1. No category

Kvalitetsrapport 2014
Sønderborg kommunale Skolevæsen
Børn og Uddannelse
Uddannelse
Jyllandsgade 36
6400 Sønderborg
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Indholdsfortegnelse:
1. Forord ____________________________________________________________________ 4
2. Sammenfattende helhedsvurdering ____________________________________________ 6
3. Resultatoplysninger (§2) _____________________________________________________ 8
3.1. Karaktergivning ved 9. klasseprøver (§2.1) ___________________________________________ 8
3.1.1. Karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøver ___________________________________ 10
3.1.2. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver ____________________________________________ 12
3.1.3. Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller over i dansk og matematik ______________________ 13
3.2. Resultater af nationale test (§2.2)_________________________________________________ 14
3.3. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelsen (§2.3) ____________________________ 14
3.4. Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (§2.4) __________________________________ 18
4. Klager til Klagenævnet for specialundervisning (§3) ______________________________ 19
5. Undervisningskompetence (§4) _______________________________________________ 20
6. Inklusion (§5) _____________________________________________________________ 23
7. Politisk besluttede indsatsområder ____________________________________________ 27
7.1. Elevfravær ___________________________________________________________________ 27
8. Tidsfrister ________________________________________________________________ 29
9. Offentliggørelse ___________________________________________________________ 29
10. Handleplaner ____________________________________________________________ 29
11. Bilag til kvalitetsrapporten _________________________________________________ 30
11.1. Virkning af iværksatte initiativer _________________________________________________ 30
11.1.1. Global House _______________________________________________________________________ 30
11.1.2. House of Science ____________________________________________________________________ 31
11.1.3. Den digitaliserede folkeskole __________________________________________________________ 32
11.1.4. Talentstrategi ______________________________________________________________________ 33
11.1.5. Linjetilbud ved Sønderborg Kommunes folkeskoler ________________________________________ 34
11.2. Udvalgte rammebeskrivelser____________________________________________________ 35
11.2.1. Elever – herunder elevvandringer og fastholdelsesprocent __________________________________ 37
11.2.2. Karaktergennemsnit – skoler/fag _______________________________________________________ 41
11.2.3. Sfo/klub – belægningsgrad ____________________________________________________________ 42
11.2.4. Driftsudgifter pr. elev. ________________________________________________________________ 43
11.3. Dialogmøder – referater. _______________________________________________________ 44
11.3.1. Ahlmann-Skolen ____________________________________________________________________ 44
11.3.2. Augustenborg Skole _________________________________________________________________ 46
11.3.3. Broager Skole_______________________________________________________________________ 47
11.3.4. Dybbøl-Skolen ______________________________________________________________________ 49
11.3.5. Fryndesholm Skole __________________________________________________________________ 51
2
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11.3.6. Gråsten Skole_______________________________________________________________________ 53
11.3.7. Humlehøj-Skolen ____________________________________________________________________ 55
11.3.8. Hørup Centralskole __________________________________________________________________ 56
11.3.9. Kløver-Skolen _______________________________________________________________________ 59
11.3.10. Lysabild Børneunivers _______________________________________________________________ 61
11.3.11. Nordals Skolen _____________________________________________________________________ 63
11.3.12. Nybøl Skole _______________________________________________________________________ 64
11.3.13. Nydamskolen ______________________________________________________________________ 66
11.3.14. Nørreskov-Skolen __________________________________________________________________ 68
11.3.15. Rinkenæs Skole ____________________________________________________________________ 70
11.3.16. Sønderskov-Skolen _________________________________________________________________ 71
11.3.17. Ulkebøl Skole ______________________________________________________________________ 74
3
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
1. Forord
Siden 2007 har det jf. § 40a i Folkeskoleloven været et krav, at der årligt udarbejdes en
kvalitetsrapport i forhold til kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal understøtte
systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for
lokal dialog og kvalitetsudvikling.
I Sønderborg Kommune er det tradition for, at kvalitetsrapporten danner baggrund for en dialog
med skolerne. Dialogmødernes gennemføres i den periode, hvor rapporten er i høring i
skolebestyrelserne, og eventuelle vurderinger fra møderne medtages i den endelige rapport, som
forelægges byrådet til drøftelse og godkendelse evt. med vedtagelse af fremadrettede
handleplaner.
Mål og resultatmål.
I forbindelse med aftalen den 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række
nationale mål og resultatmål. Disse mål og resultatmål er centrale udgangspunkter for den
opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er
derfor retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen.
De tre nationale mål (1-3) og fire resultatmål () i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er
følgende:
1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan.
 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne ved de nationale
test.
 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
 Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og
matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.
3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for
professionel viden og praksis.
 Elevernes trivsel skal øges.
Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt
niveau, når de forlader folkeskolen – herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og
matematik – samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at
95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse.
Reformen bygger ovenpå arbejdet med øget inklusion, som er præciseret i Aftale om
kommunernes økonomi for 2013, hvor målet er, at 96 procent inkluderes i den almindelige
undervisning i 2015, samtidig med at det faglige niveau sikres og trivslen fastholdes.
Ændringer i forhold til tidligere bekendtgørelser.
I den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapport (BEK nr. 698 af 23/6 2014) er kravet om, at
rapporten skal indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a.
oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer m.v., taget ud. Fokus er skarpt rettet
mod resultatoplysninger og eventuelle handleplaner.
I en overgangsperiode ønskes oplysninger om lærernes kompetencedækning og, for at belyse
kommunens arbejde med inklusion, oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises
i den almene undervisning.
4
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Fremover skal kvalitetsrapporten laves hvert andet år, dog med en rapport i hvert af skoleårene
2014/15 og 2015/16.
Denne rapport fokuserer på at danne et billede her og nu, med opsamlinger fra tidligere år, hvor
det er relevant. Fremover skal rapporten jf. bekendtgørelsen have større fokus på
skolernes/elevernes progression inden for de enkelte måltal.
Datakilder.
Undervisningsministeriet har etableret et Datavarehus, hvor kildemateriale til belysning af alle
obligatoriske indikatorer kan hentes af forvaltningen. Den del af materialet, som ikke er
omgærdet af fortrolighed, kan tilgås af offentligheden ved at benytte denne internetadresse:
https://www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen/
Der ligger et hav af muligheder for at trække opgørelser, både for normalklasser alene, normalklasse inklusiv specialklasser samt specialklasser alene. Det vil i rapporten fremgå, hvilke
grupper der er medtaget. Denne rapport indeholder blot et udsnit af opgørelser, der kan
trækkes.
Dialogmøder.
Der gennemføres hvert år et dialogmøde mellem skolernes ledelse, medarbejderrepræsentanter,
forældrerepræsentanter og forvaltningen. I år deltager også en repræsentant fra Børne- og
uddannelsesudvalget.
Møderne tager afsæt i kvalitetsrapporten, men bevæger sig også over i andre områder, fx
skolens vilkår ud fra de givne rammer, samt hvordan skolen pædagogisk griber opgaven an.
For hvert møde laves et referat, hvori også fremgår forvaltningens vurdering af skolen og
eventuelle udviklingspunkter.
5
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
2. Sammenfattende helhedsvurdering
Kvalitetsrapporten har efter udsendelsen været genstand for dialog ved samtlige 17 folkeskoler i
Sønderborg Kommune. Skolerne har haft mulighed for at være repræsenteret af
skolebestyrelsen, tillidsrepræsentanter fra både pædagog- og lærerside samt skolens ledelse. Fra
forvaltningen har deltaget pædagogiske konsulenter, udviklingschef og dagtilbuds- og skolechef.
Som noget nyt deltog i år også børne- og uddannelsesudvalgets formand i dialogmøderne.
Børne- og uddannelsesudvalgets næstformand deltog ligeledes i en del af dialogmøderne.
Møderne har været præget af åben dialog, og tidsrammen har været et par timer til hver skole.
Emnerne var skolens arbejde med kommunens 4 værdier, skolereformen herunder også en
drøftelse af sfo’en, inklusion, fraværspolitik samt drøftelse af medarbejdernes
kompetenceudvikling. Ligeledes var fokus på de positive historier. Fra hvert møde er udarbejdet
et referat, som efterfølgende har været til kommentering hos den enkelte skoleleder. Det
endelige referat optages i bilag til denne kvalitetsrapport.
Gennem de 17 dialogmøder tegner sig et billede af skolernes arbejde med Sønderborg
Kommunes værdier: samarbejde, dialog, anerkendelse og engagement. Værdiarbejdet er
kommet tydeligt til udtryk i forbindelse med skolernes arbejde med implementeringen af den
nye skolereform.
Udfordringerne har været mangeartede i forbindelse med inklusionsarbejdet, og det er
håndteret forskelligt fra skole til skole. Overalt har ledelsen sammen med lærere og pædagoger
oplevet udfordringer, men også gode og konstruktive processer frem mod brugbare løsninger
inden for den enkelte skoles rammer. Skoleledelserne udtrykker stor tilfredshed med den
decentrale udlægning af inklusionsmidlerne, som har medvirket til stor grad af fleksibilitet i
opgaveløsningen.
Elevfravær er et af kommunens fokuspunkter, hvor der ydes en særlig indsats for nedbringelse
elevfravær. Dialogen med skolerne viser en klar tendens, nemlig at skolerne har fokus på
udfordringerne omkring elevfravær, og opgaven håndteres meget forskelligt fra sted til sted.
Enkelte skoler har ansat trivselsmedarbejdere til varetagelse af særlige elevforhold. En
trivselsmedarbejder har ikke faglig relation til eleverne og kan arbejde uafhængigt af et
skoleskema, hvilket nævnes som særligt fordelagtigt. I andre sammenhænge har skolen aktpersoner, som kan hjælpe.
Sønderborg Kommune har gennem oprettelsen af en tværfaglig indsats sat ekstra fokus på en
reducering af fravær med oprettelsen af et forebyggende team, som har til opgave at bistå
skolerne i arbejdet. Projektet hedder NeedU og flere skoler har allerede haft udbytte af
indsatsen. I februar 2015 er der aftalt møder mellem forvaltningen, NeedU og skolerne med
henblik på at optimere samarbejdet og videndele de gode eksempler.
De ændrede forhold for sfo’en har været drøftet og næsten samstemmende må alle melde om
reducering af elevtallet. I Sønderborg by er faldet generelt mere beskedent end på kommunens
øvrige skoler. Den længere skoledag nævnes som en af årsagerne til den mindre interesse for
sfo’en – ligeledes nævnes sfo-taksten som en anden væsentlig årsag. Skolerne har
samstemmende et ønske om at kunne tilbyde en god kvalitet i de aktiviteter, der tilbydes i
sfo’erne – også selvom, der fortælles om trætte børn, når skoledagen er slut. Generelt oplever
skolerne en høj grad af tilfredshed med at have fået pædagogiske medarbejdere fra sfo’en ind i
undervisningen – dette gælder såvel for lærerne som for pædagogerne.
6
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Generelle forhold omkring skolernes karaktergennemsnit viser flere steder en markant forskel i
drenge- og pigepræstationer. Oftest ligger drengenes præstationer under pigernes, hvilket har
været drøftet ved flere af møderne. Der nævnes flere forhold som årsag i denne sammenhæng,
blandt andet at drengene ikke får de ”rigtige” udfordringer i det nuværende skolesystem. Fælles
for skolerne er, at dette er et opmærksomhedsfelt, som der arbejdes på at få ændret.
En kommende indsats for at få afklaret personalernes kompetencer har ligeledes været drøftet.
Også her melder skolerne ud, at kompetenceafklaringen imødeses med stor bevågenhed – både
fra personale og ledelse. Der udtrykkes bekymring omkring afviklingen af de forskellige
uddannelsesforløb i forhold til udfordringer med den nødvendige vikardækning i kortere eller
længere perioder.
Den ny skolereform giver i øvrigt skolerne udfordringer i forhold til at kunne medgive
personalet den tilstrækkelige tid til det nødvendige samarbejde teamene imellem. Dette forhold
udtrykkes fra lærerside som bekymrende, men samtidig anerkendes lærerkreds og forvaltning
for aftalen om individuel tid til den enkelte medarbejder, hvilket af medarbejderne opleves at
have givet stor grad af fleksibilitet for den enkelte medarbejder.
I de kommende år udarbejdes kvalitetsrapporten hvert andet år. Der er et fælles ønske fra alle
skoler om, at der fortsat hvert år afholdes et dialogmøde med samme form som det nuværende.
Den politiske deltagelse roses og ønskes fortsat.
Dialogmøderne har alle været prægede af stor grad af engagement og vilje til dialog om
skolernes forskelligartede udfordringer med implementeringen af den nye skolereform. Alle er
meget bevidste om vigtigheden af, at de bedste resultater sker gennem dialog med alle
involverede parter. Der er stor grad af behov for fleksibilitet i opgaveløsningen, hvilket gentagne
gange er pointeret fra alle niveauer.
Det er forvaltningens klare opfattelse, at skolerne er kommet godt fra start med
implementeringen af den nye skolereform, og at skolerne generelt var godt forberedte til
opgaven.
Anbefaling:
I forlængelse af kvalitetsrapporten og dialogmøderne ønsker forvaltningen i samarbejde med
skolerne at initiere et forløb, hvor der sættes fokus på forskellen mellem drenges og pigers
præstationer og årsagerne hertil.
7
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
3. Resultatoplysninger (§2)
I og med at kvalitetsrapporten har fokus på output, vil resultatoplysningerne i høj grad basere
sig på overbygningsskolernes resultater. Da der i Sønderborg Kommune er fem 0.-6. klasses
skoler vil disse ikke være specielt fremtrædende i denne del af kvalitetsrapporten, på nær i
resultaterne omkring de nationale test (afsnit 3.2.), som er fortrolige, således at der ikke
rangordnes skolerne imellem. Derfor fremgår de konkrete tal alene i den lukkede dagsorden til
politikerne.
Overbygningsskoler for de enkelte fødeskoler er som følger:
 Ahlmann-Skolens elever går til Humlehøj-Skolen
 Fryndesholm Skoles elever går til Augustenborg Skole
 Lysabild Skoles elever går til Hørup Centralskole
 Nybøl Skoles elever går til Nydamskolen
 Rinkenæs Skoles elever går til Gråsten Skole
3.1. Karaktergivning ved 9. klasseprøver (§2.1)
I forbindelse med afslutningen af 9. klasse, skulle eleverne i skoleåret 2013/14 til prøve i de
bundne fag og to udtræksfag.
De bundne fag består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig),
matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og
fysik/kemi (praktisk/mundtlig).
Udtræksprøverne består af: matematik (mundtlig), engelsk (skriftlig), tysk (skriftlig og
mundtlig), fransk (skriftlig og mundtlig), biologi (skriftlig), geografi (skriftlig), historie
(mundtlig), samfundsfag (mundtlig), kristendomskundskab (mundtlig).
For at give et fuldt billede af karakterniveauet skolerne i mellem er det oplagt at starte med at se,
hvor mange elever, der aflægger fuldt prøveprogram, da dette kan have betydning for læsning af
andre opgørelser, hvor kildegrundlaget alene baserer sig på elever, som er gået til eksamen.
Note 1: Andelen af elever i normalklasser, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved
folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver.
8
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Figuren på forrige side viser, at der i skoleåret 2013/14 var 6,2 procent. af eleverne, som ikke gik
til prøve i alle fag. Det kan skyldes, at eleven er blevet fritaget for ét eller flere fag, er udeblevet
fra prøven eller var sygemeldt på dagen. Andelen af elever, der aflagde prøve i Sønderborg,
ligger tæt på landsplan, som i skoleåret 2013/14 lå på 93,2 procent.
Note: Andelen af elever i normalklasser, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved
folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Skoleår 2013/14. Kilde: Uni-C
Der er stor spredning mellem skolerne på, hvor mange elever, der opnår en fuld prøveaflæggelse
i forbindelse med afslutningen af 9. klasse, hvor Nordals Skolen ligger noget lavere end resten af
skolerne. Mange elever i specialklasserne aflægger ikke fuld prøve, men da elever i
specialklasserækkerne ikke er medregnet i opgørelsen, forklarer dette ikke spredningen.
Hvis antagelsen er, at aflæggelse af alle prøver i 9. klasse kan have en betydning for, hvor mange
elever, der senere vælger en ungdomsuddannelse, er det interessant at se på årsagerne til, at
eleverne ikke går til prøve. En gennemgang viser, at der er 42 elever i normalklasse, som ikke
gennemfører en fuld 9. klasseprøve. Af disse mangler 20 elever én prøve pga. sygdom (8),
fritagelse (4) og udeblivelse (8).
Syv elever har ingen prøver taget, hvilket kan skyldes sygdom, eller at eleven gennemfører
undervisning fx i form af praktik. Fire elever er blevet fritaget for at gå til prøve i flere end ét fag.
Elleve elever er udeblevet fra flere end ét fag.
Nordals Skolen springer i øjnene ved at have otte elever – alle drenge, som er udeblevet fra
mellem én og otte prøver. Alle otte elever er indkaldt til ekstraordinære prøver i de manglende
prøver i december 2014.
9
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
3.1.1. Karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøver
Ifølge bekendtgørelsen skal der i kvalitetsrapporten fremgå karaktergennemsnit ved
folkeskolens 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne fag for det samlede skolevæsen og
for hver af de kommunale skoler. I nedenstående afsnit vises resultater, som baserer sig på
resultater for hele skolevæsenet i tabeller, og opdelt på skoler vises i grafer. I bilaget til denne
rapport, kan I se karaktergennemsnit på alle fag opdelt efter skolerne.
Elever i specialklasser (specialklasserækker/skole).
2011/2012 2012/2013 2013/2014
Bundne fag:
Sønderborg
6,3
5,4
Landsgennemsnit
4,7
4,5
Dansk:
Sønderborg
5,2
4,3
3,8
Landsgennemsnit
4,4
4,1
4,0
Matematik:
Sønderborg
8,5
4,8
5,3
Landsgennemsnit
4,3
4,2
3,8
Note: Data i denne og de nedenstående tabeller og
grafer er for de bundne fag beregnet for elever, som
har aflagt prøver i mindst 4 ud af 8 fag. Data for
dansk og matematik er medregnet, når eleven har
aflagt prøve i mindst 1 prøve indenfor fagene. Kilde
UNI-C
I tabellen til venstre kan ses,
hvordan de elever i specialklasser,
som har aflagt prøve, har klare sig
i forhold til elever i specialklasser
på landsplan. Umiddelbart ser det
ud til, at Sønderborg klarer sig
godt i forhold til landsgennemsnittet. Datagrundlaget baserer
sig dog på meget få elever, og mange elever i specialklasser går ikke til 9. klasseprøver.
I skoleåret 2013/14 var der registreret 49 elever i specialklasserækker på 9. klassetrin(inklusiv
Alssundklassen på ABU). Af disse har 14 elever gået til én eller flere prøver.
Elever i normalklasser.
2011/2012
Bundne fag:
Sønderborg
6,4
Landsgennemsnit
6,5
Dansk:
Sønderborg
6,2
Landsgennemsnit
6,5
Matematik:
Sønderborg
6,4
Landsgennemsnit
6,6
2013/14
Bundne fag:
Sønderborg
Landsgennemsnit
Dansk:
Sønderborg
Landsgennemsnit
Matematik:
Sønderborg
Landsgennemsnit
Drenge
2012/2013
2013/2014
6,5
6,7
6,4
6,7
6,5
6,7
6,4
6,7
6,5
6,6
6,1
6,5
Piger
5,8
6,4
7,0
7,1
5,5
6,0
7,3
7,4
6,1
6,7
6,2
6,3
Tabellen til venstre viser, at elever i
normalklasser i Sønderborg
Kommune ligger en anelse under
landsgennemsnittet i de bundne fag
samlet og for dansk og matematik,
dog med en tendens til at afstanden
til landsgennemsnittet øges.
Det generelle billede er, at pigerne scorer højere
karakterer end drengene. En tendens, som også
ses på landsplan. Men hvor pigerne i Sønderborg
matcher landsgennemsnittet, ligger drengenes
resultater meget lavere.
10
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Bundne prøvefag
På denne side vises karaktergennemsnit fordelt på skole
og køn for 9. klasse for bundne fag, dansk og matematik.
Det generelle billede med, at
pigerne scorer højere karakterer end drengene, slår
igennem her på alle skoler. I
matematik klarer drengene
sig dog bedre end pigerne på
Ulkebøl Skole, DybbølSkolen, Broager Skole og
Augustenborg Skole.
Dansk 
Forskellen på karakterniveau
mellem drenge og piger er højt.
Selvom det er en tendens, som
også ses både på landsplan og
kommuneplan, viser grafen, at
nogle skoler har en større
udfordring end andre og bør have
fokus på at minimere denne kløft.
Den største forskel ses på
Sønderskov-Skolen og Hørup
Centralskole
Matematik
For Augustenborg Skole,
Nørreskov-Skolen, Humlehøj-Skolen og Nordals
Skolen, ligger resultaterne
samlet set i 2014 lavt.
De senere år, har man dog
også set på skolernes resultater ud fra et socioøkonomisk perspektiv,
som måske er mere retvisende, når vi vil måle
effekten af undervisningen.
11
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
3.1.2. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver
2010/11
Skole
2011/12
2010/11-2012/13
9. kl.
Soc.
For-
9. kl.
Soc.
For-
9. kl.
Soc.
For-
9. kl.
Soc.
For-
prøve
økn.
skel
prøve
økn.
skel
prøve
økn.
skel
prøve
øk.
skel
ref.
Ahl
6,7
Aug
Bro
ref.
6,7
0,0
6,8
6,5
0,3
6,5
6,4
0,1
Dyb
6,9
6,6
0,3
Fry
5,3
5,4
-0,1
Grå
6,7
6,4
0,3
-
-
-
Hør
7,3
6,9
0,4
Nor
-
-
-
Nyd
6,5
6,3
0,2
6,2
Nør
6,5
6,3
0,2
Søn
6,5
6,6
-0,1
Ulk
6,8
6,4
0,4
Hum
2012/13
7,1
ref.
ref.
7,2
-0,1
7,1
6,8
0,3
7,0
7,0
0,0
5,2
5,9
-0,7*
6,1
6,4
-0,3
6,1
6,4
-0,3
6,9
6,9
0,0
7,1
6,9
0,2
6,8
6,5
0,3
7,5
7,1
0,4
7,0
6,8
0,2
7,1
6,9
0,2
6,5
6,4
0,1
6,3
6,3
0,0
6,2
6,1
0,1
6,7
6,3
0,4
7,2
6,8
0,4
6,9
6,3
0,6*
5,8
5,6
0,2
5,5
6,0
-0,5
5,5
5,8
-0,3
7,4
6,8
0,6*
7,2
7,0
0,2
7,3
6,9
0,4*
5,3
5,6
-0,3
5,1
5,6
-0,5
5,2
5,7
-0,5*
6,1
0,1
7,1
6,7
0,4
6,6
6,2
0,4*
5,9
6,1
-0,2
5,1
5,8
-0,7*
5,8
6,1
-0,3
5,6
6,3
-0,7
6,7
6,8
-0,1
6,3
6,7
-0,4*
6,3
6,4
-0,1
6,2
6,3
-0,1
6,4
6,3
0,1
Mange undersøgelser viser, at elevernes karakterer ofte hænger sammen med deres sociale
baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke
hjem, ofte har bedre gennemsnitskarakterer end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre
ressourcestærke hjem. Det betyder, at en umiddelbar sammenligning af skolerne på baggrund af
de opnåede resultater ved folkeskolens afgangsprøver, ikke giver mening. Derfor har
Undervisningsministeriet siden 2010 filtreret karaktererne på baggrund af den
socioøkonomiske reference, som skal gøre resultaterne sammenlignelige. Den socioøkonomiske
reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor give et mere nuanceret
billede af en skoles niveau målt på karakterer.
I ovenstående tabel kan I se skolernes faktiske resultat af de bundne prøvefag sammenlignet
med den socioøkonomiske reference, altså de gennemsnitlige resultater fra andre skoler med
samme elevgrundlag. Er det faktiske resultat højere end den socioøkonomiske reference, har
skolen klaret sig bedre end forventet. På grund af den statistiske usikkerhed, er det kun
resultater markeret med *, som er signifikante, altså viser, at skolen har klaret sig over eller
under forventet.
Den socioøkonomiske reference for skoleåret 2013/14 er ikke beregnet endnu, hvorfor tabellen
viser resultater fra skoleåret 2010/11 til skoleåret 2012/13.
12
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
3.1.3. Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller over i dansk og
matematik
Andelen af elever i
normalklasser, som har
opnået et gennemsnit på
mindst 2 i både dansk og
matematik. Kilde: Uni-C
Folketinget har besluttet,
at der fra august 2015 er
et krav om, at elever, som
optages på en erhvervsuddannelse, har opnået et
gennemsnit på mindst 2 i
dansk og matematik.
Regeringen har p.t.
fremlagt forslag om, at
dette også skal gælde for
optag på de gymnasiale
uddannelser.
Fordelt på skole og køn.
Kilde Uni-C
Sammenholdt med en målsætning om, at 95 procent af en
årgang i 2015 forventes at
fuldføre en ungdomsuddannelse, er det relevant at følge
udviklingen i, hvor mange der
opfylder dette krav. Det er
ligeledes et krav, at opgørelsen
er en del af kvalitetsrapporten.
Andelen af elever, som opfylder
kravet, er steget fra 88,5
procent til 89,5 procent fra 2012
til 2014. På landsplan er det
begge år tilfældet for 90,4
procent af eleverne.
Fordelt på køn ligger drenge og piger i 2014 på landsplan på næsten samme niveau med hhv.
90,1 og 90,7 procent, hvorimod drengene i Sønderborg Kommune også her taber terræn med
85,0 procent mod pigernes 94,0 procent, hvilket er over landsgennemsnittet. Tilbage i tiden
(2012 og 2013) lå både drenge og piger på ca. 88 procent for det samlede skolevæsen.
13
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
3.2. Resultater af nationale test (§2.2)
Resultater udledt af nationale test er fortrolige, og kan derfor ikke medbringes i den offentlige
rapport.
Jf. bekendtgørelsen skal kommunen opgøre:
 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.
 Andel af elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test
 Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test
uanset social baggrund.
Børne- og uddannelsesudvalget får forelagt de enkelte skolers resultater og det kommunale
gennemsnitlige resultat på en lukket dagsorden.
3.3. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelsen (§2.3)
Det er regeringens målsætning, at mindst 95 procent af de, som går i 9. klasse i 2014/2015, skal
gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Til at sikre, at der sættes
fokus på denne målsætning, skal der af kvalitetsrapporten fremgå, hvor mange elever der hhv.
tre og 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse, er i gang med en uddannelse samt en
uddannelsesstatus for det samlede skolevæsen hhv. ni måneder efter folkeskolens 9. og 10.
klasse og seks år efter afsluttet 9. klasse.
Parallelt med 95 procent målsætningen ligger der i Erhvervsuddannelsesreformen (EUD) et mål
om, at flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I 2030 er målet,
at 30 procent af en årgang vælger en erhvervsuddannelse.
Nedenfor kan I se de nyeste tal fra Undervisningsministeriet Datavarehus.
Overgang fra 9. klasse til Ungdomsuddannelse hhv. tre og 15 mdr. efter afslutning af 9. klasse.
Skole
Ahlmann-Skolen
Augustenborg Skole
Broager Skole
Dybbøl-Skolen
Fryndesholm Skole
Gråsten Skole
Humlehøj-Skolen
Hørup Centralskole
Kløver-Skolen
Nordals Skolen, Havnbjerg afd.
Nordals Skolen, Nordborg afd.
Nydamskolen
Nørreskov-Skolen
Sønderskov-Skolen
Ulkebøl Skole
Sønderborg Kommune
Landsgennemsnit
tre mdr.
61,4
67,4
32,8
38,0
31,8
50,7
41,2
39,1
33,3
65,5
36,8
44,8
34,9
39,3
43,4
42,8
15 mdr.
90,9
94,3
93,0
92,0
89,2
96,6
86,5
88,4
75,0*
56,7*
86,1
90,6
87,0
88,7
85,7
86,1
86,5
 Tabellen viser andel
(procent) af elever, der er i
gang med en ungdomsuddannelse hhv. tre og 15 mdr.
efter afslutningen af 9.
klasse. Andelen efter tre og
15 mdr. vises for elever, der
har afsluttet 9. klasse i hhv.
2013 (tre mdr.) og 2012 (15
mdr.).
Som det fremgår af
tabellen, ligger det samlede skolevæsen tæt på
landsgennemsnittet.
Tabellen viser, at der er
mange elever, som tager
10. klasse inden de starter
på en ungdomsuddannelse.
Kilde: UNI-C. * specialklasse/skole
14
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Uddannelsesstatus for det samlede skolevæsen hhv. ni måneder. efter folkeskolens 9. og 10.
klasse og seks år efter afsluttet 9. klasse.
Fastholdelse i ungdomsuddannelse ni mdr. efter de
unge forlader grundskolen,
Sønderborg. (inklusive specialklasser)
Som det fremgår af grafen, er der
et lille fald i 2011/12 i andel af
elever, som er i gang med en
ungdomsuddannelse ni måneder.
efter, at de har forladt
grundskolen.
Andel af elever i 9. klasse
inklusive specialklasser, der
forventes at fuldføre mindst en
ungdoms-uddannelse inden for
seks år efter 9. klasse.
Der ses en lille stigning fra 2011
til 2012, og som det ses ligger
andelen på niveau med
landsgennemsnittet. Der er dog
et stykke vej endnu til at nå 95
procent målsætningen.
UddannelsesParathedsVurderingen i 8. klasse.
Alle elever skal i 8. klasse vurderes på deres uddannelsesparathed.
Det er skolen, der i første omgang vurderer alle eleverne, hvilket gøres ud fra følgende
parametre:
De faglige forudsætninger.
Standpunktskaraktererne omregnes til et gennemsnit, og en elev med et gennemsnit på 4,0 eller
derover opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat.
De personlige forudsætninger.
Vurderingen er en afvejning indenfor følgende områder:
1)
2)
3)
4)
5)
Motivation, som blandt andet vises ved nysgerrighed og åbenhed.
Selvstændighed, herunder at eleven tager initiativ i opgaveløsninger.
Ansvarlighed, herunder at eleven er forberedt til timerne.
Mødestabilitet, herunder rettidighed og lavt fravær.
Valgkompetence over for det forestående valg af ungdomsuddannelse eller andet.
15
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
De sociale forudsætninger.
Vurderingen er en afvejning indenfor følgende områder:
1) Samarbejdsevne, herunder at kunne løse opgaver sammen med andre, overholde fælles
aftaler, og bidrage positivt til fællesskabet.
2) Respekt, herunder udvise forståelse for andre mennesker.
3) Tolerance, herunder kunne samarbejde med mennesker, der er anderledes.
4) Konflikthåndtering.
Det vil komme til at fremgå af elevplanen, om den enkelte elev opfylder de sociale og personlige
forudsætninger for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. I elevplanen tilkendegiver
eleven også, hvilken uddannelse der påtænkes påbegyndt efter 9. eller 10. klasse (der ikke er tale
om en bindende beslutning).
Skolen skal have lavet vurderingen senest 1. december.
Fra 1. december til 14. januar vil UU vejlederen revurdere de elever, der bliver erklæret ikkeparate. Det betyder, at den endelige vurdering ligger klar senest 14. januar.
Hvis en ung bliver vurderet ikke-uddannelsesparat, vil forældrene naturligvis blive inddraget.
Det handler om, at forældre, elev, skole og UU bliver enige om, hvilken indsats der skal til, med
målet, at den unge (med udgangen af 9. eller 10. klasse) vil være uddannelsesparat til en
ungdomsuddannelse. Parathedsvurderingen skal ikke ses som et permanent stempel, men en
metode for at finde dem der har brug for lidt ekstra hjælp. Nogle elever vil have brug for massiv
hjælp, hvor andre med ganske lidt hjælp vil kunne blive uddannelsesparate.
Ændringer for ungdomsuddannelser.
Fremadrettet vil der ske store ændringer i særdeleshed i forhold til erhvervsuddannelserne
gældende fra august 2015.
I forbindelse med EUD-reformen kommer følgende ændringer;


