Sociale medier og identitetsdannelse hos unge
SOCIALE MEDIER OG IDENTITETSDANNELSE HOS UNGE BACHELOR University College Sjælland, Vordingborg Anja Tingvold, PVS11 B 042 Camilla Larsen, PVS11 B 017 Christian Bergiel Andersen, PVS11 B 100 Vejleder: Charlotte Haven, CSL Anslag: 53.389 12. JANUAR 2015 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Indholdsfortegnelse Indledning (Fælles) ............................................................................................................................................ 2 Problemformulering (Fælles) ............................................................................................................................ 3 Emneafgrænsning (Fælles) ................................................................................................................................ 3 Begrebsafklaring (Fælles) ................................................................................................................................. 4 Metode (Fælles) ................................................................................................................................................. 4 Erik Erikson (Camilla Larsen) 4.576 Anslag .................................................................................................... 5 Udviklingsfaser.............................................................................................................................................. 6 Spædbarn 0-1½ år ...................................................................................................................................... 6 Småbarn 1½-3 år ....................................................................................................................................... 6 Legealder 3-6 år ......................................................................................................................................... 6 Skolealder 6-12 år...................................................................................................................................... 6 Pubertetsalder 12-15 år .............................................................................................................................. 6 George H. Mead (Anja Tingvold) 3.129 Anslag ............................................................................................... 7 De betydningsfulde andre og de perifere andre ............................................................................................. 7 Malene Charlotte Larsen (Christian Andersen) 5.147 Anslag........................................................................... 8 125% har profiler på Facebook ..................................................................................................................... 9 Sociale medier som en undskyldning for kedsomhed ................................................................................... 9 Venskaber .................................................................................................................................................... 10 Medier og ungdommen................................................................................................................................ 10 FOMO (Camilla Larsen) 2.845 Anslag ........................................................................................................... 11 Thomas Ziehe (Anja Tingvold) 5.971 Anslag ................................................................................................. 12 En kulturel frisættelse .................................................................................................................................. 12 Ungdommen i et skoleperspektiv ................................................................................................................ 13 Ungdommen og medier ............................................................................................................................... 13 Kommunikation og mediers indflydelse...................................................................................................... 14 Empiri (Fælles) ................................................................................................................................................ 14 Analyse, diskussion og refleksion (Fælles) ..................................................................................................... 17 Konklusion (Fælles) ........................................................................................................................................ 22 Perspektivering (Fælles) .................................................................................................................................. 23 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 24 Bilag ................................................................................................................................................................ 26 1 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Indledning (Fælles) De sociale medier fylder mere i vores hverdag end nogensinde, og derved fylder medierne også mere af vores liv. Ser vi tilbage i tiden var stuerne i de danske hjem pyntet med billeder af familie, avisartikler vedrørende vores nationale eller lokale begivenheder var klippet ud og lagt i pres og vores fotoalbums blev flittigt bladret igennem til diverse sammenkomster. Flertallet af os danskere vælger at begive sig ind i denne verden, og især de unge er aktive brugere af sociale medier. I denne fagre ny verden indgår både mobiltelefoner, chats og internet, herunder medier og applikationer såsom Facebook, Twitter, Instagram med flere. Disse er alle kendetegnet ved, at brugere af disse medier, har muligheden for at kommunikere via forskellige platforme. De sociale medier har vundet stort indpas i de fleste menneskers hverdag, og i samtlige fællesskaber er adgangen til medier tilstede. Vi har set brugen af tablets og smartphones i både skoler og fritidshjem i vores praktikker, hvor børn og unge i en bred aldersgruppe har benyttet sig af disse. Selv vi voksne tager netværket i brug i mange henseender. Her indgår chat, mails og digitale rum til at kommunikere med blandt andet familie og kollegaer. Ofte bliver vi mindet om at de sociale medier på mange måder, er lettere at håndtere og agere sig i, end det virkelige liv, hvor vi er nødsaget til at møde op, engagere os og kommunikere i egen fysisk form. Når vi vælger at blive en aktiv del af fællesskabet på de sociale medier, vælger vi samtidig at åbne dørene op for vores privatliv. De digitale fællesskaber har dog medført en anden vej at gå. Nu kan vi i stedet uploade billeder direkte fra telefonen og til vores Facebook-konto, vi kan i stedet søge online på aviserne, og derved både se og masseformidle vores aktiviteter og resultater. Værdien af vores bedrifter synes nu kun at være mindeværdige værdier, når disse er blevet delt og derved videreformidlet. Når de digitale fællesskaber overtager det fysiske samvær, betyder dette også at vi ubevidst får frygten for at blive overset og glemt når ikke der er direkte adgang til de sociale medier. Dette medfører også at især mange unge oplever følelsen af at gå glip af noget. Generationerne og opvæksten spiller en særdeles stor betydning for brugen af sociale medier. Den ældre generation som er opvokset med papiraviser og hverdagssamtaler der er fundet sted i bussen, på legepladsen eller i ungdomsklubben, har ikke den fornødne viden unge besidder i dag. Dog er de unge aktive brugere af de sociale medier og evner de muligheder online-fællesskaberne nu giver lejlighed til at udforske. På baggrund af disse problemstillinger, vil derfor være unges brug af sociale medier, påvirkningen af identitetsdannelsen og deres ageren heri, der befinder sig i vores søgelys. Dette leder os frem til vores problemformulering, der lyder som følgende; 2 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Problemformulering (Fælles) Hvordan