1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj-juni 2015
Institution
VUC Hvidovre-Amager
Uddannelse
hfe
Fag og niveau
Historie b
Lærer(e)
MNI
Hold
2hib114
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til renæssancen med særligt henblik på sygdom,
sygdomsopfattelse og sygdomsbekæmpelse
Titel 3 Muslimske imperier.
Titel 4 Demokrati og menneskerettigheder, herunder indførelse af demokrati i Danmark.
Titel 5 Imperialisme, verdenskrige og kold krig.
Titel 6 Flygtninge og indvandrere i Danmark efter 1945
Titel 7 Mellemøstkonflikten fra 1. verdenskrig til i dag.
VUC Hvidovre-Amager
Dokument 1
Side 1 af 8
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Introduktion
Indhold
Supplerende stof:
Bekendtgørelsen.
Forskellige øvelsesopgaver om kildekritik og historiesyn.
Introduktion til Fronter m.m..
Omfang
Ca. 10 timer
Særlige fokuspunkter
Faglige mål: Reflektere over mennesket som historieskabt og
historieskabende.
Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og
misbrug af historien
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde, virtuelle arbejdsformer
VUC Hvidovre-Amager
Dokument 1
Side 2 af 8
Titel 2
Indhold
Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til renæssancen med særligt
henblik på sygdom, sygdomsopfattelse og sygdomsbekæmpelse.
Kernestof: Hovedlinjer i Europas historie
Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt
perspektiv.
Grub, Ulrik m.fl.: Overblik, 2005, s 22- 44 + 47- 67.
Supplerende stof: Sygdom, sygdomsforståelse og sygdomsbekæmpelse.
Thiedecke, Johnny: Pokker, pest og piller, 1995, s 13-19+25-35.
Ørsted, Peter: Romerne, 1999, s 110-112+244-245.
Harding Sørensen, Carl og Esben: Danmark i vikingetiden, 1979, s 61-63.
Uddrag af filmen Den 13. kriger.
Film om pesten.
Omfang
Ca. 18 timer.
Særlige
fokuspunkter
Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og
verdens historie.
Samspillet mellem natur, individ og samfund i historisk perspektiv.
Sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund.
Anvendelse af en analytisk /metodisk tilgang til forskelligartet materiale.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, synopsisøvelse, kursistfremlæggelser.
Tur til medicinsk Museion.
VUC Hvidovre-Amager
Dokument 1
Side 3 af 8
Titel 3
Muslimske imperier
Indhold
Kernestof: Centrale kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Ulrik Grub: Overblik: s 50-53.
Faktalink om det osmanniske rige
Supplerende stof: om kalifatet:
1. Kort over den arabisk-muslimske ekspansion 632-850.
2. Kort over det osmanniske rige.
3. Oversigt over kalifater, fra Kjeld Mazanti Sørensen: Muslimske imperier,
2009.
4. Opslag om kalifatet fra Wikipedia,
5. Fred Donner om årsager til den muslimske ekspansion, 1981.
6. Ikke-muslimers status under muslimsk styre. Umars pagt o. 637. (fra K.
Mazanti Sørensen: Muslimske imperier, 2009.)
7. Den gode muslimske leder. Brev fra guvernør i Khorasan til søn, o. år 800.
8. K. Mazanti Sørensen: Muslimske imperier, 2009.)
Supplerende stof om det osmanniske rige:
1. Konstantinopels befrielse. Et muslimsk syn på Konstantinopels fald, overleveret
fra traditionen, nedskrevet af Muhammed El-Halaby, offentliggjort 1996.
2. Den endelige kamp om Konstantinopel. Af den samtidige byzantinske historiker
Michael Ducas.
3. Uddrag af den venetianske skibslæge, Nicolo Barbaros dagbog. Fra Politikens
Verdenshistorie Bd. 10, 1984.
4. Plan over Konstantinopel, fra Jørgen Metz: Krudtimperierne, 1981.
5. Plan over Istanbul, 1537, udført af Nasuh. Fra J. Metz: Krudtimperierne, 1981.
6. Blodskat og Janitsharkorps. Beretning af englænderen James W. Ludlow, 1493.
7. Blodskat og Janitsharkorps. Af den osmanniske historiker Sadedin, fra 1500tallet.
8. Lene Jeppesen og Peter Seeberg: Mellem øst og vest. Fra osmannerriget til det
moderne Tyrkiet, 1998.