Adgangskrav med mindst 2 i dansk og matematik (prøvekarakter fra 9. eller 10. klasse).
Øget faglighed på selve erhvervsuddannelserne.
Flere af erhvervsuddannelserne påpeger, at op til 1/3-del af de unge, der august 2014 blev
optaget på en erhvervsuddannelse, IKKE ville være blevet optaget, hvis de skulle have levet op til
adgangskravet. Dette er bekymrende, da de ligeledes har pligt til at være i aktivitet (jf.
vejledningsloven).
Der er fra august 2015 iværksat følgende initiativer fra ministerielt hold:

Oprettelse af en erhvervsrettet 10. klasse.
Kommunen er forpligtiget til at oprette en erhvervsrettet 10. klasse, hvor minimum 30
procent af undervisningen foregår på erhvervsskolerne. Målgruppen er de unge, der ikke
opfylder de formelle adgangskrav til en erhvervsuddannelse, eller som er uafklaret i
forhold til valg af erhvervsuddannelse.

Den Kombinerede Ungdomsuddannelse
Dette uddannelsestilbud er rettet mod unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne
for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Uddannelsen skal være rettet mod, at den
unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, således at de kan opnå
tilknytning til det lokale arbejdsmarked. Uddannelsen er SU berettiget, og den unge
16
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
opnår gennem disse 2 års uddannelse titel som ”Erhvervsassistent”. I Sønderjylland er
uddannelsen rammesat til 101 årselever (Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg
kommuner). Uddannelsen vil i Sønderborg formodentligt komme til at foregå på
produktionsskolen i samarbejde med erhvervsuddannelserne.
Dernæst forventes det, at EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) muligvis vil opleve en større
søgning som konsekvens af de øgede krav til erhvervsuddannelserne. EGU er en individuelt
planlagt uddannelse, hvor praktikken er omdrejningspunktet. Der er krav om minimum 20
ugers skolegang. Frem til 2013 var der tilskud i forbindelse med lønudgiften, men med dennes
bortfald, er det primært i kommunale sammenhænge, at praktikaftaler kan indgås.
Når de unge i Sønderborg Kommune har gennemført en ungdomsuddannelse, opleves en stor
fraflytning, da de unge påbegynder videregående uddannelser andetsteds. Blandt de unge der i
aldersgruppen 20-24 år ikke har opnået en uddannelse, udgør drengene/de unge mænd 1/3-del
flere end pigerne/de unge kvinder.
17
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
3.4. Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (§2.4)
Et af de overordnede mål for den nye folkeskolereform er at forbedre elevernes trivsel i skolen.
Der ønskes bedre muligheder for handling omkring elevernes undervisningsmiljø og trivsel
gennem rådgivning. Effekten skal resultere i en mindskelse af den undervisningsforstyrrende
uro samt understøtte elevernes sociale og faglige udvikling og derved øge betingelserne for et
øget fagligt løft.
Der indføres fra skoleåret 2015/16 en obligatorisk trivselsmåling, og i foråret 2015 gennemføres
en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om elevernes trivsel.
Sønderborg Kommunes Børne- og uddannelsesforvaltning og Sundhedsforvaltning arbejder
tværfagligt med elevernes sundhed og trivsel gennem en politisk godkendt handleplan og et
elevprofilprogram, skolesundhed.dk. For at undgå elevbesvarelser gennem flere medier forsøges
etableret en ordning, hvor det ministerielle obligatoriske trivselsprogram samarbejder med
profilprogrammet skolesundhed.dk.
Den ministerielle trivselsundersøgelse vil dog ikke kunne undlades i foråret 2015, idet en
eventuel implementering af programmerne ikke kan være klar til dette tidspunkt. Det vil betyde,
at skolerne bliver bedt om at udfylde både trivselsprogrammet og skolesundhedsprofilen i løbet
af 2015.
Nedenstående grafiske fremstilling er et eksempel på trivselsrelaterede spørgsmål hentet fra
elevprofilprogrammet, Skolesundhed.dk, hvor den venstre søjle viser Sønderborg Kommunes 5.
klasser sammenlignet med 5. klasserne på landsplan.
18
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
4. Klager til Klagenævnet for specialundervisning (§3)
Der er i forbindelse med visitationen til skoleåret 2014/15 ingen klager registreret.
Faldet fra at have en af Danmarks højeste antal klagesager til nul klagesager er resultatet af en
målrettet indsats, gennemført i samarbejde med Odense Kommune og finansieret af
Trygfonden.
Kernen i indsatsen er større faglighed og åbenhed i visitationsforløbet samt dialog og
fleksibilitet.
Fagligheden og åbenheden foregår ved, at alle potentielle henvisninger bearbejdes i et
sparringsforløb hvor skole, distriktspsykolog og tre psykologfaglige medarbejdere med sæde i
visitationsudvalget fordyber sig i alle faglige aspekter i en sag ud fra et inklusionsperspektiv.
Dialogen foregår også mellem visitation og forældre, der altid bliver inviteret til møde, når en
henvisning resulterer i et afslag.
19
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
5. Undervisningskompetence (§4)
I forbindelse med vedtagelsen af skolereformen blev der fastsat ved lov nr. 1640 af 26. december
2013, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har
undervisningskompetence, tidligere kaldet linjefagskompetence, fra læreruddannelsen i de fag,
de underviser i.
Med fuld kompetencedækning forstås, at 95 procent af undervisningen i fagene varetages af
lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i,
eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence gennem efteruddannelse mv.
Fuld kompetencedækning skal være nået fra skoleåret 2021/22. Kommunalbestyrelsen skal
sikre, at kompetencedækningen løbende øges, således at kompetencedækningen er mindst 85
procent i 2016 og 90 procent i 2018.
I tabellerne på de næste to sider kan I se kompetencedækningen fordelt på fag/skole og
klassetrin/skole. Tallene baserer sig på skolernes indberetninger fra deres administrative
systemer til Styrelsen for IT og Læring. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne.
Kompetencedækningen var i Sønderborg Kommune som helhed på 75,0 procent i skoleåret
2012/13 og steget til 77,4 procent i skoleåret 2013/14. På landsplan gjaldt dette for 79,6 procent
i 2012/13 og 80,4 procent i 2013/14.
Som en del af A.P. Møller-projektet udvikles der værktøjer, som skolerne kan bruge til
afdækning af efteruddannelsesbehovet i forhold til linjefag, pædagogiske og faglige kompetencer
samt kompetencer i forhold til de fem videnshuse. Udfordringen for skolevæsenet er at finde
ressourcer til at gennemføre efteruddannelsesforløbene inden for vejlederuddannelse og
linjefagsuddannelse. De centrale midler og Fondsmidlerne kan udelukkende bruges til dækning
af kursusudgifter – ikke vikardækning.
I 2014 modtog Sønderborg Kommune 895.000 kr. til efter- og videreuddannelse fra
undervisningsministeriet.
I 2015 modtager Sønderborg Kommune 1.756.000 kr. til efter- og videreuddannelse.
Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer:
At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag
som linjefag på læreruddannelsen.
At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en
efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende
kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens
leder må foretage et skøn i denne forbindelse.
20
Humlehøj-Skolen
Hørup Centralskole
82,0
50,4
68,9
64,2
78,8
Dansk
90,7
90,0
86,0
84,1
96,6
100
30,8
82,4
72,0
Engelsk
85,7
77,7
85,0
75,6
100
100
80,0
40,4
Tysk
91,9
92,4
100
100
100
100
Kristendom
38,3
29,5
0,0
15,0
3,8
60,5
0,0
Historie
57,6
53,6
28,6
11,5
65,7
56,5
0,0
Samfundsfag
65,5
55,9
25,0
66,7
50,0
Idræt
79,5
76,4
56,7
66,7
65,5
78,6
100
Musik
86,8
87,0
15,4
88,9
100
82,9
100
100
0,0
Billedkunst
66,5
70,6
87,5
33,3
76,2
56,6
100
89,5
81,3
Håndarbejde
75,9
47,7
16,7
66,7
33,3
75,0
100
45,5
0,0
Sløjd
86,3
86,2
100
22,1
66,7
100
100
72,7
Hjemkundskab
68,8
80,0
66,7
78,6
100
100
100
Matematik
84,0
80,1
90,7
84,1
86,6
69,7
26,3
Fysik/kemi
94,5
89,6
43,8
100
Geografi
66,5
56,2
0,0
Biologi
78,1
84,3
Natur/Teknik
51,1
49,5
42,1
Ulkebøl Skole
Gråsten Skole
82,5
Sønderskov-Skolen
Fryndesholm Skole
65,1
Rinkenæs Skole
Dybbøl-Skolen
69,4
Nørreskov-Skolen
Broager Skole
77,4
Nybøl Skole
Augustenborg Skole
80,4
Nordals Skolen
Ahlmann-Skolen
Alle fag
Linjefagskompetence
forår 2014
*Lysabild Skole
Sønderborg samlet
2014
Landsgennemsnit
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
100
78,4
84,3
74,8
91,2
79,6
95,6
88,0
96,6
100
92,9
100
89,2
100
48,9
54,0
57,7
100
75,6
100
89,7
94,7
76,5
100
45,5
100
100
100
100
21,7
4,3
23,8
46,2
0,0
14,3
57,1
37,0
66,7
24,3
42,9
69,2
78,8
57,1
26,9
71,4
66,7
91,7
16,7
85,7
100
66,7
16,7
100
100
70,8
61,4
100
59,5
100
80,0
42,9
100
100
66,7
100
100
88,9
96,3
52,9
61,9
87,5
61,1
60,0
71,4
95,5
100
27,3
100
0,0
0,0
100
77,8
100
100
100
100
100
100
66,7
100
100
0,0
0,0
100
100
53,8
100
100
100
65,5
80,0
100
72,4
100
72,5
100
79,3
95,2
100
100
68,2
100
90,5
100
100
77,8
75,0
62,5
46,2
66,7
58,3
50,0
63,6
25,0
100
100
100
55,0
94,1
57,1
100
100
60,0
100
0,0
50,0
26,3
22,2
60,0
30,0
85,2
66,7
100
0,0
100
0,0
89,6
100
80,0
35,3
75,0
Grå = under landsgennemsnittet/ gul= over landsgennemsnittet
For Lysabild Skole har der været en indberetningsfejl, hvorfor det udelukkende er faget idræt, der er medtaget i skemaet. P.g.a. tekniske udfordringer er
tal fra Nydamskolen ikke blevet registreret i undersøgelsen og dermed heller ikke med i skemaet.
21
Sønderborg samlet
Ahlmann-Skolen
Augustenborg Skole
Broager Skole
Dybbøl-Skolen
Fryndesholm Skole
Gråsten Skole
Humlehøj-Skolen
Hørup Centralskole
*Lysabild Skole
Nordals Skolen
Nybøl Skole
Nørreskov-Skolen
Rinkenæs Skole
Sønderskov-Skolen
Ulkebøl Skole
2014
Landsgennemsnit
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
Alle klasser
80,4
77,4
69,4
65,1
82,5
82,0
50,4
68,9
64,2
78,8
100
78,4
84,3
74,8
91,2
79,6
95,6
1. klasse
77,0
67,9
79,1
81,8
68,3
81,9
13,6
23,3
62,8
86,5
79,5
77,3
34,1
81,8
70,5
82,0
2. klasse
78,0
77,4
59,4
78,3
79,2
77,7
42,9
79,6
65,2
84,2
79,1
73,9
76,9
100
73,3
100
3. klasse
76,6
70,9
85,2
42,3
76,9
69,6
40,0
65,6
38,0
75,0
88,5
92,3
59,6
84,6
66,3
94,9
4. klasse
76,7
75,3
76,0
69,6
79,5
73,2
88,2
59,1
50,0
65,1
69,3
84,6
79,6
100
82,1
100
5. klasse
79,0
72,5
59,0
32,2
69,9
82,3
57,1
60,7
61,7
82,4
68,1
90,3
76,9
77,4
80,2
91,4
6. klasse
76,9
78,8
60,0
67,8
81,4
82,2
63,0
71,6
56,3
60,0
92,2
83,9
78,4
100
93,5
97,5
7. klasse
84,9
84,4
67,1
95,2
92,0
83,0
78,0
93,1
78,2
81,0
76,6
97,3
8. klasse
85,1
82,6
84,9
91,1
83,3
74,4
75,0
78,9
76,7
87,1
81,5
94,4
9. klasse
88,1
84,0
67,9
95,2
94,6
78,8
73,2
80,0
78,0
83,9
82,6
100
Linjefagskompetence
forår 2014
100
22
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
6. Inklusion (§5)
Regeringen og KL er enige om, at der skal arbejdes med en omstilling af folkeskolen, således at
en stigende del af eleverne inkluderes. Dette skal bl.a. måles på, at andelen af elever, der
inkluderes i den almene undervisning øges. Målet på landsplan er således, at andelen af elever i
almindelig undervisning i 2015 skal være på 96 procent af det samlede elevtal i folkeskolen.
Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Sønderborg (bopælskommune)
Integrationsgraden
beregnes som antal elever,
der er inkluderet i den
almindelige undervisning
i forhold til det samlede
elevtal på de kommunale
skoler. Dvs. elever, der
ikke modtager undervisning i specialklasser/skole
i forhold til det samlede
antal elever i kommunale
skoler (folkeskoler og
specialskoler).
Som det kan ses, er inklusionsgraden 94,7 procent i
2013/14 i Sønderborg. På
landsplan er den 95,2
procent
Der kan iagttages et markant
fald i antallet af elever, der
modtager specialundervisning
fra 2011/12. Det skyldes, at
begrebet er blevet
omdefineret, så det nu kun
omfatter elever, der går på
specialskole, i specialklasse
eller er enkeltintegreret.
Tidligere blev elever, der fik
nogle få timers støtte,
medregnet. Nu betegnes denne
form for støtte inklusion, og
betragtes som en del af
normalundervisningen.
Antal elever, der modtager specialundervisning, Sønderborg
Sønderborg Kommune er fortsat et stykke fra en inklusionsgrad på 96 procent. Vi har i flere år
arbejdet os frem mod målet. Og troede os ganske tæt på. En præcisering af KL´s beregningsgrundlag gør, at vi stadig er et stykke fra målet. Præciseringen betyder, at det alene er elevtallet
på de kommunale skoler, der ligger til grund for beregning af andelen. De ca. 2000 elever i
friskoler mm. indgår ikke, som først antaget, i beregningsgrundlaget, uagtet at de er potentielle
23
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
brugere af systemet.
Segregerede elever fordelt på klassetrin, skoleåret
2013/14:
De segregerede elever i skoleåret
2013/14 fordeler sig pr. 5/9 2013
med 195 elever i
specialklasserækkerne, 185 elever
på Kløver-Skolen, 5 elever på
Alrunen, 22 elever på ABU og 12
elever på Erhverv &
Uddannelse.(419 i alt) (Kilde:
TEA).
Der sker en markant stigning i
antallet af segregerede elever fra 5.
klasse og andelen er størst i 8.
klasse. Dette kan skyldes ”fortidens
synder”, altså at der blev
segregeret flere elever tidligere.
Det kan dog også skyldes, at
skolerne er bedst til at inkludere de
yngste elever.
24
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Inklusionsmidler 2013/14:
Skole
Ahlmann
Augustenborg
Broager
Dybbøl
Fryndesholm
Gråsten
Humlehøj
Hørup
Lysabild
Nordals
Nybøl
Nydam
Nørreskov
Rinkenæs
Sønderskov
Ulkebøl
I alt
Timetildeling
2013/14
891.565
1.377.757
1.863.504
3.021.476
603.562
1.802.353
1.128.572
1.923.243
367.338
1.583.131
438.301
1.127.685
1.437.275
402.820
2.650.106
2.117.245
22.735.933
Segregeringsbidrag
-100.000
-300.000
-425.000
-158.000
0
-170.000
-542.000
-200.000
-150.000
-400.000
0
-683.000
-183.000
-75.000
-200.000
-200.000
-3.786.000
Tilbageført
143.693
243.133
331.639
460.755
87.465
285.824
242.092
307.691
74.970
287.386
63.517
262.396
234.803
69.243
355.588
335.804
3.786.000
Særlige
specialforanstalt.
308.100
470.100
758.724
727.311
298.300
633.400
382.100
350.600
177.232
343.500
78.500
826.402
145.900
91.034
583.400
562.527
6.737.130
Midler i alt
1.243.358
1.790.990
2.528.868
4.051.542
989.327
2.551.577
1.210.764
2.381.534
469.541
1.814.017
580.317
1.533.483
1.634.978
488.097
3.389.094
2.815.577
29.473.063
Tabellen viser tildelingerne i kr. til skolerne til inklusionsrettede foranstaltninger for skoleåret 2012/13
Der er indført incitamentsfremmende ordninger, der skal øge inklusionsgraden. Tildelingen til
skolerne er således øget med næsten 25 mio. kr. til løsning af inklusionsopgaver.
Det er endvidere besluttet, at når en elev visiteres til et segregeret tilbud, bidrager skolen med et
segregeringsbidrag på 100.000 kr. samt mister den almindelige elevtildeling på ca. 50.000 kr.
Det betyder i praksis, at skolen som udgangspunkt har udlagte inklusionsmidler plus ca.
150.000 kr. / elev, der inkluderes i stedet for at blive segregeret.
Alligevel oplever visitationsudvalget et relativt stort – omend faldende – antal henvisninger.
Der har været gennemført et eksternt finansieret udviklingsarbejde sammen med Odense
Kommune under overskriften: ”Sammen undgår vi klager”. Projektets mål var at reducere
antallet af klagesager i ankenævnet og at reducere antallet af ordinære og akutte henvisninger.
Inden en sag ender som en henvisning, har et særligt team af psykologfaglige medarbejdere
gennemført sparring med distriktets psykologfaglige medarbejder og evt. skoleledelsen.
På næste side fremgår skolernes forbrug af de tildelte inklusionsmidler. Skolerne bestemmer
selv, hvordan inklusionsindsatsen skal løses og af hvilken medarbejdergruppe. På nogle skoler
er andelen af lærere størst, mens andre skoler i udpræget grad benytter pædagoger i løsningen
af inklusionsopgaven.
25
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
Forbrug 2013/14
Ahl
Aug
Bro
Dyb
1.351.158
2.048.351
810.138
1.555.670
1.270.916
230.100
2014
Fry
Grå
Hum
Hør
Inklusionsindsats (1)
Alm. lærertimer
1.646.773
950.554
To-lærertimer
Pædagogtimer
503.045
Andre faggrupper
122.722
368.620
311.706
426.145
1.663.142
346.338
820.528
470.910
32.285
341.790
366.641
414.180
471.705
690.300
Specialundervisning
Lærertimer
Pædagogtimer
529.603
149.565
237.490
261.833
138.060
284.988
69.270
297.841
150.025
653.098
Andre faggrupper
Andre udgifter
9.372
19.111
Forbrug i alt
2.422.105
1.848.777
3.570.272
4.071.611
1.009.056
3.102.635
1.300.098
2.977.420
Bevilliget i alt
1.243.358
1.790.990
2.528.867
4.051.542
989.327
2.551.577
1.210.764
2.381.534
Forbrug 2013/14
Lys
Nor
Nyb
Nyd
Nør
Rin
Søn
Ulk
Inklusionsindsats
Alm. lærertimer
432.588
35.624
To-lærertimer
146.187
322.847
Pædagogtimer
708.708
Andre faggrupper
770.061
220.896
1.141.733
949.960
904.576
463.041
91.510
1.830.200
2.070.900
229.180
184.080
920.400
368.160
447.314
165.672
593.725
1.959.293
690.300
184.080
Specialundervisning
Lærertimer
535.154
194.148
415.608
106.871
Pædagogtimer
Andre faggrupper
193.284
Andre udgifter
150.000
44.769
Forbrug i alt
990.957
1.822.637
718.291
4.532.817
2.218.624
829.775
3.389.094
2.833.673
Bevilliget i alt
469.541
1.814.017
580.318
1.533.483
1.634.978
488.097
3.389.094
2.815.576
Forbrug 2013/14
Sdbg. Komm.
Inklusionsindsats
Alm. lærertimer
15.021.533
To-lærertimer
7.257.155
Pædagogtimer
7.584.131
Andre faggrupper
3.470.060
Som det fremgår af skolernes tilbagemeldinger omkring
forbrug af midler til inklusion, så bruges der godt otte
millioner kr. mere, end der tildeles af midler til inklusion.
Specialundervisning
Lærertimer
3.288.061
Pædagogtimer
735.492
Andre faggrupper
193.284
Andre udgifter
88.252
Forbrug i alt
37.637.968
Bevilliget i alt
29.473.063
26
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
7. Politisk besluttede indsatsområder
7.1. Elevfravær
Byrådet har i 2013 sat fokus på elevfravær. Det er resulteret i, at der i 2013 blev godkendt en
indsatsplan for nedbringelse af elevfravær – især ulovligt fravær.
Indsatsplanen indeholder tiltag både i daginstitutions- og skoleregi med støttetiltag fra Børn og
Familie, som er beskrevet for skoleområdet i kvalitetsrapporten for 2013.
Visionen er:
Sønderborg Kommune ønsker at være kendt for, at alle børn og unge modtager undervisning, således at 95 procent
af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Derfor ønskes den negative sociale arv brudt, og der arbejdes
hen imod en nul-tolerance overfor ulovligt fravær.
I 2014 er indsatsen mod elevfravær blevet styrket gennem etablering af NeedU, som er placeret
organisatorisk i Børn og familie.
Formål og målgruppe:
Formålet med projektet NeedU er at nedbringe børn og unges fravær i dagtilbud og skole.
Projektet har fokus på at børn og unges trivsel generelt, bidrager til en stabil social og relationel
tilknytning i dagtilbud og skole, men også mere overordnet i fritidsliv og samfund som helhed.
Målgruppen er børn og unge fra opstart i dagtilbud til overgang til ungdomsuddannelse,
overordnet 0-18 år.
Evaluering:
Halvårlig evaluering på baggrund af internt registrerede data. Resultatet forelægges ledelsen i
Børn og uddannelse. Der følges op årligt med en tilfredshedsundersøgelse i forhold til
børn/unge og deres forældre, dagtilbud og skole. Endelig følges der halvårligt op på om antallet
af underretninger på grund af fravær er faldende.
Succeskriterier indenfor projektperioden (2014-16):
NeedU har opsat følgende succeskriterier
Kvantitative: Antallet af børn og unge med op til 30 dages fravær er faldet med 20 procent.
Antallet af børn og unge med massivt fravær er faldet med 20 procent.
Antallet af fraværsunderretninger er faldet med 35 procent.
Kvalitative: At der foreligger en fraværspolitik og handleplan på alle dagtilbud og skoler, samt
at denne benyttes i praksis.
At der udarbejdes en kommunal tværfaglig handleplan og metodehåndbog til at
sikre stabil deltagelse i dagtilbud og skole fremadrettet.
Teamet er opstartet den 1. september 2014 og har indtil nu primært arbejdet i sager, hvori der er
indsendt underretning fra skoler, men målet er fortsat en tidlig indsats forud for et fravær så
bekymrende, at der indsendes underretninger.
Fraværsmedarbejderne er blevet præsenteret ved skoleleder- samt dagtilbudsledermøde, og de
vil i det nye år arbejde på at blive mere synlige på skolerne. Medarbejderne fortæller, at de
begynder at få henvendelser direkte fra skoler, men at de primært får opgaver gennem
Modtagelsen i forbindelse med underretninger.
27
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Fraværspolitik på skolerne:
Ved dialogmøderne følges op på kravet om, at skolerne skulle have udarbejdet en fraværspolitik,
samt om denne er offentliggjort på skolens hjemmeside.
De følgende to tabeller viser fravær for skoleåret 2013/14 for alle elever samt en udvikling af
massivt fravær for skoleårene 2010/11 til 2013/14.
Elevdage i
Skole
alt*
Hele skoleåret 2013/14
Fravær antal dage i alt fordelt på
fraværsårsag
Sygdom
Lovligt
Ulovligt
Total
Fravær i procent fordelt på
fraværsårsag – afrundet til 1 decimal
Sygdom
Lovligt
Ulovligt
Total
Ahlmann
61.554
1.743
1.314
511
3.568
2,8
2,1
0,8
5,8
Augustenborg
90.895
3.093
1.061
481
4.635
3,4
1,2
0,5
5,1
Broager
132.613
3.608
2.189
587
6.384
2,7
1,7
0,4
4,8
Dybbøl
184.481
4.856
2.361
521
7.738
2,6
1,3
0,3
4,2
38.413
1.285
550
506
2.341
3,4
1,4
1,3
6,1
Fryndesholm
Gråsten
108.659
3.669
1.293
377
5.339
3,4
1,2
0,4
4,9
Humlehøj
90.833
2.169
1.130
1.584
4.883
2,4
1,2
1,7
5,4
Hørup
117.881
4.131
1.834
381
6.346
3,5
1,6
0,3
5,4
Kløver
36.801
2.095
1.212
246
3.553
5,7
3,3
0,7
9,7
Lysabild
28.867
750
242
117
1.109
2,6
0,8
0,4
3,8
Nordals
113.506
3.768
1.781
726
6.275
3,3
1,6
0,6
5,5
Nybøl
24.605
431
210
4
645
1,8
0,9
0,0
2,6
Nydam
105.051
2.254
1.133
1.023
4.410
2,2
1,1
1,0
4,2
Nørreskov
90.289
2.375
1.164
382
3.921
2,6
1,3
0,4
4,3
Rinkenæs
26.301
839
390
26
1.255
3,2
1,5
0,1
4,8
165.569
4.900
2.244
2.883
10.027
3,0
1,4
1,7
6,1
Sønderskov
Ulkebøl
Totalt
123.472
3.677
1.790
661
6.128
3,0
1,5
0,5
5,0
1.539.790
45.643
21.898
11.016
78.557
3,0
1,4
0,7
5,1
Skoleåret 2012/13
3,4
1,3
0,7
5,4
Skoleåret 2011/12
3,1
1,4
0,6
5,1
Skoleåret 2010/11
3,3
1,2
0,5
5,0
Elever i folkeskolen i alt
Antal elever med fravær med over 50 dage (ex. lovligt fravær)
Skoleåret
Skoleåret
Skoleåret
Skoleåret
2010/11
2011/12
2012/13*
2013/14
8.187
8.062
7.811
7.542
89
81
93
73
Antal dage i gennemsnit for elever med fravær over 50 dage
84,4
79,3
68,4
86,7
Antal dage i gennemsnit pga. sygdom
38,9
45,0
36,6
51,8
Antal dage i gennemsnit pga. ulovligt fravær
45,5
34,3
31,8
34,9
1,09 %
1,00 %
1,19 %
0,98 %
Andel af det samlede antal elever, der har massivt fravær
*Bemærk: Grundet lockoutperioden er fraværet for skoleåret 2012/13 beregnet på elever med over 45 fraværsdage.
28
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
8. Tidsfrister
Byrådet skal inden 31. marts drøfte og tage stilling kvalitetsrapporten på baggrund af
oplysninger, som er tilgængelig i oktober året før. Byrådet kan ikke overlade drøftelsen til et
udvalg. Dette delegationsforbud er begrundet med, at byrådets møder er offentlige. Med
offentlighedskravet bliver der grundlag for, at folkeskolen i højere grad kan blive et
kommunalpolitisk tema.
Byrådet kan fastsætte en tidsfrist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra
skolebestyrelserne.
Skolebestyrelserne har haft nærværende rapport til udtalelse januar 2015.
9. Offentliggørelse
Når byrådet har taget stilling til kvalitetsrapporten, skal den og eventuelle handlingsplaner og
skolebestyrelsernes udtalelser herom offentliggøres på kommunens hjemmeside.
10. Handleplaner
Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal byrådet som en del af
kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at
forbedre niveauet på skolevæsenet eller på skolen.
Der er for hele skolevæsenet besluttet en handlingsplan for elevfravær se afsnit 7.1.
Det vurderes, at der er behov for opfølgning af følgende:
Fagligt løft af drengenes standpunktskarakterer
Det anbefales, at der i dialog med skolerne drøftes, hvordan drengenes faglige standpunkt kan
hæves, således at de nærmer sig landsgennemsnittet. Ligeledes at andelen af drenge, der opnår
prøvekarakteren 2 eller derover, hæves år for år med det fremadrettede mål til 95 procent af en
årgang opnår mindst 2 i karakter.
Undervisningskompetence.
Det anbefales, at forvaltningen udarbejder en plan i forhold til uddannelsen af vejledere, i
overensstemmelse med bevillingen fra A.P. Møllerfonden. I sammenhæng hermed, udarbejdes
en plan for udvikling af undervisningskompetencen for lærerne (linjefag), således at indsatsen
er koordineret, og de nationale mål bliver opfyldt.
Inklusion af elever i folkeskolen.
Som beskrevet i afsnittet om specialundervisning, har vi fortsat en udfordring i forhold til at nå
målet om, at 96 procent af folkeskolens elever er i et tilbud inden for normalundervisningen.
Det anbefales, at der som allerede aftalt lægges en strategi med tilhørende tids- og handleplan,
for at nå målet.
Strategien udarbejdes af forvaltning i samarbejde med PPR og skoleledelserne.
29
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11. Bilag til kvalitetsrapporten
11.1. Virkning af iværksatte initiativer
11.1.1. Global House
Global House gør folkeskoleleverne i Sønderborg Kommune klar til en globaliseret
verden
Målet med Global House er at skabe en platform, hvorfra der kan udvikles tiltag, som skal
fremme elevernes mulighed for at erhverve sig sproglige færdigheder og interkulturelle
kompetencer, der kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden.
Global House er et ressourcecenter, hvor lærere og pædagoger har mulighed for at finde
inspiration til arbejdet med at udvikle elevernes sproglige færdigheder og interkulturelle
kompetencer. Global House tilbyder værkstedsprægede temadage i engelsk og tysk sprog og
kultur. Således kan Global House i nogle tilfælde være input til et undervisningsforløb, en start
eller en afslutning på et projekt eller et tema.
Global House har etableret et tæt samarbejde med Sonderborg International School og Deutsche
Schule Sonderborg. Global House startede 1. september 2013.
Vision

