1. No category

Bilag 1 -­‐ Transskribering af interview af ”Adam” 0.17-­‐0.49 Jamen, sådan overordnet hvad vores projekt handler om. Altså, vi har jo udgangspunkt i samfundstjeneste. Også vil vi gerne finde ud af lidt, at regeringen har været ude med den her, eller været ude og sige, at man gerne vil forøge det rigtig meget. Og nå men, vi kunne jo godt se det var nogle gode tiltag, men det virker jo også bare sådan, sådan lidt stor glansbillede man maler. Der er ikke sådan noget kritik eller noget, og det var sådan dér vi lugtede lidt lunten, der må være et eller andet mere bag ved det. 0.49 Måske? 0.50-­‐1.07 Måske, det er jo det vil gerne vil prøve at undersøge lidt. Og så også bare kigge på hvordan vi straffer generelt i Danmark. Om man straffer for at straffe eller egentligt straffer for at gavne. Det er sådan lidt vores hovedfokus. 1.07-­‐1.13 Dejligt. Det er dejligt, der er nogen, der sætter fokus på sådan noget. … Vi sidder bare her i vores lille verden herude, ikke? 1.13-­‐1.36 Vi syntes i hvert fald, der manglede lidt, sådan, debat om hvad samfundstjeneste også er – udover at det bare er godt. Og vi skal have mere af det. Udover at det bare er et alternativ til fængselsstraf. Og det første vi har, er bare sådan du laver her på Kriminalforsorgen, hvad sådan er din stilling eller beskæftigelses område er? 1.36-­‐2.51 Okay. Jeg er jo socialrådgiver og jeg har været i Kriminalforsorgen i fem år og har også været i praktik her, så jeg er sådan born and raised her. Jeg er lige kommet til denne afdeling, men har 1 været i Roskilde tidligere ved siden af RUC med de kære studerende i toget. Og det som vi laver herude, vi kalder os KiF, Kriminalforsorgen i frihed, vi fuldbyrder så at sige dommene. Det vil sige, når du har fået en betinget dom, så er der vilkår om tilsyn altid, det betyder man skal møde her en gang om måneden i et år og tale med en socialrådgiver. Så er der samfundstjeneste, som vi igangsætter selvfølgelig, der er narkobehandling, der er alkoholbehandling, der kan være uddannelsesvilkår. Og alle de her vilkår er noget man skal i stedet for at afsone, hvilket vi jo er vilde med, da afsoning jo heller ikke er en særligt god ting. Så har vi behandlingscenter, det er psykisk syge, der ikke må komme i fængsel og så har vi prøveløsladte og de kan også have alle de her vilkår. Vi sidder sådan og får dem når de skal resocialiseres – fantastisk ord – når de kommer ud og så har vi alle de her med de betingede domme også og så laver vi også alternative… Vi laver en masse ting vi laver. Det er sådan lidt allround, i hvert fald… 2.51-­‐2.59 Fører I også tilsyn når den dømte er ude og lave samfundstjeneste f.eks., hvis de er ude på offentlige institutioner, fører I så også tilsyn? 2.59-­‐4.48 Altså vi er ude og lave kontrol hedder det, ja. Jeg kan også lige fortælle hvordan det foregår i praksis – ja, meget gerne – ja, hvis vi tager de helt start, så lige så snart, der er en sigtelse, så sender anklagemyndigheden, de sender en anmodning om en personundersøgelse, en paragraf 808-­‐undersøgelse ud til os, så kontakter vi den sigtede: ”vil I ikke komme herop til en samtale, hvor vi skal stille nogle forskellige spørgsmål om hvem du er og så videre og du kan indstilles til samfundstjeneste”. Så det er faktisk herude, at man gør det. Der har vi også personundersøgere ansat, men det her er en af de eneste afdelinger, hvor det er socialrådgiveren, der laver den her personundersøgelse. Der er selvfølgelig en fuldmægtig, der læser det igennem, med til en vurdering. Når man så har afdækket, hvad er det for et menneske i sidder med, så tager vi stilling til om vi mener det vil være i stand til at udføre samfundstjeneste. Og det er klart, misbrugere, der har mange tunge ting og meget måske kaotiske liv, er ikke altid dem man indstiller fordi de vil have svært ved at passe en samfundstjeneste. Og det er en anden diskussion, det kunne jo være interessant nogen af dem nogen gange. 2 Når vi så har indstillet til dét, så skriver vi tilbage til politiet, så er der en retssag og så bliver der afgivet en dom, hvis de så får samfundstjeneste, så får vi domsudskriftet her og så indkalder vi klienten – for vi kalder det klienter her – og så er det vi igangsætter det. Og så gennemgår man domsudskriftet, forklarer igen, hvad er samfundstjeneste, ”hvad kunne du tænke dig at lave?”. Vi har en liste over steder vi må bruge. Det er jo ikke private virksomheder og man prøver altid at matche det sådan, at den man sidder overfor også, altså, at det er noget de også gerne vil. Men man kan som udgangspunkt også sige ”du skal bare herhen”, men det er jo ikke… Vi vil jo gerne samarbejde. 4.48-­‐4.54 Hvordan kan det være de ikke ryger ud i… Altså sådan private virksomheder eller organisationer? 4.54-­‐6.07 Jeg tror man er bange for at det vil blive malket. Det er min, altså… Og det er faktisk noget af det man snakker om nu, i forbindelse med netop at det skal udvides, ”kan vi begynde at bruge private virksomheder også i stedet for, fordi det største problem ved samfundstjeneste er, at vi ikke har nogen steder at sende dem hen længere, fordi vi konkurrerer med kommunen, vi konkurrerer med alle. Så det, vi nogle NGO’er: Røde Kors, Kirkens Korshær, genbrugsbutikker, genbrugspladser, haller, alt det her. Og de må jo heller ikke gå ind og erstatte en stilling, så det er sådan dér det kan være problematisk. Men det er jo så det vi prøver, det er at finde et godt sted, om det er i hverdagene eller i weekenden, ja… Jeg ved ikke om I har sat jer helt ind i det, hvor mange timer… Nogen gange står der, at de har fået 30 timers samfundstjeneste, men du må ikke være færdig på en uge, du har stor set altid et halvt år, hvis det er 30 timer. Og man skal lægge det ud over to-­‐tredjedele tid, så… Og det er op til, hvad er det? 200-­‐300 timer efterhånden? 6.07-­‐6.08 Ja, kunne se fra 40 til 240… 3 6.08-­‐6.22 Ja, 240. Den blev lidt større på et tidspunkt og de her timer… Man har, man kan bruge to-­‐
tredjedele af tiden, men man skal sådan sprede det, indtil det rammer slutningen og der er også regler for hvor meget om ugen og sådan noget… 6.22-­‐6.24 Okay. Jamen det giver jo vel nok meget god mening. 6.24-­‐6.35 Ja, man kan jo sige, samfundstjeneste er jo i sin tid lavet sådan, at man tænker over hvad man har gjort. Du er ude, og så skal man ”ej, det var også dumt”… 6.35-­‐6.53 Ja, det var også lidt den forståelse vi havde fået, fordi vi kunne se i sådan historisk kontekst, at det er noget man har brugt for mange, mange, mange år siden. Og også med et sådan måske lidt mere, i kraft af arbejdslejr, men idéen har været lidt den samme. Der skulle, at ud over du arbejdede, ja, du skulle i hvert fald få lov til at tænke over hvad du har gjort. 6.53-­‐7.23 Ja, ja lige præcis. Og man kan sige, det er jo en meget forskellige indstillinger folk har, når de kommer herop til at få samfundstjeneste. Nogen er taknemmelige og de siger, de gør hvad som helst, ingen problemer og de passer det og så er der nogen, det kan være en krig at få dem igennem 30 timer for eksempel. Og de bedste historier vi har, er dem som fortsætter som frivillige bagefter, og det har vi faktisk også – det er jo ret fedt – det er jo genialt, man kan sige, at åbenbart har givet noget helt andet, på et andet niveau altså. 