udgjorde ultimo
september 2007 16,6 mia. kr. De gennemgående engagementer var udvalgt således, at de engagementer i bankens bøger, der var gennemgået ved undersøgelsen i 2006 blev gennemgået på ny. Herudover blev gennemgået eventuelle
nye engagementer, som udgjorde mindst 10 % af bankens basiskapital ultimo
september 2007.
Engagementerne er ved denne undersøgelse vurderet ud fra et stressscenarie,
hvor tilsynet tog udgangspunkt i et konkret skøn over forventede realisationspriser ved en konjunkturnedgang, men ikke en alvorlig krise (som erfaringsmæssigt ville kunne medføre, at f.eks. ubebyggede grundarealer ikke kan sælges).
Det er Finanstilsynets opfattelse, at følgende engagementer indeholder en
særlig høj risiko.
[kunde 1,5,7,11 og 12 m.fl.]
Gennemgangen af disse engagementer viste, at der i disse engagementer er en
udækket risiko i størrelsesordenen ca. 1,2 mia. kr. Opgørelsen er som normalt
ved opgørelse af kreditrisici i ganske stort omfang baseret på skøn og dermed
også behæftet med en betydelig usikkerhed.
Denne risiko skal reduceres med de efterfølgende undersøgelser foretagne nedskrivninger på bankens engagementer med koncernen [kunde 5] og koncernen
[kunde 7], jf. afsnit 1.5 nedenfor.
…
1.4.1 Kontrolprocedurer.
Denne gennemgang afslørede, at banken mangler at indføre kontrolprocedure
der sikrer, at der sker en korrekt identifikation af, at der er objektiv indikation
for værdiforringelse.
§ 71-vejledningens pkt. 25 foreskriver, at der bl.a. skal foreligge en oversigt
over alle udlån, hvor instituttet vurdere, at der er indtrådt objektiv indikation
for værdiforringelse.
o Finanstilsynet skal på denne baggrund påbyde banken at indføre
kontrolprocedurer, der sikrer, at der sker korrekt identifikation af, at der
er objektiv indikation for værdiforringelse.
Banken oplyste ved undersøgelsen, at disse kontrolprocedurer vil blive indført i
1. kvt. 2008.
- 26 -
…
o Tilsynet skal i lyset af ovennævnte forløb påtale, at banken ikke i udgangssituationen havde opstillet betalingsrækker for samtlige delengagementer.
I regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 2, er opstillet en række kriterier for,
hvornår objektiv indikation for værdiforringelse kan anses for at være indtruffet.
o Tilsynet skal i lyset af ovennævnte forløb påbyde banken, at denne, når
et engagement opfylder mindst ét af disse kriterier, opstiller betalingsrækker for samtlige delengagementer med henblik på en vurdering af,
hvorvidt der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.”
Efter at Roskilde Bank var gået konkurs, afgav Finanstilsynet den 17. juni 2009 en redegørelse om Finanstilsynets tilsyn med Roskilde Bank i henhold til § 352 a i lov om finansiel
virksomhed. Af redegørelsen fremgår blandt andet:
”4.5.3. Møde med ny administrerende direktør
På Finanstilsynets initiativ blev der i starten af juli 2007 afholdt møde med
Roskilde Bank A/S’ nye administrerende direktør Søren Kaare-Andersen, der
tiltrådte den 1. juli 2007, for at drøfte bankens situation. Bankens bestyrelsesformand deltog også i mødet.
På mødet oplyste Finanstilsynets direktør, at det var mange enkeltsager med
Roskilde Bank, der havde ført til, at Finanstilsynet fandt behov for at tage det
meget usædvanlige skridt at indkalde til møde med bankens nye direktør for at
orientere herom.
Ved mødet blev Sørens Kaare-Andersen og bankens bestyrelsesformand Peter
Müller forelagt de verserende sager, der var og havde været med banken.
Forelagt disse sager og Finanstilsynets opfattelse af det hidtidige forhold mellem bankens ledelse og Finanstilsynet tilkendegav Søren Kaare-Andersen, at
han ikke ville fortsætte den hidtidige linje. Søren Kaare-Andersen lovede endvidere, at han ville se nærmere på bankens solvensmæssige og likviditetsmæssige stilling samt vurdere engagementskoncentrationen og kreditstyringen.”
Årsrapport for 2007
Af Roskilde Banks årsrapport 2007, der er dateret den 8. februar 2008, fremgår blandt
andet, at resultatet efter skat er 242 mio. kr., og egenkapitalen ultimo er 2.633 mio. kr.
- 27 -
Af ledelsesberetningen fremgår, at nedskrivningerne på udlån er 266 mio. kr., svarende til
0,6 pct. af bankens udlån og garantier. Endvidere fremgår, at der for året 2008 forventes
nedskrivninger på 150 mio. kr. som følge af den fortsatte usikkerhed om konjunkturudviklingen. Om bankens nedskrivnings- og hensættelsespolitik er anført:
”Nedskrivnings- og hensættelsespolitik
Banken vurderer løbende om der er objektive indikationer for værdiforringelser
og dermed nedskrivnings- eller hensættelsesbehov på individuelle engagementer. Herudover vurderer banken om der samlet set er indikation på værdiforringelse af bankens udlånsportefølje fordelt på privat og erhverv. Vurderingen af disse gruppevise værdiforringelser tager udgangspunkt i modeller der
inddrager kreditscore og risikoklassifikation. Modellerne er blevet færdigudviklet i løbet af 2007 i overensstemmelse med de specifikke regnskabsregler
for området. Acontoafskrivninger foretages når det konstateres at et tab er
uundgåeligt. Banken foretager løbende en vurdering heraf. Ved større
værdiforringelser foretages en konkret vurdering minimum to gange årligt.
Endelige afskrivninger sker i forbindelse med sagens afslutning (konkurs,
gældssanering m.v.). Banken foretager jævnligt opfølgning på afskrevne
fordringer med henblik på inddrivelse af vores tilgodehavender. På
engagementer hvor det skønnes at rentetilskrivning blot vil medføre et
yderligere tab for banken, standses renteberegningen. Bankens krav på renter er
dog fortsat opretholdt.”
Af Ernst & Youngs revisionspåtegning af 8. februar 2008 fremgår, at revisionen ikke har
givet anledning til forbehold.
Af Ernst & Youngs revisionsprotokollat af samme dato vedrørende årsrapporten for 2007
fremgår blandt andet:
”Revisionen er udført i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og
Finanstilsynets revisionsbekendtgørelse. ..
2.
Hovedkonklusion
2.1 Konklusion på den udførte revision
Vedtages årsrapporten i den foreliggende form, og fremkommer der ikke under
bestyrelsens behandling og vedtagelse af årsrapporten yderligere væsentlige
oplysninger, som kan påvirke årsrapporten, vil vi forsyne årsrapporten med en
revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.
…
…
…
…
…
…
…
Materialet til
brug for revisionen af
- 28 -
…
…
udlån for
2007 har været af tilstrækkelig
god kvalitet
…
…
4.1 Kort redegørelse for den udførte revision
Vores revision af årsrapporten for banken udføres med baggrund i en vurdering
af væsentlighed og risiko i bankens regnskabs- og forretningsmæssige forhold.
Hovedformålet med vores revision har været at kunne afgive en revisionspåtegning på bankens årsrapport for 2007. Vi henviser i øvrigt til vores tiltrædelsesprotokollat af den 11. februar 2000.
Revisionen for 2007 er udført dels i løbet af året, dels efter regnskabsårets udløb. Revision udført i løbet af året indgår som et led i den samlede revision af
bankens årsrapport.
…
4.2 Samarbejde med Intern Revision
I henhold til den foreliggende revisionsaftale med Intern revision er den lovpligtige revision i videst muligt omfang gennemført og dokumenteret af Intern
Revision. I overensstemmelse hermed er erklæringer og oplysninger i henhold
til revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder og i henhold til revisionsaftalen i videst muligt omfang henlagt til afgivelse af Intern Revision. De
nævnte erklæringer og oplysninger fremgår af Intern revisions protokol dateret
8. februar 2008, siderne 338-339, hvortil der henvises.
På de områder, hvor revisionen er udført af Intern revision, har vi stikprøvevist
gennemgået dennes arbejdspapirer. Vi er på baggrund heraf af den overbevisning, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de aftalte revisionsplaner og
revisionsprogrammer samt er af en sådan kvalitet, at vi kan basere vores afsluttende revision og konklusion på det udførte arbejde.
…
5.1.1 Engagementsgennemgang
…
På baggrund af vores gennemgang er det vores samlede vurdering, at den af
banken foretagne kreditscore/rating på engagementerne er i overensstemmelse
med de fastsatte retningslinier. Herved kan rating danne grundlag for bankens
løbende opfølgning på engagementer med størst risiko for at der indtræder objektiv indikation for værdiforringelse, ligesom den kan danne grundlag for opgørelsen af de gruppevise nedskrivninger.
5.1.2 Nedskrivning og hensættelser på udlån og garantier
Individuelle nedskrivninger.
- 29 -
I overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen har banken, på de udlån og
garantier, hvor det er vurderet, at der er indtruffet objektiv indikation (OIV) for
værdiforringelse, foretaget nedskrivning til nutidsværdien af de forventede
fremtidige betalinger.
Vi har som et led i vores revision gennemgået det af Intern revision udførte arbejde. Vi har ved vores stikprøvevise gennemgang konstateret, at nedskrivningsengagementer kan anses at have OIV, at videngrundlaget (regnskaber
mv.) i langt de fleste tilfælde er opdateret samt at der foreligger et skøn over
betalingsrækker for de enkelte engagementer. Af de samlede nedskrivninger
har vi gennemgået 389 mio. kr., svarende til 87 % af nedskrivninger pr. 31. december 2007.
Intern revision har konstateret en samlet ikke korrigeret difference på individuelle nedskrivninger på ca. 0,6 mio. kr., fordelt på 3 engagementer, hvor der efter vores opfattelse ikke var OIV. Beløbet burde være indtægtsført pr. 31/12
2007. Det er vores vurdering, at beløbet er ubetydeligt for årsrapporten, og vi
har opsummeret beløbet i afsnit 4.4.”
Forløb i 2008
I en e-mail af 12. februar 2008 skrev Søren Kaare-Andersen til Marc Dalgas blandt andet:
”Jeg blev i dag ringet op af Martin Rasmussen fra HSH, der spurgte hvorfor de
ikke var inviteret med i syndikeringen, da de havde masser af lines på os.”
Roskilde Bank skrev den 28. marts 2008 til Finanstilsynet vedrørende gennemgang af
revisionsprotokollater til bankens årsrapport for 2007 blandt andet:
”Finanstilsynet bemærker …, at der af bankens interne revisionsprotokollat til
årsrapporten 2007 … fremgår, at der i de fleste tilfælde ikke er opstillet betalingsrækker på engagementer der er OIV-markerede.
Banken skal hertil bemærke, at BEC systemet automatisk genererer
betalingsrækker, når der konstateres OIV på et udlån. Disse er også gennemgået af Team Kredit ved OIV gennemgangen i december 2007. Hvor det dog er
vurderet at der ikke er grundlag for nedskrivning af lånet, er dette fejlagtigt
ikke dokumenteret i systemet. Denne procedure er nu ændret, således at der
også kommenteres på OIV markerede udlån, selvom disse ikke giver grundlag
for nedskrivning. Reglerne er dog som nævnt fulgt, og der er ingen ukorrigerede fejl i relation til årsrapporten for 2007.
…
Finanstilsynet har fremført bemærkninger til tre af bankens engagementer,
[kunde 1], … samt … Herudover forespørger Finanstilsynet om der er
udarbejdet handlingsplaner for de nævnte engagementer, samt om der er
- 30 -
objektiv indikation for værdiforringelse i engagementerne og om der er behov
for nedskrivning som følge heraf.
Vi vedlægger til orientering redegørelser for de nævnte tre engagementer, der
også indeholder handlingsplaner herfor, samt engagementsopgørelser. Som det
fremgår af redegørelserne er det bankens opfattelse at der ikke er grundlag for
nedskrivninger på disse engagementer.”
I februar 2008 skiftede Roskilde Bank revisor fra Ernst & Young til KPMG. KPMG’s første protokollat var et revisionsprotokollat af 17. april 2008 vedrørende regnskabet for 1.
kvartal 2008. Af protokollatet fremgår, at revisors arbejde ikke har omfattet revision eller
review af perioderegnskabet for 1. kvartal 2008.
Af rapporten for 1. kvartal 2008 af 24. april 2008 fremgår blandt andet, at bankens resultat
efter skat var 77 mio. kr. i 1. kvartal 2008, og at banken forventede en basisindtjening fra
hele 2008 i niveauet 610-620 mio. kr. Endvidere fremgår, at der i 1. kvartal 2008 blev
foretaget nedskrivninger på 53 mio. kr. svarende til 0,1 % af udlåns- og garantimassen. Om
bankens likviditet er anført blandt andet:
”Likviditet
Bankens overdækning i forhold til § 152 var ved udgangen af 1. kvartal 2008
47,4 % mod 45,2 % i 1. kvartal 2007.
Banken har pr. 23. april optaget et syndikeret lån på modværdien af 1,3 mia. kr.
fra en række udenlandske banker. Desuden har banken i marts måned 2008
påtaget lån 225 mio. kr.
Banken har den 23. april etableret et kortfristet likviditetsprogram (”commercial paper program”) på 1 mia. euro. Programmet er en del af bankens mål om
at udvide kredsen af långivere. Programmet forventes yderligere at styrke bankens adgang til kortfristet finansiering på op til 12 måneder.”
Den 10. juli 2008 oplyste Roskilde Bank imidlertid i en fondsbørsmeddelelse:
”I forbindelse med den normale gennemgang af udlån og garantier i sammenhæng med udarbejdelse af halvårsregnskabet har bankens ledelse måttet konstatere at der vil skulle foretages nedskrivninger i et væsentligt større omfang
end hidtil antaget. Den endelige størrelse og omfanget af nedskrivningerne
kendes endnu ikke men vil blive offentliggjort så snart størrelsen af de endelige
beløb foreligger.
Det er ledelsens vurdering, at banken overholder såvel lovens krav om soliditet
som bankens opgjorte solvensbehov efter de nødvendige nedskrivninger.
…
- 31 -
Betydelige tab
Uroen på de finansielle markeder - og ikke mindst krisen på det danske ejendomsmarked - har medført, at en række af de store udlånsengagementer, har
udviklet sig i meget negativ retning, og det må desværre konstateres at denne
udvikling har overhalet den igangsatte proces med en kontrolleret reduktion af
eksponeringen mod ejendomsområdet.
…
Banken har fået en likviditetsgaranti fra Nationalbanken. Garantien er givet på
en række betingelser, hvoraf de væsentligste er, at banken i forbindelse med likviditetsgarantien har forpligtet sig til ikke at foretage væsentlige dispositioner
af betydning for likviditetsgarantien uden Nationalbankens samtykke, at
arbejde målrettet på et helt eller delvist salg af banken og i øvrigt ikke at
anvende likviditetsgarantien til kommerciel fordel.”
Den 14. juli 2008 oplyste Roskilde Bank i en ny fondsbørsmeddelelse:
”Nedjustering som følge af øgede nedskrivninger
Ved gennemgang af Roskilde Banks udlån og garantier i forbindelse med udarbejdelse af halvårsrapporten for 1. halvår 2008, kan vi konstatere at de samlede nedskrivninger udgør ca. 880-900 kr. Nedskrivningerne kan primært henføres til udlån og garantier ydet i forbindelse med ejendomsengagementer.
Forventningerne til halvårsresultatet før skat bliver herefter minus 520-540
mio. kr. Det kan tillige oplyses at banken overholder såvel solvensprocenten
som bankens eget solvensbehov.
Bankens halvårsrapport offentliggøres ikke som planlagt den 14. august, men
rykkes til den 29. august 2008, idet halvårsrapporten revideres af bankens eksterne revision forinden offentliggørelse pga. den ekstraordinære situation banken er i.”
I en fondsbørsmeddelelse af samme dato redegjorde banken som følger for den aktuelle
situation:
”Uroen på de finansielle markeder – og ikke mindst krisen på det danske ejendomsmarked – har medført, at en række store udlånsengagementer har udviklet
sig i meget negativ retning. Det kan konstateres, at denne udvikling har overhalet den igangsatte proces med en kontrolleret reduktion af eksponeringen
mod ejendomsmarkedet. De væsentligste forhold, der har gjort sig gældende, er
følgende:
1.
Byggeomkostninger og byggetid
Det er konstateret, at en del ejendomsprojekter er blevet dyrere end
budgetteret på grund af stigende byggeomkostninger og/eller dårlig
byggestyring. …
2.
Stigende renteudgifter
- 32 Renten er fordoblet siden medio 2005, …
3.
Ændrede forudsætninger for salget
I hovedparten af ejendomsprojekterne har der været forudsat et vist
forsalg/udlejning, der dog ikke har været tilstrækkeligt til at sikre indfrielse, da salgspriserne på den ikke solgte del er faldet, samtidig med
at salgstiden er øget markant. …”
Den 24. august meddelte banken i en fondsbørsmeddelelse følgende:
”at
Banken ikke længere opfylder det af Banken individuelt opgjorte solvensbehov
eller solvenskravet efter § 124 i lov om finansiel virksomhed,
at
Finanstilsynet i medfør af § 225 i lov om finansiel virksomhed har fastsat frist
for reetablering af Bankens kapitalgrundlag,
at
den iværksatte salgsproces er afsluttet, uden at dette har resulteret i, at der er
fremkommet bud på hele eller dele af Banken, og
at
en af Nationalbanken og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende
Banker, Sparekasser og Andelskasser (”Det Private Beredskab”) nyetableret
bank har tilbudt at købe samtlige aktiver og overtage al gæld og andre
forpligtelser, bortset fra hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, i Banken.
Bankens økonomiske situation
Ved meddelelse af 14. juli 2008 om nedjustering oplyste Banken, at de samlede
nedskrivninger pr. 30. juni 2008 forventedes at ville udgøre ca. DKK 880-900
mio., og at halvårsresultatet før skat forventedes at blive minus DKK 520-540
mio.
Som følge af Bankens situation og den fortsatte forværring af ejendomsmarkedet har den eksterne revision i forbindelse med revision af halvårsrapporten for
første halvår 2008 gennemført en dybtgående gennemgang af Bankens udlånsportefølje. Uagtet at revisionen endnu ikke er tilendebragt, har denne gennemgang medført, at den eksterne revision den 23. august 2008 har meddelt Finanstilsynet og Banken sin begrundede formodning om, at Banken i halvårsrapporten for første halvår 2008 vil skulle foretage yderligere nedskrivninger
på udlån og hensættelser på garantier. Ddette har en resultatmæssig negativ effekt på mindst DKK 1 mia. før skat i forhold til det i Bankens meddelelse af
14. juli 2008 meddelte. Den eksterne revision har yderligere oplyst, at der, som
følge af at revisionen ikke er afsluttet, i dette beløb endnu ikke er indregnet
eventuel nedskrivning på udlån eller hensættelser på garantier vedrørende enkelte større ejendomsengagementer. Endelig har den eksterne revision meddelt,
at det er den eksterne revisions opfattelse, at Banken ikke opfylder det af Banken individuelt opgjorte solvensbehov eller solvenskravet efter § 124 i lov om
finansiel virksomhed.”
Som anført blev Roskilde Bank den 24. august 2008 overdraget til Bankaktieselskabet af
24. august 2008, hvis formål er at forestå en afvikling af aktiviteterne i den tidligere Ros-
- 33 -
kilde Bank. Ejerskabet af dette selskab, der senere tog navneforandring til (ny) Roskilde
Bank, overgik pr. 10. august 2009 til Finansiel Stabilitet A/S.
Af overdragelsesaftalen fremgår blandt andet, at køber indtræder i blandt andet
”forpligtelser i henhold til funding-aftaler og alle andre passiver med status som krav i
medfør af konkurslovens § 97”. Dog indtræder køber ikke i og overtager ikke sælgers
ansvarlige lånekapital. Det fremgår endvidere, at køber overtager ”bogførings- og
regnskabsmateriale” samt ”korrespondance og arkivmateriale” af enhver art.
Roskilde Bank oplyste ved brev af 25. august 2008 HSH om, at banken samme dag havde
standset betalingerne, hvilket ville påvirke lånene i henhold til de indgåede Subordinated
Term Loan Agreements.
Af halvårsrapporten for 2008 af 29. august 2008 fremgår blandt andet, at bankens
nedskrivninger på udlån i første halvår af 2008 er på ca. 3.578 mio. kr. Banken var på
regnskabsaflæggelsestidspunktet ikke ”going concern”. Periodens resultat var på -5.142
mio. kr. og egenkapitalen ultimo -2.525 mio. kr.
Ifølge KPMG’s revisionspåtegning af 29. august 2008 har revisionen ikke givet anledning
til forbehold.
I KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008
hedder det blandt andet:
”Konklusion
Det er vores opfattelse, at halvårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2008 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar – 30. juni 2008 i
overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. med de
nødvendige tilpasninger, der følger af, at banken ikke er en ”going concern”.
…
Interne kontroller
Intern revision har i 1. halvår 2008 revideret bankens forretningsgange og interne kontroller, herunder forretningsgange og interne kontroller vedrørende
engagementer. Vi har gennemgået den af intern revision udførte revision.
- 34 -
Intern revision har rapporteret herom i intern revisions revisionsprotokollat af
28. august 2008, hvortil vi henviser, og hvis indhold vi er enige i.
Intern revisions revision af forretningsgange og interne kontroller vedrørende
engagementer og vores revision i forbindelse med halvårsrapporten har vist, at
der efter vores opfattelse er behov for markant forbedring af interne processer
vedrørende engagementer, herunder processer vedrørende bevilling, engagementsstyring m.v. Der er foretaget nærmere aftale heraf i intern revisions revisionsprotokollat af 28. august 2008. Vi skal dog fremhæve de neden for anførte
forhold:
…
Der har været en udstrakt brug af forhøjelser af engagementer til inddækning af
overtræk, hvor der tillige i en række tilfælde er sket overtrædelse af bevillingsbeføjelser. I forbindelse hermed er systemmæssig (korrekt) markering for objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) fjernet.
…
I forbindelse med vores revision har vi efter drøftelse med bankens direktion
og ledelsen i kreditafdelingen opnået enighed om, at der er indtruffet OIV på
en række yderligere engagementer end oprindeligt identificeret af banken, hvor
banken har udarbejdet og i enkelte tilfælde skønnet betalingsrækker.
…
Sammenfatning
Sammenfattende er det vores opfattelse, at bankens udlån er målt i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser.
Som følge af bankens eksponering på ejendomsområdet tillige med mangelfuld
kredithåndtering er det vores opfattelse, at der er betydelig usikkerhed knyttet
til målingen, ligesom der er risiko for, at der kan opstå yderligere væsentlige
tab på porteføljen.
Da aktiverne i halvårsrapporten er nedskrevet til realiseret overdragelsesværdi,
har ovenstående usikkerhed ikke betydning i relation til bankens halvårsrapport.”
Ved brev af 28. august 2008 til Roskilde Bank meddelte HSH, at man under henvisning til
blandt andet Roskilde Banks brev af 25. august 2008 om, at banken havde standset
betalingerne, foretog modregning i Roskilde Banks indestående på 100 mio. kr. for så vidt
angår HSH’ krav i henhold til Subordinated Term Loan Agreement af 11. december 2007
vedrørende 100 mio. kr. HSH anførte således, at man hævede Subordinated Term Loan
Agreement som følge af Roskilde Banks misligholdelse eller anticiperede misligholdelse,
ligesom man anså, at der forelå ”issues of liability” i forbindelse med Roskilde Banks
- 35 ”information and financial assessments”. Endelig henviste HSH til, at der var tale om et
konnekst krav.
I et notat af 29. august 2008 om baggrunden for indeståendet i HSH har Marc Dalgas anført, at HSH i forbindelse med drøftelserne om førtidsindfrielse af lånet på 225 mio. kr. og
optagelsen af et nyt ansvarligt lån på 100 mio. kr. havde anmodet Roskilde Bank om indsættelse af et kontantindestående af en tilsvarende størrelse af hensyn til HSH’s likviditet.
Af notatet fremgår videre, at Roskilde Bank havde indvilliget i at udstrække indeståendet
til september 2008 som det seneste.
Ved brev af 2. september 2008 protesterede Roskilde Bank mod HSH’s modregning. HSH
fastholdt modregningen, og der var frem til sagsanlægget yderligere korrespondance
vedrørende dette spørgsmål.
Finanstilsynet anmodede ved brev af 8. september 2008 under henvisning til udkast til revisionsprotokollat vedrørende halvårsrapporten for 2008 KPMG om en række oplysninger,
herunder:
”2.
En uddybning af bemærkningerne i afsnit 2.3.1. om interne kontroller,
herunder en præcisering af i hvor mange tilfælde der er konstateret overtrædelser og mangler, herunder overtrædelse af bevillingsbeføjelser ved
fjernelse af systemmæssig (korrekt) markering af OIV, manglende
sikringsakter vedrørende sikkerheder, undladt indhentning af yderligere
sikkerheder m.v., samt så vidt muligt en angivelse af deres tidsmæssige
fordeling og de beløbsmæssige konsekvenser af de nævnte overtrædelser
og mangler.”
KPMG svarede den 16. september 2008 blandt andet:
”
3.1
Revisions udførelse
Planlægning m.v.
På den ordinære generalforsamling den 27. februar 2008 vælges KPMG
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (KPMG) som revisor for Roskilde Bank A/S. Undertegnede er efter aftale med bankens bestyrelse udpeget som ansvarlige for revisionens gennemførelse.
Den 4. marts 2008 rettede vi i medfør af den dagældende revisorlovs §
10, stk. 1, henvendelse til den tidligere revisor, Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (E&Y). I brev af 10. marts 2008 meddelte
E&Y os følgende (den fulde tekst):
- 36 ”Med henvisning til jeres brev af 4. marts 2008 omkring
overtagelsen af revisionen i Roskilde Bank A/S samt datterselskaberne Ejendomsselskabet Hersegade A/S, VICH 6320
A/S og BOLIGmæglerne A/S har vi ikke noget særligt at bemærke.
Vi udfører i øjeblikket aftalte arbejdshandlinger som et led i
Roskilde Banks opdatering af deres EMTN-program. Vi forventer at afslutte arbejderne den 14. marts 2008.
Ønskes yderligere oplysninger, er vi til disposition.”
Kort tid herefter påbegyndte vi planlægningen af revisionen af årsrapporten for 2008.
Planlægningen omfattede bl.a. indsamling og vurdering af information,
herunder korrespondance med Finanstilsynet og revisionsprotokollater til
årsrapporten for 2007. Herudover gennemgik vi intern revisions revisionsrapporter udarbejdet i 2007 og 2008.
Vi foretog endvidere i overensstemmelse med RS 610 en vurdering af
den interne revision i banken. Det var og er vores opfattelse, at banken
har en intern revision, som vi kan basere vores arbejde på i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1224 af 22. oktober
2007 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt
finansielle koncerner (revisionsbekendtgørelsen).
Den 15. april 2008 udarbejdede vi sædvanligt revisionsprotokollat om
revisors tiltrædelse til bestyrelsen i Roskilde Bank A/S (tiltrædelsesprotokollat).
Den 17. april 2008 afgav vi revisionsprotokollat om indregning af årets
løbende overskud i kernekapitalen til bestyrelsen Roskilde Bank A/S. De
i revisionsprotokollatet omtalte arbejdshandlinger er udført i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 951 af 13. september
2006 om revisionens arbejdshandlinger ved kreditinstitutters og fondsmæglerselskabers m.fl. indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen mv. Vi anførte i revisionsprotokollatet, at vores arbejde ikke har
omfattet revision, review eller andre arbejdshandlinger vedrørende perioderegnskabet pr. 31. marts 2008.
Den 30. april 2008 indgik vi sædvanlig revisionsaftale med den interne
revision i Roskilde Bank A/S om arbejdsdelingen vedrørende revisionen
af årsrapporten for 2008 for Roskilde Bank A/S i henhold til § 15 i revisionsbekendtgørelsen.
Den 8. juli 2008 meddelte vi Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel
virksomhed § 200, at der er risiko for bankens fortsatte aktivitet.
Den 11. juli 2008 påbød Finanstilsynet bestyrelsen og direktionen for
Roskilde Bank A/S at iværksætte en revision af halvårsrapporten for
2008 for Roskilde Bank A/S.
- 37 -
Den indledende revisionsplanlægning blev som udgangspunkt anvendt
ved planlægningen af halvårsrapporten.
Ved planlægningen af halvårsrapporten lagde vi til grund, at en udvidet
substansrevision af bankens større og risikofyldte engagementer ville
være nødvendig, da vi ikke kunne basere os på interne kontroller i et omfang, som er sædvanligt ved revision af banker af tilsvarende størrelse.
Grundlaget for denne beslutning var en række kritiske revisionsrapporter
fra bankens interne revision og drøftelser heraf med revisionschef Birgit
Schledermann, der viste, at bankens interne kontroller vedrørende engagementer ikke fungerede tilfredsstillende.
For øvrige områder af regnskabsmæssig betydning har vi baseret os på
bankens interne kontroller og forretningsgange er velfungerende.
3.2
Revisionen udførelse
Revisionen af engagementer er udført under ledelse af undertegnede og
et antal statsautoriserede revisorer og andre medarbejdere fra KPMG med
erfaring inden for den finansielle sektor.
Revisionen af engagementer har primært fokuseret på, hvorvidt der for
det enkelte udlån forelå objektiv indikation for værdiforringelse (OIV)
pr. 30. juli 2008, og i bekræftende fald en gennemgang af de af ledelsen
opstillede eller skønnede betalingsrækker. Revisionen af disse enkeltengagementer har ikke omfattet en test af forretningsgange og interne kontroller, idet vores indledende vurdering medførte, at vi ikke kunne basere
os herpå.
Intern revision har foretaget revision af øvrige regnskabsposter. Vi har
gennemgået den af intern revision udførte revision, der ikke har givet
anledning til bemærkninger.
I forbindelse med revisionen har vi den 15. august 2008 afholdt møde
med bankens tidligere generalforsamlingsvalgte revisor E&Y ved statsautoriseret revisor Palle Valentin Kubach og statsautoriseret revisor Birgitte Hove. Mødet gav ikke anledning til særlige bemærkninger vedrørende revisionen af årsrapporten for 2007.
Vores revision af åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 har ud over møde
med E&Y omfattet gennemgang og drøftelse af den af intern revision udarbejdede dokumentation for revision af balancen pr. 31. december 2007,
der ikke har givet anledning til bemærkninger.
Vi har herudover lagt til grund, at årsrapporten for 2007 er forsynet med
en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger, og
at resultatet af Finanstilsynets opfølgningsundersøgelse, som omtalt i Finanstilsynets brev af 7. februar 2008, er indarbejdet i årsrapporten for
2007 og dermed primobalancen for 2008.
Vi har ikke fundet forhold, der indikerer, at åbningsbalancen pr. 1. januar
2008 skulle indeholde væsentlige fejl. ”
- 38 -
I en fondsbørsmeddelelse af 6. oktober 2008 oplyste Roskilde Bank, at selskabet havde
indgivet anmeldelse om betalingsstandsning samme dag.
I et brev af 5. februar 2009 henviste Finanstilsynet til, at KPMG i sin redegørelse af 16.
september 2008 havde oplyst, at KPMG ikke havde fundet forhold, der indikerede, at åbningsbalancen skulle indeholde væsentlige fejl. Finanstilsynet anmodede herefter KPMG
om en redegørelse for baggrunden for revisionskonklusionen vedrørende måling af udlån i
åbningsbalancen.
KPMG svarede den 20. februar 2009 blandt andet som følger:
”Indhentelse af tilstrækkeligt revisionsbevis vedrørende af åbningsbalancen pr.
1. januar 2008 er udført i overensstemmelse med RS 510. Årsrapporten for
2007 var forsynet med revisionspåtegning uden supplerende oplysninger og
uden forbehold fra ekstern og intern revision.
Som det fremgår af vores redegørelse af 16. september 2008 har indhentelse af
revisionsbevis vedrørende åbningsbalancen 1. januar 2008 omfattet møde og
drøftelser med bankens tidligere eksterne revisor, samt gennemgang af den af
intern revision udarbejdede dokumentation for revision af balancen pr. 31. december 2007. Dette arbejde gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger.
Herudover har vi ved gennemgang af enkeltengagementer pr. 30. juni 2008
vurderet, hvorvidt der for det enkelte engagement var indikationer på, at der
skulle have været foretaget nedskrivninger pr. 31. december 2007 efter gældende regnskabsbestemmelser.
I forbindelse med revisionen af halvårsrapporten for 2008 noterede vi os endvidere, at Finanstilsynet i tilknytning til aflæggelsen af årsrapporten for 2007
gennemgik 33 engagementer med en samlet udlånsmasse på 16,6 mia. kr., jf.
Finanstilsynets rapport af 7. februar 2008 (fejlagtigt dateret 7. februar 2007).
Vi har forstået, at de af Finanstilsynet krævede nedskrivninger er indarbejdet i
årsrapporten for 2007, jf. også bankens fondsbørsmeddelelse af 14. januar
2008.
Som det fremgår af ovenstående samt vores redegørelse af 16. september 2008,
er det vores samlede konklusion, at vi ikke blev bekendt med forhold, der indikerer, at balancen pr. 1. januar 2008 skulle indeholde væsentlige fejl.”
Den 12. februar 2009 blev der iværksat en advokatundersøgelse af ”visse forhold i Roskilde Bank”. Af kommissoriet fremgår, at undersøgelsen blandt andet tager sigte på, hvorvidt der er begået strafbare forhold, og om der vil være baggrund for at gennemføre erstatningskrav eller udtale kritik overfor medlemmer af den tidligere ledelse, revisor og/eller
- 39 -
andre. Det fremgår endvidere, at det blandt andet særligt bør undersøges, om ledelsen i
Roskilde Bank for regnskabsårene 2005, 2006 og 2007 samt for perioden frem til 10. juli
2008 (Regnskabsperioden) har aflagt års- og delårsrapporter i overensstemmelse med retningslinjerne i §§ 183-199 i lov om finansiel virksomhed.
Advokatundersøgelsen blev gennemført af advokaterne Mogens Skipper-Pedersen og Henrik Stenbjerre. I rapporten, der forelå den 24. juli 2009, konkluderes det blandt andet:
”Nedskrivningsbehov
…
Det er vores vurdering, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at
fastslå, at der på individuelle engagementer var indtruffet objektivt konstaterbare værdiforringelser med krav til nedskrivninger i et sådant omfang og på et
sådant tidspunkt, at den aflagte årsrapport for 2007 og delårsrapporten pr 31.
marts 2008 var væsentligt fejlbehæftede.
…
Oplysninger i ledelsesberetningerne
…
På det foreliggende grundlag kan der stilles spørgsmål ved, om
ledelsesberetningerne i årsrapporterne for 2005, 2006 og 2007 har indeholdt
tilstrækkelige oplysninger om forhold, der normalt er relevante for
regnskabsbrugerne, eller om der tegnes et ikke retvisende billede, jf. FIL §§
185-187.
Det er vores vurdering, at det er kritisabelt at ledelsesberetningerne indeholdt
utilstrækkelige oplysninger på de berørte områder, men at der ikke foreligger et
tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at årsrapporterne for 2005, 2006 og 2007
ikke er retvisende.
Going concern princippet
Solvens
…
Ved en vurdering af ankens solvensbehov må det indgå, at solvenskravene
overholdtes et pænt stykke ind i 2008, indtil nedskrivningerne skulle
regnskabsføres.
…
Ved en vurdering er det centrale spørgsmål, hvornår betingelser for nedskrivning er til stede. Dette beror i betydelig grad på et skøn. Det er ikke af revisorerne eller Tilsynet blevet påpeget, at banken har forholdt sig for ukritisk hertil.
Dertil kommer, at når nedskrivninger skal regnskabsføres, udløser dette ikke
blot konsekvenser for egenkapitalens størrelse, men også for opgørelsen af
bankens solvens. Endvidere vil nedskrivninger i et ”overnormalt” omfang i sig
selv udløse likviditetsproblemer, der er truende for bankens eksistens, og som i
øvrigt sædvanligvis følges af et fald i aktiekursen.
…
- 40 -
Det er vores vurdering, at der ved regnskabsaflæggelsen for 2007 og ved 1.
kvartalsrapport 2008 ikke forelå en sådan væsentlig usikkerhed om bankens
mulighed for at opfylde forudsætningerne for fortsat drift, at der er et utilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at going concern forudsætningerne ikke
burde have været anvendt eller i det mindste omtalt.
Samlet konklusion
Det er vores konklusion, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at
fastslå, at årsrapporterne for 2005, 2006 og 2007 samt kvartalsrapporten den
31. marts 2008 ikke var retvisende.”
Af årsrapporten for 2008 fremgår blandt andet, at nedskrivninger på udlån er på 3.578 mio.
kr. Årets resultat efter skat er på -5.167 mio. kr. og egenkapitalen ultimo er -2.550 mio. kr.
I årsrapporten 2009 for den nye Roskilde Bank er det blandt andet anført:
”Risikobillede
Gennemgangen af engagementerne har også vist, at dokumentation og sikringsakter har væsentlige mangler. Især er sikkerhedsstillelsen i udenlandsk relaterede engagementer ofte behæftet med usikkerhed. Arbejdet med genopretning
af sagerne har givet anledning til at nedvurdere værdien af sikkerhederne i en
række engagementer, hvilket har medført yderligere nedskrivninger.
…
Nedskrivninger på udlån m.v.
Driftsvirkningen på bankens nedskrivninger på udlån mv. og hensættelser på
garantier blev på 4,0 mia. kr.
Heraf er 5,1 mia. kr. individuelle nedskrivninger og hensættelser, og 1,2 mia.
kr. er tilbageførsel/individualisering af gruppevise nedskrivninger og hensættelser.”
I årsrapporten 2010 for den nye Roskilde Bank A/S er det blandt andet anført:
”Nedskrivninger på udlån m.v.
Driftsvirkningen af bankens nedskrivninger på udlån m.v. blev på 2,7 mia. kr.
Af bankens 10 største engagementer før nedskrivning er 8 under insolvensbehandling. Tilsammen udgør de 10 engagementer 5,3 mia. kr. med en samlet
nedskrivning og afskrivning på 4,0 mia. kr.
Banken har fortsat et betydeligt antal erhvervskunder med høj kreditrisiko,
hvilket afspejler de foretagne gruppevise nedskrivninger.
- 41 -
Koncernen har i årets løb afskrevet tidligere nedskrevne udlån med 2,5 mia. kr.
som tabt. ”
Skønserklæringerne
Der har på HSH’s begæring været afholdt syn og skøn. Grundlaget herfor er ca. 6.000 dokumentsider, som HSH har fået udleveret i anonymiseret stand fra Finansiel Stabilitet
i henhold til en procesaftale om edition, som parterne indgik den 19. november 2012 i
forbindelse med en formalitetsprocedure om HSH’s editionsbegæring i forhold til Finansiel
Stabilitet.
Det udleverede materiale har blandt andet omfattet:

Roskilde Banks interne retningslinjer vedrørende kreditter

Kontoudskrifter for perioden 1. juli – 28. december 2007 for 17 kunder, udpeget af
HSH