påvirker de sociale medier unges identitetsdannelse i alderen 12-16 år? Hvorvidt kan vi som pædagoger støtte de unges udvikling i digitale fællesskaber? Emneafgrænsning (Fælles) Vi lever i et samfund hvori sociale medier er en stor del af unges hverdag, såvel i skole som i de unges fritid. Der opstår nye udfordringer nu da kommunikationsformen ikke længere kun er begrænset til fysisk samvær. Sociale medier indeholder positive og negative aspekter som kan påvirke unges identitetsdannelse. På baggrund af dette finder vi det både relevant og aktuelt at behandle denne problemstilling. Vi har valgt at afgrænse os til målgruppen, unge i puberteten 12-16 år, da vi har fundet det interessant at undersøge denne brugergruppes brug af sociale medier, samt dets påvirkning af identitetsdannelsen. Vi er bekendt med aldersgrænsen, som på de fleste sociale medier er sat til 13 år, dog har vi valgt at undersøge hvorvidt unge under 13 år er aktive brugere på disse profiler. I vores empiriske undersøgelse har vi valgt at inddrage sociale medier, såsom Facebook, Twitter, Snapchat, Instagram og Skype. Se bilag. I vores empiriske undersøgelse har vi under bearbejdelsen af data, udregnet procenttal i hele. Derfor vil det i opgaven blive omregnet til nærmeste hele procent. Vi vælger at afgrænse os fra unge der ikke har en profil på de sociale medier. Dette fordi vores fokus er på de unge der benytter og anvender de sociale medier i hverdagen. Vi er bekendt med at dansk forskning inden for området af sociale medier, endnu ikke er udarbejdet i et sådan omfang, at det kan give os en konkret indsigt i hvad der påvirker unges identitetsdannelse ved brugen af sociale medier. Erik Erikson belyser yderligere tre udviklingsfaser, sen ungdom(15-30 år), voksen prokreativ(30-50 år) og moden(50+). Vi har valgt ikke at inddrage disse, da vores målgruppe er i alderen 12-16 år, (pubertetsalderen). 3 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Begrebsafklaring (Fælles) FOMO – fear of missing out, skal på dansk forstås som en angstlignende tilstand de unge kan opleve når brugen af sociale medier tager overhånd og påvirker de unges identitetsdannelse negativt. Vi er bekendt med at undersøgelsen og statistikkerne er foretaget i Amerika, dog mener eksperter at lignende tal må anses for at være relevant i forhold til danske unge. På baggrund af denne formodning, finder vi det essentielt at understøtte teori og empiri med disse opgørelser. Når der i opgaven beskrives sociale medier, skal dette forstås som værende de medier vi har belyst i vores empiriske undersøgelse. I opgaven vil I stifte bekendtskab med begreber såsom linke og like. Linke vil sige at man sender internetadresser til hinanden, dette kan eksempelvis være nyheder, musik, videoer eller lignede. Like er en knapfunktion som kan benyttes til at tilkendegive, hvorvidt online venner synes godt om hinandens opdateringer på medier såsom Facebook. I opgaven betegnes vores målgruppe, 12-16 årige, som de unge. Metode (Fælles) Vi har valgt at inddrage tysk/amerikansk, psykoanalytiker og udviklingspsykolog, Erik Eriksons teori omhandlende livets faser og dets kriser. Dette for at belyse betydningen af identitetsdannelsen og dets faser. Det har vi valgt, da vi finder det essentielt, i henhold til vores udarbejdede problemformulering. Dernæst har vi valgt at inddrage George Herbert Mead, amerikansk filosof og psykolog. Vi vælger at belyse Meads teori vedrørende anerkendelse i sociale samspil, samt unges sociale udvikling, omgivelser og selvopfattelse. Dette vælger vi fordi vi ønsker en bredere indsigt i unges opfattelse af andre og egen person. Malene Charlotte Larsen, adjunkt, ph.d. og cand.mag. i Kommunikation og forsker ved Aalborg Universitet. Larsen belyser i sin forskning, unges brug af sociale medier, dette kan sættes i relief til vores indsamlede data. Vi vælger at inddrage denne forskning, da det giver indsigt i unges ageren på de sociale medier. FOMO, fear of missing out, er en amerikansk undersøgelse, udarbejdet af konsulentbureau, J. Walther Thompson. Undersøgelsen belyser aspektet, frygten for at gå glip af noget og menneskers frygt for at deres liv er utilstrækkeligt. Vi vælger at inddrage denne undersøgelse på baggrund af 4 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen ovenstående problematikker og fordi statistikkerne blandt andet påpeger en risikoadfærd og konsekvensen af unges brug af sociale medier. Thomas Ziehe, professor i pædagogik ved universitet i Hannover, beskriver i sin teori vedrørende det senmoderne samfund og ungdomskultur, unges frihed til at danne egen identitet. Vi har valgt at benytte denne teori, da vi finder det relevant at undersøge baggrunden for unges identitetsdannelse, samt skabe et overblik over unges kultur i et senmoderne samfund. Vi har valgt at anvende bogen, Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer. (Kanstrup Kjær, Cajus Pedersen, & Kristiansen, 2011) Vi vælger at tage udgangspunkt i både den kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetode i form af et spørgeskema, på baggrund af vores udarbejdelse af empirien. Dette giver os et bredere resultat af spørgeskemaet, som belyser de ’hårde facts’, men samtidig giver mulighed for at få uddybende beskrivelse af respondenternes brug af sociale medier. Spørgeskemaet er vedlagt som bilag. Erik Erikson (Camilla Larsen) Erik Erikson er tysk/amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog. I Eriksons udviklingsteori, ligger han vægt på at personligheden bliver sat ind i en tværkulturel sammenhæng. Dette betyder at der er fokus på både den biologiske, den sociale og den psykiske synsvinkel. De tre organisationsprocesser som danner egoet er den biologiske proces som udvikler organisationen af organsystemer. Den anden er psyken som organiserer erfaringerne man gør sig, og er med til at sikre individets personlighed og identitet. Den tredje er den sociale proces, heri tildeles individet roller som er afhængige af geografiske, historiske og kulturelle afgrænsede grupper. Enkeltvis har disse processer stor betydning for individets udvikling. Sker der eksempelvis forandringer i nogle af processerne, vil det også påvirke de øvrige processer. I hver proces kan advarselssignaler opstå. De udmærker sig ved: det biologiske; smerter i kroppen, det psykiske; angst i psyken og det sociale; panik i gruppen. Disse processer udvikles fra alderen 0-3 år. Det er i disse leveår at grundstenene for ens identitet skabes og derved bliver den grundlæggende personlighedsstruktur fastlagt for barnet. Erikson belyser at man udvikler sig igennem alle livets faser, men at der i livet opstår kriser. Dog betegner Erikson ikke kriser som værende af negativ forståelse. Hvis ikke udviklingen finder sted i rette 5 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen udviklingsfase, har det muligvis ikke en varig effekt. Dette kan udvikles under andre faser. (Mortensen, 2001) Udviklingsfaser Spædbarn 0-1½ år Moderen er i denne fase den tætte relation til barnet. I denne fase er krisen, tillid og mistillid. Den positive udvikling ligger at skabe basal tryghed og håb. Undermineres denne udvikling, vil dette påvirke barnet negativt, således at barnet oplever mistillid og tilbagetrukkenhed. (Høyer & Hamre, 2010, s. 189) Småbarn 1½-3 år I denne fase er de vigtigste relationer forældrene. Krisen består af selvstændighed og skam. For at styrke den positive udvikling, er det vigtigt at styrke og fokusere på barnets vilje. Hvis ikke følelsen af selvstændighed er til stede kan barnets identitet blive negativt påvirket. Barnet vil i stedet udvikle en usikkerhed, der kan få barnet til at tvivle på egne evner. Dette kan videreføres til følelsen af skam. (Høyer & Hamre, 2010, s. 189) Legealder 3-6 år De betydningsfulde mennesker der kan præge barnet videre i en positiv retning er kernefamilien. Krisen i denne fase er initiativ og skyld. Det er i denne fase vigtigt, at der er fokus på barnets målbevidsthed. Her udvikles kreativitet og evnen til at tage initiativ. Bliver barnet derimod mødt med