9. Den danske officer Niels Christian Øst, i 1820-erne.
10. Danske Arne Lütken om den tyrkiske kvindes stilling, fra slutningen af 1800tallet.
11. Den franske maler Ingres maleri: La Grande Odalisque, 1814.
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
VUC Hvidovre-Amager
film: Fra Osmannerriget til Tyrkiet. 55 minutter.
Ca. 15 timer
Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
Samspillet mellem natur, individ og samfund i historisk perspektiv.
Sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund.
Anvendelse af en analytisk /metodisk tilgang til forskelligartet materiale.
Klasseundervisning, gruppearbejde, synopsisøvelse, kursistfremlæggelser.
Dokument 1
Side 4 af 8
Titel 4
Indhold
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Titel 5
Demokrati og menneskerettigheder, herunder demokratiets indførelse i
Danmark.
Kernestof: Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
Dansk historie og identitet.
Ulrik Grub: Overblik, 2005, s 102-104 +110-111 +113-122 + 131-132 +140-42.
Illeborg, Steen m.fl.: USA´s historie, 1986, s 15+17+ 19--24.
Kort over de 13 oprindelige kolonier, 1775.
Skematisk oversigt over USA´s forfatning.
Anders Bjørn: Leve revolutionen! 1988. s 24-26 (klagebreve) + s 44- 45 + 48-51
+ 58-66 + 108-109 (sansculotternes klager)+134-135 (vurderinger af Søren
Krarup og A Soboul)
Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, 2008, s168-197 + 211218
Resolutioner vedtaget på Casinomødet 20 marts 1848.
Den provisoriske regerings proklamation 24 marts 1848
Den tapre landsoldat. Sang af Peter Faber, 1848.
Det haver så nyligen regnet. Sang af Johan Ottosen, 1890.
Venstres program 1872.
Socialdemokratiets program 1876 (Gimleprogrammet)
Program for Højres Arbejder- og vælgerforening, 1882
Det radikale venstres program 1905.
Supplerende stof: Kvindehistorie
Video: Frihed – lighed – stemmeret, film af Mette Knudsen1990
Ca 30 timer + ca. 20 timers historieopgaveskrivning.
Kunne gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i
Danmarks,Europas og verdens historie.
Indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i historisk perspektiv.
Kunne gør rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og
historiske samfund.
Kunne opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som
skriftligt.
Kunne anvendelse en analytisk /metodisk tilgang til forskelligartet materiale
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Klasseundervisning/ synopsisøvelse, kursistfremlæggelser, virtuelle
arbejdsformer/ skriftligt arbejde..
Imperialisme, verdenskrige og kold krig
VUC Hvidovre-Amager
Dokument 1
Side 5 af 8
Indhold
Kernestof: Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag.
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Brud og kontinuitet i dansk og europæisk historie.
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
Grub, Ulrik m.fl.: Overblik, 2005, s 138-140 +141-143+146-148 + 150-163 +
166.
Rudyard Kipling: Hvid mands byrde, 1899.
A. J. P. Taylor: Uddrag fra : Første verdenskrig 1963.
Borring Olesen, Thorsten m.fl.: Verdenshistorie 2, 1989, s 194-200+203-209.
Kühle, Ebbe: Danmarkshistorien i Globalt perspektiv, 2008, s 260-265.
Bender, Johan og Gade Hans-Kurt: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, 1984,
s120-139(om forbrydelser mod menneskeheden).
Trumandoktrinen 1947.
Kort over Berlin-muren.
Billede af Honecker og Gorbatjov ved DDR´s 40-årsjubilæum 1989.
Lothars de Maiziéres sidste tale som DDR´s ministerpræsident, holdt i Berlin
til en fællestysk forsamling inden festlighederne natten mellem d. 2. og 3.
oktober 1990. Fra Knud Ryg Olsen m.fl.: Grundbog til historie. Fra kold krig til
globalisering, s 174-175.
David H. Shumaker: Sovjetunionen havde flere valgmuligheder, 1995. Fra Mai
Valentin Nielsen: Da verden blev ny, 2001.
Supplerende materiale: Forskellige historieopfattelser.
Hemmersam, Karl-Johan m.fl.: Verden i konflikt, 1991, s 273-276.
