RETTEN I VIBORG DOM
RETTEN I VIBORG Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 21. april 2015 i sag nr. BS 1-436/2014: A mod Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, Viborg Kommune, er erstatningsansvarlig som følge af mangelfuld sagsbehandling af sagsøgeren, A sociale sag i årene 2007-2013. Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte skal betale 1.252.559 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, subsidiært et mindre beløb fastsat efter rettens skøn, tillagt renter som påstået. Sagsøgtes påstand er frifndelse Oplysningerne i sagen A Det er oplyst, at er uddannet advokatsekretær og født A i 1954. I 1991 fødte en søn med et handicap, og hun modtog i årene 1992 – 2000 tabt arbejdsfortjeneste som følge af sønnens beA hov for hjælp, pasning og pleje. I 2000 blev tilkendt revalidering, idet hun i en længere periode havde stået udenfor arbejdsmarkedet, men i 2002 blev hun igen tilkendt dækning af tabt arbejdsfortjeneste som A følge af sin søns behov for pasning og pleje. modtog herefter i varierende omfang dækning for tabt arbejdsfortjeneste frem til august 2009, hvor sønnen fyldte 18 år. Af Viborg Kommunes journaler fremgår det, at kommunen den 29. marts A 2007 oprettede en sag på idet denne havde rettet henvendelse, idet hun ønskede at overgå fra tabt arbejdsfortjeneste til løntilA skud. Sagsbehandleren noterede i journalen blandt andet, at blev visiteret til virksomhedspraktik med henblik på at få afklaret, om hun havde begrænsninger i arbejdsevnen, og i givet fald, hvilke. VirksomA hedspraktikken blev udskudt på grund af, at var under udredning på Silkeborg Sygehus for hjerteproblemer. Forløbet er nærmere beskrevet i Viborg Kommunes journal vedrørende perioden 31. maj – 5. juli STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 2/21 A 2007. Den 29. juni 2007 afgav egen læge en statusattest til Viborg Kommune. Det fremgår af statusattesten, at lægen anbefalede, A at blev visiteret til fleksjobordningen. Viborg Kommunes lægekonsulent afgav udtalelse i sagen den 18. september 2007 og konkluderede på baggrund af de lægelige oplysninger fra hospitalet vedrørende A hjertelidelse, at ”Tilstanden er stationær med varig nedsat funktionsevne uden udsigt til bedring ved behandling.” Den 5. december 2007 blev der iværksat virksomhedspraktik med henblik på A at afklare arbejdsevne. Af journaluddrag fra Viborg Kommune fremgår det blandt andet, at konklusionen på virksomhedspraktikA ken blev, at ikke kunne honorere kravene til almindelig beskæftigelse på fuld tid, ejheller kravene til fleksjob med højeste løntilskud. Det fremgår af journaltilførsel den 25. marts 2008, at kommunens sagsbehandler - på baggrund af en gennemgang af sagen og konklusionen på arbejdsprøvningen – besluttede at indhente en speciallægeerklæring fra en hjertelæge, hvorefter sagen igen skulle forelægges kommunens lægekonsulent. I Speciallægeerklæringen, der er dateret den 15. april 2008, og som er udarbejdet af kardiolog overlæge dr. med. Jens Erik Nielsen-Kudsk, siges det i A konklusionen, at ikke vil kunne håndtere hårdt fysisk arbejde, men at hendes hjerteproblemer er lette og ikke bør forhindre hende i at være aktiv på arbejdsmarkedet (kontorarbejde), samt at hendes helbred i øvrigt ikke gav grundlag for særlige skånehensyn. Speciallægens erklæring blev aldrig forelagt kommunens lægekonsulent, og der er ikke yderligere tilførsler til kommunens journal, før kommunen efter et internt notat uden bemærkninger afsluttede sagen den 12. november 2008. Sagen blev først genoptaget den 2. februar 2010, hvilket dog ikke umiddelA bart gav anledning til egentlige sagsbehandlingsskridt. fagforening rettede henvendelse til kommunen og anmodede om akterne i sagen. Henvendelsen om aktindsigt blev ikke besvaret af Viborg Kommune. A Ved brev af 9. april 2010 klagede over Viborg KomA munes sagsbehandling. Viborg Kommune svarede på klage ved brev af 27. april 2010. Det fremgår af kommunens sagsbehandlers svar, at: ”Det er yderst beklageligt at sagen lukkes fra Jobcentrets side, herunder at der ikke er nogen reaktion på din anmodning om aktindsigt i august måned 2009. Dette er bestemt ikke normal procedure. Lukning af sagen er sket af helt uforklarlige grunde, som jeg desværre ikke har mulighed for at komme til bunds i, da den medarbejder, der har lukket sagen, har fratrådt sin stilling i Jobcentret. Det er bestemt ikke en normal fremgangsmåde, og jeg beklager det skete.” Ved brev af 21. maj 2010, beklagede Viborg Kommunes daværende borgmeA ster, Søren Pape Poulsen, tillige behandlingen af sag. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 3/21 A Ved brev dateret den 4. juni 2010 rettede en række spørgsmål til Jobcentret om sagens videre forløb og anmodede om at få opA lyst, hvordan afklaringen af hendes arbejdsevne skulle foregå. oplyste samtidig, at hun agtede at lade sig repræsentere af en advokat under sagen. Jobcentret oplyste ved brev af 15. juni 2010, at ”det var en rigtig god idé”, A at kontaktede en advokat med henblik på rådgivning under sagen. Jobcentret opfordrede advokaten til at kontakte centret snarest A muligt. advokat kontaktede Jobcentret ved brev af 13. august 2010. Da dette brev ikke blev besvaret, rykkede advokaten igen for svar den 9. december 2010 stadig uden at modtage svar. A klagede derfor på ny over Jobcentrets sagsbehandling ved brev af 5. januar 2011 til borgmester Søren Pape Poulsen. I brevet opA remsede den række af situationer, hvor jobcentret havde forsømt behandlingen af hendes sag. I brevet siges det afslutningsvis: "Samtidig hermed anmoder jeg om, at der tages stilling til erstatningskravet, jfr. min skrivelse af den 17. maj 2010." Borgmesteren besvarede klagen ved brev af 28. januar 2011. Det fremgår af brevet, at borgmesteren oplyste, at: ”den manglende reaktion på de skriftlige henvendelser fra din advokat skyldes en fejl internt i Jobcentret. Der skal ikke herske tvivl om, at en sådan fejl ikke må ske, da det er borgerens berettigede forventning at modtage svar fra kommunen, når borgeren henvender sig med spørgsmål.” A klagede til Beskæftigelsesankenævnet ved brev af 7. april 2011 over Jobcentrets sagsbehandling. A Ved brev af 10. maj 2011 meddelte Jobcenter Viborg efter at denne igen havde rettet henvendelse til kommunen, at denne ikke havde en aktiv sag i Jobcenter Viborg, samt at hendes ressourceprofil ikke var opdateret siden 2007. Beskæftigelsesankenævnet hjemviste nu sagen til revurdering ved Viborg Kommune ved en afgørelse af 12. maj 2011. Beskæftigelsesankenævnet anførte, at A ”Ud fra sagens konkrete omstændigheder skal derfor stilles som om, at hun har fået meddelt afslag på revalidering, fleksjob og førtidspension.” A Efter hjemvisningen af sagen blev behandlingen af sag vedrørende afklaring af arbejdsevnen genoptaget, og ved brev af 6. juli 2011 anmodede Jobcenter Viborg på ny om en generel helbredsattest, som A blev udarbejdet den 12. september 2011. Heri anførte praktiserende læge, Anette Rahbek Kristensen bl.a.: STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 4/21 "5. Beskrivelse af funktionsevnen: På det foreliggende grundlag forventes nedsat funktionsevne, men graden heraf må vurderes ved arbejdsprøvning ... 