ligegyldighed, kan dette udvikle skyld. (Høyer & Hamre, 2010, s. 190) Skolealder 6-12 år De vigtige relationer i denne fase er de nære venner. Krisen i denne fase er driftighed og mindreværd. Erikson beskriver vigtigheden i at udvikle sig i samspil med andre, da en afvisning af en kammerat kan være med til at videreføre mindreværd. (Høyer & Hamre, 2010, s. 190) Pubertetsalder 12-15 år I følge Erikson er puberteten yderst vigtig, da den unge nu må anses for at være sammenfattet, grundet erfaringerne fra de tidligere udviklingsfaser. Erikson beskriver perioden som værende et frirum, hvori den unge stadig har mulighed for endnu ikke at tage stilling til de samfundsmæssige forpligtigelser, såsom skole og arbejde. Den endelige identitet er fastslået ved slutningen af ungdomsperioden. Det er i puberteten vigtigt at 6 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen skabe en meningsfuld identitet. I denne fase er det ikke længere forældrene, men i stedet vennerne, grupperne og de nære fællesskaber der er dominerende. I denne fase er det vigtigt at unge mennesker både formår at styrke sine venskaber, men samtidig har evnen og modet til at gå egne veje, dog så dette ikke skader de eksisterende venskaber. Det kan være svært for den unge at tage imod afvisninger, hvis ikke der er skabt en god og tryg opvækst. Dette kan føre til en negativ identitet. Den negative identitet kan opstå hvis man som ung isolerer sig i grupper som er på afveje. I denne periode kan der også opstå en identitetsforvirring, da det er svært og uoverskueligt for den unge at overskue alle valg, tanker og udfordringer, som den unge går i møde. Endvidere kan afvisninger fra gruppen medføre følelsen af ikke at være god nok. Dette er med til at hæmme den sociale udvikling, da den unge i denne periode udvikler sig i samspil med andre unge. (Høyer & Hamre, 2010, s. 212) Ydermere belyser Erikson disse følgende udviklingsfaser; sen ungdom(15-30 år), voksen prokreativ alder(30-50 år) og moden(50+ år) George H. Mead (Anja Tingvold) George Herbert Mead, amerikansk filosof og psykolog, beskriver anerkendelse som værende en oplevelse og følelse af at blive mødt med forståelse, tillid og indlevelse. Det er også her at troværdighed er af stor betydning. Hvis ikke mennesker bliver mødt anerkendende, vil dette opleves som forsømmelse. Dette udmunder sig i følelser såsom ydmygelse, latterliggørelse, mistillid, samt at blive ignoreret og derved opleve en utroværdighed. Ifølge Mead opstår disse samspil også i sociale netværk med de mennesker man omgås. Det er dog ikke alle mennesker der har en lige stor betydning for ens selvopfattelse og udvikling. Disse relationer adskiller Mead, som defineres ved; De betydningsfulde andre og de perifere andre. De betydningsfulde andre og de perifere andre De betydningsfulde andre har en afgørende indvirkning på ens selvopfattelse og identitetsdannelse, hvorind det er anerkendelse eller forsømmelse man bliver mødt af. De betydningsfulde andre vil oftest være, familie, lærer, pædagoger, skolekammerarter og nære venner, med flere, altså de mennesker man har en nær relation til. Disse menneskers opfattelse af en, holdninger og meninger om, samt måden hvorpå de handler, er afgørende for ens udvikling af menneskets mestringsevne. Mestringsevnen er et udtryk for de ressourcer det kræver at forstå de sociale forhold og skabe en 7 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen positiv selvopfattelse. Det er igennem relationen til de betydningsfulde andre, at man lærer omkring sociale forhold og hvordan man agerer heri. Her er det altså både forståelsen for de sociale forhold og mestringsevnen der er i udvikling. Når mennesker indgår i fællesskaber består disse både af de betydningsfulde andre og de perifere andre. De perifere anses for at være modsætningen af de betydningsfulde andre. Det der karakteriserer de perifere andre, er at deres holdninger, handlemønstre og tanker omkring den pågældende, ikke har stor betydning for identitetsdannelsen og selvopfattelsen. Disse mennesker kan eksempelvis være kassedamen i Netto, chaufføren, med flere. Det er vigtigt at være bevidst om, at der kan forekomme nogle relationer, der hverken hører sig til de betydningsfulde eller perifere andre, men derimod midt i mellem disse. (Niklasson, 2010) Mead belyser desuden menneskets sociale selvopfattelse og dens påvirkning. Menneskets positive selvopfattelse dannes ud fra evnen til at engagere sig og samtidig fastholde nære relationer. Selvopfattelsen skabes igennem de holdninger, tilbagemeldinger og tegn der afspejles i nære relationer omkring denne. Mead opstiller tre grundlæggende kendetegn der har afgørende betydning for udviklingen af selvopfattelsen: Menneskets forestilling om, hvordan det opleves af andre. Menneskets forestilling om, hvordan det bedømmes af andre. På baggrund af disse to elementer; Menneskets egen selvopfattelse og dermed dets forhold til andre. Det er derfor tydeligt, ifølge Mead, at omgivelserne og dets modtræk, har stor betydning for menneskers selvopfattelse. Det der dog er gældende for alle tre aspekter er, at de alle indtræder i sociale samspil og relationer til andre. (Niklasson, 2010) Malene Charlotte Larsen (Christian Andersen) Malene Charlotte Larsen, adjunkt, ph.d. og cand.mag. i Kommunikation. Ansat på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Forsker i sociale medier og digital ungdomskultur. Malene Charlotte Larsen har forsket i unges brug af sociale medier de seneste otte år. Hun forklarer hvordan de unge bruger de sociale medier, så som Facebook eller Twitter, til at kommunikere med hinanden. Selvom de unge ikke er fysisk sammen, er de stadig i kontakt med hinanden. De benytter sociale medier som et supplement til at erstatte det fysiske samvær/fravær. 8 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Larsen belyser at der hos forældre kan forekomme en skepsis, grundet de unges brug af sociale medier. Nogle forældre anser sociale medier som værende en negativ påvirkning, da de unge ikke er fysisk sammen. Ifølge Larsen er de sociale medier med til at opretholde de unges venskaber, da de kommunikerer online. (Larsen, 2013) 125% har profiler på Facebook De sociale medier er egocentriske i den forstand at de sætter brugeren i centrum for sit eget netværk og her kan man samle sine venner under en personaliseret liste, 'venner' og kommunikere med hinanden på tværs af tid og rum. (Larsen, 2013) Danske børn er storforbrugere af sociale medier. På Facebook har 125% af de 13-17-årige en profil, hvis man sammenligner Facebooks egne tal og folketal fra Danmarks Statistik i samme aldersgruppe. Det vil sige at der på Facebook er oprettet langt flere profiler end der er danske børn i denne aldersgruppe. Dette er et udtryk for at mange under 13 år, har en profil på Facebook, hvor aldersgrænsen er fastsat til 13 år. Samtidig har flere unge i aldersgruppen 13-17 år mere end én profil. (Larsen, 2013) Disse tal indikerer at børn og unge er den brugergruppe, som er mest repræsenteret på de sociale medier i Danmark. Facebook er blevet et sted hvor unge samles og har mulighed for at oprette fællesskaber og vedligeholde sociale relationer. Samtidig kan de unge holde sig opdateret omkring vennernes aktiviteter. Facebook hjælper således de unge til at oprette aftaler og altid have kontakt med vennerne. (Larsen, 2013) Mange unge benytter Facebooks chat-funktion, da den indikerer om modtager er online. Ydermere kan den unge se om modtageren har læst den fremsendte besked. De unge har opdaget Facebooks muligheder for at samle forskellige fællesskaber i grupper. I skoleregi kan de unge oprette grupper, eller lærerne kan oprette grupper som bliver brugt i undervisningen. På trods af de unges forskellige formål med brugen af Facebook, vil dette have stor betydning for de unges hverdag. Instagram og Snapchat er sociale medier som mange unge bruger i hverdagen. Disse fotodelingsapplikationer kan de unge bruge til at fortælle hvor de er, hvad de laver, hvilket tøj de har på, hvad de spiser og så videre. (Larsen, 2013) Sociale medier som en undskyldning for kedsomhed Sociale medier er ifølge Malene Charlotte Larsens forskning også en måde, hvorpå de unge bruger medierne som en form for tidsfordriv eller for at holde kedsomheden på afstand. 