Engagementsopgørelser for perioden 31. juli – 28. december 2007 for samme kunder

OIV-opgørelser for samme kunder

Overtræksindberetninger(lister) til bestyrelsen for perioden 7. juni – 11. august
2008
HSH har udvalgt 13 kundeengagementer (koncerner) som grundlag for syn og skøn, dog
således at syn og skøn kun har omfattet enkelte delkunder og udvalgte konti inden for hver
af de 13 koncerner. De pågældende kunder er under sagen alene identificeret som ”kunde
1”, ”kunde 2” osv.
Finansiel Stabilitet har efter HSH’s anmodning udarbejdet en fortegnelse over de delkunder, der er omfattet af HSH’s skønstemaer, og som er gået konkurs, med angivelse af anmeldelser i boerne og sikkerheder, der var stillet for delkunderne i perioden1. juli-14. december 2007. En redegørelse herfor er udleveret til skønsmændene.
Finansiel Stabilitets advokat har desuden efter anmodning fra skønsmændene hos
Erhvervsstyrelsen indhentet de senest forud for den 14. december 2007 godkendte
årsrapporter for de delkunder for så vidt de er selskaber, som syn og skøn har vedrørt. I et
oversigtsbilag af 9. april 2014, som skønsmændene har modtaget sammen med
- 42 -
årsrapporterne, har Finansiel Stabilitets advokat oversigtsmæssigt angivet indholdet i de
pågældende regnskaber som følger:
”Oversigten omfatter årsrapporter for regnskabsåret 2006, eller – hvis der er
skævt regnskabsår – da den årsrapport, som er generalforsamlings-godkendt
senest den 14.12.2007. Negative tal er vist … [i parentes].
Kunde
Kunde 1:
kunde 0014723048
kunde 0018526948
kunde 0029412332
kunde 4650862002
Regnskabsår
Regnskabsårets resultat
efter skat
(kr.)
Egenkapital ved
udløb regnskabsår
(kr.)
2006
2006
136.154.014
300.254.828
609.487.013
Blank
Blank
123.186.397
Blank
(306.212)
(865.818)
211.148
(1.095.169)
Blank
Blank
2.249.351
(7.500.362)
(14.170.271)
(2.716.112)
2.043.098
3.683.854
90.171.905
7.000.000
Blank
Blank
Blank
Blank
281.224.000
Blank
88.000.000
21.186.785
86.058
Blank
Blank
Blank
(3.953.159)
93.401
Suppl. oplysning
Blank
kunde 0020246340
kunde 0026566584
2006
Mangler
(udenlandsk)
2006
2006
kunde 0028709269
kunde 0020625708
kunde 0027339581
kunde 0026864976
2006
2006
2006
2006
Kunde 2:
kunde 0018492377
2006
kunde 0025345975
kunde 0012203543
kunde 0029199086
Kunde 4:
kunde 0027515193
kunde 0028477589
Kunde 5:
kunde 29429944
kunde 25871286
kunde 28128479
kunde 29445206
2006
2006
06.12.2005 –
31.12.2006
(46.882.088)
83.061.397
127.940.000
39.817.000
14.584.555
(38.942)
Revisorpåtegning
2006
01.02.2005 30.06.2006
(4.076.223)
31.03.2006 30.09.2006
(2.48
4.649
)
545.189
(2.359.649)
Suppl. oplysning
3.127.964
Blank
(14.798)
10.031.257
Blank
01.01.2006 30.09.2006
01.10.2005 30.09.2006
Første regnskabsår udløb
(31.599)
- 43 -
30.09.2007
Kunde 6:
kunde 0029190275
kunde 0029511624
kunde 0029794782
Kunde 7:
kunde 0027118097
kunde 0029423261
kunde 0030582810
Kunde 10:
kunde 0027713440
kunde 0029518424
kunde 0028685955
kunde 0029427925
kunde 0070983710
Kunde 11:
kunde 0028984219
kunde 0029149461
kunde 0010082471
23.11.2005 –
31.12.2006
02.03.2006 –
31.12.2006
Første
regnskabs
år
udløb
31.12
.2007
46.711.429
46.836.429
Forbehold
46.711.399
47.212.399
Forbehold
2006
23.03.2006 –
31.12.2006
Første
regnskabs
år
udløb
31.12
.2007
22.951.000
499.895
36.112.000
999.895
Blank
Blank
2006
2006
2006
2006
2006
46.479.324
29.969.261
22.910
5.007.942
59.033.253
49.350.712
30.104.261
305.547
5.142.942
162.140.062
Blank
Blank
Blank
Suppl. oplysning
Suppl. oplysning
05.09.2005 –
31.12.2006
26.10.2005 –
31.12.2006
2006
(2.289)
Suppl. oplysning
(405.638)
Suppl. oplysning
(127.289)
(1.155.638)
29.710.226
Blank
12.020.237
Kunde 12:
kunde 0029187266
kunde 0029305692
kunde 0029623074
kunde 0028677847
01.07.2006 30.06.2007
16.01.2006 30.06.2007
14.06.2006 30.06.2007
01.07.2006 –
30.06.2007
24.763.207
25.251.435
Blank
485.000
Blank
114.224
Blank
2.419.278
Blank
(15.000)
(10.776)
(96.202)
- 44 -
Kunde 13:
kunde 0027132421
kunde 0027591183
Kunde 15:
kunde 0030283929
kunde 0012189966
kunde 0028308353
01.07.2006 –
30.06.2007
01.05.2006 –
30.04.2007
Første regnskabsår udløb
31.12.2007
Ikke registreret i Erhvervsstyrelsen,
muligt person
eller I/S
2006
8.334.692
7.327.004
Blank
817.829
Blank
130.741
Blank
(1.640.604)
21.397
(Kunde 16:
Kun personer, så
ikke relevant)
Kunde 17:
kunde 024257746
kunde 0025094557
2006
2006
(463.853)
(4.588.910)
3.206.589
(4.346.528)
Suppl. Oplysning
Suppl. Oplysning
”
Finansiel Stabilitet har på baggrund af de dokumenter, som er udleveret skønsmændene, i
sit skønstema angivet, i hvilket omfang der for hver enkelt kunde forelå overtræk (bortset
fra uvæsentlige overtræk) i mere end 90 dage. Efter Roskilde Banks interne retningslinjer
medførte overtræk kun OIV-registrering, hvis overtrækket var over 90 dage.
Af et af HSH udarbejdet hjælpebilag om overtræk hos de pågældende kunder fremgår
følgende, idet bemærkes, at beløbene oprindelig stammer fra
fællesengagementsopgørelserne, bortset fra linjen ”overtræk ifølge skønsmænd”
vedrørende kunde 1, der stammer fra skønserklæringen) (alle beløb er i mio. kr.):
Kunde 1
31.07.20
31.08.20
28.09.20
31.10.20
30.11.20
28.12.20
30.06.20
07
(s. 143)
07
(s 143)
07
(s 143)
07
(s 143)
07
(s 80 + s.
143)
07
08
(s. 143)
(s. 37)
Engagement
863
862
870
860
765
672
Faktisk træk
863
862
870
869
794
724
3
2
15
0
0
0
29
53
Overtræk ifølge fællesengagementsopgørelse
Overtræk ifølge skøns-
791
- 45 -
Kunde 1
31.07.20
31.08.20
28.09.20
31.10.20
30.11.20
28.12.20
30.06.20
07
(s. 143)
07
(s 143)
07
(s 143)
07
(s 143)
07
(s 80 + s.
143)
07
08
(s. 143)
(s. 37)
mænd
Nedskrivning
535
(Note: s. 80 anfører skønsmændene et overtræk på 129 mio. kr. pr. 30.11.2007. Dette er formentlig en trykfejl, da ”faktisk træk” minus ”engagement” giver 794-765=29. Derfor angives ovenfor tallet 29 i stedet for
129).
31.07.2
31.08.2
28.09.2
31.10.2
30.11.2
28.12.2
30.06.2
007
007
007
007
007
007
008
(s 168)
(s 168)
(s 168)
(s 168)
(s 168)
(s. 44)
(s. 168)
Engagement
279
283
293
305
321
331
Faktisk træk
279
283
293
305
321
331
Overtræk
261
267
277
9
25
9
Kunde 4
Nedskrivning
12
250
28.12.2
007
(s. 48)
30.06.2
31.07.2
31.08.2
28.09.2
31.10.2
30.11.2
007
007
007
007
007
(s. 178)
(s. 178)
(s. 178)
(s. 178)
(s. 178)
Engagement
375
375
458
462
434
441
Faktisk træk
368
368
451
456
426
435
12
13
19
23
20
36
Kunde 5
Overtræk
Nedskrivning
452
130
008
(s. 178)
486
225
- 46 -
31.07.2
31.08.2
28.09.2
31.10.2
30.11.2
007
007
007
007
007
(s. 205)
(s. 205)
(s. 205)
(s. 205)
(s. 205)
Engagement
524
452
449
440
332
337
Faktisk træk
376
304
313
302
323
318
8
2
8
10
10
16
Kunde 7
Overtræk
Nedskrivning
28.12.2
007
(s. 54)
30.06.2
008
(s. 205)
326
61
175
31.07.2
31.08.2
28.09.2
31.10.2
30.11.2
28.12.2
30.06.2
007
007
007
007
007
007
008
(s. 216)
(s. 216)
(s. 216)
(s. 216)
(s. 216)
(s. 57)
(s. 216)
Engagement
396
386
390
391
391
385
Faktisk træk
339
343
344
367
366
377
11
8
12
12
13
24
Kunde 10
Overtræk
Nedskrivning
80
31.07.2
31.08.2
28.09.2
31.10.2
30.11.2
007
007
007
007
007
(s. 245)
(s. 245)
(s. 245)
(s. 245)
(s. 245)
Engagement
95
93
95
94
94
96
Faktisk træk
95
93
95
94
94
96
7
5
6
6
6
8
Kunde 13
Overtræk
28.12.2
007
(s. 66)
Nedskrivning
31.08.2
28.09.2
31.10.2
30.11.2
007
007
007
007
007
(s. 252)
(s. 252)
(s. 252)
(s. 252)
(s. 252)
Engagement
89
90
91
92
94
96
Faktisk træk
89
90
91
92
94
94
4
6
6
6
6
7
Overtræk
Nedskrivning
30.06.2
008
(s. 245)
92
60
31.07.2
Kunde 15
422
28.12.2
007
(s. 69)
30.06.2
008
(s. 252)
104
52
- 47 -
31.07.2
31.08.2
28.09.2
31.10.2
30.11.2
007
007
007
007
007
(s 263)
(s 263)
(s 263)
(s 263)
(s 263)
Engagement
179
227
235
243
242
195
Faktisk træk
179
222
228
239
196
189
1
3
1
3
0
0
Kunde 16
Overtræk
Nedskrivning
28.12.2
007
(s. 72)
30.06.2
008
(s 263)
47
203
126
”
Finansiel Stabilitet har erklæret sig enig i, at bilaget viser de tal, der fremgår af fællesengagementsopgørelserne, men har anført, at ikke alle tallene i fællesengagementsopgørelserne
er retvisende, blandt andet fordi fællesengagementsopgørelserne opgøres på koncernplan
og ikke vedrørende delkunderne (de enkelte koncernselskaber). Der er herunder ikke taget
højde for, at der kan være en fælles kreditramme for hele koncernen. Dette gør sig blandt
andet gældende for kunde 1.
Ifølge Roskilde Banks kreditinstruks skulle alle ubevilgede overtræk over 5 mio. kr.
forelægges bestyrelsen til efterretning en gang om måneden.
HSH har udarbejdet et hjælpebilag vedrørende eksempler på sådanne overtrækslister til
bestyrelsen for bestyrelsen for perioden den 7. juni 2007 til den 11. august 2008. Af dette
hjælpebilag fremgår blandt andet:
[Kunde 1]
” Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 7. juni 2007
Alle beløb er i tkr.
Enga. (§23):
Overtræk Nedskriv.: Koncern navn:
30/03
823.409
175.421
0 …
Samlet overtræk på 20 koncernselskaber. Største overtræk 112 mio kr.
Rating:
200-500
Der søges om forhøjelse af engagementet med 224 mio. kr. Skriftlig bevilling følger.
Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 10. oktober 2007
Alle beløb er tkr.
Enga. (§23):
Overtræk Nedskriv.: Koncern navn:
30/06
870.912
22.255
0 …
Overtrækket er fordelt på 17 selskaber og spænder fra 3 tkr. til ca. 7.000 tkr.
Overtræk skyldes primært rentetilskrivning ca. 15 mio. kr. pr. 30.9.2007
Overtræk vil ikke stige. Vi er stillet i udsigt, at overtræk er inddækket ultimo 10/2007
Rating:
200
Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 30. oktober 2007
Alle beløb er tkr.
Enga. (§23):
Overtræk Nedskriv.: Koncern navn:
30/09
867.266
190.051
0 …
Der er en bevilget ramme på 860 mio. kr. Vi har anmodet … om at inddække
overtræk 7,2 mio. kr. Overtræk skyldes primært rentetilskrivning ca 15 mio. kr. i RB
pr. 30.9.2007. Overtræk er faldet med 1,3 mio. Vi er stillet i udsigt, at overtræk er
bevilget via belåning af butikscenter.
Rating:
400
- 49 -
Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 6. december 2007
Alle beløb er tkr.
Enga. (§23):
Overtræk Nedskriv.: Koncern navn:
30/09
796.473
208.217
0 …
Bevilget ramme på 860.000 tkr. er nedskrevet til 767.500 tkr. Der er således et
overtræk på 28.973 tkr. I uge 51 kommer ca. 30.000 tkr. fra belåning af ejendom
…
Rating:
200
Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 10. januar 2008
Alle beløb er tkr.
Enga. (§23):
Overtræk Nedskriv.: Koncern navn:
31/12
720.878
206.726
0 …
Koncernrammen er nedskrevet fra 860 mio. kr. til 675 mio. kr. i forbindelse med
indfrielse af engagementet med… Man er p.t. i gang med ombygning af…
(… ejendom), hvor der er tilsagn om belåning efterhånden som ejendommen er
ombygget og udlejet som boliger. 1. etape er gennemført. Man er således i gang med
2. etape. Skriftlig bevilling er under udarbejdelse.
Rating:
300
Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 28. februar 2008
Alle beløb er tkr.
Enga. (§23):
Overtræk Nedskriv.: Koncern navn:
31/12
749.547
9.716
0 …
Skriftlig bevilling er under udarbejdelse
Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 10. april 2008
Rating:
700
- 50 -
Alle beløb er tkr.
Enga. (§23):
Overtræk Nedskriv.: Koncern navn:
31/12
778.505
61.808
0 …
Skriftlig bevilling er under udarbejdelse, hvorefter engagementet bliver sat på plads.
Rating:
400
…
[Kunde 4]
Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 6. december 2007
321.279
86.292
0 …
Der er møde med… omkring byggebudget for færdiggørelse af 1. etape.
I januar 2008 vil der komme skriftlig bevilling på alle selskaber i koncernen.
700
Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 10. januar 2008
Alle beløb er tkr.
Enga. (§23):
Overtræk Nedskriv.: Koncern navn:
31/12
349.042 106.587
12.224 …
Byggeriet er stærkt forsinket og der er løbet yderligere omkostninger på. Der
Udarbejdes nyt budget for beregning af hvad det koster at gøre det igangværende
byggeri færdigt. … er indsat som byggestyrer. Skriftlig bevilling er
under udarbejdelse.
…
Rating:
800
- 51 -
[Kunde 7]
Overtræk større end 5.000.000,00 kr. pr. 10. januar 2008
276.895
13.005
60.831 …
… Overtræk 12.951 tkr. Af dette overtræk er 10.000 tkr.
bevilget og nu indkodet. Det øvrige overtræk 2.951 tkr. skyldes rentetilskrivning
pr. 31.12.2007 på valutalån samt omkostninger i forbindelse med tinglysning af
sikkerheder. Der afholdes internt strategimøde med deltagelse af Team Kredit
i uge 4, hvorefter der aftales møde med ledelsen af selskabet.
… Overtræk 53 tkr. Forventes inddækket af den daglige drift. ”
800
Roskilde Banks interne ratingsystem i forbindelse med vurdering af bankens udlånsportefølje tog udgangspunkt i følgende:
”Rating
Beskrivelse
100
Virksomheder med højest kreditværdighed og særdeles
god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.
200
Virksomheder med høj kreditværdighed og god evne til at
imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.
300
Virksomheder med rimelig kreditværdighed og har
tilstrækkelig evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.
400
Virksomheder som er kreditværdig og har evne til at
imødekommeaktuelle betalingsforpligtelser.
500
Virksomheder med rimelig kreditværdighed og der ofte
alene ydes kredit mod sikkerhed. Virksomhedens evne til
at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser bedømmes
som ringe. Ved at yde kredit til 500 ratede virksomheder
løber man en betydelig kreditrisiko.
600
Virksomheder med svag/ingen kreditværdighed og hvor
kreditgivning frarådes. Virksomhedens evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser vurderes som svag.
Ved at yde kredit til 600 ratede virksomheder løber man
en meget høj kreditrisiko. Disse kunder indberettes årligt
til Finanstilsynet som svage kunder.
700
Virksomheder som opfylder kriterierne for OBI registrering (se vejledning), men hvor det ikke skønnes nødvendigt at foretage nedskrivning/hensættelse til imødegåelse
af tab.
800
Virksomheder som opfylder kriterierne for OBI og hvor
der er foretage individuel nedskrivning/hensættelse til
tab.”
Der er vedrørende en række af de kunder, som har været omfattet af syn og skøn fremlagt
eksempler på OIV-registrering i bankens it-system. Det er oplyst, at bankens it-system
automatisk markerede OIV på en kunde, når der forelå overtræk i mere end 90 dage. Af de
fremlagte OIV-registreringer vedrørende f.eks. vedrørende kunde 1, der er en koncern
- 53 -
omfattende en række delkunder og delengagementer, for perioden 31. december 2005 til
16. november 2009 fremgår endvidere, at OIV-markeringerne slettes undervejs i perioden,
uanset at der ifølge overtrækslisterne til bestyrelsen vedrørende samme kunde fortsat er
overtræk.
Af indstillingen af 22. juni 2007 til Roskilde Banks bestyrelse vedrørende
udvidelse af kunde 1’s bevilling med 224 mio. kr. fremgår blandt andet:
”Det er vores vurdering at koncernen er vokset kraftigt de senere år og at
væksten i stor udstrækning er lånefinansieret via belåning og værditilvæksten på selskabets eksisterende og indkøbte ejendomme. Likviditeten
er derfor konstant under pres og dette har resulteret i betydelig overtræk i
Roskilde Bank, hvilket må betegnes som utilfredsstillende.
Det er således ønskeligt at koncernen strammer op på likviditetsberedskabet og ikke i de kommende år ekspanderer med samme fart.
Det må efter vores opfattelse være bankens mål at få engagementet reduceret og sikre at den del banken finansierer har et positivt cash flow.
Da kunden havde behov for likviditeten her og nu kunne bevilling ikke
afvente bestyrelsens godkendelse, hvorfor vi har bevilget ansøgte.
Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”
Ifølge KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 blev der pr. 30. juni 2008
nedskrevet 535 mio. kr. på engagementet. Den 22. juli 2008 vurderede Finanstilsynet, at
der var OIV på engagementet som følge af væsentlige overtræk, hvilket KPMG erklærede
sig enig i.
Af samme engagement på delkundeniveau fremgår blandt andet, at der den 14. december
2007 var et faktisk træk på ca. 146 mio. kr. til trods for et bevillingsmaksimum på 10 mio.
kr. Finansiel Stabilitet har i den forbindelse anført, at der var en fælles kreditramme for
kunden.
Af Roskilde Banks Almindelige bestemmelser for lån og kreditter fremgår blandt andet:
”12. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
I følgende særlige situationer er Roskilde Bank berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
a)
Hvis ydelser, renter, provision eller afdrag ikke betales ved
forfaldstidspunktet, og kunden ikke har betalt 8 dage efter, at Roskilde
- 54 -
Bank har sendt rykkerbrev til kunden på den af Roskilde Bank senest
kendte adresse. Ved kreditter gælder dette tillige, hvis kunden overtrækker kredittens maksimum uden Roskilde Banks tilladelse
.
…”
Skønsmændene, statsautoriseret revisor Preben Randbæk og statsautoriseret revisor, John
Ladekarl, har i forbindelse med udmeldelsen i et brev af 14. marts 2004 til Finansiel
Stabilitets advokat anført følgende
”Vi skal allerede nu anføre, at overtræk på en bankkonto/engagement ikke automatisk medfører, at der foreligger OIV (objektiv indikation for værdiforringelse). Derfor er det foreliggende materiale ikke tilstrækkeligt til at kunne
fastslå tidspunkt og beløb for eventuelle hensættelser på de pågældende engagementer, der ønskes vurderet.
For at kunne vurdere dette, kræver det at vi har det samme materiale, som lå på
tidspunktet for de gennemførte engagementsvurderinger i tilknytning til regnskabsaflæggelsen for 2007. Disse engagementsvurderinger er typisk foretaget i
november og december 2007, med en opfølgning i januar 2008. Ideelt set bør
der for hvert af engagementerne af disse størrelser foreligge:
Debitors navn og kundenummer
Oversigt over koncernstruktur
Engagementets størrelse og sammensætning
Branche
Bankens bevilling
Senest aflagte årsrapporter
Revisionsprotokoller
Perioderegnskaber, opfølgning
Budgetter
Bankens klassificering
Regnskabsanalyse
Beregnet Blanco
Hvis OIV-markering, beregning af nutidsvurdering af fremtidige betalinger pr.
lånetype samt nutidsværdi af sikkerheder
Bankens beregning af nedskrivningsbehov.
I det omfang, der ikke foreligger disse, vil det medføre større usikkerhed i bedømmelse af engagementerne.
Udover ovennævnte vil det være hensigtsmæssigt at modtage kopi af intern revisions arbejdspapirer, revisionsrapporter, og revisionsprotokoller vedrørende
engagementerne, og i det omfang de findes, tilsvarende fra ekstern revisor.
Hvis dette materiale ikke findes/ikke er tilgængeligt, kan det overvejes at undersøge muligheden for at vi får adgang til KMPG’s arbejdspapirer og dokumentation vedrørende revisionen af halvårsregnskabet for 2008.
- 55 -
I den udleverede kopi af Revisionsprotokollat af 28. august 2008 til halvårsrapporten for 2008 fremgår, at KPMG har foretaget engagementsrevision, der
vil kunne understøtte vores undersøgelse og vurdering af engagementernes bonitet ultimo 2007.”
Finansiel Stabilitets advokat svarede den 19. marts 2014, at Finansiel Stabilitet enten ikke
var i besiddelse det yderligere materiale, som skønsmændene pegede på, eller at der var
tale om materiale, som ikke var omfattet af den procesaftale om edition, som parterne
havde indgået den 19. november 2012. Finansiel Stabilitet ville derfor ikke fremlægge det
yderligere materiale, som skønsmændene ønskede at få adgang til.
Skønsmændene har i skønserklæring af 15. september 2014 anført blandt andet:
”1. Skønsmændenes hovedkonklusion på spørgetemaerne
Skønsmændenes hovedkonklusion på spørgetemaerne
Det er vores vurdering, at der med det mangelfulde materiale ikke foreligger et
tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Roskilde Bank A/S på noget tidspunkt
inden den 14. december 2007, burde have nedskrevet på de af Skønstemaet
omfattede engagementer udover det, der allerede var foretaget.
Da vi ikke har kunnet fastslå, om der skulle være foretaget yderligere nedskrivninger, finder vi ikke, at banken skulle have udsendt yderligere fondsbørsmeddelelse herom.
Begrundelse for hovedkonklusionen
Som det fremgår af svarene på de detaljerede spørgsmål til de enkelte engagementer, har vi ikke tilstrækkeligt grundlag til at kunne konstatere OIV på noget
tidspunkt inden den 14. december 2007, i det omfang dette ikke allerede var
konstateret.
Der er i årsrapporten pr. 31. december 2007 foretaget nedskrivninger på engagementerne 4, 5, 7 og 16.
I engagement nr. 4 forelå der OIV forud for 14. december 2007, hvilket banken
også havde registreret. Der blev først nedskrevet på engagementet pr.
31.december 2007, da banken fik informationer, der medførte en nedskrivning
på 12,2 mio. kr. Vi har ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om denne
nedskrivnings størrelse er den rette, og om den skulle have været foretaget
forud for den 14. december 2007.
I uge 50 2007 og frem til primo 2008 gennemførte Finanstilsynet en afgrænset
undersøgelse af udvalgte større engagementer i Roskilde Bank A/S. I forbindelse med denne undersøgelse blev banken i januar måned 2008 påbudt at nedskrive på engagementerne 5 og 7. Vi har ikke tilstrækkeligt grundlag for at
fastslå, om disse nedskrivninger skulle have været foretaget forud for den 14.
december 2007. Finanstilsynet – hvis undersøgelse forventes at have omfattet
- 56 -
de fleste af Skønstemaets engagementer - havde ikke krav om yderligere nedskrivninger.
På bestyrelsesmøde den 11. januar 2008 (bilag 34) vedtog bestyrelsen i Roskilde Bank A/S at foretage en nedskrivning på 47 mio. DKK på engagement
16. Vi har ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, om denne nedskrivning
skulle have været foretaget forud for den 14. december 2007.
Vi henviser til svarene på spørgsmålene til de enkelte engagementer.
Udover enkeltsagsgennemgangen af har vi kunnet konstatere, at revisionsfirmaet Ernst & Young i deres protokollat til årsrapporten for 2007 for Roskilde
Bank A/S på side 635 konstaterer, at materialet til brug for revisionen af udlån
har været af tilstrækkelig god kvalitet, også selv om revisionen på side 638 i
samme protokollat påpeger, at der forsat er behov for at styrke procedurer og
administration i kreditafdelingen (bilag 42).
Endvidere har revisionsfirmaet KPMG i deres redegørelse til Finanstilsynet af
16. september 2008, side 4 (bilag 70) udtalt, at deres revision af åbningsbalancen pr. 01.01.2008 for Roskilde Bank A/S ikke har givet anledning til bemærkninger.
2. Hovedtema, afgrænsning og forudsætninger.
…
Forud for besvarelsen af de enkelte spørgsmål fra sagens parter, både de generelle og de engagements-specifikke spørgsmål, finder vi det hensigtsmæssigt,
at beskrive hovedtemaet, sådan som vi opfatter det:
”Hovedtemaet er, om Roskilde Bank A/S på noget tidspunkt forud
for låneudbetalingstidspunktet den 14. december 2007, efter de daværende regnskabsregler og den daværende regnskabspraksis
burde have nedskrevet på de af Skønstemaet omfattede engagementer i det omfang det ikke allerede var foretaget og om Roskilde
Bank A/S i givet fald skulle have udsendt en børsmeddelelse
herom”
3. Udviklingen i de regnskabsmæssige regler og praksis omkring nedskrivninger og solvensreservationer i perioden 2005 frem til ultimo 2007
Som det fremgår af afsnittet omkring skønsrapportens hovedtema er det vores
opgave, at vurderingen tager udgangspunkt i den situation, der var i efteråret
2007. Da det er Bankens aflagte årsrapporter og kvartalsrapporter, der udtrykker nedskrivninger og forventninger hertil, er det vigtigt at forstå, hvilken
kontekst disse er aflagt i. Vi har derfor valgt, så kortfattet som muligt, at beskrive regnskabsreglernes udvikling i perioden frem til ultimo 2007. Vi har
valgt at starte ved indgangen til 2005, da der netop på det tidspunkt, blev indført nye regler på området.
Fra den 1. januar 2005 skulle alle børsnoterede selskaber samt pengeinstitutter
aflægge regnskab efter de internationale regnskabsregler, IFRS. Før denne tid
- 57 -
havde banken aflagt regnskab og foretog i dette regi hensættelser til tab på udlån, efter Lov om Finansiel Virksomhed (LFV).
Princippet i den daværende LFV var, at man hensatte efter et forsigtighedsprincip. Man havde to typer hensættelser, A- og B-hensættelser.
B-hensættelser var hensættelser til tab som syntes uundgåelige, mens A-hensættelser var til sandsynliggjorte tab. A-hensættelserne repræsenterede pengeinstituttets stødpude udover egenkapitalen. A-hensættelserne byggede på forsigtighedsprincippet, da de blev foretaget ud fra en sandsynliggjort risiko for
tab. Et eventuelt tab på et udlån var dermed ofte langt fra realiseret på det tidspunkt, hvor hensættelsen blev foretaget. Hensættelser til tab på udlån blev i perioden op til 2005 derfor indregnet i resultatopgørelsen på et tidligere tidspunkt
end nedskrivninger efter IFRS, og pengeinstitutterne kunne bruge hensættelser
til at udligne store overskud i gode tider og dermed opbygge stødpuder til dårligere tider. Som et kuriosum kan det nævnes, at staten fra og med 2001 opkrævede en afgift på hensættelserne i pengeinstitutterne, med baggrund i, at der
var skattemæssigt fradrag for hensættelserne. Og at disse hensættelser kunne
være foretaget ud fra et forsigtighedsprincip og ikke ud fra et normalt realisationsprincip. Afgiften blev ophævet ved overgangen til det nye regnskabsprincip
i 2005.
De nye regnskabsregler fra og med 2005 indebar, at værdiansættelsen af udlån
for børsnoterede pengeinstitutter skulle fortages efter IASB standarderne, hvilket for udlån var IAS 39. Regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutterne,
herunder også de ikke børsnoterede, blev ligeledes ændret på samme tidspunkt,
således de var i overensstemmelse med IAS reglerne.
Reglen omkring nedskrivning er beskrevet i afsnit 59 i IAS 39:
”Et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver er udelukkende værdiforringet, og der er udelukkende opstået tab ved værdiforringelse, hvis der er
klar indikation (objective evidence) på værdiforringelse som følge af en eller
flere begivenheder, som er indtruffet efter første indregning af aktivet og den
tabsgivende begivenhed (eller begivenheder) har en virkning på de skønnede
fremtidige pengestrømme fra det finansielle aktiv eller gruppen af finansielle
aktiver, som kan skønnes pålideligt.”
I regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter er dette beskrevet i §§ 51 og
52, hvortil der alene henvises, da principperne her er i overensstemmelse med
IAS 39.
Indregningen og måling af engagementernes værdi bygger i IAS 39 på et såkaldt neutralitetsprincip. Et tab skal efter dette princip først indregnes, når der
foreligger en objektiv indikation herfor.
Man gik således fra et forsigtighedsprincip over til et neutralitetsprincip. Hensættelser kunne indregnes, når der blot var sandsynlighed for et tab, mens nedskrivninger fordrede en objektiv indikation.
Det skal ligeledes bemærkes, at der med det nye princip også indførtes begrebet gruppevise nedskrivninger, hvor institutter måler en gruppe af ”ensartede”
- 58 -
udlån og foretager værdireguleringer herpå efter ændringer i makroøkonomien.
Vi vil ikke komme ind på dette i denne rapport, da den del ikke har interesse
for de individuelt vurderede udlån.
For vurderingen af individuelle udlån omfatter objektive indikationer blandt
andet:




Låntagers betydelige økonomiske vanskeligheder
Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse
af betalingspligt for afdrag og renter
Lempelser i vilkår over for låntager, som ikke ville være ydet, medmindre låntager var i økonomiske vanskeligheder
Det er sandsynligt at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden
økonomisk rekonstruktion
Hensættelser efter LFV fra før 2005 var på de enkelte engagementer et skøn og
hensættelsen blev som hovedregel foretaget med et rundt beløb, der dækkede
den sandsynliggjorte risiko på engagementet. Nedskrivninger skulle fra 1. januar 2005 beregnes som nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger,
(herunder indregning af realisation af sikkerheder).
Da man gik fra et regnskabsprincip til et andet og da der var betydelig forskel
på hensættelserne størrelse og nedskrivningernes forventede størrelser under
den højkonjunktur, der herskede på implementeringstidspunktet, blev pengeinstitutterne pålagt at udarbejde en ny åbningsbalance pr. 1. januar 2005. I den
forbindelse forventede Finanstilsynet en væsentlig stigning i pengeinstitutternes egenkapital som følge af tilbageførsel af A-hensættelserne.
Der var ikke begejstring på direktionskontorerne i pengeinstitutterne, og da
man ønskede at fastholde så meget af sin opsparede stødpude i form af A-hensættelser som muligt, blev en væsentlig del af disse lagt ind som nedskrivninger ved udarbejdelsen af åbningsbalancen for 2005. Pengeinstitutterne ønskede
at bevare muligheden for en subjektiv vurdering af, om et engagement med en
kunde var med høj risiko, og at de på et sådant engagement kunne placere en
hensættelse. De nye regler objektiverede og umuliggjorde en sådan nedskrivning.
Hvis en bank i tiden før 2005 tog et svagt engagement på bøgerne i et pengeinstitut, havde banken muligheden for at placere en hensættelse samtidig hermed,
således at risikoen på engagementet var afdækket allerede ved etableringen.
Efter de nye regler kunne der alene konstateres OIV på engagementet og dermed foretages individuel nedskrivning, såfremt engagementet som følge af en
eller flere begivenheder var forringet i forhold til første indregning. Teorien
bagved dette er, at er der tale om et risikofyldt engagement er renten højere, og
dermed vil nutidsværdien af de fremtidige betalingsstrømme rumme plads til
tabsrisikoen.
Finanstilsynet var meget opmærksomme på pengeinstitutternes ønske om at
fastholde deres stødpuder, og gik hårdt til pengeinstitutterne, som i forbindelse
med kontroller, blev pålagt at tilbageføre nedskrivninger i stor stil, og i en del
tilfælde ligefrem udarbejde nye årsrapporter eller udsende korrektioner til de
aflagte årsrapporter.
- 59 -
De nye regler var en stor udfordring for pengeinstitutternes regnskabsafdelinger, da man dels var ukendt med anvendelsen af begrebet OIV, og dels var meget usikre på beregningen af nutidsværdien af de fremtidige betalingsstrømme.
Den tekniske support hertil i form af it-løsninger var også bagefter, og der blev
i de enkelte pengeinstitutter foretaget mange beregninger, som Finanstilsynet i
efterfølgende kontroller viste sig at være utilfredse med og krævede korrigeret.
De mange tilbageførsler af nedskrivninger, som Finanstilsynet påbød, var med
til at danne den praksis i årene 2005-2007, at der kun kunne nedskrives på et
udlån, når låntager var på randen af en konkurs eller anden form for rekonstruktion. Når der blev hæftet en OIV markering på et udlån, var det i de år på
udlån, hvor pengeinstituttet direkte forventede et tab indenfor en kortere tidshorisont. Der blev endvidere alene sat OIV markering på udlån, hvor en beregning viste en nedskrivning. Havde man eksempelvis et engagement hvor sikkerhedernes værdi oversteg udlånet, var der ikke efter datidens opfattelse og
praksis OIV på et sådant engagement. I dag kan er praksis den, at et engagement godt kan opfattes som et OIV engagement, hvor der så blot efter - indregning af fremtidige betalingsstrømme -ikke skal foretages en nedskrivning.
På svage engagementer, hvor der var en betydelig risiko for tab, blev der i stedet foretaget en individuel solvensreservation, herom nedenfor.
Udover den regnskabsmæssige behandling af udlån og hensættelser/nedskrivninger herpå, spiller de lovgivningsmæssige kapitalkrav og individuelle solvenskrav, som pengeinstitutterne skulle leve op til, en væsentlig rolle
i forståelsen af regnskabspraksis på området i den omtalte periode.
De såkaldte Basel-regler danner rammen for kravene til størrelsen og sammensætningen af pengeinstitutternes kapital i de fleste lande i verden. I 2005 var
danske pengeinstitutter omfattet af Basel I, som var relativt gamle standarder
tilbage fra 1988. Basel II reglerne, der er væsentligt mere komplekse, blev implementeret i LFV i 2007.
Den lovmæssige solvens har i hele perioden været på 8 %, og skal forstås således, at minimumskapitalkravet på de 8 % måles på de risikovægtede aktiver.
I 2005 blev det individuelle solvenskrav indført for pengeinstitutter. Her skulle
pengeinstitutterne for første gang fastsætte sin nødvendige solvens i forhold til
den risikoprofil, som det specifikke pengeinstituttet drev sin virksomhed efter.
Der skulle reserveres solvens til markedsrisiko (hovedsageligt renterisici på
værdipapirer), operationelle risici og ikke mindst kreditrisici.
Havde et pengeinstitut vovet pelsen og investeret voldsomt i rentefølsomme
obligationer, skulle (og skal) dette afspejles i den kapital, der skulle reserveres
til den risiko, og havde banken store og risikofyldte kreditter, skulle (og skal)
der reserveres ekstra kapital til den risiko.
Det individuelle solvensbehov fastsættes af pengeinstituttets bestyrelse og Finanstilsynet kan fastsætte et højere solvensbehov. Opgørelsen er ikke omfattet
- 60 -
af revision og skulle ikke offentliggøres før i 2010 (for 2009), da regeringen
besluttede at kræve dette i forbindelse med bankpakke 2.
Det var således i 2007 ikke muligt for en regnskabslæser at se, om bankens individuelt opgjorte solvensbehov var større tal end lovkravet på minimum 8 %.
Et solvensbehovs størrelse er en talmæssig afspejling af en banks samlede risikoprofil. Jo større det individuelle solvensbehov er, jo større risici har en bank
påtaget sig. Det er som regnskabslæser vigtigt at kunne se forskel på de enkelte
bankers risikoprofil, ligesom det er vigtigt at kunne se forskellen mellem den
enkelte banks faktiske solvens og dens individuelt opgjorte solvensbehov. Forskellen mellem de to tal viser, hvor meget overskydende kapitalstyrke banken
har.
Det fremgår af årsregnskabet for 2007 for Roskilde Bank A/S, at den faktiske
solvens var på 11,9 %, hvilket i forhold til lovens krav på 8 %, kan synes som
en komfortabel overdækning. Imidlertid var bankens individuelle solvensbehov
pr. 31. december 2007 opgjort til 10,48 (jf. bilag 65).
Da der ikke var krav om oplysning om dette i 2007, kunne regnskabslæseren
ikke se, at banken havde påtaget sig store risici og at den overskydende solvens
var på beskedne 1,4 %.
I kreditrisikoen skulle der reserveres til generel kreditrisiko på alle engagementer, og i tillæg hertil skulle der reserveres solvens til svage engagementer.
Det betød, at der på et engagement med væsentlige svaghedstegn, skulle fortages individuel solvensreservation, men ikke nødvendigvis en nedskrivning med
driftspåvirkning. På den måde var der, i hvert i teorien, sikret kapitalbuffer til
tabsrisici.
Da Finanstilsynet i forbindelse med inspektioner ofte gav udtryk for, at en solvensreservation var mere korrekt end en nedskrivning, blev det en almindelig
praksis i pengeinstitutterne, at foretage solvensreservation frem for OIV markeringer og nedskrivninger på engagementer med betydelige svaghedstegn, men
som ikke var i akut fare for sammenbrud.
For en regnskabslæser var det dog ikke muligt at se, om der i et specifikt pengeinstitut var en større kreditrisiko end i sammenlignelige institutter, da pengeinstituttet jo som ovenfor nævnt, ikke skulle oplyse om det individuelle solvensbehov, men var oplysningspligtig om den faktiske solvens.
3.1 Værdiansættelse af udlån og materiale der skal ligge til grund herfor.
Reglerne for værdiansættelsen af udlån for 2007 findes i Bek nr. 1265 af
26/10/2007 i §§ 50 til 56. (bekendtgørelse er vedlagt som bilag 4)
Når en bank skal værdiansætte sine udlån i tilknytning til regnskabsaflæggelsen
er det afgørende vigtigt at vurdere låntagers bonitet og dermed risikoen for at
banken lider tab. Lovgiver har i årene frem mod 2007 som nævnt foretaget væsentlige ændringer i bestemmelserne for værdiansættelsen af udlån og senest
med ovennævnte bekendtgørelse.
- 61 -
I praksis foregår engagementsvurderingerne typisk i november og december,
med en opfølgning i januar året efter, når det er i tilknytning til årsregnskabsudarbejdelsen. I tilknytning til aflæggelse og offentliggørelse af kvartalsrapporter vil banken foretage aktuel engagementsvurdering. Bankens kreditafdeling skal til stadighed overvåge og følge op på udviklingen i de større og signifikante engagementer. Kreditafdelingen vil ud fra deres indsamlede viden om
det enkelte engagement foretage en vurdering og indstilling af eventuel nedskrivning.
Et væsentligt element i engagementsvurderingerne er de originale lånedokumenter og aftaler om sikkerhedsstillelser. Disse aftaler – der er underskrevet af
bank og låntager - indeholder alle lånevilkår og hvilke sikkerheder låntager
stiller til sikkerhed for lånene, og viser således det aftalte imellem banken og
låntager. Heri indgår således lånestørrelse, renter, kautioner, krydskautioner,
hvornår og hvordan renten kan ændres, sikkerheder osv. Låneaftalernes vilkår
vil typisk blive oprettet og registreret systemmæssigt, således at overvågningen
af udviklingen kan følges enklere og systematisk. I forbindelse med etableringen af låneforholdet, skal banken klassificere lånet i bankens ratingsystem.
Dette skal banken ligeledes følge op på periodisk til sikring af, at ratingen hele
tiden er ajour, hvilket naturligvis også er grundlag i engagementsvurderingen.
Banken bør således til stadighed have et detaljeret kendskab til økonomien og
udviklingen for de kundetyper, der spørges til i Skønstemaet.
Grundlaget som anvendes til vurdering af et engagement der skal give personen, der vurderer et grundigt kendskab til kundens økonomiske situation vil typisk være følgende interne dokumenter og eksterne dokumenter:
Bankens egne dokumenter:
 Lånedokumenter
 Debitors navn og kundenummer
 Oversigt over koncernstruktur
 Engagementets størrelse og sammensætning både på kundeniveeau og
selskabsniveau (inkl. overtræk)
 Branche
 Bankens bevilling
 Udvikling i projekter og deres færdiggørelsesstade
 Bankens klassificering
 Regnskabsanalyse
 Hvis der foreligger en OIV-markering, beregning af nutidsvurdering af
fremtidige betalinger pr. lånetype samt nutidsværdi af sikkerheder (Når
der foreligger OIV-markering og beregning af nutidsværdier og dermed
nedskrivninger, skal disse nedskrivninger bogføres straks)
 Beregnet Blanco
 Kundemødereferater
 Bankens beregning af nedskrivningsbehov
Modtagne dokumenter fra låntager:
 Senest aflagte årsrapporter
 Revisionsprotokoller
 Perioderegnskaber, opfølgning
- 62 
Budgetter- drifts og likviditetsbudgetter
Det bør i øvrigt være defineret i en ledelsesgodkendt kreditpolitik, hvad der
som minimum skal være til stede som dokumentation i tilknytning til lånebevillingen og den løbende kreditovervågning
Banken bør generelt ligge inde med så meget materiale, der gør at en regnskabskyndig med bankkendskab ud fra en gennemgang af materialet, kan får
det fornødne overblik og kendskab til kunden, til selvstændigt at kunne vurdere, om der er nedskrivningsbehov og dette uden at kende kunden og dens udvikling på forhånd.
3.2 Overtræk og OIV
I regnskabsbekendtgørelsen § 52, stk. 2 er opremset begivenheder, der medfører, at der skal konstateres OIV på et engagement:




Låntagers betydelige økonomiske vanskeligheder
Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse
af betalingspligt for afdrag og renter
Lempelser i vilkår over for låntager, som ikke ville være ydet, medmindre låntager var i økonomiske vanskeligheder
Det er sandsynligt at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden
økonomisk rekonstruktion
Opremsningen er ikke udtømmende, men der er ikke et selvstændigt underpunkt, der omtaler overtræk som en begivenhed, der udløser OIV.
Punkt 19 i bilag 10 til Bekendtgørelse nr. 312 af 30. marts 2012 henviser til det
andet punkt i ovenstående opremsning, hvor der tales om kontraktbrud. I den noget senere fortolkning af bestemmelserne - fortolkes overtræk ret ensidigt
som kontraktbrud og dermed som en begivenhed, der udløser OIV konstatering.
Overtræk er (var) mere at betegne som en indikator for at der kan være OIV.
Det forudsættes i bilag 10 punkt 19, at et overtræk er et brud på den låneaftale,
låntager har med långiver (banken). Det er ingenlunde altid tilfældet. Især på
det omhandlede tidspunkt, var det meget almindeligt med både ikke bevilget,
men accepteret overtræk og bevilgede overtræk, hvad enten disse var mundtlige eller skriftlige.
I Roskilde Bank A/S fremgår det tydeligt af det materiale, vi har haft til rådighed, at kreditkulturen var således, at banken enten accepterede store overtræk,
eller at de måske ligefrem var bevilgede, uden at dette var (korrekt) registreret
på kunden. Der var jo en stærk vækst i udlånet og manglende ressourcer i kreditafdelingen kunne være en medvirkende årsag til ukorrekt registrering af engagementerne i bankens systemer. I modsat fald ville man jo have taget sig
betalt, da overtrækkene jo i sig selv var dyre for banken, der brugte megen
energi på, at fremskaffe den fornødne likviditet til de stærkt stigende engagementer. En relativ dyr likviditet, som banken under normale vilkår for overtræk
af kunders låneramme ville tage sig godt betalt for. Vi har ikke i de omhandlede engagementer set, at der var beregnet overtræksrenter, hvilket stærkt indikerer, at der ikke var tale om overtræk, som af banken blev betragtet som kon-
- 63 -
traktbrud. Roskilde Bank A/S var i årene op til sammenbruddet præget af en
meget stærk vækst i forretningsomfanget, især udlån.
Vi betragter således ikke overtræk i de gennemgåede engagementer som en begivenhed, der tyder på kontraktbrud mellem långiver og låntager, og dermed
ikke OIV.
Længerevarende og stigende overtræk er normale indikatorer for, at den likviditet en låntager har til rådighed er utilstrækkelig, og det hænger ofte sammen
med, at den indtjening som låntager har, er utilstrækkelig til at servicere gælden. Men det kan jo også skyldes, at der investeres i aktiver, hvortil man ikke
har finansieringstilsagnene på plads.
Når banken i overtræksengagementer skal vurdere på om der er OIV på et sådant engagement, (og det bør man naturligvis gøre på engagementer med betydelige overtræk) skal banken ind og se på ajourførte økonomiske oplysninger
om kunden. Hvad skyldes overtrækket og hvordan er det tænkt inddækket?
(Eventuelt ved salg af aktiver). Hvordan er kundens kapitalforhold i hel- og
eller delårsrapporter og mange andre oplysninger, der kan danne det nødvendige overblik over, om der er OIV på engagementet. Der henvises til afsnit 3.1.
f.s.a. de nødvendige informationer, der giver det nødvendige overblik til at
kunne vurdere, om der er OIV på engagementet.
I Finanstilsynets brev af 4. januar 2008 til Roskilde Bank A/S (bilag 31) har
Tilsynet anmodet banken om at vurdere nedskrivningsbehovet på engagement
5 og 7. Som årsag hertil angiver de store overtræk på engagementerne.
Der har givetvis været flere engagementer med store overtræk i den afgrænsede
undersøgelse Finanstilsynet gennemførte i uge 50 2007, men det er alene engagement 5 og 7, der anmodes om redegørelse for i brevet af 4. januar 2008.
Finanstilsynet mener, der er OIV på de to engagementer, hvilket Tilsynet i
samme brev begrunder enslydende:
”Denne vurdering baserer Tilsynet på engagementsstigningen sammenholdt
med de mundtlige og skriftlige oplysninger om engagementet, som Tilsynet fik
under undersøgelsen.”
Finanstilsynet brugte således heller ikke overtræk som ensidig OIV begrundelse, men byggede sin OIV begrundelse på en række ikke nærmere udtrykte
forhold i engagementerne.
3.3 Oplysningsforpligtelser for børsnoterede selskaber i 2007
Som børsnoteret bank havde Roskilde Bank A/S en række oplysningsforpligtelser. Disse fremgår af Lovbekendtgørelse om Værdipapirhandel (økonomiog Erhvervsministeriets lovbekendtgørelse nr. 1077 af 4. september 2007 –
vedlagt som bilag 5). Hovedreglen er lovens kapitel 7 om oplysningsforpligtelser.
Overordnet siger disse bestemmelser, at et børsnoteret selskab straks skal offentliggøre en selskabsmeddelelse hvis:
- 64 



Der er tale om ikke-offentliggjorte oplysninger
Oplysninger, der direkte vedrører selskabet
Oplysninger der er specifikke og kursrelevante
Og oplysninger udgør en realitet.
Med straks forstås hurtigst muligst, hvilket betyder, at der ikke må gå længere
tidsrum for hvad der er nødvendigt for, at udstederen kan udarbejde en selskabsmeddelelse. I dette tidsrum skal udsteder foretage en vurdering af, om det
konkrete forhold udløser en oplysningspligt og hvilket indhold selskabsmeddelelsen skal have. Den nøjagtige længde af denne periode beror på en konkret
vurdering. Hurtigst muligt kan i visse situationer være et par timer.
Hvorvidt en oplysning er kursrelevant er en subjektiv selskabsvurdering. Overordnet må det antages, at oplysninger, som en fornuftig investor må antages at
ville benytte som en del af grundlaget for sine investeringsbeslutninger.
I forhold til Roskilde Bank A/S’ situation i 4 kvartal 2007, så skulle banken
udsende en selskabsmeddelelse, hvis banken med sikkerhed fandt, at det var en
realitet at tab og hensættelser ville blive markant større en det, der var indregnet i kvartalsregnskabet ultimo september 2007, og der var hændelser, der var
helt specifikke og ville påvirke børskursen på aktierne i Roskilde Bank A/S.
I december 2007 foretog Finanstilsynet som nævnt en undersøgelse af en
række af de signifikante engagementer og fandt, at der var to engagementer (nr.
5 og 7) Tilsynet ikke var enig med banken i vurderingen af, hvorvidt der var
OIV eller ej. Banken supplerede Tilsynet med yderligere nutidsværdiberegninger og dokumentation. Drøftelserne med Tilsynet endte med et påbud om at
banken på de foreliggende nutidsværdiberegninger mv. skulle foretages en
nedskrivning herpå. Banken udarbejdede og udsendte en børsmeddelelse den
14. januar 2008, der bl.a. omtalte, at banken efter den ordinære gennemgang af
bankens engagementer øger nedskrivningerne på en række engagementer i 4
kvartal 2007. Herefter bliver i alt 267 mio. kr. nedskrevet og hensat til at imødegå eventuelle fremtidige tab. Det svarer til 0,6 % af bankens udlån og garantier. (jf. bilag A). I de 267 mio. kr. indgår 130 mio. kr. på engagement nr. 5 og
61 mio. kr. på engagement nr. 7, som banken korresponderede med Tilsynet
om. I denne situation synes Roskilde Bank A/S’ ledelse at have levet op til
oplysningsforpligtelserne som børsnoteret bank.
4. Generelle spørgsmål til skønsmændene
I Skønstemaet af januar 2014 som ændret ved brev af maj 2014 fra advokat
Erik Malberg til Østre Landsret (vedlagte bilag 2) indgår på side 6 og 7 en
række generelle spørgsmål til skønsmændene:
Spørgsmål 4.1
4.1.: Er det efter skønsmændenes vurdering nødvendigt for at kunne foretage de
skøn, som skønsmændene anmodes om i spørgetemaerne fra HSH og Finansiel Stabilitet, at skønsmændene får nærmere oplysninger om pantsatte ejendommes adresser,
matrikelnumre mv. eller om andre forhold, som de dokumenter, der er udleveret, ikke
oplyser om?
Svar
- 65 -
Sikkerhedsvurderinger skal anvendes ved nedskrivningsberegninger, såfremt
der er konstateret OIV på et engagement. Her indgår de som en del af de betalingsrækker, der opstilles til beregning af det aktuelle nedskrivningsbehov. I
forbindelse med denne beregning, kan der for sikkerheder i fast ejendom, være
tale om en lang række forskellige skøn, afhængigt af hvilken ejendomstype, der
er tale om. Ved udlejede ejendomme anvendes en kapitaliseringsfaktor, der afspejler det afkast, som en investor på det aktuelle tidspunkt ville forvente. For
projektejendomme er det de forventede salgsværdier, der måles i forhold til de
afholdte og forventede færdiggørelsesomkostninger mv. Heri indgår naturligvis
forhold som beliggenhed og eventuel sammenligning med referenceejendomme eller eksterne valuarvurderinger.
Såfremt vi ud fra det forelagte materiale kunne konstatere, at der i et givet engagement forelå OIV, skal vi herefter have det nødvendige materiale til at
kunne beregne en evt. nedskrivning på engagementet. Det materiale vi har til
rådighed, er ikke tilstrækkeligt til at foretage et kvalificeret skøn om, der var
OIV på de enkelte engagementer og dermed heller ikke materiale til at foretage
en nedskrivningsberegning. Adresser og matrikelnumre mv. er blot sekundære
oplysninger i den forbindelse.
Om det nødvendige materiale, se særskilt afsnit herom, jf. afsnit 3.1 side 60.
Spørgsmål 4.2
4.2 Hvis det lægges til grund, at der for kunderne 1, 2, 4-7, 10-13 og 15-17 for perioden 1. juli – 14. december 2007 ikke i nævnte periode fandtes yderligere kontoudskrifter, fællesengagementsopgørelser, betalingsrækker, OEI-markeringer og overtrækslister end det materiale, der (jf. afsnit 2.1 og 2.2) er forelagt skønsmændene
(”Dokumentationen”), opfyldte Dokumentationen da de krav, som efter lovgivningen
og/eller daværende praksis fra Finanstilsynet, Fondsrådet og/eller pengeinstitutterne
selv gjaldt for Roskilde Bank i relation til disse typer af dokumentation, herunder
eventuelle krav i henhold til
(a)
(b)
(c)
(d)
vejledning nr.10114 af 22. december 2006 for pengeinstitutter, herunder
punkt 22, 25 litra c og 29,
regler om udarbejdelse af betalingsrækker i forbindelse med konstatering af
OIV
regler om tilvejebringelse af materiale om sikkerheder relateret til de enkelte
engagementer,
andre relevanteregler om tilvejebringelse af materiale om bankens
engagementer.
Svar
Såfremt der ved bankens bedømmelse af engagementers bonitet alene forelå
det materiale, som vi har fået forelagt, er det et helt utilstrækkeligt grundlag.
4.2.(a): Banken skal jf. vejledning (af 22. december 2006) for pengeinstitutter i
henhold til § 71, stk.1, nr. 1-8 i LFV punkt 102 have en kreditpolitik og i den
kreditpolitik skal både kreditgivning og ikke mindst kredithåndtering være
fastlagt, herunder krav om økonomisk rapportering fra kunden ved den løbende
opfølgning af engagementet (punkt 104, n). Den gode regnskabsmæssige praksis indebærer at informationerne i pengeinstitutters års- og delårsrapporter skal
bygge på et underliggende materiale, der ligeledes er relevant og pålideligt, se
punkt 29 i vejledningen. Punkt 29 fastslår, at banken for at kunne gøre dette,
skal sikre sig den fornødne information om enkeltengagementer, så de kan
måles korrekt på balancedagen. Der nævnes eksempelvis budgetopfølgninger
- 66 -
og perioderegnskaber. I regnskabsbekendtgørelsen § 51 fremgår et krav om, at
for signifikante engagementer skal der som minimum foretages en gennemgang en gang årligt, eller i tilknytning til udarbejdelse og offentliggørelse af
delårsrapporter.
Jf. punkt 125 i samme vejledning, der omtaler overvågning af enkeltengagementer, kræves det, at der udarbejdes forretningsgange for den løbende overvågning. I underpunktet e) er direkte nævnt regnskabsmateriale fra låntagere.
For at banken kunne vurdere om dets engagementer var korrekt indregnet i
regnskabet på en given balancedag, skal der således foreligge aktuelle økonomiske oplysninger for de individuelt vurderede engagementer og for de gruppevise vurderinger aktuelle makroøkonomiske vurderinger.
4.2.(b): Opstilling af betalingsrækker, herunder tidsmæssig placering for realisering af sikkerheder og beregning af tilbagediskontering til nutidsværdi var i
2007 stadig i en opbygningsfase og de til pengeinstitutterne tilknyttede datacentralers produkter var endnu ikke helt på plads. Teorien var vel klar nok,
men der manglede stadig at blive udviklet en praksis på området, hvilket resulterede i forskellige beregningsmetoder, uens anvendelse af data, i egenudviklede systemer, som ikke nødvendigvis samlede op på al dokumentation. Typisk foregik beregningerne via regneark.
4.2.(c): Vi er ikke bekendt med specifikke regler om tilvejebringelse af materiale om sikkerheder relateret til de enkelte engagementer. Kreditpolitikken skal
indeholde regler om krav til og beskrivelse af de stillede sikkerheder (ovennævnte vejledning punkt 115) og der skal være retningslinjer for værdiansættelsen (punkt 119 i vejledningen).
4.2.(d): Vi er ikke bekendt med andre relevante regler om tilvejebringelse af
materiale om bankens engagementer.
Spørgsmål 4.3
4.3: Hvis det lægges til grund, at der for kunderne 1, 2, 4-7, 10-13 og 15-17 for perioden 1. juli – 14. december 2007 ikke i nævnte periode fandtes dokumentation vedrørende koncernstrukturer og/eller materiale om sikkerhederne, regnskabsanalyser om
kunderne og/eller kopi af kundernes (a) seneste aflagte årsrapporter (b) revisionsprotokoller, (c) perioderegnskaber eller (d) budgetter, var dette da i strid med de
krav, som efter lovgivningen og/eller daværende praksis fra Finanstilsynet, Fondsrådet og/eller pengeinstitutterne selv gjaldt for Roskilde Bank i relation til disse typer af
dokumentation, herunder eventuelle krav i henhold til regler som anført i spørgsmål
2, litra a – d?
Svar
For at kunne vurdere risikoen i større engagementer er det en nødvendighed, at
forstå de indre sammenhænge i engagementet, og her er beskrivelse af koncernstrukturer et godt værktøj.
Normalt vil der dog være regnskabsmæssige krav om koncernregnskaber for
bankens kunder med engagementer i den størrelsesorden, som denne rapport
omfatter. Indhentede koncernregnskaber vil normalt kunne afdække den efterspurgte forståelse for de indre sammenhænge i koncernengagementer. Der foreligger dog ikke egentlige krav om dokumentation for, at en sådan vurdering
isoleret set har fundet sted.
- 67 -
Materiale om sikkerhederne er en nødvendighed for at kunne overskue risikoen
på et givent engagement i tilfælde af at engagementet skulle blive nødlidende.
Det er derfor en naturlig del af ethvert bevillingsgrundlag, at der for de modtagne sikkerheder for udlån rent faktisk er foretaget de nødvendige sikringsakter, og et krav i vejledningen vedr. § 71 i LFV, at der foreligger retningslinjer
for værdiansættelsen af de pantsatte aktiver (jf. ovennævnte vejledning punkt
119).
Som ovenfor under svar på spørgsmål 4.2., er det et krav jf. vejledningen vedr.
§71 i LFV punkt 29, at banken er i besiddelse af aktuel viden om kundens økonomiske forhold, eksempelvis ved senest aflagte årsrapport, løbende budgetopfølgninger, perioderegnskaber eller lignende.
Har banken ikke sørget for at opdatere sin viden om kundens aktuelle økonomiske situation, eksempelvis ved at indhente de i spørgsmål 4.3 under punkterne (a) til (d) oplistede dokumenter, er det således i strid med vejledningen.
Spørgsmål 4.4
4.4.: Hvis spørgsmål 2 eller 3 besvares med, at dokumentationskravene i perioden 1.
juli – 14. december 2007 ikke er opfyldt, bedes beskrevet,
(a)
(b)
(c)
om der er tale om overtrædelse af eksplicitte regler eller praksis,
på hvilke punkter den foreliggende dokumentation måtte være utilstrækkelig,
og
hvilken betydning dette har haft for skønsmændenes besvarelse af de konkrete
spørgsmål om engagementerne.
Svar
Vi har ikke modtaget materiale, der godtgør at banken i efteråret 2007 havde de
fornødne aktuelle økonomiske oplysninger. I bilag 42, som er Ernst og Yongs
revisionsprotokollat til bankens årsrapport for 2007 fremgår det på side 635 at
”materialet til brug for revisionen af udlån for 2007 har været af tilstrækkelig
god kvalitet”
I KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 til halvårsrapporten for 2008
kritiseres forholdet direkte. Der henvises til bilag 43, protokol side 666, afsnit
2.3.1, 5. punktmarkering.
Advokat Mogens Skipper-Pedersen og advokat Henrik Stenbjerre udarbejdede
en advokatundersøgelse med en rapport til bestyrelsen i Roskilde Bank A/S:
”Redegørelse om advokatundersøgelse af visse forhold i Roskilde Bank.
Vedr. undersøgelse om korrektheden af årsrapporten for 2007 og delårsrapporten pr. 31. marts 2008 konkluderes i afsnit 8.2.3:
”Det er vores vurdering, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag
for at fastslå, at der på de individuelle engagementer var indtruffet objektivt konstaterbare værdiforringelser med krav til nedskrivninger i et
sådant omfang og på et sådant tidspunkt, at den aflagte årsrapport 2007
og delårsrapporten pr. 31. marts 2008 var væsentligt fejlbehæftede”
- 68 -
Vi kan ikke med baggrund i ovennævnte afvise, at banken havde de fornødne
økonomiske oplysninger om deres kunder i efteråret 2007.
4.4.(a): Mangelfuld viden om kundens aktuelle økonomiske situation ved
manglende indhentning af relevant materiale er en overtrædelse af vejledningen til LFV § 71 og den sædvanlige praksis for pengeinstitutters vurdering af
boniteten for individuelt vurderede engagementer.
4.4(b): Såfremt der ikke ligger andet materiale end det vi har fået forelagt, vil
der for de pågældende engagementer mangle oplysninger, der kan belyse den
aktuelle økonomiske situation, eksempelvis årsrapporter, perioderegnskaber,
mødereferater, budgetopfølgninger, stade på projektudviklinger, likviditetsbudgetter for den kommende periode mv., alt afhængigt af, hvad der for det
enkelte engagement er af afgørende betydning.
4.4(c): Såfremt vi havde haft det relevante materiale - eller en væsentlig del
heraf - til rådighed, jf. afsnit 3.1 side 60, ville vi have været i stand til at vurdere, om der var indtruffet OIV på de enkelte engagementer, og også have været i stand til at vurdere niveauet for en eventuel nedskrivning. Det manglende
materiale er derfor af afgørende betydning for vores besvarelser af de enkelte
spørgsmål i Skønstemaerne.
En egentligt korrekt beregning af en eventuel nedskrivning kræver nærmere
indsigt i eksempelvis realisationstiderne og niveauet for aktiverne aktuelle realisationsværdi.
Spørgsmål 4.5
4.5.: Hvis det lægges til grund, at en efter dagældende lovgivning eller praksis krævet dokumentation for de nævnte kunder for perioden 1. juli – 14. december 2007, siden er bortkommet, er dette da i strid med bogføringslovens § 10 eller andre regler
om opbevaring af dokumenter, og i bekræftende fald hvilken betydning har dette haft
for skønsmændenes besvarelse af de konkrete spørgsmål om engagementerne?
Svar
Det er vores opfattelse, at den dokumentation, der relaterer sig til bankens vurdering af enkeltkunders bonitet er omfattet af bogføringslovens bestemmelser
omkring opbevaring.
Såfremt dokumentationsmaterialet er bortkommet må dette betragtes som en
overtrædelse af bogføringslovens § 10. Pligten til at sikre materialet i opbevaringsperioden fremgår af bogføringslovens § 13.
Vi er ikke bekendt med andre specifikke regler om opbevaring af dokumenter.
Sidste led i spørgsmålet anses for besvaret under spørgsmål 4.4(c).
5. Finansiel Stabilitets A/S Skønstema
I Finansiel Stabilitets Skønstema (bilag 1 side 2-4) indgår en række spørgsmål
opdelt på forskellige tidsperioder
A.1-A.4:
Skulle der i perioden 1. juli til 24.oktober 2007 have været foretaget og givet børsmeddelelse om nedskrivninger.
Besvarelsen bedes foretaget på grundlag af forholdene,
herunder markedsforholdene, i nævnte periode.
- 69 -
B.1-B.4:
Angår om der ved børsmeddelelsen den 25. oktober 2007
om offentliggørelsen af kvartalsrapporten pr. 30.. september 2007 skulle have været foretaget yderligere nedskrivninger end sket i kvartalsrapporten, og i givet fald hvad
det ville have betydet for kvartalsrapporten. Besvarelsen
bedes foretaget på grundlag af forholdene, herunder markedsforholdene, den 25. oktober 2007.
C.1-C.5:
Angår, om der i perioden 26. oktober til 14. december
2007 skulle have været foretaget og udsendt børsmeddelelse om yderligere nedskrivninger end sket i kvartalsrapporten pr. 30. september 2007, og i givet fald hvad det
ville have betydet for årsrapporten pr. 31. december 2007.
Besvarelsen bedes foretaget på grundlag af forholdene,
herunder markedsforholdene, i nævnte periode.
Spørgsmål A.1
Mener skønsmændene, at de ud fra de forelagte dokumenter kan besvare spørgsmålene A.2 – A.4?
Svar
Nej.
De forelagte dokumenter kan ikke danne grundlag for en vurdering af, om der
for den enkelte kunde skulle have været fortaget en nedskrivning i perioden fra
den 1. juli til 24. oktober, hvilket er en forudsætning for at kunne besvare
spørgsmålene A.2 – A.4.
…
Spørgsmål B.1
Mener skønsmændene, at de ud fra de forelagte dokumenter kan besvare spørgsmålene B.2 – B.4?
Svar
Nej.
De forelagte dokumenter kan ikke danne grundlag for en vurdering af, om der
for den enkelte kunde skulle have været fortaget en nedskrivning i forbindelse
med udarbejdelsen af kvartalsrapporten pr. 30. september 2007, hvilket er en
forudsætning for at kunne besvare spørgsmålene B.2 – B.4.
…
Spørgsmål C.1
Mener skønsmændene, at de ud fra de forelagte dokumenter kan besvare spørgsmålene C.2 – C.5?
Svar
Nej.
- 70 -
De forelagte dokumenter kan ikke danne grundlag for en vurdering af, om der
for den enkelte kunde skulle have været fortaget en nedskrivning i perioden fra
den 26. oktober til 14. december 2007, hvilket er en forudsætning for at kunne
besvare spørgsmålene C.2 – A.4.
…
6. Spørgsmål til de enkelte engagementer
Vi har som skønsmænd foretaget en vurdering af de modtagne materialer vedr.
13 kundeengagementer med nr. 1, 2. 4. 5, 6, 7, 10, 11, 12, 13, 15, 16 og 17, og
på det grundlag analyseret, om det er muligt, at vurdere, om der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse – OIV- der medfører at udlånet efter vores opfattelse er værdiansat forkert ved indregningen i årsrapporten for 2007.
Det antages, at hvis det konkluderes, at der var OIV pr. 31. december 2007, så
forelå der med stor sandsynlighed også OIV forud for den 14. december 2007.
Se nærmere under de enkelte engagementer.
Ifølge de foreliggende oplysninger er der alene foretaget hensættelser til tab i 4.
kvartal 2007 på 4 af de udlån Skønstemaerne omfatter i 2007.
Det drejer sig om:
Udlånsnr.
_________
Hensættelser
Mio.kr.
_______
4
5
7
16
12
130
61
47
Til de enkelte engagementer har vi anført, hvilket materiale der foreligger. Vi
kan allerede nu konstatere, at der generelt ikke foreligger det materiale, der
normalt forventes at ligge til grund for en engagementsvurdering jf. oplistningen ovenfor under afsnit 3.1 side 60.
Vi har på opfordring modtaget de senest aflagte officielle Årsrapporter - der forelå på vurderingstidspunktet ultimo 2007 - (typisk Årsrapport 2006) for følgende kunder (I anonymiseret form):
Engagementsnummer: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 10, 11, 12, 13, 15, 17.
Vi skal som beskrevet i afsnit 3.2 gentage, at overtræk på en bankkonto/engagement ikke automatisk medfører, at der foreligger OIV (objektiv
indikation for værdiforringelse). Et overtræk er naturligvis en indikator for, at
noget ikke kører helt som planlagt og kan således være første tegn på, at der er
noget galt og som kræver øget opmærksomhed i banken og dermed øget kreditovervågning. Samtidig kan der dog ikke ses bort fra, at nogen banker – formentlig også Roskilde Bank A/S – har set og accepteret det, som følge af, at
det normalt medfører en øget renteindtægt til banken og dermed højere indtjening.
I Roskilde Bank A/S har det således været en del af kreditkulturen, at bestyrelsen har accepteret overtrækkene uden bevilling i bestyrelsen, men mod at større
- 71 -
overtræk over 5 mio. kr. blev præsenteret for bestyrelsen. Det er dog ikke i
overensstemmelse med ”god bankskik” at drive bankforretning på denne vis.
Vurderingerne af de enkelte engagementer er foretaget ud fra det modtagne
materiale, der for hvert koncernengagement består af følgende materialer –
med lidt variation - samt oplysningerne og beskrivelser om engagementet i
Skønstemaet:








Kontoudskrifter for perioden 29. juni 2007 til 31. december 2007
Fællesengagementsoversigt pr. 31. juli 2007
Fællesengagementsoversigt pr. 31. august 2007
Fællesengagementsoversigt pr. 28. september 2007
Fællesengagementsoversigt pr. 31. oktober 2007
Fællesengagementsoversigt pr. 30. november 2007
Fællesengagementsoversigt pr. 28. december 2007
Modtagne årsrapporter for regnskabsåret 2006
Vi har i vedlagte bilag 6 vist oversigt over vandringen i overtræk fordelt på de
enkelte engagementer ud fra de modtagne overtrækslister.
ENGAGEMENT NR. 1
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 1, herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
Til dette engagement er modtaget årsrapporter for 9 selskaber for 2006.
Engagementet sammensætter sig primært af driftskreditter i både dansk og
udenlandsk valuta, samt betalingsgarantier og byggelån, og pr. 28. december
2007 kan engagementet jf. det modtagne materiale opgøres som følger:
Mio.kr.
_______
Bevilget engagement
Overtræk
(jf. side 1-705)
Engagement i alt
Registrerede sikkerheder
Indlån*
(jf. side 1-706)
(jf. side 1-710)
Estimeret blanko
*Heraf 20 mio.kr. registeret som ej disponibelt
I fællesengagementsopgørelserne er kunde 1 gennem hele perioden registeret
med engagementskode 200 ”Stærkt engagement” i bankens systemer.
Det har på baggrund af det modtagne materiale ikke været muligt at vurdere,
hvorvidt denne klassifikation er korrekt. Men med udgangspunkt i det modtagne materiale omkring bankens ratingprocedurer, som tager udgangspunkt i
671
53
_______
724
(595)
(131)
_______
(2)
_______
- 72 -
historiske regnskabsoplysninger, og det modtagne regnskabsmateriale vurderes
det, at engagementet er klassificeret korrekt.
Vedrørende sikkerhederne kan det konstateres, at langt størstedelen af de registrerede sikkerheder består af pant i fast ejendom. I det modtagne materiale
fremgår ikke præcist hvori sikkerhederne består, hvilket gør, at det ikke er muligt at foretage en selvstændig vurdering af værdierne af de registrerede sikkerheder.
Det fremgår at kunden på en lang række konti har været i overtræk igennem
perioden fra 1. juli til 31. december 2007. Hvorvidt de konstaterede overtræk
skyldes reelle overtræk, eller om de er bevilgede kan ikke vurderes ud fra det
forelagte materiale. Det kan tale for, at der er tale om bevilligede overtræk, da
der i forbindelse med rentetilskrivninger ikke er tilskrevet en overtræksrente,
men udelukkende foretaget ordinære rentetilskrivninger.
De modtagne regnskaber for 2006 udviser en samlet koncernegenkapital på
over 600 mio.kr. primært bestående af værdipapirer. Det skal for god ordens
skyld bemærkes, at enkelte af de modtagne årsrapporter udviser mindre negative resultater og egenkapitaler, men at disse er vurderet uvæsentlige for den
samlede vurdering af koncernen. Der er således på baggrund af de modtagne
årsrapporter fra 2006 ikke forhold, som indikerer OIV og dermed et nedskrivningsbehov.
Det skal desuden bemærkes, at regnskabstallene er for 2006, og der i 2007 kan
være indtrådt forhold som kan påvirke koncernen/engagementet negativt, og at
konklusionen således kunne være anderledes, såfremt der havde været forelagt
andet økonomisk materiale omfattende regnskabsåret 2007 helt eller delvist.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber) er det vores opfattelse, at der ikke umiddelbart på denne baggrund kan konstateres OIV og derved et nedskrivningsbehov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises at der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk havde været tilgængelige, havde
kunnet medføre en anden vurdering.
Spørgsmål til engagement 1
1.
Spørgsmål til skønsmændene
Spørgsmål 1.1
1.1
Forelå der forud for 14. december 2007 OIV på det samlede engagement og/eller på
engagementer med en eller flere delkunder i engagementet som følge af
1.1.1 Overtræk på det samlede engagement pr. 7. juni, 30. juli, 31. juli, 31. august, 28.
september, 10. oktober, 30. oktober og/eller 6. december 2007, jf. punkt 3 og 5.1-5.3.
1.1.2 Det forhold, at den faktiske udnyttelse af kreditten pr. 30. november 2007 oversteg
kreditrammen, jf. punkt 3.
1.1.3 Overtræk på delkundeniveau, jf. punkt 4.1-4.10.
1.1.4 OIV-markeringer i Roskilde Banks system på delkundeniveau, jf. punkt 4.11.
1.1.5 Størrelsen af den usikrede gæld (blanco), jf. punkt 3.1.
- 73 -
1.1.6 En kombination af et eller flere af ovennævnte forhold.
[Der er for de øvrige engagementer stillet stort set tilsvarende spørgsmål].
Svar
Skønsmændenes konklusion er, at der på baggrund af det forelagte ikke kunne
konstateres OIV forud for den 14. december 2007. At der er overtræk betyder
ikke i sig selv at der er OIV. At der er overtræk betyder ikke i sig selv at der er
OIV. Ifølge kundens officielle koncernregnskab for 2006 var der tale om en
velkonsolideret kunde med betydelig egenkapital som var bundet op i let realiserbare aktiver. Det vil sige, at der var midler til at kunden kunne servicere sin
bankgæld. Dette afspejledes også i den klassifikation som banken har de tildelt
kunden kode 200, som er den absolut bedste vurdering. Pr. ultimo var der registreret en blancoandel på ca. 0 kr. (uden det er muligt i fuldt omfang at vurdere
sikkerhederne). Det forhold, at der kommer systemmæssige OIV markeringer
på nogle af datterselskabsengagementerne skyldes formentlig, at dette tildeles
automatisk af IT-systemet, når et selskabs resultat og egenkapital bliver negativ. Dette betyder dog ikke at der er OIV, såfremt moderselskabet vedstår sig
gælden i datterselskaberne og bakker op om disse.
I bilag 61 oplyses det at de enkelte delselskaber har afgivet krydskautioner,
således at alle selskaber hæfter for alle selskaber og alle sikkerheder er stillet
for alle engagementer.
Vedr. overtrækkene, så tyder bankens adfærd på at kunderne oplever at overtrækkene reelt godkendes, uanset at der ikke forligger skriftlig aftale herom.
Som nævnt var det i disse år sædvanligt at lade kunder foretage overtræk. Det
gav banken en rigtig god indtjening også selvom der her ikke ses at være overtræksrenter.
…
ENGAGEMENT NR. 2
Nedenfor er der foretaget en vurdering af engagement nr. 2, herunder hvorvidt
der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV eller ej.
…
De modtagne regnskaber for 2006 udviser positive koncernkapitaler for alle
selskaber. En enkelt af de modtagne årsrapporter udviser et mindre negativt resultat, men denne er vurderet uvæsentlig for den samlede vurdering af koncernen. Der er således på baggrund af de modtagne årsrapporter fra 2006 er der
ikke forhold, som indikerer OIV og dermed et nedskrivningsbehov.
Det skal desuden bemærkes, at regnskabstallene er for 2006, og der i 2007 kan
være indtrådt forhold, som kan påvirke koncernen/engagementet negativt, og at
konklusionen således kunne være anderledes, såfremt der havde været forelagt
andet økonomisk materiale omfattende regnskabsåret 2007 helt eller delvist.
Ud fra det forelagt materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og regnskaber for koncernernes selskaber) er det vores opfattelse, at der ikke umiddelbart på denne baggrund kan konstateres OIV og derved et nedskrivningsbehov
- 74 -
pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises, at der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens forretning og forretningsomfang, og
årsagerne til de registrerede overtræk havde været tilgængelige, havde kunnet
medføre en anden vurdering.
…
Svar
Skønsmændenes konklusion er, at der på baggrund af det forelagte materiale
ikke kunne konstateres OIV forud fir den 14. december 2007. At der er overtræk betyder ikke i sig selv at der er OIV. Ifølge kundens officielle koncernregnskab for 2006 for 2006 var der tale om en velkonsolideret kunde med betydelig egenkapital, som var bundet op i forholdsvist let realiserbare aktiver, og
overordnet positive resultater. Det vil sige, at der var midler til at kunden
kunne servicere sin bankgæld. Pr. ultimo var der registreret en blancoandel på
ca. 461 mio. kr. (uden det er muligt i fuldt omfang at vurdere sikkerhederne).
Det forhold, at der kommer systemmæssige OIV markeringer på nogle af engagementerne skyldes i henhold til de i materialet tildelte koder at dette tildeles
automatisk af IT-systemet i tilfælde af ubevilgede overtræk i over 90 dage.
Dette betyder dog ikke at der er OIV, såfremt moderselskabet vedstår sig gælden i datterselskaberne og bakker op om disse. De automatiske OIV markeringer er manuelt slettet kort efter konstatering af bankens medarbejdere som det
fremgår af det modtagne materiale.
Vedr. overtrækkene, så tyder bankens adfærd på at de accepterer overtrækkene
således, at de reelt er bevilget. Som nævnt var det i disse år sædvanligt at lade
kunder foretage overtræk. Det gav banken en rigtig god indtjening også selvom
der her ikke ses at være overtræksrenter.
…
ENGAGEMENT NR. 4
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 4, herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
Modtaget årsrapporter for 2 af koncernens selskaber.
Engagementet sammensætter sig af primært byggelån samt betalingsgarantier,
og pr. 28. december 2007 kan engagementet jf. det modtagne materiale opgøres
som følger:
Mio.kr.
_______
Bevilget engagement
Overtræk
(jf. side 4-118)
Engagement i alt
Registrerede sikkerheder (jf. side 4-119)
Indlån*
(jf. side 4-120)
322
9
_______
331
(93)
(1)
_______
- 75 -
Estimeret blanko
237
_______
*Heraf 0,8 mio.kr. registeret som ej disponibelt
Der har for kunden ikke været registeret engagementskode i bankens fælles registreringssystem i perioden.
Det kan konstateres at størstedelen af de registrerede sikkerheder består af pant
i fast ejendom. I det modtagne materiale fremgår ikke præcist hvori sikkerhederne består, hvilket gør, at det ikke er muligt at foretage en selvstændig vurdering af værdierne af de registrerede sikkerheder.
Af overtrækslisten til bestyrelsen fremgår, at engagementerne har været fulgt
tæt og der har været afholdt møder løbende med kunden. Fra 7. juni 2007
fremgår, at banken har tildelt kunden kode 700 (uden at ratingkoden har været
medtaget i fællesengagementsopgørelsen).
Kode 700 betyder ”Virksomheder, der opfylder kriterier for OIV-registrering,
men hvor det ikke skønnes nødvendigt, at foretage nedskrivning/hensættelse til
imødegåelse af tab”.
I overtrækslisten til bestyrelsen dateret 10. januar 2008 ændres koden til 800,
hvilket betyder, at det skønnes nødvendigt med en nedskrivning, og der nedskrives pr. 31.12.2007 12,2 mio. kr. Vedrørende ændringen og kundeforbehold
anføres ”Byggeriet er stærkt forsinket og der er løbet yderligere omkostninger
på. Der udarbejdes nyt budget for beregning af hvad det koster at gøre det
igangværende byggeri færdigt. Person XXX er indsat som byggestyrer. Skriftlig bevilling er under udarbejdelse.”
Det fremgår at der på delengagementsniveau er flere af koncernens selskaber i
overtræk med i alt 8,6 mio. kr. pr. 28. december 2007 jf. det modtagne materiale. Overtrækket fremgår allerede opstået pr. 31. juli 2007. Hvornår overtrækket reelt er opstået, kan ikke bestemme ud fra det modtagne materiale. Det
fremgår af det modtagne materiale at der ikke er trukket på betalingsgarantierne.
Af det modtagne materiale fremgår, at flere af delengagementerne ultimo december 2007 var markeret OIV i bankens systemer.
Der er alene modtaget regnskaber for 2006 for 2 af selskaberne i koncernen.
Disse udviser negative resultater, hvoraf det ene selskab udviser en tabt egenkapital, hvilket har medført automatisk OIV-registrering.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber) er det vores opfattelse, at der som sket er
konstateret OIV og derved et nedskrivningsvurderingsbehov pr. 31. december
2007. Denne er foretaget af banken, og vi har ikke grundlag for at anlægge en
anden vurdering om hensættelsens størrelse på 12,2 mio. kr. Det kan ikke afvises, at der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens
forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk
havde været tilgængelige havde kunnet medføre en anden vurdering.
- 76 -
Spørgsmål til engagement 4
…
Svar
Det er vores vurdering på baggrund af det forelagte materiale, at der forud for
14. december 2007 var OIV på flere af delkunderne i engagementet.
Spørgsmål 4.2
1.2
Hvis spørgsmål 1.1 besvares bekræftende, bedes skønsmændene oplyse, pr. hvilken
dato der forelå OIV på det samlede engagement/engagementet med en eller flere
delkunder, og om der pr. denne dato burde have været foretaget en nedskrivning og
i bekræftende fald med hvilket beløb.
Svar
Det er vores vurdering, at der, som banken også har registreret, forelå OIV på
engagementet med flere delkunder pr. 14. december 2007. der blev dog først
nedskrevet på engagementet på det tidspunkt banken fik information om at
byggeriet var stærkt forsinket og til øgede omkostninger, hvilket medførte en
nedskrivning pr. 31.12.2007 på 12,2 mio. kr.
Spørgsmål 4.3
1.3
Hvis spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, men skønsmændene ikke måtte være i
stand til umiddelbart at anslå størrelsen af den påkrævede nedskrivning på grund af
manglende oplysninger, bedes skønsmændene oplyse, om der blandt andet under
hensyntagen til bilag … og det øvrige materiale, som er forelagt skønsmændene, er
omstændigheder, der peger på, at de nedskrivninger, som blev gennemført pr. 30.
juni 2008, helt eller delvis skyldes forhold opstået efter 14. december 2007. hvis der
er sådanne konkrete forhold, bedes de nærmere beskrevet.
Svar
Dette spørgsmål er gennemgående i alle de af skønsrapporten omfattede
engagementer. Der har ikke været svaret herpå i engagement nr. 1 og nr. 2, da
de tilsvarende spørgsmål er udgået, som følge af svar på indledende spørgsmål.
Der er derfor for første gang svaret på spørgsmålet under engagement 4.
De i spørgsmålet nævnte bilag … er af meget overordnet karakter, og det er
ikke muligt at anvende dette på de enkelte engagementer. Der er eksempelvis
ingen oplysninger i de enkelte engagementer om hvilke typer ejendomme der
er investeret i, således at engagementer kan holdes op mod statistikken i
bilag… Analysen omkring udlån og nedskrivninger for gruppe 2 institutter som
fremgår af bilag … kan vi ikke se, hvordan vi skulle kunne relatere til de
enkelte engagementer i Roskilde Bank A/S. Rangvid rapporten, hvoraf uddrag
er i bilag … nævner i 11.2.1 om Roskilde Bank A/S ”at betydelige og hastigt
forværrede engagementer i ejendomssektoren var den primære årsag til, at
Roskilde Bank ultimo august ikke havde mulighed for at opfylde
solvenskravet.” Vi er ikke i stand til at sammenholde den betragtning med de
- 77 enkelte engagementer i Roskilde Bank A/S. Bilag … er årsrapporter for ”boet
efter” Roskilde Bank A/S for 2009 og 2010 som vi heller ikke er i stand til at
henføre til en vurdering på de enkelte engagementer i 2007. Vi har ikke anset
det for vores opgave at vurdere de makroøkonomiske forhold i perioden fra den
14. december 2007 og fremad mod tidspunktet for de store nedskrivninger i
halvårsregnskabet for 2008 for Roskilde Bank A/S. Vi har heller ikke set det
som vores opgave at forholde os til de i 2008 og senere foretagne
nedskrivninger på engagementerne.
I de efterfølgende spørgsmål til de enkelte engagementer er dette spørgsmål
(4.3) gentaget. Vi vil tillade os at henvise til dette svar under disse punkter.
Spørgsmål 4.4
1.4
Hvis spørgsmål 1.1 besvares bekræftende, men skønsmændene ikke måtte være i
stand til at anslå størrelsen af nedskrivningen, eller skønsmændene anslår størrelsen
af nedskrivningen inden for en ramme (f.eks. 10-40 mio. DKK), bedes skønsmændene
oplyse årsagerne til, at skønsmændene ikke kan angive nedskrivningen mere præcist,
samt hvilket yderligere materiale, der måtte være påkrævet for at kunne komme
med en mere præcis besvarelse.
Svar
Det er ikke muligt på baggrund af det forelagte materiale at anslå størrelsen af
en eventuel yderligere nedskrivning pr. 28. december 2007. Banken har fulgt
sin procedure for vurdering af engagementer.
Spørgsmål 4.5
1.5
Der er ikke fremlagt noget materiale om grundlaget for beslutningen om, at
nedskrivningen skulle andrage 12,2 mio. kr. pr. 30.12.2007. Som følge heraf bedes
skønsmændene ved deres besvarelse af spørgsmålene om kunde 4 tage stilling til,
om de nedskrivninger, der blev foretaget pr. 30.12.2007 og/eller pr. 30.06.2008, helt
eller delvis burde være foretaget forud for 14.12.2007?
Svar
Da banken har fulgt sin procedure og foretaget nedskrivning på det tidspunkt,
hvor nye oplysninger blev kendt, har vi ikke grundlag for at anlægge en anden
vurdering.
ENGAGEMENT NR. 5
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 5, herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
Engagementet sammensætter sig af primært af realkreditgarantier, byggelån
samt erhvervslån, og pr. 28. december 2007 kan engagementet total niveau jf.
det modtagne materiale opgøres som følger:
Mio.kr.
_______
- 78 -
Bevilget engagement
Overtræk
(jf. side 5-346)
Engagement i alt
Registrerede sikkerheder (jf. side 5-348)
Indlån*
(jf. side 5-349)
Estimeret blanko
405
36
_______
441
(153)
(60)
_______
228
_______
*Heraf 2,5 mio.kr. registeret som ej disponibelt
Der har for kunden ikke været registeret engagementskode i bankens fællesregistreringssystem i perioden. I overtrækslisterne er engagementet registreret
med kode 700 – dvs. svagt engagement med OIV, men uden det skønnes nødvendigt at foretage nedskrivning/hensættelse til tab.
Det kan konstateres, at størstedelen af de registrerede sikkerheder består af sikkerheder i andre effekter. En nærmere specifikation af hvad de andre effekter
består af fremgår ikke af materialet, hvilket gør, at det ikke er muligt at foretage en selvstændig vurdering af værdierne af de registrerede sikkerheder.
Det fremgår at der på delengagementsniveau er flere af koncernens selskaber i
overtræk med i alt 36,3 mio. kr. pr. 28. december 2007 jf. det modtagne materiale. Overtrækket fremgår at være opstået pr. 31. juli 2007, og der rapporteres
regelmæssigt herom til bestyrelsen via overtrækslisterne (jf. bilag 6). Det
fremgår af det modtagne materiale, at der pr. 28. december 2007 er trukket på
betalingsgarantierne.
Af det modtagne materiale fremgår desuden at flere af delengagementerne ultimo december 2007 var markeret OIV i bankens systemer. På baggrund af de
registrerede koder, kan det konstateres, at OIV markeringerne skyldtes for
nogle af delengagementerne overtræk (automatisk kode 001), og en enkel
grundet frivillig akkord (kode 005) (tvivlsomt om denne registrering er korrekt).
Engagement nr. 5 er det ene af de 2 engagementer som Finanstilsynet i tilknytning til deres undersøgelse ultimo 2007 har spurgt nærmere ind til – og ønskede yderligere dokumentation og supplerende beregninger for. På baggrund
af kommunikation med Finanstilsynet beslutter bestyrelsen den 14. januar 2008
en nedskrivning på 130 mio. kr. på engagementet pr. 31.12.2007.
Der er modtaget regnskaber for 2006 for 3 af selskaberne i koncernen. Herunder viser to af selskaberne negative resultater og negative egenkapitaler.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber Finanstilsynets gennemgang mv) er det
vores opfattelse, som det også er registreret af Banken, at der kan konstateres
OIV og derved et nedskrivningsbehov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises at der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens
forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk
havde været tilgængelige havde kunnet medføre en anden vurdering.
- 79 -
4. Spørgsmål til engagement 5
…
Svar
Banken havde registreret OIV forud for 14. december 2007 med kode 700, og
således havde banken vurderet OIV uden behov for nedskrivning til tab. Vi har
ikke grundlag for at anlægge en anden vurdering.
…
Svar
Banken havde registreret OIV forud for 14. december med kode 700, og
således havde banken vurderet OIV uden behov for nedskrivning til tab. Vi har
ikke grundlag for at anlægge en anden vurdering.
…
Spørgsmål 5.4
1.6
Hvis spørgsmål 1.1 besvares bekræftende, men skønsmændene ikke måtte
være i stand til at anslå størrelsen af nedskrivningen, eller skønsmændene anslår størrelsen af nedskrivningen inden for en ramme (f.eks. 10-40 mio. DKK),
bedes skønsmændene oplyse årsagerne til, at skønsmændene ikke kan angive
nedskrivningen mere præcist, samt hvilket yderligere materiale, der måtte
være påkrævet for at kunne komme med en mere præcis besvarelse.
Svar
Der pågik forhandlinger, korrespondance og beregninger omkring årsskiftet
2007 med Finanstilsynet om engagement nr. 5, som endte med en bestyrelsesbeslutning om at nedskrive 130 mio. kr. Af korrespondancen fremgår, at nutidsværdiberegninger er foretaget ud fra Finanstilsyns anviste m2 priser, afkastprocenter på ejendomme mv., der slutter med den nævnte nedskrivning på
130 mio. kr. Vi har ikke grundlag for at anfægte nedskrivningens størrelse på
130 mio. kr. eller dens tidsmæssige placering.
ENGAGEMENT NR. 6
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 6, herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
…
Af det forelagte materiale fremgår årsregnskab fra 2006 vedrørende 2 af delengagementerne. Årsregnskaberne udviser positive resultater og positive egenkapitaler bundet i forholdsvist likvide aktiver. Der er på baggrund af de modtagne
årsrapporter fra 2006 ikke forhold, der indikerer OIV og dermed nedskrivningsbehov.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber) er det vores opfattelse, at der ikke umiddelbart på denne baggrund kan konstateres OIV og derved et nedskrivningsbe-
- 80 -
hov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises at der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk havde været tilgængelige havde
kunnet medføre en anden vurdering.
…
Svar
Skønsmændenes konklusion er, at der på baggrund af det forelagte materiale
ikke kunne konstateres OIV forud for den 14. december 2007. At der er overtræk betyder ikke i sig selv at der er OIV. Ifølge kundens officielle koncernregnskab for 2006 var der tale om en velkonsolideret kunde med betydelig
egenkapital, som var bundet op i forholdsvis let realiserbare aktiver, og overordnet positive resultater. Det vil sige, at der var midler til at kunden kunne
servicere sin bankgæld. Pr. ultimo var der registreret en blancoandel på ca. 288
mio. kr. (uden det er muligt i fuldt omfang ar vurdere sikkerheden). Det forhold, at der kommer systemmæssige OIV/SVAG markeringer på nogle af engagementerne skyldes u henhold til de i materialet tildelte koder, at dette tildeles automatisk af IT-systemet i tilfælde af ubevilgede overtræk i over 90 dage.
Dette betyder dog ikke i sig selv at der er OIV.
Vedr. overtrækkene nævnt ovenfor, så tyder bankens adfærd om løbende sletning af SVAG/OIV på at de accepterer overtrækkene, således at de reelt er bevilliget. Som nævnt var det i disse år sædvanligt ar lade kunden foretage overtræk. Det gav banken en rigtig god indtjening også selvom der her ikke ses at
være overtræksrenter.
…
ENGAGEMENT NR. 7
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 7, herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
Engagementet sammensætter sig af primært af betalingsgarantier i dansk og
udenlandsk valuta, kreditter, samt lån i dansk og udenlandsk valuta, og pr. 28.
december 2007 kan engagementet jf. det modtagne materiale opgøres som følger:
Mio.kr.
Bevilliget engagement (jf. side 7 - 177)
Overtræk
(jf. side 7 - 180)
Engagement i alt
Registrerede sikkerheder (jf. side 7 - 178)
Indlån*
(jf. side 7 - 182)
Estimeret blanko
321
16
_______
337
(124)
(8)
_______
205
_______
- 81 *Heraf 6 mio.kr. registeret som ej disponibelt
Der har for kunden ikke været registeret engagementskode i bankens systemer i
perioden, men efter drøftelser med Finanstilsynet tildeles engagementet kode
800 pr. 31.december 2007.
Det kan konstateres at størstedelen af de registrerede sikkerheder består af pant
i fast ejendom. I det modtagne materiale fremgår ikke præcist hvori sikkerhederne består, hvilket gør, at det ikke er muligt at foretage en selvstændig vurdering af værdierne af de registrerede sikkerheder.
Det fremgår at kunden på en række konti har været i overtræk igennem perioden fra 1. juli til 31.december 2007. Hvorvidt de konstaterede overtræk er reelle overtræk eller om de efterfølgende er blevet bevilgede kan ikke vurderes
ud fra det forelagte materiale. At enkelte delengagementer har været i overtræk, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at engagementet er i OIV. Enkelte delengagementer har i perioden været markeret med automatiske svagheds og OIV markeringer, men dette er ikke ensbetydende med at kunden reelt
er i OIV.
Engagement nr. 7 er det ene af de 2 engagementer som Finanstilsynet i tilknytning til deres undersøgelse ultimo 2007 har spurgt nærmere ind til – og ønskede yderligere dokumentation og supplerende beregninger for. På baggrund
af kommunikation med Finanstilsynet beslutter bestyrelsen den 14. januar 2008
en nedskrivning til tab på 61 mio. kr. på engagementet pr. 31.12.2007.
Af det forelagte materiale fremgår årsregnskab fra 2006 vedrørende 2 af delengagementerne. Årsregnskaberne udviser positive resultater og positive egenkapitaler. Der er på baggrund af de modtagne årsrapporter fra 2006 ikke forhold,
der indikerer OIV og dermed nedskrivningsbehov.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber Finanstilsynets gennemgang mv) er det
vores opfattelse, som det også er registreret af Banken, at der kan konstateres
OIV og derved et nedskrivningsbehov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises at der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens
forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk
havde været tilgængelige havde kunnet medføre en anden vurdering.
Spørgsmål til engagement 7
…
Svar
Skønsmændenes konklusion er, at der ikke forelå OIV forud for den 14. december 2007, men at der gjorde det pr. 31.december 2007, hvor engagementet
tildeles kode 800 og der foretages en nedskrivning på 61 mio. kr. Vi har ikke
grundlag for at anlægge en anden vurdering.
…
Spørgsmål 7.4
- 82 -
1.7
Hvis spørgsmål 1.1 besvares bekræftende, men skønsmændene ikke måtte
være i stand til at anslå størrelsen af nedskrivningen, eller skønsmændene anslår størrelsen af nedskrivningen inden for en ramme (f.eks. 10-40 mio. DKK),
bedes skønsmændene oplyse årsagerne til, at skønsmændene ikke kan angive
nedskrivningen mere præcist, samt hvilket yderligere materiale, der måtte
være påkrævet for at kunne komme med en mere præcis besvarelse.
Svar
Der pågik forhandlinger, korrespondance og beregninger omkring årsskiftet
2007 med Finanstilsynet om engagement nr. 7, som endte med en bestyrelsesbeslutning om at nedskrive 61 mio. kr. Af korrespondancen fremgår, at nutidsværdiberegninger er foretaget ud fra Finanstilsyns anviste m2 priser, afkastprocenter på ejendomme mv., der slutter med den nævnte nedskrivning på 61 mio.
kr. Vi har ikke grundlag for at anfægte nedskrivningens størrelse på 61 mio.kr.
eller dens tidsmæssige placering.
ENGAGEMENT NR. 10
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 10, herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
Engagementet sammensætter sig af primært af betalingsgarantier i dansk og
udenlandsk valuta, kreditter, samt lån i dansk og udenlandsk valuta, og pr. 28.
december 2007 kan engagementet jf. det modtagne materiale opgøres som følger:
Mio.kr.
_______
Bevilget engagement
Overtræk
(jf. side 10-327)
361
(jf. side 10-329)
Engagement i alt
Registrerede sikkerheder (jf. side 10-178)
Indlån*
(jf. side 10-182)
Estimeret blanko
24
_______
385
(222)
(32)
_______
131
_______
*Heraf 30 mio.kr. registeret som ej disponibelt
Der har for kunden ikke været registeret engagementskode i bankens systemer i
perioden.
Det kan konstateres, at størstedelen af de registrerede sikkerheder består af pant
i fast ejendom. I det modtagne materiale fremgår ikke præcist, hvori sikkerhederne består, hvilket gør at det ikke er muligt at foretage en selvstændig vurdering af værdierne af de registrerede sikkerheder.
Det fremgår at kunden på en række konti har været i overtræk igennem perioden fra 1. juli til 31.december 2007. Hvorvidt de konstaterede overtræk er reelle overtræk eller om de efterfølgende er blevet bevilgede kan ikke vurderes
- 83 -
ud fra det forelagte materiale. At enkelte delengagementer har været i overtræk, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at engagementet er i OIV. Enkelte delengagementer har i perioden været markeret med automatiske svagheds- og OIV markeringer, men dette er ikke ensbetydende med at kunden reelt
er i OIV.
Af det forelagte materiale fremgår årsregnskab fra 2006 vedrørende 5 af delengagementerne. Årsregnskaberne udviser positive resultater og positive egenkapitaler, dog er egenkapitalen bundet i investeringsejendomme og en stor del af
egenkapitalernes værdi består af opskrivningshenlæggelser.
Øvrige oplysninger om likviditeten af selskaberne er ikke vedlagt, hvorfor vi
ikke kan konstatere OIV på baggrund heraf alene. I øvrigt er der alene OIV,
hvis betydelige økonomiske vanskeligheder udspringer af ændringer i indtjeningsforhold siden engagementets bevilling, hvilket der ikke er noget der
umiddelbart tyder på i det forelagte materiale. Der er på baggrund af dette ikke
umiddelbart forhold, der indikerer OIV og dermed nedskrivningsbehov.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber) er det vores opfattelse, at der ikke umiddelbart på denne baggrund kan konstateres OIV og derved et nedskrivningsvurderingsbehov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises, at der såfremt
nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk havde været tilgængelige havde kunnet medføre en anden vurdering.
Spørgsmål til engagement 10
…
Svar
Skønsmændenes konklusion er, at der på baggrund af det forelagte materiale
ikke kunne konstateres OIV forud for den 14. december 2007. At der er overtræk betyder ikke i sig selv af der er OIV. Årsregnskaberne udviser positive resultater og positive egenkapitaler, dog er egenkapitalen bundet på investeringsejendomme og en stor del af egenkapitalernes værdi består af opskrivningshenlæggelser, hvilket ikke altid kan vurderes som tilfredsstillende. Øvrige oplysninger om likviditeten af selskaberne er ikke vedlagt, hvorfor vi ikke kan
konstatere OIV på baggrund heraf alene. I øvrigt er der alene OIV, hvis betydelige økonomiske vanskeligheder udspringer af ændringer i indtjeningsforhold siden engagementets bevilling, hvilket der ikke er noget, der umiddelbart
tyder på i det forelagte materiale. Ultimo 2007 var der registreret en blancoandel på ca. 155 mio. kr. (uden det er muligt at vurdere sikkerhederne).
ENGAGEMENT NR. 11
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 11,
herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagt materiale kan konstateres
OIV eller ej.
Af det forelagte materiale fremgår årsregnskab fra 2006 vedrørende 5 af
delengagementerne. To af selskaberne har mistet sin egenkapital men
- 84 -
årsrapporten er aflagt efter going concern uden modifikation af
revisorpåtegningen. Om selskabet har mistet sin egenkapital efter bevillingen
af lånet hos Roskilde Bank A/S eller før, fremgår ikke tydeligt i det forelagte
materiale. Det tredje selskabs årsrapport udviser positive resultater og en
betydelig egenkapital. Årsrapporterne giver ikke i sig selv grundlag for
vurdering af OIV. Der er derfor på baggrund af dette ikke umiddelbart forhold
der gør, at vi kan træffe en vurdering af om der er OIV og dermed
nedskrivningsbehov.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversiger, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber) er det vores opfattelse, at der ikke
umiddelbart på denne baggrund kan konstateres OIV og derved et
nedskrivningsvurderingsbehov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises at
der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens
forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk
havde været tilgængelige havde kunnet medføre en anden vurdering.
…
ENGAGEMENT NR. 12
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 12, herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
…
Af det forelagte materiale fremgår årsregnskaber fra 1. juli 2006 – 30. juni
2007 vedrørende 4 af delengagementerne. Selskaberne udviser positive resultater og egenkapitaler. Der er umiddelbart på baggrund heraf ikke grundlag for
at vurdere OIV.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber) er det vores opfattelse, at der ikke umiddelbart på denne baggrund kan konstateres OIV og derved et nedskrivningsvurderingsbehov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises, at der såfremt
nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk havde været tilgængelige havde kunnet medføre en anden vurdering.
…
Svar
Skønsmændenes konklusion er at der på baggrund af det forelagte materiale
ikke kunne konstateres OIV forud for den 14. december 2007. At der er overtræk betyder ikke i sig selv af der er OIV. Vi har modtaget årsrapporter som
ikke i sig selv kan lægge grundlag for markering af OIV. Øvrige oplysninger
om likviditeten af selskaberne er ikke vedlagt, hvorfor vi ikke kan konstatere
OIV på baggrund heraf alene. Ultimo 2007 var der registreret en blancoandel
på ca. 420 mio. kr.
…
- 85 -
ENGAGEMENT NR. 13
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 13 herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
Vi har ikke modtaget årsrapporter for nogen koncernselskaber for regnskabsåret 2006
Engagementet sammensætter sig primært af driftskreditter i både dansk og
udenlandsk valuta, samt betalingsgarantier og byggelån, og pr. 28. december
2007 kan engagementet jf. det modtagne materiale opgøres som følger:
Mio.kr.
_______
Bevilliget engagement
Overtræk
(jf. side 13-50)
Engagement i alt
Registrerede sikkerheder (jf. side 13-50)
Indlån
(jf. side 13-50)
Estimeret blanko
88
8
_______
96
(75)
(2)
_______
19
_______
I fællesengagementsopgørelserne er kunde 13 gennem hele perioden ikke registeret med engagementskode.
Vedrørende sikkerhederne kan det konstateres, at langt størstedelen af de registrerede sikkerheder består af pant i fast ejendom. I det modtagne materiale
fremgår ikke præcist, hvori sikkerhederne består, hvilket gør, at det ikke er
muligt at foretage en selvstændig vurdering af værdierne af de registrerede sikkerheder.
Det fremgår at kunden i en periode har været i overtræk fra 7. juni til
31.december 2007. Hvorvidt de konstaterede overtræk skyldes reelle overtræk,
eller om de er bevilgede kan ikke vurderes ud fra det forelagte materiale. Det
kan tale for, at der er tale om bevilligede overtræk i forbindelse med, at der ved
rentetilskrivninger ikke er tilskrevet en overtræksrente, men udelukkende foretaget ordinære rentetilskrivninger.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort mv.) er
det vores opfattelse, at der ikke umiddelbart på denne baggrund kan konstateres
OIV og derved et nedskrivningsbehov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises, at der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens
forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk
havde været tilgængelige havde kunnet medføre en anden vurdering.
Spørgsmål til engagement 13
…
- 86 -
Svar
Skønsmændenes konklusion er, at der på baggrund af det forelagte materiale
ikke kunne konstateres OIV forud for den 14. december 2007.
…
ENGAGEMENT NR. 15
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 15 herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
Vi har modtaget en enkel årsrapport for regnskabsåret 2006
Engagementet sammensætter sig primært af driftskreditter i både dansk og
udenlandsk valuta, samt betalingsgarantier og byggelån, og pr. 28. december
2007 kan engagementet jf. det modtagne materiale opgøres som følger:
Mio.kr.
_______
Bevilliget engagement
Overtræk
(jf. side 15-302)
Engagement i alt
Registrerede sikkerheder (jf. side 15-302)
Indlån
(jf. side 15-305)
Estimeret blanko
89
7
_______
96
(44)
(0)
_______
52
_______
I fællesengagementsopgørelserne er kunde 15 gennem hele perioden ikke registeret med engagementskode.
Vedrørende sikkerhederne kan det konstateres, at langt størstedelen af de registrerede sikkerheder består af pant i fast ejendom. I det modtagne materiale
fremgår ikke præcist, hvori sikkerhederne består, hvilket gør, at det ikke er
muligt at foretage en selvstændig vurdering af værdierne af de registrerede sikkerheder.
Det fremgår at kunden i en periode har været i overtræk fra 7. juni til 31. december 2007. Hvorvidt de konstaterede overtræk skyldes reelle overtræk, eller
om de er bevilgede kan ikke vurderes ud fra det forelagte materiale. Det kan
tale for, at der er tale om bevilligede overtræk i forbindelse med, da der i forbindelse med rentetilskrivninger ikke er tilskrevet en overtræksrente, men
udelukkende foretaget ordinære rentetilskrivninger.
Det modtagne regnskab for 2006 for selskabets, hvis formål er angivet til at bestå i udgivelse af blade og magasiner, viser et positivt resultat på 21 t.kr. og positiv egenkapital på 131 t.kr.
- 87 -
Dette selskab kan således kun være en meget lille del af koncernen med et engagement på 96 mio. kr. pr. ultimo 2007.
Der kan ikke på baggrund af den modtagne årsrapport for 2006 konkluderes, at
der er forhold som indikerer OIV og dermed et nedskrivningsbehov.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber) er det vores opfattelse, at der ikke umiddelbart på denne baggrund kan konstateres OIV og derved et nedskrivningsbehov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises, at der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk havde været tilgængelige havde
kunnet medføre en anden vurdering.
Spørgsmål til engagement 15
…
Svar
Skønsmændenes konklusion er, at der på baggrund af det forelagte materiale
ikke kunne konstateres OIV forud for den 14. december 2007.
…
ENGAGEMENT NR. 16
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 16, herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres OIV
eller ej.
…
Den 14. januar 2008 besluttede bestyrelsen at nedskrive 47 mio. kr. pr. 31. december 2007, jf. bilag 34.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort mv.) er
det vores opfattelse, at der ikke umiddelbart på denne baggrund kan konstateres
OIV. Når banken nedskrev på engagementet, måtte dette bero på en konkret
vurdering.
Det forelagte materiale giver ikke belæg for en vurdering af nedskrivnings størrelse.
Spørgsmål til engagement 16
…
Svar
Der er nedskrevet 47 mio. kr., pr. 30. december 2007 enten i tilknytning til Finanstilsynets gennemgang eller som en del af den ordinære engagementsvurdering i tilknytning til Årsregnskabsafslutningen for 2007.
- 88 -
Vi har ikke grundlag for en anden vurdering, idet det modtagne materiale ikke
giver indikationer på at der er særlige problemer med dette engagement. Engagementet er ikke nævnt i overtrækslisterne på noget tidspunkt eller i korrespondance med Finanstilsynet. Der ses ikke at være udarbejdet betalingsrækker.
…
Svar
Skønsmændene har ikke modtaget noget materiale, der underbygger, at nedskrivningen på 47 mio. kr. skulle have været foretaget på et andet tidspunkt end
30.12.2007.
ENGAGEMENT NR. 17
Nedenfor er der foretaget en vurdering af boniteten af engagement nr. 17,
herunder hvorvidt der på baggrund af det forelagte materiale kan konstateres
OIV eller ej.
…
Der er modtaget 2 regnskaber for 2006. Disse viser svag udvikling. Det ene
regnskab viser et negativt resultat på 0,5 mio. kr. og en positiv egenkapital på
3,2 mio. kr., mens det andet koncernselskab har et negativt resultat på 4,8 mio.
kr., og en negativ egenkapital på 4,4 mio. kr. I begge regnskab nævner revisor
at likviditeten er anstrengt og at moderselskabets hovedaktionær indestår for
den fornødne likviditet til selskabets forpligtelser. Dette er ikke tilstrækkeligt
grundlag til at vurdere koncernens samlede stilling. Isoleret set viser
regnskaberne dog svaghedstegn, som hvis de er fortsat ind i 2007 godt kunne
medføre OIV markering.
Ud fra det forelagte materiale (Fællesengagementsoversigter, kontokort og
regnskaber for koncernens selskaber) er det vores opfattelse, at der ikke umiddelbart på denne baggrund kan konstateres OIV og derved et nedskrivningsbehov pr. 31. december 2007. Det kan ikke afvises, at der såfremt nyere regnskabsoplysninger, oplysninger omkring kundens forretning og forretningsomfang, og årsagerne til de registrerede overtræk havde været tilgængelige havde
kunnet medføre en anden vurdering.
Spørgsmål til engagement 16
…
Svar
Skønsmændenes konklusion er, at der på baggrund af det forelagte materiale
ikke kunne konstateres OI forud for den 14. december 2007. At der er overtræk
betyder ikke i sig selv at der er OIV. To af kundens officielle regnskaber var
svage for 2006, med der var angivelse af, at moderselskabs hovedaktionær ville
- 89 -
støtte med den fornødne likviditet. Bankens klassifikation er kode 300 som er
en rigtig god vurdering.
I disse engagementer ses der ikke at være overtræk, så ingen signaler om at der
ikke er tale om et sundt engagement på dette tidspunkt.”
Herudover fremgår det af skønserklæringen blandt andet:
”6) TILLÆG AF 30. JULI 2014 TIL HSH’S SKØNSTEMAER (TILRETTET EFTER LANDSRETTENS KENDELSE AF 26. AUGUST 2014)
Dette tillæg til Skønstemaer indeholder HSH’s tillægsspørgsmål til det materiale, som er omtalt i HSH’s Skønstemaer af 29. januar 2014 (med tilretning af 6.
maj 2014) og i FS’ Skønstema af 27. februar 2014 (herefter benævnt ”HovedSkønstemaerne”) og det materiale, som efter fremsendelse af HovedSkønstemaerne er fremsendt til skønsmændene.
1.
OIV som følge af overtræk
Spørgsmål 6.1
2.
Skønsmændene bedes oplyse, om de er enige eller uenige i, at der ikke er nogen
regel om, at overtræk skal vare i 90 dage for, at der foreligger OIV, og at OIV således
principielt kan foreligge, så snart der er sket overtræk.
Svar
Skønsmændene er enige i, at der ikke er nogen regel om, at overtræk skal vare i
90 dage for at der foreligger OIV. Vi er enige i, at OIV principielt kan foreligge, så snart der er sket overtræk.
De 90 dage, der refereres til, er alene en intern regel i Roskilde Bank A/S, der
vel skulle tilsikre, at der kommer en reaktion eller en handlingsplan når der var
tale om et længerevarende overtræk
Spørgsmål 6.2
2.1.1.1
Skønsmændene bedes oplyse, om de principper, som er udtrykt i punkt
19 i bilag 10 til bekendtgørelse 312/2012, også var gældende i 2007, og om skønsmændene på dette punkt er enige eller uenige i det, som anføres i Finanstilsynets notat
af 29. marts 2012, bilag AY, s. 1.
Svar
Det lovgrundlag, hvorpå OIV begrebet hviler, er IAS 39 og regnskabsbekendtgørelsen § 52, stk. 2. Dette lovgrundlag er stort set uændret fra reglernes indførelse i 2005, og derfor var de principper, hvorpå OIV konstateres også de
samme i 2007 som i dag, og dermed også i de principper, der lå bag Finanstilsynets notat af 29.marts 2012 og punkt 19 i bilag 10 til bekendtgørelse nr. 312
af 30. marts 2012.
Det skal dog bemærkes, at når der var et behov for at udarbejde et relativt omfangsrigt bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen i 2012, var det fordi pengeinstitutsektoren og bestemt også Finanstilsynets egne inspektører var meget
- 90 -
usikre over den praktiske forvaltning af bestemmelserne. Der er i pengeinstitutterne helt klart en opfattelse af, at reglerne omkring konstatering af OIV og
beregningerne af nedskrivningerne er strammet voldsomt i de senere år, mod
en meget mere lempelig fortolkning i forbindelse med implementeringen af
reglerne.
…
Svar
Skønsmændene kan på baggrund af det modtagne materiale ikke vurdere, at de
overskydende sikkerheder reelt er behandlet forskelligt. Som vi kender BECsystemet, så dannes fællesengagementsopgørelserne ud fra definitioner om
sammenlægning mv., som det enkelte pengeinstitut selv definerer.”
Den supplerende skønserklæring
I en supplerende skønserklæring af 25. september 2009 har skønsmændene besvaret et
spørgsmål fra Finansiel Stabilitet om, hvilken betydning det ville have haft for blandt andet
posterne ”periodens resultat efter skat” og ”egenkapital i alt” i kvartalsrapporten for 3.
kvartal 2007, hvis de forøgede nedskrivninger i bankens årsrapport for 2007 i stedet var
foretaget i kvartalsrapporten. Skønsmændene har endvidere udtalt sig om betydningen for
kvartalsrapporten, hvis alene de nedskrivninger, der er omfattet af skønnet, var blevet foretaget i 3. kvartalsrapporten 2007 i stedet for i årsrapporten 2007.
Der er enighed mellem parterne om, at skønsmændenes besvarelse heraf kan sammenfattes
således (citeret fra Finansiel Stabilitets sammenfattende processkrift):
”Af [den supplerende skønserklæring] følger, at hvis de samlede
nedskrivninger for hele 2007 kr. 267,059 mio. var blevet foretaget den 30.
september (i stedet for, som det skete, den 31. december) 2007, da var
resultatet efter skat blevet kr. 197,371 mio. i stedet for det faktiske resultat efter
skat i 3. kvartalsrapporten kr. 368,941, altså kr. 171,570 mio. mindre.
Egenkapitalen var blevet samme beløb mindre.
Hvis der var blevet foretaget nedskrivninger den 30. september med kr.
186,086 mio. (som er den del af de samlede nedskrivninger på kr. 267,059
mio., som er omfattet af skønnet) var resultatet efter skat blevet kr. 258,101
mio. i stedet for det faktiske resultat efter skat i 3. kvartalsrapporten kr.
368,941, altså kr. 110,840 mio. mindre. Egenkapitalen var blevet samme beløb
mindre.”
Finanstilsynets erklæring vedrørende reglerne om OIV
- 91 -
Finanstilsynet har den 22. oktober 2014 skriftligt besvaret spørgsmål om reglerne om
objektive indikationer for værdiforringelse (OIV), som HSH med rettens tilladelse har
stillet til tilsynet. Af besvarelsen fremgår blandt andet:
”Finanstilsynets indledende bemærkninger:
For så vidt angår engagementer, som bankerne havde valgt at vurdere
individuelt, skulle der udarbejdes en nedskrivningsberegning, når der var OIV i
henhold til § 52, stk. 2, i regnskabsbekendtgørelsen. Nedskrivningsberegningen
skulle vise, om der var et nedskrivningsbehov. Hvis engagementet ikke var
dækket af nutidsværdier af sikkerheder og øvrige cash flows, skulle restbeløbet
nedskrives.
1.
Var det/blev det en almindelig praksis i Bankerne i Perioden, at der kun
blev nedskrevet på et udlån, når låntager var på randen af en konkurs eller anden form for rekonstruktion?
Svar:
Det var ikke tilsynets indtryk.
2.
Var Myndighedernes praksis og forståelse af regelgrundlaget i Perioden
sådan, at der kun kunne nedskrives på et udlån, når låntager var på randen af en konkurs eller anden form for rekonstruktion?
Svar:
Nej.
3.
Var det/blev det en almindelig praksis i Bankerne i Perioden at foretage
solvensreservation frem for OIV markeringer og nedskrivninger på engagementer med betydelige svaghedstegn, men som ikke var i akut fare for
sammenbrud?
Svar:
Det var ikke tilsynets indtryk.
4.
Var Myndighedernes praksis og forståelse af regelgrundlaget i Perioden
sådan, at, der skulle foretages solvensreservation frem for OIV markeringer og nedskrivninger op engagementer med betydelige svaghedstegn,
men som ikke var i akut fare for sammenbrud?
Svar:
Hvis der var OIV i henhold til reglerne, skulle der udarbejdes en
nedskrivningsberegning, der skulle vise, hvad banken skulle nedskrive.
Nedskrivningsberegninger skulle også dengang udarbejdes ud fra et neutralitetsprincip, mens solvensberegningerne skete ud fra et forsigtighedsprincip. Det medførte, at der i mange tilfælde både skulle nedskrives og
solvensreserveres på et engagement med OIV. Solvensreservationen blev
beregnet ud fra et stress på værdien af sikkerheder og øvrige cash flow.
- 92 -
I nogle tilfælde kunne der være engagementer, hvor der var tvivl om,
hvorvidt der var indtruffet OIV. I disse tilfælde valgte Finanstilsynet at
kræve en solvensreservation.
5.
Hvis spørgsmål 4 besvares bekræftende, bedes beskrevet, om det også
var i overensstemmelse med Myndighedernes praksis og forståelse af regelgrundlaget i Perioden at foretage solvensreservation frem for OIV
markeringer og nedskrivninger, hvis de ”betydelige svaghedstegn” omfattende en eller flere af de situationer, som er beskrevet i regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 2, nr. 1-4.
Svar:
Se svaret under spørgsmål 4.
6.
Var det almindelig praksis i Bankerne, at de havde ikke bevilgede, men
accepterede overtræk?
Svar:
Tilsynet har ikke et samlet overblik over, om det var en almindelig praksis.
7.
Ville et ikke bevilget overtræk efter Myndighedernes fortolkning af
regelgrundlaget i Perioden i sig selv kunne indebære OIV? I givet fald
bedes spørgsmål 7.1-7.3 besvaret.
Svar:
Kontraktbrud i form af fx overtræk var og er OIV i henhold til reglerne.
Finanstilsynet meddelte ved reglernes indførelse i 2005, at bankerne
måtte definere nærmere, hvornår overtræk skulle betragtes som kontraktbrud.
7.1
Var det et krav, at overtrækket var af en vis størrelse og/eller varighed?
Svar:
Der var fra tilsynets side ikke sat nærmere retningslinjer for størrelsen
eller varigheden af overtrækket. mange overtræk var/er imidlertid et udtryk for en presset/utilstrækkelig økonomi hos kunden, og det var op til
banken at sætte retningslinjer op for, hvornår det var tilfældet. Gentagne
overtræk og relativt store overtræk talte i retning af OIV.
7.2
Var det et krav, at banken havde reageret over for kunden ved at kræve
overtræksrenter, opsige engagementet eller lignende tiltag?
Svar:
Nej.
7.3
Var der retningslinjer for, hvordan man skulle behandle ikke bevilgede
overtræk?
Svar:
Ikke i regnskabsreglerne”
- 93 -
(Ny) Roskilde Bank A/S’ stævning mod direktionen, bestyrelsen og revisionen i den
gamle Roskilde Bank (”ansvarssagen”)
(Ny) Roskilde Bank A/S, der i denne sammenhæng er repræsenteret af et andet advokatfirma, har den 24. februar 2010 anlagt sag (den såkaldte ”ansvarssag”) mod den tidligere
ledelse og de tidligere revisorer fra Ernst & Young i Roskilde Bank (Østre Landsrets 7.
afdelings sag B-1291-10). Sagen vedrører ansvar og krav om erstatning for
utilstrækkelighed i og ved ledelsen og revisionen af banken i årene op til bankens konkurs
(2005-2008). Der er berammet hovedforhandling i sagen i 2015 og 2016. Finansiel
Stabilitet har i forbindelse med nærværende sag udleveret stævningen til HSH, der herefter
har fremlagt den.
Finansiel Stabilitet (da FS Finans A/S) har under et retsmøde den 19. november 2012 afgivet følgende proceserklæring:
”FS Finans A/S vil ikke bestride, at det, der anføres i stævningen i ansvarssagen om eksistensen af og det faktiske indhold af de enkelte bilag fremlagt i ansvarssagen, er korrekt gengivet. FS Finans A/S vil straks give meddelelse til
HSH Nordbank AG, hvis det i enkelte tilfælde måtte vise sig at forholde sig
anderledes, for så vidt angår faktiske oplysninger.
FS Finans A/S gør opmærksom på, at selskabet kan have en anden juridisk
vurdering af de enkelte bilag i nærværende sag end det, der gives udtryk for i
ansvarssagen.”
I tilknytning hertil meddelte Finansiel Stabilitets advokat i et brev af 25. januar 2013
HSH’s advokat følgende blandt andet:
”Under henvisning [til proceserklæringen] bemærker jeg, at sagsøgers anbringender i nærværende sag fastholdes fuldt ud, uanset hvad der er eller måtte
blive anført i Ansvarssagen. Jeg forbeholder mig på et senere tidspunkt detaljeret at forholde mig til ”det, der anføres i stævningen i ansvarssagen”.”
Der er under hovedforhandlingen opnået enighed om, at HSH kan citere fra og påberåbe
sig stævningen i ansvarssagen, idet det står Finansiel Stabilitet frit at bestride bevisværdien
heraf.
I stævningen er anført blandt andet:
- 94 ”Fra omkring årsskiftet 2007/2008 og frem til Bankens sammenbrud vedkendte
Bankens Bestyrelse, Direktion og Revision sig efterhånden, at boniteten i Bankens udlånsportefølje var langt ringere, end de officielle tal, herunder i Bankens årsrapporter, hidtil havde givet udtryk for. Der blev derfor – billedligt talt
– fra den ene dag til den anden gennemført massive nedskrivninger, hvilket ultimativt førte til, at Banken ikke længere opfyldte solvenskravet.
Når dette ikke var sket langt tidligere, skyldtes det ikke nye udefra kommende
omstændigheder, men derimod den svigtende kontrol og tilsynsfunktion…”
Finansiel Stabilitet har oplyst, at der er kommet en skønserklæring i ansvarssagen, som
stiller sagen i et noget andet lys. Finansiel Stabilitet har imidlertid besluttet ikke at fremlægge yderligere fra ansvarssagen i denne sag.
Finanskrisens indtræden
Der er til belysning af prisudviklingen for fast ejendom i Danmark fremlagt prisindeks fra
Danmarks Statistik for ejendomssalg i perioden 2006 til 2009.
Af rapporten ”Den finansielle krise i Danmark – årsager, konsekvenser og læring” (”Rangvid-rapporten”) fremgår blandt andet:
”Uroen på de internationale finansielle markeder spredte sig for alvor i efteråret 2008 til de danske finansielle institutioner. Forud for krisen havde de danske pengeinstitutter opbygget et betydeligt indlånsunderskud… Dette indlånsunderskud var blandt andet finansieret via udenlandsk låntagning. Da de internationale finansielle markeder frøs til i efteråret 2008, påvirkede det de danske
pengeinstitutters likviditetssituation.
…
Uroen på de finansielle markeder begyndte i august 2007, hvor der opstod
usikkerhed om låntagerens betalingsevne på dele af markedet for amerikanske
boliglån (subprime) … En bred kreds af investorer i både USA og andre lande,
herunder bl.a. tyske banker, blev ramt af tab på strukturerede finansielle produkter, der indeholdt subprimelån. På baggrund af usikkerheden omkring,
hvilke pengeinstitutter, der var eksponeret over for risikoen for tab, blev det
vanskeligere og dyrere at hente likviditet på pengemarkederne. Henover sommeren 2008 blev forholdene på kapitalmarkederne lettere stabiliseret, men der
var dog stadig stor usikkerhed. Efter Lehman Brothers’ konkurs i september
2008 eskalerede den finansielle uro og blev til en finansiel krise.”
Af en af HSH på grundlag af offentliggjorte oplysninger udarbejdet oversigt over ”Udlån
og nedskrivninger for 2006-2008 for banker, som Finanstilsynet havde placeret i gruppe
- 95 2”, fremgår blandt andet, at de fleste banker indtil 2008 foretog nedskrivninger i forhold til
udlån på under 0,1 pct. Ifølge halvårsrapporten for 2008 nedskrev Roskilde Bank 12 pct. i
forhold til udlån, mens de øvrige banker nedskrev under 1 pct.
Forklaringer
Der er afgivet forklaringer af tidligere direktør i Roskilde Bank Søren Kaare-Andersen,
tidligere afdelingsdirektør i Roskilde Bank Marc Dalgas, tidligere vicechef i Roskilde
Banks kreditafdeling Per Højgaard Andersen, tidligere kreditchef i Roskilde Bank Knud
Erik Nielsen, tidligere underdirektør i Roskilde Bank Flemming B. Nielsen, tidligere økonomichef i Roskilde Bank Leif Gebel, tidligere chef for Team Risikostyring i Roskilde
Bank Jesper Flensted Nielsen, tidligere kreditdirektør i Roskilde Bank Peter Hauskov, tidligere General Counsel i HSH’s københavnske filial Bo Stensgaard, tidligere Credit Analyst i HSH’s tyske hovedkontor Andrea Meeder, tidligere Head of Markets i HSH’s københavnske filial Martin Henning Rasmussen, tidligere Head of Capital Market Structuring i
HSH’s danske filial Torben Lykke Hansen og statsautoriseret revisor Anders Duedahl-Olesen (tidligere KPMG).
Skønsmændene, statsautoriseret revisor Preben Randbæk og statsautoriseret revisor John
Ladekarl, er afhjemlet.
Søren Kaare-Andersen har forklaret blandt andet, at han er uddannet cand. polit. og desuden uddannet fra INSEAD. Han har siden 1978 været beskæftiget i den finansielle sektor.
Han har, før han kom til Roskilde Bank, været medlem af eksekutivkomiteen i Danske
Bank og var den sidste administrerende direktør i BG Bank. Han blev ansat i Roskilde
Bank pr. 1. juni 2007. Han fratrådte ved udgangen af april 2009. I 1½ år herefter stod han
til rådighed for Finansiel Stabilitet. Han er i dag direktør for Bikubenfonden og formand
for den rådgivende komité for Fondsbørsen i København.
Roskilde Banks rating i foråret 2007 var A1. Det var en fornuftig rating for et pengeinstitut
af denne type. Den gav adgang til det internationale kapitalmarked. Da han tiltrådte, var
bankens likviditetssituation udmærket. Det var den ikke tidligere i 2007. Det var derfor, at
man optog det lån, som omtales i fondsbørsmeddelelsen af 30. marts 2007. Behovet for
likviditet skyldtes den kraftige ekspansion. Pengemarkedet var strammet til. Man fik i løbet
af andet halvår 2007 etableret en bedre likviditetsstyring i banken med nogle særlige mo-
- 96 -
deller, som senere blev overtaget af Finanstilsynet. Fra dette tidspunkt og frem til banken
lukkede, havde man god likviditet.
Han blev kontaktet af Finanstilsynets direktør Søren Bjerre samme dag, han tiltrådte. De
aftalte efter Søren Bjerres ønske et møde umiddelbart herefter om onsdagen den 4. juni
2007 med tilsynets samlede direktion. Efter Søren Bjerres ønske var bestyrelsesformanden
i banken også til stede. Budskabet fra tilsynet var, at man var meget trætte af Roskilde
Bank, som tilsynet syntes obstruerede og havde for mange sager. Vidnet tilkendegav, at
dette nu ophørte, og at linjen fremover var at samarbejde med tilsynet. Sådan blev det også.
Der var ikke på mødet drøftelser af bankens kreditpolitik. Emnerne var bankens udlånsvækst, solvensregler og sagen om tilbageførte hensættelser. Udlånsvæksten havde været
meget stor i de forudgående år, navnlig inden for fast ejendom og som følge af åbning af
nye filialer. Tilsynet påpegede, at en sådan vækst medførte store ricisi. Aftalen blev, at
vidnet ville søge at mindske væksten. Det tog tid at stoppe op, navnlig fordi byggekreditter
har en lang løbetid frem til projekternes færdiggørelse. Det andet emne om solvens vedrørte forløbet efter et tilsynsbesøg i 2006, hvor tilsynet havde gennemgået solvensopgørelser og havde anmodet banken om at forhøje sit individuelle solvensbehov. Det var endt
med, at banken havde udsendt fondsbørsmeddelelsen af 20. december 2006 om
solvensfastsættelse. Tilsynet var træt af bankens modvilje, og at man havde søgt at skjule
solvensopgørelsen. Herudover var sagen om tilbageførsel af hensættelser i 2006 som følge
af det nye IFRS-regelsæt, jf. fondsbørsmeddelelse 1. august 2006, en kilde til irritation.
Han kom fra et andet regime og begyndte blandt andet at ændre kreditpolitikken. Der blev
blandt andet ansat en risikochef, og kreditafdelingen blev udvidet, ligesom procedurerne
blev strammet op. Det var tidligere gået meget stærkt med meget hyppig og langvarig brug
af ”efter-godkendelser”. Det tog nogen tid at få overblik og gennemføre oprydningen. I 3.
kvartal 2007 var man kun i en indledende fase. Der var en succeskultur i Roskilde Bank,
der kun havde haft fremgang de sidste 10 år, som gjorde, at det krævede en del arbejde at
opnå forståelse for hans krav om oprydning.
Bankernes EDB-central (BEC) leverede bankens systemer. Blandt andet viste systemet
arrangementer, som muligt var OIV. Det var karakteristisk for Roskilde Bank, at der ofte
skete forhøjelser på kreditter, hvor bevillingen ikke var ført ind i systemet. Systemet viste
derfor overtræk, som ikke var reelle. Kulturen var på dette punkt ikke god. Det var noget
af det, han søgte at ændre, og som man var i gang med at stramme op på i 3. kvartal 2007.
- 97 -
Når der blev vist mulig OIV i systemet, måtte man i første omgang undersøge, om der var
et overtræk, og dernæst om der var OIV. Hvis problemet var manglende registrering, måtte
man bede den ansvarlige bringe tingene på plads. Fra en bevilling blev ydet, og til den blev
indtastet i systemet, kunne der godt gå adskillige måneder. Når man aftalte med en kunde,
at der kunne trækkes over, og denne aftale blev indkodet, fulgte man ofte heller ikke op
systemmæssigt, når der blev aftalt en forlængelse af varigheden af overtrækket. Dermed
kom det til at se ud, som om fristen for overtrækket var overskredet.
Kreditinstruksens punkt 2.12 om forelæggelse af ubevilgede overtræk over 5 mio. kr. for
bestyrelsen indebar, at overtræk, som måske ikke var registreret som bevilgede, nogle
gange blev forelagt. Det stod så i bemærkningerne, at der reelt var givet en bevilling.
Forevist HSH’s hjælpebilag vedrørende overtræksliste til bestyrelsen om kunde 1 den 7.
juni 2007 har vidnet forklaret, at han læser bemærkningen sådan, at der er tale om et overtræk, som forventes bevilget, hvilket kunden har fået oplyst. Efterbevillingen er givetvis
givet af bestyrelsen henset til størrelsen af engagementet og overtrækket. Det var et engagement af en karakter, som var oppe på hvert eneste bestyrelsesmøde. Det anførte i listen
pr. 10. oktober 2007 virkede ikke skræmmende efter karakteren af kunden. Han vil tro, at
det har været aftalt med bankens medarbejdere, at rentebeløbet kunne hæves, selvom der
ikke var dækning. Nogle af overtrækkene i visse af selskaberne i koncernen har nok været
ubevilgede.
BEC-systemet genererede ikke automatisk betalingsrækker. Det gjorde man selv i de tilfælde, hvor der var mistanke om OIV. Da IFRS-regelsættet blev indført, gennemførte Finanstilsynet det meget nidkært. Ændringen indebar, at man gik fra det tidligere forsigtighedsprincip til et rent matematisk princip. Det indebar, at rigtig mange banker blev bedt
om at tilbageføre nedskrivninger. Selvom man ved udarbejdelsen af betalingsrækker med
henblik på at vurdere, om der skal nedskrives, udregner et absolut tal, er det afgørende for
OIV-vurderingen og vurderingen af nedskrivningsbehovet, hvilke forudsætninger man
lægger ind. Betalingsrækker er udtryk for en værdiansættelse af kunden, herunder
fremtidige indtægter, som kan forventes over tid, over for lånet med tillæg af renter.
Eksempelvis er værdiansættelsen af en projektejendom afhængig af den skønsmæssige
vurdering af prisen ved salg, hvornår ejendommen vil kunne sælges og på hvilke
lånevilkår, samt af hvad de potentielle lejeindtægter skønnes at være. Det afgørende for,
om der er OIV, er, om der vurderes at være tale om en afgørende værdiforringelse. Et
- 98 -
overtræk er ikke i sig selv ensbetydende med OIV. Reglen i Roskilde Bank om, at 90 dages
overtræk indikerede OIV, var blot udtryk for, at man i så fald skulle forholde sig til, om der
var OIV.
Bemærkningen om BEC-systemets automatiske generering af betalingsrækker i Roskilde
Banks brev af 28. marts 2008 til Finanstilsynet drejer sig om, hvad systemet kunne i foråret
2008, hvor det var blevet opgraderet. Betalingsrækkerne indeholdt, uanset den øgede automatisering, fortsat skønnede elementer, som skulle indlægges i systemet. Selvom man
havde foretaget en OIV-beregning, skrev man tidligere ikke ind i systemet, at denne beregning var foretaget.
Overtrækslisterne til bestyrelsen blev udarbejdet af kreditafdelingen på grundlag af
kreditafdelingens gennemgang af system-meddelelser om overtræk. Før bestyrelsens behandling blev listerne behandlet i kreditkomitéen. ”§ 23-engagementer” er engagementer
som omfatter mere end 10 pct. af bankens ansvarlige kapital. I overtrækslisterne blev det
anført, hvad årsagen var til overtrækket. De overtræk, som blev forelagt, var dem, som
fremgik af systemet, men som nævnt skyldtes overtrækket nogle gange en manglende
ajourføring fra bankens side. Det betød, at man brugte tid i bestyrelsen på at gennemgå
noget, som ikke var et reelt overtræk. Det væsentlige set fra ledelsens side var, at systemets
tal blev efterprøvet, før man foretog en nedskrivning. Det første regnskab, han var
ansvarlig for, var regnskabet for første halvår af 2007. Han fik forevist det materiale, som
lå til grund for regnskabet. Han mener, at vurderingen af nedskrivningsbehovet var rigtig.
Ellers havde han ikke skrevet under på regnskabet.
Bestyrelsen modtog månedsrapporter om den økonomiske udvikling og udviklingen i de
store sager samt forventninger til udviklingen fremadrettet. Nedskrivninger var et bestyrelsesanliggende. Der var en samlet ramme for kredit. Den var uddelegeret til kreditkomiteen
og herfra inden for nærmere fastlagte rammer videre til kreditafdelingen og enkelte filialer.
Den overordnede risikovurdering og vurderingen af store engagementer foregik i bestyrelsen. Store engagementer, som dem syn og skøn i denne dag vedrører, var placeret i erhvervsafdelingen, men bevilling af kredit skete i kreditafdelingen, som sendte sagerne til
kreditkomiteen, hvorfra de gik i bestyrelsen.
Nedskrivninger blev behandlet kvartalsvis – typisk i de sidste 14 dage i kvartalet og 14
dage efter i forbindelse med bestyrelsens behandling af kvartalsregnskabet. Herudover
- 99 -
kunne der ske ekstraordinære nedskrivninger. Han mener, at man i Roskilde Bank nåede til
det rigtige resultat i 3. kvartal 2007. Proceduren var omstændelig på grund af ”rodet” i
indberetningerne til systemet. Han var imidlertid ikke i tvivl om, at tallene og resultatet var
rigtige.
I kapitalberedskabsrapporteringen til Finanstilsynet pr. 31. marts 2007 er ”egne obl efterstillede kap.” købte egne obligationer, som skal modregnes i den ansvarlige kapital.
Det var kutyme i branchen, at ansvarlige lån blev indfriet efter den første periode på 2 år,
hvor lånet vægtede 100 pct. i solvensen. Det skyldtes, at prisen for lånet blev højere over
tid, fordi vægtningen gik ned, og renten steg, jf. den beskrevne ”step-up” i de fremlagte
lånevilkår. Step-up-renten på lånet på 225 mio. kr., som blev indfriet i forbindelse med
tegningen af det lån, denne sag drejer sig om, var lavere end markedsrenten i november/december 2007. Selv hvis man indregnede den ringere solvensvægtning, kunne det
derfor betale sig ikke at indfri. Man kunne ikke på daværende tidspunkt låne ansvarlig kapital til CIBOR-renten. Derfor overvejede han at lade være med at indfri. Det at tage
”step-up” ville imidlertid sende et dårligt signal i markedet. Desuden pressede HSH hårdt
på. Til gengæld for at førtidsindfri tilbød HSH et lån på vilkår som på daværende tidspunkt
var ret attraktive. Godkendelsen i Finanstilsynet af førtidsindfrielse var typisk ledsaget af
et krav/ønske om at optage et nyt lån. Når tilsynet i brevet af 15. oktober 2007 kun stillede
krav om et nyt lån på 100 mio. kr., skønt det indfriede lån var på 225 mio. kr., viser det, at
tilsynet vurderede Roskilde Banks solvens som god. Det var ikke på det tidspunkt
vanskeligt for Roskilde Bank at optage lån, men renten var relativt høj i markedet. Det var
derfor, han meddelte HSH, at Roskilde Bank ikke ville betale mere for et nyt lån, end hvad
der var rimeligt med det dagældende renteniveau. De opnåede en rabat. Forhandlingerne
med HSH var noget anstrengte. Han syntes ikke, HSH opførte sig rimeligt, navnlig henset
til at HSH skulle ud og sælge ScandiNotes VI og havde brug for Roskilde Bank til at
afsætte dem. Han oplevede HSH som presset, og at det var årsagen til HSH’s krav om
indskud af 100 mio. kr. som indlån hos HSH. Meningen var ikke, at HSH skulle have de
100 mio. kr. stående til evig tid.
Det var helt åbenbart, at der ikke kunne modregnes. Det ansvarlige lån var således i en helt
anden klasse end indskuddet og indgik i Roskilde Banks solvens. Den ”issue date”, der
nævnes i e-mailkorrespondancen den 9. november 2007, som han modtog i kopi, vedrørte
udstedelsen af ScandiNotes VI. Det var kun ”best effort”, at Roskilde Bank skulle sælge
- 100 -
for 25 mio. kr. Roskilde Bank solgte rent faktisk ikke for mere end ca. 4 mio. kr. Ham
bekendt var der ikke drøftelser om, at HSH skulle foretage en due diligence. HSH og Roskilde Bank kendte også hinanden rigtig godt.
Vilkåret i det endelige tilbudsbrev af 9. november 2007 om, at der ikke havde været signifikante og materielle hændelser, der påvirkede bankens stilling mv., gav ham ikke anledning til betænkeligheder. Hvis han den 14. december 2007, hvor lånet blev udbetalt, var
blevet bedt om at attestere, at der ikke var indtrådt sådanne hændelser, havde han uden
betænkelighed gjort det. Han erindrer ikke at have hæftet sig ved det sidste vilkår om at
”funde” med de 100 mio. kr., ”så længe positionen var i HSH’s bøger”. Selve låneaftalens
punkt 9 om ”subordination” mv. var helt sædvanlige vilkår for et efterstillet lån. Hvis
Roskilde Bank havde stillet en ”modsatrettet” sikkerhed i form af en modregningsadgang,
havde kravene i lov om finansiel virksomhed ikke været opfyldt. Han kan ikke sige, om
vilkårene i HSH’s brev af 9. november 2007 er sædvanlige. Der kan være mange vilkår i
forbindelse med optagelse af ansvarlige lån. Set fra Roskilde Banks side var der utvivlsomt
tale om, at man optog et ansvarligt lån, som opfyldte kravene hertil i lov om finansiel
virksomhed, og som opfyldte Finanstilsynets krav om et nyt ansvarligt lån på 100 mio. kr. I
princippet er der ikke noget i vejen for, at et ansvarligt lån kan være et ”bridge-lån”. HSH’s
plan var efterfølgende at samle en buket af lån i ScandiNotes VI, som man tidligere havde
gjort, og lade dette lån indgå. Når Marc Dalgas bruger udtrykket ”bridge” i mailen af 9.
november 2007 til HSH er det udtryk for HSH’s intention. Tilsagnet om at indskyde 100
mio. kr. nogle måneder, indtil ScandiNotes salget var på plads, var en ”venlighed”, fordi
HSH var likviditetsmæssigt presset.
Finanstilsynets henvendelse om en inspektion i anden halvdel af 2007 blev indledningsvis
besvaret med udfyldning af skemaer mv. Han har ikke været involveret heri. Det var sædvanlig procedure, at der før selve inspektionen blev sendt ”kassevis” af materiale ind til
tilsynet. Han bød velkommen, men herefter styrede tilsynet besøget og talte herunder med
kredit- og likviditetsmedarbejderne. Tilsynet spurgte generelt selv ind til sagerne, og herunder til sager (kunder) som de var bekendt med fra andre pengeinstitutter. Der var, som
det fremgår af det fremlagte, drøftelser i begyndelsen af januar 2008 om nedskrivning på to
kunder. Et hovedemne for diskussion var vurderingen af de ejendomme, som lå til sikkerhed. De eksterne vurderinger fra uafhængige ejendomsmæglere, som Roskilde Bank havde
indhentet, afveg væsentligt fra tilsynets egne ejendomsinspektørers vurderinger. Han endte
med at ræsonnere, at det var formålsløst at fortsætte diskussionen, og der blev herefter ned-
- 101 -
skrevet som krævet af tilsynet. De nedskrivninger, som dermed skete ved udgangen af
2007, var udtryk for en generel ”tristesse” i markedet, hvor det blev sværere at afhænde
fast ejendom. Krisen var slået ud i fuldt flor og ramte særligt funding-banker som HSH.
Roskilde Bank var blandt de første som nedskrev i 2007, men andre banker fulgte som bekendt med i årene derefter.
Han husker ikke, om det anførte i forhandlingsprotokollen for bestyrelsen vedrørende mødet den 11. januar 2008 om nedskrivning på kunde 16 havde at gøre med et fald i værdien
af kundens aktier i Roskilde Bank.
Årsregnskabet 2007 af 8. februar 2008 gav ikke anledning til bekymring hos ham om bankens overlevelse. Der var imidlertid ikke nogen tvivl om, at tiderne var ringere. Sådan var
det generelt i det finansielle marked.
Hans e-mail til Marc Dalgas af 12. februar 2008 drejer sig om, at HSH gerne ville være
med i Roskilde Banks nye planlagte syndikering. Hans holdning var, at HSH’s opførsel
måtte have konsekvenser, men at det samtidig var Marc Dalgas, der som var ansvarlig for
afdelingen traf beslutningen herom.
Kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31 marts 2007 til Finanstilsynet og Finanstilsynets
brev til bestyrelsen og direktionen i Roskilde Bank af 11. marts 2008 viser, at Roskilde
Banks solvens frem til dette tidspunkt ikke gav anledning til kritik eller bekymring. I overensstemmelse med det, han havde aftalt med tilsynet, kørte Roskilde Bank solvensindberetningerne ”snorlige”. Han lagde vægt på, at banken var fremadrettet i sin vurdering af
solvensbehov og rettidigt tog højde herfor. Der var ikke likviditetsproblemer i foråret 2008,
men man var i Roskilde Bank bevidst om, at man skulle være forsigtig fremover. Selv den
nat, hvor han måtte ringe til Nationalbanken på grund af risikoen for stormløb på banken,
havde Roskilde Bank en likviditet på 5 mia. kr.
Oplysningen om nedskrivninger på udlån mv. på 53 mio. kr. i regnskabet for 1. kvartal
2008 var baseret på hidtidige erfaringer og det, man havde lært af Finanstilsynets besøg.
Nedskrivningen var ikke alarmerende. Man kom jo heller ikke med en fondsbørsmeddelelse om nedskrivningen, før regnskabet blev offentliggjort. Med hensyn til likviditet var
situationen som oplyst i regnskabet udmærket.
- 102 -
I perioden herefter og frem til den 1. juni 2008 tørrede bankmarkedet ind, og banken blev
rendt på døren af folk, der ville låne. Ejendomspriserne faldt. Kunderne afdrog heller ikke
som forudsat, selvom deres regnskaber fortsat var flotte. De bekymringer, dette gav
anledning til, førte til, at han i april 2008 begyndte at tale med potentielle købere. Han blev
mere og mere bekymret. Da han i juli 2008 nåede til den konklusion, at der nu var risiko
for bankens overlevelse, gjorde han det, man skal, nemlig kontakte Finanstilsynets
direktør, Søren Bjerre. Det blev aftalt, at banken skulle iværksætte en aktiv salgsproces.
Der blev taget kontakt til 4 potentielle købere. De sprang fra én efter én, idet også de
oplevede konsekvenserne af det pressede marked. Herefter anså han situationen for så
uholdbar, at han kontaktede Nationalbanken, hvor han, som anført i fondsbørsmeddelelsen
af 10. juli 2008, fik en likviditetsgaranti som følge af risikoen for stormløb på banken.
Nedskrivningen 4 dage efter, jf. fondsbørsmeddelelsen den 14. juli 2007, var baseret på
drøftelser med bankens revisorer. Vurderingen afspejlede effekten af meddelelsen af 10.
juli 2008 på, hvordan potentielle købere af banken nu måtte forventes at vurdere
engagementerne. Markedet fik det værre og værre. Det endte med, at ingen af de
potentielle købere af den ”gode” del af banken rent faktisk ville købe, hvilket hang
sammen med, at de potentielle købere også selv var ramt af krisen. De enkelte
engagementer blev hele tiden mindre værd, fordi der ikke var købere til de underliggende
ejendomsprojekter mv. Der var således ikke nogen mulighed for at lånefinansiere købene.
De 3,5 mia. kr. i nedskrivninger, der blev oplyst om på tidspunktet for bankens kollaps, var
et skøn. Kollapsen var en konsekvens af den finansielle krise, som afløste 10 års opgang,
hvor priserne konstant var steget. Det er rigtigt, at han i forbindelse med nedskrivningen på
de 3,5 mia. kr. udtalte, at det skyldtes bankens lemfældige kreditpolitik, og at mange
medarbejdere måtte fyres. Hvis han havde haft styringen i flere år forud, ville tingene have
set anderledes ud. På den anden side må han også anerkende, at det var gået konstant opad
i de pågældende år.
Forevist HSH’s hjælpebilag om overtræk har vidnet om det vedrørende kunde 4 anførte om
nedskrivning den 28. december 2007 på 12 mio. kr. og den omstændighed, at engagementet i tiden herefter forøges med ca. 100 mio. kr. forklaret, at kundens aktiviteter vedrørte
byggerier. Han gætter på, at rationalet bag forøgelsen af engagementet, som det ofte er tilfældet, var, at kreditten bedst kunne ”forsvares” ved at øge kreditten, så byggeriet kunne
færdiggøres.
- 103 -
Det beror på et skøn, om en nedskrivning på 100 mio. kr. skal offentliggøres med det
samme.
Marc Dalgas har forklaret, at han oprindeligt var ansat i ØK og herefter har været i den
finansielle sektor, herunder i den danske filial af Westdeutsche Landesbank, som senere
blev til Landesbank Kiel og i 2003 blev fusioneret ind i HSH, som account manager, senest
med ansvar for institutional banking. Han har i hele perioden uanset de forskellige navne
været i filialen i Danmark. Han skiftede den 1. juni 2007 til Roskilde Bank, hvor han blev
ansvarlig for afdelingen for capital markets, som blandt andet stod for optagelse af
ansvarlige lån og syndikerede lån. Han fratrådte i oktober 2010 og er i dag ansat i Arbejdernes Landsbank.
HSH var en ”en gros”-bank, som betjente store virksomheder og banker. Der var blandt
andet en ejendomsfinansieringsafdeling, en investment banking afdeling og en institutional
banking afdeling. Han var i sidstnævnte afdeling. HSH var en vigtig spiller på udlån til
ejendomsmarkedet i Norden samt til dels Baltikum.
Forevist hjælpebilaget vedrørende HSH’s ansvarlige lån til Roskilde Bank har vidnet
forklaret, at han hos HSH har været med til at behandle lånene nr. 1-4. Der er tale om
”standard” ansvarlige lån, som svarer til det seneste lån nr. 5. De blev alle lagt ind i ScandiNotes, der var et program, hvor man i et selskab etableret af HSH puljede ansvarlige lån
til banker – mest i Danmark, men også i resten af Norden – og herefter udbød investering i
lånene i form af obligationer i selskabet til investorer. Investeringerne var delt op i forskellige risikogrupper. HSH var den første bank i Danmark, som udbød denne form for
pakkeløsning. Det gjorde ikke nogen forskel for f.eks. Roskilde Bank, at HSH efterfølgende videresolgte lånet til markedet via ScandiNotes-selskabet. HSH har aldrig krævet
sikkerhed af Roskilde Bank for de ansvarlige lån. Det følger af lov om finansiel virksomhed, at man ikke kan stille et sådant krav. Han havde et godt kendskab til Roskilde Bank,
som var en nær samarbejdspartner, da han var i HSH. Der har aldrig været foretaget andet,
f.eks. due diligence, end gennemgang af Roskilde Banks offentliggjorte regnskabsoplysninger i forbindelse med långivningen.
Han fik, da han kom til Roskilde Bank, kendskab til det obligationslån, som omtales i Roskilde Banks fondsbørsmeddelse af 30. marts 2007. Han har ikke været med til at formulere
fondsbørsmeddelelsen af 29. juni 2007. Det anførte om, at lånet var ”placeret af” HSH, er
- 104 -
formentlig udtryk for, at man tog forskud på syndikeringen. I 2007 var der en god likviditet
indtil slutningen af året, hvor fundingmarkedet strammede til. HSH ønskede, at Roskilde
Bank skulle indfri lånet på 225 mio. kr., som havde ”step-up” i slutningen af 2007, idet
HSH havde ScandiNotes VI på vej. Det var generelt bedre at indfri. Der var kutyme for
ikke at tage ”step-up”. I efteråret 2007 var fundingmarkedet vanskeligt. Efter at han havde
talt med HSH og indhentet et kontroltilbud i Danske Bank, stod det klart, at der ikke var
problemer med at skaffe lånet på de 100 mio. kr. Kontroltilbuddet fra Danske Bank drejede
sig om, hvad Danske Bank mente, at en af Danske Bank fremfundet investor ville tilbyde
af rentevilkår mv. Den rente, som Danske Bank oplyste som sandsynlig, var den samme,
som HSH tilbød. Der var ikke særlige vilkår fra Danske Banks side om funding eller andet.
Han pressede ikke HSH på renten, for prisen var ”fair” henset til det dagældende højere
renteniveau.
Han kan vedstå sit memo af 29. august 2008, der er udfærdiget dagen efter HSH’s modregningserklæring. Det, som anføres om ”bridge” og ScandiNotes VI, drejer sig ikke om, at
lånet skulle ændres i forbindelse med inkorporeringen i ScandiNotes VI. Lånet ville være
det samme, bortset fra en mulig ændring af løbetider for at tilpasse det til udløbsdatoerne
på andre lån i programmet. Baggrunden for aftalen om, at Roskilde Bank skulle indsætte