7. Forslag til socialmedicinske behandlingsmuligheder: Der anbefales opstart af arbejdsprøvning med langsom optrapning, så patientens erhvervsevne kan afklares. Der forventes at være nedsat funktionsevne mht. erhvervsarbejde. Det er urealistisk at forestille sig ISJ være fuldt selvforsørgende, idet tilstanden er forværret siden sidste arbejdsprøvning og der er ikke udsigt til varig bedring eller helbredelse. ......." Jobcenter Viborg genvurderede sagen på foranledning af Beskæftigelsesankenævnets hjemvisning af sagen og meddelte ved brev af 30. november 2011, A at man fandt ikke, at var berettiget til et offentligt forA sørgelsesgrundlag i 2008, og anførte som begrundelse særlig, at helbredstilstand efter Jobcentrets opfattelse ikke var stationær på daværende tidspunkt. Herefter blev der af Jobcentret indhentet en neuropsykologisk undersøgelse. I undersøgelseserklæringen, der er dateret den 27. februar 2012, og som er udarbejdet af psykologerne Svend Baltov og Brian Runoberg, siges det i A konklusionen bl.a. om at der under testningen er fundet nedsat koncentrationsevne, udholdenhed og specifikke arbejdshukommelsesmæssige vanskeligheder i forhold til omstrukturering af information og A vanskelighed ved visuel indlæring og hukommelse, og at vurderes stresssårbar med en affektiv lidelse af depressiv karakter. Der beskrives forskellige mulige behandlingsmæssige tiltag, og det tilføjes, at usikkerheden omkring hendes økonomiske situation er "gift" for hendes funktionsniveau og trivsel. Afslutningsvis siges det: "Jeg er af den overbevisning, at hun alene ved afklaring i forhold til arbejdsmarkedet og ved en løsning af hendes nuværende økonomiske situation, hvor hun i flere år har måttet låne penge for at betale sine udgifter og dække de basale behov, vil opnå en øget funktionsniveau og trivsel. Dette i et sådant omfang, at hun sideløbende med behandlingsmæssige tiltag med tiden vil kunne magte et fleksjob inden for kontorlignende arbejde, hvor hun gradvis øges i tid. A vil meget gerne ud at arbejde, hvorfor det i sig selv vil være en medierende faktor for et øget funktionsniveau og trivsel på sigt, hvis det matcher hendes ressourcer og behov." Den 26. juli 2012 traf Beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen. BeskæftiA gelsesankenævnet stadfæstede, at ikke i 2008 var beSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 5/21 rettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller påbegyndelse af sag om A førtidspension, idet nævnet særlig henviste til, at helbredsmæssige og arbejdsmæssige tilstand var uafklaret i 2008. I afgørelsen A lagde Beskæftigelsesnævnet bl.a. vægt på, at under arbejdsprøvning i december 2007 til marts 2008 havde haft meget fravær samt på, at hendes forskellige symptomer ud fra speciallægeerklæringen fra april 2008 ikke kunne forklares ud fra hjertemæssige problemer, og at der derfor var behov for yderligere udredning og diagnosticering. A forsøgte efterfølgende at indbringe Beskæftigelsesankenævnets afgørelse for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen traf den 31. august 2012 bestemmelse om afvisning af at behandle sagen, idet styrelsen ikke fandt, at sagen havde generel eller principiel betydning. Den 3. januar 2013 iværksatte Viborg Kommune et afklaringsforløb i form af en praktikperiode ved Regionshospitalet Viborg. Det var tanken, at A skulle være i praktikken frem til 28. juni 2013, men hun måtte sygemelde sig den 24. april 2013. A Samme dag, den 24. april 2013, afgav privatpraktiserende læge en generel helbredsattest til sagen. Heri blev det beskrevet, at A foruden tidligere beskreven hjerteklapfejl led af bl.a. KOL med nedsat lungefunktion samt vitaminmangel. Hun var ikke deprimeret og havde ingen andre psykiske sygdomme, men havde tidligere fået påvist belastningsreaktion. Afslutningsvis anførtes det, at med disse diagnoser kommer patienten aldrig på fuld arbejdstid. Af en efterfølgende rapport vedrørende praktikforløbet ved Regionshospitalet Viborg dateret 6. maj 2013 fremgår det af konklusionen i rapporten, at A praktikken på Regionshospitalet havde påvist og dokumenteret, at havde væsentligt nedsat arbejdsevne og tilsvarende nedsat effektivitet, som kunne relateres til hendes fysiske begrænsninger, herunder smerter i bevægeapparatet. I rapporten beskrives under hvilke skånehensyn A det vurderes, at vil kunne arbejde deltids. Viborg Kommunes lægekonsulent vurderede sagen og afgav en udtalelse, dateret 8. maj 2013. Det fremgår af udtalelsen, at lægekonsulenten vurderede, A at havde en varig og væsentlig nedsættelse af sin funktionsevne, og at der ville være varige skånehensyn, især overfor fysisk belastende arbejde. På baggrund af de lægelige akter samt konklusionen på arbejdsprøvningen udarbejdede Jobcentret rehabiliteringsplanens forberedende del. RehabiliteA ringsteamet indstillede på baggrund af planen, at blev visiteret til fleksjob. Den 25. juni 2013 traf Viborg Kommune afgørelse om at visitere til fleksjob med virkning fra den 24. juni 2013. A A har efterfølgende rettet henvendelse til Viborg Kommune med henblik på at kræve erstatning for den mangelfulde sagsbehandSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 6/21 A ling. Viborg Kommune har besvaret henvendelse ved A brev af 31. januar 2014, hvori man har afvist, at er beA rettiget til erstatning, idet kommunen finder, at ikke har haft noget økonomisk tab som følge af den mangelfulde sagsbehandling. A har herefter ved stævning modtaget i retten den 14. april 2014 anlagt denne sag. A Det er oplyst, at pr. 15. februar 2015 er kommet i arbejde i et fleksjob med en løn, som af sagsøgeren er beregnet til ca. 28.000 kr./mdl. inkl. pensionstillæg. Der er afgivet følgende forklaringer: A har forklaret, at