9 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen "Og som en 13-årig pige udtrykker det: "... når jeg keder mig, så ka' jeg bruge flere timer på bare at klikke rundt". (Larsen, 2013, s. 20) Venskaber Indholdet i kommunikationen synes ikke af have ligeså stor betydning som selve handlingen. Her vil spørgsmålet, som ”hvad laver du?”, ikke være af afgørende karakter, da vigtigheden ikke består i det indholdsmæssige. Det er ikke hvad der kommunikeres om, men at der kommunikeres der er det vigtige. Signalværdien i disse beskeder er med til at danne en positiv selvfølelse hos de unge, da sociale medier er medvirkende til at opretholde relationer mener Malene Charlotte Larsen. Førhen var venskabsbegrebet betegnet som relationer baseret på tillid, engagement og loyalitet. Begrebet anses nu for at være til dels opløst, grundet sociale mediers funktion, hvoraf unge kan ansøge om venskaber. De unge opfatter således venner som nogle man har kendskab til eller nogle man linker til online. Denne nye betydning eller omstrukturering af venskabsbegrebet tvinger de unge til at indikerer hvilke af deres venner, de er mest knyttet til. Dette kan komme til udtryk ved brug af kærlige vendinger eller en anderledes retorik. De unge danner deres identitet gennem de sociale medier og er meget opmærksomme på hvad andre brugere synes om dem. Denne identitet opbygger de unge ved gensidigt at rose hinanden. Teenagepigerne bruger lange beskrivende beskeder om hvordan de er hinandens bedste veninder og på den måde opbygger disse piger hinandens selvtillid og identitet, forklarer Larsen. (Larsen, 2013) Medier og ungdommen De sociale medier er præget af konflikter, uvenskaber, mobning og risikoadfærd. Det kan hænde at de unge fører kontroverser over de sociale medier, eksempelvis ved at uploade billeder eller tekst som sårer andre og som de senere vil fortryde. Dette er en afspejling af den ungdom som især teenagere er blevet en del af. Endvidere beskriver Larsen, at det er vigtigt at de unge og voksne som den unge omgås med, er nødt til at lære at navigere i dette netværksocean da medierne er med til at give adgang til sociale fællesskaber. (Larsen, 2013) 10 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen FOMO (Camilla Larsen) Vi danskere er i de senere år blevet meget optaget af hvad der foregår på de sociale medier. Flere danskere er aktive brugere af sociale grupper på Facebook, Twitter eller lignende medier. Det er for mange blevet en stor del af hverdagen at følge med i hvad venner og familie foretager sig. Det kan betegnes som en ny form for social hukommelse, da de sociale medier er en påmindelse om fødselsdage og andre begivenheder. Et eksempel på en given opmærksomhed fra andre, kunne gives til kende ved at like eller kommentere gårsdagens hændelser. Det er derfor vigtigt for mange mennesker at følge med i hvad andre opdaterer. Undersøgelsen FOMO, fear of missing out, belyser frygten for at gå glip af noget. (Andersen, 2014) I 2011 lancererede det amerikanske konsulentbureauet, J. Walther Thompson, statistikken som betegner omfanget af negative sider ved brugen af sociale medier. I denne undersøgelse belyses to aspekter, som omhandler både frygten for at gå glip af noget og som på længere sigt vil have den effekt, at mennesker frygter at deres liv ikke er spændende nok til, at kunne måle sig med andres liv på de sociale medier. Forskningen gik i alt sin enkelthed ud på at undersøge menneskers forbrug på nettet og hvorvidt afhængigheden blev præget af vennernes opdateringer. I 2012 viste nye data at 40% af unge og voksne under 34 år lider af FOMO i USA. Flere unge, såvel som voksne, har i dag smartphones og tablets som kan være med til at øge procenttallet, da det er blevet nemmere at holde sig opdateret om hvad ens venner foretager sig. FOMO-undersøgelsen oplyser at det kan have konsekvenser for ens identitet og personlighed, da man styres af de sociale medier. Dette kan påvirke en til at tro, at ens liv ikke er tilstrækkeligt eller nær så spændende som vennernes. Dette kan skabe eksistentiel usikkerhed og fortvivlelse hos mennesker, da det er med til at svække selvtilliden. I Danmark er forskningen omkring FOMO endnu ikke igangsat. Eksperter mener dog at det er vigtigt at have fokus på unges, samt voksnes brug af de sociale medier, da mange brugere ikke har forståelse for hvilke negative påvirkninger det kan medføre. Ifølge eksperterne skal der lægges særlig vægt på sikkerheden ved at uploade statusopdateringer og billeder op på de sociale medier. På baggrund af den amerikanske forskning mener danske eksperter at der må tiltænkes nye metoder der kan afhjælpe unge, samt voksne med ikke at blive ramt af fear of missing out. Danskerne brugte i 2012 ca. 9.000.000 timer om måneden på de sociale medier, hvoraf de unge og voksne under 34 11 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen år, brugte knapt 6.500.000 timer. Selvom FOMO er en amerikansk undersøgelse, frygter danske eksperter at fremtiden for danskerne bliver præget af fear of missing out, da det er blevet en større del af danskernes hverdag at florere rundt på de sociale medier. Thomas Ziehe (Anja Tingvold) En kulturel frisættelse Thomas Ziehe, professor i pædagogik ved universitetet i Hannover. Ziehes fortolkning af ungdommen i dag, fremstår som værende individualistisk og derfor er mulighederne mange. Ifølge Ziehe er der sket et paradigmeskift siden 1970erne. Den kultur vi i dag befinder os i, kan paralleliseres med mange valgmuligheder og en særlig frisættelse. Ziehe beskriver at vi tilskynder nydelse forud for ydelse og for hver enkelt øges mulighederne for at leve en ønsket livsform. (Ziehe, 2004) Disse muligheder vi individuelt har, betyder derved at vi er gået fra, hvad Ziehe betegner som et skæbnesamfund til et valgsamfund. Dette betyder samtidig at fremtiden hos unge mennesker, ikke længere er biologisk beslægtet, men det er derimod op til hver enkelt at skabe sin egen identitet. Derved er det ikke længere den nærmeste familie eller den sociale baggrund, der skaber fundament for udfoldelsen af identiteten. Mulighederne for at danne sit eget liv medfører også et yderligere pres på disse unge. Det er nu op til dem selv at reflektere over den givende situation de måtte befinde sig i og handle derefter. Som Ziehe hævder, er de unge mennesker nu både frisat og udsat til at begå sig i samfundet. For at mestre disse udfordringer i en moderne verden, opstiller Ziehe tre strategier som mennesker ofte anvender. 1. Subjektiveringen søger efter nærhed og intimitet. 2. Ontologisering anses for at være modsætningen af ovenstående. Her søger mennesket efter en overordnet mening. En autoritet der er skaber følelsen af et sikkert fundament. 