7.23-­‐7.28 Så der nok en rigtig god… Noget nytte ud af det også? 7.28-­‐8.13 Ja, det gør der. Og det er også nu hvor man ser alt det her, hvor vi snakker om at selvfølgelig er det besparende, at sende folk ud i samfundstjeneste, for det er ret dyrt at have folk i fængsel. Men 4 i forhold til at du kan bevare dit liv ved siden af, så er det rigtig fint, og jeg synes det kunne være spændende netop, at man tog nogle af de lidt tungere klienter vi har og faktisk prøvede at give dem en chance for at bevise, for at prøve at have den der rutine, fordi det er det, der er mange, der drømmer om, det er bare at kunne stå op om morgenen og tage på arbejde. Men altså, nu ved jeg ikke hvilke domme man ser på når man snakker om udvidelsen af det, jeg synes det kan være svært at gennemskue, i hvert fald præcis, hvor er det man sætter ind henne. 8.13-­‐9.00 Igen, der er kun blevet italesat sådan, i den forstand, at vi vil bruge det, at regeringen vil bruge øget samfundstjeneste for førstegangsstraffede. Og det giver i og for sig også fin mening, at man ikke skal ekskludere dem fra samfundet og sende dem i fængsel. Men så har vi siddet og kigget lidt på nogle af deres rapporter og så er det vi kommer ud i, nå men, vi kan se kan den recidivprocent, der så er mindre for folk, der faktisk har været straffede tidligere og som har været ude i den lidt tungere kriminalitet. Og så er det, at vi har stillet det overfor, jamen hvorfor er det så man vil bruge det til folk som… Eller i hvert fald bruge det overfor en målgruppe som ikke er helt så modtagelig overfor den her recidivprocent. Altså der opstår et eller anden clash i vores hoved, i hvert fald, det er en selvmodsigelse på en eller anden måde. 9.00-­‐10.36 Altså, hvis der er noget man ved, så er det at fængsel heller ikke virker. Altså, det er jo, at folk der kommer i fængsel eller når de kommer ud, det er jo ikke nemmere at få dem ud af kriminalitet ovehovedet. Jeg er enig i, at det er besparende. Fuldstændigt. Det er jo klart, det er som regel også det… Det syne jeg jo også generelt med regeringen eller hvad man gør, det er jo for at spare penge. Men det betyder ikke, at det ikke kan være en god ting også. Og jeg tror at det er et tiltag, som jeg også synes jeg er rigtig, rigtig fint – problemet er at der ikke er ressourcer. Vi hører ikke om at det vil tilføre ekstra til os, der skal udføre… Vi bliver skåret på hele tiden, det vil sige, vi skal løbe hurtigere, og det er der jeg er den primære problem i forhold til, ja, den her besparende… ”Så er I da nødt til at sætte ressourcer af ude i KiF-­‐afdelingerne f.eks. I forvejen er det rigtig svært, at få det hele sat sammen, og det er jo sådan i det offentlige, at vi har nogen tidsfrister vi skal overholde og vi får røde tal hvis vi ikke sætter dem i gang inden for 20 dage når vi har fået dem her, hvilket jeg synes er noget det mest absurde der er opfundet. Og det kigger man også på nu, man er også ved at se på hvordan man kan gøre det nemmere og det er det her 5 med at man skal sætte folk i gang og man har sin kalender og de har gerne et liv ved siden af, så det her med, at vi får et rødt tal hvis det ikke er inden for 20 dage fra at vi har modtaget sagen her på afdelingen, det er der jeg tænker, der bliver man nødt til næsten at skyde penge efter, men det gør de ikke, er jeg ret overbevist om. Så må man skære ned andre steder. 10.36-­‐10.58 Det vil sige, man fortier lidt i den offentlige debat, man ved godt, at der er sådan stor økonomisk besparelse, men er ikke sådan det man bygger idéen på, det er ikke sådan man sælger idéen på. Og det er så også det jeg kan høre, at det er et stort problem… Man vil gerne spare, men der bliver bare ikke givet de ekstra ressourcer. 10.58-­‐11.54 Nej altså, det tror jeg ikke. Vi kan se det vi har set som tendens, det er, at det vi skal gøre flere ting… Nu mener jeg også, der bliver nævnt noget med noget administrativt arbejde, der har vi også fået nogle ting ind, der er rigtig gode, rigtig, rigtig gode tiltag, men ressourcerne følger ikke med. Altså pengene følger ikke med. Og jeg aner ikke om der er besparelser i om der kommer flere samfundstjenere, men det går jeg ud fra. Altså det gå jeg stærkt ud fra. Så selvfølgelig er det en besparelse, men jeg tror det store problem er, at folk reelt ikke aner hvad det er. De aner ikke hvad samfundstjeneste er, hvordan det foregår. Altså igen, når man ser i pressen, at de skriver noget om samfundstjeneste: de har ikke engang… Nu kan jeg godt sidde og synes at min felt er ekstremt vigtigt og interessant, men det er sådan lid den der: hvor meget ved de reelt? Hvor meget ved dem, der sidder og skaber lovgivningen, der skaber de her ting om hvad er det i praksis? 11.54-­‐11.57 Det er bare jurister og økonomer, der sidder i bund og grund, det er jo ikke nogen, der har sådan varme hænder på det. 11.57-­‐12.17 Selvfølgelig er der arbejdsgrupper, hvor man også bruger folk i Kriminalforsorgen, men jeg synes på alle andre sociale områder siger man ”det her er en skide god idé, dét gør vi”, men man 6 overvejer måske ikke lige hvordan det måske sådan ser ud for os, der sidder med det. Vi skal jo også kunne forsvare det overfor de klienter, der kommer ind her. 12.17-­‐12.41 Lige præcis, også igen der vores underen opstår, fordi netop i relation til det her ”nå men, lad os så sige, at der er et stor besparelse element i det, som man vælger ikke at italesætte”… Men bliver det så igen, i og med at man lidt fortier det her økonomiske aspekt, bliver det så lidt, at man faktisk tilsidesætter ønsket om at individet skal resocialiseres til fordel for at det egentligt bare er, at man sparer penge? 12.41-­‐13.11 Ja, man kan sige, at det man jo altid vil kunne bruge som argumentation her, var jo at der var en undersøgelse på et tidspunkt, hvor der viste, jeg tror det er et par år siden, hvor de viste noget med, at folk i samfundstjeneste faktisk havde en mindre recidiv. Og hvor man sidder her og siger ”selvfølgelig, det er jo de velfungerende”. Obviously. Det er sådan lidt ”sikken en overraskelse”… Og selvfølgelig har det god effekt … Nu har jeg glemt hvad du sagde … 13.11-­‐13.23 Nå ja, men det var lidt det der med du sagde … Det der med om man tilsidesætter individets behov for resocialisering, til fordel for at man i sidste ende bare kan spare nogle penge. Altså sådan den manglende substans, egentligt. 13.23 Jo, men samtidigt kan man jo sige, jamen hvis det at du får samfundstjeneste i stedet for, mindsker din recidiv, så er du jo også bare billigere fra samfundet. Altså, hvad kan man sige, på den måde… Jeg synes det er en rigtig fin ting, så længe ressourcerne følger med. Jeg synes det er en rigtig fin ting, fordi det virker godt. Og det er besparende og i bund og grund så handler alt det vi laver om hvor billige er vi for staten? Altså det er jo det, det hele går ud på i virkeligheden, så kan vi være nok så humanistiske. Og jeg tænker, at samfundstjeneste giver rigtig god mening, så bruge det mere. Men igen ressourcerne skal følge med. Og der synes jeg jo, at når man begynder at se på private virksomheder også kunne bruges, så fin idé hvis vi får et større katalog, men hvilken konsekvens kan det have for… Man kan jo også se med løntilskuddet, at 7 selvfølgelig lukker der… ”Jamen, nu skal vi spare, hov, vi tager lige fem i løntilskud”… At det vil jo, at på den måde vil det jo have dårlig effekt, hvis man gør det med… Jeg ved ikke hvad alternativet skulle være… Jo, det ved jeg godt. Men hvis nu jeg sagde at samfundstjenesten godt måtte udfører det på en uge f.eks, så ville vi få langt flere igennem, men det tror jeg ikke kommer til at ske, og så mister det jo hele grunden til at man gør det hvis man tager den historiske, det historiske aspekt igen ikke. Så jeg ved ikke hvordan de vil få det ud. Jeg tror jeg at vi kommer til at løbe hurtigere her. Altså det er det jeg tænker sker. Og selvfølgelig er der også nogen som skal ind og afsone for der er også folk som skider sindssygt meget når de har fået samfundstjeneste, de skider på det. Men der kan de jo stadig risikerer at komme i fængsel hvis de ikke afvikler deet eller overholder reglerne så skal de i retten, så indberetter vi dem, så siger vi det her det går ikke og så er det en dommer der tager stilling til får vi dem tilbage igen eller skal de ind og afsone. 