hun fra 1992-2000 fik tabt arbejdsfortjeneste for hjemme at passe sin søn, der havde et handicap. I 2000 kom hun i arbejdsprøvning i forbindelse med en revalideringssag, fordi hun havde været væk fra arbejdsmarkedet i lang tid. Hun arbejdede i Vestre Landsret i 20002002. Så var hun igen hjemme og passe sin søn på grund af en større operation, han skulle gennemgå. I august 2003 startede hun op med revalidering, men på grund af sønnens operation blev hun sygemeldt i 6 uger, og så blev den afbrudt. Sønnen blev først opereret i 2004, fordi det blev rykket. Efter 2004 hjalp hun ham i en periode, han sad i kørestol i 3 måneder. Hun fik så i 2007 genopstartet revalideringssagen, da sønnen havde fået det bedre. Familieafdelingen var med til møde i Jobcentret i syge/dagpengeafdelingen på grund af, at hun var blevet sygemeldt i 2004. Hun var i praktik i december 2007 i Teknisk Forvaltning med henblik på vurdering af eventuel nedsat arbejdsevne. Det gik ok, men hun havde for meget fravær, og der var problemstillinger med hensyn til sønnen. Han fik infektioner mv., men det vidste kommunen. Hun havde træthed, kvalme, hovedpine mv. Lægerne anerkendte i 2003, at hun lider af det, der kaldes flyvegigt. Dengang og nu fik hun gener, når hun skal arbejde i længere tid. Det er en belastningsreaktion, hun kan ikke rumme det i hovedet og kan ikke tage for meget nyt ind. Hun mener ikke, at hun i 2008 fik speciallægens skriftlige konklusion, men han forklarede hende sin konklusion, da hun var der. Så stoppede sagen en gang sidst på året 2008. Det foregik blot på den måde, at hun intet hørte fra Jobcentret. Hun sendte en aktindsigtsbegæring i august 2009. Hun troede, at hun ville have hørt nærmere. Hun havde kontakt til familiecentret og tænkte, at de 2 afdelinger hos kommunen vel talte sammen. Hun bad i første omgang ikke om aktindsigt. I anden omgang bad hun HK hjælpe, men ingen vidste noget hos kommunen, og så gjorde HK ikke mere. Først i februar 2010 fik hun svar. Så klagede hun over sagsbehandlingen til kommunen, blandt andet til chefen for Jobcentret. Hun ville vide, om det var rigtigt, at man ikke havde fulgt op på jobtræning mv. Hun kunne ikke forstå, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 7/21 at det kunne være i henhold til gældende lovgivning, at man ikke fulgte op. Hun klagede også til borgmesteren efterfølgende, ved brev af 17. maj 2010. Senere 5. januar 2011 klagede hun på ny. Hun tog 17. maj 2010 forbehold om erstatning, ikke mere. Hun antog også advokat, fordi hun ville have afklaring på, hvad man havde tænkt sig, fordi der intet som helst skete. Han fik af hende det relevante materiale, men hun havde kun telefonisk møde med ham. Advokaten anbefalede et møde med Jobcentret, for han kunne ikke få noget svar fra kommunen med hensyn til, hvad der skulle ske, og hvorfor der endnu intet var sket. Den gang tænkte hun ikke på at kræve erstatning, men ønskede var blot at få gang i sagen igen. Først oktober/november 2012 talte hun med Viborg Retshjælp, om der måske var en erstatningssag i det. Ankenævnet havde henvist til domstolene, såfremt hun mente, at hun havde lidt et økonomisk tab. Først da blev hun opmærksom på, at det overhovedet var muligt, at der var et erstatningskrav. I juni 2013 blev hun visiteret til eventuelt fleksjob. Hun kom så ud i virksomhedspraktik og fik ydelse svarende til kontanthjælpsniveau. Hermed stoppede en flerårig periode helt uden indtægter. Hun har i den indtægtsløse periode levet af en lille opsparing, har lånt i banken og af familie og venner og har taget lån i sit hus. Hun har prøvet at sælge sit hus, men det var ikke umiddelbart muligt. Hendes arbejdsevne, fokus og udholdenhed er ringere idag end i 2007-08. Sagens forløb siden 2008 har belastet hende kraftigt. Hun har ikke selv kunnet sætte noget i gang. Der er intet sket. Hun har været plaget af de økonomiske bekymringer og usikkerheden om sin fremtid. Det har gået hende meget på ikke at have nogen penge overhovedet og at skulle låne og bede andre om penge. Hendes udbrændthed blev i perioden 2007-2010 ikke undersøgt nærmere eller behandlet. Problemerne med koncentration og udholdenhed havde været der uændret siden 2003. Det var - og er - en stationær tilstand. Sønnen bliver aldrig symptomfri, men han er siden efteråret 2009 selvhjulpen. Derfra var hendes indsats ikke nødvendig på samme måde som tidligere. Den tabte arbejdsfortjeneste stoppede, da han blev 18 år. Hun var i kontakt med familieafdelingen jævnligt, indtil han blev 18 år. Så var det ham, kommunen henvendte sig til direkte. De sagde, at hun blot burde lade sønnen passe sig selv og så koncentrere sig om sit arbejde. Hun har aldrig nægtet at komme i virksomhedspraktik. Hun er aldrig tilbudt virksomhedspraktik på Vestergaard Pack, det blev drøftet, men blev aldrig sat i gang. Hun kom så på ortopædkirurgisk afdeling på sygehuset. Det var tilsyneladende svært at finde et praktiksted, det blev først sat i gang januar 2013. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 8/21 Inge Beck har forklaret, at hun er ansat hos kommunen som teamleder i Jobcentret. Hendes arbejde omfatter bl.a. tildeling af kontanthjælp. Hun overtog sagsøgerens sag som sagsbehandler i 2012. Hun gennemgik ikke da i detaljer, hvad der var sket tidligere. Hun har siden gennemlæst hele sagen. Hun prøvede, da hun kom ind i sagen, at se frem. Sagsøgeren stod helt uden forsørgelse, efter at sygepenge/tabt arbejdsfortjeneste for 14 timer ophørte i 2009. Hendes helbredssituation var uafklaret. Det havde ikke været muligt at lave en endelig helbredserklæring tidligere. Når man modtager tabt arbejdsfortjeneste på 14 timer, så skal man have en meget lav arbejdsevne. Halv tid er 18½ time, dvs. der er kun 4½ time tilbage at råde over. Svend Baltov lavede en neuropsykologisk undersøgelse, og på den baggrund blev der iværksat et forløb. Sagsøgeren ville gerne, at det blev i en praktik. Med hensyn til selve undersøgelsen fik de sagsøgerens bemærkninger og sagsøgerens egen læges bemærkninger. Praktikken henviste til en jobkonsulent, der fik sagsøgerens ønsker. Den arbejdede konsulenten med i 2. halvår 2012. Kontor er ikke det letteste sted at skaffe praktik, men det betyder meget, at borgeren komme derhen, hvor denne ønsker. Vestergaard Pack havde de en aftale med, så det kunne være iværksat med få ugers ventetid. Det gik i øvA rigt lige så hurtigt, som det kunne. fik til sidst fleksjob, det var nemmere nu end i 2008, blandt andet fordi hun ikke havde