3. Æstetisering eller potensering betegnes som en søgen efter livsspænding. Her er det håndgribelige indhold i tilværelsen af mindre betydning, dog søges der kraftigt væk fra en kedsommelig tilværelse. Ungdommen har ifølge Ziehe ændret værdier. I dag er det vigtigt for unge mennesker at udtrykke egne valg og privilegier. Dette vil sige at det nu er alment at afdække egen identitet i situationer, 12 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen hvor også sådanne udtryk ikke er forlangt. Det kan derfor ses som et ønske i den unge generation, at udtrykke og udstråle personlighed og tanker der er gjort om egen identitet. (Ziehe, 2004) Ungdommen i et skoleperspektiv Skolen og ungdommen er i mange henseender blevet behandlet særskilt. Ungdomsforskning har haft sit fokus på skolen, som værende den del der videreformidler viden og ungdommen som værende den del af tilværelsen der forbereder sig på livet efter endt skoleforløb og uddannelse. Ifølge Ziehe har skolen endnu ikke påtaget sig den del af den unges tilværelse der rækker ud over undervisningsforløb. For nogle unge kan undervisningen i skolen synes betydningsløst, da udkommet af læringen ikke er til at drage nytte af endnu. På baggrund af denne opfattelse, mener Ziehe at det er vigtigt at sammensætte både den lærende del, og den socialt udviklende del i en skoleverden. Dette på en sådan måde, så ikke at hverken den ene del, eller den anden del negligeres og afvises. En vigtig faktor er, at ungdomstiden i årenes løb er blevet forlænget, da unge i dag går længere tid i skole og samtidig flere år end førhen. Det er ikke kun rammerne for disse unges betingelser der har ændret sig, også på det menneskelige plan kan man ifølge Ziehe se en ændring. De unge er blevet mere individualiseret og i forlængelse af dette, bliver skolen automatisk en større og mere betydningsfuld del af den unges livshistorie. Ziehe hævder at kun det den unge tiltales af, synes at være interessant. Dog er det ifølge Ziehe stadig kun det store fællesskab i klasselokalet der er i fokus set med lærer og leders øjne. Ungdommen har ændret måden hvorpå læring opnås. Det er almindeligt at lave lektier imens musikken spiller, imens at man bruger telefonen, eller er sammen med vennerne omkring dette. Ziehe forklarer, at skolen på trods af disse ændringer, stadig er af den opfattelse, at unge elever skal sidde roligt og koncentreret om det ønskede læringsmateriale. (Ziehe, 2004) Ungdommen og medier Det senmoderne samfund er præget af en frisættelse, hvori man er nødsaget til at navigere i eget liv. Ikke alle kan overskue de valg og muligheder frisættelsen indeholder. Denne navigering kræver at den enkelte er udstyret med de rette kompetencer til at håndtere de rammer der er på forhåndsgivet. Det vil sige, at mennesker i dette samfund, må være rustet til foretage de valg der skaber grobund for en sund trivsel. Ifølge Ziehe ville det være en indbildning at kunne overskue summen af handlemuligheder og konsekvenser heraf. (Høyer & Hamre, 2010) 13 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Kommunikationsmidler og brugen heraf fylder meget i ungdomskulturen. Ziehe betegner mediernes funktion som en sekundær erfaringsdannelse. Unge menneskers hverdag er i høj grad præget af mediernes fremtrædende karakter. Medier såsom, internettet, mobiltelefoner og andre midler der bruges til at kommunikere med omverden på, er at finde alle vegne. Ifølge Ziehe er internettet en afgørende faktor der spiller ind, for at unge oplever følelsen af at være en del af et ungdomsfællesskab. På de sociale medier oplever, ser og hører man ting, som ikke er oplevet i de virkelige liv inden da. Dog er den unge generation kendte i denne medieverden, og derfor er de i stand til både at være bevidste over deres ageren, samt reflektere over deres handlinger heraf. De er, på grund af deres ekspertviden, kendte med både de fordele og ulemper medierne rummer. (Høyer & Hamre, 2010) Kommunikation og mediers indflydelse Det er ifølge Ziehe, børn og unge der står øverst på podiet når der er tale om brugen af kommunikative medier. Måden at kommunikere på og til hinanden har ændret sig fra kun at være verbalt sprog, til en dynamisk kommunikationsmetode, hvori både det talte og skrevne sprog indgår. Det er de digitale teknologier der påvirker sproget i en anden retning end hvad der førhen har været anvendt. Hverdagen hos unge mennesker består blandt andet i at kommunikere igennem billeder, tekster og andre dimensioner. (Høyer & Hamre, 2010) Empiri (Fælles) På baggrund af vores problemformulering, har vi fundet det relevant at undersøge, skolebørns brug af de sociale medier. Vi har derfor foretaget en spørgeskemaundersøgelse på en skole i Rødby, hvoraf respondenterne går i 5., 6., 7., 8. og 9. klasse. Undersøgelsen resulterede i 99 besvarelser fra unge i alderen 12-16 år.1 Vi har på bedste vis forsøgt at udarbejde spørgsmålene til undersøgelsen på en sådan måde, at de for vores respondenter er lette at forstå og overkommelige i den henseende at det kan give os de mest kvalificerede besvarelser. På baggrund af de overvejelser vi gjorde os i udarbejdelsen af spørgeskemaet er vi bevidste om at respondenternes opfattelse kan være af individuel karakter. 2 % af respondenterne havde ikke en profil på de sociale medier, denne procentdel er ikke medregnet i følgende undersøgelse. 1 Spørgeskema vedlagt som bilag. 14 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Af undersøgelsen fremgår det at 53 % af respondenterne var drenge. De resterende 47 %, var piger. (Figur 1). De der deltog i undersøgelsen måtte, ud fra deres besvarelse, gerne have en profil på de sociale medier for deres forældre. I vores undersøgelse fandt vi det relevant at søge viden om, hvor mange gange respondenterne holder sig opdateret på deres profil(er) dagligt. (Figur 2). Undersøgelsen viste at knap 30 % af respondenterne i alderen 12-16 år, var aktive på deres sociale profiler mere end 10-12 gange dagligt, hvorimod kun 9 %, ikke fandt det nødvendigt at holde sig opdateret på de sociale medier. På baggrund af besvarelserne kan vi udlede, at der er en generel aktivitet blandt de unge trods aldersforskellen. Antal Drenge: 53 % Fig. 1. Hvor mange gange om dagen holder du dig opdateret på din/dine profiler? Piger: 47 % Aldrig: 9 % 1-3 gange: 26 % 4-6 gange: 19 % 7-9 gange: 8 % 10-12 gange: 8 % Flere: 30 % Fig. 2. Vores formål har blandt andet været at undersøge om respondenterne bliver påvirket af de sociale medier og indflydelsen heraf. To af spørgsmålene i undersøgelsen lyder som følgende, ”Påvirker de sociale medier din hverdag og venskaber?” og ”Beskriv de følelser du får når dine venner enten liker/ikke liker eller kommenterer dine opdateringer?” Se bilag. Fig. 3. Fig. 4. 15 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Påvirker de sociale medier din hverdag og venskaber? 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 12 år 13 år 14 år Nej 15 år 16 år Ja Fig. 5. Besvarelserne af dette spørgsmål i undersøgelsen påpeger at størstedelen af respondenterne ikke føler at deres hverdag eller venskaber er påvirket af sociale medier. Blandt de 16 årige anser alle sig for ikke at være påvirket. Samlet set føler 77 % af respondenterne sig ikke påvirket. Ser vi på tallene der belyser en påvirkning, er det de 14 årige der ifølge undersøgelsen er den aldersgruppe, hvor sociale medier har størst indflydelse på hverdagen og venskaber. Denne undersøgelse har givet os et indblik i de sociale mediers indvirkning og trods de unges holdninger og brug af sociale medier, er det flertallet af de unge som ikke mener at disse medier skaber en påvirkning. Som nævnt i ovenstående føler 77 % af de unge mennesker sig ikke påvirket af disse digitale fællesskaber. På baggrund af dette stiller vi os undrende overfor, hvorfor 98 % af respondenterne stadig vælger at være en del af dette fællesskab. Fig. 6. Besvarelsen som fig. 6. udtrykker er, at unge vælger at være en del af sociale medier, da flertallet af unge benytter dette fællesskab. Samtidig kan unge også føle sig presset, da de foruden, går glip af online-aspektet i ungdomsfællesskabet. 