100 mio. kr. som indskud i HSH, var, at HSH havde et likviditetsbehov. De 100 mio. kr.
skulle kun stå, indtil ScandiNotes VI var etableret, eller det ansvarlige lån var solgt af HSH
til anden side. Det har aldrig været drøftet, at indskuddet på 100 mio. kr. var til sikkerhed
for det ansvarlige lån, for det kan man ikke. De overvejede ikke i Roskilde Bank, om det
var omgåelse af kravene i lov om finansiel virksomhed, at der blev ydet et lån til HSH på
100 mio. kr.
Hans e-mail til HSH af 9. november 2007 er baseret på forudgående telefoniske drøftelser
med blandt andet Bo Kolbe Nielsen Madsen i HSH, som mailen er stilet til. Betydningen af
”bridge” er det, han netop har forklaret. Det tidligst forventelige tidspunkt for udstedelsen
af ScandiNotes VI var foråret 2008 og muligt først september 2008. Bekræftelsen af
samme dato fra HSH indeholder vilkår om det, han allerede har nævnt om, at HSH alternativt kunne sælge det ansvarlige lån på anden måde end via ScandiNotes. Han har aldrig
været ude for, at bridge-lån har anderledes vilkår end det endelige lån bortset fra løbetider.
Han har ikke haft med andre slags bridge-lån at gøre. Det, som stod i tilbudsbrevet, er ikke
vilkår for lånet.
- 105 Det anførte i tilbudsbrevet fra HSH af 9. november 2007 om at ”funde, så længe positionen
var i HSH’s bøger”, fæstnede han sig ikke ved på daværende tidspunkt. Han drøftede ikke
formuleringen med HSH, ud over det med en mulig løbetid til september 2008, hvis ScandiNotes VI blev udskudt hertil. Det afgørende var det, som stod på side 2 om, at der skulle
være tale om et ansvarligt lån, der opfyldte kravene i lov om finansiel virksomhed. Tilbudsbrevets vilkår om ingen ”signifikante og materielle hændelser” vendte han med direktør Søren Kaare-Andersen, økonomichef Flemming B. Nielsen, og chefjurist Ole Reinholdt i banken, som alle bekræftede, at der ikke var problemer. Der ville ikke have været
problemer med at bekræfte dette, da låneaftalen blev underskrevet den 11. december 2007.
Det er Ole Reinholdt og vidnet, der har skrevet under.
Kreditansøgningen fra HSH til hovedkontoret i Tyskland er i det format, han kendte fra sin
tid i banken. Punkt 4, ”Commitment Summary”, er udtryk for det samlede engagement
inkl. det nye lån mellem HSH og Roskilde Bank. De ”bilateral conditions”, som fremgår af
punkt 5, ”Analysis”, svarer ikke til noget, han har set før. Godkendelsen fra det tyske hovedsæde den 16. og 28. november 2007 var sædvanlig procedure i HSH.
Han kendte til Finanstilsynets inspektion, men havde ikke noget med kreditter at gøre og
var derfor kun meget lidt involveret heri. Han var bekendt med de nedskrivninger, som
fandt sted som følge af inspektionen. HSH var på mailing-listen og fik derfor fondsbørsmeddelelsen om nedskrivningerne. Han mener ikke, at HSH kontaktede ham i den anledning eller i anledning af årsregnskabet for 2007, som indeholdt samme nedskrivninger, og
som HSH også fik.
Søren Kaare-Andersens e-mail til ham af 12. februar 2008 vedrørte syndikeringen af nogle
seniorlån, som HSH ikke blev tilbudt at arrangere. Det skyldtes, at han i kraft af sin kontakt til HSH fornemmede, at HSH ikke havde de fornødne ”lines” til at være arrangør.
HSH var ikke interesseret i bare at være med som deltager. Det er det syndikerede lån på
1,3 mia. kr., som omtales i kvartalsregnskabet for 1. kvartal 2008. Det herefter omtalte lån
på 225 mio. kr. var også et seniorlån. Det ”commercial paper program”, der tillige nævnes,
var en anden måde at opnå finansiering på på vilkår som et seniorlån. Programmet blev
etableret, fordi markedet for bankfinansiering ikke var godt. På tidspunktet for 1. kvartalsregnskabet var der ingen likviditetsbekymringer.
- 106 -
HSH oplyste, at ScandiNotes VI blev udskudt til september 2008. Det var ikke bekvemt for
Roskilde Bank, da HSH havde en fordelagtig lav rente på indskuddet på de 100 mio. kr.
Han tilkendegav derfor, at der højst kunne blive tale om en forlængelse til september 2008.
Det var først efter bankens kollaps, at han hørte noget fra HSH om modregning. Hans
umiddelbare reaktion var: ”Det kan de ikke”. Nationalbanken, som han talte med, var enig
med ham i, at HSH’s modregning var uberettiget.
Per Højgaard Andersen har blandt andet forklaret, at han har arbejdet i den finansielle
sektor siden begyndelsen af 1980’erne og i Roskilde Bank fra 1989 til maj 2009. I efteråret
2007 var han stedfortræder for kreditchefen, Knud Nielsen. Når man gav kreditbevillinger
til store kunder (§ 23-kunder), var proceduren, at sagen begyndte i filialen, som indsamlede
data og udformede en indstilling til kreditafdelingen. Her blev sagen gennemgået og en
indstilling forelagt kreditudvalget, som enten selv traf afgørelse eller sendte sagen videre
til bestyrelsen. Kriteriet for, om bestyrelsen skulle involveres, var, om engagementet var på
over 50 mio. kr. Man så på kundens interne og eksterne regnskaber samt budgetter og vurderede, om den pågældende var kreditværdig. I ejendomsprojekter vurderede man værdien
af projektet, herunder om der var indgået lejeaftaler mv. Man benyttede ofte eksterne
mæglere til at vurdere værdien af de projekterede ejendomme. Engagementsopgørelserne
fra systemet viste ikke f.eks. sikkerheder. De skulle printes ud selvstændigt. Når man hvert
kvartal skulle vurdere, om der var behov for nedskrivninger, gennemgik filialerne OIVkunder og andre kunder, der var i risiko for at blive svage, samt de største kunder. Materialet blev herefter gennemgået af kreditafdelingen. Det blev blandt andet vurderet, om kundens projekter udviklede sig som forudsat og hvad begrundelsen for eventuelle afvigelser
var. Grundlaget var blandt andet kundens regnskaber, herunder kvartalsregnskaber. Engagementer på over 10 mio. kr. blev forelagt for bestyrelsen med oplysning om størrelsen og
sikkerheder. Det var mest til orientering. Det skete ofte – og oftere end i andre banker – at
en kunde overtrak og herefter fik en efterbevilling. Disse efterbevillinger blev ikke nødvendigvis registreret systemmæssigt – og slet ikke med det samme. Det betød, at OIVmarkeringer, som ikke var reelle, kunne stå i systemet i 3 måneder. Han har været med til
at udarbejde overtrækslister til bestyrelsen. Selvom der var givet en bevilling, blev engagementet stadigvæk forelagt for bestyrelsen, men man beskrev så i teksten til bestyrelsen,
at overtrækket ikke var reelt, idet der var givet en bevilling.
Nedskrivninger blev foretaget manuelt efter en nærmere gennemgang af engagementet.
OIV-markerede engagementer blev gennemgået med henblik herpå. Hvis der var tale om
- 107 -
en fejl i form af manglende registrering af en ny bevilling, blev den rettet. I øvrige tilfælde
blev der udarbejdet betalingsrækker med henblik på vurdering af nedskrivningsbehovet.
Det, som anføres i Roskilde Banks brev af 28. marts 2008 til Finanstilsynet, om BECsystemets automatiske generering af betalingsrækker, stemmer overens med, hvordan det
var også i 2007. Ved kvartalsgennemgangen brugte man mere tid på at gennemgå selve
engagementet og sikkerhederne end på at gennemgå de automatiske betalingsrækker. Der
var tale om en individuel vurdering ”inde i hovedet”. Denne vurdering blev ikke indført i
systemet. De betalingsrækker, der blev genereret i BEC-systemet, var baseret på på forhånd indtastede data.
De nævnte procedurer er fulgt ved udformningen af regnskabet for 3. kvartal 2007. Der
blev foretaget de nødvendige nedskrivninger. Der var ingen særlig drøftelse i den anledning.
Finanstilsynet krævede også en manuel og individuel opstilling af betalingsrækker, og at
man systemmæssigt markerede, at man havde foretaget gennemgang af de OIV-markerede
engagementer.
Han deltog i arbejdet med Finanstilsynets inspektion i andet halvår af 2007. Finanstilsynet
modtog før inspektionen det, som tilsynet på forhånd havde anmodet om, nemlig materiale
om de ca. 70 største kunder samt stikprøver på mindre kunder. Følgende blev udleveret:
Den seneste bevilling, hvor der var en beskrivelse af det samlede engagement, engagementsopgørelser fra BEC, sikkerhedsblade (beskrivelser af sikkerheder), regnskabsblade
(ekstrakt af regnskaber) og de fysiske regnskaber. Roskilde Bank brugte derimod ikke de
skemaer, tilsynet havde sendt frem. Finanstilsynet bad ikke om yderligere materiale. Oplistningen i bilag 1 til Finanstilsynets brev af 12. oktober 2007, punkt 9, af krævet
materiale blev besvaret med det netop nævnte ”samlesæt”. Der var ca. 70 kunder, som
oversteg den i punkt 9 anførte grænse på mere end 5 procent af bankens basiskapital.
Inspektionen foregik for så vidt angik de store kunder sammen med kreditchefen og vidnet.
Tilsynet gennemgik alle 70 engagementer. Stikprøveundersøgelsen vedrørende de mindre
kunder foregik ude i filialerne. Der deltog to inspektører og en ejendomsinspektør fra
Finanstilsynet. De yderligere nedskrivninger, som tilsynet krævede, var ikke alarmerende
set med kreditafdelingens øjne. De yderligere 53 mio. kr., der blev nedskrevet i 1. kvartal
2008, gav heller ikke anledning til bekymring. Omkring juli 2008 begyndte han at se tegn
på krise. Han blev med meget kort varsel bedt om at forelægge et af de meget store
- 108 -
engagementer for en anden bank, som Roskilde Bank ønskede at opnå et lån hos. Det var
første gang, han havde oplevet, at banken åbnede sine bøger over for en konkurrent.
Regnskabsprincipperne ændrede sig i august 2008 efter sammenbruddet, fordi man nu ikke
længere var going-concern. Hvis banken havde været det, havde nedskrivningerne ikke
været på 3,5 mia. kr. Der var intet grundlag for at foretage nedskrivninger i denne størrelse
i 3. kvartal 2007. På det tidspunkt var markedet helt anderledes, idet langt de fleste kunder
havde pæne regnskaber med stor egenkapital, og der var gang i ejendomsmarkedet. I
foråret 2008 gik ejendomsmarkedet fuldstændig i stå. Det slog igennem på vurderingen af
sikkerhederne.
Han husker ikke, om der blev udarbejdet betalingsrækker vedrørende kunde 1, og om der
var OIV på kunden i 2007. Kunde 4, hvis engagement blev nedskrevet 12 mio. kr. med
udgangen af 2007, og som senere i 2008 blev nedskrevet med 120 mio. kr., var en kunde,
som var i gang med et stort projekt. Man var nødt til at tilbyde yderligere kredit for at
begrænse bankens tab. Kunde 16, hvis engagement blev nedskrevet med 47 mio. kr. ved
udgangen af 2007, havde som oplyst i revisionsprotokollatet til halvårsregnskabet for 2008
investeret for 100 mio. kr. i Roskilde Bank-aktier, og nedskrivningerne skyldtes kursfaldet
på disse aktier.
Vidnet har ikke været involveret i arkivering af det materiale vedrørende kunderne, som
blev sendt til Finanstilsynet i 2007. Erhvervsafdelingen stod for at arkivere den samlede
”pakke” med regnskaber mv. vedrørende de kunder, der lå i denne afdeling, og filialerne
har arkiveret ”pakken” vedrørende deres kunder. Noget materiale blev arkiveret digitalt.
Knud Erik Nielsen har forklaret blandt andet, at han begyndte i den finansielle sektor i
1967. Han kom til Roskilde Bank i 1985. Han blev ansat med henblik på at starte et kreditkontor i banken og blev udnævnt til kreditchef 1-1½ år efter. Han overgik til at være kreditkonsulent i banken efter 1. kvartal 2008 og er i dag ansat i Finansiel Stabilitet.
Kreditproceduren vedrørende store kunder (§ 23-kunder) og det kvartalsvise arbejde med
vurdering af behov for nedskrivninger foregik som beskrevet af Per Højgaard Andersen.
Hvis der ekstraordinært var behov herfor før kvartalsregnskabet, blev spørgsmål om nedskrivninger forelagt for bestyrelsen.
- 109 -
Det anførte i Roskilde Banks brev af 28. marts 2008 til Finanstilsynet om BEC-systemets
automatiske generering af betalingsrækker er korrekt. Det var kun de største kunder, der
systemmæssigt var betalingsrækker på. Om det gjaldt alle de kunder, denne sag vedrører,
kan han ikke sige med sikkerhed. Hvis der ikke var genereret betalingsrækker systemmæssigt, foretog man et skøn. Sådan var det også i 3. kvartal 2007.
Proceduren var mere omfattende ved halvårs- og årsregnskaber end ved kvartalsregnskaber. Kreditafdelingens materiale blev afleveret til intern revision. Kreditafdelingen havde
ikke kontakt til ekstern revision. Det stod intern revision for.
Der var ingen særlige drøftelser om nedskrivninger i forbindelse med udformningen af
regnskabet for 3. kvartal 2007.
Normalt udfyldte man ikke Finanstilsynets skemaer ved tilsynets inspektioner. Man udleverede i stedet en forside, hvor der var en oversigt over engagementet, samt det øvrige
materiale, som er oplistet i Finansiel Stabilitets sammenfattende processkrift. Der blev bestilt udskrifter hos BEC vedrørende de enkelte kunder, som undersøgelsen skulle vedrøre.
Systemet genererede blandt andet fællesengagementsopgørelser og beskrivelser af sikkerheder. Derudover skulle noget materiale udarbejdes manuelt. Blandt andet blev der udarbejdet en regnskabsoversigt vedrørende de sidste 4 år til tilsynet. Ud over det, som står i
processkriftet, blev der udarbejdet en statusoversigt over hvert enkelt byggeri. Han husker
ikke, om der var bilag om overvejelser om nedskrivninger.
Det kunne systemmæssigt fremstå, som om der var overtræk og OIV, selvom der var givet
en bevilling. Roskilde Bank rettede ikke i det, som blev sendt frem. Man forklarede i stedet sagens rette sammenhæng på møderne med Finanstilsynets inspektører. Finanstilsynet
kunne under gennemgangen bede om en aktuel udskrift, så de kunne se, at der ikke længere var overtræk. Han husker ikke, hvor mange kunder (med engagement på mere end 5
procent af basiskapitalen), der blev sendt oplysninger om. Vedrørende to kunder var der
uenighed om værdien af byggeprojekterne. Der var også et spørgsmål om værdien af et
nyligt erhvervet grundstykke. Det var bankens holdning, at købsprisen kunne lægges til
grund. Tilsynets ejendomsinspektør vurderede selv ejendommene. I kreditafdelingen syntes de, at Finanstilsynets vurderinger var urimelige, men det endte med, at banken bøjede
sig.
- 110 -
De samlede nedskrivninger på 267 mio. kr. blev ikke dengang anset for alarmerende. Det
samme gjaldt nedskrivningen i 1. kvartal med 53 mio. kr.
For ham ringede alarmklokkerne først sent på foråret. Han havde ikke samme overblik som
kreditkonsulent, som dengang han var kreditchef. Finanskrisen tog først for alvor ved i 2.
kvartal 2008.
Det er ham, der har givet de oplysninger om de systemmæssige registreringer, som fremgår
af Finansiel Stabilitets skønstema under overskriften ”Overtræk” og ”Overtrækslister”.
Han kan vedstå det anførte. Systemet viste alle overtræk. Overtrækkene i HSH’s hjælpebilag om overtræk viser dermed for hver af kunderne de overtræk, der har været aktuelle den
pågældende dato, uanset varigheden. Der er tale om en opsummering af de enkelte delkonti, der har været i overtræk, hvor konti med et positivt indestående eller uden overtræk
også indgår. Når der vedrørende kunde 1 er anført et overtræk på 3 mio. kr. skyldes det, at
opgørelsen sker ud fra maksima (”træk”), samt at de ”systembetingede” (ikke reelle)
overtræk tillige indgår. Der indgår også engagementer, hvor der er plads til overtrækket
inden for kundens samlede engagement, men hvor der på de enkelte delkunders konti er
overtræk. Disse overtræk vil figurere og indgå i den systemmæssige opgørelse af overtræk,
uanset at der på koncernniveau ikke er overtræk.
Hvis der var et ”rigtigt” overtræk, som indebar OIV ud over 90 dage, skulle der udarbejdes
betalingsrækker og herefter foretages en selvstændig vurdering af nedskrivningsbehovet.
Forevist eksempel på OIV(OIE)-registrering vedrørende kunde 1 har vidnet forklaret, at
det gentagne gange anførte om ”OEI slettet” tyder på, at der er givet en efterbevilling.
Overtrækket kan også være blevet inddækket. Når der herefter igen optræder ”OEI” er det
genereret af systemet. Når det blev nødvendigt at slette igen, skyldes det langsommelighed
med indtastning af gældende maksima.
Forevist hjælpebilaget vedrørende overtrækslister til bestyrelsen har vidnet om proceduren
forklaret, at filialen blev anmodet om at svare på 1) hvorfor der var overtræk, 2) hvornår
det blev inddækket, og 3) hvorfor man forventede, at det kunne inddækkes. Forklaringerne
står i kommentarerne i listen til bestyrelsen. § 23-engagementer var en sammenstilling af
kunder, som havde en sådan indbyrdes økonomisk sammenhæng, at én kunde, som væltede, ville trække de andre med. På listen optrådte kunder, som systemmæssigt var registre-
- 111 -
ret med overtræk, men i en del tilfælde kunne det skyldes manglende registrering af bevillinger. Det blev forklaret i kommentarerne, når overtrækket reelt ikke var udtryk for overtræk, idet der var givet eller var lovet en ekstra kreditbevilling.
Det er rigtigt, at der var et overtræk på kunde 1 på 29. mio. kr. den 30. november 2007 som
anført af skønsmændene. Når dette ikke fremgik af fællesengagementsopgørelsen pr. denne
dato, skyldes det, at systemet ikke kunne håndtere kreditrammer for en hel koncern, hvilket man i praksis i højere og højere grad var gået over til at operere med. Systemet kunne
således kun operere med kreditrammer og bevillinger på enkelt-kundeniveau (det enkelte
datterselskab). Noteringen i overtrækslisten pr. 10. oktober 2007 er udtryk for det, som står
i teksten, nemlig at man forventer en inddækning. Af noteringen den 30. oktober 2007 kan
ikke udledes, om den tidligere forventede inddækning er sket. Noteringen den 6. december
2007 viser, at overtrækket skyldtes nedsættelsen af rammen. Hvorfor den ringe rating på
700 den 28. februar 2008 igen blev forbedret i april 2008, ved han ikke. Nedskrivningerne
pr. 30. juni 2008 skyldtes formentlig, at en række projekter var gået i stå, fordi ejendomsmarkedet var faldet sammen, da finanskrisen tog til i 2. halvår af 2008.
Vidnet uddybede det, som fremgår af side 13 i Finansiel Stabilitets skønstema, idet vidnet
oplyste, at det er ham, der har givet de anførte oplysninger om kunde 4 og om fejl i opgørelserne.
Det, som fremgår af hjælpebilaget om overtrækslister om kunde 4’s overtræk den 6. december 2007, hvor ratingen var 700, er meget muligt udtryk for, at banken måtte bevilge
midler for at forsvare sit engagement. Det er et kendt dilemma. Det kan også være tilfældet
pr. den 28. februar 2008, hvor ratingen er 800 – og der dermed burde være sket nedskrivning. Han har ingen erindring om kunde 5 og baggrunden for noteringen i bilaget om
overtrækslister om overtrækket pr. 30. oktober 2007. Det samme gælder det, der er noteret
om kunde 7 (én af de kunder med hensyn til hvilke Finanstilsynet krævede nedskrivning)
pr. 10. januar 2007. Vedrørende kunde 10 indebærer noteringen om overtræk pr. 6.
december 2007, at der ikke reelt er overtræk, idet der forventes meddelt en bevilling.
Noteringen om kunde 15’s overtræk pr. 7. juni 2007 husker han ikke.
Forevist eksempel på OIV-registrering vedrørende kunde 1 sammenholdt med HSH’s
skønstema vedrørende kunde 1 i oversigten over fællesengagementsopgørelser samt oversigt vedrørende delkunde (hvorefter der har været konstant overtræk siden 31. juli 2007)
- 112 -
har vidnet forklaret, at man systemmæssigt kunne aflæse, om et overtræk havde været aktuelt i f.eks. mere end 90 dage. Man kunne manuelt kontrollere oplysningen og herunder
om overtrækket i en periode havde været inddækket. Der kunne godt være tale om et reelt
bevilget overtræk til delkunden, der blot ikke var registreret i systemet. Delkunden indgik
jo i en koncern med en bevilling på 867 mio. kr.
Hvis der skulle foretages en bevilling på mere end 50 mio. kr., krævede det bestyrelsens
samtykke. Hvis man imidlertid i erhvervsafdelingen havde ladet overtræk på f.eks. 124
mio. kr. passere, idet man ikke havde stoppet kundens betalinger fra kontoen, var det ikke
sort eller hvidt, om der var sket en bevilling – også selv om det egentlig var bestyrelsens
kompetence at tage stilling til beløb op over 50 mio. kr. Det var ikke hans indtryk, at bestyrelsen i disse situationer ville vælge at opsige engagementet, hvilket var alternativet til at
acceptere den de facto-bevilling, afdelingen havde givet.
Han har selv personligt ledt efter bankens kopi af det materiale, som blev indleveret til Finanstilsynet. Det er blevet arkiveret i sin tid, men han har ikke kunnet finde det.
Flemming B. Nielsen har forklaret blandt andet, at han begyndte i den finansielle sektor i
1989. Han kom til Roskilde Bank i efteråret 2005 som administrationschef. Han var blandt
andet involveret i udarbejdelsen af regnskaber. Han blev underdirektør for risikostyring og
kapitalmarked i september 2007. Han forlod banken i marts 2007. Han er i dag administrerende direktør i Sparekassen Fyn.
Roskilde Bank skaffede likviditet via interbank-systemet indtil slutningen af 2006. Interbank-markedet tørrede imidlertid noget ud på det tidspunkt, og det blev svært at skaffe likviditet til den fortsatte vækst. Roskilde Bank kontaktede derfor i efteråret 2006 Moody’s
for at få en rating og dermed opnå adgang til finansiering fra pensionsselskaber og andre
institutionelle investorer. Moody’s fik meget omfattende oplysninger og gennemførte indgående interviews i banken. Roskilde Bank opnåede en A1-rating. Det var nok det højeste,
man kunne opnå for en bank i den størrelse.
Den finansiering, som omtales i fondsbørsmeddelsen af 30. marts 2007, var den første og
eneste finansiering, banken opnåede i kraft af ratingen. Før det tidspunkt havde der været
finansieringsproblemer på grund af den voldsomme vækst og det indtørrede interbankmarked. Lånet løste disse likviditetsproblemer. Baggrunden for låneoptagelsen nævnt i
- 113 -
regnskabet for 1. kvartal 2008 var, at finansmarkedet var uroligt, og at det derfor var svært
at skaffe likviditet. Derfor blev det ”gammeldags” syndikerede lån optaget gennem bankens netværk. Det løste problemet med likviditeten. Nedskrivningerne senere på året påvirkede ikke umiddelbart likviditeten, men man vidste godt i banken, at de ville påvirke
adgangen til likviditet på lidt længere sigt, fordi det ville gøre det vanskeligere at få nye lån
til erstatning af de bestående. Oplysningerne i 3. kvartal-regnskabet for 2007 om et
solvensbehov på 10,3 pct. og en faktisk solvens på 13 pct., og noterne hertil, gav en anden
bank som HSH fornødent grundlag for at vurdere ”merrisikoen” set i forhold til Finanstilsynets udgangspunkt om et solvensbehov på 8 pct. Denne ”merrisiko” er differencen mellem 10,3 pct. og 8 pct eller omregnet til et kronebeløb ca. 1 mia. kr. Da bankens solvens
var 13 pct., var der en buffer ned til solvensbehovet. Som følge af kapitalstrukturen var
bufferen beløbsmæssigt lidt mindre end 1 mia. kr. Finanstilsynets praksis var indtil for nylig, at banker, hvis solvens faldt under solvensbehovet, blev lukket. Årsrapporten for 2007,
hvor der oplyses en solvens på 12 pct. og et solvensbehov på 10,5 pct. (de 10,48 pct. i kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. december 2007 oprundet) giver på samme måde en
anden bank grundlag for at beregne, hvad der beløbsmæssigt kræves for at afdække ”merrisikoen” set i forhold til Finanstilsynets udgangspunkt på 8 pct. Roskilde Bank var på det
tidspunkt den eneste bank, som offentliggjorde solvensbehov.
BEC-systemet var et gammelt system, og der skulle derfor i forbindelse med regnskabsaflæggelsen indhentes en række tal manuelt. Man benyttede de tal, der kom fra kreditafdelingen. Hvis tallene ”stak ud”, tog man en dialog med kreditafdelingen, men ellers anvendte man de leverede oplysninger. Regnskabet for 3. kvartal var i reglen nogenlunde på
plads medio oktober. Man begyndte at arbejde med det i begyndelsen af oktober, og det
blev først helt færdigt lige omkring månedsskiftet. Det oplyste i årsregnskabet for 2007
om nedskrivninger på udlån var ikke alarmerende. Set fra et regnskabsmæssigt perspektiv
var det først omkring maj-juni 2008, at der begyndte at opstå tvivl om bankens overlevelsesevne. Man mente dog på det tidspunkt, at noget kunne sælges fra, og resten drives videre.
Forevist Finanstilsynets redegørelse for tilsynet med Roskilde Bank af 24. november 2008,
om solvensoverdækning ultimo 2007, har vidnet forklaret, at det er korrekt, at solvensoverdækningen fra 3. kvartal gik fra den nævnte ca. 1 mia. kr. til de i redegørelsen nævnte
430 mio. kr. Det skyldtes øgede nedskrivninger, øget solvensbehov og ændret kapitalstruktur. Faldet hænger sammen med det, han tidligere nævnte om kapitalstrukturen. Hvis
- 114 der på det tidspunkt havde skullet nedskrives med 430 mio. kr., ville man have været ”på
bunden”, og hvis det havde været 530 mio. kr., ville man være under lovkravet. Han kunne
også dengang have udregnet det pågældende tal.
Leif Gebel har forklaret blandt andet, at han har været i revisorbranchen fra 1971. Han
kom til Roskilde Bank i 1983. Han startede som regnskabsmedarbejder. I 2007-2008 var
han økonomichef. Han var ansvarlig for udarbejdelse af årsrapporter og øvrige regnskaber
samt indberetninger til Finanstilsynet.
Han har været involveret i solvensopgørelserne. I 2007 var solvensen fin. Det gjaldt også
omkring årsskiftet 2007-2008. Før bankens kollaps var der ikke problemer med solvensen.
Han var med til at udarbejde kvartalsregnskaber for 2007. Der var intet usædvanligt ved
dette regnskab. Han var ikke involveret i Finanstilsynets inspektion. Det var først omkring
juli 2008, at han opfattede, at der var problemer i banken. Han har gennemgået det, som
står i punkt 2 i Finansiel Stabilitets hjælpebilag om ansvarlige lån og kan bekræfte rigtigheden heraf. Forevist restløbetidsfordeling med bogføringsdato den 28. december 2007 har
vidnet forklaret, at det øverste tal på 100 mio. kr. er aftaleindskuddet i HSH. Det fremgår,
at der er 3 måneders løbetid. Det er ”back office”, som har besluttet, hvor lånet rent teknisk
skal placeres i relation til restløbetid.
Jesper Flensted Nielsen har forklaret blandt andet, at han har arbejdet i den finansielle
sektor i 20-25 år. Han blev ansat i Roskilde Bank pr. 1. december 2007 og fortsatte i Finansiel Stabilitet, indtil han i august 2013 skiftede til Coop Bank. Han blev ansat som risikoansvarlig i en nyoprettet stilling. Hovedopgaverne var at få overblik over de samlede
risici i banken, herunder placere renten efter risikoen ved den enkelte kunde. Han beskæftigede sig også med blandt andet ratingen hos Moody’s. Han var med til at rapportere vedrørende risikoen på kreditter, men var ikke i øvrigt involveret i arbejdet med kreditgivning.
Forevist omtalen side 120 i stævningen i ansvarssagen af en risikorapport af 28. januar
2008 har vidnet forklaret, at han udarbejdede rapporten efter kun 2 måneders ansættelse.
Rapporten er derfor udelukkende baseret på interviews med medarbejdere i de forskellige
afdelinger. På den korte tid fra han begyndte i banken, havde han ikke mulighed for at
foretage egne undersøgelser. Det, som anføres i rapporten om manglende respekt for
kreditpolitikken og procedurer, var det, der generelt blev givet udtryk for af dem, han talte
med. Det, som står side 121 i stævningen, er udtryk for det uundgåelige forhold, at når
- 115 -
man bruger et regnskab til at rate en kunde, er der definitorisk tale om historiske oplysninger. Det, som der med dette gives udtryk for i rapporten, er, at man burde blive bedre til at
inddrage andre mere aktuelle oplysninger end regnskaberne. Det anførte om efterbevillinger er udtryk for, at en del bevillinger i praksis var givet, før bevillingen blev forelagt for
bestyrelsen. Der var dermed reelt tale om en underretning til bestyrelsen. Det anførte om
funktionsadskillelse vedrørte det forhold, at erhvervs- og kreditchefen, da han begyndte i
banken, var samme person. Som citeret fra rapporten i stævningen var der ikke faste procedurer for brug af eksterne byggesagkyndige til at vurdere ejendomsprojekter.
Kunderne, som syn og skøn i denne sag vedrører, er dem, som i forbindelse med rapporten
blev identificeret som store kunder. Han har ikke været involveret i vurderingen af de pågældende kunder i forbindelse med beslutninger om nedskrivning af kreditter, mens han
var i Roskilde Bank.
Peter Hauskov har forklaret blandt andet, at han har været i den finansielle sektor siden
1986. Han var i en årrække i Jyske Bank, senest som funktionsdirektør for kredit. Han tiltrådte i Roskilde Bank den 1. april 2008 og fratrådte den 1. februar 2011. Han fulgte således med over i Finansiel Stabilitet, da banken kollapsede. Han blev ansat som kreditdirektør og har haft med kreditter til de større kunder at gøre.
Kreditpolitikken i Roskilde Bank adskilte sig fra andre bankers i relation til kreditudvidelser. I Roskilde Bank var udlånene koncentreret i ejendoms- og investeringsbranchen. Han
kender navnene på de kunder, som er omfattet af syn og skøn i denne sag. Nogle kendte
han bedre end andre. Forevist stævningen i ansvarssagen om hans orientering på et
bestyrelsesmøde den 23. maj 2008 om 4 store engagementer har vidnet forklaret, at i hvert
fald kunde 1 og nok også kunde 4 i denne sag var blandt de kunder, han orienterede om.
Orienteringen var baseret på, hvordan engagementet så ud på det pågældende tidspunkt, og
på hvilke tiltag, der var sat i værk for at sikre engagementet. Forevist hjælpebilaget om
overtrækslister vedrørende kunde 1 i perioden 7. juni 2007 – 10. april 2008 har vidnet forklaret, at banken efter dette tidspunkt på forskellige måder søgte at nedbringe engagementet ved at få solgt forskellige aktiver. Han kan ikke sige, om overtrækket som nævnt i indberetningen den 10. april 2008 ”blev sat på plads” ved en skriftlig bevilling. Udviklingen i
ejendomsmarkedet gjorde, at de salg, som skulle have sikret engagementet, ikke lod sig
gennemføre. Det betød, at man i sensommeren måtte nedskrive meget kraftigt på kunde 1.
- 116 -
Han var involveret i disse overvejelser. Der var efter hans erindring OIV, og der blev nedskrevet pr. 30. juni 2008.
De nedskrivninger, der blev givet meddelelse om i fondsbørsmeddelelserne af 10. og 14.
juli 2008, blev foretaget på bankens eget initiativ uden drøftelse med revisor. De yderligere
nedskrivninger på 3,5 mia. kr. pr. 30. juni 2008, som blev foretaget den 29. august 2008,
skete efter drøftelser med revisor. Det var revisor og banken, som i fællesskab vurderede
behovet for nedskrivninger. Man granskede i forbindelse med halvårsrapporten kunderne
meget dybere end tidligere. Det skyldtes krisen i ejendomsmarkedet, hvor priserne faldt
omkring 30 pct., hvilket ramte Roskilde Banks kunder særligt hårdt. Ejendommene kunne
simpelthen ikke handles til de priser, som tidligere var stillet i udsigt. Denne udvikling begyndte i 2007 og begyndelsen af 2008. Det blev stedse værre i løbet af og hen over sommeren 2008, da bankerne begyndte at gå i panik. Det slog igennem på nedskrivningerne fra
juli 2008 og frem. Når man så mere indgående på sagerne, kunne man også se, at håndværket i form af behørige sikringsakter mv., ikke altid var udført grundigt nok. Han var
ikke involveret i aflæggelsen af 1. kvartalsrapporten for 2008 af 24. april 2008.
Nedskrivningerne på 53 mio. kr. var ikke noget, han reagerede på – det var ”historik”. Finanstilsynet havde jo i december 2007 gennemgået godt halvdelen af udlånene og vurderet,
at der var et begrænset nedskrivningsbehov.
Advokat Bo Stensgaard har forklaret blandt andet, at han blev ansat i HSH’s filial i København i 2000 og fratrådte den 30. juni 2014. Han er nu ansat i advokatfirmaet Bird &
Bird. Han var i HSH juridisk chef for Danmark og Norden. Filialen var ikke en selvstændig juridisk person. De besluttende organer var i det tyske hovedkontor. Kundekontakten lå
i København.
Der blev altid af filialen udarbejdet en kreditansøgning, som den der er udarbejdet i denne
sag. Det anførte i ansøgningen under ”Aggregrate Appraisal” om total lines, jf. ”Commitment Summary” betyder, at man totalt ville få et udlån til Roskilde Bank på 151 mio. EUR,
hvis man ydede lånet. Det var et meget stort engagement for HSH. Dette også henset til, at
lånene tilsammen udgjorde 21 pct. af Roskilde Banks egenkapital.
Tilbudsbrevene fra HSH så normalt ud som lånetilbuddet af 9. november 2007. Kravet i
første bullet i lånetilbuddet vedrører den sædvanlige bankpraksis om førtidsindfrielse.
Denne praksis skyldes de ”step-up” vilkår, der gjaldt, jf. herved vilkårene i det lån på 225
- 117 -
mio. kr., som det nye lån på 100 mio. kr. skulle afløse, og den reduktion af betydningen for
solvensen, der samtidig skete. Det var dengang praksis altid at benytte adgangen til
førtidsindfrielse. Deutsche Banks senere undladelse heraf i 2009 sendte en kraftig rystelse
gennem markedet. Vilkåret i sidste bullet om at ”funde”, så længe lånet var HSH’s bøger,
er udtryk for, at lånet var et bridgelån, som skulle konverteres ind ScandiNotes VI. Det er
også det, som fremgår af den interne credit application punkt 5 om ”bilateral conditions”.
Det er altid god skik, at man får sine sikkerheder samtidig med, at man udbetaler lånet, så
det skete også her. Som det fremgår af HSH’s tilbudsbrev af 12. marts 2007 om et andet
subordinated loan, havde HSH tidligere ydet bridgelån i marts 2007 dog uden sikkerhed.
HSH i Tyskland var bekymret for på denne måde at yde lån uden sikkerhed. HSH var ikke
bekendt med Finanstilsynets godkendelse af Roskilde Banks førtidsindfrielse af lånet på
225 mio. kr. og vilkåret om optagelse af et nyt ansvarligt lån på 100 mio. kr. Havde HSH
kendt hertil, havde man næppe bevilget et lån. Han går ud fra, at de 100 mio. kr. blev
håndteret som et aftaleindskud, men kender ikke konkret hertil. Det var standardpraksis.
Renten blev ændret efter markedsforholdene. Kontoen var ikke spærret. Det var ikke nødvendigt. Han erindrer ikke nogen overvejelser eller drøftelser om foreneligheden mellem
HSH’s opfattelse af de 100 mio. kr. som en sikkerhed og det forhold, at lånet til Roskilde
Bank var subordinated. Det var ikke nødvendigt, fordi det var et bridgelån. Marc Dalgas
vidste som tidligere medarbejder i HSH udmærket, hvordan det forholdt sig, og Marc Dalgas bekræftede også ved e-mailen af 9. november 2007, at der var tale om et bridgelån. Når
HSH skulle have de 100 mio. kr. indskudt, handlede det ikke om likviditetsvanskeligheder.
Han kan ikke genkende, at der skulle være aftalt en tidsmæssig ramme for indskuddet.
Beløbet skulle stå hos HSH, indtil ScandiNotes VI var udbetalt. En beslutning om frigivelse skulle træffes i Tyskland. Han var ikke bekendt med nedskrivningerne i Roskilde
Bank i årsrapporten for 2007 og de senere nedskrivninger i foråret 2008. Det var noget,
andre afdelinger, f.eks. markets eller de kundeansvarlige, tog sig af.
Han har været involveret i at yde alle de ansvarlige lån til Roskilde Bank, som fremgår af
hjælpebilaget herom. Vilkårene var ens, men nærværende lån er det eneste, som der skulle
stilles sikkerhed for. Han deltog ikke i forhandlingerne om lånet. De særlige bullets i tilbudsbrevet af 9. november 2007 var ikke standard. Brevet er nok konciperet af Bo Kolbe
Nielsen Madsen. Han har været med til at drøfte det, men er ikke sikker på, om han har set
et udkast inden afsendelsen. Vilkåret i tilbudsbrevet om, at lånet skal efterleve kravene i
lov om finansiel virksomhed, betyder ikke nødvendigvis, at det var et ansvarligt lån, for det
var et bridgelån. Man kan godt overveje, om det gav mening, at HSH ydede et lån på 100
- 118 -
mio. kr. den ene vej mod sikkerhed den anden vej på 100 mio. kr., som samtidig indebar, at
Roskilde Bank ”forærede” HSH en rentemarginal. Han gjorde sig ikke overvejelser herom.
Det måtte være op til Roskilde Bank, hvad man ville have af lån. Han har først set korrespondancen mellem Marc Dalgas og HSH under denne retssag. Anden bullet i tilbudsbrevet om ”signifikante og materielle” hændelser var et normalt vilkår i kommercielle låneaftaler. Der blev ikke stillet krav om due diligence fra HSH’s side eller anmodet om særlige
oplysninger i øvrigt. HSH anmodede som standardprocedure om løbende regnskabsoplysninger. Han ved ikke, om der blev stillet krav herom i forhold til Roskilde Bank.
Credit applications udfærdiges i filialen, og det har nok også været tilfældet her. Han har
ikke set den konkrete ansøgning dengang. Låneaftalen er udfærdiget i overensstemmelse
med den generelt anvendte standardramme. Punkt 9.1 om ”subordination” i henhold til lov
om finansiel virksomhed er efter hans opfattelse udtryk for, at der er tale om et ansvarligt
efterstillet lån i henhold til lov om finansiel virksomhed. Når han sagde god for at bruge
standardlåneaftalen, selvom der i denne sag var tale om, at lånet var sikret, skyldtes det, at
der var tale om et bridgelån. Når det om sikkerheden ikke blev skrevet ind i låneaftalen, og
det ikke blev præciseret, at lånet dermed ikke var efterstillet, var det af samme grund. Han
har utvivlsomt set låneaftalen. Det er ikke ham, der har skrevet den under.
Han var med til at koncipere brevet om modregning af 28. august 2008. Det er baseret på
den nævnte forståelse om, at der var stillet sikkerhed for de 100 mio. kr. og dermed var
adgang til modregning.
Andrea Meeder har forklaret blandt andet, at hun har været ansat i HSH’s tyske hovedkontor siden 1974. Hun stoppede i 2014. Hun er uddannet i banken. Fra 1980 arbejdede
hun med analyse af og lån til nordiske banker. Hun havde i den forbindelse kontakt til den
danske filial.
HSH har historisk set altid været meget likvid. Det skyldes, at banken er ejet af delstaterne
Schleswig-Holstein og Hamburg, som havde stillet forskellige garantier. Ultimativt gik
man også ud fra, at forbundsregeringen ville støtte banken, hvis den kom i problemer.
Konkurrencemyndighederne i EU har påbudt, at garantiordningen skal ophøre med udgangen af 2015.
- 119 -
Den danske filial var i 2007 aktiv inden for områderne finansielle virksomheder og finansiering af små og mellemstore banker. Filialen udlånte også til køb og finansiering af fast
ejendom. Hun ved ikke, om der blev udarbejdet regnskaber for filialen. Den blev nedlagt
omkring 2012. Det skyldtes, at HSH’s økonomi ikke var god. Det var en besparelse.
Et lån som det her omhandlede var et direktionsanliggende. Hun er en af dem, der har
skrevet under på den credit application, der blev udarbejdet, og det er hende, som har
konciperet den. Ved bevillingen blev der lagt vægt på lånets størrelse sammenholdt med
det eksisterende engagement og også på den andel af Roskilde Banks egenkapital, som
lånene fra HSH udgjorde, jf. herved punkt 4 ”Commitment Summary” og punktet ”Aggregate Appraisal”. Det var et stort engagement. Det tidligere lån på 225 mio. kr. fra år 2000
kunne, som det var vanligt, førtidsindfries. Roskilde Bank overvejede at undlade at førtidsindfri. Det var meget usædvanligt. Det, som anføres i punkt 5 ”Analysis” i credit appplication, om ”refund” af 100 mio. kr. skyldtes størrelsen af engagementet med Roskilde
Bank. Man opfattede i HSH vilkåret om ”refund” som en sikkerhed. Lånet i marts 2007,
som var uden en tilsvarende sikkerhed, frem til lånet indgik i ScandiNotes-programmet,
havde givet anledning til en påpegning fra Back Office i Tyskland af det uhensigtsmæssige
i sådanne mellemfinansieringer uden sikkerhed. Man måtte faktisk slet ikke foretage sådan
bridgefinansiering. HSH havde absolut ikke behov for likviditet – heller ikke filialen.
Lånet til Roskilde Bank var et bridgelån. Man overvejede ikke i HSH, om det, at der blev
stillet sikkerhed, var foreneligt med, at bridgelånet var et ansvarligt lån. Kravet om
indbetaling af 100 mio. kr. var ufravigeligt. Det, som anføres i blandt andet punkt 2 om
”subordinated loan”, indebærer, at der er en særlig hæftelse. Det betyder, at HSH er
efterstillet øvrige kreditorer. Hvordan dette harmonerer med en samtidig sikkerhedsstillelse, var ikke noget, man i HSH gjorde sig tanker om. Man krævede det, og det
blev opfyldt. Når kravet om sikkerhed ikke er anført i de til slut i credit application anførte
”conditions” er det ikke afgørende, da kravet om sikkerhed fremgår andetsteds i dokumentet. Man kunne godt have brugt et andet udtryk end ”refund” i afsnit 5 for at udtrykke
et krav om sikkerhedsstillelse, men beslutningstagerne i HSH vidste, hvad det betød. I forhold til Roskilde Bank mener hun, at man brugte samme udtryk i tilbuddet. Udtrykket ”bilateral conditions” i punkt 5 skal forstås sådan, at der kun var tale om en aftale mellem
HSH og Roskilde Bank. Hun kender ikke til, hvordan den endelige låneaftale kom til at se
ud. I hovedkvarteret var overvejelsen nok, at hvis ikke ScandiNotes blev til noget, ville der
være en risiko ved, at der var tale om et enkeltstående papir, som man sendte videre til investorerne. Når ScandiNotes-programmet var klart, ville der blive indgået en ny låneaftale.
- 120 -
Efter oversættelse af fjerde bullet i tilbudsbrevet af 9. november 2007 har vidnet forklaret,
at det anførte svarer til det, der står om sikkerhed i credit application.
Man fik hos HSH i Tyskland Roskilde Banks meddelelse om nedskrivninger i begyndelsen
af 2008 som led i HSH’s sædvanlige kreditprocedurer. Der har måske også været en tilbagemelding til beslutningstagerne i HSH. Hun ved ikke, hvad der skete herefter, fordi hun
kun var ferievikar på opgaven på det tidspunkt.
Martin Henning Rasmussen har forklaret blandt andet, at han har været ansat HSH’s københavnske filial fra sommeren 2006, til filialen lukkede i slutningen af 2009. Han var General Manager, hvilket indebar, at han var næstkommanderende. Direktøren var tysk. Han
har en økonomisk uddannelse og en uddannelse fra AP Møller.
Han kan bekræfte det, Andrea Meeder har forklaret om kompetenceforholdene i HSH.
Vidnet er en af dem, der har underskrevet tilbudsbrevet af 9. november 2009. De 100 mio.
kr. fra Roskilde Bank, som omtales i fjerde bullet og i bilateral conditions i punkt 5 i credit
application, skulle ikke kun stå hos HSH til maj 2008. Der kom da heller ikke noget krav
om udbetaling fra Roskilde Bank på det tidspunkt. Udbetaling ville kræve accept fra det
tyske hovedkontor. Tanken var, at lånet fra HSH skulle indgå i ScandiNotes. Marc Dalgas’
e-mail af 9. november 2007, som han modtog fra Bo Kolbe Nielsen Madsen, udtrykker det,
som var meningen, nemlig at var tale om et bridgelån. Når Dalgas nævner ”expected issue
date” og det herefter i tilbudsbrevet anføres i fjerde bullet ”så længe nærværende position
er i HSH…’s bøger” er det ikke en ændring, vidnet har forholdt sig til, og som ham bekendt blev drøftet med Roskilde Bank. Det er Bo Kolbe Nielsen Madsen, som har forfattet
tilbudsbrevet. Han har set den omhandlede credit application dengang. Det, som anføres i
tilbudsbrevet om, at lånet skal kunne efterleve kravene i lov om finansiel virksomhed til et
ansvarligt lån indebærer, at det skal være efterstillet. Det er foreneligt med kravet om sikkerhedsstillelsen, fordi meningen var, at det først skulle blive ansvarligt, når det kom ind i
ScandiNotes. Det er rigtigt, at det ikke er kommet direkte til udtryk i tilbudsbrevet, men det
var det, der var intentionen. Selve låneaftalen er underskrevet af blandt andet ham. Aftalens punkt 9 om ”subordination” i henhold til lov om finansiel stabilitet og om, at lånet er
”unsecured”, er ligesom resten af aftalen en standardtekst. Han kan ikke give anden forklaring på, hvorfor der ikke står noget i låneaftalen om sikkerhedsstillelsen. Han er ikke jurist
og kan ikke forklare det yderligere. Rationalet for Roskilde Bank i at låne 100 mio. kr. og
- 121 -
udlåne samme beløb med en ekstra rente til følge, var, at der senere skulle udstedes et ansvarligt lån, når ScandiNotes-programmet kom på plads.
Roskilde Bank havde overvejet at tage ”step-up” på lånet på 225 mio. kr. i stedet for at
førtidsindfri. HSH gjorde opmærksom på, at det var en meget dårlig idé. Man blev i HSH
bekymret og ønskede, hvilket også var et krav fra Tyskland, en sikkerhed. Torben Lykke
Hansen undersøgte, om det var muligt at tegne en kreditforsikring. Det var vanskeligt fordi
løbetiden skulle være så kort – kun frem til omlægningen til ScandiNotes, dvs. 3-5 måneder. Derfor fik man idéen om indskuddet af de 100 mio. kr. HSH var ikke bekendt med
Roskilde Banks dialog med Finanstilsynet om optagelse af et ansvarligt lån på 100 mio. kr.
som vilkår for tilladelsen til førtidsindfrielsen af lånet på 225 mio. kr. Det ville have givet
anledning til bekymring. Roskilde Bank protesterede ikke mod vilkåret om ”funding”.
Kravet om sikkerhed var et ufravigeligt krav, som kom fra Tyskland.
Han kan ikke sige, om vilkåret i punkt 5 i credit application om ”refund” er normal sprogbrug for en sikkerhed. Det må kreditfolkene udtale sig om. Han husker ikke Roskilde
Banks fondsbørsmeddelelse i begyndelsen af 2008 om nedskrivninger på 267 mio. kr. Han
ved ikke, om HSH på et tidligere tidspunkt end ved modregningsbrevet af 28. august 2008
har gjort gældende, at Roskilde Bank ikke havde overholdt vilkåret i tilbudsbrevets andet
bullet om ”signifikante og materielle hændelser”.
Torben Lykke Hansen har forklaret blandt andet, at han blev ansat i det, som senere blev
den københavnske filial af HSH i 1994 (dengang et andet selskab). Han var ansat i HSH
indtil 2009. I 2007 var han Head of Capital Market Structuring.
Han er en af dem, der underskrev tilbudsbrevet af 9. november 2007. Baggrunden for det
fjerde bulletpoint om at ”funde” var, at Roskilde Bank overvejede ikke at førtidsindfri lånet
på 225 mio. kr., som havde ”step-up”, hvilket var usædvanligt. HSH mente derfor, at der
var behov for en sikkerhed for lånet på 100 mio. kr., indtil det kunne overføres til ScandiNotes-programmet. Ifølge hans noter havde de i HSH et kort internt møde, hvor de besluttede at undersøge muligheden for at købe en kreditforsikring. Han undersøgte det, men kan
ikke i dag i sine noter se eller huske, hvorfor det ikke lykkedes. Det lån, HSH ydede, var
ikke et, man som långiver ønskede at have stående for længe, for det var et ansvarligt efterstillet lån. Det, som blev efterspurgt fra Roskilde Banks side, var et ansvarligt efterstillet
lån. Det var også det, HSH ydede, jf. det anførte i tilbudsbrevet af 9. november 2007, om,
- 122 -
at lånet skulle efterleve kravene i lov om finansiel virksomhed for ansvarlig lånekapital.
Det var et bridgelån, frem til man kunne få solgt ScandiNotes VI. Det var ikke HSH’s intention, at Roskilde Bank skulle kunne kræve sit udlån på 100 mio. kr. tilbagebetalt, før
ScandiNotes var solgt. Han ved ikke, om Roskilde Bank henvendte sig om en udbetaling.
Han er tekniker og har ikke nogen mening om, hvorvidt det at yde et ansvarlig lån på 100
mio. kr. var foreneligt med, at Roskilde Bank udlånte samme beløb til HSH som sikkerhed.
Han erindrer ikke, om man drøftede, at det skulle være et problem, at der blev stillet sikkerhed for et ansvarligt lån. Når man ydede et ansvarligt lån, skulle dette efter de gældende
regler modregnes i udlånsbankens egenkapital. Han har ikke kendskab til udformningen af
låneaftalen. Han kendte godt til standarden for sådanne aftaler om ansvarlige lån. Det, som
anføres i punkt 9 i låneaftalen om ”subordination” mv., var en standard i alle aftaler om
ansvarlige lån. Han var med til at yde det første ansvarlige lån til Roskilde Bank i 2000.
Han erindrer ikke Roskilde Banks fondsbørsmeddelelse om nedskrivninger i begyndelsen
af 2008, eller hvornår HSH påberåbte sig misligholdelse i forhold til Roskilde Bank.
Anders Duedahl-Olesen har forklaret blandt andet, at han er statsautoriseret revisor. Han
blev statsautoriseret i 2000. Han har arbejdet som revisor med banker siden 1992. I 2007
og 2008 var han i KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Selskabet, som han
stadig er i, fusionerede i 2014 med det danske revisionsselskab Ernst & Young. Virksomheden er fortsat under dette navn. Hans økonomiske risiko ved ansvarssagen er 100.000 kr.
KPMG blev valgt til revisor for Roskilde Bank på generalforsamlingen den 27. februar
2008. KPMG rettede skriftlig henvendelse til den tidligere revisor, Ernst & Young, som
skal oplyse, om der var særlige grunde til dennes fratræden. Ernst & Young oplyste, at der
ikke var særlige grunde til deres fratræden, jf. også KPMG’s redegørelse til Finanstilsynet
af 16. september 2008. I overensstemmelse med det dengang gældende lovkrav blev der
udfærdiget et revisionsprotokollat.
KPMG havde en helt sædvanlig start på opgaven, herunder et møde med den administrerende direktør og kontakt med intern revision. Da KPMG som udgangspunkt først skulle
medvirke ved årsregnskabet 2008, som skulle udarbejdes i 2009, havde man ikke travlt
med at sætte sig nærmere ind i bankens forhold.
- 123 -
Regnskabet for 1. kvartal 2008 er ikke revideret af KPMG, men KPMG har, som det fremgår af regnskabet, taget stilling til indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen og
afgivet erklæring herom den 17. april 2008. Arbejdet hermed indbefattede ikke en stillingtagen til nedskrivninger. KPMG har således ikke taget stilling til nedskrivningerne på 53
mio. kr. i dette regnskab. KPMG forholdt sig først til spørgsmålet om nedskrivninger i forbindelse med halvårsregnskabet for 2008.
Finanstilsynet gav den 11. juli 2008 påbud om, at KPMG som revisor skulle revidere halvårsregnskabet. Kravet kom efter en henvendelse fra vidnet af 8. juli 2008. Baggrunden for
denne henvendelse var revisors reaktionspligt i lov om finansiel virksomhed § 200 (tilfælde, hvor den finansielle virksomhed er i risiko for ikke at kunne fortsætte virksomheden) og § 75 (tilfælde hvor der er risiko for, at solvensbehovet ikke kan opfyldes). Han
talte den 7. juli 2008 med den interne revisionschef i banken, som oplyste, at den administrerende direktør samme dag havde underrettet Finanstilsynet om, at der kunne være udfordringer med likviditeten. Det var så vigtig en oplysning, at han den 8. juli 2008 underrettede Finanstilsynet om det samme og om, at underretningen alene var baseret på oplysninger fra bankens egen interne revision.
Roskilde Banks fondsbørsmeddelelser af 10. og 14. juli 2008 om nedskrivninger var baseret på Roskilde Banks egen vurdering. Ved en systemrevision ser man på bankens interne
kontroller og procedurer og tester de interne kontroller. En substansrevison er revision,
hvor man går ind og ser på de enkelte poster i regnskabet og ikke baserer sig på bankens
egne kontroller. En substansrevision er markant mere omfattende. Det, som anføres i brevet af 16. september 2008 fra KPMG til Finanstilsynet, som blandt andet er underskrevet af
ham, om, at der efter KPMG’s opfattelse var behov for udvidet substansrevision af større
og risikofyldte engagementer, er også udtryk for, hvordan han i dag vurderer revisionsbehovet. Når der tales om ”udvidet”, skyldes det omfanget af større risikofyldte engagementer i Roskilde Bank. Det var en meget omfattende opgave. Der var 12 medarbejdere ude i
banken og yderligere medarbejdere på opgaven hjemme på kontoret. Han og den anden
underskrivende ansvarlige revisor gennemgik selv samtlige engagementer, efter at medarbejderne havde været igennem dem.
OIV er defineret i IRS 39, punkt 39-54, som blev implementeret for børsnoterede banker
fra 2005 og frem. OIV er objektiv indikation for værdiforringelse på balancedagen. Hvis
der er OIV, skal der opstilles betalingsrækker, hvor det fremtidige cash-flow tilbagedis-
- 124 -
konteres til balancedagen. På dette grundlag beregnes nedskrivningsbehovet. Hvis en
kunde trækker over uden tilladelse, blev det ikke dengang (i 2007-2008) nødvendigvis anset for OIV. Finanstilsynet havde således fra reglernes ikrafttræden i 2005 og frem til 2012
en strikt fortolkning af OIV-begrebet, hvorefter der skulle være klar risiko for eller være
indtrådt et tab, før der var OIV og krav om nedskrivninger. Finanstilsynets tilgang har siden ændret sig, så der skal mindre til, før der er OIV og kræves nedskrivninger. Det hænger sammen med en ændring i 2012 af lov om finansiel virksomhed og de i den forbindelse
udstedte ændrede regler. Det afhang dengang af den enkelte kundes forhold, om et uautoriseret stort overtræk i sig selv betød, at der var OIV, men et stort overtræk kunne i den konkrete situation være udtryk herfor. Normalt er det fuldstændig udelukket, at en kunde uden
videre kan hæve 200 mio. kr. uden bankens accept. Nogle banker accepterer – og gjorde
det navnlig dengang, hvor de økonomiske konjunkturer var anderledes – overtræk, fordi
det giver en god overtræksrente. Finanstilsynet udsender hvert år et julebrev til den finansielle branche. Han mener ikke, at der var ændringer i OIV-begrebet fra 2007 til 2008, men
hvis man skal vide det, skal man læse julebrevet for 2007.
Et revisionsbevis vedrørende f.eks. et udlån, føres ved, at man ser på registreringen i ITsystemet og om dette stemmer overens med den underliggende låneaftale eller andet aftalegrundlag. Hvis der foretages substansrevision, undersøges det også, om der er underskrifter, og om det er tegningsberettigede, der har skrevet under. Værdiansættelse (”measuring”) bedømmes på grundlag af de sikkerheder, banken har modtaget. Det undersøges, om
sikringsakterne er behørigt foretaget, og om de er korrekt registreret i bankens IT-system.
Det bedømmes endvidere, hvad det er for en virksomhed, og om den kan generere det forudsatte cash-flow til banken. Der er til en vis grad tale om en subjektiv vurdering. Ledelsen
i banken har ansvaret for, at regnskabet er retvisende. En revisionspåtegning er udtryk for,
at man har et revisionsbevis for regnskabet som helhed.
De dokumenter, som er oplistet i skønsrapporten side 10-11, er en sædvanlig liste over,
hvad der bør gennemgås i forbindelse med vurderingen af et engagement. Det svarer til de
dokumenter, KPMG havde til sin rådighed i forbindelse med revisionen af halvårsregnskabet for 2008. Han mener, at det var omkring 180 engagementer, der blev gennemgået. Med
forbehold for, at det er mange år siden, og at materialet (de interne arbejdspapirer) om revisionen ikke længere findes, idet det er makuleret, er det hans opfattelse, at materialet i al
væsentlighed var til stede. Han kan dog ikke i dag sige, om det var der i sin helhed for
samtlige engagementer. Han har for at genopfriske sin erindring genlæst sine e-mails fra
- 125 -
dengang. KPMG tog stilling til åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 på grundlag af blandt
andet tidligere perioderegnskaber mv. På udlånsposter foretog KPMG imidlertid sin egen
substansrevision. KPMG modtog ikke Ernst & Youngs materiale vedrørende Ernst &
Youngs revision af regnskabet for 2007. Foreholdt KPMG’s brev til Finanstilsynet af 16.
september 2008 oplyste vidnet, at det anførte er korrekt, dog at KPMG som nævnt selv
gennemgik udlånsposterne. Revisionen pr. 1. januar 2008, herunder KPMG’s egen revision
af udlånene, blev foretaget i august 2008 samtidig med revisionen af halvårsregnskabet for
2008. Arbejdet blev udført af den betydelige gruppe medarbejdere, han tidligere har nævnt.
Medarbejderne var i revisionsinstruksen specifikt instrueret om, at de som et af de sidste
punkter også skulle vurdere nedskrivningsbehovet pr. 1. januar 2008 vedrørende hvert enkelt engagement. Bedømmelsen af de enkelte engagementer blev foretaget på grundlag af
indholdet af lånesagen, herunder lånedokumenter mv., og udtræk af bankens IT-systemer.
KPMG fulgte ved revisionen af åbningsbalancen den dagældende revisionsstandard, men
gennemgangen af udlånene i åbningsbalancen var meget udvidet i forhold til standarden.
Han havde en medarbejder, som gennemgik intern revisions arbejde for så vidt angik den
øvrige del af regnskabet for 2007 (åbningsbalancen).
KPMG havde et selvstændigt ansvar for revisionsbeviset, men man tillagde Finanstilsynets
vurdering betydning som et pejlemærke. Finanstilsynets vurdering er imidlertid ikke et
selvstændigt revisionsbevis. KPMG havde ikke så væsentlige anmærkninger til den tidligere foretagne revision, at man ikke kunne lægge Ernst & Youngs revision i relation til
åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 til grund.
Baggrunden for, at nedskrivningsbehovet ved KPMG’s revison pr. 28. august 2008 eskalerede til 3,5 mia. kr. pr. 30. juni 2008 set i forhold til de nedskrivninger, som fremgik af
fondsbørsmeddelelsen af 14. juli 2008, var, at der var tale om en meget grundigere gennemgang. Det, som anføres i revisonsprotokollatet om, at systemmæssig markering for
OIV er fjernet i forbindelse med forhøjelser af engagementer til inddækning af overtræk,
var ikke nødvendigvis udtryk for, at sletningerne var uberettigede. Det beror på en konkret
vurdering af det enkelte engagement. Som han husker det, vurderede man i KPMG, at
visse af sletningerne ikke burde være sket.
I relation til det, som står i protokollatet om kunde 1, var det, som han husker det, ikke kun
overtræk, men også andre vanskeligheder med kundens aktiviteter i Sverige, som gjorde, at
- 126 -
Finanstilsynet under inspektionen vurderede, at der var OIV. Når KPMG nedskrev mere
end blanko på kunde 1, kan det skyldes en hensættelse på en garanti, men han husker det
ikke konkret i dag. Forevist overtrækslisterne i hjælpebilaget vedrørende kunde 1 har vidnet forklaret, at han ikke i forbindelse med revisionen i 2008 så sådanne lister fra 2007.
Han vil tro, at KPMG fik listerne for 2008, men husker det ikke. I relation til de i listerne
anførte betydelige overtræk på kunde 1 gentog vidnet, at man ikke kunne hæve 200 mio.
kr. i banken uden bankens accept. Han erindrer ikke, hvordan kundens overtræk udviklede
sig efter den 10. april 2008. Fokus fra KPMG’s side var heller ikke på bankens egen håndtering – og dermed overtrækslisterne – da der var tale om en substansrevision.
Vedrørende det anførte om kunde 2 i protokollatet, om et ”snarligt gennembrud”, har vidnet forklaret, at han havde en intensiv dialog med sin kollega om denne kunde. De havde
meget svært ved forstå engagementet, som var en ejendomskoncern. Det tog dem rigtig
lang tid at komme til bunds, men de fandt ud af, at der ikke var noget reelt cash-flow, idet
der reelt blot var tale om opskrivninger. Det oplyste i KPMG’s redegørelse til Finanstilsynet af 16. september 2008 om manglende underskrifter og sikringsakter vedrørende pantsætning foretaget af kunde 2 erindrer han ikke i dag. KPMG har selvfølgelig drøftet forholdet med ledelsen i Roskilde Bank. Han erindrer ikke, om det anførte om manglende
sikringsakter vedrørte pantsætning, som skulle være foretaget før 2008. Det kan meget
muligt være tilfældet, da det var et længerevarende engagement. Der var generelt manglende sikkerhedsstillelser både før og efter 2008.
Han husker ikke konkret kunde 4 og herunder det anførte om kunde 4 i protokollatet om
mangelfuld løbende opfølgning på anvendelse af byggelån.
Vedrørende det anførte om kunde 6 i protokollatet husker han ikke, hvornår Roskilde Bank
havde opsagt engagementet. Han kan ikke sige, hvornår de manglende sikringsakter skulle
have været foretaget, da han ikke kan se, hvornår lånet er ydet. Generelt var det som
allerede nævnt sådan, at lån, låneudvidelser og sikkerhedsstillelser herfor både lå før og
efter den 1. januar 2008.
Om det, som er anført om kunde 10 i protokollatet, husker han ikke, om det med løbende
forhøjelse af driftskreditter både relaterede sig til 2007 og 2008. Der løb flere omkostninger på ejendomsprojekterne, hvilket var begrundelsen for forhøjelserne.
- 127 -
Han husker ikke kunde 15, som omtales i protokollatet.
Tilgangen til nedskrivningerne i august 2008 i halvårsregnskabet 2008 var regnskabsreguleringen på daværende tidspunkt (going-concern) og Finanstilsynets dagældende forståelse.
Da Roskilde Bank jo gik i betalingsstandsning og indgik en aftale med Nationalbanken om,
hvad Nationalbanken ville give for de enkelte engagementer, blev denne værdiansættelse
lagt til grund. Det betød, at det reelt var underordnet, om man betragtede det som going
concern eller ej.
Han har også været revisor for den nye Roskilde Bank fra 2008-2010. Nedskrivningerne på
de kunder, som syn og skøn vedrører, blev markant større. Det skyldes, at mange af kunderne kom i en sammenbrudssituation. De opdagede i KPMG de fleste af de manglende
sikkerhedsstillelser i august 2008. Han kan ikke sige, om der blev opdaget enkelte andre
tilfælde efterfølgende, men det er muligt.
KPMG’s interne arbejdspapirer vedrørende revisionen af halvårsregnskabet for 2008 var
på 30 ringbind. Som oplyst i forbindelse med editionsbegæringen over for KPMG er materialet makuleret. KPMG er ikke før makuleringen blevet kontaktet af Finansiel Stabilitet
om materialet i forbindelse med denne sag.
Han kan vedstå den beskrivelse af KPMG’s revison, der er indeholdt i hans redegørelser af
16. september 2008 og 20. februar 2009 til Finanstilsynet.
Skønsmændene, statsautoriseret revisor Preben Randbæk og statsautoriseret revisor, John
Ladekarl, er afhjemlet og har i den forbindelse vedstået den af dem afgivne erklæring og
den supplerende erklæring. Forklaringerne er afgivet sådan, at den ene skønsmands svar
også er udtryk for den andens opfattelse, medmindre andet er tilkendegivet af den, som
ikke har svaret på det konkrete spørgsmål. Skønsmændene har forklaret, at de begge har
erfaring med revision af banker og herunder har foretaget sådan revision i 2007. I 2007 har
Preben Randbæk revideret 3 banker, hvoraf én blev ”solgt i rette tid”, og John Ladekarl har
revideret 2 banker, hvoraf den ene blev ”solgt i rette tid”, og den anden blev fusioneret.
Vedrørende hovedkonklusionen i skønserklæringen har John Ladekarl forklaret, at der på
det grundlag, de har fået forelagt, ikke er grundlag for at konkludere, at der var et nedskrivningsbehov i 2007, ud over det der rent faktisk blev nedskrevet. De har lagt vægt på,
- 128 -
at den eksterne revision har gennemgået regnskabet, at Finanstilsynet har været på inspektion, og at den nye revisor har revideret åbningsbalancen.
John Ladekarl konkluderer på den baggrund, at der ikke var noget nedskrivningsbehov ud
over de dengang foretagne nedskrivninger.
Om begrundelsen for hovedkonklusionen har John Ladekarl forklaret, at skønsmændene
har gennemgået det modtagne materiale og har efterspurgt og modtaget yderligere materiale. De har kun modtaget en begrænset del af det materiale, man normalt ville have adgang
til som led i en revision. De har på baggrund af materialet dannet sig deres egen opfattelse
og har herudover støttet sig på de vurderinger, som Finanstilsynet, Ernst & Young og
KPMG har foretaget. De har herved vurderet, at et overtræk i Roskilde Bank ikke nødvendigvis var ensbetydende med OIV. De har sat sig ind i og taget udgangspunkt i situationen
i 2007, hvor man generelt førte og accepterede en mere lempelig kreditpolitik end i dag.
Preben Randbæk har endvidere forklaret, at der var en tendens til, at man blot øgede kreditterne, hvis der var overtræk. Man havde i 2007 glemt læren fra 1990’erne.
Forevist fællesengagementsopgørelse for kunde 1 pr. 30. november 2007 om et overtræk i
alt på 0 kr., som Finansiel Stabilitet har erkendt er fejlagtigt, idet der var overtræk på 29
mio. kr., hvilket også er skønsmændenes konklusion, har Preben Randbæk forklaret, at
Finanstilsynet normalt går dybt ned i de enkelte engagementer og kræver nærmere regnskaber mv. og således ikke blot ser på en fællesengagementsopgørelse. John Ladekarl har
supplerende forklaret, at Finanstilsynet ved udvælgelse af, hvilke kunder tilsynet ser nærmere på, fokuserer på størrelsen af kunderne og ikke på, om den enkelte kunde har overtræk.
Om afsnit 3.2 ”Overtræk og OIV” i skønserklæringen har Preben Randbæk forklaret, at det
som anføres om den dagældende regnskabsbekendtgørelse skal forstås sådan, at låntagers
større og længerevarende overtræk i dag anses for kontraktbrud, men ikke nødvendigvis
gjorde det i 2007. I dag reagerer bankerne voldsomt på sådanne overtræk. Sådan var det
ikke i 2007.
Forevist Finanstilsynets svar af 22. oktober 2014 på HSH’s spørgsmål af 8. oktober 2014,
svaret på spørgsmål 7 – 7.2, hvorefter kontraktbrud var og er OIV i henhold til både 2007og 2012-reglerne, og hvorefter gentagne overtræk og relativt store overtræk efter den da-
- 129 -
gældende praksis talte i retning af OIV, har skønsmændene forklaret, at disse svar efter
deres opfattelse ikke strider mod det, som de har anført i skønserklæringens afsnit 3.2.
Roskilde Banks interne regel om registrering af OIV efter mere end 90 dages overtræk var
en IT-mæssig markering, som indebar, at ledelsen skulle vurdere, om der reelt var OIV.
Det var en ledelsesinformation, som blev suppleret med kravet om forelæggelse af overtræk på mere end 5 mio. kr. for ledelsen. Vedrørende kreditinstruksens punkt 2.12 herom
(kravet om forelæggelse af ubevilgede overtræk på 5 mio. kr. for ledelsen) har John Landkarl forklaret, at der i en del tilfælde var tale om efterbevilling foretaget af bestyrelsen af
en bevilling, som reelt allerede var ydet på lavere niveau. Preben Randbæk har forklaret, at
instruksen er udtryk for, hvordan det ideelt set skulle have fungeret, men at realiteten var
en anden, idet bestyrelsen tog de tidligere på lavere niveau foretagne bevillinger til efterretning.
Forespurgt om punkt 19 i bilaget til regnskabsbekendtgørelsen fra 2012 har Preben Randbæk henvist til skønserklæringen side 12-13, hvorefter Finanstilsynet de facto ikke i forbindelse med undersøgelsen i 2007 anså ethvert større overtræk for at være udtryk for OIV.
Det var således kun for to kunders vedkommende, at der blev krævet nedskrivninger. Dette
viser, at den opfattelse, der kommer til udtryk i punkt 19 i bilaget til bekendtgørelsen fra
2012, ikke svarer til den praksis, som tilsynet fulgte i 2007. Det varer altid nogen tid inden
nye regler, som regnskabsreglerne fra 2005, i praksis slår igennem. Bilaget til bekendtgørelsen fra 2012 er efter skønmændenes opfattelse udtryk for, at tilsynet har fundet behov
for en mere indgående vejledning og en opstramning. I 2007 var der ikke en én-til-én
sammenhæng mellem overtræk og OIV. Man så på en flerhed af faktorer. Det gør man i
øvrigt også i dag.
Det, som anføres i Finanstilsynets brev af 4. januar 2008 til Roskilde Bank om
regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 2 og 3, og om, hvad der skal ske, når der konstateres
OIV (krav om en tabsberegning), er udtryk for, hvad man skulle gøre i 2006 og også, hvad
man skal nu. Hvis der ikke er OIV, kan der ikke nedskrives. Det, som står om kunde 5 og 7
er efter skønsmændenes vurdering udtryk for, at Finanstilsynet i lyset af de store overtræk
fandt, at banken skulle foretage en nærmere vurdering af de to engagementer.
Hvis man vurderer med et 2012-udgangspunkt er der OIV, når der var tale om store og
langvarige overtræk. Der skal dermed som udgangspunkt foretages nedskrivninger.
- 130 -
Om hjælpebilaget om overtræk har Preben Randbæk vedrørende kunde 1 forklaret, at der
pr. 31. oktober 2007 teknisk set var et overtræk på 9 mio. kr. Overtrækkene pr. 30. november og 28. december 2007 ville også efter 2012-bekendtgørelsen være en indikator for
OIV, men ikke nødvendigvis i sig selv indebære OIV. Det samme gælder de øvrige kunder, som havde overtræk i 3. kvartal 2007. John Ladekarl har supplerende forklaret, at man
ville skulle se på den enkelte kundes budgetter, regnskaber mv. Situationen kunne med
den dengang kraftige udlånsvækst i Roskilde Bank også være, at registreringen ikke var
ajour.
Betalingsrækker skal udarbejdes på grundlag af aktuelle data om kunden. Man skal bruge
de oprindeligt indtastede data for at se, om der var en forringelse set i forhold til det oprindeligt forudsatte. Hvis der var konstateret OIV, skulle der udarbejdes betalingsrækker.
Punkt 2 i bilaget til regnskabsbekendtgørelsen fra 2012 om, hvilke oplysninger, der skal
indhentes ved vurderingen af, om der er indtruffet af OIV, var også det, som gjaldt i 2007.
Noget andet er, at man ikke nødvendigvis i 2007 fulgte den i punkt 2 beskrevne fremgangsmåde i bankerne. Punkt 2 er sandsynligvis udtryk for, at Finanstilsynet har ønsket at
indskærpe, hvordan der skulle forholdes.
En nedskrivningsberegning kan baseres på en blankoberegning, som er forskellen mellem
sikkerheden og engagementets størrelse (”høker-metoden”). Finanstilsynet var ikke tilfreds
med denne metode, men krævede strikte overholdelse af regnskabsreglerne fra 2005. Der
skal ifølge disse også tages højde for fremtidige afkastmuligheder tilbagediskonteret til
nutidsværdi.
Banken havde pligt til at indhente det materiale, som var nødvendigt for at vurdere, om der
var OIV på de enkelte engagementer. Skønsmændene har ikke modtaget det materiale vedrørende de enkelte kunder, som er nødvendigt for at foretage en sådan vurdering. Der er
tale om en flig af det materiale, som kræves. Det er en juridisk vurdering, om det fulde
materiale er omfattet af bogføringsloven, men det er skønsmændenes vurdering, at det
materiale, som det har været nødvendigt at indhente for at foretage vurderingen, er omfattet af opbevaringspligten, jf. også side 20-21 i erklæringen. Som angivet i svaret på spørgsmål B1, skønserklæringen side 21, kan skønsmændene ikke på grundlag af det udleverede
- 131 -
materiale vurdere nedskrivningsbehovet pr. 30. september 2007 vedrørende de enkelte
kunder.
Forevist hjælpebilaget vedrørende overtrækslister til bestyrelsen ad kunde 1 om overtræk
pr. 7. juni 2007 har John Ladekarl forklaret, at et overtræk på 112 mio. kr. ikke kan foretages, uden at nogen i banken har bevilget det. Politikken var øjensynlig, at direktionen bevilgede, og bestyrelsen herefter efterbevilgede. Preben Randbæk har gjort opmærksom på,
at det er bedre at spørge personer med kendskab til bankens daværende politik, hvordan
bankens interne arbejdspapirer skal forstås. Skønsmændene har benyttet overtrækslisterne
til at vurdere størrelsen af overtræk og bankens rating af de enkelte engagementer. De har
ikke lagt vægt på de individuelle tekster.
Det blankoovertræk på 237 mio. kr. pr. 28. december 2007 for kunde 4, som nævnes i
skønserklæringen side 33, kan, uanset om der anvendes en ren ”høker-metode”, kun tages
som udtryk for et nedskrivningsbehov, hvis der i blankobeløbet på 237 mio. kr. også er
taget højde for værdien af sikkerheder.
Det, som anføres i Finanstilsynets brev af 4. januar 2008 til Roskilde Bank, om, at
Roskilde Bank selv havde vurderet, at der var et nedskrivningsbehov på kunde 5 (som der
efter krav fra Finanstilsynet blev nedskrevet 130 mio. kr. på pr. 28. december 2007), kan
ikke tages som udtryk for, at der var et nedskrivningsbehov på 130 mio. kr. pr. 19. december 2007. OIV kan være noget, som kan konstateres over længere tid. Det kan også være
en enkeltstående begivenhed, som udløser OIV.
Oplyst om, at Roskilde Banks daværende kreditchef Knud Nielsen har forklaret, at det
materiale, som nævnes i skønserklæringen side 10-11 var til stede i banken, har skønsmændene bekræftet, at banken dermed havde det krævede og fornødne grundlag for værdiansættelse af udlån.
Om Ernst & Youngs revisionsprotokollat af 8. februar 2008 om årsregnskabet for 2007
om, at materialet til brug for revisionen af udlån for 2007 har været af tilstrækkelig god
kvalitet, har John Ladekarl forklaret, at det indgår i revisors vurdering, om der er det fornødne materiale til rådighed. Dette så meget desto mere her, hvor der var en bemærkning
om mangler i materialet.
- 132 -
Oplyst om statsautoriseret revisor Anders Duedahl-Olesens forklaring om KPMG’s revison
af åbningsbalancen, hvorefter der for så vidt angik udlån var tale om en substansrevision,
har John Ladekarl forklaret, at en revisor, der foretager substansrevision, gennemgår engagementerne enkeltvis og vil skulle sikre sig at have det fornødne grundlag herfor.
En banks interne revision vil som udgangspunkt fæste lid til de reviderede regnskaber fra
en kunde. Der kan dog være forhold, hvor banken selv har et særligt kendskab, som gør, at
man sætter spørgsmålstegn ved oplysningerne i regnskaberne.
Oplistningen i Finanstilsynets brev af 7. februar 2008 til Roskilde Bank om det materiale,
tilsynet havde modtaget fra banken, sammenholdt med bankens oversigt af 10. januar 2008
om gennemgåede engagementer viser efter skønsmændenes opfattelse, at Finanstilsynet
har anvendt en sædvanlig fremgangsmåde, hvorefter de store engagementer gennemgås
indgående, og der er fokus på store projekter. Der er under alle omstændigheder en
indberetningspligt vedrørende engagementer, som udgør mere end 10 pct. af bankens
egenkapital.
Nedskrivninger påvirker værdiansættelsen af bankens aktiver og dermed solvensbehovet.
Daværende kreditchef Knud Nielsens forklaring om, at der skulle foretages OIV-markering
ved overtræk ud over 90 dage, som ikke var en registreringsfejl, og om at systemet selv
genererede betalingsrækker, men at man for så vidt angik store kunder yderligere skulle
foretage en vurdering i excel, lyder som en dengang vanlig praksis. Der var ikke behov for
at udarbejde betalingsrækker, hvis der var tilstrækkelig sikkerhed for engagementet.
Skønserklæringen skal rettes således, at bemærkningen om, at manglende oplysning til
offentligheden fra Roskilde Banks side om det individuelle solvensbehov ændres til, at der
blev givet oplysning herom i årsregnskabet for 2007 (selvom der ikke dengang var et lovkrav herom).
Det oplyste i regnskabskommentaren til 3. kvartalsregnskabet 2007 om solvensbehovet,
betyder, at ”bufferen” var 2,7 pct.. En professionel regnskabslæser, som læste denne oplysning, og oplysningen i det næste regnskab om solvens, som viste, at ”bufferen” var 1,5
pct. i 4. kvartal, skulle vide mere om banken for at kunne vurdere, hvad den kunne tåle at
tabe.
- 133 -
Tillægserklæringen ændrer ikke på hovedkonklusionen i den oprindelige erklæring.
Svaret på spørgsmål D er udtryk for, at hvis 4. kvartals-nedskrivningen på 227 mio. kr. var
blevet taget et kvartal før pr. 30. september 2007, ville 3. kvartals-resultatet for banken på
368 mio. kr. være blevet reduceret til et overskud på 197 mio. kr.
Oplyst om statsautoriseret revisor Anders Duedahl-Olesens forklaring om KPMG’s substansrevision af udlån pr. 1. januar 2008 og den efterfølgende store nedskrivning pr. 30.
juni 2008 har skønsmændene forklaret, at de ikke har grundlag for at vurdere, hvad der er
årsag til forskellen.
Gjøl Sparekasse, hvis udlån i meget høj grad var til minkfarme, mistede på samme måde
som Roskilde Bank fuldstændig forretningsgrundlaget, da priserne på mink pludselig faldt.
Der var i årene op til 2008 et meget stort indlånsunderskud. Overordnet set havde man i
bankerne”sovet i timen”. Indlånsmarkedet frøs fuldstændig til i 2008, og det ramte en bank
som Roskilde Bank, der havde meget betydelig udlånsvækst og heraf følgende
finansieringsbehov, særligt hårdt. Der var en ”boligboble” frem til 2008. Sektoren var
overophedet.
Procedure
Finansiel Stabilitet A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af 27. oktober 2014. Heraf fremgår (idet nummerering af
overskrifter i processkriftet samt henvisninger til ekstrakt og materialesamlinger er fjernet):
”Forholdet til Ansvarssagen
HSH Nordbank har til støtte for sine synspunkter påberåbt sig den stævning …, som
Gorrissen Federspiel den 4. februar 2010 som advokater for Finansiel Stabilitet udarbejdede i den såkaldte Ansvarssag. En stævning er imidlertid udtryk for et advokatorisk og ifølge sagens natur ensidigt indlæg til støtte for parten. Det er derfor ikke et
tjenligt bevismiddel i en anden retssag.
Dertil kommer, at de to sager drejer sig om noget forskelligt.
Under Ansvarssagen gør Roskilde Bank gældende, at den tidligere ledelse af og eksterne revision for Roskilde Bank har drevet respektive revideret banken på en uforsvarlig måde og derved har pådraget sig et generelt erstatningsansvar over for banken
for det tab, som den uforsvarlige ledelse respektive eksterne revision har medført for
- 134 -
banken. Ansvarssagen angår således ledelsens og den eksterne revisions eventuelle
erstatningsansvar over for Roskilde Bank for generelt ledelsessvigt/revisionssvigt i
årene 2005 - 2007.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt Roskilde Bank er berettiget til at få udbetalt sit indestående på en bankkonto hos HSH Nordbank, stort kr. 100 mio., eller HSH Nordbank i dette konkrete engagement kan modregne med sit ansvarlige lån, ligeledes
stort kr. 100 mio.
Det er således forskellige hændelsesforløb og forskellige retlige vurderinger, som vil
skulle afgøre, om Roskilde Banks ledelse/revision er ansvarlig over for banken, respektive om Roskilde Bank skal anses at have givet urigtige oplysninger til HSH
Nordbank. En afgørelse i den ene sag vil derfor ikke indeholde svaret på den anden
sag. Fra det forhold, at ledelsen/revisionen eventuelt har pådraget sig et erstatningsansvar over for Roskilde Bank, kan ikke sluttes, at Roskilde Bank har afgivet urigtige
oplysninger over for HSH Nordbank vedrørende den konkrete låneaftale.
Dertil kommer, at det er misvisende alene at henvise til Ansvarssagens stævning, der
snart er 5 år gammel. Siden er der i Ansvarssagen udvekslet svarskrifter, replikker og
duplikker. Endvidere har Ansvarssagen været forelagt Danske Revisorers Responsumudvalg, der har afgivet udtalelse den 4. juli 2014, ligesom der har været udmeldt
syn og skøn med afgivelse af skønserklæring den 10. juli 2014 fra 3 skønsmænd, der
i blandt statsaut. rev. John Ladekarl, der også er skønsmand i nærværende sag. I de
forløbne 5 år er sagen således undergået betydelige ændringer, der i sig selv gør det
meningsløst at påberåbe sig stævningen. Dette yderligere materiale vil Finansiel Stabilitet ikke fremlægge, da de to sager selvsagt må behandles af landsretten hver for
sig.
Finansiel Stabilitets anbringender i nærværende sag er da også til stadighed blevet
fastholdt fuldt ud, uanset hvad der måtte blive gjort gældende i Ansvarssagen…
…
HSH Nordbank er uberettiget til at modregne
Roskilde Banks krav er et almindeligt kreditorkrav
Roskilde Bank indsatte den 14. december 2007 kr. 100 mio. på en almindelig
aftalekonto i HSH Nordbank til forrentning med ”CIBOR 1 month flat”, dvs.
den interbank-rente, som danske banker betalte for 1-måneds indskud. HSH
Nordbank betalte rente frem til den 18. august 2008, hvor en ny månedlig renteperiode begyndte. Det var aftalt, at Roskilde Bank kunne kræve beløbet udbetalt til maj 2008, siden forlænget til september 2008.
Roskilde Bank krævede beløbet udbetalt den 18. september 2008 med skyldig
rente kr. 421.798,06 svarende til en ”CIBOR 1 month flat” på 4,8983 % for perioden 18. august - 18. september 2008 (31/360 dage). Roskilde Banks krav er
et almindeligt kreditorkrav på linje med alle andre pengeindskud i HSH Nordbank. Finansiel Stabilitet har efterfølgende erhvervet Roskilde Banks krav mod
HSH Nordbank. HSH Nordbank har ikke betalt sin gæld til Finansiel Stabilitet.
Kravet skal derfor forrentes med sædvanlig procesrente fra den aftalte forfaldsdag den 18. september 2008.
- 135 -
HSH Nordbanks krav er et efterstillet krav
Kravet er et efterstillet krav, fordi det er baseret på et ansvarligt lån, og fordi
det udtrykkeligt fremgår af låneaftalen.
Det er da også karakteriseret som et ansvarligt lån i