15.13-­‐15.29 Men det er også det vi har kunne se. For at sætte det lidt på spidsen – så har vi kunne se specifikke tal hvad det har kostet. 5 dages fængsel og 40 timers samfundstjeneste. Og min pointe er egentlig, at man ikke som sådan har tabt noget økonomisk ved at de ryger i samfundstjeneste igen. 15.30-­‐15.41 Altså hvis de har lidt spændt ben for dem selv i første omgang, så har det ikke været nogen merudgift for staten – for det har stadig været billigere end at sætte dem i fængsels først. Og så sender man dem tilbage igen. 15.42-­‐16.04 Ja. Man kan også sige, at man kan snakke om det spild for dem der ikke møder op til retsmøde for eksempel. Hvor der er retsmøder, hvor vi kommer, forsvarer, anklagermyndighed, dommer, alle er der. Altså det er ikke sjælendt at vi ser 3 af dem gå hjem. Ja, det er stadig billigere. Man kommer ind at afsone. Der er meget i det. 16.06-­‐16.29 Det er også det vi gerne vil lidt høre om, om man gerne vil få forøge, eller forøge samfundstjeneste. Gavner det kun individet, eller også om det kan gavne resten af samfundet. 8 Tankegangen er også, at vi gerne vil gavne individet, men det arbejde de laver er en form for en slags nytte, at det også kunne gaven samfundet generelt. En form for en tilbagebetaling, eller sådan et eller andet. 16.30-­‐16.43 Altså sådan. Jeg har ikke set på det på den måde. Jeg har nogle klienter, som så gør de også noget godt for samfundet, at det gavne samfundet – men det er ikke alle der er så reflekterende nødvendigvis. 16.44-­‐49 Men det er måske også nogle af dem som ender med at gøre frivilligt arbejde bagefter. De skaber en værdi? 16.49-­‐17.53 Lige præcis. Der er også. Det vi oplever er jo, at jeg synes mange af dem jeg har haft i samfundstjeneste der har fandeme været mange igennem årene. Det er jo også, oftere tror jeg. Netop de førstegangsdømte, som også kommer -­‐ mange skammer sig sindssygt meget. ”Ej hvor er det jeg skal hen, ser de på mig som en kriminel”. Hvor de faktisk har gode oplevelse med de steder vi har er fantastisk. Tager imod dem. Der er jo også en tavshedspligt derude. Så på den måde, synes jeg. At en ting er at give tilbage, så går jeg rundt og fejer på en skole, men en anden ting at det måske åbne op for, at det er mennesker. Altså. Både dem der arbejder og dem der kommer ind i systemer, for man kan bruge meget tid på, at nej.. du er ikke et dårligt menneske fordi du har fået en dom. Så på den måde. Synes jeg at det giver noget. hvis man har den holdning til verden, med mindre man bare synes folk er nogle svin. 17.54-­‐18.14 Så det er gavnligt for nogle mennesker – er der nogle specifikke grupper? For nogle bestemte lovovertræder, nogle der har begået. Er det mere gavnligt for nogen grupper, kontra nogen andre grupper? Eller er det bare over en bred kam det kan virke på alle? 18.15-­‐18.17 Eller det er måske et ret differentieret spørgsmål? 9 18.20-­‐19.29 Ja. Nu skal jeg sidde og gå kartoteket igennem. Øm jeg tror, det der er lidt paradoksalt er jo at dem som virkelig angre det de har gjort. Det er dem der er meget taknemmelige for deres domme og det er dem som siger “jeg gør hvad som helst” og passer det skide godt. Det er som regel dem som gør det. Det har jeg faktisk aldrig tænkt over før -­‐ så på den måde kan man sige at deres følelse er egentligt ikke anderledes end at deres indstilling til det. Men jeg vil sige, noget af det bedste i verden er faktisk når vi har nogle af de unge lidt kække fyre, som måske bliver sendt i en genbrugsbutik med de lidt ældre damer og er der fordi det er de der to kulture som mødes, og det kan være helt genialt. Den respekt og de ting der kan opstå imellem dem. Og det er der det kan gavne rigtigt meget. At folk måske også bliver taget ud af deres miljø. Også selv om de er henne og være et sted, hvor at de er der fordi de har en dom så bliver de set på med andre øjne lige pludseligt. Og det kan være rigtigt stort. Det kan vi være rigtigt rigtigt stort. 19.31-­‐20.24 Dem jeg har oplevet været sværest at få gennem en samfundstjeneste. Eller har været sådan mest, har brokket sig mest osv. Det er ret velfungerende mænd i slut 40’erne. Sådan helt almindelige mennesker som simpelthen synes det er for latterligt at de skal ud og gøre et eller andet. Det er helt subjektivt det her. Men det er der hvor jeg har haft sådan mest, hvor jeg har tænkt -­‐ du burde da lige præcis være forgængeren. Det er dig som sidder og peger fingre af alle andre og siger de gør tingene dårligt. Hvorfor kan de ikke så ikke selv opfører sig ordentligt når de kommer i kontakt med systemet -­‐ så er de hævet over det. Og der gavner det ikke særligt meget. Men jeg synes for nogle af de yngre og måske også dem som ikke har så gode erfaringer og måske er droppet ud af uddannelser eller ikke har kunne holde på arbejde. Så kan det faktisk godt være, gud nu klarede jeg faktisk de her timer, så jeg gennemførte. For nogen er det det første de gennemfører. 20.25-­‐20.27 At det kan gå hen og blive en succes for dem? 20.28-­‐20.40 10 Ja lige præcis. Men det er meget forskellige, for nogen er det også bare om det er det. Det skal bare ud af verdenen. Så afvikler man de der timer og så videre derfra. 20.41-­‐20.47 Så parolen omkring at sige samfundstjeneste vil være godt for alle, det argument holder så ikke fordi det er meget. 20.48-­‐21.08 Det er også meget påståeligt. Jeg vil sige at samfundstjeneste vil være bedre end fængsel. Jeg er ked af at det måske ikke stemmer overens med hvad i gerne vil have. Men det vil jeg da sige helt klart. At folk kommer bedre igennem det fordi de, igen, der er ikke nogen som har godt af at komme ind at sidde. 21.14-­‐21.15 Ej det er faktisk også løgn. Der er faktisk også nogen som godt kan få noget godt ud af det. 21.16-­‐21.21 Så sådan resocialisering er bedre i samfundstjeneste end i fængslet? 21.22-­‐21.24 Det er et stort spørgsmål. 21.25-­‐21.26 Ja det er stort 21.26-­‐21.28 Det er et meget stort spørgsmål. 21.29-­‐21.39 Vi har lidt en tese om måske at samfundstjeneste også er en måde ligesom at forhindre hele den der resocialiserings proces på, fordi du aldrig rigtigt har været så ekskluderet fra samfundet som du ellers bliver hvis du har siddet i fængsel. 11 21.40-­‐23.08 Jo men jeg vil også sige, mange af dem der får samfundstjeneste skal heller ikke resocialiseres fordi de er velfungerende mennesker. Rigtigt mange af dem som får samfundstjeneste er folk der har kørt spirituskørsel. Og det er jo faktisk færdselsloven, det er slet ikke straffeloven. Så på den måde er kriminaliteten ofte en anden. Man kan sige hvis du køre spirituskørsel så er det enten en alkoholist behandling ellers er det samfundstjeneste. Og der er jo massere af folk som kommer her, som jo har arbejde eller skole og familie. Og som fungerer rigtigt fint og som har gjort noget rigtigt dumt. Og jeg tror vi alle har lavet et eller andet som vi kunne have fået en dom for på et eller andet tidspunkt. Så det her med at snakke resocialisering, skal man nærmere tale om, hvem er det som skal resocialiseres. Det er klart hvis du har været inde og sidde i 5 år så skal du resocialiseres, også fordi så har du været ude af samfundet. Men dem der er i samfundstjeneste er jo i samfundet i forvejen og mange fungerer. Man kan sige bare fordi man ikke har et arbejde så har man jo ikke nødvendigvis brug for at blive resocialiseret. Så er det klart netop i forhold til recidiv, jamen med samfundstjeneste langt de fleste fungere jo fint. Nogen bliver så ved og ved og ved. Og bliver også ved med at få samfundstjeneste. Det hænder. Men størstedelen tror jeg. Jeg ved ikke, hvad er recidivprocenten på folk i samfundstjeneste? 