sin opgave mere i forhold til sønnen. Dertil var der den helbredsmæssige del. Hun var nu blevet udredt, så der nu var en endelig konklusion. Den nye praktik indikerede ikke personlige problemer. Efter vidnet kom på, blev sagen behandlet så hurtigt, som det var muligt. Sagsøgeren kom i undersøgelse hos relevante speciallæger. Den nye lovgivning fra 1. januar 2013 forlængede ikke sagsbehandlingstiden. Det havde ikke været naturligt at opdatere ressourceprofilen, når der ikke forelå en løbende sagsbehandling, og når der ikke havde været grundlag for at indstille til fleksjob tidligere. Hun orienterede sagsøgeren grundigt om mulighederne for arbejdsprøvning. Kommunen har alle år haft mulighed for at sende folk i arbejdsprøvning. Situationen benævnes som uafklaret, hvis der stadig er behandlingsmuligheder, der skal afklares. Så anses helbredet ikke stationært. Parternes synspunkter A har indledningsvis henvist til, at området for fleksjob er reguleret af lovbestemmelserne i § 69 og § 70 i lovbekg. om en aktiv beskæftigelsesindsats og den hertil hørende bekendtgørelse nr. 1402 af 13/12 2006, herunder bestemmelserne i § 6 om udarbejdelse af ressourceprofil, § 7 om vurdering af ressourcer samt § 8 om vurdering af arbejdsevnen mv., og kommunen har ikke opfyldt sine forpligtelser til i henhold til de nævnte bestemmelser at foretage en afklaring af hendes arbejdsevnemæssige situation. A har herefter - i alt væsentligt ud fra sit påstandsdokument - gjort gældende, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 9/21 at Viborg Kommune har begået en klar fejl ved ikke sikre en afklaring af hendes arbejdsevne på et tidligere tidspunkt, at formålet med en afklaring af arbejdsevnen netop er at sikre grundlaget A for at kunne vurdere, hvordan kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelt i støttet beskæftigelse via fleksjob eller revalidering, samt at Viborg Kommune har monopol på at foretage disse væsentlige afklaringsforanstaltninger og bevismæssige tiltag, og Viborg Kommune bærer derfor bevisbyrden for, at en korrekt behandling ikke ville have ført A til pengemæssig forsørgelse for i form af bevilling af fleksjob på et tidligere tidspunkt. Årsagssammenhæng A For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt har lidt et økonomisk tab som følge af den fejlagtige behandling af hendes sag, gøres A det gældende, at arbejdsevne har været varigt nedsat siden 2008, og at den manglende afklaring af hendes arbejdsevne derfor har haft afgørende betydning for, at hun ikke blev visiteret til fleksjobordningen på et tidligere tidspunkt. Spørgsmålet om helbredsmæssig afklaring Viborg Kommune anfører i svarskriftet, at Beskæftigelsesankenævnet ved sin afgørelse af 26. juli 2012, bilag 24, har stadfæstet, at der ikke i 2008 var grundlag for visitation til fleksjob. Kommune finder endvidere at, ”Nævnets afgørelse ikke påviser fejl i sagsøgtes sagsbehandling, som har haft en bestemmende indflydelse på sagsøgers berettigelse til visitation til fleksjob pr. 1. oktober 2008”. Det skal hertil bemærkes, at nævnet i den omtalte afgørelse fremhæver en række forhold som resultatet af arbejdsprøvningen i perioden 5. december 2007 til 14. marts 2008 gav anledning til at undersøge nærmere. Det fremgår af nævnets afgørelse, at nævnet lægger vægt på, at resultatet af arbejdsprøvningen ”kunne indikere et behov for en nærmere udredning af, A om [ led af en reumatologisk lidelse”. Nævnet anfører også, at de registrerede gener vedrørende koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer ”kunne indikere et behov for en neuropsykologisk undersøgelse”. Der var således allerede i marts måned 2008 grundlag for at iværksætte yderligere undersøgelser af de helbredsmæssige årsager, der ligger til grund for A nedsatte arbejdsevne, og nævnets afgørelse understøtter derfor, at sagsoplysningen ikke har været tilstrækkelig og kunne være sket på et langt tidligere tidspunkt, jf. også uddrag af Jobcentrets journal vedrørende praktikforløbet i 2008, der beskriver de helbredsmæssige gener, der allerede var til stede på dette tidspunkt. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 10/21 Dette understreges også af nævnets bemærkninger om kommunens manglende sagsbehandling, hvoraf det fremgår, at nævnet har ”forståelse for, at du er utilfreds med forløbet i din sag. Kommunens manglende handling i sagen kan ikke medføre, at vi kan tilkende dig hverken revalidering, fleksjob eller førtidspension, da dette kræver, at der i sagen foreligger den tilstrækkelige og nødvendige dokumentation herfor(…) Vi kan kun vejlede dig om, at såfremt du mener, at du har lidt et økonomisk tab, som følge af kommunens manglende sagsbehandling, vil dette være et spørgsmål om erstatning, som henhører under domstolene.” Nævnets afgørelse understøtter derfor hovedanbringendet under denne sag, A der ikke går ud på, at opfyldte betingelserne for fleksjob på et tidligere tidspunkt, men derimod, at hun ville have opfyldt betingelserne på et langt tidligere tidspunkt, hvis kommunen ikke uretmæssigt havde afbrudt behandlingen af hendes sag og dermed afklaringen af arbejdsevnen. Der fremgår endvidere af den neuropsykologiske test, som blev udført efter, at kommunen genoptog behandlingen af sagen, at psykologerne var af den A overbevisning, at ”alene ved en afklaring i forhold til arbejdsmarkedet og ved en løsning af hendes nuværende økonomiske situation, hvor hun i flere år har måttet låne penge for at betale sine udgifter og dække basale behov, vil opnå en vis øget funktionsniveau og trivsel. Dette i et sådan omfang, at hun sideløbende med behandlingsmæssige tiltag med tiden vil kunne magte et fleksjob inden for kontorlignende arbejde, hvor hun gradvis øges i tid.” . Der foreligger således dokumentation for, at kommunens manglende behandA ling af sagen i sig selv har bidraget til en forværring af helbredsmæssige forhold, samt at en afklaring af de økonomiske forhold ville medføre, at denne ville kunne varetage et fleksjob. Det gøres på den baggrund sammenfattende gældende, at det er en forudsætning for visitering til fleksjobordningen, at arbejdsevnen, herunder de helbredsmæssige forhold, er afklaret, og at relevante tiltag efter beskæftigelseslovgivningen har været forsøgt forud for visiteringen, at Viborg Kommunes (manglende) sagsbehandling derfor havde afgørenA de betydning for, at ikke opfyldte betingelserne for visitering til fleksjob i oktober måned 2008, idet kommunen ikke havde afklaret de helbredsmæssige forhold, at Beskæftigelsesankenævnet netop lagde vægt på ved afgørelse af 26. juli 2012, bilag 24, at der skulle ske en afklaring af de helbredsmæssige A forhold, og i den forbindelse henviste til at søge sit økonomiske tab dækket ved et civilt søgsmål, samt at A rent faktisk blev visiteret til fleksjobordningen, efter de helbredsmæssige forhold blev afklaret. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 11/21 Endelig gøres det gældende, at visitering til fleksjob ikke forudsætter, at helbredssituationen er stationær, idet det alene er et krav, at det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres tilstrækkeligt til, at ansøgeren kan blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet. Det følger endvidere af administrativ praksis og retspraksis, at Viborg Kommune ikke lovligt kunne afvise at visitere til fleksjobordningen med den beA grundelse, at arbejdsevne var for ringe til at varetage et fleksjob, men for god til at blive visiteret til førtidspension, jf. principafgørelse A-17-03 og U 2007.1749 V, hvor en kommune måtte bære risikoen ved uretmæssigt at have afbrudt et arbejdsafklaringsforløb med den begrundelse, at borgeren var for dårlig til fleksjob, men der ikke var dokumentation for en varig nedsættelse af arbejdsevnen, som kunne begrunde tildeling af førtidspension. Bevisbyrde A Det gøres i første række gældende, at har løftet bevisbyrden for, at den manglende afklaring af hendes arbejdsevne har haft direkte A betydning for, hvornår blev visiteret til fleksjobordningen. I anden række gøres det gældende, at Viborg Kommune - under de foreliggende omstændigheder, hvor kommunen ved netop ikke at foretage den relevante afklaring har bidraget til bevisusikkerheden - bør bære bevisbyrden for, A at en tidligere afklaring af arbejdsevne ikke ville have medført, at hun havde opnået et varigt forsørgelsesgrundlag, jf. U 2014.3146 Ø, hvor retten pålagde en kommune bevisbyrden for, at en tidligere afklaring ikke ville have medført et offentligt forsørgelsesgrundlag i en lignende sag, hvor kommunen også i afgørende grad havde medvirket til bevisusikkerheden. Forældelse: A Det gøres gældende, at den 11. april 2011 ikke er forældet. krav på erstatning forud for A En afgørende forudsætning for størrelsen af krav er den arbejdsevneafklaring, som Viborg Kommune var forpligtet til at gennemføre, og som kommunen har erkendt at bære ansvaret for, ikke blev gennemført rettidigt. Indtil arbejdsevneafklaringen var gennemført, hvilket først skete A i maj måned 2013, har ikke haft viden om, at den manglende afklaring af hendes arbejdsevne betød, at hun uretmæssigt var afskåret fra at blive visiteret til fleksjobordningen. Der er ikke tale om en retlig vildfarelse vedrørende fortolkning af reglerne vedrørende fleksjob, men derimod et ukendskab til, hvad arbejdsprøvningen ville resultere i. Dette faktiske forhold blev som følge af Viborg Kommunes mangelfulde behandling af sagen først afklaret i maj måned 2013. Den mangSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 12/21 lende afklaring medfører først en skade på tidspunktet, hvor det blev klart, at A kunne have opfyldt betingelserne for visitering til fleksjob på et langt tidligere tidspunkt end tilkendelsestidspunktet. Beskæftigelsesankenævnet traf den første afgørelse i sagen den 12. maj 2011, hvorved nævnet lagde til grund, at Viborg Kommunes mangelfulde sagsbehandling måtte sidestilles med et afslag på fleksjob. Det gøres gældende, at forældelsen tidligst kan løbe fra dette tidspunkt, idet Beskæftigelsesankenævnets afgørelse udgør den første afgørelse i sagen. Eftersom forældelsen er afbrudt inden udløbet af treårsfristen, regnet fra den 12. maj 2011, er A krav ikke forældet. I anden række gøres det gældende, at forældelsen er afbrudt som følge af, at sagen var indbragt for Viborg Kommune, den ansvarlige myndighed, og forældelsen må derfor anses for at været suspenderet frem til et år efter, at kommunen traf afgørelse i sagen den 25. juni 2013, bilag 32, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2. Viborg Kommunes afgørelse 25. juni 2013 er afgørende for størrelsen af A krav, og dermed er betingelserne for suspension af forældelsesfristen opfyldt, idet erstatningskravet er rettet mod Viborg Kommune, der dermed var bekendt med, at der verserede en administrativ sag, der havde betydning for fastsættelsen af kravets størrelse. Det forhold, at kommunen gentagne gange uretmæssigt har afbrudt behandlingen af sagen, kan ikke føre til, at der ikke er tale om et samlet sagsforløb, som suspenderer forældelsen, et forløb, der først afsluttes den 25. juni 2013. Kravets opgørelse A har opgjort sit krav ud fra den forudsætning, at afklaringen af hendes helbredsmæssige forhold burde være sket inden den 1. oktober 2008, seks måneder efter den første arbejdsprøvning blev afsluttet og ud fra hvilken det stod klart, at hun havde en særdeles begrænset arbejdsevne, men at det endnu ikke var muligt at give nogen helbredsmæssig begrundelse herfor, således som det også er angivet i Beskæftigelsesankenævnet afgørelse af 26. juli 2012. Videre forudsættes, at hun - hvis Viborg Kommune havde behandlet hendes sag korrekt - ville have været visiteret til fleksjob-ordningen den 1. oktober 2008, og at hun herefter i en periode på tre måneder havde gået ledig, hvorefter hun var blevet ansat i et fleksjob med en løn, skønsmæssigt ansat til minimum 300.000 kr. om året inklusive pension mv. Det er naturligvis forbundet med stor usikkerhed at vide og skønne over, A hvad en korrekt arbejdsevneafklaring ville have medført for vedkommende, herunder at en korrekt afklaring kunne have medført, at hun var blevet ansat i et konkret fleksjob. A har opgjort sit tilgodehavende samlet således: Tab i perioden 1. oktober 2008 til 31. december 2008: STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 13/21 Særlig ydelse i tre måneder(sats 12.629 kr.): kr. 38.007 Dækning af tabt arbejdsfortjeneste: kr. -25.116 I alt: kr. 12.891 kr. 300.000 Dækning af tabt arbejdsfortjeneste: kr. -88.224 I alt: kr. 211.776 Løn i fleksjob 12 måneder (månedsløn 25.000 kr. inklusiv pension): kr. 300.000 Faktisk indtægt: kr. 0 I alt: kr. 300.000 Løn i fleksjob 12 måneder (månedsløn 25.000 kr. inklusiv pension): kr. 300.000 Faktisk indtægt: kr. 0 I alt: kr. 300.000 kr. 300.000 Kontanthjælp: kr. 15.858 I alt: kr. 284.142 Løn i fleksjob 5 ¾ måned (månedsløn 25.000 kr. inklusiv pension): kr. 143.750 Faktisk indtægt: kr. 0 I alt: kr. 143.750 