e-mail-korrespondancen af 9. november 2007 …
tilbudsbrevet af samme dato …
Roskilde Banks bestyrelsesbeslutning …
HSH Nordbanks egen credit application … og
låneaftalen …
Om et ansvarligt lån er ydet til en bank eller til andre gør ingen forskel i, at lånet er efterstillet.
HSH Nordbank har fremsat følgende anbringende: ”Lånet ville dermed først
blive til et ansvarligt lån, når det indgik i Scandi Notes porteføljen, og kontoen
i HSH Nordbank blev indfriet”. Dette anbringende er helt grundløst, da det
strider mod låneaftalen m.v.
Kravet i tilbudsbrevet om, at Roskilde Bank skulle ”funde” HSH Nordbank
med kr. 100 mio., så længe HSH Nordbank i sine ”bøger” havde udlånet til
Roskilde Bank af samme størrelse, var dels i strid med den forudgående korrespondance, hvorefter Roskilde Bank kunne trække de kr. 100 mio. ud til foråret
2008 (forlænget til september 2008), dels var det under alle omstændigheder
kun en likviditetsforstrækning til HSH Nordbank, ikke hverken en sikkerhed
for det ansvarlige lån eller modregningsberettiget heroverfor, jf. nedenfor.
Den eneste realitet i lånearrangementet var,
at
Roskilde Bank fik mulighed for at indregne det ansvarlige lån i sit
kapitalgrundlag efter bestemmelserne herom i Lov om Finansiel Virksomhed og derved fik styrket sit kapitalgrundlag,
at
HSH Nordbank accepterede, at dens tilgodehavende var et ansvarligt,
efterstillet tilgodehavende, og
at
HSH Nordbank ikke fik belastet sin likviditet, da udlån og indlån var
lige store.
HSH Nordbanks krav er et usikret krav
I låneaftalen er udtrykkeligt anført, at lånet er usikret, dvs. at indestående på
aftalekontoen ikke tjener til sikkerhed for det ansvarlige lån. Det ville også
have været umuligt, da det ansvarlige lån i så fald netop ikke ville overholde
betingelserne for at være et ansvarligt lån efter Lov om Finansiel Virksomhed.
HSH Nordbank har … anført:
- 136 ”… ønskede HSH at få sikkerhed for lånet. RB tilbød på den baggrund at indsætte provenuet fra lånet på en konto i HSH…”
og …:
”Formålet med vilkåret var at give HSH sikkerhed i den periode, der ville forløbe fra lånets udbetaling…….”.
Dette er ikke alene udokumenteret, men i åbenbar modstrid med indholdet af
låneaftalen, hvor denne betegnes som usikret. På kontoudskrifter er aftaleindskuddet heller ikke karakteriseret som pantsat. Indsættelse på aftalekontoen
skulle ikke etablere sikkerhed, men var en likviditetsforstrækning til HSH
Nordbank, så denne ikke blev belastet likviditetsmæssigt af det ansvarlige lån.
Ingen af betingelserne i tilbudsbrevet blev gentaget eller omtalt i låneaftalen.
De kan derfor ikke ændre ved, at lånet efter låneaftalen er efterstillet.
Finansiel Stabilitetskrav kan ikke mødes med modregning
Låneaftalens udtrykkelige angivelse af, at lånet er et ansvarligt lån efter Lov
om Finansiel Virksomhed, er en aftale om, at indeståendet på aftalekontoen
ikke kan bringes til modregning i det ansvarlige lån efter dansk rets almindelige regler om modregning, da det ansvarlige lån i så fald netop ikke ville overholde betingelserne for at være et ansvarligt lån efter Lov om Finansiel Virksomhed.
Modregning er udelukket ved aftale, hvad enten retten lægger til grund, at Roskilde Bank kunne trække de kr. 100 mio. ud til foråret 2008 (forlænget til september 2008), eller lægger til grund, at aftalekontoen skulle løbe lige så længe
som det ansvarlige lån. Det skyldes, at modregningen netop var udelukket ved
låneaftalens klare ordlyd om, at lånet er ansvarligt efter Lov om Finansiel
Virksomhed, subsidiært at modregning med efterstillede krav over for ikke-efterstillede krav er udelukket efter dansk rets almindelige regler. Dette er da
også fast antaget i praksis og den juridiske litteratur.
HSH Nordbanks ræsonnementer … til støtte for, at modregning kan ske, er første gang fremkommet med det sammenfattende processkrift 6. oktober 2014.
HSH Nordbanks udsagn … om, ”at lovgivningen forud for 2014 tillod sikkerhedsstillelse eller modregningsret i ansvarlige lån”, er som nævnt forkert.
HSH Nordbanks anbringender om, hvad parterne forestillede sig ved aftaleindgåelsen, er en urigtig, efterrationaliserende argumentation, der er fremsat nu.
Modregning var imidlertid udelukket ved parternes låneaftale, og det har aldrig
med Roskilde Bank været drøftet, at aftaleindskuddet skulle være stillet til sikkerhed for eller kunne udlignes ved modregning af det ansvarlige lån.
HSH Nordbank gør … gældende, at modregning kan ske, fordi kravene er konnekse. Der er ingen anledning til at forholde sig hertil, da det er uden betydning, om kravene anses konnekse eller ej. Det skyldes, at låneaftalen netop er
en fravigelse af enhver modregningsmulighed.
- 137 -
Selv om en sådan aftale, der udelukker modregning, ikke var indgået, ville
modregning ikke kunne ske efter dansk rets almindelige regler om modregning:
For det første udelukker disse regler modregning med et efterstillet krav over
for et ikke-efterstillet krav.
For det andet bemærkes, at på det tidspunkt, hvor modregningserklæringen
blev fremsat (den 28. august 2008), var det ansvarlige lån ikke forfaldent. De
tidsmæssige betingelser efter låneaftalens punkt 6.2 … var ikke opfyldt, ligesom der ikke forelå samtykke fra Finanstilsynet efter Lov om Finansiel Virksomhed § 136, stk. 1, nr. 3. Endvidere forelå der ikke misligholdelse af lånet,
da dette efter punkt 9.3 og punkt 10 forudsatte, at ”the Borrower enters into liquidation or is declared bankrupt”, jf. også lovens § 136, stk. 1, nr. 4, og på
dette tidspunkt var Roskilde Bank hverken i likvidation eller erklæret konkurs.
Roskilde Bank underrettede den 19. september 2008 Finanstilsynet herom …
§ 42 i konkursloven drejer sig om modregning i konkurs. Den finder ikke anvendelse, idet HSH Nordbank modregnede den 28. august 2008, dvs. før fristdagen og dekretdagen, og ikke har modregnet under konkursen. Selv hvis reglerne om modregning i konkurs fandt anvendelse, er det i praksis og litteraturen
fast antaget, at der i konkurs ikke kan modregnes med et ansvarligt lån, jf. også
herom princippet i konkurslovens § 43, som afskærer modregning med efterstillede krav.
HSH Nordbanks efterstillede krav er ikke blevet et ikke-efterstillet krav, hvormed der kan modregnes
Vilkåret i tilbudsbrevet
HSH Nordbank har gjort gældende, at låneaftalen er blevet ugyldig på grund af
urigtige oplysninger ved dens indgåelse, og at kravet på tilbagebetaling af lånebeløbet dermed er blevet et ikke-efterstillet krav, som kan bringes i modregning over for Finansiel Stabilitets krav om udbetaling af indestående på aftalekontoen.
De eneste oplysninger, som Roskilde Bank blev bedt om, og som man meddelte, er indeholdt i tilbudsbrevet … af 9. november 2007 …, som Roskilde
Bank samme dag accepterede:
”Roskilde Bank A/S bekræfter videre, at der ikke har været signifikante og
materielle hændelser, der hverken har påvirket bankens finansielle stilling eller
forventninger til regnskabsåret 2007 siden offentliggørelsen af regnskabet for
3. kvartal 2007”.
Det er HSH Nordbank, der har bevisbyrden for, at Roskilde Bank skulle have
givet urigtige eller mangelfulde oplysninger og derved tilsidesat dette vilkår
med den følge, at låneaftalen skulle være ugyldig. Denne bevisbyrde har HSH
Nordbank med sikkerhed ikke løftet – man har end ikke sandsynliggjort, at
Roskilde Bank skulle have givet urigtige eller mangelfulde oplysninger.
Kvartalsrapporten for 3. kvartal 2007 af 25. oktober 2007 var retvisende
- 138 -
Behovet for de ekstra nedskrivninger i 4. kvartal på kr. 227,282 mio. blev først
endeligt erkendt den 14. januar 2008. Finanstilsynet har da heller ikke efterfølgende bedt Roskilde Bank om at omgøre 3. kvartalsrapporten 2007 eller andre
regnskaber, der blev aflagt forud for offentliggørelsen af de omtalte nedskrivninger.
Der er derfor ikke grundlag for at hævde, at låneaftalen er ugyldig på grund af
3. kvartalsrapporten 2007, og heller ikke for at hævde, at Roskilde Bank skulle
have indstillet driften før lånets udbetaling den 14. december 2007.
Hvis man hypotetisk forestiller sig, at Roskilde Bank (selv om disse nedskrivninger først blev erkendt den 14. januar 2008) havde foretaget nedskrivninger
på kr. 267,059 mio. allerede i 3. kvartalsrapporten pr. 30. september 2007, da
ville kvartalsrapportens driftsresultat på kr. 368,941 mio. efter skat være blevet
reduceret med kr. 171,570 mio. Havde man i stedet for at nedskrive med kr.
267,059 mio. nedskrevet med den del af dette beløb, som er omfattet af
skønnet, nemlig kr. 186,086 mio., ville kvartalsrapportens driftsresultat på kr.
368,941 mio. efter skat være blevet reduceret med kr. 110,840 mio., jf. …
ovenfor, hvor skønsmændenes erklæring herom omtales. Egenkapitalen var
blevet reduceret tilsvarende.
Det må lægges til grund, at denne reduktion var blevet anset for uvæsentlig af
HSH Nordbank i forhold til lånetilsagnet.
Der indtrådte i perioden 25. oktober – 9. november 2007 ikke ”signifikante og
materielle hændelser” som omtalt i tilbudsbrevet.
I de godt 14 dage, der forløb fra den 25. oktober 2007 til den 9. november
2007, skete intet, der ”påvirkede bankens finansielle stilling eller forventninger
til regnskabsåret 2007”. Derfor tiltrådte Roskilde Bank tilbudsbrevet af 9. november 2007, og den derved afgivne erklæring var korrekt. Behovet for de
ekstra nedskrivninger i 4. kvartal på kr. 227,282 mio. blev først endeligt erkendt den 14. januar 2008. Der indtraf ikke i perioden ”signifikante og materielle hændelser” som anført i tilbudsbrevet.
Der er derfor ikke grundlag for at hævde, at låneaftalen er ugyldig på grund af
begivenheder indtrådt i de nævnte godt 14 dage, som gjorde Roskilde Banks
erklæring urigtig, og heller ikke for at hævde, at Roskilde Bank skulle have
indstillet driften før lånets udbetaling den 14. december 2007.
Roskilde Bank undlod ikke ved låneaftalens indgåelse den 11. december 2007
eller ved lånets udbetaling den 14. december 2007 at give oplysninger, som
man af egen drift burde have givet
Roskilde Bank blev ikke bedt om at give, og gav ikke, HSH Nordbank oplysninger den 14. december 2007 og fortiede heller ikke relevante oplysninger
Roskilde Bank blev ikke ved låneaftalens indgåelse den 11. december 2007 og
ved lånets udbetaling den 14. december 2007 bedt om at afgive oplysninger af
nogen art. Den blev heller ikke bedt om – som det ellers er fast praksis i låneaftaler – at udtale, at erklæringen den 9. november 2007 også var korrekt den
- 139 -
14. december 2007. Der blev heller ikke foranstaltet due diligence eller due diligence call. HSH Nordbank havde da også inden lånets udbetaling tilstrækkelig indsigt i Roskilde Banks økonomiske situation og risikoprofil, blandt andet
som følge af de mange ansvarlige lån, som HSH Nordbank havde givet Roskilde Bank forud. Roskilde Banks solvensbehov og solvensdækning fremgik af
regnskaberne, og herudfra kunne HSH Nordbank beregne, hvor store tab Roskilde Bank kunne klare med den høje eksponering inden for ejendomsbranchen, som også fremgik af regnskaberne.
Selv om HSH Nordbank ikke bad Roskilde Bank om den 14. december 2007 at
gentage erklæringen af 9. november 2007, så var denne erklæring også rigtig
den 14. december 2007.
HSH Nordbank har … anført følgende om det ved editionen fremlagte materiale:
”Dette materiale indikerer, at der pr. 14. december 2007 forelå OIV i en række
af bankens engagementer, og at banken således inden ydelse af lånet burde
have foretaget massive nedskrivninger.”
Dette strider mod revisionserklæringerne fra intern revision, Ernst & Young og
KPMG samt Finanstilsynets gennemgang i december 2007, vurderingen i advokatundersøgelsen og skønsmændenes erklæring.
Behovet for de ekstra nedskrivninger i 4. kvartal på kr. 227,282 mio. blev som
nævnt først endeligt erkendt den 14. januar 2008 og således efter lånets udbetaling. Der var således ingen anledning for Roskilde Bank til af egen drift at
give yderligere oplysninger – der var ingen oplysninger at give.
Der er derfor ikke grundlag for at hævde, at låneaftalen er ugyldig på grund af
begivenheder indtrådt i perioden fra 9. november 2007 til låneaftalens indgåelse den 11. december 2007, eller i perioden frem til lånets udbetaling den 14.
december 2007, og heller ikke for at hævde, at Roskilde Bank skulle have indstillet driften før lånets udbetaling den 14. december 2007. HSH Nordbanks
anbringende om, at Roskilde Bank inden den 14. december 2007 skulle have
udsendt fondsbørsmeddelelse om foretagelse af yderligere nedskrivninger – og
sågar skulle have indstillet bankdriften – er grundløse. Anbringendet er baseret
på en efterrationalisering og på viden om den efterfølgende verdenskrise.
Skønsmændene har herom … anført:
”I forhold til Roskilde Bank A/S' situation i 4 kvartal 2007, så skulle banken udsende en selskabsmeddelelse, hvis banken med sikkerhed fandt, at det var en realitet at tab og hensættelser ville blive markant større en det, der var indregnet i
kvartalsregnskabet ultimo september 2007, og der var hændelser, der var helt
specifikke og ville påvirke børskursen på aktierne i Roskilde Bank A/S.
I december 2007 foretog Finanstilsynet som nævnt en undersøgelse af en række
af de signifikante engagementer og fandt, at der var to engagementer (nr. 5 og
7) Tilsynet ikke var enig med banken i vurderingen af, hvorvidt der var OIV
eller ej. Banken supplerede Tilsynet med yderligere nutidsværdiberegninger og
dokumentation. Drøftelserne med Tilsynet endte med et påbud om at banken på
- 140 -
de foreliggende nutidsværdiberegninger mv. skulle foretages en nedskrivning
herpå. Banken udarbejdede og udsendte en børsmeddelelse den 14. januar
2008, der bl.a. omtalte, at banken efter den ordinære gennemgang af bankens
engagementer øger nedskrivningerne på en række engagementer i 4 kvartal
2007. Herefter bliver i alt 267 mio. kr. nedskrevet og hensat til at imødegå
eventuelle fremtidige tab. Det svarer til 0,6 % af bankens udlån og garantier.
(jf. bilag A). I de 267 mio. kr. indgår 130 mio. kr. på engagement nr. 5 og 61
mio. kr. på engagement nr. 7, som banken korresponderede med Tilsynet om. I
denne situation synes Roskilde Bank A/S' ledelse at have levet op til oplysningsforpligtelserne som børsnoteret bank.”
Finansiel Stabilitet kan tilslutte sig dette.
1.1.2 Overtræk medfører ikke i sig selv et nedskrivningsbehov, og førte ikke til
et yderligere nedskrivningsbehov inden den 14. december 2007
Da skønserklæringen ikke støtter HSH Nordbanks anbringende om, at Roskilde
Bank burde have foretaget yderligere nedskrivninger inden 14. december 2007,
har HSH Nordbank … i sit sammenfattende processkrift af 6. oktober 2014
gjort det nye anbringende gældende, at landsretten skal foretage den kreditvurdering, som skønsmændene ikke (fuldt ud) har kunnet foretage. I det øjemed
har man anlagt et ræsonnement gående ud på, at der er konstateret overtræk pr.
30. november 2007, og at disse overtræk i sig selv burde have medført yderligere nedskrivninger end sket.
Ræsonnementet er urigtigt:
Registrering af OEI (=OIV) skete hos Roskilde Bank blandt andet, når der forelå overtræk > 90 dage. Denne registrering var udtryk for en intern regel, der
gjorde, at sådanne engagementer blev vurderet, men var på ingen måde udtryk
for, at der også skulle foretages nedskrivninger. I skønserklæringen side 12 siges bl.a.:
”Punkt 19 i bilag 10 til Bekendtgørelse nr. 312 af 30. marts 2012 henviser til
det andet punkt i ovenstående opremsning, hvor der tales om kontraktbrud. I
den - noget senere fortolkning af bestemmelserne - fortolkes overtræk ret ensidigt som kontraktbrud og dermed som en begivenhed, der udløser OIV konstatering.
Overtræk er (var) mere at betegne som en indikator for at der kan være OIV.
Det forudsættes i bilag 10 punkt 19, at et overtræk er et brud på den låneaftale,
låntager har med långiver (banken). Det er ingenlunde altid tilfældet. Især på
det omhandlede tidspunkt, var det meget almindeligt med både ikke bevilget,
men accepteret overtræk og bevilgede overtræk, hvad enten disse var mundtlige eller skriftlige.
I Roskilde Bank A/S fremgår det tydeligt af det materiale, vi har haft til rådighed, at kreditkulturen var således, at banken enten accepterede store overtræk,
eller at de måske ligefrem var bevilgede, uden at dette var (korrekt) registreret
på kunden. Der var jo en stærk vækst i udlånet og manglende ressourcer i kreditafdelingen kunne være en medvirkende årsag til ukorrekt registrering af engagementerne i bankens systemer. I modsat fald ville man jo have taget sig
- 141 -
betalt, da overtrækkene jo i sig selv var dyre for banken, der brugte megen
energi på, at fremskaffe den fornødne likviditet til de stærkt stigende engagementer. En relativ dyr likviditet, som banken under normale vilkår for overtræk
af kunders låneramme ville tage sig godt betalt for. Vi har ikke i de omhandlede engagementer set, at der var beregnet overtræksrenter, hvilket stærkt indikerer, at der ikke var tale om overtræk, som af banken blev betragtet som kontraktbrud. Roskilde Bank A/S var i årene op til sammenbruddet præget af en
meget stærk vækst i forretningsomfanget, især udlån.
Vi betragter således ikke overtræk i de gennemgåede engagementer som en begivenhed, der tyder på kontraktbrud mellem långiver og låntager, og dermed
ikke OIV.
Længerevarende og stigende overtræk er normale indikatorer for, at den likviditet en låntager har til rådighed er utilstrækkelig, og det hænger ofte sammen
med, at den indtjening som låntager har, er utilstrækkelig til at servicere gælden. Men det kan jo også skyldes, at der investeres i aktiver, hvortil man ikke
har finansieringstilsagnene på plads.
Når banken i overtræksengagementer skal vurdere på om der er OIV på et sådant engagement, (og det bør man naturligvis gøre på engagementer med betydelige overtræk) skal banken ind og se på ajourførte økonomiske oplysninger
om kunden. Hvad skyldes overtrækket og hvordan er det tænkt inddækket?
(Eventuelt ved salg af aktiver). Hvordan er kundens kapitalforhold i hel- og
eller delårsrapporter og mange andre oplysninger, der kan danne det nødvendige overblik over, om der er OIV på engagementet. Der henvises til afsnit 3.1.
f.s.a. de nødvendige informationer, der giver det nødvendige overblik til at
kunne vurdere, om der er OIV på engagementet.
I Finanstilsynets brev af 4. januar 2008 til Roskilde Bank A/S (bilag 31) har
Tilsynet anmodet banken om at vurdere nedskrivningsbehovet på engagement 5
og 7. Som årsag hertil angiver de store overtræk på engagementerne.
Der har givetvis været flere engagementer med store overtræk i den afgrænsede undersøgelse Finanstilsynet gennemførte i uge 50 2007, men det er alene
engagement 5 og 7, der anmodes om redegørelse for i brevet af 4. januar 2008.
Finanstilsynet mener, der er OIV på de to engagementer, hvilket Tilsynet i
samme brev begrunder enslydende:
"Denne vurdering baserer Tilsynet på engagementsstigningen sammenholdt
med de mundtlige og skriftlige oplysninger om engagementet, som Tilsynet fik
under undersøgelsen."
Finanstilsynet brugte således heller ikke overtræk som ensidig OIV begrundelse, men byggede sin OIV begrundelse på en række ikke nærmere udtrykte
forhold i engagementerne.”
Finansiel Stabilitet kan tilslutte sig dette. At overtræk (medmindre det er accepteret af banken) er i strid med låneaftalen, er selvsagt ikke ensbetydende
med, at der skal foretages nedskrivning - det kræver en selvstændig overve-
- 142 -
jelse. Dette har været og er fortsat almindelig god bankpraksis og i overensstemmelse med lovgivningen og Finanstilsynets brev.
I sit forsøg på at imødegå skønsmændenes vurdering anfører HSH Nordbank
… et citat fra Finanstilsynets brev af 7. februar 2008 …, hvori siges:
”I regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 2, er opstillet en række kriterier for,
hvornår objektiv indikation for værdiforringelse kan anses for at være indtruffet. Tilsynet skal i lyset af ovennævnte forløb påbyde banken, at denne, når et
engagement opfylder mindst et af disse kriterier, opstiller betalingsrækker for
samtlige delengagementer med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er
indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse”.
Finanstilsynet siger netop ikke, at der ved overtræk skal foretages nedskrivning, men at der skal opstilles betalingsrækker, som kan danne baggrund
(sammen med andre forhold) for at vurdere, om der skal ske nedskrivning. Der
er således ingen uenighed mellem skønsmændene og Finanstilsynet på dette
punkt.
HSH Nordbank overser endvidere, at nævnte citater findes i netop det brev,
hvormed Finanstilsynet afrapporterede sit besøg, der havde ført til et påbud om
ekstra nedskrivninger på kr. 190 mio. for 4. kvartal 2007 og dermed de samlede
afskrivninger på kr. 267 mio. i årsrapporten for 2007. Så er det mærkværdigt at
bruge selvsamme brev til støtte for, at der skulle have været foretaget flere nedskrivninger end påbudt af Finanstilsynet.
Roskilde Bank har ikke fejlinformeret Finanstilsynet
HSH Nordbank hævder, at Roskilde Bank i forbindelse med inspektionen i december 2007 gav Finanstilsynet urigtige oplysninger. Det hævdes således …, at
Roskilde Bank kun oplyste Finanstilsynet om overtræk på kunde 5 og 7, men
ikke om overtræk på kunde 1, ”selv om skønsmændene i skønserklæringen s.
69 har konkluderet, at der pr. 30.11.2007 var et overtræk på 129 mio. kr. for
kunde 1” … Den relevante passus i skønserklæringen, som er svar på et
spørgsmål fra HSH Nordbank, lyder …:
”Spørgsmål 6.6
Er skønsmændene enige eller uenige i, at fællesengagementsopgørelserne
for kunde-1 angav et samlet overtræk på koncernniveau såvel som overtræk på
de enkelte delkunder på 0 kr. pr. 30.11.2007 (s. 1-629, 1-637, 1-645, 1-653, 1661, 1-669, 1-677, 1-685, 1-693, 1-701)?
Svar
Skønsmændene er uenige i at der pr. 30.11.2007 er registreret et samlet
overtræk på 0 kr. pr. 30.11.2007. Som vi læser fællesengagementsopgørelserne, så ses der et overtræk på 129 mio. kr. på koncern niveau, jf. nedenstående oversigt.
Mio. kr.
Bevilget engagement (jf. side 1-765)
Overtræk
665
129
- 143 -
Engagement i alt (Jf. side 1-629)
Registrerede sikkerheder (jf. side 1-627)
Indlån* (jf. side 1-710)
Estimeret blanko
794
(593)
(125)
76
*Heraf 20 mio.kr. registeret som ej disponibelt”
Det er Finansiel Stabilitets opfattelse, at skønsmændene på enkelte punkter har
læst fællesengagementsopgørelserne forkert:
Når skønsmændene oplyser tallet kr. 665 mio., henviser de til side 1-765, men
denne side vedrører den 28. december 2007 (og indeholder i øvrigt ikke tallet
kr. 665 mio. kr.). Pr. den 30. november 2007 var tallet kr. 765 mio. Det faktiske træk var som oplyst af skønsmændene kr. 794 mio., hvilket fører til et
overtræk på kr. 29 mio. Det svarer til, at der i indberetningen den 6. december
2007 til bestyrelsen … netop er oplyst:
”Bevilget ramme på 860.000 tkr. er nedskrevet til 767.500 tkr. Der er således
et overtræk på 28.973 tkr.”
Når skønsmændene oplyser tallet kr. (125) mio. henviser de til side 1-710, men
denne side vedrører den 28. december 2007 (og indeholder i øvrigt ikke tallet
kr. 125 mio.).
Men i øvrigt er skønsmændenes svar uden betydning for Finanstilsynets vurdering. Finanstilsynet undersøgte forholdene pr. 30. september 2007 og modtog
derfor engagementsopgørelserne pr. 28. september 2007, som (også) er korrekte. Finanstilsynet er således under ingen omstændigheder blevet vildledt.
Der forelå ikke det påståede behov for yderligere nedskrivninger med kr. 1,2
mia.
På grundlag af sin urigtige antagelse af, at overtræk automatisk fører til nedskrivning, har HSH Nordbank … gennemgået engagementerne 1, 4, 5, 7, 13 og
15 og … og konkluderet:
”HSH gør gældende, at det skønsmæssigt må kunne lægges til grund, at mere
end 1,2 mia. kr. svarende til 1/3 af de nedskrivninger, som blev foretaget pr.
30.06.2008, burde være foretaget forud for 14.12.2007.”
Dette er en ren ”frihåndstegning”, som ikke på nogen måde er dokumenteret,
og som er fremkommet den 6. oktober 2014 samtidig med afslutningen af sagens forberedelse. HSH Nordbanks anbringende er i direkte strid med