23.09-­‐23.13 Er den et sted mellem 15-­‐25 procent? 23.14-­‐23.23 Ja jeg tror faktisk at den lå på 24 omkring start 20'erne. Sådan lige hvad jeg skal huske i hvert fald. 23.25-­‐23.32 Og det var for førstegangs straffede. For så var der jo netop det der med, når men så hvis folk havde været straffede tidligere så var recidiv procenten faktisk højere. 23.33-­‐24.18 Men det giver også okay mening. Og det er jo også hele den her, hvis du har været straffet og du får samfundstjeneste og der også nogen som har været i fængsel der også kom ud og så laver de 12 en mindre ting og så får de jo samfundstjeneste. Det er jo ikke alt der udløser retsdom osv. Og for nogen kan det være rigtigt rigtigt godt. Altså der er også nogen gange er det næsten er når man sidder og tænker, ej nu prøver vi med samfundstjeneste og ser om ikke det kan lade sig gøre. Når så det kan lade sig gøre så er det sgu fedt. Men jeg tror ikke nødvendigvis at det er der man tænker at samfundstjenesten gør at de ikke begår noget kriminelt igen. Altså der er så sindssygt mange faktorer der spiller ind og der er selve samfundstjenesten en minimal del. 24.19-­‐24.23 Så de der brede rammen kan man ikke opstille på den måde? 24.24-­‐25.23 Nej altså det er ikke samfundstjenesten der gør at man ikke laver kriminalitet igen. Det er min påstand. Det er alt det andet der er i ens liv. Altså som regel er kriminalforsorgen en minimal del af deres liv. Vi vil gerne have at de tænker på os hele tiden -­‐ og er det ikke bare fantastisk. Men i virkeligheden så er vi jo egentligt bare helt småt. Hvis du ikke har noget at leve af eller hvis alt er kaos omkring dig så vælger de jo selv hvordan de bruger os her. Hvor jeg tænker tilsynet, der hvor vi har samtaler, eller hvis du hellere vil gå over med os på kommunen. Alverdens ting og sager. Hvor man formår måske at rykke lidt på de rammer der er for dem. Det giver noget helt andet. Fordi så er det jo, så er du jo ikke bare ude og feje og det giver da noget. Men dem som er rigtigt tunge, der er jo alle mulige andre ting som spiller ind i virkeligheden. Men det får de jo også af når de har været inde og sidde. Hvis det er de hårde. Giver det mening noget af det jeg siger? Jeg sidder bare og plabre løs. 25.24-­‐25.36 Ja det synes jeg. Det er kun rat. Det er kun dejligt egentligt. Jeg kom bare lige til at tænke, bare sådan rent nysgerrighed hvad. Altså samarbejdet mellem kriminalforsorgen og nu nævnt du også kommunen, hvordan det egentligt er eller hvordan det foregår. Jeg har bare haft svært ved at kunne se gennemsigtigheden sådan lige i. 25.37-­‐23.38 I hvad? 13 25.39-­‐25.43 I samarbejdet hvor det ligger mellem kriminalforsorgen og den enkelte kommune 25.44-­‐25.50 Hvis kriminalforsorgen effektuerer den her samfundstjeneste hvad er så kommunens rolle andet end bare at finde… 25.51-­‐25.53 Ej men kommunen er slet ikke inde over. Nej nej nej nej. Slet ikke. 25.54-­‐25.56 Det kun der bliver måske lavet nogle overordnede handleplaner eller et eller andet? 25.57-­‐26.54 Ja altså man har. Vi skal koordinere, altså der er. Nu siger du handleplan så tænker jeg sådan helt praktisk at vi har et stykke papir der hedder en handleplan som vi laver på alle dem vi får ind. Og den skal vi koordinere sammen med kommunen, men klienten skal sige ja eller nej. Hvis der er en der har job osv, så er der måske ikke den store grund til at vi siger til kommunen -­‐ hey ham har her fået den dom, så siger de nå. Men det skal vi fordi skal nødig have at der er noget der ryger. Og man kan sige i forbindelse med samfundstjeneste, altså sådan ren, er der intet med kommunen at gøre. Det eneste der kan være er hvis de vil prøve at få folk i aktivering et sted hvor vi har samfundstjenere, så er det konkurrence. Men det snakker man ikke om. Men ellers har vi intet med dem at gøre med mindre vi, at vi lægger op til det. At vi har en klient vi mener vi skal samarbejde om. Så er det noget helt andet men i forhold til udførelsen af samfundstjeneste er der ikke noget, så er det i tilsyns delen. 26.55-­‐26.56 Så er det meget meget meget minimalt? 26.57-­‐26.58 Ikke noget. 14 26.58-­‐26.59 Nej ikke noget. Nå okay. 26.59-­‐27.12 Altså igen samfundstjeneste, hvis der er en der kommer op så sender vi ham et eller andet sted i samfundstjeneste. Så er det kun hvis han ønsker at vi samarbejder med kommunen, men så er det på grund af andre sociale problemer. Ellers så har vi ikke noget med dem at gøre overhoved. 27.14-­‐27.30 okay, jamen så er jeg med jeg havde bare. vi prøvede bare og skrive til bare sådan helt generelt kriminalforsorgen, fordi vi ville bare vide om der var noget samarbejde eller der ikke var og der fik vi ikke lige noget svar, men det giver god mening 27.31-­‐28.38 Men det er fordi hvis du siger samarbejde det hvis man skal skelne mellem samfundstjeneste delen altså doms delen, som den praktiske del Dysmodig et sted at udfører noget. Men hvis jeg har en der kommer her og er på kontanthjælp og har gang i forskellige ting så selvfølgelig ringer jeg til en sagsbehandler og siger nå men skal vi ikke finde ud af et samarbejde, eller hvordan hjælper vi ham der bedst videre. Og det gør vi rigtigt gerne og det vi gør rigtigt meget det er at være tovholder på en eller anden måde fordi det er os desværre i dag er sådan at alle i kommunerne har travlt, de er pisse overbelastede og har fået nogle stramninger der er svære synes jeg. Så jeg synes nogle gange vi får en rolle som er tovholder fordi når man ringer fra, når vi ringer her fra staten til en kommune så er vi meget hurtigere, vi kan meget hurtigere på fat i dem end vores klient kan. og det er trist. Men i selve samfundstjenestedelen der er der ikke noget. nej, med mindre. Vi skal spørge om vi skal koordinere ikke. Fordi det er meget vigtigt. Det gør man. Men ellers har kommunen slet ikke inde over. Med mindre det er et kommunalt sted de kommer ud og skal være i samfundstjeneste som plejehjem men selve sagsbehandler delen der er ikke noget med mindre det er koordineret. 