Omfang
Ca. 20 timer
Særlige
fokuspunkter
Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og
verdens historie
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvendelse af en analytisk /metodisk tilgang til forskelligartet materiale
Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af
historien
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/gruppearbejde/synopsisøvelser/
kursistfremlæggelser.
Titel 6
Flygtninge og indvandrere i Danmark efter 1945.
VUC Hvidovre-Amager
Dokument 1
Side 6 af 8
Indhold
Kernestof: Dansk historie og identitet.
Centrale kulturmøder i europæisk historie
Ideologiernes kamp i det 20. Århundrede.
Globalisering.
Supplerende stof: Menneskerettigheder, myte og realiteter i historien.
Blum, Jacques m.fl.: Danmark for danskere, 1985, s 26 + 29-40.
Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, 2008, s 345-349+365-369.
Coleman, David m.fl.: Indvandringen til Danmark, 1999, s 236-242+249-253
+256.
Gammelgaard, Arne: Mennesker i malmstrøm, 1981 s 152-154 + 53-54 + 196 +
s 93-96 + 144-151.
Flygtning i Danmark 1945-49, udg. af Flygtningeadministrationen, 1950, s 305307.
Havrehed,Henrik: De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949, 1987, s 335.
(statistik)
Nyt lys på sort dansk kapitel, Politiken 8-1-2003.
Læserbreve i Politiken lørd. d. 18-01-03.
Fenger-Grøn, Carsten og Grøndahl, Malene: Flygtningenes danmarkshistorie
1954-2004, 2004, s 23, 51,85, 119, 155, 193, 225, 261, 295, 331,367.
Håndbog om indvandrere og flygtninge, red. Ole Hammer, 1995 s 60-61+68-70.
”Et stigende antal syrere søger asyl i Danmark.” Fra Netavisen Sameksistens.dk,
opdateret 06-10-2014.
Uddrag fra: 25 spørgsmål og svar om flygtninge, Dansk Flygtningehjælp 2012.
Racismeparagraffen 266 b.
Video: Kun en tysker, sendt 8-1-2003 på Dr. 1
Filmserie om indvandringens historie i Danmark, vist søndage aftener på DR 2
af flere omgange i 2003 og 04.
Omfang
Ca. 15 timer
Særlige
fokuspunkter
Centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens
historie.
Opstille og formidle historiske problemstillinger både mundtligt og skriftligt.
Forholde sig kritisk og dokumenterende til eks. på brug og misbrug af historien.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, synopsisøvelse, kursistfremlæggelser,
virtuelle arbejdsformer.
Titel 7
Mellemøstkonflikten fra 1. verdenskrig til i dag.
VUC Hvidovre-Amager
Dokument 1
Side 7 af 8
Indhold
Kernestof:
Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag.
Centrale kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.
Ideologiernes kamp i det 20.århundrede
Hemmersam, Karl-Johan m.fl.: Verden i konflikt og forandring, 1993, s 202 -216.
Holm-Nielsen, Svend: Retten til Palæstina, 1982, s 45-46(kilde 10e).
Bender, Johan: Palæstinaproblemet – Krig – krise -fredsproces, 1999, s 26-27+2931+ s 35-39+ 49-50+ 69+ 74-85+ 108-117 + 132-134+ s 148(kilde 7)+s 158 165(kilde12-14)+ s 169-171(kilde 18-19)+ s 176 (kilde 22)+s 187(kilde 29)+ s 195200(kilde 35-36).
Supplerende stof: Globalisering.
Terrorisme.
Henrik Wiwe Mortensen: Israel – en stat i mellemøsten, 2011, s 165- 170+175178+182-190.
Video: Dr 2´s tema-aften 2-9-01.
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Ca. 20 timer
Opnå forståelse for baggrunden for problemerne i Mellemøsten. (centrale
udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie)
Kendskab til vigtige begivenheder og forskellige magtinteresser der har været/er i
spil. (samspillet mellem natur, individ og samfund i historisk perspektiv)
Kunne bidrage til en kvalificeret debat af, samt vurdere den aktuelle situation.
(reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Opstille og formidle historiske problemstillinger både mundtligt og skriftligt.
Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historis materiale.
Forholde sig kritisk og dokumenterende til eksaempler på brug og misbrug af
historien.
Klasseundervisning/synopsisøvelser/gruppearbejde, kursistfremlæggelser
”Fredskonference”.
VUC Hvidovre-Amager
Dokument 1
Side 8 af 8