at kvalificere eleverne til at kunne begå sig i en globaliseret verden

at styrke elevernes interkulturelle kompetencer og udvikle deres sproglige færdigheder,
så de kan kommunikere med mennesker i andre lande.
Mission

at skabe en platform, hvorfra der udvikles tiltag, der fremmer børn og unges mulighed
for at erhverve sig sproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer

at Global House kvalificerer undervisningen om globale dimensioner og interkulturelle
forhold og formidler viden om undervisningsmetoder og materialer hertil

at Global House støtter skolernes arbejde med implementeringen af den internationale
læseplan

at sproglærerne kan hente inspiration i Global House

at eleverne stifter bekendtskab med forskellige landes kulturer, levevis, sprog og religion
i et tæt samspil med de ting, klassen arbejder med i dagligdagen, når de besøger Global
House.
Tiltag

besøge børnehaver og lave sproglege og sanglege på engelsk og tysk med børnene

samarbejdsprojekter med andre lande

temadage for skoleelever

særlige tilbud til kommunens skoler med internationale linjer

støtte skolerne med implementeringen af kommunens internationale læseplan
30
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Kompetenceudvikling for lærere

Global House arrangerer inspirationskurser og workshops for sproglærere,
internationale koordinatorer og pædagoger, hvor der er fokus på videndeling

lærerne får nye og konkrete metoder og materialer til fremmedsprogsundervisningen,
som de kan bruge til at styrke deres egen undervisning
Evaluering
Alle temadage og forløb i Global House evalueres med elever og lærere, og evalueringerne
danner baggrund for udarbejdelsen af tilbuddet for det kommende skoleår.
Global House har et tæt samarbejde med skolernes internationale koordinatorer. De
internationale koordinatorer fungerer som bindeled mellem skolerne og Global House.
Koordinatorerne videreformidler nyheder og tilbud fra Global House til lærerne på skolerne.
Der afholdes netværksmøder tre gange årligt, hvor der er fokus på videndeling koordinatorerne i
mellem.
11.1.2. House of Science
Mål
House of Science er naturvidenskabsnetværket, hvis mål det er, at unge i Sønderborg Kommune
bliver dygtigere til og mere interesseret i matematik, natur og teknologi, biologi, fysik og kemi,
geografi og science. Den grønne læseplan understøtter, at eleverne gennem deres
folkeskoleforløb møder fagene i praksis. Gennem House of Science’ forskellige tilbud til både
lærere og klasser støttes eleverne i at bevare lysten til at undersøge og være kritisk nysgerrige –
egenskaber, der er typiske for en naturvidenskabelig tilgang.
Nøglebegreberne
De unge skal kende Sønderborg Kommunes mål om at blive klimaneutral i 2029, og forholde sig
aktivt handlende dertil. De unge skal lære at benytte innovation og handle bæredygtigt, hvilket
kan være afgørende for, at de kan begå sig i en global verden.
Fælles for de initiativer, der tages med House of Science, er, at det er nøglebegreberne klima,
innovation og bæredygtighed, der er kendetegnende for de læringsaktiviteter, der
igangsættes eller støttes af House of Science.
Partnere
House of Science er forankret i Børn og Uddannelse, og har som uddannelsespartnerskab en
kreds af partnere, der tæller såvel private virksomheder som fem ungdomsuddannelser i
kommunen.
Partnerkredsen, der fra starten i 2009 bestod af Sønderborg Kommune, Universe og
ProjectZero, tæller nu Business College Syd, EUC Syd, Alssundgymnasiet, Sønderborg
Statsskole, VUC Syd og forsyningsselskabet Sonfor. Der samarbejdes tæt med Syddansk
Universitet, med skolevirksomhedsinitiativet Jet-Net og for dagtilbudsområdet arbejdes der
tværkommunalt med bæredygtighedsprojektet Grøn Generation.
Organisation
Videnshuset er organiseret med en leder – projektleder Birgitte Bjørn Petersen – med en frikøbt
folkeskolelærer, Michael Stender, der arbejder ½-tids for House of Science, samt med en
31
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
repræsentant på hver af kommunens 17 folkeskoler – en House of Sciencekoordinator. På
gymnasierne er der også 1 – 2 lærere, der repræsenterer House of Science, ligesom der i de
private virksomheder er kontaktpersoner, der særligt samarbejder med House of Science.
Læring
House of Science organiserer og afholder læringsforløb for børn og unge fra 0-25 år. For
folkeskolerne udarbejdes der et årshjul, hvor årets tilbud præsenteres. Lærere og deres klasser
kan deltage i forskellige aktiviteter, som House of Science enten arrangerer selv, eller betaler og
organiserer på vegne af deltagerne. Et eksempel herpå er den landsdækkende
innovationskonkurrence Naturfagsmaraton, som 5.-6. klasserne arbejder med i månedsvis, for
så at dyste mod hinanden en dag i marts. Konceptet er udviklet af Naturvidenskabernes Hus i
Bjerringbro, men skoler i Sønderborg Kommune kan deltage, fordi arrangementet organiseres
og betales af House of Science.
Et andet eksempel på forløb, der er udviklet af House of Science, er FUF-forløbene. Alle de
kommunale skoler får tilbudt en – to dages særligt motiverende undervisning – fra 4. klasse og
op – i Fremtidens Undervisnings Facilitet – i daglig tale kaldet FUF. Det er et
forskningsudviklet undervisningslaboratorium, der ligger nær Universe, hvor House of Science
har udviklet særlige forløb, og ansat særligt kyndige lærere. Disse forløb tilbydes skolerne, så
både elever og lærere kan blive inspireret til en undersøgende og motiverende
naturfagsundervisning. House of Science afholder lokale- og lærerudgifterne. Endelig har House
of Science i samarbejde med ProjectZero søgt og fået bevilliget 50.000 kr. fra I.P.Nielsen
Fonden til indkøb og indretning af trailere, med udstyr og undervisningsforløb om energi, så
elevernes viden om energi og energiformer styrkes.
Ungdomsuddannelserne
Partnerskabet bag House of Science rækker ud over Folkeskolen. Såvel dagtilbud, ungdomsuddannelserne, virksomhedssamarbejde og Syddansk Universitet er samarbejdspartnere, og der
støttes læringsforløb, som kan styrke overgangene mellem uddannelserne og øge de unges
interesse i de naturvidenskabelige retninger, fx i at blive elektriker eller ingeniør. Et klassisk fag
som matematik kan være afgørende, og der arbejdes på at give også dette fag en højere status
blandt de unge.
11.1.3. Den digitaliserede folkeskole
Digitalisering
Sønderborg Kommunes fokus på digitalisering i folkeskolen de seneste år, med etablering at
trådløst netværk på samtlige skoler, BYOD1og indkøb af digitale læringsressourcer, skaber
mulighed for ændret pædagogik og didaktik. Som følge heraf er muligheden for at tilrettelægge
længere digitale undervisningsforløb væsentligt forbedret. Denne ændring i pædagogik og
didaktik giver underviseren chance for at gøre undervisningen mere multimedial og dermed
mere levende for eleverne gennem arbejdet med de enkelte fagmål, og dermed muligheden for
at motivere og inkludere en større gruppe elever. Sønderborg Kommune deltager i denne
forbindelse i en række udviklingsprojekter med fokus på kompetencer, innovation og nye
organisationsformer.
1
BOYD – Medbring egen mobil, tablets, pc ect..
32
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Ændret pædagogik og didaktik
Tekstarbejde sker ikke kun ved at læse og skrive. Eleverne kan præsentere deres emne ved fx at
lave en video, podcast, blog, tegneserie eller anden visualisering, hvor de gengiver den viden,
som er opnået ved at arbejde med emnet.
De digitale læringsressourcer giver øget mulighed for inklusion, idet de ofte indeholder eller kan
anvendes som værktøjer til differentiering af undervisningen, så den passer til den enkelte elev.
De digitale læringsressourcer kan anvendes til, at eleverne i højere grad aktiveres ved at læring
og undervisning tilrettelægges, så eleverne er ”producenter”. Denne tilgang viser sig at være
specielt motiverende for drengene, ofte de skoletrætte, som ad denne vej mødes på deres bane
med deres ”egen” teknologi, hvilket samtidig er ensbetydende med, at deres opmærksomhed
fanges.
En skole, der bliver mere uafhængig af tid og rum
Klasserummet kan langt nemmere end før flyttes ud af de fysiske rammer på skolen. Opgaver og
tekster, der er til rådighed på nettet, giver mulighed for, at elever kommunikerer og arbejder
med opgaver - ikke blot synkront på skolen, men også asynkront på tidspunkter og steder, der er
mere hensigtsmæssige for den enkelte elevs læring eller fritidsinteresser.
De digitale ressourcer giver nye muligheder for samarbejde på tværs af klasser, skoler og
internationalt. Via chat, e-mail eller online-videokonferencer gøres kontakten nemmere og mere
levende.
Disse ressourcer anvendes også oftere som kommunikation i forbindelse med løsning af opgaver
eller videndeling.
Der er eksempler på, at undervisningen får en 180 graders drejning, idet der på klassen arbejdes
med at løse opgaver, og elevernes forberedelse hjemme består af er en video, der gennemgår
undervisningens emne, - også kaldet ”Flipped Classroom”.
Nye udfordringer
De digitale læringsressourcers mulighed stiller nye krav og udfordringer til såvel lærer som elev.
Nye måder at forberede sig på til undervisningen, andre undervisningsmidler og ikke mindst
nye tankegange – hvilket forhåbentlig fører til større kreativitet hos både elever og lærere, men
også regler for omgang og anvendelse af de digitale ressourcer, således at der er klar forståelse af
det digitale liv og grænserne i det faglige fællesskab.
11.1.4. Talentstrategi
Undervisningstilbud til børn med særlige forudsætninger
En elev med særlige forudsætninger/talent er kendetegnet ved at besidde særlige
forudsætninger indenfor et eller flere områder. Der er lyst og vilje til at yde en særlig indsats, og
eleven vil have mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres. De forskellige
parametre, der skal være til stede for at der kan være tale om talent, kan fx være, at eleven er
god til at ræsonnere, lærer hurtigt, har et omfattende ordforråd, besidder en usædvanlig god
hukommelse, har stor opmærksomhedsspændvidde, viser engagement, er ekstremt nysgerrig og
vedholdende i sine interesser.
33
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Der er fokus på de 2 – 5 procent højtbegavede, hvilket vil generere et sted mellem 50 og 60
elever pr. fase. En fase er betegnelsen for de tre årgange (4. – 5. og 6. årgang), som
mellemtrinnet består af. Talentundervisningen er et tilbud til mellemtrinnet.
Siden 2009 har Sønderborg Kommune tilbudt elever fra mellemtrinnet med særlige
forudsætninger særligt tilrettelagt undervisning indenfor naturfagsområdet og Science.
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev ud fra afdækning af interessefelt og
fagligt niveau.
I skoleåret 2014/15 tilbydes særligt tilrettelagt undervisning ved: Hørup Skole, Ahlmann-Skolen
og Dybbøl-Skolen.
Hver af de tre skoler har ét hold elever, hvortil er knyttet to lærere for hvert af holdene.
Undervisningen foregår om eftermiddagen, én gang ugentligt i 36 uger á to timer.
Ved alle tre skoler tilbydes Science-forløb i relation til den kommunale politiske beslutning. Her
skabes et læringsmiljø med høje forventninger, hvor eleverne udfordres fagligt og socialt, så de
bedst muligt kan udvikle deres potentiale.
Udvælgelsen af eleverne foretages af lærerne og besluttes endeligt af skolens ledelse.
Skoleforvaltningen afholder hvert år et indledende forældremøde, og der holdes kontinuerlig
kontakt til de tilknyttede lærere samt faste aftalte mødesekvenser.
Økonomien er bevilget og styres fra centralt hold.
I Sønderborg Kommune har vi et solidt netværk til at understøtte talenterne. Først og fremmest
har vi House of Science og særligt optimale undervisningsfaciliteter ved Universe samt en
sciencekoordinator ved hver folkeskole i kommunen. Et velfungerende lærer- og
forældrenetværk understøtter undervisningen, foruden andre gode muligheder som fx
ekskursioner, brug af museer, FUF/Universe, gæstelærere mv.
11.1.5. Linjetilbud ved Sønderborg Kommunes folkeskoler
Alle folkeskoler med udskoling, 7. – 9. klassetrin, har fra skoleåret 2013/14 tilbudt linjer.
Opgaven er løst på forskellige måder, men fælles for alle skoler er, at eleverne har fået tilbud om
at gennemføre deres læringsprocesser frem mod et fælles mål ad flere forskellige niveauer og
retninger.
Fra skoleåret 2014/15 tilpasses dette tilbud ny skolereform, hvor skolerne får flere muligheder
for at tilbyde linjer og toninger af indsatser i udskolingen.
Som et eksempel på, hvordan en skole har etableret et tonet linjetilbud kan nævnes NørreskovSkolen, hvis linjer udspringer fra ønsket om, at klassedannelsen vælges ud fra de tre linjer, der
tilbydes. Vigtige parametre for skolen er, at eleverne er glade for at gå i skole, at de trives samt
oplever, at den måde de undervises på, netop passer til dem. Linjerne skal opmuntre eleverne til
at uddanne sig videre gennem en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen – Go on!
De tre linjer:



Comm’ on!
Hands on!
Head on!
34
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Hver linje har sin egen indgangsvinkel til den læring, som alle elever skal igennem i
udskolingen. Underordnet, hvilken linje der vælges, har eleven samme muligheder for at nå
målene for niende klasse – blot lærer de fagmålene på forskellige måder, afhængig af, hvilken
linje, der er valgt.
Eleverne får mulighed for at afprøve alle tre linjer i en startfase – inden de foretager det endelige
valg.
Comm’ On!
Denne linje har it som vigtigste arbejdsredskab. Alle undervisningsmaterialer er it-baserede, og
bøger inddrages kun, hvis ikke andet er muligt.
Head on!
Her arbejdes med den faglige udfordring og en styrkelse af det, den enkelte elev brænder for.
Hands on!
Her arbejdes praktisk, og der veksles mellem forskellige opgaver, hvor både krop, hoved og
hænder inddrages.
Andre skoler tilbyder sundhedslinjer, erhvervsrettede linjer, kulturelle- og globale linjer,
kreative linjer, international linje, innovativ linje, flekslinje etc.
Fælles for anvendelsen af linjer er at gøre vejen til en ungdomsuddannelse mere attraktiv,
således at flest mulige påbegynder en sådan.
11.2. Udvalgte rammebeskrivelser
Kvalitetsrapporten i Sønderborg Kommune har tidligere været et digert værk med samling af
rigtig mange oplysninger lige fra lærer/elevratio, lærernes undervisningsprocent, oversigt over
planlagte timetal til datoer for vedtagelse af forskellige politikker. I denne rapport, som er den
første efter den ny bekendtgørelse, har forvaltningen udpeget nogle emner, som i det følgende
beskrives, mest ud fra tabeller og grafer. Emnerne er valgt efter en vurdering af, hvad der er
oppe i tiden, og er som følger:
1. Elever – herunder elevvandringer og fastholdelsesprocent.
2. Karaktergennemsnit – skoler/fag
3. Sfo/klub – belægningsgrad
4. Driftsudgifter pr. elev.
Ad 1) Det kommunale skolevæsen har i de senere år været under forandring pga. af lavere
børnetal, ændret skolestruktur, flere friskoler og kravet om øget inklusion. Derfor er der i denne
rapport medtaget oversigt over klassedannelse 2014/15, oversigt over elevtallets udvikling 20072014, fastholdelsesprocent, vandringer mellem skolerne og til sidst valg af friskole opdelt efter
distrikter.
Ad 2) Der er lavet forskellige indsatser, fx House of Science og Global House, hvor der sættes
fokus på hhv. de naturfaglige og sproglige fag. Hvis disse indsatser skulle vise sig gennem højere
karakterer til afgangsprøven viser tabellerne, at dette ikke helt er slået igennem endnu.
Ad3) Sfo/klub er under pres efter at den nye skolereform har bevirket, at skoledagen er blevet
længere, og dermed er der brug for sfo/klub i færre timer. I dette afsnit vises forskellen i
belægningsgrad fra september 2013 til 2014 samt udviklingen i de første måneder med den nye
35
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
skolereform. Børne- og uddannelsesudvalget har besluttet, at der skal laves en undersøgelse af
forældrenes ønsker, og på den baggrund udarbejdes forslag til ny sfo-model.
Ad 4) Da skolestrukturen blev ændret i 2013, blev der lavet en ny timetildelingsmodel. Modellen
forudsætter, at der ikke må være større forskel på udgifter pr. elev end 10.000 kr. fra den
dyreste til den billigste. Tabellen viser tildelingen for skoleåret 2013/14.
36
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11.2.1. Elever – herunder elevvandringer og fastholdelsesprocent
Ahlmann
Augustenborg
Broager
Dybbøl
Fryndesholm
Gråsten
Humehøj
Hørup
Lysabild
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
0
40
2
20,0
33
2
16,5
49
2
24,5
72
3
24,0
14
1
14,0
48
2
24,0
28
2
14,0
53
2
26,5
19
1
19,0
1
40
2
20,0
32
2
16,0
60
3
20,0
79
4
19,8
17
1
17,0
41
2
20,5
36
2
18,0
45
2
22,5
17
1
17,0
2
45
2
22,5
42
2
21,0
61
3
20,3
84
4
21,0
15
1
15,0
49
2
24,5
46
2
23,0
49
2
24,5
28
1
28,0
3
46
2
23,0
36
2
18,0
47
2
23,5
82
4
20,5
25
1
25,0
43
2
21,5
38
2
19,0
50
2
25,0
19
1
19,0
4
37
2
18,5
34
2
17,0
70
3
23,3
100
4
25,0
26
1
26,0
47
2
23,5
26
1
26,0
52
2
26,0
17
1
17,0
5
39
2
19,5
40
2
20,0
66
3
22,0
93
4
23,3
24
1
24,0
56
3
18,7
43
2
21,5
56
2
28,0
23
1
23,0
6
23
2
11,5
52
2
26,0
62
3
20,7
98
4
24,5
19
1
19,0
47
2
23,5
37
2
18,5
58
3
19,3
19
1
19,0
7
70
3
23,3
71
3
23,7
75
3
25,0
72
3
24,0
65
3
21,7
68
3
22,7
8
70
3
23,3
53
2
26,5
79
4
19,8
83
4
20,8
59
3
19,7
76
3
25,3
9
36
2
18,0
58
3
19,3
84
4
21,0
58
3
19,3
54
3
18,0
63
3
21,0
445
22
20,2
597
27
22,1
846
38
22,3
544
25
21,8
432
22
19,6
570
24
23,8
142
7
20,3
35
5
7,0
37*
4
9,3
20
3
6,7
10
I alt
270
14
19,3
Specialkl.
28
3
9,3
I alt
298
445
632
883
140
7
20,0
24
3
8,0
164
544
432
590
142
* modtageklasser
Nordals*
Nybøl
Nydam
Nørreskov
Rinkenæs
Sønderskov
Ulkebøl
Kommunen
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
Elever
Spor
Kvotient
0
30
2
15,0
18
1
18,0
43
2
21,5
37
2
18,5
20
1
20,0
59
3
19,7
61
3
20,3
624
31
20,1
1
46
2
23,0
22
1
22,0
27
1
27,0
40
2
20,0
21
1
21,0
78
4
19,5
63
3
21,0
664
33
20,1
2
36
2
18,0
19
1
19,0
38
2
19,0
40
2
20,0
24
1
24,0
61
3
20,3
57
3
19,0
694
33
21,0
3
36
2
19,0
16
1
16,0
33
2
16,5
51
3
17,0
21
1
21,0
63
3
21,0
65
3
21,7
671
33
20,3
4
42
2
21,0
20
1
20,0
53
2
26,5
37
2
18,5
14
1
14,0
58
3
19,3
63
3
21,0
696
32
21,8
5
67
3
21,3
15
1
15,0
42
2
21,0
46
2
23,0
17
1
17,0
65
3
21,7
66
3
22,0
758
35
21,7
6
58
3
19,3
15
1
15,0
40
2
20,0
27
2
13,5
18
1
18,0
81
3
27,0
62
3
20,7
716
35
20,5
7
58
3
19,3
65
3
21,7
48
2
24,0
70
3
23,3
57
3
19,0
719
32
22,5
8
68
3
22,7
73
3
24,3
53
3
17,7
61
3
20,3
63
3
21,0
738
34
21,7
9
45
2
22,5
47
3
15,7
55
3
18,3
73
3
24,3
49
2
24,5
622
31
20,7
107
4
26,8
107
4
26,8
776
35
22,2
7009
333
21,0
205
25
8,2
10
I alt
486
24
20,3
Specialkl.
25*
3
8,3
I alt
511
125
125
7
17,9
461
22
21,0
36
4
9,0
497
434
434
23
18,9
135
135
7
19,3
776
606
606
29
20,9
7214
Kilde: TEA 5.9.2014. * tallet indeholder specialklasserække med 18 elever fordelt på 2 klasser og modtagehold med 7 elever på 1 hold.
37
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Fald i elevtal gennem årene:
Hvert år pr. 5. september laver forvaltningen en opgørelse over klassedannelsen. På forrige side
fremgår fordelingen er for skoleåret 2014/15.
Det faldende børnetal er ved at slå kraftigt igennem i folkeskolen. I nedenstående tabel vises
udviklingen fra skoleåret 2007/08 til 2014/15.
Skoleår
Elever i
Antal
normalkl.
klasser
Klasse-
Elever i
Kvotient
Elever i
specialkl.
modtagekl.
2007/08
8.319
414
20,1
219
17
2008/09
8.063
403
20,0
232
15
2009/10
8.096
406
19,9
247
19
2010/11
7.896
400
19,7
237
33
2011/12
7.778
386
20,2
257
27
2012/13
7.550
366
20,6
233
28
2013/14
7.308
339
21,6
195
39
2014/15
7.009
333
21,0
161
44
Ændring fra
-1.310
-81
(- 15,7 %)
(-19,6 %)
2007-2014
Antal
Andre
kommuner
Efterskoler
Friskoler
Fastholdelsesprocent:
Andre
folkeskoler
Eget distrikt
Elever i alt i
distriktet
Skolens
Aktuelle
elevtal*
Kilde: Forvaltningens 5. septemberopgørelser 2007-14
I procent, afrundet med 1 decimal
Ahlmann-Skolen
329
272
51,4
29,8
18,8
0,0
0,0
Augustenborg Skole
535
443
78,5
4,5
11,2
5,6
0,2
Broager Skole
739
603
79,2
8,1
9,3
3,1
0,3
Dybbøl-Skolen
808
850
87,6
5,0
4,5
2,8
0,1
Fryndesholm Skole
237
142
57,0
10,5
32,5
0,0
0,0
Gråsten Skole
613
530
74,9
3,8
14,8
4,1
2,4
Humlehøj-Skolen
741
427
42,0
34,7
20,5
2,7
0,1
Hørup Centralskole
696
571
73,1
3,9
20,5
2,4
0,0
Lysabild Skole
177
142
78,0
13,0
8,5
0,0
0,6
Nordals Skolen
844
476
53,9
4,0
38,4
3,7
0,0
Nybøl Skole
129
122
86,0
5,4
8,5
0,0
0,0
Nydamskolen
634
459
70,3
3,8
21,8
3,5
0,6
Nørreskov-Skolen
531
429
73,8
3,4
21,1
1,7
0,0
Rinkenæs Skole
224
134
53,6
8,9
34,8
0,0
2,7
Sønderskov-Skolen
736
669
67,7
13,5
17,0
1,5
0,4
Ulkebøl Skole
716
601
73,3
15,4
9,8
1,5
0,0
68,8
10,2
18,0
2,6
0,4
Sønderborg komm
Tabellen til venstre, kolonne ”Eget
distrikt” viser, hvor ”gode” skolerne
er til at tiltrække de elever, som bor
i distriktet.
I områder, hvor der er mange
skoler, både kommunale som
friskoler, må forventes en større
mobilitet.
I de næste kolonner vises, hvor
mange procent af eleverne i
distriktet, som frekventerer andre
folkeskoler i kommunen, friskoler,
efterskoler og i sidste kolonne ses,
hvor mange procent, der via det frie
skolevalg, søger skolegang i en
anden kommune.
Ved beregningen er tallene for de 6klassede skolers vedkommende
korrigeret, således at elever i 7.-9.
årgang er flyttet til modtageskolens
elevtal.
Specialklasser og 10. klasse er ikke
medregnet.
38
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Bemærk at tallene er for skoleåret 2014/15.
Der er knap 69 procent af eleverne som vælger distriktsskolen. Det er et fald på to procentpoint i
forhold til 2013, hvor 71 procent gjorde dette. Humlehøj-Skolen, Ahlmann-Skolen, Nordals
Skolen og Rinkenæs Skole har de største udfordringer med at fastholde eleverne i eget distrikt,
men hvor de to førstnævnte afleverer eleverne til andre kommunale skoler, går eleverne fra
distrikterne fra Nordals og Rinkenæs primært til friskolerne. Søgningen til friskolerne er øget
med ét procentpoint, hvilket indikerer, at den nye skolereform endnu ikke har haft den store
betydning for skolevalg.
Ti procent af alle elever (ex. specialklasse og 10. klasse) vælger fortsat at gå i en kommunal skole
i kommunen, men benytter sig af det frie valg.
I nedenstående tabel fremgår, hvilke skoler eleverne vælger fra og til. I de yderste kolonner ses
nettotallene for de seneste fire år. Tallet fremkommer ved at beregne forskellen mellem til og
fravalg. Et negativt tal indikerer, at flere elever har valg skolen fra end til.
Tabellen næste side viser valg af friskoler fordelt på skoledistrikter.
39
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Kværs Idrætsfriskole
Midtals Friskole
0
17
51
42
Gråsten Friskole
11
Kindercampus Lunden / Deutsche
Schule
1
1
1
2
1
4
5
Ahlmann-Skolen (21)
Sønderskov-Skolen (22)
Elever på skolen
2
5
141
36
4
3
10
65
18
15
111
9
172
1
4
92
8
Kegnæs Friskole
6
Tandslet Friskole
12
21
Deutsche Schule Sonderburg
6
1
6
12
12
43
3
Privatskolen Als
6
0
3
43
15
83
1
60
77
69
70
36
152
91
30
23
11
23
20
25
1
2
1
1
15
privateskoler i kommunen
78
5
Friskolen Østerlund
Elever i alt i distriktet på
73
0
37
1
3
16
49
4
Eckersberg Friskole
9
36
14
1
Oksbøl Friskole
3
9
36
2
Førde-Schule Gravenstein
1
6
60
Lysabild Skole (19)
14
Hørup Centralskole (17)
3
Nydamskolen (16)
Humlehøj-Skolen (8)
11
1
Nybøl Skole (15)
Dybbøl-Skolen (7)
3
1
Nordals Skolen (13)
Ulkebøl Skole (6)
2
7
Nørreskov-Skolen (12)
Broager Skole (3)
5
Svenstrup Friskole
Rinkenæs Skole (11)
Fryndesholm Skole (2)
Sønderborg Int. School
Gråsten Skole (9)
Augustenborg Skole (1)
Elevvandringer friskoler, efterskoler o.a
23
1
109
1
1
78
129
181
1
1
1
46
5
83
5
4
3
9
1
8
6
1
3
1
1
5
112
324
11
138
143
15
1
2
3
5
125
75
122
20
24
159
29
73
264
62
125
1563
Efterskoler og frit valg andre kommuner
Elever på efterskoler 8. ell. 9 kl.
Frit valg andre kommuner 0.-9.
klasse (friskoler/folkeskoler)
9
6
31
22
17
4
11
1
3
222
34
Tabellen viser, hvor mange elever (0.-9.klasse) fra de forskellige skoledistrikter, der søger friskoler, efterskoler eller skoler i andre kommuner (kilde TEA 9.dec. 2014)
40
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Engelsk mundtlig
Engelsk Skriftlig
Tysk Mundtlig
Historie
Samfundsfag
6,7
6,9
5,2
6,7
6,0
7,5
6,6
5,6
6,5
7,0
6,9
6,0
5,7
6,0
7,1
6,8
7,0
5,5
6,5
6,7
7,0
2009
4,8
5,2
5,6
7,0
7,5
6,3
5,4
6,7
6,5
6,6
6,6
5,0
6,0
7,1
7,1
Hele landet 2009
(Uni-C)
5,0
5,4
5,5
7,0
7,7
6,9
5,8
6,9
6,8
6,9
6,6
5,5
6,6
6,8
6,9
2010
5,6
6,2
6,5
6,9
7,4
6,5
5,6
8,6
7,8
6,6
6,5
5,5
6,2
6,2
7,2
Hele landet 2010
(Uni-C)
6,0
6,2
6,1
7,2
7,5
6,6
5,9
8,8
8,0
7,1
6,4
5,6
6,7
6,9
7,1
2011
6,0
6,2
6,2
7,5
6,7
6,1
6,2
7,7
7,3
7,3
7,4
4,9
6,8
6,7
7,3
7,1
Hele landet 2011
(Uni-C)
6,0
6,2
6,3
7,3
6,7
6,0
6,1
7,3
7,4
7,2
6,7
5,7
6,5
6,8
6,7
7,3
2012
6,2
6,2
5,9
7,2
6,7
6,2
5,9
6,7
6,2
7,2
6,7
6,2
7,9
6,8
6,2
8,4
Hele landet 2012
(Uni-C)
6,5
6,5
6,3
7,4
7,0
6,3
6,3
6,9
6,8
7,4
7,0
5,8
7,3
6,9
7,1
7,3
2013
6,3
6,3
6,0
7,2
7,0
6,0
6,0
6,5
7,0
7,2
7,2
5,6
8,0
6,5
7,1
7,0
6,5
6,5
6,4
7,6
7,1
7,1
6,2
6,4
7,0
7,1
7,6
7,2
5,9
7,2
7,1
7,1
7,4
2014
6,0
6,0
6,2
7,5
6,6
6,5
5,8
6,1
7,5
6,4
7,1
7,5
4,6
8,0
6,4
7,5
7,7
Dansk retskrivning
Dansk Skr. Fremst.
Dansk Mundtlig
Matematik Mundtlig
Mat. færdighed
Matematik Problem
Biologi
Geografi
Engelsk mundtlig
Engelsk Skriftlig
Tysk Mundtlig
Tysk Skriftlig
Historie
Samfundsfag
Kristendom
Augustenborg
5,98
5,51
6,42
6,65
4,29
6,53
5,93
5,21
-
6,36
7,02
7,00
-
-
6,00
-
-
Broager
7,05
6,17
6,93
7,26
6,05
7,39
7,21
5,62
7,63
7,40
8,13
8,56
-
8,18
7,30
-
-
Dybbøl
6,61
5,93
6,96
8,13
7,06
7,05
6,69
6,73
8,64
6,76
7,24
-
-
-
-
8,23
7,11
Fysik/kemi
Hele landet 2013
(Uni-C)
Dansk læsning
6,7
-skab
Geografi
7,0
Tysk Skriftlig
Biologi
5,8
Problem
5,6
færdighed
Matematik
6,0
Mundtlig
Matematik
6,7
Matematik
7,1
Dansk Mundtlig
6,8
Fremst.
6,1
retskrivning
Dansk Skr.
6,7
Hele landet 2008
(Uni-C)
Dansk
2008
Dansk læsning
Fysik/kemi
Kristendomskund
11.2.2. Karaktergennemsnit – skoler/fag
Gråsten
6,31
6,65
5,88
7,76
4,86
7,03
5,78
7,15
9,00
6,55
7,53
7,95
3,40
-
7,95
-
-
Humlehøj
5,66
6,20
5,75
7,47
8,17
6,24
5,45
5,84
7,26
6,53
7,29
7,16
6,09
-
6,52
-
6,31
Hørup
5,12
5,58
5,74
7,74
7,92
6,58
4,81
6,16
6,87
5,26
7,62
7,82
-
-
-
7,74
8,00
Nordals
5,58
4,73
4,56
5,72
6,56
5,47
4,40
5,00
5,78
6,35
5,77
-
4,12
-
4,47
5,94
-
Nydam
6,00
6,40
7,49
7,35
-
5,85
5,55
6,33
6,76
5,74
7,58
-
-
-
-
6,92
7,70
Nørreskov
5,26
4,93
5,26
7,95
6,20
5,79
4,10
5,80
6,15
-
6,43
5,90
-
-
5,95
-
-
Sønderskov
5,93
6,02
5,59
6,80
-
6,27
6,53
6,26
7,19
6,22
5,66
7,77
-
-
-
6,33
9,17
Ulkebøl
6,90
7,37
7,60
8,62
7,76
6,31
6,08
6,67
6,35
7,22
7,45
-
-
7,82
-
9,53
8,11
Sdbg. Komm.
6,06
5,98
6,22
7,47
6,55
6,47
5,76
6,14
7,50
6,38
7,12
7,46
4,61
8,00
6,44
7,54
7,67
41
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11.2.3. Sfo/klub – belægningsgrad
Sfo-dækningsgrad opgjort 24.09.2014
Prognose
Ahl
Elever 0.-2. kl.
Aug
126
Sfo sept, 2013
Bro
119
Dyb
176
Fry
243
Grå
62
Hum
134
Hør
135
Lys
149
65
122
117
156
238
46
113
103
144
52
96,8
98,3
88,6
97,9
74,2
84,3
76,3
96,6
80,0
Elever 0.-2. kl.
127
110
175
235
47
137
116
145
64
Sfo sept. 2014
117
97
130
201
30
94
84
125
39
Dækningsgrad 13
Dækningsgrad 14
92,1
88,2
74,3
85,5
63,8
68,6
72,4
86,2
60,9
Diff. 2013-14 i pct.
-4,7
-10,1
-14,4
-12,4
-10,4
-15,7
-3,9
-10,4
-19,1
Prognose
Elever 0.-2. kl.
Nor
Nyb
139
Nyd
56
Nør
116
Rin
133
Søn
65
Ulk
210
Skolerne i alt
191
2.119
Sfo sept, 2013
110
52
103
106
58
193
169
1.882
Dækningsgrad 13
79,1
92,9
88,8
79,7
89,2
91,9
88,5
88,8
Elever 0.-2. kl.
117
58
113
120
64
197
184
2.009
Sfo sept. 2014
96
34
80
83
51
174
144
1.579
Dækningsgrad 14
82,1
58,6
70,8
69,2
79,7
88,3
78,3
78,6
Diff. 2013-14 i pct.
2,9
-34,2
-18,0
-10,5
-9,5
-3,6
-10,2
-10,2
Tabellen og figuren ovenfor viser antallet af indmeldte børn i sfo i procent for september 2013
og 2014. Som det kan ses, falder det procentvise antal af børn som frekventerer sfo og
tendensen fortsætter i oktober, november og december 2014 (se graf herunder).
42
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11.2.4. Driftsudgifter pr. elev.
Nettoudgift til folkeskolen pr. elev
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Frederiksberg Kommune
55.248
57.467
57.375
53.559
53.981
52.314
55.044
Roskilde Kommune
56.701
56.699
53.928
56.559
55.984
56.937
56.559
Slagelse Kommune
57.123
60.205
62.738
59.976
56.000
56.515
54.574
Næstved Kommune
53.142
55.046
48.482
44.878
45.622
45.103
46.762
Sønderborg Kommune
55.152
58.302
56.087
54.703
55.774
59.153
63.843
Kolding Kommune
51.802
52.913
52.790
49.105
50.247
48.280
50.297
Horsens Kommune
59.736
64.255
63.245
63.235
63.909
62.508
63.107
Herning Kommune
50.670
56.518
59.001
57.646
57.467
54.570
59.045
Randers Kommune
50.654
57.420
59.912
57.918
58.167
59.138
64.691
Silkeborg Kommune
50.353
53.191
52.602
50.339
52.236
52.022
54.376
Viborg Kommune
47.238
49.712
48.978
47.364
51.851
51.104
53.373
Gennemsnit
53.112
56.250
55.936
53.932
54.632
54.252
56.459
Landsgennemsnit
55.923
59.083
59.213
57.713
58.268
57.527
59.889
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommunale nøgletal. 2014 er budgettal.
Nettoudgiften pr. elev i Sønderborg Kommune er steget med ca. 8.000 kr. fra 2012 til 2014.
Dette skyldes til dels eftervidereuddannelse fra 2012/13, omlægning af midler til specialundervisning (dvs. inklusionsmidlerne) samt skolereformen.
Udgift pr. elev inkl.
Ulkebøl Skole
44.589
44.589
45.959
Sønderskov-Skolen
44.720
44.720
45.986
Broager Skole
45.394
52.249
45.394
Hørup Centralskole
45.652
50.870
45.652
Ahlmann-Skolen
48.121
55.766
49.138
Gråsten Skole
48.327
48.327
48.327
Augustenborg Skole
48.334
48.334
48.334
Humlehøj-Skolen
48.517
48.517
51.226
Nørreskov-Skolen
48.987
48.987
48.987
Nydamskolen
49.006
53.193
49.006
Rinkenæs Skole
51.119
51.119
51.119
Nordals Skolen
51.120
55.975
52.283
Nybøl Skole
51.415
51.415
51.415
Lysabild Skole
52.555
52.555
52.555
Fryndesholm Skole
52.773
60.770
52.773
undervisning
46.157
Tosprogs-
44.088
klasserække
44.088
special-
Dybbøl-Skolen
grundskolen
Skole
Udgift pr. elev i
Udgift pr. elev inkl.
Udgifter pr. elev, undervisning og drift pr. skole
Udgiftsniveauet på skolerne pr. elev er
beregnet ud fra gældende
tildelingsmodeller.
Tallene i tabellen til venstre er
kronebeløb beregnet ud fra det tildelte
nettotimetal i 2013/14 ganget med
gennemsnitlig lærertimeløn. Hertil er
lagt det korrigerede budget til bygninger
samt driftsmidler og særlige
foranstaltninger. Udgifter pr. elev er
beregnet ud fra det indmeldte elevtal
marts 2013.
Ordnet efter udgift pr. elev excl. udgiften til specialklasser og til tosprogsundervisning.
43
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11.3. Dialogmøder – referater.
11.3.1. Ahlmann-Skolen
Deltagere
Jens Erik Henriksen, konst. skoleleder, Lise Faber, viceskoleleder, Christina Streubel, TR, Aron
Andresen, BUPL-TR, Alice J. Hansen, sekretariatsleder, Jesper Esbensen, formand for
skolebestyrelsen, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef, Erling
Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn
Bruncke, Børn og Uddannelse
Værdigrundlaget er udgangspunktet for alt arbejde på skolen
Der gives udtryk for, at de mange lederskift de senere år har påvirket skolen. Resultatet har
været store skift i dialogen om de pædagogiske indsatser. Dette er ved at finde sin løsning. Der
er stor åbenhed overfor løsningen af opgaverne, som har været igennem vanskelige processer,
men i dag opleves skolen som værende tilbage på rette spor til stor tilfredshed for alle parter.
Der skal også fremadrettet være en dialog mellem ledelse og sfo om, hvordan fx sfo og
klubaktiviteter kan bibeholdes med samme gode kvalitet. Sfo’en er blevet minimalt reduceret ift.
elevtal, hvilket blandt andet skyldes de mange gode tilbud til børnene. Bilag med data for
klubdata savnes.
Fra kommunal side udsendes et sfo-spørgeskema, hvor det er tanken, at skolen får lejlighed til
at supplere med specifikke spørgsmål for Ahlmann-Skolen.
Sfo’en tilvælges, fordi der er god stemning og god kvalitet i sfo’en. Aftenklub er et andet godt
tilbud, som forældrene anerkender.
Lektiecaféen fungerer, men er endnu ikke endeligt pædagogisk funderet. De fleste børn bruger
caféen, dog fravælger nogle elever fra 5. og 6. årgang muligheden.
Skolen ønsker også temaer som bevægelse i undervisningen og den understøttende
undervisning optimeret og bedre gennemarbejdet inden næste skoleår. Der er brug for
yderligere pædagogisk dialog om emnerne, således at et endeligt fælles grundlag kan fastlægges.
Samarbejdet omkring undervisningen mellem pædagoger og lærere er godt, men der er
organisatoriske udfordringer med at finde tiden til samarbejdet.
Fremadrettet er engagementet tilstede for at få skabt bedre pædagogiske forhold på skolen.
Der er ikke øget sygefravær/meget sygdom, og personalet samarbejder om at fastholde og
udvikle skolens kvalitet.
Bestyrelsen arbejder med at bedre informationsniveauet overfor forældrene. Et medieudvalg
tager handling på disse emner.
Lærerne oplever et stort arbejdspres under de ændrede vilkår. Det er svært at nå det hele og at få
enderne til at nå sammen. De 240 timer betyder meget i denne sammenhæng, hvor der derved
gives bedre muligheder for fleksible løsninger.
Specialklasserækken og fremtiden
Udviklingsarbejdet omkring specialundervisningen har stort ønske om en endelig
kommunalpolitisk beslutning for, hvor specialklasserne skal placeres. Ahlmann-Skolen tilbyder
at fortsætte og udvide opgaven med specialklasserne. Der er pladsmuligheder for en udvidelse
44
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
og personalet arbejder på at være klar til at modtage evt. nye elever og kolleger samt yde en
kvalificeret indsats i forhold til elevernes læring og trivsel. Placering på Ahlmann-Skolen
forekommer naturlig, bl.a. på grund af skolens centrale beliggenhed, busstationens tætte
placering ved skolen og den gode mulighed for at anvende byens mange tilbud. Der samarbejdes
med Humlehøj-Skolen omkring undervisning af enkelte specialelever, som følger
undervisningsforløb her i specifikke fag. Enkelte elever indstilles til prøven, hvilket skolen er
stolt af. Bestyrelsen ønsker specialklasserne fortsat ved skolen.
Der arbejdes med inklusionen på flere niveauer
LP-modellen er endnu ikke blevet en del af dagligdagen. Fra næste år arbejdes med årgangsteam
for at få bedre dynamik i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Lærerne oplever LPmodellen som en byrde og engagementet er der ikke i henhold til, at der har været andre
presserende opgaver. Der er oprettet et ressourceværksted, som med tiden har haft flere
forskellige udformninger – disse ændringer har været nødvendige, men har yderligere
vanskeliggjort det daglige arbejde med inklusionen. Værkstedet fungerer, og der arbejdes
løbende for at opnå en god og brugbar struktur for de forskellige indsatser. Der er i denne
sammenhæng tilfredshed med, at inklusionsmidlerne er lagt ud decentralt.
Inklusion fylder meget for forældrene, der blandt andet stiller spørgsmål omkring håndteringen
af urolige elever i klasserne.
Elevfravær har fokus, og der er gode løsninger
Skolen har anvendt NeedU-projektet. Der er ikke store udfordringer med fravær. Det er primært
ledelsen, der tager samtalen med forældre, hvor børns ulovlige fravær drøftes og afklares.
Lærerne er gode til at spotte fravær og sammen med ledelsen finde løsninger. AKT anvendes
ligeledes til løsning af fraværsproblemer. Ahlmann-Skolens lovlige fravær ligger over
gennemsnittet. Nogle forældre beder deres barn fri til ekstraordinære ferier. Det imødekommes
langt hen ad vejen.
Personalet ser frem til et kommende kompetenceløft
Ledelsen er ved at kortlægge personalets kompetencer og forventninger til de fremtidige
opgaver.
Fra kommunal side udarbejdes en kompetenceoversigt med relation til MUS-skemaet. Skolen
har ansat én lærer med særlige kvalifikationer. Mange lærere ser frem til et kompetenceløft.
Ledelsen er opmærksom på vigtigheden i, at den enkelte lærer også skal have overvejet sin egen
lærergerning i et nyt perspektiv. En kommunal plan for kompetenceløftet efterlyses af
skoleledelsen.
Skolen har et stigende elevtal. Skolen har gennem en årrække oplevet, at distriktsgrænser