28.39-­‐29.30 Det var dejligt at have fået det på plads. Så har vi slået det fast. Det var også det, nu nævner du jo det med at kommunen også har rigtigt travlt, så har i fået kigget på sådan noget flerårsaftale 15 for kriminalforsorgen med justitsministeriet eller mellem kriminalforsorgen fra 2013 til 2016. Og jeg kunne se der var stillet et politisk krav om bl.a. man skal foretage effektivisering som du også nævnte helt til at starte med. I skal løbe hurtigere. Altså der bliver ikke givet ekstra ressourcer til det. Og vi ville egentligt bare sådan hvad din opfattelse af den her effektivisering, eller hvordan kan de mærke at man skal øge samfundstjeneste, det vil sige i skal formentlig løbe hurtigere men i får ikke ekstra ressourcer til det. For i har vel så meget mere travlt i hverdagen. Der er vel mange flere ting i skal nå. 29.32-­‐30.51 Ja altså nu igen helt ud fra mit, og der er jo ikke noget af det her, det er jo mine påstande. Da jeg startede i kriminalforsorgen for ja 5 et halvt år siden eller sådan noget, da tror jeg at jeg havde et sagstal der hed 30-­‐35 og hvis jeg havde rigtigt travlt så havde jeg 40, det var også sådan noget ej jeg har 40. Nu altså nu er det lidt anderledes her. I min tidligere afdeling det hed vores case load vores sagstal 55 og det er altså over 5 år at det er steget så meget. Det synes jeg er meget samtidig med at kravene faktisk er blevet større også dokumentationen osv. plus vi har nogen test eller nogen, et redskab vi skal bruge nu. Så der vil jeg sige ja så skal vi løbe hurtigere. Og så er der nogle ting hvor man måske skære ned på, og så er der jo også. Jeg ved ikke om i har læst at der er en kæmpe reorganisering i gang her i kriminalforsorgen hvor man jo også har skåret nogle stillinger eller ansættelsesstop. Det er jo også en del af en, eller jeg ved ikke om det er en effektivisering, det er jo bare hvordan arbejder man mere for mindre. Altså det, men man kan sige helt konkret, så har vi, det her det helt herude hos os en effektivisering af sådan noget der hedder LSRNR 30.52-­‐30.55 Ja det der risk, need and responsibility 30.56-­‐30.57 Responsivity 30.57-­‐30.59 Nå ja. Vi har siddet og prøvet at forstå lidt hvad det handler om. 16 30.59-­‐31.00 Vi kunne ikke lige hvad den der er. 31.02-­‐32.42 Nej men det er faktisk et ret fint redskab hvis man havde tid, og altså det har vi, vi har tid. Jeg skal heller ikke lyde som sådan en klage en. Men jeg synes bare det er vigtigt man, hvis man får gode redskaber, så skal man fandme også kunne bruge det. Og det gør man også. Altså her der virkeligt styr på det. Men f.eks. har man de her. Det er sådan noget, det ligget selvfølgelig elektronisk nu ikke. Det tog kun et halvt år at få det ud elektronisk. Så har man sådan noget hvor man gennemgår. Folk gør det på forskellige måder, sådan nogle forskellige ting med dem. Og så kommer der en score ud. Og det her det er jo faktisk, det er jo faktisk noget af det første sådan videnskabelige man bruger, fordi altså, fra Canada, hvilket så også gøre at der er lidt ting som er mærkeligt udformet. Men den fokuserer på hvad de største områder i forhold til recidiv og hvad der fører folk ud i kriminalitet. Og dem der scorere højt, man kan sige tidligere lavede vi handleplaner og sagde, “ej der er der nok noget hvor vi skal støtte”. Her har vi sådan et helt konkret redskab ud fra videnskabelig, ud fra forskning faktisk, at vi så får at vide, så er det de her områder vi skal sætte ind på. Og det er jo en form for effektivisering fordi man mener hvis vi kan nøjes med, nøjes med at fokuserer på de områder hvis det bliver klart hvad vi skal fokuserer på i vores arbejde med klienten, så vil der også være mindre risiko for recidiv. Så for mig at se er det her egentligt også en del af en effektivisering, og et rigtigt godt redskab også på mange måder. Men man skal altid vende sig til, nu skal vi gennemgå denne her, men det er ikke en test, men det er det, men det er det ikke. Men den giver sådan et meget godt billed af, også for dem nogle gange, der er ting der går, der kan ske for nogle andre, uden de har tænkt over. 32.43-­‐32.46 Er det nogle form for nogle tjeklister, at man krydser af, eller er det sådan? 32.47-­‐34.55 ja det er sådan at man først ser på kriminalitet historikken, om de tidligere har været inde, hvor mange domme, alt det der. Hvad med inden du var 15 år, har du været i kontakt med politiet. Og så ser man på uddannelse og beskæftigelse, har de arbejde og alt muligt, er de engagerede i 17 deres arbejde, hvordan har de det med cheferne eller med lærerne, altså. Så er det sådan en ting som altid strider lidt på en, så noget med om de er utilfredse med deres parforhold eller situation som single ja. og så er der hvordan deres relation til forældrene er og til resten af familien, om der er noget nær familie eller partner der er blevet dømt for kriminalitet. Og hvordan de bruger deres fritid. Og så er det omgangskredsen. Hvor mange kriminelle bekendte sådan hvad er det for noget du hænger ud med. men man kan sige det er alt sammen områder som vi altid har været inde og drøfte. Også med alkohol og stofproblemer. Og har det haft noget med den kriminalitet de har lavet, så var du beruset da du gjorde de her ting. Så er der en der hedder pro kriminelle holdninger tænkning. Og det er faktisk den som er en af de rigtigt store. Den der hvad er din indstilling til samfundet, hvad er din indstilling til at du har fået en dom. Altså hvad kriminalitet, hvad er okay. Altså der det rigtig spændende i alt den her snak der er om f.eks. om legalisering af hash ik’ altså. Ja det er ulovligt, men vi har også politikere der går ud og siger, man det kunne være en god ting. Ville de så have en pro kriminel holdning? Det synes jeg sådan også. Den er sådan lidt svær den her faktisk. Fordi man jo også sidder og er et menneske selv og måske synes nogle ting er værre end andre ikk’. Altså sådan noget med antisocialt mønster. Man har været hos psykiater. Og så kommer der sådan nogle scorer ud. Som så er høj mellem eller lav. Og hvis de har lav, så siger man så er der ikke så meget vi skal sætte inde og hvis den er høj så er der større risiko og så er det måske der at de skal dømme, eller at de skal gå ind og støtte, men der er også noget med modtagelighed, sådan hvor motiverede er de selv for at komme ud af den livsbane de har og det er jo noget af det rigtigt rigtigt vigtigt. For du kan sagtens have en der har scoret højt og så sidder man og siger ej så skal vi alt muligt -­‐ fuck dig. Altså. 34.56-­‐34.58 Det er sådan mere med hvad for en indstilling de går ind til, hvad er de motiverede til når de går ind til samtalen? 34.59-­‐35.13 Men deres motivation kan jo sagtens ændre sig over tid. Åltså det er jo der hvor vi virkelig med motivationsarbejde, og hvordan møder man dem. Ja det er der hvor det er sjovt arbejde. Det er dem der hvor der gir lidt 35.15-­‐35.29 18 Den der med at man får en score ud, gør det det så nemmere for jer? Man kan lige som på en eller anden måde måle det eller veje det. Det gør det nemmere at måle når det kommer sådan en slags scorer ud hvor man ligger på en skala, det bliver nemmere og evaluerer på en eller anden måde? 35.30-­‐36.19 Altså helt personligt for mig synes jeg ikke at den, at selve indsatsen jeg laver, den synes jeg ikke er anderledes end inden vi havde det her redskab. Og det vi viser jo så også at vi faktisk har gjort vores arbejde ordentligt inden. Og det er meget målbart. Der hvor jeg synes den kan være rigtigt god, det er at man måske godt kan sidde fast i sin egen måde at arbejde på, altid sådan. Måske have samme tilgang lidt for ofte. Og der synes jeg måske at hver gange kommer du hele vejen rundt. Og det synes jeg giver rigtigt god mening. Og den går måske lidt mere i dybden med det samme. Men jeg synes faktisk at den indsats vi laver, eller jeg laver i det hvert fald, vil være meget li’ hvordan det ville have været inde. 36.20-­‐3629 Men jeg tænker for sådan overordnet ledelse måske at det gør det nemmere for dem at se en gennemsigtighed, eller de kan.. 36.29-­‐36.30 Ja det er nemmere at måle på. Helt klart. 