Samlet tab: kr.1.252.559 Faktisk indtægt i perioden, jf. underbilag 1, 2 og 4: Tab i perioden 1. januar til 31. december 2009 Løn i fleksjob 12 måneder (månedsløn 25.000 kr. inklusiv pension): Faktisk indtægt i perioden, jf. underbilag 5: Tab i perioden 1. januar til 31. december 2010 Tab i perioden 1. januar til 31. december 2011 Tab i perioden 1. januar til 31. december 2012 Løn i fleksjob 12 måneder (månedsløn 25.000 kr. inklusiv pension): Faktisk indtægt, jf. underbilag 6: Tab i perioden 1. januar til 25. juni 2013 A har udfærdiget en alternativ opgørelse, hvori tabet opgøres ud fra en mistet månedsløn på 28.000 kr. inkl. pension og frem til den 15. februar 2015, hvor STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 14/21 hun opnåede arbejde. Samlet udgør dette krav 1.455.684 kr. I denne tabsberegning tages A udgangspunkt i, at efter visiteringen til fleksjob havde gået ledig i 19,5 måned, svarende til den periode, der faktisk gik, inden hun blev ansat i konkret fleksjob, efter hun var blevet visiteret til ordningen og herefter var blevet ansat i et fleksjob med et lønniveau, svarende til det, hun oppebærer i sit aktuelle job. Opgørelsen illustrerer, at også i et scenario, hvor der tages udgangspunkt i det faktiske forløb som A udspillede sig efter visiteringen til fleksjob i juni måned 2013, så har et tab, der overstiger den nedlagte påstand. Det gøres således gældende, at den nedlagte påstand udgør et pessimistisk A skøn over tab. A krav er opgjort som en bruttoerstatning, og beløbet er skattepligtig. A Subsidiært gøres det gældende, at under alle omstændigheder ville være berettiget til en offentlig ydelse efter visitationen til fleksjob. Viborg Kommune har - i alt væsentligt ud fra sit påstandsdokument - gjort gældende, Ad forældelse A krav er forældet. Eventuelle krav, der er stiftet eller forfaldne til betaling forud for d. 11. april 2011, er forældede. Forældelsesfristen løber som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor en fordA ring kan kræves betalt af fordringshaveren, dvs. Har fordringshaveren ikke kendskab til sit krav, suspenderes forældelsen og regnes fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren fik, eller burde have fået, kendskab til sit krav, jf. forældelseslovens § 3. Forældelsesfristen suspenderes ikke, når fordringshavers vildfarelse skal forklares ved ukendskab til retlige A omstændigheder. gør suspension gældende ud fra den betragtning, at hun først på et senere tidspunkt fik kendskab til betydningen af den manglende afklaring. Kendskab til betydningen af Viborg Kommunes handlinger og/eller undladelser omhandler subsumptionen under retlige regler. Det er i den sammenhæng helt uden betydning, om der først efterfølgende er truffet afgørelse vedrørende dette spørgsmål. Det er således alene ukendskab til faktiske omstændigheder, som kan begrunde en suspension, og noget sådant ukendskab har ikke foreligget i nærværende sag. A Det bestrides, ex tuto, at forudsætning vedrørende kendskab desangående overhovedet kan være korrekt. Ud over dennes klaA gebrev af 9. april 2010 henvises til brev af 17. maj 2010, hvor hun netop tager forbehold for at rejse et erstatningskrav i anledning af Viborg Kommunes ageren. Samme forbehold gentages i brev af 5. januar 2011. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 15/21 A Dertil kommer, at under alle omstændigheder identificeres med sine rådgiveres viden eller burde-viden. Hun var således repræsenteret ved sin fagforening, HK, allerede primo 2010, ligesom hun blev bistået A af advokat fra og med august 2010, og rådgivere burde, alt andet lige, have haft kendskab til det eventuelle krav. Tilsvarende medfører det heller ikke suspension af forældelsesfristen, at A eventuelt savnede kendskab til størrelsen af det påberåbte tab, jf. f.eks. dommen refereret i FED 1998.250 V . Forældelseslovens § 21, stk. 2, vedrører foreløbig afbrydelse af forældelsen, og omhandler udelukkende tilfælde, hvor en allerede truffen afgørelse indbringes for en anden instans. Dette var ikke tilfældet vedr. Viborg Kommunes afgørelse af 25. juni 2013. Der er således ikke tale om indbringelse af nogen forudgående afgørelse. Ydermere ville Viborg Kommune end heller ikke have været den relevante klagemyndighed, såfremt der havde været tale om en klage over en forudgående afgørelse. Alene indbringelsen af sagen for Beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen, er relevant i forhold til Forældelseslovens § 21, stk. 2, som således tilsikA rer en tillægsfrist for udtagelse af stævning på 1 år regnet fra tidspunktet for Nævnets og Styrelsens afgørelser. Ad sagens materielle forhold A Det gøres gældende, at det forhold, at ikke er visiteret til fleksjob på et tidligere tidspunkt, ikke kan tilskrives Viborg Kommunes forhold. A Det påhviler at løfte bevisbyrden for, at der er mulighed for at rejse et berettiget krav, og herunder også for, at betingelserne for fleksjob havde været til stede på et tidligere tidspunkt end 24. juni 2013. Det bestrides derfor også, at det er Viborg Kommune, som skal løfte bevisA byrden i sagen. Den af påberåbte dom fra Østre Landsret vedrører et helt andet, og ganske konkret tilfælde og dommen er derfor ikke retningsgivende. I dommen skete der således prøvelse af en afgørelse, hvori Ankestyrelsen havde meddelt borgeren medhold. Dette er ikke tilfældet i den her foreliggende sag, hvor Beskæftigelsesankenævnet tværtiA mod ikke meddelte medhold i den indgivne klage. I Østre Landsrets præmisser fremhæves tilsvarende udtrykkeligt, at bevisbyrden alene blev vendt på grund af ”de foreliggende omstændigheder” – omstændigheder, som ikke er tilstede i nærværende sag. A Situationen er derfor omvendt: Det påhviler at løfte en tung bevisbyrde, dersom Beskæftigelsesankenævnets afgørelse, som stadfæSTD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 16/21 ster Viborg Kommunes afgørelse, skal tilsidesættes, idet der gælder en formodning for, at denne afgørelse var korrekt. Der kræves med andre ord et sikkert grundlag for at tilsidesætte nævnets vurdering, og dette sikre grundlag foreligger ikke i nærværende sag. Nævnet har herunder ikke udtalt, at Viborg Kommunes sagsoplysning ikke skulle have været tilstrækkelig. Havde Nævnet indtaget dette standpunkt, ville afgørelsen ikke være faldet ud til stadfæstelse af Viborg Kommunes afgørelse, men derimod til hjemvisning eller en anden form for forvaltningsretlig ugyldighed. Den i replikken citerede bemærkning, hvorefter