brydes. Dette anses for at være et almindeligt byfænomen. Et lavt antal nyindskrevne elever i
2015 kan forhindre det naturlige optag af elever fra andre distrikter.
Skolebestyrelsen har stor opmærksomhed på opkvalificeringen af personalet.
Der udtrykkes stor tilfredshed med dialogen mellem forvaltning og skole omkring skolens
daglige virke.
45
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11.3.2. Augustenborg Skole
Deltagere:
Elisabeth Tang, skoleleder, Gudrun Hammer, afdelingsleder, Mette Elmerdahl, viceskoleleder,
Dorthe Ovesen, TR, Jeanette Myllerup, skolebestyrelsesformand, Jonas Luttermann,
næstformand i skolebestyrelsen, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie Buch,
udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og
Uddannelsesudvalget, Tage Petersen, næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn
Bruncke, Børn og Uddannelse
Positiv psykologi og fire hovedværdier
Augustenborg Skole har med fokus på positiv psykologi arbejdet med Sønderborg Kommunes
fire hovedværdier - dialog, anerkendelse, engagement og samarbejde.
Der er igangsat nye kommunikationsformer og ledelsen har prioriteret tid til teammøder for
personalet. Samtidig har skolen fokus på at bedre kommunikationen med forældrene. Skolen
oplever, at forældre gerne vil involveres i konkrete problemstillinger, hvilket der arbejdes for at
gøre muligt. Skolebestyrelsen er involveret i dette arbejde, og processen er god og konstruktiv.
Engagementet er vendt tilbage, og personalet er fortrøstningsfulde i forhold til det videre
arbejde med den nye reform.
Den forlængede skoledag har især været en udfordring for de yngste elever, hvor mange er
trætte, når skolen slutter.
Indskolingen har en fælles pædagogisk leder
Sfo-belægningen ligger under 80 procent, hvilket skaber frustration for personalet, der netop
ønsker at skabe en sammenhængende skole. Taksten opleves som afgørende årsag til det
faldende elevtal, men ikke den eneste grund. Mange forældre arrangerer selv pasning i
eftermiddagstimerne – derved det faldende pasningsbehov. Det socialpædagogiske behov i
sfo’en er derimod ikke blevet mindre, idet eleverne har et stort behov for socialt nærvær i
timerne efter klokken 14, hvor de har fri fra skole. Skolen har en fælles pædagogisk leder for
indskolingen, ikke en sfo-leder.
Lektiecaféen fravælges i nogen grad af især de ældre elever, Skolen er obs på, hvad der skal
gøres for ikke at miste forældrenes opbakning til skolearbejdet.
Inklusionen og fravær har stort fokus
Ledelsen er godt på vej i forhold til inklusionsstrategien. Der er udfordringer i forhold til
inklusionen i indskolingen. Her arbejdes på forskellige niveauer, og der afprøves forskellige
”værktøjer”. Skolebestyrelsen ønsker oprettet kurser for forældre i børnehaveklassen, hvor der
sættes fokus på børnenes trivsel, læring, samværsformer, opdragelse, respekt for voksne etc.
Skolens ledelse giver udtryk for, at handlemulighederne er bedre, efter at inklusionsmidlerne er
lagt ud decentralt.
Elevfraværet har stort fokus på skolen
Der er stort set ingen elever ved Augustenborg Skole, der har ulovligt fravær. Ved
længerevarende sygefravær laves der særaftaler med elever for at bevare tilknytningen til skolen.
NeedU-projektet omtales positivt. Det kan være problematisk, at tilgangen til afhjælpning af
eventuelle sociale udfordringer blandt elever, ofte er meget langsommelige ved akut behov.
46
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
I forhold til kravet om linjefag giver skolen udtryk for, at lærernes formelle kompetencer er en
afgørende faktor for en god undervisning, men der er også andre faktorer fx mestring af
inklusionsindsatsen. Drengene scorer dårligere karakterer ved afgangsprøverne end pigerne.
Skolereformen med bl.a. øget fokus på bevægelse i undervisningen kan øge elevernes
læringsproces
Lærerne giver udtryk for stor tilfredshed med administrationsgrundlaget - især timerne til
individuelle opgaveløsninger.
Skolen har linjer, hvor der stadig arbejdes på at finde den endelige form.
Der er sat et arbejde i gang for at forbedre skolens hjemmeside, så den i højere grad kan
profilere det, der gør skolen til noget særligt.
Busforbindelserne nævnes som værende udfordrende for skolens virke.
En gennemgribende renovering af skolen er meget ønsket – især i forhold til kravet om mere
tidssvarende læringsmiljøer, blandt andet skal der være bedre plads til bevægelse.
Kvalitetsrapporten opleves som et godt materiale. Dialogmøderne med forvaltningen
værdsættes højt.
Ledelsen ville gerne have haft mulighed for at vise skolen frem for mødedeltagerne.
Fremadrettet kunne møderne hvert andet år være rettet mod rapporten – de andre år mod
skolens dagligdag.
11.3.3. Broager Skole
Deltagere
Claus Brink, skoleleder, Lars Krog, viceskoleleder, Kirsten Mølgaard, afdelingsleder, Johnny
Hassel, formand for skolebestyrelsen, Per Kristensen, medarbejderrepræsentant, Signe
Bramsen, medarbejderrepræsentant, Tove Mathiesen, sfo-leder, Lene Rasmussen, Børn og
Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand
for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
Der arbejdes ikke særskilt med værdierne, men de er der
Skolen har nedprioriteret arbejdet med de kommunale værdier. På trods af dette kommer
værdierne tydeligt til udtryk i skolens dagligdag både ekstern og internt.
Der er tilfredshed med, at der sker en ændring
Det er især forhold omkring tid og opgaver, der fylder i reformen. Opgaverne er for mange, og
tiden er for knap. Når arbejdet skal lægges i andre rammer, kræves megen omhu og
planlægning, men der udtrykkes tilfredshed med, at der sker en ændring. Planlægning fylder
meget, og det har været svært at komme op i helikopterperspektiv – dog bliver situationen
løbende bedre. Denne indledende proces har været drøftet og aftalt med forældrene.
Uhensigtsmæssigheder tilrettes i processen, og selve arbejdsmåden bakkes op af
skolebestyrelsen.
Ledelsen viser stor tillid til personalet, hvilket er med til at gøre miljøet på skolen godt.
Den gode historie skal ud i medierne, lærerne er trætte af alle de dårlige historier, der er opstået
i kølvandet af reformen.
47
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Lærerne giver udtryk for, at det er vigtigt, at der stadig afsættes en pulje timer til den enkelte
lærers eget virke på skolen. Skoleledelsen opfordrer politikerne til at anerkende og have tillid til,
at skolerne får ro og tid til at få igangsat projektet. Samtidig opfordres politikerne til at afsætte
nødvendige midler til den fortsatte drift af A.P. Møller-projektet. Politikerne opfordres
endvidere til at tage ”temperaturen” på processer ind imellem.
Pædagog- og lærersamarbejdet er blevet intensiveret. Der kan være problemer med at få den
fornødne tid til samarbejdet, men personalet oplever samlet set en større tilfredshed.
Pædagogerne er blevet en mere ligeværdig del af skolens personale. Det reducerede behov for
sfo’en var forudset, sfo’en er åben til klokken 17. Den længere skoledag og taksten for sfo er
afgørende parametre for, at elevtallet er dalet. Bestyrelsen pointerer, at sfo’en på sigt ikke
rummer de børn, der måtte have et behov for at være der. Børnene opleves som trætte efter en
lang skoledag – dette har følger for sfo’ens engagement (børnene orker ikke flere aktiviteter) –
børnene har behov for et frirum, indtil de bliver hentet af forældrene. Det er vigtigt, at
forældrene forstår børnenes nye situation. Et andet fritidstilbud kunne være en involvering af
det omkringliggende samfund, fx ved at bruge hallen i eftermiddagstimerne.
Inklusionen indarbejdes på flere niveauer
Der er to tovholdere i ressourcecenteret, som samarbejder og udvikler omkring inkluderende
indsatser. Holdningen er, at det er læreren, der skal arbejde med barnet – læreren får den
nødvendige støtte og vejledning i processen. Barnet bliver i klassen under hele processen.
CD-ord, turbodansk og VAKS er blot nogle af hjælpematerialerne i denne proces. Mulighed for
holddeling er givet. Støtte gives for et kvartal ad gangen – der udarbejdes ansøgning til
ressourcecenteret.
Når skolen får børn med påhæftet bekymring fra børnehaven, gives der ikke mulighed for skolen
at agere ud fra denne bekymring. Barnet burde måske ikke have været indskrevet i en
skoleklasse på nuværende tidspunkt. Skolen referer forskellige synsvinkler i forhold til at
modtage børn fra børnehaverne. Børnene skal vurderes i den ramme, det er sat i. Skolen er obs
på denne tilgang, men har endnu ikke en endelig løsning på problemet.
Forældrene har overvejende gode oplevelser med inkluderede børn i en klasse. Lærerne
værdsætter puljen med de 240 timer. Den giver fleksible muligheder.
Enkelte lærere stoppede alene på grund af reformen. I dag ytrer ingen ønske om pension
grundet reformen. Ledelsen fortæller, at enkelte kollegaer har bekymringer omkring at lykkes
som lærer/underviser under den nye reform. Sygdomsfrekvensen er den samme som før. Puljen
med de 240 timer giver luft til frirum og værdsættes meget.
Fravær er oftest omgæret af flere problematikker
I forhold til arbejdet med at nedsætte elevernes fravær, har skolen endnu ikke udnyttet
ressourcen NeedU. Skolen har pt. tre til fire elever, som har større fravær. Behovet er der, men
skolen ønsker at vide, hvad projektet kan.
Skolen vil gerne kunne sætte andre muligheder i spil for at minimere fravær. Der savnes et
overblik over, hvad der findes af muligheder. Kunne Ungdomsskolen være behjælpelig på dette
område?
Fravær er oftest omgæret af flere problematikker. Skolen er god til at registrere fravær, den
digitale tilgang er god.
48
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
En oversigt over lærernes linjefagskompetencer er administrativt på plads, men skal bearbejdes
med personalet. Skolen er klar til at løfte opgaven med kompetenceudvikling og er glad for, at
opgaven lægges over i mus-regi. Analyseredskabet vurderer faglighed, og vurderingen gøres
sammen med lærer og medarbejder.
Bestyrelsen er stolte af den gode ånd, der florerer på skolen. Skolen er under konstant udvikling
og prøver nyt fremadrettet. Endvidere nærer bestyrelsen stor tilfredshed med, den måde skolens
ledelse har taget hånd om den nye reform for at få den implementeret på bedste vis.
Informationsniveauet har været og er rigtig godt. Overenskomsten med lærerforeningen er
ligeledes et vigtigt og positivt tiltag.
Skolen vil gerne bibeholde dialogen mellem forvaltning og skole. Møderne skal gerne fortsætte
hvert år, selvom kvalitetsrapporten fremadrettet skal udarbejdes hvert andet år.
11.3.4. Dybbøl-Skolen
Deltagere
Bjarne Tønnies, skoleleder, Michael Jacobsen, afdelingsleder, Helga Prehn,
afdelingsleder/souschef, Nicolaj Bertelsen, sfo- og afdelingsleder, Majbritt Holmene,
administrativ leder, Jens Hansen, formand for skolebestyrelsen, Anne Weber,
tillidsrepræsentant (DLF), Annemette Nørgaard, arbejdsmiljørepræsentant, Lene Rasmussen,
Børn og Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen,
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
De kommunalt udstukne værdier er skolens grundværdier i alle situationer
Det er fx dialogen omkring elevrelaterede situationer. Mantraet fra skolens ledelse er, at tingene
skal løses, hvor der kan gøres noget ved tingene. Det pointeres, at eventuelle problematikker
omkring indsatser alene beror sig på fysiske forhold. Fra alle sider udtrykkes, at skolen samlet
lykkes godt med værdierne.
Der er stor fokus på bevægelse, både i forhold til faglighed og social kapital. Et vigtigt fokus for
skolen har været at få tid og rum til dialog og samarbejde omkring reformen.
Forældrene oplever den gode dialog personalerne imellem. Der er altid god reaktion på
henvendelser fra forældre.
Alle pædagoger har gennemført et diplommodul i ”pædagogkompetencer og læreprocesser”,
hvilket der er stor tilfredshed med. Pædagogerne deltager i undervisningen og oplever stor
anerkendelse og engagement. Udfordringen er at få de to parter til at mødes omkring
forberedelse og planlægning rent tidsmæssigt. De 240 timer giver fleksibilitet og frihed for
lærerne – de er med til at fastholde glæden ved at være lærer. Desuden er der fra skolens ledelse
tillid til, at personalet opfylder tilstedeværelsestiden.
Skolebestyrelsen påpeger behovet for flere lærerarbejdspladser samt det uacceptable forhold, at
fx flytning af en pavillon finansieres af skolens driftsmidler. Skolen er i øvrigt udfordret på fagog mødelokaler, hvilket kræver, at der løbende sker skemaændringer. Problemet løses på sigt,
idet børnetallet er faldende, men anses i nuværende situation ikke som acceptabelt. Lektiecaféen
har ligeledes været under forandring siden opstarten.
Sfo/klub har stadig stor belægning. Behovet er der, og de frameldinger, der har været, er alle
grundet i prisen. Børnene er til stede i hele åbningstiden frem til klokken 16.30. Skolen arbejder
49
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
for, at sfo’en kontinuerligt er et godt sted at være. Der udsendes fra kommunal side et
spørgeskema, hvortil skolerne får lejlighed til at indsætte specifikke spørgsmål.
Fra lærerside opleves det, at opgaverne omkring reformen er for mange. Det politiske niveau
opfordres til at anerkende det ekstra arbejdspres, skolereformen har givet skolerne.
Der er fire velfungerende modtageklasser ved skolen, og der er massivt pres på dem i disse tider.
Sideløbende etableres klasse for traumatiserede børn. Her kræves stor fleksibilitet, og skolen gør
en stor indsats for at opnå den ønskede kvalitet.
Ledelsen ser disse elever som en berigelse for skolen.
Den inkluderende indsats beror på klasserumsledelse
”Dybbøl-Skolens Inklusionsplan + Beskrivelse af skolens kompetencecenter” er i december 2014
og januar 2015 evalueret og revideret. To gange årligt er der møde i skolens kompetenceudvalg
(bestående af skolepsykologer, koordinator for kompetencecenteret og skoleledelsen).
Medarbejdernes faglige kompetencer er i fokus i forhold til løsningen af specielle
inklusionsopgaver. Kompetencecenteret består af flg. centre: Ressourcecenter, Læsevejledning,
Modtagecenter samt AKT-center med tilhørende Pusterum. Pusterummet er én af
opgavetyperne. Her får eleverne et pusterum, hvor tiden blandt andet anvendes til samtaler,
konflikthåndtering etc. Skolebestyrelsen har medvirket ved udarbejdelsen af principperne for
inklusionsområdet. Kompetenceudvalget evaluerer to gange årligt de inklusionshandleplaner,
teamet har udarbejdet med fokus på den enkelte elev. Inklusionen benævnes som en udfordring
for alle parter, og det opfattes som positivt, at midlerne hertil er lagt ud på skolen. Der kan ofte
være forståelsesproblemer i forhold til forældre, der står uforstående overfor, at en elev skal
inkluderes i deres barns klasse. I disse situationer går ledelsen i dialog med forældrene, men
udfordringen er stor for at komme frem til et godt forståelsesniveau. Ledelsen udtaler, at der
stadig er behov for at kunne sende et barn med særlige udfordringer til et segregeret skoletilbud.
Det inkluderende forældresamarbejde indledes allerede, inden børnene starter på skolen.
Forældrene får kursus i skolestartforhold af bl.a. en inklusionsvejleder, og der anvendes fx
forskellige cases for at fremme forståelsen.
Bestyrelsen erindrer om, at der fremadrettet ønskes særligt fokus på undervisningen af de
fagligt- og socialt stærke elever.
Fravær handler om relationer
Skolen har endnu ikke anvendt NeedU-projektet – der er fundet andre løsninger i denne
sammenhæng. Fravær handler om relationer, og der er indgået forskellige enkeltstående aftaler
for at få elever med fx angstsymptomer tilbage i skolen.
Personalets kompetencer skal ligge i årgangene
Ledelsen udtrykker interesse for, at kompetencerne skal være til stede i årgangene og ikke
nødvendigvis hos den enkelte. Det vil være i tråd med den danske skolekultur og fx kunne
betyde årgange med få lærere. Inklusion og klasserumsledelse er altafgørende vigtige
kompetencer. Definitionen af linjefagslignende kompetencer savnes. Bestyrelsen fremtoner
betydningen af og behovet for massiv vikardækning i personalets kompetenceudviklingsperiode.
I skolens faste personale er alle uddannede. Vikarkorpset består mest af ikke uddannede, og de
faglige kvalifikationer er til stede – ikke altid de pædagogiske.
50
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Skolen arbejder med PLC-tanken og har fået bud på, hvordan et sådant kan etableres ved
Dybbøl-Skolen.
Skolen ser gerne, at dialogmøderne fortsætter fremover – det hilses velkommen, at det politiske
niveau er inddraget i dialoggruppen.
11.3.5. Fryndesholm Skole
Deltagere
Simon Gad, skolebestyrelsesformand, Lisette Dreier Thomsen, skolebestyrelsesmedlem, Klaus
Nielsen, TR-suppleant, Alis Frost Nielsen, skoleleder, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse,
Connie Buch, udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og
Uddannelsesudvalget, Tage Petersen, næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn
Bruncke, Børn og Uddannelse
Positiv psykologi er indgangen til værdiarbejdet
Skolen arbejder overordnet med positiv psykologi. Inden skoleårets begyndelse var indlagt et
internat blandt andet omkring skolens håndtering af de fire kommunale værdier. Personalet
arbejder med værdierne blandt andet på teamniveau, og der er en god dialog i teamene. Fx
bakkes sundheds- og trivselsarbejdet fint op og nyder anerkendelse af skolens ledelse.
Arbejdet med skolereformen er gennemsyret af de fire værdier, og skolereformen kan ikke
indarbejdes på skolen uden et godt samarbejde med udgangspunkt i de fire værdier.
Skolelederen er stolt over personalets måde at levere god undervisning ude i klasserne på en god
og anerkendende måde. Børnene er glade, hvilket skolen er stolt af.
Tingene er i det hele taget ved at falde på plads, engagementet er stort, og tingene fungerer. De
gode bevægelsesmuligheder er med til at kvalificere læringsforløbene. Den store udfordring er
stadig at få tid til at nå alle ting. Der skal tænkes anderledes, folk skal finde sig selv ift. den nye
reform, men er godt på vej i positiv ånd.
Holddeling, som har været et stort issue for skolen, er gjort sværere med den nye reform. Det
samme er gældende for skole/hjem-samtalerne. Arbejdet med læringsmålene har stort fokus –
også i forhold til elevplaner.
Der er 100 procent opbakning fra forældrene til lektiecaféen – på alle klassetrin.
Der er stor fleksibilitet ift. lov 409 – det skaber stor tilfredshed blandt lærerne og pædagogerne.
Skolen værdsætter i øvrigt pædagogernes arbejde.
Skolebestyrelsen oplever glade børn ift. ny skolereform – børnene opleves som værende mere
trætte end tidligere, når de kommer hjem. Skolen forsøger et samarbejde omkring gensidig brug
af lokaliteter omkring skolen i eftermiddagstimerne.
Forældre har svært ved at følge med i, hvad børnene laver i skolen grundet lektiecaféen. Først
ved samtalen kender forældre deres barns standpunkt. Elevplanen vil dog være vinduet udadtil,
i forhold til fx hvilke læringsmål, der skal arbejdes med. Portfolie og testmaterialer er andre
former for synliggørelse af elevprogression og standpunkt.
Skolens ledelse er bevidst om værdierne ved gode kommunikationsformer. Der informeres ofte
ud til forældrene, og der laves aftaler mellem lærere og forældre, hvis specielle forhold taler
herfor.
51
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Skolen profilerer sig i øvrigt gennem aktiviteter i fx Brugsen, fx Luciaoptog og læringsforløb.
Skolen er kommet godt i gang med processerne omkring reformen. Lærere og pædagoger har
fundet hinanden gennem reformarbejdet.
Skemalægningsarbejdet har været udfordrende for skoleledelsen, især på grund af, at det har
været nødvendigt at øge lektionslængden fra 45 minutter til 60 minutter.
Skolebestyrelsen har gennemgået kursus, som har været godt for procesarbejdet.
Skolen har gennem flere år arbejdet med reformlignende tiltag, hvilket der drages stor nytte af i
dette skoleår.
De fire værdier er elementer i inklusionsarbejdet
Via den positive psykologiske tilgang ses på barnets styrker frem for svagheder. Dette udmøntes
blandt andet gennem et strukturværksted, hvor der tages hånd om en elevs specifikke
problemstilling. Forældrene er involverede parter i den dialog, der efterfølgende etableres.
Værkstedet er bemandet med pædagoger. Er der læringsspecifikke forhold involveret, er det
lærerne, der er ansvarlige for denne.
Skolen ytrer stor tilfredshed med, at inklusionsmidlerne er lagt ud decentralt.
Brug af forskellige læringsstile er med til at gøre undervisningen bedre for mange elever. Der er
godt samarbejde mellem specialklasser og normalklasser.
Skolen er udfordret ift. specialklasserne. To elever har været syge og indlagte på sygehus.
NeedU-projektet har fået én elev tilbage i skolen. Eleven er glad og velfungerende.
Der er udarbejdet principper for elevfravær, men disse er endnu ikke godkendte i
skolebestyrelsen. Principperne er udarbejdet med baggrund i den positive psykologi.
Skolen opfordres til at tage en grundig drøftelse af principperne gennem skolebestyrelsen.
Skolen gør et stort arbejde for at få eleverne i skole
Specialklasserne oplever større brug af skolens faciliteter, efter at udskolingsafdelingen er
flyttet. Skolen har gode rammer for eleverne, og de sparrer med de øvrige afdelinger – specielt i
forhold til 5. og 6. klasserne. Børn med generelle indlæringsvanskeligheder har stor glæde af den
progression, der foregår. Der er gode muligheder for brug af forskellige læringsstile samt god
fysisk plads.
Det fremtidige perspektiv med reducering af antal specialklasserækker blev drøftet. Skolen
ønsker en videreførelse af specialklasserne og fremhæver skolens gode muligheder for fx
handicappede elever.
Skolen har et godt samarbejde med børnehaverne – især kommer der mange børn fra
Asserballe. Børnehaven i Asserballe er positive ift. levering af børn til skolen. Søskende og kultur
betinger ofte børnenes skoletilhørsforhold. Der er et stort ønske om at få Fynshav Børnehave til
at ligge ved skolen.
Skolen opfordres til at tænke frem mod den kommende effektiviseringsplan 2018 – hvilke tiltag
kan skolen etablere for at fremme sin eksistens? Skolen har selv taget initiativ til borgermøde for
muligt samarbejde mellem foreninger og klubber i Fynshav. Skolen har mange forslag til
samarbejdsmuligheder.
52
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Skolen er fra indeværende skoleår etableret som profilskole for projekt omkring skolehaver, især
ift. forståelse for, hvor råvarerne kommer fra samt bæredygtighed og maddannelse. Her er
specialrækken også involverede. Der samarbejdes med naturskolerne og hvert år arrangeres
temadag med mad som emne. Bestyrelsen ønsker at få hele området i spil med projektet for
arbejdet med skolens berettigelse fremadrettet.
I forhold til lærernes kompetencer og linjefag refereres til et kommende kompetenceværktøj,
som er klar til marts.
Der arbejdes specifikt for en bedre undervisning i forbindelse med børn med mindre gode