36.31-­‐37.38 For det ligger også der inde. Det jeg synes er interessant ved denne her. Det er at den bliver præsenteret i sin tid i kriminalforsorgen. Så får vi af vide at vi får et redskab til at, så enten kan man intensiveres tilsynet eller også kan man slække mere på det. Men der er jo ikke ændret noget i vores tilsyns cirkulerer der siger jeg må se min klient mindre. Så jeg kan aldrig få lov til at gøre mindre ind jeg har gjort de sidste 5 år, hvorimod jeg kan godt få lov til at gøre mere, Og det er jo igen denne her med ressourcer. Og igen jeg synes det er rigtigt godt og nu begynder det næste der kommer i gang omkring det her, det er også at der bliver flere sådan, jeg tror vi så skal tage nogle rammen for hvordan man så kører selv tilsynet i forhold til at man har den her, så det kommer altid i bølger. Fordi hvis nu jeg kunne nøjes med at se en klient pr tilsyn når jeg sætter 19 ham i gang med samfundstjeneste og når han er færdig. fordi der ikke er nogle problemer, ville det da gøre det, vil man have mere tid til andet. Det er jo igen det her med ressourcer. At det måske kommer lidt mere, men at man ikke får lov til så meget. Vi kan altså må man sige i kriminalforsorgen må vi utroligt meget i forhold til andre steder. 37.39-­‐37.48 Så jeres råderum er ikke blevet mindsket, men det gør det bare nemmere for sådan det overordnede at kunne se på, sådan noget som resultat, det ved jeg ikke? 37.49-­‐ 38.17 Nej men også for klienten, men også for noget at klienterne selv. De synes, de kan godt værre virkelig nysgerrige. Altså jeg kan også selv tænke, det kunne være jeg skulle lave en på mig selv snart altså. De kan være meget nysgerrige på det, for det kan også være en måde, netop for dem måske komme og synes åh det er forfærdeligt at være her og jeg er et godt ordentligt menneske men også kan sige, der er jo ikke noget at være bekymret for f.eks. Så det er et rigtigt rigtigt godt redskab på mange måder. Der er altid nogle ting man er lidt, ja. 38.18-­‐38.30 Også fordi det er, måske giver sådan et lidt mere overordnet, sat lidt på sådan et mere overskueligt facit på en måde, man kan se på karakterskalaen hvor den ligger ikke, hvor den ligger henne? 38.31-­‐38.37 Ja altså i forhold til risiko kan man sige, bare fordi man har en høj scorer betyder det jo ikke at man går ud og laver kriminalitet med det samme. 38.38-­‐38.48 Men det er også lidt som du selv siger, det der med i det tidligere lidt har kørt lidt på jeres egen måde og det går jeg så ud fra, at du har kørt det på din egen måde og de andre socialrådgivere har kørt… 38.49 20 Det er en ensretning af vores arbejde 38.50-­‐38.51 Det er sådan lidt en standardisering af måden at gøre det på ikk? 38.51-­‐39.23 Ja og det kan være rigtigt rigtigt godt jo. Altså hvis man er en af dem der synes at man. Altså man kan sige det skal jo heller ikke være sådan at det skal være forskelligt fra hvilken socialrådgiver du komme ind til. Så på den måde er det en rigtigt god måde ligesom at få samlet lidt, at man får nogle flere fælles metoder. Det synes jeg er rigtigt rigtigt fint, rigtigt fint ved det. Og igen man kan altid skrive sig ud af mange ting. Her også ikk’. Men det er helt klart med til at lave en ensretning og nogle fælles rammer som jeg tror der har været brug for også. 39.24-­‐29.28 Så der er kommer sådan en lidt mere overordnet slags mål og rammestyring? 39.29-­‐39.54 Ja og igen det er sådan noget , det er noget canadisk noget hvor det åbenbart har været rigtigt rigtigt effektivt. Også selv om vi er nogen der, der sådan griber at gøre et på vores måde. Men det er skide godt for det er også en læring, at man ikke sidder fast i ens gamle rutiner ikke. Men det er kun, det er en gang at man har denne her fremme ellers så er det jo det almindeligt med samtaler og samarbejdsmøder og hvad det er. Så ja. 39.55-­‐39.58 Hvornår blev i egentligt introduceret for den, hvor længe siden er det? 39.59-­‐40.16 Men det har jo været i bølger. Det er ikke sådan, det er ikk’. Vi er jo en helt masse ”ukendt ord”, men denne her var vist en af de første. Den jeg var i Roskilde kom lidt efter. Og så kan man sige at mens vi skulle vænne os til det, at blive bedre til det her, så blev den næste bølge. Hvad hedder i det i Maj eller sådan noget vi har lavet den her. 21 40.17-­‐40.18 Så det er rimeligt nyt? 40.18-­‐40.22 Ja det er ret nyt, det er indenfor det sidste års tid, mindre end et år ja. 40.23-­‐40.34 Hvem har egentligt iværksat den, altså du siger at den kom før, men er det ikke kriminalforsorgens ledelse eller er det sådan justitsministeriet inde eller hvem fastsætter at man skal kører via sådan en model nu her? 40.35-­‐40.39 Ja nu skal jeg lige ind og se, det er et nisse tema. 40.40 Haha det er jo også december. 40.41-­‐41.56 Jamen jeg går ud fra at det ligger inden for kriminalforsorgen selv, altså men vi er jo lige under justitsministeriet. Nu er det noget med at der er kommet et led mere efter reorganiseringen, før var der vist fra vores direktør og så til justitsministeriet, vist på en lidt anden måde. Jeg skal lige se. Må men det er jo lang tid siden. Det står måske her i. Hov hov nu skal vi lige, der står hvis noget med Flerårsaftalen her. Ja altså jeg ved ikke om den kommer, hvor præcist den kommer fra. Men den er fra straffuldbyrdelseskontoret, hvor de har sendt det ud i hvert fald. Og der står jo også at denne her er et led i Flerårsaftalen. Og man kan jo sige at der er sket rigtigt meget i det senest års tid både med organisationen og sådan helt konkret. Ja. 41.56-­‐42.16 Det var bare det jeg tænkte sådan for det overordnede ledelses som Johan også siger de kan ikke gå nærmere ind og se at man skal gi’ et form for resultat, førhen har det jo været meget jeres egen, sådan hvordan man vil arbejde med det her og så blev man på langt sådan lidt styring foroven så man bedre kan måle og se det. 22 42.15-­‐42.53 Ja . Og det er jo meget, og det kan man se det er jo også i tidsånden at alt skal kunne måles og vejes. Vi skal forsvarer hvorfor vi er her. Og der tænker jeg også at det er et led i det. At vi skal kunne forsvarer vores eksistens på en eller anden måde. Fordi man kan også sige hvorfor skal der være tilsynsførende. Vi kan da bare lægge det hos kommunen i stedet for. Hvor vi jo godt vil kunne sige, vi kan faktisk noget, vi har en erfaring med nogle grupper. Og hvis man så kan gå ind og måle på det og tænker igen alt sammen kun herfra, at det er jo også en måde at kunne forsvare sin eksistens på ikk’. Jeg ved ikke præcis hvad det kommer af. 42.54-­‐42.59 Det kan vi også selv, det var bare lige hvis du viste på stående fod, det kan vi jo selv. 43.00-­‐43.09 Vi får jo bare tingene fra direktorater men alt bliver vel lavet hos justitsministeriet. Der har jo været mange justitsministre siden det sidste stykke tid. 43.10-­‐43.28 Hahaha ja der har sgu været er par stykker. Men netop også når du så siger det der med at der har været en stor reorganisering inden for det sidste års tid, som den det flerårsaftale fra 13 til 16 ligesom lægger op til, hvordan kan i mærke eller hvordan kan du mærke den så, den der reorganisering den er forestående eller undervejs. 