16 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen På baggrund af denne undersøgelse kan vi udlede, at de sociale medier er blevet en stor del af unges hverdag, både i skolen og i deres fritid. Analyse, diskussion og refleksion (Fælles) De otte udviklingstrin udarbejdet af Erik Erikson belyser, at hver udviklingsfase har særlige karakteristika. Menneskets identitetsdannelse opbygges ifølge Erik Erikson gennem hele livet, uanset hvilke faser man gennemlever og hvilke kriser hver fase indebærer. Ifølge Erikson er det i de 12-15 åriges fase, puberteten, hvori de unge oplever et frirum. Valg, tanker og udfordringer kan være uoverskuelige, således at der kan opstå identitetsforvirring hos den unge. Thomas Ziehe belyser ligesom Erikson, at de unge tillægges endnu flere muligheder end tidligere grundet et paradigmeskifte i 1970’erne. Ziehe definerer det senmoderne samfund som et valgsamfund. Det er nu op til hver enkelt ung at skabe sin egen identitet, da det ikke længere er familien eller den sociale baggrund som er bestemmende for den unges identitetsdannelse. Den tidligere samfundskultur var struktureret således, at din identitet og fremtidsudsigter var forudbestemt. Et eksempel på dette kunne være, var din far møller blev du automatisk også møller. Dette betegner Ziehe som et skæbnesamfund. I pubertetens udviklingsfase er det ifølge Erikson, vigtigt at den unge formår at skabe en meningsfuld identitet i samspil med andre unge. Frirummet som de unge befinder sig i bevirker at de søger hinanden i fællesskaber, hvori de udvikles og derved er forældrene ikke af dominerende karakter. I modsætning til Erikson og Ziehe, betragter George Herbert Mead forældrene til de unge som værende en del af de betydningsfulde andre. Ifølge Mead skal de fælleskaber som de unge indgår i være anerkendende, således at de unge indbyrdes mødes af forståelse, tillid og indlevelse. Mead ser disse kriterier som værende af overvejende vigtighed, da det medfører at den unge udvikler en positiv selvopfattelse. Når de unge mødes med ovennævnte positive tilgang, tillægger Mead denne gruppe af betydningen de betydningsfulde andre, som har indflydelse på identitetsdannelsen. De betydningsfulde andre, er Meads betegnelse for de personer som er af indflydelsesrig karakter i sociale samspil. Oplever de unge ikke denne anerkendelse i de sociale fællesskaber, udmunder dette sig i følelser såsom, latterliggørelse, mistillid, samt utroværdighed. Mead beskriver den gruppe af mindre betydningsrige personer, som de unge omgås i fællesskaber med, som de perifere andre. Disse personer har efter Meads overbevisning, ikke stor indflydelse for den unges identitetsdannelse. 17 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Malene Charlotte Larsen præciserer i sin forskning, i modsætning til Mead, at den unge finder lige stor anerkendelse i både de betydningsfulde og de perifere andre. Ifølge Larsen er venskabsbegrebet nu erstattet med digitale venneanmodninger. De unge anser onlinevenner som man ikke nødvendigvis har en nær relation til i det virkelige liv, som værende en del af de betydningsfulde andre, da anerkendelsen som de unge modtager i forbindelse med deres ageren på de sociale medier er rodløs. Anerkendelsen vil derfor have lige stor betydning for den unge, hvad end den modtages fra nære relationer eller personer som den unge kun har kendskab til via de sociale medier. Ydermere pointerer Larsen at det ikke er indholdet der kommunikeres om der er væsentligt, men det er dog selve interaktionen mellem de unge der skaber en positiv selvfølelse. Dette kan på længere sigt være med til at styrke de unges identitetsdannelse. Det vil sige, at modtager den unge en besked med teksten; ”Hvad laver du?”, er det ifølge Larsen ikke indholdet i beskeden som er af væsentlig betydning, men det er dog følelsen som den unge får, når andre unge viser interesse for den pågældende. I vores empiriske undersøgelse fandt vi det relevant at undersøge, hvorvidt de unge føler sig påvirket af at være aktive brugere på sociale medier. En respondent skriver i sin besvarelse(Se fig. 4.) at følelsen af at få likes og kommentarer, giver et sus igennem kroppen. Denne besvarelse understøtter Larsens forskning, hvori hun påpeger at unges identitetsdannelse og selvtillid opbygges via denne gensidig tilkendegivelse. Ifølge Larsen er de unge i høj grad opmærksomme på, hvad andre onlinevenner gør sig af tanker om hvad de selv udstråler på sociale medier. Set i forhold til FOMO skaber den øgede opmærksomhed som de unge skal tillægge deres image, et yderligere pres da andres bedømmelse er af stor betydning. I vores empiriske undersøgelse viste det sig at 30% af respondenterne holder sig opdateret på deres sociale profiler mere end 12 gange dagligt (Se fig. 2.). Set i lyset af den amerikanske undersøgelse FOMO, fandt vi ligheder som påpeger at de danske unge har tendens til at udvikle samme afhængighed af sociale medier som i Amerika. FOMO, fear of missing out, belyser de konsekvenser sociale medier kan medføre. Dette betyder at unge aktive brugere kan opleve følelsen af at føle sig udenfor. Samtidig kan dette medvirke til at de unge ikke føler at deres indhold i livet er tilstrækkeligt, set i forhold til andre unges opdateringer, billeder og begivenheder. 80% af respondenterne mente ikke at deres venskaber eller hverdag er påvirket af sociale medier. Vi stiller os undrende over hvorfor 91% af de adspurgte, på trods af ovennævnte, fortsat holder sig opdateret dagligt. På baggrund af dette kan det diskuteres, hvorvidt respondenterne i undersøgelsen er bevidste omkring angsten for af at gå glip af noget. 18 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Ziehe beskriver tre strategier unge anvender for at navigere i et senmoderne samfund som er subjektivering, ontologisering og æstetisering eller potensering. Subjektivering er strategien, hvori de unge søger intimitet og nærhed. Som Larsen beskriver, bruger teenagepiger eksempelvis sociale medier, til at skrive rosende beskeder til hinanden for at indikere hinandens gensidig forhold. Ontologisering er kendetegnet ved at unge søger efter en overordnet mening. Set i forhold til Eriksons udviklingsfase er det i puberteten, at de unge forsøger at skabe en meningsfuld identitet. Det er i denne fase også de nære venner og fællesskaber der skaber fundament for de unges sociale udvikling. Her er det samtidig nærliggende at inddrage Meads teori om menneskets udvikling i sociale samspil. Mead kendetegner den sociale selvopfattelse ved blandt andet, at fastholde nære relationer. Æstetisering eller potensering er ifølge Ziehe, en søgen væk fra kedsomhed. I forlængelse af dette belyser Larsen medierne, som værende en måde hvorpå de unge distancerer kedsomhed fra deres liv. De unges ageren på de sociale medier har som udgangspunkt afsæt i kommunikationen mellem hinanden. Vi kan via vores empiriske undersøgelse drage paralleller fra Larsens forskningsresultater med henblik på unges forsøg på at afholde kedsomheden og samtidig benytte de sociale medier til at holde sig ajour med andres foretagen. "Og som en 13-årig pige udtrykker det: "... når jeg keder mig, så ka' jeg bruge flere timer på bare at klikke rundt". (Larsen, 2013, s. 20) Dette er et eksempel på hvordan de unge vælger at ”slå tiden ihjel”. Ydermere kan denne besvarelse understøtte vores forundring over, hvorvidt denne måde at afholde kedsomheden fra, bevirker at de unge ikke indgår i fysiske sociale samspil. Ifølge Ziehe er kommunikationsmidler en stor del af ungdomskulturen og derved fylder unges brug af medier gradvist mere og mere. Forskning viser at danskere i 2012 brugte omkring 9.000.000 timer om måneden på at være aktive på de sociale medier. Ud af de 9.000.000 timer udgjorde unge under 34 år 6.500.000 timer månedligt. På baggrund af dette kan vi udlede, at danske unge er frontløbere af brugen på sociale medier. Ziehe påpeger at unges adgang til internettet er afgørende for de unges deltagelse i ungdomsfællesskaber. Ligeledes præciserer Larsen vigtigheden i at unge har mulighed for at kunne kommunikere med hinanden via internettet og pointerer; har unge adgang til sociale medier, har de ligeledes adgang til sociale fællesskaber. Undersøgelsen FOMO påpeger, på trods af den lettilgængelige adgang, at der kan opstå konsekvenser som påvirker identitetsdannelsen negativt. Dette kommer til udtryk når afhængigheden og frygten for at gå glip af noget, dominerer i en grad der er skadende for egen identitet. Sammenligninger og behovet for at fremstå i en særlig form, kan skabe et yderligere pres på de unge. Det er på de sociale medier at unge hører og ser ting inden de opleves i det virkelige liv. Dette kommer til udtryk ved at de unge 19 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen linker opdateringer, nyheder med mere til deres onlinevenner. Larsen og Ziehe er begge af den overbevisning, at unge besidder en ekspertviden og evnen til at navigere inden for dette område. Kommunikationen består hovedsageligt af billeder, videoer og tekster. De sociale medier