scoringer i forhold til måltallene – der nævnes flere metoder i denne sammenhæng.
11.3.6. Gråsten Skole
Deltagere
Paul Kjærgaard, skoleleder, Mogens Hansen, viceskoleleder, Anne Lindenskov, næstformand for
skolebestyrelsen, Anne W. Hansen, formand for skolebestyrelsen, Jan-Erik Knudsen, sfo-leder,
Lissi Nielsen, souschef SFH , Stig Nissen, TR, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie
Buch, udviklingschef, Erling Andresen, dagtilbuds- og skolechef, Erik Lorenzen, Formand for
Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
Værdierne er vigtige parametre i det pædagogiske arbejde
Skolen arbejder dagligt med Sønderborg Kommunes fire værdier og ser dem som vigtige
parametre i det pædagogiske arbejde. Der er stor tillid mellem ledelse og medarbejdere og
informationsniveauet er godt. En stor tillid til forretningsudvalget gør, at mange opgaver bliver
løst hurtigt og derfor ikke skal behandles i LMU.
Positiv psykologi er det overordnede tema for samarbejdet i alle sammenhænge.
Stort set alle børn deltager i lektie- og fordybelsestiden, hvilket alle er godt tilfredse med.
Der har været god dialog omkring etableringen af brugbart skema for understøttende
undervisning. Flere skoleskemaskift har afstedkommet en del udfordringer, men skolen har løst
problematikkerne på en god måde og til alles tilfredshed.
Fra lærerside er der stadig frustrationer med arbejdet omkring den ny skolereform, blandt andet
er der for lidt forberedelsestid, og der gives udtryk for, at arbejdsopgaver uden timeansættelse er
besværlige at løse for lærerne. Enkelte tidslommer i løbet af dagen findes ubrugelige for lærerne,
hvilket er meget frustrerende.
Reformen har betydet en kraftig udmelding af børn fra sfo’en, hvilket har været årsag til
personalereduktion. Efterfølgende vil der ikke være de samme muligheder ift. sfo’ens
aktivitetsniveau, og forældrene melder ud, at prisen er for høj i forhold til den korte tid børnene
kan være der – derfor udmeldingen. Det opfattes som problematisk, at forældre afleverer børn
allerede lidt over klokken 7, når de ikke er tilmeldt sfo eller klub – det drejer sig fortrinsvis om
2., 3. og 4. klasseelever. Bestyrelsen arbejder for fastholdelse af børn i sfo’en, eventuelt gennem
klippekortordning. I denne sammenhæng udsender forvaltningen snarest sfo-spørgeskemaer,
som har til formål at optimere sfo’en i ønsket retning for derved at fastfolde børnene. I sfo-regi
opleves mere trætte børn – og børn, der ikke ønsker faste strukturer, men større frirum.
Ledelsen kunne ønske, at der fx ikke reduceres i den tildelte økonomi, hvis børn udmeldes af
sfo’en.
53
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Ligeledes stilles der spørgsmål i forhold til løsningen af forhold omkring vikarer ved de nye
vejlederuddannelser samt den efterfølgende drift af vejlederfunktionerne og supervisionen. Det
har været problematisk, at lærerne skal undervise 10 procent mere grundet
administrationsgrundlaget med baggrund i lov 409. Mange lærere kan ikke tage vikaropgaver,
fordi de derved mister deres forberedelsestid.
Særlige udfordringer
I forhold til elever med særlige udfordringer, finder skolen det problematisk, at enkelte forældre
overfører egen angst til deres børn. Dette giver blandt andet mange opgaver for AKT-teamet.
Utrygge skolestartere er andre forhold, hvor især pædagogerne involveres.
Lærestedet er i denne sammenhæng en god mulighed for løsning af problemer, og forældrene
udtrykker tillid til, at skolen løser problemerne ad hoc.
Det gør tingene nemmere, at inklusionsmidlerne er lagt ud.
Skolen har haft udbytte af NeedU-projektet ift. fire konkrete elever.
Fraværspolitikken lægges snarest muligt op på skolens website. Registrering af fravær drøftes i
enkelte situationer med ledelsen. Lærerne er gode til registreringen, registrerer hvis elever fx er
væk i et par timer.
Enkelte forældre tager deres børn fri en uge, men skolen ser det ikke som et problem.
Drenge med særlige udfordringer
Reformen tager ikke hensyn til disse elever. Der mangler et tilbud til disse elever.
Skolen er opmærksom på drenge og pigers forskellige præstationer – både fagligt og socialt.
Drenge opleves som mere socialt robuste end pigerne.
Ungdomsskolen kunne være gode samarbejdspartnere i en anderledes undervisning.
Skolebestyrelsen er stolt af, at skolen kører godt både for elever og lærere og pædagoger.
Lærerne er glade for skolen og oplever stor stabilitet
Da reformen indførtes, sagde flere lærere stop og forlod skolen, men siden har personalet
stabiliseret sig.
Vikardækningssituationen er derimod et dagligt problem og stort pres for skolen, men i særlige
vanskelige situationer er lærerne gode til at yde en ekstra indsats – en støttelærer fjernes af
princip ikke fra en klasse.
Lærerne er positive i forhold til den kommende kompetenceafklaring.
Endelig giver ledelsen udtryk for det uheldige i, at sygeindberetning for de ansatte skal foretages
tre steder – det kræver mange ekstra ressourcer.
Ledelsen finder det uheldigt, at der generelt påføres administrationen mange ekstra opgaver og
udgifter.
Tid og forberedelse opfattes af lærerstaben som problematisk.
Skoleledelsen udtrykker stor tilfredshed med kommunes tilbud ift. naturskole, House of Science
og Global House.
Skolen har en grøn smiley for grønt arbejdsmiljø og høj social kapital.
54
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Eleverne opnår rigtig gode resultater i forhold til de socio-økonomiske forhold.
Eleverne kommer i meget høj grad videre med uddannelse efter afsluttet skolegang på Gråsten
Skole.
11.3.7. Humlehøj-Skolen
Deltagere
Frands Christensen, skoleleder, Anja Clausen, viceskoleleder, Helle Steensbæk, administrativ
leder, Mads Timm, næstformand for skolebestyrelsen, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse,
Connie Buch, udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og
Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
Flest mulige forhold omkring arbejdsforhold er lagt ud til personalet
Skolen har ikke bevidst arbejdet med værdierne, men ud fra overordnede rammer er flest
mulige forhold omkring arbejdstid lagt ud til den enkelte lærer/pædagog. Der har kontinuerligt
været dialog med den enkelte medarbejder omkring arbejdsbetingede- og personlige forhold.
Der udarbejdes en miniundersøgelse om skolens sociale kapital i forbindelse med den fysiske
APV. Dette er ledelsens måde at håndtere værdierne på, og den nyder accept hos personalet, der
beretter om god stemning i personalegruppen. Tilstedeværelsestiden og etableringen af
lærerarbejdspladser er der stor tilfreds med. Skolen har anvendt egne midler for at få etableret
arbejdspladserne så optimalt som muligt. Der er også tilfredshed med ledelsens fleksibilitet ift.
processerne for arbejdets tilrettelæggelse. Der er lavet aftaler i afdelingerne om elevernes brug
af lektiehjælp. Der er et minimum af minutter eleverne skal deltage, hvis de ønsker at gøre brug
af tilbuddet.
I forhold til reformen er der fokus på understøttende undervisning, lektiehjælp og bevægelse.
Bestyrelsen giver udtryk for, at der gives rum og tid til, at de forskellige indsatser får god
mulighed for at finde det rigtige leje.
Det er en udfordring for pædagogernes at deltage i undervisningen. Det har især været
vanskeligt at finde den fornødne tid til samarbejdet, men dette er der rettet op på. Skoleledelsen
har haft samtaler med hver enkelt sfo-pædagog med henblik på at kortlægge deres kompetencer
i relation til skolereformen.
Der er indskrevet 72 distriktsbørn, enkelte er stoppet i løbet af året, men tallene ligger fornuftigt
stabilt. Der skal udarbejdes en beskrivelse af sfo’ens indhold fremadrettet. Med udgangspunkt i
skolens sociale kapital er det ledelsens ønske, at forældrene vælger sfo’en frem for at sende
deres børn hjem til et tomt hus.
Det politiske niveau opfordres til ikke at røre ved de 240 timer og vurdere
undervisningsprocenten.
I hele processen har kommunikationen været god til stor fordel for arbejdets udførelse og
tilrettelæggelse.
Skolebestyrelsen hilser inklusionen velkommen
Der er stadig udfordringer med inklusionen og skolen er godt tilfreds med, at midlerne er lagt
ud decentralt, dog angiver skolen, at der gives mulighed for akutte visitationer. For at lægge op
55
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
til det politiske ønske om at støtte op om elevernes sociale arv, kunne en anderledes
tildelingsmodel måske overvejes taget i brug.
Skolen har en faglig udfordring med drengene. Fra UU meddeles dog, at mange elever allerede
har afklaring på, hvilken retning de ønsker at tage fremadrettet.
Skolebestyrelsen har en positiv tilgang til inklusionen – elever fra Ahlmann-Skolen er godt
inkluderede, men der er stadig enkelte forældre, der udtrykker betænkelighed omkring deres
barns fortsatte skolegang ved Humlehøj-Skolen. Der er god opbakning til skole/hjemsamarbejdsmøder.
Det formaliserede samarbejde mellem daginstitutioner og skole er endnu ikke det bedst mulige.
Det er dog hensigten, at den ny viceskoleleder skal have fokus på dette område.
Børnene fra børnehaven på samme matrikel fortsætter deres skolegang ved Humlehøj-Skolen.
En socialpædagog tager sig af fraværssager
Skolen har en socialpædagog ansat og ad denne vej arbejder skolen med fraværssager – og
anvender derfor ikke kommunens fraværsindsats, NeedU. Det er ofte uhensigtsmæssigt, at
dialogen mellem familieafdelingen og skolen ikke er eksisterende.
Skolen indberetter i enkelte tilfælde ferier uden for normalområdet som ulovlige.
Fravær har været drøftet i bestyrelsen og skal beskrives i form af principper.
Drengenes generelle lave score har skolens opmærksomhed, og der etableres dialog omkring en
kommende løsning for at få niveauet løftet.
Kompetenceløftet giver udfordringer
Forholdet omkring kompetencer er diskuteret i skolebestyrelsen. Skolen er udfordret, og der
ønskes en kortlægning af behov og især udmøntning, fx i forhold til vikardækningen.
Humlehøj-Skolen har indgået et samarbejde med ”Relationsnetværket” en organisation det
formidler samarbejde med virksomheder og klasser på skolen. To virksomheder har adopteret
skolens to 1. klasser. Som minimum er der to besøg på virksomhederne pr år.
Skolebestyrelsen har et opmærksomhedspunkt omkring kommende indkøb af it. Der kan være
bekymring for om alle forældre økonomisk kan håndtere BYOD
Dialogformen fungerer godt med åben og ærlig dialog. Et efterfølgende møde mellem
skolelederne i kommune og politikerne kunne være et godt supplement til opfølgningen af
rapporten – dette kunne fx lægges hvert andet år.
11.3.8. Hørup Centralskole
Deltagere
Lotte Christensen, skoleleder, Michael Torp, afdelingsleder, Julie Gronwald, souschef og
afdelingsleder, Susanne Nielsen, TR, Sten Larsen, AMR, Claus Madsen, formand for
skolebestyrelsen, Morten Menné, næstformand i skolebestyrelsen, Lene Rasmussen, Børn og
Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand
for Børne- og Uddannelsesudvalget, Tage Petersen, næstformand for Børne- og
Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
56
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Gode kvalitative processer
Skolen har arbejdet med værdierne, og gennem det daglige arbejde er de naturligt inkluderede i
alle forhold. De respektive teams har værdierne i fokus, og ser dem som årsag til de gode og
kvalitative processer, der er gennemgået.
Lærerne føler sig pressede med den reducerede undervisningstid og de høje klassekvotienter.
Dialogen er god, men tiden til samarbejdet er svær at finde. De 240 timer er
overlevelsesgrundlaget, og lærerne er meget tilstede på skolen. Lærerne mener ikke at kunne
efterleve alle de igangsatte forhold med kvalitet. Skolebestyrelsen har i denne forbindelse
anmodet lærerne om at fokusere på de vigtigste forhold for Hørup Skole. Det nævnes, at brevet
fra lærerkredsen blev opfattet negativt. Skolen er endnu ikke lykkedes med involveringen af det
omgivende samfund, men dette er der vilje til at arbejde med.
Fra politisk niveau er der forståelse for, at forandringerne tager tid og accepterer skolens
nedprioriteringer af de enkelte forhold. Samarbejdet på skolen er velfungerende, og samarbejdet
mellem kommune og lærerkreds benævnes som særligt værdifuldt fra lærerside.
Lektiecaféen er problematisk for overbygningen – indskoling og mellemtrin er fint fungerende.
Overbygningen lykkes ikke, grundet elevernes behov for hjælp ikke kan tilgodeses som ønsket.
Der arbejdes for en bedring af dette.
De to første faser har fået særskilte tilbud som fx kor – denne tilgang ønsker skolen at gøre mere
ud af fremadrettet.
Skolen har fået skabt gode rammer og ro omkring arbejdet med reformen. For nuværende er der
plads til videreudvikling. Driften har haft fokus – nu kan der justeres, og kvaliteten kan højnes.
Bevægelsesdelen er lagt ind som brikker i skemaet – lærerne vurderer selv, hvornår bevægelsen
skal ind, fx som en integreret del i undervisningen.
Lærernes arbejdspladser har givet gode samarbejdsrelationer. Alle lærere har deres egen
arbejdsplads, og skolens fysiske plads sammenholdt med ledelsens ønske om de bedst tænkelige
forhold, har givet dette fantastiske resultat.
Fra lærerside udtrykkes, at det har været svært at få etableret et godt samarbejde mellem sfo og
skole. Lærerne har fra starten ikke ønsket samarbejdet, men ledelsen har taget udfordringen op
til dialog og har valgt at tilføje en ekstra ressource i samarbejdet i form af konsulenthjælp.
Årsagen til denne holdning ligger primært i tidligere traditioner for området. Skolen har kigget
hos andre skoler og set, hvad der er gjort her, men fremadrettet skal der etableres en fælles
måde at tackle processen på. Der efterspørges et forvaltningsmæssigt udspil med
erfaringsudveksling.
Den fysiske adskillelse af sfo og skole nævnes som mulig årsag til problemstillingen.
Det faldende børnetal er bekymrende. Mange børn går hjem til et tomt hus. Skolen har spurgt
forældrene til råds – forhold som pris og sociale relationer nævnes som vigtigste årsager til det
faldende børnetal i sfo’en. Det nævnes, at de manglende sociale relationer på sigt kan få negativ
indflydelse på børnenes relationer til hinanden i skolen. Forældrene ser sfo’en som et fristed,
hvor børnene har behov for selv at tage initiativ til aktiviteter. Skolen er bekymret for denne
udvikling. Fleksibel betaling blev nævnt. Det fremhæves, at der er stor tilfredshed med sfo’en.
Bestyrelsen efterlyser fleksible og brugerorienterede ordninger.
57
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Hvordan gør skolen sig attraktiv – forholdet har ikke fokus, men ledelsen er klar over, at der er
udfordringer i at få elever fremadrettet. Tandslet Friskole er den største ”konkurrent”, og
ledelsen påtænker at tage kontakt til denne for eventuelt samarbejde. Det nævnes samtidig, at
konkurrence ikke er dårlig. Klassekvotienten kan for andre forældre være afgørende for fravalg
af skolen.
Ledelsen har en forpligtigelse til at fastholde de elever, der bor i distriktet, og det er der planer
for, blandt andet nævnes behovet for at fortælle den gode historie om skolen. Hertil kommer
udfordringen med det faldende børnetal. Opgaven med specialklasseeleverne kræver ligeledes et
rimeligt antal elever i mindst to spor.
Sygefravær i medarbejderstaben har ikke ændret sig qua reformen.
Kvalificeret og hurtig hjælp
Det er en stor værdi, at ledelsen kan etablere rum til specifikke handlinger ad hoc.
Få børn fra normalområdet med særlige behov kan udløse meget tunge og lange
sagsbehandlingstider, hvilket kan være frustrerende for alle involverede parter.
Forskellige medarbejdere er gearede til at kunne agere indenfor et bestemt felt, og skolen kan
således kvalitativt sætte ind med kvalificeret og hurtig hjælp.
Der fortælles om inkludering af specialklasseelever i normalklasser med stor succes.
Specialklassen kræver gode muligheder for inkludering af eleverne, og dette kan kun effektueres
ved, at der er to eller flere spor at inkludere i.
Tre fjerdedele af specialklasseeleverne er mere eller mindre inkluderede i normalklasserne, og
der er stor anerkendelse for denne tilgang. Samtidig giver det gode muligheder for
specialklasseeleverne at kunne spejle sig i deres jævnaldrende kammerater. I øvrigt er eleverne
sammen i frikvartererne. Det er normalklasseeleverne, der giver de største udfordringer pt.
Skolen er udfordret ift. drengene, der scorer dårligere end pigerne. Ledelsen giver udtryk for
fremadrettet at have fokus på denne udvikling.
Elevfravær klares med egne foranstaltninger
Elevfravær har bevågenhed, men anses ikke som problematisk. Det kommunale projekt har
endnu ikke været brugt, men skolen kender tilbuddet. I de fleste tilfælde agerer skolen selv med
egne foranstaltninger.
Politisk side påpeger et generelt behov for fællesregler for, hvad der er lovligt/ulovligt fravær.
Kompetencerne er tilstede
Skolen har udfordringer, men generelt er de ønskede kompetencer tilstede. Et analyseværktøj er
under udvikling og fremadrettet sker processen i forbindelse med mus-skemaet.
Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med ForældreIntra.
Samarbejdet mellem kreds og skole påpeges som væsentligt – pædagogerne indgår ligeledes i
denne sammenhæng. Pædagogerne har taget opgaven til sig og præsterer et godt arbejde.
Bestyrelsen giver udtryk for, at den største udfordring har været og er implementeringen af
reformen. De giver udtryk for tilfredshed med, at det politiske niveau prioriterer deltagelse ved
dialogmøderne, som de i øvrigt roser for både god form og indhold.
58
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11.3.9. Kløver-Skolen
Deltagere
Trine Petersen, skoleleder, Frits Johansen, afdelingsleder, Gitte Harboe, afdelingsleder, Jesper
Engelstad, afdelingsleder, Vibeke Jensen, sfo-leder, Lars Jensen, AMR/lærerne, Karsten
Wohlgemuth, TR/pædagogmedhjælpere, Trine Fangel, TR/lærerne, Helle Drews,
AMR/pædagoger, Karine Barnakyan, TR/pædagoger, Poul Evald, skolebestyrelsen, Bo
Christensen, skolebestyrelsen, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie Buch,
udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og
Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
Det gode samarbejde har fokus
Skolen har ikke arbejdet specifikt med værdierne, men der har været fokus på etablering af det
gode samarbejde, hvor værdiarbejdet har været en naturlig del. Medarbejderne udtrykker
tilfredshed for stor grad af medbestemmelse og åbenhed omkring arbejdet med de nye indsatser
i forhold til reformen. Denne positive tilgang er med til at fremme gejsten blandt personalet –
alle føler sig rigtig godt informerede om alt omkring skolen. Denne ros rettes især mod skolens
ledelse. Tingene skal give mening, og der refereres til utilstrækkelige arbejdspladser for det
enkelte personale. Skolen har været godt gearet til fx bevægelseskonceptet, hvilket har været
med til at kvalificere processen. Der er et højt ambitionsniveau, hvilket matcher kravet om, at
eleverne skal lære så meget som muligt. Der søges kontinuerligt et godt samarbejde med det
omkringliggende samfund, og der opleves stor vilje til at afprøve mulighederne. Skolen er fx
med i et projekt Teach Out, og der samarbejdes med de lokale kirker, slottet, rådhuset,
skolekoncerter, naturskole etc., en anden afdeling er med i et Interreg-projekt, hvor kost og
ernæring har fokus.
Bestyrelsesmøder er omgærede af reformarbejdet, og involveringen opleves som positiv og
konstruktiv. Fokus har ændret sig mod læring, hvilket nyder stor anerkendelse i og uden for
skolen. Den understøttende undervisning ses som et plus. Elevrådet er et andet område med
stor indflydelse og engagement.
Den største udfordring for skolen er mangel på plads. I denne sammenhæng er der aftaler med
Sundhedshuset omkring lån af lokaler. Ligeledes er forholdene for bussernes tilkørsels- og
parkeringsforhold ikke optimale, hvilket der arbejdes med. Derimod er transporten til og fra
skolen langvarig for mange elever.
Sfo’en oplever stor tilfredshed med, at pædagoger og pædagogmedhjælpere lægger megen tid i
skolen – og dette er blevet praktiseret gennem flere år. Årsnormen er ændret til beregning på
gennemsnit, hvilket har skabt en større fleksibilitet. Organisatorisk er der ydet et stort
forarbejde, og det er en af grundene til det gode samarbejde, alle oplever. Tiden til møder
mellem sfo og skolepersonale er dog også et problem her. Opgaveløsningen bedres dag for dag –
alle tager ansvar og handling i åben dialog.
Fusionen mellem Alssund-klassen og Kløver-Skolen er lykkedes rigtig godt. Fusionen har været
årsag til, at Alssund-klassen har fået skabt en skolekultur. Ændringen har båret frugt, og
sygefraværet blandt personalet ved Huholt er faldet markant.
Det faldende behov for sfo opleves ikke i betydelig grad ved Kløver-Skolen. Udfordringen
fremadrettet bliver transportproblemer. Uhensigtsmæssige løsninger kan resultere i, at forældre
tager deres børn ud af sfo’en, hvilket får uheldige virkninger totalt set.
59
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Fra politisk niveau kan støttes op omkring lokale løsninger.
For at klarlægge forældrenes pasningsbehov udsendes et spørgeskema, hvor også skolen kan få
mulighed for at stille specifikke spørgsmål.
Teamsamarbejdet har fokus
Der er fokus på teamsamarbejdet, og det tværgående samarbejde med LP-modellen som
pædagogisk redskab. Resultatet er, at eleverne oplever, at kunne klare sig bedre i det daglige.
Der fortælles om elever, der følger normaltimer ved andre skoler i byen, hvilket er inklusion,
som personalet er stolt af.
Kløver-Skolen videregiver gerne den viden og de erfaringer, den har gjort, til de øvrige skoler i
kommunen. Der er dialog mellem forvaltning og skole i denne kontekst.
Skolen vejleder andre skoler, men savner i enkelte tilfælde vilje til implementering hos de
vejledte.
Udfordringer har social karakter
Skolen er udfordret, idet elevgruppen især også er socialt udfordret. Der forsøges med
forskellige tiltag for at få børnene i skole, og der tages altid handling på fravær.
Alssund-klassen henter udeblevne elever og tilbyder i enkelte tilfælde hjemmeundervisning, dog
er dette meget ressourcekrævende. Der er altid kontakt til forældrene, hvis børn udebliver.
Der er endnu ikke formuleret en politik for fravær, men dette tages der hånd om.
Der gøres opmærksom på, at der er mange forskellige årsager til fravær – der vil ikke altid være
mulighed for at klare en situation ved at sætte en fraværskonsulent på opgaven. Opgaven er i
øvrigt personafhængig.
Kompetenceudvikling på pd-niveau
Kompetenceløftet har fokus hos personalet. Uddannelsen sker på pd-niveau og personalet ser
frem til efteruddannelsen arrangeret af Mærsk-midlerne. Pt. er der omkring 20 medarbejdere,
der gerne vil kompetenceudvikling på pd-niveau. Der er stor åbenhed omkring
kompetenceafklaringen, og dette fremhæves som meget positivt af ledelsen.
Et analyseredskab til afdækning af kompetencerne vil komme ud til skolerne. Værktøjet vil
kunne anvendes fremadrettet ved mus-samtaler.
Dialogmødeformen roses fx ved, at alle bliver hørt, og at formen er positiv og uformel. Politisk