43.29-­‐44.43 Eller er i gang. jamen lige præcis os her i KIF afdelingerne -­‐ kriminalforsorgen i frihed. Har indtil videre ikke været så påvirkede af det. Men det er sådan at vores direktorat er blevet skilt af og man lavede de her 4 områder eller 5, nå jeg kan sgu ikke huske det. hvor , altså det er meget på ledelsesniveau lige nu, hvor jeg tror hvis man tager ud i fængslerne og arresthusene osv. der vil man mærke det meget mere . Fordi sådan i min stilling lige her mærker jeg det ikke. Altså det som sådan. Man mærker det fordi, jeg har kun været her i 2 en halv uge skal det siges, Jeg var i Roskilde i 5 år indtil da. Og i den afdeling der var det sådan, at vores leder hun var meget sådan at vi skulle vide alting der foregik, for ikke at blive nervøse. Det var fantastisk måde at gøre det 23 på. Den gennemsigtighed. Så der mærkede man, for man blev sat ind i det, men konkret i mit arbejde så tror jeg sgu ikke, nej start skulle i måske til at ringe til nogen andre ind i direktoratet endnu, der er det slet ikke på plads. Der er folk som sidder lidt med dobbeltarbejde og så er der nogen af dem der er hevet inde som leder. Så ellers så nej vi mærker sgu ikke rigtigt. 44.44-­‐44.51 Men ud over det er blevet kørt mere ud, der er meget fokus på det her ledelsesniveau, hvor bliver det så kørt ud til? 44.52-­‐45.03 Ja det er meget ledelsen man ser på. Og så tror jeg så igen at i fængslerne, der foregår sikkert alt muligt som jeg ikke aner en skid om. Endnu. Så ja. 45.04-­‐45.06 Spændende. 45.07-­‐45.09 Meget, Jeg synes ikke kæften står stille 45.10-­‐45.11 Nej men det er dejligt. 45.12-­‐45.17 Ja ja. Men har i noget materiale eller sådan noget, eller er det slet ikke nødvendigt? 45.18-­‐45.19 Jo det vil vi gerne, altså det.. 45.19-­‐45.24 Jeg ved ikke om jeg har noget, altså har i været i kontakt med direktoratet f.eks. for kriminalforsorgen? 24 45.25-­‐45.41 Jeg kan huske at jeg har skrevet en mail men der blev jeg sendt videre ud til , røg videre ud til et eller andet. Men jeg synes da egentligt at det var meget spændende med den der RNE, eller det der har været, det at i har fået sådan en introduktions, sådan et eller andet. 45.42-­‐45.45 Og man kan jo sige alt, jeg tror man kan gå ind og finde alt på kriminalforsorgens hjemmeside i det hvert fald 45.46-­‐45.51 Der står i det hvert fald rigtigt meget. Og vi er også flere gange stødt på risk-­‐need og responcicity. 45.52-­‐45.57 ja, ja. Den er sjov. Men det vist også noget med at man skal til at bruge den andre steder end i kriminalforsorgen. Den er vist nok sådan, bare på en lidt anden måde 45.58-­‐45.59 Så det er virkeligt noget man har taget til sig? 45.59-­‐46.16 Ja, men det er det. Ja jeg synes lige i dag at der blev nævnt noget med, jeg har en veninde der sidder ind hos kommunen der begynder at snakker om at de også skulle til at lave sådan nogle målinger, eller det med indsatsområder, hvor man kigger på indsatsområderne. Så ja. 46.17 Ja. Cool. 46.17-­‐46.20 Og det var samfundstjeneste vi kom fra 46.21-­‐46.58 25 Men egentligt ja, for lige at vende tilbage til det måske. Vi sidder sådan lidt med den der umiddelbare tanke om at hvis man så skal sige, okay hele det økonomiske aspekt det bliver fortiet, ud over at man har et ønske om en faldende kriminalitetsrate og man har et ønske om at der samtidig skal være noget, nogle besparelser, nogle effektiviseringer, ja effektiviseringer på reorganisering af kriminalforsorgen og man samtidig også har en eller anden dagsorden men at vi har haft mange indsat i fængsler, bliver samfundstjeneste i virkeligheden så bare den der, altså den der gyldne fane på en eller anden måde, det er den der kan løse alle faktorerne på en gang? 46.59-­‐47.02 Øm ja det ved jeg sgu ikke. 47.03-­‐47.04 Du lyder selv sådan som om du er ret begejstret for tiltaget 47.05-­‐47.10 Nej, det er fordi jeg ikke kan gennemskue deres motiv helt. Og jeg bliver altid nervøs 47.11-­‐47.17 Det er også det vi undre os over, hvad er deres motiv, hvad er deres dagsorden egentligt, når de lige pludseligt begynder at… 47.18-­‐47.45 Ja fordi, Jeg tror efterhånden at jeg er blevet så kynisk at jeg tror ikke der er, selv med en rød regering er man blevet skuffet. At selv hvad de siger, tænker jeg , hvad er det i virkeligheden i vil. For jeg synes jo faktisk at ideen er rigtigt god så længe at vi har stederne til det og vi har rammerne for det. Så synes jeg det er en rigtigt god ide. Men det er jo så det man bliver bekymret for at man ikke har, fordi i forhold til hvad det gør ved mennesker, så er det da klart bedre at de får samfundstjeneste. Synes jeg. Men jeg bliver sgu altid sådan lidt. 47.46-­‐47.58 26 Det er også fordi vi sidder også, nu skal det ikke lyde at vi synes at samfundstjeneste ikke er en god ide. For det synes vi. Men det er også, vi er også, hvad er det skjulte motiv, de der bagved liggende mekanismer de gerne sætter igang. 47.59-­‐ 48,08 netop når vi sidder og kigger på de der flerårsaftaler kan vi jo sidder og se, nå men det er jo ikke små kroner der skal spares. Det er ret store beløb. Og hvordan har man så tænkt sig at det skulle spænde af? 48.09-­‐49.04 Ja man kan sige det positive i alt det her er jo faktisk i alt det her sparer runde, og også med ansættelsesstop, det har ikke været på socialrådgivere. Det vil sige at faktisk, at vi har faktisk været rigtigt skånede. I den forbindelse, hvor det har været ledelsesniveau. Der har også været noget administrativt selvfølgelig det skærer man altid på desværre. Men jeg tror ikke den har ligget. Jeg mener heller ikke den har været på fængselsbetjente. Så på den måde er man opmærksom på, netop at dem der arbejder med det i praksis, det behov er der, sikkert også i forbindelse med udvidet samfundstjeneste. Tror jeg. Men igen jeg har også den der, hvad er det i vil? og jeg synes det er en god ide så længe ressourcerne er der. Og der tænker jeg især på hvor skal man sende dem hen, fordi man hører bare kommunerne, som jo også skal have folk ud i noget aktivering, skal i gang med noget, men de har heller ikke steder måske. Og der synes jeg den kan blive svær fordi det skal netop ikke være sådan at man opretter alt muligt, det skal jo helst give mening ikke. 49.05-­‐49.25 Jo lige præcis. Der er også lidt en sådan anden underen vi så sad med, hvis man sidder og snakker nyttejob for folk der skal i aktivering eller folk der bare skal have deres overførselsindkomst og vi samtidig også skal have flere folk i samfundstjeneste, men at ingen af parterne må tage aflønnede jobs. Hvor skal man så sende folk hen? 49.26-­‐49.28 Ja det synes jeg også er et rigtigt godt spørgsmål 27 49.29-­‐49.41 Det er sådan grænsen, der må jo værre, på et eller andet tidspunkt kommer der jo en grænse, det sad vi også sådan virkelig og, det er jo rigtigt godt at forøge men, der var også flere der røg ud i dagpengesystemet. Så der er jo rigtigt mange nyttejobs der skal etableres. 49.42-­‐49.45 Samtidig med at alt det her med frivillighed jo også er inde over det. 49.46-­‐49.57 Og man vil jo faktisk gerne have øget frivillighed, eller man vil gerne have flere, hvad hedder sådan noget, flere individer til at tage initiativ og besidde frivillige.. 49.58-­‐50.01 Ja men jeg er enig i det. Jeg ved ikke hvor de vil finde det henne. 50.02-­‐50.03 På et eller andet tidspunkt må bærret jo bare flyde over på en eller anden måde 50.04-­‐50.24 Jo men nu f.eks. har jeg også prøver at sidde og ringet rundt til alle og der er ikke nogen der har plads, hvordan skal vi så, det lykkedes altid, det gør det jo, men det er der hvor jeg er mest nysgerrig, hvad skal vi gøre af folk. Især hvis man går ind og vil ha’ at det er nogle gode forløb og at det giver mening … 50.25-­‐50.43 Og så er vi jo også lidt tilbage ved den der underen om, bliver det så lidt en tilsidesættelse af det egentligt resocialiserende element og bliver det bare et spørgsmål om at vi bare skal have folk hurtigere igennem for færrest mulige penge. fordi hvis man ikke har nogen interesse i at de alle sammen har en ordenligt og godt sted at komme nu, men at de bare skal ud, så kan man jo godt argumenterer for at det der humanistiske aspekt bliver tilsidesat. 