Nævnet ”kun kan vejlede A om, at hun, såfremt hun mener at have lidt et økonomisk tab pga. Viborg Kommunes sagsbehandling, skal indbringe spørgsmålet herom for de almindelige domstole, har ingen relevans for sagen. Denne bemærkning, som ikke indeholder nogen stillingtagen, kan alene ses som et udslag af den lovbestemte vejlednings- og begrundelsespligt, jf. hhv. Forvaltningslovens § 7 og §§ 22-24, som påhviler forvaltningen, herunder BeskæftiA gelsesankenævnet. Den skal således ses i sammenhæng med, at i forbindelse med sine klager løbende har rejst, henholdsvis forbeholdt sig, at rejse erstatningskrav. A Med hensyn til perioden frem til februar 2010 passede som bekendt sin handicappede søn frem til 11. august 2009, hvor sønnen A fyldte 18 år og fik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste herfor. henvendte sig ikke selv til kommunen i perioden fra april 2008, når der bortses fra en anmodningen om aktindsigt i august 2009. Det fremgår af egen læges journal jf. notat af 16. november 2009, at lægen har oplyst A om at selv at kontakte sin sagsbehandler og aftale tid. A helbredsmæssige tilstand var (under alle omstændigheder) ikke stationær. Der har desuden været betydelige vanskeligheder forA bundet med at udrede Videre henvises til ordlyden af bestemmelsen i dagældende Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 a (LBK. nr. 415 af 24. april 2013), som regulerede Viborg Kommunes mulighed for visitere til fleksjob. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob skulle således bestå af: 1) 2) 3) en redegørelse for, at relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt muligheden for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene, en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt begrænset, STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 17/21 4) og en redegørelse for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. A ses i forlængelse heraf ikke klart at have redegjort for, hvori forsømmelsen skulle have bestået. A Af lovteksten kan også udledes, at tilstand nødvendigvis skulle være stationær, førend der kunne træffes afgørelse om fleksjob. A Det fremgår i så henseende af sagens akter, at helbredsmæssige tilstand ikke var stationær på et tidligere tidspunkt, hvilket alene kan tilskrives hendes gener og lidelser, som Viborg Kommune i sagens natur ikke har været herre over. En tidligere afklaring udgør en betingelse for visitation til fleksjob, og efterA som helbredsmæssige tilstand ikke var stationær, så lod arbejdsevnen sig heller ikke afklare på et tidligere tidspunkt end sket. Således antydes det flere steder i de vurderinger, som er fremlagt i sagen, at de helbredsmæssige forhold muligt kunne henføres til hendes sociale situation, herunder navnlig pasningen af det handicappede barn. Disse forhold kommer f.eks. til udtryk i helbredsattesten af Annette Rahbek Kristensen, hvori udtales, at der diagnostisk givetvis er tale om en belastningsreaktion/kronisk træthedssyndrom, samt Jobcenter Viborgs brev af 30. november 2011, hvor det anføres, at en stor del af symptomerne formentlig er betingede af den belastning, det har været at forestå pasning af den handicappede søn. Senest kan henvises til neuropsykologisk rapport af 27. februar 2012 samt journal fra egen læge, jf. notat fra 20. marts 2012, hvor det anføres, at antidepressiv behandling eventuelt kan hjælpe. Det var de oplysninger, som sagsøgte i 2008/09 ville have haft forholde sig til. Hertil må det være klart, at tilstanden ikke er stationær, herunder ikke i 2008-10, så længe sådan tvivl verserer, idet der netop ikke kunne konstateres objektive fund, som kunne begrunde de beskrevne gener. De lette hjertemæssige problemer er/var ikke egnede til at fremkalde de beskrevne symptomer, jf. således også Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 26. juli 2012. Siden er der kommet til kol og gigt, og det er først senere blevet stationært. Uanset om der måtte være blevet indhentet en neuropsykologisk undersøgelse på et tidligere tidspunkt end sket, så ville konklusionen på denne ikke muligt have ført til en udtalelse, hvorefter tilstanden blev beskrevet som stationær. Samlet er det udokumenteret, at sagsøgerens situation var sådan, at hun kunne afklares til et fleksjob tidligere end sket. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 18/21 Erstatningskravet Erstatningskravet er udokumenteret. Det bestrides således, at det kan lægges A til grund, at ville have opnået beskæftigelse 3 måneder efter visitation til fleksjob. Det gøres derimod gældende, at hendes tidligere, og meget sparsomme, tilknytning til arbejdsmarkedet netop medfører en formodning for, at dette ikke ville være tilfældet. Hertil kommer, at den med finanskrisen følgende arbejdsløshed tillige taler mod standpunktet herom. Erstatningskravet skal derfor beregnes ud fra en forventet kommunal ydelse (flekslønstilskud/ledighedsydelse). Den alternative opgørelse kan ske på følgende måde, idet opgørelsen er udarA bejdet ud fra den forudsætning, at ikke siden ultimo 2009 har oppebåret betaling for tabt arbejdsfortjeneste, og at hun derudover ikke har modtaget anden offentlig forsørgelse, end kontanthjælp, kr. 15.858,00. Særlig ydelse fra 1. oktober 2008 - 31. december 2008 (3 x 9.212) kr. 27.636,00 kr. -25.197,48 kr. 114.060,00 kr. -88.224,00 Særlig ydelse fra 1. januar 2010 - 31. december 2010 (12 x 9.857) kr. 118.284,00 Særlig ydelse fra 1. januar 2011 - 31. december 2011 (12 x 10.044) kr. 120.528,00 Særlig ydelse fra 1. januar 2012 - 31. december 2012 (12 x 10.335) kr. 124.020,00 kr. -15.858,00 Ledighedsydelse fra 1. januar 2013 – 31. maj 2013 (5 x 10.500 + 7.875) kr. 60.375,00 I alt: kr. 435.705,00 Fratrukket tabt arbejdsfortjeneste Særlig ydelse fra 1. januar 2009 - 31. december 2009 (12 x 9.505) Fratrukket tabt arbejdsfortjeneste Fratrukket kontanthjælp Rettens begrundelse og afgørelse Ad ansvarsgrundlaget: STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 19/21 Det fremgår, at der af Viborg Kommune den 5. december 2007 blev iværksat A en virksomhedspraktik med henblik på at afklare erhvervsevne, herunder med henblik på at få afklaret, om denne var egnet til at bestride et fleksjob. Virksomhedspraktikken mundede ud i den konklusion, at A hverken kunne honorere kravene til almindelig fuldtidsbeskæftigelse eller til fleksjob med højeste løntilskud. Kommunen indhentede herefter en speciallægeerklæring dateret 15. april 2008 fra overlæge dr. med Jens Erik