deltagelse roses. Dialogmødet bør foretages hvert år, selvom kvalitetsrapporten fremadrettet
udkommer hvert andet år.
Der udtrykkes stolthed over at Sønderborg Kommune vægter behovet for en specialskole.
60
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11.3.10. Lysabild Børneunivers
Deltagere
Mike Foss, skoleleder, Jane Andresen, sfo-leder, Niels Henrik Bech, formand for
skolebestyrelsen, Camilla Brejnbjerg Beier, næstformand for skolebestyrelsen, Ole Jensen, TR,
Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef, Erling Andresen,
skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Tage Petersen,
næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
I Lysabild er de stolte af deres børneunivers
Dialogmødet startede med en kort gennemgang af universet, hvor sammensætningen og
funktionen blev gennemgået. Foruden skoledelen er tilknyttet sfo, børnehave, dagplejere og et
aktivt lokalsamfund. De forskellige tilknyttede enheder til skolen har egne lokaler og
samarbejder hver især med hele huset. Dagplejen besøger universet jævnligt og indgår ligeledes
i konkrete relationer. Hertil er der samarbejde med de omkringliggende virksomheder som fx
Brugsen og bageren.
Universet har eksisteret i to år og ønsker gennemført en evaluering af konceptet.
Skolens personale er stolt af universet, som de også kalder for landsbyens kulturcenter. Det
opleves som at gøre en forskel, både for børnene og for det omkringliggende samfund.
Skolebestyrelsen sammenligner universet med friskoletanken.
Hele universet tager udgangspunkt i værdierne
Skolen har haft stort udbytte af arbejdet med værdierne gennem implementeringen af
skolereformen. Både børnehaven og sfo’en bruger værdisættet i deres hverdag. Til denne opgave
er der hyret en konsulent, som hjælper med at få etableret en god proces og dialog. Der
arrangeres i øvrigt faste møder, hvor der er plads til at drøfte de forskellige strategier fx tid til de
forskellige arbejdsopgaver.
Lektiecaféen er frivillig og nyder stor tilslutning. Det har især været godt ift. 4. klasserne, men i
indskolingsdelen har effekten været mindre god. Der arbejdes for en bedring og bestyrelsen har
fokus på dette emne. Den faglige fordybelse lægges i den understøttende undervisning og
placeres et andet sted, hvor forholdene til denne opgave er bedre. I øvrigt har bevægelse haft
stort fokus gennem hele forløbet – og har det stadig.
Sfo’ens samarbejde med skoledelen er præget af stort engagement og vilje. Pædagogerne er med
ved teammøderne, og børnene har stor gavn af pædagogernes tilstedeværelse i timerne. Børnene
kommer til sfo’en med et andet behov efter en lang skoledag med højt aktivitetsniveau.
Forældrene har ønske om forskellige tilbud til børnene, og denne balancegang arbejdes der med
at finde en løsning på. Det er en udfordring for sfo’en, at børnetallet er faldende. Prisen er
afgørende for denne udvikling - konkluderer bestyrelsen. Der er børn, der tager hjem til et tomt
hus. Bestyrelsen stiller spørgsmål til politikerne, hvilke tanker de gør sig i denne forbindelse.
Morgenpasning og eftermiddagspasning blev drøftet, modulordninger blev nævnt.
Den kommende spørgerunde til forældrene omkring sfo udsendes snarest, og forvaltningen
opfordrer skolen til at stille specifikke spørgsmål til forældrene ved samme lejlighed.
Samarbejdet i hele organisationen foregår mest som temadage.
Det store fællesskab og engagement i befolkningen omkring skolen udnyttes til gavn for skolens
virke. En række af arrangementer med foreninger gør, at forældrene i lokalsamfundet bakker op
61
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
om skolen og derved fastholder deres børn på skolen – disse forhold er med til at fremme
skolens eksistens. Der er opstået en god ånd på universet, dette er en anden grund til, at de
ønsker deres børns skolegang skal foregå i Lysabild – og ikke ved de omkringliggende friskoler.
Gæstedagpleje kunne være en god løsning på at bibeholde potentielle børn på skolen.
Bestyrelsen er uforstående overfor, at der er lagt en gæstedagplejer i Hørup – børnene fødes i
Lysabild.
Forældrene involveres i kommende arrangementer for skolen. Arrangeres ture med klasserne
involveres forældre på skift. Atletikafdelingen samarbejder med skolen, der er fx etableret et
fælles hus til forskellige rekvisitter.
Universet er landsbyens kulturcenter
Bestyrelsen har fokus på, at universet har funktion af et kulturcenter, og det skal politikerne
bemærke. Skolelederen er stolt af universet og den gode måde alle parter er kommet igennem
processerne med reformen. Det nævnes, at de 240 timer er noget af grunden til, at forløbene er
så gode og fleksible.
Bestyrelsen ønsker etableret et ekstra lederpotentiale, da skolelederen er meget bebyrdet i
arbejde. Denne henvendelse er rettet mod politikerne. Skoleledelse sammen med Hørup blev
nævnt som en mulighed, der kan arbejdes videre med. Skolen roser kommunen for både
sundhedsfremstødet og millionprojektet, hvor Byrådet hvert år donerer én million kroner til
elevrådene ved skolerne i kommunen.
Sygefravær fra personaleside ligger på samme niveau som inden reformen.
Skolen har ikke mærket lærerafgang på grund af reform og pensionsalder.
LP-modellen er den pædagogiske reference
Skolen har valgt LP-modellen som pædagogisk reference. 15 til 20 procent af børnene har
inklusionsbehov grundet sociale forhold. Der er tilknyttet en akt-lærer og en
inklusionspædagog. Hertil er hele sfo’en implementeret i skoledelen.
Skolelederen fortæller, at det fremadrettet bliver nødvendigt at afsætte flere midler til
inklusionen – især grundet de ændrede socioøkonomiske forhold.
Fagligheden skal op og ønsket om tolærerordning har fokus i denne sammenhæng. Skolen er
således særligt udfordret ift. inklusion og ved behov for ekstra indsats.
Skolens ressourcecenter samarbejder med forældrene om børnenes sociale kapital.
Fraværspolitik og ressourcecenter
Fravær er generelt ikke problemet for skolen. I særlige tilfælde klares fravær fra
ressourcecenteret. Der har endnu ikke været samarbejde med kommunens ressourceteam, men
skolen vil gerne bakke op om projektet. Skolen har endnu ikke udarbejdet en fraværspolitik,
men denne udarbejdes og lægges på skolens website.
Kompetencerne er på plads
Skolen tilmelder sig det fulde vejlederprogram. Der er undervisningskompetence med
linjefagskompetence frem til 6. klasse. Fremadrettede læreransættelser skal have fokus på
linjefagskompetencer.
Skolebestyrelsen ønsker ét system for håndtering af universer, hvor det fælles har fokus.
62
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Initiativer ifb behovsundersøgelsen ses der frem til.
Politikerdeltagelse nyder stor anerkendelse fra skolebestyrelsens side.
Formen og dialogen ønskes gentaget årligt.
11.3.11. Nordals Skolen
Deltagere
Dorthe Eriksen, forældrerepræsentant, Beth Jensen, medarbejderrepræsentant, Elin Bergmann,
afdelingsleder, Sten Otterstrøm, medarbejderrepræsentant, Frank Andersen, viceskoleleder,
Tine Christensen, skoleleder, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie Buch,
udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og
Uddannelsesudvalget, Tage Petersen, næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn
Bruncke, Børn og Uddannelse
Skolen anvender dagligt værdierne
Skolen har endnu ikke en struktureret tilgang til de fire værdier, men det falder naturligt, at
skolen dagligt arbejder ud fra disse. Ift. reformen har der været stor vilje til dialog mellem
ledelse og personale, hvilket findes meget positivt af alle parter. De øvrige værdier fungerer og
anvendes i hverdagen. Fremadrettet skal forældre og elever inddrages i værdiarbejdet.
Pædagogerne er kommet fint med i undervisningen – helt op til ottende klasse, hvor
pædagogerne er med i den understøttende undervisning. Samarbejdet med pædagogerne er
velfungerende. Kommunikationen ud til forældrene skal gøres bedre, men det er ledelsen
bevidste om. ForældreIntra anvendes i denne sammenhæng.
Lektiecaféen er velkørende i indskoling og mellemtrin – der suppleres med inddragelse af
frivillige hjælpere. Overbygningen udnytter ikke i stor grad lektiecaféen, dette skal der udvikles
på. I forhold til parathedsvurderinger vil lektiecaféen inddrages som vigtig bestanddel i elevens
faglige progression. Hvis frivillighedsprincippet trækkes ud, vil det betyde en udvidelse af den
understøttende undervisning – dette er skolen opmærksom på at arbejde videre med. Timerne
skal til den tid ikke placeres i ydertimer.
Elevtallet er faldende i normalskolen i Havnbjergafdelingen. Flere forældre fravælger sfo’en
primært i Nordborgafdelingen, måske på grund af prisen, og det korte tidsforløb børnene reelt
opholder sig her. Det oplyses, at børnene blot gerne vil lege, når de trætte vender tilbage fra
skoledagen. Kommunen udarbejder fremadrettet en forældreundersøgelse om sfo’en, hvor
skolen får mulighed for at indsætte specifikke spørgsmål. Uafhængigt om specialklasserne
flytter fra Havnbjerg, vil ønsker om flytning af hele skoleafdelingen fra Havnbjerg til Nordborg
have fokus.
Den største udfordring ift. reformen, har været at kunne drøfte forhold omkring nye tiltag. Der
går megen tid med spørgsmål fra flere sider samt indberetninger af forskellig art. Ledelsen har
forslag til forbedringer og omstruktureringer. Lærerne er pressede med ekstra forhold omkring
undervisningen og tilrettelæggelsen heraf, der skal tænkes nyt.
240-timerspuljen er rigtig god i denne sammenhæng, som giver god fleksibilitet og et frirum for
lærerne.
63
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Ledelsen kunne godt tænke sig, at politikerne meldte klart ud, hvilke indsatser, der bør
fokuseres på – for at alle skoler kunne trække i samme retning – her tænkes fx på pædagogisk
retning.
Skolen laver pr for skolen ude i børnehaverne. Tidlig indsats og samarbejde med børnehaverne
er ønsket. Der er flere idéer til dette pr-arbejde for at få forældrene til at vælge folkeskolen frem
for friskolen. Forældrene skal være gode ambassadører for skolen, således at andre vælger
folkeskolen.
En mulig beslutning omkring placering og samling af specialklasserne fremadrettet billiges af
skoleledelsen.
Skolen er godt på vej med indsatsen for kompetenceafklaring og udvikling af personalet.
Lærerne vil det rigtig gerne, men der kan være usikkerhed på, hvordan der skal ageres ved
særlige udfordringer.
Til optimeringen af opgaver omkring elever med særlige udfordringer har skolen en
trivselsmedarbejder. Lærerne bruger blandt andet trivselsmedarbejderen til egen sparring.
Skolen er godt tilfreds med at have muligheden for at kunne trække på en ekstra ressource for at
sætte skub i en proces.
Der er ikke udprægede forældrereaktioner med baggrund i inklusion.
Skolen har en fraværspolitik. Der er ikke problemer omkring ferier uden for de normale
tidspunkter.
Personalet ser frem til den kommende kompetenceudvikling/afdækning. Der er store
forventninger til denne afdækning. Skoleledelsen mærker enkelte problematikker fra lærerside
omkring en kommende kompetenceudvikling. Ledelsen vil motivere disse lærere til at
opkvalificere sig.
Mødedeltagerne giver udtryk for et godt dialogmøde, hvor mange forhold har været til debat.
Dialogmøderne har stor værdi og ønskes gentaget næste år.
11.3.12. Nybøl Skole
Deltagere
Jens Sylvest Pedersen, skoleleder, Anette Jørgensen, sfo-leder, Tine Skyum, stedfortræder,
Annemette Thomas, TR/lærerne, Camilla Kjeldal, formand for skolebestyrelsen, Peder Kraack,
arbejdsmiljørepræsentant, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef,
Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn
Bruncke, Børn og Uddannelse
Værdiarbejdet har grund i positiv psykologi
Værdiarbejdet er en naturlig del af det pædagogiske samarbejde, hvor positiv psykologi har
overordnet prioritet. Med-udvalget diskuterede sig til enighed om løsningen af de forskellige
indsatser fx indenfor bevægelseskonceptet, understøttende undervisning og lektiehjælp. Skolen
er kommet godt i gang med reformen, og det er kendetegnet for personalet, at flere tager
initiativ til aktiviteter, som efterfølgende deles med de øvrige. Denne tilgang roses af ledelsen.
Lektiecaféen fungerer tilfredsstillende, men skolen savner ekstra hænder til denne aktivitet. Det
fremhæves, at de svage elever ikke får den fornødne hjælp. De fleste børn deltager i caféen. Det
er frustrerende for personalet ikke at kunne nå rundt til alle elever.
64
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Den lange skoledag er svær at udholde for enkelte elever, der er trætte ved skoledagens slutning.
Eleverne forstår ikke, hvorfor de skal blive på skolen, når deres arbejde er færdigt.
Personalet er gode til at hjælpe hinanden og finde fælles løsninger. De får tingene til at virke og
udtaler, at der i dag er bedre tid til dialog end i starten af forløbet. Personalet har fundet både
tid og muligheder til at få talt sammen. Administrationsgrundlaget med de 240 timer opleves
som et godt og nødvendigt aspekt for arbejdet. Sygefraværet hos personalet er status quo som
før reformen. Samarbejdsrelationer med eksterne virksomheder er endnu ikke berørt, men
skolen er på vej med en aftale med Sønderjysk Sangcenter.
Lærerarbejdspladser er oprettet for hver ansat, og alle er rigtigt godt tilfredse med forholdene på
trods af, at de ikke overholder diverse regler for indretning af en kontorarbejdsplads. Børnene
giver udtryk for glæde ved, at pædagogerne er med i timerne.
Skoleledelsen finder det irriterende, at personalegruppen vanskeligt kan samles med indførelsen
af den nye reform.
Sfo’en fravælges af nogle på grund af økonomi, men personalet holder, trods det reducerede tal,
aktivitetsniveauet højt. Folk er gode til at passe hinandens børn, hvilket også er grund til den
store framelding. Skolevej og børnenes nærmiljø samt mulighed for legeaftaler er andre
afgørende parametre for, at forældrene tager deres børn ud af sfo’en.
Der udsendes sfo-spørgeskema, hvor det er hensigten, at skolen får lejlighed til at supplere med
specifikke spørgsmål. Skolen opfordres til at bakke op omkring spørgeskemaet.
Reformen er en fast del, når skolebestyrelsen mødes, og der arbejdes løbende med principper
for de forskellige aktiviteter. Efterhånden er der indarbejdet gode arbejdsformer og
rollefordeling og processerne er positive. Den største udfordring har været at finde eget fodfæste
og forståelse for opgaverne. Politikkerne kan støtte op omkring en forbedring af forholdene for
lærernes forberedelsestid. Lærerne bør have undervisning i sammenhæng, og det skal ledelsen
blive bedre til at klare. Der er fx ikke tid til at respondere på elevernes skriftlige arbejder, hvilket
ikke er tilfredsstillende, og derfor må en lærer vælge andre metoder. Andre skoleaktiviteter gør,
at forberedelsestiden yderligere reduceres, hvilket igen gør, at lærerne er pressede på tiden.
Lærerne fortæller om oplevelser med at starte en time uden at være tilstrækkeligt forberedt.
Lærerne giver mere tid end de organisatorisk skal levere – fordi de ofte ikke er klar til at forlade
skolen, når presserende forhold ikke er afklarede. Forældrene udtrykker bekymring i forhold til,
om skolen kan klare de faglige mål med blandt andet at gøre eleverne så dygtige som muligt – fx
set i lyset af de utilstrækkelige forhold med for lidt tid.
Inklusion og fagligt udbytte
I tilfælde af inklusion af børn med særlige problematikker finder skolen det uhensigtsmæssigt,
at der ikke fra start findes bedre løsninger end bibeholdelse i klassen. I andre sammenhænge
vælges skolen til - grundet de særlige rammer skolen har. Det giver god mening for skolen, at
inklusionsmidlerne er lagt ud decentralt – det giver mulighed for hurtig handling.
Forældrene giver udtryk for forståelse for inklusionen, men der kan være bekymringer omkring
elevernes faglige udbytte, når klassen har inkluderede elever. Vigtigheden i at diagnosebørn får
det rigtige tilbud, fremhæves af ledelsen.
Skolen har ikke særlige udfordringer i forhold til drenges og pigers score. Overtallet af
kvindelige lærere generelt kan være én af årsagerne til, at pigerne yder bedre. Denne
problematik fylder dog ikke hos personalet.
65
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Fraværsprojektet har ikke været anvendt ved skolen
Der er ikke nævneværdigt fravær ved skolen, og der er ikke problemer omkring registreringen af
fravær. Pt. er der tre elever, hvor forældrene har været involverede. Fravær drøftes i øvrigt med
klassens lærere, og eleverne finder det betydningsfuldt, at alle er i klassen.
Ledelsen er positiv overfor den kommende opkvalificering af personalet
Der er endnu ikke nogen afklaring på, hvordan og i hvilket omfang kvalificeringen skal foregå.
Ledelsen er positiv overfor udfordringen og modtager et analyseværktøj til understøtning af
processen. Vikarproblematikken omkring kompetenceløftet frygtes en smule, men ledelsen
finder ellers, at det er en god måde at løse problemet på. Skolen er obs på vigtigheden af, at få
kommunikeret tiltaget ud til forældrene.
Skolen giver udtryk for stort behov for flere lokaler og oplyser, at House of Science- tilbud ikke
matcher skolens behov.
Der udtrykkes ønske om fortsættelse af dialogmøderne, og endelig efterspørges kommunal pr og
information om det faktum, at små skoler giver mange fordele for både elever og forældre.
11.3.13. Nydamskolen
Deltagere
Michal Pedersen, skoleleder, Andrea Steffensen, viceskoleleder, Sten Valentin, TR, Tommy
Fischer, formand for skolebestyrelsen, Hanne Birkedal, næstformand for skolebestyrelsen, Lene
Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik
Lorenzen, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Tage Petersen, næstformand for
Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
Glæde, anerkendelse, trivsel og ansvar er Nydamskolens værdier
Skolen anerkender og arbejder ud fra kommunens værdier, og der har gennem forløbet allerede
inden reformen været arbejdet specifikt med værdierne. Skolens ledelse ønskede, at personalet
skulle være bedst muligt rustede til forarbejdet og havde i forvejen arrangeret muligheder for
personalet til at udarbejde en plan for håndteringen af de kommende indsatser. Medarbejderne
blev i denne sammenhæng bedt om at udvælge seks fokusområder. Et af områderne har fx været
fokus på målstyret undervisning.
Skolen er således lykkedes godt med medarbejderindflydelse gennem de forskellige indsatser.
Der er udarbejdet en proceshåndbog for skolen. Personalet er fortrøstningsfuldt i forhold til
opgaveløsningen nu og i fremtiden. Ledelsen har tacklet de forskellige spørgsmål gennem en
god og anerkendende dialog med personalet.
Sfo’en er en inkluderet del af skolen, men har sin egen identitet. Pædagogerne har haft børnene i
bevægelsesbåndene, andre har tilbudt aktivitetstimer. Inklusionspædagoger, som organisatorisk
er ansat i skolen, hjælper især ved indskolingen. Børnetallet er faldende og denne situation er
blevet drøftet med sfo’en i et afholdt visionsseminar. En model for sfo’ens fremtidige indhold er
efterfølgende under udarbejdelse. Skolebestyrelsen finder det naturligt, at børnetallet i sfo er
faldende med baggrund i reformens længere skoledag. Behovet er mindre.
Et kommunalt spørgeskema udsendes til skolen, hvor det forsøges muliggjort, at skolen kan
stille specifikke spørgsmål til undersøgelsen. Få børn i 0. klasserne er indmeldt i sfo’en.
66
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Forsøg med årgangssamarbejde er udviklet til hele grundskolen. Næste skridt vil være, at
medtænke erfaringen i overgangen til udskolingen.
Bestyrelsen bekræfter, at værdierne også her har været inddraget i arbejdet med de forskellige
indsatser. Fx har bevægelsesdelen været justeret undervejs – det er et godt eksempel på,
hvordan skoleledelsen har været i dialog med personalet for en god og brugbar løsningsmodel.
Der opleves stor vilje til at få eventuelle problematikker løst. Der har været meget få
forældrerelaterede henvendelser vedrørende arbejdet med indsatserne. Bestyrelsen roser
ledelsen for denne gode indgang til skolereformen.
Lektiecaféen er ikke optimalt fungerende, og bestyrelsen ønsker udarbejdet principper for
brugen. I samme forbindelse er planlagt et arbejde omkring den understøttende undervisning.
Skolens personalefravær ligger i normalområdet – desværre har fire ansatte længerevarende
sygdomsforløb. Tendensen er blevet, at ansatte stopper midt i et skoleår, hvis det er
hensigtsmæssigt for egen person.
Fra medarbejderside fremhæves de etablerede arbejdspladser, hvor alle har en plads.
Sønderborg-modellen giver luft til fleksibilitet.
Politikerne kan støtte op om arbejdet ved ikke at kræve nye projekter igangsat. Der er således
behov for ro til bedst mulig handling ude på skolerne. Endvidere omtaler ledelsen den
kommende kompetenceudvikling og uddannelse af vejledere som et kulturskifte og gør
opmærksom på behovet for den efterfølgende drift. De kommende vejledere ved Nydamskolen
vil fx svare til et årsværk.
Der bruges mange ekstra ressourcer på at få inklusionen til at lykkes.
Der er mange udfordringer, og der segregeres stadig en del. (Blandt andet elever direkte fra
børnehaven, elever i pleje, elever, som friskoler sender tilbage). Ledelsen vurderer, at der skal et
bedre samspil i gang mellem børnehaven og skolen. Dette samarbejde er undervejs. Det
vurderes, at familierne skal inddrages meget tidligt gennem en fælles indsats. Der forsøges
udarbejdet et fælles projekt sammen med Dybbøl. Bestyrelsen nævner behovet for ressourcer i
denne sammenhæng, men er i øvrigt enige i behovet for dette samarbejde.
Inklusionsmidler er lagt ud til skolerne, hvilket ledelsen billiger.
Der er andre ressourcekrævende opgaver fx i form af elever fra plejefamilier. I andre forhold
opleves det problematisk, at elever kommer tilbage fra mislykkede ophold i friskoler.
Specialklassestrukturen står for ændring
Med baggrund i det faldende elevtal kunne en samlet løsning i Sønderborgområdet være en
brugbar løsning for en kommende model. Kvalitet, faldende elevtal og volumen er således de
konkrete parametre for en ændring af nuværende model.
Bestyrelsen har ikke behandlet spørgsmålet om, hvor specialklasserne fremover skal behandles.
Skolen har gode oplevelser med specialklasserne, men det er en udfordring, at de er spredt på
matriklen. Bestyrelsesformanden gav udtryk for, at: Børnenes tilknytning til det nære miljø er
meget vigtig og giver dem social kapital. De fleste børn kommer dog fra andre områder end
Nydam.
Generelt søges klare linjer for gruppens placering. Forældrene og medarbejderne giver udtryk
for utilfredshed med de usikre fremtidsudsigter.
67
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Transportmæssige forhold fremhæves som væsentlige i den kommende debat om habitat. En
samlet enhed vil fremme samarbejdet mellem personalet, hvor de i små enheder kan føle sig
isolerede.
Massivt fravær kræver ekstra hjælp
Skolen har brugt det kommunale tilbud i to omgange uden effekt. I anden sammenhæng har en
konsulent fra NeedU-projektet været tilknyttet, dette oplyses som værende i god proces. Der er