Intern revisions påtegning på 2007-årsrapporten
Ekstern revisions (Ernst & Young) påtegning på 2007-årsrapporten
Ekstern revisions (KPMG) revision af åbningsbalancen pr. 1. januar
2008 som led i KPMG’s revision af halvårsrapporten 2008
Finanstilsynets ekspedition som afrapporteret den 7. februar 2008
Advokatundersøgelsen
Skønserklæringen.
- 144 -
At foretage nedskrivninger på et pengeinstituts engagementer er ikke udtryk for
en juridisk vurdering. Det kræver betydelig fagkundskab at gøre noget sådant –
derfor blev der udpeget to statsautoriserede revisorer med specifikt kendskab til
revisionen af finansielle virksomheder. Efter gennemgang af ca. 6.000 sider
dokumenter har ikke engang disse skønsmænd ment fuldt ud at kunne vurdere
nedskrivningsbehovet. At bede landsretten om - endda uden disse 6.000 sider –
at foretage vurderingen af eventuelle nedskrivninger er at bede landsretten om
at foretage et ”overskøn”.
Roskilde Bank informerede korrekt om nedskrivningen den 14. januar 2008 ved
fondsbørsmeddelelse
Nedskrivningerne den 14. januar 2008 på kr. 267 mio. omfattede - ud over de
nedskrivninger, der var foretaget i 3. kvartalsrapporten 2007 - nedskrivninger
for kr. 227,282 mio. for 4. kvartal. Af disse omfattede Finanstilsynets påbud et
beløb på kr. 131,131 mio. Det bestrides ikke, at denne nedskrivning må anses
for velbegrundet. Nedskrivningerne skete pr. 31. december 2007 og således
med virkning for årsrapporten for 2007, ikke pr. 30. september 2007. Finanstilsynet kunne have krævet nedskrivningerne foretaget pr. 30. september 2007 og
kunne have krævet udarbejdelse af en ny kvartalsrapport for 3. kvartal 2007,
men gjorde det ikke. Behovet for de ekstra nedskrivninger blev således først
endeligt erkendt den 14. januar 2008 og dermed efter lånets udbetaling den 14.
december 2007.
Finanstilsynet - som er offentlighedens ”vagthund”, og som må antages at have
den højeste ekspertise på området - så altså ikke behov for yderligere nedskrivninger. Det gjorde heller ikke intern revision, Ernst & Young eller KPMG.
Hvis HSH Nordbank uanset dette vil hævde, at der burde have været foretaget
yderligere nedskrivninger, må der påhvile HSH Nordbank en tung bevisbyrde.
Denne har HSH Nordbank med sikkerhed ikke løftet – HSH Nordbank har end
ikke sandsynliggjort, at den kan løftes.
Kvartalsrapporten for 1. kvartal 2008 af 24. april 2008
Af 1. kvartalsrapporten for 2008 fremgår, at der blev foretaget yderligere nedskrivninger på kr. 53 mio., altså ikke noget alarmerende højt tal.
Forløbet fra 24. april til 24. august 2008
Situationens fulde alvor gik først op for banken ved overførslen til observationslisten den 10. juli 2008, nedjusteringen den 14. juli 2008, meddelelsen den
24. august 2008 og nedskrivningerne den 29. august 2008 i halvårsrapporten
med godt kr. 3,5 mia. De skete pr. 30. juni 2008 og således med virkning for
halvårsrapporten for 2008, ikke pr. 30. september 2007. Denne udvikling var et
resultat af den negative samfundsøkonomiske udvikling, den finansielle krise,
ledende frem mod Lehmann Brothers’ konkurs den 15. september 2008.
Forløbet berettiger ikke til den følgeslutning, at 3. kvartalsrapporten 2007 så
”nok” også har været forkert, og berettiger heller ikke HSH Nordbanks anbringende om, at Finansiel Stabilitet skulle have omvendt bevisbyrde – altså bevis-
- 145 -
byrden for, at de i halvårsrapporten 2008 foretagne nedskrivninger ikke skulle
være foretaget allerede i 3. kvartalsrapporten 2007.
Roskilde Bank havde ikke pligt til at indstille driften inden den 14. december 2007
HSH Nordbank har … anført:
”HSH gør mere subsidiært gældende, at RB ikke overholdt solvenskravene, og
at RB følgelig skulle have været lukket. HSH har som følge heraf et erstatningskrav, som kan gøres gældende som simpelt krav, jf. U 2005.1978 H.”
Synspunktet er udbygget … Her gentages den urigtige påstand om, at 2007-årsrapporten var forkert. Urigtig er også påstanden om, at Roskilde Bank før den
14. december 2007 skulle have ”konstateret et tab på mere end kr. 557 mio.
som følge af ekstraordinære nedskrivninger på tilgodehavender, og at RB som
følge heraf skulle have fået inddraget sin banklicens.” Det modsiges af, at
hverken Finanstilsynet (der samtidig foretog en grundig undersøgelse af banken), intern revision eller ekstern revision, Ernst & Young og siden KPMG,
havde indsigelse mod bankens 2007-årsrapport eller krævede den lukket. Man
kunne have forventet dokumentation fra HSH Nordbank, men HSH Nordbank
har ikke fremlagt nogen dokumentation for disse voldsomme påstande. Ovenfor … er der redegjort for, hvilke solvenskrav Roskilde Bank havde opgjort og
indberettet til Finanstilsynet, der ikke havde indvending mod nogen af dem.
Sagsomkostninger
Der bør fastsættes højere sagsomkostninger, end hvad sagsgenstanden tilsiger:
Edition
Før udmeldelsen af skønnet havde HSH Nordbank gennemført en omfattende
edition (ca. 6.000 sider), og jeg meddelte i brev af 25. januar 2013… HSH
Nordbanks advokat, at Finansiel Stabilitets udgift til mig udgjorde kr. 300.500
kr.
Siden har HSH Nordbank bedt Finansiel Stabilitet fremfinde og gennemgå sine
anmeldelser i konkursboerne efter de kunder, der er omfattet af skønnet. Arbejdet, der blev udført af mig og omfattede gennemgang af mere end 1.000 dokumentsider, var betydeligt, og resultatet fremgår af det af mig udarbejdede
oversigtsbilag... Skønsmændene bad om, og HSH Nordbank tilsluttede sig
ønsket om, at jeg hos Erhvervsstyrelsen rekvirerede, anonymiserede og
gennemgik regnskaber for kunderne. Disse blev udleveret til skønsmændene
sammen med det af mig udarbejdede oversigtsbilag … Advokatudgiften hertil
har været kr. 105.000 + moms eller kr. 131.250.
Finansiel Stabilitets advokatudgift til edition har således i alt udgjort kr.
431.750 (Finansiel Stabilitets interne udgift er ikke medregnet).
HSH Nordbank kan ikke nu klage over ekstraarbejde som følge af en anonymisering, som man i et retsforlig selv har tiltrådt. Anonymiseringen er, hvor den
- 146 -
har været ukompliceret, udført af en sekretær, men der har været tilfælde, hvor
den forudsatte gennemgang af en advokat.
Formalitetsprocedure og diverse kendelser
HSH Nordbank har … om de processuelle anmodninger, som HSH Nordbank
har fremsat, anført, at ”HSH har i processen fået medhold af Landsretten i alle
sine væsentlige anmodninger.” Dette er ikke rigtigt. HSH Nordbanks tilgang til
sagen har været, at man ville foretage en helt generel og undersøgelsesmæssigt
præget gennemgang af Roskilde Bank. I overensstemmelse med fast retspraksis
har landsretten afslået dette:

Efter formalitetsproceduren, som alene var forårsaget af denne tilgang
til sagen, blev der da også indgået et retsforlig, hvor HSH Nordbank i
betydeligt omfang gav afkald på krav om edition.

HSH Nordbank udformede sine skønstemaer i strid med almindelig
praksis. Dette nødvendiggjorde, at landsretten afviste respektive tilrettede væsentlige dele af skønstemaerne.

HSH Nordbank ønskede at udlevere omfattende oplysninger om sikkerhedsstillelser for engagementer til skønsmændene. Landsretten afviste
dette.

Senere har HSH Nordbank modsat sig, at KPMG udleverede breve til
fremlæggelse i sagen, men landsretten tillod brevenes fremlæggelse.

HSH Nordbank begærede edition over for Finanstilsynet, men landsretten afslog dette.
For at landsretten kunne træffe disse afgørelser har det været nødvendigt at udveksle et betydeligt antal processkrifter, ligesom der har været formalitetsprocedure om editionsspørgsmålet.
Syn og skøn
Det er HSH Nordbank, der har begæret syn og skøn, omfattende et generelt
spørgetema, 13 spørgetemaer for udvalgte engagementer samt et tillæg med
supplerende spørgsmål, i alt 146 sider. Finansiel Stabilitet har stillet få spørgsmål, som skønsmændene kort har meddelt, at man ikke kunne besvare, og derudover et enkelt supplerende spørgsmål, som skønsmændene hurtigt og uden
væsentlig omkostning kunne besvare. Den helt overvejende del af udgiften relaterer sig derfor til HSH Nordbanks spørgetema.
HSH Nordbank vidste allerede i januar 2013, hvilke dokumenter Finansiel Stabilitet havde respektive ikke havde. Man kunne have valgt herefter at undlade
at begære syn og skøn, men fastholdt begæringen og fik syn og skøn udmeldt i
foråret 2014. Dette er alene HSH Nordbanks risiko og udgift.
Udlæg
Finansiel Stabilitets udlæg udgør:
- 147 -
Retsafgift
Gebyr til Erhvervsstyrelsen for årsrapporter,
som skønsmændene har udbedt sig
Udgift til trykning af ekstrakt og materialesamling
kr. 150.000,-
I alt
kr. 190.996,-”
kr. 1.788,kr. 39.208,-
Finansiel Stabilitet har yderligere gjort gældende, at det, som HSH under sin procedure
under hovedforhandlingen yderligere anførte til støtte for det principale anbringende, hvorefter lånet ikke er et ansvarligt lån, jf. lov finansiel virksomhed § 136, fordi lånet ikke opfyldte betingelsen i § 136, stk. 1, nr. 2, om at være indbetalt, således som bestemmelsen må
forstås i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 648/2012 artikel 63, litra c og e, er et nyt anbringende, som først er
fremsat under proceduren. Der er intet undskyldeligt i, at anbringendet først er fremsat på
dette sene tidspunkt, og anbringendet bør ikke tillades fremsat. Hvis anbringendet tages
under påkendelse, er der intet grundlag for at følge det. Der er ikke tale om, at Roskilde
Bank har finansieret det ansvarlige lån, og der er heller ikke stillet sikkerhed for lånet ved
aftaleindskuddet. Det, som bestemmelsen i § 136, stk. 1, nr. 2, tager sigte på, er, at det
ansvarlige beløb af långiver skal være indbetalt til låntagerbanken, men ikke hvordan
låntager herefter råder over det indbetalte beløb, f.eks. ved som tilfældet er her at indsætte
det som aftaleindskud. Forordning nr. 575/2013, og herunder særligt artikel 63, litra c, er
heller ikke som anført af HSH under proceduren en kodifikation af tidligere gældende
regler, jf. i øvrigt også HSH’s eget sammenfattende processkrift, afsnittet om det principale
anbringende i underpunktet om solvens, hvor det modsat (og korrekt) anføres, at
forordningen indebærer en væsentlig stramning af reglerne.
HSH Nordbank AG har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med anbringender i
bankens sammenfattende (reviderede) processkrift af 27. oktober 2014, hvoraf fremgår
(idet nummerering af afsnit og henvisninger til ekstrakt og materialesamlinger er fjernet):
”FS’ tilbagebetalingskrav er ikke forfaldent
Det fjerde bulletpunkt i [lånetilbuddet] indeholdt en pligt for RB til at funde HSH
med minimum DKK 100 mio., så længe positionen var i HSHs bøger. I denne periode var pengene således ikke til RBs rådighed.
- 148 -
Formålet med vilkåret var at give HSH sikkerhed i den periode, der ville forløbe fra
lånets udbetaling, hvor HSH selv havde risikoen på lånet, og indtil HSH havde solgt
lånet, og risikoen dermed var overgået til tredjemand. HSH havde således opbygget
en forretning med at fungere som mellemmand mellem de danske låntagende banker
og de institutionelle investorer, som ønskede at investere i ansvarlige lån til danske
låntagende banker. Derimod var det ikke HSHs politik selv at investere i disse ansvarlige lån, og det var derfor naturligt for HSH at stille krav om, at HSH havde sikkerhed for lånet i bridge-perioden, dvs. indtil det indgik i ScandiNotes VI og udgik af
HSHs bøger.
HSH gør gældende, at vilkåret må fortolkes i overensstemmelse med sin klare ordlyd, dvs. at RB havde en pligt til at lade DKK 100 mio. stå på en konto i HSH, indtil
HSH måtte være i stand til at lade lånet indgå i ScandiNotes VI eller eventuelt sælge
det til en anden investor. Som følge af RBs konkurs er der imidlertid ingen investorer
til et sådant ansvarligt lån, hvorfor lånet til stadighed må stå i HSHs bøger.
I frifindelsespåstanden ligger som det mindre i det mere også en subsidiær påstand
om frifindelse for tiden. Det er imidlertid HSHs anbringende, at den korrekte
domskonklusion er frifindelse i stedet for frifindelse for tiden, jf. herved U 1972.263
H …, hvor der i stedet for frifindelse for tiden skete frifindelse af en låntager, hvis
gæld ikke var forfalden.
Vilkåret om, at lånet til RB var ansvarligt, er ikke til hinder for, at der stilles
sikkerhed for lånet, eller at HSH kan få ret til modregning
Aftalen om bridgelånet på 100 mio. kr. i [lånetilbuddet] indeholder fire særvilkår,
som ikke er sædvanlige at genfinde i en aftale om et ansvarligt lån. Disse fire særvilkår var individuelt forhandlet mellem parterne og fremhævet af begge parter som hovedvilkår for bridgefinansieringen, jf. herved [lånetilbuddet og e-mailkorrespondancen i forbindelse hermed]. Der er følgelig ingen tvivl om, at parterne ønskede, at vilkårene skulle gælde i bridgelånperioden. Vilkårene er nedskrevet i en aftale, som
begge parter har underskrevet og efterlevet. De pågældende særvilkår er dermed
gældende, uanset om et eller flere af vilkårene måtte indebære, at lånet først kunne
medtages i RBs basiskapital, når bridgelånet var afløst af den endelige finansiering i
forbindelse med ScandiNotes VI.
Et af disse særvilkår indebærer, at RB ikke havde rådighed over låneprovenuet.
Det er muligt, at dette særvilkår måtte indebære, at lånet dermed ikke kunne få status
af ansvarligt lån, førend HSH havde solgt lånet i forbindelse med den planlagte
ScandiNotes udstedelse.
Dette er dog på ingen måde sikkert.
Krav om garantikapital i pengeinstitutter er indført ved EU-regler og var dengang
implementeret i dansk ret ved lov om finansiel virksomhed.
Den EU-retlige regulering omfattede blandt andet regler om
Likviditet.
Solvens, herunder størrelsen af garantikapitalen og opgørelsen heraf.
- 149 -
I de fleste situationer anvendtes ansvarlig lånekapital til både at opfylde kravene til
solvens og likviditet. Der var imidlertid tale om to separate regelsæt, og likviditetskravene kan ikke indfortolkes til også at påvirke solvenskravene.
Likviditet
Den dagældende lov om finansiel virksomhed § 152 foreskrev, at et pengeinstitut
skulle have en forsvarlig likviditet, og at denne mindst skulle udgøre 10 % af pengeinstituttets gælds- og garantiforpligtelser.
§ 152, stk. 2, nr. 2, bestemte videre, at et pengeinstitut kunne medregne ”fuldt ud
sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter” i sin likviditet.
Det indskud på 100 mio. kr., som RB placerede i HSH, opfyldte ikke denne betingelse. Indskuddet var således ikke et anfordringstilgodehavende, eftersom RB havde
forpligtet sig til, at indskuddet skulle forblive i HSH, så længe det ansvarlige lån var i
HSHs bøger.
Solvens
For så vidt angår solvens var EU-reglerne om garantikapital inkorporeret i dansk ret
ved lov om finansiel virksomhed kapitel 10, herunder §§ 136 og 139.
Den daværende lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 3, tillod, at en bank
kunne stille sin basiskapital til rådighed for en eller flere andre banker ved enten at
investere i aktier i eller ansvarlige lån til andre banker. Hvis den investerende banks
investeringer i andre banker oversteg 10 % af den investerende banks basiskapital,
eller den investerende banks investeringer i en enkelt bank oversteg 10 % af targetbankens selskabskapital, ville den investerende banks basiskapital dog skulle reduceres.
Lovgivningen anerkendte således, at banker i et vist omfang kunne hjælpe andre
banker med at forbedre deres basiskapital. Hvis hjælpen blev af et sådant omfang, at
den oversteg 10 % af investeringsbankens basiskapital eller targetbankens selskabskapital, skulle hjælpen dog fraregnes i investeringsbankens basiskapital.
Disse regler kunne fuldt lovligt anvendes til, at to banker kunne forbedre hinandens
basiskapital.
Hvis to uafhængige banker eksempelvis hver havde en basiskapital på 10 mia. €,
kunne de hver især frit anvende 1 mia. € til at investere i ansvarlig lånekapital eller
kapitalandele i andre banker. Der var således ikke noget til hinder for, at bank-1 investerede næsten 1 mia. € i aktier eller ansvarlige lån i bank-2, og at bank-2 investerede det samme beløb i aktier eller ansvarlige lån i bank-1. Dette ville i givet fald
forøge bank-1’s og bank-2’s basiskapitaler til 11 mia. €. Denne metode var fuldt ud
lovlig indtil udgangen af 2013. Ved brug af metoden ville bankerne forhøje hinandens basiskapital uden, at der var skabt nogen realværdier. Årsagen til, at denne metode ikke blev anvendt i nævneværdig grad, var, at de to bankers investeringer i hinanden forøgede bankernes gælds- og garantiforpligtelser uden at skabe den modsvarende likviditet. Modellen faldt dermed på likviditeten.
- 150 -
Reglerne kunne også fuldt lovligt anvendes til, at en bank kunne lade en anden bank
gøre brug af den første banks basiskapital. I det omfang den investerende bank anvendte mere end de 10 % af sin basiskapital til at investere i andre banker, ville de
investerede beløb fragå i den investerende banks basiskapital og indgå i targetbankernes basiskapital.
Derimod var der ingen krav om, at den basiskapital, som en bank stillede til rådighed
for en anden bank, rent faktisk skulle forblive i den anden bank. Det var derfor tilladt
for RB at indsætte den basiskapital, som HSH havde stillet til rådighed, på en konto i
en anden bank, ligesom der ikke var noget forbud mod, at kapitalen blev indsat på en
konto i HSH, selvom HSH var långiver i henhold til det ansvarlige lån. Der var heller
ikke noget forbud mod, at provenuet af det ansvarlige lån blev brugt til helt andre
formål som for eksempel at købe en fast ejendom eller anvende det til at betale lønninger med eller investere i aktier eller obligationer eller i en spekulativ finansiel
kontrakt.
Den dagældende lov om finansiel virksomhed § 136 indeholdt ikke nogen eksplicit
regel om, at et ansvarligt lån kun kunne medregnes i basiskapitalen, hvis lånevilkårene indeholdt et forbud mod, at låntager stillede sikkerhed. Der var heller ingen regel om, at långiver skulle afskæres fra at foretage modregning.
Lov om finansiel virksomhed § 136 var baseret på direktiv 2006/48 artikel 63, stk. 2.
Denne bestemmelse indeholdt heller ikke noget eksplicit forbud mod sikkerhedsstillelse eller modregning.
Reglerne er med virkning fra 1. januar 2014 blevet ændret på en række punkter ved
forordning 575/2013 artikel 63, således at der nu er et forbud mod sikkerhedsstillelse
for ansvarlige lån og et forbud mod, at ydelsen af de efterstillede lån direkte eller indirekte er finansieret af låntager. Der er også indført forbud mod, at rentesatsen på
lånet kan ændres efter de første 5 år. Et sådant vilkår var tidligere et helt standardmæssigt vilkår for et ansvarligt lån, idet låntager skulle have et incitament til at indfri
det ansvarlige lån efter 5 år.
Regelændringen har indebåret, at stort set samtlige ansvarlige lån, der tidligere kunne
medregnes i basiskapitalen, ikke længere kan indregnes heri.
Forordningens regler indebærer en væsentlig stramning af reglerne, jf. herved forordningens betragtning 32, 72, 76, 77, 83 og 90.
Det forhold, at EU fra og med 2014 har strammet reglerne om ansvarlige lån, kan
dog ikke indebære, at en låneaftale fra 2007 skal fortolkes i overensstemmelse med
de nugældende regler. Tværtimod må det kunne lægges til grund, at lovgivningen
forud for 2014 tillod sikkerhedsstillelse eller modregningsret i ansvarlige lån, da der
ikke dengang var noget eksplicit forbud mod det. Banker har altid i meget vidt omfang krævet sikkerhedsstillelse. Hvis man i relevant banklovgivning ville indføre et
forbud mod sikkerhedsstillelse, må formodningen være for, at man eksplicit havde
nævnt sikkerhedsstillelse.
Likviditet og solvens i den konkrete sag
- 151 -
I den konkrete sag indebar aftalen mellem HSH og RB, at de 100 mio. kr. ikke var til
rådighed for RB rent likviditetsmæssigt, førend en forventet fremtidig begivenhed
(salg af ScandiNotes) var indtruffet.
Efter ordlyden af de dagældende regler var det tilladt for RB at medtage de 100 mio.
kr. i sin basiskapital, selvom beløbet først kunne forventes at være til RBs fri rådighed, når ScandiNotes udstedelsen var på plads.
I og med, at RB gerne måtte indsætte sin basiskapital på konti i andre banker (herunder banker, som RB havde andre mellemværender med), var det ikke nødvendigvis
sikkert, at basiskapitalen ville være til rådighed, når der måtte blive behov for den.
Den anden bank kunne eksempelvis blive insolvent eller udsat for udførselsrestriktioner, eller den anden bank kunne som i nærværende sag gennemføre modregning.
Kriteriet for, om et ansvarligt lån, som var placeret på en konto i en anden bank,
kunne medtages i basiskapitalen, kan dermed ikke have været, at banken skulle have
vished for, at tilgodehavendet ville stå til bankens rådighed, når der måtte være behov for det. Det måtte være tilstrækkeligt, at banken selv var overbevist om, at indeståendet var til rådighed, når der var behov for det.
I den foreliggende sag var de involverede af den opfattelse, at den midlertidige sikkerhed, der skulle stilles for bridgelånet på 100 mio. kr., kun ville være relevant i en
periode på ca. 3 kvartaler, og at det måtte være udelukket, at RB ville få behov for
indeståendet i denne korte periode.
Da aftalen blev indgået i 2007, var involverede HSH-medarbejdere i hvert fald af den
opfattelse, at en midlertidig sikkerhedsstillelse for et bridgelån til ScandiNotes VI
ikke ville forhindre RB i at medtage lånet i RBs basiskapital. Det var dog ikke HSHs
risiko, om dette var tilfældet, og de involverede HSH-medarbejdere undersøgte derfor ikke nærmere, om der var en risiko for, at lånet først ville kunne indgå i RBs basiskapital, når lånet indgik i ScandiNotes VI eller var blevet solgt, og vilkåret om, at
der skulle henstå 100 mio. kr. på en konto i HSH, dermed var bortfaldet.
Selv hvis lov om finansiel virksomhed § 136 måtte fortolkes sådan, at et ansvarligt
lån også skulle være til rådighed rent likviditetsmæssigt, eller at der ikke måtte stilles
sikkerhed over for långiver, vil dette i øvrigt ikke indebære, at lånevilkåret om pligten til at indsætte 100 mio. kr. på en konto i HSH bliver uforbindende.
Lov om finansiel virksomhed § 136 indeholdt en række krav, som skulle opfyldes
for, at et lån kunne medtages i basiskapitalen. Hvis ét af disse krav ikke var opfyldt,
ville lånet ikke kunne medtages i den låntagende banks basiskapital, uanset om långiver og låntager måtte have haft en forudsætning om, at det kunne medtages heri.
Hvis vilkåret om, at det ansvarlige lån skulle stå på en konto i HSH, måtte være i
strid med kravene i § 136, ville RB ikke straks kunne bruge lånet ved opgørelsen af
sin basiskapital, men måtte i stedet vente, til ScandiNotes udstedelsen var på plads.
Det er muligt, at RB efter nøje overvejelser besluttede sig for at medtage lånet i opgørelsen af sin basiskapital, selvom man på grund af det pågældende vilkår befandt
sig i en gråzone med hensyn til opfyldelsen af § 136.
- 152 -
Det er også muligt, at RB slet ikke overvejede problemstillingen. RB bragte den i
hvert fald ikke op over for HSH, idet RB uden videre accepterede HSHs krav om
sikkerhedsstillelse for det nye lån.
Hvis RB havde ønsket et ansvarligt lån, som ville være til RBs fri rådighed, er der
intet, som tyder på, at HSH i givet fald var klar til at frafalde vilkåret. Tværtimod var
HSHs forretningskoncept med ansvarlige lån til danske banker baseret på, at HSH
formidlede sådanne lån mellem de danske banker og de institutionelle investorer.
Desuden ønskede HSH ikke at påtage sig nævneværdige yderligere risici i en periode, hvor den internationale finansverden var ved at komme under pres som følge af
subprimelånene.
Hvis RB havde ønsket et ansvarligt lån uden et vilkår om, at provenuet – som planlagt midlertidigt – skulle stå på en konto i HSH, havde RB været nødsaget til at
skaffe et ansvarligt lån hos en anden långiver.
Konkret accepterede RB imidlertid et lån, som indeholdt et sådant vilkår, der skulle
være gældende i en periode.
Det forhold, at lånet har fået overskriften ”subordinated loan,” gør ikke, at RB kan se
bort fra de klare og specifikke vilkår om, at provenuet skulle stå på en konto i HSH.
Vilkåret er følgelig gældende, uanset om det måtte indebære, at lånet mister sin status af ansvarligt lån.
Hvis vilkåret om, at provenuet skulle stå på en konto i HSH måtte indebære, at lånet
mistede sin status som basiskapital for HSH, må de øvrige vilkår om tilbagetræden
for andre kreditorer også bortfalde.
Der er tale om konneks modregning
Vilkåret om ikke at kunne disponere over indlånet i en periode og om ydelse af det
ansvarlige lån fremgår af samme lånetilbud. De to vilkår hang uløseligt sammen, eftersom HSH ikke ønskede at påtage sig nogen kreditrisiko på RB, og eftersom det
var aftalt, at provenuet fra det ansvarlige lån fra HSH til RB straks skulle indsættes
på en konto i HSH.
Der er følgelig tale om konneks modregning, hvorfor HSH kan foretage modregning,
selvom de sædvanlige modregningsbetingelser ikke måtte være opfyldt.
Roskilde Bank har misligholdt betingelsen om ”signifikante og materielle hændelser”
OIV indtraf ved overtræk
Skønsmændene anfører i skønserklæringen … følgende:
De mange tilbageførsler af nedskrivninger, som Finanstilsynet påbød, var med til at
danne den praksis i årene 2005-2007, at der kun kunne nedskrives på et udlån, når
låntager var på randen af en konkurs eller anden form for rekonstruktion.
Om regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 2 om ”låntagers kontraktbrud”, anføres …:
- 153 … der er ikke et selvstændigt underpunkt, der omtaler overtræk som en begivenhed,
der udløser OIV.
Punkt 19 i bilag 10 til bekendtgørelse nr. 312 af 30. marts 2012 henviser til det andet
punkt i ovenstående opremsning, hvor der tales om kontraktbrud. I den – noget senere fortolkning af bestemmelserne – fortolkes overtræk ret ensidigt som kontraktbrud og dermed som en begivenhed, der udløser OIV konstatering.
Overtræk er (var) mere at betegne som en indikator for at der kan være OIV. Det
forudsættes i bilag 10 punkt 19, at et overtræk er et brud på den låneaftale, låntager
har med långiver (banken). Det er ingenlunde altid tilfældet. Især på det omhandlede
tidspunkt, var det meget almindeligt med både ikke bevilget, men accepteret overtræk
og bevilgede overtræk, hvad enten disse var mundtlige eller skriftlige.
Denne fortolkning er HSH ikke enig i. Spørgsmålet er et juridisk spørgsmål, da det
vedrører en fortolkning af regnskabsbekendtgørelsen. HSH vil derfor komme med
nogle bemærkninger om, hvordan regnskabsbekendtgørelsen efter HSHs opfattelse
skal og skulle forstås.
Bestemmelsen i regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 2, er en implementering af IAS
39.59 litra b, som i den danske udgave anvender ordlyden ”kontraktbrud, såsom misligholdelse af forpligtelsen til at betale renter eller afdrag” …, hvilket er en oversættelse fra den originale engelske tekst ”a breach of contract, such as a default or delinquency in interest or principal payments” …
På denne baggrund må det kunne konkluderes, at ordet ”kontraktbrud” her må svare
til ”misligholdelse”.
Retspraksis har statueret, at overtræk udgør en misligholdelse, jf. herved U 1988.821
Ø …, hvor Landsretten udtalte følgende om et overtræk på 700 kr. af én dags varighed på en lønkonto:
Det tiltrædes, at kunden ved den skete overførsel og hævning på kontoen har misligholdt sine aftaler med appellanten, og kunden findes herved at have gjort sig skyldig
i et retsstridigt forhold.
Baseret på denne afgørelse vil ethvert overtræk følgelig udgøre en misligholdelse / et
kontraktbrud.
Regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 2, anfører, at OIV ”i det mindste” er indtruffet
”i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder” (understreget her). En fortolkning som skønsmændenes, hvorefter OIV kun foreligger, hvis flere af begivenhederne foreligger samtidig, er følgelig i direkte modstrid med bestemmelsens ordlyd.
Det gøres gældende, at Finanstilsynet i hele perioden fra ikrafttræden af reglerne om
OIV har fortolket bestemmelsen i overensstemmelse med dens ordlyd. Det fremgår
således af Finanstilsynets brev af 7. februar 2008 …:
I regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 2, er opstillet en række kriteriet for, hvornår
objektiv indikation for værdiforringelse kan anses for at være indtruffet. Finanstilsynet skal i lyset af ovennævnte forløb påbyde banken, at denne, når et engagement
- 154 -
opfylder mindst et af disse kriterier, opstiller betalingsrækker for samtlige delengagementer …” (understreget her).
En praksis, der måtte have foreligget i 2005-2007 om, at der kun blev nedskrevet på
et udlån, når låntager var på randen af konkurs, ville i givet fald være i strid med en
klar lovbestemmelse. Selv hvis der måtte have foreligget en praksis om at overtræde
regnskabsbekendtgørelsen, og flere andre banker dermed også overtrådte reglerne,
kan den pågældende overtrædelse ikke gøre RBs regnskaber retvisende.
OIV foreligger således i alle tilfælde, hvor der foreligger ”låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.”
Bestemmelsen nævner ikke også overtræk som eksempel. Dette leder skønsmændene
til at konkludere, at overtræk ikke er kontraktbrud. Hvis skønsmændenes fortolkning
skulle lægges til grund, ville den lede til følgende konklusion med hensyn til OIV på
en kassekredit:
Renter på en kassekredit tilskrives hovedstolen. Da kunden ikke skal indbetale renterne til banken, kan der ikke ske misligholdelse på grund af manglende rentebetaling. Der er heller ikke aftalt afdrag. Og overtræk kan ikke i sig selv være OIV. Ergo
kan OIV ikke foreligge ved en kassekredit.
Denne fortolkning giver ikke mening.
Et overtræk, som ikke er bevilget, er i strid med låntagers aftale med banken.
Overtræk er ofte langt mere omfattende end manglende rentebetaling, da overtræk
indebærer, at kunden uden aftale med banken bruger bankens penge til at betale andre kreditorer med. Hertil kommer, at overtræk kan omfatte langt større pengebeløb
end manglende betaling af renter.
Et overtræk, som er af en følelig størrelse og ikke af helt kort varighed, må følgelig
udgøre et kontraktbrud. Dette fremgår nu eksplicit af punkt 19 i bilag 10 til bekendtgørelse nr. 312 af 30. marts 2012 … HSH gør gældende, at disse regler også var gældende, da HSHs lån til RB blev ydet.
Det fremgår af Finanstilsynets skriftlige udtalelse af 22. oktober 2014 …, at HSH
stillede følgende spørgsmål til Tilsynet:
Ville et ikke bevilget overtræk efter Myndighedernes fortolkning af regelgrundlaget i
Perioden i sig selv kunne indebære OIV?
Finanstilsynet besvarede spørgsmålet som følger:
Kontraktbrud i form af fx overtræk var og er OIV i henhold til reglerne.
Såvel lovgivningen som Finanstilsynets fortolkning heraf har dermed været entydig.
Overtræk var OIV i henhold til reglerne.
Det er muligt, at nogle banker i denne periode har været i tvivl om, hvorvidt et sådant
overtræk/kontraktbrud kunne afhjælpes ved en tillægsbevilling. Det er også muligt,
at skønsmændene har været i tvivl herom, eller at de stadig er i tvivl herom.
- 155 -
Reglerne om OIV er imidlertid fastsat af hensyn til tredjemand, herunder læserne af
bankernes regnskaber. Formået med indførelsen af objektive regler om nedskrivninger var, at banker kun skulle vurdere et eventuelt nedskrivningsbehov, når der forelå
OIV. Forelå OIV, havde bankerne til gengæld en pligt til at vurdere nedskrivningsbehovet. Banken kunne ikke blot forhøje kreditten uden samtidig at dokumentere, at
banken havde undersøgt størrelsen af et eventuelt nedskrivningsbehov.
I forbindelse med revisionen af halvårsrapporten for 1. halvår 2008 har KPMG påtalt, at der i banken var en ”udstrakt brug af forhøjelser af engagementer til inddækning af overtræk,” og at denne praksis havde indebåret, at korrekt foretagne OIV-registreringer var slettet, jf. …
KPMG’s udtalelser herom var baseret på regnskabsbekendtgørelsens regler, som
havde været gældende fra 1. januar 2006. I perioden fra ikrafttræden af disse regler
og til udgangen af 1. halvår 2008 var der ikke gennemført nogen regelændringer, og
Finanstilsynet havde heller ikke offentliggjort nogen praksisændring. De regler, som
var gældende i forbindelse med revisionen af halvårsrapporten for 1. halvår 2008, var
således også gældende, da HSH ydede lånet til RB 14. december 2007.
Hvis der forelå OIV, skulle RB have gennemført nedskrivningstests. RB mente
imidlertid i vid udstrækning, at der ikke forelå OIV, og at der følgelig ikke var behov
for at gennemføre sådanne nedskrivningstests. Da RBs nye revisorer et halvt år senere mente, at der forelå OIV og gennemførte nedskrivningstests, konkluderede de
nye revisorer imidlertid, at der var behov for meget omfattende nedskrivninger.
HSH gør gældende, at Retten må lægge til grund, at der i vid udstrækning forelå OIV
forud for 14. december 2007, og at RBs regnskaber dermed var væsentligt forkerte.
Bevisbyrde
FS har selv anlagt sag mod Ernst & Young, der var RBs revisor til og med afgivelsen
af årsrapporten for 2007. FS har nedlagt påstand om 1 milliard kroner i erstatning. Et
erstatningskrav mod den tidligere revisor giver ikke mening, hvis 2007-regnskabet
var korrekt og retvisende. FS må altså selv være af den opfattelse, at RBs regnskaber
var forkerte.
Dette anbringende vedrører faktum. FS kan rimeligvis kun have én opfattelse af faktum.
Forløbet i forbindelse med aflæggelsen af RBs halvårsrapport for 2008 viser også, at
de massive nedskrivninger ikke skyldtes udviklingen i 1. halvår 2008 – eller rettelig
2. kvartal 2008, for RBs kvartalsregnskab for 1. kvartal 2008 viste heller ikke nævneværdige nedskrivninger.
Begrundelsen for de yderligere nedskrivninger på gruppevist vurderede engagementer i revisionsprotokollatet vedrørende regnskabet for 1. halvår 2008 … omfattede da
også fald i kvadratmeterpriser ”i perioden 2006 til 2008”, en forøgelse af liggetider
for usolgte ejendomme ”i løbet af 2007 og 2008”, en forøgelse af den korte rente ”i
løbet af 2007 og 1. halvår af 2008,” dvs. markedsforhold over en længere periode
end 1. halvår 2008.
- 156 Efter udgangen af 1. halvår offentliggjorde RB 14. juli 2008 …, at nedskrivningerne
forventedes at udgøre kr. ”ca. 880-900 mio. kr.” I halvårsrapporten … var nedskrivningerne imidlertid forøget til 3,6 mia. kr., dvs. en stigning til det firedobbelte.
Denne stigning indtraf tydeligvis ikke i perioden fra 14. juli 2008 og til RB halvårsrapport blev offentliggjort 29. august 2008, for begge udmeldinger om størrelsen af
nedskrivningerne var opgjort pr. samme dato, nemlig 30. juni 2008. Det må derfor
kunne lægges til grund, at nedskrivningernes størrelse skyldtes, at KPMG i forbindelse med revisionen af halvårsrapporten konstaterede, at der forelå OIV i større omfang end vurderet af RBs medarbejdere, og at RBs medarbejderes vurderinger af
nedskrivningsbehovet havde været forkerte.
Da der ikke var indtruffet nogen markante eksterne begivenheder i løbet af 2. kvartal
2008, og da RB i 2. kvartal 2008 havde fokus på at stramme op på tidligere tiders
lemfældige kreditbehandling, må det have formodningen mod sig, at der pludselig og
samtidig indtraf OIV i et meget stort antal engagementer i løbet af 2. kvartal 2008.
Som omtalt ovenfor … må det kunne lægges til grund, at FS har været i besiddelse af
det materiale, som ville kunne afklare, hvornår der forelå OIV på de udvalgte engagementer, og at FS havde en pligt til at opbevare dette materiale. Manglen på materiale skyldes følgelig, at FS har overtrådt lovgivningen.
På denne baggrund må det være FS’ bevisbyrde, at OIV først skulle være indtruffet i
2. kvartal 2008.
FS har intet gjort for at løfte denne bevisbyrde. Tværtimod har FS kæmpet for at
undgå at fremlægge materiale om, hvad der skete med de udvalgte engagementer i
perioden efter 14. december 2007. HSH har på retsmødet 19. november 2012 frafaldet at kræve edition vedrørende perioden efter 14. december 2007, fordi HSH og
Retten forventede, at der ville være tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere
nedskrivningsbehovet pr. 14.12.2007.
Dette frafald af en del af HSHs editionsbegæring forhindrer ikke FS i frivilligt at
fremlægge materiale herom.
Da FS ikke har fremlagt materiale, som sandsynliggør, at OIV indtraf efter 14. december 2007, og HSH har fremlagt vægtige indikationer for, at der forelå OIV forud
for 14.12.2007, gøres det fra HSHs side gældende, at det for sagens pådømmelse må
lægges til grund, at OIV i vid udstrækning forelå forud for 14. december 2007, og at
RB forud for 14. december 2007 havde pligt til at foretage betydelige nedskrivninger.
OIV-indikationer
Det er HSHs opfattelse, at det materiale, der er forelagt for skønsmændene, var tilstrækkeligt til, at skønsmændene burde have konstateret, at der forelå OIV. Skønsmændenes konklusioner om, at de ikke har tilstrækkeligt materiale til at vurdere
spørgsmålet, skyldes efter HSHs opfattelse (der deles af Finanstilsynet, jf. bilag BH),
at skønsmændene har fejlfortolket ordet ”kontraktbrud”.
Efter omstændighederne, hvor skønsmændenes manglende konklusioner skyldes RBs
overtrædelse af lovgivningen, må det imidlertid være tilstrækkeligt, at HSH sandsynliggør, at der forelå OIV på en række af de udvalgte engagementer.
- 157 -
HSH gør gældende, at det er bevist eller i det mindste tilstrækkeligt sandsynliggjort,
at der forelå OIV som følge af overtræk på en række af de udvalgte engagementer.
Dette baseres på følgende væsentlige forhold, hvor henvisninger til ”overtrækslisterne til bestyrelsen” er en henvisning til … Overtrækslisterne blev udarbejdet i
henhold til RBs kreditinstruks …, der angav:
Alle ubevilgede overtræk over 5 mio. kr. forelægges bestyrelsen til efterretning en
gang om måneden.
I det følgende har HSH udvalgt nogle af de engagementer, hvor der efter HSHs opfattelse er oplagte indikationer på, at der forelå OIV pr. 14.12.2007.
Engagement 1 var i overtrækslisterne til bestyrelsen … omtalt som følger:
… 07.06.2007: overtræk på 175 mio. kr. på koncernniveau. ”Samlet overtræk på 20
koncernselskaber. Største overtræk 112 mio. kr. Der søges om forhøjelse af engagementet med 224 mio. kr. Skriftlig bevilling følger.”
… 10.10.2007: overtræk på 22 mio. kr. på koncernniveau. ”Overtrækket er fordelt på
17 selskaber og spænder fra 3 tkr. til ca. 7 mio. kr. Overtræk skyldes primært rentetilskrivning ca. 15 mio. kr. pr. 30.9.2007. Overtræk vil ikke stige. Vi er stillet i udsigt, at overtræk er inddækket ultimo 10/2007.” (understreget her).
… 30.10.2007: Systemmæssigt registreret overtræk 190 mio. kr., men i teksten til
bestyrelsen var oplyst, at overtrækket kun var på 7 mio. kr., hvilket ifølge FS var det
beløb, kunden var anmodet om at inddække. ”Vi er stillet i udsigt, at overtræk er
inddækket ultimo 11/2007 ved belåning af butikscenter xxx.”
… 06.12.2007: Overtræk på koncernniveau angivet til 208 mio. kr. ”Bevilget ramme
på 860 mio. kr. er nedskrevet til 767,5 mio. kr. Der er således et overtræk på 28,973
mio. kr.”
Pr. 30.11.2007 udgjorde det faktiske træk på engagementet 794 mio. kr. Pr.
30.06.2008 udgjorde det faktiske træk på engagementet 791 mio. kr. Engagementet
er således nedbragt en smule fra HSHs lån blev ydet, og til der ved halvårsrapporten
for 1. halvår 2008 blev konstateret OIV og nedskrevet 535 mio. kr. på engagementet.
Skønsmændene har om engagementet bekræftet …, at ”kunden på en lang række
konti har været i overtræk igennem perioden fra 1. juli til 31. december 2007.”
En af disse konti var en af de væsentligste delkunders væsentligste engagement.
Overtrækkene for så vidt angår denne delkunde er opsummeret i…, hvoraf fremgår
følgende:
Bevillingsmaksimum for den pågældende delkunde er altså over perioden blevet ændret flere gange, og bevillingsmaksimum blev pr. 31.10.2007 ændret fra 110 mio. kr.
- 158 -
til 10 mio. kr., således at kontoen var overtrukket med mere end 100 mio. kr. På trods
heraf blev overtrækkene i november og begyndelsen af december 2007 forøget.
Skønsmændene anfører videre:
”Hvorvidt de konstaterede overtræk skyldes reelle overtræk, eller om de er bevilgede
kan ikke vurderes ud fra det forelagte materiale.”
HSH vil i relation hertil fremhæve, at overtrækslisterne til bestyrelsen citeret ovenfor
indeholder direktionens rapportering til bestyrelsen over ubevilgede overtræk på
mere end 5 mio. kr.
Direktionen har ved fire adskilte lejligheder i perioden fra juni til december rapporteret til bestyrelsen, at der var ubevilgede overtræk på mere end 5 mio. kr. på engagementet. De tre sidste rapporteringer nævner intet om, at der var bevilget yderligere
overtræk.
For så vidt angår den ovenfor omtalte konto synes det ifølge skønsmændene at være
muligt, at en medarbejder konkret har gået ind i RBs systemer og – efter måned for
måned løbende at have justeret kreditmaksimum – i oktober 2007 har sat bevillingsmaksimum ned fra 110 mio. kr. til 10 mio. kr., selvom banken havde accepteret en
forhøjelse af overtrækket, ligesom det er muligt, at direktionen havde bevilget overtræk i større omfang, end direktionen oplyste over for bestyrelsen.
Det er Landsretten og ikke skønsmændene, som skal foretage bevisvurdering i sagen.
HSH gør gældende, at Landsretten bevismæssigt må kunne lægge til grund, at den
kreditmedarbejder, som har indtastet nye kreditmaksima i systemet, har gjort dette
korrekt. Der er tale om flere aktive handlinger fra den pågældende, og det må navnlig
lægges til grund, at nedsættelsen af bevillingsmaksimum til 10 mio. kr. på den konkrete konto tilhørende en delkunde var udtryk for en konkret overvejelse fra medarbejderens side.
Landsretten må også bevismæssigt kunne lægge til grund, at direktionen for så vidt
angår engagementet med hovedkunden ikke har bevilget yderligere overtræk, end direktionen havde rapporteret til bestyrelsen.
Endelig bemærkes, at FS i sit skønstema … har anført følgende om tre af kontiene,
idet det bemærkes, at FS i skønstemaet benytter ”OEI” som betegnelse for OIV:
(om konto 4090355)
”Der var den 30. november et overtræk … på kr. 14.973.375. Der forelå OEI efter
RBs retningslinjer.”
(om konto 4781742)
”Der var den 30. november et overtræk … på kr. 19.140.067. Der forelå OEI efter
RBs retningslinjer.”
(om konto 2398762)
- 159 ”Der var den 30. november et overtræk … på kr. 4.096.734. Der forelå OEI efter
RBs retningslinjer.”
Herudover bekræfter FS i sit skønstema …, at der for konto 1730304 (dvs. kontoen
angivet i skemaet ovenfor), at der 30. november 2007 var et overtræk på kr.
122.315.211, som var på færre end 90 dage. FS anfører om kontoen, at der ikke forelå OEI/OIV efter RBs retningslinjer. Dette skyldes, at RBs retningslinjer alene indebar, at der blev registreret OIV, når et overtræk havde varet i mere end 90 dage.
Regnskabsbekendtgørelsen opererer imidlertid ikke med nogen 90 dages regel, og
skønsmændene har bekræftet, at der ikke findes nogen sådan regel, og at OIV principielt kan foreligge, så snart der er sket overtræk, jf. …
HSH gør gældende, at det er bevist eller i hvert fald tilstrækkeligt sandsynliggjort, at
der forelå OIV på engagementet pr. 14.12.2007. Da RB i strid med lovgivningen ikke
er i besiddelse af materiale til vurdering af nedskrivningsbehovet pr. 14.12.2007, og
da der ikke var nogen nævneværdig udvikling i engagementet fra 14.12.2007 til
30.06.2008, gøres det gældende, at det må kunne lægges til grund, at der for så vidt
angår dette engagement skulle være foretaget en nedskrivning på 535 mio. kr. pr.
14.12.2007.
Engagement 4 fik fra 07.06.2007 rating 700 af RB, jf. … Denne ratingkategori var
lig med OIV, jf. … RB var således fra denne dato selv af den opfattelse, at der forelå
OIV. RB foretog desuagtet ingen nedskrivning på engagementet før pr. 30.12.2007,
hvor der alene blev nedskrevet 12 mio. kr. på det, jf. … Der blev pr. 30.06.2008 nedskrevet 250 mio. kr. på engagementet, jf. …
Engagementet blev fra 30.11.2007 til 30.06.2008 forøget fra 321 mio. kr. til 452 mio.
kr. …, dvs. en forøgelse på ca. 130 mio. kr.
Da der ikke foreligger betalingsrækker, må det kunne lægges til grund, at sådanne
betalingsrækker ikke blev udarbejdet førend efter 14.12.2007. Det er sandsynligt, at
der først blev udarbejdet korrekte betalingsrækker pr. 30.06.2008, og at korrekte betalingsrækker udarbejdet pr. 14.12.2007 ville have indebåret, at der var foretaget en
nedskrivning på engagementet på mindst 120 mio. kr. (250 mio. kr. minus engagementsforhøjelsen på 130 mio. kr.). HSH har herved ”godskrevet” RB hele forhøjelsen på engagementet i 1. halvår 2008, selvom en væsentlig del heraf må antages at
have gået til formål, der har skabt forøget værdi for RB.
Engagement 5 fik fra 10.10.2007 rating 700 af RB, dvs. OIV, jf. … Der er for så vidt
angår dette engagement således enighed om, at der forelå OIV pr. 14.12.2007.
RB foretog desuagtet ingen nedskrivning på engagementet før pr. 30.12.2007, hvor
der efter påbud fra Finanstilsynet blev nedskrevet 130 mio. kr. på engagementet. Finanstilsynet påtalte i den forbindelse, at RBs vurdering af nedskrivningsbehovet …
var forkert … og påbød RB at udarbejde nye betalingsrækker. Disse mundede ud i, at
der blev nedskrevet 130 mio. kr. på engagementet.
Da RB selv konstaterede OIV, var engagementet på 456 mio. kr. Med årets udgang
var det på 482 mio. kr., jf. …
- 160 Hvis RB igen ”godskrives” hele engagementsudvidelsen, gør HSH gældende, at korrekte betalingsrækker udarbejdet pr. 14.12.2007 ville have indebåret, at der var foretaget en nedskrivning på engagementet på mindst 105 mio. kr.
Engagement 7 var ifølge fællesengagementsopgørelserne … konstant i overtræk i 2.
halvår 2007. Finanstilsynet foretog en undersøgelse af RBs solvensbehov pr. ultimo
september 2007 … Det materiale, som RB skulle indrapportere til tilsynet, skulle
ifølge … indsendes senest 16. november 2007. Det må således kunne lægges til
grund, at Finanstilsynets pålæg om at foretage nedskrivninger på engagementet var
baseret på forhold, der forelå før 14.12.2007.
På baggrund af det modtagne materiale påbød Finanstilsynet RB at foretage nedskrivning på engagementet, jf. … Nedskrivningen pr. 30.12.2007 blev på 61 mio. kr.
I løbet af december 2007 blev engagementet forøget fra 323 mio. kr. til 344 mio. kr.
…, hvorfor HSH gør gældende, at nedskrivningen pr. 14.12.2007 mindst udgjorde 40
mio. kr.
Engagement 10 var ifølge fællesengagementsopgørelserne … konstant i overtræk i 2.
halvår 2007. Overtrækkene androg mellem 8 og 13 mio. kr., og bestyrelsen fik indberetninger om overtræk på over 5 mio. kr. i overtrækslisterne pr. 07.06, 10.10, 30.10
og 06.12.2007 … Det faktiske træk pr. 30.11.2007 var på 366 mio. kr. og pr.
30.06.2008 på kr. 422 mio., dvs. en engagementsforhøjelse på 56 mio. kr. De bogførte sikkerheder steg i samme periode fra 196 mio. kr. til 241 mio. kr., dvs. med 45
mio. kr., og det må derfor kunne lægges til grund, at den usikrede del af engagementsforhøjelsen var på 11 mio. kr. Det gøres på den baggrund gældende, at minimum 69 mio. kr. ud af nedskrivningerne pr. 30.06.2008 på 80 mio. kr. burde være foretaget forud for 14.12.2007.
Engagement 13 var ifølge fællesengagementsopgørelserne … konstant i overtræk i 2.
halvår 2007. Det faktiske træk lå i perioden mellem 93 og 95 mio. kr., hvilket stort
set svarer til det faktiske træk pr. 30.06.2008. Overtrækkene i perioden var på mellem 5 og 7 mio. kr., og skønsmændene har i skønserklæringen … bekræftet, at overtrækket i dette engagement forholdsmæssigt var større end overtrækkene i engagement 5 og 7, hvor Finanstilsynet påbød RB at foretage nedskrivninger. Herudover
har FS i sit skønstema, … bekræftet, at der forelå OIV efter RBs retningslinjer for så
vidt angår overtræk på konto 0467171 på kr. 2.879.414 og konto 2478945 på kr.
3.070.426. Det må derfor kunne lægges til grund, at der forelå OIV pr. 14.12.2007.
Nedskrivningen pr. 30.06.2008 var på 60 mio. kr. HSH gør gældende, at en korrekt
vurdering af nedskrivningsbehovet pr. 14.12.2007 ville have givet samme beløb.
Engagement 15 fik fra 03.07.2007 rating 700, dvs. OIV. Det faktiske træk pr.
30.11.2007 var på 94 mio. kr., dvs. 10 mio. kr. lavere end det faktiske træk pr.
30.06.2008. Overtrækkene i perioden var på mellem 4 og 6 mio. kr., der også her
forholdsmæssigt var større end for kunde 5 og 7, jf. skønserklæringen … Det må derfor kunne lægges til grund, at der forelå OIV pr. 14.12.2007.
Nedskrivningen pr. 30.06.2008 var på 52 mio. kr. HSH gør gældende, at en korrekt
vurdering af nedskrivningsbehovet pr. 14.12.2007 ville have resulteret i en nedskrivning på minimum 42 mio. kr.
- 161 -
Engagement 16 havde i 2. halvår 2007 konstante overtræk, og der var fra 01.11.2007
i RBs system registreret OIV på grund af ubevilget overtræk på mere end 90 dage (jf.
ekstraktens bind 2 s. 267) for så vidt angår den langt største delkunde i engagementet. RBs ledelse konkluderede selv, at der var et nedskrivningsbehov på 47 mio. kr.
pr 30.12.2007 og på 126 mio. kr. pr. 30.06.2008. Det fremgår videre af revisionsprotokollatet …, at kunden havde købt aktier i RB for ca. 100 mio. kr. og af …, at
RBs aktiekurs blev halveret forud for 14.12.2007. HSH vil i hvert fald gå ud fra, at
der ikke indtraf ekstraordinære begivenheder i perioden fra 14.12.2007 og til
30.12.2007. Alt tyder dermed på, at årsagerne til den nedskrivning, som blev gennemført pr. 30.12.2007, også forelå pr. 14.12.2007. HSH gør gældende, at en korrekt
vurdering af nedskrivningsbehovet pr. 14.12.2007 ville have resulteret i en nedskrivning på minimum 47 mio. kr.
Sammenfattende gør HSH gældende, at der på engagement 1, 4, 5, 7, 10, 13, 15 og
16 burde have været foretaget nedskrivninger med minimum
535+120+105+40+69+60+42+47 mio. kr. = 1,0 mia. kr.
Der er samlet nedskrevet 1,7 mia. kr. på disse 8 engagementer pr. 30.12.2007 og pr.
30.06.2008, og HSH gør således gældende, at størstedelen af disse nedskrivninger
burde være foretaget forud for 14.12.2007.
Der blev pr. 30.06.2008 nedskrevet i alt 3,6 mia. kr. på RBs samlede engagementer.
De engagementer, som var omfattet af HSHs editionsbegæring, var udvalgt efter
størrelse. Editionsbegæringen omfattede således alene de engagementer, som RB
endte med at nedskrive over 50 mio. kr. på pr. 30.06.2008. Engagementerne omfattede 2,7 mia. kr. ud af de samlede nedskrivninger på 3,6 mia. kr., dvs. 74 % af nedskrivningerne. Da den stikprøvevis gennemgang alene omfattede ca. ¾ af nedskrivningerne, bør det kunne lægges til grund, at de fejl, som HSH har påpeget i det stikprøvevis gennemgåede materiale, må antages at forefindes i samme omfang i den
ikke-gennemgåede fjerdedel af de engagementer, der endte med at blive nedskrevet
på pr. 30.06.2008. Hvis Landsretten er enig i HSHs opgørelse af, at der i de gennemgåede engagementer skulle være nedskrevet 1,0 mia. kr. ud af de samlede nedskrivninger pr. 30.06.2008 på disse engagementer på 2,7 mia. kr., kan det forsvarligt lægges til grund, at der på de ikke-gennemgåede engagementer skulle være nedskrevet
0,3 mia. kr. ud af de samlede nedskrivninger på 1,0 mia., således at de samlede nedskrivninger pr. 14.12.2007 på grundlag af overtræk skulle have været på mindst 1,3
mia. kr.
På baggrund af det mangelfulde materiale har det alene været muligt at undersøge for
overtræk, som kun er én blandt mange mulige årsager til OIV. Det er sandsynligt, at
der pr. 14.12.2007 også forelå OIV i et eller flere andre engagementer som følge af
andre forhold end overtræk.
Til støtte for dette anbringende henviser HSH blandt andet til revisionsprotokollatet
til halvårsregnskabet for 1. halvår 2008 …, hvori ud over OIV som følge af overtræk
er omtalt manglende sikkerheder, mangelfuldt bevillingsgrundlag, manglende løbende opfølgning på engagementer og ydelse af lån, der oversteg det forsvarlige i
forhold til debitors økonomiske forhold. I … gennemgår KPMG årsagerne til OIV og
nedskrivninger. Det fremgår heraf, at årsagerne til nedskrivningerne omfattede overtræk, men også en række andre forhold…:
- 162 