Nielsen-Kudsk, hvori konkluderedes, at erhvervs-mæssigt ville hårdt fysisk arbejde være uhensigtsmæssigt, men her ud over udløste A lette hjerteproblemer ikke særlige skånehensyn. Indhentelsen af erklæringen skete med henblik på at forelægge sagen for kommunens lægekonsulent. Herefter standsede kommunens sagsbehandling, uden at man foretog en fornyet bedømmelse, og kommunen afsluttede sagen den 12. november 2008. Retten finder, at Viborg Kommune begik en klar sagsbehandlingsmæssig fejl ved at standse sagsbehandlingen uden at tilendebringe den igangværende unA dersøgelse af erhvervsmæssige muligheder. Retten finder efter speciallægeerklæringens indhold, at der på tidspunktet, da sagsA behandlingen ophørte, forelå en uafklaret mulighed for, at efter det fornødne udredningsmæssige forarbejde, som kommunen i henhold til den på området gældende lovgivning er forpligtet til at gennemføre, ville have evnet at varetage et til hendes fysiske formåen egnet fleksjob. Formodningen om, at der forelå en sådan mulighed er yderligere bestyrket af, at kommunen efter en række fornyede lægeundersøgelser og efter arbejdsA prøvning den 25. juni 2013 fastslog, at var berettiget A til fleksjob. Retten lægger i den sammenhæng også vægt på, at praktiserende læge i sin erklæring af 12. september 2011 kunne A oplyse, at helbredstilstand var blevet forværret siden sidste arbejdsprøvning, dvs. den arbejdsprøvning, der fandt sted i 2008. Endvidere tillægger retten det vægt, at det af den neuropsykologiske specialerklæring af 27. februar 2012 fremgår, at den langvarigt uafklarede økonomiske A situation i sig selv har virket som en alvorlig psykisk belastning for A Endelig er formodningen bestyrket af, at siden - i februar 2015 - har opnået beskæftigelse i fleksjob. Retten finder på baggrund af de således foreliggende oplysninger, at det har A formodningen for sig, at efter en fra speciallægerklæringens fremkomst den 15. april 2008 beregnet rimelig sagsbehandlingstid ved korrekt sagsbehandling ville være anset berettiget til fleksjob. Herefter, og idet det beror på kommunens uberettigede afbrydelse af den iværksatte A undersøgelse af arbejdsevne, at hendes situation ikke blev afklaret på daværende tidspunkt, finder retten, at det er kommunens bevisbyrde at godtgøre, at denne formodning ikke er rigtig. Retten finder ikke, at kommunen har løftet denne bevisbyrde. Herunder er det ikke godtgjort, at A tilstand, såfremt hendes sag var blevet korrekt behandlet i 2008, ikke ville være blevet bedømt som stationær. STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 20/21 Retten finder derfor Viborg Kommunes sagsbehandling behæftet med så alvorlige fejl, at kommunen må anses for erstatningsansvarlig for det tab, som A har lidt, i det omfang dette erstatningskrav ikke er bortfaldet som følge af forældelse. Ad forældelse A Grundlaget for erstatningskrav er Viborg Kommunes A manglende behandling af sag og det som følge heraf løbende indtægtstab. Viborg Kommunes manglende behandling må efter det foreliggende anses som et afslag, et afslag der dog ikke blev meddelt A A Det fremgår imidlertid, at allerede tidligt i forløbet var opmærksom på kommunens erstatningspådragende adA færd. Således har i sit brev af 5. januar 2011 henvist A til, at hun allerede i brev af 17. maj 2010 har krævet erstatning. har således allerede på dette tidspunkt haft den fornødne viden til at rejse et i hvert fald foreløbigt erstatningskrav mod kommunen. A Idet ingen af de anbringender, som har gjort gældende til støtte herfor, kan begrunde bortfald eller suspension af den treårige forælA delsesfrist, er som følge af forældelse afskåret fra at kræve erstatning for den del af hendes krav, der ligger mere end tre år forud for sagsanlægget den 14. april 2014. Krav ældre end den 14. april 2011 er derfor forældet. Erstatningskravets opgørelse A Som følge af det ovenfor anførte har herefter fra den 14. april 2011 krav på erstatning for de indtægter, som hun har mistet som følge af Viborg kommunes fejlagtige sagsbehandling. Retten finder, at erstatningen bør fastsættes med udgangspunkt i den årelange forrykkelse af beA handlingen af sag, som fandt sted, og derfor frem til det tidspunkt, hvor følgerne af kommunens fejlbehæftede sagsbehandling ophørte, hvilket vil sige frem til den 15. februar 2015, hvor hun opnåede beskæftigelse. A Det fremgår, at opnåede beskæftigelse i fleksjob godt 19 måneder efter, at kommunen besluttede at visitere hende til fleksjob, herA under fordi det var meget vanskeligt at finde et job, der matchede A beskæftigelsesevner. Det må således antages, at ved korrekt sagsbehandling ville have stået til rådighed til at udføA re fleksjob i hele den periode, der ikke er forældet. Selvom som udgangspunkt har krav på at få erstattet et beløb svarende til lønnen for et mistet fleksjob i hele perioden frem til 15. februar 2015, lægger retten dog til grund, at hendes tilknytning til arbejdsmarkedet er så svag, at der ville være en overvejende sandsynlighed for, at der ville have forekommet STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32 Side 21/21 perioder, hvor hun var uden beskæftigelse. Under hensyn hertil finder retten A at måtte ansætte den tilkommende erstatning til skønsmæssigt 750.000 kr. Heraf bestemmes det - ligeledes ud fra et skøn - at 650.000 kr. skal forrentes fra tidspunktet for sagsanlægget, den 14. april 2014, mens 100.000 kr. skal forrentes fra tidspunktet for fremsættelsen af kravet om betaling af erstatning frem til den 15. februar 2015, hvilket skete den 24. marts 2015. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Viborg Kommune betale sagsomkostninger i forhold A til det beløb, som har vundet. Det bestemmes herefter, at Viborg Kommune skal betale sagens omkostninger med 98.300 kr., der udgøres af retsafgift med 18.300 kr., der skal betales til statskassen, samt af A rimelige udgifter til advokat, der skal betales til med 80.000 kr. Thi kendes for ret: A Sagsøgte, Viborg Kommune, skal inden 14 dage til sagsøgeren, betale 750.000 kr. hvortil kommer renter af 650.000 kr. fra den 14 april 2014 til betaling sker og af 100.000 kr. fra den 24. marts 2015 til betaling sker. Inden samme frist skal sagsøgte til sagsøgeren betale sagens omkostninger med 80.000 kr. og til statskassen med 18.300 kr. Bybjerg Nielsen Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Viborg, den 22. april 2015. Eva Stage, kontorfuldmægtig STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D32
© Copyright 2024