indeholder mange funktioner som gør det nemt for de unge at benytte, heriblandt Facebooks chatfunktion og fotodelingsapplikationer. Disse funktioner appellerer til unge brugere, da kontakten til omverdenen gøres nemmere, da de unge ikke er begrænset i deres kommunikationsform. De sociale mediers funktioner er ideelle til, som Thomas Ziehe beskriver, at afdække egen identitet, da unge kan have et ønske om at udtrykke og udstråle en bestemt livsform. Facebooks brugerantal i alderen 13-17 år er 125 %, hvilket betyder at nogle børn under 13 år, på trods af aldersgrænsen, har en profil på det sociale medie. Ydermere belyser opgørelsen at nogle unge i denne aldersgruppe, har flere end én profil. Af de 12 årige respondenter i vores empiriske undersøgelse, havde alle en profil på Facebook. På baggrund af brugerantallet; 125 %, kan vi udlede at tallene viser en tendens, at 12 årige også i vores undersøgelse, er aktive brugere trods aldersgrænsen. Larsen påpeger en vis skepsis hos forældrene til de unge der benytter sociale medier. Det der skaber en fortvivlelse hos forældrene er blandt andet at de unges samvær ikke længere kun er i fysisk sammen. I henhold til FOMO-undersøgelsen styres mange unge af sociale medier og dette kan være medvirkende til at forældre anser sociale medier for at have en negativ påvirkning af deres børns identitet. Vi er opmærksomme på den eksistentielle usikkerhed sociale mediers effekt kan have på unge mennesker. Vi kan derved til dels forstå forældres skepsis og afmagt i forlængelse af dette, da resultater af FOMO-undersøgelsen belyser at 40% af unge og voksne under 34 år, lider af Fear Of Missing Out i USA. Ifølge danske eksperter skal voksne omkring disse unge skabe en sikkerhed og udtænke nye handlemuligheder, samt redskaber der kan hjælpe og støtte de unge til at begå sig hensigtsmæssigt, således at der ikke kan forekomme negative konsekvenser for identitetsdannelsen. Vi kan på baggrund af dette udlede, at pædagogens rolle heri eventuelt kan bestå i, at vi i vores pædagogiske arbejde, må være opmærksom på de sociale mediers funktioner, muligheder og konsekvenser. Ifølge Mead er kendetegnene, der har afgørende betydning for de unges selvopfattelse; menneskets forestilling om hvordan de opleves af andre, bedømmes af andre og den unges egen selvopfattelse og det sociale forhold til andre. Disse tre elementer kommer alle til udtryk når den unge er i socialt samspil med andre. Det vil sige, at de unges opdateringer på de sociale medier, i høj grad er præget 20 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen af andres forestillinger, samt vurderinger og derigennem forsøger den unge at opfylde disse kriterier. Ziehe beskriver ungdommen og skolen som værende et særskilt emne, hvori fagpersonerne endnu ikke har formået at tage de unges individuelle behov og ønsker i betragtning. Ziehe forklarer vigtigheden i at sammenkoble den lærende og det sociale aspekt i de unges tilværelse. Da de unges skoleforløb nu er blevet længere end tidligere, er fagpersoner også blevet en større del af hverdagen. Ziehe hævder at kun det de unge interesserer sig for, synes at have en vis betydning. Vi kan ud fra denne teori, udlede at vi som pædagoger må anse både den lærende udvikling som værende vigtig, men ikke glemme den sociale udvikling, hvori sociale medier er blevet alle mands eje. Dette vil sige, at der i et læringsmiljø må tages højde for, at de unge ikke kun bruger sociale medier i fritiden, men også i skolen. Derved sætter Ziehe spørgsmålstegn ved, hvorvidt den stadig eksisterende og traditionelle tavleundervising fortsat er den optimale måde, at unge opnår et læringsrigt udbytte. Måder hvorpå unge lærer i dag har ændret sig, da det nu er alment at unge er aktive på sociale medier, samtidig med at de koncentrerer sig om dagens lektier. På baggrund af denne overbevisning, må vi som fagpersoner ikke negligere unges behov for at være en del af de fællesskaber der er på de sociale medier. Med denne teori taget i betragtning vedrørende skoleaspektet, kan det diskuteres hvorvidt der også findes et læringsspektrum i de unges ageren på de sociale medier, da disse sociale medier giver utallige muligheder for at kommunikere sammen. De sociale medier indeholder ikke kun rosende ord blandt gode veninder, også konflikter og misforståelser fylder meget i både video- og billedkommunikation, statusopdateringer, samt private beskeder. Disse konfliktfyldte handlinger kan senere hen fortrydes af de unge, men kan være svære at se bort fra, da medier fungerer som en social hukommelse. Med en social hukommelse menes det, at internettet gemmer data, selv hvis dette er slettet af brugeren på de sociale medier. Ziehe beskriver ungdommens handlefrihed, som værende en frihed hvori konsekvenser af handlinger dominerer, det vil derfor være en illusion at kunne overskue alle valg og effekten heraf. På trods af de unges sociale samspil via de sociale medier, mener Erikson at egoet dannes igennem tre organisationsprocesser. De tre processer defineres som; den biologiske, den psykiske og den sociale proces. Disse er hver især betydningsfulde for unges udvikling. Disse processer må betegnes som værende dynamiske, forstået på den måde at ændringer i én proces, skaber ændringer i alle processer. Ifølge Erikson er disse processer, de som skaber fundament for barnets fremtidige 21 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen udvikling i alderen 0-3 år. Det vil sige at der ifølge Erikson, på trods af unges identitetsdannelse via medier, er skabt en forudgående identitetsdannelse igennem disse tre organisationsprocesser. Konklusion (Fælles) Vi kan på baggrund af vores analyse, diskussion og refleksion konkludere, at der i det pædagogiske arbejde skal være øget fokus på unges brug af sociale medier og deres påvirkning. Teorien omkring unges identitetsdannelse og sociale medier, belyser at påvirkningen fra sociale medier er tilstede i en sådan grad, at afvisninger kan skabe en følelse af ikke at være god nok. Hvis pædagogerne omkring den unge ikke er opmærksom og handler derefter, kan dette hæmme den unges sociale udvikling. De unges samvær er ikke kun når de er fysisk sammen. De sociale medier påvirker de unge, således at de nu har muligheden for at være sammen, dog uden at være i samme rum. Det er blevet nemmere for de unge at kommunikere og samtidig holde sig opdateret omkring andres foretagen. Påvirkningen kan også komme til udtryk ved at de unge føler sig utilstrækkelige, da andres opdateringer synes at øge presset på disse unge mennesker. Frygten for at gå glip af dele af ungdomsfællesskaberne, bevirker at mange unge føler sig nødsaget til at holde sig orienteret på de sociale medier, i en sådan grad at adgangen til sociale medier altid er ved hånden. Vi skal som pædagoger være lyttende over for den unge og samtidig have forståelse for, hvorfor de unge benytter sociale medier. For at udøve dette pædagogiske arbejde, må vi have en viden og indsigt i hvorledes de digitale fællesskab fungerer. Vi skal som pædagoger forsøge at skabe rammerne og italesætte problematikker der kan forekomme på de sociale medier således at de kan tages hånd om i verbal form. Vi som pædagoger skal etablere anerkendende ungdomsfællesskaber både i klasseværelset, SFO’en, samt på de sociale medier, da unge udvikler sig i samspil med andre unge. Ved at skabe disse rammer for unge mennesker, indlæres evnen til at begå sig i sociale samspil. På trods af at identitetsdannelsen er en livsvarig proces, hvori forskellige faser dominerer, kan vi ud fra teorien vedrørende dette, udlede at det er i pubertetsalderen hvori sociale samspil med andre unge har stor påvirkning på identitetsdannelsen. Fællesskaber hvori de unge mødes er ikke længere kun af fysisk form, men optræder også massivt på sociale medier. Unge der er aktive brugere af disse medier, vil både opleve fordele og ulemper, som enten styrker eller præger identitetsdannelsen negativt. Vi kan derfor konkludere at pædagogens rolle i dette, må bestå i at italesætte de 22 