(kunde 2, jf. afsnit 2.6.5 …) ”et snarligt sammenbrud”; for så vidt angår
denne kunde fremgår det videre af …, at der ikke var foretaget underskrift
og/eller tinglysning af pantebreve for 260 mio. kr. og ikke foretaget transport
i forventet salgsprovenu på 328 mio. kr.
(kunde 4, jf. afsnit 2.6.12 …) ”visse koncernselskaber er gået konkurs eller
under betalingsstandsning” … ”negativ egenkapital” … ”bankens nedskrivning på dette engagement forøget som følge af mangelfuld løbende opfølgning på anvendelse af byggelån”
(kunde 6, jf. afsnit 2.6.15 …) ”banken har opsagt engagementet” …
”sikkerhederne i ejendommene er vurderet at være værdiansat til en for høj
værdi … ”en del sikkerheder, der ikke er tinglyst”
(kunde 7, jf. afsnit 2.6.16 …) ”der er indgivet konkursbegæring”
(kunde 10, jf. afsnit 2.6.14 …) ”selskabet har økonomiske vanskeligheder,
manglende likviditet, mange omkostninger på projekter og i driften, manglende salg af ejendomme/projekter samt driftskreditter, der løbende forhøjes”
(kunde 15, jf. afsnit 2.6.17 …) ”banken har opsagt engagementet” … ”der har
i længere perioder været overtræk på de fleste delengagementer” … ”visse
koncernselskaber har negativ egenkapital”
(kunde 17, jf. afsnit 2.6.19 …) ”personlige formue er væsentlig negativ” …
”af engagementet vedrører ca. 100 mio. kr. lån til køb af aktier i Roskilde
Bank”; for så vidt angår denne kunde fremgår det også af …, at delkunderne i
engagementet havde haft tab i regnskabsåret 2006, og at den ene delkunde
med udgangen af 2006 havde en betydelig negativ egenkapital.
Da RB har behandlet overtræk forkert i relation til OIV, er det sandsynligt, at også
andre OIV-indikationer har været behandlet forkert.
HSH gør gældende, at det skønsmæssigt må kunne lægges til grund, at mere end 1,3
mia. kr., svarende til 1/3 af de nedskrivninger, som blev foretaget pr. 30.06.2008,
burde være foretaget forud for 14.12.2007.
Relevansen af Ernst & Youngs, KPMG’s og Finanstilsynets vurderinger af OIV og
nedskrivningsbehov pr. 31.12.2007
Ernst & Youngs arbejde havde til og med revisionen af årsrapporten for 2007 bestået
i en systemrevision, dvs. en kontrol af de procedurer, som RB havde indført, jf. Ernst
& Youngs revisionsprotokoller … ”… den lovpligtige revision i videst muligt omfang gennemført og dokumenteret af Intern Revision”). Ernst & Young havde ikke
foretaget en substansrevision. Ernst & Young havde dermed overordnet set alene bekræftet, at RB havde indført tilstrækkelige regler og procedurer til at aflægge et korrekt årsregnskab, mens Ernst & Young ikke havde bekræftet, at årsregnskabet var
korrekt.
FS har på trods heraf sagsøgt Ernst & Young med påstand om 1 mia. kr. i erstatning.
Et sådant sagsanlæg giver kun mening, hvis det ved Ernst & Youngs kontrol af RBs
procedurer burde være opdaget, at RBs regnskab for 2007 var forkert.
Da FS således selv er af den opfattelse, at 2007-regnskabet er forkert, og da Ernst &
Young alene undersøgte RBs procedurer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen,
kan det forhold, at Ernst & Young har revideret 2007-regnskabet, ikke bruges af FS
til at støtte et anbringende om, at 2007-regnskabet skulle være rigtigt.
- 163 -
Det må videre kunne lægges til grund, at Finanstilsynet i forbindelse med sin engagementsgennemgang omtalt i … alene fik oplysninger om overtræk på engagementerne med kunde 5 og 7, jf. herom … ovenfor, og at Finanstilsynet således ikke
modtog oplysninger om betydelige overtræk på andre engagementer, selvom der rent
faktisk forelå sådanne betydelige overtræk. Det forhold, at Finanstilsynet har gennemgået – fejlbehæftet – materiale om engagementer, udgør følgelig heller ikke nogen blåstempling af 2007-regnskabet.
KPMG har ved sin revision af åbningsbalancen pr. 01.01.2008, støttet sig op ad Ernst
& Young og Finanstilsynet, jf. herved … Det forhold, at KPMG har lagt åbningsbalancen til grund for sin revision af halvårsrapporten for 1. halvår 2008, kan følgelig
heller ikke tillægges nogen betydning for sagen.
Sammenfatning om ”signifikante og materielle hændelser”
Da FS har overtrådt lovgivningens krav om opbevaring af materiale, og da RB pr.
30.06.2008 foretog meget betydelige nedskrivninger, og da FS er af den opfattelse, at
RBs regnskaber for 2007 var forkerte, må det være tilstrækkeligt for HSH at sandsynliggøre, at der forelå et yderligere betydeligt nedskrivningsbehov pr. 14.12.2007.
HSH henviser i den forbindelse til Sø- og Handelsrettens dom af 7. juli 1998 (C&G
Bank sagen …), hvor Sø- og Handelsretten udtalte:
Der foreligger ikke oplysninger om en ekstraordinær udvikling i perioden fra emissionen i september til bankens betalingsstandsning den 28. oktober 1987, som kan
sandsynliggøre, at bankens egenkapital … skulle være blevet forringet med 550 mio.
kr. … og det må på dette grundlag fastslås, at oplysningerne i emissionsprospektet
om bankens regnskabsmæssige forhold … var væsentligt urigtige. …
Som følge heraf havde anmelderne adgang til at træde tilbage fra de indgåede aftaler om kapitalindskud/tegning af aktier i banken …
HSH har tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der forelå et yderligere nedskrivningsbehov på mindst 1,3 mia. kr. forud for 14.12.2007. Dette ville indebære, at RB ikke
længere overholdt solvenskravene (jf. herom … nedenfor), og at RBs resultatforventninger for 2007 (der i kvartalsrapporten for 3. kvartal 2007 …, var angivet til et
plus på 0,7 mia. kr.) måtte ændres til et minus på 0,6 mia. kr.
Dette udgør en signifikant og materiel hændelse. Selv hvis Landsretten måtte lægge
til grund, at nedskrivningsbehovet pr. 14.12.2007 var mindre end de 1,3 mia. kr.,
ville der under alle omstændigheder være tale om betydelige nedskrivninger.
Sådanne nedskrivninger må betragtes som signifikante og materielle hændelser,
hvorfor der foreligger brud på en betingelse for ydelse af lånet. Da udbetaling af lånet var betinget af, at der ikke var indtrådt sådanne signifikante og materielle hændelser, kan HSH frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til tilbudsbrevet. Som
følge heraf må det ansvarlige lån og indskuddet på 100 mio. kr. kunne bringes til ophør, således at HSH ikke har nogen pligt til at afregne aftaleindskudskontoen til RB /
FS.
RB skulle være lukket
- 164 -
Med udgangen af 3. kvartal 2007 gjaldt der et solvenskrav på 10,3 % for RB … og
med udgangen af 4. kvartal gjaldt der et solvenskrav på 10,5 % … Hvis RBs solvens
kom under denne grænse, og RB ikke havde tilvejebragt den foreskrevne kapital
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skulle Finanstilsynet inddrage RBs
tilladelse til at drive bankvirksomhed.
”Solvensoverdækning” benyttes som betegnelse for det beløb, en banks basiskapital
overstiger solvenskravet med, dvs. det beløb, der er til rådighed som stødpude. Mistes denne stødpude, overholder banken ikke solvenskravet.
Finanstilsynet har … opgjort, at RBs solvensoverdækning ultimo 2007 var på ca. 430
mio. kr. Denne beregning forudsætter, at RBs regnskab for 2007 var korrekt, hvilket
ikke var tilfældet. I Finanstilsynets beregning var medregnet nærværende sags lån på
100 mio. kr. og de yderligere nedskrivninger foretaget af RB i 4. kvartal 2007 på 227
mio. kr. (jf. (skønserklæringen) ad svar på spørgsmål D) … På det tidspunkt, hvor
HSHs lån blev ydet, udgjorde RBs solvensoverdækning således ca. 557 mio. kr.
(430-100+227), inden der korrigeres for det yderligere nedskrivningsbehov.
I medfør af lov om finansiel virksomhed § 129 påvirkes basiskapitalen af underskud.
Ekstraordinære nedskrivninger påvirker driften, og ekstraordinære nedskrivninger på
557 mio. kr. ville således medføre, at RB pr. ultimo 2007 ikke ville overholde solvenskravet, og at RB derefter ville miste sin tilladelse til at drive bankvirksomhed.
HSH gør gældende, at RB forud for modtagelse af lånet fra HSH – hvis RBs regnskaber havde været korrekte – havde konstateret et tab på mere end 557 mio. kr. som
følge af ekstraordinære nedskrivninger på tilgodehavender, og at RB som følge heraf
skulle have fået inddraget sin banklicens. HSH har i den anledning et erstatningskrav, som kan gøres gældende på lige fod med RBs almindelige kreditorer, jf. U
2005.1978 H (Himmerlandsbanksagen …). I givet fald er der tale om modregning
mellem ikke-efterstillede fordringer, hvorfor modregningen utvivlsomt er berettiget.
Sagsomkostninger
Omkostninger til syn og skøn
HSH gør gældende, at omkostningerne til syn og skøn må bæres af FS, uanset hvilket
resultat nærværende sag får. Årsagen til, at skønsmændene ikke kunne nå til en konklusion, var udelukkende, at FS har overtrådt reglerne om indhentelse og opbevaring
af regnskabsoplysninger.
HSH gør videre gældende, at det gennemførte syn og skøn har været nødvendigt.
Ved syn og skøn er det blevet konstateret, at det materiale, som er nødvendigt for at
vurdere OIV og nedskrivningsbehov, ikke er til stede. Denne konklusion kunne retten ikke nå frem til uden syn og skøn.
Det bemærkes videre, at HSH anmodede om udmeldelse af én skønsmand. FS krævede, at der blev udmeldt to skønsmænd med identiske kvalifikationer. HSH modsatte sig ikke dette, men gjorde gældende, at det måtte tillægges omkostningsmæssig
betydning. HSH gør gældende, at FS’ krav om to skønsmænd med identiske kvalifikationer har fordoblet skønsomkostningerne uden at tilføre skønserklæringen nogen
- 165 -
ekstra værdi, og at halvdelen af skønsomkostningerne dermed under alle omstændigheder skal betales af FS.
For så vidt angår HSHs omkostninger til syn og skøn vil HSH fremhæve, at HSH har
gennemgået materiale om 20 engagementer, og at HSH på baggrund heraf har udvalgt 13 engagementer, ligesom HSH har udvalgt de oplysninger, som skønsmændene blev bedt om at se på. Skønsmændenes arbejde blev dermed væsentligt lettere,
end hvis materialet blev forelagt for dem uden videre. Alene HSHs arbejde med gennemgang af materiale om 20 engagementer var væsentligt mere tids- og omkostningskrævende end skønsmændenes. Skønsmændene har opgjort et honorar på
1.168.800 kr. ekskl. moms (1.344.120 kr. inkl. luxembourgsk moms, jf. … nedenfor), der i første omgang afholdes af HSH.
Det kan samtidig bemærkes, at gennemgang af anonymiseret materiale er væsentligt
mere tidskrævende end en gennemgang, hvor kundenavne m.v. havde været til rådighed.
HSH gør derfor gældende, at der ved fastsættelse af sagsomkostninger i sagen må tages væsentligt hensyn til HSHs meget betydelige omkostninger til gennemgang af
materiale.
Herudover har HSH afholdt 34.736 kr. til kopiering af materiale. FS krævede således
som betingelse for udlevering af materialet, at HSH afholdt kopieringsomkostningerne.
For så vidt angår FS’ omkostninger til anonymisering bemærkes dels, at der ikke var
noget behov herfor, da anonymiseringen er ophævet i Ansvarssagen, jf. …, kundenavnene allerede var offentligt kendte, jf. …, og da hemmeligholdelse var tilstrækkeligt sikret ved en aftale mellem parterne om, at der under nærværende sag kun refereres til kundenavne. Anonymiseringen er desuden en fiktion, eftersom HSH på
trods af den foretagne delvise anonymisering ville være i stand til let at finde frem til
navnene på de enkelte kunder; HSH har dog på grund af aftalen om kun at referere til
kundenavne ikke taget skridt hertil. Herudover giver det ikke mening at lade anonymiseringen foretage af en partner på et advokatkontor. Anonymiseringen kunne lige
så vel være foretaget af en af FS’ medarbejdere, hvilket i givet fald havde været omkostningsfrit. Omkostningerne til anonymisering må derfor uanset sagens udfald bæres af FS.
Sagsomkostninger i øvrigt
Der har under sagen været et ekstraordinært stort antal processkrifter om mange forskellige spørgsmål, som Landsretten løbende har måtte tage stilling til. Processkrifterne har primært været nødvendige som følge af, at FS har rejst indsigelser mod
stort set ethvert skridt fra HSHs side, herunder edition og syn og skøn, og HSH har i
processen fået medhold af Landsretten i alle sine væsentlige anmodninger.
Momsregistrering
HSHs omkostninger til sagen (inkl. omkostningerne til honorar til skønsmændene og
HSHs advokatomkostninger) faktureres til HSH baseret på regler om ”reverse
charge” (jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 1), således at HSH betaler moms i Luxem-
- 166 -
bourg, hvor momssatsen er 15 %. HSH har ikke fradragsret for denne moms i Luxembourg.
HSH har afholdt følgende sagsomkostninger, som landsretten anmodes om at tage
hensyn til ved fastsættelse af sagsomkostninger. Beløbene er angivet inklusive moms
(luxembourgsk moms f.s.v.a. honoraret til skønsmændene og dansk moms f.s.v.a.
omkostningerne til kopiering af materiale):
Honorar til skønsmænd
Kopiering af materiale
I alt
Inkl. moms (kr.)
1.344.120
34.736
1.378.856”
HSH har til støtte for det principale anbringende om modregningsadgang under proceduren
yderligere anført, at lånet ikke var et ansvarligt lån, jf. lov finansiel virksomhed § 136, idet
det ikke opfyldte betingelsen i stk. 1, nr. 2, om, at ansvarlige lån skal være indbetalt. Beløbet var således finansieret af Roskilde Bank (i form af låneindskuddet i HSH fra Roskilde
Bank). Der var desuden herved stillet sikkerhed for lånet. HSH har herved henvist til artikel 63, litra c og e (om at ydelsen af det efterstillede lån ikke direkte eller indirekte er finansieret af pengeinstituttet, og om at der ikke kan stilles sikkerhed for ansvarlig lånekapital), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 648/2012. Ifølge HSHs opfattelse er forordningen og herunder artikel
63, litra c, en kodifikation af de hidtil gældende EU-regler, og forordningen må derfor
være retningsgivende for forståelsen af § 136 i lov om finansiel virksomhed, også i 2007.
Der er ikke tale om et nyt anbringende, idet det i det sammenfattende processkrift er
angivet, at særvilkåret om funding muligt ”måtte indebære, at lånet dermed ikke kunne få
status af ansvarligt lån, førend HSH havde solgt lånet i forbindelse med den planlagte
ScandiNotes udstedelse”, ligesom det er anført, at ”[l]ov om finansiel virksomhed § 136
indeholdt en række krav, som skulle opfyldes for, at et lån kunne medtages i basiskapitalen. Hvis ét af disse krav ikke var opfyldt, ville lånet ikke kunne medtages i den låntagende banks basiskapital, uanset om långiver og låntager måtte have haft en forudsætning om, at det kunne medtages heri. Hvis vilkåret om, at det ansvarlige lån skulle stå på
en konto i HSH, måtte være strid med kravene i § 136, ville RB ikke straks kunne bruge
lånet ved opførelsen af sin basiskapital, men måtte i stedet vente til ScandiNotes udstedelsen var på plads.”
- 167 -
HSH har i relation til sit subsidiære anbringende om vilkåret om signifikante og materielle
ændringer under proceduren også henvist til udviklingen i visse andre af de engagementer,
som skønstemaerne vedrører, end dem som er gennemgået i det sammenfattende processkrift.
Retsgrundlaget
Lov om banker og sparekasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 14. juli 2000, § 22, stk. 1,
havde på det tidspunkt, hvor HSH ydede det første ansvarlige lån af december 2000 til
Roskilde Bank, følgende ordlyd:
§ 22. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes
ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse,
2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give pengeinstituttet mulighed
for at udskyde betaling af renter på gælden,
3) långiverens krav mod pengeinstituttet skal efterstilles al anden ikkeefterstillet gæld,
4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde
bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne medgå til dækning af
tab, uanset om det tillades pengeinstituttet at fortsætte sine aktiviteter,
5) beløbet skal være indbetalt,
6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og
7) beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed
for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne
beviser til eje skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 1. Dog kan et
pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve egne beviser til eje op
til i alt 2 pct. af den udstedte kapital.”
På det tidspunkt hvor den låneaftale, som denne sag vedrører, blev indgået, havde § 136 i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1045 af 22. august 2007, følgende
ordlyd:
”§ 136. Ansvarlig lånekapital medregnes i basiskapitalen, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Långivers krav skal være efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld.
2) Beløbet skal være indbetalt.
3) Tilbagebetaling før forfaldstidspunkt må ikke kunne ske på långiverens initiativ eller uden Finanstilsynets tilladelse.
4) Beløbet må kun forfalde før det aftalte forfaldstidspunkt, hvis den finansielle
virksomhed træder i likvidation eller erklæres konkurs.
- 168 -
5) Virksomhedens øverste myndighed skal kunne nedskrive den ansvarlige lånekapital og ikkebetalte renter, hvis egenkapitalen er tabt og aktie-, garantieller andelskapitalen er nedskrevet til nul, eller hvis egenkapitalen i seriereservefonde i realkreditinstitutter er tabt.
6) Betaling af renter kan udskydes, hvis basiskapitalen på forfaldstidspunktet
ikke overstiger kapitalkravet.
7) Ikkebetalte renter, der er udskudt i medfør af nr. 6, må kun forfalde til betaling, hvis kapitalkravet på ny overholdes eller forfaldsdatoen indtræder.
8) For forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser gælder, at
a) den oprindelige løbetid er på mindst 5 år og
b) ændringer i låneaftalen skal godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, nr. 3, er betinget af, at basiskapitalen efter tilbagebetalingen ikke er mindre end kapitalkravet.
Stk. 3. Nedskrivning efter stk. 1, nr. 5, kan kun ske, hvis den finansielle virksomhed efterfølgende enten tilføres ny kapital, således at kapitalkravet opfyldes, eller ophører uden tab for ikke efterstillede kreditorer. Den ansvarlige lånekapital og ikkebetalte renter kan kun nedskrives med et beløb, som forud er
godkendt af de eksterne revisorer og Finanstilsynet.
Stk. 4. Den ansvarlige lånekapital reduceres med
1) 25 pct. af den udstedte kapital, når der er mindre end 3 år og mere end eller
2 år til forfald,
2) 50 pct. af den udstedte kapital, når der er mindre end 2 år og mere end eller
1 år til forfald,
3) 75 pct. af den udstedte kapital, når der er mindre end 1 år til forfald,
4) beholdningen af egen ansvarlig lånekapital samt egen ansvarlig lånekapital,
der er stillet som sikkerhed for lån eller garantier, reduceret efter nr. 1-3.
Stk. 5. Rentestigninger på ansvarlig lånekapital må tidligst finde sted 3 år efter
udstedelsen. Hvis der er aftalt en eller flere stigninger i renten, anses den ansvarlige lånekapital for at forfalde på tidspunktet for rentestigningen, hvis
summen af rentestigninger overstiger 150 basispunkter fratrukket swapspændet, jf. § 132, stk. 2.
Stk. 6. Finanstilsynet skal godkende erhvervelse af egen ansvarlig lånekapital
på mere end 2 pct. af den udstedte kapital.
Stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra grænsen i stk. 5, 2.
pkt.”
Af forarbejderne til bestemmelsen (Forslag nr. 176 af 12. marts 2003 til lov om finansiel
virksomhed, de specielle bemærkninger til bestemmelsen (i lovforslaget § 135)) fremgår
blandt andet:
”Nr. 1 fastslår, at kapitalelementerne skal være efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld. Dette indebærer, at gælden i tilfælde af den finansielle virksomheds konkurs skal dækkes efter de ordinære kreditorer i henhold til konkurslovens § 97.
Efter nr. 2 er det en betingelse, at långiveren reelt har indbetalt det på værdipapirerne eller indskudsdokumenterne pålydende beløb, idet alene det faktisk
indbetalte beløb kan medregnes som basiskapital.
Kravet i nr. 3 om, at kapitalen ikke må tilbagebetales på långiverens initiativ,
kan der ikke dispenseres fra, og aftalen kan således ikke hæves på kreditors
- 169 -
foranledning. Såfremt der skal ske tilbagebetaling før forfaldstidspunktet kræves Finanstilsynets tilladelse, jf. bemærkningerne til stk. 2.
Betingelsen i nr. 4 stammer fra bekendtgørelserne om efterstillet kapital, og har
til formål at sikre, at kapitalen kun kan tilbagebetales såfremt den finansielle
virksomhed træder i likvidation eller erklæres konkurs, og er således med til at
sikre, at kapitalen er af varig karakter.”
Bekendtgørelse nr. 1466 af 13. december 2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter
og fondsmæglerselskaber m.fl. indeholdt blandt andet følgende bestemmelser:
”§ 51. Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikation for, at virksomhedens udlån og tilgodehavender omfattet af § 50, stk. 1, er
værdiforringede. Vurderingen foretages for udlån og tilgodehavender enkeltvis
(individuel vurdering), jf. § 52, og for grupper af udlån og tilgodehavender
(gruppevis vurdering), jf. § 53.
§ 52. Individuel vurdering efter § 51 skal i det mindste foretages for alle udlån
og tilgodehavender, der er af betydelig størrelse for virksomheden samt for
udlån, der ikke kan indpasses i en gruppe, jf. § 53, stk. 2.
Stk. 2. Ved individuel vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse i
det mindste at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder
1) låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder,
2) låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af
betalingspligt for afdrag og renter,
3) virksomheden yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller
4) det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden
økonomisk rekonstruktion.
Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, jf. stk. 2,
og den eller de pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen af de
forventede fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet, der kan måles pålideligt, skal udlånet eller tilgodehavendet nedskrives med forskellen
mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af
de forventede fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet.
…”
I den nugældende bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter mv. er
§ 51 og § 52, stk. 1-3, formuleret på samme måde, og det har den været også i de mellemliggende bekendtgørelser. I stk. 7 er det angivet, at bilag 10 indeholder uddybende
retningslinjer for anvendelsen af stk. 1-6.
I bilag 10 ”Uddybende retningslinjer vedrørende individuelle nedskrivninger og hensættelser” til bekendtgørelsen fra 2014 hedder det i punkt 19 vedrørende bekendtgørelsens § 52,
stk. 2, nr. 2:
- 170 -
”19. Kundens overtræk og manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag
og renter medfører OIV, medmindre det er kortvarigt og vedrører beløb, som er
små i forhold til den pågældende kundes økonomi, eller det skyldes forhold,
som helt åbenbart ikke har sammenhæng med kundens økonomiske forhold, fx
ubetænksomhed, fejl eller tekniske forhold hos kunden eller pengeinstituttet.”
Bestemmelsen i pkt. 19 i bilag 10 til bekendtgørelsen har været uændret siden den tidligere
bekendtgørelse nr. 312 af 30. marts 2012 om finansielle rapporter.
Det dagældende direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni
2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, indeholdt blandt
andet følgende bestemmelse:
”Artikel 63
1. Det i en medlemsstat anvendte egenkapitalbegreb kan omfatte andre komponenter, forudsat at det drejer sig om komponenter, der uanset disses juridiske
eller regnskabsmæssige benævnelse har følgende karakteristika:
a)
de kan frit benyttes af kreditinstituttet til dækning af normale
bankrisici, når tab eller værdiforringelser endnu ikke er nærmere
identificeret
b)
deres tilstedeværelse skal fremgå af de interne regnskabsoplysninger, og
c)
deres størrelse skal være fastsat af kreditinstituttets direktion, revideret af uafhængige revisorer, meddelt de kompetente myndigheder og undergivet disses tilsyn.
2. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter kan ligeledes accepteres som andre komponenter, forudsat at de opfylder følgende betingelser:
a)
de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller
uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse
b)
aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give kreditinstituttet
mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden
c)
långiverens krav mod kreditinstituttet skal efterstilles al anden
ikke-efterstillet gæld
d)
de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal
indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal
kunne medgå til dækning af tab, idet det tillades kreditinstituttet
at fortsætte sine aktiviteter, og
e)
kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.”
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
forordning (EU) nr. 648/2012 står der blandt andet:
- 171 -
72.
I lyset af arten og størrelsen af de uventede tab, som institutter måtte
konstatere under den finansielle og økonomiske krise, er det nødvendigt yderligere at forbedre kvaliteten og harmoniseringen af det kapitalgrundlag, som institutter skal have. Heri bør blandt andet indgå en ny
definition af de kernekapitalposter, der er til rådighed til at opfange
uventede tab, efterhånden som de opstår, en bedre definition af hybridkapital og ensartede forsigtighedsjusteringer af kapitalgrundlaget. Det
er også nødvendigt at hæve kapitalgrundlaget væsentligt og indføre nye
kapitalprocenter med fokus på de centrale kapitalgrundlagsposter, der
er til rådighed til at opfange tab, efterhånden som de opstår. Det forventes, at institutter, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret
marked, skal opfylde deres kapitalkrav til kernekapitalposterne med
alene sådanne aktier, der opfylder strenge kriterier for kernekapitalinstrumenter og instituttets synlige reserver. For at tage behørigt hensyn
til de forskellige retlige former, som institutter i Unionen drives under,
bør de strenge kriterier for kernekapitalinstrumenterne sikre, at kernekapitalinstrumenterne for institutter, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, er af højeste kvalitet. Dette bør ikke hindre
institutter i at foretage mange flere udlodninger fra aktier med differentierede stemmerettigheder eller uden stemmerettigheder end fra aktier
med en relativt større stemmevægt, forudsat at de strenge kriterier for
egentlige kernekapitalinstrumenter opfyldes, uanset stemmevægt, herunder kriterierne for fleksible udbetalinger, og forudsat at en eventuel
udlodning foretages for alle de aktier, som det pågældende institut har
udstedt.
…
78.
Den nye definition af kapital og krav til lovpligtig kapital bør indføres
således, at der tages hensyn til, at udgangspunktet og forholdene varierer på nationalt plan, og således at de indledningsvise afvigelser omkring de nye standarder indsnævres i overgangsperioden…
…
Artikel 63
Supplerende kapitalinstrumenter
Kapitalinstrumenterne og de efterstillede lån, kvalificeres som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
Instrumenterne er udstedt eller de efterstillede lån er optagede og
fuldt betalt.
b)
Ingen af følgende har købt instrumenterne eller ydet de efterstillede lån:
i)
instituttet eller dets datterselskaber
ii)
en virksomhed, hvori instituttet har kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten
- 172 -
direkte eller gennem kontrol.
c)
Købet af instrumenterne eller ydelsen af de efterstillede lån er
ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet.
d)
Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, eller fordringen på de
efterstillede låns hovedstol i henhold til de bestemmelser, som
regulerer de efterstillede lån, er efterstillet alle ikkeefterstillede
fordringer.
e)
Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller de
efterstillede lån eller underlagt dem en garanti, som forbedrer
fordringens rangorden:
i)
instituttet eller dets datterselskaber
ii)
moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber
iii)
det finansielle moderholdingselskab eller dets
datterselskaber
iv)
det blandede holdingselskab eller dets datterselskaber
v)
det blandede finansielle holdingselskab eller dets
datterselskaber
vi)
enhver virksomhed, som har snævre forbindelser
med de i nr. i) - v), nævnte enheder….”
Landsrettens begrundelse og resultat
Adgang til modregning i henhold til lånevilkårene
HSH havde før indgåelsen af låneaftalen af 11. december 2007 ydet Roskilde Bank fire lån
på henholdsvis 225 mio. kr., 30 mio. EUR, 200 mio. kr. og 200 mio. kr., som alle var efterstillede ansvarlige lån, jf. for så vidt angår det første lån den dengang gældende lov om
banker og sparekasser mv. § 22, stk. 1, og med hensyn til de øvrige tre lån dagældende lov
om finansiel virksomhed § 136, stk. 1.
Det var en forudsætning for Finanstilsynets tilladelse af 13. september 2007 til førtidsindfrielsen af det første ansvarlige lån fra HSH på 225 mio. kr., at Roskilde Bank optog 100
mio. kr. i ansvarlig indskudskapital.
I lånetilbuddet af 9. november 2007 er det anført, at lånet skulle kunne efterleve kravene i
lov om finansiel virksomhed til ansvarlig lånekapital. Låneaftalen af 11. december 2007 er
- 173 -
udformet på samme måde som de tre seneste af de fire låneaftaler. I aftalen er det således
på samme måde, som i de tre forrige aftaler anført, at den er en ”Subordinated Term Loan
Agreement”, ligesom det i punkt 9.1 angives, at lånet er ”subordinated and constitutes
direct unconditional, unsecured and subordinated obligations of the Borrower and
constitutes supplementary capital within the meaning of Section 136 of the Financial
Business Act”, og herunder i tilfælde af likvidation eller konkurs er “subordinated to all
other unsubordinated debts of the Borrower”.
Som lånetilbuddet og låneaftalen var udformet, skulle lånet være ansvarlig efterstillet lånekapital omfattet af dagældende § 136, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Ifølge § 136,
stk. 1, skulle ansvarlig lånekapital være efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld, være
indbetalt, og tilbagebetaling før forfaldstid måtte ikke kunne ske på långivers initiativ og
uden Finanstilsynets godkendelse.
Kravene i § 136, stk. 1, indebærer, at der ikke af låntager kan stilles sikkerhed for et
ansvarligt lån omfattet af bestemmelsen.
Efter en naturlig sproglig forståelse indebærer udtrykket ”funde” og det engelske verbum
”to fund” ikke, at der stilles sikkerhed. Henset hertil og til den udtrykkelige forudsætning i
både lånetilbuddet og låneaftalen om, at der var tale om et efterstillet ansvarligt lån, jf. lov
om finansiel virksomhed § 136, stk. 1, kan det anførte i lånetilbuddet om, at Roskilde Bank
A/S skulle ”funde” HSH, så længe positionen var i HSH’s bøger, ikke forstås sådan, at
aftaleindskuddet fra Roskilde Bank i HSH på 100 mio. kr. indebar en sikkerhedsstillelse
for lånet fra HSH til Roskilde Bank. Hvis Roskilde Banks aftaleindskud havde skullet anses for en sikkerhedsstillelse, ville transaktionen også have været uden mening for
Roskilde Bank, idet den i realiteten alene ville betyde, at Roskilde Bank kom til at betale
renteforskellen mellem HSH’s lån til Roskilde Bank på 100 mio. kr. og Roskilde Banks
indskud i HSH af tilsvarende 100 mio. kr.
Forudsætningen i e-mail-korrespondancen mellem Marc Dalgas og Bo Kolbe Nielsen
Madsen den 9. november 2007 om, at det ansvarlige lån skulle være et bridgelån, indtil
HSH opnåede refinansiering i kraft af ScandiNotes VI udstedelsen eller anden finansiering,
kan heller ikke indebære, at der skal ses bort fra det klare vilkår om, at der var tale et efterstillet ansvarligt lån omfattet af lov om finansiel virksomhed § 136 stk. 1.
- 174 HSH’s modregning den 28. august 2008 med aftaleindskuddet på 100 mio. kr. indebar, at
der ensidigt af HSH blev iværksat en tilbagebetaling af det ansvarlige lån før forfaldstidspunktet. Der forelå ikke en godkendelse fra Finanstilsynet af en tilbagebetaling til HSH, og
en sådan erklæring er ikke siden fremkommet.
Modregningen var dermed i modstrid med låneaftalens vilkår om, at der skulle være tale
om et efterstillet ansvarligt lån omfattet af lov om finansiel virksomhed § 136 stk. 1, hvoraf
blandt andet fulgte, at tilbagebetaling ikke måtte kunne ske på långivers initiativ og uden
Finanstilsynets godkendelse. HSH var således ikke berettiget til at foretage modregning
som sket.
Allerede fordi parterne klart har forudsat, at der var tale om et ansvarligt efterstillet lån
omfattet lov om finansiel virksomhed § 136, stk. 1, kan det som HSH har anført under proceduren om, at lånet ikke opfyldte betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 artikel 63, litra c,
ikke føre til et andet resultat. Hertil kommer, at forordningen er vedtaget i 2013 – flere år
efter låneaftalen – og ifølge blandt andet præambelbetragtningerne 72 og 78, 1. pkt.,
indebærer en ændring og skærpelse af kravene til kapitalgrundlag.
Signifikante og materielle hændelser før udbetalingen af lånet den 14. december 2007
Forståelse af vilkåret
Om baggrunden for låneaftalen af 11. december 2007 og vilkårene i tilbudsbrevet af 9.
november 2007 bemærker landsretten, at HSH’s danske filial var aktiv i Norden og Baltikum inden for finansiering af finansielle virksomheder og små og mellemstore banker,
samt udlån til køb og finansiering af fast ejendom. HSH var således en fuldt ud professionel långiver, som kendte ejendomsmarkedet. HSH kendte også Roskilde Bank, som HSH
tidligere havde ydet fire ansvarlige lån og samarbejdet med om ScandiNotes-programmet.
HSH var efter forklaringen fra Marc Dalgas, som ikke er modsagt af vidner fra HSH, på
Roskilde Banks mailliste og har dermed modtaget bankens regnskaber og fondsbørsmeddelelser, som også var offentligt tilgængelige. I regnskaberne for 2006 og 2007 samt kvartalsregnskaberne for 2007 er der blandt andet oplyst om bankens solvensbehov og faktiske
- 175 -
solvens. HSH stillede ikke krav om nærmere oplysninger om eller redegørelser for Roskilde Banks finansielle stilling som vilkår for långivningen.
Ifølge tilbudsbrevet var det et vilkår for lånet, at ”der ikke har været signifikante og materielle hændelser, der hverken har påvirket bankens finansielle stilling eller forventninger til
regnskabsåret 2007 siden offentliggørelsen af regnskabet for 3. kvartal 2007.”
Efter ordlyden af tilbudsbrevet skal der være tale om en ganske betydelig (”signifikant og
materiel”) påvirkning af bankens finansielle stilling eller forventninger til regnskabsåret
2007 for, at vilkåret kan anses for overtrådt.
HSH reagerede ikke på Roskilde Banks fondsbørsmeddelelser og regnskaber, herunder
oplysningerne om nedskrivninger på 267 mio. kr. i fondsbørsmeddelelsen af 14. januar
2008 og i årsrapporten for 2007, regnskabet for 1. kvartal 2008 og fondsbørsmeddelelserne
af 10. og 14. juli 2008 om henholdsvis likviditetsgaranti fra Nationalbanken på grund af
betydelige tab og væsentligt større nedskrivninger end forventet, og om samlede
nedskrivninger i halvårsrapporten for 1. halvår 2008 på ca. 880-900 mio. kr. samt et
forventet halvårsresultat før skat herefter på minus 520-540 mio. kr. Først efter
fondsbørsmeddelelsen af 24. august 2008 om nedskrivninger på mindst 1 mia. kr.
yderligere og om salg af banken sendte HSH brevet af 28. august 2008 om modregning.
HSH’s manglende reaktion på de meddelelser og regnskaber, som lå før fondsbørsmeddelelsen af 24. august 2008, understøtter, at vilkåret om ”signifikante og materielle hændelser” kun kan anses for overtrådt ved en mere væsentlig forværring af bankens finansielle
stilling og forventninger. Den omstændighed, at der inden udbetalingen af lånet den 14.
december 2007 var – eller burde have været – foretaget nedskrivninger på visse engagementer kan herved ikke i sig selv indebære, at vilkåret var overtrådt. Hertil må kræves, at
sådanne nedskrivninger var i en størrelse, som mere væsentligt påvirkede bankens finansielle stilling, herunder navnlig bankens solvens.
Faktiske oplysninger, som lægges til grund
Finanstilsynet havde i uge 50 i 2007 og i perioden herefter gennemført en afgrænset undersøgelse af ca. 70 udvalgte større engagementer i Roskilde Bank. Efter korrespondancen
mellem Finanstilsynet og Roskilde Bank, herunder tilsynets brev af 7. februar 2008, hvor
- 176 -
kunde 1, 5, 7, 11 og 12 direkte er nævnt, og de afgivne forklaringer om undersøgelsen og
om Finanstilsynets sædvanlige praksis ved gennemførelse af denne type undersøgelser,
lægger landsretten til grund, at undersøgelsen har omfattet i hvert fald hovedparten af de
engagementer, der har været genstand for syn og skøn, og at der har været tale om en indgående undersøgelse af de store engagementer.
Undersøgelsen førte til et påbud fra Finanstilsynet om at nedskrive på engagementerne 5
og 7 af de ca. 70 gennemgåede engagementer.
Der blev herefter, jf. Roskilde Banks fondsbørsmeddelelse af 14. januar 2008 og årsrapport
for 2007 af 8. februar 2008, foretaget nedskrivninger pr. 31. december 2007 på engagementerne 4, 5, 7 og 16 på i alt 267 mio. kr.
KPMG, som i 2008 overtog revisionen fra Ernst & Young, har i redegørelsen af 16. september 2008 til Finanstilsynet oplyst, at KPMG’s revision af åbningsbalancen pr. 1. januar
2008 ikke gav anledning til bemærkninger. Af KPMG’s brev til Finanstilsynet af 20.
februar 2009 fremgår blandt andet, at KPMG ved gennemgangen af enkeltengagementer
pr. 30. juni 2008 vurderede, hvorvidt der for det enkelte engagement var indikationer på, at
der skulle have været foretaget nedskrivninger pr. 31. december 2007 efter gældende
regnskabsbestemmelser. Statsautoriseret revisor Anders Duedahl-Olesen, der var den ene
af de to revisorer fra KPMG, som var ansvarlige for den udvidede substansrevision af
halvårsregnskabet pr. 30. juni 2008, har i overensstemmelse hermed forklaret, at revisionen
af åbningsbalancen blev foretaget i forbindelse med den udvidede substansrevision af
halvårsregnskabet i august 2008. Revisionen af halvårsregnskabet var meget omfattende og
indebar blandt andet, at 12 medarbejdere fra KPMG var placeret i banken i en periode.
Anders Duedahl-Olesen har desuden forklaret, at revisionen af åbningsbalancen pr. 1.
januar 2008 for så vidt angik udlån også var en substansrevision, og at denne opgave blev
udført som led i den i øvrigt foretagne udvidede substansrevision pr. 30. juni 2008.
Landsretten lægger denne forklaring til grund.
I advokaterne Mogens Skipper-Pedersen og Henrik Stenbjerres redegørelse af 24. juli 2009
om en advokatundersøgelse af visse forhold i Roskilde Bank konkluderes blandt andet, at
der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at årsrapporterne for 2005, 2006
og 2007 samt kvartalsrapporten den 31. marts 2008 ikke var retvisende.
- 177 -
Skønsmændene, statsautoriseret John Ladekarl og statsautoriseret revisor Preben Randbæk,
har i skønserklæringen overordnet konkluderet, at der med det mangelfulde materiale, de
har fået stillet til rådighed, ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at fastslå, at Roskilde Bank på noget tidspunkt inden den 14. december 2007, burde have nedskrevet på de
engagementer, skønstemaet omfatter, ud over det der allerede var foretaget. Under hovedforhandlingen har skønmændene vedstået skønserklæringen og har forklaret, at de har lagt
vægt på, at den eksterne revision har gennemgået regnskabet, at Finanstilsynet har været på
inspektion, og at den nye revisor har revideret åbningsbalancen. Skønsmændene
konkluderede under hovedforhandlingen, at der ikke var noget nedskrivningsbehov udover
de nedskrivninger, som blev foretaget pr. 31. december 2007.
Skønsmændene har i skønsrapportens afsnit 3.1 redegjort for hvilket materiale, der skal
foreligge for at kunne vurdere de enkelte engagementer, og har oplyst ikke at have haft et
sådant fuldstændigt materiale til rådighed. Finansiel Stabilitet har meddelt ikke længere at
være besiddelse af det fuldstændige materiale, som blev sendt til Finanstilsynet, og herunder særligt det, der vedrørte de ca. 70 største engagementer.
Daværende kreditchef i Roskilde Bank Knud Erik Nielsen og dennes stedfortræder Per
Højgaard Andersen har forklaret, at de dokumenter mv., som skønsmændene har angivet er
nødvendigt for at vurdere de enkelte engagementer, blev udleveret til Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets undersøgelse. Der er ikke i den korrespondance, der er fremlagt
mellem Finanstilsynet og Roskilde Bank om undersøgelsen, oplysninger om, at Finanstilsynet har manglet materiale, som var nødvendigt for at bedømme de enkelte engagementer.
Roskilde Banks daværende revisorer, Ernst & Young, har i protokollatet til årsrapporten
for 2007 for Roskilde Bank konstateret, at materialet til brug for revision af udlån har været af tilstrækkelig god kvalitet. KPMG er ikke i forbindelse med revisionen af åbningsbalancen pr. 1. januar 2008, der for så vidt angik udlån var en substansrevision, fremkommet
med bemærkninger om manglende materiale. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at
advokat Mogens Skipper-Pedersen og advokat Henrik Stenbjerre i forbindelse med deres
undersøgelse har manglet relevante oplysninger. Landsretten finder på denne baggrund, at
der ikke er grundlag for at antage, at Finanstilsynets undersøgelse eller årsrapporten for
2007 er udarbejdet på et ufuldstændigt og mangelfuldt grundlag.
Det fremgår af skønserklæringen, overtrækslisterne til bestyrelsen og de skematiske opstillinger, som HSH har udarbejdet, at der vedrørende en række af de store kunder, som syn
- 178 -
og skøn har omfattet, var registreret meget store overtræk i 2007, og herunder også i tiden
fra regnskabet for 3. kvartal 2007 og frem til udbetalingen af det ansvarlige lån den 14. december 2007.
Bevisbyrde
HSH har som udgangspunkt bevisbyrden for, at Roskilde Bank ikke har overholdt vilkåret
om, at der ikke har været signifikante og materielle hændelser, der har påvirket bankens
finansielle stilling eller forventninger til regnskabsåret 2007 siden offentliggørelsen af
regnskabet for 3. kvartal 2007 og frem til udbetalingen af lånet den 14. december 2007.
HSH har gjort gældende, at Finansiel Stabilitets anlæg af erstatningssag mod blandt andre
de tidligere revisorer for Roskilde Bank, Ernst & Young, under anbringende om, at
revisorernes godkendelse af regnskaberne for 2007, var ansvarspådragende, indebærer, at
det skal lægges til grund, at regnskaberne var misvisende. HSH har tillige gjort gældende,
at den omstændighed, at Finansiel Stabilitet ikke har kunnet fremlægge det materiale, som
ifølge skønsmændene er nødvendigt for at bedømme de enkelte engagementer, medfører,
at Finansiel Stabilitet skal pålægges bevisbyrden for, at der ikke var indtrådt signifikante
og materielle hændelser, der har påvirket bankens finansielle stilling eller forventninger til
regnskabsåret 2007 siden offentliggørelsen af regnskabet for 3. kvartal 2007 og frem til
udbetalingen af lånet den 14. december 2007. På den baggrund må det ifølge HSH lægges
til grund, at der i vid udstrækning forelå OIV på bankens engagementer før den 14.
december 2007, og dermed at Roskilde Bank før denne dato havde pligt til at foretage
betydelige nedskrivninger.
Landsretten finder, at den omstændighed, at Finansiel Stabilitet den 24. februar 2010 har
anlagt retssag mod Ernst & Young med påstand om erstatning som følge af påståede
mangler ved revisionen af årsrapporten for 2007, ikke i sig selv beviser, at årsrapporten var
fejlbehæftet, at der burde have været foretaget nedskrivninger, ud over dem der blev
foretaget, og at nedskrivningerne skulle have været foretaget før den 14. december 2007.
Sagsanlægget kan heller ikke i sig selv ændre på, at HSH har bevisbyrden for, at vilkåret
om signifikante og materielle hændelser ikke er overholdt.
- 179 -
Det skyldes Finansiel Stabilitets forhold, at skønsmændene ikke har modtaget det materiale, som de har anset for nødvendigt for at kunne vurdere de enkelte engagementer. Dette
taler for en vis lempelse af HSH’s bevisbyrde.
Det må dog samtidig tages i betragtning, at det ikke kan lægges til grund, at Finanstilsynets
undersøgelse eller årsrapporten for 2007 er udarbejdet på et ufuldstændigt og mangelfuldt
grundlag.
Bedømmelse
Om forståelsen af den dagældende bekendtgørelse nr. 1466 af 13. december 2006 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., § 52 stk. 2, nr. 2, og
den hertil svarende nugældende bestemmelse i bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014
bemærker landsretten, at overtræk alene kan anses for kontraktbrud i tilfælde, hvor overtrækket er ubevilget. Det må desuden, jf. punkt 19 i de uddybende retningslinjer vedrørende individuelle nedskrivninger og hensættelser i bilag 10 til den nugældende bekendtgørelse, kræves, at der er tale om overtræk, der ikke er kortvarige og er små i forhold til den
pågældende kundes økonomi, eller det skyldes forhold, som helt åbenbart ikke har sammenhæng med kundens økonomiske forhold, for eksempel ubetænksomhed, fejl eller tekniske forhold hos kunden eller pengeinstituttet.
Efter bevisførelsen herunder navnlig indholdet af de individuelle kommentarer i overtrækslisterne til bestyrelsen og de afgivne forklaringer om kreditpraksis i Roskilde Bank,
lægger landsretten til grund, at praksis i banken var sådan, at det i en række tilfælde ikke
systemmæssigt blev noteret, når der var bevilget et overtræk. Som påpeget af statsautoriseret revisor Anders Duedahl-Olesen og skønsmændene, har det også formodningen imod
sig, at overtræk i en størrelsesorden, som dem der forelå i 2007 vedrørende en række af
kunderne omfattet af syn og skøn, skulle kunne opstå, uden at banken har været vidende
om og indforstået med de pågældende overtræk. Sådanne overtræk, hvor der rent faktisk
udtrykkeligt eller stiltiende er meddelt en bevilling – herunder også i de tilfælde hvor bestyrelsen i strid med bankens interne retningslinjer om bestyrelsens godkendelse af mere
betydelig kredit og kreditudvidelse, først efterfølgende har fået forelagt og godkendt den
foretagne bevilling – kan ikke anses for ubevilgede. Disse overtræk indebar dermed hverken efter den nugældende § 52, stk. 2, nr. 2, eller den i 2007 gældende ligelydende bestemmelse, at der forelå OIV. Landsretten finder, at det efter indholdet af overtrækslisterne
- 180 -
og de afgivne forklaringer må lægges til grund, at i hvert fald hovedparten af de overtræk,
som HSH har gjort gældende er udtryk for kontraktbrud og dermed indebar OIV, reelt var
bevilgede overtræk. De pågældende overtræk medførte dermed ikke i sig selv, at der forelå
OIV. I det omfang visse af overtrækkene måtte være ubevilgede og dermed medførte OIV,
havde banken pligt til at udfærdige betalingsrækker. Om der herefter skulle nedskrives på
det enkelte engagement ville afhænge af en vurdering af engagementet, som det så ud i
2007 under blandt andet brug af de udfærdigede betalingsrækker.
Landsretten går ud fra, at Finanstilsynet ved undersøgelsen i Roskilde Bank har lagt den
retsforståelse og praksis vedrørende den dagældende bekendtgørelse nr. 1466 af 13. december 2006, § 52 stk. 2, nr. 2, som er kommet til udtryk i Finanstilsynets besvarelse af
HSH’s spørgsmål 1, 2 og 7, til grund. Finanstilsynet har således ikke oplyst at have lagt en
anden forståelse og praksis til grund ved gennemførelsen af undersøgelsen i Roskilde Bank
end den, tilsynet har oplyst generelt at have haft på daværende tidspunkt.
Der er hverken ved Finanstilsynets undersøgelse, Ernst & Youngs revision af årsrapporten
for 2007, KPMG’s revision af åbningsbalancen for 2008, advokatundersøgelsen eller det
syn og skøn, som er foretaget under denne sag, fundet grundlag for, at Roskilde Bank i
2007 skulle have foretaget nedskrivninger i 2007 ud over de faktisk foretagne. Skønsmændene har endvidere ikke fundet grundlag for, at de nedskrivninger, som blev foretaget pr.
31. december 2007, skulle have været foretaget på et tidligere tidspunkt. Der er heller ikke
efter den øvrige bevisførelse grundlag herfor. Uanset om nedskrivningerne pr. 31. december 2007 helt eller delvist kunne og burde have været foretaget på et tidspunkt før den 14.
december 2007 kan det, jf. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål D og det af skønsmændene i tilslutning hertil forklarede, desuden ikke antages, at sådanne nedskrivninger
ville have påvirket Roskilde Banks finansielle stilling eller forventninger for 2007 i sådant
omfang, at vilkåret om ”signifikante og materielle hændelser” ville være overtrådt.
Landsretten finder på den baggrund, at det, trods en vis lempelse af HSH’s bevisbyrde,
ikke kan lægges til grund, at der efter Roskilde Banks offentliggørelse af regnskabet for 3.
kvartal 2007 og indtil udbetalingen af lånet den 14. december 2007 var indtrådt sådanne
signifikante og materielle hændelser, der havde påvirket bankens finansielle stilling eller
forventninger til regnskabsåret 2007, at HSH ikke er forpligtet af låneaftalen.
- 181 -
Overholdelse af solvenskrav i 2007
HSH har mere subsidiært gjort gældende, at Roskilde Bank ikke overholdt solvenskravene,
og at Roskilde Bank derfor skulle have været lukket senest den 14. december 2007 med
heraf følgende erstatningsansvar over for HSH til følge.
Efter de foreliggende regnskabsmæssige oplysninger, herunder særligt regnskabet for 3.
kvartal 2007 og årsrapporten for 2007, var Roskilde Bank solvent i hele 2007. Herefter, og
af de grunde, som er anført om, hvorfor HSH’s anbringende vedrørende vilkåret om signifikante og materielle hændelser ikke kan tages til følge, er der ikke grundlag for at antage,
at Roskilde Banks reelle finansielle stilling i anden halvdel af 2007 var sådan, at banken
senest den 14. december 2007 skulle have været lukket som følge af manglende overholdelse af solvenskravene.
Konklusion
Som følge af det ovenfor anførte tager landsretten Finansiel Stabilitets påstand til følge,
idet det bemærkes, at HSH ikke har rejst indsigelser mod opgørelsen af påstandsbeløbet og
renteberegningen heraf.
Sagsomkostninger
Efter udfaldet af sagen skal HSH betale sagsomkostninger til Finansiel Stabilitet med i alt
3.651.788 kr. Beløbet omfatter 150.000 kr. til retsafgift, 3.500.000 kr. til udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 1.788 kr. til gebyr til Erhvervsstyrelsen for de årsrapporter, som
skønsmændene har anmodet om. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til
advokatbistand er der foretaget et skøn, hvor der er taget udgangspunkt i de retningslinjer,
der gjaldt forud for 1. juli 2005. Der er ud over sagens værdi taget hensyn til dens betydelige omfang og varighed (9 retsdage). Der er desuden lagt vægt på den meget omfattende
forberedelse, herunder formalitetsproceduren om HSH’s editionsbegæring over for Finansiel Stabilitet, hvor den berammede formalitetsprocedure måtte udsættes som følge af
HSH’s forhold, det forberedende møde om HSH’s syn- og skønstemaer samt den meget
betydelige skriftveksling vedrørende blandt andet spørgsmålet om edition i forhold til Finansiel Stabilitet, udformning af syn- og skønstemaer, HSH’s editionsbegæring i forhold til
Finanstilsynet samt Finansiel Stabilitets editionsbegæring i forhold til HSH. Det er taget i
- 182 -
betragtning, at HSH har fået medhold i visse af de tvister, der har været under forberedelsen. Der er tillige taget hensyn til det arbejde, som Finansiel Stabilitets advokat har haft
med opfyldelse af procesaftalen om edition og med efter anmodning fra HSH at fremfinde
og gennemgå anmeldelser i konkursboerne efter de kunder, der er omfattet af syn og skøn.
HSH skal herudover endeligt afholde omkostningerne til syn og skøn og til afhjemling af
skønsmændene.
Thi kendes for ret:
HSH Nordbank AG skal til Finansiel Stabilitet A/S betale 100.421.798,06 kr. med procesrente fra den 18. september 2008.
I sagsomkostninger skal HSH Nordbank AG betale 3.651.788 kr. til Finansiel Stabilitet
A/S.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den