brug for ekstra hjælp i forhold til enkelte elever, der har massivt fravær.
I de små klasser skal indskærpes, at det ikke er god kutyme at tage børnene ud uden for ferierne.
Bestyrelsen påpeger vigtigheden af, ikke at bryde de sociale forhold ved at forældre tager
børnene ud af skolen i længere perioder.
Ledelsen er opmærksom på et større antal drenge, der ligger lavt ift. karaktergennemsnit. Der
tages fat på hele området fra 0. – 9. klasse. Der vil blive sat fokus på parathedsvurderinger.
En anden udfordring er de fagligt dygtige elever, hvor skolen giver dem andre muligheder
eksternt skolen fx gymnasiet etc. Der er herudover etableret et hold i niende klasse for elever,
der har særlige forudsætninger. Linjetilbud tilbydes ikke i 9. klasse.
Kompetenceudvikling imødeses
Skolen afventer kommunens analyseværktøj til afdækning af kompetencerne sammen med musværktøjet. Medarbejderne udtrykker positivitet omkring kompetenceudviklingen. Enkelte får
udfordringer ift. til linjefagkombinationerne.
Dialogmøderne er vigtige og ønskes foretaget hvert år – de har stor værdi. Fremadrettet kunne
faktatal være udgangspunktet for opfølgning. Politikerdeltagelse roses.
11.3.14. Nørreskov-Skolen
Deltagere
Ejvind Bojsen, skoleleder, Carina Bielefeldt, viceskoleleder, Bernt Knutzen, TR , Henrik
Christensen, formand for skolebestyrelsen, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie
Buch, udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og
Uddannelsesudvalget, Tage Petersen, næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn
Bruncke, Børn og Uddannelse
Skolens værdier er de samme som før reformen
Skolens værdier er de samme som før reformen, og der har ikke specifikt været arbejdet for at få
dem tilpasset kommunens fire værdier. Arbejdet med reformen har haft fokus, og skolen
påpeger, at især dialogen har været en vigtig bestanddel i arbejdet. Personalet har fx været
opdelt i grupper, hvor alle har haft mulighed for at få ejerskab til de forskellige indsatser.
Dialogarbejdet har blandt andet gjort, at fx lektiecaféen er opdelt efter fagbehov hos de enkelte
elevgrupper.
Den lange skoledag samt USU har fyldt blandt forældrene, men der har været enighed om at
give processerne den fornødne tid. Skolen udsender nyhedsbreve til forældrene, og der har
været afholdt to vellykkede og velbesøgte møder med forældrene omkring ny reform. Der har
stort set ikke været utilfredse forældre i processerne omkring arbejdet med den nye reform,
hvilket tilskrives det høje informationsniveau.
68
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Det er en stor udfordring at få skoledagen til at hænge fornuftigt sammen med ministeriets krav.
Der har været mange skemaændringer i skolens hverdag i den første del af skoleåret, men
skoleledelsen har været hurtige og effektive til kontinuerligt at ændre uhensigtsmæssige forhold.
Skolen er god til at holde på sine medarbejdere – tendensen er dog, at folk går, når de er 62.
Stemningen omkring reformen er god – 240-timerspuljen er et vigtigt tiltag. Personalet er
positive overfor det kommende arbejde. Devisen er, at det er samarbejdet, der er
omdrejningspunktet for udviklingen. For at bevare fleksibiliteten opfordrer skolen til at
bibeholde de 240 timer.
Skoledagen er lang for eleverne – to dage om ugen er skoledagen til klokken 16 for udskolingen.
Til gengæld slutter skoledagen for alle kl. 14.00 tirsdage og torsdage..
Lærerne har to dage om ugen, hvor der er møder til klokken 16. Det er der stor tilfredshed med,
idet det giver mulighed for, at alle kan mødes og samarbejde både om elever og fag. Sfo’en har
en nogenlunde belægningsprocent, størst belægning fra 14 – 15. Skolen arbejder for at kunne
bibeholde pædagogerne og vil gerne beholde sfo’en. Der er god dialog mellem ledelse og
personale – der justeres undervejs. Placeringen af en eventuel obligatorisk lektiecafé vil
fremkomme i tæt dialog med personalet.
Det faldende børnetal – skolen er omgivet af friskoler, så der er skarp konkurrence om eleverne.
Linjetilbuddet er et tiltag, som er med til at profilere skolen. I forhold til ledelsens spørgsmål til
forvaltningen omkring det faldende elevtal, er der fra politisk side lydhørhed omkring
strukturændringer. Skolen giver udtryk for, at det er vanskeligt at etablere linjeskole med én
syvendeklasse. Transportproblematik er en anden hindring for en øgning af elevtallet.
Lærerne har fået gode arbejdspladser, og alle lokaler er i brug. Skolen har enkelte klasser med
lavt elevtal.
Skolen er i mål med hensyn til det antal elever, der skal inkluderes
Tilgangen er positiv psykologi. Det pointeres, at inklusion er noget, der sker på bekostning af
andre forhold. Inklusion kræver ekstra indsats af både elever og personale. Ved segregering kan
procestiden føles lang grundet indgåede visiteringsaftaler.
Det har kostet reduceret elevtal, at elever skulle integreres i klasserne. Forældre har fundet
andre skoler til deres børn på denne bekostning. Der mangler konkret efteruddannelse af både
lærere og pædagoger – på det specifikke plan. Skolen bruger pædagoger i denne sammenhæng –
det kræver ekstra hænder og ekstra midler. Skolen vil gerne, at eleverne bliver i skolen, det er
udfordringen. Der påtænkes etableret et inklusionsteam fra kommunal side. Det kan være svært
for en skole at fortælle forældrene, hvorfor og hvordan skolen arbejder med inklusion. Måske
kunne forældrekurser være givtige i denne sammenhæng.
Skolen anvender fraværskonsulenterne i enkelte situationer – har også andre indsatser i gang
blandt andet gennem digital kontaktbog.
En kompetenceafklaring hilses velkommen
En kompetenceafklaring hilses velkommen, og størstedelen af personalet ønsker
videreuddannelse. Der er pt. stor udskiftning af lærere og fremadrettet er skolen opmærksom
på, hvilke kompetencebehov der er.
Der er forældrebekymring omkring opkvalificeringen af lærere, hvor der indsættes vikarer for en
periode.
69
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Linjetilbuddet skal gerne give udslag karaktermæssigt ved afgangsprøverne juni 2016.
Dialogmøder skal fortsætte år for år. Politisk deltagelse anses som positivt tiltag.
11.3.15. Rinkenæs Skole
Deltagere
Ulla K. Brommann, skoleleder, Carsten Lydiksen, sfo-leder, Erling Jørgensen, souschef, Margit
Niemann, TR, Sven Jensen formand for skolebestyrelsen, Lene Rasmussen, Børn og
Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand
for Børne- og Uddannelsesudvalget, Tage Petersen, næstformand for Børne- og
Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
Værdiarbejdet er omgærdet af LP-modellen
Skolen har sideløbende med kommunens værdiarbejde kørt et parallelforløb med ekstern
konsulent. Skolens egne værdier er respekt, ansvar og tryghed. Dialogen på skolen fungerer
godt, og der er involvering på alle felter. Der har været nødvendige justeringer undervejs i
forhold til de forskellige indsatser, og disse er løst til alles tilfredshed. Personalet har været gode
til at få fx den understøttende undervisning til at fungere. I andre sammenhænge har skolen
være på forkant, fx tidlig sprogindlæring. Personalet er rummeligt og meget nærværende.
Lektiehjælp fra morgenstunden har været afprøvet med succes. Skolen overvejer at etablere
lektiekontrakter med eleverne. Langt de fleste elever deltager i lektiecaféen, de øvrige vælger
sfo’en.
De forskellige reformindsatser har fyldt i skolebestyrelsens arbejde, og der har især været fokus
på dialogen og drøftelserne omkring formålet med disse. Arbejdet har været godt forberedt
blandt andet gennem arbejdet med Fremtidens Skole. Skolen er i fuld gang med at få
samarbejder iværksat med det omgivende samfund, blandt andet kirke, spejder og efterskole og
forretninger i byen. I anledning af Halfdan Rasmussens, æresborger i Rinkenæs, 100-års
fødselsdag arrangeres event i kirken. Kontakt til musikskole og kunstskole er endnu ikke
etableret, men overvejes.
Tiden har ikke været tilstrækkelig til at opfylde de nødvendige arbejdsopgaver som ønsket.
Forberedelse, lektiecafé og bevægelse er noget af det, der skal yderligere dialog om. Lærerne har
tilpasset sig fint og melder ud, at puljen med de 240 timer er god og giver fleksibilitet. Lederen
roser personalet for godt arbejde og bemærker, at de forskellige lærere og pædagoger klarer
tingene på hver deres udmærkede måde. Samarbejdet bygger på dialog og tillid. Eleverne
oplever dagen som mere sammenhængende, og der er god dialog blandt personalet omkring
børnene. Den sene skoledag er ikke årsag til det reducerede elevtal i sfo’en med 10 procent, men
generelt holder forældrene deres børn i sfo og klub. Bestyrelsen har været med i arbejdet med
sfo- og klubtilbud og har blandt andet foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene.
Udfordringen for skolen er at bevare børnetallet. I denne sammenhæng er der samarbejde med
børnehaverne i distriktet samt to friskoler, hvor forskellige kulturer kan være afgørende for
skolevalget.
LP-modellen er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde
Skolen arbejder med LP-modellen, som danner udgangspunkt for inklusionsarbejdet.
Forholdene justeres undervejs i processen, og arbejdet foregår i god dialog. I denne
sammenhæng giver det god kvalitet at udnytte sfo som ressource i processen, således at støtten
70
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
bliver optimal hele vejen rundt. Skolen har ansat undervisningsassistenter i flexjob, og de er
meget engagerede og involverede i børnenes sociale kapital. Skolen har stort udbytte af denne
indsats. Drøftelserne tager udgangspunkt i LP-modellen og giver fælles retning. Der er ligeledes
oprettet tværgående LP-grupper, hvilket er en stor styrke for arbejdet omkring det enkelte barn.
Skolen har arbejdet for inkludering af elev fra specialklassen ved Broager Skole. I dag er eleven
fuldt integreret og forløbet omtales positivt.
Når eleverne forlader skolen, klarer de sig godt. Ved overleveringen er der dialog mellem
afleverende og modtagende skole. Skolebestyrelserne ved de to skoler har ligeledes været i
dialog omkring overleveringen.
Skolen finder det godt, at inklusionsmidlerne er lagt ud, men i enkelte tilfælde er det nødvendigt
med akut visitation.
Fraværspolitik under udarbejdelse
Der har været fraværssager, hvor mange forhold er afprøvet. Der har været involvering fra
projekt NeedU og 24/7. Skolen ønsker udarbejdet politikker for fravær, og der er arrangeret
møde om dette allerede fra næste uge. Der er ros til de etablerede fraværsprojekter, som
beskrives som effektive og resultatorienterede.
Registreringen af fravær fungerer med tilfredshed.
Personalet er indstillet på gode løsninger
Lærerressourcerne forsøges udnyttet mest optimalt. Personalet er indstillet på gode løsninger,
og der løftes i flok, hvilket er en force for den lille skole. Udfordringen er
kompetenceudviklingen af de mange lærere og pædagoger, men alle er enige om, at opgaven
skal løses via fleksibilitet og god dialog.
Udfordringen er også 1. maj-børnene og den medfølgende tildeling. Der er afsat flere midler til
denne opgave, og bestyrelsen er involveret i at finde den bedste løsning.
Et spørgeskema for analyse af behov ift. til sfo udsendes snarest. Skolen vil få mulighed for at
stille specifikke spørgsmål til denne.
Der er ros omkring deltagelse fra politisk side. Skolen ønsker dialogmøderne fortsat hvert år –
selvom kvalitetsrapporten fremadrettet udarbejdes hvert andet år.
11.3.16. Sønderskov-Skolen
Deltagere
Rasmus Andreassen, skoleleder, Lotte Nørup, afdelingsleder, Nanna Stryhn-Johnsen, TR, Søren
Levring, viceskoleleder, Ulla Lassen, sekretariatsleder, Morten Vestergaard, formand for
skolebestyrelsen, Lene Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef, Erling
Andresen, skolechef, Erik Lorenzen, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn
Bruncke, Børn og Uddannelse
Værdisættet er i spil hele tiden
Et innovationsseminar dannede udgangspunktet for den konkrete planlægning af arbejdet med
den nye reform, og der er ikke bevidst arbejdet med kommunens værdisæt – selvom
elementerne har været i spil hele tiden gennem processen. Der har været og er stadig mange
store udfordringer for både ledelse og medarbejdere, men der florerer en god energi hele vejen
71
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
rundt, og de forskellige indsatser omtales som gode og anerkendte. Der er løbende justeringer,
og der opleves stadig uhensigtsmæssige forhold, som ændres iterativt. Personalet havde dog
gerne set, at der var givet mere tid til arbejdet.
Lektiecaféen oplever stort frafald fra 8. klasserne, men der arbejdes på en anden organisering,
hvor der bygges videre på det, der allerede virker godt. Den understøttende undervisning tænkes
ind i denne ramme. Generelt forsøger ledelsen, at have så få fokuspunkter som muligt ad
gangen, derfor er fx arbejdet omkring læringsmål nedjusteret. Etableringen af
personalearbejdspladser har været rigtig god og fungerer godt i dagligdagen.
Skolens mange indsatser søges samlet i et bånd med understøttende undervisning. Reformen
giver ikke så gode muligheder for at lave ekstra hold – selvom der er tilført ekstra ressourcer.
Der samarbejdes med både kunstskolen og musikskolen – også ift. den understøttende
undervisning.
Inklusion er også fastholdelse
Bestyrelsen er helt ny, og det har fyldt meget at få indblik i skolens hverdag. Der er allerede
etableret en god dialog med ledelse og personale. Bestyrelsens bekymring går på, trods kravet
om inklusion, at formå at fastholde de gode elever på skolen. Der ønskes fremadrettet en bedre
balance mellem de ressourcekrævende elever, og de gode elever. Skolen skal måle på både de
faglige og de sociale kompetencer, og der skal tilstræbes balance mellem dem.
Fagfaglighed og social kapital skal være vigtige elementer i elevernes læring.
Skolen opfordrer den politiske side til at give tid til bearbejdning af de forskellige processer. Der
skal gerne være politiske ambitioner, og skolen er meget velvillig til at implementere politiske
beslutninger og ønsker. Mærsk-projektet falder godt i tråd med skolens øvrige indsatser.
En udfordring for skolen er det faldende børnetal, hvilket ledelsen opfordrer den politiske side
at interessere sig for.
Der er særlige udfordringer for drengene ift. karakterer – der fokuseres i særlige tilfælde på
aflæggelse af eksamen i enkelte fag.
En dårlig elevscoring kan skyldes, at der ophobes elever hen mod skoleårets slutning, som ikke
går til prøve, men som fortsætter deres skolegang i 10. klasse og tager prøven her.
Socioøkonomiske forhold er andre årsager til lav scoring. Skolen har endnu ikke nogen konkret
måde at tackle denne udfordring på – resultatet forventes forbedret ved, at fx pædagogerne er
med i undervisningen. Holddeling kunne være endnu en løftestang, men er vanskelig at
praktisere i forhold til den nye reform. Der er stor opmærksomhed på vigtigheden i, at eleverne
føler sig trygge i deres daglige undervisningsmiljø. En mulighed for et kommende samspil med
ungdomsskolen i forhold til undervisning og trivsel overvejes. Skoleledelsen medtænker fx
bevægelseskonceptet for at fremme drengenes interesse og faglighed.
Forældre betaler gerne for en sfo med indhold
Den længere skoledag har ikke haft særlig indvirkning på antallet af elever i sfo’en. Taksten er
høj, men afgørende er, at den sene skoledag gør, at enkelte børn går hjem i stedet for at gå i sfo.
Forældrene finder selv pasningsordning.
Sfo’ens aktiviteter er gode og attraktive. Bestyrelsen værdsætter det gode sfo-tilbud frem for at
sende børn hjem til et tomt hus. Bestyrelsen finder det vigtigt, at børnene får så mange sociale
udfordringer som muligt – også i tiden efter skolen, og det vil den arbejde for. Der udsendes fra
72
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
kommunal side et spørgeskema i denne sammenhæng – ønsket er, at skolen får mulighed til at
supplere med specifikke spørgsmål.
Skolens udviklingscenter tages i brug ved særlige pædagogiske udfordringer. Det er vigtigt for
skolen at få inkluderet så mange børn som muligt, hvilket der arbejdes meget på. PPR tages med
i enkelte processer i denne sammenhæng. Der handles hurtigt ved særlige problematikker, og
her er det fint, at inklusionsmidlerne er lagt ud til skolen. Der påtænkes fremadrettet påbegyndt
et indsatsområde omkring indskolingen.
Der ønskes bedre og mere kontakt til børnehaverne for etablering af mere kvalificeret overgang,
og mulighederne skal afprøves.
Skolen har anvendt NeedU-projektet et par gange. Ledelsen ønsker projektet fast tilknyttet med
fast tid på skolen. Forvaltningen indkalder snarest til et møde omkring projektet og en
forventningsafstemning heraf.
Der er fokus på den ulovlige forsømmelse. Det er komplekse forhold, der gør et massivt fravær,
og i disse tilfælde inddrages andre forhold for at få eleverne tilbage i skolen.
Der arbejdes for at skolen skal være et sted, hvor eleverne gerne vil være.
Der ønskes et nyt og bedre system til fraværsregistrering
Skolen er godt dækket ind ift. fagfaglige kompetencer, men er vidende om, at der ved fremtidige
ansættelser er fokus på specifikke linjefagskompetencer.
10. klasserne
De bygningsmæssige forhold er ikke optimale på Ørstedsgade. Kommer der flere elever næste år
bliver skolen endnu mere presset på mangel på plads. Der savnes samlingslokale og faglokaler
ligesom der savnes mere plads til administration. Der er brug for en fremadrettet beslutning for
skolens drift. Der søges indgået en treårig aftale.
Idrætsfaciliteter
Skolen er udfordret på idrætsfaciliteter. Der lånes lokaler ved IHS, men skolen er presset, da der
med den nye reform blandt andet skal afholdes prøver i idræt. Leje af tennishallen kunne have
interesse, men her skal indregnes transporttid for eleverne, hvilket ikke er godt. Der savnes en
permanent løsning og bestyrelsen indgår i denne problematik.
Fablab
Robotcenter er etableret i klasseværelse. Praktikant er ansat og medarbejdere er under
uddannelse. Fremadrettet kan andre skoler få uddannet deres lærere i dette center. Centeret er
samfundsmæssigt en god investering. Innovationsrelaterede projekter kan kvalificeres gennem
centeret.
Ledelsen giver udtryk for vigtigheden i dialogen med forvaltning og det politiske niveau.
Det er vigtigt, at der afsættes tid til dialogen. Bestyrelsen savner drøftelse af, hvordan vi gør de
gode elever endnu bedre.
73
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
11.3.17. Ulkebøl Skole
Deltagere
Gudrun Lyhne, skoleleder, Claus Schürmann, viceskoleleder, Peter Rasmussen, formand for
skolebestyrelsen, Dorthe Grønning, TR, Marianne Østergaard, administrativ leder, Lene
Rasmussen, Børn og Uddannelse, Connie Buch, udviklingschef, Erling Andresen, skolechef, Erik
Lorenzen, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Finn Bruncke, Børn og Uddannelse
Bevægelseskonceptet har fokus
Bevægelse ind i fagene har været en af de store udfordringer for skolen, og af samme grund
startede skoleåret med en bevægelsesdag – efterfølgende en pædagogisk weekend. Den samlede
indsats har blandt andet også været god for personalesamarbejdet.
Der er forskellige lektiecaféer i hver af de tre faser, hvor indholdet har ændret sig løbende.
Ledelsen fortæller, at den endnu ikke er helt tilfreds med den måde, de forskellige caféer drives
på. Pædagogerne er med i lektiecaféen, og dette samarbejde fungerer tilfredsstillende. Tiden til
samarbejdet har dog trange kår, og skolen har endnu ikke løst denne udfordring. Bestyrelsen
giver udtryk for, at skolen er kommet godt i gang med reformarbejdet og har noteret sig, at
skolen ikke er ramt af sygemeldinger med baggrund i reformen. Eventuelle udfordringer er altid
i dialog, hvilket afværger mange situationer fra at ende som problematiske. Ledelsen har
løbende samtaler med alle i personalegruppen. Skolen ser en stor force i at kunne melde tidligt
ud omkring ændringer. De 240 timer er alle godt tilfredse med – det giver stor fleksibilitet i alle
henseender.
Bestyrelsen er meget tilfreds med sfo-afdelingen, og udfordringen i det videre forløb ligger i, at
aktivitetsniveauet er godt og attraktivt trods den kortere dag. Informationsniveauet med
forældrene er godt. Der arrangeres klubaften en gang om måneden – med stor succes.
Når 1. maj-børnene kommer til skolen, har de skoledag fra klokken 9 til 12 – og de får lektier for.
Denne tilgang har været en stor succes for børnene, og forældrene er godt tilfredse med denne
ordning.
Skolen får børn fra tre børnehaver, og samarbejdet med disse fungerer fint. De forældre, der
melder deres børn ud af sfo’en, gør det på grund af økonomi og behov.
Der refereres i denne forbindelse til en kommende rundspørge til forældrene omkring deres
behov for en sfo.
Inklusionsråd samler trådene
Skolen har LP-metoden som model for arbejdet med inklusion. De sammensatte grupper ligger
på tværs af årgangene, og dette er der stor accept af blandt personalet.
Et inklusionsråd er etableret for bedre at kunne håndtere de forskellige udforinger. Lærere og
pædagoger er gode til at samarbejde om udfordringen, og eventuelle problemstillinger klares til
alles tilfredshed.
Børnehaveklasserne er med en hel dag i skolen. Dette skaber den røde tråd i samarbejdet.
Inklusionsmidlernes udlægning til skolerne har givet store forbedringer og omtales positivt fra
skolens side.
Skolebestyrelsen har selv taget inklusionspolitikken op til drøftelse, og bestyrelsen er
fortrøstningsfuld overfor opgaven.
74
Kvalitetsrapport for Sønderborg Kommunes Skolevæsen
2014
Fravær er ikke et problem for skolen
Skolen vil gerne vide, hvordan NeedU-projektet kan anvendes, fx spørges til, om der skal være et
konsultativt møde inden der kan rettes kontakt til projektet. Et kommende møde omkring
NeedU-projektet foretages i forvaltningsregi. Skolen savner en folder med omtale af projektet.
Lærerne registrerer elevfravær elektronisk. Der udsendes en sms efter klokken 10, hvis en elev
ikke er mødt til undervisning. Generelt set er fravær ikke et problem ved Ulkebøl Skole. Tungere
sager har baggrund i svære sociale forhold. Skolens fraværspolitik er i øvrigt drøftet i
skolebestyrelsen.
Personalet har kompetencerne, og de brænder for dem
Skolens personale har stort set de linjefag, der er behov for ift. undervisningen. I
forvaltningsregi udsendes et analyseredskab til afdækning af linjefagskompetencer ved skolerne.
Skemaet bygger på mus-samtalerne.
Enkelte lærere er utrygge i forhold til den ny vejlederuddannelse – der henvises til det netop
udsendte nyhedsbrev, hvor yderligere information kan hentes.
Skolen er kendt for at sætte ambitionsniveauet højt, og det er kendetegnet, at lærerne brænder
for de fag, de underviser i. Der udarbejdes hvert år en tidlig fagfordeling, og derved kender
ledelsen tidligt skolens behov for kommende fag. Denne tilgang er god, når der skal nyansættes.
Skolegruppen er positiv overfor dialogmødet om kvalitetsrapporten og roser både den politiske
deltagelse og den gode atmosfære mødet afholdes i. Der er stor anerkendelse af, at alle bliver
hørt.
75