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen påvirkninger onlinevenskaber kan medfører. Her er det essentielt at skabe en forståelse hos den unge for, hvordan deres valg af handlinger måtte opleves af andre og ligeledes hvordan handlinger foretaget af andre måtte have indvirkning på en selv. Endvidere skal pædagoger være opmærksomme på, at det ikke længere kun er i skolegården at konflikter opstår, men at en del af unges kontroverser er overført til de sociale medier. Derfor er det vigtigt at pædagogen selv er bevidst om de mange muligheder der er i brugen af medier. Ud fra vores empiriske undersøgelse kan vi konkludere at de fleste af respondenterne havde et stort behov for at være en del af det digitale fællesskab, på trods af at de unge ikke følte sig påvirket af sociale medier. Derfor mener vi, at der i arbejdet med unge må være et særligt fokusområde, fordi respondenterne i undersøgelsen ikke selv er bevidste over de problematikker som er forbundet med en negativ påvirkning af identitetsdannelsen set i forhold til deres ageren på sociale medier. Perspektivering (Fælles) I udarbejdelsen af vores bachelorprojekt fandt vi problemstillinger som i vores bearbejdelse af emnet ikke var relevant på pågældende tidspunkt. Vi finder nye problemstillinger relevant til videre bearbejdelse i henhold til vores problemformulering og empiri. Vi kunne have udvidet målgruppen og antallet af respondenter, i et sådan omfang, at der i udarbejdelsen af empirien blandt andet, ville have været fokus på hvornår danske børn begynder at florere på de sociale medier og for at få en bredere og mere fyldestgørende resultat. I udarbejdelsen af vores empiri kunne det have været et fokusområde, hvorvidt den kulturelle og geografiske placering har indflydelse på brugen og påvirkningen af de sociale medier. Her kunne vi have valgt at tage afsæt i en skole der lå i hovedstadsområdet og en skole der lå i udkants Danmark. Vi er blevet opmærksomme på omfanget af sociale medier og antallet heraf. Dette kunne have været interessant at undersøge, og derved ikke fastlåse sig på enkelte medier. Inddragelsen af samarbejdet i henhold til unges brug af medier, ville være relevant at belyse. Herunder; samarbejdet imellem lærer/pædagog, og dialogen med forældre, samt andre aktører. Historikken omhandlende sociale medier er betydelig i den forstand, at kulturen fra barnsben påvirker egen brug og forståelse af sociale medier og dens muligheder, samt begrænsninger. Denne problemstilling ville muligvis belyse en bredere forståelse af forholdet imellem denne nye teknologi og mange forældres skepsis. 23 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Herunder ville det være relevant at undersøge pædagogiske redskaber der kan hjælpe og støtte unge således, at de får en indsigt i de positive effekter og de negative konsekvenser sociale medier kan indeholde. Her kan der lægges vægt på AKT-arbejde, foredrag, med mere. Vi kunne have inddraget interviews, for at få en dybere indsigt i fællesskabers betydning og hvilke oplevelser de unge har gjort sig på de sociale medier. Herunder kunne fokusområdet for eksempel have været på den mobning og kontroverser der opstår når de unge ikke er fysisk sammen. Det ville være relevant, igennem dialog med grupper af unge, at undersøge hvilke tanker de gør dem, når uhensigtsmæssige handlinger foretages over sociale medier. Interviews med lærere eller pædagoger fra den skole hvoraf den empiriske undersøgelsen blev foretaget, ville have været relevant, da også synsvinklen fra deres aspekt, ville have givet os et indblik i deres måde at håndtere brugen af sociale medier. Dette ville samtidig give os en indsigt i hvordan rammerne for de unges hverdag i skole og fritidsregi ser ud og hvilke sociale spilleregler skolen opstiller. Litteraturliste Andersen, T. F. (26 . november 2014). www.kommunikationsforum.dk. Hentet fra http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/fear-of-missing-out-paa-sociale-medier(26-11-2014 klokken 14:36) Høyer, B., & Hamre, B. (2010). Pædagoguddannnelsen på tværs - dannelse i en verden af foranderlighed. Frydenlund. Kanstrup Kjær, N., Cajus Pedersen, H., & Kristiansen, E. (2011). Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer. Forlaget '94. Larsen, M. C. (2013). Medier er adgangsbillet til sociale medier. Kvan - et tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen, bind 33, s. 18-27. Mortensen, K. V. (2001). Fra neuroser til relationsforstyrrelser - psykoanalytisk udviklingsteorier og klassifikationer af psykopatologi. Nordisk Forlag A/S. Niklasson, G. (2010). Den sunde krop i bevægelse - grundbog i linjefaget. Frydenlund. Ziehe, T. (2004). Øer af intensitet i et hav af rutine. Forlaget Politisk Revy. 24 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Bekræftelse i forbindelse med prøveafholdelse Undertegnede bekræfter hermed at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp: Opgavens titel: Sociale medier og identitetsdannelse hos unge Underskrifter: Anja Tingvold Pv11sB042 Camilla Larsen Pv11sB017 Christian Bergiel Andersen Pv11sB100 Dato: 12-01-2015 Bekræftelsen afleveres på studiekontoret samtidig med, at opgaven afleveres. Uddrag af Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af 27/06/2012 § 18. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen den studerende fra prøven. Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. 25 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Bilag Bilag 1. Denne undersøgelse besvares anonymt. Sæt ring om ønsket svarmulighed. Dreng eller Pige? Dreng Pige 12 13 Alder? 14 15 16 Snapchat Skype Andre 2 3 Flere Må du have en profil på de sociale medier for dine forældre? Ja Nej Har du en profil på Facebook? Ja Nej Har du profiler på andre sociale medier? Hvis ja, hvilke? Twitter Instagram Har du én eller flere profiler på samme medie? 0 1 Hvor mange gange om dagen holder du dig opdateret på din/dine profiler? Aldrig 1-3 4-6 7-9 10-12 Flere Her bedes du udfylde linjerne med dine egne ord, på bedst mulig vis. Hvorfor har du en profil på de sociale medier? _______________________________________________________________________________________ _______________________________________________________________________________________ 26 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Er det vigtigt for dig at have en profil på de sociale medier? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke? ______________________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________________ Er der regler i dit hjem for hvornår og hvordan de sociale medier bruges? _______________________________________________________________________________________ _______________________________________________________________________________________ Hvilke tanker gør du dig før/efter du opdaterer på din profil (billeder, status opdateringer, deler)? _____________________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________________ Beskriv de følelser du får når dine venner enten liker/ikke liker eller kommenterer dine opdateringer? _____________________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________________ Påvirker de sociale medier din hverdag og venskaber? Hvis ja, hvordan? _____________________________________________________________________________________ _____________________________________________________________________________________ Føler du at det er en nødvendighed at holde dig opdateret omkring dine venners opdateringer på de sociale medier? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke? ______________________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________________ Hvilke 3 ting er vigtige for dig at udstråle på din profil? ______________________________________________________________________________________ ______________________________________________________________________________________ Tak fordi du tog dig tiden til at svare på disse spørgsmål. 27 UCSJ Vordingborg Bachelor Anja Tingvold Camilla Larsen Christian Andersen Bilag 2. 28
© Copyright 2024