50.44-­‐50.49 28 Det synes jeg kunne være en interessant ting måske at tage med ind over, hvad vil resultatet værre. 50.50-­‐50.55 Det er sådan lidt, man negligerer på en eller anden måde hele substansen i jeres arbejde.. 50.56-­‐52.02 I nogle tilfælde, nu skal det heller ikke lyde som om at det bliver rent helvede. Men jeg synes da bestemt, altså igen skide god ide, og jeg synes hvis man kan skaffe stederne og vi kan nå det osv. så er det sindssygt godt, men jeg er da også vildt nysgerrig på hvor folk skal hen i samfundstjeneste. Når man ser på det private, for det er jo det der er det næste skridt. Der sidder arbejdsgruppe i direktoratet eller hvor de nu engang sidder, og der sidder de og ser på hvordan kan man gøre det her i forhold til at der skal komme flere altså. netop skal vi ud, er det nogle andre steder vi skal have folk hen, man er også begyndt at snakke om, jamen så kan det værre at vi selv i organisationen skal have folk til at hjælpe med at gøre biler rent eller et eller andet. På den måde, for det synes jeg da. Jeg synes igen også det her med den tid man har til at sætte dem i gang, hvis man havde længere tid til det ville det også gør tingene meget nemmere. Men jeg ved ikke om i kan gå ind og se de tal der er rundt omkring, for lige præcis det der med at sætte samfundstjenere i gang, det er den hvor mange afdelinger har røde tal fordi, vi kan ikke nå det. Man kan ikke nå det. 52.03-­‐52.10 Det er jo også igen som du siger det, hvis man sidder med en klient, men ikke har noget sted at sende ham hen, så er det jo helt utopisk at sige at du skal gøre det inden 20 dage, sig når men hvis der ikke er noget sted at sende ham hen inden 20 dage, hvad så? 52.11-­‐52.15 Og i vil jo gerne gøre jer tid til at kunne gøre det ordentligt. 52.16-­‐53.16 Altså når man sætter dem i gang, er man så bare ude på at have en samtale på stedet, første dag skal være planlagt. Og det man kan gøre er, det er så kan man f.eks. ringe til dem og sige, kan vi 29 ikke bare sige at den her dag er den første arbejdsdag ude hos jeg og så kommer vi derhen. Første dag skal være planlagt. Og det synes jeg jo er noget pjat fordi, vi kan også gøre det over telefonen nu, men det bedste resultat er jo vi tager sammen med vores klienter ud og skaber den kontakt der er. Så der er mange måder man kan gøre det bedre på, hvor meget netop det sociale eller socialearbejde måske ryger og det er det der kan gøre det til et godt forløb. Men det er meget, det kommer også an på klienterne. Men helt klart tidsfristen der, og så at der er regel for hvor mange timer om ugen de også må afvikle. Det er jo også noget man måske kunne se på. Men så taber man igen ideen med at man skal angre at du har gjort noget imens du var ude i alt det her tid. Men jeg håber da virkelig, det kunne være fantastisk hvis der kom en eller anden løsning. Så ville det være pisse fedt altså. Ingen tvivl om det. 53.17-­‐53.50 Ja. Men jeg tror sådan, jeg synes i det hvert fald du har givet rigtigt meget gode svar eller det er meget man har været i tvivl om, sådan får sat tanker på omkring. Og det er også det sidste spørgsmål vi lidt har, der også svaret lidt på at, hvis man gerne vil fortsætte med med sådan brugen af samfundstjeneste, det er sådan hvor der skal, hvilke områder skal styrkes og er der noget der skal gøre bedre eller er der noget der skal nedbringes eller et eller andet. Og det er måske at der skal tilføjes flere ressourcer i og med at i skal jo løbe en del hurtigerer. Altså der bliver effektiviseret rigtigt meget men der er ikke ressourcer til at i skal gøre det i skal nå. 53.51-­‐54.03 Det synes jeg ikke. Altså det er det der altid bliver snakket om os når man er ude under staten i det hele tager er jo, det er jo tid, siger jeg imens jeg bruger det her på jer. 54.04 Nå men det er vi meget glade for. 54.05-­‐55.16 Nej nej altså det er jo ikke fordi vi går og er ved, jeg går ikke rundt og er ved at dø, men det er jo, man prioriterer sit arbejde, og det er jo så også det man bliver tvunget til når der er meget at lave. Det er at man finder ud af ved at prioriterer. Altså hvad vil jeg opprioritere og hvad vil jeg sige, det her har jeg sgu ikke, det er lidt lige meget. Og der kan man sige, at der er mange af de der samfundstjeneste klienter man har som er velfungerende, det er jo ikke dem jeg prioriterer, 30 så jeg sætter dem i gang og selvfølgelig skal jeg nok se dem som jeg skal. Men det er jo ikke der, og det synes jeg så også at man lægger fokus på at vi skal prioritere vores arbejde, vi kan ikke give den der hånd til alle. Det kan vi ikke. Men ja jeg vil helt klart sige flere steder, det er jo os selv der sidder i afdelingerne og skaffer stederne. Det er jo også afdelingerne hver især der ringer sådan til.. altså vi har listen hvis man skal have nye steder. Der ude på min gamle afdeling der blev der nedsat, også en arbejdsgruppe i afdelingen. Altså man kan sige det er jo ikke oppefra at det sker. Det er noget som man selv gør hvor vi så også skal bruge tid på at skulle finde flere steder, fordi vi får flere samfundstjenere. Der var sådan lige ekstra pres også ikke. Så ja yes. 55.17-­‐55.18 Cool jeg har ikke så meget mere sådan lige. 55.19 Nej ikke rigtigt lige. 55.20-­‐55.23 Ellers så har i mail adresse og nummer så ringer i bare. Og skal i ikke være færdige lige om lidt eller sådan noget? 55.24-­‐55.25 Jo vi er ret pressede. 55.26-­‐55.29 Men det kan godt være at hvis der er et eller andet spørgsmål der lige ligger os på, så vil vi meget gerne sende dig en mail. 55.30-­‐55.50 Og hvis i senere vil udbygge noget og snakke om resocialisering og andet der har noget med systemet at gøre så sig til. Altså vi stiller meget gerne op. Vi vil godt have at folk finder ud af hvem vi er også. Så igen hvis det er nogen af jeres medstuderende der har noget med straf eller andet så bare send dem afsted af. 31 55.51-­‐56.00 1000 tak. Og vi skal selvfølgelig nok sige hvis der er et eller andet der sådan lige er en refleksion, vi godt kunne tænke os at bruge, skal vi nok selvfølgelig, nok sige til hvis der er et eller andet. 56.01-­‐56.02 Ellers kan i bare skrive at jeg er anonym kilde. 56.03 Jo. 56.04-­‐56.37 Jeg skal helst ikke snakke dårligt om, ej det er ikke noget herinde som jeg ikke må sige. Det jeg synes er rigtigt fedt ved kriminalforsorgen der er jo, som jeg oplever alle steder at man forholder sig kritisk til sit eget arbejde. Man har ikke den der mundkurv på. Vi må godt sige det var da mærkeligt. Vi må godt diskutere tingene. Og det synes jeg er rigtigt fedt. For så kan vi forsvarer hvad vi gør. Og det tror jeg altså er rimeligt unikt. Altså at der er så stor åbenhed omkring det. Så derfor er man ikke sådan nervøs for at sige et eller andet forkert, for der er ikke noget jeg har sagt i dag som jeg ikke ville sidde og sige foran en direktør. 56.38-­‐56.40 Man har ikke mundkurv på nej. 56.41-­‐56.44 Det kan godt være at han ikke ville være enig men, er det Johan Reinmann som er direktør? 56.45-­‐56.46 Ja det er det. 56.46-­‐56.52 Den der Tamilsag og Christiania og Pia Kjærsgaard sag. 32 56.53-­‐57.03 Vi så hans underskrifter på et par af af de der aftaler og social kontrakter. Lidt bonusordninger. Der er også lidt bonusordning hvis der ikke kommer for mange røde tal 57.04-­‐ 57,15 Ja ja, ja ja det er klart. Han har været effektiv ikke? Han er virkelig kommet ind og så er han gået i gang. Det er meget spøjst med de ting han har været involveret i. 33